Årbog 2012

20
Årbog 2012 Formandsberetning Arbejdsberetning Økonomi

Upload: indre-mission

Post on 30-Mar-2016

241 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Årbog for indre missions arbejde 2012

TRANSCRIPT

Page 1: Årbog 2012

Årbog 2012Formandsberetning Arbejdsberetning Økonomi

Page 2: Årbog 2012

2 Årbog 2012

Årbog 2012 for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark

Redigeret afHans-Ole BækgaardFormandThomas Bjerg MikkelsenGeneralsekretær

Tillæg til IMT nr. 22 - 27. maj 2012Indre Missions TidendeKorskærvej 25, 7000 Fredericia82 27 12 27, [email protected]

Årbog 2012

Ansvarshavende redaktørPeter Nord HansenLayoutIndre Missions layoutafdeling, Villy JakobsenTrykJørn Thomsen Elbo A/SUdgiverIndre Mission Adresser: Se side 19Oplag7.600ISSN 0905-071x (Årbog)ISSN 0902-9532 (IMT)

IndholdFormandsberetning 2011Ind i Guds fremtidAf Hans-Ole Bækgaard 03

Oversigt over mindeord bragt i IMT 10 Arbejdsberetning 2011Arbejdstøjet skal findes fremAf Thomas Bjerg Mikkelsen 11

RegnskabIndre Missions regnskab 2011 16

ØkonomiDriften skal i balanceAf Erik Ramballe Hansen 18

Adresser 19

ForsidefotoFoto: Jørgen Hedager NielsenMotiv: Indre Missions 150-års-jubilæums-fest i Fredericia 8. oktober 2011BagsidefotosFotos: Ben Haman Jensen, Jørgen Hedager Nielsen og Ole LarsenMotiv: Indre Missions 150-års-jubilæums-fest i Fredericia 8. oktober 2011BilledteksterAnette IngemansenBillederne er fra perioden oktober 2011 – maj 2012

Den 8. oktober samlede Indre Missions 150-års-jubilæumsfest alle generationer i bevægelsen.

Foto: Jørgen Hedager Nielsen

Den 13. september blev Indre Missions 150-års- jubilæum markeret ved en recep-tion på Indre Missions Hus i Fredericia med omkring 400 gæster.

Foto: Jørgen Hedager Nielsen

Page 3: Årbog 2012

3Årbog 2012

Valgmenighedspræst Hans-Ole Bækgaard, Aarhus, er formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.

Formandsberetning 2012

Ind i Guds fremtid

Af Hans-Ole Bækgaard

Med glæde og taknemmelighed kan vi se tilbage på et jubilæumsår, hvor der blev sat fokus på Indre

Missions mangfoldige arbejde og betyd-ning gennem tiden. Ikke mindst jubilæums-festen var med til at understrege, at der fortsat er liv i den gamle bevægelse. Det var til stor opmuntring at være sammen til festen og efterfølgende opleve, hvordan der blev talt om den med begejstring rundt

Fremtiden tilhører Gud, og han har inviteret os med ind i den. Det gælder også Indre Mission. Vi skal på bedste måde forberede os på, hvad han har til os, og hvad han vil bruge os til

om i landet. Forhåbentligt er det et godt kendetegn for arbejdet i fremtiden både på landsplan og lokalt, at man går glip af noget ved ikke at være med! Som missionsbevægelse har omdrej-ningspunktet altid været forkyndelsen af evangeliet om Guds nåde i Jesus Kristus og en opmuntring til at leve som vidnesbyrd om den Herre og Frelser, vi tror på. Det er glædeligvis stadig den fælles sag, som samler os.

At fastholde denne enhed er ikke altid lige let. For der kan være interesser, som fører i forskellige retninger. Der kan være tolkninger af budskabet, som sætter os i forskellige positioner. Der kan være egoistiske målsætninger, som får lov til at stå stærkere, end hvad der gavner fæl-lesskabet bedst. Der kan være materiali-stiske forhold, som bliver til hindring for at være i mission eller at høre et kald. Der kan være selvrealiserende forhold, hvor man fravælger at leve i afkald for evange-liets skyld, selvom det ville være åndeligt sundt.

Gud sætter på prøveVi lever i en tid med opbrud, udbrud og nybrud. Det kan bringe frustration og forvirring, men det kan også blive en tid til besindelse, vækkelse, fornyelse og nye muligheder. Tidens trends er generelt præget af, at man ikke skal lytte så meget til andre eller have tiltro til autori te ter. I stedet navige-rer man efter egne fornemmelser, følelser og behov. Kærlighed og værdier defineres ofte ud fra situationen, og der er ikke sær-ligt stort fokus på konse kven ser af ens handlinger. En tendens er: »Virkeligheden er min, og derfor er jeg med til at skabe mit liv og min forståelse af tilværelsen ved det, jeg siger og gør. Ingen skal sætte sig til herre over min form for kærlighed og valg.«Foto: Niels Christian Melgaard

Omkring 50 UNO'ere deltog i UNO-konference på Sædding Efterskole i Vestjylland i 2011.

Page 4: Årbog 2012

4 Årbog 2012

Denne postmoderne tidsånd har gen-nem længere tid vundet indpas ikke blot bredt i det danske samfund, men også langt ind i det kirkelige liv og de kristnes hverdagsliv. Det sidste vers i Dommerbo-gen (21,25) udtrykker meget præcist si-tuationen: »På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt.« Relativismen var slået igennem. Folket havde i deres tankegang og adfærd afsat Gud som deres konge, og nu var de herre i eget liv. De var deres egen autori-tet og normsætter. De havde ingen at for-bryde sig imod ud over deres næste, og de blev kun krævet til regnskab af omgivel-serne, hvis de blev betragtet som ukærlige ud fra samtidens tænkemåde.

På flere måder kan Dommerbogen anvendes som et spejl for en nutidig sam-tidsanalyse. Når Gud sendte dommere som redningsmænd for sit folk, skete det på baggrund af en erkendelse af stor åndelig nød, afmægtighed og en råben til Gud over deres situation. Og »Herren fik medlidenhed med dem« (2,18). Dommerbogen skildrer, hvordan histo-rien gentager sig i generation efter ge-neration. For det levende, åndelige møde med Gud, hvor han griber ind til frelse og ved evangeliet skaber en levende tro på ham, kan ikke automatisk overdrages

til andre. Ethvert menneske må erfare et møde med den levende Gud. Når det ikke skete, glemte folket Herren. Når der kom et nyt slægtled til, som »ikke kendte Herren«, vendte man sig bort fra Gud og gjorde, »hvad der var ondt i Herrens øjne« (2,10-11). En grundlæggende pointe i Dommer-bogen er, at Gud satte folket på prøve, så »det kunne vise sig, om de adlød de befalinger, som Herren havde givet« (3,4). Han satte dem på prøve, så de kunne indse deres afmagt og afhængighed af ham. Det gjorde han for »at oplære dem til krig« (3,1-2), dvs. så de kunne leve bevidst som Guds folk og være et tydeligt vidne om den hellige og kærlige Gud, der havde frelst dem og kaldet dem til at afspejle ham i deres liv. Hver generation har brug for at blive mødt med kaldet om at kende Herren og tro på ham, blive oplært til frivillig lydig-hed mod hans bud og befalinger. Ikke så det sker af sur pligt, men glad og frimo-digt, fordi det er godt for livet og bevarer en selv, så man når frelsens mål: et evigt liv i herlighed på den nye jord. Dommerbogens budskab er også et ord til vores tid.

Pejlemærker for fremtidenPå vejen hjemad mod Guds fremtid er vi på vej gennem livet - også som bevægelse. Dette dobbelte fokus er vigtigt at have for øje. Det er overvældende at opleve alt det, som sker i og ud fra Indre Mission, hvor mange ansatte og endnu flere frivillige bærer med. Det må vi ikke tage for givet. For det handler både om, hvad evangeliet sætter os i brand for, og om bevidste tilvalg. At give af sin tid og penge og lade sine evner og ressourcer blive brugt for andres skyld eller i missionens sag er ikke noget selvfølgeligt. Derfor bliver jeg også fyldt med glæde og stolthed, når jeg oplever, hvordan der på mange måder står mission på dagsor-denen rundt om i landet. Et tydeligt tegn er de nye missionshuse, som skyder op flere steder. På under et år indvies fire nye, flotte missionshuse, og flere er på vej enten i form af nybyggeri eller totalreno-veringer. Mission i et lokalområde frem-

Op mod 850 unge deltog i Event i Skjern den 4.-6. november. Der var spændende bibeltimer og foredrag og selvfølgelig tid til en masse sjov og gas.

