care nr 3 2014

Nr. 03 - 2014

Læs temaet om fødevarekrisen i Afrika:Årsager, konsekvenser og løsninger

RAMMER VERDENS FATTIGSTE

SULT

VI KAN HJÆLPE

| 2

CARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København STELEFON 35 200 100 E-MAIL [email protected] WEBSITE www.care.dkOPLAG 31.000 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151

ANSVARSHAVENDE Marianne Haahr REDAKTØR Mette Noppenau REDAKTION Liv Helstrup Østergaard, Stine Jessen, Sutikamon Højrup E-MAIL [email protected] LAYOUT Sutikamon HøjrupKORREKTUR Agnete Klint Holbak

FORSIDE Foto: Omar Kadri Koda

REDAKTIONEN

I år 2000 gav verdens ledere hinanden hånd på at arbejde sammen for en bedre verden. Der blev opstille otte konkrete mål, som i fællesskab skal opfyldes før 2015. Et af målene er at nedbringe antallet af fattige, og det er lykkedes i stor stil. Antallet af ekstremt fattige er raslet ned til det halve. Det betyder, at der i dag er omkring 700 millioner færre fattige end i 1990.

Men cirka 1,5 milliarder mennesker lever stadig i dyb fattigdom. Ét ud af otte mennesker går stadig sulten i seng. Ét ud af seks børn er underernæret.

FNs udviklingsprogram har netop opdateret deres årlige fattigdoms-liste. Danmark er nummer 10 på listen. Hos os er vi rige, og landets ressourcer er nogenlunde lige fordelt mellem os. Det kan man ikke sige om CARE Danmarks projektland Niger. Det vestafrikanske land skraber som sædvanlig bunden på listen som nummer 187 og er dermed verdens fattigste land. Samtidig er fordelingen af landets ressourcer helt skæv. De få rige, som typisk bor i storbyerne, er sten-rige. De millioner af fattige, som bor på landet, lever i ekstrem armod. Lige nu buldrer krisen derud af, og 20 millioner mennesker er berørt.

2,2 milliarder mennesker i verden lever enten i eller på grænsen af fattigdom, og det er små marginaler, der kan vippe dem over på den forkerte side af grænsen. Men det kan godt lade sig gøre at vende situationen for de mennesker. Det er et spørgsmål om vilje, at træffe de rette politiske beslutninger og at foretage de rigtige investeringer fra regeringernes side.

Du kan læse meget mere om fødevarekrisen og dens konsekvenser og løsninger her i magasinet. CARE Danmark arbejder målrettet med sårbare befolkningsgruppers modstandskraft, og det er på høje tid, at flere kommer ind i kampen.

Mette Noppenau, redaktør

PS: I 2015 vil der stadig være over 900 millioner mennesker, som lever for under 1,25 dollars om dagen. Det bliver vi da nødt til at gøre noget ved. Helt ærligt!

SOM SÆDVANLIGNIGER SKRABER BUNDEN

| FRA REDAKTØREN |

| Fot

o: ©

CAR

E Da

nmar

k |

| 3

Millioner af småbønder i fattige lande som Niger ser jævnligt sulten i øjnene. Sådan behøver det ikke at være. På de følgende sider kan du læse om en fødevarekrise, der er blevet permanent, men som kan vendes. Det kræver de rette investeringer og politiske beslutninger

VELBEKOMMEN: HIRSEGRØD TIL MORGEN, MIDDAG OG AFTEN

| FRA HANDLING TIL HOLDNING || FØDEVAREKRISE |

Selvom mange afrikanske lande kan præsentere flotte vækstrater, er sult blevet et livsvilkår for de fleste mennesker, der lever af landbrug. I verdens fattigste land, Niger, mangler familien Hamadou næringsrig mad næsten halvdelen af året – hvert år.

Familien Hamadou bor i Tondikoirey i det sydvest-lige Niger. Selvom lands-

byen kun ligger 13 kilometer fra hovedstaden Niamey, ligner omgivelserne et forladt inge mandsland. Luften er varm, jorden er tør og sandet, og mulighederne for at finde et arbejde eksisterer nærmest ikke.

Familien Hamadou lever af at dyrke hirse og bælgplanter. Men udbyttet er ikke nok til, at de kan overleve på hele året. Manglen på mad begynder allerede i maj, hvor kornlagrene med sidste års høst står tomme. Først i oktober kan familien igen høste og dermed spise flere måltider om dagen.

Halvdelen af året mangler familien altså mad til at få stillet sulten. Og der er ellers nok munde at mætte. Den store familie består af far Harouna Hamadou, hans to koner og deres otte børn, som er mellem to og 14 år.

DE DAGLIGE MÅLTIDERDet er svært at skaffe tre nærings-rige måltider mad hver dag for de

fleste i Tondikoirey. Det gælder også for familien Hamadou.

’Til morgenmad varmer vi resterne fra vores aftensmad. Til frokost spiser vi hirsegrød. Nogen gange får vi slet ikke frokost. Til aften spiser vi majs- eller hirse-grød med en sovs af blade fra baobabtræer. Vi spiser kun kød eller fisk to-tre gange om måne-den,’ fortæller 50-årige Harouna Hamadou.

For at supplere deres kost dyrker familien Hamadou søde kartofler, majs, rodfrugten kassava og frø-planten moringa. Og som nødløs-ning i de værste sultperioder plukker familien spiselige blade.

DYSTER FREMTIDDesværre ser det heller ikke i år lovende ud for familien Hamadou og de andre familier i Tondikoirey.

