analyse af potentialet for vandbesparelser i kommunale

Analyse af potentialet for vandbesparelser i kommunale institutioner 2012

2 Analyse af potentialet for vandbesparelser i kommunale institutioner

Titel: Analyse af potentialet for

vandbesparelser i kommunale

institutioner

Analyse af potentialet for vandbesparelser i

kommunale institutioner

Redaktion:

Charlotte Frambøl, Thomas Bo Sørensen, Lars Fischer, DANVA

Udgiver:

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

www.mst.dk

År:

2012

ISBN nr.

[xxxxxx]

Ansvarsfraskrivelse:

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan

offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring

den danske miljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse.


Indhold

Forord .........................................................................................................................6 Konklusion og sammenfatning.................................................................................... 7

Baggrund..........................................................................................................................................7 Formål ..............................................................................................................................................7 Undersøgelsen .................................................................................................................................7 Hovedkonklusioner .........................................................................................................................7 Projektresultater ............................................................................................................................. 8

Nøgletalsberegninger............................................................................................................. 8 Summary and Conclusion.......................................................................................... 12

Background ....................................................................................................................................12 Objective ........................................................................................................................................12 The study........................................................................................................................................12 Main conclusions ...........................................................................................................................12 Project results ................................................................................................................................13

1. Formål ............................................................................................................... 16 2. Metode og datagrundlag......................................................................................17

2.1 Dataindhentning................................................................................................................... 17 2.2 Opstilling af nøgletal............................................................................................................ 20

3. Kommunale institutioner................................................................................... 21 3.1 Overordnet gruppering.........................................................................................................21 3.2 Udvalgte institutioner...........................................................................................................21

4. Teknologi og adfærd........................................................................................... 22 4.1 Afgrænsning ......................................................................................................................... 22 4.2 Komponenter ....................................................................................................................... 22

4.2.1 2-skyls toiletter, toiletindsatser............................................................................ 22 4.2.2 Vandfri urinaler..................................................................................................... 23 4.2.3 Automatisk slukning af brusere og sensorer på vandhaner ................................ 23 4.2.4 Vandspareindsatser, armaturer med indbygget vandsparefunktion,

vandbesparende bruserhoveder ........................................................................... 24 4.3 Synliggørelse af forbrug....................................................................................................... 24 4.4 Fokus på varmtvandsforbrug .............................................................................................. 24 4.5 Anvendelse af regnvand....................................................................................................... 24

5. Overblik over forskelle i vandforbrug ................................................................26 5.1 Overblik over vandforbruget ............................................................................................... 26 5.2 Forskelle mellem institutionstyper ..................................................................................... 26

5.2.1 Vandforbrugende aktiviteter i de udvalgte institutionstyper.............................. 29 5.3 Forskelle inden for samme institutionstyper ..................................................................... 30

5.3.1 Børneinstitutioner................................................................................................. 30 5.3.2 Skoler......................................................................................................................31 5.3.3 Forbrug hos institutioner uden forbrugsmåling.................................................. 32

5.4 Forskelle mellem kommuner .............................................................................................. 32


5.5 Opsamling på overblik over forskelle i vandforbrug .......................................................... 34 6. Beskrivelse af kommunale tiltag ........................................................................36

6.1 Spørgeskemabesvarelse, generelt........................................................................................ 36 6.2 Energi og miljøledelse ..........................................................................................................37 6.3 Kampagner............................................................................................................................37

6.3.1 GreenCities ............................................................................................................ 39 6.4 Indkøbsaftaler...................................................................................................................... 39 6.5 Barrierer ............................................................................................................................... 40 6.6 Økonomiske tiltag.................................................................................................................41 6.7 Kommunernes vurdering af institutionernes tilstand........................................................ 42 6.8 Information om tekniske løsninger .................................................................................... 43 6.9 Estimeret besparelsespotentiale ......................................................................................... 44 6.10 Opsummering og kommentering af kommunale tiltag...................................................... 44

7. Analyse af skoler ................................................................................................46 7.1 Generel karakterisering ....................................................................................................... 46 7.2 Beslutningskompetence og praktisk arbejde.......................................................................47 7.3 Skolernes tilstand ................................................................................................................ 48

7.3.1 Nøgletal vedr. vandforbrugende installationer.................................................... 49 7.4 Betydning af vandforbrug for driftsbudget......................................................................... 50 7.5 Skoletiltag om vandinstallationer ....................................................................................... 52 7.6 Skoletiltag om adfærd.......................................................................................................... 54 7.7 Vidensniveau.........................................................................................................................55 7.8 Deltagelse i andre initiativer ................................................................................................55 7.9 Opsummering og kommentering af skoleanalyse .............................................................. 56

8. Analyse af børneinstitutioner.............................................................................58 8.1 Generel karakterisering ....................................................................................................... 58 8.2 Beslutningskompetence og praktisk arbejde...................................................................... 59 8.3 Institutionernes tilstand......................................................................................................60

8.3.1 Nøgletal vedr. vandforbrugende installationer.....................................................61 8.4 Betydning af vandforbrug for driftsbudget......................................................................... 62 8.5 Institutionstiltag om vandinstallationer............................................................................. 63 8.6 Institutionstiltag om adfærd ............................................................................................... 64 8.7 Vidensniveau........................................................................................................................ 65 8.8 Deltagelse i andre initiativer ............................................................................................... 65 8.9 Opsummering og kommentering af analyse af børneinstitutioner ................................... 66

9. Undersøgelse blandt VVS-installatører ..............................................................68 10. Undersøgelse blandt virksomheder.....................................................................71 11. Vurdering af potentiale ...................................................................................... 74

11.1 Overordnede estimater i procent .........................................................................................74 11.2 Overordnede forudsætninger omkring vandforbrug...........................................................76 11.3 Estimat for besparingspotentiale ........................................................................................ 78

12. Økonomisk analyse ............................................................................................ 79 12.1 Grundlag for cases ................................................................................................................79 12.2 Potentiale for vandbesparelser............................................................................................ 80 12.3 Økonomisk case om udskiftning af toilet............................................................................ 80 12.4 Eksempler på udgifter ved løbende toilet og vandhane ..................................................... 83 12.5 Lækagesikring ...................................................................................................................... 83 12.6 Økonomiske overvejelser om vandspareindsatser ............................................................. 83 12.7 Økonomiske overvejelser om autosluk på vandhaner........................................................ 83 12.8 Økonomisk case om vandbesparende bruser ..................................................................... 84


13. Erfaringer med initiativer ..................................................................................86 13.1 Eksempel på tilskudsordning i København ........................................................................ 86 13.2 Vandsparekampagner fra Københavns Energi................................................................... 86 13.3 Vandsparetiltag hos Aarhus Vand....................................................................................... 87 13.4 Dryp.stop.dk kampagner ..................................................................................................... 88 13.5 Ambassadør-ordninger........................................................................................................ 88

13.5.1 Vandambassadører ............................................................................................... 88 13.5.2 Klimaambassadører .............................................................................................. 88

13.6 Erfaringer med ESCO-projekter ......................................................................................... 88 13.6.1 Grønt Flag - Grøn skole ........................................................................................ 89

13.7 Efteruddannelsestiltag......................................................................................................... 89 14. Teknologifremmende initiativer ........................................................................ 91

14.1 Opsummering af barrierer....................................................................................................91 14.2 Økonomiske incitamenter ....................................................................................................91 14.3 Lånemuligheder ................................................................................................................... 92 14.4 Støtteordninger og finansieringsinitiativer ........................................................................ 92 14.5 Adgang til relevant viden..................................................................................................... 92 14.6 Fokus i indkøbsaftaler ......................................................................................................... 92 14.7 Mærkningsordning for VVS komponenter ......................................................................... 92 14.8 Forsikringsreduktion ved lækagesikring ............................................................................ 93

15. Konklusion.........................................................................................................94 Referencer................................................................................................................. 97

Bilag 1: Vandforbrug ……………………………………………………………………………………………………….98

Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse…………………………………………………………...………………….109


Forord

Miljøstyrelsen har ønsket en analyse af potentialet for vandbesparelser, der kan opnås gennem

vandbesparende teknologi i kommunale institutioner. Samtidigt ønskes et overblik over hvilke

initiativer, der evt. kan igangsættes for at nedbringe vandforbruget gennem ny vandteknologi.

Analysen blev igangsat på en antagelse om, at der kan være et potentiale for vandbesparelser –

gennem ny teknologi – i offentlige institutioner som let og over kort tid kan spares hjem.

DANVA har gennemført projektet i tæt samarbejde med

• Københavns Energi A/S v. Charlotte Storm

• Aarhus Vand A/S v. Kristian Brunmark

• TRE-FOR A/S v. Rudi Krupsdahl Henriksen

• Aalborg Forsyning, Vand A/S v. Peter Bech

• VandCenter Syd A/S v. Henrik Juul

En række kommuner, videninstitutioner, virksomheder og brancheforeninger har bidraget

væsentligt til projektets analyse, herunder særligt

• Tekniq v. Flemming Hansen

• Energi&Klima, Teknologisk Institut v. Leon Buhl,

• Korsbæk og Partnere, Rådgivende ingeniørfirma KS v. Johannes Overgaard

Producenter og forhandlere af vandbesparende armaturer og teknologi har også bidraget. Sidst,

men ikke mindst har en lang række skoler og institutioner bidraget med relevante informationer via

en spørgeskemaundersøgelse og telefoninterviews gennemført som en del af projektet.

Projektet er gennemført i perioden 1. november 2011 til 1. maj 2012. Projektet er derudover fulgt af

Martin Skriver, Naturstyrelsen og Jens Schultz Hansen, Miljøstyrelsen.

Fra DANVA sekretariatet har følgende indgået i projektet: Thomas Bo Sørensen, Lars Fischer,

Bertel Iversen, Tahsin Arikan og Mads Olesen under projektledelse af Charlotte Frambøl.

Projektgruppen vil gerne sige tak til alle for godt samarbejde!


Konklusion og sammenfatning

Baggrund Indtil starten af 1990’erne accepterede man i mange tilfælde en så stor indvinding, at

grundvandsstanden blev sænket og vandløb som konsekvens heraf tørrede ud om sommeren.

Omkring 1990 ændrede denne holdning sig, og forventningerne til størrelsen af den udnyttelige

grundvandsressource blev ændret. Vandbesparelser fik et forholdsvis stor fokus i 1990’erne, og

frem til 2006 (jf. DANVAs Benchmarking) kan man aflæse det i statistikker over vandforbruget ved

et konstant fald i vandforbruget. Sidenhen har vandforbruget i institutionerne stabiliseret sig. De

danske drikkevandsselskaber leverer i dag omkring 7 % af det samlede vandmængde til

institutioner, hvilket svarer til omkring 25 mio. m3 vand om året.

Analysen blev igangsat på en antagelse om, at der kan være et potentiale for vandbesparelser –

gennem ny teknologi – i offentlige institutioner som let og over kort tid kan spares hjem.

Formål Formålet med projektet er at skabe overblik over:

• potentialet for vandbesparelser, der kan opnås gennem vandbesparende teknologi i

kommunale institutioner.

• forskelle i vandforbruget i sammenlignelige institutioner i Danmark

• offentlige myndigheders tiltag i forhold til vandbesparende teknologi i deres institutioner

Derudover skal projektet beskrive barrierer og initiativer i forhold til anvendelse af vandbesparende

teknologi i offentlige institutioner. Projektet laver en overordnet vurdering af forskellige

institutionstyper og en specifik analyse af 2 udvalgte institutionstyper: Skoler og børneinstitutioner.

Undersøgelsen Undersøgelsen bygger på forbrugsdata fra vandselskaber, spørgeskemaundersøgelser og samtaler

med kommuner, skoler, institutioner, vvs-installatører, vidensinstitutioner og virksomheder.

Hovedkonklusioner Projektet viser, at der arbejdes med vandbesparelsestiltag, men typisk som en integreret indsats

under øvrige miljøtiltag, hvor der for tiden er klart størst fokus på reduktion af energiforbrug og

CO2-udledning. Projektet viser, at der er god fornuft og sund økonomi i ikke at glemme

vandforbruget. Selvom udgifterne til vand generelt ikke udgør en stor del af de samlede

driftsudgifter hos institutionerne, kan der være nemme penge at spare.

Både VVS-branchen og kommunerne vurderer, at der er et reelt potentiale for vandbesparelser i

kommunale institutioner på 10-15 %.

Virksomhedernes (forhandlere af vandbesparende teknologi) gennemsnitlige skøn for

vandbesparelsespotentialet i kommunale institutioner ligger på over 15 %. Virksomhederne

refererer til konkrete eksempler på anvendelse af deres produkter i kommunale institutioner, hvor

vandbesparelserne er dokumenteret. De angivne eksempler viser cases med besparelser højere end

de ovenfor angivne generelle estimater.


Realiseres potentialet på 10 %, spares der i de undersøgte institutioner ca. 290.000 m3 vand,

svarende til en årlig besparelse på 13 mio. kr. Ved 15 % spares der 430.000 m3 vand, svarende til en

årlig besparelse på 20 mio. kr.

Hvis tilsvarende besparelsesprocenter antages gyldige for de øvrige institutionstyper, kan der

således spares mellem 2,5 – 3,8 mio. m3 vand, svarende til 115 og 173 mio. kr. pr. år. Bemærk, at

dette estimat baseres på mængder for både private og kommunale institutioner.

Undersøgelsen viser, at det især er attraktivt at reducere vandforbrug fra de resterende gamle

toiletter. Der er også sund økonomi i at installere vandbesparende brusere, særligt for de skoler, der

har stort omfang af fritidsaktiviteter med efterfølgende badning. Derudover kan der være mange

penge at spare ved implementering af lækagealarmer, der giver mulighed for hurtig udbedring ved

vandspild.

Analysen af nøgletal fra denne undersøgelse, sammenholdt med informationer om skolerne og

institutionerne, viser dog, at det er meget vanskeligt at finde entydige forklaringer på højt og lavt

vandforbrug. Der ses mange af de samme tiltag, udført på skoler og børneinstitutioner med højt

vandforbrug som på tilsvarende institutioner med lavt vandforbrug. Det kan skyldes, at projektet

generelt ikke ser på vandforbruget i et historisk perspektiv, og vi derfor ikke dokumenterer en

udvikling i vandforbruget.

Som væsentligste barrierer peger kommuner, skoler, institutioner, vvs-installatører eller

virksomheder på følgende:

• Manglende fokus på emnet

• Manglende økonomiske muligheder, hvor der særligt fokuseres på det manglende incitament,

når besparelsen ikke tilfalder samme kasse, som investeringen til besparelse skal tages fra.

• Manglende viden om tekniske muligheder og erfaringer. Der er usikkerhed omkring specifikke

løsningers anvendelighed i institutioner og reelle tilbagebetalingstider og erfaringer i forhold

til drift og vedligehold.

Kommunerne fremhæver manglende tid som en væsentlig barriere for at anvende vandbesparende

teknologi, mens tidsfaktoren dog ikke bliver nævnt af skoler og institutioner.

Institutionerne udviser en meget stor interesse for at deltage i vandbesparelsesinitiativer, men

ønsker dog mere inspiration og hjælp til at igangsætte de rette tiltag.

Projektets forslag til teknologifremmende initiativer, formuleret med afsæt i de identificerede

barrierer, kan samles under følgende overskrifter:

• Økonomiske incitamenter

• Lånemuligheder

• Støtteordninger og finansieringsinitiativer

• Adgang til relevant viden

• Fokus i indkøbsaftaler

• Mærkningsordning for vvs-komponenter

• Forsikringsreduktion ved lækagesikring

Projektresultater Nøgletalsberegninger

Projektet har udarbejdet nøgletal, opgjort hhv. som kubikmeter pr. kvadratmeter pr. år (m3/m2/år)

og kubikmeter pr. bruger pr. år (m3/bruger/år), hvor hovedparten af de indsamlede data er fra

2010.


Nøgletalsberegningerne viser følgende vandforbrug målt som m3 pr bruger for forskellige

institutionstyper:

0

5

10

15

20

25

30

m3/bruger/årForbrug pr. bruger

75% Fraktil 25% Fraktil Median

FIGUR 1

Nøgletallene er også beregnet som forbrug pr. m2 for de forskellige institutionstyper. Variationen i

nøgletal inden for de enkelte institutionstyper er også beregnet (bilag 1).

Kommunale tiltag

Analysen af kommunernes tiltag viser, at kommunerne generelt har kendskab til institutionernes

vandforbrug.

52 % af kommunerne oplyser, at de har gennemført vandsparekampagner rettet mod

institutionerne. 80 % af kommunerne har implementeret miljø- eller energiledelsessystem, der helt

eller delvist omfatter kommunale institutioner. Ca. halvdelen af kommunerne har planer om at

igangsætte konkrete tiltag om vandbesparelser i 2012.

Kun 28 % af kommunerne har i deres indkøbsaftaler fokus på vandforbrug. Her kan bedre

vejledning om relevant teknologi forbedre kommunernes mulighed for at stille krav og sætte fokus

på vandforbrug i aftalerne.

Det er kun en meget lille del af kommunerne, som fører tilsyn i henhold til et fast program for alle

institutioner. Langt de fleste fører kun tilsyn ved mistanke om problemer, eller hvis institutionen

henvender sig til kommunen.

Gennemsnitligt vurderer kommunerne besparelsespotentialet til at være 10 %.

Analyse af skoler og børneinstitutioner

Langt de fleste skoler har ansat egen pedel. Sammenlignet med børnehaver giver dette et bedre

teknisk grundlag for igangsætning af tiltag. Flertallet af institutionerne (70 %) hyrer håndværkere

ind til alt arbejde på installationen og har således ikke egen pedel eller delepedel. Beslutninger om

ændringer af institutionens installation tages generelt af institutionsledelsen (75 %) og


undersøgelsen viser, at institutionerne i højere grad end skolerne savner viden om tekniske

muligheder for vandbesparelser.

Typisk finansieres vandbesparelsestiltag fra skolens driftsbudget, dog er der også en del tiltag, der

er finansieret via særbevilling fra kommunen. Både i børneinstitutioner og i skoler vurderes

udgiften til vand kun at have en middel eller lille betydning for institutionens samlede driftsbudget.

Derfor er det vigtigt at synliggøre de vandbesparende tiltag, der har en attraktiv økonomi.

60 % af skolerne har faste vedligeholdsrutiner med særligt fokus på løbende toiletter, vandhaner og

andet vandspild. Kun ca. 15 % af børneinstitutionerne oplyser, at de har faste

vedligeholdelsesrutiner for institutionens installationer.

Undersøgelsen har vist, at vandfri urinaler kun anvendes i mindre grad på skolerne. Men en mindre

stikprøveundersøgelse viser, at erfaringerne fra de skoler, der anvender urinaler, er gode - generelt

opleves der ikke hygiejneproblemer eller omfattende vedligehold. Ingen af de børneinstitutioner,

der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, anvender urinaler.

Ca. 80 % af skolerne men kun ca. 58 % af børneinstitutionerne har inden for de sidste 5 år foretaget

ændringer i installationen for at opnå et mindre vandforbrug.

Både skoler og børneinstitutionerne viser en meget stor interesse for at deltage i vandbesparelses-

initiativer. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kun knap halvdelen af skolerne underviser eleverne i

vandbesparelser.

Undersøgelse fra vvs-installatører

Vvs-installatørerne vurderer entydigt, at der er et potentiale for at sænke kommunale institutioners

vandforbrug. Gennemsnitligt estimeres potentialet til ca. 15%. Installatørerne peger på et bredt

spektrum af vandbesparelsestiltag. Særligt sættes der fokus på udskiftning af gamle toiletter med

højt vandforbrug, ”løbende” toiletter, brug af sensorer på vandhaner samt optimering af

cirkulationssystemet.

Undersøgelse blandt virksomheder

De adspurgte virksomheder forhandler produkter, der allerede i dag anvendes i kommunale

institutioner. Men virksomhederne vurderer, at der er potentiale for mersalg, hvis man alene ser på

mulighederne for at reducere vandforbrug.

Virksomhedernes gennemsnitlige skøn for vandbesparelsespotentialet i kommunale institutioner

ligger på over 15 %. Virksomhederne refererer til konkrete eksempler på anvendelse af deres

produkter i kommunale institutioner, hvor vandbesparelserne er dokumenteret. De angivne

eksempler viser cases med besparelser højere end de ovenfor angivne generelle estimater.

4 ud af 9 virksomheder (44 %) vurderer, at et større salg til danske kommunale institutioner vil

kunne forbedre deres muligheder for øget eksport.

10 konkrete råd til kommuner og institutioner

1. Implementer ressoucefordelingsmodeller, der sikrer at besparelser ved vandbesparende

tiltag tilfalder samme kasse som udgiften til investeringen tages fra.

2. Mål vandforbruget og afregn efter reelt vandforbrug. Afdæk forbrugsmønstre ved brug af

fjernaflæsning og reager hurtigt ved unormalt vandforbrug

3. Reducer vandforbrug fra gamle toiletter med stort vandforbrug, ved udskiftning til 2-

skylstoiletter, toiletindsatser eller ved en delvis udskiftning til vandfri urinaler


4. Lav lækagesikring og drøft reduceret forsikringspræmie med forsikringsselskab pga.

lækagesikring

5. Sæt fokus på det varme vand – der er både energi og vand at spare (anvend

vandbesparende bruserarmaturer, optimer cirkulationssystem, overvej decentral

varmtvandsproduktion ved renoveringer, mv.)

6. Skab synlighed af vandforbrug og besparelsestiltag i kommunale miljø- og

energiledelsessystemer. Inkluder vandforbrug i evt. energirenoveringsprojekter. Sæt fokus

på vandforbrug i indkøbsaftaler.

7. Øg vidensniveauet og udarbejd målrettet information til institutionerne

8. Implementer faste kontrol- og vedligeholdelsesrutiner

9. Gør brug af sensorer, hvor vandforbrug ved håndvaske pga. løbende haner vurderes at give

unødigt vandspild.

10. Dokumenter resultaterne af vandbesparende tiltag og bidrag til formidling af erfaringer til

andre kommuner og institutioner.


Summary and Conclusion

Background Until the beginning of the 199o’s large abstractions of water were often accepted, resulting in

lowered groundwater table and water-courses drying-up in the summer. Around 1990 this approach

was changed and water savings got a significant focus in the 1990’s and until around 2006 when the

figures in DANVAs benchmarking for the water consumption show a continuous decline. Since then

the water consumption in the institutions is stabilized. The institutions in Denmark use

approximately 25 mio. m3 water per year which is 7% of the production in Danish water companies.

This analysis was initiated with the expectation of a water saving potential in the public institutions

which could easily and over a short time period be obtained.

Objective The objective of this project was to create an overview over

• The potential for water savings achievable by water saving technology in public institutions • Differences in the water consumption in comparable Danish institutions • Public initiatives related to the use of water saving technology in institutions

Furthermore the project describes barriers and initiatives related to the use of water saving

technology in public institutions. The project performs an overall evaluation of different types of

institutions and a more specific analysis of schools and child care centers.

The study The study is based on data for water-consumption, questionnaires and interviews with

municipalities, schools, institutions, plumbers and companies.

Main conclusions The project shows that there are on-going activities regarding water-use and water savings but

typically these are integrated in the overall environmental activities where the present focus clearly

are at reducing energy-consumptions and CO2 emissions. The project shows that it is good common

sense and healthy economy not to neglect focus at water consumption. Even though the water

expense is not a large part of the overall running costs of the institutions, there can be easy money

to save.

