broen 2-2012

Bro

en 2 • Ju

ni 20

12

Medarbejderbladet

Læs også: Interview med Gladsaxes ny kommunaldirektør Bo Rasmussen Marius Ibsen takker af Få ro i hverdagen med mindfulness Sygefraværskonference med fokus på arbejdsglæde og trivsel Jobbytte bygger bro Til banko med Personaleforum

Konkurrence: Læs bladet og vind en middag for to!

Fascinerende fritid

Børn og bueskydning

Ingeniøren med 500 brætspil

It-konsulenten med brækkede ribben

Spørgeskemaer og flamencodans

Min passion

ArbejdsmiljøkurserGladsaxe Kommune tilbyder supplerende arbejdsmiljøkurser i efteråret 2012 og foråret 2013. Se kursusbeskrivelserne og tilmeld dig på FOKUS / Personale / Interne kurser. Der kommer nyheder på FOKUS, når datoerne ligger fast. Kurserne varer mellem ½ og 1½ dag.

Kurser i efteråret 2012Arbejdstilsynets kursus, risikobaseret tilsyn (forberedelse til kurset)Arbejdsglæde i storrumskontorKom godt i gang med psykisk arbejdsmiljø herunder stress håndtering og mobning

Kurser i foråret 2013Anerkendende arbejdsmiljøArbejdsulykker – håndtering og forebyggelseÅrlig arbejdsmiljødrøftelseIndeklimaets ABC

Kontakt Eva Jäpelt, arbejdsmiljøkonsulent, telefon 39 57 60 09 mail: [email protected]

Kurser august-december 2012

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads30. august, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen27. september, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen29. november, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen

Selvtillid og gennemslagskraft10. og 11. oktober, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Brush-up i forvaltningsret – ny vejledning om tavshedspligt18. september kl. 9-12, Rådhuset, Byrådssalen

Præsentationsteknik25. og 26. oktober, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Skriftlig kommunikation13. og 14. august og 10. september, kl. 8.30-16, Bag-sværd Stadion13. og 14. november og 10. december, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Skriftlig kommunikation – klagebreve26. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Effektiv læsning2. og 3. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Læs og forstå overenskomsterne2. oktober, kl. 8.30-15.30, Højgård

Introduktionskursus til Profile Borgersag15. august, kl. 9-12, Gladsaxe Hovedbibliotek12. september, kl. 9-12, Buddinge Skole10. oktober, kl. 9-12, Buddinge Skole14. november, kl. 9-12, Buddinge Skole12. december, kl. 9-12, Buddinge Skole

Introduktionskursus til Profile Emnesag15. august, kl. 12.30-15.30, Gladsaxe Hovedbibliotek12. september, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole10. oktober, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole14. november, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole12. december, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole

Arbejdsmiljø – vold og trusler12. september, kl. 8-16.30, Højgård

MED-grundmodul28. august, kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion6. november, kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion

Førstehjælp27. august, kl. 8.30-15 og 31. august, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion18. september, kl. 8.30-15 og 21. september, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion24. oktober, kl. 8.30-15 og 26. oktober, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – opfrisk1. november, kl. 9-12, Bagsværd Stadion

RygestopEr I tolv, så laver vi et hold.Kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, [email protected], telefon 39 57 50 78, hvis du er interesseret i at komme på et hold.

Tilmelding til kurserne via det elektroniske kursuskatalog på:FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk

2 Broen 2 • Juni 2012

Så har det netop været skiftedag i Gladsaxe Kommune. Vi har sagt farvel til Marius Ibsen, vores kommunaldi-rektør gennem 20 år, og goddag til Bo Rasmussen. Marius Ibsen har gjort en fantastisk indsats for Gladsaxe og afleverer en moderne, sund og veldre-vet kommune med styr på økonomien. Han har passet på skatteborgernes penge, som var de hans egne, og har altid haft stor respekt for, at ressour-cerne blev brugt rigtigt. Han har været den perfekte embedsmand, der udfører arbejdet med stor respekt for demokra-tiet og de politiske beslutninger.

Hvis jeg skal fremhæve en succes, som i særlig grad skyldes Marius Ibsens mange talenter, er det den kommende letbane langs Ring 3. Her var det i høj grad hans fortjeneste, at alle brikkerne endte med at falde på plads til glæde og gavn for den kollektive trafik og borgerne i hovedstadsregionen. Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med Marius Ibsen og ønsker det bedste for ham i fremtiden.

Og netop letbanen forbinder Marius Ibsen direkte med sin efterfølger Bo Rasmussen, som vi netop har budt velkommen som ny kommunaldirektør. For i Gladsaxe kender vi allerede Bo Rasmussen som en god og respekte-

Skiftedag i Gladsaxe

ret samarbejdspartner i forbindelse med letbanen. Mens jeg er formand for Ringby letbanesamarbejdet langs Ring 3, er Bo Rasmussen formand for henholdsvis den administrative styregruppe og embedsmandsgruppen. Så vi har allerede en del erfaring i at samarbejde.

Derfor er jeg også sikker på, at Bo Rasmussen er den rette mand til at fortsætte den positive udvikling, Gladsaxe befinder sig i, og samtidig fastholde den økonomiske styring, som Marius Ibsen har stået i spidsen for.

Karin Søjberg HolstBorgmester

Broen 2 • Juni 2012 3

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektørlokal 5003 [email protected]

Redaktion:Annali Rytter Christensen, kommunikati-onsmedarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5186 [email protected]

Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteretlokal 5984 [email protected]

Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningenlokal 5802 [email protected]

Jesper Nicolajsen, kommunikations-medarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5196 [email protected]

Lisbeth Alcover Chulvi, kursusorganisator i Personaleafdelingenlokal 5078 [email protected]

Jonas Simon Svensson, kommunikations -medarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5125 [email protected]

Layout og grafik: Mette EdlersFoto: Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: Grafia ApS

Papir: Cyclus Print

Oplag: 5.875

Svanemærket tryksag

Broen er personaleblad for Gladsaxe

Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen

skal sendes til redaktionen på e-mail:

[email protected] eller:

Gladsaxe Kommune

Att: Annali Rytter Christensen

Rådhus Allé

2860 Søborg

senest 15. august 2012

Broen nr. 2 • Juni 2012

541-757

Bo Rasmussen trives blandt mennesker og med samarbejde i team

mesteren er den øverste leder. Men da hun jo naturligt nok ikke kan have hænderne nede i alle detaljer af den daglige ledelse og drift, så får jeg en stor rolle at spille i tæt samarbejde med direktørkredsen. Samtidig er jeg nærmeste rådgiver for borgmesteren og for Byrådet. Men der er ingen nøjagtig facitliste. Så hvordan min rolle præcist skal være, skal borgmesteren og jeg finde ud af i fællesskab i den kommende tid.

Mere kommunikerende end administrerende– Som direktør er jeg er nok mere en kom-munikerende end en administrerende direktør. Jeg kan lide at arbejde sammen med menne-sker i team, hvor vi bruger de kompetencer, vi hver især har. Jeg tror på, at vi når de bedste resultater i tætte dialoger med respekt for alle i organisationen. Derfor er det vigtigt, at der er tætte koblinger både op, ned og på tværs i organisationen, men også mellem det politiske og det administrative niveau.

Jeg forventer, at man som leder melder sig fuldt og helt ind i ’det fælles projekt’. Det vil sige, at man lytter til de politiske signaler, loyalt tager ansvar for hele organisationen og arbejder målrettet for at gennemføre de politikker og strategier, som Byrådet beslutter.

For mig spiller MED-organisationen også en vigtig rolle i kommunens liv og i samarbej-det mellem ledelse og medarbejdere. Det er et forum, som bestemt ikke kun er rituelt, men hvor man fordomsfrit skal kunne udveksle syns-punkter og komme med løsninger på problemer.

Gladsaxe Kommune har netop budt sin nye kommunaldirektør Bo Rasmussen velkommen. Bo Rasmussen er 57 år og kommer fra et job som kommunaldirektør i Albertslund, hvor han tiltrådte i 2006. Her er han kendt som en visio-nær og resultatorienteret leder, der arbejder benhårdt på at omsætte politikernes visioner til virkelighed. En leder, der skaber trivsel og godt arbejdsmiljø med rum for nytænkning. Disse egenskaber gjorde, at han sidste år fik tildelt Den Kommunale Lederpris 2011.

