Café- og servicebygning på Torvet

april 2007

Lokalplan nr. 206

Lokalplan nr. 206

Forslag

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område,f.eks. om

- anvendelse,- udstykning,- vej- og stiforhold,- placering og udformning af bebyggelse

samt materialer,- bevaring af bygninger og landskabstræk,- sikring af friarealer,- fællesanlæg.

Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejdeeller en større nedrivning sættes igang. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng iplanlægningen.

Herudover kan Byrådet altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan.

Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag, og Byrådetskal tage stilling hertil, inden planen kan vedtages endeligt.

Efter Byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på ejendommene inden forplanens område.

Teknisk Forvaltnings e-mail adresse:tf@ringsted.dk

Kommunens e-mail adresse:ringsted@ringsted.dk

Kommunens hjemmeside:www.ringsted.dk

Offentlighedsperiode

Dette lokalplanforslag er offentliggjort den17. april 2007.

Kommentarer, ændringsforslag eller indsi-gelser modtages til og med den 12. juni2007 og bedes sendt til:

ByrådetRådhuset

4100 Ringsted

Sørøvej

Vestmotorvejen

Holbækvej

Roskild

evej

Nordre R

ingvej

Haslevvej

Lille Å

Rin

gste

d Å

Bragesvej

Øst

re R

ingv

ej

Lokalplan 206

Køgevej

Næ

stve

dvej

REDEGØRELSEOmrådets afgrænsningEksisterende forholdTorvets historieBaggrund og formålLokalplanens indhold

Forholdet til anden planlægningRegionplanKommuneplanLokalplanerVarmeSpildevandVandTrafikMiljøKulturværdier

BESTEMMELSER§ 1 Lokalplanens formål§ 2 Område og zonestatus§ 3 Områdets anvendelse§ 4 Bebyggelsens omfang og placering§ 5 Bebyggelsens ydre fremtræden§ 6 Terrænforhold og belægninger§ 7 Byinventar, belysning og skilte§ 8 Forudsætnninger for ibrugtagning af ny bebyggelse§ 9 Ophævelse af lokalplan§ 10 Støj§ 11 Retsvirkninger§ 11a Midlertidige retsvirkninger§ 12 Vedtagelser

KORTBILAGKortbilag 1: Områdets afgrænsningKortbilag 2: Områdets anvendelse

Indholdsfortegnelse

Lokalplanområde for café- og servicebygning på Torvet

Sct. Bendtsgade

Nør

rega

de

Sct. Knudsgade

Ting

gade

Søg

ade

Sct. Hansgade

Jyllandsgade

Sjæ

lland

sgad

e

M ø l l e -gade

Køgevej

Næ

stve

dvej

Torvet

Lokalplan nr. 206

REDEGØRELSEI henhold til planlovens § 16 skal en lokalplan led-sages af en redegørelse, som beskriver lokalplanensforhold til anden planlægning, og som angiver, omlokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilla-delser eller dispensationer fra andre myndighederend byrådet. De egentlige bestemmelser findes ilokalplanens 2. del.For at lette forståelsen af lokalplanen indeholderredegørelsen desuden en beskrivelse af eksisterendeforhold i og omkring lokalplanområdet, og der gi-ves en kort beskrivelse af hovedindholdet og inten-tionerne med planen.

Områdets afgrænsningLokalplanens område omfatter den østlige delaf Ringsted Torv og afgrænses mod nord af Sct.Bendtsgade/ Sct. Knudsgade, mod øst og sydaf facaderækken langs Torvet og Sct. Hansgade("Stumpen") og mod vest af kørebanen over Tor-vet. Lokalplanen omfatter ikke de tilstødendebebyggede ejendomme.

Eksisterende forholdRingsted Torv består historisk set af selve detareal, der nu kaldes Torvet - området mellemkirkeforpladsen og Casino-kareen - samt af densydlige del af Nørregade. Området omfattet af

lokalplanen er umatrikuleret vejareal og liggeri byzone.

