automatisk erhvervsrapportering...regelsæt for indberetninger, frister mv. for skatteydere i...

Automatisk Erhvervsrapportering

Kortlægning af barrierer i skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelsen med henblik på at gennemføre automatisk erhvervsrapportering

SKAT6. marts 2018

2

Document Classification: KPMG Confidential

© 2018 KPMG P/S, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity. All rights reserved.

Indholdsfortegnelse

Resumé1

Introduktion2

Forudsætninger og afgrænsninger3

Konklusion og løsningsforslag4

Identificerede barrierer5

Bilag

Resumé

4



Som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 indgår initiativet "automatisk erhvervsrapportering". Initiativet har til formål at undersøge muligheden for at automatisere virksomhedernes indberetninger til myndighederne, for således at reducere de administrative byrder, som er forbundet med de indberetninger, som finder sted i dag. Initiativet tager udgangspunkt i det økonomiske og finansielle område, dvs. udvalgte indberetninger fra henholdsvis SKAT, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Som en del af den samlede analyse af ”automatisk erhvervsrapportering”, skal det undersøges, hvorvidt det praktisk kan lade sig gøre at automatisere indberetningen af skatteårsopgørelsen.

På SKATs område er der to lovmæssige områder, som er særligt interessante i forhold til automatisk erhvervsrapportering. De to lovmæssige områder er:

1. Skattekontrolloven

2. Mindstekravsbekendtgørelserne

De to lovområder ønskes belyst for henholdsvis klasse B virksomheder, mikro B virksomheder samt selvstændigt erhvervsdrivende.

Analysen omfatter en kombination af følgende:

• En undersøgelse af områderne reguleret af Skattekontrolloven og Mindstekravsbekendtgørelsen med henblik på at undersøge mulighederne for at automatisere oplysninger, der ellers skal indberettes til dannelse af skatteårsopgørelsen for virksomheder i klasse B og mikro B. Virksomhedstyperne (segmenterne) er udvalgte, da de efter årsregnskabsloven skal udarbejde årsregnskab. Der eksisterer således et rimeligt konsolideret datagrundlag, som en automatisering må forventes at kunne tage udgangspunkt i. Der er ligeledes synergi i forhold til den foranalyse, som Erhvervsstyrelsen har foretaget, som tager udgangspunkt i Årsregnskabsloven.

• En undersøgelse af mindre selvstændigt erhvervsdrivende på samme lovområder, som for virksomhedstype B og mikro B. Selvstændigt erhvervsdrivende er ikke efter Årsregnskabsloven forpligtet til at indrapportere et årsregnskab, hvorfor datagrundlaget til brug for udarbejdelse af selvangivelsen antages at kunne være en udfordring for disse. Et af formålene ved at analysere dette segment er, at belyse hvorvidt der for dette segment forefindes tilstrækkelige og valide data til brug for automatisering.

Nærværende rapport indeholder en foreløbig konklusion på gennemgangen af de enkelte barrierer for de udvalgte lovmæssige områder, for så vidt angår mulige løsninger for automatisk opstilling og indberetning af til SKAT.

Analysen af barriererne i de lovmæssige områder er foretaget ud fra en systematisk gennemgang af de ovenfor nævnte love og bekendtgørelser suppleret med brugerinterviews og dataanalyse.

Resumé

BilagIdentificerede barriererKonklusion og løsningsforslagForudsætninger og afgrænsningerIntroduktionResumé

5



Inden for de gældende regler i de to lovmæssige områder vurderes en fuldautomatisk løsning, der dækker alle virksomheder i regnskabsklasse B og mikro B, ikke at være mulig på nuværende tidspunkt. Reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst gør, at der i større eller mindre omfang skal foretages konvertering fra de principper, der anvendes ved bogføringen og regnskabsaflæggelsen til de regler, der gælder efter skattelovgivningen som eksempelvis principper for indregning af omsætning og igangværende arbejder, skattemæssige regler for afskrivning, begrænset fradrag for repræsentationsomkostninger, skattemæssig behandling af hensættelser og nedskrivninger, m.v. gør, at en automatisk opgørelse af den skattepligtige indkomst ikke kan etableres fuldt ud på transaktionsniveau. Der er tillige en række valgmuligheder på området for skattemæssige afskrivninger og fradrag for udviklingsomkostninger, der medvirker til begrænsningen af en fuld automatisering.

Det samme vurderes at være tilfældet for mindre selvstændige erhvervsdrivende, der tillige ved f.eks. valg af anvendelse af reglerne i virksomhedsskatteloven skal foretage yderligere tilpasninger i forhold til de principper, der anvendes ved bogføringen.

Det er dog muligt at etablere en højere grad af automatisering og adgang til bogføringsdata på kontoniveau, end hvad der er tilfældet i dag. Dette kan etableres ved standardisering, herunder minimering af forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige principper samt indførelse af en eller flere standardkontoplan(er) til brug for indberetning. En afskaffelse af valgmuligheder vil øge standardiseringen og øge muligheden for fuld automatisering på transaktionsniveau i fremtiden. Det kræver dog ændring af skattelovgivningen på en række områder, hvor de skattemæssige regler afviger fra de regnskabsmæssige regler, og hvor der er valgmuligheder, som ikke tilsvarende findes i de regnskabsmæssige regler.

På kort sigt, vil det dog i et vist omfang være muligt at opnå en automatiseret indberetning af det skattemæssige resultat før skattemæssige dispositioner, der udelukkende fremskynder eller udskyder beskatningen (tidsmæssige afvigelser). Nogle mindre virksomheder vil ikke skulle foretage skattemæssige dispositioner udover korrektion for ikke skattepligtige indtægter eller ej fradragsberettigede omkostninger. For disse virksomheder kunne en automatisk indberetning gennemføres umiddelbart ved indførelse af en standardkontoplan. Fra interviews med virksomheder fra Brugerpanelet er det dog indtrykket, at disse mindre virksomheder ikke oplever udarbejdelse og indberetning af selvangivelse og skatteregnskab som en væsentlig byrde.

Andre virksomheder, hvis skattemæssige forhold ikke er helt ukompliceret, vil alligevel være nødsaget til at omarbejde bogføring/regnskabet efter skattemæssige principper samt foretage valg mellem forskellige alternative opgørelsesmetoder herunder f.eks. Afskrivninger. For disse virksomheder vil det derfor være vanskeligt på kort sigt at opnå væsentlige byrdelettelser.

En automatisering på kort sigt, vil dog kunne medvirke til en mere systematiseret ligningsmæssig kontrol, der kan smidiggøre kommunikation med de erhvervsdrivende og dermed effektivisere skatterevisioner til gavn for både de erhvervsdrivende og SKAT.

På langt sigt, vil en fuldautomatisk løsning kræve ensretning mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige principper samt indførelse af en eller flere standardkontoplan(er) til brug for indberetningen.

Et eventuelt pilotforsøg bør tage udgangspunkt i brugerne af SKAT’s Nemvirksomheds bogføringsguide, som er en bogføringsløsning for enkeltmandsvirksomheder der er registreret for moms, men ingen ansatte, jf. bilag 3. Her opereres allerede med en standardkontoplan og vil være et godt udgangspunkt for test af en fremtidig automatisering af indberetning af det skattemæssige resultat. Det er en forudsætning at virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen ikke anvendes.

Endvidere kan det overvejes at gennemføre et pilotforsøg for mikro B virksomheder, hvor der som udgangspunkt kun er få konverteringer fra regnskabsmæssigt til skattemæssigt resultat, jf. bilag 1. Dette kræver implementering af standardkontoplan i lighed med SKAT's Nemvirksomheds bogføringsguide, som de omfattede virksomheder skal anvende.

Resumé


6



Resumé—

Opf

ylde

lse

af m

inds

tekr

avsb

eken

dtgø

rels

en

for m

indr

e vi

rkso

mhe

der

Indhold

— Regelsæt for udarbejdelse af det skattemæssige regnskab på anfordring fra SKAT.

— Regelsættet indeholder beskrivelse af detaljeringsgrad af oplysninger til brug for det skattemæssige regnskab, herunder deadline for indsendelse af data til SKAT.

— Regelsættet omfatter desuden mindre erhvervsdrivende, herunder opgørelser i henhold til Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen.

— Desuden krav til specifikation af lønoplysninger og afstemning heraf til indberettede lønoplysninger.

— Regelgrundlag for udarbejdelse af det skattemæssige regnskab såfremt nettoomsætning overstiger 1 mio. kr. indenfor sambeskatningskredsen.

