Christian den 4

Han ønskede at bygge en

universitetskirke for universitets professorer og

studerende. Bygningen skulle både være kirke og

kunne have verdslige funktioner. Udover kirkerummet

skulle den rumme den kongelige bogsamling og et

observatorium. grundstenen lagt den 7. juli 1637.

Rundetårn stod færdig 1642-43 og den sidste sten i

hvælvingerne blev sat 7. juli 1651 og kirken blev

indviet Trinitatis søndag 1. juni 1656. Vi ved, at

Christian den 4. selv havde været i planlægningen af

byggeriet. Under den store brand i 1728 udbrændte

kirken. Det var kun det mest hårdføre inventar,

gravgittrene, Schacks epitafium og kirkesølvet, der

overlevede. Selvom Trinitatis Kirke var hårdt ramt,

stod murene og de fleste hvælvinger endnu. Så

genopbygningen gik hurtigt og kirken blev genindviet

den 7. oktober 1731. Under englændernes

bombardement i september 1807 blev kirken ramt

flere gange, men kirkeværgen og hans hjælpere fik

hver gang slukket ilden. På universitetsbiblioteket

opbevares i dag en bog der blev ramt. Bogens titel er

ironisk nok - Defensor Pacis - Fredens forsvarer. de

gamle firkantede vinduer i bibliotekssalen blev

udskiftet med de nuværende, der skal ligne

Rundetårns.

spir

Børsen er en af Københavns ældste bygninger og er

sammen med Rosenborg Slot. og Rundetårn en af de bygninger, vi husker Christian IV for.

Christian IV havde indset handelens betydning og besluttede sig til, at København skulle gøres til fremtidens storstad og handelscentrum. Man kunne ikke have en storstad uden en børs så i 1618 bad

Kongen Lorenz van Steenwinckel påbegynde bygningen af Børsen på det sted, hvor dæmningen til Christianshavn var landfast med Slotsholmen. Netop.som projekteringen af Børsen var påbegyndt,

døde Lorenz van Steenwinckel, så det blev hans bror, Hans van Steenwinckel, der overtog sagen, og den 10. december 1619 blev Hans van Steenwinckel. Byggeriet af Børsen var ikke helt ukompliceret, da den

skulle bygges på den nyopførte dæmning til Christianshavn. Dæmningen havde endnu ikke fået tid til at sætte sig, så der blev bygget bolværk på begge sider og rammet pæle ned i dæmningen. I 1620

påbegyndte man opførelsen af selve bygningen. Var først under tag i 1624. På dette tidspunkt lignede Børsen dog langt fra den Børs, vi kender i dag. Gavlene og kviste på tagets nord side blev først sat op i 1623-

1624. Og i august 1625 var spiret på plads. Den østlige gavl blev først færdigbygget i 1640. Siden da har bygningen skiftet udseende adskillige gange for endeligt i 1883 at opnå sin nuværende

skikkelse. Børsen blev taget i brug sidst i 1620’erne, hvor man udlejede boder. I stueetagen var der 40 boder med indgang fra gaden. Hele børsbygningens første sal

bestod stort set kun af et stort rum, hvor der i midten af rummet og ved vinduerne også blev udlejet boder.

Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By[1] med ca. 10.000 indbyggere (2006) [2]. Den er afgrænset mod syd og øst af et voldanlæg med 12 bastioner og en voldgrav, Stadsgraven - anlagt i 1692 - samt mod Indre By af inderhavnen. Arsenaløen, Holmen og Nyholm mod nord hører tillige til bydelen. Christianhavn er forbundet med Sjælland med Langebro og Knippelsbro. Endvidere er Christianshavn forbundet med Amager via 4 dæmninger; ved Langebro, over den gamle ravelin, hvor Amagerport oprindelig lå og mod nord over Krudtløbsvej og Refshalevej. Ydermere er der to mindre gangbroer, Dyssebroen ved Christiania og en unavngiven bro ved Panterens Bastion.

Fakta om Holmens Kirke

Frederik den Anden byggede ankersmedjen på Bremerholmen i 1563.

