bladet arbejdsgiverne nr. 1

BladetBladetNr. 1|20. januar 2016|107. rgang

Flles om en succes:Portrt af en Gazelle-vinder

Tema:Fokus p installatrenFr DM i SkillsKongeligt kobber pudflugt til Kalundborg

2|Bladet Arbejdsgiverne|1/2016

Indhold Januar 2016

4 AMU-systemetstr foran ndring

5 Digital kvikskranketil 5000 virksomheder

6 Mlleproducent fortstter trods svigtende tilskud

8 Kort nyt

22 Fr DM i Skills

24 Gazelle-virksomhed:Det gr strlende forDansk Sprinkler Teknik

26 Ingen autorisationtil beslagsmede

27 Uddannelse halter igen

28 Kobbersmeden fik kongelig ordre

30 Arbejdstilsyn skalg efter virksomhedermed strst risiko

31 Hjlp til beskyttelseaf patenter og varemrke

32 AL Efteruddannelse

34 Business & branche

38 Foreningsnyt/navne

40 KLS kursus i eget kvaliwtetsledelsessystem

41 Leverandrer & partnere

TEMA: INSTALLATR10 Stadig tilladt at

udskifte oliekedler

11 A & O Johansenmrker intet til boykot

11 P vej mod priskrigi vvs-branchen

12 Tredje generation i frersdet

14 Energiprojekterreddet p mlstregen

15 Social dumpinger unfair konkurrence

16 Installatr p deltid i Kbenhavn og Herning

16 Frste delautorisationerudstedt i Nordjylland

17 Sttteregn til varmepumper

18 Kloakmesse stiler mod rekord

19 Kvalitetskursus sad lige i jet

20 Udstyr til ventilationskal energimrkes

21 Ny vvs-ingenir vil gre de svre ting enkle

6

20 15

18

4

Bladet Arbejdsgiverne|1/2016|3

Vi lever ikke i et samfund uden konsekvenserS har vi taget hul p et nyt r, og det er derfor en god anledning til at tage en fler p tidsnden. Vi lever i en tid, hvor mange udtaler sig, danner sig meninger og handler p livet ls. Men har de ogs tanke p konsekvenser-ne? Jeg er sommetider i tvivl. Et eksempel er, at vi i Danmark selvflgelig skal tage imod mennesker p flugt. Det er ikke til diskussion. Men samti-dig m vi vre bevidste om, at det kan have konsekvenser. Som at staten m spare p andre udgifter ulandsbistand, lnninger eller sundhedssektoren.Og nu vi er ved sundhedspolitikken. Hvem kan sige nej til syge mennesker? Det har de frreste lyst til. Men da vi ikke har ubegrnsede midler, m no-gen stte en grnse for udgifter til medicin og operationer. Siger vi ikke nej, kan det have den konsekvens, at vi forsat ikke fr rd til flere varme hnder og forstter med en overophedet sundhedssektor og medarbejdere, der bli-ver stressede af at passe deres arbejde. Hvem tager ansvar for det? Ja, det er jo folkevalgte politikere, der trffer disse beslutninger. Hvad vedkommer det erhvervslivet? Ja, ogs den travle virksomhedsejer m engang i mellem minde sig selv om, at handlinger har konsekvenser. Hvis man synes, man har nok at gre med sit eget, fravlger nogle ansvaret for at uddanne fremtidens hndvrkere og tager ikke lrlinge. Senere kan man selv komme til at mangle nye kvalificerede medarbejdere, og uden dem bli-ver det svrt at vkste. S henter vi arbejdskraft i udlandet, tnker nogen. Det er ens eget valg men det er ikke uden konsekvenser.Statsministeren sagde i sin nytrstale, at finanskrisen er ovre. Der er heller ikke nogen tvivl om, at den mest ligger bag os. Men der er god grund til for-sat at mane til besindighed. Ude i virksomhederne skal vi give vores bud-getforudstninger for ret 2016 et realitetscheck, s vi er mest mulig sikre p, at planen er s realistisk som muligt. Jeg har selv kunder p eksportmar-keder i Europa, som melder om en get konkurrence i markedet og forven-ter, at de offentlige midler til investeringer vil blive beskret, da pengene forventes at skulle anvendes p mere akutte problemstillinger.Mange mrker de faldende oliepriser. I frste omgang er det rart, at priser-ne p brndstof er faldet, nr man eksempelvis skal tanke sin bil eller betale for opvarmningen af boligen. Men en del virksomheder mrker ogs en to-tal afmatning af olieindustrien i Norge, hvor det nu ikke lngere i samme grad kan betale sig at hente olien op, nr prisen er under 40 dollars for en tnde olie.Der er god grund til optimisme. Mange virksomheder har iderigdommen og fleksibiliteten til at overraske og blive nye afgrende spillere. Fr man hul p udfordringerne med adgang til finansiering, er der vide muligheder. 2016 kan blive et rigtig godt r for industrien og byggeriet. Men vi kommer ikke udenom, at det ogs ser ud til at blive endnu et r, hvor det fortsat er af yderste vigtighed at vre omstillingsparat og klar til at reagere, nr det skal afgres om tiden er til at bygge vindmller, lskure eller sikringshegn.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:ArbejdsgiverneMagnoliavej 2,5250 Odense SVTlf. 66173333www.arbejdsgiverne.dk

Ansvarshavende redaktrJens HolmeTlf. 6317 3397 Mobil: [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelggelse og layout: Trine Riisborg

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan lses p:www.bladetarbejdsgiverne.dk

Forsidefoto:Ejerne og bestyrelsesformanden for Dansk Sprinkler Teknik. Se side 24-25

BladetBladet


AMU-systemetstr foran ndring

bejdsmarkedet. Det er derfor afgren-de, at virksomhederne oplever, at de fr dkket deres behov for arbejds-markedsrettede kompetencer i AMU-systemet. Det gr virksomhederne imidlertid ikke. De er i stigende grad utilfredse.

Faldende aktivitetOver en lngere periode fra 2004 til 2014 er der sket et fald p 18 pct. i an-tallet af rselever p AMU. Faldet i ak-tiviteten har tiltrukket sig en del op-mrksomhed ikke mindst blandt arbejdsmarkedets parter, VEU-centre-

Virksomhederne er blevet mere kriti-ske overfor AMU-uddannelserne. Det viser en undersgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som regel-mssigt foretager tjek af de danske uddannelser og uddannelsesinstitu-tioner.

Signalet er blevet forstet af regerin-gen, som bebuder, at den vil indkalde arbejdsmarkedets parter til en drftel-se af AMU-systemets fremtid.

Arbejdsmarkedsuddannelserne un-der AMU-systemet har en central rolle i den lbende opkvalificering af ufag-lrte og faglrte medarbejdere p ar-

ne og udbyderne af AMU, der har v-ret ramt konomisk af aktivitetsned-gangen.

Den faldende aktivitet er dog ikke kun et resultat af en nedgang i efter-sprgslen fra virksomheder, nr det glder deres ufaglrte og faglrte medarbejdere. rsagen er i hj grad ogs, at der er blevet frre ufaglrte og faglrte p arbejdsmarkedet siden 2008.

Manglende kontaktOmkring halvdelen af de adspurgte virksomhedsledere vurderer, at ud-

Virksomhederne er blevet mindre tilfredse, og regeringen er parat til at reagere.

Af Jens Holme

Foto

: Jak

ob

Dal

l/Sc

anp

ix


Virksomhederne mener i mindre grad, at AMU giver medarbejderne de rigtige kom-petencer og frre mener, at undervisningen p AMU er tilpasset de ufaglrte medar-bejdere.

Digital kvikskranketil 5000 virksomhederSamtidig slipper maskinvrksteder helt for miljgodkendelser.

Klik, klik, klik og s er tilladelserne p plads. Miljgodkendelse, spilde-vandstilladelse og VVM-afgrelse. Tre forskellige sagsgange, som virksom-heder ofte m bruge mange mneder p, fr myndighederne giver grnt lys til at stte gang i eller omlgge produktionen.

Men nu har et flertal i Folketinget indfrt en digital anmeldeordning, s Danmarks 5000 mindre miljbelastende virksomheder fremover fr ordnet de tre afgrelser p n gang. Det sker via platformen bygogmiljoe.dk.

Det var den forrige regering, der satte gang i lovforslaget om en ny digital anmeldeordning. Nu har den nuvrende milj- og fdevareminister Eva Kjer Hansen (V) frt ordningen ud i livet, s omkring 5.000 mindre milj-belastende danske virksomheder fremover kan f tre afgrelser p n gang.

Hidtil har virksomhederne skullet sende tre forskellige ansgninger af sted med posten og modtog tre forskellige breve med afgrelser fra den samme myndighed. Det lugtede langt vk af undvendigt bureaukrati, og det gavnede ingen. Nu har vi oprettet en digital kvikskranke, s virksom-hederne hurtigere og nemmere kan f de ndvendige tilladelser uden at det gr ud over miljet, siger Eva Kjer Hansen.

For at skabe den nye platform var det ndvendigt at ndre i seks forskel-lige bekendtgrelser: godkendelsesbekendtgrelsen, tilsynsbekendtgrel-sen, VVM-bekendtgrelsen, spildevandsbekendtgrelsen, brugerbetalings-bekendtgrelsen og standardvilkrsbekendtgrelsen.

Slipper heltFor 900 maskinvrksteder bliver det endnu nemmere. En ny branchebe-kendtgrelse betyder, at maskinvrkstederne som samlet branche helt slip-per for miljgodkendelser fremover og alene skal leve op til en rkke stan-dard miljkrav for branchen.

Maskinvrkstederne har hidtil skullet indhente en miljgodkendelse, fr de kunne igangstte, ndre eller udvide deres produktion. Som forud-stning for en miljgodkendelse krvede myndighederne, at den enkelte virksomhed dokumenterede, hvordan netop deres produktion pvirkede miljet, fx i forhold til forurening af luft og grundvand.

Nu kan virksomheden njes med at fortlle kommunen, at virksomhe-dens planer om at igangstte, omlgge eller udvide produktionen lever op til miljkravene s har virksomheden grnt lys til at gre det efter 28 da-ge, medmindre kommunen har indsigelser. Kommunen tjekker ved tilsyn, at virksomheden lever op til reglerne.

Andre brancher flger efterKommunernes sagsbehandlingstid for miljgodkendelser for den type virksomheder, som maskinvrksteder hrer under (skaldte bilag 2-virk-somheder) var i 2012 i gennemsnit 210 dage eller ca. syv mneder.

Virksomhederne kan fremover med samme miljbeskyttelse langt hur-tigere tilpasse produktionen, hvis der for eksempel bner sig et nyt marked. Det er med til at skabe vkst og arbejdspladser, og betyder ogs, at virk-somhederne hurtigere indfrer ny, effektiv teknologi til gavn for miljet. Nste skridt bliver at se p, om andre brancher ogs helt kan slippe for en miljgodkendelse, siger Eva Kjer Hansen.

byderne af AMU-uddannelser ikke er tilstrkkeligt opsgende overfor de-res virksomhed. Andelen af virksom-heder, der er blevet kontaktet af AMU-udbyder inden for de seneste to r, er faldet fra 34 pct. i 2007 til 29 pct. i 2015. Samtidig er virksomhederne ogs selv blevet mindre opsgende, idet ande-len af virksomheder, der selv har kon-taktet en AMU-udbyder, er faldet fra 34 til 30 procent.

I 2011 vurderede seks ud af ti virk-somheder, der bruger AMU, at udbud-det af uddannelser var tilstrkkeligt, hvorimod tallet i 2015 er faldet til 55 pct.

Undersgelsen viser i vrigt, at fr-re virksomheder finder, at forholdet mellem omkostninger og udbytte af AMU er passende. Frre virksomhe-der vurderer, at AMU-uddannelser-ne tilrettelgges fleksibelt i forhold til, hvad der geografisk passer virk-somheden. Frre virksomheder me-ner, at AMU giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for. Endelig er der frre virksomhe-der, der mener, at undervisningen p AMU niveaumssigt er tilpasset de ufaglrte medarbejdere.

