baskerville kom til · 2018. 10. 16. · 3 poul steen larsen & henrik birkvig : da baskerville...

Da BASKERVILLE

kom til BOGDANMARK

af Poul Steen Larsen & Henrik Birkvig

Forening for BoghaandværkPubliceret som PDF-fil efterår 2018

1 POUL STEEN LARSEN & HENRIK BIRKVIG: DA BASKERVILLE KOM TIL BOGDANMARK

John Baskerville (1707-1775) portrætteret i 1774 af maleren John Millar (aktiv mellem 1773 og 1791).

Portrættet er det eneste der eksisterer og ejes af National Portrait Gallery, London.


Perioden under og efter 2. Verdenskrig var en af Forening for Boghaandværks glansperioder. Som det vigtigste vidensmedie på

den tid nød det trykte ord kolossal opmærksomhed i offentligheden. Kongelig protektion, flere medlemmer end nogensinde før – og til dato – megen avisomtale og de største trykkeriers engagerede støtte gav foreningen høj prestige. Siden 1934 har foreningens bedømmelseskomité udvalgt, udstillet og præmieret hvert års bedst udførte bøger, og siden 1942 har udstillingskataloget blandt andet oplyst om de udvalgte bøgers skrift. Parallelt hermed udstillede G.E.C. Gads Boghandel fra 1953 i en årrække i samarbejde med foreningen hele den samlede danske bogproduktion i Teknisk Skoles festsal eller i Helligåndshuset. Og fra 1957 til 1972 udstillede foreningen (sammen med hvert års ca. 28 udvalgte titler) samtlige bøger, der var blevet indsendt til komiteens bedømmelse. Første år blev det til 1200 titler. Selv om bedømmelseskomitéen kun har set en lille brøkdel af dansk bogproduktion, er der tale om udgivelser, som udfra foreningens målsætning burde være toneangivende for udstyrelsen af danske bøger. Og selv om ingen bøger er blevet udvalgt alene på grund af deres skrift, så påvirker et skriftsnit ofte de typografiske muligheder tilrettelæggeren har haft med en bogs emne og design. Ihvertfald så siger bøgernes skriftvalg noget om tilrettelæggernes og forlagenes favoritter, om den typografiske smag, som foreningen på den tid promoverede – og om de garniturer, som toneangivende trykkerier på den tid havde til rådighed. Hvilke skrifter dominerede mon? Skriftsnittene er optalt i de 1940 bøger som foreningen udvalgte fra 1942 til 2018. Allerede fra 1966 begynder fotosatsen at vinde frem, og siden bliver antallet af og spredningen på skrifter i fotosats – og senere i digital sats – så stor, at en måling bliver meningsløs.

At baskerville helt frem til 1970 er helt dominerende, og – med undtagelse af i årene 1947, 1948, 1951 og 1954 – ikke kommer

under ca. 20 procents repræsentation årligt, gør skriften værd at studere. Hvorfor var det Baskerville, der dominerede den gode smag for bøgers udstyrelse igennem så mange år? Hvad er der særligt ved Baskerville? I årskatalogerne kan man læse juryernes bedømmelse af de enkelte bøger og få en fornemmelse af skriftens og satsarbejdets betydning for at en bog blev udvalgt.

Englænderen John Baskerville fra Birmingham anses for en af bogtrykkerkunstens helt store begavelser. Ikke blot på grund af

det smukke skriftsnit han skabte, men også for hans arbejders tekniske kvalitet. Han virkede som skrivelærer, var inspireret af »japanismen« som ny modestrømning i Europa i 1730erne, og han lærte sig så at lave lakarbejder, som han tjente en formue på. Med penge i ryggen brugte han de næste år på at lære sig skriftstøbning, da han ville skabe en bogskrift, der bedre end tidens barokskrifter efter gamle nederlandske forbilleder kunne matche den nye elegance i 1700tallets midte. Efter mange års slid og med hjælp fra stempelskæreren John Handy fik han sit nye alfabet indgraveret i matricer og fik så støbt blyskrifter. Og i 1757 trykte han sin første bog, en latinsk udgave af Virgils værker i kvartformat. Den efterfulgtes i 1760erne og 70erne af en lang række, hovedsageligt latinske, klassikertekster, enten i kvart eller oktavformat, samt i 1763 af en imponerende bibeludgave i folio. Bas k erville var mest idémanden og designeren af skriften og den, der planlage og godkendte de færdige trykarbejder. Det daglige arbejde i håndsætteriet havde han svende til. For privilegiet til at trykke biblen havde universitetet i Cambridge imidlertid krævet sig så godt betalt, at Baskerville nærmest måtte være tilfreds med æren for det store værk.


