energi- og lysoptimering af lindø konferencecenter · bachelorprojekt energi- og lysoptimering af...
Post on 20-Jun-2019
239 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter Bachelorprojekt - Fredericia Maskinmesterskole
Simon Monk Larsen - E20141006
29-05-2017
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 1/51
Titelside
Titel:
Problemformulering:
Forfatter:
Studienumre:
Vejleder:
Institution:
Praktikvirksomhed:
Opgavetype:
Antal normalsider:
Praktikperiode:
Afleveringsdato:
Energi- og lysoptimering af Lindø konferencecenter
Hvordan er det mulig at reducere det samlede elforbrug og samtidig optimere belysningen i Lindø Konferencecenter uden at gå på kompromis med lyskvaliteten?
Simon Monk Larsen - e20141006@edu.fms.dk
E20141006
FMS:
Adjunkt Anders Bøgh Vindbjerg - abv@fms.dk
LPO:
Maskinmester Michael R. Gudmundsson - mg@lpo.dk
Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade 86 DK-7000 Fredericia Tlf.: 75 92 28 33 e-mail: fms@fms.dkCVR: 13 00 27 38
LINDØ PORT OF ODENSE A/S v/Lindø Industripark Kystvejen 100 DK-5330 Munkebo Tlf.: 30 10 77 10 e-mail: info@lpo.dkCVR: 33 78 06 80
Bachelorprojekt - F17 - M6A
24,99 sider á 2.400 anslag med mellemrum
30. januar, 2017 - 9. juni, 2017
29. maj, 2017
Underskrift:
_______________________________________________________ Simon Monk Larsen, Odense d. 28/05-2017
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 2/51
Forord
I forbindelse med 6. og afsluttende semester på maskinmesteruddannelsen ved Fredericia
Maskinmesterskole1 gennemføres en professionsbachelorpraktik. Praktikken blev gennemført ved
LINDØ PORT OF ODENSE A/S2 hos afdelingen for bygninger og faciliteter. Praktikperioden for projekt
har været 17 arbejdsuger og har bl.a. bestået af arbejdsopgaver med kortlægning og
dokumentering af virksomhedens el-, vand- og varmemålere m.fl.
Bachelorprojektet er udarbejdet sideløbende med praktikken. Projektet blev udvalgt i samarbejde
mellem den studerende og praktikvirksomheden og afsluttes med en projektrapport.
Projektrapporten skal ligge til grund for en efterfølgende eksamination, der afslutter uddannelsen.
I forbindelse med projektets tilblivelse har flere personer været behjælpelige med at sikre empiri
og dataindsamling. Der rettes derfor en stor tak til:
• Maskinmester Michael R. Gudmundsson, facility manager hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S,
for først og fremmest at tilbyde praktikken. For de frie rammer for projektvalg og den frie
bevægelighed i virksomheden, samt altid at have tid til at snakke og forklare omkring
spørgsmål vedr. projektet og virksomheden.
• Ejendomsservicetekniker Carsten Hansen, servicetekniker hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S,
for hjælpen med viden om den daglige vedligeholdelsesprocedure for Lindø
Konferencecenter samt information omkring lyskilder og -armaturer.
• Elinstallatør Kent Kirkegaard Sørensen, projektleder hos Caverion Danmark A/S, for
hjælpen med tilbudsgivning på løsningsforslag og logning af energiforbruget for Lindø
Konferencecenter, samt svar på spørgsmål omkring belysning og lysarmaturer.
• Adjunkt Anders Bøgh Vindbjerg, underviser og vejleder på Fredericia Maskinmesterskole
for råd og vejledning gennem projektets forløb.
• Booking- og hovedansvarlig for LKC Charlotte Wittenberg hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S
• Økonomimedarbejder Anne Clausen hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S
• Bygningsingeniør Andreas Nyland Andersen hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S
• Energirådgiver John Terpollari Madsen hos Syd Energi Big Blue
• Helvar specialist Ken Røgen hos Vanpee A/S
• Conson specialist Arne Lund Mogensen hos Contronic ApS
1 Benævnes fremover FMS 2 Benævnes fremover LPO
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 3/51
Abstract
This thesis deals with Energy and Lighting Optimization of Lindø Conference Center. Lindø Port of
Odense have a desire to reduce total electricity consumption for Lindø Conference Center while
optimizing lighting conditions without compromising light quality. The report first deals with the
legal aspect of lighting of work places, followed by subsequent studies and analyzes of current
conditions, including the issues relating to; confused lighting, noise emitted by lighting and high
heat output from light sources.
Based on these analyzes, it will be possible to achieve an energy reduction of almost 75 % for the
electricity consumption of the lighting. The noise issue is assessed to be able to be eliminated by
using “trailing edge” light dimmers combined with LED light sources and finally new LED light
sources and fixtures can reduce the high heat output from light sources with a minimum of 30 %.
The solution proposal becomes a part of the financial section of this report. The financial section
analyzes the costs related with the maintenance of the current condition and will become base for
the estimated pay-back-time of 7.5 years.
The report leads to the conclusion that it will be recommended to invest in the proposal despite
the long pay-back-time. The recommendation is based on Lindø Port of Odense’s priorities and
current applicable legal requirements cf. DS/EN 12464-1:2011.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 4/51
Indholdsfortegnelse Titelside ................................................................................................................................................ 1
Forord ................................................................................................................................................... 2
Abstract ................................................................................................................................................ 3
Indledning ............................................................................................................................................ 6
Metode ................................................................................................................................................. 9
Kilder .................................................................................................................................................. 10
1. Gennemgang af Lindø Konferencecenter ...................................................................................... 12
1.1 Formålet med LKC .................................................................................................................... 12
1.2 Eksisterende elforbrug for hele LKC ......................................................................................... 13
1.3 Eksisterende belysning ............................................................................................................. 13
1.3.1 Belysning i auditoriet summer .......................................................................................... 13
1.3.2 Varmeudvikling fra lyskilder.............................................................................................. 14
1.3.3 Konfus belysning ............................................................................................................... 14
1.4 Eksisterende lysstyring ............................................................................................................. 14
1.4.1 Conson DC 11 & 1000M .................................................................................................... 15
1.4.2 Helvar HES 16000 & 16400 ............................................................................................... 16
2. Lovgivning ...................................................................................................................................... 17
2.1 Bygningsreglementet BR15 ...................................................................................................... 17
2.2 DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning ..................................................................................... 17
2.3 Arbejdstilsynet ......................................................................................................................... 18
2.3.1 Faste arbejdssteder ........................................................................................................... 18
2.4 Diskussion ................................................................................................................................. 19
2.5 Delkonklusion ........................................................................................................................... 19
3. Undersøgelse af belysning ............................................................................................................. 20
3.1 Lux måling ................................................................................................................................ 20
3.1.1 Stueetagen ........................................................................................................................ 21
3.1.2 Førstesal ............................................................................................................................ 23
3.2 Støj fra Verona pendler ............................................................................................................ 24
3.3 Beregning af tilført effekt til billede-gangen............................................................................ 25
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 5/51
3.4 Diskussion ................................................................................................................................. 26
3.5 Delkonklusion ........................................................................................................................... 27
4. Undersøgelse af lysstyring ............................................................................................................. 28
4.1 Forkantregulering ..................................................................................................................... 28
4.2 Diskussion ................................................................................................................................. 29
4.3 Delkonklusion ........................................................................................................................... 29
5. Løsningsforslag ............................................................................................................................... 30
5.1 Støj fra pendler i auditoriet ...................................................................................................... 30
5.2 Varmeudvikling fra lyskilder ..................................................................................................... 31
5.3 Konfus belysning ...................................................................................................................... 32
5.4 Lysstyring .................................................................................................................................. 34
5.5 Energi reducering ..................................................................................................................... 35
5.6 Diskussion ................................................................................................................................. 36
5.7 Delkonklusion ........................................................................................................................... 36
6. Økonomi ......................................................................................................................................... 37
6.1 Lejeindtægter ........................................................................................................................... 37
6.2 Energitilskud ............................................................................................................................. 38
6.3 Omkostninger for servicepersonalet ....................................................................................... 39
6.4 Indhentning af tilbud fra Caverion ........................................................................................... 40
6.5 Samlede investering, besparelse og tilbagebetalingstid ......................................................... 40
6.6 Diskussion ................................................................................................................................. 41
6.7 Delkonklusion ........................................................................................................................... 41
Metodekritik ...................................................................................................................................... 42
Kildekritik ........................................................................................................................................... 43
Konklusion .......................................................................................................................................... 44
Perspektivering .................................................................................................................................. 45
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 46
Nomenklaturliste ............................................................................................................................... 50
Bilagsliste............................................................................................................................................ 51
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 6/51
Indledning
Odense Havn opkøber i januar 2014 Lindø Industripark3, forhenværende Odense Staalskibsværft -
LINDØ. I februar 2017 etableres selskabet LINDØ PORT OF ODENSE A/S, som en fusion mellem
Odense Havn og LIP. Virksomheden befinder sig i dag (2017) på to lokationer hhv. Terminal City i
Odense og Terminal Nord og Syd på Lindø, Munkebo. Beskæftigelsen4 består af udlejning af
bygninger og arealer, kraner og mandskab, lastning/losning af skibe samt løfte- og
transportopgaver, hvoraf portalkranen, med en løftekapacitet på 1.000 tons, er det største aktiv
og indtjeningskilde.
LPO dækker et samlet areal på 6,4 mio. m², hvoraf LIP (Terminal Syd) dækker et areal på cirka 1,3
mio. m² med yderlige mulighed for at udvide med 1,7 mio. m². I Terminal Syd er der omkring 90 til
955 lejere, hovedsageligt med arbejdsområder og kompetencer indenfor det maritime og offshore
branchen. Af virksomheder kan bl.a. nævnes; SH Group A/S, Bladt Industries A/S, Fayard A/S,
FORCE Technology og MHI Vestas Offshore Wind A/S.
