ÅRSSKRIFT 2014LILLESKOLERNE

EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER

Udgivet afLilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskolerNy Kongensgade 10, 1.1472 København K

Tlf. 3330 7920Fax 7020 2643

www.lilleskolerne.dkpost@lilleskolerne.dk

Redaktion og tilrettelæggelseCharlotte Hall Christensen, Jeanette Ebenhardt Veggerby, Peter Højgaard Pedersen (ansvarshavende)

Redaktionen er afsluttet den 12. februar 2014

Layout og grafikAnne Yoon Nielsen

FotoJakob Carlsen

Oplag2.500 eksemplarerFebruar 2014 ISSN 1604-5157

TrykAls Offset

Fredag den 25. april

12.00: Ankomst og sandwich på Kobæk Strand Konferencecenter i Skælskør

13.00: Velkomst

”Hyperansvar” – forholdet mellem skole og forældreOplæg ved Hanne Knudsen, lektor på DPU, Århus Universitet, samt efterfølgende debat og gruppedrøftelser.

15.00: Repræsentantskabsmøde 2014

19.00: Pause

19.30: Middag, samvær og festligheder

Lørdag d. 26. april

8.00: Morgenmad

9.00: ”Ilt og Kant” Oplæg og proces ved Kirsten Bro, aut. psykolog, Ph.d., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

13.00: ”Forfølg den idiotiske idé”Afsluttende foredrag ved Torben Gammelgaard, kunstmaler, jurist og direktør.

14.00: Afrunding og sandwich-to-go

PROGRAM FORLILLESKOLETRÆF 2014

Ordinært Repræsentantskabsmøde den 25. april 2014 på Kobæk Strand Konferencecenter

1. Valg af ordstyrer og referent

2. Beretning fra bestyrelse og udvalgFormanden aflægger bestyrelsens mundtlige beretning.Beretning findes på side 5.

3. Regnskab for 2013 forelægges til godkendelseYderligere regnskabsoplysninger fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne.

4. Budget for indeværende år (2014) og kommende regnskabsår (2015),samt forslag til kontingent for 2015 fremlægges til godkendelse(Yderligere budgetoplysninger fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne). Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2015 er uændret i forhold til 2014, og fastsættes til:Grundbeløb pr. skole 4.000 kr. Elevtakst for de første 200 elever 280 kr. Elevtakst for efterfølgende elever 130 kr.

5. Behandling af indkomne forslagForslag, der ønskes behandlet på Repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i hændesenest torsdag den 17. april 2014.

6. Valg af bestyrelse og revisora) Bestyrelsen:

Der skal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter.b) Revisor:

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte.

7. Eventuelt

Yderligere informationMedlemsskolerne og deltagerne i Repræsentantskabsmødet vil modtage nærmere information om dagsordenens punkter, herunder årsregnskab 2013, bestyrelsens forslag til budget og kontingent samt om opstillede kandidater til bestyrelsen.

DAGSORDEN FOR REPRÆSENTANT-SKABSMØDE 2014

FORMANDENS VELKOMST

BESTYRELSENS BERETNING

ØKONOMI

MEDLEMSSKOLER

DEBAT

DEBAT

ØKONOMI

AKTIVITETER OG TILBUD

TAL OM LILLESKOLERNE

S. 3

S. 5

S. 6S. 16S. 16S. 18S. 19S. 20

S. 22S. 23

S. 24S. 26S. 27

S. 28S. 29S. 29S. 30

S. 32S. 33S. 34S. 35

S. 37

S. 44

Kære lilleskolefolk

Bestyrelsens beretning 2014

Tendenser for skolernes indtægterSpecialundervisning: skolernes udgifterSpecialundervisning: udvikling i tilskudKurser og møderSkolen og overenskomsterÅrsregnskab 2013

Medlemsskoler oversigt Adresselister

Pflicht oder pflicht? Af Gitte Baaring HansenVi skal værne om børnenes tid! Af John EriksenSkolen er for børn! Af Sus Rudiensgaard

MedlemsskolerTendenser for skolernes udgifterLøn for ledere, viceinspektører og lærereSkoleårsregnskaber 2012

Hvad betyder det? Af Mia Hesselberg-Thomsen(Pseudo-)demokrati - ind med skolemælken. Af Lotte KampEn rolig tanke. Af Lis WulffSå stiller vi skarpt!! Af Morten Pedersen

Aktiviteter og tilbud

Tal om Lilleskolerne i 2013

2

Velkommen til Beretning 2014 - en klas-sisk udgivelse med bestyrelsens skriftli-ge årsberetning, foreningens årsregnskab, gennemgang af Lilleskolernes aktiviteter og tilbud, samt ikke mindst en præsen-tation af medlemsskolerne og informa-tioner om skolernes økonomi. Desuden indeholder beretningen indlæg fra med-lemmerne af Lilleskolernes bestyrelse, som hver især, ud fra en personlig vinkel, tager fat i en aktuel problemstilling. Beretnin-gen er en rapport over året der gik og samtidig foreningens visitkort.

Lilleskolerne er en forening af forskelli-ge og selvstændige skoler, der deler vil-kår, engagement, historie og inspiration. Foreningen ser det som sit formål at støt-te skolerne i dette – både som skoleform, men også som konkrete enkeltskoler.

Lilleskolerne står sammen med de an-dre frie grundskoler og hele folkeskolen foran nogle af de største forandringer i mands minde.

Aldrig før har det politiske pres på grund-skolen været større – et pres der synes at sætte økonomisk bundlinjetænkning og effektivisering over skolens reelle opgave, nemlig at bibringe eleverne den læring, trivsel og sociale tilknytning til både det nære og store samfund, som hidtil har været den danske skoles adelsmærke.

Det nuværende politiske pres ud-springer desværre i en systemtænkning, der skiftevis har fokus på statens centrale detailstyring af grundskolen og skiftevis på lokale, økonomiske styringsmodeller.

Aktuelt er der sat gang i debatten om, hvorvidt den danske folkeskole skal kun-ne udliciteres til private firmaer.

Men grundskolen skal ikke kun være et statsanliggende eller en markedsform. Skolen skal også være omdrejningspunk-tet for civilsamfundet. Skolen er for børn – og dermed også for deres engageredeforældre og deres dygtige lærere. Det er i dette grundlæggende tillidsforhold, at den gode skole – og ikke mindst lilleskole – skabes.

I bestyrelsen mener vi også, at de nye tider rejser nye og alvorlige spørgsmål til os som forening. Hvilke udfordringer skal vi som skolernes forening fokusere på? Er vi på rette kurs? Derfor har vi brug for en grundig de-bat på repræsentantskabet om centrale spørgsmål – lad mig gentage nogle af de spørgsmål, vi har nævnt de sidste år:

• Hvordan kan vi sikre økonomiske oglovgivningsmæssige rammer, så sko-lefriheden reelt er en mulighed forforældrene?

• Hvordan kan vi i de frie grundsko-ler fremover tale med én stemme –hvad er den fælles platform?

• Hvordan kan vi arbejde for, at sko-lernes frihed og sociale ansvar kanafbalanceres?

• Hvordan kan den enkelte lilleskolelegitimere sin egen eksistensberetti-gelse?

• Hvad kan lilleskolernes særligebidrag til samfundet være?

Bestyrelsen har i årets løb taget nogle ini-tiativer til et udvidet samarbejde med de andre skoleforeninger – et samarbejde der skal udbygges. Vi er oppe mod mæg-tige strømninger i tiden. Truslerne er ind-lysende, hjælp os i Lilleskolerne med at se mulighederne og sæt fremtidens skole til diskussion på repræsentantskabet.

Venlig hilsen Søren Erhard Hansen

formand

KÆRELILLESKOLEFOLK

3

44

BESTYRELSENSBERETNING 2014

En kold vind blæser gennem det danske skolesystem i disse år. En kold human-teknokratisk vind, der sætter systemer, output, effektivitet, konkurrenceevne,erhvervskompetencer og økonomiske ra-tionaler over børneliv og skoleliv. Aldrig før har der været så meget brug for mod-stemmer og modstand til dette på alle måder dominerende hovedtema, der både viser sig i de politiske retorikker og styringstiltag, såvel som i den offentlige debat. Der er både brug for lilleskolernes modstemmer og lilleskolernes pædagogiske eksempler på, hvordan man kan lave sko-le på andre og bedre måder.

Disse modstemmer skal vi i Lillesko-lernes bestyrelse mobilisere og repræsen-tere.

Den største gevinstLilleskolerne skal til at vænne sig til, at vi som skoleform har 65 år på bagen, og

der kan aflæses mange slags folkelige bevægelser, kritisk samfundstænkning og reformpædagogiske teorier ind i vores fælles historie. Nogle er stadig menings-fulde på skolerne - andre ikke - men fæl-les for dem alle er vel, at lilleskolen skal være en modstemme, en modvægt og et modeksempel til de tendenser, der sætter systemer over mennesket.

Lilleskolerne har ikke en opskrift på den ”rigtige lilleskole”, men vores radi-kale bud er: ”Skolen er for børn”. Det betyder, at vi ude på skolerne må tage ud-gangspunkt i de børn, der går der lige nu. Hvilke ønsker, ambitioner, drømme, krav og forventninger har vi – bestyrelser, le-delser, medarbejdere og forældre - til og for dem og deres kommende fremtid. Det er dét, lilleskolerne handler om. Og det er samtalen om dét, vi vil lave forening på.

I Lilleskolernes bestyrelse er vi nemlig

ikke i tvivl om, at det kan betale sig at lave lilleskole i 2014.

Det kan betale sig for samfundet, der får kvalificeret og engageret undervisning og dannelse for – endog meget - små pen-ge. Det kan betale sig for forældrene, der i øjenhøjde får muligheder for at medvirke aktivt i deres børns skoleliv. Det kan be-tale sig for de ansatte, der får muligheder for at præge og udvikle netop deres skole med deres engagement og faglighed.

Men størst er gevinsten, når vi ser, at børnene trives og lærer. Det er trods alt det vigtigste. Her skabes der nogle vigtige samfundsværdier – ikke af den type, der kan måles af nationaløkonomer og pro-duktivitetskommissioner; men værdier i form af mennesker, der er brug for i fremtidens samfund: Selvstændigt tæn-kende, innovative, selvberoende, iværk-sættende og socialt handlende menne-sker.

5

RegnestykketDet kan betale sig, ja! Men regnestykket ser anderledes ud, hvis vi kun ser på øko-nomien. Danmark er stadig i økonomisk krise, men det er i høj grad udtryk for en politisk og økonomisk prioritering, at det negativt skal påvirke lilleskolernes og de andre frie grundskolers muligheder for at lave god skole. Regeringens økonomi-ske krisepolitik rammer helt uforståeligt grundskolen på dens tilskud. Det er slemt nok for folkeskolen, men endnu værre er det for de frie grundskoler, som rammes dobbelt. Beregninger viser, at skolerne reelt har mistet over 4.000 kr. pr. elev om året i tilskud fra 2010-14, hvor koblings-procenten er nedsat fra 75% til 71%.

Så når regnestykket gøres op, er der nogen, der kommer til at betale en høj pris. Først og fremmest de familier, som ikke kan vælge en fri grundskole til deres børn, fordi forældrebetalingen er blevet så høj, at de ikke har råd. Mange forældres økonomi er presset - måske på grund af

udsigt til arbejdsløshed, måske på grund af dårlige lånemuligheder eller en umu-lig boligsituation. Samtidig har skolerne de sidste år været nødt til at skrue op for forældrebetalingen i takt med, at statstil-skuddet er blevet mindre og mindre. Reelt er der tale om store geografiske og sociale forskelle mellem skolerne og deres mu-ligheder for at hæve forældrebetalingen. Regeringen er godt på vej til at skævvride de frie grundskoler socialt.

Det er en høj pris at betale. For fa-milierne, som ikke længere har frihed til at vælge skole, der passer til familien. For alle de børn, som ikke passer ind i folke-skolens logikker, og som i dag trives og lærer i lilleskolerne og de andre frie grund-skoler. For de lilleskolebørn, som dagligt oplever kvaliteten i mangfoldigheden. For samfundet som mister demokratisk overskud og skoleudvikling i ”verdens-klasse”. For sammenhængskraften, som udhules i takt med, at eksistensgrundlaget smuldrer under vores skoleform. En sko-

leform, som selv vores kritikere kalder rummelig og socialt ansvarlig

Det er alvor nu - koblingsprocenten skal op, hvis ikke de frie grundskoler skal ende som et eksklusivt alternativ for de ressourcestærke forældre.

En anden økonomisk udfordringSkolerne har heller ikke længere frit valg på øverste hylde i forhold til at låne pen-ge til at finansiere om- eller nybygninger. For mange lilleskoler og friskoler uden-for byerne – ikke mindst de nystartede - er det umuligt at låne penge i kreditfor-eninger. Dermed umuliggøres idealerne i den frie skoletanke: At forældrene lokalt og holdningsmæssigt kan samles om at lave netop den skole til netop deres børn, som de mener, er den bedste. Hermed er skolefriheden reelt truet – det skal være økonomisk muligt for engagerede foræl-dre at etablere netop den nye frie grund-skole, de kan samles om.

Rigtig mange uddannelses- og under-

TENDENSER FOR SKOLERNES INDTÆGTER

160

170

150

140

130

120

110

100

Index 2000 2002 2004 2006 20082007 2010 20112009 2012

SkolepengeStatstilskudIndtægter i alt

6

visningsinstitutioner er de senere år ble-vet udlagt til selvejende offentlige institu-tioner, og de har også brug for at kunne vedligeholde og udbygge deres bygnings-masse fremover. De nye offentligt selv-ejende institutioner har væsentligt højere bygningstilskud end de frie grundskoler, så også her sker der en skævvridning på vores område. Politikerne har et stort an-svar: Der skal etableres nye og alterna-tive muligheder for at kunne finansiere de nødvendige investeringer i bygningerne – også på de frie grundskoler - fremover.

FolkeskolereformenI Lilleskolernes bestyrelse ser vi, at besty-relser og ledere ude på skolerne er opta-get af identitetsspørgsmålet ”Hvem er vi og hvad vil vi?”. Man er mange steder i gang med at tydeliggøre eller redefinere skolens pædagogiske grundlag, og ikke mindst den nye folkeskolereform bidra-ger til debatten på den enkelte skole.

Ambitionerne i folkeskolereformen

er store - om de kan opfyldes, er i sidste ende en kommunal udfordring. Men vi er bekymrede for, om den politiske ambiti-on om det faglige løft og den nødvendige inklusion af de svageste elever kan ske, samtidig med at der gennemføres bespa-relser og nedskæringer.

I bestyrelsen ser vi, at lilleskolerne tager kerneudfordringen op: Hvordan sikrer vi – i overensstemmelse med sko-lernes værdier og pædagogiske særkender - både det faglige løft og inklusionen i sparetider?

Fra specialundervisningtil inklusion og social ansvarlighedSamtidig er de nye lovændringer om spe-cialundervisning på vores område trådt i kraft i 2013. Skolerne har forberedt sig på det, og på Lilleskolernes Inklusionstræf i september var der allerede mange inspi-rerende bud fra lilleskolerne på, hvordan man lokalt kan håndtere inklusionen.

