CHLORELLA –

VÆKSTFORSØG MED SUPERFOOD AF KATRINE HULGARD & CAROLINE VANDT MADSEN, BIOLOGIFORMIDLING

BAGGRUND

Fremtidens mad er anderledes end den, vi kender i dag. Der bliver flere og flere munde at mætte, og vi skal finde

klimavenlig mad. Derfor er det vigtigt, at finde nye fødevarekilder. I dag bruges både Chlorella som kosttilskud pga.

deres høje indhold af næringsstoffer. Det er ikke alle alger, der kan bruges til fødevareproduktion. En del er

decideret giftige. Derfor er det vigtigt, at man dyrker en ren kultur af alger.

Chlorella er to forskellige slags organismer, men de har det tilfælles, at de har mange gode egenskaber som mad, og

samtidig er de lette at dyrke. De vokser samtidig hurtigere en mange planter, og under de rette forhold kan man

producere store mængder på kort tid. Der er forskellige parametre, der påvirker deres vækst. De skal nemlig have

næring i form af fx fosfor og kvælstof, og desuden skal de bruge kuldioxid og lys for at kunne lave deres fotosyntese.

CHLORELLA

Chlorella vulgaris er en encellet, kugleformet grønalge, der hurtigt deler sig, når der er lys, kuldioxid og en smule

næring til stede. Samtidig kan algen, i teorien, nå en fotosynteseeffektivitet på 8 %, hvilket er højere end andre

højtydende afgrøder. Derfor er den en potentiel fødevarekilde i fremtiden.

I dag bruges C. vulgaris til kosttilskud, fordi den har et højt indhold af proteiner og andre næringsstoffer. I tørret

form indeholder den op til 10 % vitaminer og mineraler, 45 % protein, 20 % fedt og 20 % kulhydrat. De sidste 5 %

udgøres af fibre, der er et komplekst kulhydrat.

Pga. næringsindholdet og den lette dyrkningsmetode bliver algen masseproduceret til kosttilskud. Den skal dog

behandles, fordi den er omsluttet af en cellevæg, der gør, at den er svær at nedbryde i fordøjelsessystemet. De

gode egenskaber kan derfor ikke udnyttes uden, at algens cellevæg er nedbrudt inden den bliver indtaget.

Ikke-kommerciel. Det er tilladt at kopiere, distribuere og fremvise denne artikel og afledte værker baseret på denne – men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål.

FORMÅL

At undersøge hvad lys, næring og kuldioxid gør for produktionen af alger – og dermed bestemme de bedste

vækstbetingelser.

MATERIALELISTE

Kultur af Chlorella, varenr. 600040 Glas (500 mL) med låg, f.eks. varenr. SKU143 Bagepulver eller CO2 fra flaske

Optimal dyrkning i Bold’s Basal Medium (BBM), varenr. 221099 eller NPK-gødning* Evt. tabletter med Chlorella, varenr. 600041 Sprittusch

Evt. natron

Evt. pH-sticks, se udvalget her

* Note) Bolds basal medium er en væske med de næringsstoffer algerne har brug for. NPK er en gødning som indeholder kvælstof (N), Fosfor (P) og Kalium (K), som er de næringsstoffer, der oftest er den begrænsende faktor. NPK gødning er nemt at købe, og hvis man ikke skal have kulturen i årevis er det oftest fint bare at gøde med det i almindeligt postevand. Nogle foretrækker dog BBM, da man så ved præcist hvad der er af næringsstoffer - mange NPK gødninger oplyser ikke om det specifikt.

METODE

1. Tag 6 glas og fyld dem alle ¾ op med fortyndet kultur.

2. Nummerér glassene 1a og 1b, 2a og 2b, 3a og 3b.

3. Tag de to glas med 1 på:

a. Opløs lige meget NPK-gødning i begge glas (fx 1 dL) og sæt låg på.

b. Stil det ene glas helt mørkt og det andet i en vindueskarm med meget lys.

4. Tag de to glas med 2 på:

a. Sæt låg på dette ene glas.

b. Opløs 1-2 dL flydende NPK-gødning (afh. af koncentrationen) i det andet glas. Sæt låg på

c. Stil begge glas på et lyst sted fx i et vindue.

5. Tag de to glas med 3 på:

a. Sæt låg på det ene glas.

b. Opløs bagepulver eller tilsæt CO2 fra en flaske til det andet glas og sæt låg på. Bagepulveret

producerer CO2, når det kommer i vand.

c. Stil begge glas i en vindueskarm med meget lys.

6. Glassene skal stå i en uge, og der skal dagligt røres rundt i glassene. Husk at bruge forskellige rørepinde til

hvert glas.

Efter en uge:

7. I dag skal I ikke røre rundt.

8. Tag forsigtigt glassene over på et bord og sammenlign farverne på vandet i glassene ved at holde dem op

mod et hvidt stykke papir. Tag evt. billeder af jeres resultater.

9. Jo mørkere vandet er i glassene, jo flere alger er der.

Ikke-kommerciel. Det er tilladt at kopiere, distribuere og fremvise denne artikel og afledte værker baseret på denne – men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål.

ARBEJDSSPØRGSMÅL

1. Notér, hvad lys og mørke har gjort ved algernes vækst ved at sammenligne glas 1a og 1b.

2. Notér, hvad NPK-gødningen har gjort ved algernes vækst ved at sammenligne glas 2a og 2b.

3. Notér, hvad CO2 har gjort ved algernes vækst ved at sammenligne glas 3a og 3b.

4. Kig på jeres resultater. Hvor voksede algerne bedst? Hvad skal der til for at producere flest alger?

5. Hvorfor skal algerne bruge gødning, lys og kuldioxid for at vokse bedst? Inddrag fotosyntesen og stofkredsløb

(fx kvælstof eller fosfor) i jeres forklaring.

Ikke-kommerciel. Det er tilladt at kopiere, distribuere og fremvise denne artikel og afledte værker baseret på denne – men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål.

LÆRERDEL CHLORELLA – VÆKSTFORSØG MED SUPERFOOD AF KATRINE HULGARD & CAROLINE VANDT MADSEN

MÅLGRUPPE

Udskolingen, biologi. Evt. tværfagligt forløb med madkundskab.

FFM

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag

Eleven har viden om indsamling og validering af data

Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde

Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser

Eleven har viden om organismers livsfunktioner

Eleven har viden om celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser

Eleven har viden om planteceller

TIDSFORBRUG

2 lektioner

FORBEREDELSE

Eleverne bør have viden om stofkredsløb og fotosyntese, inden I går i gang.

Fortynd algekulturen, så der er nok til, at 12 glas kan fyldes 3/4. Der er nok til to grupper i en flaske med 50 mL

kultur.

I kan også lave to sæt forsøg, hvor I sammenligner vækstbetingelser for chlorella. Her kan I diskutere, hvilke fordele

og ulemper de to har. Er den ene nemmere at holde end den anden?

Lad gerne eleverne kigge på alger/cyanobakterier i mikroskopet og har I begge, så lad dem sammenligne de to

organismer. Tal evt. om prokaryote og eukaryote celler i den forbindelse.

I kan lave et tværfagligt samarbejde med madkundskab og bruge tabletterne til madlavning. Kulturen, I dyrker, er

ikke til at spise, da den kan være forurenet.

Ikke-kommerciel. Det er tilladt at kopiere, distribuere og fremvise denne artikel og afledte værker baseret på denne – men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål.