blødbundsfauna undersøgelser i beskyttede områder i
TRANSCRIPT
2 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Tekst: Helle Buur Pedersen og Jens Deding
Forsidefoto: SVANA Østjylland
ISBN: 978-87-7120-848-1
Udgivelse: Januar 2017
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 3
Blødbundsfauna
Undersøgelser i beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder)
Indhold
1. Indledning .................................................................................................................................... 6
1.1 Baggrund ............................................................................................................................... 6
1.2 Formål med undersøgelserne ................................................................................................ 6
2. Metodebeskrivelse ........................................................................................................................ 7
2.1 Indsamling af prøver og oparbejdning .................................................................................. 7
2.2 Artsantal, tæthed og biomasse .............................................................................................. 9
2.3 Beskrivelse af faunaindex .................................................................................................... 10
3. Resultater .................................................................................................................................... 14
3.1 Område A ............................................................................................................................ 14
3.1.1 Beskrivelse af område A ............................................................................................... 14
3.1.2 Sedimentet i område A................................................................................................. 15
3.1.3 Artsantal i område A .................................................................................................... 16
3.1.4 Individtæthed i område A ............................................................................................ 17
3.1.5 Biomasse i område A .................................................................................................... 19
3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 19
3.1.7 Faunaindex for område A ............................................................................................ 21
3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ........................................................................ 21
3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,
bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 22
3.2 Område B ............................................................................................................................ 23
3.2.1 Områdebeskrivelse B ................................................................................................... 23
3.2.2 Sedimentet i område B ................................................................................................. 24
3.2.3 Artsantal i område B .................................................................................................... 25
3.2.4 Individtæthed i område B ............................................................................................ 26
3.2.5 Biomasse i område B .................................................................................................... 28
3.2.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 28
3.2.7 Faunaindex for område B ............................................................................................ 31
3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ....................................................................... 31
4 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.2.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,
bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 32
3.3 Område C............................................................................................................................. 33
3.3.1 Beskrivelse af område C ............................................................................................... 33
3.3.2 Sedimentet i område C ................................................................................................. 34
3.3.3 Artsantal i område C .................................................................................................... 34
3.3.4 Individtæthed i område C ............................................................................................ 35
3.3.5 Biomasse i område C .................................................................................................... 38
3.3.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 38
3.3.7 Faunaindex for område C ............................................................................................ 41
3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ....................................................................... 41
3.3.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,
bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 43
3.4 Område D ............................................................................................................................ 44
3.4.1 Beskrivelse af område D .............................................................................................. 44
3.4.2 Sedimentet i område D ................................................................................................ 45
3.4.3 Artsantal i område D .................................................................................................... 45
3.4.4 Individtæthed i område D ............................................................................................ 48
3.4.5 Biomasse i område D ................................................................................................... 49
3.4.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 49
3.4.7 Faunaindex for område D ............................................................................................ 51
3.4.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ........................................................................ 53
3.4.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,
bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 58
3.5 Område E ............................................................................................................................ 59
3.5.1 Beskrivelse af område E ............................................................................................... 59
3.5.2 Sedimentet i område E ................................................................................................. 60
3.5.3 Artsantal i område E .................................................................................................... 60
3.5.4 Individtæthed i område E ............................................................................................ 61
3.5.5 Biomasse i område E .................................................................................................... 64
3.5.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 64
3.5.7 Faunaindex for område E ............................................................................................ 66
3.5.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ........................................................................ 66
3.5.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,
bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 68
3.6 Område F ............................................................................................................................. 69
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 5
3.6.1 Beskrivelse af område F ............................................................................................... 69
3.6.2 Sedimentet i område F ................................................................................................. 70
3.6.3 Artsantal i område F .................................................................................................... 70
3.6.4 Individtæthed i område F ............................................................................................ 71
3.6.5 Biomasse i område F .................................................................................................... 74
3.6.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 74
3.6.7 Faunaindex for område F ............................................................................................. 76
3.6.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ........................................................................ 76
3.6.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,
bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 77
3.7 Analyse på tværs af de 6 områder ....................................................................................... 78
4. Sammenfatning .......................................................................................................................... 85
5. Summary..................................................................................................................................... 89
6. Referencer ................................................................................................................................... 93
7. Bilag ............................................................................................................................................ 95
7.1 Artslister for de enkelte områder ........................................................................................ 95
7.2 Samlet artsliste (alfabetisk) ............................................................................................... 101
7.3 Fund af sjældne arter ........................................................................................................ 104
7.4 Koordinater for områderne ............................................................................................... 105
7.5 Koordinater for bundfaunaprøverne ................................................................................. 109
7.5.1 Område A ................................................................................................................... 109
7.5.2 Område B ................................................................................................................... 110
7.5.3 Område C .................................................................................................................... 111
7.5.4 Område D .................................................................................................................... 112
7.5.5 Område E .................................................................................................................... 113
7.5.6 Område F .................................................................................................................... 114
7.6 Danske/latinske navne på udvalgte dyr .............................................................................. 115
7.7 Resultater for område X ..................................................................................................... 116
6 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
1. Indledning
1.1 Baggrund
For at forbedre miljøtilstanden i Kattegat og leve op til havstrategidirektivets krav om
et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder blev der i
foråret 2016 udpeget seks områder med dyb blød havbund i Kattegat, som beskyttes
mod fysiske forstyrrelser, såsom fiskeri med bundtrawl, råstofindvinding og klapning.
Områderne har i alt et areal på 590 km2.
Den bløde havbund er en udbredt naturtype i Kattegat og levested for sårbare arter og
habitater som for eksempel korallerne søfjer og søstrå og krebsdyrene haploops. Den
bløde havbund og dens habitater har en afgørende funktion i økosystemet, bl.a. i
forhold til at opretholde biodiversiteten i det samlede økosystem.
Udpegningen af de seks såkaldte havstrategiområder skal bidrage til at nå det
samlede mål om god miljøtilstand i havmiljøet samtidig med, at en bæredygtig
udnyttelse af havets goder og ydelser muliggøres.
1.2 Formål med undersøgelserne
Formålet med blødbundsfaunaundersøgelserne i de beskyttede områder, er at opnå
basisviden om områdernes biologiske samfund, der er knyttet til den dybe bløde
bund. Dette udtrykkes bl.a. i artsdiversitet, biomasse og ved beregning af forskellige
blødbundsfauna diversitets-og belastningsindex.
De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015.
Bundfaunaprøverne blev dermed udtaget i de 6 områder, der var i offentlig høring i
2015 men også i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der
blev udtaget 42 hapsbundprøver i 6 områder, mens der i ét område blev udtaget 6
prøver med Van Veen grab.
Denne rapport samler op på resultaterne fra bundprøverne og supplerer en anden
rapport om kortlægning af områderne, som Orbicon har udarbejdet for SVANA.
Begge rapporter kan findes på SVANA’s hjemmeside.
Resultaterne af undersøgelsen er vigtig viden for at kunne følge udviklingen i
områderne. For at opnå en bedre dækning af de endeligt udpegede områder foretager
SVANA i 2017 yderligere 42 hapsprøver i 2 af områderne. Endvidere planlægger
SVANA at følge op med bundfaunaprøver i alle seks områder igen i 2021.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 7
2. Metodebeskrivelse
2.1 Indsamling af prøver og oparbejdning
Tyrfing
De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015. Prøve-
tagningen blev udført fra Miljøskibet ”Tyrfing”.
Blødbundsfaunaen blev kortlagt ved at udlægge stationsnet bestående af 42
enkeltprøver i hvert område. Denne metode er standard indenfor NOVANA
blødbundsfaunaovervågning, hvilket bl.a. giver mulighed for beregning af DKI index
værdier.
Bundfaunaprøverne blev udtaget i de 6 områder, der blev sendt i offentlig høring i
2015 og i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der blev
således udtaget 42 hapsbundprøver (areal 0,0143 m2) i 6 områder (Figur 2-a), mens
der i ét område (område D) blev udtaget 6 prøver med Van Veen grab (areal 0,100
m2), pga. nedbrud af udstyr. De 6 Van Veen grab-prøver svarer arealmæssigt til 42
hapsprøver.
8 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
I figur 2-a ses den endelige afgrænsning af områderne.
Figur 2-a. Kort over de beskyttede områder
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 9
Blødbundsfaunaprøverne blev udtaget, konserveret og efterfølgende oparbejdet og
vejet efter de gældende forskrifter i Teknisk anvisning for blødbundsfauna /Hansen
2014/. Prøverne blev oparbejdet af Naturstyrelsen Kronjylland (nu SVANA
Østjylland).
Navngivningen af arterne er foretaget i henhold til SVANAS database, WinRambi. En
række arter har skiftet navn, men navneskiftet er ikke fuldstændigt implementeret i
databasen. På hjemmesiden WoRMS (World Register of Marine Species) ses de
officielle navne. http://www.marinespecies.org/aphia.php?p=taxdetails&id=140528
Ud over faunaprøverne blev der i hvert område udtaget 4 sedimentprøver til tørstof-
glødetabsbestemmelse. Tørstof-glødetab udtrykker sediments indhold af organisk
stof.
2.2 Artsantal, tæthed og biomasse
Den bløde dybe havbund rummer et artsrigt dyresamfund, som udgør en meget vigtig
del af havets økosystem og som forsyner bundlevende fisk, fugle og havpattedyr med
føde. Når det omgivende miljø ændrer sig, påvirker det artssammensætningen og
diversiteten, og dermed er bundfaunaen en vigtig indikator for den generelle
miljøkvalitet/ Josefson 2014/.
Klassiske metoder til at beskrive et bundfaunasamfund er de 3 parametre; artsantal,
individ-tæthed og biomasse.
Artsantal
De faktorer, der har betydning for artsantallet i et givent område, er bl.a. bundens
beskaffenhed, altså hvilke arter der er tilpasset den pågældende bund, samt hvilken
dybde-og temperatur gradient de enkelte arter er tilpasset.
En anden betydende faktor for det mulige antal arter (og dermed også
artsdiversiteten) er saliniteten. Det potentielle artsantal øges med stigende
gennemsnits salinitet i de danske fjorde og åbne farvande /Josefson 2004/.
Den menneskelige aktivitet, som har betydet øget eutrofiering, og derved større risiko
for iltsvind, har også betydning for artssammensætningen, og derved også
artsantallet, hvilket bl.a. er udtrykt i AMBI-indexet (kap. 2.2). Foruden eutrofiering
skal også nævnes antropogene påvirkninger som travlfiskeri.
For marine bunddyr har biodiversiteten i Kattegat generelt været faldende i perioden
1994 til 2008 for derefter at stabilisere sig. Arter, der er sårbare overfor fysiske
forstyrrelser som eksempelvis hestemusling, Modiolus modiolus og haploops, er dog
fortsat gået tilbage.
I basisanalysen for Danmarks Havstrategi vurderes det, at den samlede biodiversitet i
Kattegat er betydeligt påvirket på nuværende tidspunkt /NST 2012-a/. For at vurdere
habitattilstanden i forhold til biodiversitet er der i deskriptor 1 i Havstrategidirektivet
10 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
opstillet miljømål for, at artssammensætningen og fordelingen af arter bibeholdes
/NST 2012-b/.
Tæthed
Individtætheden er et udtryk for antallet af dyr pr. prøve/område. Derved udtrykker
tætheden noget om presfaktorer, fødetilgængelighed og dominerende arter.
Bundfaunasamfundene skal helst bestå af et vist antal dyr. Tætheden skal dog tolkes
med forsigtighed, da en høj tæthed af få arter kan være tegn på ustabilitet, mens få
store individer kombineret med flere arter kan signalere et stabilt samfund.
Biomassen
Biomassen er et udtryk for størrelsen af dyrene. Størrelsen har bl.a. betydning for,
hvilket fødegrundlag bundfaunaen udgør for andre dyr, og biomassen kan give et
billede af, om det er unge (små) dyr, der dominerer, eller om bundfaunasamfundene
består af større og derved ældre dyr, der har haft mulighed for at overleve og vokse sig
store. Større dyr, som muslinger, indikerer ofte, at samfundet ikke er så negativt
påvirket af eksempelvis trawling og iltsvind.
Biomassen blev målt som tørstof
Billeder fra bundfaunaprøvetagning med haps.
2.3 Beskrivelse af faunaindex
Ambi index
Ambi indexet (forkortelse for AZTI marine biotic index) er et marint biologisk index
udviklet til blødbundsfaunaen i europæiske fjorde og havområder, med henblik på at
vurdere effekterne som følge af eutrofiering. Indexet er oprindeligt udviklet i år 2000,
/Borja et. Al 2000/ og er sidenhen blevet suppleret med talrige arter. Ambi index
værdien kan beregnes v.h.a. programmet på http://ambi.azti.es
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 11
Indexet er afledt af den individuelle tæthed i 5 økologiske faunagupper, som er
klassificeret efter deres følsomhed/tolerance over for miljømæssige stressfaktorer.
Faunagruppe I (GI). Arter, der er meget følsomme overfor organisk berigelse og er
tilstede under uforurenede forhold.
Faunagruppe II (GII): Arter, der er ”ligeglade” med næringsstof berigelse, altid
tilstede i lave tætheder uden signifikante variationer over tid.
Faunagruppe III (GIII): Arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse.
Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk
berigelse.
Faunagruppe IV (GIV): Anden-ordens opportunistiske arter.
Faunagruppe V (GV): Første-ordens opportunistiske arter.
På baggrund af fordelingen af arter kan man beregne en AMBI- værdi ud fra formlen:
AMBI = ( (0 x % GI)+(1,5 x %GII)+(3 x %GIII)+(4,5 x % GIV)+(6 x % GV)) / 100
Ambiværdien kan tolkes på følgende måde/ Borja 2013/:
Figur 2.2-a. AMBI-værdien inddelt i intervaller,der angiver bundfaunasamfundets tilstand og graden
af forstyrrelse.
Shannon Wiener (diversitets) index
Shannon Wiener diversitets indexet (H) /Shannon 1949/ er det index, som
almindeligvis benyttes til at karakterisere artsdiversiteten i et samfund. Indexet
redegør for, hvor forskelligartet faunaen er i prøverne. Er der få arter, hvoraf nogle
dominerer med et højt individ-antal, bliver Shannon Wiener værdien lav. Hvis der
derimod er mange arter i prøverne, og disse har temmelig ensartede tætheder, bliver
12 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
H værdien høj. Værdien for H vil ofte ligge imellem 1,5 og 4, det er sjældent, at der ses
værdier imellem 4 og 5.
H = -∑ 𝑝𝑖 ln 𝑝𝑖𝑠𝑖=1
hvor s: antal arter i prøven/på stationen
pi: antal individer af den i’te art i prøven/på stationen, divideret med
antal individer i prøven/på stationen
DKI-index
Det danske kvalitetsindeks, DKI er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i
henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI kombinerer bl.a. diversiteten (udtrykt som
Shannon diversiteten = H) og graden af følsomhed i bundfaunasamfundet (AMBI).
I DKI, version 2 korrigeres for saliniteten på følgende måde:
- Hmax (den højeste værdi for Shannon-wiener-diversiteten) er bestemt ud fra en
regression mellem Hmax og bundvandets salinitet.
- Den mindste værdi for AMBI er bestemt ud fra en regression mellem AMBImin og
saliniteten og efterfølgende trukket fra AMBI i den oprindelige formel.
Formlen for beregning af DKI er:
DKI vers.2 = ((1- ((AMBI-AMBImin)/7))+ (H/Hmax))/2 * (1-(1/N))
hvor
Hmax(H99) = 2,117 + 0,086 x saliniteten (°/°°)
AMBImin(AMBI01) = 3,083 – 0,111 x saliniteten(°/°°)
N = Antal individer
Bemærk at:
H/Hmax må aldrig være under 1, hvis det er tilfældet sættes Hmax =H.
AMBImin må aldrig være negativ, hvis det er tilfældet sættes den til 0.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 13
For at vurdere hvilken tilstand et vandområde opnår i forhold til vandramme-
direktivet, benyttes nedenstående grænser i Kattegat:
/Josefson 2014-b/
MDS analyse og similaritetsindex (Bray Curtis)
Primer, der er udviklet af Clarke (2014), er et statistisk program, der bl.a. kan udføre
en multivariatsanalyse. Analysen kan eksempelvis illustrere den indbyrdes lighed
imellem prøverne eller områderne med hensyn til fordelingen af arterne og deres
tæthed, samt fordeling af arterne og deres biomasse.
Multivariatsanalyserne bygger på Bray Curtis /Bray 1957, Magurran 2004/
ulighedskoefficienterne:
𝐁𝐂𝒊𝒋 = 𝟏 −𝟐𝐂𝒊𝒋
𝐒𝒊 + 𝐒𝒋
Hvor Cij er summen af den mindste værdi for de arter, der findes i begge
prøver/områder.
Si og Sj er det totale antal arter, som er fundet i prøven/området.
Der beregnes Bray-Curtis-similaritets index på 4.-rodstransformerede data, som kan
vises som et MDS-plot (multi-dimensionel-skalering) til at identificere adskilte
grupper.
I MDS-plottet angives stresstal, og er dette mindre end 0,1 er der ingen misvisning i
fortolkningen af data. Er det større end 0,2-0,3 bør tolkningen foregå med
forsigtighed.
Enkelte af MDS figurerne i denne rapport har et højt stresstal, men det skyldes ikke
mindst antallet af variabler som følge af 42 prøver og et højt antal arter. I området
med 6 prøver var stressværdien lav sammenlignet med områder, hvor der blev
udtaget 42 prøver.
14 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3. Resultater
I nærværende kapitel præsenteres resultaterne fra bundfaunaprøverne i område A til
F. Afslutningsvist foretages en analyse på tværs af de seks områder.
3.1 Område A
Figur 3.1.a. Kort over område A, der er beliggende i Læsø Rende. De 42 prøver er taget i den nordlige
halvdel af området.
3.1.1 Beskrivelse af område A
Område A (Figur 3.1.a) er et aflangt område beliggende imellem Jylland og Læsø. Det
udpegede område har et areal på 167 km2, hvoraf den dybe blødbund udgør 97 km2
/Leth 2014/.
Området overlapper delvist med Natura 2000-område 245 (Ålborg Bugt østlige del),
hvor den overlappende del består af et fuglebeskyttelsesområde, som er udpeget som
følge af, at der findes et betydeligt antal havfugle i området.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 15
Dybden i hele området varierer fra 3,5 m til 24, 5 m / NST 2016-a/. Området
domineres dog af en markant rende, hvor bundfaunaprøverne er udtaget i den
nordlige del (Figur 3.1.a). Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 8 og
23,5 m (Figur 3.1.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 18,8 m.
Figur 3.1.1-b. Vanddybden, hvor de 42 delprøver blev udtaget i område A.
3.1.2 Sedimentet i område A
I den dybere nordligere del af område A, hvor bundfaunaen er undersøgt, er
substrattypen primært dynd og dyndet silt på vanddybder over 17 m. Det er primært i
den nordlige og centrale del af området, at der er observeret trawlaktivitet /NST
2016-a/.
Denne sedimentbeskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i
forbindelse med bundfaunaprøvetagningen. Sedimentet beskrives overvejende som
silt, der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.
Tabel 3.1.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område A.
Tørstofprocenten af sedimentet er bestemt i 4 delprøver fra området og
gennemsnitlig 60,75 % (tabel 3.1.2-a), hvilket som forventet ved dynd betyder et stort
vandindhold (39,25 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 2,65 % af
tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i
Kattegat.
0
5
10
15
20
25
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Dy
bd
e(m
)
Delprøve nr.
Område A - Dybder på delprøver
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. A5 A15 A25 A35
Tørstof % 59 64 65 55 243 60,75
Glødetab på tørstof % ts. 2,3 2,3 2,1 3,9 10,6 2,65
16 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.1.3 Artsantal i område A
I område A blev der i alt fundet 98 antal arter/taxa i de 42 prøver, hvilket er det
laveste antal iblandt de undersøgte områder. Artsantallet kan dog ikke betegnes som
lavt, da det er højere end på de to nærliggende Novanastationer, hvor der også er
udtaget 42 delprøver. Novanastation Jerup 3414 er beliggende i Aalbæk Bugt på 14-16
meters dybde og Novanastation Dokkedal 4410 er beliggende i Aalborg Bugt på godt
10 meters dybde. I perioden 2010-2015 er de to stationer begge undersøgt fire gange
hver. På Jerup er der gennemsnitligt fundet 78 arter, og på Dokkedal gennemsnitligt
70 arter, ved de fire undersøgelser.
Figur 3.1.3-a. Antallet af arter/taxa i delprøverne fra område A.
Hver enkelt delprøve i område A indeholdt i gennemsnit 12,3 arter, men variationen i
prøverne lå mellem 1 art og 24 arter. I Figur 3.1.3-a ses en tydelig gradient i
artsantallet fra syd til nord (lineær tendens er indtegnet på grafen). Lave prøvenumre
er de sydligste, mens de høje prøvenumre er nordligst beliggende. Prøverne, der er
beliggende i den sydlige ende af undersøgelses-området, har det laveste antal arter,
mens der i den nordlige del ses en noget større biodiversitet.
Figur 3.1.3-b. Fordelingen på hovedgrupper af arterne i prøverne fra område A.
0
5
10
15
20
25
30
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
An
tal
ar
ter
Delprøve nr.
Område A- Antal arter pr. delprøve
0
10
20
30
40
50
An
tal
ar
ter
Arter
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 17
I område A er det forskellige arter af havbørsteormene, der udgør den største andel af
arterne, efterfulgt af krebsdyrene (Figur 3.1.3-b).
3.1.4 Individtæthed i område A
De mest talrige arter i prøverne var hesteskoormene efterfulgt af 4 forskellige arter af
bløddyr. Der var der tale om skinnende pebermusling, Abra nitida, Mysella-musling,
Mysella bidentata, skinnende nøddemusling, Nucula nitidosa og glas-tangsneg,
Hyala vitrea (tabel 3.1.4-a).
Tabel 3.1.4-a. I prøverne fra område A var hesteskoormene og fire arter bløddyr de mest talrige.
På figuren 3.1.4-b, der viser tætheden af de enkelte grupper, ses et stort antal små
muslinger (1.065 individer/m2) samt en høj tæthed af krebsdyr på 585 individer/m2.
Tætheden af krebsdyr skyldes rurer, der sad på skallerne af almindelig tårnsnegl,
Turritella communis og pelikanfodssnegl, Aporrhais pespelecani.
I område A ses det laveste antal pighuder(primært mudderslangestjerner) i de
undersøgte områder, hvilket kunne forklares med en lavere gennemsnitsdybde i
området.
Den samlede individtæthed for område A er 2.968 individer pr. m2
Figur 3.1.4-b. Tætheden af bunddyr i område A fordelt på hovedgrupper.
De 5 mest talrige blødbundsarter * i område A
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navnAntal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 218
Muslinger Skinnende pebermusling Abra nitida 213
Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 177
Muslinger Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa 113
Snegle Glas-tangsnegl Hyala vitrea 96
* Rur (Balanus crenatus) er udeladt
0
200
400
600
800
1.000
1.200
An
tal
in
div
ide
r p
r.
m2
Tæthed
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
18 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Hesteskoorme (Phoronider)
Hesteskoormene optræder i stort antal i bl.a. område A, C, E og F.
Hesteskoorme er ormelignede dyr med en markant tentakelkrone, der bruges til at
filtrere vandet for fødepartikler. Føden transporteres til munden vha. cilier på
tentaklerne. Føden består bl.a. af alger, encellede dyr og invertebrat larver.
Tentakelkronen kan have en form som en hestesko, deraf navnet.
De hesteskoorme arter der primært ses i Kattegat danner vertikale sandrør, som er
indlejret i havbunden. Hesteskoormene kan bevæge sig i deres sandrør, men ikke
forlade det.
I modsatte ende af tentakelkronen ender dyret i en slags ballon. Funktionen af denne
er en forankring i sandrøret, og den giver derudover mulighed for, at dyret hurtigt
kan trække sig sammen i røret, hvis det er truet.
I visse habitater optræder der 10.000-vis af individer pr. m2
Fisk, snegle og rundorme har bl.a. hesteskoormene på menuen.
Reference: https://en.wikipedia.org/wiki/Phoronid/
Hesteskoorme, Foto Worms, BioMar-TCD
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 19
3.1.5 Biomasse i område A
Den samlede biomasse i område A er 121 g tørvægt pr. m2. Som det ses på figur
3.1.5-a er det sneglene, der dominerer biomassen. De udgør 65 % af den samlede
biomasse og består primært af arterne almindelig tårnsnegl og pelikanfodsnegl.
Figur 3.1.5-a. Bunddyrenes biomasse fordelt på hovedgrupper for område A.
3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse
Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder (antal individer pr.
art pr. m2) er blevet undersøgt ved en MDS (multivariatsanalyse) analyse (Figur 3.1.6-
a).
Denne viser, at hovedparten af prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder at de
repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for området. Med lidt afstand til denne
massive gruppering findes 10 prøver, som primært ligger i den sydlige ende af
området. Prøve 12 skiller sig ud i figuren, fordi denne prøve kun indeholdt ét individ,
nemlig en musling.
Lighederne mellem prøvernes biomasser er også blevet undersøgt ved en MDS
analyse (Figur 3.1.6-b). MDS plottet for biomasse, ligner MDS plottet for tætheder,
dvs. en stor ensartethed i biomasser imellem prøverne. Igen er det kun prøve 12 der
skiller sig markant ud, da den kun indeholder et enkelt dyr.
0,0
20,0
40,0
60,0
80,0
100,0
Gr
am
tø
rv
æg
t p
r.
m2
Biomasse
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
20 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.1.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver
fra område A.
Figur 3.1.6-b MDS plot af 4. -rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver
fra område A.
Område A TæthederNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
4
5
67
8
9
10
11
12
13
14 15
16
1718
19
2021
22
23
24
25
26
27
2829
3031
32
333435
36
37383940
4142
2D Stress: 0,17
Område A BiomasserNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
45
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
1718
19
20
21
22
23
24
25
26
2728
29303132
33
3435
36
3738
39
404142
2D Stress: 0,17
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 21
3.1.7 Faunaindex for område A
I område A blev der beregnet en AMBI værdi på 1,97, hvilket betyder, at AMBI
karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i
forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres
bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv
organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men
stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten er 4,07, hvilket er temmelig højt. DKI indeks
værdien kan beregnes til 0,75. Derved kan området på baggrund af
sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand.
Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret
bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.
3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve
Artslisten fra området omfatter flere spændende sjældenheder. Tangloppen
Ampelisca anomala dukkede op i et enkelt eksemplar, og det er første gang, at den
registreres i SVANA’ s database over blødbundsfauna. Databasen indeholder blandt
andet alle data fra amternes undersøgelser fra 1970-erne og frem til styrelsens
undersøgelser i 2015. Ifølge litteraturen /Enckell 1980/ forekommer den fra
Nordsøen og ind gennem Kattegat, bælterne, Østersøen og helt op til Bottenhavet,
men den er altså sjælden.
Tyk cylinderrose, Pachycerianthus multiplicatus, som er en temmelig speciel
søanemone, der bor i et filtagtigt slimet hylster og kan blive op til 30 cm lang, /Køie
2000/ er ved undersøgelsen ligeledes registreret for første gang i databasen.
Den smukke snegl, Diaphana minuta, tangloppen Melita obtusata og
havbørsteormen Dodecaceria concharum, der er temmelig sjældne, er ved
undersøgelsen fundet i dette område. I databasen er de blot set henholdsvis 24, 21 og
19 gange tidligere. D. concharum bor i gange i muslingeskaller og bløde sten, der
ligger på bunden. De har en kompliceret livscyklus, der omfatter pelagiske hunner og
hanner, samt de aktuelle bundlevende hunner, der formerer sig ukønnet /Kirkegaard
1996/.
Der er også andre arter i område A, der er værd at bemærke. Krebsdyret Argissa
hamatipes (billede 3.1.8-a), der er eneste danske art i denne tangloppefamilie, blev
kun fundet i dette område. Dens øjne er meget specielle, idet de består af fire dobbelte
linser /Enckell 1980/.
22 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Billede 3.1.8-a. Tangloppen, Argissa hamatipes blev kun fundet i område A. Dens helt specielle øjne
med fire dobbelte linser kan ses i mikroskopet, men desværre ikke på billedet. Foto: SVANA Østjylland.
Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er også interessant, idet den er dukket op i
Kattegat i 2015. Ud over i område A, er den fundet i område C samt på Novana-
stationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt. I 2015 er den også fundet på Novana-stationen
2210, Skiveren i Skagerrak, og netop Skagerrak er ifølge litteraturen dens danske
udbredelsesområde. De 7 individer, der er fundet på de nævnte fire stationer, er de
eneste registreringer af arten i SVANA’s database, og specielt spredningen af P.
furcosetosa til Kattegat er bemærkelsesværdig, da den tidligere er registeret i dybere
områder.
3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af
epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokus-
arterne hestemusling, Modiolus modiolus; Haploops tubicola; søstrå, Virgularia
mirabilis og rød søfjer, Pennatula phosphorea.
I område A blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund på
boblerevet.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b /
blev alle undersøgte arter, med undtagelse af rokker og tærper, fundet i området.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 23
3.2 Område B
Figur 3.2.a. Område B og de 42 delprøver. Området ligger øst for Læsøs nordøstlige spids (Figur 2-a).
3.2.1 Områdebeskrivelse B
Indledningsvist skal det nævnes, at dette område benævnes område G i rapporten
med titlen ”Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat”/NST 2016-a/.
Område B (Figur 3.2.a) er beliggende ca. 10 km fra Læsø og har et areal på 4,0 km2,
der oprindeligt er betegnet som 100 % dyb blødbund /Leth 2014/.
I Naturstyrelsens kortlægning af området er det hovedsageligt substrattype 1b(sand),
der dominerer. Dybden i hele området varierer fra ca. 22 m til 70 m/ NST 2016-a/.
Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 31 og 54 m i den dybere del af
området (Figur 3.2.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 39,4 m
24 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.2.1-b. Vanddybderne på de 42 delprøver i område B.
Lave delprøve-numre er taget i den sydlige del af området, mens høje numre er
beliggende i den nordlige del. Som det ses på dybdekurven (Figur 3.2.1-b), er de
dybeste prøver udtaget i den sydlige del af området.
3.2.2 Sedimentet i område B
I den østlige del af område B, hvor bundfaunaen er undersøgt, består bunden primært
af faste sandede aflejringer med spredte småsten og varierende indhold af silt og grus.
I den sydlige del af området ses dyb blødbund med stenede områder. Der er
observeret trawlspor i område B ved delprøve 8 og 23. /NST 2016-b/.
Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med
bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som fint sand, der
er iltet i overfladen, og uden svovlbrintelugt, med lejlighedsvis fund af grus.
På trods af observationer af sand/grus, viser tørstofanalyser af sedimentet et meget
lavt gennemsnitligt tørstofindhold på 29,5 % (gennemsnit af de 4 delprøver udtaget i
området), (tabel 3.2.2-a), hvilket tyder på en meget vandholdig-løs bund. Det
organiske indhold, målt som glødetab, er derimod højt og ligger gennemsnitlig på 11,5
% af tørstoffet.
Tabel 3.2.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område B.
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Dy
bd
e (
m)
Delprøve nr
Område B - Dybder på delprøver
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. X5 X15 X25 X35
Tørstof % 31 29 28 30 118 29,5
Glødetab på tørstof % ts. 12 11 12 11 46 11,5
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 25
3.2.3 Artsantal i område B
I område B blev der i alt fundet 140 antal arter/taxa, hvilket er meget højt for en
standard 42 haps-prøvers undersøgelse i et dansk marint område. Inden denne
undersøgelse var det højeste antal registrerede arter/taxa 133, hvilket blev fundet på
St. Middelgrund i Kattegat i 2014. Dertil skal bemærkes at prøverne er udtaget over
en større dybdegradient, samt på større dybde end de fleste tidligere
bundfaunaundersøgelser.
Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 15,8 arter, men det varierede fra prøver med
9 arter til 27 arter (Figur 3.2.3-a). Den lineære tendenslinje, der er indtegnet på
figuren, viser en svag nedadgående tendens fra syd mod nord. Dvs. at artsantallet
falder en lille smule jo længere mod nord, man kommer i område B.
Figur 3.2.3-a. Artsantal i delprøverne fra område B.
Figur 3.2.3-b. Artsantal i hovedgrupper i prøverne fra område B.
I område B er havbørsteormene den dominerende gruppe med hensyn til antallet af
arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene er
dog også godt repræsenteret med 31 arter (Figur 3.2.3-b).
0
5
10
15
20
25
30
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
An
tal
ar
ter
Delprøve nr.
Område B - Antal arter pr. delprøve
0
20
40
60
80
An
tal
ar
ter
Arter
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
26 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.2.4 Individtæthed i område B
Som det ses i tabel 3.2.4-a dominerer bl.a. fin mudderslangestjerne, Amphiura
filiformis, grov mudderslangestjerne, Amphiura chiajei samt hesteskoorme, Phoronis
sp. antalsmæssigt i område B.
Tabel 3.2.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område B.
Blandt de mest talrige dyr er også foraminifererne af arten Astrorhiza limicola,
Endelig var der mange Mysella muslinger, som er en lille musling, der er yderst talrig
i mange områder, uanset om de er belastede eller ej.
På figur 3.2.4-b, der viser tæthederne indenfor 6 grupperinger, ses, at pighuderne
(primært mudderslangestjerner) dominerer og har en høj tæthed på 993 individer pr.
m2.. Havbørsteormene, som var repræsenteret ved et højt artsantal, opnår også en høj
individtæthed på 733 individer pr. m2 efterfulgt af ”andre grupper” som opnår en
tæthed på 692 individer pr. m2., hvilket især skyldes de talrige Hestesko-orme og
Astrorhiza limicola.
Den samlede individtæthed for område B er 2.927 individer pr. m2
Figur 3.2.4-b Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.
De 5 mest talrige blødbundsarter i område B
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art- latinsk navnAntal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 442
Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 186
Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 177
Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 138
Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 46
0
200
400
600
800
1.000
1.200
An
tal
in
div
ide
r p
r.
m2
Tæthed
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 27
Astrorhiza limicola
Astrorhiza limicola optræder i stort antal i bl.a. område B og C.
Foto WoRMS, Michael Hesemann
Det ofte stjerneformede dyr hører til gruppen af foraminiferer (encellede dyr), der har
et ”hus”. Dyret optager ukritisk havbundens materiale, hvoraf den klistrer huset
sammen, som får en størrelse på ca. 1 cm.
De røragtige udløbere er hule, og der kan pseudopodierne ”de falske fødder” finde vej
ud og passivt indsamle føde. Pseudopodierne kan blive op til 6-7 cm lange, og er så
stærke, at de også aktivt kan fange mindre krebsdyr.
De sjove dyr står lodret op i havbunden, og pseudopodierne sørger også for, at de er
fast forankret. Manglen på arme og ben forhindrer ikke dyret i at bevæge sig, og der
er bl.a. observeret bevægelser på 25 cm over 24 timer.
Astrorhiza limicola er tolerant overfor iltsvind, og kan klare sig i op til 10 dage.
Reference: https://de.wikipedia.org/wiki/Astrorhiza_limicola/
Astrorhiza limicola, Illustration WoRMS, Goës, A. 1894
28 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.2.5 Biomasse i område B
Den samlede biomasse i område B er 76 g tørvægt pr m2. Som det ses på figur
3.2.5-a er det pighuderne, primært mudder slangestjerner, der udgør den største
andel, nemlig 46 %. Muslingerne udgør 13 % af den samlede biomasse, her er det
mysella muslingerne, der dominerer blandt muslingerne og udgør 38 % af
muslingesamfundet.
Figur 3.2.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.
3.2.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse
Ved MDS analyse af ligheder imellem prøvernes individ tætheder af hver af arterne
i prøverne (figur 3.2.6-a), fordeler prøverne sig nogenlunde ensartet. I udkanten af
”skyen” ligger delprøverne 3, 5, 10, 34 og 38, hvilket umiddelbart er forståeligt, da
disse delprøver indeholdte det færreste antal individer.
Lighederne imellem biomasserne af hver af arterne i prøverne undersøgt ved MDS-
analyse viser også en forholdsvis ensartet fordeling af dyrene i prøverne (Figur 3.2.6-
b). Som ved MDS plot af individtætheder (Figur 3.2.6-a) ses de samme 5 delprøver (3,
5, 10, 34 og 38) i periferien af ”skyen”. At ligheden imellem disse perifere prøver er
mindre end imellem de andre, kan skyldes et lavt artsantal og derfor også en lavere
biomasse end i de andre prøver.
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
Gr
am
tø
rv
æg
t p
r.
m2
Biomasse
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 29
Figur 3.2.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver
fra område B.
Figur 3.2.6-b MDS plot af 4-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver
fra område B.
Område B BiomasserNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
45
6 7
8
9
10
1112
1314 15
16
17
18
19
20
21 22
23
24
2526
27
28
29
30
31
32 33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
2D Stress: 0,22
30 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Mudderslangestjerner
Der optræder 2 arter mudderslangestjerner i Kattegat. Fin mudderslangestjerne
(Amphiura filiformis) og Grov mudderslangestjerne(Amphiura chiajei).
Fin mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B, C, D, E og F, mens grov
mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B og D.
Mudderbunden på dybere vand domineres ofte helt af pighuder. I Litteraturen
berettes om, at det ofte er på det lidt lavere vand (15-20 m), hvor sedimentet stadig
indeholder sand, at der primært optræder fin mudderslangestjerne, mens den lidt
dybere og mere mudrede bund domineres af grov mudderslangestjerne.
Kattegatundersøgelserne viser dog en stor overgangszone.
Begge mudderslangestjerner kan opnå tætheder på flere hundrede individer pr. m2.
Fin mudderslangestjerne ernærer sig som suspensionsæder (partikler i vandfasen),
mens grov mudderslangestjerne ernærer sig ved at indsamle detritus og bakterier fra
mudderoverfladen.
Mudderslangestjernerne funger som føde for bl.a. kuller og fladfisk, samt de
havbørsteorme, som har kraftige kæber til at gnave i de kalkholdige slangestjerner.
I store dele af Kattegat ædes mudderslangestjernerne også af jomfruhummer.
Reference: /Naturen i Danmark 2006/.
Amphiura chiajei, Foto SVANA Østjylland Mudderslangestjerner i område B, Foto /NST2016-a/
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 31
3.2.7 Faunaindex for område B
I område B blev der beregnet en AMBI værdi på 1,61, hvilket betyder, at AMBI
karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i
forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres
bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv
organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men
stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten er 4,32, hvilket er temmelig højt. DKI indeks
værdien kan beregnes til 0,80. Derved kan området på baggrund af
sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand.
Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret
bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.
3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve
I område B blev der fundet en lang række sjældne dyrearter i prøverne. I en af
prøverne registreredes 2 larver af den yderst sjældne krebsdyrslægt Gnathia sp., som
er stærkt omdannede bænkebidere. I områderne C og E blev der fundet én voksen
Gnathia oxyurea hvert sted, og de nævnte 4 eksemplarer af Gnathia er de eneste i
SVANA’s database.
Tangloppen Hippomedon propinquus var ligeledes en art, der ikke fandtes i forvejen i
databasen, men som var til stede i område B. Det samme gælder for tangloppen
Maera othonis, der udover i dette område også blev fundet i område C, men ikke er
registreret med tidligere fund i databasen.
En tredje sjældenhed, og ny art i databasen, var perlemorsmuslingen, Lyonsia
norwegica (billede 3.2.8-a). I område B fandtes også lille hjertemusling, Parvicardim
minimum, som tidligere kun er registreret 9 gange i prøver taget på forskellige
lokaliteter nord for Sjælland i årene 2000-2004. Endvidere blev tårnformet
pighudesnegl, Aclis walleri fundet i område B og også i område E. Herudover er den i
følge SVANA’s database kun fundet fire gange på forskellige stationer i Kattegat 1990-
2012.
Der blev i området fundet 7 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera(billede
3.2.8-b), der er en pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art
blev også fundet i område D, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire
stationer beliggende i Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt. Tilsvarende sjælden er
kommakrebsen Diastyloides biplicata, som er fundet i område B i 4 eksemplarer.
Herudover er der også fundet 3 individer i område C, samt i alt 7 individer på 6
Kattegat stationer i årene 1986 – 1994.
Havbørsteormen Laonice bahusiensis er fundet i et enkelt eksemplar i område B, et
enkelt eksemplar i område C samt seks eksemplarer i område X (se beskrivelse af
område X i bilag). Arten er ikke tidligere registreret i SVANA’s database, men dens
32 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
udbredelsesområde er da også det nordlige Kattegat og Skagerrak på dybder fra 50 til
150 meters dybde.
En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af
områderne B og C, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse
nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.
Billede 3.2.9-a Perlemorsmusling Billede 3.2.9-b Stor sømus
Foto:WoRMS, Joop Trausele & Frans Slieker Foto:WoRMS, IMARES
3.2.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af
epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af
fokusarterne hestemusling og haploops, men der var enkelte fund af søstrå og søfjer.
I område B blev der ved kortlægning /NST2016-a/ også registreret søfjer og søstrå.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere / SVANA in press 2016-b/
blev følgende af de 10 udvalgte arter registreret;
Fjæsing, Trachinus draco Slethvarre, Scophthalmus rhombus
Ising, Limanda limanda Torsk, Gadus morhua,
Rødspætte, Pleuronectes platessa Tunge, Solea solea
Skrubbe, Platichthys flesus Jomfruhummer, Nephrops norvegicus
men ikke pighvarre, Psetta maxima, rødtunge Microstomus kitt og rokkearter.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 33
3.3 Område C
Figur 3.3.a Kort over område C, som er delt i C1 og C2, og som viser placeringen af de 42 prøver. I
figur 2-a kan man se, at området ligger sydøst for Læsø.
3.3.1 Beskrivelse af område C
Område C (Figur 3.3.a) består af 2 delområder (C1 +C2), og er beliggende 10-13 km
sydøst for Læsø. Det udpegede område har et areal på 9 km2, hvoraf den dybe
blødbund udgør 8 km2/Leth 2014/. Der er observeret meget lidt trawlaktivitet i
området /NST 2016-a/.
Vanddybden i område C1 varierer imellem 39-136 m, mens dybden i område C2
varierer imellem 26-98 m/ SVANA in press 2016-b/.
I område C1 er der udtaget 10 bundfaunaprøver i den sydlige del af området på
dybder imellem 39,4 og 44,5 meter, i område C2 er der udtaget 32 prøver på dybder
imellem 30,1 og 59,1 m. Gennemsnitsdybden for alle 42 prøver er 38,5 m.
Bundfaunaprøverne fra C1 og C2 vil her blive behandlet samlet.
34 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.3.1-a. Vanddybderne på de 42 delprøver fra område C.
Figur 3.3.1-a viser vanddybderne af de enkelte delprøver, og som det ses af figuren er
prøverne udtaget i en forholdsvis ensartet dybde.
3.3.2 Sedimentet i område C
I den sydlige del af område C1 består bunden af blandede sedimenttyper, som dynd
blandet med blød, og siltet bund samt enkelte store sten. I område C2, hvor
bundfaunaprøverne er udtaget, er bunden beskrevet som blød og siltholdig /SVANA
in press 2016-b/.
Sediment beskrivelsen stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse
med bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som silt, der
er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.
Tabel 3.3.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i område C.
I tabel 3.3.2-a ses resultaterne fra tørstof/glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver
fra området. Tørstofindholdet er forholdsvis højt, hvilket indikerer, at sedimentet
også indeholder mere fast materiale som silt (eller sand). Det organiske indhold, målt
som glødetab, er meget lille på 1, 27 % i gennemsnit, hvilket er det laveste indhold af
organisk stof i de undersøgte områder.
3.3.3 Artsantal i område C
I område C blev der i alt fundet 154 antal arter/taxa, hvilket er rigtig mange for en
undersøgelse med 42 Haps-prøver i et dansk farvand, og det næsthøjeste artsantal
fundet i de 6 kortlagte områder. I denne forbindelse skal det bemærkes, at prøverne
0,0
20,0
40,0
60,0
80,0
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Dy
bd
e(m
)
Delprøve nr
Område C- Dybder på delprøver
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. C5 C15 C25 C35
Tørstof % 69 76 74 77 296 74
Glødetab på tørstof % ts. 1,8 0,88 1,3 1,1 5,08 1,27
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 35
er udtaget på større dybder, end det er tilfældet ved de fleste tidligere
bundfaunaundersøgelser.
Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 20,1 arter, men det varierede fra prøver
med 13 arter til 31 arter. I figur 3.3.3-a ses antal arter fundet i de enkelte
delprøver. Den lineære tendenslinie viser en meget ensartet fordeling af antallet af
arter i området.
Figur 3.3.3-a. Artsantallet i hver af de 42 delprøver i område C.
Figur 3.3.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område C.
I område C er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af
arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var
dog også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.3.3-b).
3.3.4 Individtæthed i område C
I tabel 3.3.4-a ses de 5 talrigeste arter repræsenteret i området. Den mest
dominerende art er fin mudderslangestjerne, som bl.a. også fandtes i stort antal i
område B. Blandt de mest talrige arter er der dog mange andre forskellige grupper
0
10
20
30
40
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
An
tal
ar
ter
Delprøve nr.
Område C - Antal arter pr. delprøve
0
20
40
60
80
An
tal
ar
ter
Arter
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
36 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
repræsenteret som foraminiferer (Astrorhiza limicola), hestesko-orme,
havbørsteorme og snegle.
Almindelig tårnsnegl udgjorde 62 % af sneglene fundet i område C.
Tabel 3.3.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i prøverne fra område C.
Figur 3.3.4-b. Tætheden af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.
Af figur 3.3.4-b ses, at havbørsteormene udviser den største tæthed med 953
individer pr. m2.. Derefter følger ”andre grupper” med 872 individer pr. m2 og
pighuder (hovedsageligt fin mudderslangestjerne) med 725 individer pr. m2.
