1

Bakkeskolens udviklingskontrakt 2020 I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. Udviklingsmålene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen af Skanderborg Byråds politikker og forandringer, hvordan vi arbejder sammen med andre dele af det kommunale fællesskab, og hvordan vi realiserer vores egne, lokale ambitioner.

Bakkeskolens vision:Bakkeskolens vision er at være attraktiv for børn, unge, deres forældre og medarbejderne gennem mangfoldige og bæredygtige læringsfællesskaber- og miljøer.Skolen tiltrækker og nyder respektfuld anerkendelse i lokalområdet på grund af: kompetent faglighed og nytænkende pædagogik og undervisning som er inddragende, forpligtigende og som

skaber varierede deltagelsesmuligheder ledelse, som skaber rum for refleksion, dialog og fordybelse medarbejdere som ressourcetænkende rollemodeller fællesskaber, som forældre kobler sig på fællesskaber, som kalder på diversitet, virkelyst og engagement samt giver tryghed og åbenhed over for verden

for at støtte og udfordre børnene i at udvikle livsduelighed og glæde ved livet selvværd og selvtillid kompetence til at vise ansvar og et ståsted i tilværelsen til både at erobre og bidrage til at passe på verden.

Tilblivelse af Bakkeskolens udviklingskontrakt 2020:I oktober evaluerer de relevante fora deltemaerne i kontrakten. Efterfølgende evaluerer ledelsen på ledelsesteamdagen i oktober kontrakten. Der tages udgangspunkt i ’skal’ - mål og ’kan’ - mål og i problembehandlingsmodellen VED – KAN – VIL - GØRSpørgsmålstyper undervejs kan se ud som følgende:

Hvilke udviklingsmål er i mål? Hvilke udviklingsmål er undervejs? Hvilke udviklingsmål er ikke lykkes? Hvilke udviklingsmål skal med videre i ny proces?

I forbindelse med kontrakt 2020 er følgende udvalg og parter involverede: Skolebestyrelsen, LMU, AMR, PUC, læringsvejledere, distriktsforum Hørning og ledelsen. På baggrund af evalueringen af nuværende kontrakt og Fagsekretariatet Børn og Unges oplæg for kommende kontrakt udarbejder ledelsen et oplæg til kommende kontrakt. Kontraktens enkeltdele fremlægges til anbefaling i de relevante foraNår kontrakten er godkendt, er kontrakten på januar ledelsesteamdagen, hvor ledelsen fordeler det overordnede ansvar for de enkelte temaer. Der udarbejdes et Gant kort over de forskellige procesplaner.Den enkelte leder implementerer temaerne i de enkelte årshjul og procesplaner med inddragelse af de relevante fora.

2

Mennesker møder mennesker.

’Det fælles VI’ i det professionelle læringsfællesskab- og miljø i og omkring Bakkeskolen.Hvordan får vi relationen til folkestyret, relationen til borgerne og relationen mellem de ansatte til - i tillid - at understøtte hinanden i det fælles læringsrum?Hvordan arbejder vi med det professionelle læringsfællesskab og miljø? Hvordan får vi det kommunale fokus på besparelser og de nye ”tænk smart”- løsninger til at gå hånd i hånd med en bæredygtig arbejdskultur?

3 overordnede strategiske indsatsområder:

1.Strategisk indsatsområde: Dialog og samarbejde

MÅL og succeskriterier: KommunikationMålrettet, rettidig og relevant kommunikation

Aktiviteter: Princip- og retningslinjer færdiggøres i 2020, og videreformidles til implementering. Nyhedsformidlingen tages i brug på nye platforme i 2019, og videreudvikles i 2020. Ledelsen afklarer, hvorledes vi vil kommunikere med medarbejdere, forældre og elever. Skolebestyrelsen afklarer, hvorledes de vil kommunikere med medarbejdere, forældre og elever.

Tegn på ændret praksis kan være: Princip- og retningslinjer er godkendt i skolebestyrelse, ledelse og LMU, samt er tilgængelige på platforme. Der er ledelsesgodkendt rammer for nyhedsformidlingen på de nye platforme, og nyhedsformidlingen, f.eks. nyt

fra ledelsen, Bakkeposten mv., aktuelle nyheder, formidles efter fastlagte rammer og datoer. Ledelsen og LMU har godkendt retningslinjerne. Medarbejderne er informeret og har deltaget i drøftelse af

retningslinjer. Skolebestyrelsen har godkendt princip for kommunikation, og kommunikationen formidles efter fastlagte

rammer.

