bylivkolding - boligsocialkort.dk · på allerede tilstedeværende ressourcer (professionelle,...

Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

BYLIVKOLDING HELHEDSPLAN 2018-2021

Udgivet af ByLivKolding Januar 2018

Forsidebilleder: Kvarternetværksseminar 2014, lektiecafé i Ambassaden, plantearrangement i Munkebo, kvarternetværksseminar 2017, Kvarterhuset i Sydvestkvarteret og livsfortælling i Børnehaven Mariekjær

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Strategisk aftale ..................................................................................................... 2

1.1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats ....................................................... 2

1.2. Organisering ............................................................................................................. 5

1.3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet .................................................... 7

1.4. Boligsociale data – tværgående målinger ...................................................................... 8

1.5. Indsatsområder ......................................................................................................... 9

1.5.1. Delaftale - Tryghed og trivsel .......................................................................... 9

1.5.1.1. Tryghedsvandringer og aktiviteter ................................................................... 18

1.5.1.2. De blå ressourcer .......................................................................................... 21

1.5.1.3. Kvarternetværk............................................................................................. 22

1.5.2. Delaftale - Kriminalpræventiv indsats ........................................................... 24

1.5.2.1. Temaforløb for børn og unge .......................................................................... 30

1.5.2.2. Fritidsjob/lommepenge .................................................................................. 32

1.5.2.3. Brobygning – fritidsliv og ungevejledning ......................................................... 34

1.5.2.4. Kvarternetværk............................................................................................. 38

1.5.3. Delaftale - Uddannelse og beskæftigelse ....................................................... 40

1.5.3.1. Uddannelsesmentorer .................................................................................... 45

1.5.3.2. Lektiecaféer og samarbejde med UU ................................................................ 47

1.5.3.3. Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret ..................................... 49

1.5.3.4. Kvarternetværk............................................................................................. 51

1.5.4. Delaftale - Forebyggelse og forældreansvar .................................................. 53

1.5.4.1. Forældrekurser og –inddragelse ...................................................................... 61

1.5.4.2. Lokal rådgivning............................................................................................ 64

1.5.4.3. Kvarternetværk............................................................................................. 66

1.6. Lokal evaluering og løbende opfølgning ...................................................................... 68

1.7. Ressourcer i den boligsociale indsats ......................................................................... 68

1.8. Konflikthåndtering og Underretning ........................................................................... 69

1.9. Revision af den strategiske samarbejdsaftale og delaftalerne ........................................ 70

Bilag 1 Kort over afdelinger i helhedsplanen 2018-2021 ......................................................... 71

Bilag 2 Adresser i helhedsplanen 2018-2021 ......................................................................... 72

2

1. STRATEGISK AFTALE

Den boligsociale helhedsplan, ByLivKolding 2018-2021, består af en strategisk aftale samt fire delaftaler. Aftalens parter Kolding Kommune

AAB Lejerbo Kolding Boligselskabet Kolding

1.1. FORMÅL MED OG RAMMER FOR DEN BOLIGSOCIALE

INDSATS

I Kolding har der været boligsocialt arbejde i over 25 år, og det er på baggrund af denne erfaring, at

ByLivKoldings boligsociale tilgang er udviklet. Det boligsociale fællessekretariat, ByLivKolding, har eksisteret siden 2008 og er resultatet af et tæt og koordineret samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune. ByLivKolding har siden etableringen af samarbejdet bidraget til boligsociale helhedsplaner med større sammenhæng i indsatser, udvikling af faglighed, øget samarbejde på tværs af samarbejdspartnere

samt styrket projektstyring. Visionen for den boligsociale indsats er at bidrage til øget tryghed og trivsel. Udgangspunktet er at arbejde med de udfordringer, som har betydning for, at beboerne og boligområderne udvikler sig i en positiv retning. Det betyder, at de boligsociale udfordringer løses lokalt ved at skabe sociale forandringer i områderne og for beboerne. Der er særligt fokus på indsatser, der medvirker til, at flere børn og unge får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale og bryde den negative sociale

arv. Det boligsociale arbejde i Kolding bygger på en tradition for en tæt og koordineret indsats, hvor de lokale aktører arbejder i forlængelse af hinanden. Det boligsociale og kommunale har forskellige handlemuligheder og rammer, og styrken i denne forskellighed bringes i spil for at skabe lokal, bæredygtig udvikling i boligområderne.

ByLivKoldings strategi for at skabe øget tryghed og trivsel samt at bryde den negative sociale arv i

de udsatte boligområder i Kolding tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier for det

boligsociale arbejde samt Kolding Kommunes designstrategi.

3

Strategierne er følgende:

AAB Kolding Til gavn for fællesskabet

Boligselskabet Kolding Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement Lejerbo Kolding Rum for tryghed og trivsel – Evnen til at bo

Kolding Kommune Vi designer livet

Fælles for strategierne er, at de alle tager udgangspunkt i at inddrage borgerne selv, lokale aktører og netværk i sociale indsatser. Strategierne tager afsæt i princippet om hjælp til selvhjælp; de

beboere, der kan klare sig selv, skal klare sig selv, mens de beboere, der ikke kan, naturligvis skal have hjælp af fællesskabet.

ByLivKolding skal arbejde på, at Kolding Kommune og boligorganisationerne løbende udvikler den fælles boligsociale strategi, der bidrager til tryghed og trivsel i boligområderne samt brud med negativ social arv. De overordnede mål med indsatsen er at:

o Styrke uddannelsesniveauet og beskæftigelsen i boligområderne – med særligt fokus på børn

og unges skolegang/uddannelse. o At øge trivslen blandt børn og styrke forældreansvaret – med særligt fokus på at give

forældrene redskaber og viden. o Styrke tryghed og trivsel i boligområderne – med særligt fokus på at skabe netværk på tværs

af generationer og etnicitet. o Reducere/fastholde det lave kriminalitetsniveau – med særligt fokus på at give børn/unge

redskaber og viden.

o Styrke det lokale samarbejde på tværs af beboergrupper, kommunale aktører, politi, frivillige organisationer etc.

Boligafdelingerne i denne helhedsplan er fordelt udover byen i fire adskilte boligområder. Boligområderne har forskellige beboersammensætninger og udfordringer og har derfor brug for forskellige indsatser – med udgangspunkt i det lokale problemkompleks tilpasses indsatserne indhold og intensitet.

Følgende boligområder er omfattet af den strategiske samarbejdsaftale:

Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: Boligselskabet Kolding afd. 2 samt AAB afd. 21, 22, 42 og 74. Afdelingerne rummer tilsammen 1321 lejemål og 2622 beboere.

Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: Lejerbo afd. 101-0, 212-0 samt AAB afd. 24 og 71. Afdelingerne rummer tilsammen 1014 lejemål og 2204 beboere.

Fjordparken/Brændkjær Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: Lejerbo afd. 213-0 og 214-0 samt AAB

afd. 9, 15, 23 og 73. Afdelingerne rummer tilsammen 1213 lejemål og 1981 beboere.

4

Knud Hansens Vej/Junghansvej Aftalen gælder boligområdets følgende afdelinger: AAB afd. 76 og 81. Afdelingerne rummer

tilsammen 132 lejemål og 319 beboere.

Aftalen rummer således i alt 17 boligafdelinger fordelt på 3 boligorganisationer. Der er 3680 lejemål og ca. 7100 beboere. (Se bilag A for kort over de 4 boligområder, og bilag B for adresseoversigt for samtlige afdelinger.) Udgangspunktet for den boligsociale helhedsplan, og dermed platformen for det boligsociale arbejde i Kolding i perioden 2018-2021, er at undersøge, udvikle og implementere tiltag, der kan skabe

varige forandringer for både den enkelte beboer/borger og for boligområderne som helhed.

5

1.2. ORGANISERING

Organiseringen af det boligsociale arbejde i Kolding tager udgangspunkt i de erfaringer, der er fra samarbejdet om det boligsociale arbejde igennem 25 år. Bestyrelsen ByLivKolding organiseres med en bestyrelse bestående af forretningsførerne og kommunale

forvaltningsdirektører. Alle boligsociale indsatser bliver direkte organiseret under ByLivKolding. Bestyrelsen skal varetage den strategiske ledelse af helhedsplanen og sikre, at de boligsociale indsatser koordineres med og udføres i samarbejde med relevante kommunale fagforvaltninger samt boligorganisationerne. Bestyrelsen skal have fokus på den løbende udvikling og forankring af de mange indsatser i boligområderne. Det er således bestyrelsens ansvar at fastholde den helhedsorienterede tilgang til det lokale arbejde i boligområderne i Kolding.

Det er bestyrelsens opgave at sikre fremdrift gennem målopfyldelse og opfølgning på den strategiske

samarbejdsaftale. Bestyrelsen skal holde sig orienteret om boligområdernes udvikling jf. data fra monitoreringsportalen. Bestyrelsen kan i tilfælde af ændrede behov/udviklingen i boligområderne indgå dialog med Landsbyggefonden i forhold til at tilpasse den strategiske samarbejdsaftale, således at den til enhver tid matcher de lokale udfordringer.

Sekretariatsledelsen ByLivKoldings ledelse består af sekretariatslederen og den kommunale boligsociale koordinator. Sekretariatsledelsen er ansvarlig for den daglige drift, betjening af bestyrelsen, følgegrupper, koordinationsgrupper samt dokumentation og evaluering.

ByLivKolding skal have fokus på balancen mellem kommunale, lokale og tværgående indsatser. ByLivKoldings ledelse er ansvarlig for, at erfaringerne og udviklingen i boligområderne formidles til brug for strategisk planlægning.

Følgegrupperne I relation til hvert af de fire indsatsområder etableres der en faglig følgegruppe, der går på tværs af boligområderne. Medlemmerne i følgegrupperne udpeges på baggrund af indholdet i delaftalerne,

således at der inden for delaftalens rammer kan prioriteres og justeres i forhold til aktuelle udfordringer, og der sikres faglig kvalitet i aktiviteterne. Følgegrupperne har således ansvaret for den løbende opfølgning på og implementeringen af delaftalerne. Eventuelle ændringer af delaftalerne indstilles til bestyrelsen. Kvarternetværkene

Der er oprettet tre kvarternetværk i Kolding, som inddrager kommunale såvel som øvrige lokale samarbejdspartnere og afdelingsbestyrelser. Disse kvarternetværk er centrale aktører i udformningen af denne helhedsplan samt i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis

udvides, så de tilpasses de nye afdelinger, og der skal desuden etableres yderligere et kvarternetværk. Kvarternetværkene har ansvar for at medvirke til koordinering af de mange praksistiltag i de enkelte lokalområdet – både aktiviteter, der er iværksat inden for rammen af

helhedsplanen samt øvrige aktiviteter. Koordinationsgrupperne I de enkelte kvarterer fungerer afdelingsbestyrelserne som koordinationsgrupper, hvilket sikrer, at det boligsociale er tæt koblet op på beboerdemokratiet. Afdelingsbestyrelserne er således

6

medansvarlige i forhold til den lokale koordinering mellem det boligsociale og øvrige tiltag i afdelingen. ByLivKolding er ansvarlig for to gange årligt at holde koordinationsgrupperne orienteret

om udviklingen i boligområderne og fremdriften i den boligsociale helhedsplan.

Organiseringen skal understøtte sammenhængen mellem de overordnede indsatsområder og det

helhedsorienterede arbejde i de enkelte kvarterer.

7

1.3. SAMSPIL MED ØVRIGE TILTAG OG INDSATSER I

LOKALOMRÅDET

En række af helhedsplanens boligafdelinger har sideløbende med ansøgning om en boligsocial

helhedsplan igangværende fysiske helhedsplaner eller fysiske helhedsplaner under udarbejdelse.

Fysiske helhedsplaner

Lejerbo afd. 212-0 Der er ansøgt om en fysisk helhedsplan Forventet tilsagn 2019

Lejerbo afd. 214-0 Ansøgning om fysisk helhedsplan under forberedelse/udarbejdelse LBF besigtigelse september 2017

AAB afd. 22 Skema A er godkendt

AAB afd. 24 Foreløbig helhedsplan er udarbejdet LBF besigtigelse efterår 2017

AAB afd. 71 Fysisk helhedsplan udarbejdet

Forventet tilsagn 2017

AAB afd. 74 Skema B godkendt

AAB afd. 76 & 81 Fysisk helhedsplan med fokus på tilgængelighed under udarbejdelse Forventet tilsagn 2017

Kolding Kommune har en lang række lokale og/eller kommunedækkende indsatser, som det boligsociale arbejde har et tæt samarbejde med, hvilket også i perioden 2018-2021 vil være et udviklings- og fokusområde. Det boligsociale arbejde i Kolding har en lang tradition for at tage afsæt i ABCD-metoden (Asset

Based Community Development). Det betyder i praksis, at der i de enkelte lokalområder er et fokus på allerede tilstedeværende ressourcer (professionelle, frivillige og beboere) samt de lokale muligheder for samskabelse. Lokalområdearbejdet i Kolding er grundfæstet i denne metode og vil

dermed også være grundlaget for samarbejdet i perioden 2018-2021 inden for rammen af denne strategiske aftale og delaftalerne. Konkrete samarbejder, der er en del af denne strategiske samarbejdsaftale, udmøntes i delaftalerne.

8

1.4. BOLIGSOCIALE DATA – TVÆRGÅENDE MÅLINGER

Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række målinger på relevante indikatorer for hvert enkelt boligområde. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via https://lbf.dk/selvbetjeninger/boligsociale-data/. Der er tale om registerbaserede målinger, der går på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan,

som modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en ”temperaturmåling” for området og således et redskab til den løbende monitorering. Målingerne kan evt. indarbejdes i den strategiske samarbejdsaftale og dermed få status af

resultatmål for indsatsen.

Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig.

https://lbf.dk/selvbetjeninger/boligsociale-data/

9

1.5. INDSATSOMRÅDER

For hvert af de fire indsatsområder; tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar er der lavet en delaftale, som beskriver det enkelte områdes problemkompleks og dets aktiviteter, herunder hver enkelt aktivitets formål, mål, målgruppe, succeskriterier og ansvarsfordeling.

1.5.1. DELAFTALE - TRYGHED OG TRIVSEL

Aftalens parter Leder af Ungekontakten Leder af den kommunale ungdomsskole SSP-koordinator Politiet

Problemkompleks for indsatsområdet Tryghed og trivsel er komplekse størrelser at beskrive. Der er næppe tvivl om, at tryghed og trivsel indbyrdes er afhængige af hinanden – men det giver i denne sammenhæng mening at beskrive problemkomplekset opdelt på henholdsvis den oplevede tryghed og trivslen i perspektiv af det gode naboskab og sammenhængskraften i boligområderne.

Politiet udarbejder én gang årligt et tryghedsindeks for de såkaldte udsatte boligområder (SUB-områder1). De eneste afdelinger i Kolding, der er på politiets liste over SUB-områder, er AAB afd. 21 og 22 samt Boligselskabet Kolding afd. 2. Politiets tryghedsindeks måler blandt andet på den grundlæggende oplevede tryghed i boligområdet.

