belysning af de miljømæssige konsekvenser ved ... · kerheden. frem mod 2030 ønskes der...

MILJØKONSEKVENSRAPPORTBelysning af de miljømæssige konsekvenser ved gennemførelse af

ansøgning om udskiftning af vindmøller ved Hjortnæs, Hjørring Kommune

Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs

Projektansøgere: Hjortnæs Møllelaug og Jysk Vindenergi

Udarbejdet af: Landinspektørfirmaet LE34 A/S v/ Jacob Jellesen Juni 2020

Med deltagelse af: Jan Drachmann (Undersøgelser vedr. biologiske forhold) EMD International A/S (Støj-, skygge- og produktionsberegninger)

Grundkort: © Copyright Geodatastyrelsen

Ortofoto: COWI

Versionsdato: 30/6 2020

Forsidefoto: Udsnit af visualisering af hovedforslaget set fra Hærvejen ved Klostergrøften.

Miljøkonsekvensrapport- Belysning af de miljømæssige konsekvenser ved gennemførelse af ansøgning om udskiftning af vindmøller ved Hjortnæs, Hjørring Kommune


I området mellem Løkken og Vrå ca. 2,5 km syd for Børglum i den sydlige del af kommunen ønsker Hjort-næs Møllelaug (bestående af over 300 andelshavere) og Jysk Vindenergi at nedtage de otte eksisterende vindmøller i området og erstatte dem med otte nye større og langt mere effektive vindmøller. Alle møl-lerne vil blive udbudt til borgere og virksomheder i nærområdet og hele Hjørring Kommune.

Hjørring Kommune udsendte i februar 2019 et de-batoplæg med projektforslaget. På baggrund af for-debatten har Hjørring Kommune besluttet at gå vide-re med planlægning for vindmøllerne ved Hjortnæs.

For at projektet ”Vindmøller ved Hjortnæs” kan gen-nemføres, skal Hjørring Kommune udarbejde en lokal-plan, et kommuneplantillæg og en miljøvurdering af planerne. Derudover skal der fremlægges vurderinger af projektets virkninger på miljøet i form af en miljø-konsekvensvurdering fra bygherre. Ud fra disse gives projekttilladelse og byggetilladelse til vindmøllerne. Denne miljøkonsekvensrapport indeholder miljøkon-sekvensvurdering af det konkrete projekt. Miljøkon-sekvensrapportens indhold er bl.a. fastlagt ud fra de indkomne bemærkninger i fordebatfasen. Med mil-jøkonsekvensrapporten undersøges konsekvenserne af vindmøllerne grundigt og på baggrund heraf af-gøres det, om der er forhold, der kræver tilpasning i forhold til det ansøgte projekt, og om der skal gives tilladelse til projektet. Hjørring Kommune vil sidelø-bende udsende et forslag til kommuneplantillæg, et lokalplanforslag og miljøvurdering af planerne.

Forord


1. Indledning ................................................. 51.1 Målsætninger .....................................................5

2. Ikke-teknisk resumé .................................. 72.1 Indledning ..........................................................72.2 Projektbeskrivelse ..............................................72.3 Temaer i miljøkonsekvensrapporten ...............112.4 Den videre proces ............................................16

3. Projektbeskrivelse ................................... 173.1 Projektforslag ...................................................173.2 Teknisk beskrivelse af anlægget ......................18

4. Lovgivning, planforhold og proces .......... 274.1 Lovgivning ........................................................274.2 Planforhold ......................................................304.3 Proces...............................................................31

5. Afgrænsning ............................................ 35

6. Alternativer ............................................. 416.1 Opstillingsmønster og antal møller .................416.2 Harmoniforhold ...............................................436.3 Solceller ...........................................................456.4 0-alternativ ......................................................47

7. Miljøkonsekvenser for naboer ................ 497.1 Visuelt ..............................................................497.2 Støj ...................................................................547.3 Skygge ..............................................................617.4 Sundhed og befolkning ....................................657.5 Socioøkonomi ..................................................717.6 Materielle goder ..............................................73

Indholdsfortegnelse8. Miljøkonsekvenser for landskab .............. 758.1 Metode ............................................................758.2 Landskab ..........................................................788.3 Vurdering af landskabspåvirkninger ................838.4 Overvågning og afværgeforanstaltninger ........85

9. Miljøkonsekvenser for kulturhistorie ...... 879.1 Kirker ................................................................879.2 Værdifulde kulturmiljøer .................................949.3 Børglum Kloster ...............................................959.4 Øvrige forhistoriske kulturspor ......................1049.5 Sammenfatning ..............................................105

10. Miljøkonsekvenser for turisme og rekrea-tiveforhold ................................................... 10710.1 Turisme ..........................................................10710.2 Rekreative interesser .....................................108

11. Miljøkonsekvenser for natur ................. 11111.1 Metode ..........................................................11111.2 Eksisterende forhold ......................................11411.3 Vurdering af påvirkninger ..............................11611.4 Alternativer ....................................................12111.5 Afværgeforanstaltninger og overvågning ......121

12. Miljøkonsekvenserforklimaogluft ...... 12312.1 Metode ..........................................................12312.2 Eksisterende forhold ......................................12312.3 Vurdering af virkninger ..................................12412.4 Afværgeforanstaltninger og overvågning ......124

13. Miljøkonsekvenser for andre forhold .... 12713.1 Forurening af vand og jord ............................12713.2 Infrastruktur ...................................................12813.3 Lufttrafik .........................................................12813.4 Radio- og telekæder ......................................12813.5 Råstoffer og affald ..........................................129

14. Kumulativemiljøkonsekvenser ............. 13114.1 Anlægs- og nedtagningsfasen .......................13114.2 Driftsfasen ......................................................13114.3 Konklusion ......................................................131

15. Sammenfattendevurdering .................. 13315.1 Manglende viden ...........................................133

16. Referencer............................................. 135

Bilagsliste: Bilag A: StøjberegningerBilag B: SkyggekastberegningerBilag C: VisualiseringerBilag D: Undersøgelse af padderBilag E: Undersøgelse af flagermus

5Versionsdato: 30/6 2020

Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 1 - Indledning

1 - Indledning1.1 MålsætningerDet er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin ener-giforsyning fri af fossile brændsler og det forventes, at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væ-sentlig del af elforsyningen. Det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinier og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål.

FN’s klimapanel, IPCC, har konkluderet, at det er mere end 95 % sikkert, at mere end halvdelen af den globale opvarmning siden midten af det 20. århund-rede skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Interna-tionalt har EU vedtaget, at de samlede europæiske drivhusgasudledninger skal nedbringes med 40 pct. i 2030 i forhold til 1990, og 27 pct. af landenes energi-forbrug skal stamme fra vedvarende energi.

1.1.1 Statslige mål for vindmøllerI Danmark er det langsigtede mål en omstilling til et energi- og transportsystem, der i 2050 er 100 pct. baseret på vedvarende energi, således at der opnås netto-nuludledning af drivhusgasser i Danmark og opnås uafhængighed af fossile brændsler. Milepæle skal sikre fremdrift mod det langsigtede mål i 2050.

Det er bl.a. et klimapolitisk mål, at Danmark skal udle-de 70 pct. mindre CO2 og andre klimagasser allerede i 2030, og 55 pct. af Danmarks energibehov skal være

dækket af vedvarende energi i 2030. I dag dækkes ca. 40 % af elforbruget med vindkraft, og den samlede andel af alle typer vedvarende energi er i dag over 50 % af elforbruget, men målene gælder for det sam-lede energiforbrug, hvor man i dag kun er nået op på lidt over 30 pct., så der skal fortsat ske kraftig udbyg-ning af den vedvarende energi.

Det er derfor et statsligt mål, at der fortsat etableres vindkraftkapacitet på land og til havs, og at kapaci-teten udvides af hensyn til miljøet og forsyningssik-kerheden. Frem mod 2030 ønskes der etableret tre store havvindmølleparker med en kapacitet på min. 2.400 MW i Danmark. På land ønskes kapaciteten af landvind også udvidet ved opstilling af nye store vind-møller, som er meget mere effektive end mange af de eksisterende landvindmøller, som skal erstattes såle-des, at det samlede antal landvindmøller reduceres.

Statens mål for vindmøller på land skal realiseres af kommunerneKommunerne skal finde områder til opstilling af vind-møller på land i overensstemmelse med vindmølle-bekendtgørelsen. Nye vindmølleområder skal ses i sammenhæng med allerede udpegede, men uudnyt-tede vindmølleområder eller sammenholdes med en nærmere præcisering af opstillingsmulighederne in-den for et større område.

Staten har således pålagt kommunerne opgaven at finde de bedst egnede arealer til at opstille vindmøl-ler på land, og det er ikke kommunernes opgave at bestemme, hvorvidt der skal opstilles vindmøller på

land eller ej.

1.1.2 Mål for vindmøller i Hjørring KommuneHjørring Kommune har i 2012 udarbejdet en strate-gisk energiplan, og en ny energiplan forventes vedta-get i 2. halvår af 2020. Kommunen har i den nuvæ-rende plan valgt at sætte fokus på energibesparelser, vindmøller, solceller, biogas og grøn fjernvarme. Kli-maforandringerne er en realitet og vindkraft kommer til at spille en væsentlig rolle for at nedbringe CO2-udslippet. Det er kommunens mål, at den årlige el-produktion fra vindmøller i 2025 skal være min. 1.000 TJ/år (278 GWh/år) svarende til 60 % af kommunens elforbrug i 2010.

Hjørring Kommune ønsker gennem planlægning at give mulighed for opstilling af store vindmøller så der i 2025 er opstillet i alt 30-40 stk.

Der er i dag ca. 120 vindmøller i Hjørring Kommune, som primært er ældre og forholdsvist lavtydende møller, der inden for en kortere årrække er sanerings-modne. Hjørring Byråd har de seneste år vedtaget følgende plangrundlag for nye store møller:

• 3 møller ved Gårestrup• 4 møller på Hirtshals Havn• 5 møller ved Høgsted• 6 møller mellem Sønderskov og Ugilt

Da der stadig står mange ældre små vindmøller i kommunen, som inden for en kortere årrække for-ventes taget ud af drift og for at bidrage mest muligt


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 1 - Indledning

til opfyldelse af de internationale, nationale og kom-munale målsætninger, er det vigtigt fortsat at opstille nye store vindmøller i Hjørring Kommune.

Projektforslaget vil bidrage til at øge andelen af ved-varende energi og levere et bidrag til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Herved vil projektet være med til at opfylde både de internationale og nationale energipolitiske miljømålsætninger samt bidrage til at sikre en mere uafhængig elforsyning, bl.a. ved reduktion af importerede fossile brændsler såsom kul.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 2 - Ikke-teknisk resumé

2.1 IndledningDette afsnit er et resumé af miljøkonsekvensrappor-ten, som skal muliggøre udskiftningen af otte ældre vindmøller med nye vindmøller ved Hjortnæs. Der har for projektet været en foroffentlighedsfase, som løb i perioden d. 25. februar til d. 26. marts 2019, med afholdelse af et borgermøde d. 4. marts 2019.

2.2 ProjektbeskrivelseI området ved Klostergrøften syd for Hjortnæs ønsker Hjortnæs Møllelaug og Jysk Vindenergi at gennem-føre et vindmølleprojekt. Området og vindmøllernes placering fremgår af figur 2.1.

Projektet omfatter opstilling af otte vindmøller med totalhøjde på 150 meter og nedtagning af otte vind-møller med en totalhøjde på 69 meter. Møllerne, som nedtages har omtrentlig samme placering som de nye møller, men da større møller kræver større indbyrdes afstand udvides møllerækken i længderet-ningen mod nordvest.

Vindhastigheden ved navhøjde er gennemsnitligt knap 8 m/s, hvilket gør projektområdet til et godt sted at opstille vindmøller. Desto mere det blæser, desto mere elektricitet producerer vindmøller. Vind-hastigheden i området er langt over middel set i for-hold til vindressourcerne som helhed i Danmark.

Projektet har et hovedforslag med otte møller og to alternativer med hver syv møller:

2 - Ikke-teknisk resumé

Figur 2.1 Vindmølleprojektets hovedforslag med otte vindmøller, transformerstation og veje, målforhold 1:40.000

BRØNDERSLEV KOMMUNE

HJØRRING KOMMUNE

VM1

VM2

VM3

VM4

VM5

VM6

VM7

VM8

Transformerstation


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 2 - Ikke-teknisk resumé

• Hovedforslag: Otte møller• Alternativ 1: Syv møller, hvor VM8 er udgået• Alternativ 2: Syv møller, hvor VM1 er udgået

Projektet indeholder følgende to primære vindmøl-letyper, der er i spil til opstilling i projektet, og som behandles i miljøkonsekvensrapporten:

SiemensGamesa SG132

• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 132 m• Navhøjde: 84 m• Effekt: 5,0 MW• Rotorhastighed: 6,5-15,25 omdr./min

Vestas V136

• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 136 m• Navhøjde: 82 m• Effekt: 4,2 MW• Rotorhastighed: 5,6-14,00 omdr./min

Der behandles også, hvor det er relevant, en 3. mølle-type, som er i spil til vindmølleparken ved Hjortnæs:

SiemensGamesa SG142

• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 142 m• Navhøjde: 79 m

SiemensGamesa SG142-møllen er dog ikke en møl-

letype, der er tilgængelig på markedet i skrivende stund, og ej heller af SiemensGamesa forventes at blive det. Det er en fiktiv mølletype, som er medtaget i miljøkonsekvensrapporten, i tilfælde af det senere skulle vise sig, at der kommer mølletyper på mar-kedet med større rotordiameter end Vestas V136-møllen. En sådan mølletype vil evt. ønskes opstillet ved Hjortnæs, fordi der kan opnås større produktion herved. Der kan ikke foretages produktions-, støj- og skyggeberegninger på SG142-møllen, men den kan visualiseres og vurderes visuelt ift. de øvrige mølle-typer. Alle beskrivelserne/vurderinger af projektet vedr. de to andre mølletyper (SiemensGamesa SG132 og Vestas V136) er derudover dækkende også for

SG142-møllen.

Møllerne vil uanset mølletype stå på en ret linie med en indbyrdes afstand på mellem 350 og 370 meter.

Vindmøllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Vindmøllerne leveres malet i lys grå farve og overfla-derne er behandlet, så de fremstår matte i overens-stemmelse med lokalplanens bestemmelser, hvorved refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne mini-meres. Vindmøllernes rotorhastighed er væsentligt langsommere end rotoren på ældre, mindre vindmøl-ler, hvorved vindmøllerne vil fremstå mere rolige og harmoniske end de eksisterende mindre vindmøller i området.

Vindmøllerne monteres med lysafmærkning af hen-syn til flytrafikken. I henhold til de almindeligt gæl-dende regler, monteres to lyskilder med lavintensivt konstant tændt rødt lys på nacellen af hver mølle. Ly-sene er afskærmet nedad, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken svarer til baglygterne på en bil.

2.2.1 AnlægsfasenHver vindmølle vil have behov for et areal på ca. 5 x 5 m svarende til arealet af bunden af vindmølletår-net, som er op til ca. 4,5 m i diameter. Fundamentet (rundt med en diameter på ca. 23 m) etableres ho-vedsageligt under terræn og størstedelen af funda-mentet dækkes af ca. 1 m grus. Kun en central plint, hvorpå vindmølletårnet fastgøres vil være synlig knap 0,5 m over terræn.

Figur 2.2 En vindmølles hoveddimensioner.



Til hvert fundament laves en udgravning, hvor der graves ned til lidt under, hvor fundamentet skal be-gynde, så der kan etableres en sandpude, hvorpå fundamentet konstrueres. Fundamentsdybden er ca. 2,5 m. For at udgravningen ikke skal fyldes med vand, vil der blive udført grundvandssænkning ved nogle af møllerne. Anlæg af fundamenter forventes at vare 3-4 måneder for otte vindmøller. Forventeligt skal der anvendes ca. 90 læs beton til hvert fundament.

Der vil være behov for en permanent kørefast kran-plads på op til ca. 30 x 60 m ved hver vindmølle. I anlægsfasen vil pladsen være op til ca. 30 x 80 m, og derudover vil der blive anvendt areal til midlertidigt oplag af møllevinger.

Der skal anlægges en 5-6 m bred vej ud til hver vind-mølle. De eksisterende mølleveje vil i høj grad blive anvendt og forstærkes. I anlægsfasen vil der være brug for mere vejareal af hensyn til de lange trans-porter med mølledele, således at alle sving udvides enten med stabilgrus eller køreplader.

De nye veje vil blive anlagt som markveje belagt med stabilgrus. Når vejene anlægges rømmes ca. 20-40 cm jordlag af og køres i midlertidigt depot i projekt-området. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10-30 cm stabil-grus, som afrettes og tromles. De forskellige lagtyk-kelser vil dog afhænge af bæreevnen af underlaget.

Eventuel overskudsjord kan anvendes i forbindelse med regulering af terrænet omkring møllefunda-menterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje

vil samlet vare ca. to måneder, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forven-tes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler under etableringen.

Mølletårne, naceller og vinger leveres med lastbil og læsses af så tæt ved hver mølleplacering som muligt. I forbindelse med opsætning af vindmøllerne an-kommer mobilkraner, som i løbet af ca. 1-2 måneder monterer vindmøllerne på fundamenterne. Vejret har dog en kraftig indflydelse på længden af denne periode, da der kræves forholdsvist vindstille vejr, når der arbejdes med en så høj mobilkran. Der forventes ingen væsentlige nabogener i forbindelse med leve-ringen og opsætningen af vindmøllerne, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, lige-som større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid.

Det forventes, at ca. 80-100 lastvognstræk kan levere komponenterne til de otte vindmøller.

For at forbinde møllerne med el-nettet skal der fremføres et nyt 60kV jordkabel til eksisterende 150/60/10kV station Nibstrup umiddelbart øst for Brønderslev eller 60/10kV station vest for Børglum.I forbindelse med nettilslutningen af vindmøllerne er der også behov for at opføre en ny 60kV trans-formerstation ved mølleparken, hvor strømmen fra møllerne transformeres til 60kV. Stationen vil bestå af en bygning på 45-70 m2 og en transformer med

tilhørende hjælpeanlæg. Det samlede areal til trans-formerstationen vil være maksimalt 60 m x 75 m = 4.500 m2.

Transformerstationen vil blive placeret i tilknytning til driftsbygningerne på landbrugsejendommen, Hjort-næsvej 35 jf. figur 2.1, og der vil fra stationen med det kortest mulige tracé blive trukket kabler til de otte vindmøller. Ved nettilslutning af de enkelte vind-møller er der umiddelbart intet behov for anlæg ved de enkelte møller, da transformere m.v. er placeret i selve møllen. Der opstilles dog en SCADA-container på 10-15 m2 til betjening af alle vindmøllerne, og der kan vise sig behov for lignende små teknikbygninger i projektområdet i forbindelse med nettilslutningen af møllerne.

Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men elforsyningsselskabet kan selv fast-sætte et andet tidspunkt. Udover kabel til strøm, skal der nedgraves kabel til kommunikation til hver enkelt mølle. Disse vil blive lagt i samme trace som forsy-ningskablerne.

Af hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem til idriftsættelse blive søgt adgangsforbud for uved-kommende i hele området, hvor anlægsarbejdet er i gang.

2.2.2DriftsfasenDen til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, her-under støjmålinger. Hjørring Kommune kan forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne



lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i støjbekendtgørelsen på opstillingstidspunktet. Resul-taterne indsendes til Hjørring Kommune, så snart de foreligger.

I indkøringsperioden, som strækker sig over de før-ste måneder for at optimere vindmøllernes drift, er der behov for skærpet tilsyn. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering.

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 1-2 serviceeftersyn pr. vindmølle pr. år. Udover dette må der forventes et meget begrænset antal ekstra-ordinære servicebesøg, dagligt tilsyn og kontrol nor-malt foregår via fjernovervågningssystemer. Den al-mindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne.

Vindmølleparkens otte vindmøller (hovedforslaget) forventes at kunne producere ca. 125.000 MWh (ca. 450 TJ) om året, hvilket svarer til elforbruget i ca. 36.000 husstande. Til sammenligning producerer de otte eksisterende vindmøller af typen NEG MICON NM48 750 kW med 69 m totalhøjde ved Hjortnæs tilsammen ca. 13.500 MWh om året.

Udvinding af råstoffer og produktion af en vindmølle vil have en negativ effekt på miljøet. Til gengæld er den gennemsnitlige genanvendelighed på en Vestas V136-mølle 87%. Beregninger viser, at V136-møllen

på 20 år (den designede levetid) vil producere ca. 40 gange så meget energi, som der bruges til frem-stilling, drift og nedtagning af vindmøllen. Nye store møller kan, således på blot et halvt år producere den samme mængde energi, som der bruges til produk-tion og anlæggelse af møllen.

Derudover har vindmøller en central rolle i spar-rede emissioner af drivhusgasser og andre forure-nende/skadelige stoffer i driftsperioden. Elektricitet produceret af vindmøller er med til at fortrænge el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, olie, naturgas og i mindre grad biobrændsel. Disse kraftværker udleder udover CO2, der primært bidrager til global opvarmning, bl.a. svovldioxid (SO2), der bidrager til forsuring af nedbø-ren, og kvælstofilter (NOx), som er meget sundheds-skadelige. Beregninger viser, at de otte nye møller ved Hjortnæs i deres designede levetid på 20 år (den forventede levetid er 25-30 år) vil spare miljøet for udledning af bl.a. 995.000 ton CO2, 200 ton SO2 og 1.050 ton NOx.

2.2.3 NedtagningsfasenMøllerne forventes at have en levetid på mellem 25-30 år. Ved indstilling af driften er ejeren af en vind-mølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lo-kalplanen fastsætter. Det forventes, at nogle veje og alle kranpladserne ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne tages ud af drift og fjernes. Vejene kan opretholdes, hvis de vurderes at have en rekrea-tiv værdi, eller hvis de udgør en fordel for den fremti-dige landbrugsdrift.

Fjernelsen af henholdsvis vinger, nacelle og tårn vur-deres ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjer-nelsen vil der blive anvendt samme type af kraner, kø-retøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen.

Efter endt drift skal fundamenterne fjernes til min. 1 meters dybde under terræn i henhold til kommunens krav. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knus-ning, hvorved der bl.a. forekommer mindre rystel-ser. Støjen fra nedbrydning af møllefundamenterne vil kunne berøre beboerne i området. Det forventes ikke, at denne støj vil give store gener, idet der gen-nemgående er stor afstand til boligerne.

Betonen bliver knust og armeringen separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. De veje og kranpladser, der ikke ønskes bevaret, bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installatio-ner bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændningsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med henblik på genanven-delse. Demonteringen skønnes at vare ca. to uger for hver af møllerne, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen.

Afslutningsvis påfyldes der jord, hvor der tidligere stod vindmøller, og arealerne overgår til landbrugs-drift med de omkringliggende marker. Det beskrevne i dette afsnit vedr. fjernelse af vindmøller er også gældende for fjernelsen af de otte eksisterende vind-møller, der nedtages i anlægsfasen, inden de otte nye vindmøller nettilsluttes.



2.3 Temaer i miljøkonsekvensrapportenMiljøkonsekvensrapporten forholder sig til de gæl-dende internationale, nationale, regionale og lokale planforhold og anden lovgivning, som gælder i og omkring projektområdet. Derudover har Hjørring Kommune efter foroffentlighedsperioden iht. miljø-vurderingsloven afgivet udtalelse omkring, emner, der kræver ekstra fokus i Miljøkonsekvensrapporten, herunder klima, landskab, kulturmiljøer, kirker, støj- og skyggeforhold, naboer, natur mv.

2.3.1AlternativerProjektets hovedforslag sammenlignes og vurderes i forhold til alternativerne (alternativ 1 med syv møller, hvor VM8 er udgået og alternativ 2 med syv møller, hvor VM1 er udgået), hvor det primært er vindmøller-nes visuelle, støjmæssige og skyggemæssige påvirk-ning der behandles. Det kan samlet set konkluderes på baggrund af disse vurderinger, at alternativerne giver en mindre visuel, støjmæssig og skyggemæssig påvirkning af varierende - men generelt lav - væsent-lighed for naboerne, Stenum og Børglum Kloster. Om-vendt reduceres mølleparkens elproduktion ca. 12 % og gevinster for klima og luftforurening reduceres lige så meget.

Udover det beskrevne projekts hovedforslag og dets alternativer (herunder også 188 ha solceller) vurde-res også 0-alternativet. 0-alternativet er scenariet, hvor de otte eksisterende møller fortsætter i drift. 0-alternativet (altså fastholdelse af den nuværende situation) vil både have positive og negative konse-kvenser ift. projektforslaget:

Den grønne elproduktion og miljøgevinsterne i form af sparede emissioner og affaldsprodukter opnås ikke - bortset fra den produktion og miljøgevinst, som de eksisterende møller i deres restlevetid vil give. Vind-møller (eller solceller) med en tilsvarende produktion må derfor placeres et andet ukendt sted, hvis mål-sætningerne for vedvarende energi skal opfyldes. Vindmøllerne vil have en produktion på op til ca. 125.000 MWh pr. år, hvilket svarer til elforbruget i ca. 36.000 husstande. I vindmøllernes designede levetid på 20 år (den forventede levetid er 25-30 år) vil de i alt spare miljøet for udledning af bl.a. ca. 995.000 ton CO2, 200 ton SO2 og 1.050 ton NOx.

En fastholdelse af den nuværende situation vil deri-mod betyde, at de beskrevne påvirkninger fra de nye møller af naboer, landskab mv. ikke bliver en realitet.Det vurderes overordnet, at der næppe kan findes andre områder i Hjørring Kommune, hvor man kan opstille op til otte vindmøller på 150 m, og hvor hen-synene til nabo-, natur- og landskabsmæssige forhold på samme vis kan overholdes, og hvor der i så høj grad kan ske opfyldelse af kommuneplanens princip-per for vindmøller. Endvidere har projektområdet ved Hjortnæs den fordel, at der laves et repowering-pro-jekt, hvor der udskiftes ældre vindmøller. Der skal så-ledes ikke opstilles vindmøller i et område, som ikke allerede er påvirket af vindmøller - og der nedtages endda mindst lige så mange, som der opstilles.

2.3.2 NaboerI forbindelse med vurderingen af vindmøllernes på-virkninger er det især gener for nabobeboelser, der skal belyses. For at mindske generne for nabobeboel-

ser støjmæssigt, visuelt mv., må der jf. vindmøllebe-kendtgørelsen ikke planlægges for opstilling af vind-møller nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, men der kan ses bort fra afstandskravet for mølleejeres egne beboelser. De otte møller er placeret, så afstandskravet overholdes for alle nabo-beboelser, dog overholder VM5 ikke afstandskravet til beboelsen på Hjortnæsvej 35. Da ejeren af Hjort-næsvej 35 bliver medejer af VM5, kan der således ses bort fra afstandskravet på denne ejendom.

VisueltVed fem af de nærmeste nabobeboelser, som vurde-res at være de, der får den største visuelle påvirkning og er repræsentative for de øvrige naboer, da de lig-ger fordelt i hver sin retning i forhold til mølleparken, er der lavet visualiseringer af de otte nye møller. Ge-nerelt er de nye møller set fra naboejendommene mere synlige end de eksisterende pga. deres højde og fremtræder langt mere markante, men i mange tilfælde begrænser bevoksning og bygninger kraftigt udsynet til flere af møllerne.

StøjStøjniveauet - som det opleves ved en nabo eller forbipasserende - afhænger af afstanden til vindmøl-lerne, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfug-tighed, samt tekniske forhold omkring vindmøllen. Desuden vil terrænet, især hvis der er meget bevoks-ning, dæmpe støjen. Disse forhold er i den danske lovgivning forenklet til et worse case scenarie, hvor der regnes på samme forhold for alle placeringer, for at gøre beregninger enkle og gennemskuelige. Bl.a.



regnes der med medvind i retning af alle nabobebo-elser, så støjen ”bæres” længst muligt.

I forhold til ældre mølletyper stammer kildestøjen fra nye mølletyper i mindre omfang fra komponentstøj, da man med ny teknologi og isolering har reduceret komponentstøjen i nye møller væsentligt. Ældre møl-ler kan støje, når møllehuset drejer for at positionere sig i forhold til vindretningen, og friktionen mellem de forskellige mølledele kan opleves som en kraftig skarp lyd. For nye mølletyper er denne støj så godt som elimineret. Kildestøj under driftsfasen vil derfor primært skyldes vindgenereret støj fra møllevinger-nes bevægelse gennem luften.

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger af baggrundsstøjens niveau. Støjen fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed op til ca. 7-8 m/s, og er ved højere vindstyrker på samme niveau eller en anelse faldende. Men baggrundsstøjen vil som re-gel ’overdøve’ støjen fra vindmøllen, når vindhastig-heden kommer over 8-10 m/s. Det svarer til frisk til hård vind. Baggrundsstøjen afhænger af, om der er mange elementer – eksempelvis træer – i området, som medvirker til at skabe vindstøj. I meget åbne og nøgne områder kan forholdene være anderledes.

Støjen i det åbne land med spredte beboelser som i projektområdet vurderes i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. Støjen må ikke overskri-de følgende grænseværdier: 42 dB(A) ved en vindha-stighed på 6 m/s og 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. Støjen i områder med støjfølsom arealanven-

delse, herunder arealer som anvendes eller i en lo-kalplan er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål, eller områder som er planlagt til rekreativ aktivitet er skærpede. I disse områder må støjen ikke overskride følgende grænse-værdier: 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s og 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

Lavfrekvent støjLavfrekvent støj indeholder dybe lyde, som eksem-pelvis bulder fra en fyrkedel. Lavfrekvent støj er mere generende end anden støj, f.eks. trafikstøj. Derfor ser man særskilt på støjen fra dybe lyde, hvor støjens frekvenser er lavere end ca. 160 Hertz (Hz). Hertz er en betegnelse for lydbølgernes antal svingninger pr. sekund. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøl-ler må indendørs i beboelse i det åbne land eller in-dendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige følgende grænseværdi: 20 dB ved en vind-hastighed på 6 m/s og 8 m/s.

Aktuel støjberegningDer er udført beregninger af den samlede støjpåvirk-ning i driftsfasen for hovedforslaget (8 møller), begge alternativer (7 møller) og de eksisterende møller i området. De viser, at støjkravene kan overholdes ved alle nabobeboelser og Stenum by (støjfølsom area-lanvendelse), da de beregnede støjniveauer alle lig-ger under grænseværdierne ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s for såvel normal og lavfrekvent støj. Støj-beregningerne i det konkrete projekt viser tydeligt, at moderne vindmøller har en ganske lav udsendelse af lavfrekvent støj på trods af møllernes størrelse.

Byrådet kan efter reglerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve, at mølleejeren for egen regning udfører støjmålinger. Hjørring Kommune vil i VVM-tilladelsen til projektet stille vilkår om udførelse af en støjmåling umiddelbart efter idriftsættelse. I an-lægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung trafik, gravning, evt. nedramning af piloteringspiller, beton-støbning og kraner. I nedtagningsfasen vil der være støj fra tung trafik, kraner, gravning og nedbrydning af fundamenter.

SkyggeSkyggegener opstår så godt som udelukkende, når møllerne er i drift, hvor vingerne roterer. Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyg-gekastforhold, men i Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler Mil-jøministeriet, at vindmøller ikke påfører nabobeboel-ser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Hjørring Kommune har i kommuneplanens retnings-linier for vindmøller direkte fulgt op på dette ved at vedtage, at det ved planlægning af nye vindmøller så vidt muligt skal sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere end 10 timer om året. Undersøgelser har vist, at der ikke er direkte hel-bredseffekter pga. skyggekast, men den varierende lysintensitet i skyggerne fra møllevingerne er gene-rende i de afstande, retninger og perioder, det måtte forekomme.

Vindmøllerne opstilles med såkaldt skyggestop instal-leret, således at man kan styre hvor meget skygge-kast, der rammer naboejendommene, da skyggekast-beregninger har vist, at 9 nabobeboelser får mere



end 10 timers reel skyggekast pr. år. Det garanteres derudover, at alle nabobeboelser indenfor 1 km fra de nye møller får 0 timers skyggekast indendørs fra de otte nye møller ved hjælp af skyggestop for yder-ligere at mindske generne fra vindmøllerne for de nærmeste naboer. De 9 ovennævnte ejendomme lig-ger alle indenfor 1 km, hvilket betyder, at der vil kun-ne opleves 0 timers skyggekast indendørs ved disse ejendomme.

SikkerhedsforholdRisiko for havari med vindmøller er minimale for af-prøvede og godkendte vindmølletyper, hvilket vil om-fatte den valgte mølletype. Om vinteren kan isslag un-der særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i områder nær kysten, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Vindmøllerne har sikkerhedsfunktioner, som sikrer at vindmøllen stopper, hvis instrumenterne er overisede. Isen vil falde lodret ned og ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Da der ikke er veje med offentlig trafik i nærheden af møl-ler, og afstanden til nabobeboelser er over 600 m, er det usandsynligt, at is fra vindmøllernes vinger, kan ramme personer, beboelser eller biler mv.

På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikrings-anlæg og lynafleder på vingerne, som forhindrer, at dele af vindmøllen, særligt møllevingerne, beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem lynsikringsanlægget i jorden. Lynnedslag i vindmøller indebærer under normale omstændigheder ikke no-gen risiko for mennesker.

VE-lovenI VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) fin-des forskellige ordninger, der har til formål at fremme lokalbefolkningers accept af og engagement i udbyg-ning med vindmøller på land. Loven har relevans for vindmøllernes påvirkning af socioøkonomi i nærom-rådet.

Der indbetales 88.000 kr. fra projektet pr. opstillet MW til en grøn pulje i opstillingskommunen, hvilket svarer til ca. 3.000.000 kr. for Hjortnæsprojektets ho-vedforslag med 8 stk. V136-møller, der hver har en effekt på 4,2 MW. Disse penge kan herefter uddeles til tiltag/projekter for borgerne i kommunen. Det er hensigten fra Statens side, at midlerne fortrinsvis skal støtte tiltag/projekter ansøgt af nære naboer, men det er op til kommunen at bestemme, hvilke tiltag/projekter der tildeles støtte, og i hvor høj grad det skal være tiltag/projekter, der i er vindmøllernes nær-område eller i andre dele af kommunen.

Den tidligere køberetsordning er blevet erstattet af en bonusordning, som tildeler naboer indenfor 8 x totalhøjden af møllerne udbetaling af en årlig kon-tant bonus svarende til ejerskab af en andel på 5 kW af mølleparken. Det giver udbetaling af anslået cirka 5.000 kroner årligt for et gennemsnitligt mølleprojekt i Danmark. Det faktiske beløb vil hvert år afhænge af vindmøllernes produktion og elprisen. Modsat købe-retsordningen skal naboerne ikke aktivt købe andele i mølleparken for at blive berettiget til bonussen. Ud-betalingen er skattefri og modregnes ikke i offentlige ydelser.

Værditabsordningen giver alle naboer uanset afstand til møllerne mulighed for at få erstatning, hvis deres beboelsesejendom falder i værdi som følge af opstil-lingen af nye vindmøller. Naboer skal søge Energisty-relsen om værditabserstatning, og hvis der ikke opnås forlig mellem projektet og nabo om den eventuelle erstatning, vil Taksationskommissionen tage stilling til erstatningsspørgsmålet efter møllerne er opstillet, hvilket oftest er tilfældet. Der vil blive givet detalje-ret information om ordningen på et borgermøde, der indkaldes til i lokale aviser, og der vil blive udsendt brev med indbydelse til alle naboer inden for 6 x to-talhøjden.

Naboer indenfor 6 x totalhøjden (900 m) har også mulighed for at sælge deres beboelsesejendom til projektet til en pris, som fastsættes af Taksationsmyn-digheden efter, møllerne er opstillet via salgsoptions-ordningen. Disse nærmeste naboer kan således i op til et år efter møllerne er opstillet frit vælge, om de vil flytte fra området ved at lade deres hus overtage af projektet, eller de vil blive boende og modtage værdi-tabserstatningen. Naboerne skal aktivt selv gøre op-mærksom på, at de vil have mulighed for såvel værdi-tabserstatning som overtagelse.

Med ordningerne i VE-loven sigtes der på, at et vind-mølleprojekt i videst mulig omfang har neutral og om muligt positiv påvirkning af socioøkonomien i nærom-rådet ved at kompensere for de direkte tabsgivende konsekvenser af vindmøllerne på ejendomspriserne og ved at lade indtægterne fra driften komme befolk-ningen til gode.



Ekstra tiltag i forbindelse med HjortnæsvindmøllerneVE-lovens virkemidler, som er gennemgået ovenfor, er lovpligtige tiltag for naboer til vindmølleprojekter. Herunder oplistes en række særlige yderligere tiltag, som er valgt gennemført i forbindelse med opsæt-ning af de nye vindmøller for at udvise størst muligt hensyn til naboer og lokalmiljø og for at sikre lokal forankring i projektet.

1.Udvidetrettilatsælgesinboligtilprojektet.Alle naboer inden for 1 km har ret til at sælge sin bolig til projektet, hvis ikke de ønsker at blive boende. Så-ledes er retten til at sælge sin bolig udvidet med 100 m fra 900 m til 1 km, som også er den grænse som gælder i ordningen med 0 timers skyggekast (pkt. 4). Dette kan gøres i op til 1 år efter idriftsættelse af de nye vindmøller, således man har mulighed for at afprøve naboskabet med vindmøllerne, hvis man er usikker. I VE-loven er denne ret kun gældende, hvis en naboejendom tilkendes et værditab, men for vind-mølleprojektet ved Hjortnæs er det gældende uan-set om man tilkendes værditab eller ej. Prisen for overtagelse af ejendomme påtænkes om muligt også i denne udvidede ordning at blive fastsat af Taksati-onsmyndigheden, alternativt af en ejendomsmægler.

2.AlleottevindmøllerudbydestillokaleborgereogvirksomhederSom omtalt ovenfor er den tidligere køberetsord-ning, som gav naboer og øvrige borgere i kommunen mulighed for at købe ejerskab i et vindmølleprojekt, nu ophørt, men for at sikre størst muligt lokalt ejer-skab for vindmølleprojektet ved Hjortnæs vil alle otte vindmøller blive udbudt til borgere indenfor 4,5 km

af vindmøllerne og øvrige borgere i Hjørring Kommu-ne. Derudover vil også virksomheder i hele Hjørring Kommune have mulighed for at købe andele i projek-tet, hvis de ønsker en lokal grøn profil. Ligesom i den gamle køberetsordning vil andelene blive udbudt til kostpris. Der er i skrivende stund mange ubekendte faktorer, som vil påvirke andelsprisen, herunder ud-giften til køb af møller, vejanlæg, fundering, elnet-tilslutning, antal møller og type mv.

3. Lokal Hjortnæs forening Ved opstilling af de otte vindmøller vil projektet hvert eneste år i 20 år bidrage med kr. 400.000 til lokale tiltag i nærområdet. Pengene skal gå til projekter i lo-kalområdet omkring vindmøllerne. Der vil blive ned-sat en bestyrelse bestående af lokale borgere, hvis opgave bliver at lave en forening, som skal bestyre midlerne, lave vedtægter og beslutte hvilke projekter, der støttes.

4.0timersskyggekast.Alle naboer som bor i en afstand af 1 km til nærmeste vindmølle, vil få 0 timers skyggekast på deres bolig. Dette gøres ved at montere skyggestop på vindmøl-lerne, og naboer, som i dag oplever skyggekast fra vindmøllerne, kan således i fremtiden opleve, at disse forsvinder med de nye vindmøller.

2.3.3 LandskabDen samlede vurdering vedr. vindmøllernes visuelle påvirkning på landskabet er, at der er tale om et land-skab, der kan “bære” vindmøller af denne størrelse. Vindmølleparken opstilles på et fladt landskab af hæ-vet havbund og marint forland langs Klostergrøften

og parallelt med de dominerende landskabsformatio-ner med den sydøst-nordvest orienterede ådal mel-lem moræne- og randmorænelandskaber mod nord og syd. Landskabets skala står fint til vindmøllerne, og udtrykket er meget harmonisk med det aflange flade plateau omkring vindmølleparken. Vindmølleparkens generelt letopfattelige formation, som nemt erken-des fra alle afstande og retninger, og vindmøllernes stringente design danner en betragtelig kontrast til landskabets bløde former og variation af landskabs-elementer. Kontrasten giver med andre ord mulighed for klart at adskille vindmøllerne fra landskabet.

Vindmøllerne er forenelige med landskabsinteres-serne i området. Der er i kommuneplanen landskabs-udpegninger af bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab nordvest for projekt-området, men vindmøllerne opstilles i væsentlig af-stand fra områderne og vurderes ikke at ville påvirke udpegningerne i væsentlig grad. Der er også mange andre væsentlige landskabs- (og natur)udpegninger i kommuneplanen, som ikke berøres af projektet, der i sin helhed placeres i område udpeget som landbrugs-jord / værdifuldt landbrugsjord.

De mest sårbare landskaber og terrænformer i nær-heden af vindmøllerne - Thise Bakker og Børglum Bakkeø - vurderes ikke at blive påvirket væsentligt negativt af vindmøllerne, primært fordi vindmøllerne opstilles i tilstrækkelig afstand. Projektområdet og dets omgivelser er overordnet set et helkulturland-skab, hvilket er optimalt ift. opstilling af vindmøller.I byerne på både kort og lang afstand vil landskabs-elementer som bevoksning og bygninger i langt over-



vejende grad skærme for vindmøllerne, og befolk-ningen i byerne vil generelt ikke opleve en væsentlig visuel påvirkning.

Det kan konkluderes, at der ikke er fundet problema-tiske forhold for så vidt angår vindmøllernes visuelle påvirkning på landskabet, der bør forhindre eller æn-dre på projektet, som det foreligger.

2.3.4 KulturhistorieIngen af de undersøgte kirker vil blive påvirket i væ-sentlig og/eller problematisk grad, hvilket understøt-tes af Aalborg Stift og Den kongelige Bygningsinspek-tør, der skriftligt har udtalt, at projektet vil påvirke indsigten til og udsynet fra en række af de berørte kirker, men at generne ikke når et niveau, der i sig selv bør modarbejde opstillingen af de otte forhøjede vindmøller ved Hjortnæs.

I nærzonen er der udpeget tre værdifulde kultur-miljøer; Børglum Kloster, Fortebyen i Vrensted samt Thise-Thise udflyttere – Manna Gårde. Samlet vurde-res det, at de nye vindmøller ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på de udpegede kulturmiljøer. Ved Børglum Kloster opstilles møllerne på 2,7 km afstand af klostret og uden for det udpegede værdifulde kul-turmiljø samt på stor afstand af en tinglyst fredning af klostret og dets nærmiljø. Der er ikke tvivl om, at møllerne kan ses fra det værdifulde kulturmiljø, men det er kun fra en mindre del, at møllerne reelt kan ses i samme synsretning som Børglum Kloster.

Vindmøllerne er således ikke i konflikt med den ting-lyste fredning og det udpegede værdifulde kulturmil-

jø omkring klostret, og der vil ikke opleves støj- og skyggegener på klostret og i dets nærmiljø. Samtidig konkluderer en række undersøgelser, at vindmøller ikke i negativ grad påvirker turismen – tværtimod, findes der en række eksempler, hvor vindmøller har resulteret i flere besøgende.

En større samling udførte visualiseringer – bl.a. ud-valgt i samarbejde med ejerne af Børglum Kloster, har til formål at belyse om der opstår uheldige visu-elle samspil mellem kloster og møller, hvor møllerne optræder i forgrunden eller i baggrunden af klostret. Ud fra visualiseringerne og besigtigelse af indsigts-korridorerne, hvor møllerne teoretisk kan optræde i forgrund eller baggrund af klostret kan det konsta-teres, at det er på meget få korte vejstrækninger og lokationer, at der kan opstå uheldigt visuelt samspil. Derudover vil den visuelle oplevelse af Børglum Klo-ster i landskabet ved kørsel til klostret (eksempelvis som turist) ikke blive påvirket væsentlig ved brug af adgangsvejene Munkebrovej, Børglum Klostervej og Vråvej, da møller og kloster kun opleves marginalt i samspil.

Vindmøllernes betydning for Børglum Kloster vur-deres således mindre væsentlig, hvorfor der ikke er grund til at tro, at større vindmøller ved Hjortnæs vil påvirke attraktiviteten og oplevelsen af Børglum Klo-ster i væsentlig grad.

Der er ingen synlige kulturhistoriske elementer så-som gravhøje og diger eller øvrige fortidsminder i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Der er mulighed for, at der findes skjulte fortidsminder

i projektområdet og Vendsyssel Historiske Museum anbefaler en arkæologisk forundersøgelse i området inden anlægsfasen påbegyndes.

2.3.5 Natur og vandmiljøDyre- og planteliv i området er undersøgt dels ved feltbesigtigelse samt gennemgang af eksisterende tilgængelig information. Vurderingsgrundlaget base-rer sig på feltundersøgelser gennemført i årene 2017 - 2020 og data fra Dansk Ornitologisk Forenings arts-database.

Undersøgelsesområdet er et fladt og åbent landskab med intensiv landbrugsdrift med få naturudpegnin-ger. Alle naturudpegninger, herunder §3 udpegnin-ger og beskyttede vandløb er generelt beliggende på behørig afstand ift. arealerne, som berøres af møl-ler, veje, kranpladser mv. Mellem vindmølle 4 og 5 vil adgangsvejen til møllerne dog krydse det beskyt-tede vandløb Rørbæk. Den eksisterende bro over vandløbet vil blive benyttet, men der er behov for en udvidelse af broen. Udvidelsen vil kræve en mindre forlængelse af rørlægningen af Rørbæk, hvilket for-udsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Natura 2000 områderDer er ingen internationale naturbeskyttelsesom-råder i eller nær projektområdet. De nærmeste Natura 2000-områder er EU-habitatområde H12 ”Store Vildmose” (ca. 9 km syd for projektområdet), EU-habitatområde H248 ”Saltum Bjerge” (ca. 10 km sydvest for projektområdet) og EU-habitatområde H7 ”Ruberg Knude og Lønstrup Klit” (ca. 12 km nord for



projektområdet).

Arter på Habitatdirektivets bilag IVEU-Habitatdirektivets artsbeskyttelse omfatter en ge-nerel beskyttelse af bl.a. yngle- og rasteområder for en række arter, opført på direktivets bilag IV. Artsbe-skyttelsen er ikke begrænset til bestemte områder, men gældende overalt, hvor de pågældende arter lever naturligt. Artsbeskyttelsen indebærer, at planer og projekter ikke må føre til ødelæggelse eller beska-digelse af bilag IV-arters yngle- og rasteområder og som følge heraf afledte negative effekter på den øko-logiske funktionalitet af området.

Inden for undersøgelsesområdet ved Hjortnæs er der med sikkerhed via undersøgelser i området registre-ret følgende otte flagermusarter, som alle er på bilag IV: Vandflagermus, dværgflagermus, pipistrelflager-mus, troldflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus. Arbejdet i forbindelse med anlæggelse og skrotning af møllerne vil ikke føre til kollisioner af flagermus eller ødelæg-gelse af flagermusenes sommer- og vinterkvarterer i undersøgelsesområdet. Vindmøllerne vurderes der-for ikke at påvirke hverken flagermusenes overlevel-se eller reproduktion negativt i løbet af anlægs- og skrotningsfasen. I driftsfasen kan der være risiko for kollision med vindmøllerne, men det vurderes, at de nye møller ikke får væsentlige negative konsekvenser for undersøgelsesområdets flagermus, da undersø-gelserne viste, at flagermusene forekom meget lokalt i projektområdet, og ikke umiddelbart i nærheden af de nuværende eller planlagte mølleplaceringer.

Der blev ikke fundet nogle af padderne på bilag IV i undersøgelsesområdets vandhuller i løbet af feltun-dersøgelserne. Udover flagermus blev der således ikke registreret andre bilag IV-arter i løbet af feltun-dersøgelserne.

EngsnarreEngsnarre er på EU-Fuglebeskyttelsesdirektivets bi-lag 1 og kræver derfor særlig beskyttelse. Intet tyder på, at engsnarre har en fast ynglebestand i området, som ikke indeholder egnede ynglehabitater for arten. Hvis der optræder engsnarre i området i de kom-mende år, vil det højst sandsynligt kun være meget få individer, som formodentligt kun raster i området kortvarigt, da selve projektområdet ikke indeholder store arealer med engsnarrens foretrukne ynglehabi-tat. Det vurderes derfor, at vindmøllerne ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for ynglebestan-den af engsnarre i Vendsyssel.

Støj og forstyrrelser under anlægsarbejdet kan, som nævnt, potentielt forstyrre ynglende engsnarre. Hvis der observeres engsnarre i projektområdet det år, hvor møllerne anlægges, anbefales det, at anlægsar-bejdet ikke foregår fra midt i maj til slutningen af juni, da dette er engsnarrens primære yngletid.

Øvrig natur og dyrelivUndersøgelsesområdets øvrige dyreliv omfatter en række almindelige arter tilknyttet det dyrkede ager-land, beplantninger og mindre vandhuller. Blandt pattedyr er både ræv, rådyr og hare almindeligt fore-kommende i undersøgelsesområdet. Den nye vind-møllepark vil have en lidt større udstrækning, men en

mere åben karakter end den eksisterende park, som følge af større møller fordelt over et større areal. Som udgangspunkt vil områdets dyreliv forventes i et vist omfang at have tilpasset sig tilstedeværelsen af vind-møller, og det forventes ikke, at den nye park vil give anledning til væsentligt ændrede forhold, hvad angår forstyrrelse og kollisionsrisiko. I driftsfasen viser erfa-ringerne, at mange arter, herunder jagtbare pattedyr, i vid udstrækning vænner sig til tilstedeværelsen af også store vindmøller.

2.4 Den videre procesMiljøkonsekvensrapporten fremlægges, sammen med miljøvurderingen, forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan i en otte ugers offentlig høring, hvor borgerne får mulighed for at komme med be-mærkninger til projektet.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 3 - Projektbeskrivelse

3 - Projektbeskrivelse3.1ProjektforslagI området ved Klostergrøften syd for Hjortnæs øn-skes otte eksisterende vindmøller udskiftet med otte nye vindmøller. Området og vindmøllernes placering fremgår af figur 3.1.

Projektet omfatter opstilling af otte vindmøller med totalhøjde på 150 meter og nedtagning af otte vind-møller med en totalhøjde på 69 meter samt opførel-se af en transformerstation. Møllerne som nedtages har omtrentlig samme placering som de nye møller, men da større møller kræver større indbyrdes afstand udvides møllerækken i nordvestlig retning med ca. 360 m.

Projektet har et hovedforslag med alle otte møller og to alternativer med hver syv møller:

• Hovedforslag: Otte møller• Alternativ 1: Syv møller, hvor VM8 er udgået• Alternativ 2: Syv møller, hvor VM1 er udgået

Projektet indeholder følgende to primære vindmøl-letyper, der er i spil til opstilling i projektet, og som behandles i miljøkonsekvensrapporten:

SiemensGamesa SG132• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 132 m• Navhøjde: 84 m

Figur 3.1 Vindmølleprojektets hovedforslag med otte vindmøller, målforhold 1:40.000


HJØRRING KOMMUNE

VM1

VM2

VM3

VM4

VM5

VM6

VM7

VM8


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 3 - Projektbeskrivelse

Vestas V136• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 136 m• Navhøjde: 82 m

Der behandles også, hvor det er relevant, en 3. mølle-type, som er i spil til vindmølleparken ved Hjortnæs:

SiemensGamesa SG142• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 142 m• Navhøjde: 79 m

SiemensGamesa SG142-møllen er dog ikke møllety-pe, der er tilgængelig på markedet i skrivende stund, og ej heller af SiemensGamesa forventes at blive det. Det er en fiktiv mølletype, som er medtaget i miljø-konsekvensrapporten, i tilfælde af det senere skulle vise sig, at der kommer mølletyper på markedet med større rotordiameter end V136-møllen. En sådan mølletype vil evt. ønskes opstillet ved Hjortnæs, fordi der kan opnås større produktion herved. Der kan ikke foretages produktions-, støj- og skyggeberegninger på SG142-møllen, men den kan visualiseres og vur-deres visuelt ift. de øvrige mølletyper. Alle beskrivel-serne af projektet vedr. de to andre mølletyper er derudover dækkende også for SG142-møllen.

Møllerne vil uanset mølletype stå på en ret linie med en indbyrdes afstand på mellem 350 og 370 meter.

Opstillingsområdet er fladt, og derfor har de otte vindmøllepositioner næsten ens terrænkoter, der va-rierer ganske lidt jf. tabel 3.1 herunder. Derfor vil der

hverken på kort eller lang afstand være synlige varia-tioner i vindmøllernes højde indbyrdes.

Vindmølle Terrænkote (dvr90)

VM1 11,50

VM2 11,40

VM3 8,90

VM4 9,20

VM5 11,20

VM6 11,00

VM7 11,30

VM8 11,40Tabel 3.1 Terrænkoter ved mølleplaceringer.

Projektet indbefatter også nedlæggelse af en bebo-else nær opstillingsområdet; Hjortnæsvej 121.

3.2 Teknisk beskrivelse af anlæggetNærværende miljøkonsekvensrapport arbejder som før nævnt med et hovedforslag om opstilling af otte nye møller og nedtagning af otte eksisterende vind-møller. Alternativt er der to forskellige forslag om op-stilling af syv møller.

De op til otte nye vindmøller opstilles som vist på fig. 3.3, hvor de adgangsveje og kranpladser, der vil blive anlagt til møllerne, også fremgår. I det væsentligste er de planlagte adgangsveje overensstemmende med vejene til de eksisterende møller.

3.2.1MølletypeogudseendeDer vil blive opstillet møller af en af følgende typer:

SiemensGamesa SG132• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 132 m• Navhøjde: 84 m• Effekt: 5,0 MW (ved maksimal vind)• Rotorhastighed: 6,5-15,25 omdr./min.

Vestas V136• Totalhøjde: 150 meter• Rotordiameter: 136 m• Navhøjde: 82 m• Effekt: 4,2 MW (ved maksimal vind)• Rotorhastighed: 5,6-14,0 omdr./min.

Figur 3.2 En vindmølles hoveddimensioner.



