SILKEBORG10 Silkeborg-redaktionen: silkeborg@mja.dkSilkeborg-redaktør: Bent Nørgaard  •  Tlf: 87 22 84 41

Med befrielsen i maj 1945 fik silkeborgenserne deres frihed igen efter fem års besættelse. Men ud over friheden arvede man også en masse flygtninge - som ovenikøbet var den tidligere fjende

AF PETER MOURITSENArkivar, Silkeborg Arkiv

LOKALHISTORIE Tidligere på efter-året var jeg sat stævne på Vestre Kir-kegård af en ottende klasse fra en af Silkeborgs Skoler. Mødestedet var de 71 grå granitkors, der står på plænen yderst mod Ringvejen. På Silkeborg Arkiv arbejder vi på at opbygge en skoletjeneste, og vi stiller gerne op, når en af skolerne spørger efter et op-læg om et emne i lokalhistorien. Denne dag skulle det handle om flygtninge, - nemlig de tyske flygtninge, som i slut-ningen af Anden Verdenskrig i stort tal kom til Danmark og ikke mindst Silkeborg. Den aktuelle flygtningesi-tuation var selvfølgelig anledningen til, at netop det emne blev taget op i klassen. De to situationer er heldig-vis meget forskellige - ikke mindst i målestok. Her fortælles historien om, hvordan Silkeborg og Danmark i 1945 håndterede en akut og overvældende flygtningesituation.

Artiklen bygger i høj grad på kom-

munens arkiv, der indeholder flere sa-ger om emnet. Sagerne indeholder ud over det generelle sagsmateriale også en del personfølsomt materiale, som der endnu ikke er adgang til.

Flygtningestrøm I foråret 1945 ankom med skib over Østersøen omkring 250.000 tyske flygtninge til Danmark. De flygtede fra den sovjetiske invasion, som med stor kraft trængte frem over de østligste tyske og polske områder. Flugten er i sig selv en forfærdelig historie, men på trods af, at flygtningene ankom i et kaos af frygt, sygdom og død, lyk-kedes det den tyske besættelsesmagt at få indkvarteret de mange civile flygtninge rundt omkring i landet. Til Silkeborg ankom et stort antal. Mange blev sendt videre til andre byer - nogle blev i byen. Kort efter krigen blev det opgjort, at byen husede 2650 personer fordelt på 10 ejendomme. Sønderport var med 800 belagt med flest, herefter kom Vestre Skole med 600 og Lunden med 250.

Der findes ikke mange dokumenter i kommunens arkiv om ankomsten og indkvarteringen. Faktisk er det eneste dokument om kontakt mellem den tyske værnemagt og Silkeborg Kommunen om flygtningene umid-delbart en ordre om at give tilladelse til indkøb af to elektriske kogeplader til flygtningenes lægeafdeling. Der er dog næppe tvivl om, at de nye indbyg-gere, som i 1945 ca. udgjorde 12,5 % af byens befolkning, ikke har været velkomne. Selvfølgelig først og frem-mest, fordi de blev påduttet byen af besættelsesmagten og stod under dens beskyttelse. Men også, fordi den mas-sive tilstedeværelse i byen betød, at mange bygninger var beslaglagt eller ødelagt, og der af samme grund ikke var nogle egnede lokaler til at udfolde byens forenings- og kulturliv i.

Inden befrielsen havde de tyske flygtninge frihed til at bevæge sig rundt i byen og fik penge til indkøb - også det har formentlig givet anled-ning til gnidninger.

BefrielsenBefrielsen ændrede situationen fuld-stændig. Fra at stå under den tyske værnemagts beskyttelse var de tyske flygtninge pludselig uden beskyttere - et tomrum, der dog hurtigt blev ud-fyldt af modstandsbevægelsen og de danske myndigheder. Men det skete på bekostning af friheden.

Noget af det første, der skete var, at de tyske flygtninge blev interneret i de bygninger, hvor de boede. 8. maj udgik der besked til alle landets kommuner om at drage omsorg for, at tyskerne blev bevogtet og nok så vigtigt fik mad. Der blev givet ordre om straks at stille mad til rådighed for flygtningene og skaffe et overblik over, hvor mange der egentlig var i de forskellige byer.

