baggrundsnotat om transaktions- og værdibeskatning (tvs)

Transaktions- og Værdibaseret Beskatning (TVS)

Udarbejdet af Klaus Riskær Pedersen, Påsken 2015 1

Forslag til omlægning af dansk beskatning fra at være ‘deklarationsbaseret’ til at blive ‘transaktions- og værdi

baseret (TVS-beskatning)’ Udarbejdet af:

Klaus Riskær Pedersen København, Påsken 2015

Problemstilling: Anvendelsen af deklarationsbeskatning har i Danmark udløst beskatningsforhold, hvor høje hustandsindkomster kan begrænse - eller planlægge - deres skattetilsvar i et sådant omfang, at progressionsbeskatningen kun har begrænset effekt. Erhvervs- og forretningsliv bidrager - i forhold til andel af værditilvæksten i samfundet - kun i beskedent omfang til det samlede skatteprovenue. En betydelig værditilvækst inden for erhvervsliv og den finansielle sektor bidrager kun i begrænset, eller slet ikke, til finansieringen af samfundets kollektive økonomi. Resultatet er blevet, at de private husstande - og mellemindkomsterne i særdeleshed - bærer hovedbyrden i finansieringen af velfærdsstaten. Denne omstændighed udfordrer velfærdsstaten, idet en stadig større byrde, skal bæres på stadig færre hænder. Samtidig medfører den forholdsmæssigt utilstrækkelige skattebetaling fra virksomheder og formueejere, at skattetrykket forøges på den arbejdende befolkning. Som utilsigtet følgetab er forskellen på de minimums indkomster som et ansvarligt samfund sikrer særligt udsatte befolkningsgrupper for tæt på den disponible indkomst man kan opnå ved at være en aktiv del af arbejdsstyrken. Hovedtal: Følgende kan konstateres: - Den personlige indkomstskat i Danmark for 2013 medførte at befolkningen indbetalte 528 mia. kr. i

indkomstskat, kapitalafgift, AM-bidrag samt ejendomsværdiskat; - I samme periode indbragte selskabsskatterne (excl. skat af kulbrintevirksomhed) et skatteprovenue til

staten på 45,3 mia. kr.; - 92% af de direkte skatter betales dermed af befolkningens lønindkomst m.v.; - I 2013 var der 4.592.453 skattepligtige personer i Danmark, med et samlet indkomstbeløb på 1.350

milliarder kr.; - Samfundets rigeste befolkningsgruppe (med indkomster over 1 million kr.) deklarerede heraf en indkomst

på 112 mia. kr. eller ca. 9% af de samlede indkomster til beskatning i samfundet; Ovenstående tal synes at bekræfte forestillingen om, at det er befolkningen der bærer hovedbyrden af beskatningen. Problemet opstår ved den uforholdsmæssige skæve belastning af skattebyrden, der samtidig kommer til udtryk imellem den del af samfundsøkonomien hvori værditilvæksten er, og den del af samfundsøkonomien, der skal sikre den almindelige befolknings levestandard. Dette kan på sigt destabilisere demokratiet. Baseret på ovenstående konstatering har jeg sat mig det mål at præsentere et udkast til et nyt skattesystem, der flytter beskatning til målpunkter i økonomien, der er faktiske, objektive og udtryk for den aktivitet der finder sted. Men også på en sådan vis, at der samtidig opbygges en mere rimelig balance imellem det skattetryk der pålægges mellemindkomsterne i forhold til de høje indkomster samtidig med en mere økonomisk bæredygtig byrdefordeling imellem befolkningen på den ene side, og erhvervs- og forretningsliv på den anden side.



Resultatet af en skatte- og afgift omlægning som den af mig foreslået: Den af mig anbefalede omlægning fra ‘deklarationsskat’ til objektiv beskatning i økonomiens transaktions- og værdipunkter - ‘TVS-beskatning’ - får følgende hovedkonsekvens over en 10 årig periode: - Personlige indkomstskatter falder bort, idet AM-bidraget dog bibeholdes men overflyttes til at blive

arbejdsgiverbetalt. De nominelle lønninger sænkes tilsvarende, og omlægningen er udgift neutral for erhvervslivet.

- Ejendomsværdibeskatning afvikles, da den er ineffektiv og uigennemsigtig. Der indføres i stedet en boligskat på 70 kr. pr.m2 pr. år der rammer enhver bolig i landet. Omlægningen medfører, at boligejere kommer til at betale ca. 1 mia. kr. mere end tidligere via ejendomsværdibeskatningen, mens ca. 5 mia. kr. betales af den del af befolkningen, der bor i lejeboliger.