MÅL og succeskriterier: Den gode ledelse og styring’Ledelsens betydning for udvikling af god pædagogisk og didaktisk praksis – kan kun undervurderes’. (citat: Torben Steen, chef for skoler og specialtilbud)

Skolebestyrelsen anvender Targit ’Skolebestyrelsens rapport’ til af føre tilsyn med skolens drift.Ledelsen definerer god ledelse som evnen til at få andre med sig. Ledelsen skaber rammer, retning og relationer Ledelsen udøver ledelse og styring, som skaber rum for refleksion, dialog og fordybelse, således at visionerne spredes og værdierne forankres i praksis

Aktiviteter: Skolebestyrelsens formandskab sætter skolebestyrelsens rapport på bestyrelsesmøder Ledelsen skal præsentere nyt ledelsesgrundlag for medarbejderne Ledelsen udarbejder et redskab til måling/vurdering af den enkelte leder og ledelsen som team Ledelsen afklarer og implementerer ny opgavefordeling

Tegn på ændret praksis: Skolebestyrelsen kvalificerer ledelsens beslutninger ud fra opdateret viden og data Præsentation af nyt ledelsesgrundlag er drøftet med medarbejderne, og ledelsesgrundlaget forankres i praksis

med visioner og værdier. Der følges kvalitativt op på den løbende forankring Måling er gennemført og evalueret, og måling gentages for bedre vurdering af ændret praksis. Ny opgavefordeling er gennemført, og opfattes som velfungerende af ledelse og medarbejdere.

3

Mål og succeskriterier: Bæredygtig arbejdskulturBæredygtig arbejdskultur fremmer trivsel og modvirker stress

Aktiviteter: Der udvikles medarbejderbevidsthed i forhold til at vidensdele og samarbejde om forberedelsen af

undervisningen, i de professionelle læringsfællesskaber Der sættes i LMU, AMR og dialogmøderne fokus på bæredygtig arbejdskultur LMU har sygefravær på dagsordenen, og forholder sig analyserende til sygefravær Ledelsen uddannes og videndeler inden for emnerne forebyggelse af stress og fremme af trivsel

Tegn på ændret praksis: Vidensdeling er en naturlig del i forberedelse af undervisningen for medarbejderne. Ændret praksis evalueres af

ledelse og drøftes med medarbejdere Fokus på bæredygtig arbejdskultur er udmøntet i konkrete tiltag og forslag til bæredygtig arbejdskultur Ledelsen har fået uddannelse, vidensdeling forgår på planlagte ledermøder og sparringsmøder, samt ad hoc ved

behov

Mål og succeskriterier: Skole/hjem samarbejdet

Aktiviteter:I den strategiske handleplan etableres rum og plads for involvering og udviklende dialog om feedback i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet

Tegn på ændret praksis: Det er rammesat over for forældrene, hvorledes kommunikationen skal være – f.eks. på allerførste

forældremøde Retningslinjer for kommunikation mellem skole og hjem er formidlet til forældre, og kommunikationsform er

afklaret i forhold til hvad der er skriftelig information og mundtlig information.

2: Brug af data til at systematisere og danne ny viden

Mål og succeskriterier: Medarbejdernes brug af dataVi anvender systematisk brug af data til at danne ny viden. Vi udvikler dialogfora, hvor databaseret viden og erfaringsviden reflekteres og kommunikeres, så vi sammen kan udvikle og fastholde de virkningsfulde indsatser

Aktiviteter: Vi afholder datainformerede konferencer i pædagogiske læringsfællesskaber fx læsekonferencer, klassekonferencer.Vi dagsordensætter tilgængelig data på alle møder, der omhandler udfordringer og udvikling

Tegn på ændret praksis:Vi har en procesplan for afholdelse af læsekonferencerVi har en procesplan for afholdelse og videreudvikling af klassekonferencerVi har en bred forståelse af databegrebet og gør brug af en bred vifte – test, evalueringer, elevarbejde, observationer m.m. – som grundlag for handleplaner.

MÅL og succeskriterier: Videnbaseret ledelseLedelsen baserer sine beslutninger på viden og går til problemstillinger nysgerrigt og undersøgende.

Aktiviteter:Ledelsen holder sig opdateret på ny viden efter princippet: ”vi deler ny viden”Ledelsen prioriterer at få ny viden via bøger, kurser, oplæg og artiklerLedelsen afsætter tid til at undersøge problemstillinger fra flere vinkler

4

Tegn på ændret praksis:Ledelsen kan argumentere for valg og beslutninger ud fra videnLedelsen har ”ny viden” på dagsordenen på ledermøder Ledelsen arbejder med ”reflekterende team”

MÅL og succeskriterier: Digital dannelseDer er fokus på skolens procesplan omkring digital dannelse. Vi forstår digital dannelse som bestående af tre kompetencer: digital brugerkompetence, digital skaberkompetence og refleksiv digitalkompetence.

Aktiviteter:PLC drøfter og videreudvikler Bakkeskolens Digitaliserings – og IT-strategi, med fokus på digital dannelseDigital dannelse sættes på dagsordenen til et PF-møde, eller et TemamødeDer udvikles en digital kanonSkolebestyrelsen afholder Forældreforum med digital dannelse som tema.