Torvets historiske udstrækning og terræn er idag helt intakt, når der ses bort fra den i1930'erne nedrevne bebyggelse mod kirken.

Torvet skråner som det oprindelige naturlige ter-ræn stærkt med i alt 5 m, fra kote 55,5 ved Sct.Knudsgade til kote 50,5 ved Søgade. Den nord-lige del af Søgade falder yderligere 2 m.

Selve torvearealet rummer et brostensbelagtareal mod vest, hvor der er 45 parkeringsplad-ser, og et fodgængerareal mod øst. De to områ-der adskilles af en kørebane og cykelbaner.

Parkeringsarealet og arealet omkring tingsteneneer beplantet med spidsløn. Fodgængerarealet erindrettet til ophold med bænke, og der er ud-smykning i form af en vandkunst samt en rækkestore plantekummer. Der er 18 stadepladser fortorvehandel. Såvel parkerings- som trafik- ogfodgængerarealer er belagt med brosten/fliser igranit.

I 2004 blev den sydlige del af Nørregade re-noveret og omlagt efter retningslinierne i lokal-plan 100. Det vil sige, at Torvets fodgænger-areal blev videreført på nordsiden af Sct. Bendts-gade og Sct. Knudsgade. Det samme blev

Café på Ringsted Torv set fra sydøst

kobberfacade

spansk trappe

forplads

sydfacade

kørebanearealet. Der er 16 parkeringspladser li-gesom der er mulighed for udlejning af stade-pladser.

Torvets historieRingsted er en af Danmarks ældste byer, og densoprindelse sættes traditionelt i forbindelse medkrydsende vandskel netop her og udviklingenaf et religiøst og retsligt centrum med en han-delsplads i førkristen tid. Endnu er der ikke fun-det rester af det ældste Ringsted, men megettyder på, at den tidligste bymæssige bebyggelselå i den sydlige del af Sct. Hansgade.

I skriftlige kilder nævnes byen første gang i år1020, og det Sjællandske Landsting blev holdti Ringsted. Ca. 1080 opførte RoskildebispenSven Nordmand en frådstenskirke i forbindelsemed landstinget, og i 1000-tallet er sandsynlig-vis også grundlagt et benediktinerkloster, derblandt andet ved kongemagtens bevågenhed

voksede sig stort og rigt. I 1170 indviedes Sct.Bendts Kirke - et af de første større teglstens-byggerier i Nordeuropa.

Klostrets udvikling forrykkede byens centrumop gennem middelalderen, og på det først kendtekort over byen (Resens Atlas 1670) er Nørre-gade blevet byens hovedgade med en koncen-treret bebyggelse umiddelbart nord og vest forklosteranlægget. Der er endnu intet entydigtcentralt torv, men flere åbne bypladser, og heleklosteranlægget med kirke, kloster og avlsgårdligger i fornem østvendt solitær position bagbyen.

I løbet af 1700-tallet udviklede der sig et egent-ligt torv som en kraftig udvidelse af Nørregadetil et langstrakt byrum og en nord/sydgåendealtdominerende byakse, og denne tendens for-stærkedes i 1800-tallet.

Ringsted by i Resens Atlas 1670 ( nord nedad )

Med byens kraftige udvikling i anden halvdelaf 1800-tallet (jernbane i 1856) fulgte etkøbstadsbyggeri med ejendomme i flere etager,

en ny gade Sct. Knudsgade blev brudt igennemtil torvet, og herved blev torvet visuelt omformettil et mindre og mere kvadratisk byrum.

Trap Danmark 1858

Ringsted Torv mod nord i 1860'erne, foto fra Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv.

Fra midten af 1800-tallet og ca. 100 år frem fun-gerede Ringsted Torv som centrum for handelmed store, årlige markeder og ugentlige torve-dage. Torvet var omkranset af bygninger medforskellige funktioner, hvoraf en del havde re-kreativ karakter så som beværtning og lignende.