Uddannelserne skal mlrettesI regeringens vkstplan, Vkst i he-le Danmark fra november, fremhves det, at virksomheder og medarbejder oplever udfordringer i brugen af AMU-systemet. Det er iflge regeringen fx uoverskueligt for arbejdsgivere og ln-modtagere, at AMU-uddannelserne omfatter 140 forskellige kompetencebe-skrivelser, der dkker over 400 forskel-lige arbejdsmarkedsuddannelser.

Endvidere er der en tendens til, at virksomheder i nogle brancher i sti-gende grad anvender andre kursus-typer end AMU. Det kan vre pro-blematisk, sfremt det er udtryk for, at AMU-udbuddet ikke matcher behovet for kompetenceudvikling.

Derfor har regeringen det p pro-grammet at indkalde arbejdsmarke-dets parter til en drftelse om, hvor-dan AMU-systemet kan gres mere mlrettet og fleksibelt, hedder det i vkstplanen.


Folketinget har vedtaget, at det skal vre betydelig mindre fordelagtigt at vre ejer af en husstandsvindmlle. Det fr producent til at kigge mod udlandet.

mller med en installeret effekt over 10 kW, dog hjest 25 kW.

Sttten skal reduceres gradvist r for r med henholdsvis 38 re og 18 re pr. kWh for de nye husstandsvind-mller og vil sledes ende p 60 re pr. kWh i 2020 uanset husstandsvindml-lens installerede effekt.

Desuden er der sat et loft p 1 MW for antallet af mller, der rligt kan komme i betragtning til sttte.

Slr branchen ihjelBrancheforeningen for Husstands-vindmller har med arme og ben kmpet imod regeringens lovforslag. Formanden, Morten V. Petersen, fryg-ter regulrt, at det vil betyde en luk-ning af branchen.

Loftet p 1 MW svarer til 100 hus-standsmller. Det er halvdelen af, hvad bare n dansk producent af husstands-vindmller producerer. Hvis man abso-lut ville stte et loft p, burde det vre p mindst 4 MW, hvis man fortsat n-sker en branche for husstandsvindml-ler i Danmark, siger Morten V. Petersen.

Industrien for vindmller til den enkelte husstand har de senere r v-ret en lovende vkstsektor, der er ud-viklet fra nsten ingenting til at be-skftige 300, overvejende i de danske yderomrder, hvor man mangler nye arbejdspladser, ppeger branchefor-eningen i en pressemeddelelse.

Det er en katastrofe.Sdan siger formanden for Branche-

foreningen for Husstandsvindmller, Morten V. Petersen, om den lov, Fol-ketinget vedtog som en af de sidste handlinger fr juleferien.

Regeringen fik flertal for et forslag om at aftrappe afregningsprisen for strm fra husstandsvindmller og for-korte sttteperioden fra 20 til 12 r. Aftrapningsordningen medfrer en nedsttelse af den gldende afreg-ningspris p 250 re pr. kWh for ml-ler med en installeret effekt p 10 kW eller derunder og 150 re pr. kWh for

Det kan ikke vre regeringens svar p klimatopmdet. Danmark har igennem mange r opbygget en stor viden om vindmller, og nr s vi har mulighed for at omstte den i arbejds-pladser og eksport, bliver vi stoppet, siger husstandsvindmlleforeningens formand.

Eksport skal hjlpeAlligevel fortstter man hos Solid Wind Power i Ringkbing ufortr-dent produktion og opstning af hus-standsmller.

Vi har stadig 90 mand ansat, og vi forventer at vores niveau i 2016 bliver hjere end i 2015, siger virksomhe-dens ejer, Carsten Lauridsen til Ener-gy Supply.

Solid Wind Power bygger i r videre p kontrakter, der blev indget i frste halvr af 2015.

Desuden skal eksport vre med til at ge tempoet i 2016:

Vi fr nogle indikationer om, hvor-dan eksportmarkedet ser ud, og Stor-britannien er stort. Her forventer vi at slge 60 mller til nste r, og det ser fornuftigt ud i Italien, hvor vi lige har solgt vores frste mlle. Samtidig har vi fuldt fokus p Japan. Vi skal til mes-se derovre i marts. Der er et ganske anseeligt marked derovre, fortller Carsten Lauridsen til Energy Supply.Carsten Lauridsen, ejer og direktr for Solid

Wind Power, giver ikke op.

Af Jens Holme

Bladet Arbejdsgiverne|1/2016|7Scan koden eller ls mere p uponor.dk/smatrix

Uponor Smatrix til gulvvarme og -klingGenvejen til get komfort med mindre energiforbrug

Uponor Smatrix er et helt nyt og fuldt integreret kontrolsystem til brug i gulvvarme og -kleanlg.

Dynamisk og automatisk regulering. Den nye standard fra Uponor!

Uponor Smatrix indeholder en helt unik teknologi og gr op med den over 30 r gamle anvendte on/off- reguleringsteknik. Resultatet er en forenklet installation og en hidtil uset komfortforgelse med et minimalt energiforbrug!

Uponor_Smatrix_advert_DK.indd 1 12/14/2015 2:02:03 PM


Danmark bruger kun halvdelen af si-ne muligheder for at eksportere til landene i steuropa, fremgr det af Danmarks Statistiks rbog om uden-rigshandel.

Danmark kan fordoble eksport til steuropaSamlet set handler Danmark mere

og mere med steuropa, men vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til steuro-pa kun p 50 pct. af potentialet.

I er temakapitel i rbogen fra Dan-marks Statistik analyseres udvik-lingen i Danmarks samhandel med steuropa fra 1990erne over studvi-delsen af EU i 2004 og frem til 2014.

Vores samhandel med steuropa har vret stigende siden starten af 1990erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de steuropiske konomier. Siden da er importen fra steuropa vokset mere end ekspor-ten, og vi har i dag stort underskud p handelsbalancen over for steuro-pa.

Analysen viser ogs, at de steuro-piske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er kon-kurrenter p vores traditionelle eks-portmarkeder. Blandt andet p fde-vareomrdet har andre OECD-lande fet je p de steuropiske varer.

Der er basis for mere eksport fra Danmark til steuropa. (Foto: Ole Brikner/Aarhus Havn)

Grn boks om erhvervsuddannelser Hvad kommunen selv betegner som Danmarks mest inno-vative og engagerende lringsarena om erhvervsuddannel-ser er bnet i centrum af Odense. Det er et tilbud til byens folkeskoler og ledige unge. Udstillingen hedder Den Grn-ne Boks og giver med et mix af digitale og analoge oplevel-ser den enkelte folkeskoleelev sin helt personlige oplevelse af mulighederne i de mere end 100 erhvervsuddannelser.

Hvis vi ikke fr flere dygtige unge til at vlge en af de mange erhvervsuddannelser, s gr vksten simpelthen i st i byens virksomheder. Veluddannede faglrte er afg-rende bde i robotvirksomheder, plejesektoren, industrien og byggeriet. Overalt. Vi vil allerede i 2020 have mangel p faglrte, hvis vi ikke gr noget, siger rdmand Steen Ml-ler, Beskftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kom-mune.

Den Grnne Boks er ben for skolerne fra p mandag til fredag. Klassebesg skal bookes p forhnd og guides af to vejledere under det to timer lange besg, der styres af en app p den enkelte elevs mobil. Nr der ikke er klasser p besg vil der vre offentlig adgang til at se og prve udstil-lingen i Den Grnne Boks.


Kort fortaltSOCIALE MEDIER Over halvdelen af danske virksomheder med mindst 10 ansatte er i dag til stede p de so-ciale medier. Det er isr Facebook og LinkedIn, der tiltrkker virksomhe-derne. 53 pct. har i dag en profil p et af de sociale netvrk. I 2013 l det tal p 36 pct., og i 2014 l det p 46 pct.

GODE BETALERE De mindre virk-somheder i Danmark br efter engelsk forbillede offentliggre en liste over strre virksomheder, der overholder god betalingsskik og afregner med le-verandrerne indenfor en betalings-frist p 30 dage. Det mener lektor Rene Franz Henschel fra rhus Universi-tet, der har studeret EU-direktiver og dansk lovgivning om betalingsfri-ster. Han henviser til den srlige briti-ske promt payment code, som en lang rkke strre engelske virksomheder har tilsluttet sig.

TOILETDAG Sanistl har doneret 70.000 kr. til at forbedre hygiejnen og dermed nedbringe den hje fore-komst af ddelige sygdomme i u-lan-dene. Donationen er overskuddet fra et srligt kampagnetilbud p toilet-ter, som krte i Sanistls butikker op til FNs internationale toiletdag den 19. november. Udover at donere penge skabte Sanistl ogs opmrk-somhed omkring dagen med en kon-kurrence i butikkerne. Her kunne kunderne spille toiletgolf og vinde biografbilletter.

TRAVLHED I 2015 fik hele seks ud af ti danskere mere travlt p jobbet. Det viser en undersgelse foretaget af Epi-nion for Deloitte. Her siger 11 pct., at de fik kortere tid til at lse deres op-gaver, 12 pct. fik mere ansvar, mens 36 pct. skulle n flere ting end fr. Mens kun en ud af ti af de ldre medarbej-dere fik mere ansvar i lbet af det se-neste r, gjaldt det for hver tredje af de unge under 30.

ENERGIFORBRUG Danmarks fakti-ske energiforbrug faldt i 2014 med 5,3 pct. Dermed var energiforbruget lave-re, end det har vret i mere end 40 r. Brndselsforbruget til el-produktion faldt med 11,6 pct. Udviklingen dk-ker over et samlet fald i forbruget af kul, olie og naturgas p 25 pct., mens forbruget af vedvarende energi om-vendt steg 9,5 pct. i 2014.

CE-MRKNING Arbejdsgivernes liste p hjemmesiden over stlvirk-somheder, der er certificerede til CE-mrkning, nede at runde 5000 unik-ke besgende i 2015. Alle certificerede virksomheder kan komme med i den digitale fortegnelse, uanset om de er medlemmer af Arbejdsgiverne eller ej. Listen blev oprettet i efterret 2014, og forelbig omfatter den 189 virksomhe-der.

Her er ikke adgang for luskede bagdrsaftaler. For en sikkerheds skyld skilter det vel renommerede el-firma GMI Gammel Mnt Installationsforret-ning ApS med at vre kartelfrit omrde og i vrigt medlem af Arbejds-giverne. GMI har adresse i Vester Voldgade i Kben-havns centrum og har svel hoffet som Folketinget p kundelisten.


Stadig tilladt atudskifte oliekedlerNyt bygningsreglement indeholder ikke som forventet et forbud mod udskiftning af oliekedler i naturgas- og fjernvarmeomrder.

mod at udskifte oliekedler i naturgas- og fjernvarmeomrder.

Det er korrekt. Forbuddet mod in-stallation af olie- og naturgaskedler i nye bygninger bestr i bygningsreg-lementet, men er ikke udvidet til at omfatte eksisterende bygninger, be-krfter specialkonsulent Niels Bruus Varming, Trafik- og Byggestyrelsen.

Det overordnede ml med det nye

Trafik- og Byggestyrelsen har med stor forsinkelse udsendt det nye bygnings-reglement BR 2015. Det skete nsten samtidig med, at det trdte i kraft den 1. januar. Det nye reglement har imid-lertid en overgangsperiode p et halvt r, hvor man stadig kan bygge efter de gamle regler.

imod forventning indeholder det nye bygningsreglement ikke et forbud

reglement er, at der skal forbruges 25 procent mindre energi i nybyggeri end den hidtidige standard. Det er en ud-mntning af den langsigtede plan, der blev lagt i energiaftaler tilbage i 2008. Mlet var at reducere energiforbru-get i nybyggeri med 25 procent i hvert af reglementerne for 2010 og 2015. det er planen, at energiforbruget yderli-gere skal reduceres med 25 procent i 2020-reglementet.

Bygninger bruger 40 procent af alt energi, der forbruges i Danmark. Der er derfor god grund til at interessere sig for de krav, der skal finde vej ind i bygningsreglementet. Det er da og-s baggrunden for et par nyskabelser i det bygningsreglement, som nu er gldende.

