bro's blogbog

du altid skal slette fra din tekstog 39 andre slvkorn fra DKs strste kommunikationsblog

8 ord, du altid skal slette

fra din tekst og 39 andre slvkorn fra DKs

strste kommunikationsblog

INDHOLDForord 5

Tekst 7

Team 57

Indflydelse 87

Effektivitet 127

Strategi 147

Kort om BRO 201

Links 206

8 ord, du altid skal slette fra din tekst og 39 andre slvkorn fra DKs strste kommunikationsblogForfatter: BRO Kommunikation

BRO KOMMUNIKATION 2014

Forside og design: Maria BramsenIllustrationer: Christina Bruun OlssonProduktion: gopubli.sh

Tryk: Eurographic Danmark A/S

Printed in Denmark 20141. udgave 2014

ISBN 978-87-93284-11-1

Denne bog kommer vidt omkring. S vidt, at du vil f konkret indblik i, at djvleord og groteske diskussioner med en fem-rig faktisk er sm slvkorn, du kan bruge til at blive klogere.

Klogere p fngende tekster og succesfulde teams. Indflydel-se, s det batter, og effektivitet, nr det glder. Og strategi, der hjlper dig med at finde nglen til dine kunders hjerter. Men hov, man m da ikke starte en stning med og. Eller m man? Nr du har lst bogen, er du ikke i tvivl.

Bogen prsenterer dig for 40 indlg fra BRO Blog, som er lst mere end 100.000 gange og delt af flere end 10.000 men-nesker. Og nu vil vi gerne dele det hele. Med dig. For vi tror p, at gavmildhed er godt for fagligheden, godt for modtageren og godt for forretningen.

Da vi grundlagde vores blog, var det med et nske om at dele og et ydmygt hb om at blive hrt. Vi havde ikke forventet, at vi nu fire r senere ville passere 20.000 abonnenter og hundredtusindvis af besgende om ret. Det er vi bde stolte af og taknemmelige for.

P bloggen har vi altid strbt efter en unik og tydelig tone. Indimellem sttter vi, indimellem bander vi, indimellem gr vi til dig og til grnsen.

Sdan er vi p bloggen, og sdan er vi i virkeligheden. Og nu er virkeligheden, at bloggen er p tryk, s du p tryk kan se, hvordan vi er p bloggen. Er du stadig med? :-)

Vi nsker dig rigtig god fornjelse med lsningen og glder os til at hre, hvad du synes.

Bedste hilsnerHelle Bro

FORORD

Vi har en kphest p BRO Blog.

Den burde vre en dd og halvsrgelig hest, som ingen sav-ner. Men vi kan se, at den stadig bliver skamredet i det danske tekstlandskab.

Kphesten hedder djvleord.

Djvleord er ord, der ikke bidrager til fremdriften i din tekst. Lad os kalde det ligegyldige gradueringer, fyldord eller grad-bjninger, der udvander dine budskaber.

Alts, lad mig give dig et lille eksempel, som p en eller anden mde viser, hvad jeg mener. Det handler bare om, at det er utroligt anstrengende, nr stninger bogstaveligt talt pakkes ind i dyner af tankebvser, der virkelig distraherer lseren fra tekstens egentlige pointe.

Irriterende, ikke?

Vi tager den lige igen uden djvleord:

Alts, lad mig give dig et lille eksempel, som p en eller an-den mde viser, hvad jeg mener. Det handler bare om, at det er utroligt anstrengende, nr stninger bogstaveligt talt pakkes ind i dyner af tankebvser, der virkelig distraherer l-seren fra tekstens egentlige pointe.

Djvleord eller overfldige udtryk er ikke altid lette at spotte i egen tekst. Og du misbruger nogle mere end andre. Men kan du huske flgende otte, er du allerede ved at hoppe af den dde hest. Her fr du otte ord, du altid br slette uden undtagelse.

#1 VirkeligVirkelig er et eksempel p, at du skriver, som du taler. Nr vi taler, bruger vi virkelig til at understrege og opgradere en pointe. Det er undvendigt, nr vi skriver. Tnk p forskellen mellem en hrd sten og en virkelig hrd sten. Forskellen er virkelig lille.

8 ord, du altid skal slette fra din tekst

24. september 2014 77 kommentarer 3.978 delinger

af Nikoline Christensen

9

#6 SGenkender du ovenstende djvleord i dine egne tekster, s har du et problem Stop! Der er ingen grund til at skrive s. Det er talesprog og bidrager med: ingenting.

#7 TingElsker du at lede din lser p vildspor, s brug ordet ting i dine tekster i stedet for det, ting henviser til. Ofte skriver du ting, nr du ikke er helt klar over din pointe. Konkretiser st-ningen nrmere bde for din egen og for din modtagers skyld.

#8 Bogstaveligt taltDu vil gerne have lseren til at forst alvoren eller absurdite-ten i dit eksempel. Men nr du skriver bogstaveligt talt, har du sandsynligvis beskrevet eksemplet bogstaveligt talt. Det er dobbeltkonfekt. Ud.

Bogstaveligt talt har en grandftter i den perifere del af fa-milien, som hedder faktisk. Faktisk er en bedrevidende og lettere arrogant ftter, der med pegefingeren strittende op i luften vil belre dig om noget. G udenom ham.

Hvis du nu bver over at komme til at skrive djvleord i din nste tekst, har indlgget levet op til sit forml. Men mit rd er, at du frst hiver djvleordsstvsugeren frem, nr din tekst er skrevet, og du er klar til at redigere. Enhver tekst kan blive adskillige procent kortere ved at fjerne ord som de otte, vi har prsenteret her og den vil fremst skarpere for din modta-ger.

Undg ogs virkeligs belastende kusiner som utrolig, ret, ganske eller temmelig.

#2 BareBare er et fyldord. En tankebvs, der formr at degradere enhver tekst fra delikatesse til junkfood.

Jamen, det er bare for at understrege min pointe tnker du mske? Jeg lover dig, at bare aldrig bidrager med mening til din tekst. Fjerner du den slags tankebvser, vil teksten st strammere.

Nrt beslgtet med bare finder du den akavede onkel egentlig.

#3 MskeDu mener det, du skriver. Men med ord som mske kommu-nikerer du usikkerhed. Er du i tvivl om din pstand, s lad vre med at skrive den.

Og vr p vagt over for mskes snvlende stedsster n-sten.

#4 MegetAlt hvad der glder for virkelig, glder for meget. Det er et svagt ord. Slet det.

#5 AltsNr du bruger alts i en stning, understreger du noget for mig, jeg allerede har forstet. Alts, du gentager hjst sand-synligt en pointe, du lige har lavet.

Overbevis mig hellere ved at skrive pointen godt frste gang.

10 11

http://www.bro-blog.dk/?p=4321http://www.bro-blog.dk/?p=4321

Hos BRO ved vi godt, at vores lsere her p bloggen er kniv-skarpe og sylespidse, nr det kommer til formidling. Derfor vil vi gerne undskylde p forhnd for at skrive denne stning: Der er forskel p at skrive til nettet og at skrive til trykte me-dier.

Ja, der str 2014 ud for udgivelsesdatoen for dette indlg, og nej, det er ikke min intention at fornrme dig med denne banalitet.

Men p trods af den udbredte forstelse for den mde, in-ternettet har ndret vores lsemnstre p, stder vi stadig foruroligende tit p webtekst, webkommunikation og webfor-midling, der ikke tager hjde for konteksten.

P nettet gr vi os andre mellemregninger end ellers, og derfor er der anderledes krav til afsenderens formidling. Vil du opn noget med din tekst, bliver du ndt til at honorere disse krav.

Derfor fr du her en lynguide til at skrive gode webtekster, som bestr af 20 simple rd.

Rdene kan inddeles i 4 kategorier: sprog, form, indhold og SEO. Dem kan du forholde dig til lidt ligesom katte: Hvis de ikke fr din opmrksomhed, bliver de mopsede, og s bliver det vrst for dig selv.

SPROG skriv nrvrende og klartDin lser er forbandet utlmodig, nr han lander p din side. Han har ikke tid til lange udredninger og lkker prosa. Du skal holde sproget nrvrende, relevant og tilgngeligt:

1. Fang lseren ved at inkludere ham. Brug du, dig og din mere end mig, os og vores.

2. Undg fagudtryk og indforstethed. Brug almindelige ord og de ord, folk sger p.

Lynguide til at skrive webtekster, der bliver lst

14. maj 2014 16 kommentarer 339 delinger


13

http://www.bro-blog.dk/?p=5719http://www.bro-blog.dk/?p=5719http://www.nngroup.com/articles/how-long-do-users-stay-on-web-pages/

formr du at skabe nysgerrighed i lseren. En form for cliffhanger, der giver lseren glubende appetit p resten af din tekst.

8. Brug rigeligt med underoverskrifter. De deler teksten op i logiske bidder, og de fungerer som trdesten i lserens navigation p siden. Formuler gerne underoverskrifterne som fx sprgsml (Hvordan fr jeg folk til at lse min tekst?) eller i bydeform (Ls dette, hvis du vil vre rig).

9. Gr teksten let at scanne. Du er allerede i gang med det i underoverskrifterne, men brug ogs punktopstillinger og faktabokse, som lseren kan shoppe rundt i.

10. Send lseren videre. Din tekst er ikke frdigbagt, hvis der ikke er mere at komme efter. Fortl, hvor han kan lse mere om emnet ved hjlp af links, kilder og referencer.

INDHOLD vr klokkeklar p budskabetVi kan godt vre lidt romantiske og sige, at indholdet er det allervigtigste i din tekst ogs selvom den kyniske sandhed er, at indholdet kan vre fljtende ligegyldigt, hvis ingen fin-der din tekst eller orker at lse den. Og udover at indholdet selvflgelig skal vre fyldestgrende, informativt og faktuelt korrekt (eller hvad dine kriterier nu er), er der ogs andre krav til, hvordan du sammenstter tekstens indhold:

11. Gr det klokkeklart, hvad lseren kan bruge din tekst til. Inden du skriver, s sig denne stning hjt for dig selv: Nr min lser har lst dette, kan/ved han [indst hele pointen med din tekst]. Mske har du allerede svaret p det i din overskrift?

3. Skriv, som du taler; aktivt frem for passivt. Det skaber tydelig handling og mening i teksten. Aktiv: Du skriver aktivt Passiv: Der skrives passivt

4. Fat dig i korthed. Brug korte stninger, og vlg korte ord frem for lnge-re alternativer. Ingen har nogensinde klaget over, at en tekst var for let at forst.

5. Brug strke og klare bydeformer. Skriv fx hellere Ls mere om klervske end Du kan lse mere om fordelene ved vores klervske, hvis du klikker her. Kom hurtigt til sagen.

FORM gr det nemt for lserenVi forfalder ofte til at skrive kronologiske tekster. Det har vi lrt i skolen, i romaner og i historier. Det fles ulogisk at starte med at afslre, hvem morderen er. Og det er et grundlggen-de problem i webformidling, fordi webtekster ikke bliver lst kronologisk.

Vi scanner mere, end vi lser, og mange brugere lander p en af dine (ja) landingssider direkte fra Google. Derfor m du ikke antage, at de har lst indledningen p din forside. S kom l-seren i mde i den form, du giver din tekst:

6. Lav en tydelig og sigende overskrift. Tnk p din tekst som en kage, lseren trkker op af en kagedse. Kagen skal kunne duftes allerede i overskriften s drop fiffighed, og server et klart udbytte, der giver lseren et indtryk af, hvad de fr ud af at lse teksten.

