Budgetavisen 2013 • omdelt til samtlige husstande i Ringkøbing-Skjern Kommune

BudgetavisenReform i folkeskolen fra næste skoleårArbejdet med de udfordringer, der knytter sig til reformens indhold, er i gang

Forstærker vækststrategi I budgettet for 2014 har byrådet beslut-tet at afsætte yderligere 16 millioner kro-ner til at forstærke kommunens vækst-strategi

Fokus på børn og familierParterapi og PREP til skilte forældre og støttetiltag til førstegangsfødende bidra-ger til øget fokus på børnefamilierne

Digital velfærd bliver hverdag Vi skal tænke i digitale løsninger på social- og sundhedsområdet, for at løfte opgaverne i fremtiden

Side 3

Side 5

Side 4

Side 2

Budgettet for 2014 ser fornuftigt ud, men der bliver behov for store besparelser for at drive kommunen i de kommende år. Derfor lægger det afgående byråd op til at skabe grundlag for det gode liv og ansvarlighed for den langsigtede økonomi gennem intelligente besparelser, et fokuseret borgersyn og øget fokus på vækst og udvikling

Mod til vækst og det gode liv

Side 6

2 • Budgetavisen 2013

Budgetavisen udgives af R

ingkøbing-Skjern Ko

mm

une • Redaktio

n: Kom

munikatio

nsafdelingen • Fotos: Leif Bengtsso

n • Grafisk pro

duktion: D

afolo A/S

Mod til vækst og det gode livKære læser

For fjerde år i træk sender vi Budgetavisen ud til alle kommunens husstande for at give et overblik over, hvordan byrådet har valgt at prioritere pengene i det kommende år.

Budgettet for 2014 ser fornuftigt ud, men de kommende år, 2015 – 2018, byder på udfordringer, der blandt andet skyldes, at:

• Vi bliver færre. Ved udgangen af 2017 kan vi forvente at være 1.246 færre end i dag

• Vi mister bloktilskud fra staten, og får færre indtægter fra skat-ter, tilskud og udligning

• Der er krav om større økonoisk robusthed = behov for flere penge i kommunekassen

• Vi ønsker at sætte flere penge af til vækstfremmende initiativer

Det komplekse spørgsmål til såvel det afgående som det nye by-råd er derfor, hvordan vi sikrer kommunens økonomi, bidrager til at skabe vækst og dermed sikrer fortsatte muligheder for det gode liv for borgerne?

Udviklingen kommer ikke af sig selvEt solidt flertal i det afgående byråd har vurderet, at det er svært at komme uden om at finde besparelser i de fremtidige kommu-nale budgetter. Derfor har en bred forligskreds valgt at sætte gang i processen ”RKSK 3.0 – nye ressourcer i spil,” hvor der arbejdes med at finde mulige besparelser for 150 mio. kr. hvert af årene 2015-2018.

Samtidig har flertallet villet åbne for den mulighed at op til 40 mio. kr. af de mulige besparelser, kan bruges til nye vækst-initiativer. Fordi vækst og udvikling ikke kommer af sig selv – særligt ikke i Vestjylland. Og fordi fremme af erhvervslivet er med til at skabe arbejdspladser og optimisme – og dermed forhindrer den udvik-ling, vi oplever nu, hvor vi bliver færre borgere. Resultaterne fra processen samles i begyndelsen af 2014 i et ka-talog med besparelser og vækst-initiativer, som overrækkes til det nye byråd. Venlig hilsen

Iver Enevoldsenborgmester

Vi skal både spare og skabe vækstMed budgettet for 2014 er der ro på kommunens økonomi og plads til nødvendige investeringer i blandt andet udvikling af turisme og kultur. Samtidigt er det sikret, at store satsninger som for eksempel Innovest kommer i mål.

- Det giver luft til både at skabe den nød-vendige spareplan og indtænke fremtidige investeringer i vækst, der imødegår kom-munens udfordringer, siger borgmester Iver Enevoldsen.