— Regelsættet indeholder beskrivelse af detaljeringsgrad af oplysninger til brug for det skattemæssige regnskab, herunder deadline for indsendelse af data til SKAT.

— Regelsættet omfatter desuden mindre erhvervsdrivende, herunder opgørelser i henhold til Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen.

— Desuden krav til specifikation af lønoplysninger og afstemning heraf til indberettede lønoplysninger herunder oplysninger om ind- og udgående moms.

Barrierer i skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne er identificeret ud fra, hvorvidt det er vurderet muligt at automatisere data på nuværende lovgrundlag.

Datagrundlag Barriere

—O

pfyl

dels

e af

min

dste

krav

sbek

endt

gøre

lsen

for

stor

e vi

rkso

mhe

der

— Virksomheden udarbejder ikke specifikationer i henhold til Mindstekravsbekendtgørelsen.

— Såfremt virksomheden skal indsende oplysninger til SKAT, bearbejder virksomheden det datagrundlag der lægges til grund for årsregnskabet (råbalance) og opstiller specifikationer til brug for det skattemæssige årsregnskab.

— Virksomheden får som oftest rådgiver til at assistere med opgørelser i henhold til Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen

— Virksomheden bearbejder lønoplysninger i råbalancen og afstemmer disse til de indberettede lønoplysninger til SKAT, herunder afstemning til årsregnskabets note om personaleomkostninger.

— Virksomheden udarbejder specifikationshæfte/det skattemæssige årsregnskab i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet, som rådgiver oftest assisterer med.

— Virksomheden bearbejder det datagrundlag der lægges til grund for årsregnskabet (råbalance) og opstiller specifikationer til brug for det skattemæssige årsregnskab.

— Virksomheden får som oftest rådgiver til at assistere med opgørelser i henhold til Virksomhedsskatteordningen og Kapitalafkastordningen

— Virksomheden indsamler oplysninger til brug for ind- og udgående moms med baggrund i de indrapporterede momsoplysninger til SKAT.

— Virksomheden bearbejder lønoplysninger i råbalancen og afstemmer disse til de indberettede lønoplysninger til SKAT, herunder afstemning til årsregnskabets note om personaleomkostninger.

— Forskel i regnskabsmæssig og skattemæssig håndtering af afskrivningsprincipper, hensættelser mv. samt forskelle i værdiansættelsesprincipper.

— Virksomheden skal indsende oplysninger på anfordring, hvilket kræver at virksomheden bearbejder råbalancen, hvilket ikke udarbejdes i første omgang, da intet krav herom.

— Bogføringen er ikke tilrettet lagt med henblik på at opfylde bestemmelserne i Mindstekravsbekendtgørelsen, hvorfor råbalance kræver yderligere bearbejdning for at opfylde bestemmelserne.

— Virksomheden har ikke kompetencer til udarbejdelse af specifikationer krævet iht. Virksomhedsskatteordningen/Kapitalafkastordningen, hvilket kræver assistance fra rådgiver. Specifikationer dannes med baggrund i oplysninger, der ikke direkte fremgår af bogføringen.

— Forskel i regnskabsmæssig og skattemæssig håndtering af afskrivningsprincipper, hensættelser mv. samt forskelle i værdiansættelsesprincipper.

— Bogføringen er ikke tilrettet lagt med henblik på at opfylde bestemmelserne i Mindstekravsbekendtgørelsen, hvorfor råbalance kræver yderligere bearbejdning for at opfylde bestemmelserne.

— Virksomheden har ikke kompetencer til udarbejdelse af specifikationer krævet iht. Virksomhedsskatteordningen/Kapitalafkastordningen, hvilket kræver assistance fra rådgiver. Specifikationer dannes med baggrund i oplysninger, der ikke direkte fremgår af bogføringen.


7



Resumé—

Best

emm

else

r om

indb

eret

ning

efte

r ska

tteko

ntro

llove

n

Indhold

— Regelsæt for indberetninger, frister mv. for skatteydere i Danmark, herunder blandt andre krav om indberetning af A-indkomst, B-indkomst, oplysninger om pensionsordninger og lignende

— Desuden krav om udarbejdelse og indberetning af fælles regnskab, såfremt skatteyder er omfattet af Ligningslovens § 29

— Indberetning af lejeindtægter ved udlejning af fritidsbolig— Indberetning af kildeartsbegrænsede tab og fortabelse

heraf som følge af manglende indberetning— Udarbejdelse af ejerbog med yderligere oplysninger (kan

undlades hvis selskab er omfattet af Selskabslovens § 58)— Udarbejdelse af skattemæssigt regnskab i fremmed

valuta, samt meddelelse herom til SKAT og dispensationsansøgning for manglende overholdelse af deadline for indsendelse af meddelelse til SKAT

— Frister for indberetning af selvangivelse, herunder ansøgning om henstand med fristen såfremt særlige omstændigheder er tilstede.

— Oplysning om ændring i formue fra indkomstårets begyndelse til udløb på anfordring fra SKAT.

— Oplysning om væsentlige økonomiske aftaler for hovedaktionærer/nærtstående.

Datagrundlag Barriere

— Datagrundlag afhænger af den særlige bestemmelse der fremgår af Skattekontrolloven.

— Generelt er virksomhedens bogholderi ikke tilrettelagt til at opfylde alle indberetningsbestemmelse, hvorfor en del materiale ikke fremgår af bogføringen. For at kunne opfylde indberetningsbetingelse kræves det derfor at virksomheden har yderligere oplysninger liggende lokalt, hvorefter der kan foretages indberetning til SKAT.

— Virksomheden får som oftest assistance fra rådgiver, som assisterer med udarbejdelse af særlige opgørelser, herunder vedrørende kildeartsbegrænsede tab og indkomst- og formueopgørelse, hvorfor rådgiver ligger inde med det fornødne datagrundlag.

— Lønoplysninger kan trækkes direkte fra bogføringen, men kræver yderligere bearbejdning i tilfælde af særlige personalegoder, jubilæer, bonus etc.

— Skattepligtige omfattet af LL § 29 får som oftest assistance fra rådgiver til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab.

— Lejeindtægter kan trækkes direkte af råbalance, dog sjældent at denne udarbejdes for denne type virksomhed.

— Skatteyder er ikke bekendt med reglerne omkring kildeartsbegrænsede tab og får assistance fra rådgiver til opgørelse af disse tab.

— Virksomheden sender oplysninger om aktionærer ved stiftelse af selskab/personlig virksomhed. Disse oplysninger kan opdateres automatisk da Erhvervsstyrelsen bør have oplysninger om køb/salg af anparter/aktier

— Virksomheden indsender manuelt meddelelse om at anvende anden valuta end DKK, som bearbejdes af SKAT før godkendelse kan modtages pr. brev

— Virksomheden indsender manuelt anmodning om henstand med fristen for indberetning af selvangivelse, som bearbejdes af SKAT før endelig godkendelse modtages pr. brev

— Skatteyder får assistance fra rådgiver til udarbejdelse af indkomst- og formueopgørelse til at forklare ændringer i privat forbrug primo/ultimo.

— Skatteyder skal oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, som fremgår af bogføring, men også øvrige økonomiske aftaler, som ikke fremgår direkte af bogføringen.


Introduktion

9



Som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 indgår initiativet "automatisk erhvervsrapportering". Initiativet skal analysere og teste grundlaget for at etablere automatisk erhvervsrapportering på området for økonomiske og finansielle data.

Som en del af den samlede analyse af ”automatisk erhvervsrapportering”, skal det undersøges, hvorvidt det praktisk kan lade sig gøre at automatisere indberetningen af skatteårsopgørelsen.

Opgavens formål:

— Kortlægning af de nuværende regler i skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelsen med henblik på identificering af barrierer for automatisering af de oplysninger, der skal indberettes til dannelse af skatteopgørelsen for virksomheder i klasse B og mikro B, herunder:

— en systematisk afdækning af barriererne henført hertil

— den specifikke paragraf og relevante post

— Er der tilfælde, hvor kravene i lovgivningen ikke er opfyldte, selvom data er tilstrækkelige til at danne skattegrundlaget for virksomhederne, skal dette fremgå i rapporten. Hvis lovgivningen med fordel kan ændres for at gennemføre automatiseringen, uden at det går ud over virksomhederne, skatteprovenuet og myndighedsudøvelsen, kan sådanne betragtninger medtages i analysen.