Før tiden i Albertslund var Bo Rasmussen i 18 år ansat i Københavns Kommune indenfor miljøområdet, senest som vicedirektør i Miljø-kontrollen. Han har en kandidatgrad i geografi med bifag i psykologi og pædagogik. Hertil skal lægges en MPA, master i offentlig forvaltning.

Derfor valgte Bo Gladsaxe Kommune– Gladsaxe Kommune er en af landets bedst profilerede velfærdskommuner. Det er en kommune, der er ekstremt ansvarlig og holder hånden under de borgere, der virkelig trænger til hjælp. Det passer rigtig godt til mig som menneske. Og så er Gladsaxe jo en kommune i vækst, som har lagt en bevidst strategi for, hvordan væksten skal forvaltes, så vi kan skabe udvikling, ikke kun lokalt, men i forhold til hele hovedstadsområdet. Det synes jeg er en spæn-dende og udfordrende opgave.

Borgmesterens og Byrådets nærmeste rådgiver– For mig har ledelsesrollen tre ben. Borg-

1. juni satte Bo Rasmussen sig i kommunal-direktørstolen i Gladsaxe Kommune. Broen har spurgt Bo Rasmussen, hvad der fik ham til at forlade Albertslund til fordel for Gladsaxe, og hvordan han har tænkt sig at gribe opgaven som kommunaldirektør i Gladsaxe an.

Af

Ull

a B

aden

, ko

mm

un

ikat

ion

sch

ef, c

sfu

ba@

gla

dsa

xe.d

k


Bo Rasmussen trives blandt mennesker og med samarbejde i team

Bo Rasmussen.

at ændre hele organisationen, som det er set mange steder, hvor der er kommet ny ledelse.

– Det ligger ikke lige for, at organisationen skal ændres radikalt. Gladsaxe har en organisa-tion, som fremstår velfungerende og driftssik-ker. Men på den anden side er det også klart, at en vigtig opgave for mig bliver at sikre, at organiseringen fortsat er optimal, så den kan honorere de opgaver og udfordringer, Gladsaxe stilles overfor. Som medarbejder må man derfor være indstillet på, at vi arbejder og lever i en foranderlig verden, hvor vi undertiden rystes lidt og kommer ud af komfortzonen. Udvikling og uforudsigelighed er en præmis, som man skal arbejde med konstruktivt.

Økonomien afgør al anden aktivitetGladsaxe er kendt for at have en sund og robust økonomi og blev sidste år kåret som en af de 10 kommuner, der er bedst til økonomistyring. Og økonomistyring er da også et område, som Bo Rasmussen prioriterer højt.

– Hvis økonomien ikke er på plads, hæmmer det al anden aktivitet. Derfor er det også mit mål at afstikke en kurs, der sikrer, at Gladsaxe fortsat har en sund økonomi. Det betyder, at de udfordringer, kommunerne står overfor de kommende år, kræver en organisation, der som en del af kulturen tænker i at udvikle og gen-nemføre effektiviseringer.

Ingen store organisationsændringerEn del medarbejdere spekulerer over, om den nye kommunaldirektør mon vil gå i gang med


Af

Ull

a B

aden

, ko

mm

un

ikat

ion

sch

ef, c

sfu

ba@

gla

dsa

xe.d

k

Marius Ibsen er klar til nye udfordringer

Vil gerne være en bedre personalelederEr der noget, der ligger Marius Ibsen på sinde, så er det at være et ordentligt menneske. Ikke kun i forhold til politikerne, men også overfor medarbejderne.

– Jeg har altid ment, at man ikke skal fyre medarbejdere for at spare penge, hvis man overhovedet kan undgå det. Medarbejdere, der ikke passer deres arbejde, skal selvfølgelig kunne fyres. Men hvis medarbejderne gør et godt stykke arbejde og har hjulpet loyalt med til at stå en sparerunde igennem, så skal de ikke bare fyres bagefter. Det er ikke fair. Der er dem, der mener, at det er sundt med lidt udrensning en gang imellem. Men fyringsrunder skaber lange perioder med usikkerhed, det hæmmer arbejds-indsatsen, og det gavner ikke organisationen.

Når det gælder personalet, er der dog en ting, han godt ville gøre om, hvis han fik chan-cen.

– Jeg synes ikke altid, at jeg har været ver-densmester i personaleledelse, og det kan godt nage mig indimellem. Så det ville jeg godt gøre bedre, hvis jeg skulle starte forfra.

Røg, snaps og otte til fireMeget er forandret siden Marius Ibsen satte sig i direktørstolen for 20 år siden.

– Da jeg startede, måtte man ryge på konto-rerne. Til forvaltningschefmøderne havde for-

– Når jeg har valgt at stoppe nu, er det fordi jeg gerne vil noget andet, mens jeg endnu kan. Jeg vil gerne undervise og forske, og en ph.d. tager et par år at lave. Jeg vil også gerne kunne rejse væk i flere måneder ad gangen til for eksempel New Zealand. Men som kommunaldirektør er der altid noget, som gør, at man ikke kan rejse væk.

Nåede hvad han villeMarius Ibsen er en embedsmand med stort E, og er ikke meget for at tage æren for Gladsaxes succeser.

– Min holdning har altid været, at embeds-mænd ikke skal have visioner. Deres opgave er at skabe gode rammer og at lytte til politikerne og hjælpe dem til at føre ideerne ud i livet. Vi er en moderne kommune med en god økonomi og et godt styringssystem. Så på den måde synes jeg, at jeg har nået, hvad jeg ville.

Hvis jeg derudover skal nævne en succes, er det, at vi nu får en letbane langs Ring 3. Men det med letbanen er jo ikke min ide, men et gammelt politisk ønske. Min opgave har været at fornemme, hvad der kunne lade sig gøre, og hvordan den økonomiske kabale kunne gå op. En letbane koster rigtig mange penge, og det er politikerne, der skal kunne retfærdiggøre udgif-terne overfor borgerne og løbe risikoen. Derfor skal det også være politikerne, og ikke embeds-mændene, der bør have æren.

Selvom dåbsattesten peger i den retning, så var det ikke en pensionisttilværelse med bløde lænestole og sutsko der trak, da Gladsaxes kommunaldirektør Marius Ibsen takkede af den 31. maj. Broen satte Marius Ibsen stævne for at høre hans refleksioner over 20 års indsats og det, der venter forude.


startede, alle processerne undervejs og hvordan det blev helt anderledes i forhold til, hvad man oprindeligt besluttede. Det er fordelen ved at have været kommunaldirektør længe. Så er man med hele vejen og kan ikke bare fralægge sig ansvaret.

Glem ikke politikerneHvis Marius Ibsen skal give medarbejderne et sidste ord med på vejen, lyder det:

– Glem aldrig, at det er politikerne, der bestemmer. For vælgerne har valgt dem og deres opgave er at tolke borgernes ønsker og føre dem ud i livet. Det er også dem, der skal tage tævene, hvis noget går galt. Og det gør de politikere, vi har i Gladsaxe. De tørrer ikke skylden af på embedsværket, som vi ser det i mange andre kommuner. For de er ordentlige og flinke.

valtningscheferne på skift en flaske snaps med, og der var også øl på bordet. Der var i høj grad en otte til fire-mentalitet blandt medarbejderne, og fleksibiliteten med hjemmearbejdspladser fandtes ikke. I dag er arbejdstiden mere opløst og folk arbejder generelt mere. Til gengæld er der flere fridage.

Vil savne at løse komplicerede problemer– Jeg har selv valgt at stoppe, så jeg vil ikke gå rundt og savne Gladsaxe. Men jeg kommer til at savne at løse komplicerede problemer og store politiske udfordringer. Og der er rigtig mange mennesker, jeg har samarbejdet med, som jeg også kommer til at savne.

Jeg har også altid godt kunnet lide at gå til indvielser. For når man står der med det ende-lige resultat, så husker man, hvordan det hele

Marius Ibsen.


Mindfulness mod stressSiden 1979 har en amerikansk læge, Jon Kabat-Zinn, trænet patienter med meget forskellige lidelser som psoriasis, kroniske smerter, stress og depression i mindfulness, som er inspireret af buddhistisk meditation. Hans program hedder ‘Mindfulness Baseret Stress Reduktion’ og varer otte uger med to timers undervisning om ugen og daglig træning hjemme.