Figur 3.3 Vindmølleprojektets hovedforslag med adgangsveje, kranpladser og transformerstation på luftfoto, målforhold 1:15.000

VM1

VM2

VM3

VM4

VM5

VM6

VM7

VM8

Hjortnæsvej

Børglumvej

Brønderslevvej

Transformerstation

Beboelse nedlægges



SG132-møllen er endnu ikke opstillet nogen steder i Danmark, men der er planlagt opstilling af tre SG132-møller ved Lyngs på Thyholm i Struer Kommune i sommeren 2020. V136-møllen kan allerede nu ople-ves i Hjørring Kommune, da der i efteråret 2019 blev opstillet fire stk. på Hirtshals Havn, som det første sted i Danmark.

Vindmøllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Vindmøllerne leveres malet i lys grå farve og overfla-derne er behandlet, så de fremstår matte i overens-stemmelse med lokalplanens bestemmelser, hvorved refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne mini-meres.

Vindmøllernes rotorhastighed er væsentligt langsom-mere end rotoren på ældre, mindre vindmøller, hvor-ved vindmøllerne vil fremstå mere rolige og harmo-niske end eksisterende mindre vindmøller i området.

Vindmøllerne monteres med lysafmærkning af hen-syn til flytrafikken. I forbindelse med planlægningen

af projektet er Trafikstyrelsen kontaktet med henblik på konkret stillingtagen til afmærkningskrav, hvilket er obligatorisk ved etablering af anlæg på over 100 meters højde.

I henhold til de almindeligt gældende regler, monte-res to lyskilder med lavintensivt konstant tændt rødt lys på nacellen af hver mølle. Lysene er afskærmet nedad, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken svarer til baglygterne på en bil.

3.2.2 AnlægsfasenArealerHver vindmølle vil have behov for et areal på ca. 5 x 5 m svarende til arealet af bunden af vindmølletår-net, som er op til ca. 4,5 m i diameter. Fundamentet (rundt med en diameter på ca. 23 m) etableres ho-vedsageligt under terræn og størstedelen af funda-mentet dækkes af ca. 1 m grus. Kun en central plint, hvorpå vindmølletårnet fastgøres vil være synlig knap 0,5 m over terræn. Fundamentsdybden er ca. 2,5 m.Der vil være behov for en permanent kørefast kran-plads på op til ca. 30 x 60 m ved hver vindmølle. I anlægsfasen vil pladsen være op til ca. 30 x 80 m, og derudover vil der blive anvendt areal til midlertidigt oplag af møllevinger.

Der skal anlægges en 5-6 m bred vej ud til hver vind-mølle. De permanente veje vil blive anlagt i princip-pet som vist på fig. 3.3. I anlægsfasen vil der være brug for mere vejareal af hensyn til de lange trans-porter med mølledele, således at alle sving udvides enten med stabilgrus eller køreplader af jern.

Etablering af vejeDe nye veje vil blive anlagt som markveje belagt med stabilgrus. Når vejene anlægges rømmes ca. 20-40 cm jordlag af og køres i midlertidigt depot i projekt-området. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10-30 cm stabil-grus, som afrettes og tromles. De forskellige lagtyk-kelser vil dog afhænge af bæreevnen af underlaget. Eventuel overskudsjord kan anvendes i forbindelse med regulering af terrænet omkring møllefunda-menterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil samlet vare ca. to måneder, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forven-tes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler under etableringen.

Opmåling og afsætning af møllerneFor naboer og andre, som færdes i området, var de første synlige aktiviteter landinspektørens opmåling af projektområdet, herunder opmåling til projekte-ring af adgangsvejene til vindmøllerne og fastlæg-gelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til vindmølleplaceringerne. Nabo-beboelsernes præcise placering anvendes til kontrol af vindmøllernes lovlighed ift. afstands- og støjkrav samt beregning af skyggekast. Afsætning af møllerne og adgangsvejene vil først ske i forbindelse med an-lægsfasens opstart.

JordbundsanalyserDer vil inden anlægsfasens opstart blive udført geo-tekniske prøveboringer ved hver mølleplacering for

Figur 3.4 Lysafmærkning på Vestasmølle, kilde: Vestas.com



at undersøge jordbundens indhold. Resultaterne bruges til at projektere de enkelte fundamenter og afgøre om der f.eks. er behov for pælefundering. Bo-ringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage knap en uge.

Støbning af fundamenter og grundvandssænkningTil hvert fundament laves der en stor udgravning. Der graves ned til lidt under, hvor fundamentet skal begynde, så der kan etableres en sandpude, hvorpå fundamentet konstrueres. For at udgravningerne ikke fyldes med vand, vil der blive udført grundvands-sænkning ved nogle af vindmøllene.

En præcis vurdering af grundvandssænkningens om-fang kan ske med baggrund i prøveboringerne om geoteknikken i området. Disse geotekniske boringer foretages normalt først, når der er givet tilladelse til projektet. I projektet er der foretaget en vurdering af

grundvandssænkningens omfang med udgangspunkt i jordbundsforholdene og viden fra tidligere udførte boringer til de otte eksisterende møller i projektom-rådet. Vurderingen er foretaget i [Christensen & Kro-mann, 2019], og konklusionerne herfra er gengivet i det følgende.

Området vurderes primært at bestå af senglacialt ler, silt og sandaflejringer, og det vurderes, at håndte-ring af sekundært grundvand og overfladevand ved hovedparten af de nye møller, kan ske ved simpel lænsning med traditionel entreprenørpumpe, idet der primært er truffet lavpermeable leraflejringer i boringerne. Ydelsen på en sådan pumpe kan typisk fastsættes til maksimalt ca. 2-3 m3 pr. time. I og med at der for disse møller ikke vil ske en egentlig sænk-ning af grundvand, vurderes det, at der ikke vil ske en betydende påvirkning af det frie vandspejl i nærlig-gende §3-områder som følge af lænsning med entre-prenørpumpe ved anlægsarbejder.

Undtaget herfra, anbefaler de tidligere geotekniske rapporter en egentlig grundvandssænkning med su-gespidser ved de eksisterende møller 4 og 5. Disse er placeret henholdsvis nordvest og sydøst for den nye mølle VM5.

Det må derfor forventes, at der ved minimum en og muligvis to af de nye møller skal etableres en egentlig sænkning af det sekundære grundvandsspejl. Dette vil typisk ske ved hjælp af sugespidser som føres til ca. 5 meter under eksisterende terræn afhængig af fun-deringsdybden (3-4 meter). Sugespidserne tilkobles vakuumpumpeanlæg og anlæggene vil typisk være i

drift i ca. 30 døgn pr. mølle.

Der kan forekomme overlap mellem fundamentsar-bejderne, således at der i en periode vil foregå hånd-tering af sekundært vand og overfladevand på to fundamenter ad gangen, ligesom det i nogle perioder ikke vil være nødvendigt at håndtere sekundært vand og overfladevand, afhængig af nedbør i anlægsperio-den.

Ydelsen på grundvandssænkningsanlæg med suge-spidser pr. mølle skønnes konservativt at være ca. 50 m3 pr. time. Dette medfører en samlet oppum-pet vandmængde pr. mølle på ca. 35.000 m3 ved ca. 30 pumpedøgn. Da det er vurderet, at der vil være tale om max. to fundamenter, hvor der etableres en egentlig grundvandssænkning, vil den samlede op-pumpede vandmængde være 70-75.000 m3.

Med udgangspunkt i ovenstående vurderes det der-med, at der vil blive tale om moderate mængder af sekundært grundvand samt overfladevand der skal håndteres i forbindelse med projektet. Et konserva-tivt skøn på en samlet oppumpet mængde af sekun-dært grundvand vil være ca. 80-85.000 m3 for etable-ringen af alle fundamenter i projektet.

Der er ikke fundet vandindvindingsboringer i GEUS’s database, Jupiter, indenfor 300 m fra hver af de nye møller.

Ved den nye mølle VM5, som er beliggende ca. 75-80 m fra et beskyttet vandløb, vurderes en udbredelse af sænkningstragten, ved en grundvandssænkning med

Figur 3.5 Færdigt fundament klar til vindmølleopstilling.



sugespidser i denne afstand fra oppumpningsstedet, ikke at overskride normale årstidsfluktuationer af det sekundære grundvandsspejl. Årstidsfluktuationer af det sekundære grundvandsspejl kan flere steder være 0,5-1,0 m.

Udledningen af oppumpet vand påtænkes udført ved overrisling af marker indenfor ca. 50-80 meter fra op-pumpningsstedet. Der kan evt. etableres midlertidige render og/eller volde til brug ved nedsivningen. Der vil, ved udledning af oppumpet vand på marker, ske

en naturlig udfældning af eventuelt okker og vandet vil herefter naturligt søge mod lavninger i terrænet. Her vil der ske en nedsivning, fordamning og efter-følgende tilløb til grøfter og vandløb. Der vil ikke ske en direkte udledning af oppumpet vand til de nær-liggende grøfter og beskyttede vandløb, da det kan være skadeligt. Dette vil i så fald kræve en særskilt tilladelse.

Det kan ikke siges med sikkerhed, før resultaterne af de geotekniske boringer foreligger, om der skal pæ-

lefunderes til nogle af vindmøllerne, men baseret på viden fra de tidligere udførte boringer til de otte eksisterende møller forventes det, at vindmøllerne funderes normalt, eventuelt med en mindre sand-pude under fundamentet. Dog kan det ikke udeluk-kes, at en pælefundering kan blive nødvendig på to eller flere af møllerne, idet den eksisterende mølle 3 er pælefunderet

I så fald der skal pælefunderes, vil aktiviteten omfatte anslået 2-4 dages arbejde pr. vindmølle. Der skal må-ske rammes op til 100 pæle pr. vindmøllefundament afhængig af jordens bæreevne. Naboerne vil kunne høre pæleramningen, men rystelser vil sandsynligvis ikke vil blive noget problem pga. afstandene mellem mølleplaceringerne og nabobeboelserne.

Efter udgravning og evt. pælefundering laves der en gitterkonstruktion (armering i betonen) og der op-sættes forskallingsbrædder langs kanten, hvorefter fundamenterne støbes på stedet.

Jorden fra udgravningerne deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefa-sen afrettes arealerne rundt om vindmøllerne og evt. overskudsjord indbygges på markerne, så det frem-står naturligt i landskabet. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 3-4 måneder for alle otte vind-møller. Det forventes, at der skal anvendes ca. 90 læs beton til hvert vindmøllefundament.

Levering og opsætning af vindmøllerneMølletårne, naceller og vinger leveres med lastbil og læsses af så tæt ved hver mølleplacering som muligt.

Figur 3.6 Vindmøllefundaments gitterkonstruktion færdiggjort, så der er klar til støbning.



I forbindelse med opsætning af vindmøllerne an-kommer mobilkraner, som i løbet af ca. 1-2 måneder monterer vindmøllerne på fundamenterne. Vejret har dog en kraftig indflydelse på længden af denne periode, da der kræves forholdvist vindstille vejr, når der arbejdes med en så høj mobilkran.

Der forventes ingen væsentlige nabogener i forbin-delse med leveringen og opsætningen af vindmøl-lerne, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Det forventes, at ca. 80-100 lastvognstræk kan levere komponenterne til de otte vindmøller.

Det forventes, at der ikke vil være væsentlig tung tra-

fik igennem Stenum, Børglum og Vrensted, da de fle-ste lastbiler vil komme til området fra motorvej E39 ad Vråvej, Skrolleshedevej og Børglumvej. Nogle last-biler med beton til fundamenterne vil dog evt. køre gennem Børglum og Stenum i den korte anlægspe-riode, hvorfor påvirkningen vurderes at være af min-dre betydning.

VindmøllernesnettilslutningogkabelarbejderFor at forbinde møllerne med el-nettet skal der frem-føres et nyt 60 kV jordkabel til eksisterende 150/60/10 kV station Nibstrup på adressen Nibstrupvej 25 umid-delbart øst for Brønderslev eller 60/10 kV station vest for Børglum på adressen Vråvej 378.

I forbindelse med nettilslutningen af vindmøllerne er der også behov for at opføre en ny 60 kV transfor-merstation ved mølleparken, hvor strømmen fra møl-lerne transformeres til 60 kV. Stationen vil bestå af en bygning på 45-70 m2 og en transformer med tilhøren-de hjælpeanlæg. Transformeren vil få en max. højde på 7,0 m. Bygningen bliver et præfabrikeret hus på

ca. 4,5 x 14,0 m og en højde på max. 4,5 m. Der skal dog opstilles en enkelt lynafledermast på op til 20 m. Det samlede areal til transformerstationen vil være maksimalt 60 x 75 m = 4.500 m2.

Transformerstationen vil blive placeret nær gården Hjortnæsvej 35, og der vil fra stationen med det kor-test mulige tracé blive trukket kabler til de otte vind-møller. Placeringen af transformerstationen er vist på figur 3.3. På den nordlige og østlige side af trans-formerstationen vil udhuse, gylletanke og siloer mv. skærme for synligheden af transformerstationen. Der vil derudover blive etableret et 5 m bredt beplant-ningsbælte rundt om stationen på de øvrige sider, så det tekniske anlæg efter nogle år praktisk talt ikke vil være synligt i området, men kun noget ekstra bevoks-ning vil kunne ses. Transformerstationen og beplant-ningsbæltet indgår derfor ikke på visualiseringerne, da det vurderes irrelevant.

Ved nettilslutning af de enkelte vindmøller er der umiddelbart intet behov for anlæg ved de enkelte

Figur 3.7 Opstilling af vindmølle med mobilkran.

Figur 3.8 Eksempel på bygning ved transformer.

Figur 3.9 Eksempel på transformer med hjælpeanlæg.



møller, da transformere m.v. er placeret i selve møl-len. Der opstilles dog en SCADA-container på 10-15 m2 til betjening af alle vindmøllerne, og der kan vise sig behov for lignende små teknikbygninger i projektom-rådet i forbindelse med nettilslutningen af møllerne.

Idet nettilslutningen sker via nedgravede kabler, vil det være nødvendigt at foretage gravearbejde på strækningerne fra vindmøllerne til 60 kV transfor-merstationen og videre til tilslutningspunktet på el-nettet. Det vurderes, at anlægsarbejdet i forbindelse med kabelarbejdet vil kunne udføres uden væsent-lige gener for miljøet.

Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men elforsyningsselskabet kan selv fast-sætte et andet tidspunkt. Udover kabel til strøm, skal der nedgraves kabel til kommunikation til hver enkelt mølle. Disse vil blive lagt i samme trace som forsy-ningskablerne.

3.2.3DriftsfasenDen til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, her-under støjmålinger. Hjørring Kommune kan forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i støjbekendtgørelsen på opstillingstidspunktet. Resul-taterne indsendes til Hjørring Kommune, så snart de foreligger.

IndkøringsperiodenI indkøringsperioden, som strækker sig over de før-ste måneder for at optimere vindmøllernes drift, er Figur 3.10 Gennemsnitlig vindhastighed i 100 m højde over terræn i det nordlige Jylland (beregning fra 1999), kilde: EMD

Projektområde ved Hjortnæs



der behov for skærpet tilsyn. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering.

DagligdriftDriftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceefter-syn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med 1-2 serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Udover dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssy-stemer. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne.

Større skaderVed større skader på materiellet kan der være be-hov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til. Større skader, f.eks. defekt generator, beskadiget gear eller ødelagte vinger, repareres mest effektivt på jorden eller på værksted.

VindmøllernesforventedeproduktionPå figur 3.10 er vindressourcerne i 100 meters højde over terræn i det nordlige Jylland illustreret. Vind-hastigheden ved navhøjde (82-84 m) er knap 8 m/s, hvilket gør projektområdet til et godt sted at opstille vindmøller. Desto mere det blæser, desto mere pro-ducerer vindmøller. Vindhastigheden i området er langt over middel set i forhold til vindressourcerne som helhed i Danmark.

Det er primært afstandskrav til beboelser og frihol-delse af kulturhistoriske værdier, naturområder og særlige landskaber, der afgør, hvor vindmølleprojek-ter kan etableres i Danmark, hvorimod vindressour-cen kun er sekundær. For dette projekt er det dog til-fældet, at middelvindhastigheden er rigtig god. Dette er afgørende, således at projektet kan blive bæredyg-tigt og økonomisk rentabelt.

Vindmølleparkens otte vindmøller (hovedforslaget) forventes at kunne producere ca. 125.000 MWh (ca. 450 TJ) om året, hvilket svarer til elforbruget i ca. 36.000 husstande1. Beregningen, der gældende for både Vestas V136-møllen og SiemensGamesa SG132-møllen er baseret på, at vindhastigheden ved navhøj-den i området er beregnet til gennemsnitligt ca. 7,8 m/s. For de to alternativer forventes den årlige pro-duktion at være ca. 110.000 MWh.

Vindmøllerne er placeret på en nordvest-sydøst ori-enteret række, hvilket er tæt ved optimalt i Danmark, da de fremherskende vindretninger er vest og syd-vest. Det resulterer i et relativt lavt ”parktab”, som er det tab, der skyldes vindskyggen, dvs. det tab der opstår, fordi vindmøllerne tager vind fra hinanden, når de står bag hinanden ift. vindretningen, da der er faldende vindhastighed og turbulens bag en vind-mølle. Parktabet er beregnet til ca. 8 %, hvilket vil sige, at parken teoretisk set ville kunne producere ca. 135.000 MWh, hvis der ingen vindskygge var.

Til sammenligning producerer de otte eksisterende

1) En gennemsnitlig husstands elforbrug. I Hjørring Kom-mune har i alt ca. 31.000 husstande.

vindmøller af typen NEG MICON NM48 750 kW med 69 m totalhøjde ved Hjortnæs tilsammen ca. 13.500 MWh om året.

3.2.4 SikkerhedsforholdAf hensyn til sikkerheden vil der i anlægsfasen frem til idriftsættelsen blive søgt etableret adgangsforbud for uvedkommende i hele området, hvor anlægsarbejdet er i gang. I driftsfasen vil der være fri adgang til om-rådet og vindmøllerne, som dog vil være aflåste, så uvedkommende ikke kan komme ind i møllerne.

HavariRisiko for havari med vindmøller er minimale for af-prøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelses-ordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Sådan sikres det, at en vindmølle, der opstilles i Dan-mark, sammen med det anvendte fundament er kon-strueret, fremstillet og opstillet forsvarligt.

Mens en vindmølle er i drift, sikrer regelmæssige ser-viceeftersyn, at skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses mest muligt. Vindmølleejeren har pligten til at servicere og vedligeholde vindmøllen, hvilket skal foretages af en godkendt virksomhed, der har doku-menteret ekspertise og erfaring inden for vedligehol-delse og servicering af den aktuelle vindmølletype.



IsnedfaldOm vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i områder nær kysten, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Vindmøllerne har imidlertid sikker-hedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og som sikrer at vind-møllen stopper, hvis instrumenterne er overisede. Det er erfaringen, at vindmøllen stopper, før der er afsat is på møllevingerne, som kan give anledning til risiko for isnedfald. Genstart kan først ske, når instru-menterne ikke længere er overisede. Ved genstart ry-stes eventuel tilbagebleven is af vingerne, så snart de begynder at dreje sig ind i driftsstilling, og isen falder lodret ned.

Isen vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende, men i teorien kan der være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under møl-letoppen eller vingerne, mens møllen er stoppet på grund af overisning, eller når den genstarter. Da der ikke er veje med offentlig trafik i nærheden af møl-ler, og afstanden til nabobeboelser er over 600 m, er det usandsynligt, at is fra vindmøllernes vinger, kan ramme personer, beboelser eller biler mv.

LynnedslagPå grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikrings-anlæg og lynafleder på vingerne, som forhindrer, at dele af vindmøllen, særligt møllevingerne, beskadi-ges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gen-nem lynsikringsanlægget i jorden. Lynnedslag i vind-

møller indebærer under normale omstændigheder ikke nogen risiko for mennesker.

3.2.5 Nedtagning af møller og retablering af arealVed indstilling af driften er ejeren af en vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle an-læg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalpla-nen fastsætter. Det forventes, at nogle veje og alle kranpladserne ved hver mølleplacering fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Vejene kan opretholdes, hvis de vurderes at have en rekreativ værdi, eller hvis de udgør en fordel for den fremtidige landbrugsdrift. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrot-ning og genbrug af materialet for mølleprojektet om 25-30 år. Udviklingen inden for genbrugsområdet går hurtigt og det må forventes, at det også sker fremad-rettet.

Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved

fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindel-se med opstillingen. Efter endt drift skal fundamen-terne fjernes til min. 1 meters dybde under terræn i henhold til kommunens krav.

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der bl.a. forekommer mindre rystelser. Stø-jen fra nedbrydning af møllefundamenterne vil kun-ne berøre beboerne i området. Det forventes ikke, at denne støj vil give store gener, idet der gennemgå-ende er stor afstand til boligerne.

Betonen bliver knust og armeringen separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. De veje og kranpladser, der ikke ønskes bevaret, bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installatio-ner bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændningsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med henblik på genanven-delse. Demonteringen skønnes at vare ca. to uger for hver af møllerne, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen.

Afslutningsvis påfyldes der jord, hvor der tidligere stod vindmøller, og arealerne overgår til drift med de omkringliggende marker.

Det beskrevne i dette afsnit vedr. fjernelse af vind-møller er også gældende for fjernelsen af de otte eksisterende vindmøller, der nedtages i anlægsfasen, inden de otte nye vindmøller nettilsluttes.

Figur 3.11 Ældre vindmølle ramt af lyn, kilde: mf.dk


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 4 - Lovgivning, planforhold og proces

4 - Lovgivning, planforhold og proces4.1 LovgivningDette afsnit indeholder en gennemgang af relevant lovgivning indenfor planlægning og miljø, samt en række bindinger indenfor naturbeskyttelse, frednin-ger, planer mm. Beskrivelsen har til formål at identi-ficere de bindinger og regler, der er af betydning for miljøkonsekvensvurderingen og vindmølleprojektet.

Til gennemgangen er benyttet lovbekendtgørelser, vejledninger, rapporter, planer og en række offentlige databaser. Lovgivning er beskrevet udfra gældende regler. Disse kan ændres frem til selve projektreali-seringen. Det vil altid være gældende regler på tids-punktet for ansøgning, der vil blive lagt til grund.

4.1.1InternationallovgivningUdpegning og administration af internationale natur-beskyttelsesområderIfølge bekendtgørelse om udpegning og administrati-on af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter kan et planforslag ikke ved-tages, hvis gennemførelse af planen kan betyde:

• at planen skader Natura2000-områder, • at yngle- og rasteområder for de dyrearter samt

de plantearter, der er optaget i Habitatdirektivet bilag IV kan blive beskadiget eller ødelagt (EU di-rektiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter).

Natura2000-områder er fællesbetegnelsen for tre in-ternationale naturbeskyttelsesområder. Natura 2000

omfatter: EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitat-områder samt Ramsarområder. Formålet med ud-pegningen er at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Se beskrivelsen af de nærmeste Natura2000-områder og vurdering af projektets påvirkning på dem i kapitel 11.

”Bilag IV-arter” er betegnelsen for de dyre- og plan-tearter, der er strengt beskyttet iht. habitatdirektivets artikel 12. Der er gennemført undersøgelse af en mu-lig påvirkning af Bilag IV-arter herunder padder, fla-germus mm. Se kapitel 11 for beskrivelse af dyre- og plantearterne og vurdering af projektets påvirkninger på dem.

4.1.2NationallovgivningPlanloven - Lov om planlægningDe overordnede rammer for planlægning og proces-reglerne er fastlagt i Planloven. Øvrige love og be-kendtgørelser vedr. planlægning er konkretiseringer af planloven med de mere detaljerede regler for for-skellige aspekter af planlægning.

MiljøvurderingslovenBekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) har samlet lovgivningen vedr. miljøvurdering af såvel kommunale planer såsom lokalplaner og kommune-plantillæg og miljøvurdering af konkrete projekter såsom det ansøgte vindmølleprojekt ved Hjortnæs. Nærværende miljøkonsekvensrapport, der udgives af

bygherre, miljøvurderer projektet, mens miljøvurde-ringen af planerne udgives særskilt af Hjørring Kom-mune.

VE-lovenUdover planlovgivningen skal også Lov om fremme af vedvarende energi, kaldet VE-loven, efterleves ved etablering af et vindmølleprojekt. Loven opstiller en række betingelser for opstillingen af vindmøller på land.

Ifølge loven skal naboer i en afstand på op til 8 x total-højden, dvs. 8 x 150 = 1.200 m, have udbetalt en skat-tefri bonus i hele møllernes driftsperiode på ca. 5.000 kr. om året. Derudover medfører loven, at naboerne er omfattet af en værditabsordning, som forpligter projektet til at yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen af vindmøllerne vurderes at have for omgivende beboelsesejendomme. Endvidere skal projektet indbetale et engangsbeløb til en ”grøn pul-je” i opstillingskommunen, som kommunen efterføl-gende kan anvende til tiltag i lokalsamfundet. Endelig kan naboer i en afstand af op til 6 x totalhøjden, dvs. 900 m, begære deres beboelsesejendom overtaget af projektet til en pris, der fastsættes af Taksations-myndigheden. Se mere om VE-loven i afsnit 7.5.

Vindmøllebekendtgørelsen - Bekendtgørelse om plan-lægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller Formålet med vindmøllebekendtgørelsen er at sikre, at der ved planlægningen for vindmøller tages omfat-tende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur,


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 4 - Lovgivning, planforhold og proces

landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugs-mæssige interesser.

For at mindske generne for nabobeboelser støjmæs-sigt, visuelt mv. er det fastsat i bekendtgørelsen, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange møllernes to-talhøjde, men der kan ses bort fra afstandskravet for mølleejeres egne beboelser. De otte møller ved Hjortnæs er placeret, så afstandskravet overholdes for alle nabobeboelser, da en nabobeboelse nedlæg-ges. VM5 overholder dog ikke afstandskravet til be-boelsen Hjortnæsvej 35, men da ejeren af beboelsen bliver ejer af en væsentlig del af pågældende mølle, kan der ses bort fra afstandskravet for denne bebo-else.

Bekendtgørelsen foreskriver også, at vindmøller kun må opstilles i områder, der i kommuneplanens ret-ningslinier er udlagt til vindmøller, og at vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper og i et ift. landska-bet let opfatteligt geometrisk mønster af hensyn til den landskabelige oplevelse. Projektforslagets op-stillingsmønster med én række møller på en ret linie med ens indbyrdes afstand er jf. vejledningen til vind-møllebekendtgørelsen karakteriseret som et letop-fatteligt geometrisk mønster.

Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes samlede påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Se be-handlingen af dette i kapitel 8.

Bekendtgørelse om støj fra vindmøllerOm støjen fra vindmøller er der vedtaget en særskilt bekendtgørelse. Bekendtgørelsen fastsætter støj-grænser for såvel ”normal” støj og lavfrekvent støj.

På udendørs opholdsarealer ved nabobeboelse i det åbne land må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige følgende grænseværdier:

• 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s• 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s

I områder, der anvendes til eller er udlagt i kommune-planer eller lokalplaner til boliger, institutioner e.lign. støjfølsom arealanvendelse, må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige følgende grænseværdier:

• 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s• 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s

Lavfrekvent støj fra vindmøller må indendørs i bebo-else i det åbne land eller indendørs i områder til støj-følsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s.

Der kan ses bort fra støjgrænserne for møl leejeres egne beboelser. Støjgrænserne er ikke overholdt ved Hjortnæsvej 35, men da ejeren af beboelsen bliver ejer af en væsentlig del af VM5, kan der ses bort fra denne mølles støjbidrag, hvilket gør, at støjgrænser-ne kan overholdes ved Hjortnæsvej 35.

Ved anmeldelse til kommunen om etablering af vind-møllerne, skal mølleejer kunne dokumentere, at

vindmøllerne kan overholde støjgrænserne. Hvis der efter etableringen opstår begrundet tvivl om, hvor-vidt støjkravene overholdes, kan kommunen kræve foretaget støjmålinger og om fornødent påbyde gen-nemført afbødende foranstaltninger.

Se behandlingen af projektets støjpåvirkning på na-boerne i afsnit 7.2.

Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vin-gerne afhænger af de meteorologiske forhold, for så vidt angår sol og vind. Der er ikke i lovgivningen fastsat danske grænseværdier for skyggekast, men i vejledningen til vindmøllebekendtgørelsen anbefales det, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Se behandlingen af skyggekast i afsnit 7.3.

VandressourcerneVandressourcerne herunder grundvand administre-res ud fra de statslige Vandområdeplaner og bkg. om krav til kommunalbestyrelsens fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteres-ser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.

Projektområdet ligger i områder med almindelige drikkevandsinteresser. Se mere om behandlingen af drikkevandsinteresser i afsnit 13.1.

Lov om luftfartIfølge bestemmelserne om lufthindring skal der etab-leres lysafmærkning af vindmøller med en totalhøjde over 100 m, hvis Trafikstyrelsen finder det påkrævet.



Trafikstyrelsen har oplyst, at der for vindmøllerne ved Hjortnæs kan forventes krav om standard mar-kering med lavintensivt, fast, rødt lys, der er aktiveret konstant. Vindmølleparken kræver ikke yderligere af-mærkning.

NaturbeskyttelseslovenIfølge naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer af tilstanden af en række beskyttede na-turtyper eller etableres byggeri, anlæg mm. inden for beskyttelseslinier omkring søer, åer, skove, fortids-minder og kirker.

Der er gennemført en kortlægning af de beskyttede naturarealer i og omkring projektområdet, hvilket fremgår af kapitel 11 vedr. naturforhold.

Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så me-get, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal, som i dag ikke er beskyttet, ændre sig så det bliver det. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m.m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor kun vejledende. Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigti-gelse og vurdering af arealet.

Hjørring Kommune har mulighed for, efter en konkret vurdering, at dispensere fra forbuddene i naturbe-skyttelsesloven. Mellem vindmølle 4 og 5 vil adgangs-vejen til møllerne krydse det beskyttede vandløb Rør-bæk. Den eksisterende bro over vandløbet vil blive benyttet, men der er behov for en udvidelse af broen. Udvidelsen vil kræve en mindre forlængelse af rør-

lægningen af Rørbæk, hvilket forudsætter dispensa-tion fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Der er ikke beskyttelseslinier omkring åer, søer, sko-ve, fortidsminder og kirker i nærheden af projektet.

OkkerlovenBekendtgørelse af lov om okker har til formål at fore-bygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Loven fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III).

En del af projektområdet er udpeget som område, hvor der ikke er risiko for okkerpåvirkning. Den øv-rige del er ikke okkerklassificeret. Arealer, der ikke er okkerklassificerede, er irrelevante for klassificeringen og derfor med sikkerhed uden risiko. Der er således ingen risiko for okkerforurening af vandløb eller vand-huller i forbindelse med projektet.

MuseumslovenFormålet med museumsloven er bl.a. at værne om fortidsminderne i Danmark, uanset om de er synlige eller ukendte, men med arkæologisk værdi. De synli-ge er ofte de registrerede fredede fortidsminder som sten- og jorddiger, gravhøje o.lign.

Der er ikke registreret fredede fortidsminder i pro-jektområdet jf. Kulturarvsstyrelsens database ”Fund og fortidsminder”, og der er ligeledes ikke registreret ufredede fortidsminder.

Uanset registreringen skal et arbejde standses og et evt. fund anmeldes til Vendsyssel Historiske Museum, hvis der under gravearbejdet stødes på levn eller for-tidsminder, således at der kan blive foretaget en ar-kæologisk undersøgelse af det pågældende område.

Vendsyssel Historiske Museum har efter anmodning givet en foreløbig udtalelse, hvor de vurderer, at der er stor sandsynlighed for at påtræffe væsentlige skjul-te fortidsminder, og de anbefaler derfor, at bygherre lader museet gennemføre en arkæologisk forunder-søgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af væsentlige skjulte fortidsminder inden for det på-gældende anlægsområde jf. museumslovens §25 -26.

Fordelen for bygherre ved at tillade en forundersø-gelse er, at museets arkæologer på et tidligt tidspunkt i processen, inden selve byggeriet går i gang, kan af-slutte deres arbejde, sådan at dette ikke bliver forsin-ket af en arkæologisk udgravning.

Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige in-teresser under kommune- og lokalplanlægningenNår landbrugsjorder overgår til ikke-jordbrugsmæssi-ge formål skal der lægges vægt på at bevare de bedst egnede landbrugsjorde, så vidt muligt at mindske arealinddragelsen samt at tage hensyn til de berørte landbrugsejendomme. Dette sker i projektet ved, at adgangsvejene og kranpladserne optager mindst mu-ligt areal og er placeret mest fordelagtigt for den fort-satte markdrift.



Vejlovgivning (”Lov om offentlige veje” samt ”Lov om private fællesveje” ) Der kan ikke uden vejmyndighedens tilladelse, i det-te tilfælde Hjørring Kommune, foretages ændringer i anlæg, omfang mm. af overkørsler eller anlægges nye overkørsler til de offentlige veje, Børglumvej og Hjortnæsvej.

For adgangsveje udlagt og anlagt fra de offentlige veje til møllerne og benyttelse af de eksisterende private fællesveje gælder reglerne i lov om private fællesve-je, herunder godkendelse af nyanlæg samt vejret til og vedligeholdelse af allerede anlagte veje.

Øvrig lovgivningUdover ovenstående vil Byggeloven og Tilslutnings-bekendtgørelsen, Bek. om miljøregulering af visse ak-tiviteter og Vandforsyningsloven m.fl. have betydning for vindmølleprojektet.

4.2 PlanforholdPlanforholdene indbefatter rammerne og retningsli-nierne i kommuneplanen for Hjørring Kommune og eventuelle lokalplaner.

4.2.1 RammerDer er ingen eksisterende rammer og dertilhørende rammebestemmelser i projektområdet.

Der vil i forslaget til kommuneplantillæg for de nye vindmøller ved Hjortnæs blive udlagt et rammeom-råde og fastlægges rammebestemmelser, som lokal-planforslaget for vindmøllerne skal overholde.

Retningslinie 26.1 Principper for planlægning af vindmølleparkerPlanlægning af vindmølleparker med store møller skal ske med udgangspunkt i følgende principper:

1. Koncentration af vindmøller i færre vindmølleparker, der skal bestå af min. 5 møller og/eller en samlet effekt på min. 16,5 MW2. Udbygning af eksisterende vindmølleparker med nyere vindmøller foretrækkes.3. Vindmølleparker foretrækkes placeret i nærheden af støjende lokaliteter.4. Der kan ikke placeres nye vindmølleparker nærmere kysten end 5,0 km.5. Vindmølleprojekter med et lokalt forankret ejerskab foretrækkes.6. Kommunen kan indgå i en understøttende rolle til sikring af lokale projekter, hvor det er nødvendigt for et projekts realisering.7. Undersøgelse af mulighederne for etablering af en VE-fond eller lignende til støtte af lokale projekter.

Retningslinie 26.2 Udpegning af vindmølleområderDer er i Kommuneplan 2016 udpeget to potentielle vindmølleområder.Der udpeges ikke nye potentielle vindmølleområder med geografisk afgrænsning, hvor en planlægning skal afklare om der kan opstilles vindmøller.

Retningslinie26.3AfstandskravvedopstillingafvindmøllerAfstand mellem den enkelte vindmølle og nabobeboelse skal være min. 4 x vindmøllens totalhøjde.Afstanden mellem to vindmølleparker bør være min. 28 x vindmøllernes totalhøjde. Dog kan lokale forhold og resultatet af visua-liseringer betyde, at afstanden kan fraviges.Den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark bør være 3-4 x rotordiameteren og ikke over 5 x rotordiameteren.Vindmøller må ikke placeres nærmere end 1 gange møllens totalhøjde fra eksisterende veje og planlagte motorveje og overord-nede veje samt banestrækning.Afstanden til vindmølleejers egen bolig skal være min. 2 x vindmøllens totalhøjde.Ved opstilling af store vindmøller skal det ved etablering af skyggestop sikres, at nabobolig ikke udsættes for reel skygge i mere end 10 timer om året.

Retningslinie26.4UdseendeogopstillingsmønsterivindmølleparkerI den enkelte vindmøllepark skal møllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg. Møllerne skal opstilles på en lige linje, dog ved parker med mere end 6 møller eventuelt i et [andet] letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster.Vindmøller skal opføres med rørtårne i en lysegrå farve, skal være refleksfri og forsynet med 3-bladede rotorer.Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35, dog efter konkret vurdering indtil 1:1,66. Vingernes omdrejningsretning skal være med uret (betragtet med vinden i ryggen).Møllerne må ikke forsynes med reklamer ud over firmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning af møller bortset fra evt. afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerhed.

Retningslinie 26.7 Nedtagning af vindmøllerHvis en vindmølle i mere end 1 år ikke har været anvendt til energiproduktion, skal møllen med tilhørende fundament, kranplads og adgangsvej fjernes.



er risiko for naturlige vandstandsstigninger i området udgør placeringen af vindmøllerne delvist i udpegnin-gen ikke et problem.

Herudover berører ingen af ovennævnte udpegnin-ger vindmølleområdet, hvorfor der ingen konflikter er. Området ved Hjortnæs er derfor særdeles veleg-net til vindmøller.

I kapitel 8, 9 og 10 behandles vindmøllernes relation til og eventuelle påvirkning på udpegningerne nærmere.

4.2.4 LokalplanerDen eneste nuværende lokalplan i projektområdet omhandler de eksisterende otte vindmøller. Lokalpla-nen aflyses i sin helhed efter nedtagningen af møl-lerne.

4.3 ProcesDer skal ifølge den danske planlovgivning (planloven og miljøvurderingsloven) gennemføres en planlæg-ningsproces som omfatter udarbejdelse af en række dokumenter forud for opførelsen af vindmøllerne. De vigtigste elementer er her kort ridset op:

• Der skal gennemføres en foroffentlighedsfase med udsendelse af en debatfolder.

• Der skal udarbejdes og offentliggøres et lokal-planforslag, et forslag til kommuneplantillæg, en miljøkonsekvensrapport vedr. projektet og en miljøvurdering af planforslagene i en offentlig-hedsfase på min. 8 uger.

• Planerne kan herefter vedtages endeligt og of-fentliggøres, hvorefter der kan udstedes projekt-

4.2.2 Retningslinier for vindmøllerAlle kommuneplanens retningslinier, der generelt vedrører vindmøller, er gengivet i boksen på side 30. De irrelevante retningslinier (26.5 og 26.6) vedr. hus-standsmøller og minimøller er dog undladt.

Principperne for planlægningen af vindmølleparker i retningslinie 26.1 omfatter nogle bestemmelser som skal overholdes (pkt. 1. og 4.), mens de øvrige be-stemmelser (2., 3. og 5.) kan betragtes som ønsker. Projektforslaget overholder alle disse fem punkter, da vindmølleparken vil bestå af syv-otte vindmøller pla-ceret mere end syv km fra kysten i et område, hvor der er en eksisterende vindmøllepark, således at om-rådet allerede er støjpåvirket, og endelig vil vindmøl-leparken have stor andel af lokalt ejerskab, idet alle otte vindmøller udbydes lokalt.

Den nye vindmøllepark ved Hjortnæs vil overholde de øvrige retningslinier med undtagelse af retningsli-nie 26.3 for så vidt angår den indbyrdes afstand mel-lem møllerne, da der vil være en indbyrdes afstand på 350-370 m mellem møllerne. Det giver en afstand på ca. 2,7 x rotordiameter for SG132-møllen og ca. 2,6 x rotordiameter for V136-møllen. Dette vurde-res at være uproblematisk visuelt set, da der er tale om en mindre afvigelse, og baseret på sammenlig-ning med andre vindmølleparker, der har omtrentlig samme eller mindre indbyrdes afstand. Visualiserin-gerne understøtter denne vurdering. Møllerækken vil således fremstå som en harmonisk enhed, og da ræk-ken er orienteret godt i forhold til de fremherskende vindretninger, påvirkes møllernes produktion ikke væsentligt af lævirkning og turbulens trods den lidt

kortere indbyrdes afstand mellem møllerne.

4.2.3 Diverse arealudpegninger i retningslinierneDer er i Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune lavet følgende arealudpegninger, der kan være rele-vante ift. vindmøller:

• Bevaringsværdige landskaber• Større sammenhængende landskaber• Særligt værdifulde geologiske områder• Værdifulde geologiske områder• Kystnærhedszone A, B og C• Økologiske forbindelser• Potentielle økologiske forbindelser• Særligt værdifulde naturområder• Potentielle naturområder• Lavbundsarealer• Særligt værdifulde landbrugsområder• Store husdyrbrug• Skovrejsningsområder• Områder hvor skovrejsning er uønsket• Værdifulde kulturmiljøer• Beskyttelseszoner omkring aftalekirker

Vindmølleområdet ligger delsvist i område udpeget til store husdyrbrug. Da vindmøllerne og de tilhø-rende vejanlæg mv. vurderes at påvirke landbrugs-driften i området ubetydeligt, vil vindmølleprojektet ikke være i strid med udpegningen. Tre-fire af vind-møllerne står i område udpeget som lavbundsareal, der potentielt er egnet til genopretning som vådom-råde. Da der ikke er konkrete planer om et vådområ-deprojekt i området, vindmøller ikke umiddelbart er sårbare overfor vand i terrænniveau, og at der ikke



tilladelse og byggetilladelse mv.

4.3.1ResultatafforoffentlighedsfasenForoffentlighedsfasen for vindmølleprojektet blev af-holdt i perioden 25. februar til 26. marts 2019.

Høringen blev annonceret på kommunens hjemmesi-de og med brev til alle ejere og beboere inden for en afstand til de ansøgte møller på 1.500 m, herunder ejere og beboere i Brønderslev Kommune. Der blev samtidig sendt orientering til en række myndigheder, bl.a. Brønderslev Kommune og Aalborg Stift. Som en del af høringen blev der afholdt et offentligt møde i Idrætscenter Vendsyssel 4. marts 2019 med ca. 300 deltagere.

Formålet med den afholdte foroffentlighed var at få tilbagemeldinger i forhold til det videre arbejde, bl.a. til forslag der ønskes belyst i miljøvurderingerne.

Kommunen modtog i alt 237 høringssvar fra 270 per-soner, foreninger og myndigheder. Høringssvarene blev modtaget inden og i høringsperioden. Hørings-svarene fordelte sig med 118 positive svar, 111 ne-gative svar, og enkelte svar hverken for eller imod, og endelig 9 svar vedrørende miljøvurderingen.

Der blev endvidere afleveret en underskriftsindsam-ling for projektet med i alt 134 underskrivere og en underskriftsindsamling imod projektet med i alt 4.324 underskrivere. De væsentligste fremførte argumenter for projektet var:

• projektet vil bidrage positivt til klimaet og den grønne omstilling,

• opstilling af vindmøller er forenelig med kultur-arvs-, landskabs- og naturinteresserne i området samt nabohensyn, bl.a. fordi der allerede står møller i området,

• projektet giver økonomi til lokalsamfundet, og• projektet er lokalt forankret gennem ejerskab.

De væsentligste fremførte argumenter imod projek-tet var:

• bekymring i forhold til sundhedsmæssige kon-sekvenser og gener for naboer i form af støj og skygge,

• kulturarv, natur og landskab ødelægges,• ejendomsværdiforringelser,• manglende lokal forankring, og• mulige alternativer til landmøller, bl.a. havmøl-

ler, solceller og placering langs motorvejen.

De modtagne høringssvar, der kommenterede ind-holdet i miljørapporten, vedrørte bl.a. konkrete for-slag til ejendomme, der ønskes medtaget i støjbe-regningerne, forslag til yderligere fotostandpunkter bl.a. ved Børglum Mølle samt forslag om, at skyg-gekast også beregnes i forhold til en situation, hvor kommunen forudsætter 0 skyggetimer pr. år for na-boboliger inden for en afstand på 1 km til møllerne (dvs. skærpelse i forhold til nuværende forudsætning om max. 10 timers reel skygge pr. år).

Brønderslev Kommune gjorde i deres høringssvar op-mærksom på Børglum Klosters særlige kulturarv, at

møllerne vil påvirke Stenum og omegn med støj og skyggekast.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse forudsætter, at der i det videre forløb undersøges, hvordan møl-lerne vil begrænse anvendelsen af radar på Flyvesta-tion Aalborg og behovet for eventuelle afværgeforan-staltninger.

Slots- og Kulturstyrelsen har, i et brev fra september 2018 til ejerne af Børglum Kloster, oplyst, at styrelsen ikke har hjemmel til at stoppe Hjørring Kommunes planlægning for møller ved Hjortnæs, da møllerne ikke berører de beskyttelseslinjer, som styrelsen ad-ministrerer. Det fremgår videre, at det er kommunen, der udpeger kulturmiljøer og udarbejder retningslin-jer for kulturmiljøer og andre bevaringsværdier i det åbne land. Det er endvidere op til kommunen at vær-ne om de udpegede værdier. Det konstateres, at de ansøgte møller alle ligger uden for det af kommunen udpegede kulturmiljø omfattende Børglum Kloster.

På baggrund af foroffentlighedsfasen besluttede Hjørring Byråd d. 26. juni 2019, at der gennemføres planlægning for projektet, for dermed at få belyst det ansøgte projekt og mulige tilpasninger. Det betyder, at der skal udarbejdes miljøkonsekvensvurdering, lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne.

4.3.2 MiljøkonsekvensvurderingMiljøkonsekvensvurdering er en procedure, myn-digheden (her Hjørring Kommune) skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der må forventes at



kunne påvirke miljøet væsentligt. Reglerne sikrer, at store nybyggerier og tekniske anlæg, der som ud-gangspunkt må antages at afstedkomme en væsent-lig påvirkning af miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en miljøkonsekvensrapport. Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for en offentlig debat og for den endelige beslutning om godkendel-se af et projekt.

En miljøkonsekvensrapports indhold fastlægges gen-nem en ”afgrænsning”. I afgrænsningen vurderes det på baggrund af projektansøgningen, hvilke væsent-lige miljøpåvirkninger projektet kan forventes at give og derfor skal undersøges nærmere. De indkomne bemærkninger i foroffentlighedsfasen indgår også i høj grad til fastlæggelse af afgrænsningen.

Det er myndigheden, som udfører afgrænsningen og således fastlægger indholdet af miljøkonsekvensvur-deringen. Vurderingen udarbejdes af bygherre. De oplysninger, som bygherren fremlægger i miljøkon-sekvensrapporten, skal være fuldstændige og af til-strækkelig høj kvalitet. Bygherren skal desuden sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvalifi-cerede og kompetente eksperter.

Afgrænsningen skal fastlægge om anlæggets påvirk-ning på kort og lang sigt for følgende er væsentlig og derfor skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen:

• Befolkningen og menneskers sundhed• Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på ar-

ter og naturtyper der er beskyttet i henhold til EF-habitatdirektivet og EF-beskyttelsesdirektivet

• Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima• Landskabet • Materielle goder• Kulturarv, herunder fortidsminder • Landskab• Samspillet af alle faktorer• Øvrige diverse påvirkninger af miljøet

Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde beskrivel-se af projektet med oplysninger om projektets pla-cering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender.

Miljøkonsekvensrapporten skal endvidere beskrive de miljømæssige konsekvenser af eventuelle al-ternativer og kumulative effekter. Der behandles i denne miljøkonsekvensrapports kapitel 6 alternati-ver. Her vurderes mulighederne og konsekvenserne af at vælge at opstille vindmøllerne med andre po-sitioner i området, i et andet antal og/eller med et andet harmoniforhold. Behandlingen af alternativer indbefatter også andre vedvarende energikilder og 0-alternativet, dvs. konsekvenserne af ikke at gen-nemføre projektforslaget og dermed fastholde den nuværende situation.

Der skal også være en beskrivelse af afværgeforan-staltninger, dvs. de foranstaltninger, der tænkes an-vendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på mil-jøet, og endeligt skal der være en oversigt over even-tuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

I kapitel 5 er afgrænsningen for denne miljøkonse-kvensrapport beskrevet.

4.3.3KommuneplantillægoglokalplanMiljøkonsekvensrapporten følges af et kommune-plantillæg, der udlægger et område i kommune-planen til vindmøllerne og fastsætter dets områ-deafgrænsning. Kommuneplantillægget fastsætter også de overordnede rammebestemmelser for lo-kalplanens bestemmelser. Derudover udlægges der støjkonsekvenszoner omkring vindmøllerne, så det sikres, at der ikke kan etableres aktiviteter (f.eks. be-boelse) så tæt på vindmøllerne, at de må stoppes, fordi støjkravene ikke længere kan overholdes.

Der skal i en lokalplan, der giver mulighed for opstil-ling af vindmøller, som minimum fastsættes bestem-melser om møllernes præcise placering, antal, mind-ste og største totalhøjde samt udseende.

Kommuneplantillægget og lokalplanen vil være fun-deret i Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune (se afsnit 4.2).

4.3.4 Miljøvurdering (MV) af planer og programmerKommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvur-deres i henhold til miljøvurderingsloven. Formålet med miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen af miljøkonsekvenser og belys-ningen af mulige alternativer foregår, mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget.

Miljøvurderingen af kommuneplantillæg og lokalplan



udgives særskilt af Hjørring Kommune. De krav, som ikke er indeholdt i miljøkonsekvensrapporten, men som er indeholdt i miljøvurderingen af planer og pro-grammer, er:

• Beskrivelse af planens og programmets formål, samt forbindelser med andre relevante planer som har fokus på menneskers sundhed.

• Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger for overvågning af planens miljømæssige påvirk-ning.

• Krav vedrørende direkte høring af berørte myn-digheder, hvis område kan blive berørt af planen.

I forbindelse med den endelige vedtagelse, skal mil-jøvurderingen suppleres med en sammenfattende redegørelse, som konkluderer på bemærkninger og indsigelser fra høringsfasen, og som indeholder svar på følgende:

• Hvordan der i planerne og miljørapporten er taget miljøhensyn, samt hvordan indsendte be-mærkninger fra høringsfasen er taget i betragt-ning.

• Baggrund for valg af den vedtagne plan på bag-grund af evt. andre behandlede alternativer.

• Hvordan myndighederne vil overvåge de væsent-ligste miljøvurderinger af planens realisering.

4.3.5 Den videre procesEfter politisk godkendelse offentliggøres de to forslag til plandokumenter og de to miljøvurderinger i en periode på min. 8 uger. I denne periode vil der også blive afholdt et borgermøde for alle interesserede. I

høringsperioden har alle mulighed for at komme med såvel positive som negative bemærkninger til projek-tet og de fire fremlagte dokumenter.

På baggrund af de fire dokumenter og de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen afgør Hjørring By-råd om planerne skal vedtages endeligt, evt. med til-retninger. Herefter kan der udstedes projekttilladelse og byggetilladelse, og projektet kan realiseres.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 5 - Afgrænsning

5 - AfgrænsningHjørring Kommune skal ifølge miljøvurderingsloven forud for en bygherres udarbejdelse af en miljøkon-sekvensrapport afgive en udtalelse om, hvor omfat-tende og detaljerede de oplysninger skal være, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrappor-ten. Afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold fremgår af dette afsnit.

Afgrænsning af fokusområder i miljøvur-deringafprojektansøgningomopstillingafottevindmøllervedHjortnæs

Udarbejdet af Hjørring Kommune, Team Plan og Er-hvervsudvikling, november 2019.

Hjørring Kommune har 3. august 2018 modtaget VVM-ansøgning (jf. § 18 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter) om udskiftning af otte vindmøller ved Hjortnæs. Samtidig anmoder ansøger jf. lovens § 18 stk. 2 om at projektet skal miljøvurderes.

Hjørring Kommune har efterfølgende besluttet, at projektet er lokalplanpligtigt jf. planloven. Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg og en lo-kalplan. Dette plangrundlag skal, da et energiprojekt, der er omfattet af lovens bilag 2, pkt. 3 Energiindustri, stk. a vedr. anlæg til fremstilling af elektricitet jf. § 8 stk. 1 miljøvurderes.

Udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport vedr. det konkrete projekt og en miljørapport vedr. plangrund-

laget sker på baggrund af ”Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)” af 25. oktober 2018.

Som grundlag for udarbejdelsen af miljøkonsekvens-rapport og miljørapport har Hjørring Kommune udar-bejdet dette afgrænsningsnotat (jf. lovens § 23). No-tatet er en del af miljøvurderingsprocessen og har til formål, at skabe et overblik over miljøkonsekvensrap-portens forventede indhold. Notatet hjælper navnlig til:

• at fokusere beskrivelserne og vurderingerne til de forventede væsentlige indvirkninger,

• at afklare, hvilke afhjælpende foranstaltninger, der i givet fald skal foretages,

• at afklare, hvilke oplysninger og undersøgelser, der udestår, og

• at afklare, hvilke alternativer der skal belyses.

Afgrænsningen er foretaget med udgangspunkt i den fremsendte ansøgning, og er ikke en endelig afklaring af indholdet af miljørapporten. Det skyldes, at der i løbet af processen kan opstå behov for afklaring af supplerende spørgsmål og forhold, som vurderes at være væsentlige at få belyst, men som der p.t. ikke er opmærksomhed på.

HidtidigeprocesTeknik- og Miljøudvalget har den 10. januar 2018 be-handlet ansøgningen og besluttet at igangsætte for-offentlighed med et offentligt møde.

Det planmæssige udgangspunkt er Kommuneplan 2016 og tillæg nr. 16 ”Temaplan for den fremtidige vindmølleplanlægning”.

Sideløbende med udarbejdelse af miljørapporten ud-arbejder Hjørring Kommune i samarbejde med ansø-ger et kommuneplantillæg og en lokalplan samt en miljøvurdering af dette plangrundlag.

Information om projektet er udsendt den 25. februar 2019 til alle beboere over 18 år og virksomheder, der er registreret med en adresse på en ejendom, der lig-ger indenfor en afstand til den ansøgte møllerække på 1.500 m (10 x totalhøjden).

Der er holdt offentligt møde i Idrætscenter Vendsys-sel den 4. marts 2019 med ca. 300 fremmødte.

Der er i offentlighedsfasen modtaget følgende tilba-gemeldinger, som det vurderes skal indgå i miljøvur-deringerne:

• Høringssvar fra Brønderslev Kommune vedr. af-stand til Stenum. En afkortning af møllerækken med én mølle mod Stenum skal vurderes i for-hold til støj og landskabelig sammenhæng.

• Høringssvar fra Thomas Kjeldsen: Efterlyser et visualiseringspunkt fra møllen ved Børglum Klo-ster.

