bacheloropgave 14/1-13 pædagoguddannelsen …...bacheloropgave 2013 dastan sulaiman & nariman...

Bacheloropgave 2013 Dastan Sulaiman & Nariman Diraoui

1

Bacheloropgave 14/1-13

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Dastan Sulaiman Nor29579

Nariman Diraoui Nor29518

Vejleder: Dorte Olesen

Eksamensdato: 23/1-13


2

Indholdsfortegnelse

Indledning side 3

Problemformulering side 4

Metode side 4

Loven side 5

Teoriafsnit side 5

Analyse side 15

Pædagogiske handlemuligheder side 19

Konklusion side 21

Perspektivering side 22

Litteraturliste side 24

Bilag side 25


3

Indledning

Der har været en tendens til at fokusere på hvordan ”fremmede”1 børn og deres familier kunne

indgå i institutionens liv og praksis. Pædagogiske diskussioner og i praksissen har det handlet om

integration og hvor vigtigt det er at kende familiernes kulturelle baggrund for at kunne møde dem

som børn og forældre i institutionerne.

Fokuseringen på kulturbaggrunde har i høj grad været rettet mod de etniske og religiøse aspekter,

og i mindre grad mod de sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige forhold.

Etnicitet har på godt og ondt været en væsentlig markør for pædagogisk tænkning og praksis. Et

særligt fremhævet aspekt har været sproget – det danske – og især de utilstrækkelige og

manglende færdigheder heri. Diskussionen har således været kendetegnet af udtryk som

tosprogede, multikulturelle eller etniske børn. Sideløbende hermed er der foregået andre

pædagogiske diskussioner, som har taget udgangspunkt i, at pædagogerne først og fremmest

betragter "børn som børn”, og kun efterfølgende ser børn som bærere af særlige etniske,

kulturelle, sociale og religiøse særpræg.

Denne forståelse får betydning for, hvordan man ser på daginstitutionens opgave, både i relation

til de enkelte børn og deres familier og til samfundet. Som udgangspunkt opfattes alle børn i en

daginstitution som individer, der er indbyrdes forskellige, med såvel ens som uens træk, på tværs

af etnisk og kulturel oprindelse. At nogle børn så, i kraft af deres særpræg, har brug for en særlig

opmærksomhed, indgår som et element i den fælles pædagogiske grundforståelse og praksis.

Hvordan er det så man kan fremme kultur forståelsen? Hvordan kan der arbejdes med kultur?

Kulturen er drilsk. Den sidder som et par briller, vi ser alt i gennem og ikke kan tage af. Alligevel er

det ikke altid, at kulturen kan bruges som forklaring, hvis kommunikationen går i hårdknude i et

kulturmøde. Det gør den jo også tit mellem mennesker fra samme kultur.

1 Folk med flere kultur


4

Problemformulering

- Hvilke udfordringer er der i institutioner med mange kulturer og hvad er pædagogens

rolle som formidler af interkulturel forståelse? På hvilken måde har interkulturel

forståelse betydning for arbejdet med inklusion og eksklusion.

Metode

Vi har brugt den antropologiske metode til vores empiriske undersøgelse (feltarbejde). På den

måde kunne vi være til stede, lave interviews samt lave iagttagelser af vores problemstilling og

analysere det udefra de teorier vi har lært i undervisninger. Vi har prøvet at få en bredere

forståelse af, hvordan kultur og sprog bliver en udfordring for både pædagoger og børn.

Vi har i vores empiri indsamling, har vi besøgt en Integreret daginstitution. Her har vi observeret

mødet mellem pædagog og børnene samt interviewet disse aktører, om deres oplevelser af og

viden om hverdagslivet i institutionen. Interviewet har vi nedskrevet og lagt som bilag, mens vi har

brugt vores observationer i opgaven, hvor vi har analyseret og kommenteret på disse.

Vi tog ud og prøvede at observerede nogle situationer af børn, hvor vi sat fokus på sprog og kultur,

og hvilke udfordringer der var i det.

De redskaber vi vil bruge til at analysere vores problemformulering, er fra vores undervisning. Vi

har valgt at belyse teoretikerne Iben Jensen, Marianne Skytte og Bent Madsen. Inden analyse af

vores problemforfelt vil vi først se på, hvad kultur er for et begreb og skrive om de forskellige

betydninger der er omkring det, fx det komplekse og det beskrivende kulturbegreb.

Tematisk og teoretisk bevæger rapporten sig igennem begreberne: komplekse kulturbegreb,

interkulturel pædagogik og anerkendende pædagogik, som Berit Bae skriver om. Vi vil redegøre

for begreberne, inklusion og eksklusion, da vi finder det vigtigt, fordi det finder sted i alle sociale

sammenhænge.


5

Loven

I servicelovens § 46 står der:

”Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de

bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle

vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som

deres jævnaldrende”.2

Denne lov er til lavet til alle, men vi har valgt at arbejde med den specifik til børn der er særligt

udfordret af forskelle kulturelle normer med flere kulturer.

Teoriafsnit

I vores teoriafsnit vil vi først redegøre for hvad kultur er for et begreb. Derefter definerer vi de

nøglebegreber vi synes er vigtigt i forhold til at kunne udarbejde vores problemformulering.

Gennem historien har man brugt kulturen til at beskrive andre folk som underordnede og

underlegne. I dag bruges det også, som en forklaring på, hvordan ”de andre” er.3 Ordet kommer

fra det latinske ord ”culture”. Hvis man udvikler sin faglighed omkring kultur, kan man få en større

indsigt i det. Som vi nævnte ovenover, er kultur et bredt begreb med mange forskellige

betydninger. Fx kan vi tale om finkultur. Finkultur er noget man kan læse om i avisernes kultur

sektionerne med anmeldelser af bøger, film eller teaterforestillinger.4 Man siger, at jo mere man

ved om, hvad der står i kultursektionen, jo mere kultur har man og på den måde er man kultiveret

og dannet.

Med en anden betydning er kultur også det levet liv, altså den måde mennesker indgår i sociale

relationer. Hvis vi skulle kigge nærmere på kultur i sociale relationer kan vi studere

ungdomskultur, hjemløsekultur eller popstjernekultur. Disse grupper som adskiller sig i nogle

områder fra flertallet af befolkningen, beskrives også som subkulturer og delkulturer.

