peter nedergaard: eu og lobbyismen

Peter Nedergaard: EU og lobbyismen1. De vigtigste spillere

2. Kommissionen og lobbyismen3. Hvor kan lobbyismen foregå?4. Lobbyisme i teori og praksis

5. Bouwen: Efterspørgsel efter lobbyisme6. Fordele og ulemper ved forskellige

typer af lobbyisme7. Hypoteser om forskellige typer af

lobbyisme8. Bouwens lobbyismestudie af den

finansielle sektor9. Bouwens test af forskellige typer af

lobbyisme og EU-institutionerne10. Eisings undersøgelse

1

1. De vigtigste spillereGenerelle euroorganisationer:- Business Europe – EU’s industrisammenslutning- Eurocommerce – detailhandel og grossistled- EFS/ETUC – privatansatte lønmodtagere- CEEP – offentligt ansatte lønmodtagere- Multilevel organisationer – opererer bådepå nationalt og europæisk plan – store landes stærkeste interesseorganisationer –British Industries, DG Metall o.lign.Specifikke organisationer; nicheorganisationer :- Mange, f.eks. banker, kemi, biler,maskiner, lærere, jurister osv.

2

Tidligere undersøgelser - Meynaud & Sidjanski (1970’erne)

• Hvem har adgang til EU-institutionerne?• Vigtigheden af Kommissionen blev

betonet• Derimod blev Ministerrådet sjældent

opsøgt• Europa-Parlamentet var uinteressant på

grund af den rene konsultative rolle3

2. Kommissionen og lobbyismenTraditionelt fokus: Kommissionen

Vinkler på indflydelse i.f. t. Kommissionen:a) Pluralisme – uformelle kontakter,lobbyister forsøger at få indflydelse ved atpåvirke udefra via delegationsbesøg, breve, medier

– kendes på nationalt plan fra bl.a. Storbritannien, Irland, Italien og Belgien.

4

5

2. Kommissionen og lobbyismenb) Korporatisme - Kommissionen inviterer euroorganisationer med i dialogfora og mere formelle udvalg samt ekspertudvalg med henblik på forberedelse af forslag, hvorvedlobbyister får indflydelse indefra.

- kendes på nationalt plan fra bl.a. Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Holland og Sverige.

c) Etatistisk – lobbyister spiller en ringe rolle i forhold til Kommissionen, som betragtes som selvberoende

- kendes fra nationalt plan fra Frankrig og Grækenland.

6

Lobbyisme i EU

7

3. Hvor kan lobbyismen foregå?

8

EU-beslutningsprocessen i f. t. Danmark:

1. Kommissionen – kommissærer og forvaltning – DG’ere2. Ministerier (ofte departementer) – specialudvalg + Ministerrådets

arbejdsgrupper3. Udenrigsministeriet – EU-udvalget + Coreper4. Folketingets Europaudvalg5. Europa-Parlamentet – parlamentarikere + assistenter og sekretariat6. Ministerrådet – diskussion og beslutning – formanden betjent af

Ministerrådets sekretariat7. National implementering (styrelser + kommuner)

4. Lobbyisme i teori og praksisa) Lobbyisme ifølge rational choice-teorien:

De fleste undersøgelser peger på, atvelorganiserede, ressourcestærkeinteresseorganisationer med muligheder for

at bero på selektive incitamenter.

Dårligt organiserede og diffuse interessertaber (f.eks. skatteydere, forbrugere).

9

4. Lobbyisme i teori og praksisb) Integrationsteorier og lobbyisme:

- Neofunktionalismen – euroorganisationerdominerer

- Intergovernmentalismen/ traditionalismen –interesseorganisationer rodfæstede imedlemsstaterne- Multilevel governance –interesseorganisationer opererer i flere led- Nicheorganisationer- ”Occational players” 10

4. Lobbyisme i teori og praksisc) Praktiske lobbystrategier for nationaleinteresseorganisationer i EU:

- danner euroorganisationer- lobbyer direkte i forhold til EU-institutioner- får nationale regeringer/ myndigheder til at fremme deres sag i EU- indgår i ad hoc samarbejde med andre nationale og europæiske interesseorganisationer-hyrer professionelle konsulenter

Alle strategier bruges, men multilevelstrategienvinder frem 11

4. Lobbyisme i teori og praksisd) Lobbyisme og EU-institutionerne:

Traditionelt fokus for forskningen i lobbyisme i: Kommissionen.Nyt at inddrage også Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Mulighed for sammenligning- EU-institutionerne ønsker selv lobbyismen.- EU-institutionerne har brug for forskelligeinformationer, som lobbyisterne kan bidragemed.