De er afhængige af en god høst, der kan mætte alle munde, indtil

næste høst er i hus, og det kræver regn. Masser af regn. Men i mange år er der faldet for lidt regn i om-rådet, og når de livsnødvendige dråber endelig kommer, er det på de forkerte tidspunkter.

’Da jeg var barn, var høsten god, og vi manglede ikke mad. Vi oplevede måske sult hver tiende år. Men siden 1980’erne kommer sultkriserne oftere. Det handler ikke blot om mangel på regn. Det handler også om vores jord. Den er blevet opdyrket gennem flere generationer og er ikke længere frugtbar. I år kan vi se, at hirse-planterne ikke vokser, som de skal. Det bekymrer os,’ fortæller Harouna Hamadou.

Udfordringen ved de tilbagevende

sultperioder er især, at familierne ikke når at komme ovenpå igen, før en ny krise rammer dem. Mange familier må bruge deres opsparing eller sælge alle deres ejendele og dyr for at få råd til at købe mad.

Med en ny sultperiode lige foran sig, kan familien ikke nå at spare op og købe nye dyr. Derfor er de endnu dårligere stillet næste gang, sulten rammer. En ond sult-spiral er sat i gang, og år efter år bliver situationen værre for de fattige småbønder i de ufrugtbare landområder.

Det efterlader familien Hamadou og de andre beboere i Tondikoirey i en fortvivlet situation.

’Vi sår og venter nervøst på slutningen af regnsæsonen, hvor vi kan se, om vores hårde arbejde har båret frugt. Langt de fleste af indbyggerne her i vores landsby lever et desperat liv, fortæller Harouna Hamadou’.

Læs mere om den kritiske fødevaresituation i Vestafrika på de næste sider

Liv Østergaard, kommunikationsmedarbejder, CARE Danmark

| 4

Det handler ikke blot om mangel på regn. Det handler også om vores jord. Den er blevet opdyr-ket gennem flere generationer og er ikke længere frugtbar.

Det gør CARE Danmark: » I Niger samarbejder CARE Danmark med lokale samarbejdspartnere om at

styrke småbønder på landet, så de kan stå sammen og stille krav til politikerne om, at bønderne også får del i landets investeringer, ressourcer og vækst.

Tre store tørker mellem 2005 og 2013 » Tidligere kom de store sultkriser med cirka ti års mellemrum, men mellem

2005 og 2013 har Niger oplevet tre store tørkeperioder med sultkatastrofer som konsekvens. Mange mener, at de hyppige tørker skyldes klimaforan-dringer.

» 70 procent af landets befolkning har mistet mindst to børn under fem år. Børnene er fejlernærede og ikke stærke nok til kæmpe mod malaria og diarré.

» Over 40 procent af landets børn er underernærede. Det har den konsekvens, at børnene vokser for lidt og har en ringere hjernekapacitet end børn, som får nok næringsrig mad. Det sætter gang i en ond udviklingsspiral, som hæmmer barnets udvikling og muligheder for at få arbejde som voksen.

Kilde: Global Multidimensional Poverty Index 2014.

Følg udviklingen i Niger på www.care.dk

Familien Hamadou kæmper som de fleste bønder i Niger for at skaffe mad nok til at mætte alle munde.

De dyrker blandt andet kartofler og majs, men det er ikke nok. Seks måneder om året sulter de. Sult er

blevet hverdagskost i mange vestafrikanske lande.

| Fotos: © Omar Kadri Koda |

| 5

| FØDEVAREKRISE |

SULT KAN UDRYDDES HVIS VI VISER VILJENSulten har et fast greb i Nigers fattige familier, og det har hverken stigende vækst eller produktion ændret på. Bag de pæne tal gemmer sig en tragedie, men ifølge en ekspert på området kan den stoppes. Det kræver, at landene spreder deres ressourcer og begynder at investere seriøst i den fattige landbefolkning.

Månedsvis før den næste høst er i hus, begynder mange nigerske bønders kornlagre at slippe op. Det tvinger

familien til at skære ned på de daglige mål-tider. De spiser kun en lille portion hirsegrød, som af og til bliver suppleret med en sovs kogt på vildtvoksende blade. Det er ensformig mad, som ikke indeholder nok næring, og det har alvorlige konsekvenser for familierne og for samfundet.

Den dårlige kost er skyld i fejlernærede børn. Mange dør, før de fylder fem år, og mere end 40 procent af de overlevende lider af kronisk fejlernæring. Det betyder, at børnenes vækst og indlæringsevne er hæmmet, og at de har meget svært ved at tage en uddannelse. Det fastholder dem i en tilværelse, hvor det er så godt som umuligt for dem at bryde ud af fattigdommen.

Peter Gubbels er udviklingskonsulent hos NGOen Groundswell International og ekspert i udsatte landbefolkninger i Vestafrika. Han kalder situationen ’forfærdende’ og under-streger, at udviklingen skal vendes.

’Underernærede mødre føder undervægtige babyer, og hvis vi ikke stopper tendensen vil sult og fattigdom blive overført fra generation til generation,’ siger Peter Gubbels, som selv har boet i Vestafrika i 20 år.

PENGENE SKAL UD TIL DE FATTIGSTESelvom situationen nærmer sig det tragiske, er Peter Gubbels overbevist om, at fattigdom og sult kan afskaffes. Det kræver, at små-bønder fra udkantsområderne får del i landets ressourcer, og at staterne tænker anderledes, når de investerer i landbrug.

