typer af formidling

Nye litteraturformidlingsprojekter

Hans Jørn Nielsen. Typer af formål og typer af

formidling i Lån&Læs projekterne

Lån og Læs

• Projekterne under Lån og Læs løb gennem 2005 og afsluttedes i begyndelsen af 2006

• Et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker

• I Biblioteksstyrelsens regi.• Projekter efter ansøgning. • 17 projekter fik den ansøgte økonomiske støtte (mellem 10.000 og

200.000 kr.)• Skulle selv supplere med et tilsvarende beløb

• Rapport: Hans Jørn Nielsen og Claus Secher) Lån og Læs – et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker.

En evalueringsrapport. 38 s. Biblioteksstyrelsen 2006

Formål for Lån og Læs

1. Vil øget indkøb skabe øget udlån?

2. Kan der udvikles nye former for formidlingspraksis?

• Her vil vi koncentrere os om projekternes formidlingsdimension

• Tidsbegrænsede formidlingsprojekter for ekstraordinære midler

• Hvordan kanaliseres projekterfaringer over i permanente former for formidlingsaktivitet?

• Evaluering af britiske projekter: projekterne ”glemmes” for nye projekter

Formidlingstyper. En oversigt

• Alle projekter under L&L koncentrerede sig om formidling i det fysiske rum

• Marketingskonceptet• Butikskonceptet• Oplevelseskonceptet• Interaktionskonceptet (brugeren som aktiv medspiller)• Partnerskabskonceptet (partnerskaber i lokalsamfundet)• Oplysningskonceptet

Marketingskonceptet

• Kampen om opmærksomhed i medier, forbrugerjungle og byrum

• Brand, slogan, logo, ikon• Bøger, læsning, læseoplevelser som brand

– Godt eller skidt? • Relevant i forhold til skønlitteratur• ”Jeg læser – gør du?” (NJL)• Læseambassadører: Ikoner til kulturel identitet (den lokale rapper,

danser, sportsstjerne)• Læsning kobles til ”positive” aktiviteter (musik, dans, sport)

Andre eksempler på marketing under L&L

• Brand, logo eller kampagne kommunikeres

• Busreklamer, Gocards og plakater

• Bogmærker, Klik-dåser, krus og poser med logo (merchandise)

• Reklame i medier (aviser, radio, tv)

Butikskonceptet (i mindre omfang)

• Biblioteket har måske nok en stor samling af skønlitteratur men behøver ikke at ligne et lager.

• Eksponering af ”varer” og fristende tilbud• ”Butikken” i biblioteket• Eksponering af bøger på særligt indkøbte høje borde (Vejle)• Eksponering af bøger, cd-er og video på særligt producerede,

bevægelige reoler (NJL)

• Biblioteket i butikken• Stand på torvet i butikscentret City Syd i Aalborg (NJL)

Oplevelseskonceptet

• Oplevelsessamfund, oplevelsesøkonomi• Baggrund:• Fritidssamfund, stress-samfund• Muligheder og behov for køb af ekstraordinære oplevelser• Krav til museer og kulturelle institutioner om ekstraordinære

oplevelser (opgør med montre-konceptet)

• Oplevelse• Engagement af brugeren som helhed: sanser, krop, følelser,

kognitivt

Oplevelseskonceptet i Lån og Læs

• Biblioteksrummet• Ikke alle synes at mange hyldemeter med bogrygge er

stimulerende– Værløse og Løgstør: Mandeværelse, mandehjørne, fadøl til

arrangement, udstilling af ølflasker, bjergbestiger-”dukke” til tema

– Boggnaskerne (for børn i Odense). Bogloge (ritualer, ordner, diplomer)

– Café-miljø i forbindelse med forfatterarrangementer (Lyngby, Viborg)

– Vinsmagning og nye bøger (Odense)– ”En række litterære esser” til gennemsyn i præsenssamling

(hyggehjørne med sofaer) (Silkeborg)

Oplevelseskonceptet (fortsat)

• Uden for biblioteksrummet– Sejltur på søen i forbindelse med bogpræsentationer

(Viborg)– Biblioteket til børnenes idrætsdag i Aalborg Gigantium

(læsning i pauserne mellem de fysiske aktiviteter)– Idrætsøvelser i Haraldslund-filialen (den med

svømmehallen) i forbindelse med NJL’s sportstema i bøger

• Bare ”oplevelse” eller sammenkædning af oplevelse og tema?

Interaktionskonceptet. Brugeren som medspiller

• I dialog med brugeren• Brugeren er ikke bare én man formidler til. Brugeren

aktiveres og opfordres til at deltage som anbefaler og formidler

• Brugere i bogvalgsprocessen (mændene i Værløse, børnene i Odense)

• Smileys i bøger med karaktergivning og kommentarer• Brugere som anbefalere i lokalavisen og andre steder• Nr. Aaby: lån to og to (opfordring til at diskutere bogen)• Arrangement af læsekredse (diskussion i større kredse)

Partnerskabskonceptet

• Partnerskaber i lokalsamfundet• Borgere med forskellige profiler kommer med

læseforslag, læseambassadører• Den lokale forankring af formidlingstemaet: Silkeborg

som kurby, Viborgs tegneserieprojekt i samarbejde med lokal animationsskole

• Samarbejde med kulturinstitutioner og boghandlere– Aalborg efter projektet: fælles tema (Biografier) på

biblioteket, stadsarkivet og kunstmuseet• Kontrakter med skoleklasser (bibliotek og forsyner

klasserne med bøger)