år

1942-43 Baskerville 29, Garamond 18, Fransk Antikva 14, Caslon 13. I alt 114 bøger.1944-46 Baskerville 22, Bodoni 16, Caslon 10, Garamond 9. I alt 881947 Bembo 9, Fransk Antikva 7, Garamond 6, Caslon 2. I alt 351948 Bembo 11, Garamond 5, Baskerville 4, Genzsch og Perpetua 3. I alt 341949 Baskerville 8, Garamond 6, Caslon 5, Bembo 4. I alt 331950 Baskerville 5, Garamond og Walbaum 4, Bembo og Caslon 2. I alt 281951 Bembo 7, Baskerville 6, Garamond 5, Bodoni 3. I alt 331952 Baskerville 9, Caslon 5, Bembo og Garamond 4. I alt 29 1953 Baskerville 10, Bembo og Garamond 4. I alt 241954 Garamond 6, Caslon 5, Bembo, Baskerville, Times og Perpetua 2. I alt 231955 Baskerville 6, Bembo og Garamond 4, Janson 3. I alt 23 1956 Baskerville 9, Bembo 3, Garamond 3, Caslon 2. I alt 271957 Baskerville 11, Bembo 4, Granjon og Times 3. I alt 301958 Baskerville 14, Bembo 3, Janson og Times 2. I alt 25 1959 Baskerville 11, Bembo og Granjon 3, Perpetua 2. I alt 231960 Baskerville 9, Granjon 5, Garamond og Times 2. I alt 221961 Baskerville 9, Bembo og Granjon 3. I alt 191962 Garamond og Baskerville 5, Bembo og Times 3. I alt 211963 Baskerville 12, Bembo, Garamond og Caslon 2. I alt 241964 Baskerville 10. I alt 211965 Baskerville 12, Caslon 4, Garamond 3. I alt 271966 Baskerville 14, Perpetua og Times 2. I alt 251967 Baskerville 11, Plantin 3, Garamond, Caslon og Spectrum 2. I alt 261968 Baskerville 9, Dante og Spectrum 3, Garamond og Times 2. I alt 241969 Baskerville 8, Garamond 3, Spectrum og Univers 2. I alt 241970 Baskerville 8, Aldus, Garamond og Life 2. I alt 231971 Times 10, Helvetica 3, Baskerville, Caslon, Garamond og Univers 2. I alt 231972 Times 8, Baskerville 7, Aldus, Optima og Univers 2. I alt 241973 Baskerville 8, Janson og Times 3, Garamond og Aldus 2. I alt 211974 Baskerville 8, Janson 4, Garamond 3, Life 2. I alt 241975 Baskerville 7, Garamond og Helvetica 3, Janson og Times 2. I alt 211976 Baskerville 7, Garamond og Times 3, Aldus, Janson, Engelsk A. og Times 2. I alt 241977 Aldus og Baskerville 4, Janson 3, Times 2. I alt 201978 Times og Baskerville 6, Janson 3, Century Schoolbook og Optima 2. I alt 251979 Baskerville, Century og Times 3, Aldus 2. I alt 151980 Times 6, Baskerville 4, Aldus 2. I alt 18

1981 Janson og Baskerville 4, Times og Century 3, Garamond 2. I alt 211982 Baskerville 6, Times 4, Janson 3, Helvetica 2. I alt 241983 Baskerville 5, Garamond, Plantin og Times 2. I alt 221984 Times 7, Baskerville 4, Garamond, Plantin, Janson og Helvetica 3. I alt 241985 Garamond 6, Baskerville 5, Times 3, Bembo, Goudy og Univers 2. I alt 251986 Baskerville 7, Times 6, Garamond 3. I alt 241987 Baskerville 7, Times 5, Janson 3, Century Schoolbook 2. I alt 241988 Times og Baskerville 3, Garamond og Janson 2. I alt 201989-90 Baskerville 7, Abrams Venetian 6, Garamond 4, Plantin, Palatino og Times 2. I alt 291991 Baskerville 7, Plantin, Abrams Venetian, Janson og Times 2. I alt 24 1992 Baskerville 6, Plantin 4, Gaillard 3, Garamond, Abr.Ven, Bembo og Frutiger 2. I alt 311993 Baskerville 6, Garamond og Palatino 3, Abrams Venetian 2. I alt 251994 Garamond 7, Aldus, Bembo og Janson 2. I alt 231995 Garamond 5, Palatino og Stone Sans 3, Sabon 2. I alt 221996 Baskerville 6, Garamond 3, Caslon 2. I alt 24 1997 Helvetica 3, Garamond, Bembo, Officina, Jante, Aldus, Abrams Venetian og Utopia 2. I alt 251998 Stone (Sans) og Bembo 3, Univers 2. I alt 231999 Garamond 3, Janson og Walbaum 2. I alt 232000 Frutiger 3, Garamond, Gill Sans, Formata og Cycles 2. I alt 292001 Formata 3, Garamond og Minion 2. I alt 242002 Garamond 3. I alt 282003 Bembo 4, Garamond, Legacy og Univers 2. I alt 302004 Bembo, Times, Helvetica og Jante 2. I alt 302005 Garamond, Bodoni og Walbaum 2. I alt 22 2006 Garamond 3, Gill Sans 2. I alt 192007 Ingen skrift med 2 forekomster. I alt 192008 Garamond, Minion og DIN 2. I alt 232009 Minion 3. I alt 24 2010 Garamond og Gotham Regular 2. I alt 222011 Bembo og Garamond 2. I alt 272012 Gotham 3, Garamond, Caslon og DIN 2. I alt 212013 Minion 4, Helvetica 2, Gotham 2. I alt 192014 Minion 4, Gotham 2, Akzidenz Grotesk 2. I alt 272015 Chronicle og Garamond 3, Baskerville, Gotham og Helvetica 2. I alt 29 bøger/ 34 skrifter 2016 Chronicle 3, Garamond 2, Myriad 2, Helvetica 2. I alt 29 bøger/ 34 skrifter2017 Baskerville 3, Akzident Grotesk 3, New Century Schoolbook 2. I alt 34 bøger/ 37 skrifter2018 Chronicle 2, Caslon 2, Neue Haas Grotesk 2, Times New Roman 2. I alt 37 bøger/ 33 skrifter

