1

BRUG TEATRET I UNDERVISNINGEN

NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER

AMERIKA EN KAFKASK KOMEDIE OM AT VÆRE FREMMED I ET NYT LAND

Foto: Büro Jantzen

KÆRE UNDERVISER

Franz Kafka er en af verdenslitteraturens mest betydningsfulde forfattere, og fra den 27. september 2019

kan du og dine elever opleve hans første roman som teater. AMERIKA taler mere end nogensinde ind i

vores samtid, sætter fokus på aktuelle emner der præger vores samfund og lader på underholdende og

meningsfuld vis humoren stå på skuldrene af alvoren.

FRANZ KAFKAS ROMAN SOM TEATER

Den unge europæer Karl Rossmann skal begynde et nyt liv i Amerika: Mulighedernes land, hvor alle

drømme kan blive til virkelighed. Men Amerika byder ham langt fra velkommen med åbne arme. I stedet

møder Karl en verden befolket af mærkværdige, uberegnelige skabninger og en skæbne, der med

hvirvelvindens forvirrende kraft udsætter ham for den ene bizarre hændelse efter den anden. Amerika er

en højaktuel, grotesk og umiskendelig Kafkask komedie om kampen for at få lov til at høre til og længslen

efter at skabe sig et nyt liv i et fremmed land.

ET DRØMMEHOLD

I hovedrollen som Karl ses stortalentet Nicolai Jørgensen, som ved Årets Reumert 2019 modtog en af de

eftertragtede talenterpriser. I de cirka 78 andre roller medvirker blandt andre Molly Egelind, Trine Pallesen,

Martin Greis-Rosenthal og Torben Zeller samt multimusikeren Thomas Hamilton. Nikolaj Cederholm har

dramatiseret Kafkas absurde og tankevækkende roman og instruerer også forestillingen. Kim Witzel har

skabt scenografien, og kostumerne er designet af Line Bech.

2

INSPIRATION TIL UNDERVISERE

I forbindelse med AMERIKA har Nørrebro Teater udarbejdet vedlagte undervisningsmateriale til elever i

udskolingen og gymnasiet. Undervisningsmaterialet kan med fordel indgå i undervisningen både før, under

og efter, at du og dine elever har set forestillingen. Materialet kan desuden hentes elektronisk på nbt.dk

samt hos Skoletjenesten og Materialeplatformen.

På forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at arrangere

en introduktion efter aftale med Nørrebro Teater. For yderligere information kontakt venligst dramaturg og

projektmedarbejder Mads Andersen: 52 14 14 34 / ma@nbt.dk.

Med venlig hilsen

Nørrebro Teater

3

Indhold

DET KAFKASKE UNIVERS ................................................................................................................................. 6

FORESTILLINGSANALYSE ................................................................................................................................ 7

DEN VARME STOL .......................................................................................................................................... 10

SKRIV ET BREV ................................................................................................................................................. 11

TEATERANMELDELSE ...................................................................................................................................... 12

REMEDIERING ................................................................................................................................................ 14

DEN AMERIKANSKE DRØM .......................................................................................................................... 15

4

UNDERVISNINGSMATERIALE

HANDLING

Karl skal begynde et nyt liv i Amerika: Mulighedernes land, hvor alle drømme kan blive til virkelighed. Men

Amerika byder ham langt fra velkommen med åbne arme. I stedet møder Karl en verden befolket af

mærkværdige, uberegnelige skabninger og en skæbne, der med hvirvelvindens forvirrende kraft udsætter

ham for den ene bizarre hændelse efter den anden.

MEDVIRKENDE Nicolai Jørgensen, Rikke Bilde, Molly Egelind, Martin Greis-Rosenthal, Thomas Hamilton

(musiker), Rasmus Hammerich, Patrick A. Hansen, Trine Pallesen, Peter Zandersen og Torben Zeller.

INSTRUKTION OG DRAMATISERING Nikolaj Cederholm. MANUSKRIPT baseret på Franz Kafkas roman

Amerika. SCENOGRAFI Kim Witzel. KOSTUMER Line Bech.