’I dag er regeringerne i de vestafrikanske lande og den private sektor fokuseret på at generere højere BNP og udenlandsk valuta, når de investerer i landbrug. Det er fint med

Mette Noppenau, journalist og redaktør, CARE Danmark

I verdens fattigste land Niger er hirse den dominerende – og i nogle familier eneste – fødevare i flere måneder om året. Det er en alt for ensformig kost, som ikke giver tilstrækkelig næring til især børn. Kun en målrettet

indsats kan redde Nigers nye generationer og løfte dem ud af fattigdom og sult.

| Foto: © Jaspreet Kindra - IRIN |

| 6

vækst, men det mindsker ikke fattigdom, sult og fejlernæring’, siger Peter Gubbels.

Siden 2005 har en række lande i Sahel oplevet en støt stigende vækst, som til dels genereres af landbruget. Samtidig er fødevareusikkerhed og fejl- ernæring steget i de samme lande. Regerin-gerne investerer kun i store, kommercielle landbrug i områder med med et godt klima, og pengene puttes i nøgleafgrøder som bomuld, der giver det højeste afkast og er rettet mod eksport frem for at skaffe fattige familier mad på bordet.

Den type landbrug ser man ikke i fjerne og risikoudsatte områder, hvor der ikke er anlagt veje, og hvor den udtørrede jord kun lige til-lader dyrkning af lidt hirse.

’Millioner af de kronisk sårbare familier bor i disse risikoudsatte områder, men der investe-res næsten intet her, fordi staten og den private sektor ikke betragter landbrugene som økonomisk bæredygtige,’ forklarer Peter Gubbels, som har arbejdet med udsatte land-befolkninger i 34 år.

SMÅBØNDER ENDER I GÆLDSFÆLDEKlimaforandringerne har en meget større negativ påvirkning på det skrøbelige øko-system i Sahel end andre steder på kloden. Jorden er så udpint, at traditionelle metoder til at holde den frugtbar ikke længere virker.

Bønderne har hverken råd til dyr gødning eller vandingsanlæg, så når de oplever stigende forekomster af tørke, kan familierne ikke længere tilpasse sig. De er tvunget til at sælge deres afgrøder og dyr og låne mad af mere velhavende familier. De fattige familier når ikke at komme på fode, før endnu en krise

rammer dem, de må låne mere mad og ender i en ond fælde af sult og gæld.

’Forsømmelse, marginalisering og mangel på støtte fra regeringen har skabt en permanent krise. Ligegyldig hvor meget overskud den offentlige sektor genererer i landbrugsproduktion, og uanset hvor meget vækst i BNP, staterne producerer, skal der en mål-rettet indsats til for at stoppe den tilbage-vendende krise i de fattige områder,’ forklarer Gubbels.

Han mener, at det er forkert at tro, at sult kan overvindes, hvis bare vi udvider den overordnede produktion af mad. For selv i gode høstår er det høje niveau af fejlernæring i Niger konstant. Gubbels mener, at vejen frem er at etablere mere stabile landbrug, som dyrker nærende afgrøder. Regeringen skal samtidig sørge for, at befolkningen lærer om ernæring, får mulighed for at låne penge og får adgang til basale sociale ydelser som sundhedspleje, uddannelse og drikkevand.

’Regeringerne må ikke kun tænke på at øge produktionen og skabe profit. Invester- ingerne skal være bæredygtige og tage hensyn til befolkningens sundhed. De skal rette sig mod de lokale markeder og fødevarebehov – ikke kun de internationale markeder’, siger Peter Gubbels.

CARE DANMARK STØTTER BØNDERNECARE Danmark har også bidt mærke i de flotte væksttal, men kan konkludere, at

optimismen ikke når ud til de fattige landområder.

’Vi kommer ud i landsbyerne, og her sulter indbyggerne stadig. Herude mærker familierne ikke noget til den stigende vækst og

produktion,’ fortæller CARE Danmarks kommunikations- og advocacychef Marianne Haahr.

’De sultne lever af at producere mad, og derfor skal vi investere i at øge deres produktion, så deres indtjening stiger. Det sker ikke i dag,’ siger Marianne Haahr.

CARE støtter de lokale bønders kamp for at rette op på den skæve investering og fordeling af ressourcer. Landenes regeringer skal holdes ansvarlige for at leve op til deres internationale forpligtelse om at sikre alle borgeres ret til mad.

’Det er en lang og sej kamp, men på sigt vil den helt sikkert skabe varige forbedringer,’ siger Marianne Haahr.

CARE støtter også konkrete initiativer, som øger høsten her og nu. Et eksempel er projektet ’Gør ørkenen grønnere’, hvor lokale bønder arbejder med at vække eksisterende rodnetværk til live, så buske og træer spirer frem på golde marker. Planterne holder på næringsstofferne i jorden, nedsætter vandfordampningen fra overfladen og øger derfor høstudbyttet.

’Det er en grøn revolution, som med få midler bekæmper sult. Dem skal vi se flere af, hvis vi vil krisen til livs’, siger Marianne Haahr.

Læs mere om ’Gør ørkenen grønnere’ på side 12

PETER GUBBELSPeter Gubbels er direktør for Action Learning og Advocacy i Vestafrika for

NGOen Groundswell International og er en af Groundswells medstiftere. Han har 34 års erfaring i udvikling af landdistrikter og har selv boet

og arbejdet i Vestafrika i 20 år. Groundswell International arbejder med at styrke landbefolkninger i Afrika, Asien og Latinamerika.

I dag er regeringerne i Vestafrika og den privte sektor fokuseret på at generere højere BNP og udenlandsk valuta, når de investerer i landbrug. Det er fint med vækst, men det reducerer ikke fattig-dom, sult og fejlernæring.

| 7

Et menneske skal i gennemsnit indtage 2000-2300 kalorier om dagen. Kosten bør være varieret og bestå af færrest fødevarer fra toppen af madpyramiden og flest fra bunden.Kilder: Faostats, Madpyramiden.dk

De fleste mennesker i verden indtager flere kalorier, end kosteksperterne anbefaler. Kosten er oven i købet sat helt forkert sammen. Her kan du se, hvordan befolkningen i en række lande gennemsnitligt spiser.

