byk.kk.dk web viewevt. etagekode (bbr) format: kl, st, 01 evt. rumnr. format: 001 8.2.4. digital...

Københavns KommuneØkonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme

IKT-aftaleFor projekter med en anslået entreprisesum,ekskl. moms, UNDER 20 mio. kr.Version 2.5Versionsdato 07-01-2015Projekt ID: IXXXX Projektnavn:Dato: dd-mm-åååå

VERSION JANUAR 2015

0 IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse__________________________________________________2Opsummering af aftalte IKT-ydelser________________________________6

1.1 IKT-koordinering________________________________________________61.2 Klassifikation____________________________________________________61.3 Digital kommunikation og projektweb___________________________61.4 CAD/BIM________________________________________________________61.5 Fag- og fællesmodelliste________________________________________71.6 Yderligere modelprodukter______________________________________81.7 Digitalisering af eksisterende forhold____________________________81.8 Digitalt udbud/tilbud____________________________________________91.9 Udbud med mængder___________________________________________91.10 Digital leverance ved byggeriets aflevering____________________91.11 Parterne________________________________________________________9

Omfang og grundlag________________________________________________112.1 Omfang_______________________________________________________112.2 Grundlag________________________________________________________12

2.2.1 IKT-bekendtgørelsen_________________________________________122.2.2 Byggeriets IKT-specifikationer, F102.________________________13

IKT-koordinering____________________________________________________14Klassifikation________________________________________________________17

4.1 Formål_________________________________________________________174.2 Klassifikation og identifikation i Københavns Ejendomme_______174.3 Ansvarlig for klassifikation_____________________________________17

Digital kommunikation og projektweb mv.________________________195.1 Omfang________________________________________________________195.2 Ansvarlig for digital kommunikation og projektweb_____________19

2

5.3 Dokument- og filnavngivning___________________________________205.3.1 3D-CAD dokumenter_______________________________________205.3.2 2D-CAD dokumenter_________________________________________205.3.3 Øvrige dokumenter________________________________________215.3.4 Positioner__________________________________________________21

5.4 Projektweb____________________________________________________225.4.1 Oprettelse af byggesag på Byggeweb______________________225.4.2 Lukning af projektweb_____________________________________225.4.3 Projektwebbens indhold____________________________________235.4.4 Brugerroller________________________________________________245.4.5 Administratorroller_________________________________________245.4.6 Mappestruktur_____________________________________________255.4.7 Metadata__________________________________________________265.4.8 Advisering_________________________________________________275.4.9 Dokumentation____________________________________________27

5.5 E-mails________________________________________________________27CAD/BIM_____________________________________________________________28

6.1 Omfang_______________________________________________________286.2 Ansvarlig for CAD/BIM_________________________________________286.3 Grundlag for 2D-CAD og 3D-CAD/BIM____________________________29

6.3.1 Enheder___________________________________________________296.3.2 Målsætning________________________________________________296.3.3 Højdesystem_______________________________________________296.3.4 Koordinatsystem____________________________________________296.3.5 Modulsystem________________________________________________296.3.6 Referencesystem____________________________________________296.3.7. Indsættelsespunkt________________________________________316.3.8 Sektionering______________________________________________31

6.4 2D-CAD________________________________________________________326.4.1 Lagstruktur_________________________________________________326.4.2 Tegningsproduktion ud fra bygningsmodeller________________326.4.3 Lagstruktur for tegninger fra bygningsmodeller______________326.4.4 Tegningsskilt______________________________________________32

6.5 3D-CAD/BIM___________________________________________________32

3

6.5.1 Omfang____________________________________________________326.5.2 Plan for modelindhold_____________________________________336.5.3 Typisk modelindhold i forhold til projektfaser_______________336.5.4 Informationsniveauer for bygningsobjekter og –modeller___356.5.5 Byggeobjektkatalog__________________________________________386.5.6 Kollisions- og konsistenskontrol____________________________386.5.7 Modelleringsdiciplin________________________________________396.5.8 Specifikation af fælles referencepunkt_____________________396.5.8 Modelskilt__________________________________________________396.5.9 Sektionering________________________________________________406.5.10 Digitalisering af eksisterende forhold_____________________40

Digitalt udbud og tilbud____________________________________________427.1 Udbuds- og tilbudsportal________________________________________427.2 Ansvarlig for digitalt udbud/tilbud_______________________________427.3 Udbud med mængder___________________________________________42

Digital leverance ved byggeriets aflevering______________________448.1 Ansvarlig for digital leverance ved byggeriets aflevering_________448.2 Dokumentation af byggesagen__________________________________44

8.2.1 Produktdokumentation______________________________________448.2.1.1 Aflevering af objektbaserede bygningsmodeller___________458.2.1.2 Links til datablade_________________________________________458.2.2 Procesdokumentation_______________________________________458.2.3 Stamdata ved overdragelse til Københavns Ejendomme______458.2.4. Digital mangelinformation__________________________________46

Bilag_________________________________________________________________479.1 Bilag 1 - Projektorganisation____________________________________479.2 Bilag 2 – Byggeobjektkatalog____________________________________49

9.2.1 Brugsrum__________________________________________________509.2.2 Fundament__________________________________________________519.2.3 Betondæk___________________________________________________529.2.4 Gulv_________________________________________________________539.2.5 Tag__________________________________________________________549.2.6 Loft_________________________________________________________559.2.7 Stålbjælke___________________________________________________56

4

9.2.8 Betonbjælke_________________________________________________579.2.9 Betonsøjle___________________________________________________589.2.10 Ramme____________________________________________________599.2.11 Betonvæg_________________________________________________609.2.12 Let facade_________________________________________________619.2.13 Tung facade_______________________________________________629.2.14 Let indervæg______________________________________________639.2.15 Dør________________________________________________________649.2.16 Vindue____________________________________________________659.2.17 Elevator___________________________________________________669.2.18 Installationer______________________________________________679.2.19 VVS i terræn_______________________________________________689.2.20 Varme_____________________________________________________699.2.21 Afløb______________________________________________________709.2.22 Brugsvand_________________________________________________719.2.23 Ventilation________________________________________________729.2.24 El_________________________________________________________73

9.3 Bilag 3 – Informationsniveau og egenskabsdata for byggeobjekter i forbindelse med digital overlevering til KEjd_________________________74

5

1Opsummering af aftalte IKT-ydelserPå denne byggesag er der indgået aftale om følgende digitale leverancer og opgaveansvarlige:

1.1 IKT-koordinering Tilvalgt

Iht. kapitel 3 foretages der IKT-koordinering mellem alle involverede parter.

Byggesagens IKT-koordinator er: [navn, firma]

1.2 Klassifikation Tilvalgt

Iht. kapitel 4 klassificeres og identificeres byggeobjekter ved brug af Cuneco Classification System (CCS).

Den ansvarlige for klassifikation er: [navn, firma]

1.3 Digital kommunikation og projektweb Tilvalgt

Iht. kapitel 5 udveksles alle dokumenter, 2D-tegninger, 3D-bygningsmodeller m.m. mellem byggesagens parter via projektweb. Undtaget herfra er e-mailkorrespondance, jf. afsnit 5.5.

Iht. afsnit 5.2 er den ansvarlige for digital kommunikation og projektweb:

[navn, firma]

1.4 CAD/BIM Tilvalgt

6

Iht. afsnit 6.5 anvendes der på denne byggesag objektbaseret bygningsmodellering i 3D (BIM)

Iht. afsnit 6.2 er den ansvarlige for CAD/BIM: [navn, firma]

1.5 Fag- og fællesmodelliste Tilvalgt

Iht. afsnit 6.5.2 og 6.5.6.2 angives nedenfor hvilke fag- og fællesmodeller, der skal udarbejdes hvornår, med hvilket formål, i hvilken detaljeringsgrad (informationsniveau), og mellem hvilke parter de skal udveksles.

Projektfase Udarbejde af

Modtager

Udvekslingsformål

Udvekslings-

tidpunkt

Info.-niveau

(iht. afsnit

6.5.4 og Bilag 2)

Idéoplæg

Byggeprogram

Dispositionsforslag

Projektforslag

Forprojekt/

myndighedsprojekt

Hovedprojekt

Entrepriseudbud

Udførelsesfase

7

1.6 Yderligere modelprodukter Tilvalgt

Iht. afsnit 6.5.1 og 6.5.2 kan indhold og omfang af simuleringer, visualiseringer, mængdeudtag m.v. på baggrund af fag- og fællesmodeller her yderligere specificeres.

Emne:Formål:Fase: Filformat:Informationsniveau: Opdateringsfrekvens: Iht. ydelsesbeskrivelsen.Udføres af:Emne:Formål:Fase: Filformat:Informationsniveau: Opdateringsfrekvens: Iht. ydelsesbeskrivelsen.Udføres af:Emne:Formål:Fase: Filformat:Informationsniveau: Opdateringsfrekvens: Iht. ydelsesbeskrivelsen.Udføres af:

1.7 Digitalisering af eksisterende forhold TilvalgtIht. afsnit 6.5.10 leveres digital dokumentation for eksisterende bygninger af Københavns Ejendomme.

Dokumentation leveres som 2D-CAD-tegninger

Dokumentation leveres som 3D-CAD/-BIM

Dokumentation for eksisterende bygninger leveres af følgende rådgiver(e) på byggesagen: [navn, firma ]

Dokumentation leveres som 2D-CAD-tegninger

Dokumentation leveres som 3D-CAD/-BIM

8

1.8 Digitalt udbud/tilbud TilvalgtIht. kapitel 7 anvendes der på denne byggesag en udbudsportal, hvorpå den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud lægger udbudsmaterialet.Den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud er (sammen med Københavns Ejendommes udbudsjurist): [navn, firma ]

1.9 Udbud med mængder Tilvalgt

Iht. afsnit 7.3 udbydes der på denne byggesag med mængder

1.10 Digital leverance ved byggeriets aflevering Tilvalgt

Iht. kapitel 8 skal al dokumentation af byggesagen (proces- og produktdokumentation) afleveres digitalt.

Ansvarlig for den digitale leverance ved byggeriets aflevering, og kvalitetssikringen heraf, er: [navn, firma ]

X

Nedenfor angives hvilke dokumenttyper, der skal afleveres til Københavns Ejendomme i forbindelse med byggesagens afslutning.Dokumenttypetype Filformat Afleveres af

’Som-udført’-2D-tegninger .dwg og .pdf

[navn, firma ] X

Byggemødereferater Word/PDF [navn, firma ] X

Tilsynsnotater Word/PDF [navn, firma ] X

Drift- og vedligeholdelsesinformationer, herunder datablade for tekniske installationer, samt bygningsdele i klimaskærmen (tag, ydervægge, vinduer, døre, etc.).

Word/PDF [navn, firma ]

X

Iht. afsnit 8.2.1.1 skal der afleveres en samlet objektbaseret bygningsmodel til Københavns Ejendomme i forbindelse med den digitale leverance ved byggesagens

9

afslutning.

Iht. afsnit 8.2.4 skal der i forbindelse med byggesagens afslutning afleveres digital mangelinformation til Københavns Ejendomme.

1.11 Parterne

IKT-aftalen har samme juridisk bindende status som byggesagens øvrige dokumenter, og vedlægges disse i underskreven tilstand.

På vegne af Københavns Ejendomme:

Dato/navn

Projektdeltager 1: Dato/navn






10


11

2 Omfang og grundlag2.1 Omfang

Nærværende IKT-aftale gælder for alle byggesager med en anslået entreprisesum under 20 mio. kr., eksklusiv moms, hvor Københavns Ejendomme er bygherre.

IKT-aftalen fastlægger principper for anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på byggesagen, samt uddyber og præciserer roller, ansvar og konkrete leverancer, som aftalt mellem byggesagens parter i:

AB 92 med Københavns Ejendommes tilføjelser og fravigelser. ABT 93 med Københavns Ejendommes tilføjelser og fravigelser. ABR89 med Københavns Ejendommes tilføjelser og fravigelser. FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og

Planlægning 20121 med Københavns Ejendommes projektspecifikke tilføjelser og fravigelser.

FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelse for ’som udført’, februar 2000 med Københavns Ejendommes projektspecifikke tilføjelser og fravigelser.