SPILLEPERIODE 27. sep. – 3. nov. 2019. Tir-fre kl 20.00. Lør-søn kl. 15.00.

BILLETTER fra 75 kr. pr. stk. ekskl. gebyr ved minimum 6 unge under 25 år kan købes via www.nbt.dk /

www.brugteatret.dk – vi tilbyder samme pris til medfølgende undervisere.

5

LIDT OM FRANZ KAFKA & AMERIKA

Den tysksprogede forfatter Franz Kafka (1883-1924) blev født i

Prag, der dengang var Bøhmens hovedstad. Han opfattes som

en af de mest betydningsfulde modernistiske forfattere, og han

skrev både noveller og romaner. Temaerne for hans værker er

ensomhed, frustration og undertrykkelse af individet gennem

absurde, meningsløse, mareridtsagtige og klaustrofobiske

situationer i et menneskes liv. Hans litterære univers har lagt

navn til begrebet ’kafkask’, hvilket beskriver og behandler

overvejelser omkring forholdet mellem skyld og straf, og hvordan

det enkelte menneske kan eksistere i en absurd, bureaukratisk

og meningsløs verden. Kafka udgav kun en brøkdel af sine

litterære tekster, hvilket efter sigende skyldes hans enorme

selvkritik. Ved sin død efterlod han sig godt 3000 sider med

uafsluttede fortællinger, dagbogsoptegnelser, breve, selv-

biografiske skitser samt tre romanfragmenter: ”Amerika”,

”Slottet” og ”Processen”, der siden er endt med at blive nogle af

hans mest kendte værker. Kafkas gode ven Max Brod

administrerede boet efter Franz Kafka og tog vare på hans upublicerede værker, som han valgte at udgive,

selvom Kafka havde et ønske om, at de skulle destrueres og aldrig publiceres. Kafka døde kun 41 år

gammel af tuberkulose.

”Amerika” er Franz Kafkas første roman, som han skrev i perioden

1912-1914. Romanen blev dog først udgivet i 1927, fire år efter

hans død. Kafka havde aldrig været i Amerika, så romanen

bygger på hans fantasi og forestillinger om Amerika ud fra de

billeder, tekster og historier, han dengang havde set, læst og hørt.

Dette kommer til udtryk flere steder i romanen, blandt andet i

starten, hvor han beskriver, at frihedsgudinden står med et sværd

i hånden: ”Hendes arm med sværdet ragede ligesom på ny i

vejret, og om hendes skikkelse blæste den frie luft”.

Romanen består af flere ufærdige kapitler og fragmenter, og der

eksisterer ikke en egentlig slutning. Hvordan hovedpersonen Karl

Rossmanns skæbne ender vides derfor ikke. Kafka har selv udtalt,

at han havde en plan om at henrette Karl, men da Max Brod

udgav og dramatiserede ”Amerika” i 1927, gjorde han det med

kapitlet ’Oklahoma Naturteater’ som slutning. Her får Karl

arbejde hos et omrejsende teater, og igen drager han afsted mod

en ukendt fremtid. Kafka skulle efter sigende have fortalt Max

Brod, at dette kapitel var historiens forsonende slutning.

6

DET KAFKASKE UNIVERS

Når noget er Kafkask, beskriver det en situation og en stemning, der er absurd og mareridtsagtig på en

skræmmende måde. Det handler om det ensomme og frustrerede individ, der lever i en meningsløs, absurd

og klaustrofobisk verden. Individet gennemgår situationer, der er så uigennemskuelige eller bureaukratiske,

at det virker undertrykkende. Når noget er bureaukratisk, er det kendetegnet ved strengt hierarki og

regelstyring.

Se følgende engelsksprogede video på YouTube, der på fem minutter forklarer og visualiserer betydningen

af begrebet ’kafkask’: https://www.youtube.com/watch?v=wkPR4Rcf4ww

Kafkaske arbejdsspørgsmål:

Diskuter om vi i det danske samfund kan tale om systemer, situationer eller sammenhænge, der

kan virke kafkaske? Kom med eksempler, der indeholder et eller flere af de elementer, som

kendetegner en kafkask situation.