Ideen til projektet blev til, som følge af interessen for energioptimering, gennem valgfagslinjen
energi- og vedligeholdsoptimering på FMS, kombineret med LPO’s ønsker om reducering af
elforbrug samt optimeringsmulighederne for belysningen i Lindø Konferencecenter6.
LIP som helhed, lejerne inkluderet, forbruger årligt et sted mellem 25 og 30 mio. kWh alene i
elforbrug. Det medføre at virksomheden generelt er observant og har fokus på, hvilke muligheder
der er for at reducere elforbruget. I miljøredegørelsen fra 20147 var ét af miljømålene for LPO, at
reducere virksomhedens basis elforbrug og det fik af ledelsen en høj prioritet som indsatsområde.
Det er til stadighed ledelsens hensigt at opsøge energibesparelser, hvor dette er muligt? Herunder
LKC.
Ligeledes har facility manager, Michael R. Gudmundsson, ønsket undersøgt, om det er muligt at
optimere belysningen for LKC og derved også reducere elforbruget?
Booking- og hovedansvarlig for LKC, Charlotte Wittenberg, har i samme forbindelse ønsket at få
udført en gennemgang af alt belysningen, herunder muligheder for bedre lyskilder og -armaturer.
Hun nævner bl.a., at foyer- og trappebelysningen virker konfus og ikke giver tilstrækkeligt med lys.
3 Benævnes fremover LIP 4 Jf. bilag 1 - Uddrag fra LPO’s hjemmeside 5 Jf. udtalelse fra Facility manager, Michael R. Gudmundsson 6 Benævnes fremover LKC 7 Jf. bilag 2 - Uddrag af miljøredegørelse for Odense Havn 2013-2014
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 7/51
Udover den konfuse belysning er der to andre scenarier LPO ønsker undersøgt. Det ene er,
summe-lyden fra Verona pendlerne i auditoriet, der forekommer, når belysningen dæmpes,
hvilket medfører gene og irritation for personer, som opholder sig i auditoriet. Det andet er den
høje varmeudvikling, der er fra halogenbelysningen på billede-gangen, ca. 23 m lang, der medfører
gene eller ubehag ved ophold i længere perioder på gangen.
Belysningen er hovedsageligt halogen og kompaktrørslamper med enkelte glødelamper. Alle i
størrelsesorden 35 til 500 Watt.
Projektet arbejder ud fra problemformuleringen:
• Hvordan er det mulig at reducere det samlede elforbrug og samtidig optimere belysningen
i Lindø Konferencecenter uden at gå på kompromis med lyskvaliteten?
Ud fra problemformuleringen er der stillet to hypoteser
• Det forventes, at belysningens elforbrug kan reduceres med op til 80 % ved at udskifte alle lyskilder og -armaturer til LED-belysning og derved reducere det samlede elforbrug.
• Yderligere forventes det, at LED-belysning vil optimere belysningen og derved fjerne den konfuse belysning og støjgenerne i auditoriet og samtidig reducere den tilførte
varmeeffekt på billede-gangen med op til 40 %.
Projektet har til hensigt at belyse hvordan LPO kan reducere deres basis elforbrug ved at
implementere LED-teknologien og samtidig opnå løsninger på flere af deres problemstillinger.
Projektet vil rette fokus på de tre problemstillinger, der omhandler belysningen, idet det har størst
indflydelse på komforten for personerne i LKC. Det samlede elforbrug indgår kun i form af
aflæsningsregnskabet til visualisering af belysningens andel af det samlede elforbrug i LKC og vil
ikke blive uddybet nærmere.
Rapporten indledes med en gennemgang af LKC og dets formål. Efterfølgende vil relevant
lovgivning for projektet blive undersøgt og gennemgået. Herefter vil de følgende afsnit omhandle
undersøgelser af belysningen og lysstyringen og de problemstillinger der vedrører hver af de to
områder. Som følge af undersøgelsesafsnittene vil der blive fremlagt et løsningsforslag på
problemstillingerne.
Som afsluttende afsnit bliver det økonomiske aspekt for projektet fremlagt, og en
tilbagebetalingstid vil blive beregnet.
Hele rapporten afsluttes med en konklusion hvori hypoteserne vil blive be- eller afkræftet og en
endelig anbefaling vil blive fremlagt.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 8/51
Rapporten er opdelt i to dele, en hoved- og bilagsdel.
Ved kilde og -bilagshenvisninger, samt forkortelser anvendes fodnotesystemet. Fodnoten vil i
brødteksten fremstå som et tal i hævet skrift.
Bilagene er nummereret med et grønt felt i øverste højre hjørne og er numerisk fortløbende.
Billeder og tabeller bliver angivet med figur og et nummer og er numerisk fortløbende. Alle figurer
vil have kilde oplysninger anført i billedteksten.
Ved referencer til andet afsnit i rapporten, bliver afsnittet anført i parentes.
Sidst i rapporten forefindes en nomenklaturliste. Listen har til hensigt at uddybe evt. forkortelser
og udtryk.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 9/51
Metode
For at kunne besvare problemformuleringen indledes projektet med en indledende undersøgelse
af LKC. Dette gøres ved en visuel gennemgang med efterfølgende kortlægning af alle lysarmaturer,
herunder hvilke typer, effektstørrelser og placering.
Det totale energiforbrug dokumenteres ved hjælp af aflæsningsregnskab for de tre elmålere, der
til sammen måler det totale elforbrug.
Der udføres lux målinger af de eksisterende lysforhold. Målingerne anvendes som en del af
undersøgelsen omkring den konfuse belysning. Målepunkter dokumenteres med en ”plan over
målepunkter og placering”. Målingerne dokumenteres via måleskema og beskrivelse af
fremgangsmetoden. I samme ombæring undersøges hvilke lovkrav, der er gældende for kunstigt
belysning ved arbejdspladser. Det gøres for at dokumenterer, om eksisterende belysning lever op
til gældende lovgivning. Det tages kontakt til Arbejdstilsynet og gøres anvendelse af
bygningsreglementet BR15 og dansk standard DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning - Belysning
ved arbejdspladser.
Støjgenerne fra Verona pendlerne i auditoriet undersøges med dB-målinger og en sammenligning
med andre pendler i LKC, herunder parametre, som lyskilder, -armaturer og -styring. Målingerne
dokumenteres via billeder og beskrivelse af fremgangsmetoden.
Der laves beregninger af den tilførte varmeeffekt på billede-gangen og efterfølgende beregninger
af den mulige effektreducering, der kan opnås ved anvendelse af løsningsforslaget.
Brugen af konferencecentret dokumenteres ved indsamling af faktureringshistorik, samt empiri fra
personalet. Projektets tilbagebetalingstid beregnes herefter ved brug af; omkostninger for
vedligeholdspersonalet, årlig driftsbesparelse, energitilskud og tilbud på løsningsforslag fra
Caverion.
Rapporten afsluttes med en samlet konklusion hvori de to hypoteser bliver be- eller afkræftet.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 10/51
Kilder
LPO
Medarbejderne fra LPO medvirker med empiri i forhold til den daglige drift og vedligehold af LKC.
Det er både økonomiafdelingen ved Anne Clausen, der bidrager med faktureringsregnskab,
servicetekniker Carsten Hansen med vedligehold af belysningen og i al almindelighed, samt
hovedansvarlig Charlotte Wittenberg og facility manager Michael R. Gudmundsson med viden og
ønsker i forhold til de problemstillinger, der forefindes.
Caverion Danmark A/S
Der er to medarbejdere, der har bidraget med hjælp til energilogning og generel viden om
belysning. El-installatør og projektleder Kent Kirkegaard Sørensen er behjælpelig med
tilbudsgivning i forhold til løsningsforslag og energilogning af belysningen, samt spørgsmål om
belysning i al almindelighed. Elektriker Casper Gregorius har bistået i samme virke som Kent
Kirkegaard Sørensen med undtagelse af tilbudsgivningen.
Arbejdstilsynet
Kontakten til Arbejdstilsynet har været igennem deres call-center både telefonisk med Johannes
og pr. mail med Peter. Arbejdstilsynet har været inddraget i forhold til lovgivningen omkring
kunstig belysning på arbejdspladser.
Contronic ApS (Conson A/S)
Contronic er leverandør af smartbuilding teknologi og samarbejder med Conson A/S. Efter samtale
med Conson, blev der henvist til Contronic for nærmere information om Conson produkterne.
Arne Lund Mogensen var behjælpelig med viden om de eksisterende Conson HMS-2000
komponenter, der er installeret i LKC samt alternativer til disse.
Vanpee A/S
Virksomheden er certificeret Helvar partner i Danmark. Ken Røgen var behjælpelig med viden om
de Helvar HES 16000 & 16400 komponenter, der er installeret i LKC samt alternativer hertil.
Herudover empiri om mulig årsag til støjen fra lyskilderne i auditoriet.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 11/51
Syd Energi Big Blue
Syd Energi Big Blue er et forsyningsselskab inden for el, gas, internet, TV og telefoni. John T.
Madsen er energirådgiver hos SE BB og har i den forbindelse bidraget med beregning af et evt.
energitilskud ved gennemførsel af energi- og lysoptimeringen.
Internet
Kilder via internet er primært i kombination med de ovenstående virksomheder og deres
hjemmesider. Dog er der enkelte andre hjemmesider, der også har været anvendt.