Skriftbrug i Forening for Boghaandværks årligt udvalgte bøger 1942-2018Årligt antal skriftsnit med mindst to forekomster.


Baskerville overlod intet til tilfældighederne. Til skriften fik han fremstillet sit eget støbeinstrument. Til trykpressen sine egne satsrammer. Også tidens normale trykpapir var for dårligt til Baskerville. Han fik derfor papirmageren James Whatman til at fremstille særlige støberammer (»gødskerammer«) til sit papir, så det kunne få en finere overflade. Trykningen krævede så en finere tryksværte, som Baskerville også fik fremstillet efter egen opskrift.De fleste af hans klassikerudgaver i stort format (»stort kvartformat«, ca. 23×29 cm.) blev trykt på Whatman-papir, således også denne, hans første udgave af Vergils værker i 1757.

Typisk skrift-, sats- og trykkvalitet i engelske bøger frem til midten af 1700tallet. Slidte blytyper med uklart bogstavbillede og sjusket satsarbejde,trykt på groft papir. Sammenlign med Baskerville-teksten t.v. Desværre for Baskerville varede det helt frem til 1790erne før hans indflydelse kunne ses på europæiske bøger.


Karakteristisk for Baskervilles antikva er bogstavernes runde former og næsten lodrette akse, den relativt store kontrast mellem grundstreger og hårstreger og den ensartede farveholdning i trykket i alle skriftstørrelser. Endvidere den kursive variants rokokoagtige, svungne linier og udtalte præg af skriveskrift. Og så kender mange den lille åbning i g’s underlængde, der er et af skriftens øremærker. Det hele er med til at give Baskerville et varmt og venligt udseende. Hans blanke papir gav dog hans bogsider en ret skinnende overflade, der blev kritiseret af nogle fagfæller for at genere læsningen. Det mente især amerikanske bogtrykkere ifølge Benjamin Franklin, der jo selv var bogtrykker, og som opholdt sig i England i de år som forhandler på vegne af de britiske kolonier. Franklin subskriberede på Baskervilles udgivelser, der regelmæssigt blev fragtet til Philadelphia. Flere af sine erhvervelser forærede han til kolleger og biblioteker, hvorved Baskervilles særlige papir og trykketeknik blev kendt viden om. Til Baskerville skrev han i 1760 et brev, hvori han fortalte om en amerikansk bogtrykkerkollegas kritik af skriftens læselighed, der på grund af alt for utydelige hårstreger på det blanke papir efter hans mening er meget dårlig. I brevet afslørede han for Baskerville, at han havde narret sin kollega ved i stedet for et Baskervilletryk at vise ham tekst sat i en Caslon, som kollegaen selv ofte benyttede! Da Baskerville i 1763 annoncerede sin store foliobibel i Londons aviser medtrykte han – uden Franklins viden – det personlige brev fra Franklin som en slags reklame for sine trykarbejder og for den annoncerede folioudgave. Et meget tidligt eksempel på en slags markedsføring, som i vore dage er velkendt. Blandt kolleger nød dog hverken hans skrift eller hans trykarbejder i starten særlig anerkendelse. Baskerville var selvlært og ikke faguddannet. Og boghandlerne foretrak bøger sat i William Caslons ældre, mere hollandsk prægede skrift (Caslon). Også udgiften til en ny blyskrift var en stor investering for en bogtrykker.

