ulighed - retfærdig eller menneskelig og økonomisk spild? Økonom, cand. scient. adm.,

1

Oplæg til ´”Vintertræf” iSOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM,

Grønhøjskolen, Høje Tåstrup 02. feb. 2008

ULIGHED-

Retfærdig ellermenneskelig og økonomisk

spild?

Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund ,

Medlem af Den Alternative Velfærdskommission

-

-

2

PERSONLIG PRÆSENTATION:

Navn: Henrik Herløv Lund. Uddannelse: Økonom, cand. scient. adm.,

RUC. Job: Økonomi og administration i offentlig

administration Baggrund for dette oplæg:

- Medlem af Den Alternative Velfærdskommission I og II.

3

VÆRKER

Skrevet en række analyser og kommentarer:

Medredaktør og bidragsyder til DAV – bogen: ”Fremtidens Velfærdssamfund”, okt. 2006.

Bidragsyder til DAV – rapporten: ”Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus”, sept. 2007.

Forfatter til e- bogen: ”Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen”, nov. 2007.

Forfatter til e- bogen: ”Ulighed er spild”, jan. 2008.

Se www.henrikherloevlund.dk4

NYHEDSBREV: ”KRITISKE ANALYSER”

Udgivers ca. månedligt nyhedsbrevet:”Kritiske analyser”, der løbende bringer nye analyser

Abonnement gratis.

Mail navn, organisation og mailadresse tilherloevlund@mail.dk

Eller kontakt via hjemmesiden:www.henrikherloevlund.dk 5

Den Alternative Velfærdskommission (II)

Oprindelige Alternative Velfærdskommission(DAV) nedsat maj 2004 som modstykke til Regeringens Velfærdskommission (VfK)

Udspil bl.a. ”Fremtidens Velfærdssamfund”.

Forår 2006: Regeringens Velfærdskommission nedlægges og det oprindelige DAV stilles i bero

Nov. 2006: DAV genstiftes som DAV II i samarbejde med Social Politisk Forening 6

Den Alternative Velfærdskommission (II)…fortsat

Formål DAV II: At deltage i og bidrage til den fortsatte velfærdsbevægelse

Aktuelt arbejdstema:- regeringens kvalitetsreform,

Seneste udspil om Kvalitetsreformen september 2007:”Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus”

7

”FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND”

8

”NYLIBERALISMEN, VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN”

9

”VELFÆRD MED KVALITET OG MENNESKET I FOKUS”

10

”ULIGHED ER SPILD. Kritik af CEPOS: Den retfærdige ulighed.”

11

-

-

12

INDHOLD AF OPLÆG

DEL 1: MARKED OG/ELLER VELFÆRDSSTAT?

DEL 2: ULIGHED – RETFÆRDIG ELLER SPILD?

DEL 3: ULIGHED I DANMARK.

DEL 4: LØSNINGSMODELLER MOD ULIGHED.

13

-

-

14

MARKED

OG/ELLER

VELFÆRDSSTAT?

DEL 1.

15

INDHOLD AF DEL 1:

1. 1. Hvad skaber øk. dynamik?

1. 2. Er markedet en universal løsning?

1. 3. Statslig omfordeling: Skadelig sovepude eller folkeforsikring?

1. 4. Årsager til omfordeling?

1. 5. Sammenfatning

16

-

-

17

1.1.

HVAD SKABER ØKONOMISK DYNAMIK?

18

IKKE IMOD MARKEDET

EGET UDGANGSPUNKT:

Markedet effektiv mekanisme indenfor dens kerneområder til at allokere ressourcer og fordele forbrug, navnlig indenfor vareproduktion

19

CEPOS: KUN MARKEDET SKABER VÆKST

CEPOS IDEALISERER OG OVERDRIVERMARKEDET OG DETS FUNKTION:

” Det er det frie markeds kapitalisme, vi kan takke for vores velstand – ikke statens omfordeling…”

20

ØK. VÆKST 3 – 4 DOBLET DE SENESTE 50ÅR

21

VÆKST OG VELFÆRD FØLGES AD

Væksten sket samtidig med opbygning af velfærdsstaten

Ingen modsætning herimellem

22

VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG VELFÆRDSSTAT Den offentlige sektor har tilvejebragt

afgørende forudsætninger for

virksomhedernes konkurrenceevne:

- en velkvalificeret arbejdsstyrke- et fleksibelt arbejdsmarked- velfungerende daginstitutioner og ældrepleje- et effektivt sundhedsvæsen

23

VEKSELVIRKNING - fortsat…

En stærk offentlig sektor har således

bidraget afgørende til den økonomiske

fremgang gennem at udbygge

Institutionel / samfundsøkonomisk

konkurrenceevne

Den statslige omfordeling en del heraf:Feks forudsætter det fleksible arbejdsmarked høje dagpengesatser 24

DELKONKLUSION

ØKONOMISK VÆKST OG DYNAMIK SKABES SÅLEDES LANGTFRA AF MARKEDET ALENE

MEN AF EN FRUGTBAR VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG VELFÆRDSSTAT, HERUNDER GENNEM OMFORDELING

25

1.2.