Her fremgår det, at andelen af trygge borgere, i de 3 afdelinger i Skovparken/Skovvejen-kvarteret, er faldet fra 2015 til 2016.

Den grundlæggende tryghed (angivet i procent)

(Kilde: Politiets tryghedsindeks 2016. Den generelle tryghed)

Der er tale om et signifikant fald for Skovparken/Skovvejen-kvarteret, hvilket betyder, at kvarteret

nu har et lavere tryghedsniveau end gennemsnittet for SUB-områderne på landsplan, og at det grundlæggende tryghedsniveau er faldet væsentligt mere, end det er tilfældet for SUB-områderne generelt set.

1 Politiet udpeger hvert år en række særligt udsatte boligområder, såkaldte SUB-områderne. SUB-områderne defineres på

baggrund af en politifaglig vurdering af hvilke områder, der i den enkelte kreds af mest belastede af kriminalitet. Listen

adskiller sig således fra Transport-, bygnings- og boligministeriets liste over udsatte boligområder.

10

Tillid til politiet (angivet i procent)

(Kilde: Politiets tryghedsindeks 2016. Den generelle tryghed)

Tilliden til politiet i Skovparken/Skovvejen-kvarteret er faldet fra 82,8% i 2015 til 80,0% i 2016, der

er dog ikke tale om et signifikant fald. Tilliden til politiet i kvarteret er højere end gennemsnittet for andre SUB-områder, men under niveauet for politikredsen. Sammenholdt med udmeldinger fra bl.a. afdelingsbestyrelser i kvarteret vurderes det, at der er en udfordring generelt set med tilliden til politiet.

I CFBU-publikationen ”Trygheden i danske byområder 2” fra 2016 fremgår det, at den oplevede tryghed ofte udspringer af en oplevelse af at bo i et boligområde med markante problemer med kriminalitet og normbrydende adfærd. Oplevelsen af nabolagsproblemer er dermed interessant til belysning af den oplevede tryghed. Indeks for nabolagsproblemer

(Kilde: Rigspolitiet)

Indekstallet for nabolagsproblemerne er for de tre afdelinger faldet over perioden 2015-2016, der er dog ikke tale om et signifikant fald. De 3 afdelinger i Skovparken/Skovvejen-kvarteret ligger fortsat relativt godt i forhold til gennemsnittet for SUB-områderne, men ligger dog markant under gennemsnittet på landsplan.

Nabolagsproblemer dækker over en bred gruppe af problemer, og der skelnes i politiets undersøgelse

mellem andelen af borgere, der har oplevet en given kriminalitet/utryghedsskabende adfærd og andelen af borgere, der har svaret, at et givet nabolagsproblem forekommer i boligområdet. CFBU har i sin rapport ”Trygheden i danske byområder 2” opgjort vægtningen mellem 3 forskellige typer af nabolagsproblemer; personlig sikkerhed, tyveri og indbrud samt lettere normbrud.

11

I 2014 var det udelukkende på parameteret ”personlig sikkerhed”, at Skovparken/Skovvejen-kvarteret lå på et niveau, der signifikant adskilte sig fra gennemsnittet af andre danske byområder.

Kategorien personlig sikkerhed dækker over følgende fænomener; vold, trusler, gener fra grupper

af unge, ballade på gaden, tilråb når man færdes på gaden, salg af hash eller anden narkotika, stof- og alkoholmisbrugere på gaden. På nabolagsproblemer, der relaterer sig til den personlige sikkerhed, ligger kvarteret over gennemsnittet af andre danske byområder, men stadig under gennemsnittet for SUB-områder. Nabolagsproblemerne vurderes at have en betydning for den oplevede tryghed i kvarteret. Forekomsten af nabolagsproblemer i

Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22 (angivet i procent)

Type af kriminalitet/utryghedsskabende adfærd Den enkelte har selv oplevet

Forekommer i boligområdet2

Trusler i nabolaget

3,6 15,9

Vold eller forsøg på vold

1,8 29,4

Indbrud eller forsøg på indbrud i egen bolig

8,9 35,5

Tyveri eller forsøg på tyveri 7,2 Cykeltyveri: 46,2 Biltyveri: 7,6

Tyveri fra bil: 11,7 Tyveri taske/pung:

9,7

Salg af hash og narkotika

3,5 36,5

Hærværk på bolig, bil eller andet3

8,7

Hærværk eller graffiti 5,9 Graffiti: 21,2

Hensynsløs kørsel af knallert, bil eller lign. 50,1 Knallert: 59,5 Biler, cykler eller

lign.: 44,8

Chikane eller ubehagelige tilråb 9,0 Tilråb: 18,5 Ballade på gaden:

27,8 Gener fra grupper af

unge: 37,8

(Kilde: Rigspolitiet. 2016-tal) Der er en klar tendens til, at den enkelte beboer oplever forekomsten af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd som et væsentligt større problem i boligområdet generelt set end tallene for, hvad der individuelt er oplevet. Dette indikerer en udfordring med den oplevede tryghed i

boligområdet særligt i forhold til den oplevede forekomst af vold, indbrud, cykeltyveri og chikane/ubehagelige tilråb.

2 Spørgsmålene stilles kun til respondenter, der har svaret ja til, at problemet forekommer i deres nabolag. 3 Der er ikke målinger for alle typer af nabolagsproblemer for både oplevelsen af forekomsten i boligområdet, og om den

enkelte selv har oplevet det pågældende nabolagsproblem. Der er således ikke en måling for vurderingen af forekomsten af

hærværk på bolig, bil eller andet i boligområdet.

12

Der er ikke tilsvarende tal for de øvrige afdelinger, da disse afdelinger ikke defineres som SUB-områder af politiet, men der er også her behov for et fokus på tryghed. CFBU peger i rapporten

”Tryghed i danske boligområder 3”4 på, at fx mange ikke-vestlige efterkommere øger utrygheden i

boligområdet generelt set, hvilket blandt andet gør sig gældende i Munkebo (Lejerbo afd. 101-0), der netop har en høj andel af ikke-vestlige efterkommere. Da denne afdeling ligger i sammenhæng med Lejerbo afd. 212-0, AAB afd. 24 og 71, er der i hele dette kvarter, ligesom i Skovparken/Skovvejen-kvarteret, udfordringer med konflikter og forståelse på tværs af de forskellige beboergrupper. De mange børn/unge i kvartererne skaber udfordringer for trygheden, da de unge ofte færdes i grupper og ikke har forståelse for, at deres adfærd kan virke truende på andre.

Desuden er Lejerbo afd. 212-0, AAB afd. 24 og 71 beliggende i umiddelbar nærhed af forsorgshjemmet Overmarksgården, hvilket betyder, at beboerne fra forsorgshjemmet dagligt færdes i de pågældende afdelinger. Generelt er der i alle boligområderne en forhøjet andel af udsatte beboere, fx beboere med psykiske, misbrugs- og/eller sociale problematikker. I Kolding Kommune får 157 borgere (svarende til 0,2%)

støtte under §99. I boligområderne, der er omfattet af denne helhedsplan, får 62 borgere (svarende

til 1,2%). Det vil med andre ord sige, at 39,0% af alle kommunens borgere med denne type støtte er bosiddende i afdelingerne, der er omfattet af denne strategiske samarbejdsaftale (voksne over 18 år i afdelingerne udgør 9,1% af alle borgere over 18 år i kommunen). Beboere med støtte efter serviceloven §99

§ 99 andel i forhold til beboere o. 18 år i %

Skovparken/Skovvejen-kvarteret 1,3

Fjordparken/Brændkær 1,2

Kvarteret ved Munkebo 1,0

Knud Hansens vej/Junghansvej 1,4

Kolding Kommune 0,2

(Kilde: Kolding Kommune. Opgjort af §99-støttekontaktpersonerne marts 2017) Afdelingerne ligger med en spredning på mellem 0% og 4,2% i forhold til andelen af beboere, der får støtte efter §99. Det er erfaringen, at mange beboere med psykisk udfordringer og/eller misbrugsproblemer påvirker trygheden i boligområdet.

Ligeledes ses der i boligområderne en overrepræsentation af førtidspensionister i forhold til det kommunale niveau. I Kolding Kommune er 4,8% af alle borgere over 18 år på førtidspension, mens den tilsvarende fordeling i boligområderne svinger mellem 8,4% og 14,7%.

4 Link til CFBU-rapport: http://www.cfbu.dk/udgivelser/trygheden-i-danske-byomrader-3/

13

Andel førtidspensionister i forhold til alle beboere o. 18 år

(Kilde: BL-tabeller 2015-tal)

Bag tallene i de enkelte boligområder ligger der store forskelle mellem de enkelte afdelinger. Afdelingen med den højeste andel af beboere over 18 år på førtidspension er AAB afd. 22 med 16,5%, mens Skovparken/Skovvejen-kvarteret er det boligområde, hvor andelen er højest med samlet set 14,7%, som det fremgår af ovenstående figur.

I kvarteret Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Gøhlmannsvej/Ryttermarksvej er 13,9% af de voksne beboere på førtidspension. Lejerbos afd. 212-0 er med sine 15,1% den afdeling, der i dette kvarter har den højeste andel førtidspensionister. I Fjordparken/Brændkjær er andelen af førtidspensionister på 12,5%. I dette boligområde er det

Lejerbo afd. 213-0, der med 16,2%, har den højeste andel af førtidspensionister. Afdelingen har dermed den næsthøjeste andel af førtidspensionister i alle områder. Denne høje forekomst af socialt sårbare/udsatte beboere er markant. Der er ligeledes ofte problemer

med adfærd i form af støj og konflikter, men også i form af social isolation. Synligheden og problematikkerne i forhold til adfærden handler dog ikke kun om tal fx er adfærdsproblematikkerne mere udtalte i blokbyggeri end i rækkehuse. Lejerbo afd. 213-0 og 214-0 er med sine højhuse således

særligt udfordrede i forhold til adfærdsproblematikker – disse to afdelinger har desuden en lang forhistorie med problematikker i tilknytning til udsatte beboere. Klagesager med socialt indhold

Boligområde Antal

lejemål 2014 2015 2016

AAB afd. 21, 22, 42, 74 Boligselskabet Kolding afd. 2

1321 39 48 40

Lejerbo afd. 101-0, 212-0 og AAB afd. 24, 71

1014 21 (ekskl. AAB afd. 24,71)

29 (ekskl. AAB afd. 24,71)

42

Lejerbo afd. 213-0, 214-0 og

AAB afd. 9, 15, 23, 73 1213 78 75 59

AAB afd. 76, 81 132 Ingen registrering Ingen registrering 8

(Kilde: boligadministrationerne)

14

Udsættelser pga. husorden

Boligområde Antal

lejemål 2014 2015 2016

AAB afd. 21, 22, 42, 74

Boligselskabet Kolding afd. 2 1321 1 1 5


1014 1 (ekskl. AAB afd. 24,71)


0

Lejerbo afd. 213-0, 214-0 og AAB afd. 9, 15, 23, 73

1213 1 0 0


(Kilde: boligadministrationerne) Udsættelser pga. restancer

Boligområde Antal

lejemål 2014 2015 2016

AAB afd. 21, 22, 42, 74 Boligselskabet Kolding afd. 2

1321 11 5 9


1014 11 (ekskl. AAB afd. 24,71)


5

Lejerbo afd. 213-0, 214-0 og AAB afd. 9, 15, 23, 73

1213 8 9 7


(Kilde: boligadministrationerne) Der er i boligafdelingerne relativt få udsættelser. Antallet af udsættelser følges dog tæt, og der er

løbende dialog med Kolding Kommune om forebyggelse af udsættelser. Fraflytningsprocenter

(Kilde: Boligsociale data LBF) Fraflytningsprocenten i alle boligområderne, der er en del af denne strategiske aftale, ligger over

niveauet for den almene sektor.

15

I forbindelse med, at der gennem de senere år er blevet boligplaceret et stigende antal flygtninge i Kolding, er der dukket nye integrationsudfordringer op i boligområderne. Kommunen anviser ikke

nyankomne flygtninge til boliger i Boligselskabet Kolding afd. 2, Lejerbo afd. 101-0 samt AAB afd.

21 og 22. Det har dog vist sig, at der alligevel sker en tilflytning til disse afdelinger af integrationsborgere, der har fået en bolig via den normale venteliste. I kvarteret ved Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo er der således hhv. 40 og 47 integrationsborgere. Kommunen anviser nyankomne flygtninge til de øvrige afdelinger, og derfor bor der relativt mange integrationsborgere i afdelingerne. Antal integrationsborgere

(Kilde: Kolding Kommune. Opgørelse december 2016)

Det er erfaringen, at de mange integrationsborgere, som bor i afdelingerne, ikke har kendskab til det lokale fællesskab og viden om at bo alment, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i konflikter og problemskabende adfærd (jf. bl.a. indholdet af klagesagerne). For alle afdelingerne er det generelt, at beboerdemokratiet og det frivillige liv ikke afspejler beboersammensætningen trods en positiv fremgang de seneste år, som har skabt mangfoldighed og

færre fordomme. Overordnet formål Styrke tryghed og trivsel Overordnede mål

At fastholde/øge den generelle tryghed At forebygge udsættelser og reducere antallet af naboklager

16

Overordnede succeskriterier

Succeskriterier (lokalt opstillede målinger) Datakilde

Andelen af beboere, der føler sig grundlæggende trygge øges, så det nærmer sig niveauet for politikredsen i 2021.

2016 Kvarteret Skovparken/Skovvejen: 71,5% Sydøstjyllands politikreds: 90,0%

Politiets tryghedsindeks (årligt) (Her måles på AAB afd. 21 og 22 samt

Boligselskabet Kolding afd. 2. Der arbejdes desuden på at få en tilsvarende tryghedsmåling for Lejerbo afd. 101-0.)

Andelen af beboere, der har tillid til politiet øges, så det nærmer sig niveauet for

politikredsen. 2016 Kvarteret Skovparken/Skovvejen: 80,0%

Sydøstjyllands politikreds: 81,2%

Politiets tryghedsindeks (årligt)

(Her måles på AAB afd. 21 og 22 samt Boligselskabet Kolding afd. 2. Der arbejdes desuden på at få en tilsvarende tryghedsmåling for Lejerbo afd. 101-0.)

Antallet af naboklager reduceres årligt frem mod 2021. 2016

Samlede antal klager: 149

Boligadministrationerne (halvårligt) Opgørelse af naboklager for de enkelte boligafdelinger

Fraflytningsprocenten reduceres til at være på niveau med den almene boligsektor i

2021.

