danmarks nationalbank...i forbindelse med blok-afvikling benyttes separate afviklingskonti, der er...

DANMARKSNATIONALBANK

BESKRIVELSE AF KRONOSEFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

DANMARKSNATIONALBANKBESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

4 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.

Beskrivelse af Kronos efter internationale principper er tilgængelig på National-bankens websted: www.nationalbanken.dk under publika-tioner. Beskrivelse af Kronos efter internationale principper oversættes til engelsk.

Redaktionen er afsluttet 22. juni 2016.

Information om publikationen kan fås ved henvendelse til:

Danmarks NationalbankKommunikationHavnegade 51093 København K

Telefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]

ISSN (Online): 978-87-92933-00-3

INDHOLD

7 BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

7 RESUMÉ

8 OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING

8 GENEREL BAGGRUNDSBESKRIVELSE AF FMI’EN

17 PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG

21 PRINCIP 2 GOVERNANCE

24 PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING

26 PRINCIP 4 KREDITRISIKO

29 PRINCIP 5 SIKKERHEDSSTILLELSE

32 PRINCIP 7 LIKVIDITETSRISIKO

35 PRINCIP 8 ENDELIGHED I AFVIKLINGEN

37 PRINCIP 9 PENGEAFVIKLING

38 PRINCIP 13 DELTAGERS KONKURS, AFVIKLING ELLER NEDBRUD

40 PRINCIP 15 FORRETNINGSRISIKO

41 PRINCIP 16 OPBEVARINGS- OG INVESTERINGSRISICI

42 PRINCIP 17 OPERATIONEL RISIKO

45 PRINCIP 18 ADGANGSKRITERIER

47 PRINCIP 19 INDIREKTE DELTAGERE

49 PRINCIP 21 EFFICIENS OG EFFEKTIVITET

51 PRINCIP 22 PROCEDURER OG STANDARDER FOR DATAKOMMUNIKATION

52 PRINCIP 23 VIDEREGIVELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION

55 OVERSIGT OVER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE KILDER

DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 7

BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

RESUMÉ

Nationalbanken ejer og driver det eneste system

til afvikling af store tidskritiske betalinger i danske

kroner i realtid. Kronos’ centrale placering i den

finansielle infrastruktur stiller høje krav til sikker

hed og effektivitet. Nationalbanken arbejder

derfor løbende på at tilpasse Kronos, så inter-

nationale standarder efterleves.

I Kronos gennemføres dagligt i gennemsnit

betalinger mellem deltagende kreditinstitutter for

næsten 100 mia. kr. Endvidere anvendes Kronos til

afvikling af nettopositioner fra tilsluttede beta-

lings- og afviklingssystemer. Endelig spiller Kronos

en vigtig rolle i implementeringen af Nationalban-

kens pengepolitik.

Denne rapport udgør en detaljeret beskrivelse af

Kronos’ efterlevelse af internationale principper

for finansielle markedsinfrastrukturer som for-

muleret af Committee on Payments and Market

Infrastructures i samarbejde med International

Organization of Securities Commissions (tilsam-

men CPMI-IOSCO).

Rapporten er opbygget som foreskrevet i

vejledningen udarbejdet af CPMI-IOSCO. Således

indledes rapporten med et resume af væsentlige

ændringer siden seneste opdatering. Derefter gi-

ves en generel beskrivelse af Kronos. Endelig gen-

nemgås principperne enkeltvist med en detaljeret

beskrivelse af, hvordan de enkelte krav efterleves.


OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING

Denne rapport er den første beskrivelse af Kronos

efter CPMIIOSCO’s Principles for financial market

infrastructures: Disclosure framework and Assess-

ment methodology, december 2012.

GENEREL BAGGRUNDS- BESKRIVELSE AF KRONOS

GENEREL BESKRIVELSE AF KRONOS OG DE MARKEDER, KRONOS DÆKKERKronos er et realtidsbruttoafviklingssystem, RTGS-

system, til afvikling af betalinger i danske kroner.

Kronos har en central rolle i den danske betalings-

infrastruktur, idet Kronos afvikler betalinger for

penge- og realkreditinstitutterne i Danmark. Hver

dag afvikles i gennemsnit betalinger for omkring

530 mia. kr. inkl. overførsler til afviklingssystemer,

jf. tabel 1. Endvidere udveksles likviditet ved afvik-

ling af nettopositioner fra til sluttede betalings- og

afviklingssystemer.

Kronos anvendes til enkeltvis og øjeblikkelig af-

vikling af primært store eller tidskritiske betalinger i

danske kroner. Kronos benyttes primært til inter-

bankbetalinger og kundebetalinger mellem Natio-

nalbankens kontohavere, til afvikling af de penge-

politiske transaktioner i Danmark, samt til afvikling

af betalinger i danske kroner for andre afviklings-

systemer i den danske betalingsinfrastruktur: Sum-,

Intradag- og Straksclearingen, VP og CLS.1

I 2015 afviklede Kronos i gennemsnit ca.

4.400 interbankbetalinger om dagen til en daglig

gennemsnitlig værdi på 99 mia.kr., jf. tabel 1. Den

gennemsnitlige værdi af de enkelte betalinger var

23 mio. kr. Der er hverken øvre eller nedre græn-

ser for den enkelte betalings størrelse i Kronos.

Deltagerne i Kronos er primært penge- og

realkreditinstitutter og filialer af udenlandske

kreditinstitutter. Disse deltagere skal alle være

under tilsyn af Finanstilsynet, tilsynet i et andet

1 Endvidere har clearingcentralen FUTOP afviklingskonti i Nationalban-ken. FUTOP varetager clearing og afvikling af handler med futures og optioner i danske værdipapirer. Clearing og afvikling varetages af OMX Derivatives Markets/Stockholmsbörsen AB. Nationalbanken stiller konti til rådighed for administrationen af marginkrav ved hand-lerne. Afviklingen af nettopositionerne sker via deltagernes foliokonti i Nationalbanken. FUTOP er dog ved at blive udfaset, og FUTOP-afvik-lingskonti bortfalder ved implementeringen af det nye RTGS-system Kronos2 i april 2017.

EU-land eller et land, med hvilket EU har indgået

samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn. Desuden kan

virksomheder, som efter Nationalbankens vurdering

har væsentlig betydning for betalingsafviklingen,

deltage. Det er eksempelvis CLS Bank og EuroCCP.

I marts 2016 var der 94 deltagere i Kronos.

Kronos’ rolle i den danske betalingsinfrastrukturKronos er det centrale knudepunkt i den danske

betalingsafvikling, jf. figur 1. De fleste banker og

realkreditinstitutter i Danmark har konto i Natio-

nalbanken, på samme måde som privatpersoner

har konto i en privat bank. Nationalbanken fun-

gerer således som bankernes bank for betalinger

i danske kroner. Udover bankerne har en række

betalings- og afviklingssystemer og clearingcentra-

ler konto hos Nationalbanken.

Kronos er det system, som håndterer betalinger

til og fra bankernes konti i Nationalbanken. Krone-

betalinger, som involverer mere end én bank, går

derfor i sidste ende gennem Nationalbanken for at

blive afviklet, enten gennem et betalings- eller afvik-

lingssystem – dvs. VP, CLS samt Sum-, Intradag- og

Straksclearingen – eller som en interbankbetaling

direkte mellem bankernes konti i Nationalbanken.

Afviklingerne i VP, Sum-, Intradag- og Straks-

clearingen foregår i ”blokke” på dertil indrettede

afviklingskonti. I forbindelse med blok-afvikling

benyttes separate afviklingskonti, der er låst og

ikke tilgængelige for deltagerne indtil afviklingen

er gennemført. Derved sikres, at en deltager ikke

kan fjerne likviditet fra en afviklingskonto under

en blokafvikling, og afviklingsblokken ikke derved

bliver forsinket eller afbrudt.

Afviklingerne i VP, Sum- og Intradagclearingen er

tilrettelagt, så en deltager så vidt muligt kan be-

nytte den samme likviditet til de forskellige afviklin-

ger. Flere afviklinger finder sted uden for Kronos’

åbningstid, og når afviklingerne i Sum- og Intradag-

clearingen samt VP er gennemført, tømmes indestå-

ende på afviklingskontiene automatisk tilbage på

deltagernes foliokonti. For Straksclearingen, der er

forfinansieret, tømmes afviklingskonti dog ikke. De

institutter, der har været nettoafgivere af likviditet


Betalinger i Kronos, gennemsnit pr. dag Tabel 1

Mia. kr. 2012 2013 2014 2015

Interbankbetalinger 109,3 96,1 92,0 99,3

- Heraf kundebetalinger 11,8 10,3 11,0 12,8

Pengepolitiske operationer 36,3 33,5 25,5 37,5

- Heraf salg af indskudsbeviser 35,9 33,4 24,9 37,3

- Heraf pengepolitiske udlån 0,4 0,2 0,6 0,2

Overførsler til afviklingssystemer 122,4 196,5 329,5 389,6

- Heraf til Sum-, Intradag- og Straksclearingen 53,8 130,1 272,2 332,3

- Heraf til VP Afviklingen 47,9 44,7 40,9 40,8

- Heraf til CLS 20,7 21,8 16,5 16,5

Total 268,0 326,2 446,9 526,4

Afviklede nettopositioner 20,7 21,7 25,8 27,6

- Heraf Sum-, Intradag- og Straksclearingen 1,1 3,1 7,0 7,6

- Heraf VP Afviklingen 13,0 11,5 12,2 12,7

- Heraf CLS 6,5 7,1 6,5 7,2

Anm.: Overførsler til afviklingssystemer dækker over både traditionelle likviditetsreservationer fra foliokonti til afviklingskonti samt reservatio-ner fra og træk på sikkerhedsretten.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

i Straksclearingen, får nedskrevet deres afviklings-

konto og skal derfor overføre yderligere likviditet

til afviklingskontoen. Institutter, der har været net-

tomodtagere, får frigivet likviditet på afviklingskon-

toen, som overføres automatisk til foliokontoen.

Jf. figur 1 afvikles flere typer betalinger

igennem Kronos:

1. Interbankbetalinger er betalinger mellem to

finansielle institutter på interbankmarkedet,

også kaldet pengemarkedet. Betalingerne af-

vikles enkeltvis, umiddelbart efter at National-

banken har modtaget betalingsinstruktionerne.

Hvis begge institutter deltager i Kronos, kan

betalingen afvikles på deres foliokonti i Nati-

onalbanken. Hvis institutterne ikke deltager i

Kronos, kan de afvikle via korrespondentban-

ker, som deltager i Kronos. Deltagerne i Kronos

kan også afvikle betalinger i Kronos på vegne

af deres kunder; såkaldte kunde betalinger.

2. Sum-, Intradag- og Straksclearingen er Finans-

rådets systemer til clearing og afvikling af

danske detailbetalinger, fx Dankorttransaktio-

ner, Betalingsservice, konto til konto-overførs-

ler. Sum- og Intradagclearingen er multilatera-

le nettoafviklingssystemer, hvor den endelige

overførsel af penge mellem deltagerne sker

på konti i Kronos. Straksclearingen er et re-

altidsafviklingssystem for betalinger på op til

500.000 kr., som er forfinansieret via Kronos.

3. VP-afviklingen er VP’s system til afvikling af

værdipapirhandler og periodiske betalinger

(renter, udtrækninger og udbytter). I værdi-

papirtransaktioner afvikles værdipapirbenet i

VP, mens pengebenet afvikles på deltagernes

konti i Nationalbanken. Herudover kan der

ske afvikling på bruttobasis i realtid, kaldet

straksafvikling. Ved en værdipapirhandel

udveksles værdipapiret i depoter i VP, mens

betalingen udveksles på deltagernes konti i


Kronos eller i det europæiske RTGS-system til

eurobetalinger, Target2.

4. CLS er et multilateralt clearing- og afviklings-

system for valutahandel i p.t. 18 valutaer. Afvik-

ling af kronebenet i deltagernes valutahandler

sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. CLS

ejes af en række store internationale banker.

5. Scandinavian Cash Pool, SCP, er et system til

grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for

intradag-kredit i danske, norske og svenske

kroner. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet

rejst i ét lands centralbank kan stilles som

sikkerhed i et andet lands centralbank.

6. DN-Forespørgselsservice var Nationalbankens

RTGSsystem fra 1981 til det blev afløst af Kro-

nos i 2001. Det anvendes nu til håndtering af

pengepolitiske instrumenter og kontant depoter.

KRONOS’ GENERELLE ORGANISATIONSom Danmarks centralbank er Nationalbanken

et knudepunkt i den danske finansielle sektor, og

driver, som mange andre centralbanker i verden,

et RTGS-system. Det nuværende Kronos system

blev sat i drift 19. november 2001. Det afløste det

ældre og mere primitive system, DN-Forespørgsel,

der blev introduceret i 1981 som et af de første i

verden. I april 2017 skal Kronos afløses af et nyt

RTGS-system; Kronos2.

Nationalbanken er en selvejende institution,

og sammensætningen af den øverste ledelse af

Nationalbanken, og dermed Kronos, er doku-

menteret i Nationalbankloven, som er offentligt

tilgængelig.

I Nationalbanken er ansvarsfordelingen for

driften af Kronos fordelt på strategisk, taktisk og

Afvikling i Kronos Figur 1

NATIONALBANKEN

KRONOS

DKK-BENET I VALUTAHANDLER

PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER, SKATKAMMERBEVISER OG KONTANTDEPOTER

SIKKERHEDSSTILLELSEMELLEM DK, NO OG SE

DETAILBETALINGER

SUMCLEARINGENINTRADAGCLEARINGEN

STRAKSCLEARINGEN

VÆRDIPAPIRHANDLER MV.

VP-AFVIKLINGEN

DN-FORESPØRGSELSSERVICE

1

52

43

6

SCP

CLS

INTERNETBETALINGER

DELTAGER 2 DELTAGER NDELTAGER 1


operationelt niveau, og følger Nationalbankens

interne retningslinjer for forvaltning af systeme-

jerskab. Modellen sikrer, at strategiske beslutnin-

ger løftes op på højeste ledelsesniveau, mens

taktiske og operationelle emner kan behandles

på et lavere niveau. Dette sikrer, at den øverste

ledelse udstikker retningen for Kronos, mens

den daglige ledelse kan håndteres på et lavere

niveau.

JURIDISKE RAMMERKronos ejes af Nationalbanken. Selve driften af

systemet er outsourcet til Bankernes EDB Cen-

tral, BEC. Hermed forstås, at BEC er operatør af

systemet med ansvaret for sikring af den daglige

drift af hardware og software udviklet til Kro-

nos. Ansvar, forpligtelser og rettigheder mellem

Nationalbanken og BEC reguleres i en fælles

kontrakt.

Nationalbankloven fra 1936 beskriver i § 1,

hvordan Nationalbanken har som opgave, at

”opretholde et sikkert pengevæsen her i landet

samt at lette og regulere pengeomsætning og

kreditgivning”. Denne paragraf danner baggrund

for, at Nationalbanken driver betalingssystemet

Kronos, og systemet er således i alle henseender

indrettet til at sikre og lette udvekslingen af store

tidskritiske betalinger deltagerne imellem.

Aftalegrundlaget for Kronos består af doku-

mentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i

kroner, der er en del af ”Dokumentationsgrund-

lag for pengepolitiske instrumenter og betalings-

afvikling i DKK, EUR, SEK og ISK”, herefter kaldet

”kontobestemmelserne”. Kontobestemmelserne

regulerer ethvert forhold mellem kontohaverne

og Nationalbanken i forbindelse med betalings-

afviklingen i danske kroner i Nationalbanken.

Ved kontohavers underskrivelse af ”Anmodning

om oprettelse af en foliokonto i danske kroner i

Nationalbanken”, tiltræder kontohaveren konto-

bestemmelserne.

Kronos ejes af Nationalbanken, som er en uaf-

hængig selvejende institution. Nationalbankens

overvågning af systemisk vigtige betalings- og

afviklingssystemer, som også udspringer af Nati-

onalbanklovens § 1, sikrer, at Kronos lever op til

internationale standarder.2

2 Se Nationalbankens overvågningspublikation.

SYSTEMDESIGN OG DRIFTDeltagere og adgangskravDeltagelse i Kronos forudsætter, at deltageren er

et kreditinstitut eller et investeringsselskab, som

er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, eller som er

underlagt tilsyn i et land inden for EU eller et land

med hvilket, EU har indgået samarbejdsaftale om

hjemlandstilsyn. Endvidere kan filialer i Danmark

af udenlandske kreditinstitutter og investerings-

selskaber, som er underlagt tilsyn, blive delta-

gere. Endelig kan andre blive deltagere, såfremt

Nationalbanken vurderer, at de har væsentlig

betydning for afviklingen. Dette omfatter fx andre

betalings- og afviklingssystemer.