• Bygningsreglementet.dk - i forhold til lovgivning om kunstig belysning generelt
• Retsinformation.dk - i forhold til lovgivning om kunstig belysning ved arbejdspladsen
• Energistyrelsen.dk - i forhold til energibesparelse vedr. forsyningsselskaber
Resterende internetkilder fra litteraturliste har været anvendt i det omfang, det er fundet relevant
i forhold til illustrationer og viden omkring LED og belysning generelt.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 12/51
1. Gennemgang af Lindø Konferencecenter
LKC er knapt 600 m² stort og er beliggende i den ene ende af bygningen, Magasinet8. Det er kun på
østsiden af LKC, der forefindes vinduer, og på alle vinduerne er der monteret solfilm. LKC er i to
plan og består af følgende:9
• Foyer
• Auditorie
• Mødelokale 1, 2, 3 og 4
• Køkken
• Toiletter
• Diverse gangarealer, depoter og teknikrum
Auditoriet kan rumme 73 siddende personer, ved standard opstilling, og op til 180 personer ved
biografopstilling, uden borde.10 Mødelokalerne 1 og 2 kan henholdsvis rumme 10 og 14 siddende
personer. Mødelokale 3 og 4 kan hver rumme 18 siddende personer, når foldevæggen er foldet
ud, og når de slås sammen til et stort lokale, kan det rumme 24 siddende personer. Auditoriet og
alle mødelokaler er udstyret med trådløst internet, AV-udstyr, projektor og
ventilation/aircondition.
1.1 Formålet med LKC
Der er to formål med LKC. Det ene er, at kunne tilbyde lejerne i LIP et billigt alternativ til moderne
og præsentable konference- og mødelokaler, når de måtte have behov for dette, f.eks. ved PR- og
salgsfremstød.
Det andet er at kunne tilbyde udefrakommende virksomheder, bestyrelser eller enhver, der måtte
have behov for det, et moderne og præsentabelt konference- og mødelokale og på den måde øge
opmærksomheden for og omkring LPO. Det er ikke tiltænkt, at LKC skal være en indtægtskilde for
LPO, men ses som en mulighed for at kunne promovere LPO til omverdenen og fremvise LIP til
potentielle ny lejere og heraf, hvad virksomheden har at tilbyde af faciliteter.
Lokalerne kan lejes pr. halve eller hele dage, hvor lejeprisen afhænger af, om det er lejerne i LIP
eller udefrakommende.11 LPO fakturerer ikke eget brug af LKC.
8 Jf. bilag 3 - Oversigt over LIP, grøn & rød markering 9 Jf. bilag 4 - Oversigt over LKC 10 Jf. bilag 5 - Konferencefolder om LKC, side 1 - pdf-side 2 11 Jf. bilag 5 - Konferencefolder om LKC, bagside - pdf-side 4
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 13/51
1.2 Eksisterende elforbrug for hele LKC
Det totale elforbrug for LKC varierer alt efter, hvor ofte det er udlejet, samt hvilke lokaler der
udlejes. Det totale forbrug for perioden 01-01-2016 til 01-01-2017 lå på godt 49.000 kWh.12 Det
har i den periode primært været de fire mødelokaler, der har været udlejet. I perioden var 108 ud
af 126 udlejninger, et af de fire mødelokaler.13 De 126 udlejninger indebærer ikke LPO’s eget brug
af LKC.
1.3 Eksisterende belysning
Der er i dag installeret 220 lysarmaturer rundt om i LKC. De fleste af lysarmaturerne er monteret i
systemloft14 som indbygningsarmaturer, enkelte steder er det som frithængende pendler. Hvor
der ikke er systemlofter, er lysarmaturerne monteret som påbygnings armaturer, dvs. direkte på
væg eller loft. Lysarmaturerne er fra perioden omkring 90’erne, hvor Odense Staalskibsværft
stadig havde sit virke på Lindø.
Lyskilderne fordeler sig primært på halogen- og kompaktrørslyskilder, enkelte steder er det
glødepærer. Lyskilderne er i størrelsesordenen fra 35 W til 500 W.15 Det eneste sted, der på
nuværende tidspunkt forefindes LED-lyskilder, er i indgangsoverdækningen og vindfanget.
1.3.1 Belysning i auditoriet summer
En af de problemstillinger, LPO ønsker undersøgt, er støjen fra de frithængende Verona pendler i
auditoriet. Pendlerne støjer i form af en kraftig summe lyd16, når disse tændes. Støjen øges
gradvist i takt med at lyset dæmpes til et af de to niveauer. Lysdæmpningen anvendes oftest ved
brug af projektoren, hvilket medfører gener for både foredragsholderen og de respektive tilhørere
i auditoriet. Det er et ønske at opretholde muligheden for lysdæmpning i auditoriet, og det samme
er gældende for de fire mødelokaler.
12 Jf. bilag 6 - Uddrag af aflæsningsregnskab for LKC 13 Jf. bilag 7 - Uddrag af faktureringsregnskab for LKC 14 Jf. bilag 8 - Eksempel på systemloft - monteringsvejledning 15 Jf. bilag 9 - Oversigt over belysning i LKC 16 Benævnes fremover som støj, støjen, støjgenen m.fl.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 14/51
1.3.2 Varmeudvikling fra lyskilder
Billede-gangen17 er beliggende på første sal, hvor fra der er adgang til mødelokale 2, 3 og 4.
Gangen er godt 23 meter lang med en bredde på 1,5 meter på 12 ud af de 23 meter. På billede-
gangen er monteret 16 halogenskinnespot á 35 W pr. stk. og 34 indbygningsarmaturer med to
kompaktrør á 13 W pr. stk.
Belysning udvikler så meget varme, at rumtemperaturen på gangen bliver så høj i de varme
måneder, at det bliver ubehageligt for personerne at opholde sig på gangarealet i længere tid. På
billede-gangen er der en ventilationsindblæsning placeret ca. midt på gangen.
1.3.3 Konfus belysning
Både hovedansvarlig for LKC, Charlotte Wittenberg og facility manager Michael R. Gudmundsson
har omtalt den konfuse belysning, der opleves på forskellige lokationer i LKC. Det er hovedsageligt
i foyeren, trappeopgangen og på billede-gangen, at belysningen opleves som konfus eller dunkel.
Belysningen er i store træk kompaktrørsarmaturer på disse lokationer.
Der er mørke gulve i hele LKC, enten i form af brune klinker eller trægulve. I auditoriet er der,
udover trægulv, også blåt gulvtæppe.
1.4 Eksisterende lysstyring
Den eksisterende lysstyring variere alt efter, hvilken belysning der styres/reguleres. Belysningen i
gangarealerne er styret ved On/Off styring med kiprelæ, og ingen mulighed for dæmp.
Køkkenet, depoterne og teknikrummet er styret ved en standard On/Off afbryder.
Mødelokalerne 1, 2, 3 og 4 er styret med Conson HMS-2000 komponenter med On/Off styring og
dæmpebar regulering ved ”tryk og hold” funktion, via Conson betjeningstryk DC 250118.
Auditoriet har en fjerde lysstyring, en HELVAR styring med to forindstillet dæmpefunktioner,
reguleret via Conson betjeningstryk DC 2504. Dog er der fire scenespot, der reguleres med to LK
350 W touch UNI-lysdæmpere.
Toiletterne i stuen er udstyret med PIR sensorer både i toiletbåsene og selve rummet. På
førstesalen er det standard On/Off afbryder.
17 Jf. bilag 4 - Oversigt over LKC 18 Jf. bilag 10 - Uddrag af Conson HMS-2000 lysstyring katalog
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 15/51
1.4.1 Conson DC 11 & 1000M
Mødelokalerne 1, 2, 3 og 4 er alle udstyret med en Conson lysstyring for både
indbygningsspottene og pendlerne over bordet (mødelokale 1 og 2). Belysningen styres og
reguleres med Conson HMS-2000 komponenter monteret i el-tavlen i teknikrummet på
førstesalen. Hver gruppe består, af en DC 11 power supply og hhv. to, tre eller fire DC 1000M
electronic dimmer moduler, se figur 1.
Figur 1 viser installationen for mødelokale 1. DC 11 power supply modulet forsyner begge DC
1000M dimmer modulerne, hvorefter det ene dimmer modul regulere på de 50 W
indbygningsspot monteret i loftet og det andet dimmer modul regulerer på de to små
frithængende Verona pendler, placeret over mødebordet.
Installationen for de tre andre mødelokaler19 er lignende den for mødelokale 1. Der er i alt tre
grupper bestående af Conson HMS-2000 komponenter. Conson komponenterne er fra engang i
80’erne og er i dag en udgået model.
19 Jf. bilag 11 - Billede af aktuelle Conson styringer
Figur 1 Billede af aktuel Conson DC 11 power supply (t.v.) og to DC 1000M electronic dimmer moduler, for mødelokale 1, monteret i el-tavle i teknikrum på 1. sal.
Kilde: Egen tilvirkning
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 16/51
1.4.2 Helvar HES 16000 & 16400
Auditoriets belysning er udstyret med en Helvar lysstyring for både downlights og de store Verona
pendler. Belysningen reguleres med to standalone Helvar HES 16400 Automatic dimmer moduler
og to standalone Helvar HES 16000 Manual dimmer moduler20, se figur 2.
Verona pendlerne reguleres med den ene HES 16400 i kombination med en HES 16000,
fungerende som ”slave lysdæmper” til HES 16400 modulet.
Det samme er gældende for den resterende del af de loftmonteret halogenspot med undtagelse
af fire scenespot, der styres separat med to LK 350 W LCR touch dæmpere. Disse er monteret i teknikskabet ved scenen. Helvar lysstyringerne er fra engang midt i 90’erne.