Both the plumbing industry and the municipalities estimate that there is an actual potential for

water savings in the public institutions at approximately 10-15%.

If the water saving potential at 10% is realized the institutions will save approximately 290.000 m3

water, equaling a yearly saving of 13 mio. DKK. At 15% realized the saving will be approximately

430.000 m3 water, equaling a yearly saving of 20 mio. DKK.

If the same saving potential is considered valid for all institutions the total savings will be

approximately 2,5-3,8 mio. m3 water equaling approximately 115-173 mio. DKK per year. Notice

that this estimate covers all institutions both public and private.

The project shows that it is especially desirable to reduce the water consumption from the

remaining old toilets. There is also a healthy economy related to the installation of water saving


showers, especially for schools with high after school activities which include showering.

Furthermore there can be a lot of money to save by implementing leakage alarms which give the

possibility of fast repairing in case of water leakage.

A comparison of the calculated key figures with the information about the specific schools and

institutions shows that it is very difficult to give precise explanations of high and low water

consumption. A lot of the same initiatives are performed at schools and child care centers with high

water consumption compared to those with low. This is probably due to the fact that this project

does not evaluate the water consumption in a historical perspective, and therefore does not

document the development of the water consumption over time.

Municipalities, schools, child care centers, plumbing industry and companies point at the following

essential barriers: 1. Lack of focus at the subject 2. Lack of financial possibilities. And lack of incentives when the money saved do not allot

the same part as the investment for the savings is taken from 3. Lack of knowledge of technical possibilities and experiences. There is an uncertainty about

specific solutions applicability in institutions and the actual payback period and experiences regarding operation and maintenance.

The municipalities also stress the lack of time as an important barrier while this is not mentioned by

the schools and child care centers.

The child care centers show a very big interest for participating in water-saving initiatives but

express a wish for more inspiration and help to initiative the proper activities.

The suggested initiatives are drawn up with a reference to the identified barriers and can be

compiled under the following headlines: • Economic incentives • Credit capability • Subsidies or other funding initiatives • Access to relevant knowledge • Focus in the procurement contracts • Labelling schemes • Insurance reduction when implementing leakage alarm

Project results In the project key figures for the water consumption are calculated as cubic metre per square metre

per year (m3/m2/year) and cubic metre per user per year (m3/user/year), where the main part of

the data, are from the year 2010.

The calculations show the following water use for different types of institutions:

0

5

10

15

20

25

30

Highschools etc.

Publicschools

Privateschools

Afterschoolcenters

Day carecenters

Integratedchild carecenters

Specialschools

Nurseries Boardingschools

(secondary)

m3/user/year Waterconsumption per child/student

75% quantile 25% quantile Median


Public initiatives

The project gives an analysis of water saving initiatives in municipalities. This shows that the

municipalities in general have knowledge about the institutions’ specific water consumption.

52% of the municipalities inform that they have performed water saving campaigns targeted

institutions. 80 % of the municipalities have implemented environmental or energy management

systems, which fully or partly include institutions. Approximately half of the municipalities plan to

initiate water saving activities in 2012.

Only 28% of the municipalities set focus at water consumption in their procurement contracts.

Better information about relevant technical solutions would improve the municipalities´

possibilities to draw up specific requirements in the contracts.

Only a small percentage of the municipalities have routine inspections according to a planned

programme. Most inspections are only performed when leakages are suspected or the institutions

ask the municipality to perform an inspection. In average the municipalities estimate the overall

saving potential to be approximately 10%

Analysis of schools and child care institutions

Most of the schools have their own caretaker. Compared to the child care centers this gives a better

technical base for initiating water saving activities. Most of the child care centers (70%) hire

plumbers etc. for all the work at the installations and typically the child care centers do not have

their own caretaker. Decisions regarding changes in the installation are typically made by child care

center management (75%) and the project show that the child care center more often than the

schools lack knowledge of technical solutions for water savings.

The water saving activities are typically financed by the school’s or center’s operating budget,

although some activities have been financed by the municipality. The cost of water is only a medium

to small part of the operating budget, both for schools and child care centers. In order to achieve

focus at the water cost it is therefore important to give clear information of the attractive economy

connected to some water saving activities.

60% of the schools have scheduled maintenance routines which typically set focus at leaking toilets,

watertaps and other water waste. Only 15% if the child care centers have similar routines.

The project shows that waterfree urinals only have a minor use at the schools. But a small survey in

the project shows that the schools that have installed urinals have good experiences with these. No

smelling problems or high maintenance.

Approximately 80% of the schools but only approximately 58% of the child care centers have within

the last 5 years made changes in the installations in order to reduce water consumption.

Both schools and child care centers show a very big interest in participating in water saving

activities.

It is a remarkable low percentage -only approximately 50% - of the schools that teach the pupils

about water saving solutions.

Questionnaire for plumbing industry

The plumbing industry agrees that there is potential for reducing the public institutions water

consumption. In average they estimate the potential to 15%. The plumbers point at a broad variety

of water saving solutions. Focus is especially set at replacing old toilets with high water

consumption, leaking toilets, use of sensors at taps and optimizing the circulations system.


Questionnaire for other companies

The involved companies trade products that are already in use in municipal institutions. But the

companies estimate that there is a potential for more sale when estimated on the base of the

possibilities to reduce the water consumption. The companies’ estimate of the water saving

potential is on average more than 15%. 4 out of 9 companies (44%) estimate that an increased sale

to the Danish public institutions will improve their possibilities for an increased export.

10 specific advices to municipalities and institutions

The project draws up the following specific advice for municipalities and institutions:

1. Implement allocation models that ensure that savings are allotted to the same part as the

investment for the savings is taken from

2. Ensure metering of the water consumption and payment for the actual water use. Identify the consumption patterns by on-line metering and act on unusual water consumption.

3. Reduce the water consumption from old toilets with a large water consumption, by replacement to 2-flush toilets, water savers or partly replacement to water free urinals

4. Implement leakage alarms and discuss reduced insurance premium with the insurance company

5. Set focus at the warm water – there is both energy and water to save (optimize the circulation system, use water saving showerheads, consider decentralized hot water production when renovating)

6. Visualize the water consumption and water saving initiatives in the public environmental and energy management systems. Include the water consumption in energy renovation projects. Set focus at water consumption in the procurement contracts

7. Improve the level of relevant knowledge and draw up targeted information for the institutions

8. Implement regular routines for inspection and maintenance

9. Make use of sensors where the water use for hand wash due to running taps are considered the cause of unnecessary water waste

10. Document the results of water saving initiatives and share experiences with other municipalities and institutions.


1. Formål

Formålet med projektet er at skabe overblik over

• potentialet for vandbesparelser, der kan opnås gennem vandbesparende teknologi i

kommunale institutioner.

• forskelle i vandforbruget i sammenlignelige institutioner i Danmark

• offentlige myndigheders tiltag i forhold til vandbesparende teknologi i deres institutioner

Derudover skal projektet beskrive barrierer og initiativer i forhold til anvendelse af vandbesparende

teknologi i offentlige institutioner.

Projektet laver en overordnet vurdering af forskellige institutionstyper og en mere specifikt analyse

af 2 udvalgte institutionstyper: Skoler og børneinstitutioner.


2. Metode og datagrundlag

2.1 Dataindhentning Grundlaget for analysen er fremskaffet ved indhentning af informationer fra mange forskellige

kilder.

• Adresser på offentlige institutioner og skoler er indhentet fra kommunal årbog

• Vandforbrugsdata er indhentet via vandselskabernes forbrugsregistreringer og kommunale

opgørelser

• Areal af institutionerne via BBR register

• Antal brugere af institutioner dels via hjemmesideopslag og via spørgeskemaundersøgelse

• Fakta om anvendelse af vandbesparende teknologi, barrierer og anvendelsesfremmende tiltag

via spørgeskemaundersøgelser og telefoninterviews

• Priser på komponenter og installation via producenter samt erfaringstal fra vandselskaber

• Møder, samtaler og mails med kommuner, skoler, børneinstitutioner, virksomheder og øvrige

interessenter har givet specifikke input omkring forbrugsmønstre og tiltag.

Spørgsmålene til de enkelte undersøgelser er listet i bilag 2.

Alle data behandles anonymt, bortset fra beskrivelse af konkrete kommunale initiativer. Den

anonyme datahåndtering har sikret større input. Det er ikke en del af projektets formål at udstille

enkelte institutioner eller kommuner, men at skabe overblik over det samlede potentiale.


I de følgende skemaer gives en opsummering af det kvantitative datagrundlag.

TABEL 1 KVANTITATIVT OVERBLIK OVER FORBRUGSDATA

Institutioner i

undersøgelsen

Adresser i

Kommunal

Årbog

Andel af

institutioner i

forhold til

total

Antal Antal %

Vuggestuer 34 256 13

Børnehaver 178 1574 11

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

476 2558 19

Folkeskoler 258 1445 18

Private

grundskoler

76 519 15

Gymnasier og

HF

32 191 17

Klubber 87 744 12

Efterskoler 27 257 11

Special skoler 46 409 11

Børn, Unge og

Familier

30 235 13

Handicappede

(Børn og

voksne)

87 1149 8

Social

Psykiatrien

49 550 9


TABEL 2 KVANTITATIVT OVERBLIK OVER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER

Antal udsendt Antal besvaret Svarprocent

Kommuner 98 59 (62*) 60 (62)

Skoler ca. 300 62 21

Børneinstitutioner ca. 800 93 12

Virksomheder 20 9 45

VVS-installatører 1070 105 10

Vi har tilstræbt at lave en analyse med en vis geografisk spredning. Følgende figur viser fra hvilke kommuner, der indgår data i analysen.

FIGUR 2 FORBRUGSDATA FRA OMRÅDET

KOMMUNEN HAR UDFYLDT SPØRGESKEMA

*Procentfordeling for svar er

generelt baseret på 59

kommuners svar. Derudover

har 3 kommuner udfyldt et

testskema.


Det er projektgruppens vurdering, at der er indhentet et acceptabelt antal forbrugsdata, og der er

opnået en tilstrækkelig geografisk spredning, ligesom fordelingen mellem små og store kommuner

også er acceptabel.

2.2 Opstilling af nøgletal Som nøgletal er valgt det årlige forbrug i kubikmeter pr. kvadratmeter institution/skole (m3/m2/år)

og det årlige forbrug i kubikmeter pr. barn/elev (m3/bruger/år).

Historisk set er fokus på vandforbrug i bygninger opstået i en sammenhæng med fokus på

energiforbrug i bygninger. For energiforbrug har der været tradition for at opgøre nøgletal pr.

kvadratmeter, og når vandforbrug er medtaget i redegørelserne er tilsvarende nøgletal ofte valgt.

Ovennævnte nøgletal er de mest anvendte nøgletal i grønne regnskaber og årsrapporter, men

nøgletallene skal dog tages med forbehold, da der er mange faktorer, der spiller ind på et nøgletal.

F.eks.:

• Der er meget stor forskel på, hvor meget skolerne bliver brugt til andre aktiviteter udenfor alm.

skoletid. Nogle skoler har stor eftermiddags/aften aktivitet med et merforbrug til følge, mens

andre skoler ligger i områder, hvor mange aktiviteter sker i sportshal eller medborgerhuse

m.m.

• Det har stor betydning om skolernes idræt foregår på skolens eget anlæg/gymnastiksal, hvor

vandforbruget indgår i skolens forbrug, eller om den foregår på nærtliggende

sportshal/idrætsanlæg med selvstændig måler.

• Belastningen af institutionen f.eks. en skole, som kun bruger 75 % af kapaciteten vil have et

lavere nøgletal målt pr. m2 i forhold til skoler, hvor kapaciteten udnyttes fuldt ud.

• Daginstitutionens åbningstid – både dagligt, men også ferieåbent. Nogle institutioner har

åbent hele året, mens andre lukker i ferieperioder og henviser børn til andre institutioner.


3. Kommunale institutioner

3.1 Overordnet gruppering Der er stor forskel på de enkelte kommuners opdeling af deres institutioner. I den overordnede

sammenligning af vandforbrug ser projektet nærmere på data vedr. følgende grupperinger af

institutioner:

• Børneinstitutioner

(vuggestuer, integrerede institutioner/børnehuse, børnehaver)

• Skoler

• Handicapområdet

• Klubber

• Socialpsykiatri

• Ældreområdet

• Øvrige kommunale institutioner

Projektets opdeling i institutionsgrupper tager udgangspunkt i inddeling i udtræk fra Kommunal

Årbog.

3.2 Udvalgte institutioner I projektet er det valgt at lave en nærmere analyse af 2 udvalgte institutionstyper. Skoler og

børneinstitutioner er udvalgt ud fra følgende overvejelser:

• Ved projektstart vidste vi, at der var relativt mange data for skolerne.

• De vandforbrugsdata, der fra projektstart var tilgængelige for børneinstitutioner viste, at der

gennemsnitligt er et væsentligt højere vandforbrug i børneinstitutionerne end på skolerne.

Denne viden gjorde det interessant at identificere forskelle mellem skoler og

børneinstitutioner.

• Skoler har typisk tilknyttet en teknisk serviceleder. Det har børneinstitutioner ofte ikke. Det

forventes at have betydning for fokus på anvendelse af vandbesparende teknologi.

• Handicapområdet og socialpsykiatrien er fravalgt, fordi det vurderes, at de enkelte

institutioners forbrug afhænger meget af individuelle forhold og beboernes specifikke

vandforbrug. I skoler og børneinstitutioner forventes en mere ensartet brugerkreds og dermed

større muligheder for at identificere evt. teknologiske årsager til forskelle i forbrug.

• Klubber er tilsvarende fravalgt, fordi forbrugsmønstre er meget aktivitetsafhængige

• Ældreområdet er fravalgt, fordi mange ældreboliger afregnes helt individuelt ved den enkelte

borger.

I projektet bliver børneinstitutionerne indledningsvis vurderet samlet. Derefter analyseres

børneinstitutionerne nærmere i forhold til, om det er rene børnehaver (typisk 3-6 år), vuggestuer

(typisk 0-3 år) eller integrerede institutioner (typisk 0-6 år).


4. Teknologi og adfærd

4.1 Afgrænsning Teknologiske muligheder og adfærd er tæt forbundet og har begge betydning for institutionernes

vandforbrug. Teknologi, der giver viden om vandforbrug, viser sig ofte at påvirke adfærd.

Tilsvarende kan fokus på adfærd påvirke opmærksomheden omkring tilgængelig teknologi. I

indeværende afsnit gives et kort overblik over principperne i de forskellige tilgængelige teknologier

og deres betydning for forbrug.

Det ligger udenfor dette projekts afgrænsning at give en detaljeret produktgennemgang og et samlet

overblik over erfaringer vedr. anvendelse i skoler og børneinstitutioner. Selvom projektet har været

i dialog med en række producenter, vil der derfor ikke blive beskrevet konkrete navngivne

produkter. De erfaringer, som bliver formidlet i efterfølgende afsnit, er et udtryk for den viden, der

er opnået i forbindelse med projektets dataindhentning.

4.2 Komponenter I forbindelse med vandbesparende tiltag i institutioner er det primært følgende komponenter, som

tages i anvendelse:

• 2-skyls toiletter

• Toiletindsatser

• Urinaler og vandfri urinaler

• Automatisk slukning af brusere

• Vandbesparende bruserhoveder

• Vandspareindsats til vandhaner

• Sensorer på vandhaner (automatisk tænd og sluk)

• Armaturer med indbygget vandsparefunktion

4.2.1 2-skyls toiletter, toiletindsatser

Ved udskiftning af gamle toiletter til 2-skyls toiletter eller ved indsats af toiletindsats reduceres

vandforbruget i forbindelse med skyl.

Med gamle toiletter bruges nemt 8 liter vand pr. skyl. 2-skyls toiletter kan nedsætte mængden

væsentligt, typisk til ca. 3 liter ved det lille skyl og 6 liter ved det store skyl. Der er erfaringer, der

viser, at man skal passe på med at installere 2+4 liters skyl i ældre ejendomme med gamle

afløbsdimensioner. En faldstamme og kloak, som er dimensioneret til et 8-12 liters skyl, kan få

problemer med at fungere, hvis der kun kommer 4 liters skyl igennem og især i kloakrørene under

ejendommene, kan der opstå problemer.

Der er erfaringer med at børnetoiletter generelt er af dårligere kvalitet end voksentoiletter – løber

nemt og er svære at reparere.

Nogle 2-skyls toiletter skal hyppigt afkalkes for ikke at løbe. De er endvidere sensible overfor lidt

voldsomme mekaniske påvirkninger (hårdhændet brug). Børn kan have svært ved at skelne mellem

stort og lille tryk, hvilket kan give problemer og flere på hinanden følgende skyl.

Der findes også toiletindsatser, som kan monteres på den eksisterende skylleventil og reducere

vandforbruget. I Servicehåndbogen 2011, [9], beskrives forbehold i forhold til brugen af


toiletindsatser, fordi toiletkummen og vandlåsen ikke er dimensioneret til at fungere med reduceret

vandmængde. I projektet er der ved en mindre stikprøveundersøgelse hos 4 skoler, der har fået

installeret toiletindsatser, dog ikke oplevet disse problemer.

4.2.2 Vandfri urinaler

Anvendelse af vandfri urinaler vil resultere i mindre vandforbrug pga. færre toiletskyl.

På de 59 deltagende skoler er der 2017 toiletter og kun 41 urinaler.

Urinaler vurderes typisk fravalgt af hygiejniske årsager. Skoleeleverne har ikke samme højde og en

del urinaler har en tendens til at danne stensætning i vandlås/afløb således, at de stopper og løber

over. Ved vandfri urinaler, kan der være risiko for, at der smides forskellige ting i urinalen, hvorved

den tilstopper, og at der er risiko for, at det løber over. Hvis urinaler anvendes på skoler, bør det

måske derfor kun være i forbindelse med toiletter for de ældste elever.

Vi har talt med fire serviceledere/skolebetjente på skoler med 2-5 urinaler installeret. Generelt er

alle disse glade for urinalerne.

Den aldersmæssige målgruppe for urinalerne er forskellig fra skole til skole; både de ældre,

mellemste og yngre årgange benytter dem. Ingen af de fire serviceledere, vi har talt med, nævner

konkrete dårlige erfaringer – heller ikke med de mindste årgange, som man kunne forvente.

To af de fire skoler har valgt urinaler med skyl. En serviceleder siger, at disse blev valgt fremfor

vandfri, fordi der var frygt for dårlig hygiejne/lugt.

På to skoler med vandfri urinaler var der skepsis før installation af de vandfri urinaler, men begge

steder er personalet positivt overrasket, og oplever generelt ingen hygiejneproblemer. Det

bemærkes også, at der er meget lidt vedligehold forbundet med disse. Alle fire serviceledere er glade

for urinalerne.

I projektet er vi stødt på to børnehaver, som har en vandfri urinal hver. I begge børnehaver bruges

urinalerne af børn i alderen 3-5 år på nær de få med ble. Begge børnehaver fortæller, at der ikke er

lugtgener forbundet med urinalerne, og at børnene generelt sagtens kan finde ud af at benytte

urinalerne.

I begge børnehaver har man under urinalen etableret en rist med afløb i tilfælde af, at et barn

rammer ved siden af, men denne løsning er meget dyr taget i betragtning, at der sker meget få

”uheld”. En af børnehaverne har ”en flue” i kummen (silhuet, der ligner en flue), som børnene skal

sigte efter for at undgå uheld, og det er lederens erfaring, at den hjælper børnene med at ramme

rigtigt. En leder fortæller, at personalet har erfaringer med stærk lugt, når væsken i urinalen skal

skiftes. Begge børnehaver er samlet set glade for deres urinal.

En enkelt kommune kommenterer i spørgeskemabesvarelsen, at forsøg med vandfri urinaler var

faldet uheldigt ud. Kommunen havde fravalgt urinaler pga. usikkerhed om vedligehold og

vedligeholdelsesudgifter.

4.2.3 Automatisk slukning af brusere og sensorer på vandhaner

Automatisk slukning af brusere og sensorer på vandhaner sikrer, at vandet ikke løber, når der ikke

er brug for det. Løbende vandhaner kan f.eks. i børneinstitutioner være et reelt problem, fordi

børnene glemmer at slukke for vandet.

Der er dog varierende erfaringer med brugen af sensorer. Der angives erfaringer med at håndfri

armaturer ofte skal have skiftet batteri, og der er eksempler på, at hanen har stået åben når batteriet

i sensor er løbet tør.


Brugen af sensorer / håndfri armaturer fremhæves dog også som et positivt tiltag i forhold til

forbedring af hygiejnen i institutioner (ingen små beskidte hænder på haner).

4.2.4 Vandspareindsatser, armaturer med indbygget vandsparefunktion,

vandbesparende bruserhoveder

Vandbesparelser fra vandhaner eller brusere kan sikres ved at nedsætte vandstrømmen enten ved at

udskifte til vandbesparende armaturer (hvor vandspareren er indbygget) eller ved at eftermontere

vandspareindsatser.

Vandspareindsatser fungerer oftest ved, at der iblandes luft i vandet, således at vandstrålen

mindskes, men fortsat opleves stor.

Udskiftning til sparebruser kan f.eks. nedsætte vandforbruget fra ca. 12 liter pr. minut til ca. 8 liter

pr. minut.

I områder med meget kalk i vandet kan nogle typer vandsparebrusere og vandspareindsatser med

sparefunktion kalke til. Der kan dog være stor forskel på de enkelte produkttypers tilbøjelighed til

at kalke til.

4.3 Synliggørelse af forbrug Viden om det reelle vandforbrug har stor betydning for de tiltag, der igangsættes. Kendskab til reelt

forbrug og afregning efter reelt forbrug skaber større fokus og ændrer vandforbrugsvaner. Dette

viser bl.a. vandselskabernes erfaringer fra indførelse af individuelle målere i boligblokke helt

signifikant.

Nogle kommuner arbejder på at få indført fjernaflæsning på de fleste målere i de kommunale

bygninger. Aflæsningerne fra målerne samles i energistyringssystemer og gør det muligt at vurdere

enkelte bygningers forbrug af el, vand og varme. Afviger et forbrug fra det forventede, kan man

hurtigt sætte ind for at finde årsagen. Med sådan overvågning kan man f.eks. opdage toiletter, der

løber, sprængte vandrør samt uhensigtsmæssigheder i forhold til el og varmeforbrug.

Derfor er følgende også at betragte som vandbesparende teknologi:

• Almindelige vandmålere

• Vandmålere med fjernaflæsningsmålere

• Lækagealarmer

• CTS styring med alarmering ved unormalt forbrug

4.4 Fokus på varmtvandsforbrug Når der spares på det varme vand, spares der både energi og vand. Ved nybyggeri og renovering bør

tappesteder for varmt brugsvand planlægges, så der er kortest mulig afstand fra

varmtvandsbeholder/veksler. Det mindsker varmetab fra fordelings- og cirkulationsrør og

mindsker samtidigt vandforbruget, fordi man ved tapning ikke lader hanen løbe helt så længe, mens

man venter på, at vandet får den ønskede temperatur.