Smedjen blev indviet som kirke for Christian den Fjerdes ansatte ved flåden i

1619. Flåden og mandskabet voksede. Derfor udvidede Christian den Fjerde

kirken til en korskirke i årene 1639-43. Kirken er ikke blevet forandret

væsentligt, bortset fra at de oprindelig gule mursten i 1750'erne blev malet

røde. Kapellet langs kanalen blev opført i 1708 og sakristiet i 1872. Holmens

Kirke har overlevet krige og brandødelæggelser. Kirkens interiør ser derfor

ud, som da kirken blev etableret i 1600-tallet. Holmens Kirke bruges også af

kongehuset.

Offentligt tilgængelig Byggeår: 1619

Tøjhusmuseet blev grundlagt i 1928 i den tidligere arsenal bygning tøjhuset på slotsholmen. Det er et specialmuseum som bliver brugt til udstilling af forsvars og våbenhistorie. Sammen med orlogsmuseet udgør det statens forsvarshistoriske museum. Samlingerne kan føres tilbage til starten af 1600-tallet, hvor Christian IV grundlagde en samling af gamle våben og krigsudrustning i Tøjhuset. Museet har samlinger af kanoner, håndvåben, rustninger og meget andet fra middelalderen frem til i dag. Tøjhusmuseet har i 2005 overtaget Artillerimuseet i varde. Istedløven er et minde på isted hede.

Tøjhusmuseet set fra Christians Brygge

Istedløve

n

tøjhusmuseet

BRYGHUSET HISTORI

Huset er kendt som Christian 4.s Bryghus men er oprindelig en del af Københavns befæstning, som

Christian 4. moderniserede omkring 1608. Kystlinjen ved Slotsholmen var et svagt punkt i byens

forsvar, og derfor lod kongen bygge en kraftig hjørnebastion på det sted, hvor bryghuset ligger i

dag. De vældige mure, en åben platform øverst oppe samt brystværn og skydeskår skulle holde

fjenden på afstand.

Men allerede otte år senere mistede bygningen sin betydning som militært anlæg. Christian 4. havde

nemlig anlagt Christianshavn med den nye bydels fremskudte kæde af volde og bastioner. Kongen

beordrede bastionen taget i brug som bryghus, hvor der skulle brygges øl til militæret. Til det

formål fik huset tilført et højt tagværk med spidse gavle og skifertag over den kraftige

underbygning.

Brandene

I 1632 gik bryghuset op i flammer. Hvor stor skade ilden gjorde, vides ikke, men huset blev

genopbygget i 1635-36. I de følgende år udviklede huset sig til et fuldt udbygget bryggeri med

kobberkedler, tappe- og humlekar og med gulve af mursten og brosten.

Bryghuset genvandt dog for en kort bemærkning sin militære betydning under svenskernes

belejring af København i 1658-60. Et af angrebene på byen satte ind netop ved Bryghuset. Med sine

enorme mure og den strategiske placering nær Christian 4.s flådehavn, hvor Det Kongelige

Biblioteks Have ligger i dag, kom huset til at danne udgangspunkt for forsvaret af hovedstaden.

Under byens belejring opfyldte huset imidlertid også sin hovedfunktion; det forsynede flåden,

garnisonen og hoffet med øl.

Natten mellem den 7. og 8. maj 1767 blev bygningen atter raseret af en omfattende brand.

Bygningens tykke ydermure stod tilbage sammen med rester af de øvre mure. Tagværket og en del

af hvælvene overlevede ikke branden, som satte punktum for bygningens historie som bryghus.

I de efterfølgende år blev bygningen atter genopført og fik sit nuværende udseende. Herefter tjente

den i mere end 200 år som magasinbygning, først for Bryggerlauget og Søetaten, siden for

Landetaten og senest for Tøjhusmuseet helt frem til 1998. Siden da har huset stået tomt. I 2001

overgik ansvaret for Christian 4.s Bryghus fra Kulturministeriet til Slots- og Ejendomsstyrelsen.

I disse år gennemgår det 8.000 etagekvadratmeter store bryghus med støtte fra TrygFonden en

brandsikring, for at huset kan blive åbnet for offentlige formål.

Holmens kirke: Holmens kirke ligger ved Holmens kanal.

Den blev bygget i 1653 og ombygget af Christian d. 4 i 1619.

Bremerholmen/Gammelholmen, Slotsholmen og for søens folk, herunder Søværnet.

