SommerhavenBeskrivelse af den pædagogiske praksis

SommerhavenPeberhaven 13

2730 Herlev

Tel: 44 52 59 35Mobil: 24 94 82 31

Mail: sommerhaven@herlev.dkHjemmeside:www.sommerhaven-herlev.dk

1

Indholdsfortegnelse

1. MÅLGRUPPEN..................................................................................................................................................4

2. VÆRDIGRUNDLAG.........................................................................................................................................4

3. PÆDAGOGISK MÅLSÆTNING.....................................................................................................................5

4. PRAKTISKE OPLYSNINGER.........................................................................................................................5

ÅBNINGSTIDER......................................................................................................................................................5RUNDVISNING.......................................................................................................................................................5START OG INDKØRING...........................................................................................................................................5BRINGE OG HENTE................................................................................................................................................6LEGETØJ................................................................................................................................................................6SYGE BØRN...........................................................................................................................................................6LUS.......................................................................................................................................................................7FRAVÆR, FRIDAGE OG FERIE.................................................................................................................................7TØJ........................................................................................................................................................................8

5. DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE...................................................................................................................9

DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER SOMMERHAVEN 2009.......................................................................................9

6. RAMMEPLAN..................................................................................................................................................22

LÆRING OG UDVIKLING PÅ MANGE MÅDER........................................................................................................22KOMPETENCER....................................................................................................................................................22RELATIONER.......................................................................................................................................................23BØRNS MEDBESTEMMELSE..................................................................................................................................23SUNDHED............................................................................................................................................................23DET BETYDNINGSFULDE ARBEJDE......................................................................................................................24BØRNS SPOR........................................................................................................................................................24DOKUMENTATION...............................................................................................................................................24KUFFERTEN.........................................................................................................................................................25FANTASI OG FORTÆLLING...................................................................................................................................25

7. EKSTERNT SAMARBEJDE..........................................................................................................................26

TVÆRFAGLIGE SUNDHEDSTEAM.........................................................................................................................26BROBYGNINGSSAMARBEJDET.............................................................................................................................26PÆDAGOGISKE VEJLEDERE.................................................................................................................................26FORMÅLET MED INDSATSEN PÆDAGOGISK VEJLEDNING....................................................................................27INKLUSION..........................................................................................................................................................28ANERKENDELSE..................................................................................................................................................29DE PÆDAGOGISKE VEJLEDERE............................................................................................................................30NETVÆRKSARBEJDE............................................................................................................................................32

8. SAMARBEJDE PERSONALET IMELLEM................................................................................................33

PERSONALE SAMMENSÆTNING/PERSONALESAMARBEJDE...................................................................................33ERGONOMI..........................................................................................................................................................33RYGEPOLITIK......................................................................................................................................................33ALKOHOLPOLITIK...............................................................................................................................................33LEDELSE..............................................................................................................................................................33STRUKTUR OG KOMPETENCE..............................................................................................................................34UDVALGSARBEJDE..............................................................................................................................................35MØDEVIRKSOMHED............................................................................................................................................35STUDERENDE.......................................................................................................................................................35

2

FRAVÆRSPOLITIK................................................................................................................................................36

9. KØKKENET.....................................................................................................................................................37

KOSTPOLITIK.......................................................................................................................................................37MÅLSÆTNING FOR KØKKENET............................................................................................................................37SLIKPOLITIK........................................................................................................................................................38

10. TRADITIONER..............................................................................................................................................39

FASTELAVN.........................................................................................................................................................39PÅSKEFROKOST...................................................................................................................................................394-KANTS-FROKOST..............................................................................................................................................39FØR-SKOLE-FEST.................................................................................................................................................39SOMMERFEST......................................................................................................................................................39SANKT HANS.......................................................................................................................................................39PLANT ET LØG.....................................................................................................................................................39JULETRÆSTUR.....................................................................................................................................................40BEDSTEFORÆLDREDAG.......................................................................................................................................40JULEFEST/LUCIA.................................................................................................................................................40JULEGAVER.........................................................................................................................................................40FØDSELSDAGE.....................................................................................................................................................40FASTE TURE........................................................................................................................................................40

11. FORÆLDRESAMARBEJDE........................................................................................................................41

FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET...................................................................................................................41FORÆLDREMØDER...............................................................................................................................................42FORÆLDRESAMTALER.........................................................................................................................................42

12. FORÆLDREBESTYRELSEN......................................................................................................................43

13. SIKKERHEDSARBEJDE..............................................................................................................................45

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTEN......................................................................................................................45LEGEPLADSEN.....................................................................................................................................................45BØRNEMILJØRVURDERING (BMV).....................................................................................................................45HYGIEJNE............................................................................................................................................................45ARBEJDSPLADSVURDERING.................................................................................................................................47

3

1. Målgruppen

Kære læser

Velkommen til Sommerhaven.Dette dokument henvender sig til forældre, personale og forvaltning.

Med dette dokument ønsker vi at give en præsentation af Sommerhaven som institution. Vi vil både give en præsentation af, hvordan vi arbejder, og hvad vi arbejder med set ud fra forskellige perspektiver.

I Sommerhaven arbejder vi ud fra dagtilbudsloven, Børnepolitikken, §4 A (screening og sprogstimulering af 3-6 årige 2-sprogede børn) og Herlev Kommunes Rammeplan, der beskriver det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige.

Dette dokument er et af to, hvoraf det andet beskriver personalesamarbejdet.

2. VærdigrundlagSommerhavens værdigrundlag:

Omsorg

Empati Trivsel Glæde Humor Selvværd Ansvarlighed

Struktur og rummelighed

Dialog Klar kommunikation Forudsigelighed Traditioner Tryghed

Socialisering

Fællesskaber Samarbejde Udvikling Læring Omverdensbevidsthed Inspiration Lydhørhed

4

3. Pædagogisk målsætningSommerhavens pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i Børnepolitikkens målsætning om, at alle børn har ret til et godt børneliv. Derudover ønsker vi med udgangspunkt i vores ovenstående værdier, at alle børn uanset deres særlige behov får muligheder for at deltage og udvikle sig i fællesskabet i institutionen.

4. Praktiske oplysninger

ÅbningstiderSommerhaven har åbent mandag til torsdag fra kl. 6.30-17.00 og fredag fra kl. 6.30-16.00

Institutionen er lukket mellem jul og Nytår samt dagen efter Kr. himmelfart.

RundvisningHvis man som forældre er interesseret i at få skrevet sit barn op i Sommerhaven, er man meget velkommen til at ringe og aftale en tid med ledelsen for en rundvisning og se om Sommerhaven eventuelt er noget for én. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og opleve institutionens dagligdag.

Er man i den situation, at man har fået tildelt en plads via pladsanvisningen, er man også velkommen til at kontakte institutionen, hvor ledelsen vil give en rundvisning og aftale tid med stuens personale angående indkøring.

Start og indkøringI vuggestuen kommer man på besøg på stuen, inden barnet starter. Under dette besøg planlægges indkøringen. De første par dage deltager forældrene, og når barnet føler sig trygt, går forældrene efter aftale med personalet i længere og længere perioder. Indkøringen foregår i tæt samarbejde med forældrene, med udgangspunkt i det enkelte barn, og tager ca. 1-2 uger.

Eksempel på et indkøringsforløb:Første dag: Barnet er sammen med mor eller far en time til halvanden på stuen, hvor vi lærer hinanden at kende.

Anden dag: Barnet er sammen med mor/far, og personalet giver forældrene information om det pædagogiske arbejde. Heriblandt Min historie, kufferten og fotobog. Personalet udleverer desuden kartotekskort.

Tredje dag: Barnet prøver at blive alene på stuen sammen med personalet i et kvarter til en halv time, mens mor/far sidder i personalestuen. Barnet er med til at spise frokost sammen med mor/far.Det videre forløb aftale med forældre i tæt samarbejde.

I børnehaven holdes der en velkomstfest for barnet på den første dag.

5

Her bliver barnet også tildelt en ven, et af de store børn på stuen, der hjælper med rutinerne, viser gode steder at lege, viser barnets plads osv.Første dag aftaler vi også indkøringsforløb med forældrene, med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Indkøringen tager ca. en uge. Barnet får udlevet en Min historie-mappe og kuffert. Forældrene får et kartotekskort, der skal udfyldes.

Bringe og henteNår barnet afleveres om morgenen i Sommerhaven, siger man godmorgen til de voksne, så vi ved, at barnet er kommet. Hvis der er vigtige informationer gives de til personalet, f.eks. om hvordan barnet har sovet, eller om barnet har spist morgenmad. Ligeledes hvis barnet hentes af en anden end vanligt, skal institutionen have det at vide. Vi lægger vægt på, at barnet får en god start på dagen og får sagt ordentligt farvel til den, der afleverer.

I forbindelse med afhentning af barnet om eftermiddagen er det vigtigt, at den, der henter, får sagt farvel til en voksen, når I går hjem. Børnene må ikke selv gå hjem. Store søskende må gerne hente, efter aftale.

I Sommerhaven forventer vi, at forældrene holder sig orienteret, både via den skriftlige dokumentation, ugetavler og kommunikation med personalet.

LegetøjLegetøj må gerne medbringes, men I skal være opmærksomme på, at det er på jeres eget ansvar.

Børnene må – som udgangspunkt – ikke medbringe elektroniske spillemaskiner (PSP, Nintendo DS, Nintendo DSI og lignende) i Sommerhaven. Hver børnehavegruppe har en computer med alderssvarende spil og brugen af disse computere indgår som en pædagogisk aktivitet. Ønsker personalet at lave et forløb, hvor de elektroniske spillemaskiner indgår, ophæves forbuddet midlertidigt.

Syge børnHerlev har udgivet en folder: ”Smitsomme sygdomme hos børn”, som vi holder os til.

Smitsomme sygdomme hos børnTil forældre til børn i dagtilbud i Herlev KommuneHerlev Kommune prioriterer børnesundheden højt. Vi fokuser blandt andet på sundheds-fremmende aktiviteter og høj hygiejnisk standard i Herlev Kommunes dagtilbud. Et vigtigt led i den generelle forebyggende indsats er at forebygge smitte-spredning både af hensyn til børn og voksne.

Syge børn skal passes hjemmeSom udgangspunkt skal syge børn passes hjemme - både for det enkelte barns skyld, men også for at undgå at smitsomme sygdomme spreder sig til andre børn og voksne i institutionen. Viser et barn tegn på at have en smitsom sygdom, mens barnet er i institutionen, vil barnets forældre blive kontaktet, så de hurtigst muligt kan hente barnet.

6

Forældre skal fortælle institutionspersonalet, hvis et barn er sygt og ikke kommer i institutionen. Institutionspersonalet vil f.eks. ved forældremøder sikre sig, at alle forældre kender til disse forholdsregler.