Ydelsernes omfang vil afhænge af den aktuelle byggesag, og fastlægges før rådgiverudbuddet i et samarbejde mellem Københavns Ejendommes IKT-koordinator og projektlederen på byggesagen.

Efter rådgiver(e) er fundet konkretiseres aftale yderligere i et samarbejde mellem Københavns Ejendommes IKT-koordinator, projektlederen på byggesagen og dennes rådgiver(e).

IKT-aftalen er indledningsvist opbygget med en række ’afkrydsningsbokse’, hvori der aktivt skal foretages til- og/eller fravalg af byggesagens IKT-ydelser. Ofte skal der i boksene også indskrives navn på ansvarlige, hvilke fag- og fællesmodeller der skal udveksles, til hvilket niveau der skal digitaliseres til, osv.

For byggesager med en anslået entreprisesum over 20 mio. kr., ekskl. moms vil der være visse ydelser, som er tilvalgt på forhånd fra

1 Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012.

12

Københavns Ejendommes side, for at sikre, at byggesagen efterlever IKT-bekendtgørelsens krav og Københavns Ejendommes overordnede beslutninger og retningslinjer for brug af klassifikation, navngivningsprincipper m.m., og som derfor ikke kan fraviges på den konkrete byggesag.

For byggesager med en anslået entreprisesum under 20 mio. kr., ekskl. moms, om- og tilbygninger samt renoverings- og vedligeholdelsesprojekter, uanset beløbsstørrelse, vil der være flere muligheder for projektspecifikke til- og fravalg. Dette skyldes, at kommunale byggesager under 20 mio. kr. ikke er omfattet af IKT-bekendtgørelsens krav, og at der i forbindelse med renoverings- og vedligeholdelsesprojekter er mulighed for at fravige ét eller flere af IKT-bekendtgørelsens krav (undtagen krav vedr. digitalt udbud), jf. IKT-bekendtgørelsens § 2., hvis omkostningerne ved opfyldelsen ikke står mål med de økonomiske gevinster.

IKT-aftale skal i enslydende udgave være vedlagt projektparternes kontrakter for projekteringsydelserne og/eller udførelsesmæssige leverancer.

På den konkrete byggesag foreligger der således:

1. Den overordnede aftale om hvem der skal levere hvilke ydelser via Ydelsesbeskrivelsen, og

2. specificering af de valgte IKT-ydelser mht. metoder, omfang og teknik via nærværende IKT-aftale.

2.2 Grundlag

2.2.1 IKT-bekendtgørelsenIKT-bekendtgørelsen2 pålægger Staten, regioner og kommuner, i rollen som bygherre, at stille krav til byggesagens parter om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggesager, omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser.

Bekendtgørelsen gælder for opførelse af byggeri, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri, samt anlæg knyttet hertil3. For regioner og kommuner er byggesager med en anslået entreprisesum på eller over 20 mio. DKK ekskl. moms omfattet ved:

Byggeri hvor en region eller kommune er bygherre.

2 Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2013 om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri.3 Anlæg i umiddelbar tilknytning til byggeriet, fx tekniske anlæg, parkeringsanlæg og/eller parkeringshuse, der støder umiddelbart op til byggeriet, samt den del af rør og lignende der umiddelbart udgår fra bygningen i terræn (kloak, el, vand etc.). Vejledning til Bekendtgørelse om

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. Bygningsstyrelsen, april 2013.

13

Byggeri der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, når lån eller tilskud udgør mindst 50 pct. af finansieringen.

Byggeri til brug for institutioner, hvis drift betales af region og kommuner, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften.

Bekendtgørelsen gælder ikke for byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Bygherren kan i forbindelse med byggesager vedrørende renovering og vedligehold undlade at opfylde ét eller flere af bekendtgørelsens krav, hvis udgifterne forbundet med opfyldelse af det eller de pågældende krav ikke står mål med gevinsterne, dog ikke kravet om digitalt udbud og tilbud (§ 8).

Bygherren pålægges at stille krav overfor sine rådgivere og udførende indenfor følgende områder:

IKT-koordinering Håndtering af digitale byggeobjekter Digital kommunikation og projektweb Anvendelse af digitale, objektbaserede bygningsmodeller i

forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse Digitalt udbud og tilbud, herunder udbud med mængder Digital leverance ved byggeriets aflevering Digital mangelinformation

2.2.2 Byggeriets IKT-specifikationer, F102.Københavns Ejendommes IKT-aftale tager udgangspunkt i medlemsforeningen bips’ paradigme (anvisning) Byggeriets IKT-specifikationer, F102.

14

3 IKT-koordineringIKT BEK

§ 3

YB 20122.2

Byggesagens IKT-koordinator4 skal på Københavns Ejendommes vegne sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle byggesagens parter.

IKT-koordinatoren refererer til Københavns Ejendommes projektleder og interne IKT-koordinator.

IKT-koordineringsfunktionen placeres i forhold til Københavns Ejendomme byggesager typisk hos byggesagens rådgivere eller bygherrerådgivere.

Byggesagens IKT-koordinator varetager den overordnede koordinering af arbejdet udført af: den ansvarlige for klassifikation den ansvarlige for kommunikation og projektweb den ansvarlige for udarbejdelse af bygningsmodeller (og tegninger) den ansvarlige for udbud og tilbud den ansvarlige for digital leverance ved byggeriets aflevering

IKT-koordinatoren kan selv varetage en, flere eller alle ovennævnte roller.

IKT-koordinatoren deltager i projekteringsmøder i nødvendigt omfang med henblik på at varetage IKT-samarbejdet.

Nedenstående figur skitserer den typiske IKT-organisering i forbindelse med gennemførsel af en byggesag i Københavns Ejendomme.

4 I FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 kaldet IKT-lederen.

15

Hos og mellem hver enkel af byggesagens rådgivere foregår der, i større eller mindre omfang, henholdsvis:

Udveksling af digitalt projektmateriale via projektweb, udarbejdelse af digitale bygningsmodeller og CAD-filer, kollisionstjek mellem relevante fagmodeller, filnavngivning af modelfiler, CAD-filer samt dokumenter, udarbejdelse af digitalt udbudsmateriale, herunder evt. digitalt

udbudsmateriale med mængder, klassifikation af bygningsmodeller, poster på tilbudslister,

arbejdsbeskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser m.m., og digital mangelregistrering.

16

Det er IKT-koordinatorens opgave at koordinere indsatsen for alle disse aktiviteter, på tværs af byggesagens involverede parter, og sørge for Københavns Ejendomme i nødvendigt omfang holdes orienteret om arbejdet, og underrettes, hvis der opstår problemer og/eller tvivlsspørgsmål.

Ud over IKT-koordinatorfunktionen skal der på byggesagen udpeges en person, som er ansvarlig for, at det samlede, digitale udbudsmateriale, herunder evt. digitale udbudsmængder, lægges på Københavns Ejendommes udbudsportal (Byggeweb Udbud), koordineret med Københavns Ejendommes udbudsansvarlige for byggesagen.

Desuden skal der på byggesagen udpeges en person, som er ansvarlig for, at der foregår en digital aflevering af det aftalte materiale til Københavns Ejendommes IKT-koordinator ved byggesagens afslutning, og at dette materiale er kvalitetssikret ift. navngivning, struktur mv.

17

4 Klassifikation IKT BEK

§ 4

YB 20128.1

I dette afsnit fastlægges de overordnede krav til klassifikation og identifikation af byggeobjekter på byggesagen. I afsnittet uddybes og præciseres roller, ansvar og konkrete leverancer, med udgangspunkt i de i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (YB 2012) aftalte ydelser.

4.1 Formål

Gennem hele byggesagen, og i forbindelse med den efterfølgende forvaltning af bygningerne, er det hensigtsmæssigt, at kunne holde styr på alle de objekter, som indgår i de digitale bygningsmodeller, og som kan genfindes på bygningsdelsbeskrivelser, arbejdsbeskrivelser, udbuds- og tilbudslister mv. Til dette formål anvendes klassifikation og identifikation, som sikrer at ’objekter’ kan skelnes fra hinanden i en given samling.

Klassifikation og identifikation af objekter muliggør eksempelvis også at mængdeudtræk fra bygningsmodeller kan foretages på en mere automatiseret og dermed mere effektiv måde sammenlignet med manuelle metodikker.

Klassifikationen virker således som en sorteringsnøgle, der anvendes til at gruppere ens objekter, anskuet ud fra et givent kriterium.

4.2 Klassifikation og identifikation i Københavns Ejendomme

På Københavns Ejendommes byggesager – uanset beløbsstørrelse - skal der altid klassificeres ved brug af Cuneco Classification System (CCS) med udgangspunkt i de senest opdaterede cuneco-publikationer. I skrivende stund omhandler det:

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler. April 2013 CCS Klassifikation af bygningsdele. Marts 2013.

Bygningsdele og brugsrum skal klassificeres og identificeres til niveau 3.

4.3 Ansvarlig for klassifikation

Byggesagens IKT-koordinator har det overordnede ansvar for at

18

koordinere og tilse, at de i denne aftale fastlagte krav til klassifikation af byggeobjekter på byggesagen, opfyldes af alle byggesagens parter.

Byggesagens IKT-koordinator kan uddelegere koordineringen af, og tilsynet med, arbejdet med klassifikation af byggeobjekter, eller selv varetage koordineringen og tilsynet.

Den ansvarlige for klassifikation skal:

Afholde et opstartsmøde hvor byggesagens parter gennemgår kravene til klassifikation af byggeobjekter på byggesagen.

Sikre, at kravene til klassifikation af byggeobjekter på byggesagen er gjort gældende for alle byggesagens parter.

19

5Digital kommunikation og projektweb mv.

IKT BEK§ 5

YB 20128.2 & 8.3

I dette afsnit fastlægges de overordnede krav til digital kommunikation og anvendelse af projektweb på byggesagen. I afsnittet uddybes og præciseres roller, ansvar og konkrete leverancer, med udgangspunkt i de i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (YB 2012) aftalte ydelser.

Afsnittet tager udgangspunkt i bips-publikationerne: Bips A104 Dokumenthåndtering, august 2012. Bips C206, E-mailstandard for byggeprojekter, oktober 2005.

5.1 Omfang

Alle krav, der i dette afsnit stilles til dokumenter, herunder e-mails og tegnings- og modeldokumenter, er alene møntet på dokumenter, der udveksles mellem byggesagens parter.

Originale dokumenter, herunder e-mails og tegnings- og modeldokumenter, skal opbevares hos den virksomhed, der er ansvarlig for dokumentet i minimum 5 år efter byggeriets aflevering.

5.2 Ansvarlig for digital kommunikation og projektweb

Byggesagens IKT-koordinator har ansvaret for at koordinere og tilse, at de i denne aftale fastlagte krav til anvendelse af digital kommunikation og projektweb på byggesagen, opfyldes af alle byggesagens parter.

Byggesagens IKT-koordinator kan uddelegere koordineringen og tilsynet med den digitale kommunikation og projektwebanvendelse på byggesagen, eller selv varetage koordineringen og tilsynet.

Den ansvarlige for digital kommunikation og projektweb skal:

afholde et opstartsmøde hvor byggesagens parter gennemgår kravene til digital kommunikation og anvendelse af projektweb på byggesagen

sikre, at kravene til digital kommunikation og anvendelse af projektweb er gjort gældende for alle byggesagens parter

20

sikre, at der udpeges en kontaktperson ift. digital kommunikation og projektweb hos alle byggesagens parter

sikre, at der er overensstemmelse mellem mappestruktur og metadataskabeloner i denne aftale, og opsætningen i byggesagens projektweb.

tilse, at alle byggesagens parter kommunikerer digitalt, tildeles relevante roller og anvender byggesagens projektweb, som beskrevet.

administrere byggesagens projektweb.

5.3 Dokument- og filnavngivning

Dokumenter5 og filer navngives ud fra principperne i bips, A104, Dokumenthåndtering, kap. 6.3. Dokumentnavn og filnavn skal være enslydende.

Dokumentnavnet består af et dokument-ID, der entydigt identificerer dokumentet, efterfulgt af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument id’et ved et mellemrum < >.