Tegn på ændret praksis:Vi har en kendt plan for digital dannelse blandt medarbejderneDigital dannelse indgår i alle årganges årsplaner

3: Synlig læring og trivsel

Mål og succeskriterier: Synlig læring og trivsel (SLoT)Skolens viden og kompetencer vedrørende faktorer med betydning for elevernes trivsel øges, deles og bringes i anvendelseSkolens viden og kompetencer vedrørende faktorer med betydning for undervisningsopgaven øges, deles og bringes i anvendelseSkanderborg Kommunes arbejdsgrundlag for den gode vejlederkultur understøttes og udvikles

Aktiviteter:

Ledelsessporet: Ledelse videreudvikler en ramme- og retningssættende strategi og projektplan for en fortsættelse af projekt

”SLoT” med inddragelse af global og lokal viden om elevers læring og trivsel i de professionelle læringsfællesskaber: I den strategiske handleplan etableres rum og plads for involvering og udviklende dialog om feedback i

forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. Udviklingsforløb om Styrkelse af inklusionsopgaven: Fokus på reduktion af antallet af visitationer til

specialtilbud.

Ledelsen fortsætter sit fokus fra 18-19 omkring elevernes trivsel med at tænde lampen på inklusion i de varierede læringsfællesskaber.

Ledelsen samarbejder med Clavis i den overordnede ramme for Skanderborg Kommune, og på medarbejderniveau med det professionsfaglige mindset omkring bæredygtige læringsfællesskaber.

Ledelsen samarbejder med PPR i PPR´s ny struktur, der fokuserer på læringsfællesskaber, som styrker varierede deltagelsesmuligheder

Vejledersporet: Læringsvejlederne arbejder fortsat med gensidig sparring og refleksion med hinanden og kollegerne i fortsat

udvikling af vejledningskultur Læringsvejlederne arbejder fortsat med at skabe konferencer for det pædagogiske personale i tæt dialog med

lederne Læringsvejlederne arbejder fortsat med Aktionslæringsmodellen, kollegial sparring med reflekterende team

Lærer- pædagogsporet:

På medarbejderniveau arbejdes med det professionsfaglige mindset omkring bæredygtige læringsfællesskaber i alle samarbejder omkring klasser, grupper af elever og enkelt-elever

5

Der etableres synligt tværfagligt samarbejde omkring læring og trivsel med for eksempel PPR og UU Medarbejdere undervises i Signs of Safety, Implementeringsfase sættes i gang, hvor redskabet Signs of Safety tages i anvendelse

Elev - forældrespor: Læringssamtaler i standardiseret kommunikationsmodel mellem elev og kontaktperson afholdes fortsat, med

fokus på læringsprogression og trivsel Læringssamtale mellem elev og forældre med fokus på læringsprogression og trivsel, fortsat forud for skole-

hjem-samtale

Tegn på ændret praksis: Der er en større elev- og forældreinddragelse, og øget indsigt og ejerskab i egen læreproces Der er standard for praksis i skolehjemsamarbejdet, herunder skole-hjem-samtalerne Aktionslæring med reflekterende team fungerer fortsat som læringsvejledernes samarbejdsform sammen med

pædagogisk ledelse, i arbejdet med konkrete sager i hverdagen Skolehjemsamtalerne opleves som mere reflekterende, analyserende og handlingsorienterende.

Distriktsforum Hørningspor:

Vi har et stærkt fællesskab og sprog for trivsel på tværs af fællesskaber i Distrikt Hørning. Vi udvikler på koblingen mellem almen og specialtilbud i form af fælles viden. Elever fra specialområdet kommer tilbage til almenområdet.

Aktiviteter:Distriktsforum Hørning – de seks kontraktholdere:

Fællesskaberne i Hørning har fælles syn på børns trivsel Videndeling Besøg på Jeksendal, Vengs forsøgsprojekt: specialpædagogik og almen område, Hørningskolen og Galaksen. De to folkeskoler og dagtilbuddet har en formaliseret aftale om samarbejde vedrørende børn i udsatte positioner

Tegn på ændret praksis: Distrikt Hørnings plakater hænger i 75% af alle foreninger Distriktet erhverver specialviden fx i form af pjece fra Hørningskolen ”Rød, Gul, Grøn” Foredrag for forældre og medarbejdere behandles på kommende distriktsforum møde

To til tre medarbejdere/ledere fra de øvrige kontrakter kommer på besøg for at blive opdaterede på de pædagogiske kendetegn, som institutionen har i deres læringsmiljø

Børns i udsatte positioner kan medføre aftaler om særlige læringsfællesskaber, på den enkelte institution.

Se plakat næste side:

6