dansk skakprobljem klub - problemskak
TRANSCRIPT
DANSK SKAKPROBLJEM KLUB][11934
A.aret 1934 har fulgt i sine to Forgængeres Fodspor. Der har været almindelig Glæde over det forrige Aarsskrift, navnlig over K. Hannemanns gode·
og klare Definitioner af de hyppigste Problemudtryk. Der tiltrænges utvivlsomtOplysning om de mange dagligdags Problemspørgsmaal; og med disse Definitionerer der gjort en god Begyndelse. Efterhaanden kan der forhaabentlig komme andreArtikler af elementært Indhold, saasom om Løsning og om Konstruktion af Opgaver (jlr, som en Begyndelse K. A. K. Larsens Artikel i dette Hefte), om desaakaldte Kunstlove og om Problemkunstens Udvikling, Formaal, Fremtid o. I.,alt sammen Emner af stor Interesse, men som blot kræver mere Plads end dealmindelige Skakspalter og -blade kan ofre. Maalet maa være, at man blot kanhenvise til vore Aarsskrifter, naar Begyndere i Problemkunsten og andre ønskerRede paa alle disse Spørgsmaal ! Og lykkes det en Gang ad Aare at faa udgiveten Samling udvalgte danske Opgaver (det er kun den økonomiske Side af Sagen,det for Tiden strander paa), vil man nemt paa Grundlag af de forskellige Artikleri Aarsskrifterne tillige kunne gøre Samlingen til en Lærebog i Skakproblemkunst.Men den Tid den Glæde!
Foredragene paa de maanedlige Møder har til dels haft en lidt anden Formend tidligere, idet der flere Gange har været et Par korte Foredrag, til dels omOpgavekonstruktion. Det interessanteste Møde var det, der blev holdt under dennordiske Turnering i August, hvor der var en Del Gæster til Stede; efter et fortræffeligt Foredrag af Øjenlæge Niels Høeg, Horsens, om "En ProblemidesOpstaaen og Bearbejdning (Anti-Seeberger)" var der stor Løserturnering. FraForedraget er der Grund til at citere nogle Opgaver, se Nr. 1-4, øverst paaSide 2; og Foredragsholderen er sikkert den første, der har behandlet detteTerna.")
Et Foredrag, der var noget udenfor det almindelige var K. Hannemanns iFebruar om "Indespærring i den middelalderlige Opgave". Man fik Respekt for
''') I øvrigt har F. Palatz interesseret sig for Temaet, jfr .• Die Schwalbe", December 1933,men har ingen Eksempler,der er ældre end N. Høegs. hvis ældste Fremstilling er offentliggjort d. 30. Okt. 1910i Deutsches Wochenscbach.
I. N. Høeg.Eskllstuna Kurlren, 21. Jan. 1922.
Mat i 4 Træk.I. Lf8, d5, 2. Sd6, Sd4, 3. Le7,
Sa7, 3. d4.
2. N. Høeg.Eskilstuna Kuriren, 18. Marts 1922.
Mat i 4 Træk.1.Tbl, Lb2, 2. Sc4, Lcl, 3. Tal.
LXc3, 3. e4.
3. N. Høeg.Bohemia, 27. Okt. 1911.
Mat i 5 Træk.1. Kf2, 2. Th2 3. Kg3, 4. Kh4.
4. N. Høeg.Eskilstuna Kuriren, 15. Jan. 1921.
Mat i 7 Træk.I. Sd4, 2. Se2, 3. a4, 4. a5,
5. Sd4, 6. a6.
5. al Adli Manuskript, ca. 850.
Hvid trækker og vinder.
= Fers. = Alfil.I. TXf8, KXf82. Kf6, Tilt3. Ff5, Tgl4. g7t TXg75. fg6 og Taarnet slaas
i næste Træk.Kritisk Træk, Indespærring ogBredes Tema (med direkte Fri
gørelse).
6. as Suli Manuskript, ca. 920.
Hvid trækker og vinder.
= Alfil. = Fers,1. BXg6t, FXg62. BXg6t. KXg63. Tg2t Kh74. Agl Kh65. Kg3 Kh56. Afl Kg5(6)7. Th2 TXglt8. Kf2 Tg4(5)9. Tg2 og Taarnet slaas I
næste Træk.5. -, Kg6, 6. Kf2t, Kh5, 7. Tg5t,Kh4, 8. Kg2, TXh3, 9. Thf>t,
10. KXT.5. -, Kg.5, 6. Ae3t, 7. Tgl ogTaarnet slaas I næste Træk.I den første Variant er Indespærringen dubleret paa hl og gl.
7. Manuskript fra ca. 1350 iNationalbiblioteket i Paris
(Lat.10286).
Mat i nøjagtig 2 Træk.Alle Brikkerne er usaarllge.
= Fers. = Alfil.1. Td6. S trækker, 2. Fb7::f:.1. Tb7 strander paa Sa7!
2
disse gamle Problemforfattere, ikke mindst for Araberne, se som Eksempler Nr.5-7 paa Side 2*),og forhaabentlig kommer Foredraget en Gang paa Tryk, evt.i Forbindelse med Hannemanns Foredrag i Oktober om "IndespærringstemaernesSystematik".
Af Emner, der ellers har været behandlet ved Foredragene, kan nævnes"Totrækkerne i 1933" og "Skak paa Java og Sumatra" (begge ved H. V. Tuxen),"Trækpligt i Tretrækkere" (0. G. Lauritzen), "Opgaver med utilsigtet retrogradAnalyse" og "Teoretiske Bemærkninger om Cylinderskak" (begge ved V. Røpke),"Tempogevinst og Ternpotab" (R. Prytz), "W. Pauly og hans Opgaver" (SvenBing) og "En Problemforfatters Genvordigheder" (Chr. Christensen).
Som Eksempler paa den utilsigtede retrogade Analyse skal anføres Nr. 8- 10,se nederst paa denne Side, der alle har det til Fælles, at Sort ikke har kunnettrække sidst, uden at Forfatteren har bemærket det.
De fleste af Møderne er afsluttet med Løserturnering under en eller andenForm; baade disse og de Løserturneringer, der har omfattet alle Medlemmer, ervarieret paa forskellig Maade, f. Eks. Bedømmelsesturneringer, Korrektionsturneringer og Rekonstruktionsturneringer o. I. Særlig Rekonstruktionsturneringerne,hvor Medlemmerne faar opgivet en Opgaves Løsning og derudfra skal udfindeStillingen, er gode for de Medlemmer, der gerne vil lære at komponere Opgaver.
Paa Generalforsamlingen i April omtalte Formanden bl. a. en Gave fra denhollandske Problemforening til vort Bibliotek. Da Læge Poul Hage var flyttet fraKøbenhavn til Hobro, blev i hans Sted stud. aet. Sven Bing indvalgt i Bestyrelsen,der saaledes nu har en Repræsentant for de Medlemmer, som hverken laver Opgavereller er Skakredaktører. Kontingentet blev forhøjet til 8 Kr. aarligt for aktive
''') Det nu tabte al Adli Manuskript er det ældste Opgavemanuskript, hvis Eksistens og delvise Indhold er bekendt;ogsaa as Suli Manuskriptet er gaaet tabt. I den middelalderlige, arabiske Skak var Spillet tabt ikke blot, naarman var Mat, men ogsaa naar man var Pat, samt naar kun Kongen var tilbage. Dronningen hed den Gang Fersog kunde kun gaa 1 Skridt ad Gangen og kun diagonalt; Løberen hed Al!il og bevægede sig kun i Spring,2 Skridt diagonalt.
8. R. Collinson.London Telegraph, Maj 1907.
Mat i 3 Træk.1. Da7.
Sort har intet sidste Træk.
9. H. Hjorth.Skakbladet, Januar 1911.
Mat i 3 Træk.I. f8, s. 2. Kh6.
Sort har Intet sidste Træk.
tO. C. S. Klpping.Salut Public, 1929.
Mat i 2 Træk.1. Db4.
Sort har intet sidste Træk.
3
Medlemmer i København og Omegn og 4 Kr. for andre, en Forhøjelse, der varmindre end den af Bestyrelsen foreslaaede; og vi kan derfor i hvert Fald endnuikke undvære den traditionelle Indsamling til Aarsskriftet! De Medlemmer, derikke kan betale saa meget i Kontingent, kan ved Henvendelse til Bestyrelsenopnaa hel eller delvis Kontingentfritagelse, saaledes at ingen paa Grund af Arbejdsløshed eller andre økonomiske Grunde bør undlade at være Medlem! Til Gengældhaaber DSK at modtage mange Gaver fra de Medlemmer, der evner dette I Naarman tænker paa, hvad man ellers kan give ud for at glæde og fornøje sig selv,burde de fleste opdage, at de egentlig koster alt for lidt paa deres Skakinteresseog specielt for hvad de modtager gennem DSK!*)
Møderne har som hidtil været holdt i Industriforeningen, der velvilligst harstillet Repræsentantskabssalen til vor Raadighed; og vi bringer foreningens Bestyrelse vor bedste Tak for denne Forstaaelse af DSK og Imødekommenhedimod os!