Udfordringerne er 3000 mistede arbejds-pladser siden 2008, faldende indbyggertal siden 2010 og dermed færre statslige tilskud fra skatter, udligning og bloktilskud i de kom-mende år.

Katalog over besparelser og vækstDet afgående byråd har sat gang i processen ”RKSK 3.0 – nye ressourcer i spil,”, der mun-der ud i et katalog over mulige besparelser og vækst-initiativer til det nye byråd.

Processen inddrager både borgere, kommu-nale medarbejdere, politikere, kommunens revisionsfirma og den kommunale ledelse, der arbejder i syv spor, som skal finde bespa-relser og vækst-initiativer. De fem af sporene arbejder med at finde mulige besparelser for 150 mio. kr. hvert af årene 2015-2018, og de sidste to er blevet

bedt om at komme med bud på nye veje til vækst og udvikling. Resultaterne fra processen samles i begyn-delsen af 2014 i et katalog med besparelser og vækst-initiativer, som overrækkes til det nye byråd.

Erhvervslivet skal fremmesProcessens to vækst-spor ligger i forlængelse af byrådets vækstdagsorden, som handler om at sikre høj velstand ved at satse på produk-tion og viden. Det er op til det nye byråd, hvordan der skal arbejdes videre med forsla-gene fra processen.

- Intentionen med kataloget er at åbne en mulighed for, at den nuværende pulje til vækst og anlæg på 70 mio. kr. kan forøges med op til 40 mio. kr., siger Karsten Sørensen fra Socialdemokraterne.

Væksten kommer ikke af sig selvUdviklingen sker ikke på markedsvilkår i Ringkøbing-Skjern. Det er problematikken om manglende bredbånd i landdistrikterne kun et alt for godt eksempel på.

- Derfor er det byrådets intention at være med til at skabe gode rammevilkår for og partnerskaber med erhvervslivet og derigen-nem bidrage til vækst og udvikling i kommu-nen, siger Iver Enevoldsen.

Budgetavisen 2013 • 3

Særlige lokale udfordringer med reform af folkeskolenNår børnene hører klokken ringe ind til det nye skoleår i august 2014, træder skolereformen i kraft. Byrådet har afsat knap syv mio. kr. på budgettet for 2014 til at gennemføre reformen.

Børne- og Familieudvalget satte tidligt i efteråret et omfattende arbejde i gang, hvor 11 grupper - bestå-ende af lærere, ledere, pædagoger, pædagogmedhjæl-pere og medarbejdere fra administrationen - arbejder med forskellige udfordringer og temaer, der knytter sig til reformens indhold. - Vi skal finde løsninger på alle udfordringer, og de er alle vigtige for helheden. Men der er nogle problem-stillinger, der lokalt giver store udfordringer, fortæller fagchef for Dagtilbud og Undervisning, Flemming Nielsen.

Det drejer sig særligt om tre udfordringer:

1. Færre børn i SFONår skoledagen bliver længere, er der sandsynlighed for, at færre elever har brug for en plads i en SFO. Det vil smitte af på økonomien i den enkelte SFO.

Det er en udfordring, der skal løses, og derfor skal en arbejdsgruppe komme med forslag til, hvordan et fremtidigt pasningstilbud kan skrues sammen. En af mulighederne kunne være øget samarbejde med idræts- og foreningslivet.

Sammen med folkeskolereformen er begrebet ”Den åbne folkeskole” blevet præsenteret. Det handler netop om at invitere til samarbejde med for eksem-pel idrætsforeninger samt de kommunale musikskoler og ungdomsskoler, siger Lennart Qvist, der er for-mand for Børne- og Familieudvalget.