KontostrukturAlle kontohavere skal have en obligatorisk

foliokonto i danske kroner. Derudover kan en

kontohaver have tilknyttet konti til afvikling af

pengepolitiske operationer samt forskellige

afviklingskonti relateret til betalings- og værdipa-

pirafviklingssystemers betalingsafvikling i Natio-

nalbanken. Foliokontohaverne kan anmode om at

få tilknyttet en eller flere af følgende underkonti:

• Afviklingskonto til brug for detailbetalinger

• VP-afviklingskonti, herunder afviklingskonti

for handelstransaktioner og periodiske

afviklinger samt en Payment-vs-Payment-

afviklingskonto

• Sikkerhedsretskonto

• CLS-afviklingskonto

• SCP-lånekonto og -pantkonto

Kontostrukturen i Nationalbanken reguleres af

kontobestemmelserne. Foliokontoen forrentes

med den pengepolitiske rente ”foliorenten”. Ren-

ten beregnes på baggrund af indestående ved

afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 15.30.

Afviklingskonti forrentes ikke, ligesom der ikke be-

tales renter for intradag-kredit. Når det pengepo-

litiske døgn slutter, skal alle intradag overtræk på

foliokonti være dækket ind, og afviklingskonti skal

være tømt. Undtaget er dog likviditet til forfinan-

siering af Straksclearingen, der står på afviklings-

konti hen over det pengepolitiske døgnskifte, og

som tælles med i opgørelsen af folioindestående.


Kronos’ opbygning

Kronos er opbygget i to moduler, som deltager-

ne kan vælge alt efter deres forretningsmæssige

behov; basismodulet og Poseidon-modulet.

Alle deltagere har adgang til basismodulet, som

giver dem adgang til at gennemføre betalinger

manuelt via Kronos-terminalen. Kronos-termina-

len fungerer nærmest som en netbank for delta-

gerne. Via terminalen kan man lave betalinger og

holde sig ajour med bevægelser og status på ens

konto.

Poseidon-modulet er et tilvalgsmodul for delta-

gere, der ønsker at sende betalinger i SWIFT3-for-

mat. Deltagere, der anvender SWIFT, har typisk

egne automatiske systemer, der er opbygget,

så de ved hjælp af SWIFT kan afvikle betalinger

i Straight Through Processing, STP, dvs. uden

manuel indgriben. Poseidon-modulet oversætter

automatisk betalingsmeddelelser mellem Kro-

nos-terminalen og SWIFT, så deltagere med og

uden SWIFT kan sende betalinger til hinanden,

selv om de ikke kommunikerer på samme net-

værkssprog. De deltagere, der har valgt Po-

seidon-modulet, betaler særskilt for dette, samt

for ”oversættelsen” af betalingsmeddelelser til/fra

SWIFT formatet.

Deltagere med SWIFT sender næsten alle be-

talinger via SWIFT, mens mindre deltagere uden

SWIFT sender alle betalinger manuelt via Kro-

nos-terminalen. Kronos tilgodeser således både

store og små deltagere ved ikke at stille krav

om, at deltagerne skal have SWIFT, for at de kan

sende og modtage betalinger i Kronos. Deltagere

med SWIFT kan således vælge at sende betalin-

ger via Kronos-terminalen.

Funktioner i KronosI Kronos-terminalen kan deltagerne indtaste be-

talinger, se posteringer på egne konti, overvåge

og styre betalinger i køer, følge med i clearings-

og afviklingsforløbet i tilsluttede betalings- og

afviklingssystemer og modtage nyheder fra

Nationalbanken samt downloade historiske

posteringsdata.

3 SWIFT, Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication, er et verdensomspændende sikkert netværk for finansiel kommunika-tion.

Deltagerne kan vælge mellem fire typer

af betalinger:

• Betalinger til andre kontohavere (kan evt.

sendes via en SWIFT-meddelelse MT202)

• Overførsler mellem egne konti

• Betalinger til og fra en kunde (kan evt.

sendes via en SWIFT-meddelelse MT103)

• Overførsler af penge til mellemregningskonti

for kontantdepoter i forbindelse med ud-

levering af kontanter fra depot.

Kontohavere med SWIFT kan vælge at gennemføre

betalinger til andre kontohavere med SWIFT via

SWIFT-meddelelser. Kontohavere, som har tilvalgt

Poseidon-modulet, har mulighed for at sende

SWIFT-betalinger til samtlige Kronos-deltagere.

Endvidere kan deltagerne oprette stående

ordrer, dvs. faste overførsler fra en foliokonto til de

tilhørende afviklingskonti, der bruges til at over-

føre likviditet til fx Sum- og Intradagclearingen

eller VP-afviklingerne.

Kronos tilbyder to køfunktioner, som under-

støtter deltagernes likviditetsstyring; likviditetskø

og valørkø. I valørkøen kan deltagere med SWIFT

lægge betalinger til afvikling på en fremtidig

valørdato i op til 14 bankdage før valørdagen. Via

Kronos-terminalen har deltagerne adgang til at se

og annullere betalinger i deres egen valørkø.

Likviditetskøen benyttes, når deltagere har

sendt betalinger til afvikling, som der ikke er dæk-

ning for. Betalingerne placeres så i deltagerens

likviditetskø, indtil der er dækning på foliokontoen.

Kronos afvikler som udgangspunkt betalingerne i

den rækkefølge, de er modtaget, kaldet FIFO4-prin-

cippet. Hvis der ikke er dækning for den første be-

taling, vil de efterfølgende betalinger i køen heller

ikke blive afviklet. Deltagerne kan imidlertid vælge

en såkaldt bypass-funktion, så de efterfølgende

betalinger alligevel bliver forsøgt afviklet. Hvis der

er uafviklede betalinger i likviditetskø, når Kronos

lukker, afvises disse betalinger.

Kronos har en optimeringsrutine, kaldet grid-

lock-opløseren, der gør det muligt løbende at

undersøge likviditetskøer for gridlocks, dvs. situa-

tioner, hvor flere deltageres betalinger gensidigt

afventer hinandens afvikling. Gridlocks opløses

4 First-In, First-Out.


ved at afvikle en gruppe af betalinger samtidigt

under forudsætning af, at ingen deltagere bringes

i overtræk.5

Kontrol og afvisning af betalingerInden en betaling gennemføres, kontrolleres det,

at betalingsinstruksen indeholder alle nødvendige

informationer for at kunne gennemføre betalin-

ger, og at afsenderen har dækning for betalingen.

En betaling afvises, hvis der er fejl i betalings-

instruktionerne vedrørende tidspunkt, valørdato,

ukendt modtager eller ukendt valuta, eller betalin-

gen er afsendt uden for Kronos åbningstid.

Hvis en betaling ikke kan afvikles på grund af

manglende likviditet, lægges betalingen i likvidi-

tetskø. Såfremt der ligger betalinger i likviditetskø,

når Kronos lukker, bliver disse betalinger afvist.

ÅbningstiderKronos er åbent for kronebetalinger på alle

danske bankdage i tidsrummet 07.00-15.30.

Desuden er systemet åbent 16.00-16.30 for over-

førsel fra foliokonti til afviklingskonti til brug for

nattens afviklinger af detailbetalinger og værdi-

papirer i Sum-, Intradag-, og Straksclearingen

samt VP-afviklingen.

Sumclearingen afvikles kl. 01.30, mens Intra-

dagclearingen afvikles kl. 06.00, kl. 09.00, kl. 12.00

og kl. 14.00. Straksclearingen kører kl. 00.50, kl.

05.20, kl. 08.20, kl. 11.20, kl. 13.20 og kl. 14.30. VP

afvikler seks afviklingsblokke for værdipapirhand-

ler og fire øvrige afviklingsblokke fordelt både om

dagen og om natten. Målt på værdi finder den

største del af VP-afviklingen sted uden for Kronos’

åbningstid.

Kl. 7.00 begynder deltagerne at gennemføre

dagens interbankbetalinger i Kronos. Betalinger

kan gennemføres hele dagen, indtil Kronos lukker

kl. 15.30. De fleste betalinger afvikles dog om

formiddagen.

I 2018 udvides åbningstiden til kl. 17.00 i forbin-

delse med migreringen af VP’s kroneafvikling til

Target2-Securities, T2S. Også det fremtidige afvik-

lingsforløb vil blive ændret som følge af imple-

menteringen af T2S.

5 Se Nationalbanken (2005) kapitel 3 for mere information om gridlocks.

Priser

Den pris, der betales for at deltage i Kronos,

består af to komponenter:

1. Et månedligt kontingent til dækning af løb-

ende faste driftsomkostninger samt eventuelle

omkostninger til videreudvikling af Kronos.

2. En variabel månedlig forbrugsafgift, der

dækker den enkelte kontohavers faktiske

brug af systemet.

Der er ingen tilslutningsafgift for nye deltagere.

Dog kan der være omkostninger ved den tekniske

adgang til Nationalbankens driftsleverandør. Det

månedlige kontingent afhænger af den enkelte

deltagers valg af moduler i Kronos og en forde-

lingsnøgle baseret på størrelsen af deltagerens

arbejdende kapital. Derved kommer store banker,

som typisk afvikler mange betalinger i Kronos, til

at betale et væsentligt højere månedligt kontin-

gent, mens små deltagere betaler mindre. Den

variable forbrugsafgift afhænger af, hvor mange

og hvilke transaktioner en deltager gennemfører.

Prisen pr. betaling følger prislisten i tabel 2.

Kronos har en prisstruktur, hvor prisen for en

betaling falder, jo flere betalinger en deltager

gennemfører. Det sikrer, at deltagere med mange

betalinger har et incitament til at gennemføre be-

talingerne enkeltvist i Kronos, frem for at modreg-

ne betalinger indbyrdes inden afvikling.

Derudover kan Nationalbanken udstede et

gebyr til deltagere med overtræk. Gebyret udgør

0,02 pct. af overtrækket, dog minimum 1.000 kr.

og højst 25.000 kr. Ved en deltagers gentagne

overtræk har Nationalbanken ret til at bringe

overtræksadgangen til ophør uden varsel, eller

opsige kundeforholdet med pågældende deltager.

Intradag kreditgivning og sikkerhedsstillelseDen enkeltvise og løbende afvikling af alle beta-

linger i et RTGS-system som Kronos betyder, at

deltagerne har et stort likviditetsbehov inden for

dagen. For at sikre, at deltagerne har tilstrækkelig

likviditet til en smidig afvikling af betalinger, tilby-

der Nationalbanken deltagerne adgang til kredit

inden for dagen, såkaldt intradag-kredit. Kreditten


Transaktionspriser i Kronos Tabel 2

Pris pr. transaktion i kr.

Betalinger

Indenlandsk betaling:1

0 – 1.000 betalinger pr. måned 1,00

1.001 – 2.500 betalinger pr. måned 0,50

2.501 – 5.000 betalinger pr. måned 0,25

5.001 – 0,10

Egne overførsler inkl. stående ordre1) 1,00

Poseidon/SWIFT betaling fra terminalkontohaver2) 4,27

Poseidon/SWIFT betaling til terminalkontohaver 3,00

Kronos-terminalen

Ekspedientafgift pr. ekspedient pr. måned 35,00

Terminalopdatering pr. opdatering 0,015

SWIFT servicemeddelelser

SWIFT MT 900, MT 910, MT 941, MT 942, MT 950, MT 298sub251, MT 298sub999 0,97

Anm.: De anførte priser er udregnet med gældende eurokurs ultimo januar 2016. Prisen for Poseidon-betalinger og SWIFT-servicemeddelelser vil variere med euro-kursen, idet Nationalbankens SWIFT-omkostninger afregnes i euro. I faktureringen anvendes kursen på fakturatids-punktet.

Kilde: Danmarks Nationalbank.1. Afviste indenlandske betalinger er gratis.2. Poseidon-transaktionsprisen betales af kontohavere med SWIFT, som har aktiveret Poseidon-modulet, uanset om betalinger afsendes til eller

modtages fra terminalkontohavere. Ved afsendte betalinger skal den angivne transaktionspris tillægges prisen for en indenlandsk betaling.

består af et overtræk på kontohavernes folio-

konto i Nationalbanken og ydes mod sikkerhed

i et bredt udvalg af værdipapirer.

Kontohaverne kan stille sikkerhed for intra-

dag-kredit i form af traditionel pant, indskudsbevi-

ser samt via forskellige ordninger: Sikkerhedsretten

(flydende pant)6 og Scandinavian Cash Pool, SCP.

Sikkerhedernes belåningsværdi beregnes på

baggrund af markedsværdi fratrukket et børskurs-

haircut. De anvendte haircut er baseret på, hvor

likvide værdipapirerne er, og hvor lang restløbe-

tid, de har.

6 Sikkerhedsretten er en ordning til sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske kroner. Under sikkerhedsretten stiller deltagere sikkerhed i værdipapirer i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, typisk handelsdepotet. Sikkerhedsretten binder i modsætning til traditionel pant ikke bestemte aktiver i et sikkerhedsdepot. Under sikkerhedsretten får Nationalbanken i stedet pant i en del af værdien af kontohavers vær-dipapirer, fratrukket et haircut, svarende til det lånte beløb. Kontohaver kan frit råde over værdipapirerne i sikkerhedsretsdepotet, så længe værdien i depotet overstiger det samlede lån under sikkerhedsretten.

Når eurodenominerede værdipapirer stilles som

sikkerhed for kredit i danske kroner, fratrækkes

desuden et valutakurshaircut.

Belåningsgrundlaget afgrænses til værdipapirer,

hvor den bagvedliggende lovgivning sikrer en høj

kreditkvalitet. De belånbare værdipapirer for kre-

dit i danske kroner offentliggøres på den såkaldte

Tierliste på Nationalbankens hjemmeside

www.nationalbanken.dk, som opdateres dagligt

på alle danske børsdage.

http://www.nationalbanken.dk

GENNEMGANG AF DE ENKELTE PRINCIPPER

I dette afsnit beskrives, hvordan Kronos forholder sig til principperne i CPMI-IOSCO’s Principles for

financial market infrastructures. Beskrivelsen er opdelt pr. princip og omfatter de principper, som er relevante for Kronos, dvs. princip 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22 og 23. Under hvert princip beskrives ligeledes kun de såkaldte key considerations, som er relevante for Kronos.


PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG

ningsakt, som ligger inden for Nationalbankens

kompetence som centralbank. Det indebærer,

at kontobestemmelserne ikke er til forhandling

(i modsætning til traditionel aftaleindgåelse).

Derimod er Nationalbanken ved udarbejdelse af

kontobestemmelserne underlagt en række for-

valtningsretlige regler og grundprincipper.

Regler i lovgivningen omkring elektroniske betalinger

Betalinger via elektroniske overførsler anerkendes

som juridisk gyldige, og elektroniske posteringer

anerkendes af danske domstole som tilstrækkelig

dokumentation.

Regler om finality

Kronos er anmeldt som et designeret betalings-

system i henhold til reglerne i finalitydirektivet8,

som er implementeret i den danske værdipapir-

handelslov. Finalitydirektivet fokuserer overordnet

på to ting, nemlig at afregningen i betalings- og

afviklingssystemer er endelig, og at der kan ske

fyldestgørelse i stillet sikkerhed, uanset en delta-

gers eventuelle insolvens.

I overensstemmelse med VPHL § 57 c, der

implementerer finalitydirektivets artikel 3 og 5,

indeholder Kronos bestemmelser om

• hvornår en overførselsordre anses for

indgået i systemet, og

• tidspunktet for hvornår en overførselsordre,

der er indgået i systemet, ikke længere kan

tilbagekaldes af en deltager eller tredjepart.

I henhold til kontobestemmelserne er en transak-

tion i Kronos gennemført, når den er registreret

8 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afvikling i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

KC 1: Det juridiske grundlag

Det juridiske grundlag bør give en høj grad af

sikkerhed for alle væsentlige aspekter af FMI’ens

aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner.

Det juridiske grundlag for Kronos består af:

• Nationalbankloven af 1936

• Relevant dansk lovgivning7

• Aftalegrundlaget for Kronos

Nationalbankloven af 1936Nationalbankloven fra 1936 beskriver i § 1, hvor-

dan Nationalbanken har som opgave, at ”oprethol-

de et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette

og regulere pengeomsætning og kreditgivning”.

Denne paragraf er det juridiske grundlag for, at

Nationalbanken driver betalingssystemet Kronos.

Generel lovgivningRegler i den danske lovgivning, som er relevante for

Kronos, fremgår bl.a. af dansk formueret (aftalefri-

hed) samt reglerne i værdipapirhandelsloven, VPHL,

der implementerer finalitydirektivet, jf. nedenfor.

Reglerne dækker spørgsmål om betalingernes

endelighed og adgang til realisation af sikkerheder.