Foto: Niels Christian Melgaard

Page 5: Årbog 2012

5Årbog 2012

tidssikres, og det sker i en ånd, hvor der er tro på vækkelse og håb om, at endnu flere ved Guds Ånd vil blive ledt til Jesus for at leve i ham. Det er herligt at mærke denne optimisme og frimodighed. Under overskriften »Ind i Guds frem-tid« præsenterede vi ved jubilæumsfe-sten otte pejlemærker for Indre Missions arbejde i de kommende år. Fremtiden er Guds! Han er på tronen endnu. Og skal Indre Mission have en fremtid og være relevant i nutiden, må vi finde svarene i Guds ord og handle i bedste overbevis-ning efter dem. Men at søge Gud og finde svar hos ham betyder ikke, at vi er sat fri fra - i bøn til Gud om visdom og indsigt - at sætte konkrete pejlemærker og mål op for missions arbejdet. Vi tror på, at det giver tryghed og tillid til ledelsen, når vennerne kan se, hvad vi navigerer efter. Vi arbejder fortsat meget bevidst på at omsætte hvert pejlemærke i en række konkrete handlingspunk ter. Nogle tiltag har fokus på tilpasning og udvikling. Andre kræver nye strukturer og meget konkrete og følbare ændringer for eksempel på Indre Missions Hus og arbejdet i marken,

mens andre igen giver mulighed for nye relationer eller fornyet bevidst profilering af, hvem vi er, og hvad vi vil. Indre Mission skal være en relevant missionsbevægelse i tiden. Vi har samtidig et ansvar for på bedst mulig måde at for-valte de betroede midler. Vi ønsker ikke at fremme en selvopfattelse, hvor vi har nok i os selv. Derfor opsøger vi andre i oprigtig åbenhed, samtidig med at vi fokuserer på at bevare vores identitet og udstikke en tydelig profil. Vi tror på, at vi har noget vigtigt at sige i samfund og kirke - både når det gælder indholdet i den evangelisk-lutherske arv, og når det gælder den kon-krete udmøntning i mission og diakoni. Vi vil gerne være kendt for, at vi har noget på hjerte både i ord og gerning. Derfor er vi ikke tavse om Indre Missions arbejde i lyset af pejlemærkerne - hverken indadtil eller udadtil, f.eks. i medierne.

Pejlemærkerne er dog ikke kun et ar-bejdsredskab for ledelsen. De er ment som et fælles fokus for Indre Missions arbejde på landsplan - og altså også lokalt. Da vi præsenterede pejlemærkerne, var de ledsaget af nogle spørgsmål til drøftelse, inspiration og handling i samfundsbe-styrelserne, de lokale fællesskaber og i kredsarbejdet. Vi ved, at nogle har fulgt denne opfordring - og stor tak for det! - og vi har et håb om, at flere vil tage udfor-dringen op. Indre Mission er ikke blot ledelsen eller »Fredericia«, men alle dem, som slutter op om Indre Missions arbejde. Vi er fælles om denne sag. Selvom det kan være i mod-strid med tidsånden, så har det betydning, at man vedkender sig et tilhørsforhold og ikke kun står i en løs tilknytning, hvor tilfældigheder kan præge ens retning eller engagement. Et bevidst tilhørsforhold er med til at skabe tryghed og stabilitet - og give en form for identitet, hvor man er be-friet fra kravet om at skabe sin egen.

Foto: Anette Ingemansen

I Indre Mission i Nr. Felding lidt uden for Holstebro var der kun en mindre flok seniorer tilbage, men så dukkede nogle unge familier op, og der er kommet nyt liv i missionshuset.

Page 6: Årbog 2012

6 Årbog 2012

Den levende forkyndelseDen vigtigste opgave i Indre Missions arbejde har altid været Ordets forkyn-delse. Netop derfor har vi som det første pejlemærke at »styrke det teologiske indhold i forkyndelsen og gøre den mere tidssvarende og relevant«. Forkyndelsen må aldrig blive ligegyldig eller uforstå-elig. Den må aldrig blive selvfølgelig eller irrelevant. Derfor er der behov for, at vi bevidst og kontinuerligt arbejder med for-kyndelsen, så den forbliver sund og kalder til efterfølgelse af Jesus i dagligdagen. Det er afgørende at få sagt, at der ikke er tale om at ændre på det læremæssige indhold ud fra Bibelen og vores evange-lisk-lutherske bekendelsesskrifter. Men der er tale om at skærpe forkyndelsen, så netop kernen i det bibelske budskab og den evangeliske tone i vores lutherske vækkelsestradition bliver tydeligere og bliver forkyndt på en sand, troværdig, vedkommende og forståelig måde. Med tiden kan der nemlig i forkyndel-sen opstå formuleringer, traditioner, selv-følgeligheder, antagelser og teologiske forståelser, som bliver til hindring for den sunde lære og den kristne praksis. Det sker også i Indre Mission, og det må vi ikke lukke øjnene for, ellers er vi i fare for at havne i en forkyndelse med ubibelsk teo-

logi. Eller vi kan få en tone i forkyndelsen, der står i kontrast til en bibelbundet og livsnær forkyndelse. På lederkonferencen i marts var netop dette i fokus. For hvordan forstår vi, at Guds ord skal forkyndes i lov og evan-gelium? Hvordan fastholder vi en sund og varieret åndelig kost? Hvordan bliver forkyndelsen til noget, der kan omsættes i mit daglige liv? Jeg vil gerne anbefale, at man lytter til foredragene fra lederkon-ferencen og gør brug af de præsenterede materialer. Det kan give syn for det vigtige i forkyndelsen. Vi ønsker, at alle med forkyndelsesan-svar (ansatte, lægfolk, præster, teologi-studerende m.fl.) arbejder bevidst med deres forkyndelse, så evangeliet kan lyde relevant for nutidens mennesker. Heraf følger også, at kaldet til omvendelse og efterfølgelse bliver forkyndt tydeligt og på en måde, der sætter fri, skaber en glad, frimodig tro på Jesus og giver retning for livet. Der hviler et særligt ansvar på dem, som kalder forkyndere og planlægger

indholdet i mødeprogram met, og der hviler også et ansvar på den, der lytter til forkyndelsen ved møderne. For lægfolket har en læremæs sig forpligtelse til at be-dømme, om forkyndelsen er bibelsk sand og åndeligt sund. Vi trænger til en fornyet opmærksomhed her, så vi er bevidste og kærligt kritiske. Ved at fokusere på forkyndelsen øn-sker vi at pege på det afgørende i at lytte trofast til Guds ord. Når vi inviterer til møde mange steder uge efter uge, er det for at understrege nødvendigheden af at være under Guds ords tiltale, oprejsning og vejledning. Derfor er det også af stor åndelig betydning, at man om søndagen søger den sunde forkyndelse ved gudstje-neste og fællesskabet omkring nadver-bordet.

Kald til tjenesteVi har brug for at blive opmuntret af en levende forkyndelse, som flytter fokus fra mismod og opgivenhed. Det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene for de forhold, vi kunne ønske os anderledes, når vi ser på den åndelige tilstand i vort land eller de store udfordringer, som også Indre Mis-sion står over for i tyndtbefolkede land-områder, hvor arbejdet svinder ind - måske tydeliggjort ved salg af et missionshus.

Foto: Jørgen Hedager Nielsen

Den 1. december var den sidste dag på det sidste stævne på Missionshotellet Stella Maris ved Svendborg. Adventsstævnet blev det sidste af mange stævner på hotellet. Nu er det solgt.

Page 7: Årbog 2012

7Årbog 2012

Jeg har stor forståelse for, at nogle kan opleve det svært og er ramt af træthed i missionsarbejdet. Samtidig er jeg glad for, at billedet ikke er så ensidigt i Indre Mission. Der er vækst mange steder, og der sker hele tiden nye ting. Mennesker hører evangeliet og får Jesus som herre i deres liv og finder glæde ved at kende dåbens nåde. Det, vi altså kan opleve som krise, må ikke lamme os, for det kan være et udgangspunkt for noget nyt og frugtbart. Og hvis den fører os nær-mere Gud, så er det en velsignet tilgift. I den sammenhæng kan jeg drømme om, at lægmandsarbejdet og lægmands-vidnesbyrdet kommer til at fylde endnu mere. I et eller andet omfang er vi påvirkt af den gængse hold ning, der ikke sjældent præger samfund og kirkeliv, at man for-venter, »de professionelle« gør arbejdet. Det skaber en usund passivitet. Det kan for eksempel komme til udtryk i den des-værre ret gængse opfattelse, at man (dvs. ledelsen eller de ansvarlige) selvfølgelig ansætter nogen, hvis der skal drives mis-sion, tages hånd om det diakonale, skabes motivation og koordinering i arbejdet osv. Som jeg læser Indre Missions historie, især årtierne omkring forrige århundre-deskifte, kom livet i græsrodsbevægel-sen ikke mindst til udtryk ved, at nogle personer på lokalt plan blev grebet af evangeliet, fik en nød i deres hjerte og tog initiativ til konkrete evangeliserende og diakonale tiltag. Man ønskede, at det kristne budskab måtte blive hørt, være relevant og få betydning for det danske folk. Det skete mange steder og på mang-foldige måder, fra arbejderbibelkredse til seminariebygninger. Engagementet kom »nedenfra«, og man forventede ikke, at ledelsen serverede tiltag eller ressourcer »oppefra«. At man søgte støtte og hjælp fra det landsdæk ken de arbejde og knytte-de det lokale til bevægelsen var en anden selvfølgelig sag. For man stod sammen. Som jeg opfatter det, betød ordet kald noget særligt i denne vækkelsestid. Man talte ikke blot om et kald til at høre evangeliet og være en Jesus-efterfølger med hele sit liv, men også om et kald til en tjeneste for kortere eller længere tid. Jeg vil ikke afvise, at der i Indre Missions

historie har været måder at forkynde kal-det på, som kunne have været bedre. Men jeg oplever, at vi (igen) trænger til en sund kaldsbevidsthed - og et fornyet fokus på, hvordan den tilegnes på baggrund af forkyndelsen. Vi må have frimodighed til at opmuntre til en lønnet tjeneste i mis-sionsarbejdet - og ikke mindst til fritids-ansættelser, som vi har et stort behov for. Og vi må skabe gode rammer for, at nogen fortsat hører kaldet til frivilligt arbejde, særligt det at påtage sig et lederansvar. I den kommende tid vil vi »arbejde be-vidst med frivillighedskultur og træning af frivillige ledere« (jf. pejlemærke nr. 8), for missionsarbejdet har brug for det. Mange opgaver venter på at blive løst. I Indre Mis-sion har vi det positive problem, at der er så mange missionsmuligheder - langt flere end vi for tiden har ressourcer til at løfte.

