N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !1

BXLimitG r ø n l a n d s R e p r æ s e n tat i o n i b ru x e l l e s

Besøg og Arktis

Velkommen til en ny forsinket udgave af BXLimit 2. Naalakkersuisoq Suka Frederiksen til Arctic Stakeholder Forum i Oulu, Finland 3.

Europa-Kommissær Neven Mimica på besøg i Nuuk og Ilulissat 4. Formanden for Inatsisartut på besøg i Bruxelles 5.

Øget EU-fokus på beskyttelse af havområder: FNs bæredytighedsmål nr. 14 5. Status på Canadas frihandelsaftale med EU - CETA 6.

Rapport om EU’s forbrugsvaner af havprodukter 7. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer 7.

Spændende tid slutter 8. Kommende begivenheder mv. vedrørende Grønland og EU 8.

N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !2

Velkommen!

BXLimit

Velkommen til en lettere forsinket udgave af BXLimit, som har måttet vente på udsendelse på grund af sommerferien og oversættelsesproces. Denne udgave af BXLimit har fokus på perioden op til starten af sommeren i år, hvor Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen, var i Oulu, Finland, i anledning af, at EU sammen med det finske Arktisk Råds formandskab formelt set fik skudt Arctic Stakeholders Forum i gang med en højniveau konference, se omtalen i denne udgave af BXLimit.

Siden sidste udgave af BXLimit, er der sket en del. Vi har haft formelt besøg af Europa-Kommissær for Internationalt Samarbejde og Udvikling, Neven Mimica i Nuuk og Ilulissat. Kommissær Mimica har de oversøiske lande og territorier, samt Grønlands partnerskabsaftale med EU blandt sine ansvarsområder. Derfor var det vigtigt, at Kommissæren fik mødt ansvarlige medlemmer af Naalakkersuisut, herunder formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Doris Jakobsen Jensen, og oplevede dele af uddannelsessektoren. Partnerskabsaftalen har som bekendt i indeværende periode et fokus på uddannelsesområdet.

Fra Vestnorden, havde vi besøg i juni i Bruxelles af Vestnordiske Råds Præsidium, som mødtes med parlamentarikere fra Europa-Parlamentet ledt an af DF’s Jørn Dohrmann. Vestnordisk Råds Præsidiums repræsentanter fik fortalt om aktuelle sager i deres hjemlande.Således fik formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansens, blandt andet orienteret om naturkatastrofen i Uummannaq-distriktet, og bad også Grønlands Repræsentation om at orientere om et nyt lovende initiativ om benyttelse af QR koder (Quick Response – ”hurtigt svar”) i relation til at informere EU-toldvæsener og kunder om lovligheden indenfor EU af salg af

I denne udgave af BXLimit får du som læser ligeledes mulighed for at få en mindre opdatering på EU og Canada’s frihandelsaftale, CETA, samt oplysninger om rapport om EU-borgeres forbrugsvaner af havprodukter, og en lille intro til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

I næste udgave af BXLimit, satser vi på, at der kommer en opdatering vedrørende Brexit-forhandlingerne og Brexits mulige konsekvenser overfor OCTA (Overseas Countries and Territories Association) og Grønland, policy dialogue under partnerskabsaftalen og lidt om de events, der foregår under EU og her i Bruxelles.

Her på repræsentationen har vi også oplevet nogle ændringer, da ambassadesekretær Uiloq Mulvad Jessen nu er i lykkelige omstændigheder! ”Spekulerende kilder” mener, at barnet kan komme til at hedde EUgenius-OCTAvius ;-) - på trods af navnet, glæder vi os rigtig meget til at møde den lille ny kommende embedsmand!

Og derfor har vi fået en barselvikar i form af nyuddannede jurist Catherina Hvistendahl fra Nuuk, der lige er blevet færdig med sin kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Catherina skrev om EU-sælsagen i sit speciale, og har tidligere været praktikant her på repræsentationen. Seneste tidligere praktikant Kuluk Lyberth, er nu også tilbage i Nuuk og er blevet studentermedhjælper i Udenrigsdirektoratet. I stedet er kommet Lasse Uldall Møller, som er født i Aasiaat, og til dagligt studerer på RUC. Den stærke 73’er kerne, Anne-Marie og jeg selv, holder dog stadig ved hernede i Bruxelles, og sørger for, at det hele ikke går op i pommes friter, belgisk øl og chokolade…for de unge.