ER MARKEDET

EN ØKONOMISK

UNIVERSAL LØSNING

(i stedet for velfærdstat og statslig omfordeling)?

26

CEPOS ET IDEALISERER MARKEDET

I forvejen tager neoklassisk / nyliberal økonomisk teori udgangspunkt markedet som idealmodel (det perfekte marked)

MEN CEPOS IDEALISERER ”IDEALMODELLEN”: CEPOS´s markedsmodel er renset for alle ellers almindeligt anerkendte”imperfektioner”- markedsfejl- eksterne effekter/meritgoder- meget skæv indkomstfordeling

27

Markedets MANGLER begrunder statslig regulering

Det er klart, at når CEPOS ´s således gør markedet fuldkomment og fejlfrit, så kan man sagtens fremstille markedet som økonomisk ”universalløsning”, der kan klare alt – og bedre end staten.

Men virkelighedens marked er langt fra af sig selv optimalt fungerende og selvregulerende

Derfor netop brug vekselvirkning mellem en den private sektor OG en stærk statslig sektor til at supplere og afbalancere markedet

28

DELKONKLUSION

VIRKELIGHEDENS MARKED LANGTFRA CEPOS IDEALISEREDE IDEALMODEL

VIRKELIGHEDENS MARKED HAR BRUG FOR STATSLIG REGULERING OG SUPPLERING FOR AT FUNGERE EFFEKTIVT

DEN ØKOMISKE VÆKST OG DYNAMIK ER IKKE I MODSÆTNING TIL VELFÆRDSSTATEN, MEN SKABES GENNEM VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG STAT 29

1.3.

STATSLIG

OMFORDELING:

SKADELIG SOVEPUDE

ELLER

FOLKEFORSIKRING?30

MARTIN ÅGERUP: OMFORDELING SKADELIG

STATSLIG OMFORDELING SKADELIG OG

MORALSK FORKASTELIG, fordi:

1. Folk ”definerer sig selv som svage” for at offentlige overførsler(dvs. fører til nasseri – mit udtryk, hhl)

2. Og fordi det har ført til, at gruppen af overførselsmodtagere efterhånden omfatter det meste af befolkningen

31

-

ER OMFORDELING SKADELIG,

FORDI DEN FØRER TIL ”NASSERI”?

32

OMFORDELING ”FOLKEFORSIKRING”

DEN STATSLIGE OMFORDELINGS 3

FUNKTIONER:

Omfordeling for den enkelte af forbrugsmuligheder over livsforløbet

Omfordeling mellem generationer (generationskontrakt)

Omfordeling fra erhvervsaktive til ”svage”33

DE ENKELTE OVERFØRSLERS OMFORDELINGSFUNKTION

DET ØKONOMISKE RÅD - livsindkomster:

Omfordeler primært indenfor den enkeltes livsindkomst: Folkepension, efterløn, SU, Børnefamilieydelse, arbejdsløshedsdagpenge

Omfordeler fortrinsvis fra rige til fattige: Boligsikring, boligydelse, førtidspension, kontanthjælp

Begge dele: Sygedagpenge, børnetilskud 34

DELKONKLUSION

STATSLIG OMFORDELING SÅLEDES LANGTFRA ”NASSERI”

MEN HØJST NØDVENDIG OG VELFUNGERENDE ”FOLKEFORSIKRING”

35

-

ER DE FLESTE EFTERHÅNDEN MODTAGERE AF

OVERFØRSELSINDKOMSTER?

36

FOLKEPENSIONISTER OG STUDERENDE

GODT 700.000 folkepensionister og 300.000 studerende modtagere offentlige overførselsindkomst gennem længere tid

MEN: Omfattet af den generationskontrakt uden hvilken intet samfund kan bestå dvs.UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER EN SAMFUNDSOPGAVE

Har altså intet med ”at det er for attraktivt at definere sig selv som svag”

37

FORSØRGELSESGRADEN I DANMARK STORT SET UÆNDRET

38

IKKE BLEVET FLERE FORSØRGEDE

Ikke rigtigt, som CEPOS gerne vil fremstille det, at omfordelingen har gjort Danmark til ”forsørgelsessamfund”.Der er ikke blevet flere forsørgede totalt set.

Andelen, der forsørges i familien, er faldet samtidig med at andelen af modtagere af offentlige overførsler er steget

DET ER SKET FOR AT MULIGGØRE AT FLERE KOM UD PÅ ARBEJDSMARKEDET(Kvinderne) 39

EN AF VERDENS HØJESTE BESKÆFTIGELSESFREKVENSER

40

DET OFFENTLIGE OVERTAGET FORSØRGELSE

DEN HØJERE BESKÆFTIGELSESFREKVENS

IGENNEM KVINDERNES ERHVERVS

DELTAGELSE HAR KUN KUNNET LADE SIG

GØRE VED AT DET OFFENTLIGE

HELT ELLER DELVIST OVERTAGET:

Forsørgelse af ældre Forsørgelse af syge og svage (førtidspension,

revalidering, kontanthjælp fx) Forsørgelse af børn 41

Skal kvinderne tilbage ”til kødgryderne”

Ågerup mener, at omfordeling således er skadelig og fører alt for meget passiv forsørgelse med sig. Han vil derfor sløjfe næsten alle overførselsindkomster

Men stigningen i offentlig forsørgelse hænger sammen med kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse.

