#brevflet# click here to enter text. dokument: neutral ...€¦ · sofiendal enge 2014-2015: flere...
TRANSCRIPT
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel
N1jjbs jb
Møde Det Grønne Råd
Tid 22. august 2019
Sted Sofiendal Enge
Deltagere Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jørgen Pedersen, Friluftsrådet Michael Tams Engberg, Naturvejlederne Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur
Afbud Oplægsholdere
Villy Jensen, nf plus Niels Pedersen Qvist, LandboNord Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund Flemming Midtgaard, Landsbyerne i Aalborg Kommune Michael Damm, Miljø- og Energiforvaltningen Lene Dokkedal, Aalborg Forsyning Mia Nordow, Park & Natur Peter Hoy, Anlæg & Vejforvaltning
Referent Jette Binau Sørensen, Park & Natur
Sagsnr./Dok.nr. 1851-202859 / 1851-202859-524
Besigtigelsestur Sofiendal Enge Klimapark
Slides fra oplæggene fra Aalborg Forsyning og Aalborg Kommune er vedlagt referatet.
Møde
0. Velkomst til Michael Tams Engberg, som er ny repræsentant for Naturvejlederne
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2. Bemærkninger til referat fra møde den 16. maj 2019 Der kom ingen bemærkninger efter referatet blev sendt ud. Det er lagt på hjemmesiden.
3. Meddelelser fra Aalborg Kommune
a. Lille Vildmose Sidste del af LIFE-projektet, som er etablering af dæmningen langs mosens vestli-ge kant mod Smidie Fenner forventes at blive færdiggjort i indeværende år.
Natur, BLF By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby
Init.: JBS
2/3
Der arbejdes på at finde en løsning i forhold til de lodsejere, som har protesteret mod projektet. Der afventes kendelse fra Overtaksationskommissionen i indeværende år vedrø-rende erstatningsudmålingen som følge af den sidste vandløbsgodkendelse.
b. Hammer Bakker Helhedsplanen har været i høring og er blevet rettet til på baggrund af indkomne bemærkninger. Parterne arbejder nu videre med en naturplan for området og heref-ter skal udarbejdes friluftsplan.
c. Business Region North Denmark Nordjysk indspil til den grønne omstilling. Notat vedlægges referatet. Vi arbejder med en idé om at lave en pendant til Limfjordsrådet, som skal arbejde med store naturprojekter, der ikke falder ind under vandplanarbejdet.
d. Mountainbikeruter i kommunens fredede områder Vi har taget til efterretning, at vi er blevet udfordret på vores forvaltning i frednin-gerne særligt i forhold til mountainbike-spor. Der inddrager vi nu Fredningsnævnet. Der er planlagt besigtigelse i Lundby Bakker og ved Poulstrup Sø mandag den 26. august. Senere besigtiges også sporet i Hammer Bakker. Foruden Fredningsnæv-net og kommunen deltager de øvrige involverede parter.
4. Nyt fra medlemmerne Danmarks Naturfredningsforening Hvad gør kommune for at øge biodiversiteten på de kommunalt ejede arealer? Kirsten: By- og Landskabsudvalget er opmærksomme på opgaven, udvalget har bedt om status. Vi har et budgetforslag med angående biodiversitet. Jørgen Balslev spurgte også til den planlagte vurdering af græsningstrykket på kommu-nens arealer set i relation til et mål om at øge biodiversiteten. Det blev aftalt, at der skal svar med til næste møde. Hvordan ser budgettet for bekæmpelse af bjørneklo ud næste år? Kirsten: budgettet forventes at være status quo. Bjørneklobekæmpelsen blev drøftet og Det Grønne Råd opfordrede til, at der afsættes fle-re midler til indsatsen. Dansk Ornitologisk Forening Vandrefalkene på Nordjyllandsværket har fået 2 unger i år. Bygningen, hvor de har rede, skal rives ned. Der er derfor sat en falkekasse op på en anden bygning på værket. Det skal sikres, at nedrivningen sker på et tidspunkt, hvor der ikke er rede på bygningen.
Naturstyrelsen I St. Vildmose gennemføres et EU Interreg-projekt om naturgenopretning. Der afholdes BioBlitz i mosen i weekenden 24.-25. august. Sundheds- og Kulturforvaltningen Der afholdes Grøn Familiedag ved Halkær Mølle den 22. september kl. 10-15.