- Selskabsskatten bortfalder i sin helhed når der ses bort fra banker, forsikring m.v. der fortsætter under deklarationsprincippet. Ved dette ophør opnår dansk erhvervsliv en besparelse på 39,8 mia. kr. om året. Selskabsskatten erstattes af en objektiv omsætningsafgift på indenlandsk salg på 1,8%, der belaster erhvervslivet med 43 mia. kr. om året (efter 10 år). Der finder dermed en stramning sted af beskatningen samlet set, men da selskaber der tidligere har undgået dansk beskatning hermed automatisk inddrages, forventes skattetrykket - samlet - at falde for den del af dansk erhvervsliv der tidligere har betalt selskabsskatter.

- En betydelig del af skatteomlægningen finansieres ved en skærpelse af beskatningen på erhvervs- og investeringsmæssig fast ejendom (ejendomsselskaber) samt indførelse af en finansiel transaktionsafgift på værdipapirhandel. Dette afgiftområde vil bidrage med 42 mia. kr. om året, og er neutral i forhold til erhvervslivets rentabilitet i almindelighed. Der røres i forbindelse med omlægningen ikke ved de private husstandes mulighed for skattefri gevinsthjemtagelse på privat ejendom til egen beboelse.

- Erhvervslivet i almindelig vil blive ramt af generelle afgift- og momsstigninger (som for de private husstande) og dette vil udløse en nettobelastning på 47 mia. kr. om året. Dette beløb repræsenterer samlet set den overflytning af skattebyrden som finder sted fra de private husholdninger til erhvervs- og forretningslivet. Det er et selvstændigt mål ved skatteomlægningen at sikre en større medinddragelse af den del af samfundet der har den største værditilvækst til betaling af skatter- og afgifter. Belastningen opstår som en naturlig konsekvens af de øvrige afgiftstigninger i samfundet som konsekvens af et bæredygtigt skattesystem.

- Som led i omlægningen øges momsen til 30%, men som differentieret moms, således at moms på f.eks. fødevarer kan sænkes.

- Kapitalpensioner og passivt finansafkast i husholdninger og hos erhvervslivet bliver underlagt ‘pensionsafkastbeskatning’ (som model), men på realisations basis (og derfor mere fleksibel end hvad der aktuelt gælder for pensionskapitaler og pensionskasser).

- AM-Bidraget øges over 10 år til 23% (og altså med 1,5% om året), der betales af arbejdsgiver. Samtidig sænkes de nominelle lønninger tilsvarende, således at omlægningen er udgift neutral for erhvervslivet. Omlægningen er en konsekvens af ønsket om at forlade deklarationsbeskatning i sin helhed, samt at sikre et fortsat bidrag fra erhvervslivet til dækning af arbejdsstyrkens vedligehold (uddannelse, sundhed, social sikring m.v.). En del af den danske fremadrettede beskatning får dermed lighed med tilsvarende beskatningsmodeller i f.eks. Sverige og Tyskland.

- Omlægningen berører ikke de særlige afgifter på motorkøretøjer, vin & spiritus, tobak m.v., da disse områder anses for effektivt beskattet. Vægtafgifter fordobles for såvel privat anvendelse som for produktionen.

- Afgifter på brug af brændsel og elektricitet fordobles. Den forudsete omlægning flytter over en 10 årig periode om på ca. 415 mia. kr. i skatter - og afgifter. Efter omlægningen vil husholdningerne være lettet med 81.3 mia. kr. i beskatning (2014-priser), mens erhvervsliv og den finansielle sektor belastes med 88 mia. kr. i nye skatter og afgifter. Godt halvdelen af denne belastning påføres den finansielle sektor og spekulationsøkonomien. Omlægningen er dermed overfinansieret (med 6 mia. kr. pr. år) for at dække visse hensyn til de offentlige finanser som følge af omlægningens mulige konsekvenser (i løbende priser). Imellem boligejere og den øvrige befolkning flyttes ca. 12% af den samlede TVS beskatning til direkte belastning af boligejere (øget grundskyld, statsbidrag på realkreditlån m.v.), hvorfor der sker en forholdsmæssig større lettelse i skatten på lavindkomstområdet end hvad der kan forudses for boligejere.



Det skal dog slås fast at også boligejerne vil se en mærkbar forbedring af den disponible indkomst over de 10 år. Den relativt større reduktion i beskatningen af lavindkomstområdet er en nødvendighed idet bortfald af deklarationsbeskatning medfører (som utilsigtet sidevirkning), at forskellige skattefradrag, bundfradrag og transportfradrag m.v. bortfalder, hvilket kan forudses at ramme de lavere indkomster hårdere end for indkomster med top skat. Imidlertid sikrer denne omstændighed samtidig en styrkelse af fordelen ved aktivt arbejdsliv i forhold til hvad der kan optjenes gennem sociale ydelser og overførselsindkomster (passiv forsørgelse).



