caritas nyt #1 2015

CaritasDanmarkCaritas Nyt

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K# 1 F E B R U A R 2 0 1 5

Fasteindsamling

Demonstrationer i Niger

Cykler til Uganda

Virker udviklingsbistanden?

Hjemløsemiddag

Kort Nyt

56810

43

FASTEINDSAMLING 2015

Giv uddannelse til sårbare kvinder i Niger

Kære læser, Drabet på 11 medarbejdere på det franske satireblad Charlie Hebdo har på mange måder bragt en hel verden i oprør – og verdensledere til samlet demonstration for ytringsfriheden og mod terror i Paris.

Der er al grund til at tage afstand for disse mord. Alle mennesker er livet værd – også teg-nerne på Charlie Hebdo. Der er også grund til at kæmpe for ytringsfriheden, som er under pres, ja, nærmest ikke eksisterende i mange lande, når det kommer til spørgsmål om religi-on, politiske synspunkter og kamp for menne-skerettigheder. Kampen for ytringsfriheden må imidlertid ikke

blive til et ensidigt forsvar for håneretten! Eller sagt på en anden må-de og med Pave Frans’ ord: Ytringsfriheden må have en grænse. Det er en grænse, som vi langt hen ad vejen sætter selv! Hån, spot og latterliggørelse af andre tjener ikke noget formål, blot fordi det er muligt og lovligt. Vi skal stå vagt om menneskerettighederne, herunder ytringsfrihe-den, som er afgørende for vores demokrati. Samtidig skal vi udvise respekt for andre.

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

CARITAS NYT

Ansvarshavende redaktør: Jann Sjursen

- [email protected]

Grafisk design og Layout: Nanna R. Ørsted

Korrektur: Mia Toldam Korsgård

Papir: 130g silk.

DETTE NUMMER

Caritas Nyt#1 - Februar 2015

Tryk oplag: 3500

ISSN: 13978578

Forsidebillede: Niger, Flickr Common Share

UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året.

Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et

bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste

år og til samarbejdspartnere.

Næste nummer udkommer april 2015

Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.

dk eller tlf: 38180000

Caritas kontonummer: 2191-3487254516

UDGIVER

Caritas Danmark

Gammel Kongevej 15, 3

1610 København V.

E-mail: [email protected]

Generalsekretær: Jann Sjursen

Bestyrelsesformand: Christa Bonde

Flere oplysninger om Caritas Danmark

og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for

og med mennesker med henblik på

at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas

Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes

humanitære organisation for udvikling og

nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisatio-

ner er medlem af CI, som hermed er et af ver-

dens største humanitære netværk.

NR#1

2

CaritasDanmark

Håneretten styrket?

CARITAS NYT 2015 | 1

Kvinder har ofte trange kår i Niger i Vestafri-ka. Niger er ikke blot verdens fattigste land, men også et af de lande, hvor der er størst

ulighed mellem kønnene. Kvinder i Niger har lav status og er lavt uddannede. Kun 15 % af kvinder-ne kan læse og skrive. De har derfor svært ved at forsørge sig, hvis de bliver alene. Det tvinger man-ge kvinder ud i prostitution og til at leve under eks-tremt kummerlige forhold. Caritas Danmark har i en del år arbejdet tæt sam-men med søsterorganisationen Caritas Niger. Pro-jekterne har et særligt fokus på at forbedre kvin-ders vilkår i landet.

UNIKT TILBUD TIL KVINDERI 2004 åbnede Caritas Niger et uddannelsescenter i hovedstaden Niamey. Det skal give socialt udsatte unge piger og kvinder uddannelse og adgang til løn-net arbejde efter et forløb på centeret. Et undervis-ningsforløb strækker sig over 11 måneder, hvoraf 8 måneder foregår på skolebænken efterfulgt af 3 må-neders praktik. På centeret bliver kvinderne uddan-net som kokke, barneplejersker eller som husarbej-dere. Kvinderne får også kurser i f.eks. hygiejne og ernæring. Centeret er unikt: Der findes ingen ligne-

de tilbud til socialt udsatte kvinder i Niger!