Lavenergiklasse 2015 bliver mini-mumskrav for alt nybyggeri. Der ind-fres frivillige energiklasser for ek-sisterende bygninger, ndring af indregning af vedvarende energi i energirammen samt stramning af energikrav til vinduer. Derimod sker der ophvelse af krav til vinduers overfladetemperatur.

Desuden sker der en tilpasning af bygningsreglementets krav til instal-lationer i bygninger til EUs energi-krav til produkter eco-designforord-ninger.

Af Jens Holme

TEMA|INSTALLATR

Det er stadig tilladt at udskifte udslidte olie-kedler i naturgas- of fjernvarmeomrder. (Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix).


A & O Johansenmrker intet til boykot

der har dog iflge Niels A. Johansen haft forstelse for, at koncernen nu henvender sig til to dele af markedet.

Nr der sker noget nyt, er der nog-le gange kunder, som bliver utilfredse. Vores loyale kunder har haft fuld for-stelse for, at koncernen krer to for-skellige brands, siger han til Brsen.

A & O Johansens omstning steg i tredje kvartal til 683,1 mio. kroner fra 569,5 mio. kroner i samme periode ret fr. Overskuddet fr skat steg med omkring to mio. kroner til 33 mio. kro-ner.

Niels A. Johansen vil iflge Brsen ikke oplyse, hvor meget Billig VVS har bidraget til fremgangen, som han i ly-set af omkostningerne betegner som tilfredsstillende.

Selv om flere installatrer var util-fredse og ville boykotte A & O Johan-sen A/S, da grossistkoncernen i som-mer opkbte internetbutikken Billig VVS for 240 mio. kroner, har overta-gelsen ikke haft konsekvenser for sal-get i tredje kvartal, skriver dagbladet Brsen.

Det kan godt vre, at der er kun-der, som har valgt os fra. Der er der da hjst sandsynligt, men vi har ik-ke mrket noget til det, og det er ik-ke noget, man kan se p vores salg, siger adm. direktr Niels A. Johansen til Brsen.

Utilfredsheden fra installatrer-ne skyldtes, at A&O med opkbet be-gyndte at slge til private kunder. Mange af A&Os professionelle kun-

Niels A. Johansen: Vores loyale kunder har fuld forstelse for, at koncernen krer to for-skellige brands.

P vej mod priskrigi vvs-branchenVi kan ikke bremse en udvikling, der har vret undervejs lnge, fastslr en af branchens store grossister.

kan ikke bremse den. De nye skridt er taget, og det vil forandre hele vr-dikden og de branchestrukturer, vi kender i dag. 100 kroners sprgsmlet er, hvordan vi traditionelle aktrer kan drive forretning i den nye virke-lighed?

Brdrene Dahls kommercielle di-rektr opfordrer producenter, instal-latrer og grossister til en tttere dia-log:

Hvis vi samler vores viden un-der n lup, kan vi proaktivt komme op med de kreative lsninger, der er brug for. Vi skal hver isr vre dyg-tigere til at vise den vrdi, vores re-spektive forretninger faktuelt skaber. Det glder i bde beskrivelsen, udf-

Kommerciel direktr Morten Kilden Nikolajsen, Brdrene Dahl A/S, forud-ser i et indlg p web-mediet Instal-latrhorisont, at 2016 bliver et skelst-tende r for vvs-branchen.

Under overskriften En Uber til vvs-branchen forudser han, at A & O Jo-han sens kb af Billig VVS kun er fr-ste skridt i en uafvendelig udvikling:

Mon ikke andre spillere med tung udviklingskapital i ryggen venter i ku-lissen? Det vil fre til en priskrig og helt sikkert presse materialepriserne p nettet endnu lngere ned og udhu-le avancerne yderligere, skriver Mor-ten Kilden Nikolajsen og fortstter:

Vi kan diskutere herfra og til evig-heden, om udviklingen er fair, men vi

relsen og prisstningen af de enkelte opgaver.

Kunden hvad enten det er instal-latren, der er kunde hos en grossist, eller en boligejer der er kunde hos en installatr skal altid kunne forst vrdien af leverancen. For det er net-op, nr vrdiskabelsen er svr at af-kode, at vejen banes for nye udefra-kommende rebeller.

Morten Kilden Nikolajsen forudser, at 2016 bliver et skelsttende r for vvs-branchen.(Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto)


Tredje generationi frersdetNr. Sby VVS & Maskinforretning i nrheden af Skive har udviklet sig fra landsbysmedje til mellemstor vvs-virksomhed.

Siden den 1. januar har Brian Nielsen vret alene hjemme i Nr. Sby VVS & Maskinforretning A/S i Hjslev i nr-heden af Skive. Brian Nielsen og hans far, Kurt, afsluttede i lbet af 2015 et generationsskifte. Tilbage som med-ejer i virksomheden er farbror Hans, som driver de tre byggemarkeder, som er en del af den samlede koncern.

Brian Nielsen er tredje generati-on i Nr. Sby VVS & Maskinforret-ning. Farfar, ge, var virksomhedens grundlgger i 1957.

Det begyndte som en landsbysmed-je med bde reparationsopgaver og egenproduktion af bl.a. gummivogne og harver. Men efterhnden er det ble-vet mere og mere og nu nsten fuld-stndig en vvs-forretning.

Vi er i dag 15 mand, hvoraf kun en-kelt foretager smreparationer p sme-devrkstedet. Resten er vvsere, der er ude i landskabet det meste af tiden, forklarer Brian Nielsen.

Stort og smtNr. Sby VVS & Maskinforretning er i gang med en stor ordre vedrrende 57 nye rkkehuse i Viborg. Men ellers er der iflge Brian Nielsen bde stort og smt i Nr. Sby VVS & Maskinforret-nings ordreporteflje.

Ja, vi laver stort set alt. Fra min-dre ting hos private til strre projekter inden for radius af ca. 60 km. Vi nr

til bde Holstebro, Viborg og engang imellem Herning og Aalborg, fastslr Brian Nielsen. Iflge ham sker der for lidt i Skive og omegn til at holde for-retningen krende.

Ingen jubelOg netop fordi vvs-forretningen er al-sidig mrkede Nr. Sby VVS & Ma-skinforretning ikke det store til fi-nanskrisen.

Lige nu gr det langsomt opad, uden der ligefrem er grund til at jub-le, som Brian Nielsen udtrykker det.

Iflge ham betyder hndvrkerfra-draget en del:

Det er da noget, folk er opmrk-somme p. Og nu er fradraget som bekendt ndret i en lidt mere ener-gioptimerende retning. Det tror jeg vil betyde, at der falder mere af til os vvsere. Hidtil er det mest murere og tmrere, der har haft glde og gavn af fradraget.

Fradrag er en jungleBrian Nielsen mener samtidig, at de mange fradrag og energibesparende ordninger er lidt af en jungle at finde rundt i.

Man skal vre opdateret hele ti-den og kende reglerne for at kunne give kunderne den bedst mulige vej-ledning. Ellers bliver man hgtet af. Konkurrencen her omkring er rime-

Af Jens Holme

TEMA|INSTALLATR

Brian Nielsen: Man skal vre opdateret hele tiden og kende reglerne for at kunne give kun-derne den bedst mulige vejledning. Ellers bliver man hgtet af.


lig hrd. Man ndt kunne sine ting og vre reel med priserne. Private kun-der kan i lbet af et klik med musen stte sig ind i, hvad tingene koster, siger Brian Nielsen og tilfjer:

Jeg er overbevist om, at materiale-priserne komme til at betyde mindre og mindre for omstning og bund-linje i lbet af de kommende fem-ti r. Til gengld er vi ndt til i samme takt at hve timepriserne. Det er selvfl-gelig lettere sagt end gjort, men der er ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal.

Altid to lrlingeEn anden form for fremtidssikring va-retager Nr. Sby VVS & Maskinforret-ning ved altid at have to vvs-lrlinge.

Der skal nogle friske krfter til un-dervejs, ellers uddr vi. I vores bran-che mangler vi ikke praktikpladser. Derimod mangler vi unge mennesker, der har en drm om at blive vvsere. Hvis vi ikke fr flere i gang med ud-dannelsen, kan det blive et vsentligt problem p sigt.

Blandt de fornyelser, Brian Nielsen har under overvejelse, nu da han har sat sig i frersdet i Nr. Sby VVS & Maskinforretning er en digitalisering af forretningsgangene,

Vi betjener os stadig af gammel-dags papirlapper og den slags analoge redskaber. Men med 15 medarbejdere er der megen logistik at holde styr p. Derfor er vi i gang med de indleden-de undersgelser af forskellige digi-tale ordrestyringssystemer. Og det er

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 7150 Barrit Tlf.: 75 69 10 [email protected] www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportrer,lse snegle og lse snegle- vindingeri diametre fra 50 - 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stl, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stl ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udfrelser fra 70 - 2000 mm.

mit hb, at vi kan foretage et valg til forret.

Tre byggemarkederVirksomhedens tre byggemarkeder og trlasthandler drives under navnet Hobby Huset A/S og som nvnt med Brians farbror, Hans Nielsen som leder. Det ene ligger i tilknytning til Nr. S-by VVS & Maskinforretning i Hjslev. I mere end 25 r har Hobby Huset haft adresse i Stoholm, mens det tredje byg-gemarked blev bnet i Gundvad i Sal-ling for snart to r siden. De tre bygge-centre har samlet 14-15 medarbejdere.

I oktober holdt Hobby Huset og Nr. Sby VVS & Maskinforretning en fl-les srdeles velbesgt energiweekend i Hjslev. Her kunne private forbruge-re fordybe sig i nye energiformer og p stedet f tilbud p at f varmepumper og andet udstyr installeret hjemme hos dem selv.

Kurt Nielsen (tv.) har trukket sig tilbage og har overladt pladsen

til snnen, Brian Nielsen.


Energiprojekterreddet p mlstregenPartier bag energiforlig uddeler 200 mio. kr. og retter op p nedskringer i finansloven.

nuvrende rejsehold et tilskud p 26,6 millioner kroner til 10 projekter. (Se srskilt artikel herom side 17.)

Sttte til erhvervslivetForligskredsens uddeling spreder sig ogs til bygninger og erhvervslivet. Energieffektivisering af bygninger modtager i alt omkring 50 millioner kroner, hvor eksempelvis 15 millioner kroner gr til Videnscentret for ener-gibesparelser i bygninger.

Omkring 34 millioner kroner spen-deres p et samarbejde af aktrer p byggeriomrdet, der skal demonstrere og udvikle nye smarte lsninger.

Erhvervslivet fr af forligskredsen tildelt 5,7 millioner kroner til at ana-lysere danske virksomheders konkur-renceevne over for udenlandske i for-

En rkke sttteordninger og program-mer, der med regeringens finanslov kunne se frem til kraftige reduktioner fr nu sttte fra en anden kant. For-ligskredsen bag energiaftalen fra 2012 har fordelt den skaldte energireserve, som er en pulje p 207 millioner kro-ner fra 2012-forliget.

Det betyder blandt andet, at varme-pumperejseholdet, som leverer rd-givning til fjernvarme-, central- og industriprocesser, kan viderefres. Energistyrelsens rejsehold fr iflge den nye aftale 8,1 millioner kroner, og yderligere 30 millioner kroner dedike-res til indsatsen for at f flere private til at kbe varmepumper.

Det nye rejsehold fr imidlertid in-gen ny stttepulje til store varmepum-peprojekter. I december tildelte det

hold til energiomkostninger.Der tages ogs hul p energieffekti-

viseringer i transportsektoren, hvor 24 millioner kroner mlrettes forskning i, hvordan man nedbringer udledning af CO2 fra transport.

Penge til geotermiGeotermi-puljen, som den tidligere re-gering havde lovet fjernvarmeselska-berne p finansloven for 2015, gen-opstr. Den nu 61,5 millioner kroner store pulje skal forsikre energiselska-berne for en del af udgifterne, hvis de indledende prveboringer skulle g galt.