Beskriv en situation du selv har oplevet, som var kafkask.

Se godt på billedet nedenfor. Hvordan er det kafkask?

7

FORESTILLINGSANALYSE

Inspirationsspørgsmål (før forestillingen)

Hvad kommer du til at tænke på, når du hører forestillingens titel?

Hvad tror du, at forestillingen handler om?

Hvilke temaer forventer du vil blive belyst i forestillingen?

Hvad forventer du dig af forestillingens visuelle udtryk?

(Scenografi og lys)

Hvordan forestiller du dig, at musik og lyd vil indgå i

forestillingen?

Hvilke karakterer forventer du optræder i forestillingen?

Det beskrivende plan (under og efter forestillingen)

En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en

teaterforestilling er bygget op, hvad den indeholder, og hvad den

betyder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre plan: et

beskrivende plan, et fortolkende plan og et perspektiverende plan,

der skal hjælpe tilskueren til at iagttage og forstå en forestillings

DNA. Derfor er det vigtigt, at du er meget opmærksom, når du ser forestillingen. Du skal bl.a. lægge

mærke til selve teatret og teaterrummet, scenografi, rekvisitter, lys, lyd, karakterer og spillestil(e). Som

professor i teatervidenskab Michael Eigtved skriver, så betyder alt i en forestilling noget, og der er derfor

ikke noget, som bare er der eller kan betragtes som ligegyldigt. Alt kan analyseres.1

Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at tage noter, I skal

bruge dem igen i opgave 3.

Sted og rum

Noget af det første, I som publikum bliver bevidst om og oplever, inden I ser en forestilling, er selve stedet

og rummet, hvor forestillingen finder sted. Dette sted, f.eks. et teater, kan altså have en betydning og en

medskabende kraft i forhold til den forestilling, I skal se.

Hvordan definerer Nørrebro Teater sig selv som teater? http://www.nbt.dk/om-os/

Hvilken betydning har teatrets kunstneriske profil i forhold til jeres forventninger til AMERIKA?

Levede forestillingen op til disse forventninger?

Beskriv scenerummet: Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? Hvordan er publikum placeret

i rummet?

Kan scenerummet defineres som klassisk, eller brydes der med traditionerne? Beskriv hvordan.

1 Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse – en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag 2010.

8

Scenografi, lyd og lys

Scenografien er det rum, som scenografen skaber til forestillingen. Scenografien spiller en stor rolle, og

sammen med lys og kostumer er scenografien en væsentlig del af det visuelle udtryk samtidig med, at den

også kan være medfortællende i forhold til forestillingens handling. Lyd og lys spiller også en stor rolle i

forestillingens samlede udtryk, da det er lysets og lydens opgave at forstærke scenografien og de rumlige

handlinger, så de påvirker tilskuerens sindsstemninger og sanser og skaber associationer.

Hvordan ser scenografien ud? (Farver, materialer, rekvisitter, kostumer)

Hvad tilfører det forestillingen, at scenografien er, som den er?

I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter – hvilke har særligt stor betydning?

Beskriv samspillet mellem rummet, scenografien og skuespillernes handlinger. Hvilket udtryk giver

det, og hvordan fungerer det?

I hvilke scener gjorde lyset indtryk på dig?

Hvilke forskellige stemninger er lyset og lyden med til at skabe i forestillingen? (Stemmer, effektlyde,

reallyde, musik osv.)

Hvilken rolle spiller den store mobile konstruktion i midten af scenografien? Hvordan fungerer den?

Hvordan tror I, det ville være, hvis scenografien havde et andet udtryk? Hvad hvis rummet i stedet

fremstod mere realistisk?

Karakterer og spillestil

Noget af det helt centrale ved en teaterforestilling er skuespillerens krop og handlinger på scenen, når

han/hun spiller en karakter. Det er skuespillerens bevægelser i samspil med scenografien, lys og lyd, der

bærer betydningen frem. Skuespilleren agerer og bevæger sig i forhold til rummet og sine medspillere samt

håndterer rekvisitter. Når karakteren handler, fortæller han/hun om sine relationer til rum og medspillere.