God læsning af denne version af BXLimit!

Velkommen til en ny forsinket udgave af BXLimit

N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !3

BXLimitNaalakkersuisoq Suka K. Frederiksen til Arctic Stakeholder Forum i Oulu, Finland

Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Suka K. Frederiksen deltog ved et EU-Arktis højniveau event om Arktis med

deltagelse af bl.a. Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, Europa Kommissæren for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella og EU’s

højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini.

Under konferencen holdte Naalakkersuisoq en tale, hvor hun bl.a. fremhævede: ”Hvad der er sund fornuft for udvikling i Europa, vil ikke

altid være sund fornuft i Arktis. […] Nøglen til en vellykket tilstedeværelse ligger i at finde en balance, som både globale partnere og lokalsamfund nyder godt

af […] Udover økonomisk udvikling i Arktis, er det vigtigt at investere i forskning og uddannelse, herunder skabe større viden om miljøet og viden om

klimaforandringerne. Vi indbyder til mere samarbejde med EU og andre.”

EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini understregede den øgede vigtighed af Arktis:

”Arktis er ikke længere en ydre grænse men en adgang for Europa og en port til verden – Ikke blot fysisk men også mentalt. Arktis er et fælles gode for verden – og et

fælles ansvar.”

Eventet blev arrangeret i forbindelse med Arctic

Stakeholder Forum, der er etableret af Europa-Kommissionen med henblik på at styrke samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige EU-

finansieringsprogrammer. Initiativet er en direkte udløber af EU’s fælles meddelelse om en integreret politik om Arktis. Du kan læse mere om dette i den forrige BXLimit,

nr. 3.

Naalakkersuisoqs tale blev vel modtaget. Det var vigtigt

for Naalakkersuisut at vise flaget under konferencen, i og med, at konferencen skal ses i lyset af EU’s arktiske politik, hvor Grønland har interesser i at vise sig som en

arktisk aktør og en god samarbejdspartner for EU. Konferencen blev holdt i Oulu, Finland, som følge af, at Finland har overtaget formandskabet af Arktisk Råd.

Finland er medlem af EU.

N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !4

BXLimit

Faktaboks: Finansiel aftale Under partnerskabsaftalen mellem Grønland og EU for perioden 2014-2020 underskrives der hvert år en finansiel aftale. Aftalen sikrer som nævnt, at midler fra EU overføres til Grønland hvert år i perioden 2014-2020.

Den finansielle aftale indeholder bl.a. tekniske og administrative bestemmelser ift. modtagelse af støtte til uddannelsesprogrammet under partnerskabsaftalen.

Europa-Kommissær Neven Mimica på besøg i Nuuk og Ilulissat

Den finansielle aftale kan underskrives på administrativt plan, men ved, at Formanden for Naalakkersuisut underskrev, gav Naalakkersuisut et

politisk signal til EU om, at Grønland værdsætter samarbejdet med EU og fremover fortsat ønsker at samarbejde med EU under partnerskabsaftalen.

Sammen med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke deltog Kommissæren desuden i et

arrangement med de studerende på Ilisimatusarfik. Her fik de studerende mulighed for at stille spørgsmål til Kommissæren og til Naalakkersuisoq for Uddannelse,

Kultur, Forskning og Kirke.

Efter opholdet i Nuuk var Kommissæren i Ilulissat, hvor

han bl.a. besøgte den kommende nye folkeskole, Social Pædagogisk Seminarium, Royal Greenlands fiskefabrik, og var efterfølgende på sejltur i Isfjorden.

Europa-Kommissær for internationalt samarbejde og udvikling, Neven Mimica, var i Nuuk og Ilulissat den 1.-3. juni 2017. Formålet med besøget var at mødes med

Naalakkersuisut og besøge forskellige uddannelsesinstitutioner, i og med, at EU-midlerne under partnerskabsaftalen går til den grønlandske

uddannelsesindsats.