Efter en arkitektkonkurrence i 1919 om en by-plan for Ringsted og en ordning af Sct. BendtsKirkes omgivelser, hvor arkitekterne Knud H.Christiansen og Steen Eiler Rasmussen vandt1. præmie, rejste der sig et ønske om frilæg-ning af kirken.

Markedsboder på Torvet i Ringsted ca. 1920, foto fra Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv.

Ringsted Torv mod syd ca. 1905, foto fra Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv.

Ved en ny arkitektkonkurrence om reguleringaf kirkens omgivelser i 1933 vandt arkitekterneFrits Schlegel og Niels Svendsen 1. præmie medet forslag om placering af det nye rådhus modSct. Bendtsgade og en ny bankbygning placeretmod torvet. Denne bankbygning blev dog op-givet, og en ny bankbygning blev i stedet op-ført på torvets østside.

Torverummets sluttede karakter blev afgørendeændret med frilæggelsen af Sct. Bendts Kirkefra 1934 forud for opførelsen af det nye rådhus,tegnet af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Detnye rådhus stod færdigt i 1938. Det centralebyrum fik storhed med udsigt til kirken, menmistede til gengæld funktioner i vestsidens byg-ninger.

I efterkrigstiden blev Torvet langsomt tømt forsine oprindelige handelsfunktioner og for re-kreative aktiviteter som ophold, underholdning,café- og restaurationsliv. En stor del af Torvetfik efterhånden en passiv funktion som p-plads,mens facader uden egentlig butiksudstillingprægede torvets østside.

I 1995-96 afholdt Byrådet en offentlig idékon-kurrence om udformningen af Ringsted Torv.Formålet med idékonkurrencen var at indhenteforslag til den fremtidige anvendelse og udform-ning af Torvet og dets omgivelser. Baggrunden

Plan, der viser placering af café og scene på Ringsted Torv.

for konkurrencen var, at Torvet blev oplevet somet stort, usammenhængende område, der bådefunktionelt og rumligt deler bymidten i to dele.Målet var at skabe attraktive og harmoniskebyrum og styrke Torvet som samlingspunkt ibyen. På grundlag af vinderprojekt af arkitek-terne Marianne Seistrup og Per Lundgaard Chri-stensen blev der i 1999 udarbejdet lokalplan 100Ringsted Torv. Lokalplanen dannede grundlagfor den omlægning og renovering af Torvet, hvor1. etape blev færdig i 2000 og 2. etape - omlæg-ningen af Nørregades sydlige del - blev færdig i2005. Omlægningen betyder blandt andet, atfodgængertorvet er videreført nord for Sct.Bendtsgade/ Sct. Knudsgade. Renoveringen erudført i samme materialer som Torvet i øvrigt.

Lokalplan 100 åbnede også mulighed for opfø-relse af en pavillonbygning på 85 m2 i et bygge-felt syd for vandkunsten, og for opførelse af entilsvarende let bygning i den sydlige del af Nørre-gade på 50 m2.

I 2002 udskrev Byrådet en indbudt idékonkur-rence, dels for at få et skitseprojekt for opfø-relse af en café- og toiletbygning på Torvet, delsfor at få belyst byggemulighederne i den syd-lige del af Nørregade, eventuelt med toiletterneplaceret her.

Vinder af konkurrencen var Tegnestuen Vand-

Søgade

Sct. Bendtsgade

Tingstenene

Sct. Hansgade"Stumpen"

Sct. Knudsgade

kunstens projekt for en loggia dvs.en lang, smalbygning placeret i Torvets vestlige side.

I marts 2004 blev forslag til lokalplan 155 Log-gia på Torvet udsendt i offentlig høring, og ioktober blev lokalplanen vedtaget endeligt medmindre justeringer som følge af indsigelser.

Byrådet har imidlertid besluttet ikke at gennem-føre projektet.