Den samlede individtæthed for område C er 3.112 individer pr. m2
De 5 mest talrige blødbundsarter* i område C
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navnAntal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Pighuder Fin mudderslangestjerneAmphiura filiformis 410
Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 189
Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 160
Havbørsteorm Praxiellella affinis Praxiellella affinis 65
Snegle Almindelig tårnsnegl Turritella communis 42
* Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr
0
500
1.000
1.500
An
tal
in
div
ide
r p
r.
m2
Tæthed
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 37
Glas-tangsnegl & Almindelig tårnsnegl
I område A optræder den lille Glas-tangsnegl, Hyala vitrea i stort antal.
Sneglen er en lille græsser og deposit-æder, og bliver ikke større end ca. 3 x 1,5 mm.
Den lever på sandet og mudret bund på dybder imellem 10-50 m.
I område C optræder Almindelig tårnsnegl, Turritella communis i stort antal.
Sneglen lever af dyre-og planteplankton, som den filtrerer fra vandet.
Tårnsneglen ses på lerblandet sandbund i Nordsøen og i Kattegat på 20-50 meters
dybde.
Det tårnformede sneglehus fremkommer ved, at røret vokser langsomt, men til
gengæld bliver langt og vikles op i en spids spiral med 12-15 vindinger.
Huset bliver normalt 30-50 millimeter højt.
Reference:http://species-identification.org/species.; https://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%A5rnsnegl
Glas tangsnegl, Foto Århus Amt Almindelig tårnsnegl, Foto WoRMS
Joop Trausel and Frans Slieker
38 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.3.5 Biomasse i område C
Den samlede biomasse i område C er 91 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.3.5-
a, er det pighuderne (primært fin mudderslangestjerne), der udgør en stor andel,
nemlig 32 %.
Bløddyrene, muslinger og snegle, bidrager dog også markant til biomassen og udgør
tilsammen 48 % af den samlede biomasse. Den høje biomasse for muslingerne
skyldes bl.a. store eksemplarer af molboøsters, Arctica islandica og Lucinamuslingen,
Lucina borealis, og hos sneglene sås mange halvstore individer af almindelig
tårnsnegl.
Figur 3.3.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.
3.3.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse
Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder er blevet undersøgt
ved en MDS analyse (Figur 3.3.6-a). Denne viser, at hovedparten af prøverne samler
sig i en ”sky”, hvilket betyder, at de repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for
området.
Lighederne imellem biomasse er også undersøgt ved MDS analyse og viser en
forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed
imellem de enkelte delprøver og imellem prøverne taget i henholdsvis område C1 og
område C2 (figur 3.3.6-b)
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 39
Område C TæthederNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
4
56
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
1920
21
22
23
2425
26
27
2829
30
3132 33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
2D Stress: 0,28
Område C BiomasserNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
45
6
7
8
9
1011
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
3031
3233
34
35 36
37
38
39
4041
42
2D Stress: 0,25
Figur 3.3.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.
Figur 3.3.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.
40 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Rød søfjer og søstrå
Søstrå og Rød søfjer hører til gruppen af koraldyr, kaldet søfjer. Søfjerene lever af
dyreplankton.
Den mest almindelige søfjer i de danske farvande er den op til 20 cm høje røde søfjer,
Pennatula phosphorica. Rød søfjer er kosmopolit og forekommer på dybder fra 20 m
til over 2000 m.
Søstrå, Virgularis mirabilis er en strålignende søfjer, der kan blive op til 50 cm høj.
Den findes på mudderbund på dybder imellem 12-400 m.
Begge arter er valgt som fokusarter i overvågningen af de beskyttede områder, da
søfjer er karakterarter på den bløde bund, og hvis man sammenligner med 100 år
gamle havdyrsundersøgelser, ser man, at de er i tilbagegang.
Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrateg
i er:
Udvalgte forekomster af søfjer-samfundet i Kattegat friholdes for menneskabt fysisk
forstyrrelse.
Reference: http://denstoredanske.dk/; /NST 2012-a/
Søfjer og søstrå i område C, foto fra /NST 2016-a/
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 41
3.3.7 Faunaindex for område C
I område C blev der beregnet en AMBI værdi på 1,56, hvilket betyder, at AMBI
karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i
forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres
bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr dvs. arter der er tolerante overfor massiv
organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men
stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten er 4,76, hvilket er meget højt. DKI indeks
værdien kan beregnes til 0,84. Derfor kan området på baggrund af
sammensætningen af bunddyr efter dette indeks klassificeres som værende i høj
økologisk tilstand. Sammenhængen mellem indeksværdierne for AMBI og DKI er
rimelig i område C, da DKI værdien 0,84 netop er grænseværdien mellem god og høj
tilstand. Begge indeks bedømmer dermed dyrelivet på bunden til at være temmelig
svagt påvirket i forhold til naturlig tilstand.
3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve
I område C blev der registreret en del arter, der kan betegnes som sjældne i de danske
blødbunds havområder. For det første skal det nævnes, at der blev fundet hele syv
arter, der ikke tidligere er registreret i SVANA’s database over bunddyr. Fire af disse
arter er tanglopper, og deres navne er Hyale prevosti, Cheirocratus intermedius,
Harpinia crenulata og Maera othonis; sidstnævnte art blev også fundet i område B.
Den særprægede bænkebider Gnathia oxyurea blev der fundet et enkelt eksemplar af
i område C og et enkelt i område E, og desuden var der to larver af Gnathia i område
B. Endvidere blev havbørsteormen Laonice bahusiensis fundet i områderne B, C og X.
Den syvende art er den stribede kammusling, Palliolum striatum (billede 3.3.8-a),
hvis udseende kan variere meget fra individ til individ. Der dukkede et enkelt
eksemplar op i dette område og også et eksemplar i område D.
Billede 3.3.8-a. Stribet kammusling. Billede 3.3.8-b Krum pighudesnegl
Foto SVANA Østjylland. Foto: WoRMS, J. Trausel and F. Slieker
42 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Herudover blev der fundet otte arter, som ganske vist er fundet tidligere af
SVANA/amterne, men kun i meget begrænset omfang. En af disse er Lepton
squamosum, der er en yderst smuk musling, som tidligere blot er fundet på Herthas
Flak i 2014 og nær Læsø Trindel i 2012. Den kan tilsyneladende kun klare sig i høje
saltkoncentrationer og må antages også at forekomme i Nordsøen, men i meget
begrænset antal.
Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians (billede 3.3.8-b)blev fundet i 3
eksemplarer i dette område og 7 eksemplarer i område D. I databasen findes der
herudover kun 2 registreringer, fra henholdsvis Nordsøen og Aalborg Bugt i 2015.
Alle fundene er altså fra samme år, og meget tyder på fremgang for denne lille
elegante snegl, som lever sammen med pighuder i deres gravegange i havbunden.
Endvidere er tangloppen Amphilocoides serratipes også et interessant fund, idet de
fire tidligere registreringer ligger tilbage fra årene 1986-88, hvor arten blev fundet på
fire stationer i det sydlige Kattegat.
Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er ud over område C også fundet i område
A. Endvidere er den i 2015 fundet på Novanastationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt.
Arten er i litteraturen kendt fra Skagerrak /Enckell 1980/ og disse første
registreringer fra Kattegat i databasen er bemærkelsesværdige.
En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af
områderne C og B, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse
nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.
Endnu en havbørsteorm, Prionospio steenstrupi, der er fundet i områderne C og E
skal fremhæves som sjælden. De tidligere registreringer begrænser sig til to fund i
2001 fra henholdsvis Vejle Fjord og en station nær Endelave.
Havbørsteormen Streblosoma bairdi blev fundet i 3 eksemplarer i område C og 3
eksemplarer i område B. Hermed er registreringerne af arten tredoblet i databasen,
da ormen blot er fundet i et enkelt eksemplar nær udmundingen af Vejle Fjord i 2013
samt enkelte eksemplarer i Aalbæk Bugt i 2010 og nær Anholt i 2004.
Endelig dukkede havbørsteormen Lagisca propinqua op i et enkelt eksemplar i hvert
af områderne C og X. De tidligere fund begrænser sig til Hevring Bugt og farvandet
nær Samsø i 2004, samt Langelands Bælt i 1982.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 43
3.3.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af
epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af
fokusarterne hestemusling og haploops, men der blev registreret enkelte fund af
søstrå og søfjer.
I område C1 + C2 blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ også registreret
havsvampesamfund, jomfruhummer, søfjer og søstrå i begge områder. Derudover
fandt man haploops samfund i område C2, som dog kun blev registreret med video,
hvilket kan betyde, at der også kan være tale om et andet rørboende krebsdyr.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b/
blev der i område C1 observeret meget få fisk, kun 4 (fjæsing, rokke, torsk og
jomfruhummer)af de 11 fokusarter blev registreret. I område C2 blev der ved
kortlægningen visuelt observeret fjæsing, ising, rødspætte, torsk, tunge og
jomfruhummer.
44 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.4 Område D
Figur 3.4.a. Område D, som består af områderne D1, D2 og D3, samt de 6 store delprøver, der blev
udtaget i området. I det oprindelige område D lå alle prøverne inde i området. Af figur 2-a ses område
D´s placering sydøst for Læsø.
3.4.1 Beskrivelse af område D
Område D (Figur 3.4.a) er beliggende syd for område B og C, området består af 3
delområder, som har et samlet areal på 63 km2 (andelen af blødbund er 49 km2). Det
oprindelige område, der blev foreslået som beskyttet område, havde et areal på 12
km2. Området er delvist sammenfaldende med Natura 2000-området kaldet Kims
Top og den kinesiske Mur, som er beskyttet pga. forekomster af rev og boblerev /NST
2015/.
I område D er der udtaget 6 van Veen prøver, hvilket svarer til 42 hapsprøver.
Prøverne er placeret på kanten af område D1 + D2. Prøverne er udtaget på et ensartet
dybdeinterval imellem 78,4 - 84,8 m dybde (Figur 3.4.1-a).
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 45
Figur 3.4.1-a. Vanddybderne på de 6 delprøver i område D.
3.4.2 Sedimentet i område D
I område D, beskrives sedimentet primært som blødbund/sandet bund i det område
hvor bundfaunaen er kortlagt/NST 2016-a/.
Ved visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen beskrives
sedimentet som varierende med mudder/silt/gråt sand og lejlighedsvis grus.
Sedimentoverfladen er iltet, og der er ingen svovlbrintelugt.
Tabel 3.4.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område D.
I tabel 3.4.2-a ses resultaterne af tørstof-glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver fra
området. Sedimentet indeholder meget vand og den gennemsnitlige tørstof-procent
er 48 %, hvilket kunne indikere dynd/mudder bund. Indholdet af organisk stof, målt
som glødetab, er højt og ligger på 6,1 % af tørstof.
3.4.3 Artsantal i område D
I område D blev der i alt fundet 147 antal arter/taxa, og det er et meget højt antal
for en sådan undersøgelse i et dansk farvand. Det skal bemærkes at prøverne er
udtaget på en meget større dybde end de fleste tidligere bundfaunaundersøgelser.
Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 66,5 arter (bemærk at prøverne i område D
er udtaget med Van Veen grab, dvs. at de enkelte prøver er 7 gange større end
prøverne fra de øvrige områder), men det varierede fra prøver med 56 arter til 76
arter (Figur 3.4.3-a). Den lineære tendenslinje viser en svag stigning i artsantallet fra
den nordlige til den sydlige del af prøvetagningsområdet.
50,0
60,0
70,0
80,0
90,0
0 1 2 3 4 5 6
Dy
bd
e(m
)
Delprøve nr
Område D- Dybder på delprøver
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. D1 D3 D4 D6
Tørstof % 39 51 64 38 192 48
Glødetab på tørstof % ts. 9 4,8 2,6 8,1 24,5 6,125
46 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.4.3-a. Artsantallene i delprøverne fra område D.
Figur 3.4.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område D.
I område D er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af
arter, og der blev fundet hele 69 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var dog
også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.4.3-b).
0
10
20
30
40
50
60
70
80
1 2 3 4 5 6
An
tal
ar
ter
Delprøve nr.
Område D - Antal arter pr. delprøve
0
20
40
60
80
An
tal
ar
ter
Arter
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 47
Haploops
Den altdominerende tangloppe i område D er Haploops tubicola
Den er et lille krebsdyr, som lever i det man kalder haploops samfund. Haploops lever
i rør der er lavet af mudder og ler, og bruger deres lange fjerformede antenner til at
filtrere vandet for fødepartikler.
På havbunden genkendes samfundet på store forekomster af tangloppernes fladtrykte
mudderrør, der stikker op af bunden.
Arten danner et vigtigt fødegrundlag for fisk som rødspætter, og optræder i
Kattegatområdet på dybder imellem 20-130 m.
Haploops tubicola er rødlistet af HELCOM.
Eutrofiering, forsuring og trawling presser haploopssamfundene og stigende
havtemperaturer påvirker arten negativt, da det er en koldvandsart. Da arten ikke har
et frit svømmende larvestadie, bidrager det te yderligere til tilbagegangen.
Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrategi
er:
Forekomster af tangloppesamfund (haploops) i Kattegat forringes ikke yderligere.
Reference: /HELCOM 2013/; http://denstoredanske.dk/
Haploops, Foto SVANA Østjylland Haploopssamfund i område D, Foto /NST 2016-a/
48 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.4.4 Individtæthed i område D
De 5 arter, der forekommer i de højeste antal (tabel 3.4.4-a), er fundet inden for de to
dyregrupper krebsdyr og pighuder. Den altdominerende tangloppe er Haploops
tubicola som er fundet i et meget højt antal i området. Derudover dominerer fin-og
grov-mudderslangestjernesamfundet.
Der er 2 andre arter krebsdyr, som er meget talrige i område D. Det ene meget talrige
krebsdyr er klassen Ostracoda indet., som også kaldes muslingekrebs. Et andet meget
talrigt krebsdyr i område D er Dulichia porrecta, som er en meget almindelig art visse
steder/Enckell 1980/.
Tabel 3.4.4-a. De fem hyppigst forekommende bunddyrarter i prøverne fra område D.
I figur 3.4.4-b ses at krebsdyrene udviser en meget høj tæthed på 3.817 individer pr.
m2. Derefter følger havbørsteorme og pighuder, som også har høje tætheder på
henholdsvis med 1.567 individer pr. m2 og 1.422 individer pr. m2.
Den samlede individtæthed for område D ligger på 7.418 individer pr. m2.
Figur 3.4.4-b. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område D.
De 5 mest talrige blødbundsarter i område D
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navnAntal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Krebsdyr Haploops Haploops tubicola 1434
Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 501
Krebsdyr Muslingekrebs Ostracoda indet. 459
Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 253
Krebsdyr Dulichia porrecta Dulichia porrecta 205
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
An
tal
in
div
ide
r p
r.
m2
Tæthed
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 49
3.4.5 Biomasse i område D
Den samlede biomasse i område D er 71 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.4.5-
a er det pighuderne (primært mudder slangestjerne, men også en del almindelig
slangestjerne, Ophiura albida), der udgør langt den største del af biomassen.
Pighuderne har en biomasse på 52 g tørvægt pr. m2, hvilket svarer til 73 % af den
samlede biomasse.
Figur 3.4.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område D.
3.4.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse
Lighederne imellem individtætheder er undersøgt ved MDS analyse (figur 3.4.6-a),
og plottet afslører tydelige forskelle i tætheder imellem de 6 prøver. De 4 prøver, der
samler sig i plottet har alle mange Haploops tubicola og muslingekrebs i modsætning
til delprøve 3 og 4, hvor der er forholdsvis få af begge disse dyr.
Ligheder imellem biomasserne af de forskellige arter i prøverne er ligeledes vist på
et MDS plot (figur 3.4.6-b), og plottet afslører også her tydelige forskelle i
biomasserne imellem flere af de 6 prøver. Dette kan bl.a. forklares ved at prøve 3 og
prøve 4 indeholder markant færre dyr end de 4 andre prøver, og derved en anden
biomassesammensætning.
På begge MDS plot over individtæthed og biomasse adskiller delprøve 3 og 4 sig
markant fra de andre delprøver, delprøve 3 og 4 er beliggende udenfor de beskyttede
områder, og der er tæt trawlaktivitet, hvor disse delprøver blev taget.
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
Gr
am
tø
rv
æg
t p
r.
m2
Biomasse
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
50 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.4.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 6 prøver
fra område D.
Figur 3.4.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 6 prøver
fra område D.
Område D TæthederNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
12
3
4
56
2D Stress: 0,01
Område D BiomasserNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
12
3
4
56
2D Stress: 0,01
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 51
3.4.7 Faunaindex for område D
I område D blev der beregnet en AMBI værdi på 2,13, hvilket betyder, at AMBI
karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i
forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres
bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv
organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men
stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten er 3,93, hvilket er temmelig højt. DKI indeks
værdien kan beregnes til 0,72. Derved kan området på baggrund af
sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand.
Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret
bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.
52 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Muslingekrebs
Muslingekrebs, Ostracoda indet., optrådte i stort tal i område D.
Det er meget små runde krebsdyr, som kan ernære sig på forskellig vis afhængig af
arten.
De små muslingekrebs er imellem 0,5-3 mm store.
På verdensplan findes tusindvis af arter, og de er meget svære at artsbestemme
Muslingekrebsene svarer godt til deres navn, da de er bygget op omkring 2 muslinge-
lignende skaller. De har bl.a. to par følehorn til fremdrift og fødeoptagelse, og tre par
munddele.
Skallerne kan være glatte og porcelænsagtige eller hårede, vortede eller stærkt
uregelmæssige med store bukler og knuder.
Reference: /Enckell 1980/; https://en.wikipedia.org/wiki/Ostracod
Muslingekrebs sp., Foto WoRMS, Martin Angel
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 53
3.4.8 Særlige arter der er værd at fremhæve
Faunaen i område D omfattede en lang række arter, der er værd at fremhæve. For det
første viste bundfaunasamfundet sig at være et såkaldt Haploops-samfund, idet 4 ud
af de 6 prøver indeholdt rigtig mange af denne art tanglopper, og Haploops var også
til stede i de 2 sidste.
Prøverne fra område D indeholdt hele 17 arter, der inden denne undersøgelse ikke
figurerede i WinRambi, som er SVANA’s/amternes database over den marine
blødbundsfauna. 14 af disse arter blev kun fundet i område D, mens de resterende 3
arter også blev fundet i et af de øvrige undersøgte områder i undersøgelsen. De 17
arter omfatter 8 krebsdyr (1 pungreje, 3 kommakrebs, 1 bænkebider og 3 tanglopper),
4 muslinger, 1 snegl og 4 havbørsteorme.
Pungrejen Pseudomma affine, der er knyttet til stor vanddybde, findes i henhold til
Enckell (1980) i Nordsøen og Skagerrak, men med fundet af 2 eksemplarer i område
D er den altså konstateret spredt til Kattegat. Kommakrebsen Diastylis goodsiri,
træffes ligeledes normalt på dybder over 100 meter i Skagerrak og Nordsøen, men D-
prøverne indeholdt 8 af disse små krebsdyr. To andre arter af kommakrebs er
udbredt helt fra Skagerrak og ind i Østersøen /Enckell 1980/, men dukkede altså i
enkelte eksemplarer i dette område, - deres navne er Campylaspis rubicunda og
Leucon nasicoides.
Det femte krebsdyr, der er nyt for databasen, er den blot 3 mm store bænkebider
Munna limicola. Endelig slutter område D’s krebsdyr nyheder i databasen med
tanglopperne Dulichia nordlandica, Amphilochus manudens og Laetmatophilus
armatus (billede 3.4.8-a). Enckell (1980) betegner D. nordlandica som en
dybvandsform, der i danske farvande findes i Nordsøen og Skagerrak, men 15
eksemplarer i prøverne vidner om en god bestand i dette område af Kattegat. A.
manudens er ifølge Enckell (1980) ikke sjælden i Skagerrak, Kattegat og Øresund,
men de aktuelle 13 tanglopper af denne art er, som skrevet ovenfor, de første i
databasen. Udseendet af L. armatus hører absolut til blandt de mest specielle i
undersøgelsen af de seks områder (Figur 3.4.8-a). Denne 4 mm store ”dinosauer-
lignende” tangloppe er hidtil kendt på dybder større end 100 meter i Skagerrak og
Nordsøen, men 10 eksemplarer i én prøve fra dette område vidner om en pletvis god
bestand.
Medens sidstnævnte art ser drabelig ud, kan den prikkede tangsnegl, Alvania
punctura nærmere beskrives som køn. Ifølge litteraturen er den udbredt i Kattegat,
Bælterne og Øresund, men i databasen fandtes den ikke, før der dukkede 2
eksemplarer op i dette område og 13 eksemplarer i område X. /Bondesen 1994/
Også den lille svanehalsmusling, Nuculana minuta findes i henhold til litteraturen i
Kattegat /Bondesen 1984/, men først med 9 eksemplarer i dette område og 1
eksemplar i område E dukker den nu op i databasen.
54 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.4.8-a. Tangloppen Laetmatophilus armatus er ny i WinRambi og i henhold til Enckell (1980)
forholdsvis ny i Kattegat. Foto: SVANA Østjylland.
At marmoreret Musculus, Musculus subpictus og syvribbet kammusling,
Pseudamussium septemradiatum er nye for databasen vidner om, at der er tale om
sjældne muslinger med en stor udbredelse. Bondesen (1984) skriver, at marmoreret
Musculus findes i alle vore farvande, samt at syvribbet kammusling er udbredt i
Kattegat og bælthavet.
Ligesom de netop nævnte arter, er den stribede kammusling, Palliolum striatum
udbredt i Kattegat /Enckell 1980/, men den er først registreret i SVANA’s database i
forbindelse med fundet af et enkelt eksemplar i område D og et enkelt i område C.
Indholdet i prøverne fra område D gav 4 nye arter havbørsteorm i databasen, idet der
blev fundet Nicomache trispinata, Ophelina norvegica, Lipobranchus jeffreysii og
Lysippe labiata. Bambusormen N. trispinata er ifølge Kirkegaard (1996) udbredt fra
Nordsøen til Østersøen, men det er åbentlyst ikke almindeligt at støde på arten. O.
norvegica er kendt fra Skagerrak, hvor den lever på dybt vand, fortrinsvis 200-400
meter /Kirkegaard 1996/, men den kan altså også findes på temmelig dybt vand i
Kattegat. L. jeffreysii og L. labiata angives af Kirkegaard (1996) at leve i Kattegat,
men må ligeledes betragte som sjældne. Alle de fire arter lever af det organiske
indhold i bundmaterialet.
Ud over de ovennævnte arter indeholdt prøverne også 10 arter, der er så sjældne i
Danmark, at de fortjener omtale. Disse arter er alle tidligere registreret i databasen,
men kun i meget begrænset omfang. De 10 arter fordeler sig på 2 snegle, 1 søpindsvin,
1 orm og 6 krebsdyr (2 tanglopper, 2 bænkebidere, 1 reje og 1 klotanglus).
Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians blev fundet i 7 eksemplarer i område
D og 3 eksemplarer i område C, mens den derudover i databasen blot optræder med
et enkelt eksemplar fra Aalborg Bugt 2015 og et enkelt eksemplar fra Nordsøen 2015.