7. Indled med et resume, som p et par linjer sammenfat-ter tekstens indhold. Hvad handler det her om? Hvad finder man ud af ved at lse teksten? Det kaldes ogs en manchet. Er du rigtig dygtig til at skrive manchetter,

14 15

http://www.bro-blog.dk/?p=678http://www.bro-blog.dk/?p=3945http://www.bro-blog.dk/?p=3945

Som tekstens forfatter kan du forbedre din teksts og sides s-geresultater. Det handler om at forst din mlgruppes sprog, behov og adfrd p nettet:

15. Vlg de rigtige keywords. Tnk over, hvilke ord din mlgruppe vil google for at finde information og brug de samme i din tekst. Du kommer ikke langt med din tekst om en grsslmaskine, hvis alle googler plneklippere.

16. Placer dine keywords de rigtige steder. Sgemaskinerne er glade for overskrifter og underoverskrif-ter, s vr strategisk med placeringen af dine keywords.

17. Links batter i sgemaskinerne, s vr gavmild med links i din tekst. Men srg for, at de er relevante, og gr det tydeligt, hvor linket frer hen.

18. Bring unikt indhold. Google er klog og skal nok opdage, hvis du bare ko-pierer din tekst fra et andet sted. Unikt indhold slr altid kopieret indhold. Desuden er der strre chance for, at andre vil linke til dit indhold, hvis det er unikt (og links kan vi som nvnt rigtig godt lide).

19. Skriv til mennesker, ikke til maskiner. Der findes stygge eksempler p det modsatte srge-lige forsg p at klemme s mange sgeord ind som muligt i en slj undskyldning for en tekst, hvor ethvert formidlingsprincip er fejet vk for at gre plads til flere vendinger om at lne penge til sommerhus. For bde din og vores skyld; lad vre med det. Hav respekt for din lser, og giv ham en god oplevelse.

20. Glem ikke sociale medier. Giv lseren mulighed for at dele dit indhold p fx Twit-ter, Facebook og LinkedIn. Isr links fra Twitter til din tekst giver SEO-point.

12. Start med det vigtigste. Find frem til alle budskaberne i teksten, og prioriter dem efter vigtighed.

13. Brug metakommunikation, hvor du vejleder lseren undervejs, s han ved, hvad der kommer til at ske og selv slipper for at gtte (det gider han nemlig ikke). Her er et eksempel fra en god artikel, jeg kender:

Metakommunikation: Rdene kan inddeles i 4 kategorier, som er sprog, form, indhold og SEO. Dem kan du forholde dig til lidt ligesom katte: Hvis de ikke fr din opmrksomhed, bliver de mopsede, og s bliver det vrst for dig selv.

14. Formuler en tydelig handlingsanvisning. Din lser m ikke vre i tvivl om, hvad han skal gre, nr han har lst frdig. Det kaldes ogs et call to action, og det kan fx vre:

Ls mere om vores geniale klervskelsninger.

Tilmeld dig bloggen med det samme, og f din gratis e-bog om strategi.

Kb et kursus inden jul, og f 30 % rabat.

Hvis du vil vide mere, s ring til Nikoline p 4080 5106.

SEO bliv fundet af sgemaskinerneSidst, men ikke mindst, skal du have sgemaskinerne i tanker-ne, nr du skriver. Mlet med det hele m trods alt vre at f folk til at finde din tekst. Her kommer SEO ind i billedet.

Hvor er det bedste sted, en morder kan gemme et lig? P side 2 af Googles resultater.

16 17

Hvis du er ligesom os andre musealbuede skrivebordsnus-sere, bruger du en fjerdedel af din arbejdsdag p mails. Det samme gr din modtager.

Mailen er med andre ord en stor tidsmssig investering. Der-for er det paradoksalt, s ofte vi sender mails direkte ind i en mur af tavshed, som om mailen aldrig nede frem, men blot svver mod horisonten p en sky af vanrgt. Og som afsen-der er frustration, irritation og en flelse af at blive ignoreret de dominerende oplevelser, vi har, nr vi ikke fr et svar.

Men hvorfor ender nogle maileventyr altid i trer? Der er flere problemer: Vi misforstr tonefaldet i halvdelen af alle mails. Vi fler os overbebyrdet af for mange mails. Og vi skri-ver lange og knudrede mails, som ganske enkelt er svre at besvare.

Definer modtagerens opgaveS hvordan fr du din chef, din kollega eller kunde til at klikke p den forbandede Svar-knap?

Den altafgrende faktor er, at du har defineret modtagerens op-gave for dig selv allerede inden du starter med at skrive mailen. Alt for mange begynder at skrive ustruktureret fra en tilfldig ende af. Stil i stedet dig selv sprgsmlet:

Hvad vil jeg have min modtager til?

Svaret p dette sprgsml giver dig den handlingsanvisning, der er afgrende for din modtager. I marketinglingo hedder det et call to action. Din modtager skal uden problemer kun-ne afkode, hvad mailen krver af dem: Fr de fx information, skal de selv levere information, eller er der en srlig handling, de skal udfre?

Nr du har dit call to action p plads, skal du srge for at lse tre centrale opgaver i din mail, hvis du skal gre dig forhb-ninger om et svar:

F folk til at svare p dine mails

24. april 2014 14 kommentarer 353 delinger

af Kathrine Louise Nielsen

19

http://www.bro-blog.dk/?author=27

De frste ord i din mail (dem, der kommer lige efter dit indle-dende hej) er derfor helt afgrende for at f din mail lst og besvaret. Og da vi oftere og oftere lser vores mails p en smartphone, kan du som et pejlemrke forestille dig, at din modtager skal forst, hvad du vil have ham til, uden at scrolle ned p skrmen.

Drop indledninger som:

I forbindelse med vores glimrende mde sidste torsdag er jeg kommet til at tnke p en helt masse forskellige ideer, som jeg umiddelbart mener

Din kalender ser rigtig travl ud i dag, og du har ogs mde hele dagen i morgen, s det sidder du nok og skal forberede dig p, men mske du alligevel har tid til liiiige

Jeg var til det her vildt spndende foredrag, der handlede om noget, jeg tror, vi alle sammen kan bruge i vores dagligdag, jeg er bare ikke lige sikker p hvad, s jeg skriver mig lige ind p det, og s har jeg tillid til, at du lser med i min tankerkke, indtil jeg kommer til pointen, for det er lige s interessant som at lse Ulysses.

Der er intet i vejen med at skulle skrive sig varm. Men gr det i en kladde, og se din mail kritisk igennem, inden du sender for bde din egen og din utlmodige modtagers skyld.

3. Gr det let for folk at svareHold godt fast, for her kommer et overrumplende faktum: Mails bliver oftere besvaret, hvis de er nemme at svare p.

Som afsender er det din sure pligt at gre det klart for modta-geren, hvad der helt konkret skal ske efter endt lsning.

Det mest direkte er en helt firkantet ordre om at svare med tydelig kommando om, hvordan svaret skal udformes. Det er

1. Skriv en effektiv emnelinje

2. Kom til sagen i de frste to linjer

3. Gr det let for folk at svare.

1.Skriv en effektiv emnelinjeDin emnelinje har t forml: Den skal f din lser til at bne din mail. Det gr du ved hjlp af et gennemskueligt call to action uden at overslge indholdet. Kan mailen ikke leve op til emnelinjen, er du selv ude om hovedpinen fra mdet med tavshedsmuren.

Her er to simple teknikker til at skrive en effektiv emnelinje:

Skriv i bydeform: (F, Send, Download, Ls, Print etc.)

Stil et sprgsml: (Er det her en god emnelinje?)

Vigtigst af alt: Kom til sagen, og gr det kort. Undersgelser viser, at de mest bnede mails har emnelinjer p mellem 28 og 39 tegn et sted mellem Husk! og Endelig reminder om din deltagelse i workshoppen Sdan skal du ikke skrive en emnelinje.

The best subject lines tell whats inside, and the worst subject lines sell whats inside. MailChimp, som BRO og godt 5 millioner andre bruger til at sende nyhedsbreve ud med.

2. Kom til sagen i de frste to linjerNr vi lser p en skrm, flger vores jne et F-lsemnster. Interessen daler efter de frste par afsnit.

20 21

4 ubehagelige sandheder om at skrive nu og i fremtiden

28. november 2014 14 kommentarer 235 delinger

af Anne Riber Jarvad

ikke i alle situationer, at Send mig omstningsstatistikken fra webshoppen NU!! er helt passende. S m du vre lidt mere imdekommende i din metakommunikation. Det bety-der kommunikation om kommunikationen og gr ud p at fortlle, hvad man fortller (og eventuelt ogs hvordan og hvorfor).

Her er et godt eksempel:

Jeg vil gerne bede dig om at svare p 3 sprgsml.

Planter du en stning som denne i mailens indledning, vil din lser automatisk lede efter dine tre sprgsml, mens hun lser. Kan du tilmed stte dem op som en nummereret punktopstil-ling, er der noget at komme efter.

Men jeg skal have svar nu! Som i LIGE NU!S lad vre med at sende en mail.

Hvad?! Handlede det her ikke om, hvordan jeg fr svar p mine mails? Hvordan kan jeg det ved ikke at sende en mail?

Rolig nu. Pointen er, at du ikke kan forvente, at din kunde eller kollega sidder klar med bent mailprogram og venter p, at netop DIN mail tikker ind, s hun kan svare med det samme. Mske har hun regler for kun at tjekke sin mail et vist antal gange om dagen, fordi hun har taget BROs e-kursus i effekti-vitet. Hvem ved?

Hvis du desperat har brug for et svar her og nu, er mailen den forkerte kanal. S m du ringe. Eller mde op. S fr du ogs lige rrt dig lidt, samtidig med at du bidrager til at nedbrin-ge vores kollektive mailbyrde en smule. Og det ville egentlig vre dejligt.

22


2. Din lser skimmer kun din tekstDu har brugt timer p at skrive. Undersgt problemer, tnkt grundige tanker, fundet gode lsninger. Formuleret, redigeret og korrekturlst. Og bliver det s lst? Som regel ikke.

Undersgelser viser nemlig, at vi kun lser maksimalt 28 pro-cent af en tekst p nettet. Og nr vi siger, at vi lser, skimmer vi faktisk kun. Det er barske vilkr, men heldigvis er der rd for det.

Hvad kan du gre?Se p overskriften og den frste linje af din tekst som den krog, der skal hgte sig fast i lseren og trkke hende ind i teksten. Dit hovedbudskab skal bde vre klart i overskriften og i den indledende frste linje.

Srg desuden for, at der er luft mellem dine afsnit, s din lser ikke straks bliver slet i gulvet af mdet med the wall of text. Og husk, at dine strkeste vben til at f din lsers jne ned gennem teksten er rammende overskrifter, fremhvede ng-leord og overskuelige punktopstillinger.

3. Form trumfer indholdDe fleste af os er fokuserede p at f det rigtige indhold med, s det bliver s overbevisende som muligt. Det skal vi ogs vre. Men det m ikke ske p bekostning af at forme indhol-det. Formen er helt essentiel for at blive lst isr p nettet. Husk p, at din lser hele tiden mentalt er p vej vk, og derfor er det din opgave at tage hende fast i hnden og fre hende igennem teksten. Det gr du ved at forme indholdet, s det bliver s let som muligt at indtage for din lser.