Baggrund og formålByrådet finder, at Torvet mangler en samlendefunktion som markering af, at her er byensomdrejningspunkt. En funktion, som samtidigskal medvirke til at koble bymidten med Nørre-gade/ Ringstedcentret i nord og Tinggade/ Sct.Hansgade i syd bedre sammen og bringe mere"varme" og intimitet på Torvet. Der er behovfor etablering af offentlige toiletter på Torvet.De underjordiske toiletter var utidssvarende ogblev derfor nedlagt i forbindelse med omlæg-ningen af Torvet i 2000. Midlertidige toilet-bygninger har siden været opstillet dels i Nørre-gade, dels ved Ringstedcentret.

Projekt for Ringsted CaféByrådet har ladet arkitektfirmaet MAPT og Råd-givende Ingeniører Moe & Brødsgaard udar-bejde et nyt projekt for en café- og service-bygning i den sydlige del af Torvet. Projektet erudviklet i løbende dialog med Byrådet.

Målet er, at torvecaféen skal optage de kvalite-ter, som er på stedet. Det skal samtidig være enmoderne bygning i unik arkitektur, der skal væremed til at give idenditet til Ringsted bymidte.Bygningen tænkes opført i materialer, der refe-rerer til de markante bygninger omkring Tor-vet. Det vil blandt andet sige, at både kobber ogtorvets granitbelægning indgår som væsentligeelementer i bygningen. Derudover udnyttesTorvets stejle fald til at skabe en tagterrasse medudsigt til omgivelserne og læ til Tovets gæster.

Bygningen placeres i den sydlige del af Torvet,hvor den som en skulptur vokser ud af Torvetshældning. På den måde udnyttes den skrånendeflade til at skabe et stort volumen uden at op-tage hele Torvets rum. Der er tale om en lang-strakt, let trapezformet bygning, som følgerTorvets form og optager trafikstrømmenes ret-ninger i sig. Bygningen åbner sig indbydende

Facade mod syd

Facade mod nord

Østfacaden bliver forholdsvis lukket, dog så-dan at der mod syd er et kik ind i caféen, lige-som trappen, der fører op til tagterrassen, åbnersig både mod syd og øst.

Sydfacaden, som er trukket lidt tilbage, beståraf glas, der kan åbnes om sommeren. Her erogså hovedindgangen placeret samt en trappe,der fører op til tagterrassen. Udeservering pla-ceres syd for bygningen. Der er mulighed for atspænde lyse sejl ud fra bygningen som skyggeog ly.

Vestfacaden fremtræder som en mobil sol-afskærmning, der består af bevægelige kobber-vinger, som er monteret på en aluminiums- kon-

mod syd og vest. Bygningen har 5 facader, derkan bruges aktivt, idet også tagfladen indgår.

Syd for caféen på den nuværende Sct.Hansgades sidste strækning tænkes placeret enlet forhøjet flade, der kan anvendes som scene.Der er udsigt til scenen både fra caféen og fratagterrassen. I det daglige kan scenen anvendessom opholds- og siddemøbel.

Facaderne på cafeen tænkes udført i kobber, somlangsomt ældes og transformerer bygningensudtryk over en lang årrække, samt glas og fli-ser. Bygningen er opdelt i en tung og en let kon-struktion i henholdsvis beton/kobberbeklædningog stål/glas.

Facade mod øst

Facade mod vest

Lukket facade

Åben facade

struktion. Det giver mulighed for at skabe enbygning, som altid ændrer sig, og som altid vilopleves forskelligt, alt efter om man møder byg-ningen om dagen eller om aftenen - eller omder er sol eller skygge på pladsen.

Nordfacaden er Torvet, som deler sig i to ram-per, nemlig en, der løber op på taget og en, derløber ned til de offentlige toiletter og til café-ens nordlige indgang.

Bygningen skal indrettes handicapvenligt, detvil sige, at også kørestolsbrugere og gangbe-sværede skal have adgang til café og offentligetoiletter, hvor der også indrettes pusleplads tilsmåbørn.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen indeholder bestemmelser, der mu-liggør opførelse af den oven for beskrevne café-og toiletbygning samt en scene.

Lokalplanen skal sikre, at projektets hovedidéog arkitektoniske kvalitet fastholdes i den vi-dere bearbejdning og detaljering.