2 Serviceloven § 46

3 Jensen, Iben 2005: ”Grundbog i kulturforståelse” Roskilde Universitetsforlag



6

Så kan man tale om nationalkultur, hvilke man gør, når man taler fx om spansk kultur tyrkisk kultur

eller dansk kultur. I vores opgave er det nationalkulturen som har en betydning.

I kulturmøder på skoler, børnehaver og i visse debatter møder vi to forskellige syn på kultur.

Kort sagt, Der findes flere forskellige definitioner på kulturbegrebet, men kultur kan overordnet

forklares med det beskrivende eller det komplekse kulturbegreb.

Det beskrivende kulturbegreb søger kort fortalt at forklare menneskers handlinger ud fra deres

kulturbaggrund. En tilgang er at finde fællestræk og forklaringer på kulturen. Eksempler kan være

at forklare kønsroller, familiemønstre eller hvorfor kvinder går med tørklæde. I det beskrivende

kulturbegreb arbejdes ud fra en deterministisk tilgang, hvor det kan være vanskeligt at forklare de

forandringer, der sker pga. ydre påvirkninger. Den flersprogede er netop udsat for påvirkninger og

forandringer i mødet med nye relationer og dansk kultur.5

Forskere som anvender dette kulturbegreb, er i store træk enige om følgende:

Man ser kultur som afgrænsede enheder, der følger nationens grænser. Man taler altså om

dansk kultur, tysk kultur, kenyansk kultur eller tyrkisk kultur. Man går ud fra, at alle i en

nationalkultur deler værdier, regler og normer.

Man mener, det er muligt at indkredse kulturelle fællestræk. Det vil sige, at man

indkredser træk, der er fælles for fx alle somaliere, alle tyrkere, alle danskere osv.

Man mener kultur forandrer sig meget langsomt

Kultur bruges som forklaring på, at folk handler, som de gør.

I det komplekse kulturbegreb er kultur en række sociale konstruktioner. Kultur er ikke statisk, men

defineres løbende gennem praksis, dvs. gennem følelser, holdninger og ny viden.

Forskere som så arbejder med det komplekse kulturbegreb er stort set enige om følgende:

Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør – kultur er noget, som skabes

mellem mennesker

Kultur er altid i forandring

5 http://www.brugforalleunge.dk


7

Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed, men er snarere flere fællesskaber, man deler

med nogle, men ikke med alle

Kulturs betydning kan aldrig forudsiges. Man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur

spiller ind på en situation.6

Hvis vi skal kigge på kulturbegreberne i en flerkulturelle samfund kan man beskrive dem ud fra de

to kulturbegreber – det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kultur begreb. I et flerkulturel

samfund kan man altid finde mennesker, der lever i harmoniske enheder efter fasttømrende

rutiner, hvor man kan se at kultur forandres meget langsomt. Børn fra disse familier vil have

forbindelse med andre kulturer, hvor man tænker og taler anderledes. Disse børn vil leve i balance

mellem det moderne/traditionelle, hvor de navigere mellem sms-beskeder og lokal tro.7 Kultur er

som sagt et meget bredt begreb, som bliver brugt til at beskrive andre. Hver gang man bruger

kultur som en forklaring på andres adfærd og handlinger, siger man samtidig, at man ikke selv er

sådan.

Fagligt kendskab til kulturbegrebet og de forskellige kultur kan gøre det nemmere at forstå, at

mennesker ikke er ens og at de kan have forskellige værdier og opfattelse af virkeligheden end en

selv.

Interkulturel kompetence

Med begrebet interkulturel understreges det, at mennesker kontinuerligt udveksler kulturelle

elementer, hvorfor det ikke giver mening at tænke i »rene kulturer« eller for den sags skyld i et

monokulturelt samfund8. Denne begrebsdefinition stammer fra Helle Bundgaard9 (HB) (2005) og er

en fin start i dét at undersøge interkulturel kompetence. Hertil vil vi gøre brug af henholdsvis Iben

Jensen (2009) og Gunna Funder Hansen10 (GH) (2008).

Vi vil lægge ud med GH’s definition af begrebet interkulturel kompetence (her kaldt tværkulturel



8 Bundgaard, Helle (2005): ”Et antropologisk blik på kultur” s. 140.

9 Lektor og studieleder ved Institut for Antropologi.

10 Ph.d. i fremmedsprogspædagogik og arabisk. Adjunkt ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet.


8

kompetence), som lyder således: Tværkulturel kompetence er (..) en evne til at kunne håndtere

komplekse kultursammenhænge11.

IJ behandler begrebet lidt dybere, men lægger ud med følgende definition: Interkulturel

kompetence er at kunne dét, man har brug for, for at begå sig i flerkulturelle samfund12. Hun

uddyber det centrale ved interkulturel kompetence ved hjælp af følgende punkter. Det centrale (..)

er:13:

At respektere andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne

erfaringer og opfattelse af virkeligheden

At have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation

At turde stå ved sine egne kulturelle værdier

At have faglig indsigt i samfundsmæssige forhold som globalisering og multikulturelle

samfundsmodeller

At have faglig indsigt i hverdagspolitiske forhold omkring diskrimination og mediernes

fremstilling af etniske grupper i samfundet

At have en faglig indsigt i begreber som kultur, etnicitet og kulturel identitet.

IJ kommer også med et bud på, hvordan det viser sig, om man er interkulturel kompetent: Man (..)

har interkulturel kompetence14:

Hvis man kan reflektere over sig selv og andre

Hvis man kan handle med forståelse og respekt for både forskelle og ligheder

Interkulturel kommunikation

Som nævnt ovenfor, i IJ’s bud på de centrale kundskaber idet at besidde interkulturel kompetence,

er en af kundskaberne, at have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation og

derfor vil vi kort redegøre for dette begreb. IJ skriver: Når personer fra forskellige kulturer taler

sammen, er det interkulturel kommunikation. Der er mange ligheder mellem interkulturel

kommunikation og anden kommunikation, men én forskel er særlig vigtig: Begge personer kan 11

Hansen, Gunna Funder (2008): ”Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv”, s. 166. 12

Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag. s. 10. 13


Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag. s. 13.