2. Nye køreplaner for skolebusserI Ringkøbing-Skjern er der forholdsvist mange elever, der skal med skolebus. Når skoledagen bliver længere er der brug for at ændre køreplanerne.– Det er langt fra en simpel øvelse. Det er allerede sådan, at flere skoler har indrettet deres ringetider efter bussernes køreplaner, og den slags løsninger kan der sagtens komme flere af, siger Lennart Qvist. De ændrede køreplaner er temaet i en af de 11 ar-bejdsgrupper. Den skal også komme med bud på, om der skal tilbydes særlige busafgange til elever, der ikke vil benytte tilbuddet om lektiecafé.

3. Samme faglærer kan undervise på flere skolerMed reformen skal børnene have engelsk allerede i 1. klasse og fremmedsprog nummer to – tysk eller fransk - fra 5. til 7. klasse. Den lokale udfordring er de mange små skoler, der ikke alle har lærere med linje-fag i tysk eller fransk.- En løsning kunne være, at de lærere, der har linjefag i tysk eller fransk underviser i disse fag på flere skoler end den, de oprindeligt er ansat på, siger Lennart Qvist.

Han understreger, at også her afventes tema-grup-pens arbejde, og at det i sidste ende er de enkelte skoler, der skal finde en løsning, der sikrer, at alle ele-ver kan blive undervist i tysk eller fransk af en lærer med et fagligt niveau, der svarer til linjefag.

Fakta om længere skoledagSkolereformen fastsætter den ugentlige skoletid til 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse

Skolereformen fastsætter den ugentlige skoletid til 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

Aftaleparterne (regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti) vil derfor fastholde og udvikle folke-skolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styr-kes blandt andet gennem respekt for profes-sionel viden og praksis.

Få overblik over reformen på Undervisnings-ministeriets hjemmeside uvm.dk/I-fokus/Aftale-om-et-fagligt-loeft-af-folkeskolen/Overblik-over-reformen

Scan QR-kode for at komme til samme side

Fakta om længere skoledag

4 • Budgetavisen 2013

Mere tid til det enkelte barn i børnehaver

Fra 2014 forhøjes antallet af pædagogtimer i børne haver fra nu 4.72 per barn per uge til 4.85. Det betyder mere tid til det enkelte barn og dermed højere kvalitet i institutionen.

Blandt andet den danske undersøgelse ”Børnehavens betydning for børns udvikling” fra 2009 viser, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten i et dagtilbud og børns evne til at lære – også når de kommer i skole.

Hjælp til samarbejde mellem skilte forældre Børn fra brudte familier kan have brug for hjælp, og den bedste hjælp kan være, at deres forældre er gode til at samarbejde, siger ledende sundhedsplejerske Jytte Duus.

Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder allerede parterapi og PREP (Praktiske Redskaber til et Engageret Parfor-hold) til forældre, der bor sammen og har børn i alde-ren fra 0-18 år. Og der har været stor interesse for at benytte sig af det.

- Det ligger lige for også at tilbyde samme hjælp og støtte til brudte familier. Derfor er jeg bestemt tilfreds med, at byrådet i budgettet for 2014 har afsat penge til at undersøge muligheden for at også tilbyde terapi til brudte familier, siger Kristian Andersen (O).

Barnets behov i centrum – ikke forældrenesEn typisk konflikt i en brudt familie handler om samvær. Barnet vil ofte opleve, at dets loyalitet bliver spændt ud

mellem forældrene, der med hver sit behov ”hiver” i barnet fra hver sin side.

- Forældrene kan lære at sætte deres egne behov til side og i stedet drage omsorg for, hvad der gavner barnet, fortæller ledende sundhedsplejerske Jytte Duus.

Forebygger problemer med terapienHun understreger, at der heldigvis er mange forældre i brudte forhold, der kan finde ud af at lave gode aftaler til gavn for barnet. Men selv hvis det går godt, kan det være en god ide at tage imod et tilbud om PREP eller terapi.

- Hen ad vejen kan der opstå problemer, som kan kom-me til at gå ud over barnet. Det kan vi forebygge med terapi eller PREP, hvor barnets trivsel er i centrum, siger Jytte Duus.