Den nye ordning er kommet skidt i

gang det første år. Beregningsgrundla-get for den 2-årige overgangsordning var desværre mangelfuldt, og da skolerne in-den sommerferien fik meddelelse om til-skuddet, var det endt på 25% af det søgte timetal. En situation, der var så uholdbar i forhold til de enkelte skoler og elever, at skoleforeningerne måtte lave en særaftale om en ekstra afsnøring i foråret 2014, så dækningen her kan nærme sig 50%. Efter sommerferien 2014 er det stadig uklart, hvad der sker.

Situationen er uholdbar. Lilleskolerne sidder med i Undervisningsministeriets arbejdsgruppe, men arbejdet er sat helt i stå, og der er først indkaldt til møder her i foråret 2014, hvad der bestemt ikke har været skoleforeningernes skyld.

Vi skal også fremover – sammen med de andre skoleforeninger - arbejde på, at der afsnøres rimelige midler til, at elever med særlige behov kan vælge en lilleskole eller en anden fri grundskole. Men vi skal også arbejde på, at de frie grundskoler får

LILLESKOLERNE

7

60 MEDLEMSSKOLER

REPRÆSENTANTSKABHver medlemsskole har 1 stemme

LILLESKOLERNES SEKRETARIAT

BESTYRELSEN7 medlemmer +2 suppleanter

8

de samme økonomiske muligheder som folkeskolen til at løfte opgaven. I kom-munerne ser det ud til, at specialunder-visningseleverne, det vil sige elever med over 12 ugentlige lektioners støttebehov, bliver sat i specialklasser eller på special-skoler – en mulighed de frie skoler ikke har, men som vi fortsat vil arbejde for at få – vel at mærke, hvis finansieringen føl-ger med.

Hvis ikke skolernes muligheder for at kunne rumme børn med særlige for-udsætninger forbedres, er der fare for, at skolerne afviser børn og forældre. Det vil være endnu et argument for de frie grundskolers modstandere i forhold til, om skolerne løfter det sociale ansvar, eller i stedet vælger at afvise elever med særlige behov og sorterer børnene i dø-ren efter faglige kvalifikationer og van-skeligheder. Debatten er allerede i gang i medierne.

Det hidtidige udvalgsarbejde omkring inklusionstilskuddet har vist, at det er svært at finde nogle kvalitative tildelings-måder, så pengene følger opgaven og ele-ven, og ikke bare bliver en teknisk forhøj-else af grundtilskuddet, enten fordelt pr. skole eller pr. elev. Vi skal som skolefor-eninger kunne fordele midlerne kvalita-tivt, ellers mister vi politisk legitimitet. I Lilleskolernes bestyrelse mener vi, at der

fremover skal kigges på en ny holdbar undervisningstilskudsmodel – en model der i højere grad medtænker sociale, geo-grafiske og økonomiske forhold og for-skelligheder.

Derfor er det også vigtigt, at Lille-skolerne og de andre skoleforeninger går konstruktivt ind i debatten om sociale taxametre eller andre fordelingsmåder af undervisningstilskuddet. I Lilleskolernes bestyrelse ser vi her nogle gode argumen-ter for at få sat koblingsprocenten op og dermed få noget af skolernes mistede til-skud tilbage.

Fællessekretariat med Dansk FriskoleforeningLilleskolerne valgte at være en selvstændig interessevaretagende skoleforening, da Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) blev nedlagt for 5 år siden. Ikke fordi vi ikke ønskede samarbejde med de andre skole-foreninger, men fordi vi mente, at skole-foreningerne havde behov for nye måder at samarbejde på. Måder, som først skulle undersøges og udvikles.

Vi har siden FGFs nedlæggelse un-dersøgt mulighederne for et tættere se-kretariatsmæssigt og politisk samarbejde på tværs af alle foreningerne, men kon-klusionen er, at det ser ud til at have lange fremtidsudsigter.

Det kræver mange ressourcer - også flere end vi har – af både bestyrelse og sekretariat, at være en selvstændig for-ening med høje ambitioner, og vi har længe måttet indse, at situationen har væ-ret uholdbar.

Derfor er det meget glædeligt, at det nu er lykkedes Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening at indgå et ligeværdigt samarbejde om et fælles sekretariat. I Lil-leskolernes bestyrelse ser vi oplagte fordele både ressourcemæssigt, kompetencemæs-sigt og geografisk ved at dele sekretariat.

Samarbejdet er da også kommet rig-tig langt på kort tid. Det fælles sekreta-riat vil qua sine bredere kompetencer og større ressourcer kunne understøtte de to selvstændige skoleforeningers politiske arbejde endnu bedre, og ikke mindst give medlemsskolerne en bedre rådgivning og en bedre ramme til de forskellige skole-formers – herunder lilleskolernes - sær-lige netværk og mødesteder.Både Lilleskolerne og Dansk Friskolefor-ening har mange forskellige medlems-skoler med forskellige pædagogiske og skolekulturelle forståelser. Denne mang-foldighed og skoleformernes særpræg skal vi fortsat dyrke. Men skolerne deler også en række fælles vilkår og udfordrin-ger. Derfor ser vi også længerevaren-de perspektiver i samarbejdet, der kan

9

1010

udvikles over de næste år. Det nye samarbejde er et stort og

vigtigt skridt for en skoleforening af vo-res størrelse. Hele det forudgående og intense forløb inden sammenlægningen har været præget af åbenhed, ligeværd og samarbejdsvilje, og vi er sikre på, at vi har fundet den rigtige samarbejdspartner.

Vi håber også, at dette tætte samar-bejde kan inspirere og invitere de andre skoleforeninger til også at samarbejde endnu tættere – såvel sekretariatsmæssigt som politisk.

De Frie Grundskoler og Åben SkoleI Lilleskolernes bestyrelse er målet stadig, at skoleforeningerne tilsammen kan tale med én stemme overfor politikere og omverden.

Derfor har det været glædeligt og til-trængt, at skoleforeningerne har kunnet samles i en fælles mediekampagne under navnet De Frie Grundskoler. Kampag-nen har været rullet ud siden efteråret 2012 blandt andet i form af annoncer i de landsdækkende medier og talstærk repræ-sentation på folkemødet på Bornholm.

Et opfølgende initiativ, Åben Skole, blev afholdt den 7. november 2013. Trods en usikker start må det betegnes som en succes, hvor over 200 grundskoler fordelt over hele landet åbnede dørene for nys-

gerrige forældre og omverdenen. Langt hovedparten af skolerne har tilkendegi-vet, at de var glade for arrangementet og ønsker at forsætte, og rigtig mange skoler, der ikke nåede det, vil gerne være med i 2014. En god og tilbagevendende marke-ring af, at vi som frie grundskoler findes og ikke vil lukke os om os selv.

Ambitionen med De Frie Grund-skoler må være, at der udvikles et endnu tættere samarbejde om en fælles kom-munikationsplatform og et fælles talerør i forhold til medier, politikere og andre interessenter. Det nuværende løse samar-bejde mellem skoleforeningerne fungerer på mange måder godt i det daglige og i enkeltsager, men for Lilleskolernes besty-relse er der ingen tvivl om, at de mange selvstændige foreninger og den manglen-de fælles politiske kommunikation koster både indflydelse og tilskudsmidler til sko-lerne. Det er en stor udfordring for skole-foreningerne, og det kræver både samar-bejde, fælles ressourcer og kompetencer.

Overenskomster og arbejdstidAt forårets overenskomster ville blive vanskelige, havde de fleste skolefolk vel regnet med, men at forløbet skulle ende med et regeringsindgreb i den form det fik, kom bag på de fleste – også i Lille-skolerne.

Undervejs var Lilleskolerne som en lil-le brik uden for det egentlige store for-handlingssystem i en vanskelig situation, og mulighederne for at kunne kommuni-kere frit og selvstændigt var begrænsede. Især da den til tider afsporede debat pri-mært handlede om folkeskolens forhold.

Udgangspunktet for, hvordan for-eningen skulle forholde sig under kon-flikten, var at holde fokus på at hjælpe skolerne igennem den konflikt, de var tvunget ud i, således at de kunne stå bedst muligt til at genoptage arbejdet, undervisningen og være den gode skole for børnene, som forældrene med rette forventer.

Der er ingen tvivl om, at konflikten og dens resultat har påvirket den danske lærerstand og herunder også lærerne på De Frie Grundskoler. Mange lærere har oplevet en manglende respekt eller op-bakning fra samfundets side. Det har også været svært som lærer og leder på mange skoler at være i et langvarigt loyalitetsdi-lemma, et dilemma der er næsten usynligt i det daglige arbejde, hvor man både kan være loyal mod fagforening, skole og sko-leform samtidig uden de store problemer.

Arbejdet med at diskutere og tilret-telægge lærernes fremtidige opgaver in-den for rammerne af den nye aftale har været i gang siden sommerferien ude på

11

12

lilleskolerne, og der har været usædvanlig stor interesse for årets ledermøder- og in-ternater, der har haft de nye vilkår, ram-mer og udfordringer på dagsordenen. I Lilleskolernes bestyrelse har vi den opfat-telse, at skolerne i høj grad ser, at der åb-nes nogle muligheder med den nye aftale. Muligheder for lokalt at skærpe, hvad den gode skole er, muligheder for at definere lærernes medansvar og medindflydelse på nye måder. De enkelte lilleskoler virker optimistiske omkring opgaven og har et forspring: Mange skoler har reelt set øvet sig på opgaven i mange år inden for den hidtidige arbejdstidsaftale.

Der er for så vidt ikke meget nyt i den nye aftale – det handler om at tage an-svar på skolerne både i ledelsen og blandt medarbejderne for at lave den gode skole og få det til at lykkes - også næste år. Må-ske viser det sig, at de rammer med meget færre regler og snærende centralt fastsatte begrænsninger er en fordel og befordrer nye initiativer? Lilleskolerne øver sig altid og har altid kunnet finde frem til uproble-matiske og dialogbaserede måder at takle opgaverne på.

Samarbejdet med Frie Skolers Lærere (FSL) er naturligvis blevet påvirket af konflikten og den konkrete måde, for-eningerne er behandlet på i spillet om forhandlingssystemer, magtpositioner og

styringsrationaler. Undervejs har både skoleforeninger og FSL med rette kunnet føle sig sat udenfor døren.

I Lilleskolernes bestyrelse vil vi pege på den store opgave, som skoleforenin-gerne nu har sammen med FSL i at klæde både lærere og tillidsfolk på til de kom-mende udfordringer. Vi skal blive bedre til at samarbejde om kurser og videreud-dannelser og har en fælles interesse i at genrejse omverdenens respekt og tillid til lærerne.

Det er endelig lykkedes skoleforenin-gerne og BUPL at udarbejde og tiltræde en ny fælles overenskomst, omfattende alle skoleforeninger, til glæde for med-lemsskolerne. Det har været et godt, so-lidt og på mange måder uproblematisk samarbejde, et eksempel til efterfølgelse i det fremtidige samarbejde, selvfølgelig i det kommende fællessekretariat med Dansk Friskoleforening, men også på tværs af alle skoleforeningerne.

LedelsesudviklingUd over den daglige rådgivning og vej-ledning fra sekretariatet, hvor henven-delserne bliver flere og flere og mere og mere komplekse, er det primære område at hjælpe medlemsskolerne med at kvali-ficere ledelserne – både lederne og besty-relserne.

I Lilleskolernes bestyrelse har vi særligt fokus på lederudvikling - muligheden for at lederne kan mødes til træf, kurser eller informationsmøder, hvor der udover det faglige indhold også kan udveksles erfa-ringer og skabes netværk.

I år har der været et usædvanligt stort fremmøde på ledermøder og workshops om de nye arbejdstidsregler. Lilleskolernes bestyrelse registrerer, at der er et stort be-hov hos lederne for at mødes og kunne diskutere og reflektere over de konkrete ledelsesopgaver. Vi skal fremover tænke og planlægge ledermøderne ud fra det behov. Flere af workshopperne blev ar-rangeret succesfuldt i samarbejde med Foreningen af Kristne Friskoler – igen et eksempel på, hvordan foreningerne uproblematisk kan dele ressourcer og kompetencer til glæde for medlemssko-lerne.

Vi vil fremover prioritere ledelses- og lilleskoletræffene som de vigtigste i vores tilbud til alle medlemsskoler og i stedet målrette yderligere møder efter specifikke eller aktuelle behov.

Også i år har vi prioriteret invitationer til at mødes med lilleskolefolk ude på sko-lerne. Der er mange nye bestyrelsesfolk og skoleledere, og det er vigtigt for os i Lilleskolernes bestyrelse at møde skolefolk i deres konkrete situation og omgivelser

13

SKOLEFORENINGER- samarbejde og partnere

ADMINISTRATIONSENHEDER

Fordelingssekretariatet(Tilskud til vikar, fripladser, certificering af tilsynsførende)

Certificeringsudvalget(Uddannelse af tilsynsførende og indstilling til certificering

FORSKNING

MEDIER OG OFFENTLIGHEDEN

(Deltager i følgegrupper og samarbejder om konkrete projekter)

Nationalt Videnscenter for frie skoler

(Kommunikation der udspiller sig i offentligheden og de

forskellige medier)

SKOLE-FORENINGER

Lilleskolerne

DanskFriskoleforening

Foreningen af Katolske Skoler

Danmarks Privatskoleforening

Foreningen af Kristne Friskoler

Deutcher Schul- und Sprachverein

Frie Fagskoler

Efterskole-foreningen

Private Gym. og Studenterkurser

FAGLIGE ORGANISATIONER(Samarbejde og aftaler om overenskomster, kurser m.m.)

STATEN

Undervisningsministeriet (Friskolelov, tilskud, tilsyn, vedtægter, tilskud til specialunder-visning, certificering af tilsynsfø-rende og prøve m.m.)

Moderniseringsstyrelsen(Læreroverenskomst)

FOLKETINGET

A

I

Ø B O

F V C

SAMARBEJDSORGANER

Frie Skolers Forum

De Frie Grundskoler

(Uformelt samarbejde om skolepolitiske interesser. Forummøder, Formandsmøder, Sekretariatssamarbejde)

Frie Skolers Lærerforening

Frie Skolers Ledere

BUPL 3F HK/Privat

14

I år måtte vi aflyse formandstræffet for bestyrelsesformændene, da der var vi-gende interesse. Til gengæld har der været stor interesse for introkurserne for ny-valgte bestyrelsesmedlemmer, hvor rigtig mange nye bestyrelsesmedlemmer mødte op, og der var usædvanligt mange delta-gere til efterårets to regionsmøder. Flere af de lilleskolebestyrelser, der inviterer Lilleskolerne ud på deres bestyrelsesmø-der, refererer positivt til netop udbyttet af disse intromøder, så de skal fastholdes og udvikles – også i det nye fællessekre-tariat.

Skolen er et fællesskab mellem mange engagerede deltagere

Det er ude på skolerne, at politik-ken skabes – siger vi i Lilleskolerne. Det er den enkelte skoles pædagogiske praksis og tanker, der skaber opmærksomhed og reaktioner fra omverdenen, og hverken hvad vi i Lilleskolernes bestyrelse mener, eller hvad politikerne på Christiansborg ønsker af os. Det er derfor ikke kun en ret, men også en forpligtigelse at lave lil-leskole.