Det har givet så positive resul-tater, at mindfulness har bredt sig til store dele af verden som en anerkendt metode til at forebygge og behandle stress og depression, men også til men-nesker, der ønsker at være mere til stede i nuet og leve livet fuldt ud. Man kan ikke læse sig til mindfulness eller bare komme til lektionerne. Man skal træne hver dag i en længere periode.

fakta

Fyld en flaske med vand og sand. Ryst den godt og se på den. Et temmelig uklart og grumset syn, ikke? Stil så flasken fra dig og lad den stå i nogle minutter. Sandet synker til bunds. Hvad ser du nu?

Nogenlunde sådan kan man beskrive det, man kan opleve, når man mediterer: Tankemylderet forsvinder, hjernen ’slapper af ’, og man tænker klarere og ser alting mere tydeligt.

– Men der er intet overnaturligt eller religiøst i meditation, fortæller Søs Meldahl, som er uddannet fysiote-rapeut og har efteruddannet sig blandt andet som gestaltterapeut, kognitiv terapeut, vægtstop-rådgiver og instruk-tør i mindfulness.

Singletasking er hotDer var hverken mystik, orange munkedragter eller røgelse i lokalet, da 15 morgenfriske medarbejdere var på kursus i mindfulness meditation. Men flere af dem oplevede, at man på få minutter kan stoppe hverdagens tankemylder, få indre ro og være til stede i nuet.

Stop tankemylderetMeditation går ud på at rette opmærk-somheden mod for eksempel dit åndedræt, en lyd, et lys eller forskellige dele af kroppen … og når der dukker en tanke op, så observerer du den, men lader den flyve videre og retter igen opmærksomheden på dit åndedræt.

– Deltagerne prøver forskellige meditationsformer, fordi det er så forskelligt, hvad der virker for folk. De skal finde en form, hvor de oplever en indre ro, siger Søs Meldahl.

Vær til stede under bruserenMen du kan sagtens meditere uden at tage roen med dig i hverdagen. Og her kommer mindfulness ind i billedet. Det

Af

An

nal

i R

ytte

r C

hri

sten

sen

, ko

mm

un

ikat

ion

smed

arbe

jder

, an

nal

i.ryt

ter@

gla

dsa

xe.d

k


går ud på at træne opmærksomhed i hverdagen, så man i højere grad er til stede i det, man gør. Du kan øve for eksempel når du er i brusebad: Mærk temperaturen, duft sæben, mærk din krop. Vær bevidst om, hvad du tænker og føler lige nu.

– De fleste mennesker har tankerne i fremtiden; hvordan kan jeg klare det, og mon jeg kan nå det? Eller i fortiden; ej det var dumt, det jeg gjorde i går. Så der er også noget personlig udvikling i det. Bare det, at du stopper op og mær-ker efter – der starter en forandring, siger Søs Meldahl.

Hun mener, at mindfulness måske nok er en trend – men en trend, som er kommet for at blive – i en hverdag,

Maibritt Frahm, fuldmægtig, Seniorcenter KildegårdenHvorfor meldte du dig til mindfulness?Jeg havde været sygemeldt på grund af stress og depression og havde hørt, at det skulle være rigtig godt til at få styr på sig selv og få tankerne de rigtige veje. Og hvis man læser om stress, så står der meget om mindfulness. Så jeg tænkte, at det bliver jeg nødt til at prøve.

Hvilke forventninger havde du til kurset?Jeg tænkte, at jeg kunne blive mere opmærksom på, hvornår jeg begynder at stresse. For selv om jeg er tilbage på fuld kraft, så tror jeg, at når man har prøvet at gå ned med stress, så er der større risiko for, at man gør det igen.

Hvad har du fået ud af det?Når jeg føler, at jeg bliver lidt ophængt, så bruger jeg mindfulness til at stoppe op og få ro på, og så kan jeg gå i gang igen.

Hvordan tror du, at kurset vil påvirke dit arbejde fremover?Jeg lader mig ikke så let stresse. Her hvor jeg arbejder, er der mange forstyr-relser, men jeg er blevet bedre til at lukke af for dem. Jeg fordyber mig mere – nogle gange så meget, at de andre må kalde på mig to gange, før jeg opdager det. Og jeg er blevet mere effektiv og laver færre fejl.

Er der noget, der har overrasket dig?Hvor godt det virkede! Jeg blev fuld-stændig afslappet under meditatio-nerne og kom ind i en dejlig verden – i en tilstand mellem søvn og vågen. Jeg er ked af, at der kun er én gang tilbage. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage et forløb mere.

hvor vi let glemmer at mærke efter, fordi vi hele tiden har ‘mange bolde i luften’.

– Multitasking var en gang meget hot. Nu er det singletasking, der er hot. Det giver større kvalitet i det, vi laver.

Kurserne finansieres af Personalefo-rum. De er gratis og består af seks gange en time. For at komme med, skal man være indstillet på at træne et kvarter hver dag. Nye kurser annonceres på FOKUS.

Meditation kan give dig ro her og nu, men med mind-fulness lærer du at tage roen med dig ud i hverdagen, for-tæller Søs Meldahl, som er instruktør på mindfulness-kurserne.

Fortsættes næste side.


Anne Lone Lindquist, projektmedarbejder og teamkoordinator i By- og MiljøforvaltningenHvorfor meldte du dig til mindfulness?Af nysgerrighed – for at finde ud af, hvad det her mindfulness er for noget. For der er rigtig mange, der taler om det som en stor ting.

Hvilke forventninger havde du til kurset?Jeg havde egentlig ikke nogen forvent-ninger andet end at finde ud af, hvad det handler om. Gad vide, om det kan skabe noget godt?

Hvad har du fået ud af det?Mine arbejdsopgaver er meget forskel-lige, og jeg er blevet bedre til lige at stoppe op og bevidst fokusere på den opgave, jeg er i gang med lige nu, frem for at have flere i hovedet på en gang. At være til stede dér, hvor jeg er.

Jeg er også blevet bedre til at kon-centrere mig i et storrumskontor: At beslutte, hvornår jeg fokuserer på at arbejde, og hvornår jeg lytter til, hvad der foregår omkring mig.

Hvordan tror du, at kurset vil påvirke dit arbejde fremover?Jeg tror, at jeg vil være mere realistisk med min tid og mine ressourcer og måske være mere på forkant med at sige til og fra.

Er der noget, der har overrasket dig?Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt man kan skifte fokus ved at koncen-trere sig om nuet. Det er helt vildt, hvad man kan gøre på fem minutter.

Birgit Hald, uddannelseskonsulent, HovedbiblioteketHvorfor meldte du dig til mindfulness?Jeg har anmeldt en bog for ledere om mindfulness, som jeg synes var fantastisk spændende, og jeg har jo selv travlt ind imellem. Så da jeg så opslaget på FOKUS, tænkte jeg: Det skal jeg bare!

Hvilke forventninger havde du til kurset?Jeg havde nok forventet, at det var mere teoretisk, og at vi skulle snakke om, hvordan man bruger mindfulness. Der var mere meditation, end jeg havde troet. Men det var fint nok, for det er en god måde at komme i gang på – man får jo ikke gjort det selv.

Hvad har du fået ud af det?Jeg har været rigtig god til at multita-ske, og jeg tror, at jeg er blevet mere opmærksom og fokuseret. Det har været godt at prøve forskellige medi-tationsteknikker og se, hvad der virker for mig. Men jeg kunne godt tænke mig et opfølgningskursus.

Hvordan tror du, at kurset vil påvirke dit arbejde fremover?Jeg tror ikke, at det vil ændre så meget, men jeg håber, at jeg vil være mere fokuseret.

Er der noget, der har overrasket dig?Ja, jeg troede, at det var mere mystisk og svært at meditere. Der er jo ikke noget præstation i det og ikke nogen rigtig eller forkert måde at meditere på. Og det har været meget rart at opleve.