Tabel 1:

Oversigt over tab/gevinst af skatte- og afgift provenue

Stat og Kommuner ved omlægning til TVS-beskatning.

mio kr

2014-priser

Ophør:

Personlige indkomstskatter 360.269.000

Bortfald ejendomsværdiskat 13.390.000

Skattebesparelser husholdninger 373.659.000

Bortfald selskabsskat (ex.bank m.v.) 39.800.000

Bortfald Fondsskat 2.000.000

Skattebesparelser selskaber 41.800.000

Bortfald deklarationsbeskatning 415.459.000

Transaktions- og Værdibeskatning

Husholdninger:

(Eksisterende skatte- og afgifttyper)

Øget pensionsafkastskat (PAL) 1.509.804

Øget pensionsafkastskat (Pensionsordninger) 25.900.679

Øget vægtafgift 7.808.139

Øget kommunal grundskyld 23.670.991

Øget moms 20.046.102

Øget afgift benzin 6.583.260

Øget afgift på elektricitet 7.075.131

Øget afgift olieprodukter 3.339.488

Øgede tinglysningsafgifter 1.986.547

(Nye skatte- og afgifttyper)

Boligskat 19.600.000

Beskatning af formueindkomst (PAL) 10.400.000

Øget AM-bidrag (arbejdsgiverbetalt) 153.000.000

Realkreditlån afgift 6.400.000

PAL-beskatning Investeringsforeninger 5.000.000

TVS-beskatning husholdninger Ialt 292.320.140

Netto skattelettelse husholdninger 81.338.860

Transaktions- og Værdibeskatning

Selskaber:



(Eksisterende skatte- og afgifttyper)

Øget vægtafgifter 2.847.077

Øget kommunal dækningsafgift grundværdi 358.896

Øget kommunal dækningsafgift ejendomme 593.764

Øget kommunal dækningsafgift forretningsejendomme 2.532.258

Øget momsbetaling 17.076.309

Øget benzinafgift 731.473

Øget afgift på elektricitet 4.155.235

Øget afgift olieprodukter 6.201.905

Øget afgift af sten- og brunkul 2.801.915

Øget afgift af CO2 3.562.025

Øget afgift af ledningsført vand 1.602.823

Øget afgift af Naturgas 4.090.318

Øget tinglysningsafgifter 3.241.209

(Nye skatte- og afgifttyper)