Buttet pilsnegl, Raphitoma linearis blev fundet i et enkelt eksemplar i området og
findes derudover i databasen kun med et enkelt eksemplar fra en undersøgelse nær
Fornæs, Djursland i 2015. Måske er disse sneglearter i fremgang?
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 55
Der blev i området fundet 3 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera, der er en
pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art blev også fundet i
område B, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire stationer beliggende i
Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt.
Med fundet af 2 påfugleorme, Sabella pavonina (billede 3.4.8-b) er der for Kattegat
kommet en ekstra art havbørsteorm i databasen. De 8 tidligere fund stammer fra
Øresund 1994-2010 (6 eksemplarer) og enkeltfund i det nordlige Lillebælt i 2004
samt det Sydfynske Øhav i 1997.
Billede 3.4.8-b. Påfugleorm. Foto WoRMS, Roberto Pillon Billede 3.4.8-c Buttet pilsnegl
Foto: WoRMS, J. Trausel - F. Slieker
Tanglopperne Dulichia porrecta og Erichtonius hunteri, der optrådte talrigt i
prøverne, var inden denne undersøgelse fatallige i databasen. Der var 205 D. porrecta
i prøverne fra område D og en enkelt i område E, og derudover findes den blot med to
eksemplarer fra Øresund i 1990-92. Tilsvarende var der 19 E. hunteri i områdets
prøver, og de tidligere registreringer begrænser sig til 4 eksemplarer fra Øresund
1993.
Bænkebiderne Munna minuta og Astacilla longicornis (billede 3.4.8-d) har begge et
særpræget udseende, og begge er de sjældne i Danmark. Der blev fundet 3
eksemplarer af M. minuta i område D, og herudover er der i databasen blot
enkeltfund fra Fornæs, Djursland i 1992 og Kalundborg Fjord i 1991. Område D’s
prøver indeholdt 2 eksemplarer af A. longicornis, og der er tidligere kun enkeltfund
fra Herthas Flak i det nordlige Kattegat i 2014 og nær Sejerø i 1992.
Rejen Philocheras bispinosus skulle ifølge Enckell (1980) være stedvis almindelig i
Kattegat, men fundet af en enkelt i område D er blot den tredje registrering i
databasen. De tidligere fund er sket i 2011 i Hevring Bugt og i 1995 i det nordlige
Lillebælt. Det skal bemærkes, at rejer er hurtige dyr, der med stort held undgår at
blive fanget under den aktuelle form for prøvetagning, hvorfor man generelt skal
bruge andre metoder, hvis man vil fange rejer, og især hvis man vil kvantificere dem.
56 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Sluttelig skal fangsten af 3 klotanglus af arten Leptognathia brevimana omtales.
Enckell (1980) beskriver den som ”ikke uvanlig” i Kattegat og Øresund, men i
databasen findes den ud over fundene i område D kun med et enkelt eksemplar fra en
station nær Sjællands Oddes spids i 1992.
Billede. 3.4.8-d. Den særprægede bænkebider, Astacilla longicornis fra område D.
Foto: SVANA Østjylland.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 57
Krebsdyret Dulichia
Dulichia porrecta (Dyopedos porrectus)er et meget talrigt krebsdyr i område D, men
er derudover kun fundet få gange i de danske farvande.
Det lille hvide krebsdyr med smalle brune striber, bliver op til 6,5 mm langt.
Dulichia lever på dybder imellem 15 til 700 m, og ses ofte sammen med polypdyr og
bryozoer.
Dulichia optræder i hele Nordatlanten, Arktis og langs kysterne fra Norge til den
engelske kanal.
Reference: /Enckell 1980/; http://species-identification.org/species.
Dulichia porrecta. Foto Boldsystems, University of Bergen,
58 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.4.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af
epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere
I område D blev der fundet et stort antal af Haploops tubicola, som er en truet art,
der er anvendt som fokusart i forbindelse med udpegningen af de beskyttede
områder. Der blev ikke fundet hestemuslinger, søstrå eller rød søfjer i prøverne.
I område D blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund,
haploopsområder, hestemuslinger, søstrå og rød søfjer.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere /SVANA in press 2016-b/
blev alle undersøgte arter registreret og fanget i området.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 59
3.5 Område E
Figur 3.5.a. Område E og de 42 delprøver, der blev taget i området. Figur 2-a viser placeringen af
område E, som ligger centralt i det sydlige Kattegat.
3.5.1 Beskrivelse af område E
Område E (Figur 3.5.a) er et stort område, der ligger øst for Djursland tæt ved
grænsen til det svenske farvand. Området har et areal på 77 km2, hvoraf andelen af
blødbund er 19 km2 /Leth 2014/. Området overlapper med Natura 2000-området 193
”Store Middelgrund”. /NST 2015/
Den sydlige og vestlige del af området, repræsenterer den dybeste del, og der varierer
dybden varierer fra ca. 28 til 36 m / NST 2016-a/.
Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 28,4 m - 34,2 m (Figur 3.5.1-a),
og gennemsnitsdybden for prøverne er 30,6 m
60 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.5.1-a. Vanddybderne på de 42delprøver i område E.
3.5.2 Sedimentet i område E
I den sydlige del af område Et, hvor bundfaunaprøverne er udtaget, består primært af
blødbund med dybder omkring 30 m. Det er også i denne del af område E, at der er
observeret trawlspor /NST 2016-a/.
Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med
bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som siltet sand,
der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.
Tørstofprocenten af sedimentet, bestemt i 4 delprøver fra området, er gennemsnitlig
61,75 % (tabel 3.5.2-a), hvilket, som forventet ved blød bund, betyder en stor
vandandel (38,25 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 2,63 % af
tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i
Kattegat.
Tabel 3.5.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område E.
3.5.3 Artsantal i område E
I område E blev der i alt fundet 165 antal arter/slægter, hvilket gør område E til
det mest artsrige af de 6 beskyttede områder. Samtidig er der tale om det til dato
artsrigeste undersøgte område i denne type undersøgelser med samlet prøveareal på
0,6 m2. Hver enkel delprøve havde i gennemsnit 20,5 arter, men det varierede fra
prøver med 6 arter til 31 arter (Figur 3.5.3-a). Den lineære tendens linje viser en
svag stigning i artsantallet fra syd mod nord af det undersøgte område.
0
10
20
30
40
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Dy
bd
e(m
)
Delprøve nr
Område E - Dybder på delprøver
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. E10 E20 E30 E40
Tørstof % 67 39 74 67 247 61,75
Glødetab på tørstof % ts. 1,7 6,1 1 1,7 10,5 2,625
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 61
Figur 3.5.3-a. Artsantallet i hver af de 42 delprøver i område E.
I område E var havbørsteormene den dominerende gruppe med hensyn til antallet af
arter, idet der blev fundet hele 71 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrarter var
dog også godt repræsenteret med 33 arter(Figur 3.5.3-b).
Figur 3.5.3-b. Antallet af arter fordelt på hovedgrupper for område E.
3.5.4 Individtæthed i område E
I tabel 3.5.4-a ses de 5 arter, der forekom i størst antal i området. Den mest
dominerende art er fin mudderslangestjerne, som bl.a. også fandtes i stort antal i
område B. Blandt de mest talrige arter er grupperne hesteskoorme, havbørsteorme og
muslinger også repræsenteret.
0
10
20
30
40
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
An
tal
ar
ter
Delprøve nr.
Område E - Antal arter pr. delprøve
0
20
40
60
80
An
tal
ar
ter
Arter
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
62 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Tabel 3.5.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område E.
På figur 3.5.4-b, der viser individtæthederne indenfor 6 grupperinger, ses, at de 3
grupper havbørsteorme, pighuder og ”andre grupper” har næsten lige høje
individtætheder. Hos havbørsteormene finder man 985 individer pr. m2., som bliver
efterfulgt af ”andre grupper” (bl.a. hesteskoorme og foraminiferer) med 950 individer
pr. m2 og pighuder med 887 individer pr. m2.
Den samlede individtæthed for område E er 3.405 individer pr. m2
Figur 3.5.4-b. Antallene af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område E.
De 5 mest talrige blødbundsarter i område E
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navnAntal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 509
Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 375
Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 88
Havbørsteorm Scoloplos armiger Scoloplos armiger 47
Havbørsteorm Krum kambørsteorm Pectinaria auricoma 39
* Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr
0
200
400
600
800
1.000
1.200
An
tal
in
div
ide
r p
r.
m2
Tæthed
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 63
Havbørsteorme
I bl.a. område E, F og C optræder enkelte arter havbørsteorme i stort antal.
Der ses arter som Scoloplos armiger, Pectinaria auricoma og Praxillella affinis.
Scoloplos armiger er en almindelig udbredt havbørsteorm, der bliver op til 12 cm
lang og lever nedgravet i sand-eller mudderblandet bund. Den lever af bundens
organiske materiale og kan tåle iltfattig bund.
Pectinaria auricoma er en kambørsteorm, som kendes ved en flot kam af kraftige
flade guldglinsende gravebørster. De op til 4 cm store orme lever nedgravet med
hovedet nedad og rørets tynde ende stikkende op over bundens overflade. Den æder
organisk materiale som indsamles med tentaklerne og forekommer i mudderblandet
bund fra dybder på mindst 10 m.
Praxillella affinis er en havbørsteorm, der bliver op til 6 cm lang og lever indlejret i
et sandrør. I Danmark optræder den i Skagerrak, Kattegat og bælterne, og ses på
dybder imellem 25 og 230 m.
Reference: /Køie 2000/; http://species-identification.org/species.
Scoloplos armiger, Foto Århus Amt Pectinaria sp. Foto WoRMS, Hans Hillewaert
64 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.5.5 Biomasse i område E
Den samlede biomasse i område E er 226 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur
3.5.5-a er det muslingerne, der udgør langt den største del af biomassen (151 g
tørvægt pr m2). I området blev der registret 21 arter muslinger med en lav tæthed af
individer dvs. at biomassen er domineret af få store individer. I område E blev
registreret en enkelt stor Molboøsters på 84 g, og den udgør 93 % af den samlede
biomasse for muslingerne.
Figur 3.5.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område E.
3.5.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse
Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede individtætheder er blevet
undersøgt ved en MDS analyse (Figur 3.5.6-a). Denne viser, at hovedparten af
prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder at de repræsenterer ét typisk
bundfaunasamfund for området. Med lidt afstand til denne massive gruppering ses
prøve 8. Prøve 8 skiller sig ud i figuren, fordi denne prøve indeholder et lavt antal
individer tilhørende meget få arter. Prøve 8 er beliggende i den del af området, hvor
trawling er mest udbredt.
Lighederne imellem biomasse er undersøgt ved MDS analyse og viser en forholdsvis
ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed (Figur
3.5.6-b). Som ved MDS plot af tætheder ses det, at prøve 8 falder lidt udenfor ”skyen”,
og at delprøverne 3, 17, 18, 19 og 28 er placeret lidt i periferien af skyen, hvilket kan
forklares med lavere biomasser af de tilstedeværende arter i disse prøver, end
gennemsnitligt i alle prøverne.
0,0
50,0
100,0
150,0
200,0
Gr
am
tø
rv
æg
t p
r.
m2
Biomasse
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 65
Figur 3.5.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42
prøver fra område E.
Figur 3.5.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42
prøver fra område E.
Område E TæthederNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
4
56
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
2223
2425
26
27
28
29 30
31
32
33
34
35
36
37
38
3940
41
42
2D Stress: 0,28
Område E BiomasserNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
4
5
6
78
9
1011
12
1314
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
2930
31
32
33
34
35
36
37
38
39 40
41
42
2D Stress: 0,27
66 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.5.7 Faunaindex for område E
I område E blev der beregnet en AMBI værdi på 1,68, hvilket vil sige, at AMBI
karakteriserer områdets dyresamfund som værende svagt forstyrret. Ved AMBI
værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr,
dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde
under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten er 4,43, hvilket er højt. DKI indeks værdien
kan beregnes til 0,83. Derved kan området på baggrund af bunddyrenes tilstand
klassificeres som værende i god økologisk tilstand. Hermed er der god sammenhæng
til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret bundfaunasamfund kan beskrives med
god økologisk tilstand.
3.5.8 Særlige arter der er værd at fremhæve
Prøverne fra område E indeholdt, ligesom område D, rigtig mange sjældne arter. Der
var 11 arter, som ikke tidligere er blevet registreret i SVANA’s database, og herudover
var der 10 arter, der er så sjældne, at de vil blive omtalt i dette afsnit.
De 11 arter, der er nye for databasen, fordeler sig på 2 havbørsteorm, 2 muslinger, 1
snegl og 6 krebsdyr (1 krabbe, 1 reje, 2 tanglopper, 1 bænkebider og 1 Leptostraca)
Havbørsteormen Phylo norvegica lever i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, oftest på
dybder over 50 meter /Kirkegaard 1996/, men enkeltfundet af arten i område E, gav
altså en ny art i databasen. Af havbørsteormen, Trichobranchus glacialis blev der
fundet 7 eksemplarer i området, og dermed kom endnu en nyhed i databasen.
Montagus astartemusling, Astarte montagui findes i Kattegat, bælterne og Østersøen
/Bondesen 1984/, men den må være sjælden, da enkeltfundet i området er det første i
databasen. Lille svanehalsmusling, Nuculana minuta findes i henhold til litteraturen i
Kattegat /Bondesen, 1984/, men først med 1 eksemplar i dette område og 9
eksemplarer i område D dukker den nu op i databasen.
Den store topsnegl, Clelandella miliaris er vidt udbredt, og man kan støde på den i
farvande fra Nordsøen til Øresund /Bondesen 1994/. Imidlertid må den også være
sjælden, da fundet af én snegl i området er en ny art for databasen.
Den pudsige spindelkrabbe Eurynome aspera (Billede 3.5.8-a) dukkede op i et enkelt
eksemplar i området. Den findes i Nordsøen og Kattegat, så fundet er ikke
overraskende, men det er altid bemærkelsesværdigt med en ny art i databasen.
Om rejen Processa edulis stiller sagen sig lidt anderledes, end for de ovennævnte
nyheder. Enckell (1980) betegner den som sjælden, og skriver, at den muligvis
forekommer i Kattegat. Dette er så nu konstateret, da der var et enkelt eksemplar af
denne reje i området.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 67
Tangloppen Melphidippella macra (Fig. 3.5.8-b) blev fundet i 2 eksemplarer i
området. Da den ifølge Enckell (1980) forekommer fra Nordsøen til Øresund er
fundet ikke en overraskelse, men det er da interessant, at dette storøjede krebsdyr for
første gang dukker op i prøver taget af SVANA/amterne.
Billede. 3.5.8-a. Krabben Eurynome aspera var en spændende nyhed i databasen.
Foto WoRMS, Hans Hillewaert
Billede. 3.5.8-b. Krebsdyret Nebalia bibes med stort toklappet rygskjold.
Foto: WoRMS, Hans Hillewaert
I område E blev der også fundet en tangloppe af slægten Pardaliscella, som er
vanskelige at bestemme med sikkerhed. Der har ikke tidligere været tanglopper af
denne slægt i databasen.
Den særprægede bænkebider Gnathia oxyurea blev der fundet et enkelt eksemplar af
i område E og et enkelt i område C, og desuden var der to larver af Gnathia i område
B.
68 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Område E´s elvte og sidste art, som var helt ny i databasen, var det meget
særprægede krebsdyr Nebalia bipes (billede 3.5.8-b), som er den eneste danske art i
ordenen Leptostraca, kendetegnet ved et stort toklappet rygskjold.
I området blev der også fundet 10 arter, som allerede var kendte i databasen, men
som må betegnes som sjældne. Der er tale om 5 havbørsteorm, 2 snegle, 2 krebsdyr
og 1 søtand.
Havbørsteormen Cirriformia tentaculata blev registreret med 3 eksemplarer i
området, og i databasen figurerer den derudover blot med enkeltfund fra Nordsøen
2015 og Hesselø Bugt i 2004. En anden art havbørsteorm, Malacoceros vulgaris blev
fundet et enkelt eksemplar af i område E, og derudover indeholder databasen blot et
enkelt eksemplar fra Haderslev Fjord i 1993. Den tredje art havbørsteorm, Orbinia
sertula blev tilsvarende fundet i et enkelt eksemplar i dette område, og tidligere fund i
offentligt regi begrænser sig til et eksemplar i Aalbæk Bugt i 1992. Også den fjerde art
af havbørsteorm, Sabella crassicornis var der kun et enkelt eksemplar af i område E,
og derudover blot en enkelt fra Aalborg Bugt 2011 i datasen. Endelig skal
havbørsteormen Prionospio steenstrupi, der er fundet i områderne E og C,
fremhæves som sjælden. De tidligere registreringer begrænser sig til to fund i 2001
fra henholdsvis Vejle Fjord og en station nær Endelave.
I hvert af områderne E og B blev der fundet en enkelt snegl af arten Aclis walleri, og i
databasen optræder den derudover blot på fire stationer i Kattegat 1990-2012. En
anden sjælden snegleart, Turbonilla crenata blev der fundet 6 eksemplarer af i
område E samt 2 eksemplarer i område F, og denne art var forinden blot registreret
med et enkeltfund fra Aalborg Bugt 2013.
Den sjældne pungreje, Erythrops elegans blev der fundet en enkelt af i område E, og
den eneste tidligere registrering i databasen er tilbage fra 1995, hvor der blev fundet
en enkelt pungreje af samme art i Århus Bugt. Desuden var der en enkelt tangloppe af
arten Dulichia porrecta i prøverne fra område E, mens der var hele 205 i område D.
Inden denne undersøgelse var der blot fundet 2 eksemplarer af D. porrecta i Øresund
1990-1992.
Endelig indeholdt prøverne fra området 5 søtænder, Antalis entalis. Dette specielle
dyr med en skal, som ligner en ”mini-stødtand”, er derudover blot registreret i
SVANA’s database med enkeltfund fra Nordsøen i 2015 og Store Middelgrund i det
centrale Kattegat 2014.
3.5.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af
epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af
fokusarterne hestemusling og haploops i område E, men der blev registreret enkelte
fund af søstrå og søfjer.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 69
I område E blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ også fundet søfjer og søstrå i
området.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/ SVANA in press 2016-b/
er de 10 udvalgte arter registreret i område E.
3.6 Område F
Figur 3.6-a. Område F, der ligger nord for Sjællands Odde, samt placeringen af de 42 delprøver
3.6.1 Beskrivelse af område F
Område F (Figur 3.6-a) er beliggende nord for Sjællands Odde. Det udpegede område
har et areal på 270 km2, hvor andelen af dybere blødbund er 134 km2 /Leth 2014/.
Området overlapper med et militært skydeområde /NST 2016-a/.
Dybden varierer meget lidt i området og ligger omkring 20 m. /NST 2015-b/.
Bundfaunaprøverne er udtaget i den nordlige del af området, på dybder imellem
20,8 og 23,2 m. (Figur 3.6.1-a) Gennemsnitsdybden på bundfaunaprøverne er 22,2
m.
70 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 3.6.1-a. Vanddybderne på de 42 delprøver i område F.
3.6.2 Sedimentet i område F
Område F er domineret af blødbundssedimenter, hvilket vil sige, at bunden er siltet,
og at den kun stedvis er fast med varierende indhold af mudder, silt og siltet sand.
Der er kun sporadisk observeret trawlspor i den nordlige del af området /NST 2016-
a/.
Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med
bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som gråt og siltet,
med iltet overflade og uden svovlbrintelugt.
Tabel 3.6.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område F.
Tørstofprocenten af sedimentet, bestemt i 4 delprøver fra området, er gennemsnitlig
66,25 % (tabel 3.6.2-a), hvilket som forventet ved dynd betyder et stort vandindhold
(33,75 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 1,78 % af tørstof, hvilket
ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i Kattegat.
3.6.3 Artsantal i område F
I område F blev der i alt fundet 112 antal arter/slægter. Dette er det næstlaveste
artsantal blandt undersøgelsens seks områder, men der er ikke tale om et lavt antal,
men derimod om meget høje artsantal i områderne E, C, D og B. Hver enkelt delprøve
havde i gennemsnit 18,7 arter, men det varierede fra prøver med 13 arter til 29
arter (Figur 3.6.3-a). Der er ikke indtegnet lineær tendenslinie på figuren, da
prøverne ikke er placeret kronologisk.
0
10
20
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Dy
bd
e(m
)
Delprøve nr.
Område F - Dybder på delprøver
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. F5 F15 F25 F34
Tørstof % 65 67 66 67 265 66,25
Glødetab på tørstof % ts. 1,9 1,6 1,9 1,7 7,1 1,775
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 71
Figur 3.6.3-a. Artsantallene i de 42 delprøver fra område F.
I område F var havbørsteormene med 52 arter den dominerende dyregruppe (figur
3.6.3-b). Antallet af krebsdyr er med 19 arter også middelhøjt, når der sammenlignes
med gennemsnittet i denne type standardundersøgelser i danske havområder.
Figur 3.6.3-b. Arterne fordelt på dyregrupper for område F.
3.6.4 Individtæthed i område F
De to hyppigst forekommende arter er henholdsvis fin mudderslangestjerne og
hesteskoorme. De små muslinger, Mysella musling og skinnende nøddemusling blev
også fundet i stort antal (tabel 3.6.4-a).
0
10
20
30
40
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
An
tal
ar
ter
Delprøve nr.
Område F - Antal arter pr. delprøve
0
10
20
30
40
50
60
An
tal
ar
ter
Arter
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
72 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Tabel 3.6.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område F.
I figur 3.6.4-b ses, at pighuderne udviser den største tæthed med 1127 individer pr.
m2. Derefter følger havbørsteorm med 910 individer pr. m2 og muslinger med 782
individer pr. m2.
Figur 3.6.4-b. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område F.
Den samlede individtæthed for område F er 3.752 individer pr. m2, hvilket er den
næsthøjeste individtæthed efter område D, hvor der bl.a. var mange haploops.
De 5 mest talrige blødbundsarter i område F
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navnAntal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 666
Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 328
Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 171
Muslinger Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa 135
Havbørsteorm Bambusorm Rhodine gracilior 117
0
200
400
600
800
1.000
1.200
An
tal
in
div
ide
r p
r.
m2
Tæthed
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 73
Små muslinger
I flere af de undersøgte områder ses et stort antal små muslinger.
Det drejer sig bl.a. om skinnende pebermusling, Abra nitida, Mysella-
muslingen, Mysella bidentata og skinnende nøddemusling. Nucula nitidosa.
Muslingearter der lever nedgravet i bunden bruger ”foden” til at grave sig ned med,
Gællerne bruges, hos de fleste arter, til at optage ilt og føde med. Muslinger lever
primært af algeplankton.
Skinnende pebermusling bliver op til 1,5 cm lang og har en hvidlig iriserende
blank skal. Muslingen ses på mudderblandet bund på dybder fra 10 m.
Mysella muslingen er en meget lille musling, der kun bliver op til 3 mm
lang. Muslingen optræder på mange forskellige substarttyper, men ofte næringsrig
sandet/mudret bund.