Opgavens formål

På SKATs område er der to lovmæssige områder, som særligt er analyseret:

1. Skattekontrolloven

2. Mindstekravsbekendtgørelserne

De to lovområder ønskes belyst for henholdsvis klasse B virksomheder, mikro B virksomheder samt selvstændigt erhvervsdrivende.

I afsnittet Identificerede barrierer og løsningsforslag hertil gennemgås de enkelte barrierer i de to lovmæssige områder og løsningsmuligheder for øget automatisering af erhvervsrapportering.

I Bilag 4 er indeholdt en oversigt over de identificerede paragraffer i de to lovmæssige områder med barrierer i forhold til automatisk erhvervsrapportering.

Introduktion

KPMG har alene udarbejdet denne high level-rapport til brug for SKAT. KPMG anser rapporten for at være fortrolig, og den eller dele heraf må ikke offentliggøres eller videregives til andre uden KPMG's skriftlige samtykke. Såfremt kommentarer, anbefalinger og konklusioner fra rapporten skal videregives til tredjemand, aftales det skriftligt mellem parterne, i hvilken form informationerne kan videregives. Ved aktindsigt skal KPMG have lejlighed til at høres inden, der gives aktindsigt. Tredjeparter vil ikke kunne støtte ret på rapporten eller dele heraf.


10



Metode

Fase Spørgsmål til afklaring Aktivitet

Kortlægning af lovgivningsmæssige barrierer

Identifikation af løsningsmuligheder

Kortlægning Kortlægning af relevante områder i lovgivningen til

yderligere analyse. Gennemgang af den specifikke paragraf indeholdt i

scope. Den relevante regnskabsklasse og hvis relevant

virksomhedstype. Etablering af datagrundlag til yderligere analyse

Analyse Scoping af relevante paragraffer til gennemgang, således

analysen fokuseres om væsentlige områder (se bilag 1). En fokuseret gennemgang af udvalgte paragraffer i

skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne, for at kunne levere en oversigt over barrierer for at kunne automatisere oplysninger, der ellers skal indberettes til dannelsen af skatteårsopgørelsen. Dette gøres for mindre selvstændigt erhvervsdrivende, mikro B samt klasse B.

Etablering af datagrundlag til brug for grundlag for analysen af barrierer for automatisering.

Løsningsalternativer Gennemgang af datagrundlag for udarbejdelse af en ”as-

is” beskrivelse og identifikation af barrierer for automatisering.

Forslag til løsningsmuligheder oplistes for hver af de oplistede barrierer, herunder muligheder og begrænsninger inden for rammerne af den nuværende lovgivning.

Interviews Facilitering af interviews internt i KPMG med henblik på

identificering af løsningsmuligheder. Facilitering af interviews med FSR – danske revisorer og

udvalgte B-klassevirksomheder fra SKAT’s brugerpanel for at få sparring og input til etablering af datagrundlag, barrierer og dermed eventuelle løsningsalternativer.

Konsekvensvurdering Vurdering af umiddelbare konsekvenser for data

grundlagets validitet, byrdelettelser samt muligheden for myndighedskontrol.

Analyse og interviews Interview med FSR – danske revisorer med henblik på input

ift. konsekvensvurdering. Interview med en række udvalgte B-klassevirksomheder fra

SKATs brugerpanel, med henblik på etablering af datagrundlag, barrierer samt input til konsekvensvurderingen.

Analyse og opsummering på baggrund af de afholdte interviews.

Vi har opdelt projektet i tre overordnede faser, hvor fokus er på identifikation af barrierer. I første fase har vi gennemgået nuværende lovgrundlag for at kortlægge de lovgivningsmæssige barrierer.

1

2

Vurdering af konsekvenserMulighed for myndigheds-

kontrolData validitet

3

Byrdelettelser


Forudsætninger og afgrænsninger

12



— Analysen er baseret på bekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 af skattekontrolloven med seneste ændring ved lov nr. 473 af 17. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 593 og 594 af 12. juni 2006.

— Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvilken IT-løsning der skal benyttes til en eventuel fremtidig automatisk erhvervsrapportering, hverken kort- eller langsigtet løsning, herunder udvikling af denne test, vedligehold mv.

— Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til design af standardkontoplan, som omtalt i løsningsforslagene.

— Løsningsforslagenes indvirkning på eventuel revisorerklæring eller dennes udformning er ikke vurderet og er dermed ikke en del af denne rapport.

— Processen for indberetning til andre myndigheder og en eventuel automatisering heraf er ikke undersøgt.

Afgrænsninger

— Klasse B og mikro B virksomheder er som defineret i årsregnskabsloven (Balancesum: 36m-44m, Nettoomsætning: 72m-89m, Antal ansatte 50)) samt mindre erhvervsdrivende virksomheder.

— Mulige løsningsforslag til de enkelte barrierer er alene opstillet på baggrund af opgavens formål.

— Det er i løsningsmulighederne forudsat, at der indføres en standardkontoplan som indrapporteringsværktøj.

— Den daglige bogføring af transaktioner forbliver i virksomheden, og standardkontoplanen vil være et værktøj, der benyttes til automatisk opstilling af årsrapporten, opgørelse af skattepligtig indkomst, momsangivelse, indberetning til Danmarks Statistik og andre myndigheder, hvortil virksomheden rapporterer finansielle data.

— Referencer til bogføringsdata henviser til udtræk fra de omfattede virksomheders økonomisystemer på kontoniveau (råbalance) og ikke detail-transaktionsniveau (fakturagrundlag).

Forudsætninger

Forudsætninger og afgrænsninger


Konklusion og løsningsforslag

14



I afsnittet Identificerede barrierer gennemgås de enkelte barrierer i de to lovmæssige områder og løsningsmuligheder for øget automatisering ved indberetning af skatteoplysninger, herunder den skattepligtige indkomst. På baggrund af denne gennemgang er det vores umiddelbare vurdering, at det ikke inden for de gældende regler i skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne er muligt at etablere en fuldautomatisk løsning, der dækker alle virksomheder i regnskabsklasse B og mikro B. Tilsvarende gør sig gældende for mindre selvstændigt erhvervsdrivende.

Reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst medfører, at der i større eller mindre omfang skal foretages konvertering fra de principper, der anvendes ved bogføringen og regnskabsaflæggelsen til de regler og principper, der gælder efter skattelovgivningen som eksempelvis principper for indregning af omsætning og igangværende arbejder, skattemæssige regler for afskrivning, begrænset fradrag for repræsentationsomkostninger, skattemæssig behandling af hensættelser og nedskrivninger, m.v. Det indebærer, at en automatisk opgørelse af den skattepligtige indkomst ikke kan etableres fuldt ud på transaktions-niveau.

Det er dog muligt at etablere en højere grad af automatisering og adgang til bogføringsdata på kontoniveau, end hvad der er tilfældet i dag. Dette kan etableres ved standardisering, herunder minimering af forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige principper samt indførelse af en eller flere standardkontoplan(er) til brug for indberetning.

En automatisering på kort sigt, vil ligeledes kunne medvirke til en mere systematiseret ligningsmæssig kontrol, der kan smidiggøre kommunikation med de erhvervsdrivende og dermed effektivisere skatterevisioner til gavn for både de erhvervsdrivende og SKAT.

Konklusion


15



Kort sigt

På kort sigt vil det i et vist omfang være muligt at opnå en automatiseret indberetning af det skattemæssige resultat før skattemæssige dispositioner, der udelukkende fremskynder eller udskyder beskatningen (tidsmæssige afvigelser), som skitseret på side 17.

Nogle mindre virksomheder vil ikke skulle foretage skattemæssige dispositioner udover korrektion for ikke skattepligtige indtægter eller ej fradragsberettigede omkostninger. For disse virksomheder kunne en automatisk indberetning gennemføres umiddelbart ved indførelse af en standardkontoplan.

Det vurderes, at indrapportering via standardkontoplan samt manuelle input, dvs. et system hvor der rapportereres på konto-niveau i stedet for regnskabspostniveau, vil forøge muligheden for myndighedskontrol (grundet større datagrundlag).

Længere sigt

Vejen mod et fuld automatiseret erhvervsindberetning, genereret på baggrund af transaktionsdata hentet direkte fra virksomhedernes ERP system, vil blive mere generisk og omkostningsdrevet grundlag fremfor et værdibaseret grundlag som i dag. En sådanne løsning vil kræve at der vil skulle ske lovgivningstilpasninger og ensretning mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige principper samt indførelse af en eller flere standardkontoplan(er) til brug for indberetningen. Løsningen vil skulle dække rapportering til alle myndigheder, og vil dermed kræve ensretning mellem blandt andet SKAT, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen.