I forbindelse med udbud og lejevilkår vil derblive opstillet retningslinier for det faste inven-tar i caféen, så det kan spille sammen med byg-ningens arkitektur og materialevalg. Materia-lerne kan for eksempel være granit, stål, zink,glas, fliser og træ. Desuden vil der blive udar-bejdet et nyt torveregulativ med retningslinierfor materialer og farver på udendørs cafémøbler,parasoller, boder, stadepladser mv.

Forholdet til anden planlægning

RegionplanLokalplanens område ligger inden for det om-råde, der i regionplanen er afgrænset til center-formål. Lokalplanen er i overensstemmelse medregionplanen.

KommuneplanI Kommuneplan 2001-2012 er den østlige delaf Torvet omfattet af bestemmelserne for om-råde 1C2, 1C3 og 1C4 - den historiske bykerne.Bestemmelserne er under revision, og de nyekommuneplanrammer forventes at komme i of-fentlig høring parallelt med lokalplanforslaget.De bestemmelser, der er relevante for lokalplan206, vedrører anvendelse af stueetager. Her fore-tages en præcisering, men ikke nogen indholds-mæssig ændring af kommuneplanen.

Kommuneplanen fastlægger blandt andet, at derkun må indrettes butikker og serviceerhverv(herunder restaurant og café) i stueetagerne irandbebyggelsen mod strøggaderne.

Lokalplanen er i overensstemmelse både medde gældende og de nye rammebestemmelser ikommuneplanen.

LokalplanerOmrådet er omfattet af lokalplan 93 for skilteog butiksfacader i Ringsted Bymidte, lokalplan199 for anvendelse af stueetager i bymidten oglokalplan 155 Loggia på Torvet.

Når lokalplan 206 vedtages endeligt, bliverlokalplan 155 aflyst.

Den øvrige del af Torvet er omfattet af lokal-plan 100. Bebyggelsen omkring Torvet er des-uden omfattet af lokalplanerne 20, 21-1, 41, 42-2 og 71. Sct. Bendts Kirke og dens omgivelserer omfattet af lokalplan 119.

VarmeIfølge kommunens varmeplan skal ny bebyg-gelse tilsluttes kollektiv varmeforsyning i formaf fjernvarme.

SpildevandOmrådet er omfattet af kommunens spilde-vandsplan. Spildevand skal ledes til kommu-nalt rensningsanlæg

VandOmrådet forsynes fra Ringsted Kommunes

vandforsyning.TrafikLokalplanens område skal bevare sin statussom fodgængerareal. Til bygninger langsTorvets og Nørregades østside kan der i nær-mere bestemt omfang ske varetilkørsel overtorvearealerne. Der vil fortsat være vejadgangover torvearealerne til ejendomme med vej-adgang via port.

I efteråret 2006 har Ringsted Kommune gen-nemført en ændring af trafikken i bymidten.Planen sigter blandt andet på at mindske dengennemkørende trafik.

Efter disse ændringer afvikles trafikken på føl-gende måde:- Tinggade og en del af Sct. Hansgade er

omdannet til ensrettede sivegader.- "Stumpen" (den vestlige del af Sct. Hans-

gade) er omdannet til gågade- Torvets belægning tænkes gennemført til

facaderne på Torvets sydside- En del af Søgade er ensrettet mod nord- Nørregade er ensrettet mod syd på stræk-

nngen fra Dronning Margrethesvej tilParkstræde.

Der vil fortsat være stoppested på Torvet ogud for Ringstedcentret, ligesom der også erstoppested for øst-vestkørende busser midtpå Torvet.

MiljøStøjVed indgåelse af lejekontrakt for caféen vilder blive opstillet vilkår i forhold til vare-tilkørsel med henblik på at minimere genernefor de omkringboende. Bygningen skal ud-føres på en sådan måde, at støj fra caféensaktiviteter kan overholde Miljøstyrelsens vej-ledende støjgrænser ved omkringliggende ejen-domme.

