øvelse 1: et dansk naturområde - · pdf filepåvirket landskabets form,...
TRANSCRIPT
Frederiksberg Seminarium 2005
Øvelse 1:Et dansk naturområde
Fag:Geografi
Vejleder:Karl-Erik Balsvig
Udarbejdet af:Morten Nydal 230921Christian Worm 230930Rune S. Johansen 242141
Dato:21. december 2005
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 1 af 25
Indledning .............................................................................................2
Øvelse 1: Et dansk naturområde...............................................................2
Terrænformerne og deres dannelse...........................................................2
Tunneldale..........................................................................................2
Morænelandskaber...............................................................................3
Landskab med dødisrelief......................................................................7
Hedeslette ..........................................................................................9
Lavtliggende issø-områder ..................................................................10
Jordbunden og analyser.........................................................................10
Farve og lagdeling..............................................................................11
pH-værdi ..........................................................................................14
Sigteanalyse .....................................................................................15
Humus-bestemmelse..........................................................................17
Markkapacitet ...................................................................................18
Regionalisering.....................................................................................19
Det fysiske landskab ..........................................................................19
Højdekurvebeskrivelse........................................................................21
Sammenfatning....................................................................................22
Undervisningsforløb ..............................................................................22
Fagsyn .............................................................................................22
Mål ..................................................................................................23
Indhold ............................................................................................23
Litteratur.............................................................................................24
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 2 af 25
Indledning
Vi har valgt at skrive denne opgave ud fra kortet over Ballerup (1513 I NV).
Når man kigger overordnet på kortet er der flere landskabsmæssige ting der
springer i øjnene. Tunneldalene øst for Stenløse, det flade landskab sydvest
for Ballerup og det meget kuperede landskab i og nord for Ballerup.
Et kig på landskabskortet giver et styrket billede af indtrykkene fra synet på
det topografiske kort. Landskabet er meget varieret i dette lille område,
hvilket gør det interessant. Der findes mange tunneldale og
morænelandskaber samt issø-områder, hedesletter og dødislandskab,
hvilket tyder på stor aktivitet i skabelsen af området.
Øvelse 1: Et dansk naturområde
Formålet med denne øvelse er:
• at give kendskab til nogle hyppigt forekommende landskabsformer,
deres morfologi, materialer og genese.
• at kunne læse et topografisk kort i stor målestok, beskrive og
analysere dets morfologiske forhold gennem anvendelse af udvalgte
faglige metoder, herunder anvendelse af landskabskort og behandling
af og forsøg med materiale i felten og i laboratoriet.
• at kunne vurdere et naturområde i lyset af menneskets samspil med
naturen og i henseende til pædagogisk anvendelighed i fagene
geografi og natur/teknik i folkeskolen.
Terrænformerne og deres dannelse
Tunneldale
Is i en gletscher kan smelte ved bunden på grund af jord-varme og
gnidnings-varme, men størestedelen af afsmeltningen sker på gletscherens
overflade om sommeren på grund af solstråling og varme.
Den smeltede vandmasse siver langsomt ned gennem isen via små rør der
dannes mellem isens krystaller. Disse rør løber nedefter sammen og skaber
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 3 af 25
større rør der kan transportere større mængder vand som dermed på grund
af den transporterede varmemængde afsmelter endnu mere vand.
Vandets tryk er større end isens tryk idet vands massefylde er større og det
bevirker, at de vandfyldte rør ikke kan lukkes af isens tryk og dermed er der
skabt et rørsystem fra toppen af gletscheren, under gletscheren og hele
vejen ud til kanten, hvor vandet strømmer ud gennem gletscherporten og
fordeler sig i vandløb på hedesletten.
Tunneller under isen der ikke er fyldt med vand kan højst blive 30-40 meter
brede. Bliver de større vil væggene bryde sammen under isens masse.
Tunneldale er et meget velkendt fænomen i Danmark. De er meget
karakteristiske på grund af den store højdeforskel mellem dalbunden og det
omkringliggende landskab.
Morænelandskaber
Yngre Moræne, er en fælles betegnelse der dækker over moræneaflejringer
fra sidste istid – Weichselistiden. Dette uanset om de er afsat af et Baltisk
eller Norsk is fremstød. Isens forskellige udbredelsesstadier og opholdslinier
kan aflæses af de spor gletscherne har efterladt i landskabet. Isen har
påvirket landskabets form, både ved dens fremrykning, men i høj grad også
ved afsmeltningsprocesserne forbundet med isens tilbagetrækning.
Grundelementerne i Danmarks istidslandskab med undtagelse af Bornholm
og Vestjylland, er bundmoræne, randmoræne og smeltevandssletten, dette
kaldes glacial serie.
Den glaciale serie opstår hvor afsmeltningen af is sker i samme tempo som
ny is skubbes ud mod randen, og isens rand derfor ligger fast et sted i en
periode. Bag isranden dannes bundmorænen, ved randen opbygges
randmorænen, mens isens smeltevand på det isfrie land foran isranden
opbygger smeltevandssletten.