Medlemstallet er gaaet for langsomt fremad, nemlig kun fra 81 til 89 ! Vimaa haabe, at vi i 1935 runder de 100, og at det maa blive saadan, at mannaturligt melder sig ind i DSK blot man har en ringe Interesse for Problemerne.Vi kan ikke alle gøre lige meget for DSK; og alle Medlemmer kan ikke havelige stor Interesse for vor Forening, men agitere for Tilgang, det kan saa godtsom alle!
Matchen med Polen er foreviget i et meget smukt og interessant Hefte medpolsk og engelsk Tekst;**) Opgaverne Nr. 11-20 viser de bedste polske ogdanske Opgaver indenfor hvert af de 4 Temaer.
Vi er nu i fuld Gang med en spændende Match med Letland med K. A. L.Kubbel, Leningrad, som Dommer; Matchen omfatter baade 2-, 3- og 4-Trækkereog 2-Træks Selvmatter, 3 af hver Slags fra hvert Land over Temaer, valgt af
'') De Gaver, der er indgaaet kontant i Aarets Løb vil fremgaa af det kommende Regnskab.'"') Nogle Eksemplarer kan endnu faas for 1,75 Kr. ved Henvendelse hos K. Ruben.
(Nr. 11-20: The Chess Problem Match Denmark--Poland).
1t. S. Tytor.
Mat i 2 Træk.1. Tb4.
12. H. V. Tuxen.
Mat i 2 Træk.1. Dc3.
13. K. A. K. Larsen.
Mat i 2 Træk.I. Df5.
4
14. Z. Marienstras.
Mat i 2 Træk.I. Se3.
15. M. Wrobel.
Mat i 2 Træk.1. Ldl.
16. K. Hannemann.
Mat i 2 Træk.!. f3Xg4.
Dommeren. Vi haaber at vinde; og ligesom der er adskillige andre Problemforeninger, der holder Matcher indbyrdes (saaledes har H. V. Tuxen for nylig væretDommer i en Kamp mellem Holland og Belgien), kan vi sikkert vente i de kom-
mende Aar at komme til atprøve Kræfter med andreLande. Den Slags Kampe vilforhaabentlig efterhaanden tilen vis Grad afløse Interessenfor de mange internationaleProblemturneringer, hvorafmange har minimale Præmierog endnu mindre problemmæssig Værdi (jfr. H. V. TuxensBemærkninger paa Mødet iJuli om .Turneringspiat"), forslet ikke at tale om de Turneringer, hvor Dommen kommer meget sent og Præmiernemaaske aldrig. Selv store ogi øvrigt ansete Skakblade visertit en forbløffende Ligegyldighed, ja, Hensynsløshed modderes Kunder til Trods for,at de samme Blade sikkertvilde blive dybt forargede,hvis man paa Tryk stillededem i Gabestokken.
Af vore Turneringer maaførst nævnes den, der blevudskrevet af 0. G. Lauritzen
17. M. Wrobel.
Mat i 2 Træk.1. De7.
19. A. Ooldstein.
Mat i 2 Træk.1. Tb7.
18. H. V. Tuxen.
Mat i 2 Træk.I. De5.
20. H. V. Tuxen.
Mat i 2 Træk.I. LXf5.
5
21. P. Rasch NielsenI. Pr. DSK's 5. Tematurnering.
Mat i 3 Træk.I. Sd8. Trusel. 2. De6
Df3, 2. 015Dg!, 2. Dd7Dal, 2. Db?
} hensigtsrene.
22. P. Rasch Nielsen2. Pr. DSK's 5. Tematurnering.
Mat i 3 Træk.1. Dd4, alD, 2. Sd7
hlD, 2. Sg6 } hensigtsrene.
23. R. Buddenhagen!. hædr. Om!. DSK's 5. Tematurnering.
Mat i 3 Træk.1. Se4, Dh I, 2. Df6
Dgl, 2. De5Dfl, 2. Dd4
\
'hensigtsrene.
og P. Rasch Nielsen, men Temaet opstillet og defineret af K. Hannemann, dersammen med V. Røpke var Dommer. Der forlangtes Opgaver, hvor Hvid gjordeet Træk til et Felt, hvor 2 af en sort Briks Linier mødte hinanden, idet der vildeblive lagt Vægt paa, at denne dobbelte Spærring for den samme sorte Brik varrelativ hensigtsren (d. v. s., at der vilde være Dual, hvis Hvid kun skulde spærre
enten for den ene eller forden anden Linie). Resultatet,jfr. "Skakbladet", Juni 1934,blev en stor Sukces for P.Rasen Nielsen, der kun levnede 1. hædr. Omtale til de andreDeltagere, se Opgaverne Nr.21-24. Paa Grundlag af Turneringens Opgaver lykkedesdet derefter Hannemann medNr. 25 at sætte en Temarekord,der bliver vanskelig at slaa.
Endvidere P. Hages Tematurnering. Der forlangtes mindst2 Modelmatter, Hvid skuldei Begyndelsesstillingen have2 Taarne og 1 Springer, menikke andre Officerer; der
maatte højst være t 2 Brikker i alt. Til Turneringen indkom en Del gode Opgaver,jfr. Dommen i "Skakbladet", August 1934 og Nr. 26-29 paa næste Side, menTurneringen var som saa mange andre bøhmiske Turneringer forfulgt af Forgængeruheld; 2. Præmietageren, ai P. Rasch Nielsen, var anteciperet af en Opgave,
24. P. Rasch Nielsen2. hædr. Ornt, DSK's 5. Tematurnering.
Mat i 3 Træk.I. Sd8, c x b, 2. Dc4
Od!, 2. De6Dfl, 2. Df5DXgl, 2. Dd7
) henslgtsrene
25. K. HannemannSkakbladet, Juni 1934.
Tilegnet 0. O. Laurilzen ogP. Rasch Nielsen.
Mat i 3 Træk.1. Sh5, Txc7, 2. Dg6
Db6, 2. Dd6b3, 2. Df4Da3, 2. De3Da8, 2. Dg7
) hensigtsrene
6
26. I(. A. K. Larsenl. Pr. P. Hages Tematurnering.
Mat i 3 Træk.I. Kd3.
27. P. Rasch Nielsen2. Pr P. Hages Tematurnering.
Mat i 3 Træk.1. Te2-b2.
28. K. HannemannI. hædr. Omt. P. Hages Tematurnering.
Mat i 3 Træk.1. f3.
29. K. Hannemann2. hædr. Omt. P. Hages Tematurnering.
Mat i 3 Træk.1. f3.
30. Johan ScheelMorstenbladet, Jan. 1934.
Mat i 3 Træk.I. Td2-g2.
31. E. PalkoskaDresdner Anzeiger 1926.
Mat i 3 Træk.I. Th8.
offentliggjort faa Maaneder før af vort Medlem, ]. Scheel, Norge, se Nr. 30; og2. hædr. Omtale minder en Del om Nr. 3 t af Dr. E. Palkoska. Nr. 28 kanman kalde en Parodi paa Temaet, idet Opgaven, til Trods for at den opfylderde stillede Betingelser, ikke er en Bøhmer, men en Dobbeltromer!
Endelig er der en Turnering løbende for 4-Trækkere, hvor vi har indbudtalle Medlemmer af den hollandske og af den polske Problemforening til at deltage; Dommer er P. Metzenauer, Miinchen; og Dommen kommer sikkert i "Skakbladet" i et af de første Numre af 1935.*) Præmierne, ialt 100 Kr" er udsat afDansk Skak Union; og DSK takker Unionen hjerteligt for dette gode Samarbejde,der forhaabentlig vil vise sig til lige stor Glæde for begge Parter! Ligesom DSKhar stor Interesse i et Samarbejde med Danmarks største og mest ansete Skakorgan, hvor vi bl. a. hurtigt kan faa Opgaverne fra vore Turneringer offentliggjorte, og hvor vi ogsaa for Omverdenen, derunder Udlandet, kan fortælle omvort Liv og Virke, saaledes vil Unionens Organ lige saa daarligt kunne undvære
•) Dommen er indløbet under Trykningen, se .Skakbladet• Januar og Februar 1935 samt sidst i dette Aarsskrift.
7
\.
Interesse, Bidrag og anden Støtte fra vore Medlemmer, hvis Skakbladet skal opretholde sit internationale Renomme.
En morsom og original Eftersøgningsturnering blev udskrevet af V. Røpke,der udsatte en Maaneds Kontingent for hvert nyt Eksempel paa "Pseudoopgaver",som Medlemmerne kunde finde. Ved Pseudoopgave forstaas, jfr. "Skakbladet",Marts 1934, en Opgave, hvis Løsning bliver ganske den samme, selv om Sorthjælper Hvid med Matføringen. *) Jagten indbragte ialt ca 40 korrekte Eksempler,
hvoraf skal citeres Nr. 32-35.Turneringen vakte ogsaa Interesse udenfor Danmark, saaledes omtalte T. R. Dawsonden i "The Probiernist".
Paa Grund af manglendeInteresse hos de fleste af vorestærke Løsere deltog Danmarkikke i Verdensløserturneringen1934, der blev toresraaet afSpanien og vundet af Letland.