Fakta om sygefraværskonferencenAlle ledere samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter var tirsdag 20. marts inviteret til sygefraværskonference på Høje Gladsaxe Skole. Baggrunden er, at Gladsaxe Kommune har besluttet at have fokus på syge-fraværet, da det i 2011 har været stigende i forhold til 2010. På konferencen blev deltagerne klædt på med faktuel viden og ideer til arbejdet med at ned-bringe sygefraværet.

Sygefraværet i Gladsaxe Kommune2011: 5,7 procent2010: 5,6 procent2009: 5,8 procent2008: 4,9 procent2007: 5,4 procent

Mål for sygefraværetI Kommunestrategi 2011-2014 er det ambitionen, at det gennem-snitlige sygefravær for kommu-nens ansatte i perioden 2011-2014 skal reduceres i forhold til sygefraværet i 2008, hvor det var 15,6 dage til:2011: 15,1 dage2012: 14,8 dage2013: 14,6 dage2014: 14,3 dage

fakta– Men hvis medarbej-derne ikke har opda-get, at de har en god ledelse, så har arbejds-pladsen et problem. Man skal som gruppe mene, at man har en god ledelse, for at det gør en positiv forskel for sygefraværet, siger Merete Labriola, der er seniorforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionsho-spitalet i Herning.

To arbejdspladser kan godt have samme fysiske arbejdsvilkår, men hvis medarbej-derne oplever, at ledelsen er dårlig, er der dobbelt så stor risiko for langtids-sygemeldinger, fortalte seniorforsker Merete Labriola på sygefraværskonfe-rencen.

Virker frugtordninger?Merete Labriola oplever, at gratis frugt bliver brugt som middel til at ned-bringe sygefraværet på arbejdsplad-serne. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at et æble om dagen holder arbejdsmiljøproblemer fra døren.

– I forhold til sygefraværet kan det bedre betale sig at gøre noget ved arbejdsmiljøet end at lave frugtordnin-ger, siger Merete Labriola.

Og her handler det blandt andet om at gøre sig umage med arbejdsplads-

God ledelse mindsker sygefravær

Hvis medarbejdergruppen på en arbejdsplads gennemsnitligt synes, at ledelsen er god, så smitter det tydeligt af på sygefraværet.

vurderinger rundt omkring på arbejds-pladerne og bruge dem til at gøre noget ved problemerne.

Hvornår lærer vi det?Merete Labriola understreger, at hendes pointer ikke er nye. En artikel fra 1968 peger på at lægelige og sociale tiltag ikke rigtigt kan forebygge sygefra-vær, men at medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet bedst spiller en stor rolle.

– Man kunne godt mene, at jeg ikke kommer med noget nyt. Men man kunne også spørge ‘hvornår lærer vi det?’, afslutter Merete Labriola.

Af

Do

rte

Bje

rreg

aar

d Je

nse

n, s

peci

alko

nsu

len

t i

Pers

on

alea

fdel

ing

en, d

obj

je@

gla

dsa

xe.d

k

Sygefraværskonference:

Læs mere på næste side.


– Trivsel er, når du ikke kan få øje på en idiot i miles omkreds!

Asbjørn Christensen fra fore-dragsvirksomheden Addfocus spar-ker behørigt sit oplæg om trivsel og arbejdsglæde i gang på sygefra-værskonferencen på Høje Gladsaxe Skole. Og får samtidigt rykket til-hørerne lidt længere frem i stolene i skolens festsal.

Der er en klar sammenhæng mel-lem dårlig trivsel på arbejdspladsen og højt sygefravær, og Asbjørn Chri-stensen har fået en time til at vende sammenhængene lidt på skrå og give sine input til at skabe mere trivsel og arbejdsglæde.

Nemt at finde idioterMed sit indledende udsagn under-streger han, at vi alle er medskabere af vores arbejdsklima, og at det er afgørende, hvor vi lægger vores fokus. Ved at flytte vores fokus kan vi bevæge

Fjern fokus fra idioten ved siden af

tingene – og andre – i den retning, vi ønsker.

– Som mennesker er vi indrettet sådan, at det vi fokuserer på, er det vi forstørrer i vores bevidsthed. Vi giver det liv. Kigger vi efter idioterne på vores arbejdsplads og rundt omkring os, så finder vi dem. Det giver os et negativt fokus i dagligdagen, på arbej-det og derhjemme, og det får stor ind-flydelse på vores egen og andres trivsel, siger Asbjørn Christensen.

Smitter af på andreHan mener derfor, at man skal vende tingene lidt på hovedet og fokusere indad. For det er her drivkraften til at ændre på tingene ligger gemt.

– Tænk indefra og ud. Spørg dig selv, hvad du selv bidrager med. Vi har en tendens til i høj grad at kigge på andre, og på den måde parkerer vi al vores fokus, hvor vi rent faktisk har mindst indflydelse. Vi bør i stedet

fokusere på at kvalificere vores eget output, altså lægge fokus, hvor vi har mest ind-flydelse – nemlig hos os selv. På den måde yder vi også størst mulig indflydelse på andre, påpeger Asbjørn Christensen og bliver mere konkret.

– Trivsel og arbejdsglæde handler meget om, hvordan vi griber situa-tionerne i hverdagen an, og i hvilken retning vi bevæger tingene. Prøv at læg mærke til, hvordan en lille bemærkning på et splitsekund kan ændre stemnin-gen fuldstændigt. Tænk derfor over, hvad I flytter med jeres kommentarer, og hvordan I selv kan skabe bevægelse mod mere trivsel og arbejdsglæde. For meget fokus på fejlEn af de ting som Asbjørn Christensen fremhæver som en dræber af arbejds-glæden er, når der bliver fokuseret for meget på fejl og mangler i det daglige arbejde.

Flyt fokus fra idioten og drej det indad. Måske er idioten dig selv. Spørg i stedet dig selv, hvad du bidrager med for at skabe trivsel og arbejdsglæde. Oplægsholder Asbjørn Christensen gav inspiration til mere arbejdsglæde og trivsel.

Sygefraværskonference:

Af

Jesp

er N

ico

lajs

en, k

om

mu

nik

atio

nsm

edar

bejd

er, j

esn

ic@

gla

dsa

xe.d

k


Øvelse: Afstem relationen til en kollega Sæt dig overfor en kollega. Fortæl kollegaen, hvad du

værdsætter ved ham/hende. Giv feedforward. Fortæl ved-

kommende, hvad du ønsker at se mere af i fremtiden fra ham/hende.

fakta– Vi er udstyret med en bevise-mekanisme, og fokuserer vi på fejl, skal vi nok også finde dem. Men dermed giver vi fejlene for stor betydning. Det bliver fejlene, der styrer vores arbejde, og vi ender med kun at fokusere på det, vi gerne vil væk fra, i stedet for at foku-sere på det, vi drømmer om, siger han.

Relationerne skal være på pladsTo faktorer har i alle undersøgelser vist sig afgørende for arbejdsglæden og trivslen. For det første, at man som medarbejder er stolt af det, man bidrager med, og at man føler, at det bliver set af kollegaer og ledelse. For det andet skal fællesskabet fungere. De faglige relationer skal være på plads.

– Det er relationen mere end det

sagte, som er forskellen på god og dårlig kommunikation, så det er vigtigt, at vi skaber gode relationer, der gør det muligt at løse opgaverne ordentligt og effektivt, påpeger Asbjørn Christensen. Også i relationerne skal vi kigge indad og spørge, hvad vi selv kommer med.

– Forestil dig en supertanker. Det kan virke uoverskueligt at ændre kur-sen på sådan en, og derfor får vi måske ikke gjort noget. Men hvis vi griber fat i en, to eller tre ting, som vi selv har indflydelse på, og som betyder noget for os, kan vi måske ændre kursen bare én grad. Umiddelbart mærker vi ingen forskel, men det er nok til, at supertan-keren om en måned eller to vil være på vej til et helt andet sted. Arbejdsglæde hænger sammen med din egen tilstand, og flytter du fokus fra problemerne og

derover, hvor du selv har indflydelse, så vil du opleve, at der bliver markant færre idioter omkring dig, slutter Asbjørn Christensen.


Anna Al-Badhani rammer plet, når børnene går hjem

– Jeg blev for alvor bidt af bueskydning, da jeg var til mit første stævne og ramte med alle mine pile, endda på en længere distance, end jeg havde trænet i klubben, fortæller Anna Al-Badhani.