Der er formentlig besparelser at hente i nogle institutioner både ved optimal indregulering af

cirkulationssystemerne og evt. ved indtænkning af decentral varmtvands produktion. Forskere

anbefaler i SBi-rapport ”Varmt brugsvand” fra 2009, at man i nyt kontorbyggeri nøje overvejer

muligheden for decentral varmtvandsproduktion, opvarmet med el, frem for en traditionel løsning

med cirkulationsledninger. Dette kan også være relevant for institutioner.

4.5 Anvendelse af regnvand Kommuner og institutioner har et stigende fokus på anvendelse af regnvand. Dette afspejles både i

input fra kommuner og institutioner.


Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på lovgivningen omkring anvendelse af

regnvand. Bekendtgørelse nr. 1021 af 31/10/2011: ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med

vandforsyningsanlæg”, beskriver anvendelsesmuligheder for regnvand til WC-skyl og tøjvask:

• Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for WC-skyl og tøjvask i maskine skal være

udført i overensstemmelse med gældende Rørcenteranvisning udarbejdet af Økonomi- og

Erhvervsministeriet og Miljøministeriet.

• I institutioner og bygninger med offentlig adgang må brug af regnvand til WC-skyl kun ske

med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen.

• I institutioner og bygninger med offentlig adgang må regnvand ikke anvendes til tøjvask.

• Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilladelse til brug af regnvand til WC-skyl og tøjvask i

institutioner for børn under 6 år (fx vuggestuer og børnehaver), hospitaler og plejehjem og

andre institutioner for særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede).

Institutionernes input viser, at fokus på regnvand mest handler om at anvende regnvand til vanding

af bede og grønne arealer og til udendørs leg med vand som erstatning for anvendelse af drikkevand

tappet fra udendørs hane. Regnvand til denne anvendelse kan formentlig godt aftages fra en tønde

eller lignende, hvor det er pædagoger, der har adgang til aftapningen og brug, men der må ikke

etableres egentlige tapventiler, som børnene selv kan åbne for.


5. Overblik over forskelle i vandforbrug

5.1 Overblik over vandforbruget DANVAs benchmarking viser, at udviklingen i institutionernes samlede vandforbrug i store træk

har fulgt udviklingen i det øvrige samfunds vandforbrug i perioden 1997-2010. Der ses et fald i

perioden 1997-2006 og derefter en stagnering.

FIGUR 3 UDVIKLING I VANDFORBRUGET (KILDE: VAND I TAL).

Det samlede vandforbrug for institutioner skønnet ud fra DANVAs benchmarking 2010 er ca. 25

mio. m3/år. Dette tal indeholder både forbrug fra kommunale og private institutioner.

Hvis man kigger nærmere på rapporter og anden litteratur om vandbesparelsestiltag, så er

størstedelen af det tilgængelige materiale ca. 10-15 år gammelt. Ved samtaler med forskellige

interessenter i projektfasen, har det også ofte været meldingen, at der var stort selvstændigt fokus

på vandbesparelser for ca. 10 år siden, men at fokus flere steder nu er flyttet til CO2-besparelser.

Hvor der fortsat arbejdes med vandbesparelser, sker det typisk som en integreret indsats under

øvrige miljøtiltag. Disse oplevelser passer med det stagnerende forbrug på ovenfor viste tidslinje.

5.2 Forskelle mellem institutionstyper Der er i projektet lavet en kvantitativ undersøgelse af forskellige institutionstypers vandforbrug. I

nedenstående tabeller ses resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Resultaterne er opgjort

som medianen samt 25% og 75% fraktilerne for hver af de 12 udvalgte institutionstyper. Bagerst i


bilaget ses graferne for hver type, hvor variationen af vandforbruget imellem institutionerne kan

ses.

Det er valgt at angive resultaterne som fraktiler og ikke som et gennemsnit, som vil være meget

påvirket af institutionerne med et meget lavt eller højt forbrug. Der er i undersøgelsen primært

forsøgt at finde forklaringer på forskelle i forbrug ved at se på hovedtendenser i den samlede

opgørelse. Dog er der stikprøvevist også dykket nærmere ned i udvalgte institutioner med hhv. højt

og lavt forbrug.

Hovedparten af de data, der er indsamlet er fra 2010.

I tabellen kan ligeledes ses, hvor stor andel i % de indsamlede data udgør af det samlede antal

institutioner af samme type.

TABEL 3 FORBRUGSTAL OPGJORT SOM M3/M2/ÅR

Institutioner i

undersøgelsen

25 %

fraktil

Median 75 %

fraktil

Adresser i

Kommunal

Årbog

Andel

af inst.

Ift.

total

Antal m3/m2/år m3/m2/år m3/m2/år Antal %

Vuggestuer 34 0,66 0,79 0,95 256 13

Børnehaver 178 0,51 0,71 1,04 1574 11

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

476 0,51 0,69 1,02 2558 19

Folkeskoler 258 0,12 0,17 0,24 1445 18

Private

grundskoler

76 0,15 0,27 0,59 519 15

Gymnasier og

HF

32 0,12 0,15 0,21 191 17

Klubber 87 0,16 0,36 0,75 744 12

Efterskoler 27 0,18 0,49 0,65 257 11

Special skoler 46 0,12 0,25 0,39 409 11

Børn, Unge og

Familier

30 0,39 0,75 1,42 235 13

Handicappede

(Børn og

voksne)

87 0,30 0,83 2,61 1149 8

Social

Psykiatrien

49 0,35 0,86 1,75 550 9


0

0,5

1

1,5

2

2,5

3m3/m2/år Forbrug pr. m2


FIGUR 4 FORBRUG PR. M2

TABEL 4 FORBRUGSTAL OPGJORT SOM M3/BRUGER/ÅR

Institutioner i

undersøgelsen

25 %

fraktil

Median 75 %

fraktil

Adresser i

Kommunal

Årbog

Andel af inst. ift total

Antal m3/br/år m3/br/år m3/br/år Antal %

Vuggestuer 26 7,79 9,02 11,41 256 10

Børnehaver 100 4,26 5,84 9,96 1574 6

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

359 5,07 7,07 11,34 2558 14

Folkeskoler 126 1,83 2,65 3,98 1445 9

Private

grundskoler

34 1,71 3,08 5,39 519 7

Gymnasier og

HF

29 1,39 2,09 2,94 191 15

Klubber 26 2,21 4,76 6,27 744 3

Efterskoler 21 5,5 19,55 26,31 257 8

Special skoler 10 2,34 8,17 16,6 409 2

Børn, Unge og

Familier

6 - - - 235 -

Handicappede

(Børn og

voksne)

3 - - - 1149 -

Social

Psykiatrien

1 - - - 550 -


Brugere er i ovenstående tabel defineret som børn i børnehaver, vuggestuer og integrerede

institutioner og børnehuse. For de forskellige skoler, gymnasier og HF m.m. er det antal elever på

skolerne. Dvs. personale er som udgangspunkt ikke med i ovenstående tal, da data ikke har været

umiddelbart tilgængelige i tilstrækkelig grad.

0

5

10

15

20

25

30



FIGUR 5 FORBRUG PR. BRUGER

Folkeskolernes vandforbrug ligger med et relativt lavt vandforbrug, mens børneinstitutionerne

ligger relativt højt.

5.2.1 Vandforbrugende aktiviteter i de udvalgte institutionstyper

5.2.1.1 Børneinstitutioner

Af typiske vandforbrugende aktiviteter kan nævnes:

• Vask af børn i forbindelse med bleskift

• Toiletskyl (for de lidt ældre børn)

• Vask af hænder

• Leg med vand (ude og inde)

• Drikkevand, madlavning, opvask

• Rengøring

• Evt. vanding af grønne områder, urtehaver mv.

5.2.1.2 Skoler

Af typiske vandforbrugende aktiviteter kan nævnes

• Toiletskyl

• Vask af hænder

• Badning efter idrætsaktiviteter

• Drikkevand – (mange børn medbringer dog drikkevand)

• Madlavning i kantine og hjemkundskab

• Rengøring

• Evt. vanding af grønne områder, fodboldarealer mv.


5.3 Forskelle inden for samme institutionstyper I bilag 1 er graferne over forbrug inden for samme institutioner samlet. I det følgende er graferne

for de udvalgte institutionstyper vist. I bilag 1 findes graferne både opgjort som forbrug i m3/m2/år

og forbrug i m3/bruger/år.

5.3.1 Børneinstitutioner

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Vandforbrug i Integrerede Institutioner og Børnehuse

Deltaget i spørgeskemaundersøgelse

Forbrug opgjort som m3/bruger/år

Antal Integrerede Institutioner og Børnehuse: 359Median: 7,07 m3/bruger/år

FIGUR 6 VANDFORBRUG I INTEGREREDE INSTITUTIONER OG BØRNEHUSE

FIGUR 7 VANDFORBRUG I VUGGESTUER

0

5

10

15

20

25

30

Vandforbrug i Børnehaver



Antal Børnehaver: 100Median: 5,84 m3/bruger/år

FIGUR 8


VANDFORBRUG I BØRNEHAVER

En nærmere vurdering af nøgletallene i forhold til oplysninger om institutionerne, indhentet via

spørgeskema-undersøgelsen, er afrapporteret i afsnit 8.

5.3.2 Skoler

0

2

4

6

8

10

Vandforbrug i Folkeskoler



Antal Folkeskoler: 126Median: 2,65 m3/bruger/år

FIGUR 9 VANDFORBRUG I FOLKESKOLER OPGJORT I M3/BRUGER/ÅR

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1



Forbrug opgjort som m3/m2/år

Antal Folkeskoler: 258Median: 0,17 m3/m2/år

FIGUR 10 VANDFORBRUG I FOLKESKOLER OPGJORT M3/M2/ÅR

Sammenlignes skolenøgletal med tal fra www.tjekskoleforbrug.dk ses, at projektets nøgletal

stemmer fint overens med gennemsnitsværdiangivelsen fra skolesitet. Dette styrker nøgletallenes

troværdighed.


Der ses fin overensstemmelse med projektets nøgletal.

5.3.3 Forbrug hos institutioner uden forbrugsmåling

En del institutioner, især i bykernerne i de større byer har adresse i boligblokke, hvor de enkelte

lejemål ikke har individuelle målere. Vi har derfor heller ikke kunne hente data for disse

institutioner i indeværende projekt.

5.4 Forskelle mellem kommuner De enkelte kommuner inddeler som tidligere nævnt ikke institutionerne i helt sammenlignelige

kategorier. Derfor kan det være vanskeligt at sammenligne nøgletal for institutionstyper mellem

forskellige kommuner.

En gennemgang af en række kommuners grønne regnskaber viser følgende intervaller for forbrug

for de enkelte institutionstyper i forskellige kommuner:


TABEL 5 FORBRUGSINTERVALLER FOR FORSKELLIGE INSTITUTIONSTYPER

Institutionstyper Forbrug jf. publicerede grønne regnskaber

m3/m2/år

Børneinstitutioner 0,5-1,5

Skoler 0,1-0,4

Klubber og SFO 0,3 – 0,6

Idrætsanlæg 1,8

Ældreområdet 0,5-1,5

De grønne regnskaber viser, at der kan være relativt stor forskel på nøgletallene sammenlignet

mellem forskellige kommuner. Dette til trods for, at det må ses som et tegn på et vist fokus på

vandforbrug, at kommunen har udarbejdet et grønt regnskab.

En del kommuner sammenligner sig i deres grønne regnskaber med ELO nøgletal. Nøgletallene er

baseret på indrapporteringer i perioden januar 1997 til maj 2002 foretaget til Konsulent-

sekretariatet for Energiledelsesordningen af konsulenter tilknyttet Energiledelsesordningen, også

kaldet ELO-ordningen. ELO er dog blevet erstattet af ordningen med energimærkning af bygninger.

TABEL 6 ELO NØGLETAL

Bygningens formål ELO nøgletal,m3/m2/år

Kontor 0,2

Kultur-, medborger-,

forsamlings-, fælleshus

0,42

Andre bygninger til kultur m.v. 0,25

Ungdomsklub 0,43

Børnehave 0,7

Skole (folke-, privat-, friskoler

o.lign.)

0,2

Børnehjem, ungdomshjem 0,8

Plejehjem uden catering 0,8

Plejehjem med catering 0,9

Tandlægeklinik 0,4

De præsenterede nøgletal fra grønne regnskaber er ikke del af projektets beregningsgrundlag. Det

er derfor interessant at sammenligne dem med projekts nøgletal for de udvalgte institutioner.


TABEL 7 FORBRUGSINTERVALLER FOR FORSKELLIGE INSTITUTIONSTYPER

Institutionstyper Forbrug jf.

publicerede

grønne

regnskaber

m3/m2/år

25% fraktil

for projekt-

nøgletal

m3/m2/år

Median for

projekt-

nøgletal

m3/m2/år

75% fraktil

for projekt-

nøgletal

m3/m2/år

Børneinstitutioner 0,5-1,5 Vuggestuer:

0,66

Integrerede

institutioner:

0,51

Børnehaver:

0,51

Vuggestuer:

0,79

Integrerede

institutioner:

0,69

Børnehaver:

0,71

Vuggestuer:

0,95

Integrerede

institutioner:

1,02

Børnehaver:

1,04

Skoler 0,1-0,4 0,12 0,17 0,24

Sammenligningen viser, at projektets nøgletal, både 25% fraktil, median og 75% fraktil ligger inden

for det interval, et stikprøvetjek af grønne regnskaber viser for nøgletal for skoler og

børneinstitutioner. Dette styrker nøgletallenes troværdighed.

5.5 Opsamling på overblik over forskelle i vandforbrug Projektet har beregnet nøgletal for forskellige institutionstyper hhv. opgjort som forbrug pr. bruger

og forbrug i m3/m2/år

0

5

10

15

20

25

30



FIGUR 11 NØGLETAL FOR FORSKELLIGE INSTITUTIONSTYPER, M3/BRUGER/ÅR


0

0,5

1

1,5

2

2,5



FIGUR 12 NØGLETAL FOR FORSKELLIGE INSTITUTIONSTYPER, M3/M2/ÅR

Sammenligning af projektets nøgletal og nøgletal fra et udsnit af forskellige kommuners grønne

regnskaber viser fin overensstemmelse både for nøgletal for skoler og for børneinstitutioner.

Nøgletalsberegningerne for skolerne er sammenlignelige med tidligere gennemsnitsberegninger via

www.tjekskoleforbrug.dk


6. Beskrivelse af kommunale tiltag

Kommunale tiltag er undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse med 62 kommuner samt en

tættere dialog med enkelte kommuner. Opgaverne omkring kommunale institutioner er ikke ens

organiseret i alle kommuner. Ved udsendelse af skemaet er der opfordret til, at skemaet blev udfyldt

af f.eks. en medarbejder i den afdeling, der har ansvar for kommunens bygninger eller evt. en

ansvarlig for evt. miljøledelsestiltag i kommunale institutioner.

6.1 Spørgeskemabesvarelse, generelt 63% af landets kommuner har udfyldt den spørgeskema-undersøgelse, der er udsendt som led i

projektet. Besvarelserne bidrager væsentligt til projektets viden om kommunale tiltag.

Til spørgsmålet om kommunen har kendskab til de enkelte institutioners vandforbrug svares:

FIGUR 13 HAR KOMMUNEN KENDSKAB TIL DE ENKELTE INSTITUTIONERS VANDFORBRUG?

På spørgsmålet om kommunen har konkrete tiltag vedr. vandforbrug i kommunens institutioner,

fordeler svarene sig på

FIGUR 14 HAR KOMMUNEN KONKRETE TILTAG VEDR. VANDFORBRUG I KOMMUNENS INSTITUTIONER?


Ca. halvdelen af kommunerne har planer om at igangsætte konkrete tiltag vedr. vandbesparelser i

institutionerne i 2012:

FIGUR 15 HAR KOMMUNERNE PLANER OM AT IGANGSÆTTE KONKRETE TILTAG VEDR. VANDBESPARELSER I INSTITUTIONERNE I 2012?

Kommunerne blev derudover bedt om at beskrive de konkrete planlagte tiltag. Opsummeret

omhandler de følgende aktiviteter:

• Udskiftning af toiletter

• Installering af berøringsfri armaturer, toiletindsatser, vandspareindsatser, vandsparere på

blandingsbatterier og brusere mv.

• Fjernaflæsning af forbrug

• Lækageovervågning og alarm

• Adfærdskampagner

• Diverse tiltag, der skal sikre kommunen større samlet overblik

• Erfaringsindhentning vedr. årsag til forskelle i forbrug og om der er praktiske problemer

knyttet til anvendte vandspareteknologier

• Sparetiltag for alle kommunale bygninger

• Energibesparende projekter som også inkluderer vand

6.2 Energi og miljøledelse Har kommunen implementeret et miljø- eller energiledelsessystem som også omfatter kommunale

institutioner?

FIGUR 16 HAR KOMMUNEN IMPLEMENTERET ET MILJØ- ELLER ENERGILEDELSESSYSTEM SOM OGSÅ OMFATTER KOMMUNALE INSTITUTIONER?

6.3 Kampagner Har kommunen gennemført kampagner om muligheder for at spare på vand?


FIGUR 17 HAR KOMMUNEN GENNEMFØRT KAMPAGNER OM MULIGHEDER FOR AT SPARE PÅ VAND?

Hvilken målgruppe har kampagnen da haft?

FIGUR 18 HVILKEN MÅLGRUPPE HAR KAMPAGNEN DA HAFT?

Hvilket fokus har kampagnen da haft?

FIGUR 19 HVILKET FOKUS HAR KAMPAGNEN DA HAFT?

Som et eksempel på en kampagne kan nævnes en kommende kampagne i Aarhus Kommune.

Kampagnen sker som et miljøledelsestiltag og sætter fokus på miljøbevidstheden og

miljøbelastningen. Kampagnen definerer ikke et særligt fokus på vand, men det er op til den enkelte

institution at vælge 3 ting, de vil være gode til. Heriblandt kan tiltag vedr. vandforbrug medtages.


Billede 1 Plakater fra Aarhus Kampagne

Plakaterne kan downloades fra Aarhus Kommunes hjemmeside:

http://www.aarhus.dk/miljoeledelse

6.3.1 GreenCities

GreenCities præsenteres på www.dogme2000.dk som et samarbejde mellem kommuner, der vil

gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et

bæredygtigt lokalsamfund. Samarbejdet bygger på 10 bæredygtighedsområder og 16 fælles mål.

Alle kommuner kan deltage under forudsætning af, at kommunens kommunalbestyrelse/byråd

vedtager GreenCities samarbejdsaftalen samt de fælles revisionsprincipper.

Af de 16 fælles mål er følgende af relevans for vandbesparelsestiltag:

• Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn

pr. indbygger

• Vi vil miljøcertificere alle kommunens institutioner og forvaltninger senest i 2015. Nye

medlemskommuner skal udarbejde en plan for fuld miljøcertificering og gennemføre den

inden for en ti-årig periode

• Vi vil udforme og implementere en miljømæssig progressiv indkøbspolitik, hvor vi sætter

konkrete miljømål

• Vi vil inddrage miljømæssig bæredygtighed i alle politikker og serviceområder

I dag er der 6 kommuner involveret i GreenCities samarbejdet: Albertslund, Allerød, Ballerup,

Herning, Kolding og København.

6.4 Indkøbsaftaler Kommunerne er blevet spurgt, om der i deres indkøbsaftaler er fokus på vandforbrug? Svarende

fordeler sig således:


FIGUR 20 HAR KOMMUNERNE I DERES INDKØBSAFTALER FOKUS PÅ VANDFORBRUG?

Kun 28 % af kommunerne har i deres indkøbsaftaler fokus på vandforbrug. Det vurderes

sandsynligt, at bedre vejledning om relevant teknologi og konkrete erfaringer fra skoler og

institutioner vil øge kommunernes mulighed for at stille krav og sætte fokus på vandforbrug i

aftalerne.

I Aarhus Kommunes indkøbsaftaler opfordres til fokus på vandforbrug ved følgende tekst.

GreenCities samarbejdet har udarbejdet en værktøjskasse til brug ved implementeringen af grønne

indkøb i medlemskommunerne. Bente Møller Jensen, Kolding Kommune, skriver i et notat: ”Sådan

arbejder vi med grønne indkøb i GreenCities” om barrierer for grønne indkøb: Under udarbejdelsen

af værktøjskassen har indkøbsgruppen oplevet barrierer i egen organisation, der besværliggør

implementeringen af en grøn indkøbspolitik. I nogle kommuner køber institutionerne f.eks. ind

udenfor indgåede aftaler, og leverandører, der har givet tilbud på en leverance, men ikke har fået

kontrakten, henvender sig til institutioner og laver egne kontrakter med dem”.

6.5 Barrierer Kommunerne er blevet spurgt om, hvilke barrierer de vurderer, der er for anvendelse af

vandbesparende teknologi i institutionerne. Svarene fordeler sig som følger:


FIGUR 21 KOMMUNERNES VURDERING AF, HVILKE BARRIERER, DER ER FOR ANVENDELSE AF VANDBESPARENDE TEKNOLOGI I INSTITUTIONERNE

De barrierer, som blev anført under ”andet”, blev efterfølgende uddybet. Opsummeret handler disse

om

• Bekymring om vandkvaliteten ved lavt vandforbrug

• Bekymring omkring afledningsproblemer ved skift til lavt skyl ved gamle kloakrør med ringe

fald, lunker mv.

• Usikkerhed om de faktiske tilbagebetalingstider, f.eks. for udskiftning af toiletter, som skaber

opfattelse af, at tiltag ikke kan betale sig.

• Energirenovering er første prioriteret sammen med et facility management fokus, som fører til,

at der i løbet af de næste ca. 3 år vil blive sat fokus på vandbesparelser igen.

• Budgetansvar flytter fra institution til ejendomscenter. Så hvor besparelser før 2012 tilfaldt

institutionen, så vil besparelsen fremadrettet tilfalde ejendomscenter, der vil indgå i facility

management effektivisering på den samlede ejendomsdrift, samt til tekniske vandbesparende

løsninger på kommunens ejendomme.

• Mangler overblik over muligheder og løsninger. Ved energimærkning er der ikke registreret

tilstrækkeligt.

• Mangler overblik over gode erfaringer, der kan eftergøres.

6.6 Økonomiske tiltag Kommunerne blev i undersøgelsen bedt om at svare på, hvem besparelsen tilfalder, hvis

kommunens institutioner sparer på vand og dermed mindsker vandregningen.

FIGUR 22 HVEM TILFALDER BESPARELSEN, HVIS KOMMUNENS INSTITUTIONER SPARER PÅ VAND OG DERMED MINDSKER VANDREGNINGEN?

Summen er større end 100, fordi det har været muligt at afkrydse flere felter


Aalborg Kommune har som led i deres energiledelsessystem aftalt vandbudgetter med deres skoler

baseret på tidligere års forbrug. Besparelser i forhold til det fastlagte budget tilfalder skolen. Dette

er igangsat for at skabe økonomisk incitament til at gennemføre vandbesparelsestiltag.

Rebild Kommune er også opmærksom på betydningen af ressourcetildelingsmodeller og skriver i sit

grønne regnskab for 2009, at der vil blive arbejdet på en ny ressourcetildelingsmodel, der sikrer en

økonomisk gulerod for investeringer i besparende foranstaltninger.

I spørgeskemaundersøgelsen peger ca. 30% af kommunerne på, at nye støttemuligheder vil være et

tiltag, som vil sikre større vandbesparelser i de kommunale institutioner.

17 % peger på nye lånemuligheder som et muligt initiativ.