Skinnende nøddemusling har en fin brun-grøn farve og en blank trekantet skal,
og bliver op til 1,2 cm lang. Nøddemuslinger optager organiske partikler fra
sedimentoverfladen vha.” læberne”. Muslingen lever på helt lavt vand (5 m) og ned til
100 m, på sandet /siltet bund.
Reference: /Køie 2000/; http://www.sealifebase.org/
Skinnende pebermusling & mysella muslinger, Foto Århus Amt
74 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.6.5 Biomasse i område F
Den samlede biomasse i område F er 577 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur
3.6.5-a er det muslingerne, der udgør langt den største del af biomassen (498 g
tørvægt pr m2, dvs. 86 % af den samlede biomasse).
I området blev der kun registret 15 arter muslinger, og biomassen domineres af
mange små mysella muslinger, skinnede nøddemusling og skinnende pebermusling.
Figur 3.6.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område F.
3.6.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse
Ved MDS analyse af ligheder imellem prøvernes individtætheder (Figur 3.6.6-a),
fordeler prøverne sig nogenlunde ensartet. I udkanten af ”skyen” ligger delprøverne 3,
37, 26 og 32 hvilket umiddelbart er forståeligt, da disse delprøver indeholdte det
laveste antal fin mudderslangestjerne.
Lighederne imellem biomasse i område F er undersøgt ved MDS-analyse og viser en
forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed
imellem de enkelte delprøver (Figur 3.6.6-b).
0,0
100,0
200,0
300,0
400,0
500,0
600,0
Gr
am
tø
rv
æg
t p
r.
m2
Biomasse
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 75
Figur 3.6.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42
prøver fra område F.
Figur 3.6.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42
prøver fra område F.
Område F TæthederNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
2324
25
26
272829
30
3132
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
2D Stress: 0,28
Område F BiomasserNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
1
2
3
4
5
67
8
9
10
1112
13
14
15
16
17
18
19
20
21 22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
2D Stress: 0,24
76 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.6.7 Faunaindex for område F
I område F blev der beregnet en AMBI værdi på 1,66, hvilket betyder at AMBI
karakteriserer bunddyrssamfundet som værende svagt forstyrret af eutrofiering. Ved
AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3
dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan
optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten er 5,34, hvilket er usædvanligt højt. DKI indeks
værdien kan beregnes til 0,87. Denne DKI værdi betyder, at området på
baggrund af sammensætningen af bunddyr kan klassificeres som værende i høj
økologisk tilstand. Hermed er der nogenlunde sammenhæng til AMBI værdien, men
AMBI værdien tyder dog på lidt større eutrofiering end DKI værdien gør. Grænsen
imellem god økologisk tilstand og høj økologisk tilstand efter DKI indekset er 0,84.
3.6.8 Særlige arter der er værd at fremhæve
Undersøgelsen i området afslørede ikke så mange sjældenheder, som i områderne D,
E, C og B, men der blev dog fundet 5 arter, der er værd at fremhæve. For det første var
der et eksemplar af tangloppen Onisimus plautus i prøverne fra området, og det er en
art, som aldrig tidligere er fundet af SVANA eller amterne. Arten findes fra Nordsøen
og helt ind i Østersøen /Enckell 1980/, men den er altså sjælden.
En anden art tangloppe, Harpinia laevis blev der også fundet et enkelt eksemplar af i
området. Arten lever i danske farvande fra Nordsøen og ind i Kattegat, men betegnes
som sjælden /Enckell 1980/. Det er kun tredje gang, at den registreres, idet der
tidligere blot er fundet 3 eksemplarer i Skagerrak i 2012 og 3 nær Læsø i 2007.
Ved undersøgelsen blev der også fundet et eksemplar af den meget specielle
vandloppe, Rhodinicola elongata, som lever snyltende på havbørsteormen Rhodine
gracilior. Det er blot fjerde gang, at R. elongata er registreret af SVANA/amterne, og
det er en del år siden, at arten sidst er set. De tidligere fund er ligeledes fra farvande
nær det nordlige Sjælland, idet der er fundet 2 eksemplarer i det nordlige Øresund i
2004 og 1990, samt et eksemplar syd for Sejerø i 1991.
Havbørsteormen Glycera tesselata blev fundet i 2 eksemplarer i området. Den er
tidligere blevet fundet i 5 eksemplarer på Herthas Flak i det nordlige Kattegat i 2014,
samt 1 eksemplar i Aalbæk Bugt i 2010. Arten er i Danmark kun kendt fra Kattegat
/Kirkegaard 1992/, og da alle fund er fra de senere år, kan den muligvis være i
fremgang.
Endelig skal fundet af 2 snegle af arten Turbonilla crenata i området nævnes. Der
blev også fundet 6 eksemplarer i område E og derudover indeholder SVANA’s
database blot et enkeltfund fra Aalborg Bugt i 2013. Denne smukke snegl er dermed
ligesom den netop omtalte orm, G. tesselata kun fundet i de senere år.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 77
3.6.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af
epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet fokusarter som
hestemusling, haploops, søstrå og søfjer.
I område F blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registreret havsvampesamfund
og hestemuslinger.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b/
blev følgende af de 10 udvalgte arter registreret; fjæsing, ising, rødspætte, skrubbe,
slethvarre, torsk, tunge samt jomfruhummer, men ikke pighvarre, rokkearter og
rødtunge.
78 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.7 Analyse på tværs af de 6 områder
De 6 beskyttede områder er meget forskellige arealmæssigt og dybdemæssigt (hvor
bundfaunaen er kortlagt) samt den nuværende belastning i forhold til trawlaktivitet.
se tabel 3.7-a.
Tabel 3.7-a. Arealer, vanddybder og trawlaktiviteter i de seks områder.
Sedimentet i de 6 områder
Tabel 3.7-b. Gennemsnitligt tørstof indhold og glødetab af tørstof i sedimentet i de 6 områder.
Målingerne af tørstof og glødetab i sedimentet viser store udsving imellem de 6
områder (tabel 3.7-b), dette skyldes muligvis den naturlige variation imellem
områderne (og dybderne), men det bør også tages i betragtning at det gennemsnitlige
tørstof og glødetab indhold er beregnet på et lille antal prøver (4 stk. i hvert område).
Det har ikke været muligt at korrelere sedimentoplysningerne nærmere til
bundfaunaen, og ønskes en mere grundig sedimentbeskrivelse(substrattyper) for de
enkelte områder kan der refereres til rapporten ”Kortlægning af blødbundsområder i
Kattegat”/NST 2016-a/.
Arterne i de 6 områder
I prøverne fra de 6 områder er der i alt fundet 14.149 dyr tilhørende 337
arter/taxa. Dette samlede artsantal er meget stort, og det er tydeligt, at der er en
stor artsdiversitet i og på blødbunden i Kattegat. De 337 arter/taxa fordeler sig på 144
Område A Område B Område C Område D Område E Område F
Areal på område( km2) 167 4 9 63 77 270
Dybde hvor
bundfaunaprøver er
udtaget(m) 8-23 31-54 30-59 78-85 28-34 21-23
Trawlaktivitet hvor
bundfaunaen er
kortlagt
Meget spredt
trawlaktivitet
Ved delprøve
8,23 og i
nærheden af
21
Meget spredt
trawlaktivitet
Ved delprøve
3+4
( udenfor de
beskyttede
områder)
Tæt
trawlaktivitet
ved delprøve
2,4,8 og 9 og
i nærheden af
3,6,7,10 og27
Meget spredt
trawlaktivitet
Område A Område B Område C Område D Område E Område F
Tørstof indhold
sediment(gennemsnit)
% 61 30 74 48 62 66
Glødetab indhold
sediment(gennemsnit)
% tørstof 2,7 11,5 1,3 6,1 2,6 1,8
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 79
havbørsteorme, 86 krebsdyr, 40 muslinger, 21 snegle, 16 pighuder og 30 arter/taxa
tilhørende andre dyregrupper.
Den høje artsdiversitet fremgår også ved en sammenligning imellem bundfauna-
undersøgelserne i havstrategiområderne i Kattegat og i Nordsøen. De 2
farvandsområder blev undersøgt for første gang i 2015, og der ses markante forskelle i
bundfaunaens individtætheder samt artsdiversitet. Tætheden var ca. 3,5 gange højere
i Kattegat end i Nordsøen, og i de enkelte delprøver sås ca. dobbelt så mange arter i
Kattegat som i Nordsøen / Hansen m.fl. in press 2016-c./
Der er kun 26 arter/taxa (8 %), der ved undersøgelsen er registreret i alle seks
områder, mens hele 152 arter/taxa (45 %) blot er fundet i et af områderne. De
resterende 159 arter/taxa (47 %) er dermed registreret i to til fem områder. Denne
fordeling er interessant, idet den viser, hvor divers bundfaunaen på den bløde bund i
Kattegat er. Fordelingen viser også, at man ikke kan forudsige, hvilke arter man vil
støde på, hvis man laver en undersøgelse i Kattegat. Blødbundsfaunaen i selv
forholdsvist tæt beliggende områder kan være forskellig, og hver egn har så at sige sin
egen artssammensætning. Den store artsrigdom skal også ses i sammenhæng med de
store variationer i vanddybder i de beskyttede områder, hvilket visse steder medfører
store vandstrømme i dybe render og dermed varierende sedimentations rater. De
varierede dybdeforhold giver gode livsbetingelser for mange forskellige arter i
forskellige typer habitater.
Blandt de i undersøgelsen 337 registrerede arter/taxa var der hele 37 arter, som var
nyheder i databasen WinRambi, hvor SVANA opbevarer de marine bundfaunadata,
som er indsamlet af staten og amterne fra 1970-erne og til i dag. Disse arter omfattede
21 krebsdyr, 7 havbørsteorm, 6 muslinger, 2 snegle og 1 søanemone. Det store antal
nyheder for databasen er især fundet i områderne D, E, C og B som alle er beliggende
langt til havs, fjernt fra Jylland, Fyn, Sjælland og Sverige.
Inden denne undersøgelse var det højeste antal arter fundet i en sådan dansk
standardundersøgelse på 133 arter, hvilket blev fundet på Store Middelgrund i det
centrale sydlige Kattegat i 2014. Denne rekord er ved denne undersøgelse blevet slået
fire gange, idet der blev fundet mellem 140 og 165 arter i områderne B, C, D og E
(figur 3.7-d). I områderne A og F er de samlede artsantal ligeledes høje, når der
sammenlignes med artsantallene i tilsvarende undersøgelser i danske farvande.
Visse arter er fundet i alle områderne, mens andre kun er fundet i nogle eller blot et
enkelt af områderne. Man finder ikke alle tilstedeværende arter ved en undersøgelse
af denne type, og der er helt sikkert arter i områderne, som ikke er kommet med i
prøverne. Dette faktum kan man slutte af, at 84 af de registrerede arter kun er fundet
med et enkelt individ i den samlede prøvemængde.
Til gengæld er der en meget stor sandsynlighed for, at alle mere almindeligt
forekommende arter er kommet med i prøverne. I tabel 3.7-c ses de 5 arter, der blev
fundet i højest antal.
80 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Tabel 3.7-c. De fem hyppigst forekommende bunddyrarter på tværs af de seks undersøgte områder.
På tværs af alle 6 områder er det mudderslangestjerner, der umiddelbart springer i
øjnene som meget dominerende. Dette er forventeligt, da den dybere mudderbund
ofte domineres af pighuder.
Område D skiller sig ud, da der ses et udpræget haploopssamfund sammen med
mudderslangestjernerne. Ved 1900-tallets begyndelse fandtes der haploopssamfund i
et stort område i det sydøstlige Kattegat. Overvågningen af haploopssamfund er
meget begrænset, men der er ingen tvivl om, at det er gået kraftigt tilbage.
Figur 3.7-d. Artsantallene i de seks områder; - dels samlede artsantal og dels fordelt på hovedgrupper.
Som det ses på figur 3.7-d er fordelingen af de forskellige artsgrupper meget ensartet
imellem de 6 områder. Det er havbørsteormene, der dominerer med hensyn til antal
arter i de undersøgte områder, og der ses generelt også en høj artsdiversitet for
krebsdyrene. Område A og område F skiller sig ud, da disse udviser de laveste antal
arter (figur 3.7-h). For såvel område F som område A kunne det skyldes, at prøverne
er taget på lavere og mere ensartede dybder end de resterende områder.
Art /Antal fundet Område A Område B Område C Område D Område E Område F I alt
Fin mudderslangestjerne 62 447 410 253 509 666 2347
Almindelig Haploops(tangloppe) 1434 1434
Phoronis sp. 218 186 160 4 375 328 1271
Grov mudderslangestjerne 1 133 19 501 654
Mysella bidentata (musling) 177 46 27 19 88 171 528
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
Område A Område B Område C Område D Område E Område F
Arter
Andre grupper
Krebsdyr
Pighuder
Snegle
Muslinger
Havbørsteorm
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 81
Individtætheden i de 6 områder
Figur 3.7-e. Den samlede tæthed af bunddyr og tætheden fordelt på hovedgrupper i de seks områder.
I figur 3.7-e er afbildet individtætheden af dyrene i områderne. Det ses meget tydeligt,
at område D skiller sig ud med en meget høj tæthed af krebsdyr, som skyldes
tilstedeværelsen af almindelig haploops, og området har en dobbelt så høj
individtæthed som de andre områder. Område A og område F, som havde det laveste
artsantal, har en høj tæthed af muslinger, sammenlignet med de 4 andre områder.
Værdierne for individtæthed ses i tabel 3.7-h.
0
1000
2000
3000
4000
5000
6000
7000
8000
Område A Område B Område C Område D Område E Område F
Tæthed dyr/m2
Havbørsteorm Muslinger Snegle Pighuder Krebsdyr Andre grupper
82 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Biomasse i de 6 områder
Figur 3.7-f. Den samlede biomasse og biomassen fordelt på hovedgrupper for de seks områder.
På figur 3.7-f ses store udsving i biomassen områderne imellem. Område F skiller sig
markant ud med en meget høj tørvægt for muslinger. I området blev der kun registret
15 arter muslinger, og biomassen domineres af mange små Mysella muslinger,
skinnende nøddemusling og skinnende pebermusling. I område E ses også en stor
biomasse for muslinger). I området blev der registret 21 arter muslinger med en lav
tæthed af individer og biomassen er domineret af et enkelt stort individ, en
Molboøsters på 84 g.
I område A er det sneglene, der dominerer vægtmæssigt, og især er det de 2 arter
almindelig tårnsnegl og pelikanfodssnegl.
Værdierne for biomasse ses i tabel 3.7-h.
0
100
200
300
400
500
600
700
Område A Område B Område C Område D Område E Område F
Tørvægt g/m2
Havbørsteorm Muslinger Snegle Pighuder Krebsdyr Andre grupper
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 83
Similaritetsindex i de 6 områder
Figur 3.7-g. MDS-plot af 4.-rodstransformerede tætheder af prøver repræsenterende 0,1 m2. Fra hvert
af de seks områder kan der dannes 6 af disse prøver, hvorfor figuren indeholder 6 * 6 ”prøver”.
I Figur 3.7-g ses resultatet af en statistisk undersøgelse, der kan visualisere
ensartetheden i prøverne fra områderne. Hvert område med 42 delprøver er
illustreret med 6 punkter, hvor prøverne er samlet i delprøvemængder af størrelsen
0,1 m2 (som det også sker ved beregning af DKI-index). Figur 3.7-g er på flere måder
meget interessant.
De eneste områder, der blander sig sammen i figuren er områderne B og C.
Bundfaunasamfundene på disse stationer er altså af den samme type, og områderne
ligger da også tæt ved hinanden sydøst for Læsø. Område D ligger også sydøst for
Læsø, men det afbildes for sig selv på figuren, da det er et Haploopssamfund. Der er
fundet rigtig mange Haploops tanglopper i de fire af seks prøver i området, og det ses
også, at de samler sig i en sky (D1,D2,D5 og D6).
Område A skiller sig også ud fra de andre områder i figuren, men området
repræsenterer også en anden type samfund, som er beliggende tættere ved Jylland og
i denne sammenhæng kunne næringsstofbelastningen have betydning, samtidig med
at bundfaunaprøverne er udtaget på lidt lavere dybder end de andre områder (med
undtagelse af område F). I område A sås også en markant spredning på antallet at
arter i de enkelte delprøver, med markant færre arter i den sydlige del af
undersøgelsesområdet- hvilket sandsynligvis bevirker spredningen på de 6
delprøvemængder i MDS-plottet.
De seks områder Tætheder i seks delprøvemængderNon-metric MDS
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
A1
A15A22
A29A36A8
B1
B15B22B29
B36
B8C1C15C22C29
C36
C8 D1
D2
D3
D4D5
D6
E1
E15
E22E29
E36
E8F1F15
F22F29F36F8
2D Stress: 0,13
84 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Endelig ligger områderne E og F adskilte, men i nærheden af hinanden både i figuren,
men også geografisk.
Faunaindex i de 6 områder
Tabel 3.7-h. En række af undersøgelsens hovedtal for de seks områder.
I tabel 3.7-h ses, at der i alle 6 områder blev beregnet en AMBI værdi på imellem
1,56 og 2,13, hvilket vil sige, at AMBI karakteriserer bundfaunasamfundene i alle
områderne som værende svagt forstyrrede af eutrofiering. Ved AMBI værdier imellem
1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er
tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale
omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten ligger imellem 3,93 og 5,34 i de 6 områder,
hvilket spænder fra højt til usædvanligt højt. Der blev beregnet DKI værdier
imellem 0,72 til 0,87. Derved kan områderne A, B, D og E på baggrund af
sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand,
mens områderne C og F opnår høj økologisk tilstand. Der er god sammenhæng til
AMBI værdien i de fire førstnævnte områder, idet et kun svagt forstyrret
bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand. Sammenhængen til
AMBI værdien er også rimelig god i områderne C og F, men de bedømmes dog lidt
bedre efter DKI indekset, end de gør efter AMBI indekset.
Fund af fokusarter i de 6 områder
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke registreret hestemuslinger
i nogen af de 6 områder.
Der blev fundet et stort antal haploops i område D, mens rød søfjer og søstrå optrådte
sporadisk i områderne B, C, E og F.
Arter
i alt
Tæthed
Indiv./m2
Tørvægt
Gram/
m2 AMBI AMBI Status
Shannon
Wiener
diversitet DKI
DKI
Status
Område A 98 2968 121 1,97 Moderat forstyrret 4,07 0,75 God
Område B 140 2927 76 1,61 Moderat forstyrret 4,32 0,80 God
Område C 154 3112 91 1,56 Moderat forstyrret 4,76 0,84 Høj
Område D 147 7418 71 2,13 Moderat forstyrret 3,93 0,72 God
Område E 165 3405 226 1,68 Moderat forstyrret 4,43 0,83 God
Område F 112 3752 577 1,66 Moderat forstyrret 5,34 0,87 Høj
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 85
4. Sammenfatning
I foråret 2015 blev der for første gang udtaget blødbundsfaunaprøver i de 6
havstrategiområder, som blev endeligt udpeget i foråret 2016. Udtagningen af prøverne
blev foretaget på baggrund af det forslag, der er i begyndelsen af 2015 var i offentlig
høring. Områderne beskyttes mod fysisk forstyrrelse, herunder råstofindvinding,
klapning og fiskeri med bundslæbende redskaber. Denne rapport omhandler den viden,
som undersøgelsen af faunaen har givet i områderne.
I prøverne fra de 6 områder er der i alt fundet 14.149 dyr tilhørende 337
arter/taxa.
Fordelingen af de forskellige arter er interessant, idet den viser, hvor divers
bundfaunaen er i de udpegede områder på den bløde bund i Kattegat. Hele 152
arter/taxa (45 % af samtlige registrerede arter/taxa) blev kun fundet i et af områderne.
Af de resterende arter/taxa blev 159 (47 %) registreret i to til fem områder, mens kun
26 arter/taxa (8 %) blev registreret i alle seks områder. Det skal bemærkes, at
områderne er fordelt over et stort geografisk område i Kattegat, og at vanddybderne
varierer en del fra område til område.
Den høje artsdiversitet synliggøres også ved en sammenligning imellem Kattegat og
Nordsøen. Havstrategistationerne i Kattegat og Nordsøen er undersøgt for første gang i
2015, og der ses markante forskelle i bundfaunaens individtætheder samt
artsdiversitet. Individtætheden var ca. 3,5 gange højere i Kattegat end i Nordsøen, og i
de enkelte delprøver sås ca. dobbelt så mange arter i Kattegat som i Nordsøen / Hansen
m.fl. in press 2016-c./
Blandt de i undersøgelsen 337 registrerede arter/taxa var der hele 37 arter, som ikke
tidligere er registreret i databasen WinRambi. Denne database omfatter
statens/amternes blødbundsfaunadata fra 1970’ernen til i dag, foruden bl.a. historiske
Petersen data fra starten af 1900 tallet.
I nedenstående tekst sammenfattes resultaterne fra de 6 områder.
Område A er et stort aflangt område beliggende imellem Jylland og Læsø. I den
nordlige dyndede del af området hvor bundfaunaprøverne er udtaget, blev der fundet
98 forskellige arter/taxa, hvilket er det laveste antal i de undersøgte områder, men
artsantallet hører trods dette til i den højere ende af, hvad der er normalt ved en sådan
standard undersøgelse i et dansk farvand. Artsdiversiteten var højst i den nordlige del.
Havbørsteormene havde det højeste artsantal, men de små muslingearter var mest
talrige. I området sås også større snegle som bidrog med 65 % af den samlede
biomasse. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en forholdsvis stor ensartethed
imellem prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med begrænsede udsving i
arter, individer og biomasser i prøverne. I området optrådte flere sjældne dyr som
tangloppen, Ampelisca anomala og tyk cylinderrose, Pachycerianthus multiplicatus.
AMBI værdien 1,97 karakteriserer området som værende svagt eutrofieret. Dermed er
86 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
der god sammenhæng med DKI værdien, som blev beregnet til 0,75. hvilket betyder, at
bundfauna samfundet er i god økologisk tilstand. Der blev ikke fundet hestemuslinger,
haploops, søstrå eller rød søfjer i området. I metodeafsnittet kan man læse nærmere
om AMBI og DKI.
Område B er et lille område på 4 km2 hvor bundfaunaprøverne er udtaget på dybder
imellem 31 og 54 m på en fint sandet/siltet og lidt gruset bund. Der blev fundet 140
forskellige arter/taxa, hvilket er flere, end der tidligere har været fundet i en sådan
undersøgelse i Danmark. Den højeste artsdiversitet fandtes i den sydligste del af det
undersøgte område. Havbørsteormene var dyregruppen med flest arter (70 forskellige),
mens mudderslangestjernerne var til stede i den største tæthed og største biomasse.
MDS-plots af tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem prøverne, dvs.
de repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og individer,
prøverne der ligger i udkanten af MDS-plottet indeholder alle få individer. I område B
blev der registret en lang række sjældne arter bl.a. krebsdyrs slægten Gnatia sp.,
perlemorsmuslingen, Lyonsia norwegica og stor sømus, Brissopsis lyrifera. AMBI
værdien på 1,61 karakteriserer område B som værende svagt belastet af eutrofiering.