Pilotforsøg

Vejen mod fuld automatisering


Et eventuelt pilotforsøg bør tage udgangspunkt i brugerne af SKAT’s Nemvirksomheds bogføringsguide, som er en bogføringsløsning for enkeltmandsvirksomheder der er registreret for moms, men ingen ansatte, jf. bilag 3. Her opereres allerede med en standardkontoplan og vil være et godt udgangspunkt for test af en fremtidig automatisering af indberetning af det skattemæssige resultat. Det er en forudsætning at virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen ikke anvendes. Endvidere kan det overvejes at gennemføre et pilotforsøg for mikro B virksomheder, hvor der som udgangspunkt kun er få konverteringer fra regnskabsmæssigt til skattemæssigt resultat, jf. bilag 1. Dette kræver implementering af standardkontoplan i lighed med SKAT's Nemvirksomhedsbogføringsguide, som de omfattede virksomheder skal anvende.

16



Skattelovgivningen i sin nuværende form indeholder for den enkelte virksomhed en række valgmuligheder samt forskelle til de regnskabsmæssige regler. Disse valg og forskellige behandlinger skal i dag dokumenteres, hvilket er svært at håndtere i en automatisk løsning.

Væsentlige valg/ regnskabsposter, som ikke umiddelbart kan automatiseres er:

• Værdiansættelse herunder igangværende arbejder, hensættelser, varelager samt skattemæssige afskrivninger (MKB)

• Opgørelse og indberetning af kildeartsbegrænsede tab (SKL)

• Oplysning om væsentlige ændringer i formuen (SKL)

• Udarbejdelse af skattemæssigt regnskab (SKL)

• Indberetning af oplysninger om udlejning af fritidsbolig (dele af dette vil kunne automatiseres) (SKL)

• Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab såfremt skatteyder er omfattet af Ligningslovens § 29

• Specifikationer til virksomhedsskatteordningen

Ved at fjerne en række af de valgmuligheder, som virksomhederne har for disse forskellige opgørelser, kan man reducere de subjektive vurderinger der foretages i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige indkomst. Dette skal dog vurderes i sammenhæng med reglerne for fremførsel og anvendelse af skattemæssige underskud.

Desuden vil man via indledningsvis indmelding af eksempelvis aktivtyper og afskrivningsperiode kunne generere en standardpraksis tilpasset den enkelte virksomhed. Manuelle opgørelser, herunder blandt andet i relation til igangværende arbejder samt ukurans på varelager bør kunne indrapporteres manuelt ved udarbejdelse af selvangivelsen. Disse reguleringer følger den nuværende skattelovgivning, men fremgår ikke direkte af bogføringen og kan ej heller inkluderes ved bogføring, da der foreligger særskilte beregninger af skattemæssige korrektioner.

En væsentlig administrativ lettelse vil derfor ligge i, at samme rapporteringsgrundlag som for regnskabet danner baggrund for indrapportering af selvangivelse og skatteregnskab til SKAT.

Mulige begrænsninger til en automatisk løsning


En automatisk indberetningsløsning vil kræve en høj grad af standardisering og begrænsnings af valgmuligheder for forskelle i den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling for virksomheder i klasse B, som et absolut minimum. For virksomheder, der har truffet en række specifikke valg eller har specifikke regnskabsposter, skal det derfor ikke være muligt at benytte den automatiske løsning.

17



Med baggrund i foretagne interviews med borgere fra Brugerpanelet er det vores vurdering, at opfattelsen af, hvorvidt virksomheden oplever indberetningen som byrdefuld, afhænger af virksomhedens karakter og aktivitetsniveau, hvor nogle virksomheder har forholdsvis simple skatteopgørelser, der ikke kræver væsentlig omarbejdelse fra det regnskabsmæssige grundlag. Disse virksomheder oplever det ikke byrdefuldt i nævneværdig omfang at indberette selvangivelse og skatteregnskab. Dog blev det fremført, at systemet ikke findes intuitivt, hvilket kan besværliggøre indberetningen.

Andre virksomheder fremhævede også, at forklaringerne i systemet ikke gavner forståelsen, og virksomheder med mere komplekse sammenhænge ønsker desuden, at der sker ensretning mellem regnskab og skat for at gøre selvangivelsesprocessen så smidig som mulig.

I tilknytning til besvarelsen af de i interviewet stillede spørgsmål om indberetning af selvangivelse og skatteregnskab blev det bemærket, at indberetning af moms opleves som mere byrdefuld end indberetning af selvangivelse og skatteregnskab særligt når indberetningen omfatter andet end udgående og indgående afgift.

Mulige begrænsninger til den automatiske løsning

Af bilag 1-4 fremgår eksempler på hvilke forskelle, der kan være fra det regnskabsmæssige resultat til den skattepligtige indkomst der indrapporteres til SKAT. Baseret på de vedlagte bilag og opgørelse af den skattepligtige indkomst, kræver det regnskabsmæssige resultat bearbejdning før den skattepligtige indkomst fremkommer. Herudover kræves skøn over regnskabsposter, blandt andet hensættelser, opgørelse af ukurans, opgørelse af igangværende arbejder og lignende, som ikke kan udledes direkte af bogføringen.

Dette gør sig tillige gældende, hvor skatteyder opgør den skattepligtige indkomst omfattet af virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, jf. bilag 4. Skatteyder skal blandt andet opgøre indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, rentekorrektion samt opsparet overskud, baseret på oplysninger der som udgangspunkt fremgår af bogføringen, men som kræver bearbejdning før disse oplysninger opfylder oplysningskravene i mindstekravsbekendtgørelsen. En automatisering af disse oplysninger kræver tilpasning af skattelovgivningen og stiller desuden høje krav til en fuldautomatisk løsning for skatteydere i dette segment.

Virksomheder med særlige forhold, skal derfor ikke være omfattet af den automatiske løsning.

Perspektivering


18



Procesoverlibk - nuværende rapportering af selvangivelsenDen nuværende indberetningsproces for en virksomhed i årsregnskabslovens klasse B og mikro B er skitseret nedenfor.

ERP Råbalance Manuelle input, blandt andet anlægskartotek, skattemæssige værdier og subjektive vurderinger

Udarbejdelse af udkast til selvangivelse

Erhv

ervs

ra

ppor

terin

gIn

put f

ra

virk

som

hed

Indberetning via TastSelv

Indberet selvangivelsen til SKAT

SKAT - Selskabsskat- Moms

Danmarks Statistik

Erhvervs-styrelsen

Rapportering til forskellige myndigheder

Barrierer for automatisk erhvervsrapportering ligger primært i de manuelle input, skattemæssige værdier og subjektive vurderinger.


19



Procesoverblik - fremtidig automatisk rapportering af selvangivelsenLøsningsforslag til de identificerede barrierer på de følgende sider er givet ud fra nedenstående forslag til processen for fremtidig automatisk erhvervsrapportering.

ERP Råbalance Manuelle inputStandard kto.plan

Opmapning

Input til opstilling af selvangivelse

Manuelle input (subjektive vurderinger)

selvangivelse klar til godkendelse

Elektronisk gennemgang fra rådgiver

Elektronisk godkendelse af ledelse

Danmarks Statistik

Færdig selvangivelse til offentliggørelse

Info

rmat

ion

til

andr

e of

fent

lige

inst

anse

r/ rå

dgiv

er

Auto

mat

isk

erhv

ervs

-ra

ppor

terin

g

Inpu

t fra

vi

rkso

mhe

d

SKAT - Selskabsskat- Moms

Erhvervs-styrelsen


Identificerede barrierer

21



I dette afsnit er de enkelte delelementer indeholdt i de to lovmæssige områder. Er der identificeret en barriere for automatisering af indberetninger i forbindelse med vores gennemgang af de to lovmæssige områder, er punktet medtaget i oversigten, og det er samtidig vurderet, hvorvidt datagrundlaget er tilstede for at kunne automatisere. Afsnittet er opdelt i henholdsvis; 1. Bestemmelser med indflydelse på opgørelse af den skattepligtige indkomst og 2. Bestemmelser uden indflydelse på opgørelse af den skattemæssige indkomst. Mulighed for automatisering samt løsningsforslag er ligeledes opstillet og på denne baggrund er en overordnet vurdering at den enkelte barriere foretaget.

Mulighed for automatisering

Overordnet vurdering

Løsningsforslag

Løsningsforslag er overordnet inddelt I tre kategorier.