Lilleskolen skabes hver dag i et re-spektfuldt og forpligtende møde mellem deltagerne: Børn, forældre, ansatte, ledel-se og bestyrelse. Lilleskolen skabes hver dag, fordi man vil noget sammen. Nogle gange er det store ambitioner om et bedre samfund for børnene, der er drivkraften, nogle gange er det endnu bedre undervis-ning, og nogle gange er det blot ønsket om nogle bedre toiletforhold på skolen.

Foreningen har ingen opskrift på, hvad der skal lægges særlig vægt på i det

forpligtende møde på den enkelte skole, men der skal være en meningsfuld og sammenhængende samtale på lilleskolerne; en respektfuld og involverende dialog. Denne samtale vil vi som forening gerne bruge endnu flere kræfter på at nære og udvikle. Bestyrelsens ambition er, at sko-lerne i endnu højere grad skal kunne bru-ge foreningen og de netværksmuligheder, den giver til at kvalificere den samtale om skolernes egen identitet, der altid trænger sig på ude på lilleskolerne.

Der kommer hvert år nye lilleskoler til. I skrivende stund er der 60 medlems-skoler, der er vidt forskellige i historie, baggrund og pædagogisk praksis. Vi skal fremover – både i Lilleskolernes bestyrelse og i samarbejdet med Dansk Friskolefor-ening sikre, at der stadig kan opstå nye skoler, og at de kan få rammer, liv og ret-ning. Skolefriheden og undervisningsfri-heden i Danmark fungerer kun i praksis, hvis den hver dag afprøves og udfordres.

Tak for samarbejdet Som det forhåbentligt fremgår tydeligt af denne beretning, tillægger vi i Lilleskoler-nes bestyrelse samarbejdet med skolefor-eningerne og de faglige organisationer stor betydning. Især har vi glædet os over, at samarbejdet mellem skoleforeninger-ne fortsat er inde i en god og frugtbar udvikling, der både skaber resultater og peger fremad. Derfor retter vi i år en sær-lig tak til kollegerne i de andre foreninger for samarbejdet om kampen for skole- og undervisningsfriheden og for at sikre gode og rimelige vilkår for skolerne.

Tak til grundskoleforeningerne: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverien, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler samt Private Gymnasier og Studenterkur-ser – og tak til Efterskoleforeningen og Frie Fagskoler.

Overalt hvor vi kommer frem, møder vi engagement og ordentlighed. Tak for godt samarbejde i årets løb til Frie Sko-lers Lærerforening, Frie Skolers Ledere, BUPL, 3F og HK. Tak til medarbejderne i Fordelingssekretariatet og ikke mindst en tak til medarbejderne i ministeriet og styrelser. Og tak til de mange politikere, der engagerer sig i de frie grundskoler og lytter til vore synspunkter.

Tak til medarbejderne på sekreta-riatet, der hver dag yder højprofessionel service til både medlemsskoler og besty-relsen

En skoleforeningsbestyrelse som Lil-leskolernes skal repræsentere medlemssko-lerne, men skal også varetage foreningens drift og udvikling. Det kræver selvfølgelig de rette kompetencer, men også indsigt, holdninger, diskussioner og beslutnings-kraft. Arbejdet i Lilleskolernes bestyrelse i år har været fordelt og trukket på alle medlemmernes frivillige ressourcer og engagement – det er dette engagement, der driver foreningen, men det bygger på de dedikerede skolefolk ude på skolerne. Uden jer ville det ikke give mening.

BESTYRELSEN

15

1.0161.182

1.319 2.0221.860

2.174 2.3812.500

2.4272.355 1.910

1.4081.590

1.9471.536

1.7331.489 1.430 1.512

1.9232.171

2.424 2.5122.233

1.785 1.608

SPECIALUNDERVISNING:SKOLERNES UDGIFTER

SPECIALUNDERVISNING:UDVIKLING I TILSKUD

Kr. pr. elev

9.0008.5008.0007.5007.0006.5006.0005.5005.0004.5004.0003.5003.0002.5002.0001.5001.000

5000

Kr. pr. elev

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

Andel afIndtægterne

8,50 %

8,00 %

7,50 %

7,00 %

6,50 %

6,00 %

5,50 %

5,00 %

4,50 %

4,00 %

2006

20062000 2001 2002 2003 2004 2005

3.811 4.012 4.350 4.526 4.334 3.920 3.823

1.9362.025

2.2252.371

2.3622.377 2.452

1.5241.605

1.7401.810

1.734

1.568 1.529

2008

2008

2007

2007

2010

2010

2011

2011

2009

2009

2012

2012

Afledte lærerudgifter min. +40% af bevillingEgne timer (0,09 t. pr. elev)Tilskud til specialundervisning

Tilskud til svært handicappedeTilskud til specialundervisning og støtteundervisningLinjen viser tilskuddets andel af indtægterne

16

17

582 KURSISTER PÅ 14 KURSER OG MØDER

KURSUSNAVN

Ledermøde - InklusionFyraftensmøde - 3 benspænd - med udvikingspotentiale - Århus og KøgeFyraftensmøde OK 13OK 13 Workshop om ledelse af opgaver/arbejdstidLedermøde - Workshops om implementering af OK 2013 - Aaborg og RingstedLilleskoletræf & Repræsentantskab 2013Intro for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, SjællandIntro for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, JyllandFyraftensmøde for skoleledere og vicereLedertræf 2013Inklusionstræf 2013Kursus for administrativt personale 2013Lilleskolernes Udviklingsforum 2013 (LUF)Certificeringsuddannelsen Modul 1Certificeringsuddannelsen Modul 2Certificeringsuddannelsen Modul 3

I alt

Fra

anta

l sko

ler

401363368376535151863522086131313

582

An

tal d

elta

ger

e

233623

*382721158

**323824189

***2***2***2

* Ved disse workshops var der også deltagelse fra Deutsche Schul- und Sprachverein med i alt 10 deltager** Ved disse fyraftensmøder var der også deltagere fra Foreningen af Kristne Friskoler med i at 6 deltagere. *** Certificeringsuddannelsen er åben for alle og fælles for alle frie grundskoler. Der udbydes løbende kurser, som arran-

geres af forskellige skoleforeninger alene eller i samarbejde. I disse 3 kurser, som Lilleskolerne arrangerede i samarbejde med Foreningen af Kristne Friskoler, kom deltagerne fra 1 af vore medlemsskoler samt resten fra Foreningen af Kristne Friskoler.

1818

Undervisningen Servicearbejde SFO’en Kontoret

Pædagogisk personale Sekretærer, it-medarbejdere m.fl.Lærere, børnehaveklasseledere og ledere

Rengøringspersonale, pedeller m.fl.

BUPL overenskomstIndgået mellem BUPL og Forhandlingsenheden. Skoler kan tilslutte sig overenskomsten. 73% af medlemsskolerne har tilsluttet sig. Lilleskolerne indgår i ”Forhandlingsenheden”, som er et samarbejde ml. alle skolefor-eningerne.

HK PrivatIndgået mellem HK og Lillesko-lerne. Tilslutningsoverenskomst. 65% af medlemsskolerne har tilsluttet sig.

Statslig organisationsaftale CFU og FM indgår aftale om de overordnede spørgsmål/krav. LC, FSL og FM + UVM (skoleforenin-gerne/Lilleskolerne) indgår aftale om de specielle krav (arbejds-tidsregler og lønsystemer). Overenskomsten er obligatorisk for skolerne.

3FIndgået mellem 3F og Lillesko-lerne. Tilslutningsoverenskomst. 50% af medlemsskolerne har tilsluttet sig. (Lilleskolerne indgår i forhandlingsfællesskab med PG og DSSV)

Leder og medarbejder kan- forhandle løn- forhandle arbejdstid

Leder og medarbejder kan- forhandle løn- forhandle arbejdstid

Leder og tillidsrepræsentant kan- forhandle lokalløn- forhandle lokalaftale om arbejdstid

Leder og medarbejder kan- forhandle løn- forhandle arbejdstid

Leder—medarbejder løser problemet

Hvis ikke, så:Lilleskolerne og BUPL løser problemet

Hvis ikke, så: Forligsnævn eller faglig voldgift

Leder—medarbejder løser problemet

Hvis ikke, så:Lilleskolerne og HK løser problemet

Hvis ikke, så: Faglig voldgift

Leder—tillidsrepræsentantløser problemet

Hvis ikke, så:Lilleskolerne og FSL løser problemet

Hvis ikke, så: Forligsnævn, faglig voldgift eller andre retsinstanser

Leder—medarbejder løser problemet

Hvis ikke, så:Lilleskolerne og 3F løser problemet

Hvis ikke, så: Faglig voldgift

Forkortelsesoversigt

CFU: Centralorganisationernes fællesudvalgLC: Lærernes CentralorganisationFSL: Frie Skolers LærerforeningUVM: Ministeriet for Børn og UndervisningFM: FinansministerietBUPL: Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund3F: Fagligt Fælles ForbundFKF: Foreningen af Kristne FriskolerPG: Private GymnasierDSSV: Deutscher Schul - Und Sprachverein für Nordschleswig

SKOLEN OG OVERENSKOMSTER

På skolen kan vi, når vi er enige:

Hvis vi bliver uenige / i tvivl:

19

RESULTATOPGØRELSE 1. JAN. - 31. DEC. 2013

KontingenterTilskud fra Tips og Lotto midlerneTilskud til kursusvirksomhed Andre indtægter

Indtægter i alt

PersonaleomkostningerMøder og rejserKurser og informationAdministrationHusleje, el og varme

Udgifter i alt

Resultat før finansielle poster

Renteindtægter og udbytterKursgevinster / (tab)Renteomkostninger

Finansielle poster i alt

Ordinært resultat

Ekstraordinære indtægter

Årets resultat

Forslag til resultatdisponering: Overført til næste år

2013Kr.

2.593.355 96.158

408.441 0

3.097.954

1.857.480 325.256 223.946 379.029 286.546

3.072.257

25.697

35.233 -5.359 -1.923

27.951

53.648

0

53.648

53.648

2012t.kr.

2.479 90

563 3

3.135

1.840 390 397 396 292

3.315

-180

48 3

-2

49

-131

0

-131

-131

20

BALANCE PR. 31. DEC. 2013

AKTIVER

Andelsbevis (EDB Brugsen)Andelsbevis (Fælleskassen)HuslejedepositumAndre værdipapirer og kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver

Andre tilgodehavenderPeriodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver

2013Kr.

5.500 2.000

79.908 414.221

501.629

501.629

138.990 54.384

193.374

560.380

753.754

1.255.383

2012t.kr.

6 2

76 592

676

676

50 51

101

591

692

1.368

PASSIVER

Egenkapital primoOverført af årets resultat

Egenkapital

Organisationsfonden

Hensatte forpligtelser

ForudbetalingerAnden gældFeriepengeforpligtelse

Kortfristede gældsforpligtelser

Passiver

2013kr.

468.291 53.648

521.939

258.310

258.310

169.175 173.487 132.472

475.134

1.255.383

2012t. kr.

599 -131

468

256

256

169 276 199

644

1.368

ÅRSREGNSKAB2013

21

MEDLEMSSKOLEROVERSIGTGEOGRAFISK

1

2

3

45 67

8

9101112

13

1

1

234

56

78

9 10

1112

1314 16

171819 20

21 22232425 2627

28

15

23456 7

89

10

1213

14

16

15

111415

16

22

JYLLAND OG FYN:

1) Brovandeskolen2) Sindal Privatskole3) Aalborg Friskole4) Randers Lille Skole5) Friskolen i Viborg 6) Norddjurs Friskole7) Skolen.com8) Syddjurs Friskole9) Børnenes Friskole10) Galten Friskole + The International

School of Jutland11) Århus Friskole12) Gudenåskolen13) Onsbjerg Lilleskole14) Rynkeby Friskole15) Lilleskolen Odense16) Kegnæs Friskole

SJÆLLAND OG ØERNE:

1) Rørvig Friskole2) Sofiehøj Friskole3) Holbæk Lille Skole4) Højbo Friskole5) Roskilde Lille Skole6) Bregninge Bjergsted Friskole7) Sdr. Jernløse Lilleskole8) Hundige Lille Skole9) Jersie Privatskole10) Køge Lille Skole11) Ringsted Lilleskole12) Tybjerg Privatskole13) Haslev Privatskole14) Næstved Fri Skole15) Friskolen Østerlars16) Reventlow Lille Skole

KØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND:

1) Havregården Lille Kost- og Dagskole2) Esrum Kostskole3) Helsingør Lille Skole4) Gribskov Skole5) Halsnæs Lilleskole6) Skolen på Slotsvænget7) Humlebæk Lille Skole8) Den Alternative Skole9) Hillerød Lille Skole10) Hørsholm Lille Skole11) Frederikssund Lilleskole12) Rudersdal Lilleskole13) Bagsværd Friskole14) Hareskovens Lilleskole15) Ballerup Ny Skole16) Den Lille Skole17) Ryparken Lille Skole18) Østerbro Lilleskole19) Den Lille Skole i København20) Nørrebro Lille Skole21) Albertslund Lille Skole22) Den dansk-franske Skole23) Børneuniversitetet24) Freinetskolen25) Trekronergade Freinetskole26) Byens Skole27) Ørestad Friskole28) Amager Lille Skole

MEDLEMSSKOLER

1) Brovandeskolen Oprettet 1977, 0. - 9. kl., 179 eleverNedre Mosevej 100, 9990 Skagen Tlf.: 9844 4884Brovandeskolen@brovandeskolen.dk www.brovandeskolen.dk Formand: Pia KarlsenSkoleleder: Claus Pawelczyk

2) Sindal Privatskole Oprettet 2011, 0. - 6. kl., 60 eleverTislumvej 4, 9870 SindalTlf.: 9623 0030ahc@sindalprivatskole.dkwww.sindalprivatskole.skoleintra.dkFormand: Dorte Fisker HorsholtSkoleleder: Ann Haugaard Christiansen

3) Aalborg FriskoleOprettet 1980, 0. - 9. kl., 198 eleverSohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg Tlf.: 9814 7033kontor@aalborg-friskole.dkwww.aalborg-friskole.dk Formand: Torben PaulsSkoleleder: Nicolai Lange

4) Randers Lille Skole Oprettet 1970, 0. - 9. kl., 196 elever Tøjhushavevej 28-30, 8900 Randers Tlf.: 8642 2010rls@randerslilleskole.dk www.randerslilleskole.dkFormand: Gina RenostoSkoleleder: Peter Engelbrekt Knøss

5) Friskolen i Viborg Oprettet 1971, 0. - 9. kl., 185 eleverAmmunitionsvej 5, 8800 Viborg Tlf.: 8662 0042info@friskolen-viborg.dk www.friskolen-viborg.dk Formand: Peter LohmannSkoleleder: Henrik Andersen

6) Norddjurs Friskole Oprettet 1981, 0. - 9. kl., 204 eleverLergravsvej 4, 8500 Grenå Tlf.: 8630 9565 kontoret@norddjurs-friskole.dk www.norddjurs-friskole.dk Formand: Kim Pertou AndersenSkoleleder: Dorte Albæk