BLEV RENGØRINGSASSISTENT I FNEn af de kvinder, der har fået en uddannelse på centeret, er Hadjara Saidou. Hadjara er enlig mor til seks børn. Tre af dem er hendes afdøde søsters børn. Hadjara levede af at sælge småkager og hav-de svært ved forsørge børnene. En dag mødte hun en kvinde, der fortalte, at hun kunne få en uddan-nelse på centreret i Niamey. Hadjara havde dog ik-ke råd til det lille tilmeldingsgebyr, som kvinderne skal betale. Men centeret ordnede det. Hun lånte pengene og betalte dem tilbage, da hun begyndte på sin lønnede praktikperiode. I dag har Hadjara arbej-de som rengøringsassistent hos FN s Flygtningehøj-kommissariat i Niamey.

CENTERET MANGLER PENGECenteret har nu eksisteret i ti år. 90 % af de kvin-der, der har fået en uddannelse på centeret, har ef-terfølgende fået et arbejde. Centeret mangler dog penge til især undervisningsmaterialer. Penge fra årets fasteindsamling går derfor til at købe køkken-udstyr såsom køleskabe, frysere, gaskomfur og saft-pressere til uddannelsescenteret.

Af: SidSe Surel MogenSen

Katastrofefonden:En del af fasteind-samlingen går også til, at Caritas gennem katastrofefonden fortsat kan yde akut nødhjælp.

, foto: flickr coMMon ShAre

333 CARITAS NYT 2015 | 1

Indland Fasteindsamling 2015

Giv uddannelse til sårbare kvinder i NigerBISPEDØMMETS FASTEINDSAMLING 2015

Omkostningerne i Danmark tælles ikke i men-neskeliv, men i penge til f.eks. øget sikkerhed, og de konsekvenser det kan have for vores

frihed?! I andre lande, hvor Caritas Danmark arbejder, har det haft langt alvorligere konsekvenser.

KONSEKVENSER I NIGERI januar var der således voldsomme demonstrationer i Niamey, hovedstaden i det vestafrikanske land Ni-ger, hvor Caritas Danmark igennem en årrække har arbejdet tæt sammen med Caritas i landet (CADEV). Ti blev dræbt og en lang række kirker blev stukket i brand i både hovedstaden og i regionale byer. Det gæl-der også 10 katolske kirker. Demonstrationerne og kirkeafbrændingerne sketesom følge af Charlie Hebdos forsidetegning med pro-feten Muhammed i det nummer af magasinet, der udkom efter drabene på bladets medarbejdere i Pa-ris. Demonstrationerne og urolighederne er til en vis grad et resultat af den påvirkning, der kommer fra den militante oprørsgruppe, Boko Haram, i Nigeria. I Niger er den altovervejende del af befolkningen

muslimer (80 %), men der har traditionelt været et godt forhold mellem muslimener og religiøse mindre-tal i landet. Mange i Niger beklager derfor også de-monstrationerne og ikke mindst kirkeafbrændinger-ne, som bliver betragtet som rene bølleoptøjer. Relationerne mellem den katolske kirke i Niger og muslimske ledere i landet er fortsat god. Tidligere i år mødtes den tiltrædende katolske biskop i Niger, Monsignor Laurent Lampo, således med den muslim-ske kalif, Cheikh Moussa de Kiota.

YTRINGSFRIHEDEN HAR GRÆNSER!Pave Frans har taget kraftigt afstand fra drabene på de ansatte på Charlie Hebdo. Samtidig har han med henvisning til debatten om ytringsfriheden sagt, at ytringsfriheden har sine grænser. ”Man skal ikke provokere, man skal ikke fornær-me andre menneskers tro, man skal ikke lave grin med tro. Der er en grænse. Enhver religion har sin værdighed. Men ytringsfrihed har også grænser,” sagde paven i forbindelse med sin rejse til Filippiner-ne i januar.

Af : JAnn SJurSen

Konsekvenserne af drabene på medar-

bejderne af magasinet Charlie Hebdo har

været store. Fra den mere fredelige men

ikke desto mindre meget principielle debat

om ytringsfriheden til demonstrationer og

aktioner, der har udviklet sig voldeligt og i

nogle tilfælde med døden til følge.