1. Automatisering er kun mulig ved lovændring

2. Automatisering kan løses ved etablering/ indførsel af standardkontoplan, og

3. Denne bestemmelse er ikke nødvendig ved standardkontoplan.

Identificerede barrierer

Data indberettes til andre myndigheder og kan trækkes automatisk.

Data findes ikke i det nuværende bogføringsgrundlag, men kan inkluderes ved tilpasninger.

Ud fra den gældende lovgivning er det ikke muligt at automatisere, da data baseres på anden lovgivning eller øvrige oplysninger, som ikke er inkluderet i bogføringsgrundlaget.

Det vurderes ikke at være muligt, at automatisere på det pågældende grundlag.

Det vurderes ikke at være muligt, at automatisere på det pågældende grundlag, dog kan data evt. indhentes andetsteds.

Automatisering vurderes muligt på nuværende grundlag.


22



1. Bestemmelser med indflydelse på opgørelse af skattepligtig indkomst

Bestemmelser efter skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne, omfatter de krav til materiale og oplysninger, som virksomheder skal indsende til SKAT ved indberetning af selvangivelsen via DIAS.

For at automatisere den fremtidige indberetning efter skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne, vil det være nødvendigt at forenkle den nuværende lovgivning, således at der ikke er forskelle i værdiansættelsesprincipper, opgørelsesprincipper samt specifikationsgrad. Derudover er det nødvendigt at indføre standardiseret bogføring, således at virksomhederne foretager ensartet indberettet.

Indberetning af kildeartsbegrænsede tab

Bestemmelser efter Skattekontrolloven Mulighed for automatisering

SKL § 1, stk. 1

Bemærkninger/Løsningsforslag

Bestemmelsen er baseret på særskilte opgørelser fra øvrig skattelovgivning og kan ikke i alle tilfælde udledes direkte af

bogføringsgrundlaget.


Data kan automatiseres

med tilpasninger

Dette kan løses vedlovændring, ved at

kildeartsbegrænsede tab videreføres i systemet.

Udarbejdelse af skattemæssigt regnskab i fremmed valuta og indsendes af meddelelse om valutavalg


med tilpasningerSKL § 3 C

Indsendelse af anmodning kræver begrundelse, som ikke kan udledes direkte af bogføringsgrundlag. Virksomheden skal desuden omkonvertere

skattepligtig indkomst til DKK inden indberetning. Indberetningen kan foretages i udenlandsk valuta.

Dette kan løses vedlovændring og ved indførelse

af standardkontoplan.


23




Bestemmelser efter Mindstekravsbekendtgørelsen for store virksomheder

Mulighed for automatisering Bemærkninger/Løsningsforslag


Nettoomsætning opgøres under hensyntagen til igangværende arbejder samt tilgodehavenderMKB § 8

Forskelle i værdiansættelsesprincipper forhindrer automatisering af opgørelse af igangværende arbejder. Bogføringsgrundlag indeholder

desuden ikke data specifik nok til denne opgørelse.

Dette kan løses vedlovændring og/eller ændring

af datagrundlag hosvirksomhed

(standardkontoplan)

Data kan ikke automatiseres/Data kan automatiseres ved tilpasninger

Særskilt opgørelse af igangværende arbejder skal udarbejdes ved udløb af regnskabsår.

Data kan ikke automatiseres

Forskelle i værdiansættelsesprincipper samt skønsmæssig vurdering forhindrer automatisering af opgørelse af igangværende arbejder.

Bogføringsgrundlag indeholder desuden ikke data specifik nok til denne opgørelse.



(standardkontoplan)

MKB § 9, stk. 2

Omkostninger skal oplyses særskilt efter art.MKB § 10

Bogføringen er ikke tilrettelagt med henblik på at opfylde bestemmelsen, hvilket medfører at virksomheden skal bearbejde bogføringsgrundlag før indsendelse. Kan dog eventuelt undgås hvis automatisk indberetning af

bogføring.

Denne bestemmelse er ikkenødvendig ved

standardkontoplan.Data kan

automatiseres

Ekstraordinære indtægter og udgifter skal oplyses særskilt, medmindre de er uvæsentligeMKB § 11

Virksomheden skal vurdere hvornår en post er væsentlig og skal herefter specificere beløbene. Ekstraordinære indtægter og udgifter fremgår af

årsregnskabet, dog ikke specificeret. Kan eventuelt tilføjes til standardkontoplan.


Denne bestemmelse er ikkenødvendig ved

standardkontoplan.

Særlige poster skal oplyses særskilt, herunder repræsentation samt udbetaling af skattefri godtgørelse for rejse og befordring


Af bogføringsgrundlaget fremgår repræsentation til dels særskilt, da dette skal bearbejdes ved udarbejdelse af den skattepligtige indkomst. Skattefri

godtgørelse fremgår som oftest direkte af bogføringsgrundlaget.

Dette kan løses ved ændring af datagrundlag hos

virksomhed (standardkontoplan)

MKB § 12

Ved periodisering af renter skal primo/ultimo oplyses særskilt. MKB § 13

Bogføringsgrundlaget er ikke tilrettelagt med formål om at opfylde bestemmelsen, hvorfor primo/ultimo ikke vises særskilt af

bogføringsgrundlaget. Kan eventuelt indarbejdes i en standardkontoplan.




Tilgodehavender fra varer og tjenesteydelser skal anføres uden nedskrivning. Nedskrivning skal oplyses særskilt.

MKB § 14, stk. 1 og stk. 2

Tilgodehavender fra varer og tjenesteydelser samt nedskrivning heraf fremgår særskilt af bogføringsgrundlaget og kan trækkes automatisk

herfra.


Dette kan indberettes direktefra bogføringen

(standardkontoplan)


24







Beholdning af værdipapirer skal specificeres efter artMKB § 14, stk. 3 Oplysningerne kan udledes direkte fra pengeinstitut.Data kan

automatiseres

Informationen vil kunne hentes fra andre offentlige

myndigheder.

Varelager skal oplyses særskilt. Fysisk optælling skal finde sted og ukurans skal oplyses særskilt, inklusiv acontoavance samt indirekte produktionsomkostninger


Forskelle i værdiansættelsesprincipper samt skønsmæssig vurdering forhindrer automatisk indberetning af varelager.

Dette kan løses ved lovændring og/eller ændring

af datagrundlag hos virksomhed

(standardkontoplan)

MKB § 15

Oplysning om aktiver hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger


Skattemæssige afskrivninger bygger på saldi der ikke direkte fremgår af bogføringsgrundlaget. Forskelle i opgørelsesprincipper som følge af

forskelle i lovgivning forhindrer automatisering. Kan eventuelt opdeles i en standardkontoplan, så der skelnes mellem afskrivningsberettiget og ikke

afskrivningsberettiget aktiver.



(standardkontoplan)

MKB § 16

Gæld, anden gæld samt gæld sikret ved pant i fast ejendom skal specificeres særskilt.


Oplysninger fremgår til dels af regnskabet, men kræves yderligere specificeret i det skattemæssige årsregnskab. Ved tilpasninger i en

standardkontoplan kan oplysningerne trækkes direkte af bogføringen.



MKB § 18

Egenkapitalopgørelse skal indeholde oplysninger om privat forbrug og privat andel af omkostningerMKB § 19

Forbrug af egne varer opgøres med baggrund i sats udstedt af SKAT, hvilket tilpasses ved årets udgang.


med tilpasninger



Nettoposter skal vises brutto. Data kan automatiseres

Nettoposter bogføres særskilt, hvorfor manuel udarbejdelse af specifikation kræves, for at gennemgå bogføringsgrundlag. Posterne vil eventuelt fremgå af bogføringen, og indarbejdes i standardkontoplan.



MKB § 20

Skattepligtige omfattet af LL § 29 kan vælge at lade den skattepligtige enhed omfattes af reglerne om yderligere specifikation.


Manuel vurdering af om skatteyder vælges at blive omfattet af regelsættet. Bogføring er ikke tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at opfylde

bestemmelsen, hvilket kræver bearbejdning af data før indsendelse

Dette kan løses vedlovændring.

MKB § 21

Erhvervsdrivende omfattet af VSO skal udarbejde særskilte specifikationer


Bestemmelsen er baseret på særskilte opgørelser fra øvrig skattelovgivning og kan ikke udledes direkte af bogføringsgrundlaget.

Dette kan løses ved lovændring.