3/3
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/landdistriktsudvikling/aktuelt/groen-familiedag
5. Henvendelse angående bekæmpelse af mårhund
En borger har henvendt sig til Det Grønne Råd og vil gerne høre om rådet vil opfordre kommunens politikere til at afsætte midler til bekæmpelse af mårhund – midler som private kan få andel i til fx indkøb af vildtkamera. Spørgsmålet blev drøftet indgående. Der var ikke opbakning til at opfordre politikerne til at afsætte kommunale midler til bekæmpelse på private arealer. Rådet fandt at bekæmpelse af mårhund er en statslig opgave.
6. Eventuelt Budgetprocessen 2020 er forsinket som følge af folketingsvalget. Næste møde: torsdag den 28. november
Sofiendal Enge Klimapark
Lene Dokkedal
• Landinspektør, speciale i offentlig styring og arealforvaltning (1996)
• AAU (forelæser/vejleder Lokalplanjura og miljø-ret) (1996-2000)
• Lokalplanlægger i Aalborg (2000-2011)
• AK Arealer (køb salg og udvikling af kommunale jorder i Aalborg) 2011-2017
• Teamleder i Aalborg Forsyning, 2017-? Og ekstern censor på AAU.
Mit arbejdsfelt:• Teamledelse – ”innovation og videndeling”• Kobling mellem byplanlægning, regnvandshåndtering, klimasikring og
vandselskabets medfinansiering• Skabe samarbejdsrelationer mellem kommune og forsyningens Vanddivision• Bæredygtig forsyning/ FN’s verdensmål/grøn omstilling
Spørg mig endelig ikke om:
• Hydraulik, dimensionering, projektering……
30-08-2019
Sofiendal Enge
2014-2015: flere grundejere henvendte sig hver for sig, med henblik på at få lov til at udnytte en gældende kommuneplanramme.
2015: Kommunen satte en helhedsplanlægning i gang for hele området, som er ca. 61 Ha
15-02-2016 fik vi kommunens (direktionens i BLF) godkendelse til at gå videre med projektet
2016-2018: Helhedsplanen har dannet grundlag for lokalplanerne i området
Ideen til klimaparken opstod da det gik op for os…..
• At grundvandet står 20cm OVER terræn i områdets sydlige del, når det står højest, og ellers 0,6-1m under terræn…..
• At LAR ikke var en mulighed og de eksisterende vandløb manglede kapacitet til uden videre at modtage det vand bebyggelsen ville medføre
• At Kloak A/S stod foran at skulle separatkloakere Skalborg og stederne til vandhåndtering var ikke oplagte
• At en fordebat til kommuneplanen havde vist at Skalborg-borgerne efterlyser grønne områder
30-08-2019
Vision for byplanlægningen
30-08-2019
Tegnestuen Vandkunsten
Den overordnede idé• Svanholmgrøften, der reguleres med dobbeltprofil fra vandløbets st. nr.
1005 til st. nr. 4210
• Et ca. 22 ha kommunalt ejet rekreativt anlæg i landszone, omfattet af lokalplan 3-5-103’s delområde G, der indrettes med sø-anlæg med permanent vandspejl, forsinkelsesbassiner og vandløb, samt beplantning og rekreative funktioner.
• Et ca. 1,5 ha kommunalt ejet rekreativt anlæg i byzone, i Mulighedernes park, der indrettes med forsinkelsesbassiner forbundet af vandløb, som indpasses parkens rekreative funktion.
• NB: Ingen nedsivning – ”kun” rensning og forsinkelse i bassiner. Grundvandsinteresser og høj grundvandsstand
• NB: Spildevandsplanens almindelige krav (T=5) er gældende for løsningen
30-08-2019
Områdets bindinger
Drikkevandsinteresser
(Drastrup’s Kildepladser)
Planlagt 3. Limfjordsforbindelse og
Planlagt kommunevej (kun den ene)
Her står grundvand over
terræn i de vådeste
måneder
Vandløb med
kapacitetsudfordringer
Farverne på
kortet er
kommuneplan-
rammer
Løsning 1: Mere kapacitet i vandløbet
Svanholmgrøften
reguleres med
dobbeltprofil
Kloakoplandes vand samles i klimaparken
30-08-2019
Alle farvede områder vil fremover lede regnvand til klimaparken:
• De grønne og blå områder er allerede separatkloakerede og leder i dag regnvand til Svanholmgrøften. Dette vand skal fortsat håndteres i Svanholmgrøften, men skal fremover renset og forsinket inden for klimaparken, inden det ledes til Svanholmgrøften.