VORES KOST ER HELT SKÆV

BRASILIEN1: 1511 kalorier2: 1365 kalorier3: 413 kalorier

I alt: 3289 kalorier

USA1: 2080 kalorier2: 1290 kalorier 3: 270 kalorier


MOZAMBIQUE1: 411 kalorier2: 975 kalorier3: 880 kalorier


MALI1: 435 kalorier2: 2157 kalorier3: 240 kalorier


NIGER1: 291 kalorier2: 1652 kalorier3: 601 kalorier


GHANA1: 462 kalorier2: 116 kalorier3: 1372 kalorier


UGANDA1: 548 kalorier2: 957 kalorier3: 775 kalorier


UK1: 1696 kalorier2: 1386 kalorier3: 308 kalorier


NORGE1: 1714 kalorier2: 1469 kalorier3: 214 kalorier


DANMARK1: 1786 kalorier2: 1356 kalorier3: 221 kalorier


Esben Boutrup Møller, Klima- og advocacy assistent, CARE Danmark

| SÅDAN SPISER VI |

| 8

TANZANIA1: 423 kalorier2: 1095 kalorier3: 648 kalorier


KENYA1: 468 kalorier2: 1329 kalorier3: 391 kalorier


INDIEN1: 578 kalorier

2: 1592 kalorier3: 288 kalorier


NEPAL1: 467 kalorier2: 1790 kalorier3: 321 kalorier


KINA1: 1000 kalorier2: 1605 kalorier3: 471 kalorier


VIETNAM1: 798 kalorier2: 1680 kalorier3: 225 kalorier


LAOS1: 402 kalorier2: 1675 kalorier3: 273 kalorier


RUSLAND1: 1499 kalorier2: 1537 kalorier3: 318 kalorier


Grove grøntsager (kål, kartofler og gryn)

SÅD

AN B

ØR

VI S

PISE

:

Protein (kød, fisk, æg)

Fine grøntsager (frugt, nødder og ris)

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

| 9

Det koster 1 dollar at forebygge fejlernæring hos et barn. Det koster 80 dollars at redde et barn, der er fejlernæret

1:80

| 10

POLITIK ER SKYLD I TOMME TALLERKNERTørker kommer oftere og varer længere i Niger. Fattige familier på landet har svært ved at skaffe mad, og syv ud af ti familier har mistet mindst to børn på grund af fødevaresituationen. Lige nu er endnu en sultkrise på vej, hvor 20 millioner mennesker i Sahel er berørt.

Nigers befolkning er blandt de 842 millioner mennesker i verden, der sulter. Sult er uretfærdigt og unødvendigt, for der er mad nok til alle. Men ressourcerne er ulige fordelt. Landbefolkningen mangler frugtbar jord, grønt græs til deres kvæg, rent vand og veje.

Den politiske elite lever i en anden virkelighed. De har lange uddannelser, men ingen jord under neglene. De laver politikker til fordel for landets BNP og store kommercielle landbrug. CARE Danmark styrker de små bønder, så de kan stå sammen og få deres stemme helt ind i parlamentet, så de også får del i landets ressourcer, investeringer og vækst. Kilder: Rapporten ’Living og the Edge of Emergency’ af CARE i Storbritannien, FAO og ’Global Multidimensional Poverty Index 2014’ fra OPHI.

| Foto: © Jaspreet Kindra - IRIN |

| FØDEVAREKRISE |

Normalt hører vi kun ned- slående historier om sult og nød fra landene i det

klimaudfordrede Sahelbælte syd for Sahara. Men nu er en ny og positiv bølge begyndt at rulle i ørkenlandene.

Den er hverken baseret på dyr teknologi eller uden-landske universitetsstudier. Den tager udspring i en lokal metode, hvor bønderne selv har genskabt jordens eksisterende rodnetværk, som får buske og træer til at springe frem. Bønderne lader kort sagt naturen gå sin egen gang og planter deres afgrøder mellem buske og træer.

Før i tiden blev markerne ryddet for alt vegetation, men i dag arbejder bønderne ihærdigt på at få grønne planter til at spire, før de sår markerne til. Planterne holder nemlig på næringsstofferne i jorden og begrænser vand- fordampning. Det har gjort gold og udpint landbrugsjord til brødkurv for lokalbefolkningerne i de tørre Sahellande.

LØSNING PÅ SULT’Den grønnere ørken har betydet, at småbønderne i Niger producerer 500.000 ekstra ton korn om året. Det giver mad til 2,5 millioner mennesker. I blot én af Nigers regioner har 62.000 familier

tilsammen tjent mellem 95 og 130 millioner kroner ekstra og fået en million træer til at spire i lokal-miljøet,’ forklarer advocacy- og kommunikationschef hos CARE

Danmark Marianne Haahr, som har arbejdet med Sahel i flere år.

Ingen kan tage patent på metoden til at gøre ørkenen grønnere. De første initiativer blev taget af lokale, og i dag får de støtte mange steder fra. Teknikkerne har spredt sig som en løbeild gennem landskabet, fordi de tilbyder løsninger på befolkningens største problem – sult.

’For flere år siden blev CARE opmærksom på enkelte småbønder i Niger med høstudbytter, som slog alle rekorder. Det var næsten for godt til at være sandt. De havde vendt en forsvindende lille høst til en produktion, de kunne leve af. Helt ved egen hjælp,’ fortæller Marianne Haahr. Bønderne fortalte, at nøglen til deres succes lurede lige under jordens overflade. Begravede rod-netværk, som havde været borte i årevis, blev vækket til live.