Den er også hovedkirken for

Nyboder: Nyboder blev bygget til Søens folk af Christian d. 4 i 1631.

Der blev også bygget et kvarter med lignende navn: Skipperboder.

Lasse fra 4.s far har boet i Nyboder.

Børsen:

Slotsholmen i København er bygget af Christian 4. Byggeriet startede omkring 1620,

og blev færdiggjort i 1624. Den østlige gavl var dog først færdig i 1640. Børsen er

blandt turister mest kendt for sit snoede tårnspir. "Dragespiret", som det hedder, er

fra 1695 og er udformet som fire dragehaler, der snor sig om hinanden. Børsen er

omkring 128 meter lang og 21 meter bred. Bygningens nuværende udseende er fra

1883. Der har været nogle små ændringer undervejs

Rosenborg Slot blev bygget som

lysthus under Christian den 4., og

stod færdigt i nederlandsk

renæssance i 1634. Slottet rummer

De Danske Kongers Kronologiske

Samling med interiører, portrætter

og kunsthåndværk fra Christian

den 4.´s til Frederik den 7.´s tid,

en af Europas fornemmeste

skatkammersamlinger. Rummene

er velbevarede, og der er

enestående samlinger af sølv,

porcelæn, malerier og dragter. Jeg

gennemgår slottets historie, alle

rummene og fortæller om de

konger, dronninger, prinser og

prinsesser, der har haft tilknytning

til slottet. Alt fra: Skildvagt og

sabler, smykker og scepter,

spejlsal og sølvstol til smaragd og

safir. Helt overdådigt er

kronjuvelerne og kronregalierne i

skatkammeret.

Kan evt. efterfølges med en

rundvisning på Rosenborg Slot.

Rundetårn er et 41,8 meter højt tårn, der ligger i Købmagergade i Indre By, København. Højden

på 34.8 meter refererer kun til udsigtsplatformens højde over gadeniveau. Dertil kommer

observatoriet, som er ca. syv meter højt.

Kong Christian 4. opførte det højst originale bygningskompleks bestående af Trinitatis Kirke og

Rundetårn. Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt, mens kirken

først byggedes færdig i 1656

Ordet Trinitatis (genitiv af lat. Trinitas, "Treenigheden") hentyder muligvis til kompleksets

tredobbelte funktion: Kirken skulle være studenter- og universitetskirke, tårnet tjente til opgang

til universitetsbiblioteket som indrettedes på loftet over kirken, og på dets øverste platform fandtes

universitetets astronomiske observatorium.

I århundredernes løb er der sket ændringer i bygningernes brug. Kirken blev sognekirke (og den

husede i en årrække Vor Frue menighed, som blev hjemløs efter ødelæggelsen i 1807). I 1861

flyttedes bibliotek og observatorium til nye, mere tidssvarende bygninger på arealet på Øster

Vold.

Rundetårn har (bortset fra allerøverst) ikke trapper, men en bred, spiralformet gang belagt med

mursten på højkant, der fører helt op til en udsigtsplatform. Konstruktionen er valgt for at en

hest med vogn kan køre op til biblioteket. Tsar Peter den store af Rusland benyttede sig af

muligheden under sit besøg hos Frederik 4. i 1716, da de to fyrster aftalte at gøre landgang i

Skåne ved hjælp af 20.000 russiske soldater, der gik i land nord for København. Felttoget blev

ikke til noget, men tsaren fik redet til tops i Rundetårn på sin ganger, mens tsarinaen kom

bagefter i karet. [2]

Rundt om udsigtsplatformen på toppen står et smedejernsgitter fra 1643 lavet af Christian d. 4.s

hofsmed Caspar Fincke.

Fra begyndelsen var det astronomiske observatorium en vigtig del af tårnets funktion. Så

berømte videnskabsmænd som Ole Rømer og Horrebow har arbejdet i observatoriet. Den

forskningsmæssige brug af stedet er opgivet, men siden 1929 har der været folkeobservatorium

under kuplen på tårnets top. Se stedets hjemmeside (henvisning herunder) for åbningstider.

Tårnet er ikke noget "kirketårn": Klokkerne hænger i en tagrytter i kirkens modsatte ende.