Efter færdiggørelsen af den store foliobibel i 1763 forsøgte Baskerville så i nedtrykthed at sælge hele sin virksomhed; blandt andre fik Franklin tilbuddet. Men der var ingen, der bød ind. Fra 1765 til 1769 blev trykkeriet drevet af hans lærling og svend Robert Martin, men mester vendte så tilbage og fortsatte som bogtrykker til sin død i 1775. Ros fik hans bøger derimod blandt adelen, det højere borgerskab og af bogsamlere. Bøgerne var statelige i deres store format, deres store skrift (18 punkt), og typograferet med stor skydning mellem linierne, flot spatierede versaler og med brede marginer. De bragte lys og luft ind i teksten, som dengang oftest blev sat kompres, med få afsnitsdelinger og i små skriftgrader. Baskervilles klassikerudgaver er rene læsetekster uden videnskabelig redaktion og noteapparat. Men de præsenterede sig godt, skødesløst opslået på kaffebordet, når der kom lærde gæster på besøg.

I tiden frem til 1800 fik skriften fornyet indflydelse. I første række på bogtrykkere og skriftstøbere i England, som lancerede deres

egne versioner af Baskerville med navne efter initiativtagerne selv. John Fry’s Baskerville (1768), der lever videre idag som Baskerville Old Face. Skriften Bell (1787) efter forlægger og bogtrykker John Bell (der – en passant – var blandt de allerførste bogtrykkere i Europa som erstattede det traditionelle, lange ſ (s) i antikvaskriftens minuskler med det korte s som begyndelsesbogstav og midt i ordene). Andre efterfølgere var skriften Bulmer (1794) efter stempelskærer William Bulmer og skriften Bensley (1797) efter bogtrykker Thomas Bensley. Den samlede effekt af Baskerville og dens efterkommere blev markant. Både forlagshuset Didot i Frankrig og bogtrykker Giambattista Bodoni i Italien fik nu travlt med at rette op på aksen i deres gamle bogstavdesigns og accentuere grundstregernes tykkelse, så de


Udsnit af et skriftprøveblad fra 1767. Baskervilles skriftprøve viser det ordi-nære og det kursive skriftsnit i læsestørrelse. Det var Baskervilles erklærede mål at udkonkurrere den på hans tid i England mest benyttede skrift, Caslon, som med bl.a kraftige hårstreger var tilpasset tidens ujævne papir, og som derfor ikke krævede særlig opmærksomhed under trykningen for at frembringe et ac-ceptabelt resultat.

Baskerville øgede i sin skrift kontrasten mellem hår- og grundstreger, gjorde serifferne mere markante og fik støbt sine typer på en smallere blyklods, så bog-staverne kom lidt tættere på hinanden i trykket. Det ses specielt i den elegante kursiv, som afslører Baskervilles baggrund som skrivelærer og kalligraf.

Baskerville indså at skriftens design ville give problemer på tidens grove papir. Hårstreger kunne udviskes og bogstavformer glide ind i hinanden. Whatmans papir blev derfor fremstillet i gødskerammer med en bund af fint-vævede tråde, og papiret var derfor uden de synlige striber, som normale, linierede trådnet afsætter. Det kalder man idag »velinpapir«. Baskerville kunne nu indstille sine trykpresser til at trykke meget nænsomt, hvilket betød, at trykfarven ikke skabte fortykkede rande på bogstavbilledet (‘kvætsrande’). De færdigtrykte papirark blev til sidst glittet mellem opvarmede kobberplader. Det var ikke kun æstetisk krukkeri. Det var en af forudsætningerne for at han kunne vise de kvaliteter, han havde lagt i skriftdesignet.

Mange har siden forsøgt at genskabe den ‘oprindelige’ Baskerville eller udvikle designets grafiske kvaliteter til nye skrifter. Nogle af de mange, nutidige og digitale varianter af skriften vises på side 16.

Rago Rago Ragoadobe Caslon itc New Baskerville Bodoni mt

Tre nutidige, digitale eksempler der viser Baskervilles stilmæssige placering mellem barok (Caslon) og nyklassicisme (Bodoni). Baskervilles kaldes nogen gange for en overgangsform (‘transitional’).


Baskervilles berømte bibeludgave fra 1763 blev trykt i 1250 eksemplarer. Skriftstørrelsen er »Great Primer« (ca. 18 punkt) og formatet hedder »Royal Folio«, hvor trykarket måler ca.32×51 cm. Men for præindustrielt producerede bøger gjaldt det, at de normalt skulle indbindes og at bogblokken dermed blev beskåret. Alle eksemplarer af den samme bog vil derfor være af lidt forskellig størrelse.