’Det var en hjemmedyrket løsning

med store potentialer. Derfor gik vi ind og støttede med at sprede den gode nyhed og viden om teknik-kerne, og vi supplerede med at dele små buske ud til bønderne’, siger

Marianne Haahr.

Samtidig ud-dannede CARE

bønderne i land-brug. De lærte for eksempel om rotation af afgrøder, samplantning af forskellige sorter og teknikker til at lede regnvandet ned til planternes rødder. Nu har de om-kringliggende ørkenlande opdaget den grønne bølge i Niger, og bønder fra Tchad og Mali rejser til det fattige naboland for at lære.

LYSERE FREMTID I SAHELMed et eksempel som den grønnere ørken i tankerne, er der måske et lille lys at spore i horisonten, når det gælder Sahels fremtidsudsigter. Grøn vækst-initiativerne er vejen frem, når der skal investeres i fattige og udsatte ørkenlande som Niger.

De traditionelle, simple og billige landbrugsmetoder kan være det, der er med til at stoppe den føde-varekrise, der i øjeblikket – og igen og igen – berører millioner af mennesker i Sahel.

Læs mere om CARE Danmarks arbejde i Niger på www.care.dk/niger

Den grønnere ørken har betydet, at småbønderne i Niger producerer 500.000 ekstra ton korn om året.

DEN GRØNNE REVOLUTION I SAHELTraditionelle, simple og billige metoder kan være med til at afværge sultkrisen i Sahel. I Niger har landmænd genskabt noget af den natur, der ellers var forsvundet fra ørkenlandet. Det har resulteret i en stigende produktion, der giver bønderne 500.000 ekstra ton korn om året.

| Fot

o: ©

Chr

istop

he S

tram

ba-B

adial

i |


| 12

Sådan hjælper den grønnere ørken befolkningen i Niger

» Småbønderne i Niger producerer 500.000 ekstra ton korn om året. Det giver mad til 2,5 millioner mennesker.

» I blot én af Nigers regioner har 62.000 familier tilsammen tjent mellem 95 og 130 millioner kroner ekstra.

» Bønderne har fået en million træer til at spire i lokalmiljøet.

| 13

| FRA HANDLING TIL HOLDNING |

Hvordan er din interesse for udvikling og fattigdomsbekæmpelse opstået?Jeg har altid haft et meget internationalt livssyn. Det stammer helt tilbage fra Ulandskalenderen og de andre indsam-linger til ulandene, som var almindelige i halvfjerdserne. Jeg var også meget engageret i Operation Dagsværk. I det hele taget var jeg meget optaget af det område i min skoletid, og i alle mine jobs har jeg faktisk arbejdet internationalt.

Som 16-årig gik jeg ind i fagbevægelsen og deltog i arbejdet for sandinisterne i Nicaragua – det var det helt store i 1979-80. Jeg har også været aktiv omkring apartheid i Sydafrika, og da der var borgerkrig i Eritrea, var jeg ungdomskonsulent i LO. På et tidspunkt blev jeg smuglet ind i Eritrea og lavede en film, som vi brugte til at påvirke de udviklingspolitiske ordførere.

Da jeg blev valgt til folketinget i 2005, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville i Udenrigsudvalget, og der har jeg siddet siden. I 2007 blev jeg også medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

Hvad var det første, du tænkte, da du fik tilbuddet om at blive udviklingsminister?Jeg blev superglad. Offentligheden kendte ikke rigtig til min internationale baggrund, jeg var jo kulturordfører og blev mest set i sammenhæng med kultur- og mediestoffet. At få lige den ministerpost var en stor glæde for mig, og det var en over-raskelse, at den var kombineret med handel.

Hvordan ser du sammenspillet mellem udvikling og handel?Jeg følger en strategi på begge områder, men mit hovedformål med den samlede ministergerning er at skaffe jobs i både Hanoi og Herning. Gennem handel og udvikling skal vi gøre vores samarbejdslande i stand til at klare sig selv ved blandt andet at skabe jobs. I dag efterspørger vores samarbejdslande ikke kun klassisk bistand til at opbygge sundheds- og uddannelses-systemer. De har også brug for støtte til at opbygge en privat

Mogens Jensen har siddet på den kombinerede post for handel og udvikling i et halvt års tid. Men hvem er den nye minister egentlig? Og hvilke visioner har han for dansk udviklingsbistand? CARE Danmark har spurgt ministeren.

DET VIGTIGSTE ER AT GØRE LANDENE I STAND TIL SELV AT PRODUCERE DERES

FØDEVARER

| MØD DIN MINISTER |


BLÅ BOGMogens Jensen er født den 31. oktober 1963 i Nykøbing

Mors.Han har siddet i Folketinget for

Socialdemokratiet siden 2005 og

har været partiets næstformand

siden 2012.I februar 2014 debuterede

Mogens Jensen som minister for

handel og udvikling. Indtil da var han kultur- og medie-

ordfører.Han er blandt andet medlem af

Det Udenrigspolitiske Nævn og

Udenrigsudvalget.Mogens Jensen var konsulent i

LO fra 1987-2005 og inden da i

Arbejdernes Oplysningsforbund. | Foto: © PR-foto |

sektor, som kan skabe produktion og levere serviceydelser i landet.

I Danmark har vi en masse kompetencer, som vi skal bringe i spil, for det skaber også gode danske arbejdspladser. Den synergi er helt oplagt, og den er kun blevet stærkere, fordi de lande, vi har ydet økonomisk bistand til i mange år, er rykket op ad den økonomiske rangstige. Derfor har de et helt andet behov i dag end for ti år siden.