• Høringssvar fra Team Natur, Hjørring Kommune: Fotostandpunkt fra hvor hærvejen krydser Klo-stergrøften samt fra hedearealet ved Fristrup. Det skal undersøges, hvordan møllerne vil på-


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 5 - Afgrænsning

virke Engsnarre (beskyttet jf. EU’s Fugledirektivs bilag 1).

• Høringssvar fra ejer af Hjortnæsvej 101: Ønsker beskrivelse af støj i forhold til boligen på ejen-dommen bl.a. sammenligning af støj nu og hvis der stilles møller op, samt vurdering i forhold til chinchillabesætning.

• Endvidere er det på det offentlige møde den 4. marts 2019 aftalt, at det skal vurderes om der er særlige lydforhold i området. Bl.a. gjorde en del-tager opmærksom på, at man i perioder tydeligt kan høre havet.

Det konkrete projektAnsøger er Landinspektørfirmaet LE34 på vegne af Hjortnæs Møllelaug i samarbejde med Jysk Vindener-gi.

Der søges om tilladelse til opstilling af otte møller med en højde på max. 150 m på en lige række på nordsiden af Klostergrøften og orienteret i en øst-vestlig retning ca. parallelt med den nuværende vind-møllerække – se kort.

I forbindelse med opstilling af nye møller vil otte ek-sisterende møller, der er opstillet i 1999, blive ned-taget.

De nye møller vil formentlig være af typen Vestas V136 eller SiemensGamesa SG132 med en navhøjde og rotordiameter på henholdsvis 82,0 m og 136 m el-ler 84,0 m og 132 m. Møllernes totalhøjde er max. 150 m. Møllerne placeres med en indbyrdes afstand på ca. 350 m, og møllerækken får en totallængde på

ca. 2,5 km og sådan, at rækken i forhold til den nu-værende række forlænges mod vest. Adgangen til møllerne sker fra Børglumvej og Hjortnæsvej. I det omfang det er muligt, vil eksisterende adgangsveje og kranpladser blive genanvendt.

Det skal inden udarbejdelse af miljøvurderingsmate-rialet påbegyndes afklares, om der er behov for op-førelse af en transformatorstation i forbindelse med vindmølleparken. En evt. transformatorstation bør i så fald være en del af plangrundlaget og miljøvurde-ringsarbejdet.

ForudsætningerienVVM-tilladelseVedrørende støj- og skyggepåvirkning fra møllerne vil Hjørring Kommune i en VVM-tilladelse (afgørelse jf. lovens § 25 stk. 1) stille betingelse om:

• at der senest ½ år efter vindmøllernes igangsæt-ning for ejers regning igangsættes udarbejdelse af dokumentation for, at nabobolig mv. ikke ud-sættes for støj over gældende støjkrav. Doku-mentationen skal være afleveret til kommunen senest 1 år efter møllernes igangsætning. Støj-måling, beregning og afrapportering skal udføres akkrediteret og i overensstemmelse med ret-ningslinjerne i Miljøstyrelsens bekendtgørelse



om støj fra vindmøller (aktuelt: Bek. nr. 1121 af 21. september 2018) og skal omfatte såvel den almindelige støj som den lavfrekvente støj. Do-kumentationen skal omfatte alle naboboliger, der ligger inden for en afstand på 1,0 km til møl-lerne, og områder med støjfølsomarealanven-delse, der ligger inden for en afstand på 1,5 km.

• at nabobolig og udendørs opholdsareal i tilknyt-ning til nabobolig maksimalt påføres 10 timers reel skyggetid pr. år (beregnet jf. retningslinjerne i ”Vejledning om planlægning for og zonetilladel-se til opstilling af vindmøller”, Bilag 1 s. 45-46). Der skal etableres skyggestop på relevante møl-ler. Det skal samtidig med fremsendelse af støj-dokumentation jf. ovenstående dokumenteres, at skyggestop er installeret på relevante møller.

DokumenternestitelMiljøkonsekvensrapport - belysning af de miljømæs-sige konsekvenser ved gennemførelse af ansøgning om udskiftning af vindmøller ved Hjortnæs, Hjørring Kommune.

Miljørapport – belysning af de miljømæssige konse-kvenser ved gennemførelse af plangrundlag (kommu-neplantillæg og lokalplan) for vindmøller ved Hjort-næs, Hjørring Kommune

FokusområderFokusområderne, det vil sige de vigtigste miljøfakto-rer, der skal belyses, er udpeget på baggrund af det konkrete projekt, det forventede indhold i kommune-plantillæg og lokalplan og en vurdering af de plan- og naturmæssige udpegninger i området omkring møl-

lerne. Den relevante lovgivning, de statslige og kom-munale krav til planlægningen indgår i vurderingen. Som en del af rapporten skal der beskrives rimelige alternativer, påtænkte afværgeforanstaltninger og i forhold til plangrundlaget vurderes i forhold til nød-vendigheden af et program for overvågning af de væ-sentligste indvirkninger på miljøet.

Miljøpåvirkningen skal beskrives i forhold til anlægs-fasen (dvs. opstilling af nye møller og nedtagning af de otte eksisterende møller), driftsfasen og afvik-lingsfasen (dvs. nedtagning og bortskaffelse af de nye møller). Påvirkningens kort- og langsigtede effekt skal beskrives inkl. mulige kumulative effekter. Miljø-belastningen ved at producere og bortskaffe de otte nye møller skal medtages samt energiregnskab fra vugge til grav.

Jf. loven skal miljøkonsekvensrapporten ledsages af et ikke-teknisk resumé, hvori de væsentligste pointer er gengivet på et almindeligt forståeligt dansk.

Alternative opstillingsmønstreMiljørapporten skal udover hovedforslaget vurdere i forhold til et 0-alternativ, hvor det ansøgte projekt ikke gennemføres (dvs. en situation, hvor de otte ek-sisterende vindmøller ikke nedtages, men fortsætter den nuværende drift).

Der skal beskrives følgende alternative opstillings-mønstre:

• Et hvor afstanden til Børglum Kloster øges ved,

at der fjernes en mølle, så afstanden øges fra ca. 2,7 km til ca. 3,0 km),

• Et hvor afstanden til Stenum øges ved, at der fjernes en mølle, så afstanden øges fra ca. 1,3 km til ca. 1,6 km, og

• Et hvor det i stedet for otte møller etableres et solcelleanlæg på terræn, der har en størrelse svarende til hovedprojektets forventede årlige produktion (alternativet skal beskrives med et kortbilag, der viser det nødvendige areal, og et foto, der viser et stort solcelleanlæg f.eks. foto af et tilsvarende anlæg et andet sted i Danmark).

Alternative opstillingsmønstre skal ikke belyses i sam-me omfang som hovedforslaget bl.a. vurderes det til-strækkeligt, at de visualiseres fra 4-5 fotostandpunk-ter (placering aftales senere) fra nærområdet samt i forhold til Børglum Kloster og Stenum endvidere fra 2 fotostandpunkter (placering aftales senere) fra mel-lemområdet. Der er ligeledes ikke behov for at støj- og skyggeforholdene foldes ud i fuldt omfang, idet den støjmæssige konsekvens ved en øget afstand til Børglum Kloster vurderes at være minimal for boli-ger omkring den østlige ende af møllerækken, og det samme vurderes at være gældende for skyggefor-hold.

Klima Beskrivelse af projektets miljøkonsekvenser omfatter også positive gevinster f.eks. for klimaet gennem en reduktion af udledningerne fra konventionelle kraft-værker og negativ påvirkning f.eks. møllernes påvirk-ning af landskabet samt støj og skyggekast ved nabo-boliger.



Visuel påvirkning af landskabetVindmøller, der er 150 meter høje, er synlige i land-skabet på lang afstand og vil nogle steder være visuelt dominerende tekniske elementer. Det skal vurderes i hvilken grad de ansøgte vindmøller vil påvirke op-levelsen af landskabet omkring møllerne, herunder oplevelsen af landskabets væsentlige og karakterska-bende elementer.

Den visuelle påvirkning beskrives ved anvendelse af visualiseringer, der viser den nuværende og fremti-dige situation med de ansøgte møller. Vedhæftede kortbilag viser de planlagte visualiseringspunkter.

Børglum Kloster er et væsentligt element i landska-bet på nordsiden af den ansøgte vindmøllerække. Det skal vurderes i hvilken grad de ansøgte møller vil påvirke oplevelsen af Børglum Kloster, som et væ-sentligt element i landskabet. Der skal anvendes visu-aliseringer, hvor man viser møllerne i sammenhæng med Børglum Kloster – med møllerne i forgrunden og Børglum Kloster i baggrunden og omvendt. Der skal bl.a. visualiseres fra Hovedvej 55, hvor mange færdes, og hvor der på dele af strækningen er en flot udsigt til Børglum Kloster. Den del af vejstrækningen skal beskrives bl.a. i forhold til omfanget og kvaliteten af udsigten til Børglum Kloster.

Det skal vurderes om opstilling af de ansøgte møller vil sløre markante landskabselementer eller visuelt opdeler større sammenhængende landskabsrum.

Den visuelle påvirkning skal beskrives ved anvendelse af udtrykkene: ”Dominerende”, ”Markant”, ”Mode-

rat”, ”Underordnet” og ”Ubetydelig/ingen påvirk-ning”. Der henvises til definition af udtrykkene i mil-jørapporten for vindmøller på Hirtshals havn, tabel 5.1, s. 47.

Visuel sammenhæng med andre vindmøller Normalt skal det visuelle samspil i forhold til alle ek-sisterende vindmølleparker omkring de otte møller (dvs. parker med min. 2 møller med en højde over 25,0 m) inden for en afstand på 28 x højden til de ansøgte møller (dvs. 4,25 km). Det vurderes, at der i Hjørring Kommune ikke er mølleparker indenfor den-ne afstand men blot et mindre antal enkeltstående møller. De 2 WindWorld-møller, der stod ca. 2 km nord for de ansøgte møller, er nedtaget i 2016-2017. Længere væk ca. 3.1 km mod nord-øst står en enlig Wind World mølle og ca. 4,2 km i sydvestlig retning står endnu en enlig Vestas 200 kW mølle.

Det skal afklares, om der er yderligere møller inden-for en afstand på ca. 4,2 km.

Visuel påvirkning af nærmeste byerDer er flere byer i nærområdet omkring vindmølle-området. Det skal belyses og vurderes i hvilket om-fang disse byer vil blive påvirket af støj, skyggekast og visuel påvirkning fra de ansøgte møller. De byer, som ligger tættest ved vindmølleområdet, er: Stenum, Vrensted og Børglum samt sydvestlige del af Vrå. Lidt længere væk ligger Thise og Vejby.

Ved besigtigelse skal det undersøges bl.a. baseret på visualiseringer, i hvilket omfang møllerne vil være synlige fra byerne eller deres udkant og hvordan de

er synlige. Ved vurdering i forhold til Stenum skal det alternativ, hvor afstanden til Stenum er øget, tages i betragtning.

HarmoniforholdDe ansøgte møller med en rotordiameter på 136 m eller alternativt 132 m ligger uden for det normal har-moniforhold, der er fastsat i kommuneplanens ret-ningslinje 26.4 på mellem 1:1,1 og 1:1,35 (svarende til en rotordiameter på max. 121 m). Retningslinjen giver mulighed for, at der i lettere kuperet terræn og overvejende fladt terræn med spredt bebyggelse og beplantning gives mulighed for et større harmonifor-hold på indtil 1:1,66. Det skal i det enkelte tilfælde på baggrund af visualiseringer vurderes, om der på grund af terræn og landskabsforhold kan anvendes en større rotor, da møllerne som oftest ikke kan ses fra sokkel til top, men vil være delvist dækket af ter-ræn eller landskabselementer, hvorfor harmonifor-holdet påvirkes.

Det skal med henblik på mulighed for at anvende en rotor på 132 eller 136 m visualiseres, hvordan møller med en rotordiameter mellem 121 og 142 m ser ud f.eks. 121, 132 og 142 m.

Harmoniforholdet skal belyses med en visualisering, hvor de 4 møller i en række er vist med forskellig ro-tordiameter, samt fra 3-4 visualiseringspunkter vises, hvordan en møllepark med otte møller med de på-gældende rotordiametre. Da formålet med disse vi-sualiseringer er at belyse forskellige harmoni forhold, er det ikke nødvendigt, at visualiseringer vises i sam-menhæng med 0-alternativet.



Til orientering henvises til miljørapporten for møller på Hirtshals havn s. 251 – 257, hvor der er redegjort for samme forhold.

Kirker og kulturmiljøInden for en afstand på ca. 5 km omkring de ansøg-te møller ligger otte folkekirker: Stenum, Børglum, Vrensted, Em, Vittrup, Tolstrup, Vejby og Thise Kirker. Børglum Kloster med endnu et kirkerum ligger cirka 2,7 km nordvest for møllerne.

Det visuelle samspil mellem møller og de omkringlig-gende kirker skal belyses ved anvendelse af visualise-ringer. Det skal vurderes, hvordan møllerne vil påvirke oplevelsen af kirkerne i landskabet, samt hvorledes ud- og indsynet fra kirkerne bliver påvirket. De foto-standpunkter, der tidligere er aftalt med Aalborg Stift, skal anvendes.

Et område omkring Børglum Kloster er udpeget som ”værdifuldt kulturmiljø” i Kommuneplan 2016, ret-ningslinje 15.1. Det fremgår af beskrivelsen til dette kulturmiljø: Det anbefales, at der ved planlægning af større anlæg i området omkring Børglum Kloster foretages vurdering af sammenhængen med kultur-miljøet ved anvendelse af visualiseringer. Samspillet skal belyses ved anvendelse af visualiseringer, der viser møllerne i sammenhæng med Børglum Kloster og fra fotostandpunkter, hvor møllerne vises foran og bag klosteret.

NaboforholdFra min. 4 repræsentative direkte naboboliger (pla-cering aftales senere) skal den visuelle påvirkning be-

skrives og vurderes ved brug af visualiseringer samt beskrivelse af støj- og skyggeforhold. Ved besigtigelse skal det undersøges, om møllerne vil være synlige fra boligen eller opholdsareal/have i tilknytning til boli-gen. Vurderingen skal baseres på visualisering fra be-byggelsens opholdsareal f.eks. terrasse eller have.

For de 4 naboboliger skal skygge vises som kalender-oversigt, der viser hvornår på dagen og året, der vil være mulighed for skygge fra den enkelte mølle.

Støj og skyggekast ved naboboligInden for en afstand af 1 km fra de ansøgte møller ligger ca. 15 naboboliger i det åbne land. Det er op-lyst i ansøgningen, at boligen på Hjortnæsvej 121 vil blive nedlagt. Der skal derfor ikke laves støj- og skyg-geberegning for denne bolig. I såvel Børglum, Vren-sted og Stenum er der områder, hvor anvendelsen sker til støjfølsom arealanvendelse, hvor støjkravene er skærpet.

Støj:Rapporten skal beskrive støjen fra de ansøgte møller ved de omkringliggende naboboliger (såvel bolig i det åbne land som bolig i område, der anvendes til eller i en lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihave-formål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet). Stø-jen beskrives på baggrund af beregninger.

Som en del af støjafklaringen skal den samlede på-virkning fra relevante omkringliggende møller (også husstandsmøller) ved nabobolig vurderes jf. bekendt-

gørelse om støj fra møller (-15 dB reglen). Dette for at sikre, at ingen nabobolig ved hverken de eksiste-rende møller eller de nye møller får en samlet støj-påvirkning fra omkringliggende møller, der er større end den maksimale støjpåvirkning, som lovgivningen fastsætter.

Støjen skal beskrives i henhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller og i forhold til vindstyrker på 6 m/s og 8 m/s og skal beskrives i forhold til den almindelige støj og den lavfrekvente støj (støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz).

Støjkort skal vise støjlinjer for hver 5 dB ud til byom-råderne: Stenum, Børglum og Vrensted.

Det forudsættes, at de ansøgte møller kan opstilles i overensstemmelse med gældende støjregler.

Skygge: Der skal ske beregning af skygge fra møllernes vinger, der bevæger sig hen over landskabet, i forhold til de omkringliggende naboboliger. Den reelle årlige skyg-gepåvirkning af naboboligerne skal belyses. Skygge-kort skal vise skyggelinjer for minimum. 25, 10, 5 og 0 timer.

Natur I tilknytning til mølle nr. 2 fra vest er et areal registre-ret som beskyttet natur (mose og mindre vandhul) jf. Naturbeskyttelsesloven. Dette og evt. andre beskyt-tede områder skal beskrives, og eventuel påvirkning af områderne fra møller, veje, arbejdsarealer m.m. skal beskrives.



periode, hvor de har boet i den støjramte bolig.

Andre forhold Trafik til og fra området i anlægsfasen skal beskrives og vurderes i forhold til særligt Børglum og Stenum, som kan blive belastet af øget lastbiltrafik i anlægs-fasen.

Den lysmarkering for luftfarten, der jf. lovgivningen skal etableres på toppen af møllehuset, skal beskri-ves bl.a. så det er muligt at danne sig et billede af belysningens styrke på afstand f.eks. set fra nærme-ste bolig.

Vindmølleområdet og nærområdet omkring det skal besigtiges med henblik på at få belyst, hvilke arter, der kan forventes at leve i og omkring mølleområdet. Det skal vurderes om projektet kan få negativ indfly-delse på truede arter f.eks. engsnarre.

Der skal gennemføres flagermustællinger. Tællinger-ne skal belyse, hvilke arter og hvilken aktivitet, der kan forventes i nærhed til mølleområdet.

Hvis det vurderes, at møllerne kan få negativ indfly-delse på truede arter, så skal der beskrives afværge-foranstaltninger, der vurderes at være nødvendige for at reducere en evt. kollisionsrisiko for flagermus til et niveau, hvor det vurderes at være uden væsentlig negativ påvirkning af bestanden i området.

Jordbund og grundvand Opsætning af vindmøller kan potentielt påvirke jord-bund, grundvand og overfladevand ved opstilling, drift og nedtagning. I anlægsfasen er der måske be-hov for midlertidig grundvandssænkning for støbning af fundamenter, der midlertidigt kan påvirke vand-standen i nærliggende vandhuller og hydraulikken i nærliggende grøfter og vandløb. Hvis det oppum-pede grundvand er okkerholdigt kan det endvidere påvirke flora og fauna. Det skal belyses, hvordan en midlertidig grundvandssænkning forventes at påvirke omgivelserne, herunder i hvor stor afstand til den enkelte vindmølleplacering, der forventes at være en påvirkning af grundvandsstanden.

I driften af vindmøllerne er der risiko for forurening med olie, smøremidler og lignende. Der skal rede-

gøres for de opsamlingssystemer, som vindmøllerne er udstyret med, samt forventningerne til driften af møllerne i forhold til bortskaffelse af f.eks. brugt olie o. lign.

Sundhed Den store danske sundhedsundersøgelse ved Kræf-tens Bekæmpelse om helbredsmæssige konsekven-ser ved støj fra vindmøller i forhold til hjertekar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt. Undersø-gelsen er igangsat i 2013 og afsluttet i marts 2019. Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevare-ministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har finansieret undersøgelsen.

Sundhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse marts 2019, at der ikke findes afgørende bevis for en sammenhæng mellem kortids- og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og de helbredsforhold, der er un-dersøgt. Der gøres opmærksom på, at der for dele af undersøgelserne er et meget lille antal sygdomstil-fælde/graviditeter i de grupper med de højeste støj-niveauer, hvorfor forskerne efterspørger, at resulta-terne gentages af andre forskergrupper.

I undersøgelsen er der ud fra registeroplysninger be-lyst, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og påvirkning af fødselsvægt. Undersøgel-sen omfatter voksne beboere i alle de boliger, der i perioden 1982-2013 har ligget inden for en radius på 6 km fra en vindmølle. Beboeres sundhedsoplysnin-ger fra relevante registre er sammenkørt med den


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 6 - Alternativer

6-AlternativerI dette kapitel vil der ses nærmere på forskellige alter-nativer for derigennem at belyse, at projektforslaget objektivt set er at foretrække. Først og fremmest ses der på alternativer ift. at vælge at opstille vindmøl-lerne med andre positioner i området, i et andet antal og/eller med et andet harmoniforhold. For det andet kan man se på alternativer til at producere den sam-me mængde forureningsfri el, hvor solceller er det oplagte alternativ.

Endeligt ses der nærmere på det såkaldte 0-alterna-tiv, dvs. fortsættelse af den nuværende situation, hvor driften af de otte eksisterende møller bibeholdes.

Der ses ikke nærmere på alternative placeringer for vindmølleparken. Det vurderes, at der næppe kan findes andre områder i Hjørring Kommune, hvor man kan opstille op til otte vindmøller på 150 m, og hvor hensynene til nabo-, natur- og landskabsmæssige for-hold på samme vis kan overholdes, og hvor der i så høj grad kan ske opfyldelse af kommuneplanens prin-cipper for vindmøller. Endvidere har projektområdet ved Hjortnæs den fordel, at der laves et repowering-projekt, hvor der udskiftes ældre vindmøller. Der skal således ikke opstilles vindmøller i et område, som ikke allerede er påvirket af vindmøller - og der ned-tages endda mindst lige så mange, som der opstilles.

6.1OpstillingsmønsterogantalmøllerOpstillingsmønsterMiljøstyrelsen anbefaler i Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at vindmøl-

leparker med fem eller flere vindmøller opstilles på lige eller buede rækker. Oplevelsen af en buet række kan ikke opnås med færre end fem møller, idet man i stedet vil opfatte opstillingen som en knækket række. Med flere møller udvides mulighederne for opstilling på eksempelvis to eller flere rækker. Hovedpointen er, at en vindmøllepark for beskueren skal have et geometrisk letopfatteligt opstillingsmønster, og en enkelt lige række er altid lettest at opfatte. Det giver visuelt den mindste påvirkning, og bør derfor altid foretrækkes, hvis det er muligt.

Projektforslagets opstillingsmønster med otte vind-møller med samme dimensioner på en lige række med ens indbyrdes afstand og opstillet i tilnærmel-sesvis samme højde på terrænet, så møllerne syner lige høje, er den absolut mest optimale måde at op-stille otte vindmøller på.

Opstilling på en bue er fravalgt af landskabelige hen-syn, da det kan lade sig gøre at opstille møllerne på en lige række. Af samme grund er opstilling af de otte vindmøller på to eller flere rækker fravalgt, og det er desuden ikke muligt, da afstandskravene til naboerne ikke tillader det.

Visualiseringerne af vindmølleparken, som kan ses i Bilag C, understøtter, at det valgte opstillingsmøn-ster er letopfatteligt fra alle vinkler og i alle afstande. Vindmølleparkens klare linieære formation danner en betragtelig kontrast til landskabet.

Miljøstyrelsen anbefaler endvidere i Vejledning om

planlægning for og tilladelse til opstilling af vind-møller, at vindmøller opstilles med en afstand mel-lem møllerne på 3-4 gange rotordiameter. Hjørring kommuneplan beskriver ligeledes, at den indbyrdes afstand mellem vindmøller i en vindmøllepark bør være 3-4 gange rotordiameteren og ikke over 5 gange rotordiameteren.

Det er af visuelle hensyn, men også af hensyn til vindmøllernes slidtage og produktion, at der anbe-fales min. 3 x rotordiameter indbyrdes afstand mel-lem vindmøller i en park. Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på 350-370 m, som er under det anbefalede uanset mølletype, da afstanden er ca. 2,7 x rotordiameter for SG132-møllen og ca. 2,6 x rotor-diameter for V136-møllen.

Dette vurderes at være uproblematisk visuelt set, da der er tale om en mindre afvigelse, og baseret på sammenligning med andre vindmølleparker, der har omtrentlig samme eller mindre indbyrdes afstand. Visualiseringerne understøtter denne vurdering. Møllerækken vil således fremstå som en harmonisk enhed, og da rækken er orienteret godt i forhold til de fremherskende vindretninger, påvirkes møllernes produktion ikke væsentligt af lævirkning og turbu-lens.

Antal møllerSom resultat af de indkomne bemærkninger i forof-fentlighedsfasen vedrørende hovedforslaget er det besluttet, at der også skal behandles to alternativer med kun syv møller, således at hovedforslaget kan


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 6 - Alternativer

vurderes og sammenlignes med disse alternativer,. Det skal således belyses, om det giver en væsentlig forskel at vælge et af alternativerne frem for hoved-forslaget:

• Alternativ 1: - Syv møller, hvor VM8 er udgået, så der er større afstand til Stenum

• Alternativ 2: - Syv møller, hvor VM1 er udgået, så der er større afstand til Børglum Kloster

Mølleplaceringerne og mølletyperne er de samme i alternativerne som i hovedforslaget, så kun antallet af møller er anderledes.

På alle visualiseringerne i bilag 3 er hovedforslagets otte vindmøller vist. For at vurdere den visuelle på-virkning af alternativerne kontra hovedforslaget er alternativerne også vist på en række udvalgte visua-liseringer, hvor det er mest relevant. For alternativ 1 er visualiseringerne K5, K7, L6, L7 og L16 udvalgt, og for alternativ 2 er visualiseringerne K12, K17, L3, L4 og L15 udvalgt.

Det ses af visualiseringerne, at det uvilkårligt giver en visuel forskel at opstille færre møller, men overordnet set er forskellen mellem syv og otte møller ikke af væ-sentlig betydning for den samlede landskabspåvirk-ning. Desto kortere afstand, der for betragteren er til mølleparken, desto større betydning har det at und-lade at opstille en mølle. Som det fremgår af f.eks. L15 og L16 er det uden nogen nævneværdig betyd-ning at vælge alternativerne frem for hovedforslaget.

Især for alternativ 2 er betydningen af at undlade at opstille VM1 meget svag. Der bor ganske få menne-sker i kort afstand (under 2 km) vest for mølleparken. I og med der for alternativ 2 dermed er forholdvis langt fra de mest relevante betragtningspunkter til mølleparken (såsom Børglum Kloster, Vrensted og Børglum), er det generelt uvæsentligt at undlade op-stillingen af den vestligste mølle, VM1. Specifikt for Børglum Kloster fremgår det af visualiseringerne, at størstedelen af mølleparken stadig er synlig med al-ternativ 2, men der kan opleves lidt større afstand til vindmølleparken. Den visuelle påvirkning på land-skabsoplevelsen set fra klostret vurderes ikke at være væsentligt forandret af, om der opstilles otte eller syv møller. Det opleves således uvæsentligt, om der er 2,7 eller 3,0 km til den nærmeste mølle i en mølle-park, når størstedelen af møllerne fortsat er synlige. Der er således ligesom ved hovedforslaget en mode-rat påvirkning på oplevelsen af klostret.

For alternativ 1, hvor den østligste mølle, VM8, ikke opstilles, øges afstanden fra Stenum til nærmeste mølle fra ca. 1.400 m til ca. 1.700 m. Det fremgår af de udvalgte visualiseringer, at alternativ 1 fra nogle steder (L6 og L7) giver mølleparken et mindre mar-kant visuelt udtryk, og det ses af K5 og K7, at lige net-op undladelsen af VM8 næsten gør, at mølleparken ikke kan ses, og at det opleves, at den kommer lidt mere afstand. Omvendt vil det fra de fleste steder i byen, hvor der er meget begrænset udsigt til mølle-parken pga. bygninger og bevoksning, være irrelevant af visuelle hensyn at vælge alternativ 1 fremfor ho-vedforslaget.

I øvrigt vil vurderingerne af alternativerne kontra ho-vedforslaget indgå i miljøkonsekvensrapportens an-dre emnespecifikke kapitler vedr. miljøkonsekvenser for naboer, landskab, natur osv.

Det kan sammenfattes vedr. støjpåvirkning for alter-nativ 1, at det for Stenum ses, at det nærmeste hjør-ne af byen i dag har op til knap 30 dB(A) ”normal” støj fra de eksisterende møller. Med hovedforslagets otte møller vil støjniveauet stige til max. 34,4 dB(A), mens det for alternativ 1 (hvor den nærmeste mølle ikke opstilles) vil være max. 32,1 dB(A). Uanset om det er hovedforslaget eller alternativ 1, er der god margin til støjgrænsen på 39,0 dB(A) ved 8 m/s for ”normal” støj. Forskellen mellem hovedforslaget og alternati-vet vil være hørbar for de fleste, men da beregningen er for det nærmeste hjørne af kommuneplanramme-området for byen (punktet er beliggende ca. 100 m nord for Vesterkirken og ca. 150 m nordvest for det vestligste hus i Stenum, Bogfinkevej 70), vil resten af byen opleve et lavere støjniveau, hvor forskellen vil være endnu mere ubetydelig.

For lavfrekvent støj får Stenum i dag op til 7,8 dB(A), hvilket med hovedforslaget vil stige ca. 3 dB(A) til max. 10,6 dB(A), mens alternativ 1 kun giver den halve stigning. Grænseværdien er på 20 dB(A), og de beregnede støjniveauer er således nede på et niveau, som kun for de færreste vil være hørbart, og forskel-len mellem hovedforslaget og alternativ dermed også irrelevant. Det kan derfor samlet konkluderes med hensyn til den fremtidige støjpåvirkning på Stenum, at det ikke er relevant at vælge alternativ 1 frem for hovedforslaget, og at støjforhold i det hele taget er



irrelevant at beskæftige sig med ved overvejelse om udskiftning af møllerne ved Hjortnæs, da hovedfor-slaget giver en støjpåvirkning væsentligt under græn-seværdierne.

Det kan sammenfattes vedr. skyggepåvirkning, at der hverken med hovedforslaget eller alternativ 1 vil være skyggepåvirkning på Stenum. Af de naboer, der indgår i skyggeberegningerne er det kun for na-bobeboelsen Vanggårdsvej 35, at alternativ 1 gør en forskel.

For alternativ 2, der er medtaget som alternativ til hovedforslaget af hensyn til Børglum Kloster, ses der en mindre støj- og skyggepåvirkning på nogle nabo-beboelser på Hjortnæsvej ved alternativet frem for hovedforslaget. Børglum Kloster og de nærmeste byer, Børglum og Vrensted, ligger derimod på så stor afstand af møllerne, at møllerne i hovedforslaget ikke giver en påvirkning af støj og skygge, og således kan alternativ 2 ikke bidrage til en lavere påvirkning.

Det kan samlet set konkluderes, at alternativerne gi-ver en mindre visuel, støjmæssig og skyggemæssig påvirkning af varierende - men generelt lav - væsent-lighed for naboerne, Stenum og Børglum Kloster. Om-vendt reduceres mølleparkens elproduktion ca. 12 % og gevinster for klima og luftforurening reduceres lige så meget.

6.2 HarmoniforholdDet størrelsesmæssige forhold mellem vindmøllens navhøjde (tårnets højde) og rotordiameter (vingerne) har betydning for dens egenæstetik. Dette forhold

kaldes også for vindmøllens harmoniforhold.

Når vindmøllerne vokser i størrelse, virker forholdet mellem tårn og rotor mest harmonisk, når rotorens diameter øges yderligere i forhold til tårnet. Det hænger sammen med, at nye, store mølletyper har en mere slank karakter end ældre modeller og derfor bedre kan bære lange ’arme’. Vurderingen for 150 m høje møller har tidligere peget mod, at forholdet nav-højde/rotordiameter har det mest harmoniske udtryk omkring 1:1,1 eller 1:1,2. Dvs. at rotordiameteren er 10-20% større end navhøjden. Et forhold under 1:1 forekom uharmonisk, fordi vingerne syntes for små, mens forhold større end 1:1,3 bevirkede, at vingerne virkede overdimensionerede [Birk Nielsen, 2007].

Denne opfattelse har dog ændret sig kraftigt i de se-nere år i takt vindmøllernes udvikling, og der opstilles i Danmark nu meget ofte vindmøller med et harmo-niforhold på 1:1,45 eller højere. Det skyldes især, at vindmøllerne producerer væsentligt mere med for-øget vingerotor uden, at det samtidigt betyder for-øgede støjgener mm. for naboerne. Det er fornuftigt at opstille møller med så høj produktion som muligt, når der ikke er væsentlige ulemper ved det for nabo-erne.

Et harmonisk udtryk mellem mølletårn og møllevin-ger kommer reelt kun til udtryk, når vindmøllen ses frit i landskabet. I praksis vil dele af tårnet ofte være skjult af landskabselementer i forgrunden, hvilket også er tilfældet for vindmøllerne ved Hjortnæs set fra mange steder. Når en væsentlig del af tårnet er skjult bag landskabselementer, forandres harmoni-

forholdet mellem tårn og vinger. Beskueren vil dog være bevidst om, at en stor del af møllen er skjult bag landskabselementet og vil selv danne sig et bil-lede af et harmonisk forhold mellem tårn og vinger. Oplevelsen af vindmøllen vil således kompenseres ved beskuerens evne til at se hele møllen for sig [Birk Nielsen, 2007]. En vurdering af de landskabelige for-hold i og omkring en kommende vindmøllepark kan afgøre, i hvilket interval harmoniforholdet kan være for at opnå et harmonisk udtryk af vindmøllerne.

Mølletyperne, der ønskes opstillet ved Hjortnæs, har en rotordiameter på 132 eller 136 m, hvilket med en totalhøjde for møllerne på 150 m gør, at møllerne har et harmoniforhold, der ligger uden for det interval på 1:1,1-1:1,35, der er defineret i kommuneplanens retningslinie 26.4. SiemensGamesa SG132-møllen har med 132 m rotor og 84 m navhøjde et harmo-niforhold på 1:1,57, og Vestas V136-møllen har med 136 m rotor og 82 m navhøjde et harmoniforhold på 1:1,66.

Retningslinie 26.4 i kommuneplanen giver dog mu-lighed for et større harmoniforhold på op til netop 1:1,66, hvis der opstilles vindmøller i lettere kuperet terræn eller i overvejende fladt terræn med spredt bebyggelse og beplantning. Det skal i det enkelte til-fælde på baggrund af visualiseringer vurderes, om der på grund af terræn og landskabsforhold kan an-vendes en større rotor, da møllerne som oftest ikke kan ses fra sokkel til top, men vil være delvist dækket af terræn eller landskabselementer, hvorfor harmoni-forholdet påvirkes.



For at vurdere de nye Hjortnæs-møllers harmonifor-hold i relation til landskabelige forhold i og omkring opstillingsområdet er forskellige mølletyper vist på tre udvalgte visualiseringer; L4, L6 og L8. Netop disse er valgt, da man herfra oplever vindmøllerne fra for-skellige afstande og vinkler, og dermed kan vurdere harmoniforholdets betydning i forskellige situationer.

V136-møllen er vist på alle visualiseringerne i bilag 3, og de øvrige mølletyper, der er vist på de tre udvalg-te visualiseringer er SiemensGamesa SG121, Vestas V126 og SiemensGamesa SG142.

SG132-møllen har tilnærmelsesvis samme harmoni-forhold som V136-møllen, og det er derfor i stedet

valgt, at der vises andre mølletyper, som har et væ-sentligt anderledes harmoniforhold. V126-møllen er de senere år opstillet flere steder i Danmark, herun-der ved Gårestrup i Hjørring Kommune. V126-møllen har et harmoniforhold på 1:1,45. SG142-møllen med 150 m totalhøjde er pt. ikke en mølle, der er til salg på det danske marked, men da udviklingen konstant

Figur 6.1 Visualisering i et tilfældigt landskab af SiemensGamesa SG121, Vestas V126, Vestas V136 og SiemensGamesa SG142 og deres anslåede produktion pr. mølle ved opstilling ved Hjortnæs.

Vestas V126Rotor: 126 m

Navhøjde: 87 mHarmoniforhold: 1:1,45Produktion: 13 MWh/år

Vestas V136Rotor: 136 m

Navhøjde: 82 mHarmoniforhold: 1:1,66

Produktion: 15,5 MWh/år

SiemensGamesa SG142Rotor: 142 m

Navhøjde: 79 mHarmoniforhold: 1:1,80Produktion: 17 MWh/år

SiemensGamesa SG121Rotor: 121 m

Navhøjde: 89,5 mHarmoniforhold: 1:1,35Produktion: 12 MWh/år



går mod større og større rotordiameter, er SG142-møllen også visualisereret. Den fiktive SG142-mølle har et harmoniforhold på 1:1,80. SG121-møllen er ligeledes en fiktiv mølletype, som ikke findes på det danske marked, men er opfundet til vurderingen af harmonforholdet i denne miljøkonsekvensrapport, da det er de maksimale mølledimensioner, som over-holder harmoniforholdet på 1:1,35.

Det ses af visualiseringerne, at de fire vindmølletyper har forskellige visuelle udtryk, men det vurderes, at forskellene er uvæsentlige for vindmølleparkens vi-suelle påvirkning på landskabet og for befolkningen i området. Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne består primært i, at der står vindmøller med 150 m totalhøjde, og det er kun af sekundær betydning, hvor lange vingerne er.

Det er vigtigt at bemærke, at man som betragter af en etableret vindmøllepark ikke vil have et visuelt sam-menligningsgrundlag (som her via visualiseringerne), og man derfor uvilkårligt ikke så konkret vil kunne kon-statere, om en vindmølle ligger indenfor et bestemt harmoniforhold eller ej. Som tidligere nævnt vil for-anliggende bevoksning og andre landskabselementer også ofte skjule de nederste dele af mølletårnene, og det besværliggør vurderingen af harmoniforholdet.

Det vurderes, at forskellene i harmoniforholdet frem-træder tydeligst i nærzonen, mens det på længere af-stand er uvæsentligt for oplevelsen af vindmøllerne. Den enkelte vindmølle fremstår en anelse ”tungere” i sit udtryk med et kortere tårn og længere vinger, men ud fra visualiseringerne vurderes det forøgede

Figur 6.2 Eksempel på opført solcellepark ved Vandel Lufthavn, som inddrager store arealer (ca. 120 ha), kilde JV.dk.

harmoniforhold ikke at være problematisk for det vi-suelle indtryk af den samlede vindmøllepark. Storska-lalandskabet vurderes at kunne ”bære” denne møl-letype med forøget harmoniforhold. Således virker vindmøllerne ikke overdimensionerede.

6.3 SolcellerUndersøgelser har påvist, at en udbygning af vind-

møller på land rummer væsentlige samfundsøkono-miske fordele, og derfor skal der ikke kun opstilles vindmøller på havet. I følge Energistyrelsen har land-vind den laveste elproduktionsomkostning med en pris på ca. 20 øre pr. kWh, mens det er ca. 32 øre pr. kWh for havvind [Energistyrelsen, 2019]. Det faktum, at ingen anden energiteknologi i Danmark kan pro-ducere strøm så billigt som møller på land er blandt



grundene til, de stadigvæk prioriteres højt.

Biogas er et godt supplement til vindmøller, men kan ikke være et alternativ, så det ikke ville være nødven-digt at opstille vindmøller. For det første er slutpro-duktet af biogasanlæg ikke strøm, men biogas som dog kan anvendes til elproduktion. For det andet er der en begrænset mængde husdyrgødning og andet organisk materiale, som kan anvendes i biogasan-læggene, hvorfor der ikke kan opnås en tilstrækkelig mængde vedvarende energi alene ved biogasanlæg. Der skal således ikke foretages et valg mellem bio-gas og vindmøller. Der kan i stedet med fordel satses på begge dele. Biogasteknologien har omvendt den kæmpe fordel frem for sol og vind, at energien/gas-sen nemt kan opbevares og gemmes.

Det er fra statens side udmeldt, at der skal satses på biogasanlæg, da der en del væsentlige gevinster ved biogasanlæg: Ressourcerne i organisk affald gen-anvendes; biogassen kan udnyttes som drivmiddel i transportsektoren; restproduktet er forbedret øko-logisk gødning; reduktion i udvaskningen af nærings-stoffer fra landbruget mv. Ulemperne er: Der kan opstå kraftige lugtgener for naboerne; der er en del tung trafik til og fra anlægget; og der skal placeres et teknisk anlæg med et væsentligt volumen i landska-bet. Der er dermed - set ift. vindmøller - nogle andre typer af gener for naboer til biogasanlæg.

Solceller kan være et godt alternativ og supplement til vindmøller på land, og de har bl.a. de fordele ift. vindmøller, at de ikke støjer, og de på afstand ikke er så visuelt dominerende. En ulempe er, at produkti-


HJØRRING KOMMUNE

188 ha solcellepark

Figur 6.3 Illustration af 188 ha solcellepark, som kan give samme elproduktion som hovedforslaget, målforhold 1:40.000.



onsomkostningerne ift. vindmøller på land er væ-sentligt højere med ca. 31 øre pr. kWh, da anlægsom-kostningerne er meget højere.

I øvrigt er kulkraft over dobbelt så dyrt som landvind med en samlet produktionsomkostning på ca. 55 øre pr. kWh [Energistyrelsen, 2019].

En anden undersøgelse fra revisionshuset Deloitte offentliggjort april 2015 viste, at prisen for en MW installeret effekt i solcelleparker er på niveau med prisen for en MW installeret effekt i landvindmølle-parker. Prisen pr. installeret MW kan dog ikke sam-menlignes med prisen pr. produceret kWh, hvilken er den mest reelle parameter at sammenligne pro-duktionsteknologier ud fra. Effektiviteten af 1 MW installeret effekt i en vindmølle er ca. 3-4 gange hø-jere end 1 MW installeret effekt i en solcellepark, da man kort sagt kan sige, at det i Danmark blæser en del mere end solen skinner og solens energiindhold er nedsat på vores breddegrader. Der vil dog være store fordele for strømforsyningen i Danmark ved at kombinere vindmøller og solceller på rette vis, fordi de kan producere på forskellige tidspunkter [Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, 2016].

En anden ulempe er solcellernes store arealbehov. Opsætning af vindmøller på landbrugsarealer hindrer ikke fortsat landbrugsdrift af jorden, udover det mini-male areal der fragår til veje og kranpladser. Hoved-forslagets otte vindmøller inkl. veje og kranpladser vil medføre et arealforbrug på under 6 ha, som vil blive taget permanent ud af landbrugsproduktionen. Skul-le den potentielle elproduktion fra møllerne i stedet

have været produceret med solceller ville det skøns-mæssigt have krævet et areal på ca. 188 ha, da man skal bruge ca. 1,5 ha solceller pr. 1 GWh, man vil pro-ducere på årsbasis. På figur 6.3 er det illustreret hvor meget areal, der i projektområdet eksempelvis ville skulle anlægges solcellepark på for at opnå samme produktion (ca. 125 GWh/år).

6.40-alternativ0-alternativet er valget af ikke at gennemføre pro-jektforslaget og dermed fastholde den nuværende situation, hvorved der ikke etableres nye vindmøller i området. De otte eksisterende vindmøller vil da blive stående i deres restlevetid, som er anslået ca. 5-10 år, da de så er 25-30 år gamle.

I miljøkonsekvensrapporten er de eksisterende for-hold i hvert kapitel, hvor det er relevant, beskrevet, og dermed er 0-alternativet indirekte beskrevet. F.eks. er der sammen med visualiseringerne i Bilag 3 vist fotos af de eksisterende forhold, som således vi-ser 0-alternativet.

Herunder er konsekvenserne af 0-alternativet med de eksisterende møller i det væsentligste oplistet:

• Den grønne elproduktion beskrevet i kap. 3 og miljøgevinsterne i form af sparede emissioner og affaldsprodukter beskrevet i kap. 12 opnås ikke. Vindmøller (eller solceller) med en tilsvarende produktion må derfor placeres et andet ukendt sted, hvis målsætningerne for vedvarende energi skal opfyldes. Vindmøllerne vil have en produkti-on på op til ca. 125.000 MWh pr. år, hvilket svarer

til elforbruget i ca. 36.000 husstande. I vindmøl-lernes designede levetid på 20 år (den forven-tede levetid er 25-30 år) vil de i alt spare miljøet for udledning af bl.a. ca. 995.000 ton CO2, 200 ton SO2 og 1.050 ton NOx. (De eksisterende møl-lers produktion og miljøgenvinster er ikke mod-regnet i de ovennævnte tal.)

• Støj- og skyggegenerne for naboerne beskrevet i kap. 7 vil ikke ske. (Det skal hertil bemærkes, at naboer inden for 1 km fremover, hvis projektet etableres, intet skyggekast vil få i modsætning til i dag.)

• Landskabspåvirkningerne mm., der er vist og be-skrevet i kap. 8, 9 og 10, vil ikke ske.

• Påvirkningen af naturen beskrevet i kap. 11 vil ikke ske.

• Ressourceforbruget til produktion og opstilling af vindmøllerne beskrevet i kap. 13 vil ikke ske.

Der er således både negative og positive effekter af 0-alternativet ift. projektforslaget.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 7 - Miljøkonsekvenser for naboer

7 - Miljøkonsekvenser for naboerDette kapitel indeholder beskrivelser og vurderinger af miljøkonsekvenserne for naboerne. Der er primært fokus på de nærmeste naboer, da de vil opleve den kraftigste påvirkning i og med, at den øvrige befolk-ning bor på større afstand, hvor møllerne ser mindre ud og støjer og skygger mindre.

For overskuelighedens skyld er der udvalgt fem af de nærmeste nabobeboelser, som vurderes at være de, der får den største påvirkning og er repræsentative for de øvrige naboer, da de ligger fordelt i hver sin ret-ning i forhold til mølleparken. Der er udvalgt følgende naboer, som der vil være primært fokus på:

1. Løkkenvej 428, 9700 Brønderslev 2. Vanggårdsvej 35, 9700 Brønderslev3. Pilgårdsvej 161, 9480 Løkken4. Brønderslevvej 219, 9480 Løkken5. Hjortnæsvej 101, 9760 Vrå

Først beskrives og vurderes de visuelle, støjmæssige og skyggemæssige konsekvenser for de nærmeste naboer. Herefter ses der på befolkningen i bredere forstand i afsnittene vedr. påvirkning på befolknin-gens sundhed, socioøkonomi og materielle goder.

7.1 VisueltDer vil som sagt være primært fokus på fem nabo-boliger i dette afsnit. Naboer i det åbne land, hvor-fra vindmøllerne ikke er visualiseret, kan bruge de udvalgte eksempler til at vurdere vindmøllernes om-trentlige størrelse og synlighed set fra deres egen bo-

Løkkenvej 428

Vanggårdsvej 35

Pilgårdsvej 161

Brønderslevvej 219

Hjortnæsvej 101

Figur 7.1: Oversigt over de nærmeste naboer, der primært er i fokus.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 7 - Miljøkonsekvenser for naboer

lig. Vurderingen af de visuelle konsekvenser for Ste-num og andre nærliggende byer kan ses i kap. 8 vedr. vindmøllernes landskabspåvirkning.

Visualiseringerne for de fem udvalgte naboboliger er vist i fuld størrelse i Bilag 3, men gengives også her i teksten i formindsket størrelse.

1. Løkkenvej 428, 9700 Brønderslev Løkkenvej 428 er beliggende ca. 930 m fra nærmeste mølle (VM8) i hovedforslaget, og ca. 1.020 m fra nær-meste mølle (VM7) i alternativ 1.

Såvel de eksisterende som de nye møller fremtræder tydeligt ved siden af ejendommen, når man kører ad

indkørslen, som det fremgår af figur 7.2. Oplevelsen af de eksisterende møller må betegnes som moderat, da de fremtræder ligeværdige med de øvrige land-skabselementer, mens de nye møller er mere mar-kante med deres størrelse.

Fra haven er udsynet til de to nærmeste af hoved-forslagets møller begrænset af bevoksning, men de fleste af både de eksisterende og de nye møller er klart synlige, som det fremgår af figur 7.3. De eksiste-rende møller fremtræder med moderat landskabspå-virkning, mens de nye møller er mere markante. Det samme vil i langt overvejende grad gøre sig gældende for oplevelsen set inde fra huset. Kun hvis man stil-ler sig frem i åbningen i bevoksningen eller stiller sig ud på den anden side af bevoksningen, vil møllerne være mere synlige. I sommerhalvåret efter løvspring vil udsynet være yderligere begrænset.

2. Vanggårdsvej 35, 9700 BrønderslevVanggårdvej 35 er beliggende ca. 600 m fra nærme-ste mølle (VM8) i hovedforslaget, og ca. 930 m fra nærmeste mølle (VM7) i alternativ 1.

Den største synlighed af både de eksisterende og de nye møller, når man opholder sig i eller omkring stue-huset, er ved den vestlige gavl, hvorfra visualiserin-gen på figur 7.4 er lavet. Det er dog kun to af møller-ne, der reelt er synlige pga. bevoksning og et udhus, hvilket ikke er anderledes for de nye møller trods den korte afstand til mølleparken og møllernes højde. Op-levelsen af de eksisterende møller må betegnes som underordnet, mens påvirkningen af de nye møller er moderat.

Figur 7.2: Visualisering N1A for Løkkenvej 428 set fra indkørslen til ejendommen. Øverst nu og nederst nye V136-møller.



Figur 7.3: Visualisering N1B for Løkkenvej 428 set fra haven foran vindue i facade. Øverst nu og nederst nye V136-møller.

Figur 7.4: Visualisering N2 for Vanggårdsvej 35 set fra ha-ven ved stuehusets vestlige gavl. Øverst nu og nederst nye V136-møller.

3. Pilgårdsvej 161, 9480 LøkkenPilgårdsvej 161 er beliggende ca. 730 m fra nærmeste mølle (VM2), hvilket er det samme i begge alternati-ver.

Fra haven er to-tre eksisterende møller synlige og har underordnet påvirkning. I alt fire af de nye møller er



Figur 7.6: Visualisering N4 for Brønderslevvej 219 set fra haven nord for huset. Øverst nu og nederst nye V136-møller.

synlige på visualiseringen, men kun en enkelt er fuldt synlig pga. udhuse og en silo, som det fremgår af figur 7.5. De vestligste nye møller, som er de nærmeste til ejendommen, er ikke synlige fra haven, da stuehuset skærmer udsynet til dem. Den visuelle påvirkning vurderes stadig at være underordnet, da møllerne trods deres størrelse og den korte afstand til dem,

Figur 7.5: Visualisering N3 for Pilgårdsvej 161 set fra haven ved terrassen ved stuehusets sydvendte facade. Øverst nu og nederst nye V136-møller.



Figur 7.7: Visualisering N5 for Hjortnæsvej 101 set fra terrassen ved stuehusets sydøstlige hjørne. Øverst nu og nederst nye V136-møller.



ikke fremstår større end landbrugsbygningerne, som også har en meget teknisk karakter.

Fra stuehusets nordlige facade og på gårdspladsen vil de nærmeste nye møller sandsynligvis være synlige hen over udhusene. En eksisterende husstandsmølle på ejendommen er placeret ca. 55 m nord for stue-huset er også synlig i nordlig retning, men den fjer-nes, hvis de op til otte nye møller etableres.

4. Brønderslevvej 219, 9480 LøkkenBrønderslevvej 219 er beliggende ca. 1.130 m fra nærmeste mølle (VM4), hvilket er det samme i begge alternativer.

Tre og især to af de eksisterende møller er synlige fra haven nord for huset (fotoet er optaget ca. 12 m nord for huset), som det fremgår af figur 7.6. De eksiste-rende møller har moderat påvirkning på oplevelsen af landskabet set fra ejendommen. Af de nye møller vil de fire vestligste være synlige og især VM2-VM4 er markante, mens VM1 er ret skjult af bevoksning. De fire østligste møller er slet ikke synlige pga. be-voksning og et udhus. Kun hvis man går ud på mar-ken længere nord for huset vil de øvrige møller være synlige.

5. Hjortnæsvej 101, 9760 VråHjortnæsvej 101 er beliggende ca. 690 m fra nærme-ste mølle (VM2), hvilket er det samme i begge alter-nativer.

Fra terrassen ved stuehuset er de fleste af de eksi-sterende møller synlige over/gennem bevoksningen

og fremstår med moderat påvirkning. De nye møller fremstår væsentligt større og markante og er alle syn-lige. Den vestligste mølle (VM1) er akkurat synlig over et udhus, mens de øvrige er meget synlige. I sommer-halvråret efter løvspring, og især når bevoksningen omkring terrassen er vokset op igen, vil synligheden af møllerne være væsentligt mindre.

SammenfatningGenerelt er de nye møller set fra naboejendommene mere synlige end de eksisterende pga. deres højde og fremtræder langt mere markante, men i mange tilfælde begrænser bevoksning og bygninger kraftigt udsynet til flere af møllerne.

7.2 StøjStøjniveauet - som det opleves ved en nabo eller forbipasserende - afhænger af afstanden til vindmøl-lerne, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfug-tighed, samt tekniske forhold omkring vindmøllen. Desuden vil terrænet, især hvis der er meget bevoks-ning, dæmpe støjen. Disse forhold er i den danske lovgivning forenklet til et worse case scenarie, hvor der regnes på samme forhold for alle placeringer, for at gøre beregninger enkle og gennemskuelige. Bl.a. regnes der med medvind i retning af alle nabobebo-elser, så støjen ”bæres” længst muligt, og der med-regnes ikke støjdæmpende effekt af beplantning og bygninger.

I forhold til ældre mølletyper stammer kildestøjen fra nye mølletyper i mindre omfang fra komponentstøj, da man med ny teknologi og isolering har reduceret

komponentstøjen i nye møller væsentligt. Ældre møl-ler kan støje, når møllehuset drejer for at positionere sig i forhold til vindretningen, og friktionen mellem de forskellige mølledele kan opleves som en kraftig skarp lyd. For nye mølletyper er denne støj så godt som elimineret. Kildestøj under driftsfasen vil derfor primært skyldes vindgenereret støj fra møllevinger-nes bevægelse gennem luften samt en smule fra møl-lens gear og generator.

Et beregnet eller målt støjniveau for en vindmølle fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Skaber møllen eksempelvis en tydelig hørbar tone (en såkaldt ’rentone’) vil den normalt være me-get generende, og støjberegningen tillægges yderli-gere 0-6 dB(A) for den pågældende mølle. Der er ikke konstateret rentoner ved drift for de mølletyper, der indgår i projektforslaget. Der må ikke være rentoner fra en ny vindmølle, men de kan evt. opstå senere, når møllen bliver ældre. I givet fald kan kommunen kræve en støjmåling, og viser denne et problem, skal mølleejere sikre, at problemet rettes.

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger af baggrundsstøjens niveau. Selv om støjen fra en vind-mølle stiger med stigende vindhastighed op til ca. 7-8 m/s (og derover er på samme niveau eller en anelse faldende), vil baggrundsstøjen som regel ’overdøve’ støjen fra vindmøllen, når vindhastigheden kommer over 8-10 m/s. Det svarer til frisk til hård vind. Bag-grundsstøjen afhænger af, om der er mange elemen-ter – eksempelvis træer – i området, som medvirker til at skabe vindstøj. I meget åbne og nøgne områder kan forholdene være anderledes.



