selv-identitet som kontekst for læring · erik laursen aalborg universitet hvad har selv-identitet...

Erik Laursen Aalborg Universitet

Selv-identitet som kontekst for Læring

Læringsteori 3Læring &

forandringsprocesser,7.semesterEfteråret 2009

G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse

IDENTITETSDANNELSE

& SELVET

Først et par begreber…

• Individ• Person (individet fra ydersiden)• Selv (individet fra indersiden)• Selv-identitet (selvets selvreference)• Mig’et (selvet set af Jeg’et)• Personlighed / Habitus = selvet ‘an sich’

Hvad har selv-identitet med læringat gøre ?

• Refleksiv læring– Selvrefleksion er ofte en væsentlig del af

læreprocessen. Refleksion over forstyrrelse.• Motivation

– Selvidentiteten er subjektet for målrettet handling• Selvrefleksion/metakognition

– Tænkning over egen tænkning er samtidig en refleksion over hvem vi er-hvad vi kan

• Forandrings refleksion– Læring er vedvarende adfærdsforandring og

forandrer dermed den der lærer

Person & Selv

• Personen = individets ‘yderside’ , detoffentlige, sociale aspekt.

• Selvet =individets ‘inderside’, detprivate, for andre skjulte aspekt

• Gennem interaktionen med den socialeomverden, sker der en gensidigpåvirkning mellem de to aspekter

Menneskers identitet-tre perspektiver (Goffman)

Social identitetfælles karakteristika . Medlemskab af social kategoriudefra- ind

Generaliseret Anden. Som jeg ses af ”man”

Personlig identitetIndividuelle, karakteristika. Personlige relationer.Udefra-indSignifikant Anden. Som jeg ses af ”dig”

Selv identitetIndividuelle, unikke karakteristika. Selvoplevede sansninger og selvrefleksion.Indefra-udSelvreference. Som jeg ses af ”jeg”

.Person SelvOffentlig PrivatYderside IndersidePosition KropSynlig Skjult‘Social’ ‘Psykologisk’Kollektivt fastlagtog sanktioneretAnerkendelse

Individuelt sansetog erfaretEksistens

Selv & Person :Individets to aspekter

Jeg & migSelvets 2 aspekter

• Jeg’et = det handlende selv, selvet somden der erfarer

• Mig’et = det erfarede selv. Selv’et som set af Jeg’et.

William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology(1907)

G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933)

Selv-reference, refleksion og metakognition

• Refererer til selvets spejling af sig selv (krop, egenskaber,handlinger,værdi mm)

• Selvets refleksive projekt (Giddens) :proces, gennem hvilken selv-identiteten konstrueres gennem den refleksive organisering af fortællinger(erindringer) om selvet

• Metakognition refererer specielt til selvets videns-relaterede aktiviteter og egenskaber (’tænkning om min egen tænkning’)

Selv-identitet og mig’et

• Selvet konstrueres almindeligvis som en enhed, der kan afgrænses og fastholdesover tid og rum = Selv-identiteten

• Selv-identitet = selvet som det refleksivt begribes af individet, på baggrund af egen biografi (Giddens 1991)

• Denne konstruerede enhed = mig’et (hos Mead & James)

3 former for SelvreferenceI aktuel neurologisk forskning (Damasio,LeDoux)

• Proto-Selvet : ikke-bevidst, kropsbaseret gentagelighedi adfærden, et reference-punkt for sansning ogadfærdsregulering

• Kerne-selvet (situationelt selv) : Bevidst 2.ordens refleksion :non-verbal forestilling(der kan erindres) om at adfærden udføres af “nogen”, der bliver fremtrædendegennem selvet (“jeg er den der gør x ved objekt y”) = situationel konstruktion af mig’et

• Selvbiografiske Selv : Den sprogligt baseredesammenkobling af fragmenter af her-og-nu erindringerom “kerne-selvet’, med en fortid, nutid og fremtid.

To opfattelser af menneskers identitet

• ESSENTIALISME :det giver mening at tale om en ’sand’ eller ’autentisk’identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et ’kerne-selv’

(’give udtryk for, hvem man virkelig er’- ’bare du ville være dig selv’)

• KONSTRUKTIVISME :identiteter referer altid til konstruktioner, der sammenknytter to sæt forskelle : a. evidens-sæt(være,have,gøre) og b. landkort af socialt relevante forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig,fej)

Selv-identifikationProcesser hvor

selv-identiteten konstrueres

Menneskers Identitet- Oplevet af selvet eller andre

Individets identitet = oplevet individualitet (forskellighed) påbaggrund af et fællesskab (lighed)

to referencer for identifikationa. Selvetb. Et socialt felt af Forskelle

Stuart Hall omselv-identitet og identifikation

• Det er identifikation som proces, og ikke identitet som resultat, der er fagligt interessant

• (selv) identiteter er udtryk for en fremstilling (repræsentation)af selvet

• Identiteter er konstrueret gennem forskelle • Det er kun gennem relationen til den Anden (der

er, hvad selvet ikke er)at selv-identitetens positive kvaliteter kan konstitueres (ikke ’ond’som B, altså ’god’) dvs identiteter er altid relationelle og komplementære.