Et liv i kærlighed og missionDet kristne hverdagsliv er en helt åbenlys mulighed for at række evangeliet videre. Vi har uanede muligheder, som vi tit ikke er bevidste om, fordi vi i for høj grad

lader vaner bestemme, eller fordi men-neskefrygten får lov til at fylde for meget. Sådan kan situationen være både i vort eget liv og i det kristne fællesskab. Den evangeliske stolthed over at tilhøre Jesus og over, hvad et liv i syndernes forladelse betyder, kommer sjældent til udtryk. Vi trænger til at få sat ord på, hvad tro-en på Jesus betyder for os. Det må være naturligt for os at aflægge vidnesbyrd for hinanden i troens fællesskab. Derudover har vi behov for at blive bedre til at op-muntre hinanden til et liv i kærlige hand-linger. Det bør ikke være så besværligt at afspejle Guds kærlighed, som vi lidt for tit gør det til. Det må gerne være enkelt og konkret, velment og overraskende. Vi skal ikke være kendt som dem, der er bedre mennesker, men som dem, der er anderle-des, fordi vi »dufter« af Jesus. Flere danskere betragter Indre Mission som en særlig klub, og uvidenheden kom-mer ofte til udtryk i form af fordomme og traditionelle negative beskrivelser af mis-sionsfolk. Mange steder ses Indre Mission ikke længere som en søjle i eksempelvis sognearbejdet, men som et lukket fælles-skab. En sådan misforståelse kan være uforskyldt. Men vi må ærligt vedgå, at vi ikke altid selv gør nok for at bryde denne beskrivelse og har nok i os selv. Jeg kan godt drømme om, at Indre Mis-

Foto: Niels Christian Melgaard

For tre år siden var der kun et par hånd-fulde i Frederiksberg IMU, men det er vok-set, så de snildt kan være 35 til møderne. »Vi er en IMU-afdeling, der er tæt på Guds ord,« siger Lisbeth Dam.

Page 8: Årbog 2012

8 Årbog 2012

sion i langt højere grad bliver kendt som en folkelig missions bevægelse, og Indre Mis-sions venner bliver kendt som mennesker, der udviser et aktivt samfundsengage-ment, hvor deres kristne holdning på en vedkommende måde træder frem. Menne-sker, der er pålidelige og udviser venlighed - om det så er i køen i supermar kedet, over hækken til naboen eller i sportsklubben. Mennesker, der vedkender sig deres krist-ne tro, når de taler med arbejdskolleger, frisøren eller kassedamen. I et sekularise-ret samfund er der brug for, at mennesker møder evangeliet på en meget konkret og enkel måde. Det er det levende vidnes-byrd fra et andet menneske, som betyder noget. Og som missionsbevægelse står vi over for alle tiders spændende udfordring i at gøre evangeliet kendt for en befolk-ning, der ikke kender det.

Måske synes nogen, at jeg peger på »gamle« arbejdsmetoder, men tænk, hvis mange missionsfolk åbnede børneklubber i deres hjem for byens eller gadens børn - for at give det største til de mindste? Eller hvis missionsfolk i endnu højere grad blev besøgsvenner og derved fik mulighed for at vidne om deres tro. Eller hvis missions-folk begyndte at dele et »Et Ord med på Vejen« ud, f.eks. til et ældre menneske, der trænger til at høre budskabet om Jesus. Eller hvis missionsfolk engagerede sig i det lokale liv, hvor de kan påvirke, så evan-geliet bliver stort for andre osv. osv. Kærligheden til andre bør være et særligt kendetegn for fællesskabet i mis-sionshuset, eller hvor man mødes. Allige-

vel er det ikke altid selvfølgeligt. Til tider hører jeg mennesker sige noget i retning af: »Jeg føler ikke, at jeg er så velkommen i vores missionshus.« Det er meget bekla-geligt - også selvom der i visse tilfælde kan være en forklaring på, hvorfor noget er gået skævt. Min oplevelse er, at vi til stadighed har brug for at blive bedre til at være åbne fællesskaber og til at kunne tage imod nye - både tilflyttere og nye i troen. »IM-kulturen« må ikke være årsag til, at nogen skipper det kristne fæl-lesskab og måske troen på Jesus. Vi må arbejde på, at kulturen er kendetegnet af omsorg og ønsket om at kunne vejlede og være et trygt sted - også når livet bræn-der på. Nogle oplever desværre - når vanske-lige situationer rammer deres liv, og de på en eller anden måde kommer i konflikt med normerne i et gængs missionshusfæl-lesskab - at blive mødt med, hvad de op-lever som afvisning. I flere tilfælde er det ikke tilsigtet. Det kan skyldes, at vennerne i missionshuset ikke ved, hvordan de skal reagere. Men det er med til, at det kristne fællesskab bliver årsag til frustration og ikke fungerer som et åndeligt trygt hjem. Kunne vi blive kendt for åbne og omsorgs-fulde fællesskaber, vil det være et stort vidnesbyrd.

Den kirkelige situationDer skal ikke herske tvivl om, at Indre Mis-sion forholder sig dybt kritisk over for den udvikling i folkekirken, som kommer til ud-tryk i den læremæssige opløsning og i den etiske vejledning, der på en række punkter er i direkte konflikt med Bibelen og beken-delsen. Det er alvorligt, når man som kirke svigter sit eget grundlag. Denne udvikling er ikke ny, men bliver så meget desto ty-deligere ved udsigten til indførelsen af et kirkeligt ritual for vielse af homoseksuelle par. Derfor kalder det på modsigelse, når biskopper, der burde være kirkens ledere, svigter deres kald og opgiver kampen for sandheden. Det er muligt, at man gør det med de bedste intentioner, ud fra hvad man opfatter som evangeliet, men det er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at handle i modstrid med kirkens klassiske

Foto: Anette Ingemansen

En kreaklub i missionshuset i Viborg giver venskaber og penge til mission.

Page 9: Årbog 2012

9Årbog 2012

tro og lære, og hvad der er evangelisk-luthersk. Ikke alene vækker det forståelig bekymring, men det sætter også alvorlige spørgsmålstegn ved de pågældende bi-skoppers åndelige myndighed. Samtidig kalder det på respekt for de biskopper, derkæmper imod et ritual og meget ty-deligt hævder, at det er uforeneligt med kirkens bekendelsesgrundlag. Jeg vil ikke opsummere hele forløbet siden november, hvor minister for ligestil-ling og kirke Manu Sareen offentliggjorde, at regeringen nu har »truffet beslutning om, at homoseksuelle par i Danmark frem-over vil kunne indgå ægteskab og kunne kalde sig ægtefæller, hvis de vælger at blive gift - både i kirken og på rådhuset«. Jeg henviser til mine synspunkter i sidste formandsberetning, og hvad der er blevet udtalt og skrevet siden. Med regeringens beslutning - og de senere fremsatte lovforslag - drejer det sig ikke alene om homoseksuelle vielser i folkekirken, men også om indførelse af en kønsneu tral æg-teskabsforståelse i det danske samfund. Vi har på det seneste bl.a. i Indre Missions Tidende peget på, hvad det vil indebære, og hvorfor vi advarer imod en vedtagelse af disse lovforslag. I løbet af det sidste halve år har vi kæmpet imod regeringens beslutning på flere fronter. Vi har opsøgt politikere og

haft samtaler med ordførere, og vi har deltaget i møder og haft foretræde i rele-vante udvalg i Folketinget. Vi har desuden mødtes med biskopperne, og flere gange har vi givet udtryk for vores synspunkter i medierne. Hvis de foreslåede lovæn-dringer gennemføres, og der indføres et nyt ritual, vil kirken dermed billige en ægteskabsforståelse, der er baseret på en forståelse af ægteskabet som en social konstruktion, som savner grundlag i bibel-ske værdier og Guds gode skaberordning. På nuværende tidspunkt kender vi ikke udfaldet af regeringens beslutning eller biskoppernes reaktion. Skulle lovfor-slagene blive vedtaget, kender vi heller ikke de endelige omstændig he der for et ritual. For mig at se vil en juridisk ret til fritagelse, sådan som kirkeministeren har fremsat det i sit lovforslag, ikke give en tilstrækkelig tydelig kirkelig og teo-logisk ret til i forkyndelse og praksis (jf. præsteløftet) at fastholde, at ritualet er dybt uforeneligt med kirkens grundlag. Jeg vil fortsat kæmpe for, at et eventuelt autoriseret ritual skal indeholde en note om, at »præster, der af teologis ke grunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de finder det uforeneligt med en kristen