Biblen blev en økonomisk byrde for hans virksomhed. Frustreret over de engel-ske forlæggeres og boghandleres manglende interesse for hans skrift, skrev han rundt til flere europæiske kongehuse for at introducere skriften – måske i håb om at få den optaget som royal skrift på niveau med skriften Romain du Roi, som var det franske kongehus’ monopolskrift. Også vores konge Frederik V fik både brev og flere skriftprøver tilsendt, hvad Baskerville fortæller i et brev af 2. november 1762 til forfatteren og rigman-den Horace Walpole, der havde et eksklusivt privattrykkeri uden for London. Hvad Frederik gjorde ved henvendelsen står ingen kendte steder, men 1762 var så første gang Baskerville kom til Bogdanmark!


res skrifter (Didot og Bodoni ) fik et endnu mere lodret præg, der pegede fremad mod nyklassicismen. Baskerville aflivede for de følgende 100 år den tradition for en venstrehældende akse i runde bogstavformer, som havde hersket siden renaissancen. I anden række fik Baskerville indflydelse på europæisk bogtilrettelæggelse, der nu krævede øget skydning, hyppigere afsnits opdeling af teksten og bredere marginer. Krav der efter ca. 1800 også sås indfriet i dansk bogtryk, som fx tidligt i Udvalgte Digte af Peter Magnus og Peter Tröjel, fra 1801 og i Ohlenschlägers berømte Digte fra 1803.

John Baskerville døde i 1775. Og i 1779 afhændede enken hans skriftmateriel til den franske forfatter og forretningsmand

Pierre August Beaumarchais, som brugte skriften til den berømte 70binds udgave af Voltaires samlede værker (»Kehludgaven«, 17841789). Siden blev matricerne videresolgt efter tur til forskellige franske skriftstøberier, der solgte skriften uden oprindelsesnavn til franske trykkerier. Men så i 1917 blev skriften tilfældigvis genkendt i en bog i en Cambridge boghandel af den amerikanske designer Bruce Rogers. Skriften blev sporet til det store franske skrifttstøberi Deberny & Peignot, der nu ejede matricerne. Her blev Baskerville i 1921 på Rogers’ foranledning genstøbt og leveret i portioner til Harvard University Press, hvor han siden brugte den til en række af sine bøger. Inden da havde skrifteksperten Stanley Morison i England fået skriften kopieret over på Monotypematricer og i 1923 lanceret den til bogtryk som Monotype Baskerville. Interessen for skriften bredte sig herefter til kontinentet, og her havde det store tyske Bauersche Gießerei i Frankfurt også i 1923 fremstillet en selvstændig kopi af skriften til linesættestøbemaskiner (Linotype), tidens mest udbredte satssystem. Og her opstod så den første Baskerville vi kom til at kende i danske bøger. Den blev introduceret

i Danmark i 1924 med Bauersche Gießereis version, indkøbt bl.a. af Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri. Skriften fik i 1928 et stort læserpublikum med udgivelsen af Hartvig Frischs populære Europas Kulturhistorie. Og da Forening for Boghaandværk besluttede at udgive en bog, der skulle demonstrere hvordan en enkel, letlæselig, velproduceret og prisbillig bog skulle se ud, så valgte Henrik Koppels Forlag Baskerville som skriftsnit til bogen Maxim Gorkis Min Barndom, som udkom i 1933. Også Steen Eiler Rasmussen brugte på den tid skriften, bl.a. til sin smukke Billedbog fra en Kinarejse fra 1935. Og rigtig kendt i Danmark blev skriften med tegneren Ib Andersens fine typografering af den danske oversættelse af Walton og Cottons Den fuldkomne Fisker fra 1943. Samme år udkom bogtrykker Henry Thejls’ indflydelsesrige bog Asymmetri i Typografi, også sat i Baskerville. Og i 1945 udsendte Volmer Nordlundes sin skrifthistorie Bogskrifter og Bogtrykkere i Baskerville – måske i befrielsesåret en tak til skriftens fædreland?

Baskerville forblev helt frem til 1970 – som det ses – den suverænt hyppigste skrift i de bøger Forening for Boghaandværk

præmierede. Trods kritik fra flere sider i midten af 50erne af at forlagene skamred skriften. Kritikken ramte især Gyldendal, der i 1953 havde prioriteret brugen af Baskerville til sit standardiserede udgivelsesprogram og samtidig havde landets største markedsandel. En interessant og livlig debat udspillede sig i Forening for Boghaandværks Københavnsafdeling på et møde i oktober 1956. Burde bøgers udstyrelse ikke i højere grad standardiseres, som fx Gyldendal havde gjort? De fremmødte bogtrykkere var imod – men forlæggerne påpegede den både økonomiske gevinst og funktionelle fordel en standardisering ville medføre. Fra 1942 indtil 1955 havde Baskervilles årlige forekomst gennemsnitligt ligget på ca. 6%. Efter 1956 og helt frem til 1970 var Baskerville pudsigt nok nu den valgte skrift i ikke un


der 33% af foreningens udvalgte bøger. I 1966 i over halvdelen af bøgerne! Var det Gyldendal, der spillede med musklerne?