Til daglig er hun pædagogisk assistent i Børnehuset Saxen. Her har hun arbejdet i seks år, og det er et job hun i højeste grad trives med. Men en stor del af fritiden bruger hun på en mere stilfærdig aktivitet – bueskydning. Og det giver hende mulighed for at træne nogle særlige færdigheder.

– Når jeg skyder, øver jeg mange kvaliteter, som hjælper mig i dagligdagen og på arbejdet. Jeg lærer at gå ind og ud af dyb koncentration, at holde koncentration så længe som muligt, jeg lærer mig selv at kende og jeg udvider min egen grænse for, hvad jeg kan, fortæller Anna Al-Badhani.

– Jeg får også øvet mig i taktik, planlægning og i at sætte mig nogle mål og arbejde for dem, fortæller hun.

Startede ved en tilfældighed– Da jeg flyttede til Gladsaxe, følte jeg, at jeg manglede et netværk. Jeg gik tit ture i de mange grønne områder og så folk stå og skyde med bue ved Gladsaxe Stadion. En dag, da vi stod og kik-

kede på, spurgte et af medlemmerne, om vi ikke ville prøve, og sådan begynde min søn og jeg til bueskydning.

Anna Al-Badhani startede med at skyde med langbue, en typisk ’begynderbue’. Hun fik dog hurtigt interesse for compoundbuen, der er teknisk sværere.

Flere kvinder – Det er rigtig hyggeligt i klubben. Vi passer godt på hinanden, og man er sammen med en masse dejlige mennesker, fortæller Anna Al-Badhani, som drømmer om en gang at komme på jagt med buen. Og da der er meget få kvinder i klubben, har hun også en anden drøm:

– Jeg håber virkelig, at jeg kan inspirere flere kvinder til at finde deres indre bueskytte frem, siger Anna Al-Badhani.

Anna Al-BadhaniAnna Al-Badhani er født i Polen. Hun er 40 år og har en datter på 20 år og en søn på 16 år. Hun er medlem af bestyrelsen i Gladsaxe Bueskytte Klub og er ved at uddanne sig til træner.

Læs mere om Gladsaxe Bueskytte Klub på www.gladbue.dk. Du er velkommen til at besøge klubben og prøve at skyde mandag og torsdag klokken 18-20.

fakta

Anna Al-Badhanis arbejdsdag er fyldt med larm, legende småbørn og læringsplaner. I fritiden står den på dyb koncentration, når hun spænder compoundbuen i Gladsaxe Bueskytte Klub.

Af

Lisb

eth

Alc

ove

r C

hu

lvi,

kurs

uso

rgan

isat

or

i Per

son

alea

fdel

ing

en l

ialc

h@

gla

dsa

xe.d

k


Et brætspil koster fra 300-800 kronerLæs mere www.germangames.dk

fakta

Vi lever i en travl verden med deadlines, ringetoner, fjernbetjeninger, indkøb og meget mere – og derfor kan der være behov for at trække stikket ud af både computer og PlayStation og være sammen om en social aktivitet – måske et brætspil ?

Søren Bugge’s arbejdsdag er fuld af fjernvarme og forsyning til Gladsaxes borgere, men friti-den og store dele af hans bolig domineres af en brændende passion for brætspil.

Når man træder ind i hjemmet i Buddinge kan man ikke undgå at lægge mærke til reolerne fra gulv til loft, hvor man finder over 500 spille-æsker med navne som ’World Without End’ og ’Game of Thrones’; mens man desperat prøver at finde Matador, Risk, Ludo eller andet, der virker bekendt.

Navnene på æskerne sender tankerne hen på pc-spil, og mange af brætspillene er da også videreudviklet fra et pc/konsol-spil; men i bræt-spillet har den sociale dimension en vigtig rolle.

– Man hygger, griner, taler sammen – får måske en øl eller spiser sammen, fortæller Søren Bugge entusiastisk.

Taktik og strategiDe kendte klassiske spil blev skam spillet som barn, men under en rejse over Atlanten sidst i 70-erne fik Søren Bugge for alvor øjnene op for de taktiske og strategiske brætspil – også kaldet simulationsspil.

Disse spil kendetegnes ved, at de kræver en del baggrundsviden, som man kan få ved at sætte sig ind i spillets regler. Reglerne kan fylde alt fra en halv snes sider til små bøger.

– Sådan et spil er i virkeligheden en fortæl-

ling af et stykke historie og det giver altså en helt anden forståelse for det, der står i historie-bøgerne, fortæller Søren Bugge.

Et spil kan tage fra en halv time og op til flere dage – og han spiller typisk en gang om ugen. Det næste planlagte spil er over en hel weekend, hvor hver enkel deltagers opgaver og roller på forhånd er sat i skema.

– Man skal spille for at vinde, siger Søren Bugge, men fastslår samtidig, at hvis man har haft en sjov og spændende oplevelse kan det godt være i orden, at en anden vinder.

Brætspil i GKI-regi?Gladsaxe Kommunale Idrætsforening har tidligere haft faste spilleaftner med brætspil i kælderen i bygning G ved Rådhuset, og det er Søren Bugge’s plan, at genoptage det, så han kan dele sin passion med kollegaer fra Gladsaxe Kommune.

– Der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke i arbejdssammenhæng bruger de ting, jeg har lært ved at spille strategiske brætspil, fastslår Søren Bugge.

At være godt forberedt og lære af sine fejl er altså vigtige strategiske og taktiske spilleregler, der gælder både til hverdag og fest – i brætspil og på arbejdet.

Af

Jan

Ren

é R

asm

uss

en, a

rkit

ekt

I Eje

nd

om

scen

tere

t, ja

rera

@g

lad

saxe

.dk


Fascinerende fritid

Det kræver sin mand at fastholde den barnlige sjæl

Adrenalinkick efter arbejdeAmel Avdagic servicerer til daglig sine kolleger som it-konsulent, men efter arbejde bliver det rolige liv skiftet ud med den ekstremt hårde kampsport mixed martial arts.

Amel har blandt andet fået trykket ribben, brækket næsen, forstuvet fingre, forskubbet en knæskal og fået skader på skinnebenet.

– Der er meget fokus på træning af skinne-ben, da det blandet andet er dem, man sparker med. Én af mine trænere stillede jernstænger op, og så skulle vi alle sammen stå og slå vores skinneben ind i stængerne for at skinnebenene skulle blive mere hårdføre til træning og kamp, fortæller Amel Avdagic om sin passion, mixed martial arts.

Jeg havde egentlig forventet at finde en kæmpe muskelbundt af den mere rå type, så overraskelsen var stor, da det viser sig, at Amel Avdagic er en ganske flink og fredelig fyr med en gennemsnitlig højde og drøjde.

Kampe i burMixed martial arts (MMA) er en blanding af thaiboxing, boksning, brydning og ju-jutsu, og der er meget få regler. Du må ikke sparke i skridtet, og du må ikke slå på en person, der ligger ned. Men du må for eksempel gerne tage kvælertag, hvis begge ligger ned. Og kampene foregår i en slags bur med net på siderne, for nogle gange bliver man kastet rundt, så en almindelig boksering er ikke sikker nok.

Psyken er det vigtigste– Det der fascinerer mig er, at jeg kan træne rig-tig hårdt og gå helt amok på modstanderen, og efter træningen er vi venner. Træningen giver et kick, jeg er meget mere frisk og glad, og jeg har det meget bedre med mig selv bagefter, fortæller Amel Avdagic.

Og når han kan klare sig, skyldes det, at det ikke kun er fysikken, der tæller.

– Psyken er meget vigtig, vigtigere end fysikken. Ved at tænke taktisk og stå rigtigt fra starten, kan man godt være en kæmpe krabat overlegen, fortæller Amel Avdagic.

Amel Avdagic er it-konsulent i Trænings- og Plejeafdelingen. Han er 24 år og har dyrket forskellige typer kampsport, siden han var syv. Klubben Arte Suave holder til i Grøndalscentret og har cirka 150 med-lemmer, hvoraf seks er piger. Man skal være over 18 år for at dyrke MMA.

fakta

Af

Git

te N

orm

ann

, fo

rval

tnin

gss

ekre

tær

i B

y- o

g M

iljø

forv

altn

ing

en, t

mfg

no

@g

lad

saxe

.dk

Amel Avdagic ved skrivebordet i sine flotte shorts, som han bruger i sin kampsport.