20 Jf. bilag 12 - Uddrag af Teknisk datablad for Helvar HES 16000 & 16400
Figur 2 Billede af aktuel Helvar HES 16400 (t.h. og t.v.) og HES 16000 (de to i midten) i teknikrum på 1. sal. Kilde: Egen tilvirkning
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 17/51
2. Lovgivning
Når det handler om kunstig belysning, er der en gældende lovgivning, der skal efterleves. I
forhold til projektet, kan det være et tolkningsspørgsmål om hvilken kategorier, der er gældende
for LKC. Derfor undersøges de pågældende lovforanstaltninger, der har eller kan have indflydelse
på belysningen. I forhold til lovgivning om kunstig belysning skelnes der mellem fast og ikke fast
arbejdsplads. Først undersøges bygningsreglementet.
2.1 Bygningsreglementet BR15
Bygningsreglementet er gældende for så vidt erhverv som privat. Afsnittet her undersøger BR15
afsnit 6.5 Lysforhold og de tilhørende underafsnit.21 I Afsnit 6.5.1 stk. 1 står beskrevet de krav der
er gældende for lys i bygninger, citat:22
”Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have tilfredsstillende lys,
uden at det medfører unødvendig varmebelastning”
I første afsnit konflikter to af projektets problemstillinger allerede med bestemmelse stk. 1.
Den konfuse belysning må anses som værende ikke tilfredsstillende lys, og den høje varmetilførsel
fra belysningen på billede-gangen må anses for, at være unødvendig varmebelastning.
I afsnit 6.5.3 stk. 1 fastsættes kravet til belysningens omfang, bl.a. hvilken standard der er
gældende for kunstig belysning. Det gøres gennem DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning
ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser, med DS/EN 12464-1 DK NA:2015 (behandles
i afsnit 2.2).
Foruden det er der krav til, at belysningen skal være energieffektiv, samt at der skal være
bevægelsesmeldere i de områder, der kun benyttes lejlighedsvis, f.eks. toiletter. Her er kravet om
bevægelsesmeldere delvist opfyldt ved toiletterne i stuen, men mangler ved toiletterne på
førstesalen.
Mht. energieffektiv belysning vil det kun være kompaktrørslyskilderne, der kan anses for, at
opfylde dette krav.
2.2 DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning
Standarden fastlægger de gældende krav for belysning på indendørs arbejdspladser. Her er det i
forhold til komfort, i form af lysmængde og -kvalitet. Standarden betragter generelt ikke belysning
i forhold til det sikkerhedsmæssige aspekt for arbejdstageren23, dog gøres der opmærksom på, at
der kan være krav til lysstyrken for at arbejdet kan udføres sikkert og forsvarligt.
21 Jf. litteraturliste - Internet nr. 15 22 Jf. litteraturliste - Internet nr. 16 23 Jf. bilag 13 - Uddrag af DS/EN 12464-1 med anneks DK NA2015 - Anvendelse, pdf-side 2
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 18/51
Standarden betegner belysning, som værende både naturligt og kunstigt lys og kan også være en
kombination af begge lysformer.
I forhold til projektet er det afsnit 5.3 med tabellerne; 5.1, 5.2, 5.3, 5.4 og 5.26, der har relationer,
samt DS/EN 12464-1 DK NA:2015. 24 De fastlægger lux værdier for; almene områder, toiletter,
gangarealer, teknikrum, depoter og møde- og konferencelokaler i bygninger (tabellerne anvendes i
afsnit 3.1).
2.3 Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet25 stiller krav til kunstig belysning, for det der betegnes som faste indendørs
arbejdssteder26. Det gøres gennem BEK nr. 96 13/02/2001, der er udstedt af
Beskæftigelsesministeriet. Udover BEK nr. 96 så laver Arbejdstilsynet vejledende retningslinjer for
kunstig belysning gennem AT-vejledning A.1.5-127. Vejledningen har til hensigt at vejlede
virksomheder til, hvorledes de kan leve op til kravene for kunstig belysning. Vejledningen tager
flere steder udgangspunkt i DS/EN 12464-1:2011 - Lys og belysning, i form af tabelværdier.
2.3.1 Faste arbejdssteder
AT stiller som sagt krav til fast indendørs arbejdssteder, og med det forstås, citat:28
” Ved faste arbejdssteder forstås som udgangspunkt arbejdssteder, hvor ansatte arbejder
over 2 timer sammenlagt over en arbejdsdag”
Betegnelsen for et arbejdssted er jf. BEK nr. 96 af 13/02/2001, § 1, stk. 2, 1, Bekendtgørelse om
faste arbejdssteders indretning, citat:29
”»Arbejdssted«: Virksomhedens bedriftsområde, omfattende alle bygninger, bedriftsanlæg
m.v. og arealer, som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres arbejde”
Hvordan det skal tolkes i forbindelse med LPO og LKC kigges der nærmere på i det efterfølgende
diskussionsafsnit 2.4.
24 Jf. bilag 13 - Uddrag af DS/EN 12464-1 med anneks DK NA2015 25 Benævnes fremover AT 26 Jf. bilag 14 - Mailkorrespondance med AT 27 Jf. litteraturliste - Internet nr. 3 28 Jf. bilag 14 - Mailkorrespondance med AT 29 Jf. litteraturliste - Internet nr. 6
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 19/51
2.4 Diskussion
Der er ingen tvivl om at LPO, og i denne henseende LKC, skal overholde og efterleve de krav og
lovregler, der er gældende på området. Der hvor det bliver utydeligt om LKC er underlagt, og kan
være et tolkningsspørgsmål, er omkring AT’s udlæg om forståelsen ved faste indendørs
arbejdssteder. Det fremgår ikke tydeligt af mailkorrespondancen med AT30 om LKC er underlagt. I
udtalelsen fra AT er det beskrevet som ”faste arbejdssteder forstås som udgangspunkt” hvilket må
indikere, at AT vurderer det fra sag til sag, idet flere aspekter kan have indflydelse på vurderingen.
LPO anvender ikke LKC i eget medføre på daglig basis, men sammenholdes det med definitionen af
hvad et arbejdssted er jf. BEK nr. 96 13/02/2001, vurderes det i projektet, at LKC er underlagt disse
omstændigheder, idet ansatte har adgang til faciliteterne som led i deres arbejde, hvad end det er
en fremvisning eller klargøring af lokalerne til et arrangement.
2.5 Delkonklusion
Ud fra undersøgelserne af de forskellige lovaspekter vedr. kunstig belysning kan det konkluderes,
at de nuværende problemstillinger LPO har ønsket undersøgt omkring belysningen, er berettiget.
Den konfuse belysning og øget varmetilførsel fra belysningen på billede-gangen (undersøges
begge i afsnit 3) lever ikke op til kravene fra BR15 afsnit 6.5.1.stk. 1.
Ligeledes konkluderes det, at LKC er underlagt DS/EN 12464-1:2011 og BEK nr. 96 13/02/2001 og
et senere løsningsforslag skal som minimum opfylde disse standarder.
30 Jf. bilag 14 - Mailkorrespondance med AT
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 20/51
3. Undersøgelse af belysning
Afsnittet her vil undersøge de tre problemstillinger (afsnit 1.3) LPO har ønsket undersøgt omkring
belysningen i LKC. De tre problemstillinger er som følgende:
• Konfus belysning
• Støjgener ved dæmpning af pendler i auditoriet
• Høj varmeudvikling fra belysningen på billede-gangen
3.1 Lux måling
Både booking- og hovedansvarlig for LKC Charlotte Wittenberg og facility manager Michael R.
Gudmundsson har omtalt den konfuse belysning i LKC. Med det som udgangspunkt er der udført
lux målinger, jf. procedurer for lux målinger31 måleplan32 og måleskema33, af belysningen.
Som det er nævnt (afsnit 2), er der pr. lov fastlagt nogle normer og krav for kunstig belysning ved
faste indendørs arbejdspladser. For at kunne vurdere, hvorvidt de eksisterende lysforhold lever
op til gældende lovgivning, laves en gennemsnitsberegning af lux målingerne for de enkelte
områder og lokaler. Efterfølgende sammenholdes de med kravene jf. DS/EN 12464-1:2011 Lys og
belysning og DS/EN 12464-1 DK NA:2015.
Gennemsnitsværdierne er beregnet ud fra følgende formel:
𝐺𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑢𝑥 =∑ 𝑀å𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟
𝑛𝑀å𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟
Hvor:
Σ Målinger = Sum af alle lux målinger for pågældende lokale/område
nMålinger = Antallet af lux målinger for pågældende lokale/område
En gennemsnitsberegning anvendes normalt ved en lysberegning34, idet der med stor
sandsynlighed vil være områder i lokalet, hvor lysstyrken ikke lever op til minimumskravet, jf.
DS/EN 12464-1:2011 Lys og belysning, f.eks. i hjørner og ved vægge, hvor der typisk vil være
mindre lys.
31 Jf. Bilag 15 - Procedure for lux målinger 32 Jf. bilag 16 - Plan over målepunkter og placering 33 Jf. bilag 17 - Lux-målinger 34 Jf. samtale med el installatør ved Caverion Danmark A/S, Kent Kirkegaard Sørensen
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 21/51
3.1.1 Stueetagen
I stueetagen er der ud fra målingerne, fire områder der ikke lever op til de angivne krav i
tabellerne 5.1 og 5.2 i DS/EN 12464-1:2011 - Lys og belysning. De fire områder er:
• Dametoilet
• Garderobe
• Herretoilet
• Trappeopgang
Gennemsnitsværdierne for de fire områder er alle under de angivne værdier i tabel 5.1 og 5.235
(markeret med rødt), med undtagelse af dametoilettet. Dametoilettet har en gennemsnitsværdi
på 209 lux og når derved kun lige over minimumskravet på de angivne 200 lux for toiletter, men
fejler ved målingen i toiletbåsene, idet den her er 33 lux. Kravene for toiletbåse er det samme som
for toiletrummet, såfremt det er en lukket bås, som i tilfældet i LKC.