TEGNINGER MED STOR VIRKNING!


Udland Demonstrationer i Niger

Men nu har han været CBT i 9 måneder - Communi-ty Based Trainer. Det er en slags frivillig landbrugs-rådgiver, der bliver udpeget af den bondegruppe, ved-kommende er medlem af. Han får en cykel stillet til rådighed, og nu er Lule John rejsende udi landbrugs-rådgivning i Uganda under det program, som Caritas Danmark gennemfører sammen med Caritas Lugazi.

SKAL RÅDGIVE OG INSPIREREMen ikke nok med cykelturene som landbrugsråd-giver. Lule John skal også sikre, at han og familiens egen jord bliver dyrket og passet på en sådan måde, at det kan være et demonstrationslandbrug. Andre skal kunne hente inspiration, men også kunne afprøve nye teknikker gennem praktisk arbejde. På den må-de er det også muligt for Lule John at få det frivillige arbejde til at harmonere med det at være bonde. For begge dele skal passes! Lule John blev i 2006 en del af den bondegruppe, hvor han nu er valgt til at være CBT. Det vigtigste er,

at han selv er blevet oplært udi landbrugsrådgivning og nu skal videregive sin viden og erfaring til de an-dre bønder i hans gruppe. Den opgave kræver gode ”ben”.

CYKLEN ER NØDVENDIG”Der er selvfølgelig nogen fra gruppen, der bor tæt-tere på mig end andre. Den længste bor nok 7 km. væk, så det tager lidt tid at komme derud”, fortæl-ler Lulu John. Det er ikke svært at tro,for nok er der noget, der ligner veje og stier her i omegnen af Lugazi,men i regntiden er det ikke for nemt at kom-me rundt på de fedtede veje, og i tørtiden er det en støvet affære. Så han er under alle omstændigheder glad for sin cykel! Glad er Lule Johns kone, Namusobya Suzan, også. De har otte børn og er som familie dybt afhængige af, hvad de kan producere på deres jord. Men hel-digvis har de en god landbrugsrådgiver lige ved hån-den…

Af: JAnn SJurSen

"Jeg var meget overrasket over, at bondegruppen valgte mig.” Sådan indledte Lule John Steven på 49 år fra Tukolerewamu Farmers Group i Uganda samtalen. Ja, han var faktisk forhindret i at deltage i det møde, hvor han blev valgt – og selv havde han en anden favorit til posten.

Læs mere om ”Cykler til Ugan-da” og juleind-

samlingen under Kort Nyt eller på caritas.dk

FRIVILLIG RÅDGIVER PÅ CYKEL


Udland Cykler til Uganda

Af: JAnn SJurSen

VIRKER UDVIKLINGSBISTANDEN?”Overordnet er det ikke et kønt billede!” Sådan sagde professor Christian Bjørnskov, da

han den 27. januar indledte oplæg på en høring i Folketinget om dansk udviklingsbistand.

Udenrigsudvalget havde ønsket at sætte fokus på, hvad der virker og ikke virker i dag - og

hvad der virker i morgen.

MogenS JenSen, hAndelS og udviklingSMiniSter


Indland Kommentar

Christian Bjørnskov var den første af en række inviterede oplægsholdere. Han på-tog sig velvilligt rollen som den der skul-

le provokere. Og det gjorde professoren så, idet han dog medgav, at genopbygningsbistand vir-ker, og kan hjælpe et land til at komme mar-kant hurtigere på fode.

IKKE ALT VIRKER!De øvrige paneldeltagere fra udviklingseksper-ter til NGO-repræsentanter og Dansk Industri var ikke enige selvom alle medgav, at det be-stemt ikke er alt, der virke efter hensigten. Pro-fessor Finn Tarp sagde det slåedes: ”Ingen vil ved deres fulde fem hævde, at alt lykkes i udviklingsbistanden”. Eller som den tidligere danske direktør for det norske Norad (lig Danida), Poul Engbe-rg Petersen, udtrykte det i forbindelse med et spørgsmål fra salen: ”Nogle gange virker bistan-den, nogen gange gør den ikke!” Hans pointe var i øvrigt den, at vi vil for meget med bistan-

den på samme tid. Man fristes til at tilføje: Ja, og for mindre!