Fr var planen, at en geotermi-ord-ning med 60 millioner kroner i kapi-tal fra 2015-2017 skulle dkke en del af risikoen for fjernvarmeselskaber, hvis boringer mislykkes. Planen blev skudt ned af Venstre-regeringens fi-nanslovsforslag for 2016.

Den nye aftale strkker imidlertid forsikringspuljen frem til 2020, hvilket betyder, at belbet skal fordeles over et strre antal r.

Direktren for Dansk Fjernvarme glder sig i en pressemeddelelse over, at geotermiordningen er tilbage p bordet. Han advarer dog mod en frem-tidig slingrekurs. Midt p efterret be-sluttede Dansk Fjernvarme nemlig at lukke sit geotermiselskab. Nu kan det bne igen, men flere nglemedarbej-dere har allerede fundet nyt job.

TEMA|INSTALLATR

Forsg med geotermi som her i Snderborg er igen omfattet af en sttte-garanti. (Foto: Niels Rosenvold/Dansk Fjernvarme)

Af Jens Holme


Social dumpinger unfair konkurrenceMeningsmling giver parterne p arbejdsmarkedet ret i, at udenlandsk arbejdskraft br have overenskomstmssig ln

foreningernes ansvar at blse til kamp mod social dumping. Hver fjerde me-ner, det er myndighedernes ansvar, mens lidt flere mener, at ansvaret lig-ger hos arbejdsgiverne. Derimod mener kun tre pct., at det er medarbejdernes eget ansvar at sikre, at arbejdsforholde-ne er i orden.

43 pct. af danskerne vil straffe social dumping med strre bder til arbejds-giverne, mens kun 11 pct. tror p get information.

Kender ikke reglerneIflge Helena Barton skyldes langt fra alle sager om social dumping, at virk-somhederne bevidst omgr de danske arbejdsklausuler. Mange regelbrud skyldes alene, at man ikke har sat sig ordentligt ind i reglerne:

Som arbejdsgiver bliver man enormt frustreret, nr disse regelbrud sker, for ofte er det ikke intentionen. I stedet skyldes det, at man ikke har sat sig ordentligt ind i de ret komplicerede regler, vi har i Danmark. S ender man med at skrive under p kontrakter el-

Et stort flertal af danskere er enig med Arbejdsgiverne og flere andre organi-sationer p arbejdsmarkedet i, at det er unfair konkurrence, nr udlndinge kan komme her til landet og arbejde p betingelser, der er ringere end den gldende overenskomst.

Flere end hver 10. frygter for sit eget job som flge af skaldt social dum-ping. Tallene fremgr af en unders-gelse foretaget af analysefirmaet Epi-nion for revisionsfirmaet Deloitte og er baseret p 1004 interviews.

I 2015 har der vret mange sager i medierne om social dumping, s det er ikke overraskende, at danskerne ser det som et overvejende negativt fno-men, siger partner i Deloitte Helena Barton, der rdgiver virksomheder om risikostyring og social ansvarlighed.

Flere om at bekmpeSprger man danskerne, hvem der har ansvaret for at bekmpe social dum-ping er svaret bde myndigheder, ar-bejdsgivere og fagforeninger.

Hver femte synes, det primrt er fag-

ler indg aftaler uden helt at have lst alt det, der str med smt, siger hun.

Frygter for jobbetUd over at se social dumping som et samfundsproblem, er der er ogs mange danskere, der frygter for deres eget job.

Risikoen for social dumping er no-get, vi er ndt til at tage alvorligt. I un-dersgelsen svarer 12 pct. af dansker-ne, at de frygter, at deres job bliver overtaget af udlndinge, der er villige til at arbejde til en lavere ln. Det er ikke en stor andel, men i absolutte tal er det ret mange mennesker. For nogle af dem er frygten uden tvivl helt reel, siger Helena Barton, som dog pointe-rer, at den frie bevgelighed inden for EU ogs kommer danskerne til gode:

Vi m vre indstillet p, at vi har fri bevgelighed af arbejdskraft i EU, og det kommer ogs mange danskere til gode. S det krver en saglig tilgang til emnet, og at vi ikke bare fokuserer p udenlandsk arbejdskraft. Der sker ogs fejl hos danske virksomheder.

Af Jens Holme

Foto

: Bax

Lin

dh

ard

t/Sc

anp

ix

Sager fra byggepladser og som her udvidelsen af den kbenhavnske metro samt omkring det irske luftfartsselskab Ryanair satte sidste r gang i de-batten om social dumping.


TEMA|INSTALLATR

Installatr p deltid i Kbenhavn og Herningcember de nye akademiuddannelser i svel el-installation som vvs-installa-tion samt hvilke uddannelsesinstitu-tioner, der fr mulighed for at udbyde dem.

Dermed er der blevet arbejdet hur-tigt, siden uddannelses- og forsknings-

Kbenhavns Erhvervsakademi og Er-hvervsakademi MidtVest i Herning har fet lov til at udbyde bde deltids-uddannelsen til el-installatr og til vvs-installatr.

Akkrediteringsrdet, der godken-der nye uddannelser, godkendte i de-

minister Esben Lunde Larsen (V) for fi-re mneder siden gav den overordnede tilladelse til deltidsuddannelserne.

Erhvervsakademi Lilleblt med af-delinger i bde Odense og Vejle har fet tilladelse til at udbyde vvs-instal-latruddannelsen, men afslag p el-in-

11 studerende p el-mesteruddannelsen i Aalborg har som de frste gennemfrt en de-lautorisationsuddannelse.

Frste delautorisationerudstedt i Nordjylland

Studerende hos University College Nordjylland har som de frste i landet gennemfrt delautorisationseksamen inden for el i boliger.

Egentligt er det frst nu, at man kan pbegynde sin delautorisationsud-dannelse hos flere uddannelses-aktrer i Danmark. Men i efter- og videreuddannelsesafdeling hos Uni-versity College Nordjylland i Aal-borg er man allerede s langt, at 11 studerende som de frste i Danmark har gennemfrt delautorisationsek-samen. Flere af dem er efterflgende blevet certificeret af Sikkerhedssty-relsen.

De 11 studerende er alle i gang med den to-rige el-mesteruddannelse. Nr de er frdige her i januar, kan de sge om en fuld el-autorisation hos Sikker-hedsstyrelsen p lige vilkr med el-in-stallatrer.

Alligevel gav det god mening at til-byde de kommende el-mestre mulig-hed for at f en delautorisation fr. Det glder blandt andre Torben An-dersen, der driver sit eget firma TA El-Service. Her har delautorisationen gjort en afgrende forskel, da han mi-stede en medarbejder med fuld EL-autorisation.

At jeg fik min delautorisation har betydet, at jeg fortsat kan lave boligin-stallationer og dermed kre virksom-heden videre, til jeg bliver el-mester, siger Torben Andersen.

Gode erfaringerHos University College Nordjylland har vi fet nogle erfaringer med ind-holdet og eksamen i delautorisation i el i boliger. Det gr, at vi kan tilbyde et endnu bedre forlb for fremtidige stu-derende, nr vi starter hold i el samt vand og aflb i det nye r, siger ud-dannelseskonsulent Dennis Lindkvist Nrbjerg.

Dermed bliver det muligt for hnd-vrkere med relevant erhvervsfaglig baggrund at starte op p delautori-sationsgivende uddannelse inden for netop el samt vand og aflb i boliger i Aalborg.

Uddannelserne henvender sig eksempelvis til elektrikere, smede, vvsere eller fagfolk med en anden re-levant erhvervsuddannelse. Det kun-ne vre teknisk personale i bolig-


Installatr p deltid i Kbenhavn og Herning

Fakta delautorisationer De nye efteruddannelser,

der giver mulighed for at sge delautorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, tager lidt over et r p deltid.

Delautorisationen inden for vand og aflb omfatter vandinstallationer i boliger og aflbsarbejde over terrnhjde.

Delautorisationen inden for el omfatter alt autorisationskrvende el-arbejde i en bolig.

Begge efteruddannelser p University College Nordjylland i Aalborg er tilrettelagt, s de kan tages sidelbende med et job.

Ls mere p: www.ucn.dk/mesteruddannelser.

foreninger, hospitaler eller private virksomheder, hvor det er en fordel med autorisation til et afgrnset om-rde inden for el- og vvs-opgaver, si-ger Dennis Lindkvist Nrbjerg.

Sttteregn tilvarmepumperEnergistyrelsen sttter i alt ti varmepumpeprojekter med 26,6 millioner kroner.

Energistyrelsen har givet tilsagn om sttte til i alt 10 eldrevne varme-pumpeprojekter i forbindelse med ansgningsrunden i 2015. Projekterne forventes at blive startet op i lbet af et par mneder og forventes alle at vre afsluttet inden udgangen af 2016.

I en storstilet satsning har Energistyrelsen givet tilsagn om 26,6 mio. kr. i sttte til 10 store varmepumpeprojekter. Den udbetalte sttte medf-rer yderligere private investeringer for i alt 112,5 mio. kr. primrt i dan-ske virksomheder i landomrderne.

Blandt de 10 projekter, der har fet tilsagn om sttte, er der tre med grundvand som varmekilde, to med overskudsvarme som varmekilde, to med luft som varmekilde, n med spildevand fra industri som varmekil-de, n med havvand som varmekilde og n med rggas som varmekilde.

Projekterne vil blive pbegyndt i lbet af et par mneder og forventes alle at vre afsluttet inden udgangen af 2016.

Der demonstreres dermed en bred variation af varmepumpeprojekter, og man vil kunne hste erfaringer fra projekterne inden for kort tid. Det-te vil komme bde fjernvarmesektoren og beslutningstagerne til gode, nr der skal planlgges fremtidige varmepumpetiltag, skriver Energi-styrelsen i en pressemeddelelse.

Eldrevne varmepumper fr en central plads i den decentrale fjernvar-mesektor, og jeg er derfor meget tilfreds med den store interesse, der har vret for demonstrationsprogrammet. Varmepumper er dog en relativ ny teknologi i fjernvarmesammenhng i Danmark, og derfor er der brug for indsamling af erfaringer fra eksisterende projekter. De valgte projek-ter skal vre med til at kickstarte processen, s en strre udbygning med store varmepumper kan komme i gang efterflgende, siger vicedirektr i Energistyrelsen Martin Hansen.

De ti projekter omfatter kraft- og fjernvarmevrker i Broager, Rd-krsbro, Faaborg, Dronninglund, Aalborg, Hvam, Hirtshals, Svendborg, Sig og Ulstrup. De 10 projekter er udvalgt blandt 22 ansgninger.

Det er bl.a. anlg som dette i Brdstrup, der i lbet af i r kan etableres ti andre steder i landet. (Foto: Niels Rosenvold/Dansk Fjernvarme)

stallatr. Akkrediteringsrdet oplyser, at ansgningen fra Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg om at f lov til at ud-byde deltidsuddannelsen p el-instal-latromrdet fortsat er under behand-ling.


Kloakmessestiler mod rekordHjvandslukkere, rottesprrer og nsten alle tnkelige systemlsninger er reprsenteret p messe i Fredericia.

Moesbaeck A/S, Proline Group og Svenningsens Maskinforretning er nogle af de virksomheder, som de be-sgende kan mde p Kloakmessen i Messe C i Fredericia 28. 29. januar.

Besgstallet steg fra 900 til over 2500, da Kloakmessen i 2014 rykke-de ind i strre og mere professionelle rammer i Fredericia. S optimismen er i top forud for 2016-udgaven af mes-sen, der arrangeres af Danske Kloak-mestre. Over 100 udstillere har meldt sig og besgstallet ventes at stte ny

rekord. Arrangrerne hber, at mes-sen med tiden kan blive den strste af sin art i Nordeuropa.

Moesbaeck med adresse i Kge er til stede p messen for at vise virksom-hedens seneste version af de bermte vandbremsere eller aflbsregulatorer, som Jrgen Mosbk Johannessen op-fandt den allerfrste version af i 1969 og som siden er solgt i flere end 13.000 eksemplarer over hele verden.