Hvad kan du gre?Du skal gre flgende 4 ting:

1. Find ud, hvad du vil opn med din tekst.

2. Isoler de vigtigste pointer.

Glem alle de forestillinger, du gr dig om det indtryk, din tekst gr p din lser. Den moderne lser er nemlig en ukoncen-treret, selvoptaget og krvende strrelse. Det skyldes kom-binationen af den konstant stigende informationsmngde, vi skal tygge os igennem, og den mde, internettet har ndret vores lsemnstre. Derfor er vilkrene for at skrive lsbare tekster i dag sindssyge og urimelige.

Men det hjlper ikke at jamre og synge grdkvalte viser om, hvordan alting var bedre i gamle dage. Vi m omstille os. Og for at kunne det er vi ndt til at kende og forst den kom-munikative trafikprop, vi manvrerer i. Derfor giver jeg dig i dette indlg 4 ubehagelige, men ndvendige sandheder om at skrive. Sandheder, du skal kende for ikke at havne bagest i den kilometerlange k af frustrerede kommunikatrer.

1. Du har kun 10 sekunder10-20 sekunder. Det er, hvad en lser i gennemsnit bruger p at orientere sig p en hjemmeside. Bruger hun 10 minutter p at lse dit 7-siders notat? Nej. Din lser er nemlig hele tiden p vej vk. Vi kan ikke koncentrere os srlig lnge af gangen, og nr vi endelig forsger, bliver vi hele tiden afbrudt (i en undersgelse med 1.000 adspurgte, vi selv har lavet, svarer 4 ud af 5, at de ofte bliver forstyrret, mens de lser).

Hvad kan du gre?Du skal srge for, at din tekst bliver oplevet som relevant

med det samme. Den eneste mde, vi kan f folk til at lse vores tekster p, er ved at fortlle det, der vedkom-mer dem. Tnk p din lser som en voldspsykopat: Hvis du ikke kan forklare dit rinde p to linjer, fr du prygl. Selv den mindste slinger i valsen vk fra en stram rd trd vil give din lser mulighed for at hoppe vk og videre til no-get sjovere.

24 25

46 tidlse skriverd

24. oktober 2014 21 kommentarer 267 delinger


3. Formuler dem klart som budskaber.

4. Strukturer dine budskaber og din tekst helt stramt efter fisken.

Fisken? Ja, fisken. En tekst er som en fisk: Indledningen er ho-vedet, hvor man bider sig fast i modtageren. Hoveddelen er kroppen, hvor man putter kd p sit budskab med f velvalg-te pointer. Afslutningen er halen, hvor man slr et sidste slag for sin sag.

4. Det kan (nsten) ikke blive kort nokDu er klog. Du har meget p hjerte, som vi andre kunne blive meget klogere af. Det vil du gerne fortlle om. Det er pnt af dig. Problemet er bare, at du har for hje tanker om os og vores koncentrationsevne; nr vi er net ned p en webside, stopper vi med at lse.

Og det glder ikke kun for lsningen p en computerskrm. Udviklingen gr kun n vej: Vi lser mere og oftere p vores skrme. Men her stopper det ikke. For nr vi lser p papir, lser vi i stigende grad p samme mde som p skrmen.

I sin bog The Shallows gennemgr Nicholas Carr den forskning, der viser, at internettet bogstavelig talt re-wirer vores hjerner:

Calm, focused, undistracted, the linear mind is being pushed aside by a new kind of mind that wants and needs to take in and dole out information in short, disjointed, often over-lapping bursts the faster, the better.

Hvad kan du gre? Gr teksten kortere enhver tekst kan til hver en tid reduceres med minimum 10 procent. Vlg de tre vigtigste pointer, der understtter dit hovedbudskab, og hold dig til dem. Lug ud i sprogets skvalderkl, s sproget ikke si-ger mere end hjst ndvendigt.

26

Luk dren, og fjern din skriveblokeringHvis teksten sidder fast, s prv at skrive, som om ingen skal lse det. Skriv prcis, hvad du tnker og fler. Det er den fase, Stephen King kalder at skrive med dren lukket. Nr du s (i overfrt betydning) bner dren, tnker du p modtage-ren og retter teksten til med mlet for je.

5. Write with the door closed, and rewrite with the door open. Stephen King

6. If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to music, meditate, exercise; whatever you do, dont just stick there scowling at the problem. But dont make telephone calls or go to a party; if you do, other peo-ples words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient. Hilary Mantel

7. I think writers block is simply the dread that you are going to write something horrible. But, as a writer, you have to believe in the words. Roy Blount, Jr.

8. Wait, wait, wait. Dont try to write through it, to force it. Many do, but that wont work. Just wait, it will come. Toni Morrison

9. Writers block a lot of howling nonsense would be avoided if, in every sentence containing the word WRIT-ER, that word was taken out and the word PLUMBER substituted; and the result examined for the sense it makes. Do plumbers get plumbers block? What would you think of a plumber who used that as an excuse not to do any work that day? Philip Pullman

Lad os starte med en ubehagelig, men ndvendig sandhed om at skrive:

The first draft of anything is shit. Ernest Hemingway

At skrive godt er ganske enkelt hrdt arbejde. Det er forfat-teres yndlingsstning. Og det er nu rart for alle os andre, at skrivekunsten ikke ser ud til at vre noget medfdt: Vi kan alle lre at skrive godt og engagerende og f vores kerne-budskab igennem, s modtageren handler, som vi nsker.

Jeg hber, du lser dette indlg til ende, s vi sammen kan spa-re verden for flere misforstede smser, uklare mails og drlige breve. Her fr du njagtigt 46 inspirerende skriverd fra nogle af de strste forfattere og formidlere i verdenshistorien.

Find inspirationen, nr du ikke skriverEt blankt stykke papir uden en god ide kan vre drbende. Det er der rd for. Eksempelvis at jagte inspirationen med en klle fuld af selvtillid.

1. You cant wait for inspiration; you have to go after it with a club. Jack London

2. My ideas usually come not at my desk writing but in the midst of living. Anas Nin

3. When Im looking for an idea, Ill do anything clean the closet, mow the lawn, work in the garden. Kevin Henkes

4. The worst enemy to creativity is self-doubt. Sylvia Plath

28 29

Hold trden rdEr formlet med teksten ikke klart? S har du mske uld i ho-vedet. Problemet er, at teksten ogs har en tendens til at blive ulden.

17. Woolly minded people write woolly memos, woolly letters and woolly speeches. David Ogilvy

18. Work extra hard on the beginning of your story, so it snares readers instantly. And know how youre going to end your story before you start writing; without a sense of direction, you can get lost in the middle. Joan Lowery Nixon

Det er ikke dig, teksten handler omModtageren er tekstens vigtigste forml. Hvordan vil du ger-ne have modtageren til at reagere? Handle?

19. Pity the reader. They have to identify thousands of little marks on paper, and make sense of them immediately. They have to read, an art so difficult that most people dont really master it even after having studied it all through grade school and high school twelve long years. Kurt Vonnegut

20. Why should you examine your writing style with the idea of improving it? Do so as a mark of respect for your readers, whatever youre writing. If you scribble your thoughts any which way, your readers will surely feel that you care nothing about them. They will mark you down as an egomaniac or a chowderhead or, worse, they will stop reading you. Kurt Vonnegut

21. Before you send your letter or your memo, make sure it is crystal clear what you want the recipient to do. David Ogilvy

Kom i gang ved at g i gangTeksten skriver ikke sig selv. Lsningen er ofte at g i gang og blive ved.

10. Write even when the world is chaotic. You dont need a cigarette, silence, music, a comfortable chair, or inner peace to write. You just need ten minutes and a writing implement. Cory Doctorow

11. Work on a computer that is disconnected from the inter-net. Zadie Smith

12. The Resistance knows that the longer we noodle around getting ready, the more time and opportunity well have to sabotage ourselves. Resistance loves it when we hesi-tate, when we over-prepare. The answer: plunge in. Steven Pressfield

13. Write, write, and write some more. Think of writing as a muscle that needs lot of exercise. Jane Yolen

14. There is nothing to writing. All you do is sit down at a typewriter and bleed. Ernest Hemingway

Research er din bedste venHvor mange er det egentlig, der opfinder den dybe tallerken? Ikke mange. Kunsten er at gre viden til din egen og formidle den til dit specifikke forml.

15. You cannot write well without data. George Higgins

16. Immature poets imitate; mature poets steal. T. S. Eliot

30 31

Personligt, ja fordmmende, nej takDet er vigtigt at skrive personligt, men pas p med for mange subjektive betragtninger, der lgger ord i munden p din l-ser. Mske er de uenige.

30. Begin with an individual and you find that you have created a type; begin with a type and you find that you have created nothing. F. Scott Fitzgerald

31. If you do not tell the truth about yourself you cannot tell it about other people. Virginia Woolf

Vr opmrksom p arkitekturen, der binder indholdet sammenDu er mske teksternes svar p Taj Mahal, men hvis tegnst-ningen fejler, stavefejlene hober sig op, og teksterne bliver for tunge og truende, mister du din lser.

32. Keep your exclamation points under control. You are allowed no more than two or three per 100.000 words of prose. Elmore Leonard

33. Paragraphs are almost always as important for how they look as for what they say; they are maps of intent. Stephen King

34. Let grammar, punctuation, and spelling into your life! Even the most energetic and wonderful mess has to be turned into sentences. Terry Pratchett

35. Prose is architecture, not interior decoration. Ernest Hemingway

22. When people tell you somethings wrong or doesnt work for them, they are almost always right. When they tell you exactly what they think is wrong and how to fix it, they are almost always wrong. Neil Gaiman

23. If it is something important, get a colleague to improve it. David Ogilvy

Ordene er i din magt hvis du formr at udskille de mest nedslidte og klichefyldte af dem.

24. Never use jargon words like reconceptualize, demassifi-cation, attitudinally, judgmentally. They are hallmarks of a pretentious ass. David Ogilvy

25. Substitute damn every time youre inclined to write very; your editor will delete it and the writing will be just as it should be. Mark Twain

26. All our words from loose using have lost their edge. Ernest Hemingway

27. Be daring, take on anything. Dont labor over little cam-eo works in which every word is to be perfect. Technique holds a reader from sentence to sentence, but only content will stay in his mind. Joyce Carol Oates

28. Figurative language adds pizzazz. It raises work above the plain, the dull, the ordinary. Ellen Hunnicutt

29. Write the way you talk. Naturally. David Ogilvy

32 33

42. I rewrite a great deal. Im always fiddling, always chang-ing something. Ill write a few words then Ill change them. I add. I subtract. I work and fiddle and keep work-ing and fiddling, and I only stop at the deadline. Ellen Goodman

Og husk s 43. There is no rule on how to write. Sometimes it comes

easily and perfectly; sometimes its like drilling rock and then blasting it out with charges. Ernest Hemingway

Og 44. You never have to change anything you got up in the

middle of the night to write. Saul Bellow

Men 45. If you want ACTION, dont write. Go tell the guy what

you want David Ogilvy

Og sidst, men p ingen mde mindst 46. Dont take anyones writing advice too seriously.

Lev Grossman

Et klart budskab trumfer altKeep it simple er muligvis alle skriverds moder

36. Keep it simple. Remember that two great masters of language, William Shakespeare and James Joyce, write sentences which were almost childlike when their subjects were most profound. To be or not to be?() The Bible opens with a sentence well within the writing skills of a lively fourteen-year-old: In the beginning God created the heaven and the earth. Kurt Vonnegut

37. My own experience is that once a story has been written, one has to cross out the beginning and the end. It is there that we authors do most of our lying. Anton Tjekhov

38. The concrete is better than the abstract. The detail is better than the commonplace. The sensual (through the senses) is better than the intellectual. The visual is better than the mental. Ellen Hunnicutt

Skr! Klip! Cut!Stop dig selv, nr du tsker rundt i et ord, der ikke vil finde sig til rette i din tekst. Slet det.