Under opholdet i Nuuk mødtes Kommissær Mimica med

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen og Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Forskning, Doris Jakobsen Jensen.

I forlængelse af mødet med Formanden for Naalakkersuisut underskrev Europa-Kommissæren og

Formanden for Naalakkersuisut dette års finansielle aftale under partnerskabsaftalen. Underskrivelsen af aftalen medfører først og fremmest, at dette års

udbetaling af op imod 231 mio. kr. fra EU til Grønland kan realiseres.

Fotos: Kommissær Neven Mimica i godt humør sammen med Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen

N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !5

BXLimit

Grønlands Repræsentation tog imod Formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen i Zaventem lufthavn. Formanden for Inatsisartut var i Bruxelles i forbindelse med Vestnordisk Råds møde med Europa-Parlamentets DEEA-

udvalg1, hvor andre EU-enheder deltog, herunder Europa-Kommissionen.

Til mødet berettede Formanden bl.a. om naturkatastrofen i Uummannaq-

området og om landets økonomiske situation. Grønlands Repræsentation bidrog med orientering om et nyt initiativ til oplysningsmærke for sælskind, der skal afhjælpe udfordringer med eksport af sælprodukter til EU.

Derudover var Formanden på besøg på Repræsentationen til gensidig orientering om hinandens arbejde. 1Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge, til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg, Formand Jørn Dohrmann Dansk Folkeparti

Formanden for Inatsisartut på besøg i Bruxelles

Arktis fra 2017 opfordrer parlamentet bl.a. til forbud mod olieboring i EU’s arktiske farvande og opfordrer til etablering af beskyttede havområder i Arktis.

Resolutionen er ikke bindende for Grønland, men kan være med til at lægge mere eller mindre direkte politisk pres på Grønland.

I oktober 2017 skal EU være vært for konferencen med titlen ”Our Ocean”. Konferencen er den fjerde af sin slags, og vil blandt andet tage udgangspunkt i SDG14

og den videre implementering af initiativer indenfor det maritimeområde. Med den øgede fokus på især beskyttelse af

havområder er det vigtigt, at Grønland er særligt opmærksom for at sikre, at Grønlands interesser inden for havområdet bliver varetaget bedst muligt.

Størstedelen af Grønlands egne indtægter kommer fra udnyttelse af havets ressourcer. Grønlands Repræsentation følger med i udviklingen og aktiviteterne

indenfor det maritime område i EU regi.

Øget EU-fokus på beskyttelse af havområder: FNs bæredytighedsmål nr. 14

I september 2015 blev FN’s 17 bæredygtighedsmål (Sustainable Development Goals - SDG) vedtaget til FN’s generalforsamling. SDG’erne sætter mål for

klodens bæredygtige udvikling. SDG nr. 14 fokuserer på beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

FN’s SDG14 har medvirket til et kraftigt øget fokus på havets ressourcer på verdensplan, herunder også i EU. Forskellige EU-institutioner arbejder aktivt for især

beskyttelse af havet, hvilket Norges fiskeriminister Per Sandberg adresserede i en tale til seminaret Ocean Economy. Han påpegede, at der også er behov for

fokus på bæredygtig udnyttelse, hvor SDG14 primært fokuserer på beskyttelse og fredelse af havene. Presset for beskyttelse af havområder er meget stærkt fra

NGO’ernes side og flere og flere lande bevæger sig mod etablering af beskyttede havområder.

Europa-Parlamentet har også øget fokus på det arktiske hav. I Europa-Parlamentets vedtagne resolution om

Foto af Rebecca Gustafsson - Visit Greenland

N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !6

BXLimit

Europa-Parlamentet stemte for handelsaftalen med

Canada 15. februar 2017, som var det næstsidste skridt mod endelig ikrafttrædelse af CETA. Aftalen, der vil fjerne 99 % af toldbarrierer mellem

Canada og EU, skal ratificeres i 38 national og regionale parlamenter i hele EU, før hele aftalen træder i kraft. Ratificeringen kan være en langvarig proces,

hvor der er stor usikkerhed om aftalen ratificeres af alle parlamenter. Hvis en national eller regional parlament afviser CETA,

vil der være behov for nye forhandlinger, hvor en revideret aftale igen skal til afstemning i Europa-Parlamentet og derefter sendes til ratificering i nationale

og regionale parlamenter.