To-tre gange om ugen erstatter Helene Friis Løbner-Olesen kontor-kostumet, spørgeskemaer og kursusplaner med flamenco-kjole og vifte og kaster sig ud i den forførende dans, som giver hende mod til at ’være på’ i hverdagen.

– At danse flamenco er en følelsesmæssig affære, hvor musik, sang, klap og dans hænger sammen i en fortælling af følelser og udtryk, fortæller Helene Friis Løbner-Olesen. Hun arbejder som studentermedhjælper i Personale-afdelingen og studerer psykologi og sundheds-fremme på RUC.

Og så er hun bidt af at danse flamenco. Interessen blev vakt, da en veninde fra hendes højskole lokkede hende med til en prøvetime tilbage i 2001. Og siden da har hun være bidt af sigøjnernes dans. Hun er med i Danseteatret Carmen og har blandt andet optrådt i udsendel-sen Talent på TV2 i 2010.

Giver frihedFlamenco givet hende mere energi til studie og arbejde.

– At danse flamenco er som at spille skuespil – bare uden replikker – hvor kroppen og musik-ken fortæller min historie, forklarer hun.

– Jeg føler mig fri, når jeg danser, og jeg kan udtrykke alverdens følelser i dansen, hvad enten det er glæde, provokation, vrede eller sorg. Det

er en forførende dans, hvor flamencodanseren ofte har nærkontakt med publikum, uddyber hun.

Giver mod til at ’være på’ Hvis danselæreren er syg, tager Helene Friis Løbner-Olesen gerne rollen som underviser. Og hun mener, at det bidrager positivt til hendes arbejde i Personaleafdelingen.

– Undervisningen giver mod til at stå foran andre og turde give noget af sig selv. Det kan også give én mod til at lære fra sig og ’være på’, fortæller Helene Friis Løbner-Olesen, som godt kunne tænke sig en gang at starte et flamenco-hold for medarbejdere i Gladsaxe.

– Jeg har mærket interesse for dansen blandt kollegerne, de synes faktisk det er lidt eksotisk, slutter hun.

Af

Jon

as S

imo

n S

ven

sso

n, k

om

mu

nik

atio

nsm

edar

bejd

er, j

osv

en@

gla

dsa

xe.d

k

FlamencoFlamenco er sigøjnernes historie fortalt igennem dans. Sigøjnerne måtte ikke spille musik med instrumenter, så de begyndte at lave rytmer med fødderne, de klappede og trampede i jorden. Først senere er dansen blevet suppleret af guita-ren. Der eksisterer omtrent 35 forskellige stilarter. Læs mere på www.flamencovaerkstedet.dk

fakta

Fascinerende fritid


Bidt af sigøjnernes dans

BrobyggerneLene Poulsen fra Visitationen og Louise Lund, sygeplejerske i Enhedsplejen Søborg, prøvede i seks måneder at bytte job. Et job-bytte, der har givet dem mulighed for at bygge bro mellem to fagområder.

Lene Poulsen, 57 år og siden 2003 visitator i Visitationen i Gladsaxe Kom-mune og Louise Lund, 35 år, hjemme-sygeplejerske i enhedsplejen Søborg, byttede job fra 1. november og seks måneder frem.

For visitator Lene Poulsen var det en spændende mulighed at opleve hvervet som hjemmesygeplejerske anno 2012, mens hjemmesygeplejerske Louise Lund fik prøvet kræfter med at være visitator og rådføre borgerne om rettigheder og pligter.

En opdatering af den faglige videnFor visitator Lene Poulsen var hjem-mesygeplejen ikke helt ukendt land, da hun er uddannet som hjemmesy-geplejerske og tidligere har arbejdet som sådan. For hende var jobbyttet en spændende mulighed for at få opdate-ret sin faglige viden om området.

– Som hjemmesygeplejerske har du ofte fat i det såkaldt kliniske og praktiske sygearbejde med sårskifte og dosering af medicin, og du hjælper folk videre, eksempelvis efter en opera-tion, fortæller visitator Lene Poulsen. Hun mener også, at dokumentation er

blevet en større del af arbejdet, blandt andet på grund af mere kompleks medicinering.

Vurdering af behov for hjælpFor hjemmesygeplejerske Louise Lund har visitationen hele tiden være inte-ressant.

– Som visitator skal du vurdere behovet for hjælp og behandling, og hvilket potentiale borgeren har for gen-optræning. Som sygeplejerske er man udfører, der går ind og behandler noget aktivt, eksempelvis et sårskifte. Det må man ikke blande sig i som visitator, forklarer hjemmesygeplejerske Louise Lund.

Med iPad på jobbetI sin tid på jobbytte i hjemmesygeple-jen er visitator Lene Poulsen blevet opmærksom på, hvor stor en betydning elektronik har i arbejdet som hjemme-sygeplejerske.

– Jeg er blevet overrasket over, at der er så meget teknologi. Vi kører med iPhone. Jeg har to teenagedrenge, én på 17 og én på 20. De er imponerede over at jeg går med iPad, iPod og kører i el-bil og el-cykel.

Lene Poulsen fra Visitationen.


Brobyggerne

legaer, hvordan ser de egentlig ud, og hvad de mener, når de siger sådan, uddyber hun.

Jobbytte kan både være en gevinst for medarbejderen og for arbejdsplad-sen, påpeger de begge.

– Der sker jo en udvikling på begge sider. Man kan sige, at Louise og jeg er brobyggere. Og jeg kan komme tilbage med en status om, hvor kompleks hjemmesygeplejen er. Og det kan skabe større forståelse for, hvad vi hver især arbejder med, slutter visitator Lene Poulsen.

Vil du bytte job?Lene Poulsen og Louise Lund har byt-tet job gennem Social- og Sundheds-forvaltningens ordning. Men du kan bytte job via Jobdating – en ordning, hvor du kan bytte arbejde med en kol-lega, der har et lignende job i Gladsaxe Kommune. Perioden for jobdating lig-ger ikke fast, men det anbefales at bytte i tre til seks måneder.

Kontakt Lene Vinholt, [email protected], telefon 39 57 60 13 eller Lisbeth Alcover, [email protected], telefon 39 57 50 78 fra Personaleafde-lingen.

Lene Poulsen fra Visitationen.

Under jobbyttet som visitator er sygeplejerske Louise Lund blevet over-rasket over omfanget af viden, man skal have kendskab til.

– Og så fylder sagsbehandling tem-melig meget - mere end jeg nok havde ventet, erkender hun.

Viden fremmer forståelsenBåde Lene Poulsen og Louise Lund har været glade for jobbyttet. For visitator Lene Poulsen har jobbyttet givet en større forståelse og viden om sygeple-jerskeområdet. Det har udviklet hendes faglige viden, og udvidet hendes net-værk og i sidste ende er det en fordel for borgeren.

– Under jobbyttet som hjemmesy-geplejerske har jeg haft mulighed for at forklare kollegaer, hvorfor visitator siger sådan, og hvorfor de gør, som de gør. Jobbyttet kan skabe større forstå-else for, hvad vi hver især som sygeple-jerske eller visitator helt præcist går og laver. Og det giver bedre mulighed for, at vi alle kan levere den bedst mulige vejledning, som kommer borgeren til gode, påpeger visitator Lene Poulsen.

Og kollegaerne i hjemmesygeplejen lærer også noget af at have Lene der, mener hjemmesygeplejerske Louise Lund.

– De kan nu få større viden om, hvordan systemet hænger sammen, og hvor de skal henvende sig, eksempelvis hvis der er behov for en ydelse.

At kunne sætte ansigt påOg når visitator Lene Poulsen igen er tilbage i sit eget job i Visitationen, kan hun nu sætte ansigter på dem, hun kommunikerer med. Sygeplejerske Louise Lund mener også, at den per-sonlige kontakt er styrket.

– Du får et andet billede af kol-


50-års jubilæum:

Gladsaxe Musik- og Billedskole Fredag 15. juni havde Gladsaxe Musik- og Billedskole 50-års jubilæum, hvilket blev fejret på behørig vis med en stor jubilæumskoncert med lærere og elever, store og små, solister og bands.