39. Kill your darlings, kill your darlings, even when it breaks your egocentric little scribblers heart, kill your darlings. Stephen King

40. Perfection is achieved, not when there is nothing more to add, but when there is nothing left to take away. Antoine de Saint-Exupry

41. When you write a story, youre telling yourself the story. When you rewrite, your main job is taking out all the things that are not the story. Stephen King

34 35

Tilbage i juni mned stdte jeg p en af de der sjldne nyhe-der, der reducerer alt andet til underordnet baggrundsstj. En af dem, der fr dig til at stoppe alt, du har gang i.

Nu er jeg selv fdt i 1981, s jeg har rimeligvis ikke en historie om, hvor jeg var, da Neil Armstrong betrdte mnen som det frste menneske. Jeg kan ikke vide, hvordan det fltes at f at vide. Men jeg forestiller mig, at det m have svaret lidt til det sug i maven og den indledende vantro, jeg flte, da jeg p nyhedssitet dagens.dk stdte p denne overskrift:

Mand med kraftig kbe og stiv diller onanerede p knallert i fuld fart

Trk vejret. Vi tager den lige igen:

Mand med kraftig kbe og stiv diller onanerede p knallert i fuld fart

Du kan mrke det, ikke sandt? Her er noget at lre om kom-munikation. Faktisk slet ikke s lidt.

Men inden vi tager fat om dillerens kommunikative anatomi, vil jeg p forhnd undskylde for platte ordspil og sleske as-sociationer, som emnet uvgerligt vil bringe med sig i kanen. Nr det er sagt, s lad os tage fat om roden p dillerens lek-tioner.

Vi har nemlig her at gre med en forfatter, der kan sit hnd-vrk, nr det kommer til at f sin lser til at stoppe og gre det, vi allerhelst vil have dem til. Med andre ord: At gre vores tekst uimodstelig.

Der er (mindst) tre tidlse virkemidler at blive klogere p gen-nem et nrmere studie af den stive diller og det er uanset genre:

Hvad en stiv diller kan lre dig om uimodstelig kommunikationaf Henrik Hillestrm

19. september 2013 16 kommentarer 339 delinger

37

http://www.dagens.dk/krimi/mand-med-kraftig-k%C3%A6be-og-stiv-diller-onanerede-p%C3%A5-knallert-i-fuld-farthttp://www.dagens.dk/krimi/mand-med-kraftig-k%C3%A6be-og-stiv-diller-onanerede-p%C3%A5-knallert-i-fuld-farthttp://www.bro-blog.dk/?author=17

man m beundre. Et helt grundlggende succesparameter for kommunikation er netop at forst sin modtager. Forfatte-ren her ved, hvad vi klikker p. Han ved, hvad der skaber trafik p siden. Artiklen var mnedens mest lste p dagens.dk.

Mske tnker du, at verden er p vej mod den absolutte selv-destruktion, fordi nyhedsmedierne krser for ofte om denne mde at sensationalisere (muligvis mit eget ord) sit indhold. Men faktum er, at det virker, og at du som skribent er afhn-gig af trafik p dine tekster, uanset om det er en mail, en arti-kel eller et baggrundsnotat.

Skal jeg s gre det hver eneste gang?

[Lyden af min pande, der rammer en ben hndflade].

Nej, du skal blot tnke over, hvad netop din lser med sine konkrete prferencer i netop sin lsesituation vil finde fuld-stndigt uimodsteligt at blive mdt af.

3. En sans for ren og skr stetikDet er naturligvis den stive diller, der lber med det meste af opmrksomheden. Fortjent nok, synes jeg.

Men prv lige at overveje den kraftige kbe. Det er rlig talt et elendigt signalement af en gerningsmand. En halvn-gen mand kommer susende forbi dig p en boret Puch Maxi, mens han onanerer hans udseende skal jo vre fuldkom-men grotesk, fr du tnker var der ikke et eller andet kraftigt over hans kbe?

Men hvad laver denne formulering s i overskriften? Den giver en hestesko til overskriftens samlede stetik.

Prv lige at lse overskriften hjt for dig selv engang (eventu-elt inde i hovedet, hvis du har en fintflende kollega siddende ved siden af).

1. En nje vgtning af tekstens budskaberI mit arbejde som tekstforfatter og rdgiver er det ofte min opgave at finde ind til kernen af en sag. Hvad er det helt grundlggende, du vil sige? Hvis du skulle opsummere din tekst i n stning, hvordan ville den s lyde? Sdan sprger jeg tit mine kunder og mine kollegaer og ikke mindst mig selv. For frst nr man har fundet ind til kernen af sin kommu-nikation, kan arbejdet rigtig tage fart.

Og til allersidst nr man frem til at formulere sin overskrift. Lad os kort overveje alternativerne til diller-overskriften. Forfatte-ren kunne have skrevet Politiet leder efter blotter. Man kan argumentere for, at det ville give et mere faktuelt resume af artiklens forml. En anden mulighed er 47-rig kvinde udsat for blufrdighedskrnkelse i Nykbing Sjlland.

Men her har forfatteren truffet et klogt valg. De to alternativer bliver dkket af den efterflgende manchet, og det giver mu-lighed for at gre overskriften til en effektfuld bolle over et. Det kan ikke bjes tydeligt nok i neon, hvor vigtig overskriften er.

Det er overskriften, der afgr, om din modtager overhovedet gider lse din teksts frste stning. Og jeg tr godt antage, at vi alle er enige om, at den her overskrift giver lyst til at lse mere.

2. En dyb indsigt i lserneEfter at have lst overskriften gik jeg p jagt efter formule-ringen stiv diller nede i teksten. Det var en faglig rus. Jeg tnkte, at en eller anden mtte vre citeret med netop den ordlyd. Men nej. Den eneste omtale af kalorius i selve teksten er den noget mere sobre variant et erigeret lem.

Forfatteren kender imidlertid sine lsere bedre end som s. Overskriftens ordvalg afslrer nemlig en menneskelig indsigt,

38 39

http://www.bro-blog.dk/?p=4404

Kunsten at kede sin lser ihjel

21. februar 2013 29 kommentarer 246 delinger

af Henrik Hillestrm

Mand med kraftig kbe og stiv diller onanerede p knallert i fuld fart.

Bemrkede du dens fine rytme? Der er tre elementer hvert bestende af to ord, skaldte hypotagmer i det her tilflde et tillgsord og et navneord. De udgr tre sproglige stilfigu-rer og skaber en flot balance:

1. Kraftig kbe

2. Stiv diller

3. Fuld fart.

Nummer 1 og 3 er skaldte allitterationer, hvor begge ord starter med samme bogstav (henholdsvis K og F), mens num-mer 2 med elegance srger for tiltrngt variation gennem brug af assonans; bogstavrim, hvor det er vokalen i, der ska-ber gentagelsen.

Applaus herfra.

40

en lngere uddannelse og skrevet lange akademiske afhand-linger. Du har kun hn til overs for korte stninger, korte afsnit og enkle forklaringer. Du ved, at du skal fremst som en klog og belst ekspert ved at bruge masser af avanceret termino-logi og facetterede fyndord.

Spar p punktummerneVis dine lsere, at du mestrer lange stninger, som indehol-der ledstninger, som igen indeholder en ledstning, og hvor ordstillingen er noget, du lege og eksperimentere kan med. Korte stninger er for brnebger, som er designet til, at seksrige skal kunne forst dem og selv de falder i svn, nr man lser dem hjt. Vr nrig med dine punktummer.

Adlyd din gamle dansklrers regler blindtDe tommelfingerregler, din dansklrer prakkede dig p dengang for mange r siden, er stadig guld vrd. Du m al-drig starte en stning med ordet og. Eller men eller fordi. Det ved alle, og derfor vil du blive respekteret for at overholde reglerne. Og retstavning? Nye retskrivningsordbger er kun ude p at forulempe sproget, og hvis vi ikke hndhver de gamle regler, ender det til sidst med, at ingen kan forst hin-anden lngere. Kontoerne? Saldoerne? Nh, m vi bede om kontiene og saldiene, tak. Med majonse p.

Bombarder din lser med fakta frem for fordeleHvis du vil slge en stvsuger, er det vigtigste at beskrive den ngternt og dybdegende. Hvor stor er motoreffekten mlt i watt, hvad med luftgennemstrmningen per sekund, og hvor mange decibel larmer den ved maksimal sugeeffekt? Det vig-tigste er at fortlle om teknik og detaljer ved ens produkter. S m lseren da selv kunne regne ud, hvad fordelene er ved det. Du kender jo ikke lseren. Det er da ikke dit problem,

Har du ogs for mange lsere? Er de alt for engagerede? L-ser de dine ting til ende og danner sig en holdning om dem? Ja, det kan vre anstrengende at vre interessant. S her fr du opskriften p at kede dine lsere ihjel, s de ligger livlse til-bage p tastaturet og savler mlrettet ned over space-knappen.Det handler om at beg overlagt mord med ord.

Tal om dig selvDet er vel for helvede DIN blog. DIN tekst. DIN virksomhed. Det er dig, der vlger emner, skriver og redigerer. Det er li-gesom, nr du kommer hjem fra ferie og skal vise venner og familie billeder fra turen. Det er dit kamera, det var din ferie. Du bestemmer, hvor mange billeder af hotelvrelset og is-desserterne, der skal vre. Hvis folk ikke kan lide, hvad du skriver, kan de finde p noget andet at lave eller starte deres egen blog. Det er da deres tab.

Vr uoriginalLad vre med at forny dit sprog. Brug velkendte, godt brugte fraser og formuleringer, som folk kender. S slr de sig ikke p sproget. Og hvis du er rigtig frk og bruger en metafor, s srg for at stte den i anfrselstegn, s dine lsere forstr, at du ikke helt bogstaveligt har betalt det hvide ud af jnene for dit nye kleskab.

Tag tingene meget alvorligtDu skriver. Du er ikke komiker. Stoffet er gaven i sig selv. Du skal beskrive problemet, s du m ikke forstyrre din lser med subtilt pulserende overskud og lune. Hvis folk vil underholdes, kan de g p YouTube. Hvis du ikke tager dig selv alvorligt, vil ingen andre gre det. Selvironi er et svaghedstegn. Husk det.

Skriv kompliceretDu er en dygtig skribent. Du har sikkert vet og trnet dine skriveevner gennem mange r, og mske har du gennemfrt

42 43

Alfons bergs hemmelige skrivetip


af Henrik Hillestrm

hvad deres behov er dine lilla isterningeposer formet som kendte diktatorer slger sig selv.

Skriv hellere for meget end for lidtHvor lang skal din tekst vre? S lang, som det er ndven-digt og s en del mere. For en sikkerheds skyld. Du ved en masse om dit emne, s hvad er mere naturligt end at f s meget med som muligt? Intet. Dit emne er for komplekst til at blive kommunikeret kort og mlrettet. Du er misundelig p de andre kollegaer og deres enfoldige emner. Din byrde er dit emnes kompleksitet, men din gave er dit intellekt, der kan vende og dreje et emne, til det kaster op. Det er nu bedre at tage alle detaljer med, og s m lseren selv sortere til og fra. Det er bedst for alle parter.

Bliv ved din lstGr som skomageren. Bliv ved din lst. Tal om din lst. Det er dig, der er eksperten, og det skal du vise. Brug fagudtryk og rigeligt af dem. Vi lever i informationsalderen, for pokker. Hvis folk er i tvivl om noget, kan de da bare google det.