• De pink og rød-brune områder skal separatkloakeres med afledning af tag- og overfladevand via klimaparken og derfra til Svanholmgrøften.
I alt overfladevand fra 336,6 Ha by
(et areal svarende til næsten 500 fodboldbaner)
Løsning 2: Et nyt naturområde med slyngede kanaler/vandløb og våde bassiner med stuvningsvolumen
30-08-2019
Ny kommunal skov
Våde bassiner, der er udformet
så de ligner ”rigtig natur”
Englandskab med søer
Ingen søer her pga
drikkevandsinteressen
Stemningsbillede - englandskabet
30-08-2019
Det retlige grundlag for medfinansiering
Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering
af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand:
Vandselskabet kan medfinansiere et kommunalt eller privat projekt,
hvor der håndteres tag- og overfladevand
Betingelser:
• Projektet skal være omkostningseffektivt (både anlæg og drift) – dvs det skal være billigere end den traditionelle løsning
• Skal afhjælpe vandproblemer i område, der er udpeget i kommunens risikokortlægning (kommuneplanens klimabilag)
• Vandselskabet kan betale alle mer-udgifter projektet har, som følge af at der håndteres tag- og overfladevand (rekreative arealer og i landzone – urbane løsninger = 75% medfinansiering)
• Vandselskabet skal have godkendt medfinansieringsaftalen i Forsyningssekretariatet inden der må afholdes udgifter på projektet
Det principielle setup
Spildevandsselskabet afleverer regnvand
”urenset og uforsinket” i et udledningspunkt A
Spildevandsselskabet afleverer anlægsmidler
til kommunen (for etablering af vanddelen)
Spildevandsselskabet betaler årligt driftsbidrag
Kommunen håndterer rensning og
forsinkelse af regnvandet sådan at
aftagerbiotopen i B får forhold i
Overensstemmelse med
vandløbsmyndighedens krav
Området får status som et rekreativt anlæg i landzone
Økonomi – dokumentation for omkostningseffektivitetLigegyldigt for kommunen, men vigtigt for selskabet. Forsyningssekretariatet skal godkende at spildevandsselskabet indgår i medfinansieringsprojektet
Sædvanlig
afhjælpning
(fem
regnvands-bassiner)
Alternativ afhjælpning(Sofiendal klimapark)
(mio. kr) (mio. kr)
Anlægsudgift 32,2 12,4
Driftsomkostning i levetiden
7,2 7,5
Regulering
vandløb
(Svanholm-grøften)
- 6
Sum 39,4 26.1
Konklusion:
Væsentligt billigere vandhåndtering ved at finansiere
klimaparken frem for de traditionelle løsninger.
Bedre klimaløsning, særligt pga. regulering af
Svanholmgrøften med dobbeltprofil
Rekreativ mer-værdi for kommunens borgere
Anlægsøkonomi – kommunens del
30-08-2019
Hævet sti/vej 1.061.750,00
Hævet opholdsareal i Sofiendal Enge 32.085,00
Uhævet stiareal Langs Svandholmgrøften 57.750,00
Skovplantning 255.500,00
Engarealer 41.283,00
Rekreative faciliteter i området 817.300,00
Alt i alt: 2.253.168,00
med buffer på 10% 2.478.484,80
Retlige virkemidler• BEK nr 938 af 28/06/2018: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for
vandselskaber, §11, stk. 5 (lovgrundlaget for forsyningsselskabets medfinansiering)
• LBK nr 1121 af 03/09/2018: Miljøbeskyttelseslovens §28: Udledningstilladelse ”urenset og uforsinket” i udledningspunkter ind til området. (For-rensning kan godt kræves af myndigheden med udgifter hertil fragår fra medfinansieringsmidlerne).