JordforureningDer er i hele Ringsted-Benløse risiko fordiffus forurening i det øverste jordlag. Detmå derfor forventes, at lokalplanområdet erdiffust forurenet, hvilket blandt andet med-

fører krav til håndtering af overskudsjord.Indholdet af cadmium i jorden kan være lidthøjere end de fastlagte koncentrationer forren jord, da der er et naturligt højt indhold afcadmium i jorden i Ringstedområdet.

Ringsted Kommune har derudover ikke kend-skab til, at der inden for lokalplanens områdehar foregået aktiviteter, som giver risiko for jord-forurening.

MiljøvurderingOmrådet er lokalplanlagt 2 gange tidligere(lokalplan 100 og 155). I begge lokalplaner erbyggemulighederne og Torvets omgivelser vur-deret, og i begge lokalplaner blev der åbnet mu-lighed for bebyggelse på Torvet.

Det nye projekt skal opføres som miljørigtigprojektering. Det vil sige, at materialer, energi-forbrug mv. vurderes.

Kulturværdier

FredningRådhuset og dets nære omgivelser, herunderTingstenene og skulpturen af Valdemar denStore, er omfattet af bygningsfredning.

Arkæologiske forholdSydvestsjællands Museum anbefaler, at byg-herre indhenter en udtalelse, jf. museums-lovens § 25, forud for påbegyndelse af jord-arbejder, så eventuel standsning af arbejdet ihenhold til § 27 i lov om museer kan undgås.

BESTEMMELSERI henhold til lov om planlægning fastsættes hermedfølgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.

§ 4 Bebyggelsens omfang og placering4.1 I det på kortbilag 2 viste byggefelt må der

opføres én bygning og én scene.

4.2 Ingen del af bygningen må være mere end6 m over eksisterende terræn. Mindre byg-ningsdele så som udluftning eller lignende,som er nødvendige for bygningens drift,kan tillades udført højere.

4.3 Uden for byggefeltet må der ikke opførespermanente bygninger.

§ 5 Bebyggelsens ydre fremtræden5.1 Bygningen skal indbygges i Torvets skrå-

nende flade med facader mod syd, vest ogøst, men med direkte adgang til tagfladenfra nord.

5.2 Tagfladen, eller dele af denne, skal udfø-res, så den kan benyttes til ophold.

5.3 Bygningen skal udføres med store vindues-partier i facaderne mod syd og vest. Dermå monteres solafskærming på facaderne.

5.4 Facader, herunder solafskærmning, må kunfremstå i glas, kobber og granit. Mindrepartier, dvs. partier, der til sammen udgørmindre end 1/4 af den samlede facade, måudføres i hårdt træ.

5.5 Tag, trappe og scene må kun fremstå i gra-nit og kobber. Mindre, vandrette flader(f.eks. scenegulv og sæder) må belæggesmed hårdt træ. Eventuelle matterede/ to-nede glasfacader skal fremtræde i en lys,grålig eller grønlig tone.

5.6 Rækværk og gelændere skal udføres somen spinkel konstruktion i glas og metal.Værn i metal skal overvejende fremstå irundjern. Håndlister må udføres i hårdt træ.Eventuelle sejl eller markiser skal udføresensfarvede i en lys farve.

§ 1 Lokalplanens formål1.1 Det er lokalplanens formål at

- åbne mulighed for, at der kan opføres enservicebygning med café og offentlige toi-letter på den sydlige del af Ringsted Torv

- sikre, at bygningen i form og materialermatcher de omgivende bygninger ogbyrum

§ 2 Område og zonestatus2.1 Området omfatter del af Torvet, som er

umatrikuleret vejareal, samt alle ejen-domme, der efter den 1. januar 2007 ud-stykkes herfra.

2.2 Området afgrænses som vist på kortbilag1.

§ 3 Områdets anvendelse

3.1 Torvet må kun anvendes til torve-funktioner så som ophold, handel fra sta-der, kulturelle arrangementer, ude-servering og lignende.