Vlg en unik og srprget skrifttypeNr du har arbejdet disciplineret med din lange tekst, skal du lige give den det ekstra pift, der fuldender vrket. Giv din tekst srprg og personlighed ved at vlge en skrifttype, in-gen andre kunne drmme om at bruge. Her er der lette diffe-rentieringspoint at hente. F ting ser bedre ud p print end en skrifttype, der efterligner gte hndskrift. Det tilfjer dybde, trovrdighed og nrvr til din tekst, hvilket din lser helt sikkert vil notere sig.

44


vi nemlig behov for variation og rytme i sproget, hvis vi skal hnge p, og det srger Alfons for at huske.

S nr tekstforfattere og redaktrer siger: Den dr skal vist have lidt mere Alfons berg, mener de, at du skal skrive flere korte og prcise helstninger. Det skal du gre, fordi korte stninger er lettere at lse, forst og huske. Og du skal gre det, fordi det tvinger dig til at luge ud i djvleord, omveje og ligegyldigt baggrundsstof.

Du skal ikke vre brnebogsforfatterDu skriver nok ikke brnebger, men nok nrmere notater, webtekster og rapporter. Eller mske skriver du i mere spe-cialiserede genrer som politiske dagsordener, standardbreve eller rsberetninger.

Derfor foreslr jeg ikke, at du reducerer dine stninger til ren svensk brneprosa. Men vi ved fra praksis bde nr vi selv skriver, og nr vi hjlper andre med at lre det at Alfons bergs trick p 5 minutter kan forbedre de fleste tekster mar-kant.

Drys lidt berg-magi ud over din nste tekst og se, hvordan hovedbudskaberne bliver skrpet, imens lseoplevelsen bli-ver mere flydende. Og hvis du tror, at korte stninger umu-liggr flydende og kompleks prosa, s ls Stephen King. Eller Hemingway.

Alfons berg har et hemmeligt skrivetip, som kan gre dine tekster mere skarpe og forstelige. Indtil nu har tricket vret forbeholdt indviede tekstforfattere og redaktrer, men du bli-ver nu officielt optaget i klubben. Nste gang du ser en tekst, giver denne insider-terminologi dig mulighed for at sige: Den dr skal vist have lidt mere Alfons berg og hvem vil ikke gerne have lov til at sige det?

Tricket bestr i, at du skal skrive som Alfons berg. Eller jo i virkeligheden skrive som Gunilla Bergstrm, som er forfatte-ren bag de mange bger om den lille svenske dreng, der bor sammen med sin far.

Fortllingerne om Alfons berg foregr nemlig i et enkelt sprog, som i stor udstrkning bestr af korte helstninger.

En helstning kaldes ogs for en hovedstning, og det er en stning, som str alene og ikke indgr som led i en anden stning det har vi ledstningerne til.

Dette er en helstning.

Dette er en helstning, der indeholder en ledstning.

To eksempler direkte fra kildenHer er to eksempler fra Fdselsdagsfest, Alfons berg! fra 1986:

Her er Alfons berg. Han er glad. For det var hans fdselsdag i gr! Og p lrdag skal der vre fest. Han skal holde sin egen fdselsdagsfest sdan for alvor!

Og lidt senere:

Endelig bliver det lrdag. Alt er parat. Lagkagerne er frdige. Bordet er festligt dkket. Og Alfons gr sig fin. Han har den nye trje p, og skjorte og slips.

I begge eksempler er det frst i den allersidste stning, at der kommer lidt ekstra fyld p. Og s har man ogs behov for det, for at sproget ikke skal virke for monotont. Som lsere har

46 47

Det er glimrende at vre en smule paranoid, nr man retter andres sprog det skaber den strst mulige opmrksomhed p korrektur og korrekthed. Til gengld kan dette fokus p fejlfinding betyde, at vi skrsikkert retter flere sproglige fejl, end vi skulle have gjort. Her fr du en liste over fejl, du skal holde dig fra at rette (for det er ikke fejl).

Jeg vs. mig Det hedder ikke Jacob ogmig, men Jacob ogjegJa, det er korrekt, hvis fx Jacob og jeg gerne vil se Jesper til middag. Men hvis Jesper laver middag, gr han det til Jacob og mig. Jacob og jeg ville vre forkert i den sidste stning. Man kan bruge kryds og bolle-grammatik til at finde ud af, hvad der er det korrekte: Hvis man kan stte kryds under NN og jeg, s er jeg det korrekte. Ellers skal det hedde mig.

Jacob og jeg vil gerne se Jesper til middag. x o

Jesper laver middag til Jacob og mig. x o

Den grammatiske forklaring er, at hvis det stedord (= jeg/mig), man er i tvivl om, str som grundled i stningen, skal det st i nominativ (= jeg). Ellers skal det st i akkusativ (= mig).

En anden huskeregel er flgende: Hvis du kan udskifte per-sonerne med vi, skal du bruge jeg:Vi vil gerne se Jesper til middag.

Hvis du kan udskifte personerne med os, skal du bruge mig: Jesper laver middag til os.

Misforstelsen er nok opstet ved, at de fleste af os p et tids-punkt er blevet rettet af vores forldre: Det hedder ikke Mig og Trine gr ud og leger, det hedder Trine og jeg. Og det har

5 sproglige fejl, du ikke skal rette (for det er ikke fejl)

18. august 2011 47 kommentarer 407 delinger


49


Store og sm bogstaver: Begynd altid med smt i en punktopstillingNej, kun hvis punkterne er korte eller fuldender den stning, der indleder punktopstillingen. Og skriv heller ikke og eller st komma mellem punkterne.

Et vs. to ord Det skal i to ordNej, ikke hvis der er tale om navneord; de skal stort set altid i t ord ogs selv om Word siger noget andet. En tommel-fingerregel er, at hvis du kan bje navneordet i flertal, skal det sammenskrives.

1. Et banegrdscenter flere banegrdscentre = et ord

2. En thaimenu flere thaimenuer = et ord

sat sig. Meget meget fast. I hvert fald hvis man skal dmme efter, hvor almindeligt det er at hre stninger som Jesper laver middag til Jacob og jeg.

Og du m ikke indlede en stning med ogJo, det m du godt. Og du m ogs indlede en stning med men. Det er en udbredt misforstelse, at vi ikke m indlede stninger med og og men; for der er absolut intet gram-matisk eller sprogligt forkert ved at gre det. Det er et stilistisk greb, der giver stningerne en anderledes rytme end normalt.

Nogle kan lide det, andre bryder sig ikke om det. Hovedsa-gen er, at hvis du gerne vil udrydde det, m du gribe til andre argumenter end korrekt-ukorrekt.

Sin og sit vs. hendes og hans: Giv kollegaen ros for sit store arbejdeNej, giv kollegaen ros for hans eller hendes store arbejde. Der er ikke altid en knivskarp systematik i brugen af sit/sin over for hans/hendes. Ogs her kan vi kalde kryds og bolle-grammatik-ken til hjlp, nr tvivlen (forhbentlig) melder sig.

Brug sin/sit, nr det, der vises tilbage til i stningen, er kryds (grundled) i stningen. Ellers skal du bruge hans eller hendes:

1. Kollegaen fr ros for sit store arbejde. x o

2. Giv kollegaen ros for hans eller hendes store arbejde xo

Det kan snyde i stning 2, at krydset faktisk ikke skal sttes under kollegaen, men skal sttes under Giv, der jo er stnin-gens udsagnsled. Samtidig er der et udeladt grundled.

50 51

Korrekturlsning af en rapport p 25 sider. Panikker du? Ga-ber du? Lad vre. Her vil jeg afslre guiden, enhver erfaren korrekturlser kender og bruger til at forkorte korrekturop-gaven. Planen er skaldt strategisk korrekturlsning: Ud fra devisen en fejl er kun en fejl, hvis den bliver opdaget gr du strategisk til vrks ved at koncentrere dig om at finde de fejl, der falder en gennemsnitslser i jnene.

Bliver teksten fejlfri? Naturligvis ikke. Grundig korrekturls-ning, hvor du rent faktisk kan bebrejdes ikke at have fundet eventuelle fejl, tager tid, lang tid, og det hrer til sjldenhe-der p linje med to torsdage i en uge, at en strre korrekturo-pgave kommer i god eller rimelig tid.

Her fr du de 6 principper, den dovne korrekturlser arbejder efter.

Princip 1: Kend de sprogfejl, der gr din lser rasendeNr du skal lse strategisk korrektur, glder det om at vide, hvilke stave- og sprogfejl der gr lseren rasende. Det er na-turligvis dem, du skal bruge dine krfter p.

Sidste r lavede Dansk Sprognvn en statistik over, hvilke ord danskerne slog mest op p nettet, og de ord, der driller mest, er:

1) afsted/af sted, 2) indenfor/inden for, 3) udover/ud over

Skriv dig bag ret at:

1) er valgfri, 2) indenfor altid er korrekt, 3) udover altid er korrekt.

Den dovne korrektur-lsers guide til (nsten) korrekte tekster

30. januar 2013 40 kommentarer 306 delinger


53


Princip 5: Brug Sg og erstatInsister p at f korrekturopgaven elektronisk, for din bedste ven er sg og erstat-funktionen i Word. Drberen i korrek-turlsning er den endelse rkke af ord p det hvide papir, som skal tjekkes, men med princip 1-3 har du prioriteret stra-tegisk, hvad du skal tjekke, og s er det bare at f gang i sg og erstat.

Words stave- og grammatikkontrol er naturligvis ogs uund-vrlig for den dovne korrekturlser, men der er en hage for den sandt dovne. Kontrollen kan finde p at foresl fejl, der gr din lser rasende (se princip 1). Det vil sige, at du skal for-holde dig kritisk til de ndringer, den foreslr, og det krver, at du skal sl op et sted (se princip 6).

Princip 6: Kend den dovne korrekturlsers bibliotekKommer du ikke udenom at konsultere et opslagsvrk, burde du kunne njes med flgende:

www.dsn.dk

www.sproget.dk

21 sproglige ddssynder (gratis e-bog, som du kan f ved at tilmelde dig BRO Blog p www.bro-blog.dk)

5 sproglige fejl, du ikke skal rette (for det er ikke fejl) (p side 48 i denne bog)

Hvis du ikke kan finde svaret her, tvivler jeg p, at du behver at rette det.

Princip 2: Udspioner dine kollegaerHold (diskret) je med, hvordan dine kollegaer udfolder sig p skrift, og aflur tendenserne. Peter kan vre lidt uskarp p kommaerne, Sren har udfordringer med at f nutids-r p ud-sagnsordene, og Merete har tendens til at udelade enkelte ord. Det er selvflgelig her, den dovne strategiske korrektur-lser stter ind.

Princip 3: Koncentrer dig om ngleordVr opmrksom p, hvilke temaer og ngleord teksten drejer sig om. Hvis jeg fx i dette blogindlg staver ord som korret-kurlsning og stavefjel forkert, styrtdykker min trovrdighed, hvorimod mere perifere tyrkfejl nok kun laver ridser i lakken eller ovenikbet slipper uset igennem (tjek endelig).

Fokuser p de centrale ord og vendinger, der optrder i tek-sten, og srg for at f dem p plads. P samme mde kan du lave en liste over ord, der bruges meget i din afdeling eller p dit omrde, og kre dem igennem sg og erstat hver gang. Det krver lidt indledende arbejde, men det kaster rig mulig-hed for dovenskab af sig p lngere sigt.