Relevante regler er beskrevet i det følgende:

Princippet om aftalefrihed

Det almindelige princip om aftalefrihed i dansk ret

indebærer, at aftaler mellem to eller flere parter i

meget vidt omfang beskyttes. Nationalbanken

anses som en såkaldt særlig forvaltningsenhed,

og udarbejdelse af kontobestemmelserne, her-

under reglerne for Kronos, er en generel forvalt-

7 Alle love mv., som vedtages af Folketinget, er offentligt tilgængelige på retsinformation.dk på dansk. Derudover er den vigtigste lovgiv-ning for den finansielle sektor oversat til engelsk på Finanstilsynets hjemmeside www.finanstilsynet.dk.

En FMI bør have et velfunderet klart juridisk grundlag for sine aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner

http://www.finanstilsynet.dk


på foliokontoen. En transaktion mellem to eller

flere kontohavere i Nationalbanken er gennem-

ført, når den er registreret på samtlige af transak-

tionen berørte konti i Nationalbanken.

Alle betalinger i Kronos er således endelige

og uigenkaldelige, også i tilfælde af en deltagers

konkurs eller afvikling/restrukturering, når belø-

bet er debiteret/krediteret kontoen.

Regler om netting

Multilateral netting anerkendes i dansk ret, også i

tilfælde af, at en deltager i et betalingssystem går

konkurs eller kommer under afvikling/restrukture-

ring, jf. VPHL § 57.

Da Kronos er et RTGS-system, hvor alle betalin-

ger afvikles enkeltvist og i umiddelbar forlængel-

se af en betalingsinstruktion, er nettingreglerne

som udgangspunkt ikke relevante. Den til Kronos

knyttede gridlock-opløser indeholder dog et net-

tingelement. Gridlock-opløseren, der skal aktive-

res manuelt, har imidlertid aldrig været anvendt.

Derudover er anerkendelsen af netting vigtig

for, at afviklingsforløbet i Kronos generelt kan

afvikles gnidningsløst, idet flere multilaterale net-

tingsystemer afvikler igennem Kronos, jf. figur 1.

Regler i lovgivningen omkring adgang

til renter fra pantsætning

Panterettens omfang beror efter dansk ret som

udgangspunkt på pantsætters og panthavers

aftale. Nationalbankens panteret i fondsaktiver

omfatter i henhold til ”Pantsætningserklæring for

kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank”

udtrækningsbeløb og renter af pantsatte fonds-

aktiver, der er forfaldne inden realisationstids-

punktet. Udtrækningsbeløb og renter indsættes

på afkastkonti, der er pantsat til Nationalbanken

til sikkerhed for enhver gæld, som instituttet har

eller senere måtte få til Nationalbanken.

Regler om tvangsinddrivelse af sikkerheder

Sikkerhed, i form af værdipapirer eller kontanter,

kan realiseres straks, hvis der er indgået en for-

udgående aftale herom, jf. VPHL § 57 b, stk. 2. En

sådan aftale er indgået mellem Nationalbanken

og den enkelte kontohaver i ovennævnte pant-

sætningserklæring. Heraf fremgår det, at såfremt

Nationalbanken vil søge sig fyldestgjort i de på

kontoen registrerede fondsaktiver, er National-

banken berettiget til uden forudgående retsfor-

følgning og uden varsel at realisere disse på den

af Nationalbanken bestemte måde. National-

banken er herunder berettiget til at overtage de

pantsatte fondsaktiver til eje.

Sikkerhedsstillelse for kredit i Kronos kan ikke

omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1 eller §

72, stk. 2.9 Dette følger af VPHL § 57 b, stk. 1, som

implementerer finalitydirektivet artikel 9, hvorefter

sikkerhed stillet til fordel for et betalingssystem

registreret i henhold til § 57 a, en clearingcen-

tral, interoperable systemer, deltagere i sådanne

systemer eller en centralbank ikke kan omstødes

(medmindre sikkerheden ikke er stillet uden unø-

digt ophold, eller ikke fremstår som ordinær).10

9 Dog er det en betingelse, at sikkerheden skal være stillet uden unø-digt ophold efter at manglen på sikkerhed er opstået, og sikkerhe-den skal være stillet efter normal procedure. Kronos opfylder disse betingelser.

10 Det bemærkes, at spørgsmålet om pant for gammel gæld de facto ikke bliver relevant for Kronos, idet en deltagers maksimum for intra-dag-kredit beregnes på basis af sikkerheder, som er stillet forud for ydelse af kreditten.


KC 2: Klare regler i overensstemmelse med lovgivning

En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter,

som er klare, forståelige og i overensstemmelse

med relevante love og forskrifter.

Aftalegrundlaget for Kronos består af doku-

mentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i

kroner, dvs. kontobestemmelserne, der er en del

af ”Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske

instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR,

SEK og ISK”. Kontobestemmelserne regulerer et-

hvert forhold mellem kontohaverne og National-

banken i forbindelse med betalingsafviklingen i

danske kroner i Nationalbanken. Ved kontohavers

underskrivelse af ”Anmodning om oprettelse af

en foliokonto i danske kroner i Nationalbanken”,

tiltræder kontohaveren kontobestemmelserne.

Deltagelse i Kronos

Alle deltagere skal tiltræde kontobestemmelser-

ne og accepterer dermed, at Kronos er reguleret

efter dansk ret, som har implementeret reglerne i

finalitydirektivet.

Udenlandske deltagere11 er underlagt konto-

bestemmelserne på samme måde som danske

deltagere. Udenlandske deltagere, hjemme hørende

uden for EU, skal dokumentere aner kendelse i

hjemlandets retssystem af endelighed og uigenkal-

delighed af betalinger foretaget gennem Kronos,

også i tilfælde af at deltageren tages under insol-

vensbehandling. Udenlandske deltagere hjemme-

hørende i EU er underlagt finalitydirektivet.

Eksklusion af deltagere

Deltagelse i Kronos kræver oprettelse af en folio-

konto i danske kroner. Nationalbanken er i henhold

til ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i

Danmarks Nationalbank”, til enhver tid berettiget

til uden varsel at bringe foliokontoen til ophør og/

eller udelukke kontohaveren fra de pengepolitiske

instrumenter, uanset om der foreligger mislighol-

delse, og forlange ethvert mellemværende indfriet

straks. Indfries mellemværendet ikke, er National-

banken berettiget til at søge sig fyldestgjort uden

varsel i de af kontohaveren stillede sikkerheder.

11 Det følger af ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank”, hvilke udenlandske institutter, der kan få adgang til en foliokonto i Nationalbanken, og som dermed kan tilsluttes Kronos.

Håndtering af nødlidende kontohavere efter BRRD

Det nye EU-regelsæt for krisehåndtering af penge-

og realkreditinstitutter, BRRD, har indført fælles

regler for håndtering af kriseramte penge- og

realkreditinstitutter i EU. BRRD er implementeret i

dansk lov, dels ved en ændring af lov om finansiel

virksomhed og lov om finansiel stabilitet, dels i en

lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder, som trådte i kraft 1. juni 2015.

BRRD-lovgivningen erstatter og supplerer den sær-

lige danske afviklingsmodel, der blev indført med

Bankpakke 3. Regelsættet omfatter for det første

en række genopretningstiltag, der kan afværge, at

begyndende vanskeligheder i et institut eskaleres

til en krise. For det andet sætter det rammer for

håndtering af instituttet, hvis genopretningstilta-

gene ikke er tilstrækkelige, og instituttet dermed

ikke længere er levedygtigt. I det tilfælde anses

instituttet for at være forventeligt nødlidende eller

nødlidende og skal, hvis der ikke findes private løs-

ninger, afvikles eller restruktureres. Hvis et institut

(forudsat en række betingelser er opfyldt) overgår

til afvikling/restrukturering, tages det under kon-

trol af Finansiel Stabilitet som afviklingsmyndighed

med henblik på at sikre videreførelsen af institut-

tets kritiske funktioner. Afvikling/restrukturering

indebærer en videreførelse af instituttet, hvilket

bl.a. betyder, at instituttet fortsætter som delta-

ger i Kronos. Et institut under kontrol skal fortsat

opfylde de krav, der stilles til deltagere i Kronos.

Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere det

nødlidende instituts betalings- og leveringsforplig-

telser finder ikke anvendelse på instituttets forplig-

telser over for Nationalbanken og betalingssyste-

merne12. Fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet

beslutter at udøve kontrol over et institut, skal

Nationalbanken efterkomme beslutninger truffet

af Finansiel Stabilitet. Instituttets gældende under-

skriftscirkulærer og fuldmagtsforhold opretholdes

over for Nationalbanken, indtil disse eventuelt

ændres af Finansiel Stabilitet.

Konkurs

Nødlidende penge- og realkreditinstitutter vil frem-

over – som altovervejende udgangspunkt – blive

taget under afvikling/restrukturering frem

12 Jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 32, stk. 4, nr. 2.


for konkursbehandling. Det kan dog ikke udeluk-

kes, at der kan opstå en konkret situation, hvor en

deltager i Kronos tages under konkursbehandling.

I dette tilfælde følger Nationalbanken reglerne i

konkursloven.

Reglerne om indgreb i eller ophør af en finan-

siel virksomhed findes i lov om finansiel virksom-

Kronos har klare regler, procedurer og kontrakter,

som ligger frit tilgængeligt på Nationalbankens

hjemmeside. Kontobestemmelserne beskriver i

detaljer alle relevante forhold, som gør sig gæl-

dende ved deltagelse i Kronos, jf. KC 2 ovenfor.

Ændringer til kontobestemmelserne sker med

minimum 14 dages varsel.

Endvidere afholdes brugergruppemøder, hvor

Kronos’ deltagere har lejlighed til at rejse spørgs-

mål til bl.a. kontobestemmelserne.

KC 3: En FMI’s fremlæggelse af det juridiske grundlag for sine aktiviteter over for relevante parter

En FMI bør kunne gøre rede for det juridiske

grundlag for sine aktiviteter over for relevante

myndigheder, deltagere og, hvis det er relevant,

deltageres kunder på en klar og forståelig måde.

hed, LFV, Afsnit VII og reglerne om ophør i kapitel

15. Afvikling af en finansiel virksomhed sker ved li-

kvidation eller konkurs eller ved sammenlægning,

jf. LFV § 227. Bliver et pengeinstitut insolvent, kan

Finanstilsynet indgive konkursbegæring, jf. lov om

finansiel virksomhed § 234, stk. 1.

KC 4: En FMI’s regler, procedurer og kontrakter skal kunne håndhæves i alle relevante retsområder

En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter,

der kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner.

Der bør være en høj grad af sikkerhed for, at hand-

linger, FMI’en foretager i henhold til sådanne regler

og procedurer, ikke kendes ugyldige, omstødes eller

begæres udsat.

Kronos opererer kun i Danmark og er underlagt

dansk lovgivning.

Kronos’ regler, procedurer og kontrakter tager

udgangspunkt i relevant dansk lovgivning, jf. KC

1 og KC 2. Udenlandske deltagere skriver således

også under på at underlægge sig dansk lovgiv-

ning ved deltagelse i Kronos.


KC 1: Overordnede målsætninger

En FMI bør have målsætninger, som prioriterer

FMI’ens sikkerhed og effektivitet højt, og som ud-

trykkeligt understøtter finansiel stabilitet og andre

relevante hensyn til offentlighedens interesse.

Kronos’ formål følger Nationalbankens formål,

som fremgår af Nationalbanklovens § 1. Her fast-

sættes, at Nationalbanken har til opgave at ”op-

retholde et sikkert pengevæsen her i landet samt

at lette og regulere pengeomsætning og kredit-

givning”. Således lægges vægt på både sikkerhed

og effektivitet i driften af Kronos.

Endvidere offentliggøres årligt Beretning og

Regnskab, hvor bl.a. områderne finansiel stabilitet

og sikre betalinger fremgår af direktionens beret-

ning med fokus på det forgangne år.13

Effektivitet og sikkerhed efterstræbes i alle

aspekter i driften af Kronos. Af væsentlige forhold

kan nævnes indretningen af viderefaktureringen

og Nationalbankens egen dækning af dele af

omkostningerne, tilbud om intradag-kredit imod

sikkerhed og fokus på operationel stabilitet. Alt

dette støtter, at den finansielle sektor bredt har

adgang til afvikling af betalinger i realtid gennem

Kronos.

13 Beretning og Regnskab 2015 (link).

PRINCIP 2 GOVERNANCE

En FMI bør have governance arrangementer, som er klare og transparente, fremmer FMI’ens sikkerhed og efficiens1

og understøtter stabiliteten i det bredere finansielle system, andre relevante offentlige interesser samt relevante

interessenters formål

KC 2: Rammer for governance

En FMI bør have dokumenterede ledelsesstrukturer,

der indeholder en klar og direkte ansvarsfordeling.

Disse strukturer bør gøres tilgængelige for ejere,

relevante myndigheder, deltagere og mere generelt

for offentligheden.

Sammensætningen af den overordnede ledelse

af Nationalbanken, og dermed Kronos, er doku-

menteret i Nationalbankloven, som er offentligt

tilgængelig. Loven fastsætter beføjelserne for

henholdsvis repræsentantskab, bestyrelse og

direktion.

Internt i Nationalbanken har Bank- og Markeds-

afdelingen systemejerskabet for Kronos.

Ansvarsfordelingen for driften af Kronos er for-

delt på strategisk, taktisk og operationelt niveau,

og følger Nationalbankens interne retningslinjer

for forvaltning af systemejerskab.

http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2016/03/Beretning_og_regnskab_2015.pdf


KC 5: Ledelsens rolle- og ansvarsfordeling

Ledelsens rolle og ansvarsområder bør være klart

angivet. FMI’ens ledelse bør have passende erfa-

ring, en blanding af kompetencer og den fornødne

integritet til at varetage ansvaret for drift og risiko-

styring af FMI’en.

Ledelsen af Kronos er klart defineret, jf. KC 2

ovenfor. Bank- og Markedsafdelingen, som er

systemejer, afholder månedlige møder med en re-

præsentant fra direktionen, hvor eventuelle emner

relateret til Kronos drøftes. I tilfælde af principielle

eller strategiske emner forelægges disse for den

samlede direktion.

Driften af Kronos er i praksis udliciteret til Ban-

kernes EDB Central, BEC. Til at sikre, at leverandø-

ren efterlever nationalbankens krav, er der nedsat

komiteer både på operationelt niveau og på højt

ledelsesniveau, som løbende følger op på BEC’s

drift af Kronos.

KC 6: Bestyrelsens rammer for risikostyring

Bestyrelsen bør fastsætte en klar, dokumenteret

risikostyringsramme, som omfatter FMI’ens risiko-

tolerancepolitik, fastsætter ansvarsfordelingen i

forbindelse med beslutninger, der vedrører risici, og

omhandler beslutningstagning i krise- og nødsitu-

ationer. Ledelsesstrukturen bør sikre, at risikosty-

ringen og de interne kontrolfunktioner har tilstræk-

kelig bemyndigelse, uafhængighed, ressourcer og

adgang til bestyrelsen.

Grundet bestyrelsens sammensætning, der følger

af Nationalbankens rolle som centralbank i Dan-

mark, og ikke direkte af Nationalbankens rolle

som systemejer af Kronos, er det direktionen,

i rollen som øverste ledelse af Nationalbanken,

der fastsætter rammer for risikostyring.

Nationalbankens Rammer for operationel risi-

kostyring, 2. udgave, beskriver rammerne for den

operationelle risikostyring i Kronos. Disse er god-

kendt af direktionen og alle materielle ændringer

til rammer, politikker og krav skal godkendes af

direktionen.

Rammerne sammenfatter de politikker og over-

ordnede operationelle krav, der er gældende

i Nationalbanken. Disse understøttes af en række

underliggende detaljerede retningslinjer. Rammer-

ne og retningslinjerne bygger på internationale

standarder og anbefalinger samt input fra inter-

nationalt samarbejde.

Rammerne for operationel risikostyring fast-

lægger rammer for, hvordan risikovurderinger og

forretningsgange udarbejdes og vedligeholdes,

herunder hvordan restrisici håndteres. Endvidere

behandles kriseberedskab i rammerne, og der

er som følge heraf udarbejdet beredskabsplaner

både for Nationalbanken som helhed og mere

specifikt for Kronos.

Der er i Nationalbanken nedsat et Risiko- og

sikkerhedsudvalg med en repræsentant fra direktio-

nen som formand. Under udvalget er der etableret

fire arbejdsgrupper, som rapporterer til udvalget.


KC 7: Afspejling af legitime interesser

Bestyrelsen bør sikre, at FMI’ens design, regler,

overordnede strategi og væsentlige beslutninger

afspejler de legitime interesser hos de direkte og

indirekte deltagere og andre relevante interessen-

ter. Væsentlige beslutninger bør klart meddeles

relevante interessenter og, hvis de har en bredere

markedsvirkning, offentliggøres.

Deltagere og interessenter både informeres og

inddrages i vid udstrækning ved større beslutnin-

ger omkring ændringer til Kronos.