Tegn på smitsom sygdomTegn på smitsom sygdom kan være feber (temperatur over 38° målt i endetarmen), diaré eller opkastninger, svær forkølelse eller øjenbetændelse med pus.

Et barn kan anses for rask, når det er feberfrit (temperatur under 38° målt i endetarmen), og når barnet kan fungere normalt og deltage i alle institutionens aktiviteter.

Institutionens personale måler kun temperatur på et barn, hvis barnet virker sygt (har påvirket almentilstand).

Hvis der opstår ophobning af en smitsom sygdom i institutionen, vil personalet informere forældrene ved opslag i institutionen.

Hvordan afgøres det, om et barn er sygt eller rask?Institutionen vurderer, om der er risiko for, at et barn kan smitte andre. Et barn kan komme i institutionen, hvis institutionen vurderer, at barnet ikke smitter og barnets tilstand i øvrigt tillader det (se ovenfor). I tvivlstilfælde kan institutionen kontakte kommunallægen for yderligere afklaring.

Medicin til børn i institutionI forbindelse med kroniske sygdomme eller tilstande hos et barn, som kræver vedvarende medicinsk behandling, skal institutionen påtage sig at give medicin til barnet. Der skal i den forbindelse foreligge instruktion vedrørende behandlingen fra barnets læge.

Institutionspersonalet kan i helt særlige tilfælde påtage sig at give et barn medicin til behandling af en akut sygdom. Der skal foreligge skriftlig instruktion fra behandlende læge. Det bør i alle tilfælde tilstræbes at medicingivningen indrettes, således at medicin så vidt muligt gives, når barnet ikke er i institutionen.

LusVi sætter opslag op, hvis vi opdager, at der er nogen, der har lus. Så forventer vi, forældrene selv tjekker deres børn og sætter dem i behandling, hvis de finder noget. Når behandling er i gang, må barnet komme i institution igen.

Fravær, fridage og ferieForældrene bedes ringe til institutionen senest kl. 9.00 den pågældende dag, hvis barnet ikke kommer. Det er vigtigt for os at vide af hensyn til dagens aktiviteter. Hvis der ikke gives besked, regner vi med, at barnet ikke kommer, hvis det ikke er i institutionen kl.9.30.Ved længere ferieperioder, f.eks. sommer- og efterårsferie vil der blive hængt opslag op på stuerne. Her kan forældre krydse af, om og hvornår barnet holder ferie.

7

Tilbagemeldingen er afgørende for vores planlægning af både aktiviteter og personalets ferie.

TøjVi forventer, at der lægger tøj, som er passende for årstiden og passende i størrelsen i barnets kasse på badeværelset. Det er en fordel, hvis der er to hele sæt. Al tøj skal være uden snore og allerhelst med navn i. Overtøjet og fodtøj i garderoben skal også passe til årstid og barnets størrelse. Her gælder det samme, at der ikke må være snore i, men meget gerne navn. Et par sutsko er også vigtige.

Barnets garderobeplads skal tømmes om fredagen, så der kan blive gjort rent. Der er en glemmekasse i garderoberne.

8

5. Det pædagogiske arbejde

De pædagogiske læreplaner Sommerhaven 2009

Forord

Dette er det andet udkast til De pædagogiske læreplaner i Sommerhaven. Det er kommet i stand under vores evaluering af det pædagogiske arbejde og i forbindelse med udarbejdelsen af vores årsberetning.

Nu har vi arbejdet med vores pædagogiske læreplan siden 2007, og det har været et godt pædagogisk redskab for os alle. I forbindelse med vores evaluering er vi blevet mere opmærksomme på egne metoder, og hvordan vi kan videreudvikle dem. Ligesom er vi blevet opmærksomme på, hvad vi skal arbejdere videre med i forhold til vores egne metoder og kompetencer.

Der er kommet tilføjelser til vores pædagogiske læreplan. Blandt andet at vi udover serviceloven arbejder ud fra dagtilbudsloven. Yderligere er der kommet tilføjelser i forbindelse med vores metoder til de seks temaer samt vores dokumentations- og evalueringsmetoder.

Bestyrelsen har løbende været med i processen gennem løbende orientering på bestyrelsesmøderne.

Indledningsvis gives de overordnede rammer og afsæt for de pædagogiske læreplaner.

Herefter kommer Sommerhavens egne værdier, læringsprincipper, læringsmål samt metoder for det pædagogiske arbejde, herunder hensynet til udsatte børns læring.

Herefter beskrives, hvordan vi arbejder med dokumentation og evaluering.

1. Overordnede rammer: Dagtilbudsloven

Loven om pædagogiske læreplaner trådte i kraft 1. august 2004 og er nu en del af dagtilbudsloven, der trådte i kraft 6. juni 2007.

§ 7.

Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

9

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

§ 8.

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.

Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.

Herlev Kommunes rammeplan med de 0-10 årige                                

Kvalitet på børneområdet Læring og udvikling på mange måder Kompetencer Relationer Børns medbestemmelse Sundhed                                                            Det betydningsfulde samarbejde Børns spor Dokumentation Kufferten Fantasi og fortælling Nationale målsætninger

10

Herlev Kommunes børnepolitik

Alle børn skal vokse op med omsorgsfulde og engagerede voksne Alle børn skal have en sund opvækst Alle børn skal være med i fællesskaber Alle børn skal lære at træffe valg                                           

Herlev Kommunes værdier                                        

Fællesskab  Anerkendelse Nærvær Engagement Respekt

Sprogvurdering og sprogstimulering

Sprogvurdering af de 3 årige Sprogscreening af de 2-sprogede

Børnemiljøvurdering

Fysiske børnemiljø Psykiske børnemiljø Æstetiske børnemiljø

 2. Sommerhavens egne værdier, læringssyn og principper.

Velkommen til Sommerhaven

Sommerhaven ligger i et større boligkvarter i det nordlige Herlev tæt på grønne og rekreative områder samt byens kulturelle faciliteter og puls.

Når du træder ind ad døren i Sommerhaven, bliver du mødt af en flok dejlige børn i alderen 0-6 år. De leger og udvikler sig i trygge rammer på stuer rundt om i huset omgivet af engagerede og fagligt dygtige voksne. På to af stuerne er børnene 0-2 år og på to andre, vil du møde de 3-6 årige. I Sommerhaven er vi af den opfattelse, at hvert barn er unikt og skal mødes ud fra dets egne forudsætninger og bidrager til fællesskabet på hver sin måde. Børnesammensætningen i Sommerhaven afspejler det omkringliggende miljø og samfund hvilket vil sige at mangfoldigheden spænder vidt. Dette giver styrke til både den enkelte og til fællesskabet.

 3. Rummelighed og inklusion

11

Rummelighed i Sommerhaven er, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Alle børn skal føle sig værdsat og set som den unikke person, de er med den personlighed og de ressourcer, de har. For at nå til rummelighed arbejder vi i Sommerhaven med inklusion. I arbejdet med inkluderende pædagogisk har vi fokus på barnets styrkesider og ressourcer. Vi tilrettelægger pædagogik, fysiske rammer og praksis til og med børnene og ikke omvendt.

Den inkluderende pædagogik gør, at børn med særlige behov kan indgå ligeværdigt og i udviklende fællesskaber. 

Børn med særlige behovAlle børn vil på et givet tidspunkt have særlige behov i løbet af deres tid i Sommerhaven. Der vil derfor være lige så mange forskellige former for behov og støtte, som børn er forskellige.

I Sommerhaven har vi altid set børn med særlige behov på lige fod med andre børn, men er bevidste om, at de kun kan trives, hvis vi for en periode yder en ekstra indsats, som eksempelvis kan være:

Tidlig indsats og løbende dialog og samarbejde med forældrene Arbejde i mindre grupper Opmærksomhed på barnets ressourcer frem for svagheder TRAS Børnekonference – sparring pædagoger imellem Det sundhedsfaglige team – sparring med andre faggrupper

Med baggrund af ovenstående menes ikke, at barnet skal tages ud af fællesskabet, men at vi bruger ovenstående metoder til at tilrettelægge og evaluere den pædagogiske praksis, således at den kan rumme og inkludere alle børn.

Omsorg

Empati Trivsel Glæde Humor Selvværd Ansvarlighed

Struktur og rummelighed

Dialog Klar kommunikation Forudsigelighed Traditioner Tryghed

Socialisering

12

Fællesskaber Samarbejde Udvikling Læring Omverdensbevidsthed Inspiration Lydhørhed

Læringssyn

Sommerhavens læringssyn er inspireret af ”Den integrerende baggrund” og Vygotsky´s ”Zonen for nærmeste udvikling” (ZNU). I Sommerhaven ser vi læring som en kontinuerlig og ikke-lineær proces, der tager afsæt i, at børn lærer i kontekster, udfra interesser(spor) samt i meningsfulde sammenhænge.

Læringsprincipper

På baggrund af praksisfortællinger samt ovenstående teoretiske udgangspunkt ser vi disse fem læringsprincipper i spil, for at den gode læring udspiller sig: 

Tryghed Interesse-spor- medbestemmelse Flow

4. Læringsmål for de 6 temaer

Dannelse

For personalet i Sommerhaven skal de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner ses som et udpluk af de horisonter, der er i barnets dannelsesrejse.

En rejse der begynder i det øjeblik barnet fødes, og som vi for en kort stund, i mødet med barnet, bliver ledsagere på. Et møde der smelter veje og horisonter sammen og dermed skaber helhed for barnet.

Tema 1: Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling handler om at barnet skal opleve den tryghed der gør at selvværd, selvtillid samt integritet udvikles på bedste vis. Det handler også om at barnet skal opnå trivsel og få lyst til at tage initiativer og indgå medskabende i det store fællesskab.

Mål i vuggestuen

13

At barnet oplever omsorg og tryghed for at udvikle selvværd og selvtillid At barnet kan give udtryk for behov og ønsker At barnet føler sig anerkendt og kan indgå i fællesskaber

Metode og aktiviteter

De voksne er gode rollemodeller, så der er mulighed for den gode efterligning At ”lytte” til det enkelte barn og sætte rammer for den alsidige kommunikation Samling Min historie Kuffert Sætte ord på følelser og handlinger At give omsorg i form af nærvær, trøst, knus og kram Genkendelighed Udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone Tæt dialog med forældrene Overgangsritualer/objekter Spisesituation Leg Tur Sanglege Værdikalender

Mål i børnehaven

At barnet har kendskab til sig selv følelsesmæssigt og er bevidst om sin integritet og udvikler selvværd og selvtillid.