Beskatning af nettofinansindtægter (ikke erhverv) 5.400.000

Omsætningsafgift 43.000.000

Realkreditlån afgift ( 20% erhvervsandel) 1.600.000

Afgidt på finansielle transaktioner 30.000.000

TVS-beskatning selskaber

I alt 129.795.208

Øget skattebetaling selskaber og finansiel sektor 87.995.208

Statsfinansiel effekt af TVS omlægning pr. år 6.656.349

- heraf hensat til inflationsreg. AM-omlægning (1.5% p.a.) -3.525.000

- heraf hensat til cyklisk udligning transaktionsafgifter

(3%) -1.000.000

- hensat til dækning af øgede momsudgifter i offentlig

sektor -481.000

Netto effekt statsfinanser (løbende priser) 1.650.349

Tilladt vækst i offentlige

forbrugsudgifter

0,32%



Personlige indkomstskatter: Statslige- og kommunale indkomstskatter afskaffes ved en gradvis sænkning over en 10 årig periode. Provenue: Bortfaldet udløser et tab af skatteprovenue på ca. 360 mia. kr. i 2014-priser. Ejendomsværdiskat: Som noget centralt røres der ikke ved muligheden for husholdningernes adgang til skattefri opsparing i egen bolig. Samtidig fjernes lejeværdi af egen bolig som beskatningsform, da den baserer sig på et subjektivt skøn over ejendomsværdier, som dermed ikke opfylder kravet til et fair og gennemsigtigt skattesystem. Ved at fjerne lejeværdi af egen bolig mistes 13,4 mia. kr. om året, som dermed er en skattelettelse for boligejerne. Der indføres i stedet en boligskat for enhver der har en bolig her i landet uanset art og ejerform. Ved en beskatning på 70 kr. pr.m2 pr. år, vil små lejeboliger få en ny omkostning på 150-300 kr. pr. måned, mens ejerne af parcel- og stuehuse m.v. vil få en omkostning på op til 1.400 kr. om måneden. Provenuet ved at indføre boligskatten er 19,6 mia. kr. om året, og er udtryk for at boligejerne igennem denne afgift betaler det samme som før (under lejeværdi begrebet), men at altså også lejere i etageejendomme m.v. omfattes af beskatningen. Beskatningen er fair og gennemsigtig, og opkræves på månedsbasis. Provenue: Ved indførslen af boligskat og efter fjernelse af ejendomsværdiskat vil nettoprovenuet være positivt med 6,5 mia. kr. Selskabsskatter: Selskabsskatten reduceres til 0% i overgangsperioden på 10 år, med undtagelse af pengeinstitutter, forsikring, boligudlejningsvirksomhed og selskaber beskæftiget med udlejning af erhvervsejendomme, der alle fortsat er belagt med selskabsskat efter deklarationsprincippet. Den generelle pensionsafkastbeskatning (PAL-Skat) udstrækkes til at dække andet passivt kapitalafkast hos såvel husholdninger som ikke erhvervsmæssige finansielle nettoindtægter i forretningslivet generelt (Byerhverv excl. bank, forsikring m.v.). PAL-skatten bliver i modsætning til pensionskapitalerne (som det kendes i dag) realisationsbaseret, således at likviditetsvirkningen af skatten følger realisationen af den konstaterede værdi af disse formueaktiver. Pensionskasser beskattes uanset om realisation har fundet sted. Provenue: Bortfald af selskabsskat reducerer skatteprovenuet med 39,8 mia. kr. i 2014-priser. PAL-skat behandles i særskilt afsnit nedenfor. PAL skat. Den eksisterende pensionsafkast beskatning hæves fra 15,3% til 23%. Dette øger skatteprovenuet fra PAL-skat betalt af husholdninger og pensionskasser, forsikring m.v. med 27,4 mia. kr. i 2014-priser. PAL skatten udvides samtidig til at dække ethvert finansielt afkast (renter, dividender, kursgevinster) uanset ejerform (husholdning eller erhverv) og uanset besiddelsestid m.v. Pengeinstitutter, forsikring, boligudlejening og udlejning af erhvervsejendom friholdes da de fortsat er underlagt deklarationsbeskatning. Dette sker ud fra et ønske om at opretholde en personbeskatning der er deklarationsbaseret på passiv kapitalindkomst, der ikke har direkte tilknytning til erhvervsmæssig aktivitet.



Kurstab og negativt afkast kan modregnes. Som noget afgørende vil renter på lån optaget med sikkerhed i fast ejendom, der ikke er af erhvervs- eller investeringsmæssig karakter, ikke kunne modregnes i PAL skatten. Dette hænger sammen med, at man efter omlægningen opretholder husstandenes mulighed for skattefri realisationsgevinster af fast ejendom (til egen benyttelse). Provenue: I 2013-priser udgjorde familierne (og par) formueindkomst (renter- og aktieindkomst) ca. 33,3 mia. kr., mens enliges tilsvarende indkomst udgjorde 12,1 mia. kr. PAL beskatning af de private husstande forudses dermed at bidrage med 10,4 mia. kr. baseret på realisationsprincippet (og altså identisk med den nuværende beskatning af positiv kapitalindkomst). PAL beskatning indføres ikke i forhold til beskatning af den primære produktionssektor. I forhold til byerhverv i øvrigt er den finansielle sektor udeladt (banker, forsikring, ejendomme), da de stadig er underlagt deklarationsbeskatning og særskilt lovgivning i øvrigt. Det er et ønske med PAL-skat på byerhverv i øvrigt, at sikre beskatning af passiv kapitalindkomst i lighed med pensionsordninger og som hos de private husstande. Der kan således ikke genereres skattefrit kapitalafkast ved passiv investering i regi af selskabskonstruktioner. Provenue: I 2012-priser var nettofinansindtægter for byerhverv omfattet af den udvidede PAL-skat på 23,7 mia. kr., hvorfor skatte provenuet kan anslås til 5,4 mia. kr. AM-Bidrag: AM-Bidrag flyttes i et ‘big-bang’ fra arbejdstager til arbejdsgiver. Arbejdsgiver overtager dermed indbetalingsansvaret, og betaler fremadrettet AM-Bidrag med 8% af de indkomstposter som ligger til grund for beregningen (A-indkomst, honorarer, fri-ydelser m.v.). Samtidig sænkes lønmodtagernes indkomstgrundlag tilsvarende i ‘big bang’, således at omlægningen er udgift neutral for arbejdsgiver. Over de efterfølgende 10 år øges AM-Bidraget fra arbejdsgiveren med 1,5% af løngrundlaget om året således at bidraget bliver forøget til 23% i løbende priser. I overgangsfasen på 10 år fratrækkes samtidig 1,5% fra den i øvrigt aftalte bruttoløn overfor arbejdstagerne (i løbende priser). Omlægningen er udgift neutral for arbejdsgiveren. For stat- og kommuner medfører det - alt andet lige - at skatteindkomster fra dette område fastfryses i 2014-priser. Dette medfører at 234 mia. kr. af skattegrundlaget (fuldt indfaset) lægger et pres på det offentliges budget. Dette kompenseres ved at skatteomlægningen overfinansieres fra start for til dels at absorbere denne uhensigtsmæssighed, dels at absorbere evt. cykliske udsving i den transaktions- og værdibaserede beskatningsmodel. Uhensigtsmæssigheden opstår ved det forhold, at det er lagt til grund for skatteomlægningen at den ikke i sig selv nødvendiggør trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Omlægningen vil være konkurrenceevne forbedrende idet de disponible indkomster til husholdningerne stiger gradvist over indfasningsperioden, hvilket er et resultat af den generelt ændrede byrdefordeling af skattebelastningen imellem arbejdsindkomster og formue- og erhvervsindkomst. Samlet medfører denne omlægning at den samlede personbeskatning af lønindkomst ender med at blive 23% der dog indbetales som et arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverne, og ikke som en skat der deklareres og betales af arbejdstagerne.