Når der tales om moræne, skildres der imellem bundmoræne og
topmoræne. Et stykke inden for isranden danner gletscheren med sin jævnt
fremadskridende bevægelse bundmorænen, der er fundamentet i
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 4 af 25
istidslandskabet. Bundmoræne er det materiale, der skrabes op af isbunden
under dens bevægelse. Denne er afsat inde under isen, hvorpå isen er gået
hen over den, dette vil sige under isens fremrykning. Bundmorænen består
overvejende af materiale fra den lokale undergrund.
Bundmorænens relief afhænger af landskabets oprindelige form, altså
hvorvidt det har været et kuperet landskab eller en jævn overflade isen har
mødt.
Ved fremrykningen af de store ismasser, har vægten været massiv og
afhængig af det eksisterende landskab. Fremrykningen har haft en
afglattende og udjævnende effekt på underlaget/bundmorænen, der således
har fået bløde og afrundede former. I Danmark ses de på terrænformen som
i dag er blevet til en bølget flade som består af moræneaflejringer. Dette
fremkommer i alle landsdele med undtagelse af området vest for
Hovedopholdslinien. Andre steder hvor det eksisterende landskab i forvejen
har været ujævnt, har isen haft den modsatte effekt. Når isen gled tungt
hen over et område, har den brækket dele af undergrunden løs. Isen har
maset og kværnet stykkerne sammen med de eksisterende jordtyper og
presset jordmasserne op i bakker, disse kan variere fra svagt bølget til et
egentligt storbakket landskab.
Når isen er på tilbagetrækning udsmelter og afsætter/aflejrer den igen
moræne. Denne topmoræne ligger sig ovenpå den eksisterende
bundmoræne, på sålen. Topmoræne er aflejret direkte af isen og består af
materiale der er helt usorterede. Den består af en blanding bestående af ler,
sand, silt, kalk, kridt, men også stenmateriale i form af flint og
klippestykker. Den danske moræne består overvejende af lokale materialer,
fra den danske undergrund, dog er ca. 1/5 bragt med isen fra lande
beliggende N-NØ fra Danmark.
I Vestjylland dominerer de sandede jorde, mens man i østdanmark har
overvejende morænejord, som er betydelig mere lerrig og næringsholdig.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 5 af 25
Dette skyldes at isen stod forholdsvis længe ved hovedstilstandslinien i
Midtjylland og at smeltevandsstrømme derved kunne erodere store
mængder ler og silt partikler ud i det er i dag er Nordsøen.
Morænejord
Morænen eller jordarten, kategoriseres ud fra hvilken komponent der er den
dominerende: moræneler, morænesand samt morænegrus. Her i landet er
moræneler langt den hyppigst forekommende. Moræneler er en
fællesbetegnelse for istidsaflejringer der indeholder større eller mindre andel
af ler. Den danske moræne består typisk af en sammensætning hvor ler og
silt partikler udgør 15-35% af jorden, enkelte steder er udsvingene større,
fra få procent helt op til 50%. Denne jordart er meget næringsrig, har en
god sammensætning, god tekstur og morænfladerne er som nævnt ofte
udjævnet i en sådan grad at den kan bibeholde en god vandbalance.
Frontalafsmeltning
Forekommer hvor isafsmeltningen er foregået brat og med en tydelig
skillelinie. Det vil sige at isen har været i fremadgående bevægelse helt hen
til isfronten, for derefter at smelte og ”bevæge” sig tilbage. Den efterlader
på denne måde ingen rester af gletscheris foran isranden. Under denne
tilbagesmeltning blotlægges bundmorænen og der efterlades en jævn
moræneflade. Dette dog under forudsætning af at det tidligere landskabs
relief var fladt.
I vores område ses en randmoræne beliggende øst for Stenløse.
Hvor isranden i en periode er stillestående, vil der ofte dannes
karakteristiske landskabsformer. Isen fører til stadighed materiale frem mod
randen, og dette bliver ved isens stadige afsmeltning blotlagt, glider ned ad
gletscheren og lægger sig i dynger foran randen. Når isen er væk, ligger
dyngerne tilbage som randmorænebakker. Randbakkernes placering i
landskabet er udgangspunktet for bestemmelse af israndslinien.
Foran isranden vil smeltevandet påvirke det udsmeltede materiale. Dels vil
meget blive fjernet med det strømmende smeltevand, dels vil det
udsmeltede materiale blive udsat for udvaskning hvilket vil sige fjernelse af
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 6 af 25
de finere partikler. Randmoræner består derfor som regel af det groveste
materiale med talrige sten.
Figur 1: I fremdriftsretningen skubbes materiale (till) foran isen. Dette materiale efterlades i
mere eller mindre ordnede bunker og rander. Fordeles det jævnt på et relativt afgrænset
område kan der forekomme randmoræner (pushmoræner).
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 7 af 25
Landskab med dødisrelief
Når en gletsjer bevæger sig frem, samler den en masse ler, sand og grus
op. Ved fronten af gletsjeren sker der en ophobning af sedimenter oven på
isen, og derfor er den bedre isoleret her og dette er grunden til, at
gletsjerfronten smelter langsommere end resten af gletsjeren.
Figur 2: Istidslandskab m. hhv Arealafsmeltning & Frontalafsmeltning (J. Krüger 1978)
13-14. Område med smeltevandsslette (Sandur) (Frontalafsmeltningszone)
15-16. Område med Dødislandskab (arealafsmeltningszone) tydelige render af materiale på
overside af ismassen (foliation).