Der er ingen tvivl om, at de danske myndigheder havde håbet hurtigt at kunne sende de tyske flygtninge til-bage til Tyskland - et håb, de forment-lig delte med de fleste af flygtningene. Men sejrsmagterne havde på det tids-punkt nok at gøre med at sørge for at skaffe mad og tag over hovedet til folk i Tyskland. Danmark fik derfor besked på at beholde tyskerne i Danmark.

Optællingen af flygtningene i Silke-borg viste, at der var store problemer med særligt indkvarteringen i Sønder-port. Der var som nævnt stuvet 800 personer sammen på adressen. Og da de med befrielsen blev spærret inde der, var forholdene pludselig meget små - sygdomme som tyfus og difteri havde gode vilkår og mellem 10 og 12 var døde.

Væk fra offentlighedenDet var kommunen, der gennem den

såkaldte Civile Beskyttelsestjeneste skulle håndtere opgaven med flygt-ningene. Det var en stor opgave som både gik ud på at bevogte flygtningene og sørge for deres forplejning.

Interneringen af flygtningene hav-de to formål. Flygtningene var både en sårbar gruppe, der let kunne blive offer for udnyttelse og hævn i den kaotiske situation efter krigen. Men interneringen skulle tydeligvis også sørge for, at den lokale befolkning hurtigst muligt kunne vende tilbage til en hverdag, så tæt på tæt på det normale som muligt. Derfor ønskede man tyskerne væk fra offentligheden.

Det var en svær situation at na-vigere i, for der var mange følelser på spil. Et eksempel kan man finde i håndteringen af de dårlige forhold på Sønderport. Her foreslog myndig-hederne at flytte halvdelen af de 800 flygtninge til nogle nyligt rømmede barakker ved Gl. Skovridergård. Den tyske værnemagt havde forladt dem, og de var desinficeret og rengjort. Klar

til at tage i brug ville barakkerne løse et betydeligt menneskeligt problem og mindske en sygdomsrisiko for byen. Den nærliggende kolonihaveforening havde dog ingen forståelse for situa-tionen og protesterede kraftigt mod planerne, som ville betyde inddragelse af nogle af haverne i kort tid.

Hvordan sagen endte, melder histo-rien ikke noget om. Men situationen minder om nogle af de konflikter, der af og til er mellem borgere og myndig-heder inden for dette emne - også i dag. Meningen med udflytningen til barak-kerne ved kolonihaverne var i øvrigt at hjælpe et meget akut problem, for derefter inden for få uger, endeligt at flytte alle flygtningene til en stor ba-raklejr på Silkeborg Bad.

ForplejningDet er naturligvis sin sag at tage sig af så mange mennesker. Der er pludselig mange ting at sørge for, når man skal overtage forplejningen for en stor gruppe flygtninge. En af de

FREDAG 6. NOVEMBER 2015

Tyske flygtninge i Silkeborg

| De tyske flygtninges hjørne på Vestre Kirkegård.

SILKEBORG 11

ting, som man først måtte sørge for, var paradoksalt nok ligkister til de døde. Således kan man læse i et brev fra 12. maj 1945 fra »Flygtningefor-sorgen« til elværket i Bjerringbro »Til forarbejdning af Senge og Ligkister til Flygtningeforsorgen udbedes den nødvendige elektriske Strøm leveret til Snedker Tolstrup Rasmussen, Svejbæk.« Men det var dog ikke de døde flygtninge, der skabte de største problemer for myndighederne. Maden vist sig at være både en stor opgave og anstødssten for byen.

Den danske befolkning havde gen-nem krigen oplevet deres levevilkår falde. At man nu fortsat skulle brød-føde fjendes flygtninge, var en balan-cegang mellem at give flygtningene en kost, de kunne leve af og ikke skabe grobund for misundelse.

Dagsrationen var 2000 kcal. Der findes i de kommunale akter mange dokumenter vedrørende maden, som på grammet udmåler, hvordan man laver mad til flygtningene. Man gjorde

meget ud af tydeligt at signalere, at maden ikke kunne betegnes som noget nær luksuriøs. Blandt andet findes i sagerne lange lister over nærings-indholdet i råvarer som gryn, roer og kålrabi og angivelser af, hvor meget de svinder ved tilberedning. For eksem-pel må man regne med, at kartofler svinder 20 %, æg 10% og sild 40%. På den måde kunne de ansvarlige sidde og beregne det helt nøjagtige behov for mad.