VIL ÅGERUP SENDE KVINDERNE TILBAGE TIL KØDGRYDERNE? 42

Er de 7 - 800.000 ”PÅ STØTTEN”?

Men rigtigt at der årligt er 7 – 800.000 i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige gennem ”indkomsterstattende” ydelser

Men der er i vidt omfang tale om midlertidig omfordeling (omfordeling for den enkelte):

- arbejdsløshedsdagpenge er for langt de fleste kortvarige ifm. skifte fra et job til et andet- syge - og barselsdagpenge er for langt de fleste også midlertidige

43

1.5. SAMMENFATNING

CEPOS OG MARTIN ÅGERUP GÅR FEJL PÅ AFGØRENDE PUNKTER VEDR. MARKED, STAT OG OMFORDELING:

Øk. vækst skabes ikke af markedet alene,men gennem samarbejde mellem offentlig sektor og marked

Det marked, CEPOS fører frem, er en ”idealiseret idealmodel”. Virkelighedens marked kræver istedet offentlig regulering og supplering for at fungere effektivt

44

SAMMENFATNING …fortsat

Statslig omfordeling skyldes ikke, at det er for attraktivt at ”definere sig som svag”, men skyldes for en stor del en under alle omstændigheder nødvendig omfordeling henover livsforløbet for den enkelte og imellem generationer

Staten har overtaget flere forsørgelses-opgaver, men samtidig – og betinget heraf – er Danmark blevet verdensmestre i beskæftigelsesfrekvens

45

-

-

46

Synet på UIGHED

- Retfærdig eller spild?

DEL 2.

47

INDHOLD AF DEL 2:

2. 1. Vælger vi selv uligheden?

2. 2. Er det skadeligt at ville

reducere ulighed?

48

2.1.

VÆLGER VI SELV

ULIGHEDEN?

49

CEPOS: ULIGHEDEN SELVVALGT

Martin Ågerup: ”Vi har friheden til at træffe beslutninger vedrørende uddannelse, arbejde, forbrug og opsparing

- beslutninger, der tilsammen afgør vores materielle situation netop nu”

Uligheden er altså i høj grad selvvalgt.

50

Eget ansvar kontra objektive barrierer

Enig i, at mennesker har et eget ansvar om selv at få mest muligt ud af de forhåndenværende muligheder(Vi er ikke robotter)

Og også enig i, at forskelle i indkomst på grund af egen indsats, egen kvalificering, egen kreativitet, egen sparsommelighed osv. dvs. personligt betingede forskelle skal have lov at være der

51

SAMFUNDSMÆSSIGT BETINGET ULIGHED

MEN: Uligheden skyldes ikke blot egne personlige egenskaber og egne personlige valg

Ulighed skyldes også, at der uden for den enkelte eksisterer ”samfundsmæssige”, objektive barrierer :- Ulighed i adgangen til (videregående) uddannelse- ulighed i adgangen til job og beskæftigelse- social ulighed hvad angår sundhed

: 52

IKKE LIGE MULIGHEDER

Disse objektive, ”samfundsmæssige” barrierer gør, at de ”ulige” ikke har lige muligheder

Og det er til gengæld ikke rimeligt

53

DELKONKLUSION 2.1. Nogle former for forskelle = ulighed skyldes

personlige egenskaber og personlig indsats og er hermed ”selvvalgt”

Indkomstulighed er her rimelig/retfærdig

Men en betydelig del af uligheden skyldes ikke personligt betingede, men objektive, ”samfundsmæssige” barrierer:

Derved er der ikke lige MULIGHEDER og deter ikke rimeligt, at mennesker ikke har lige muligheder

54

2.2.

ER DET SPILD, JA SKADELIGT

AT FORSØGE AT REDUCERE

ULIGHEDEN?55

STATSLIG OMFORDELING SKADELIG

Martin Ågerup: Statslig omfordeling skadelig, idet den ”dræner det personlige ansvar og foringen indsats med hensyn til arbejde, uddannelse mm”

56

IKKE ENIG: ULIGHED ER SPILD

ULIGHED ER SPILD.

For det første for det enkelte menneske:

Spild af - livskvalitet, - indkomst - og menneskeligt potentiale

57

ULIGHED OGSÅ SAMFUNDSØKONOMISK SPILD

De ”ulige” har ikke mulighed for at yde en fuld produktiv indsats, være fuldt i beskæftigelse

Dermed mistes samfundet dvs. vi alle beskæftigelse, produktion, økonomisk vækst og velstand

58

DELKONKLUSION

Ikke korrekt, at det er spild at reducere ulighed

Tværtimod er det samfundsøkonomisk spild ikke at skabe muligheder for de ulige til at være mere fuldt med

59

SAMMENFATNING ULIGHED ER ALTSÅ IKKE KUN PERSONLIGT

BETINGET OG SELVVALGT

DER ER PERSONLIGT BETINGEDE INDKOMSTFORSKELLE OG DET ER OGSÅ EFTER MIN OPFATTELSE OK, AT DE ER

60

SAMMENFATNING …fortsat

MEN ULIGHED AFSPEJLER OGSÅ LIGGENDE SAMFUNDSMÆSSIGE STRUKTURER OG BARRIERER, SOM UDENFOR DEN ENKELTE

HER ER DET KUN RIMELIGT – SÅVEL SOM SAMFUNDSØKONOMISK FORNUFTIGT – AT DET OFFENTLIGE SØGER AT SKABER MERE LIGE MULIGHEDER

61

-

62

DEN VIRKELIGE ULIGHED

I

DET DANSKE SAMFUND IDAG

DEL 3.