Er der ikke en risiko for, at du glemmer den lille bonde i de nye vækstlande?Nej, vi vil fortsat udvikle landbruget i de lande, hvor Danmark bedst kan bidrage til det – også med fokus på de mindre landbrug. De midler, vi anvender til at skabe partner-skaber mellem firmaer i Danmark og i vores samarbejdslande, svarer kun til tre procent af ulandsbistanden. Den resterende del går stadig til mere klassisk bistand.

Men jeg tror, vi vil komme til at bruge flere kræfter og midler på at opbygge den private sektor i udviklingslandene. Det er i sidste ende det, der er med til at skabe virksom-heder, der kan finansiere et land. Her kan danske virksomheder bistå på rigtig mange områder.

Hvordan sikrer du, at det ikke kun er lande, der allerede oplever vækst, vi hjælper?Vi er – og skal være – klart fattigdoms- orienterede i vores bistand. Vi har et primært fokus på lande, der, ifølge FNs indkomst-grænser, er verdens fattigste. Virkeligheden i dag er jo desværre, at vi blandt andet ser en række afrikanske lande, som faktisk har stor økonomisk vækst og er blevet meget rige samfund, men hvor væksten er ulige fordelt.

I disse lande findes der store fattigdoms-lommer, som gør det relevant at have et fattigdomsorienteret engagement. Vi skal påvirke regeringerne i en retning, der gavner den fattige befolkning.

Hvordan tænker du den ulig-hed ind i dansk bistand?Den sult, vi oplever i dag, er et stort problem og en stor udfordring. Vi bliver flere og flere mennesker om at dele ressourcerne, så fødevarebehovet vokser. Det vigtigste er at gøre landene i stand til selv at producere


deres fødevarer. Derfor er vi nødt til at lægge klare strategier, som kan sætte fødevare- produktion i gang i de lande, hvor jorden ligger brak, men som har et kæmpe poten-tiale. Formår vi at udnytte den dyrkbare jord alene i Mali, kan det brødføde hele Vestafrika.

Vi skal understøtte med danske bistands- midler og dansk landbrugsproduktion. Det kan vi blandt andet gøre med landbrugs- investeringsfonden, som regeringen lance-rede tidligere på året. Vi regner med, at den kommer til at bidrage med 800-900 millioner kroner. De penge kan vi investere i bære-dygtigt landbrug i blandt andet Afrika.

For CARE er det vigtigt, at man tænker den lille bonde ind i den plan…Det kan jeg kun være meget enig i, men det bliver meget afhængigt af, hvilke typer projekter, der opstår. Det er jo NGOer og virksomheder, som vil kunne rykke her. Jeg forestiller mig, at vi arbejder på en måde, som minder om den, der var med til at bygge dansk landbrug op. Her gik små jordbrugere sammen i andelsselskaber. Det har båret dansk landbrug gennem tiderne og gør det stadig. Det er oplagt at forsøge med den model, fordi den har været så stor en succes herhjemme.

Det virker som om bistand skal kunne mere og mere – hvordan prioriterer du?Som dansk udviklingsminister har jeg mit hovedfokus på, hvad vi kan gøre for de allerfattigste i verden. Hvordan dansk bistand kan gøre mennesker i stand til at klare sig selv og få et ordentligt liv. Jeg har for eksempel introduceret en handlingsplan for, hvordan vi får mere sammenhæng i alle de forskellige politikker, vi arbejder med, og koordinerer på tværs af ministerier.

Planen skal sikre, at vores handelspolitiske interesser for eksempel ikke står i vejen for vores udviklingspolitik. Det er også vores hensigt at skabe indflydelse i Europa, så EU også i højere grad samordner sin politik. Det glæder jeg mig til at implementere.

Hvordan kan vi NGOer skabe bedre opbakning blandt den danske befolkning?Selvom opbakningen er faldet med nogle få procent, er der fortsat meget stor opbakning

blandt danskerne. To tredjedele mener, at udviklingsbistand er vigtig og rigtig. Jeg tror, det er en del af den danske folkesjæl: Vi vil gerne være solidariske med de svageste, og det skal vi bygge videre på.

Men det er klart, at vi skal se den faldende opbakning som en udfordring, og vi skal konstant udvikle måder at engagere befolk-ningen på. Det vil jeg også have mere fokus på i det kommende år. Det kan blandt andet handle om at give NGOerne større muligheder, men det kræver også, at NGOerne tænker ud af boksen og finder nye veje til at nå danskerne. Det vil jeg meget gerne være med til at opstille nogle bedre rammer for.

DANIDAs egne oplysningsaktiviteter skal også gå nye veje og i højere grad eksperimen-tere med aktiviteter.

Har du noget konkret i tankerne?Jeg vil gerne lægge op til, at vi får mulighed for at styrke oplysningsindsatsen i forhold til ulandsbistand. Men jeg kan først blive mere konkret, når vi fremlægger den nye finanslov.

Hvad ser du som din vigtigste opgave som minister?Min helt store opgave er at få udviklet potentialet i den synergi, der er mellem handel og udvikling. Det arbejde vil jeg gerne engagere mange flere NGOer og virksomheder i. Det vil gavne partnerlandene, og jeg ser det samtidig som en mulighed for at engagere danske virksomheder meget mere i den udviklingspolitiske dagsorden, så de tager et ansvar både med konkrete investeringer og med den måde, de driver virksomhed på.