I udarbejdelsen af Kronos2 involveres Kronos

deltagerne i vid udstrækning. Der er nedsat en

referencegruppe med deltagelse fra VP, e-nettet,

Nets, datacentraler, banker, realkreditinstitutter

og Nationalbanken. Under denne er der nedsat

fire arbejdsgrupper, som behandler emner relate-

ret til henholdsvis likviditet, test, teknik og go-live.

Endelig er der nedsat en sektorgruppe med del-

tagelse på højt ledelsesniveau, som har til formål

at sikre, at sektoren, også på højt ledelsesniveau,

er informeret og har baggrundsinformation om

udskiftningen af de kundevendte systemer.

Der er et tæt, bilateralt samarbejde mellem Na-

tionalbanken og de tilsluttede afviklingssystemer,

dvs. henholdsvis VP og e-nettet/Nets, omkring

udvikling og test.

Tidligere har der været holdt årlige RTGS-

brugergruppemøder, hvor Kronos-deltagerne

inviteres til Nationalbanken. På mødet præsen-

teres det seneste års udvikling og strategiske

overvejelser. Ved denne lejlighed har deltagerne

også mulighed for at rejse eventuelle spørgsmål

og emner, som de er interesserede i at få uddybet

i relation til Kronos.

Grundet det tætte løbende samarbejde om-

kring udviklingen af Kronos2, er der ikke afholdt

årlige RTGS-brugergruppemøder de seneste år.

Efter Kronos2 er sat i produktion, vil de regulære

brugergruppemøder blive genoptaget.


PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING

En FMI bør have robuste rammer for risikostyring med overordnet styring af juridiske risici, kredit- og likviditetsrisici,

operationelle og andre risici

KC 1: Robust risikostyring

En FMI bør have risikostyringspolitikker, -procedurer

og -systemer, der sætter den i stand til at identifice-

re, måle, overvåge og styre de risici, der opstår

i eller bæres af FMI’en. Der bør jævnligt foretages

en gennemgang af rammerne for risikostyring.

Nationalbanken har en generel model for styring

af risici, der sikrer, at alle relevante risici og trusler

dokumenteres og vurderes. Endvidere dokumen-

teres, hvilke foranstaltninger der er etableret for

at mitigere risici og trusler. Endelig vurderes det,

om restrisikoen er acceptabel, eller om der er

behov for yderligere foranstaltninger. Systemet,

hvori risikovurderinger vedligeholdes, sikrer, at de

genbesøges minimum årligt. Væsentlige restrisici

forelægges direktionen.

Kronos har en klar politik for styring af ope-

rationel risiko, som fremgår af Nationalbankens

Rammer for operationel risikostyring, 2. udgave,

som er godkendt af direktionen (nærmere be -

skrevet under Princip 17). Styring af kreditrisici

er ligeledes underlagt formaliseret risikostyring,

jf. Princip 4.

Juridisk risiko håndteres primært af National-

bankens juridiske sektion, som vedligeholder

kontobestemmelserne. Konkrete juridiske risici

håndteres på ad hoc basis, fx ved ændringer af

kontobestemmelserne.

Likviditetsrisiko er ikke underlagt formaliseret

styring. Nationalbanken udsættes imidlertid ikke

for likviditetsrisiko, og deltagerne har gode værk-

tøjer til at styre egen likviditetsrisiko ved brug af

intradag-kreditfaciliteten og Kronos-terminalen,

hvor likviditet og ud- og indgående betalinger

kan overvåges i realtid. Endvidere foretager Na-

tionalbanken med jævne mellemrum stresstest af

deltagernes likviditetsrisiko, jf. Princip 7.

Andre kilder til risici såsom forretningsrisiko,

jf. Princip 15, konkurs eller afvikling af deltager, jf.

Princip 13, indirekte deltagelse, jf. Princip 19, og

gensidige afhængigheder, KC3 nedenfor, behand-

les på en måde, som står mål med omfanget af

risikoen.

Nationalbanken vedligeholder et samlet tvær-

gående overblik over alle de risici, som National-

banken, igennem Kronos, og deltagerne udsættes

for.

Nationalbanken vedligeholder endvidere en

beredskabsplan for Kronos, jf. Princip 17. Den sik-

rer, at påvirkningen af driften af Kronos minimeres

i tilfælde af krisesituationer såsom brand, over-

svømmelse, terror, pandemi og naturkatastrofer.

Planen afprøves årligt.


KC 2: Incitamenter for deltagerne til at styre og begrænse risici

En FMI bør give deltagerne og, hvor det er relevant,

deres kunder incitament til at styre og begrænse de

risici, som de udsætter FMI’en for.

Deltagerne kan påføre Nationalbanken en kre-

ditrisiko ved brug af intradag-kredit. Derfor skal

deltagerne også stille sikkerhed ved træk på intra-

dag-kreditten, og der tages passende haircuts.14

Se Princip 4 og 5 for nærmere detaljer.

Af kontobestemmelserne fremgår det, at delta-

gerne pålægges et gebyr, hvis de ikke inddækker

deres intradag-kredit ved afslutningen af det pen-

gepolitiske døgn. Dette giver deltagerne incitament

til at inddække deres intradag-kredit rettidigt.

14 Deltagerne kan også optage pengepolitiske lån og derved påføre Nationalbanken en interdag kreditrisiko, som ligeledes afdækkes ved brug af sikkerhedsstillelse.

KC 3: Regelmæssig gennemgang af risici fra afhængigheder

En FMI bør regelmæssigt gennemgå de væsentlige

risici, den udsættes for og udsætter andre aktører

(såsom andre FMI’er, afviklingsbanker, likviditetsud-

bydere og tjenesteudbydere) for som følge af ind-

byrdes afhængigheder. Der bør udvikles passende

risikostyringsværktøjer til at imødegå disse risici.

Risici ved gensidige afhængigheder med andre

aktører er formaliseret vis-a-vis BEC, som drifter

Kronos for Nationalbanken. Der vedligeholdes

en fælles risikovurdering, som behandles på må-

nedlige møder mellem Nationalbanken og BEC.

Gensidige afhængigheder med de tilsluttede

afviklingssystemer håndteres ved nødprocedu-

rer. Endvidere er Nationalbanken sammen med

VP Securities og Finansrådet ved at etablere et

fælles forum, som skal identificere og håndtere

gensidige risici. Første møde forventes afholdt i

efteråret 2016.


PRINCIP 4 KREDITRISIKO

Deltagerne påtager sig ingen kreditrisici ved

brugen af Kronos, idet Kronos er et RTGS-

system, hvor alle betalinger afvikles straks og er

endelige og uigenkaldelige ved krediteringen

af modtagerens konto i Nationalbanken. Da

afviklingen sker i centralbankpenge på konti i

Nationalbanken, har deltagerne heller ingen

kreditrisiko på afviklingsbanken.

Nationalbanken påtager sig en kreditrisiko

overfor deltagerne, idet Nationalbanken tilbyder

deltagerne i Kronos adgang til kredit. Kreditrisi-

koen begrænses væsentligt af, at kredit ydes mod

sikkerhed. Det vil sige, at der skal to hændelser til,

for at Nationalbanken kan tabe penge; en deltager

er ikke i stand til at tilbagebetale det lånte beløb,

og værdien af deltagerens sikkerhedsstillelse

skal være faldet til under værdien af den ydede

kredit – det kunne fx ske hvis markedsprisen på

de stillede sikkerheder falder ualmindeligt hurtigt.

Tages deltageren under konkursbehandling, vil

Nationalbanken gøre et krav gældende overfor

deltagerens konkursbo svarende til den eventuelle

usikrede del af kreditten, og kan påføres et tab på

linje med andre kreditorer.

En FMI skal på en effektiv måde måle, overvåge og styre dens krediteksponering over for dens deltagere samt måle

kreditrisici, som stammer fra FMI’ens betalings, clearings og afviklingsprocesser. En FMI skal have tilstrækkelige finansielle

ressourcer til, med høj sandsynlighed, at dække dens krediteksponering over for hver deltager fuldt ud

KC 1: Etablering af rammer for styring af kreditrisiko

En FMI bør oprette en robust ramme til styring af

sine krediteksponeringer over for deltagerne og

de kreditrisici, som opstår i forbindelse med dens

betalings-, clearings- og afviklingsprocesser. Kredit-

eksponeringer kan opstå i forbindelse med aktuelle

eksponeringer, potentielle fremtidige eksponeringer

eller begge dele.

Nationalbanken har etableret rammer for styring

af kreditrisiko, som inkluderer både øjeblikkelige

og potentielle fremtidige krediteksponeringer.

Nationalbanken yder kredit til kontohavere i

Nationalbanken i form af pengepolitiske lån, lån

til kontantdepoter og intradag-kredit i kroner.

Ved alle former for kredit kræver Nationalban-

ken sikkerhed i aktiver af høj kvalitet. Sikkerhe-

dernes belåningsværdi fastsættes ved en daglig

værdiansættelse, og der fraregnes haircuts med

udgangspunkt i aktivernes markeds-, likviditets-

og kreditrisiko. Reglerne herfor fremgår af Natio-

nalbankens kontobestemmelser, i ”Bestemmelser

for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner”.

Heraf fremgår Nationalbankens belåningsreg-

ler: Hvordan der opnås belåning, oplysninger

om belåningsgrundlaget og belåningsværdien,

hvordan dækningskontrol foretages, og hvordan

udtagning af sikkerheder og krav om supplerende

sikkerheder håndteres.


KC 2: Identificering, måling og overvågning af kreditrisici

En FMI bør identificere kilder til kreditrisiko, regel-

mæssigt måle og overvåge krediteksponeringer og

anvende passende risikostyringsværktøjer til styring

af sådanne risici.

Kreditrisici identificeres og overvåges via en risi-

kovurdering, som gennemgås hvert år, og det vur-

deres jævnligt, om der er behov for at gennemgå

belåningsgrundlaget eller dele heraf. Minimum

hvert andet år analyseres, om haircuts i tilstrække-

lig grad afdækker risikoen for tab på sikkerheder,

og om syntetiske kurser (dvs. beregnede kurser

på ikke-handlede papirer) afspejler den reelle

værdi af papirerne. På baggrund af analyserne

justeres haircuts ved behov.

Kreditrisici måles og overvåges dagligt ved

hjælp af værdiansættelse af sikkerheder og

dækningskontrol.

Markedsværdien af de papirer, der accepte-

res som sikkerhed, opdateres på daglig basis på

baggrund af lukkekurser fra OMX Nasdaq CPH. Til

værdiansættelsen anvendes lukkekurser fra sam-

me dag, hvis værdipapiret har været handlet på

dagen. Hvis værdipapiret ikke har været handlet

på dagen, benyttes en beregnet syntetisk kurs

fra dagen før. Da tierlisten gælder fra kl. 18, er de

anvendte handelskurser mellem 0-1 dag gamle,

mens de anvendte syntetiske kurser vil være

1-2 dage gamle.

Sikkerhedsstillelse finder sted ved, at en del

tager i Kronos overfører VP-registrerede aktiver

til en VP-konto, som deltageren har pantsat til

Danmarks Nationalbank. Deltageren kan via

Kronos anmode om udtagning af VP-registrerede

aktiver fra VP-kontoen i tidsrummet 7.00-18.00. De

VP-registrerede aktiver overføres til en af konto-

haveren anvist VP-konto, forudsat, at der fortsat

er dækning for deltagerens bevilgede kredit.

Pantsatte aktiver kan ombyttes ved overførsel

af nye VP-registrerede aktiver til deltagerens

VP-konto efterfulgt af udtagning af tidligere over-

førte VP-registrerede aktiver fra VP-kontoen.

Der foretages løbende dækningskontrol i Kro-

nos for at sikre, at der altid er tilstrækkelig sikker-

hed bag en givet kredit, så der ikke opstår util-

sigtet kreditrisiko. Dækningskontrollen foretages

automatisk ved, at en transaktion simuleres gen-

nemført, og hvis der er dækning, gennemføres

transaktionen. Endvidere udføres dagligt kontrol-

ler af overtræk ved afslutningen på det pengepoli-

tiske døgn kl. 15.30, hvor det kontrolleres, om der

er deltagere med foliokonti i overtræk. Ligeledes

kontrolleres for overtræk på SCP og sikkerheds-

retskonti (henholdsvis kl. 14 og kl. 15).

KC 3: Brug af sikkerhedsstillelse og andre finansielle ressourcer

Et betalings- eller værdipapirafviklingssystem bør

fuldt ud afdække sine aktuelle og potentielle frem-

tidige eksponeringer, hvis sådanne findes, over for

hver deltager med en høj grad af sikkerhed gennem

brug af sikkerhedsstillelse og andre tilsvarende

finansielle ressourcer (se Princip 5 vedrørende sik-

kerhedsstillelse). I forbindelse med nettobetalings-

systemer eller værdipapirafviklingssystemer uden

afviklingsgaranti, men hvor deltagerne udsættes for

krediteksponeringer, der opstår i forbindelse med

systemets betalings-, clearings- og afviklingspro-

cesser, bør FMI’en som minimum have tilstrækkelige

ressourcer til at dække eksponeringerne hos de

to deltagere, som sammen med deres tilknyttede

selskaber har den største aggregerede krediteks-

ponering i systemet.

Nationalbanken benytter sikkerhedsstillelse for

at afdække kreditrisikoen ved at yde kredit til

deltagerne i Kronos, jf. ovenfor. Nationalbanken

har derfor ikke afsat finansielle midler specifikt

til at dække potentielle tab i Kronos.

Nationalbanken har ret til straksrealisering

af værdipapirer stillet som sikkerhed.


KC 7: Eksplicitte regler for tab

En FMI bør fastsætte udførlige regler og procedurer

til fuldstændig imødegåelse af eventuelle kredittab,

den kan påføres som følge af et eller flere tilfælde

af misligholdelse af nogen af deltagernes forpligtel-

ser over for FMI’en. Disse regler og procedurer bør

omhandle fordelingen af potentielt udækkede kre-

dittab, herunder tilbagebetaling af alle midler, som

en FMI måtte låne fra likviditetsudbydere. Reglerne

og procedurerne bør også angive, hvordan FMI’en

genopbygger de finansielle ressourcer, som FMI’en måtte have anvendt i en stresssituation, så FMI’en

fortsat kan operere på en sikker og forsvarlig måde.

Nationalbanken påtager sig naturligvis kreditrisi-

koen på deltagerne som nævnt ovenfor, men Kro-

nos har ikke eksplicitte regler for tab som følge

af kreditrisiko, da Kronos er et centralbankdrevet

system; Nationalbanken har med andre ord ikke

behov for at holde likviditet eller tilføres likvidi-

tetsstøtte til forretningsvidereførelse af Kronos i

tilfælde af en deltagers konkurs.


PRINCIP 5 SIKKERHEDSSTILLELSE

En FMI, som benytter sikkerhedsstillelse til at styre sin eller deltagernes krediteksponering, skal acceptere sikkerheder med

lave kredit-, likviditets- og markedsrisici. En FMI skal også fastsætte og håndhæve passende konservative haircuts og kon-

centrationsgrænser

KC 1: Sikkerhedsstillelsesgrundlag med lav risiko

En FMI bør generelt begrænse de aktiver, den

(almindeligvis) modtager som sikkerhed, til aktiver

med lav kredit-, likviditets- og markedsrisiko.

Deltagerne i Kronos kan benytte nedenstående

ordninger til at stille sikkerhed for intradag-kredit

i danske kroner:

• Traditionel pantsætning: Sikkerhedsstillelse

i form af værdipapirer sker ved overførsel af

værdipapirer til et sikkerhedsstillelsesdepot

i VP Securities pantsat til Nationalbanken. På

baggrund af de pantsatte værdipapirer tildeles

kontohaveren en trækningsret for kredit i dan-

ske kroner svarende til belåningsværdien heraf.

• Indskudsbeviser: Kontohaverens beholdning

af indskudsbeviser indgår automatisk i træk-

ningsretten for intradag-kredit i danske kroner.

• Sikkerhedsretten: Kontohaverne kan stille

værdipapirer i et eller flere værdipapirdepoter

i VP Securities, typisk handelsdepotet, som

sikkerhed for intradag-kredit i kroner. Kun

værdipapirer, der opfylder belåningsreglerne,

tæller med.

• Scandinavian Cash Pool, SCP: Likviditet i én

skandinavisk centralbank kan bruges som sik-

kerhed for intradag-kredit i en anden skandi-

navisk centralbank.