Årsagen til, at dametoilettet har en højere gennemsnitsværdi, skyldes formentlig, at toiletrummet
har to små vinduer, der bidrager med dagslys36 og derved kan nå over 200 lux.
Se figur 3 for beregnet gennemsnitsværdier. De målinger der ikke opfylder kravene er markeret
med rød skrift.
Garderoben37 opfylder langt fra det minimumskrav på 200 lux. Gennemsnitsværdien er på knapt
70 lux, hvilket skyldes det er et lille lukket rum uden dagslys i kombination med at rummet oplyses
af 2 stk. loftmonteret 60 W glødelamper.
35 Jf. bilag 13 - Uddrag af DS/EN 12464-1 med anneks DK NA2015 - pdf-side 4 36 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 5 37 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 4
Figur 3 Billede af gennemsnitsværdier for luxmålinger udført i stueetagen i LKC, jf. værdier fra bilag 17, Lux målinger Kilde: Egen tilvirkning
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 22/51
Hvad angår herretoilettet38, så opfylder det hverken minimumskravene for toiletrummet eller
toiletbåsene. Gennemsnitsværdien er i toiletrummet på 188 lux, hvor kravet er 200 lux. Til forskel
fra dametoilettet så er der her ingen vinduer, hvilket formentlig er årsagen til gennemsnitsværdien
ikke når op over 200 lux. I toiletbåsene er det næsten magen til båsene på dametoilettet, her er
gennemsnitsværdien på godt 50 lux.
I trappeopgangen er der målt en gennemsnitsværdi på godt 65 lux, her er kravet 100 lux.
Trappeopgangen er placeret i et indhak og med samme loftshøjde som gangarealet på førstesalen,
og der er ingen direkte dagslys til indhakket.39 Trappen er oplyst af 6 stk. AJ Eklipta plafonder med
opalglas med hver 2 stk. 10 W kompaktrørslyskilder.
38 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 6 39 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 13
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 23/51
3.1.2 Førstesal
På førstesalen er der, ligesom i stueetagen, også områder, der ikke lever op til de angivne krav i
tabellerne 5.1, 5.2, 5.3 og 5.4 i DS/EN 12464-1:2011 - Lys og belysning. De seks områder er:
• Depot 1, 2 og 3
• Toilet 1 og 2
• Teknikrum
Gennemsnitsværdien for de seks områder er meget lave, se figur 4. De målinger der ikke opfylder
kravene er markeret med rød skrift.
I forhold til toiletterne 1 og 240 er gennemsnitsværdierne langt under minimumskravet på 200 lux,
de er hhv. 17 og 29 lux. Det skylde umiddelbart to ting, belysningen er en glødelampe pr. rum på
40 W, og der er ingen vinduer ind til de to rum idet de ligger inde midt i bygningen.
Med hensyn til depoterne og teknikrummet41 er disse gennemsnitsværdier også lavere end hvad
der er angivet i standarden. I teknikrummet er der målt 20 lux, hvilket er væsentligt lavere end
minimumskravet på 200 lux.
I depoterne (lagerrum) er målingerne mellem 15-17 lux, hvilket også er væsentligt lavere end
minimumskravet på 100 lux. Det er gældende for alle rummene, at der ikke er nogen form for
dagslys, idet det ligesom toiletterne ligger inde midt i bygningen.
40 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 18 & 19 41 Jf. bilag 18 - Aktuelle billeder af LKC - billede nr. 16, 20, 21 & 22
Figur 4 Billede af gennemsnitsværdier for lux målinger udført på førstesal i LKC, jf. værdier fra bilag 17, Lux målinger
Kilde: Egen tilvirkning
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 24/51
3.2 Støj fra Verona pendler
Problemstillingen omkring støjen fra Verona pendlerne i auditoriet, tager udgangspunkt i den
gene, det giver for foredragsholderen såvel som tilhørerne. Det er et stort ønske fra LPO at få
denne væsentligt reduceret og allerhelst fjernet helt.
For at kunne belyse støjgenen fra forskellige vinkler behandles følgende emner:
• dB-måling
- Støj fra omliggende aktiviteter
• Verona pendlerne
- Lysstyring
- Lyskilderne
dB-måling
For at vurdere, om støjgenen er et problem i forhold til arbejdsmiljø eller om det er ren irritation,
er der udført nogle dB-målinger.
Der blev udført tre forskellige målinger jf. målepunkterne42. Målingerne blev udført ved lysstyrke
på både maks. og min. niveau og til sidst med lyset slukket. De tre målinger udføres ved alle tre
loftshøjder43.
Målingerne viser ingen væsentlige forskel ved maks. og min. lysstyrke. Begge målinger ligger
omkring:
• 36 dB ved pkt. 1
• 34 dB ved pkt. 2
• 43 dB ved pkt. 3.
Ved målingerne med slukket lys sker der en ændring af pkt. 3. Her viser målingen omkring 32 dB,
det vil sige en ændring på ca. 11 dB. Pkt. 1 og 2 har også en ændring, den ligger på omkring 3 dB.
Der blev i målingsperioden observeret udefrakommende støj fra køretøjer på Lindø Vestvej44, en
af LIP’s hovedfærdselsårer. Pkt. 3 ligger nærmest den brandudgang der åbner ud til Lindø Vestvej.
Om det er udefrakommende støj fra Lindø Vestvej, der påvirker måling ved pkt. 3 kan ikke
bekræftes, men vurderes plausibelt.
42 Jf. bilag 19 - Billeder af dB-måling 43 Jf. bilag 19 - Billeder af dB-måling - side 5, loftshøjder i auditoriet 44 Jf. bilag 3 - Oversigt af LIP
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 25/51
Verona pendlerne
Pendlerne er fra engang i 70’erne og er opbygget af aluminiumsringe og udstyret med en E40
fatning.
Ved en besigtigelse af pendlerne, er der ikke observeret nogen indikation af, at det er selve
pendlerne der sættes i svingninger og derved frembringer støjen.
Lysstyring og lyskilderne
Lysstyringen er den omtalt Helvar HES 16000 og 16400 (afsnit 1.4.2, behandles i afsnit 4) der
forsyner Verona pendlerne, monteret med 500 W glødelamper. Ved undersøgelse af styringen og
lyskilderne, er der fagligt sparret med Ken Røgen45 ”Helvar specialist” hos Vanpee A/S. Inden
mailkorrespondancen med Ken Røgen er tre andre lokationer med frit hængende pendler
undersøgt nærmere. Lokationerne er mødelokale 1 og 2 og foyeren i administrationsbygning A46.
Verona pendler i mødelokale 1 og 2 er en mindre version af dem i auditoriet. Lyskilderne er hhv.
en 205 W halogen og 300 W glødelampe. Der blev ved undersøgelse af disse to rum ikke
konstateret støj fra pendlerne ved fuld lysstyrke eller dæmpet belysning.
I foyeren i administrationsbygning A hænger der PH Snowball pendler hvori der er monteret
samme type lyskilde, som den der er anvendt i auditoriet. Disse pendler kan dog ikke dæmpes,
men ved fuld lysstyrke blev der ikke konstateret noget støj.
Ken Røgens vurdering47 går på, at det er de 500 W lyskilder, der er årsagen til støjen. Argumentet
er, at det er længden på glødetråden, der forårsager støjgene, idet den lange glødetråd sættes i
svingninger i takt med at lysstyringen ændre på spændingskurven ved dæmpning.
3.3 Beregning af tilført effekt til billede-gangen
Der er i dag installeret 16 stk. halogen skinnespot á 35 W pr. stk., med en 12 V forsyning og 17
indbygningsarmaturer med 2x13 W kompaktrørslyskilder på billede-gangen. Belysningen tilfører
unødvendig varme til rummet, hvilket bevirker en gene for personerne, der opholder sig på
gangen i længere perioder. Den relative lave højde på 2,3 meter, sammenholdt med resten af
rumhøjderne i LKC, er medvirkende til, at rumvarmen her øges væsentligt hurtigere end i de
resterende rum.
For at kunne dokumentere hvor meget LED-belysning kan være med til at reducere den tilførte
varmeeffekt til rummet, udfærdiges der her beregninger for den eksisterende belysning og
efterfølgende for den del af løsningsforslaget, der har med billede-gangen af gøre.