Jeg tror, det vil have en afsmittende effekt, som også kan være med til at øge det folkelige engagement i Danmark. Du kan kalde det en dobbeltstrategi: Der skal danske kompetencer i spil i udviklingslandene. Det gavner udviklingslandene, men skaber også flere danske arbejdspladser – og giver en større folkelig opbakning.

Vi opfordrede læserne til at stille spørgsmål til Mogens Jensen på Facebook.

Læs 'Fire skarpe til ministeren' på www.care.dk/4skarpe

| 15 | 15 | 15

| EN AF OS |

FRIVILLIG PÅ ROSKILDE FESTIVAL 2014Joackim Andreas Christensen, 19 årStuderer på Sorø AkademiPå Roskilde Festival for første gang

Hvorfor er du frivillig med CARE Danmark?To af mine veninder var frivillige med CARE Danmark på Roskilde Festival sidste år og talte godt om oplevelsen. Det fik mig til at tænke, hvorfor ikke selv gøre et stykke arbejde for en god sag. Når man arbejder, slipper man også for at drikke sig fuld hele tiden!

Hvilke arbejdsopgaver har du her i pantboden?Jeg har sorteret krus, men der har også været tid til at hygget med de andre frivillige og CAREs ansatte.

Hvordan er det at arbejde i pantboden?Det har været vildt godt i dag. Det går stærkt, og der er tryk på, men vi har hygget os. Når man laver det samme arbejde en hel dag, gælder det om at finde på lidt sjov og ballede ind imellem. Man kan jo for eksempel spille musik med de tomme kopper, ligesom på Youtube – prøv at søg på ’The Cup Song’.

Kunne du tænke dig at gøre det igen?Det er mit første år, men jeg vil gerne med igen, så længe CARE fortsætter det arbejde, de laver. Jeg synes, CARE Danmark er fuld af mennesker med hjertet på rette sted.

Har du overhovedet haft tid til at høre noget musik?Ja, jeg har for eksempel hørt Outkast på Orange Scene. Det var fedt, og stemningen var vildt god.

Mød flere af CARE Danmarks arbejdsomme frivillige på care.dk/Roskildefrivillig

STUDERENDE MED HJERTET PÅ RETTE STEDAf Stine Jessen

Lige som i 2013 havde CARE Danmark igen i år taget en flok frivillige med på Roskilde Festival. De sørgede for, at indsamlingen af tomme krus og dåser i en af festivallens mange pantboder kørte som smurt. Mød en af de friske frivillige.

| Foto: © CARE Danmark |

| 16

| CARE NYHEDER |

I september samler virksomheden Agidon ind til CARE Danmarks klimaprojekt ’My Village’. Indsamlingen hedder ’Sammen for Afrika’. Ruths Hotel i Skagen og Pasfall Collection i Odense dækker op til to velgørende middage, som blandt meget andet byder på auktioner og medrivende foredrag med CARE Danmarks ambassadører – sognepræst Flemming Pless og sociolog Emilia van Hauen.

Du kan også tage med ’Vandkaravanen’, som ruller ud fra Skagen den 7. september og ender i Odense den 9. september. Der vil være en masse events undervejs.

Læs mere om karavanen og køb billet til de to middage på www.care.dk/middag

I juni hævede den store Orange Scene sig som sædvanlig over Dyrskuepladsen i Roskilde. Titusindvis af glade gæster strømmede til for at være med til en uges socialt samvær i rock-musikkens tegn. CARE Danmark var også med, og 45 engagerede CARE Danmark- frivillige løftede opgaven med at sortere dåser og krus i en af festivallens pantboder.

’Deres indsats var lige i vores ånd,’ siger CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte. CARE Danmark siger tusind tak for i år. Vi ses forhåbentlig igen næste år.

Find flere historier fra pantboden på årets Roskilde Festival på www.care.dk

FANTASTISKE FRIVILLIGE MED PÅ FESTIVAL

Det var en ung prins, der i 1989 takkede ja til at blive protektor for CARE Danmark. I år er det 25 år siden HKH Prins Joachim stillede op for CARE Danmark første gang, og han har lagt ekstraordinære kræfter i opgaven lige siden. Jubilæet blev fejret med en reception, hvor prinsen fik overrakt CARE Prisen som tak for en lang og tro tjeneste. Prisen blev overrakt af CARE Danmarks bestyrelses- medlem Mariann Fischer Boel.

I anledning af jubilæet havde billedkunster Mikael Melbye malet et portræt af prinsen, som blev afsløret under receptionen. Læs mere om jubilæet og se portrættet af prinsen på www.care.dk/care-prisen-2013

ENGAGERET PROTEKTOR GENNEM 25 ÅR

NIGER

UGANDA

GHANA

TANZANIAMOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAMKENYA

LAOS

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2013 styrkede CARE Internationals arbejde 93 millioner mennesker i 87 lande. CARE Danmark har projekter i ni af dem.

CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse, fordi det sparer liv, lidelse og penge.

CARE sætter ind, før katastrofen rammer, og sammen med verdens fattigste mennesker skaber vi løsninger, der holder på lang sigt.

Det er derfor, vi siger: Jo før, jo bedre.

OM CARE DANMARK

Følg os på facebook: facebook.com/caredanmarkeller på www.care.dk

I september kan hele landet igen læse med, når over 1000 frivillige fra de danske udviklings-organisationer i samarbejde med DANIDA og FN uddeler aviser med gode nyheder fra hele verden. Verdens Bedste Nyheder fortæller om de fremskridt, der sker i udviklingslandene og beskriver de positive resultater, som arbejdet med at bekæmpe global fattigdom skaber.

CARE Danmark er som sædvanlig med i morgeneventen. Mød os ved Amagerbro Station i København mellem klokken 7 og 9 fredag den 12. september.