MKB § 22


25







Erhvervsdrivende omfattet af VSO skal udarbejde særskilte specifikationer




MKB § 23

Indskudskonto skal oplyses særskilt, som følge af VSO




MKB § 24

Kapitalafkastgrundlag skal specificeres Data kan ikke automatiseres



MKB § 25

Såfremt den erhvervsdrivende har flere virksomhed skal der udarbejdes specifikationer for alle virksomheder




MKB § 26

Erhvervsdrivende omfattet af KAO skal udarbejde særskilte specifikationer




MKB § 27

Afgiftspligtige skal oplyse om størrelsen af ud- og indgående momsMKB § 29

Data kan trækkes direkte fra DIAS hvor moms i forvejen er indberettet digitalt.



myndigheder.

Lønoplysninger, indberettet til indkomstregistret, skal afstemmes til bogføring

Data kan automatiseres ved tilpasninger/Data

kan automatiseres

Bogføringen er ikke tilrettelagt med henblik på at opfylde bestemmelsen, dog kan dette imødegås ved standardkontoplan. Data er dog indberettet til

DIAS, hvorfor en afstemning til personaleomkostninger i bogføringsgrundlaget til dels kan automatiseres.

Dette kan løses vedsynergier mellem offentlige

myndigheder og/ellerændring af datagrundlag

(standardkontoplan)

MKB § 30

Oplysninger om genbeskatningssaldi samt oplysninger i forlængelse heraf skal inkluderes i det skattemæssige årsregnskab




MKB § 36


26




Bestemmelser efter Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder



Særskilt opgørelse af nettoomsætning samt igangværende arbejder skal udarbejdes ved udløb af regnskabsår.

MKB § 12

Forskelle i værdiansættelsesprincipper samt skønsmæssig vurdering forhindrer automatisering af opgørelse af igangværende arbejder.




(standardkontoplan)


Specifikation af bl.a. tilgodehavender, gæld, indskud i pengeinstitut, værdipapirer samt andre tilgodehavender/anden gæld skal oplyses særskilt

MKB § 13Bogføringen er ikke tilrettelagt med henblik på at opfylde bestemmelsen, hvilket medfører at virksomheden skal bearbejde bogføringsgrundlag før

indsendelse.

Dette kan løses ved ændringaf datagrundlag hos

virksomhed (standard-kontoplan) med tilhørende

særskilte moduler tilbogføringssystem


Varelager skal oplyses særskilt. Fysisk optælling skal finde sted og ukurans skal oplyses særskilt, inklusiv acontoavance samt indirekte produktionsomkostninger

MKB § 14Forskelle i værdiansættelsesprincipper samt skønsmæssig vurdering

forhindrer automatisering af specifikation af varelager. Bogføringsgrundlag indeholder desuden ikke data specifik nok til denne opgørelse.



(standardkontoplan)


Redegørelse af igangværende arbejder fordelt på hver enkelt ordre.MKB § 15

Forskelle i værdiansættelsesprincipper samt skønsmæssig vurdering forhindrer automatisering af specifikation af igangværende arbejder.






Ukurans på varelager, indirekte produktionsomkostninger eller acontoavance skal oplyses særskilt.

MKB § 16 Bestemmelsen er baseret på særskilte opgørelser fra øvrig skattelovgivning og kan ikke udledes direkte af bogføringsgrundlaget.



(standardkontoplan)



27




Bestemmelser efter Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder



Oplysning om aktiver hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivningerMKB § 17

Skattemæssige afskrivninger bygger på saldi der ikke direkte fremgår af bogføringsgrundlaget. Forskelle i opgørelsesprincipper som følge af forskelle i lovgivning forhindrer automatisering. Disse kan eventuelt

opdeles i standardkontoplanen.



Skattepligtige omfattet af LL § 29 kan vælge at lade den skattepligtige enhed omfattes af reglerne om yderligere specifikation.

MKB § 18Manuel vurdering af om skatteyder vælges at blive omfattet af regelsættet. Bogføring er ikke tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at opfylde

bestemmelsen, hvilket kræver bearbejdning af data før indsendelseDette kan løses ved

lovændring.Data kan ikke automatiseres

Erhvervsdrivende omfattet af VSO skal udarbejde særskilte specifikationerMKB § 19
















For det indkomstår hvor skatteyder overgår til kapitalafkastordningen, skal der gives særskilte oplysninger

MKB § 23 Bestemmelsen er baseret på særskilte opgørelser fra øvrig skattelovgivning og kan ikke udledes direkte af bogføringsgrundlaget.Dette kan løses ved

lovændring.Data kan ikke automatiseres

Lønoplysninger, indberettet til indkomstregistret, skal afstemmes til bogføringMKB § 24

Bogføringen er ikke tilrettelagt med henblik på at opfylde bestemmelsen. Data er dog indberettet til DIAS, hvorfor en afstemning til

personaleomkostninger i bogføringsgrundlaget til dels kan automatiseres.



(standardkontoplan)

Data kan automatiseres ved tilpasninger/Data

kan automatiseres


28



2. Bestemmelser uden indflydelse på opgørelse af skattepligtig indkomst

Bestemmelser efter Mindstekravsbekendtgørelserne

Mulighed for automatisering

Bestemmelser efter skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne, omfatter de krav til materiale og oplysninger, som virksomheder skal indsende til SKAT ved indberetning af selvangivelsen via DIAS.

For at automatisere den fremtidige indberetning efter skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne, vil det være nødvendigt at forenkle den nuværende lovgivning, således at der ikke er forskelle i værdiansættelsesprincipper, opgørelsesprincipper samt specifikationsgrad. Derudover er det nødvendigt at indføre standardiseret bogføring, således at virksomhederne foretager ensartet indberettet.

Bemærkninger/Løsningsforslag Overordnet vurdering

Krav om opbevaring af yderligere oplysninger/specifikationer, såfremt disse ikke er indarbejdet i bogføringen

MKB § 9, stk. 1 (Større

virksomheder)


Data om debitorer findes som oftest ikke i bogføringsgrundlaget for mindre erhvervsdrivende. Data om værdipapirer kan udledes direkte fra

pengeinstitut.




Det skattemæssige årsregnskab skal indgives sammen på anfordring

MKB § 6 (Mindre

virksomheder)

Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes såfremt SKAT efterspørger dette. Denne er dog ikke relevant ved automatisk indberetning.



Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab sker med baggrund i skattemæssige principper

Forskelle i værdiansættelsesprincipper forhindrer automatisering af opgørelse af igangværende arbejder. Bogføringsgrundlag indeholder

desuden ikke data specifik nok til denne opgørelse.

MKB § 7 (Mindre

virksomheder)



Det skattemæssige årsregnskab skal indgives sammen med selvangivelsen, hvis omsætning overstiger 100 mDKK på sambeskatningsniveau

MKB § 3 Det skattemæssige årsregnskab uploades manuelt ved indsendelse af selvangivelsen. Data kan

automatiseres med tilpasninger


virksomhed(standardkontoplan)

Det skattemæssige årsregnskab skal indsendes på anfordring og skal kunne udledes af bogføringen

MKB § 8 (Mindre

virksomheder)

Forskelle i værdiansættelsesprincipper forhindrer automatisering af opgørelse af igangværende arbejder. Bogføringsgrundlag indeholder desuden ikke data specifik nok til denne opgørelse. Data kan til dels

trækkes automatisk afhængig af arten.



(standardkontoplan)



29




Indberetning af selvangivelse senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Indsendelse af anmodning om henstand med fristen.

Ejerbog over samtlige ejere og opbevaring af oplysninger i 5 år. Ej gældende hvis omfattet af SEL §58

Bestemmelser efter Skattekontrolloven Mulighed for automatisering



SKL § 3 A

SKL § 4

Bemærkninger/Løsningsforslag

Oplysningerne kan udledes direkte fra Erhvervsstyrelsen ejerregister.

Indsendelse af anmodning om henstand med fristen for indberetning kræver begrundelse, som ikke kan udledes direkte af

bogføringsgrundlaget.


Dette kan løses vedsynergier mellem offientlige

myndigheder.


Anmodning om oplysninger om ændring i formuen i indkomståret


SKL § 6 B, stk. 1

Kræver udarbejdelse af indkomst- og formueopgørelse, baseret på data der ikke direkte fremgår af bogføringsgrundlaget for skatteyder.


Oplysning om væsentlige økonomiske aftaler Data kan ikke automatiseres

SKL § 6 B, stk. 2

Oplysninger skal indsendes på anmodning fra SKAT. Bogføring er ikke tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at opfylde bestemmelsen,

hvilket kræver bearbejdning af data før indsendelse.


Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskabData kan

automatiseresmed tilpasninger

SKL § 3, stk. 1

Bestemmelsen er baseret på særskilte skattemæssige opgørelser og specifikationer, herunder lønafstemning, som kræver manuel udarbejdelse

som følge af særskilt lovgivning. Enkelte reguleringer som ej fradragsberettigede omkostninger/ikke skattepligtige indtægter vil kunne

udledes af bogføringen.

Dette kan løses vedlovændring og ved indførelse

af standardkontoplan.

Indberetning af A-indkomst til indkomstregistret Data kan automatiseres

SKL § 7 Data indberettes til SKAT via lønbureau/LetLøn.


myndigheder, ændring afdatagrundlag samt

standardiseret lønmodul.

Indberetning af beløb, der ikke er A-indkomstData kan ikke automatiseresSKL § 7 A

Data indberettes til SKAT via lønbureau/LetLøn, men kan være varierende beløb (honorar, B-indkomst, LL § 7P, LL § 28 o.l.).


Indberetning af personalegoder, herunder fri bil, fri sommerhus eller helårsbolig til privat benyttelse


SKL § 7 CBeskatning af fri bil/fri sommerhus/fri bolig beregnes manuel, på baggrund

af øvrig lovgivning. Beregning heraf fremgår ikke direkte af bogføringsgrundlag



30




Bestemmelser efter Skattekontrolloven Mulighed for automatisering Bemærkninger/LøsningsforslagOverordnet vurdering

Oplysning på anmodning om omsætning med andre erhvervsdrivende


SKL § 8 COplysninger skal gives på anmodning, hvor virksomheden som

udgangspunkt ikke har disse oplysninger som en del af bogføringsgrundlaget.


virksomhed(standardkontoplan) samt

debitormodul.

Indberetning af oplysninger om arbejdsgiveradministreret pensionsordning


SKL § 8 E Data indberettes til SKAT via lønbureau, som håndtere indberetning til forsikringsselskabet.


myndigheder.

Indberetning af oplysninger om udlejning af fritidsboligSKL § 11 G

Data kan trækkes direkte fra bogføringsgrundlag, men med baggrund i manuel opgørelse over udlejningsperiode, -længde m.v.




med tilpasninger

Indberetning af ansættelsesperiode, produktionsenhed og løntimer til indkomstregistretSKL § 7 J

Indberetning af oplysninger sker med baggrund i udtræk fra interne systemer hos virksomhederne. Kræver tilpasning af systemerne for at data

kan trækkes automatisk.


myndigheder, ændring afdatagrundlag samt

standardiseret lønmodul.


med tilpasninger

Erhvervsdrivende omfattet af LL § 29 skal hvert år udarbejde skattemæssigt årsregnskab.


SKL § 8 S Manuel udarbejdelse af fælles skattemæssigt årsregnskab (som oftest assistance fra rådgiver).Dette kan løses ved

lovændring.


32



Bilag

Bilag Automatiseringsmulighed

Mindre virksomhed (mikro B)

Større regnskabsklasse B virksomhed

Information vil for størsteparten af virksomheder i dette segment kunne automatiseres ud fra information indeholdt i en standardkontoplan kombineret med manuelt input.



Bilag 1-4 er eksempler på selvangivelser og hvorvidt informationen indeholdt heri er mulig at automatisere.

1

2

Mindre selvstændigt erhvervsdrivende (Nemvirksomhedsbruger)

3


Mindre selvstændigt erhvervsdrivende under virksomhedsskatteordningen

4 Virksomheder der benytter sig af virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen skal afgive en række data, blandt andet hævninger, der ikke umiddelbart kan automatiseres. Det anbefales derfor ikke, at mindre selvstædigt erhvervsdrivende der benytter der benytter disse muligheder, bliver omfattet af en automatisk løsning i første omgang.

KPMG P/S, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity.

KPMG P/SCVR no. 25 57 81 98 33

Bilag 1 - Virksomhed 1(Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder)

Dette kunne hentes fra standard kontoplan

Dette kunne hentes fra ultimo året før (indtastning første år) og standard kontoplan, dog med input (manuelle vurderinger).



KPMG P/SCVR no. 25 57 81 98 34

Bilag 2 - Virksomhed 2 (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder)


Dette kunne hentes fra en standard kontoplan

Dette kunne hentes fra en standard kontoplan


KPMG P/SCVR no. 25 57 81 98 35

Bilag 3 - Virksomhed 3 (Mindre selvstændig erhvervsdrivende)

Dette kunne hentes fra standard kontoplan


Regnskab 2016

IndkomstSalg 1.250.000 Andet - i alt 1.250.000

UdgifterVareforbrug 725.000 Kontorhold 26.000 Repræsentation 20.000 Andet 35.000 udgifter i alt 806.000

Resultat 444.000

Skattepligtig resultat for virksomhedenÅrets resultat ifølge opgørelse 444.000 Ikke fradragsberettigede udgifterRepræsentation 15.000

Årets skattemæssige resultat 459.000


KPMG P/SCVR no. 25 57 81 98 36

Bilag 4 - Virksomhed 4 (Mindre selvstændig erhvervsdrivende) (1/2)Virksomhedsskatteordningen - oversigt

Udlejning Virksomhed I altkr.

Skattemæssigt resultat for virksomhedÅrets resultat ifølge opgørelse 509 251.823Ikke fradragsberettidigede udgifter 0Årets skattemæssige resultat 509 251.823 252.332

specificeres således:Resultat før finansielle poster 17.983 251.823 269.806Renterindtægter 0 0 0Renteudgifter -17.474 0 -17.474

509 251.823 252.332

Kapitalindestående primo -444.446

Kapitalindestående ultimo -417.188 0 -417.188

Årets hævningerHævet, jf. regnskab 251.823 Hensat til senere hævning ultimo 1.954 Hensat til senere hævning primo -1.444

252.333

Opsparet overskudSkattepligtigt resultat i virksomhed, jf. ovenfor 252.332Kapitalafkast, jf. nedenfor 0

252.332Hævet, jf. ovenfor 252.333 Heraf kapitalafkast 0 -252.333 Opsparet overskud 0Virksomhedsskat - Virksomhedsindkomst -

Personlig indkomstSkattepligtigt resultat i virksomhed, jf. ovenfor 252.332Opsparet overskudVirksomhedsskat 0Kapitalafkast 0Virksomhedsindkomst -

252.332 Rentekorrektion, jf. nedenfor 1.455 Personlig indkomst 253.787

IndskudskontoPrimo -172.725 Indsat 27.258 27.258 HævetUltimo -145.467

KapitalafkastgrundlagKapitalindestående i virksomheder -417.188 0 -417.188Hensat til senere hævning -1.954 -1.954

-419.142 0 -419.142

Rentekorrektion, 1 % af kapitalafkastgrundlag, jf. VSL § 11, stk. 1 1.455


Ovenstående indeholder en række data, blandt andet hævninger, der ikke umiddelbart kan automatiseres. Det anbefales derfor ikke, at mindre selvstædigt erhvervsdrivende der benytter virksomhedsskatteordningen bliver omfattet af en automatisk løsning i første omgang.

37



SKL Indhold i SKL Forslag til Skattekontrollov (L13) Forslag til Skatteindberetningslov (L14) Udfordringer i SKL Regnskabsklasse / regnskabstype Udarbejdelse Barriere ift. automatisering§ 1, stk. 1. (L13 § 2, stk. 4)

Den skattepligtige skal selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art. Et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførsel, medmindre det er muligt at genoptage ansættelsen i henhold til Skatteforvaltningsloven.

Den skattepligtige skal oplyse om underskud og tab, som kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset tab, fortabes retten til at fremføre tabet, medmindre det er muligt at genoptage ansættelsen i henhold til Skatteforvaltningsloven.

Kildeartsbegrænsede tab opgøres som oftest af revisor/rådgiver til skatteyder. I tilfælde af at skatteyder selv udarbejder og indberetter selvangivelse, er skatteyder som oftest ikke bekendt med reglerne om kildeartsbegrænsede tab og fortabelse som følge af manglende indberetning.

Mindre erhvervsdrivende, mikro B og klasse B. Skatteyder har som oftest ikke kendskab til reglerne om kildeartsbegrænsede tab. Såfremt skatteyder får assistance til opgørelse af kildeartsbegrænsede tab fra rådgiver, forventer skatteyder at rådgiver står for indberetningen heraf. Skatteyder er i sjældne tilfælde bekendt med at det kildeartsbegrænsede tab fortabes, såfremt der ikke foretages indberetning heraf. Kildeartsbegrænsede tab opgøres desuden manuelt og kan ikke direkte udledes af bogføringen.