Hvilke forskellige karakterer møder vi? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog,

stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)?

De fleste af skuespillerne spiller forskellige karakterer, hvordan fungerer det? Hvorfor?

Beskriv Nicolai Jørgensens spillestil som hovedkarakteren Karl. Hvad kendetegner Karl? Er han

elskværdig, naiv, sød, pessimist eller optimist? Hvorfor?

Hvilken rolle spiller publikum? Hvordan påvirker publikum forestillingen og omvendt?

Hvad tilføjer det forestillingen, at der er en musiker til stede på scenen?

Det fortolkende plan

At fortolke er en del af en helhedsundersøgelse, hvor man veksler mellem at søge at forstå den overordnede

mening og at undersøge mindre dele af en forestilling for derved igen at kunne sige mere om forestillingen

som helhed. En fortolkning er altså et forsøg på at finde ud af, hvad der sker på scenen, tilsammen er et

udtryk for – hvilke temaer forestillingen behandler.

Tematik

Hvad handler forestillingen om?

Hvad er historiens plot/konflikt?

Hvilke tematikker findes i forestillingen?

9

Fortolk en scene:

I stykkets fjerde scene er Karl hjemme hos sin onkel, der er fast besluttet på at gøre ham til en rigtig

amerikaner. Karl skal kunne sproget, ligne en amerikaner, agere som en amerikaner og engagere

sig i det amerikanske samfund. Undersøg hvilke tematikker der kommer til udtryk i denne scene og

hvordan. OBS: Scenen er vedlagt fra s. 19.

Det perspektiverende plan

På et perspektiverende plan sætter man sin analyse og fortolkning af forestillingen ind i en større kulturel

og social sammenhæng. Man skal altså undersøge forestillingen som et udtryk for noget, der er på spil i

samfundet og en måde at nærme sig sin egen tid på.2

Perspektivering

Hvad fik forestillingen jer til at tænke over?

Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at opsætte AMERIKA?

Hvilken mening/hvilket budskab får I ud af forestillingen?

Hvordan kan AMERIKA spejles i forhold til det samfund, vi lever i nu? Er den relevant for vores

samtid? Tag evt. udgangspunkt i scene 4 fra forrige opgave samt følgende artikler:

Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/s%C3%A5dan-en-rigtig-dansk-amerikansk-amerikaner

- https://imu.dk/information/nyheder/artikel/vis/helt-alene-i-et-fremmed-land/#.XWZFZOgza70

- https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10768592/oezil-og-foelelsen-af-at-vaere-fremmed/

- https://www.information.dk/debat/2016/11/begraensede-muligheders-land

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/muslimskekvinder

- https://jyllands-posten.dk/indland/article6953743.ece/

- https://nyheder.tv2.dk/politik/2016-06-29-bertel-haarder-her-er-de-fem-danske-vaerdier-

indvandrere-skal-tage-til-sig

- https://www.information.dk/debat/2011/08/danmark-forstaaet-forskel-paa-indvandrere

2 Kilder til ovenstående analysemetode og -tilgange:

Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse – en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag 2010.

Sørensen, Karen: Dramatik – en grundbog. Systime A/S. 1. udgave, 1. oplag 2008.

10

DEN VARME STOL

Den varme stol er en øvelse, hvor I på kreativ vis arbejder med personkarakteristikker gennem indlevelse

og meddigtning. I skal skiftevis på klassen eller i grupper spille en af hovedkaraktererne i AMERIKA og

indtage den varme stol. Det kunne f.eks. være som Karl, Karls onkel (senator Jacob), Robinson,

Delamarche eller Therese. Personen i den varme stol skal sætte sig foran klassen eller midt i gruppen, og

så skal I samtale med karakteren. Dette kan f.eks. gøres ved at stille undre-spørgsmål, og spørgsmålene

og svarene skal være loyale mod hovedkarakteren og forestillingen.