At barnet kan give udtryk for ønsker og behov og kan stå frem At barnet oplever at være medskabende i sit eget liv og være deltager i det

spirende demokrati

 Metode og aktiviteter

Samling Værdikalender Grupper på tværs Trin for trin Sætte ord på følelser og handlinger Min historie Leg Forskellige legerum Skabende arbejde Bruge demokratiske beslutningsprocesser og inddrage børnene

Tema 2: Sociale kompetencer

14

Barnets sociale kompetencer handler om at barnet skal udvikle empati og forståelse for fællesskabets mangfoldighed. Barnet skal via anerkendende relationer føle sig set, hørt og værdsat. Barnet skal opleve glæden ved og værdien af, at indgå i relation til andre mennesker.

Mål i vuggestuen

At kunne indgå i fællesskaber At få forståelse for sig selv og andre Lære at hjælpe hinanden, være omsorgsfulde og indgå i relationer 

Metode og aktiviteter

Samling Lege Grupper på tværs Sovesituation Spisesituation Gå på tur Synge morgensang: ”Hvem er kommet?” Sætte ord på handling og følelser Være gode rollemodeller Værdikalender Min historie Kuffert

Mål i børnehaven

at kunne være aktiv deltagende i fællesskaber at have forståelse for sig selv og andre at indgå i relationer, knytte venskaber og kunne samarbejde

Metode og aktiviteter

Lege Samling Trin for Trin Grupper på tværs Borddækning Overflytningsven Smør-selv-dag

Tema 3:Sprog

15

Sprog handler om alle de udtryksformer et barn har, og er et redskab til mødet med den verden, der omgiver os. Sprog handler derfor ikke kun om talesprog, men også billede, lyd-, skrift-, krops- og tegnsprog. Sprog handler i det hele taget om kommunikation på mange forskellige planer og måder.  

 Mål i vuggestuen

At barnet oplever glæden ved at kommunikere med omverdenen At barnet udvikler dets sprogforståelse At kunne udtrykke sig via mimik, gestus, pludren og få ord

Metode og aktiviteter

Sætte navn og ord på personer, ting, følelser og handling og understøtte dette med gestus og mimik

At spejle barnets udtryk Sang, rim og remser, fortælling Fotobøger Bøger og højtlæsning Sprogpose Brug af sproglaboratorium Én til én kommunikation Pusle- og spisesituation Samling Min historie Kuffert Sommermappe

Mål i børnehaven

At barnet har lyst og oplever glæden og nødvendigheden ved gensidig kommunikation med omverdenen

At barnet kan udtrykke sig via ord, tegn, kropssprog og begynder at interessere sig for skriftsproget og andre udtryksformer

At barnet kan bruge sproget hensigtsmæssigt i samspil med andre

Metode og aktiviteter

Sætte navn og ord på personer, ting følelser og handlinger og understøtte med gestus og mimik

At spejle barnets udtryk Vejlede barnet i at bruge sproget hensigtsmæssigt i samspil med andre Samling Trin for Trin Sproglaboratorium

16

Sang, rim og remser Narrative figurer Fortællinger - egne og andres Min historie Kuffert Sommermappe Den gode tone Spisesituation Drama, teater og optræde Sproggruppe Sprogpose Legeskrivning/skrive sit eget navn

Tema 4: Krop og bevægelse

Krop og bevægelse handler om den måde barnet fysisk erobrer verden. Gennem barnets sanser og interaktion med de fysiske rammer udvikles dets krops- og selvbevidsthed.

Krop og bevægelse handler om at opleve glæden ved at være fysisk aktiv som et led og dimension på både fysisk og psykisk sundhed.

Mål i vuggestuen

At barnet får mulighed for at lære koppen at kende gennem bevægelser og sanser

At barnet får kendskab til sund mad, personlig hygiejne og renlighed At barnet oplever glæden ved at være fysisk aktiv

Metode og aktiviteter

Benævne kropsdele og funktioner Sanglege Tumlelege Puslesituationen Sanselegeplads Ture Leg i mellemgang Brug af fysiske rammer Grovmotorik (rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, danse….) Vaske hænder og tørre mund inden og efter måltider Smør-selv-dag Tilbyde toiletbesøg efter udvikling Sundhedspolitik Legeplads

17

Ture og udflugter Sanglege Motorikbane

Mål i   børnehaven

At barnet kender kroppens muligheder og begrænsninger At barnet har kendskab til sund mad og til en vis grad har udviklet en basal

renlighed og hygiejne At barnet oplever glæden ved fysisk aktivitet og dagligt er fysisk aktiv

Metode og aktiviteter

Legeplads Klatre, cykle, gynge, m.m. Tur Sanglege Motorikbane Smør-selv-dag Sundhedspolitik Vaske hænder Tørre sig efter toiletbesøg Udeliv Puderum Boldleg Dramatisering Store-lege-dag 

Tema 5: Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener handler om, at barnet gennem sanser og forundring får en viden, forståelse og ansvarlighed for den verden, natur og fænomener, der omgiver det.

Mål i vuggestuen

At barnet på første hånd oplever årstiderne og de fire elementer At barnet får kendskab til forskellige dyr og miljøer At barnet får et spirende kendskab til former og figurer

Metode og aktiviteter

18

Være ude i al slags vejr og på alle årstider Lave bål Sankt Hans Leg med vand, sand jord og luft (eks. sæbebobler) Tur Brug af Kildegården, Hareskoven og Smør- og Fedtmosen Smide affald i skraldespanden Læse om og møde dyr Værdikalender Leg med former og figurer

Mål i børnehaven

At barnet på første hånd oplever årstiderne og de fire elementer At barnet har kendskab til forskellige dyr og miljøer At barnet gennem forundring og eksperimentering får erfaring med

naturfænomener

Metode og aktiviteter

Ude i al slags vejr Bål Sankt Hans Ture i nærmiljø Brug af Kildegården, Hareskoven og Smør- og Fedtmosen Værdikalenderen Former og figurer Brug af skraldespand og spare på vandet

Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Kulturelle udtryksformer og værdier handler om, at barnet får en forståelse for sin og andres kulturelle baggrund. Gennem traditioner, moderne medier, værdier, materiale samt andre forskellige udtryksformer skal barnet erfare, at der er mange muligheder for at udtrykke sig i denne verden.

Mål i vuggestuen

At deltage i dagligdagen og Sommerhavens traditioner At blive præsenteret for forskellige materialer og udtryksformer gennem alle

sanser At arbejde med barnets egen historie

Metode og aktiviteter

19

Sommerhavens traditioner Samling Sanglege Narrative figurer Spille og lytte til musik Overflytningsfest Sanselegeplads Grupper på tværs Skabende arbejde Min historie Kuffert Sommermappe Billedbøger

 Mål i børnehaven

At de har kendskab til dagligdagen og traditioner i Sommerhaven At de har et bredt kendskab samt har afprøvet forskellige materialer og

udtryksformer At arbejde med barnets egen historie, og at de kan delagtiggøre andre i den

Metode og aktiviteter

Sommerhavens traditioner Sproggruppe Grupper på tværs Skabende arbejde Kulturinstitutioner Bibliotek Spille og lytte til musik Jazzfestival Museer Nærmiljø

5. Dokumentation og evaluering

Vi har i flere år arbejdet med at udvikle en dokumentationskultur i Sommerhaven og har i det seneste år også arbejdet mere målrettet med en fælles evalueringskultur.

Dokumentationen i Sommerhaven har som formål:

Fastholde erfaringen og styrke læringen Være et redskab til refleksion (betragte egen læring) Vise didaktikken udadtil

Evalueringen har i Sommerhaven som formål at:

Skabe kontinuitet i den pædagogiske praksis Kvalitetssikre og videreudvikle den pædagogiske praksis

20

Til at dokumentere bruger vi flere metoder:

Workshop med forældre Børnenes egenproduktion Praksisfortælling Non stop fortælling Dias show Plancher Børneinterview Logbog Dagbog Barnets bog Børns spor Tavleopslag Observationsskemaer Beskrivelser af forløb/projekter Månedsbreve Daglig snak med forældrene Laminerede billedbøger

Vi har på baggrund af implementering af de pædagogiske læreplaner udviklet et dokumentations- og evalueringsredskab. Dette redskab er et konkret skema, som vi i personalegruppen har besluttet at bruge i forbindelse med arbejdet i ” Grupper på tværs” i både i vuggestue samt børnehave. Derudover vil vi øve os i brugen af solmodellen.

6. Efterskrift

Dette andet udkast til de pædagogiske læreplaner i Sommerhaven har vi endnu engang i den grad sat fokus på læring hos børn og voksne. Vi har i vores fortsatte samarbejde sat ord på den eksisterende pædagogiske praksis og har med denne proces skuet nye udviklings horisonter, som vi glæder os til at arbejde videre med.  Derfor skal de sidste ord endnu engang lyde, som følgende:

 SÆT SEJL - MÆRK VIND - SÆT KURS

21

6. RammeplanI Sommerhaven er rammeplanen vores overordnede arbejdsgrundlag. Rammeplanen beskriver rammerne for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige børn

Den samlede rammplan findes på følgende link:http://www.herlev.dk/born-og-unge/verd-at-vide/rammeplan-for-de-0-10-arige/

I det følgende vi komme med eksempler på, hvordan vi Sommerhaven arbejder med de enkelte overordnede temaer.

Læring og udvikling på mange måderEt eksempel fra vuggestuen: Arbejde ud fra børns spor, det narrative, medindflydelse, medbestemmelse og dokumentation:

”Da vi arbejdede med grupper på tværs, fik børnene medbestemmelse og medindflydelse på det emne, vi skulle arbejde med i gruppen. Vi så, at Postmand Per var et stærkt spor i børnegruppen, og det afgjorde emnet i gruppen. Postmand Per blev inddraget som en narrativ figur, ligesom børnene også var med til at dokumentere gruppens aktiviteter”

Et eksempel fra børnehaven: Arbejdet med barnets erfaringer, læringsproces, udbytte og viden:

”Børnene bliver inddraget i den daglige dokumentation. De er med til at udvælge billeder og beskrive, hvad der er sket. Dokumentationen bruges også til at arbejde med erindringen – gå tilbage og se på hvad vi tidligere har lavet”.

KompetencerEt eksempel fra vuggestuen: Arbejdet med evnen til at tage initiativ og evnen til at udtrykke følelser samt bearbejde følelser.

”Vi oplever, at børnene spontant tager hinanden i hånden og følges ad, når vi skal på tur eller på besøg i børnehaven. De ser hinanden f.eks. ved at give sutten til de mindste, når de er kede af det eller gine sammen, når de i fællesskab oplever noget, der er sjovt”.

Et eksempel fra børnehaven: Evnen til at skabe gode relationer til andre. Tage hensyn samt tage medansvar:

”I forbindelse med overflytning fra vuggestue til børnehave får det nye barn en ven, der har gået i børnehaven længe. Overflytningsvennen hjælper det nye børnehavebarn i den første tid og er eksempelvis med til at vise garderoben, hvor madkassen skal ligge samt, hvad man kan lege med på stuen”.