ægteskabsfor ståelse, er fritaget fra at bruge det«. Ritualet vil nok fremstå som praksis for, hvad nogle biskopper finder i overensstemmelse med kirkens grundlag, men noten vil give en troværdig ret til at modsige denne praksis og fastholde, hvad der er kirkens rette lære mæssige grund-lag. Dog vil en sådan note aldrig retfær-diggøre et vielsesritual for homoseksuelle par. Der er også en række andre områ-der, hvor vi kæmper for at sige fra over for et eventuelt kommende ritual, så kirkefolk,kirkepersonale og præster kan opleve troværdigt fortsat at drive mission i en folkekirkelig sammenhæng. Trods dette kommer vi ikke udenom, at et ritual i et eller andet omfang vil blive årsag til splittelse i folkekirken, og vi op-lever det allerede. Indre Mission vil folke-kirken ifølge kirkens grundlag, men udvik-lingen - herunder ikke mindst den aktuelle sag - er med til, at Indre Missions venner oplever sig presset længere ud. Det gør, at vi som ledelse ser os nødsaget til at tage skridt til at holde sammen på bevægelsen, også skridt der i nogles øjne kan opleves som ikke-folkekirkelige. De, der er ansvar-lige for et nyt ritual, må selvfølgelig ved-gå, at de bærer ansvaret for den splittelse og forvirring, det medfører - og altså også ansvaret for, at selvfølgeligheden mellem folkekirken og Indre Mission brydes. Kir-kens enhed er fortsat udfordret. Hertil kommer, at kirken svigter flere homoseksuelle kristne, der ønsker at leve i afkald og dermed i overensstemmelse med Bibelen. Det er en tragisk kendsger-ning, at for at komme nogle i møde indfø-rer man en »omvendt diskrimination« af kirkens trofaste folk. Meget forståeligt skaber det frustration og giver anledning til forskellige valg, særligt afhængig af ens lokale kirkelige situation. For nogle præster kan det endvidere skabe nye konflikter, når det gælder alterfællesskab med præster, som vil vælge at bruge ritua-let. Og det kan gøre det mere besværligt for kandidater fra vækkelsesmiljøerne at få embede i folkekirken, såfremt menig-hedsråd ved præstevalg tillægger mod-standen mod dette vielsesritual en særlig betydning.

IMU i Tabor missionshus i Aarhus har taget initiativ til en ombygning og renovering af huset. De drømmer om, at stedet kan blive et samlingssted for unge i Århus.

Foto: Niels Christian melgaard

Page 10: Årbog 2012

10 Årbog 2012

Oversigt over mindeord bragt i IMT 2011-2012

IMT nr. navn født død

3 Karen Pedersen 4. september 1928 16. december 20119 Mette Elise Nygaard Andersen 10. januar 1939 24. januar 20129 Helga Kobbersmed Nielsen 2. februar 1920 24. januar 201214/15 Aage Bent Jensen 13. september 1949 16. marts 201219 Niels Medom Madsen 25. april 1924 22. april 2012

Jeg vil bestemt ikke lægge skjul på min bekymring for den fremtidige udvikling i folkekirken, når jeg ser på disse forhold og perspektiver. I det lys har jeg stor respekt for, at missionsfolk drager forskellige konsekvenser af situationen. Af samme grund har vi i Indre Mission gjort det mu-ligt at tilknytte ikke blot valgmenigheder, men også frimenigheder (jf. retningslinjer, besluttet juni 2011). Jeg vil meget opfordre til, at vi søger at rumme hinanden og søger Åndens, troens og kærlighedens enhed på tværs af vores valg og - hvor det er muligt - også holder fast på fællesskabet i mis-sionshuset. Samtidig vil vi fortsat kæmpe for en sund udvikling i folkekirken og for hjem-stedsret for troens folk i folkekirken i sog-nemenigheder og valgmenigheder. Skal vi bevare et håb om ændringer i folkekirken, må vi aktivt engagere os. I øjeblikket er vi med i en kirkeministeriel arbejdsgruppe om udvidelser af de folkekirkelige friheds-ordninger. Meget tyder på, at der kan ska-bes nye muligheder til gavn for mindretal-let. Når det gælder folkekirkens fremtid med hensyn til en styrelseslov, har vi også gjort os gældende ved at konkretisere, hvad vi mener, der vil være til gavn for det aktive kirkefolk og for missionsarbejdet. Til november er der mulighed for lokalt at få indflydelse ved det kommende menig-hedsrådsvalg og herved være med til at præge det lokale kirkelige arbejde. Måske er folkekirkens dage talte. Nogle vil i hvert fald af samvittighedsgrunde have svært ved fortsat at se sig selv som

medlemmer, og nogle har allerede meldt sig ud. Andre overvejer situationen og afventer, hvad der kommer til at ske. For andre af os gælder det stadig, at vi vil kæmpe for at være i folkekirken, samtidig med at vi ikke vil undlade højlydt at mod-sige, hvad der strider mod kirkens beken-delsesgrundlag, og tale de biskopper og præster imod, som forsvarer dette - også uagtet de konsekvenser, det måtte få. I Dommerbogen bliver der peget på, at et folk i nød henvender sig til Gud med bøn om, at han må gribe ind til frelse. Det må vi også. Der er brug for at gå i forbøn for

vores kirke og samfund, i særlig grad for biskopper og politiske ledere.

Grund til takAfslutningsvis skal der lyde en helhjertet tak til alle Indre Missions venner for for-bøn for ansatte og hovedbestyrelsen. Tak for den store offervilje både når det gæl-der tid og penge til missionsarbejdet. Tak for det utroligt mangfoldige engagement og den medleven, vi oplever rundt omkring i landet. Tak til ansatte for jeres virke i tje-nesten og tak til hovedbestyrelsen for et godt samarbejde. Først og sidst skal takken gå til Gud, som vi trygt kan forlade os på under alle forhold. Ham alene tilhører æren.

Foto: Anette Ingemansen

Den 17. marts var der åbningsfest for det nyrenoverede missionshus »Oasen« i Møl-drup ved Viborg. To IM-samfund er lagt sammen, og det har givet ny energi.

Page 11: Årbog 2012

11Årbog 2012

Arbejdsberetning 2012

Thomas Bjerg Mikkelsen, Kolding, er generalsekre-tær i Indre Mission

Af Thomas Bjerg Mikkelsen

Den altoverskyggende begivenhed i det seneste år var fejringen af Indre Missions 150-års-jubilæum.

Næsten 4000 mennesker var samlet i Fredericia til et brag af en fest, hvor vi sammen kunne fejre, at vi stadig er en be-vægelse i bevægelse. Hele jubilæumsfejringen har uden tvivl styrket sammenholdet i bevægelsen. Nu er festen slut, og vi har igen vendt blikket ud mod verden omkring os. Indre Mission har meget at byde på, og hele vores eksistensberettigelse består i,

Arbejdstøjet skal findes fremDer er stor efterspørgsel efter Indre Missions mange tilbud og aktiviteter. Til gengæld er det en udfordring at finde tilstrækkelige ressourcer til missionsarbejdet

at vi er en levende og aktiv missionsbevæ-gelse, som er stærkt optaget af at møde nutidens mennesker med evangeliet om Jesus Kristus. Den vel nok største udfordring er at skaffe de nødvendige ressourcer til at løse de mange opgaver. De fleste arbejds-grene befinder sig i en positiv udvikling, og på mange områder er det kun manglen på hænder, der sætter begrænsningen for, hvad der kan lade sig gøre. Skal vi svare på tidens behov, er det derfor helt nødvendigt, at vi alle skifter

festtøjet ud med arbejdstøj, og at vi alle er villige til at gøre en positiv indsats. Det handler også om, at vi fra ledelsens side har det fornødne mod til at prioritere mel-lem aktiviteterne og tør satse på at inve-stere i fremtiden.

Massive investeringer i fremtidenIndre Mission har i de seneste år investe-ret massivt i missionshusbyggerier. Alene i 2011 blev der udloddet mere end 16 millio-ner kroner fra byggefonden, og i skrivende stund har vi allerede bevilliget tæt ved 6 millioner kr. i 2012. I 2011 og 2012 er der sø-sat anlægsprojekter til en samlet værdi på ca. 60 millioner kroner. Det er en glædelig udvikling, som er med til at fremtidssikre Indre Missions arbejde. Men der foretages også investeringer på en lang række andre områder. Lad mig nævne nogle få eksempler. Vi har lanceret en ny og stærkt forbed-ret udgave af indremission.dk, og mange andre af Indre Missions hjemmesider vil blive udskiftet i 2012. Det giver god me-ning at investere i nye hjemmesider, da de nuværende besøgstal er meget høje. For eksempel valgte næsten 300.000 menne-sker at besøge hjemmesiden JesusNet.dk i 2011. Genbrugsarbejdet har etableret en ny butik 2011, og vi planlægger at samle to genbrugsbutikker i Fredericia i en ny byg-ning ved Indre Missions Hus. Det samlede overskud på salg af genbrugsartikler har Foto: Jørgen Hedager Nielsen

Næsten 700 ledere fik frigørende forkyn-delse på Indre Missions Lederkonference i Kolding i marts.