Eksempler på spørgsmål til karakteren Karl:

Hvad er det bedste ved landet Amerika?

Hvad er det værste ved landet Amerika?

Kan du tilgive dine forældre for at have sendt dig afsted? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvilken fremtid drømmer du om?

Vil du gerne hjem til Tyskland igen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

11

SKRIV ET BREV

I denne opgave skal du prøve at sætte dig ind i hovedkarakteren Karl Rossmanns følelser og tanker. Forestil

dig, at du er Karl, og er ankommet til et helt fremmed land, og du har oplevet samme absurde og

mareridtsagtige rejse som ham. Hvordan tror du, det føles for Karl, at være fremmed i et nyt land? Som

inspiration kan du tænke over, hvordan du selv ville føle og tænke, hvis du var fremmed i et nyt land.

Du skal nu skrive et brev som karakteren Karl, og du skal vælge, hvem modtageren af brevet skal være.

Det kan f.eks. være til Karls forældre hjemme i Hamborg, der sendte ham til Amerika. Det kan være til

Johanna Brummer, som er den tjenestepige, der forførte Karl og blev gravid med hans barn. Det kan være

til Therese, som Karl blev gode venner med på Hotel Occidental. Eller det kan være til hans rige onkel,

som slog hånden af ham, da han besøgte Pollunders landsted. Tænk over hvorfor Karl vil skrive et brev til

personen, og hvad han vil fortælle om sin rejse og oplevelser i Amerika. Det du skriver skal være tro mod

historien og karakteren Karl.

12

TEATERANMELDELSE

Teater – hvad synes du?

Når du har set en teaterforestilling, vil den altid efterlade en eller anden form for indtryk. Dette indtryk kan

være enten positivt eller negativt – eller begge dele. Jeres mening om forestillingen kan komme til udtryk,

når du taler med vennerne efter forestillingen, i diskussionsfora, på teaterwebsider osv. For bedre at kunne

sætte ord på det indtryk og de meninger, du har om forestillingen, er det en god ide at formulere det på

skrift, f.eks. ved at skrive en teateranmeldelse. Det kræver overblik, evne til at gennemskue sammenhænge

og til at strukturere en argumentation. At skrive en teateranmeldelse er langt mere og andet end bare at

give udtryk for jeres umiddelbare mening. Anmeldelsen er en selvstændig genre med en række

karakteristika og uskrevne regler, som man kan vælge at overholde eller bevidst bryde.

Anmeldelse

I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af AMERIKA. En anmeldelse er din personlige mening og

vurdering af f.eks. en bog, en film, en koncert eller en teaterforestilling. Du skal se din anmeldelse som en

form for ’brugervejledning’, der skal hjælpe andre med at finde ud af, om de skal gå i teatret og se

AMERIKA. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger med gode argumenter, uanset om du

kunne lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd:

Lav en god overskrift der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen, på en præcis og fængende

måde.

De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, er det ikke sikkert, at

vedkommende har lyst til at læse videre. Hav gerne en let og sjov tone, som kan medvirke til at

fastholde læserens interesse.

Din anmeldelse skal bl.a. indeholde resumé og eksempler fra handlingen. Det er vigtigt, at du har

de mest relevante informationer med, men samtidig ikke afslører for meget (for hvem gider kende

slutningen på en teaterforestilling på forhånd?)

Hvad synes du? Din holdning skal fremstå klart i anmeldelsen. Det er selve vurderingen, der

adskiller en anmeldelse fra et resumé, så derfor skal du være personlig i din anmeldelse, men pas

på med ikke at blive det i sproget ved at komme til at bruge slang og talesprog.

Lav en faktaboks med de oplysninger der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være

forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationerne kan

findes her: https://www.nbt.dk/forestillinger/amerika/

Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse – husk billedtekst og kreditering af fotografen.

Fotos til forestillingen kan downloades her: http://nbt.dk/presse/

Nu er du næsten klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen og

besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive. Som inspiration til hvordan du

kan opstille og skrive en anmeldelse, kan du gå ind på Den 4. Væg eller Ungt Teaterblod og læse et par

af deres anmeldelser.