Nationalbanken giver adgang til kredit i danske

kroner til kontohavere i Nationalbanken mod

sikkerhed i en række aktiver af høj kvalitet

og lav risiko. Det gælder:

• Værdipapirer udstedt af den danske stat

• Obligationer garanteret af den danske stat

• Obligationer udstedt af KommuneKredit

• Obligationer udstedt af Føroya Landsstýri

(Færøernes Landsstyre), samt

• Realkreditobligationer, RO, særligt dækkede

obligationer, SDO, og særligt dækkede real-

kreditobligationer, SDRO, udstedt af institutter

omfattet af lov om finansiel virksomhed.15

Aktiverne skal være registreret i VP, optaget til

handel på OMX NASDAQ CPH, denomineret i

danske kroner eller euro. Med enkelte undtagel-

ser gælder det, at ovennævnte aktiver ikke må

være udstedt eller garanteret af kontohaverene

eller en enhed, som kontohaveren har snævre

forbindelser med som defineret i artikel 4, stk. 1,

nr. 38 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Derudover indgår indestående på afkastkonti

i danske kroner i Nationalbanken i sikkerheds-

grundlaget.

Nationalbanken har mulighed for på konto-

havernes anmodning og efter en konkret vurde-

ring at inddrage andre aktiver i belåningsgrund-

laget for kredit i danske kroner.

15 Jf. Nationalbankens hjemmeside (link).

http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/sikkerhedsstillelse/Sider/V%C3%A6rdipapirer.aspx


KC 2: Værdiansættelse og haircuts

En FMI bør anvende forsigtige værdiansættelses-

principper og fastsætte haircut, som regelmæssigt

testes, og som tager højde for stressede markeds-

forhold.

Aktiver, som indgår i sikkerhedsgrundlaget, vær-

diansættes dagligt på baggrund af lukkekurser fra

OMX Nasdaq CPH. Til værdiansættelsen anven-

des lukkekursen (kl. 17.21), hvis obligationen

har været handlet på dagen. Alternativt bruges

en syntetisk kurs fra dagen før, dvs. en teoretisk,

beregnet pris. Da Tierlisterne gælder fra kl 18, så

vil de brugte handelskurser være mellem 0-1 dage

gamle, mens de benyttede syntetiske kurser er 1-2

dage gamle.

Aktivernes belåningsværdi beregnes som kurs-

værdien inklusive vedhængende renter fratrukket

et haircut, jf. Kontobestemmelserne. Aktivernes

aktuelle belåningsværdi offentliggøres på Tier-

listen via Nationalbankens hjemmeside16, hvor

også de til enhver tid gældende haircuts fremgår.

Belåningsværdien opgøres i danske kroner, og

belåningsværdien af VP-registrerede aktiver i euro

16 Jf. Nationalbankens hjemmeside (link).

beregnes på baggrund af den officielle valuta-

kurs fra Danmarks Nationalbank den foregående

noteringsdag.

Der fratrækkes et papirspecifikt børskurshaircut

ved beregning af belåningsværdi for alle belån-

bare værdipapirer. Ved fastsættelse af børskurs-

haircut får fastforrentede og variabelt forrentede

obligationer et højere haircut jo højere restløbe-

tid, idet rentefølsomheden stiger som funktion

af restløbetiden. Derudover inddeles belånbare

aktiver i fire likviditetskategorier, og de mindst

likvide aktiver får også tildelt højere haircuts. De

mest likvide aktiver, dvs. statspapirer, placeres i

likviditetskategori 1. De har lavere haircut som føl-

ge af forventningen om, at de har en kort realise-

ringsperiode, og at de derfor ikke kan nå at falde

i værdi i samme grad som papirer med længere

realiseringsperiode.

Ved anvendelse af en teoretisk pris fratrækkes

derudover et ekstra haircut på 5 pct. for alle typer

af værdipapirer med undtagelse af værdipapirer

udstedt af den danske stat, og der fratrækkes et

valutakurshaircut på 3 pct., når værdipapirer deno-

mineret i euro stilles til sikkerhed for kredit i kroner.

KC 3: Procykliske justeringer

For at mindske behovet for procykliske tilpasninger

bør en FMI anvende stabile og konservative haircut,

der kalibreres, så de også omfatter perioder med

stress på markederne, i det omfang det er muligt

og hensigtsmæssigt.

Haircuts fastsættes generelt konservativt, så der

ikke opstår unødvendige procykliske effekter.

Haircuts vurderes med udgangspunkt i lange tids-

perioder, som dækker perioder med både høj- og

lavkonjunktur. I særlige tilfælde kan der dog være

behov for at justere sikkerhedsgrundlaget, fx blev

der under finanskrisen fra 2008 indført en række ud-

videlser af sikkerhedsgrundlaget, som nu er udfaset.

http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/sikkerhedsstillelse/Sider/V%C3%A6rdipapirer.aspx


KC 4: Koncentrationsgrænser

En FMI bør undgå koncentrerede beholdninger

af visse aktiver, hvor dette væsentligt vil forringe

muligheden for at realisere sådanne aktiver hurtigt

uden betydelige negative indvirkninger på prisen.

Hvis deltagerne benytter en for høj koncentration

af visse aktiver som sikkerhed, er der risiko for, at

de pågældende aktiver ikke kan realiseres uden

at påvirke kursværdien betydeligt. En høj koncen-

tration vil sige, at én deltager stiller en høj andel

af den samlede udstedte mængde af et bestemt

aktiv som sikkerhed. Koncentrationen kan opgø-

res både for hver udsteder og for hver aktivtype,

som indgår i en deltagers stillede sikkerheder.

Der er p.t. ikke sat grænser for, hvor høj kon-

centration, de enkelte deltagere må have af

bestemte aktiver, men der laves faste analyser af

pantsætningens sammensætning på månedlig ba-

sis. På baggrund af de løbende analyser af pant-

sætningens sammensætning, vurderes koncentra-

tionsrisici løbende.

KC 5: Grænseoverskridende sikkerhedsstillelseEn FMI, som accepterer grænseoverskridende

sikkerhedsstillelse, bør begrænse de risici, der er

knyttet til anvendelsen heraf, og sikre, at sikkerhe-

den kan anvendes rettidigt.

Nationalbanken deltager i det nordiske samarbejde

om Scandinavian Cash Pool, SCP. Med SCP kan en

deltager opnå intradag-kredit i en nordisk central-

bank ved at stille sikkerhed i en anden nordisk

centralbank.

Der er altid sikkerhed bag kreditten, som kun

gives intradag, og der tages et valutahaircut på

5 pct., jf. Kontobestemmelserne (”Bestemmelser

for SCP-lånekonti i danske kroner i Danmarks

Nationalbank”).

KC 6: Fleksibelt sikkerhedsstillelsessystem

En FMI bør anvende et effektivt og operationelt

fleksibelt sikkerhedsstillelsessystem.

Det nuværende it-system til håndtering af sikker-

hedsstillelse er ikke særlig fleksibelt, hvilket kan

give anledning til manuelle processer ved ind-

førelse af nye regler for sikkerhedsstillelse og

ændringer i belåningsgrundlaget. Et nyt sikker-

hedsstillelsessystem, som har flere muligheder

end det nuværende, tages i brug i 2017 og

udbygges i 2018.


PRINCIP 7 LIKVIDITETSRISIKO

En FMI skal måle, overvåge og styre sin likviditetsrisiko. En FMI skal have tilstrækkelige likvide reserver i relevante valutaer til

med høj sandsynlighed at kunne effektuere sammedagsafvikling og hvor relevant intradag og multidag afvikling af betalin-

ger under en bred vifte af potentielle scenarier, der som minimum bør inkludere scenariet, hvor den deltager, som ville gene-

rere den største aggregerede likviditetsforpligtigelse for FMI’en, går konkurs under ekstreme men plausible markedsforhold

KC 1: Robuste rammer for styring af likviditetsrisici

En FMI bør have robuste rammer til styring af de

likviditetsrisici, som deltagere, afviklingsbanker,

nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere og

andre enheder påfører systemet.

Kronos tager ikke likviditetsrisiko på deltagerne,

men deltagerne har likviditetsrisiko på hinanden.

Deltagernes likviditetsrisiko begrænses gennem

fri adgang til intradag-kredit mod sikkerhed. Ge-

nerelt har deltagerne rigelig likviditet til rådighed

i afviklingen. Rigelig likviditet hos deltagerne

sikrer, at deltagernes betalinger generelt går glat

gennem Kronos, og at betalinger kun sjældent

forsinkes. Derved minimeres likviditetsrisikoen.

Kronos har en likviditetskø, som betalinger pla-

ceres i, hvis betalingsafsenderen ikke har likviditet

nok til at afvikle betalingen. I likviditetskøen står

betalingen, indtil deltageren har likviditet nok

til, at betalingen kan gennemføres. Betalingerne

i likviditetskøen afvikles i den rækkefølge, som

betalingerne er indløbet, FIFO-princip. Hver gang

en kontos kreditmaksimum ændres, undersøger

Kronos automatisk, om der er betalinger i likvidi-

tetskøen, som kan frigives. Deltagerne har mulig-

hed for at ændre rækkefølgen af betalingerne i

køen, samt vælge funktionaliteten ”med bypass”,

hvor Kronos løbende vil forsøge at afvikle de

betalinger i likviditetskøen, som kan afvikles med

den forhåndenværende likviditet.

Deltagerne kan desuden lægge betalinger i en

valørkø op til 14 ekspeditionsdage frem i tiden,

og der er indbygget en gridlock-opløser17. Hvis

gridlock-opløseren tages i brug, vil de involverede

deltageres likviditetskøer blive låst, mens grid-

lock-opløseren kører, så der ikke kan ske ændrin-

ger i likviditetskøerne under processen.

17 En gridlock er en situation, hvor flere deltageres betalinger gensidigt afventer hinanden i likviditetskø. En gridlock-opløser er en optime-ringsrutine, der gør det muligt løbende at undersøge likviditetskøer for gridlocks. Gridlocks opløses ved at afvikle en gruppe af betalinger samtidigt under forudsætning af, at ingen deltagere bringes i over-træk.


KC 2: Identificering, måling og monitorering af likviditetsrisiko

En FMI bør have effektive operationelle og analyti-

ske værktøjer, som gør det muligt løbende og retti-

digt at identificere, måle og overvåge afviklings- og

finansieringsstrømme, herunder anvendelsen af

intradag-likviditet.

Deltagerne kan overvåge deres dispositioner i

Kronos i realtid. Den enkelte deltager kan se gen-

nemførte betalinger, afviste betalinger, betalin-

ger i likviditets- og valørkø samt lister over egne

stående ordrer og gennemførte afviklingsblokke.

Deltagerne er selv ansvarlige for at styre deres

likviditet. De bruger deres egne værktøjer, som

ikke er en del af Kronos, til likviditetsstyringen.

KC 3: Tilstrækkelige likvide reserver

Et betalings- eller værdipapirafviklingssystem, her-

under et, der anvender netting, bør have tilstræk-

kelige likvide midler i alle relevante valutaer til med

høj sandsynlighed at kunne afvikle betalingsfor-

pligtelser samme dag, eller efter omstændigheder-

ne intradag eller over flere dage, i en lang række

potentielle stressscenarier, herunder, men ikke

begrænset til, en misligholdelse under ekstreme,

men plausible markedsforhold, hos den deltager,

som sammen med sine tilknyttede selskaber har

den største aggregerede betalingsforpligtelse.

Da Kronos ikke tager likviditetsrisiko på deltager-

ne, er der ikke behov for likvide reserver for at

afdække denne risiko.

Betragtes tilstrækkelige likvide reserver i stedet

som tilstrækkelig likviditet hos deltagerne til at

gennemføre de ønskede betalinger, har deltager-

ne indtil nu haft rigelig likviditet, så betalinger ge-

nerelt er gået glat gennem Kronos. Kronos-delta-

gerne har adgang til likviditet mod sikkerhed i et

sikkerhedsgrundlag, som er mange gange større

end deltagernes normale behov for likviditet.

Hvis der ikke var nok likviditet i systemet, har

Nationalbanken mulighed for at tilføre ekstra

likviditet på en række måder, fx ved at udvide

sikkerhedsgrundlaget og dermed muligheden for

at opnå intradag-kredit eller lån.

Der er udviklet et stresstestprogram for Kronos,

som gennemføres regelmæssigt. Som standard

undersøges konsekvenserne ved at fjerne de

største og mest kritiske deltagere fra afviklingen.

Stresstestprogrammet kan også benyttes til at

undersøge andre scenarier. Stresstestprogrammet

sikrer regelmæssige stresstests og en plan for

opfølgning på resultaterne.

Derudover er der udført stresstest af delta-

gernes likviditet i Kronos på ad hoc basis. Senest

blev effekten af nedbrud i en datacentral, som

forårsagede, at de Kronos-deltagere som afvikler

gennem datacentralen, ikke kunne afsende beta-

linger, analyseret i 2013-14. Analysen viste bl.a., at

konsekvenserne af et nedbrud begrænses af, at

deltagerne i Kronos generelt har rigelig likviditet.

Et tre timer langt nedbrud medførte i 145 ud af

250 analyserede nedbrud, at deltagere, som ikke

var ramt af nedbrud, måtte udsætte betalinger på

grund af likviditetsmangel, da de afventede likvi-

ditet fra deltagere, som var ramt af nedbrud. Men

konsekvenserne af de simulerede nedbrud var

begrænset i den forstand, at likviditetsmanglen

ikke spredte sig videre i flere led: Der var således

ingen tilfælde, hvor betalinger blev forsinkede,

fordi deltagere manglede likviditet på grund af

de ikke-nedbrudsramte deltageres forsinkede

betalinger. Analysen viste endvidere, at afvikling

af relativt få betalinger i nødprocedure løste de

øvrige deltageres likviditetsmangel under et ned-

brud, og dermed kunne afbøde konsekvenserne

af et nedbrud.18

18 Jf. Nationalbanken (2014), Tema: Konsekvenser af nedbrud i datacen-traler. Se link.

http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2014/04/DN_OV2014_dk.pdf


KC 8: Brug af centralbankkonti og -afvikling

En FMI med adgang til centralbankkonti, betalings-

tjenester eller værdipapirtjenester bør anvende

disse tjenester til at forbedre styringen af likviditets-

risici, hvor det er hensigtsmæssigt.

Betalinger i Kronos afvikles på konti i National-

banken (dvs. centralbankpenge), og Kronos

benytter kontostruktur og sikkerhedsstillelses-

funktioner i Nationalbanken.

Ved afviklingerne i SEK og ISK, benytter Nationalbanken konti i Sveriges Riksbank og Sedlabanki Islands, så man så vidt muligt gør brug af centralbankfaciliteter.

KC 10: Regler og procedurer for håndtering af likviditetsmangel

En FMI bør fastsætte eksplicitte regler og procedu-

rer, der muliggør sammedagsafvikling af betalings-

forpligtelser, eller efter omstændighederne intradag

eller over flere dage, efter et eller flere tilfælde af

misligholdelse blandt deltagerne. Disse regler og

procedurer bør imødegå uforudsete og potentielt

uafdækkede likviditetsmangler og bør tilsigte at

undgå omgørelse, tilbagekaldelse eller forsinkelse

af sammedagsafvikling af betalingsforpligtelser.

Reglerne og procedurerne bør også angive, hvor-

dan likvide midler, der anvendes af FMI’en i stresssi-

tuationer, skal genopbygges, så FMI’en fortsat kan

operere på en sikker og forsvarlig måde.

Kronos har ikke regler og procedurer for håndte-

ring af situationer med uforudset likviditetsmangel,

da likviditetsmangel potentielt vil ramme deltagerne

i Kronos og ikke Kronos selv. Der er ikke mulighed

for ophævelse eller tilbagekaldelse af transaktioner

på grund af likviditetsmangel. Gennemførte beta-

linger i Kronos er endelige, så ingen gennemførte

betalinger tilbageføres. Afviklingen i Kronos som

system forsinkes ikke af likviditetsmangel, men

de enkelte deltagere kan være længere tid om at

afvikle, hvis de rammes af likviditetsmangel.

Den indbyggede gridlock-opløser kan benyttes

til at håndtere likviditetsmangel som følge af grid-

lock hos deltagerne. Der er regler og procedurer

for, hvordan den bruges, men ikke for hvornår

den skal tages i brug.


PRINCIP 8 ENDELIGHED I AFVIKLINGEN

En FMI skal yde klar og sikker endelig afvikling, som minimum ved udgangen af valørdagen. Hvor nødvendigt eller

foretrukket skal en FMI yde endelig intradag- eller realtidsafvikling

KC 1: Regler for endelig afvikling

En FMI’s regler og procedurer bør klart angive,

hvornår afvikling er endelig.

Kronos har regler og procedurer for at sikre

endelighed i afviklingen. Betalinger i Kronos

afvikles enkeltvist og i realtid. En betaling er

endelig og uigenkaldelig, når afsenders konto er

debiteret, og modtagers konto er krediteret. Efter

dette tidspunkt kan betalingen ikke tilbagekal-

des. Tidspunktet, hvor en betaling er endelig, er

defineret i kontobestemmelserne19. Endeligheden

anerkendes i dansk lov, idet Kronos er anmeldt

som et designeret betalingssystem i henhold til

reglerne i finalitydirektivet (Europaparlamentets

og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om

endelig afvikling i betalingssystemer og værdipa-

pirafviklingssystemer), som er implementeret

i den danske værdipapirhandelslov.