9

bruge kultur som forklaring på, at de er uenige15. Hun fortsætter: Jo flere erfaringer man har med

interkulturel kommunikation, jo mere bevidst kan man blive om, hvordan personlige, sociale eller

kulturelle forskelle får betydning i en samtale16

Øyvind Dahl17 (ØD) (2001) behandler også begrebet og beskriver det som følger: Interkulturell

kommunikasjon er en prosess som innebærer utveksling og fortolkning av tegn og meldinger

mellom mennesker som representerer ulike kulturelle fellesskap som er så forskjellige at deres

tilskrivning av mening påvirkes18.

Kulturel identitet

At have en faglig indsigt i (..) begrebet kulturel identitet er en anden af de centrale kundskaber i

det at besidde interkulturel kompetence – vi vil derfor også introducere dette begreb. Kulturel

identitet rummer ligesom kultur mange definitioner. Vi har valgt, at beskrive kulturel identitet, set

i forlængelse af det komplekse kulturbegreb, og vi vil endnu engang gøre brug af IJ.

Som vi var inde på i min gennemgang af det komplekse kulturbegreb, så er kultur noget, der

skabes mellem mennesker, og det samme gør sig gældende, når vi taler om kulturel identitet. IJ

indleder sin gennemgang af begrebet således: Hvem man er, finder man ud af sammen med andre.

Man kan ikke opbygge sin identitet alene. Man må diskutere værdier, erfaringer, følelser og syn på

verden med andre. Det gør samtidig én følsom over for, hvordan andre opfatter én. Det er en af

forklaringerne på, at der er så mange følelser på spil i kulturmøder19. Hun påpeger senere:

Identitet skal bekræftes af andre20.

IJ henviser til de forskere, der ser på begrebet kulturel identitet ud fra den komplekse

kulturforståelse og påpeger: Disse forskere taler ikke blot om, at vi i forskellige arenaer har

forskellige identiteter, men mere radikalt om at alle mennesker hele tiden har flere identiteter, som

skabes i mødet mellem dem21.

15


Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag. s. 35 17

Dr. Philos, professor i kulturkundskab ved Misjonhøgkolen i Stavanger. 18

Dahl, Øyvind (2001): ”Møter mellom mennesker i iInterkulturell kommunikasjon”, Gyldendal Norsk Forlag AS. s. 65. 19

Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag s. 59. 20

Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag s. 65. 21

Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag s. 61.


10

Kernen i kulturel identitet er, at folk er andet og mere end deres etnicitet22. Det kan fx være, at

personen er en god svømmer, mor til sit barn, bestyrelsesformand eller noget helt femte.

Interkulturel pædagogik

Handler om, hvordan man kan arbejde konstruktivt med de kulturmøder, der foregår i skolen og i

daginstitutionerne. Vi lever i en global tid, hvor børn har brug for at kunne håndtere

mangfoldighed og at der er et stort antal børn med minoritetsbaggrund i skoler og

daginstitutioner.

For at disse børn skal få de bedste muligheder for at klare sig på lige fod med danske børn, er det

nødvendigt at tage positivt udgangspunkt i, at en klasse består af mange forskellige sprog og

kulturer på en måde, så det gavner både minoritetsbørnene og de danske børn.

Interkulturel pædagogik har fokus på de særlige udfordringer, de ansatte oplever i hverdagens

kulturmøder og hvordan man bedst muligt planlægger og udfører sin undervisning og det

pædagogiske arbejde i en flerkulturel sammenhæng23

Et meget vigtigt led når vi belyser det interkulturel pædagogik er kommunikation. Kommunikation

er med os i stort set alle de ting vi foretager os i dagligdagen. Det kommende afsnit beskriver

kommunikation fra en mere teoretisk vinkel.

Kommunikation

Begrebet kommunikation stammer fra det latinske communicare, som betyder ’at gøre forskel’

eller ’have forbindelse med’. Kommunikation er et grundlæggende punkt når vi taler socialt

fællesskab. Hvis vi skal se vores verden uden kommunikation, ville der være tale om et autoritært

samfund. Altså vil kommunikation betyde at gøre noget til fælles. Tre grundområder, man skal

have fokus i, når der er tale om kommunikation, er bevidsthed om:24

De signaler man sender

Hvordan signalerne påvirker modtageren

Hvordan jeg modtager og reagere på forskellige signaler

22

Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag, s. 65. 23

http://www.helde.dk 24

Kompendium ”Kommunikation, læring og dannelse.” s. 104


11

I en systematisk tankegang, menes der, at kommunikation betyder vi er i sprogverdenen. Sproget

er ikke et redskab vi enten vælger at bruge eller lad være at bruge. Det er gennem sprog vi skaber

os selv, hinanden og vores situation/scene vi er i. Dette vil sige, at det er et redskab der giver os en

forståelse og mening.25

Interkulturel kommunikation

Denne form for kommunikation opstår, når mindst to personer fra hver sin kultur kommunikerer

skriftligt eller mundtligt. Det vil sige, når en tyrker taler med en dansker eller en araber tale med

en tyrker, så er der tale om interkulturel kommunikation. I et samfund som fx Danmark, hvor der

er folk fra mange kultur, er interkulturel kommunikation en del af hverdagen. 26

Interkulturel kommunikation, er et af de vigtigste punkter som er i udviklingen af kulturforståelse.

Det er nemlig her man opdager, hvor meget af det man siger som bliver forstået og dels, hvor

meget af det fortalte, som bliver forstået på en helt anden måde, end hvad man selv mente.

I mange år har managementforskning arbejdet med forskellige undersøgelser for at afklare, hvilke

kompetencer hvert individ skal være i besiddelse af for at nå frem til den mest effektive

kommunikation. Her er de nået frem til at interkulturel kompetence beskrives med tre

dimensioner, som underbygger viden om, det kognitive (viden), om det affektive (følelser) og om

kommunikation og adfærd.27

Kognitiv dimension

Denne kompetence optræder, hvis en person har en generel kulturforståelse og en konkret

viden om den fremmede kultur. Ikke mindst underbygger fordomme og stereotypier

personen bruger om andre kulturer.