Mellem de to afsmeltningszoner er der dannet en tydelig Issø på gletsjerens overflade. De
regelmæssige pølser foran 14 er randmoræner.
Ved afsmeltning frigøres noget af denne bundmoræne som findes i den.
Sedimenterne lægger sig som et isolerende lag oven på gletsjeren. Den ydre
del af gletsjeren der ikke længere bevæger sig frem, ”river” sig løs, mens
hovedismassen smelter væk. Man kalder den tilbageliggende is for dødis,
fordi den ligger ”død” tilbage.
De ”døde” isklumper i isranden bliver isoleret og nogle steder dækket af till,
og smelter derved bort uden dog at forgå med det samme, uafhængigt af
selve gletscheren. Isoleringen af isklumperne kan ske ved at materialet, som
isen har medbragt, efterhånden smelter fri på toppen af isen, og samler sig i
store "bunker".
Hvis disse "bunker" er i nærheden af isranden, glider de ned foran isen, og
isolerer derved store dele af den nederste is i gletscheren. Det medfører at
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 8 af 25
bortsmeltning af den isolerede is hæmmes samtidig med, at resten af isen
smelter med uforandret hastighed. Efterhånden opstår der huller og
fordybninger i isen og smeltevandet opfanges i isens huller.
Figur 1:
A) Isen bevæger sig.
Det moræne der smelter fri af isen ligger
sig oven på isen. Jord glider ned og ligger
sig i lavningerne mellem isryggene 2 og 3.
Små stejle klinter af is danner sig 4.
B) Isens bevægelse stopper.
Isen smelter væk via kanaler langs bundmorænen.
Isen undermineres huller efter nedstyrtning opstår.
Issøer aflejres sediment i form af sand, ler, grus.
Sten og blokke falder ned og samles.
C) Størstedelen er smeltet.
Dødishuller, randmoræner, issøbakker dannet
af sedimenternes nedsætning.
Sammen med smeltevandet løber der ler og sand fra gletsjerisen med ned i
”søerne”, og som tiden går, bliver ishullerne fyldt op med ler og sand. Når
dødisen er smeltet helt væk, vil sedimentet, som engang var fyld i et hul,
stå tilbage som en bakke/forhøjning. På et tidspunkt, vil den isolerede is
ikke længere have kontakt til selve gletscheren. Når dødisen er bortsmeltet,
dannes der et småbakket landskab der er ujævnt og præget af fordybninger
i terrænet.
Figur 2: (P. Smed) Der kan steder forekomme foliationslag (bånding) af sand, grus og ler i
isen fordi bundmorænen trækkes op i isen. Moræne materialet smelter frem via
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 9 af 25
glideplanerne i isen, altså på toppen af denne. Og dækker med et isolerende lag der
beskytter mod smeltning. Ved isens afsmeltning afsættes moræne materialet foran, på og
mellem de bortsmeltede isstykker. Aflejrede sedimenter og morænemateriale, efterlader
landskabet bakket og uregelmæssigt. I Danmark er præget af typiske landskabetelementer
ex. randmoræner, dødisrygge, -huller, issø’er, smeltevandsdale, smeltevandsslette.
(Sandur.)
Arealafsmeltning
P. Smeds kort viser at N-NØ for Ballerup er landskabet præget af
dødisrelieffer. Denne landskabsform er dannet ved arealafsmeltning. Ved
afsmeltningen efterlades stykker af gletscheris, foran gletscherranden. Dødis
er is der ikke længere har forbindelse med isfronten, og som overvejende er
tildækket af moræneaflejringer (Clausen, Møller og Tunebjerg 2004)
Hedeslette
Landskabet foran en gletsjer kaldes en smeltevandsslette.
Foran en gletsjer løber vandet ud i et netværk af smeltevandsfloder, der
meandrerer og fletter sig ud i landskabet. I perioder, hvor klimaet blev
varmere og gletsjerne smeltede tilbage, kom der ekstra meget smeltevand.
Om sommeren, når afsmeltningen er størst, løber rivende floder ud over
landet. Floderne løber på kryds og tværs og ændrer på det landskab, der
findes i forvejen.
Bakker bliver slidt ned, og dale bliver fyldt med vand. Vandets kraft gør, at
sand og ler bliver revet med og flyttet langt ud på smeltevandssletten.
Mellem flodløbene kan landskabet være præget af bakkeøer samt mindre
banker, bestående af lagdelt (ler)sand og grus. Vandet skar sig ned mellem
bakkeøerne og skabte ådale, mens sandet fyldte floderne ud og udjævnede
landskabet, da afsmeltningen blev mindre. Man vil kunne se et mønster i
hvordan sedimenterne aflejres på sanduren. De tungere dele af till’en vil
aflejre først, herefter kan man systematisk inddele aflejringerne efter
partikelstørrelse, hvor det fine materiale afsættes til sidst i vandets løb, jf.
den vestjyske hedeslette. De vestjyske hedesletter er de mest markante
smeltevandssletter i Danmark. De blev dannet af isranden for ca. 22.000 år
siden, og mens isen smeltede tilbage.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 10 af 25
Lavtliggende issø-områder
Under isens afsmeltning har der grundet det kuperede landskab og
tilstedeværelsen af store mængder smeltevand, dannet sig et antal større og
mindre søer. Det må formodes at alle lavninger hurtigt er blevet fyldt med
vand. Søerne kan eventuelt have været opstemmet med is på en eller flere
sider (Vejre og Vikstrøm 1995)
Søerne er blevet tilført store mængder af erosionsprodukter med
smeltevandet. Det sedimentmateriale som er blevet bundfældet, må
forventes at have været overvejende ler og fine sandpartikler, som derefter
er blevet bundfældet.