7) Skolen.comOprettet 2009, 0. - 9. kl., Bh., 42 eleverHomåvej 4, 8500 GrenåTlf.: 8633 1071kontakt@skolen.comwww.skolen.comFormand: Karen KroghSkoleleder: Kristina Holt

8) Syddjurs FriskoleOprettet 1980, 0. - 9. kl., Bh., 169 eleverMolsvej 80B, 8410 Rønde Tlf.: 8636 5252kontoret@syddjursfriskole.dk www.syddjursfriskole.dk Formand: Inge Ulsted SørensenSkoleleder: Dorte Ruggaard

9) Børnenes Friskole Oprettet 1983, 0. - 9. kl., 196 eleverNæringen 98, 8240 Risskov Tlf.: 8610 9545kontoret@boernenesfriskole.dk www.boernenesfriskole.dk Formand: Jens ArndalSkoleleder: Peter Leth Andresen

10) Galten Friskole + The International School of Jutland Oprettet 1972, 0. - 9. kl, 66 eleverSkjørringvej 25, 8464 Galten Tlf.: 8694 3073 gf@galten-friskole.dk www.galten-friskole.dk Formand: Henrik RasmussenSkoleleder: Anders Terp

11) Århus Friskole Oprettet 1952, 0. - 9. kl., 195 eleverSøholmsvej 13, 8260 Viby J Tlf.: 8628 3354skoleleder@aarhus-friskole.dk www.aarhus-friskole.dk Formand: Kristian LassenSkoleleder: Marie Ludvigsen

12) Gudenåskolen Oprettet 1976, 0. - 9. kl., 201 elever Brunhøjvej 9, 8680 RyTlf.: 8689 1759, Fax: 8689 0860 gudenaaskolen@gudenaaskolen.dkwww.gudenaaskolen.dk Formand: Anne-Marie RønbergSkoleleder: John Eriksen

13) Onsbjerg Lilleskole Oprettet 2003, 0. - 8. kl., 70 eleverStadionsvej 4, 8305 Samsø Tlf.: 8659 6979info@onsbjerglilleskole.dk www.onsbjerglilleskole.dkFormand: Maja DahlSkoleleder: Jacob Mohr Nielsen

14) Rynkeby FriskoleOprettet 1976, 0. - 9. kl., 41 eleverKirkevej 5, 5350 Rynkeby Tlf.: 6539 1505kontoret@rynkeby-friskole.dkwww.rynkeby-friskole.dkFormand: Bettina Bjørnskov KnudsenSkoleleder: Michael Borch Gabriel

15) Lilleskolen Odense Oprettet 1974, 0. - 9. kl., 214 eleverBlåbærvej 43, 5260 Odense STlf.: 6613 2028, Fax: 6617 9699 lilleskolen.odense@teliamail.dk www.lilleskolenodense.dk Formand: Henrik Lund NielsenSkoleleder: Inger Kvist

16) Kegnæs Friskole Oprettet 2003, 0. - 9. kl., 77 eleverØsterbyvej 11, 6470 SydalsTlf.: 7440 5294 kontoret@kegnaes-friskole.dkwww.kegnaes-friskole.dkFormand: Jesper PedersenSkoleleder: Jens Billum

SJÆLLAND OG ØERNE:

1) Rørvig Friskole Oprettet 1968, 0. - 9. kl., 112 eleverSøndervangsvej 43, 4581 Rørvig Tlf.: 5991 8337, Fax: 5991 8882info@rorvigfriskole.dk www.rorvig-friskole.dk Formand: Franz Reich JensenSkoleleder: Anne Marie Sandager

2) Sofiehøj Friskole Oprettet 2012, 0. - 7. kl., 121 eleverHornsherredvej 446, 4070 Kirke Hylling Tlf.: 46400171gitte.tanzer@sofiehoejfriskole.dkwww.sofiehoejfriskole.dkFormand: Jakob BrixtofteSkoleleder: Gitte Tanzer

3) Holbæk Lille Skole Oprettet 1981, 0. - 10. kl, 300 eleverStenhusvej 22 A, 4300 Holbæk Tlf.: 5945 0045, Fax: 5945 0041 lilleskole@hls.dk www.hls.dk Formand: Christine la CourSkoleleder: Calle Nørvig

4) Højbo Friskole Oprettet 1974, 0. - 9. kl., 162 eleverKalundborgvej 49, 4591 FøllenslevTlf.: 5929 1438hoejbo.301008@hoejbo-friskole.dkwww.hoejbo-friskole.dk Formand: Jens Christian OlesenSkoleleder: Jeanne Schou Andersen

5) Roskilde Lille Skole Oprettet 1964, 0. - 10. kl., 232 eleverGundsølillevej 50, 4000 Roskilde Tlf.: 4678 7238rls.lilleskole@rls.dk www.rls.dk Formand: Hjørdis Dyrlund PetersenSkoleleder: Søren Erhard Hansen

6) Bregninge Bjergsted Friskole Oprettet 2004, 0. - 9. kl., 104 eleverBregningevej 25, 4450 JyderupTlf.: 5929 1342trine.stampe3@skolekom.dkwww.bbfs.dkFormand: Trine JørgensenSkoleleder: Trine Stampe

7) Sdr. Jernløse Lilleskole Oprettet 1998, 0. - 7. kl., Bh., 147 eleverSdr. Jernløsevej 51, 4420 Regstrup Tlf.: 5918 3259, Fax: 5918 3254 kontor@sj-lilleskole.dkwww.sj-lilleskole.dkFormand: Annemette EllefsenSkoleleder: Tonny Tang Christiansen

8) Hundige Lille Skole Oprettet 1968, 0. - 10. kl., 234 eleverHundige Bygade 10, 2670 Greve Tlf.: 4397 4300, Fax: 4397 4319 kontor@hundige-ls.dk www.hundige-ls.dk Formand: Lena MiltoftSkoleleder: Hans Chr. Mathiasen

9) Jersie Privatskole Oprettet 2013, 0. - 7. kl., 78 eleverÅsvej 1, 2680 Solrød StrandTlf.: 53715900info@jersieprivatskole.dkwww.jersieprivatskole.dkFormand: Ina LindemarkSkoleleder: Vacant

10) Køge Lille Skole Oprettet 1968, 0. - 9. kl., 207 eleverEgøjevej 130, 4600 Køge Tlf.: 5665 0504adm@klis.dk www.klis.dk Formand: Bjarne JønsgårdSkoleleder: Sus Rudiengaard

11) Ringsted Lilleskole Oprettet 2012, 0. - 7. kl., 115 eleverNæstvedvej 349 B, 4100 RingstedTlf.: 8230 4100kontor@ringsted-lilleskole.dkwww.ringsted-lilleskole. Skoleintra.dkFormand: Kim EkmanSkoleleder: Konrad Kriescher

12) Tybjerg Privatskole Oprettet 2010, 0.-7. kl., 131 eleverTybjerg Bygade 34160 HerlufmagleTlf.: 3220 0080skoleleder@tybjergprivatskole.dkwww.tybjergprivatskole.dkFormand: Marie Thielke HansenSkoleleder: Kenneth Oksborg

13) Haslev Privatskole Oprettet 1973, 0. - 9. kl., 364 eleverJens Chr. Skous Vej 3, 4690 Haslev Tlf.: 5631 2969, Fax: 5631 2966post@haslevprivatskole.dk www.haslevprivatskole.dk Formand: Lisette JensenSkoleleder: Gitte F. Kehl

14) Næstved Fri Skole Oprettet 1998, 0. - 10. kl., 102 eleverHavrebjergvej 3 Rislev, 4700 Næstved Tlf.: 5570 1054friskole@hotmail.comwww.naestved-fri-skole.dk Formand: Siri SteinholtzSkoleleder: Tove Hartelius

15) Friskolen ØsterlarsOprettet 1964, 0. - 9. kl., 106 eleverNybrovej 42, 3760 Gudhjem Tlf.: 5649 8280 info@friskolen-oesterlars.dkwww.friskolen-oesterlars.skoleintra.dkFormand: Andreas Lund PovlsenSkoleleder: Kira Lintrup Jensen

16) Reventlow Lille Skole Oprettet 1999, 0. - 10. kl., 72 eleverTorebyvej 7, 4920 Søllested Tlf.: 5461 6626reventlow_lille.skole@adr.dk www.rls-lolland.dkFormand: Paul SvenssonSkoleleder: Mette Green

KØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND:

1) Havregården Lille Kost- og DagskoleOprettet 1970, 6. - 10. kl., 46 elever Havre-gårdsvej 24, 3250 Gilleleje Tlf.: 4831 8407, Fax: 4831 9316info@havregaarden.dk www.havregaarden.dk Formand: Lone MøllerSkoleleder: Morten Jørgensen

2) Esrum Kostskole Oprettet 1988, 6. - 10. kl., 43 elever Esrum Hovedgade 18, 3230 Græsted Tlf.: 4839 0950, Fax: 4839 0957jannik@esrumkostskole.dkwww.esrumkostskole.dkFormand: Ole KetagerSkoleleder: Vacant

3) Helsingør Lille Skole Oprettet 1962, 0. - 10. kl., 204 eleverFredericiavej 1, 3000 HelsingørTlf.: 4921 0203, Fax: 4926 0249kontor@lilleskolen.dkwww.lilleskolen.dkFormand: Katrine Affelhøy Skoleleder: Louise Brandt

4) Gribskov Skole Oprettet 1967, 0. - 9. kl., 103 eleverNy Mårumvej 302, 3200 Helsinge Tlf.: 4879 5343gs@gribskov-skole.dk www.gribskov-skole.dk Formand: Søren WinklerSkoleleder: Malene Falck Bjerrum

JYLLAND OG FYN:

23

5) Halsnæs Lilleskole Oprettet 2000, 0. - 7. kl., 119 eleverHågendrupvej 6 Torup, 3390 Hundested Tlf.: 4798 8883post@halsnaesskolen.dk www.halsnaesskolen.dk Formand: Jan GrønborgSkoleleder: Susanne Løkke

6) Skolen på Slotsvænget Oprettet 1985, 4. - 9. kl., 33 eleverSlotsvænget 61, 3480 FredensborgTlf.: 4847 6777, Fax: 4847 6779 skolen@slotsvaenget.dk www.slotsvaenget.dk Formand: Lulla ForchhammerSkoleleder: Kasper Nyboe Pavar

7) Humlebæk Lille Skole Oprettet 1967, 0. - 9. kl., 163 eleverBoserupvej 101, 3050 Humlebæk Tlf.: 4919 1029humlebaek@lilleskoler.dk www.hbls.dkFormand: Bent Bonde PedersenSkoleleder: Per Schantz

8) Den Alternative Skole Oprettet 1981, 7. - 10. kl., 65 eleverRønbjerg Allé 2, 3400 HillerødTlf.: 4826 8697, Fax: 4826 8693 das-adm@mail.tele.dk www.denalternativeskole.dkFormand: Per KristensenSkoleleder: Morten S. Pedersen

9) Hillerød Lille SkoleOprettet 1966, 0. - 7. kl., 130 eleverBrødeskovvej 3, 3400 Hillerød Tlf.: 4826 6586kontoret@hillerod-lilleskole.dk www.hillerod-lilleskole.dk Formand: Arne SørensenSkoleleder: Sanne Wiedemann

10) Hørsholm Lille Skole Oprettet 1970, 0. - 9. kl., 183 eleverHøjskolevej 11,2960 Rungsted Kyst Tlf.: 4586 2232, Fax: 4586 2219 hlsk@hlsk.dkwww.hlsk.dk Formand: Lars TroldahlSkoleleder: Simon Svenstrup

11) Frederikssund LilleskoleOprettet 2012, 0. - 10. kl., 30 eleverLøgismose 2, 3600 FrederikssundTlf.: 5057 0797kontakt@frederikssundlilleskole.dkwww.frederikssundlilleskole.dkFormand: Jan Kristoffersen Skoleleder: Karen Kraft

12) Rudersdal Lilleskole Oprettet 1987, 0. - 9. kl., 48 eleverVejlesøvej 40B, 2840 Holte Tlf.: 4542 5887kontor@rudersdal-lilleskole.dk www.rudersdal-lilleskole.dk Formand: Jan Bertel JansSkoleleder: Jakob Dahl Poulsen

13) Bagsværd Friskole Oprettet 1957, 0. - 9. kl., 191 eleverSkovalleen 6, 2880 BagsværdTlf.: 4498 4335 bagsvaerd.friskole.159018@b-friskole.dkwww.bagsvaerdfriskole.dk Formand: Malene Falck ChristensenSkoleleder: Lis Majken Wulff

14) Hareskovens Lilleskole Oprettet 1965, 0. - 9. kl., 197 elever Skovbovænget 124, 2750 BallerupTlf.: 4498 8210, Fax: 4498 0053 mail@hareskovens-lilleskole.dk www.hareskovens-lilleskole.dk Formand: Pia MygindSkoleleder: Lise Bro Rasmussen

15) Ballerup Ny SkoleOprettet 1973, 0. - 10. kl., 155 elever Tvendagervej 4, 2750 BallerupTlf.: 4465 6795, Fax: 4465 6715ballerupnyskole@gmail.dkwww.ballerupnyskole.dk Formand: Mariann CiftciSkoleleder: Anne E. Knudsen

16) Den Lille SkoleOprettet 1949, 0. - 9. kl., 216 eleverGammelmosevej 228, 2800 Lyngby Tlf.: 4498 3926, Fax: 4498 8982dls@denlilleskole.dk www.denlilleskole.dkFormand: Lars Lindholm NielsenSkoleleder: Simon Møller Petersen

17) Ryparken Lille Skole Oprettet 1970, 0. - 7. kl., 164 eleverGartnerivej 3, 2100 København Ø Tlf.: 3929 6639kontor@ryp.dkwww.ryparkenskole.dkFormand: Mogens JallbergSkoleleder: Mette Lisbjerg Jensen

18) Østerbro Lilleskole Oprettet 1970, 0. - 7. kl., 153 eleverSionsgade 5 A, 2100 Kbh. ØTlf.: 3929 7114kontoret@oesterbrolilleskole.dk www.oesterbrolilleskole.dk Formand: Anne Katrine FrandsenSkoleleder: Morten Pedersen

19) Den Lille Skole i København Oprettet 1968, 0. - 6. kl., 127 eleverLindholmsvej 18, 2700 Brønshøj Tlf.: 3860 1616lilleskolen-kbh@lilleskolen-kbh.dk www.lilleskolen-kbh.dkFormand: Martino MontanariSkoleleder: Laila Iisager Andersen

20) Nørrebro Lille Skole Oprettet 1975, 0. - 9. kl., 186 eleverPrinsesse Charlottesgade 34-36, 2200 København NTlf.: 3535 4501lilleskole@mail.dk www.norrebro-lilleskole.dk Formand: Colin StedmonSkoleleder: Jacob Hatting

21) Albertslund Lille SkoleOprettet 1967, 0. - 9. kl., 218 eleverHerstedøster Skolevej 28, 2620 Albertslund Tlf.: 43451230info@albertslundlilleskole.dkwww.albertslundlilleskole.dkFormand: Esben ThygesenSkoleleder: Trine Nielsen