Proline Group i Vallensbk har spe-ciale i renovering af rr til regn- og spildevandssystemer efter en srlig metode, hvor rrene fores med glas-fiber-plast. Svenningsens Maskin-forretning er en af Danmarks strste leverandrer af Bobcats og andre pro-fessionelle maskiner og tilbehr til ple-je og vedligeholdelse af vej- og grs-arealer samt entreprenrmaskiner.

Set ud fra udstillerlisten er det sy-stemlsninger til aflb og kloak, hj-vandslukkere i forbindelse med kli-masikring samt rottesprrer, der dominerer messen, som er meget me-re end en udstilling.

Af Jens Holme

TEMA|INSTALLATR

Learnmark Horsens tilbyder eksem-pelvis en introduktion til bygge- og miljansgninger p den flles kom-munale portal www.bygogmiljoe.dk. Det sker gennem tre gratis to-timers kurser.

En ny lov om bygge- og miljansg-ninger trdte i kraft den 1. december 2014. Alle byggesager, der i henhold til bygningsreglementet krver tilladel-se eller anmeldelse, samt en del mil-jsager, skal sledes herefter foreg gennem den flles kommunale portal www.bygogmiljoe.dk.

Portalen har rigtig mange facilite-ter og gr arbejdet med ansgning og anmeldelse betydeligt mere smidigt og gennemsigtigt. Blandt andet er det muligt lbende at flge sagsgangen, s man hele tiden er klar over, hvor langt sagen er, og om der eventuelt mangler oplysninger fra en af sagens parter.

For mange husejere vil en eventu-el til- eller ombygning vre noget, som kun foregr en eller to gange i livet. For dem vil det vre svrt at overskue en ansgningsprocedure. Her vil hndvrkeren, stor eller lil-le, kunne trde til med en hjlpen-de hnd.


Kvalitetskursus sad lige i jetEfterrets kurser i KLS-systemet fr positive ord med p vejen af deltagerne.

kurset i Odense og kalder det meget, meget nyttigt:

KLS-systemet hnger mange ud af halsen og er svrt at overskue i et en-mandsforetagende som mit, men er jo samtidig en beskyttelse af vores bran-che. Kurset var fint, fordi det var me-get konkret, og jeg fik udfyldt noget af mit KLS-system. Jeg skal snart til ek-samen med mit KLS-system, og det fler jeg mig meget mere parat til nu.

Kalder p en gentagelseBetina Brandborg Hjllund er endnu mere begejstret. Hun deltog sammen med sin mand, Lars Hjllund, Kiel-strup VVS og Oliefyrsservice i nrhe-den af Hobro, i kurset i Silkeborg:

Mange af os spurgte, hvornr der kommer en del 2. Vi debatterede ivrigt om kvalitetsledelse og alt muligt an-det og syntes, vi havde for lidt tid. Det var simpelthen et rigtig godt kursus. Et af de emner, vi diskuterede meget var kontakten med kunderne, og hvor-dan vi kan bruge KLS-systemet aktivt over for kunderne.

Tiden lb fra os, og vi var enige om, at der mtte komme et nyt kursus, hvor vi kan fortstte snakken og kom-

Lige i jet, hvornr kan vi fortstte, meget, meget nyttigt er nogle af de udsagn, der lyder fra deltagerne i efter-rets kurser i kvalitetsledelsessystemet.

Siden sommeren 2014 har der v-ret ensartede regler el og vvs-omrdet med hensyn til kravene til kvalitetsle-delse det skaldte KLS-system. Alli-gevel har der vret en del usikkerhed med hensyn til, hvordan kravene kan og skal efterkommes.

Det er baggrunden for kurset F styr p kvalitetsledelsessystemet VVS-EL, som Al Efteruddannelse afvikle-de i Ringsted, Silkeborg og Odense i oktober-november. Ole Have Bchert, direktr for Q-kontrol, var underviser, bistet af branchekonsulent Jan Hvid-holm, Arbejdsgiverne.

Kurset indeholdt en gennemgang af kvalitetsledelsessystemet med srligt blik p de ndringer, der blev indfrt i juni 2014. Deltagerne fik en praktisk afprvning af, hvordan KLS-systemet kan anvendes lettest og mest formls-tjenligt i praksis.

Nyttigt og praktiskPeter Mllemand, Mllemand VVS i Tranekr p Langeland, deltog p

me lngere i dybden. Til daglig sls vi jo med de samme udfordringer hver for sig. Derfor har vi meget p hjertet, nr vi samles, og der er tale om en del-tagerkreds, der gerne vil bne op og er med p at udveksle erfaringer.

Point til underviserenMichael Kirkeby, Djeld Smede- og VVS A/S, deltog i det samme kursus i Silke-borg betegner det som lige i jet.

Det var et godt og livligt kursus med en god underviser, hvor vi fik bragt tingene ned p et praktisk ni-veau. Vi skal selvflgelig overholde reglerne, men vi skal omvendt hel-ler ikke gre mere end det ndven-dige. Umiddelbart er KLS-systemet en klods om benet, der ikke bruges til noget som helst. Ole Have Bchert fra Q-kontrol var virkelig god til at vise, hvordan vi kan bruge kvalitetsledel-sessystemet til noget positivt samtidig med, at vi gr tingene s enkle som muligt.

Det nste kursus i KLS-systemet holdes den 3. februar i Odense. Se an-noncen side 40.

Af Jens Holme

Rugrdsvej 159 5210 Odense NV Tlf. 6612 5564 www.beregner-gruppen.dk

Rdgivende vvs-ingenir- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren Jesper Hansen Karsten Sberg Kim Nyrup Morte Sunekr Orla Andersen Thomas Danielsen


Udstyr til ventilationskal energimrkesNye regler er trdt i kraft for ventilationsaggregater til boliger og strre anlg

og forhvilketproducentenharan-givet, at det udelukkende er bestemt til ventilationsforml i boliger.

Fra den 1. januar har flgende krav vret gldende: SEC,beregnetforgennemsnitligt

klima, m ikke vre mere end 0 kWh/(m2.a),

aggregaterudenkanaler,herunderogs ventilationsaggregater, som er beregnet til at f n kanal tilslut-tet p enten tilfrsels- eller udsug-ningssiden, m have en maksimal LWA p 45 dB,

alleventilationsaggregaterskalv-re udstyret med et flertrinsdrev el-ler trinls regulering (VSD),

Ventilationsaggregater er fra den 1. ja-nuar i r omfattet af EUs ecodesign og energimrkning Reglerne indeb-rer, at alle nye ventilationsaggregater fremover skal overholde minimums-krav til energieffektivitet og varme-genvinding.

Mindre ventilationsaggregater til boliger skal endvidere mrkes efter energieffektivitetsklasse fra G til A+. I det flgende gennemgs de nye regler.

Ventilationsaggregat til boligerDet drejer sig om aggregater hvor: Denmaksimalevolumenstrmikke

overstiger 250 m3/h. denmaksimale volumenstrm lig-

ger mellem 250 m3/h og 1.000 m3/h,

alletovejsventilationsaggregaterhave skal have et bypass.

Hvad er SEC?Specifikt energiforbrug (SEC) ud-trykt i kWh/(m2.a) er en koefficient for den energi, der forbruges til ventilati-on pr. m2 opvarmet gulvareal i en bo-lig eller bygning, beregnet for ventila-tionsaggregater til boliger.

SEC er et rigtigt godt tal til sam-menligning af forskellige aggregater, da aggregatets samlede drift og ener-giforbrug indgr i beregningen.

Flgende parametre indgr bl.a. i beregningen af SEC: SFP-talletiaggregatetsreference-

punkt

TEMA|INSTALLATR


Ny vvs-ingenir vil gre de svre ting enkleArbejdsgiverne har oprustet sin af-deling for byggeri med ansttelsen af rdgivende ingenir for vvs.

Det er en ung, men alligevel srdeles erfaren branchekonsulent for vvs og rdgivende ingenir, som tiltrdte hos Arbejdsgiverne den 1. decem-ber i det forgangne r.

35-rige Michael Niemann Mortensen har en solid karriere bag sig. Se-nest som rdgivende ingenir hos Rambll inden for vvs og ventilation. Tidligere har han haft et lignende job i det rdgivende ingenirfirma, Jo-hanson & Kalstrup i Varde. Han har arbejdet som projektleder for Sondex A/S, verdensomspndende leverandr af bl.a. pumper og pladevarme-vekslere med udgangspunkt i Kolding. Desuden har Michael Niemann Mortensen vret afdelingsleder hos en dansk producent for den britiske fjernvarmevirksomhed Vital Energi.

Den nye branchekonsulent har vret leder af en rkke store projekter, bl.a. i forbindelsen med ombygningen af Industriens Hus i Kbenhavn og ombygningen af flere kraftvarmevrker til solenergi.

Michael kommer med et stort indblik i og forstelse for de tekniske og faglige krav, som er omdrejningspunktet i Arbejdsgivernes daglige rdgivning af de vvs-installatrforretninger, der er medlemmer hos Ar-bejdsgiverne, fastslr Steen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne.

Gr hnd i hndSom begrundelse for sit jobskifte til Arbejdsgiverne angiver Michael Nie-mann Mortensen en stor lyst til at arbejde i en organisation, hvor faglig viden og politiske ml for faget og branchen spiller sammen.

Jeg ser det som min vsentligste opgave at vre en god rdgiver for medlemmerne og vre med til at forbedre rammevilkrene for branchen. Formlet er, at give installatrerne det bedst mulige grundlag for at kun-ne drive deres forretninger endnu mere optimalt, siger Michael Nie-mann Mortensen og fortstter:

Det er i den forbindelse en vigtig opgave at f forenkle de mange nye love, forordninger og regler, som hele tiden vlter ned over vvs-bran-chen. Jeg glder mig til nu her i det nye r for alvor at komme i dialog med medlemmerne og hre om deres nsker og behov.

Michael Niemann Mortensen alsidige faglige profil gr, at han er ind-trdt direkte i Arbejdsgivernes centrale arbejde med at varetage vvs-branchens interesser og tekniske rammevilkr under bl.a. Dansk Stan-dard og Energistyrelsen.

Privat har Michael Niemann Mortensen bopl i Vejen med sin hustru, Lone, og parrets to brn Nicoline og Emil p fire og to r. Arbejdsgivernes nye vvs-ingenir ligger heller ikke p den lade side, nr han har fri. Br-nene krver naturligvis farmands aktive tilstedevrelse. Nr han ikke er sammen med familien, kan man som regel finde ham i badmintonhallen om vinteren eller p golfbanen om sommeren.

Af Jens Holme

Temperaturvirkningsgradeniag-gregatets referencepunkt

Hvilkenreguleringafventilationenhar aggregatet: et-trin, flertrin eller trinls regulering

Eraggregatetbehovsstyretellerej

Alle boligventilationsaggregater skal mrkes med en energilabel udformet efter forordningen.

Strre anlgVentilationsaggregat til andet end bo-liger er et ventilationsaggregat hvor: denmaksimalevolumenstrmlig-

ger mellem 250 m3/h og 1.000 m3/h, og for hvilket producenten ikke har angivet, at det udelukkende er bestemt til ventilationsforml i bo-liger,

denmaksimalevolumenstrmlig-ger over 1.000 m3/h.

Fra rsskiftet har flgende krav vret gldende: Alleventilationsaggregaterskal

vre udstyret med et flertrinsdrev eller trinls regulering (VSD),

tovejsventilationsaggregaterskalhave et varmegenvindingssystem,

varmegenvindingssystemetskalhave et bypass,

allevarmegenvindingssystemer,bortset fra vskekoblede varme-genvindingssystemer i tovejsven-tilationsaggregater, skal have en mindste temperaturvirkningsgrad p 67 % (kravet i BR15 er 70 %),

vskekobledevarmegenvindings-systemer i tovejsventilationsaggre-gater skal have en mindre tempera-turvirkningsgrad p 63%.

Derudover er der nogle krav til en ef-fektivitetsbonus og maksimal intern specifik ventilatoreffekt, som skal be-regnes efter nogle bestemte form-ler. Der lgges vgt p, at der er lavt tryktab internt i aggregatet, hvilket betyder, at der skal bruges gode filtre med lavt tryktab, samt at der som mi-nimum er monteret F7 filter i udeluft-indtaget og F5 filter i fraluft.