Page 12: Årbog 2012

12 Årbog 2012

aldrig været større, og vi ser stadig mange muligheder for udvikling. Best Western Hotel Hebron i Kø-benhavn har dette forår investeret i en forbedret værelsesindretning. Det sker i kølvandet på en omsætningsrekord, som førte til, at underskuddet i 2010 blev vendt til et overskud på ca. 1,3 millioner kroner i 2011. Hotel Hebron drives som et kom-mercielt hotel med det formål at generere penge til mission, og derfor er det meget tilfredsstillende, at hotellet igen giver et fornuftigt overskud.

Ny struktur på Indre Missions HusModernisering og udvikling kommer også til at præge de kommende måneder og år på Indre Missions Hus (IMH) i Fredericia. Under overskriften »En ny vej« har jeg for nylig fremlagt en helt ny struktur for arbejdet på IMH. Visionen er at skabe en mere dynamisk organisation med enkle arbejdsgange og få afdelinger. Arbejdet på IMH har været meget op-delt i søjler, og funktionerne har været adskilte. Det gør afdelingerne meget sår-bare over for forandringer, og vi går glip af den synergi, der opstår, når engagerede medarbejdere kan supplere og inspirere hinanden. Den nye struktur betyder, at flere afdelinger er lagt sammen, og at mange medarbejdere har fået deres arbejdsplads et andet sted i huset. Samtidig er fem stil-linger blevet nedlagt for at skabe balance i økonomien. Vi er langt fra i mål og vil aldrig komme det, fordi verden hele tiden bevæger sig og udfordrer os til at finde nye tilgange. Men vi tror, at den nye organisation er et godt udgangspunkt for videreudvikling.

Forlagssamarbejde med LMUdviklingen er også gået stærkt hos Forlagsgruppen Lohse. 1. april 2012 blev Luthersk Missions (LM) forlag LogosMe-dia en del af Forlagsgruppen Lohse. Der er tale om et strategisk samarbejde, som skal give en økonomisk fordel, sikre højere kvalitet, sætte fokus på den kristne bogs muligheder som redskab til mission og skabe bedre afsætningsmuligheder.

Samarbejdsaftalen minder om den, Forlagsgruppen Lohse i 2006 indgik med Menighedsfakultet om forlaget Kolon. Og i 2008, da forlagsgruppen overtog driften af forlaget Credo fra Kristeligt Forbund for Studerende. Konkret indebærer afta-len, at de ca. 50 titler, som Forlagsgrup-pen Lohse og LogosMedia tilsammen har udgivet om året, vil blive bragt ned til cirka

35 titler, som sandsynligvis kan blive solgt i større oplag, end tilfældet er nu. Ifølge aftalen får LM frihed til at beslutte, hvilke bøger der skal udgives i den nye LogosMe-dia-afdeling af Forlagsgruppen Lohse. Forlagsvirksomheden har stor be-tydning for missionsarbejdet i Danmark. Derfor er det glædeligt, at IM og LM har fundet ind i et så konstruktivt samarbejde om at sikre bogmissionen en bæredygtig fremtid.

Fællesskab for alleI foråret udgav Forlagsgruppen Lohse i samarbejde med IM's familiearbejde bo-gen »Skilt - men ikke fra Gud«, hvor både fagpersoner og mennesker, som på den ene eller anden måde har haft skilsmisse inde på livet, kommer til orde. Mange skil-te oplever ud over sorgen over et forlist ægteskab og de mange praktiske gøremål, de står alene med, at de har svært ved at finde sig til rette i kristne fællesskaber. Her må vi i Indre Mission sørge for, at der også er plads til fraskilte i vores fælles-skaber, så de bliver mødt med den omsorg og hjælp, de har brug for. Skilsmisserne er blevet en del af nuti-dens livsmønster. Mere end hvert tredje barn i Danmark oplever, at mor og far må skilles. De kristne børnefamilier er ingen undtagelse i den sammenhæng.

Børnefamilierne under presFamiliemønstret har i det hele taget æn-dret sig drastisk i de sidste fem årtier. I dag har begge forældre travlt på arbejds-markedet, og mange børn tilbringer nu flere vågne timer i institution end sammen med mor og far. Det betyder mindre tid og mindre overskud til at være sammen og drage omsorg for hinanden. Indre Missions familiearbejde forsøger at komme de pressede familier i møde ved blandt andet at arrangere ægteskabskur-ser og særlige aktiviteter for de forældre, som må leve alene med deres børn på grund af skilsmisse eller ægtefællens død. De sidste tre år har ca. 370 par deltaget ved ægteskabskonferencer og -kurser arrangeret af familiearbejdet. Dertil kom-mer et stort antal temaaftner og oplæg i lokale missionshuse. Arbejdet blandt Fotos: Jørgen Hedager Nielsen

Lørdag eftermiddag på lederkonferencen tog deltagerne fat på tilrettelæggelsen af forkyndende møder og talte om, hvordan forkyndelsen fordøjes.

Page 13: Årbog 2012

13Årbog 2012

aleneforældre er også i vækst, og der arbejdes i øjeblikket på at arrangere en ny lejr for denne målgruppe i forbindelse med den nye Hjallerup Bibelcamping. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der nu regnes med 37 forskellige familie-former eller familiekonstellationer. Det er en stor udfordring for hele det danske samfund, fordi det sætter kernefamilien med far, mor og fælles børn under vold-somt pres. I Indre Missions familiearbejde ønsker vi at fremme den traditionelle familieform og bevare familierne i den konstellation. Samtidig erkender vi, at det ikke altid er en mulighed, og vi arbejder derfor på at skabe rummelige fællesska-ber, hvor alle kan føle sig hjemme.

Netværk for tidligere kriminelleRummelige fællesskaber er også en nød-vendighed, hvis vi i Indre Mission skal kunne række hånden ud mod nogle af samfundets mest marginaliserede grup-per. Indre Mission er det seneste år blevet kontaktet af flere indsatte ved et dansk fængsel. Alle stiller det samme spørgsmål: Vil Indre Mission være med til at give mig et nyt netværk? Spørgsmålet rummer enorme udfor-dringer, men som kristne kan vi ikke se til, at mennesker lades alene, fordi de frivil-ligt eller ufrivilligt har mistet deres net-værk efter afsoning i et fængsel. Indre Mission kan - som landsdæk-kende bevægelse - spille en vigtig rolle i forhold til at hjælpe de tidligere indsatte videre i livet. Både når det gælder ån-

delig og diakonal hjælp. Derfor befinder vi os i øjeblikket i en konstruktiv dialog med fængselspræsten i det pågældende fængsel om, hvordan vi bedst kan gribe situationen an. Hvad kan Indre Mission konkret byde ind med, og hvad kan man fra fængslets side gøre for at hjælpe os til at tage imod indsatte, som ønsker et af Indre Missions lokale fællesskaber som en del af deres netværk? Det er mit håb, at vi i Indre Mission kan begynde at udvise en ny åbenhed og imødekommenhed over for tidligere kri-minelle. Hvis ikke de kristne fællesskaber går foran her, opgiver vi ikke kun de men-nesker, som har brug for vores hjælp. Vi sætter også en del af vores eget menne-skesyn over styr.

Vækst i det tværkulturelle arbejdeIndre Missions Tværkulturelle Arbejde (IMTA) samler hvert år mere end 900 forskellige mennesker fra 100 forskellige lande i missionshuset Bethesda i Køben-havn. Målet for de ansatte og over 40 frivillige i Internationalt Kristent Center (IKC) i København er ikke at få flere men-nesker på besøg, men at få dybere kontakt med flere. IKC i Aarhus oplever også en stigende interesse og tilslutning. På årsbasis er der ca. 150 personer fra 50 forskellige lande, der tager imod tilbuddet om danskunder-visning i missionshuset Stjernen.

Medarbejderne ved IKC har netop taget initiativ til at oprette en børnekirke og et børnekor i den assyriske menighed i Aarhus, hvor der ikke tidligere har været tradition for bibelfortælling i børnehøjde. Siden 1989 har IMTA været med til at arrangere sommerlejre for flygtninge og indvandrere. I 2011 deltog ca. 340 børn og voksne i de tre sommerlejre, og der er nu overvejelser om at oprette endnu en lejr. Det afhænger alene af, om der kan findes de nødvendige lederressourcer, for efter-spørgslen er stor.

Udvisningstruede konvertitterNydanskere, der er konverteret fra bl.a. islam til kristendom, har altid fyldt Indre Missions Tværkulturelle Arbejde. I 2011 blev et tocifret antal døbt i Apostelkirken på Vesterbro i København, og et endnu større antal, der er døbt andetsteds el-ler endnu ikke er døbt, deltager i kirkens og missionshuset Bethesdas aktiviteter. IKC's medarbejdere og frivillige bruger en stor del af deres tid på at drage omsorg for konvertitter, som ofte har det svært. Mange står i en vanskelig kamp for at und-gå hjemsendelse til lande, hvor deres nye kristne tro ofte vil medføre forfølgelse, udstødelse og i værste fald død. 10. oktober kunne man på forsiden af Kristeligt Dagblad læse om Habib Karimi fra Afghanistan, som har fået endegyldigt afslag på sin ansøgning om asyl. Han er flygtet til Danmark, fordi hans familie og det landsbysamfund, han var en del af, fandt ud af, at han var optaget af kristen-

Foto: Holger Skovenborg

Mørkholt Strand Camping udvikler og ud-vider faciliteterne for hver sæson. I år er der kommet en miniarena, som er placeret ved de store hoppepuder øverst på cam-pingpladsen.