Hovedparten af aftalen er midlertidigt trådt i kraft efter

Europa-Parlamentet stemte for aftalen. Denne delvise

og gradvise ikrafttræden gælder indtil et nationalt eller

regionalt parlament stemmer imod aftalen eller indtil aftalen er ratificeret og den endelige aftale træder i kraft.

I Frankrig har den nye premierminister Edouard Philippe nedsat et udvalg af eksperter som skal

vurdere konsekvenserne på miljøområdet af CETA-aftalen. Den delvise ikrafttræden af aftalen forventes først at blive igangsat til efteråret i Frankrig, efter et

forløb hvor aftalen blev indgivet til en fransk domstol i foråret. Usikkerhed om ratificering af frihandelsaftalen bunder

ikke kun i usikkerheden om konsekvenserne ved øget konkurrence og miljøhensyn men også grænsen mellem aftalens juridiske beføjelser overfor nationale

og regionale rettigheder.

Status på Canadas frihandelsaftale med EU - CETA

Faktaboks: Den samlede ratifikationsproces 1. Europa-Kommissionen præsenterer resultatet ved forhandlingerne med den canadiske regering. 2. Europarådet godkender, hvorefter EU og Canada underskriver.

3. Europa-Parlamentet stemmer om aftalen. – Den internationale handelsudvalg (INTA) stemmer. – Andre parlamentariske udvalg afgiver deres holdning. – Europa-Parlamentet afgiver deres afsluttende afstemning i plenum. 4. Nationale og regionale parlamenter stemmer om aftalen (processen er nået til dette punkt i dag) 5. Først når alle nationale og regionale parlamenter har stemt for, kan CETA-aftalen blive endeligt gældende

(CETA begyndte dog allerede gradvist at træde i kraft efter, at Europa-Parlamentet gennemførte sin afsluttende afstemning. Hvis et nationalt/regionalt parlament stemmer imod CETA, vil CETA blive ”tilbagerullet”, og nye forhandlinger vil sandsynligvis kunne forventes).

Foto via Government of Canada / Foreign Affairs, Trade and Development

N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !7

BXLimit

EU er et stort marked for fiskeri- og havprodukter, hvor EU husstandene i 2015 købte for 52 mia. euro (401,9

mia. kr.). En rapport om de europæiske borgeres forbrugsvaner af fiskeri- og havprodukter er udgivet med det formål at skabe grundlag for stimulering af vækst, at

styrke økonomien og skabe arbejdspladser. Du kan læse om følgende kategorier i rapporten:

• Hyppigheden af indtag og køb • Type produkter, der bliver købt

Nøgletal • 42 % af forbrugere spiser havprodukter i hjemmet, mindst 1 gang om ugen. • 72 % af borgerne i Europa spiser havprodukter i hjemmet, mindst 1 gang om måneden. • 34 % af borgerne spiser havprodukter udenfor hjemmet, mindst 1 gang om måneden. • 67 % af borgerne køber havprodukter, mindst 1 gang om måneden hvor 37 %, mindst 1 gang om ugen. • 69 % køber frosne havprodukter fra tid til en anden eller ofte. • 60 % af forbrugere af havprodukter kan lide at prøve nye havprodukter.

• Efterspørgsel ift. prisniveau • Årsag til køb eller ej • Præferencer ift. vilde eller opdrættede arter • Hvor der bliver foretaget køb

Undersøgelsen giver mulighed for en detaljeret indsigt i

EU og de enkelte landes befolkningers forbrugsvaner og holdninger til fisk- og havprodukter. Rapporten er udarbejdet med afsnit fra spørgeskemaundersøgelser

fra de enkelte medlemslande. Find rapporten her

Rapport om EU’s borgers forbrugsvaner af havprodukter

I BXLimit nr. 3 skrev vi om EU-finansieringsprogrammer relevante for Grønland og kan tilføje endnu en til listen.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) blev etableret i 2015 som en del af ’Investeringsplanen for Europa’. Formålet med EFSI er

bl.a. at lukke investeringshullet i EU. Fonden er etableret gennem et samarbejde mellem European Investment Bank (EIB), European Investment

Fund (EIF) og Europa-Kommissionen, hvor fondens samlede kapital på 249,3 mia.kr. profileres som værende mere risikovillig ift. normale EIB-aktiviteter.

