hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Knud Tybirk, Tommy Asferg, Peter Odderskær, Carsten Riis Olesen,

Jørn Pagh Berthelsen, Chris J. Topping og Henning Noer

Danmarks Miljøundersøgelser

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø

Kty@dmu.dk

Se også www.vildtoglandskab.dk

Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Indhold

• Vildtudbyttet er faldet drastisk– Landskabsændringer

• Haren – føde, prædation

• Agerhønen– kyllingers overlevelse, optællinger

• Undersøgelser og Konklusioner

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Vildtudbytte

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Landskabet ændres

•Antal marker halveret, færre skel og småbiotoper

Kilde: Skov og Landskab, KVL

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Ændringer

• Skifte fra vår- til vinterafgrøder i 1980’erne• Mere effektiv anvendelse af pesticider

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Harens føde

• 1950’erne: rigelig føde forår og sommer– mange killinger– begrænsende faktor: vinterføde

• I dag: rigelig føde om vinteren– vinterafgrøder er lukket land medio maj-august– begrænsende faktor: sommerføde

• ca 60% af arealet med vinterkorn• intensive græsslet og majsmarker er ikke attraktive• færre killinger, færre overlevende

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Harens føde

JanFeb

Mar

AprM

ayJune

JulyAug

SepO

ktNov

Dec

måned

Fø

de ti

lgæ

ngel

ighe

d

Diverst landskab

Moderne agerland

A

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Prædation

• Ræv, krage og rovfugle– tager en del

• Landbrugsmaskiner– stor hast, uoverskuelige

• Trafik– øget kraftigt

• Jagt– før tog jagten et overskud,

– i dag tager jagten af en

sparsom bestand

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Undersøgelser på Kalø

• 13 harer radiomærket• Stor ræveprædation• Databehandling

– modeludvikling

• Sundhedstilstand– formering

• Optællinger af bestande– vildtudbytte ikke nok

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Agerhønen

• Kyllingeoverlevelse er nøglen i UK– Prioriteret art siden 1995 (BAP)

• stabilisere bestand inden 2005

• 150.000 par inden 2010

• De 5 vigtigste forudsætninger for agerhønen:– Egnede redesteder, fx

– hegn domineret af buske og – en ’græsrabat’ inden afgrøden (fodpose), – lysåbne markskel eller evt. beetle banks

– Gode muligheder for skjul og rededækning– Insektføde til kyllinger i sommerperioden – Adgang til føde, dvs. åbne afgrødekanter– Spildfrø og ukrudtsfrø senere på sommeren/efteråret

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Agerhønekyllinger kræver insekter

• for at 70% af kyllingerne skal overleve, kræves rundt regnet (Kilde: Hald, upubl.)

– 100 ukrudtsplanter pr. m2

– 10 ukrudtsarter pr. m2

– 25 g tørvægt af ukrudt pr. m2

– 30 større fødeemner til kyllingerne pr. m2

• Sprøjtefri – og gødningsfri – randzone– kornet står lidt tyndt, – solens varme når jorden.

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Hvad kan landmanden gøre?

Naturforager: sprøjte- og gødningsfri

Markkanter

Bille-dige - eller markskel

Dyrk din brak!

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Fremgang på Kalø

• Agerhøne bestanden før vinteren opgjort til 54 – hvilket svarer til 13,5

agerhøne pr. 100 hektar;

– Skyd ikke....hvis der er under 20 fugle/100 ha

• Klar fremgang– økologisk drift siden 1998

– Naturplan og vildtpleje-

tiltag

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Forskning og forvaltning

• DMU skal dokumentere årsager– Øgede markstørrelser, færre småbiotoper

mindre variation, skift i afgrødevalg,

mere effektiv pesticidanvendelse,

øget mekanisering, jagtens betydning– Vildt og landskab

• Praktiske projekter kan finde løsninger– Projekt Agerhøne, Køng, Vesthimmerland, Vennerslund– Samarbejde mellem landmænd, forskere

og myndigheder– fx kollektive naturplaner

D

an

ma

rks

Mil

jøu

nd

ers

øg

es

ler

(DM

U)

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

Tak for jeres opmærksomhedTak for jeres opmærksomhed