Affektiv dimension

Denne kompetence optræder ud individets holdninger til personer fra andre kulturer. Her

tester man for at afdække personlighedstræk, men henblik på at sætte sig ind i andres

værdier og tankegange.

25

Hermansen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen ”kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer” (2004 Alinea, København) s. 53 26

Jensen, Iben 2005: ”Grundbog i kulturforståelse” Roskilde Universitetsforlag s. 35 27

Jensen, Iben 2005: ”Grundbog i kulturforståelse” Roskilde Universitetsforlag s. 38


12

Kommunikative og adfærdsmæssig dimension

- Her er der tale om evnen til ”oprette” kontakt til individer fra fremmede kulturer

- At man kan indtage sociale roller fra den fremmede kultur, som man ikke selv har

- Man kan anerkende og forstå det verbal og non-verbal kommunikation med folk

fra fremmede kulturer

- Meta-kommunikation som er evnen til at kommunikere med medlemmer af

andre kultur om kommunikation.28

Inklusion og eksklusion

Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes som de

fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet

er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og

dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling.

Eksklusion er det modsatte af inklusion, og betyder udelukkelse fra fællesskabet. I følge Bent

Madsen kan eksklusion have to betydninger: at holde nogle ude som allerede er udenfor, eller

man kan støde nogle ud, som før har været indenfor. I de to tilfælde er der tale om at udelukke

eller holde nogle ude.

Inklusion bliver ofte forvekslet med integration. Forskellen på disse begreber er, at man i et

inkluderende miljø prøver at tilgodese alles behov, og ved integration prøver man at "normalisere"

dem som ikke passer ind.

At fremme forskellighed som en positiv ressource er inklusion; det modsatte af eksklusion. Udtrykt

som norm handler inklusion at ”inkludere”, altså at der skal være plads til og respekt for alle

uanset individuelle forskelle, såsom handikap, religion, kultur eller seksualitet. En anden definition

på inklusion kan være værdsættelse: I et fællesskab værdsætter og respekterer deltagerne

28

Jensen, Iben 2005: ”Grundbog i kulturforståelse” Roskilde Universitetsforlag s. 39


13

hinanden for de evner og den viden, hver enkelt besidder. Således er det muligt for alle, at kunne

udføre et stykke arbejde ud fra egne forudsætninger.29

Anerkendende pædagogik

Den anerkendende pædagogik en er en stor del af inklusionen. Hvis man skal være inkluderende,

skal man samtidig være anerkendende! Indenfor den anerkendende pædagogik, handler det om,

at man skal skabe et positivt grundlag hos barnet, for at det kan klare de udfordringer det støder

på. Anerkendelse skaber dermed tryghed og øger selvværdet hos barnet. For at kunne være

anerkendende, er det vigtigt at finde ud af hvem man selv er, for at kunne forstå andre mennesker

og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd.

Berit Bae er forsker og forfatter med pædagogisk baggrund. Hun har bl.a. forsket i anerkendelse,

der defineres ud fra 5 delelementer

1. Forståelse og indlevelse: Det handler om evnen til decentere, perspektivveksle, at kunne

forstå og indleve sig samt at kunne fornemme, hvad der foregår i andre mennesker. Her

kan der også anvendes empati begrebet.

2. Åbenhed: Er evnen til åbent at undersøge, hvad der forgår i et andet eller andre

mennesker, fx hvad de føler, oplever, mener gerne vil og ikke vil osv.

3. Bekræftelse: Betyder at dele eller møde barnet og dets oplevelser, dvs. at vise barnet, at

man har forstået og ved, hvad det føler og oplever, hvad de vil og ikke vil. Kort sagt kan

man sige at have empatiske kompetencer.

4. Selvreflaktion og selvafgrænsning: Kunsten her, er at man kan adskille, hvad der foregår i

en selv, og hvad der foregår i den anden eller de andre, og på den anden side forene de to i

betydningen for at skabe flest mulige både og løsninger, hvor forskellige parters følelser og

intentioner anerkendes og evt. tilgodeses.30

Marianne Skytte

Marianne Skytte, som er sociolog mener, at opdeling af mennesker skaber brud i samfundet og

29

Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, Signe 2009: ”Pædagogik og Pædagoger” 30

Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, Signe 2009: ”Pædagogik og Pædagoger” s 160


14

hindrer udviklingen af stimulerende kreative udviklings- og læringsmiljøer for børnene.31 på den

anden side mener hun, for at kunne fungere effektivt i samfundet, er der brug for systematisering

af vores sociale verden ved hjælp af sociale kategorier.

Egenskabsforklaring

Kategorisering kan få alvorlige sociale konsekvenser når man begynder at egenskabsforklare

adfærd, handlinger og afvigelser hos mennesker, vi ikke definerer os selv i kategori med.32

Stereotypering

Ordet stereotypering kan defineres, som forenklede beskrivelser af antagne kulturtræk ved

bestemte typer af mennesker. Med andre ord kan man sige, at det er en type socialt effektive

fordomme. Stereotyperne træder klarest frem i mødet mellem mennesker, der er fremmede for

hinanden. Her sker det ofte, at vi i stedet for at forholde os til den konkrete person, vi møder, på

grund af vores tendens til at egenskabsforklare snarere kommer til at forholde os til de

forventninger, vi har til den kategori af mennesker, vi forbinder den fremmede med.33

Stigmatisering

Stereotype forestillinger kan medføre stigmatisering, hvor man kigger på de særlige træk der er på

personen og deres baggrund. ”De negative forventninger, der hele tiden rettes mod personen, kan

efterhånden føre til, at han eller hun udvikler en negativ opfattelse, der i overensstemmelse med

det negative stigma. På denne måde kan stigmatisering føre til lædering af ofrets selvrespekt”

Stigmatisering kan gives som en etiket for de mennesker der har bestemte ydre eller kulturelle

træk. Dette ses, som noget mindreværdigt.34

31

Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): ”Samfund i pædagogisk arbejde” 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte s 116 32

Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): ”Samfund i pædagogisk arbejde” 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte s 117 Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): ”Samfund i pædagogisk arbejde” 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte s, 118 34

Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): ”Samfund i pædagogisk arbejde” 2. udgave, Akademisk Forlag Marianne skytte 119


15

Efter vores teoriafsnit vil vi nu analysere vores rapport med udgangspunkt i de ovennævnte teorier

og begreber og derefter se på, hvilke udfordringer der er i pædagogiske handlemuligheder

indenfor emnet.