22

RelationerEt eksempel fra vuggestuen: Hvilken betydning relationer har for børns menings- og identitetsdannelse.

”I de små fællesskaber opstår der betydningsfulde relationer mellem børnene. I den lille drengegruppe var de fælles om en motorikbane, hvor de viste hinanden, hvor højt og hvor langt de kunne hoppe. De så på hinandens vovemod og lærte af hinanden”.

Et eksempel fra børnehaven: Evnen til at indgå i gode relationer og være en betydningsfuld del af fællesskabet. Dette har betydning for selvværd, trivsel, læring og udvikling.

”I det store fællesskab på gruppen oplevede et barn at blive ekskluderet i nogle sammenhænge. Vi så på barnets ressourcer og fandt ud af, at han kunne cykle uden støttehjul. Derfor arrangerede vi en cykeldag, hvor børnene tog deres egen cykel med. Da de andre børn så, at drengen var en af de få, der kunne cykle uden støttehjul, blev hans kompetencer synlige for de andre børn, og der blev åbnet op for nye relationer”.

Børns medbestemmelseEt eksempel fra vuggestuen er: Evnen til at deltage aktivt i deres eget liv og opleve at være selvbestemmende og blive hørt.

”Vi giver børnene mulighed for selv at bestemme i forhold til deres alder og udvikling. For. eks. i forbindelse med frokostmåltidet for børnene mulighed for selv at vælge, hvilken med de vil have. De får også selv lov til at hælde mælk op”.

Et eksempel fra børnehaven er:

”I forbindelse med indkøb af nyt legetøj, hvor medarbejderne igennem en længere tid havde iagttaget børnenes leg med figurer, valgte pædagogerne at indkøbe en borg med tilhørende figurer. Alle børnene fik mulighed for at vælge blandt tre udvalgte modeller. Den borg flest foretræk blev indkøb”.

SundhedEt eksempel fra vuggestuen er: At børnenes fysiske og psykiske sundhed skal styrkes.

”Børnene leger i mellemgangen med bolde i forskellige størrelser. Her oplever børnene deres egne kroppes muligheder og begrænsninger samt glæden ved fysisk aktivitet. F. eks. når de ligger på den store bold, oplever de, at kroppen kan strækkes, og at de kan bruge alle kroppens muskler på uvante måder”.

Et eksempel fra børnehaven er: Evnen til at se muligheder og begrænsninger og at kunne handle i forhold til disse, når det drejer sig om egen sundhed og trivsel.

”I forbindelse med frokostmåltidet præsenteres børnene for mange slags madvarer og smagsindtryk. Vi taler sammen om det, vi spiser. Sund og usund mad, hvor kommer maden fra og hygiejne”.

23

Det betydningsfulde arbejdeEt eksempel fra vuggestuen er: At organiseringen af arbejdet sker med udgangspunkt i børnenes behov, og at vi dermed samarbejder og er fælles om at læse opgaverne

”Vi finder løsninger på hverdagssituationer, så det gavner både børn og voksne. F.eks. prioriteres det i skemalægningen, at børneaktiviteterne kan gennemføres. Arbejdet organiseres så det er til gavn for børnene og de voksne. F.eks. sove-situationen, hvor de voksne deler børnene imellem sig, så alle børn oplever sig set, hørt og forstået”.

Et eksempel børnehaven er: At planlægning og forberedelse prioriteres for at give børnene de bedste betingelser for læring og udvikling og skabe gode rammer for den pædagogiske indsats:

”Vi bruger hinandens kompetencer og laver videndeling på møder. Vi planlægger forløb og aktiviteter på tværs, sådan at vi målrettet kan følge børnenes spor og interesser”.

Børns sporEt eksempel fra vuggestuen er: At vi tilrettelægger vores arbejde og de fysiske rammer ud fra børnenes spor:

”Vi så, at drengegruppen havde et stærkt spor om biler, traktorer, ambulancer osv. Derfor besluttede vi at ændre dukkekrogen til et bilrum, som blev indrettet med plakater af biler, store og små biler, et biltæppe mm. Rummet blev indtaget med stor begejstring af drengegruppen”.

Et eksempel fra børnehaven er: At processen med børns spor ikke kun er voksenstyret, men et samarbejde med børnene, hvor de har medindflydelse:

”Vi så en gruppe børn med interesse for dinossauere. Derfor lavede vi aktiviteter inden for det emne. Bl.a. en stor collage af dinossauernes verden, vi lavede en vidensside om dem og malede billeder af dinossauere”.

DokumentationEt eksempel fra vuggestuen: At børnene kan se og vise til forældrene, hvad de har lavet i dagens løb – der skabes mulighed for refleksioner og samtale:

”I vores dokumentationsbog viser vi fotografier eller billeder fra dagens oplevelser og aktiviteter. Når børnene bliver hentet, kan de sammen med forældrene kigge i dokumentationsbogen og have den som udgangspunkt for en samtale om dagens begivenheder”.

Et eksempel fra børnehaven er: At børnenes læring og refleksion kan styrkes via dokumentationsbogen. Den repræsenterer stuens historie og skaber sammenhæng i oplevelser:

”I vores dokumentationsbog kan børnene bladre tilbage og genopleve tidligere oplevelser og aktiviteter og tale om det igen med andre børn og forældre og på den måde synliggøre deres læring”.

24

KuffertenEt eksempel på fra vuggestuen er: At kufferten med Min Historie-mappen giver børnene en fornemmelse af deres egen livshistorie:

”Vuggestuebørnene laver hånd- og fodaftryk, hver gang de har fødselsdag, og de hjælper med at klistre billederne ind i deres Min Historie-mappe. Vi har en fast dag om ugen, hvor kufferten bliver taget frem, så børnene kan ligge i den og se, hvordan de er vokset, hvad de har lavet osv.”.

Et eksempel fra børnehaven er: At kufferten repræsenterer barnets interesser og alle de produkter, barnet har lavet i sin tid i institutionen:

”Når et barn skal starte i skole, bliver kufferten gennemgået. Barnet vælger sammen med pædagogen, hvad barnet vil have med videre, og det fravalgte kommer med hjem”.

Fantasi og fortællingEt eksempel fra vuggestuen er: At samlingen giver børnene muligheder for at få ny viden ved at bygge på erfaringer:

”Til samlingen indgår en lang række sange, sanglege og rim og remser, som gentages dagligt, så de bliver kendte for børnene og samtidig stimulerer deres fantasi. F.eks. ”Bamse gik..” ”I min mosters hus”, ”Kropssangen” med pruttelydene eller fortælleklodser til eventyret om bukkebruse mv. Sangene er med til at stimulere børnenes indre billeddannelse”.

Et eksempel fra børnehaven: At stimulere børnenes fantasi via konkreter, giver gode læringsprocesser:

”Vi bruger en narrativ figur: trolden Hvidtot, som bor i fortælletræet på vores bibliotek. Hun kommer frem i forbindelse med højtider, f.eks. til påske, hvor hun kommer med brev fra påskeharen”.

25

7. Eksternt samarbejde

Tværfaglige sundhedsteamI Sommerhaven mødes vi ca. seks gange om året med vores eksterne samarbejdspartnere: Psykolog, sundhedsplejerske, sagsbehandler og tale-høre-lærer. Leder og souschef samt en pædagog fra hver stue deltager i møderne. Pædagogerne taler med de eksterne samarbejdspartnere om bekymringer omkring børn, og forældre har mulighed for at få råd og vejledning omkring deres barn.

Formålet med det tværfaglige samarbejde er: Tidlig opsporing og indsats i forhold til ”bekymringsbørn” for at kunne

forebygge og tage eventuelle problemer i opløbet En tværfaglig koordineret indsats over for børn med særlige behov

I det tværfaglige sundhedsteam kan drøftes: Anonyme ”bekymringsbørn” – dvs. hvis pædagogerne har brug for råd og

vejledning omkring enkelte børns trivsel eller særlige forhold, de undrer sig over

Navngivne børn, hvor forældrene har givet skriftlig samtykke til at barnet drøftes. Forældrene kan vælge selv at deltage, eller lade pædagogen tage barnet op

Drøftelserne kan f.eks. foregå som gensidig rådgivning, forslag til undersøgelser, indstillinger eller samtale om opgave- og ansvarsfordeling.

Generelle problemstillinger og indsatsområder, som f.eks. sorg, alkohol, misbrug, spiseproblemer og tavshedspligt

BrobygningssamarbejdetOrdet brobygning dækker over de enkelte overgange i børns liv. Altså fra hjem til dagpleje eller daginstitution. Fra Daginstitution til skole. I Sommerhaven arbejder vi på at gøre disse overgange så positive som muligt for børnene.

F.eks. sker der et indkøringsforløb for de børn, som skal fra vuggestue til børnehave. Overgangen kan være en udfordring, og vi forsøger at gøre børnene klar til børnehaven ved at tage på besøg på deres nye stue. De lærer de nye børn og voksne at kende, så de føler sig trygge inden den egentlige børnehavestart.

I forbindelse med overgangen fra børnehave til skole, deltager vi i de arrangementer, der tilbydes fra de relevante skoler. Det drejer sig om, besøg på skole og tilhørende SFO, ture i skoven og vores egen tradition med femkantsfrokost sammen med vores naboinstitutioners kommende skolebørn. De andre institutioner er Køllegården, Krudttønden og Mælkevejen. Brobygningssamarbejdet og brobygningsforløbene planlægges i samarbejde med Hammergårdsskolen, som er distriktsskolen.

Pædagogiske vejledereBetegnelsen pædagogisk vejleder afløser betegnelsen rådgivende støtte-pædagog og vil fremover være dækkende for de opgaver, som de pædagogiske vejledere varetager.

26

Begrundelsen for ændring af betegnelsen er, at ”rådgivende støttepædagog” kan opleves som vildledende i forhold til den indsats, der aktuelt ydes. Betegnelsen er medvirkende til at skabe uklarhed og forvirring i institutionerne og hos forældre vedrørende indholdet i indsatsen.

Støttepædagogbetegnelsen henviser til en tænkning og en indsats, som vi er på vej væk fra. Den traditionelle støttepædagogiske indsats har haft sigte på det enkelte barn med det formål at skabe en ændring/udvikling hos barnet, så barnet kunne tilpasses/indgå i fællesskabet. Trods den gode intention er det erfaringen, at denne indsats som oftest ikke virker efter hensigten. Barnet forbliver som oftest i en marginaliseret position og den støttepædagogiske indsats, hvor en særlig voksen har et særligt ansvar for barnets individuelle udvikling, risikerer at være en medvirkende faktor til at fastholde barnet i den marginaliserede position.