Grønland har mulighed for at søge midler i kraft af status som OLT-land (Oversøisk Land og Territorie).

Hvad fokuserer EFSI’s aktiviteter på? Med støtte fra EFSI bidrager EIB Group med finansiering til økonomisk rentable projekter, inklusiv

projekter med højere risiko-profiler end normale EIB aktiviteter.

Den Europæiske Fond for Strategiske InvesteringerFokusområderne er: • Strategiske infrastruktur investeringer, inkl. digital,

transport og energi.

• Uddannelse, forskning, udvikling og innovation. • Udvidelse af vedvarende energy og ressourceeffektivitet. • Støtte til små og mellemstore virksomheder (SME’er)

Hvor vil EFSI støtte projekter? EFSI er drevet af efterspørgsel og vil yde støtte til

projekter overalt i EU, herunder projekter tværs over grænser, er ikke sektorbestemt og uden regional forhåndstildeling.

Hvem kan søge? • SME’er (op til 250 ansatte) og midcapvirksomheder (op

til 3000 ansatte og markedsværdi på $ 2-10 mia.) • Hjælpeprogrammer/initiativer. • Offentlige institutioner og enheder.

• Banker • Investeringsfonde

N r . 4 2 7 . J u l i 2 0 1 7

G R E E N L A N D R E P R E S E N T A T I O N • R u e d ’ A r l o n 7 3 • 1 0 4 0 , B r u s s e l s !8

BXLimit

Min praktikperiode her på Grønlands Repræsentation er ved vejs ende og det er bestemt ikke sidste gang jeg er i Bruxelles.

Jeg har været så heldig af at have deltaget til en masse ting og få mere praktisk indsigt i repræsentationens varetagelse af Grønlands interesser ift. EU. Jeg har bl.a.

oplevet, at følge med overvejelserne bag evalueringen af partnerskabsaftalen og følge med i diskussionerne om mulige konsekvenser for OLT-landene som følge af

Brexit. Dertil oplever jeg en øget interesse i Arktis fra EU's institutioner som vil være spændende at følge de næste par år. Jeg er sikker på, at det stærke og

underholdende team bestående af Mininnguaq, Uiloq og Anne-Marie varetager arbejdet på bedste vis. Jeg er utrolig taknemmelig for al den viden og erfaring som de

har leveret sammen med nye venner og oplevelser. Igen tusind tak til teamet!

Spændende tid slutterSamtidig vil jeg sige velkommen til den næste praktikant Lasse og håber, at han får den samme gode oplevelse.

Det har været en fornøjelse, takoqqiliiv!

Grønlands Repræsentationens nye Facebookside Som led i et oplysningstiltag er vi glade for at informere jer om, at vi har lanceret en Facebookside, som viser lidt af vores arbejde her i Bruxelles. Du kan finde vores facebookside her

Kommende begivenheder mv. vedrørende Grønland og EU• Efterårssamling 2017: Redegørelse til Inatsisartut om muligheder for udvidet samarbejde indenfor rammerne for

aftalen med EU • November 2017: Fiskeriforhandlinger mellem Grønland og EU • Vinter 2017/2018: Endelig rapport om midtvejsevaluering af Grønlandsinstrumentet • Efterår 2017: Forslag til etablering af ny QR-kode til sælmærkningordning for færdigprodukter præsenteres

overfor Europa-Kommissionen • Efterår 2017: Afstemning om ratificering af CETA aftale i nationale parlamenter • Konferencer med fokus på det maritime område og Arktis i oktober og november

Vi ses til næste BXLimit!

Mvh Grønlands Repræsentation i Bruxelles