63

INDHOLD AF DEL 3:

3. 1. Er ulighed ikke et reelt problem i dagens Danmark?

3. 2. Ulighed i uddannelsessystemet.

3.3. Social ulighed mht. sundhed

3.4. Ulighed på arbejdsmarkedet64

-

65

3.1.

ER ULIGHED IKKE

ET REELT PROBLEM

I DAGENS DANMARK?

66

ÅGERUP: MEST LIGE SAMFUND

”Danmark er i dag verdens mest lige land

…ulighed er ikke et reelt problem i dagens samfund”

67

Den indkomstmæssige ulighed ER blevet betydeligt mindre

(målt ved gini – koefficient 1920 – 2000)

68

MEN ULIGHEDEN ØGET IGEN PGA. NYLIBERAL POLITIK

(målt ved gini – koefficient 1995 - 2005)

69

18

19

20

21

22

23

24

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Gini - koefficient

DE RIGE HAR FÅET MERE(1995 – 2004)

70

OG FORMUEULIGHEDENER STOR

71

OG FORMUEULIGHEDEN VOKSER

72

MODERNE ULIGHED ER SOCIOØKONOMISK

Hertil kommer, at uligheden i dag/DEN MODERNE ULIGHED har andre former

DEN MODERNE ULIGHED HANDLER NOK SÅ MEGET OM SOCIO – KULTURELLE FAKTORER:- ulighed mht. uddannelse- ulighed mht. Sundhed og arbejdsmiljø og livslængde- ulighed mht. arbejdsmarkedsdeltagelse

73

DELKONKLUSION 3.1.

DET ER LYKKEDES ARBEJDER-BEVÆGELSEN AT REDUCERE INDKOMSTULIGHEDEN IGENNEM DET MESTE AF 1900 – TALLET

MEN I DE SENERE ÅR ER INDKOMST-ULIGHEDEN IGEN STEGET – SOM FØLGE AF NYLIBERALISTISK POLITIK

HERTIL KOMMER EN MEGET STOR – OG VOKSEDE FORMUEULIGHED

74

DELKONKLUSION …fortsat

OG VIDERE GÆLDER, AT ULIGHED I DAG LANGT FRA KUN HANDLER OM INDKOMST

DER ER EN MODERNE – SOCIO- KULTUREL – ULIGHED, IKKE MINDST HVAD ANGÅR

- UDDANNELSE- SUNDHED - OG ARBEJDSMARKED

75

DELKONKLUSION …slut

MARTIN ÅGERUP HÆVDER, AT ”ULIGHED IKKE ER ET REELT PROBLEM I DAGENS SAMFUND”

MEN DET ER ALTSÅ (IGEN) EN BESKRIVELSE, DER ER ET GODT STYKKE FRA VIRKELIGHEDEN:- indkomstuligheden er ganske rigtigt reduceret, men ikke formueuligheden- og den moderne ulighed handler nok så meget om ulighed i relation til uddannelse, sundhed og arbejdsmarked

76

-

-

77

3.2.

ULIGHED

I

UDDANNELSESSYSTEMET

78

TILGANGEN TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FORTSAT SKÆV

Der er kommet en større andel af unge fra ufaglærte og faglærte hjem i videregående uddannelse de seneste 50 år

MEN: - 56 procent af kandidaterne kommer fra de ”øverste” 23 procent af befolkningen- de ”nederste” 42 procent af befolkningen leverer kun 15 procent af kandidaterne

79

SELEKTION I UDDANNELSESSYSTEMET

Jo længerevarende, uddannelsesbaggrund hos forældrene, jo større chance for de unge for at gennemføre en videregående uddannelse

ELLER SAGT OMVENDT:

Uanset om lige dygtige, har akademikerunge betydeligt bedre chance for at gennemføre en kandidatuddannelse

80

KANDIDATGRAD AFHÆNGIG AF BAGGRUND OG KARAKTERER

81

DER ER IKKE LIGE MULIGHEEDER

Uanset lige dygtighed er der altså IKKE lige uddannelsesmuligheder

Martin Ågerup: Men unge fra akademikerhjem ”tager jo ikke noget fra nogen”

MEN DET ER JO IKKE PROBLEMET:

PROBLEMET ER, AT DE UNGE FRA ARBEJDERHJEM ER OBJEKTIVT RINGERE STILLET, IKKE HAR DE SAMME MULIGHEDER82

ÅGERUP: BIOLOGISK OG SOCIAL ARV BAG UDDANNELSESSKEL Martin Ågerup søger endvidere at

”naturliggøre” uddannelsesskellene

”Akademikerbørn arver deres forældres bedre evner og sociale netværk/miljø”

Og det kan man ifølge Ågerup ikke gøre noget ved ergo afskaf SU.