Og der er sket meget siden 1962, hvor skolen blev dannet under navnet Gladsaxe Kommunes Frivillige Musikundervisning. Fokus var på blæseinstrumenter, men hurtigt kom klaver, blokfølte, slagtøj og guitar til. I slutningen af 1970’erne blev undervisningen af de yngste elever fra børnehaveklassen til og med 2. klasse styrket, i vore dage kendt som Grundskolen. Og dette var medvirkende til at elevtallet steg betydeligt. I 2007 kom Billedskolen ind i musikskolens regi, og fik sit nuværende navn.

I dag er udvalget af instrumenter større end nogensinde, og flere grupper, ensembler og bands er startet. En stor del af Grundskoleunder-visningen foregår på forskellige kommuneskoler og ellers foregår en del af skolens aktiviteter på Telefonvej.

Fra tid til anden er musikskolens ensembler at finde på turné i udlan-det, og ensembler og orkestre har været fast inventar på ’Musikskolernes Dag’ i Tivoli lige siden 1987. Det nuværende elevtal er på 1086.

Dagplejens dagOnsdag 9. maj holdt Gladsaxe Dag-plejens Dag for 45. gang. Dagen bød på børnesang, hoppe- og trampeakti-viteter med Balders Legefabrik samt go-cart race. Udover de sjove og livlige aktiviteter for børn og barnlige sjæle havde dagplejerne i dagens anledning pyntet barnevogne med forårets grene, blomster og balloner. Til de sultne og tørstige deltagere var der stillet mad-boder op på plænen ved Rådhuset med hjemmebagte boller og økologisk frugt.

Gladsaxe Byarkiv har lanceret Gladsaxebasen, som er en fortegnelse over det, du kan finde i byarkivets samlinger. Her kan du finde sognerådets forhandlingsprotokoller, sager om fattigvæsen og skolevæsen, epidemiud-valgets sager, Bagsværd Roklubs sager, arkitekttegninger af Jensen Møller, skattelister, folketællinger og meget mere.

Hvis du skal bruge en arkivsag, som er mere end 10 år gammel, og som skal bevares, kan du finde emnet i Gladsaxebasen. Nogle materialer af nyere dato er omgærdet af lovens beskyttelse af privatlivets fred, så her skal du søge dispensation for at få lov at kigge i arkivalierne. Når du skal bestille en sag fra Gladsaxebasen, skal du oprettes som bruger. Du kan finde vejledning i systemet.

Du finder Gladsaxebasen på FOKUS / Værktøjskassen / Bestil arkivsager

Brug Gladsaxebasen


Tip en 13’erSvar på spørgsmålene og deltag i lodtrækningen om en middag for to på Café Madbiblioteket ved Gladsaxe Hovedbibliotek (indgang fra Rådhuspladsen). Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Nyt !Du kan besvare Tip en 13’er på

FOKUS / Personale

Send dit svar

senest 25. august til:

Annali Rytter Christensen

Kommunikationsafdelingen

Gladsaxe Rådhus

Rådhus Allé, 2860 Søborg

Nav

n:

Tite

l:

Afd

elin

g / i

nstit

utio

n:

Tele

fon:

E-m

ail:

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Pernille Lindstrøm GrønlundAdministrativ assistent

Områdekontor Garhøj

Præmien er en lækker middag for to på Café Madbiblioteket.

1. Hvor mange tilmeldinger blev der plads til på Folkeuniversitetet?

1: 259 x: 297 2: 348

1. Hvor er der kursus i førstehjælp? 1: I Bagsværd Svømmehal x: Ved Bagsværd Stadion 2: På Rådhuset

2. Hvor var Bo Rasmussen kommunaldirektør, før han blev kommunaldirektør i Gladsaxe?

1: I Albertslund Kommune x: I Helsingør Kommune 2: I Rødovre Kommune

3. Hvor mange år var Marius Ibsen kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune?

1: Mere end 18 år x: Mere end 20 år 2: Mere end 22 år

4. Hvad er formålet med mindfulness meditation?

1: At slappe af i kroppen x: At komme i forbindelse med det

guddommelige 2: At få en indre ro og være til stede i nuet

5. Hvad har overrasket Birgit Hald? 1: At det er meget svært at meditere x: At der ikke er nogen rigtig eller forkert

måde at meditere på 2: At det tager meget lang tid at meditere

6. Hvad var sygefraværet i Gladsaxe Kommune i 2010?

1: 5,6 procent x: 5,7 procent 2: 5,8 procent

7. Hvad sker der med det, vi fokuserer på?

1: Det skifter farve x: Det forsvinder 2: Det fylder mere i vores bevidsthed

8. Hvilken bue startede Anna Al-Badhani med?

1: Flitsbue x: Langbue 2: Compoundbue

9. Hvor mange brætspil har Søren Bugge?

1: Mere end 300 x: Mere end 400 2: Mere end 500

10. Hvad er mixed martial arts? 1: En slikblanding x: En ekstremt hård kampsport 2: En samling kunstværker udført af

gammelt jern

11. Hvor mange forskellige flamenco-stilarter findes der?

1: Cirka 35 x: Cirka 40 2: Cirka 45

12. Hvem byttede Lene Poulsen job med? 1: Marius Ibsen x: Louise Lund 2: Amel Avdagic

13. Hvad var der ikke til bankospillet på hovedbiblioteket?

1: Kogeflæsk x: Kaffe 2: Tæt tobakståge


25-års jubilæer 1. juli Sanne Merete Bonde Sørensen,

socialrådgiver, Bagsværd Observationshjem 1. juli Kusam Jain, støttepædagog, Støttekorpset13. juli Karen Dam Johansen, husassistent,

Pædagogisk Videns- og Dokumentationscenter

13. juli Karen Dam Johansen, rengøringsassistent, Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice 1

14. juli Helle Nielsen, socialpædagog, Kellersvej 8 & 9

20. juli Lillian Helen Pedersen, leder, Hovedbiblioteket

1. august Niels Peter Erslev, pædagogisk konsulent, Dagtilbud og Sundhed

1. august Tage Asger Kaas Neergaard, overlærer, Buddinge Skole

1. august Susanne Maria Frøkjær, viceskoleinspektør, Marielyst Skole

1. august Anette Petersen, børnehaveklasseleder, Marielyst Skole

1. august Ann Aagren, pædagog, Børnehaven Novo1. august Jette Susan Hansen, specialist,

Driftsafdelingen1. august Connie Jakobsen, gartner,

Ejendomsafdelingen

24. august Egon Nielsen, specialarbejder, Driftsafdelingen

1. september Lisbeth Nørgaard Madsen, overlærer, Bagsværd Skole

1. september Benny Dalgaard, leder, SFO Gladsaxe1. september Kirsten Irene Jørgensen, leder,

Børnehaven Birkehaven14. september Nina Fabricius, pædagogmedhjælper,

Børnehaven Stjernen21. september Tom Kenneth Østmar, håndværker,

Gladsaxe Stadion28. september Steen Bejder Pedersen, driftsleder,

Driftsafdelingen

40-års jubilæer1. august Lissi Oreby Anderson,

ekspeditionssekretær, Skoleafdelingen1. august Vibeke Albeck, tandklinikassistent,

Tandplejen1. august Peter Riedel, over-

assistent, Regn-skabsafdelingen

1. september Lisbeth Susanne Kjel, pædagog, Børnehaven Som-merfuglen

Besøg en venskabsby i 2013

Sidste år lancerede Personaleudveks-lingsudvalget et nyt koncept for perso-naleudveksling med Gladsaxe Kommu-nes venskabsbyer med større fokus på fagligheden. Det var en stor succes, så nu åbner vi op for endnu en omgang.

Hvem kan søge? Medarbejdergrupper på to til fire medarbejdere med samme eller nært beslægtede fagområder. I skal skriftligt definere jeres mål med turen, jo mere konkret, jo nemmere er det for os at sikre jer de bedst mulige rammer (højst 1 A4 side).

Hvor kan vi komme hen?I vælger selv den venskabsby, I ønsker at besøge – dog ikke Narsaq i Grønland eller Taito i Japan. I kan læse om vores mange spændende venskabsbyer på

gladsaxe.dk/venskabsbyer. Ønsk gerne flere byer i en prioriteret rækkefølge.