• LBK nr 1121 af 03/09/2018: Miljøbeskyttelseslovens §24 (indirekte, fordi kildepladsnærheden har haft konsekvenser for løsningerne)
• LBK nr 287 af 16/04/2018: Planlovens Kap 5 - Lokalplan (arealdisponering)
• LBK nr 287 af 16/04/2018: Planloven §5a Udbygningsaftale (grundejernes afståelse af arealer til vandhåndtering til kommunen, betaling til fælles byggemodning) OBS: hvis der ikke er politisk eller ejermæssig villighed til at indgå udbygningsaftale, vil man også kunne ekspropriere med hjemmel i lokalplanen (PL§47) men ikke med hjemmel i spildevandsplanen fordi der er tale om rekreative formål
• LBK nr 127 af 26/01/2017: Vandløbsloven Kap. 6, regulering af vandløb
• OBS: Naturbeskyttelseslovens §3: projekter af denne slags områder kan vokse ind i NBL§3 og endda i habitatdirektivets artsbeskyttelse - fx frøer/padder (Habitatdirektivets bilag 4)….sørg for at have en driftsinstruks/plejeplan fra anlæggets start, og sørg for at søge dispensation til vedligeholdelse efter NBL §3, hvis der er indtrådt en beskyttelse.
30-08-2019
Vores erfaringer• Projektet har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange forskellige fagligheder har
formået at arbejde sammen og har VILLET have at det skulle lykkedes. Samarbejdet har været mellem:
• Byplanlægning• Park&Natur• Vandløbsmyndighed• Spildevandsselskab• + eksterne rådgivere
• Vigtigt at være spids på, hvilket udtryk parken skal have – er det en urban park som fx Sønæs eller et menneskeskabt naturområde ?
• Accepter at koblingen mellem lovene ikke helt håndterer denne type projekter og at der derfor ligger et skøn ifht. fx nødvendige myndighedstilladelser og adressaten for disse
• Lokalplanen var hurtigere i proces end klimaparken – bedst hvis de to følges ad. Da man igangsatte lokalplanen, var der ikke skabt en politisk forståelse for vandhåndteringsudfordringen – dog nåede vi at reservere arealet.
• Sørg for politisk forankring (den gode fortælling/vision): Projektet havde ikke politisk forankring fra starten – det var sværere for kommunen at få afsat budgetmidler.
• Husk: at selv om der er tale om kommunale projekter, har spildevandsselskabet en uvurderlig viden om vandhåndtering, som skal i spil
• Respekter samarbejdet, drop egen comfort-zone i §§’er og ”plejer”, brug Jeres faglighed til at skabe gode fælles løsninger i et ligeværdigt partnerskab
Klimaprojekt Sofiendal Engemed
AALBORG KOMMUNE
briller
Park og NaturP&U
• Helhedsplan
• Lokalplan
T&V
• Projektejer
• Lokalplan
• Byggesager
• Lokalplan
• Byggesager
• Ekspropriationssag ang. Svanholmgrøften
• Myndighedsbehandling ifht. udledningstilladelser
Vandmiljø
Kirsten Lund Andersen
Forvaltningsgrenschef
Mia Nordow
Landskabsarkitekt
Flemming Helsing
Naturfaglig
Lene Larsen
Parkforvalter
Ingeborg Vilhemlsen
Parkforvalter
Projektet konkret
- Bindinger
- Naturinteresser
- Fugleliv
- Bjørneklo
- Padder
- Urteblanding
- Formidling
- Rekreative interesser
- Skalborg forsyning
- Stisammenhænge
- Rekreative elementer
Indhold
Planmæssige
sammenhænge
-FN’s bæredygtighedsmål
-Grøn-blå Struktur (+2.0)
-Under åben himmel
-Rig natur
6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer…beskyttes og
gendannes.
6.3 Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres…
11.7 Inden 2030 skal der gives universel adgang til … grønne og
offentlige rum
11.a Støtte positive økonomiske, sociale og miljømæssige
forbindelser mellem by, opland og landdistrikter...
13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede
risici og naturkatastrofer…
13.2 Integrere tiltag mod klimaforandringer i … planlægning.
15.5 …handling for at begrænse forringelsen af naturlige
levesteder, stoppe tab af biodiversitet…
FN’s Bæredygtighedsmål
6 | Rent vand og sanitet
11 | Bæredygtige byer og
lokalsamfund
13 | Klimaindsats
15 | Livet på land
IdentitetLandskabelige kontraster (skov)
Særlig værdiForegangsområde for sikring af grundvand
Grundvandsressourcer ved Drastrup.