Parterapi er et tilbud fra kommunen for par, der har problemer i forholdet og har et eller flere børn under 18 år. Tilbuddet gælder fem samtaler med en psykolog eller terapeut. Samtalerne kan være med til at give parret en forståelse for hinanden og en viden om, hvad problemerne betyder for deres barn/børn. Samtalerne er gratis.

Fakta

Prep er et gratis kursus til par med børn fra 0 til 18 år i Ringkøbing-Skjern Kommune.

PREP står for ”Prevention and Relationship Enhance-ment Program”, som vi i Danmark lidt frit har oversat til ”Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold”.

PREP er et pædagogisk og forskningsbaseret kursus, udviklet for at hjælpe par til at tackle problemer på en hensigtsmæssig måde og møde nye problemer mere konstruktivt.

PREP fokuserer ikke kun på pro-blemer og konflikthåndtering. Også betydningen af at udvikle de gode sider i forholdet, ved f.eks. at skabe plads til venskab, hygge og humor understreges.

P R E P

Fakta

Støtte til førstegangsfødendeNår et par bliver forældre første gang, ændres den relation, de to har til hinanden, og for mange kan det være svært at forholde sig til. Samtidigt er det vigtigt for barnets udvikling og trivsel, at det lige fra begyn-delsen har en sund og stærk relation til sine forældre. - I dag ved vi, at børn trives bedre, når deres relatio-ner til de nærmeste voksne er gode – også når de bliver ældre, siger ledende sundhedsplejerske Jytte Duus.

Derfor er der på budgettet for 2014 sat penge af til at undersøge muligheder for støttetiltag til førstegangs-fødende. Formålet skal blandt andet være at få en

dialog i gang, som skaber forståelse for det lille barns trivsel og udvikling, og for hvordan relationer skabes. - Det kunne helt konkret for eksempel være en form for korte kurser, der gav viden om, hvad der sker med parforholdet, når man får børn, siger Jytte Duus.

Det er vigtigt, at fædrene er med, for begge de voks-ne møder udfordringer og nye følelser, når de bliver forældre.

- Jo mere forståelse forældre får for relationernes betydning for deres barns trivsel, des bedre trives barnet. Også når det kommer i skole og institution - det hænger sammen, påpeger Jytte Duus.

Scan koden og læs mere om PREP.

Scan koden og læs mere om parterapi.

Budgetavisen 2013 • 5

Et mødested for vækstGravemaskinerne er i gang, arkitekternes tegning ligger klar. Innovest er på vej til at blive virkelighed. Det samme er tanker, visioner og ideer om, hvad innovationscenteret i Skjern skal bruges til. De overordnede er:

• Innovest skal være omdrejningspunkt for innovation i Vestjylland.

• Med udsyn skal Innovest skabe grobund for lokal vækst.

Det kan også siges mere enkelt: Innovest skal være et mødested for vækst.

VækstfabrikDet er erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen, der med mødested definerer Innovests fornemste opgave: At være samlingssted for iværksættere, eksperter, med-arbejdere fra små og store virksomheder, studerende,

offentligt ansatte – og mange flere. Et sted hvor mødet mellem viden, ressourcer og kompetencer skaber ny viden, kompetencer – og vækst.

Fuldt husEfter planen er den græs-klædte ”skibakke” til 135 mil-lioner kroner klar til august 2015. Derefter tages alle bygningens knap 14.000 kvm i brug. - Jeg tror, at pladsen hurtigt vil blive trang. Derfor stiller vi særlige krav til virksomheder, som ønsker at flytte ind, siger erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen. For eksempel at de bidrager til fælles udvikling, pro-blemløsning og vækst.

