10 Indland Lørdag den 24. juli 2010

Jernalderlandsbyen Leth-

ra ligger mellem bakkerog omkranset af palisa-dehegn ned til en sø. By-

ens ståtækte huse, der er la-vet af ler og komøg, tæller enfiskehytte, en smedje, en væ-vehytte, et røgeri og et hus,hvor gæssene bor. De trelanghuse er til beboelse. Ti-den er et sted mellem 200f.Kr. og 200 e.Kr

En gennemtrængende lugtaf bål og røget kød sætter sig inæseborene, og man kan seto af landsbyens kvinder, derer i gang med at lægge sidstehånd på opbygningen af dennye bageovn bag det størstelanghus. I uldne klæder, derer farvet grønne og røde vedhjælp af planter, er de i færdmed at blande ler fra lergra-ven få meter væk op medvand. Leret skal tætne ov-nen, der har form som en ig-lo, så varmen ikke forsvinderud af den.

I mellemtiden hugger endreng brænde bag vedhuset,

mens en anden dreng øversig i at få lyd ud af et horn. Engruppe kvinder ælter dej ogformer runde brød, som delægger på robuste, aflangetræfade.

Lad os skrue tiden cirka2.000 år frem. Selv om sce-nen ovenfor sagtens kunnehave foregået i Jernalderen,er den nutidig.

Vi befinder os i SagnlandetLejre på Sjælland. Personer-ne ovenfor er en del af dengruppe på 19 mennesker, deri øjeblikket befolker jernal-derlandsbyen Lethra.

De 19 personer fordeler sigpå seks såkaldte fortidsfami-lier, der har søgt om at brugeuge 29 af deres sommerferiepå at leve som jernalderfolk –til glæde for dem selv ogbesøgende i Sagnlandet Lej-re.

Ferie og lærdom i étDe nutidige navne på fortids-kvinderne ved bageovnen erLouise Holst og Sally Jensen.De er begge fra Esbjerg, ogLouise Holst er veninde medSally Jensens datter. De to

veninder holder ferie påpladsen sammen med deresdøtre, og derfor fungerer Sal-ly Jensen som en mormor forden lille gruppe.

»Når vi er her handler detom at overleve og have detrart sammen. Man lærer enmasse om historien og slap-per af samtidig,« fortællerSally Jensen.

Hun sidder på jorden og ersmurt ind i mudder på armeog ben for ikke at blive sol-skoldet. Det eneste, der afslø-rer, at året er 2010, er de bril-ler, hun bærer.

En af landsbyens ældste pi-ger er Simone Franzen på 15år. Hun bor i lejren sammenmed sin venindes familie oger på ferie i jernalderlandsby-en for fjerde gang. Selv omhun er teenager, holder hunaf at få et afbræk fra hverda-gen og leve primitivt.

»Det er ikke noget problemat undvære computer ogfjernsyn. Det kan faktisk værerart. Derhjemme kan manhurtigt bruge en time forancomputeren, og man kom-mer ikke ud i naturen på

samme måde som her,« sigerhun.

Simone Franzen hjælperen af landsbyens kvindermed at samle vilde hindbærtil aftenens dessert, for bør-nene i Lethra har hver deresdaglige pligter – ligesom iJernalderen.

En pige må lade livetLyden fra et horn trængerpludselig gennem luften ogkastes tilbage over markerneog i skoven. Lethras beboereer samlet ved byens bålstednede ved søen. På en træbåremed fåreskind ligger en pige ien hvidlig uldkjole med en

buket markblomster i hæn-derne, der hviler på hendesbryst. Pigen er omkring seksår gammel og hendes hår erhelt lyst.

En muskuløs mand og endreng med bare overkroppeløfter båren op, og et optogmed byens beboere begynderat bevæge sig mod mosen iskoven, mens de med sagtestemmer synger:

»Længe har jeg trådt minvej. Hvor er mine fødder dogømme. Mørket er tæt og vin-den sej…«

Optoget er på vej til Offer-mosen for at ofre pigen til gu-den Nerthus i håb om, at næ-ste år skal blive lige så udbyt-terigt med fisk, kød og brød.Ved porten ned mod mosenråber de for fuld kraft for atskræmme onde ånder væk.

For foden af en stejl skrå-ning ligger mosen. Lethrasældste mand siger en bøn påoldgermansk:

»Gullnar Nerthu, sa ratheyver widu, borumr, tiur, gras-si/Gyldne Nerthus, den rå-dende over skoven, beboere,dyr, græs…«

Efter bønnen løfter han sinøkse og hugger ”hovedet”,som er en halmbylt, af pigen.Han løfter det mod himlenmed strakte arme og smider

Efter lukketid er det tilladt at tage en kop kaffe og en cigaret som Elisa Egeberg fra Jyllinge gør. I baggrunden ses kurve med nutidige lækkerier som sodavand, kartonvin og pakker med kiks. Fotos: Christian Klindt Sølbeck

På ferie i JernalderenSagnlandet: Kradsende, varme ulddragter, mad på bål og en uge uden brusebad er opskriften på,hvordan 19 børn og voksne har valgt at tilbringe en del af deres sommerferie. I Sagnlandet Lejrelever de i uge 29 på ægte jernaldermaner til glæde for både sig selv og besøgende.

HENRIETTE TANG VINKELhenriette.t.vinkel@jp.dk

HOVEDPUNKTERN 19 børn og voksne fraforskellige egne af Danmarkholder i uge 29 ferie i Sagn-landet Lejre, hvor de bor oglever som jernalderfolk.

N Jernalderlandsbyen Lethrassyv bygninger er bygget, som man gjorde det i årene200 f.Kr. og 200 e.Kr.