Lavfrekvent støjLavfrekvent støj indeholder dybe lyde, som eksem-pelvis bulder/brummen fra en fyrkedel eller lastbil. Lavfrekvent støj er mere generende end anden støj, f.eks. trafikstøj. Derfor ser man særskilt på støjen fra dybe lyde, hvor støjens frekvenser er lavere end ca. 160 Hertz (Hz). Hertz er en betegnelse for lydbølger-nes antal svingninger pr. sekund.

InfralydInfralyd er lyd med frekvenser, der er lavere end 20 Hz, og udgør således den ”dybeste” del af lavfre-kvensområdet.

Man har tidligere troet, at infralyd ikke kunne opfat-tes af det menneskelige øre, men infralyd kan faktisk høres, hvis den er kraftig nok, og selv svag infralyd

kan være generende. Tærsklen for at høre infralyd er godt belyst, og Miljøstyrelsen anbefaler en grænse-værdi, der er ca. 10 dB lavere end tærsklen. Moderne vindmøller udsender ikke infralyd af betydning for omgivelserne og støjen er meget svagere end Miljø-styrelsens anbefalede grænseværdi [Aalborg Univer-sitet, 2005]. Således er infralyden fra moderne vind-møller så svag, at den ikke kan høres af mennesker.

7.2.1 MetodeDer er udført beregninger af støjpåvirkningen i drifts-fasen med det af Miljøstyrelsen godkendte program, WindPRO. Støjbelastningen er beregnet ud fra ret-ningslinierne i Miljøministeriets Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som også indeholder krav til den maksimale støjbelastning vedr. normal og lavfrekvent støj. De beregnede støjpåvirkninger sammenholdes med kravene.

Der er beregnet støj for både hovedforslag og de to alternativer. Der er desuden beregnet støj for de to mølletyper SiemensGamesa SG132 og Vestas V136. Endeligt er der udført beregninger for 0-alternativet. Alle beregningerne er samlet i Bilag A Støjberegnin-ger.

En oversigt over de nabobeboelser, den samlede støjpåvirkning er beregnet for, ses i tabel 7.1 på næ-ste side. Listen dækker over de nærmeste beboelser i alle retninger, og det er ikke relevant at medtage flere i større afstand. Det skyldes, at støjkravene ved alle andre nabobeboelser med sikkerhed vil være overholdt, når kravene er overholdt ved de nærme-ste beboelser. Der er også medtaget nabobeboelser

Nabo Adresse Afstandtilnærmestemølle(hovedforslag)A Hjortnæsvej 118, 9760 Vrå 740 m

B Hjortnæsvej 107, 9760 Vrå 680 m

C Hjortnæsvej 101, 9760 Vrå 690 m

D Hjortnæsvej 87, 9760 Vrå 770 m

E Hjortnæsvej 75, 9760 Vrå 840 m

F1 Hjortnæsvej 35, 9760 Vrå (medejer VM5) 495 m

F2 Hjortnæsvej 35, 9760 Vrå (medejer VM5) 495 m

G Vanggårdsvej 35, 9700 Brønderslev 605 m

H Løkkenvej 428, 9700 Brønderslev 930 m

I Pilgårdsvej 161, 9480 Løkken 735 m

J Pilgårdsvej 162, 9480 Løkken 865 m

L Løkkenvej 464, 9700 Brønderslev 1.020 m

M Brønderslevvej 219, 9480 Løkken 1.135 m

P Løkkenvej 467, Brønderslev 1.210 m

Q Kongsengene 281, Løkken 1.950 m

R Kongsengene 264, Løkken 2.150 m

SF1 Stenum* 1.290 mTabel 7.1 Naboer, der er beregnet støjpåvirkning for, og afstande til nærmeste vindmølle.*Beregningspunkt vedr. støj for Stenum er nærmeste hjørne af kommuneplanrammeområde for byen.



omkring eksisterende møller, da støjbidraget fra de otte nye møller vil øge støjbelastningen en anelse ved disse beboelser. Som tidligere beskrevet nedlægges beboelsen på Hjortnæsvej 121, da afstandskravet på 4 x møllehøjden ikke kan overholdes. Derfor indgår denne ikke i støjberegningen. Bemærk, at beboelser-ne A-J i tabel 7.1 er beliggende nærmere end 1 km fra nærmeste nye mølle, og kan derfor - jf. afs. 7.5.3 - begæres overtaget af projektet, hvis man som nabo ikke ønsker at blive boende i området.

StøjgrænserStøjbelastningen med normal støj fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier:

I det mest støjbelastede punkt ved udendørs op-holdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land:

• 42 dB(A)1 ved en vindhastighed på 6 m/s.• 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

I det mest støjbelastede punkt i områder til støjføl-som arealanvendelse:

• 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.• 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

Støjfølsom arealanvendelse er områder, der anven-des til eller i lokalplan er udlagt til boliger, institutio-ner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. Hjørring Kommune og Brønderslev Kom-1) dB(A) er en vægtning af dB-skalaen, der anvendes i akustikken, så dB-skalaen er tilpasset den menneskelige hørelse.

mune har afgjort, at der ikke er støjfølsomme arealer i nærheden af projektområdet. Det nærmeste er Ste-num ca. 1.400 m mod sydøst.

Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må in-dendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige følgende grænseværdi:

• 20 dB ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s.

Grænseværdierne for såvel ”normal” som lavfrekvent støj gælder ikke for vindmølleejerens egen beboelse, men dog for andre beboelser, som han/hun ejer, men lejer ud.På figur 7.8 og 7.9 ses støjbarometre, hvor grænse-værdierne for hhv. ”normal” og lavfrekvent støj kan sammenlignes med dB(A)-støjniveauet af kendte støjtyper.

7.2.2 Eksisterende forholdSom tidligere beskrevet er der i projektområdet op-stillet otte vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet. Herudover er væsentligste støjkilde i nærområdet trafikken på Brønderslevvej/Løkken-vej, og de landbrugsmaskiner, der benyttes på mar-kerne. De nærmeste øvrige eksisterende vindmøller er i skrivende stund husstandsmøller ved Pilgårdsvej 161, Løkkenvej 467 og ved Kongsengene 274. Alle de eksisterende møller fremgår af beregningerne i Bilag A og på figur 8.5 i kapitel 8.

Der er udført beregninger af ”normal” og lavfrekvent støj for de eksisterende forhold. Disse fremgår af Bi-

lag A og resultaterne er samlet i de to første kolonner i tabel 7.2 og 7.3 for hhv. ”normal” og lavfrekvent støj.

7.2.3 Vurdering af påvirkningerAnlægs- og nedtagningsfasenI anlægsfasen vil støjbelastningen komme fra tung trafik, gravning, evt. nedramning af piloteringspiller, betonstøbning og kraner. I nedtagningsfasen vil der være støj fra tung trafik, kraner, gravning og nedbryd-ning af fundamenter.

Denne støj er der i øvrigt ikke grænseværdier for, da den forekommer i en forholdvis kort periode og alene i dagtimerne. Kommunen kan dog stille krav til arbej-det, således der ikke opstår unødige gener.

DriftsfasenI henhold til retningslinierne i Vejledning fra Miljøsty-relsen nr. 1, 2012 ”Støj fra vindmøller” skal der ved opstilling af nye vindmøller ske vurdering af den sam-lede støj. Det betyder, at alle eksisterende og plan-lagte møller, der er relevante at medtage i beregnin-gerne skal indgå. Jf. vejledningen kan støjbidraget fra andre vindmøller, der er mindst 15 dB svagere end støjen fra de nye, lades ude af betragtning ved vur-deringen af de nye vindmøller, mens de øvrige skal medregnes. Tilsvarende skal støjen fra de nye vind-møller ikke medregnes ved en nabobolig, hvis støjen er mindst 15 dB svagere end støjen fra eksisterende møller. Kort sagt skal vindmøller på lang afstand ikke medregnes, da deres støjbidrag ikke vil have nogen praktisk betydning for nabobeboelserne i nærområ-det.



Der indgår en lang række andre vindmøller i bereg-ningerne for driftsfasen, hvilket både omfatter hus-standsmøller og andre større møller. Det fremgår af beregningerne i Bilag A, hvilke andre møller der ind-går.

De otte vindmøller, der nedtages, er ikke medregnet

i støjberegningerne, da de ikke vil være i drift samti-digt med de nye. Ligeledes er husstandsmøllen ved Pilgårdsvej 161 ikke medtaget i beregningerne, da den ligeledes nedtages i forbindelse med projektet. Andre typer støj, der også eksisterer i området jf. afsnit 7.2.2, medregnes ikke i beregningerne af den samlede støjpåvirkning i området.

I Bilag A fremgår alle beregningerne for driftsfasen.

Resultaterne er samlet i tabel 7.2 og 7.3 for hhv. ”nor-mal” og lavfrekvent støj. Resultaterne kan sammen-lignes med beregningerne for 0-alternativet, og det fremgår således for hver enkelt nabo, hvor meget hø-jere støjpåvirkningen vil være med de nye møller. Ne-derst i tabellen er det for hver kolonne angivet, hvad støjgrænserne er. Generelt ses der støjniveauer, der er ca. 4-7 db(A) højere ved naboerne for ”normal” støj og ca. 2-7 dB(A) højere for lavfrekvent støj.

For de fem naboejendomme med et særligt fokus ses det, at:

1. Løkkenvej 428 vil opleve op til 38,8 dB(A) ”normal” støj og op til 14,1 dB(A) lavfrekvent støj, hvilket ift. 0-alternativet vil sige op til 4,4 dB(A) højere ”normal” støj og 3,0 dB(A) højere lavfrekvent støj.

2. Vanggårdsvej 35 vil opleve op til 41,1 dB(A) ”nor-mal” støj og op til 15,6 dB(A) lavfrekvent støj, hvilket ift. 0-alternativet vil sige op til 5,7 dB(A) højere ”nor-mal” støj og op til 3,8 dB(A) højere lavfrekvent støj.

3. Pilgårdsvej 161 vil opleve op til 42,0 dB(A) ”normal” støj og op til 16,6 dB(A) lavfrekvent støj, hvilket ift. 0-alternativet vil sige op til 0,4 dB(A) lavere ”normal” støj og op til 2,6 dB(A) højere lavfrekvent støj. Den lavere ”normal” støj skyldes, at husstandsmøllen, der i dag står på ejendommen, nedtages i forbindelse med de otte nye møller opstilles, og husstandsmøl-len er den væsentligste støjkilde i 0-alternativet for Pilgårdsvej 161.

4. Brønderslevvej 219 vil opleve op til 38,8 dB(A) ”nor-

I dag kan alle nye møller støjdæmpes ved at ændre på driftsparametrene. En dæmpning af støjen mindsker normalt produktionen. Hvis det er nødvendigt at operere vindmøllen i støjreduceret drift for at overholde støjkravene er det disse målinger, der skal indgår i godkendelsen og anmeldelsen af møllen.

Vindmøller støjdæmpes stadig bedre. Minimumsafstanden til nabobebyggelse for at overholde støjreglerne forøges derfor ikke nødvendigvis i takt med møllens størrelse.

Men cirkulære om planlægning for vindmøller fra maj 2009 indeholder en bestemmelse om, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.

Afstandskravet gælder ikke til mølleejers egen bolig. Der er ingen afstandskrav til erhvervsbyggeri som f.eks. industri og kontorer.

Brugerbetaling til myndighederVindmøller (dog ikke husstandsmøller) opkræves en brugerbetaling til dækning af myndighedernes omkostninger til bl.a. godkendelse af projektet ved etab-lering og løbende tilsyn med møllerne, f.eks. i forbindelse med en anmeldt støjklage.

Brugerbetalingen opkræves ud fra fastlagte takster og ud fra den af myn-dighederne anvendte tid, som beskrevet i Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007.

Hvem kan udføre støjmålinger og hvordan?Støjmålinger og støjberegninger, der udføres som grundlag for myndigheders afgørelser i medfør af miljøbeskyt-telseslovgivningen, skal udføres som en såkaldt »Miljømåling – ekstern støj« af personer eller laboratorier, der er god-kendt af Miljøstyrelsen. Dette gælder også vindmøller.

Dette overordnede system til kvalitets-sikring og udvikling af målinger af støj og vibrationer er indført af Miljøstyrel-sen med specificerede krav til til labora-torier, certificerede personer, måleudstyr og rapportering mv. Regler og krav er nærmere beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside og hos Miljøstyrelsens referencelaboratorium findes en opdate-ret liste over godkendte laboratorier og personer.

Tre typer støjBegreberne infralyd og lavfrekvent støj har fra tid til anden ført til debat i pressen.

Udover almindelig støj findes to typer støj ved lave frekvenser.

•Lavfrekventstøj:ca.10-160Hz•Infralyd:ca.4-20Hz•Almindeligstøj:ca.50-12.500Hz.

DELTA • Venlighedsvej 4 • 2970 Hørsholm • Tel. +45 72 19 40 00 • www.delta.dk

Støjbarometer

120

0

Smertetærskel

LydtrykniveaudB(A)

Høj diskoteksmusik

Symfoniorkester (max ved tilhørerne)

Stille skov, vindhastighed 1 m/s

Stille enmandskontor med PCVentilationsstøj i kontorBaggrundsstøj i villakvarter langt fra store vejeBaggrundsstøj i koncertsal med publikum

Åben plan kontor (tale og anden støj)

Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s

Støj i personbil, 80 km/t

Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau)

Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau)Støjgrænse på arbejdspladser, 85 dB(A), (8 timer)

Start af propelpassagerfly, 30 m

Udendørs rockkoncert (ved tilhørerne)

Luftværnssirene, 30 m

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110Rekordhøjt barneskrig, 1 m

Høretærskel

Stille soveværelse

Køleskab, 1 mLaptop computer, 1 m

Hvisken, 0,3 m

Vaskemaskine, vask, 1 mOpvaskemaskine, 1 m

Normal tale, 1 mEmhætte, 0,5 m

Håndmixer, max hastighed, 1 m

Støvsuger, 1 mHårtørrer, 0,3 m

Høj hjemmestereo

Støjbarometer, DELTA

0

Lavfrekvent lydtrykniveaudB(A)-LF

Indendørs Udendørs

Støj fra motorvej, aften, 250 m

Lastbil, 50 m

Trafikeret bygade, dag

10

20

30

40

60

70

80

50

Bil, landevejskørsel

3,6 MW vindmølle, 1800 m

3,6 MW vindmølle, 600 mStøj fra motorvej, aften, 500 m

Grænse for støj i boliger, nat

Grænse for støj i kontorer, dag

Kørende IC3-tog, stillekupeBil i tomgang

Oliefyr, 1 m

Opvaskemaskine, 0,6 m

Trafikeret bygade, dag

3,6 MW vindmølle, 600 mKøleskab, 0,5 m

Holdende IC3-tog, stillekupe

Inde i bil, rock på anlægget

Gravemaskine, 100 m


Lavfrekvent støj

Støjbarometer, lavfrekvent støj, DELTA

Figur 7.9: Støjbarometer for ”lavfrekvent støj”, kilde: Delta.


Støjbarometer

120

0

Smertetærskel

LydtrykniveaudB(A)

Høj diskoteksmusik

Symfoniorkester (max ved tilhørerne)

Stille skov, vindhastighed 1 m/s

Stille enmandskontor med PCVentilationsstøj i kontorBaggrundsstøj i villakvarter langt fra store vejeBaggrundsstøj i koncertsal med publikum

Åben plan kontor (tale og anden støj)

Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s

Støj i personbil, 80 km/t

Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau)

Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau)Støjgrænse på arbejdspladser, 85 dB(A), (8 timer)

Start af propelpassagerfly, 30 m

Udendørs rockkoncert (ved tilhørerne)

Luftværnssirene, 30 m

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110Rekordhøjt barneskrig, 1 m

Høretærskel

Stille soveværelse

Køleskab, 1 mLaptop computer, 1 m

Hvisken, 0,3 m

Vaskemaskine, vask, 1 mOpvaskemaskine, 1 m

Normal tale, 1 mEmhætte, 0,5 m

Håndmixer, max hastighed, 1 m

Støvsuger, 1 mHårtørrer, 0,3 m

Høj hjemmestereo

Figur 7.8: Støjbarometer for ”normal” støj, kilde: Delta.



0-alternativ Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2Eksisterende møller V136 SG132 V136 SG132 V136 SG132

Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/sA 33,3 34,6 39,6 40,3 40,3 41,6 39,6 40,3 40,3 41,5 37,9 38,7 38,5 39,7B 34,8 36,0 40,7 41,4 41,4 42,6 40,6 41,3 41,3 42,6 39,5 40,2 40,1 41,3C 34,9 36,1 40,7 41,4 41,3 42,5 40,6 41,3 41,3 42,5 39,6 40,3 40,2 41,4D 34,7 35,9 40,2 40,9 40,8 41,9 40,1 40,8 40,7 41,9 39,4 40,1 39,9 41,0E 34,3 35,5 39,6 40,3 40,0 41,2 39,5 40,2 39,9 41,1 39,0 39,7 39,4 40,5

F1* 38,5 39,7 41,8 42,5 41,9 42,6 41,5 42,2 41,5 42,2 41,7 42,3 41,7 42,4F2* 38,5 39,7 41,8 42,5 41,8 42,5 41,5 42,2 41,5 42,2 41,6 42,3 41,7 42,4G 34,2 35,4 39,1 39,8 39,8 41,1 35,4 36,1 35,7 36,8 39,1 39,7 39,8 41,0H 33,3 34,4 37,1 37,8 37,6 38,8 35,4 36,1 35,7 36,8 37,0 37,7 37,5 38,7I 41,9 42,4 40,1 40,8 40,7 42,0 40,0 40,7 40,7 41,9 38,8 39,5 39,4 40,6J 33,5 34,5 38,2 38,9 38,8 40,0 38,1 38,8 38,7 39,9 36,6 37,3 37,1 38,3L 34,4 35,6 38,0 38,8 38,4 39,4 37,3 38,0 37,5 38,5 37,9 38,6 38,2 39,3M 33,3 34,5 37,4 38,1 37,7 38,8 37,1 37,9 37,4 38,5 37,0 37,8 37,3 38,4P 38,6 39,9 39,9 41,0 40,0 41,2 39,6 40,7 39,7 40,9 39,8 40,9 40,0 41,2Q 36,9 41,2 37,6 41,5 37,7 41,6 37,5 41,4 37,5 41,5 37,5 41,4 37,6 41,5R 35,0 39,7 36,0 40,1 36,1 40,2 35,8 40,0 35,9 40,1 35,8 40,0 35,9 40,1

Krav - - 42,0 44,0 42,0 44,0 42,0 44,0 42,0 44,0 42,0 44,0 42,0 44,0

SF1 28,7 29,9 32,8 33,5 33,3 34,4 30,7 31,5 31,0 32,1 32,7 33,4 33,2 34,3Krav Ingen krav 45,0 37,0 39,0 37,0 39,0 37,0 39,0 37,0 39,0 37,0 39,0 37,0 39,0

Tabel 7.2: Beregnet støjpåvirkning i enheden dB(A) for de nærmeste nabobeboelser og relevante naboer til husstandsmøller. Støjkravene for hver kolonnes resultater er angivet nederst.* For nabo F (Hjortnæsvej 35) er der for de to nærmeste hushjørner beregnet støjbelastning. I beregningerne for nabo F indgår VM5 ikke, da den er delvist ejet af nabo F.De tre højeste værdier i hver kolonne er markeret med fed skrift.



0-alternativ Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2Eksisterende møller V136 SG132 V136 SG132 V136 SG132

Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/sA 7,5 11,1 12,5 13,4 15,0 16,3 12,4 13,3 14,9 16,2 11,1 11,9 13,5 14,7B 8,7 12,4 13,4 14,3 15,9 17,2 13,3 14,2 15,8 17,1 12,3 13,2 14,7 16,0C 8,8 12,5 13,4 14,3 15,9 17,1 13,3 14,2 15,8 17,0 12,5 13,3 14,9 16,1D 8,6 12,4 13,1 13,9 15,5 16,7 12,9 13,8 15,4 16,6 12,3 13,2 14,7 15,9E 8,4 12,1 12,6 13,5 15,0 16,2 12,4 13,3 14,8 16,0 12,0 12,9 14,3 15,5

F1* 12,0 15,7 14,4 15,3 16,4 17,4 14,1 14,9 16,1 17,0 14,2 15,1 16,2 17,1F2* 11,9 15,6 14,4 15,2 16,4 17,4 14,0 14,9 16,0 16,9 14,2 15,0 16,2 17,1G 8,1 11,8 11,9 12,8 14,4 15,6 8,9 9,9 11,2 12,4 11,8 12,7 14,3 15,6H 7,4 11,1 10,5 11,4 12,9 14,1 9,1 10,0 11,3 12,5 10,4 11,3 12,8 14,0I 11,7 14,0 12,9 13,8 15,4 16,6 12,8 13,7 15,3 16,5 11,7 12,6 14,1 15,4J 7,2 10,7 11,4 12,2 13,8 15,1 11,2 12,1 13,7 14,9 10,0 10,9 12,4 13,6L 8,3 11,9 11,3 12,2 13,6 14,7 10,5 11,4 12,7 13,9 11,1 12,0 13,4 14,5M 7,6 11,2 10,9 11,8 13,2 14,3 10,6 11,5 12,9 14,0 10,5 11,4 12,8 13,9P 8,6 11,7 11,0 12,0 12,9 14,1 10,4 11,5 12,3 13,4 10,8 11,8 12,7 13,9Q 9,0 11,1 10,2 11,4 11,4 12,7 10,0 11,2 11,1 12,4 10,0 11,2 11,2 12,4R 8,0 10,2 9,3 10,5 10,6 11,9 9,1 10,3 10,2 11,5 9,1 10,3 10,3 11,6

SF1 3,9 7,6 7,2 8,1 9,6 10,8 5,6 6,5 7,8 9,0 7,0 8,0 9,4 10,7Krav Ingen krav Ingen krav 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0

Tabel 7.3: Beregnet lavfrekvent støjpåvirkning i enheden dB(A) for de nærmeste nabobeboelser og relevante naboer til husstandsmøller. Støjkravene for hver kolonnes resultater er angivet nederst.* For nabo F (Hjortnæsvej 35) er der for de to nærmeste hushjørner beregnet støjbelastning. I beregningerne for nabo F indgår VM5 ikke, da den er delvist ejet af nabo F.De tre højeste værdier i hver kolonne er markeret med fed skrift.



mal” støj og op til 14,3 dB(A) lavfrekvent støj, hvilket ift. 0-alternativet vil sige op til 4,3 dB(A) højere ”nor-mal” støj og op til 3,1 dB(A) højere lavfrekvent støj.

5. Hjortnæsvej 101 vil opleve op til 42,5 dB(A) ”nor-mal” støj og op til 17,1 dB(A) lavfrekvent støj, hvilket ift. 0-alternativet vil sige op til 6,4 dB(A) højere ”nor-mal” støj og op til 4,6 dB(A) højere lavfrekvent støj.

På ejendommen Hjortnæsvej 101 findes der i dag en chincillafarm, hvor dyrene potentielt vil kunne påvirkes af vindmøllernes støj. Der findes ingen vi-denskabelige studier af vindmøllestøjs effekter på chincilla eller mink, som også holdes på farme nær vindmøller til pelsdyravl. Effekten af støj fra vindmøl-ler på mink har været debatteret i en årrække, og i pelsdyrbranchen angiver man, at mink generelt ikke er følsomme overfor konstante støjpåvirkninger, som minkene kan tilvendes [Weiss, 2000]. Vindmøllestøj, som er en konstant støjkilde, forventes derfor ikke at have væsentlig negativ betydning for minks trivsel. Der findes ikke lovgivning vedr. støjgrænser for dyr, herunder mink og chinchillaer. Chincilla og mink er ikke nært beslægtede pattedyrarter, da chincillaen er en sydamerikansk gnaver, mens mink er et rovdyr i mårfamilien. Chincilla må dog formodes at reagere på samme måde overfor støj, som mink, da studier har vist at også små terrestriske gnavere ikke påvirkes signifikant af nærliggende vindmøller [Łopucki R & Mróz I, 2016]. Der er mange eksempler rundt i landet på minkfarme, der ligger i nærheden af vindmøller uden, at dette har medført særlige komplikationer [Weiss & Møller, 2011] og [Møller, 2011]. Derfor for-ventes der heller ikke at være grund til at antage, at

en eventuel effekt af vindmøllestøj vil have negativ betydning for velfærden og produktionen af chincil-laer på Hjortnæsvej 101. Det indgår i den forbindelse i vurderingen, at der allerede i dag er støj fra de ek-sisterende møller, og at det må forventes, at støjen ikke vil være et problem fremover, når den ikke er det i dag til trods for det lidt højere støjniveau.

For Stenum ses det, at det nærmeste hjørne af byen i dag har op til knap 30 dB(A) ”normal” støj fra de eksisterende møller. Med hovedforslagets otte møl-ler vil støjniveauet stige til max. 34,4 dB(A), mens det for alternativ 1 (hvor den nærmeste mølle ikke op-stilles) vil være max. 32,1 dB(A). Uanset om det er hovedforslaget eller alternativ 1, er der god margin til støjgrænsen på 39,0 dB(A) ved 8 m/s for ”normal” støj. Forskellen mellem hovedforslaget og alternati-vet vil være hørbar for de fleste, men da beregningen er for det nærmeste hjørne af kommuneplanramme-området for byen (punktet er beliggende ca. 100 m nord for Vesterkirken og ca. 150 m nordvest for det vestligste hus i Stenum, Bogfinkevej 70), vil resten af byen opleve et lavere støjniveau, hvor forskellen vil være endnu mere ubetydelig.

For lavfrekvent støj får Stenum i dag op til 7,8 dB(A), hvilket med hovedforslaget vil stige ca. 3 dB(A) til max. 10,6 dB(A), mens alternativ 1 kun giver den halve stigning. Grænseværdien er på 20 dB(A), og de beregnede støjniveauer er således nede på et niveau, som kun for meget få vil være hørbart, og forskellen mellem hovedforslaget og alternativ 1 dermed også irrelevant. Det kan derfor samlet konkluderes, at det med hensyn til den fremtidige støjpåvirkning på Ste-

num ikke er relevant at vælge alternativ 1 frem for hovedforslaget og i det hele taget at undlade at ud-skifte møllerne ved Hjortnæs, da hovedforslaget giver en støjpåvirking væsentligt under grænseværdierne.

Vestas V136-møllerne giver det laveste støjniveau ved naboerne, mens SiemensGamesa SG132-møl-lerne giver så højt et støjniveau, at støjgrænserne overskrides. VM4 og VM6 er derfor støjdæmpet en anelse, hvorved støjgrænserne kan overholdes ved alle naboer. Støjdæmpningen bremser møllerne, hvilket påvirker produktionen, men det er uden væ-sentlig betydning. Resultaterne i tabel 7.2 og 7.3 for SG132-møllen viser støjniveauet med støjdæmpnin-gen implementeret.

På kortene i Bilag A er resultaterne af støjberegnin-gerne grafisk præsenteret via såkaldte isolinier på et topografisk kort, hvor nabobeboelserne også er mar-keret. Isolinierne skal forstås således, at der som ek-sempel vil være en støjpåvirkning på over støjgræn-sen inden for den røde linie, mens der vil være en støjpåvirkning på under 42 dB(A) uden for linien. Det kan dermed aflæses af figurerne, hvorvidt den en-kelte nabobeboelse ligger indenfor eller udenfor den isolinie, der passer til det støjkrav, der gælder for den pågældende nabobeboelse.

Ejendomme med særlige forholdVed ejendommen Hjortnæsvej 35 er der overskridel-ser af støjgrænserne. Ejeren af Hjortnæsvej 35 bliver ejer af en væsentlig del af møllen VM5, som er den mølle står nærmest ejendommen og ej heller over-holder afstandskravet på 4 x totalhøjden. VM5 kan



derfor tages ud af støjberegningen for Hjortnæsvej 35, hvorfor der er udarbejdet særskilte støjberegnin-ger for denne ejendom. Beregningerne viser, at støj-grænserne derefter kan overholdes. Støjniveauerne, der er angivet for Hjortnæsvej 35 i tabel 7.2 og 7.3 er baseret på disse særskilte beregninger.

Transformerstationen vil blive placeret knap 200 m fra beboelsen på ejendommen Hjortnæsvej 35 (og over 700 m fra øvrige nabobeboelser), hvorfor der ikke vil være naboer, der oplever støjgener.

Lavfrekvent støj fra nye vindmøllerDet kan i øvrigt bemærkes om støjberegningerne, at det fremgår tydeligt, at moderne store vindmøller i en beregning for et konkret projekt har en ganske lav udsendelse af lavfrekvent støj. Den værst ramte nabo ved Hjortnæs vil opleve op til 17,4 dB(A) lavfrekvent støj, og der er generelt stor margin til støjkravet på 20 dB(A) for alle nabobeboelser.

Særlige lydforhold i områdetDet er ønsket vurderet, om der er særlige lydforhold i området, som f.eks. kan gøre, at man i perioder tyde-ligt kan høre havet i projektområdet trods afstanden på ca. 7 km til kysten. Der er gættet på, at det måske kunne forklares med, at landskabet danner en tragt i ådalen pga. hævet terræn syd og nord for projektom-rådet, mens der er fladt fra havet til projektområdet.

SWECO’s lydafdeling Acoustica har i et notat [SWECO, 2019] vurderet støjforholdene i projektområdet i re-lation til udskiftningen af vindmøllerne i området.

Det vurderes i notatet, at der ikke er særlige lokale forhold i området omkring vindmøllerne, der gør, at lyden fra havet er hørbar. Det skyldes snarere, at kystlinjen er en lang lige strækning orienteret mod nordvest, hvorved bølgerne fra en lang strækning bi-drager til lyden inde i landet, hvilket også kan opleves andre steder. Det vurderes, at den mulige konsekvens af at udskifte vindmøllerne i forhold til at kunne høre lyden fra havet vil være begrænset til et mindre om-råde helt tæt på vindmøllerne. [SWECO, 2019]

Der er således ikke særlige lydforhold i området, og udskiftningen af møllerne har ikke væsentlig betyd-ning i relation til muligheden for at høre havet.

7.2.4 AfværgeforanstaltningerIntet behov udover de nævnte støjreduktioner af to af SG132-møllerne.

7.2.5 OvervågningAnlægs- og nedtagningsfasenVurderes ikke at være nødvendig.

DriftsfasenByrådet kan efter reglerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve, at mølleejeren for egen regning udfører støjmålinger.

Støjmålinger kan kræves:• Når en anmeldt vindmølle sættes i drift.• I forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven,

dog højst én gang årligt.• I forbindelse med behandlingen af naboklager

over støj, når kommunen anser dette for nød-

vendigt.

Hjørring Kommune vil i VVM-tilladelsen til projektet stille vilkår om udførelse af en støjmåling umiddel-bart efter idriftsættelse.

7.3SkyggeSkyggekast er genevirkningen fra roterende vindmøl-levinger, der kaster en skygge, som passerer forbi for eksempel et vindue i en bolig. Med 3 vinger og en rotorhastighed på eksempelvis 10 omdrejninger pr. minut svarer dette til, at en skygge passerer forbi hvert 2. sekund. Der kastes således rytmisk tilbage-vendende, roterende skygger.

Genernes omfang afhænger - udover sol og vind - især af antallet af møller i en gruppe og deres retningsori-entering i forhold til nabobeboelserne, samt af møl-lernes rotordiameter og af de topografiske forhold (terrænforskelle i landskabet og beplantning mv. som kan skærme for skyggerne).

Men det er ikke kun omfanget, der er vigtigt - også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen være uden betydning for nog-le, mens eftermiddagen, hvor man måske sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk for mange - især i sommermånederne. Typisk vil de fleste timer med skyggekast ved nabobeboelser ske i løbet af for- og efterår samt vinter, hvor solen står lavt på himlen, hvorimod omfanget er væsentligt mindre i sommer-halvåret. Dette er også gældende for vindmøllerne ved Hjortnæs.



Beboelser vest for vindmøller vil opleve skyggekast morgen og formiddag, for beboelser nord for vind-møller vil skyggekastet være midt på dagen, og for beboelser øst for vindmøller vil skyggekastet være sidst på eftermiddagen og om aftenen. Syd for vind-møller vil der ikke opleves skyggekast. Det skal i øv-rigt bemærkes, at det for de fleste naboers vedkom-mende som regel kun vil opleves skyggekast fra én vindmølle ad gangen.

Projektets vindmøller programmeres til, at alle nabo-beboelser indenfor 1 km fra de nye møller får 0 ti-mers skyggekast indendørs fra de otte nye møller ved hjælp af skyggestyring (skyggestop), for at mindske generne fra vindmøllerne for de nærmeste naboer.

ReflekserVindmøllernes refleksion af sollys, især fra møllevin-gerne, kan være til gene for de nærmeste naboer. Reflekserne opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Vindmøllevingerne skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, og denne glatte overflade kan give refleksio-ner. Det skal derfor tilstræbes, at glansen på vingerne er lav for at modvirke dette. I lokalplanen for projek-tet stilles der krav om et maksimalt glanstal på 30 for overfladen på vindmøllerne, hvilket svarer til halvmat.

LysafmærkningVindmøller med en totalhøjde fra 100 m og op til 150 meter skal afmærkes i det omfang Trafikstyrelsen finder det påkrævet, hvilket normalt resulterer i, at vindmøller markeres med et lavintensivt, fast, rødt lys, der er aktiveret konstant.

7.3.1 MetodeDer findes ingen lovgivningsmæssige krav til regule-ring af skyggekastforhold, men i Vejledning om plan-lægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler Miljøministeriet, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyg-getid årligt. Hjørring Kommune har i kommunepla-nens retningslinier for vindmøller direkte fulgt op på dette ved at vedtage, at det ved planlægning af nye vindmøller så vidt muligt skal sikres, at boliger til hel-årsbeboelse ikke udsættes for skygge i mere end 10 timer om året. Kravet vil også blive håndhævet som krav i kommunens VVM-tilladelse til projektet.

Reel skyggetid regnes ud fra statistiske parametre og svarer til det skyggekast, man som nabo vil kunne forvente på et gennemsnitsår. Møllernes forventede driftstid er den første statistiske parameter, hvilket beregnes ud fra en energiberegning for vindmøllerne. Denne angiver hyppigheden af forskellige niveauer af rotorstørrelse vinkelret på retningen mellem solen og nabo, samt hvor ofte møllen vil være i drift. Desuden anvendes der en solskinsstatistik, der angiver, hvor ofte solen rent faktisk skinner i løbet af dagstimerne hver måned. Statistikken er den almindeligt anvendte statistik for Danmark fra DMI. Med kendte højder og placeringer af vindmøllerne og nabobeboelserne kan der således regnes på det forventede skyggekast. Be-regningerne er udført med det godkendte program, WindPRO.

Generne vurderes dels ved skematisk at regne skyg-gekasttid på en 15 x 15 m vandret flade placeret 1 m over terræn ved hver nabo (på et areal ved bebo-

elsen vendt mod møllerne), dels ved at udregne et kort med iso skyggetid linier (dvs. linier for 0, 5, 10 og 25 timers reel skyggetimer om året) for et passende område omkring vindmøllerne.

Det skal bemærkes, at der i beregningerne ses bort fra eventuelle terrængenstandes formindskende ef-fekt på antallet af skyggetimer. I mange tilfælde vil det faktisk oplevede skyggekast i beboelser og på op-holdsarealerne i umiddelbar tilknytning hertil være langt mindre end resultaterne i dette kapitel viser, da

Nabo Adresse

A Hjortnæsvej 118, 9760 Vrå

B Hjortnæsvej 107, 9760 Vrå

C Hjortnæsvej 101, 9760 Vrå

D Hjortnæsvej 87, 9760 Vrå

E Hjortnæsvej 75, 9760 Vrå

F1 Hjortnæsvej 35, 9760 Vrå (medejer VM5)

F2 Hjortnæsvej 35, 9760 Vrå (medejer VM5)

G Vanggårdsvej 35, 9700 Brønderslev

H Løkkenvej 428, 9700 Brønderslev

I Pilgårdsvej 161, 9480 Løkken

J Pilgårdsvej 162, 9480 Løkken

L Løkkenvej 464, 9700 Brønderslev

M Brønderslevvej 219, 9480 Løkken

SF1 Stenum (nærmeste hjørne af byen)Tabel 7.4 Naboer, der er beregnet skyggekast for.



træer og udhuse mv. skærmer for skyggekastet. Re-sultaterne er således kun teoretiske.

Der er beregnet skyggekast for både hovedforslag og de to alternativer. Der er desuden beregnet skyg-gekast for de to mølletyper SiemensGamesa SG132 og Vestas V136. Endeligt er der udført beregninger for 0-alternativet. Alle beregningerne er samlet i Bi-lag B Skyggeberegninger. Det skal bemærkes, at der i beregningerne for 0-alternativet kun indgår de otte møller, der nedtages, og i de øvrige beregninger kun indgår de op til otte nye møller, da de for overskuelig-hedens skyld er fundet irrelevant at medregne øvrige møller.

En oversigt over de nabobeboelser skyggekastet er beregnet for ses i tabel 7.4. Som tidligere beskrevet nedlægges beboelsen på Hjortnæsvej 121, da af-standskravet på 4 x møllehøjden ikke kan overholdes. Derfor indgår denne ikke i skyggekastberegningerne.

Reflekser I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller skal vindmøllevingernes refleksforhold angives, og vinger-ne vil normalt være overfladebehandlet for at opnå et lavt glanstal. Omfanget af refleksgener vurderes ud fra vindmøllevingernes glanstal.

LysafmærkningOmfanget af gener fra lys på vindmøllerne vurderes ud fra Trafikstyrelsens krav til lysafmærkningen.

7.3.2 Eksisterende forholdSom beskrevet i afsnit 7.2.2 står der en hel del ek-

sisterende møller i og omkring opstillingsområdet, som giver skyggekast. Beregningerne, der omfatter de otte møller, der nedtages, fremgår af Bilag B og resultaterne er samlet i første kolonne i tabel 7.5.

Det fremgår, at de otte møller giver max. 2½ times skyggekast til naboerne pga. deres lave højde og små vingefang

ReflekserDer er meget begrænsede refleksgener af de eksiste-rende vindmøller, da de pga. vind og vejr er blevet matte i overfladen. Allerede i de første par år af en vindmølles levetid halveres graden af refleksioner.

LysDer er ikke monteret lys på nogen af de eksisterende vindmøller.

0-alternativ Hovedforslag Alternativ 1 Alternativ 2Nabo Eksisterende møller V136 SG132 V136 SG132 V136 SG132

(A) 00:00 12:43 13:22 12:43 13:22 05:19 06:11(B) 00:27 22:56 22:22 22:56 22:22 16:16 15:53(C) 01:32 21:58 22:05 21:58 22:05 16:03 16:21(D) 00:30 15:20 15:55 15:20 15:55 11:04 11:45(E) 00:49 14:03 13:44 14:03 13:44 11:11 10:55

(F1*) 02:28 55:06 53:41 52:00 50:38 54:01 52:37(F2*) 02:27 54:55 53:29 51:38 50:14 53:54 52:27(G) 01:31 22:30 22:04 07:32 07:26 22:30 22:04(H) 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00(I) 01:20 17:52 17:21 17:52 17:21 17:52 17:21(J) 01:55 14:54 14:37 14:54 14:37 14:54 14:37L 00:08 07:00 06:50 00:00 00:00 07:00 06:50M 00:04 06:55 06:44 06:13 06:02 06:55 06:44

SF1 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00

Tabel 7.5: Beregnet skyggekast i enheden timer pr. år for de nærmeste nabobeboelser. * For nabo F er der for de to nærmeste hushjørner beregnet skyggekast.Naboer, der er sat i parentes f.eks. (A), ligger inden for 1 km af møllerne, og er derfor garanteret 0 timers skyggekast indendørs.



7.3.3 Vurdering af påvirkningerI Bilag B fremgår alle beregningerne for skyggekast i driftsfasen. Resultaterne er samlet i tabel 7.5. Resul-taterne kan sammenlignes med beregningerne for 0-alternativet, og det fremgår således for hver enkelt nabo, hvor meget højere/lavere skyggekastpåvirknin-gen umiddelbart vil være med de nye møller. Bemærk at der i beregningerne ses bort fra projektets lovede 0 timers skyggekast inden for 1 km ved hjælp af skyg-gestop. Det ses, at de nye møller pga. deres højde og vingefang umiddelbart giver langt mere skyggekast på naboerne. Hjortnæsvej 35 vil i følge beregninger-ne kunne opleve op til ca. 55 timers skyggekast pr. år, men det vil reelt set være 0 timer med skyggestop. De nærmeste byer, Stenum, Børglum og Vrensted vil slet ikke opleve skyggekast. Vestas V136-møllerne giver generelt mest skyggekast ved naboerne, da de har de længste vinger.

På kortene i Bilag B er resultaterne af skyggekastbe-regningerne grafisk præsenteret via såkaldte isolinier på et topografisk kort, hvor nabobeboelserne også er markeret. (Bemærk at kortene viser beregningen for beboelsesbygning og ikke 15 x 15 m opholdsareal). Isolinierne skal forstås således, at der som eksempel vil kunne opleves mere end 10 timers skyggekast pr. år inden for den røde linie, mens der vil være mindre end 10 timers skyggekast uden for linien.

Af beregningerne fremgår der også skyggekastdia-grammer for hver nabo. Heraf kan det aflæses, hvor-når på året og hvornår på dagen, at skyggekastet vil kunne indtræffe, og hvilke møller der skygger på dis-se tidspunkter.

Skyggegener opstår så godt som udelukkende, når møllerne er i drift, hvor vingerne roterer. Der er der-for meget begrænsede gener i anlægs- og nedtag-ningsfasen.

ReflekserI forhold til refleksion vil vindmøllerne være malet med så lavt et glanstal, at det vurderes, at refleksioner ikke vil blive en gene for naboerne. I lokalplanens be-stemmelser fastsættes det maksimale glanstal, som vindmøllernes overflade må have, for at sikre dette. Normalt regnes et glanstal på under 30 tilstrækkeligt lavt til, at reflekser fra vindmøller ikke anses for et problem.

Vindmøller har generelt et glanstal på mindre end 20. Det vurderes derfor, at reflekser fra vindmøllerne ikke vil medføre væsentlige gener ved naboerne.

LysTrafikstyrelsen har oplyst, at de nye vindmøller skal markeres med lavintensivt, fast, rødt lys, der er akti-veret konstant. Lyset vil kunne ses, men genen herfra vurderes at være uden betydning, da lyset er skær-met mod jorden, lysstyrken er så svag (svarer til bag-lygterne på en bil) og lyset er placeret i så stor højde og afstand fra nabobeboelserne. Fra de nærmeste boliger vil oplevelsen af lysafmærkningen således maksimalt svare til at se baglygterne på en bil på over 600 m afstand.

7.3.4 AfværgeforanstaltningerHjørring Kommune stiller krav om max. 10 timers re-elt skyggekast pr. år for alle nabobeboelser. Projektet

vil sørge for, at alle nabobeboelser indenfor 1 km fra de nye møller får 0 timers skyggekast indendørs fra de otte nye møller. Alle møllerne vil derfor blive mon-teret med skyggestop, da de alle otte hver især bidra-ger til overskridelser ved forskellige nabobeboelser.

Skyggestop er et skyggestyringsprogram, som bevir-ker, at en bestemt vindmølle bremses såfremt den samlede vindmøllepark har skygget mere end 10 timer på en nabobeboelse det pågældende år. For naboer indenfor 1 km bevirker skyggestopprogram-met, at der slet ikke opstår skyggekast i de pågæl-dende boliger. I praksis vil det betyde, at der også på de nære udendørs opholdsarealer ved disse boliger i de fleste tilfælde også undgås skyggekast. En compu-ter, som styrer vindmøllerne lagres med de præcise placeringer af vindmøllerne og de omkringliggende nabobeboelser og kombinerer dette med informa-tion om solens bane på himlen. På baggrund heraf beregnes, hvornår på dagen en vindmølle potentielt kan komme til at skygge. Hvis det detekteres, at solen skinner på det aktuelle tidspunkt bremses vindmøl-len. I praksis vil vindmøllen rotere 1-2 gange, før den står helt stille.

Naboer indenfor 1 km, der er garanteret 0 timers skyggekast indendørs fra de otte nye vindmøller, er sat i parentes i tabel i 7.5.

For de fem naboejendomme med et særligt fokus ses det, at:

Løkkenvej 428, Vanggårdsvej 35, Pilgårdsvej 161 og Hjortnæsvej 101 ligger inden for 1 km, og vil derfor



være omfattet af 0 timers skyggekast indenfor i be-boelsen. I realiteten vil der også være 0 timers skyg-gekast på udendørs opholdsarealer, da de ligger i for-bindelse med beboelserne.

Brønderslevvej 219 ligger derimod uden for 1 km, og vil teoretisk kunne opleve de angivne 7 timers skygge-kast om året såvel indendørs som udendørs. Det ses dog af skyggekastdiagrammerne i Bilag B for Brønder-slevvej 219, at skyggekastet kommer fra møller, der står øst/nordøst for ejendommen (VM5-VM8). I den retning er der på ejendommen et udhus og høj be-voksning, hvorfor der ikke reelt vil kunne opleves så mange timers skyggekast som beregnet.

Ved rekognoscering på hver enkelt beboelsesejen-dom (alle relevante nabobeboelser og ikke kun de her omtalte) vil det til brug for programmeringen af skyggestoppet blive vurderet, hvilke møller der reelt alligevel ikke vil give skyggekast pga. udhuse og be-voksning, f.eks. som det før beskrevet er gældende for Brønderslevvej 219. Herved kan tiden med skyg-gestop begrænses uden gener for naboer, og unødig mistet produktion, fordi møllerne stoppes, mens det blæser, kan undgås. Hvis forholdene ændrer sig i drift-sperioden skal tiden med skyggestop evt. forøges.

Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger med hensyn til refleksioner og lys.

7.3.5 OvervågningDer er ikke behov yderligere overvågning af vindmøl-lernes skyggekast, refleksioner og lys, udover det møllernes computere registrerer.

7.4 Sundhed og befolkningI dette afsnit beskrives og vurderes det, hvilken effekt projektet har på befolkningen og deres sundhed. Vur-deringen skal medtage påvirkninger på den del af be-folkningen, der kan blive påvirket af anlægget. Dette betyder, at begrebet befolkningen også kan omfatte mennesker, der bor langt væk fra anlægget.

7.4.1 MetodePåvirkning af de nærmeste naboer er et vigtigt emne i dette afsnit, da vindmøllerne er visuelt synlige, ud-sender støj og laver skyggekast. Via støj- og skyggebe-regninger samt visualiseringer er der i andre kapitler vurderet specifikt på disse forhold, men i dette kapitel vil der indgå supplerende beskrivelser og vurderinger baseret på udførte undersøgelser af vindmøllers mu-lige påvirkning på befolkningen og dens sundhed.

7.4.2 Vurdering af påvirkningerVindmøllebekendtgørelsen fastsætter et krav om en minimumsafstand på 4 x vindmøllernes totalhøjde til nærmeste nabo. Denne bestemmelse er fastsat for at forebygge de væsentligste gener mv. for naboer.

Anlægsperioden og nedtagningsfasenI anlægsperioden, som vil vare 3-5 måneder, vil der forekomme støj fra tung trafik i forbindelse med etablering af adgangsveje, kranpladser, fundamen-ter herunder evt. pælefundering, samt montering af vindmøllerne. Der vil også være støj fra nedtagningen af de eksisterende møller og fjernelsen af fundamen-terne til disse. Støjgenen vurderes at være begrænset pga. afstanden til naboerne. For mennesker, der bor længere væk, vurderes der ikke at være nævnevær-

dige gener.

Ved skrotning af en vindmølle vil adgangsveje og fun-damenter (til 1 meter under terræn) blive fjernet. Omfanget af fjernelse af adgangsveje vurderes til den tid, idet der kan være fordele ved at bibeholde vejene til den fremtidige landbrugsdrift. I nedtagningsfasen vurderes generne maksimalt at være på samme ni-veau.

DriftsperiodenStøjDer vil i driftsperioden være støj fra vindmøllerne, så-vel den normale hørbare støj, som den lavfrekvente støj. I afsnit 7.2 er det dokumenteret, at grænsevær-dierne vil blive overholdt for alle naboer. Det skal be-mærkes, at de beregnede støjtal kun vil forekomme i nogle få perioder og er at betragte som ”worst-case-beregninger”. I mange perioder, hvor vinden enten er meget svag eller meget stærk, vil det være vanskeligt at høre vindmøllerne, enten fordi støjen er meget svag, eller fordi støj fra omgivelserne, når det blæser meget, vil overstige vindmøllestøjen. Således vil man mange steder ofte opleve, at vindmøllerne ikke hø-res. Servicering af vindmøllerne vil give en ubetydelig støjpåvirkning fra trafikken til og fra vindmøllerne.

Der er lavet en lang række undersøgelser af vindmøl-lestøjs effekter på mennesker. Herunder er gengivet en række af de væsentligste.

Undersøgelse for SundhedsstyrelsenGTS-Instituttet2 Delta har for Sundhedsstyrelsen ud-

2) Godkendt Teknologisk Serviceinstitut



ført en rapport om vindmøllestøj og helbredsgener [Delta, 2011]. Rapporten opsummerer en del af den internationale forskning i vindmøllestøj. Der er an-vendt over 150 kilder i rapporten.

Rapportens vigtigste konklusioner med hensyn til støj er:

• Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væ-sentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne fra vindmøller er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for. Det er derfor ikke sand-synligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Søvnforstyr-relser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier, og ændret bevægelsesmønster i søvne) kan dog forekomme.

• Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau.

• Ved støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse, 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s må man regne med, at 90 % er let eller slet ikke gene-rede, mens 10 % er stærkt generede. Til sam-menligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger svarer i gennem-snit til 8 % stærkt generede.

• Vingesuset fra vindmøller høres periodevis tyde-ligt og er et af de karakteristika, der bemærkes, og som betyder, at møllestøjen skiller sig ud fra baggrundsstøjen. Dette kan også være en del af forklaringen på den oplevede gene.

• Der er ikke en direkte sammenhæng mellem

vindmøllestøj og effekten på mennesker, men kun sammenhæng mellem den oplevede støjge-ne og en effekt. Dvs. at hvis en person synes, at møllerne støjer mere end forventet (og møllerne f.eks. også skæmmer naturen, forringer udsigten og forringer ejendomsværdien mv.), så vil denne person også reelt opleve en højere støjgene og en højere grad af sundhedseffekter. Dette kan forstærkes af frygt for sundhedsrisici (uanset om de er reelle eller ej) pga. forskellige fænomener, som omtales i medierne.

• Infralyd (0-20 Hz, dvs. lyd med 0-20 svingninger pr. sekund) forekommer ikke fra vindmøller.

• Lavfrekvent støj (ca. 20-200 Hz) kan forekomme, men ikke i nogen ekstrem form, og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder.

• Vibrationer fra vindmøller forekommer ikke i et omfang, som overskrider føletærsklen i nærlig-gende boliger.

Alt i alt er der således tale om, at vindmøllernes støj kan virke generende - især hvis man på forhånd er imod vindmøllerne af en eller anden grund - men de lovfastsatte støjgrænser for vindmøllestøj sikrer, at støjen har et lavere niveau end andre forekommende støjgener i hverdagen.

Canadisk sundhedsundersøgelse af vindmøllestøjEn undersøgelse fra det canadiske sundhedsministe-rium af vindmøllestøjs påvirkninger på naboer blev offentliggjort i efteråret 2014. Den omfattede i alt 1.238 husstande ud af 1.570 mulige husstande, der ligger i forskellig afstand fra 399 vindmøller samlet i 18 vindmølleparker. Undersøgelsen blev foretaget via

spørgeskemaer og kliniske undersøgelser af recipien-terne (de personer, der er udsat for støjen).

Resultaterne viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og de undersøgte personers målte eller selvrapporterede helbred. Undersøgelsen har til gengæld påvist en sammenhæng mellem irri-tation (annoyance) hos de undersøgte personer og et stigende niveau af støj samt vibrationer, skyggeflim-mer og blink fra advarselslys på toppen af vindmøl-lerne.

Det canadiske sundhedsministerium bemærker til resultaterne, at de ikke i sig selv giver et generelt svar på, om vindmøllestøj påvirker helbredet, og at undersøgelsens konklusioner skal ses i sammenhæng med andre undersøgelser [Ingeniøren.dk, 2014]. Un-dersøgelsen alene kan således ikke bruges til at fri-finde vindmøller, men beviser heller ikke at støjen er et problem.

Tidligere undersøgelser af vindmøllestøjI svenske og hollandske spørgeskemaundersøgelser med i alt 1680 respondenter, er der fundet signifikan-te sammenhænge mellem støjgene fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress og anspændthed. Derimod er der ikke fun-det signifikante direkte sammenhænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fra vindmøller, dvs. at den oplevede støjgene har større betydning end det aktuelle støjniveau. Der er ligeledes ikke vist signifikante sammenhænge imellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar sygdomme samt andre kroniske sygdomme. [Delta, 2011]



Dansk sundhedsundersøgelse af vindmøllestøjFor at belyse om der er sammenhæng mellem vind-møllestøj og negative helbredseffekter har Kræftens Bekæmpelse gennemført en dansk undersøgelse, hvor man ud fra allerede eksisterende registeroplys-ninger (dvs. uden inddragelse af recipienterne ved spørgeskema som i den canadiske undersøgelse) un-dersøgte om støj fra vindmøller kan forårsage diverse lidelser. Alle danskere i alderen 25-84 år, der i mindst et år har boet nærmere end 6 km. fra en vindmølle i perioden 1980-2013 indgik i undersøgelsen. I alt 553.000 boliger. Fokus for undersøgelsen var, om støj fra vindmøller har en sammenhæng til hjerte-kar-lidelser (korttids- og langtidspåvirkning), depression, højt blodtryk søvnforstyrrelser, diabetes og lav fød-selsvægt.