3.2 I det på kortbilag 2 viste byggefelt må derplaceres én bygning, som må anvendes tilrestaurant, café, salg af mad- og drikke-varer, kiosk, turistbutik, udstilling, offent-lige toiletter, venterum for buspassagererog andre offentlige formål eller publi-kumsorienterede funktioner af bred, almenkarakter, samt teknikrum og lignende.

§ 6 Belægninger6.1 Torvets nuværende belægninger skal vi-

dereføres mod syd, så der ikke er en sær-skilt kørebane i Torvets sydlige del. Be-lægninger uden om den nye bygning skalbevares uændret. Dog må der etableres æn-drede ledelinier, kørestolsramper til caféog toiletter og lignende.

§ 7 Byinventar, belysning og skilte7.1 Der skal anvendes byinventar som vedta-

get af Byrådet i forbindelse med omlæg-ningen af Torvet i 1999, dvs. som eksiste-rende bænke, papirkurve, cykelstativer,belysning mv.

7.2 Der må udføres kunstnerisk udsmykningi form af skulpturer og lignende på Tor-vet.

7.3 Skiltning skal begrænses mest muligt.Skiltningen skal udføres i princippet somløse bogstaver og enkle symboler, f.eks.bøjet i neon. Skiltningen skal udføres ef-ter et fælles koncept.

7.4 Oplag, affaldshåndtering og lignende i for-bindelse med caféen og andre funktionerskal foregå i lukkede rum eller afskærmesinden for bygningen, sådan at containere,kasser og lignende ikke er synlige fra no-gen del af Torvet.

§ 8 Støj8.1 Bygningen skal udføres sådan, at støj fra

caféens aktiviteter kan overholdeMiljøstyrelsens vejledende støjgrænserved omkringliggende ejendomme.

§ 9 Forudsætninger for ibrugtag-ning af ny bebyggelse

9.1. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før dener tilsluttet kollektiv varmeforsyning.

Ophævelse af lokalplan10.1 Ved den endelige vedtagelse af denne

lokalplan ophæves lokalplan 155.

§ 11 Retsvirkninger11.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og

offentliggjort, må ejendomme, der er om-fattet af planen, ifølge § 18 i lov om plan-lægning, kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse medplanens bestemmelser. Den eksisterendelovlige anvendelse kan fortsætte som hid-til.

11.2 Lokalplanen tinglyses på de ejendomme,der er omfattet af planen.

11.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligttil at udføre de anlæg, der er indeholdt iplanen.

11.4. Byrådet kan ifølge § 19 i lov om plan-lægning meddele dispensation fra lokal-planens bestemmelser, hvis dispensatio-nen ikke er i strid med principperne i pla-nen. Videregående afvigelser fra lokal-planen kan kun gennemføres ved en nylokalplan.

§ 11aMidlertidige retsvirkninger11.1a Indtil lokalplanforslaget er endeligt ved-

taget af Byrådet, må de ejendomme, der eromfattet af forslaget ikke udnyttes på enmåde, der kan foregribe indholdet af denendelige plan. Der gælder efter lov omplanlægning § 17 stk. 1 et midlertidigtforbud mod udstykning, bebyggelse ellerændring af anvendelsen. Den eksisterendelovlige anvendelse af ejendommen kanfortsætte som hidtil.

11.2aNår fristen for fremsættelse af indsigelserer udløbet, kan der eventuelt efter lov omplanlægning § 17 stk. 2 opnås tilladelse tiludnyttelse af en ejendom i overensstem-melse med forslaget.

16

11.3aDisse midlertidige retsvirkninger gælderfra lokalplanforslagets offentliggørelse,og indtil den endeligt vedtagne lokalplaner offentliggjort. Dog ikke længere end etår fra offentliggørelsestidspunktet for for-slaget til lokalplan.

§ 12 Vedtagelser

12.1 Byrådet vedtog den 10. april 2007 at ud-sende forslag til lokalplan nr. 206 i of-fentlig høring i perioden 17. april - 12.juni 2007.

17