Page 14: Årbog 2012

14 Årbog 2012

dommen. Hvis Habib Karimi bliver sendt tilbage til Afghanistan, risikerer han at blive udsat for tortur og ultimativt miste sit liv.

IM taler konvertitternes sagIndre Mission er én af de kirkelige or-ganisationer, der har investeret flest ressourcer i at tilbyde hjælp og støtte til flygtninge og indvandrere. Derfor føler vi også et særligt ansvar for at hjælpe de ud-visningstruede konvertitter, som befinder sig i en helt uoverskuelig situation. Vi kan ikke se stiltiende til, at de danske myndig-heder udviser konvertitter til lande, hvor de risikerer forfølgelse. Derfor forsøger vi også på forskellige måder at yde praktisk hjælp til mennesker som Habib Karimi, ligesom vi gentagne gange har talt de udvisningstruede kon-vertitters sag i medierne. Desværre er det en udbredt opfattelse blandt mange danske politikere og myndigheder, at konvertitter kan leve og praktisere deres nye tro, uden at andre opdager det. Det er horribelt på den måde at begrænse troen til en hemmelig interesse, og argumentet falder helt til jorden i lande som Iran og Afghanistan, hvor den offentlige udøvelse af religion gennemsyrer hele samfundet.

Evangeliet krydser grænserI flere år har det været et stort ønske fra Indre Missions Hovedbestyrelse at sætte

sionsselskaber i Danmark, kan være med til at styrke vores bevidsthed om, at den globale kirke også er vores ansvar.

Børnene skal prioriteres højtOgså herhjemme er der brug for at gøre en særlig indsats for børnene. Skal troen overleve, må den ene generation række evangeliets fakkel videre til den næste. Derfor må vi fortsat satse stort på at for-midle evangeliet i børnehøjde, og vi må pri-oritere aktiviteter for børn og unge højt. Derfor er det en stor udfordring for os alle, at Danmarks Folkekirkelige Søn-dagsskoler (DFS) i dette forår har set sig nødsaget til at skære ned i aktiviteterne på grund af en trængt økonomi. Fire med-arbejdere er blevet afskediget, og den geografiske afstand mellem de lokale kon-sulenter er øget markant. Skal DFS fortsat kunne leve op til sin målsætning om at »give det største til de mindste«, er det afgørende, at Indre Missions venner bakker op ved at gøre en frivillig indsats i klubarbejdet på græs-rodsniveau, ligesom det er afgørende, at gavebidragene stiger. DFS er heldigvis stadig en ressour-cestærk organisation med mange kom-petencer. Hvert år bliver der udgivet en mængde materialer på et både teologisk og pædagogisk højt niveau, og børnekon-sulenterne gør en stor indsats for at un-derstøtte det lokale foreningsarbejde og de frivillige ledere. Forældrene har det primære ansvar for børnenes kristne oplæring, men kirken og de kristne fællesskaber må bære med. Det gælder ikke mindst i forhold til de mange børn i Danmark, som vokser op i hjem, hvor kristendommen ikke spiller nogen rolle i dagligdagen. Hvis ikke vi i Indre Mission påtager os et særligt ansvar for at række evangeliet videre til den næste generation, svigter vi ikke blot tidens børn, men også det evan-gelium, som vi er sat til at formidle.

Bibelcampinger og lejre i positiv udviklingHvert år besøger tusindvis af børn, unge og voksne en af Indre Missions bibelcam-pinger eller lejre, hvor engagerede ledere

yderligere fokus på international mission. Både fordi evangeliet i alle henseender er grænseoverskridende, og fordi vi i Indre Mission har gavn af at blive udfordret og inspireret af kristne, som lever under an-dre forhold og i andre kulturer. Kontakten til internationalt mis-sionsarbejde skal primært gå gennem de etablerede missionsselskaber, men i det seneste år har vi selv gennemført en indsamling til byggeriet af et børnehjem i Indien. Indsamlingsmålet på ca. 330.000 kr. blev nået i løbet af få måneder. Børnehjemmet opføres og skal drives af den lutherske missionsorganisation Christhu Sudha Communications & Mi-nistries (CSCM), som på mange områder minder om Indre Mission. CSCM og Indre Mission har et fælles ønske om, at børne-hjemmet ikke bliver en institution, men netop et trygt kristent hjem. Hovedtanken bag det nye samarbejde med CSCM er et gensidigt ønske om at kunne udveksle erfaringer og tage ved lære af hinandens situation. Derfor har vi inviteret Dr. Benarji, der er præst og leder af CSCM, til at deltage som underviser ved Indre Missions Årsmøde i 2012. Jeg håber, at både samarbejdet med CSCM og ikke mindst de etablerede mis-

Foto: Anette Ingemansen

Den 14. april blev det nye missionshus »Klippen« indviet i Lemvig. Det nye samlingssted giver en masse drømme om mission.

Page 15: Årbog 2012

15Årbog 2012

og forkyndere byder på gode oplevelser og et budskab, som man kan leve videre på i hverdagen. Mørkholt Strand Camping har i den seneste årrække investeret massivt i at forbedre faciliteterne, og campingpladsen fremstår nu som en moderne og velplejet plads og er en perfekt ramme for somme-rens mange bibelcampingaktiviteter. I Nordjylland er en lokal initiativgruppe gået i front for at etablere en ny bibelcam-ping i Hjallerup, og på Haderup Bibelcam-ping er der planer om at etablere en helt ny camping for handicappede. I Midtjylland har lokale kræfter sat alt ind på at renovere Kjelsølejren, og i Søn-derjylland er bestyrelsen bag Sundeved-Centret i færd med at rejse kapital til en tiltrængt renovering og udbygning. Retfærdigvis skal nævnes, at der også findes lejrbygninger, som ikke bliver benyttet i samme omfang som tidligere. Flere af disse lejre er nedslidte, og spørgs-målet er, om det kan betale sig at investe-re meget store summer i at renovere disse bygninger.

Forkyndelse til frihedDet er vigtigt, at vi hele tiden arbejder på at skabe optimale rammer for missionsar-bejdet, men kernen i Indre Missions arbej-de er og bliver forkyndelsen af Guds ord. I marts mødtes 700 dedikerede og frivillige ledere fra de fleste lommer af Indre Missions vidtforgrenede arbejde til lederkonferencen LK12 i Kolding. Under te-maet »Til Frihed« blev der ført en idérig og inspirerende samtale om, hvordan vi kan skabe gode vækstbetingelser for den fri-gørende forkyndelse i vore fællesskaber. Udgangspunktet var, at vi kun kan formidle frihed til andre, hvis vi selv igen og igen lytter til evangeliet, så vi mærker vores egen afhængighed af Kristus og la-der vores liv præge af det. Derfor var der afsat god tid til bibelundervisning og for-kyndelse og til at fange pulsen i Bibelens tale om lov og evangelium. Hvis den forkyndelse, der lyder i Indre Mission, skal bevæge tiden og tidens men-nesker, er det vigtigt, at vi - og her tænker jeg både på forkyndere og tilhørere - ikke stiller os tilfredse med en overfladisk eller

klichefuld forkyndelse, som hverken taler til hjerte eller til hjerne. En sund og nutidig teologi gør mennesker i stand til at leve i frimodighed og glæde, mens letkøbte fra-ser uden bibelsk substans ofte virker stik modsat. Vi har brug for at blive mødt af en for-kyndelse, der taler evangelisk og klart ind i vores liv. Hvis det skal ske, har vi brug for forkyndere og ledere, som har bibelsk indsigt, åndelig erfaring og kulturelt over-skud.

Arbejdstøjet skal ikke nedslidesKristus har sendt os ud i verden med evan-geliet, men der medfølger ikke et krav om, at vi skal være succesrige. Der er meget at glæde sig over i denne tid, ligesom der er udfordringer, som kan tage modet fra os. Lad os frimodigt gå ud med evangeliet om Guds rige til vores medmennesker, mens vi glæder os over, at universets ska-ber har indbudt os helt almindelige men-nesker til fællesskab. Og husk så: Arbejdstøjet skal slides, men ikke nedslides.

Foto: Niels Christian Melgaard

I bededagsferien var der Konnekt i Ikast, som samlede omkring 700 deltagere. Der blev sat fokus på, hvordan evangeliet når fra hovedet til hjertet.

Page 16: Årbog 2012

16 Årbog 2012

Note 2010t.kr.