ProblembankInspirationsmøder og foredrag, partnerskaber med videnscentre, produktudvikling fra gaden og hjælp til realisering af ”skuffe-ideer”. Erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen mangler ikke ideer til, hvordan Innovest kan

bidrage til erhvervsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune:

- Vi har også planer om en særlig ”problembank”, siger han.- Virksomheder, opfindere og andre med et praktisk problem, kan lægge det i ”problembanken”. Så udfor-drer vi forskere og eksperter til at finde en løsning, siger erhvervsdirektøren.

Skal summe af liv- Ud over et mødested, skal Innovest også være et fyrtårn. Et sted man lægger mærke til og styrer efter, siger erhvervsdirektør Kenneth Mikkelsen.- Jeg drømmer om et sted, hvor det summer af liv. Hvor en turist-ansat er på kursus, mens en ingeniør fra Teknologisk Institut og en smed fra Skjern sammen udvikler et nyt produkt. Og jeg tror, det vil lykkes, tilfø-jer Kenneth Mikkelsen.

Vi løfter i flokI budgettet for 2014-2017 har byrådet besluttet at afsætte yderligere 16 millioner kroner til at forstærke kommunens vækststrategi. Pengene er endnu ikke øremærkede til bestemte projekter, men det overordnede mål er klart i sigte. Nedgangen i antallet af arbejdspladser og indbyggere skal stoppes og erstattes af flere nye arbejdspladser og borgere i kommunen.

- Uddannelse og innovation er uden tvivl et par af de nøgle-områder, hvor kommunen kan bidrage til vækst i fremtiden, siger erhvervskonsulent Thomas Steen Hansen, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Uddannelser ad hocSom eksempler nævner Thomas Steen Hansen skræd-dersyede uddannelser, der kan dække det lokale er-hvervslivs aktuelle og fremtidige behov. Det kan ske på det kommende Innovest i samarbejde med uddannel-sesinstitutioner rundt om i landet.

- Turisterhvervet kan have behov for at opgradere sine medarbejdere. Vi kan undersøge behovet og skrue den rigtige uddannelse sammen, siger Thomas Steen Hansen.- Rammer vi et behov, der måske kan trække kursister til fra andre dele af landet, så kan uddannelsen blive permanent. Ellers kan vi nedlægge den, når der ikke

længere er et behov. Eller lave uddannelsen om til at dække et nyt behov, siger Thomas Steen Hansen.

Samler kræfterne- Som støtte til produktudvikling og markedsføring kan vi som kommune hjælpe til med at danne netværk blandt virksomheder med fælles mål. Derved kan vi pulje kræfter til at løfte opgaver, som den enkelte virksomhed ikke alene har ressourcer til, siger Thomas Steen Hansen.Et eksempel kan være, at flere virksomheder går sam-men om fælles markedsføring, eller deltagelse i messer og andre salgsfremtød.

Innovest skal rumme medarbejdere fra Ring-købing-Skjern Forsyning, Ringkøbing Fjord Erhvervsråd og andre virksomheder, der lejer sig ind. Der er også planlagt plads til kontorer med fælles faciliteter til ny-startede og mindre virksomheder.

Bygherrerne bag Innovest er Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og den erhvervsdrivende fond Ringkøbing Fjord Innovationscenter (RFI-Fon-den). Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Ringkøbing Fjord Erhvervsråd.

Ringkøbing-Skjern Forsyning bidrager med 120 millioner kroner til anlægsbudgettet, mens RFI-fonden sammen med private aktører bidrager med 16 millioner kroner.

Besøg Innovest på www.innovest.dkeller scan koden med din smartphone.

Robotstøvsugeren bliver hverdagRobotstøvsugerne er allerede kørt i stilling på gulvtæpperne hos flere ældre i kommunen. Og måske er det bare et spørgsmål om tid, før andre digitale velfærds-løsninger følger efter. Det kunne for eksempel være spiserobotter, vasketoiletter og telemedicin. Det sidste er helt kort forklaret læge-konsultationer over internettet i borgerens eget hjem - evt. med en hjemmehjælper på sidelinjen.