Dokument-ID er opbygget af en række positioner, der hver består af en metadatakode og en værdikode. Som separatortegn mellem positionerne anvendes underscore <_>.

Det er tilladt at tilføje ekstra positioner til dokumentnavnet (ex. L for Lokalisering eller S for Stade), så længe disse er i henhold til A104, og så længe de øvrige positioner i dokumentnavnet bevares.

5.3.1 3D-CAD dokumenterDokumentnavnet for 3D-CAD dokumenter består af dokument-ID, opbygget af positionerne projekt-ID (I), Indholdstype (C), vidensområde (K), filtype (F) og løbenummer (N), efterfulgt af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument-ID’et ved et mellemrum < >.

5.3.2 2D-CAD dokumenterDokumentnavnet for 2D-CAD dokumenter består af dokument-ID,

5 Med dokument forstås i denne sammenhæng ’information og det tilhørende medie’ i overensstemmelse med DS/ISO 9000. Med information forstås data i form af tekst, tal, tegninger, modeldata m.m., mens medie kan være et papir, en elektronisk fil eller et prøveemne.

21

opbygget af positionerne projekt-ID (I), indholdstype (C), vidensområde (K), afbildningstype (H) og løbenummer (N), efterfulgt af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument id’et ved et mellemrum < >.

5.3.3 Øvrige dokumenterDokumentnavnet for øvrige dokumenter består af dokument id, opbygget af positionerne projekt ID (I), indholdstype (C), vidensområde (K) og løbenummer (N), efterfulgt af en kort, beskrivende tekst, adskilt fra dokument id’et ved et mellemrum < >.

5.3.4 Positioner

5.3.4.1 Projekt ID (I)Københavns Ejendommes projektnummer (4 cifre). Kode som entydigt definerer projektet for alle parter.

5.3.4.2 Indholdstype (C)Kategorisering efter det emne dokumentet indeholder. Værdilisten er bunden, og kan antage følgende værdier:

01 = Basis 02 = Aftale 03 = Økonomi04 = Myndighed 05 = Analyse 06 = Referat07 = Geometri 08 = Beskrivelse & specifikation 09 = Orientering10 = Kvalitetsstyring 11 = Information12 = Tids- og ressourcestyring

5.3.4.3 Vidensområde (K)Kategorisering efter anvendt viden om et bestemt emne. Værdilisten er bunden, og kan antage følgende værdier:01 = Arkitektur 02 = By og landskab 03 = Indretning

22

04 = Industrielt design 05 = Grafisk design 06 = Kort og landmåling07 = Elektroteknik og IT 08 = Mekaniske installationer 09 = Konstruktioner og materialer 10 = Procesanlæg og forsyning 11 = Natur og ressourcer 12 = Forvaltning 13 = Økonomi

5.3.4.4 Filtype (F)Kategorisering efter en fils anvendelse. Værdilisten er bunden, og kan antage følgende værdier:

1 = Tegningsfil 2 = Fagmodel 3 = Udvekslingsfagmodel4 = Fællesmodel 5 = Udtræksfil 6 = Digitalt plot7 = Notationsfil 8 = Symbolfil

5.3.4.5 Afbildningstype (H)Kategorisering efter, hvordan indholdet i en fil vises. Værdilisten er bunden, og kan antage følgende værdier:

0 = Generel 1 = Plan 2 = Opstalt3 = Snit 4 = Bygningsudsnit 5 = Detalje6 = Diagram/Skema 7 = Rumlig afbildning

5.3.4.6 Løbenummer (N)Fortløbende nummerering (3 cifre), der entydigt identificerer dokumenter og filer med et ellers identisk dokument-ID, fx

L0101-123456-0123_I1364_K01_H1_N001, L0101-123456-0123_I1364_K01_H1_N002, osv.

5.4 Projektweb

Al udveksling af dokumenter mellem byggesagens parter skal foregå via byggesagens projektweb.

Københavns Ejendomme finansierer og stiller under hele byggesagen et projektweb til rådighed for byggesagens parter med ubegrænset diskplads for et ubegrænset antal brugere. Byggesagens projektweb er tilgængelig frem til byggeriets ibrugtagning.

Københavns Ejendomme benytter firma Byggeweb A/S som projektwebleverandør. Seneste version af brugermanualen til Byggeweb Projekt findes under fanen ’Support’, når man logger ind på Byggeweb.

Byggesagens projektweb skal oprettes så snart der udveksles dokumenter mellem byggesagens parter. Københavns Ejendommes mappestruktur og metadataskabeloner er opsat som standard.

Byggesagens parter bestiller og afholder selv udgifter til print hos ekstern

23

printvirksomhed.5.4.1 Oprettelse af byggesag på ByggewebKøbenhavns Ejendommes IKT-koordinator opretter, på foranledning af Københavns Ejendommes projektleder, et projektweb til byggesagen.

Københavns Ejendommes IKT-koordinator giver projektlederen og den ansvarlige for digital kommunikation adgang og rettigheder til byggesagens projektweb. Den ansvarlige for digital kommunikation er herefter ansvarlig for den videre administration af byggesagens projektweb.5.4.2 Lukning af projektwebKøbenhavns Ejendommes IKT-koordinator lukker, på foranledning af Københavns Ejendommes projektleder, byggesagens projektweb ved byggesagens afslutning og overfører byggesagen til Københavns Ejendommes filserver.

5.4.3 Projektwebbens indholdByggesagens projektweb er opbygget af en række moduler, med hver deres specifikke funktion.

De tre centrale moduler er Arbejdsområdet, Udgivelsesområdet og Fordelingsområdet.

_______________________

Figur 1 Overordnet workflow mellem arbejds- udgivelses- og fordelingsområderne.

5.4.3.1 ArbejdsområdetI arbejdsområdet udveksles foreløbige arbejdsdokumenter mellem byggesagens parter, dvs. dokumenter der stadig er under udarbejdelse, og endnu ikke er gældende. Mappestrukturen i arbejdsområdet er åben, og kan tilpasses efter behov.

Brugere, der udveksler dokumenter i arbejdsområdet, tildeles rollen som udveksler.

24

5.4.3.2 UdgivelsesområdetI udgivelsesområdet opsamles alle gældende dokumenter, så udgivelsesområdet altid indeholder et opdateret sæt af det gældende materiale. Filerne kan både udgives ved direkte upload fra egen pc eller ved overførelse af filer fra arbejdsområdet. Mappestrukturen i udgivelsesområdet er bunden og kan ikke ændres.

Det er oftest enkelte brugere fra hver af de involverede virksomheder samt projektledelsen, der har rettigheder til at udgive. Disse brugere tildeles rollen udgiver. Udgivelsen kan betinges af, at andre brugere godkender filerne. Disse brugere tildeles rollen godkender.

5.4.3.3 FordelingsområdetI fordelingsområdet fordeles de gældende dokumenter til de relevante parter. Normalt har hver part en fordelingsliste. Fordelingsområdet indeholder ingen dokumenter, men derimod henvisninger til gældende dokumenter i udgivelsesområdet. Når et dokument er udgivet og fordelt første gang huskes oplysningerne, så eventuelle nye dokumentversioner der udgives, automatisk frigives til de valgte fordelingslister.

Normalt er det en eller flere af de projekterende samt byggeledelsen, der har adgang til at frigive og dermed fordele dokumenter. Disse brugere tildeles rollen frigiver. Brugere, der har adgang til materialet digitalt, og eventuelt får print, tildeles rollen modtager.

5.4.4 BrugerrollerAlle brugere på byggesagens projektweb tildeles en eller flere roller.

5.4.4.1 UdvekslerRollen som udveksler tildeles alle brugere, der har behov for at udveksle arbejdsdokumenter. Som udveksler arbejder man i arbejdsområdet, hvor man udveksler dokumenter med byggesagens øvrige udvekslere.

Som udveksler er man ansvarlig for:

at holde egne arbejdsdokumenter opdateret

at holde sig orienteret om eventuelle nye dokumentversioner fra andre udvekslere

5.4.4.2 UdgiverRollen som udgiver tildeles projektdeltagere, der skal levere gældende materiale til projektet. Som udgiver arbejder man i arbejds- og udgivelsesområdet, hvor man udgiver gældende dokumenter fra arbejdsområdet eller egen pc til dokumentlisten i udgivelsesområdet.

5.4.4.3 GodkenderRollen som godkender tildeles projektdeltagere, der skal godkende dokumentversioner fra andre projektdeltagere inden

25

dokumentversionerne endelig kan betragtes som gældende. Rollen optræder kun i de projekter, hvor der forefindes en godkendelsesprocedure på en eller flere dokumentlister. Som godkender arbejder man i udgivelsesområdet, hvor man har ansvaret for at godkende eller afvise dokumenter efter udgivelse.

5.4.4.4 FrigiverRollen som frigiver tildeles projektdeltagere, som skal frigive dokumenter fra udgivelsesområdet til fordelingsområdet. Som frigiver arbejder man i udgivelsesområdet, hvor man fordeler dokumenter til fordelingsområdet.

5.4.4.5 DistributørRollen som distributør er kun relevant i byggesager, hvor projektdeltagerne ikke selv skal sørge for egne print. I de byggesager vil det det normalt være total- eller hovedentreprenør der servicerer sine underentreprenører med print.

5.4.4.6 ModtagerAlle projektdeltagere tildeles rollen som modtager. Som modtager arbejder man i fordelingsområdet, hvor man har adgang til det projektmateriale, der er fordelt til en.

5.4.5 AdministratorrollerRollerne som administrator kan samles hos én person eller deles af flere.

5.4.5.1 ProjektadministratorSom projektadministrator er man ansvarlig for brugerne på projektet, herunder at tilknytte dem til projektet, tildele rettigheder, overvågning og evt. antal print. Som projektadministrator administrerer man desuden arbejdsområdet, og har derfor mulighed for at ændre på mappestruktur og mapperettighederne i arbejdsområdet.

Som projektadministrator er man ansvarlig for:

at administrere byggesagens stamoplysninger, tidsplan og ansvarsområder (grupper) i modulet Projektinformation

at administrere arbejdsområdets mappestruktur, mappeovervågning og mapperettigheder

at tildele rettigheder til administrator af udgivelsesområdet og administrator af fordelingsområdet

5.4.5.2 Administrator af udgivelsesområdetAdministrator af udgivelsesområdet er ansvarlig for at oprette og vedligeholde strukturen for dokumentlisterne og lave tilknytninger til fordelingslister. Desuden har administrator af udgivelsesområdet ret til at tildele brugere med adgang til udgivelsesområdet, rettigheder til dokumentlisterne.

Som administrator af udgivelsesområdet er man ansvarlig for:

26

at oprette og vedligeholde strukturen for dokumentlisterne i udgivelsesområdet

at administrere rettigheder for udgivere og godkendere i udgivelsesområdet

5.4.5.3 Administrator af fordelingsområdetAdministrator af fordelingsområdet er ansvarlig for at oprette og vedligeholde strukturen af fordelingslister, lave tilknytninger til dokumentlister og definere evt. printfordeling. Desuden har administrator af fordelingsområdet ret til at tildele brugere med adgang til fordelingsområdet, rettigheder til fordelingslisterne.

Som administrator af fordelingsområdet er man ansvarlig for:

at oprette og vedligeholde strukturen af fordelingslister og lave tilknytninger til dokumentlister

at tildele brugere med adgang til fordelingsområdet rettigheder til fordelingslisterne

5.4.6 MappestrukturKøbenhavns Ejendommes mappestruktur er oprettet som standard i projektwebs arbejds- og udgivelsesområder. Mappestrukturen og -navngivningen er åben (må ændres) i byggesagens arbejdsområde, men er bunden (må ikke ændres) i udgivelsesområdet, uden forudgående aftale med Københavns Ejendommes IKT-koordinator.

Mappestruktur og -navngivning følger bips A104 Dokumenthåndtering, værdiliste 8.4 indholdstype.

C01_BasisC02_AftaleC03_ØkonomiC04_MyndighedC05_AnalyseC06_ReferatC07_GeometriC08_Beskrivelse og specifikationC09_OrienteringC10_KvalitetsstyringC11_InformationC12_Tids- og ressourcestyring

I mappen C07_Geometri er der indsat undermapper svarende til

27

værdiliste 8.3 Vidensområde.