Disse beregninger vil fremg af ag-gregaternes kapacitetsdiagram, hvor det vil blive vist, til hvilke luftmng-der og eksterne tryktab det enkelte ag-gregat kan slges.

(Kilde til tekst samt foto: Nilan A/S)


Fredericia erklar til stort rykind

dericia.Statsminister Lars Lkke Rasmus-

sen bner arrangementet torsdag den 4. februar kl. 09.00, mens ministeren for Brn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nrby, deler prmier ud, lukker og slukker lrdag eftermiddag.

I den mellemliggende periode vok-ser Fredericia til dobbelt strrelse mindst. I Aalborg forrige r var der 42.000 gster, og sidste r toppede DM i Skills med 68.000 nysgerrige bes-

I alt seks kommuner str bag, nr Tre-kantomrdet er vrt for dette rs ud-gave af Danmarksmesterskaberne for Erhvervsuddannelser. DM i Skills af-vikles 4. 6. februar i Messe C i Fre-

gende ved Skills-finalen i Kbenhavn. I underkanten af 40 fag er repr-

senteret i konkurrencerne i Fredericia. Desuden er der finale i en srlig Skills-stafet for 8. klasserne i landets skoler.

Alt sammen sker som led i bestr-belserne p at hjne opmrksomhe-den om unge med kloge hnder, som vlger at tage en erhvervsuddannel-se. Blandt lrlinge p Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er der to delta-gere i finalerne.

Femte udgave af DM i Skills finder sted 4. 6. februar i fstningsbyen ved Lilleblt

Af Jens Holme

Daniel satser p enfrsteplads i Fredericia

Daniel glder sig at vre med i det store finalestvne for erhvervsuddan-nelserne.

Om jeg har en chance for at vinde, ved jeg ikke, men jeg gr selvflgelig efter at gre det bedst muligt og n frstepladsen, understreger Daniel.

Vil helst bliveIndtil videre bor han hjemme hos si-ne forldre i Agerbk ikke langt fra lrepladsen, hvilket Daniel selv giver som forklaring p, at der i sin tid ikke var problemer med at finde en prak-tikplads. Han har ingen store planer for, hvad der skal ske, nr lretiden er forbi til sommer.

Forelbig hber jeg at blive her hos Hars Maskiner, hvis de alts vil have mig. Hvad jeg vil p lngere sigt har jeg ikke gjort op. Men det er jo et godt fag at uddanne sig i. Beskftigelsesudsig-terne er gode, siger Daniel Bertelsen.

Han fik selv smag for smedefaget, da han gik i folkeskolen og kom i praktik i en virksomhed og prvede at svejse.

Da var jeg ikke i tvivl om, at det var

Det er en glad og forventningsfuld Daniel Bertelsen, der i disse uger for-bereder sig til DM i Skills. Til sommer er han frdiguddannet klejnsmed, og umiddelbart har han ikke noget svar p, hvorfor han er s dygtig, at han er net til finalen.

Jeg ved det ikke. Det har nok noget at gre med, at jeg godt kan lide det jeg beskftiger mig med, siger 19-ri-ge Daniel Bertelsen, som er i lre hos Hars Maskiner A/S i rre mellem Esbjerg og Grindsted. En lreplads, som hele vejen har bakket Daniel op i bestrbelser p at n toppen, og som ogs har givet ham fri til at ve sig i ugerne op til finalen i Messe C i Fre-dericia.

Vejen til finalen begyndte med, at Daniel blev udtaget til skolemester-skabet hos Rybners Tekniske Skole i Esbjerg. Efter sejren dr gik turen til Svendborg, hvor regionsmesterskabet blev afholdt. Her lavede Daniel Bertel-sen et dozerblad, vandt, og er dermed klar til finalen med de vrige regions-mestre.

det her, jeg gerne ville lave, fastslr Daniel Bertelsen.

Samlet har Hars Maskiner A/S ca. 35 medarbejdere og ligger inde med et utal af patenter p gylleudstyr.

Det er et princip for ejeren, Harry Hjvang Srensen, at Hars Maskiner tager sin uddannelsesforpligtelse p sig og gerne har fem-seks lrlinge samti-dig. Vel at mrke nogen, der duer til noget og jvnligt kaster glans over l-repladsen. Derfor er det ogs med gl-de og stolthed, at virksomhedens nestor nu kan notere, at endnu en af virksom-hedens lrlinge bliver hdret.

Den 19-rige klejnsmedelrling Daniel Bertelsen ser frem til finalen i DM i Skills.

Daniel Bertelsen er 19 r og deltager i fina-len for klejnsmedelrlinge i DM i Skills i Fredericia i begyndelsen af februar.


Johan er klar til at g hele vejen

Johan Harlev ville oprindelig vre mekaniker, men blev hurtigt interes-seret i smedefaget, da han begyndte p teknisk skole, Tradium i Randers. Han er frdig med sin uddannelse til som-mer. P den korte bane vil han gerne fortstte hos Vrum Stlindustri.

Hvis Jrgen alts vil have mig, til-fjer han og kigger p sin mester, som med et sklmsk smil slr fast, at der jo er to muligheder. P lngere sigt har Johan Harlev andre ml:

Jeg vil gerne starte min egen virk-somhed eller rejse til Canada og svejse olie- og gasledninger, siger han.

Det bliver fedt at vre med. Jeg gl-der mig til at komme ned og opleve at-mosfren og stemningen dernede og prve krfter mod de andre smede.

Sdan lyder det kort og godt fra 20-rige Johan Harlev om sin deltagel-se i DM i Skills i Fredericia i begyndel-sen af februar.

Forklaringen p, at han er s dygtig, at han har net finalen bliver besvaret med en underfundig bemrkning om, at det kan jo bare vre, at de andre var ringere. Forelbig er han i hvert fald kommet vellykket forbi regions-mesterskabet, som blev afholdt hos EUC Nordvest i Thisted.

Chef og lrlingJohan Harlev er i lre hos Vrum Stl-industri A/S i nrheden af Randers. Og det er underfundige bemrknin-ger, der flyder mellem mester og lr-ling, da Bladet Arbejdsgiverne mder dem p deres flles arbejdsplads.

Virksomhedens chef, Jrgen Dam Nielsen, kan godt lide at drille sin lr-ling, men lgger alvor bag ordene, nr han skal karakterisere sin lrling:

Johan er en fyr, der tnker fremad. Han gr ikke bare som der bliver sagt, men er i stand til selv at tage beslut-ninger og tilrettelgge tingene p den mest hensigtsmssige mde. Desuden er han altid fleksibel og villig til at g-re en ekstra indsats. Han har lagt man-ge timer her.

Om mulighederne for at vinde Skills-finalen i Fredericia siger Johan Harlev meget fornuftigt, at han jo ik-ke ved, hvor dygtige de andre er, men at han selvflgelig er klar til at g he-le vejen.

Jrgen Dam Nielsen fastslr deri-mod igen med underfundigt smil p lben at han bliver skuffet, hvis Johan ikke vinder og dermed kaster glans over sin arbejdsplads.

Det er jo noget af et pres fra chefen. Men der er ingen tvivl om, at lrlin-gen ikke bare kan tle, men lige frem kan lide mosten.

20-rige Johan Harlev mder op til Skills-finalen i Fredericia med store forventninger.

Tonen er r, men hjertelig mellem mester og lrling, Jrgen Dam Nielsen og Johan Harlev.

Nedtur og optur i VrumVrum Maskinvrksted, som virksomheden oprindelig hed, gik konkurs i begyndelsen af november. Men heldigvis kom virksomheden hurtigt p fode igen.

LM Stlindustri i Randers overtog aktiverne i konkursboet og dannede Vrum Stlindustri A/S. Medarbejdere og arbejdsopgaver fulgte med over i

det nye selskab. I lbet af januar installeres flere nye maskiner, bl.a. en kantklipper, s virksomheden str endnu bedre rustet end fr konkursen.

Tidligere direktr i Vrum Maskinvrksted, Jrgen Dam Nielsen, fortstter i det nye selskab som produktionschef, mens Thomas Buhl, produktionsdirektr i LM Stlindustri, er indsat som direktr.


Det gr strlende forDansk Sprinkler Teknik

Den 10. november sidste r kunne Dansk Sprinkler Teknik A/S i Oden-se fejre fem rs jubilum. Som symbol p, at det er get over al forventning hentede virksomheden dagen fr en Gazelle-statuette ved en kringscere-moni i Billund.

Virksomheden, der startede med to mand i en garage, er i dag blevet til 70 medarbejdere i et af Odenses nyere in-dustrikvarterer. Forklaringen p, at det er get s godt lyder p hrdt ar-bejde, held og dygtighed fra direktr og sprinkleringenir Freddy Raeder.

Det er en virksomhed, der er fdt med gode vaner og respekt for, at in-genting kommer af sig selv, supplerer bestyrelsesformanden, Ivan A. Petz.

Har seks ejereDansk Sprinkler Teknik har i alt seks ejere inklusiv direktren. Alle er be-skftiget i virksomheden og har hjul-pet den i gang ved at garantere med egen opsparing samt hus og hjem. Freddy Raeder lgger vgt p, at

Samtidig med fem rs jubilet blev Odense-firmaet udnvnt til Gazelle-virksomhed af dagbladet Brsen.

ren for Gazellen og virksomhedens hastige vkst ikke alene skal tilskri-ves ham.

Vi er mange, der str bag den her virksomhed og som kan glde sig over de resultater, vi har opnet. Sel-ve Gazelle-kringen giver ikke noget i sig selv, men det er refuldt at komme med p listen og en markering af, at det er get godt, siger Freddy Raeder.

Taler bankens sprogDa der for et par r siden blev brug for et mere professionelt forhold til penge-institutterne, blev Ivan A. Petz med en fortid i pengeverdenen tilknyttet som bestyrelsesformand. En virksomhed i vkst er nsten per definition bagud med konsolidering og opbygning af egenkapital samtidig med, at banken uafladeligt krver dokumentation og tal p bordet.

Det er frst i det seneste rs tid, at der ikke skal rapporteres mnedligt til banken. Vi har i dag de rammer vi skal bruge for fortsat at kunne vk-

ste, siger Freddy Raeder om forholdet til banken.

Et lille speciale Etablering af sprinklersystemer er et lil-le speciale, der udfoldes i som regel me-get store bygninger. Dansk Sprinkler Teknik er den eneste danske virksom-hed af sin art. Konkurrenterne er vvs-firmaer, der har etablering af sprink-leranlg som en sidebeskftigelse, forklarer direktr Freddy Raeder.

Dansk Sprinkler Teknik varetager anlgsopgaven var start til slut, har egen tegnestue og egen serviceafdeling. P kundelisten er en lang rkke af lan-dets store virksomheder, Novo, Dansk Supermarked, Ikea for blot at nvne nogle f. Desuden kan nvnes en rk-ke hel og halvoffentlige kunder med Rigshospitalet som vel nok den strste.

Dansk Sprinkler Teknik er med i b-de nybyggeri og bestende byggeri, hvor der bliver installeret sprinkleran-lg efter krav fra eller for at spare p forsikringen. 60-70 procent af omst-

Holdet bag Dansk Sprinkler Tekniks succes: Fra venstre: Jytte Brandt (teknisk designer), Ivan Petz (bestyrelsesformand), Freddy Raeder (direk-tr), Marianne Mrtensson (regnskabschef), Torfi Torfason (projekteringschef), Mikael Peter Hansen (sikkerhedsrdgiver) og Klaus Rasmussen (installationschef)


rets Gazelle-vindere

Dagbladet Brsen har siden 1995 hvert efterr kret eliten blandt Danmarks vkstvirksomheder, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vkst. Udvlgelsen gennemf-res af Greens Analyseinstitut og kriterierne er objektive og bygger p data fra Bisnode Credit A/S

I alt 1461 virksomheder kunne i 2015 opfylde de strenge kriteri-er for at kunne kalde sig Gazelle-virksomhed: Kontinuerlig vkst i omstning eller bruttoresultat de sidste fire regnskabsr. Sam-let set skal omstningen eller bruttoresultatet have vret mere end fordoblet i perioden. For at f Gazelle-status skal virksom-heden desuden vre et A/S el-ler ApS.