Det fremadrettede formål med indsatsen er at understøtte inklusion af børn med særlige behov og dermed rette fokus imod relationerne og konteksten frem for imod det enkelte individ. De pædagogiske vejlederes rolle og opgave bliver derfor fremover at støtte institutionerne i arbejdet med at udvikle social inklusion.

I forhold til betegnelsen rådgiver/vejleder er det opfattelsen, at betegnelsen vejleder i højere grad dækker den indsats, der udføres, idet den procesunderstøttende og katalyserende rolle er i fokus. Der kan selvfølgelig ydes konkret rådgivning, men det er ikke det primære i indsatsen.

Formålet med indsatsen pædagogisk vejledningDet overordnede formål med denne indsats er at understøtte og fastholde udvikling af inkluderende miljøer i daginstitutionerne. Miljøer, der kan imødekomme alle børn ud fra en tankegang om, at alle børn har særlige behov.

Udvikling af inkluderende fællesskaber skal i høj grad ses som en del af daginstitutionernes forebyggende indsats med formålet at imødegå dels mistrivsel hos enkelte børn og i børnegrupper, og dels marginalisering og stigmatisering af enkelte børn. Positioner/roller som har vidtrækkende negative konsekvenser for barnets identitetsudvikling.

Omdrejningspunktet for indsatsen er at understøtte og udvikle kompetencer hos daginstitutionspersonalet fagligt og personligt.

Personalets syn på, deres tilgang til børnene, og deres kompetencer i forhold til at indgå i udviklende og anerkendende relationer til børnene er af afgørende betydning for udviklingen af en inkluderende pædagogisk praksis

Personalets opmærksomhed på og bevidsthed om inklusionskriterier og eksklusionsmekanismer i børnegruppen er udgangspunktet for at udvikle og formulere inklusionsstrategier i den pædagogiske praksis generelt og i forhold til børn, der fremtræder anderledes

Denne indsats i institutionerne skal ses i sammenhæng med rammeplanen. Arbejdet med social inklusion skal indgå i det, der i forvejen arbejdes med i institutionerne og skal ikke opfattes som en isoleret/løsrevet proces/indsats.

27

Indsatsen som helhed bygger på den pædagogiske fagligheds egne præmisser.

Indsatsen kan tilbydes på såvel 0-6 års området som på SFO området.

InklusionInklusion er et væsentligt indsatsområde i daginstitutionerne i Herlev Kommune og inklusionsbegrebet er et centralt begreb i indsatsen ”pædagogisk vejledning”.Derfor vil det være relevant i denne sammenhæng at forsøge at indfange nogle centrale pointer om inklusion.

Inklusion er udtryk for et menneskesyn, en måde at tænke på og griber derfor ind i alle former for aktivitet i institutionernes hverdagsliv.

Målsætninger om demokrati, deltagelse og menneskeværd er grundlæggende forestillinger, der knyttes til social inklusion. Inklusion ses som et effektivt middel til at skabe solidaritet mellem børn med særlige behov og deres jævnaldrende og et vigtigt skridt i kampen for at ændre diskriminerende holdninger (Salamanca-erklæringen, FN 1994 om social inklusion).

Inklusion betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele.

Social inklusion bygger på en interaktionistisk tankegang. Udgangspunktet er her, at mennesket og dets bevidsthed bliver til i et samspil med andre. I et interaktionistisk perspektiv giver det ikke mening at sætte fokus på barnets individuelle fejl og mangler som en tilstand hos barnet. Barnet er ikke, barnet gør. Barnet vil som alle andre aktører forsøge at handle på en måde, som er den mest hensigtsmæssige i situationen set ud fra barnets perspektiv. Det er derfor forståelsen af barnets handlinger som menings-fulde for barnet selv, der er relevante at sætte fokus på i dette perspektiv.

Ingen handlinger kan forstås uafhængigt af den andens handlinger eller af konteksten. Dette medfører et skift af fokus fra at iværksætte tiltag (f.eks. støttepædagog) som en reaktion på barnets adfærd og problemer til at se og forstå barnets adfærd og problemer som en reaktion på den pædagogiske praksis.Afvigelser kan således også forklares som noget, der bliver skabt i individets møde med sine omgivelser. Derved er omgivelsernes reaktioner med til at skabe betingelserne for individets muligheder for deltagelse. I dette perspektiv er afvigelse udtryk for en relation mellem individet og fællesskabet.Derfor skal funktionshæmning, defineret som noget, der er fysisk og kropsligt forankret, i denne betydning, adskilles fra det at være handicappet. Handicappet opstår som en social konsekvens af at være funktionshæmmet. Handicappet opstår i barnets møde med sine sociale omgivelser og graden af handicappet afhænger af omgivelsernes reaktion på funktionshæmningen. Den pædagogiske praksis kan dermed virke henholdsvis ekskluderende henholdsvis inkluderende.

I en inkluderende pædagogisk tankegang er det således i lige så høj grad fællesskabet / omverdenen som individet, der er genstand for udvikling og forandring. Omverdenen i daginstitutionen gælder alle forhold: det fysiske rum, relationer, aktiviteter, struktur, metoder mv.

28

I udgangspunktet er det de professionelle, der har hovedansvaret for at skabe de nødvendige betingelser for børnenes udvikling. Således må der tages udgangspunkt i pædagogen, dennes handlinger og relation til barnet. Inklusionstanken realiseres bl.a. i kraft af pædagogens vilje og evne til at indgå i relationer også til de børn, der er anderledes og umiddelbart vanskelige at relatere til. Dermed er refleksion over egen praksis og selvrefleksion af afgørende betydning.

Social inklusion er udtryk for pædagogiske bestræbelser på at skabe betingelser for alles sociale deltagelse. Social deltagelse anses som en grundlæggende forudsætning for læring og udvikling. Et fællesskab, hvor forskellighed og diversitet ses som en ressource og som et potentiale, der kan tilføre fællesskabet nye muligheder anses også for at være en værdifuld forudsætning for det enkelte barns læring og udvikling.

Udvikling af kompetencer vedrørende social ansvarlighed ses som et vigtigt potentiale i denne måde at anskue individ/fællesskab på. Inklusionsbegrebet sætter fokus på, at omverdenen, institutionen og pædagogikken må bevæge sig og på dynamisk vis indrette sig efter, at børn er forskellige.Afgørende for om et barn kan beskrives som inkluderet er, om barnet selv oplever at blive værdsat som deltager eller om det har mulighed for at spille de roller, det selv tillægger betydning.Det er pædagogens ansvar at tilvejebringe strukturer i hverdagslivet, hvor deltagelsesveje er synlige og åbne for flest mulige børn.I forbindelse med et pædagogisk udviklingsprojekt (Nielsen, Sørensen og Madsen 2000) kunne det iagttages, at nogle aktiviteter er mere inkluderende end andre, og at pædagogens initierende rolle er afgørende for, hvilke børn der bliver suget ind i aktivitetsfællesskabet. Det antages, at fællesskaber med inkluderende potentialer afhænger meget af, at pædagogen påtager sig ansvaret for at skabe betingelser for, at samværet kan udvikle sig til aktivitetsfællesskaber ved for eksempel at komme med indspil i form af materialer, redskaber og ideer til nye roller.

AnerkendelseAnerkendelse er et andet centralt begreb, der er vigtigt at fremhæve i forhold til denne form for indsats. Anerkendelse anses som afgørende for udviklings– og forandringsprocesser såvel på voksenplan som på børneplan.

Anerkendelse skal her forstås som en måde at møde og forholde sig til andre på. En interesse for at forstå andre ud fra deres egne præmisser, villighed til at lytte, til at se sig selv udefra og lade sig påvirke.At se andre som subjekter med rettigheder i forhold til egen oplevelses-verden.

”Indenfor denne relationsforståelse antages anerkendelse at bidrage til kontakt med og styrkelse af individers forhold til sig selv; udvikle tillid til at egne oplevelser og tanker er gyldige. Gensidig anerkendelse bidrager til en relation, hvor begge parter får mulighed for at træde frem som ligeværdige subjekter, hvor parterne er i stand til at skifte perspektiv i betydningen at forstå, hvordan ting opleves fra den andens synspunkt uden at miste grebet om sit eget” (Berit Bae).

29

De pædagogiske vejledereDe pædagogiske vejledere er ansat i Børne– og Kulturforvaltningen. Ledelse og personaleadministration foregår således derfra.De pædagogiske vejledere indgår derfor ikke i den enkelte institutions personalenormering.De pædagogiske vejledere udgør en personalegruppe og mødes regelmæssigt som gruppe og individuelt med den pædagogiske konsulent, som varetager den faglige ledelse. Denne mødevirksomhed indeholder pædagogisk sparring, vejledning og supervision samt kurser og efteruddannelse.De pædagogiske vejledere modtager supervision af psykologer i PPR.

GENERELT OM DE PÆDAGOGISKE VEJLEDERE

Overordnet set er de pædagogiske vejlederes rolle: At være katalysatorer for udviklings- og forandringsprocesser At yde støtte til metodeudvikling i forhold til udvikling af en inkluderende

pædagogisk praksis

De pædagogiske vejledere skal i denne proces på én gang forholde sig: Understøttende og anerkendende Udfordrende – præsentere en ”tilpas forstyrrelse” ved at udfordre tænkning,

problemforståelser og problemløsningssystemer

De pædagogiske vejledere skal i denne proces bidrage med: Støtte til faglige og fagpersonlige refleksionsprocesser Faglig viden Iagttagelser fra hverdagslivet i daginstitutionen

Relationerne imellem ledelsen, personalet og den pædagogiske vejleder er af afgørende betydning for et positivt forløb og udbytte af indsatsen. Relationer, som bygger på tillid, åbenhed og respekt. Relationer, som alle parter er ansvarlige for.

OPGAVEBESKRIVELSE FOR DE PÆDAGOGISKE VEJLEDERE

Indsats i forhold til udvikling af pædagogisk praksis:Der kan søges om denne indsats i forhold til enkelte børn, i forhold til en børnegruppe eller i forhold til en hel institution.

Den pædagogiske vejleders funktion i denne opgave er at fungere som iagttager/observatør, katalysator, inspirator og rollemodel i forhold til udvikling og forandring af pædagogisk praksis. Hvor der er tale om afprøvning og implementering af nye metoder, kan den pædagogiske vejleder gå ind som deltager i det pædagogiske arbejde.

Den procesunderstøttende og vejledende rolle er således i fokus, mens ansvaret for at der rent faktisk sker en udvikling af praksis påhviler institutionens ledelse og herunder personalet.