FIGUR 23 KOMMUNERNES VURDERING AF MULIGE INITIATIVER, SOM VIL SIKRE VANDBESPARELSER I DE KOMMUNALE INSTITUTIONER

Besvarelserne uddybes med bemærkninger om at:

• kommunen kun kan låne penge til projekter, der er beskrevet i energimærkningsordningen

• der savnes oplysninger om hvilke støtteordninger, der findes

• barriererne langt hen af vejen handler om økonomi, og derfor vil tilskudsordninger eller

lånemuligheder generere større fokus

• en grundlæggende forståelse for rentable foranstaltninger burde gennemføres

• det ikke er muligt for kommunen at gennemføre besparelser fra centralt hold, da institutionen

er kontraktholder, og den endelige beslutning derfor ligger hos institutionerne.

6.7 Kommunernes vurdering af institutionernes tilstand Kommunerne er blevet bedt om at give deres umiddelbare vurdering af institutionernes tilstand.

Svarene er fordelt som følger:


FIGUR 24 KOMMUNERNES DERES UMIDDELBARE VURDERING AF INSTITUTIONERNES TILSTAND

Kommunerne er også blevet spurgt, om de fører tilsyn med tilstanden af institutionernes

installationer:

FIGUR 25 KOMMUNERNES TILSYN MED TILSTANDEN AF INSTITUTIONERNES INSTALLATIONER

Det er således kun en meget lille del af kommunerne, som fører tilsyn i henhold til et fast program

for alle institutioner. Langt de fleste fører kun tilsyn ved mistanke om problemer, eller hvis

institutionen henvender sig til kommunen.

6.8 Information om tekniske løsninger 50% af kommunerne svarer, at mere information om tekniske løsninger ville sikre større

vandbesparelser i de kommunale institutioner (jf. Figur 22).

Generelt sker opdateringen af viden om vandbesparelses-muligheder ad hoc, afhængigt af, hvem

der henvender sig til kommunen, eller hvad man tilfældigt hører om.

Ca. 10% af kommunerne har svaret, at opdatering af viden sker via efteruddannelsesforløb, og 19%

af kommunerne har oplyst andre opdateringstiltag, herunder bl.a.:

• henvendelser til relevante rådgivere

• fagtidsskrifter, fagmesser, deltagelse i foredrag

• netværk og erfaringsudveksling med andre kommuner


• fokus på VVS-kompetencer ved ansættelse. 6.9 Estimeret besparelsespotentiale Kommunerne er blevet spurgt om følgende: Med de rigtige forudsætninger (økonomi, tid mv.) hvor

stort er jeres skøn da for vandbesparelsespotentialet samlet set for kommunens institutioner?

FIGUR 26 KOMMUNERNES SKØN OVER VANDBESPARELSESPOTENTIALET SAMLET SET FOR KOMMUNENS INSTITUTIONER

Gennemsnitligt vurderes kommunerne besparelsespotentialet til 10%.

6.10 Opsummering og kommentering af kommunale tiltag Analysen af kommunernes tiltag viser, at kommunerne generelt har kendskab (helt eller delvist) til

institutionernes vandforbrug.

52% af kommunerne oplyser, at de har gennemført kampagner om muligheden for at spare på vand,

og generelt har institutionerne været omfattet af målgruppen for disse kampagner.

Tallet står dog lidt i kontrast til, at kun 16% af skolerne og 12% af de institutioner, der har deltaget i

projektets spørgeskemaundersøgelse, har oplevelsen af at have været inviteret til at deltage i

vandbesparelsesinitiativer (kampagner, temadage mv.) af kommunen eller andre. Måske skyldes

divergensen i tallene, at kommunernes initiativer i stigende grad igangsættes i en energi- og

klimakontekst, hvor vandbesparelsestiltagene ikke i første omgang bliver synlige for målgruppen.

80% af kommunerne har implementeret miljø- eller energiledelsessystem, der helt eller delvist

omfatter kommunale institutioner.

Ca. halvdelen af kommunerne har planer om at igangsætte konkrete tiltag om vandbesparelser i

2012.

Analysen viser, at der er en stigende bevidsthed hos kommunerne om behov for ressource-

tildelingsmodeller, der skaber økonomisk incitament hos institutionerne for at investere i

besparende teknologi (både for energi og vand). Der er dog fortsat mange kommuner, hvor de

fungerende modeller resulterer i, at investeringen skal tages fra en anden kasse end besparelsen

tilfalder. Dette er en væsentlig barriere.

Derudover vurderes manglende overblik over teknologiske muligheder at være en væsentlig

barriere. Kommunerne er usikre på de reelle tilbagebetalingstider og de specifikke erfaringer med

konkrete produkters anvendelighed i institutioner, vedligehold og levetid.

Kun 28% af kommunerne har i deres indkøbsaftaler fokus på vandforbrug. Set i en sammenhæng

med at en del kommuner savner viden om tekniske muligheder (jf. Figur 21) vurderes det


sandsynligt, at bedre vejledning om relevant teknologi vil øge kommunernes mulighed for at stille

krav og sætte fokus på vandforbrug i aftalerne.

Det er kun en meget lille del af kommunerne som fører tilsyn i henhold til et fast program for alle

institutioner. Langt de fleste fører kun tilsyn ved mistanke om problemer, eller hvis institutionen

henvender sig til kommunen.

Halvdelen af kommunerne svarer, at information om tekniske løsninger ville sikre større

vandbesparelser i de kommunale institutioner.

Kommunernes eget estimat over besparelsespotentialet i institutionerne viser, at der er bevidsthed

om, at der er et reelt potentiale for vandbesparelser i kommunale institutioner. Gennemsnitligt

vurderer kommunerne besparelsespotentialet til 10%.


7. Analyse af skoler

7.1 Generel karakterisering Der er modtaget svar på spørgeskemaundersøgelse fra 62 skoler.

Skolerne fordeler sig med følgende elev- og lærerantal:

0

2

4

6

8

10

12

14

16

0‐200 201‐400 401‐600 601‐800 801‐1000

Antal skoler

Antal elever og lærere

Skolernes størrelse

FIGUR 27 SKOLERNES STØRRELSE

Der ses en acceptabel fordeling mellem små og store skoler.

Hvis man opstiller forbruget som funktion af skolens areal, fås følgende graf:

0

0,5

1

1,5

2

2,5

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000

m3/m2/år

Skolens areal (m2 erhvervsareal)

Forbrug som funktion af skolens areal

FIGUR 28 FORBRUG SOM FUNKTION AF SKOLENS AREAL


Ved opstilling af forbrug som funktion af antal elever følgende graf:

0

2

4

6

8

10

12

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000

m3/bruger/år

Antal elever

Forbrug som funktion af antal elever

FIGUR 29 FORBRUG SOM FUNKTION AF ANTAL ELEVER

Sammenhængen mellem forbrug og skolestørrelse er ikke entydig. Der ses dog en lille tendens til at

de mindste skoler (vurderet ud fra m2) har lidt større forbrug og at der er en større spredning på

forbrug for skoler med færrest elever.

TABEL 8 GEOGRAFISK SPREDNING PÅ DELTAGENDE SKOLER I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Geografisk område Antal svar

Nordjylland 6

Midtjylland + dele af Nordjylland, Vestjylland 8

Sydjylland 8

Østjylland 17

Fyn 7

Sjælland, Lolland-Falster 16

Bornholm 0

Der vurderes at være en acceptabel geografisk fordeling af de deltagende skoler.

7.2 Beslutningskompetence og praktisk arbejde Det er ikke ensartet, hvorledes skolerne har placeret ansvaret for beslutninger om ændringer af

institutionernes installationer.

Ved spørgsmålet: ”Hvem tager beslutninger om ændringer af institutionens installationer

(vedligehold, nyinvesteringer)?”, svarer skolerne:


FIGUR 30 HVEM TAGER BESLUTNINGER OM ÆNDRINGER AF INSTITUTIONENS INSTALLATIONER?

Ved spørgsmålet: ”Hvem gennemfører i praksis vedligehold og tilsyn med installation?”, svarer langt de fleste skoler, at de har ansat deres egen pedel

FIGUR 31 HVEM GENNEMFØRER I PRAKSIS VEDLIGEHOLD OG TILSYN MED INSTALLATION

7.3 Skolernes tilstand Skolerne er blevet bedt om at give en overordnet vurdering af tilstanden på en skala fra 1 til 5, hvor

tallene beskriver følgende tilstand:

1. Dårlig kvalitet – gennemgribende renoveringsbehov

2. Enkelte problemområder, som burde forbedres

3. Middel kvalitet – faciliteterne har et acceptabelt niveau

4. Installationerne opleves som velfungerende

5. Den bedste kvalitet – hvor der ikke vurderes behov for renovering


0 5 10 15 20 25 30

1: Dårlig kvalitet ‐ Gennemgribende renoveringsbehov

2: Enkelte problemområder, som burde forbedres

3: Middel kvalitet ‐ faciliteterne har et acceptabelt niveau

4: Installationerne opleves som velfungerende

5: Den bedste kvalitet ‐ hvor der ikke vurderes behov for renovering

Antal skoler

Skolernes egen vurdering af sine vandinstallationer

FIGUR 32 SKOLERNES OVERORDNEDE VURDERING AF TILSTANDEN AF VANDINSTALLATIONER PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 5

Fordelingen viser, at der deltager skoler fra alle kategorier, men med størst tyngde i kategori 3 og 4.

Følgende figurer viser vandforbrug for skoler, opdelt efter deres egen vurdering af tilstand:

012345678910

0 1 2 3 4 5 6

m3/elev/år

Vandforbrug pr. elev baseret på vurdering af standarden

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0 1 2 3 4 5 6

m3/m2/år

Vandforbrug pr. m2 baseret på vurdering af standarden

FIGUR 33 FORBRUG BASERET PÅ VURDERING AF STANDARDEN, JF. FIGUR 32

Der ses ingen entydig sammenhæng mellem skolernes egen vurdering af installationernes tilstand

og vandforbruget. Hverken når vandforbruget vurderes som m3/m2/år og når det vurderes som

m3/elev/år.

Figurerne indfrier således ikke forventningen om, at der kan ses en sammenhæng mellem skolens

umiddelbare vurdering af installationernes tilstand og vandforbruget. Dette indikerer, at selvom

skolen selv vurderer, at tilstanden af vandinstallationen er god, kan der godt være et

vandbesparelsespotentiale.

7.3.1 Nøgletal vedr. vandforbrugende installationer

• Ca. 20% af det samlede antal toiletter på skolerne er ikke 2 skyls toiletter

• Ca. 60% af skolerne har ikke urinaler


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

8,00

9,00

10,00

% 2‐skyls toiletterm3/bruger/år

Sammenligning af forbrug mod andel af 2‐skyls toiletter

Forbrug opgjort som m3/bruger/år Andel af 2‐skyls toiletter

FIGUR 34 FORBRUGSSAMMENLIGNING – 2 SKYLS TOILETTER

Figuren er ikke entydig men antyder dog den forventede tendens om højere vandforbrug ved

mindre andel af 2-skyls toiletter.

7.4 Betydning af vandforbrug for driftsbudget Skolerne er blevet bedt om at vurdere betydningen af sportsaktiviteter efter skoletid for skolens

vandforbrug.

FIGUR 35 SKOLERNES VURDERING AF BETYDNINGEN AF SPORTSAKTIVITETER EFTER SKOLETID FOR SKOLENS VANDFORBRUG

Følgende graf viser vandforbruget for skoler opdelt efter deres vurdering af fritidsaktiviteternes

betydning for vandforbruget:


0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41

m3/m2/årSkolernes vurdering af fritidsaktiviteters betydning for vandforbruget

En vis betydning Kun lille betydning Stor betydning

FIGUR 36 VURDERING AF BETYDNING AF FRITIDSAKTIVITETER

Selvom der er afvigelser, viser figuren, at de skoler, der selv vurderer, at fritidsaktiviteter har

betydning for vandforbruget, ser ud til at have ret: Generelt har de et vandforbrug i den høje ende.

Skolerne blev også bedt om at vurdere, hvor stor en betydning udgift til vand har for skolens

samlede driftsbudget. Vurderingen skulle ske på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget lille og 5 er

meget stor betydning:

FIGUR 37 SKOLERNES VURDERING AF, HVOR STOR BETYDNING UDGIFTEN TIL VAND HAR FOR SKOLENS SAMLEDE DRIFTSBUDGET

Samlet set vurderer hovedparten af skolerne, at udgifterne til vand har en middel til lille betydning,

for skolens samlede driftsbudget.

Skolerne er spurgt om, hvordan vandbesparelsestiltag finansieres:


FIGUR 38 HVORDAN FINANSIERER SKOLERNE VANDBESPARELSESTILTAG?

7.5 Skoletiltag om vandinstallationer Ca. 80% af skolerne har inden for de sidste 5 år valgt at lave ændringer i vandinstallationerne for at

opnå et mindre vandforbrug.

FIGUR 39 HAR SKOLERNE INDEN FOR DE SIDSTE 5 ÅR VALGT AT LAVE ÆNDRINGER I VANDINSTALLATIONERNE FOR AT OPNÅ ET MINDRE VANDFORBRUG?

Fordelingen af de gennemførte aktiviteter fremgår af følgende:


FIGUR 40 VANDBESPARENDE AKTIVITETER PÅ SKOLERNE

Under ”andet” nævnes blandt andet

• CTS styring af vandforbruget

• udskiftning til selvlukkende vandhaner

• brug af regnvand i toiletter

De skoler, der ikke har gennemført vandbesparende tiltag (20%) begrunder dette med

FIGUR 41 SKOLERNES BEGRUNDELSE FOR IKKE AT GENNEMFØRE VANDBESPARENDE TILTAG

Ingen af skolerne markerer tidsmangel som en begrundelse og heller ingen af skolerne markerer, at

man har undladt tiltag, fordi man har vurderet, at der ingen økonomiske fordele er i det lange løb.

Ved efterfølgende analyse af forbrugsdata, kan der ikke dokumenteres en entydig forskel i forbrug

mellem skoler, der har gennemført vandbesparende tiltag de seneste 5 år i forhold til de skoler, der

ikke har.


Ca. 60% af skolerne oplyser, at de har faste vedligeholdelses-rutiner for skolens installationer og

40% har ingen faste rutiner:

FIGUR 42 HAR SKOLERNE FASTE VEDLIGEHOLDELSES-RUTINER FOR SKOLENS INSTALLATIONER?

De beskrevne vedligeholdelsesrutiner viser, at der særligt er fokus på løbende toiletter, vandhaner

og andet vandspild.

7.6 Skoletiltag om adfærd På spørgsmålet: Har I arbejdet med adfærdsændringer for at opnå mindre vandforbrug, svarer

skolerne følgende:

FIGUR 43 HAR SKOLERNE ARBEJDET MED ADFÆRDSÆNDRINGER FOR AT OPNÅ MINDRE VANDFORBRUG?

Og uddybes med følgende i forhold til hvilke adfærdsændringer, der er arbejdet med:

FIGUR 44


HVILKE ADFÆRDSÆNDRINGER HAR SKOLERNE ARBEJDET MED?

Skolernes vurdering af effekten af fokus på adfærd er følgende:

FIGUR 45 SKOLERNES VURDERING AF EFFEKTEN AF FOKUS PÅ ADFÆRD

Skolerne er også spurgt om eleverne får undervisning i vandbesparelser. Svarene fordeler sig som

vist i følgende figur.

FIGUR 46 UNDERVISER SKOLERNE ELEVERNE I VANDBESPARELSER?

7.7 Vidensniveau Skolerne er blevet spurgt, om de har viden om tekniske muligheder for vandbesparelser. Svarene

viser, at 88% svarer ja, og dermed føler skolerne generelt, at de arbejder på et godt vidensgrundlag.

Hvis skolen har savnet viden, er den blevet bedt om at beskrive dette nærmere. Under dette punkt

er bl.a. nævnt et ønske om et kursus målrettet teknisk personale på skoler.

7.8 Deltagelse i andre initiativer Skolerne er blevet spurgt, om de har interesse i at lave vandsparetiltag på egen skole, og svarene

viser en relativt stor interesse, men kun få konkrete planer:


FIGUR 47 SKOLERNES INTERESSE I AT LAVE VANDSPARETILTAG PÅ EGEN SKOLE

Ca. 16% af skolerne har været inviteret til at deltage i vandbesparelsesinitiativer arrangeret af

kommunen eller andre (vandsparekampagner, temadage eller andet). Af konkrete tiltag, der har

været deltagelse i nævnes bl.a.:

• Temadage for energivejledere

• Kommunale orienteringsmøder

• Kommunale kurser

• Arrangement om energirigtig drift om el, varme og ventilation

• Kursus i brugeradfærd

• Besøg på vandværker

• Deltagelse i Grønt Flag – Grøn Skole

7.9 Opsummering og kommentering af skoleanalyse Helt overordnet viser analysen af nøgletal sammenholdt med informationer om skolerne, at det er

meget vanskeligt at finde entydige forklaringer på højt og lavt vandforbrug. Man ser mange af de

samme tiltag udført på skoler med højt vandforbrug som på skoler med lavt vandforbrug. Det

skyldes formentligt, at forbrugsmønstre såsom omfanget af idrætsaktiviteter, madlavning mv. i en

vis udstrækning slører effekten af de vandbesparende tiltag, når skolerne sammenlignes indbyrdes

med hinanden.

Sammenhængen mellem forbrug og skolestørrelse er ikke entydig. Der ses dog en lille tendens til at

de mindste skoler (vurderet ud fra m2) har lidt større forbrug, og at der er en større spredning på

forbrug for skoler med færrest elever.

Der ses ingen entydig sammenhæng mellem skolernes egen vurdering af installationernes tilstand

og vandforbruget. Hverken når vandforbruget vurderes som m3/m2/år eller når det vurderes som

m3/elev/år. De indsamlede data indfrier således ikke forventningen om, at der kan ses en

sammenhæng mellem skolens umiddelbare vurdering af installationernes tilstand og

vandforbruget. Dette indikerer, at selvom skolen selv vurderer, at tilstanden af vandinstallationen

er god, kan der godt være et vandbesparelsespotentiale.

Langt de fleste skoler har ansat egen pedel. Sammenlignet med børnehaver giver dette et bedre

teknisk grundlag for igangsætning af tiltag. Generelt giver skolerne da også udtryk for, at de har et

tilstrækkeligt vidensgrundlag. De input, der er i forhold til vidensniveau handler primært om ønsker

til målrettet efteruddannelse og erfaringsudveksling specifikt knyttet til skolers vandinstallationer.

Omkostningerne til vand vurderes generelt kun at have en middel eller lille betydning for de

samlede driftsudgifter. Hvis skolerne tillagde udgifterne til vand en større betydning, ville der

formentlig være større fokus på udbedringer og vandbesparende tiltag. Det kan indikere, at det er


vigtigt at få synliggjort tiltag med attraktiv tilbagebetalingstid/nutidsværdi. Det skal være tydeligt,

at der kan være relativt nemme besparelser at finde.

Typisk finansieres vandbesparelsestiltag over skolens driftsbudget, dog er der også en del tiltag

finansieret via særbevilling fra kommunen (38%). Ca. 80% af skolerne har inden for de seneste 5 år

lavet ændringer i vandinstallationerne for at opnå et mindre vandforbrug.

60% skolerne har faste vedligeholdelsesrutiner. De beskrevne vedligeholdelsesrutiner viser, at der

særligt er fokus på løbende toiletter, vandhaner og andet vandspild.

Undersøgelsens resultater viser dog også, at der samlet set fortsat er mange gamle toiletter på

skolerne, som med fordel kunne udskiftes til 2-skyls toiletter eller få installeret toiletindsatser. Der

er fortsat ca. 20% af toiletterne som ikke er 2-skylstoiletter. Analysen viser, som forventet, en

tendens til højere vandforbrug ved mindre andel af 2-skyls toiletter.

Undersøgelsen har vist at vandfri urinaler kun anvendes i mindre grad på skolerne. Ca. 60% af

skolerne har ikke urinaler. De informationer om anvendelsen af urinaler, som er indhentet i

projektet, viser dog generelt gode erfaringer med vandfri urinaler.

De skoler, der vurderer at fritidsaktiviteter på deres egen skole har stor betydning for deres

vandforbrug, ser ud til at have ret. Generelt har de et vandforbrug i den høje ende.

Skolerne angiver manglende økonomiske muligheder og manglende fokus som de væsentligste

årsager, der hvor der ikke er gennemført vandbesparende tiltag.

Det er bemærkelsesværdigt, at kun knap halvdelen af skolerne underviser eleverne i

vandbesparelser.


8. Analyse af børneinstitutioner

8.1 Generel karakterisering Der er modtaget svar på spørgeskemaundersøgelse fra 93 børneinstitutioner. Vi har valgt i

undersøgelsen at skelne mellem

• Vuggestuer

• Børnehaver

• Integrerede institutioner/børnehuse

Institutionerne fordeler sig med følgende børnetal:

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0 ‐ 20 21 ‐ 40 41 ‐ 60 61 ‐ 80 81 ‐ 100 >100

Antal inst.

Antal børn i institutionen

Institutionernes størrelse

Børnehave Integreret inst. vuggestue

FIGUR 48 INSTITUTIONERNES STØRRELSE

Der er samlet set en acceptabel fordeling mellem små og store børneinstitutioner. De integrerede

institutioner dominerer dog blandt de store institutioner.


TABEL 9 GEOGRAFISK SPREDNING PÅ DELTAGELSEN

Geografisk område Antal svar

Nordjylland 10

Midtjylland + dele af Nordjylland, Vestjylland 6

Sydjylland 10

Østjylland 38

Fyn 4

Sjælland, Lolland-Falster 25

Bornholm 0

Der vurderes at være en acceptabel geografisk spredning på deltagende institutioner.

Vi har bedt institutionerne udfylde oplysninger om åbningstider:

• Halvdags (0%)

• Heldags (96%)

• Døgninstitution (1%)

• Har generelt weekend åbent (1%)

• Har mere end 3 uger årligt, hvor der er lukket (7%)

Generelt er der kun svar fra heldagsinstitutioner. Institutionerne med lukket mere end 3 uger skiller

sig ikke signifikant ud i nøgletalsberegningen, men fordeler sig bredt ud over intervallet.

8.2 Beslutningskompetence og praktisk arbejde Det er ikke helt ensartet hvorledes institutionerne har placeret ansvaret for beslutninger om

ændringer af institutionens installationer. Ved spørgsmålet: ”Hvem tager beslutninger om

ændringer af institutionens installationer (vedligehold, nyinvesteringer)?”, svares der følgende:

FIGUR 49 HVEM TAGER BESLUTNINGER OM ÆNDRINGER AF INSTITUTIONENS INSTALLATIONER (VEDLIGEHOLD, NYINVESTERINGER)?

I forhold til spørgsmålet om, hvem der i praksis gennemfører vedligehold og tilsyn med

installationen, fordeler svarene sig på følgende vis:


FIGUR 50 HVEM GENNEMFØRER I PRKASIS VEDLIGEHOLD OG TILSYN MED INSTALLATIONEN?

Sammenlignet med skolerne ses som ventet en langt mindre del, der har egen pedel tilknyttet.