- Vi skal tænke i digitale løsninger på Social- og Sundhedsområdet, hvis vi skal løfte opgaverne i fremtiden, hvor en større del af befolkningen bliver ældre, siger formand for Social- og Sundhedsudval-get, Bent Brodersen.

Teknologierne er på vejI september 2013 blev ”Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd” præsenteret, og den lægger op til, at digital velfærd i 2020 skal indgå naturligt i de offentlige ydelser på social-, sundheds- og undervis-ningsområdet.

Det er også intentionen med strategien, at digitale løsninger og teknologier, der virker, skal udbredes langt hurtigere end i dag, og at vi løbende skal blive klogere på, hvad der virker.

- På den måde kan vi løse vores opgaver bedre og billigere – så der bliver råd til at udvikle og fremtids-sikre velfærden, siger Bent Brodersen. Bent Brodersen er ikke alene om at forudsige, at velfærden fremover i langt højere grad vil blive le-veret ved hjælp af digitale og teknologisk løsninger. Det gør mange andre også – lige fra social- og sund-hedshjælperen, der møder borgerne hver dag, til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

De nye løsninger vil skabe en lettere hverdag for borgerne – og mere sammenhængende, effektiv offentlig service.

Borgerne skal klare mere selv- Vi stiller allerede krav til borgerne om at klare flere ting selv, f.eks. når de skal ansøge om hel-bredstillæg eller plads i daginstitution, siger stabschef Carsten Spang.

Begge dele foregår elektronisk og sparer både borgeren for bøvl med at ringe eller skrive brev til kommunen, men betyder også, at sagsbehandlin-gen er langt mere effektiv, fordi borgeren med det samme oplyser alle relevante data.

- Et godt eksempel er at borgere, der er visiteret til gratis kørsel til lægen, ikke længere skal kontakte en kommunal medarbejder først, men nu ringer direk-te efter en taxa selv, siger stabschef Carsten Spang.

6 • Budgetavisen 2013

Læs mere om ”Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd” på http://www.digst.dk/Digital-velfaerd/ Strategi-for-digital-velfaerd_30sep

Eller scan koden med din smartphone.

Nyt syn på borgerne: Vær med til at skabe velfærdenAlting forandrer sig – også kommunale kerneydelser som hjemmehjælp, snerydning og børnetandpleje. - Hvis vi ønsker at bevare en god kvalitet i velfærds-ydelserne, så skal vi fremover se på, hvad borgerne selv kan hjælpe med. Det kan være, at den borger, der har brug for en ydelse, faktisk kan trænes op til at være mere selvhjulpen. Der kan også være tale om, at det giver øget livskvalitet for begge parter, hvis en pårørende kan inddrages. Det fortæller formand for Social- og Sundhedsudvalget, Bent Bro-dersen.

Han kan se, at synet på borgerne ændrer sig, så der kommer mere fokus på at være selvhjulpen og på borgerens eget bidrag til hans eller hendes livskva-litet.

- Vi må fokusere på de borgere, der har mest brug for pleje og omsorg. Og så skal vi hjælpe dem, der på sigt kan hjælpe sig selv med at overtage nogle af de opgaver, som kommunale medarbejdere klarer i dag. Det handler også om kroner og øre. Vi bliver flere ældre, og politikerne er derfor nødt til at prio-ritere, siger Bent Brodersen.

Det er allerede en realitet for eksempel i forbin-delse med rehabilitering, hvor der fremadrettet ses på muligheden for at reducere hjemmehjælp, hvis borgeren senere bliver i stand til at klare opgaverne selv.

- Vi vil jo alle sammen helst kunne klare os uden hjælp, så en indsats, der både er til gavn for kom-munens økonomi og for borgerens evne til at klare sig selv er jo en ren win-win situation, siger Bent Brodersen.