Kildeartsbegrænsede tab opgøres manuelt og kan ikke direkte udledes af bogføringen. Kildeartsbegrænsede tab er desuden omfattet af flere forskellige love, hvilket kræver kendskab til opgørelse og de omfattede love for at sikre at kildeartsbegrænsede tab ikke fortabes, som følge af manglende indberetning.

§ 3, stk. 1 ( L13 § 6, stk. 2)

Skatteministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for årsregnskabet.

Skatteministeren kan fastsætte regler om erhvervsdrivendes pligt til, at udarbejde og indsende et skattemæssigt årsregnskab til SKAT som grundlag for indkomstopgørelsen.

Skatteyder udarbejder skattepligtig indkomst, men afhængig af størrelsen i virksomheden kan rådgiver assistere med opgørelse af den skattepligtige indkomst. Desuden hjælper rådgiver med at sikre at nødvendige oplysninger indberettes, som følge af mindstekravsbekendtgørelsen.

Mindre erhvervsdrivende, mikro B og klasse B. Skatteyder udarbejder som oftest en simpel opgørelse af den skattepligtige indkomst og efterfølgende udarbejdes specifikationer i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen.

Skatteyder udarbejder manuelt indkomstopgørelsen, samt specifikationer som kræves i henhold til Mindstekravsbekendtgørelsen. Skatteyder indsender det skattemæssige årsregnskab til SKAT ifm. Indberetning af selvangivelsen, og oplysningerne trækkes ikke automatisk da der sker yderligere bearbejdning af data inden det indsendes til SKAT.

§ 3A, stk. 1 - 3 (L13 §§ 24, stk. 1)

Selskaber, K/S'er pg P/S'er har pligt til at føre en fortegnelse over samtlige ejere og medlemmer indeholdende navn, adresse, hjemland og person-/skattenummer. Selskabet skal opbevare identitetsoplysningerne i 5 år og vedlægge dem selvangivelsen, medmindre disse fremgår af ejerregisteret.

Selskaber har pligt til at føre en fortegnelse over samtlige ejere og medlemmer indeholdende navn, adresse, hjemland og person-/skattenummer.

Ejere og medlemmer skal indenfor 2 uger opgive deres identitetsoplysninger til selskabet. Selskabet skal herefter føre fortegnelsen i 5 år og vedlægge oplysningerne selvangivelsen, medmindre disse allerede fremgår af ejerregisteret.

Mindre erhvervsdrivende, mikro B og klasse B. Manuel opgørelse fra selskabets advokat eller de mindre erhvervsdrivendes rådgiver over ejerbog, baseret på de køb/salg der har været af anparter/aktier i virksomheden.

Oplysningerne indhentes manuelt og på baggrund heraf udarbejdes ejerbog, som oftest af rådgiver. Oplysningerne er for det meste indberettet til ERST ifm. Stiftelse eller indrapportering til ejerbog, hvorfor oplysningerne burde kunne trækkes automatisk. Se hertil § 3A, stk. 8 om undtagelse hvis omfattet af SEL § 58.

§ 3A, stk. 5 - 6 (L13 §§ 25-26)

Identitetsoplysninger skal omfatte navn, adresse, hjemland og personnummer, CVR-nummer, SE-nummer eller TIN. Oplysningerne skal desuden opbevares i 5 år fra udgangen af det indkomstår, oplysningerne vedrører.

Identitetsoplysninger skal omfatte navn, adresse, hjemland og personnummer, CVR-nummer, SE-nummer eller TIN. Selskabet skal opbevare identitetsoplysningerne i 5 år og vedlægge dem selvangivelsen, medmindre disse fremgår af Det Offentlige Ejerregister.

Oplysningerne skal fremsendes manuelt for at kunne føre korrekt ejerbog.

Mindre erhvervsdrivende, mikro B og klasse B. Oplysningerne indhentes manuel fra ejere for at kunne føre korrekt ejerbog.


§ 3A, stk. 7 - 8 (L13 § 27)

Selskaber skal vedlægge oplysninger om navn, adresse, hjemland, og personnummer, CVR-nummer, SE-nummer eller TIN over dem der har besiddet mindst 5 % af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 % af den samlede stemmeværdi i selskabet. Finder dog ikke anvendelse hvis oplysningerne findes i ejerregistret (Selskabsskatteloven § 58).

Selskabet skal opbevare identitetsoplysningerne i 5 år og vedlægge dem selvangivelsen, medmindre disse fremgår af Det Offentlige Ejerregister.

Oplysningerne skal fremsendes manuelt for at kunne føre korrekt ejerbog.

Mindre erhvervsdrivende, mikro B og klasse B. Oplysningerne indhentes manuel fra ejere for at kunne føre korrekt ejerbog.


§ 3C, stk. 1 - 6 (L13 § 29, stk. 2)

Skattepligtige kan udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt. Skattepligtige skal inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, indgive meddelelse til SKAT om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

Skattepligtige kan udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner. Skattepligtige skal inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end danske kroner, indgive meddelelse til SKAT om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet.

Skatteyder er som oftest ikke klar over at der ligger et valg om hvilken valuta der skal bogføres i inden påbegyndelse af det indkomstår hvor der anvendes en anden valuta end dansk.

Mindre erhvervsdrivende, mikro B og klasse B. Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i DKK sker manuelt hvis bogføringen sker i anden end dansk valuta. Meddelelse til SKAT skal gives inden begyndelsen af det indkomstår hvor man ønsker at anvende valutaen, hvilket i praksis vil være svært for skattepligtige til Danmark.

Indsendelse af meddelelse om valg af valuta sker manuelt ved indsendelse af meddelelse via Tast Selv.Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes desuden i den valgte valuta hvorefter der omregnes til DKK inden selvangivelsen indberettes, hvilket sker manuelt.

§ 3C, stk. 7 (L13 §§ 31 - 32)

Omregning til DKK sker efter gennemsnitskurs, fastsat af en centralbank. Valget om hvilken bank der anvendes træffes ved meddelelse til SKAT. Der kan vælges en anden valuta end den der oprindelig er valgt, hvis meddelelse herom sker inden indkomstårets begyndelse.

Omregning til DKK sker efter gennemsnitskurs, fastsat af en centralbank. Valget om hvilken bank der anvendes træffes ved meddelelse til SKAT. Der kan vælges en anden valuta end den der oprindelig er valgt, hvis meddelelse herom sker inden indkomstårets begyndelse.

Skatteyder skal, inden indkomstårets begyndelse, sende meddelelse til SKAT om valget af valuta.

Mindre erhvervsdrivende, mikro B og klasse B. Manuel indsendelse af meddelelse om valget af valuta inden det indkomstår, hvor valuta ønskes anvendt, er påbegyndt. Deadline for dette er svær at overholde, hvorfor der sammen med meddelelsen skal indsendes anmodning om dispensation fra fristen.

Skatteyder har svært ved at overholde deadline, da der som oftest skal indgives meddelelse inden indkomståret er påbegyndt, hvilket gør det svært ved første indkomstår. Særligt for udenlandske erhvervsdrivende i Danmark, der ikke er bekendt med reglerne. Efter udarbejdelse af meddelelse skal der desuden indsendes dispensationsanmodning, som herefter behandles hos SKAT. Som følge af flere manuelle processer, er automatisering besværligt.

AER - Skattemæssige indberetninger klasse B og mikro B virksomheder og selvstændig erhvervsdrivende

Bilag 5 – Identificerede barrierer (1/12)


SKL +L13 +L14

AER - Skattemæssige indberetninger klasse B og mikro B virksomheder og selvstændig erhvervsdrivende

SKLIndhold i SKLForslag til Skattekontrollov (L13)Forslag til Skatteindberetningslov (L14)Udfordringer i SKLRegnskabsklasse / regnskabstypeUdarbejdelseBarriere ift. automatiseringVurdering af mulighed for automatiseringKonsekvens for mulighed for myndighedskontrol

§ 1, stk. 1. (L13 § 2, stk. 4)Den skattepligtige skal selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art. Et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførsel, medmindre det er muligt at genoptage ansættelsen i henhold til Skatteforvaltningsloven. Den skattepligtige skal oplyse om underskud og tab, som kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedører. Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset t

automatisk erhvervsrapportering...regelsæt for indberetninger, frister mv. for skatteydere i...

Documents