12

Lobbyisme?

13

5. Efterspørgsel efter lobbyisme

Tre typer af informationer, hvor forskellige typer af lobbyister har forskellige styrkepositioner (med hensyn til viden og repræsentativitet):

1) Ekspertviden – individuelle virksomheder (evt. konsulenter) er bedst.

2) Viden om aggregerede interesser ogholdninger på EU-niveau – euroorganisationer er bedst.

3) Viden om aggregerede interesser og holdninger på medlemsstatsniveau – nationale interesseorganisationer er bedst. 14

5. Efterspørgsel efter lobbyisme

Interesseorganisationernes karakteristika:

-størrelse – store aktører kan ”gå selv”, små aktører er afhængig af kollektiv handlen

- men store interesseorganisationer kan også have mange beslutningslag

-strategi – national niche-spiller eller internationalt orienteret organisation

- struktur – tæt forbindelse til nationale beslutningstagere eller ej?

15

6. Fordele og ulemper ved forskelligetyper af lobbyisme

Individuelle virksomheder – ekspertviden, hurtig reaktionsevne, ingen repræsentativitet.

Sammenslutninger i EU – ingen ekspertviden, repræsentativitet på EU-plan, langsom reaktionsevne på grund af, at mange beslutningstagere skal tages i ed.

Nationale sammenslutninger – ingen ekspertviden, repræsentativitet på nationalt plan, forholdsvis langsom reaktionsevne, men hurtigere end sammenslutninger på EU-plan.

Konsulenter – ingen repræsentativitet, kan kun fremkomme med ekspertviden, hvis de er specialiserede på feltet.

16

17

7. Hypoteser om forskellige typer aflobbyisme

a) Europa-Parlamentet: efterspørger især viden om aggregerede interesser og holdninger på EU-niveau – men også om medlemsstaterne.

H1: Europæiske sammenslut. > nationalesammenslut.> ekspertviden

18

b) Kommissionen:

Efterspørger især ekspertviden – men også om interesser på EU-niveauet.

H2: Ekspertviden > nationale sammenslut. >europæiske sammenslut.

7. Hypoteser om forskellige typer aflobbyisme

19

7. Hypoteser om forskellige typer aflobbyisme

c) Ministerrådet:

Efterspørger især viden om aggregerede interesser og holdninger påmedlemsstatsniveau – men også om EU-niveauet.

H3: Nationale sammenslut. > europæiskesammenslut.> ekspertviden

20

Lobbyisme i USA

21

8. Bouwens lobbyismestudie af denfinansielle sektor

Lobbyisme = at måle indflydelsen,- en proxy for lobbyisme er adgang til lovgivningsprocessen, selv om adgang ikkenødvendigvis er lig med indflydelse.

- ineffektive lobbyister kan få adgang til lovgivningsprocessen uden at være i stand til at oversætte adgangen til indflydelse.

22

8. Bouwens lobbyismestudie af denfinansielle sektor

Bouwens test:

Aktører i Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet blev bedt om at rangordne:

1. Europæiske sammenslutninger2. Nationale sammenslutninger3. Individuelle virksomheder4. Konsulenter

Det sker med hensyn til, om de var vigtige politiske interessenter på det finansielle område.

23

9. Bouwens test af forskellige typer aflobbyisme og EU-institutionerne

Resultat af test:

Europa-Parlamentet:Europæiske sammenslut. > nationalesammenslut. > ekspertviden

Kommissionen:Europæiske sammenslut. > ekspertviden >nationale sammenslut. (Overså Bouwen, atKommissionen også var en politisk aktør?).

Ministerrådet:Nationale sammenslut. > ekspertviden >europæiske sammenslut.

24

25

9. Bouwens test af forskellige typer aflobbyisme og EU-institutionerne

Konklusion af Bouwens test:

Europa-Parlamentet: efter forventningen

Kommissionen: hellere europæiskesammenslut. end ekspertviden, men lilleforskel

Ministerrådet: nationale sammenslutninger,men også individuelle virksomheder, hvis deer nationale dominerende virksomheder

26

9. Bouwens test af forskellige typer aflobbyisme og EU-institutionerne

Konklusion af Bouwens test:Virksomheder – til Kommissionen, hvis deer multinationale

Virksomheder – til Ministerrådet, hvis de ernationale dominerende virksomheder

Europæiske sammenslut. – tilKommissionen og Europa-Parlamentet, men ikke Ministerrådet

27

Bouwen: Vinkel: ”Adgangsgoder” bestemmer ”adgangsmønstre”:

• Adgang for tre former for organisationer:• Virksomheder• EU sammenslutninger• Nationale sammenslutninger

• De tre typer organisationer leverer forskellige typer ”adgangsgoder”.