MOGENS JENSEN: DET VIRKER!Udviklingsminister Mogens Jensen fastslog i sin tale, at udviklingsbistanden virker! Med henvisning til FN’s 2015 mål nævnte han flere eksempler det. Det er lykkedes at halvere eks-trem fattigdom, at få børn ni ud af ti børn i sko-le og styrket kvinders rettigheder m.v. Udviklingsmisteren understregede, at selv-om endnu flere lande ville yde 0,7 % af BNI i udviklingsbistand, så kan vi ikke dække beho-vene. ”Vi er nødt til at fremme private investe-ringer”, sagde Mogens Jensen, der jo i øvrigt og-så er Handelsminister.

SKAL ARBEJDE I SKRØBELIGE STATERSet fra Caritas’ plads i landstingssalen i Folke-tinget, så var det interessant at høre ministeren tale om behovet for at fokusere på hjælp til selv-

foto: JAnn SJurSen

MogenS JenSen, hAndelS og udviklingSMiniSter


hjælp. Det er også et vigtigt princip for Cari-tas. Og eftersom Caritas arbejde i flere såkald-te skrøbelige stater, som det kan være svært at arbejde i, så var det godt at høre fornuftige ord fra ministeren: ”Vi er ikke i skrøbelige stater for de letkøb-te sejre, men fordi det er her, der er behov. Der er ingen garanti for succes. Men engagerer vi os ikke, er der garanti for fiasko. Tre ud af fire af verdens fattigste vil leve i skrøbelige stater i 2030, hvis vi ikke ændrer udviklingen i disse lande. Vi kan ikke vende det blinde øje til.” Kom der noget ud af høringen? Svært at sige - de fleste synspunkter var hørt før. Men efter-som udviklingsdebatten med folketingsmed-lem Mette Bocks (LA) ord ofte udvikler sig til en råbekonkurrence, så var det ikke så dårligt endda at kunne konstatere en bred enighed: Selvom det er svært, så gør udviklingsbistand en forskel. En forskel, som vi af moralske og andre grunde forpligtet til at virke for!

2015 – ET VIGTIGT ÅR

”I 2015 skal vi på tre internationale topmøder blive enige om de nye bæredygtighedsmål i New York på

post-2015 topmødet i september, finansieringen heraf i Addis Abeba i juli samt lande en ambitiøs klimaaftale i

Paris i december.

Det er nogle vigtige og brede dagsordener, der hermed smelter sammen, men netop integrationen af klima,

miljø, bæredygtig vækst, sociale fremskridt, fattigdoms-bekæmpelse og fred- og stabilisering er vigtig – ja, helt

afgørende – da vi denne gang ønsker at sikre en dagsor-den, der reelt kan forandre og sætte retning.

2015-målene var en succes, netop fordi de mobilis-erede verdenssamfundet om 8 helt konkrete mål for

fattigdomsbekæmpelse. I år skal vi formulere mål for en endnu bredere dagsorden. I år er verdens vigtigste år,

fordi vi – for at bruge de helt store ord – ikke bare kan, men skal sikre planetens bæredygtighed til kommende generationer. For første gang i verdenshistorien har vi

muligheden for at udrydde ekstrem fattigdom inden for en generation. Det i sig selv er en chance, vi simpelthen

ikke må lade forpasse.”

(Udviklingsminister Mogens Jensen på Folketingets høring om udviklingsbistanden den 27. januar 2015)

foto: ft.dk (AnderS hviid)

Juledag i Sigurdsgade på Nørrebro slog Moder The-resa Søstrene dørene op for hjemløse i Køben-havnsområdet. I samarbejde med Sakramentskir-

ken og med støtte fra Caritas’ Diakonipulje blev der inviteret på julemiddag. Søstrene og 15 frivillige sør-gede for, at omkring 60 hjemløse fik en god juledag. Josefine Sochacka-Ebbesen (se nederste billede), der er ansat i Caritas, deltog også i arrangementet og var med til at gøre de sidste forberedelser til midda-gen. Med øje for de praktiske spørgsmål var Josefine lidt ængstelig i forhold til, om der nu også var mad nok. Det var der ifølge søstrene ingen grund at være bekymret for.