22) Den dansk-franske SkoleOprettet 2010, 7 eleverVærnedamsvej 12A, 1. tv.Tlf.: 41418228raisonman@gmail.comwww.ecolefrancodanoise.dkFormand: xxxSkoleleder: Nicolas Guilbert

23) Børneuniversitetet Oprettet 1995, 0. - 9. kl., 235 eleverValdemarsgade 14, 1665 København VTlf.: 3325 3405info@borneuni.dk www.borneuni.dk Formand: Marie Louise AndersenSkoleleder: Gitte Svenning

24) FreinetskolenOprettet 1976, 0. - 9. kl., 200 eleverValby Langgade 117, 2500 ValbyTlf.: 3646 8516, Fax: 36445874freinetadm@mail.tele.dkwww.freinetskolen.dkFormand: Søs HeibergSkoleleder: Michael Christiansen

25) Trekronergade Freinetskole Oprettet 1979, 0. - 9. kl., 196 eleverTrekronergade 46, 1., 2500 Valby Tlf.: 3617 3162, Fax: 3646 0278 kontor@trekroner-freinet.dk www.trekroner-freinet.skoleintra.dk Formand: Sara BrownSkoleleder: Henrik Kramer

26) Byens Skole Oprettet 1971, 0. – 9. kl., 454 elever Høffdingsvej 75, 2500 ValbyTlf.: 3616 7746byens@byens-skole.dk www.byens-skole.dk Formand: Svend Sanden AndersenSkoleleder: Henrik Andersen

27) Ørestad Friskole Oprettet 2004, 0. – 8 kl., 197 eleverNordre Digevej 62300 København S Tlf.: 3312 8181info@orestad-friskole.dkwww.orestad-friskole.dkFormand: Tomas Knightly Skoleleder: Søren Hedegaard

28) Amager Lille SkoleOprettet 1968, 0. - 9. kl., 210 eleverRodosvej 47, 2300 København STlf.: 3259 1390info@amagerlilleskole.dkwww.amagerlilleskole.dkFormand: Carsten SøgaardSkoleleder: Merete Thybring

FORKORTELSER 0. = børnehaveklasseBh. = børnehave

DEBAT

Én gang om året er min skole og 9. klas-ses familier vært for en gruppe tyske ele-ver og lærere i forbindelse med skolens udvekslingsprogram.

I den forbindelse holder jeg et oplæg for elever og lærere, hvor jeg ynder at begynde med sætningen: ”In Dänemark haben wir kein Schulpflicht” – hvoref-ter der går et forundringens pust gen-nem den tyske elevgruppe, for hvordan kan man forestille sig et land, hvor børn ikke skal gå i skole. Men når jeg følger sætningen op med den næste: ”In Däne-mark haben wir Unterrichtspflicht” stir-

– Om at stå sammen og kæmpe for forældrenes frie valg

Af Gitte Baaring Hansen, viceskoleleder ved Helsingør Lille Skole og næstformand i Lillesko-lernes bestyrelse.

rer de forundret på mig og spørger: ”Ja, men hvad er forskellen?” For de kender ikke til forskellen. Den findes ikke i de-res optik. Jeg fortæller derefter stolt om danske forældres grundlovssikrede ret til at vælge, om deres børn skal modtage den fri undervisning i folkeskolen, betale for at lade barnet få undervisning på en fri grundskole, eller måske helt undlade at lade barnet undervise i en skole og i stedet sørge for undervisningen på anden vis.

Men de sidste par gange, hvor jeg har gentaget denne indledning af mit fore-drag om det danske skolevæsen, har jeg kunnet mærke, at der er sneget sig en tvivl ind, for det er blevet sværere for foræl-drene at kunne vælge frit.

Først og fremmest er det blevet ra-sende dyrt at vælge den fri skole – for nu slår det tydeligt igennem, at de frie skoler bliver ramt økonomisk af besparelser – ikke bare én gang – men flere gange på grund af faldet i tilskudsprocenten, fald i udgifter i folkeskolen som er grundla-get for skolernes tilskud, generelt fald i tilskud til specialundervisning i forbin-delse med inklusionsprojektet og meget sparsomme tilskud til undervisning af de

børn, der har brug for helt særligt tilrette-lagt undervisning.

Jeg frygter, at forældre med børn, der slås med særlige udfordringer i forhold til indlæring og adfærd, om kort tid helt må opgive at benytte deres frie valg, fordi det bliver vanskeligere og vanskeligere for fri-skolerne at løse opgaven på forsvarlig vis.

Jeg frygter, at mange nuværende og fremtidige forældre vil få svært ved at lægge de månedlige skolepenge, der må stige mere end løn- og prisudviklingen, hvis skolerne skal have en økonomi, der balancerer bare nogenlunde.

Jeg frygter, at de frie skoler bliver presset så voldsomt fra politisk side, at deres fagrække og organisering kan kom-me til at være lig med folkeskolen i stedet for at stå mål med folkeskolen.

Hvis ikke vi står sammen i den frie grundskoleverden – forældre, lærere, le-delser, bestyrelser, skoleforeninger og alle andre aktører - og sammen kæmper for forældrenes frie valg og for retten til at drive og skabe frie skoler og bliver ved med at lave gode skoler, er jeg nervøs for, at jeg på et tidspunkt må sige ”In Dänemark haben wir Schulpflicht – for andet er uladsiggørligt”.

PFLICHT ODER PFLICHT?

24

§ 76

LILLESKOLE

Krav til undervisning, tilsyn, tilskud, vedtægter, prøvebestemmelser, specialundervisning, sygeundervisning, udarbejdelse af uddan-nelsesplaner ved overgang til ungdomsuddan-nelser, tilskud, etc.

LOVGIVNING

Værdigrundlag, pædagogiske overvejelser, arbejdsgrundlag, etc.

SKOLEGRUNDLAG

Budgetter, elevtalsprognose, aftaler med pengeinstitut, etc.

ØKONOMI - FINANSIERING

Aftaler om personalets profil, aftaler om samarbejdsformer, fordeling af opgaver bestyrelse og ledelse imellem, forælderindfly-delse, etc.

BESTYRELSE - LEDELSE - MEDARBEJDERE

Organisering og tilrettelæggelse af hverdagen i skolen og SFO’en, undervisningsplaner, årsplaner, etc.

UNDERVISNING - ORGANISERING

Bygningens størrelse og beliggenhed i forhold til skolens fremtidsplaner, lokalplaner, tilla-delser, praktiske opgaver vedr. ejendommen, beliggenhed i forhold til elever, etc.

BELIGGENHED - BYGNING

Hjemmeside, lokale medier, infomøder, brochurer, skolens dagligt ledede fælles-skaber, etc.

KOMMUNIKATION

Anmeldelse af skolen til UVM, ansættelse af skoleleder, bygningsmyndigheder, informa-tioner ang. klassetrin, revisor, etc.

TIDSFRISTER

Indskrivning af elever, forældrekreds, skole-kreds, start på traditioner, skolekultur, etc.

ELEVER OG FORÆLDRE

Grundlovens § 76: Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

25

26

VI SKAL VÆRNE OM BØRNENES TID!

Vi skal udfordre den logik, at indlæring og faglighed er en lineær proces: Jo mere undervisning, des højere faglighed.

Jeg kan kun hilse folkeskolereformen velkommen. Den indeholder intentioner og visioner som svar på tidens udfordrin-ger. Men jeg synes bestemt ikke, at vi skal gøre det som i folkeskolen.

Af John Eriksen, skoleleder ved Gudenåskolen,medlem af Lilleskolernes bestyrelse.

Som friskole skal vi ikke følge refor-men, men vi skal dyrke en undervisning, som står mål med folkeskolen – og derfor skal vi forholde os til reformens indhold og mål.

Jeg synes, at det faglige niveau skal være højere i sprog, dansk og matematik. Men jeg er imod, at der skal skrues op for antallet af lektioner i børnenes skole-tid. Det er helt fint, at børnene skal have engelsk fra 1. klasse. Men ikke ved flere lektioner i skemaet.

Mere og nye fagligheder skal ikke være på bekostning af børnenes tid.(... Og i øvrigt, så har vi ikke ressourcerne til at skrue op for flere lærertimer.)

Vi skal ud af den tænkning, som fast-holder os i ”en lærer – i et fag – i en lek-tion”…! Hvordan kan vi så give børnene både mere og ny faglighed uden at bruge mere tid? Det er en udfordring, som vi i lille-skolerne både skal og kan gå ind i – og vi har også noget at byde ind med, fordi vi i vores rødder har en anderledes tilgang, åbenhed og nysgerrighed til læring.

Vi skal i højere grad tænke læring end undervisning – fordi begrebet un-dervisning fastholder os i tænkning om ”en lærer – i et fag – i en lektion”. Den nye hjerneforskning og de nye læringsteorier fortæller os, at læreprocesser er meget mere kaotiske og dynamiske end hidtil

erkendt. Og samtidig bliver tilværelsen og livet, det at være menneske, mere og mere kompliceret og sammensat.

Læring sker inde i os og om os. Det handler ikke kun om indhold, rammer og organisering; det handler også om, hvor-dan mennesker og viden virker sammen og i det enkelte menneske.

Vi skal tænke meget mere i tværfaglig-hed og gentænke og nyudvikle det tvær-faglige. Projektarbejdsformen skal gen-opdages. Vi skal tænke i nye læringsrum og -relationer og nye måder at tilrette-lægge og organisere skoledagen: Vi skal tænke i multidimensionale læringsrum, hvor Einsteins relativitetsteori er det ene-ste holdepunkt, vi har.

Når vi helt aktuelt står med en ny ramme for specialundervisning og er usikre på, hvor megen tid/økonomi der bliver til at løse den opgave i friskolerne - tænker jeg, at vi også her skal gøre op med den lineære tænkning omkring han-dicap/hensyn og timetal. Vi skal gribe udfordringen – se nye muligheder i de nye og anderledes læringsrum.

For os i lilleskolerne er det egentlig bare gammel vin, som skal dekanteres, il-tes og hældes på nye og andre flasker. Det ligger lige for, både i tænkningen og i det, som vi er rundet af.

Vi skal ud og vise vejen i respekt for børnenes tid.

SKOLEN ER FOR BØRN! DE MANGE FORSKELLIGE BØRN OG DERES MEGET FORSKELLIGE FORÆLDRE

”Lilleskolen er for børn” siger vi i lille-skoleforeningen. Det burde vel egentligt være indlysende.

Selv om lilleskolen i dag har mange udtryk – som alle de øvrige frie skolefor-mer – så tør jeg alligevel vove at påstå, at vi alle har ét fællestræk – nemlig at vi mener noget om børn, dannelse og ud-dannelse.

Af Sus Rudiengaard, skoleleder ved Køge Lille Skole, medlem af Lilleskolernes bestyrelse

Det er dette ”noget” og denne særlige balancering og forståelse af dannelse, ud-dannelse og socialisering – og ikke mindst barndom, der er selve eksistensberettigel-sen af de frie grundskoler, og den enkelte frie grundskole.

Det er dette valg af barndom, som forældre har deres grundlovssikrede ret til frit at vælge – også med hensyn til sko-len. Dette frie valg skal vi værne om.

Jeg ville have skrevet en klumme om børnenes ret til barndom, men i lyset af den seneste tids offentlige retorik, måtte jeg endnu en gang erkende, at der er flere forskellige opfattelser af ”en god barn-dom”, end jeg har fantasi til at forestille mig, så muligheden for at kunne vælge frit bliver vigtigere end nogensinde.

At værne om et frit (skole)valg stiller naturligvis nogle krav til hver enkelt af os. For det første at erkende, at der er mange

svar på, hvad den gode barndom er. For det andet, at der er mange måder at ind-rette disse barndoms(skole)rammer på, og mange forskellige måder at håndtere de forskellige udfordringer.

Det stiller også krav til vores politike-res erkendelse af, at man især i et velfærds-samfund under pres og finanskrisetider skal skabe muligheder for andre løsningsmo-deller og udsyn.

Det handler ikke kun om tilskud og besværlige udregninger og fordeling af specialundervisningstilskud.

Det handler om friheden til at lave skole, så det giver mening – på den en-kelte skole, for den enkelte forælder, den enkelte medarbejder – og ikke mindst for det enkelte barn!

Der er mange svar på, hvad skolen for børn er!Pas godt på retten til de mange svar!

”Det handler om friheden til at lave skole, så det giver mening – på den enkelte skole, for den enkelte forælder, den enkelte medarbejder – og ikke mindst for det enkelte barn!”

DEBAT

27

MEDLEMSSKOLER,UDGIFTER OG LØN

Antal skoler

65605550454035302520151050

Gennemsnitligtantal elever pr. skoler

200

190

180

170

160

150

140

130

120

110

90

Elevantal

Skoler med 0-74 eleverSkoler med 75-149 eleverSkoler med 150-224 eleverSkoler med 225+ eleverLinjen viser antal elever pr. skole i gennemsnit

200619903567 46023761 50824140 5571 5948 6354 6997 7744 8251 8576 9067 9153

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2008 2010 2011 2012 2013

20

3

16

18

4

18

18

7

14

22

8

12

22

9

1

15

18

14

1

14

18

16

2

12

13

21

2

12

15

21

3

13

11

25

4

11

13

25

6

10

13

27

6

10

14

26

6

15

14

27

6

13

MEDLEMSSKOLERStørrelse og elevtal

2828

Kr. pr. år

55.000

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

Kr. pr. år

550.000

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

Kr. pr. elev

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

Kr. pr. år

550.000

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

Lønudgifter - grundskole, SFO, drift m.v.Undervisning - ekskl. løn og afskrivningerEjendomsdrift - ekskl. løn og afskrivningerAdministration - ekskl. løn og afskrivningerAfskrivninger i altFinansielle poster i alt

Andre tillæg *Lokalt aftalte tillæg

TillægInterval

TillægInterval

2008 2009 2010

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

1-100 1-200101-200 < 200 < 200gnmst gnmstElever påskolen

Elever påskolen

2011 2012 2013

443.684

35.908

429.277

11.953

441.830

8.659

433.080

10.954

477.461

17.032

495.452

37.546

471.666

26.821

13.661

17.606

17.894

25.531

19.658

27.191

20.436

27.872

21.211

30.088

21.801

29.210

LÆRERELøntillæg: lokalt aftalte og andre tillæg

LEDEREIntervallønnens udvikling og sammensætning

TENDENSER FOR SKOLERNES UDGIFTER

VICEINSPEKTØRERIntervallønnens udvikling og sammensætning

Skoleledere ved medlemskoler i Lilleskolerne (OBS: lønningerne er ekskl. pensionsbidrag)

Viceinspektører ved medlemsskoler i Lilleskolerne (OBS: lønninger er ekskl. pensionbidrag)

* Andre løntillæg omfatter: Undervisningstillæg, praktikanttillæg, udligningstillæg, garantitillæg og OK-2008 tillæg