Indtægter 1 Gaver 17.846.206 16.130 Momskompensation 2.944.816 5.884 Revision vedr. momskomp. -40.000 -36 Videresendt til lokalt arb. -1.803.102 1.101.714 -4.715 Tips og Lotto tilskud 942.931 1.125 Videresendt til lokalt arb. -210.468 732.463 -255 Testamentariske gaver 7.688.529 6.487 Overskud genbrugsbutikker 5.329.339 4.8442 Resultat af virksomheder, netto 1.708.030 5.1353 Andre indtægter 1.452.028 5.389 I alt 35.858.309 39.988 Udgifter Lønninger 28.814.361 30.626 Rejse- og mødeudgifter 2.277.261 2.369 Husleje og drift af missionærboliger 945.730 1.099 Årsmøde, kurser og stævner 1.084.671 690 Ejendomsdrift 480.180 475 Tryksager, kontorartikler og annoncer 345.606 3474 Finansielle udgifter, netto 3.111.697 3.2925 Aktivitetsudgifter 1.193.501 1.7276 Projekter og tilskud 805.000 8107 Øvrige udgifter 1.774.543 2.058 Afskrivninger på driftsmateriel 412.478 414 Afskrivninger på boliger og IM's Hus 758.184 781 I alt 42.003.211 44.688 Årets resultat -6.144.902 -4.700 Årets driftsresultat (overføres fra reservefonden) -6.144.902 -4.700 Provenu fra salg af missionshuse (til Byggefonden) 9.834.595 4.907 I alt inkl. fondsindtægter 3.689.693 207

Regnskab

Indre Missions regnskab 2011Passiver Egenkapital Grundkapital 5.000.000 5.0009 Bundne henlæggelser og reserver 36.485.853 36.48610 Disponible henlæggelser og reserver 31.839.825 51.042 Egenkapital i alt 73.325.678 92.527 Gæld Langfristet gæld 89.940.886 103.705 Kortfristet gæld 103.048.367 81.246 Gæld i alt 192.989.253 184.950 Passiver i alt 266.314.931 277.478 Noter Note 1 - Gaver: Gavebreve 4.348.550 4.498 Årsgaver 3.545.358 2.701 Øvrige gaver 9.952.299 8.931 17.846.206 16.130 Note 2 - Resultat af virksomheder, netto: Best Western Hotel Hebron 1.272.479 -230 Felix Rejser 436.772 4.014 Forlagsgruppen Lohse -316.848 437 RefleksMusik 32.124 -5 IMedia -118.408 -96 Bethesdas Boghandel -900.225 -72 Bladudgivelser 494.270 606 Udlejningsejendomme 1.329.429 1.353 Mørkholt Strand Camping -514.670 -601 Missionshotellet Stella Maris -16.683 -271 Galleri Bibelland 9.789 0 1.708.030 5.135 Note 3 - Andre indtægter: Avance ved salg af boliger 943.510 3.440 Andre indtægter 508.518 1.949 1.452.028 5.389 Note 4 - Finansielle poster, netto: Finansielle indtægter 3.532.770 4.199 Finansielle udgifter -6.644.468 -7.491 -3.111.697 -3.292

Note 5 - Aktivitetsudgifter: Omkostninger vedr. bibelcamping 512.165 778 Cafébussen 155.777 213 Netmission 42.421 64

Resultatopgørelse for 2011

Balance pr. 31. december 2011 Aktiver 8 Grunde og bygninger 204.732.552 206.189 Driftsmateriel og inventar 10.705.744 9.988 Varebeholdninger 3.789.123 4.016 Udlån 9.484.641 12.057 Tilgodehavender og forudb. omkostninger 16.138.996 10.151 Værdipapirer 20.693.603 33.916 Likvide beholdninger 770.271 1.161 Aktiver i alt 266.314.931 277.478

Page 17: Årbog 2012

17Årbog 2012

Film & Tro 12.037 12 IM's tværkulturelle arbejde 230.999 268 Familiearbejdet 20.802 67 IMU 76.044 146 Musikarbejdet -49.061 -14 UNO -31.416 0 Watermark 82.318 87 Nodebanken 128.799 82 Den Røde Tråd 0 14 Øvrige 12.617 10 1.193.501 1.727 Note 6 - Projekter og tilskud: DFS-andel af genbrug 700.000 700 Tværkulturelt Center 45.000 45 Åndsfrihedsprojekt 10.000 15 Dansk Bibel-Institut 50.000 50 805.000 810

Note 7 - Øvrige udgifter: Porto m.v. 242.314 359 Forsikringer og kontingenter 407.909 656 Telefoni m.v. 205.930 200 Revision, advokat og konsulentassistance 280.647 274 IT-udgifter 499.068 421 Diverse 138.675 148 1.774.543 2.058

Note 8 - Grunde og bygninger: Missionærboliger 86.782.755 90.243 Hoteller 49.670.601 50.900 Udlejnings- og genbrugsejendomme 48.055.839 44.735 Øvrige erhvervsejendomme 13.148.694 13.189 Øvrige ejendomme 1.305.306 1.305 Indre Missions Hus 5.769.357 5.817 204.732.552 206.189

Note 9 - Bundne henlæggelser og reserver: Opskrivningshenlæggelser 33.638.535 33.639 Det Eskildstrupske Legat 609.297 609 Søstrene Anne og Litta Holms Legat 100.000 100 Fond hidrørende fra Sæby Børnehjem 408.816 409 Fond hidrørende fra Hammerumhus 1.557.720 1.558 Bundet beløb vedr. Eva Henrica Andersen 171.485 171 36.485.853 36.486

Note 10 - Disponible henlæggelser og reserver: Byggefond for missionshuse: Saldo primo 37.462.075 36.538 Henlagt af årets resultat 9.834.595 4.907 Tilskud til missionshuse -16.296.636 -3.982 31.000.034 37.462

IM's Missionsfond 11.400.000 11.400 IM's Missionsfond - midler fra Søfryd 817.215 2.942 Henlagt til uddeling fra IM's Missionsfond: Saldo primo 4.978.624 Forrentning af kapital 479.736 Uddeling til projekter -1.019.168 4.439.192 4.979 Eventualforpl.afledtaffinansielleinstr. -10.355.328 -6.905 Reservefond -5.461.288 1.164 31.839.825 51.042

Følgende missionshuse og øvrige ejendomme er solgt i 2011: Missionshuse: Lemvig, Nr. Bork, Neksø, Sønderborg, Vesterlund, Frederikshåb, Brovst, Holsted, Andst, Esbjerg og Agersted. Medarbejderboliger: Middelfart, Grindsted, Skive og Åbybro. Følgende ejendomme er tilgået foreningen i 2011: Medarbejderboliger: Viborg.

Pantsætninger og eventualforpligtelser: Til sikkerhed for mellemværende med pengeinstitutter er depo-neret ejerpantebreve t.kr. 34.611 i ejendomme samt værdipapirer til bogført værdi t.kr. 19.611. Prioritetsgæld i og kautionsforpligtelser vedr. missionshuse til-skødet Indre Mission udgør i alt t.kr. 26.612. Der er afgivet selvskyldnerkaution overfor Jyske Bank vedrø-rende Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler på 5 mio. kr.

Dette regnskab er et uddrag af Indre Missions samlede regn-skab. Da Indre Mission er omfattet af Lov om erhvervsdrivende fonde, er det officielle årsregnskab, som sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med en anden specifikationsgrad og opstillingsform. Det er tilstræbt at gøre dette regnskab så informativt som muligt i forhold til Indre Missions driftsøkonomi og aktiviteter. Fondsindtægterne, der er medtaget nederst i resultatop-gørelsen, skal jf. årsregnskabsloven indgå som indtægter i Indre Missions officielle regnskab, mens uddelingerne ikke skal fremgå. Det officielle årsregnskab udviser dermed et overskud på 3.689.693, mens driftsresultatet, som viser det reelle resultat af driftsøkonomien, udviser et underskud på 6.144.902.

Indre Missions Hus, Fredericia, den 30. april 2012 Thomas Bjerg Mikkelsen Erik Ramballe Hansen Generalsekretær Økonomichef

Page 18: Årbog 2012

18 Årbog 2012

Økonomi

Af Erik Ramballe Hansen

Indre Mission fik i 2011 et overskud på 3,6 mio. Overskuddet skyldes alene at der i 2010 er solgt missionshuse for 9,8

mio., som skal medregnes i årets resultat. Fratrækker vi salget af missionshuse giver det et underskud på 6,1 mio. i vores driftsresultat. Ud fra et budgetteret driftsunderskud på 3 mio. kan vi ikke være tilfredse med det resultat.

IndtægterGaver: Gaveindtægterne blev øget fra 16,1 mio. i 2010 til 17,8 mio. i 2011. I 2011 havde vi både en årsgaveindsamling og en jubi-læumsgaveindsamling. Herudover har der været en lille stigning i gaverne til Indre Mission, hvilket vi er meget taknemmelige for. Testamentariske gaver: Igen i 2011 ople-vede vi, at de testamentariske gaver ikke kom op på niveauet fra 2009 og tidligere. De samlede testamentariske gaver blev på 7,7 mio. mod budgetteret 10 mio. I de kom-mende års budgetter nedsætter vi for-ventningerne til testamentariske gaver. Virksomhederne: Virksomhedernes samlede indtjening faldt med knap 3 mio. i 2011 i forhold til 2010. Generelt har forkla-ringen været et vigende salg, hvor vi ikke tilsvarende har kunnet reducere omkost-ningerne. Særligt Bethesdas Boghandel har været hårdt ramt med vigende salg. En oversvømmelse i kælderen lukkede del-vist butikken i fire måneder. IM genbrug klarede sig godt i 2011 og fik et overskud på 5,3 mio. hvilket er det næstbedste resultat i IM genbrugs histo-rie.