Siden 1970 er det gået den anden vej, og standardisering angår i dag mest bøgers tekniske produktion. Med fotosatsens udbredelse

blev skrifter billigere og der kom talrige nye skrifter på markedet. Filmsats åbnede for yderligere individualiseret og »skræddersyet« typografering af bøger, frigjort fra blyets typografiske spændetrøje og genereret specielt til den enkelte udgivelse. Fotosatte skrifter kunne manipuleres på skærmen og langt lettere tilpasses bogens billedmateriale og tilrettelæggerens ambitioner. Og vore dages digitale udvikling har igangsat designere overalt i den vestlige verden med at tegne smukke, funktionelle eller specielt læselige skrifter, hvilket har fremmet skriftvariationen i vesterlandske bøger. I dag har vi ved siden af Monotypes version en vifte af lidt forskellige Baskervilleskrifter til rådighed. Den mest udbredte er en version fra International Typeface Corporation fra 1982 designet for firmaet Linotype med navnet ITC New Baskerville (og som du læser her). Den seneste tilføjelse til udvalget er Libre Baskerville som kan fås som gratis font på Googles fontsite (se også side 16).

Frem til midten af 1990erne er Baskervilleskriften stadig stærkt repræsenteret i årets udvalgte bøger. Den passer så fint

til bøger om kunst, humaniora, memoirer og skønlitteratur. Og den tager sig flot ud i store grader. Men herefter glider den langsomt ned på listen over skrifter i de udvalgte bøger. Og mellem 1997 og 2018 er den kun set i alt 5 gange! Bembo og nye versioner af Garamond holder stadigt skansen, men oftere ses nye skrifter som Frutiger, Stone Sans, Formata, Gotham og Minion. Skrifter er blevet stadigt vigtigere designelementer i bøgerne. En og samme skrift designes i dag i talrige vægte, bredder og varianter. Efter år 2000 er der mange gange flere forskellige skrifter, end der det enkelte år er udvalgte bøger. Og hvorfor blev så én bestemt skrift suverænt dominerede i årene fra 1934 til 1970? Og hvorfor Baskerville? Måske til dels på grund af skriftens elegance. Ikke mindst i Monotypes version af Baskerville – der i midten af 1940erne blev anskaffet af den fremragende bogtrykker Volmer Nordlunde – har skriften haft betydning. Den elegante kursive bærer sikkert en del af æren. Skriften er lige flot i alle grader og kunne derfor bruges egalt i liniefald og rubrikopdelt tekst. Og så var skriften engelsk, og England havde siden omkring 1900 haft ry som førende i Europa inden for traditionelt skriftdesign. Man betegner i fagsproget Baskerville som en »overgangsskrift« mellem barok og nyklassicisme. En kort periode i 1700tallets stilhistorie, som har spejlet sig i godt boghåndværk helt frem til nutiden.


Den danske boghandler Henrik Koppel havde i 1917 en lang karriere bag sig som forlægger i Sverige af både store folkeoplysende værker – såsom den svenske udgave af det populærvidenskabelige tidsskrift Frem og prisbillige romaner som Enkronasböckerne – da han oprettede forlag i Danmark og i 1928 udgav Hartvig Frischs Europas Kulturhistorie.

Hans interesse for smukt bogudstyr kom bl.a. frem i hans mange bidrag i Dansk Boghandlertidende, som han var redaktør af fra 1920.

Europas Kulturhistorie blev sat med Bauershe Gießereis nye Baskerville hos Fr. Bagge som trykkeriets første større værk i skriften. Med en sidestørelse på 15,8×22,7 cm og skriften i 8 pt. har linieafstanden krævet at blive skudt 2 pt., og dertil en kyndig udligning af teksten. Men det er lykkedes, og skriften står trods den lille punktstørrelse letlæselig.


Siden 1932 havde Kunstindustrimuseet under museumsdirektør Erik Zahles ledelse hvert år udstillet den engelske First Editions Clubs udvalgte Fifty Books of the Year. I 1934 fik Zahle etableret en tilsvarende dansk komité for Godt Bogarbejde under Forening for Boghaandværk, som han var formand for. Inspireret af engelsk bogkunsts høje niveau udgav Foreningen så sammen med Henrik Koppels Forlag i 1934 en bog, der skulle demonstrere hvordan en pris-billig, bogteknisk og typografisk velproduceret, letlæselig og smuk bog kunne se ud. Man valgte en nyudgivelse af Maxim Gorkis Min Barndom.