Partnerskaber (fortsat)

• Samarbejde med børneinstitutioner (NJL forsyner børnehaver med individuelle bogposer, der kan tages med hjem, også lykkeposer)

• Samarbejde med lokale købmænd i Vamdrups omegn (hvor bogposer kan afhentes)

• Et biblioteks-brand: biblioteket som aktiv medspiller i lokalsamfundet (institutioner, brugerfællesskaber, ”communities”)

Oplysningskonceptet

• Den klassiske formidling: foredraget, oplæsningen, præsentationen, informationen

• Det levende ord• Forfatterarrangementer• Booktalks

– Den engagerede bibliotekars præsentation af nye bøger eller egen læsning

• Det skrevne ord• Foldere og hjemmesider omkring formidlingstemaet

Formidlingens resultater

• Alle formidlingsprojekter fører til større udlån og cirkulation i den formidlede litteratur (fokuslitteraturen)(om end sjældent i den samlede bestand)– Fokuslitteratur er et udvalg af titler inden for temaer, typer og

forfatterskaber. Forudsætning: øgning af eksemplartallet• Det er ligegyldigt om fokuslitteraturen er populær og efterspurgt eller

det er klassikere eller ”kvalitetsforfattere”

• Kunne indkøb og formidling (og opstilling) i højere grad være baseret på serier af fokuslitteratur (suppleret med titler fra samlingen)?

Formidlingsstrategier

• Brugeren som klient, kunde og borger (se artiklen ”Bibliotekets brugere: Fra klienter til forandringsagenter”)

• Brugeren som klient: Biblioteket skaber lige adgang til information og kulturgoder, men biblioteket er også ”smagsdommeren”, der ”formynderisk” bestemmer indholdet

• Brugeren som kunde: Biblioteket respekterer brugernes differentierede behov og anerkender alle typer af kulturelle oplevelser, men biblioteket tenderer også den rene efterspørgselsstyring i kravet om størst mulige omsætning

• Brugeren som borger: Biblioteket er hverken ”smagsdommer” eller ”forretning” men skaber – med brugeren som medspiller – rammer og muligheder for information og kulturel oplevelse

Formidlingsstrategier. Brugeren som kunde

• Markedsorienteret strategi. Brugeren som kunde

• Vejle– De stærkt medieomtalte romaner med stor

efterspørgsel (reservationer)

• Slagelse– ”Nul ventetid på nye bøger”– Formidlingens mål: biblioteket skal vise at klare

efterspørgselspresset fra ”no nonsense generationen”

Formidlingsstrategier. Brugeren som kunde

• Formidlingsstrategien respekterer den brede smag og lokker ”nye kunder i butikken”

• Problem: Supermarkedsstrategien– Formidling til de fleste– Ikke til den kræsne kunde eller til læsere med

specielle populær-behov (science fiction?)• Andet under formidlingsstrategien:• Butikskonceptet (at gå på opdagelse i udstillinger m.m.)• Oplevelseskonceptet (at skabe rum for oplevelser)

Formidlingsstrategi. Brugeren som klient?

• Det formynderiske aspekt er opgivet, men flere projekter tager afsæt i at biblioteket har en viden om den bedste litteratur

• Lyngby-Taarbæk: – formidling af kanon og yngre kvalitetsforfattere– ”diskutere dannelsesbegrebet i en nutidig kontekst”, ”vække”

interessen for litteratur– Fordybelseshjørnet for ”den kreative klasse” og kulturelt

nysgerrige (den kræsne kunde)– Kvalitetstid med litteratur uden for markedets fokus

• Viborg– Formidling af kritikerroste, relativt ukendte kvalitetsforfattere

(fortsat)

• Silkeborg– Faglitteratur med temaet krop, sjæl og natur– Vedkendt ”opdragende” hensigt– Den bedste litteratur til fordybelse, inspiration,

nydelse, oplevelse og selvudvikling

• Herning– ”Lystlæsning af faglitteratur” inden for

pædagogik, psykologi, sundhed, socialfag m.m.– Høje kvalitetskriterier, ikke populærvidenskab

Formidlingsstrategi. Brugeren som borger?

• Brugeren er ikke bare en klient der skal tilbydes en på forhånd udpeget kvalitetslitteratur

• Brugeren er ikke bare en krævende kunde der skal have dækket et manifesteret efterspørgselsbehov

• Brugeren er ikke gennemsnitskunden der udtrykker ”de flestes” behov

• Brugerne er læsere med en differentieret smag og en ressource som biblioteket kan trække på

• Brugeren-som-læser er den læsende borger der inddrages som aktiv i debatter, materialevalg og formidling

Eksempler på brugeren som læser/borger

• Interaktionskonceptet. Brugeren som medspiller– Brugerne laver anbefalinger og læseforslag, deltager i

materialevalg, lægger smileys i bøger etc– Videndeling med henblik på de fælles, bedste oplevelser med

bøger– Jf. eksempler fra Bibliotek 2.0

• Partnerskabskonceptet– Brugerne befinder sig også i andre sammenhænge: andre

kulturinstitutioner, foreninger, skole, daginstitutioner– Mød brugeren hvor denne eksisterer som borger: på torvet, i

sportsklubben, i læsekredsen m.v.