Mistanker om luksusSærligt hen over sommeren 1945 blev det tydeligt, hvor ømtåleligt spørgs-målet om maden til flygtningene var. Blandt andet ligger der i arkivet et brev sendt til »Byledelsen« - hvilket vil sige den lokale modstandsbevægelse, hvor der svares på en klage over, at flygtningene, der var interneret på Pa-pirfabrikken (i Drewsens gamle villa) fik for meget brød. Her svares tilbage »at Flygtningene faar de Rationer, som er beregnet og angivet af Staten [...] og

Indenrigsministeriet og ikke et Gram mere.«

Også i pressen kunne man i be-frielsessommeren finde artikler om, hvordan flygtningene var til ulempe for byens borgere. Socialdemokraten bragte 31. juli 1945 en historie med overskriften »Flygtningelejren ska-ber Varemangel og højere Priser i Silkeborg.« Flygtningene var på det tidspunkt rykket ud på Silkeborg Bad, hvilket man glædede sig over - men det kostede åbenbart i højere priser. Man kunne berette om flere husmød-re, der havde måtte gå forgæves til grønthandleren, og det blev beskrevet, hvordan en lastbil fra Badet »tømmer Grøntforretningerne uden større Dik-kedarer, og saa staar Silkeborgenserne med Haaret ned ad Nakken!«.

Flygtningene var et kontroversielt

spørgsmål, og der opstod let rygter og misundelse. Myndighederne gik stærkt i rette med påstandene og for-klarede, hvordan indkøbene foregik - nemlig ved, at man fordelte indkø-bene hos byens handlende, så mellem-handleravancen blev ligeligt fordelt - og at de handlende skulle bestille de ekstra varer gennem auktionshallen i Aarhus. Forargelsen gik også på, at særligt bær og frugt var umulige at opdrive - men igen afviste myndighe-derne ansvaret, da man slet ikke købte bær til flygtningene - fraset et enkelt kilo blåbær til en patient.

Senere inviterede man pressen på besøg i flygtningelejren så journali-sterne ved selvsyn kunne forvisse sig om, at der ikke herskede feriestemning på Badet. Det skete, efter et blad ved navn Tidens Tern havde beskrevet forholdene på Silkeborg Bad som den rene ferie. Under besøget fik journalisterne at se, at flygtningene sov i store barakker, og at forplejnin-gen var yderst sparsom. Det faldt for eksempel de udsendte fra Silkeborg Venstreblad for brystet, at forplejnin-gen var så skrabet, at kartoffelsuppen blev kogt på så lidt som 20 gram pølse per person.

Den kost havde vakt lykke mange steder i Europa i sensommeren 1945. Men i Silkeborg var det nu alligevel for smalt - selv for tyskere.

I løbet af juni 1945 blev Silkeborg Bad rømmet af besættelsesmagten og gjort klar til at modtage Silkeborgs flygtninge. Omkring slutningen af juli var byen rømmet ,og silkeborgenserne kunne begynde at tage hul på hver-dagen igen. Der var flygtningelejr på

Silkeborg Bad frem til foråret 1947, hvor den blev afviklet.

Emnet de tyske flygtninge og Silkeborg har mange flere fa-cetter, end her er taget under behandling. Der vil senere følge flere artikler, som vil uddybe, hvad der foregik i byen i den svære tid efter besættelsen.

FREDAG 6. NOVEMBER 2015

| Tyske flygtninge interneret på Sønderport.

| Den rigsbefuldmægtigede rekvirerer her to kogeplader til de tyske flygtninge. 17. april 1945.

| Synet på flygtningene blev mere nuanceret i takt med, at de forsvandt fra byen. Man ønskede dog ikke at se dem, hverken på arbejdsmarkedet eller i gadebilledet.

Det var DENGANG

SILKEBORG ARKIVHenvendelser om artikler bragt under »Det var dengang« kan ske til Sil-keborg Arkiv, Hostrupsgade 41A, Silkeborg

email: arkiv@silkeborgbib.dk

telf.: 87221924

Silkeborg Arkiv har åbent mandag-onsdag kl. 11-16 og torsdag kl. 12-19