13

Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af AMERIKA:

Hvad handler AMERIKA om?

Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var ikke så godt?

Hvilke øjeblikke i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig? Positivt eller negativt?

Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart?

Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Har du lyst til at dele din anmeldelse med os på Nørrebro Teater?

Så send din anmeldelse til julie@nbt.dk – så kan det være, at vi bruger den på vores sociale medier eller

hjemmeside.

14

REMEDIERING

Remediering – fra roman til teater

At remediere betyder at genbruge eller overføre

elementer fra ét medie til et andet og findes inden for

alle kunstarter. Det kan f.eks. være at bearbejde en tv-

serie til et teaterstykke eller et eventyr til en popsang.

Det kan også bare være enkelte elementer, der bliver

genbrugt i et andet medie, f.eks. en tegneseriefigur, der

dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer

som findes på YouTube genbruger klip fra f.eks. film,

tv eller computerspil, og derfor er det også en form for

remediering.

Fænomenet er langt fra nyt, men inden for teatret har

det bredt sig siden 1990’erne, hvor man begyndte at

skæve til andre medier som film, tv og litteratur. En del

af de tekster, der bliver opført på teatrene landet over,

er derfor ikke traditionelt skrevne dramaer, men består

af et alsidigt spænd af musikdramatik, doku-teater,

konceptteater samt dramatiseringer af litteratur og film.

Denne udvikling hænger sammen med den proces, der

siden 1970’erne har fundet sted inden for teatret, som man kalder for det postdramatiske teater. Det

postdramatiske teater dækker over, at tekstbegrebet er blevet udvidet, og at det traditionelle drama har

mistet sin forrang i forhold til andre typer af tekster. Forestillingen AMERIKA er netop en remediering af

Franz Kafkas roman ”Amerika”, der nu er blevet dramatiseret og iscenesat af instruktør Nikolaj Cederholm.

Arbejdsspørgsmål til remedieringen af ”Amerika”:

I de følgende opgaver skal I gå sammen to og to og arbejde med den måde, hvorpå Nikolaj Cederholm

har remedieret ”Amerika” til teaterscenen. Udvælg og læs et kapitel fra romanen og undersøg så hvordan

dette er blevet remedieret til scenen.

Beskriv hvordan kapitlet er blevet iscenesat i teaterforestillingen. Hvad er lavet om? Hvad går igen?

Hvordan fremstår Karl i forestillingen sammenlignet med i romanen?

I romanen befinder Karl sig mange forskellige steder og kommer vidt omkring. Hvordan har man

løst dette på scenen? Hvordan bevæger figurerne sig fra sted til sted – fra lokation til lokation?

Hvordan visualiseres tiden romanen er skrevet i, på scenen? Forgår det i 1910’erne eller i nutiden?

Hvordan kommer Franz Kafkas absurde og mareridtsagtige univers til udtryk på scenen?

15

DEN AMERIKANSKE DRØM

Franz Kafkas historie om Karl Rossmann, der drager alene til Amerika, er ikke kun ren fiktion, men har sit

udspring i en begivenhed i verdenshistorien, hvor europæere masseudvandrede til Amerika. Mellem 1850

og 1920 rejste flere en 300.000 danskere over på den anden side af Atlanterhavet for at begynde en ny

tilværelse, hvilket svarer til omkring en tiendedel af den daværende befolkning. Grunden hertil var, at de

fleste var frustrerede over manglende muligheder for social opstigning i det danske samfund. Symbolet på

den amerikanske drøm er for mange Frihedsgudinden, som også er noget af det første de indvandrende

så, når de ankom med færge til New Yorks havn – ligesom Karl gør i forestillingen. På Frihedsgudinden i

New York er indskrevet et berømt digt, der netop rummer drømmen om Amerika:

”Giv mig jeres trætte, jeres fattige,

jeres sammenstuvede masser,

der længes efter at trække vejret i frihed.”