Analysedel

I teoridelen har vi understreget meget hvad begrebet kultur betyder, i denne del vil vi gå mere i

dybde med begrebet udefra den virkelig verden og se hvad kultur betyder for en institution og

hvad kultur gør ved institutionen. Vi ser at det kultur begreb som bliver brugt i de fleste

institutioner og især i den institution som vi har været i, arbejder eller retter sagt har det

komplekse sammenkoblet med det beskrivende kulturbegreb. Grunden til dette er at det

komplekse begreb beskrives med følgende Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man

gør35, det vil sige, at det er os som pædagoger der har indflydelse på hvordan hverdagen skal se

ud, og bestemmer hvordan vi vil have vores kultur i den institution vi er i, fx ved juletid, påske osv.

Forskere er blevet enige om at begrebet altid er under forandring dette er et vigtig underpunkt

som understreger at det er mennesker mellem hinanden som opfinder kulturen. Det siges også at

kulturs betydning aldrig kan forudsiges, men man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur

spiller ind på en situation. Vender vi begreberne kan vi også se at det beskrivende også påvirker

institutions livet, kigger vi på de træk som forskerne er enige om kan vi se at, alle punkter spiller

ind i vores institution. vi opdeler folk efter deres kultur (tyrkiskkultur, arabiskkultur osv.). Ikke

mindst bruges kulturen som en undskyldning eller forklaring på fx børns adfærd. Et eksempel på

kulturforskelle og dilemmaer synliggør vi i denne case, som enhver pædagog kan være udsat for.

Case

En lille pige som er startet i mini SFO bliver hentet af sin far ved to tiden. Pigen er med arabisk

baggrund og hedder Amani. Faderen kommer ind i lokalet hvor pædagogen Peter og 5 andre børn

sidder og tegner, her iblandt Amani. Amanis far kommer hen til bordet og sætter sig ved hendes

side.

Far: hvordan har din dag været skat? Har det været sjovt i SFO i dag??

Amani: ja vi har tegnet og været ude at lege hele dagen ude på svævebanen!

35

Se teori afsnit


16

Far: okay! Det lyder som en hyggelig dag. Når skat skal vi tage hjem nu, jeg tror faktisk mor glæder

sig til at se dig

Amani: okay hej hej Peter jeg skal hjem nu

Peter: ja vi ses i morgen Amani

Amani tager sin far i hånden og begynder at gå ud af lokalet. På vejen ud af lokalet fortæller

Amani sin far, at i dag da hun var på toilettet kom Peter og hjalp hende med at tørre sig. Da pigen

havde fået pakket sine ting tog faderen pigen med hen til Peter, som han begyndte at skælde ud og

råbe af, fordi han i hvert fald ikke måtte tørre hans datter. Dette skulle en kvindelig ansat gøre.

Faderen var meget sur og skældte ud med stødende ord. Peter sagde dog han godt kunne forstå

hans vrede men han hjalp kun datteren, fordi de kvindelig ansatte på stedet var med til noget

stuemøde.

Dette er et tydeligt eksempel på kulturforskel. Pigens far reagerer udefra sin kultur. Det er nemlig

ikke ok for faderen at en mandlig ansat hjælper datteren med toilet besøget. I den arabiske kultur

som pigen kommer fra er det en kvinde som hjælper med toiletbesøg, det er nemlig moralsk

forkert en mandlig ser pigen uden bukser og trusser. Det er her man også kan se det beskrivende

kultur begreb, da det beskrivende udvikler sig langsomt. Det vil sige selvom faderen havde været i

Danmark siden han var meget ung har den danske kultur ikke påvirket ham med nogle ”småting”,

som man vil mene det er i den danske kultur. Hvis man kigger på situationen udefra den

pædagogiske verden, vil man stille sig det store spørgsmål, er det etisk rigtigt og acceptabelt at

lade den lille pige sidde på toilettet til en af de kvindelige ansatte kommer ud fra stuemødet? Hvor

går grænsen?

En anden case som vi har observeret i en SFO i Nordsjælland lyder således:

3 børn leger ”mor, far, børn” i en lille krog. To af pigerne er fra Tyrkiet og den sidste er dansk. De

deler rollerne op den daske pige er mor, en af de tyrkiske piger er far og den anden er baby.

Mor: jeg skal ud og købe ind så laver du mad i dag okay far?

Far: nej Josephine en mand laver ikke mad han skal tage på arbejde og mor skal lave maden!

Baby: ja det altså rigtigt Josephine.

Mor: jamen så gider jeg bare ikke lege med jer


17

Baby: okay kom far så går vi da bare

De to tyrkiske piger bliver irriteret, holder hinanden i hånden og går ud af lokalet. Den danske pige

går hen til nogle andre børn og starter en ny leg.

Her prøver de to tyrkiske piger at forklare deres kultur til den danske pige men med uheld. De kan

ikke se hinandens synsvinkler, dette kan man se på den måde rollerne i hjemmet bliver tolket. Den

danske pige vil gerne inkludere de to piger i en almindelig hverdagsopgave i hendes familie, hvor

man derimod kan se de tyrkiske pigers eksklusion til ideen, fordi det måske er noget meget forkert

i deres kultur. I en dansk kultur er det normalt at man deles om de huslige pligter hvor det i den

tyrkiske kultur ikke er normalt og man ser faderen som den dominerende som skal arbejde ude og

konen hjemme.

Efter denne analyse af en normal episode, vælger vi at sætte fokus på sprogstimulering og hvad

Danmarks Evalueringsinstitution forsker om det36.