30

Funktionen som pædagogisk vejleder adskiller sig fagspecifikt fra konsulentfunktionerne i BKF og PPR, idet vejlednings-funktionen altid sker på baggrund af den pædagogiske vejleders tilstedeværelse i institutionens hverdag. Dette betyder, at dialogen til stadighed kan tage udgangspunkt i fælles oplevelser og iagttagelser i institutionens hverdagsliv, hvilket kan bidrage til en særlig grad af fordybelse og nuancering i forhold til en forståelse af børnenes perspektiv.Der lægges vægt på den pædagogiske vejleders tilstedeværelse i hverdagen gennem hele forløbet først som observatør/iagttager, siden som proces-understøttende i udviklings– og forandringsprocessen bl.a. i forhold til implementering, justering og fastholdelse af nye metoder.

Der afholdes vejledningsmøder med stuens personale og ledelse og der udarbejdes kontrakt i forbindelse med indsatsen (se senere afsnit).

Den pædagogiske vejleder deltager ikke i forældresamarbejdet.

Det skal understreges, at når det drejer sig om enkelte børn vil den generelle pædagogiske praksis og relationer imellem børn/børn og børn/voksne også komme i fokus, da det ikke er muligt at se barnet som isoleret fra den sociale sammenhæng. Denne form for indsats, hvor der er fokus på et enkelt barn, kræver tilladelse fra barnets forældre samt, at forældrene inddrages i et tæt samarbejde i forhold til det, der vedrører deres eget barn. Den pædagogiske vejleder kan, hvor det skønnes relevant, deltage i forældresamarbejdet).

Indsats i forhold til børnegrupper samt til udvikling af pædagogisk praksis:Der kan søges om en pædagogisk indsats i forhold til hele børnegrupper, hvor den pædagogiske vejleder tager aktivt del i det pædagogiske arbejde ud fra de aftaler, der indgår i kontrakten.Denne indsats vil fremover blive prioriteret frem for individuel støtte. Idet et inkluderende miljø er kendetegnet ved, at kategoriseringer af børn i videst muligt omfang søges ophævet, er det fællesskabet, der tilføres den nødvendige indsats for at kunne fungere som et anerkendende miljø for alle børn. Denne indsats bevilges, når det skønnes, at udvikling af en inkluderende pædagogisk praksis kræver, at den pædagogiske vejleder med sine særlige faglige kompetencer, indgår i en målrettet pædagogisk indsats i hverdagen.

Som en del af indsatsen ydes der vejledning af den pædagogiske vejleder til stuens personale på samme betingelser som i alle andre opgaver og der udearbejdes kontrakt i forhold til såvel det pædagogiske arbejde i hverdagen som i forhold til vejledningen af personalet.

Ledelse og personale har ansvaret for samarbejde med forældrene, og kun i særlige tilfælde vil den pædagogiske vejleder blive inddraget i dette.

Pædagogisk indsats i forhold til et enkelt barn samt støtte til udvikling af pædagogisk praksis:I ganske enkelte tilfælde bevilges en traditionel pædagogisk indsats i forhold til et enkelt barn. I denne indsats vil der som det primære blive lagt vægt på at støtte barnet i social deltagelse. Dvs. der er fokus på barnet i relation til dets omgivelser.

31

På samme betingelser som i de øvrige opgaver ydes der vejledning til stuens personale af den pædagogiske vejleder, og der udarbejdes kontrakt i forhold til såvel den pædagogiske vejleders funktion og rolle i hverdagen som i forhold til vejledningen af personalet. Udgangspunkt for vejledningen er, som i praksis, barnet i relation til dets omgivelser, hvorfor den generelle pædagogiske praksis og relationer børn/børn og børn/voksne inddrages som noget centralt i vejledningen.

Ledelse og personale har hovedansvaret for samarbejdet med forældrene. Den pædagogiske vejleder inddrages i den del af samarbejdet, der skønnes relevant.

Udviklingsprojekter:Der kan søges om pædagogisk vejledning i tilknytning til udviklingsprojekter i daginstitutionerne, hvor der er fokus på implementering af metoder i den pædagogiske praksis, som i en eller anden forstand har med social inklusion at gøre.Det kunne f.eks. dreje sig om, hvordan der kan arbejdes med at udvikle social inklusion i relation til indsatsområder i rammeplanen.Der skal her udarbejdes en projektbeskrivelse, hvor også den pædagogiske vejleders rolle og funktion defineres.Det må også her anses for nødvendigt med mødevirksomhed på samme betingelser som i de øvrige opgaver.

Der lægges vægt på den pædagogiske vejleders tilstedeværelse i institutionens hverdag gennem hele forløbet med samme begrundelse som ovenfor beskrevet.

Den pædagogiske vejleder deltager ikke i forældresamarbejde.

NetværksarbejdeSommerhaven deltager jævnligt i relevant netværksarbejde. Leder og souschef er i netværk med andre ledere og souschefer, hvor ledelsesmæssige emner tages op. Sundhedsrepræsentanten er i et netværk, hvor der er fokus på at udvikle sundhed og sunde vaner for børnene. F.eks. et motionsløb/motionslege på tværs af institutionerne. Sprogpædagogen deltager ligeledes i netværk med andre sprogpædagoger, hvor der udveksles erfaringer, inspiration, udvikling og samarbejde om den pædagogiske praksis.

32

8. Samarbejde personalet imellem

Personale sammensætning/personalesamarbejdeI Sommerhaven er der 8 pædagoger (inkl. leder og souschef), 4 pædagogmedhjælpere, 1 studerende i 2. praktik, 1 køkkendame, 1 rengøringsmand. Derudover har vi studerende i 1. praktik, ansatte i løntilskud, jobprøvning, EGU-elever og vikarer. Sommerhaven personalegruppe består både af mænd og kvinder med forskellig kulturel baggrund, unge og ældre, erfarne og nyligt uddannede. På den måde afspejler vi det øvrige samfund, og det lokalsamfund institutionen er en del af.

Personalegruppen er kendetegnet ved at være både engageret og ambitiøs i forhold til at udvikle Sommerhaven, så børn og forældre trives. Derudover prioriteres et godt psykisk arbejdsmiljø højt, hvor personalet hjælper hinanden og respekterer hinandens forskelligheder. Vi bidrager til institutionen med mange forskellige kompetencer og ressourcer, som tilsammen giver en institution præget af høj faglighed og frihed under ansvar.

For at styrke sammenholdet og det sociale fællesskab i personalegruppen har vi bl.a. en årlig julefrokost, og vi deltager i DHL-stafetten.

ErgonomiI Sommerhaven er det en fælles indsats at skabe et godt ergonomisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at alle bidrager til at gøre hinanden opmærksomme på uhensigtmæssige arbejdsstillinger, ligesom vi hjælper hinanden med at løfte tunge ting. På grupperne findes der hæve-sænke-pusleborde, rulletaburetter, kontorstole, stiger til krybber mv. Vi har også en sikkerhedsrepræsentant som samarbejder med lederen om at skabe det bedst tænkelige fysiske arbejdsmiljø. Vi benytter os af Herlev Kommunes pjece ”Rygskader – nej tak”, som indeholder råd og vejledning til at skåne ryggen, løfteteknikker og information om, hvad Herlev Kommune tilbyder medarbejderne i form af fysioterapi og lign.

RygepolitikI Sommerhaven følger vi Herlev Kommunes rygepolitik. Det betyder bl.a. at vi ikke ryger på matriklen, og at der løbende tilbydes rygestop-kurser.

AlkoholpolitikI Sommerhaven følger vi Herlev Kommunes alkoholpolitik om at det ikke er tilladt at indtage alkohol på arbejdspladsen. Derudover har vores forældrebestyrelse vedtaget, at der ikke serveres alkohol til vores sommerfest og julefest.

LedelseLederen har det overordnede ansvar for hele institutionens virke. I Sommerhaven har vi et ledelsesteam bestående af en leder og souschef, som sammen tager sig af udvikling og strategi i Sommerhaven både i forhold til budget/normering, personale, børn, pædagogik mv. Ledelsesteamet diskuterer og giver hinanden sparring om emner som psykisk arbejdsmiljø/trivsel for medarbejdere, det fremadrettede pædagogiske arbejde, planlægning af indhold på personalemøder og meget andet.

33

Både det pædagogiske arbejde og personalegruppens trivsel er væsentlige ledelsesmæssige ansvarsopgaver som prioriteres højt. Den enkelte medarbejders velbefindende har stor betydning for ledelsen. At udvise omsorg og interesse for hinanden er meget væsentligt. Ledelsen i Sommerhaven vægter demokrati blandt medarbejdere, ligesom frihed under ansvar er en væsentlig værdi. Ledelsen er synlig og nærværende, men giver også stor plads til at den enkelte medarbejder får mulighed for at bruge sine kompetencer. Opgaver uddelegeres, og alle får mulighed for at være en del af relevante beslutningsprocesser.

Struktur og kompetenceI Sommerhaven er struktur et af vores værdiord. I praksis betyder det, at vi arbejder med fire faste grupper. Vi har to vuggestuegrupper, hvor børnene er fra 0-3 år – Brumbasser og Mariehøns og to børnehavegrupper, hvor børnene er 3-6 år – Sommerfugle og Myrer. Grupperne danner en tryg ramme for dagligdagens aktiviteter. Der er genkendelige rammer og rutiner, som skaber ro og forudsigelighed og giver det enkelte barn overblik. Dermed ikke sagt, at børnene ikke leger på tværs. Der er faste aktiviteter i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne. I vuggestuen hedder grupperne: Larver, Pupper og Sommerfugle. I børnehaven hedder de Rødder, Spirer og Blomster. Gruppearbejdet tager udgangspunkt i børnenes spor og de indsatsområder, vi har besluttet at arbejde med i det indeværende år.

I Sommerhaven arbejder vi efter et såkaldt årshjul, der beskriver, hvilke aktiviteter, der er relevante for den enkelte måned.

SOMMERHAVENS ÅRSHJUL

JANUAR, FEBRUAR OG MARTS: Grupper på tværs. Min historie. Brobygning. Sprogstimulerende aktiviteter (sproglaboratorium). Forældresamtaler. Påskefrokost.

APRIL, MAJ OG JUNI: Indkøring af nye børn. Brobygning. Overflytningssamtaler. Min Historie. Værdikalender. Sommermapper - Forældremøde (valg til forældrebestyrelsen). Sommerfest.

JULI OG AUGUST: Spontane aktiviteter. Bådfarter - Jazz. Sommermapper. Praktisk arbejde (i sommerferien)

SEPTEMBER, OKTOBER OG NOVEMBER: Grupper på tværs (spor). Min Historie. Brobygning. Sprogstimulerende aktiviteter (sproglaboratorium). Skolebørnessamtaler. Forældremøde. Bedsteforældredag (hente juletræ).

DECEMBER: Juleværksteder. Nisse Ole. Julefest.

Udover vores årshjul har vi også et fast hverdagsprogram:

6.30-7.00: Institutionen åbnes i børnehavehusets alrum.

7.00-8.00: Der tilbydes morgenmad til alle, der har behov for det.