Issø-aflejringer fremtræder som flade områder i lavninger i
morænelandskabet. De er ofte med tørv-aflejringer, der vidner om at
søbunden i mange år efter istiden har været fugtige eng- og moseområder.
Ved issøer ses der ofte spor efter tapningskår, der er opstået i det øjeblik
isen blot et sted smeltede, og vandet med stor kraft rendte ud af søen og
skar sig ned i det omkringliggende landskab (Vejre og Vikstrøm 1995)
Vi har den tanke at issøen beliggende i området SV for Ballerup, har sit
tapningskår SV for issø området og fosset ud med sand og grus og dannet
smeltevandsaflejrings lignende forhold. Vi kan se på landskabskortet at der
mod Sydvest i forlængelse af issø området er en hedeslette som snor sig
væk fra issøen, hvilket underbygger denne teori.
Den er beliggende i et område, omkranset af morænelandskab med
overvejende lerbund og i randområdet af det gamle dødislandskab.
Der hvor issøen lå, er der nu et rekreativt område med frugtplantage,
skovplantage, mange ege træer, græs enge, lavmoser, søer og dertil
indrettet stisystem og egentlig udkigspost, da der er et rigt fugleliv. Ud fra
kortet kan læses at issø området er en lavsænkning, altså tydelig lavere
beliggende med koterne 13,15,17 (DNN). Det omkringliggende
morænelandskab har kote angivelser som er markant højere, 35,37,39.
Jordbunden og analyser
Da Weichsel-istiden sluttede efterlod den en råjord der var næsten uden
næringsstoffer. Kun kalk var der rigeligt af. Herpå begyndte en plantevækst
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 11 af 25
der når den døde langsomt blev omdannet til muld. Mulden er altså dannet
ovenpå moderbjergarten.
Mulden er det som vi i dag dyrker vores afgrøder i og derfor er
undersøgelser af mulden eller jordbunden som den også kaldes en måde at
anskue jordbundsforholdene på. Vi har valgt at tage jordprøver fra fire
forskellige landskabsområder:
1. Lavtliggende issø-område syd for Ballerup – beliggende tæt ved sø.
2. Hedeslette syd/sydøst for Stenløse beliggende ved Hove Å.
3. Morænelandskab med overvejende lerbund ved Veksø.
4. Morænelandskab med overvejende sandbund ved Søsum.
Vi har valgt at undersøge følgende:
1. Farve
Farven giver os et overordnet billede af, hvad jorden indeholder.
2. Lagdeling
En opslæmning kan fortælle om, hvor stort indhold jorden har af
forskellige størrelser materiale.
3. pH-værdi
pH-værdien fortæller os om jordens dyrkningsegenskaber og
mineralernes tilgængelighed.
4. Sorteringsgrad
Vi kan afgøre hvor store de aflejrede materialer er ved at lave en
sigteanalyse.
5. Humusindhold
Humus er vigtig for god dyrkningsjord og vi kan bestemme indholdet
ved at afbrænde de organiske materialer i jorden.
6. Markkapacitet
Vandindholdet er også afgørende for hvor god jorden er at dyrke.
Farve og lagdeling
Formål
At kunne beskrive jordens farve og lagdeling.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 12 af 25
Metode
Jordens farve observeres i poserne med jordprøver og noteres i skemaet.
Et 100 ml bægerglas fyldes halvt med jord og fyldes op med vand.
Blandingen omrøres og skal stå stille i ca. en time for at sedimenterne kan
lægge sig. Herefter måles lagenes tykkelse (noteret i procent).
Resultat
Figur 5: Resultater for område 1 og 2.
Område 1 Område 2
Billede
Farve Mørk, nærmest sort Grå
Lagdeling
Øverst et tyndt lag som forskubbes
ved rystelse
23,33 % med meget lille
kornstørrelse
76,67 % med lille kornstørrelse,
luftlommer, glimmer, meget små
sten og spor af sand.
Øverst et lille lag der er væsentligt
lysere end resten
17,24 % meget finkornet, sandet,
små klumper på toppen
82,76 % med lille kornstørrelse
sandet, kornet, små luftlommer.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 13 af 25
Figur 6: Resultater for områder 3 og 4.
Område 3 Område 4
Billede
Farve Mørk brun Meget lys brun
Lagdeling
24,24 % mørkt lag med organisk
materiale på toppen Forskubbes ved
rystelse
75,76 % plettet henholdsvis
mørkt/lyst, grovkornet
16,67 % meget finkornet, lys jord
83,33 % finkornet, sandet, lys jord
Konklusion
Jorden fra område 1 og 3 er mørk, givetvis på grund af et stort humus-
indhold. Jorden fra område 3 vil dog sikkert indeholde mindre humus end
jorden fra område 1.