Kræftens Bekæmpelse har forskningsmæssig erfaring med sammenhængen mellem støj og helbredseffek-ter fra både tidligere og igangværende undersøgelser om trafikstøj. Målet var, at den nye undersøgelse kun-ne være med til at få afklaret nogle af de spørgsmål, der er usikkerhed om i befolkningen. Resultaterne kom ikke som en samlet rapport med alle resulta-terne, men blev publiceret løbende i seks artikler i videnskabelige tidsskrifter, hvoraf de to første forelå i foråret 2018, og de sidste kom i starten af 2019. Sundhedsstyrelsen har opsummeret konklusionerne på undersøgelsen således:

1. artikel (hjerte-kar-lidelser - korttidspåvirkning)Forskerne bag den første delundersøgelse konklu-derer, at den ikke har givet afgørende bevis for en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj

og udløsning af blodprop i hjertet eller slagtilfælde. Dog tyder resultaterne på, at natlig lavfrekvent vind-møllestøj oplevet indendørs muligvis kan være en udløsende faktor for hjerte-kar-sygdom, mens der stort set ikke synes at være en påvirkning fra natlig ”normal” vindmøllestøj. Forskerne understreger, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde og der-for kan skyldes tilfældigheder. Forskerne konkluderer, at der er behov for yderligere undersøgelser, før der kan drages en konklusion om en eventuel sammen-hæng mellem akut udsættelse for vindmøllestøj og henholdsvis blodprop i hjertet og slagtilfælde.

2. artikel (diabetes)I den anden delundersøgelse konkluderes det, at un-dersøgelsens resultater ikke støtter en sammenhæng mellem lang tids natlig udsættelse for vindmøllestøj og en højere (ikke nærmere specificeret) risiko for at få diabetes.

3. artikel (forhøjet blodtryk)I den tredje delundersøgelse konkluderes det, at un-dersøgelsen samlet set ikke finder en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for natlig udendørs eller indendørs vindmøllestøj og indløsning af recepter på blodtryksmedicin, hvilket er i overensstemmelse med den sparsomme litteratur på området. Der fandtes imidlertid svage indikationer på en sammenhæng blandt deltagere over 65 år, hvorfor der er behov for yderligere undersøgelser.

4. artikel (lav fødselsvægt)Den fjerde delundersøgelse viste ingen sammen-hæng mellem den gennemsnitlige udsættelse for

vindmøllestøj under graviditeten og de tre under-søgte fødselsudfald. Selvom undersøgelsen omfatte-de alle graviditeter i Danmark siden 1983, så var der imidlertid kun meget få kvinder, der var eksponeret for vindmøllestøj over 42 dB eller over 15 dB inden-dørs lavfrekvent støj. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at delundersøgelsen ikke støtter en sam-menhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj un-der graviditeten og negative fødselsudfald. Imidlertid bør resultaterne tolkes med forsigtighed, da der kun var meget få gravide, der var eksponeret for høje ni-veauer af vindmøllestøj. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne reproduceres i andre populationer, før der kan drages en endelig konklusion.

5. artikel (hjerte-kar-lidelser - langtidspåvirkning)For langtidsudsættelse for udendørs natlig vindmøl-lestøj over 24 dB(A) og indendørs lavfrekvent støj over 5 dB(A) viste analyserne en positiv sammen-hæng med en let øget (ikke nærmere specificeret) risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med en udsættelse på henholdsvis under 24 dB(A) og under 5 dB(A). I grupperne med den højeste udsættelse, henholdsvis på over 42 dB(a) og 15 dB(A) var der få tilfælde af blodprop i hjertet, der havde været udsat for vindmøllestøj, henholdsvis 47 og 12 tilfælde.

For slagtilfælde viste analyserne tilsvarende resul-tater for henholdsvis udsættelse for indendørs lav-frekvent støj og udendørs vindmølletøj på under 42 dB(A), men en negativ sammenhæng mellem udsæt-telse for udendørs vindmøllestøj på over 42 dB(A) og (ikke nærmere specificeret) risiko for slagtilfælde, dvs. en beskyttende sammenhæng med vindmøl-



lestøj. Forfatterne anfører, at de ikke har kendskab til en plausibel biologisk forklaring herpå. I gruppen var der 23 tilfælde af slagtilfælde, der havde været udsat for vindmøllestøj.

For gruppen, der var udsat for over 42 dB(A) uden-dørs vindmøllestøj konkluderer forfatterne, at det lave antal tilfælde af blodprop i hjertet og slagtilfælde og de forskellige resultater for blodprop og slagtil-fælde gør, at der ikke kan drages en fast konklusion for denne gruppe. Fremtidige undersøgelser bør, om muligt, omfatte et større antal højt udsatte tilfælde. For undersøgelsen som helhed konkluderer forfat-terne, at de ikke fandt overbevisende bevis for en sammenhæng mellem vindmøllestøj og blodprop i hjertet eller slagtilfælde.

6. artikel (depression)For gruppen af deltagere, der gennem 5 år var udsat for en gennemsnitlig natlig vindmøllestøj på over 42 dB(A) var der indikationer på en sammenhæng med øget (ikke nærmere specificeret) risiko for indløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva sam-menholdt med gruppen, der var udsat for vindmøl-lestøj under 24 dB(A). For udsættelse for indendørs lavfrekvent fandtes ingen sammenhæng med øget risiko.

I analyserne af de forskellige aldersgrupper viste resultaterne for deltagerne over 65 år en sammen-hæng mellem høje niveauer af udendørs natlig vind-møllestøj og øget (ikke nærmere specificeret) risiko for indløsning af recepter på sovemedicin og anti-depressiva. For deltagere under 65 år var der ingen

sammenhæng.

Forfatterne konkluderer, at de fandt indikationer på en sammenhæng mellem høje niveauer af udendørs natlig vindmøllestøj og øget (ikke nærmere speci-ficeret) risiko for førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva. Sammenhængen var stærkest blandt de ældre. Der fandtes ingen kon-sistente sammenhænge for indendørs natlig lavfre-kvent vindmøllestøj. Da det er den første undersø-gelse af sin art, og der i mange af grupperne kun er få deltagere, er det ønskeligt, at resultaterne reprodu-ceres i undersøgelser fra andre forskergrupper.

SammenfatningVed gennemgang af den videnskabelige litteratur har Sundhedsstyrelsen ikke fundet belæg for en sam-menhæng mellem støj fra vindmøller og negative helbredseffekter. En mindre andel af de undersøgte rapporterer støjgene i forbindelse med vindmøller, men undersøgelser peger også på, at andre faktorer end vindmøllestøj har betydning for oplevet gene. Søvnforstyrrelse er rapporteret i nogle, men ikke alle undersøgelser. De få undersøgelser, der foreligger af livskvalitet, har vist modstridende resultater. Resul-taterne af den nye registerundersøgelse af vindmøl-lestøj og helbredseffekter, der er udført af forskere ved Kræftens Bekæmpelse, giver ikke anledning til en ændring af denne vurdering.

Skyggekast og refleksionMed hensyn til skyggekast konkluderer rapporten fra Delta [Delta, 2011] følgende:

• Der ikke er direkte helbredseffekter pga. skygge-kast, men den varierende lysintensitet i skygger-ne fra møllevingerne er generende i de afstande, retninger og perioder det måtte forekomme.

I vejledningen til Vindmøllebekendtgørelsen anbefa-les der derfor, at ingen nabobeboelser må rammes af mere 10 timers skyggekast pr. år. Alle vindmøllerne i dette projekt bliver derfor monteret med et skygge-styringsprogram kaldet ”skyggestop”, som bevirker, at en bestemt vindmølle bremses, såfremt vindmøllen giver skyggekast på en nabobeboelse. En computer, som styrer vindmøllerne lagres med de præcise pla-ceringer af vindmøller og de omkringliggende ejen-domme og kombinerer dette med information om solens bane på himlen. På baggrund heraf beregnes, hvornår på dagen en vindmølle potentielt kan komme til at skygge. Hvis det detekteres, at solen skinner på det aktuelle tidspunkt bremses vindmøllen. I praksis vil vindmøllen rotere 1-2 gange, før den står helt stille.

I forhold til refleksion vil vindmøllerne være malet med så lavt et glanstal, at det vurderes, at refleksblink ikke vil blive en gene for naboerne. I lokalplanens be-stemmelser fastsættes det maksimale glanstal, som vindmøllernes overflade må have, for at sikre dette.

Reduktion af emissionerSom det er detaljeret beskrevet i kapitel 12 vil vind-mølleprojektet betyde reduktion af en række forskel-lige luftforurenende emissionstyper, herunder en årlig reduktion af CO2 på knap 50.000 ton ved op-sætning af de op til otte nye vindmøller afhængigt af, hvilken type der opstilles. Dertil kommer en reduk-



Omkostningkr./kg.

Årlig omkostningmio. kr.

IbyenSO2 95 84,0

NOX 49 119,7

Partikler 112 37,2

I alt 241,0

På landetSO2 73 64,9

NOX 49 119,7

Partikler 88 29,3

I alt 213,8Tabel 7.6 Omkostninger (i 2013) ved udledning af svovldio-xid, kvælstofoxid og partikler, der kan spares, hvis vindkraft-produktionen erstattede kulkraft i Danmark, og opgørelse af den opnåede gevinst i 2013. [Danmarks Vindmøllefor-ening, 2014].

Figur 7.10 Der opnås sundhedsgevinster, når kulkraftværkerne fortrænges af vindmøller, foto: Politiken.dk

tion af udledning af bl.a. NOx-gasser og svovldioxider fra konventionelle kraftværker.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både kli-maet, naturen, bygninger og befolkningens sund-hed. El-produktion fra vindkraft sparer befolknin-gen for denne påvirkning i det omfang, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Man kan sætte værdi på disse samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner – kaldet eksterne omkostninger. Det drejer sig i følge Danmarks Mil-jøundersøgelser (DMU) om udgifter forbundet med eksempelvis drivhuseffekt som tørke, oversvømmel-ser, stormskader, syreregn, smog samt arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedsmæssige konse-

kvenser af luftforureningen viser sig eksempelvis som bronkitis og lungekræft, og koster samfundet ekstra grundet hospitalindlæggelser og sygedage samt me-dicin og for tidlig død [Andersen, 2010].

Danmarks Vindmølleforening [Danmarks Vindmølle-forening, 2014] henviser til en undersøgelse fra Ener-gistyrelsen over de eksterne omkostninger ved ener-giproduktion. Her er der sat tal på »den skjulte pris« ved elproduktion på basis af forurenende brændsler. Altså omkostninger, der ikke betales over elregnin-gen, men f.eks. ved øgede sundhedsudgifter pga. luft-vejssygdomme. I tabel 7.6, der viser resultaterne fra

undersøgelsen, tages der udgangspunkt i de udled-ninger som et typisk kulkraftværk giver anledning til, men som kan spares, hvis (og når) vindkraften erstat-ter kulkraften (kolonne 1 med kr./kg.), og der tages udgangspunkt i den samlede vindkraftproduktion i 2013 i Danmark (kolonne 2 med den årlige omkost-ning/besparelse).

Afhængig af om man bruger værdisætningen for by- eller landområder kan vindkraftens værdi (sparede eksterne omkostninger) for produktionen i 2013 så-ledes opgøres til mellem 214 og 241 mio.kr. om året. Der udledes også andre skadelige stoffer (herunder



CO2), men disse er ikke værdisat.

I det omfang at indpasningen af vindkraft øges i Dan-mark, således at el til f.eks. elbiler erstatter benzin og diesel og el til drift af varmepumper erstatter olie- og naturgasfyr, vil der ske en yderligere fortrængning af miljøskadelige stoffer og dermed forøgelse af vind-kraftens værdi.

I en undersøgelse fra 2014, bestilt af EU-Kommissi-onen, sættes der pris på de eksterne omkostninger, som særligt fossile brændsler tilfører samfundet i EU. Resultaterne, der understøtter den danske undersø-

gelse, ses på figur 7.11.

EU-undersøgelsen viser, at landvind på tværs af EU er den billigste teknologi (sammen med vandkraft og geo-termi), når man medregner de direkte produktionsom-kostninger oveni de eksterne, som er vist på figur 7.11. For kulkrafts vedkommende er produktionsomkostnin-gerne for et nyt kraftværk ca. 55 øre for en kWh (se ka-pitel 6), men ifølge EU-Kommissionen er den samlede reelle omkostning inklusiv de eksterne omkostninger på 120-159 øre pr. kWh (afhængig af hvor stor ”værdi” man tilskriver de skadelige påvirkninger). Til sammen-ligning er den samlede reelle omkostning til 1 kWh fra

en europæisk landvindmølle i snit på 63,5 øre pr. kWh medregnet de eksterne omkostninger jf. EU-undersø-gelsen fra 2014. I Danmark, hvor der er gode vindfor-hold og en højere andel af store effektive vindmøller, er tallet ca. 23 øre pr. kWh (ca. 20 øre pr. kWh i pro-duktionsomkostninger jf. kapitel 6 og ca. 3 øre pr. kWh i eksterne omkostninger jf. EU-undersøgelsen).

Vindenergien kan således være med til at spare sam-fundet for omkostninger til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og et sundere miljø og dermed en bedre tilværelse.

Isafkast og havariIsafkast og havari er behandlet i kapitel 3.

7.4.3 AfværgeforanstaltningerI anlægsfasen bør der af entreprenøren tages de nød-vendige forhold for at sikre, at naboer bliver påvirket mindst muligt af støv og støj.

Som nævnt i afsnit 7.2 vil der ske støjdæmpning af to møller, hvis der opstilles SG132-møller, således at støjgrænserne kan overholdes ved alle naboer. For V136-møllerne er det ikke nødvendigt.

Som nævnt i afsnit 7.3 vil der blive monteret ”skyg-gestop” på alle vindmøllerne, så alle nabobeboelser indenfor 1 km af møllerne sikres 0 timers skyggekast indendørs og det for øvrige nabobeboelser begræn-ses til maksimalt 10 timer om året. Reelt vil den nabo, der rammes mest, i øvrigt kun få ganske få timers skyggekast, da udsigten til møllerne flere steder er afskærmet af bygninger og bevoksning.

Figur 7.11 Eksterne omkostninger for forskellige elproduktionstyper, [Vindmølleindustrien, 2014]



I øvrigt vil der ikke blive foretaget afværgeforanstalt-ninger i relation til forhold behandlet i dette kapitel.

7.4.4 OvervågningDe generelle regler for støjmålinger og overvågnin-gen af vindmøllernes støj er beskrevet i afsnit 7.2 om støj, og de omtales derfor ikke nærmere her.

Tiden med skyggekast ved nabobeboelser styres via et skyggestyringsprogram kaldet ”skyggestop”, som beskrevet ovenfor. Der er derfor ikke behov for yder-ligere overvågning af skyggekast.

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatø-ren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske pro-blemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og over-vågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen.

7.5 SocioøkonomiI dette afsnit beskrives og vurderes, hvilken effekt projektet har på socioøkonomiske (kombinationen af sociale og økonomiske) forhold. Dette kapitel er afgrænset til kun at belyse væsentlige erhvervsmæs-sige og økonomiske konsekvenser for nærområdets samfundsgrupper, der vurderes at kunne opstå som følge af miljøpåvirkninger fra projektet. Påvirkninger på øvrige socioøkonomiske forhold såsom f.eks. rå-stofindvinding og turisme er behandlet andre steder i miljøkonsekvensrapporten.

7.5.1 MetodeMiljøkonsekvensrapportens behandling af socioøko-nomi omfatter de afledte socioøkonomiske forhold,

som er en tænkelig konsekvens af miljøpåvirkningen. Dette er blandt andet fundamentet for den sociale struktur og erhvervslivet i området.

Kort, der viser og beskriver arealanvendelsen i områ-det (se kapitel 3), danner grundlag for beskrivelsen af de eksisterende forhold. Miljøkonsekvenserne fra de øvrige kapitler i rapporten bidrager til beskrivelser og vurderinger.

7.5.2 Eksisterende forholdProjektområdet er i dag langt overvejende præget af otte eksisterende vindmøller og landbrugsjord, som også er det, der inddrages i forbindelse med etable-ring af de nye vindmøllefundamenter, adgangsveje, kranpladser mv. Udover landbrugsjord er der nær projektområdet letbefærdede veje, spredte bebyg-gelser i form af gårde og helårsboliger. Nærmeste samlede bebyggelse er Stenum 1,5 km mod sydøst.

7.5.3 Vurdering af påvirkningerVE-Lovens virkemidlerI VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi) findes forskellige ordninger, der har til formål at fremme lo-kalbefolkningers accept af og engagement i udbygning med vindmøller på land. Loven har relevans for vind-møllernes påvirkning af socioøkonomi i nærområdet.

Garantifonden giver lokale vindmøllelav/initiativgrup-per mulighed for at få en garanti til brug for optagelse af lån til finansiering af forundersøgelser i forbindelse med nye vindmølleprojekter. Det er ikke aktuelt for nærværende projekt og irrelevant for vurdering af so-cioøkonomiske forhold.

Der indbetales 88.000 kr. fra projektejere pr. opstillet MW til en ”grøn pulje” i opstillingskommunen, hvil-ket svarer til ca. 3.000.000 kr. for Hjortnæsprojektets hovedforslag med 8 stk. V136-møller, der har en ef-fekt på 4,2 MW. Disse penge kan herefter uddeles til tiltag/projekter for borgerne i kommunen. Det er hensigten fra Statens side, at midlerne fortrinsvis skal støtte tiltag/projekter ansøgt af nære naboer, men det er op til kommunen at bestemme, hvilke tiltag/projekter der tildeles støtte, og i hvor høj grad det skal være tiltag/projekter, der i er vindmøllernes nær-område eller i andre dele af kommunen.

Den tidligere køberetsordning er blevet erstattet af en bonusordning, som tildeler naboer indenfor 8 x totalhøjden af møllerne, dvs. 1.200 m, udbetaling af en årlig kontant bonus svarende til ejerskab af en an-del på 5 kW af mølleparken. Det giver udbetaling af anslået cirka 5.000 kroner årligt for et gennemsnitligt mølleprojekt i Danmark. Det faktiske beløb vil hvert år afhænge af vindmøllernes produktion og elprisen. Modsat køberetsordningen skal naboerne ikke aktivt købe andele i mølleparken for at blive berettiget til bonussen. Udbetalingen er skattefri og modregnes ikke i offentlige ydelser.

Værditabsordningen giver alle naboer uanset afstand til møllerne mulighed for at få erstatning, hvis deres beboelsesejendom falder i værdi som følge af op-stillingen af nye vindmøller. Naboer skal søge Ener-gistyrelsen om værditabserstatning, og hvis der ikke opnås forlig mellem mølleopstiller og nabo om den eventuelle erstatning, vil Taksationskommissionen tage stilling til erstatningsspørgsmålet efter møllerne



er opstillet, hvilket oftest er tilfældet. Der vil blive gi-vet detaljeret information om ordningen på et bor-germøde, der indkaldes til i lokale aviser, og der vil blive udsendt brev med indbydelse til alle naboer in-den for 6 x totalhøjden.

Naboer indenfor 6 x totalhøjden, dvs. 900 m, har også mulighed for at sælge deres beboelsesejendom til projektet til en pris, som fastsættes af Taksations-myndigheden efter, møllerne er opstillet via salgsop-tionsordningen. Disse nærmeste naboer kan således i op til et år efter møllerne er opstillet frit vælge, om de vil flytte fra området ved at lade deres hus over-tage af projektet, eller de vil blive boende og mod-tage værditabserstatningen. Naboerne skal aktivt selv gøre opmærksom på, at de vil have mulighed for såvel værditabserstatning som overtagelse, og det skal bemærkes, at kun ejendomsejere, som har fået tildelt værditab af Taksationsmyndigheden kan an-vende salgsoptionen. Således kan ejere af beboelses-ejendomme, som ikke vurderes at lide et værditab, ikke begære deres ejendom overtaget.

Med ordningerne i VE-loven sigtes der på, at et vind-mølleprojekt i videst mulig omfang har neutral og om muligt positiv påvirkning af socioøkonomien i nærområdet ved at kompensere for de direkte tabs-givende miljøkonsekvenser af vindmøllerne på ejen-domspriserne og ved at lade indtægterne fra driften komme befolkningen til gode.

Ekstra tiltag i forbindelse med HjortnæsvindmøllerneVE-lovens virkemidler, som er gennemgået ovenfor, er lovpligtige tiltag for naboer til vindmølleprojekter.

Herunder oplistes en række særlige yderligere tiltag, som er valgt gennemført i forbindelse med opsæt-ning af de nye vindmøller for at udvise størst muligt hensyn til naboer og lokalmiljø og for at sikre lokal forankring i projektet.

1. Udvidet ret til at sælge sin bolig til projektet.Alle naboer inden for 1 km har ret til at sælge sin bolig til projektet, hvis ikke de ønsker at blive boende. Så-ledes er retten til at sælge sin bolig udvidet med 100 m fra 900 m til 1 km, som også er den grænse som gælder i ordningen med 0 timers skyggekast (pkt. 4). Dette kan gøres i op til 1 år efter idriftsættelse af de nye vindmøller, således man har mulighed for at afprøve naboskabet med vindmøllerne, hvis man er usikker. I VE-loven er denne ret kun gældende, hvis en naboejendom tilkendes et værditab, men for vind-mølleprojektet ved Hjortnæs er det gældende uan-set om man tilkendes værditab eller ej. Prisen for overtagelse af ejendomme påtænkes om muligt også i denne udvidede ordning at blive fastsat af Taksati-onsmyndigheden, alternativt af en ejendomsmægler.

2. Alle otte vindmøller udbydes til lokale borgere og virksomhederSom omtalt ovenfor er den tidligere køberetsord-ning, som gav naboer og øvrige borgere i kommunen mulighed for at købe ejerskab i et vindmølleprojekt, nu ophørt, men for at sikre størst muligt lokalt ejer-skab for vindmølleprojektet ved Hjortnæs vil alle otte vindmøller blive udbudt til borgere indenfor 4,5 km af vindmøllerne og øvrige borgere i Hjørring Kommu-ne. Derudover vil også virksomheder i hele Hjørring Kommune have mulighed for at købe andele i projek-

tet, hvis de ønsker en lokal grøn profil. Ligesom i den gamle køberetsordning vil andelene blive udbudt til kostpris. Der er i skrivende stund mange ubekendte faktorer, som vil påvirke andelsprisen, herunder ud-giften til køb af møller, vejanlæg, fundering, elnet-tilslutning, antal møller og type mv.

3. Lokal Hjortnæs forening Ved opstilling af de otte vindmøller vil projektet hvert eneste år i 20 år bidrage med kr. 400.000 til lokale tiltag i nærområdet. Pengene skal gå til projekter i lo-kalområdet omkring vindmøllerne. Der vil blive ned-sat en bestyrelse bestående af lokale borgere, hvis opgave bliver at lave en forening, som skal bestyre midlerne lave vedtægter samt beslutte hvilke projek-ter, der støttes.

4. 0 timers skyggekast.Alle naboer som bor i en afstand af 1 km til nærmeste vindmølle, vil få 0 timers skyggekast på deres bolig. Dette gøres ved at montere skyggestop på vindmøl-lerne, og naboer, som i dag oplever skyggekast fra vindmøllerne, kan således i fremtiden opleve, at disse forsvinder med de nye vindmøller. Se mere herom i afsnit 7.3.

EjendomspriserVindmøllerne kan evt. bevirke et fald i ejendomspri-serne i nærområdet omkring vindmøllerne for be-boelsesejendomme. En undersøgelse offentliggjort i 2014 fra Københavns Universitet har ved en større teoretisk analyse påvist, at der er varierende tab af ejendomsværdi ved at være nabo til en vindmølle. Baseret på en række modeller og teoretiske antagel-



ser og mere end 10.000 hushandler fra 2000-2011 påviser analysen, at værditab finder sted i varierende grader afhængig af, om vindmøller kan høres og ses fra et hus. Analysen viser, at værditab samlet som følge af støj og synlighed ved en afstand af 800 meter fra en vindmølle vil ligge på mellem 7-14 pct. Imidler-tid indbefatter analysens data færre end 5 pct. af den type vindmøller, der er repræsentative for de moder-ne møller, der opstilles i dag.

I en undersøgelse som COWI har udført for Energi-styrelsen, udgivet i marts 2016, er der analyseret på vindmøllers påvirkning på priser på nabobeboelser i Danmark. Målt på mængden af underliggende data er undersøgelsen den hidtil største analyse, der er foretaget i hele verden af sammenhængen mellem landvindmøller og huspriser. Konklusionerne i rap-porten er følgende [COWI, 2016]:

• For helårshuse påvirker vindmøller husprisen op til 3 km væk og den første vindmølle påvirker negativt med 2-5 %, hvis den opstilles ca. 1.500 meter fra huset.

• Husprisen på et helårshus påvirkes, afhængigt af hvilket område det ligger i, med 3-6 %, hvis der opstilles 2 vindmøller ca. 1.000 m fra huset, mens det påvirkes 6-10 %, hvis der opstilles otte vindmøller.

• For sommerhuse ses der generelt svagere evi-dens for negative effekter, men hvor de findes er de typisk i størrelsesordenen 3-6 % for den første mølle, hvis den opstilles ca. 1.500 meter fra sommerhuset.

• Jo tættere på helårs- og sommerhuse en vind-

mølle opstilles jo større tab - størst for de første møller og mindre for de efterfølgende.

• Efterfølgende møller påvirker priserne på helårs- og sommerhuse stadig mindre, hvis de opstilles i samme afstand eller længere væk.

• Den aftagende effekt af den sidst opstillede vind-mølle antyder, at det, alt andet lige, bedre kan betale sig at koncentrere opstillingen af vindmøl-ler end at sprede dem i landskabet.

• Taksationsmyndighedernes afgørelser ligger gennemsnitligt højere, end hvad den statistiske model forudsiger. (Det kan i høj grad skyldes, at de sager, der når frem til Taksationsmyndighe-derne, udgør en del af naboejendommene, som er mere påvirket visuelt og støjmæssigt mm. end gennemsnittet).

Opføres der vindmøller i et område, hvor der allerede er vindmøller, vil de nye vindmøller således have re-lativ mindre negativ effekt på ejendomspriserne, da de eksisterende møller allerede har haft en negativ effekt. Dette må formodes også at være gældende i området ved Hjortnæs, hvorved at de nye møller vil betyde forholdsvist mindre for ejendomsværdierne og omsætteligheden end i områder, hvor der ikke i forvejen er vindmøller. Der ses således jævnligt hus-salg i nærområdet trods kendskabet til planerne for de nye møller. I 2019 og starten af 2020 er der f.eks. sket køb af beboelsesejendommene Vanggårdsvej 35, Løkkenvej 453, Hjortnæsvej 60, 82 og 118.

Landbrug og erhvervslivVedrørende socioøkonomiske indvirkninger på land-bruget inddrages der ved etablering af projektet et

areal på mellem 1.500-2.000 m2 pr. vindmølle som permanent areal, og der bliver etableret adgangsveje hen til vindmøllerne. Begge dele forsøges minimeret mest muligt således, at mindst muligt landbrugsareal inddrages. Adgangsvejene er planlagt således, at de i højest muligt grad løber ad eksisterende veje. Dette er gjort for ikke at få et lille areal ”bag” vejen, som vil være vanskeligt at dyrke efterfølgende. Der er tale om inddragelse af meget små arealer i forhold til de samlede landbrugsarealer, så det vurderes, at det ikke vil påvirke landbrugsdriften nævneværdigt.

Vindmøllerne vurderes at have marginal effekt på lokal beskæftigelse og det lokale erhvervsliv, udover at virksomheder i lighed med borgere har mulighed for at blive medejere af vindmølleparken som omtalt tidligere.

KonklusionSamlet set vurderes det, at de sandsynlige miljømæs-sige konsekvenser ved projektet ikke vil have et om-fang, der vil medføre væsentlige socioøkonomiske konsekvenser for befolkning, landbrug og virksomhe-der i området.

7.5.4 Afværgeforanstaltninger og overvågningIntet behov.

7.6 Materielle goderI modsætning til de øvrige miljøbegreber, som er in-tuitive/selvforklarende, er materielle goder et stærkt sammensat begreb, som dog afgrænses her til at be-stå af fysiske goder og dermed ikke abstrakte goder og bredere betragtninger. Materielle goder har des-



uden visse sammenfald med socioøkonomiske for-hold og beskrivelserne/vurderingerne skal derfor ses i sammenhæng.

De menneskeskabte materielle goder er bl.a.:

• Energi-, vand-, spildevands- og varmeforsynings-infrastrukturer

• Klimatilpasnings- og stormflodsinfrastrukturer• Veje, jern og letbaner, metroer og telekommuni-

kationsinfrastrukturer• Affaldshåndteringsinstallationer• Arealer ift. bebyggede områder, åbne arealer,

forurenede og/eller forladte arealer• Bygningsinfrastrukturer og bygningsfaciliteter

(boliger, offentlige funktioner m.v.) og udendørs opholdsarealer/parkområder, cykel- og gangstier m.v.

• Varer/gods

De naturskabte materielle goder er bl.a.:

• Mineraler/råstoffer• Vandløb/dræn m.v.• Naturlige vandoplandsprocesser• Skove og skovbevoksede arealer• Landbrugsarealer, herunder hegn, hække, sten-

diger m.v.

7.6.1 MetodeFokus i vurderingen skal ligge på et projekts miljø-mæssige/funktionelle påvirkning af de materielle goder – og ikke den værdimæssige indvirkning på de materielle goder. Det inkluderer med andre ord ikke

en vurdering af, om projektet vil påvirke værdien af fast ejendom og i givet fald hvor stor en eventuel op- eller nedgang anslås at være, da det hidrører under socioøkonomiske forhold. Det er indvirkningen på den aktuelle eller fremtidige forventede adgang til at benytte/udnytte menneske- og/eller naturskabte go-der, der er i fokus.

Hovedparten af de relevante vurderinger vedr. mate-rielle goder indgår i øvrige afsnit i miljøkonsekvens-rapporten og indgår derfor ikke her. Der indgår des-uden ikke en særskilt beskrivelse af de eksisterende forhold, som ligeledes er beskrevet fyldestgørende i andre afsnit.

7.6.2 Vurdering af påvirkningerDa vindmøllerne og fundamenternes fysiske udstræk-ning på landjorden er meget begrænset, og møllerne placeres i det åbne land med forholdvis stor afstand til boliger og diverse infrastruktur påvirkes disse ma-terielle goder ikke direkte af møllerne. Påvirkningen består derimod af vindmøllernes visuelle fremtræ-den og deres støj- og skyggepåvirkning på de omgi-vende materielle goder.

En enkelt bolig gøres ubeboelig af vindmøllerne, da afstandskravet på 4 x totalhøjden ikke kan overhol-des. Øvrige boliger påvirkes ikke i en sådan grad, at funktionaliteten som boliger er truet.

Landbrugsbygninger og herunder bygninger til dyre-hold vurderes ikke at blive påvirket i væsentlig grad.

Den eksisterende anvendelse og funktionalitet af are-

alerne i og omkring projektområdet vil i det væsent-ligste være upåvirket af vindmøllerne. Det støjkonse-kvensområde, som udlægges omkring vindmøllerne, vil bevirke, at der ikke kan etableres nye boliger inden for området, og således vil de pågældende arealers fremtidige mulige anvendelse blive påvirket indtil møllerne nedtages. Lokalplanlægning for et bolig-område eller landzonetilladelser til enkelte boliger i det åbne inden for støjkonsekvensområdet ville dog sandsynligvis alligevel ikke komme på tale her.

7.6.3 Afværgeforanstaltninger og overvågningIntet behov


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 8 - Miljøkonsekvenser for landskab

8 - Miljøkonsekvenser for landskabDette kapitel har til formål at beskrive de landskabe-lige forhold i og omkring vindmølleområdet og at vur-dere vindmøllernes visuelle påvirkning på disse.

Emner, udpeget i projektets ”afgrænsningsnotat” (oversigt over hovedemner, der ønskes behandlet i miljøkonsekvensrapporten i kap. 5), er givet særlig vægt under de enkelte afsnit, men også generelle emner om vindmøllernes påvirkning af landskabet beskrives og vurderes.

Ved opstilling af vindmøller tilføres alle landskaber nogle tekniske elementer, der uvilkårligt ændrer op-levelsen af landskabet - alene på grund af vindmøl-lernes skala i forhold til andre landskabselementer i området. Afhængig af betragteren, men også af land-skabets egnethed og sårbarhed, vil denne ændring være neutral, positiv eller negativ.

Oplevelsen kan og vil altid være genstand for vurde-ring og diskussion, og er ikke nogen egentlig “facitli-ste” man kan benytte sig af. Men der er derimod en efterhånden lang række studier, der kan give væsent-lige fingerpeg om de hensyn, der skal prioriteres, og de uheldige eksempler, der skal undgås.

8.1 MetodeTil behandlingen i dette kapitel er der som udgangs-punkt benyttet studier i området, samt historiske kort, registreringer fra kommunale planer, arealinfor-mation mm.

I gennemgangen og vurderingerne er der for en stor dels vedkommende taget udgangspunkt i rapporten “Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser” udarbejdet af Birk Nielsens Tegnestue for Miljøministeriets udvalg om placering af vindmøller på land.

Vurderingsmetoden, som mere konkret anvendes og også benyttes i ovennævnte rapport, er den aner-kendte og vidt brugte ”Landskabskaraktermetode”, der er udviklet som redskab til at vurdere landska-ber udenfor byerne. Det er således landskabskarak-termetodens begreber og definitioner, der primært anvendes.

Synligheden og dermed beskrivelserne og vurderin-

gen i det følgende tager som hovedregel udgangs-punkt i en afstandszonering. Nærzonen er det land-skabsområde, hvor vindmøllerne som udgangspunkt er dominerende/markante, mellemzonen er det om-råde, hvor vindmøllerne optræder på lige fod med andre landskabselementer og fjernzonen er området, hvor vindmøllerne ikke i væsentlig grad påvirker land-skabet [Birk Nielsen, 2007].

Zoneringen i gennemgangen er baseret på beskrivel-serne i [Birk Nielsen, 2007], men der kan dog være store forskelle på vindmøllernes dominerende effekt fra det ene landskab til det andet.

NærzonenNærzonen er området nærmere møllerne end 4,5

Figur 8.1 Illustration af vindmøllers skala i forhold til andre landskabselementer.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 8 - Miljøkonsekvenser for landskab

km. Dette er området, hvor vindmøllerne er domi-nerende/markante i landskabet og deres proportion typisk overgår andre landskabselementer. Rotationen vil desuden også medvirke til at øge vindmøllernes synlighed.

Mellemzonen Mellemzonen er området med en afstand fra møl-lerne på mellem 4,5 og 10 km. Mellemzonen er det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende i land-skabet, men der er en vis balance med de øvrige land-skabselementer.

Møllernes størrelse fornemmes tydeligt, og rotatio-nen af vingerne fanger fortsat opmærksomheden. I mellemzonen vil vindmøllerne ofte være skjult bag andre landskabselementer tættere på; gårdanlæg, læbælter og andre beplantninger.

FjernzonenI fjernzonen befinder man sig mere end 10 km og op til 16 km fra møllerne.

I fjernzonen vil vindmøllerne fortsat være synlige i landskabet, men synligheden mindskes yderligere med afstanden til et tidspunkt, hvor møllerne ikke længere kan adskilles fra andre landskabselementer, og indgår som en udefinerbar del af baggrunden. I fjernzonen vil møllerne være underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og vil ikke påvirke landskabsoplevelsen væsentligt. På denne afstand har rotationen ikke længere betydning for møllernes synlighed.

Figur 8.2d Vindmøller i landskab på 18 km afstand (udover fjernzonen), [Birk Nielsen, 2007]

Figur 8.2c Vindmøller i landskab på 13 km afstand (fjernzonen), [Birk Nielsen, 2007]

Figur 8.2b Vindmøller i landskab på 7 km afstand (mellemzonen), [Birk Nielsen, 2007]

Figur 8.2a Vindmøller i landskab på 3 km afstand (nærzonen), [Birk Nielsen, 2007]



Synligheden mindskes yderligere væsentligt udover fjernzonen, hvor møllerne ikke længere kan adskil-les fra andre landskabselementer, og indgår som en udefinerbar del af baggrunden. Fjernzonens yderste grænse er den afstand, hvor vindmøllerne selv under optimale forhold ikke længere påvirker landskabs-oplevelsen. For vindmøller på 150 m er den yderste grænse ca. 16 km.

For at vurdere de nye vindmøllers visuelle påvirkning på landskabet er der optaget en lang række fotos. På baggrund af disse er der udarbejdet visualiseringer af de nye møller, således at der kan ske en sammen-ligning og vurdering af vindmøllernes visuelle påvirk-ning på landskabet set ift. den nuværende situation.

Fotostandpunkterne til visualisering af vindmøllerne ved Hjortnæs er udvalgt, så de illustrerer vindmøller-ne set fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Visualiseringerne er således foretaget fra punkter og områder i land-skabet, hvor mange mennesker normalt færdes, fra samlede bebyggelser, fra transportkorridorer og fra de nærmeste kulturhistoriske værdier såsom kirker og Børglum Kloster. Man kan ikke optage fotos og udføre visualiseringer fra alle tænkelige punkter i de omgivende områder, men samlet set giver visualise-ringerne et generelt og så vidt muligt dækkende bil-lede af vindmøllernes påvirkning på landskabet.

Fotostandpunkterne fordeler sig med 26 inden for nærzonen (0-4,5 km afstand), 12 inden for mellem-zonen (4,5-10 km afstand) og 2 inden for fjernzonen (over 10 km og op til 16 km afstand). De fleste visua-

Figur 8.3 Nær-, mellem- og fjernzonerne, målforhold 1:200.000

Nærzone

Mellemzone

Fjernzone



liseringer er lagt inden for nærzonen, da det naturligt er inden for nærzonen, at den visuelle påvirkning af vindmøllerne er størst, så den zone er højest priori-teret.

I Bilag C er alle visualiseringerne samlet. Der er til hver visualisering knyttet en særskilt beskrivelse af den nu-værende situation og en vurdering af den fremtidige situation med de nye møller set fra det pågældende sted. I dette kapitel gives en samlet vurdering af vind-møllernes visuelle landskabspåvirkning efter en be-skrivelse af landskabet i og omkring projektområdet, som det ser ud i dag.

8.2 LandskabLandskabets karakteristika beskrives med hensyn til Figur 8.4. Vindmøllerne vil stå på kanten Stenalderhavets kystlinie, målforhold 1:200.000 [Per Smed, 1981].



en række særegne landskabselementer, geografi og andre karakteristiske træk fra perioden, hvor land-skabet blev dannet. Desuden beskrives de nuvæ-rende forhold herunder særlige landskabsområder, natur, tekniske anlæg mm. Gennemgangen afsluttes med en sammenfattende landskabsanalyse.

Udover de generelle beskrivelser af landskabet vil en række landskabs- og naturområder, udpeget i kom-muneplanen, indgå i gennemgangen.

8.2.1 Landskabet og dets opståenLandskabets nuværende terræn er for en stor dels vedkommende levn fra dengang, landskabet blev dannet af påvirkninger i den sidste istid. Isen har med sine bevægelser enten slebet landskabet fladt eller langs isranden skubbet landskabet op i bakkeforma-tioner eller randmoræner, som det eksempelvis ses ved Børglum Bakkeø, som Børglum Kloster står på. Vindmølleområdet ligger, som det ses på figur 8.3, på kanten af Yoldiahavets kystlinie. Yoldiahavet var et arktisk ishav, som for ca. 17.000-14.600 år siden overskyllede store dele af Nordjylland ved slutningen af Weichsel-istiden, som er den seneste istid. Land-skabet lå meget lavere end i dag, men efter isens afsmeltning begyndte landhævningen i det nordlige Jylland, fordi området nu var befriet for isens vægt.

Den østlige del af vindmølleparken vil stå på den hæ-vede havbund fra dette ishav, der opstod i tilknytning til isens afsmeltning fra Nordjylland også kaldet en Yoldiaflade. Den hævede havbund fra ishavet er et plateau, hvor terrænet overordnet set har lave flade bakker med små terrænforskelle, bl.a. i smeltevands-

fordybninger. Det er således kendetegnet ved at være et svagt kuperet og bølget landskab, kun afbrudt af skarpe skråninger langs og ned mod åerne, som f.eks. Klostergrøften i opstillingsområdet. I det marine for-land er der praktisk talt ingen bakker, og de væsent-ligste terrænforskelle ses også i denne landskabstype primært langs åerne, der har skåret fordybninger i landskabet.

Den vestlige del af vindmølleparken vil stå i det ma-rine forland dannet siden stenalderen for omtrent 8.000 år siden. Det marine forland, som dækker en stor del af Hjørring Kommune, er gammel havbund, som over tid har hævet sig og er blevet landfast. Det har ligget som et lavtliggende område i tæt forbin-delse med kysten og typisk med tilbagevendende oversvømmelser, som gradvist har aflejret større og større mængder af sand, grus og sten.

Det er kendetegnet ved både Yoldiaflader og det ma-rine forland, at de i dag fremstår som overvejende flade plateauer og slettelandskab. Vindmølleområ-det, der ligger i en ådal, er mod både nord og syd indkapslet af højereliggende terræn i form af mo-ræne- og randmorænelandskab, hvor den markante Børglum Bakkeø er det højest beliggende punkt. I den sydlige udkant af nærzonen finder man også de markante Thise Bakker. Det er karakteristisk for landskabet i Vendsyssel, at der er mange markante overgange mellem flade sletter af hævet havbund og morænebakker.

Der er således i nærzonen mange forskellige land-skabstyper med varierende oprindelse.

I mellem- og fjernzonerne er der ligeledes meget forskellige landskabstyper, hvor det mod nord er do-mineret af hævet havbund, mod øst af moræneland-skabet i Jyske Ås, mod syd det meget flade marine forland med Store Vildmose og mod vest kystland-skabet med klitter og den nuværende kystlinie.

Opstillingsområdet og omgivelserne opleves som et landskab i stor skala, der er fortrinsvis åbent med lange sigter og markante terrænovergange især ved Børglum Bakkeø og Thise Bakker. Disse markante ter-rænovergange vurderes at kunne være sårbare over for landskabselementer, der kan sløre terrænforma-tionerne, såsom skovbevoksning og store vindmøller, så det skal vurderes om vindmøllerne ved Hjortnæs med deres vertikale størrelse visuelt vil kunne udvi-ske terrænforskellen omkring morænelandskabet, så Børg lum Bakkeø og Thise Bakker fremstår mindre markante.

Landskabet har en middel struktur, hvor det primært er den sydøst-nordvest orienterede ådal med om-kringliggende højere terræn, der er strukturskaben-de. Landskabet har en middel visuel uro, hvor der er nogle forstyrrende elementer såsom højspændings-ledninger, vindmøller, en telemast og trafik på vejene samt aktivitet på markerne.

Landskabskarakteren er svag, da tre af de fire over-ordnede landskabstyper - morænelandskab, over-gangslandskab og slettelandskab - er at finde i nærzo-nen. Den fjerde landskabstype - kystlandskab - findes desuden umiddelbart vest for nærzonen.



8.2.2 Landbrugets udvikling og kulturlandskabet Kulturlandskabet er det landskab, der gennem tiden er udviklet og forandret gennem menneskets brug. Kulturlandskabet er derfor for en stor dels vedkom-mende en beskrivelse af byernes og landbrugets udvikling, og hvordan dette viser sig i landskabet og naturen.

Opdyrkningen af jorden skabte de åbne marker, men dog først som mindre lodder omgivet af diger o.lign. Senere er disse lodder lagt sammen til færre og stør-re landbrug, og diger og læhegn mellem markerne er fjernet.

Projektområdet er overordnet set et helkulturland-skab, og har altid har været en del af de opdyrkede landbrugsjorder. Indtrykket af et helkulturlandskab forstærkes af eksisterende vindmøller. Et helkultur-landskab er optimalt ift. opstilling af vindmøller i mod-sætning til opstilling af vindmøller i f.eks. halvkultur-landskaber med meget uberørt natur og uundgåelig påvirkning af den flora og fauna, der eksisterer i så-danne områder.

8.2.3BebyggelseProjektområdet ved Hjortnæs er beliggende om-trent 1,4 km nordvest for Stenum, godt 2,1 km øst for Vrendsted og ca. 2,2 km syd for Børglum. De nær-meste større byer er Vrå og Løkken beliggende hen-holdsvis 5 km og 6 km fra området.

Det åbne land mellem byerne, der langt overvejende er intensivt dyrkede landbrugsjorder, er karakterise-ret ved spredte gårde og helårshuse.

8.2.4 BevoksningOmrådet mellem Vrå og Løkken er karakteriseret ved at have større dyrkede arealer afbrudt af læbælter. Der findes flere mindre skovbevoksninger.

I forhold til projektområdet er nærmeste større skov-bevoksning Hjortnæs Plantage, som er en fredskov beliggende nord for Børglumvej.

Selve projektområdet er langt overvejende intensivt dyrket uden væsentligt bevoksning.

8.2.5 Det tekniske landskabEksisterende vindmøllerIfølge vindmøllebekendtgørelsen skal redegørelsen for planforslaget ved planlægning for vindmøller nær-mere end 28 gange totalhøjden (4,2 km) fra eksiste-rende eller planlagte vindmøller belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Zonen på 4,2 km er på figur 8.5 illustreret ved en grøn stiplet linie.

De nærmeste eksisterende vindmøller er husstands-møller ved Pilgårdsvej 161 (nedtages i forbindelse med projektet), Løkkenvej 467, Højlundsvej 67, Fri-strupvej 75 og ved Kongsengene 274 og 281. Øvrige møller står mere end 2 km fra de nye møller. Alle møller inden for 4,2 km afstand har totalhøjde under 50 m, og de fleste er husstandsmøller med max. 25 m totalhøjde.

Da husstandsmøllerne og de øvrige forholdsvist lave møller er enkeltstående og så små ift. de otte nye vindmøller ved Hjortnæs, vil de altid nemt kunne ad-

skilles, hvorved der ikke opstår uheldigt visuelt sam-spil.

Der er ikke planlagt vindmøller inden for 4,2 km zo-nen.

Øvrige eksisterende vindmøller, der fremgår af figur 8.5 omtales ikke, da de står på en afstand af mere end 4,2 km.

Det kan således konkluderes, at det visuelle samspil med eksisterende og planlagte vindmøller indenfor 28 x totalhøjden vurderes at være ubetænkeligt.

Trafikal infrastrukturDer er ikke eksisterende trafikal infrastruktur af væ-sentlig karakter i nærheden af projektområdet. Vind-møllernes afstand til nærmeste motorvej (E39) er ca. 11 km, til nærmeste hovedvej ca. 6 km og til nær-meste jernbane ca. 5 km. Afstanden til de nærme-ste kommuneveje, Hjortnæsvej, Børglumvej og Løk-kenvej er hhv. ca. 600, 800 og 1.100 m. Vindmøllerne vil pga. afstanden ikke påvirke den overordnede eller lokale trafikale infrastruktur.

Øvrig synlig infrastrukturDer er ca. 650 m til nærmeste højspændingsluftled-ning vest for vindmøllerne. Pga. afstanden er der ingen direkte konflikt mellem vindmøllerne og høj-spændingsledningerne, men som det fremgår af visu-aliseringerne K3, L2, L3 og L4 i Bilag C kan de opleves samtidigt fra nogle positioner. Der kan opstå et uhel-digt visuelt samspil mellem vindmøller og højspæn-dingsledninger, hvis de pga. perspektivet sammen-



blandes, så vingerotorene krydser ledningerne. Hvis vindmøllerne og højspændingsledningerne syner me-get forskellige i størrelse, f.eks. således at vindmøller-ne ser meget større ud, så højspændingsledningerne visuelt underordner sig, og vingerne rotorer over led-ningerne, er der ikke på samme vis et uheldigt visuelt samspil.

Der ses på de fire visualiseringer med undtagelse af L4 et vist uheldigt visuelt samspil. Det vurderes i alle tre tilfælde at være af underordnet betydning for den samlede landskabsoplevelse, da den primært præges af vindmøllernes visuelle påvirkning i sig selv.

8.2.6 Kommunale landskabs- og naturudpegningerDer er i Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune lavet følgende områdeudpegninger, der kan være relevante ift. vurdering af vindmøllernes landskabs-påvirkning, da de udpegede områder repræsenterer særlige værdier, som vindmøllerne potentielt kan på-virke:

• Bevaringsværdige landskaber• Større sammenhængende landskaber• Særligt værdifulde geologiske områder• Værdifulde geologiske områder• Kystnærhedszone A, B og C• Økologiske forbindelser• Potentielle økologiske forbindelser• Særligt værdifulde naturområder• Potentielle naturområder• Lavbundsarealer• Særligt værdifulde landbrugsområder• Store husdyrbrug

Figur 8.5. Det tekniske landskab omkring opstillingsområdet, målforhold 1:70.000


JAMMERBUGT KOMMUNE

HJØRRING KOMMUNE

Jernbane

Hovedvej

Højspændingsledning

Anden vindmølle

28 x totalhøjde



• Skovrejsningsområder• Områder hvor skovrejsning er uønsket

På figur 8.6 fremgår afgrænsningen af de nærmeste og væsentligste udpegninger.

Bevaringsværdige landskaberEt i kommuneplanen udpeget bevaringsværdigt land-skab skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg og andre anlæg, der støjer og/eller slører og forstyrrer landskabet, herunder vindmøller. Nærmeste udpe-gede område er beliggende ca. 1,5 km nordvest for de nye vindmøller ved Hjortnæs.

Vindmøllerne vil uden tvivl være synlige fra det be-varingsværdige landskab, se visualisering K12-K14 og K16-17. Alene pga. afstanden til vindmøllerne vil der ikke være en konflikt med udpegningen, og det vil ty-deligt kunne opleves, at vindmøllerne står uden for det bevaringsværdige landskab. Det vurderes derfor, at vindmøllerne ikke vil påvirke det bevaringsværdige landskab i væsentlig grad.

Børglum bakkeø er den primære grund til udpegnin-gen af det pågældende bevaringsværdige landskab. Visualisering K12-K14 og K16-K17 er primært udar-bejdet med henblik på vurdering af vindmøllernes forhold til Børglum Kloster. I afsnit 9.3 findes en mere dybdegående vurdering af vindmøllernes forhold til Børglum Kloster på baggrund af disse og andre visua-liseringer. Vurderingerne i afsnit 9.3 er således også inddirekte en vurdering af vindmøllernes påvirkning på det bevaringsværdige landskab.

Figur 8.6 De nærmeste og væsentligste kommunale landskab- og naturudpegninger, målforhold 1:70.000


JAMMERBUGT KOMMUNE

HJØRRING KOMMUNE

Bevaringsværdigt landskab

Større sammenhængende landskab

Lavbundsareal



Større sammenhængende landskaberEt i kommuneplanen udpeget større sammenhæn-gende landskab, skal så vidt muligt friholdes for byud-vikling og tekniske anlæg, eksempelvis master, møller, større veje m.v., der kan skæmme landskabet. Ca. 450 m nordvest for vindmøllerne findes nærmeste hjørne af en udpegning af et større uforstyrret landskab.

Det er en samlet vurdering, at vindmøllerne uden tvivl vil være synlige fra det større sammenhængen-de landskab, se visualisering L2, L19, K10, K12-K14 og K16-17. Vindmøllerne står uden for udpegningen vil ikke være i konflikt med beskyttelsen af området og dets udpegningsgrundlag, da vindmøllerne ikke væ-sentligt vil ændre på områdets eksisterende status såvel set fra området som set mod området fra det omgivende landskab.

Særligt værdifulde geologiske områder og værdifulde geologiske områderDe nærmeste geologiske interesseområder er belig-gende ved kysten og i Store Vildmose på 7-8 km afstand, hvorfor vindmøllerne ikke vil påvirke områderne med disse udpegninger.

Kystnærhedszone A, B og CVindmøllerne placeres 7-8 km fra kysten og således uden for kystnærhedszonen i op til 3 km fra kysten.

Økologiske forbindelser og potentielle økologiske for-bindelserAfstanden til nærmeste udpegede økologiske forbin-delse er 1,5 km, hvorfor vindmøllerne ikke vil påvirke udpegningen.

Særligt værdifulde naturområder og potentielle na-turområder.Nærmeste område udpeget med naturinteresser er beliggende ca. 3 km mod sydøst. Vindmøllerne vurde-res ikke at ville påvirke naturområdet. Vindmøllernes påvirkning på naturinteresser behandles i kapitel 11.

LavbundsarealerTre-fire af vindmøllerne står i område udpeget som lavbundsareal, der potentielt er egnet til genopret-ning som vådområde. Da der ikke er konkrete planer om et vådområdeprojekt i området, vindmøller ikke umiddelbart er sårbare overfor vand i terrænniveau, og at der ikke er risiko for naturlige vandstandsstig-ninger i området, udgør placeringen af vindmøllerne delvist i udpegningen ikke et problem.

Særligt værdifulde landbrugsområder og store hus-dyrbrugVindmølleområdet ligger delsvist i område udpeget til store husdyrbrug. Da vindmøllerne og de tilhøren-de vejanlæg mv. vurderes at påvirke landbrugsdriften i området ubetydeligt, vil vindmølleprojektet ikke være i strid med udpegningen.

Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsketDer er ikke i nærheden af projektområdet områder, hvor der ønskes skovrejsning. De nærmeste findes ved Vrensted og nord for Vråvej. Omkring Børglum Kloster findes det nærmeste område, hvor skovrejsning er uønsket. De omtalte udpegninger er ikke i konflikt med vindmøllerne. I så fald de nye vindmøller ved Hjortnæs opstilles, vil der blive udpeget en zone på

500 m omkring møllerne, hvor skovrejsning er uønsket.

SammenfatningDer er således samlet set ingen væsentlige konflikter. Området ved Hjortnæs er derfor særdeles velegnet til vindmøller.

8.3 Vurdering af landskabspåvirkningerI dette afsnit vurderes vindmøllernes generelle land-skabspåvirkninger. Vurdering af de visuelle konse-kvenser af vindmølleparkens opstillingsmønster og af vindmøllernes forskellige harmoniforhold kan ses i hhv. afsnit 6.1 og 6.2. Vurdering af forskellene mel-lem de visuelle konsekvenser af hovedforslaget og alternativerne kan også ses i afsnit 6.1. Vurdering af de visuelle konsekvenser for de nærmeste naboer kan ses i afsnit 7.1. Vurdering af vindmøllernes visu-elle påvirkning på kulturhistoriske værdier kan ses i kapitel 9.