DKI værdien på 0,80 betyder, at dette index klassificerer området som værende i god
økologisk tilstand, og dermed er der god sammenhæng imellem de 2 index. Der blev
ikke i denne undersøgelse fundet hestemuslinger, haploops, søstrå eller søfjer i
området, men ved kortlægningen udført af Orbicon, også i 2015, blev der registreret
søfjer og søstrå.
Område C består af 2 mindre områder, C1 og C2 med et samlet areal på 9 km2, hvor
bundfaunaprøverne blev udtaget på dybder imellem 30,1 og 59,1 m, og bunden primært
beskrives som dyndet og siltholdig. Der blev fundet 154 forskellige arter/taxa, hvilket er
det næsthøjeste antal ved en sådan standard-undersøgelse, og kun overgået af område
E. Havbørsteormene var repræsenteret med 70 arter ligesom i område B. Den talrigeste
art var fin mudderslangestjerne, som sammen med muslinger og snegle bidrog markant
til biomassen. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem
prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og
individer. I område C blev der fundet en del arter (tanglopper, muslinger, snegl og
havbørsteorme), som er sjældne i de danske farvande, heraf hele 7 arter, der ikke
tidligere er registreret i databasen WinRambi. AMBI værdien på 1,56 karakteriserer
området som værende svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,84.
klassificerer bundfaunasamfundet som værende i høj økologisk tilstand.
Sammenhængen mellem indeksværdierne for AMBI og DKI er rimelig i område C, da
DKI værdien 0,84 netop er grænseværdien mellem god og høj tilstand. Begge indeks
bedømmer dermed dyrelivet på bunden til at være temmelig svagt påvirket i forhold til
naturlig tilstand. Der blev i denne undersøgelse fundet søstrå og rød søfjer i området,
og ved kortlægningen blev der også registreret rød søfjer, søstrå og haploops.
Område D består af 3 delområder og har et samlet areal på 63 km2. Området er
sammenfaldende med Natura 2000-området ”Kims top”. I område D blev der udtaget 6
van Veen prøver på dybder imellem 78,4 og 84,8 m. Bunden beskrives som varierende
med mudder/silt/sand, og der blev målt et højt indhold af organisk stof i sedimentet.
Der blev fundet 147 arter/taxa, hvilket er flere, end der tidligere har været fundet i en
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 87
sådan standard undersøgelse i Danmark. Havbørsteormene var med 69 arter den mest
talrige gruppe, mens 3 krebsdyr, bl.a. Haploops tubicola, og mudderslange-stjernerne
var de mest talrige arter. Der blev registreret hele 2.390 Haploops pr. m2, og den
samlede tæthed af bunddyr lå på 7.418 individer pr. m2. Størstedelen af biomassen stod
pighuderne for. MDS-plot af ligheder mellem henholdsvis tætheder og biomasser i
prøverne, viste at 2 af prøverne skilte sig markant ud. Disse 2 prøver indeholdt markant
færre dyr, og ganske få Haploops tubicola og muslingekrebs. I område D sås en lang
række sjældne arter, hvoraf hele 17 (8 krebsdyr, 4 havbørsteorm, 4 muslinger og 1
snegl) ikke tidligere er registreret i SVANA’s database. AMBI værdien var 2,13 i område
D, hvilket tyder på, at området er svagt forstyrret af eutrofiering. Dermed er der god
sammenhæng med DKI værdien på 0,72; der klassificerer bunddyrs samfundet som
værende i god økologisk tilstand. Som nævnt ovenfor, blev der ved denne undersøgelse
fundet Haploops tubicola i området, og ved kortlægningen udført af Orbicon blev der
også registreret havsvampesamfund, rød søfjer, søstrå og Haploops.
Område E er et stort område på 77 km2 beliggende øst for Djursland tæt på grænsen
til svensk farvand. Området overlapper delvist med Natura 2000-området ”Store
Middelgrund”. Der blev udtaget bundfaunaprøver på dybder imellem 28 og 34 m, og
bunden beskrives som siltet sand uden svovlbrintelugt. Sedimentanalyser viste et lavt
organisk indhold. Der blev fundet 165 forskellige arter/taxa, hvilket gør området til det
mest artsrige af de beskyttede områder. Artslisten er også den til dato længste for en
sådan standardundersøgelse af 0,6 m2 havbund. Den mest dominerende artsgruppe var
havbørsteormene, med 71 forskellige arter, og blandt de mest talrige dyr sås fin
mudderslangestjerne. En enkelt stor molboøsters dominerer biomassen. MDS-plots af
tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem prøverne, dvs. de
repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og individer. I
område E sås en lang række sjældne arter, hvoraf 11 (6 krebsdyr, 2 havbørsteorme, 2
muslinger og 1 snegl) ikke tidligere er registeret i SVANA’s database. AMBI værdien
1,68 karakteriserer området som svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,83
klassificerer bunddyrs samfundet som værende i god økologisk tilstand, og dermed er
der god sammenhæng imellem de 2 index. Der blev i denne undersøgelse fundet
enkelte rød søfjer og søstrå i området, hvilket der også blev registreret ved
kortlægningen.
Område F er et stort område på 270 km2 beliggende nord for Sjællands Odde,
området har en gennemsnitsdybde på ca. 20 m, og bunden beskrives som siltet og uden
svovlbrintelugt. Der er udtaget bundfaunaprøver på dybder imellem 20 og 23 m. I
område F blev der fundet 112 forskellige arter/slægter. Den mest dominerende
artsgruppe var havbørsteormene, med 52 forskellige arter, og blandt de mest talrige dyr
sås fin mudderslangestjerne. Individtætheden var meget høj, nemlig 3.752 individer pr
m2, og der sås mange slangestjerner, muslinger såvel som havbørsteorme. Vægtmæssigt
er det muslingerne, der dominerer og udgør 86 % af den samlede biomasse. MDS-plots
af tætheder og biomasser viser en forholdsvis stor ensartethed imellem prøverne, dvs.
de repræsenterer én type samfund, med mindre udsving i antallet af arter og individer.
I område F optrådte ikke så mange sjældne arter, som i områderne D, E, C og B, men
der var dog bl.a. enkelte usædvanlige krebsdyr. AMBI værdien på 1,66 karakteriserer
området som svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,87. klassificerer
88 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
bunddyrs samfundet som værende i høj økologisk tilstand. Hermed er der nogenlunde
sammenhæng til AMBI værdien, men AMBI værdien tyder dog på lidt større
eutrofiering end DKI værdien gør. Grænsen imellem god økologisk tilstand og høj
økologisk tilstand efter DKI indekset er 0,84. Der blev i denne undersøgelse ikke
registreret nogen af fokusarterne, men ved kortlægningen blev der registreret
havsvampesamfund og hestemuslinger.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 89
5. Summary
In spring 2015, samples of soft-bottom benthic fauna were taken from the six MSFD
areas finally designated in spring 2016. The sample-taking was conducted on the basis
of the proposal, which was submitted for public consultation in the early 2015. The
areas will be protected against physical disturbance, including extraction of raw
materials and minerals, dredging and dumping, and fishing with bottom-towed gear.
This report is about the knowledge obtained from the survey of benthic fauna in the
areas.
A total of 14,149 animals, representing 337 species/taxa were found in the
samples from the six areas.
The distribution of the different species is interesting, as it shows the diversity in
benthic fauna in the designated areas on the soft bottom of the Kattegat. A total of 152
species/taxa (45% of the total recorded species/taxa) were only found in one of the
areas. Of the remaining species/taxa, 159 (47%) were recorded in two to five areas,
while only 26 species/taxa (8%) were recorded in all six areas. Note that the areas are
spread over a large geographical area in the Kattegat and that the sea depths vary
somewhat from area to area.
The high diversity of species was also apparent in a comparison between the Kattegat
and the North Sea. At the sample-stations in the Kattegat and the North Sea surveyed
for the first time in 2015, there is a marked difference between the areas in the
population densities and diversity in species of the benthic fauna. Population density
was around 3.5-times higher in the Kattegat than in the North Sea, and in the
individual sub-samples there were around twice as many species in the Kattegat as in
the North Sea / Hansen et al. in press 2016-c./
Among the 337 species/taxa recorded in the survey, as many as 37 species had not been
registered in the WinRambi database before. This database covers the data on soft-
bottom benthic fauna gathered by the state/counties from the 1970s up to today, as well
as historical Petersen data from the early 1900s and other data.
The text below is a summary of the results from the six MSFD areas.
MSFD area A is a large elongated area between Jutland and Læsø. In the northern
muddy part of the area, from which the benthic fauna samples were taken, 98 different
species/taxa were found. This is the lowest number of all the areas surveyed, although
the number of species is at the higher end of what is normal for this type of standard
survey in Danish waters. The diversity of species was highest in the northern part.
Bristle worms had the highest number of species while species of small mussels were
the most numerous. There were also large snails in the area, and these made up 65% of
the total biomass. MDS plots of densities and biomass show relatively large uniformity
between the samples, i.e. they represent one type of community with limited variations
in species, individuals and biomass in the samples. Several rare animals such as the
90 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
sand hopper, Ampelisca anomala, and the firework anemone, Pachycerianthus
multiplicatus, appeared in the area. The AMBI value of 1.97 characterises the area as
slightly eutrophicated. This means there is good correlation with the DKI value, which
was calculated at 0.75, meaning that the benthic fauna community has good ecological
status. No horse mussels were found, nor Haploops, slender sea pen, or common sea
pen. The section on methodology has more detail about AMBI and DKI.
MSFD area B is a small area of 4 km2 in which the benthic fauna samples were
extracted at depths of 31 m and 54 m from a fine sand/silt and slightly gravelly bottom.
A total of 140 different species/taxa were found and this is more than had been found
previously by this type of survey in Denmark. The highest species diversity was found in
the southern part of the area surveyed. The bristle worms group had most species
represented (70 different species), while the mud brittle star had the densest
population and represented the largest biomass. MDS plots of densities and biomass
show large uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community
with few variations in number of species and individuals. Samples from the peripheral
of the MDS plot all contain only few individuals. A large number of rare species were
recorded in area B, including the Gnatia spcrustacean, the small clam Lyonsia
norwegica, and Brissopsis lyrifera, a large heart urchin. The AMBI value of 1.61
characterises area B as slightly impacted by eutrophication. The DKI value of 0.80
means that this index classifies the area as having good ecological status, and therefore
there is a good correlation between the two indices. This survey found no horse mussel,
Haploops, slender sea pen or common sea pen in the area, but common sea pen and
slender sea pen were registered in the mapping by Orbicon, also in 2015.
MSFD area C comprises two small areas, C1 and C2, with a total area of 9 km2, from
which the samples of benthic fauna were taken at depths of between 30.1 m and 59.1 m.
The bottom is primarily muddy and silty. A total of 154 species/taxa were found, and
this is the second-highest number for this type of standard survey, only exceeded by
area E. 70 species of bristle worm were represented, as with area B. The most
numerous species was the mud brittle star, which with mussels and snails made a
significant contribution to the biomass. MDS plots of densities and biomass show large
uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community with few
variations in number of species and individuals. Many species rare in Danish waters
were found in area C (sand hopper, mussels, snails and bristle worm), and of these, as
many as seven species had never before been registered in the WinRambi database. The
AMBI value of 1.56 characterises the area as slightly disturbed by eutrophication. The
DKI value of 0.84 classifies the benthic fauna community as having high ecological
status. There is reasonable correlation between the index values for AMBI and DKI in
area C, as the DKI value of 0.84 is the borderline value between good and high status.
Both indices thus assess the benthic animal life as very slightly impacted compared
with the natural condition. This survey found slender sea pen and common sea pen in
the area, while the mapping by Orbicon also recorded common sea pen, slender sea pen
and Haploops.
MSFD area D comprises three sub-areas and has a total area of 63 km2. The area
covers the Natura 2000 site known as ‘Kim’s Top’. Six van Veen samples were taken in
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 91
area D at depths of between 78.4 m and 84.8 m. The bottom varies between
mud/silt/sand and a high content of organic substances was measured in the sediment.
A total of 147 species/taxa were found, and this is more than had been found previously
in Denmark by this type of standard survey. With 69 species, the bristle worm was the
most numerous group, while three crustaceans, including Haploops tubicola, and mud
brittle star were the most numerous species. As many as 2,390 Haploops were recorded
per m2 and the total density of benthic animals per m2 was at 7,418 individuals.
Echinoderms accounted for the largest amount of the biomass. MDS plots of
similarities between densities and biomass in the samples showed that two of the
samples stood out. These two samples contained markedly fewer animals and very few
Haploops tubicola and mussel shrimp. There was a large number of rare species in area
D, of which 17 (eight crustaceans, four bristle worms, four mussels and one snail) had
not previously been recorded in SVANA’s database. The AMBI value in area D was 2.13,
and this indicates that the area is slightly disturbed by eutrophication. Therefore, there
is a good correlation with the DKI value of 0.72, which classifies the benthic-animal
community as having good ecological status. As mentioned above, this survey found
Haploops tubicola in the area, and the mapping by Orbicon also recorded a sponge
community, common sea pen, slender sea pen and Haploops.
MSFD area E is a large area of 77 km2 located east of Djursland close to the border
with Swedish waters. The area partly overlaps the ‘Store Middelgrund’ Natura 2000
site. Benthic fauna samples were extracted at depths of between 28 m and 34 m and the
bottom is described as silty sand with no smell of hydrogen sulphide. Sediment
analyses showed a low organic content. A total of 165 different species/taxa were found,
and this makes the area the richest in species of all the protected areas. The list of
species is also the longest to date for this type of standard survey of 0.6 m2 seabed. The
most dominant species group was bristle worm with 71 different species, and mud
brittle star was among the most numerous animals. A single large ocean quahog
dominated the biomass. MDS plots of densities and biomass show large uniformity
between the samples, i.e. they represent one type of community, with few variations in
number of species and individuals. There were a large number of rare species in area E,
of which 11 (six crustaceans, two bristle worms, two mussels and one snail) had not
previously been recorded in SVANA’s database. The AMBI value of 1.68 characterises
the area as slightly disturbed by eutrophication. The DKI value of 0.83 classifies the
benthic animal community as having good ecological status, and therefore there is a
good correlation between the two indices. This survey found small numbers of common
sea pen and slender sea pen in the area, and these were also recorded in the mapping.
MSFD area F is a large area of 270 km2 located north of Sjællands Odde. The area has
an average depth of about 20 m and the bottom is silty, with no smell of hydrogen
sulphide. Benthic fauna samples were extracted at depths of between 20 m and 23 m.
A total of 112 different species/genera were found in area F. The most dominant species
group was bristle worm with 52 different species, and mud brittle star was among the
most numerous animals. Density of individuals was very high at 3,752 individuals per
m2, and there were many brittle stars, mussels and bristle worms. In terms of weight,
mussels dominate and make up 86% of the total biomass. MDS plots of densities and
biomass show relatively large uniformity between the samples, i.e. they represent one
92 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
type of community, with small variations in number of species and individuals. There
were not as many rare species in area F as there were in areas D, E, C and B, although
there were some unusual crustaceans. The AMBI value of 1.66 characterises the area as
slightly disturbed by eutrophication. The DKI value of 0.87 classifies the benthic animal
community as having high ecological status. This means there is some correlation with
the AMBI value, although the AMBI value indicates slightly more eutrophication than
the DKI value. The border between good ecological status and high ecological status
according to the DKI index is 0.84. This survey did not record any of the focus species,
but the mapping recorded sponge communities and horse mussel.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 93
6. Referencer
Bondesen, Poul(1984). Danske havmuslinger. Natur og Museum, 23.årgang nr. 2, 1984.
Naturhistorisk Museum, Århus.
Bondesen, Poul(1994). Danske havsnegle. Natur og Museum, 23.årgang nr. 2, 1994.
Naturhistorisk Museum, Århus.
Borja et al.(2000). A marine biotic index to establish the ecological quality of soft
bottom benthos within European estuarine and coastal environments Marine Pollution
Bulletin. 40(12): 1100-1114
Borja A.(2013). Ecological indices based on macrobenthos:the case AMBI and M-AMBI
in assessing seafloor integrity status. Powerpointoplæg fra The PERSEUS Summer
School june 2013, Constanta, Romania.
Bray J R og Curtis J T( 1957). An ordination of upland forest communities of southern
Wisconsin. Ecological Monographs 27:325-349.
Carstensen J, Krause-Jensen D og Josefson A. Development and testing of tools for
intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal
areas. Videnskabelig rapport fra DCE nr 93( 2014)
Clarke KR, Gorley RN, Somerfield PJ, Warwick RM (2014). Change in marine
communities: an approach to statistical analysis and interpretation, 3rd edition.
PRIMER-E(Version 7), Plymouth, 260pp.
Clarke K R & Gorley R N(2015). Getting started with PRIMER v7. PRIMER-E Ltd.
Enckell P H.(1980) Kräftdjur. AiO Tryk as, Odense.
Göransson Peter (2015). Artsdatabanken, Haploops tubicola .SLU 2015-02-17.
Hansen Jørgen L.S. og Josefson Alf (2014). Teknisk anvisning for blødbundsfauna
(M19). Aarhus Universitet-DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi.
Hansen Jørgen L.S, Josefson Alf B, Lundsteen, Steffen, Andersen Ole G.N & Dahl
Karsten( 2016-c). Bundfauna, Marine områder 2015. Videnskabelig rapport fra DCE-
endnu ikke offentliggjort .
Hartmann-Schröder, Gesa (1996). Polychaeta- Die Tierwelt Deutschlands-58
Teil.Gustav Fisher.
HELCOM Red List Benthic Invertebrate Expert Group 2013 www.helcom.fi > Baltic Sea
trends > Biodiversity > Red List of species.
Josefson Alf B, Hansen Jørgen L.S (2004). Species richness of benthic macrofauna in
Danish estuaries and coastal areas. Global Ecology and Biogeography (2004) 13, 273-
288.
94 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Josefson Alf B, Hansen Jørgen L.S og Lundsteen Steffen (2014-a). Bundfauna, Marine
Områder 2013-NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 123(2015).
Josefson Alf et. Al.(2014-b). Development and testing of tools for intercalibration of
phytoplankton. macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Scientific
Report from DCE-Danish Centre for environment and Energy, No. 93.
Karleskint, George (1998).Introduction to Marine Biology. Saunders College
Publishing.
Kirkegaard, JB(1992). Havbørsteorme I, Danmarks fauna 83. Vinderup Bogtrykkeri
A/S.
Kirkegaard, JB(1996). Havbørsteorme II, Danmarks fauna 86. Vinderup Bogtrykkeri
A/S.
Køie, Marianne, Kristiansen, Aase & Weitemeyer, Susanne(2000). Havets dyr og
planter. Gads Forlag.
Leth, J.O. (ed.) et al., 2014: Danmarks digitale havbundssedimentkort 1:250.000.
http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/havbundstyper-dk
Magurran A E.(2004). Measuring Biological Diversity. Blackwell Publishing.
Naturen i Danmark (2006)-Havet. Gyldendal.
NST 2012-a. Danmarks Havstrategi basisanalysen. Naturstyrelsen.
NST 2012-b. Danmarks Havstrategi, Miljømålsrapport. Naturstyrelsen.
NST 2015. Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat. Naturstyrelsen.
NST (2016-a). Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat. Naturstyrelsen.
(Udarbejdet af Orbicon for Naturstyrelsen).
SVANA in press,( 2016-b). Bundlevende fisk og jomfruhummere - kortlægning af
blødbundsområder i Kattegat. Endnu ikke offentliggjort.
Shannon, CE og Weaver, W(1949). The Mathematical Theory of Communication.
University of Illinois, Urbana.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 95
7. Bilag
7.1 Artslister for de enkelte områder
Område A – Arter
Havbørsteorme Havbørsteorme Krebsdy r
Ampharete lindstroemi Scalibregma inflatum Ampelisca anomala
Ampharete sp. Scoloplos armiger Ampelisca brev icornis
Antinoella sarsi Spiophanes bomby x Ampelisca diadema
Capitella capiata Spiophanes kröeri Argissa hamatipes
Chaetozone setosa Terebellides stroemi Aty lus vedlomensis
Diplocirrus glaucus Trochochaeta multisetosa Balanus balanoides
Dodecaceria concharum Muslinger Balanus crenatus
Eteone barbata Abra alba Bathy poreia elegans
Eteone longa Abra nitida Callianassa ty rrhena
Gly cera alba Angulus tenuis Carcinus maenas
Gly cera rouxii Arctica islandica Eudorella hirsuta
Harmothoe imbricata Chamelea gallina Eudorella truncatula
Hediste diversicolor Corbula gibba Leucothoe lilljeborgi
Heteromastus filiformis Dosinia lupinus Liocarcinus depurator
Magelona alleni Fabulina fabula Melita obtusata
Magelona mirabilis My sella bidentata Pariambus ty picus
Mediomastus fragilis Nucula nitidosa Photis longicaudata
Neanthes v irens Nuculoma tenuis Photis reinhardi
Nephty s caeca Parvicardium ovale Upogebia stellata
Nephty s ciliata Phaxas pellucidus Andre grupper
Nephty s hombergii Spisula subtruncata Anthrozoa indet.
Nephty s insica Thracia phaseolina Chaetoderma nitidulum
Notomastus laterius Thy asira flexuosa Golfingia sp.
Ophelina acuminata Snegle Hy drozoa indet.
Owenia fusiformis Aporrhais pespelicani Nematoda indet.
Pettibonesia furcosetosa Cy lichna cy lindracea Nemertini indet.
Pholoe baltica Diaphana minuta Ny mphon gracile
Poecilochaetus serpens Hy ala v itrea Oligochaeta indet.
Poly chaeta indet. Philine aperta Pachy cerianthus multiplicatus
Poly cirrus norvegicus Turritella communis Phascolion strombi
Poly dora caeca Pighuder Phoronis sp.
Poly dora cornuta Amphiura chiajei Porifera indet.
Prionospio fallax Amphiura filiformis Tubificoides benedeni
Prionospio multibranchiata Asterias rubens
Py gospio elegans
96 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Område B-Arter
Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdyr
Ampharete baltica Pectinaria auricoma Lyonsia norvegica Diastyloides biplicata
Ampharete lindstromi Pholoe baltica Mysella bidentata Dulichia sp.
Ampharete finmarchica Phyllodoce groenlandica Mysia undata Eudorella hirsuta
Ampharete sp. Phyllodoce longipes Nucula nitidosa Eudorella truncatula
Apistobranchus tullbergi Phyllodoce sp. Nuculoma tenuis Gnathia sp.