8.3 Institutionernes tilstand Institutionerne er blevet bedt om at give en overordnet vurdering af tilstanden på en skala fra 1 til 5: 1. Dårlig kvalitet – Gennemgribende renoveringsbehov 2. Enkelte problemområder, som burde forbedres 3. Middel kvalitet – faciliteterne har et acceptabelt niveau 4. Installationerne opleves som velfungerende 5. Den bedste kvalitet – hvor der ikke vurderes behov for renovering

FIGUR 51 INSTITUTIONERNES OVERORDNEDE VURDERING AF TILSTANDEN PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 5

Fordelingen viser, at der er institutioner i alle kategorier, men med størst tyngde i kategori 2,3 og 4.

Følgende figur viser institutionernes egen vurdering af tilstand fordelt på børneinstitutionstype:

Det har været muligt at sætte mere end 1 kryds. Derfor er den samlede svarprocent større end 100.


0 5 10 15 20 25 30 35

1: Dårlig kvalitet ‐ Gennemgribende renoveringsbehov

2: Enkelte problemområder, som burde forbedres

3: Middel kvalitet ‐ faciliteterne har et acceptabelt niveau

4: Installationerne opleves som velfungerende

5: Den bedste kvalitet ‐ hvor der ikke vurderes behov for renovering

Antal institutioner

Institutionernes egen vurdering af sine vandinstallationer

Vuggestue Børnehave Integreret institution

FIGUR 52 VURDERING AF TILSTAND FORDELT PÅ BØRNEINSTITUTIONSTYPE

Følgende figur viser vandforbrug for institutioner opdelt efter deres egen vurdering af tilstand:

0

10

20

30

40

50

60

0 1 2 3 4 5 6

m3/bruger/år

Vurdering af vandinstalationen

Vandforbrug pr. bruger baseret på vurdering af standarden

Børnehave Integreret institution Vuggestue

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1,4

1,6

1,8

2

0 1 2 3 4 5 6

m3/m2/år

Vurdering af vandinstalationen

Vandforbrug pr. m2 baseret på vurdering af standarden


FIGUR 53 VANDFORBRUG BASERET PÅ VURDERING AF TILSTAND, JF. FIGUR 52

Der ses ingen entydig sammenhæng mellem børneinstitutionernes egen vurdering af tilstand og

vandforbruget. Hverken når vandforbruget vurderes som m3/m2/år eller når det vurderes som

m3/elev/år.

Figurerne indfrier – ligesom ved skolerne – således ikke forventningen om, at der kan ses en

sammenhæng mellem institutionens umiddelbare vurdering af installationens tilstand og

vandforbruget. Dette indikerer, at selvom institutionen selv vurderer at vandinstallationen er god,

kan der godt være et vandbesparelsespotentiale.

8.3.1 Nøgletal vedr. vandforbrugende installationer

• Ingen børneinstitutioner anvender urinaler

• 46% af institutionerne har ikke 2 skyls toiletter


• Børnetoiletter skyller med ca. 6 liters skyl og fås kun med enkelt skyl. 6 liters skyl svarer til det

store skyl i mange 2-skyls toiletter.

De 91 svar på antal toiletter viser, at der er 797 toiletter, hvoraf de 367 er med 2-skyl. (Det svarer til

46 % med 2-skyl)

0

20

40

60

80

100

0

5

10

15

20

25

30% andel af 2‐skylm3/bruger/år

Sammenligning af forbrug med andel af 2‐skyl toiletter

Børnehave Integreret institution Vuggestue Andel af 2‐skyl

FIGUR 54 FORBRUG I FORHOLD TIL ANDEL AF 2-SKYL TOILETTER

Der ses en meget svag tendens til højere vandforbrug ved mindre andel af 2-skyls toiletter. Det er

forventet, at billedet er endnu mere sløret end hos skolerne, fordi en del af 1 skyls toiletterne er

børnetoiletter med ”middel” vandforbrug.

8.4 Betydning af vandforbrug for driftsbudget Institutionerne er blevet bedt om at vurdere, hvor stor en betydning udgift til vand er for

institutionens driftsomkostninger på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget lille betydning og 5 er

meget stor betydning:

FIGUR 55 INSTITUTIONERNES VURDERING AF BETYDNINGEN AF SPORTSAKTIVITETER EFTER SKOLETID FOR SKOLENS VANDFORBRUG

Samlet set vurderer hovedparten af institutionerne, at udgifterne til vand har en middel til lille

betydning for institutionernes samlede driftsbudget.

Institutionerne er også blevet spurgt om, hvordan vandbesparelsestiltag finansieres:


FIGUR 56 HVORDAN FINANSIERER INSTITUTIONERNE VANDBESPARELSESTILTAG?

Disse andre finansieringsløsninger er desværre ikke uddybet generelt, men en institution nævner at

deres bygning er ejet af et boligselskab, og hvis der skal laves vandbesparende tiltag, udløser det en

huslejeforhøjelse

8.5 Institutionstiltag om vandinstallationer Ca. 58% af institutionerne har inden for de sidste 5 år foretaget ændringer i installationen for at

opnå et lavere vandforbrug.

Fordelingen af de gennemførte aktiviteter fremgår af følgende figur:

FIGUR 57 VANDBESPARENDE AKTIVITETER PÅ INSTITUTIONERNE

Ved uddybning af punktet ”andet” beskrives primært udskiftning til nye vandhaner.

De institutioner, der ikke har gennemført tiltag (42%), begrunder primært dette med:

• Manglende økonomisk mulighed (64%)

• Manglende økonomiske fordele i det lange løb (15%)

• Manglende fokus på vandbesparelser (39%)


Ingen af institutionerne markerer tidsmangel som en begrundelse.

Ved efterfølgende analyse af forbrugsdata kan der ikke dokumenteres en entydig forskel i forbrug

mellem børneinstitutioner, der har gennemført vandbesparende tiltag de seneste 5 år i forhold til de

børneinstitutioner, der ikke har.

Ca. 15% af institutionerne oplyser, at de har faste vedligeholdelsesrutiner for institutionens

installationer. Det tilsvarende tal for skolerne var 59%. De beskrevne rutiner viser, at

vedligeholdelsesrutinerne ofte sker i samarbejde med kommunens tekniske afdeling eller pedel.

Rutinerne viser fokus på løbende toiletter og andet vandspild og afkalkningsrutiner.

8.6 Institutionstiltag om adfærd På spørgsmålet: Har I arbejdet med adfærdsændringer for at opnå mindre vandforbrug, svarer

institutionerne følgende:

FIGUR 58 HAR SKOLERNE ARBEJDET MED ADFÆRDSÆNDRINGER FOR AT OPNÅ MINDRE VANDFORBRUG?

Og uddybes med følgende i forhold til hvilke adfærdsændringer, der er arbejdet med:

FIGUR 59 ADFÆRDSÆNDRINGER PÅ INSTITUTIONER

Punktet ”andet” bliver bl.a. uddybet med tiltag om at lære børnene vandbesparende adfærd, f.eks.

som at lukke for vandet, når man er færdig med at bruge det, ikke trække ud i toilettet uden grund,

vaske hænder med lille vandstråle.

Institutionerne er spurgt, om de har set en effekt af deres fokus på adfærd og svarer:


FIGUR 60 EFFEKT AF FOKUS PÅ ADFÆRD PÅ INSTITUTIONERNE

Sammenlignet med skolernes besvarelse af tilsvarende spørgsmål, ses en tendens til en lidt mere

positiv oplevelse af effekten af fokus på adfærd.

8.7 Vidensniveau Institutionerne er blevet spurgt, om de har viden om tekniske muligheder for vandbesparelser.

Svarene fordeler sig med

• Ja, 68%

• Nej, 32%

Hvis institutionen har savnet viden, er den blevet bedt om at beskrive dette nærmere. Under dette

punkt nævnes bl.a. ønsker om en generel opdatering af nyudvikling inden for området samt

overblik over, hvor der bedst sættes ind. Det nævnes også, at det er vanskeligt at konkretisere,

hvilken viden, der mangler, fordi man som pædagogisk uddannet ikke har et teknisk grundlag for at

spørge ind til ny viden.

8.8 Deltagelse i andre initiativer Institutionerne er blevet spurgt, om de har interesse i at lave vandsparetiltag i deres egen

institution, og svarene viser en meget stor interesse, men kun få konkrete planer:

FIGUR 61 INSTITUTIONERNES INTERESSE I AT LAVE VANDSPARETILTAG I DERES EGEN INSTITUTION

Ca. 12% svarer, at de har været inviteret til at deltage i vandbesparelsesinitiativer arrangeret af

kommunen eller andre (vandparekampagner, temadage eller andet). Af konkrete tiltag,

institutionerne har deltaget i, nævnes bl.a.:


• Samarbejde med vandselskabet,

• Deltagelse i kommunalt projekt ”Grøn Institution”

• Arrangementer på lokalt vandværk

• Energisparekurser

• COP 15 arrangement – ”Vores vand”

8.9 Opsummering og kommentering af analyse af børneinstitutioner Helt overordnet viser analysen af nøgletal sammenholdt med informationer om institutionerne, at

det er meget vanskeligt at finde entydige forklaringer på højt og lavt vandforbrug. Man ser mange af

de samme tiltag udført i institutioner med højt vandforbrug som i institutioner med lavt

vandforbrug. Det skyldes formentligt, at forbrugsmønstre såsom omfanget af madlavning, udendørs

leg med vand mv. i en vis udstrækning slører effekten af de vandbesparende tiltag, når

institutionerne sammenlignes indbyrdes med hinanden.

Der ses ingen entydig sammenhæng mellem børneinstitutionernes egen vurdering af

installationernes tilstand og vandforbruget. Hverken når vandforbruget vurderes som m3/m2/år

eller når det vurderes som m3/elev/år.

Sammenlignet med skolerne viser analysen af børneinstitutioner store forskelle i forhold til

placering af beslutningskompetence og praktisk arbejde. I institutionerne tages beslutninger om

ændringer af institutionens installationer generelt af institutionsledelsen (75%).

Flertallet (70%) af institutionerne hyrer håndværkere ind ad hoc til alt arbejde på installationen og

har således ikke egen pedel eller delepedel. Undersøgelsen viser også, at institutionerne i højere

grad end skolerne savner viden om tekniske muligheder for vandbesparelser.

Der ses en meget svag tendens til højere vandforbrug i institutioner med en lavere andel af 2-skyls

toiletter. Ingen af de børneinstitutioner, der har udfyldt spørgeskemaundersøgelsen, anvender

urinaler. Forespørgsler hos 2 børneinstitutioner, der har urinaler, viser dog gode erfaringer.

De indsamlede data indfrier – ligesom ved skolerne – således ikke forventningen om, at der kan ses

en sammenhæng mellem institutionens umiddelbare vurdering af installationens tilstand og

vandforbruget. Dette indikerer, at selvom institutionen selv vurderer af vandinstallationen er god,

kan der godt være et vandbesparelsespotentiale.

Kun ca. 15% af institutionerne oplyser, at de har faste vedligeholdelsesrutiner for institutionens

installationer. Det tilsvarende tal for skolerne var 59%.

Som ved skolerne vurderer hovedparten, at udgifterne til vand har en middel eller lille betydning for

institutionens samlede driftsudgifter. Derfor vil det også i forhold til institutionerne være vigtigt at

få synliggjort tiltag med attraktiv tilbagebetalingstid. Det skal være tydeligt, at der kan være relativt

nemme besparelser at finde.

Ca. 58% af institutionerne har inden for de sidste 5 år foretaget ændringer i installationen for at

opnå et mindre vandforbrug. Det er interessant at bemærke, at det tilsvarende tal for skoler er 80%.

Tiltagene finansieres generelt via driften (92%).

De institutioner, der ikke har gennemført tiltag, begrunder det med:

• Manglende økonomiske muligheder

• Manglende økonomiske fordele i det lange løb

• Manglende fokus på vandbesparelser


Institutionerne viser en meget stor interesse for at deltage i vandbesparelsesinitiativer. Der er et

klart signal om, at institutionerne gerne arbejder med vandbesparelser, men at de ønsker

inspiration og hjælp til at igangsætte de rette tiltag.


9. Undersøgelse blandt VVS-installatører

VVS-installatører har givet input til projektet via besvarelse af en spørgeskemaundersøgelse. Der er

udsendt til 1070 adresser og indkommet svar fra 105, svarende til 10%.

• 12% af svarene kommer fra installatører, som aldrig har opgaver for kommunale institutioner

• 40% fra installatører, som har få opgaver for kommunale institutioner

• 38% fra installatører, som har mange opgaver for kommunale institutioner og

• 10% fra installatører, som har faste aftaler med kommunale institutioner

Der er 10%, som angiver, at de næsten aldrig har opgaver knyttet til kommunale institutioner, og

besvarelserne tyder på, at installatørerne oplever det som en kundegruppe, der kan være vanskelig

at komme i tæt dialog med. Særligt, hvis der ikke blot skal udføres egentligt reparationsarbejde,

men også igangsættes dialog om optimering af vandinstallationerne.

Opgaverne har typisk karakter af reparationsarbejde. Dog svarer ca. 35%, at de også har opgaver

vedr. forebyggende vedligeholdelsesarbejde og 43%, at de har opgaver vedr. implementering af

vandbesparende teknologi. Kun ca. 22% har dog egentlige optimeringsopgaver, hvor institutionen

beder VVS-installatøren give forslag til forbedringsforslag.

Besvarelserne viser, at installatørerne oplever det som lidt nemmere at komme i dialog med

skolerne end med børneinstitutionerne. Dette kan skyldes, at dialogen med skolerne typisk sker

med skolens pedel, som har teknisk baggrund for at drøfte opgaven. Dialogen med

børneinstitutionerne vil ofte være med institutionens ledelse, som generelt ikke har en teknisk

baggrund. Installatørernes forslag til tiltag, der vil kunne sikre bedre dialog med institutioner peger

bl.a. på informationsmateriale, temamøder og andre tiltag, som kan højne informationsniveauet og

professionalisere dialogen.

Der er blandt VVS-installatørerne en entydig vurdering af, at der er potentiale for reduktion af

kommunale institutioners vandforbrug. Hele 99% svarer ja til dette spørgsmål.

Fordelingen af deres estimat af potentialet vises i følgende figur:

Spørgsmålet lød: Har I et skøn for det samlede vandbesparelsespotentiale i kommunale

institutioner?


FIGUR 62 VVS INSTALLATØRERS SKØN OVER DET SAMLEDE VANDBESPARELSESPOTENTIALE I KOMMUNALE INSTITUTIONER

VVS-installatørerne peger på et bredt spektrum af vandbesparelsestiltag, som kunne anvendes

mere. Særligt sætter besvarelserne fokus på udskiftning af gamle toiletter med højt vandforbrug,

”løbende” toiletter, brug af sensorer på vandhaner samt optimering af cirkulationssystemer.

Installatørerne peger entydigt på 3 barrierer for anvendelse af vandbesparende teknologi i

kommunale institutioner:

• Manglende økonomiske muligheder


• Manglende viden om tekniske muligheder

Installatørernes forslag til tiltag er vist i følgende figur.

Spørgsmålet lød: Hvilke tiltag, vurderer I, ville sikre større vandbesparelser i de kommunale

institutioner?

FIGUR 63 HVILKE TILTAG, VURDERER I, VILLE SIKRE STØRRE VANDBESPARELSER I DE KOMMUNALE INSTITUTIONER?

Installatørerne blev i spørgeskemaundersøgelsen afslutningsvis bedt om at formulere råd til

institutionerne. Disse kan opsummeres til følgende:


• Synliggør vandforbrug

(mål forbruget og afdæk forbrugsmønstre)

• Lav lækagesikring

• Udskift til nye toiletter

• Udskift til berøringsfri armaturer (sensorer)

• Sæt fokus på det varme vand – der er både energi og vand at spare

• Implementer faste kontrol- og vedligeholdelsesrutiner

• Øg vidensniveauet

– ved uddannelse, rådgivning, bredere tilbudsindhentning, indgåelse af serviceaftaler og øget

dialog.


10. Undersøgelse blandt virksomheder

Et mindre antal virksomheder (9 stk.) er inddraget i projektet.

Virksomhederne producerer eller forhandler produkter eller ydelser, der kan bidrage til

vandbesparelser. Virksomhederne har bl.a. udfyldt en spørgeskemaundersøgelse.

Generelt anvendes disse virksomheders produkter i dag i kommunale institutioner, og generelt

vurderes der at være potentiale for mersalg, hvis man alene ser på mulighederne for at reducere

vandforbrug.

Ca. halvdelen af virksomhederne har salg uden for Danmark. Virksomhederne er blevet spurgt, om

de forventer, at et større salg til danske kommunale institutioner vil kunne forbedre deres

muligheder for øget eksport. Besvarelserne fordelte sig som vist på følgende figur:

FIGUR 64 VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF OM ET STØRRE SALG TIL DANSKE KOMMUNALE INSTITUTIONER VIL KUNNE FORBEDRE DERES MULIGHEDER FOR ØGET EKSPORT

Virksomhedernes vurdering af de generelle barrierer for anvendelsen af vandbesparende teknologi

er angivet i følgende figur:


FIGUR 65 VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF DE GENERELLE BARRIERER FOR ANVENDELSEN AF VANDBESPARENDE TEKNOLOGI

I forhold til barrierer for mersalg af egne produkter til kommunale institutioner, kan

virksomhedernes input opsummeres til følgende:

• Manglende viden om forskelle på produkter inden for samme produkttype

• Manglende viden om konkrete besparelsesmuligheder og rentabilitet

• Økonomiske barrier, fordi udgifter og besparelser hører til forskellige ”kasser”

• Manglende fokus på varmt vands besparelser

Virksomhederne er også blevet spurgt til tiltag, der kan sikre større vandbesparelser i de

kommunale institutioner. Besvarelserne fordeler sig som vist på følgende figur:

FIGUR 66 TILTAG, DER KAN SIKRE STØRRE VANDBESPARELSER I DE KOMMUNALE INSTITUTIONER

Under ”andet” blev anført forslag om, at der skal sættes normer for tilladt forbrug i institutioner, at

energiselskaber anerkender energibindingen i det varme vand og gør det muligt at sælge

energibesparelser ved installering af eksempelvis 6 liters brusehoveder.

Endeligt blev virksomhederne bedt om at give et skøn for det samlede vandbesparelsespotentiale

for kommunale institutioner:


FIGUR 67 VIRKSOMHEDERNES SKØN FOR DET SAMLEDE VANDBESPARELSESPOTENTIALE FOR KOMMUNALE INSTITUTIONER

Ca. halvdelen af virksomhederne har konkrete eksempler på anvendelse af deres produkter i

kommunale institutioner, hvor vandbesparelserne er dokumenteret. De angivne eksempler viser

cases med besparelser højere end de ovenfor angivne generelle estimater.


11. Vurdering af potentiale

11.1 Overordnede estimater i procent Baseret på spørgeskemaundersøgelserne vurderes potentialet for vandbesparelser i kommunale

institutioner at være 10-15%, jf. nedenstående 3 figurer.

Kommunerne estimerer potentialet til 10%

FIGUR 68 KOMMUNERNES SKØN OVER DET SAMLEDE VANDBESPARELSESPOTENTIALE I KOMMUNALE INSTITUTIONER

VVS-installatørerne estimerer potentialet til ca. 15%

FIGUR 69 VVS INSTALLATØRERS SKØN OVER DET SAMLEDE VANDBESPARELSESPOTENTIALE I KOMMUNALE INSTITUTIONER

Virksomhederne estimerer potentialet til højere end 15%


FIGUR 70 VIRKSOMHEDERNES SKØN FOR DET SAMLEDE VANDBESPARELSESPOTENTIALE FOR KOMMUNALE INSTITUTIONER

En vurdering af besparelsespotentialet i forhold til beregnede nøgletal (median) sandsynliggør, at

besparelsen er realistisk. Der er skoler og institutioner, som har forbrug lavere end en 10-15%

reduktion af projektet nøgletal. Det gælder for begge nøgletal m3/m2/år og m3/bruger/år.

TABEL 10 VURDERING AF BESPARELSESPOTENTIALET I FORHOLD TIL NØGLETALSFRAKTILER

25 % fraktil Median 75 % fraktil 10%

besparelse

på median

15%

besparelse

på median

m3/br/år m3/br/år m3/br/år m3/br/år m3/br/år

Vuggestuer 7,79 9,02 11,41 8,12 7,67

Børnehaver 4,26 5,84 9,96 5,26 4,96

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

5,07 7,07 11,34 6,36 6,01

Folkeskoler 1,83 2,65 3,98 2,39 2,25

Private

grundskoler

1,71 3,08 5,39 2,77 2,61

Gymnasier og

HF

1,39 2,09 2,94 1,88 1,78

Klubber 2,21 4,76 6,27 4,28 4,05

Efterskoler 5,5 19,55 26,31 17,60 16,62

Special skoler 2,34 8,17 16,6 7,35 6,94

Børn, Unge og

Familier

- - -

Handicappede

(Børn og

voksne)

- - -

Social

Psykiatrien

- - -


TABEL 11 VURDERING AF BESPARELSESPOTENTIALET I FORHOLD TIL NØGLETALSFRAKTILER

25 % fraktil Median 75 % fraktil 10%

besparelse

på median

15%

besparelse

på median

m3/m2/år m3/m2/år m3/m2/år m3/m2/år m3/m2/år

Vuggestuer 0,66 0,79 0,95 0,71 0,67

Børnehaver 0,51 0,71 1,04 0,64 0,60

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

0,51 0,69 1,02 0,62 0,59

Folkeskoler 0,12 0,17 0,24 0,15 0,14

Private

grundskoler

0,15 0,27 0,59 0,24 0,23

Gymnasier og

HF

0,12 0,15 0,21 0,14 0,13

Klubber 0,16 0,36 0,75 0,32 0,31

Efterskoler 0,18 0,49 0,65 0,44 0,42

Special skoler 0,12 0,25 0,39 0,23 0,21

Børn, Unge og

Familier

0,39 0,75 1,42 0,68 0,64

Handicappede

(Børn og

voksne)

0,30 0,83 2,61 0,75 0,71

Social

Psykiatrien

0,35 0,86 1,75 0,77 0,73

11.2 Overordnede forudsætninger omkring vandforbrug Det samlede vandforbrug for institutioner skønnet ud fra DANVAs benchmarking 2010 er ca. 25

mio. m3/år. Dette tal indeholder både forbrug fra kommunale og private institutioner.

Et udtræk fra Danmarks statistik viser nedenstående antal elever i folkeskolen samt

børneinstitutionerne:


TABEL 12 ANTAL ELEVER I SKOLER OG INSTITUTIONER

Type: Antal i 2010 Enhed Kilde fra Danmarks Statistik

Folkeskoler 574351 Elever Uddannelse/U192

Børnehaver

(Kommunale)

59181 Indskrevne Sociale forhold/PAS11

Aldersintegrerede

institutioner

(kommunale)


Vuggestuer

(kommunale)


Estimering af vandforbruget på landsplan ud fra median forbruget fra den kvantitative

undersøgelse målt som m3/bruger/år:

TABEL 13 ESTIMERET LANDSFORBRUG UD FRA M3/BRUGER/ÅR OG SAMLET ANTAL BRUGERE

Type: Elever/børn Nøgletal: Median fra

kvantitativ

undersøgelse,(Tabel 4)

Estimeret

landsforbrug:

m3/bruger/år m3/år

Folkeskoler 574.351 2,65 1.522.030

Børnehaver

(Kommunale)

59.181 5,84 345.617

Aldersintegrerede

institutioner

(kommunale)

134.472 7,07 950.717

Vuggestuer

(kommunale)

7.765 9,02 70.040

I alt: 2.888.404


TABEL 14 ESTIMERET LANDSFORBRUG UD FRA M3/M2/ÅR OG ESTIMERET AREAL

Type: Elever/

børn

Nøgletal:

m2/bruger

jf, Tabel 23

Estimeret

areal:

Nøgletal:

Median fra

kvantitativ

undersøgels

e jf. Tabel 3

Estimeret

forbrug:

m2/bruger m2 m3/m2/år

Folkeskoler 574.351 15,24 8.753.109 0,17 1.488.028

Børnehaver

(Kommunale)

59.181 8,49 502.446 0,71 356.737

Aldersintegrerede

institutioner

(kommunale)

134.472 8,07 1.085.189 0,69 748.780

Vuggestuer

(kommunale)

7.765 11,34 88055 0,79 69.563

I alt: 2.888.404 2.663.108

Der ses en fin overensstemmelse mellem forbrug estimeret ud fra samlet antal brugere og forbrug

estimeret ud fra arealestimat.