Driften skal i balanceDet er uholdbart, at IM's regnskab bliver ved med at vise underskud

UdgifterDe samlede udgifter beløb sig til 42 mio. i 2011 mod 44,7 mio. i 2010. De budgetterede udgifter for 2011 var på 43,2 mio. Samlet set har vi kunnet holde omkostningerne nede, men ikke nok til at opveje nedgangen i indtægterne. Medarbejdere: Størstedelen af vore udgifter går til aflønning af medarbejdere. I 2011 er lønudgifterne reduceret med 1,8 mio. og vi forventer, at udgifterne bliver yderligere reduceret de kommende år for at få vores driftsregnskab i balance. Aktivitetsomkostninger: Aktivitets-omkostningerne faldt fra 1,7 mio. i 2010 til 1,2 mio. i 2011. Faldet skyldes primært at udgifterne til bibelcamping er reduceret med 250.000. Herudover har Familiearbej-det og IMU har reduceret udgifterne med tilsammen 116.000. Byggefond og missionsfond: Også i 2011 er der udloddet midler fra Byggefon-den og Missionsfonden. Fra missionsfonden er der uddelt 1 mio. til missionsprojekter rundt omkring i landet. Byg-gefonden har uddelt 16,3 mio. hvoraf størstedelen er gået til 4 nye missionshuse. Vi glæder os over at kunne støtte projekter rundt i lan-det, og vi glæder os over de flotte nye missionshuse rundt i landet. Uddelingerne i 2011 har dog været af en størrelse som har reduceret vores egen-kapital kraftigt.

Balance på vejVi arbejder på at få driften i balance, og vil i de kommende år reducere de samlede ud-gifter. Samtidig er vi nødt til at få sammenhæng mellem uddelin-

ger fra byggefonden og indtægter i form af salg af missionshuse, så egenkapitalen ikke reduceres yderligere. Jeg glæder mig især over, at gaverne til Indre Mission i 2011 fulgte budgetterne og er steget fra 2010. Tak til jer der trofast bakker op om Indre Mission med gaver, forbøn, frivilligt arbejde og gennem til-buddene fra Indre Missions virksomhe-der. n

Erik Ramballe Hansen er økonomichef i Indre Mission.

Udvikling i gaver til IM

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

2008 2009 2010 2011 År

Tkr.

GaverTestamentariske gaver

Udvikling i gaver til IM

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

2008 2009 2010 2011 År

Tkr.

GaverTestamentariske gaver

Page 19: Årbog 2012

19Årbog 2012

Adresser

Indre Missions HovedbestyrelseHans-Ole Bækgaard, formandLucernevej 3, 2.tv., 8200 Aarhus N41 57 74 73

Metha Sørensen, næstformandGrejsdalsvej 139, st., 7100 Vejle75 72 19 95

Jan Vogt Hansen, formand for økonomiudvalgetMerkurvænget 107, 6710 Esbjerg V 75 15 75 14 – 23 25 14 60

Ole DahlJyllandsgade 29, 7800 Skive97 51 20 30

Erik Back PedersenEnggade 4, 7080 Børkop74 65 29 38

Knud Erik Nielsen Troldhättanvej 3, 9800 Hjørring98 92 16 30

Peter Hauge MadsenÅvej 2, 3700 Rønne56 95 83 95

Holger HaldrupKirkebyen 5, 6640 Lunderskov75 58 50 02

Karen SjursenLøngangsgade 38, 3400 Hillerød55 77 04 12

Morten MouritzenPræstevejen 5, Vinding, 7550 Sørvad97 43 80 20

Anders Kruse Elmholdt Parkvej 1787500 Holstebro 29 45 20 81

Bo KnudsenPræstegårdsvænget 9, Møborg7660 Bækmarksbro97 88 12 70 - 21 20 31 86

Jens Medom MadsenSkrødstrupvej 329550 Mariager58 50 02 75

Indre Missions HusTlf. 75 92 61 00Korskærvej 25, 7000 Fredericia

ÅbningstiderMandag - torsdag kl. 09.00 - 16.00fredag kl. 09.00 - 14.00

TelefonerIndre Mission 75 92 61 00Felix Rejser 75 92 20 22Forlagsgruppen 75 93 44 55

Kontonumre - gaverIndre Mission: 7170 – 22 12 631Søndagsskolerne: 3205 – 2 00 66 77

Indre Missions SekretariatGeneralsekretær Thomas Bjerg MikkelsenEliassensvej 54, 6000 Kolding60 10 78 80

Vicegeneralsekretær Peter Nord HansenNørrebrogade 46, 7000 Fredericia26 89 22 01

ØkonomiafdelingØkonomichefErik Ramballe HansenKær Møllevej 30, Aller, 6070 Christiansfeld26 89 22 70

SøndagsskolerneLandsleder Bent Molbech PedersenGenvej 16, Kragelund, 8723 Løsning26 89 22 07

SouschefInger NørgaardHoptrup Hovedgade 47, 6100 Haderslev74 57 56 28

Materialekonsulent Lisbeth Mar-gård JensenMølballe 1, Søften, 8382 Hinnerup86 98 85 74

Konsulent for kirke og missionBjarne Gertz OlsenNyager 12, 7000 Fredericia75 95 43 17

IMULandsleder Anders MøbergDreyersvej 9, 6000 Kolding32 10 24 13

UndervisningskonsulentSimon Hauge LindbjergHelsingforsgade 19, st. 1.61 69 59 57

MusiksekretærP.t. ingen

Landsdækkende medarbejdereLandsdelssekretærKurt KristensenGyldenrisvej 19,2300 København NS30 49 24 10

Landsdelssekretær Niels Jørgen Holm LarsenStoregade 10, 8382 Hinnerup86 91 19 95

Landsdelssekretær Thorkild VadNygade 48, 6920 Videbæk97 17 36 18

Rejsepræst Leif AndersenI.C. Lembrechts Allé 30, 2650 Hvidovre36 77 65 35

Indsamlings- og markedsførings-konsulent Ingrid Bjerre82 27 12 03

Personalekonsulent Henning Hansen82 27 12 02

ControllerJesper Blond Jensen82 27 13 28

Dramakonsulent Thilde Moskjær KofodJernbanegade 7, 7442 Engesvang96 94 01 68 – 51 90 03 82

Missionssekretær Johan Schmidt Larsen82 27 12 04

Familiekonsulent Steen Møller LaursenJasminalle 15, 6920 Videbæk97 17 38 02

Kreativ medarbejder Helle NoerGrejsdalsvej 149, 1, 7100 Vejle75 13 75 06 – 30 29 75 06

Undervisningskonsulent Carsten K. Poulsen82 27 12 08

Mediekonsulent Asbjørn AsmussenNørre Voldgade 18, 7000 Fredericia75 92 04 44

Netmissionær Peter Guldager DahlVølundsvej 8, 8230 Åbyhøj36 99 68 83 – 31 69 28 07

Netmissionær Benna Asmussen HørlückMårumvej 4, 3230 Græsted48 39 46 46 – 61 33 71 69

CafébussenLeder af Cafébussen Kristian LindholmHelenelyst 206, 8220 Brabrand87 41 94 44 – 20 72 66 90

Medarbejder ved CafébussenJens Marthin Thurehøj PedersenEmmasvej 13, 3. tv., 8220 Brabrand26 25 32 41

IM-GenbrugGenbrugslederEigil B. MikkelsenSpinkebjerg 46, Gjellerup, 7400 Herning97 11 88 49 – 26 89 22 79

Udviklingskonsulent Britta Ruby MikkelsenAgerbjerg 22, Snejbjerg, 7400 Herning97 16 82 67 – 26 89 22 78

IM-EjendommeBygningskonsulent Leif Lykke NielsenSkovbrynet 3, 6900 Skjern97 35 43 03 - 26 89 22 50Al henvendelse til IM-ejendomme sker til bygningskonsulenten

Håndværker Carsten Vibenholm ChristensenFaaborgvej 350, 5250 Odense SV64 75 15 11

Håndværker Frank SøndergaardKnækvej 7, 7200 Grindsted75 32 28 84

Indre Missions virksomhedsledereForlagsgruppen LohseHolger SkovenborgVibeke Sode Hjorth 82 27 13 52

Felix RejserHenrik Nielsen82 27 13 20

Bethesdas BoghandelMajbrit Lund JessenTeglstrupvej 9, st. tv.,2100 København Ø 1362 København K. 33 13 17 17

Missionshotellet HebronPeter Bech, Helgolandsgade 4, 1653 København V. 33 31 69 06

Mørkholt Strand CampingLone og Johnny GrønkjærHagenvej 105 B, 7080 Børkop 75 95 91 22

Indre Missions TidendeHolger Skovenborg Vibeke Sode Hjorth82 27 12 20

Page 20: Årbog 2012

Den 8.oktober 2011 festede 3.830 i Mes-se C i Fredercia for Indre Missions 150 år. Det blev et brag af en fest med god mad, lovsang, humoristiske historiske glimt, fremtidsvisioner og forkyndelse.

Fotos: Ben Haman Jensen, Jørgen Hedager Nielsen og Ole Larsen