RønnedeFakse

Herfølge

Haslev

Svogerslev

Jyllinge

Viby

Viby

ROSKILDE

LEJREKORT-UDSNIT

Sagnlandet Lejre- Sagnlandet Lejres første huse er fra Jernalderen og blev bygget i 1964.

- Formålet var at skabe ny viden om Danmarks fortid gennem forsøg.

-Siden er der kommet flere tidsaldre til, så det i dag er muligt for besøgende at komme på en historisk rejse, der begynder hos Sten- alderens jægere og samlere, og fører videre til Jern- alderens bønder, Vikinge- tidens handlende og ender hos 1800-tallets husmænd.

JP-kort: MA

Lørdag den 24. juli 2010 Indland 11

det ud i mosen blandt træsta-ve med kokranier, der stikkerop af vandet.

I Jernalderen var det devoksne personer, der var de

vigtigste, fordi de lå inde medal visdommen.

»Hvis husene brød i brand,kunne de brænde ned i løbetaf få minutter. Derfor gjaldt

det om at redde de voksne udførst – børn kunne man altidfå flere af,« siger CharlotteVinge, der læser historie ogarbejder i Sagnlandet Lejre

som instruktør. Hun fortæl-ler, at gennemsnitslevealde-ren for jernaldermennesketvar 29 år. Årsagerne til dettekan være flere, men kosten,

det hårde fysiske liv med gigtsom følge, indånding af røgfra bål og mange fødsler forkvindernes vedkommendespiller ind.

Jernalderlandsbyen Lethrahar tre langhuse, der har væ-ret brugt til beboelse. Karak-teristisk for dem alle er, atsengene danner en kantethestesko om bålstedet i denvestlige ende. Charlotte Vin-ge forklarer, at målinger fore-taget på hylderne over senge-ne i et af husene har vist, at etmenneske ville dø af røgfor-giftning, hvis det opholdt sigher.

Noget andet, som de tre be-boelseshuse har til fælles er,at dyrene boede i den sammeende, nemlig den vestlige.Muligvis har det noget medvindretningen at gøre, for-tæller Charlotte Vinge.

»Når dyrene boede i denvestlige ende, kunne man ik-ke lugte dem så godt,« sigerhun og forklarer videre, atgrunden til, at dyrene boede ihusene var, at jernaldermen-nesket kunne vise, at dyrenevar fast ejendom, og desudenville de ikke blive angrebet afandre dyr.

I alle husene er der bulder-mørkt, og den eneste lys- ogluftkilde sidder i gavlen. Dør-åbningerne i husene er mel-lem 1 og 1,5 meter høje –men det betyder ikke, at jern-aldermenneskene var megetlave. Den kvindelige gen-nemsnitshøjde var på 1,68meter, og mænd blev om-kring 1,75 meter høje.

Ingen madpyramide herNår man holder ferie i enjernalderlandsby, spiser manden samme slags mad, somman gjorde dengang. Kostener robust, og består af en stordel kød fisk og knap så mangegrønsager.

Men da al maden skal tilbe-redes fra bunden, tager detlang tid, og når det ene mål-tid er blevet spist, skal detnæste forberedes.

»Til morgenmad spiser visom regel rester fra aftens-maden dagen før. Det kan

f.eks. være ost, kød, grød,stuvning eller fisk,« forklarerMarie Jensen fra Esbjerg, somrører i en stuvning af kikær-ter, kål og bacon, der simrerpå bålet.

»Men vi lever godt her ilandsbyen. Nok også lidtbedre end de gjorde den-gang, for vi får brød hver dag,og det er besværligt at lave,«fortæller hun.

Over bålet hænger et styk-ke svinekød og et stykke lam-mekød, som er ved at bliverøget. Få meter fra bålet ståren kraftig trævogn med skåleog fade med dagens frokost,som i dag består af stuvning,friskbagt brød og røget forelfra aftensmaden dagen før.

Efter lukketidKlokken 17.00 lukker Sagn-landet Lejre for besøgende.Stilheden sænker sig overjernalderlandsbyen, og græs-hopperne, bålets knitren ogindimellem en økse, der klø-ver brænde, er det mest tyde-lige lyde.

»Tempoet kommer ned.Alt er så enkelt, når vi er her –man skal bare være til,« for-tæller Lise Houkjær fra Må-løv, der bor på pladsen medsine to børn.

Efter en lang og megetvarm dag i kradsende uld, erder en håndfuld af de voksne,som smider tøjet og hopper isøen.

Bålpladsen ved søen bliverhurtigt det mest centrale sam-lingssted. I skyggen fra ethalvtag af grene læser noglebørn i bøger, mens de voksnesnitter grønsager, kærnersmør og skærer kød til aftens-maden, der bliver tilberedt påalle jernalderkunstens regler.

Menuen er lammekølle,oksesteg, salat og æbler medfyld og flødeskum til dessert.

Frem fra husene bliver derhentet ”hemmelige” kurvemed Nescafé, dåsesodavand,vingummibamser og karton-vin – for selv om man frivil-ligt har valgt at tage på jernal-derlejr, er der trods alt noglenutidige ting, man ikke kanholde ferie uden.

Bageovnen bliver tændt op, så brødene kan komme ind.

Til frokost bliver der bl.a. serveret stuvning af kål, bacon og kikærter.

Bjørn Mikkelsen fra Norge henter rent vand. Han holder ferie på pladsen sammen med sin familie for femte gang.

Louise Holst og Sally Jensen gør landsbyens nye bageovn tæt med ler,så varmen ikke forsvinder.

Marie Jensen fra Esbjerg bruger en musling til at rengøre en krukke i landsbyens sø.

Hjemmebagt jernalderbrød med æbler, tranebær og løg.