Sprogstimuleringen af de tosprogede småbørn fungerer bedre i dag end for fem år siden. Det

mener i hvert fald et flertal af de pædagogiske konsulenter der arbejder med området. Men der er

stadig store udfordringer i dagligdagen i daginstitutionen. En af dem er at få forældrene med i

sprogstimuleringen. Det er afgørende for barnets udbytte af sprogstimuleringsindsatsen at

forældrene er engagerede og bakker op om hvad der foregår. Den opfattelse er helt

gennemgående hos de mange fagfolk der har deltaget i evalueringen. Og langt de fleste forældre

er da også meget motiverede for at deres børn deltager i sprogstimuleringen og lærer dansk. Men

forældrene mangler information om sprogstimulering, viser en evaluering fra EVA (Danmarks

Evalueringsinstitut).37

Selvom forældrene er motiverede for at være med, kan det alligevel godt være svært for

daginstitutionen at skabe et godt samarbejde. Nogle forældre taler hverken dansk eller engelsk,

nogle har svage sociale ressourcer eller er traumatiserede af krigsoplevelser, og alt det kan gøre

det svært at tale sammen og forstå hinanden. Misforståelser kan også komme af at børnehavens

36

http://www.eva.dk/dagtilbud-for-boern/bakspejlet/artikler/Sprogstimulering_tosprogede.pdf 37

http://www.eva.dk/dagtilbud-for-boern/bakspejlet/artikler/Sprogstimulering_tosprogede.pdf




18

kultur og normer er fremmede for nogle af de tosprogede børns forældre. Det er indlysende for de

fleste pædagoger hvordan man skal køre et barn ind i daginstitutionen, hvornår fx forælderen skal

gå, og hvad forælderen skal gøre hvis barnet græder. Det er ikke nødvendigvis så indlysende for de

forældre der ikke er vokset op med daginstitutioner. Derfor er det vigtigt at pædagogerne giver de

tosprogede forældre en reel chance for at lære daginstitutionens ’sprog’ og uskrevne regler at

kende.

”Det med kulturmøder handler om at være klar over hvem man selv er, og være åben for at finde

ud af hvem den anden er”, siger Helene Brochmann, der er specialkonsulent fra EVA. Hun

hentyder til, at man kunne se sig selv lidt udefra og være klar til at opdage det der kan være svært

for andre at forstå, og hjælpe med at give det mening.

Hun giver et eksempel på en pædagog, der var kommet over til hende og sagt at de tosprogede

børn har ingen erfaringer med bondegårdsture, zoologisk have, børneteater osv. Hun mener at det

er en vigtig referenceramme i daginstitutionen, og som vi tager for givet. Det vil sige at tosprogede

børn har altså lige så mange erfaringer som andre børn, det er bare en anden slags. De erfaringer

kan ikke bringes i spil hvis pædagogerne ikke kender dem. Her vil kulturmødekompetencer hjælpe

til med, samt det vil kunne understøtte både sprogstimuleringsindsatsen og kommunikationen i et

mere generelt perspektiv. Man kunne lave et netværk for alle sprogpædagogerne hvor de kan

udveksle erfaringer. Det er også vigtigt at alle i institutionen bakker op om sprogstimuleringen. Det

kan man hjælpe på vej ved at sprogpædagogerne deler deres viden med kollegerne i

daginstitutionen, og ved at man vedtager nogle fælles værdier for hvordan man vil arbejde med

sprogstimulering.38

Marianne skytte skriver i sin teori om blandt andet stigmatisering, som fik os til at slå øjnene op

om hvorledes stigmatisering kan nedbryde eller opbygge barnets nuværende og fremtids liv. Når vi

siger stigmatisering tænker vi for det meste noget negativt, men er det så negativt som det lyder?

Stigma er med til at ”beskrive” individet, det fortælle noget om hvordan barnet er, opfører sig eller

på en standard punkt hvordan barnet kan se ud. Man kan sammenligne stigma med en diagnose,

begge ”stempler” barnet for at sige det med en metafor. Vender vi blikket og ser hvad der kan

være til gavn for ville vi se at man ikke altid behøver starte fra nul, når individet kommer et nyt

38




19

sted fx skifter institution. Det skaber nogle lettet veje fremover for barnet i forhold til den støtte

og opbagning barnet har brug for på et senere tidspunkt.

Noget andet man kan være kritisk for er at man altid vil se individet med den stigma personen har,

det vil følger med livet igennem og samfundet kan kaste det blik på individet af medlidenhed, og

ikke mindst vil individet fremover måske bruge det som en undskyldning for en dårlig opførelse.

Pædagogiske handlemuligheder

Vi er gode til at iagttage adfærd, udpege og definere som anderledes, sammenligne med det

normale, analysere og tildele mindreværdige roller, så barnet eller den unge mødes med negative

forventninger. Der skal ske et holdningsskifte og kulturen skal ændres. Skolen og lærerne kan ikke

klare det alene. Forældre og børn skal med. De børn der skaber problemer, er en gave til

fællesskabet. Det er de fordi alle kan lærer noget ved at være sammen med dem, og fordi de børn

også bidrager til de andre børns alsidige liv og uvikling. I stedet bør vi i højere grad tale om, hvilke

visioner vi har for vores fælles børn.

For at sikre inklusion bliver vores udfordring at påvirke kulturen. Med det bliver udfordringen at

skabe debat om mangfoldighed og synliggøre holdninger. Det er ikke vigtigt at stille spørgsmålet,

om børn og unge med særlige behov skal inkluderes, men om det er nødvendigt at segregere dem.

Hvad skal der til?

- Hvis vi skal tænke inklusion, kræver det: Positive holdninger til forskelligheder, fleksibel

organisering af skoler/klasser/grupper, teamsamarbejde, viden om undervisningsdifferentiering og

specialpædagogik, fornuftig ressourcemængde og mulighed for støtte.

- Forældre til de ikke-udsatte skal forstå, at de også har et ansvar. Folkeskolen er kulturbærende –

forældre til ikke-udsatte børn møder ikke de problematiske børn. Forældrene skal vide, hvor

vigtigt det er, at alle børn går i samme skole og er en del af fællesskabet. Forældrene skal opdrages

til inklusion!

- Lærere og pædagogers opfattelse af egen utilstrækkelighed er hæmmende. Mange

støttepersonaler i almenområdet har svært ved at modtage hjælp. Aktionslæring med respekt for


20

pædagogers og læreres faglighed er måske vejen frem. Diagnosen betyder ikke noget for

foranstaltningen.