Princip 4: Tackl kommaerne med tre reglerManglende eller forkerte kommaer kan ogs gre din lser rasende. Flgende tre regler vil ikke gre din tekst fejlfri, men nr du tjekker teksten igennem, s srg som minimum for, at der er:

1. komma mellem to st kryds og bolle, fx Solen skinner, og fuglene synger

2. komma foran som, at, der og hv-ordene 3. komma omkring indskudte stninger, fx Gster, der

ankommer, er sultne.

54 55

Hvad kendetegner de mest effektive teams?Lige prcis den problemformulering fik et hold Harvard-psy-kologer i klvandet p terrorangrebet den 11. september 2001. Under ledelse af Robert Hackman blev de sat til at un-dersge den amerikanske efterretningstjeneste, og de skulle finde ud af, hvad der skaber de mest effektive efterretning-steams. Hackman nede frem til en lang liste over faktorer, der kunne afgre effektiviteten.

P listen stod blandt andet en klar vision, strkt lederskab og stabile teammedlemmer men ingen af disse faktorer var decideret afgrende for teamets effektivitet og performance.

Hackmans hold af psykologer fandt nemlig frem til, at der kun var n faktor, der adskilte de virkelig dygtige teams fra de an-dre: Hvor meget analytikerne hjalp hinanden.

Nu taler vi ikke om en hurtig sparring over skrivebordet. I de teams, der performede bedst, blev der sat tid af til coaching og videndeling. Det hjalp analytikere til at stte sprgsmls-tegn ved deres antagelser og fylde hullerne i deres viden. Huller, de ofte ikke var klar over, eksisterede. I de drligst fungerende enheder hjalp analytikerne ikke hinanden. Konse-kvensen var, at de havde svrere ved at finde sammenhnge i efterretningstjenestens data og derfor leverede langt ringe-re resultater.

Det var ikke de teams med spidsalbuede, fremadstormen-de typer, der var mest effektive. Det var tvrtimod de teams, som gjorde et stort nummer ud af at hjlpe hinanden i opga-velsningen.

God nyhed: Princippet er universeltArbejder du ikke i en efterretningstjeneste? S har jeg en god nyhed til dig. Fnomenet glder nemlig p tvrs af brancher, forml og opgavetyper. Studier foretaget af den anerkendte

Den vigtigste faktor for succes i dit team og i din karriere

17. september 2014 13 kommentarer 539 delinger

af Helle Bro

59


tet af takers det er faktisk ogs dem med giver-mentalitet, der nr lngst i karrieren. Iflge Adam Grant er giver-men-taliteten nemlig strkt overreprsenteret i begge ender af succes-skalaen. Det kan alts g begge veje, men hvis du vil til tops, er det en risiko, du skal forholde dig til.

2 konkrete metoder til at fremme giver-mentalitet i din organisationDet kan betale sig i tid og penge at hjlpe og dele med an-dre. Det er der ikke noget nyt i det lrte du allerede tilbage i brnehaven. Men hvordan skaber man en kultur, hvor vi hjl-per hinanden?

To mulige metoder er reciprocitetscirkler og drikkepenge- ordninger.

1. Reciprocitetscirkler alle skal sprge om hjlpGiver-kulturer er afhngige af, at medarbejderne stiller hin-anden sprgsml. Sidder du og putter med opgaverne under rynkede bryn og krum ryg foran computerskrmen, er det svrt for dine kolleger at regne ud, om du har brug for hjlp

og til hvad.

En lsning p problemet er reciprocity rings eller den mund-rette oversttelse: reciprocitetscirkler. Her samler man med-arbejderne i cirkler, hvor de hver isr deler et problem, som de andre skal give ideer til at lse. Fordi alle i gruppen skal sprge om hjlp, fjerner det usikkerheden over for hinanden, og alle bliver sat i en rolle som giver.

For nylig prvede vi selv en udgave af velsen her i BRO: Tre grupper diskuterede en kundecase, som vi af forskellige r-sager boksede lidt med. n prsenterede casen, og herefter var det alle i gruppens ansvar at komme med input til at lse opgaven.

professor Philip Podsakoff viser fx, at graden af hjlpsom-hed blandt apoteksmedarbejdere har direkte indflydelse p apotekets samlede salg. P samme mde steg produktivite-ten markant i en papirfabrik, nr medarbejderne hjalp hinan-den, og p restauranter var resultaterne get kundetilfreds-hed.

Med andre ord: Hvis fordele som get produktivitet, mere salg og hjere til-fredshed blandt dine kunder er noget for dig, kan det betale sig at skabe en kultur i din organisation, hvor medarbejderne hjlper hinanden.

Lyder det lettere skrevet end gjort? Jeg pstr heller ikke, at det er nemt. Men hvis du hnger p, har jeg et par konkrete metoder til dig i slutningen af indlgget.

Er du en giver, en matcher eller en taker?Det afgrende er at have den rette mentalitet til stede i team-et. Den prisvindende professor Adam Grant har defineret tre typer af mennesker, der er kendetegnet af hver deres mentali-tet: Han kalder dem giver, matcher og taker-mentalitet.

De fleste organisationer er prget af matcher-mentaliteten, ligesom de fleste mennesker er det: Vi hjlper ganske enkelt dem, der hjlper os. Hvis jeg hjlper dig med at flytte, skyl-der du mig noget tilsvarende, og p den mde frer vi mere eller mindre ubevidst et regnskab. Ikke lige netop dig, selvfl-gelig men alle de andre

Takers bruger givers (og matchers) uden at hjlpe den anden vej. De tager, hvad de kan f, og kigger sig ikke tilbage.

Endelig er der givers, som er kendetegnet af en tilsyneladen-de medfdt lyst og velvillighed til at hjlpe og sttte uden at forvente noget den anden vej. Og det interessante ved denne gruppe er, at det ikke kun er dem, der ofte bliver groft udnyt-

60 61

s man kan se, hvem i firmaet der er mest geners. Medarbej-derne arbejder stadig for bonus og lnforhjelse men oven i det bliver samarbejdende opfrsel ogs belnnet.

Belnningen for giver-opfrsel m ikke vre for hj, s jag-ten p at f belnningen overskygger viljen til at give. Men gjort og prsenteret p den rigtige mde kan ledere anspore medarbejdere til at give og anerkende andre for at give og de sender et klart signal til organisationen om, at det betyder noget.

Ban vejen for dine medarbejdereUanset hvilken metode eller strategi man vlger, er det helt afgrende, at lederen gr forrest, hvis man vil skabe en gi-ver-kultur i en organisation.

Moralen i det hele, som jeg gerne vil have dig til at tage med ud i verden, er: Hvis der er noget, du vil have s g ud og giv det til andre.

velsen sparer tid i lngden, fordi du bliver tvunget til at sprge om hjlp, og dine kolleger har til opgave at tilbyde den p stedet. Du fr sagt problemer hjt, dine kolleger ikke vidste, du havde, og du fr respons fra de bedste, der kan hjlpe dig med at lse dem.

2. Drikkepenge-ordninger beln andre for at hjlpeI en perfekt verden kunne ledere fremme giver-kultur ved at belnne medarbejderne for at hjlpe. Virkeligheden er dog mere kompliceret, hvilket flgende studie er bevis p: To teams blev stillet den samme svre opgave. I det ene team blev alle belnnet, hvis det gik godt. I det andet team var der kun en belnning til den medarbejder, der klarede sig bedst alts en klar opfordring til taker-kultur.

Og resultatet? Du har sikkert gttet det: Konkurrenceteam-et lste opgaven hurtigere end samarbejdsteamet, men de lste ogs opgaven mindre prcist, fordi de internt i teamet tilbageholdt information for hinanden.

Efterflgende gav man konkurrenceteamet en ny opgave, som de fik besked p at lse sammen. Men de lste ikke op-gaven bedre, og de blev tilmed langsommere.

Hvorfor? Jo, her er en central pointe: Da frst teammedlem-merne havde set hinanden som konkurrenter, kunne de ikke stoppe igen. De kunne ikke drives til at stole p hinanden fra den ene opgave til den anden.

Intern konkurrence kan vre sundt, men det skal gres var-somt, hvis man vil fremme en giver-kultur. Virksomheder som Google og Zappos har haft succes med den skaldte drikke-penge-ordning.

Den gr helt enkelt ud p, at kollegaer kan give hinanden drikkepenge for at vre hjlpsomme. Man kan fx sende hin-anden tak-for-hjlpen-beskeder over intranettet, der lgger et par dollars oven i lnposen. Beskederne er tydelige for alle,

62 63

Her er fire ting, du lrte i brnehaven: Leg. Del med de andre. Vr nysgerrig. Og hold sammen.

Forhbentlig har du ikke glemt, hvad de betyder, eller hvordan man gr? For de er helt grundlggende elementer, hvis du vil skabe engagement p din arbejdsplads og det vil du gerne. En-gagerede medarbejdere er nemlig en nglefaktor for succes.

Det virker mske banalt, men det gr de mest grundlggen-de og indlysende sandheder nsten altid. For du fik de mest basale teknikker til at engagere dig selv og dine kolleger, da du var 3-4 r gammel.

1. LegTnk tilbage p din brnehavetid. Hvad er det frste og bed-ste minde? Endelse solskinseftermiddage p legepladsen, spndingen under tppet i bjrnen sover eller trangen til at grine hjt under stilleleg?

Mest af alt handlede brnehaven om at have det sjovt. Legen var i centrum, og vi br aldrig blive for voksne til den.

Medarbejderne hos LinkedIn fr ln for at spille bordtennis, og Googles hovedkontor har en indbygget klatrevg. Det er der gode grunde til: Leg har vist sig at fremme produktivitet, kreativitet, motivation og optimisme og samtidig nedstte risikoen for stress.

Vores kolleger er de mennesker, vi tilbringer mest tid sammen med. Derfor er det afgrende at kunne have det sjovt sam-men book en bowlingbane, hold en sommerfest, og flet lidt leg ind i hverdagen.

2. Del med de andreMske blev den trerige udgave af dig rasende, da du fik at vide, at du ikke havde eneret p alle sandkassens skovle. Men formentlig opdagede du kort efter, at det faktisk var sjovere at lege med de andre end at bygge et ensomt sand-imperium.

4 grundregler for forretning, du lrte i brnehaven

6. marts 2014 13 kommentarer 279 delinger

af Helle Bro

65


(og kldeligt), hvis det er en anden end dig selv, der taler pnt om dig.

Husk at stoppe op, sprge, lytte, sige tak og gre fejrin-gen af succeser til en del af jeres arbejdsproces.

4. Hold sammenJo mere og tidligere man fler sig som en del af et hold, jo hurtigere og strkere knytter man sig til sin arbejdsplads og dens ml og vision. Forskning viser gang p gang, at relatio-ner trumfer kompetencer og argumenter. Det er en god inve-stering at lre dine kolleger at kende og at lade dem kende dig.

I behver ikke at g to og to p rkke, nr I skal ud, eller spise kage hver eftermiddag klokken tre. Men at spise frokost sammen, lbe firmastafet eller dele en fredagsl eller ti giver jer lejlighed til at lre hinanden bedre at kende som menne-sker, og det gr jeres arbejdsliv som kolleger bde sjovere og nemmere.

Og skulle I havne i noget voldsom forretningsmssig trafik, er det et fornuftigt instinkt at rkke ud efter hinanden, g videre hnd i hnd og holde sammen.

Spis ikke af sandkassenS husk det, du lrte i brnehaven det glder stadig:

Sig undskyld, hvis du srer en anden. Ryd op efter dig selv. Lg tingene tilbage, hvor du fandt dem. Spis ikke af sandkas-sen. Lad vre med at lyve. Vask hnder, nr du har vret p toilettet. Hold je med trafikken. Du m ikke lbe med saksen. Tag en lur hver eftermiddag.