De nærmeste sårbare landskaber og terrænformer er Børglum Bakkeø og Thise Bakker. Sidstnævnte ligger på så stor afstand af vindmøllerne, at det vurderes ikke at blive påvirket væsentligt negativt af vindmøl-lerne. Randmorænen Børglum Bakkeø opleves sær-ligt markant fra de åbne slettelandskab syd og vest for denne. Jf. visualisering K10, hvor Børglum Bakkeø ses fra vest, står vindmøllerne på så stor afstand af randmorænen, at de ikke slører terrænformationen. På visualisering K11 og L6 ses Børglum Bakkeø fra sydvest. Vindmøllerne påvirker oplevelsen, men de nye møller ændrer ikke væsentligt på landskabspå-virkningen set ift. de eksisterende møller.



Landskabet har stor skala og vurderes at kunne ”bære” store vindmøller. Vindmølleparken opstilles langs Klostergrøften og parallelt med de domineren-de landskabsformationer med den sydøst-nordvest orienterede ådal mellem moræne- og randmoræne-landskaber mod nord og syd.

8.3.1Visuelpåvirkninginær-,mellem-ogfjernzoneNærzoneDet er generelt for nye moderne møller, at eksiste-rende landskabselementer kun nogle få gange vil kunne afskærme så høje møller på de korte afstande, hvilket også er tilfældet for vindmøllerne ved Hjort-næs. For de større afstande i nærzonen er påvirknin-gen mindre, selv om møllerne dog fremstår synlige fra de fleste lokaliteter. På visualisering K5 og L7 er vindmøllerne nærmest helt skjulte, mens de fleste af vindmøllerne på visualisering L3, L4, L5 og L6 er me-get synlige.

For byerne i nærzonen Vrensted, Stenum og Børglum vil landskabselementer som bevoksning og bygninger i mange tilfælde skærme for vindmøllerne, og det er vurderingen jf. visualiseringerne nr. L3, L4, L7, K5 og K7, at befolkningen i byerne generelt ikke vil opleve en væsentlig visuel påvirkning, men at møllerne i al væsentlighed vil være synlige i udkanten af byerne. I det åbne land og i spredte bebyggelser vil bygninger og bevoksning ikke i så høj grad skærme for vindmøl-lerne, som det eksempelvis ses på L5.

MellemzoneI størstedelen af mellemzonen dominerer de flade plateauer af hævet havbund og marint forland, hvor-

for mellemliggende højere terræn og/eller bevoks-ning i nogen grad skærmer for udsigten til vindmøl-lerne. Dette fremgår bl.a. af visualiseringerne L9, L10, L11, L13 og L17. Selv på denne afstand kan møllerne med deres højde dog stadig fra en del steder i over-vejende grad være ret synlige, som det eksempelvis ses på visualiseringerne L12, L15 og K8. Det ses dog klart, at vindmøllernes visuelle påvirkning generelt er aftagende i mellemzonen, da vindmøllerne fylder klart mindre i synsfeltet og i langt højere grad end i nærzonen fremstår med samme skala som øvrige landskabselementer.

Fra byerne i mellemzonen såsom Vrå, Løkken og Brønderslev vil det hhv. jf. visualisering L11, L14 og L16 kun nogle steder i udkanten af byerne eller fra særligt højtbeliggende punkter være muligt at se en del af vindmølleparken. Fra Thise og Vejby vil det ge-nerelt ikke være muligt at se vindmøllerne, men fra den nordlige udkant af Thise og fra den sydlige ud-kant af Vejby vil de være synlige i varierende omfang.

FjernzonenKombinationen af landskabsformer og bevoksning medfører, at møllerne kun undtagelsesvist vil kunne ses på de større afstande i fjernzonen. Hvis man ikke bevidst forsøger at opdage vindmøllerne, vil man oftest ikke bemærke dem. De kan dog stadigt være synlige fra særlige udsigtspunkter som f.eks. Rubjerg Knude Fyr, se visualisering L19. De spiller ingen væ-sentlig eller problematisk rolle i landskabsoplevelsen fra de enkelte steder, hvor de vil være synlige jf. vi-sualisering L18.

8.3.2 KonklusionDen samlede vurdering er, at der er tale om et land-skab, der kan “bære” vindmøller af denne størrelse. Vindmølleparken opstilles på det flade landskab af hævet havbund og marint forland langs Klostergrøf-ten og parallelt med de dominerende landskabsfor-mationer med den sydøst-nordvest orienterede ådal mellem moræne- og randmorænelandskaber mod nord og syd. Landskabets skala står fint til vindmøl-lerne, og udtrykket er meget harmonisk med det aflange flade plateau omkring vindmølleparken. Vindmølleparkens generelt letopfattelige formation, som nemt erkendes fra alle afstande og retninger, og vindmøllernes stringente design danner en betragte-lig kontrast til landskabets bløde former og variation af landskabselementer. Kontrasten giver med andre ord mulighed for klart at adskille vindmøllerne fra landskabet.

Vindmøllerne kan opstilles i overensstemmelse med landskabsinteresserne i området. Der er vigtige land-skabsudpegninger af bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab nordvest for pro-jektområdet, men vindmøllerne opstilles i væsentlig afstand fra områderne og vurderes ikke at ville på-virke udpegningerne i væsentlig grad.

De mest sårbare landskaber og terrænformer i nær-heden af vindmøllerne - Thise Bakker og Børglum Bakkeø - vurderes ikke at blive påvirket væsentligt negativt af vindmøllerne, primært fordi vindmøllerne opstilles i tilstrækkelig afstand.

Det visuelle samspil med eksisterende vindmøller in-



denfor 28 x totalhøjden er ubetænkeligt, da der kun er små enkeltstående møller inden for zonen, og der er ikke konflikter med øvrig eksisterende infrastruk-tur.

I byerne i såvel nær-, mellem- og fjernzonen vil land-skabselementer som bevoksning og bygninger i langt overvejende grad skærme for vindmøllerne, og be-folkningen i byerne vil generelt ikke opleve en væ-sentlig visuel påvirkning

Projektområdet og dets omgivelser er overordnet set et helkulturlandskab, hvilket er optimalt ift. opstilling af vindmøller.

Det kan konkluderes, at der ikke er fundet problema-tiske forhold for så vidt angår vindmøllernes visuelle påvirkning på landskabet, der bør forhindre eller æn-dre på projektet, som det foreligger.

8.4 Overvågning og afværgeforanstaltningerDer skal ikke gennemføres overvågning eller afværge-foranstaltninger ift. de i kapitlet behandlede emner.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 9 - Miljøkonsekvenser for kulturhistorie

9 - Miljøkonsekvenser for kulturhistorieKulturhistoriens synlige fortælling i landskabet vedrø-rer ofte kirker, herregårde og forskellige fortidsmin-der, der ofte har markante og synlige placeringer på højdedrag, bakketoppe o.lign.

Vindmøllernes enorme skala er dominerende i for-hold til f.eks. kulturhistoriske elementer, hvis de befinder sig i nærheden af en vindmølle. Mange af disse elementer fungerer som fremtrædende punkter i landskabet. Store vindmøller ændrer på de øvrige elementers samspil med landskabet, fordi møllerne i sig selv bliver de dominerende orienteringspunkter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på samspil-let mellem store møller og eksisterende kulturhistori-ske elementer i landskabet [Birk Nielsen, 2007].

De vigtigste kulturlevn, der bør vurderes i forbind-else med dette vindmølleprojekt, er:

• De nærmeste kirker, herunder de særlige hen-syn, der vedrører kirkernes synlighed og særlige betydning i landskabet

• De nærmeste udpegede værdifulde kulturmiljøer• Børglum Kloster

Efter behandling af disse emner vurderes vindmøl-lernes påvirkning på øvrige nærliggende forhistoriske kulturspor.

9.1 KirkerInden for en afstand på ca. 5 km af de nye vindmøl-ler ligger otte folkekirker, og disse har som udgangs-

Figur 9.1 Kort over de væsentligste kulturhistoriske interesser i og omkring opstillingsområdet, målforhold 1:90.000


JAMMERBUGT KOMMUNE

Børglum Klosterkirke

Vejby Kirke

Em Kirke

Tise Kirke

Vrensted Kirke

Børglum Kirke

Vittrup Kirke

Stenum Kirke

Tolstrup Kirke

HJØRRING KOMMUNE

Vesterkirken

Værdifuldt kulturmiljø

Kirkeindsigtszone


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 9 - Miljøkonsekvenser for kulturhistorie

bet med møllerne som baggrund for kirken og møl-lerne som forgrund for kirken, samt hvordan udsigten fra kirkens nærmiljø påvirkes.

9.1.1 Stenum KirkeStenum Kirke er placeret ca. 1,7 km sydøst for nær-meste mølle. Kirken er placeret inde i selve Stenum by og herved omkranset af bebyggelse og bevoksning – størstedelen af byens huse er placeret mellem kirken og møllerne. Desuden har Stenum Kirke intet tårn.

Møllerne som baggrund for kirkenPå strækningen fra øst og ind mod Stenum by ad Løk-kenvej er/vil både de eksisterende og nye møller i for-skellig grad være synlige, da bygninger og bevoksning

skærmer for udsynet i varierende omfang. Stenum Kirke, der ikke har noget tårn, er ikke synlig på oven-nævnte strækning, da den er omsluttet af beplant-ning og bygninger.

På Løkkenvej er der aktivt søgt efter et fotostand-punktet, hvor der opleves samspil mellem møller og kirke. Ift. indfaldsveje til Stenum (Løkkenvej og Tøm-merbyvej) vurderes det, at det kun vil være muligt at opleve samspil på en ca. 20 meter strækning på Løkkenvej, hvorfra der er udarbejdet en visualisering, se figur 9.3. Visualiseringen viser, at taget af Stenum Kirke kun anes (hvid gavl og lysegrå tagflade) igen-nem bevoksningen foran vindmøllerne. De nye vind-møller er meget lidt synlige fra fotostandpunktet - ef-

Figur 9.3 Visualisering af visuelt samspil mellem nye møller og Stenum Kirke. Møllerne er ikke synlige og markeret med rødt.

Stenum Kirke

punkt potentiale til at blive påvirket væsentligt af vindmøllerne, hvilket undersøges i dette afsnit. Det er Stenum, Børglum, Vrensted, Em, Vittrup, Tolstrup, Vejby og Tise Kirker. Der findes derudover en frikirke i Stenum, Vesterkirken. Børglum Kloster med endnu et kirkerum i klosterkirken ligger cirka 2,7 km nordvest for møllerne. Børglum Kloster behandles i afsnit 9.3 og omtales ikke yderligere i dette afsnit.

Øvrige kirker ligger i så stor afstand af vindmøllerne, at den visuelle påvirkning fra vindmøllerne og sam-spillet uvilkårligt vil være begrænset og i de fleste til-fælde ikke eksisterende. De er derfor ikke behandlet. Der er i øvrigt ingen kirker med fjernbeskyttelseszo-ner i nærheden af projektområdet.

Det visuelle samspil mellem møller og de omkringlig-gende kirker vil blive belyst ved anvendelse af visua-liseringer. Det vurderes på baggrund heraf, hvordan møllerne vil påvirke oplevelsen af kirkerne i landska-

Figur 9.2 Stenum Kirke, set fra sydøst på kirkegården.



meste møller kan dog akkurat ses over taget på Ple-jecenter Stenumgård set fra fotostandpunktet foran indgangsdøren på nordsiden af Stenum Kirke. Mølle-parkens visuelle påvirkning vurderes således at være af underordnet betydning for udsigten fra kirken.

9.1.2 Børglum KirkeBørglum Kirke er opført i gule mursten med rødt tegl-tag og har et lavt kirketårn. Kirken er lokaliseret 2,5 km nord for møllerne i den nordøstlige del af Børg-lum og er omkranset af høje træer på alle sider, som det fremgår af figur 9.5. Desuden er der en del byg-ninger mellem kirken og møllerne. Kirken kan således ikke opleves med møllerne i forgrunden eller i bag-grunden for kirken, og der er heller ikke mulighed for, at møllerne kan ses i udsigten fra kirken og kirkegår-den. Møllerne er derfor visuelt uden betydning for Børglum Kirke.

9.1.3 Vrensted KirkeVrensted Kirke er placeret 2,7 km sydvest for nærme-ste mølle. Kirkens kor og skib er opført i granit, mens våbenhus og kirketårn er hvidkalket, som det fremgår af figur 9.6. Kirken er placeret i selve Vrensted by og herved omkranset af bebyggelse og høj beplantning både rundt om kirken og generelt spredt i byen. Man-ge af byens bygninger er placeret mellem kirken og møllerne.

Møllerne som baggrund for kirkenVisualisering K3 i Bilag C, som har fotostandpunkt på Ingstrupvej syd for Vrensted, viser det visuelle sam-spil med hhv. de eksisterende og nye møller i bag-grunden af kirken. Selve kirkebygningen er skjult af

Figur 9.5 Luftfoto af Børglum Kirke og nærmeste omgivelser.

beplantningen rundt om kirken. Omkring halvdelen af de eksisterende møller kan ses fra fotostandpunktet. Kirketårnet på Vrensted Kirke ses til venstre i billedet. De fleste af de otte nye møller er helt synlige. Desto længere mod nord, man bevæger sig mod Vrensted ad Ingstrupvej vil den visuelle afstand mellem møl-lerne og kirken formindskes, men pga. bevoksningen syd og øst for byen, vil synligheden af møllerne om-

Figur 9.4 Børglum Kirke, set fra syd på Børglum Kirkevej.

Figur 9.6 Vrensted Kirke, set fra syd på kirkegården.

ter løvfald vil de dog være lidt mere synlige. Længere mod vest ad Løkkenvej kan kirken ses tydeligere, men her vurderes det, at vindmøllerne ikke opleves bag kirken.

Samlet vurderes det, at da Stenum Kirke er lav og uden kirketårn og er placeret med bebyggelse og beplantning foran kirken og mellem kirke og møller, at der ikke opleves uheldigt samspil mellem kirke og møller med møllerne i baggrunden.

Møllerne som forgrund for kirkenVisuelt samspil med møllerne som forgrund til kirken vurderes usandsynligt pga. kirkens placering med be-byggelse og beplantning mellem kirke og møller samt kirkens lave konstruktion uden kirketårn.

Udsigten fra kirkens nærmiljøUdsynet fra kirkegårdens nordside i retningen mod møllerne er jf. visualisering K7 i Bilag C allerede i dag præget af bygninger og beplantning, hvorved der er meget begrænset udsyn til mølleområdet. De to nær-

Børglum Kirke



nord/nordvest på Vollerupvej, så den visuelle afstand mellem møllerne og kirketårn ville blive mindre, ville kirken ikke være synlig pga. bevoksning. Møllernes påvirkning vurderes at være af underordnet betyd-ning for oplevelsen af Em Kirke.

Møllerne som forgrund for kirkenBesigtigelse af området, herunder indsigtskorridorer-ne fra Vrenstedvej og Brønderslevvej (nær Vrensted), hvor møllerne teoretisk kan optræde i forgrunden på Em Kirke, viser at kirken ikke er synlig i landskabet på en afstand af 5-8 km, pga. terræn, bygninger og be-plantning. Det vurderes derfor usandsynligt, at der vil kunne opstå uheldigt samspil mellem kirke og møller med møllerne i forgrunden for kirken.

Udsigten fra kirkens nærmiljøBetragtes landskabet fra kirkegården mod vest i ret-ning mod opstillingsområdet er de eksisterende møl-ler synlige, dog skærmes de i forskellig grad af terræn,

Figur 9.8 Udsigten mod vest i retning mod opstillingsom-rådet set fra midten af kirkegården syd for kirken.

Kirken er opført i granit og er delvist hvidkalket, her-under kirketårnet. Syd og vest for kirken findes en del beplantning i landskabet i retning mod møllerne, herunder Hjortnæs Plantage. Derudover findes der lettere bevoksning i kanten af kirkegården i retning mod møllerne.

Møllerne som baggrund for kirkenVisualisering K2 i Bilag C, som har fotostandpunkt på Vollerupvej i Em, viser det visuelle samspil mellem med hhv. de eksisterende og nye møller i baggrunden af kirken. Selve kirkebygningen er skjult af beplant-ningen rundt om kirken, mens kirketårnet er synligt. Tre af de eksisterende møller i Hjortnæs kan ses over trætoppene centralt i fotoet. Fire af de nye møller vil være helt skjult bag bevoksning, mens der vil være udsyn til de øvrige fire møller. Der er dog god visuel afstand mellem de synlige vindmøller og kirketårnet i synsfeltet, så der ikke opstår et uheldigt visuelt sam-spil. Hvis fotostandpunktet var valgt længere mod

Figur 9.7 Em Kirke, set fra syd på kirkegården.

vendt mindskes kraftigt. Dermed vurderes møllernes visuelle samspil med Vrensted Kirke at være størst ad Ingstrupvej i det valgte fotostandpunkt. Betragtes kirken fra landskabet længere mod vest i indsigtskor-ridoren, hvor møllerne teoretisk ville kunne ses lige bag kirken, vil kirke og tårn være skærmet af beplant-ning og bygninger, således eventuelle samspil vurde-res meget begrænsede. Det vurderes samlet set, at møllerne er ubetydelige for oplevelsen af Vrensted Kirke med møllerne i baggrunden for kirken.

Møllerne som forgrund for kirkenVisuelle samspil mellem møllerne som forgrund til kirken vurderes usandsynligt, pga. kirkens placering med bebyggelse og beplantning mellem kirke og møl-ler. Kirketårnet vil kun i meget få tilfælde kunne være synligt, når man kigger mod Vrensted fra øst/nord-øst, og på 3-4 km afstand med møllerne i forgrunden kan kirken næppe ses.

Udsigten fra kirkens nærmiljø:Udsynet fra kirkegården i retningen mod møllerne er allerede i dag meget skærmet af bygninger og be-plantning. Det visuelle billede vurderes ikke ændret væsentligt med de nye møller, da møllernes synlig-hed vil være meget begrænset – endog slet ikke være tilstede, da kirken ligger på bagsiden af Vrensted by med bygninger og beplantning mellem møller.

Møllerne er derfor samlet set uden væsentlig betyd-ning for Vrensted Kirke.

9.1.4 Em KirkeEm Kirke er placeret 3,7 km øst for nærmeste mølle.



bygninger og beplantning, se figur 9.8. Derudover opleves en del andre vindmøller – både på kortere og længere afstand i andre retninger. På baggrund af ovennævnte forhold vurderes det, at det visuelle ud-tryk fra kirkegården ikke vil blive ændret væsentligt af de nye møller.

9.1.5VittrupKirkeVittrup Kirke er opført i røde mursten med rødt tegl-tag og har et lavt kirketårn. Kirken er lokaliseret 4,8 km nordvest for nærmeste mølle i det åbne land 0,5 km syd for byen Vittrup. Kirken er på øst-, syd- og vestsiden omkranset af høj bevoksning. Både bak-ketoppen, hvorpå Børglum Kloster er beliggende, og bevoksning er placeret mellem kirken og opstillings-området.

Møllerne som baggrund for kirkenVittrup Kirke er fra nord på Børglum Klostervej i syns-retning mod kirken og opstillingsområdet synlig, men baseret på visualisering K9 i Bilag C, som har foto-standpunkt på Løkkensvej umiddelbart syd for Vit-trup, vurderes det, at møllerne her ikke vil være synli-ge over bakketoppen. Fra de få steder på Løkkensvej, hvor møllerne er synlige over bakketoppen som f.eks. på visualisering K9, er Vittrup Kirke ikke samtidigt syn-lig, da den er lav og afskærmet af bevoksning. Det vurderes derfor, at møllerne ikke kan opleves i bag-grunden for Vittrup Kirke.

Møllerne som forgrund for kirkenVittrup Kirke kan ikke ses fra syd ved opstillingsområ-det, og der kan derfor ikke opstå visuelt samspil med møllerne i forgrunden for kirken.

Udsigten fra kirkens nærmiljøVisualisering K6 i Bilag C, som har fotostandpunkt på kirkegården ved Vittrup Kirkes indgangdør i den vestlige gavl, viser, at der meget begrænset udsyn i retning mod opstillingsområdet pga. bevoksning, hvorfor såvel de eksisterende som de nye møller slet ikke er synlige. Mølleparken har derfor ingen visuel påvirkning på udsigten fra kirken.

9.1.6 Tolstrup KirkeTolstrup Kirke er placeret i landsbyen Tolstrup knap 5 km sydøst for møllerne ved Hjortnæs. Kirken er opført i granit og den øverste del af kirketårnet er hvidkalket. Der er kun få huse og få høje træer om-kring kirken, så den er synlig på afstand fra de fleste retninger.

Møllerne som baggrund for kirkenPå visualisering L10 og L16 i Bilag C, der har fotostand-punkter hhv. nord for Brønderslev og i den nordvest-lige udkant af Brønderslev kan kirketårnet på Tolstrup Kirke anes. Det vurderes, at det meget sjældent vil være muligt at se møllerne bag kirken, og i de tilfælde hvor begge både kirken og en eller flere af møllerne kan ses samtidigt som på visualisering L16, har møl-lerne underordnet betydning for oplevelsen af kirken.

Møllerne som forgrund for kirkenTolstrup Kirke vil ikke kunne ses fra et sted nordvest for opstillingsområdet - medmindre man står ved Børglum Kloster højt i terrænet - og således kan der ikke opstå et visuelt samspil med møllerne i forgrun-den for Tolstrup Kirke. Fra Børglum Kloster er der ca. 10 km til Tolstrup og på den afstand er Tolstrup Kirke irrelevant i landskabsoplevelsen.

Figur 9.9 Vittrup KirkeFigur 9.10 Tolstrup Kirke



opleves i forgrunden for kirken.

Udsigten fra kirkens nærmiljøBetragtes landskabet mod sydvest fra kirkegården er de eksisterende møller synlige, dog skærmes de i for-skellig grad af terræn, bygninger og beplantning mod møllerne. Derudover opleves en del andre vindmøl-ler – både på kortere og længere afstand i andre ret-ninger. På baggrund af ovennævnte forhold vurderes det, at det visuelle udtryk fra kirkegården ikke vil blive ændret væsentligt af de nye møller.

9.1.8 Tise KirkeTise Kirke er beliggende ca. 5 km syd for opstillings-området på en bakketop lidt uden for byen Tise. Kir-ken er omkranset af høj tæt bevoksning på alle sider. Kirken er hvidkalket og har rødt tegltag på kirketår-net.

ste mølle. Kirken er placeret lavt i landskabet nær Slusebæk. Syd og sydvest for kirken findes en del be-voksning i retning mod møllerne. Kirken har ikke no-get tårn og er opført i granit med rødt tegltag.

Møllerne som baggrund for kirkenEt uheldigt samspil mellem møller og kirke, hvor møl-lerne optræder som baggrund vurderes ikke at være sandsynligt, hvilket understøttes af visualisering K1 i Bilag C, der har fotostandpunkt på Mellergårdvej nord for kirken. Kirken er meget lidt synlig i landska-bet pga. bevoksning, terræn og intet kirketårn. Der-udover er møllerne nærmest ikke i synlige pga. af den store afstand mellem kirke og møller samt beplant-ning og bygninger syd for kirken.

Møllerne som forgrund for kirken Pga. afstanden mellem møller og kirke på ca. 5 km, kirkens lave højde og mellemliggende områder med bevoksning vil Vejby Kirke ikke kunne ses fra et sted syd for opstillingsområdet, hvor møllerne ville kunne

Udsigten fra kirkens nærmiljøPå visualisering L9 i Bilag C, der har fotostandpunkt i den vestlige udkant af Tolstrup ikke langt fra Tolstrup Kirke, er de nye møller kun i mindre grad synlige og har underordnet betydning for landskabsoplevelsen. Luftfoto af Tolstrup er vist på figur 9.11, hvor også fo-tostandpunktet til L9 er illustreret. Da der mellem fo-tostandpunktet og kirken er bygninger og let bevoks-ning, vurderes synligheden af møllerne fra kirken og kirkegården at være meget begrænset. Således har møllerne ingen væsentlig betydning for kirkens nær-miljø.

9.1.7VejbyKirkeVejby Kirke er placeret ca. 5 km nordøst for nærme-

L9

Figur 9.11 Tolstrup Kirke

Tolstrup Kirke

Figur 9.12 Vejby Kirke, set fra syd på kirkegården.

Figur 9.13 Udsigt mod møller fra det sydvestlige hjørne af kirkegården ved Vejby Kirke.



Møllerne som baggrund for kirkenSåvel kirken som møllerne er ikke synlige i området syd for Tise Kirke pga. bevoksningen og bakketoppen, som kirken står på, hvorfor der ikke kan opstå uhel-digt visuelt samspil med møllerne i baggrunden for kirken.

Møllerne som forgrund for kirkenDet vurderes, at Tise Kirke kun i meget få tilfælde kan ses fra et område nord for møllerne ved Hjortnæs pga. bevoksningen nord for kirken, og det vil da være på en afstand, hvor Tise Kirke er irrelevant i land-skabsoplevelsen.

Udsigten fra kirkens nærmiljøPå visualisering K4 i Bilag C, der har fotostandpunkt foran lågen til kirkegården på parkeringspladsen på nordsiden af Tise Kirke, fremgår det, at kun tre-fire af de nye møller vil være synlige. Landskabspåvirk-ningen af de nye større møller er ikke væsentlig an-

derledes end de eksisterende møller. Påvirkningen er således ubetydelig for udsigten fra kirkens nærmiljø, da vindmølleparken kun delvist er synlig, og vindmøl-lerne står på så stor afstand.

9.1.9 VesterkirkenVesterkirken i den vestlige ende af Stenum er en frikir-ker under Det Danske Missionsforbund og således en utraditionel kirke uden kirketårn. Selvom kirken ikke kan betragtes som kulturarv og ej heller er omfattet af lovgivningen vedr. kirkebyggelinier mv., beskrives vindmøllernes forhold til kirken i det nedenstående.

Vesterkirken er beliggende 1,4 km fra nærmeste mølle og er, som det ses på visualisering K5 i Bilag C, skærmet mod det åbne land i retning mod møllerne af bevoksning. Fotostandpunktet er sydøst for kirken på Løkkenvej ved enden af Nattergalevej.

Møllerne som baggrund for kirkenDet fremgår af visualisering K5, at de fleste af de nye møller vil være delvist synlige, men især i sommer-halvåret efter løvspring vil synligheden være mere begrænset. Vingerne på den nærmeste mølle er syn-lige over kirkens tag.

Møllerne som forgrund for kirkenPga. kirkens lave højde og bevoksningen vest og nord for kirken vurderes det usandsynligt, at kirken er syn-lig fra et område nord/nordvest for møllerne. Der kan således ikke opstå et uheldigt visuelt samspil med møllerne i forgrunden for kirken.

Udsigten fra kirkens nærmiljøBaseret på visualisering K5 vil møllernes påvirkning på udsigten fra kirkens nærmiljø være begrænset. Fra arealerne nord og øst for kirken vil møllerne dog utvivlsomt være mere synlige, men det vurderes at være af underordnet betydning for de aktiviteter, der foregår uden for kirkerummet.

9.1.10 KonklusionDet kan samlet set konkluderes, at ingen af de un-dersøgte kirker vil blive påvirket i væsentlig og/eller problematisk grad. Dette understøttes af en skriftlig udtalelse fra Aalborg Stift, der i Nordjylland varetager statens interesser i at beskytte de kulturhistoriske in-teresser, der er knyttet til folkekirkernes placering i landskabet, i byer såvel som på landet. Aalborg Stift har i processen været assisteret af Den Kongelige Bygningsinspektør.

Aalborg Stift og Den Kongelige Bygningsinspektør

Figur 9.14 Tise Kirke, set fra nordøst på kirkegården. Figur 9.15 Vesterkirken set fra øst.



Figur 9.16 Visualisering fra Manna Gårde på Bredningen. Det ses, at vindmøllerne er skjult bag terræn og bevoksning.

har haft særlig fokus på Vejby Kirke, Børglum Kirke, Vrensted Kirke, Stenum Kirke og Em Kirke, da vind-møllernes påvirkning på øvrige kirker tidligt blev af-gjort at være uvæsentlig. Ud fra en samlet vurdering, foretaget på baggrund af udførte visualiseringer og besigtigelser ved kirkerne, har Aalborg Stift vurderet, at udskiftningen til otte vindmøller med en totalhøjde på 150 meter ved Hjortnæs vil påvirke indsigten til og udsynet fra en række af de berørte kirker. Aalborg Stift vurderer dog også, at generne ikke når et niveau, der i sig selv bør modarbejde opstillingen af de otte forhøjede vindmøller.

9.2 Værdifulde kulturmiljøerDe værdifulde kulturmiljøer er udpeget i Hjørring Kommuneplan. De er områder, hvor den historiske fortælling om den menneskelige aktivitet og den samfundsmæssige udvikling er synlig i landskabet el-ler i byen. Kulturmiljøerne er knyttet til den faste kul-turarv som bygninger og anlæg, men også til det liv, de aktiviteter og de traditioner, der er foregået her. Disse værdier skal beskyttes.

Inden for nærzonen af vindmøllerne er der jf. figur 9.1 udpeget tre værdifulde kulturmiljøer:

• Børglum Kloster• Fortebyen i Vrensted• Tise - Tise udflyttere - Manna Gårde

Øvrige kulturmiljøer ligger i så stor afstand af vind-møllerne, at vindmøllernes visuelle påvirkning og samspillet uvilkårligt vil være begrænset og i de fleste tilfælde ikke eksisterende. De er derfor ikke behand-

let.

Vurderingen af vindmøllernes påvirkning på Børglum Kloster og det omkringliggende kulturmiljø er sær-skilt behandlet i afsnit 9.3, og omtales derfor ikke yderligere her.

9.2.1FortebyeniVrenstedFortebyen Vrendsted er beliggende ca. 2,3 km mod sydvest i den sydlige del af Vrensted. Den oprindelige og sydlige del af Vrensted er et typisk eksempel på en uregelmæssig forteby.

En forteby er en landsbytype fra middelalderen, hvor husene lå omkring en åben plads kaldet forten. På forten var der som regel et gadekær, hvor dyrene blev vandet. Gadekæret var også branddam. Uden om gårdene var der opdyrket jord, som var delt op i vange. De uregelmæssige fortebyer var ofte tilpasset lokale terrænforhold, der kom til at bestemme byens udformning. Vrensted ligger i et landskab, hvor ter-rænet er fyldt med små lavninger, som byens gårde grupperer sig rundt om.

Den store forte i Vrensted med spredte klynger af



gårde og huse er stadig intakt, selvom nye huse er kommet til. Vrensted blev stationsby i 1913. På grund af stationens placering og koblingen til områdets vej-net udviklede landsbyens nordlige del sig herefter kraftigt.

I Hjørring Kommuneplan er det beskrevet om dette kulturmiljø, at det anbefales, at forten fortsat frihol-des for yderligere bebyggelse.

Det vurderes, at vindmølleprojektet ikke påvirker det udpegede kulturmiljø væsentligt. De nye vindmøller ved Hjortnæs tilfører ikke ny bebyggelse i fortebyen i Vrensted i strid med kommuneplanens anbefaling, og pga. den megen bevoksning i fortebyen vil vindmøl-lerne i overvejende grad ikke være synlige fra forte-byen, så der kan opleves en uheldig visuel påvirkning. Denne antagelse er baseret på visualisering L3 fra Vingevej i Vrensted, hvoraf det fremgår, at vindmøl-lerne ikke fremstår ret høje på denne afstand, hvor-ved selv ret lave træer på kort afstand foran besku-eren vil kunne skjule dem. Endvidere er fortebyen en meget lokal oplevelse, der ikke kan ses på afstand og derfor ikke er et vartegn i landskabet. Således vil vindmøller på over 2 km afstand ikke kan have nogen væsentlig betydning for oplevelsen af fortebyen.

9.2.2Tise-Tiseudflyttere-MannaGårdeDet udpegede værdifulde kulturmiljø, der omfatter Tise, Tise Udflyttere og Manna Gårde, er beliggende i Brønderslev Kommune ca. 2,5 km fra opstillings-området. Området er udpeget fordi, det indeholder landsby med stjerneudskiftning, udflyttergårde og randlandsby, men området omfatter også Tise Kirke.

Der er fra området udført to visualiseringer, som ses i bilag C; K4 fra Tise Kirke og L8 fra den nordlige ende af Kirkebakken ved Ths. O. Løkkensvej nordøst for Tise. Af figur 9.16 fremgår en yderligere visualisering fra Manna Gårde. Af visualiseringerne fremgår det, at alle eller mange af vindmøllerne set fra området ofte vil være skjult af bevoksning eller terrænet. Det vurderes, at det gælder for størstedelen af området, at hvor vindmøllerne er synlige vil de blot udgøre en del af baggrundsbilledet for landskabsoplevelsen og maksimalt have en moderat visuel påvirkning. Det vurderes derfor samlet set, at vindmøllerne ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på det udpe-gede kulturmiljø.

9.3 Børglum KlosterBørglum Kloster, som er beliggende på Børglum Bak-keø, har altid været et magtcentrum. I vikingetiden lå der en kongsgård på bakken. I middelalderen blev der oprettet et bispesæde og kloster på stedet. Efter reformationen i 1536 gjorde Kong Christian d. 3 klo-stret til et kongeligt len og omkring 1700-tallet blev herregården solgt til at være i privat eje, hvilket den fortsat er.

Børglum Kloster er pga. dets hvidpudsede facader og beliggenhed på en bakketop omgivet af fladt land-skab et væsentligt element i landskabet. Klostret har bl.a. stor kulturhistorisk værdi og det vil derfor i dette afsnit blive undersøgt og vurderet i hvilken grad de nye vindmøller generelt og især visuelt vil påvirke op-levelsen af Børglum Kloster. Den nærmeste vindmølle er placeret ca. 2,7 km fra klostret og den fjerneste er placeret ca. 5,0 km fra klostret, og pga. afstanden vil

vindmøllerne hverken kunne høres eller kunne give skyggekast på klostret. To af de tre mulige væsentlige gener ved vindmøller påvirker således ikke klostret og fokus er derfor på den tredje gene; den visuelle påvirkning.

Det visuelle samspil mellem møllerne og klostret vil blive belyst ved anvendelse af kort og en lang række visualiseringer. Det vurderes på baggrund heraf, bl.a. hvordan møllerne vil påvirke oplevelsen af klostret i landskabet med møllerne som baggrund for klostret og møllerne som forgrund for klostret, samt hvordan udsigten fra klostrets nærmiljø påvirkes.

Der er til vurderingen af vindmøllernes påvirkning på Børglum Kloster udarbejdet særligt mange visualise-ringer sammenlignet med det antal visualiseringer, der er tidligere er udarbejdet til vurderingen af andre vindmølleparkers påvirkning på nærliggende kultur-historiske værdier. Fotostandpunkterne til visualise-ringerne K9 og K11-K17 er udvalgt i samarbejde med ejerne af Børglum Kloster, som således selv har udpe-get flertallet dem.

Figur 9.17 Børglum Klosters hovedbygninger set fra nord.



9.3.1FredningsdeklarationogværdifuldtkulturmiljøFor at beskytte og bevare det væsentligste nære miljø omkring og indsigten til Børglum Kloster er der både tinglyst en fredningsdeklaration og udpeget et værdifuldt kulturmiljø omkring klostret.

Området omkring Børglum Kloster blev fredet i 1958 ”for at sikre den fri beliggenhed af hovedbygning med Børglum Kirke og dermed de landskabelige - æsteti-ske værdier, der er knyttet hertil, og som må skøn-nes at være af væsentlig betydning for almenheden”, som det står i deklarationen. Fredningens geografiske udstrækning omfatter et næsten cirkelformet areal

med en radius på 500 meter med centrum i kirken som vist på figur 9.18.

Det fremgår bl.a. af fredningen, at de fredede arealer kan udnyttes som landbrugsjord, men at de må ikke bebygges eller beplantes, og at der ikke på arealerne må foretages gravning af sten, grus, sand eller ler. Der må heller ikke anbringes transformatorstationer eller opstilles skure, udsalgssteder, isboder, vogne til be-boelse eller lignende skæmmende indretninger.

Det gælder generelt, at en fredning ikke har betyd-ning for ikke-fredede arealer, der støder op til eller ligger i nærheden af en fredning, da den omhand-ler et nærmere fastlagt geografisk område. Dette understøttes af en skriftlig udtalelse af 17/12-2019 fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. pågældende fredning. Fredningen omkring Børglum Kloster har således ikke betydning i forhold til vindmøller opsat uden for fredningsområdet. De nye vindmøller place-res min. 2,2 km fra fredningen.

Udstrækningen af det udpegede bevaringsværdige kulturmiljø omkring Børglum Kloster ses på figur 9.1 i starten af kapitlet. Det nærmeste hjørne af det udpe-gede værdifulde kulturmiljø omkring Børglum Kloster ligger i en afstand af ca. 600 m nordvest for de nye vindmøller.

I Hjørring Kommuneplan er det beskrevet om dette kulturmiljø, at det anbefales, at området friholdes for yderligere tilplantning for at sikre et frit ind- og udsyn til bygningsanlægget, og at det anbefales, at der ved planlægning af større anlæg i området omkring Børg-

lum Kloster foretages vurdering af sammenhængen med kulturmiljøet ved anvendelse af visualiseringer. Udstrækningen af det værdifulde kulturmiljø kan så-ledes - i lighed med fredningen - ses som en zone, hvor der skal undgås byggeri og bevoksning, der for-styrrer oplevelsen af Børglum Kloster. Der findes i dag bl.a. en vindmølle, en højspændingsluftledning og en transformerstation i den østlige del af det udpegede kulturmiljø.

Vindmøllerne ved Hjortnæs er som nævnt placeret uden for det udpegede kulturmiljø, men vurderer man vindmøllernes forstyrrende effekt på indkig til Børglum Kloster for en person der opholder sig et vilkårligt sted i hele det udpegede areal, så ses det, som det fremgår af figur 9.19, at den reelle påvirkning samlet set er minimal.

Kun fra Bålhøj og Børglum Kloster Mølle nord for klo-stret ses møllerne præcis i samme retning som klo-stret (rødt område), så der er direkte visuelt samspil, hvor møller optræder bag/henover klostret, se også visualisering K16 og K17 i Bilag C fra disse to steder. Fra et område nordvest for klostret vil vindmøllerne kunne ses inden for samme synsretning1 som klostret (gult område). I den resterende del (grønt område) af det udpegede værdifulde kulturmiljø vil møllerne enten ikke kunne ses eller kun kunne ses uden for synsretningen mod klostret, dvs. at møllerne kun kan ses bagud eller til siden, når beskueren er vendt mod klostret. Vindmøllernes betydning for det udpegede kulturmiljø for så vidt angår oplevelsen af Børglum 1) Definition af at vindmøllerne er inden for samme synsretning er, at en eller flere møller ses mindre end +/- 45 grader fra syns-retningen mod Børglum Kloster.

Børglum Kloster

Tinglyst fredning

Figur 9.18 Tinglyst fredet areal omkring Børglum Kloster.



Kloster i landskabet vurderes således at have under-ordnet til moderat betydning.

SammenfatningDer er hverken en direkte konflikt med den tinglyste fredning eller det udpegede værdifulde kulturmiljø, da møllerne er opstillet hhv. 2,2 km og 600 m fra om-råderne. Der er ikke tvivl om, at møllerne kan ses fra fredningsarealet og fra det værdifulde kulturmiljø, men det er kun fra en lille del af det udpegede værdi-fulde kulturmiljø, at møllerne kan ses i samme syns-retning som Børglum Kloster. Ligeledes kan møllerne fra nogle steder uden for det fredede areal og det udpegede værdifulde kulturmiljø ses i sammenhæng med Børglum Kloster. Udstrækningen af såvel fred-ningen og kulturmiljø er dog udtryk for, at det er net-op det nærmiljø, der fra myndighedernes side (hhv. det tidligere Fredningsnævn for Hjørring Amtråds-kreds vedr. fredningen og det tidligere Nordjyllands Amt, nu Hjørring Kommune vedr. kulturmiljøet) er defineret til at være det væsentlige for at bevare op-levelsen af Børglum Kloster. Opføres anlæg udenfor er påvirkningen som udgangspunkt ikke væsentlig, og de nye vindmøllers betydning for det udpegede kulturmiljø for så vidt angår oplevelsen af Børglum Kloster i landskabet er af underordnet betydning.

I de følgende fire afsnit undersøges vindmøllernes betydning for Børglum Kloster nærmere, herunder oplevelsen af møllerne ved kørsel/ankomst til klo-stret.

9.3.2OplevelseafBørglumKlostervedkørseltilklostretDe personer, der oplever Børglum Kloster i landska-

Børglum Kloster

Møller ikke synlige eller kun synlige uden for synsretningen

Møller synlige inden for synsretningen

Møller synlige i samme retning

Figur 9.19 Anslået synlighed af møller i synsretning (+/- 45 grader) mod Børglum Kloster i værdifuldt kulturmiljø, målforhold 1:50.000



bet, omfatter både personer, der er besøgende på klostret (turister mv.), og øvrige personer, der er fast-boende i området eller er forbipasserende på såvel nær og fjern afstand. I dette afsnit er der primært fokus på vindmøllernes betydning for de besøgendes oplevelse af Børglum Kloster på vej frem til klostret. Der vil selvsagt ikke være væsentlige problemer med uheldigt visuelt samspil, når man kører væk fra klo-stret efter besøget.

Man kan komme til klostret fra fire retninger som vist på kortet på figur 9.21. De fire adgangsveje er:

• Fra syd ad Munkebrovej • Fra øst ad Vråvej• Fra vest ad Vråvej• Fra nord ad Børglum Klostervej

På kortet er det visuelle samspil mellem møller og Børglum Kloster ved kørsel mod klostret på adgangs-

Figur 9.21 Visuelt samspil mellem møller og Børglum Kloster ved kørsel og synsretning mod klostret, målforhold 1:60.000

K10

Børglum Kloster

Børglum Kloster ikke synlig og/eller møller ikke synlige i synsretningen

Børglum Kloster og møller synlige, men uden direkte visuelt samspil

Direkte visuelt samspil, hvor møller er synlige bag Børglum Kloster

Figur 9.20 Udsigten mod Børglum Kloster fra øst på Vråvej. Det ses, at klostret er helt skjult af driftsbygninger og træer.



vejene illustreret.

Fra syd ad Munkebrovej vil klostret være meget syn-ligt på størstedelen af strækningen nord for Vrensted, men møllerne vil kun være synlige, hvis man kigger væk fra Børglum Kloster og til siden / skråt bagud.

Fra øst ad Vråvej vil møllerne også være synlige på størstedelen af strækningen vest for Børglum by, men igen kun hvis man kigger væk fra Børglum Kloster og til siden / skråt bagud. Børglum Kloster er i øvrigt hel-ler ikke synlig fra øst, da bevoksning og især en stor gråbrun ladebygning skærmer udsigten til klostret, se figur 9.20.

Fra vest ad Vråvej er klostret og vindmøllerne synlige samtidigt på omtrent halvdelen af strækningen (vist med gult). Møllerne vil dog ikke have noget væsent-ligt eller problematisk visuelt samspil med Børglum Kloster pga. afstanden mellem klostret og møllerne. Visualisering K10 i Bilag C, som har fotostandpunkt på den pågældende strækning, viser eksempel på hvor-dan afstanden vil opleves i perspektivet set fra vest på Vråvej.

Pga. bygninger, Børglum Bakkeø og især bevoksning vil synligheden af både møller og Børglum Kloster være meget begrænset, når man ankommer fra nord ad Børglum Klostervej. På to mindre dele af stræknin-gen (vist med rødt) vurderes både klostret og møl-lerne at kunne være synlige, og her vurderes det, at den øverste del af møllerne vil kunne ses over og især umiddelbart til venstre for klostret, så der er kan op-leves uheldigt direkte visuelt sampil.

Det må betragtes som mest sandsynligt, at største-delen af besøgende (og forbipasserende) kører ad Vråvej enten fra Løkken eller fra motorvej E39 via Vrå, hvorfor oplevelsen af Børglum Kloster fra disse retninger vægter tungest. Uanset dette, vurderes det samlet set på baggrund af figur 9.21, at der kun marginalt kan opleves uheldigt visuelt samspil mel-lem møllerne og Børglum Kloster, når man kører til klostret.

9.3.3 Møllerne som baggrund for Børglum KlosterDa vindmøllerne er placeret syd/sydøst for Børglum Kloster vil møllerne kunne opleves som baggrund for Børglum Kloster i området nord/nordvest for Børg-lum Kloster. De fleste personer, der fra dette område vil opleve et muligt visuelt samspil, bor i Vittrup el-ler færdes på Hovedvej 55, Løkkensvej, mellem Løk-ken og Hjørring. Løkkensvej har en årsdøgnstrafik på 5.100 (opgjort i 2016). I Vittrup er/vil synligheden af såvel Børglum Kloster som møllerne meget begræn-set pga. mellemliggende bygninger og især bevoks-ning. Fokus i dette afsnit vil derfor være på oplevel-sen for de, der færdes på Løkkensvej.

På størstedelen af den undersøgte relevante stræk-ning fra Løkken og 7-8 km mod Hjørring vil det ikke være muligt at se klostret og møllerne samtidigt, da bygninger og især bevoksning skærmer udsigten. Generelt skal iagttagere være særdeles årvågne på strækningen for i farten at se klostret pga. de skær-mende landskabselementer, men også pga. afstan-den til klostret og andre bygninger meget tættere på, som fanger opmærksomheden.

På figur 9.22 er det illustreret i hvor høj grad, der vil kunne opleves visuelt samspil mellem møllerne og Børglum Kloster for de personer, der ad Løkkensvej kører i sydgående retning mod Løkken. (I modgående retning kan man for størstedelen af strækningens vedkommende kun se klostret ved at kigge bagud over skulderen.) Inden for det med orange opteg-nede felt kan det direkte visuelle samspil mellem klostret og møllerne opstå. Nordøst herfor vil møl-lerne potentielt kunne opleves til venstre for klostret, og sydvest for det orange felt vil møllerne potentielt kunne ses til højre for klostret. Der kan også fore-komme uheldigt visuelt samspil mellem møller og et følsomt landskabselement, såsom Børglum Kloster, uden at møllerne ses præcis i samme retning som det følsomme landskabselement, og det må derfor også vurderes, hvordan samspillet reelt vil være uden for det orange felt.

Det mulige visuelle samspil er, som det fremgår på fi-gur 9.22, illustreret ved opdeling i tre kategorier, hvor det kun på de to korte røde strækninger er muligt at opleve direkte visuelt samspil, der som udgangspunkt altid er uheldigt. Visualisering K9 har fotostandpunkt netop på en af disse korte strækninger og viser såle-des et worst case scenarie for den samlede stræk-ning. Der ses et uheldigt visuelt samspil mellem møl-lerne og Børglum Kloster på visualiseringen. Grundet afstanden til møllerne på knap 6 km og deres be-grænsede synlighed pga. bygninger, bevoksning og Børglum Bakkeø er møllerne generelt underordnede for landskabsoplevelsen, da de blot indgår som en del af baggrundsbilledet ligesom klostret på sin vis også kun gør pga. afstanden og de skærmende landskabs-



elementer. De bygninger, der ligger foran klostret overgår klostrets skala i højere grad end møllerne og tager mere opmærksomhed fra klostret, end vind-møllerne vil gøre.

På de med gult viste strækninger, som i alt udgør ca. 25 % af den samlede strækning, vurderes det, at både møller og Børglum Kloster kan ses. Visualisering K8 i Bilag C har fotostandpunkt, hvor der potentielt er størst mulighed for uheldigt visuelt samspil, da møllerne og klostret her kan ses tættest på hinan-den i perspektivet. Visualisering L17 viser også både møllerne og Børglum Kloster, men med større visuel afstand. Det fremgår af visualiseringerne, at de nye møllers vinger vil være delvist synlige henover bebyg-gelse/gårde og bevoksning og derfor til dels er forstyr-rende, når afstanden mellem møllerne og klostret er kort som vist på K8. Vindmøllerne vurderes dog sam-let set ikke at påvirke oplevelsen af klostret væsent-ligt, da klostrets synlighed i forvejen er begrænset pga. afstanden og ikke fremstår særlig markant pga. de øvrige landskabselementer. Vindmøllernes gene-relle landskabspåvirkning vurderes at være moderat til underordnet på visualiseringerne, og der ses ikke et problematisk visuelt samspil med Børglum Kloster.

På langt størstedelen af strækningen ses vindmøller-ne ikke samtidigt med Børglum Kloster, men på korte strækninger kan der opleves et uheldigt visuelt sam-spil. Vindmøllerne vil dermed tage opmærksomhed fra Børglum Kloster, men det vurderes samlet set, at vindmøllerne har underordnet betydning for trafi-kanternes oplevelse af Børglum Kloster.

L5

L6K11

K9

K8

L17

Direkte visu

elt samspil

muligt i dette

felt

Børglum Kloster

Børglum Kloster og/eller møller ikke synlige

Børglum Kloster og møller synlige men uden direkte visuelt samspil

Direkte visuelt samspil, hvor møller er synlige bag Børglum Kloster

Figur 9.22 Visuelt samspil mellem møller og Børglum Kloster set fra Løkkensvej (i sydgående retning), målforhold 1:60.000



9.3.5 Udsigten fra Børglum Klosters nærmiljøOplevelsen af Børglum Kloster, når man er ved klo-stret og i dets nærmiljø, handler primært om at kigge på og opleve selve klosterbygningerne. Sekundært - men også væsentligt - er det en del af oplevelsen, at man fornemmer, at klostret ligger for sig selv på en bakketop i nærmest majæstetisk stil hævet over det omgivende terræn, der underordner sig. Det er der-for også væsentligt at undersøge og vurdere udsigten fra Børglum Klosters nærmiljø før og efter opstillin-gen af de nye, større møller.

På figur 9.23 er der givet et overblik over synligheden af de nye møller for besøgende på klostret (set fra terræn), når de besøgende opholder sig forskellige steder i klostrets nærmiljø.

Som det fremgår af kortet vil de nye møller ikke være synlige fra arealerne omkring hovedbygningerne på Børglum Kloster, herunder på alle sider af kloster-kirken (inkl. ved indgangsdøren), på gårdspladsen, i vognporten, på kirkegården, på parkeringspladsen og i klosterhaven (urtehaven) osv. På visualisering K15, der har fotostandpunkt på det sted i klosterhaven, hvor der vil være størst mulighed for at kunne se de nye møller, fremgår det, at møllerne trods deres høj-de næppe vil kunne ses over længen på klostret og i sommerhalvåret efter løvspring, hvor de fleste be-søger klosterhaven, vil møllerne ikke kunne ses pga. bevoksningen.

Vælger man som besøgende at gå fra selve klostret til toppen af Bålhøj eller på sydsiden af Børglum Kloster-mølle (se hhv. visualisering K16 og K17), hvor man står

Bålhøj og Børglum Kloster Mølle medregnes som klos trets nærmiljø, og vurdering af visualiseringer ud-ført fra disse to steder (K16 og K17) medtages derfor under vurderingen af vindmøllernes påvirkning på klostrets nærmiljø (afsnit 9.3.5), selvom møllerne ses bag klos tret på disse visualiseringer og kunne have indgået i dette afsnit.

9.3.4 Møllerne som forgrund for Børglum KlosterI området syd og sydøst for opstillingsområdet kan møllerne potentielt opleves som forgrund for Børg-lum Kloster, som det fremgår af figur 9.22. Inden for denne indblikskorridor er det primært fra Stenum og på Løkkenvej/Brønderslevvej vest for Stenum på strækningen til Vrensted, at det er relevant at vur-dere møllernes betydning for oplevelsen af Børglum Kloster. Klostret og møllerne vil også kunne ses fra områder på længere afstand i indblikskorridoren, f.eks. fra Filholmvej, Højenvej og Klovnhøjvej, men da på så lang afstand, at det vurderes irrelevant ift. op-levelsen fra Stenum og på Løkkenvej/Brønderslevvej.

Såvel møller som Børglum Kloster er fra det meste af Stenum by ikke eller meget begrænset synlige pga. bygninger og bevoksning, som det eksempelvis ses på figur 9.3 og visualisering K7 i Bilag C. Det er pri-mært i udkanten af byen, at det visuelle samspil kan opleves, som det eksempelvis ses på visualisering L6, der har fotostandpunkt i den vestlige udkant af byen.

På strækningen Løkkenvej/Brønderslevvej mellem Stenum og Vrensted kan man i højere grad opleve visuelt samspil mellem møllerne og Børglum Kloster med møllerne i forgrunden for klostret. En eller flere

af møllerne er på størstedelen af strækningen synlige pga. den korte afstand til møllerne. Klostret er især synligt i den østlige ende af strækningen ved Stenum, som vist på visualisering L6. Klostret er derudover kun på korte strækninger synligt med møllerne i for-grunden, som det eksempelvis ses på visualisering K11, hvor der akkurat er udsyn til klostret mellem to ejendomme og nærliggende bevoksning. På store dele af strækningen er udsynet til klostret blokeret af bevoksning og bygninger, selvom der er udsyn til møl-lerne, som det eksempelvis ses på visualisering L5. På den vestlige del af strækningen mellem Stenum og Vrensted vil møllerne ikke kunne ses foran klostret.

På visualisering L6 og K11, er både de eksisterende og nye møller fuldt synlige i det flade åbne landskab med Børglum Kloster i baggrunden. Påvirkningen af Børglum Kloster synes dog ret uændret, da både de eksisterende og de nye møller syner langt højere end klostret, som er beliggende i en afstand af ca. 6-6,5 km fra fotostandpunkterne. De nye møller har gene-relt en større betydning for landskabsoplevelsen end de eksisterende og er meget dominerende, men ift. den visuelle oplevelse af Børglum Kloster, ses der ikke en væsentlig forskel mellem fotoet af de nuværende og fremtidige forhold, hvis de nye møller opstilles.

Det vurderes samlet set, at den visuelle påvirkning af vindmøllerne som forgrund for Børglum Kloster ikke er væsentlig, da kloster og møller kun på korte strækninger er synlige samtidigt, og der ikke vil ses et væsentligt ændret visuelt samspil ift. den nuværende situation med de otte eksisterende møller.



en del højere i terrænet, vil nogle af vindmøllerne ses over og ved siden af de hvide klosterbygninger, dvs. i retning mod klostret (områder vist med rødt på fi-gur 9.23). De eksisterende møller er i dag synlige fra disse to steder, omend i væsentligt mindre grad. Af K16 fremgår det, at ingen af de otte nye vindmøller er fuldt synlige fra toppen af Bålhøj, da tre af møllerne ligger bag klosterkirken, mens de fem østligste møller er delvist dækket af klosterkirken og bevoksningen. I sommerhalvåret, hvor det må formodes, at de fle-ste gæster vil betragte klostret fra Bålhøj, vil bevoks-ningen fremstå tættere, således møllerne er mindre synlige fra fotostandpunktet. Møllernes synlighed mindskes væsentligt væk fra højen. Af K17 fremgår det, at fem-seks af de nye møller er synlige over/ved klostret. Den vestligste mølle er som den eneste helt synlig ved siden af klostret, og de to-tre østligste er helt/næsten helt skjulte. Møllerne vurderes samlet set at have moderat/markant visuel påvirkning på klostret fra disse to punkter (K16 og K17). Udsigten til klostret er uvilkårligt ændret, og møllerne har en vis forstyrrende effekt på oplevelsen af klostret, men møllerne underordner sig skalamæssigt især selve klosterkirken, og mølleparken er omtrent halvt skjult i begge tilfælde.