Jorden fra område 2 og 4 er lyse og indeholder sand, hvilket for 2. områdes
vedkommende hænger sammen med, at det er beliggende i
smeltevandsdalen og for 4. områdes vedkommende er morænebakken med
overvejende sandbund.
Lagenes tykkelser stemmer overens med vores forventninger til
jordprøverne. I område 1 og 3 er der større procentdel af den øverste del af
opslæmningen – hvilket tyder på et højere indhold af små partikler (eks. Ler
og silt) end i opslæmningerne fra område 2 og 4.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 14 af 25
pH-værdi
Formål
At bestemme jordprøvernes pH-værdi.
Metode
Vi har brugt Ohlsens enke-type (Petersen 2001) til at finde pH i alle fire
jordprøver.
Vi brugte en spatelfuld jord, som i den ene fordybning blev vædet med
indkatorvæsken indtil der var indikatorvæske i overskud. Det blev blandet
med spatlen og vi ventede i 20 sekunder – derefter hældte vi
overskudsvæsken gennem renden til den anden fordybning for at kunne
sammenligne med farveskalaen.
Resultat
Figur 7: pH-målinger
Område 1 Område 2 Område 3 Område 4
pH 8 8 7-8 8
Det skal siges at der er en usikkerhedsmargin i vores resultat, idet vi ikke
ventede 1 min, som metoden ellers foreskriver, før vi aflæste resultatet,
dette kunne måske have givet større udslag.
Konklusion
Jordprøverne gav stort set det samme resultat, nemlig at alle jordene havde
en pH-værdi omkring de 8. I Danmark er det sjældent at finde jorde med en
pH-værdi under 3 og over 8 (Lauritzen) PH i jorden har stor betydning for
omsætningen, da bakterier og regnorme ikke kan leve ved pH på under 5,5
og har det bedst omkring neutralpunktet. Ligeledes vil mineraler have den
største opløselighed omkring pH=7, hvor nogle i sure og andre i basiske
jorde vil være utilgængelige for planterne, hvilket betyder forringede
vækstbetingelser for planterne.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 15 af 25
Sigteanalyse
Formål
At bestemme hvordan jorden er sorteret i område 1.
Metode
Vi valgte at benytte jord fra område 1 til denne analyse fordi vi synes at den
skiller sig ud i forhold til de andre jorde og fordi det ville tage for lang tid at
lave analysen på alle fire jordprøver.
Vi lagde 500,92 g tørret jord (104°C i 20 timer) fra område 1 i en sigtesøjle
og sigtede den i 20 minutter.
Vi erfarede, at jorden, selvom den var tør, var klumpet sammen og brugte
derfor en morter til at udjævne klumperne i de forskellige sigter.
Herefter skyllede vi sigterne igennem med vand, for at vaske små partikler
gennem sigterne og tørrede jorden i sigterne på ny ved 105°C i 24 timer.
Efter tørringen blev analysen endnu en gang sigtet i 20 minutter og derefter
afvejet på en decimalvægt med 100-del g nøjagtighed.
Resultat
Figur 8: Resultater af sigteanalyse.
Sigtestørrelse/Vægt af Sigte Sigte + indhold Indhold
20 mm i.a.b i.a.b. i.a.b.
2,0 mm 418,46 g 445,96 g 27,5 g
0,5 mm 317,79 g 495,39 g 177,6 g
0,25 mm 296,48 g 461,44 g 164,96 g
0,063 mm 279,58 g 381,42 g 101,84 g
< 0,063 mm - - 29,02 (beregnet)
I alt 1555,31 g 2056,23 g 500,92
Figur 9: Fordeling i procent i forhold til den samlede prøve.
Sigtestørrelse Procent
20 mm i.a.b
2,0 mm 5,49%
0,5 mm 35,45%
0,25 mm 32,93%
0,063 mm 20,33%
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 16 af 25
< 0,063 mm 5,79%
I alt 99,99 %
Figur 10: Grafisk fordeling af jord fra område 1
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
< 0,063 mm 0,063 mm 0,25 mm 0,5 mm 2,0 mm
g
Grunden til, at indholdet i sigten med < 0,063 mm er beregnet skyldes, at
det udskyllede materiale ikke blev opsamlet ved gennemskylningen af
sigterne. Derfor antager vi, at det udskyllede materiale og det materiale der
var i sigten efter sigtningen svarer til det reelle indhold af < 0,063 mm -
sigten.
Men der er også andre fejlkilder i forsøget. Blandt andet er noget materiale
forsvundet i forsøget på at mase jorden i morderen samt under vejning,
hvor sigten stod direkte på vægten og blev transporteret med mulighed for
tab.
Konklusion
Ud fra figur 9 mener vi at jorden fra område 1 er forholdsvis velsorteret da
der er et stort indhold af materiale i størrelsen 0,063 – 0,5 mm defineret
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 17 af 25
som fint og mellem sand (GEUS) mens mængden af de øvrige materiale-
størrelser er lille.
Humus-bestemmelse
Formål
At bestemme hvor meget humus der er i jorden fra område 1.