(kilde : S.Hall 1996)

Selv-identifikation:3 positioner

• Rolle teorien : Position , normer, performans– Du bliver de roller du spiller, medmindre der etableres rolleafstand– Homo sociologicus , Habitus og felt. Goffman’ dramaturgiske model.

• Den kommunikative skabelse af et reflekterende selv– Selv-identiteten konstrueres gennem kommunikation med signifikante

andre-generaliserede andre , der kan først reflekteres over jeg’et, når man tager den andens perspektiv på det.

– Mead, • Den sammenhængende fortælling om selvet

– Selv-identiteten konstrueres gennem en sammenhængende fortælling om selvet.

– Giddens, Bruner

I. Rolle-teorierne• Individets adfærd fastlægges af Rollen = et kompleks af

normer, rettigheder og pliger, knyttet til en given social position. Disse normer angiver den drejebog individetskal følge I socialt organiserede situationer.

• Tre teoretiske opfattelser af rolle-selv relationen :– Position/rolle producerer/former selvet (homo sociologicus) :

Parsons,Linton– Position/rolle er en forpligtende ramme for målrettet, gevinst-

optimerende adfærd. Turner, Goffman.Bourdieu.– Position/rolle er en blanding af en manual og et sæt

færdselsregler for et autonomt og moralsk distanceret selv. Både regler og drejebog er til forhandling og genstand for tolkning. Blumer. Garfinkel.

E.GoffmanPublikums vurdering er afgørende

Publikum

Selv /Rolle Team/scene

Accept/forkastelse

Performans

II. Den kommunikativeSkabelse af et Reflekterende Selv- G.H.Meads teori om selvets sociale genese

Vi skal blive den anden, før vi kan blive osselv.

Cooley

G.H.MEAD Læring som interaktivitet

• G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv. amerikansk pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han opfattede sig selv som behavorist.

• Han udformede den mest sporsættende model for identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2. verdenskrig) sociologi og socialpsykologi.

• Han videreudviklede på markant vis den klassiske behavorisme påtre områder :

- kommunikation gennem betydningsbærende handlinger- konstruktion af selv identitet- leg og spil som handlingskontekst

DEN SOCIALE LÆRINGS TREKANTLÆRING GENNEM SOCIALE SYSTEMER

den Anden

Selvet Genstand/felt/situation

’Den anden’ = signifikant anden, generaliseret anden,publikum, praksis-

fællesskab

Interaktion = performans, praksis,

Selvet = selvidentitet, kompetence,værdi,legitimitet

kommunikation

interaktion

observation

(1) Mead om Kommunikation via betydningsbærende

handlinger• I interaktioner (stimulus-respons-forstærker)mellem

mennesker tolkes handlinger som tegn, med en mening eller indhold.

• tegn(signifikant gestus) har et arbitrært, dvskulturligt indhold, (ex : ordet ”ko”), som en person skal lære at tolke korrekt.

• at tolke handlingens udtryk korrekt benævnte Mead”at tage den andens rolle”. gennem en tolkning af den andens gestik og grimasser, som reaktive kommentarer på egne handlinger

• Den andens efterfølgende handling (forstærker) er en kommentar til denne tolkning.(forstod jeg det rigtigt?)

(2)Mead omkonstruktion af selv-identitet

• ”Den andens” handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke blot en kommentar til personens egen, forudgående handling (stimulus). det er også en kommentar til personen selv som objekt.

• En person konstruerer sin identitet, ved at gøre ”den andens”oplevelse af sin adfærd til sin egen.

• Processen begynder i det konkret situationelle og relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der kommenterer konkrete handlinger.(”mor er vred på mig, når jeg gør sådan og sådan”)

• Processen slutter med generaliserede identiteter, ”andre” og handlingstyper. (”man”, ”jeg” og ”hykleri” )

• Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet, samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den ”rigtige”måde at udføre dem på)

Ifl Mead :

Forudsætter selv-Refleksion (Selv-identitet ) kommunikation om selvet med en anden

G.H. Meads teori om Selvet & Identiteten

• Forskellen mellem : – a. være en krop/handling – b. have en krop/have udført en handling.

• Selv’et = en proces med to faser : – a. Jeg’et = ren væren/handling– b. mig’et = vores billede af væren/handling = af ‘os

selv’• To pointer :

– a. usamtidighed mellem handling –refleksion– b. mig’et dannes ved at jeg’et overtager ‘den andens’

billede af selvet.