En af de større Begivenheder i 1935 vil sikkert vortNummer af det internationaleProblemblad "Die Schwalbe"blive. Vi skal bidrage med30 Originalopgaver (af flestmulige ' Forfattere!) og mednogle Problemartikler; og derer her en glimrende Lejlighedtil at vise Udlandet, hvor højtdansk Problemkunst staar, hvilket bliver saa meget lettere,som Gennemsnitskvaliteten afBladets Opgaver ikke er særlighøj. Det var Læge Poul Hage,der foreslog Bestyrelsen et
saadant Nummer; og Bladet har akcepteret Forslaget.Samlingen af alle danske Opgaver skrider godt fremad; vi har saaledes i
1934 faaet hele j. Jespersens Samling egne Opgaver (over 3000, heraf enkelteuoffentliggjorte !) ; og der er Grund til at bringe K. A. K. Larsen og JournalistP. Toft en Tak for deres store og uegennyttige Arbejde i denne Sag! Men endnu
32. Sam. LoydChess Monthly, April 1858.
Mat i 3 Træk,1. Sh3.
34. 0 BlumenthalBohernia 1905.
Mat i 3 Træk_i. Ke3, 2. Kf2.
33. V. HolstHusvennen 1886.
Mat i 3 Træk.I. a8S, 2. Sb6.
35. H. WeeninkTijdschr!ft N. S. B. 1920.
Mat i 2 Træk.I. c8L (Skinspil: c8S).
•) Dette vil dog ikke sige, at Opgaven altid vilde være en korrekt konstrueret Hjælpemat, da der i denne oftekan spares nogle Brikker, rent bortset Ira det formelle, at Sort attest begynder at trække i Hjælpemat .• Pseudoopgave" har intet at gøre med .Pseudototrækker", hvorved forstaas en Trækpligtsopgave i mindst 3 Træk medSkinspil som en Trækpllgtsopgave i 2 Træk.
8
er der langt igen med Samlingen, der sikkert kræver mere Arbejdskraft, hvisArbejdet skal overkommes i Løbet af blot faa Aar.
Interessen for Skakopgaver synes i stadig Stigen her hjemme; og der gøreset stort og maalbevidst Arbejde af de mange dygtige Opgaveredaktører af deefterhaanden ikke saa faa Skakspalter, vi har faaet. *)
Lad os haabe paa og arbejde for, at denne Udvikling fortsættes, og atDansk Skakproblem Klub stadig maa være førende her!
Sekretæren.
DJEN ÆLDSTJE DANSKJE SKAKOPGAVJEEN ms'ronrsx S'll'UDJIE AJF K. lf.[ANNEMANN
SELV om Skakspillets Vugge skal have staaet i Indien, har Spillet dog ogsaa her iNorden været kendt i mange hundrede Aar. Velkendt er saaledes Snorres Fortælling
om Skakpartiet mellem Knud den Store og Ulf Jarl (1027), som fik saa sørgelige Følgerfor den sidstnævnte. Den historiske Korrekthed af denne Beretning er maaske nok lidttvivlsom; men Fortællingen viser da i hvert Fald, at Skakspillet var kendt paa Islandpaa den Tid, da Snorre skrev sin Historie (ca. 1230). Ogsaa i de andre Sagaer finder viadskillige Beretninger om Skakspillet.
At ogsaa Opgavekunsten har været kendt i Danmark allerede i Middelalderen ersandsynligt i Betragtning af den Udbredelse, som den middelalderlige Skakopgave havdei andre Lande; men noget Bevis i saa Henseende synes de gamle Beretninger ikke atgive os. Heller ikke fra de nærmest følgende Aarhundreder hører vi noget om Skakopgaver i Danmark, og det er først i 1773, at vi med Sikkerhed kan paavise Opgavekunsten herhjemme, idet der i dette Aar udkom en Skakbog i Viborg - den ældste danskeSkakbog - som bl. a. indeholder et Udvalg af Araberen Stammas dengang saa yndedeOpgaver.
For at træffe Opgaver af danske Opgaveforfattere maa vi endnu længere frem i Tiden. Somden første danske Opgaveforfatter har man hidtilbetragtet Henrik Christopher Hegelund Møller
. (t 14. Juni 1880, 66 Aar gammel). Den af Arnell ogSørensen udgivne Samling: »Nordiske Skakproblemer fra Tiden 1858-78• er endog udtrykkeligtilegnet H. Møller som »Nordens første Problemforfatter«, Som Eksempel paa Møllers Kunst anfører -Nordiske Skakproblerner«, Opgave Nr. r , somangives at være komponeret allerede i 1845, menførst er publiceret 3 Aar senere i det tyske »Schachzeitung«.
Møllers Opgave er et udmærket Problem, omend komponeret i en i vore Dage forældet Stil, ogdet vilde være særdeles tilfredsstillende for danskOpgavekunst at kunne henvise til et saadant Problem som sit første Produkt. Allerede af »Nordiske
1. H. Møller.Schachzeitung, Sept. 1848.
Mat i 6 Træk.l. Dg8f, TXg8, 2. ssr+, 3. Se6t, Kd7,
4. Sg7f. 5. Le6t.
0) Selv Berlingske Tidende, jfr, Bemærkninger i Beretningen i sidste Aarsskrift, synes at have opdaget, at detmaa følge med Tiden; et glædeligt Tegn, men Glæden er dog foreløbig temmelig behersket, da Opgavespaltensaavel efter Omfang som efter Opgavernes Kvalitet er den ringeste i Danmark!
9
Skakproblemer- fremgaar det imidlertid, at Opgave Nr. l i hvert Fald ikke er den førstpublicerede nordiske Skakopgave, og dette bekræftes ved et Studium af Originalkilderne.Det er muligt, at Møller har publiceret andre Opgaver før Opgave Nr. r ; men jeg vildeikke anse det for sandsynligt. I hvert Fald har jeg ikke fundet nogen saadan Opgave;derimod har Magnus Oskar Møllerstrøm (t 6. November 1864, 40 Aar gammel) publi
ceret Opgave Nr. 2 allerede i April 1848. Nogetandet er, at Møllers Opgave vel nok er komponeretfør Møllerstrøms; dette vilde ogsaa stemme med,at Møllerstrøm i -Nordiskc Skakproblemer- betegnes som »Møllers ældste og dygtigste Elev i alleSpillets Brancher «.'
Imidlertid er dette Spørgsmaal uden størreBetydning, da der findes en Række andre danskeOpgaver, som utvivlsomt er ældre end baade Møllers og Møllerstrøms. Allerede i 1844 har nemligJulius Brede (t 15·December 1849, 49 Aar gammel)udgivet en Bog i Altona, med Titlen: »Almanachfiir Freunde vom Schachspiel«, som bl. a. indeholder ikke mindre end l l 2 Opgaver af Brede selv.Man har hidtil udelukkende betragtet Brede somtysk Opgaveforfatter, og hans Bog er da ogsaaskrevet paa Tysk; men da Altona faktisk paa denTid hørte ind under det danske Monarki, og daBrede ikke blot har udgivet sin Bog i Altona, men
ogsaa var bosat i denne By, mener jeg mig berettiget til ogsaa at medtage ham blandtde danske Opgaveforfattere.
Bredes Bog er et vigtigt Værk indenfor Problemkunstens Historie, ligesom han vedsine Opgaver har givet Navn til flere forskelligeOpgavetemaer. De fleste af Bogens Opgaver eroriginale for denne, men enkelte af Opgaverne harBrede dog tidligere publiceret andetsteds, saaledesOpgave Nr. 3, der turde være hans først publicerede Opgave.
Allerede paa denne Tid forelaa der ogsaa paaDansk adskillige Bøger om Skakspillet. De flesteaf disse synes uden større Interesse for Efterforskningen af den danske Skakhistorie; men en enkeltaf Bøgerne danner i saa Henseende en Undtagelse,nemlig den i København i 1815 udkomne -Lommebog for Skakspillere- , som er »oversat af det Tydskeved H. V. Lundbye«. Jeg skal derfor omtale denneBog noget nærmere.
Lundbyes Lommebog har som Hovedindholden Samling Skakopgaver, der som anført er »oversat- fra et tysk Værk, de i 1802 udgivne »Neuentdeckte Schachspielgeheimnisse• (samlede af Mon-tigny, men i de fleste Tilfælde taget fra ældreKilder). I Forhold til moderne Opgavebøger erLommebogen unægtelig noget primitiv. Opgaverneer ganske vist paa Diagrammer; men Diagrammerne har kun ensfarvede Felter, og deresBrikker - »Skakdukkerne e, som de kaldes i Bogen - er angivet med Bogstaver, som
2, M. 0. Møllerstrøm.Schachzeitung, April 1848.
Mat i 5 Træk.1. Sb2, 2. Sdl, 3. Th3, 4. Se3.
s. J. Brede.Chess Plaver's Cbronicle 1842 III, S. 65.
Mat i 17 Træk ved at tvinge Sorttil at slaa alle de hvide Brikker undtagen K og een S. - 1. Df6t, 2. f3·j·,3. De6t, 4. e3t, 5.Df6t, 6. d3t, 7.Tc4t,8. Td4t, 9. De6-j-, 10. Sd5t. 11. Ld6t,12. Df6t, 13. Tg4t. 14. Tf4t, 15. Lf5t,
16. De5t.
10
tilmed er af samme Udseende for Hvid og Sort, saa at man kun ved Hjælp af Løsningerne kan bestemme de vigtigste Brikkers Farve. Forfatterne til de enkelte Opgaver erikke angivet, hvilket dog ikke kan regnes Oversætteren til Last, da de heller ikke findesi det tyske Værk.