SammenhængeAalborg centrum til Sønderholm Plantage
Økologiske forbindelser (Lavbundsarealer)
Limfjordskilen
IndsatserGrundvandsbeskyttende arealanvendelse
Sammenhængende stiforbindelser
Grøn-blå Struktur Drastrupkilen
VI GØR - Natur
• Imødekommer klimaforandringer
• Udnytter vandet som rekreativ ressource
• Udvikler nye naturarealer
• Styrker sammenhængen
• Forvalter på naturens præmisser
• Bekæmper invasive arter
VI GØR - Proces
• Åbenhed og dialog er bærende i samarbejdet
• Gør vores viden bredere igennem samarbejde
• Formidler
Under åben himmel
VISIONER – Rig natur og
mangfoldigt udeliv
Politik for natur, parker og udeliv
Vision 2025
Skab næringsfattige
vækstforhold…
Skab/fasthold
sammenhæng mellem
naturarealer…
Bekæmp aggressive
arter…
Tilpas plejen for at bevare
urter til insekter…
Rig natur
Klimaforandringer kan føre
til drastiske ændringer i
artssammensætning.
Integrerede løsninger som
løser oversvømmelses-
problemer og samtidig
gavner rekreative værdier og
biologisk mangfoldighed.
En strategi for biodiversitet
Sta
tus
i d
ag
Bindinger
Stiplet Indvindingsopland
Pink Kildepladszone
Blå Drikkevandsinteresser
Naturinteresser
Naturinteresser
102 fugle (2)
33 planter (6)
27 insekter (1)
Rekreative interesser
Sort Asfalt
Pink Grus
Grøn Markvej
Rød Mangler
?!
Sta
tus+
pla
nla
gt+
bin
din
ger
AA
K U
rte
bla
nd
ing
er
DO
F F
ug
letæ
llin
g
Øko
no
mi |
P&
N:
2.5
mio
.
Vo
lum
en
er
| A
nlæ
g+
Dri
ft
Stø
j |
Beb
yg
gels
e
Businessregionnorthdenmark.dk
BRN
Boulevarden 13 9000 Aalborg
CVR-NR. 36220406
EAN-NR: 5798 0037 51627
Nordjysk bidrag til løsning af klima-, natur- og miljøudfordringer via
storskalaprojekter for multifunktionel jordfordeling.
Kære beslutningstagere
Klima-, natur- og miljøudfordringerne er rykket øverst på agendaen. Behovet for at tænke strategisk,
langsigtet og samtidig sætte konkret handling bag har aldrig været større. På vegne af de 11 nordjyske
kommuner og Region Nordjylland, i regi af samarbejdet Business Region North Denmark, vil vi gerne stille
os til rådighed med storskalaprojekter der for alvor – og nu og her – kan levere et markant bidrag til løsning
af klima-, natur- og miljøudfordringerne.
Udfordringer vedrørende klima, biodiversitet og vandmiljø er presserende og kræver hurtig igangsætning
af store, strukturelle forandringer. Dertil kommer, at fremtiden kalder på en flersidig anvendelse af vores
arealer i det åbne land. En rapport udarbejdet af Teknologirådet og Aalborg Universitet, vedrørende
prioritering af Danmarks areal i fremtiden, viser, at alle de vedtagne planer og mål for anvendelsen af
Danmarks areal kræver 140 % af det danske landareal, hvis fremtidige samfundsefterspurgte behov og
interesser skal tilgodeses. Der findes ingen hurtige løsninger på disse udfordringer, men der findes et
velkendt jordfordelingsredskab, som kan tages i brug med det samme, og som, med en multifunktionel
tilgang, kan skabe varige løsninger for både klima, biodiversitet og natur – og tilmed skabe mulighed for at
nytænke anvendelsen af vores åbne landarealer til gavn for borgere og turister. Dette redskab hedder
Multifunktionel jordfordeling. Multifunktionel jordfordeling kan fremtidssikre vores landskaber gennem
bedre og mere intelligent landbrugsproduktion, der gennem både velkendte og nye driftsformer tilpasses
landskabets præmisser – det er en enkel, effektiv og samfundsøkonomisk måde at imødekomme klima-,
natur- og miljøudfordringer på. Den danske højkvalitets landbrugsproduktion skal bringes styrket ind i
fremtiden og skabe nye lokale jobs.