Med en vkstprocent p 3116 blev konsulenthuset Alfa Nordic, som arbejder indenfor den farma-ceutiske industri, kret til rets danske Gazelle-mester i 2015

Blandt Arbejdsgivernes med-lemsvirksomheder er flgende 31 virksomheder med i det for-nemme selskab.

31 medlemsvirksom heder hos Arbejdsgiverne blev kret som Gazeller i 2015.

Placering Vkst-procent

Navn Hjemby Omstning i 1000 kr.

Antal kringer

68 519,2 Dansk Sprinkler Teknik A/S Odense S 32.196 1

110 423,0 Fh Contractors A/S Esbjerg 166.567 1

143 361,1 Lj Industri A/S Nyborg 6.345 2

153 349,7 Welcon A/S Give 127.057 1

216 304,9 Pal-Cut A/S Holstebro 11.383 2

262 280,5 Co4 Maskinfabrik A/S Randers SV 6.640 1

296 264,4 Jd Stl ApS Kbenhavn K 10.794 2

433 211,3 Pp Maskinteknik ApS Aars 1.734 1

503 195,5 Smed Marine Service ApS Thyborn 12.243 1

518 192,5 Blaaholm A/S Esbjerg N 25.452 1

602 177,1 Gren Spntagning ApS Grenaa 10.900 3

663 167,0 Bakkely Smede og Maskinfabrik ApS Langebk 6.393 2

686 163,9 Lunderskov Stlindustri A/S Kolding 16.225 2

752 154,1 FSI power-tech ApS Trring 5.869 3

772 150,9 Holsted Smede- & Maskinvrksted A/S Holsted 11.854 2

795 148,3 Sydjydsk Autofjederfabrik ApS Kolding 5.331 6

887 139,8 Lundtofte Maskinservice ApS Fvling 3.854 2

914 136,6 Industrivarme A/S Storvorde 30.036 1

927 135,8 Gram Vakuum Teknik ApS Galten 5.043 1

944 134,5 Hjelm & Henriksen A/S Ebeltoft 3.302 2

953 133,9 Hjortkr Maskinfabrik A/S rre 11.113 1

997 130,4 Langbjerg ApS Hvidovre 4.340 2

1092 123,9 Krima Stlindustri ApS Vamdrup 3.518 2

1106 122,7 Rustfri Service ApS Vig 2.218 1

1117 121,9 Rdved Maskinfabrik ApS Horsens 3.892 2

1182 116,5 Djeld Smede- og VVS-Forretning A/S Vinderup 3.059 3

1224 113,7 Pn Rrteknik ApS Kirke Sby 2.738 2

1228 113,6 Midtjysk Pulverlakering ApS Bjerringbro 2.994 1

1253 112,0 Smedefirmaet Moel ApS lstykke 2.307 1

1318 108,6 Kleinsmed Ole Larsen ApS Nstved 1.072 1

1429 101,4 Arnborg Kleinsmedie A/S Herning 10.018 1

ningen kommer fra virksomheder i hovedstadsomrdet, men svel direk-tr Raeder som bestyrelsesformand Petz fastholder, at Odense fortsat skal vre hjemadresse for at kunne n ud til alle dele af landet i lbet af kort tid. Der er etableret et brohoved p Sjl-land. Mere bliver det ikke til.

Kontrolleret vkstOm Dansk Sprinkler Teknik skal blive ved med at vokse i samme hast lyder direktrens svar:

Nej, det hverken kan eller vil vi. Der er trods grnser for, hvor man-ge sprinkleranlg, der er behov for. Men vi skal gerne have en kontrolle-

ret vkst, s vi bliver lidt strre, end vi er i dag. Vi har brug for et vist vo-lumen for at kunne opfylde de mange krav til dokumentation, vi er udsat for i den her branche.

Dansk Sprinkler Teknik har eksport til Norge, Sverige og Frerne. Om li-sten skal udvides med flere lande, vil Freddy Raeder ikke p stende fod svare hverken ja eller nej til.

Reglerne er meget forskellige fra land til land og i fx Norge oplever vi, at reglerne om udenlandsk arbejds-kraft bliver ndret nrmest fra m-ned til mned. Det er sledes ikke lige til at beslutte at g ind p et nyt mar-ked, siger direktren.

Direktr Freddy Raeder: Gazelle-titlen er refuld, men giver ikke noget i sig selv.


Ingen autorisationtil beslagsmedeMen forbrdring med avlere og hesteejere i flles modstand mod nye krav til stalde og hestebokse.

Med formanden, Jacob Algots ord har der vret tale om et to skridt frem og et tilbage, nr det glder beslagsmedenes hede nske om en autorisationsordning.

Det fremgik af beretningen p beslagsmedenes rlige ge-neralforsamling i slutningen af november. Avlere og heste-ejere er imod ideen af frygt for, at der ikke er tilstrkkeligt mange uddannede smede og at priserne vil stige, hvis det kun er autoriserede smede, der m ordne hove og sko heste.

Vi har gang p gang forsgt at tilbagevise disse grundlse pstande. Men fra fdevarestyrelsen, som sprgsmlet hrer under, har vi fet at vide, at en autorisationsordning ikke er et prioriteret omrde for tiden. Men vi bliver ved med at banke p hos politikerne, erklrede Jacob Algot i den mundtlige be-retning og fortsatte:

Vi har fet tilkendegivelser om, at en lovgivning efter svensk model er undervejs, sledes at det kun er autorise-rede smede, der m lgge sygebeslag. Det er en tynd kop te, men dog alligevel noget.

Flles frontDerimod synes smede, hesteejere og -avlere at have fundet hinanden i en kamp for at f ndret den nuvrende lov om hold af heste. Loven har sit udspring i dyrevrnsloven og pbyder en rkke strenge krav om bl.a. indretningen af stalde, strrelsen af hestebokse, tilgang af dagslys, m.v. fra 2020.

Sekretariatschef Jrgen Kold, SEGES Heste, der tidligere hed Landskontoret for Heste, var til stede p generalforsam-lingen og tordnede imod de skrpede lovkrav.

Det er en trussel mod al hestesport og hestehold i Dan-mark. Hvis ikke loven bliver lavet om, s skal stort set al-le hestestalde, stutterier, rideskoler m.fl. bygges om. Det vil der hverken vre penge til eller forrentning i, fastslog Jr-gen Kold.

Han nvnte, at heste som fritidsbeskftigelse i forvejen har haft trange kr i en lang rrkke. Produktionen af heste i Danmark er mere end halveret siden 2008.

I dag har vi 170.000 heste herhjemme, og hestene skaber beskftigelse for 18.000 personer og reprsenterer en rlig omstning p 21 mia. kr. Alt det bliver sat p spil, hvis loven ikke bliver lavet om, og det skal helst ske i denne folketings-samling. Eller er det for sent, sagde Jrgen Kold.

Rakte hnden udHan rakte hnden ud til et samarbejde med beslagsmedene, som han mente var truet som fag, hvis de skrpede lovkrav bliver gldende.

Vi har et forskelligt syn p, hvorvidt fagets uddannelse skal vre obligatorisk for at man kan virke som beslagsmed. Men I skal ikke vre i tvivl om, at vi hos SEGES til enhver tid anbefaler at benytte en uddannet smed. Vi har en flles retning, og vi er enige om det meste, betonede Jrgen Kold.

Han fik tilslutning fra en anden gst p generalforsam-lingen, Hans Marius Jrgensen, formand for Landsudvalget for Heste.

Af den efterflgende debat fremgik det, at organisatio-nerne i hesteverdenen inklusive beslagsmedene er p vej til strre enighed og i stand til at danne en flles front over for politikerne.

Af Jens Holme

Beslagsmedenes formand, Jacob Algot, skldte ud p politikerne.

Jrgen Kold, sekretariatschef i SEGES, advarede mod skrpede krav til hestehold.


Uddannelse halter igenKbenhavns Universitet mangler lrere. Det kan resultere i at beslagsmedeuddannelsen flyttes til Kolding.

Beslagskolen Taastrup, som hrer un-der Kbenhavns Universitets institut for produktionsdyr og heste, har i lang tid vret uden en faglrer. Stillingen har vret slet op, men ikke en eneste ansger meldte sig. Derfor m skolen hutle sig igennem ved hjlp vikarer, der har undervisningen som fritidsbe-skftigelse ved siden af deres forret-ning.

Det er naturligvis strkt utilfreds-stillende, erklrede beslagsmedenes formand, Jacob Algot, i sin beretning p beslagsmedenes rlige generalfor-samling i Odense i slutningen af no-vember.

Jacob Algot er blandt de vikarer, skolen benytter, men var ikke tvivl om, at de mange skift af undervisere gr ud over kontinuiteten.

Mske uegnet Den tidligere formand for beslagsme-dene, Michael Kjr, stillede sprgs-

mlstegn ved, om et universitet i det hele taget er velegnet til at varetage uddannelsen af hndvrkere.

Jeg kan i hvert fald godt frygte, at man mister den rde trd i uddannel-sen, nr vikarer aflser hinanden p skift. Og jeg synes, at vi igennem re-ne har haft alt for mange problemer med uddannelsen p Beslagskolen, sagde Michael Kjr.

Kolding kalderHovedforlbet i uddannelsen af be-slagsmede skal i udbud nste r, og her har erhvervsskolen Hansenberg i Kolding bebudet, at den vil lgge billet ind p opgaven. Hansenberg uddanner i forvejen veterinrsyge-plejersker og dyrepassere. Fortsatte problemer med kontinuiteten p Be-slagskolen styrker Hansenbergs kan-didatur.

Michael Kjr gjorde rede for, at den danske beslagsmedeuddannel-

se p grund af mangler i uddannel-sen sidste r mistede sin godkendel-se og certificering fra den europiske samarbejdsorganisation EFFA, men certificeringen blev genvundet i 2015.

Europa kalderEllers fremgik det af generalforsam-lingen, at beslagsmedene ser frem til at vre vrt for Europamesterskaber-ne for beslagsmede og lrlinge den 18. 20. marts. Der ventes omkring 100 deltagere fra det meste af Europa.

Mesterskaberne finder sted i for-bindelse med Hest & Rytter-messen i Messecenter Herning, hvor ogs det rlige danske og nordiske mesterskab afholdes.

Videre med ankenvnGeneralforsamlingen havde en ln-gere debat om fordele og ulemper ved etablering af et ankenvn. Debatten endte med, at beslagsmedeudvalget fik mandat til at g videre med at un-dersge sprgsmlet og eventuelt ven-de tilbage p nste generalforsamling med et egentlig forslag og ikke mindst beregninger p, hvad en sdan ord-ning vil koste for medlemsvirksomhe-derne.

Ved en kampafstemning blev Kjetil Nygaard Hansen valgt som nyt med-lem af beslagsmedeudvalget. Kjetil Nygaard Hansen er ejer af Stor Sme-den i Haslev p Midtsjlland. Han har hidtil vret suppleant for Tom Nrga-ard, Silkeborg Beslagsmedie, som ikke fik stemmer nok til at fortstte.

Kjetil Nygaard Hansen, nyt medlem af beslagsmedeudvalget.

Sprgsml om uddannelse og etablering af ankenvn optog de ca. 40 deltagere i beslagsmedenes generalforsamling.


Kobbersmeden Kongehusets enestende samling af kkkenkobbertj kommer p udstilling p Christiansborg til marts. Men frst var det en tur hos Kobberkompagniet i Kalundborg for at blive pudset og renoveret.

Det Kongelige Kkken p Christiansborg Slot har tidligere i kun helt specielle tilflde v-ret bent for offentligheden. Men fra midten af marts bliver der i hj grad tale om et samtale-kkken, nr publikum permanent fr adgang til at se samlingen af kkkenkobbertj.

Inden da har de knap 200 stykker kobbertj under store sikkerhedsforanstaltninger vret en tur omkring Kobberkompagniet i Kalundborg, hvor kobbersmedemester Max Michael Jensen og kobbersmed Martin Srensen nnsomt har renset, pudset og restaureret de mange spn-dende genstande.