Det interessanteste ved Lommebogen er imidlertid en -Forerindring- og en Samling -Anmærkninger og Rettelser», begge hidrørende fra -Offenburg, kongelig Skakspillærer ved Militair-Instituterne i Kjøbenhavn-. Skakspillet var altsaa dengang saa ansetherhjemme, at der endog fandtes en kongeligt ansat Lærer i Spillet! Noget egentligtUndervisningsfag synes Spillet dog ikke at have været, saa Undervisningen i Skakspilhar formentlig kun været af et ret begrænset Omfang.
Ogsaa paa anden Maade har Jacob Joseph Offenburg nydt kongelig Bevaagenhed.Dette fremgaar af et Brev fra 1808, hvori Majestæten (Frederik VI) anmoder Grev v.Dernath om at hjælpe -Skakspilleren Offenburg• til at opnaa en Stilling som Lotterikollektør i Hamborg. Noget større Udbytte synes Offenburg dog ikke at have haft afdenne Skrivelse, for allerede i 1809 træffer vi ham igen i København, hvor han boedetil sin Død 22. Maj i8i6 som kongelig Skakspillærer ved Landkadetakademiet samtKollektør i Tallotteriet. Ogsaa Privatundervisning i Skakspillet synes Offenburg at havegivet, han taler i Lommebogen om sine -høje og agtværdige Disciple af begge Kjøn.«
I sine -Anmærkninger og Rettelser« har Offenburg, foruden en Række Bemærkninger til Lommebogens Opgaver, tillige medtaget i i andre Opgaver, som ikke findesi den oprindelige Samling. Ingen af disse Opgaver har Forfatternavn eller Kildeangivelse;men da Offenburg selv betegner sine Tilføjelser som »deels egne, deels af gode Vennererholdte Tillæg-. laa det nær at formode, at de I I Opgaver var Originalbidrag til Lommebogen. Dette er dog ikke Tilfældet; for 6 af Opgaverne har jeg kunnet paavise ældreKilder, og det maa da antages, at ogsaa de 5 andre Opgaver muligvis kun er Reproduktioner.
Originalt fra Offenburg er derimod efter al Sandsynlighed et Ændringsforslag tilen af de foreliggende Opgaver (Kai, Lb2 - Ke4, Ld5, Ba2, b3, c6; Hvid trækker oggør Remis), forøvrigt en Opgave, der oprindeligt hidrører fra Ercole del Rio (Sopra ilginoco degli scacchi, i150). Offenburg foreslaar her at placere hvid K paa bz og hvidL paa c3, hvorved Opgaven faar den ekstra Pointe, at Hvid maa passe at flytte Kongentil ar, før Sort ved a rDj- kan ødelægge HvidsRemischancer. Denne Ændring synes mig et saavæsentligt Fremskridt, at jeg har ment det berettiget i Opgave Nr. 4 at publicere den ændredeForm under Offenburgs Navn (dog naturligvis -efterdel Rio- ). Forøvrigt synes Offenburg ikke selv athave været klar over de fulde Konsekvenser af siteget Ændringsforslag, idet han som Løsning angiver i. Lf6, Kd3, 2. Lg7, c5, 3. Lf6, ca, 4. Kar ogtilføjer, at hvis Hvid ikke flytter Kongen til ar ifjerde Træk, fortsætter Sort med 4. -, arD]', 5. Kar,ej og vinder. Sort kan imidlertid allerede spille2. -, arDt, 3. Kar, Kc2, saa for at redde Spilletmaa Hvid allerede i andet (eller første) Trækspille Kai.
Opgave Nr. 4 er altsaa den ældste danskeOpgave, antedaterende de andre Opgaver med ca.30 Aar. Efter moderne Begreber er Opgave Nr. 4vel ikke særlig fremragende; men Opgavekunstenhar jo gjort store Fremskridt i de sidste roo Aar,
4. J. J. Offenburg, efter E. del Rio.Lommebog 1815.
Hvid trækker og gør Remis.I. Kal etc.
(eller 1. Lf6 m. fl., 2. Kal etc.)
11
og sammenligner man Offenburgs Opgave med de andre Opgaver fra den Tid, kan vimeget vel være den første danske Skakopgave bekendt.
P. S.: Foruden de mere opgavemæssige Forhold, som er omtalt i ovenstaaendeArtikel, skal jeg her tilføje nogle yderligere Oplysninger om de danske Skakforhold ii første Halvdel af forrige Aarhundrede, hvad der formentlig kan være af Interesse fornogle af Læserne. ·
Den ældste Skakklub indenfor det daværende danske Monarki synes at være enSkakklub i Altona, som blev stiftet i 1819; men som hovedsagelig beskæftigede sig medFirskakken. I 1847 havde Klubben 8 Medlemmer, som mødtes hver Torsdag Kl. 18 hosde forskellige Medlemmer efter Tur. Hvis et Medlem udeblev eller blot mødte 1/2 .Timefor sent, maatte han betale en større eller mindre Bøde til Foreningskassen; ligeledesmedførte tabte Partier en passende Bødestraf. De samlede Bøder blev benyttede til Foreningens aarlige Udflugt.
I Fyrrerne synes der at have været endnu en Skakklub i Altona, ligeledes af mereprivat Karakter; men Altonaspillerne havde tillige Lejlighed til at dyrke Spillet i detnærliggende Hamburg, hvor der fandtes en større Skakforening. Ogsaa i Slesvig og iGhickstadt fandtes der paa den Tid Skakklubber, som (fra 1843) spillede Korrespondancepartier med hinanden; disse Partier blev, under deres Udkæmpelse, publicerede i-Altonaer Mercur« med et Træk om Ugen.
Indenfor det nuværende Danmark har jeg for det betragtede Tidsrum kun fundetOplysninger om en Skakklub i København; Provinsklubberne synes først at begynde paaet noget senere Tidspunkt (Skakklubben i Korsør 1866, Skakklub -Aalborg« r867 osv.).I »Nordisk Skaktidende- 1873 har A. S. (formentlig S. A. Sørensen) givet en interessantSkildring af de gamle københavnske Skakforhold, med morsomme Karakteristiker af demere fremtrædende Spillere, og jeg skal her anføre de vigtigste Fakta, som jeg haruddraget af denne og andre Kilder.
Allerede i Trediverne blev der spillet en Del Skak i København i den daværendeLæseforening, hvis stærkeste Spiller var Blankensteiner og Holm. I r836 udfordredeBrødrene C. og H. Møller - dengang teologiske Studenter - Læseforeningens Spilleretil et Korrespondanceparti, som ogsaa fandt Sted og endte med Brødrene Møllers Sejr.Dette Parti var ikke det første Korrespondanceparti indenfor det danske Monarki, daTyskeren Silberschmidt under et Ophold i Kiel i Begyndelsen af Trediverne havde spillet;z Partier mod Skakklubben i Hamburg; men Partiet i 1836 turde være det første Korrespondanceparti mellem danske Spillere, og dansk Korrespondanceskak kan altsaa snartfejre sit 100 Aars Jubilæum. Partiet er samtidig det ældste danske Skakparti, som erbevaret for Efterverdenen; det er publiceret i -Nordisk Skaktidende- 1880.Fra Fyrrernekendes flere Eksempler paa de danske Skakspilleres Præstationer.
I Vinteren 1843-44 sluttede de københavnske Skakspillere sig sammen og stiftededen første københavnske Skakklub, under Navn af Kjøbenhavns Skakforening og medH. Møller som Formand og ca. 30 Medlemmer.H. Møller hvis Kvalificationer som Opgaveforfatter er omtalt ovenfor, synes samtidig at have været Klubbens stærkeste Spiller,medens C. Møller, Blankensteiner og Holm var omtrent lige stærke. Af Klubbens øvrigeMedlemmer kan nævnes Dreyer, en af Opfinderne af den nordiske Gambit, samt Opgaveforfatteren Møllerstrøm. I 1846-47 havde Klubben Møde 2 Gange om Ugen (Onsdag ogFredag), og som Mødested angives: -Nr, 10 overfor det nye Museum«, formentlig detnuværende Gammel Strand 40. De kraftige Begivenheder i 1848 var imidlertid for stærkefor den unge Klub; den opløstes samme Aar, og det var først i 1865, at det skulde lykkesat stifte en Skakklub i København - den nuværende Københavns Skakforening - somkunde trodse Tidernes Ugunst og holde sig i Live til vore Dage.
Som ovenfor omtalt udkom den ældste danske Skakbog allerede i det attendeAarhundrede, og ved 1850 fandtes der henimod en halv Snes Skakbøger paa Dansk.
12
Derimod turde de danske Skakblade og Skakspalter være af yngre Dato. Den førstedanske Skakspalte - Spalten i »Illustreret Tidende- - begyndte i 1860, og det ældstedanske Skakblad - -Nordisk Skaktidende- - blev først startet i 1873.