45 Jf. litteraturliste - Personer 46 Jf. bilag 3 - Oversigt over LIP, blå markering 47 Jf. telefonsamtale og bilag 20 - Mailkorrespondance med Ken Røgen, Vanpee
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 26/51
Scenarie A:
Med de eksisterende 16 stk. skinnespot og 17 indbygningsarmatur:48
𝑃𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑝𝑜𝑡 = 𝑛𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑜𝑝𝑜𝑡 · 𝑃𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑝𝑜𝑡 = 16 · 35 = 560 𝑊
𝑃𝐼𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑟𝑚𝑎𝑡𝑢𝑟 = 𝑛𝐼𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑟𝑚𝑎𝑡𝑢𝑟 · 𝑃𝐾𝑜𝑚𝑝𝑎𝑘𝑡𝑟ø𝑟 = 17 · (2 · 13) = 442 𝑊
𝑃𝐴,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝑃𝑆𝑘𝑖𝑛𝑛𝑒𝑠𝑝𝑜𝑡 · 𝑃𝐼𝑛𝑑𝑏𝑦𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑟𝑚𝑎𝑡𝑢𝑟 = 560 + 442 = 1002 𝑊
Scenarie B:
16 stk. Gondol LED og 17 Toledo 600x600 LED-indbygningsarmatur:
𝑃𝐺𝑜𝑛𝑑𝑜𝑙 = 𝑛𝐺𝑜𝑛𝑑𝑜𝑙 · 𝑃𝐿𝐸𝐷 = 16 · 13 = 208 𝑊
𝑃𝑇𝑜𝑙𝑒𝑑𝑜 𝐿𝐸𝐷 = 𝑛𝑇𝑜𝑙𝑒𝑑𝑜 𝐿𝐸𝐷 · 𝑃𝐿𝐸𝐷 𝑙𝑦𝑠𝑘𝑖𝑙𝑑𝑒 = 17 · 28 = 476 𝑊
𝑃𝐵,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝑃𝐺𝑜𝑛𝑑𝑜𝑙 · 𝑃𝑇𝑜𝑙𝑒𝑑𝑜 𝐿𝐸𝐷 = 208 + 476 = 684 𝑊
Beregning af effektreducering:
𝑅𝑒𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑖 % =𝑃𝐴,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 − 𝑃𝐵,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙
𝑃𝐴,𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙· 100 =
1002 − 684
1002· 100 ≈ 31,73 %
Beregningerne viser, at der ved at udskifte belysningen til LED-belysning vil kunne medføre en
reducering af tilførte effekt med knapt 32 %. Det vil både give en reducering af tilført varmeeffekt
til rummet, og samtidig bidrage til at reducere det samlede energiforbrug, og i sidste ende give en
økonomisk driftsbesparelse.
3.4 Diskussion
Lux målingerne blev udført fra først på formiddagen til midt på eftermiddagen med direkte sol ind
på bygningens østside, hvor alle vinduer i LKC er placeret. Solen har uden tvivl påvirket lux
målingerne, hvilket medfører at gennemsnitsværdierne er højere, end såfremt målingerne havde
været foretaget en overskyet dag eller i vinterhalvåret. Om en gennemsnitsværdi på en overskyet
dag vil være markant mindre, vurderes ikke at være tilfældet. De rum, der har vinduer, har så høj
en gennemsnitsværdi, at det ikke anses for at være plausibelt. En anden faktor, der har indvirkning
på lysindfaldet, er solfilmen der er monteret på alle vinduer i LKC. Dens funktion er at reducere
varmestrålingen fra solen og ind i rummene. Denne ønskes bibeholdt med henblik på komforten.
48 Jf. bilag 9 - Oversigt over belysning i LKC
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 27/51
En sidste faktor, der kan have indflydelse på opfattelsen af den konfuse og dunkle belysning, er de
mørke gulvflader. Den mørke gulvfarve absorberer store dele af lyset49, hvilket medfører at kun
lidt af lyset reflekteres tilbage i rummet og det, i kombination med de eksisterende lyskilders lave
lysstrøm, kan bevirke den konfuse og dunkle belysning.
Omkring støjen fra Verona pendlerne, er det svært at vurdere noget ud fra de udførte dB-
målinger. Målingerne indikerer ikke meget andet, end at dB-belastningen i auditoriet ændres, når
lyset slukkes helt. På den anden side giver det indikation af, at den støj der er, er konstant når
lyset er tændt, og det i stedet for er støjens frekvens der ændres i takt med at belysningen
dæmpes. Sammenholdes dB-målingerne og undersøgelsen af andre pendler i LKC med Ken Røgens
udsagn, vurderes det som et plausibelt svar på støjens oprindelse. Det kan dog ikke udelukkes, at
Helvar styringen også har en indvirken på støjen.
Hvad angår den tilførte effekt på billede-gangen, så er regnestykket meget teoretisk, idet alle
anvendte værdier er mærkeværdier. Et mere realistisk billede vil have været, hvis der var udført
en direkte logning af det aktuelle effektforbrug og efterfølgende blevet anvendt i beregningen for
scenarie A.
Ved scenarie B er beregningen udført med samme antal lysarmaturer som ved scenarie A.
Realistisk set vil antallet af lysarmaturer blive reduceret ved en gennemførelse af projektet, idet
der vil blive udført en lysberegning for lokalet. De udvalgte Gondol LED og Toledo lysarmaturer har
en højere lysstrøm (lumen) og derved også et større lysudbytte (lumen/watt) end de eksisterende
lysarmaturer.
3.5 Delkonklusion
Ud fra de tre undersøgelser kan det konkluderes at; lysforholdene i LKC ikke opfylder de
bestemmelser og lovkrav, der er gældende for området jf. DS/EN 12464-1:2011 og de mørke gulve
er medårsag til, at belysningen opfattes som dunkel.
Støjen fra Verona pendlerne skyldes formentligt den 500 W lyskilde, der er monteret, og den kan
eleminers ved udskiftning til LED-lyskilde.
Til sidst kan det konkluderes, at den tilførte effekt til billede-gangen kan reduceres med godt 32 %
ved implementering af løsningsforslaget, og samtidig reducere det samlede energiforbrug for LKC.
49 Jf. litteraturliste - Internet nr. 25
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 28/51
4. Undersøgelse af lysstyring
Der er findes forskellige typer af lysstyringer og reguleringer. Begge typer lysstyringer installeret i
LKC, Conson og Helvar, er udformet som forkantregulering (også kendt som TRIAC eller leading
edge). Denne type regulering er ideel til gløde-og lavvoltshalogenlamper50, hvilket er tilfældet i
LKC. Der undersøges i afsnittet her, hvad forskellen på forkant- og bagkantregulering er, samt UNI-
styringer.
4.1 Forkantregulering
Forskellen på forkant- og bagkantregulering er, hvor på sinuskurven spændingen reguleres. Som
navne måske antyder, er det hhv. i begyndelsen og på udgangen af sinuskurven de regulerer, se
figur 5.
Forkantreguleringen (LR) er ideel til spoletransformatorer, hvor belastningen kan være induktiv (L)
eller ohmsk (R), som tilfældet er i LKC. Bagkantreguleringen (CR) er ideelle til elektroniske
transformatorer, hvor belastningen kan være kapacitiv (C) eller ohmsk (R), hvilket vil være
tilfældet såfremt løsningsforslaget bliver gennemført.
I takt med at LED’en vinder mere indtræf i anvendelse til almen belysning, er behovet for
bagkantregulering (CR) blevet større.51 Dette skyldes LED-lyskildens opbygning52, idet den
indeholder elektroniske komponenter der kan sammenholdes med belastningen fra en elektronisk
transformer.
50 Jf. litteraturliste - Bøger nr. 3, side 129 51 Jf. telefonsamtale og bilag 21 - Mailkorrespondance med Arne Lund Mogensen, Contronic ApS 52 Jf. bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
Figur 5 Illustration af forkant- og bagkantregulering af lys Kilde: Litteraturliste - Internet nr. 13
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 29/51
En UNI-styring (LCR) er som navnet antyder en universal styringskomponent. Denne styring
indstilles enten automatisk eller manuelt. Den automatiske UNI-styring identificerer hvilken
belastning, der forsynes og indstiller sig her efter, f.eks. bagkant (CR) ved LED.
Manuel indstilling sker med en dip- eller dreje switch på selve lysstyringen.53 De to LK 350 W touch
omtalt i afsnit 1.4.2 er såkaldte UNI-styringer og vil ikke behøves udskiftes ved implementering af
LED-lyskilder.
4.2 Diskussion
At LED kræver bagkantregulering er både sandt og falsk. Visse LED-lyskilder og -armaturer er
designet til forkantregulering (LR, TRIAC) og vil godt kunne fungere med en forkantregulering, dog
er flertallet af LED’er designet til bagkantregulering, og det er også anbefalingen fra både Arne
Lund Mogensen fra Contronic og Ken Røgen fra Vanpee.
Contronic ApS sælger ikke mange UNI-styringer, og anbefalingerne fra Arne Lund Mogensen, går
på at udskifte de eksisterende DC 1000M moduler med XP31-CR moduler, idet en UNI-styring vil
være at gå på kompromis. XP31-CR er en ren bagkantregulering. Modsat Contronic, så anvender
Vanpee typisk UNI-styringer.
Om de to forskellige anbefalinger bunder i salgshenseende kan ikke be- eller afkræftes, de to
muligheder har hver deres fordele. Det vurderes, at det i tilfældet her er et spørgsmål om
personlige præferencer.
Om dagslysregulering vil være en mulig tilføjelse til de eksisterende lysstyringer, er der både for og
imod for sådan en løsning. I forhold til at reducere energiforbruget vil det være en fornuftig idé.
Det er dog ud fra LPO’s erfaringer54 ikke en løsning, der ønskes implementeret. LPO har haft denne
type regulering i deres faciliteter på Noatunvej (Terminal City, Odense) og tilbagemelderinger fra
medarbejderne var ikke positive. Medarbejderne følte gene ved at belysningen, der alt efter
vejret, blev reguleret op og ned kontinuerligt. Dette er også egne erfaringer fra auditoriet på FMS.
Det virkede generende, at belysningen igennem hele undervisningslektioner blev reguleret op og
ned.
4.3 Delkonklusion
Det kan konkluderes, at de eksisterende forkantreguleringer ikke vil være hensigtsmæssigt at
bibeholde ved implementering af LED-belysning, og det må anbefales at udskifte til enten en ren
bagkantregulering eller en UNI-styring. Dagslysregulering vil ikke blive implementeret som følge af
komforthensyn.
53 Jf. telefonsamtale og bilag 20 - Mailkorrespondance med Kent Røgen, Vanpee 54 Jf. udtalelser fra facility manager Michael R. Gudmundsson
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 30/51
5. Løsningsforslag
Der er udarbejdet et løsningsforslag på baggrund af de problemstillinger LPO har ønsket
undersøgt. Løsningsforslaget ligger til grund for det indhentede tilbud. De udvalgte Lyskilder- og
armaturer er valgt efter forskellige faktorer, heraf; lumen, lysudbytte, CCT, Ra- og UGR-værdier,55
samt vurderet på fordele og ulemper56.