C07_Geometri K01_Arkitektur K02_By og landskab K03_Indretning K04_Industrielt design K05_Grafisk design K06_Kort og landmåling K07_Elektroteknik og IT K08_Mekaniske installationer K09_Konstruktioner og materialer K10_Procesanlæg og forsyning K11_Natur og ressourcer K12_Forvaltning K13_Økonomi

5.4.7 MetadataTil ethvert dokument KAN der tilknyttes følgende metadata, men tilføjelse af metadata er ikke noget krav, da disse også håndteres gennem filnavnet, jf. ovenfor:

Metadata Beskrivelse<Revision> Værdier fra 1 op til 100 vælges via Dropdown-menu <Revisionsdato> Indtastes manuelt

Vidensområde Værdi vælges fra Dropdown-menu (bips, A104, Dokumenthåndtering)

Indholdstype Værdi vælges fra Dropdown-menu (bips, A104, Dokumenthåndtering)

Filtype Værdi vælges fra Dropdown-menu (bips, A104, Dokumenthåndtering)

Etage Kun for 2D CAD dokumenter. Værdi vælges fra Dropdown-menu (bips, A104, Dokumenthåndtering).

Stade Kun for 2D CAD dokumenter. Værdi vælges fra Dropdown-menu (bips, A104, Dokumenthåndtering).

AfbildningstypeKategorisering efter, hvordan indholdet i en fil vises. Kun for 2D CAD dokumenter. Værdi vælges fra Dropdown-menu (bips, A104, Dokumenthåndtering).

Fase Værdi vælges fra Dropdown-menu (bips, A104, Dokumenthåndtering).

5.4.8 AdviseringAlle parter er ved upload af deres dokumenter forpligtet til at sikre, at relevante modtagere bliver behørigt adviseret.

28

Der må ikke adviseres til firmaer/personer, for hvem det konkrete upload ikke er relevant.

Ved udsendelser af ”gældende” dokumenter skal afsender sikre, at advisering af modtagere bliver dokumenteret (kan automatiseres).

5.4.9 DokumentationProjektwebben fører en log med nøjagtig historik for alle handlinger (opslag, up- og downloads, adviseringer, m.v.).

5.5 E-mails

Beslutninger der træffes via e-mail har juridisk bindende virkning. Beslutninger af væsentlig betydning for byggesagen, der træffes via e-mail, skal føres til referat ved førstkommende, relevante møde.

Projektdokumenter udveksles via projektweb, ikke som dokumenter vedhæftet en e-mail.

Alle e-mails skal have byggesagens projekt-ID indsat i emnefeltet efterfulgt af emnets tekst. Som kontaktpersondata på e-mail skal afsender angive navn, firmanavn, firmaadresse og telefonnummer.

Såfremt afsender anmoder om en kvittering for modtagelse, må modtageren ikke nægte at kvittere.

29

6 CAD/BIM IKT BEK§ 6 og 7

YB 20128.4

I dette afsnit fastlægges de overordnede krav til 2D-CAD tegningsproduktion og 3D-CAD/BIM modelproduktion på byggesagen. I afsnittet uddybes og præciseres roller, ansvar og konkrete leverancer, med udgangspunkt i de i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning (YB 2012) aftalte ydelser.

6.1 Omfang

Alle krav, der i dette afsnit stilles til 2D-CAD tegningsproduktion og 3D-CAD/BIM modelproduktion, er alene møntet på tegninger og bygningsmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

For byggesager med en anslået entreprisesum på eller over 20 mio. kr., ekskl. moms skal der i projektkonkurrencer og under projektering og udførelse anvendes objektbaseret bygningsmodellering i 3D med henblik på visualisering, simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegningsproduktion m.m.

6.2 Ansvarlig for CAD/BIM

Byggesagens IKT-koordinator har det overordnede ansvar for at koordinere og tilse, at de i denne aftale fastlagte krav til arbejdet med 2D CAD og 3D CAD/BIM på byggesagen, opfyldes af alle byggesagens parter.

Byggesagens IKT-koordinator kan uddelegere koordineringen af og tilsynet med arbejdet med CAD/BIM, eller selv varetage koordineringen og tilsynet.

Den ansvarlige for CAD/BIM skal:

afholde et opstartsmøde hvor byggesagens parter gennemgår kravene til arbejdet med CAD/BIM på byggesagen

sikre, at kravene til arbejdet med CAD/BIM på byggesagen er gjort gældende for alle byggesagens parter

sikre, at der udpeges en fællesmodelkoordinator, der udfører, afrapporterer og formidler kollisions- og konsistenskontrollerne (ved 3D CAD/BIM)

30

sikre, at der udpeges en fagmodelansvarlig, der på det enkelte fag har ansvaret for fagmodellen og den tværfaglige koordinering af denne (ved 3D CAD/BIM)

forestå den overordnede koordinering af arbejdet med CAD/BIM og tilse, at parternes arbejde med CAD/BIM følger kravene i dette afsnit (ved 3D CAD/BIM)

6.3 Grundlag for 2D-CAD og 3D-CAD/BIM

6.3.1 EnhederModelenhed (byggeri) er 1 millimeter (mm). Mindste enhed er 1 mm.Modelenhed (anlæg) er 1 meter (m). Mindste enhed er 0,01 m.Der modelleres i målestoksforhold 1:1.

6.3.2 MålsætningMålsætning skal følge bips C213-1, Tegningsstandarder.

Målsætning indsættes i korrekt lag iht. bips C201, Lagstruktur 2005, Rev. A.

Arealer angives i kvadratmeter (m²) med 1 decimal, fx 00,0 m².

Der må kun arbejdes med dynamisk målsætning. Målsætningen skal svare til det tegnede, og må ikke overskrives manuelt, med mindre andet er aftalt.

6.3.3 HøjdesystemHøjdesystem DVR90 anvendes.

Hvis bygningens placering i terræn ændres under projekteringen (ift. højdesystemet), ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne.

6.3.4 KoordinatsystemPlankoordinatsystem DKTM/ETRS89 anvendes.

Hvis bygningens placering i terræn ændres under projekteringen (ift. koordinatsystemet), ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne.

6.3.5 ModulsystemDer udarbejdes et modulnet, hvor linjerne på den vandrette akse fortløbende navngives med tal og på den lodrette akse navngives med bogstaver. Der udarbejdes et modulnet pr. bygning.

6.3.6 ReferencesystemPå projekter med én bygning angives koordinatsættet for hvert referencepunkt i både referencesystemet og modulnettet. Idet der kun

31

arbejdes med ét modulnet, betragtes dette som det projektspecifikke koordinatsystem, jf. figur 6.1.

Figur 6.1. Referencesystem – byggesager med én bygning.

For hver af modulnettets referencepunkter angives koordinatsættet i både det projektspecifikke koordinatsystem og i modulnettet. På tilsvarende vis angives koordinatsættet for hvert af de projektspecifikke referencepunkter i både det projektspecifikke koordinatsystem og i referencesystemerne. Jf. figur 6.2.

Figur 6.2. Referencesystem – byggesager med mere end én bygning.

Følgende data indsættes på situationsplanen:

Referencepunkt. Navngives R1, R2 osv. Placering angiver det pågældende referencepunkts placering i

32

forhold til den pågældende bygnings modulnet. Projektspecifikke koordinater angiver koordinatsættet i det

projektspecifikke koordinatsystem. Koordinater angives som (x, y, z).

Plankoordinat- og højdesystem. Koordinater angives som (x, y, z).

6.3.7. IndsættelsespunktDer skal påføres et specifikt indsættelsespunkt i bygningsmodellen, som stemmer overens med DKTM/ETRS89.6.3.7.1 Specifikation af koordinationspunkterDet skal sikres at alle fagmodeller udarbejdes med fælles referencepunkt (x,y,z). Referencepunktet skal, udover kollisionskontrollens udførsel også sikre den senere anvendelse hos entreprenører og bygherrer. Referencepunktet defineres iht. afsnit 5.5.6. Det er IKT-koordinatorens ansvar, at de fagmodelansvarlige får opgivet det samme referencepunkt. De fagmodelansvarlige skal benytte referencepunktet, og sikre, at fagmodellerne er opbygget omkring dette.

6.3.7.2 Indsættelseskoordinat i forbindelse med renoveringsopgaver I forbindelse med renoveringsopgaver, hvor der ikke forekommer decideret nybyggeri, og hvor koordinater på eksisterende byggeri ikke forefindes, kan bygningsmodellen placeres på koordinat 0,0,0. Placering af koordinat 0,0,0 i digitale bygningsmodeller aftales ift. den konkrete byggesag med Københavns Ejendommes IKT-koordinator.

På tilsvarende måde angives koordinatsættet for hvert af de projektsspecifikke referencepunkter i både det projektspecifikke koordinatsystem og i referencesystemerne6.3.8 Sektionering

6.3.8.1 Vandret sektionering (etage)

Vandret sektionering (etager) betegnes med værdikoden for den pågældende etage.

ST Stueetage01-99 1. etage – 99. etageKL KælderetageK2-K9 2. kælderetage – 9. kælderetage

Stueetagen betegnes den etage, hvor hovedadgangen til bygningen er beliggende, på eller umiddelbart over terræn. Kælderetagen betegnes den etage, der ligger umiddelbart under stueetagen. 2. kælderetage er den etage, der ligger umiddelbart under kælderetagen, osv.

Fundament og tag (ikke tagetage) betegnes med værdikoderne:F FundamentT Tag

33

Vandret sektionering går fra overkant færdigt gulv til overkant færdigt gulv.

På eksisterende bygninger, fx i forbindelse med ombygning, anvendes den eksisterende sektionering, med mindre andet specifikt aftales.

6.3.8.2 Lodret sektionering (afsnit, opgang m.v.)Lodret sektionering betegnes med et løbenummer (2 cifre) startende med 01.

På eksisterende bygninger, fx i forbindelse med ombygning, anvendes den eksisterende sektionering, med mindre andet specifikt aftales.6.4 2D-CAD2D-tegninger skal udarbejdes iht. bips C213-tegningsstandarder, del 1-4 og bips C203-tegningsstandarder, del 5-7. Omfang af projekttegninger (som ikke nødvendigvis er egnet for produktion på byggepladsen) og A3-arbejdstegninger udarbejdes iht. Københavns Ejendommes gældende ydelsesbeskrivelser.6.4.1 LagstrukturLagstrukturen i tegninger, som ikke produceres med udgangspunkt i 3D-bygningsmodeller, udarbejdes iht. bips C201, Lagstruktur 2005.6.4.2 Tegningsproduktion ud fra bygningsmodellerFor tegninger der genereres med udgangspunkt i bygningsmodellers geometri må der ikke forekomme rastergrafik i CAD-filer.Såfremt der benyttes x-ref-funktion i CAD-filer, skal stien være relativ, og føre tilbage til det øverste lag i mappestrukturen.6.4.3 Lagstruktur for tegninger fra bygningsmodellerLagstruktur i tegninger som produceres med udgangspunkt i bygningsmodellen, udarbejdes iht. bips C201, Lagstruktur 2000.

6.4.4 TegningsskiltNedenstående tegningsskilt skal indsættes på alle tegninger, der udveksles. Vignet med situationsplan skal påføres alle plantegninger.

34

6.5 3D-CAD/BIM

6.5.1 OmfangVed krav om eller valg af objektbaseret bygningsmodellering i 3D skal IKT-koordinatoren sikre, at der etableres en samlet fællesmodel med input fra alle fags fagmodeller. Der skal således også udpeges en fagmodelkoordinator hos hver enkel rådgiver under hvert fagområde (arkitekt, konstruktion, ventilation, VVS, etc.).

Fagmodeller skal udarbejdes med udgangspunkt i retningslinierne fra:

bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse bips F103, Objektstruktur 2008

Der udarbejdes en eller flere fagmodeller for hvert vidensområde på byggesagen, opbygget af 3D-byggeobjekter med tilknyttede egenskabsdata. Fagmodellerne skal kunne anvendes til bl.a. visualisering, simulering, konsistenskontrol, tegningsproduktion og dataudtræk – og til samling i en eller flere fællesmodeller.