8.00-9.00: Vuggestuehuset åbner, og de enkelte stuer åbner.

34

9.00-10.45: Formiddagen bruges til at holde samling, lege, grupper på tværs og andre aktiviteter ude eller indenfor.

10.45-12.00: Vi spiser frokost, og "sovebørn" puttes. De mindste børn sover udenfor i krybber eller barnevogne. De større børn sover indenfor.

12.00-14.00: De børn, der ikke skal sove, leger enten udenfor eller indenfor alt efter vejret.

14.00-15.00: I dette tidsrum spiser vi frugt, og det er ofte her fødselsdage eller andre begivenheder fejres.

15.00-16.00: Der leges ude eller inde

16.00-17.00: Børnene samles i alrummene eller på én stue i hvert hus.

I vuggestuen er der, som udgangspunkt 1 pædagog og 2 pædagogmedhjælpere, i børnehaven er der 2 pædagoger og 1 medhjælper. I forbindelse med arbejdet med grupper på tværs arbejder personalet også på tværs. På den måde opstår der et tæt samarbejde mellem alle ansatte og de forskelliges kompetencer kan komme til udfoldelse i forskellige sammenhænge. Alle medarbejderes kompetencer bliver drøftet på et p-møde, så det bliver synligt, hvordan vi kan bruge hinanden og udnytte de mange forskellige kompetencer. De bliver nedskrevet og hænger på p-stuens opslagstavle.

UdvalgsarbejdeI forbindelse med de faste traditioner, der er i løbet af året, nedsætter vi arbejdsudvalg, som er ansvarlige for at arrangementet bliver planlagt og arbejdsopgaver fordelt.

MødevirksomhedI Sommerhaven har vi personalemøder og stue/husmøder en gang om måneden. Vi har et ugentligt orienteringsmøde. Børnekonference og sundhedsfaglige teammøder ca. 6 gange om året. Derudover er der forældremøder, forældresamtaler, SI-møder, bestyrelsesmøder og sprogpædagogmøder. Ydermere deltager personalet i møder og temadage og kurser, som er arrangeret af forvaltningen.

StuderendeSommerhaven er uddannelsesinstitution, hvilket indebærer at vi fast har studerende i praktikker. Vi har både lønnede praktikanter, som er i et ansættelsesforhold i institutionen og 1. praktikanter som er i institutionen i tre måneder.

Vi nyder godt af at have studerende i Sommerhaven. De bidrager med undrende spørgsmål, som skaber refleksion hos alle ansatte. Det er også spændende at have kontakten med studerende, som bliver undervist i de sidst nye tanker på det pædagogiske felt.

I Sommerhaven er der to pædagoger, der fungerer som praktikvejledere.

35

FraværspolitikI Sommerhaven følger vi Herlev Kommunes fraværspolitik og afholder løbende fraværssamtaler. Formålet med fraværssamtalen er at hjælpe medarbejderen med at få løst eventuelle problemstillinger, som er årsag til fraværet. Det kan skyldes arbejdsmæssige årsager eller andet. Ved fraværssamtalerne laves der handleplaner for, hvad der kan eventuelt kan gøres anderledes på arbejdspladsen eller på hvilken måde, medarbejderen kan hjælpes. Handleplanerne er god dokumentation, som er vigtig, hvis der opstår problemer.

36

9. Køkkenet

KostpolitikSommerhaven har udarbejdet sin egen kostpolitik i samarbejde med medarbejdere og forældrebestyrelse.

Pr. 1. januar 2010 blev madordningen med mad til alle børn i Sommerhaven indført. Vi serverer således et frokostmåltid til både børne- og vuggestuebørn. I vores nye, store køkken laver vores køkkenmedarbejder både varme og kolde retter til børnene. Der serveres to varme retter om ugen samt tre dage med rugbrød, hvor der både serveres lunt og koldt pålæg. Maden er varieret og tager udgangspunkt i de otte kostråd for børn, skifter med årstiden og giver børnene mulighed for at få mange forskellige smagsoplevelser.Udover frokostmåltidet får børnene en mad kl. 9, samt et eftermiddagsmåltid kl. 14. som kan være frugt og brød, kartoffelbåde, koldskål og lignende.

Køkkenmedarbejderen har hygiejnekursus og udfører egenkontrol og deltager i relevante kurser omkring madlavning og planlægning af menuer. På vores hjemmeside kan den nyeste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen læses.

Målsætning for køkkenetMålsætning:- skabe rare trygge rammer omkring børnene, når de spiser ifællesskab- servere ernæringsmæssig sund og varieret kost.- anrette maden på en sådan måde, at den er en god oplevelse forbåde syns- og smagssans- udvikle børnenes finmotoriske færdigheder gennem måltidet, ved atbørnene selv tager mad og øser/hælder op under hensyn til udviklingstrin og ved at servere en alsidig kost, der udvikler deres mundmotorik- sikre at køkkenpersonalet er orienteret om børns kost gennemvidereuddannelse og kurser- revidere kostpolitikken 1 gang årligt- nye forældre orienteres ved indkøring af barn- maden og måltidet som en del af de pædagogiske aktiviteter- måltidet skal være hyggeligt og rart- børnene sidder samlet ned og spiser- spædbørn, der ikke kan sidde selv, sidder på skødet hos en voksenog bliver madet- børnene spiser selv, når de kan, enten med fingrene eller medbestik- efter alder inddrages børnene i at hente maden, dække bord og rydde op- børnene deltager ind imellem i madlavningen

Ernæringsmæssige krav:- så vidt som muligt friske økologiske råvarer- årstidens grøntsager og frugter, fortrinsvis danske- så få tilsætningsstoffer som muligt

37

- selv lave så meget af maden som muligt- der laves kostplan for en uge ad gangen (med mulighed forændringer)- kostplan laves i samarbejde med køkken- og institutionspersonale- på grupperne findes en opslagstavle, hvor kostplanen hænger, og alle er velkomne til at komme med forslag, ros, ris udklip og notitser om ernæring.

Kost til børn fra fremmede kulturer: Institutionen respekterer kulturelle og religiøse forskelle i kosten, f.eks. hvis et barn ikke må få svinekød.

SlikpolitikI Sommerhaven har vi i samråd med forældrebestyrelsen besluttet, at der til fødselsdage og til andre festlige lejligheder må medbringes en enkelt usund ting f.eks. is eller kage og gerne flere sunde ting såsom frugt og grøntsager. Vi serverer også kun saftevand til disse særlige lejligheder.

38

10. Traditioner

FastelavnÅrets første tradition er fastelavn. I børnehaven er børnene opdelt i tre grupper, som har hver deres egen tønde. I vuggestuen mødes alle vuggestuebørn i alrummet, hvor de har en særlig paptønde, der er lettere at slå i stykker. Vuggestuebørnene deltager efter lyst og evne, men er alle en del af arrangementet i alrummet. Børn og voksne er udklædte, dog tages der i vuggestuen hensyn til ikke at forskrække børnene, så de voksne er ikke altid klædt ud. Om eftermiddagen fejres fastelavn med hjemmebagte fastelavnsboller.

PåskefrokostDen sidste dag inden vi går på påskeferie, mødes vi i vuggestuens alrum til en dejlig påskefrokost. Inden da har vi holdt en fælles samling, hvor vores narrative figurer Hvidtot og Grøntot sender børnene på påskeæggejagt. Vi får et brev fra Hvidtot og Grøntot, hvor de fortæller os, at de har gemt nogle æg et hemmeligt sted, og så går den vilde jagt efter den skjulte skat. Vi finder et stort påskeæg som er fyldt med små æg – et til hver. Til samlingen synger vi også en særlig påskesang.

4-kants-frokostVi holder en fest for de kommende skolebørn i samarbejde med 3 andre institutioner i distriktet. De mødes alle i vuggestuens alrum og spiser og snakker. Børnene i de fire institutioner skal gå på de samme skoler, så det er rart for dem at have en relation til hinanden inden.

Før-skole-festDen sidste dag inden de kommende skolebørn skal starte i skole holder vi farvelfest for dem. De to børnehavegrupper arrangerer en farvelfest om eftermiddagen, hvor også forældre deltager. Dagen efter, når skolebørnene starter i SFO, står hele Sommerhaven og vinker farvel til børnene.

SommerfestVi holder en temasommerfest for hele huset, hvor forældre og søskende deltager sammen med personalet. Vi har små boder med aktiviteter for børnene, vi spiser mad fra en stor fælles buffet, hvor alle har taget en ret med og vi afholder en sund dessert konkurrence som afslutning på festlighederne.

Sankt Hans Vi markerer Sankt Hans ved at lave bål på børnehavens legeplads. Hele huset er med om eftermiddagen, hvor vi spiser bålmad.

Plant et løgDen sidste fredag inden efterårsferien har vi et arrangement, hvor børn og forældre går på legepladserne og planter løg. Når foråret kommer glæder børnene sig over at se løgene komme op.

39

JuletræsturI slutningen af november tager hele Sommerhaven på tur til Kildegården for at hente juletræer. Det er julemanden, som har fundet træerne til os, og vi er altid så heldige, at vi lige når at se ham og vinke. Vi synger julesange og spiser pebernødder, inden vi går hjem med træerne.

BedsteforældredagSamme dag som vi henter juletræerne, får vi om eftermiddagen besøg af bedsteforældre, som hjælper os med at lave julepynt til træerne. Vi sidder og klippe/klistrer og spiser æbleskiver.

Julefest/LuciaForældrebestyrelsen står for at planlægge og afholde et julearrangement. Vi starter med, at de ældste børnehavebørn går luciaoptog. Vi spiser risengrød sammen og der er forskellige boder med aktiviteter for børn og forældre. F.eks. en eventyrbod, en juledekorationsbod og en pebernøddebod. Vi får besøg af julemanden som afslutning på en dejlig aften.

JulegaverVi laver julegaver sammen med børnene, som de tager med hjem.

FødselsdageVi dækker pænt bord med dug, flag og fødselsdagstog med lys i. Vi vejer og måler barnet til Min Historie-mappen, ligesom vi laver hånd- og fodaftryk. Barnet kan tage fødselsdagsmad med hjemmefra, men skal i den forbindelse være opmærksom på vores kostpolitik.

Faste tureI forbindelse med sommerferieperioden har vi tradition for at tage på to store ture, hvor hele huset er af sted. Vi har bl.a. været med til børne Jazz-festival og på en bådfartstur på Bagsværd sø.

40

11. Forældresamarbejde

I Sommerhaven vægter vi et godt forældresamarbejde. Et samarbejde der bygger på det betydningsfulde samarbejde og dialog, med ønske om, at ville det bedste for barnets udvikling og trivsel.