Andre elektroniske komponenter er udvalgt efter tekniske faktorer, samt viden gennem
mailkorrespondancer og samtaler med relevante fagfolk57.
5.1 Støj fra pendler i auditoriet
Til at løse problemstillingen omkring støjen fra pendlerne, er der ud fra undersøgelsen (afsnit 3.2)
valgt en Helvar 452 UNI-styring og en LEDlife 36 W lyskilde.
Helvar styring
Til at erstatte HES 16000 og HES 16400 der styrer Verona pendlerne, er der valgt en Helvar 452, se
figur 6, der er en manuel UNI-styring via en dreje switch. Styringen kan klare en belastning på op til
1000 W og vil kunne regulere på den nye belastning idet, den er estimeret til knapt 300 W.
55 Jf. bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer 56 Jf. bilag 23 - Fordele og ulemper 57 Contronic ApS, Vanpee A/S og Caverion Danmark A/S
Figur 6 Billede af Helvar 452 Kilder: helvar.com
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 31/51
Lyskilde LEDlife MEGA 36 W
Til at erstatte de eksisterende 500 W glødelamper i Verona pendlerne, er der udvalgt den størst
mulige LED-lyskilde, der kan dæmpes, for at imødekomme ønsket om at bibeholde muligheden for
dæmp af Verona pendlerne, se figur 7.
5.2 Varmeudvikling fra lyskilder
Til at løse problemstillingen omkring varme udviklingen fra lyskilderne på billede-gangen, er der ud
fra undersøgelsen (afsnit 3.3) valgt to typer lysarmaturer, et Gondol LED og et Tolde 600x600 LED
panel.
Fagerhult Gondol LED
Lysarmaturet, se figur 8, er udvalgt til billedbelysning på billede-gangen ud fra det kriterie, at det
skal reducere mængden af tilført varme og samtidig kunne oplyse billederne. Lysarmaturet har
flere fordele, der imødekommer de problemstillinger, der er omkring den eksisterende billede
belysning. Toledo 600x600 LED er også en del af løsningsforslaget her til (behandles i afsnit 5.3).
Figur 7 Billede af LEDlife MEGA 36 W dæmpebar
Kilde: mrperfect.dk
Figur 8 Billede af Fagerhult Gondol LED armatur Kilde: fagerhult.com/da
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 32/51
5.3 Konfus belysning
Til at løse problemstillingen omkring den konfuse belysning, er der ud fra undersøgelsen (afsnit
3.1) valgt tre typer lysarmaturer, et Tolde 600x600 LED panel og Toledo Rund LED til ind- og
påbygning. Alle udvalgte lyskilder og -armaturer i løsningsforslaget vil i en samlet helhed bidrage
til en forbedring af den konfuse belysning.
Toledo 600x600 LED
Lysarmaturet, se figur 9, er udvalgt til loftbelysning i foyeren, toiletterne i stuen, køkkenet og
gangarealet på første sal. Lysarmaturet er også en del af løsningen på problemstillingen omkring
varmeudviklingen på billede-gangen.
Toledo Rund LED ind- og påbyg
Lysarmaturerne, se figur 10 og 11, er udvalgt til loftbelysning i toiletbåsene i stuen, toiletterne på
første sal og depoter og teknikrum. De er valgt både som ind- og påbyg alt efter hvor den skal
monteres.
Figur 9 Billede af TOLEDO 600x600 LED Kilde: aled.dk
Figur 11 Billede af Toledo Rund påbyg Kilde: aled.dk
Figur 10 Billede af Toledo Rund indbyg Kilde: aled.dk
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 33/51
OSLO Uplight med LED kit
Lysarmaturet, se figur 12, er udvalgt til vægbelysning i foyeren og gangarealet på første sal.
Lysarmaturet er primært valgt efter, at dens design lægger sig op af de eksisterende Verona
pendler i LKC.
AJ Eklipta LED kit Ø350
LED kittet, se figur 13, er udvalgt til AJ Eklipta plafonderne i trappeopgangen. LED kittet er designet
specifikt til denne lampe.
Figur 12 Billede af OSLO Uplight med LED kit Kilde: louispoulsen.com
Figur 13 Billede af AJ Eklipta med LED kit Kilde: louispoulsen.com
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 34/51
5.4 Lysstyring
Da løsningsforslaget bygger på LED-teknologi stilles der samtidig også krav til lysstyringen, der skal
regulere på belysningen. Ud fra dette kriterie er der, på baggrund af undersøgelsen af de
eksisterende lysstyringer, udvalgt nye komponenter som en del af løsningsforslaget.
Conson styring
Til at erstatte DC 1000M dimmer modulerne, er der valgt en Conson XP31-CR bagkantregulering,
se figur 14.
Styringen kan klare optil 600 VA pr. enhed og det vil, ud fra de nye lyskilders effektforbrug,
bevirke, at der skal bruges 4 stk., se figur 15.
Figur 14 Billede af Conson XP31-CR Kilde: conson.com/dk
Figur 15 Billede af tabel over reducering af DC 1000M dimmer moduler Kilde: Egen tilvirkning
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 35/51
Helvar styring
Til at erstatte den anden del af den eksisterende Helvar styring der styrer downlights, er der
udvalgt en 4 kanals Helvar 454 med en samlet kapacitet på 2000 W, se figur 16, og vil kunne
regulere på den nye belastning, idet den er estimeret til knapt 1300 W. Den første Helvar styring er
behandlet i afsnit 5.1 og vil ikke blive omtalt i dette afsnit.
5.5 Energi reducering
Alle de føromtalte lysarmaturer indgår som en del af den samlede energireducering. Derudover er
Pan Max og Tampa lysarmaturer også en del af løsningen, se figur 17 og 18. Disse skal erstatte
downlights monteret i auditoriet.
De eksisterende lysarmaturer, hvori der er monteret E14 og E27 fatningslyskilder, bliver udskiftet
med 1:1. De nye lyskilder vil være LED med lumen forhold svarende til samme eller mere effekt
som eksisterende lyskilder.
Figur 16 Billede af Helvar 454 Kilde: helvar.com
Figur 17 Billede af Pan Max Kilde: aled.dk
Figur 18 Billede af Tampa Kilde: aled.dk
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 36/51
5.6 Diskussion
Løsningsforslaget bygger primært på lyskilder og -armaturer fra en leverandør, aled.dk. Det der
ligger til grund for dette, er at LPO i samarbejde med Caverion har anvend komponenter her fra
ved tidligere renoveringer, af f.eks. administrationsbygning A og C, og påtænker det samme til
administrationsbygning D, når denne skal renoveres. LPO ønsker at ensarte og overskueliggøre
brugen af anvendt lyskilder og -armaturer og på den måde forenkle processen ved en evt.
servicering af det pågældende materiel.
Det kan ikke udelukkes, at andre leverandører vil kunne tilbyde samme eller måske bedre
produkter
De foreslåede lysstyringer er begge fra samme fabrikant som de eksisterende, de skal erstatte.
Her vil det heller ikke kunne udelukkes, at der kan anvendes andre fabrikanter, men Helvar er en
af verdens førende producenter, hvilket taler godt for valget af denne fabrikant. Helvar 452 vil
også kunne anvendes i stedet for Conson komponenterne og derved bidrage til en større
overskuelighed og imødekomme ønsket om ensartethed. Alternativt kan Helvar 454 vælges som
den eneste styring og derved gøre det mest muligt overskueligt og ensartet.
LEDlife MEGA 36 W lyskilden, udvalgt til Verona pendlerne, er den størst tilgængelige dæmpebar
LED, det har været mulig at lokalisere. Den opfylder LPO’s ønske om fortsat at kunne dæmpe
Verona pendlerne og fjerne støjgenen, men den er kun svarende til ca. den halve lysstrøm af den
eksisterende 500 W glødelampe. De LED-lyskilder svarende til 500 W glødelamper er ikke
dæmpebar, og der skal derfor prioriteres om det er lysstrømmen eller dæmpefunktionen og
fjernelse af støjgene, der har højst prioritet.
Ud fra LPO’s ønsker, vurderes det, at fjernelsen af støjgenerne og dæmpe funktionen er den
højeste prioritet, og tages de nye downlights og lux målingerne fra auditoriet (afsnit 3.1.1) med i
betragtningen, vurderes det, at det stadig vil kunne overholde kravet på 200 lux, idet
gennemsnitsværdien er på 558 lux.
5.7 Delkonklusion
Det kan ud fra løsningsforslaget konkluderes, at det er muligt for LPO at få opfyldt deres ønsker
omkring problemstillingerne, dog med forbehold for Verona pendlernes lyskilde. Her skal
lysstrømmen nedprioriteres for at opfylde ønsket om dæmpefunktionen og fjernelse af støjgene.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 37/51
6. Økonomi
For at kunne vurdere projektets rentabilitet, kigges der på fire økonomiske aspekter i forhold til
projektet. Det første er LPO’s indkomst for udlejning af LKC. Det andet er et muligt energitilskud
LPO kan få for en reducering af forbrugte kWh. Det tredje er omkostninger for servicepersonalet i
forhold til vedligeholdelse af belysning, og det sidste er økonomien for det udarbejdede
løsningsforslag.
6.1 Lejeindtægter
Udlejningen af LKC er ikke ment som en indtægtskilde, men mere som et PR værktøj, hvilket også
kan afspejles i regnskabet. Den valgte periode for lejeindtægterne er fra tidspunktet hvor LPO, den
gang Odense Havn, købte og overtog LIP. Regnskabet indeholder kun lejeindtægter for lokaleleje,
idet alle forplejningsindtægter tilgår Fayard, der står for denne del af driften. LPO’s eget brug af
LKC faktureres ikke. Se figur 19 for indtægt ex. moms.