83

MEN DER ER OBJEKTIVE ÅRSAGER TIL

UDDANNELSESSKELLENE For det første: Hjem med videregående

uddannelse har større boglig tradition

For det andet: Hjem med videregående uddannelse har større mulighed for at give økonomisk støtte til de unge

3) Uddannelsessystemet indrettet på bolig læring = favoriserer de uddannede 84

ØKONOMISK STØTTE BETYDER NOGET

Unge fra hjem med videregående uddannelse får i større udstrækning økonomisk hjælp fra forældre end unge fra arbejderhjem

Omvendt er arbejderforældre og unge betydeligt mere påvirkelige overfor økonomien under studierne

Mao: Afskaffes SU, vil det føre til en yderligere skævvridning af rekrutteringen til de videregående uddannelser 85

ØGET UDDANNELSES – OG VIDENS NIVEAU NØDVENDIGTMere lige muligheder for uddannelse

nødvendigt:

1) For at flere arbejderunge får mulighed for at

realisere deres potentiale, bruge deres

dygtighed, opnår bedre indkomst og levevilkår

og få højere livskvalitet

2) Men øget uddannelses- og vidensniveau er

også samfundsøkonomisk nødvendigt. 86

ØGET UDDANNELSE SAMFUNDSØKONOMISK NØDVENDIGT, FORDI…

Danmark på vej ind i fremtidens videnssamfund i en skærpet global konkurrence.

Det danske samfunds evne til at klare sig

afhænger ikke mindst af en højt kvalificeret

arbejdsstyrke.

Derfor afgørende for DK ´s samfunds-økonomiske konkurrenceevne at få ”intelligensreserverne” med.

87

DELKONKLUSION 3.2.

Martin Ågerup mener, at forskellene i uddannelsesadgang er ”naturlige” og at statslig omfordeling ikke kan gøre noget ved dem ergo kan SU lige så godt afskaffes

88

DELKONKLUSION fortsat…. Men den skæve tilgang til uddannelses-systemet

skyldes også objektive barrierer:

Bl.a. at akademikerunge får mere økonomisk støtte hjemmefra end arbejderunge

Mens arbejderunge og deres forældre er mere følsomme overfor økonomien under studierne

Afskaffes SU´en yderligere skævvridning af tilgangen til videregående uddannelse

89

-

-

90

3.3.

SOCIAL ULIGHED

MED HENSYN TIL SUNDHED

91

OGSÅ STOR ULIGHED MHT.SUNDHED

De økonomisk mindrebemidlede har

større medicinudgifter

Går mere til læge

Har flere sygedage

Og bliver mere indlagt

92

TRÆK PÅ OFFENTLIGE SUNDHEDSYDELSER 2007

93

SUNDHEDEN ER SOCIALT ULIGE FORDELT

94

OG LEVETIDEN ER SOCIALT ULIGE FORDELT

(målt ved restlevetiden for 30 – årige)

95

ÅRSAGEN LIGGER IKKE MINDST I ARBEJDSMILJØET

96

OG DET KOSTER SAMFUNDSØKONOMISK

(tabte arbejdsår som følge af førtidspension og død)

97

Tabte år i alt Heraf førtidspension

Heraf førtidig død

Ufaglærte/Faglærte

8,9 7,5 1,3

Videregående uddannelser

2,2 1,4 0,8

Ikke i beskæftigelse

12,0 7,3 4,7

MARTIN ÅGERUP OMKRING SUNDHED

Martin Ågerup analyserer ikke den sociale ulighed mht. sundhed særligt

Han er mere optaget af, at der ikke er fri adgang til sundhedsvæsenet, som der ville være på et marked

Alligevel foreslår han syge- og barselsdagpenge afskaffet

98

EFFEKT AF AFSKAFFELSE AF SYGEDAGPENGE

Dette vil forstærke den sociale ulighed med hensyn til sundhed

Når det at være syg også bliver et økonomisk problem, vil det for de økonomisk svagere blive et spørgsmål om råd til at melde sig syg

Dette vil forstærke de svagere stilledes ringere helbreds - og sundhedssituation

99

DELKONKLUSION

DER ER OGSÅ MED HENSYN TIL SUNDHED BETYDELIG SOCIAL ULIGHED

DE FATTIGSTE OG DE MINDST UDDANNEDE HAR DEN DÅRLIGSTE SUNDHED OG DEN LAVESTE LEVETID

DET ER IKKE MINDST ARBEJDS-MILJØBETINGET DVS. SKYLDES OBJEKTIVE OMSTÆNDIGHEDER(forskelle i livsstil spiller dog også ind) 100

DELKONKLUSION …fortsat

ALLIGEVEL VIL MARTIN ÅGERUP HELT GENERELT AFSKAFFE SYGEDAGPENGE

UANSET, AT DET VIL VENDE DEN TUNGE ENDE NEDAD VED AT GØRE DET AT VÆRE SYG TIL ET ØKONOMISK PROBLEM FOR DE FATTIGE

101

DELKONKLUSION ….slut

DEN SUNDHEDSMÆSSIGE ULIGHED MEDFØRER ALLEREDE I DAG ET STORT TAB AF ARBEJDSDAGE OG DERMED AF BESKÆFTIGELSE, ØK. VÆKST OG VELSTAND

AFSKAFFES SYGEDAGPENGE, VIL RESULTATET VÆRE ENDNU STØRRE SAMFUNDSØKONOMISK SPILD

102

-

-

103

3.4.