2016 Alle boligområderne i den strategiske aftale: 13,4% Den almene sektor: 11,8 %

Boligsociale data LBF (årligt)

Det lave antal af udsættelser fastholdes/reduceres årligt frem mod 2021. 2016 5 udsættelser pga. husorden 21 udsættelser pga. restancer

Boligadministrationerne (halvårligt) Opgørelse over antal udsættelser opdelt på husorden og restance.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier

o Tryghedsvandringer og aktiviteter

o De blå ressourcer o Kvarternetværk

17

Medarbejderressourcer for indsatsområdet

Profiler for boligsociale medarbejdere:

o erfaring med beboerinddragelse og -involvering o erfaring med processer, der skaber netværk blandt forskellige beboergrupper o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring o erfaring med konflikthåndtering/mægling o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk

o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af hjemmeside

Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2 PE Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Kolding Kommune har ikke en indsats direkte målrettet tryghed og trivsel, men har en række

indsatser, som helhedsplanen skal spille sammen med, fx:

o Forebyggende/opsøgende medarbejdere i Social- og Seniorforvaltningen Gadeplansmedarbejdere i Ungekontakten Psykiatrien/SKP’erne Forebyggende medarbejdere på seniorområdet

o Økonomisk rådgivning

Anonym rådgivning og vejledning om spørgsmål af offentlig, økonomisk karakter Er tilgængelige i boligområderne i den nordlige del af byen og på Jobcentret i den sydlige del af byen.

o SSP-samarbejdet

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation Finansiering

Landsbyggefonden 4.951.000

Lokal medfinansiering 250.000

Samlet budget for indsatsområdet 5.201.000

18

1.5.1.1. Tryghedsvandringer og aktiviteter

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) Af den strategiske aftale fremgår det, at der i boligområderne er et bredt problemfelt i forhold til tryghed og trivsel. På baggrund af de beskrevne udfordringer med den oplevede utryghed og de mange udsatte beboere iværksættes en række aktiviteter: Tryghedsvandringer, konflikthåndtering/mægling, aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft.

Den oplevede tryghed hænger naturligvis også sammen med fx unges adfærd i boligområderne. Der er derfor et naturligt samspil med aktiviteterne under indsatsområdet ”Den kriminalpræventive indsats”. Tryghedsvandringer På baggrund af den oplevede utryghed i boligområderne iværksættes der tryghedsvandringer for at identificere, hvad der skaber utryghed. Tryghedsvandringer er planlagte gåture gennem

boligområderne, hvor beboere, repræsentanter fra boligselskabernes drift, kommune og politi

deltager. På tryghedsvandringerne udpeges og debatteres konkrete utryghedsskabende forhold i boligområdet. Efter vandringerne udarbejdes en liste over de identificerede utryghedsskabende forhold, og hvor det er muligt en ansvarsfordeling i forhold til løsning af problemerne.

Et halvt år efter en tryghedsvandring afholdes et opfølgningsmøde, hvor der gøres status. Tryghedsvandringerne kan følges op af temamøder, hvor enkelte problematikker drøftes mere indgående. Tryghedsvandringerne sætter tryghed på dagsorden i boligområderne og giver beboerne mulighed

for at påpege og påvirke konkrete utryghedsskabende forhold.

Konflikthåndtering/mægling På baggrund af den høje forekomst af klagesager iværksættes der tiltag, som skal forebygge konflikter mellem naboer. Der vil være et særligt fokus på boligområdet Brændkjær, hvor der er en særlig høj forekomst af klagesager med socialt indhold.

Der kan være tale om direkte konflikthåndtering/mægling mellem forskellige beboere eller grupper, hvor den boligsociale medarbejder fungerer som konfliktmægler. Der vil i de tilfælde, hvor det er relevant, skabes kontakt til de kommunale opsøgende medarbejdere inden for de forskellige områder. Fx kontakt til kommunens opsøgende medarbejdere i forhold til uhensigtsmæssig adfærd blandt unge, kontakt til kommunens forebyggende medarbejdere i forhold til bekymringer for ældre beboere, kontakt til kommunens støtte-kontaktpersoner i forhold til

beboere med problematisk adfærd pga. misbrug og psykiatriske problematikker. Aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft

Af den strategiske aftale fremgår det, at boligområderne har en høj grad af mangfoldighed både hvad angår alder, sociale og kulturelle forhold. Der iværksættes på denne baggrund en række aktiviteter, der skal styrke naboskabet og sammenhængskraften i boligområderne.

Der er et fokus på at forebygge konflikter og styrke trivslen ved at skabe kendskab og forståelse mellem forskellige grupper (fx i forhold til forskellige generationer, grupper med sociale udfordringer, grupper med forskellige kulturer). Aktiviteterne kan tage udgangspunkt i aktuelle problematikker,

19

hvor der er behov for at styrke kendskabet mellem specifikke grupper, men der kan også være tale om aktiviteter, der i mere generel forstand skaber kendskab på tværs.

Der kan fx være tale om at lave aktiviteter, hvor børnene i fritidsklubben møder de ældre i kvarteret for at skabe kendskab på tværs. Udover enkeltstående arrangementer arbejdes der på at sikre en løbende og vedvarende dialog mellem de forskellige beboergrupper. Der vil primært være tale om udvikling og understøttelse af beboerdrevne aktiviteter. De beboerdrevne aktiviteter skal være bæredygtige ved frivilligt arbejde og primært være eksternt finansierede.

Formål Sætte tryghed på dagsorden i boligområdet Mål At iværksætte tiltag, hvor både beboere og offentlige myndigheder/aktører bidrager til trygheden.

Målgruppe(r) Alle beboere Succeskriterier

Succeskriterier Datakilde

Min. 2 tryghedsvandringer pr. år

Den boligsociale medarbejder registrerer

Min. 2 opfølgningsmøder pr. år (vedr. den lokale tryghed)


Min. 4 sociale arrangementer årligt, der styrker relationerne mellem forskellige beboergrupper


Min. 8 henvendelser i forbindelse med konflikter er givet videre til kommunale samarbejdspartnere (fx opsøgende medarbejdere inden for psykiatrien eller ældreområdet)


Ansvars- og rollefordeling I delaktiviteten ”Tryghedsvandringer” er den boligsociale medarbejders ansvarlig for involvering, koordinering og afholdelse af vandringerne og mødeaktiviteter. Kommunen stiller relevante medarbejdere til rådighed. Boligorganisationerne har ansvar for at stille driftspersonale til rådighed og for at tænke tryghedsvandringerne ind som en del af afdelingernes drift.

I delaktiviteten ”Konflikthåndtering/mægling” er boligadministrationerne ansvarlige for inddrage den

boligsociale medarbejder tidligt i potentielle konflikter. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at styrke samarbejdet mellem boligadministrationerne og potentielle kommunale samarbejdspartnere. I delaktiviteten ”Aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft” er den boligsociale

medarbejders rolle at være støttende og rådgivende og ikke praktisk ansvarlig for udførelsen. Den

20

boligsociale medarbejder har et særligt ansvar for, at aktiviteterne skaber relationer på tværs af forskellige beboergrupper.

21

1.5.1.2. De blå ressourcer

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) På baggrund af udfordringerne med mange udsatte beboere samt behovet for at involvere ejendomsfunktionærerne i aktiviteten ”Lommepenge/fritidsjob” afholdes temaarrangementer for ejendomsfunktionærerne. Temaarrangementerne har fokus på viden og udvikling af kompetencer inden for kulturforståelse/-

formidling, konflikthåndtering og samarbejdet med den boligsociale helhedsplan eller lokale samarbejdspartnere. Arrangementerne skal give forståelse for og netværk til fx politi og kommunale opsøgende medarbejdere. Temaarrangementerne afholdes på tværs af afdelingerne. Indholdet i temadagene tager afsæt i de problemer, der peges på i den strategiske aftale, og i behovene i afdelingerne og fremdriften i helhedsplanen, fx samarbejde med SSP eller forankring af fritidsjobsindsatserne i driften.

Formål Styrke samarbejdet vedr. fritidsjob, kriminalpræventive indsatser og udsatte beboere. Mål At ejendomsfunktionærerne er klædt på til mentorrollen for fritidsjobbere. At skabe samarbejdsrelationer til relevante kommunale aktører, fx opsøgende medarbejdere,

SKP’erne og SSP. Målgruppe(r) Ejendomsfunktionærer ansat i de 17 afdelinger, der er en del af den strategiske aftale Succeskriterier


2 temaarrangementer for ejendomsfunktionærerne afholdt pr. år


Ansvars- og rollefordeling Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og afholdelse af temaarrangementerne. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for inddragelse af boligorganisationernes driftspersonale i

forhold til identificering af relevante temaer. Kolding Kommune stiller relevante medarbejdere til rådighed. Boligorganisationernes drift deltager i kursusforløbene som en naturlig del af den løbende faglige udvikling af markpersonalet.

22

1.5.1.3. Kvarternetværk

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling. Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis

udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes yderligere et kvarternetværk. Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer. Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs.

Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde, fx ”Hvordan

sætter vi i fællesskab tryghed på dagsordenen?” Understøttelse af nye initiativer som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx fokus på tryghedsskabende tiltag, hvor der skabes netværk på tværs af forskellige beboergruppere. Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre

koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid. Formål Styrke samarbejdet vedr. tryghedsaktiviteter.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne i fællesskab sætter fokus på hvordan beboere, offentlige myndigheder og aktører kan samarbejde om trygheden.

Mål At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke trygheden i boligområderne. At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter.

At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser. Målgruppe(r) Alle aktører i lokalområderne: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere,

gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift

Succeskriterier

23


6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de 4 kvartnetværk

Referat/deltagerlister fra møderne

1 årligt fællesseminar afholdt

Referat/deltagerlister fra seminaret

Tryghed og trivsel drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde


75% af deltagerne udtrykker kendskab til

hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang årligt)

Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den

boligsociale medarbejder

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene.

De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.

24

1.5.2. DELAFTALE - KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS

Aftalens parter Leder af Ungekontakten Leder af den kommunale Ungdomsskole

SSP-koordinator Politiet Skoledirektør

Problemkompleks for indsatsområdet

Parallelt med den oplevede tryghed, der er beskrevet i indsatsområdet ”Tryghed og trivsel”, er den faktiske kriminalitet i kvarterene. En af de meget synlige indikatorer på kriminalitet i boligområderne er omfanget af hærværk i de enkelte boligafdelinger. Udgifterne til hærværk er opgjort over en periode for en række af de større

afdelinger med en målrettet boligsocial indsats.

Hærværksudgifter

2014 2015 2016

AAB afd. 21 40.200 kr. 63.512 kr. 140.875 kr.

Boligselskabet Kolding afd. 2 * - - ca. 100.000 kr.

Lejerbo afd. 101-0 11.500 kr. 42.250 kr. 41.400 kr.

Lejerbo afd. 213-0, 214-0 11.900 kr. 15.463 kr. 6.463 kr.

*Der er ikke tal for hærværk i Boligselskabet Kolding afd. 2 for 2014 og 2015. I 2016 har der været 16 hændelser, der i alt har kostet ca. 100.000 kr. Der bliver ikke målt på hærværksudgifter i alle afdelinger på nuværende tidspunkt. Generelt set er forekomsten af hærværk relativt lav i Kolding, og udgifterne til hærværk i afdelingerne er beskedne. Der kan dog de senere år spores en stigning i hærværk i udgifterne – primært i Lejerbo afd. 101-0

og AAB afd. 21. Udgifterne i AAB afd. 21 har de seneste 1½ år især været knyttet til problemer med unge, der har opholdt sig i kælderrum/kældergange i afdelingen, og i den forbindelse er der begået hærværk på fx døre. I afsnit 5.1. ”Tryghed og trivsel” fremgår det, at utrygheden ligeledes er stigende i kvarteret Skovparken/Skovvejen, hvilet peger på, at tryghedsindsatsen og den kriminalpræventive indsats skal ses i sammenhæng.

Det fremgår desuden af baggrundsmaterialet for politiets tryghedsindeks5, at der er en række specifikke problematikker i forhold til de unges adfærd i boligområdet Skovparken/Skovvejen.

5 Politiets tryghedsindeks udarbejdes en gang årligt for en række særligt udsatte boligområder (SUB-områder).

25

Forekomsten af udvalgte nabolagsproblemer i Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22 (angivet i procent)

Type af kriminalitet/utryghedsskabende adfærd Den enkelte har selv oplevet

Forekommer i boligområdet6

Trusler i nabolaget

3,6 15,9

Hensynsløs kørsel af knallert, bil eller lign. 50,1 Knallert: 59,5 Biler, cykler eller

lign.: 44,8

Chikane eller ubehagelige tilråb 9,0 Tilråb: 18,5 Ballade på gaden:

27,8 Gener fra grupper af

unge: 37,8

(Kilde: Rigspolitiet. 2016-tal)

Knallertkørsel og gener fra grupper af unge er kendte udfordringer i boligområdet ved

Skovparken/Skovvejen. Boligområdet ved Skovparken/Skovvejen markerer sig med en relativ høj grad af kriminalitet i forhold til Kolding Kommune som helhed. Over perioden 2013-2016 varierer antallet af sigtelser en del. I Boligselskabet afd. 2 varierer antallet af sigtelser således mellem 97,2 og 165,1 pr. 1000 personer. I AAB afd. 21 varierer antallet af sigtelser mellem 23,1 og 131,5 pr. 1000 personer. Antallet

af sigtede og afgørelser har derimod kun mindre udsving over den tilsvarende periode. I boligområdet Munkebo er der ligeledes en højere forekomst af kriminalitet, dog ikke i samme grad som for Skovparken/Skovvejen kvarteret. Antallet af sigtelser varierer over perioden 2013-2016, mens antallet af sigtede og afgørelser kun har mindre udsving over perioden.

Kriminalretslige afgørelser og sigtelser

2016 Antal sigtelser pr. 1000 personer

Antal sigtede pr. 1000 personer

Afgørelser pr. 1000 personer

AAB afd. 21 131,5 35,3 26,5

Boligselskabet Kolding afd. 2 165,1 35,3 37,1

AAB afd. 24 194,8 28,7 22,9

Lejerbo afd. 212-0 48,1 32,1 32,1

Lejerbo afd. 101-0 27,3 15,1 14,1

Kolding Kommune 35,1 10,1 9,4

(Kilde: BL-tabel 2016-tal)

Antallet af afgørelser er for alle boligområder og for Kolding Kommune som helhed faldet over perioden.

Der er i perioden 2013-2016 ingen registrerede sigtelser/afgørelser for aldersgruppen 10-14 år (BL-tabel 17). Af Landsbyggefondens boligsociale data fremgår det, at afdelingerne, der er omfattet af denne strategiske aftale, samlet set har en højere grad af kriminalitet blandt de 10-17-årige end Kolding Kommune. I boligafdelingerne er 1,7% af de 10-17-årige således i 2015 blevet sigtet mindst

én gang, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune som helhed er 1,0%.

6 Spørgsmålene stilles kun til respondenter, der har svaret ja til, at problemet forekommer i deres nabolag.

26

10-17-årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven,

våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (pr. 100 beboere i aldersklassen)

2015 2016 Gennemsnit for perioden 2012-2016

Alle boligområder7 1,9 % 1,8 % 1,4 %

Kolding Kommune 1,0 % 0,7 % 0,9 %

Almene boligsektor 2,0 % 1,8 % 2,2 %

Hele landet 0,9 % 0,8 % 0,9 %

(Kilde: Boligsociale data LBF) SSP-koordinatoren i Kolding Kommune udtaler, at mange års aktiv indsats, hvor de unge mødes i øjenhøjde, generelt har skabt en positiv udvikling med mindre kriminalitet blandt unge i områderne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et lavt antal bekymringer i SSP-regi. I boligområderne, der er en del af denne aftale, er kriminaliteten således lavere end i den almene sektor på landsplan,

men dog over niveau for Kolding Kommune som helhed.