19 Nationalbanken (2015a).

KC 2: Afvikling inden for dagen

En FMI bør afslutte den endelige afvikling senest

ved udgangen af valørdagen, og helst intradag

eller i realtid, for at mindske afviklingsrisikoen.

Operatører af betalingssystemer for store betalin-

ger og værdipapirafviklingssystemer bør overveje

at anvende realtidsbruttoafvikling (RTGS) eller flere

kørsler/blokke i løbet af afviklingsdøgnet.

Kronos er et RTGS-system, som afvikler i realtid.

Det vil sige, at alle transaktioner afvikles inden for

den tilsigtede valørdag.

Betalinger i Kronos afvikles generelt tidligt på

dagen. Det skyldes bl.a., at de fleste deltagere

i regi af Finansrådet har tilsluttet sig en aftale,

som foreskriver, at betalinger i forbindelse med

afvikling af deposits-, fx- og derivathandler skal

afsendes på valørdag så tidligt som muligt og så

vidt muligt før kl. 13.00. Betalinger over foliokonto

i Danmarks Nationalbank på vegne af kunder eller

pengeinstitutter afvikles senest kl. 14.00.

En opgørelse fra 2015 viser, at ca. 50 pct. af en

dags betalinger i Kronos målt på værdi er afviklet

kl. 10, ca. 80 pct. er afviklet kl. 12 og 98 pct. er

afviklet kl. 14.


KC 3: Tilbageføring af betalinger

En FMI bør klart definere det punkt, hvorefter uaf-

viklede betalinger, overførselsinstrukser og andre

forpligtelser ikke kan tilbagekaldes af en deltager.

Det er defineret i kontobestemmelserne, at en

betaling kan kaldes tilbage, indtil den er ende-

lig. Uafviklede transaktioner i en deltagers egen

valørkø (transaktioner lagt ind i systemet til

afvikling på en fremtidig valørdag) og uafviklede

transaktioner i en deltagers egen likviditetskø

(når deltagerne har sendt betalinger til afvikling,

som der ikke er dækning for) kan tilbagekaldes

og annulleres i løbet af afviklingsdagen. Hvis der

er uafviklede betalinger i likviditetskø, når Kro-

nos lukker ved afslutningen af det pengepolitiske

døgn kl. 15.30, afvises disse betalinger.

Kronos har dog mulighed for diskretionært at

ændre åbningstiden, hvis det vurderes, at der er

behov herfor – fx hvis der på grund af en ekstraor-

dinær hændelse er uafviklede betalinger i kø ved

lukketid, som bør afvikles.

Sender en deltager en forkert transaktion (fx til

en forkert modtager eller et forkert beløb), skal en

eventuel tilbageførsel af den forkerte transaktion

aftales bilateralt mellem afsender og modtager.

Hvis Nationalbanken forårsager en forkert

transaktion, korrigerer Nationalbanken i videst

muligt omfang fejlen, og herunder er National-

banken berettiget til at tilbageføre transaktionen.


PRINCIP 9 PENGEAFVIKLING

En FMI skal tilbyde pengeafvikling i centralbankpenge, hvor praktisk muligt og hvor til rådighed. Hvis centralbankpenge

ikke benyttes, skal FMI’en minimere og stramt styre de kredit- og likviditetsrisici, som kommer fra brugen af kommercielle

bankpenge

KC 1: Centralbankpenge

En FMI bør afvikle i centralbankpenge, hvor det er

hensigtsmæssigt og muligt, for at undgå kredit- og

likviditetsrisici.

Afviklingen af betalinger i Kronos foretages via

deltagernes konti hos Nationalbanken. Indeståen-

det på deltagernes konti er fordringer på Nati-

onalbanken, og der er derfor tale om afvikling i

centralbankpenge.

Centralbankpenge i den relevante valuta er det

mest hensigtsmæssige afviklingsaktiv for syste-

misk vigtige betalingssystemer, fordi centralbank-

penge er stort set risikofrie og let kan veksles til

andre likvide aktiver i samme valuta.


PRINCIP 13 DELTAGERES KONKURS, AFVIKLING ELLER NEDBRUD

KC 1: Regler og procedurer

En FMI bør have regler og procedurer, der gør det

muligt for FMI’en fortsat at opfylde sine forpligtel-

ser i tilfælde af en deltagers misligholdelse, og som

også omfatter genopbygning af ressourcerne efter

en misligholdelse.

Afvikling og konkurs

Nationalbanken har to procedurer for håndtering

af nødlidende institutter:

1. En procedure for afvikling/restrukturering

2. En procedure for konkurs.

Nødlidende penge- og realkreditinstitutter vil

fremover – som altovervejende udgangspunkt –

blive taget under afvikling/restrukturering frem

for konkursbehandling. Afvikling/restrukturering

indebærer en videreførelse af instituttet, hvilket

bl.a. betyder, at instituttet fortsætter som delta-

ger i Kronos. Et institut under Finansiel Stabilitets

kontrol skal fortsat opfylde de krav, der stilles

til deltagere i Kronos. Dog skal det videreførte

institut eventuelt have ændret navn og cvr-nr. i

systemerne, hvilket Nationalbanken gennemfører i

henhold til interne retningslinjer.

Nationalbanken har endvidere retningslinjer,

der definerer, hvordan Kronos inddrager og infor-

merer deltagere, myndigheder og andre relevan-

te interessenter i håndteringen af en deltager

under afvikling. De øvrige deltagere i Kronos kan

fortsætte deres betalingsafvikling uden at blive

påvirket af afviklingen eller konkursen.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå en

konkret situation, hvor en deltager i Kronos tages

under konkursbehandling. I så tilfælde udføres

en nedlukning af instituttets engagementer med

Nationalbanken, og Nationalbankens tilgodeha-

En FMI bør have effektive og klart definerede regler og procedurer til at håndtere en deltagers konkurs/afviklingsregime

eller nedbrud. Disse regler og procedurer bør være designede til at sikre, at FMI’en i tide kan reagere for at begrænse tab

og likviditetspres og fortsat opfylde sine forpligtelser

vende sikres. Nationalbanken spærrer straks alle

konti, herunder foliokonto og afviklingskonti for

udgående betalinger. Dog gennemføres even-

tuel afvikling på afviklingskonti inden spærring,

hvis Nationalbanken har sendt uigenkaldelige

trækningsadgange til det system, som benytter

på gældende afviklingskonti.

Ved afslutningen af det pengepolitiske døgn

på dagen for afsigelse af konkursdekretet, typisk

kl. 15.30, lukkes foliokontoen, og der kan herefter

ikke længere indgå betalinger på kontoen til insti-

tuttet, der herefter vil blive afvist. Indtil kontoen

lukkes, vil alle indbetalinger blive accepteret og

krediteret instituttets foliokonto.

Straks efter konkursen – eller så snart Kronos

åbner – udsender Kronos en nyhed til alle delta-

gere om konkursen og informerer om reglerne for

henholdsvis udgående og indgående betalinger.

Desuden informeres om, at den konkursramte

deltagers foliokonto lukkes ved afslutningen af

det pengepolitiske døgn, hvorefter indgående

betalinger afvises.

Nedbrud

Rammes en deltager af et nedbrud, fx et it-ned-

brud, så deltageren ikke kan gennemføre og

modtage betalinger, er der også udarbejdet

retningslinjer til håndtering af dette, både inter-

ne detaljerede retningslinjer og offentliggjorte

beskrivelser af nødprocedurer i Kontobestem-

melserne.

Nationalbanken kan desuden overføre penge

til en deltagers afviklingskonto for VP, Sum-, Intra-

dag- og Straksclearingen på vegne af deltageren,

således at den nedbrudsramte deltager kan over-

holde sine forpligtelser i disse afviklinger.


KC 2: Rettidighed og diskretionære procedurer

En FMI bør være godt forberedt på at gennemføre

sine regler og procedurer for misligholdelse, herunder

alle diskretionære procedurer som dens regler tillader.


Kronos har tilstrækkelig operationel kapacitet og

uddannet personale til at udføre påkrævede proce-

durer rettidigt ved en deltagers konkurs/afvikling

eller nedbrud. Der er altid bemanding i Kronos’

åbningstid. Personalet oplæres i håndtering af en

deltagers afvikling, konkurs og nedbrud og inddra-

ges løbende i en eventuel håndtering heraf. Der

er forretningsgange og instrukser, der beskriver

håndteringen, og regelmæssige test af nødpro-

cedurer samt afvikling eller konkurs er også med

til at sikre, at personalet er uddannet til at udføre

procedurerne i praksis.

Nedbrud

Der er interne planer for rolle- og ansvarsforde-

ling ved håndtering af både nødlidende pengein-

stitutter og deltagere i nedbrud.

Kronos’ interne planer for håndtering af delta-

gere i afvikling, konkurs eller nedbrud inkluderer

retningslinjer for koordination med relevante

parter og rettidig kommunikation. Som kommuni-

kationsvej kan bl.a. benyttes Kronos-nyheder.

KC 3: Offentliggørelse af hovedelementer i regler og procedurer

En FMI bør offentliggøre de vigtigste aspekter af

reglerne og procedurerne for misligholdelse.


Nationalbankens ret til at realisere aktiver, som en

deltager har stillet som sikkerhed for kredit i Nati-

onalbanken, er beskrevet i kontobestemmelserne.

Heraf fremgår, at Nationalbanken er berettiget til

at overtage en deltagers pantsatte fondsaktiver til

eje og søge sig fyldestgjort heri uden forudgåen-

de retsforfølgning og uden varsel.

Nedbrud

Regler og procedurer i relation til operationelle

nedbrud er offentliggjort i Nationalbankens kon-

tobestemmelser, generelle bestemmelser afsnit 5

om nødprocedurer. Hvis der ikke er forbindelse til

Kronos, kan en deltager efter forudgående telefo-

nisk aftale med Nationalbanken foretage transak-

tioner efter anmodning ved anvendelse af særlige

formularer, som fremsendes på fax. Formularerne

fremgår af kontobestemmelserne

KC 4: Test og gennemgang af regler og procedurer med deltagere m.fl.

En FMI bør inddrage deltagere og andre interessen-

ter i test og gennemgang af FMI’ens procedurer for

misligholdelse, herunder eventuelle procedurer for

slutafregning. Test og gennemgang bør finde sted

mindst en gang om året samt efter alle væsentlige

ændringer af regler og procedurer, for at sikre at

de er hensigtsmæssige og effektive.


Der er opstartet et program til test af håndtering

af deltagere under afvikling eller konkurs. Første

test planlægges gennemført i oktober 2016.

Nedbrud

Til håndtering af operationelle nedbrud afholdes

regelmæssige test af nødprocedurer flere gange

årligt, hvor alle deltagere i Kronos deltager. Der

afholdes endvidere test med deltagelse af gen-

sidigt afhængige FMI’er (VP, Finansrådet, CLS),

ligesom Kronos’ driftsleverandør BEC afholder

relevante test. Testresultaterne deles og evalueres

på relevant ledelsesniveau.

Håndtering af både deltagere under afvikling

og deltagere i operationelt nedbrud er endvidere

jævnligt blevet afprøvet i praksis.


PRINCIP 15 FORRETNINGSRISIKO

En FMI bør identificere, overvåge og styre sin forretningsrisiko og holde tilstrækkelige likvide nettoaktiver afdækket med

egenkapital til at dække potentielle forretningstab, så den kan fortsætte driften og services, hvis sådanne tab materialiseres.

Endvidere bør de likvide nettoaktiver til hver en tid være tilstrækkelige til at sikre økonomisk genopretning eller kontrolleret

afvikling af kritisk drift eller services

Kronos er et centralbankejet RTGS-system og har

derfor ikke behov for at holde likvide nettoaktiver

specifikt for at afdække forretningsrisiko eller un-

derstøtte en genopretningsplan, ligesom Kronos

ikke har behov for at opretholde en plan for at

fremskaffe yderligere kapital.

KC 1: Robust styring af forretningsrisikoEn FMI bør have robuste styrings- og kontrolsyste-

mer til identifikation, overvågning og styring af de

generelle forretningsmæssige risici, herunder tab

som følge af dårlig udførelse af forretningsstrate-

gier, negative pengestrømme eller uforudsete og

uforholdsmæssigt store driftsudgifter.

Kronos har sikret sig mod en række økonomiske tab.

Operationelle kilder til forretningsrisiko identificeres

og vurderes regelmæssigt i en risikovurdering.

Juridisk har Nationalbanken sikret sig mod

forretningsmæssige tab hidrørende fra erstatnings-

krav i relation til driften af Kronos. Operationelle

risici, som kan forårsage tab, håndteres i samarbej-

de med Kronos’ driftsleverandør, jf. princip 17.

Udviklingen inden for betalingsformidling følges

i samarbejde med diverse internationale markeds-

aktører, ligesom udviklingen inden for it-teknologi

følges.

Kronos har minimeret risikoen for ikke at få

dækket sine udgifter ved at justere deltager-

afgifterne årligt, således at indtægterne tilpasses

de faktiske udgifter.


En FMI bør beskytte sine egne og sine deltageres aktiver og minimere risikoen for tab på og forsinkelse i adgangen til disse

aktiver. En FMI’s investeringer bør ske i instrumenter med minimal kredit-, markeds- og likviditetsrisiko

PRINCIP 16 OPBEVARINGS- OG INVESTERINGSRISICI

KC 1: Depotbank

En FMI bør opbevare sine egne og sine deltageres

aktiver hos enheder, der bliver overvåget og er

reguleret, og som har robuste regnskabspraksisser,

opbevaringsprocedurer og interne kontroller, som

beskytter disse aktiver fuldt ud.

Kronos benytter VP som depotbank. VP-registre-

rede aktiver kan pantsættes til Nationalbanken

som sikkerhed for deltagernes intradag-kredit.

VP er under tilsyn af Finanstilsynet og overvå-

ges af Nationalbankens overvågningsfunktion.

Dette sikrer bl.a., at der er driftssikre regnskabs-

metoder, at aktiverne opbevares sikkert, og der

er interne kontroller, jf. seneste vurdering af VP,

Nationalbanken (2016a).

VP har bl.a. et sikkert juridisk grundlag for

sine aktiviteter, herunder er der sikret adskillelse

mellem VP’s egne aktiver og deltagernes værdi-

papirer samt adskillelse af deltagernes værdi-

papirer ved brug af separate konti, og deltager-

nes værdipapirer opbevaret i depot er sikret mod

krav fra VP’s kreditorer. Både VP og deltagerne

har forsikringer mod fejl i registreringen af vær-

dipapirer i depoterne, og VP har endvidere et

kapitalberedskab, så VP’s depotbankvirksomhed

kan drives videre i en længere periode med tab.

KC 2: Omgående adgang til aktiver i depot

En FMI bør have omgående adgang til sine og del-

tagernes aktiver, når der er behov for det.

Nationalbanken har omgående adgang til akti-

verne i depot. Der er indgået en aftale om straks-

realisation mellem Nationalbanken og de enkelte

kontohavere, som skal underskrive ”Pantsætnings-

erklæring for kredit i danske kroner” i kontobe-

stemmelserne. Hvis en kontohaver ønsker at deltage

i SCP, skal kontohaveren endvidere underskrive

”Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner

i SCP”, som også indgår i kontobestemmelserne.

Nationalbankens ret til straksrealisation gælder

også i tilfælde af en deltagers afvikling eller konkurs.

KC 3: Eksponering over for depotbank

En FMI bør evaluere og forstå sine eksponeringer

over for sine depotbanker samt tage højde for det

fulde omfang af sine relationer til hver af disse.

Risici forbundet med brug af depotbanktjenester

hos VP behandles regelmæssigt i en risikovurde-

ring.


PRINCIP 17 OPERATIONEL RISIKO

En FMI bør identificere sandsynlige kilder til operationel risiko, såvel interne som eksterne, og imødegå deres effekt gennem

anvendelse af passende systemer, politikker, procedurer og kontroller. Systemerne bør være designet til at sikre en høj grad

af sikkerhed og operationel pålidelighed og bør have tilstrækkelig, skalerbar kapacitet. Forretningsvidereførelse bør sigte

mod rettidig genoptagelse af driften og opfyldelse af FMI’ens forpligtelser – også i tilfælde af omfattende eller alvorlige

forstyrrelser

KC 1: Etablering af rammer for risikostyring

En FMI bør fastsætte robuste rammer for risiko,

der indeholder passende systemer, politikker,

procedurer og kontroller til identifikation,

over vågning og styring af operationelle risici.

Nationalbanken har klare rammer for styring af

operationel risiko, som er beskrevet i Rammer for

operationel risikostyring, 2. udgave. Rammerne er

godkendt af direktionen, og specificerer roller og

ansvar vedr. operationel risikostyring samt praktik

omkring forretningsgange og risikovurderinger.