- Det handler om at få en kultur, hvor man kan reflektere sammen.

Spørgsmålet er fortsat, hvordan man får ledere og medarbejdere på dagtilbud og skoler og

psykologer, sagsbehandlere og andre fagfolk til i fællesskab at tænke og arbejde mere

inkluderende?

En af de pædagogiske handlemuligheder, kan være at man skal overveje hvilke strukturelle

rammer, der kan være nødvendig for at børn er på lige fod F.eks. skal man overveje at etabler

mindre børnegrupper, som giver det enkelte barn andre deltagelsesmuligheder end den store

gruppe.

Man kan motiver barnet til at deltage i forskellige typer af lege, som stiller former for sproglige

krav, ved at overveje hvilken type spørgsmål der stilles til børn som virker "sprogligt svage". Svære

spørgsmål og evt. selv svarer på dem. Det kan være en fordel at have en masse viden om barnet

og barnets baggrund, som gør pædagogen til en bedre samtalepartner og en god formidler af

interkulturelle forståelser.

Viden om barnet og familiens erfaringer vil også være en fordel at finde ud af. f.eks. tage på

hjemmebesøg med en mindre gruppe børn og besøg hvert barn i gruppen. Få barnet til at være en

slags guide og fortælle om sit hjem ved besøget. Efter besøgene kan man snakke om hvordan hjem

er forskellige og hvad for nogle kulturer der er i børnenes hjem. På den måde lærer børnene de

forskellige kulturer at kende.

For pædagoger kan det være en svær og krævende opgave at bygge et fungerende samarbejde med

forældre, som ikke forstår betydning af ordet. Forældre, der i forvejen præges af en angst og usikkerhed i

forhold til at opdrage deres børn i et samfund med helt andre værdier og traditioner end hjemlandets.

I følgende vil vi komme med nogle ideer, som vi mener en institution og dets personale kan gøre for at

fremme forældresamarbejde med de tosprogede børns forældre. Disse ideer er vigtige uden dog at kunne

mærkes økonomisk.

Det er vigtigt som personale at kunne have forståelse for andre kulturer. Man behøver ikke decideret at

forske i hvert lands kultur. Vi mener, at det bedste sted at får indblik i et bestemt lands kultur er fra det


21

menneske, man har med at gøre. Det er vigtigt, at man sætter sig i den families kultur og ikke generelt i

familiens hjemlands kultur. Selv indenfor en enkelt nationalitet er der forskellige kulturer, normer, regler og

opfattelser af børneopdragelse.

For at kunne sætte sig i en anden kultur er det også nødvendigt at være bevidst om både daginstitutions og

ens egen kultur. Hvorfor man gør de ting, som man gør? Hvad for nogle tanker ligger der bag den

pædagogik, der bliver kørt på stedet? Når man som personale ser på de ting, som ”man plejer”, og

diskuterer dem, så har man et bedre udgangspunkt for at forklare forældrene sine regler og forventninger.

Det er også vigtigt, at man som personale holder op med at se på begrænsninger og fokuserer mere på

muligheder. Det kan godt være, at det koster mange penge og ressourcer at holde de forskellige kulturelle

fester, men det kan ikke koste en at være åben, imødekommende og interesseret i de børn og forældre,

man har med at gøre. At vedkende sig et barns baggrund og kultur kan man f.eks. gøre ved at spørge ind til

de forskellige traditionelle festligheder, som familien holder. Eller når der bliver snakket om julen, så kan

man også inddrage de andre landes højtider. En aktivitet kan være, at barnet laver en bog hjemmefra, som

handler om familiens traditioner, eller billeder fra familien hjemland. Der er så mange muligheder som ikke

behøver at koste penge, men de kommer først, når man er åben og imødekommende og fordomsfri. Vi

synes også, at det er vigtigt at huske på, at det ikke er kulturerne, som splitter barnet, men derimod

uenigheden blandt de mennesker, som omgiver barnet.

Konklusion

Vi kan konkludere at kultur er blevet brugt og bliver brugt, som en forklaring på hvordan andre er.

Kultur bliver overordnet forklaret med det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Når man

går ind og forklarer andre menneskers handlinger ud fra deres kulturbaggrund, er det den

beskrivende kultur. Pædagogerne kan have en tendens til at bruge kulturen, som en forklaring på

børns handlinger. Fx hvis børnene ikke må deltage i en overnatning i børnehaven kan det tolkes

som en forbud der har med kulturen at gøre. Her er det vigtigt at de spørger ind til, hvad det er,

der gør at barnet ikke må overnatte. Det kan måske være at barnet har problemer med at gå på

toilettet om natten. Pædagogens nysgerrighed og undersøgelse omkring denne situation kan give

hende en bredere forståelse og dermed forklares med det komplekse kulturbegreb. Kultur er ikke

noget man kan forudsige, men kan undersøges konkret. Det er afgørende at inddrage viden om

det enkle barns baggrund, som kræver et veludbygget og positiv forældresamarbejde. Det er vigtigt, at

pædagoger er bevidste om sig selv og deres handlinger. Man bør vise respekt for forældrenes handlinger og


22

prøve at forstå, hvorfor de handler, som de gør, selvom man er uenig. Det vil gøre, at man vinder

forældrenes tillid, og forældrene vil så være mere åbne for samarbejdet. At opfylde disse betingelser

afhænger i stor grad af dynamikken i personalet og lysten til at udvikle sig pædagogisk og personligt.