At tro… ”Gud er med os og skal nok få organiseret det hele, og han vil fordoble maden, hvis der ikke er nok. Det var, hvad søstrene sagde til mig. Jeg må indrømme, at min tro kom lidt til kort! Og det viste sig i hvert fald, at der var mad nok...”, fortæller Josefine. Der var til en begyndelse mulighed for at deltage i en messe, der blev holdt i søstrenes dagligstue. Mes-sen samlede både muslimer, kristne og andre. Der

var mange nationaliteter repræsenteret, så sangen lød både på dansk og engelsk. Generalvikaren i den katolske kirke, Niels Engelbrecht, prædikede. Det skete ikke uden afbrydelser undervejs. Men det gjor-de ikke noget – de forskellige input blev inddraget i en lidt anderledes prædiken.

ET FÆLLES RUM ”Det hele virkede meget respektfuldt. Det var jo frivilligt, om man ville være med til messen. Men mange var med og nød at få del i et fælles rum og tanke for julens budskab til os mennesker. Det var egentligt stort!” siger Josefine om denne lidt særegne julemesse i dagligstuen. Efterfølgende stod den på oksesteg med kartofler og salat. Mens den gode mad blev spist gik snakken på kryds og tværs over bordene, imens et kor sang for-skellige julesange. Så stemningen var hjemlig og hyg-gelig. Hverdagsproblemerne blev skubbet til side, og folk snakkede og julehyggede over et dejligt måltid mad. Mennesker fik hjælp til det fælles og det med at fej-re jul…

JULEMIDDAG FOR HJEMLØSE

I julen må mange erkende, at de ganske enkelt ikke har de menneskelige og økono-

miske ressourcer til at stable en fest på benene for sig selv eller andre – eller har nogen

at være sammen med. Heldigvis er der mange organisationer og personer, der byder

sig til med julehjælp og samvær.

Indland Hjemløsemiddag

Af: JAnn SJurSen


fotoS: JoSefine SochAckA-ebbeSen

CARITAS DIAKONIPULJE

Hvis du har en idé til et lokalt projekt, kan du gen-nem dit lokale sogn søge Diakonipuljen. Der er mu-

lighed for rådgivning både før og efter, I søger. Ca-ritas besøger også gerne jeres sogn, hvis I er et par

stykker, der gerne vil have hjælp til at komme i gang med et socialt projekt, men ikke har en konkret

idé klar. Kontakt national koordinator, Mia Toldam Korsgård, på 38 18 00 03 eller [email protected].

Læs mere on diakonipuljen på www.caritas.dk

HJEMLØSHED I DANMARK

Hjemløshed er et voksende problem. Den seneste hjemløsetælling viser, at antallet af hjemløse er

steget fra cirka 5.000 i 2009 til cirka 6.000 hjem-løse i 2013. Hjemløsheden blandt unge er fordoblet

i perioden.

Hjemløshed handler om meget mere end manglen på et tag over hovedet. Ofte er det alvorlige so-

ciale problemer - som psykisk sygdom, fattigdom, misbrug og dårlige sociale netværk - der ligger bag hjemløsheden. Nogle hjemløse har faktisk en bolig, men de kan ikke finde ud af at være i den. Andre er blevet sat ud af deres bolig, fordi de ikke kunne be-

tale deres regninger.

Hjemløshed i Danmark er et problem, som ændrer sig over tid. Mange af de unge, som er i dag er hjem-løse, ligner måske ikke hjemløse ved første øjekast.

Det er sårbare unge, som måske starter med at sove rundt omkring på sofaer hos bekendte for så

til sidst at ende på gaden.

(Kilde: www.udsatte.dk)


Responsen på Caritas' juleindsamling har været overvælden-de! Ikke tidligere i Caritas´ historie er der samlet så mange penge ind i forbindelse med juleindsamlingen. Indsamlingen har rundet 435.455 kroner, hvilket betyder, at Caritas kan købe mere end 400 cykler til frivillige landbrugsrådgivere i Uganda. Ikke nok med det

– der bliver også råd til at uddanne nye, frivillige landbrugsrådgive-re. Caritas´ Uganda-koordinator, Maj Forum, er begejstret: ”Jeg er simpelthen så glad! Cyklerne vil gøre hverdagen meget lettere for landbrugsrådgiverne, der frivilligt påtager sig en stor opgave for fællesskabet”.