Hvordan foregår udvekslingen?Udvekslingerne gennemføres i 2013: besøg ude i foråret, genbesøg i Glad-saxe i efteråret. Udvekslingen foregår tirsdag til fredag inklusive transporttid. Afdelingen bevilger fire arbejdsfri dage forår og efterår.

Hvornår skal vi søge?Der er ansøgningsfrist 1. oktober 2012.

Hvordan med det praktiske? Personaleudvekslingsudvalget vælger den gruppe, der skal afsted.

Internationalt Sekretariat organise-rer det praktiske og sørger for, at der er et relevant fagligt program i venskabs-byen. Ved genbesøget er det gruppens opgave at lave et relevant program. Internationalt Sekretariat betaler udgif-terne.

Hvis den ønskede venskabsby ikke

Charlottenburg-WilmersdorfNeubrandenburg

Minden

Apeldoorn

Ski

Renfrewshire/Paisley

Taito

Narsaq/Kujalleq

Sutton

Klagenfurt Veszprém

Split

Gagny

SolnaHaabersti

Pirkkala

Koszalin

ønsker udveksling, arrangeres i stedet et studiebesøg herfra. Hvis det heller ikke kan lade sig gøre, spørger vi en anden venskabsby. I må derfor gerne ønske flere byer.

Hvis vi ikke bliver valgt?De øvrige grupper, som har søgt, men ikke er blevet udvalgt, vil vi opfordre til selv at organisere en udveksling eller studietur. Internationalt Sekretariat yder i den forbindelse almindeligt rej-setilskud. Reglerne for rejsetilskud kan I finde på vores hjemmeside.


75-års jubilæum10. maj kunne Gladsaxe Kommunale Idrætsforening, også kendt som GKI, fejre 75-års jubilæum. Foreningen har i årenes løb sat rammerne for mange sportsaktiviteter såsom løb, fodbold, petanque, badminton, hockey og GKI Open – en turnering med forskellige sportsgrene. Dagen blev markeret med en fest for foreningens medlemmer.

Læs mere om GKI på FOKUS / Perso-nale / Efter fyraften / Gladsaxe Kom-munale Idrætsforening

Tirsdag 28. august deltager Gladsaxe Kommune i DHL-stafetten i Fælled-parken. DHL-stafetten er et holdløb. Hvert hold består af 5 personer og hver person på holdet gennemfører 5 km.

Løbet starter kl. 18, og de sidste løbere skulle være i mål inden kl. 21. Mens holdkammeraterne løber, er der lagt op til, at kollegerne hepper og hyg-ger sig ved Gladsaxe fælles telt.

Sådan tilmelder I holdHvis du og dine kolleger har lyst til at løbe med, skal I tilmelde jer inden 8. juli. Vælg en kontaktperson, som udfylder den elektroniske tilmeldings-blanket på Fokus. Kontaktpersonen kan sagtens melde flere hold til ad gangen. Det er bedst med højst én kontaktperson pr. arbejdsplads.

Tilmeld dig via FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed – Motion /

Motionsarrangementer / DHL-stafet indbydelse, eller send en mail til [email protected], så får I et link til den elektroniske tilmeldingsblanket.

Gladsaxe Kommune betalerDeltagelse koster kr. 620 pr. hold. Glad-saxe Kommune betaler, så derfor skal hverken du eller din chef til lommerne. Men hvis et hold ikke møder op, skal holdet selv betale deltagergebyret. Der-for kan I indtil 12. august ændre i jeres tilmelding. Afmeldinger efter denne dato er for egen regning.

Vi glæder os til at se jer!

Sebastian SommerbergIdræ[email protected], 39 57 50 75Kaare TendalArbejdsmiljø[email protected], 39 57 60 10

Cykelkampagne på Endomondo er slutPersonaleforum og GrøntIDÈcenter takker alle, der har deltaget flittigt i kampagnen og tilbagelagt mange kilometer på cykel til gavn for krop og klima. Kampagnen er slut, og gladsaxe-siden på endomondo.com er lukket.

I alt har 119 medarbejdere meldt sig på siden, og de har tilsammen regi-streret over 18.000 km kørt på cykel. Hvis denne distance var blevet kørt i bil, ville vi have sendt 4,7 ton CO2 op

361 kvinder deltog i LadywalkMandag 21. maj gik 361 kvinder fra Gladsaxe Kommune 7 eller 12 km til det årlige Ladywalk i Fælledparken. I alt deltog 38.334 kvinder, og igen i år fik Gladsaxe pokalen for det største hold.

Kommunen har betalt 110 kroner for hver deltager. En del af betalingen går til Scleroseforeningen og Osteoporo-seforeningen.

S T A F E T T E N 2 0 1 129. AUGUST - 2. SEPTEMBER

VERDENS STØRSTE MOTIONSLØBTILMELD JER PÅ WWW.SPARTA.DK

Hurtighed, hygge og hep hep hep !

Vi har haft en helt uforglemmelig tur til Kommune Kujalleq og kan varmt anbefale fremtidige elever at ansøge om at blive udstationeret hertil, fortæller Josephine Kreibke og Josefine Grièse.

Elever på besøg i Grønland

i atmosfæren. Vi vil opfordre alle til at fortsætte den gode stil til glæde for både miljø, helbred og pengepung.

I februar 2012 var Josephine Kreibke og Josefine Grièse som 2. års kontorelever på tre ugers udstationering til Kom-mune Kujalleq, Sydgrønlands Kom-mune. De besøgte hovedbyen Qaqor-toq og derefter venskabsbyen Narsaq og fik et indblik i, hvordan en offentlig forvaltning fungerer i et andet samfund end det, de oplever til daglig. Udover kommunekontorerne besøgte de blandt andet en børnehave, en folkeskole, et familiecenter og en sportshal. Turen bød også på flotte naturoplevelser og møde med gæstfrie grønlændere.

STAFETTEN 2012


Af

Jan

Ren

é R

asm

uss

en, a

rkit

ekt

I Eje

nd

om

scen

tere

t, ja

rera

@g

lad

saxe

.dk

’... at iværksætte og afvikle aktiviteter og arrangemen-ter af både faglig og social karakter til gavn for alle ansatte i Gladsaxe Kom-mune, så motivation og engagement øges blandt de ansatte ...’ sådan lyder § 2 i Gladsaxe Personaleforums vedtægter.

Og det engagerede, motiverende og sociale var da også i højsædet da, Personaleforum for anden gang i dette forår indbød til banko på hovedbiblio-teket onsdag 18. april.

Broen skulle naturligvis ikke gå glip af chancen for at få genoplivet barndommens forsamlingshus-banko i provinsen, der oftest foregik i en tæt tobakståge og med klicheer som ’Gamle Ole’ og ’nimmer nutten’ fly-vende gennem den tunge luft.

Med rullepølsesandwich, sodavand, spilleplader og lodsedler købt til for-delagtige bankopriser, kunne pladserne indtages og spillepladerne tapes til bor-det, som man ved et hurtigt kig rundt i salen kunne se, var det man gjorde.

Man savnede næsten tobaksrøgen og de andre nævnte fordomme; men bortset fra det var der tale om en klas-sisk bankoaften med praktiske hver-dagspræmier, som købmandskurve og kødpræmier.

Primus motor for aftenens arran-gement var Carsten Nielsen fra

Kogeflæsk, kaffe og kamsteg ...

Rådhusets kontorartikler, der sammen med rådhusbetjent Morten Skov Jensen, har lagt et prisværdigt arbejde og mange kræfter i alt det praktiske.

Med tungen lige i munden og op til 14 plader foran sig kunne de 100 deltagende ban-kister følge Carsten & Co. styre

slagets gang, og sikre at alt fra kalvesteg til chokolade fik nye ejere.

Der bliver fniset, grinet og sukket og alle lever sig ind i kampen og håbet om at næste nummer bliver ’niner-tyve’, så man endeligt kan råbe det forlø-sende BANKO – også selvom genvin-sten måske er en gang stribet kogeflæsk i skiver, som man ikke ville ane hvad man skulle stille op med.

Med et kalkunbryst og en flaske rødvin under armen og en underhol-dende aften rigere kunne Broen ved 21 -tiden vende næsen hjemad ...

Til banko med Personaleforum:

Broen 2 • Juni 2012

broen 2-2012

Documents