11.3 Estimat for besparingspotentiale Ved et potentiale på 10% giver det mulighed for en årlig besparelse på ca. 290.000 m3 vand samlet

for skoler og institutioner.

Ved et potentiale på 15% giver det mulighed for en årligt besparelse på ca. 430.000 m3 vand.

Hvis det estimerede besparelsespotentiale antages gyldigt for de øvrige institutionstyper giver det

med et samlet årligt vandforbrug i institutioner på 25 mio. m3 mulighed for en årlig besparelse på

2,5 mio. m3 vand (v. 10%) eller 3,8 mio. m3 vand (v. 15%). Bemærk, at dette estimat baseres på

mængder for både private og kommunale institutioner.


12. Økonomisk analyse

Formålet med dette afsnit er at analysere økonomien i en række vandbesparende tiltag.

12.1 Grundlag for cases Beregningerne tager udgangspunkt i, at de kommunale institutioner investerer ud fra et

privatøkonomisk perspektiv og ikke ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Dette er en væsentlig

forudsætning, da vandpriserne i Danmark generelt ikke er kost-ægte. Konkret er den variable takst

på vand normalt højere end de variable omkostninger, vandselskabet har til produktion af vand. Det

skyldes, at en stor del af omkostningerne til vand er faste omkostninger til fx ledninger, hvor

omkostningen ikke, eller kun i begrænset omfang, varierer med flowet af vand igennem systemet.

Taksten er derimod normalt primært variabel og betales i forhold til det aktuelle forbrug. Hvis de

kommunale institutioner sænker vandforbruget, sænkes vandselskabernes omkostninger altså ikke

tilsvarende. Det betyder, at når regningen til de kommunale institutioner falder, vil en del af de

besparelser institutionerne opnår, skulle dækkes af de øvrige vandkunder. Dette gælder for alle

kunder og er en følge af den betalingsstruktur, der er på vand. Formålet med nærværende afsnit er

ikke at diskutere takstsammensætning, men at analysere hvilke fordele den enkelte institution kan

opnå. I et samfundsøkonomisk perspektiv vil man også skulle inddrage evt. eksternaliteter fra

vandproduktion/spildevandsrensning, fx evt. manglende vandføring i vandløb m.m., hvilket er

udenfor denne rapports afgrænsning. Derfor er der udelukkende valgt et privatøkonomisk

perspektiv.

Udgangspunktet for analyserne er at fastslå vandbesparelsen i m3, omsætte denne til kr. ved hjælp

af en gennemsnitlig vandpris på både vand og spildevandsafledning, og herefter sammenligne den

potentielle besparelse med investerings- og evt. løbende driftsomkostninger ved de forskellige

vandspare-tiltag. Den økonomiske vurdering af tiltagene vil bygge på dels tilbagebetalingstid og dels

nutidsværdi af investeringerne.

Tilbagebetalingstiden er en god indikator for rentabilitet, hvis man har begrænset adgang til

finansiering, uanset renteniveau, og/eller når man ikke kan lide risikoen forbundet med projekter

med lang tilbagebetalingstid. Det er en almindelig metode til hurtigt at vurdere økonomien i en

investering, da metoden er letforståelig og intuitiv. Tilbagebetalingstiden siger dog ikke noget om

den samlede gevinst ved investeringen set over hele investeringens levetid, hvilket bl.a. betyder, at

investeringen med den korteste tilbagebetalingstid ikke nødvendigvis er den bedste investering

blandt flere mulige. Derfor er nutidsværdien af investeringerne også beregnet. Dette tal siger, hvor

meget man med de givne antagelser kan forvente at tjene/spare på investeringen over hele levetiden

målt i 2012-priser. Ved begge beregninger medregnes renteudgifter.

Tabel 16 angiver værdier, der er anvendt i de økonomiske beregninger i dette afsnit.


TABEL 15 BEREGNINGSVÆRDIER

Beregningspriser/værdier

Vandpris 46,18 kr./m3

Kalkulationsrente 5 %

Inflation 2,2 %

Vandprisen er den gennemsnitlige variable pris på vand og spildevand i 2010 ifølge ”Vand i tal

2011”, fremskrevet til 2012-priser. Bemærk der kun er medregnet den variable takst, da det er

antaget, at det faste bidrag/abonnement til vandselskabet ikke påvirkes af, om institutionen sparer

på vandet eller ej.

Bemærk også at vandprisen lokalt varierer meget. Data fra Forsyningssekretariatet viser at de

variable vandtakster kan variere meget. Der ses priser i 2010 fra 30 kr./m3 til 85 kr./m3

Kalkulationsrenten er fastsat til 5 % i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger for

beregning af investeringer i offentligt regi. Det bemærkes, at dette er en relativt høj

kalkulationsrente med det nuværende renteniveau. Det økonomiske råd anvender til

sammenligning en lavere rente på 3 %.

12.2 Potentiale for vandbesparelser Ud fra vurderinger fra kommunerne blev det i afsnit 11 skønnet, at de kommunale institutioner på

landsplan kan spare ca. 290.000 m3/år. Omsat til kroner betyder det en mulig besparelse på

vandregningen på 13 mio. kr./år. Ved en besparelse på 15 % svarende til 430.000 m3/år vil

besparelsen løbe op i en værdi af ca. 20 mio. kr./år

Der er altså mulighed for en økonomisk besparelse på vandregningen. Det centrale spørgsmål er

imidlertid, hvor meget det vil koste at realisere potentialet, eller i hvert fald en del af det. Det vil

naturligvis være forskelligt fra kommune til kommune, men nedenfor præsenteres en række cases

med beregninger, der illustrerer økonomien i forskellige tiltag under nogle givne forudsætninger.

Regnes på estimatet for alle institutionstyper samlet set (private og kommunale) vil besparelsen

løbe op i en årlig værdi af hhv.

• 115 mio. kr. (ved 2,5 mio. m3 vand/år)

• 173 mio. kr. (ved 3,8 mio. m3 vand/år)

12.3 Økonomisk case om udskiftning af toilet Ved at udskifte et ældre 1-skylstoilet med et 2-skylstoilet kan man opnå en betydelig

vandbesparelse. Vi har i denne case valgt at tage i udgangspunkt i et 3+6 toilet, altså et toilet med et

stort skyl på 6 liter og et lille skyl på 3 liter. Nogle steder kan man også anvende et 2+4 toilet,

hvilket naturligvis vil øge vandbesparelsen yderligere. Når det her er valgt ikke at regne med et 2+4

toilet, skyldes det, at denne toilettype i nogle tilfælde kan give problemer med afløb, der ikke er

designet til et toilet med så lille et vandforbrug. Et 3+6 toilet vil normalt ikke skabe problemer af

denne art, og kan i udgangspunktet bruges alle steder. Der regnes med 200 anvendelsesdage om

året.


TABEL 16 VANDFORBRUG VED TOILETSKYL

Vandforbrug alm. toilet 9 liter

Vandbesparende-toilet: lille skyl 3 liter

Vandbesparende-toilet: stort skyl 6 liter

Store skyl pr. dag pr. bruger 1

Små skyl pr. dag pr. bruger 3

Vandbesparelse pr. dag pr. bruger ved

vandbesparende toilet

21 liter

Vandbesparelse pr. år pr. bruger pr.

udskiftet 1-skyls toilet

4,2 m3

Det centrale for økonomien i at skifte et alm. toilet ud med et vandbesparende toilet er primært

antallet af brugere og hvor ofte disse brugere anvender toilettet i løbet af dagen. Det er antaget, at

det koster 3500,- kr. at anskaffe og installere et vandbesparende toilet. Med forskelligt antal

brugere og en antaget levetid for toilettet på 15 år får man følgende tilbagebetalingstider og

nutidsværdi af en investering i et vandbesparende toilet:

Tabel 17 angiver tilbagebetalingstid i år og nutidsværdi for investering i et vandbesparende toilet

ved forskelligt antal brugere.

TABEL 17 TILBAGEBETALINGSTID OG NUTIDSVÆRDI

Antal brugere Nutidsværdi af investering [kr.] Tilbagebetalingstid [år]

1 -1.515 49

3 2.454 8

5 6.423 5

10 16.345 2

15 26.268 2

20 36.190 <1

25 46.113 <1

50 95.726 <1

Projektets spørgeskemaundersøgelse har afdækket følgende omkring antal brugere pr. toilet i hhv.

skoler og børneinstitutioner:


0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

Antal elever pr. toilet på skolerne

Antal elever pr. toilet

FIGUR 71 ANTAL ELEVER PR. TOILET I SKOLER

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0børn/toilet

Antal børn pr. toilet i institutionerne


FIGUR 72 ANTAL ELEVER PR. TOILET I BØRNEINSTITUTIONER

Medianen for antal brugere pr. toilet for de skoler, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er

13 brugere pr. toilet, dog med en betydelig variation fra skole til skole. Mindste antal er knap 5

brugere pr. toilet, mens det højeste antal er 45 brugere pr. toilet. Næsten uanset antallet af brugere

vil det som regel være en god eller endog rigtig god forretning at udskifte et alm. toilet med et

vandbesparende toilet. Det ses i Tabel 17, at det kun er, hvis et toilet har 1 bruger, at investeringen

giver en negativ nutidsværdi og ikke kan forrente investeringen. Med kun 1 bruger kan man dog

diskutere, om ikke levetiden er længere end 15 år, ligesom det skal huskes, at der i beregningerne er

anvendt en forholdsvis høj realrente på 5% svarende til nominel rente på ca. 7,2%.

Ved at ekstrapolere data fra spørgeskemaundersøgelsen kan vi groft estimere, at der er ca. 48.000

toiletter på de danske folkeskoler, hvoraf en femtedel, ca. 9.600 stk., kan forventes at være

enkeltskyls toiletter. Det betyder, at danske folkeskoler kan spare op mod 536.000 m3/år ved at

skifte alle enkeltskyls toiletter med vandbesparende toiletter. Økonomisk vil folkeskolerne kunne

forvente en besparelse over toiletternes levetid (15 år) på 221 mio. kr. Nogle toiletter bruges dog

mere end andre, ligesom nogle enkeltskyls toiletter kan være børnetoiletter (der normalt kun fås

med enkeltskyl). Ser man nærmere på data fra spørgeskemaundersøgelsen, er enkeltskyls

toiletterne koncentreret på ca. halvdelen af skolerne, hvoraf nogle skoler primært har enkeltskyls

toiletter. Der er altså ikke noget der tyder på, at de toiletter, der ikke er udskiftet, står spredt i fx en

baggang med få brugere. Det er ikke muligt at se, hvor meget børnetoiletter udgør. Overordnet set

kan man dog konkludere, at der synes at være et betydeligt potentiale for at spare vand og penge

ved at skifte flere enkeltskyls toiletter ud med vandbesparende toiletter. Det bemærkes, at det

samlede besparelsespotentiale på toiletter på skoler alene overgår det besparelsespotentiale

kommunerne har vurderet, der er på samtlige institutioner – jævnfør afsnit 11.


12.4 Eksempler på udgifter ved løbende toilet og vandhane Et løbende toilet eller vandhane kan være en særdeles dyr affære.

TABEL 18 EKSEMPLER PÅ UDGIFTER VED LØBENDE VANDHANE ELLER TOILET

Type af utæthed m3/år Udgift [kr./år]

Toilet:

Utætheder kan ikke ses uden

nærmere eftersyn

99 4.572

Løber, så det kan ses 195 9.005

Løber, så der er uro på overfladen 495 22.859

"Tap" løber 3.000 138.540

Vandhane:

Langsomt dryp 7,5 346

Hurtigt dryp 30 1.385

Løber foroven og drypper for neden 99 4.572

12.5 Lækagesikring En undersøgelse foretaget af Leon Buhl fra Teknologisk Institut [10] viser, at omkostningerne i

forbindelse med vandskader har været stigende over en årrække. En måde at undgå vandskader på

er at installere en lækagealarm. Ved lækagesikring gives alarm ved unormalt forbrug, f.eks. hvis der

kan konstateres et natforbrug (afhængigt af type og indstilling) Hvis man installerer en sådan, kan

man mindske risikoen for vandskader, få nedsat sin forsikringspræmie og i god tid opdage løbende

toiletter eller andre utætheder. En lækagealarm kan således være en god investering.

12.6 Økonomiske overvejelser om vandspareindsatser Man kan forvente en vis besparelse i forbruget ved installation af vandspareindsatser til vandhaner,

men det er vanskeligt at fastslå den nøjagtige effekt. Det er meget billigt at købe og installere

vandspareindsatser, så selvom effekten formentlig er lille, er omkostningen også tilsvarende lille.

Grundet manglende emperi på vandbesparelsen beregnes der ikke en konkret case her.

12.7 Økonomiske overvejelser om autosluk på vandhaner Det har ikke været muligt at fremskaffe data på en vandbesparelse ved autosluk på vandhaner.

Københavns Energis vandspareprojekt på Bispebjerg hospital viste ingen effekt af autosluk på

vandhaner, men i eksempelvis børnehaver kunne man have en formodning om en vis effekt, da

børn ofte lader hanen løbe i længere tid, når de vasker fingre. Der er ikke fundet dokumentation for

en effekt, hvorfor der ikke regnes økonomi på installation af autosluk vandhaner her.


12.8 Økonomisk case om vandbesparende bruser Installation af vandbesparende brusere sparer på både vandforbruget og energiforbruget. I denne

case regner vi kun på vandforbruget, så der bliver tale om et underkantsskøn på økonomien i

vandbesparende brusere.

Installation af vandbesparende brusere kan have en god effekt på vandforbruget. I Hammelstuphus

[11], (boligforening) blev der fundet et potentiale ved installation af vandbesparende brusere på ca.

10 % af vandforbruget.

I denne case vil vi tage udgangspunkt i 200 anvendelsesdage og følgende øvrige antagelser:

TABEL 19 VANDBESPARELSE VED AT SKIFTE TIL VANDBESPARENDE BRUSERHOVED

Vandforbrug alm. bruser 12 liter/min

Vandforbrug: vandbesparende bruser 8 liter/min

Gns. badetid 4 min

Antal bad pr. elev/uge 1

Vandbesparelse pr. dag pr. bruger 16 liter

Vandbesparelse pr. år pr. bruger 0,64 m3

Antal elever pr. bruser (median) 29 elev/bruser

Der er visse usikkerheder omkring antagelserne. Det gælder især antal bad pr. uge og den

gennemsnitlige badetid. Selvom en skole har egne brusere, er det ikke sikkert, at disse bliver brugt i

forbindelse med ugentlig idræt, da det kan være skolen benytter eksterne faciliteter, ligesom det

ikke er sikkert, at alle elever tager bad efter idrætstimerne. Den gennemsnitlige badetid er antaget

til at være halvdelen af et normalt bad, der ofte antages at vare 8 minutter.

På omkostningssiden er det antaget, at det koster 200 kr. at indkøbe et vandbesparende

bruserhoved, og det er antaget at det koster 200 kr. at installere dette.

Med antagelserne i Tabel 19 opnår man en betydelig vandbesparelse ved at installere

vandbesparende bruserhoveder, og da bruserhovederne er billige at købe og installere giver det en

god økonomi. Der er antaget en levetid for bruserhovederne på 7 år.

Tabel 20 viser nutidsværdi af investering i vandbesparende bruserhoveder og tilbagebetalingstiden i

år.

TABEL 20 NUTIDSVÆRDI OG TILBAGEBETALINGSTID FOR BRUSERHOVEDER

Antal elever/bruser Nutidsværdi [kr.] Tilbagebetalingstid [år]

1 -232 24

2 -64 9


3 104 6

5 440 4

15 2.110 <1

25 3.800 <1

50 8.001 <1

Det ses af tabel 20, at investering i vandbesparende bruserhoveder er rentabelt allerede ved 3

elever/bruser med de angivne forudsætninger. Bemærk energibesparelsen på varmtvandsforbruget

er ikke medregnet. Konklusionen er derfor, at installation af vandbesparende bruserhoveder synes

at være en rigtig god investering.


13. Erfaringer med initiativer

13.1 Eksempel på tilskudsordning i København Alle boligforeninger i Københavns kommune kan søge om tilskud til opsætning af 2-skyls toiletter –

der gives et tilskud på 1000 kr. pr. lejlighed, hvilket dækker ca. 20-25% af anskaffelsesprisen inkl. moms. Efter opsætning af toiletterne følges forbruget i nogle år. På denne baggrund har KE konkluderet, at

udskiftning af toiletter fra enkelt skyl til dobbelt skyl reducerer ejendommens samlede vandforbrug

med ca. 15%.

I forhold til kommunale institutioner vil den procentuelle vandbesparelse ved udskiftning af

toiletterne i teorien blive endnu højere, da det må antages, at vandforbruget til toiletskyl udgør

langt den største del af det samlede vandforbrug i institutionen. Tilbagebetalingstiden på

investeringen afhænger af forholdet mellem antallet af børn i institutionen og antallet af WC.

Støtteordningen kan dog ikke umiddelbart indføres overfor kommunale institutioner uden en

juridisk afklaring (da der vil være tale om anvendelse af vandselskabets midler til udgifter, som

normalt er skattefinansieret).

Tilskudsordningen levede de første par år en noget anonym tilværelse, dels fordi den ikke blev

promoveret, dels fordi vilkårene for at få tilskud var ufleksible. Dette blev der lavet om på i 2008 –

reglerne blev lempet og ordningen blev promoveret overfor andels- og ejerforeninger, de store

almennyttige boligforeninger, boligadministratorerne og VVS-branchen. Antallet af ansøgere steg

fra ca. 5 ejendomme om året til 15-20 ejendomme, og har ligget her de sidste par år. I alt har 90

ejendomme fået skiftet toiletterne ud med tilskud. At tallet ikke er højere skyldes sandsynligvis, at

der ikke gives tilskud i forbindelse med totalrenovering af badeværelser, fordi man i disse sager vil

skifte toiletterne ud alligevel, og derfor ikke har brug for et økonomisk incitament til at gøre det.

Da tilskudsordningen markedsføres separat og via andre kanaler end de øvrige

vandsparekampagner i Københavns Energi, er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng eller

målbar synergieffekt at se mellem det generelle kampagnearbejde om vandbesparelser og

tilskudsordningerne.

13.2 Vandsparekampagner fra Københavns Energi Københavns Energi har gennem næsten 30 år ført vekslende vandsparekampagner rettet mod

kunderne med det formål at sænke vandforbruget i København. Det har været en blanding af

outdoor-, branding- og oplysningskampagner, ofte med tilknyttede eller selvstændige

skolekampagner, parallelt med eller forskudt fra hovedkampagnerne. De er gennemført med

skiftende samarbejdspartnere. Overordnet formål har været det samme men budgetter og

vinklingen af budskabet har været forskellige, det samme har opfølgningerne på kampagnerne og

målingerne af deres effekt.

Fælles for de tidlige kampagner har været, at de var brede og generelle, mens de seneste kampagner

har ændret karakter fra at være oplysende envejskommunikation til at være tovejskommunikation

med fokus på samarbejde.

Man har i højere grad end tidligere søgt at give kunderne konkrete, brugbare og praktiske råd, og

metoden har først og fremmest været direkte kundekontakt – medarbejderne er rykket ud på

gaderne, ind i skolerne og helt ind i folks hjem, gennem konsulentbesøg. Der er også blevet tilbudt


gratis kurser og undervisning til bl.a. VVS-branchen, boligforeninger og NGO’er med udgangspunkt

i konkrete installationer og simple gadgets – fokus på hjælpemidler og ændringer af vaner frem for

fokus på holdninger og miljøspørgsmål. Fokus på konkrete handlinger og hjælpemidler frem for

påvirkninger af holdninger har den fordel, at besparelsen i både energi og penge bliver konkret for

den enkelte kunde.

Denne erfaring fra kommunikationsbranchen og fra rådgivningen af borgere i særdeleshed bør

tages med ud til institutionerne. Altså bør man satse på korte, gratis og ”hands-on” besøg i den

enkelte institution frem for holdningsbearbejdende eller adfærdspåvirkende kampagner af mere

overordnet karakter.

13.3 Vandsparetiltag hos Aarhus Vand Hos Aarhus Vand har der været fokus på generel information for hele kundegruppen. I 2003 havde

Aarhus Vand i samarbejde med fjernvarme en kampagne overfor børnehave institutioner, med

udsendelse af informationsmateriale og supplerende besøg, hvor de fysisk gennemgik potentialet

for vandbesparelser og optimering af varmeforbrug. I 2005 modtog alle kunder et indstik i

årsopgørelsen med temaet ”Skænk forbruget en tanke”, hvor den enkelte installations forbrug blev

sammenlignet med normalforbruget i en grafisk illustration. Frem til 2009 var der nedsat en

energigruppe på tværs af de tre forsyningsarter affald, varme og vand, som havde fokus på at

udvikle kampagner og informationsmateriale med henblik på at få bevidste forbrugere.

Tidligere har det største vandbesparende tiltag været installation af bimålere i lejeboliger hos

boligforeninger. Overgangen fra fælles aflæsning til individuel aflæsning har været en motiverende

faktor for ændret adfærd hos de enkelte lejere, med et faldende vandforbrug som resultat.

Erfaringen viser, at vandforbruget falder omkring 25 % ved at indføre bimålere. Aarhus Vand har

ikke direkte stået for dette tiltag, da det er boligforeningerne selv, der står for den individuelle

afregning, og Aarhus Vand kun har en hovedmåler at afregne med.

Aarhus Vand har også fokuseret på information gennem hjemmeside, udlevering af kontrolbøger

med opfordring om regelmæssig aflæsning af målere, rådgivning til kunder, der henvender sig til

kundeservice samt information og formidling ved besøg på vandværker og renseanlæg. Ofte er

henvendelserne til kundeservice baseret på unormalt højt forbrug, typisk ved løbende toiletter el.

lign., hvorimod kunder der ligger inden for normalen sjældent henvender sig om vandbesparelser.

Kundeservice sender løbende breve ud til kunder, som vurderes til at have et unormalt højt eller

lavt forbrug, for på den måde at komme i dialog om potentielt vandspild i den enkelte husholdning.

I 2011 blev der sendt ca. 850 breve ud om højt vandforbrug.

Over halvdelen af vandforbruget i Aarhus Vand går til storforbrugere med mere end 2.000 m3 pr.

installation. Det er virksomheder, boligforeninger, sygehuse mv. Kendskab til storforbrugernes

forbrugsmønstre er ufuldstændig, og det vurderes, at der her er et potentiale for vandbesparende

foranstaltninger.