Jeg skal slutte disse noget spredte Bemærkninger med at anføre det ovenfor omtalte Korrespondanceparti fra 1836. Partiet angives at være spillet i København pr.Korrespondance i Tiden 29. August-e-r S. Oktober 1836 mellem C. og H. Møller (Hvid)og Læseforeningens Spillere (Sort):1. e4, es, 2.Lea, c6, 3.Dh5, De7, 4. Sf3, d6, 5. Sg5, Sh6, 6. dj, g6, 7. Dh4, f5, 8. f4, Lg7,9. o-o, fe4, 10. dea, d5, r r, Lb3, Le6, 12. Sc3, Sd7, 13. eds, eds, 14.Ld5, Dcyj-, is. Dfa,Ld5, 16. Des, Ses, 17. Sdg, 0-0-0, 18. Tdr, e4, 19, Le3, Sa4, 20. La7, The8, 21. Sb6t,Sb6, 22. Lb6, Td rj-, 23. Td1, ej, 24. ej, Sfs, 25. Sh7, ea, 26. Ter, Sd6, 27. Ld4, Ld4,28. cda, Sfy, 29. ds, Sd4, 30. Kfa, Te7, 31. Sf8, opgivet.
VA MÆ DOBBELTSPILLET?(ER orer EN fl!OVE!DlSAG ELLER EN BHSAG'f)
AF !HI.V. TUXEN
DET er ligemeget va Hannetn ann saa si'er, jeg kan ikke gøre for det; men jeg kansaa godt li' at undgaa Dobbeltspil. Det er der efterhaanden mange der kan, f. Eks.
F. W. Nanning, der i Tijdschrift v. d. Nederl. Schaakbond i August 1934har offentliggjort en længere Artikel: -Actieve dualbestrijding in den tweezet« (Aktiv Undgaaelseaf Dobbeltspil i Totrækkere), hvor han, foruden at give en Mængde fortræffelige Eksempler, forsøger en ny, men unægtelig ret kompliceret Maade at klassificere Totrækkerepaa. Nannings Betragtninger er i Hovedsagen følgende:
I en Truselsopgave maa Sort først og fremmest parere Truslen; denne Del af Manøvren, der benævnes Hovedmanøvren, er til Fordel for Sort (S+) og betegnes medTallet r. (I en Træktvangsopgave findes Manøvren ikke og dens Fraværelse antydes medTallet o). Sorts Træk maa endvidere indeholde en eller flere Blottelser (S-7), da det nuen Gang er Hvid, der skal gøre Sort Mat. Denne Del af Manøvren kalder N. den primære Bimaneore og giver den Tallet 2. Tallet r antyder altsaa en s+ Manøvre; Tallet 2 en S--;--Manøvre.- I Matforførelsesopgaver kan Hvid, grundet paa den primære Bimanøvres Ejendommelighed, give Mat paa to eller flere Maader, Her har vi Dobbeltspillet.
Ved Siden af den primære Manøvre optræder en sekundær, der er til Fordel forSort, idet den forhindrer et af de mulige Mattræk. Denne Manøvre faar derfor ligeledesTallet 1.
Nannings Brug af Ordene primær og sekundær anser jeg for farlig. Det er efterhaanden slaaet fast i Folks Bevidsthed, at det primære Moment i et Træk er rettetmod Truslen; medens det sekundære er rettet mod Dobbeltspil. Naar saadanne Betegnelser har vundet Hævd, synes jeg ikke der er Grund til at pille ved dem. Jeg ønskerikke at spille Kong Gulerod, fordi det er mig selv, der er kommet med dem; men jegønsker endnu mindre at gøre Problemterminologien mere indviklet, end den er i Forvejen.Desuden er det let at finde andre ikke vildledende Betegnelser; jeg foreslaar »[ersie oganden Bimanøvre•. Efter dette Definitionsspørgsmaal gaar vi over til at anvende N.sMetode paa omstaaende Opgave (øverst paa Side 14)
13
Sort forsvarer sig mod Truslen 2. De7 ved f. Eks. at spille en af Springerne til da,Dette er Hovedmanøvren. Samtidig blokerer Springerne Feltet d4 for den sorte Konge,
hvilket udgør den første Bimaneure; men desudenbinder Sort hver Gang en af Hvids Springere,hvorved Dobbeltspil undgaas (anden Bimaneure).Dersom vi anbringer de ovennævnte Tal efter hinanden, faar vi, hvad N. kalder »Karakteristikken»,For de nævnte Varianter er den 1, 2, r. Hvis dethavde været en Træktvangsopgave var Karakteristikken blevet o, 2, 1. - Der findes som bekendtenkelte Træktvangsopgaver medDobbelttrusel, hvorPointen er, at Hvid efter Sorts forskellige Trækkun kan realisere en af disse Trusler. Her findeshverken Hovedmanøvre eller primær Bimanøvre.Karakteristikken af en saadan Opgave bliver derforO, O, I.
I visse Tilfælde kan det være ret vanskeligtat bestemme Karakteristikken for en given Variant;efter min Mening gaar N. i Vandet paa følgendeOpgave ~f Guidelli, som han gengiver i sin Artikel.
Den kriminelle Variant i denne Træktvangsopgave er 1. -, Des, 2. Se7::j::.Nanning giver Varianten Karakteristikken o, 2, (1+ 2) med følgendekun tilsyneladende rigtige Begrundelse: -Efter r.-,Des er den anden Bimanøvre dobbelt; nemlig dels tilFordel og dels til Skade for Sort, altsaa (1+ 2).Frigørelsen af Sc6 muliggør 2. Sd4; men da densorte Dronning spærrer Te8 ude fra Garderingenaf ea, er dette Træk umuliggjort; men nu hjælperSort med Blokaden paa es. saa at Hvid kan sætteMat ved 2. Se7.•
Det lyder jo ganske bestikkende; men naarN. lige har fortalt, at den anden Bimanøvre ergavnlig for Sort, kan han ikke et Øjeblik efterkomme og fortælle, at den i dette specielle Tilfælde dog ogsaa kan være skadelig.
Sagen er efter min Mening ganske ligetil: iden omtalte Variant er Sorts førsle Bimanøvre afdobbelt Art, idet den dels bestaar af Frigørelsen af Sc6 og dels af Blokaden paa es.Karakteristikken er altsaa o, (2 + 2), 1. Jeg forstaar dog godt, hvorfraN.s forkerte Opfattelse stammer: dersom man udfører Trækket Des-es, ser det ud som om Frigørelsenaf Sc6 finder Sted først, og at Blokaden af Feltet es ligesom finder Sted paa et lidtsenere Tidspunkt, nemlig idet den sorte Dronning sættes ned paa Feltet es. Nanninghar her været udsat for et optisk Bedrag (som intet har med Fata Morgana at gøre);men som skyldes, at han i for høj Grad tænker i halve eller kvarte Træk.
I den ultra-komplekse Good-Companion Periode saa man ofte Eksempler paa Opgaver, hvor en enkelt Variant indeholdt f. Eks. baade Blokade, Frigørelse, Halvbindingm. m., disse Momenter tilhører første Bimanøvre; men det er selvfølgelig hen i Vejretat spørge, hvilket Moment, der kommer først i Rangforordningen - ogsaa her gælde~det, et Faktorernes Orden er ligegyldig.
K. A. K. Larsen.Hædr. Omtale L'Echlquier 1928.
2 ::j:: I. Lh8.
G. Guidelli.London Observer 1921.
2 ::j:: 1. Ta4.
14
OM DUAL][ TOTRÆKKEREAJF Jf. P. PlEDERSENsELV om Nutidens Komponister til Dels har frigjort sig for de af Johann Berger i
So-erne formulerede Kunstlove, er der dog endnu Uenighed paa enkelte Punkter, dai Særdeleshed om Begrebet Dual i Totrækkere.
Naar Hvid i Mattrækket har Valget mellem to eller flere forskellige Træk, talerman om Dual. Den verdenskendte Opgaveforfatter A. C. White har i en af sine kendterøde Julebøger, -The good Campanion Two-Mover«. givet en nærmere Forklaring afforekommende Dualer, og deler disse i to Kategorier, nemlig »Major duals« (Dualer afgraverende Art) og »Minor-duals- (Dualer af mindre eller intetsigende Betydning). Fornærmere at skelne disse to Kategorier af Dualerfra hinanden, henvises til Opgave Nr. 1, der indeholder begge Slags. Efter 1. C7 ! er Sorts Forsvarmod Truslen c8 (D eller L)::j:: 1. -, Ses (ds), (fa),(fe), (g3), (g5), og her vil man efter 1. -, Sg5 findeen Dual, alle kender og anerkender som saadan ;der kan følge saavel 2. Th4::j::som 2. Lg4::j::.Deter en saadan Dual, der benævnes -Major-dual«.Gør Sort derimod et Træk, der ikke er rettet modden hvide Trusel, altsaa et ganske ligegyldigtTræk - eller »dumt Træk-, om man vil sige saadan - f. Eks. 1. -, Sd2, har vi en »Minor-dual-,idet saavel Truslen som Lg4::j::kan følge. Det erdenne sidstnævnte Kategori af Dualer, hvis Eksistensberettigelse, der hersker Uenighed om.