48.135

5.517

4.996

3.3681.3811.761

49.702

5.747

4.698

3.3721.4611.354

46.856

6.307

4.963

3.3761.7342.012

47.200

6.437

5.735

3.1291.7802.270

50.432

6.020

5.888

3.2492.0092.004

51.977

6.285

5.287

3.2841.9802.012

50.822

6.101

5.425

3.3661.8872.385

50.835

6.413

5.655

3.2841.8972.070

29

Undervisningsudgifter

Løn undervisningLøn SFO, Bh.kl. og VippeUndervisningsudgifterOmkostninger SFOAfskrivningerI alt

Statstilskud

DriftstilskudBygningstilskudSFO-tilskudSpecialundervisningSvært handicappedeStatstilskud i øvrigtI alt

Indtægter

StatstilskudSkolepengeAndre indtægterI alt

Undervisningsudgifter

Løn undervisningLøn SFO, Bh.kl. og VippeUndervisningsudgifterOmkostninger SFOAfskrivningerI alt

Statstilskud

DriftstilskudBygningstilskudSFO-tilskudSpecialundervisningSvært handicappedeStatstilskud i øvrigtI alt

Indtægter

StatstilskudSkolepengeAndre indtægterI alt

kr/elev

40.6006.2555.818

451448

53.772

kr/elev

41.5341.8874.3642.1941.590

18451.753

kr/elev

51.75218.9321.389

72.073

kr/elev

36.9286.5965.053

458536

49.571

kr/elev

40.2121.8603.5661.421

605112

47.776

kr/elev

47.77916.2332.734

66.746

%

76121111

100

%

8048430

100

%

72262

100

%

74131011

100

%

8647310

100

%

72244

100

SKOLEÅRSREGNSKABER 2012

ALLE FRIE GRUNDSKOLER ** Ekskl. gymnasier, kost- og dagskoler samt de tyske mindretalsskoler

72 %

80 %

76 % 74 %

86 %

72 %

26 %

4 %

12 % 13 %

4 %8 %

11 % 10 %

7 %

24 %

2 %

3 %

1 % 1 %

1 %4 %

1 % 1 %

3 %

0 % 0 %

4 %

Lilleskolerne Alle frie grundskoler

LILLESKOLERNE

30

Analyse af udgi

Lønninger i altUndervisning og SFOEjendomsdriftAdministrationFinansielle udgifterAfskrivningerResultatI alt

Udgifter

UndervisningEjendomsdriftAdministration m.v.Finansielle udgifterResultatI alt

Admin.udgifter

Løn adm.Adm.udgifterAfskrivningI alt

Ejendomsudgifter

Løn ejendomsdriftOmkost. ejendomAfskrivningI alt

Analyse af udgifter

Lønninger i altUndervisning og SFOEjendomsdriftAdministrationFinansielle udgifterAfskrivningerResultatI alt

Udgifter

UndervisningEjendomsdriftAdministration m.v.Finansielle udgifterResultatI alt

Admin.udgifter

Løn adm.Adm.udgifterAfskrivningI alt

Ejendomsudgifter

Løn ejendomsdriftOmkost. ejendomAfskrivningI alt

kr/elev

51.9776.2695.2893.2842.0121.9971.478

72.306

kr/elev

53.5729.3665.8782.0121.478

72.306

kr/elev

2.5513.284

435.878

kr/elev

2.5715.2891.5069.366

kr/elev

48.1545.5115.1662.7531.4841.8811.846

66.795

kr/elev

49.5719.1134.7811.4841.846

66.795

kr/elev

1.9892.753

384.781

kr/elev

2.6415.1661.3069.113

%

72975332

100

%

7413

832

100

%

4356

1100

%

275616

100

%

72884233

100

%

7414723

100

%

42581

100

%

295714

100

72 %

74 %

56 % 58 %58 %

57 %56 %

74 %

72 %

9%8%

7 %

13 % 14 %

8 %

2 % 3 %3 %

2 %

43 % 42 %42 %

29 %27 %

3 %

3 %3 %

3 %

1 % 1 %1 %

14 %16 %

2 %

2 %5 %

8 % 7 %

4 %

Lilleskolerne Alle frie grundskoler

31

- Tanker om betydning, frihed og originalitet

Vi (lilleskoler) er en del af et skolesam-fund – et skolesamfund som er under store forandringer…

Den ”klap” er vist gået op for alle, og da det som bekendt er svært at spå om fremtiden ved ingen, hvilken betydning disse forandringer får på sigt. Vores ger-ning i hverdagen er af største betydning. Betydningen er funderet i værdier om at ruste skolebarnet til livet - og vores konkrete intentioner og handlinger giver dette betydning. Skolesamfundet er godt i gang med at blive en målekultur, hvor dét at nå mål er betydningsfuldt. Mål er endegyldige, og ikke meget i livet er en-degyldigt, ja, jeg vil påstå at intet er ende-gyldigt. Alt har en betydning, og fører en ny betydning med sig.

Mit håb er, at vi må have øjnene rettet mod betydningen frem for målet.

Betydning eksisterer på alle niveauer i skolen, og er ikke nødvendigvis noget vi alle skal kunne blive enige om. Hver lille-skole har sin betydning, for betydningen skal være betydelig for at skabe drivkraft og lyst til at lave skole, i jeres egen be-tydningsfulde originale form. Den fælles betydning skal give betydning for den

enkelte, og den enkelte skal have betyd-ning for fællesskabet. Lærernes og pæda-gogernes betydning for eleverne, er den centrale drivkraft i skolen. Føles arbejdet betydningsfuldt, kan det tænde den gnist, som gør at vi brænder. Betydningen fin-des i det betydningsfulde, og det er netop personalet som omsætter værdierne til betydning i skolehverdagen, i kraft af be-tydningsfulde intentioner og handlinger.

Betydning skal kunne mærkes, føles og ses, for at give betydning, både for den der giver betydningen, og for den der modtager den. Den enkelte finder sin egen motivation i betydningen, da det netop er en individuel sag, at brænde for en sag sammen med nogen. Det at have betydning for nogen er centralt for os mennesker – børn som voksne, og derfor er den enkelte lærers og pædagogs frihed til at finde sin egen betydning, i den fælles betydning, essentiel.

I de seneste 10 år er lilleskoler kom-met med på markedsføringsbølgen. Vi skal skille os ud og være synlige i det lo-kale samfund, som vi hver især er en del af. Vi indretter os under markedskræf-terne, hvor det at sælge pladser eller være

HVAD BETYDER DET?

Af Mia Hesselberg-Thomsen, tidligere bestyrelsesmedlem ved Humlebæk Lille Skole og medlem af Lilleskolernes bestyrelse

synlige, har betydning.Dette er let at kritisere – for hvad når

krisen kradser på skoleporten, børnetil-gangen falder og det at sælge pladser får betydning? Og det får betydning. Forældrene bliver kunder med købers ret og krav. Bli-ver denne betydning en drivkraft og et mål, påvirker det kulturen.

I den nye skolereform har mål en stor betydning – men hvad betyder det for os, om ”vi elsker det vi måler, eller måler det vi elsker?”(Biesta)

DEBAT

32

Det er ikke for at være krukket – jeg forstår det virkelig ikke.

Hvem har fundet på, at oprettelsen af elevråd er nødvendigt for at opdrage elever til at leve i et samfund med frihed og folkestyre?

Skal elevrådet tjene som skræk og ad-varsel?:

”Kære elever – her er et eksempel på et pseudodemokratisk organ. Sådanne er velegnede, hvis man ønsker at sløre de re-elle magtforhold. De er også glimrende, hvis man som autoritet ønsker at und-drage sig sit ansvar. Og elevråd er særligt velegnede, hvis man ønsker, meget tid-ligt, at lære de mindst artikulerede, de lidt langsomme, de eftertænksomme, at det der med demokrati slet ikke er noget for dem – det er kun noget for de veltalende, de hurtige – dem der rækker hånden op i timerne”.

Selvfølgelig er det skolens opgave at opdrage eleverne til at leve i et land

med frihed og folkestyre. Vi laver jo for F... heller ikke andet hele dagen i skolen. Vi bygger fundamentet for deltagelsen i demokratiet. Vi er med til at myndiggøre dem.

Bevares, det er da vigtigt at lære ele-verne, hvordan et repræsentativt demo-krati fungerer. Lige som det er vigtigt at lære eleverne, hvordan det direkte de-mokrati fungerer. Men opdragelsen til demokrati er vel noget mere grundlæg-gende, end at øve sig i een bestemt de-mokratiproces- og form. Det handler vel om at lære eleverne at samtale, analysere, lytte og argumentere. At gøre dem lydhø-re, give dem udtryksfærdigheder, få dem til at gide. Og underliggende at opbygge dem med så meget viden, at de har no-get at bidrage med, noget at tænke ud fra, noget at samtale om, noget at kombinere på nye måder.

Og selvfølgelig skal elever have ind-flydelse på deres skoleliv – det er så ba-

(PSEUDO-)DEMOKRATI IND MED SKOLEMÆLKEN

nalt, at det næsten gør ondt at skrive. Det får de ved at skolens voksne løbende taler med eleverne, med den enkelte og med elevgrupperne, at de lytter til dem, lader sig påvirke af dem og giver dem alle (ikke en udvalgt gruppe) erfaringer med at kunne påvirke det, der sker.

Skolen er for børn! Ja! Men myndig-heden og autoriteten er de voksnes – hvorfor er det så svært at tage det på sig?

”Hvem har fundet på, at oprettelsen af elevråd er nødvendigt for at opdrage elever til at leve i et samfund med frihed og folkestyre?”

Af Lotte Kamp, forælder ved Ørestad Friskole og medlem af Lilleskolernes bestyrelse

33

Midt i januar sad jeg til møde med en masse engagerede forældre – vi talte om den nye folkeskolereform, og hvilken betydning den får for Bagsværd Frisko-le. Efter mødet tænkte jeg meget over de gode ting, der var blevet sagt, og kom til at filosofere over, hvordan vi egentlig ville indrette Bagsværd Friskole, hvis vi skulle starte helt forfra på et blankt styk-ke papir.

Der ville være meget fra vores nuvæ-rende værdigrundlag, som helt naturligt ville genopstå. Ikke af gammel vane, men fordi det ganske enkelt er rigtigt tænkt. For eksempel vores ambition om at se, høre og tale med hvert enkelt barn hver dag, som er noget af det vigtigste, hvis vi som skole skal være med til at støtte bør-nene i at blive kompetente medborgere i et demokratisk samfund. Oplevelsen af, at der er plads til og accept af den enkelte i fællesskabet.

Midt i min tankestrøm var der imid-

lertid et ord, der blev ved med at vende tilbage - nemlig ordet ”ro”. Det slog mig, at fremtidens skole måske har en helt særlig udfordring. At skabe rum til for-dybelse og træne evnen til at koncentrere sig. Billeder fra hverdagen bevægede sig hen over min nethinde. Barnet i tv-stuen med fjernsynet kørende, mens computer, tablet eller smartmobil også blev brugt. Børnene i løb fra et klasseværelse til et andet. Lærerne ind og ud ad lærerværel-set. Travle forældre med cykelanhængere.

Sådan er vores hverdag – og vi kan li den.

I januar læste jeg samtidig en klumme af Rasmus Willig i Politikken om tid. Heri beskriver han, med udgangspunkt i socio-logen Rasmus Rosa, højhastighedssam-fundet og hvordan tilværelsen speedes op hele tiden, hvor forældre til deres endnu ikke fødte barn planlægger, hvordan bar-net lærer hurtigst muligt og er flere skridt foran dem selv. Han omtaler, at selv ferie-oplevelser er fremmedgørende, da vi ikke har tid til dem, og i det hele taget er det svært at finde tiden. Han slutter af med, at det kan være svært at bryde ”accele-rationscirklen”, idet modbevægelser er tidskrævende og man kan stå tilbage med følelsen af, at det ikke kan betale sig. Men måske lysner det? Lige nu er der en bevæ-gelse i gang, der hedder Suffiency Econo-my Philosphy, som i grundtanken handler om at vækst i dig selv skaber vækst i sam-fundet, og dermed vækst i økonomien. Du skal altså selv være sund, før du kan yde til fællesskabet. Rimelig banalt, men krævende når vi nu ikke har tid til alt det, vi gerne vil.

Min tanke var så, hvorfor i alverden er der et ønske om, at vores børn skal det samme eller mere end os, når vi nu selv er pressede på tid, relationer, arbejde, ferier og you name it. Lilleskolerne er for børn

og ikke for små voksne, der bevidstløst reproducerer vores fortravlede voksen-billede. Kunne vi ikke godt i vores Lille-skoleverden sætte fokus på ro, ro og atter ro uden at vi nødvendigvis lukker os om os selv, og efterlader verden derude. Vi skal da have fokus på børnenes mentale sundhed, så de er i stand til at tænke selv og vælge det liv, de ønsker, og træffe gode beslutninger, der kommer alle til gavn. Det kan børn kun, såfremt de har haft muligheden for fordybelse, ro og tid til sig selv.

Men hvis skolen skulle gøre ekstra nytte i den moderne virkelighed, skulle vi så ikke fokusere lidt mere på ”ro”? Et stykke af vejen gør vi det allerede. Vores skole er en lille skole, med færre elever i klasserne – det skaber ro og på langt de fleste Lilleskoler er der færre elever end på de efterhånden meget store folkesko-ler.

Op til en ferie siger jeg altid til bør-nene på skolen, at de skal huske at kede sig, simpelthen fordi det er måden at få mærket sig selv på, måden også at finde eller genfinde kreativiteten og måden at få skabt et mentalt overskud. Det gælder sådan set både for voksne og for børn. Når jeg siger kede sig, mener jeg dermed egentligt at finde ro.

Men kunne vi drive det videre til for-del for den enkelte elev? Ikke sådan hel-ligt og ekstremt. Nærmere sådan roligt og begavet. Indarbejde det i de små ting. Gøre de frie grundskoler en lille smule anderledes uden, at vi bliver mærkelige. Jeg håber, at vi er mange, der vil tænke vi-dere af det samme spor i den kommende tid.

Jeg ønsker helt nede fra dybet af mit hjerte, at Lilleskolerne fortsat er for børn og vil værne om deres børneliv. Så lad nu skolen være for børn!

EN ROLIG TANKEAf Lis Wulff, skoleleder ved Bagsværd Friskole, suppleant i Lille-skolernes bestyrelse

34

SÅ STILLER VI SKARPT!!

- Synliggørelse af lilleskolernes identitet - en nødvendighed i forhold til ny folkeskolereform.

DEBAT

Selvom De Frie Grundskoler ikke er underlagt den nye folkeskolereform, er reformen et emne, der er meget omdisku-teret blandt lærere og forældre på Øster-bro Lilleskole (ØBS). Ikke alle har sam-me synspunkter i forhold til indhold og udmøntelse af reformen, hvilket er med til at skabe en god debat.

I kølvandet på den nye reform mener jeg, at det er nødvendigt, at lilleskolerne tager sin egen praksis op til revision og kigger lidt på, hvordan vi som Fri Grund-skole sender et tydeligt signal til omver-denen, omkring hvad vi indeholder, og hvad vi lægger vægt på i et skoleliv. Altså en tydelig og klar identitet for den enkelte skole, så de fremtidige forældre ikke er i tvivl omkring skolevalg. Derfor vil der efter min mening blive større forskel på

de enkelte skolers indhold og måder at praktisere deres undervisning på, hvilket jeg tror, kun er sundt for den fremtidi-ge udvikling og synliggørelse af de Frie Grundskoler.