Forskning8 indikerer, at risikoen for ungdomskriminalitet stiger, hvis:

o den unge ikke får en ungdomsuddannelse o barnet/den unge har en sag i socialforvaltningen o forældrene er uden for arbejdsmarkedet o familien lever i fattigdom

Den kriminalpræventive indsats skal således ses i tæt sammenhæng med indsatserne ”Uddannelse og beskæftigelse” og ”Forebyggelse og forældreansvar”. Lokalt peger SSP på, at det primært er drenge i alderen 10-17 år, der bør være fokus på i den kriminalpræventive indsats. Denne målgruppe er karakteriseret ved at have ringe forståelse for egen adfærds konsekvenser samt ofte at have et negativt billede af egne handle- og fremtidsmuligheder.

Det er primært i de to børnerige afdelinger AAB afd. 21 (312 børn i alderen 7-17 år) og Lejerbo afd. 101-0 (315 børn i alderen 7-17 år), der er behov for en målrettet kriminalpræventiv indsats. I AAB afd. 21 har 88,3% af børnene under 18 år anden etnisk baggrund end dansk, mens 68,4% i Lejerbo afd. 101-0 har anden etnisk baggrund. En stor andel af disse børn vokser op i hjem med en række sociale udfordringer; fx lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed, traumatiserede forældre og enlige forsørgere.

Boligområdernes børn/unge ses i en tidlig alder på egen hånd i gademiljøet samt i grupper med unge, som er på kant med loven. Der har med jævne mellemrum været eksempler, hvor unge fra boligområderne har haft en problematisk adfærd i Storcentret, på McDonalds og senest i bybusserne. Der er primært tale om børn/unge fra de to børnerige afdelinger, men børn fra de omkringliggende afdelinger (Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 22, 24, 42, 71 og 74, samt Lejerbo afd. 212-0) indgår ligeledes i gruppesammenhængene, da de går på samme skole og færdes i samme områder.

7 Herved forstås alle afdelinger, der er en del af denne strategiske samarbejdsaftale. 8 Frederiksen: Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser – implementering og virkning af 40 boligsociale

aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. CFBU, 2016.

27

Andelen af 10-14-årige i dagtilbud

Andel i dagtilbud

Kvarteret Skovparken/Skovvejen Boligselskabet Kolding afd. 2 (antal børn i alderen 7-17 år: 57) AAB afd. 21 (antal børn i alderen 7-17 år: 312) AAB afd. 22 (antal børn i alderen 7-17 år: 9) AAB afd. 42 (antal børn i alderen 7-17 år: 4)

AAB afd. 74 (antal børn i alderen 7-17 år:12)

0,0

Diskr. 0,0 0,0

0,0

Kvarteret ved Munkebo Lejerbo afd. 101-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 315) Lejerbo afd. 212-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 29) AAB afd. 24 (antal børn i alderen 7-17 år: 46)

AAB afd. 71 (antal børn i alderen 7-17 år: 16)

3,1 0,0 0,0

Diskr.

Brændkjær AAB afd. 9 (antal børn i alderen 7-17 år: 63)

AAB afd. 15 (antal børn i alderen 7-17 år: 45) AAB afd. 23 (antal børn i alderen 7-17 år: 18) AAB afd. 73 ((antal børn i alderen 7-17 år: 4)

Lejerbo afd. 213-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 21) Lejerbo afd. 214-0 (antal børn i alderen 7-17 år: 22)

0,0

0,0 0,0 0,0

0,0 Diskr.

Knud Hansensvej/Junghansvej AAB Kolding afd. 76 (antal børn i alderen 7-17 år: 50) AAB Kolding afd. 81 (antal børn i alderen 7-17 år: 16)

0,0 0,0

Kolding Kommune 1,4

(Kilde: BL-tabel 2016-tal) Kolding Kommunes dagtilbud til børn i alderen 10-14 år er meget begrænsede. Der er tre SFO-klubber i Kolding Kommune, hvoraf de to er Special SFO klubber. Den eneste ordinære SFO-klub er

beliggende på Munkevængets Skole. Kolding Kommune har desuden en række tilbud til samme

aldersgruppe i regi af ungdomsskolen. Det er gratis at benytte ungdomsskolens fritidsklubber. En af de kommunale fritidsklubber er beliggende i Skovparken. Den lave andel af aldersgruppen, der er tilknyttet egentlige dagtilbud, skal ses i lyset af det begrænsede tilbud om SFO-klub og gratis tilbud i den kommunale ungdomsskole. Generelt for alle afdelinger gælder, at der er en gruppe af børn/unge med manglende tilhørsforhold

og evner til at indgå i ordinære fællesskaber fx klubber, væresteder og foreninger. Overordnet formål Forbygge kriminalitet og problemskabende adfærd Overordnede mål

At børn og unge indgår i fællesskabet At børn og unge i boligområdet udviser positiv adfærd At forebygge at børn og unge begår kriminalitet

28



Det lave antal SSP-bekymringer fastholdes/reduceres frem mod 2021. 2016:1

Ungekontakten, Kolding Kommune (halvårligt)

Antallet af 10-17årige, der sigtes, reduceres frem mod 2021. 2016: 1,8%

Boligsociale data, LBF (årligt)

Udgifterne til hærværk i afdelingerne fastholdes/reduceres frem mod 2021.

2016 AAB afd. 21: 140.875 kr. Boligselskabet Kolding afd. 2: 100.000 kr.

Lejerbo afd. 101-0: 41.400 kr. Lejerbo afd. 213-0 og 214-0: 6.463 kr.

Ejendomsfunktionærerne registrerer (halvårligt)


o Temaforløb

o Fritidsjob/Lommepenge o Brobygningsaktiviteter – fritidslivet og ungevejledning o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet Profiler for boligsociale medarbejdere:

o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring o erfaring fra det private erhvervsliv o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af

hjemmeside

Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2,5 PE

29

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Kolding Kommune har en lang række kriminalpræventive indsatser, indsatserne i helhedsplanen skal

spille sammen med:

o SSP-samarbejdet

o Ungekontaktens fritidsjobkonsulent Et tillbud til særligt sårbare unge i alderen 13-17 år. Denne sårbarhed kan fx skyldes familiekonflikter, begyndende psykiske vanskeligheder,

forbrug af stoffer osv. De unge ansættes ofte med praktikdusør, men med målet om, at det skal blive et ordinært fritidsjob.

o Klubber og væresteder

o Get2Sport

o Kolding Kommunes fritidspas

o Kolding Kommunes strategi mod radikalisering




Lokal medfinansiering 250.000


30

1.5.2.1. Temaforløb for børn og unge

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) På baggrund af udfordringerne omkring børn og unges adfærd i og uden for boligområdet arbejdes der forebyggende med gruppens adfærd. Der gennemføres en række temaaftener for aldersgruppen 10-25 år. Målgruppen for de enkelte forløb defineres i samarbejde med SSP på baggrund af aktuelle problematikker. Analysen af

problemkomplekset viser, at hærværk, oplevelsen af nabolagsproblemer og utryghed er stigende i nogle af boligområderne. Der sættes i forløbene fokus på holdninger og selvforståelse blandt målgruppen. Temaerne, der berøres i forløbene, kan fx være flg.: net-adfærd, by-adfærd, kriminalitet/straf, seksualadfærd, misbrug, uddannelse/beskæftigelse og sprogbrug. Der tilrettelægges forskellige temaforløb, således at indholdet tilpasses alder, køn og udfordringer.

Der vil således være forskelligt indhold under samme overskrift, fx for de mindste er by-adfærd, hvordan man virker som gruppe i bybilledet, mens det for de ældste årgange vil være by-adfærd i nattelivet. Indholdet af forløbene vil inddrage elementer fra metoderne i Milife og Socialpejling. Hvert enkelt temaforløb strækker sig over 8 temaaftener. Forløbene gennemføres i samarbejde med medarbejdere fra lokale klubber, Ungdomsskolen og Ungekontakten. I relation til temaforløbene

afholdes der tilsvarende arrangementer for forældrene til deltagerne (under indsatsområdet ”Forebyggelse og forældreansvar”). Formål Forebygge adfærd, der skaber problemer for både barnet/den unge selv og i boligområdet.

Mål At give børn/unge viden og redskaber til at indgå i fællesskaber både i og udenfor boligområdet.

At give børn/unge viden om konsekvenserne af egen adfærd. Målgruppe(r) Primær målgruppe: Børn og unge i alderen 10-25 år primært fra AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 og Lejerbo afd. 101-0

Sekundær målgruppe: Børn og unge fra de øvrige afdelinger, der er en del af helhedsplanen Temaforløbene vil være aldersopdelt og i nogle tilfælde også kønsopdelt Succeskriterier


3 temaforløb gennemført pr. år


Min. 10 deltagere pr. forløb (dvs. har deltaget min. 6 ud af 8 kursusaftner)


Min. 6 unge/familier pr. år henvist til andet vejlednings-/aktivitetstilbud


31

Ansvars- og rollefordeling Temaforløbene gennemføreres i samarbejde med de lokale klubber og væresteder (Fritidsklubben

Skovparken, Ungdomsklubben Skovparken, Ambassaden, Klub 101 samt den kommunale SFO-klub)

samt SSP-samarbejdet. Den boligsociale medarbejder vil være ansvarlig for planlægning, booking af oplægsholdere og gennemførelse af forløbene. Klubberne og værestederne er sammen med SSP med til at udpege relevante målgrupper for temaforløbene samt at rekruttere deltagere.

32

1.5.2.2. Fritidsjob/lommepenge

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) Med afsæt i udfordringerne omkring børn og unges trivsel har aktiviteten fokus på såvel det kriminalpræventive som at understøtte den enkeltes mulighed for at bryde negativ social arv. Med udgangspunkt i de lokale klubber og væresteder etableres der lommepengeprojekter, hvor de unge udfører opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og

ejendomsfunktionærerne, fx pakke og omdele materiale. Børnene aflønnes med fælles oplevelser for midler afsat i helhedsplanen. De unge, som er gamle nok og vurderes klar, støttes i at søge fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere støtte, rekrutteres der til fritidsjob i afdelingerne. Fritidsjobbet i afdelingerne er i tilknytning til ejendomsfunktionærerne og det arbejde, som de udfører. Der er afsat midler i helhedsplanen til aflønning af fritidsjobbere ved ejendomsfunktionærerne.

De unge ansættes til at løse traditionelle opgaver i boligområderne i samarbejde med

ejendomsfunktionærerne. De unge trænes i at varetage et job, fx møde til tiden, krav, regler samt rettigheder på arbejdspladsen. Samtidigt arbejdes der på, at forældrene bliver inddraget, så de får en forståelse for de vilkår, de unge skal arbejde under og dermed kan være med til at støtte deres børn i arbejdet.

Efter 3-6 måneder, alt efter den unges behov, støttes de unge i at finde et ordinært fritidsjob. Unge, som ikke har behov for ”træning” ved ejendomsfunktionærerne, støttes i at finde et ordinært fritidsjob. Der etableres et erhvervsnetværk med lokale virksomheder. Der indgås partnerskabsaftaler med

virksomhederne omhandlende virksomhedsbesøg, fritidsjob, træning i jobsøgning mv. for de unge. Partnerskabsaftalerne tilpasses de enkelte virksomheders CSR-strategi.

Over perioden 2018-2021 arbejdes der på at styrke samarbejdet mellem de forskellige fritidsjobordninger. Der skal desuden etableres et samarbejde med Jobcentret i forhold til at udvikle og styrke de nuværende fritidsjobordninger.

Formål Styrke børn og unges muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet ved at de hjælpes til fritidsjob. Give børn og unge viden om den almene sektor ved at de deltager i lommepenge- eller fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne. Mål At styrke børn og unges arbejdsmarkedskompetencer og tro på egne fremtidsmuligheder.

At forebygge hærværk ved at børn/unge bliver bevidste om hærværks økonomiske konsekvenser for fællesskabet.

Målgruppe(r)

33

Primær målgruppe 1 – Lommepengeprojekterne: Børn i alderen 10-14 år primært i AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 samt Lejerbo afd. 101-0

Primær målgruppe 2 – Fritidsjob: Unge i alderen 13-17 år primært i AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 samt Lejerbo afd. 101-0 Sekundær målgruppe Unge i alderen 10-17 år i alle øvrige afdelinger samt unge over 18 år med behov for fritidsjob Succeskriterier


30 har årligt deltaget i lommepengeprojekter


8 har været i fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne pr. år


15 unge har fået ordinært fritidsjob pr. år


Der er etableret en samarbejdsmodel mellem helhedsplanens og Ungekontaktens fritidsjobordning og Jobcentret inden udgangen

af 2018


Ansvars- og rollefordeling Lommepengeprojekt

Der etableres samarbejde med de lokale klubber og væresteder omkring rekruttering af børn til lommepengeprojekterne. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for organiseringen af lommepengeprojektet samt koordinering med afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og

ejendomsfunktionærerne. Fritidsjob Rekruttering til fritidsjobsindsatsen sker i samarbejde med lokale skoler, klubber, SSP-grupper,

ejendomsfunktionærer samt Ungekontaktens fritidsjobkonsulent. Herudover er den boligsociale medarbejder opsøgende i boligområderne. Den boligsociale medarbejder er opsøgende i forhold til det lokale erhvervsliv og er ansvarlig for udviklingen af erhvervsnetværket. Den boligsociale medarbejder matcher de enkelte unge med enten et fritidsjob ved ejendoms-

funktionærerne eller en virksomhed i netværket. Den boligsociale medarbejder følger op på de unge i fritidsjob efter behov og tilbyder støtte og vejledning til virksomhederne.

34

1.5.2.3. Brobygning – fritidsliv og ungevejledning Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) I boligområderne er der generelt en udfordring i forhold til børn/unge med manglende tilhørsforhold, og som har behov for støtte til at indgå i ordinære fællesskaber. Der er derfor fokus på brobygning til fritidslivet og kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud.

I kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen er der allerede tre eksisterende tilbud, der har kontakt/relationer til en stor gruppe af de lokale børn/unge. Indsatsen tager derfor udgangspunkt i følgende lokale klubber/væresteder:

o Munkevængets SFO- og Ungdomsklub (drives af Munkevængets Skole)

SFO-klubbens målgruppe: 4.-6. klasse Ungdomsklubbens målgruppe: fra 7. klasse

o Skovparkens Fritids- og Ungdomsklub (drives af den kommunale ungdomsskole)9 Fritidsklubbens målgruppe: 4.-6. klasse Ungdomsklubbens målgruppe: fra 7. klasse

o Klub 101 (drives af Lejerbo afd. 101-0)10 Målgruppe: 10-18 år

Værestederne/klubberne skal sikre den løbende dialog med og relation til børn og unge i de to boligområder. Det er en væsentlig del af helhedsplansaktiviteten i klubben at indgå i og bidrage til løbende dialog med børn og unge vedr. normer og adfærd og således styrke de unges kompetencer i forhold til at indgå i fællesskaber både i og uden for boligområderne.

