1

Sag

pro

sa

Artikler

Nyhedskriterier

Vinkling

Nyhedstrekant

Opbygning

2

Un

de

rge

nre

r

Undergenrer

Anmeldelse Interview

Annonce Kronik

Ansøgning Leksikon

Artikel Lov

Billede Læserbrev

Biografi Notits

Brev Opskrift

Fagbog Ordbog

Foto Plakat

Horoskop Reklame

3

Art

ikle

ns o

pb

yg

nin

g

Artiklens forskellige dele Rubrik:

Skal fange læserens interesse. Den er blikfang og skrives med fed. Fylder flere spalter.

Manchet:

Bruges som blikfang. Er en forsmag på artiklens indhold. Den uddyber rubrikkens indhold. Skal være kort og præcis. Indeholder ofte rim og medbetydninger.

Mellemrubrik: Inddeler brødteksten i mindre enhe-der. Letter læseligheden.

By - line: Navnet på afsenderen.

Brødtekst Selve indholdet af teksten.

Billedtekst: Uddybende forklaring til billedet. Læ-ses før artiklen.

Billede: Bruges som blikfang og understøtter artiklen. Læses før artiklen.

Faktaboks: Angiver fakta om et emne.

4

Nyh

ed

skri

teri

er

5

Vin

klin

g Vinkling af et stof hører nøje sammen med

de fem nyhedskriterier. Jo flere nyhedskriteri-er, der er anvendt, jo højere nyhedsværdi har nyheden. Der er højt nyhedstryk.

Konflikt:

Nyheden, der rummer konfliktstof, væbnet kamp og interessemod-sætninger, har altid væ-ret den gode nyhed. Uoverensstemmelser mellem kendte er altid godt nyhedsstof.

Uventet:

Så sprang bomben

Den gode nyhed skal væ-re uventet. Som en over-raskelse eller sensation, der sprænger alle ram-mer. Det hedder: At løbe efter brandbiler.

6

Vin

klin

g Vinkling af et stof hører nøje

sammen med de fem nyheds-

Væsentlig:

En nyhed skal vedkomme mange. Det gør den, hvis den har betydning for vo-res eget liv.

Aktualitet:

Begivenheden skal have fun-det sted for nylig. Således at man ikke har hørt den før. En aktuel begivenhed forud-sætter imidlertid, at begi-venheden kan identificeres– afgrænses i tid, sted og være konkret

Identifikation:

I nyheder skal vi møde mennesker, vi kan identi-ficere os med. Følelser, tanker og personlige ople-velser er adgang hertil.

7

Ny

he

ds

tre

ka

nte

n

8

Ny

he

ds

tre

ka

nte

n

Nyhedstrek

ant

Dram

atrekant

9

Bille

de

- o

g b

ille

dte

kst

–fa

kta

bo

ks

Billedtekst - billede- faktaboks

Billedet er som regel forsynet med billed-tekst, som fortæller om motivet i forhold til tek-sten. Afsenderen af bil-ledet er ofte også angi-vet. Billedet Bruges som blikfang og understøtter artiklen. Læses før artiklen.

Faktaboksen er pla-ceret ved artiklen. Den rummer konkre-te oplysninger i form af tekst. Faktaboksen er ind-rammet.

Informationsboksen er anbragt ved teksten. Læ-seren kan få oplysninger om: Talmateriale Tegninger Kort Grafik Kurver

10

Sy

nd

efa

ldet

❶ Læs Syndefaldsmyten 1. Mosebog kapitel 3 Tal om skrivemodel: Dramatrekanten og Nyhedstrekanten. ❷ Læs Adam og Eva smidt ud. Tal om skrivemodel: Nyhedstrekant og dra-mamodel.

11

Sk

rift

typ

er

- skri

ftstø

rrels

er

12

Layo

ut

Sidens layout

A visen er delt inde i spalter. Brødteksten løber ned gennem spalterne. Billeder, illustrationer, faktabokse og rubrikker bruges til at bryde spalterne for at gøre helhe-den mindre ensformig.

L ayouten hjælper læseren til at få mere ud af græsningen. Den tager udgangspunkt i følgende princip-per: Højre side læses før venstre side. Billedet ses før artikelteksten., især hvis det er et

farvebillede. Billedteksten læses før artikelteksten. Faktabokse og diagrammer studeres før artikel-

teksten. Rubrikker, manchetter og underrubrikker læses

før artikelteksten.

Artiklens layout

B illeder, billedtekst, faktabokse, rubrikker og brød-tekst skal være fordelt på siden, så siden er i balance. Billeder må ikke støde op til hinanden. De skal ikke være afhængige af hinanden, og rubrik må ikke støde op til rubrik. Ikke billeder i alle fire hjørner. Et vigtigt billede på hver side. Hvis to billeder, skal det andet være mindre.

B illede/billedtekst, faktaboks og brødtekst skal sup-plere hinanden. De skal ikke være afhængige af hinan-den; men være tre forskellige tilbud til læseren om in-formation.