Metode
Vi afvejede 20 g tørret jord fra område 1 i en porcelænsdigel på en
præcisionsvægt (Vægten var indstillet til nul med diglens vægt). Digelen
blev placeret på et stativ over en bunsenbrænder og opvarmet i 20 minutter
– indtil jorden ikke røg eller glødede mere.
Så lod vi diglen stå til afkøling og afsluttede med at veje den på
præcisionsvægten.
Resultat
Figur 11: Resultat af humusafbrændingen.
Vægt af jord før afbrænding 20,0 g
Vægt af jord efter afbrænding 14,1 g
Vægt af humus 5,9 g
Humusindhold i procent 29,5 %
Konklusion
Humus-indholdet er meget højt i forhold til god markjord. I en muldbund vil
et stort humusindhold betyde, at jorden har en god struktur og et stort
næringsindhold. Vi ved at området, overvejende består af gammel søbund.
Denne består iflg. Teorien, af tørvelag, organisk materiale, samt aflejret ler
og sand partikler. Vi foretog vores jordprøve i et lavmose område, få meter
fra søen, hvilket selvfølgelig yderligere giver et øget indhold af organisk
materiale, altså humus.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 18 af 25
Markkapacitet
Formål
At bestemme hvor meget vand der er i jorden fra område 1.
Metode
Vi gennemvædede jord fra område 1 i en kaffetragt med filter og vejede
prøven da der ikke dryppede mere vand igennem. Derefter blev jorden
tørret i en aluminiumsform ved 104°C i 20 timer. Efter tørringen vejede vi
jorden igen for at finde forskellen mellem den våde og den tørre jord og
dermed indholdet af vand i den våde prøve.
Resultat
Figur 12: Vægtskema.
Form 18,17 g
Vædet prøve m/form 294,85 g
Tørret prøve m/form 179,45 g
Vandindhold ( ) g115,445,17985,294 =−
Vandindhold i procent 39,14%100*85,294
115,4=
gg
Konklusion
I forhold til god dyrkningsjord der indeholder 30 % vand er jorden fra
område 1 mere vandfyldt idet den indeholder 39 % vand. Det kan forklares
ved den lave og nære beliggenhed til søen samt det meget høje humus-
indhold der kan indeholde store mængder vand på grund af
krummestrukturen.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 19 af 25
Regionalisering
Det fysiske landskab
Vi har i vores detailanalyse af den udvalgte region, valgt at producere
følgende bilag, for at synliggøre områdets betydningsfulde
landskabselementer og fysiske regioner:
• 3-D profil kort – Værløse
• Højdeprofil m. overhøjning – tværsnit
• Højdekurveintervalkort – farveindelt efter højdeniveau
• Regionskort indelt i fysiske områder (antal 17)
Undersøgelsesområdets højdevariation som er illustreret på bilag 3 kan tjene
som reliefanalyse, der er en god metode til at danne overblik.
Bilagets intervaller er farve indelt:
• Det blålige-interval viser det lavere niveau fra 0-10 m.
• Det violette-interval viser det mellemhøje niveau fra 10-30 m.
• Det rød/gule-interval viser det høje niveau fra 40-60 m.
Det laveste område hovedsageligt lokaliseret i den V/SV kvardrant, omkring
Østrup Holme, Gundsømagle- Holme og Sø. Der er dog forgreninger i N/NV
retning mod Søndersø (C1 ,se bilag 4), og området syd for Ganløse (B1).
Disse områder udgør, moræne, tunneldale, smeltevandsslette(Sandur), samt
ekstramarginal smeltevandsfloddal (C3), hvor de tre sidst nævnte
lavområder i erosionsdalene, er vandførende via åer kanaler og lign. Åløbene
samles i et relativt ordnet forløb med afvandingsretning mod vest via
Værebro Å (C2) der har et ret lige løb gennem det marine forland ca. i
niveau med det oprindelige stenalderhavs kystlinie. Åen er mindre, da den
efter selvsyn og ved kortets signatur er angivet med én blå linie. Åløbet
antager et dendritisk forløb hvilket er typisk i områder hvor
jordartsmaterialet er ensartet. Hastigheden på vandet er relativt lav pga den
lave gradient (kote 3<).Et udtryk for at den leder en regelmæssig
vandmængde. Her afvandes de højereliggende dele af hovedstadsområdet i
øst og mindre dele af nordsjælland.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 20 af 25
Det mellemhøje område ligger hovedsageligt fordelt i A- (her ses bort fra
A2 området) og B-områderne og dette udgør skønsmæssigt det interval der
repræsentativt for middelhøjden for Regionen 1513 I NV. De fremtrædende
landskabstyper i disse områder er moræneflade, af overvejende leret
karakter dog også enkelte med sandet jordbund beliggende i område B1, i
morænebakkerne lige Nord og Syd for Søsum. Samt i A7 lige NV for Ledøje.
Tunneldale (A1,A2,A3,A5,B1,B2,C1,D). Issøplateau (E), Dødisområde (D),
Hedeslette (C1,C2,C3) og moræneflade.
Det højt liggende område er overvejende i den N/NØ del af regionen. Ved
Værløse (A1), i og omkring Ganløse (B1), Måløv (B1,D), samt ved den
grønne kile mellem Egebjerg og Ballerup N (D). Hedesletten SV for Søndersø
ved flyvestationen (bilag 1&4), er udtalt fladt i et rektangulært område fra
Vest mod Øst (kote 15-16.) Bilag 1, illustrerer fint ovennævnte flade og
tunneldalens sider der giver sig til kende som højderne på den nordlige og
sydlige side af C3, ved Søndersø. Det øvrige højere liggende terræn er
præget af morænebakker og Dødislandskab.