Mere end 3000 elever besøger årligt Aarhus Vand og får herigennem viden om vandets kredsløb og

information om, hvordan de kan passe på vandet. Erfaringen fra besøg på værkerne viser, at

priseksempler på løbende toiletter og lange brusebade er det, der giver den største opmærksomhed

blandt kunderne, og ikke vandforbruget i sig selv, da mange bedre kan forholde sig til kroner end

m3. Formidlingen på værkerne fokuserer derfor bl.a. på at koble kundernes adfærd og vandforbrug

ind i en ressource sammenhæng.

Som følge af prisstigninger og generel opmærksomhed på vandbesparende foranstaltninger er

vandforbruget faldet støt, og da Aarhus Vand ikke har været udpræget presset på vandressourcerne

i perioden, har det ikke været et mål at nå et bestemt lavt forbrug. Faldet i forbrug er nu stagneret

omkring 41 m3 / person /år.


Aarhus Vand sætter alle kunder i kategorier efter forbrugstype for at kunne dimensionere

ledningerne korrekt. Derfor er det vigtigt, at Aarhus Vand har så korrekt et billede af

forbrugsvariationerne som muligt. Det gælder døgnvariationer, ugevariationer og årsvariationer.

For at nuancere forbruget opdeler Aarhus Vand kunderne efter type, fx familiehuse,

døgninstitutioner, børnehave, skole mv. da der er stor forskel på vanforbrug og variation over tid.

Aarhus Vand håber at kunne få bedre grundlag for at opdele i kategorier igennem indeværende

projekt, så der kan ske en optimering af ledningsnettet.

Derudover ønsker Aarhus Vand at kunne levere en bedre kundeservice i relation til vejledningen om

vandforbrug. Aarhus Vand kan vurdere vandforbruget ud fra historiske værdier på adressen, men

det kan være svært at give et kvalificeret bud på forbrugsniveauet. Parametre ud fra antal børn,

kvadratmeter eller andet, som kan opkvalificere estimatet af forbrugsniveauet af vand, vil være til

stor hjælp i det daglige arbejde.

13.4 Dryp.stop.dk kampagner I Odenseområdet har VandCenter Syd og VVS branchen gennemført en kampagne, der sigtede mod

at få sat gang i reparation af utætte vandinstallationer. Kampagnen var rettet mod den private

boligmasse. Kampagnen har tilbudt et VVS-tjek, hvor taksten typisk har været sat som 1 times

arbejde. For det beløb har kunden fået gennemgået en række vandtekniske installationer og er

samtidigt blevet mødt med den nødvendige rådgivning. Kampagnen har dog kun i meget beskedent

omfang ført til kundehenvendelser. Det fynske fokus på vand og vandinstallationer med tv-spots og

bred medieomtale vurderes dog at kunne have haft en effekt, der dog er svær at måle.

Tilsvarende initiativer har ikke været forsøgt målrettet institutioner.

13.5 Ambassadør-ordninger 13.5.1 Vandambassadører

Kolding Kommune har sat fokus på vandforbruget i udvalgte boligforeninger. I 2010 fik en lang

række lejligheder installeret individuelle vandmålere, og det satte fokus på vandforbruget. I 2011

afholdt Kommunens Miljø- og Energivejledninger en række informationsmøder og var på besøg hos

de familier, der havde brug for gode råd om vandbesparelser. I forbindelse med de individuelle

besøg blev der installeret vandspareindsatser, repareret og udskiftet dryppende vandhaner og

løbende toiletter. Efterfølgende blev en række beboere uddannet til miljøambassadører. De skal

herefter stå for kontakten og rådgivningen af de øvrige beboere.

KE har også anvendt vandambassadører som led i deres initiativer.

13.5.2 Klimaambassadører

I Hvidovre Kommune blev det med vedtagelsen af en klimahandlingsplan besluttet at udnævne

klimaambassadører på kommunens arbejdspladser. Klimaambassadører har til opgave at holde øje

med energiforbruget og finde måder at nedbringe det på. Kommunen forventer at udnævnelsen

også øger fokus på vandforbruget, fordi det mange steder – måske især i børneinstitutionerne – vil

være lidt lettere og pædagogisk lidt mere interessant at gå i gang med vandforbruget.

Klimaambassadørerne gives viden, vejledning og inspiration til vandbesparelser.

13.6 Erfaringer med ESCO-projekter ESCO er en model, hvor en privat virksomhed, en forsyningsvirksomhed eller et konsortium

tilbyder totalløsninger indenfor energirenovering i offentlige/private bygninger og stiller garantier

for den aftale energibesparelse samt tilvejebringer finansiering, hvor det ønskes. De midler, der er

afsat i ejendommen i form af energiforbrug, kan reduceres, og reduktionen af energi finansierer i

princippet energirenoveringen af ejendommene. Bygningsindehaveren behøver således ikke selv

have ”pungen op af lommen” for at investere i og udvikle sin bygningsmasse. Konceptet fokuserer

på energi, men når man ser nærmere på eksemplerne indbefattes også vandbesparelser i et vist

omfang.


Der er også kommuner, der arbejder med ESCO lignende projekter som kommunerne selv skaffer

lånefinansieringen til, og hvor den opnåede besparelse finansierer lånet.

Projektet har drøftet erfaringer med Korsbæk & Partnere, Rådgivende ingeniørfirma KS. Firmaet

fremhæver, at det er vigtigt i ESCO projekter at se helhedsorienteret på alle typer af besparelser

inkl. vand (vand, spildevand, vedligehold, forbrugsstoffer, driftspasning mv.) da den samlede

besparelse ofte kan bære større og bedre projekter igennem.

Erfaringerne fra de gennemførte ESCO projekter viser, at der typisk kan identificeres store

besparelsespotentialer, herunder følgende:

• Optimering af cirkulationssystemer på varmt brugsvand, således at ventetiden på varmt vand

efter åbning reduceres

• Udskiftning til vandbesparende armaturer – herunder bl.a. berøringsfri armaturer, vandfri

urinaler, vandbesparende toiletter og vandbesparende sanitetsarmaturer mv.

• Bad og bruserområde med termostatblandet vand, hvor forbrug styres af trykknap, timer eller

sensor

• Adfærdspåvirkning

• Overvågningssikring med måler og moniteringsudstyr, der alarmerer ved vandspild

• I forbindelse med svømmebade og terapibassiner mv. kan der hentes store vandbesparelser

ved at reducere fordampningen, f.eks. ved at sikre min. 2 grader højere temperatur i luft end i

vand. Endvidere kan der mange steder hentes store besparelser ved at udskifte til

filterløsninger, der kræver mindre vand til returskylning.

Der er erfaringer med opnåede besparelser på over 30% af vandforbruget.

13.6.1 Grønt Flag - Grøn skole

Grønt flag – Grøn Skole er igangsat af Friluftsrådet. Det er et undervisningsprogram for bæredygtig

udvikling med forvaltning af natur og miljø som det centrale emne. Initiativets hjemmeside oplyser,

at målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores

natur og miljø. Det konkrete resultat af elevernes arbejde er fx at skoler, hjem og lokale institutioner

nedsætter deres forbrug af energi og vand, nedbringer CO2–udledningen, bidrager til en mere rig

natur og til en større miljøbevidsthed i lokalsamfundet.

Skolerne skal spare mindst 10% af deres forbrug for at tilegne sig Det Grønne Flag.

Der deltager ca. 220 skoler, læreruddannelser, gymnasieskoler og efterskoler i 2011-2012. Skolerne

kan vælge mellem 10 temaer, hvor et af dem er vand. Det er ukendt, hvor mange der pt. arbejder

med vand. Dette overblik fås først, når den afsluttende rapport sendes til Friluftsrådet. Der er

endnu ikke et overblik over, hvilke aktiviteter der fokuseres på vedr. vand, men der forventes at

være både fokus på adfærd og installationer samt anvendelse af regnvand som erstatning for

drikkevand til forskellige formål.

Tilsvarende har Friluftsrådet et initiativ for børneinstitutioner med navnet Grønne Spirer.

13.7 Efteruddannelsestiltag Aalborg Kommune har haft 90 tekniske servicemedarbejdere på energiguide/miljøkursus. Der

arbejdes endvidere med yderligere kompetenceudvikling af det tekniske personale fremadrettet,

herunder er der blandt andet fokus på ejendomsserviceteknikker uddannelsen, grundlæggende

lederuddannelse og en lang række målrettede kurser indenfor bygningernes tekniske installationer.

Dette for at styrke medarbejderne i at indgå i processen med at finde el-, varme- og vandbesparelser

i kommunens institutioner af både tekniske og adfærdsmæssig art. Årsagen er at Aalborg Kommune


har valgt at blive klimakommune, og initiativerne er igangsat som tiltag for at nå de mål,

kommunen hermed har forpligtet sig til.


14. Teknologifremmende initiativer

14.1 Opsummering af barrierer For at initiativerne skal kunne virke, er det naturligvis en forudsætning, at de bidrager til at

overvinde de væsentlige barrierer. Derfor indledes indeværende afsnit med en opsummering af de

væsentligste barrierer, som projektet har identificeret.

Der har generelt været bred enighed om beskrivelsen af væsentlige barrierer, uanset om de er

beskrevet af kommuner, skoler, institutioner, VVS-installatører eller virksomheder.

Primært fremhæves:



når besparelsen ikke tilfalder samme kasse, som investeringen til besparelsen skal tages fra.




Kommunerne fremhæver manglende tid som en væsentlig barriere for anvendelse af

vandbesparende teknologi, mens tidsfaktoren dog ikke bliver nævnt af skoler og institutioner.

Institutionerne udviser derimod en meget stor interesse for at deltage i vandbesparelsesinitiativer.

Der er et klart signal om, at institutionerne gerne arbejder med vandbesparelser, men at de ønsker


14.2 Økonomiske incitamenter Der kan skabes økonomisk incitament ved at:

• sikre at besparelsen tilfalder den, der har udgiften til investeringen for at sikre

vandbesparelsen.

• sikre at afregning sker efter reelt forbrug.

I boligblokke spares i snit 20-25 % vand ved opsætning af målere, men i institutioner fordeler

vandforbruget sig anderledes. Derfor kan besparelseserfaringerne fra boligblokke ikke umiddelbart

overføres til institutioner. En del institutioner har ikke individuel afregning, fordi de har adresse i

boligblokke, hvor de enkelte lejemål ikke har individuelle målere. Men erfaringer fra boligblokkene

sandsynliggør, at afregning efter reelt forbrug vil sikre større fokus på vandforbruget i de

institutioner, der i dag ikke har individuel afregning, fordi de har adresse i boligblokke, hvor de

enkelte lejemål ikke har individuelle målere.


14.3 Lånemuligheder Ligestilling af vandbesparelsestiltag med energibesparelsestiltag i lånebekendtgørelsen.

I den gældende bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: BEK

nr. 1238 af 15/12/2011 (Økonomi- og Indenrigsministeriet), beskriver i §2, at udgifterne ved

energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører kommunen eller en

institution, hvis låntagning henføres til kommune, kan medtages i beregningen af den sum,

kommunen har mulighed for at optage lån for.

Under beskrivelsen af energibesparende foranstaltninger nævnes bl.a.sådanne foranstaltninger

vedrørende energiforbrug, som følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til bekendtgørelse

om energimærkning mv. i bygninger.

Da energimærkning ikke omfatter fokus på vandforbrug gælder samme lånemuligheder ikke for

vandbesparende aktiviteter i dag. 17% af de kommuner, der har deltaget i projektets

spørgeskemaundersøgelse, peger på, at bedre lånemuligheder ville sikre større vandbesparelser i de

kommunale institutioner. 22% af de deltagende virksomheder og 17% af de deltagende VVS-

installatører peger tilsvarende på bedre lånemuligheder som et muligt initiativ. En ligestilling af

vandbesparelsestiltag med energibesparelsestiltag i lånebekendtgørelsen bør således overvejes ved

fremtidig revision af lovgivningen.

14.4 Støtteordninger og finansieringsinitiativer Udover at anbefale større inddragelse af vandbesparelsesfokus i tidligere beskrevne ESCO eller

ESCO lignende projekter kan nye finansieringsinitiativer foreslås med inspiration fra

energiprojekter. ELENA-ordningen er et eksempel på et finansieringsinitiativ lanceret af EU

Kommissionen og Den europæiske Investeringsbank, der skal hjælpe lokale og regionale

myndigheder med at forberede investeringer i energibesparelser og vedvarende energi. ELENA-

ordningen tilbyder at betale op til 90% af den tekniske bistand, der er nødvendig for at forberede

investeringer i energibesparelser. Støtten kan anvendes til at ansætte personale og eksterne

rådgivere til den tekniske bistand, der er nødvendig for at forberede investeringerne.

Tilsvarende initiativ med fokus på vandbesparelser ville formentligt bidrage til større fokus på

vandbesparelser.

14.5 Adgang til relevant viden Der er identificeret et reelt behov for nem adgang til viden, der er konkret og præcis i forhold til

institutionernes behov. Der foreslås udarbejdet relevant informationsmateriale specifikt målrettet

institutionerne. Materialet målrettet skolerne kan udarbejdes på et vist teknisk niveau, mens det er

vigtigt, at materialet målrettet til børneinstitutionerne holdes i et lettilgængeligt sprog. Materialet til

børneinstitutionerne skal primært udarbejdes som et dialogværktøj, der kan professionalisere

beslutningsprocessen og dialogen med lokale håndværkere.

Målrettet efteruddannelse af pedeller og kommunens bygningsansvarlige vil også sikre større viden

og hindre barrier for teknologianvendelse.

14.6 Fokus i indkøbsaftaler Bedre vejledning om relevant teknologi vil øge kommunernes mulighed for at stille krav og sætte

fokus på vandforbrug i aftalerne. Udarbejdelse af en konkret vejledning med forslag til specifikke

krav, der kan stilles i indkøbsaftaler, vil formentlig sikre større fokus på vandforbrug i aftalerne og

større anvendelse af vandbesparende teknologi.

14.7 Mærkningsordning for VVS komponenter


En mærkningsordning for VVS-komponenter vil skabe større synlighed af vandforbrug og dermed

større fokus ved indkøb. En mærkningsordning vil formentligt også simplificere kommunernes

arbejde i forhold til at præcisere krav i indkøbsaftaler.

14.8 Forsikringsreduktion ved lækagesikring Forsikringsselskaber belønner typisk private kunder, der monterer lækagesikringsanlæg i

fjernvarme- og brugsvandsinstallationen. Typisk reduceres præmien for en almindelig

rørskadeforsikring mellem 25 og 50 procent for en villainstallation. Tilsvarende initiativer målrettet

institutioner vil skabe øget incitament til lækagesikring.


15. Konklusion

Der er gennemført en kvantitativ analyse, og følgende nøgletal for forskellige institutionstyper er

beregnet:

0

5

10

15

20

25

30



FIGUR 73 NØGLETAL FOR INSTITUTIONSTYPER, FORBRUG PR. BRUGER

0

0,5

1

1,5

2

2,5



FIGUR 74 NØGLETAL FOR INSTITUTIONSTYPER, FORBRUG PR. M2

Folkeskolernes vandforbrug ligger med et relativt lavt vandforbrug, mens børneinstitutionerne

ligger relativt højt.


Nøgletalsvariationer indenfor de enkelte institutionstyper er uddybet i bilag 1.

Der er en entydig vurdering i branchen af, at der er et reelt potentiale for vandbesparelse i

kommunale institutioner. Potentialet vurderes til at være 10-15%.

Ved et potentiale på 10% giver det mulighed for en årlig besparelse på ca. 290.000 m3 vand samlet

for skoler og institutioner. Dette svarer til en årlig besparelse på 13 mio. kr.

Ved et potentiale på 15% giver det mulighed for en årligt besparelse på ca. 430.000 m3 vand. Dette

svarer til en årlig besparelse på 20 mio. kr.

Hvis tilsvarende besparelsesprocenter antages gyldige for de øvrige institutionstyper, giver det med

et samlet årligt vandforbrug i institutioner på 25 mio. m3 mulighed for en årlig besparelse på 2,5

mio. m3 vand (v. 10%), svarende til 115 mio. kr. pr. år eller 3,8 mio. m3 vand (v. 15%) svarende til

173 mio. kr. pr. år. Bemærk, at dette estimat baseres på mængder for både private og kommunale

institutioner.

De økonomiske cases viser, at der er sund økonomi i at virkeliggøre besparelsespotentialet.

Undersøgelsen viser, at det især er attraktivt at reducere vandforbrug fra de resterende gamle

toiletter. Der er også sund økonomi i at installere vandbesparende brusere, særligt for de skoler, der

har stort omfang af fritidsaktiviteter med efterfølgende badning. Derudover kan der være mange

penge at spare ved implementering af lækagealarmer, der giver mulighed for hurtig udbedring ved

vandspild.

Der har generelt været bred enighed om beskrivelsen af væsentlige barrierer, uanset om de er

beskrevet af kommuner, skoler, institutioner, VVS-installatører eller virksomheder.

Primært fremhæves:



når besparelsen ikke tilfalder samme kasse, som investeringen til besparelsen skal tages fra.




Kommunerne fremhæver manglende tid som en væsentlig barriere for anvendelse af

vandbesparende teknologi, mens tidsfaktoren dog ikke bliver nævnt af skoler og børneinstitutioner.

Institutionerne udviser derimod en meget stor interesse for at deltage i vandbesparelsesinitiativer.

Der er et klart signal om, at institutionerne gerne arbejder med vandbesparelse, men at de ønsker


Projektets forslag til teknologifremmende initiativer, formuleret med afsæt i de identificerede

barrierer, kan samles under følgende overskrifter:

• Økonomiske incitamenter

• Lånemuligheder

• Støtteordninger og finansieringsinitiativer

• Adgang til relevant viden

• Fokus i indkøbsaftaler

• Mærkningsordning for VVS-komponenter

• Forsikringsreduktion ved lækagesikring


Ti konkrete råd til kommuner og institutioner:

1. Implementer ressoucefordelingsmodeller, der sikrer, at besparelser ved vandbesparende

tiltag tilfalder samme kasse, som udgiften til investeringen tages fra.

2. Mål vandforbruget og afregn efter reelt vandforbrug. Afdæk forbrugsmønstre ved brug af fjernaflæsning og reager hurtigt ved unormalt vandforbrug.

3. Reducer vandforbrug fra gamle toiletter med stort vandforbrug, ved udskiftning til 2-skylstoiletter, toiletindsatser eller ved en delvis udskiftning til vandfri urinaler.

4. Lav lækagesikring og drøft reduceret forsikringspræmie med forsikringsselskab pga. lækagesikring.

5. Sæt fokus på det varme vand – der er både energi og vand at spare (anvend vandbesparende bruserarmaturer, optimer cirkulationssystem, overvej decentral varmtvandsproduktion ved renoveringer, mv.)

6. Skab synlighed af vandforbrug og besparelsestiltag i kommunale miljø- og energiledelsessystemer. Inkluder vandforbrug i evt. energirenoveringsprojekter. Sæt fokus på vandforbrug i indkøbsaftaler.

7. Øg vidensniveauet og udarbejd målrettet information til institutionerne.

8. Implementer faste kontrol- og vedligeholdelsesrutiner.

9. Gør brug af sensorer, hvor vandforbrug ved håndvaske pga. løbende haner vurderes at give unødigt vandspild.

10. Dokumenter resultaterne af vandbesparende tiltag og bidrag til formidling af erfaringer til andre kommuner og institutioner.


Referencer

1. Bechmann, Dorthe (1996): ”Boligers vandforbrug – Strategier for fremtidens vandforsyning i boligområder”, København, Statens Bygningsforskningsinstitut 1996.

2. Miljøprojekt Nr. 998 2005 (2005): Vandforbrug og forbrugsvariationer, København,

Miljøministeriet.

3. Vejledning Nr. 2 (1977): Vandforbrug og vandbesparelser, Miljøstyrelsen

4. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 51 (1996), Vandbesparelser i boliger,

Miljøstyrelsen

5. Erfaringer med tilskud til individuelle vandmålere i boligforeninger i

Københavns Kommune, (2009), Charlotte Storm, KE, danskVand nr. 1

6. Toiletter er spild af vand, (2011) Charlotte Storm, KE, s. 10 Servicehåndbogen for

Andels og Ejerlejlighedsforeninger 2011, www.servicehaandbogen.dk

7. Husholdningers energi- og vandforbrug – afhængighed af socioøkonomiske

baggrundsvariable. (2005), København, Statens Byggeforskningsinstitut

8. Vandbesparende foranstaltninger, (1994), Max Kjellerup & Anne Margrethe Hansen

9. Optimale Vandindstallationer – udredninger, vurderinger og anbefalinger vedr.

installationer og komponenter med effektiv udnyttelse af brugsvandet samt udnyttelse af alternative vandressourcer, (2000), Teknologisk Institut,

10. Vandskader fra installationer – Spild af ressourcer, Buhl, Leon: Teknologisk

Institut, Energidivisionen, http://www.dantaet.dk/dk/pdf/ti-semi.pdf

11. ”Billigt og virksomt , og sparebruser tager toppen af vandregningen”, Privatboligen, De private Boligers Informationscenter APS, www.privatboligen.dk

Links:

www.tjekskoleforbrug.dk

www.aarhus.dk/miljoeledelse

www.dogme2000.dk


Bilag 1: Vandforbrug

Kvantitativ undersøgelse

Der er i projektet lavet en kvantitativ undersøgelse af forskellige institutionstypers vandforbrug.

Som nøgletal er valgt det årlige forbrug i kubikmeter pr. kvadratmeter institution/skole (m3/m2/år)

og det årlige forbrug i kubikmeter pr. barn/elev (m3/bruger/år).

Det er de mest anvendte nøgletal i grønne regnskaber og årsrapporter, men nøgletallene skal dog

tages med forbehold, da der er mange faktorer, der spille ind på et nøgletal.

Eksempel på parametre, der har stor indflydelse på nøgletal:

• Der er meget stor forskel på, hvor meget skolerne bliver brugt til andre aktiviteter udenfor

alm. skoletid. Nogle skoler har stor eftermiddags/aften aktivitet, med et merforbrug til

følge, mens andre skoler ligger i områder, hvor mange aktiviteter sker i sportshal eller

medborgerhuse m.m.

• Det har stor betydning om skolernes idræt foregår på skolens eget anlæg/gymnastiksal,

hvor vandforbruget indgår i skolens forbrug, eller om den foregår på nærtliggende

sportshal/idrætsanlæg med selvstændig måler.

• Belastningen af institutionen f.eks. en skole, som kun bruger 75 % af kapaciteten, vil have

et lavere nøgletal målt pr. m2 i forhold til skoler, hvor kapaciteten udnyttes fuldt ud.

• Daginstitutionens åbningstid – både dagligt, men også ferieåbent. Nogle institutioner har

åbent hele året, mens andre lukker i ferieperioder og henviser børn til andre

institutioner

Resultater

I nedenstående tabeller ses resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Resultaterne er opgjort

som medianen samt 25% og 75% fraktilerne for hver af de 12 udvalgte institutionstyper. Bagerst i

bilaget ses graferne for hver type, hvor variationen af vandforbruget imellem institutionerne kan

ses.

Det er valgt at angive resultaterne som fraktiler og ikke som et gennemsnit, som vil være meget

påvirket af institutionerne med et meget lavt eller højt forbrug.