6.5.2 Plan for modelindholdProjekteringsledelsen og den ansvarlige for CAD/BIM på byggesagen udarbejder, med udgangspunkt i projekteringstidsplanen og input fra de fagmodelansvarlige, en plan for modelindhold.

Plan for modelindhold specificerer krav til fagmodellens anvendelse, indhold, geometriske detaljeringsgrad og tilknyttede egenskabsdata på system- og komponentniveau ved en given milepæl, fx i forbindelse med et faseskift.

35

6.5.3 Typisk modelindhold i forhold til projektfaserI det følgende angives det typiske indhold af hhv. arkitekt-, konstruktions- og installations (VVS og ventilation) –fagmodellerne i forhold til en byggesags projektfaser.

6.5.3.1 Programfase

ArkitektmodelBygningsgeometri som minimum modelleret med voluminer og rum.Rum er opdelt efter funktion.

6.5.3.2 Dispositions- og projektforslagsfase

ArkitektmodelYder- og indervægge, tag, hovedtrapper, elevatorer, fundamenter og skakte er modelleret med planlagt geometriDæk er modelleret som etageadskillelse med dimensioner som aftalt med konstruktionsingeniørSøjler er modelleret med placering og dimensioner efter aftale med konstruktionsingeniørAlle programmerede rum er placeret i modellen Modellen er forberedt til energisimulering, bl.a. med U-værdier og andre relevante egenskabsdata

KonstruktionsmodelModellering af overordnede konstruktive principper og hovedsystemer Motiverede overvejelser vedr. materialevalg Overslag på dimensioner Dæk er modelleret som etageadskillelse med dimensioner som aftalt med arkitekt Søjler er modelleret med placering og dimensioner som aftalt med arkitekt

installationsmodel (VVS og VENT)Modellering af overordnede installationsprincipper, herunder horisontale og vertikale føringsveje Teknikrum, anlæg og øvrige tekniske installationer i teknikrum er modelleret med planlagt geometriSkakte er modelleret med planlagt geometri

6.5.3.3 Forprojektfase

ArkitektmodelYder- og indervægge samt elevatorer er modelleret med rigtig geometriTag og fundamenter er modelleret med aftalt geometri Dæk, søjler og bjælker er modelleret med rigtig geometri og placering er aftalt med konstruktionsingeniør Aller programmerede rum er placeret i modellen og har navn, nummer og arealbenævnelse Skakte er modelleret med planlagt geometri

36

Nødvendigt pladsbehov og type af trapper er afklaret med rigtig geometri Loft og nedhængte lofter er modelleret i rette kote/højde med rigtig geometri Nagelfast, sanitært inventar (toilet/vask) er modelleret

KonstruktionsmodelKonstruktive hovedprincipper er modelleret med rigtig geometri Kritiske detaljer er modelleret Konstruktive bygningsdele er modelleret med rigtig geometri Særlige konstruktioner er som følge af sikkerhed og miljøklasser modelleret med rigtig geometri Udsparinger er modelleret for hovedføringsveje Statisk model: Fundamentsprincipper, deformationskrav samt belastning og lastkombinationer er fastlagt Sikkerhed miljøklasse er fastlagt

Installationsmodel (VVS og VENT)Detaljeret modellering af installationer på hovedprincipniveau Specielle installationer modelleres iht. rummenes funktionskrav Hovedføringsveje er detaljeret modelleret. Indflydelse på hosliggende installationer (udsparinger) er defineret Kritiske detaljer er modelleret Sikkerhed og miljøklasse er fastlagtSærlige konstruktioner er modelleret med rigtig geometri som følge af sikkerhed og miljøklasse

6.5.3.4 Hovedprojektfase

ArkitektmodelYdervægge er modelleret med konstruktionsopbygning og egenskabsdataIndervægge er modelleret med korrekt geometri og egenskabsdata Alle bygningsdele er kompletteret i relevant omfang med fx solafskærmning Glasvægge er modelleret som vinduesparti Døre og vinduer er modelleret med rigtig geometri (evt. kompletteret med tilbehør) Søjler og bjælker er modelleret med rigtig geometri og med placering og dimensioner efter aftale med konstruktionsingeniør Dæk er modelleret som etageadskillelse med rigtig geometri og dimensioner som aftalt med konstruktionsingeniør Tag(e) er modelleret med rigtig geometri og opbygning samt samspil med øvrige konstruktioner Alle programmerede rum er placeret i modellen. Alle rum har navn, nummer og arealbenævnelse Alle trapper er modelleret med angivelse af korrekt type og med rigtig geometri, samt indflydelse på omkringliggende konstruktioner Elevatorer er modelleret med rigtig geometri Fundamenter er modelleret i rette højde og med ret placering og med rigtig geometri

37

Skakte: Vertikale og horisontale hovedføringsveje er modelleret med aftalt geometri iht. installationsingeniørens anvisninger Lofter og nedhængte lofter er modelleret med dækværktøj i korrekt højde/kote og med korrekt geometri og egenskabsdata Nagelfast inventar inkl. sanitet er modelleret

KonstruktionsmodelDetaljeret model med aftalt geometri, detaljerede materialeangivelser og brandkrav på alle konstruktionsobjekter

Installationsmodel (VVS og VENT)Detaljeret modellering af føringer og disponering af installationer Detaljeret modellering af vertikale og horisontale hovedføringsveje Kritiske detaljer er modelleret Sikkerhed og miljøklasser er fastlagt Særlige installationer er som følge af sikkerhed og miljøklasser modelleret med rigtig geometri

6.5.4 Informationsniveauer for bygningsobjekter og –modellerI forbindelse med udveksling og overlevering af digitale bygningsinformationsmodeller (BIM) er det nødvendigt med en metode og definition til at specificere informationsniveauet (detaljeringsgraden) for den samlede bygningsmodel og de byggeobjekter, som indgår i denne. Med informationsniveau forstås en geometrisk detaljeringsgrad af objekterne i bygningsmodellen og et sæt af egenskabsdata, knyttet til de enkelte objekter

Informationsnivauedefinitionerne følger cunecos CCS-Informationsniveauer, høringsudgave, januar 2014, og er knyttet til de objekter, bygningsmodellen er opbygget af eller den samlede bygningsmodel.

Hvis man taler om en samlet bygningsmodel på eksempelvis informationsniveau 3, betyder det således, at alle de byggeobjekter, som indgår i modellen er på informationsniveau 3, mens man er nødt til at udspecificere hvilke byggeobjekter, der er på hvilket informationsniveau, hvis man ønsker at differentiere mellem de byggeobjekter, som indgår i modellen/modellerne.

Informationsniveau 1

38

Objektet (/bygværket) er grafisk repræsenteret via et symbol eller en anden generisk repræsentation, der overordnet indikerer funktion, arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser.

Dimensioner og mængder er ikke defineret.


Objektet (/bygværket) er grafisk repræsenteret som et generisk objekt, med tilnærmet konkretisering af funktion, arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser.

Objektets overordnede funktioner er beskrevet.

Dimensioner og mængder er tilnærmelsesvis defineret.

Informationsniveau 3Byggeobjekterne er grafisk repræsenteret som specifikke objekter med arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser.

Brugsrum er disponeret og bygningsdelenes funktionelle systemer er fastlagt.

Byggeobjekternes overordnede funktion, ydeevne og materiale er beskrevet.

39

Informationsniveau 4Byggeobjekterne er grafisk repræsenteret som specifikke objekter med arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til omgivelser.

Brugsrum er fastlagt.

Bygningsdele er detaljeret i sammenbygninger med andre bygningsdele. Alle funktionelle systemer samt væsentlige tekniske systemer og komponenter er fastlagt.

Informationsniveau 5Byggeobjekterne er grafisk entydigt detaljeret som specifikke objekter med arealer, voluminer, lokalisering, orientering samt relation til øvrige relevante objekter og omgivelser.

Bygningsdele er detaljeret i sammenbygninger med andre bygningsdele. Alle væsentlige komponenter er fastlagt.

Informationsniveau 6Byggeobjekternes bestanddele er grafisk entydigt detaljeret som grundlag for fabrikation og montage.

Bygningsdele er detaljeret i sammenbygninger med andre bygningsdele. Alle komponenter er fastlagt.

40

Informationsniveau 7Byggeobjekterne er specificeret i et digitalt sprog, som grundlag for computerstyret numerisk kontrolleret (CNC) produktion eller andet.

6.5.5 ByggeobjektkatalogI Bilag 2 angives specifikke informationsniveauer for en række udvalgte byggeobjekter, som vurderes som centrale og hyppigt forekommende i forbindelse med objektbaserede bygningsmodellering i 3D. De tilhørende illustrationer og beskrivelser af objekterne er venligst udlånt af MT Højgaard til brug for Københavns Ejendomme, og må kun gengives efter tilladelse fra MT Højgaard og Københavns Ejendomme.

6.5.6 Kollisions- og konsistenskontrol

6.5.6.1 FormålUdførelse af kollisions- og konsistenskontrol har til formål, at sikre en solid tværfaglig koordinering mellem byggesagens parter, i forhold til geometrisk placering af bygningsdele. Kontrollen skal sikre projektets kvalitet, samt anvendelsen af bedst mulige bygbare løsninger.

Kollisionskontrol har til formål, at identificere uhensigtsmæssige kollisioner mellem bygningsdele i grænsefladerne mellem to eller flere fagmodeller. Konsistenskontrol har til formål, at sikre overensstemmelse mellem bygningsmodellen og kravene til det byggede resultat, fx i forhold til tilgængelighed, flugtvejsforhold m.v.

6.5.6.2 Omfang, tidspunkt og dokumentation af kollisionskontrollerKollisions- og konsistenskontrollen skal som minimum udføres én gang i forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget samt midtvejs og ved afslutningen af hovedprojektet.

I projektforslagsfasen skal der være:

Konsistens mellem placering, geometri og antal af facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt- og konstruktionsmodel.

Der må ikke forekomme kollisioner mellem hovedføringsveje, øvrige føringsveje og/eller primære bærende elementer.

Installationer skal være udført i overensstemmelse med disponeret plads over nedhængte lofter og i installationsskakte.

41

I hovedprojektet skal der være: Konsistens mellem placering, geometri og antal af samtlige

facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt og konstruktionsprojekt.

Størrelse og placering af samtlige vinduer og døre, samt øvrige åbninger skal være koordineret.

Der må ikke forekomme kollisioner mellem installationer og konstruktioner i en størrelse hvor hulføring ikke udføres ved boring, hvis dette er planlagt.

Ved installationsgennemføringer gennem bærende elementer skal udsparinger indarbejdes i konstruktionsmodel.

Resultatet af kontrollen dokumenteres i en rapport, som skal gemmes på sagen (i mappestrukturen på Byggeweb), og fremsendes til Københavns Ejendommes IKT-koordinator. Det er kun kollisioner som ikke har været acceptable, og efterfølgende er blevet rettet, der skal angives i rapporten Hver rapport skal indeholde stamdata om den enkelte kontrol, herunder emne og hvad der er kontrolleret for.

Såfremt der under udførelsesfasen udføres nogen form for projektering, skal der også i denne fase udarbejdes kollisions- og konsistenskontrol iht. leveranceomfanget i hovedprojektet.

6.5.7 ModelleringsdiciplinBygningsobjekter skal modelleres som 3D-objekter, og må ikke eksploderes til geometri.Prædefinerede bygningsobjekter må kun anvendes til deres tiltænkte formål, og skal altid have relation til den etage, som den hører til.Der må ikke være redundante kopier af samme objekt, dvs. ens objekter, der står inden i hinanden.Bygningsdele må ikke kollidere, og skal altid have en relation, dvs. en væg må ikke svæve, og et dæk skal ligge af.Objekter, som løber over flere etager, skal opdeles på etageniveau, undtagelsesvis tekniske systemer, dvs. vægge skal gå fra etage til etage og ikke fra terræn til tag.True North skal markeres i bygningsmodellen. Såfremt modelleringsprogrammet har en speciel funktion hertil, skal denne benyttes.Alle objekter skal indsættes separat, dvs. de må ikke grupperes i klynger. Omhandler byggeprojektet flere bygninger, skal hver bygning modelleres i hver sin fil. Dertil skal der udarbejdes en samlet fil, hvori alle byggeprojektets bygninger er linket ind.