Provenue: Statens indtægter fra 8% AM-Bidrag udgjorde i 2014-priser 82.753 mia. kr. Omlægningen vil skaffe et skatteprovenue på yderligere ca. 153 mia. kr. i 2014-priser. Omsætningsafgift: For byerhverv (hvilket ikke omfatter den primære produktionssektor, bank, forsikring, ejendomsselskaber m.v.) indføres gradvist en ny omsætningsafgift (OMS) på 1,8 % over en 10-årig periode, og altså med 0,18% i forøgelse pr. kalenderår. Afgiften pålægges udelukkende indenlandsk salg men ikke udenlands salg (eksportsalg). Afgiften pålægges udelukkende momspligtige aktiviteter. Det samlede salg (2014) var 3.730 mia. kr., hvoraf 2.399 mia. kr. var indenlandsk salg. Omsætningsafgiften giver et provenue (2014-priser) på ca. 43 mia. kr., hvilket svarer til den selskabsskat som afvikles (når der ses bort fra skat på kulbrintevirksomhed). Omlægningen er samlet udgift neutral, men landets eksportvirksomheder får en samlet konkurrenceevneforbedring igennem bortfald af selskabskatten, men uden samtidig tilsvar af omsætningsafgift. Skatteomlægningen medfører dermed at eksporterhverv i Danmark er skattefri af deres virksomhed. Den implicitte beskatning øges derfor i nogen grad for byerhverv med indenlandsk salg, men igen vil inddragelsen af indenlandsk salg til beskatning, der tidligere har fundet sted i selskaber der ikke har betalt selskabskat - eller kun har betalt begrænset selskabsskat, - reelt medføre at også den implicitte beskatning af indenlandsk salg falder for de virksomheder der tidligere har betalt selskabsskat. Samlet forudses skatteomlægningen fra deklarationsbeskatning til TVS-beskatning at medføre at udenlandske virksomheders salg i Danmark, samt salg fra ikke skattebetalende danske datterselskaber i Danmark, bliver finansieringskilden til et bortfald af skat på aktiviteter i vor eksportsektor samt en nedsættelse af den implicitte skattebelastning (omsætningsafgiften) for anden indenlandsk virksomhed. Denne afgiftklasse indeholder - i forbindelse med den samlede omlægning - den største risiko for at omkostningen overflyttes til de endelige forbrugere gennem prisforhøjelser. Da sektorer som privatforbrug, energi og kommunikation udgør en ikke uvæsentlig del af beskatningsgrundlaget, og da alle disse sektorer er konkurrenceudsatte, er det forventningen at en sådan overflytning ikke kan opretholdes. For den erhvervsmæssige omsætning anses problemet for mindre problematisk i forhold til det generelle sigte med omlægningen, men også her er alle priser konkurrenceudsatte, og det forventes derfor at erhvervslivet vil anskue denne afgift som en hensigtsmæssig afløser for selskabsskatten og de hermed forbundne omkostninger til rådgivning, dokumentation og sagsførelse af forskellig art. Opkrævning beregnes samtidig med indberetning af momstilsvar. Provenue: 43 mia. 2014-priser. Moms: Moms øges til 30%, men som differentieret moms hvor forskellige satser anvendes på forskellige typer af forbrug. Herunder lavere satser på fødevarer. Provenue:. Forøgelsen til 30% moms giver et nettoprovenue på 37 mia. kr. Afgifter på specielle varer: De sædvanlige afgiftområder på vin, spiritus, tobak, sukker samt registreringsafgift på motorkøretøjer berøres ikke af omlægningen, idet det antages at der i dag beskattes optimalt i disse produktsegmenter.