Engelsk skulle det være, så bogen blev sat i Baskerville. I modsætning til tidens udbredte »murstensromaner« på tykt Featherweight-papir og i uhåndterligt for-mat, så blev Min Barndom trykt på tyndt (60 gr.) træfrit papir i det hånd-terbare format 13×19 cm. 295 sider, spalteformat 8,5×14,5 cm, uindbundet eller indbundet i helshirting af bogbinder August Sandgren efter engelsk forbil-lede for serieproducerede bøger.

Den blev meget omtalt i tiden for sine grafiske kvaliteter, dannede forbillede for mange forlags serieudgivelser og har formentlig bidraget diskret til udbredelsen af Baskerville i de følgende årtier. At Komiteen for Godt Bogarbejde først 13 år senere selv begyndte at bruge andre skrifter end Baskerville i deres årskatalog kan også have bidraget til skriftens status.


Baskervilles kursiv får fri udfoldelse i Steen Eiler Rasmussens Billedbog fra en Kinarejse (1935).

Det brede format à la rejsedagbog (11,7×20,7 cm) og forfatterens egne tegninger giver skriften en flot scene-baggrund. Arkitektprofessor Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) for-stod at give den smalle Baskerville kursiv en nødvendig stor skydning.


Baskerville som bestseller: John Clelands En glædespiges erindringer (1965) blev revet ned fra boghandlernes hylder, da den blev frikendt. Frikendelsen førte til at loven mod erotisk (pornografisk) skønlitteratur blev ophævet i 1967. Den danske oversættelse af den en-gelske forfatter John Clelands erotiske roman blev sat i Baskerville, men burde for en nørdet betragtning lige-som originaludgaven fra 1749 være sat i en tidligere skrift – helst den i 1700-tallets midte i England domi-nerende Caslon, som John Basker- ville i England kæmpede imod uden stort held, lige siden han i 1757 havde lanceret sin egen skrift.


I Halfdan Rasmussens ABC (trykt i offset 1967, 21,5×29,5 cm) bliver Baskervilles bogstaver brugt også som selvstændige, grafiske tegn med en skulpturel kvalitet.


Tilsyneladende en helt almindelig roman. Typografisk set. Per Højholts Auricula fra 2001 er sat i 11 punkt Berthold Baskerville (se s. 16) med gennemsnitligt 60 enheder per linie. Pænt og letlæseligt. Per Højholt (1928-2004) var i 1960erne berømt for at benytte typografien betydningsbærende i sine digte og romaner. De fleste af specielt hans digtsamlinger leger med tekstens visualitet til understøttelse af læserens oplevelse. Der var derfor også sikkert en mening med denne romans anonyme typografi.

Romanen er opdelt i 5 kapitler med alenlange – usammenhængende – sæt-ninger, der fortæller en bizar historie om alt hvad forfatterens ører har hørt der overalt på kloden samtidigt er sket på én enkelt dag i 1915. Hulter til bulter bliver læseren konfronteret med begivenheder, tanker, forfatterskaber, ægte eller opdigtede personer, filosofiske spørgsmål, lokaliteter m.m.m.

Romanens 367 sider skal læses i ét stræk – til nød i fem forløb – så læseren forpustet til sidst oplever at blive ét med forfatterens ører. Hvordan tackles en sådan historie typografisk?

Historien bindes sammen i en helt gennemsigtig typografi, der understøtter et ubrudt læseforløb. Skriften er Baskerville. Den mest udbredte i tidens pænere boghåndværk og derfor uden forstyrrende knaster under læserens vej gennem romanen. Afhængigt af en teksts budskab kunne Baskerville modsat kræve opmærksomhed alene på grund af sit elegante design.


Monotype Baskerville.www.fonts.com

Berthold Baskerville.www.bertholdtypes.com

Berthold Book. Som tilnavnet antyder: til brug i brødtekststørrelser.

Scangraphic Baskerville Body = Brødtekst. Se fx e med en større inderform.www.fonts4ever.com

Scangraphic Baskerville Headline = Til overskrifter > 18 p.

Elsner & Flake Baskerville.www.fonts4ever.com

Elsner & Flake Baskerville Old Face.Kaldes også Fry’s Baskerville.

ITC New Baskerville. Den nok mest udbredte Baskerville-version i dag.www.fonts.com/font/monotype/monotype-baskerville

František Štorms Baskerville Original til brødtekst (10 p design). www.stormtype.com/families/baskerville-original

František Štorms Baskerville Original til overskrifter/displaytypografi (120 p design). Nok den ‘bedste’ Baskerville-fontfamilie på markedet.