Det er det væsentligt at overveje, hvilke syn det enkelte barns baggrund ses igennem. Selv om

pædagoger kan være åbensindede og have idealer om at alle børn skal behandles lige, kan de

handle ud fra fordomme. Kulturelle forklaringer eller generaliseringer må ikke tage over, når man

prøver at vise forskellighed og mangfoldighed i tosprogede børns personligheder og kulturelle

bagage. Som interkulturel formidler skal pædagogen være anerkendende, for at forstå andre

mennesker og acceptere at vi ikke alle er ens, men stadig er ligeværd. På den måde accepterer og

anerkender pædagogen de tosprogede børn uden at kategorisere dem. Pædagogen skal kunne

sætte sig ind i andres værdier og tankegange. Derefter tilegne sig viden omkring de forskellige

kultur hun/han omgives med. Til sidst er et vigtigt at pædagogen har evnen til at skabe personlige

kontakter til børn der er medlem af andre kultur og at have evnen til at indtage sociale roller, som

er forskellige fra rollerne i ens egen kultur. Dette er vigtigt i forhold til at have rollen som formidler

af interkulturelle forståelse. For at kunne forstår hinanden er det også meget vigtigt at have

erfaringer med interkulturel kommunikation. På den måde bliver man bevidst om, hvordan

personlige, sociale eller kulturelle forskel får betydning i en samtale. Pædagogers rolle må være at

tilegne sig den viden der er i kulturforståelse og aktivere deres faglige kompetencer, som

naturligvis er udgangspunktet i alt pædagogisk arbejde.

Perspektivering

Her til slut vil vi foreslå to yderligere perspektiver, som vi mener, at vores opgave lægger op til. For

det første så burde man overveje, om man ikke kan tilskynde pædagoger ude på institutionerne til

i højere grad at efteruddanne sig. Vi mener, at lederne bør sørge for, at personalet når gennem de

vigtigste kurser indenfor deres arbejdsområde. F.eks. burde de fleste pædagoger i en institution

på Nørrebro have gennemgået kurser om kulturmøde, integration og lignende emner, der er

relevante for netop deres konkrete arbejdsområde. Dette svarer jo til, at pædagoger på

eksempelvis institutionerne for autister forventes at kende til autisme generelt.

For det andet bør det være obligatorisk at uddanne sig i kulturmøde og integration allerede på

seminariet. Det skal ikke blot være et valgfrit emne, da kulturmøde er et begreb, som man støder


23

på i virkelig mange institutioner i dag. Denne videreuddannelse kunne f.eks. bestå i at lave

feltarbejde svarende til det, som vi har gennemført i forbindelse med denne opgave.


24

Litteraturliste

Bundgaard, Helle (2005): ”Et antropologisk blik på kultur”

Dahl, Øyvind (2001): ”Møter mellom mennesker i iInterkulturell kommunikasjon”, Gyldendal Norsk

Hansen, Gunna Funder (2008): ”Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og

kommunikation – et pædagogisk perspektiv”

Hermansen, Mads, Ole Løw og Vibeke Petersen ”kommunikation og samarbejde – i professionelle

relationer” (2004 Alinea, København)

Jensen, Iben (2009): ”Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag”, 1. udgave, 4. oplag.

Jensen, Iben (2005): ”Grundbog i kulturforståelse” Roskilde Universitetsforlag

Kompendium ”Kommunikation, læring og dannelse.”

Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, Signe 2009: ”Pædagogik og Pædagoger”

Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (2008): ”Samfund i pædagogisk arbejde” 2. udgave,

Akademisk Forlag

Links:

http://www.brugforalleunge.dk


http://www.helde.dk

http://www.brugforalleunge.dk/


http://www.helde.dk/


25

Bilag

Bilag 1 interview med pædagog

Interview med pædagog fra institution i Nordsjælland

Betina er pædagog i Nordsjælland, hun er uddannet socialpædagog og har været indenfor

pædagog verdenen i 32 år. Tidligere har hun arbejdet i vuggestue og i SFO, hun har så været ansat

her i institutionen i 15 måneder.

Oplever i børn udelukker hinanden i lege?

Det kan de godt, der er meget stor forskel på piger og drenge. Pigerne har en

tendens til at udelukke hinanden mere end drengene. Fordi i pigelege kan der kun

kan være en prinsesse, i modsætning til drengelege hvor der kan være tre sørøver.

Det er ligesom det gamle fænomen, med tre piger godt kan være for meget. Jeg vil

sige at man som barn begynder at udelukke hinanden ved en 3-5 års alderen, hvor

man begynder at kunne tale sammen, om fx ” du kan ikke være med fordi det mig

som er prinsesse” osv. Hvis vi kigger på drenge verdenen kan en de sagtens tage en

dreng mere en ind hvis han fx har noget sørøver tøj med, eller fx hvis personen kan

spille fodbold. Det vil faktisk sige at drenge er bedre til at inkludere hinanden.

Hvad gør i hvis et barn altid bliver udelukket? Hvordan bearbejdes situationen? Kan i give

nogle eksempler, hvor det har været nødvendigt for jer at skabe mulighed for barnets

deltagelse?

Hvis jeg synes at et barn er alene for lang tid i forhold til de timer personen er i

institution, så tager jeg situationen med mine kollegaer, og siger nu må vi gøre et

eller andet. Hvis et barn ikke er god til at skabe noget socialt selv eller har svært

ved at komme ind i en gruppe så prøver vi som pædagoger at hjælpe med at fører

nogle børn sammen, fx tager man to børn og siger i dag hjælper i med at dække

bord eller de to henter sanghæfterne til samling, så man i en periode danner en

relation hvor man ikke er alene.


26

Hvad gør i hvis, i oplever konflikter i forhold til forældrene? her mener vi forældre der

misforstår fx sprogstimulering som en fornemmelse eller udstødelse af fællesskabet.

Vi har ikke rigtig oplevet sådan tilfælde. Selvfølgelig er det altid svære at fortælle en

forælder om noget positivt. Men forældrene vil jo altid det bedste for deres barn.

Vi forklar forældrene meget konkret at vi ikke tager barnet ud for fællesskabet,

men tager det i nogle grupper hvis man har problemer socialt. Vi ved nemlig alle at

barnet har bedst af at være i mindre grupper.

På hvilke måde indtænker i pædagogiske i pædagogiske læreplaner i forhold til

inklusionen?

Læreplaner er noget der indgår i hverdagen. Vi går ind og kigger på hvad vi

underbygger læreplaner med hverdagen fx noget med naturfænomener, så tager vi

på ture i naturen eller indlæring som man kan underbygge med historie. Så vi

underbygger alt i hverdagen med læreplanerne stort set.

bacheloropgave 14/1-13 pædagoguddannelsen …...bacheloropgave 2013 dastan sulaiman & nariman...

Documents