Det lavt liggende område ved Gundsømagle er i kote 3. I den højtliggende
del i regionens NØ hjørne, finder vi kote 59 ved Nørreskov.
• Højdevariation (59-3) = 56 m
Vi skønner den horisontale afstand, i lige linie, mellem kote 3 og kote 59 til
ca. 14 km hvilket er en gennemsnitlig hældning i landskabet.:
• på 0,004 ~ 4‰ pr. m
Det mellemhøje interval synes skønsmæssigt at være repræsenteret på ca.
3/5 (60%) af kortet. Altså det højdeinterval hvor i størstedelen af kortets
areal befinder sig. Vi skønner at 2/3 (40%) udgør den høje og lave del af
højdeintervallet samt byområdet. Hvor ved vi slutter at gennemsnitshøjden
må ligge mellem 10-20 meter i regionen.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 21 af 25
Højdekurvebeskrivelse
Ved et nærmere kig på det generelle højdekurvebillede i regionen, synes de
10 områder: A1,A6,A7,A8,A9,B1,B2,B3,C1,E, at have et overvejende roligt
kurvebillede, præget af runde og dynamiske mønstre.
Hvor de resterende 7 regionsområder er af relativt urolig karakter.
Dvs områderne: A2,A3,A4,A5,C2,C3,D med et mere intrigant og hakket
kurve-billede.
I B-områderne er højdekurverne omkring tunneldalene lange, parallelle, tæt
beliggende med relativt ringe slyngningsgrad. Hvad angår deres retning er
de på siderne orienterede i NV retning for så at bøje nærmest vinkelret mod
N/NØ og stik S. Men ellers tenderer de lokalt forskellige retninger. Den
øvrige del af B områderne er ikke så ordnede og strømlinede. Der er flere
steder hvor der er lille tæthed mellem kurverne i den let bakkede og rimeligt
flade og let bakkede moræneflader. Her fletter det landskab, der i hele
regionen overvejende består af moræne, sig ind og ud imellem de særligt
fremtrædende og typiske istidselementer. Dette er gældende for hele
regionen. Parallellitet, længde er lille, men slyngningsgraden er derimod
større og orienteringen lidt difus. Dog er der flere steder hvor de tendere en
højere grad af ensartet orientering.
I A2-5-området er højdekurvernes, korte og med lille tæthed, hvilket giver
dem karakter af små ”øer”. Stor og mindre slyngningsgrad med ringe
orientering og lille parallelitet hvilket gør billedet uregelmæssigt. Dog med
enkelte lange kurver alt sammen noget der tyder på ovejende fladt, men lidt
bakket terræn med enkelte højtliggende formationer.
D-området er udpræget urolig og kurvebilledet er meget hullet og ujævnt.
Kurverne er uordnede i orienteringen og længderne på kurverne er korte og
asymetriske - kaos hersker her i dette område. Området har nogle steder en
stor tæthed og nogle steder en meget lille hvilket er karakteristisk for denne
dødis-landskabsform. Lille eller ingen parallelitet og ligeledes ringe
systematik i kurvernes beliggenhed.
E-området er en lavtliggende Issø. Der er en meget lille tæthed mellem
kurverne, hvilket bevidner om en flade. I periferien af issøen er kurvebilledet
relativt parallelt i et begrænset omfang i N/NV retning omgivet af 25 m
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 22 af 25
kurven da fladen ligger i kote 16. Orienteringen er meget uensartet og med
ringe slyngningsgrad.
Sammenfatning
Ballerup region 1513 I NV, er et område med et rigt og varieret landskab.
Det er repræsentativt som dokumentation for det danske landskabs
udformning siden sidste istid. Med Ballerup byzone i den højereliggende
østlige del med udbredelse ud af Frederikssund-fingeren mod V/NV over
Måløv, Smørumnedre, Veksø og Stenløse. Landskabet antager en hældning
ned mod Gundsømagle Holme og det deromkringliggende lavområde. Ud af
fingeren kiler områder af landzone sig ind mellem Ballerup, Egebjerg og
Måløv. På den vestlige side af Måløv frem mod Stenløse er landzonen på
nuværende tidspunkt størst. S-togsbanen skær gennem fingeren i
udbredelsesretningen, gennem de af smeltevands-strømmene, skabte
erosionsdale. De løber i bunden mellem tunneldalene der stadigt afvander
store dele af det omkringliggende land. Jordbunden er på grund af
undergrunden og isens enorme ”åndedræt” ensartet. Bestående af
hovedsageligt leret jord er den i visse egne velegnet til landbrug og
opdyrkning. Landzonen er og har været opdyrket i større eller mindre grad.
Husmandsteder er også respræsenteret i områderne syd for Smørumnedre,
Veksø, også på morænebakkerne ved Søsum og ved Ledøje.
Regionen har siden 1960’erne har gennemgået en ekspansion både
befolkningsmæssigt og logistisk.