42

Ved eksport til IFC skal det sikres, at alle objekter eksporteres til rette IFC-kategorier.Der må ikke anvendes ’tænd/sluk-parameter’ i 3D objekter, med mindre andet specifikt aftales.6.5.8 Specifikation af fælles referencepunktDet skal sikres at alle fagmodeller udarbejdes med fælles referencepunkt (x,y,z). Referencepunktet skal, udover kollisionskontrollens udførsel også sikre den senere anvendelse hos entreprenører og bygherrer.

Det er IKT-koordinatorens ansvar, at de fagmodelansvarlige får opgivet det samme referencepunkt. De fagmodelansvarlige skal benytte referencepunktet, og sikre, at fagmodellerne er opbygget omkring dette.

6.5.8 ModelskiltBygningsmodeller skal forsynes med et modelskilt, som skal fremgå af det view i bygningsmodellen, som projektet åbnes i.

Modelskiltet skal som minimum indeholde følgende informationer:Udarbejdet af: <firma>Københavns Ejendomme Projekt ID:

<4-cifret KØPS-nr.>

Københavns Ejendomme Projektnavn:

Iht. KØPS

Opførelsesår: dd-mm-ååååAfleveringsdato: dd-mm-ååååIbrugtagningsdato: dd-mm-åååå1-årsgennemgang dd-mm-åååå5-årsgennemgang dd-mm-ååååAdresse: <Vejnavn, husnummer, postnummer,

by>Hovedadgangsadresse:Adgangsadresser:Kommunekode: xxxx (4-cifret)Ejendomsnummer: xxxxxx (6-cifret)Bygningsnummer: xxx (3-cifret)Filnavn: Iht. afsnit 4.5.2Oprettelsesdato: dd-mm-åååå

6.5.9 SektioneringPå eksisterende bygninger anvendes bygningernes evt. sektionering, med mindre andet specifikt aftales.

Lodret sektionering (afsnit, opgang mv.) betegnes med et 2-cifret løbenummer startende med 01.

43

Vandret sektionering (etage) betegnes med:

1. kl for kælderetage2. st for stueetagen3. 01 for 1. sal4. 02 for 2. sal5. 03 for 3. sal og så videre

Stueetagen er den etage, hvor adgangen til enhederne ligger i eller umiddelbart over terræn. I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser:

1. KL for den kælderetage, der ligger umiddelbart under stueetagen,

2. K2 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under kl, 3. K3 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under k2 og så

videre.

Vandret sektionering går fra overkant færdig gulv til overkant færdig gulv.

6.5.10 Digitalisering af eksisterende forholdDet kan være ønskeligt med en opmåling/registrering af eksisterende forhold – både ift. den ind- og udvendige del af bygninger. Tegninger kan ofte være utidssvarende, hvorfor det eksempelvis bliver svært at beregne tilbud og materialepriser ud fra de fejlbehæftede tegninger. Med en 3D-model af eksisterende forhold kan mange fejl og mangler undgås. Hvilke bygningsdele, der er omfattet af den digitale registrering, samt eventuelle differentieringer mellem informationsniveauet for de enkelte bygningsdele, kan angives under ’særlige forhold’ i tilvalgsboksen.

44

7 Digitalt udbud og tilbud IKT BEK§ 8 og 9

YB 20128.5 og 8.6

7.1 Udbuds- og tilbudsportalKøbenhavns Ejendomme tilvejebringer (anskaffelse og drift) og finansierer udbuds- /tilbudsportal med funktionalitet iht. Lov om indhentning af tilbud.

Alle Københavns Ejendommes udbud bliver offentliggjort på Københavns Kommunes udbudsportal www.kk.dk/udbud. Derudover skal EU-udbud offentliggøres på TED.

Ovenstående offentliggørelser står Københavns Ejendommes udbudsjurist for.

Til det digitale udbud benyttes Københavns Ejendommes udbudsweb, Byggeweb Udbud.

Byggeweb Udbud håndterer EU-udbud ved først at have et offentligt prækvalifikationsudbud og dernæst et nyt udbud for tilbudsfasen, dvs. to udbud for den samme byggesag.

Alle spørgsmål til udbuddet stilles til den pågældende udbudsjurist fra Københavns Ejendomme, som er tilknyttet byggesagen.

7.2 Ansvarlig for digitalt udbud/tilbudDen ansvarlige for digitalt udbud/tilbud skal: lægge udbudsmaterialet, samt opdateringer heraf, på

udbudsportalen administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af

udbudsmaterialet sikre, at relevante personer har adgang til og anvender systemet

korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud.

Den ansvarlige for digitalt udbud og tilbud skal sikre sig, at der forekommer IKT-krav i entrepriseudbuddet med udgangspunkt i Københavns Ejendommes krav overfor rådgiver. Der skal tydeligt redegøres for omfanget af IKT i byggesagen, heri entreprenørens ansvar og arbejdsopgaver, som skal omhandle brugen af IKT og digitalisering i

45

http://www.kk.dk/udbud

udførelsesfasen og i den digitale leverance ved byggeriets aflevering.

7.3 Udbud med mængderHvis der på byggesagen udbydes med mængder, skal udbudsmaterialet for den enkelte entreprise indeholde tilbudslister, hvor mængder er angivet. Der skal være sammenhæng mellem bygningsdelsbeskrivelser samt poster og mængder angivet i tilbudslisten. Desuden skal den enkelte entreprise omfatte relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvorfra mængder kan udlæses. Herved får de bydende mulighed for at udtrække mængder fra bygningsmodellerne, og vise eller bruge dem i forskellige sammenhænge, eksempelvis i relationen til deres underleverandører.

Ydelser af generel art, som ikke kan opmåles, men alligevel kan mængdesættes, fx et antal timer, et samlet opstillings- og nedtagningsarbejde, eller længden på en driftsperiode, skal også fremgå af tilbudslisten. Der skal således være konsistens mellem summen af alle prisbærende poster og tilbudssummen.

Følgende 5 bips-publikationer for opmålingsregler fastlægger regler for udtagning af mængder analogt som digitalt: F110, Opmålingsregler 2008 – Arbejdsmetode. F110a, Opmålingsregler 2008 – Arbejdsmetode Bilag A, Eksempel på

udtagning af mængder. F111, Opmålingsregler 2008. F111a, Opmålingsregler 2008 – Anvisning Bilag A, Måleregler for

bygningsdele. F11b, Opmålingsregler 2008 – Arbejdsmetode Bilag B, Tilbudslistens

XML-struktur.

Publikationerne sikrer en struktureret og rationel mængdeopgørelse i udbudsprocessen.Det anbefales først at læse Arbejdsmetodepublikationen (F110) og gennemgå det tilhørende eksempel, Bilag A (F110a), før projektering opstartes på et projekt, hvor der skal opgives mængder. Det er vigtigt at gribe hele processen rigtigt an fra starten og løbende have fokus på at overholde den datadisciplin, der er forudsætningen for i videst mulig udstrækning at kunne udtage mængder automatisk og sikkert.

I selve arbejdsprocessen anvendes de to publikationer, Anvisning (F111) og Regler for bygningsdele (F111a) som redskaber for udtagning af mængder for bygningsdele.

Den femte publikation om XML-struktur (F111b) anvendes af IT-udviklere som grundlag til at implementere teknikken i IT-værktøjer.I indtil udgangen af 2014 vil Videncentret, cuneco under bips arbejde med at fastlægge yderligere opmålingsregler for kalkulation og

46

tilbudsgivning.

47

8Digital leverance ved byggeriets aflevering

IKT BEK§ 10 og § 11

YB 20128.7

8.1 Ansvarlig for digital leverance ved byggeriets afleveringDen ansvarlige for digital leverance og kvalitetssikring skal: Løbende tilse at de aftalte retningslinier for den/de digitale

leverance(r) følges af de relevante parter. Sikre, at IKT-aftalen er tilgængelig for de parter, som producerer

afleveringsdata, Oprette/tilrettelægge den nødvendige datastruktur for digital

aflevering. Kvalitetssikre data, og overdrage data samlet eller i etaper til

Københavns Ejendomme.

Dokumenter og bygningsmodeller skal afleveres i projektwebben, struktureret efter den valgte datastruktur iht. afsnit 4.5.4.

Oversigt over udvekslede dokumenter og filer fremgår af projektwebbens log, og skal derfor ikke udarbejdes særskilt.

8.2 Dokumentation af byggesagenI forbindelse med afslutning af byggesagen skal der afleveres proces- og produktdokumentation digitalt til Københavns Ejendomme.

8.2.1 ProduktdokumentationProduktdokumentationen omfatter dokumentationen for det opførte bygværk. Det drejer sig om: ’Som-udført’ tegningsmateriale (både arkitekt og ingeniørtegninger

(VVS, el, etc.)), herunder hovedtegninger, etageplaner, opstalter, facader, snit og detailtegninger.

Evt. BIM-modeller (fag- og fællesmodeller, samlet). Drift- og vedligeholdelsesinformationer, herunder datablade for

tekniske installationer, samt bygningsdele i klimaskærmen (tag, ydervægge, vinduer, døre, etc.).

Alt ’som udført’-dokumentation skal afleveres i henhold til F.R.I/PARs Ydelsesbeskrivelse for ’som udført’, februar 2000, niveau 2.

Alle CAD-filer skal afleveres i editerbart CAD.

48

Overdragelsestidspunkt for produktdokumentation skal ske senest 2 uger før AB92/ABT93 gennemgang.

8.2.1.1 Aflevering af objektbaserede bygningsmodellerVed byggesagens afslutning skal udarbejdede bygningsmodeller overdrages til Københavns Ejendomme i IFC-format, og i et format, der uden yderligere bearbejdning fra Københavns Ejendommes side, og uden tab af alfanummerisk eller geometrisk data, kan importeres i seneste version af Autodesk Revit Architecture.

Der skal afleveres fagmodeller og én fællesmodel, hvori de pågældende fagmodeller er linket ind.

Såfremt byggesagen omhandler flere bygninger, skal der desuden laves en separat fil, hvori alle de enkelte bygningers fællesmodeller er linket ind.

Hvis stam-, meta- og/eller egenskabsdata, foruden i bygningsmodellen, også er samlet udenfor bygningsmodellen, fx i en .txt-fil, skal en sådan fil også afleveres.

Udvalgte byggeobjekter, såfremt disse indgår i det pågældende projekt, skal afleveres med de angivne informationsniveauer (hovedsageligt informationsniveau 3) og med de egenskabsdata, som fremgår af Bilag 3 (p.t. 24 stk.).

Øvrige byggeobjekter som indgår i bygningsmodeller skal afleveres minimum i niveau 3 og gerne højere, hvis de er udarbejdet i højere informationsniveauer, eksempelvis i forbindelse med gennemførsel af kollisionskontroller.

8.2.2 ProcesdokumentationProcesdokumentation omfatter væsentlige beslutningsdokumenter, som er skabt i forbindelse med gennemførelse af byggesagen. Det drejer sig bl.a. om: Gældende dokumenter vedr. tid, økonomi, mødereferater, notater,

beslutninger, ændringer i ydelser, kontrakter, e-mailkorrespondance, etc.

Dokumentation for kvalitetssikring. Dokumentation for tilsyn under byggesagen (tilsynsnotater etc.).

8.2.3 Stamdata ved overdragelse til Københavns EjendommeFølgende stamdata skal som minimum være tilknyttet dokumenter og digitale bygningsmodeller ved byggesagens overdragelse til Københavns Ejendomme (digital leverance ved byggeriets aflevering):Stamdata Bemærkninger

49

Københavns Ejendomme

Projekt ID(4-cifret KØPS nr.)