Fra nogle områder i klostrets nærmiljø vil vindmøl-leparken være mere eller mindre synlig, hvis man som besøgende vender sig væk fra klostret og kigger udover landskabet mod syd/sydøst. Disse områder er på kortet, figur 9.23, vist med gult. Den eksiste-rende møllepark ved Hjortnæs er også til dels synlig fra disse områder. I det østlige område vil der næppe komme mange besøgende, men det vil være muligt

K12K13

Vindmøllepark synlig i retningmod Børglum Kloster

Vindmøllepark synlig i retningvæk fra Børglum Kloster

Vindmøllepark ikke synlig

K15

K17 K16

K14

Figur 9.23 Anslået synlighed af de nye møller ved Hjortnæs for besøgende på klostret (set fra terræn), målforhold 1:5.000



at se de nye vindmøller gennem et hul i bevoksnin-gen, ligesom de eksisterende kan ses herfra i dag. I den sydvestlige del af Børglum Klosters nærmiljø, herunder udsigtsplænen, vil det også være muligt at se en del af vindmølleparken fra terrænniveau. På vi-sualisering K12, K13 og K14 er der vist eksempler på vindmøllernes synlighed fra dette område.

Fotoet til visualisering K12 er taget fra terræn på gru-set ved sydlige indgangsdør til Børglum Klosters Vel-komstcenter, som er det sted ved Børglum Kloster, hvor der fra terrænniveau er størst synlighed af op-stillingsområdet, og således er fem af de eksisterende møller ved Hjortnæs klart synlige herfra. En udstillet elefant dominerer landskabsoplevelsen fra fotostand-punktet. Det fremgår af visualiseringen, at seks af de nye møller er helt synlige, mens de to østligste er næ-sten helt skjulte af bevoksningen. Vindmøllerne frem-står med markant visuel påvirkning af landskabet.

Fotoet til K13 er taget fra 1. salen ud af et vindue i den sydlige gavl af Børglum Klosters Velkomstcenter. Fotostandpunktet er lokaliseret 4 m over terræn, og derved er alle de eksisterende møller ved Hjortnæs klart synlige herfra. Den udstillede elefant dominerer fortsat landskabsoplevelsen om end i mindre grad end på visualisering K12, da elefanten ikke længere bryder horisonten. Det fremgår af visualiseringen, at hele den nye vindmøllepark vil være fuldt synlig og fremstår markant for de besøgende på klostret, som vil kigge ud af vinduespartiet i gavlen på velkomstcen-trets 1. sal.

Fotoet til K14 er taget midt på udsigtsplænen ved

Børglum Kloster. Der er fra fotostandpunktet udsigt over det vidtstrakte flade landskab mod syd/sydvest. To af de eksisterende møller kan ses fra fotostand-punktet, mens de seks østligste møller er dækket af skovbevoksning. Det fremgår af visualiseringen, at tre-fire af de nye møller vil være helt/delvist synlige, mens skovbevoksningen mod sydøst også dækker det meste af den nye mølleparks møller. Den visuelle på-virkning af de nye møller vurderes at være af moderat karakter på den samlede oplevelse af det vidtstrakte landskab. Den nye møllepark er stadig halvt skjult, og langt størstedelen af landskabet mod syd/sydvest kan stadig opleves uforandret.

Det vurderes samlet set, at vindmøllerne til dels vil være synlige fra Børglum Kloster og fra dets nærmiljø, men ikke vil have væsentlig betydning for oplevelsen af klostret. Fra 1. sals niveau og højere i bygningerne vil vindmøllernes synlighed i nogle tilfælde være stør-re. Kun få steder fra højtbeliggende punkter nord for klostret vil vindmøllerne være synlige, når man kigger mod selve klosterbygningerne. Fra lidt større områ-der i nærmiljøet, herunder fra udsigtsplænen og ved gavlen af velkomstcentret, vil vindmølleparken del-vist være synlig, når man vender sig væk fra klostret og kigger udover landskabet mod syd/sydøst. Vind-mølleparken vurderes i disse tilfælde overordnet set at have moderat betydning for landskabsoplevelsen. Fra de væsentligste kulturhistoriske interesser på klo-stret såsom vognporten, gårdspladsen, klosterkirken og klosterhaven vurderes vindmøllerne ikke at være synlige.

9.3.6Alternativ2Betydningen af at vælge alternativ 2, hvor den næs-meste mølle (VM1) undlades, er for Børglum Kloster visualiseret på K12 og K17. Alternativ 2 er valgt som et alternativ til hovedforslaget af hensyn til den vi-suelle påvirkning på landskabelige og kulturhistoriske forhold, og via visualiseringerne skal det undersøges, om det vil have en effekt at vælge alternativ 2 frem for hovedforslaget.

Det fremgår af visualiseringerne, at størstedelen af mølleparken stadig er synlig med alternativ 2, men der kan opleves lidt større afstand til vindmøllepar-ken. Den visuelle påvirkning på landskabsoplevelsen set fra klostret vurderes ikke at være væsentligt for-andret af, om der opstilles otte eller syv møller. Det opleves således uvæsentligt, om der er 2,7 eller 3,0 km til den nærmeste mølle i en møllepark, når stør-stedelen af møllerne fortsat er synlige. Der er således stadig moderat påvirkning på oplevelsen af klostret.

9.3.7 KonklusionVindmøllerne er ikke i konflikt med en tinglyst fred-ning og et udpeget værdifuldt kulturmiljø omkring klostret, og der vil ikke opleves støj- og skyggegener på klostret og i dets nærmiljø. Der vil i få tilfælde fra geografisk afgrænsede områder opstå uheldigt visu-elt samspil, men det visuelle samspil mellem klostret og møllerne vurderes samlet set ubetænkeligt. Det gælder både for møllerne som baggrund for klostret, møller i forgrunden for klostret og møllerne set fra klostret og dets nærmiljø. Visualiseringerne, synlig-hedsanalyserne, støj- og skyggeberegningerne mm. giver således ikke anledning til at tro, at større vind-



møller ved Hjortnæs vil ødelægge oplevelsen og på-virke attraktiviteten af Børglum Kloster.

9.4 Øvrige forhistoriske kultursporHvis det ønskes, kan bygherrer inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i henhold til museums-lovens § 25 anmode det lokale museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige for-tidsminder.

Vendsyssel Historiske Museum har udtalt, at area-let, hvor vindmøllerne ønskes opført, er beliggende i et lavtliggende terræn langs åen Klostergrøften og ved Rørbækken, hvor der er flere mindre vandløb og vådområder. Området er topografisk set et sandsyn-ligt sted for forhistorisk aktivitet i form af bl.a. offer- og depotfund (disse findes ofte i nærheden af og i vandløb og vådområder). Endvidere er der risiko for at påtræffe både grave- og bebyggelse fra oldtiden. Vurderingen beror på de tidligere registrerede fund i nærområdet, der består af gravfund, bopladsfund samt depot- og offerfund fra både stenalderen og jernalderen.

På ovenstående topografiske og kulturhistoriske bag-grund er det Vendsyssel Historiske Museums vur-dering, at der er stor sandsynlighed for at påtræffe væsentlige skjulte fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet. Museet anbefaler derfor, at bygher-re lader museet gennemføre en arkæologisk forun-dersøgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværel-sen af væsentlige skjulte fortidsminder inden for det pågældende anlægsområde jf. museumslovens §25 -26. Ved et samlet anlægsareal på over 0,5 ha som i

dette tilfælde er det bygherre, der afholder udgiften til en forundersøgelse. Det er også muligt at vælge en forundersøgelse så tidligt i processen, at der kan justeres på placeringen af vindmøllerne ud fra even-tuelle arkæologiske fund.

Fordelen for bygherre ved at tillade en forundersø-gelse er, at museets arkæologer på et tidligt tids-punkt i processen, inden selve byggeriet går i gang, kan afslutte deres arbejde, sådan at dette ikke bliver forsinket af en arkæologisk udgravning. Hvis der ved forundersøgelsen bliver gjort fund af væsentlige for-tidsminder kan bygherre vælge at flytte byggeriet el-ler bede museet udarbejde et budget for en udgrav-ning (som betales af bygherre).

Efter bygherre har modtaget budgettet for en egent-lig arkæologisk udgravning kan bygherre vælge at godkende det, hvorefter udgravningerne går i gang, men bygherre har igen også mulighed for at vælge at opgive at bygge på det pågældende område (evt. flytte byggeriet).

I museumsloven fremgår det, at arkæologien ikke må være en urimelig merudgift i byggeriet. Såfremt Slots- og Kulturstyrelsen skønner, at dette er tilfældet, kan der ydes tilskud til den arkæologiske undersøgelse. Denne mulighed er kun tilstede, såfremt bygherre har indvilliget i en forundersøgelse.

En forundersøgelse består i udlægning af et antal, ca. 2 m brede søgegrøfter, der graves med en gra-vemaskine. Dette arbejde følges af en arkæolog, der registrerer eventuelle fortidsminder, som måtte

kunne ses dels i jordlagene og dels i toppen af under-grunden (typisk stolpehuller, affaldsgruber, ildsteder, grave og lignende). På baggrund af de resultater, der måtte fremkomme ved en sådan forundersøgelse, ta-ger museet stilling til, om der er behov for en egentlig arkæologisk udgravning på området.

Såfremt der ved forundersøgelsen ikke påvises no-gen væsentlige fortidsminder, foretager museet sig ikke yderligere. Skulle man efterfølgende ved an-lægsarbejdet alligevel påtræffe fortidsminder, skal anlægsarbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal anmeldes til museet, så fundet kan blive registreret og/eller sikret inden an-lægsarbejdet fortsætter. Udgiften til en arkæologisk udgravning vil i det tilfælde påhvile Slots- og Kultur-styrelsen og ikke bygherre. Er der ikke udført en for-undersøgelse påhviler udgiften til den arkæologiske udgravning bygherre.

9.4.1FortidsminderDer findes ikke registrerede fortidsminder i eller i nærheden af projektområdet. Nærmeste fortidsmin-der er beliggende i Stenum, en sagnsten og umid-delbart vest for Vrensted, en brønd fra jernalderen. Pga. afstanden til fortidsminderne vil projektet ikke påvirke disse.

9.4.2 Sten-/jorddigerDer er ingen beskyttede diger i projektområdet. Det nærmeste ligger umiddelbart syd for projektområdet på sydsiden af Klostergrøften, og projektet vil derfor ikke påvirke nogen beskyttede diger.



9.4.3 KulturarvsarealerEt kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseom-råde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealerne, som dækker 1,9 % af Danmarks areal, er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Der er ingen kulturarvsarealer i projektområdet eller umiddelbart i nærheden.

9.5 SammenfatningDet kan samlet set konkluderes, at ingen af de under-søgte kirker vil blive påvirket i væsentlig og/eller pro-blematisk grad, hvilket understøttes af Aalborg Stift og Den Kongelige Bygningsinspektør, der skriftligt har udtalt, at projektet vil påvirke indsigten til og udsynet fra en række af de berørte kirker, men at generne ikke når et niveau, der i sig selv bør modarbejde opstillin-gen af de otte forhøjede vindmøller ved Hjortnæs.

Der er inden for nærzonen af vindmøllerne tre værdi-fulde kulturmiljøer. Vindmøllerne vil ikke have en væ-sentlig negativ påvirkning på de udpegede kulturmil-jøer. Der er ikke en direkte konflikt på det værdifulde kulturmiljø omkring Børglum Kloster, da møllerne er opstillet et godt stykke fra udpegningen. Der er ikke tvivl om, at møllerne kan ses fra det værdifulde kul-turmiljø, men dette er kun fra mindre geografiske områder, at møllerne reelt kan ses i samme synsret-ning som Børglum Kloster. Vindmøllernes betydning for det udpegede kulturmiljø er således uvæsentlig.

Vindmøllerne er ikke i konflikt med en tinglyst fred-ning og et udpeget værdifuldt kulturmiljø omkring klostret, og der vil ikke opleves støj- og skyggegener på klostret og i dets nærmiljø. Der vil i få tilfælde fra

meget geografisk afgrænsede områder opstå uhel-digt visuelt samspil, men det visuelle samspil mellem klostret og møllerne vurderes samlet set ubetænke-ligt. Det gælder både for møllerne som baggrund for klostret, møller i forgrunden for klostret og møllerne set fra klostret og dets nærmiljø. Samlet set vurderes det, at større vindmøller ved Hjortnæs ikke vil øde-lægge oplevelsen og påvirke attraktiviteten af Børg-lum Kloster.

Der er ingen synlige kulturhistoriske elementer så-som gravhøje og diger eller øvrige fortidsminder i el-ler i umiddelbar nærhed af projektområdet. Der kan være mulighed for, at der findes skjulte fortidsminder i projektområdet og Vendsyssel Historiske Museum anbefaler en arkæologisk forundersøgelse i området.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 10 - Miljøkonsekvenser for turisme og rekreative forhold

10-Miljøkonsekvenserforturismeogrekreativeforhold10.1 TurismeVindmøller har gennem en årrække gradvist fået en mere fremtrædende plads i de danske energiplaner, og idet kommunerne er pålagt at udpege mulige vind-mølleområder, stilles der også nye krav til kommu-nernes planlægning. Det undersøges i nærværende afsnit, hvilken påvirkning vindmøllerne kan forventes at få på områdets turisme.

Jammerbugten rummer noget af Danmarks skønne-ste natur - varierende fra bløde klitter og stejle klinter til frodige skove - og er dermed et af Danmarks mest populære ferieområder. 7 km vest for vindmølleom-rådet ligger Løkken, der byder på en af Nordeuro-pas bedste strande med fint hvidt sand, lune klitter og brusende blåt hav. Som noget helt unikt kan man køre i bil på stranden fra Rødhus til Løkken.

Løkken er centrum for et charmerende, internatio-nalt ferieparadis med gode spisesteder og gode shop-ping muligheder. Her er mange aktiviteter for både børn og voksne. Også mange gallerier og kunsthånd-værkere holder til i området. Op langs kysten vest for vindmølleområdet ligger flere campingpladser, som-merhusområder mv., som danner grundlag for den øvrige turisme i og til området. De kommende vind-møller ligger cirka 7 km fra Løkken og cirka 7 km fra Løkken Klit Camping og Hytteby på Jørgen Jensensvej 2 i Løkken.

Børglum Kloster ligger cirka 2,7 km nordvest for møl-lerne i hovedforslaget. Børglum Kloster, som bl.a. in-

deholder museum, samt afholder en række events i løbet af året, herunder julemarked, kunstudstillinger, middelaldermarked. I miljøkonsekvensrapportens afsnit 9.3 vurderes vindmøllernes påvirkning af Børg-lum Kloster.

10.1.1 Erfaringer med turisme og vindmøllean-læg i Danmark I en rapport fra Skotland er den økonomiske be-tydning af vindmøller i forhold til turisme bedømt [Glasgow Caledonian University, 2008]. Rapporten vurderer gennem undersøgelser for en lang række lokaliteter, om vindmøller nedsætter attraktiviteten af landskaber for turister, så det reducerer efter-spørgsel af turisthenvendelser og generelt betyder et fald i turisme. Analysen er gennemført ved hjælp af GIS, interviews, spørgeskemaundersøgelser og lit-teraturstudier. Undersøgelsen viser, at holdninger til vindmøller er stærkere og deler holdninger mere end det er tilfældet med radiosendemaster, broer og lignende. Fastboende i områder med vindmøller har en mere negativ holdning end besøgende (turister m.m.).

En del af rapporten fra Skotland bringer danske ek-sempler. Generelt beskrives Danmark af udlændinge som et ”grønt” land, hvor vindmøller er accepteret som en del af det grønne image på grund af indikatio-nen af bæredygtig energi. Undersøgelser viser også at danskere generelt er enige om en fortsat udbyg-ning af vindmølleparkerne (91 %), og et stort flertal ser vindmølleparker som indikation for en positiv ud-

vikling, og at møllerne passer ind i landskabet (77 %). I forhold til turisme er der ingen eksempler på nega-tive reaktioner ift. vindmøller men endog eksempler, hvor det har haft en positiv effekt på turismen. Ge-nerelt konkluderes det, at vindmøllerne generelt er accepterede, og at de i flere tilfælde opfattes som et attraktivt element i landskabet.

Rapporten ”Vindmøller som løftestang for lokal ud-vikling i udkantsområder” [Rambøll, 2013]. Rappor-ten viser gennem konkrete eksempler, hvordan lokalt medejerskab kan fremme accepten af vindmøllepro-jekter og medvirke til at styrke den lokale udvikling.

Et projekt med tre vindmøller på Hvide Sande Havn blev igangsat af turistforeningen og er gennem en lokalt forankret fond blevet bredt accepteret i lokal-samfundet. Mølleparken står tæt på strand, by og turistområde, men den tidligere turistdirektør for Ringkøbing Fjord Turisme, Lykke Nielsen Høj, har ikke oplevet gæster kommentere på volumen af hverken denne eller øvrige vindmølleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune [Jammerbugt Kommune, 2014].

Rambøll fremfører i sin rapport [Rambøll, 2013] det tankesæt, at vi med en dansk miljø- og klimapolitik blandt verdens mest ambitiøse gerne må være stol-te og vise både os selv og turister i vores land, hvor energien kommer fra på en naturlig måde.

Daværende turistdirektør for Ringkøbing Fjord er hverken blevet konfronteret med klager over mæng-den af vindmølleparker eller kommentarer til Hvide


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 10 - Miljøkonsekvenser for turisme og rekreative forhold

Sande projektets ”grønne profil”.

Til gengæld oplevede hun, at der er meget stor inte-resse for de tre vindmøller på stranden i Hvide Sande. Mange gæster kommer på turistkontoret og spørger til højde, rotordiameter, effekt osv. Ligeledes ses det af de billeder, som indsendes til turistforeningens fo-tokonkurrence, på Instagram osv., at de tre møller er en af de mest affotograferede attraktioner i området. En begrundelse for møllernes høje attraktionsværdi er nok, at det er et af de få steder, hvor der er direkte adgang til vindmøller. Turistforeningen og Ringkø-bing-Skjern Kommune har endvidere støttet opstillin-gen af kystnære møller, også selvom de bliver synlige fra kysten, idet de ikke oplever indikationer af nogen negativ effekt [Jammerbugt, 2014].

Vardes turistchef Colin Seymour har tidligere oplyst, at man fra Varde Turistbureau har gode erfaringer med vindmølleparken ved Horns Rev i Vesterhavet ved Blåvand, som er blevet en turistattraktion. Der var frygt for, at mølleprojektet ville skade turismen, og at det ville føre til faldende priser på sommerhuse, men sådan er det ikke gået. Tværtimod så er vindmøl-leparken med til at fremhæve Danmark som et land der er førende, når det gælder vindenergi, og det kan turisterne godt lide. Der er etableret et mindre be-søgscenter om Horns Rev Vindmøllepark i Blåvand [Jammerbugt Kommune, 2014].

På baggrund af erfaringer fra bl.a. Ringkøbing-Skjern Kommune og vurderes det, at der ikke er et modsæt-ningsforhold mellem turisme og vindmøller. Derimod efterspørger flere turister information om de vind-

møller, de kan se. Eksempelvis er der også stor inte-resse for vindmøllerne ved Testcenter Østerild.

Der vil med udgangspunkt i ovenstående med for-del kunne opsættes information om vindmøllernes produktion og dimensioner i lokalområdet for besø-gende, samt i samarbejde med vindmølleprojektet arrangeres ekskursioner til vindmøller eksempelvis på segways, cykler eller gående. Vindmøllernes syn-lighed kan overfor turister medvirke til at markere og formidle Danmarks position inden for bæredygtig udvikling.

På grund af den relative store afstand vil der ikke være en negativ påvirkning af turismeinteresserne i og omkring Løkken (og øvrige kystområder i Hjør-ring Kommune og Jammerbugt Kommune), da der hverken vil være støjmæssige eller visuelle gener fra vindmøllerne som vil påvirke Løkken, sommerhusom-råder eller campingpladser.

Det vurderes samlet, at vindmølleanlægget planlæg-ges opstillet i et område uden væsentlige modstri-dende interesser, og at der ikke er belæg for bekym-ring på turismeerhvervets vegne.

10.2RekreativeinteresserDe rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang til frilufts- og fritidsaktiviteter i naturen og i rekreative områder. Særlige natur- og landskabs-områder har stor betydning som rekreativt område, udover deres betydning som landskabs- og kulturele-menter beskrevet i andre afsnit.

Der knytter sig især rekreative værdier til Vesterhavs-kysten, der ligger ca. 7,5 km vest for projektområdet. Kystlandskabet i Hjørring Kommune er benyttet til rekreation i sommerhuse og på campingpladser og som sted for vandre- og cykelture mv. Påvirkningen af sommerhuse og campingpladser er beskrevet i det foregående afsnit 10.1.

Der er langs kysten forskellige ruter til vandring, cyk-ling og bilture. De vigtigste, som har international, na-tional og regional interesse, er vist på figur 10.1.

Umiddelbart vest for projektområdet løber den na-tionale vandrerute Hærvejsruten. Ruten løber fra Hirtshals i nord til Padborg i syd via Viborg. Møllerne vil være meget synlige og hørbare fra ruten, da denne løber ca. 250 m vest for VM1. Vindmøllerne vil uvil-kårligt være meget markante i landskabsoplevelsen for de, der benytter ruten, se evt. visualisering L1 og L2. De fleste vil nok opfatte det som et imponerende syn at bevæge sig tæt forbi en vindmøllepark med 150 meter høje vindmøller, jf. afsnit 10.1 vedr. turis-me, mens andre kan føle, at de skæmmer landskabet. Området er i forvejen teknisk præget med de otte vindmøller, hvorfor der ikke er tale om, at vindmøl-lerne ødelægger oplevelsen af et naturskønt, uberørt naturområde for de, der benytter ruten. Støjen fra vindmøllerne vil være tydelig for de forbipasserende, men vil ikke være til nogen væsentlig gene, da den er kortvarig.

Der vil med udgangspunkt i foregående afsnit 10.1 med fordel kunne opsættes information om vindmøl-lernes produktion og dimensioner for rutens brugere.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 10 - Miljøkonsekvenser for turisme og rekreative forhold

Figur 10.1 Marguritruten, cykel- og vandreruter nær vindmølleområdet

Det vurderes samlet set, at vindmøllernes betydning for rutens rekreative værdi er uproblematisk.

Nordsøstien er en del af den mere end 5000 km lange rute, der er etableret på gamle historiske spor rundt om hele Nordsøen og som kaldes North Sea Trail.

Vestkystruten er en sammenhængende cykelrute, som løber fra Rudbøl i syd til Skagen i nord. Mar-gueritruten er en bilrute, der viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.

Nordsøstien og Vestkystruten løber, som navnet an-tyder, langs kysten og dermed ca. 7- 8 km fra projekt-området. Dermed vil synligheden af de nye møller være lille, og der vil ikke være nogen støjgener.

Margueritruten løber ca. 1 km syd for projektområ-det på Løkkenvej/Brønderslevvej og ca. 2,3 km vest for projektområdet på Munkebrovej.

Vindmøllerne vil være synlige fra ruten jf. visualise-ringerne nr. L5, L6 og K11 i Bilag C. Det vurderes, at værdien af ruten ikke vil blive påvirket væsentligt ne-gativt, selvom vindmøllerne vil være synlige. Tværti-mod kan vindmøller siges at være en karakteristisk del af det danske landskab, som hører til oplevelsen af Danmark på Margueritruten rundt i hele landet.

Cirka 6 km vest for vindmøllerne ligger Løkken Golf-klub, på adressen Vrenstedvej 226. På grund af af-standen vil påvirkningen af golfbanens rekreative værdi være minimal.

Ved kysten syd for Lønstrup ligger Rubjerg Knude Fyr, ca. 14 km nordvest for vindmølleområdet. Rubjerg Knude, der er et yndet udflugtsmål for lokale og turi-ster. Der går flere stier op til fyret og de enorme klit-ter, hvorfra der på toppen er en fantastisk udsigt over

hele kysten og størstedelen af kommunen.

Det fremgår af visualisering L19, at vindmøllerne ved Hjortnæs vil være synlige fra det højest tilgængelige punkt i fyret. Men det vurderes, at Rubjerg Knude


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 10 - Miljøkonsekvenser for turisme og rekreative forhold

Fyrs rekreative værdi ikke forringes på nogen måde som følge af vindmøllerne, da den visuelle oplevelse af det særlige kystlandskab fra toppen ikke påvirkes væsentligt negativt.

Det kan samlet set konkluderes, at vindmøllernes påvirkning på de enkelte rekreative interesser om-kring projektområdet er uproblematisk. Området er i forvejen ikke et uberørt landskab, da der allerede er vindmøller, og de væsentligste rekreative værdier knytter sig til kysten, som jf. ovenstående vurderinger ikke påvirkes væsentligt.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 11 - Miljøkonsekvenser for natur

11 - Miljøkonsekvenser for naturDe otte vindmøller i hovedforslaget vil have en total-højde på 150 m og en rotordiameter på op til 142 m. I dette kapitel vurderes det, hvordan vindmøllerne vil påvirke naturen i projektområdet ved Hjortnæs. Projektområdet er et fladt og åbent landskab med intensiv landbrugsdrift. I det følgende redegøres for de naturinteresser, som er identificeret i og omkring projektområdet og projektets mulige effekter på dis-se vurderes.

11.1 MetodeVurderingsgrundlaget baserer sig på feltundersøgel-ser gennemført i juni-august 2017, juni 2019 og juni 2020 [Drachmann & Aaen 2019, Drachmann 2019] og data fra Dansk Ornitologisk Forenings artsdata-base [DOF-basen]. Feltundersøgelserne fra 2017 er i skrivende stund stadigt fuldt gyldige, da forholdene i undersøgelsesområdet ikke har ændret sig på no-gen væsentligt måde siden undersøgelsestidspunk-tet, hvilket blev konstateret ved feltundersøgelserne i 2019 og 2020.

11.1.1NaturtyperUndersøgelsesområdet blev mod syd afgrænset af Klostergrøften (se figur 11.1). Naturtyper syd for dette vandløb vurderes ikke at blive påvirket af vind-mølleprojektet, fordi vandløbet forventes at udjævne eventuelle påvirkninger af grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejdet på naturtyper syd for Klostergrøften. De syv nærliggende vandhuller nord for Klostergrøften blev alle undersøgt. Der-udover blev øvrige naturtyper nær adgangsveje og

kranpladser for de planlagte nye møller undersøgt og klassificeret (se placeringer af disse på figur 11.1).

Samlet blev ni §3-naturtyper (syv vandhuller, en eng

og en mose) undersøgt den 20. juni 2017. For hvert §3-område blev standardoplysninger og artslister udfyldt i henhold til Naturstyrelsens feltskemaer til naturtyper, og områdets naturtilstand blev vurderet

Figur 11.1 Alle §3-naturtyper og beskyttede vandløb i og omkring projektområdet angivet sammen med placeringen af de ni undersøgte §3-naturtyper som bestod af syv vandhuller (V1-7), en eng (E1) og en mose (M1).

Klostergrøften

Rørbæk


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 11 - Miljøkonsekvenser for natur

[Fredshavn et al. 2009, 2010].

Således omfatter undersøgelsesområdet for natu-rundersøgelserne både selve projektområdet ved møllerne og de nærmeste relevante omgivelser.

11.1.2 PadderI forbindelse med undersøgelsen af §3-områderne den 20. juni, blev alle besøgte vandhuller undersøgt for ynglende padder ved hjælp af visuel inspektion og standardiseret ketcherfangst i henhold til [Søgaard et al., 2005].

11.1.3 FlagermusDen nationale forvaltningsplan for flagermus fore-skriver, at man skal undersøge flagermusforekom-sterne i et område i de to perioder 20. juni - 7. august (yngletiden) og 16. august - 15. september (unge- og træktiden) [Møller et al., 2013]. Der blev derfor ef-tersøgt flagermus inden for undersøgelsesområdet ved Hjortnæs den 17.-24. juli og 22.-30. august [Dra-chmann, 2019].

Til registrering af flagermusaktiviteten i området blev der opsat fire flagermusdetektorer, som automatisk registrerede og optog aktivt kaldende flagermus fra solnedgang til solopgang i de to undersøgelsesperio-der. Placeringen af de automatiske detektorer frem-går af figur 11.2.

Alle ultralydsoptagelserne af flagermus blev gemt som ukomprimerede wav-filer, og sonogrammer af de indsamlede optagelser blev analyseret. I nogle tilfælde var det vanskeligt at artsbestemme de re-

gistrerede ultralydskald med sikkerhed. Dette gjaldt især for slægten Myotis, men også for brun-, skim-mel- og sydflagermus, hvis orienteringsskrig i visse si-tuationer kan ligne hinanden så meget, at en entydig artsbestemmelse ikke var mulig ud fra optagelserne alene. Nogle af flagermusoptagelserne blev derfor inddelt i de to overordnede grupper: Myotis og Nyc-

taloid (brun-, skimmel- eller sydflagermus).

11.1.4 FugleUnder hvert feltbesøg i undersøgelsesområdet i for-bindelse med undersøgelserne af forekomsterne af naturtyper, padder og flagermus, blev alle fuglearter og deres forekomster også registreret. Derudover

Figur 11.2 Placering af de fire stationære flagermusdetektorer (D1-D4) og registrerede §3-naturtyper i området.

Klostergrøften

2

1

3

4



Bilag IV-art Aktuel forekomst Potentiel forekomstPattedyr:Alle arter af flagermus Følgende arter blev registreret med detektormetoden: Følgende arter kendes i forvejen fra landsdelen [Baagøe & Jensen 2007]:

Vandflagermus, Dværgflagermus, Pipistrelflagermus, Troldflagermus, Brunfla-germus, Sydflagermus, Skimmelflagermus og Langøret flagermus.

Vandflagermus, Dværgflagermus

Hasselmus Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Birkemus Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Bæver Ingen I det dyrkede landbrugsområde ved Hjortnæs var der ingen egnede habitater for artenOdder Ingen Odder kan potentielt besøge vandløbene i området, men virkede ikke til at have en fast bestand i områdetUlv Ingen Landbrugsområdet ved Hjortnæs virkede ikke egnet for arten, da der ikke var mange tilgængelige byttedyrAlle arter af hvaler Ingen IngenSnæbel (Fisk) Ingen IngenMarkfirben (krybdyr) Ingen I det dyrkede landbrugsområde ved Hjortnæs var der ingen egnede habitater.Padder:Stor vandsalamander Ingen Afhængig af habitatudviklingen i områdets vandhuller, kan arten potentielt indvandre til området med åreneKlokkefrø Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Løgfrø Ingen i områdets vandhuller, kan arten potentielt indvandre til området med åreneLøvfrø Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Spidssnudet frø Ingen Afhængig af habitatudviklingen i områdets vandhuller, kan arten potentielt indvandre til området med åreneSpringfrø Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Strandtudse Ingen Afhængig af habitatudviklingen i områdets vandhuller, kan arten potentielt indvandre til området med åreneGrønbroget tudse Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Hvirvelløse dyr:Bred vandkalv Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Lys skivevandkalv Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Eremit Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Sortplettet blåfugl Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Grøn mosaikguldsmed Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Stor kærguldsmed Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Søgaard & Asferg, 2007]Grøn kølleguldsmed Ingen Arten forekommer ikke i området ved Hjortnæs [Søgaard & Asferg, 2007]Stor ildfugl Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Stoltze, 1996]Natlyssværmer Ingen Arten foretrækker skråninger, overdrev og enge, og i det dyrkede landbrugsområde ved Hjortnæs er der ingen

egnede habitater for arten.Mnemosyne Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Stoltze, 1996]Herorandøje Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Stoltze, 1996]Tykskallet malermusling Ingen Arten lever i kalkrige vandløb [Søgaard & Asferg, 2007], og der er ingen egnede habitater for arten ved HjortnæsPlanter:Enkelt månerude Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Hartvig, 2015]Vandranke Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Hartvig, 2015]Liden najade Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Hartvig, 2015]Fruesko Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Hartvig, 2015]Mygblomst Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Hartvig, 2015]Gul stenbræk Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Hartvig, 2015]Krybende sumpskærm Ingen Arten kendes ikke fra landsdelen [Hartvig, 2015]

Tabel 11.1 Arterne på EU-Habitatdirektivets bilag IV og deres kendte og potentielle forekomster i undersøgelsesområdet ved Hjortnæs.



blev der lyttet efter engsnarre og andre nataktive fuglearter én nat i juni 2019 og tre nætter i juni 2020, og DOF-basen blev gennemgået for kendte fuglefore-komster i undersøgelsesområdet.

11.2 Eksisterende forhold11.2.1 Internationale beskyttelsesinteresserInternationale naturbeskyttelsesområderDer er ingen internationale naturbeskyttelsesområ-der i eller nær projektområdet. De nærmeste Natura 2000-områder er EU-habitatområde H12 ”Store Vild-mose” (ca. 9 km syd for projektområdet), EU-habi-tatområde H248 ”Saltum Bjerge” (ca. 10 km sydvest for projektområdet) og EU-habitatområde H7 ”Rub-

Juli AugustArt Antal Relativ fordeling Registreringer pr. nat Antal Relativ fordeling Registreringer pr. natVandflagermus 21 37,5 3 503 10,72 62,88

Myotis sp. 17 30,36 2,43 548 11,68 68,5

Dværgflagermus 5 8,93 0,71 2971 63,31 371,38

Pipistelflagermus 0 0 0 5 0,11 0,63

Troldflagermus 0 0 0 2 0,04 0,25

Pipistrel sp. 0 0 0 137 2,92 17,13

Brunflagermus 4 7,14 0,57 219 4,67 27,38

Sydflagermus 5 8,93 0,71 5 0,11 0,63

Skimmelflagermus 0 0 0 5 0,11 0,63

Nyctaloid 1 1,79 0,14 101 2,15 12,63

Langøret flagermus 0 0 0 13 0,28 1,63

Ubestemt art 3 5,36 0,43 184 3,92 23

Tabel 11.2 Antal registreringer af flagermus med de automatiske flagermusdetektorer i juli og august, samt den relative fordeling af samlede registreringer i procent og antal gennemsnit-lige registreringer pr. nat.

jerg Knude og Lønstrup Klit” (ca. 12 km nord for pro-jektområdet).

Arter på Habitatdirektivets bilag IVEU-Habitatdirektivets artsbeskyttelse omfatter en generel beskyttelse af bl.a. yngle- og rasteområder for en række arter, opført på direktivets bilag IV (se tabel 11.1). Artsbeskyttelsen er ikke begrænset til bestemte områder, men gældende overalt, hvor de pågældende arter lever naturligt. Artsbeskyttelsen indebærer, at planer og projekter ikke må føre til øde-læggelse eller beskadigelse af bilag IV-arters yngle- og rasteområder og som følge heraf afledte negative effekter på den økologiske funktionalitet af området.

Inden for undersøgelsesområdet ved Hjortnæs er der med sikkerhed registreret følgende otte flagermusar-ter, som alle er på bilag IV: Vandflagermus, dværgfla-germus, pipistrelflagermus, troldflagermus, brunfla-germus, sydflagermus, skimmelflagermus og langøret flagermus [Drachmann, 2019]. I alt blev der foretaget 56 og 4.693 flagermusregistreringer i henholdsvis juli (syv nætter) og august (otte nætter). Der blev såle-des registreret meget få flagermus i dyrenes yngle-tid (juli), mens der i flagermusenes unge- og træktid (august) var mange registreringer (se tabel 11.2).

I juli var Myotis-flagermus (vandflagermus og Myotis sp.; N = 38) de hyppigst registrerede arter, mens langt den hyppigst registrerede art i august var dværgfla-



Figur 11.3 Vandhul (V2) omkranset af en mindre mose (M1).

germus (N = 2.971).

I juli blev der registreret flest flagermus ved detektor 3, som var placeret nær høje træer og buske ved den største nærliggende ejendom (se figur 11.2). I august blev der registreret flest flagermus ved detektor 1, som stod ved en større samling vandhuller (se figur 11.2), hvor 86 % af alle registrerede flagermuskald i august blev foretaget.

Der blev ikke fundet nogle af padderne på bilag IV i undersøgelsesområdets vandhuller i løbet af feltun-dersøgelserne i 2017 jf. [Drachmann & Aaen, 2019]. Udover flagermus blev der således ikke registreret andre bilag IV-arter i løbet af feltundersøgelserne i ju-ni-august 2017 (se tabel 11.1). Odder findes i landsde-len [Søgaard & Asferg, 2007], og arten er blevet mere almindelig i de senere år. Odder kan derfor potentielt besøge vandløbene i området under dens vandringer, men grundet vandløbenes størrelse, vurderedes od-deren ikke til at have en fast bestand i området.

11.2.2NationalebeskyttelsesinteresserDe ni undersøgte §3-naturtyper udgjorde de rele-vante nationale naturbeskyttelsesinteresser for pro-jektet. De syv undersøgte vandhuller (V1-7 på figur 11.2) var alle næringsrige og deres naturtilstand var dårlig til moderat jf. [Drachmann & Aaen, 2019]. En-gen (E1) bestod af en næringsrig højstaudebræmme med dårlig naturtilstand langs et dybt gravet vand-løb, hvoraf en del af §3-naturtypen var klassificeret som mose (se figur 11.2). I tilknytning til vandhul nr. 2 var der en næringsrig mose med ringe naturtilstand (M1 på figur 11.2), som bestod af en mindre bræmme

rundt om vandhullet.

Udover de undersøgte naturtyper var der en §3-be-skyttet eng syd for Klostergrøften og yderligere en mose øst for den undersøgte mose ved vandhul nr. 2 inden for undersøgelsesområdet (se figur 11.1). På grund af deres placering, blev de ikke undersøgt nær-mere (se afsnit 11.3.2).

Derudover er der flere beskyttede vandløb i og om-kring undersøgelsesområdet (se figur 11.1).

11.2.3 FugleforekomsterYnglefuglene i området udgjordes af agerlandsfugle, som sanglærke, engpiber, tornsanger, tornirisk og gulspurv, samt arter der var tilknyttet skov og leven-de hegn (ringdue, solsort, sangdrossel, rødhals, jern-



spurv, munk, løvsanger, musvit, blåmejse og bogfinke m.m.). Der blev ikke registreret sjældnere ynglefugle under feltarbejdet i området i 2017.

Der er ingen kendte større rastefugleforekomster af svaner, gæs, traner eller vadefugle på markerne i og nær undersøgelsesområdet i perioden 2014-2019 i henhold til DOF-basen. Ligesom der heller ikke er indrapporteret iagttagelser af kongeørn, havørn, rød glente, fiskeørn eller andre sjældne rovfugle fra om-rådet til DOF-basen de sidste fem år.

I de sidste tyve år er der i DOFbasen - indtil juni 2020 - kun indrapporteret kaldende engsnarre tre gange ved Hjortnæs. Den 23. juni 2003 blev der hørt en kaldende engsnarre, mens der blev hørt tre indivi-der den 10. juni 2007 på lokaliteten Hjortnæs. Begge disse iagttagelser er ikke stedfæstet nærmere, og det vides derfor ikke om individerne opholdt sig inden for projektområdet. Den 30. juli 2015 blev der hørt fire syngende engsnarre på markerne umiddelbart nordøst for Hjortnæs Plantage (DOFbasen). Der blev ikke hørt engsnarre i undersøgelsesområdet i 2019, hvor arten blev eftersøgt om natten den 30. juni. I juni 2020 blev der heller ikke hørt engsnarre i om-rådet den 8., 15. og 18. juni, hvor der blev lyttet ef-ter ynglende engsnarre under optimale vejrforhold med meget stille vind (J. Drachmann, pers. obs.). Der foreligger en observation i DOFbasen af to kaldende engsnarre ved Klostergrøften den 14. juni 2020. Dis-se fugle kunne dog ikke genfindes under de nævnte eftersøgninger, selvom der den ene nat endda blev benyttet playback af engsnarrens kald, hvilket ellers normalt får territoriehævdende engsnarre til at kalde

ret kortvarigt rastende trækfugle.

11.2.4ØvrigeudpegningerogbeskyttelserDer er en skovbyggelinje rundt om Hjortnæs Plantage. Derudover er der ingen andre relevante udpegninger og beskyttelser, såsom økologiske forbindelser, inden for undersøgelsesområdet.

11.3 Vurdering af påvirkningerDe otte planlagte vindmøllers mulige påvirkninger af naturen i området ved Hjortnæs beskrives og vurde-res i det følgende.

11.3.1InternationalebeskyttelsesinteresserInternationale naturbeskyttelsesområderDe nærmeste Natura 2000-områder ligger 9-12 km fra projektområdet ved Hjortnæs, og på grund af af-standen, vil vindmøllerne ikke komme til at påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder og de arter, der lever i dem.

Flagermus på Habitatdirektivets bilag IVI forhold til vindmøller menes især habitattab og kol-lisioner at kunne påvirke flagermus. Der foreligger ingen undersøgelser vedrørende tab af habitat som følge af opsætning og drift af vindmøller, men det for-modes generelt at være uvæsentligt i forhold til et områdes økologiske funktionalitet [Brinkmann et al. 2011]. Kvaliteten af et levested for flagermus kan dog forringes betydeligt, hvis vigtige nøglebiotoper som for eksempel yngle- og rastekvarterer og jagtområ-der ødelægges, hvilket på sigt potentielt vil kunne påvirke et områdes økologiske funktionalitet negativt [Bach & Rahmel 2004, Rodrigues et al. 2008, Rydell

Figur 11.4 Engen (E1) langs den nuværende adgangsvej bestod af en næringsrig højstaudebræmme langs et dybt gravet vandløb, hvoraf en del af §3-naturtypen var klas-sificeret som mose.

med det samme. Intet tyder således på, at engsnarre har ynglet i området i 2020, og at de registrerede engsnarre den 14. juni formodes derfor at have væ-



et al. 2011].

Øget dødelighed som følge af kollision med vindmøl-ler anses aktuelt for at være den væsentligste poten-tielle påvirkning af et områdes bestande af flagermus. De fleste flagermusarter findes dræbt ved vindmøl-ler, men omfanget heraf varierer dog fra art til art. Svenske og tyske undersøgelser har vist, at især arter, som jager i det frie luftrum samt arter, der vandrer over længere afstande fra sommer- til vinterkvarte-rer, dræbes af vindmøllers vinger [Ahlén 2002, Dürr & Bach 2004, Rydell et al. 2011].

Flagermusene kan i denne forbindelse enten dø eller såres ved direkte kollision med vindmøllevingerne el-ler dø som følge af lungelæsioner og/eller indre blød-ninger forårsaget af trykforskelle omkring de rote-rende vindmøllevinger [Grodsky et al., 2011]. Hvorfor flagermus kolliderer med vindmøllernes roterende vinger, vides ikke med sikkerhed, men flere årsager diskuteres [Ahlén 2002, Kunz et al. 2007, Rydell et al. 2011]:

• Flagermusene jager insekter, der tiltrækkes af de lune tårne og naceller.

• Afsøgning af vindmøllernes tårne for yngle-/ra-stekvarterer.

• Fejlvurdering af vindmøllevingernes hastighed.• Turbulenser og forskelle i lufttryk omkring vind-

møllevingerne.

Anlægs- og demonteringsfasenSelve arbejdet med at opstille og senere nedtage møllerne vurderes ikke at føre til øget dødelighed for

flagermusene på grund af kollisioner, da flagermuse-ne let vil kunne undgå maskiner og materiel benyttet under både anlægs- og skrotningsfasen. Møllerne vil blive anlagt i det åbne landbrugsland, hvor der ikke er kendte yngle- eller rastepladser for flagermus [Drach-mann, 2019]. Arbejdet i forbindelse med anlæggelse og skrotning af møllerne vil derfor ikke føre til kollisio-ner af flagermus eller ødelæggelse af flagermusenes sommer- og vinterkvarterer i området. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at påvirke hverken flagermuse-nes overlevelse eller reproduktion negativt i løbet af anlægs- og skrotningsfasen.

DriftsfasenRisikoen for kollisioner med vindmøller har særligt relevans for arter, der fouragerer i store højder og/eller som trækker over store afstande. Ved Hjortnæs drejede det sig om arterne dværg-, pipistrel-, trold-, brun-, syd- og skimmelflagermus [Drachmann, 2019], som alle har en øget risiko for at kollidere med vind-møllers rotorblade på grund af deres adfærd [Møller et al. 2013, Dürr 2017]. Det samlede antal registrerin-ger af de to artsgrupper Pipistrel sp. (dværg-, pipist-rel-, troldflagermus) og Nyctaloid-flagermus (brun-, syd- og skimmelflagermus) er således relevant for vurderingen af kollisionsrisikoen for flagermus.

I juli var der meget få registrerede flagermus i om-rådet, og hovedparten af dem var vandflagermus og ubestemte Myotis-arter (se tabel 11.2). Disse arter har ikke høj risiko for at kollidere med vindmøller i drift. Vindmøllerne i området vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig kollisionsrisiko for flagermus i dyrenes yngletid.

I flagermusenes unge- og træktid i august var der derimod mange registreringer af især dværgflager-mus (se tabel 11.2), hvilket er en af de arter, som for-ventes at have en høj kollisionsrisiko med vindmøller. Forekomsten af de mange dværgflagermus var me-get lokal, da de primært blev registreret ved detektor 1, som stod ved rækken af sammenhængende vand-huller nord for den planlagte placering af vindmøller-ne (se figur 11.1 og 11.2). Her blev der i gennemsnit foretaget 355,6 dværgflagermusregistreringer pr. nat i august. Derudover var der også forholdsvis mange registreringer af Pipistrel sp. og Nyctaloid-flagermus (45,6 registreringer pr. nat i gennemsnit) omkring ejendommen, hvor detektor 3 var placeret. Derimod var der meget få registreringer af disse arter ved de-tektor 2 og 4, hvor der kun var henholdsvis 3,5 og 1,9 registreringer pr. nat i gennemsnit [Drachmann, 2019].

Detektor 2 og 4, hvor der blev registreret meget få flagermus, var placeret i det åbne agerland umiddel-bart i nærheden af, hvor de nye møller planlægges opstillet. Detektor 1 og 3, hvor de mange flagermus med høj kollisionsrisiko blev registreret, var begge placeret nord for de planlagte mølleplaceringer. Det-te tyder således på, at flagermusene forekom meget lokalt i undersøgelsesområdet, hvor der var gode fou-rageringsområder, og ikke umiddelbart i nærheden af de nuværende eller planlagte mølleplaceringer. Det vurderes derfor, at de nye vindmøller ikke får væsent-lige negative konsekvenser for områdets flagermus, hvis der foretages passende afværgeforanstaltninger (se afsnit 11.5).



Øvrige arter på Habitatdirektivets bilag IVUdover flagermus blev der ikke registreret andre bi-lag IV-arter i undersøgelsesområdet ved Hjortnæs (se Tabel 11.1). Odder kan, som nævnt, potentielt besøge området under dens vandringer, men forekommer ikke med en fast bestand i området. Arten er typisk nataktiv, og det meste af arbejdet i forbindelse med anlæg, drift og demontering af møllerne vil normalt foregå i dagtimerne. Der planlægges således ikke nat-arbejde med fast belysning på arbejdsarealerne om natten. Derudover er anlægs- og nedtagningsfasen begge relativt kortvarige. Arbejdet vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af individer fra lokale odderbestande, som eventuelt besøger områ-det.

I driftsperioden vurderes støj og skyggekast fra vind-møllerne heller ikke at ville påvirke lokale odderbe-stande væsentligt, da arten ikke kendes fra området. Desuden er odder mest følsom overfor forstyrrelser i forbindelse med anlægs- og demonteringsarbejdet, og påvirkes ikke væsentligt af møller i drift.

Der findes ingen videnskabelige undersøgelser af effekten af støj og skyggekast fra vindmøller i drift på forekomst og adfærd af odder. Undersøgelser af andre terrestriske pattedyr har dog vist, at flere af disse arter ikke påvirkes negativt af vindmøller i drift [De Luca et al. 2005, Walter et al. 2006, Łopucki & Perzanowski 2018 og Olesen, 1994] redegør for, at pattedyr ofte kan tilvænne sig menneskeskabte for-styrrelser. Det vurderes derfor ikke, at forstyrrelser fra vindmøllerne vil påvirke områdets odderbestand væsentligt i driftsfasen.

Der er ikke registreret ynglende bilag IV-padder i undersøgelsesområdet. I forbindelse med arbejds-kørslen under anlægs- og nedtagningsfasen kan der potentielt omkomme vandrende padder. Trafik-mængden taget i betragtning og med en antagelig begrænset kørsel i døgnets mørke timer, hvor de primære paddevandringer finder sted, vurderes ar-bejdets påvirkning af paddeforekomster i området ubetydelig. Der vurderes derfor usandsynligt, at der vil kunne omkomme bilag IV-padder, som tilfældigvis ville vandre ind i området langvejs fra under anlægs- og nedtagningsarbejdet.

11.3.2NationalebeskyttelsesinteresserNaturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række na-turtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. Inden for undersøgelsesområdet er der registreret flere § 3-naturtyper og beskyttede vandløb (se figur 11.1).

Syv af de otte møller anlægges i en afstand fra nær-liggende § 3-natur, så naturtyperne ikke påvirkes ne-gativt af møllernes anlæggelse. Undtaget herfra er VM2, som anlægges nær et vandhul med en omkring-liggende mose (se figur 11.5). Der skal derfor tages særligt hensyn til disse naturtyper under anlæggel-sen af denne mølle. For at forhindre, at udgravningen til fundamentet til VM2 direkte berører mosen og vandhullet, er VM2 er flyttet ca. 5 m mod VM1, såle-des at der er en afstand på ca. 355 m mellem VM1 og VM2, og en afstand på 365 m mellem VM2 og VM3. Flytningen er så lille, at man ikke vil bemærke forskel-len mellem møllernes indbyrdes afstand.

Der forventes ingen grundvandssænkninger ved an-læggelsen af VM2 (se herunder) og driften af møl-len vil ikke påvirke de nævnte naturtyper. Friholdes naturtyperne for anlægsarbejde og arbejdskørsel, vurderes VM2 derfor ikke at påvirke det nærliggende vandhul og mose væsentligt.

Under anlægsarbejdet af VM5, og evt. ved yderli-gere en mølle, forventes en midlertidig grundvands-sænkning, når fundamenterne skal anlægges. Den samlede mængde oppumpet grundvand vil være 80.000-85.000 m3 for etablering af alle fundamenter i projektet [Christensen & Kromann, 2019]. Ingen af møllerne, hvor grundvandssænkningen vil finde sted,

VM2

Figur 11.5 VM2 tæt ved §3-beskyttet mose og vandhul.



ligger i nærheden af beskyttede § 3-naturtyper.

VM5 anlægges 75-80 m fra et beskyttet vandløb (se figur 11.1), men her vurderes udbredelsen af sænk-ningstragten, ved en grundvandssænkning med su-gespidser i denne afstand fra oppumpningsstedet, ikke at overskride de normale årstidsfluktuationer af det sekundære grundvandsspejl [Christensen & Kro-mann, 2019].

Udledningen af oppumpet grundvand udføres ved overrisling af marker indenfor ca. 50-80 meter fra oppumpningsstedet. Under udledningen af det op-pumpede vand på markerne, vil der ske en naturlig udfældning af eventuel okker, og vandet vil herefter naturligt søge mod lavninger i terrænet. Der vil ikke ske en direkte udledning af oppumpet vand til de nærliggende grøfter og beskyttede vandløb. Grund-vandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet vil derfor ikke påvirke beskyttede naturtyper og vandløb i området.

Anlægsvejene følger i stor udstrækning det nuværen-de vejnet i området (se figur 11.1). Adgangsvejen fra Børglumvej kommer således til at følge et beskyttet vandløb og gå direkte forbi det beskyttede engom-råde E1 (se figur 11.1). Hvis den nuværende adgangs-vej skal udvides, vil det ske ind på markerne vest for vejen og dermed ikke berøre det beskyttede engom-råde eller vandløb.

Adgangsvejen vil ligeledes følge den nuværende vej langs det beskyttede vandløb Klostergrøften (se Fig. 11.1), og her vil udvidelse af vejen ske ind på mar-

kerne nord for Klostergrøften, så vandløbet ikke på-virkes af vejudvidelsen. Mellem vindmølle 4 og 5 vil adgangsvejen krydse det beskyttede vandløb Rørbæk (se Fig. 11.1), og her vil udvidelsen af vejen således kræve en mindre forlængelse af rørlægningen af Rør-bæk. Rørlægning af vandløbsstrækningerne vil kræve en reguleringssag/tilladelse efter vandløbsloven samt en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da der er tale om en ændring af vandløbets tilstand.

Den midterste af de nuværende møller står tæt på Rørbæk, men det vurderes at nedtagningen af denne mølle kan fortages uden væsentlige påvirkninger af vandløbet, så længe arbejdet og den medførende ar-bejdskørsel friholdes fra selve vandløbet.

Etablering og drift af møllerne vurderes derfor ikke at påvirke §3-naturtyper eller beskyttede vandløb i området væsentligt.

11.3.3 Påvirkninger af fugleVindmøllers påvirkninger af fugle kan inddeles i tre ty-per: Kollisioner, forstyrrelser og barriereeffekter. Kol-lisioner med vindmøller har næsten altid en dødelig udgang for fugle også selvom de kun bliver skadet af kollisionen. Risikoen for at fugle kolliderer med vind-møller afhænger af en lang række faktorer såsom:

• Art; især artens evne til at undvige er vigtig• Placering af møller i forhold til fugleforekomster• Enkeltmøller kontra vindmølleparker• Møllestørrelse; især størrelse og højde af roto-

ren• Flyvehøjder

• Vejrforhold• Topografiske forhold• Synlighed; farver og bemaling kan have betyd-

ning for fuglenes mulighed for at opfatte hurtigt bevægende vingespidser

For de fleste fuglebestande betyder enkelte dræbte fugle ingenting på bestandsniveau, men hvis møl-lerne står steder, hvor store dele af en fuglebestand har sin daglige gang i en periode, det være sig store andele af en trækvejsbestand eller en lokal ynglebe-stand, kan små procentvise kollisioner få en effekt på en bestand.