ULIGHED

MED HENSYN TIL

ARBEJDSMARKEDET

104

RESTGRUPPE HÆGTET PÅ ARBEJDSMARKEDET

Et mindretal af kontant - og starthjælpsmodtagere er ikke med i den brede materielle fremgang

De har højere ledighed, ringere uddannelse og svagere familieforhold samt dårligere sundhed og ringe indkomst

Og chancen for at denne dårlige situation videregives fra svage forældre til børn er betydelig 105

FATTIGE ELLER EJ?

Martin Ågerup: ”Der findes praktisk taget ingen fattigdom i Danmark”

Det holder ikke:

Denne ”restgruppe” er målt ikke bare på indkomst, men på hele deres livssituation”fattige”

106

ÅGERUP: FATTIGDOM EGET ELLER DEN STATSLIGE

OMFORDELINGS SKYLD ! Den retfærdige ulighed:

”Man kan ikke forhindre mennesker i at træffe valg, der fører til fattigdom”

Og

”Den statslige omfordeling gør det for attraktivt at definere sig selv som svag”

107

Ledighed og dermed fattigdom skyldes arbejdsmarkedsbarrierer

( indplacering af kontanthjælpsmodtagere i matchgrupper)

108

OBJEKTIVE BARRIER IFT. ARBEJDSMARKEDET

En betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne er

end ikke i nærheden af arbejdsmarkedet.

Det skyldes: mangelfulde eller manglende kvalifikationer manglende arbejdsmarkedstræning Helbreds - , sociale eller psykiske problemer

og for indvandreres vedkommende også Sprogbarrierer og kulturkløfter samt diskrimination. 109

LEDIGHEDEN IKKE SELVALGT

Lédigheden for kontant – og starthjælpsmodtagere har skyldtes sådanne barriersamt

(indtil fornylig) Mangel på jobs

I de senere år er jobs´ene kommet omkring 30.000 heraf er kommet i arbejde(= ikke arbejdsuvillige).

110

ÅGERUP: SATSERNE SKAL SÆTTES NED

I logisk konsekvens af antagelsen om den ”selvvalgte ledighed” og om at det er ”for attraktivt at være på passiv forsørgelse”vil Martin Ågerup sætte kontanthjæpsatserne yderligere ned

111

DET VIL IKKE HJÆLPE, TVÆRTIMOD

Når årsagerne til ledigheden ikke er økonomiske barrierer, hjælper økonomisk pisk ikke, men forarmer kun disse mennesker yderligere

Tværtimod, det kræver ressourcer at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet.

Når Ågerup vil reducere kontant – og starthjælp yderligere, vil det kun gøre tilbagevenden endnu vanskeligere ved at berøve de udstødte ressourcerne til at kæmpe sig tilbage

112

ØGET SAMFUNDS-ØKONOMISK SPILD

Udstødningen fra arbejdsmarkedet repræsenterer ikke blot dårligere livskvalitet, ringere indkomst mv. for kontant og starthjælpsmodtagere

Det repræsenter også samfundsøkonomisk spild i form af tab af beskæftigelse, velstand og vækst

Ågerups løsning vil kun forstærke dette spild113

DELKONKLUSION

ÅGERUP HÆVDER DER IKKE ER FATTIGDOM I DANMARK

DET ER IKKE RIGTIGT: FOR EN RESTGRUPPE AF KONTANT – OG STARTHJÆLPSMODTAGERE ER DER IKKE BARE INDKOMSTMÆSSIGT, MEN I HELE DERES LIVSSITUATION TALE OM FATTIGDOM

114

DELKONKLUSION…fortsat

ÅGERUP HÆVDER, AT UDSTØDNINGEN OG FATTIGDOMMEN ER SELVVALGT

DET HOLDER IKKE: LEDIGHEDEN ER DET CENTRALE PUNKT OG DEN SKYLDES OBJEKTIVE, IKKE PERSONLIGT BETINGEDE BARRIERER

115

DELKONKLUSION ….slut ÅGERUP HÆVDER, AT DET ER FOR

ATTRAKTIVT AT VÆRE PÅ ”PASSIV FORSØRGELSE”: DERFOR SKAL KONTANTHJÆLPSATSERNE SÆTTES NED

”MODELLEN” LØSER IKKE DE EGENTLIGE BARRIERER TIL ARBEJDSMARKEDET

OG FORVÆRRER PROBLEMET VED AT BERØVE DE LEDIGE RESSOURCER TIL AT KÆMPE SIG TILBAGE PÅ ARBEJDS-MARKEDET 116

-

-

117

DEL IV

LØSNINGSMODELLER

MOD

ULIGHED?