Alle afgifter på energiforbrug - som er udtryk for bl.a. erhvervslivets miljøbelastning generelt - forøges, herunder også afgiften på benzin (for alle bilister). Især de generelle øgede energiafgifter bæres af erhvervsliv og husstande med stort energiforbrug. Dette beskatningsområde er et eksempel på at TVS-modellen i højere grad rammer værdier end indkomster. Provenue: 40 mia. kr. Skatter på formue, ejendom og anden besiddelse (motorkøretøjer): Det bliver dyrere at køre i bil. Husholdninger og produktion vil få en fordobling af vægtafgiften, idet der i omlægningen ses bort fra indførelse af ‘road-pricing’ der er en uheldig beskatning på den del af befolkningen der ikke bor i de store byer samt begrænser mobiliteten i arbejde og fritid. Grundskylden fordobles hvilket også gælder dækningsafgifter på grunde, ejendomme og forretningsejendomme. Det lægges dermed et større skattetryk på ejerskab af fast ejendom. I relation til husholdningerne modsvares det af den skattefri gevinstrealisation, mens det for forretningslivet er motiveret ud fra et overordnet ønske om at beskatte adgang til samfundets kollektive ressourcer (infrastruktur, sikkerhed m.v.) Tinglysningsafgiften fordobles, ud fra et ønske om at give samfundet en finansiering fra den omlægning der løbende finder sted i ejerskabet af fast ejendom, og som for den altovervejende dels vedkommende repræsenterer betydelige gevinster. Disse beskattes fremadrettet stadig overfor selskaber med boligudlejning og erhvervsejendom som formål, samt i den finansielle sektor. Den øgede tingslysningafgift er udtryk for et ønske om at sikre samfundet en beskeden andel af de skattefri gevinster der i øvrigt muliggøres på dette område. Omlægningen har med disse afgifttiltag på kendte kontaktpunkter i økonomien forsøgt at undgå en kompliceret gevinstbeskatning med særafgifter for såvel husholdninger- som erhvervslivets handel med fast ejendom. Provenue: Afgiftomlægninger på formueaktiver og transaktionsbeskatning (tinglysningsafgift) bidrager med 43 mia. kr.



Nedenstående tabel oplister omlægningens konsekvenser på EKSISTERENDE skatte- og afgiftklasser: Tabel 2:

Transaktions- og Værdibeskatning (TVS-model)

Eksisterende skatte- og afgifttyper

Skatter og Afgifter (efter type og tid)

2014-priser (mio kr)

Deklarations (mio kr) Provenue

(Mio kr) Beskatning TVS-

beskatning

Tab/Gevinst

Eksisterende

afgifter

Indkomstskatter 634.937.466

heraf:

Personlig indkomstskat 528.580.480

heraf: -360.269.000

Statslig indkomstskat 145.905.000 0 -145.905.000

Kommunal indkomstskat 214.364.000 0 -214.364.000

Afgift af Kapitalpensionsordninger 71.086.118 71.086.118 0

Arbejdsmarkedsbidrag 82.573.563 82.573.563 0

Ejendomsværdiskat 13.390.000 0 -13.390.000

Øvrige 1.261.799 1.261.799 0

Total 528.580.480 528.580.480

Selskabsskat m.v. 51.892.000

heraf:

Selskabsskat 43.300.000 3.500.000 -39.800.000

Fondsskat 2.000.000 0 -2.000.000

Selskabsskat af kulbrintevirksomhed 6.592.000 6.592.000 0

Total 51.892.000 51.892.000

Pensionsafkastskat (PAL-Skat) 54.464.986

heraf:

Betalt af husholdninger 3.000.000 4.509.804 1.509.804

Betalt af forsikringsselskaber m.v. 51.464.986 77.365.665 25.900.679

Total 54.464.986 54.464.986

Total 634.937.466 Provenue

tab/gevinst :

-748.317.517

Obligatoriske bidrag til Sociale ordninger 1.450.695 1.450.695 0

Sociale Bidrag fra Arbejdsgivere 736.661 736.661 0

Andre Arbejdsmarkedsbidrag 6.108.571 6.108.571 0



heraf: 6.108.571

AER (private arbejdsgivere) 3.793.026

AER (offentlige arbejdsgivere) 1.870.851

Øvrige 444.694

Total 6.108.571 6.108.571

Skat af formue, ejendom, besiddelse etc. 46.687.969

heraf:

Afgift af arv og gave 3.848.352 3.848.352 3.848.352 0

Afgift af motorkøretøjer 11.270.252

heraf:

Vægtafgift husholdningerne 7.808.139 15.616.278 7.808.139

Vægtafgift produktionen 2.847.077 5.694.154 2.847.077

Øvrige 615.036

Total 11.270.252 11.270.252

Ejendomsskatter 27.155.909

heraf:

Kommunal grundskyld 23.670.991 47.341.982 23.670.991

Kommunal dækningsafgift grundværdi 358.896 717.792 358.896

Kommunal dækningsafgift ejendomme 593.764 1.187.528 593.764

Kommunal dækningsafgift

forretningsejendomme

2.532.258 5.064.516 2.532.258

Total 27.155.909 27.155.909

Medielicens 4.380.000 4.380.000 0

Andre afgifter 33.456 33.456 0

Total 46.687.969

Afgifter af varer og tjenester 284.656.679

Generelle omsætningsafgifter 192.467.504

heraf:

MOMS (54% privatforbrug) 185.612.058 222.734.470 37.122.412

Lønsumsafgift 6.855.446 6.855.446

Told og Importafgifter 3.000.500 3.000.500 0

Afgifter af specielle varer 79.438.365

heraf:

Afgift af benzin (heraf 90% privatforbrug) 7.314.733 14.629.466 7.314.733

Registreringsafgift motorkøretøjer 15.974.334 15.974.334 0

Afgifter cigarer og røgtobak 7.099.220 7.099.220 0



Chokolade og Sukker 2.009.400 2.009.400 0

Afgift vin 1.688.564 1.688.564 0

Afgift spiritus 1.155.420 1.155.420 0

Afgift electricitet (heraf 63 % privatforbrug) 11.230.366 22.460.732 11.230.366

Afgift visse olieprodukter (heraf 35%

privatforbrug)

9.541.393 19.082.786 9.541.393

Afgift af sten- og brunkul 2.801.915 5.603.830 2.801.915

Afgift af CO2 3.562.025 7.124.050 3.562.025

Afgift af ledningsført vand 1.602.823 3.205.646 1.602.823

Afgift af Naturgas 4.090.318 8.180.636 4.090.318

Afgift af kvælstofoxider 742.961 742.961 0

PSO-afgift 6.945.000 6.945.000 0

Øvrige afgifter 3.679.893 3.679.893 0

Total 79.438.365 79.438.236

Afgifter af specielle transaktioner 5.252.826

heraf:

Tinglysningsafgifter (Privat ejendomsmarked

38%)

5.227.756 10.455.512 5.227.756

Øvrige 25.070 25.070 0

Total 5.252.826

Afgifter af specielle tjenester 2.923.448 2.923.448 0

Indtægter fra spillemonopoler 1.400.000 1.400.000 0

Diverse afgifter 174.036 174.036 0

Total 284.656.679

Andre Produktionsskatter 686.815 686.815 0

975.264.856 706.906.169 -268.358.687

Det i tabellen konstaterede tab på skatteomlægningen finansieres ved de i Tabel 1 oplistede tiltag: Omsætningsafgift, øget AM-bidrag, finansielle transaktionsafgifter og generelle afgift og momsforhøjelser.



Afgift på finansielle transaktioner: Lån i fast ejendom

Låntagning af enhver art i realkreditsystemet er udtryk for finansiering af formueaktiver der på et senere tidspunkt kan afhændes skattefrit af husholdningerne, eller som kan gældsomlægges, og dermed giver adgang til en skattefri forbrugsmulighed hos boligejerne. Skatteomlægningen ønsker ikke at ændre på denne situation. Realkreditbelåning af erhvervsmæssig anvendelse af fast ejendom, er udtryk for finansiering af en ressourceadgang til flere af samfundets kollektive ydelser (retssikkerhed, domstole, pantesikring m.v.). Der indføres derfor en generel afgift på udstedelse af realkreditlån uanset om oprindelsen er fra realkreditinstitutter (RO) eller som SDRO eller SDO m.v. Afgiften opkræves direkte hos realkreditinstitutter og andre låneudbydere, og fastlægges til et statsbidragssats på 1/4% af lånets markedsværdi (ikke nominal værdi) om året. Beløbet opkræves som et tillæg til de eksisterende bidragssatser. Der er i Danmark (2014M12) udestående for 3.224 mia. kr. obligationer af denne type, og statsafgiften vil give et provenue på 8 mia. kr. om året. Statsbidrags satsen indføres også med fuld effekt på markedsværdien af medlemmernes formue indestående i investeringsforeninger. Beskatningen indføres på dette niveau for at ramme alle ejere af disse formueaktier og ikke kun pensionskapitalerne (via PAL-beskatningen). Pr. 2014M12 var formuen i disse foreninger på 1.917 mia. kr., og der vil være et årligt provenue på ca. 5 mia. kr. fra denne beskatning.