Rekruttering til øvrige indsatser, fx temaforløb og fritidsjob sker desuden med afsæt i de lokale klubber/væresteder.

I klubberne tilbydes der, som en del af helhedsplansaktiviteten, i hverdagen og i ferieperioderne brobygning til såvel det ordinære idrætsliv som kulturtilbuddene i kommunen. Klubberne fungerer dermed som den sikre base, hvorfra barnet/den unge kan udvide sit netværk og indgå i fællesskaber,

der ligger uden for boligområderne. I tæt samarbejde med de lokale klubber laves der brobygningsforløb for grupper af børn/unge. Brobygning til foreningslivet Brobygningen sker i et koordineret samarbejde med kommunens fritidspas-medarbejder og Get2Sport-medarbejderen.

Brobygningen kan dels foregå ved at en gruppe af børn/unge deltager i et forløb i den enkelte forening – og dels ved at foreningerne inviteres ind i boligområderne og præsenterer deres aktiviteter. Helhedsplansaktiviteten vil tage udgangspunkt i den enkelte unges behov og foreningens ressourcer.

Det aftales med den enkelte forening, hvilken model der giver bedst mening – og hvorvidt der er behov for, at helhedsplanen stiller en medarbejder til rådighed under hele forløbet.

9 Skovparkens Fritidsklub og Ungdomsklub er væresteder, hvor åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i

lokalområdet. Der er således tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder og ikke pasningstilbud. 10 Klub 101 er et værested, hvor åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i lokalområdet, således at der

primært holdes åbent, når de kommunale tilbud har lukket. Der er således tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder

og ikke et pasningstilbud.

35

Brobygning til klubaktiviteter uden for boligområdet

Den kommunale ungdomsskole er beliggende tæt på både kvarteret ved Munkebo og kvarteret

Skovparken/Skovvejen. Helhedsplansaktiviteten vil bestå i at introducere Ungdomsskolens tilbud for målgruppen og skabe tryghed blandt både forældre og børn i forhold til, at den unge deltager i aktiviteterne på Ungdomsskolen. Det afklares med Ungdomsskolen i det konkrete tilfælde, hvorvidt der er behov for, at helhedsplanen stiller en medarbejder til rådighed under hele forløbet.

Brobygning til kulturlivet Helhedsplansaktiviteten vil bestå i at introducere de lokale kulturtilbud for målgruppen og skabe fortrolighed i forhold til denne type tilbud, således at barnet/den unge på egen hånd kan benytte sig af tilbuddene. Udover ovenstående aktiviteter er der i kvarteret Munkebo en særlig fokuseret opgave i forhold til at

brobygge fra Klub 101, der drives af Lejerbo, og til den kommunale SFO-klub og Ungdomsklub på

Munkevængets Skole og/eller til tilbuddene i den kommunale ungdomsskole. Klubbernes drift er ikke omfattet af denne aktivitet, men den del af klubarbejdet, der tager udgangspunkt i at tilbyde børnene/de unge brobygning til et aktivt fritidsliv (kultur- og foreningslivet) i kommunen, betragtes som en kriminalpræventiv aktivitet i boligområderne. I perioden 2018-19 vil driften af Klub 101 dog indgå, herefter udfases klubtilbuddet i Klub 101.

For at sikre at der også skabes kontakt til de børn/unge, der ikke benytter klubberne/værestederne, suppleres der med en opsøgende indsats i boligområderne. Der kan fx være tale om at skabe kontakt til unge, der ”hænger ud” ved centeret, parkeringspladser eller andre samlingspunkter i de enkelte kvarterer. Den opsøgende indsats er et supplement til de kommunale tilbud og sker i et tæt samarbejde med de kommunale opsøgende medarbejdere.

Håndholdt ungeindsats

Som en del af det opsøgende arbejde er der fokus på en håndholdt ungeindsats for de mest udsatte unge. Fokus for den håndholdte ungeindsats er at give de unge nye perspektiver på at indgå i fællesskaber, der skaber positiv værdi for både området og den enkelte selv. De centrale opgaver vil således være brobygning til relevante projekter i helhedsplanen, fx fritidsjob og/eller kommunale tilbud samt at bevidstgøre og styrke den unge i forhold til at tage styring og ansvar for eget liv. Derudover vil der være fokus på at brobygge til de kommunale tilbud til målgruppen, fx

misbrugsrådgivning og UU-vejledningen. Den kriminalpræventive brobygningsindsats suppleres af den parallelle indsats under ”Forældreansvar og forebyggelse”, hvor der sættes fokus på at inddrage forældrene aktivt i børnenes og de unges liv.

For at sikre koordinering med øvrige ungeindsatser for målgruppen deltager den boligsociale medarbejder i et månedligt koordineringsmøde i Ungekontakten, hvor bl.a. gadeteamet deltager.

Formål Integrere børn/unge fra boligområderne i ungdoms- og fritidslivet i Kolding Kommune.

36

Styrke trivslen blandt udsatte unge i boligområderne.

Mål

At børn/unge introduceres for fritids- og kulturlivet uden for boligområderne. At skabe kontakt til udsatte unge i boligområderne med henblik på brobygning til eksisterende vejledningstilbud. Målgruppe(r) Primær målgruppe: Børn og unge i alderen 10-25 år primært fra AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 og Lejerbo afd. 101-0

Sekundær målgruppe: Børn og unge i alderen 10-25 år fra de øvrige afdelinger Succeskriterier


Der er årligt gennemført 4 brobygningsaktiviteter til forenings-/kulturlivet i kommunen


Der er årligt i 2018 og 2019 gennemført 3

brobygningsaktiviteter fra Klub 101 til ordinære klubtilbud i kommunen


50 børn/unge har årligt deltaget i en brobygningsaktivitet


Det har ikke været nødvendigt at indkalde til akutmøde i henhold til retningslinjerne i den boligsociale beredskabsplan

Nulpunktsmåling, 2017:

Der har i første halvår været indkaldt til 2 akutmøder


Der er årligt afholdt 9 koordineringsmøder mellem den boligsociale medarbejder og Ungekontakten


I 2020 er klub 101 udfaset, og klubaktiviteterne er forankret i kommunalt regi


Ansvars- og rollefordeling Indsatsen sker i et tæt samarbejde med SSP-parterne og de lokale klubber/væresteder.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for udførelsen af brobygningsaktiviteterne i tæt

samarbejde med klubber/væresteder. De lokale klubber/væresteder indgår i et tæt samarbejde omkring brobygningsaktiviteterne. Den boligsociale medarbejder udarbejder sammen med de enkelte klubber handleplaner i forhold til konkrete brobygningsindsatser. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for planlægningen og

37

udførelsen af aktiviteterne. De lokale klubber og væresteder er primært ansvarlige for rekruttering af deltagere og bidrager efter behov med personale til brobygningsaktiviteterne.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at guide unge, der skabes kontakt til gennem det opsøgende arbejde, videre i forhold til de kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud – herunder at skabe kontakt til den kommunale medarbejder, der er tilknyttet ordningen med fritidspas. Lederen af Ungekontakten indkalder den boligsociale medarbejder til koordineringsmøder og er desuden den boligsociale medarbejders kontaktflade til SSP.

38

1.5.2.4. Kvarternetværk Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling.

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes ydereligere et kvarternetværk. Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs.

Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde fx ”Hvordan forbygges kriminalitet”. Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx når der på

baggrund af episoder i boligområdet aftales en fælles strategi for, hvordan alle aktører i områderne kan arbejde med: ”Hvordan modtager vi gæster” (Politi, brandvæsenet osv.). Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid.

Formål Styrke samarbejdet omkring forebyggelse af kriminalitet og problemskabende adfærd.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at give børn/unge viden og redskaber til at indgå i fællesskaber i og uden for boligområderne.

Mål At aktører i lokalområdet får bredere viden om det kriminalpræventive arbejde og effekterne heraf. At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r) Alle aktører i lokalområdet: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske,

familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift

Succeskriterier

39



Referat/deltagerlister fra møderne.


Referat/deltagerlister fra seminaret.

Det kriminalpræventive arbejde drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde

Referat/deltagerlister fra møderne.

75% af deltagerne udtrykker kendskab til

hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang årligt)

Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den

boligsociale medarbejder


Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene.

De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.

40

1.5.3. DELAFTALE - UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Aftalens parter Arbejdsmarkedschef Unge- og aktivitetschef

Leder af UU Pædagogisk og administrativ konsulent på skoleområdet Teamleder for den fremskudte beskæftigelsesindsats Boligsocial koordinator

Problemkompleks for indsatsområdet Uddannelse er en af grundstenene i at styrke både beskæftigelsen, trygheden og trivslen i boligområderne. Alle boligområderne, der er omfattet af denne aftale, har et markant lavere uddannelsesniveau, end

det gør sig gældende for Kolding Kommune. Der er reelt kun tale om mindre forskelle mellem de

forskellige boligområder internt. Andelen af personer, hvor grundskolen er højeste uddannelsesniveau

(Kilde: BL-tabel 2015-tal) Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data ligger uddannelsesniveauet (opgjort for de 20-24-årige og 30-34-årige) ikke blot under niveauet i Kolding Kommune, men også under niveauet i den almene

sektor generelt set. For de 20-24-årige og 30-34-årige ses en positiv udvikling i uddannelsesniveauet over perioden 2011-2015, der er dog fortsat et spring op til niveauet for den tilsvarende aldersgruppe i Kolding Kommune som helhed. Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data fastholdes forskellen mellem boligområderne og Kolding Kommune, da uddannelsesniveauet i Kolding Kommune øges i samme takt som i boligområderne.

Der er i boligområderne en relativt stor gruppe unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, eller som er faldet fra den uddannelse, som de har påbegyndt. Det har ikke

præcist kunnet afdækkes, hvad den primære barriere for målgruppen udgør i forhold til ikke at komme i gang med eller blive fastholdt i uddannelse. Herudover har det under udarbejdelsen af helhedsplanen ikke kunnet afdækkes, hvor mange, der er i restgruppen dvs. uden arbejde/beskæftigelse og uden tilknytning til uddannelsessystemet. Dette vil være et

opmærksomhedspunkt for bestyrelsen og styregruppen for Uddannelse og Beskæftigelse.

0

5

10

15

20

25

30

35

18-64 år 18-29 år

Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd.21, 22, 42, 74

Lejerbo afd. 101-0, 212-0 og AAB afd.24, 71

Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9,15, 23, 73

AAB afd. 76, 81

Kolding Kommune

41

Uddannelsesparate og aktivitetsparate unge

Kvarteret Skovparken/ Skovvejen

Kvarteret ved Munkebo

Brændkjær Knud Hansens Vej/ Junghansvej

Kolding Kommune

Uddannelses-parate 18-29 år (LAB 2.12)

Antal: 25 Andel: 2,9%





Aktivitets-parate 18-29 år (LAB 2.13)






(Kilde: Kolding Kommune maj 2017) I alle boligområder er andelen af unge i alderen 18-29 år, der er i kategorien uddannelsesparat eller

aktivitetsparat, højere end gennemsnittet for Kolding Kommune. Brændkjær tegner sig for det område, hvor både andelen af uddannelsesparate og aktivitetsparate er højest med henholdsvis 6,1% og 4,1%, hvor det tilsvarende kommunale niveau ligger på 2,3% og 2,4%.

Hvis der ses fokuseret på unge i alderen 16-24 år, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, fremgår det, at boligområderne, der er omfattet er denne aftale, generelt set halter bagefter det kommunale niveau. Andel af unge (16-24 år), der hverken er i gang eller gennemført en ungdomsuddannelse

(Kilde: UU maj 201711) I Kolding Kommune er 27,3% af unge i alderen 16-24 år hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. I Lejerbo afd. 101-0 i kvarteret Munkebo er det tilsvarende tal 38,3%. I

kvarteret Skovparken/Skovvejen gør det samme sig gældende for 35,4%. Hvis der ses isoleret på AAB afd. 21 og 22 i kvarteret Skovparken/Skovvejen, er dette på niveau med Munkebo, da der i disse to afdelinger er 38,5% af de unge, der ikke er i gang med eller har gennemført en

ungdomsuddannelse. (I Boligselskabet Kolding afd. 2 og AAB afd. 42 er der 108 ungdomsboliger, hvorfor andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse, er højere i disse afdelinger.)

11 Det har ikke været muligt at få data på alle afdelingerne, da UU Kolding kun kan trække data på vejnavne og ikke afgrænse

yderligere. Derfor er der ikke indhentet data på alle afdelinger – ligesom data i nogle tilfælde er behæftede med en vis

usikkerhed. Der er således ikke tilgængeligt data for kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej.

0

10

20

30

40

50

Ikke i gang og har ikke gennemført en ungdomsuddannelse

Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21,22, 42

Lejerbo afd. 101-0

Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9, 15,23

Kolding Kommune

42

Generelt for afdelingerne er, at mange beboere er uden for arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. skyldes et lavt uddannelsesniveau.

Der er en markant høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet i boligområderne, der er en del af denne strategiske aftale. Andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet

(Kilde: BL-tabel 2015-tal) I alle boligområderne er der en markant større andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, end det tilsvarende gør sig gældende for Kolding Kommune. For aldersgruppen 18-64 år har kvarteret

Skovparken/Skovvejen den laveste tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor mere end halvdelen (55,3%) af beboerne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for Kolding Kommune er 22,4%. For den yngre gruppe (18-29 år) er der en lidt højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, men dog fortsat markant lavere end for Kolding Kommune.12 For børn/unge knytter uddannelsesudfordringer sig til, at der i afdelingerne er en overrepræsentation

af børn/unge, der vokser op i ressourcesvage hjem, hvor der er ingen/ringe tilknytning til

arbejdsmarkedet. Det opleves, at forældrene ikke har viden og erfaring i forhold til såvel uddannelse som job, som de kan videregive til deres børn. De unge har derfor svært ved at navigere i forhold til uddannelse og job. Udover manglende rollemodeller i forhold til uddannelse og beskæftigelse er karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i de 4 boligområder under niveauet for Kolding Kommune

som helhed. Karaktergennemsnittet var således i 2016 på 5,4 i boligafdelingerne, der er omfattet af denne aftale, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune som helhed var 7,1. Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasses elever

2012 2013 2014 2015 2016 Karakterændring

over perioden

Boligområderne 5,3 5,5 5,3 5,6 5,4 0,1

Kolding Kommune 6,5 7,0 6,8 7,3 7,1 0,6

Almene sektor 5,4 5,4 5,4 5,6 5,7 0,3

Hele landet 6,5 6,7 6,6 7,0 7,0 0,5

(Kilde: Boligsociale data LBF)

12 For aldersgruppen 18-29 år markerer kvarteret Junghansvej/Knud Hansens Vej sig med den højeste andel udenfor

arbejdsmarkedet (56,7%), der er dog tale om et meget lille datagrundlag, da der kun er 60 unge i kvarteret i alderen 18-29 år.