For enhver identificeret risiko vurderes sand-

synlighed og påvirkning før og efter eventuelle

afbødeforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger

kan både være af forebyggende, forhindrende og

opklarende karakter, og påvirker således hen-

holdsvis sandsynligheden og konsekvensen for, at

en risiko eller trussel materialiseres.

Nationalbankens rammer for operationel

risikostyring er lagt ud til driftsleverandøren BEC,

og i takt med at sikkerhedsretningslinjerne bliver

ISO-konforme, jf. KC 5, vil disse også blive lagt ud

til BEC. Nationalbanken vedligeholder i fælles-

skab med BEC en risikovurdering, der adresserer

alle væsentlige risici ved udlicitering af driften af

Kronos til BEC. Risikovurderingen er udarbejdet

efter Nationalbankens rammer for risikostyring,

og drøftes månedligt på fælles møder mellem

Nationalbanken og BEC.

KC 2: Den øverste ledelses beslutning om rolle- og ansvarsfordeling for styring af operationelle risici

Bestyrelsen for en FMI bør klart definere roller og

ansvarsområder i forbindelse med håndtering af

operationelle risici og bør godkende FMI’ens opera-

tionelle rammer for risiko. Systemer, operationelle

politikker, procedurer og kontroller bør gennemgås,

revideres og testes regelmæssigt samt efter væsent-

lige ændringer.

I rammerne for operationel risikostyring, som

direktionen har godkendt, fastlægges rolle- og

ansvarsfordeling for styringen af operationel

risiko. Heraf fremgår det, at afdelingschefen for

den afdeling i Nationalbanken som bærer syste-

mejerskabet, er endeligt ansvarlig for systemet.

Ansvaret for store dele af den operationelle

risikostyring i Kronos ligger hos driftsleverandøren

BEC, som er underlagt Nationalbankens rammer

for operationel risikostyring. Risici ved BEC’s drift

af Kronos behandles i en fælles risikovurdering,

som drøftes på månedlige møder mellem Natio-

nalbanken og BEC, jf. ovenfor.


KC 3: Operationel pålidelighed

En FMI bør have klart definerede målsætninger for

operationel pålidelighed og bør have politikker på

plads med henblik på at opnå disse målsætninger.

Mellem Nationalbanken og BEC er der indgået

en såkaldt Service Level Agreement, SLA, som

specificerer mål for driften og tilgængeligheden

af Kronos. Det overordnede krav til tilgængelig-

heden af Kronos er 99,8 pct. På månedlige møder

mellem Nationalbanken og BEC følges der op på

aftalte mål, og der aftales opfølgning i tilfælde

af brud på SLA. Nationalbanken og BEC mødes

kvartalsvist på direktionsniveau, hvor bl.a. drifts-

stabiliteten drøftes.

På de månedlige møder mellem Nationalbanken

og BEC behandles endvidere ændringshåndtering.

Der er aftalt en proces for ændringshåndtering,

som sikrer, at alle aftalte ændringer testes og

dokumenteres inden de sættes i produktion. Ved

større ændringer til systemet, fx ved implemen-

teringen af Kronos2, anvendes Nationalbankens

projektmodel, PRINCE2, til at sikre en klar rolle- og

ansvarsfordeling i udviklingen.

BEC skal afhjælpe, reagere på og informere om

operationelle hændelser inden for aftalte tidsfrister

alt afhængig af alvorsgraden af hændelsen, dvs. i

hvor høj grad den forretningskritiske drift påvirkes.

Kritiske hændelser skal behandles ”uden ugrundet

ophold”. På de fælles møder evalueres det, om op-

følgningen på hændelser har været tilfredsstillende.

KC 4: Skalerbar kapacitet

En FMI bør sikre, at den har en skalerbar kapacitet

til at håndtere øget brug af systemet, eventuelt i

stressede situationer, og til at nå sine målsætninger

for serviceniveauet.

Det er i aftale med BEC fastsat, at systemet på én

time skal kunne håndtere en trafik svarende til en

hel dags transaktioner.

Historisk har der været hændelser, hvor Kronos’

kapacitet har været overskredet. Dette er sket på

grund af fejlagtig prioritering af trafik fra andre

kunder hos BEC. Når Nationalbanken lancerer

Kronos2 i april 2017, vil det nye system blive

driftet på en isoleret driftsplatform, således at

der ikke længere er afhængighed af BEC’s øvrige

kunder.

KC 5: Sikkerhedspolitikker

En FMI bør have omfattende politikker for fysisk sik-

kerhed og informationssikkerhed, der tager højde

for alle potentielle sårbarheder og trusler.

Nationalbankens sikkerhedspolitik udarbejdes og

vedligeholdes af Nationalbankens centrale sikker-

hedsfunktion under ledelse af sikkerhedschefen

(Chief Risk Officer, CRO).

Under rammerne for operationel risikostyring

er der etableret sikkerhedsretningslinjer, som i

løbet af 2016 vil blive omlagt til et ISO 27002:2013

konformt format. Disse retningslinjer beskriver i

nærmere detaljer kravene til forskellige aspekter

af Nationalbankens operationelle risikostyring. De

omfatter bl.a. fysisk sikkerhed, leverandørforhold

og adgangsstyring. Sikkerhedsretningslinjerne

stiller tydelige og implementerbare sikkerheds-

krav til Nationalbankens forretningsaktiviteter,

herunder Kronos, så disse kan udføres effektivt og

betryggende.

Når sikkerhedsretningslinjerne er omlagt til

ISO-standarden, vil de blive lagt ud til BEC, for at

sikre, at BEC lever op til de sikkerhedskrav, Natio-

nalbanken stiller.


KC 6: Forretningsvidereførelse

En FMI bør have en beredskabsplan til imødegåel-

se af situationer, der udgør en væsentlig risiko for

driftsmæssige forstyrrelser, herunder situationer,

der kan medføre omfattende eller større forstyrrel-

ser. Planen bør omfatte anvendelsen af et sekun-

dært driftssted og skal udformes med henblik på at

sikre, at driften af kritiske informationsteknologisy-

stemer (IT) kan genoptages inden for to timer, efter

at de pågældende situationer er indtruffet. Planen

bør udformes således, at FMI’en er i stand til at

afvikle alle transaktioner ved udgangen af den dag,

hvor forstyrrelsen er indtruffet, selv under ekstreme

omstændigheder. FMI’en bør regelmæssigt teste planen.

Der eksisterer en beredskabsplan for Kronos, som

indeholder alle væsentlige elementer for at kunne

håndtere krisesituationer i driften af Kronos. Be-

redskabsplanen omfatter nedsættelse af krisestab

og støttefunktioner, disponering af ressourcer,

intern og ekstern kommunikationsstrategi – her-

under kontaktliste – samt forretningsgange og

instrukser relateret til krisestyring. Beredskabspla-

nen afprøves årligt, senest i foråret 2016. Efter af-

sluttet testforløb indsamles erfaringer og planen

tilpasses.

Nationalbanken har etableret et beredskabs-

lokale, hvorfra centrale funktioner i relation til

driften af Kronos kan varetages. Beredskabsloka-

let testes jævnligt for at sikre, at det fungerer som

forventet.

BEC, som drifter Kronos for Nationalbanken,

afprøver kvartalsvist beredskab på organisations-,

teknisk og fysisk niveau. Herunder testes center-

skifte fra primært til sekundært driftscenter.

Efter aftale med BEC skal driften af Kronos

kunne genetableres på under fire timer. Ved im-

plementeringen af Kronos2 og den nye isolerede

driftsplatform bliver dette reduceret til 2 timer.

KC 7: Gensidige afhængigheder

En FMI bør identificere, overvåge og styre de risici,

som centrale deltagere, andre FMI’er samt tjeneste-

og serviceudbydere kan udgøre for dens operati-

oner. Derudover bør en FMI identificere, overvåge

og styre de risici, dens operationer kan udgøre for

andre FMI’er.

Styring af risici som følge af gensidige afhængig-

heder med andre aktører er formaliseret vis-a-vis

BEC, som drifter Kronos for Nationalbanken. Der

er indgået en kontrakt, og der vedligeholdes en

fælles risikovurdering, som behandles på måned-

lige møder mellem Nationalbanken og BEC. Risici

ved gensidige afhængigheder mellem Kronos

og de tilsluttede afviklingssystemer håndteres

i praksis ved nødprocedurer. Endvidere er Na-

tionalbanken sammen med VP Securities og

Finansrådet ved at etablere et fælles forum, som

skal identificere og håndtere risici ved gensidige

afhængigheder. Første møde forventes afholdt i

efteråret 2016.


PRINCIP 18 ADGANGSKRITERIER

En FMI skal have objektive, risikobaserede og offentligt tilgængelige kriterier for deltagelse, som tillader en fair

og åben adgang

KC 1: Fair og åbne adgangskriterier

En FMI bør sikre åben adgang på lige vilkår til

sine tjenester, herunder for direkte og, hvor det er

relevant, indirekte deltagere og andre FMI’er, på

grundlag af rimelige, risikorelaterede deltagelses-

kriterier.

Adgangskriterierne for Kronos tillader deltagere

adgang uden væsentlige begrænsninger. Kronos

er åbent for alle kreditinstitutter samt filialer heraf,

der er under tilsyn af Finanstilsynet, under tilsyn

i et andet land inden for EU eller i et land, med

hvilket EU har indgået samarbejdsaftale om hjem-

landstilsyn.

Derudover kan andre deltagere få adgang,

hvis Nationalbanken vurderer, at de har væsentlig

betydning for betalingsafviklingen i National-

banken.20

20 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a), ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank”, stk. 1-2.

Opbygningen af Kronos i moduler samt prisstruk-

turen, jf. beskrivelsen af Kronos i afsnittet ”System

design og drift”, sikrer fleksibilitet og medvirker til

en fair og åben adgang for alle potentielle delta-

gere uanset størrelse. Der er derfor en høj andel

af banker og andre finansielle institutter på det

danske marked, som vælger at deltage direkte i

Kronos.

Hvis en deltager ønsker at deltage i Poseidon-

modulet, er det et krav, at deltageren er registre-

ret med en live-BIC hos SWIFT og har adgang til

SWIFT-netværket.

Nationalbanken er berettiget til uden varsel at

bringe en deltagers foliokonto og afviklingskonti

til ophør og/eller udelukke kontohaveren fra de

pengepolitiske instrumenter og forlange ethvert

mellemværende indfriet straks, uanset om der

foreligger en misligholdelse.


KC 3: Løbende overholdelse af adgangskriterierne og regler for udtræden

En FMI bør løbende overvåge overholdelsen af

sine deltagelseskriterier og have klart definerede

og offentliggjorte procedurer, der muliggør, at

deltagere, der bryder eller ikke længere opfylder

deltagelseskriterierne, kan suspenderes eller kan

udtræde på en ordentlig måde.

Kronos modtager information fra Finanstilsynet i

tilfælde af, at en deltager afvikles eller går konkurs

og/eller mister Finanstilsynets godkendelse og ikke

længere er under tilsyn. På den måde følges op på,

at deltagerne fortsat opfylder adgangskravene.

Hvis det er nødvendigt, lukkes deltagernes

foliokonto og adgang til Kronos straks.

Kronos-deltagere har til enhver tid mulighed

for at lukke konti og udtræde af Kronos. Kriterier

for udtræden af Kronos er beskrevet i kontobe-

stemmelserne.21 Nationalbanken har en diskretio-

nær ret til uden varsel at ekskludere en deltager

og/eller udelukke kontohaveren fra de pengepoli-

tiske instrumenter, der afvikles via Kronos. Denne

ret er ligeledes beskrevet i kontobestemmelserne.

Der er interne procedurer på plads, som regu-

lerer en deltagers udtræden enten frivilligt, som

følge af misligholdelse, som følge af konkurs eller

ved afvikling via Finansiel Stabilitet A/S.

21 Jf. Danmarks Nationalbank (2015), ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank”, stk. 3.

KC 2: Risikohensyn

En FMI’s deltagelseskriterier bør begrundes i sikker-

heden og effektiviteten af FMI’en og de markeder,

den dækker. De bør være skræddersyet til, og være

i overensstemmelse med, de specifikke risici for

FMI’en, og de bør offentliggøres. Under hensynta-

gen til acceptable risikokontrolstandarder bør en

FMI søge at fastlægge kravene, så de begrænser

adgangen mindst muligt under de givne omstæn-

digheder.

Kronos kræver, som nævnt ovenfor, at deltagerne

er under tilsyn, hvilket er Nationalbankens sikker-

hed for at lade pågældende institutter deltage

i Kronos. Endvidere begrænses adgangen ikke

unødigt. Intradag-kredit i Kronos gives mod

sikkerhed, hvilket minimerer Nationalbankens

kreditrisiko på deltagerne, jf. princip 4, uden at

der er behov for at begrænse deltagerkredsen.

Kronos har velbeskrevne interne forretnings-

gange for oprettelse af nye deltagere, hvilket er

med til at imødegå risikoen for at begå fejl ved

oprettelsen. Endvidere er Nationalbankens konto-

bestemmelser samt prislister, brugermanual mv.

offentligt tilgængelige på dansk og engelsk, her-

under via Nationalbankens hjemmeside, hvilket

er med til at informere deltagerne og undgå, at

deltagerne forårsager unødige fejl, når de afvikler

betalinger i Kronos.


PRINCIP 19 INDIREKTE DELTAGERE

En FMI skal identificere, overvåge og styre de væsentligste risici vedrørende indirekte deltagere

KC 1: Indsamling af information om indirekte deltagere

En FMI bør sikre, at dens regler, procedurer og

aftaler gør det muligt at indsamle grundlæggende

oplysninger om indirekte deltagelse med henblik på

at kunne identificere, overvåge og styre alle væ-

sentlige risici for FMI’en, der måtte opstå ved sådan

indirekte deltagelse.

Finansielle institutter, som ikke har konto i Natio-

nalbanken og ikke deltager i Kronos, må benytte

en korrespondentbank for at få adgang til den

danske betalingsinfrastruktur. Kronos betragter

retsforholdet mellem direkte deltagere og øvrige

parter, dvs. indirekte deltagere, som eventuelt

træffer aftale med en direkte deltager om at afvik-

le gennem denne deltager, som Nationalbanken

uvedkommende. Eventuelle transaktioner, som en

direkte deltager afvikler på vegne af en indirekte

deltager, betragter Kronos på samme måde som

den direkte deltagers egne transaktioner. Kronos

har klare regler for afviklingen af en betaling i alle

faser af afviklingsprocessen, jf. princip 8, og de

regler gælder også for betalinger, som en direkte

deltager afvikler på vegne af en indirekte deltager.

Kronos indsamler information om indirekte

deltageres afvikling af transaktioner i Kronos, som

kan benyttes til at identificere

• hvor stor en andel af den direkte deltagers

afvikling, der foretages på vegne af indirekte

deltagere

• direkte deltagere, som afvikler på vegne af et

væsentligt antal indirekte deltagere

• indirekte deltagere, som afvikler et betydeligt

antal transaktioner eller transaktioner af en

betydelig værdi

• indirekte deltagere, hvis antal eller værdi af

transaktioner er stort i forhold til den direkte

deltager, som de afvikler igennem.

KC 2: Identifikation af afhængigheder mellem direkte og indirekte deltagere

En FMI bør identificere væsentlige indbyrdes

af hængigheder mellem direkte og indirekte

deltagere, der måtte kunne påvirke FMI’en.

Afhængigheder mellem direkte og indirekte

deltagere, som potentielt kan påvirke betalings-

afviklingen i Kronos, identificeres på baggrund

af ovennævnte indsamlede information, jf. KC 1


KC 3: Styring af risici vedrørende indirekte deltageres transaktioner

En FMI bør identificere indirekte deltagere, der står

for en væsentlig andel af de transaktioner, som

FMI’en håndterer, og indirekte deltagere, hvis antal

transaktioner eller transaktionsværdier er store i

forhold til kapaciteten hos de direkte deltagere,

hvorigennem de har adgang til FMI’en, med henblik

på at kunne styre de risici, der opstår som følge af

sådanne transaktioner.

Risici vedrørende indirekte deltageres trans-

aktioner styres ved, at disse risici indgår i en

risikovurdering. Kronos har identificeret indirekte

deltagere, hvis transaktionsomfang eller trans-

aktionsværdi er stort i forhold til det samlede

transaktionsomfang/transaktionsværdi i Kronos

eller i forhold til den direkte deltager, som den

indirekte deltager afvikler igennem.

KC 4: Regelmæssig gennemgang og begrænsning af risici

En FMI bør regelmæssigt gennemgå de risici, der

opstår som følge af indirekte deltagelse, og bør om

nødvendigt gennemføre risikobegrænsende tiltag.

Risici forbundet med indirekte deltageres trans-

aktioner i Kronos gennemgås årligt i forbindelse

med, at den risikovurdering de indgår i, opda-

teres. Eventuelle behov for at indføre tiltag til

begrænsning af risici undersøges og indføres,

hvis det vurderes nødvendigt.