Dette digt beskriver den amerikanske drøm om et samfund med udstrakte frihedsrettigheder, hvor

mulighederne er uanede. Men den amerikanske drøm er også kendetegnet ved, at enhver uanset herkomst

kan opnå velstand og lykke ved flid og idérigdom og ved at være et selvhjulpent, arbejdsomt og optimistisk

individ. Idealet om den amerikanske drøm er nok et gammelt ideal i Europa, men lever stadig i bedste

velgående i USA: Drømmen om at starte fra bunden og ende som millionær gennem flid og arbejdsomhed.

Men denne drøm er en foranderlig størrelse, der hele tiden udvikler sig.

16

Arbejdsspørgsmål til den amerikanske drøm:

Diskuter om man i dag stadig kan tale om den amerikanske drøm? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvad kunne være den amerikanske drøm set ud fra vores moderne (danske) perspektiv?

I forhold til gamle dage, hvor der var tale om menneskeflugt ud af landet, kan vi i dag tale om, at

vi i Danmark oplever en flugt ind i landet. Dette blandt andet på grund af de mange flygtninge,

der var/er på flugt fra krige rundt om i verden. Men andre vælger også at indvandre til lande som

Danmark, da de her har mulighed for et bedre liv i forhold til det land, de kommer fra. Diskuter

om man kan tale om ’den danske drøm’, og hvad der definerer den? Hvis du boede i Amerika,

hvad ville så være tiltrækkende ved Danmark?

Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/s%C3%A5dan-en-rigtig-dansk-amerikansk-amerikaner

- https://politiken.dk/udland/int_usa/art7261309/Pr%C3%A6sident-Donald-Trump-raser-mod-

socialister-i-sin-2020-kampagne

- https://www.berlingske.dk/kommentatorer/kaere-trump-din-amerikanske-droem-findes-i-

danmark

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/kulturhistorie/danske-udvandrere-var-skuffede-ikke-sultne

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/s%C3%A5dan-en-rigtig-dansk-amerikansk-amerikaner

- https://www.information.dk/debat/2016/11/begraensede-muligheders-land

Følgende billeder er fra Ellis Island National Museum of immigration. Her kan I læse spændende fakta om

immigrationen til New York og se nogle af de reklamer for Amerika, som man producerede dengang:

17

Indvandringsrestriktioner

18

Gammel plakat der reklamerer for Amerika.

19

SCENE 4.

HOS ONKEL JACOB

Stuepige står parat til at tage imod.

ONKLEN:

Det første vi skal gøre er at få bragt dig i orden. Få dig integreret. Du skal lære sproget. Du skal

nok komme til at prøve og se alt, men i første omgang skal du ikke indlade dig på noget. En

europæers første dage i Amerika kan sammenlignes med en fødsel, og her må du huske, at et

nyfødt kid altid står på svage ben.

KARL:

Øh… Ja, onkel…

ONKLEN:

Det her er mit hus. Hun er stuepigen.

PIGEN:

Hello!

KARL:

Hello!

ONKLEN:

Kom! Det her er dit værelse!

KARL:

Pragtfuldt!

20

ONKLEN:

(Pludselig pædagogisk) A-ma-zing!

KARL:

Undskyld.

ONKLEN:

Vi kan lige så godt begynde engelskundervisningen med det samme

KARL:

Og sikke en skøn udsigt!

ONKLEN:

Magnificent view. Repeat after me, please. Mag-ni-fi-cent view, kom...

KARL:

Magnifzient wyou.

ONKLEN:

Ja, der må nok professionelle til. Men husk nu, hvad jeg har sagt. Jeg har kendt nyankomne, der

bare stod på deres altan i dagevis og så ned på gaden som fortabte får. Du skal blive del af

tempoet og en del af systemet, eller bedre endnu, en der driver systemet. Hører du efter? Jeg har

ikke tid til at fortælle alting to gange, og jeg gider heller ikke.

Karl får øje på tv-apparat.

KARL:

Hvad er det her for noget?