43

Mens stigningen i karakterer i Kolding Kommune er 0,6 over perioden 2012-2016, har der i bolig-områderne kun været en tilsvarende stigning på 0,1. Forskellen i karakterniveauet er således blevet

øget over perioden.

På baggrund af oplysninger fra de to primære skoler (Munkevængets Skole og Bramdrup Skole) er der ikke særlige udfordringer med fravær blandt børn fra boligområderne. Overordnet formål Styrke beskæftigelsen blandt unge

Overordnede mål At flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse At flere unge bliver selvforsørgende Overordnede succeskriterier


Andelen af 20-24-årige, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, nærmer sig niveauet i Kolding Kommune frem mod 2021.

2016 Helhedsplansområder: 26,1% Kolding Kommune: 15,3%


Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9.

klasses elever nærmer sig niveauet for Kolding Kommune frem mod 2021.

2016 Helhedsplansområder: 5,4 Kolding Kommune: 7,1


Andelen af offentligt forsørgede 20-24-årige reduceres frem mod 2021. 2016 Helhedsplansområder: 16,7%

Kolding Kommune: 10,1%



o Uddannelsesmentorer o Lektiecaféer og samarbejde med UU

o Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret o Kvarternetværk

44

Medarbejderressourcer for indsatsområdet Profiler for boligsociale medarbejdere:

o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring o erfaring med uddannelses-/beskæftigelsesområdet o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af

hjemmeside Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2,5 PE

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Kolding Kommune har på baggrund af de særlige udfordringer i de to boligområder Skovparken/Skovvejen og Munkebo iværksat en række initiativer udover de ordinære tilbud på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

o Fremskudt beskæftigelsesindsats

Der er etableret en lokal afdeling af Jobcentret i kvarteret Skovparken/Skovvejen. Den fremskudte indsats er målrettet aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i Skovparken/Skovvejen og Munkebo. Indsatsen indebærer bl.a. en udvidet rådgivning og mentorindsats i forhold til målgruppen.

o Integrationsindsats

Kolding Kommune har udviklet en særlig model for at styrke beskæftigelsen blandt integrationsborgere. Koldingmodellen har bl.a. fokus på at afklare den enkeltes kompetencer tidligt i forløbet. Dvs. reelt afklares dette i asylfasen, hvor den enkelte asylansøger har fået ophold, men endnu ikke er flyttet til kommunen.

o UU

UU indgår i et tæt samarbejde med lokale aktører i kvarteret Skovparken/Skovvejen i forhold

til at tilbyde ekstra vejledning, fx i form af temamøder og tilstedeværelse i lokale klubber.

Kolding Kommune har et generelt fokus på at sikre, at de 150 svageste unge bliver klar til voksenlivet og i højere grad bliver selvforsørgende. Der vil således være særligt fokus på, at gruppen kommer i gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse. En relativ høj andel af målgruppen i dette projekt vil være bosiddende i boligområderne, der er en del af den boligsociale helhedsplan for 2018-2021. Indsatsen er stadig under udvikling, men forventes at starte i 2018. (Projekt: Klar til voksenlivet).




Lokal medfinansiering 2.223.000


45

1.5.3.1. Uddannelsesmentorer

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) På baggrund af det lave uddannelsesniveau i boligområderne iværksættes en ekstra støtte udover de ordinære tilbud til unge, der vurderes uddannelsesparate inden for 1 år. Denne støtte vil være i direkte forlængelse af den kommunale indsats, således at den enkelte unge oplever kontinuitet og enkelthed. Indsatsen består af en udvidet ordning med uddannelsesmentorer

for unge i boligområderne under helhedsplanen. Jobcentret visiterer den enkelte unge til projektet (aktiviteten er således CPR-baseret). Aktiviteten er et tilbud til den unge. Uddannelsesmentorerne er opsøgende i forhold til målgruppen og indgår i et tæt samarbejde med Jobcentret i forhold til at motivere og fastholde den unge i forhold til uddannelse. Uddannelsesmentorerne har fokus på at støtte og vejlede den unge i forhold til at overvinde nogle af de forhindringer, der kan være i den unges liv i forhold til at kunne gennemføre uddannelsen.

Uddannelsesmentorerne varetager fx følgende opgaver i forhold til den unge: o Hjælp til uddannelsesvalg o Køre Jobspor o Vejledning i boligsøgning o Hjælp til ansøgning af SU o Støtte og vejledning i hverdagen

o Opfølgning efter start i uddannelse (En udvidelse af uddannelsesmentorordningen, der ellers kun er gældende i forbindelse med brobygningsforløb). I de første 3 måneder på uddannelsen tager mentoren kontakt til den unge og evt. uddannelsesinstitutionen. I de næste 3 måneder er mentoren kontaktbar (livline) for den unge.

Der vil desuden i mindre omfang tilbydes uddannelsesmentorer til de aktivitetsparate, der vurderes at kunne flyttes til at blive uddannelsesparate inden for 1 år.

Formål Styrke uddannelse blandt unge i alderen 18-29 år ved at tilbyde en håndholdt uddannelsesindsats. Mål At flere unge kommer i gang med og fastholdes i uddannelse. Målgruppe(r)

Primær målgruppe: Uddannelsesparate unge i alderen 18-29 år i alle afdelinger, der indgår i den strategiske aftale (dog ikke de umiddelbart uddannelsesparate, men derimod de unge, der vurderes uddannelsesparate inden for 1 år) (I maj 2017 udgjorde den primære målgruppe 69 personer) Sekundær målgruppe: Aktivitetsparate unge i alderen 18-29 år (der er kun tale om aktivitetsparate, hvor det vurderes, at de inden for 1 år kan gøres uddannelsesparate. Der er ikke tale om unge, der er berettiget til STU eller andet specialiseret tilbud)

Succeskriterier

46


75% af den primære målgruppe ved projektstart januar 2018 er kommet i uddannelse/job inden 2 år (Startmåling april 2016: 38 procent)13


Ansvars- og rollefordeling Indsatsen sker i et tæt samarbejde med Jobcentrets Ungeafsnit. For at sikre en koordineret indsats omkring den enkelte unge gennemføres aktiviteten som et partnerskab mellem Jobcenteret og ByLivKolding. Det vil i praksis sige, at de boligsociale uddannelsesmentorer er at betragte som en

del af den samlede indsats, de unge modtager fra Jobcenteret. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at etablere kontakt til den enkelte i tæt samarbejde

med Jobcenterets rådgivere. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at guide unge, der skabes kontakt til gennem det opsøgende arbejde, videre i forhold til de kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud.

13 På baggrund af dialog med Landsbyggefonden startede projektet op i august 2016 som en del af helhedsplanen for

ByLivKolding. Nulpunktsmålingen er identisk med nulpunktsmålingen for det tidligere projekt. Der er en mindre ændring i

sammensætningen af afdelinger fra den tidligere helhedsplan til den nuværende, men nulpunktsmålingen vurderes at være

stort set uændret. Der laves en ny opgørelse ved opstart på helhedsplanen dvs. ved årsskiftet 2017/18.

47

1.5.3.2. Lektiecaféer og samarbejde med UU

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) På baggrund af karakterniveauet og uddannelsesniveauet blandt unge i boligområderne tilbydes der lokal lektiehjælp. Denne aktivitet suppleres af et styrket samarbejde med UU i lokalområderne. Lektiecaféerne er baseret på frivillige kræfter. Pt. er der 2 lektiecaféer i boligområderne.

o Lektiecaféen i Skovparken/Skovvejen har til huse i et lokale stillet til rådighed af afd. 21. Lektiecaféen er et tilbud til alle skolesøgende børn og unge i kvarteret.

o Lektiecaféen i Munkebo har til huse i Munkevængets Skole SFO.

Lektiecaféen er et tilbud til børn på klassetrinene 0.-3. klasse. I lektiecaféerne kan børn og unge få mulighed for og ro til at fordybe sig i lektier. Frivillige voksne

tilbyder støtte og hjælp til de ting, der kan være svære og til at tale om fremtidens

uddannelsesdrømme. Som et supplement til den frivillige indsats samarbejdes der med UU om at tilbyde unge og deres forældre viden om uddannelsesvalg og fremtidsmuligheder. Det kan fx være i form af særlig information til forældrene i forbindelse med den unges valg af brobygningstilbud i 8. klasse eller ekstra information til forældrene og den unge op til uddannelsesvalg.

Formål Give børn og unge mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Mål At støtte børn og unge i deres skolegang.

At styrke børn og unges gennemførsel af uddannelse.

Målgruppe(r) Primær målgruppe: Skolebørn og unge i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen Sekundær målgruppe: Skolebørn og unge i de øvrige boligområder

Succeskriterier


Der er min. 3 lektiecaféer, der er i drift efter et

år


Min. 10 børn benytter i gennemsnit den enkelte lektiecafé


Der er årligt afholdt min. 2 dialogmøder om uddannelsesvalg for unge


48


Den boligsociale medarbejder skal bidrage til rekruttering af frivillige og formidle muligheden for

lektiehjælp til områdets børn og øvrige aktører i området. Den boligsociale medarbejder skal bidrage til at danne netværk og koordinere mellem de frivillige i lektiecaféen og områdets øvrige aktører. Den boligsociale medarbejder skal udvikle samarbejdet med frivillige organisationer, fx Dansk Flygtningehjælp. Desuden skal der være fokus på at etablere nye lektiecaféer, hvor der skulle være

behov for dette. UU bidrager med fagligt indhold til dialogmøder for unge og deres forældre i forhold til uddannelsesvalg.

49

1.5.3.3. Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) På baggrund af det lave uddannelsesniveau tilbydes lokale opkvalificerende kurser primært inden for dansk, matematik og edb. Undervisningen udbydes i samarbejde med sprogskolen, VUC, AOF og Netværkslokomotivet. FVU-undervisning i dansk og matematik udbydes som gratis kurser, edb udbydes med

delvisbrugerbetaling. I forbindelse med rekruttering til kurserne gøres der en målrettet indsats for at rekruttere beboere over 30 år og især forældrene i boligområderne. I kvarteret Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo vil rekrutteringen ske i et tæt samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats. For gruppen af beboere, der er forældre, har den opkvalificerende undervisning en betydning for

mulighederne for at kunne støtte børnene i forbindelse med lektielæsning og skolegang.

Undervisningen vil være meget praksisrettet, fx arbejdes der med at læse breve fra skolen og opslag om aktiviteter/møder i boligområderne. Det er et grundlæggende vilkår for den udbudte undervisning, at deltagelsen er frivillig. Der skal som en del af aktiviteten være fokus på brobygning til byens ordinære kursustilbud, således

at deltagerne får mod på at indgå i læringsmiljøer uden for boligområderne. I samarbejde med kursusudbyderne og den fremskudte beskæftigelsesindsats tilbydes deltagerne ved afslutningen af kursusforløbet vejledning om uddannelses- og jobmuligheder. Udover de opkvalificerende kurser vil der blive afholdt temaarrangementer med fokus på

beskæftigelse og uddannelse i samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats.

Formål Styrke uddannelsesniveauet i boligområderne ved at styrke forældrenes uddannelsesniveau. Mål At flere forældre bliver i stand til at forstå og støtte deres børn i forhold skolegang.

At flere forældre bliver gode rollemodeller for deres børn i forhold til at uddanne sig. Målgruppe(r) Voksne over 30 år i alle afdelinger, der er en del af den strategiske aftale, og som har:

o Behov for opkvalificerende undervisning i grundlæggende færdigheder svarende til FVU-niveau

o Behov for at styrke dansk som andet sprog

Succeskriterier

50


Min. 3 opkvalificerende kurser afholdt pr. år


Min. 30 kursister har gennemført et opkvalificerende kursus pr. år


Min. 1 vejledningsarrangement for voksne (i forhold til job og uddannelse) afholdt pr. år


Ansvars- og rollefordeling Den boligsociale medarbejder koordinerer og planlægger kurserne i samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats og aktørerne på kursusområdet (Sprogskolen, VUC, AOF og Netværkslokomotivet).

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for, at der rekrutteres til kurserne.

Jobcentret bidrager med vejledningstilbud i forhold til mulighederne for uddannelse og job.

51





styrker vi børn- og unge i forhold til valg af uddannelse”. Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx fokus på forældrenes betydning i forhold til børn- og unges skolegang/uddannelsesforløb. Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre

koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid. Formål Styrke samarbejdet vedr. uddannelse og beskæftigelse lokalt.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at sætte fokus på betydningen af uddannelse generelt set og i særdeleshed i forhold til skolegang/uddannelse for børn

og unge. Mål At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke uddannelse og beskæftigelse i boligområderne.

At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser. Målgruppe(r) Alle aktører i lokalområderne:

Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i

boligorganisationernes drift

52

Succeskriterier






Uddannelse og beskæftigelse drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde


75% af deltagerne udtrykker kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang årligt)

Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den boligsociale medarbejder


Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.

53

1.5.4. DELAFTALE - FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

Aftalens parter Leder af Ungekontakten SSP-koordinator

Teamleder af den fremskudte beskæftigelsesindsats Familiechef Leder af Børnefamiliehuset Pædagogisk udviklingschef

Problemkompleks for indsatsområdet I en række af de boligafdelinger, der er en del af denne aftale, er der en høj andel af børnefamilier, og en del af disse familier kan på forskellig vis betegnes som sårbare eller særligt udsatte. Antallet af børn med anden etnisk baggrund og børn af enlige forsørgere


De to kvarterer, der har det største antal børn, er Skovparken/Skovvejen-kvarteret og kvarteret ved Munkebo; hvor 530 børn ud af kvarterets 674 bor i AAB afd. 21 i Skovparken, og tilsvarende gør det sig gældende, at 506 ud af 657 børn i kvarteret i Munkebo er bosiddende i Lejerbo afd. 101-0. I begge kvarterer som helhed er der en høj andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. I Skovparken/Skovvejen-kvarteret har 85,2% af børnene således anden etnisk baggrund end dansk,

og i kvarterets mest børnerige afdeling AAB afd. 21 er det tilsvarende 88,3% af børnene. I kvarteret ved Munkebo har 65,0% af alle børn i kvarteret anden etnisk baggrund, hvor det tilsvarende tal i

Lejerbo afd. 101-0, hvor størsteparten af børnene er bosiddende, er 68,4%. Der opleves en generel udfordring i disse to boligområder med forældres manglende engagement og deltagelse i børnenes skole- og fritidsliv, hvor problematikker som sprog, anden kultur og manglende forståelse for samt erfaring med skole-/fritidsliv gør udfordringen kompleks.

Udfordringerne med sprog kommer ikke kun til udtryk i form af forældrenes manglende sprogkundskaber, men også daginstitutionernes sprogvurdering af børnene viser tydeligt, at

54

børnenes sprogudvikling i højere grad er udfordret end børns sprogudvikling generelt i Kolding Kommune.