• = typer af informationer (om markeder, altomfattende EU-interesser og altomfattende nationale interesser).

• Finansielle sektor, efterspørgsselsorienteret.28

10. Eising: Breder sigtet ud – inkluderer udbudssiden

• Hovedargument: adgangsmønstre skabes af ressourceafhængighed, institutionelle muligheder og interesseorganisationernes kapacitet.

• Adgangsbegrebet:

• Adgang defineres som hyppighed m.h.t. kontakt.• Fra uformelle bilaterale møder med EU-embedsmænd og

politikere til institutionaliserede komitémøder.• De ”politiske penge” i EU er information.• På den anden side: adgang er ikke ensbetydende med at

have indflydelse på EU-politikernerne.• EU-institutionerne kan endvidere bruge

interesseorganisationerne for at fremme deres egne mål.29

EU’s system med mange beslutningsniveauer – mange adgangspunkter – hypoteser:

• (Drejer sig om det supranationale samarbejde)• Kommissionen er stadig vigtigst for

interesseorganisationerne.• Derefter EP (ændring fra tidligere) –

interesseorganisationerne har mere kontakt med dem end med Ministerrådet/DER.

• Kontakten er især med embedsmandsniveauet (the working level = eurokrater, rapporteurs, langt mindre med arbejdsgrupperne i Ministerrådet) snarere end med det overordnede politiske niveau.

30

10. Interessegruppernes kapacitet – hypoteser:

• Store virksomheder – kan kontakte EU-institutionerne.• Små virksomheder – må ty til deres respektive

interesseorganisationer.• Tidligere var Kommissionen kun interesseret i euro-

organisationer.• Men det indre marked ændredes situationen: European

Round Table, individuelle kontakter, firmakontorer i Bruxelles.

• Nationale interesseorganisationer kontakter nationale ministerier/ ministre/ folketingsmedlemmer

• Euro-organisationer kontakter EU-institutioner. 31

10. Data/undersøgelse – Eising:• Survey:

• Tyske sammenslutninger: korporatistisk.• Franske: etatistisk.• Britiske: pluralistiske.• Euro-organisationer (kun erhvervslivsorganisationer

= 80 % af alle).• 68 store virksomheder i disse tre lande.• 40 % svarprocent (undtagen euro-organisationer).

32

Eisings undersøgelse: • Bekræfter i det store og hele hypoteserne

• Modifikationer:• I modsætning til interesseorganisationerne er de store

enkeltvirksomheder mere i kontakt med Ministerrådet end med EP.

• Nationale organisationer har kun sporadisk kontakt med EU-institutionerne.

• EU er ikke elitepluralistisk. • Der er ikke den store forskel mellem store virksomheders

og EU-interesseorganisationernes kontaktmønster• Blanding af pluralisme og korporatisme på EU-niveau• Store virksomheder har mest indflydelse, hvis politiske

ledere influerer kraftigt på beslutningsprocessen 33

Relationer mellem EU-institutionerne og interesseorganisationerne:

• 1) Interesseorganisationerne med kontakt til EU-institutionerne har let ved at få informationer fra Kommissionen og EP

• 2) Store virksomheder og euro-organisationer er mere aktive end nationale sammenslutninger i den første dagsordenssættende fase

• 3) I den efterfølgende forslagsfase intensiverer de fleste interesseorganisationer deres anstrengelser for at påvirke Kommissionens udformning af forslag til EU-direktiver og –forordninger 34

Relationer mellem EU-institutionerne og interesseorganisationerne:

• 4) Interesseorganisationsaktiviteten går noget ned, når Kommissionen har afleveret deres forslag til Ministerrådet og EP.

• 5) Når Ministerrådet diskuterer et forslag, retter de nationale interesseorganisationer deres aktivitet mod nationale ministre og ministerier snarere end mod EU-beslutningsorganet.

• 6) Når EU-forslag er vedtaget og skal implementeres i medlemsstaterne, er det de nationale interesseorganisationer og store virksomheder, som i hovedsagen søger at påvirke.

35

Eising: Konklusioner

• Store virksomheder: højt aktivitetsniveau i hele processen

• Euro-interesseorganisationer: koncentreret påvirkning i politikformuleringsfasen

• Nationale interesseorganisationer: spreder sig over hele beslutnings- og implementeringsfasen, men har få direkte kontakter med EU-institutionerne

36