Dette, at dele Dualer i to Kategorier, synesmig at være forkert; dels giver det skellig Grundtil Tvivl om en Duals Betydning, og dels Grundtil fejl Bedømmelse af et Problems Værdi med en tilstedeværende -Minor-dual-. Atikke alle, der tilslutter sig den engelske Opfattelse af Dualer, lægger større Vægt paa
forekommende -Minor-duals- er velkendt, men derfindes dog ogsaa Forfattere og Dommere, der er 'saa afgjort Tilhængere af det -engelske-, at defaktisk fordømmer og kasserer alt, der kun harselv allermindste »Minor-duals- i Stillingen. Nr. 2
er et godt Eksempel.Dommeren gav den følgende Kritik: »Opgaven
»disker« sig selv paa Grund af Dualer af graverende Art, gennem 1. -, Le3 og 1. -, Te3!!•
Hvorledes Dommeren var kommet til dette Resultat, var og er mig stadig en Gaade. De anførte Dualer (de sorte Træk er jo ikke rettet som Forsvar modTruslen 2. dr:j::) kan dog kun henregnes til Kategorien -Minor-duals-, men Dommeren giver demalligevel Betegnelsen »Major-duals« (af graverendeArt). Dette Eksempel viser, at ved at dele Dualeri to Kategorier er man udsat for uensartet Bedømmelse afOpgaverne, idet nogleDommere lægger større
Vægt paa -Minor-duals= end andre, medens igen andre - og disse er heldigvis i Flertal -overhovedet slet ikke regner med saadanne Dualer, og tillægger dem ingen Betydning.
1. .T.P. Pedersen, Aarhus.Original.
2::j:: i. c7.
2. E. og J. P. Pedersen.Norsk Sjakkblad, Februar 1933.
2 ::j:: 1. Ke8.
15
Ser man nærmere paa de anførte -Dualer-, vil sikkert ogsaa de fleste give migRet i det meningsløse i, at kalde disse for Dualer, selv om det havde været Betegnelsen-rnindre betydendes, der var tilføjet dem. Mon ikke en Del af Grunden til de mangemeningsløse Domsafgørelser, man har været Vidne til i de senere Aar, og som har vaktmere eller mindre berettiget Kritik i saavel inden- som udenlandske Tidsskrifter, til delsmaa søges i, at Dommerne i det store og hele har taget mere eller mindre Hensyn tildisse >Minor-duals«.
Da Sort ikke, efter engelsk Opfattelse, har nødig at forsvare sig mod hvide Trusler,men kan gøre et hvilket som helst Træk, han lyster, vil Følgen i Reglen blive en ellerflere -Minor-duals-, og for helt at undgaa disse, maa Opgaverne i de fleste Tilfældeblive uøkonomiske, set fra min Side - det vil være nødvendigt at -indelaasc- meremobile sorte Officerer, for at hindre disse Adgang til Felter eller at gøre Træk, der
faktisk ingen Betydning har i Opgavens tematiskeIndhold, med andre Ord: »Minor-duals- kan i Reglen kun undgaas paa Bekostning af den almindeligeOpfattelse af Økonomireglen. Herpaa tjener Nr. 3som et godt Eksempel.
Forfatteren skriver selv: -Skulde jeg konstruere samme Opgave nu, vilde jeg undvære Bd2, baog ha (med Lh1 paa gz). De Dualer, der fremkommer uden disse Brikker er ligegyldige (•Minorduals«), da Dual-Matterne 2. Dq=f: og 2. Dd4=f:fremkommer eller bliver fremtvunget paa andenMaade (ved Td2 og f'x e e. p.). Stod Taarnet paacr (ogBonden paa da), vilde Dualerne med Taarnetvære af alvorligere Karakter (Major-duals),da Matten Dea overhovedet ikke fremtvinges•! - Dettesidste synes mig ikke helt rigtigt, idet det nærmestmaa henregnes som en alvorlig Konstruktionsfejlog ikke er regne at som Dual i Matspillene - Taar
net har jo ingen Mission som Forsvarsbrik mod Truslen. Man ser her, at Forfatterenved Opgavens Konstruktion har taget Hensyn til de forekommende »Minor-duals- oganvendt Brikker, der uden Skade for OpgavensVærdi som saadan kunde have været undladt.
En anden Ulempe ved -Minor duals« fremkommer i Opgaver med to eller flere Trusler. Naar Sortikke behøver at forsvare sig, vil Resultatet i defleste Tilfælde blive, at begge Trusler bliver Dualer,tiltrods for, at Problemet maaske helt er dualfrit,naar kun de sorte Forsvarstræk tages i Betragtning.Et Eksempel paa, at der kan konstrueres Opgavermed flere Trusler og dog dualfri, ses i Nr. 4. Efter1. Df6 er der ikke mindre end fire Trusler, mentakket været den sorte Trækpligt er Dualerne undgaaet.
I Opgave Nr. 5 (se næste Side) vil man, vedat placere hvid Sh2 paa gs, se at der er Dobbelttrusel efter Indledningstrækket, men først naar Sortgør Træk, der ikke er rettet som Forsvar mod HvidsTrusler, vil Dobbelttruslen faa Karakter af Dualer.
Bestemmelsen om, at Sort ikke behøver at forsvare sig, synes mig ganske meningsløs. Der tales om hensigtsrene Træk af Hvid; hvad var mere rimeligt end at forlange
3. K. A. K. Larsen.1. Pr. Oood Companion, Dec. 1920.
2 =I= 1. ea.
4. A. M. Sparke.Oood Campanion, Nov. 1919.
2 =I= I. Df6.
16
det samme af Sort, at alle sorte Træk skulde være hensigtsrene derved, at de var rettetsom direkte eller indirekte Forsvar mod Hvids Trusel eller Trusler, alle andre sorte Trækburde være Problemet uvedkommende i Bedømmel-sen af dets Indhold og kunstneriske Værdi.
Ordet -Minor-duals- burde snarest udgaa afProblemteoriens Ordbog; thi saalænge det eksisterer, er Forfatterne stadig udsatte for uensartet Bedømmelse af deres Opgaver. - Løsere, f. Eks., kender ikke Begrebet -Minor-duals- eller tager mindste Hensyn til disse, for dem har kun Varianternemed Sort som forsvarende Part Betydning - ogdette med Rette. Jeg finder det derfor paa Tidesriarcst at komme dette Onde med >Minor-duals«til Livs og gøre det saa grundigt, saa det ikkemere ser Dagens Lys, derved at man i alle eksisterende og kommende Temaers Definition vedføjerBestemmelsen: -Det kræves, at alle sorte Trækskal være hensigtsrene!-
fi. Eigil og J. P. Pedersen.Original.
2 * r. Te3.
løvrigt henleder jeg Opmærksomheden paa ovenstaaende Opgave Nr. 5. Efter Indledningen r. Te3 truer en Dobbeltskak (Se6ft). Sort spærrer forud for det hvide Batteri,hvorved den ene Trusel er pareret, samtidig med, at der aabnes for en sort Brik, hvisVirkningslinie aabnes som Forsvar mod den anden Trusel, saaledes at Dobbeltskakkennu er pareret. Temavarianterne fremkommer efter 1. -, Ses og r. -, Sf6 (der spærresfor Batteriet og aabnes for Lc8), og Truslen er pareret; det samme sker efter 1. -, es.Temaet") er saaledes tripleret. Det bemærkes, at de sorte Forsvarstræk skal være hensigtsrene.
HVORLEDESJEG BLEV OPGAVE=ENTUSKAST
AF K.A.K.LARSJEN
JEG steg paa i Holte. Toget, der bevægede sig mod .København, var ret tomt. I Rygekupeen. hvor jeg slog mig ned, sad nogle faa Herrer og en enkelt, men til Gengæld
ualmindelig nydelig, ung Dame. Overfor denne sad en Herre, der øjensynlig var ivrigtbeskæftiget med at rode i en Tegnebog. Jeg satte mig bag ham, ikke saa meget afNysgerrighed over, hvad det var, han foretog sig, men nærmest fordi jeg var interessereti den unge Dame, der ved diskrete Midler forgæves søgte at fange hans Opmærksomhedog Interesse for sig. Jeg forstod ikke hans Standhaftighed og blev nu nysgerrig efter atvide, hvad det var, der saa sejrrigt var i Stand til at konkurrere med Skønheden. -Det var ingen Tegnebog, men et Leporello-Skakspil, noget jeg aldrig før havde set,trods min store Interesse for Skak. Jeg kunde naturligvis ikke lade være med at givemig i Snak med Manden.
Da vi naaede Hovedbanegaarden, var jeg blevet saa bearbejdet om Skakopgavero. lign., at jeg efter Mandens Raad besluttede mig til at melde mig ind i Studenter-
") Dette Tema kaldes Moskva-Temaet, men ogsaa Chicco-Ternaet, antagelig fordi nogle Opg avekorrtponister iMoskva og· italieneren Chicco samtidig opdagede og tilrettelagde de interessante Vendinger som Tema. Aarhus-komponfsternes Trip)ering er al Æ1e værd. K. A. 1'. L.
17
foreningens Skakklub, hvor jeg vilde træffe mange opgaveinteresserede. Særlig anbefalede han mig at lære Rikard Bonde at kende. Han var noget ganske enestaaende, etGeni paa sit Omraade, i Besiddelse af et behageligt, godmodigt Væsen, og havde desuden en mærkelig Evne til at gøre sin Tilhører interesseret i det, han talte om.
Efter nogen Tids Medlemsskab af Studenterforeningens Skakklub konsulterede jegen Dag Rikard Bonde, der ikke var længe om at konstatere, at jeg var ham et letBytte, en ny Vinding for Opgavetilhængerne. Min Indmeldelse i -Dansk SkakproblemKlub« blev hans første Triumf.