Sprogvurdering/støtte behov

Boligområde Institution Sprogvurdering/ støtte behov

Boligselskabet Kolding afd.

2, AAB afd. 21, 22, 42, 74

Institutionen Nordstjernen

(66 vuggestuebørn/18 børnehave-børn)

Fokuseret 22,6%

Særlig 20,0%

Børnehaven Tusindfryd (69 børnehavebørn)

Fokuseret 73,9% Særlig 21,7%

Lejerbo afd. 101-0, 212-0, AAB afd. 24, 71

Daginstitutionen Palmeallé (30 vuggestuebørn/49

børnehavebørn)


Daginstitutionen Pinjevejens Børnehus (35 vuggestuebørn/83 børnehavebørn)


Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73

Børnehaven Mariekjær (149 børnehavebørn)14


Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej (53 vuggestuebørn/79

børnehavebørn)

Fokuseret 15% Særlig 0,2%

Kolding Kommune Gennemsnit Fokuseret 23,8% Særlig 12,4%

(Kilde: Kolding Kommune 2016) Særligt i boligområderne med en høj andel af forældre med anden etnisk baggrund er der også et tydeligt registreret behov for en ekstra fokuseret indsats eller en særlig indsats for at understøtte børnenes sproglige udvikling. I forhold til børnenes generelle trivsel er der ligeledes en markant lavere trivsel, når der er tale om daginstitutioner i direkte tilknytning til boligområderne i denne aftale.

Trivsel blandt børn i daginstitutioner målt på børnelinealen

14 Børnehaven Mariekjær består af to afdelinger, hvoraf det kun er den ene afdeling, Brændkjærgård, der er beliggende i

direkte tilknytning til boligafdelinger, der er omfattet af denne strategiske samarbejdsaftale. Der er dog ikke markante

udfordringer i forhold til børn i dette kvarter, og der er derfor ikke lavet en manuel optælling af sprogvurderinger.

55

Boligområde Institution

Boligselskabet Kolding afd.

2, AAB afd. 21, 22, 42, 74

Institutionen Nordstjernen

(66 vuggestuebørn/18 børnehave-børn)

Kategori 1: 35,8%

Kategori 2: 57,1% Kategori 3: 7,1%

Kategori 4a+4b: 0,0%

Børnehaven Tusindfryd (69 børnehavebørn)

Kategori 1: 8,0% Kategori 2: 40,6%

Kategori 3: 39,8% Kategori 4a+4b: 11,6%

Lejerbo afd. 101-0, 212-0, AAB afd. 24, 71

Daginstitutionen Palmeallé (30 vuggestuebørn/49 børnehavebørn)

Kategori 1: 8,2% Kategori 2: 50,0% Kategori 3: 32,9%


Daginstitutionen Pinjevejens Børnehus (35 vuggestuebørn/83

børnehavebørn)



Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73

Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård (67 børnehavebørn)



Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej (53 vuggestuebørn/79 børnehavebørn)

Kategori 1: 68,9% Kategori 2:28,8% Kategori 3:1,5%

Kategori 4a+4b: 0%

Kolding Kommune Gennemsnit Kategori 1: 75,0% Kategori 2: 18,9%

Kategori 3: 4,9% Kategori 4a+4b: 1,2%

(Kilde: Kolding Kommune 2016)

Børnelinealens kategorier: Kategori 1: Børn, der kan betegnes som værende i trivsel. Kategori 2: Børn i faldende trivsel, hvor der er tale om, at barnet er udsat for lette, men konstante belastninger, eller hvor barnet er udsat for en større, men forbigående belastning.

Kategori 3: Sårbare børn med alvorlige signaler på mistrivsel over længere tid. Kategori 4a+4b: Udsatte børn/truede børn, der er udsat for langvarig og tung belastning.

For kommunen som helhed vurderes 75,0% af alle børn at være i trivsel, mens det tilsvarende kun er gældende for 8,0% af børnene i Tusindfryd; 8,2% af børnene i Palmeallé; 31,3% af børnene i Mariekjær, afdeling Brændkjærgård; 35,8% af børnene i Nordstjernen og 40,5% af børnene i

Pinjevejens Børnehus. Problematikkerne i børnehaverne er forskellige – ligesom beboersammensætningen i de forskellige boligområder er forskellig. Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård, adskiller sig fra de øvrige institutioner ved ikke at have en høj andel af børn med anden etnisk baggrund, men ved

56

derimod primært at have etnisk danske børn, der kommer fra socialt belastede hjem med en tung social arv.

Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej adskiller sig ved at have en væsentlig højere trivsel end de øvrige institutioner. I Brunebjerg/Agtrupvej er koncentrationen af børn fra boligområderne ikke så høj, men institutionen er alligevel et fokusområde, idet 76,7% af børnene fra boligområderne (juni 2017: 30 børn) er i kategori 2 på børnelinealen. Generelt set er der en relativt høj andel af børnene, der er i daginstitution eller SFO. Der er dog afdelinger, der ligger mere eller mindre under det kommunale gennemsnit.

Afdelinger, der ligger under det kommunale gennemsnit for andelen af 3-5-årige i dagtilbud

Andel i dagtilbud

Lejerbo afd. 212-0 (antal børn i alderen 0-6 år: 21) 71,4

AAB afd. 74 (antal børn i alderen 0-6 år: 7) 75,0





Kolding Kommune 89,2

(Kilde: BL-tabeller 2016-tal) Afdelinger, der ligger under det kommunale gennemsnit for andelen af 6-9-årige i dagtilbud

Andel i dagtilbud

Boligselskabet Kolding afd. 2 (antal børn i alderen 7-17 år: 57) 50,0


AAB Kolding afd. 76 (antal børn i alderen 7-17 år: 50) 52,9




Kolding Kommune 65,0


Det opleves, at børn og unge i en tidlig alder færdes på egen hånd i boligområdet. Forældrene selv og lokale institutioner/klubber giver udtryk for, at en gruppe forældre har svært ved at få overblik over og forstå deres børns liv. I alle boligområderne er der desuden en markant højere forekomst af børn, der vokser op ved enlige forsørgere end i Kolding Kommune som helhed, hvor andelen er 17,7%. Brændkjær er det

boligområde, hvor andelen af enlige forsørgere er højest, da 47,9% af alle børn i dette kvarter vokser

op ved en enlig forsørger.

Børn, der vokser op ved enlige forsørgere

57

Andel i procent Antal

Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22, 42, 74

43,0 290

Lejerbo afd. 101-0, 212-0, AAB afd. 24, 71 41,4 272

Lejerbo afd. 213-0, 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73 47,9 161

AAB afd. 76, 81 46,2 48

Kolding Kommune 17,7 3553


Det opleves, at en del af både de enlige forsørgere, men også forældre generelt set, har et meget begrænset netværk og samtidigt har svært ved at indgå i de ordinære tilbud, der er i kommunen. Ifølge sundhedsplejen er de udsatte familier fra boligområderne således ikke repræsenterede i særlig høj grad i forbindelse med fx barselstilbud og generelle familietilbud i kommunen. På nuværende tidspunkt er der ikke tal for fremmødet til forældremøder og skole-hjem-samtaler,

men de to distriktsskoler for kvartererne ved Munkebo og Skovparken/Skovvejen giver udtryk for, at de oplever udfordringer med såvel fremmødet til skolearrangementer som med det generelle engagement i børnenes skoleliv. Særligt fremhæver den ene skole (Bramdrup Skole), at forældrene mangler forståelse og viden i forhold til skolekulturen. Tal fra familieafdelingen understøtter, at der generelt i afdelingerne er behov for en øget

forebyggende indsats. 29,1% af de aktive sager i kommunen vedrører således de afdelinger, som helhedsplanen omfatter. Overordnet formål Forbygge negativ social arv Overordnede mål

At øge trivsel blandt børn og unge

At øge forældrenes kompetencer i forhold til at engagere sig i børnenes liv


58


Andelen i kategori 1 på børnelinealen i daginstitutionerne øges frem mod 2021.

2016 Institutionen Nordstjernen: 35,8% Børnehaven Tusindfryd: 8,0% Daginstitutionen Palmeallé: 8,2% Pinjevejens Børnehus: 40,5% Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård: 31,3%

Daginstitutionen Brunebjerg/Agtruvej: 68,9% Kolding Kommune: 75,0%

Data fra Kolding Kommune (årligt)

Tilknytningsgraden til daginstitution er på niveau med Kolding Kommune frem mod 2021.

2015 Kvarteret Skovparken/Skovvejen Boligselskabet Kolding afd. 2: 93,8% AAB afd. 21: 95,6% AAB afd. 22: disk. AAB afd. 42: 100%

AAB afd. 74: 75,0% Kvarteret ved Munkebo AAB afd. 24: 100,0% AAB afd. 71: disk. Lejerbo afd. 101-0: 94,8% Lejerbo afd. 212-0: 71,4%

Brændkjær AAB afd. 9: 89,5% AAB afd. 15: 86,7% AAB afd. 23: disk. AAB afd. 73: disk. Lejerbo afd. 213-0: 85,7%

Lejerbo afd. 214-0: 100,0% Kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej AAB afd. 76: 80,0% AAB afd. 81: 88,9%

Kolding Kommune: 89,2%

BL-tabel (hvert andet år – lige år)

Tilknytnings til SFO er på niveau med Kolding Kommune. BL-tabel (hvert andet år – lige år)

59

Kvarteret Skovparken/Skovvejen

Boligselskabet Kolding afd. 2: 50,0% AAB afd. 21: 58,7% AAB afd. 22: disk. AAB afd. 42: 0 AAB afd. 74: 75,0% Kvarteret ved Munkebo

AAB afd. 24: 91,7% AAB afd. 71: 100,0% Lejerbo afd. 101-0: 59,6% Lejerbo afd. 212-0: 60,0% Brændkjær AAB afd. 9: 86,4%

AAB afd. 15: 93,3% AAB afd. 23: disk. AAB afd. 73: disk. Lejerbo afd. 213-0: 50,0% Lejerbo afd. 214-0: 80,0%

Kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej AAB afd. 76: 52,9% AAB afd. 81: 75,0% Kolding Kommune: 65,0%

Andelen af børn i daginstitutioner, der flyttes fra fokuseret til generel sprogindsats, øges.

2016 Institutionen Nordstjernen: 57,3% Børnehaven Tusindfryd: 4,3%

Daginstitutionen Palmeallé: 47,3% Pinjevejens Børnehus: 40,7% Kolding Kommune: 64,0%

Data fra Kolding Kommune (årligt)

At øge fremmødet til forældremøder i daginstitutionerne. Måles ikke på nuværende tidspunkt. Succeskriteriet og

baseline vil blive udarbejdet i løbet af 2018.

Data fra daginstitutionerne


o Forældrekurser og -inddragelse

o Lokal rådgivning o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet

60

Profiler for boligsociale medarbejdere:

o pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring

o erfaring med undervisning og inddragelse af målgruppen o erfaring med facilitering af tværfaglige netværk o kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af

hjemmeside Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 3 PE15

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Kolding Kommune har på baggrund af udfordringerne på børne- og familieområdet iværksat en række initiativer ud over de ordinære tilbud på det forebyggende familieområde.

o Familieguider Alle integrationsborgere med familie får tilbudt en familieguide.

o De Utrolige År Familieprogram.

o Klar-parat-familie, Sundhedsplejens tilbud om fødsels- og forældrekurser Der laves en særlig indsats i de udsatte boligområder i kommunen. Sundhedsplejen udbyder efter behov særlige mødregrupper i boligområderne. Der kan fx være fokus på unge mødre

eller mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Boligafdelingerne er behjælpelige med lokaler, mens driften af grupperne er sundhedsplejens ansvar.

o Socialrådgivere i daginstitutioner

o Hele børn til delebørn En særlig indsats for børn og unge i skilsmissefamilier.

o PMTO Parent Management Training PMTO er tilknyttet skoler, der kører PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) og tilbydes til familier, hvor barnet udviser udadrettet problemadfærd. Munkevængets Skole er PALS-skole.

o Økonomisk rådgivning

I forbindelse med den fremskudte beskæftigelsesindsats er der i kvarteret Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo mulighed for lokalt at modtage økonomisk rådgivning. Øvrige boligområder (i den sydlige bydel) har mulighed for at benytte den økonomiske rådgivning, der er til rådighed på Jobcentret (der er beliggende i den sydlige bydel).






15 Inklusiv ressourcer/frikøb i kommunale institutioner

61

1.5.4.1. Forældrekurser og –inddragelse

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) På baggrund af udfordringerne med børns trivsel og sprogudvikling iværksættes en række aktiviteter med henblik på at give forældrene viden og redskaber til at understøtte børnenes udvikling. Aktiviteten rummer flere forskellige underaktiviteter, der skal ses i sammenhæng, men som beskrives opdelt.

Dialogmøder/cafémøder Med henblik på at skabe kontakt til målgruppen arrangeres en række temamøder, der tilbyder forældrene viden om aktuelle temaer. Det kunne eksempelvis være med fokus på forældrenes understøttelse af barnets sprogudvikling, læsefærdigheder, lektielæsning og uddannelsesvalg. Forældrene tilbydes ved møderne korte oplæg/workshops, hvor der fx arbejdes med dialogisk læsning eller gives konkret viden om kommunens tilbud

Temamøderne vil også lægge vægt på at give forældrene færdigheder og viden i forhold til at gøre deres indflydelse gældende igennem forældrevalgte bestyrelser, forældreråd etc. Temamøderne skal desuden give en introduktion til børnehaveforældrene om fx SFO-tilbud, hvor der sættes fokus, hvad det enkelte barn udviklingsmæssigt vil kunne få af positive gevinster ved at gå i SFO.

Dialogmøderne kan både være et enkeltstående arrangementer, men kan også være appetitvækkere på forældrekurserne. Dialogmøderne afholdes i tæt samarbejde med de lokale daginstitutioner, SFO’er, skoler, PPR samt sundhedsplejen. I relation til aktiviteten ”Temamøder” under indsatsområdet ”Kriminalpræventiv Indsats” laves der

et parallelt forløb for forældrene, der har børn, der deltager i temamøderne. Der kan i forhold til konkrete temaer være tale om fælles undervisning for børn og forældre. Forældrene får således

samme viden som børnene/de unge og får mulighed for at være en aktiv del af børnenes/de unges liv. Forældrekurser Der afholdes lokale kurser, der har til formål at give forældrene praktiske værktøjer, de kan anvende

i hverdagen. I tråd med anbefalingerne fra CFBU16 lægges der vægt på at bringe forældrenes konkrete hverdagserfaringer i spil som en del af kurset. Indholdet af kurserne tilpasses, så de matcher den enkelte målgruppes behov, ønsker og udfordringer. Kurserne vil dels bestå af oplægsholdere, der bookes til at komme med faglige oplæg fx en psykolog, og dels af undervisning/debat varetaget af den boligsociale medarbejder. Der vil desuden i et stort omfang arbejdes med at finde ressourcepersoner i det lokale samarbejde, fx kan det være en

socialrådgiver, der fortæller om familieafdelingens arbejde, eller en skolelærer der medvirker til at debattere gensidige forventninger mellem skole og forældre.