<Udfyldes af rådgiver. Oplysning skal hentes hos projektleder>

Projektnavn(Iht. KØPS)

< Udfyldes af rådgiver. Oplysning skal hentes hos projektleder>

Terræn

Kommunekode (BBR)Format: 1234

<Udfyldes af rådgiver>

Ejerlav (BBR) <Udfyldes af rådgiver>Matrikelnr. (BBR) <Udfyldes af rådgiver>Evt. matrikel litra (BBR)


Ejendom

Adresse (BBR) <Udfyldes af rådgiver>Kommunekode (BBR)Format: 1234


Ejendomsnr. (BBR)Format: 123456


Bygningsnr. (BBR)Format: 001


Evt. afsnitsnr.Format: 01


Evt. etagekode (BBR)Format: KL, ST, 01


Evt. rumnr.Format: 001


8.2.4. Digital mangelinformationSom driftsherre har Københavns Ejendomme store fordele ved at modtage strukturerede informationer om fejl og mangler, som er blevet registreret og udbedret i henhold til § 31, stk. 4 i AB92 i forbindelse med gennemførsel af byggesagen. Fordelene knytter sig bl.a. til 1.- og 5. årsgennemgangen, samt i forbindelse med eventuelle tvister, tvivlsspørgsmål og lignende.

I forbindelse med den digitale leverance ved byggeriets aflevering skal følgende oplysninger på listeform afleveres til Københavns Ejendomme:

1. Billede af den registrerede fejl/mangel.2. Tekstmæssig beskrivelse af den registrerede fejl/mangel. 3. Lokation for den konstaterede fejl/mangel (GPS-position/2D-

tegningskoordinat/3D-modelkoordinat, rum, etage, bygning, tegning, bygningsdel)

4. Dato og klokkeslæt for registrering.5. Beskrivelse af hvordan fejlen/manglen er blevet udbedret.6. Beskrivelse af, hvem der har haft ansvaret for at udbedre

fejlen/manglen (firma, navn, telefonnummer, e-mail, etc.).7. Beskrivelse af alt hvad der har været aftalt omkring den pågældende

50

fejl/mangel.8. Den afholdte udgift i forbindelse med udbedringen.

Listen over registrerede fejl/mangler lægges på Byggeweb i folderen ’C10_Kvalitetsstyring’ i Udgivelsesområdet.

9 Bilag9.1 Bilag 1 - Projektorganisation Bilag 1 er en oversigt over projektorganisationen. Alle nedenstående roller skal så vidt muligt udfyldes. Ligeledes skal alle andre relevante roller skrives ind, fx underrådgivere, entreprenører, fagentreprenører og andre faglig partnere i byggesagen.

Rolle i projektet Firma Kontaktperson

Telefon E-mail

BYGHERRE KøbenhavnsEjendomeNyropsgade 1, 5.1602 København V

xxxxxxxxProjektleder

+45 xx xx xx xx

xxxxxxxx

Morten SteffensenIKT-koordinator

+45 21169471

[email protected]

BYGHERRERÅDGIVER <Firma><Adresse1><Adresse2>

<Navn><Funktion i egen organisation>

<Telefon> <E-mail>

IKT-KOORDINATOR <Firma><Adresse1><Adresse2>


<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR DIGITAL KOMMUNIKATION OG PROJEKTWEB, FIRMA 1

<Firma><Adresse1><Adresse2>

<Navn><Funktion i egen organisation

<Telefon> <E-mail>

51

>ANSVARLIG FOR DIGITAL KOMMUNIKATION OG PROJEKTWEB, FIRMA 2



<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR DIGITAL KOMMUNIKATION OG PROJEKTWEB, FIRMA 3



<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR KLASSIFIKATION, FIRMA1



<Telefon> <E-mail>




<Telefon> <E-mail>




<Telefon> <E-mail>




<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR CAD/BIM, ARKITEKTMODEL



<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR CAD/BIM, KONSTRUKTIONSMODEL



<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR CAD/BIM, VVS-MODEL



<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR CAD/BIM, VENTILATIONSMODEL



<Telefon> <E-mail>

52

ANSVARLIG FOR DIGITALT UDBUD/TILBUD



<Telefon> <E-mail>

ANSVARLIG FOR DIGITAL LEVERANCE VED BYGGERIETS AFLEVERING



<Telefon> <E-mail>

ARKITEKT BYGNING



<Telefon> <E-mail>

ARKITEKT LANDSKAB



<Telefon> <E-mail>

INGENIØR KONSTRUKTIONER



<Telefon> <E-mail>

INGENIØRINSTALLATIONER



<Telefon> <E-mail>

INGENIØREL



<Telefon> <E-mail>

UDFØRENDE <Firma><Adresse1><Adresse2>


<Telefon> <E-mail>

LEVERANDØRPROJEKTWEB

Byggeweb A/SRyesgade 19C 2200 København

Débora Lima CruzSeniorkonsulent

+45 35 24 52 50

[email protected]

LEVERANDØRUDBUDSWEB/TILBUDSWEB

Byggeweb A/SRyesgade 19C 2200 København

Débora Lima CruzSeniorkonsulent

+45 35 24 52 50

[email protected]

53

BYGGELEDER <Firma><Adresse1><Adresse2>


<Telefon> <E-mail>

KOORDINATOR FOR SIKKERHED OG SUNDHED



<Telefon> <E-mail>

9.2 Bilag 2 – ByggeobjektkatalogI byggeobjektkataloget defineres informationsniveauer for en række udvalgte byggeobjekter iht. afsnit 5.3.1.Illustrationerne udarbejdet og venligst udlånt af MT Højgaard til Københavns Ejendomme, og må kun kopieres efter aftale med MT Højgaard og Københavns Ejendomme.

Hvert informationsniveau forholder sig til tre aspekter for et givet bygningsobjekt:

Skitse: Viser den vejledende geometri for objektet på et givent informationsniveau.

Geometri: Beskriver geometrien i ord.

Egenskabsdata: Beskriver de egenskabsdata et givent objekt som minimum skal have i forbindelse med den digitale leverance ved byggeriets aflevering til Københavns Ejendomme.

54

9.2.1 Brugsrum


GeometriFysisk rumopdeling efter funktionerDøråbninger Tung (hvis relevant)


GeometriGlaspartier/vinduer, døre/lemme, trapper, reposer, fast inventar, sanitet, 3D-objekt.


GeometriDer tilføjes nedhængte lofter og gulve med tykkelse.


55

GeometriSom informationsniveau 3


GeometriSom informationsniveau 3

Egenskabsdata ved digital aflevering til KEjd

CCS-kode Rumfang (m3)

9.2.2 Fundament


GeometriUdvendig overfladegeometri (2D) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri. Stedfortræderen kan fx være en bundplade, der viser hele fundamentet.Informationsniveau 2

GeometriUdvendig overfladegeometri (2D) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri. Stedfortræderen kan fx være en bundplade, der viser hele fundamentet.Informationsniveau 3

GeometriFundamentet har reelle mængder, dimensioner og form. Placering og orientering fremgår.Aftrapning og hældninger samt huller og udsparinger fremgår.Armering, samt bygningsdel- og sammenbygningsdetaljer afklaret.

56


GeometriFundamentet indeholder affasninger, placering af indstøbningsdele, fuger og støbeskel.Armering fremgår i 3D.


GeometriFundamentet er opdelt til evt. præfabrikation.Armering er detaljeret inklusive stød og kroge.


CCS-kode Rumfang (m3)

9.2.3 Betondæk


GeometriUdvendig overflade.2D geometri eller ved en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriDækket er repræsenteret som et generisk objekt med tilnærmelsesvis udformning, hvad angår mængder, størrelse, form, placering og orientering.


57

GeometriDækket har reelle mængder, dimensioner og form - placering og orientering fremgår.Huller fremgår af geometrien.Bygningsdel- og sammenbygningsdetaljer afklaret.


GeometriModellen er opdelt til evt. præfabrikation. Armering fremgår i 3D (evt. delvist). Udsparinger til installationer og indstøbningsdele præcise placering og dimensioner er modelleret.Forspændt armering.


GeometriProducentspecifikke detaljer er modelleret som samlinger og fx armering er detaljeret i 3D, og indstøbningsdele er modelleret.


CCS-kode Areal (m2) Fabrikat

9.2.4 Gulv


GeometriGulvets placering er repræsenteret enten ved den udvendige overfladegeometri (2D) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriStørrelse, præcis form og placering.Tilnærmet placering, størrelse og orientering af åbninger.

58


GeometriOpbygning af gulv i lag præcise udvendige dimensioner.Åbninger til større gennemføringer er fastlagt.


GeometriBygbar detaljeret opbygning af gulv.Gulvet indeholder, afhængig af type, evt. armering. De forskellige lag er modelleret.Åbningers dimensioner og placering er præcise.


GeometriAlle samlingskomponenter og detaljer er modelleret i 3D. Det indbefatter evt. lægter og regler.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Areal (m2) Fabrikat Datablad

9.2.5 Tag


GeometriTagets placering er repræsenteret enten ved den udvendige overfladegeometri (2D) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


59

GeometriStørrelse, præcis form og placering.Tilnærmet placerings, størrelse og orientering af åbninger.


GeometriOpbygning af tag i lag (fx tagpap, isolering og beton) udvendige dimensioner.Åbninger til vinduer, døre og større gennemføringer er fastlagt.


GeometriTaget indeholder afhængig af type evt. Armering. De forskellige lag er modelleret.Åbningers dimensioner og placering er præcise.Afhænger også af tilhørende objekters informationsniveau.


GeometriAlle samlingskomponenter og detaljer er modelleret i 3D. Det indbefatter lægter og regler eller armeringsdetaljer.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Areal (m2) Link til datablade Fabrikat, Levetid Garantilængde

9.2.6 Loft


GeometriLoftets placering er repræsenteret enten ved den udvendige overfladegeometri (2D) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.

60


GeometriLoftet er repræsenteret gennem en stedfortræder med en tilnærmet geometri, som fx viser en etageadskillelse med højden nødvendig for eventuelle installationer og lignende.


GeometriOpbygning af nedhængt loft i lag fx isolering og gips, inklusive tilnærmede åbninger og detaljer er afklaret.


GeometriLoftet indeholder dimensionen af plader og placering af ophæng.Udsparinger til installationer og belysningsarmaturer.


GeometriLoftets producentspecifikke detaljer er modelleret. Detaljer, samlinger og profiler er modelleret i 3D.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Areal (m2) Fabrikat

9.2.7 Stålbjælke


GeometriBjælkens placering er repræsenteret enten ved den udvendige overfladegeometri (2D) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.

61


GeometriBjælken er repræsenteret som et generisk bjælkeobjekt med tilnærmelsesvis udformning hvor mængder, størrelse og form, placering og orientering fremgår.


GeometriBjælken har reelle mængder, dimensioner og form - placering og orientering fremgår.Aftrapning og hældninger, samt huller og udsparinger fremgår.Armering, samt bygningsdel- og sammenbygningsdetaljer afklaret.


GeometriBjælken indeholder affasninger, placering af indstøbningsdele, fuger og støbeskel.Armering fremgår i 3D.


GeometriBjælken er opdelt til præfabrikation.Armering er detaljeret inklusive stød og kroge.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Dimensioner (BxHxL) Materiale

9.2.8 Betonbjælke


GeometriBjælkens placering er repræsenteret enten ved den udvendige overfladegeometri (2D) og form, eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.

62


GeometriBjælken er repræsenteret som et generisk bjælkeobjekt med tilnærmelsesvis udformning hvor mængder, størrelse og form, placering og orientering fremgår.


GeometriBjælken har reelle mængder, dimensioner og form - placering og orientering fremgår.Aftrapning og hældninger, samt huller og udsparinger fremgår.Armering, samt bygningsdel- og sammenbygningsdetaljer afklaret.


GeometriBjælken indeholder affasninger, placering af indstøbningsdele, fuger og støbeskel.Armering fremgår i 3D.


GeometriBjælken er opdelt til præfabrikation.Armering er detaljeret inklusive stød og kroge.


9.2.9 Betonsøjle


63

GeometriSøjlens placering er repræsenteret enten ved en streg eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriSøjlen er repræsenteret som generisk søjle objekt med tilnærmelsesvise mængder, størrelse og form. Placering og orientering fremgår.


GeometriReelle mængder, størrelse og form, placering og orientering fremgår. Materiale fremgår.Konsoller fremgår af geometrien.


GeometriSøjlen indeholder udsparinger med præcise dimensioner og placering. Afhængig af type: armering i 3D, affasninger, placering af indstøbningsdele, fuger og støbeskel eller endeplader, beslag, afstivningsplader og lign.