Libre Baskerville (fra Google Fonts) www.impallari.com/projects/overview/libre-baskerville

Et udvalg af digitale Baskerville- fonte på markedet i dag.Varianterne viser bl.a. vanskelighederne, når en skrift – der oprindeligt er designet til blyets teknologi – skal formgives med en moderne, digital teknik = mate-matiske kurver. Der skal bl.a. tages stilling til hvilket trykt forlæg, som skal danne grundlaget for den moderne rentegning. Og oven i købet blev designet i blyets æra ændret for hver størrelse, som skriften skulle produceres i. I mange tilfælde i mo-derne fontteknologi bliver der ‘kun’ fremstillet én master til alle størrelser selvom der i dag også publiceres flere og flere eksempler på skriftfamili-er, som indeholder mange designs afpasset efter hvilken størrelse de skal anvendes i. I fremtiden bliver dette en glidende overgang eller ‘on the fly’-proces med det kommende font-format OpenType Variable.

Som referencepunkt til de nyere digi-tale versioner er gengivet et ‘ge’ fra Baskervilles foliobibel fra 1763.


abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøåABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ1234567890 1234567890

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøåABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ1234567890 1234567890ITC New Baskerville: Den mest udbredte version i dagNutidig version af Baskerville tegnet og skåret i 1942 hos D. Stempel i Frank-furt a. M. For at antyde de bestræbelser, som man har gjort sig for at komme så tæt på originalsnittet som muligt, blev skriften markedsført under navnet Original-Baskerville. En betegnelse, der måske blev knap så relevant efter 1936, hvor en absolut originaltro udgave blev markedsført i Frankrig. Kursivsnittet blev udsendt i 1926 og det halvfede snit i 1928.

Denne udgave er udført af Linotypes skriftafdeling i 1978 og udsendt af International Typeface Corporation i 1982.

Type direction: John Quaranta og ikke Matthew Carter, som det flere steder angives.


Referencer

offline

ArcherParré, Caroline & Dick, Malcolm (ed.): John Baskerville. Art and Indusry of the Enlightment. Liverpool, 2017.Forening for Boghaandværk. Nyt for Bogvenner. August 1954, November 1956 og Februar 1957. Franklin, Benjamin. The Papers of Benjamin Franklin. ThePackard Humanities Institute www.franklinpapers.orgGaskell, John: Baskerville. A Bibliography. Cambridge, 1959.Horace Walpole Correspondence. Yale University. Vol.40. p.275. http://images.library.yale.edu/hwcorrespondence/page.asp?vol=40&page=274 John Baskerville, i: The Monotype Recorder, JulyAugust 1925, No. 208, Vol. XXIX, s. 1113. John Baskerville and The WritingMasters, i: The Monotype Recorder, MayJune 1924, No. 20, Vol. XXIII, s. 26.Pardoe, F.E.: Johan Baskerville of Birmingham, LetterFounder & Printer. London: Frederick Muller Ltd., 1975.Pardoe, F.E.: John Baskerville 17051775. An address to the Wynkyn de Worde Society to mark the 200th anniversary of Baskerville’s death.

Wellingborough: Printed at Skelton’s Press, 1977.Reimer, Eli: Baskervilles Virgil. En forløber for den nye antikvastil (i: Bogvennen. Forening for Boghaandværk 197173. Hæfte 4, Februar 1972, s. 15054).Reimer, Eli: John Baskerville og engelsk bogtryks guldalder. København: Philips Bogtryk, 1975.Reimer, Eli og Henrik Birkvig: Skriftanalyse. København: Den Grafiske Højskole, 1995.Reimer, Eli: Skriften – vort vigtigste værktøj. Redigeret og færdiggjort af Henrik Birkvig. København: Grafisk Litteratur, 2003. (Den nye Selmar/3).Timperley, C.H.: A Dictionary of Printers and Printing. London: H. Johnson, 1839.Updike, Daniel Berkeley: Printing Types, their History, Forms and Use. Cambridge: Harvard U.P, 1922. https://archive.org/details/printingtypesthe01updi

online

https://www.cphc.org.uk/the-baskerville-society/https://www.youtube.com/watch?v=DZ83N8Ctt_Uhttps://www.birmingham.gov.uk/info/50050/culture_arts_and_heritage/190/statues_and_public_art/5


Da Baskerville kom til bogdanmark

© Poul Steen Larsen & Henrik Birkvig, 2018.

Udgivet som Pdf af Forening for Boghaandværk 2018.

Sat med ITC New Baskerville, Baskerville Old Face & Berthold Baskerville

(det var nogle af de digitale varianter, vi havde til rådighed).

En undersøgelse fra 2013 i New York Times af forskellige skrifters troværdighed viste,

at avisens essais virkede mest troværdige, hvis de blev sat i Baskerville.https://medium.com/design-ibm/how-fonts-influence-what-users-think-of-your-product-238874c593d7

Træsnittet herover er udført af Joyce Francis

efter maleriet side 1 og befinder sig på

Department of Printing in Matthew Boulton

Technical College, Birmingham.

... not only can typography make a real difference to the way users experience the products we design, but also that it influences each product differently.

baskerville kom til · 2018. 10. 16. · 3 poul steen larsen & henrik birkvig : da baskerville...

Documents