Kurserne løber typisk over 5-8 gange. Der vil efter behov blive arrangeret børnepasning og fællesspisning, hvis det vurderes, at dette er afgørende for, at forældrene deltager, og fremmødet bliver stabilt. Der er dog også i boligområderne gode erfaringer med at afholde kursusforløb i

aftentimerne, hvor forældrene selv har sørget for børnepasning. Behovet for børnepasning afhænger bl.a. af børnenes alder.

16 Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser, 2016, side 149

62

Forældrenetværk Etablering, udvikling og understøttelse af netværk for forældre og børnefamilier i de enkelte

boligområder. Med afsæt i kurserne og dialogmøderne dannes der netværksgrupper.

Netværksgrupperne skal give forældrene mulighed for at kunne mødes og støtte hinanden i fx at anvende metoder og viden, som de har fået gennem deltagelse i kursusforløb. Aktiviteten skal også have fokus på at understøtte netværk, der går på tværs af etnicitet, og som sætter rammerne for nye fællesskaber samt giver mulighed for erfaringsudveksling og erhvervelse af ny viden på tværs af etnicitet.

De enkelte netværk vil således være forskellige afhængig af behov, lokale forhold og ønsker. Netværkene kan således tage udgangspunkt i fx børnenes alder, interesser eller oplevede problemstillinger. Medarbejderen er ansvarlig for i samarbejde med forældrene at planlægge en relevant temarække for netværksgruppen. Oplæggene i netværksgrupperne vil blive afholdt af samarbejdspartnere fx

skolepsykolog, sundhedspleje, SSP-betjente, 2-sprogskonsulent, socialrådgivere med tilknytning til

boligområdet og repræsentanter fra de lokale skoler, institutioner og foreninger. Forældreinddragelse I samarbejde med lokale daginstitutioner og skoler sættes der fokus på at inddrage forældrene i børnenes institutions- og skoleliv. Der er i Kolding rigtig gode resultater med, at det boligsociale og de lokale institutioner, skoler og klubber indgår partnerskaber om at styrke forældreinddragelsen.

Disse erfaringer bygges der videre på i perioden 2018-2021. På baggrund af udfordringerne med trivsel i børnehaverne vil der i de første to år af perioden være et særligt fokus på at arbejde med forældreinddragelse i daginstitutionerne, således at der iværksættes en målrettet tidlig indsats for de mindste børn i boligområderne. Der er indgået et partnerskab med Børne- og Uddannelsesforvaltningen i forhold til en særlig indsats i 6 daginstitutioner17, hvor størsteparten af børnene i boligområderne er tilknyttet. Partnerskabet sætter

fokus på børnene i kategori 2 og 318 på børnelinealen. Der arbejdes målrettet med

forældreinddragelse i forhold til det enkelte barns udfordringer og med forældrenes muligheder for at understøtte barnets udvikling i en positiv retning. Samtidigt med forældreinddragelsesindsatsen sætter daginstitutionerne ind i forhold til børn, der er udfordret i forhold til den sociale og personlige udvikling (fx selvkontrol, socialtilpasningsevne, nysgerrighed). Den samlede indsats i børnehaverne evalueres efter 2 år.

Parallelt med forældreinddragelsen i daginstitutionerne vil der være en mindre indsats med fokus på brobygning til SFO og kommunale klubtilbud. Denne del af indsatsen kan dels foregå ved hjemmebesøg, hvor forældrene får viden om fx SFO og klubtilbud, og dels som brobygningsaktiviteter, hvor forældrene er på besøg i SFO og klubtilbud.

Forældreinddragelsesindsatsen vil generelt set have fokus på forventninger og forståelse mellem institutionerne/skolen og forældrene. Der laves en individuel plan for, hvordan inddragelsen bedst

tilpasses de lokale udfordringer, og der udarbejdes en handleplan mellem helhedsplanen og institutionen/skolen.

17 Følgende daginstitutioner deltager: Tusindfryd, Nordstjernen, Pinjevej, Palmeallé, Mariekjær og Brunebjerg.

18 Kategori 2 og 3 på børnelinealen defineres som børn i faldende trivsel, hvor der er tale om, at barnet er udsat for lette, men

konstante belastninger, eller hvor barnet er udsat for en større, men forbigående belastning.

63

Den del af forældreinddragelsen, der vedrører fritidslivet, har en parallel indsats under det kriminalpræventive indsatsområde i aktiviteten ”Brobygning – fritidsliv og ungevejledning”.

Formål Styrke forældreansvaret og forældreengagementet i boligområderne. Mål At forældrene får styrket deres viden og handlemuligheder i forhold til at støtte børnenes udvikling i en positiv retning.

Målgruppe(r) Primær målgruppe: Forældre i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen Sekundære målgruppe: Forældre i de øvrige boligområder Succeskriterier


3 forældrekurser afholdt pr. år


6 dialogmøder afholdt pr. år


2 nye netværksgrupper etableret pr. år


2 brobygningsarrangementer fra børnehave til SFO afholdt pr. år


3 forældre-temaforløb afholdt pr. år (i tilknytning til ”Temaforløb” for børn og unge under Kriminalpræventiv indsats)


Ansvars- og rollefordeling De lokale institutioner, skoler, klubber og familieafdelingen bidrager med at udpege relevante temaer og målgrupper for aktiviteterne. Desuden bidrager de til rekruttering af deltagere til kurser.

Den boligsociale medarbejder er på baggrund af disse input ansvarlig for at tilrettelægge og afholde kurser eller dialogmøder i samarbejde med relevante aktører. Den boligsociale medarbejder varetager en del af undervisningen og er ansvarlig for at booke/inddrage relevante oplægsholdere.

64

1.5.4.2. Lokal rådgivning

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse) På baggrund af udfordringerne med mange udsatte børnefamilier tilbydes der i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen åben rådgivning. Den åbne rådgivning placeres centralt i områderne og har åbent 1-2 gange ugentligt i hvert område.

Åben anonym rådgivning har til formål at formidle viden og bygge bro til relevante aktører og

myndigheder. Der lægges vægt på, at tilbuddet ikke er et parallelsystem i forhold til de kommunale eller frivillige rådgivningstilbud. Det vurderes derfor ved hver henvendelse, om den enkelte umiddelbart vil kunne anvende de ordinære vejlednings- og rådgivningstilbud, der findes andre steder i kommunen. Rådgivningstilbuddet kan således have forskelligt indhold:

o Socialfaglig rådgivning o Hjælp til at læse breve fra fx skole, institution og Jobcentret o Etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere, fx UU-vejledningen, PPR,

Familieafdelingen, fritids- og idrætskonsulenten, boligforeningernes administrationer o Oplysning om rådgivnings- og vejledningstilbud i Kolding (fx Advokatvagten på biblioteket),

mulighederne for økonomisk rådgivning samt øvrige kommunale vejledningstilbud

o Rådgivning om at bo alment, fx husleje, klager, husorden o Rådgivning om frivillige aktiviteter

På det individuelle plan er målet med rådgivningen, at beboeren næste gang selv kan skabe kontakt til det ordinære vejlednings- og rådgivningssystem i Kolding.

Den åbne rådgivning anvendes desuden til at opfange behov og ressourcer i de enkelte områder. Med udgangspunkt i de problemstillinger, som beboerne kommer med, kan der tilbydes kurser i brug af offentlige digitale løsninger som ForældreIntra, NemBarn (digital pladsanvisning) etc. Den åbne rådgivning tilbydes i et partnerskab med den fremskudte beskæftigelsesindsats, der allerede er tilstede i de to boligområder.

Aktiviteten fletter naturligt sammen med indsatsområdet ”Uddannelse og beskæftigelse”, da den deler lokaler med den fremskudte beskæftigelsesindsats. Der er desuden snitflader til indsatsområdet ”Tryghed og trivsel”. Formål Nedbryde barrierer, der forhindrer målgruppen i at modtage relevant information og vejledning.

Mål At gøre viden og rådgivning let tilgængelig. At bygge bro mellem beboere og relevante aktører/myndigheder.

Målgruppe(r)

65

Primær målgruppe: Beboere i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen, der er usikre i forhold til kommunikation/kontakt med det offentlige (størsteparten af brugerne af tilbuddet

er børnefamilier)

Sekundær målgruppe: Beboere i kvarteret ved Munkebo og kvarteret ved Skovparken/Skovvejen, der efterspørger viden om at bo alment Succeskriterier


Min. 2 ugentlige tilbud om åben rådgivning (40 uger om året)


Ansvars- og rollefordeling Rådgivningen varetages af medarbejdere i tilknytning til den fremskudte beskæftigelsesindsats.

ByLivKolding er ansvarlig for at sikre, at medarbejderne har en grundlæggende viden om at bo alment.

66





styrker vi forældrenes rolle og engagement i børnenes institutions-, skole- og fritidsliv”. Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter – fx fokus på forældrenes betydning i forhold til børn og unges oplevelse af livsmuligheder. Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre

koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid. Formål Styrke samarbejdet vedr. forebyggelse på familieområdet.

Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at sætte fokus på betydningen af, at forældrene tager ansvar for og engagerer sig i deres børns liv.

Mål At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke forældreansvaret- og -inddragelsen i boligområderne. At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt

i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r) Alle aktører i lokalområderne: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere,

gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift

67

Succeskriterier






Forebyggelse og forældreansvar drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde


75% af deltagerne udtrykker kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang årligt)

Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den boligsociale medarbejder


Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene.

68

1.6. LOKAL EVALUERING OG LØBENDE OPFØLGNING

ByLivKolding har udarbejdet en fælles metode til halvårlig opfølgning på de enkelte indsatser. Opfølgningen udarbejdes af de enkelte boligsociale medarbejdere, der i dagligdagen er tilknyttet den givne indsats. Den halvårlige status har til formål at sikre, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige succeskriterier, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger.

For de enkelte indsatsområder/aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et ”trafiklys” for de enkelte projekters

fremdrift i forhold til succeskriterierne.

Status for indsatserne gøres tilgængelig for beboere og andre interesserede på ByLivKoldings hjemmeside. Midtvejs i projektperioden udarbejdes der en evaluering for delindsatser på tværs af boligområderne

i form af praktiske anvisninger baseret på erfaringerne. Der følges årligt op på de strategiske målinger i forbindelse med bestyrelsesbetjeningen og den generelle monitorering på boligområderne. Som et supplement til Landsbyggefondens boligsociale data indhentes der BL-tabeller ved Danmarks Statistik for hvert boligområde for at monitorere udviklingen i beboersammensætningen.

1.7. RESSOURCER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS




Samlet budget for den boligsociale indsats 26.850.000

69

1.8. KONFLIKTHÅNDTERING OG UNDERRETNING

Boligorganisationerne og Kolding Kommune indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle boligområderne i Kolding. Det er et fælles ansvar at sikre gode betingelser for et konstruktivt samarbejde om den boligsociale helhedsplans fremdrift. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske og

strategiske ændringer og forhold, der kan få betydning for samarbejdet om og fremdriften af helhedsplanen (yderligere beskrevet i kommissorium og beredskabsplan´). Konflikter forsøges løst i det daglige igennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der ikke kan løses af parterne, bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning for, hvordan konflikten håndteres.

70

1.9. REVISION AF DEN STRATEGISKE SAMARBEJDSAFTALE

OG DELAFTALERNE

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

For de enkelte aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et ”trafiklys” for de enkelte projekters

fremdrift i forhold til succeskriterierne. De enkelte aktiviteter kan løbende tages op til revision, hvis en af aftalens parter påpeger et

behov. Mindst en gang årligt evalueres aktiviteternes relevans i forhold til delaftalen.

71

BILAG 1 KORT OVER AFDELINGER I HELHEDSPLANEN

2018-2021

Skovvejen, Boligselskabet Kolding afd. 2 Knud Hansens Vej/Junghansvej, AAB afd. 76

Skovparken, AAB afd. 21 Knud Hansens Vej, AAB afd. 81

Skovparken, AAB afd. 22 Fjordparken, Lejerbo afd. 213-0

Skovvænget, AAB afd. 42 Fjordparken, Lejerbo afd. 214-0

Nørremarksvej, AAB afd. 74 Brændkjær, AAB afd. 9

Munkebo, Lejerbo afd. 101-0 Brændkjær, AAB afd. 15

Lindehaven, Lejerbo afd. 212-0 Brændkjær, AAB afd. 23

Rosenhaven, AAB afd. 24 Brændkjær, AAB afd. 73

Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej, AAB afd. 71

72

BILAG 2 ADRESSER I HELHEDSPLANEN 2018-2021

Område

Adresser Boligselskab Afdeling Antal lejemål

Skovvejen

Skovvejen 2-80 Lærkevej 23-57

Boligselskabet Kolding

Afd. 2 474, heraf 84 ungdoms-boliger

Skovparken

Skovparken 1-125 AAB Afd. 21 554

Skovparken

Skovparken 2-104 AAB Afd. 22 140

Skovvænget

Skovvænget 22-136

Skovvejen 3-65

AAB Afd. 42 105, heraf

24 ungdoms-

boliger

Nørremarksvej

Nørremarksvej 2-16 AAB Afd. 74 48

Munkebo

Cedervej Cypresvej Palme Alle Pinjevej 3-11

Lejerbo Afd. 101-0 610

Lindehaven

Bekkasinvej 1-9 + 2-8

Duevej 1-39 + 2-10 Dyrehavevej 158-164 Havesangervej 1-23 + 2-40 + 6-8 A-E Løvsangervej 1-37

Lejerbo Afd. 212-0 132

Rosenhaven

Ørebrovej 1-7 + 2-28 Drammenvej 1-7 + 2-14

Suomivej 1-9 + 2-12

Møllegården 2-24

AAB Afd. 24 236

Ryttermarksvej/ Gøhlmannsvej

Ryttermarksvej 2-4 Gøhlmannsvej 11-17

AAB Afd. 71 36

Knud Hansens Vej/ Junghansvej

Knud Hansens Vej 22-26 Junghansvej 28-44 + 46-52

AAB Afd. 76 96

Knud Hansens Vej

Knud Hansens Vej 42-52 AAB Afd. 81 36

Fjordparken

Kløvervej 15-31 Lejerbo Afd. 213-0 293

Fjordparken

Kløvervej 33-37 + 39 A-E Lejerbo Afd. 214-0 112

Brændkjær

Frederik 7 Vej 1-31 + 2-46

Dannersvej 1-21 Brændkjærgade 54-86 + 55-107

AAB Afd. 9 354

Brændkjær

Snerlevej 7-37 + 20-78 Agtrupvej 131-155

AAB Afd. 15 347

Brændkjær

Snerlevej 2-18 Tvedvej 22-30

AAB Afd. 23 59

Brændkjær

Tvedvej 23-37 AAB Afd. 73 48

bylivkolding - boligsocialkort.dk · på allerede tilstedeværende ressourcer (professionelle,...

Documents