Arealanvendelse truer vores klima
I foråret 2019 udgav FN-organisationen IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem
Services) en mere end tusind sider lang rapport der konkluderer, at op mod én million arter er truet af
udryddelse, og at mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier. Den primære årsag til, at
den globale biodiversitet er under alvorligt pres, er, ifølge IPBES, ændringer i arealanvendelse. Dertil
Til de politiske partier på Christiansborg
Kopi til nordjyske folketingsmedlemmer
Nordjylland, 21. juni 2019
Businessregionnorthdenmark.dk
BRN
Boulevarden 13 9000 Aalborg
CVR-NR. 36220406
EAN-NR: 5798 0037 51627
kommer, at strukturudviklingen på landet de sidste 100 år har taget fart og nye miljø- og
klimaudfordringer kalder på omfattende greb, hvor landskabet indrettes intelligent så der igen skabes
plads til naturen - uden at forringe vores landbrug, men derimod vise nye udviklingsveje.
Multifunktionel jordfordeling som katalysator for klima og udvikling i landdistrikterne
Udtagning eller omlægning af organiske lavbundsarealer løser udfordringer for klima, biodiversitet,
vandmiljø og erhvervsudvikling på samme tid. Ofte er sådanne arealer forbundet med lav
dyrkningssikkerhed og et lavt afkast for landmanden. I Danmark er landbruget vores største jordejer og
netop derfor er landbruget også en af de vigtigste og mest centrale samarbejdspartnere, når det handler
om at bruge vores jordarealer mere optimalt og imødekomme biodiversitets-, klima- og miljøudfordringer,
herunder CO2-udledning.
CO2-tilbageholdelsen sikres mest omkostningseffektivt ved at hæve vandstanden på de jorde der i dag er
drænede. Vi vil derfor gerne hjælpe landbrugserhvervet med at nå deres klimamål og løfte dem ud af disse
sårbare jorde på en rimelig måde. Landbruget kan ved multifunktionel jordfordeling samtidig sikres
dyrkningssikre højbundsjorde og bedre arrondering, begge dele noget der også understøtter en bedre
driftsøkonomi i landbruget.
Der er allerede opmærksomhed på sagen, eksempelvis har Landbrug & Fødevarer samt Danmarks
Naturfredningsforening i et fælles udspil peget på en milliardinvestering i udtagning eller omlægning af op
til 100.000 ha lavbundsarealer til gennemførelse af multifunktionel jordfordeling.
Nordjylland har optimale forhold for storskalaprojekter – løsning kan igangsættes i dag
I Nordjylland er der mange steder et stærkt samarbejde mellem landbrugets organisationer og de
kommunale myndigheder. Et stærkt samarbejde er helt afgørende, når det drejer sig om nytænkning af,
hvordan landskabet skal bruges i fremtiden. Forbedringerne af anvendelsen af det åbne land kræver tæt
samarbejde mellem kommuner, landbrugsforeninger og jordfordelingsplanlæggere. Her har Nordjylland
allerede solide erfaringer. To af vores kommuner var blandt de første demonstrationsprojekter i
Realdanias Collective Impact gruppe om ”Det åbne land som dobbelt ressource”, som netop omhandler
multifunktionel jordfordeling. Projekterne følges af forskningsteams og viser gode resultater. Erfaringerne
herfra kan trækkes direkte ind i storskalaprojekter i Nordjylland.
Projekterne skal være et eksempel på, hvordan store komplekse samfundsudfordringer kan løses gennem
lokalt engagement og høj faglighed. Storskalaprojekterne skal sikre en markant volumen samlet set, og at
vi for alvor rykker på klimaindsatsen til gavn for vores kommende generationer. Vi ønsker at bidrage til, at
der udpeges store områder, som bidrager på alle parametre, således at projekterne er helstøbte og
integrerer alle følgende problemstillinger i vores jordanvendelse:
• Sikre store sammenhængende biodiversitetsområder
• Sikre rent drikkevand
• Samle landbrugsjord i rentable enheder og bedre rammevilkår for landbruget
• Omsætte kvælstof til gavn for vores vandmiljø
• Reducere klimagas
• Sikre vores byer mod oversvømmelser
• Skabe udvikling i vores landdistrikter
• Skabe store oplevelser for lokale borgere, sundhedsfremme og livsglæde
• Øge turismen