Chaetopterus norvegicus Pista cristata Parvicardium minimum Harpinia pectinata
Chaetozone setosa Poecilochaetus serpens Phaxas pellucidus Hemilamprops rosea
Chone loncocirrata Polychaeta indet. Tellimya ferunginosa Heterotanais oerstedti
Diplocirrus glaucus Polycirrus norvegicus Thyasira flexuosa Hippomedon propinquus
Enipo kinbergi Polydora caeca Snegle Leucon nasica
Euchone sp, Polydora ciliata Aclis walleri Leucothoe lilljeborgi
Eunereis longissima Praxillella affinis Acteon tornatilis Maera othonis
Exogone sp. Praxillella praetermissa Cylichna cylindracea Natatolana borealis
Galathowenia oculata Prionospio fallax Euspira pulchella Photis longicaudata
Glycera alba Prionospio multibranchiata Hyala vitrea Phtisica marina
Glycera rouxii Pseudopolydora pulchra Turritella communis Synchelideum haplocheles
Glycinde nordmanni Pygospio elegans Pighude Upogebia deltaura
Goniada maculata Rhodine gracilior Amphiura chiajei Upogebia stellata
Harmothoe elisabethae Rhodine loweni Amphiura filiformis Urothoe elegans
Harmothoe imbricata Rhodine sp. Asteriidae sp. Westwoodilla caecula
Kefersteinia cirrata Scalibregma inflatum Astropecten irregularis Andre grupper
Lanice conchilega Scionella lornensis Brissopsis lysifera Anthozoa indet.
Laonice bahusiensis Scoloplos armiger Opiocomina nigra Astrorhiza limicola
Lumbrineris fragilis Serpulidae indet. Ophiura albida Edwardsia sp
Magelona alleni Spiophanes bombyx Ophiura rubusta Golfingia sp.
Magelona minuta Spiophanes kröyeri Krebsdyr Holothuroidea indet.
Mediomastus fragilis Spionidae sp. Ampelisca diadema Hydrozoa indet.
Nephtys caeca Sthenelais limicola Aora typica Nemertini indet.
Nephtys hombergii Streblosoma bairdi Arcturella dilatata Nematoda indet.
Nephtys insica Sylnemis klatti Atylus vedlomensis Pennatula phosphorea
Nephtys longosetosa Terebellidae indet. Callianassa tyrrhena Phascolion strombi
Nicolea zostericola Terebellides stroemi Cheirocratus sundevalli Phoronis sp.
Nicomache lumbricalis Trichobranchus roseus Natatolana borealis Sipunculidae indet.
Notomastus laterius Muslinger Corophium affine Virgularia mirabilis
Ophelina ocuminata Abra nitida Crustacea indet
Owenia fusiformes Corbulla gibba Diestylis lucifera
Paraonis fulgens Lucinoma borealis Diastylus rugosa
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 97
Område C – Arter
Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdy r
Ampharete baltica Paramphinome jeffrey sii My sella bidentata Eudorella hirsuta
Ampharete finmarchica Paraonis fulgens My sia undata Eudorella truncatula
Ampharete lindstroemi Pectinaria auricoma Nucula nitidosa Gnathia oxy urea
Ampharete sp. Pettibonesia furcosetosa Nuculoma tenuis Harpinia crenulata
Apistobranchus tullbergi Pholoe baltica Palliolum striatum Harpinia pectinata
Arenicola marina Phy llodoce longipes Parvicardium ovale Hemilamprops rosea
Autoly tus sp. Pista cristata Parv icardium scabrum Hy ale prevosti
Chaeopterus norvegicus Poecilochaetus serpens Tellimy a ferruginosa Lembos longipes
Chaetozone setosa Poly cirrus norvegicus Thracia phaseolina Leucothoe lilljeborgi
Chone longocirrata Poly dora caeca Thy asira flexuosa Liocarcinus depurator
Diplocirrus glaucus Pomatoceros triqueter Snegle Maera othonis
Enipo kinbergi Praxillella affinis Acteon tornatilis Natatolana borealis
Euchone analis Praxillura longissima Curveulima devians Pariambus ty picus
Eulalia v iridis Prionospio fallax Cy lichna cy lindracea Photis longicaudata
Eumida bahusiensis Prionospio multibranchiata Euspira pusillus Stenothoe marina
Eunereis longissima Prionospio steenstrupi Gibbula cineraria Sy nchelidium haplocheles
Exogone sp. Py gospio elegans Hy ala v itrea Tanaidacea indet.
Galathowenia oculata Rhodine gracilior Hy drobia ulvae Tanaissus lilljeborgi
Gly cera alba Rhodine loveni Melanella lubrica Upogebia stellata
Gly cera rouxii Scalibregma inflatum Phaxas pellucidus Urothoe elegans
Gly cinde nordmanni Scionella lornensis Turritella communis Westwoodilla caecula
Goniada maculata Scoloplos armiger Pighude Andre grupper
Harmothoe elisabethae Spiophanes bomby x Amphiura chiajei Alcy onium digitatum
Harmothoe imbricata Spiophanes kröy eri Amphiura filiformis Astrorhiza limicola
Hesionidae indet. Sthenelais limicola Astropecten irregularis Bry ozoa indet.
Lagisca propinqua Streblosoma bairdi Echinocardium cordatum Cerianthidae indet.
Lanice conchilega Sy nelmis klatti Echinocy amus pusillus Chaetoderma nitidulum
Laonice bahusiensis Terebellidae indet. Ophiocomina nigra Edwardsia sp.
Lumbrineris fragilis Terebellides stroemi Krebsdy r Golfingia sp.
Magelona alleni Trichobranchus roseus Ampelisca brev icollis Hy drozoa indet.
Magelona minuta Muslinger Ampelisca diadema Nemertini indet.
Magelona mirabilis Arctica islandica Amphilochoides serratipesOligochaeta indet.
Maldanidae indet. Cerastoderma edule Arcturella dilatata Pennatula phosphorea
Mediomastus fragilis Chamelea gallina Balanus balanoides Phascolion strombi
Melinna cristata Corbula gibba Callianassa ty rrhena Phoronis sp.
Nephty s hombergii Dosinia lupinus Cheirocratus intermedius Porifera indet.
Nereimy ra punctata Ensis americanus Cheirocratus sundevalli Sipunculidae indet.
Notomastus laterius Hiatella arctica Copepoda indet. Sty ela clava
Ophiodromus flexuosus Lepton squamosum Corophium affine Virgularia mirabilis
Owenia fusiformis Lucinoma borealis Diasty loides biplicata
98 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Område D – Arter
Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdy r
Ampharete baltica Pholoe baltica Nucula nitidosa Eudorella hirsuta
Ampharete finmarchica Pholoe inornata Nuculana minuta Haploobs tubicola
Ampharete lindstroemi Phy llodoce longipes Nuculoma tenuis Harpinia antennaria
Ampharete sp. Phy llodoce maculata Palliolum striatum Harpinia pectinata
Aphrodita aculeata Pista cristata Pseudamussium septemradiatum Laetmotophilus armatus
Brada v illosa Poecilochaetus serpens Tellimy a ferruginosa Lembos longipes
Capitella capitata Poly chaeta indet. Thracia phaseolina Leptognathia brev imana
Caulleriella killariensis Poly cirrus norvegica Thy asira flexuosa Leptosty lus longimana
Chaetopterus norvegica Poly dora caeca Snegle Leucon nasica
Chaetozone setosa Poly dora sp. Alvania punctara Leucon nasicoides
Diplocirrus glaucus Praxillella affinis Curveolima devians Maera loveni
Eulalia v iridis Praxillella praertissima Cy lichna cy lindracea Munna limicola
Eumida bahusiensis Prionospio fallax Euspira pusillus Munna minuta
Exogone sp. Prionospio multibranchiata Hy ala v itrea Ostracoda indet.
Galathowenia oculata Rhodine gracilior Raphitoma linearis Philocheras bispinosus
Gly cera alba Rhodine loveni Turritella communis Photis longicaudata
Gly cera rouxii Sabella pavonina Pighude Pseudomma affine
Gly cinde nordmanni Scalibregma inflatum Amphiura chiajei Unciola planipes
Goniada maculata Scolelepis tridentata Amphiura filiformis Andre grupper
Harmothoe elisabethae Scoloplos armiger Asteroidea indet Astrorhiza limicola
Harmothoe imbricata Sphaerodorum flavum Brissopsis ly sifera Chaetoderma nitidulum
Heteromastus filiformis Spiophanes bomby x Echinocardium cordatum Edwardsia sp
Kefersteinia cirrata Spiophanes krøy eri Ophiura albida Golfingia sp.
Levinsenia gracilis Sy llidia armata Ophiura sp Holothuroidea indet.
Lipobranchus jeffreisii Terebellidae indet. Psammechinus miliaris Nematoda indet.
Lumbrineris fragilis Terebellides stroemi Krebsdy r Nemertini indet
Ly sippe labiata Thelepus cincinnatus Ampelisca diadema Ny mphon gracile
Mediomastus fragilis Trichobranchus roseus Amphilochus manudens Oligochaeta indet.
Nephty s sp. Ty posy llis sp. Aora ty pica Phoronis sp.
Nereimy ra punctata Muslinger Astacilla longicornis Porifera sp.
Nicomache lumbricalis Abra nitida Campy laspis rubicunda Priapulus caudatus
Nicomache trispinata Acanthocardium echinata Caprella septentrionalis Sipunculidae indet
Notomastus laterius Arctica islandica Copepoda indet.
Ophelina acuminata Astarte sulcata Corophium affine
Ophelina norvegica Clausinella fasciata Diasty lus goodsiri
Paradoneis sp. Corbula gibba Dulichia nordlandica
Paramphinome jeffrey sii Hiatella arctica Dulichia porrecta
Pectinaria auricoma Musculus niger Erichtonius brasiliensis
Pectinaria koreni Musculus subpictus Erichtonius difformis
Petaloproctus tenuis borealis My sella bidentata Erictonius hunteri
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 99
Område E - Arter
Havbørsteorme Havbørsteorme Muslinger Krebsdy r
Ampharete baltica Pholoe baltica Nuculana minuta Ery throps elegans
Ampharete finmarchica Pholoe inorata Nuculoma tenuis Eudorella hirsuta
Ampharete lindstromi Pholoe sp. Parv icardium exigumm Eudorella truncatula
Ampharete sp. Phy llodoce rosea Tellimy a ferruginosa Euronome aspera
Chaetopterus norvegicus Phy lo norvegica Thracia phaseolina Gnathia oxy urea
Chaetozone setosa Poly cirrus norvegicus Thy asira flexousa Harpinia pectinata
Chone fauveli Poly dora caeca Thy asira sarsi Hemilamprops rosea
Chone longocirrata Poly phy sia crassa Snegle Leucothoe lilljeborgi
Cirratulidae indet. Praxillella affinis Aclis walleri Megamphopus cornutus
Cirriformia tentaculata Praxillella praetermissa Clelandella miliaris Melphidipella macra
Diplocirrus glaucus Praxillura longissima Cy lichna cy lindracea Natatolana (Cirolana) borealis
Enipo kinbergi Prionospio cirrifera Euspira pulchella Nebalia bipes
Eteone longa Prionospio fallax Hy ala v itrea Pardalisca sp.
Euchone analis Prionospio steenstrupi Hy drobia neglecta Processa edulis
Exogone sp. Rhodine gracilior Melanella lubrica Sy nchelidium haplocheles
Galatowenia oculata Rhodine loveni Nudibranchia indet. Tanaidacea indet.
Gly cera alba Sabella crassicornis Philine scabra Tanaissus lilljeborgi
Gly cera rouxii Sabellidae indet. Turbonilla crenata Urothoe elegans
Goniada maculata Scalibregma inflatum Turritella communis Westwoodilla caecula
Harmothoe imbricata Scoloplos armiger Pighuder Andre grupper
Hesionidae indet. Sphaerodorum flavum Amphiura filiformis Antalis entalis
Heteromastus filiformis Spio filicornis Astropecten irregularis Anthozoa indet.
Laonome kröy eri Spiophanes kroy eri Echinocardium cordatum Astrorhiza limicola
Ly silla loveni Sy nelmis klatti Echinocy amus pusillus Chaetoderma nitidulum
Magelona alleni Terrebellides stromi Ophiura affinis Edwardsia sp.
Magelona minuta Thelepus cincinnatus Ophiura albida Edwardsiidae indet.
Magelona mirabilis Trichobranchus glacialis Ophiura sp. Enteropneusta indet.
Malacoceros vulgaris Trichobranchus roseus Psammechinus miliaris Golfingia sp.
Maldanidae indet. Muslinger Krebsdy r Holothurioidea indet.
Mediomastus fragilis Abra nitida Acidostoma obesum Hy drozoa indet.
Melinna cristata Acanthocardia echinata Ampelisca brev icornis Nematoda indet.
Nephty s assimilis Arctica islandica Ampelisca diadema Nemertini indet.
Nephty s caeca Astarte montagui Aora ty pica Oligochaeta indet.
Nephty s hombergi Astarte sulcata Arcturella dilatata Pennatula phosphorea
Nicomache lumbricalis Cerastoderma edule Aty lus vedlominensis Phascolion strombus
Notomastus larericeus Chamelea gallina Callianassa ty rrhena Phoronis muelleri
Ophelina acuminata Corbula gibba Cheirocratus sundevalli Porifera indet.
Orbinia sertulata Dosinia lupinus Copedoda indet. Sipunculidae indet
Owenia fusiformis Gari fervensis Corophium affine Tubulariidae indet.
Paradoneis sp. Hiatella arctica Diasty lis brady i Turbellaria indet
Pectinaria auricoma My a truncata Diasty lis lucifera Virgularia mirabilis
Pectinaria koreni My sella bidentata Diasty lis rugosa
Pectinaria sp. My sia undata Dulichia porrecta
100 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Område F – Arter
Havbørsteorme Havbørsteorme Pighuder
Ampharete acutifrons Pseudopoly dora pulchra Amphiura filiformis
Ampharete baltica Py gospio elegans Asterias rubens
Ampharete finmarchica Rhodine gracilior Echinocardium cordatum
Ampharete lindstroemi Rhodine loveni Ophiopholis aculeata
Ampharete sp. Scalibregma inflatum Krebsdy r
Aphrodita aculeata Scoloplos armiger Ampelisca brev icornis
Chaetozone setosa Spiophanes kröy eri Ampelisca diadema
Diplocirrus glaucus Sthenelais limicola Aora ty pica
Exogone naidina Sy nelmis klatti Arcturella dilatata
Galathowenia oculata Terrebellidae indet. Cheirocratus sundevalli
Gly cera capitata Terrebellides stromi Copepoda indet. (bundlev ende)
Gly cera rouxii Trichobrachus roseus Diasty lis lucifera
Gly cera tesselata Trochochaeta multisetosa Diasty lis rugosa
Goniada maculata Muslinger Eudorella truncatula
Harmothoe elisabethae Abra alba Harpinia antennaria
Harmothoe imbricata Abra nitida Harpinia laev is
Heteromastus filiformis Acanthocardium echinata Harpinia pectinata
Lanice conchilega Arctica islandica Lembos longipes
Levinsenia gracilis Chamelelea gallina Liocarcinus depurator
Magelona mirabilis Corbula gibba Onisimus plautus
Maldane sarsi Dosinia lupinus Protomedeia fasciata
Nephty s caeca My a truncata Rhodinicola elongata
Nephty s hombergii My sella bidentata Sy nchelidium haplocheles
Nephty s sp. My sia undata Westwoodilla caecula
Nicomache lumbricalis Nucula nitidosa Andre grupper
Notomastus latericeus Nuculoma tenuis Anthozoa indet.
Ophiodromus flexuosus Phaxas pellucidus Chaetoderma nitidulum
Pectinaria auricoma Thracia papy racea Edwardsia sp.
Pectinaria belgica Thy asira flexuosa Edwardsiidae indet.
Pectinaria koreni Snegle Golfingia sp.
Pholoe baltica Aporrhais pespelecani Holothuroidea indet.
Phy llodoce mucosa Boreotrophon truncatus Hy drozoa indet.
Phy llodoce rosea Cy lichna cy lindracea Limanda limanda
Poly cirrus norvegicus Hy drobia neglecta Nemertini indet.
Poly dora caeca Mangelia attenuata Ny mphon gracile
Praxillella affinis Melanella lubrica Phoronis sp.
Praxillella praetermissa Nudibranchia indet. Porifera indet.
Praxillura longissima Turbonilla crenata Turbellaria indet.
Prionospio fallax Turritella communis
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 101
7.2 Samlet artsliste (alfabetisk)
Abra alba Atylus vedlomensis Diastyloides biplicata
Abra nitida Autolytus sp. Diplocirrus glaucus
Acanthocardia echinata Balanus balanoides Dodecaceria concharum
Acidostoma obesum Balanus crenatus Dosinia lupinus
Aclis walleri Bathyporeia elegans Dulichia nordlandica
Acteon tornatilis Boreotrophon truncatus Dulichia porrecta
Alcyonium digitatum Brada villosa Dulichia sp.
Alvania punctura Brissopsis lyrifera Echinocardium cordatum
Ampelisca anomala Bryozoa indet. Echinocyamus pusillus
Ampelisca brevicornis Callianassa tyrrhena Edwardsia sp.
Ampelisca diadema Campylaspis rubicunda Edwardsiidae indet.
Ampharete acutifrons Capitella capitata Enipo kinbergi
Ampharete baltica Caprella septentrionalis Ensis americanus
Ampharete finmarchica Carcinus maenas Enteropneusta indet.
Ampharete lindstroemi Caulleriella killariensis Ericthonius brasiliensis
Ampharete sp. Cerastoderma edule Ericthonius difformis
Amphilochoides serratipes Cerianthidae indet. Ericthonius hunteri
Amphilochus manudens Chaetoderma nitidulum Erythrops elegans
Amphiura chiajei Chaetopterus norvegicus Eteone barbata
Amphiura filiformis Chaetozone setosa Eteone longa
Angulus tenuis Chamelea gallina Euchone analis
Antalis entalis Cheirocratus intermedius Euchone sp.
Anthozoa indet. Cheirocratus sundevalli Eudorella hirsuta
Antinoella sarsi Chone fauveli Eudorella truncatula
Aora typica Chone longocirrata Eulalia viridis
Aphrodita aculeata Cirratulidae indet. Eumida bahusiensis
Apistobranchus tullbergi Cirriformia tentaculata Eunereis longissima
Aporrhais pespelecani Clausinella fasciata Eurynome aspera
Arctica islandica Clelandella miliaris Euspira pulchella
Arcturella dilatata Copepoda indet. Exogone naidina
Arenicola marina Corbula gibba Exogone sp.
Argissa hamatipes Corophium affine Fabulina fabula
Astacilla longicornis Crustacea indet. Galathowenia oculata
Astarte montaqui Curveulima devians Gari fervensis
Astarte sulcata Cylichna cylindracea Gibbula cineraria
Asterias rubens Diaphana minuta Glycera alba
Asteriidae indet Diastylis bradyi Glycera capitata
Asteroidea indet. Diastylis goodsiri Glycera rouxii
Astropecten irregularis Diastylis lucifera Glycera tesselata
Astrorhiza limicola Diastylis rugosa Glycinde nordmanni
102 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Gnathia oxyurea Lipobranchus jeffreysii Nereimyra punctata
Gnathia sp. Lucinoma borealis Nicolea zostericola
Golfingia sp. Lumbrineris fragilis Nicomache lumbricalis
Goniada maculata Lyonsia norvegica Nicomache trispinata
Haploops tubicola Lysilla loveni Notomastus latericeus
Harmothoe elisabethae Lysippe labiata Nucula nitidosa
Harmothoe imbricata Maera loveni Nuculana minuta
Harpinia antennaria Maera othonis Nuculoma tenuis
Harpinia crenulata Magelona alleni Nudibranchia indet.
Harpinia laevis Magelona minuta Nymphon gracile
Harpinia pectinata Magelona mirabilis Oligochaeta indet.
Hediste diversicolor Malacoceros vulgaris Onisimus plautus
Hemilamprops rosea Maldane sarsi Ophelina acuminata
Hesionidae indet. Maldanidae indet. Ophelina norvegica
Heteromastus filiformis Mangelia attenuata Ophiocomina nigra
Heterotanais oerstedii Mediomastus fragilis Ophiodromus flexuosus
Hiatella arctica Megamphopus cornutus Ophiopholis aculeata
Hippomedon propinquus Melanella lubrica Ophiura affinis
Holothuroidea indet. Melinna cristata Ophiura albida
Hyala vitrea Melita obtusata Ophiura robusta
Hyale prevosti Melphidippella macra Ophiura sp.
Hydrobia neglecta Munna limicola Orbinia sertulata
Hydrobia ulvae Munna minuta Ostracoda indet.
Hydrozoa indet. Musculus subipictus Owenia fusiformis
Kefersteinia cirrata Musculus niger Pachycerianthus multiplicatus
Laetmotophilus armatus Mya truncata Palliolum striatum
Lagisca propinqua Mysella bidentata Paradoneis sp.
Lanice conchilega Mysia undata Paramphinome jeffreysii
Laonice bahusiensis Natatolana borealis Pardaliscella sp.
Laonome kröyeri Neanthes virens Pariambus typicus
Lembos longipes Nebalia bipes Parvicardium exiguum
Leptognathia brevimana Nematoda indet. Parvicardium minimum
Lepton squamosum Nemertini indet. Parvicardium ovale
Leptostylis longimana Nephtys assimilis Parvicardium scabrum
Leucon nasica Nephtys caeca Pectinaria auricoma
Leucon nasicoides Nephtys ciliata Pectinaria belgica
Leucothoe lilljeborgi Nephtys hombergii Pectinaria koreni
Levinsenia gracilis Nephtys incisa Pectinaria sp.
Limanda limanda Nephtys longosetosa Pennatula phosphorea
Liocarcinus depurator Nephtys sp. Petaloproctus tenuis borealis
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 103
Pettibonesia furcosetosa Protomedeia fasciata Thyasira flexuosa
Phascolion strombi Psammechinus miliaris Thyasira sarsi
Phaxas pellucidus Pseudamussium septemradiatum Trichobranchus glacialis
Philine aperta Pseudomma afine Trichobranchus roseus
Philine scabra Pseudopolydora pulchra Trochochaeta multisetosa
Philocheras bispinosus Pygospio elegans Tubificoides benedii
Pholoe baltica Raphitoma linearis Tubulariidae indet.
Pholoe inornata Rhodine gracilior Turbellaria indet.
Pholoe sp. Rhodine loveni Turbonilla crenata
Phoronis sp. Rhodine sp. Turritella communis
Photis longicaudata Rhodinicola elongata Typosyllis sp.
Photis reinhardi Sabella crassicornis Unciola planipes
Phthisica marina Sabella pavonina Upogebia deltaura
Phyllodoce groenlandica Sabellidae indet. Upogebia stellata
Phyllodoce longipes Scalibregma inflatum Urothoe elegans
Phyllodoce maculata Scionella lornensis Virgularia mirabilis
Phyllodoce mucosa Scolelepis tridentata Westwoodilla caecula
Phyllodoce rosea Scoloplos armiger
Phyllodoce sp. Serpulidae indet.
Phylo norvegica Sipunculidae indet.
Pista cristata Sphaerodorum flavum
Poecilochaetus serpens Spio filicornis
Polychaeta indet. Spionidae indet.
Polycirrus norvegicus Spiophanes bombyx
Polydora caeca Spiophanes kröyeri
Polydora ciliata Spisula subtruncata
Polydora cornuta Stenothoe marina
Polydora sp. Sthenelais limicola
Polyphysia crassa Streblosoma bairdi
Pomatoceros triqueter Styela clava
Porifera indet. Syllidia armata
Praxillella affinis Synchelidium haplocheles
Praxillella praetermissa Synelmis klatti
Praxillura longissima Tanaidacea indet.