Man kan mene mange ting om den nye folkeskolereform, men folkeskolen er i den grad blevet mere klar og tyde-lig i dens udmelding omkring indhold og afvikling af en skoledag. Det betyder, at de fremtidige forældre, der står overfor et skolevalg, også har en forventning om gennemsigtighed og en klar definition af, hvad den enkelte lilleskole kan tilbyde de-res børn.

Jeg mener derfor, at man ude på sko-lerne skal kigge grundigt på sin hjem-meside, som er noget af det første nye forældre kigger på. På vores skoles hjem-meside finder man ØBS’ værdigrundlag, som indeholder mange flotte sætninger som ”forpligtende fællesskab”, ”demo-kratiske lærerprocesser”, ”nye børn føler sig velkomne og føler rummeligheden” og “den sociale dimension er udgangs-punkt for faglig udvikling”.

Der er sikkert en del skoler der, som

vores har disse gode sætninger skrevet ind i værdigrundlaget, men det kommer til at klinge hult, hvis ikke de flotte sæt-ninger konkretiseres i, hvordan vi som skole gør det i praksis.

I den forbindelse er vi på ØBS i gang med en større proces, der inkluderer alle ansatte, forældre og elever omkring sko-len, hvor opgaven er at tydeliggøre og konkretisere ØBS’ værdigrundlag, så vi alle får en fælles forståelse for, hvilken kurs vi sætter, og som derved gerne skulle afspejles i alt hvad vi gør i hverdagen.

Det er min overbevisning, at indhol-det i et skoleliv på baggrund af reformen skal konkretiseres ud fra få klare værdi-baserede mål samt en tydelig faglig pro-fil, hvad enten den er af fagfaglig eller af praktisk/musisk karakter, således at vi giver forældrene mulighed for at vælge den skole, de mener passer bedst til deres barn. Lægger vi kræfter i ovenstående, er jeg sikker på, at vi kan stå lige så stærkt, om end stærkere i forhold til at være et tydeligt alternativ til folkeskolen, da der altid vil være forældre, der søger andre veje end den traditionelle.

Af Morten Pedersen, skoleleder ved Østerbro Lilleskole, medlem af Lilleskolernes bestyrelse

”…det er nødvendigt, at lilleskolerne tager sin egen praksis op til revision og kigger lidt på, hvordan vi som Fri Grund-skole sender et tydeligt signal til omverdenen, omkring hvad vi indeholder, og hvad vi lægger vægt på i et skoleliv.”

35

Tilskudsgrundlag

Det overordnede princip er, at grundskolerne modtager en fast procentsats (koblingsprocenten) af gennemsnitsudgiften i folkeskolen.

71% af gennemsnit + pensionsdækning x elevtal. Fremskrevet med løn– og prisudvikling til niveau 2014 i de frie grundskoler. Heraf dækker kommunerne 89% af udgiften.

TILSKUD TIL FRIE GRUNDSKOLER

Bygningstilskud

I alt 219 mio. kr. (finansieres udelukkende af staten)

2.004 kr. årligt pr. elev.

Specielle tilskud

I alt 48 mio. kr. (finansieres udelukkende af staten)

440 kr. Gennemsnitligt årligt pr. elev. (til friplads og befordring)

Undervisningstilskud m.v.

I alt 4.546 mio. kr. fra staten (heraf bidrag fra kommunerne: 3.835 mio. kr.)

41.700 kr. årligt pr. elev (fordelt på: Taxametertilskud til undervisning: gennemsnitligt 38.901 kr. årligt pr. elev. Øvrige tilskud: Gennemsnitligt 2.799 kr. årligt pr. elev via puljer til bl.a. specialundervisning og vikar.)

Tilskud til SFO

I alt 388 mio. kr. (finansieres udelukkende af kommunerne)

11.022 kr. årligt pr. elev i SFO’en.

36

INFORMATION

Formålet med Lilleskolernes informa-tionsarbejde er primært at levere rele-vant, præcis og gennemarbejdet infor-mation målrettet skolens bestyrelse og daglige ledelse, samt dernæst at bidrage med information og synspunkter angå-ende medlemsskolernes interesser og de frie grundskolers muligheder og bidrag til samfundet.

Bestyrelsesposten Bestyrelsesposten henvender sig til besty-relsesmedlemmer og udsendes den før-ste tirsdag i måneden undtagen i juli og august. Nyhedsbrevet udsendes pr. mail og lægges samtidig ud på hjemmesiden.

Skoleposten Skoleposten er et ugentligt nyhedsbrev henvendt til skolernes ledelse og admini-stration. Nyhedsbrevet udsendes pr. mail.

Lilleskolerne.dk På Lilleskolernes hjemmeside findes oplys-ninger om medlemsskolerne samt infor-mationer om love, administration, kurser, politik m.v. Hjemmesiden er opgraderet i 2013. Vi har ønsket at give medlems-skolerne en øget opmærksomhed og der-ved gøre det lettere at søge information om skolerne. Det er fortsat ambitionen, at hjemmesiden er skolernes foretrukne netsted for søgning af informationer og værktøjer.

Lilleskolefestival.dk Lilleskolefestivalens hjemmeside for-tæller i tekst, billeder og lyd om festiva-len. Desuden anvendes festivalhjemmesi-den til at kommunikere med skolerne om festivalen, blandt andet foregår tilmeldin-gerne via hjemmesiden. Hjemmesiden hjælper også til at overføre viden og erfa-ringer mellem de skiftende værtsskoler.

RÅDGIVNING OG BISTAND

En væsentlig del af Lilleskolernes med-lemsrettede virksomhed består i at råd-give og bistå skolerne. Hovedopgaverne ligger indenfor: skolelovgivningen, sko-leledelse (såvel skoleledere som besty-relsesmedlemmer), overenskomster, per-sonalesager, økonomi, administration og nye skoleinitiativer. Rådgivningen spænder således lige fra at besvare konkrete spørgsmål om admi-nistration og drift til at bistå i fagretlige sager samt rådgive og sparre om mere komplekse udfordringer på medlems-skolerne. På den måde kan rådgivningen også have et mere fremadrettet perspek-tiv i forhold udviklingsmuligheder for den enkelte skole. Denne side af rådgiv-ningen forventer vi vil blive mere efter-spurgt fremover.

AKTIVITETER OG TILBUD

37

KURSER

Kurser for bestyrelsesmedlemmer Lilleskoletræffet blev tidligere kaldt Bestyrelsestræffet, og er årets store, sam-lende møde for medlemsskolernes besty-relsesmedlemmer og skoleledere. Under træffet afvikles Lilleskolernes repræsen-tantskabsmøde, der er foreningens øver-ste myndighed, og et inspirationsforløb for skolernes ledelse, samt nogle fore-drag. Formålet er at give inspiration og viden til bestyrelses- og ledelsesarbejdet samt at styrke netværk og erfaringsud-veksling.

Formandstræffet blev afholdt første gang i 2011. Baggrunden er en stigende erkendelse af, at godt bestyrelsesarbejde, herunder ikke mindst et givtigt og frem-adrettet samspil mellem bestyrelsen og skolens ansatte ledelse, også afhænger af, hvordan bestyrelsesarbejdet ledes. Træf-fet afholdes en lørdag i september, hvor der sættes fokus på 2 relevante emner for bestyrelsesformænd og –næstformænd.

Intro-møde for nyvalgte bestyrelsesmed-lemmer afholdes i maj-juni måned hen-holdsvis i Jylland og på Sjælland. Mødet giver en introduktion til bestyrelsesar-bejdet på en lilleskole for derigennem at fremme arbejdsglæden og det gode besty-relsesarbejde. Alle nyvalgte bestyrelses-

medlemmer modtager en skriftlig invita-tion til intro-møderne.

Dialogkurser er lokale særligt tilret-telagte kurser for bestyrelsen ved en enkelt skole eller for bestyrelserne ved fx 2-3 skoler i et område, hvor der tages udgangspunkt i konkrete spørgsmål, pro-blemstillinger og udviklingsmuligheder på skolen.

Kurser for ledelse og administration Lilleskolernes Ledertræf byder på spændende og udfordrende foredrag og oplæg om ledelse, læring, undervisning, skoledrift og skoleudvikling. Træffet dan-ner samtidig rammen om det perspektiv-rige personlige møde mellem kolleger fra hele landet. Ledertræffet afholdes hvert år i uge 38.

Ledermøder/Lederworkshops går i dybden med aktuelle temaer og giver mulighed for at beskæftige sig med ledel-sesopgaver såvel praktisk som teoretisk. Der afholdes normalt et eller flere dags-kurser samt et internat i løbet af skole-året.

Kursus for administrativt persona-le sigter på faglig ajourføring og opkva-lificering af skolernes administrative

medarbejdere. Udover det faglige kur-susindhold har kurset værdi gennem erfa-ringsudveksling og styrkelse af netværk mellem skolerne.

Kurser for lærere og pædagoger LUF – Lilleskolernes UdviklingsFo-rum er et idélaboratorium, inspirations-rum og kvalificeringsforløb for lærere og pædagoger. LUF samler lærere og pæda-goger i et intensivt døgn med foredrag, workshops, kursusforløb, debatter og samvær. Formålet er at udvikle lærer- og pædagogfagligheder, menneskelige fær-digheder samt den pædagogiske praksis og vision i lilleskolerne. LUF blev første gang afholdt i marts 2012. I marts 2013 var temaet ”Hvad er gangbart, spilbart, flytbart, holdbart, justerbart, frugtbart, og måske endda stridbart og fejlbart i lil-leskolen?” Der var knap 100 deltagere, og det blev afholdt på den Frie Læreskole i Ollerup, som man har indledt samarbej-de med.

Inklusionstræf fokuserer på de fagli-ge udfordringer og potentialer, der er på spil i forhold til elever med særlige behov, samt lærernes og skolens muligheder i den forbindelse. Træffet afholdes hvert år i november. Der er meget stor inte-resse for træffet, der har stor tilslutning hvert år.

38

Lokale skolekurser udbydes i et samar-bejde mellem Lilleskolerne og en eller fle-re medlemsskoler med udgangspunkt i bestemte fag eller temaer fx pædagogik eller didaktik.

Kurser for tilsynsførende - CertificeringsuddannelsenLilleskolerne udbyder i samarbejde med de øvrige skoleforeninger den obligatoriske uddannelse for tilsynsførende, der sigter mod, at deltagerne certificeres af Under-visningsministeriet som valgbare tilsyns-førende ved frie grundskoler.

Certificeringsuddannelsen koordine-res af Certificeringsudvalget, som Lil-leskolerne deltager i, og som er nedsat af Fordelingssekretariatet. De første kurser blev afviklet i efteråret 2011, og i de kom-mende år vil der løbende blive udbudt kurser rundt om i hele landet, således at alle skoler har mulighed for at få deres til-synsførende certificeret.

Lovgivningen kræver, at tilsynsføren-de, der er valgt efter 1. august 2012, skal være certificerede. En fortegnelse over certificerede tilsynsførende findes på Undervisningsministeriets hjemmeside under Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Pr. januar 2014 er 248 tilsynsførende blevet certificeret.

ARRANGEMENTER

Lilleskolens Dag er et åbent hus-arran-gement i efteråret, hvor mange medlems-skoler åbner dørene for interesserede gæster. I den forbindelse udsender Lille-skolerne en plakat, som kan bruges til at reklamere for arrangementet. Årets pla-kat vælges gennem en plakat-konkur-rence, som alle elever på medlemssko-lerne kan deltage i. De indsendte forslag bedømmes af et dommerpanel bestående af udøvende kunstnere og skolefolk med forstand på børns kunstneriske sans og udtryksevner. I 2013 vandt Ryparken Lil-le Skole konkurrencen. Lilleskolens dag bliver i 2014 afløst af Åben skole, som De Frie Grundskoler har taget initiativ til, og som henvender sig til alle grundskoler i Danmark.

Åben Skole er et (landsdækkende) åbent hus-arrangement, som 7. november 2013 blev afholdt for første gang. Her åbnede i alt 217 grundskoler dørene op for alle interesserede. Formålet er at vise de besøgende, at ikke to elever, forældre, lærere, klasser eller skoler er ens. Derfor er det af stor værdi at kende områdets skoler, når man skal vælge skole til sit barn. Tanken er, at alle grundskoler inviterer forældre og andre interesserede til en præsentation af skolen for at sætte

fokus på forældrenes skolevalg. Åben Skole handler ikke om at hverve elever, men om at vise mangfoldigheden i den danske grundskole. Fremadrettet vil der blive afholdt Åben Skole den første torsdag i november.

Lilleskolefestivalen (Lilleskolernes Musik- og Teaterfestival) blev med stor succes afholdt for 31. gang i 2013 på Humlebæk Lille Skole. Festivalen samlede ca. 1.600 elever og lærere til to døgns samvær om musik og teater.

Festivalen er en enestående børne-kulturbegivenhed baseret på skolernes faglige undervisning og syn på elevernes læring og udvikling. Festivalen er et sko-leeksempel på, hvordan tværgående sam-arbejde kan udvide den enkelte skoles lærings- og oplevelsesrum.

Minifestival er et nyere initiativ blandt medlemsskolerne. Minifestivalen er en én-dags musik- og teaterfestival for de yngste elever. Ideen er at afholde flere parallelle festivaler sidste torsdag i maj, således at der på hver festival deltager elever fra ca. tre skoler. Initiativet drives frem af de skoler, der er interesseret i at være med, idet værtskabet går på skift.

39

40

SKOLEPOLITIK OG SAMARBEJDE

CertificeringsudvalgMed henblik på at opfylde kravet om at tilsynsførende, som vælges efter 1. august 2012, skal være certificeret af Undervis-ningsministeriet, er der nedsat et Certifi-ceringsudvalg, som udvikler og koordi-nerer certificeringskurser samt indstiller kursisterne (de tilsynsførende) til certifi-cering hos ministeriets Kvalitets- og Til-synsstyrelse. Lilleskolerne har en plads i udvalget, som er placeret under Forde-lingssekretariatet.

Faglige organisationer Lilleskolerne afholder møder efter behov med de faglige organisationer om over-ordnede spørgsmål – og har i øvrigt ofte dialog og samarbejde med de faglige organisationer om konkrete problemstil-linger vedrørende ansættelsesforhold på medlemsskolerne.

De Frie Grundskoler – Frie skolers forum – www.friegrundskoler.dk Er et uformelt samarbejde mellem sko-leforeningerne: Danmarks Privatsko-leforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverien, Efterskolefor-eningen, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Private Gymnasier og Lillesko-lerne.

Der afholdes møder på formandsni-veau såvel som større møder med delta-

gelse fra foreningernes sekretariater. Der er etableret en fælles portal på nettet, og der afholdes jævnligt møder. Desuden indgås aftaler om fælles forhandlingsde-legationer på konkrete områder, og der er hyppige kontakter i forbindelse med høringssvar, overenskomstfornyelse og tilsvarende spørgsmål af fælles interesse.

I 2013 deltog foreningerne i fælles-skab i Folkemødet på Bornholm, og det planen at deltage i Folkemødet 2014.