GeometriProducentspecifikke detaljer er modelleret som samlinger, og fx armering er detaljeret i 3D, og indstøbningsdele er modelleret.


9.2.10 Ramme


64

GeometriRammens placering er repræsenteret enten ved en streg eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriRammen er repræsenteret som generisk objekt med tilnærmelsesvise mængder, størrelse og form. Placering og orientering fremgår.


GeometriRammen er repræsenteret som generisk objekt med reelle mængder, størrelse og form. Placering og orientering fremgår. Konsoller fremgår af geometrien. Understøbning modelleres separat.


GeometriRammen indeholder udsparinger med præcise dimensioner og placering. Afhængig af type: armering i 3D, affasninger, placering af indstøbningsdele, fuger og støbeskel eller endeplader, beslag, afstivningsplader og lign.


GeometriProducentspecifikke detaljer er modelleret som samlinger, og fx armering er detaljeret i 3D, og indstøbningsdele er modelleret.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Materiale

9.2.11 Betonvæg

65


GeometriVæggens placering er repræsenteret enten ved en flade eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriVæggen er repræsenteret som et generisk objekt med tilnærmelsesvis udformning, hvad angår mængder, størrelse, form, placering og orientering.


GeometriVæggen har reelle mængder, dimensioner og form - placering og orientering fremgår. Huller fremgår af geometrien.Bygningsdel- og sammenbygningsdetaljer afklaret.


GeometriModellen er opdelt til evt. præfabrikation. Armering fremgår i 3D (evt. delvist). Udsparinger til installationer og indstøbningsdele præcise placering og dimensioner er modelleret.


GeometriProducentspecifikke detaljer er modelleret som samlinger og fx armering er detaljeret i 3D, og indstøbningsdele er modelleret.


9.2.12 Let facade

66


GeometriFacadens placering er repræsenteret enten ved den udvendige overfladegeometri (2D planer) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


Geometri3D-geometri der beskriver tilnærmede dimensioner, form og placering.Tilnærmet placeringsstørrelse og orientering af åbninger.


GeometriOpbygning af væg i lag, præcise udvendige dimensioner.Åbninger til vinduer, døre og større gennemføringer er fastlagt.


GeometriBygbar detaljeret opbygning af væg.De forskellige lag er modelleret.Åbningers dimensioner og placering er præcise.Afhænger også af tilhørende objekters informationsniveau.


GeometriAlle samlingskomponenter og detaljer er modelleret i 3D. Det indbefatter lægter og regler og beslag.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Areal (m2) Link til datablade

For udvendige bygningsdele: Fabrikat/model/type, Levetid,

67

Garantilængde9.2.13 Tung facade


GeometriYdervæggens placering er repræsenteret enten ved den udvendige overfladegeometri (2D-planer) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


Geometri3D-geometri der beskriver tilnærmede dimensioner, form og placering.Tilnærmet placering og størrelse og orientering af åbninger.


GeometriOpbygning af væg i lag (fx skalmur, isolering og beton) præcise udvendige dimensioner.Åbninger til vinduer, døre og større gennemføringer er fastlagt.


GeometriBygbar detaljeret opbygning af væg.Væggen indeholder armering. De forskellige lag er modelleret.Åbningers dimensioner og placering er præcise.Afhænger også af tilhørende objekters LOD.


GeometriAlle samlingskomponenter og detaljer er modelleret i 3D. Det indbefatter armeringsdetaljer.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode, Areal (m2)

68

Link til databladeFor udvendige bygningsdele:

Fabrikat/model/type, Levetid, Garantilængde

9.2.14 Let indervæg


GeometriIndervæggens placering er repræsenteret enten ved overfladegeometri (2D) og form, eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


Geometri3D-geometri der beskriver tilnærmede dimensioner, form og placering.Tilnærmet placering, størrelse og orientering af åbninger.


GeometriOpbygning af væg i lag (fx isolering og gips) præcise udvendige dimensioner.Åbninger til vinduer, døre og større gennemføringer er fastlagt.


GeometriBygbar detaljeret opbygning af væg. Væggen indeholder afhængig af type evt. armering. De forskellige lag er modelleret.Åbningers dimensioner og placering er præcise.Afhænger også af tilhørende objekters informationsniveau.


69

GeometriAlle samlingskomponenter og detaljer er modelleret i 3D. Det indbefatter lægter, regler og fx gipsplader, eller armeringsdetaljer og samlinger.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode, Areal (m2), Materiale

9.2.15 Dør


GeometriDørens placering er repræsenteret enten ved overfladegeometri (2D-planer) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriDer skelnes mellem karm- og dørpladeareal. Tilnærmede dimensioner.


GeometriPræcise dimensioner på karm og dørblad er modelleret i 3D.


GeometriSom informationsniveau 3.

70


GeometriDørens producentspecifikke detaljer er modelleret. Detaljer, samlinger og profiler er modelleret i 3D.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Datablade

9.2.16 Vindue


GeometriVinduets placering er repræsenteret enten ved overfladegeometri (2D-planer) og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriDer skelnes i mellem karm- og vinduesareal. Tilnærmede dimensioner.


GeometriPræcise dimensioner på karm og ramme er modelleret i 3D.


71

GeometriSom informationsniveau 3.


GeometriVinduets producentspecifikke detaljer er modelleret. Detaljer, samlinger og profiler er modelleret i 3D.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Materiale.

9.2.17 Elevator


GeometriElevatorskaktens placering er repræsenteret enten ved overfladegeometri og form eller gennem en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri.


GeometriElevatorskakt er delt i selve skakten og den nødvendige grube og top af elevator skakt.


GeometriSkaktens præcise dimensioner er kendte. Placering af døre og service lemme.


72

GeometriElevatorens stol er modelleret. Døre og udvendige armaturer er modelleret.


GeometriElevatorens producentspecifikke detaljer er modelleret. Detaljer, samlinger og profiler er modelleret i 3D.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode, Links til datablade, Fabrikat/model/type, Garantilængde.

9.2.18 Installationer


GeometriHovedføringsveje repræsenteres ved en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri eller skematiske diagrammer. Store anlæg repræsenteret: Kølegård, varmecentral, sprinklercentral, kølecentral, mm.


GeometriGenerisk layout - tilnærmelsesvis placering og størrelse af hovedføring og stikledning. Tilnærmede pladskrav for adgang er repræsenteret i modellen. Tilnærmede placering af: sanitet, radiatorer, veksler, kedler, trykekspansionsbeholder, pumper, tanke, mm.


GeometriFaktisk geometri, udformning og placering. Pladsbehov til ophæng, understøtninger, mm. Fittings. Rør. Ventiler.

73


GeometriDetaljeret geometri med faktiske størrelse, placering, udformning, adgangsbehov for installationer, samt ophæng og understøtninger.


GeometriLeverandørspecifikke samlinger og detaljer er modelleret i 3D.

Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode, Links til datablade (pdf), Fabrikat/model/type, Levetid, Garantilængde.

9.2.19 VVS i terræn


GeometriHovedføringsveje repræsenteres ved en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri eller skematiske diagrammer.


GeometriGenerisk layout, tilnærmelsesvis placering og størrelse af hovedføring og stikledning. Tilnærmede pladskrav for adgang er repræsenteret i modellen.


GeometriFaktiske dimensioner, placering, udformning og frirum af stikledning inklusiv isolering etc.

74


GeometriDetaljeret geometri inklusiv godstykkelse og rørlængde.



Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode Links til datablade Fabrikat/model/type Estimeret levetid Garantilængde

9.2.20 Varme


GeometriHovedføringsveje repræsenteres ved en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri eller skematiske diagrammer. Placering af regnvandsbassin, pumpestation, nedsivningsanlæg.Informationsniveau 2

GeometriGenerisk layout, tilnærmelsesvis placering og størrelse af hovedføring og stikledning. Tilnærmede pladskrav for adgang er repræsenteret i modellen. Brønde, ledningsføring, dræn.


75

GeometriFaktiske dimensioner, placering, udformning og frirum af ledning inklusiv isolering etc. inklusive fald. Dæksler, karme, pumpetype, tagbrønde, faskiner, fittings, bøjninger, sikringer, rensebrønde.


GeometriDetaljeret geometri, med faktiske størrelse, placering, udformning, adgangsbehov, af både ledninger som ophæng og understøtninger.



Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode, Link til datablade, Fabrikat/model/type, Levetid, Garantilængde.

9.2.21 Afløb





76


GeometriFaktiske dimensioner, placering, udformning og frirum af stikledning og ophæng og understøtninger, samt fittings og fald.


GeometriDetaljeret geometri med faktiske størrelse, placering, udformning, adgangsbehov, af både ledninger som ophæng og understøtninger.



Egenskabsdata ved aflevering til KEjd CCS-kode, Link til datablade, Fabrikat/model/type, Estimeret levetid, Garantilængde.

9.2.22 Brugsvand





77


GeometriFaktiske dimensioner, placering, udformning og frirum af stikledning og ophæng og understøtninger, inklusiv isolering og fittings.


GeometriDetaljeret geometri med faktisk størrelse, placering, udformning, adgangsbehov, af både ledninger som ophæng og understøtninger inklusiv godstykkelse og rørlængder.




9.2.23 Ventilation


GeometriHovedføringsveje repræsenteres ved en geometrisk stedfortræder med en tilnærmet geometri eller skematiske diagrammer.Placering og omfang af ventilationsanlæg.


78

GeometriGenerisk layout, tilnærmelsesvis placering og størrelse af hovedføring og stikledning. Tilnærmede pladskrav for adgang er repræsenteret i modellen. Diffusere. Afkast (placering). Indtag (placering).


GeometriFaktiske dimensioner, placering, udformning og frirum af stikledning og ophæng og understøtninger, inklusiv isolering og fittings.


GeometriDetaljeret geometri med faktisk størrelse, placering, udformning, adgangsbehov af både ledninger som ophæng og understøtninger.

79




9.2.24 El




GeometriPrincipskitse med føringsveje, placering af tavler, samt tilnærmede dimension, placering og udformning. Tilnærmede pladsbehov til adgang. Kabelbakker.


GeometriFaktiske dimensioner, placering, udformning og fritrum til stikledning og ophæng og understøtninger. Placering af belysning.


GeometriDetaljeret geometri med faktisk størrelse, placering, udformning, adgangsbehov af både ledninger som ophæng og understøtninger, samt placering af væg og dæk gennemføringer.

80



Egenskabsdata CCS-kode, Link til datablade, Fabrikat/model/type, Estimeret levetid, Garantilængde.

9.3 Bilag 3 – Informationsniveau og egenskabsdata for byggeobjekter i forbindelse med digital overlevering til KEjd

Informationsniveau for udvalgte byggeobjekter (fra byggeobjektkatalog) i forbindelse med digital leverance til Københavns Ejendomme ved byggesagens afslutning.

Byggeobjekt Informationsniveau

Egenskabsdata

Brugsrum 3 CCS-kode Rumfang (m3)

Fundament 3 CCS-kode Rumfang (m3)

Betondæk3


Gulv3

CCS-kode Areal (m2) Fabrikat Datablad

Tag4

CCS-kode Areal (m2) Fabrikat, levetid Garantilængde

Loft3


Stålbjælke3

CCS-kode Dimensioner (BxHxL) Materiale

Betonbjælke3


Betonsøjle3


Ramme 3 CCS-kode Materiale

81

Betonvæg3


Let facade

4

CCS-kode Areal (m2)For udvendige bygningsdele: Fabrikat/model/type Levetid Garantilængde

Tung facade

3

CCS-kode Areal (m2)For udvendige bygningsdele: Fabrikat/model/type Levetid Garantilængde

Let indervæg3

CCS-kode Areal (m2) Materiale

Dør 3 CCS-kode Datablade

Vindue 3 CCS-kode Materiale

Elevator3

CCS-kode Fabrikat/model/type Garantilængde

Installationer3

CCS-kode Fabrikat/model/type Estimeret levetid Garantilængde

VVS i terræn3


Varme (føringsveje)3


Brugsvand3


Afløb3


Ventilation3


El3


82

byk.kk.dk web viewevt. etagekode (bbr) format: kl, st, 01 evt. rumnr. format: 001 8.2.4. digital...

Documents