Priapulus caudatus Tanaissus lilljeborgi
Prionospio cirrifera Tellimya ferruginosa
Prionospio fallax Terebellidae indet.
Prionospio multibranchiata Terebellides stroemi
Prionospio steenstrupi Thelepus cincinnatus
Processa edulis Thracia phaseolina
104 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
7.3 Fund af sjældne arter
I forbindelse med blødbundsfaunaundersøgelser i Kattegat blev der fundet 37 arter som
ikke tidligere er registreret i SVANA’s blødbundsfaunadatabase. På nedenstående tabel
ses arternes navne samt områderne de er fundet i.
A B C D E F Hav børsteorm Musling Snegl Krebsdy r Andre
Ampelisca anomala x x
Pachycerianthus multiplicatus x x
Gnathia oxyurea x x x x
Hippomedon propinquus x x
Maera othonis x x x
Lyonsia norwegica x x
Laonice bahusiensis x x x
Hyale prevosti x x
Cheirocratus intermedius x x
Harpinia crenulata x x
Palliolum striatum x x x
Pseudomma affine x x
Diastylis goodsiri x x
Campylaspis rubicunda x x
Leucon nasicoides x x
Munna limicola x x
Dulichia nordlandica x x
Amphilochus manudens x x
Laetmatophilus armatus x x
Alvania punctura x x
Nuculana minuta x x x
Musculus subpictus x x
Pseudamussium septemradiatum x x
Nicomache trispinata x x
Ophelina norvegica x x
Lipobranchus jeffreysii x x
Lysippe labiata x x
Phylo norvegica x x
Trichobranchus glacialis x x
Astarte montagui x x
Clelandella miliaris x x
Eurynome aspera x x
Processa edulis x x
Melphidippella macra x x
Pardaliscella sp. x x
Nebalia bipes x x
Onisimus plautus x x
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 105
7.4 Koordinater for områderne
Område
Decimalgrader
(WGS84) N
Decimalgrader
(WGS84) E
A 10,677 57,030
A 10,628 57,264
A 10,671 57,280
A 10,681 57,379
A 10,686 57,378
A 10,724 57,267
A 10,708 57,245
A 10,717 57,215
A 10,731 57,175
A 10,758 57,167
A 10,771 57,130
A 10,747 57,104
A 10,764 57,033
A 10,677 57,030
B 11,405 57,278
B 11,399 57,281
B 11,388 57,283
B 11,388 57,292
B 11,380 57,305
B 11,371 57,314
B 11,376 57,321
B 11,402 57,315
B 11,404 57,302
B 11,395 57,302
B 11,396 57,283
B 11,403 57,280
B 11,411 57,279
B 11,405 57,278
C1 11,401 57,213
C1 11,407 57,209
C1 11,394 57,210
C1 11,389 57,213
C1 11,387 57,218
C1 11,388 57,222
C1 11,410 57,234
C1 11,415 57,234
C1 11,422 57,230
C1 11,422 57,228
C1 11,401 57,213
106 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Område
Decimalgrader
(WGS84) N
Decimalgrader
(WGS84) E
C2 11,421 57,203
C2 11,419 57,188
C2 11,396 57,189
C2 11,363 57,205
C2 11,360 57,211
C2 11,360 57,220
C2 11,371 57,220
C2 11,372 57,216
C2 11,375 57,209
C2 11,388 57,204
C2 11,421 57,203
D1 11,509 57,076
D1 11,505 57,076
D1 11,498 57,078
D1 11,493 57,081
D1 11,482 57,092
D1 11,484 57,097
D1 11,499 57,099
D1 11,509 57,085
D1 11,517 57,080
D1 11,517 57,079
D1 11,509 57,076
D2 11,599 57,138
D2 11,598 57,129
D2 11,618 57,130
D2 11,618 57,130
D2 11,649 57,140
D2 11,660 57,125
D2 11,665 57,119
D2 11,665 57,119
D2 11,656 57,114
D2 11,659 57,104
D2 11,664 57,100
D2 11,674 57,095
D2 11,684 57,094
D2 11,686 57,093
D2 11,686 57,093
D2 11,686 57,093
D2 11,692 57,086
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 107
Område Decimalgrader (WGS84) N
Decimalgrader (WGS84) E
D2 11,628 57,076
D2 11,637 57,079
D2 11,644 57,082
D2 11,647 57,084
D2 11,654 57,090
D2 11,654 57,104
D2 11,643 57,116
D2 11,633 57,121
D2 11,553 57,108
D2 11,553 57,108
D2 11,554 57,126
D2 11,554 57,126
D2 11,555 57,132
D2 11,556 57,136
D2 11,557 57,136
D2 11,564 57,157
D2 11,565 57,157
D2 11,559 57,179
D2 11,608 57,160
D2 11,599 57,144
D2 11,599 57,144
D2 11,599 57,138
D2 11,599 57,138
D3 11,653 57,042
D3 11,647 57,027
D3 11,637 57,031
D3 11,633 57,038
D3 11,624 57,039
D3 11,623 57,044
D3 11,662 57,048
D3 11,663 57,044
D3 11,653 57,042
E 12,087 56,585
E 12,115 56,549
E 12,079 56,543
E 12,080 56,469
E 11,986 56,489
E 11,978 56,585
E 12,087 56,585
F 11,441 56,224
F 11,585 56,170
F 11,479 56,045
108 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
F 11,369 55,989
F 11,334 55,986
F 11,301 56,002
F 11,261 56,044
F 11,441 56,224
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 109
7.5 Koordinater for bundfaunaprøverne
7.5.1 Område A
Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter
Område a 1 10 41,492 57 11,931
Område a 2 10 41,327 57 12,402
Område a 3 10 41,87 3 57 12,7 15
Område a 4 10 41,488 57 13,038
Område a 5 10 40,915 57 13,234
Område a 6 10 40,87 2 57 13,559
Område a 7 10 41,652 57 13,67 5
Område a 8 10 40,342 57 13,947
Område a 9 10 41,098 57 14,07 8
Område a 10 10 41,7 43 57 14,464
Område a 11 10 40,826 57 14,57 8
Område a 12 10 40,112 57 14,592
Område a 13 10 39,352 57 14,982
Område a 14 10 40,512 57 15,045
Område a 15 10 41,348 57 14,917
Område a 16 10 41,628 57 15,515
Område a 17 10 41,806 57 16,025
Område a 18 10 40,97 4 57 15,7 88
Område a 19 10 40,069 57 15,898
Område a 20 10 39,303 57 15,629
Område a 21 10 40,27 4 57 16,42
Område a 22 10 41,104 57 16,7 32
Område a 23 10 41,62 57 16,599
Område a 24 10 40,557 57 17 ,082
Område a 25 10 41,341 57 17 ,297
Område a 26 10 41,902 57 17 ,539
Område a 27 10 42,67 2 57 17 ,612
Område a 28 10 40,7 4 57 17 ,682
Område a 29 10 41,626 57 17 ,97 9
Område a 30 10 42,318 57 18,181
Område a 31 10 41,7 25 57 18,455
Område a 32 10 40,658 57 18,37 5
Område a 33 10 41,124 57 18,814
Område a 34 10 42,194 57 18,848
Område a 35 10 41,7 23 57 19,165
Område a 36 10 41,018 57 19,354
Område a 37 10 41,7 36 57 19,7 05
Område a 38 10 40,862 57 19,991
Område a 39 10 41,7 54 57 20,398
Område a 40 10 41,098 57 20,7 16
Område a 41 10 41,224 57 21,413
Område a 42 10 41,127 57 22,108
110 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
7.5.2 Område B
Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter
Område b 1 11 24,291 57 16,7 53
Område b 2 11 24,135 57 16,856
Område b 3 11 23,851 57 16,87 7
Område b 4 11 23,659 57 17 ,034
Område b 5 11 23,332 57 17 ,151
Område b 6 11 23,613 57 17 ,113
Område b 7 11 23,397 57 17 ,215
Område b 8 11 23,655 57 17 ,244
Område b 9 11 23,59 57 17 ,383
Område b 10 11 23,332 57 17 ,35
Område b 11 11 23,389 57 17 ,495
Område b 12 11 23,562 57 17 ,515
Område b 13 11 23,285 57 17 ,7 64
Område b 14 11 23,586 57 17 ,7 4
Område b 15 11 23,227 57 17 ,7 84
Område b 16 11 23,604 57 17 ,858
Område b 17 11 23,347 57 17 ,894
Område b 18 11 23,088 57 17 ,912
Område b 19 11 23,005 57 17 ,944
Område b 20 11 23,27 6 57 18,024
Område b 21 11 23,595 57 17 ,966
Område b 22 11 23,417 57 18,184
Område b 23 11 23,664 57 18,112
Område b 24 11 23,933 57 18,125
Område b 25 11 24,051 57 18,27 5
Område b 26 11 23,816 57 18,262
Område b 27 11 23,486 57 18,31
Område b 28 11 23,821 57 18,387
Område b 29 11 23,591 57 18,41
Område b 30 11 23,468 57 18,553
Område b 31 11 23,7 7 1 57 18,567
Område b 32 11 24,04 57 18,47 1
Område b 33 11 24,038 57 18,669
Område b 34 11 24,003 57 18,819
Område b 35 11 23,7 01 57 18,7 4
Område b 36 11 23,306 57 18,7 7 9
Område b 37 11 23,617 57 18,937
Område b 38 11 23,241 57 18,903
Område b 39 11 23,32 57 19,033
Område b 40 11 23,068 57 19,07 7
Område b 41 11 22,7 23 57 19,055
Område b 42 11 22,51 57 19,07 2
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 111
7.5.3 Område C
Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter
Område c 1 11 24,47 5 57 11,424
Område c 2 11 24,396 57 11,346
Område c 3 11 24,27 3 57 11,409
Område c 4 11 24,061 57 11,426
Område c 5 11 24,07 2 57 11,539
Område c 6 11 24,196 57 11,515
Område c 7 11 24,382 57 11,437
Område c 8 11 24,47 5 57 11,496
Område c 9 11 24,232 57 11,522
Område c 10 11 24,103 57 11,612
Område c 11 11 23,457 57 12,918
Område c 12 11 23,584 57 12,988
Område c 13 11 24,35 57 13,022
Område c 14 11 24,47 3 57 13,024
Område c 15 11 23,681 57 12,87 5
Område c 16 11 23,87 4 57 12,912
Område c 17 11 23,559 57 12,923
Område c 18 11 23,7 7 3 57 12,939
Område c 19 11 23,48 57 13,051
Område c 20 11 23,7 06 57 13,004
Område c 21 11 23,7 43 57 13,088
Område c 22 11 23,546 57 13,152
Område c 23 11 23,419 57 13,205
Område c 24 11 23,541 57 13,321
Område c 25 11 23,66 57 13,382
Område c 26 11 23,838 57 13,399
Område c 27 11 23,554 57 13,431
Område c 28 11 23,943 57 13,47 7
Område c 29 11 23,7 7 7 57 13,57 1
Område c 30 11 23,954 57 13,525
Område c 31 11 24,022 57 13,684
Område c 32 11 24,162 57 13,623
Område c 33 11 24,097 57 13,7 42
Område c 34 11 24,228 57 13,814
Område c 35 11 24,437 57 13,861
Område c 36 11 24,347 57 13,683
Område c 37 11 24,622 57 13,828
Område c 38 11 24,897 57 13,856
Område c 39 11 24,892 57 13,588
Område c 40 11 24,861 57 13,52
Område c 41 11 24,986 57 13,627
Område c 42 11 25,048 57 13,515
112 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
7.5.4 Område D
Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter
Område d 1 11 30,04 57 5,222
Område d 2 11 30,916 57 4,864
Område d 3 11 31,445 57 4,589
Område d 4 11 31,7 59 57 4,341
Område d 5 11 32,242 57 4,01
Område d 6 11 32,593 57 3,67 7
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 113
7.5.5 Område E
Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter
Område e 1 12 1,484 56 29,096
Område e 2 12 2,993 56 28,818
Område e 3 12 4,24 56 28,688
Område e 4 12 3,994 56 29,285
Område e 5 12 3,192 56 29,464
Område e 6 12 1,697 56 29,7 95
Område e 7 12 0,7 7 6 56 29,463
Område e 8 11 59,7 07 56 29,7 32
Område e 9 12 0,334 56 30,097
Område e 10 12 3,513 56 29,938
Område e 11 12 4,428 56 30,14
Område e 12 12 4,468 56 30,53
Område e 13 12 4,452 56 31,088
Område e 14 12 4,222 56 30,7 67
Område e 15 12 3,7 57 56 30,436
Område e 16 12 3,325 56 30,638
Område e 17 12 2,983 56 30,381
Område e 18 12 2,604 56 30,7 7 6
Område e 19 12 2,151 56 30,393
Område e 20 12 1,33 56 30,36
Område e 21 11 59,7 61 56 30,655
Område e 22 12 0,37 2 56 30,661
Område e 23 12 1,108 56 30,7 59
Område e 24 12 1,7 02 56 30,7 49
Område e 25 12 2,451 56 31,085
Område e 26 12 1,661 56 31,09
Område e 27 12 0,937 56 30,095
Område e 28 11 59,89 56 30,62
Område e 29 12 59,997 56 31,424
Område e 30 12 0,7 29 56 31,452
Område e 31 12 1,517 56 31,381
Område e 32 12 2,087 56 31,634
Område e 33 12 2,028 56 31,7 91
Område e 34 12 1,465 56 31,639
Område e 35 12 0,907 56 31,858
Område e 36 12 0,296 56 31,7 36
Område e 37 12 0,366 56 32,032
Område e 38 12 0,7 29 56 32,329
Område e 39 12 0,34 56 32,325
Område e 40 12 0,83 56 32,57 5
Område e 41 12 0,993 56 32,7 32
Område e 42 12 0,437 56 32,521
114 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
7.5.6 Område F
Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter
Område f 1 11 24,27 3 56 7 ,848
Område f 2 11 24,809 56 7 ,67 9
Område f 3 11 25,368 56 7 ,48
Område f 4 11 26,099 56 7 ,349
Område f 5 11 26,668 56 7 ,248
Område f 6 11 32,499 56 11,109
Område f 7 11 31,489 56 11,318
Område f 8 11 30,493 56 11,7 45
Område f 9 11 29,661 56 12,301
Område f 10 11 28,503 56 12,236
Område f 11 11 27 ,7 85 56 12,568
Område f 12 11 27 ,927 56 11,889
Område f 13 11 28,555 56 11,7 33
Område f 14 11 29,426 56 11,597
Område f 15 11 30,49 56 11,321
Område f 16 11 31,901 56 10,836
Område f 17 11 30,989 56 10,819
Område f 18 11 30,084 56 10,084
Område f 19 11 29,088 56 11,154
Område f 20 11 27 ,996 56 11,319
Område f 21 11 27 ,651 56 10,93
Område f 22 11 28,32 56 10,915
Område f 23 11 29,436 56 10,66
Område f 24 11 30,293 56 10,499
Område f 25 11 29,49 56 10,31
Område f 26 11 28,642 56 10,281
Område f 27 11 27 ,665 56 10,428
Område f 28 11 27 ,07 56 10,128
Område f 29 11 28,028 56 9,95
Område f 30 11 27 ,228 56 9,7 11
Område f 31 11 27 ,37 4 56 9,338
Område f 32 11 26,7 46 56 9,417
Område f 33 11 26,336 56 9,7 2
Område f 34 11 25,842 56 9,349
Område f 35 11 25,524 56 8,909
Område f 36 11 26,27 8 56 8,96
Område f 37 11 27 ,081 56 8,998
Område f 38 11 26,633 56 8,454
Område f 39 11 25,555 56 8,504
Område f 40 11 24,67 7 56 8,439
Område f 41 11 25,197 56 8,001
Område f 42 11 25,991 56 7 ,949
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 115
7.6 Danske/latinske navne på udvalgte dyr
Dansk Latin
Almindelig tårnsnegl Turritella communis
Bambus orm Rhodine gracilior
Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis
Fjæsing Trachinus draco
Glas-tangsnegl Hyala vitrea
Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei
Hestemusling Modiolus modiolus
Hestesko-orm Phoronis sp.
Ising Limanda limanda
Lucina musling Lucinoma borealis
Jomfruhummer Nephrops norvegicus
Molboøsters Arctica islandica
Muslingekrebs Ostracoda indet.
Mysella musling Mysella bidentata
Pelikanfodsnegl Aporrhais pespelecani
Pighvarre Psetta maxima
Rødspætte Pleuronectes platessa
Rødtunge Microstomus kitt
Rød søfjer Pennatula phosphorea
Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa
Skinnende pebermusling Abra nitida
Skrubbe Platichthys flesus
Slethvarre Scophthalmus rhombus
Søstrå Virgularia mirabilis
Tunge Solea solea
116 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
7.7 Resultater for område X
Indledningsvist skal det nævnes, at dette område blev benævnt område B under den
offentlige høring om udpegningen af de beskyttede områder og i rapporten
kortlægning af blødbundsområder i Kattegat /NST 2016-a/.
Området blev undersøgt på lige fod med de andre områder, men da området, på
baggrund af input under den offentlige høring, er udgået i den endelige afgrænsning
af områderne, rapporteres data fra området her i bilaget.
Figur 7.6-a. Kort over placering af delprøver samt placering i forhold til det nuværende område B.
Delprøver for område X ses på den østlige del af kortet.
Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 64,7 og 91,1 m(Figur 7.6-b),
gennemsnitsdybden for prøverne er 76,9 m.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 117
Figur 7.6-b. Vanddybderne på de 42 delprøver i område X.
Sediment
I tabel 7.6-c ses at tørstofindholdet er forholdsvis højt, hvilket indikerer, at
sedimentet også indeholder mere fast materiale som silt eller sand. Det organiske
indhold, målt som glødetab, er meget lille på 1,27 % hvilket er på samme niveau som
indholdet i område C.
Tabel 7.6-c. Tørstof og glødetab af tørstof i område X.
Artsantal
I område X blev der i alt fundet 61 antal arter/taxa, hvilket er væsentligt færre end
i de 6 beskyttede områder. Delprøverne havde i gennemsnit 9,9 arter, men det
varierede fra prøver med 4 arter til 17 arter. På figur 7.6-d ses fordelingen af
artsantallet i de enkelte prøver. Den indtegnede lineære tendenslinje viser, at
artsdiversiteten er ensartet i den del af området, hvor prøverne er taget.
50,0
70,0
90,0
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Dy
bd
e(m
)
Delprøve nr
Område X
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. B5 B15 B25 B35
Tørstof % 77 71 75 77 300 75
Glødetab på tørstof % ts. 1,5 1,3 1,3 0,96 5,06 1,265
118 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Figur 7.6-d. Antallet af arter/taxa i de 42 delprøver i område X.
Figur 7.6-e. Antallet af arter fordelt på hovedgrupper for område X.
Som det ses af figur 7.6-e, er det i område X havbørsteormene, der er den artsrigeste
gruppe. Der blev dog kun fundet 28 forskellige arter havbørsteorme, og der er tale om
lave antal arter i alle grupperne.
Individtæthed
Figur 7.6-f. De fem arter, der forekom i størst antal i prøverne fra område X.
0
5
10
15
20
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
An
tal
ar
ter
Delprøve nr.
Område X - Antal arter pr. delprøve
0
5
10
15
20
25
30
An
tal
ar
ter
Arter
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
De 5 mest talrige blødbundsarter i område X
Taksonomisk gruppe Art Antal
Pighuder Amphiura filiformis 458
Pighuder Amphiura chiajei 240
Havbørsteorm Spiophanes krøyeri 125
Snegle Hyala vitrea 103
Muslinger Nuculoma tenuis 89
* Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 119
De mest dominerende arter i område X er fin mudderslangestjerne (A. filiformis) og
grov mudderslangestjerne(A. chiajei), hvor der i alt i de 42 prøver blev fundet 698
individer (Figur 7.6-f).
Figur 7.6-g. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område X.
I figur 7.6-g ses, at pighuderne (primært mudderslangestjerner) udviser den største
tæthed med 1182 individer pr. m2, efterfulgt af andre grupper med 887 individer
pr.m2.
Den samlede individtæthed i område X er 3127 individer pr. m2.
Biomasse
Figur 7.6-h. Tørvægten af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område X.
Den samlede biomasse i område X er 94,5 g tørvægt pr m2. Som det ses på figur 7.6-h
er det pighuderne der udgør langt størstedelen af biomassen (82,4 g tørvægt pr. m2,
dvs. 87 % af den samlede biomasse).
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
An
tal
in
div
ide
r p
r.
m2
Tæthed
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
0,0
20,0
40,0
60,0
80,0
100,0
Gr
am
tø
rv
æg
t p
r.
m2
Biomasse
Havbørsteorm
Muslinger
Snegle
Pighuder
Krebsdyr
Andre grupper
120 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Faunaindex og fokusarter
Figur 7.6-i. Indeksværdier og deraf følgende status for tilstand, samt diversitets værdi.
Af figur 7.6-1 ses en AMBI værdi på 1,30; hvilket betyder at området er svagt påvirket
af eutrofiering. DKI værdien på 0,71 klassificerer området som værende i god
økologisk tilstand. Der er god overensstemmelse mellem de to indeksværdier.
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af
fokusarterne hestemuslinger, haploops, søstrå og søfjer. Ved kortlægningen af
blødbundsområder i Kattegat / NST2016-a/ blev der registreret søfjer og søstrå i
området.
AMBI AMBI Status
Shannon
Wiener
diversitet DKI
DKI Status
( WDF)
Område X 1,30 Slightly disturbed 5/6, Undisturbed 1/6 3,14 0,71 God
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 121
Artsliste for område X
Abra nitida Hydrozoa indet. Pholoe baltica
Alvania punctura Lagisca propinqua Pholoe inornata
Ampharete finmarchia Laonice bahusiensis Phoronis sp.
Ampharete lindstroemi Leucon nasica Polycirrus medusa
Amphiura chiajei Leucothoe lilljeborgi Polyphysia crassa
Amphiura filiformis Lumbrineris fragilis Porifera indet.
Anthozoa indet. Maera loveni Protomedeia fasciata
Aphrodita aculeata Maldane sarsi Rhodine gracilior
Callianassa tyrrhena Mysella bidentata Rhodine loveni
Chaetozone setosa Nematoda indet. Scoloplos armiger
Diastylis sp. Nemertini indet. Spio filicornis
Diplocirrus glaucus Nephrops norvegicus Spiophanes bombyx
Echinocardium cordatum Nephtys insica Spiophanes kröyeri
Edwardsiidae indet. Nucula nitidosa Synelmis klatti
Enteropneusta indet. Nuculoma tenuis Tellimya ferruginosa
Epitonium trevelyanum Nudibranchia indet. Terrebellides stroemi
Eriopisa elongata Oligochaeta indet. Thracia phaseolina
Galatowenia oculeata Paramphinome jeffreysii Thyasira flexuosa
Glycera alba Pectinaria belgica Turritella communis
Glycera rouxii Pettibonesia furcosetosa Westwoodea caeculus
Hyala vitrea