G.H.Mead omdannelsen af mig’et

Indgå I rutiniserede

interaktive

relationer

Spejle sig I den

GeneraliseredeAnden via

Den Konkrete,

Signifikanteanden

Svarer til det ”situationelle Selv”

Udvikle et

Stabilt

Selv-billede

= mig’et

Via den abstrakte

”Generaliserede Anden”

(3) Mead om :Leg & spil som handlingskontekst

• Leg : er en ramme for social interaktion (primært mellem børn) hvor der er rekvisitter/redskaber (f.eks pinde og sten), rollemodeller og drejebøger (dvs forestillinger identiteter, roller, typer, og hændelsesforløb der er erfaret og som kan imiteres i deres helhed eller i fragmenter).

– Lege skifter spontant, og kan fortsætte selvom flere af deltagerne går eller kommer.

– Lege er kreative i deres anvendelse af redskaber , modeller og drejebøger.

• Spil : er en ramme om interaktionen, der er mere socialt krævende, idet der er - faste, ”universelle” regler og roller (fodbold spilles efter givne , faste regler) og bageste centerforsvarer skal altid blive tilbage, når der angribes.

III Selv-identiteten som en fortælling om selvet.

Giddens

Bruner

Senmoderne identitetsskabelses projekter

ifl Giddens & Beck • Selvet betragtes som et refleksivt projekt• Selv-identiteten skabes gennem en fortælling om selvet (biografien)• Fællesskaber af kompetente udøvere & kyndige brugere

-der kan anerkende en unik identitet, baseret på eksklusive kompetencer• Forudsætter Intime relationer :

-der kan læse selv-identitetens koder-bekræfte individualiteten er unik-udvikler selvet-publikum for artikuleret autencitet

• Rationalet er Selvrealisering =-udvikle sit personlige potentiale

-balance mellem risici-chancer,flow-stress-moralsk pejlemærke = autencitet

• Livsløbet = serie ikke-foreskrevne overgange , med :- risikotagning- Tvangsmæssige gentagelser-frigjorte valg

Selvrefleksive identitets projekter

[ifl Giddens & Beck]

Nutiden :Valg af Livsstil, uddannelse og arbejde

Nutiden :Valg af Sociale relationer & netværk

Fortiden :

Konstruktion af biografien

Fremtiden :Planlagte livsløb, karriereruter ogidentiteter

Den konstrueredeidentitet

Fortællingers betydning for identitetsdannelsen

“ en persons identitet baserer sig ikkeprimært på hverken adfærden eller påandres reaktioner, (…) men på personenskapacitet til at opretholde en given narrativ“ (som sit liv) (Giddens : “Modernity and self-identity”)

Livsløb & Individualisering

• Et livsløb er en sammenkædning af ikke-selvfølgelige, kontingente hændelser

• De hændelser der giver livsløbet form kanske for mange andre individer

• Individualiseringen kan alene afledes afhændelsernes sammenkædning

• Det er sekvensen(kombinationen) der erunik

Giddens om selv-refleksivitet• Selv-refleksivitet

– Støttes af :• Selvfremstilling• Selv-fortælling (dagbog, selvbiografi,portefølje)

• Livsplanlægning & Livsstil– Er et valg– Forudsætter :

• Alternativer• autonomi

• Rene relationer– Ikke-instrumentelle relationer– Den andens primære opgave = at spejle & anerkende selvet

J.Bruner omdet Narrative Selv

• Konstruktion af selv-identitet handler om at skabe mening til individets eksistens (fortid-nutid-fremtid)

• Den biografiske fortælling om individets fortidforsøger at skabe en Narrativ sandhed = en fortælling der kan ‘fange’ individets eksistentielleproblem

• Selv-identiteten er en fortælling, fremsat afselvet for et publikum (dialogisk kontekst)

• Selvet er dialogafhængigt (jvf Mead)

selv-identitet som kontekst for læring · erik laursen aalborg universitet hvad har selv-identitet...

Documents

· web vieweleven selv skal være aktiv for at læring...

georg herbert mead om selvet - fuodense.dk · -...

synkron læring

bæredygtighed som identitet · - ubu imellem samfund og...

selv-identitet, personlig identitet og kollektiv...

grenseløs læring€¦ · gjennom sosiale medier kan...

identitet -

rumlig læring

studieordning for kandidatuddannelsen i lÆring og ......

kulturni identitet

god læring

utmaning - identitet

organisasjonsidentitet - uio.no · identitet og kultur...

alternate reality games og lÆring...store fidus til...

medier & læring

arbejdsformer, samarbejde og lÆring · • læring kræver...

på fod med naturen - borngrorinatur.dk · naturen i sig...

birthe lund institut for uddannelse, læring og filosofi...

effektiv læring

bæredygtighed som identitet - aalborg universitet · 2016....