Læs mere om Verdens Bedste Nyheder på http://verdensbedstenyheder.dk/

VERDENS BEDSTE NYHEDERHUSK AT LÆSE MED

VI KAN AFSKAFFE FATTIGDOM

SAMMEN FOR AFRIKADU KAN VÆRE MED

| Fot

os: ©

CAR

E Da

nmar

k |

| 17

| NYT PROJEKT I TANZANIA |

Følg livet i landsbyen Kasapo på tæt hold

www.care.dk/myvillage

Kom tæt på Saumu Issa og

hendes naboers svære hverdag på:

Følg med når CARE Danmark bygger brønde, planter træer og etablerer spare-låne-grupper i Kasapo.

CARE Danmarks projekt 'My Village' styrker landsbyen Kasapos familier, så de kan skaffe mad nok og ruste sig mod de kriser, som klimaet i lokalområdet er med til at skabe.

Kasapo plejede at være en frodig landsby,

hvor regnen faldt ofte og længe. For årtier siden løb der

en flod gennem Kasapo, men nu er den udtørret.Saumu Issa, Kasapo

Siden Saumu Issas mand dødei 1993 har hun passet deresfire børn og marker alene.

Det er en stor udfordring,for varme, tørke og stærke

vinde ødelæggerhøsten.

| Fot

o: ©

CAR

E Da

nmar

k |

Mød os her

Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyt fra CARE Danmark og om vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til events, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk

Nyhedsbrev

På facebook fortæller vi kort og godt om små og store ting, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og historier op på siden, inviterer til events og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og 'like' os på www.facebook.com/caredanmark

Facebook

Fire gange om året sender vi et magasin på gaden. Det går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her du kommer tæt på de mennesker, vi hjælper i Afrika og Asien. Magasinet ligger også elektronisk på www.care.dk/care-magasin

Magasin

Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores storytellers. De tager ud og fortæller medrivende om deres oplevelser med CARE Danmark i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på www.care.dk/det-gor-vi

Storytellers

På www.care.dk finder du information og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan følge events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig vores nyhedsbreve. Du kan også blive medlem af CARE Danmark og donere penge til vores hjælpearbejde.

Care.dk

| DEBATTEN |

Det konstant høje antal fejlernærede børn i Sahel taler sit eget sprog: Sult er ikke længere noget, der kommer og går. Sult er blevet en konstant tilstand. Alligevel fylder sult ikke meget i den hjemlige udviklingsdebat. Her taler vi efterhånden mest om vækst. Men i landene i Sahel stiger væksten, uden at sulten dykker. Noget tyder på, at vækst ikke auto-matisk giver de fattige mad på bordet.

Sahel-landene står ikke alene med problemet. I Afrikas stærkeste økonomi, Nigeria, galop-perer væksten derudaf. De seneste syv år har den ligget på syv procent. Alligevel lever halvdelen af Nigerias befolkning under fat-tigdomsgrænsen.

Eksemplerne på lande, der oplever både stor vækst og dyb fattigdom er så mange, at vi ikke kan ignorere tendensen. Den danske udviklingspolitik taler derfor om forskellige former for vækst: Grøn vækst, inklusiv vækst og eksportorienteret vækst. Perlerækken af tillægsord skal lede tankerne hen på en vækst, som kan mere end at få et lands BNP til at stige. Men afskaffer de flotte tillægsord sult? Reelle bistandsprojekter, som ’øger væk-sten’, ’ikke sviner’, ’trækker de fattige ud af armod’ og ’fremmer eksport af danske varer’ er ikke til at få øje på.

Der findes imidlertid initiativer, som hiver folk ud af fattigdom. CARE Danmark har etab-leret et samarbejde med lokale bønder i Niger, som efterhånden har spredt sig som ringe i vandet i det tørre Sahel. Projektet, ’Den

grønne ørken’, skaber hverken højere BNP eller fremmer dansk eksport, men det be-kæmper sult. Initiativet er baseret på lokal teknologi, hvor landmænd selv har genskabt eksisterende rodnet, så buske og træer er spiret frem og har gjort gold landbrugsjord til brødkurv for lokalbefolkningerne i en række Sahel-lande. Der er tale om en grøn revolu-tion, som har spredt sig til et område på over fem millioner hektar land, hvilket er mere end hele Danmarks samlede areal.

Resultatet er, at Nigers småbønder producerer 500.000 ekstra ton korn om året. Det brødfø-der 2,5 millioner mennesker. I blot én region af Niger har 62.000 familier tilsammen tjent mellem 95 og 130 millioner kroner ekstra og bidraget med en million træer til lokalmiljøet.

Det er tid til at luge ud i tillægsordene og erkende, at vækst alene ikke kommer sulten til livs, om vi så forsøger at gøre den grøn, inklusiv eller eksportorienteret. Dansk ud-viklingspolitik skal skære ind til opgavens kerne. Den er sat i verden for at støtte de fattigste, og det skal vi værne om, hvis vi skal få sat endeligt punktum for sulthistorien. Det kræver, at udgangspunktet for alle indsatser er de fattiges behov og ikke alt muligt andet.

Marianne Haahr, kommunikations- og advocacychef i CARE Danmark

DET ER TID TIL AT LUGE UD I DE FLOTTE ORD

Marianne Haahr, kommunikations- og advocacychef i CARE Danmark

| 19

20 MILLIONER MENNESKER ER BERØRT AF SULT I SAHELLIGE NU

SULT

CARE er der før, under og efter, katastofen rammer.Støt vores arbejde på www.care.dk

JO FØR I JO BEDRE

care nr 3 2014

Documents