21

ONKLEN:

Ja, det skal du ikke spekulere på. Hvis man trykker for meget på knapperne, kan det gå i stykker...

Og hvis man tænder det, kan det være svært at slukke det igen. Vi står tidligt op i morgen. Vi har

meget, vi skal gøre. Det glæder mig, kære nevø, at du er her.

Han går. Karl er på vej hen mod tv´et, da onklen kommer ind igen.

ONKLEN:

Karl? Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

KARL:

Jeg kan godt lide at spille klaver…

ONKLEN:

Du spiller klaver… Fint. Godnat!

Karl tænder tv’et. Onklen ind igen.

ONKLEN:

Godmorgen! Der kan du se, hvad jeg sagde. Nu har du siddet og gloet ind i den kasse hele

natten. Lad mig introducere dig for mr. John L. Hart - din engelsklærer. Han underviser normalt

på universitetet, men nu underviser han dig og kan følge med dig rundt hele tiden, så du kan gøre

dig forståelig.

HART:

Hello. I am your American language teacher. My name is Hart. I am Hart. I’m not hard, but I am

Hart. You understand. Tricky business. You are my pupil. I will teach you the American language:

The sun is shining. The sky is blue. He is your uncle. You are his nephew. Your uncle is standing

to the left, to the right is your teacher. That’s easy peasy. The HART part is to know how to act like

a real American.

22

Hello, my name is Karl. I am so happy to be here, man. It is nice to meet you. How are you? I am

fine. Thank you. What time is it? How much does that cost? I am hungry. I am thirsty. I am tired.

I am cold. Excuse me. All that’s is a piece of cake. If you are a true American, every time you want

to stop something from happening, you will say: Wauw wauw wauw - wait a minute. Husk dit hår

sidder altid godt. As American.

Mens Hart siger ovenstående går frisøren, skrædderen, sminkøren, skomageren og en

negletekniker i gang med at arbejde på Karl. Karl ender med at være helt forvandlet med smart

tøj, hår og sko. Onklen ser på. Det er som om dagene går/der går tid. Engelsklæreren sover ikke,

han er altid udmattet, men taler konstant.

ONKLEN:

Perfekt. Nu ligner du snart en rigtig amerikaner. I morgen tidlig starter du til ridning. Du skal møde

kl. halv fem på rideskolen hver dag. Du har brug for fysisk træning.

HART:

Cardio, carbs, curl - all American males got breasts.

KARL:

Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide, for jeg bryder mig ikke om store… (afbrydes)

ONKLEN:

Det er helt bestemt en god ide! Godt, jeg ser ingen grund til at tale yderligere om det. Forstået?

KARL:

Forstået.

HART:

Understood.

23

ONKLEN:

Åh, der er hr. Mac, som du skal ride sammen med.

Mac ind med hest. Lyd og mime-hest. Karl bliver skræmt.

MAC:

Hello Mr. Rossmann, nice to meet you, see you tomorrow morning, for some bare back horse

riding! Yargh!

Han galoperer ud.

ONKLEN:

Han har til gengæld ikke arbejdet sig op. Han er født rig. By the way, dit klaver er lige ankommet.

HART:

Better nouveau-riche than no rich at all.

KARL:

Vonderful.

ONKLEN:

Det udtalte du altså meget pænt, næsten som en New Yorker. Men ikke perfekt.

HART:

Wonderful.

Karl sætter sig og begynder at spille klaver.

KARL:

Det her instrument er jo vonderful!

24

HART:

Wonderful

Karl spiller en bid af Internationale. Stopper.

KARL:

Onkel, tror du ikke, at jeg muligvis kan påvirke de amerikanske tilstande gennem mit klaverspil?

ONKLEN:

Det forstår jeg ikke...

KARL:

Det er heller ikke vigtigt…

HART:

It’s not important.

Karl spiller Bob Dylan: The Times They Are A-Changin´.

ONKLEN:

Stop. Stop, det pling-plong musik. Kom, nu vil jeg vise dig min virksomhed.

HART:

Oh how exciting, repeat after me...

KARL:

Exciting.