EBOLA – FÆRRE SMITTESEbola har dræbt over 9000 i Afrika, og der er fortsat ikke fuld kontrol over epidemien. Verdenssundhedsorganisationen WHO kon-staterer dog, at for første gang siden sommeren 2014 er antallet af registrerede smittede med udgangen af januar måned under 100 per uge.

Caritas netværket er aktivt i Vestafrika med at bekæmpe Ebola. Caritas Danmark støtter indsatsen i specielt Liberia, hvor Ebola-udbruddet ser ud til at være kommet under kontrol.

OVER 400 CYKLER TIL UGANDA!

foto: freedoM houSe


KORT NYT Fra ind- og udland

NY KOMMUNIKATIONS-KOORDINATOR1. februar er Naja Mammen Niel-sen begyndt som ny kommunika-tionskoordinator i Caritas efter Toke Nyborg, der fratrådte sidste år. Naja kommer fra en tilsvarende stilling i Reden International, der gør en indsats for udenlandske kvinder i prostitution. Tidligere har Naja arbejdet for Mellem-folkeligt Samvirke, hvor hun var udstationeret i Tanzania. Kofoeds Skole står også på CV’et. Vi byder velkommen til Naja, der er kandi-dat fra RUC i International Udvik-ling og Kommunikation.

Under overskriften `Mod uretfærdighed` løb Danmarks Indsamling endnu engang af stablen lørdag d. 31. januar 2015. Caritas var ikke blandt de 12 deltagende organisa-tioner, men får ligesom sidste år del i den til-skudspulje, der udgør 10 % af det indsamle-

de beløb. Caritas håber således at modtage 1.605.695 kroner, som skal gå til et projekt i Niger. Projektet forener kvinders protester mod vold og overgreb med muslimske ima-mers undervisning af deres ægtemænd. I alt runder Danmarks Indsamling i år kr. 100 mio.

En mulighed for at få nye vitaminer til parforholdet!PREP er et undervisningstilbud til alle par, der gerne vil have et bedre samliv med mere glæde og færre konflikter. Kurset veksler mellem oplæg og private parsamtaler - ingen par skal fortælle de andre om deres forhold.

I København afholdes kurset én lørdag og fire hverdagsaf-tener ved Skt. Andreas Kirke i Charlottenlund med opstart lørdag den 11. april.

I Århus afholdes kurset over én weekend den 8.-10. maj ved Vor Frue Kirke lige ved banegården. Lørdag aften er der tid til at gå ud og spise en god middag med din partner i smilets by. Søndag formiddag er der tid til at deltage i højmessen.

Et kursus koster kun kr. 1000 inkl. forplejning og kursus-materialer.

NYE PREP KURSER I KØBENHAVN OG ÅRHUS

FINANSLOVEN 2015

Med finanslovens vedtagelse kort før jul kan det noteres, at Caritas i 2015 får kr. 29. mio. i støtte til udviklingsaktiviteter (rammeaftale) og kr. 18 mio. til nødhjælp (partnerskabsaf-tale). Det samme beløb modtog Caritas i 2014, der dog også omfattede en ekstraordinær bevilling på kr. 7,3 mio. vedrørende krisen i Syrien. Bevillingerne udmøntes i henhold til de årsforhandlinger, som er gennemført med Udenrigsministeriet i november og december.

Tilmeld jer og læs mere på caritas.dk.

111111 CARITAS NYT 2015 | 1

CaritasDanmark

CaritasDanmark

8621431886214318

Gl. Kongevej 15, 3. sal1610 København V

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V 2981

id nr.: 46663

Afrives inden betaling www.caritas.dkBenytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

Katastrofefonden:En del af fasteind-samlingen går også til, at Caritas gennem katastrofefonden fortsat kan yde akut nødhjælp.

FASTEINDSAMLING 2015

Giv uddannelse til sårbare kvinder i Niger

caritas nyt #1 2015

Documents