Nok til 1000 gsterKobbertjet vejer i alt ca. 2000 kg og omfatter alle former for kkkenudstyr, der krves for at kun-ne lave mad til 1000 gster. De ldste stykker er fra midten af 1700-tallet, de yngste fra 1921.

Udstillingen af de smukke kobberredskaber bnes den 17. marts og omfatter desuden en me-get fin samling af kongelige menukort fra det danske hof og fra udenlandske fyrstehuse. Sam-tidig bliver det muligt at tage eksempler fra Det Kongelige Kkkens opskriftsamling p gode og udsgte retter med hjem. Opskrifterne vil ligge fremme og kan tages gratis.

Det skal vre som at trde ind i et leven-de kkken anno 1928, hvor der lige er get en brandalarm alt str som personalet forlod det i forberedelserne til en stor festmiddag.

Restaureret og poleretKobbertjet har ikke vret i brug siden begyndel-sen af 1950erne, men nu har Max Michael Jensen og Martin Srensen srget for, der igen kan laves mad i udvalgte gamle kobberkedler og bages po-stejer, trter og desserter i de talrige forme.

Samlingen strste stykker er bouillonkedler, der kan rumme godt 100 liter, og under udstillin-gen vil en af de store kedler vre i kog med en dejlig bouillon, som de besgende kan smage p.

Hndvrksmssigt i topDe originale flotte stempler er med til at fortlle historie. Der er bde stemplet en kongekrone, et inventarmrke, vgt og rstal, hvor den pgl-dende genstand er kommet ind i den kongelige husholdning.

Der er mange antikviteter imellem, og det er spndende at have med tingene at gre. En del af tingene er ogs stemplet med gamle mester-stempler. Den hndvrksmssige kunnen har vret helt i top, og ind imellem kan man synes,

Af Jens Holme

fik kongelig ordre

1 3

Bladet Arbejdsgiverne|1/2016|29Bladet Arbejdsgiverne|1/2016|29Bladet Arbejdsgiverne|1/2016|Bladet Arbejdsgiverne|1/2016|

1. Kobbersmed Martin Srensen med en af de mange store gryder.

2. Adskillige gryder, potter og pander er blevet renoveret og har fet ny tinbelgning. Frst renses den gamle belgning af. En ny belgning smres ud som en pasta, varmes op og fordeles dernst med klude til en ensartet belgning. Forinden er det medtagne kobbertj renset i et svagt syrebad med bl.a. citronsyre og opvaskemiddel og dernst poleret og repareret, nr det har vret ndvendigt.

3. Restaureringen bestr af 181 store kobbergryder, pander, fiskekedler, Isforme, bouillonkedler, kasseroller, kartoffeldampkedler. De tungeste vejer op mod 40 kg. Alt er fra perioden 1870 1921.

4. Kobber kkkentjet er stemplet med kongeligt inventar-nummer, kongekrone, samt vgtangivelse i enten Pund og kvint for de ldre dele eller kilo og gram for de seneste fra 1921. P flere genstande kan ses flere vgtangivelser. Det skyldes at genstandene er blevet repareret eller lavet strre og derefter har fet en anden vgt.

at det er fantastisk, at de gamle mestre har kun-net fremstille sdanne ting, siger Max Michael Jensen og fortstter:

En gammel form er fx lavet af to stykker pla-de, hvor den yderste er banket op og formet. Man kan stadig tydeligt se hammermrkerne. Jeg tror faktisk, det ville vre et problem at lave noget tilsvarende i dag, for der mangler viden om gamle teknikker og ikke mindst hndelag, fortller Max Michael Jensen og viser nogle af de gamle ting, hvor man kan se, at der virkelig er klet for detaljen fx ved hanke og hngsler.

Det har man formentlig ikke sknket en tan-ke, da man fremstillede dem. Det var brugsting til kkkenet, og detaljerne var naturligvis i or-den. At kobber var et meget anvendt materiale hnger sammen med, at metallet leder varme utroligt godt, og det er ogs et metal, der et nemt at bearbejde, nr man udglder det.

Pvirket af tidenDe mange kobbergenstande var mere eller min-dre pvirket af tiden. Kobberet var brunt af oxi-dering efter mske 50-60 r, hvor det ikke har vret i brug. Nogle hndtag af jern var rustne, og at genstandene havde vret brugt til madlav-ning fremgik tydeligt af de sorte bunde og den afslidte fortinning indvendig.

Skal kobber anvendes til madlavning er det ndvendigt med en indvendig fortinning, ellers

gr der sundhedsskadelige stoffer over i maden direkte fra kobberet. Fem forskellige kkkenche-fer har vret og se p det gamle kobbertj. De genstande, de kunne tnke sig at anvende ved madlavning fremover, er alle blevet fortinnet indvendig, s det fine udstyr kommer til re og vrdighed igen.

Alt str nu flot poleret, men gamle buler og andre brugsspor, er der naturligvis ikke gjort noget ved. Det gr nemlig ikke noget, at man kan se, at tingene har vret brugt. Det kobber-tj, man i dag kan kbe til kkkenet, er typisk fremstillet af kobberplade og rustfri stlplade, der er valset sammen, og det ser fint ud, men har nok ikke helt det gamle kobbers varmeled-ning.

Fast arbejdeHele processen hos Kobberkompagniet har taget godt seks uger fra tidlig morgen til sen aften, og der har ikke vret meget tid til den normale pro-duktion af dansk designede udendrslamper, postkasser og andre eksklusive gaveartikler, s lageret blev nsten tmt.

Kobberkompagniet har tidligere renoveret gamle kobbergenstande bl.a. vejrhanen p Dan-marks eneste femtrnede kirke Vor Frue Kirke i Kalundborg. Den er faktisk ca. 2 meter hj. Vejrhanen fik repareret gamle skudhuller og en hale, der var blst i stykker.

2 4


Arbejdstilsyn skalg efter virksomhedermed strst risikondring af Arbejdsmiljloven trdte i kraft den 1. januar.

En ndring og p nogle punkter en skrpelse af arbejds-miljloven trdte i kraft den 1. januar. Lovndringen inde-brer, at Arbejdstilsynet nu skal fre flere tilsyn med de virksomheder, der har strst risiko for arbejdsmiljproble-mer, og frre tilsyn med de virksomheder der har styr p arbejdsmiljet.

Helt konkret bliver andelen af virksomheder, der udvl-ges til tilsyn, fordi de ofte har arbejdsmiljproblemer, get fra 55 til 80 procent. Samtidig skal 20 procent af virksomhe-derne fortsat udtages til et tilsyn via en stikprve, s ingen kan vre sikker p at undg kontrol.

Digital varslingEfter de nye regler er desuden indfrt digital varsling af til-synet og mere fleksibilitet i den tidsmssige placering af til-synet, hvilket indebrer administrative fordele bde for Ar-bejdstilsynet og for virksomhederne.

Nr Arbejdstilsynet vil gennemfre risikobaseret tilsyn, bliver virksomhederne fremover som hovedregel varslet di-

gitalt via e-boks mindst n mned fr tilsynet gennemf-res.

I varslingsbrevet vil der vre information om, at Arbejds-tilsynet kommer p risikobaseret tilsyn, og hvad det over-ordnet indebrer. Det vil bl.a. fremg, at tilsynet er uan-meldt, og at Arbejdstilsynet gennemgr virksomhedens arbejdsmilj med fokus p arbejdsmiljproblemer, som er relevante for virksomhedens branche.

Samtidig skal det belyses, om det har betydning for virk-somhedernes forberedelse og udbytte af tilsynet, at det ri-sikobaserede tilsyn bliver anmeldt. Derfor gennemfres et forsg med at anmelde risikobaseret tilsyn p 2.-3.000 virk-somheder inden for udvalgte brancher.

Grove overtrdelserFor at motivere virksomhederne til at overholde reglerne skrpes tilsynet med virksomheder, der groft overtrder reglerne. De risikerer nu at f deres navn offentliggjort p Arbejdstilsynets hjemmeside. En udbygning af den skaldte smiley-ordning.

Beskftigelsesministeren har samtidig fet mulighed for at faststte regler om offentliggrelse af navne p virksom-heder, der er under skrpet tilsyn, fordi de harfet et forbud p grund af overhngende og betydelig fare.

Hjere bderMed den nye lov er bdeniveauet forhjet, nr der foreligger skrpende og srligt skrpende omstndigheder. Endvi-dere skal det fremover vre den samlede forhjede bde ef-ter tillg ved skrpende og srligt skrpende omstndig-heder, der skal differentieres efter virksomhedens strrelse, dvs. antal ansatte. Endelig er omrdet for srligt skrpende omstndigheder blevet udvidet.

Det betragtes nu ogs som en srligt skrpende omstn-dighed, hvis flere personer har vret udsat for skade p liv eller helbred eller fare herfor, eller hvis den fysiske eller ju-ridiske person inden for fire r tidligere er blevet straffet for grov overtrdelse af arbejdsmiljlovgivningen.

For at implementere EU-direktivet om minimumsforskrif-ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsta-gernes eksponering for risici p grund af elektromagnetiske felter gives der hjemmel til at faststte regler om offentlig-grelse af virksomhedens arbejdspladsvurdering vedrren-de elektromagnetiske felter.

Af advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne

I fremtiden skal Arbejdstilsynet mest foretage uanmeldte besg hos virksomheder, som i forvejen har haft problemer med arbejdsmiljet eller som i kraft af sin branche anses for srligt risikable.


Hjlp til beskyttelseaf patenter og varemrke

tent og professionel hjlp til den nd-vendige rdgivning i alle faser af for-lbet fra den indledende samtale om produktet til ansgning om registre-ring af et patent- og varemrke. Det kan omhandle rdgivning om overf-relser af rettigheder i udlandet til op-retholdelse og forsvar af rettigheder i en krnkelsessag.

Rabat til medlemmerDen nye samarbejdsaftale betyder, at medlemmer af Arbejdsgiverne opnr en rabat p de ydelser, der tilbydes gennem Patrade A/S og Patrade Legal Aps. Husk blot at oplyse dit medlems-nummer ved henvendelse til Patrade A/S og Patrade Legal Aps.

Patrade Group beskftiger 50 med-arbejdere og har kontorer i Aarhus,

For at imdekomme en stigende efter-sprgsel fra medlemmerne p kompe-tencer inden for beskyttelse af opfin-delser, ider, design og varemrker har Arbejdsgiverne har indget en samarbejdsaftale med patent og vare-mrkebureauet Patrade A/S og advo-katkontoret Patrade Legal Aps.

Registrering af rettigheder er en vigtig sikring mod kopiering af en virksomheds produkter. For mange virksomheder er der mange rs hrdt arbejde og betydelige investeringer bag udviklingen af et produkt, et vare-mrke eller et design. Derfor kan det betale sig at beskytte og fastholde den vrdi, som ideer, innovation og rettig-heder udgr gennem en patent- og va-remrkebeskyttelse.

Beskyttelsen br ske med kompe-

Kolding, Aalborg og Kbenhavn og har et strkt netvrk i udlandet. Virk-somhedens stifter og indehaver, Leif Nielsen, er ogs virksomhedens adm. direktr. Der er desuden optaget fem partnere.

Advokatvirksomheden Patrade Le-gal ApS er ejet af advokat Eva Aaen Skovbo, der gennem de seneste fem r har vret ansat hos Patrade. Det er hun fortsat, idet hun ved siden af advokatvirksomheden er leder af Pa-trades varemrkeafdeling. Eva Aaen Skovbo er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har desuden en ph.d. i ophavsret, ligesom hun er European Trade Mark & Design Attorney. Ved si-den af sit daglige virke er hun specia-listforfatter til Markedsfringsloven i Karnovs Lovsamling.

EL & TEKNIK 20 1 6

KOM P FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STRSTE ELFAGMESSE DEN 10. 12. MAJ 2016

www.elogteknikmessen.dk

EL & TEKNIK 2016 arrangeres af:

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDRERS BRANCHEFOR

bladet arbejdsgiverne nr. 1

Documents