Og ikke mindst: Leg, del med de andre, vr nysgerrig, og hold sammen.

Det er vigtigt at dele med de andre. Jeg tnker ikke p en-etaler om din weekend hver mandag morgen eller et usundt passioneret forhold til dit mailprograms Cc-knap. Jeg tnker p at skabe en kultur i dit team, hvor I deler, hvad der virker, hvad I arbejder med, og hvor I er get i st. Nr et problem bliver sagt hjt, er det ofte halvvejs lst.

Hos BRO deler vi fx vores viden p interne lkassemder (tag ikke titlen alt for bogstaveligt), og vi sender hurramails til hin-anden, nr et salg er get igennem. Bde for at fejre succesen og for at holde hinanden opdaterede p, hvilke opgaver vi hver isr har p vej.

Men viljen til gennemsigtighed behver ikke kun glde in-ternt. Den glder ogs over for dine kunder. Det er generelt vores erfaring, at kunderne bliver mest tilfredse med pro-duktet, hvis vi har delagtiggjort dem i vores tanker, ideer og planer undervejs.

3. Vr nysgerrigMan udvikler sig kolossalt i brnehaven. Alt er nyt og spn-dende, og en nysgerrig tilgang giver vrdifuld erfaring, som vi trkker p senere i livet. Hold godt fast i den nysgerrighed: Lyt til dine kolleger, sprg ind til deres opgaver, anerkend dem for deres gode indsats, og husk at fejre jeres succeser.

Skeptikeren synes mske, at det dufter farligt flt af falske skulderklap og sablede champagneflasker. Men at vre opmrksom p hinandens indsats har afgrende forret-ningsmssig vrdi: Anerkendelse af indsats og resultater er en enorm motivationsfaktor for os alle sammen, og det er ikke kun de direkte involverede medarbejdere, der nyder godt af at blive bekrftet i det, der lykkes. Fejringen giver jer tid til at reflektere over den vellykkede proces, s I kan gentage succesen.

Ofte har din kollega ikke selv overskuddet eller modet til at rbe hjt om egen succes og s er det langt mere effektfuldt

66 67

Forestil dig flgende: Du er en del af et team. I starter et pro-jekt. Planen lader til at kre. S opstr uforudsete problemer, og planen begynder at skride. Deadline rykker nrmere, bud-gettet bliver overskredet, og fokus bliver mindre og mindre i bakspejlet. I arbejder p hjtryk, men nr ikke at blive frdige til tiden.

Hvis du genkender scenariet, har du sandsynligvis ogs pr-vet et postmortem-mde: Jeres team samles om det afdde projekt, kigger hinanden i jnene og sprger:

Hvad gik der galt?

Det kan man lre meget af, men det ndrer ikke p noget helt grundlggende: P det tidspunkt er det for sent at lse noget. Heldigvis findes der en simpel teknik til at forudse et projekts problemer.

Undg fiaskoen ved at simulere projektets ddTeknikken hedder prmortem og er udviklet af den prisvin-dende psykologiprofessor Gary A. Klein. Den gr ud p at er-klre et projekt ddt p forhnd. Ved at g frem i tiden og se tilbage kan I finde projektets ddsrsag, inden den indtrffer i virkeligheden. Det er en billig og hurtig mde at lse proble-mer, der kan koste dyrt.

Det lyder fjollet at kigge efter katastrofer i krystalkuglen. Men faktisk har et amerikansk studie vist, at evnen til at identificere reelle fremtidige forhold ges med 30 procent, hvis man fore-stiller sig grundene til, at et projekt fejler. I godt hver tredje tilflde kan man forudse rsagerne til, at et projekt mislykkes

og derfor forsge at gre noget ved det.

Og behovet er bestemt til stede: Interview med 600 forret-ningsfolk viste fx, at 75 procent af de adspurgte tvivlede p, at de projekter, de var en del af, ville lykkes. Og i en undersgel-se af 1.500 it-projekter fejlede hver sjette projekt med store

Sdan undgr du at overskride deadlines

20. februar 2014 14 kommentarer 100 delinger

af Eva Rieks

69

tidsplanen er for stram til udarbejdning af en business case.

Alle i rummet giver mindst tre bud. P den mde kan I finde de huller i planen, man let overser i begejstringen p fx et kickoffmde. Og modsat en formel risikoanalyse er pointen, at teamet fr sagt al tvivl hjt.

Glem frygten for at vre uhflig eller blive beskyldt for at trkke nej-kasketten godt ned i nakken. Det krver, at jeres team er net forbi formingfasen, s I er ude over hflighedsdi-plomatiet og tr stille sprgsml og tage diskussioner.

Hvad er de 10 strste problemer?Nr I har buddene p, hvorfor projektet ikke nr deadlinen, sorterer I dem. Fokuser kun p problemer med direkte indfly-delse p projektet, og som I rent faktisk kan gre noget ved.

Slet problemer fra listen, som ikke har nogen reel konsekvens for projektet, eller som I ikke har nogen kontrol over. Og stryg ogs gerne de mest usandsynlige, s I sikrer jer, at I bruger tiden p reelle risici og ikke bygger beskyttelsesrum mod ima-ginre atomkrige.

Vlg fra, indtil I har en liste med maksimalt 10 problemer, der er strst risiko for, og som vil vre fatale for tidsplanen.

2. Hvordan lser vi dem?Nu er tiden kommet til at lse de problemer, I har fundet frem til. G listen igennem trin for trin, og find en konkret lsning p dem. For nu at tage et lavpraktisk eksempel: Har I ikke tid nok til at udarbejde en business case inden fx et vigtigt mde med ledelsen, reviderer I projektplanen efter ledelsens mdestruktur.

I vil opdage, at dette skridt faktisk er det letteste i processen. Og at I senere i processen vil spare tid ved at have fundet disse lsninger p forhnd.

tab til flge. Endelig kom et studie af 163 virksomheder frem til, at over en tredjedel af virksomhedernes projekter var i fare for at mislykkes.

Prmortem i tre trinEn effektiv prmortem-proces bestr af tre grundlggende sprgsml:

1. Hvad gik galt? 2. Hvad er de 10 strste problemer? 3. Hvordan lser vi dem?

Indkald alle involverede i projektet, efter projektplanen er lagt s er I nemlig net ud over at skulle forsvare projektet og kan fokusere p udfordringerne. Undg flden med lange, ustrukturerede mder, og brug hjst 2 timer p at arbejde jer igennem de tre sprgsml p denne mde:

1. Hvad gik galt?Forestil jer, at projektet har overskredet tidsplanen. Markant og voldsomt. Jeres opgave er at finde rsagerne til, at det gik galt. I skal lave en dommedagsbrainstorm, hvor I opbygger et katalog over alt, der kan f planen til at skride. Gr jer umage med ikke at affeje muligheder og straks finde lsninger; det kommer senere.

Problemerne kan fx vre, at:

hjemmesiden gr ned

en af os bliver langtidssygemeldt

vores samarbejdspartner leverer ikke

alle vores computere bliver stjlet

vores keynote-speaker melder fra i sidste jeblik

70 71

Hvilken af disse 4 faser er dit team i?


af Anne Gerhardt

Hvis jeg kun havde 1 time til at redde verden, ville jeg bruge 55 minutter p at finde problemet og 5 minutter p at lse det. Albert Einstein

Efter prmortem-mdet indarbejder I problemer og lsnin-ger i projektplanen. Samtidig udpeger I en person, der har ansvaret for hvert problem (og den tilhrende lsning), hvis det opstr s I hurtigt kan komme videre.

Ingen garantierNogle problemer er, som du sikkert ved, s vanvittige, at man umuligt kan forudsige dem. Prmortem-teknikken er der-for ikke en garanti for at n jeres deadline. Men det ger dit teams chancer betydeligt for at n jeres ml til tiden og der-med at undg et nedslende postmortem-mde.

72

Ved at kigge nrmere p de fire faser kan du identificere, hvor dit team befinder sig, og hvordan I p produktiv vis kommer videre. Og I kan godt spnde selen, for et high performan-ce-team skal igennem alle faserne mske endda flere gange

hvis der skal opst synergi, procesgevinst, virtuositet, eller hvad vi konsulenter nu ynder at kalde det.

1. FormingTeamets indledende fase kaldes for forming. Her er teammed-lemmerne usikre p bde sagen og processen, og der bliver typisk stillet sprgsml til resurser, mlstninger og kompe-tencer. Der hersker ofte en generel hflighed, og alle er for-sigtige med, hvad de melder ud, og hvad de tager ansvar for, da de endnu ikke fler sig forpligtet over for teamet og dets opgaver.

Lederen skal: skabe klarhed. Det vigtigste i forming-fasen er at f udgangspunktet p plads, s ml og rammer for opgaven er tydelige for alle medlemmer. Her er det afgrende, at team-lederen tager ansvar for kommunikationen og skaber klarhed.

Sdan kommer man videre: For at komme videre til nste fase skal teammedlemmerne motiveres og hjlpes til at smi-de hfligheden over bord og komme ud over nej-hvor-bli-ver-det-hyggeligt-og-spndende-diplomatiet. Frst nr de fler sig forpligtet til at sige fra, nr de ikke er enige, og de insisterer p at udfylde deres rolle i teamet, er de ovre i stor-ming-fasen. Og frst da er teamet p sporet af egentlig pro-duktivitet.

2. StormingStorming-fasen er ikke let for nogen. De fleste af os sger enighed og flles fodslag, nr vi er sammen med nye kolle-gaer. Men fasen er helt ndvendig for at skabe et high per-formance-team og sikre, at mlet bliver klart. Kendetegn in-kluderer konflikter om og diskussioner af ideer, metoder og holdninger, som fungerer som en del af den ndvendige for-

Team mig her og team mig der. Der er teams alle vegne. Og med god grund. Nr vi arbejder sammen i teams, drager vi nytte af hinandens forskellige kompetencer til at skabe bedre resultater, end vi kunne have gjort p egen hnd. Det er i hvert fald det scenarie, vi alle sammen drmmer om. Realiteten er dog, at mange teams ikke fungerer nr s godt og ikke opnr nr s gode resultater, som det oprindelig var tanken.

Jeg tillader mig at antage, at du er involveret i mindst et team i dit job. Mske er du ogs i et, der er kendetegnet ved hjt humr, strk kemi og god stemning? Desvrre er det i sig selv ikke en garanti for, at teamet er en succes. Det er en ud-bredt misforstelse, at god kemi er en af de vigtigste forud-stninger for et strkt team.

For et team skal ikke sammensttes, fordi medlemmerne kan lide hinanden. De skal have brug for hinanden. I det strke teamsamarbejde er ndvendighed afgrende: Det er frst, nr jeres team er sammensat, fordi I har brug for hinanden for at n et eller flere klart definerede og velafgrnsede ml, at I kan lfte jer fra en hyggelig low performance-gruppe til et high performance-team.

De fire faser i teamets livscyklusHeldigvis er der mulighed for selv at kigge sit eget team efter i smmene. Teams flger nemlig en livscyklus, hvor medlem-merne ender p det samme stadie p samme tid.

Til at illustrere teamdynamikken bruger vi psykologen Bruce Tuckmans gode gamle teammodel, der opererer med flgen-de fire teamfaser:

1. Forming 2. Storming 3. Norming 4. Performing.

74 75

der at vre mindre fokuserede p sig selv og vender opmrk-somheden udad for at bygge eksterne relationer, der gavner bde proces og resultater.