Budgetavisen 2013 • 7

10 millioner kroner til nedrivning af faldefærdige bygningerBygningen har stået tom i flere år, ruderne er knuste, døren blæst ind og forfaldet tager til for hver dag, der går. Naboerne i landsbyen ærgrer sig både over den stemning, det skaber i deres lille by, og at det påvirker salgsprisen på deres eget hus i den forkerte retning.

En samlet pulje på 9,2 millioner kroner finansieret af staten med 5,5 millioner kroner og kommunen med 3,7 millioner kroner skal i 2014 og 2015 bruges til at fjerne den slags faldefærdige huse – og i visse tilfælde også bygninger, der ligger i det åbne landskab.

Siden 2009 er ca. 120 dårlige bygninger i Ringkøbing-Skjern Kommune blevet revet ned for at gøre landområderne mere attraktive at bo i.

- Der er masser af gode eksempler på, at det har været til både glæde og gavn for et område eller en landsby, at vi har kunnet fjerne de dårlige bygninger, siger byggesagsbehandler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Jens Jakob Bloch.

- Vi prioriterer sådan, at jo flere der har gavn og glæde af, at en bygning forsvin-der, des højere kommer den op på listen, fortæller Jens Jakob Bloch.

Det betyder, at for eksempel et hus i en landsby prioriteres før en lade på et ensomt beliggende sted.

- Det kan selvfølgelig betyde noget for prioriteringen, om en bygning i det åbne landskab ligger synligt for mange forbipasserende eller brugere af et område, siger Jens Jakob Bloch.

Rundt om Ringkøbing FjordFra 2015 kan du cykle hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord og opleve naturen og landskabet på nærmeste hold. Byrådet har nemlig afsat næsten 12 millioner kroner og ansøgt Vejdirektoratet om 8 millioner kroner til projekter med nye cykelstier langs fjorden til samlet 20 millioner kroner.

Flere turister på cykel- Med et net af cykelstier rundt om fjorden får vi et unikt tilbud til både lokale borgere og turister. Jeg glæder mig til turen, siger Bente Kronborg Flensted, for-mand for Dansk Folkepartis gruppe i byrådet.

Hele vejen rundtArbejdet med at etablere en rekreativ cykelrute rundt om Ringkøbing Fjord er allerede i gang. Eksempelvis er der nu cykelsti fra Bork Havn til Skjern Å’s udmun-ding i Ringkøbing Fjord.

- Næste etape bliver 9 km cykelsti fra Stauning til Velling, samt 7,3 km cykelsti fra Hvide Sande til Vinterlejevej længere mod syd, siger Heidi Vang Grosmann, tra-fikingeniør i Ringkøbing-Skjern Kommune. - I den kommende fase har vi også planlagt en rute fra Holmsland Klit til Holms-land med to cykelbroer over hullerne i Bagges Dæmning i fjordens nordligste ende, siger Heidi Vang Grosmann.

Medvind for cykelturismeSammen med cykelstierne skal der investeres i information, skiltning og kort over nettet af cykelstier. Dertil kommer markedsføring af den omkring 100 km lange turistattraktion.

- En rekreativ cykelrute rundt om Ringkøbing Fjord vil helt sikkert trække flere turister til Vestkysten, siger Heidi Vang Grosmann. – Og ruten vil føre turister fra kysten længere ind i landet til gavn for handel- og serviceerhvervet der, tilføjer hun.

Også Bente Kronborg Flensted regner med, at cykelruten fjorden rundt bliver attraktiv for turister. - Vi kan ikke love medvind hele vejen rundt. Men ruten ligger i noget af Dan-marks smukkeste og mest spændende natur, og den skal nok blive populær, siger hun.

Se mere på

www.cyklistforbundet.dk/Alt-om-cykling/Cykling/Cykelviden/Konferenceindlaeg/Rundt-om-rinkj

Eller scan koden med din smartphone.