Der er ikke i undersøgelsen forsøgt at finde forklaringer på de institutioner, der ser ud til at have et

afvigende stort eller lavt forbrug, da dette ville kræve væsentlige mere detaljerede oplysninger.

Hovedparten af de data, der er indsamlet, er fra 2010.

I tabellen kan ligeledes ses, hvor stor andel i % de indsamlede data udgør af det samlede antal

institutioner af samme type.


TABEL 21 FORBRUGSTAL OPGJORT SOM M3/M2/ÅR

Institutioner i

undersøgelsen

25 %

fraktil

Median 75 %

fraktil

Adresser i

Kommunal

Årbog

Andel

af

inst.

iforh.

til

total

Antal m3/m2/

år

m3/m2/å

r

m3/m2

/år

Antal %

Vuggestuer 34 0,66 0,79 0,95 256 13

Børnehaver 178 0,51 0,71 1,04 1574 11

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

476 0,51 0,69 1,02 2558 19

Folkeskoler 258 0,12 0,17 0,24 1445 18

Private

grundskoler

76 0,15 0,27 0,59 519 15

Gymnasier og

HF

32 0,12 0,15 0,21 191 17

Klubber 87 0,16 0,36 0,75 744 12

Efterskoler 27 0,18 0,49 0,65 257 11

Special

skoler

46 0,12 0,25 0,39 409 11

Børn, Unge

og Familier

30 0,39 0,75 1,42 235 13

Handicapped

e (Børn og

voksne)

87 0,30 0,83 2,61 1149 8

Social

Psykiatrien

49 0,35 0,86 1,75 550 9

TABEL 22 FORBRUGSTAL OPGJORT SOM M3/BRUGER/ÅR

Institutioner i

undersøgelsen

25 % fraktil Median 75 % fraktil

Antal m3/br/år m3/br/år m3/br/år

Vuggestuer 26 7,79 9,02 11,41

Børnehaver 100 4,26 5,84 9,96

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

359 5,07 7,07 11,34

Folkeskoler 126 1,83 2,65 3,98


Private

grundskoler

34 1,71 3,08 5,39

Gymnasier og

HF

29 1,39 2,09 2,94

Klubber 26 2,21 4,76 6,27

Efterskoler 21 5,5 19,55 26,31

Special skoler 10 2,34 8,17 16,6

Børn, Unge og

Familier

6 - - -

Handicappede

(Børn og

voksne)

3 - - -

Social

Psykiatrien

1 - - -

Brugere er i ovenstående tabel defineret som børn i børnehaver, vuggestuer og integrerede

institutioner og børnehuse. For de forskellige skoler, gymnasier og HF m.m. er det antal elever på

skolerne. Dvs. personale er som udgangspunkt ikke med i ovenstående tal, da data ikke har været

umiddelbart tilgængelig i tilstrækkelig grad.

Dataindsamling

Som grunddata-ark er der lavet et udtræk fra Kommunal Årbog med navne og adresser på alle

offentlige institutioner og skoler.

Det gav 10266 adresser opdelt i forskellige typer institutioner. De udvalgte 12 typer institutioner

omfatter 9887 adresser i Danmark.

Alle de indsamlede data behandles anonymt, da formålet med undersøgelsen var at sikre mange

data, der viser variationen for de enkelte institutionstyper. Anonymiteten sikrer ligeledes, at enkelte

institutioner eller kommuner ikke udstilles i forhold til andre.

Data-arket er blevet udsendt til et bredt udvalg af vandselskaber fordelt over hele landet.

Vandselskaberne blev bedt om at indsamle årsforbrug for de adresser, hvor det var muligt. Der er

mange forhold, der spiller ind:

• Mange institutioner ligger på en adresse, hvor vandmåleren deles med andre vandforbrugere. I

disse tilfælde er det ikke muligt at opgøre vandforbruget, hvis der ikke er kendskab til en bi-

måler eller fordelingsnøgle.

• Nogle adresser har 2 målere, hvilket oftest er skoler. Her er begge målere medtaget for den

enkelte skole.

Hovedparten af forbrugsdata er kommet ind via vandselskaberne, mens en mindre del er kommet

ind via interviews eller gennemgang af diverse årsrapporter.

Efter indsamling af forbrugsdata er der indhentet kvadratmeter på alle adresser, hvor der var et

tilhørende vandforbrug. Der er indhentet boligareal, bebygget areal og erhvervsareal. Det er valgt,

at arealet, der anvendes i opgørelserne, er erhvervsarealet, da mange institutioner ikke har et

boligareal, og det bebyggede areal kun omfatter arealet i jordhøjden, modsat erhvervsarealet, som

medtager etagearealet. Erhvervsarealet medtager dog også skure og garager, som kan have

indflydelse på nøgletallet.


Dataindsamlingen er koncentreret omkring årsforbruget i 2010, hvilket betyder, at hovedparten af

nøgletallene dækker 2010. Der er dog medtaget nøgletal baseret på 2011 data, hvis det har været de

tal, der var til rådighed. Da undersøgelsen er en mere overordnet sammenligning på nøgletal har

det ikke nogen væsentlig betydning, om data er fra 2010 eller 2011.

Institutionernes forbrug som m3/m2/år:

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

Vandforbrug i Vuggestuer



Antal Vuggestuer: 34Median: 0,79 m3/m2/år

FIGUR 75 VUGGESTUERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR:

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3




Antal Børnehaver: 178Median: 0,72 m3/m2/år

FIGUR 76 BØRNEHAVERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR


0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5




Antal Integrerede Institutioner og Børnehuse: 476Median: 0,69 m3/m2/år

FIGUR 77 INTEGREREDE INSTITUTIONER OG BØRNEHUSE FORBRUG SOM M3/M2/ÅR

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1




Antal Folkeskoler: 258Median: 0,17 m3/m2/år

FIGUR 78 FOLKESKOLERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

Vandforbrug i Private grundskoler



Antal Private grundskoler: 76Median: 0,27 m3/m2/år

FIGUR 79 GRUNDSKOLERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR


0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

0,35

0,4

Vandforbrug i Gymnasier og HF



Antal Gymnasier og HF: 32Median: 0,16 m3/m2/år

FIGUR 80 GYMNASIER OG HF FORBRUG SOM M3/M2/ÅR

0

1

2

3

4

5

6

Vandforbrug i Klubber m.v.



Antal Klubber m.v.: 87Median: 0,36 m3/m2/år

FIGUR 81 KLUBBERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

1,4

1,6

1,8

2

Vandforbrug i Efterskoler



Antal Efterskoler: 27Median: 0,49 m3/m2/år

FIGUR 82 EFTERSKOLERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR


0

0,25

0,5

0,75

1

1,25

1,5

1,75

2

Vandforbrug i Specialskoler



Antal Specialskoler: 46Median: 0,25 m3/m2/år

FIGUR 83 SPECIALSKOLERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Vandforbrug i Børn‐Unge og Familier



Antal Børn‐Unge og Familier: 30Median: 0,75 m3/m2/år

FIGUR 84 BØRN-UNGE OG FAMILIERS FORBRUG SOM M3/M2/ÅR

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Vandforbrug i Handicappede (Børn og Voksne)



Antal Handicappede (Børn og Voksne): 87Median: 0,83 m3/m2/år

FIGUR 85 HANDICAPPEDES FORBRUG SOM M3/M2/ÅR


0

1

2

3

4

5

6

7

8

Vandforbrug i Socialpsykiatri



Antal Socialpsykiatri: 49Median: 0,86 m3/m2/år

FIGUR 86 SOCIALPSYKIATRI FORBRUG SOM M3/M2/ÅR

Institutionernes forbrug som m3/bruger/år

0

5

10

15

20

25

Vandforbrug i Vuggestuer



Antal Vuggestuer: 26Median: 9,02 m3/bruger/år

FIGUR 87 VUGGESTUERS FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR

0

5

10

15

20

25

30




Antal Børnehaver: 100Median: 5,84 m3/bruger/år

FIGUR 88 BØRNEHAVERS FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR


0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50




Antal Integrerede Institutioner og Børnehuse: 359Median: 7,07 m3/bruger/år

FIGUR 89 INTEGREREDE INSTITUTIONER OG BØRNEHUSES FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR

0

2

4

6

8

10




Antal Folkeskoler: 126Median: 2,65 m3/bruger/år

FIGUR 90 FOLKESKOLERS FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Vandforbrug i Private grundskoler



Antal Private grundskoler: 34Median: 3,08 m3/bruger/år

FIGUR 91 PRIVATE GRUNDSKOLERS FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR


0

2

4

6

8

Vandforbrug i Gymnasier og HF



Antal Gymnasier og HF: 29Median: 2,09 m3/bruger/år

FIGUR 92 GYMNASIER OG HF FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR

0

5

10

15

20

25

Vandforbrug i Klubber m.v.



Antal Klubber m.v.: 26Median: 4,77 m3/bruger/år

FIGUR 93 KLUBBERS FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Vandforbrug i Efterskoler



Antal Efterskoler: 21Median: 19,55 m3/bruger/år

FIGUR 94 EFTERSKOLERS FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR


0

5

10

15

20

25

30

Vandforbrug i Specialskoler



Antal Specialskoler: 10Median: 8,17 m3/bruger/år

FIGUR 95 SPECIALSKOLERS FORBRUG SOM M3/BRUGER/ÅR

Der er ikke indsamlet tilstrækkelig data for henholdsvis, Børn, Unge og Familier, Handicappede

Børn og Voksne samt Social psykiatrien til at opstille grafer for m3/bruger/år. TABEL 23 ESTIMERET M2/BRUGER

m2/bruger Institutioner i

undersøgelsen

25 %

fraktil

Median 75 %

fraktil

Gns: Andel af inst. i

forh. til total

Antal m2/bruger m2/bruger m2/bruger Antal %

Vuggestuer 22 9,875 11,339827 12,779627 13,638956

Børnehaver 73 6,2727273 8,4888889 11,175 11,061753

Integrerede

institutioner

og Børnehuse

100 6,6115385 8,0724109 10,161007 9,052865

Folkeskoler 93 11,339015 15,240099 19,511299 17,681136

Private

grundskoler

21 6,504 9,8185185 12,64 10,2658

Gymnasier og

HF

20 7,3911769 12,076815 17,799326 13,823332

Klubber 21 3,4909091 5,3252427 9,8577236 10,279011

Efterskoler 14 40,650473 47,270202 52,083808 43,107711

Special skoler 7 29,787003 34,647619 46,662091 39,273373

Børn, Unge og

Familier

6 - - -

Handicappede

(Børn og

voksne)

3 - - -


Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse

I indeværende bilag listes de spørgsmål, der har været stillet i de gennemførte

spørgeskemaundersøgelser. I mange spørgsmål har der været angivet svarmuligheder. For

overskuelighedens skyld er disse ikke valgt angivet i skemaerne, men fremgår i rapportens

afrapportering af svar. TABEL 24 KOMMUNER

Nr. Spørgsmål/kommentar mulighed

1 Kommunenavn

2 Jobfunktion for den der udfylder skemaet

3 Har kommunen kendskab til de enkelte institutioners vandforbrug?

4 Har kommunen implementeret et miljø- eller energiledelsessystem som også omfatter kommunale

institutioner?

5 Er der i kommunens indkøbsaftaler fokus på vandforbruget?

6 Har kommunen gennemført kampagner om muligheder for at spare på vand?

7 Hvis ”ja” i ovenstående spørgsmål, hvem har kampagnen da haft som målgruppe?

8 Hvis I besvarede ja i spørgsmål 6, hvilket fokus har kampagnen da haft?

9 Har kommunen konkrete igangværende tiltag vedr. vandforbrug i kommunens institutioner?

10 Har kommunen planer om at igangsætte konkrete tiltag vedr. vandbesparelser i institutioner?

11 Hvis I svarede ”ja” til enten at have igangværende eller planlagte tiltag, beskriv da disse nærmere i

nedenstående felt

12 Hvis kommunens institutioner sparer på vand og dermed mindsker vandregningen, hvem tilfalder

besparelsen så?

13 Hvilke barrierer vurderer I, at der er for anvendelsen af vandbesparende teknologi i institutionerne?

14 Hvis I tastede ”andet” i ovenstående spørgsmål, uddyb da i følgende felt

15 Hvilke tiltag vurderer I ville sikre større vandbesparelser i de kommunale institutioner?

16 Beskriv svar på ovenstående spørgsmål nærmere i nedenstående felt

17 Hvordan opdaterer kommunen sin viden om muligheder for vandbesparelser?

18 Hvis I har klikket ”andet” i ovenstående spørgsmål, så beskriv nærmere i nedenstående felt

19 Fører kommunen tilsyn med tilstanden af institutionernes vandinstallationer?

20 Hvad er jeres umiddelbare vurdering af kommunens institutioners vandinstallationer?

21 Med de rigtige forudsætninger (økonomi, tid mv.) hvor stort er jeres skøn da for

vandbesparelsespotentialet samlet set for kommunens institutioner?

22 Hvis I har yderligere kommentarer af relevans for vores analyse, håber vi, I vil tilføje disse i feltet

nedenfor

23 Indsæt evt. link til relevante informationer på kommunens hjemmeside i nedenstående felt

24 Indsæt gerne navn, tlf.-nr. og mailadresse på person, der har udfyldt – det giver os mulighed for at

følge op på interessant input


TABEL 25 SKOLER


1 Navn og adresse på skolen

2 Postnummer

3 Hvad er skolens elevtal (gennemsnit over året 2010)?

4 Hvor mange lærere og andet personale er der ansat (mandår 2010)?

5 Antal toiletter i skolen (både til børn og ansatte)?

6 Heraf antal toiletter med 2 skyl?

7 Antal urinaler?

8 Antal brusere i skolen (både til børn og ansatte)?

9 Heraf antal brusere med automatisk sluk?

10 Antal vandhaner i skolen?

11 Hvis I har sportsaktiviteter efter skoletid, hvor stor betydning har de så efter jeres vurdering for skolens

vandforbrug?

12 Hvem tager beslutninger om ændringer af institutionens installationer (vedligehold, nyinvesteringer)?

13 Hvem gennemfører i praksis vedligehold og tilsyn med installation?

14 Hvordan vurderer I selv tilstanden af skolens installation på en skala fra 1 til 5?

15 Hvor stor betydning for skolens driftsbudget har udgiften til vand på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget

lille og 5 er meget stor betydning?

16 Har I indenfor de sidste 5 år valgt at lave ændringer i installationen for at opnå et mindre vandforbrug?

17 Hvis I klikkede ja i ovenstående spørgsmål, beskriv da tiltag

18 Hvis I klikkede ”andet” i spørgsmål 17 beskriv da disse aktiviteter

19 Hvis I ikke har gennemført vandbesparende tiltag beskriv da begrundelsen

20 Hvis I har klikket i ”andet” i ovenstående spørgsmål så beskriv nærmere i nedenstående felt

21 Har I arbejdet med adfærdsændringer for at opnå mindre forbrug?

22 Får eleverne undervisning i vandbesparelser?

23 Hvilke adfærdsændringer har I arbejdet med?

24 Har I set en effekt af jeres fokus på adfærd?

25 Har skolen viden om tekniske muligheder for vandbesparelser?

26 Har I savnet viden, hvis ja beskriv dette nærmere

27 Har I faste vedligeholdelsesrutiner for skolens installationer?

28 Beskriv evt. vedligeholdelsesrutiner for skolens installationer

29 Ca. hvor mange kr. har skolen brugt de sidste 5 år i forbedringer af vandinstallationerne?

30 Hvorledes finansieres vandbesparelsestiltag i skolen?

31 Hvis I klikkede ”andet” i ovenstående spørgsmål beskriv da dette

32 Har I interesse i at lave vandsparetiltag i jeres skole?


33 Har I været inviteret til at deltage i vandbesparelsesinitiativer arrangeret af kommunen eller andre

(vandsparekampagner, temadage eller andet)?

34 Beskriv kort hvilke tiltag I har deltaget i

35 Hvis I har yderligere kommentarer af relevans for vores analyse, så håber vi I vil tilføje disse i feltet

nedenfor

TABEL 26 INSTITUTIONER


1 Navn og adresse på institution

2 Postnummer

3 Hvor mange børn passes i institutionen (gennemsnit over året 2010)?

4 Hvor mange voksne er ansat (opgjort som mandår i år 2010)?

5 Institutionstype

6 Åbningstider

7 Antal toiletter (både til børn og ansatte)

8 Heraf antal toiletter med 2 skyl (lille og stort skyl)

9 Antal urinaler

10 Antal brusere i institutionen (både til børn og ansatte)

11 Heraf antal brusere med automatisk sluk

12 Antal vandhaner i institutioner

13 Antal opvaskemaskiner i institutionen

14 Antal vaskemaskiner i institutionen

15 Andet der har betydning for vandforbruget?

16 Hvis I har klikket i ”andet” i ovenstående spørgsmål, så beskriv nærmere i nedenstående felt

17 Hvem tager beslutninger om ændringer af institutionens installationer (vedligehold, investeringer)?

18 Hvem gennemfører i praksis vedligehold og tilsyn med installation?

19 Hvordan vurderer I selv tilstanden af institutionens installationer på en skala fra 1 til 5?

20 Har I inden for de sidste 5 år valgt at lave ændringer i installationen for at opnå et mindre vandforbrug?

21 Hvis I klikkede ja til ovenstående spørgsmål, så beskriv disse aktiviteter nærmere

22 Hvis I klikkede ”andet” i ovenstående spørgsmål, beskriv da disse aktiviteter

23 Hvis I klikkede ”nej” i spørgsmål 19, beskriv da årsager til fravalg

24 Har I arbejdet med adfærdsændringer for at opnå mindre vandforbrug?

25 Hvis I klikkede ”ja” i spørgsmål 23, hvilke adfærdsændringer har I arbejdet med?

26 Hvis I klikkede ”andet” i spørgsmål 24, beskriv da disse aktiviteter

27 Har I set en effekt af jeres fokus på adfærd?

28 Har institutionen viden om tekniske muligheder for vandbesparelser?

29 Har I savnet viden?


30 Hvis I klikkede ja ovenstående spørgsmål, beskriv da hvilken viden, I har savnet

31 Har I faste vedligeholdelsesrutiner for institutionens installationer?

32 Hvis I klikkede ”ja” i ovenstående spørgsmål, beskriv da kort vedligeholdelsesrutiner for institutionens

installationer

33 Hvor mange kr. har institutionen brugt de sidste 5 år til forbedringer af vandinstallationerne?

34 Hvorledes finansieres vandbesparelsestiltag i institutionen?

35 Hvor stor betydning for institutionens driftsbudget har udgiften til vand, på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

meget lille betydning og 5 er meget stor betydning?

36 Hvis I klikkede ”andet” i spørgsmål 34 beskriv da nærmere

37 Har I interesse i at lave vandsparetiltag i jeres institution?

38 Har I været inviteret til at deltage i vandbesparelsesinitiativer arrangeret af kommunen eller andre

(vandsparekampagner, temadage eller andet)?

39 Beskriv kort hvilke tiltag I har deltaget i

40 Hvis I har yderligere kommentarer af relevans for vores analyse, så håber vi, I vil tilføje disse i feltet

nedenfor

TABEL 27 VIRKSOMHEDER


1 Virksomhedsnavn og adresse

2 Jobfunktion for den, der udfylder spørgeskemaet

3 List (i hovedgrupper) de af jeres produkter, som I mener, kan betegnes som vandbesparende teknologi

4 Anvendes jeres produkter i kommunale institutioner i dag?

5 Er der efter jeres vurdering potentiale for et mersalg til kommunale institutioner, hvis man alene ser på

mulighederne for at reducere vandforbruget?

6 Hvilke barrierer er der for mersalg af jeres egne produkter til kommunale institutioner i dag?

7 Hvilke barrierer vurderer I, at der generelt er for anvendelsen af vandbesparende teknologi i

kommunale institutioner?

8 Hvis I har klikket ”andet” i ovenstående spørgsmål så beskriv nærmere i nedenstående felt

9 Hvilke tiltag vurderer I ville sikre større vandbesparelser i de kommunale institutioner?

10 Hvis I klikkede ”andet” i ovenstående så uddyb i nedenstående felt

11 Har I et skøn for det samlede vandbesparelsespotentiale for kommunale institutioner?

12 Har I salg af viden eller produkter relateret til vandbesparende teknologi udenfor Danmark?

13 Forventer I, at et større salg til danske kommunale institutioner vil kunne forbedre jeres muligheder for

øget eksport?

14 Har I konkrete eksempler, hvor jeres produkt er anvendt i kommunale institutioner hvor

vandbesparelser er dokumenteret?

15 Hvor stor har den dokumenterede vandbesparelse været (angivet i %)?

16 Hvis I klikkede ”ja” i ovenstående spørgsmål, beskriv da kort eksemplet og oplys, om det er en case, vi

må beskrive i vores projekt


17 Hvis I har yderligere kommentarer af relevans for vores analyse, så håber vi, I vil tilføje disse i feltet

nedenfor

18 Indsæt evt. link til relevante informationer fra jeres hjemmeside i nedenstående felt

TABEL 28 VVS-INSTALLATØRER


1 Sæt kryds i det svar, der bedst passer til jeres omfang af opgaver i kommunale institutioner

(skoler, børneinstitutioner mv.)

2 Sæt kryds ved de svar, der passer på de typer af opgaver, I løser for kommunale

institutioner (flere kryds er mulige)

3 Hvis I klikkede ”andet” ovenfor, så beskriv dette nærmere i følgende boks

4 Er der efter jeres vurdering potentiale for reduktion af kommunale institutioners

vandforbrug?

5 Hvilke af følgende vandbesparelsestiltag, bliver efter jeres vurdering anvendt for lidt (flere

svar er mulige)?

6 Kommenter evt. ovenstående besvarelse

7 Beskriv evt. anden teknologi eller tiltag, som I vurderer, ville sikre vandbesparelser

8 Hvilke barrierer vurderer I, at der generelt er for anvendelser af vandbesparende teknologi

i kommunale institutioner?

9 Hvis I har klikket ”andet” i ovenstående spørgsmål, så beskriv nærmere i nedenstående felt

10 Hvilke tiltag vurderer I, ville sikre større vandbesparelser i de kommunale institutioner?

11 Hvis I klikkede ”andet” i ovenstående så uddyb i nedenstående felt

12 Har i dialog med skolernes pedeller, om hvordan vandinstallationer kunne optimeres?

13 Har I dialog med børneinstitutioner om, hvordan deres vandinstallationer kunne

optimeres?

14 Har I forslag til tiltag, der ville sikre bedre dialog med skoler og institutioner om

optimering af deres installationer?

15 Hvis ”ja” i ovenstående spørgsmål, beskriv da ideer til tiltag i følgende boks

16 Har I et skøn for det samlede vandbesparelsespotentiale for kommunale institutioner?

17 Formuler 2 råd til kommunale institutioner, der ønsker at spare på vandet

18 Hvis I har yderligere kommentarer af relevans for vores analyse, så håber vi, I vil tilføje

disse i feltet nedenfor

19 Udfyld evt. med navn og kontaktinfo så vi har mulighed for evt. at følge på jeres besvarelse

Strandgade 29 DK - 1401 København K Tlf.: (+45) 72 54 40 00

www. mst.dk

Analyse af potentialet for vandbesparelser i kommunale institutioner

analyse af potentialet for vandbesparelser i kommunale

Documents