Lederen skal: give plads. I norming er lederens rolle mindre fremtrdende. Fra en mere distanceret position holder lede-ren je med indsats, fremdrift og omverden og selvflgelig med, at teamets normer sttter bde ml og resten af orga-nisationen. Hvis ikke, tager lederen initiativ til selvrefleksion i teamet.

Sdan kommer man videre: Nr teamet for alvor begynder at prstere og formr at vre blde p relationen og hrde p sagen, er de p vej over i performing-fasen; alle bidrager aktivt og har tillid til hinandens kompetencer.

4. PerformingPerforming-fasen er det, alle teams drmmer om. Det er her, alle de gode resultater vlter ind. Alle har en betydningsfuld plads og arbejder sammen p tvrs i teamet. Teammedlem-merne fler et kollektivt ansvar, hvor alle er vindere og tabe-re synkront med teamets succes og fiasko. De fejrer succeser og evaluerer lbende for at optimere metoder og processer. Men med succeser og resultater ges risikoen ogs for upro-duktiv selvtilfredshed og -tilstrkkelighed i teamet, og s er det tilbage til start og i gang med forming igen; ml, roller og normer skal atter udfordres.

Lederen skal: fastholde opmrksomheden. Nr teamet per-former, er det vigtigste sprgsml: hvad nu? Selvom lederen ikke er ret meget inde over teamets daglige funktion, er en central opgave at srge for, at teamet ikke taber fokus, og at teamets ml og opgaver fortsat matcher omverdenens be-hov.

Sdan kommer man videre: Modsat hvad man skulle tro, skal teamet videre fra den sidste fase. Et team er aldrig statisk, men altid i bevgelse, og nr teamet p et eller andet tids-

ventningsafstemning. De er sunde tegn p, at bde faglighed og engagement er til stede.

I denne fase er der ofte uro og forvirring. Teammedlemmer-ne handler stadig ud fra individuelle hensyn og kmper om tilgange til problemlsning, retning og kontrol. Det er vigtigt, at alle er involverede i diskussionerne, og at de udforsker hin-andens forskelligheder.

Lederen skal: vre styrende og tilgngelig. I storming-fasen er det vigtigt, at teamlederen adresserer uenigheden og ska-ber rammer, hvor den kan udfolde sig, og sikrer, at diskussio-nerne forbliver vrdifulde.

Sdan kommer man videre: En huskeregel er, at et team ikke har vret lang nok tid i storming-fasen, hvis teammedlem-merne blot flger den strkestes argument. Enten holder andre teammedlemmer deres uenighed tilbage, eller ogs er kompetencerne ikke spredt nok. For at komme succesfuldt videre skal teamet lre at hndtere uenigheden og indse, at det er en vigtig del af hvert enkelt teammedlems opgave at udfordre og teste status quo.

Nr rammerne for opgaverne begynder at blive tydeligere, og teammedlemmerne viser tillid til hinandens kompetencer og kan hndtere de ndvendige diskussioner, er de p vej ind i nste fase.

3. NormingI norming-fasen lser teamet konflikter og arbejder med at finde gode arbejdsrutiner. Det er her, der opstr normer for, hvordan arbejdet bliver udfrt bde i teamet og hos den en-kelte. Tilliden vokser mellem teammedlemmerne, og de fler nu, at de ikke arbejder for sig selv, men for hinanden og for det flles ml.

Teammedlemmerne tager selv initiativ til udvikling og forbed-ring, og der er kontinuerlig feedback p resultater. De begyn-

76 77

Hvad er det vrste, du kan udstte din gteflle for?

18. april 2013 10 kommentarer 271 delinger

af Anne Gerhardt

punkt har lst den opgave, de er sat i verden for, er oplsnin-gen af teamet en del af teamdynamikken.

Bliver teamet sammen, skal nye ml og opgaver formuleres, hvilket sender dem tilbage igennem de fire faser. Det sam-me sker, hvis der dukker nye teammedlemmer op. Det erfarne team kan dog hurtigt n gennem faserne igen og tilbage til performing.

78

P tredjepladsen: KritikDer er rigtig mange kritikvariationer. Flles for dem alle er, at kritikeren tager sig ret til at evaluere den andens adfrd (endda negativt). Dermed bliver modparten inviteret ind i en lidet konstruktiv diskussion, der ofte handler om en af disse tre udbredte typer kritik: Faglighed (du ved ikke, hvad du ta-ler om), retfrdighedssans (du er egoistisk) eller medmen-neskelighed (du har ingen empati for os andre).

P andenpladsen: ObstruktionHer ngter man ganske enkelt at deltage i samtalen fx ved at g sin vej eller skrue hjt op for tvet. Ved offensivt at ngte at deltage i samtalen tvinger man den kritiserende til at hve stemmen, supplere kritikken med forsvar og insistere p, at det var ret og rimeligt at kritisere og det kan lede direkte videre til en aflsning af topscoreren nedenfor:

P frstepladsen: ForagtKategorien foragt kan antage flere forskellige former fx at ignorere andre, overhre, afbryde eller udvise arrogance. Man vrdiger med andre ord end ikke kritik. Der er s lidt respekt tilbage, at man ikke vil g ind i et ligevrdigt sknderi med modparten. Denne adfrd er den vrste, du kan udstte din gteflle for.

Det er alts foragten, der er den store skurk, nr relationer skal nedbrydes. Og selvom Gottmans yndlingsempiri er g-teskabet, ved vi bde fra konfliktforskningen og vores egne erfaringer med at rdgive i konflikthndtering, at det ikke ser specielt anderledes ud p arbejdspladsen.

Hvad gr vi?Der er intet, der tyder p, at foragt (og det, vi aflser som for-agt) vil forsvinde. Derfor kan vi lige s godt forsge at hnd-tere den.

Den amerikanske psykolog og matematiker John Gottman har studeret samtaler mellem mere end 3.000 gtepar. Hans grundige analyser afslrer, hvilken adfrd der har strst ind-flydelse p gteskabets holdbarhed. Helt konkret har han og hans medarbejdere filmet gteparrene og herefter mlt, op-talt, kodet og registreret 20 forskellige kategorier af flelses-udtryk fx vrede og klynkeri.

Et kig i KrlighedslaboratorietForskningsprojektet har sat Gottman i stand til med skrm-mende prcision at kunne forudsige, hvorvidt et gtepar har en lang fremtid sammen eller snarere br tage en snak om terminer og forldremyndighed.

En times analyse giver Gottman en hitrate p 95 procent, og med kun et kvarters video af et gtepar, der taler sammen, kan Gottman forudsige varigheden af deres gteskab med 90 procent sikkerhed!

Gottmans teknik er at kategorisere de forskellige flelsesud-tryk, han kan aflse i gteparrets ansigter, imens de taler, og sende det gennem sit analyseapparat.

Nedenfor kan I se Gottmans Top-4 over de vrste ting, man kan udstte hinanden for i en dialog. Jo oftere de gifte par udsatte hinanden for flgende adfrd, des strre er chancen for en kommende skilsmisse:

P fjerdepladsen: ForsvarForklaringer og undskyldninger (gode svel som drlige) vid-ner om en hj grad af ulighed, som ofte er lige ubehageligt for begge parter. Den underliggende ambition er enten at f ret eller at appellere om tilgivelse, og ingen af delene er gavn-lige for en fornuftig flles lsning.

80 81

3 skbne-svangre misforstelser om det strke team

7. juni 2012 11 kommentarer 76 delinger

af Anne Gerhard

Og ganske ofte er den foragt, vi og de udviser, end ikke reel. Mske er vi optaget af egne overvejelser, nr vi kommer til at ignorere en kollega, de er revet med af diskussionen, nr de afbryder os, og mske er det usikkerhed, der har fet nogle af os til at skabe et vrn, der kan aflses som arrogance?

Men under alle omstndigheder kan vi altid ty til konflikt-hndteringens gyldne lov: S lnge der er dialog, er der hb

og det glder bde, nr du er i overhngende risiko for at komme til at udtrykke foragt, og nr du oplever foragt fra andre:

Optrd ikke med foragt Nr noget brnder p, nr der er uenighed og no-get p spil for dig og dine kolleger, skal du gre alt, hvad du kan, for at holde en ben forbindelse til din samtalepartner. Helt konkret kan det vre ved at bruge de tre enkle og altid nyttige strategier: Lyt, anerkend, og sprg ind til deres argumenter med nysgerrighed. P den mde kan du mindske risiko-en for, at du kommer til at optrde foragtfuldt.

Afls ikke foragt Nr du mder, hvad du opfatter som foragt, s lad vre at tage det personligt. Udnyt i stedet din mulighed for at vlge at tro, at de ikke mener det og at det i hvert fald ikke er gavnligt for jeres sag, at du reagerer p foragten.

82

mer skal ikke vlges til et team, fordi de kan lide hinandens selskab, swinger eller har god kemi. De skal vlges, fordi deres faglige kompetencer komplementerer hinanden et team bliver ikke hjt performende, fordi de kan lide hinanden, men fordi de har brug for hinanden.

Strke team har brug for, at medlemmerne ikke er bange for at delgge den gode stemning, nr der skal diskuteres, at medlemmerne tr konfrontere problemer og faldgruber i for-slag fra deres teamkolleger. Teamet skal have fokus p sagen og det faglige indhold, s de faglige sprgsml konfronteres og udfordres lbende og i tide.

Sat p spidsen kan alt for god stemning og trang til positiv konsensus aktivere en anden rsag til procestab, nemlig at vi gr som de andre, at vi underlgger os gruppepres. So-cialpsykologiske forsg med gruppepres er blandt de oftest gentagede, og resultaterne anslr, at nr vi stder til en grup-pe p mere end tre personer, der er enige om noget, vil 74 procent af os falde ind i flertalskoret endda sat over for tem-melig horrible valg.

Misforstelse 3: To tnker bedre end nSelve gruppedynamikken og den ydre ramme er ogs en r-sag til procestab i team. I forsg har man sat grupper til at lse en opgave, et af medlemmerne p forhnd havde svaret p, og alligevel lykkedes det ikke den samlede gruppe at n frem til den korrekte lsning.

Der er mange fnomener, der kan understtte den drlige beslutningstagning. Fx kan hierarkiske forhold spille ind, s-dan at de, der har flest stjerner p skuldrene, ogs fr mest taletid og strst held til at overbevise resten af gruppen. Og s kan de dygtigt og meget kommunikerende medlemmer ogs forrykke resultaterne. Undersgelser p juryer har fx vist, at dem med mest taletid ogs fr mest indflydelse p den endelige beslutning.

Teamtanken dufter dejligt af musketerer og jubelscener fra amerikanske sportsfilm. Desvrre fr ordet alene os ikke langt. Der opstr ikke inspirerede lsninger, blot fordi man dber en gruppe et team, og faktisk tyder meget p, at mange team giver mindre udbytte end summen af de enkelte medlemmers potentielle indsats.

Der er risiko for underskud, nr du sammenstter et team; resultatet kan meget vel blive 1+1=1 i stedet for den popu-lre synergi, hvor 1+1=3. Nedenfor fr du tre misforstelser om det strke team.

Misforstelse 1: Sammen er vi strkeTeamets procesgevinst er bl.a. truet af den skaldte sociale frihjuls-effekt at vi automatisk sparer lidt p krfterne, nr det ser ud til, at vi ikke hnger p en opgave alene.

En ofte gentaget undersgelse af fnomenet viser, at en gruppe vesterlndinge, der stiller op til tovtrkning, kun vil yde ca. 75 procent af deres potentiale, og samme resultat vi-ser sig, nr forsgspersonen fr bi

bro's blogbog

Documents