I den følgende Tid underviste han mig hyppigt i, hvorledes man hurtigt og letkunde løse Opgaver. Jeg besøgte ham ofte paa hans lille Værelse, og altid var han somden store, godmodige Dreng oplagt til at føre mig ind i den for mig store og ukendteOpgaveverden. Han var utrættelig! Jeg maatte altid i god Tid begynde at forberede hampaa, naar jeg maatte hjem - Klokken var blevet mange osv. -, hvis jeg vilde gøremig Haab om at komme i nogenlunde ordentlig Tid i Seng; men interessant var det,og nu er jeg lige saa -tosset- som han.
Jeg erindrer endnu mine mange naive Spørgsmaal til ham, Spørgsmaal, som jeg mzkan indse var taabelige, men jeg vil ikke her blamere mig selv ved at fortælle om disse.Blot om en enkelt begivenhedsrig Skaknats Episoder vil jeg berette.
Det var efter en bedre Middag hjemme hosmig. Rikard Bonde stillede hosstaaende Stilling (1)op, hvor Sort partimæssigt har spillet paa Pat ognu synes at være ved sit Ønskes Maal. Rikardmaa have været Psykolog i det Øjeblik, han valgtenetop denne Opgave som Indledning. Jeg kundeikke med Rette, som de fleste Opgavefjender ynderat gvJre, her beklage mig over, at Hvid var materielt overlegen, og at Sort i en saadan partimæssigSituation lige saa godt kunde opgive. Sort er Pat,og Hvid kan kun vinde ved at ofre Dronningenenten paa 13 eller ar. Rikard morede sig over, atjeg ikke kunde løse Opgaven. Han viste mig Fortsættelsen efter r , Da r, b2XD(D)t, idet han gjordemig opmærksom paa Bb3, der efter 2. Lf6Xa1 nukunde trække b3-b2 og give Hvid Tid til Sg8-f6::j::.Det imponerede mig vir
kelig, at man i en saadan Situation kunde opnaaat give Sort Dødsstødet allerede i 3. Træk ved atindlede med et saa fjerntliggende og smukt Træksom D-a1!!
-Dette var en meget -enkel« Opgave«; sagdeRikard, »nu vil jeg vise dig en 2-Trækker af lidtmere komplex Natur (2). Se her har vi en af denkendte, desværre saa tidligt afdøde italienske Mester Guidelli. Læg Mærke til de bundne Dronningerog de afsides staaende hvide Taarne, der kan spærres ude ved L-q og L-c3. Disse Træk frigør denhvide Dronning, men sort Konge faar samtidig etFlugtfelt paa es, og dette sidste røber os Løsningen r, S-g4 med Mattruse! paa ej. Ethvert Løbertræk fra es hindrer nu Truslen, men aabner til-
1. C. S. Kipping, England.Chess Amateur 1928.
Mat i 3 Træk.2. G. Guide/li.
2. Præmie, Good Campanion 1916.nu, /////
Mat i 2 Træk.
18
lige Mulighed for Matsætning ved enten T-f7::j:::: eller T-f3::j::::. Derfor maa Løberenenten til C7 eller CJ.• -]a, det er meget interessant, og jeg faar nu Forstaaelsen af,at Forfatterne vil vise Løseren ganske bestemte Vendinger, der alle fører til Mat«,bemærkede jeg, »det er vel det, man kalder Temaer >- -ja, her er Temaet Frigørelse afden hvide Dronning, men Forfatteren har altsaa moret sig med at kombinere Frigørelserne med de særegne Taarnafskæringcr, der jo ogsaa stærkt fremhæver de frigørendeTræk.« - Saadan sludrede vi om en Masse Opgaver, ligesom vi mange Gange tidligerehavde gjort det, og jeg lyttede meget interesseret til alt, hvad Rikard udviklede for mig,glemmende alt omkring mig, ikke mindst Tidens Hurtigmarch. Det gav derfor et Sæt imig, da min Kone inde fra Soveværelset pludselig raabte: -Kiokken slog 1 nu !e Automatisk svarede jeg dog omgaaende: •Ja vel, nu er vi straks færdiqe«, lidet anende, atvi et Øjeblik efter skulde sidde i et nyt dybsindigt Studium af nedenstaaende Opgave.
-Her skal du se noget sjovt«, sagde Rikard,-et Tema, som man meget betegnende har kaldt•Valve-Temaet-. Du ved nok, at -valve« betyderVentil og virker som saadan, idet der først aabnesog dernæst spærres for en Brik. Nu skal du se etFørstetræk, som en af mine Venner vilde sige Føjfor S.... til: 1. SXd2!! Hvad siger du? Ja, ventlidt; det følgende smukke Spil vil formentlig formilde dig og hindre dig i at udstøde Eder: 1. -,
Sgf6, 2. D-f3 med Trusel 3. D-h1::j::::.Springerenpaa f6 spærrer, som du ser, for sin Kollega paah1, der nu er nødt til at aabne for Dh8, men dogved samtidig at spærre samme ude fra Garderingaf Feltet a8, hvortil den hvide Dame med effektivtResultat nu begiver sig. Analogt hermed har du1.-, Sh7-f61 Dc6, Sgh6, D-h1::j::. Synes du ikke,at dette er virkelig smukt? Og saa er vi enddaikke færdige. Sort har nemlig ogsaa g1-g6 somModtræk, og nu bliver vi Vidne til et ligefrem humoristisk. men dog fornemt, Bagholdved 2. DXD, hvorved Springerne nødtvungent maa aabne for den afventende hvide D.•Jeg gav Rikard Ret, dette var sandelig Fantasi, saa det kunde forslaa noget. Jeg havdealdrig set noget lignende, og jeg var fra nu af villig til at gendrive ethvert nedsættende
Angreb paa Skakopgaver, der jo tydeligvis havdesin Mission i at vise alle de Kombinationer, somikke vil kunne forekomme i et praktisk Parti; oghvorfor skulde vi berøves disse?
Fortabende os i saadanne Kombinationers Verden fortsatte vi til langt ud paa Natten, og da vilige var blevet færdige med Nydelsen af Kubbelshosstaaende a-Trækker, hvis Løsning overraskedemig med det Faktum, at Bg2 i Hovedvariantensatte Mat paa følgende smukke Maade: 1. fa-f4,Trusel 2.Th7t, 3.The+, 4.TXf6=I=,L -, g4Xf3 e.p.,2. SXg3t, 3. S-f5i", 4. gz-g4=I=l, blev vi revet udaf vor fjerne Verden ved et: »Er I ikke færdigeendnu?« Det var min Kones morgenfriske Stemme,der omgaaende fik mig til at konstatere, at Klokken var blevet 71/2. »Nu maa du vist gaa•, forklarede jeg Rikard, og jeg fulgte ham beredvilligt ud;
3. G. Hunie,England.The Probiernist, Marts 1930.
Mat i 3 Træk.
4. K. A. L. Kubbel. Leninqrad.Running The Oauntlet 191t.
Mat i 4 Træk.
19
men først efter ca. en halv Times Korridorpassiar om, hvorledes man bar sig ad medat komponere Skakopgaver, lykkedes det os at løsrive os fra vor store, dragende Fællesinteresse. - Rikard var ikke meget tilbøjelig til at udkaste bestemte Regler for Opgavekomposition, men anbefalede mig ved Løsning af Opgaver at undersøge de forskelligeBrikkers Betydning og iøvrigt tage Del i de Tematurneringer, der blev udskrevet af>D.S.K.•, selv om de første Resultater vilde blive pauvre. Selvfølgelig vil jeg nu følgeRaadet. Mine Læsere bør gøre det samme.
RJESULTATJETAF DSK'8 4-TRÆKS TURNERING 11934MEILLEM
DEN POLSKE. HOLLANJDSKE OG DANSKE PROBJLJEMKLUBK. A. K. Larsen, Hillerød.
1. Præmie.
Mat i 4 Træk. 1. Lh4.
K. Lindorff-Larseu, København.2. Præmie.
Mat i 4 Træk. 1. Th7.
E. Postma, Holland.3. Præmie.
Mat i 4 Træk. 1. Sc5.
L. N. de Jong. Holland.1. hædr. Omtale.
Mat i 4 Træk. 1. Te8.
At Konkurrencen til Turneringen ikke var saa stor som ønskeligt, skyldes sikkert,at det var en Turnering for a-Trækkerc , men Resultatet er jo, som det vil ses, smigrende for DSK, og man maa særlig glædes over Lindorff-Larsens Indsats, der kan sigesat være et opmuntrende Resultat af DSK's Virksomhed, idet denne Forfatter først erbegyndt at komponere Opgaver efter sin Indmeldelse i Klubben. - Vi siger til voreøvrige Medlemmer: Forsøg at gøre <let efter, og tag Dem særlig af 3- og 4-Trækkere,hvor Chancen og Mulighederne for originalt Arbejde er størst.