PRINCIP 21 EFFICIENS OG EFFEKTIVITET

En FMI bør være efficient og effektiv i sin imødekommelse af krav fra dens deltagere og de markeder, som den opererer på

KC 1: FMI’en skal imødekomme deltagernes og markedernes behov

En FMI bør være indrettet med henblik på at opfyl-

de behovene hos deltagerne og på de markeder,

den dækker, navnlig hvad angår valg af clearings-

og afviklingsordning, driftsstruktur, omfanget af

produkter, der cleares, afvikles eller registreres,

samt valg af teknologi og procedurer.

Udviklingen af Kronos sker i høj grad med inddra-

gelse af deltagerne. Der afholdes årlige bruger-

gruppemøder, og brugerne inddrages løbende i

forbindelse med større ændringer, eksempelvis ved

moderniseringen af detailbetalingsinfrastrukturen.

Ved udviklingen af Kronos2 er der nedsat et

antal arbejdsgrupper på forskellige niveauer fra

tekniske grupper til en gruppe på højt ledelsesni-

veau for at sikre, at det nye RTGS-system lever op

til deltagernes krav og behov.

KC 2: Klart definerede mål og målsætninger for serviceniveau og risikostyring

En FMI bør have klart definerede mål og målsæt-

ninger, som kan måles og er realistiske, f.eks. med

hensyn til minimumsserviceniveauer, forventninger

til risikostyring og forretningsprioriteter.

Kronos har klart definerede målsætninger for

serviceniveau, som er bestemt i Service Level Ag-

reement med BEC, jf. Princip 17. Herunder er der

krav til oppetid, rettidig gennemførsel af afviklin-

ger, fejlhåndtering og change management. Der

følges månedligt op på driften af Kronos i Drifts-

og ændringskomiteen, DÆK, hvor både National-

banken og BEC deltager. Hvert kvartal behandles

driften af Kronos i Styringskomiteen, STYK, med

deltagelse på højt ledelsesniveau.

Risikostyringen i forbindelse med Kronos er

godkendt af Nationalbankens direktion, og sikrer

rolle- og ansvarsfordeling ved styringen af alle re-

levante risici, som Kronos udsættes for, jf. Princip

3. Mellem Nationalbanken og BEC er der nedsat

et Risk Management forum, som vedligeholder

en fælles risikovurdering af de operationelle risici,

som Kronos udsættes for ved outsourcing af drif-

ten til BEC.


KC 3: Regelmæssig gennemgang af efficiens og effektivitet

En FMI bør have mekanismer på plads til regelmæs-

sig gennemgang af dens effektivitet og efficiens.

I Kronos lægges der vægt på, at prisstrukturen

ikke er diskriminerende, ikke begrænser anven-

delsen af systemet og i øvrigt er gennemsigtig.

Prisfastsættelsen kontrolleres årligt.

Viderefaktureringsmodellen genbesøges i for-

bindelse med implementeringen af Kronos2, hvor

der tages hensyn til deltagernes ønsker i relation

til fordelingen af omkostningerne. I forbindelse

med udviklingen af Kronos2 blev der afholdt et

udbud for at finde den mest konkurrencedygtige

leverandør af et nyt RTGS system. Endvidere etab-

leres en isoleret driftsplatform hos BEC, som vil

forbedre muligheden for at konkurrenceudsætte

BEC som driftsleverandør.


PRINCIP 22 PROCEDURER OG STANDARDER FOR DATAKOMMUNIKATION

En FMI bør bruge, eller som minimum tilpasse sig til, internationalt accepterede procedurer og standarder for datakommuni-

kation for at facilitere efficient betaling, clearing, afvikling og registrering

KC 1: Internationalt accepterede procedurer og standarder for datakommunikation

En FMI bør anvende eller i det mindste tilpasse sig

relevante internationalt godkendte procedurer og

standarder for kommunikation.

Kronos følger internationalt accepterede kom-

munikationsprocedurer og -standarder, idet

SWIFT anvendes. Meddelelsesformatet følger

ISO 15022-standarden, og procedurer for brug

af meddelelser er fastlagt i SWIFT-håndbogen.

Endvidere tilbyder Kronos deltagerne en grafisk

brugerflade, ”Kronos terminalen”, som tillader

deltagerne manuelt at indtaste betalinger, samt at

overvåge deres likviditet mv.

Kronos tillader deltagere, som anvender SWIFT,

og deltagere, som anvender den grafiske bruger-

flade, at udveksle beskeder og betalinger gnid-

ningsfrit. Således påvirker brugen af terminalen

ikke efterlevelsen af ISO-standarden.

Kronos2 kommer til at følge samme standar-

der og procedurer som Kronos, men bliver også

kompatibel med den nyere ISO 20022-standard.

Det er dog i samråd med markedet besluttet ikke

at overgå til den nye standard med det samme.


PRINCIP 23 VIDEREGIVELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION

En FMI skal have klare og udførlige regler og retningslinjer og skal stille tilstrækkelig information til rådighed til, at deltagere

har en præcis forståelse af de risici, gebyrer og andre omkostninger, de udsættes for ved at deltage i FMI’en. Alle relevante

regler og de vigtigste retningslinjer skal være offentligt tilgængelige

KC 1: Klare og udførlige regler

En FMI bør vedtage klare og omfattende regler og

procedurer, der alle bør gøres tilgængelige for del-

tagerne. Relevante regler og nøgleprocedurer bør

også offentliggøres.

Kronos’ regler og procedurer beskrives i kontobe-

stemmelserne, dvs. ”Dokumentationsgrundlag for

pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i

DKK, EUR, SEK og ISK”22. Betalingsafvikling i danske

kroner, svenske kroner og islandske kroner sker i

Kronos, mens afvikling af betalinger i euro finder

sted gennem Target2. Afvikling i svenske kroner og

islandske kroner finder kun sted på VPafviklings-

konti i forbindelse med VP’s afvikling i Kronos.

Kontobestemmelserne indeholder beskrivelse af:

• Den anvendte terminologi

• Regler for tegnings- og fuldmagtsforhold samt

fuldmagt til anden deltager

• Udførelse af transaktioner

• Nødprocedurer

• Forpligtigelser til deltagelse i tests

• Korrektioner af urigtige transaktioner

• Gebyrer og priser

• Regler for sikkerhedsstillelse

• Nationalbankens ansvar og rettigheder vedr.

tab, slutafregning og afvigelser fra sædvanlig

praksis

• Lovvalg og værneting samt gældende sprog

• Kontoudskrifter, meddelelser og anmodninger

• Ændring af bestemmelser

22 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a).

• Åbningsdage

• Fire kapitler vedr. afvikling af hhv. danske

kroner, svenske kroner, islandske kroner og

euro. Hvert kapitel indeholder reglerne for de

forskellige typer af konti, som kan benyttes for

den pågældende valuta, samt bestemmelser

for opnåelse af kredit og sikkerhedsstillelse.

• Et kapitel med fax-formater til afvikling i nød-

procedure.

Derudover suppleres kontobestemmelserne af en

række dokumenter om priser, sikkerhedsstillelse,

tierlisten for belånbare værdipapirer samt bruger-

manualen ”Kom godt i gang med Kronos-termi-

nalen”23, der beskriver brug af Kronos-terminalen,

herunder gennemførsel af betalinger, brug af

likviditetsfaciliteter, stående ordrer og løbende

overvågning af ens kontostatus.

Herudover informeres om Kronos på National-

bankens hjemmeside www.nationalbanken.dk,

og Nationalbanken har udgivet bogen ”Betalings-

formidling i Danmark”24, som bl.a. beskriver

betalingsinfrastrukturen i Danmark, hvordan de

forskellige betalings- og afviklingssystemer virker

samt tilknyttede risici.

Kontobestemmelserne er tilgængelige via Na-

tionalbankens hjemmeside på dansk og engelsk.

Det samme gælder for relevant supplerende

materiale, herunder brugermanualen ”Kom godt i

gang med Kronos-terminalen”, bogen ”Betalings-

formidling i Danmark”, prislisten for Kronos25 og

23 Danmarks Nationalbank (2014a).

24 Danmarks Nationalbank (2005).

25 www.nationalbanken.dk, se ”Bank og betalinger”, ”Interbankbeta-linger”, ”Kronos”, ”Prisstruktur i Kronos 2016” (link) og ”Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter i 2016” (link).


http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/interbankbetalinger/Documents/Prisstruktur%20i%20Kronos%20April%202016.pdf

http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/interbankbetalinger/Documents/Betaling%20for%20Kronos%20og%20sikkerhedsdepoter%20i%202016.pdf


tierlisten26 for tilladte sikkerheder. Dog er tier-

listen ikke tilgængelig på engelsk.

Der er udpeget en medarbejder, som sikrer,

at kontobestemmelserne altid er opdaterede.

I ekstraordinære situationer, dvs. situationer,

hvor Kronos ikke fungerer som normalt, er der

mulighed for at tage nødprocedurer i brug.

Nødprocedurer for Kronos er beskrevet i konto-

bestemmelserne27. I kontobestemmelserne findes

desuden nødprocedure-formularer, som deltager-

ne skal bruge for at sikre en ensartet og

26 www.nationalbanken.dk, se ”Bank og betalinger”, ”Sikkerhedsstillelse”, ”Belånbare værdipapirer”, ”Liste for kredit i kroner, excel ” eller ”Liste for kredit i kroner, XML” (link).

27 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a), Generelle bestemmelser for pengepolitiske instrumenter samt betalingsafvikling i danske kroner, svenske kroner og islandske kroner i Danmarks Nationalbank, punkt 5.

sikker håndtering af nødprocedurerne. Tids planer

fastlægges med udgangspunkt i de konkrete situ-

ationer, og deltagerne orienteres herom gennem

meddelelser i Kronos, hvis muligt, eller pr. telefon

eller lignende. Hvis der på forhånd er kendskab til

kommende ekstraordinære situationer, kan Natio-

nalbanken vælge at udsende breve til deltagerne

med information herom. Nødprocedurerne testes

hvert halve år for at sikre, at deltagerne ved, hvor-

dan en nød situation skal håndteres.

KC 2: Systembeskrivelser mv.

En FMI bør videreformidle klare beskrivelser af

systemets design og operationer samt FMI’ens og

deltagernes rettigheder og forpligtelser, således

at deltagerne kan vurdere de risici, de påtager

sig ved at deltage i FMI’en.

Kronos’ opbygning og afviklingscyklus er beskrevet

i kontobestemmelserne, på www.nationalbanken.

dk og i bogen ”Betalingsformidling i Danmark”.

Kontobestemmelserne beskriver de specifikke

afviklingstidspunkter, mens den overordnede be-

skrivelse af Kronos’ opbygning og afviklingsforløb

findes i ”Betalingsformidling i Danmark”.

Deltagernes rettigheder og forpligtelser be-

skrives ligeledes i kontobestemmelserne, og de

finansielle risici, som deltagerne kan påføres i

Kronos, beskrives detaljeret bl.a. i bogen ”Beta-

lingsformidling i Danmark”.28

28 Danmarks Nationalbank (2005), se fx afsnit 4.2.

I kontobestemmelserne er kreditrisiko ikke be-

skrevet, idet Kronos altid kontrollerer for dækning

på deltagernes konti, inden en betaling gennem-

føres, så situationer med kreditrisiko ikke kan op-

stå. Når betalingen er gennemført, er den endelig,

også i tilfælde af en deltagers konkurs. Da afviklin-

gen sker på konti i Nationalbanken, har deltager-

ne heller ingen kreditrisiko på afviklingsbanken.

Med hensyn til likviditetsrisiko beskriver

kontobestemmelserne, hvordan Kronos håndterer

transaktioner i likviditetskø, ligesom brugerma-

nualen ”Kom godt i gang med Kronos-terminalen”

samt den indbyggede quick-guide i Kronos be-

skriver, hvordan deltagerne kan benytte valør- og

likviditetskø-funktionerne i Kronos. Derudover

henvises til Nationalbankens hjemmeside

www.nationalbanken.dk og bogen ”Betalings-

formidling i Danmark”.

http://www.nationalbanken.dk/da/bankogbetalinger/sikkerhedsstillelse/Sider/Værdipapirer.aspx



KC 3: Oplæring af deltagere

En FMI bør levere den nødvendige og passende

dokumentation og uddannelse for at fremme del-

tagernes forståelse af FMI’ens regler og procedurer

samt de risici, de løber ved at deltage i FMI’en.

Der tilbydes p.t. ingen oplæring i brugen af

Kronos til eksterne deltagere. Der er en udførlig

brugermanual ”Kom godt i gang med Kronos-

terminalen”, som nævnt ovenfor. Hvis nye delta-

gere har brug for vejledning i systemet ud over

brugermanualen, kan de kontakte Targetvagten

i Nationalbanken, der fungerer som helpdesk for

Kronos. Targetvagten er bemandet i hele Kronos

åbningstid af erfarne medarbejdere med stort

kendskab til Kronos, som kan yde support og

assistere deltagerne ved eventuelle problemer.

Deltagerne opfordres til at sætte sig ind i,

hvordan Kronos fungerer, idet deltagerne ved

bestilling af en foliokonto skal skrive under på,

at de har forstået og accepteret kontobestemmel-

serne. Derudover testes nødprocedurer flere

gange årligt med deltagerne, så deltagerne

løbende trænes heri.

KC 4: Omkostninger ved deltagelse

En FMI bør offentliggøre sine gebyrer for de indivi-

duelle tjenester, som tilbydes, samt sine eventuelle

politikker for rabat. FMI’en bør udarbejde klare

beskrivelser af de prisfastsatte tjenester af hensyn

til sammenlignelighed.

Nationalbankens kontobestemmelser indeholder

et afsnit om gebyrer og priser. Deltagerne betaler

overordnet en fast månedlig afgift, en afgift pr.

transaktion som afhænger af deltagerens samlede

antal gennemførte transaktioner pr. måned samt

diverse afgifter for forskellige services. Dette faktu-

reres af Nationalbanken. Derudover betales en fast

månedlig afgift pr. sikkerhedsdepot for kredit i kro-

ner, som faktureres af VP. Prislister offentliggøres på

www.nationalbanken.dk, jf. ”Prisstruktur i Kronos”

og ”Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter”.

Deltagerne i Kronos orienteres, typisk via

Finansrådet, om forventede udviklingsomkostnin-

ger i god tid inden fakturering, dvs. snarest muligt

efter Nationalbanken får kendskab hertil. De årlige

justeringer i den månedlige afgift oplyses ved

udsendelse af fakturaen for januar måned.

KC 5: Offentliggørelse af CPMI-IOSCO disclosure mm.

En FMI bør regelmæssigt udfærdige og offentliggø-

re svar vedrørende CPMI-ISOCO’s Disclosure fra-

mework for financial market infrastructures. En FMI

bør også som minimum offentliggøre grundlæggen-

de data om antal og værdi af transaktioner.

Denne rapport er den første beskrivelse af Kro-

nos efter CPMI-IOSCO principperne, et såkaldt

disclosure. Lignende information om Kronos er tid-

ligere offentliggjort i vurderingsrapporter, jf. bl.a.

Vurdering af Kronos efter Core Principles for Syste-

mically Important Payment Systems, april 2012.29

Rapporten forventes opdateret hvert andet år.

29 Jf. Nationalbanken (2012).

Grundlæggende data om transaktionsvolumen

og transaktionsværdier offentliggøres i National-

bankens overvågningspublikation ”Overvågning af

den finansielle infrastruktur” på www.nationalban-

ken.dk.30 Data opgøres og offentliggøres årligt.

Der offentliggøres:

• antal transaktioner

• samlet værdi af transaktioner

• værdi af interbankbetalinger

• værdi af kundebetalinger

• værdi af pengepolitiske operationer

• værdi af overførsler til afviklingssystemer

• værdi af øvrige transaktioner.

30 Jf. Nationalbanken (2015b).





OVERSIGT OVER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE KILDER

Følgende dokumentation findes på National-

bankens hjemmeside www.nationalbanken.dk.

Nationalbanken (2005). Betalingsformidling

i Danmark, 1. udgave, 5. juli 2005.

Nationalbanken (2014a). Kom godt i gang

med Kronos, version 1.8, 14. november 2014.

Nationalbanken (2014b). Overvågning af

den finansielle infrastruktur, 2014.

Nationalbanken (2015a). Kontobestemmelser,

Danmarks Nationalbank, 22. juni 2015.

Nationalbanken (2015b). Overvågning af den

finansielle infrastruktur, 2015.

Nationalbanken (2016a). Vurdering af VP,

Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet, 2016.

Prisstruktur i Kronos, 29. januar 2016.

Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter i 2016,

26. januar 2016.

Brev Til Foliokontohavere i Danmarks

Nationalbank, 30. januar 2015.

Nationalbanken (2012). Vurdering af Kronos

efter Core Principles for Systemically Important

Payment Systems, marts 2012.