118

INDHOLD

4.1. ER FLAD SKAT PÅ 42 ELLER 23 PROCENT EN LØSNING?

4.2. KAN ØGET LIGHED REDUCERE SAMFUNDS-ÆØKONOMISK SPILD SOM FØLGE AF ULIGHED?

119

120

4.1.

FLAD SKAT

-

EN VEJ FREM?

121

CEPOS vil spare 190 mia. kr.

122

Provenu i mia. kr Omlægning til privat forsikring

Omlægning til ”egen finansiering”

Arbejdsløshedsdagpenge 4,2 4,2

Sygedagpenge 10,6 10,6

Barselsdagpenge 7,1 7,1

Boligydelse og bolig-sikring

8,8 8,8

Børnefamilieydelse 13,3 13,3

Øvrige overførsler 13,0 6,5(mit skøn - hhl)

6,5(mit skøn - hhl)

SU 8,7 8,7

Folkepension 65,2 65,2

Efterløn 14,3 14,3

Befordringsfradrag,

Fradrag for A-kassebi drag og fradrag for fag foreningskontingent

5,9 5,9

Rentefradrag 13,5 13,5

Subsidier til erhvervsli vet 27,0 ?

191,7 125,4 39,2

I STEDET FLAD SKAT PÅ 23 PROCENT

123

PRIVATE FORSIKRINGER

Private forsikringer skal erstatte de offentlige overførsler

Vedrørende en række tilskud til bolig, børn og indkomsterhvervelse skal skatteyderne fremover betale udgiften fuldt og helt selv

124

FORDELINGSVIRKNINGER AF BESPARELSERNE

Afskaffelsen af stort set alle overførsels-indkomster vil især belaste lavindkomst-grupperne, som har det største træk på disse ydelser

Erstatningen gennem private forsikringer vil også være relativt dyrest for lavindkomster, da de har størst risiko

Besparelserne/finansieringen vender således samlet den tunge ende nedad

125

FORDELINGSVIRKNINGER AF SKATTELETTELSEN

Skattelettelsen vil lette skatten for alle, men navnlig fjerne progressionen i skattesystemet

Hermed vil den forholdsmæssigt være til størst fordel for højindkomstmodtagerene

126

SAMLET FORDELINGSVIRKNING

Finansiering: Vender den tunge ende nedad

Skattelettelser: Til størst fordel for de højere indkomster

CEPOS ´s flade skat er god gammeldags borgerlig interessepolitik, der handler om at få pengene tilbage i ”de borgerliges lommer”

Modellen vil skærpe uligheden markant 127

SAMFUNDSØKONOMISK VIRKNING

Ågerup/CEPOS: Flad skat vil skabe øget samfundsøkonomisk dynamik, fordi

Skatteborgerne får flere penge for deres indsats

128

SAMFUNDSØKONOMISK DYNAMIK RENT BLUF

Undertegnede: Svært at se hvordan, idet

- der ikke er tale om skattelettelse, men alene om skatteomlægning/borgerne får ikke flere penge

- i stedet for at betale til statskassen skal skatteborgerne under et betale til private forsikringsselskabers kasser (eller betale selv)

Øget samfundsøkonomisk dynamik rent illusionsnummer

129

4.2.

ALTERNATIVE

LØSNINGSMODELLER

130

UDDANNELSE

UNGE FRA ØKONOMISK DÅRLIGERE STILLEDE HJEM SKAL HAVE SÆRLIGT GUNSTIGE STIPENDIER ELLER SÆRLIGT LEMPELIGE STUDIELÅN

UNGE FRA HJEM MED KORTTIDSUDDANNELSE SKAL HAVE SÆRLIG STØTTE TIL BOGLIG LÆRING, FX LEKTIEHJÆLP I FOLKESKOLEN

131

SUNDHED SUNDHEDSMÆSSIG ULIGHED OG

ARBEJDSMILJØ HÆNGER SAMMEN

DERFOR SKAL DER STILLES SÆRLIGT SKRAPPE ARBEJDSMILJØKRAV TIL SÆRLIGT UDSATTE BRANCHER, FX HJEMMEHJÆLP OG ÆLDRE PLEJE

DER SKAL GIVES STØRRE OFFENTLIG STØTTE OG BEVILLINGER TIL HURTIG GENOPTRÆNING OG REINTEGRATION PÅ ARBEJDSPLADSERNE

132

ARBEJDSMARKED

STARTHJÆLP OG KONTANTHJÆLPSLOFT SKAL OPHÆVES SAMMEN MED ØVRIGE STRAMNINGER AF KONTANTHJÆLPEN

DEN SÆRLIGE UNGESATS SKAL OPHÆVES

DER SKAL GIVES BETYDELIGT STØRRE MULIGHED FOR UDDANNELSE PÅ KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE

133

SKAT

BESKATNINGEN SKAL OMLÆGGES FRA SKAT PÅ ARBEJDE OG ARBEJDSLØSE TIL I HØJERE GRAD AT BESKATTE ”IMMOBILE KILDER”:

I STEDET SKAL FX FAST EJENDOM BESKATTES GENNEM - direkte forbrugsskat på kapitalgevinster på fast ejendom- lavere rentefradrag- højere grundskyld 134

SKAT …fortsat

DE HØJESTE MARGINALSKATTER INDTRÆFFER FOR MODTAGERE AF OVERFØRSELSINDKOMSTER, SOM OPNÅR BESKÆFTIGELSE, IDET OVERFØRSLERNE OFTER NEDTRAPPES MED MERE END 100 PROCENT

DERFOR SKAL SKATTEN PÅ BUNDINDKOMSTERNE LEMPES GENNEM ØGET PERSON – OG BESKÆFTIGELSESFRADRAG

135

SKAT …slut

SKAT PÅ ARBEJDSINDKOMST SKAL LEMPES I BUNDEN

PROGRESSIONEN SKAL BEVARES GENNEM FASTHOLDELSE AF TOP – OG MELLEMSKAT SOM IDAG

136

-

-

137

DEL IV

AFRUNDING OG KONKLUSION

PÅ DET SAMLEDE OPLÆG

138

AFRUNDING OG KONKLUSION

CEPOS LÆGGER GENNEM VOLDSOM IDEALISERING AF MARKEDET OP TIL, AT DET ER EN ”UNIVERSALLØSNING” OG DEN ENESTE VÆKSTKILDE

VIRKELIGHEDENS MARKED ER FEJLBEHÆFTET OG KRÆVER ET SAMSPIL MED STATSLIG REGULERING OG INPUT FOR AT FUNGERE OPTIMALT

139

AFRUNDING …(2)

CEPOS HÆVDER, AT ULIGHED ER PERSONLIGT BETINGET (egen skyld) AF FORSKEL I EVNER OG INDSATS.

INDKOMSTFORSKELLE ER DERFOR RETFÆRDIGE

HERMED BORTSES FRA DEN STORE DEL AF ULIGHEDEN, DER SKYLDES OBJEKTIVE, SAMFUNDSMÆSSIGE BARRIERER

140

AFRUNDING …(3)

DENNE SAMFUNDSBETINGEDE ULIGHED BETYDER, AT DER IKKE ER LIGE MULIGHEDER

DET ER IKKE RIMELIGT

SAMTIDIG REPRÆSENTERER DET ET SAMFUNDSØKONOMISK SPILD AF BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG VELSTAND

141

AFRUNDING ….(4)

DET ER DERFOR IKKE BARE RETFÆRDIGT, AT DET OFFENTLIGE UDJÆVNER DISSE ULIGHEDER OG SKABER MERE LIGE MULIGHED

DET ER OGSÅ SAMFUNDSØKONOMISK FORNUFTIGT, FORDI DET SKABER STØRRE VELSTAND TIL OS ALLE

142

AFRUNDING …(5)

CEPOS HÆVDER, AT DER IKKE ER ULIGHED OG FATTIGDOM AF BETYDNING I DANMARK

DET ER IKKE RIGTIGT: INDKOMSTULIGHEDEN HAR VÆRET REDUCERET, MEN STIGER IGEN OG FORMUEULIGHEDEN BESTÅR OG ØGES.

OG EN RESTGRUPPE ER FORTSAT DECIDERET FATTIGE

143

AFRUNDING …(6)

ENDVIDERE ER DER I DANMARK BETYDELIG SOCIO – KULTUREL ULIGHED INDENFOR UDDANNELSE, SUNDHED OG ARBEJSMARKED

DENNE ULIGHED REPRÆSENTERER IKKE BLOT FOR ”DE ULIGE” RINGERE INDKOMST OG DÅRLIGERE LIV

DEN BETYDER OGSÅ TAB AF PRODUKTIV INDSATS, BESKÆFTIGELSE OG VELSTAND144

AFRUNDING …(8)

I STEDET SKAL :

STARTHJÆLP OG KONTANTHJÆLPSLOFT SAMT UNGEYDELSE AFSKAFFES

DER SKAL SÆTTES MARKANT IND MED UDDANNELSE UNDER LEDIGHED UANSET MODTAGELSE AF OVERFØRSLER

ARBEJDSMILJØKRAVENE SKAL SKÆRPES MARKANT I UDSATTE BRANCHER

DER SKAL GIVES LANGT STØRRE BEVILLINGER OG TILSKUD TIL GENOPTRÆNING OG REINTEGRATION 146

AFRUNDING …slut UNGE FRA LAVINDKOMSTGRUPPER SKAL

HAVE SÆRLIGT GUNSTIGE STIPENDIER UNDER VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

BØRN FRA HJEM MED KORTTIDSUDDAN-NELSE SKAL HAVE SÆRLIGT STØTTE TIL BOGLIG LÆRING OG UDVIKLING I FOLKESKOLEN

SKATTEN SKAL LEMPES I BUNDEN OG PÅ ARBEJDSINDKOMST OG FLYTTES OVER PÅ FAST EJENDOM. PROGRESSIONEN SKAL BEVARES

147

-

TAK FOR

OPMÆRKSOMHEDEN

148