20
DSK'S AAR§§KRJIFT 11934BllDRAGYDERE:
Oscar Andersson . . . . . . . . . . . 5 Kr.Dr. H. Boas..... """..... 5V. Buhelt....... . . . . . . . . . 4 -M. Gundersen. . . . . . . . . . . . . . 2
Poul Hage . . . . . . . . . . . . . . . 10
Holger Hansen. . . . . . . . . . . . . . 5P. Holtz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IO -
Th. Kerstens. . . . . . . . . . . . . . . . 2
0. G. Lauritzen " 5
P. Rasch Nielsen. . . . . . . . . . . 5 Kr.A. Norup................. . 4 -R. Rrytz. . . . . . . . . . . . . . . . . IO -
E. Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . 5H. Rasmussen. . . . . . . . . . . . . . . 5 -Karl Ruben . . . . . . . . . . . . . . . . . IO -
E. Schlichtkrull . . . . . . . . . . . . . 5 -E. Tjeld............. . . . . . . 3H. V. Tuxen IO -
DSK'S MEDlLEMSKONTlINGENTFOR UDLÆNDINGEKontingent for Udlændinge 5 Kr. aarlig. Medlemmerne faar herfor Foreningens Aarsskriftog Ret til at deltage i alle Foreningens Turneringer, der ikke specielt er begrænset.Henvendelse til Sekretæren, R. Prytz, Chr. 9's Gade 2, København K.
Das jåhrliche Kontingent fiir Auslånder betragt Kr. 5. Die Mitglieder bekommen kostenfrei das [ahresschrift des Vereins und Erlaubnis an allen Turnieren des Vereins teilzunehmen. Auskunfte bei dem Sekret år, R. Prytz, Chr. 9's Gade 21 Kopenhagen K.
The contingent for foreigners is 5 Kr. yearly. In return the members will receive thethe annua! report of the club and besides thcy can take part in the tourneys, if theyare not cspecially defined. - Write to the secretary, R. Prytz, Chr. 9's Gade 2, Copenhagen K.
DSK'S AARSSKRJIFT11932.1933, 11934Alle 3 Hefter Kr. 5,50 incl. Porto, faas hos Karl Ruben, Vodroffsvej 3, København V.Postgiro 28734.
Alle 3 Heften fiir Kr. 5,50, einschl. Porto, sind bei Karl Ruben, Kopenhagen V" Vodroffsvcj 3, zu haben. Postgiro 28734.
All 3 Books Kr. 5,50 - incl. postage are sold at Karl Ruben, Copenhagen V., Vodroffsvej 3. Pos!giro 28734.
21
FORTEGNELSE OVER BIBLIOTEKETS 65 BØGER
A. Opgavesamlingen:Nr.
1 llAUERRBIS: Schachproblemen, 1.2 - - 3.3 DUFRESNE: Sammlunq leichier Schachaufqabeu, 1.4 - - 2.5 - - 3.6 - ~7 -- ~8 EUV.'E m. fl.: H. Weenink.9 FUSS, 0. og F. A!ØLLER: 160 Schachauf.qaben.10 .!ESPERSEN, J.: 320 danske Skakopgaver.11 - -12 - -13 KLRTT, P.: Schacliproblemen.H KeRSCIINER: Das internationale Problemturnier des Deulschen.
Schachbundes 1883.15 UAUTA.NEN: 30 Shakkiproblecmaa.1G MILES: Poems and Ctiess Problems,n NIEMEl'ER: so Schaak problemeu.18 Btoemlezinq 11ai1 nederlandschen Schaakproblemen
1792-1933.19 POSPISIL: c-a« Melodie.20 ROS, J. A: 3W utualda soenska Schackproblem,21 SCHEEL, J.: .200 Schakopgaver.':22 WEISS, MAX: Favorit Schacliaufqaben (200 erslen Preise).23 - 200 Zweiziiger.24 - 200 Dreiziiqer.25 - 200 Aufgaben von W. A. Shiukrnann,26 lVHITE, ALAIN C.: Problems by my [rietuls.27 - Kniqhls and Bishops.28 - The White Rooks.29 - More White Rooks.30 - Running the Gauntlei.31 -- Tlie Theory of Paum Promotion.32 - While lo Play.33 - Sam Loyd and his Chess Problems.34 - The White King.35 - Task and Echoes.36 - 100 Chess Problems by W. Meredith.37 - The White Kniqhts.38 - Chess Idylls. G. Healhcoie.39 - A Memorial lo D. J. Densmore.
22
40 WHITE, ALAIN C.: Alpine Chess.41 - The Good Campanion Tuio Mover.4.2 - Boliemian Garnets. M. Have[.4.3 - Changing Fashions. G. Hume.44 -· The Chessmen speak. C. S. Kipping.45 - & PALKOSKA: Dame und ein Laufer.46 - & DAWSON & PAULY: Asymmetri.47 - 200 Bauernuttuuandlunqsaufqaben.48 - , G. HUME & PENTTI SOLA: Suomi.
B. Lærebøger, Klassifikation etc.:49 BAY ERSDORFER: Zur Kenntniss des Schachproblem.50 BERGER: Das Schachproblem.51 GEHLERT: Uber das Wesen des Schachproblems.52 KOHTZ und KOCKELKORN: Das indisclie Problem.53 LA WS, B. G.: The Chess problem.5t PALKOSKA, E.: Idee und Okonomic im Schachproblem.55 TORNGREN: Schackproblemet.56 WEENINK, H.: The Chess Problem.57 WIIITE. ALAIN C.: Firsi Sleps in Ctassification af Two Movers.58 - & BONNER FEAST: Simple Tuio Mave Themes.
C. Slutspil:59 HOLM, LING & KRENZISKY: Schackstudier.60 RINCK, II.: 700 Fins de Pariie.
D. Diverse:61 KLA HRE, ALFRED C.: Chess Potpourri.62 PROBLEMATICUS: 150 Scbachcuriosiieten.63 WEISS, MAX: 150 exzenirische Scliachaufqaben.64 -- 64 Schach-Scherze.65 WHITE, ALAIN C.: Flights of Fancy in the Chess World.
Desuden findes: Aarsskrift for Dansk Skakproblem Klub 1932-3i. samtJaarboek v. d. Nederl. Bond v. Probleemorienden 1931-34.
Henvendelser sker til:H. V. TUXEN, T'j e r n e» ej 27, Lyngby.
23
MEDLEMSFORTEGNELSEDECEMBER 1934
Oskar Andersson, København.J. Ankarsten, København.A. Bager, København.Juhl Bertelsen, Sundsmark.Sven Bing, Hellerup, Bestyrelsesmedlem.T. Bjerrum, Holstebro.Dr. H. Boas, København.A. Borgen, Slagelse.R. Buddenhagen, København.Vald. Buhelt, Randers.Chr. Christensen, København.Peter Christensen, København.A. V. ·Christoffersen, København.Einar Christoffersen, København.Axel Cruusberg, København.Rud. Edens, Revisor.Chr. Enevoldsen, Luek, Polen.Henry Eriksen, Tinglev.Karl Flemin, Odense.M. Franken, Eindhoven, Holland.Knud Gleerup, Holte.M. Gundersen, København.Poul Hage, Hobro.K. Hannemann, København.Holger Hansen, København.0. Hansen, Aalborg.0. H. Hansen, København.Poul Hansen, København.II. Harfot, København.R. P. Helbing, Odense.Arne Henriksen, Gentofte.P. Holtz, København.P. Hornelund, Middelfart.Niels Høeg, Horsens.Rieh. Janner, Lille Skensved.Edmund Jensen, København.Kjeld Stefan Jensen, København.L. M. Jensen, Tølløse.Georg Jørgensen, Hjallese.Leon Jørgensen, København.Svend Jørgensen, Aarhus,Th. Kerstens, Slagelse.V. Klausen, København.Børge ICteist, København.Bengt Kokhauge, Nr. Onsild.
Aksel Kramer, Hobro.Dr. P. Feenstra Kuiper, den Helder, Holl.John Larsen, København.K. A. K. Larsen, Hillerød, Bestyrelsesmed!.K. Lindorff Larsen, København.P. A. Larsen, Rønne.0. G. Lauritzen, København, Revisor.N. B. Løw, Hørning.Arthur Madsen, Svendborg.0. Mygind, Ullerslev.Chr. Mikkelsen, Vinderup.Eclv. Moyel, København.F. W. Nanning, Eindhoven, Holland.N. H. Nelson, Hopkins, Minn., U. S. A.P. Rasch Nielsen, København.Villy Nielsen, Bogense.Dr. M. Niemeijer, Wassenaar, Holland.A. Norup, København.Harry Olsen, Roskilde.A. S. v. Ommeren, Gravenhage, Holland.H. Chr. Pedersen, Glostrup.Henry Pedersen, Horsens.Iver Pedersen, København.J. P. Pedersen, Aarhus.Johs. Pedersen, Filskov.A. M. Poulsen, Sose.M. Probst, Besser.R. Prytz, København, Sekretær.Bernh. Raasø, København.Chr. Rasmussen, Hillerød.E. Rasmussen, København.H. Rasmussen, København.K. Rosenløv, Charlottenlund.K. Ruben, København, Kasserer.V. Røpke, København.Johan Seheel, Slemclal, Norge.E. Sehlichtkrull, København.Ejnar Sørensen, Viborg.H. Sørensen, Ring-sted.Svend Thomsen, Holte.Ax. Tipsmark, Nyborg.E. Tjeld, Aalborg.P. Toft, København.H. V. Tuxen, Lyngby, Formand.
"GRAFIA", RYESGADE 3 - KØBENHAVN