8 • Budgetavisen 2013

Skatter, 72,4%

Tilskud og udligning, 27,8%

Udviklingsbidrag, Regionen, -0,2%

Hvor kommer pengene fra - Budget 2014 andel i procent af den samlede indtægt

Administration 10,0%

Sundhed og Omsorg 20,4%

Handicap og Psykiatri 8,2%

Service og Digitalisering 1,4%

Beskæftigelse 22,3%

Land, By og Kultur 6,7%

Børn og Familie 6,3%

Dagtilbud og Undervisning 24,8%

Hvor anvendes pengene Nettoudgifter på driften

Diagrammet viser, den procentvise fordeling af kommunens udgifter.Fordelingen er vist på Fag- og stabsområder.Der er tale om nettoudgifter i 2014 på cirka 3,2 milliarder kroner.

Økonomi- og Erhvervsudvalget;

6,8 Social- og Sundhedsudvalget;

9,7

Teknik- og Miljøudvalget;

31,9

Børne- og Familieudvalget;

19,4

Kultur- og Fritidsudvalget;

4,2

Netto anlægsudgifter - ekskl. ældreboliger. Beløb i mio. kr.

94,4

15,3

-98,5

-228,6

2014 2015 2016 2017

Mio. kr.

År

Forventet likviditet ultimo året i budgetperioden

Diagrammet viser nettoanlægsudgifterne fordelt på udvalgsområderne.Udgifter til ældreboliger er ikke med i opgørelsen.Der er tale om nettoudgifter i 2014 på cirka 72 millioner kroner.

Diagrammet viser udviklingen i den skattefinansieredekassebeholdning i budgetperioden 2014 - 2017.

Økonomi- og Erhvervsudvalget;

6,8 Social- og Sundhedsudvalget;

9,7

Teknik- og Miljøudvalget;

31,9

Børne- og Familieudvalget;

19,4

Kultur- og Fritidsudvalget;

4,2

Netto anlægsudgifter - ekskl. ældreboliger. Beløb i mio. kr.

94,4

15,3

-98,5

-228,6

2014 2015 2016 2017

Mio. kr.

År

Forventet likviditet ultimo året i budgetperioden

År

Mio. kr.

Det samlede anlægsbudget 2014 - 2017: 303 mio. kr.

Eksempler på anlægsprojekter 2014 - 2017:

âNy struktur administrationsbygninger: 78,8 mio. kr.

âBedre stadionfaciliteter i Ringkøbing: 6 mio. kr.

âAnvendelse af IT i undervisningen: 18,7 mio. kr.

âRenovering /nybyggeri på Rosengården Skjern: 12,0 mio. kr.

âRenovering af Rækker Mølle Skole: 18 mio. kr.

âRenovering/tilbygning af Mariehønen i Ølstrup: 3 mio. kr.

âAnlægstilskud til idrætshaller: 9,2 mio. kr.

âDigitaliseringsprojekter: 12,7 mio. kr.

âNy bygning til dagtilbud på Å-center Syd: 7,2 mio. kr.

âEnergioptimering af kommunale bygninger: 21,1 mio. kr.

âPulje til stianlæg: 12 mio. kr.

Eksempler på nye tiltag på driftsbudgettet 2014 - 2017:

âMedfinansiering af sygehusudgifter: 10 mio. kr. årligt

âDriftstilskud til Idræts-og Kulturakademi i Ringkøbing-Skjern: 0,4 mio. kr. årligt

âStyrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende ind-sats: 3 mio. kr. årligt

âØgede budgetmidler til Bekæftigelse p.g.a. øget pres på om-rådet: 10,8 mio. kr. – kun 2014

âForbedring af barselsudligning på institutionerne fra 80 til 100 procent: 2,7 mio. kr. årligt

âForøget normering i børnehaver fra 4,72 til 4,85 timer pr. barn: 1,950 mio. kr. årligt

âOpnormering af daghjemspladser: 0,735 mio. kroner årligt

Se mere om budgettet påhttp://www.rksk.dk/budget- og-regnskab-7477.aspxeller scan koden med din SmartPhone.

Det hurtige overblik