Samarbejdet lancerede i 2012 en me-diekampagne under fællesbetegnelsen ”De Frie Grundskoler”, og i denne for-bindelse blev der oprettet en fælles hjem-meside i foråret 2013, www.friegrund-skoler.dk. Derudover blev samarbejdet i efteråret 2013 ført videre til Åben Skole, et åbent-hus arrangement, som fremad-rettet vil finde sted én gang årligt.

Fordelingssekretariatet Fordelingssekretariatet er en vigtig sam-arbejdspartner for skolerne. Sekretariatet ledes af en bestyrelse, og Lilleskolerne har i mange år haft en plads i denne bestyrelse.

Nationalt videncenter for frie skolerCentret blev oprettet for et par år siden og har til formål at styrke de frie sko-lers arbejde og udvikling. Videncentret er oprettet i et samarbejde mellem Den frie Lærerskole og Professionshøjskoler-ne UCL og UCSyddanmark. Lilleskoler-

ne er repræsenteret i videncentrets følge-gruppe.

Sekretariatssamarbejdet Samarbejdet mellem skoleforeninger-nes sekretariater er nyttigt såvel omkring de praktiske opgaver samt som kollegialt netværk, hvor der blandt andet afholdes fælles kursusdage.

I januar 2014 er der indgået et sam-arbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening som sigter på, at de to sekretariater lægges sammen til et fælles sekretariat, der betjener de to forenin-gers medlemsskoler og bestyrelser. Sam-arbejdet vil ikke have direkte indflydelse på foreningernes politiske ledelser, som fortsætter uændret.

Skolepolitik: Undervisningsministe-riet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen og Folke-tinget Kontakten til politikerne og samarbej-det med embedsværket varetages dels af Lilleskolernes eget sekretariat og formand-skab, dels i samarbejde med de øvrige skoleforeninger. Det er en stor og meget omfattende opgave, hvor samarbejdet mellem skoleforeningerne har afgørende betydning for sektorens evne til at vareta-ge de fælles interesser for samtlige ca. 540 frie grundskoler i Danmark.

41

ANDRE TILBUD OG REDSKABER

Administrationskalender Oversigt over deadlines for administra-tive og ledelsesmæssige opgaver. Kalen-deren findes på Lilleskolernes hjemmeside.

Ansættelsesbeviser og lokale lønaftaler Ansættelsesbeviser og skemaer til brug ved indgåelse af lokale lønaftaler kan hentes på hjemmesiden.

Arbejdsmiljøuddannelse Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannel-se udbydes i et samarbejde mellem alle skoleforeningerne, Frie Skolers Lærer-forening og AM-gruppen. Uddannel-sen afholdes løbende, og datoerne for de kommende kurser kan til enhver tid fin-des på Lilleskolernes hjemmeside.

BUPL-overenskomsten Overenskomsten sigter navnlig på fritids-ordningerne, men finder også anvendel-se på visse pædagogiske arbejdsopgaver indenfor skolens undervisningstid. End-videre finder overenskomsten anvendelse i børnehaver oprettet i medfør af Frisko-lelovens § 36a. Den nuværende overens-komst, som 73 % af skolerne har tilslut-tet sig og som er gældende for perioden 2013-2015, er ændret i forhold til tidligere

overenskomst-perioder. Forskellen ligger i, at 3 tidligere aftaler er sammenskrevet til én aftale. Den nye aftale er forhandlet mellem BUPL og et fællesskabe af 6 sko-leforeninger, og parterne har bestræbt sig på at skabe et grundlag som er enkelt og brugbart.

Copydan Lilleskolerne indgår aftaler med Copydan, som varetager kunstnernes rettigheder med hensyn til betaling for benyttelse af tekster, noder og billeder, der er beskyt-tet af ophavsret. Medlemsskolerne skal selv tilmelde sig aftalerne og afregne med Copydan. Dog administrerer Lilleskoler-ne opkrævningen af afgiften til den sær-lige aftale om billedkunst, da de tilmeld-te skoler på denne måde kan opnå en ikke uvæsentlig rabat på afgiften.

Ferieregler Reglerne udsendes hvert år i april-maj måned af Lilleskolerne i samarbejde med andre skoleforeninger og giver en opda-teret oversigt over gældende ferieregler.

Forsikring Lilleskolerne har tilsluttet sig det uformel-le samarbejde om et særligt skoleforsik-ringsprogram, som forsikringsmægler-

firmaet Willies udbyder. Herved sikres medlemsskolerne adgang til konkurren-cedygtige forsikringer og rådgivning, samt særlige skolerettede produkter. For-sikringsprogrammet indeholder også den særlige bestyrelses- og ledelsesansvars-forsikring, som Lilleskolerne tidligere selv stod for administrationen af. For Lillesko-lerne giver samarbejdet dels indsigt i for-sikringsforhold, dels erfaringsudveksling med andre skoleforeninger. Fem forenin-ger deltager i det uformelle samarbejde.

HK-overenskomsten HK-overenskomsten omfatter skolens administrative personale, herunder even-tuelle it-medarbejdere. Den nuværende overenskomst, som 65 % af medlems-skolerne har valgt at tilslutte sig, er indgå-et mellem HK og Lilleskolerne, og er gæl-dende i perioden 2013-2015.

Kalender En planlægningskalender udformet i Excel regneark for skoleåret udsendes regelmæssigt til medlemsskolerne for et til to skoleår frem i tiden.

KODA-Gramex – ophavsret Medlemsskolerne kan vederlagsfrit be-nytte det af KODA-Gramex beskyttede

42

musikrepertoire, idet skolerne via kon-tingentet til Lilleskolerne er omfattet af en aftale, foreningen har indgået med KODA-Gramex.

Lønoversigt En opdateret oversigt over samtlige løn-dele for alle ansatte omfattet af en over-enskomst. Oversigten kan findes på for-eningens hjemmeside.

Lønpolitik for skolens ledelseEt inspirationspapir, som kan bruges, hvis man overvejer at udarbejde en løn-politik for skolens ledelse. Dokumentet ligger på hjemmesiden.

LøntabellerLilleskolerne udarbejder i samarbejde med andre skoleforeninger løntabeller for fire overenskomstområder (lærere, pædago-ger, 3F- og HK-ansatte). Løntabellerne kan findes på hjemmesiden.

Mentorordning for nyansatte skoleledereNyansatte skoleledere, viceskoleledere og SFO-afdelingsledere tilbydes introdukti-onsmentoring fra et medlem af det men-torkorps, som Lilleskolerne har sammensat af erfarne skoleledere. Lilleskolerne tilby-

der jævnligt kurser for mentorkorpset, således at deres viden og kvalifikationer som mentorer ajourføres.

Overenskomster Som interesseorganisation deltager Lille-skolerne ved indgåelse af overenskomster. Desuden udsender foreningen løbende information og tilbyder rådgivning ved-rørende overenskomstspørgsmål.

Skolerne er underlagt én obligatorisk overenskomst - nemlig overenskomsten for lærere, ledere og børnehaveklasse-ledere – og kan tilslutte sig yderligere 3 overenskomster, som tilsammen dækker skolens øvrige personalegrupper; pæda-goger (BUPL), teknisk personale (3F) og administrativt personale (HK).

Regnskabsanalysen og regnskabs-oversigter Lilleskolernes regnskabsanalyse er meget detaljeret med henblik på at kunne bru-ges i budgetovervejelserne helt ned på enkeltkonti. Analysen udsendes til med-lemsskolerne og deres revisorer én gang årligt. Lilleskolerne udarbejder analysen i samarbejde med andre skoleforeninger.

SKI-abonnement Skolerne kan benytte Statens og Kom-

munernes Indkøbsordning (SKI) og opnå rabatter på indkøb ved at bruge de såkaldte SKI-aftaler, idet medlemskabet af Lilleskolerne inkluderer abonnement på SKI.

Statstilskud – beregningsmodel Lilleskolerne udarbejder hvert år i begyn-delsen af september en beregningsmodel for det kommende års statstilskud, som skolerne kan benytte til at udregne til-skuddets størrelse for den enkelte skole. Modellen sendes til medlemsskolerne og lægges på hjemmesiden.

3F overenskomst for teknisk perso-nale Overenskomsten omfatter pedeller, ren-gøringspersonale og andre tekniske med-arbejdere, og er indgået mellem 3F på lønmodtagersiden og Lilleskolerne i et samarbejde med andre skoleforenin-ger på arbejdsgiversiden. Den nuværen-de overenskomst, som 50 % af skolerne har tilsluttet sig, er gældende for perioden 2013-2015.

43

TAL OM LILLESKOLERNE I 2013

Udgivelser• Skoleposten: 43 numre.• Bestyrelsesposten: 11 numre.• Årsskrift 2013 – printdel + netdel.• Lilleskolen 20-13 – ”Fortællinger om

skoleforældre”• Lilleskolens Dag Plakat – konkurren-

cen om årets plakat blev vundet afelever på Ryparken Lille Skole.

• Diverse: Kursusopslag, Administrati-onskalender 13/14, Regnskabsanalyse2012, Ferieregler 2013, Excel-kalen-der, løntabeller, overenskomsthånd-bøger, tilskudsberegning, lovteksterm.m.

• Hjemmesider:www.lilleskolerne.dkwww.lilleskolefestival.dk.

Kurser m.v.• Repræsentantskabsmøder: 1 møde.• Regionsmøder: 2.• Bestyrelseskurser:

Bestyrelsestræf: 1. Intro-møder for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer: 2.

• Ledere, souschefer, sekretærer m.fl.:Ledertræf: 1Ledermøder og workshops om OK 2013: 10. Sekretær-/admin.kursus: 1.

• Lærere, pædagoger m.fl.:LUF – Lilleskolernes Udviklings-forum: 1 træf afhold på Den Frie Lærerskole.Inklusionstræf: 1.

• Certificeringsuddannelsen for tilsyns-førende: 3 moduler.

• Åben Skole – et fælles projekt for alleskoleforeninger: I foråret og efter-året 2013 blev der afholdt i alt 9 work-shops rundt om i landet med henblikpå at forberede indhold og afviklingaf ”Åben Skole 2013”.

Overenskomster og aftaler• Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsik-

ring: 90 % af medlemsskolerne benyt-ter forsikringen, som nu er overført tiladministration hos Willis.

• Overenskomst med BUPL for pæda-gogisk personale: 73 % af medlems-skolerne.

• Overenskomst med HK for admini-strativt personale: 65 % af medlems-skolerne.

• Overenskomst med 3 F for tekniskpersonale: 50 % af medlemsskolerne.

• KODA-Gramex: Alle medlemsskolerer dækket via kontingentet.

• SKI-abonnement: Alle medlemssko-ler har abonnement via kontingentet.

• Copydan, billedkunstaftale: 68 % afmedlemsskoler benytter aftalen.

Nye skoler og besøg på skoler• Skolebesøg: I 2013 har vi i forskellige

anledninger besøgt flere end 25 med-lemsskoler.

• Nye skoleinitiativer: I 2013 har Lille-skolerne modtaget mange henvendel-ser fra forældre, der er interesseret iat starte ny skole. Der er udsendt 23startpakker. To nye skoler startede iaugust 2013, og vi regner med at enny skole starter august 2014.

Rådgivning og bistand – ansættelsessagerLilleskolerne rådgiver i personalesager, herunder ansættelsesretlige spørgsmål. Sådanne sager fylder meget på de skoler, der oplever problemerne, og de fylder i sammenslutningens arbejde; men målt i antal udgør de kun en lille del af de hen-vendelser, sekretariatet modtager. • I 2013 har foreningen rådgivet i en

række sager vedrørende ansættelses-forhold (primært opsigelser og lang-varigt sygefravær, samt som noget nytlønmæglinger); heraf har ca. knap 20sager haft et større omfang, hvilket eret markant fald i forhold til 2012.

Møder• Møder med skoler: 46 møder.• Bestyrelsen: 7 møder.• Udvalg og projekter (kurser, møder,

charterprojektet m.m.): 26 møder.• Frie Skolers Forum, sekretariatssam-

arbejdet, Fordelingssekretariatet ogCertificeringsudvalget: 23 møder.

• Ministerier, styrelser, faglige organisa-tioner og andre eksterne partnere: 36møder.

Internationalt• Lilleskolerne er i kraft af medlemska-

bet af DIR (Det Internationale Råd)med i ECNAIS, der er et europæisksamarbejde for skoleforeninger. DIRer oprettet i 2009.

44

LILLESKOLERNESBESTYRELSE OGSEKRETARIAT

Søren E. Hansen, formand

Skoleleder, Roskilde Lille Skole

Gitte Baaring Hansen, næstformand

Viceskoleleder, Helsingør Lille Skole

John Eriksen, bestyrelsesmedlem

Skoleleder, Gudenåskolen

Lotte Kamp, bestyrelsesmedlem

Forælder, Ørestad Friskole

Mia Hesselberg-Thomsen, bestyrelsesmedlem

Tidl. bestyrelsesmedlem, Humlebæk Lille Skole

Morten Pedersen, bestyrelsesmedlem

Skoleleder, Østerbro Lilleskole

Sus Rudiengaard, bestyrelsesmedlem

Skoleleder, Køge Lille Skole

Lis Majken Wulff, suppleant

Skoleleder, Bagsværd Friskole

Sekretariatsleder

Peter Højgaard Pedersen

Sekretær/Konsulent

Jeanette Ebenhardt Veggerby

Freelance koordinator/konsulent

Charlotte Hall Christensen

Freelance konsulent

Bente Haugaard

Studentermedhjælper

Kasper F Nielsen

Layout

Anne Yoon Nielsen

Lilleskolens Dag 2013Kreeret af elever fra Ryparken Lilleskole

Lilleskolernes sekretariatLilleskolerne

- en sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10, 1.

1472 København K

Tlf. 3330 7920 Fax: 7020 2643

Mobiltlf. 4054 9766post@lilleskolerne.dkwww.lilleskolerne.dk

PengeinstitutFælleskassen

Bülowsvej 48A1870 Frederiksberg C

RevisorDeloitte

Weidekampsgade 6 2300 København S

Repræsenteret iCertificeringsudvalget:

Peter Højgaard Pedersen, LilleskolerneFordelingssekretariatet:

Gitte Baaring Hansen, Helsingør Lille Skole Nationalt Videncenter for Frie Skoler, følgegruppen:

Vacant

Udvalg m.v. i LilleskolerneKursusudvalg: Formand og næstformand deltager

i planlægningen af kurser og træf henvendt til bestyrelsesmedlemmer og ledere. I planlægnings-arbejdet medvirker desuden ofte en arbejdsgruppe eller et kursusudvalg – det gælder eksempelvis for

Inklusionstræffet, Ledertræffet og Kursus for administrativt personale

ForligsnævnLotte Kamp, Gitte Baaring Hansen,

Sus Rudiengaard,Mia Hesselberg-Thomsen

Voldgift Vacant

Lilleskolerne

- en sammenslutning af frie grundskoler

Ny Kongensgade 10, 1

1472 København K

Telefon 3330 7920

Telefax 7020 2643

post@lilleskolerne.dk

www.lilleskolerne.dk

ÅRSSKRIFT 2014LILLESKOLERNEEN SAMMENSLUTNINGAF FRIE GRUNDSKOLER