Undervisningsforløb
Undervisningsforløbet er tiltænkt en 8. klasse i en folkeskole i Ballerup
kommune. Klassen har geografi i 2 sammenhængende timer om ugen.
Der er 21,4 elever i klassen jf. Ballerup kommune.
Fagsyn
Vores fagsyn bunder i Svein Sjøbergs argumenter for naturfagene:
1. Økonomiargumentet: naturfag som lønsom forberedelse til erhverv
og uddannelse i et højteknologisk og videnskabsbaseret samfund.
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 23 af 25
2. Nytteargumentet: naturfag til praktisk mestring af dagliglivet i et
moderne samfund.
3. Demokratiargumentet: naturvidenskabelig kundskab er vigtig for
oplyst meningsdannelse og ansvarlig deltagelse i demokratiet.
4. Kulturargumentet: naturvidenskaben er en vigtig del af menneskets
kultur (Sjøberg 2005).
Vi mener, at geografi opleves bedst i praksis – under ekskursioner og med
fingrene i de ting der er vigtige for en samlet forståelse for faget.
Faget er naturvidenskabeligt og bør derfor indeholde naturfaglige discipliner
så som kemiske, fysiske, biologiske og geografiske analyser og anskuelser.
Dette skal give eleverne mulighed for en aktiv stillingtagen til den verden de
lever i, så de i højere grad end ellers er i stand til at forstå og agere i et
komplekst samfund.
Mål
• At eleverne får kendskab til dannelsen af istidslandskabet i Danmark.
• At eleverne er i stand til at kunne beskrive et lokalt naturområde
mht. de vigtigste terrænformer.
• At eleverne lærer at sammenholde et topografisk kort i stor målestok
med et landskabskort.
Indhold
Lektion Emne Indhold
1-2 Introduktion til istidslandskaber
ved lærer
Valg af områder til fordybelse
Istiden overordnet set. Isens bevægelse,
Smeltevandets egenskaber, korttyper,
jordbundstyper (sand, grus, ler…)
Eleverne foretager skriftligt valg til
følgende fordybelsesområder: dødis,
moræne, tunneldale, hedeslette og
lavtliggende issø-områder.
Grupperne skal så vidt muligt fordeles
med lige mange i hver.
3-6 Fordybelse i områder. Eleverne arbejder med
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 24 af 25
fordybelsesområder.
7-8 Fremlæggelse af
fordybelsesområder
Eleverne fremlægger de selvvalgte
områder for klassen.
Fremlæggelsen varer 15 minutter for hver
gruppe.
9-12
Der bruges
nogle af
dansktimerne
også
Ekskursion
Formålet er, at får set de
istidslandskaber de har arbejdet
med i fordybelsen.
Klassen tager på ekskursion til lærervalgte
områder.
Der tages jordprøver til senere
bearbejdelse i udvalgte områder.
13-14 Jordanalyser Grupperne analyserer de jordprøver der er
taget. Resultaterne gennemgås og
sammenlignes i fællesskab.
Der foretages følgende analyser: pH,
bestemmelse af ler-indhold,
sorteringsgrad, markkapacitet, humus-
indhold.
15-16 Opsummering og
perspektivering
Evaluering
Resultaterne fra jordprøverne
sammenlignes og diskuteres.
Dannelsen af istidslandskaber bredes ud til
resten af Danmark, så eleverne får et
indblik i, at det ikke kun er i Ballerup, at
der er istidslandskaber.
Målene kontrolleres ved at eleverne tager
en multiple choice-test som tager
udgangspunkt i de emner de har
behandlet i de seneste 8 uger.
Litteratur
• Agerskov, Ulla (red) – Statistisk årbog 2000 (Danmarks statistik
2000)
• Ballerup kommunes hjemmeside – www.ballerup.dk
• Brøndum, Hansen, Sestoft (Red) – Geografihåndbogen (Gads Forlag
2002)
Christian Kildegaard Worm, Rune Stoltenberg Johansen og Morten Nydal Geografi øvelse 1
Side 25 af 25
• Clausen, Møller og Tunebjerg (Red) – Geografi. Fag og undervisning
(Geografforlaget 2004)
• Danmark 1:100.000 – topografisk atlas (Schultz Forlag 2005)
• Danmarks statistik – www.dst.dk
• Geografisk Orientering, 35.årgang (Geografforbundet)
• Geologiportalen – www.geologi.dk
• Lauritzen, Hans Jessen – Jordbunden (Gyldendal)
• Petersen, Cornelius – Jordbundsområder (Nucleus forlag 2001)
• Sjøberg, Svein – Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik
(Klim 2005)
• Smed, Per – Landskabskort over Sjælland og øerne
• Smed, Per – Om istiden (Danmarks lærerhøjskoles trykkeri 1996)
• Smed, Per – Tunneldale er dannet af smeltevand under isen
(GeologiskNyt 1/95)
• Statistiske undersøgelser nr 10 - Folketal, areal og klima 1901-60
(Det statistiske departement 1964)
• Vejre og Vikstrøm - Guide til det danske landskab (Rhodos 1995)
45-5040-4535-4030-3525-3020-2515-2010-155-100-5
Bilag 1
Hedeslette syd for Værløse set fra vest mod øst.
I bunden er landingsbanen på Flyvestation Værløse placeret.