Forstyrrelser: Etablering af vindmøller kan medføre forstyrrelser for rastende og fouragerende fugle i det omkringliggende landskab. Forstyrrelser kan dog også få indvirkning på fordeling af ynglende fugle i landskabet. Visse fuglearter kan både på land og til havs opfatte vindmøller som farlige, så de holder en vis afstand til vindmøllerne, hvilket medfører at en gi-ven fugleart kan miste fødesøgningshabitat.

Barrierer: Større vindmølleparker som anlægges på trækfugles rute gennem landskabet (f.eks. langs kyst-linjer, i større ådale eller ved søsystemer) kan skabe barrierer for trækfuglene [Masden et al., 2009].

Ved Hjortnæs er der ikke fundet sjældne ynglefugle eller store forekomster af rastende andefugle, vade-fugle og traner. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at få væsentlige effekter for sjældne eller særligt be-skyttelseskrævende fuglearter.



I løbet af den relativt kortvarige anlægs- og nedtag-ningsfase vil vindmøllerne potentielt kunne forstyrre forekomsten af almindelige ynglefugle i området, hvis denne finder sted i fuglenes yngletid. En sådan effekt vil være kortvarig og derfor ikke få længerevarende populationskonsekvenser for områdets almindelige ynglefugle. Møllerne vurderes ikke at forstyrre eller fortrænge områdets lokale ynglefugle nævneværdigt i driftsfasen.

Engsnarre er på EU-Fuglebeskyttelsesdirektivets bi-lag 1 og kræver derfor særlig beskyttelse. Arten er kun registreret én gang i selve projektområdet ved Hjortnæs inden for de sidste 20 år (DOF-basen), og dette har, som nævnt ovenfor, formodentlig været kortvarigt rastende trækfugle men ikke på noget tidspunkt registreret med sikkerhed fra markerne, hvor vindmøllerne skal anlægges. Engsnarre yngler i fugtige enge med en naturlig og varieret flora og en relativt høj græsvegetation uden træer og buske. En habitattype som ikke er udbredt inden for projekt-området og hele undersøgelsesområdet, som domi-neres af dyrkede marker.

Intet tyder således på, at engsnarre har en fast yngle-bestand i området, som ikke indeholder egnede yng-lehabitater for arten. Hvis der yngler sjældne fugle nær vindmøller, kan møllerne potentielt påvirke yng-lefuglene gennem kollisioner og forstyrrelser. Ynglen-de engsnarre går ofte rundt i yngleområdet, og når ynglefuglene en sjælden gang imellem flyver, foregår det typisk lavt over jorden. Engsnarre findes derfor yderst sjældent kollisionsdræbt under vindmøller [Dürr, 2020]. Risikoen for at ynglende engsnarre kol-

liderer med vindmøller i drift er således meget lille.

Derimod kan forstyrrelser under anlægs- og nedtag-ningsfasen potentielt påvirke engsnarre, hvis de yng-ler i et vindmølleområde. Hvis møllerne anlægges og nedtages i engsnarrens foretrukne ynglehabitat, vil støj og menneskelig aktivitet under anlægsarbejdet kunne således forstyrre artens yngleaktiviteter, hvis anlægs- og/eller nedtagningsarbejdet udføres i selve yngletiden. Uhensigtsmæssig anlæggelse af møller i et engsnarreområde, vil i værste fald også kunne medføre delvis eller hel ødelæggelse af artens yng-lehabitat.

De nye vindmøller ved Hjortnæs vil i driftsfasen kun støje omkring 3 dB mere end de nuværende vindmøl-ler (jf. beregning for et punkt mellem møllerne), og vurderes derfor, i forhold til den nuværende situa-tion, ikke at kunne påvirke engsnarrens kommunika-tion, hvis arten skulle opholde sig i området.

Hannernes kald er et højlydt, karakteristisk ”crex crex”, som kan høres langt omkring. Støj fra vind-møller i drift vurderes derfor ikke at reducere indi-vidernes evne til at høre hinanden, når de færdes i et vindmølleområde. Videnskabelige studier har vist, at ynglefugle, som sanglærke og rødhals, kan ændre frekvensen af deres sang, når de yngler nær vindmøl-ler [Zwart et al., 2016; Szymanski et al., 2017]. Det kan således ikke udelukkes, at engsnarre på tilsvarende vis vil ændre frekvensen af dens kald, når dens kom-munikation påvirkes af støj fra vindmøller. Hvorvidt det finder sted, og om det kan have en effekt på eng-snarrens ynglesucces, er uvist.

Intet tyder som nævnt på, at der findes en fast be-stand af ynglende engsnarre i mølleområdet ved Hjortnæs. Hvis der optræder engsnarre i området i de kommende år, vil det højst sandsynligt kun være meget få individer, som formodentligt kun raster i området kortvarigt, da selve projektområdet ikke in-deholder store arealer med engsnarrens foretrukne ynglehabitat. Det vurderes derfor, at vindmøllerne ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for yng-lebestanden af engsnarre i Vendsyssel.

Støj og forstyrrelser under anlægsarbejdet kan, som nævnt, potentielt forstyrre ynglende engsnarre. Hvis der observeres engsnarre i projektområdet det år, hvor møllerne anlægges, anbefales det, at anlægsar-bejdet ikke foregår fra midt i maj til slutningen af juni, da dette er engsnarrens primære yngletid (se afsnit 11.5.2).

Kongeørn er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, som er på EU-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Arten har siden 1999 etableret sig seks steder i det nordlige Jylland, hvoraf det nærmeste ynglepar i for-hold til vindmøllerne ved Hjortnæs er parret i Store Vildmose ca. 12 km væk. Ynglefuglene jager typisk i nærområdet af ynglepladsen, og kun meget sjældent længere end 10 km fra reden. Derudover er der ikke en speciel stor tæthed af kongeørnens foretrukne byttedyr, såsom større fugle, hare og andre mindre pattedyr, i området ved Hjortnæs. Derfor er der hel-ler ingen kendte observationer af kongeørn i under-søgelsesområdet i DOF-basen, siden ørnene etable-rede sig i Store Vildmose i 2016. Det vurderes derfor at vindmøllerne ved Hjortnæs ikke vil medføre væ-



sentlige negative påvirkninger af de ynglende konge-ørne i Store Vildmose.

På grund af de nuværende otte vindmøller ved Hjort-næs, forventes fuglene at være mere eller mindre tilpasset tilstedeværelsen af møller i området. De nye møller vurderes derfor ikke at få betydelig ne-gative forstyrrende effekter for områdets yngle- og rastefugle. De nye møller vil heller ikke, som beskre-vet ovenfor, medføre betydelig øget kollisionsrisiko for beskyttelseskrævende fuglearter eller -forekom-ster, eller komme til at virke som barrierer for vigtige trækfugleforekomster.

11.3.4ØvrigeudpegningerogbeskyttelserSkovbyggelinjen omkring Hjortnæs Plantage vil ikke blive påvirket af anlæggelsen af møllerne på grund af deres afstand til plantagen, og anlægsvejen nær plantagen kommer til at følge de nuværende vejfor-løb. Undersøgelsesområdet er ikke omfattet af andre områdeudpegninger med baggrund i naturforhold.

Områdets øvrige dyreliv omfatter en række almin-delige arter tilknyttet det dyrkede agerland, beplant-ninger og mindre vandhuller. Blandt pattedyr er både ræv, rådyr og hare almindeligt forekommende i om-rådet. Den nye vindmøllepark vil have en lidt større udstrækning, men en mere åben karakter end den eksisterende park, som følge af større møller fordelt over et større areal. Som udgangspunkt vil områdets dyreliv forventes i et vist omfang at have tilpasset sig tilstedeværelsen af vindmøller, og det forventes ikke, at den nye park vil give anledning til dramatisk æn-drede forhold, hvad angår forstyrrelse og kollisionsri-

siko. I driftsfasen viser erfaringerne, at mange arter, herunder jagtbare pattedyr, i vid udstrækning kan vænne sig til tilstedeværelsen af også store vindmøl-ler. Forstyrrelseseffekten vil være størst i forbindelse med anlægsfasen, og nedtagningen af de eksisteren-de møller, samt under nedtagningsfasen.

11.3.5 Samlet vurdering af påvirkningerSamlet set vurderes de nye vindmøller ved Hjortnæs ikke at få væsentlige negative effekter på naturen i området.

11.4AlternativerUdskiftningen af de eksisterende møller med otte nye, større møller med en rotordiameter på op til 142 meter forventes, som nævnt ovenfor, ikke at give væsentlige negative påvirkninger af områdets natur. Derfor vil 0-alternativet, der indebærer, at det frem-lagte projektforslag ikke realiseres, og de eksisteren-de møller drives videre i deres forventede restlevetid, ikke give væsentlige bedre forhold for naturen end hovedforslaget.

Udover hovedforslaget med otte vindmøller, er der to andre alternative forslag med syv møller, hvor henholdsvis enten den vestligste eller østligste mølle udgår. En reduktion i antallet af møller vil alt andet lige reducere kollisionsrisikoen for fugle og flagermus i området. For både flagermus og fugle forventes der ikke en væsentlig høj kollisionsrisiko, som vil kunne true områdets flagermus- og fuglepopulationer (se afsnit 11.3.1 og 11.3.3). Derudover kommer hverken den vestligste eller østligste mølle til at påvirke be-skyttede naturtyper. De to alternativer med syv vind-

møller vil derfor ikke medføre en betydelig mindre naturpåvirkning end hovedforslaget med otte møller.

Alternativet med ca. 188 ha solceller vil få en væsent-lig anden påvirkning på områdets natur, da man med solcellerne ville tage markerne ud af drift og opstil-le solceller med græs mellem og under solcellerne. Solcellerne ville blive indhegnet med et stormasket vildthegn, som forhindrer større dyr i at færdes frit i området, mens mindre dyr (mindre end harer) og fugle omvendt stadig ville kunne benytte området. Mange af disse dyr ville have bedre levebetingelser på græsarealerne mellem og under solcellerne, og andre dyr ville sandsynligvis indvandre til området. Intensivt dyrkede marker tages ud af drift, og herved vil udbringning af gødning ophøre, og derved mind-skes næringsstofdispositionen i tilstødende beskytte-de naturarealer. Desuden stopper anvendelsen af pe-sticider, herbicider og fungicider osv. Der ville således både være negative og positive effekter for områdets natur ved at vælge solceller frem for vindmøller.

11.5 Afværgeforanstaltninger, overvåg-ningogforbedrendetiltagSom nævnt i afsnit 11.3.2 er VM2 flyttet ca. 5 m mod VM1 som en afværgeforanstaltning for at undgå kon-flikt med et nærliggende vandhul omkranset af mose. Øvrige afværgeforanstaltninger vedrører flagermus og engsnarre.

11.5.1 FlagermusFlagermus fouragerer ofte langs levende hegn [Kelm et al., 2014], hvorfor man skal undgå at tilplante arealer og adgangsveje omkring vindmøllerne. Der-



udover kan vindmøller potentielt tiltrække insekter og dermed fouragerende flagermus. For at mindske tiltrækningseffekten på insekter og en heraf følgende potentiel kollisionsrisiko for flagermus ved de nye vindmøller, anbefales derfor følgende afværgeforan-staltninger:

• At undlade beplantning af adgangsveje og area-ler omkring vindmøllerne.

• At undlade permanent belysning af møllerne med hvidt lys i nattetimerne, da dette og særligt blåligt-hvidt lys er kendt for at tiltrække insekter.

• At der benyttes rødt lys til afmærkning af vind-møllerne, da dette vurderes ikke at have nogen tiltrækkende effekt på insekter. Hvis vindmøl-lerne afmærkes med hvidt eller blåligt-hvidt lys, anbefales det at benytte hvidt lys og at dette er glimtende.

Hvis disse afværgeforanstaltninger iværksættes, for-ventes der ikke betydelige mængder kollisionsdræbte flagermus ved de planlagte møller.

Det skal bemærkes, at der vil blive etableret omkran-sende beplantning omkring transformerstationen i nærheden af bygningerne på ejendommen Hjort-næsvej for visuelt at skærme indblikket til transfor-merstationen. Det vurderes, at det vil være uden væ-sentlig betydning for flagermusbestanden.

11.5.2 EngsnarreEngsnarre er på EU-Fuglebeskyttelsesdirektivets bi-lag 1 og alle mulige negative påvirkninger af arten skal derfor undgås. Arten er tidligere registreret fra

området ved Hjortnæs, men kendes ikke ynglende i selve projektområdet. Ynglende engsnarre kan po-tentielt forstyrres af arbejdet med anlæggelsen og nedtagningen af møllerne. Dette arbejde skal derfor undgås i maj-juni, hvis der mod forventning optræder engsnarre i området det år, hvor møllerne anlægges/nedtages. Derfor anbefales det at undersøge artens mulige forekomst i området, hvis arbejdet med møl-lernes anlæggelse og nedtagning påtænkes udført i maj-juni. På denne måde kan væsentlige påvirkninger af engsnarre under anlægsarbejdet helt undgås.

11.5.3ForbedrendetiltagI forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive etab-leret 0,5 ha nye naturområder for at forbedre de nu-værende naturforhold i området. De nye naturområ-der vil bestå af flere mindre lavvandede vandhuller, som blandt andet vil være egnet for ynglende padder. Vandhullerne foreslås etableret i tilknytning til nogle af de allerede eksisterende vandhuller i området, så de kommer til at udgøre et større sammenhængende system af vandhuller.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 12 - Miljøkonsekvenser for klima og luft

12-MiljøkonsekvenserforklimaogluftVedvarende energi og herunder vindenergi spiller en vigtig rolle, når klimamål for fremtiden skal opfyldes, herunder reduktion af drivhusgasser som CO2. Der er stort potentiale i bedre udnyttelse af vindressourcer både i Danmark og store dele af den øvrige verden. Satsning på vedvarende energi med henblik på at nedbringe CO2-emissionen og dermed skabe mere klimavenligt energi er ét vigtigt argument blandt mange.

Både nationalt og internationalt er det et politisk mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO2), som fremkommer især fra energi-produktion. Elektricitet produceret af vindmøller er med til at fortrænge el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, olie, naturgas og i mindre omfang biobrændsel. Udover CO2, der primært bidrager til global opvarmning, fo-kuseres der desuden på svovldioxid (SO2), der bidra-ger til forsuring af nedbøren og på kvælstofilter (NOx), som er meget sundhedsskadelige.

12.1 MetodeDen gennemsnitlige udledning af forurenende stof-fer pr. produceret kWh af ikke-vedvarende energi kan bruges som grundlag for at beregne den mindskede forurening, som projektforslaget vil spare miljøet for, dels på årsbasis og dels gennem møllernes forvente-de levetid (25-30 år).

På basis af værdier fra Energinet.dk’s senest offent-liggjorte ”Miljødeklarering af 1 kWh el” er projektets

positive effekt på klimaet udregnet.

El leveret til forbrug i Danmark i 20181 (i gennemsnit for alle produktionsformer) medførte følgende ud-ledninger i gram pr. forbrugt kWh:

Emissionertilluft g/kWhCO2 (Kuldioxid - drivhusgas) 199CH4 (Metan - drivhusgas) 0,09N2O (Lattergas - drivhusgas) 0,003Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter) 202

SO2 (Svovldioxid) 0,04NOx (Kvælstofilter) 0,21CO (kulilte) 0,14NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,02Partikler 0,01

RestprodukterKulflyveaske 7,2Kulslagge 1,2Afsvovlingsprodukter 2,6Slagge (Affaldsforbrænding) 7,1RGA (Røggasaffald) 1,1Bioaske 1,2Radioaktivt affald 0,11) CO2-udslippet og de øvrige emissioner var lavere i 2017 end i 2018 til trods for, at der til stadighed etableres mere og mere vedvarende el-produktion. Produktionen fra vindmøller faldt med ca. 5 pct. i forhold til 2017, primært på grund af at 2018 var et vindfattigt år med et vindin-deks på 89, hvori 2017 var et gennemsnitsvindår med et indeks på 102. Samtidigt faldt importen af vandkraft fra Norge. En øget produktion fra solcellerne har kompenseret en del, men ellers er vind og vand erstattet af en øget produktion fra kulkraftværkerne, som igen resultater i et lidt højere CO2 tal for 2018..

Emissionerne og restprodukterne, som er opgjort ovenfor jf. miljødeklareringen for 1 kWh, stammer alene fra kul, olie, naturgas, affald, biomasse og bio-gas samt atomkraft, mens der ingen emissioner og restprodukter er fra el-produktion med vind, vand og sol.

Brændselssammentsætningen af én kWh forbrugt gennemsnitsstrøm (inkl. importeret strøm) i Dan-mark bestod i 2018 af:

• 19 pct. kul og brunkul• 1 pct. olie• 6 pct. naturgas• 17 pct. affald og biomasse• 4 pct. atomkraft• 53 pct. vind, vand og sol

De produktionsformer, der giver alle emissioner og restprodukter (de fem førstnævnte), udgør under halvdelen af brændselssammensætningen. Det er en eller flere af disse produktionsformer, som erstattes, når vindkraftkapaciteten udbygges. Da opgørelsen af emissioner og restprodukter gælder for alle seks produktionsformer, kan miljøgevinsten af vindkraft derved beregnes som værende min. den dobbelte af miljødeklareringen pr. kWh produceret el.

12.2 Eksisterende forholdDa der er otte eksisterende vindmøller (opstillet i 1999), som nedtages i forbindelse med opstilling af de nye vindmøller, skal miljøgevinsten af disse møl-


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 12 - Miljøkonsekvenser for klima og luft

ler umiddelbart modregnes, da den mistes, når møl-lerne ikke længere er i drift. De eksisterende møller vil dog være over deres designede levetid på 20 år, når de nedtages, kan der for overskuelighedens skyld ses bort herfra.

Reelt vil de eksisterende otte møller sandsynligvis have en restlevetid på anslået ca. 6-11 år, da de så har været i drift i 25-30 år. Vindmøller, der er fornuf-tigt vedligeholdt, kan normalt forlænge deres levetid med 5-10 år udover den designede levetid. Det kan ligeledes forventes, at de op til otte nye vindmøller vil have en reel levetid på 25-30 år, men i beregningerne anvendes den designede levetid på 20 år.

12.3 Vurdering af virkningerI tabel 12.1 ses de beregnede miljøgevinster ved etablering af den nye vindmøllepark med hensyn til sparede emissioner og restprodukter, som ellers ville fremkomme. Mængderne af kul og olie mv., som spa-res, og som giver de færre emissioner og restproduk-ter, er ikke vist.

Miljøgevinsterne er opgjort for 1 år og for 20 år, så man får et billede af den samlede gevinst i møllernes minimum forventede levetid.

Projektet omfatter tre forslag; et hovedforslag med otte møller og to alternativer med syv møller. Der produceres ca. 15 GWh mindre el pr. år ved de to alternativer, hvilket har betydning for de mulige mil-jøgevinster. Der er derfor særskilt opgjort miljøgevin-ster for alternativerne, så de kan sammenlignes med hovedforslaget.

CO2-udslip og andre emissioner som følge af produk-tion af møllerne, transport af mølledele, anlæg af veje, kranpladser og fundamenter samt nedtagning af møller og nedbrydning af fundamenter mv. er ikke modregnet i miljøgevinsterne, da det vurderes uvæ-sentligt.

Gevinsterne ved alternativet med solceller vil tilsvare gevinsterne ved hovedforslagets otte vindmøller.

I øvrigt er der tilføjet en kolonne med den årlige ge-vinst ved 0-alternativet, dvs. fortsat drift af de otte eksisterende møller i et ukendt antal år. Derved kan gevinsterne ved opstilling af nye møller sammenlig-nes.

12.4 Afværgeforanstaltninger og overvågningIntet behov.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 12 - Miljøkonsekvenser for klima og luft

0-alternativ Hovedforslag:8stk.V1364,2MWellerSG1325,0MW Alternativ1eller2:7stk.V1364,2MWellerSG1325,0MWGWh pr. år GWh pr. år GWh pr. 20 år GWh pr. år GWh pr. 20 år

Produktion 13,5 125 2500 110 2.200Emissions-/affaldstype Ton pr. år Ton pr. år Ton pr. 20 år Ton pr. år Ton pr. 20 årCO2 5.373 49.750 995.000 43.780 875.600CH4 2,4 22,5 450 19,8 396N2O 0,08 0,75 15 0,66 13,2Drivhusgasser i alt 5.454 50.500 1.010.000 44.440 888.800SO2 1,1 10 200 8,8 176NOx 5,7 52,5 1.050 46,2 924CO 3,8 35 700 30,8 616NMVOC 0,5 5 100 4,4 88Partikler 0,3 2,5 50 2,2 44Kulflyveaske 194 1.800 36.000 1.584 31.680Kulslagge 32 300 6.000 264 5.280Afsvovlingsprodukter 70 650 13.000 572 11.440Slagge 192 1.775 35.500 1.562 31.240RGA 30 275 5.500 242 4.840Bioaske 32 300 6.000 264 5.280Radioaktivt affald 2,7 25 500 22 440

Tabel 12.1: Beregnede miljøgevinster (sparede emissioner og restprodukter) ved etablering af den nye vindmøllepark ved Hjortnæs sammenlignet med 0-alternativet.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 12 - Miljøkonsekvenser for klima og luft


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 13 - Miljøkonsekvenser for andre forhold

13 - Miljøkonsekvenser for andre forhold13.1 Forurening af vand og jordForhold vedr. vandmiljøet, både angående overflade-vand og grundvand, og jorden beskrives her generelt, hvorefter mulige påvirkninger fra vindmøllerne be-skrives.

13.1.1 MetodeSelve dyre- og plantelivet tilknyttet vandløb og vand-huller er beskrevet i kapitel 11. Der er ikke foretaget feltundersøgelser af overfladevandet i og omkring området for at kortlægge kvaliteten og det biologi-ske indhold. Behandlingen i dette kapitel af vandmil-jøet og jorden i området er således ikke bygget på konkrete observationer, hvilket skyldes, at projektet overordnet set ikke vurderes at medføre væsentlige risici i forhold til vandmiljøet og jorden i området.

13.1.2 Eksisterende forholdProjektområdet grænser mod syd op til vandløbet Klostergrøften, og der findes i øvrigt en række små vandhuller, hvoraf de fleste er beskyttede af naturbe-skyttelseslovens § 3.

En del af projektområdet er udpeget som område, hvor der ikke er risiko for okkerpåvirkning. Den øv-rige del er ikke okkerklassificeret. Arealer, der ikke er okkerklassificerede, er irrelevante for klassificeringen og derfor med sikkerhed uden risiko. Der er således ingen risiko for okkerforurening af vandløbet eller vandhuller i forbindelse med projektet.

Hele projektområdet og de nærmeste omgivelser er

udpeget som område med almindelige drikkevands-interesser. Der er ikke udpegninger af ”nitratfølsomt indvindingsområde”, ”indsatsområder mht. nitrat” eller ”boringsnære beskyttelsesområder”.

Der er jf. GEUS’ Jupiter boringsdatabase en privat vandboring på ejendommen Hjortnæsvej 107 i en af-stand af knap 500 m fra VM2.

Jordbunden i og omkring projektområdet består pri-mært af humusjord og lerblandet sandjord. Ler yder en god beskyttelse af grundvandet mod forurenende stoffer spildt på jordoverfladen, mens sanddomine-rede jorde ikke beskytter i samme grad.

Der er søgt information om jordforurenede arealer på Miljøportalen for at identificere områder, som er kortlagt på vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2), samt om-råder der er områdeklassificeret.

Når et areal er V1-kortlagt, betyder det, at der er begrundet mistanke om forurening. Når et areal er V2-kortlagt, betyder det, at der er konstateret for-urening, f.eks. gennem tekniske undersøgelser, ana-lyse af jordprøver mv. Områdeklassificerede arealer er områder, hvor jorden antages at være lettere for-urenet, og er udpeget jf. jordforureningslovens §50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som et om-råde, hvor jorden antages at være lettere forurenet.

Der er ikke arealer, der er registreret forurenet på niveau V1 eller V2 i eller umiddelbart omkring vind-mølleområdet. Nærmeste registrerede areal ligger

ca. 500 m mod nord på ejendommen Hjortnæsvej 35, som er registret på vidensniveau 1, dvs. at der er faktisk viden om, at der har været en aktivitet på ejendommen, som gør, at den kan være forurenet.

Ud over den kendte forurening kan der vise sig nye områder, som i dag ikke kendes.

13.1.3 Vurdering af påvirkningerIngen af vandhullerne og vandløbene vil blive påvir-ket i nogen væsentlig grad af vindmøllerne i såvel an-lægs- som driftfasen.

Det vurderes i afsnit 3.2.2, at der ved minimum en og muligvis to af de nye møller skal etableres grund-vandssænkning i anlægsfasen. Der henvises til afsnit 3.2.2 for beskrivelse og vurdering af grundvands-sænkningens påvirkninger på vand og jord.

Grundet afstanden til de nærmeste almene vandvær-ker vurderes det, at opstilling af de planlagte vind-møller ikke vil have negativ virkning på eksisterende offentlig vandindvinding. Den private vandboring på Hjortnæsvej 107 vil pga. afstanden ikke blive påvirket i anlægsfasen.

Vindmøllernes drift og servicekørsel på adgangsve-jene vurderes ikke at ville påvirke overfladevand og grundvand.

Vindmøller er som udgangspunkt ikke særligt pro-blematiske i forhold til påvirkninger af grundvand,


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 13 - Miljøkonsekvenser for andre forhold

og normalt er der ingen risici for en negativ effekt på vandmiljøet under driften.

Dog kan der i forbindelse med uheld (f.eks. sprængte rør og slanger fra vindmøllerne) ske udslip med olie eller hydraulikvæske. En SG132-mølle indeholder ca. 1.000 liter olie og hydraulikvæske. En V136-mølle in-deholder i alt ca. 1.800 liter olie og hydraulikvæske. Eventuelt lækket olie eller hydraulikvæske vil blive opsamlet inden i møllen. Såfremt olie eller hydrau-likvæske mod forventning ikke bliver opsamlet, bliver der via det elektroniske overvågningssystem informe-ret herom.

Der skal sandsynligvis ikke flyttes jord væk fra vind-mølleområdet i forbindelse med opførelsen af vind-møllerne. Når vindmøllerne er i drift, vil der ikke være gravearbejde i området. Hvis forurenet jord opgraves kan der efter regnvejr ske udvaskninger af forurenin-gen til vandmiljøet, men det vurderes ikke sandsyn-ligt, da der ikke er registrerede forureninger i nærhe-den af vindmøllerne.

Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger i anlægs- og driftfasen fra vindmøllerne med andre ak-tiviteter på overflade- og grundvand samt jord.

13.1.4 Afværgeforanstaltninger og overvågningUheld med maskinel i anlægsfasen, som medfører udslip af olie eller kølevæsker mv., vil kunne (og skal) bortgraves på stedet og nedsivninger eller udvasknin-ger skal minimeres gennem hurtig håndtering af den forurenede jord.

Da hele projektområdet ligger udenfor udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, skal der ikke tages særlige forhåndsregler. Der skal dog ske bortgravning af forurenet jord ved uheld med maski-nel eller i vindmøllerne, som medfører udslip af olie, hydraulikvæske, køle- eller smøremidler. Nedsivning eller udvaskning minimeres ved hurtig håndtering af den forurenede jord. I tilfælde af sådanne uheld skal Hjørring Kommune orienteres. Vindmøllerne skal også rengøres, så al olien mv. er fjernet. Vaskevand fra møllerne vil desuden skulle opsamles og håndte-res som spildevand.

Der vurderes ingen behov for yderligere afværgefor-anstaltninger og overvågning med de allerede eksi-sterende elektroniske systemer til overvågning af olie- og frostvæskestande i møllerne.

Hvis der i forbindelse med gravearbejdet i anlægsfa-sen registreres forurenet jord, skal anlægsarbejdet standses, og Hjørring Kommune underrettes herom. Herefter træffer kommunen afgørelse om, hvordan forureningen skal håndteres. I henhold til jordforure-ningslovens §71 er dette en betingelse. Desuden må anlægsarbejdet ikke genoptages, før pågældende til-synsmyndighed har givet tilladelse hertil.

13.2 InfrastrukturDer er ikke eksisterende infrastruktur af væsentlig ka-rakter i nærheden af projektområdet. Vindmøllernes afstand til nærmeste motorvej (E39) er ca. 11 km, til nærmeste hovedvej ca. 6 km og til nærmeste jern-bane ca. 5 km. Afstanden til de nærmeste kommu-neveje, Hjortnæsvej, Børglumvej og Løkkenvej er hhv.

ca. 600, 800 og 1.100 m. Vindmøllevinger bevæger sig, og der er risiko for, at de kan distrahere biltrafik-ken, især hvis vindmøllerne står tæt på og i sigtelinien af en vej. Vindmøllerne vil pga. afstanden ikke påvirke den overordnede eller lokale trafikale infrastruktur.

Der er ca. 650 m til nærmeste højspændingsluftled-ning vest for VM1, og der er i øvrigt ikke kloakled-ninger, el- eller kommunikationskabler, der konflikter med vindmøllerne.

13.3LufttrafikVindmøller med en totalhøjde fra 100 m og op til 150 meter skal afmærkes i det omfang Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder det påkrævet.

På forespørgsel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vedrørende dette projekt har styrelsen oplyst, at der for de otte vindmøller kan forventes krav om marke-ring med lavintensivt, fast, rødt lys, der er aktiveret konstant. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har såle-des taget stilling til, at møllerne ikke skal afmærkes yderligere end, hvad der normalt ses for vindmøller på mellem 100 og 150 meter, når placeringen af vind-møllerne som i dette tilfælde ikke konflikter direkte med lufttrafikken.

Det vurderes, at afmærkning med lavintensivt, rødt lys ikke vil være væsentligt generende for nabobebo-elserne, da det svarer ca. til baglygterne på en bil, og lyset vil være afskærmet mod terræn.

13.4 Radio- og telekæderRadio- og telekæder kan blive påvirket af vindmøller,


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 13 - Miljøkonsekvenser for andre forhold

som opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem sendemaster. Radio- og telekædeoperatører i områ-det er blevet forespurgt, om de planlagte vindmøller giver konflikter med operatørernes respektive radio- og telekæder. Der er ikke modtaget bemærkninger om, at vindmøllerne er i strid med nuværende eller planlagte radio- og telekæder.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) med-delte i foroffentlighedsfasen, at projektet kunne be-grænse Forsvarets varetagelse af nationale interesser, hvorfor der måtte udføres en analyse af vindmøller-nes mulige påvirkning af Forsvarets radarer. Analysen konkluderer, at radarskyggen bag vindmøllerne ikke giver betydelig reduktion i Forsvarets evne til fortsat at varetage sikring af flyvesikkerhed og nationale in-teresser, hvorfor krav om afværgeforanstaltninger er unødvendigt, og at Forsvaret kan acceptere projektet.

Rapporten med analysen er ikke offentlig tilgængelig. Forsvaret har forholdt sig til indholdet af rapporten og vurderet ud fra såvel et teknisk som et operativt perspektiv, hvilken betydning rapportens data har i forhold til Forsvarets muligheder for fortsat at løse de operative opgaver på et tilfredsstillende niveau. Her-under bl.a. betydningen for flyvesikkerhed og opret-holdelse af nationale operative interesser.

13.5Råstofferogaffald13.5.1 MetodeKilde til indhentning af information om råstoffer og affald er bl.a. indhentet hos vindmølleproducenter-ne, SiemensGamesa og Vestas.

13.5.2 Eksisterende forholdDer er ikke udpeget råstofområder i eller umiddel-bart omkring projektområdet. Nærmeste område lig-ger lidt syd for Vrå.

13.5.3 Vurdering af virkningerRåstofferDet har en negativ effekt på miljøet at udvinde råstof-fer og fremstille en vindmølle. Til gengæld kan langt over 80% af råstofferne genbruges med nutidens tek-nologi. Tårn og nacelle består hovedsageligt af stål, men også glas- og kulfiber indgår sammen med div. olietyper.

V136-møllen består eksempelvis af:• ca. 90 % metaller (stål, jern, aluminium, kobber)• ca. 3 % polymerer• ca. 6 % glas og kulfiber kompositmateriale• ca. 1 % elektronik, olie, hydraulikvæske og div.

uspecificerede materialer

Livscyklusanalyser beskriver energibalancen gennem hele vindmøllernes levetid fra produktion til opstil-ling, drift samt nedtagning og genbrug. Ydermere indgår de råvarer vindmøllen er lavet af mv. Den gen-nemsnitlige genanvendelighed for en V136-mølle er 87% [Vestas, 2019]. Der findes ikke et tilsvarende tal for SG132-møllen, men det vurderes at være no-genlunde enslydende, da der anvendes stort set de samme materialer.

Den gennemsnitlige genanvendelighed dækker over store forskelle mellem de forskellige materialers gen-anvendelighed. Alle mølledelene, som ikke er sam-

mensatte materialer (f.eks. tårnet som er rent stål) kan genbruges 98 %. Andre dele som gearkassen og generatoren, som primært består af metaller, har en genanvendelighed på 95 %. Det øvrige stål, alumini-um og kobber fra møllen har en genanvendelighed på 92 %. Polymererne delvist deponeres og forbrændes, og væskerne (olie og hydraulikvæske) forbrændes, så der intet genbruges af disse materialer.

Det er beregnet, at V136-møllen i løbet af den de-signede levetid på 20 år vil producere ca. 40 gange så meget energi (ved middel vindstyrke), som der bruges til fremstilling, drift og nedtagning af vind-møllen [Vestas, 2019]. Der findes ikke et tilsvarende tal for SG132-møllen, men det vurderes at være no-genlunde enslydende, da den kan producere samme mængde strøm.

Nye store vindmøller kan således på ca. ½ år produ-cere den samme mængde energi, som der er brugt til at fremstille dem, så energiregnskabet allerede efter 6 måneder går lige op. Til sammenligning går der for solceller fra ca. 0,5 år i solrige lande op og til ca. 2 år i nordligt beliggende lande, og for atomkraft ca. 6,5-14 år [reneweconomy.com.au, 2013]. En kort energimæssig tilbagebetalingstid er væsentlig for en hurtig klimaeffekt, og der er stor fornuft i at opstille vindmøller set ift. det samlede energiregnskab.

I forbindelse med et vindmølleprojekt vil der også blive brugt store mængder råstoffer til anlæggelse af veje, kranpladser og fundamenter. Samlet vil der bli-ve anlagt ca. 5,5 km stabilgrusvej i 5-6 meters bredde og hvert fundament består af op til 750 m3 armeret


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 13 - Miljøkonsekvenser for andre forhold

beton. Over 90 % af vejarealet er dog eksisterende mølleveje, så ressourceforbruget af stabilgrus vil pri-mært ske til anlæggelse af de otte kranpladser på i alt ca. 20.000 m².

Der er ikke behov for nævneværdige mængder rå-stoffer i driftsfasen.

AffaldI produktionen af vindmøllerne vil der blive produce-ret affald i ukendte mængder, mens der ved opstil-lingen nærmest ikke opstår affald.

I driftfasen bliver der ikke produceret en væsentlig mængde affald. Der vil ske olieskift og komponenter udskiftes.

Efter vindmøllernes levetid på anslået 25-30 år ned-tages de og materialerne genanvendes i højest mulig grad som omtalt før. Materialer, som ikke kan genan-vendes, vil blive bortskaffet efter de til den tid gæl-dende regler.

Fundamenter fjernes (til 1 meter under terræn) og knuses til genbrug og kabler opskæres og genbruges ligeledes. Det kan ikke på nuværende tidspunkt be-skrives, hvilke krav der vil være til opdeling og gen-anvendelse af vindmøllerne når disse skal nedtages.

Det påtænkes, at de vindmøller, der nedtages i for-bindelse med projektet, skal videresælges til drift udenlands, efter de er nedtaget. Det er således kun fundamenter og kabler, der skal håndteres og gen-bruges lokalt. På samme vis kan det ske, at de møller

der nu skal opstilles, også vil blive nedtaget og gen-opstillet udenlands efter endt drift, hvilket yderligere forbedrer energiregnskabet.

13.5.4 Afværgeforanstaltninger og overvågningIntet behov.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 14 - Kumulative miljøkonsekvenser

14-KumulativemiljøkonsekvenserKumulative miljøkonsekvenser skal forstås som de samlede miljøkonsekvenser for omgivelserne fra vindmølleparken og de eksisterende miljøkonsekven-ser, der allerede er i og omkring projektområdet og fortsat vil være det, når opførelsen af vindmøllepar-ken er påbegyndt og når møllerne er i drift. Miljøkon-sekvenserne af de otte eksisterende vindmøller, der nedtages i forbindelse med projektet, vil da ikke læn-gere forekomme.

14.1 Anlægs- og nedtagningsfasenI forbindelse med etablering af og senere nedtagning af vindmøllerne, vil der være trafik-, støv- og støjge-ner. De kan give kumulative effekter med de eksiste-rende aktiviteter i området, men vil være af så kort-varig karakter, at de ikke vurderes at være væsenlige.

14.2Driftsfasen14.2.1 StøjStøj fra andre nærliggende vindmøller er i henhold til gældende lovgivning medtaget i beregningerne i af-snit 7.2, og den kumulative støj fra vindmøller er såle-des allerede behandlet. Øvrige støjkilder såsom trafik og landbrugsmaskiner mv. vil bevirke, at det samlede støjniveau for nabobeboelserne teoretisk set vil være højere end angivet i resultaterne, da beregningerne alene omfatter vindmøllestøj. Dette vurderes at være en uvæsentlig kumulativ påvirkning, da støjkilderne har meget forskellig karakter, og de øvrige kortvarige støjkilder, når de høres, i langt overvejende grad vil overdøve vindmøllestøjen, så de sjældent opfattes samtidigt.

14.2.2SkyggekastDa der ved hjælp af skyggestop ikke vil være skygge-kast på naboerne inden for 1 km, og der er begræn-sede skyggegener uden for denne zone, hvorfor det mulige kumulative skyggekast med andre vindmøller ligeledes vil være begrænset. De nabobeboelser, der får skyggekast fra andre vindmøller er stort set kun i tilfælde, hvor det er ejendommens egen husstands-mølle med lille vingefang, som giver skyggekastet.

14.2.3 Visuelt og landskabJf. Vindmøllebekendtgørelsen skal der redegøres for den samlede visuelle påvirkning fra alle vindmøller i området, hvis der planlægges for vindmøller nærme-re end 28 gange vindmøllernes totalhøjde, svarende til 4,2 km, fra eksisterende eller andre planlagte vind-møller. De kumulative påvirkninger vurderes at være uvæsentlige ift. de direkte påvirkninger fra projektet alene for naboerne og landskabet, da eksisterende vindmøller, som ikke nedtages, er så små og står på så stor afstand. Der ses heller ikke at være en væsent-lig kumulativ påvirkning på kulturhistoriske og rekrea-tive interesser.

14.2.4 NaturDer forventes ingen betydelige kumulative påvirk-ninger af naturen, som følge af de otte nye og større vindmøller. Dette vurderes ud fra, at der allerede fin-des otte møller i området, og at de nye større møller overordnet set ikke får væsentlige negative naturpå-virkninger.

14.2.5TrafikI driftsfasen vil der ikke være væsenligt øget trafik i forbindelse med service og eftersyn sammenlignet med trafikken til de eksisterende møller. Således vil der ikke opstå kumulative effekter med øvrig trafik.

14.2.6Vand,forurenetjord,råstofferogaffaldKumulative påvirkninger af projektet i relation til vand, forurenet jord, råstoffer og affald er ikke væ-sentlige, da vindmøllerne i relation til disse emner ikke har et væsentlig samspil med øvrige aktiviteter lokalt, nationalt eller globalt.

14.2.7 Miljø og KlimaKumulative virkninger af projektet opstår i den sam-lede miljøgevinst, der vil ske sammen med øvrige vindmøller og andre former for vedvarende energi-produktion.

14.3 KonklusionFor alle emnerne vurderes de kumulative påvirknin-ger at være uvæsentlige ift. de direkte påvirkninger fra projektet alene. Vindmølleprojektet har såvel små som store negative og positive direkte og kumulative miljøkonsekvenser, der skal betragtes samlet ved vur-dering af projektet. De negative direkte og kumula-tive miljøkonsekvenser rammer primært lokalt, mens de positive primært har effekt på nationalt og globalt plan.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 14 - Kumulative miljøkonsekvenser


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 15 - Sammenfattende vurdering

15-SammenfattendevurderingDet vurderes, at nedtagning af de eksisterende møller og opstilling af nye større vindmøller ved Hjortnæs, har fordele sammenlignet med andre energiteknolo-gier pga. nye vindmøllers effektivitet, det beskedne arealforbrug, og fordi det allerede er et område, der i dag er påvirket af otte vindmøller. Opstilling af otte nye vindmøller er den optimale udnyttelse af områ-det, der er et helkulturlandskab uden særlige land-skabelige værdier. Naturmæssige og kulturhistoriske værdier såsom kirker og Børglum Kloster påvirkes ikke væsentligt eller problematisk.

Miljøkonsekvenserne i anlægs- og nedtagningsfasen vil være kortvarige og lokale. Miljøkonsekvenserne i driftsfasen vil vare 25 -30 år og omfatter især støj, skyggekast og visuel påvirkning for primært de nær-meste naboer. Vindmølleprojektets største miljøkon-sekvens vurderes at være positiv i form af reduktion af forurenende og klimabelastende emissioner fra konventionelle kraftværker til gavn for mennesker og natur i bred forstand.

Det kan på baggrund af denne miljøkonsekvensrap-ports behandling og vurdering af de otte nye vind-møller ved Hjortnæs således samlet konkluderes, at vindmøllerne ikke vil have konsekvenser for naboer, landskab og natur mv., der i sig selv gør, at vindmølle-parken ikke bør opstilles, når der samtidigt er så sto-re miljø- og klimamæssige fordele. De overordnede samfundsmæssige fordele opvejer således de lokale påvirkninger, idet der ikke er fundet væsentlige pro-blematiske lokale påvirkninger.

15.1 Manglende videnMiljøkonsekvensrapporten skal ifølge Miljøvurde-ringsloven indeholde en beskrivelse af, hvilke tekni-ske mangler eller manglende viden der er ift. vurde-ringen af et projekts miljøkonsekvenser, der ovenfor er sammenfattet. Således vil det herunder blive præ-senteret, hvor datagrundlaget for vurderingerne i miljørapporten er usikre, og hvor der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkon-sekvenserne ved implementering af projektet med de otte nye vindmøller ved Hjortnæs.

15.1.1 Anlægs- og funderingsforholdPå dette stadie af planlægningen mangler fortsat fær-digprojektering af anlægsveje, arbejdsarealer og fun-damenter, og de præcise krav til opbygning og funde-ringsforhold er derfor ikke kendt.

Det kan for eksempel ikke afvises, at der for flere end de omtalte møllefundamenter i kapitel 3 kan være særlige anlægsbehov såsom pælefundering. Der er heller ikke endnu kendskab til de præcise grundvands-forhold, som får betydning for grundvandssænknin-gens omfang ved fundamentsudgravningerne.

15.1.2 SkrotningI forbindelse med skrotningen af vindmøllerne ca. 25-30 år efter de er opstillet, vil der til den tid blive stillet krav til både sortering og genanvendelse af de enkelte møllekomponenter. De nøjagtige krav er ikke mulige at forudsige på nuværende tidspunkt.

15.1.3AffaldI forbindelse med produktionen af vindmøllernes en-kelte dele vil der blive produceret affald. Mængden af affaldet er ikke mulig at kvantificere.

15.1.4NettilslutningDet vil først efter den endelige vedtagelse af planerne for vindmølleparken blive afgjort, hvor vindmøllepar-ken nettilsluttes, og i hvilket tracé der skal nedlægges kabler til nettilslutningspunktet.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 15 - Sammenfattende vurdering


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 16 - Referencer

16 - ReferencerAhlén, 2002:Ahlén, I 2002: Fladdermöss och fåglar dödade av vindkraftverk. - Fauna Flora, Stockholm 97: 14-22.

Andersen, 2010: Mikael Skou Andersen, Miljøøkonomiske beregnings-priser for emissioner. Faglig rapport fra DMU nr. 783.

Baagøe & Jensen, 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.

Bach & Rahmel, 2004: Bach & Rahmel, 2004, Überblick zu Auswirkungen von Windkraftanlagen auf Fledermäuse – eine Kon-fliktabschätzung. - Bremer Beiträge für Naturkunde und Naturschutz Band 7: 245-252.

Birk Nielsen, 2007:Birk Nielsens Tegnestue, Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser, udgivet af Miljøministeriet

Brinkmann et al., 2011:Brinkmann, R, Behr, O, Niermann, I & Reich, M (Eds.) 2011: Entwicklung von Methoden zur Untersuchung und Reduktion des Kollisions-risikos von Fledermäu-sen an On-shore-Wind-energieanlagen. - Umwelt und Raum Band 4. Schriftenreihe Institut für Umweltpla-nung. Leibniz Universität Hannover.

Christensen & Kromann, 2019:Christensen T & Kromann K 2019: Vurdering af grundvandssænkning i forbindelse med opførelse af Hjortnæs Vindmøllepark. - Notat udarbejdet for Jysk Vindenergi ApS, september 2019.

COWI,2016:Analyse af vindmøllers påvirkning på priser på be-boelsesejendomme, udarbejdet for Energistyrelsen, marts 2016.

Danmarks Vindmølleforening, 2014: Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomi-ske værdi. Faktablad Ø1.

De Luca et al., 2005:De Lucas, M, Janss DFG & Ferrer M 2005: A bird and small mammal BACI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain) - Biodiversity and Conserva-tion 14: 3289-3303.

Delta, 2011:Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsef-fekter - Rapport til sundhedsstyrelsen 11. marts 2011, 53 sider.

DOF-basen: http://dofbasen.dk/ART/art.php?art=02390

Drachmann, 2019:Drachmann, 2019, Flagermusforekomster ved Hjort-næs 2017. - Fagligt notat udarbejdet for LE34, februar 2019.(Vedlagt miljøkonsekvensrapporten som Bilag E)

Drachmann & Aaen, 2019: Drachmann & Aaen, 2019, Naturtyper og padder ved Hjortnæs 2017. - Fagligt notat udarbejdet for LE34, januar 2019.(Vedlagt miljøkonsekvensrapporten som Bilag D)

Dürr, 2017:Dürr, T. 2017: Fledermausverluste an Wind-ener-gieanlagen in Deutschland. Daten aus der zentralen Fundkartei der Staatlichen Vogelschutzwarte im Lan-desamt für Umwelt, Gesundheit und Verbraucher-schutz. - Brandenburg https://lfu.brandenburg.de/cms/detail.php/bb1.c.312579.de

Dürr, 2020:Dürr, T., 2020, Bird fatalities at wind turbines in Euro-pe, updated 7th January 2020 by Tobias Dürr. - https://lfu.brandenburg.de/cms/detail.php/bb1.c.312579.de

Dürr & Bach, 2004:Dürr, T & Bach, L 2004: Fledermäuse als Schlagopfer von Windenergieanlagen – Stand der Erfahrungen mit Einblick in die bundesweite Fundkartei. - Bremer Beiträge für Naturkunde und Naturschutz Band 7: 253-263.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved HjortnæsKapitel 16 - Referencer

Energistyrelsen,2019:Energistyrelsens model for beregning af elprodukti-onsomkostninger, december 2019.

Energi-,Forsynings-ogKlimaudvalget,2016:Ministersvar af 3. maj 2016, Endeligt svar på spørgs-mål 2 til L185.

Fredshavn et al., 2009:Fredshavn JR, Jørgensen TB & Moeslund B, 2009, Beregning af naturtilstand for vandhuller og mindre søer. - Faglig rapport fra DMU nr. 706.

Fredshavn et al., 2010:Fredshavn JR, Nygaard B & Ejrnæs R, 2010, Naturtil-stand på terrestriske naturarealer - Besigtigelser af § 3-arealer. - Faglig rapport fra DMU nr. 792.

GlasgowCaledonianUniversity,2008:Glasgow Caledonian University, The economic im-pacts of wind farms on Scottish tourism, marts 2008.

Grodskyetal.,2011:Grodsky, SM, Behr, MJ, Gendler, A, Drake, D, Dieterle, BD, Rudd, RJ & Walrath, NL 2011: Investigating the causes of death for wind turbine-associated bat faci-lities. - Journal of Mammalogy 92: 917-925.

Hartvig, 2015:Hartvig, P., 2015, Atlas Flora Danica. - Gyldendal, Kø-benhavn.

Ingeniøren.dk, 2014:Undersøgelse frifinder vindmøller: Naboers helbred upåvirket af støjen.

Jammerbugt Kommune, 2014:Jammerbugt Kommune, Miljørapport for vindmøller ved Østrup, marts 2014.

Kelm et al., 2014:Kelm DH, Lenski J, Kelm V, Toelch U & Dziock F, 2014, Seasonal bat activity in relation to distance to hedgerows in an agricultural landscape in central Europe and implications for wind energy develop-ment. - Acta Chiropterologica 16: 65-73.

Kunzetal.,2007:Kunz, TH, Arnett, EB, Erickson, WP, Hoar, AR, John-son, GD, Larkin, RP, Strickland, MD, Thresher, RW & Tuttle, MD, 2007, Ecological impacts of wind energy development on bats: quetions, research needs, and hypotheses. - Frontiers in Ecology and the Environ-ment 5: 315-324.

ŁopuckiR&MrózI,2016:Łopucki R & Mróz I, 2016, An assessment of non-vo-lant terrestrial vertebrates response to wind farms - a study of small mammals. - Environmental Monitoring and Assessment 188: 122

Łopucki&Perzanowski,2018:Łopucki R & Perzanowski K 2018: Effects of wind tur-bines on spatial distribution of the European hamster - Ecological Indicators 84: 433-436.

Masden, 2009:Masden, EA, Haydon, DT, Fox, AD, Furness, RW, Bull-man, R and Desholm, M, 2009, Barriers to movement: impacts of wind farms on migrating birds. - ICES Jour-nal of Marine Science, 66: 746-753.

Miljødeklareringaf1kWhel:http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoe-deklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx

Miljøportalen, 2020: Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/ og http://www.naturdata.dk/

Møller, 2011:Møller, 2011, Notat vedr. mink og vindmøller, Institut for husdyrbiologi og -sundhed, Det jordbrugsviden-skabelige Fakultet, Aarhus Universitet v/Steen Henrik Møller 2011

Møller et al., 2013:Møller, D.J., Baagøe, H.J. & Degn, H.J., 2013, Forvalt-ningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermusarter og deres levesteder. - Naturstyrelsen, Miljøministeriet. København.

Olesen, 1994:Olesen, C. R. 1994: Fauna- og friluftsliv. En litteratur-udredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. - Faglig rapport fra DMU 126.


Miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs Kapitel 16 - Referencer

Per Smed, 1981:Per Smed, Landskabskort over Nordjylland, Geograf-forbundet.

Rambøll, 2013:Rapport, Vindmøller som løftestang for lokal udvik-ling i udkantsområder, 2013.

Reneweconomy.com.au,2013:http://reneweconomy.com.au/2013/dispelling-myth-of-energy-payback-of-renewable-energy-sy-stems-75607

Rodrigues et al., 2008:Rodrigues, L, Bach, L, Dubourg-Savage, M-J, Goodwin, J & Harbusch, C, 2008, Leitfaden für die Berücksich-tigung von Fledermäusen bei Windenergieprojek-ten. - EUROBATS Publication Series No. 3 (deutsche Fassung). UNEP/EUROBATS Sekretariat, Bonn. www.eurobats.org

Rydelletal.,2011:Rydell, J, Engström, H, Hedenström, A, Larsen, JK, Pet-tersson, J & Green, M, Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss. En syntesrapport. - Rapport 6467. Naturvårdsverket, Stockholm 2011.

Stoltze,1996:Stoltze, M., 1996, Danske dagsommerfugle. - Gylden-dalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.

Søgaard et al., 2005:Søgaard B, Andersen LW, Fog K, Jensen BH, Weder-kinch E, Jensen MW & Holm TE, 2005, Teknisk an-visning til ekstensiv overvågning af padder. - Fagda-tacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser.

Søgaard & Asferg, 2007:Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om ar-ter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administra-tion og planlægning. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635, 226 s.

SWECO,2019:SWECO Acoustica, Notat N6.074.19, Vurdering af støjforhold ved vindmøller ved Hjortnæs, oktober 2019.

Szymanskietal.,2017:Szymanski P, Deoniziak K, Losak K & Osiejuk TS, 2017, The song of Skylarks Alauda arvensis indicates the de-terioration of an acoustic environment resulting from wind farm start-up. - Ibis 159: 769-777.

Vindmølleindustrien, 2014:Rapport sætter pris på usynlige omkostninger.http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q4_2014/rapport_saet-ter_pris_paa_usynlige_omkostninger.html

Vestas, 2019:Life Cycle Assessment of Electricity Production from an onshore V136-4.2 MW Wind Plant.

Walteretal.,2006:Walter, WD, Leslie, DM & Jenks, JA 2006: Response of Rocky Mountain elk (Cervus elaphus) to wind-power development. - Am. Midl. Nat. 156: 363-375.

Weiss,2000:Weiss, 2000, Notat vedr. Minks følsomhed overfor støj, Midtjyllands Pelsdyravlerforening v/Vilhelm Weiss 2000

Weiss&Møller,2011:Weiss & Møller, 2011, Notat vedr. vindmøller og minkfarme, Videncentret for landbrug - Pelsdyr v/Vil-helm Weiss og Hans Henrik Møller, 2011.

Zwart et al., 2016:Zwart MC, Dunn JC, McGowan PJK & Whittingham MJ, 2016, Wind farm noise suppresses territorial de-fense behavior in a songbird. – Behavioral Ecology 27: 101-108.

Aalborg Universitet, 2005:Aalborg Universitet, Afdeling for Akustik. Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale elproduce-rende anlæg, rapport 2005.

Versionsdato: 30. juni 2020LandinspektørfirmaetLE34

belysning af de miljømæssige konsekvenser ved ... · kerheden. frem mod 2030 ønskes der...

Documents