Forventninger til samarbejdet

Som forældre kan i forvente, at personalet altid bestræber sig på:

At give jer al den relevante information, det vil sige: At fortælle om, hvad jeres barn har lavet og er optagede af, hvordan det har

haft det og om det har lært noget nyt. Fortælle om hvad børnegruppen er optaget af lige nu og her og de

pædagogiske planer og aktiviteter, der er i den komne periode. Fortælle jer, hvis jeres barn har været ked af det, uvenner med nogen, træt

eller på anden måde har brug for ekstra omsorg, så I kan møde barnet der, hvor det er lige nu.

At yde kvalitet i det pædagogiske arbejde, det vil sige: Planlægge kvalificeret pædagogisk arbejde Præsentere vores pædagogiske principper og indgå i dialog om dette

At indgå i et konstruktivt samarbejde, det vil sige: At tilbyde jer information og dialog om aktiviteter for den samlede

børnegruppe, blandt andet på forældremøder og via bestyrelsesarbejdet Samarbejde om jeres barn og børnegruppen til barnets og børnegruppens

bedste. Fastholde en positiv kommunikation også når der evt. opstår konflikter

Som personale forventer vi, at I som forældre bestræber jer på:

At tage ansvar for jeres barns hverdag, det vil sige: interesser jer for jeres barns hverdag og for jeres barns udvikling Bruger tid i Sommerhaven Spørger personalet, hvordan barnet har det, og hvad barnet er optaget af Interesserer jer for hele børnegruppen hverdag og udvikling Informerer personalet om vigtige ting (glæder, sorger, store oplevelser,

problemer) i jeres liv, så vi altid kan møde jeres barn lige der, hvor det er

Interesserer jer for det pædagogiske arbejde, det vil sige: Følge med i information og dokumentation på tavler og bøger Respekterer pædagogisk planlægning og udflugter Interesserer jer for og respekter de pædagogiske principper der besluttes i

forældrebestyrelsen

Deltage i samarbejdet i om jeres barn, det vil sige: Deltage i møder, der holdes for forældre Er med til at arrangere aktiviteter og samvær i institutionen Samarbejde med personalet – også når vi evt. har brug for at løse konflikter

41

Gå i dialog omkring gensidige forventninger og ansvar i forhold til jeres barns dagligdag

ForældremøderDer afholdes 2 forældremøder årligt. Et i maj, hvor der er beretning fra bestyrelsesformanden, valg til bestyrelse samt et tema. Yderligere holdes der et i oktober, som er på de enkelte grupper.

ForældresamtalerI tilbydes som forældre jeres første samtale vedrørende jeres barn efter 3 måneder. Her fortæller personalet om, hvordan de har oplevet det har været at begynde i Sommerhaven set fra jeres barns perspektiv og hvor I har mulighed for at stille spørgsmål samt bidrage med jeres viden om jeres barn i det gensidige samarbejde. Yderligere tilbydes I en årlig forældresamtale i februar, hvor personalet fortæller om, hvordan det oplever jeres barn udvikling.

Der ud over er I som forældre altid i jeres fuld ret til at bede om en forældresamtale i forhold til jeres barn. Hvis I har brug for, at høre om hvordan det går eller der er andre problematikker i har brug for råd og vejledning til.

42

12. ForældrebestyrelsenForældrebestyrelsens medlemmer bliver valgt på det årlige forældremøde i maj, hvor alle har muligheden for at stille op.Bestyrelsen af sammensat af 7 forældre, 2 personalerepræsentanter og leder. Der vælges yderligere suppleanter for både forældre og personale.

Heraf sidder en af forældrerepræsentanten i institutionsforum, der er et mødeforum med repræsentanter fra alle dagtilbuddene i Herlev Kommune samt repræsentanter fra børne- og kulturforvaltningen samt formanden for børne- og kulturudvalget.

Forældrebestyrelsen aftaler på det førstkommende møde efter valget, hvordan samarbejdet, mødestrukturen og mødeledelsen skal være med udgangspunkt i styrelsesvedtægterne.

Der afholdes 4 møder årligt

Forældrebestyrelsens beslutninger holder sig inde for de rammer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det vil sige Børnepolitkken, Rammeplanen og værdier for dagtilbud.

Forældrebestyrelsen respekterer de gældende love og regler som det fremgår af dagtilbudsloven. Her skal yderligere nævnes tavshedspligten, der omfatter de fortrolige oplysninger, der kan fremkomme på et bestyrelsesmøde og ikke må videregives til andre. Derfor afholdes bestyrelsesmøderne for lukket døre.

Forældrebestyrelsen har beslutningskompetence indenfor følgende områder:

Bestyrelsen godkender efter forslag fra institutionens leder: Institutionens årlige budget indenfor de af Kommunalbestyrelsen fastsatte

økonomiske rammer Økonomiske dispositioner, som berører mere end et budgetår Eventuelt planlagte overførsler mellem driftsrammen og lønrammen Institutionens pædagogiske årsplan. (Årsberetning, De pædagogiske

læreplaner og Børnemiljørvurderingen)

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra lederen principper for alle driftsmæssige forhold af betydning for institutionens virksomhed, herunder:

Den pædagogiske planlægning Samarbejde mellem hjem og institution Udviklingen af det pædagogiske arbejde samt institutionens samarbejde med

andre institutioner og organisationer i lokalområdet.

Bestyrelsen: Kan afgive udtalelse og stille forslag til Kommunalbestyrelsen om alle

spørgsmål, der vedrører den pågældende institution Skal afgive udtalelse om spørgsmål, der forelægges af Kommunalbestyrelsen

Yderligere er formanden tilstede ved det 1. pædagogiske tilsyn, ansættelse af leder, souschefer, afdelingsleder og andet fast personale i Sommerhaven.

43

Igennem de sidste år er der blandet arbejdet med: Traditioner, arrangementer og arbejdsdag, ansættelse af leder og souschef, temaaftner i institutionsforum omkring inklusion, den moderne forældrerolle og madordning. Yderligere er der blevet arbejdet med udarbejdelse alkoholpolitik ved sommerfest og julefest. Endeligt er der blevet arbejdet med det pædagogiske arbejde og samarbejde generelt.

44

13. Sikkerhedsarbejde

Arbejdsmiljørepræsentanten Arbejdsmiljøarbejdet i Sommerhaven varetages af arbejdsmiljøgruppen, som består af lederen, der er arbejdsmiljøleder samt en blandt personalet valgt arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten er valgt for 2 år ad gangen.

Arbejdsmiljølederen og arbejdsmiljørepræsentanten har begge arbejdsmiljø uddannelsen.

Arbejdsmiljøgruppen skal arbejde for at løse de eventuelle sikkerheds-, arbejdsmiljøs og sundhedsmæssige problematikker, der måtte være i Sommerhaven. Arbejdsmiljøgruppen skal løbende iagttage sikkerheden, arbjeds miljøet og sundheden for at forhindre, at der opstår problemer.

LegepladsenHerlev kommune har en landskabsarkitekt ansat. Denne er også uddannet legepladsinspektør og fortager årligt inspektion af legepladsredskaberne på legepladsen. På baggrund af gennemgang af legepladen modtager Sommerhaven en tilbagemelding på, hvad der skal udbedres i forhold til sikkerhed. Arbejdsmiljøgruppen laver efterfølgende en handleplan på udarbejdelsen af forbedringerne.

Børnemiljørvurdering I henhold til dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som kortlægger dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Til at løsen denne opgave har vi blandt personalet valgt en børnemiljøansvarlig, der står for udarbejdelsen af vurderingen. Der er udarbejdet en spørgeguide, så det i bedst mulig omfang inddrager børnene i besvarelserne og børnemiljøvurderingen er set ud fra et barneperspektiv.

Der ud over laves den i et tæt samarbejde med personale, leder og forældrebestyrelse.

HygiejneFor at mindske smitsomme sygdomme, almindelig sygdom og fravær blandt børn og personale har vi i Sommerhaven udarbejdet en hygiejne politik.

Håndvask: Efter hver næsetørring bruges hånddesinfektionsgel Håndvask efter toilet, bleskift og før måltider. Håndvask følger

sundhedsstyrelsens foreskrifter. Sæber er i engangsbeholdere for voksne og frithængende for børnene Der anvendes papirhåndklæder i stedet for frotté Krav til økonoma: Må ikke bære ringe og have lange negle

45

Puslebord: Papirunderlag bruges ved bleskift og papiret fjernes efter hvert barn Bordet sprittes af, madrassen aftørres dagligt og betræk skiftes

Krybber og barnevogne: Madrasser luftes hver dag (tages ind og sættes i reol) Puder og hynder vaskes med jævne mellemrum Hvert barn har sin egen sovepose/dyne Der er frottélagen på madrasser

Legetøj: Bamser vaskes eller sættes væk i perioder Legoklodser og andet plastiklegetøj vaskes jævnligt

Sutter: Sutteflasker skoldes efter brug opvaskemaskine

Tandbørster: Anvendes ikke, da vi ser det som en forældre ansvar

Udluftning: Sker mindst 2 gange dagligt

Ekstra hygiejne forholdsregler: Bruge handsker ved alle bleskift. Ved brug af termometer bruges overtrækshætte

Øjeninfektion: Der henstilles til forældrene om at holde deres barn hjemme indtil behandling

er startet og (synlig) virker. Barnet tørres med vattamponer og smides i skraldespanden. Efterfølgende

bruges hånddesinfektionsgel Ved anden sygdom henvises til ”Smitsomme sygdomme hos børn”, der

omdeles til forældre

Rengøring: Alle gulve støvsuges og vaskes Alle baderum inkl. WC og håndvask rengøres Rengøringa af hylder og legetøj efter behov Gardiner vaskes en gang årligt Hovedrengøring en gang årligt

Sandkasse Sandet skiftes/fyldes op hvert år

Soppebassin: Vandet skiftes flere gange dagligt

46

Arbejdspladsvurdering I henhold til arbejdsmiljøloven skal alle arbejdspladser udarbejde en arbejdspladsvurdering, som sikre et godt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø for de ansatte. Dette er arbejdsmiljøgruppens ansvar i et samarbejde med Sommerhavens medarbejdere at udarbejde denne.

Denne tager sit afsæt i dialog med den enkelte medarbejder, medarbejdergruppen samt trivselsmålingen udarbejdet af Herlev Kommune.

I Sommerhaven arbejdes der kontinuerligt med de sikkerheds-, arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige problemer for at forebygge og forbedre disse forhold, så vi sikre at Sommerhaven er et godt sted at være for både børn, personale og forældre.

Dette var en beskrivelse af Sommerhavens pædagogiske praksis og et lille indblik i hverdagen.

For yderligere information henviser vi til vores hjemmeside: http://www.sommerhaven-herlev.dk/forside.asp, hvor der er billeder af institutionen og flere informationer.

Ellers skal du som medarbejder og I familie altid være velkomne til at henvende jer til.

47