Værdipapirtransaktioner

Der indføres en generel finansiel transaktionsafgift på handel med værdipapirer der er noteret i VP (aktier, obligationer, investeringscertifikater, unoterede aktier etc.). Satsen fastlægges til 1 25/00 (1,25 promille af transaktionsværdien der pålægges både køber og sælger). Der omsættes skønsmæssigt for 10.000 mia. kr. i stats- og realkreditobligationer om året samt for ca. 1.200 mia. kr. aktier om året via Nasdaq. Dertil skal tillægges derivat omsætning på danske finansielle instrumenter samt unoteret transaktioner via VP. Provenuet anslås til ikke under 30 mia. kr. om året. Transaktionsafgiften er udtryk for et ønske om at formindske volatilitet i finansmarkedet, samt sikre at finansmarkederne bidrager til dækning af den systemiske risiko der lejlighedsvis tilføres samfundsøkonomien. Der indføres ikke finansielle transaktionafgifter på værdipapirer der ikke er registreret i VP, og der indføres ikke transaktionsafgifter på valutahandel m.v. I fald der opstår et provenue tab ved alene at indføre en finansiel transaktionsskat som forudset, kan den udstrækkes til andre værdiklasser samt forskellige former for arbitrage der udøves af selskaber med registrering i Danmark (som direkte- eller indirekte beneficienter). København d. 6. April 2015 Klaus Riskær Pedersen



Tabel 3:

Familiernes indkomster før og efter skatteomlægning

2013-priser

(overslag) Før Før Efter Efter

(kr. pr. par/enlig pr.år) Par Enlige Par Enlige

Indkomst før skatter 702.451 273.709 585.423 232.653

heraf:

Løn 488.957 140.774 376.497 108.396

Virksomhedsoverskud 37.073 8.083 32.439 7.073

AMB pligtige honorarer 1.363 490 1.363 490

Offentlige overførsler 104.951 92.432 104.951 92.432

Øvrige overførsler (SU m.v.) 18.560 18.428 18.560 18.428

Offentlige pensioner 61.510 56.266 61.510 56.266

Private pensioner 41.466 20.826 38.273 19.222

Tjenestemandspension 13.054 7.433 13.054 7.433

ATP-pension 5.604 2.602 5.172 2.402

Arbejdsmarkeds- og Privatpensioner 22.808 10.791 21.052 9.960

Formueindkomst 25.046 8.117 19.285 6.250

Anden personlig indkomst

(skattepligtig)

3.594 2.988 2.767 2.301

Lejeværdi af egen bolig 61.959 16.980 0 0

Boligskat (NY) 7.770 7.770

Renteudgifter 37.126 10.358 40.839 11.394

Indkomstskat 187.709 68.663 0 0

AMB 41.227 11.652 0 0

Effektiv skatte % 32,59% 29,34% 16,66% 15,00%

Underholdsbidrag 960 1.053 960 1.053

Disponibel indkomst 670.063 384.886 820.479 427.130



Noter til tabel 3: Bruttoløn er reduceret med det forøgede AM-bidrag som reduceres i nominelle lønninger. Der vægtes med den forholdvis effektive skatteprocent som gældende før omlægning for at indarbejde de demografiske forskelle imellem skatteyderne i standard sammenligningen. Alle kapitalmarkedspensioner er belastet med den forhøjede PAL-skat. Boligejeres renteomkostninger er forhøjet med 10% i forbindelse med indarbejdelse af 1/4% afgift på realkreditlån efter omlægningen. Lejeværdi af egen bolig er i Danmarks Statistik behandlet som en indtægt (skattepligtig), men er her trukket fra. Den er fiktiv efter overgang til TVS-beskatning. Den disponible indkomst efter TVS-beskatning belastes delvist med øget moms på privatforbrug, øgede vægtafgifter og øgede afgifter på benzin.



Kilde til data og tabeller i oplægget: Bank of International Settlement (BIS) European Central Bank Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik OMX-NASDAQ Realkreditrådet SKAT Skatteministeriet Senest tilgængelige tal er anvendt og angivet med årstals priser.

baggrundsnotat om transaktions- og værdibeskatning (tvs)

Government & Nonprofit