Regnskabet viser en lejeindtægt på godt 777.000 kr. ex. moms for de fire år. En relativ høj stigning
i 2014 er årsag til, at den gennemsnitlige lejeindtægt er på knapt 195.000 kr. ex. moms. Dette
skyldes, at der var et øget forbrug af faciliteterne i overtagelsesåret 2014.
Kigges der kun på regnskabet fra overtagelsesåret 2014 og frem, er den gennemsnitlige
lejeindtægt på godt 210.000 kr. og for de to efterfølgende år, 2015 og 2016, er
gennemsnitsindtægten på godt 185.000 kr.
Leje indtægten for 2015 og 2016 vil være et mere realistisk billede af en gennemsnitlig indtægt, i
forhold til rentabilitetsberegninger.
Figur 19 Billede af tabel uddrag fra faktureringsregnskab for LKC jf. bilag 7, uddrag af faktureringsregnskab Kilde: LPO's økonomiafdeling
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 38/51
6.2 Energitilskud
I Danmark er der indgået en aftale mellem klima-, miljø- og byggeministeren og alle net- og
distributionsselskaberne inden for el, fjernvarme og naturgas.58 Aftalen er en målsætning for den
energispareindsats som følge af den politiske aftale 22. marts 2012 og i aftale om afskaffelse af
PSO-afgiften af 17. november 2016 for årene 2016-2020 59.
I den sammenhæng har LPO et samarbejde med Syd Energi Big Blue60 om, at de kan købe LPO’s
energioptimeringer og derved opfylde deres kvote for energispareindsatsen, og LPO kan få et
tilskud til den pågældende energioptimering.
For at kunne få en beregning på et energitilskud er der lavet et estimat på en mulig
energibesparelse, ud fra nogle kriterier:
• Tid pr. udlejning = 8 timer pr. gang
• Udlejninger pr. år = 100 gange pr. år (estimat ud fra 2016 faktureringsregnskab, bilag 7)
• Samlet effektforbrug for belysningen ca. 16,7 kW (mærkeeffekter)
Ud fra disse kriterier vil et årligt forbrug være 13.360 kWh for den eksisterende installation.
Energiforbruget for løsningsforslaget, er estimeret til 3.360 kWh ved samme kriterier som
ovennævnte. Det vil medføre en årlig energibesparelse i kWh og % på:
𝑘𝑊ℎ𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑝𝑟.å𝑟 = 𝑘𝑊ℎ𝐸𝑘𝑠𝑖𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 − 𝑘𝑊ℎ𝑇𝑖𝑙𝑏𝑢𝑑 = 13.360 − 3.360 = 10.000 𝑘𝑊ℎ/å𝑟
𝑘𝑊ℎ𝑅𝑒𝑑𝑢𝑐𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑖 % =𝑘𝑊ℎ𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑝𝑟.å𝑟
𝑘𝑊ℎ𝐸𝑘𝑠𝑖𝑠𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒· 100 =
10000
13360· 100 ≈ 74,85 %
Det vil, ved et energitilskud på 0,30 kr./kWh, give et tilskud på 3.000 kr. og en årlig besparelse på
ca. 7.000 kr., ved en elpris på 0,70 kr./kWh. 61
58 Jf. litteraturliste - Internet nr. 17 59 Jf. litteraturliste - Internet nr. 16 60 Benævnes fremover SE BB 61 Jf. Bilag 24 - Mailkorrespondance med John T. Madsen, SE BB
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 39/51
6.3 Omkostninger for servicepersonalet
Som en del af de daglige arbejdsopgaver for servicepersonalet er en gennemgang af belysningen i
LKC. Såfremt der forefindes defekte lyskilder, skal disse udskiftes snarest muligt, idet det fra LPO’s
side prioriteres højt, at forholdene i LKC er ordnede og præsentable til hver en given tid.
Ud fra information fra ejendomsservicetekniker Carsten Hansen62 bruges der, i perioden for
projektets tilblivelse, omkring 2 timer om ugen på en daglig gennemgang samt udskiftning af
defekte lyskilder. Arbejdet udføres hver morgen og som oftest af Carsten Hansen selv.
LPO har ikke en specifik timepris for serviceteknikerne, så der regnes med et estimat på en
internarbejdstime på 250 Kr. ex. moms for Carsten Hansen og 200 Kr. ex moms for en elev.63
Personaleomkostninger ex. moms forbundet med den daglige gennemgang er:
𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑢𝑔𝑒 = 𝑇𝑖𝑑𝑢𝑔𝑒 · 𝑇𝑖𝑚𝑒𝑙ø𝑛𝑚𝑒𝑑𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑒𝑟 = 2 · 250 = 500 𝑘𝑟. 𝑝𝑟. 𝑢𝑔𝑒
𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔å𝑟 = 𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑢𝑔𝑒 · 𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙𝑢𝑔𝑒𝑟 = 500 · 52 = 26.000 𝑘𝑟. 𝑝𝑟. å𝑟
Beregningen viser ikke ”worst case” scenarie, idet der kun regnes på 2 timer om ugen. Antallet af
anvendte vedligeholdelsestimer afhænger af, hvor stor en belastning der har været på LKC i den
pågældende periode. Des oftere LKC anvendes, des oftere tændes og slukkes der for belysningen.
Det medfører at levetiden for glødelamperne forkortes og i sammenhæng med den korte levetid,
mellem 1000 og 4000 brændetimer, giver det hyppigere behov for udskiftning af defekte lyskilder.
Det skal samtidig medtages, at der en gang om året laves en total udskiftning af alle lyskilder i
auditoriet, uanset lyskildens tilstand. Omkostningen vil derfor med sandsynlighed være større end
beregningen og dermed også besparelsespotentialet.
Det tager omkring 6 timer for totaludskiftning af lyskilder i auditoriet, kræver lift og køreplader, og
2 medarbejdere, hvoraf den ene er elev. 64
62 Jf. bilag 25 - Mailkorrespondance med Carsten Hansen, LPO 63 Jf. estimat fra LPO’s økonomiafdeling. Samtale med økonomimedarbejder Anne Clausen 64 Jf. bilag 25 - Mailkorrespondance med Carsten Hansen, LPO
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 40/51
Personaleomkostningen ex. moms, for udskiftning af lyskilde i auditoriet ved totaludskiftning er:
𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝐴𝑢𝑑𝑖𝑡𝑜𝑟𝑖𝑒 = 𝑇𝑖𝑑𝐴𝑢𝑑𝑖𝑡𝑜𝑟𝑖𝑒 · (𝑇𝑖𝑚𝑒𝑙ø𝑛𝑚𝑒𝑑𝑎𝑟𝑏𝑒𝑗𝑑𝑒𝑟 + 𝑇𝑖𝑚𝑒𝑙ø𝑛𝑒𝑙𝑒𝑣)
𝑂𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝐴𝑢𝑑𝑖𝑡𝑜𝑟𝑖𝑒 = 6 · (250 + 200) = 2700 𝑘𝑟.
Lejeomkostningen for en lift ved NP trucks (intern lejer i LIP) vil være 350 kr. ex. moms for en dag.
Beregningerne viser omkostningerne ved udskiftning af defekte lyskilde ligger samlet på godt
29.000 kr. ex. moms. (26.000+2.700+350)
6.4 Indhentning af tilbud fra Caverion
Tilbuddet fra Caverion er udarbejdet efter det fremsendte materiale65, og er et estimat på indkøb
og installering af det udarbejdede løsningsforslag.
Tilbuddet66 er estimeret til 281.539 kr. ex. moms
6.5 Samlede investering, besparelse og tilbagebetalingstid
Den samlede investering vil med LPO’s sikkerhedsmagen på 5% blive ca. 295.615 kr. ex. moms.
Den årlige besparelse ved implementering af løsningsforslaget er ca. 39.000 kr. ex. moms det
første år. Efterfølgende er det ca. 36.000 kr. ex. moms, idet energitilskuddet kun gives det første
år.
Et estimat på årlig omkostning til lyskilder er 5.500 - 6.500 kr. ved udskiftning af alle lyskilder.67
Lyskildernes levetid er fra 1.000 - 10.000 brændetimer. For at kompenserer for de forskellige
brændetimer regnes der med en faktor på 0,5 og en gennemsnitspris på 6000 kr. ex. moms.
Å𝑟𝑙𝑖𝑔 𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝐿𝑦𝑠𝑘𝑖𝑙𝑑𝑒𝑟 = 𝐺𝑛𝑠. 𝑝𝑟𝑖𝑠 · 0,5 = 6000 · 0,5 = 3000 𝑘𝑟. 𝑒𝑥. 𝑚𝑜𝑚𝑠
Det giver en samlet årlig besparelse på ca. 39.000 kr. ex. moms. Ud fra det kan
tilbagebetalingstiden estimeres:
𝑇𝐵𝑇 𝑖𝑛𝑐𝑙. 𝑡𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑 =𝐼𝑛𝑣𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔𝑖𝑛𝑐𝑙.5% − 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖𝑡𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑
Å𝑟𝑙𝑖𝑔 𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒𝑢𝑑𝑒𝑛 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖𝑡𝑖𝑙𝑠𝑘𝑢𝑑
=295.615 − 3.000
39.000≈ 7,5 å𝑟
65 Jf. bilag 26 - Forespørgsel på tilbud af løsningsforslag 66 Jf. bilag 27 - Tilbud fra Caverion 67 Jf. litteraturliste - Internet nr. 26
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 41/51
6.6 Diskussion
Det økonomiske afsnit bygger på flere estimater hvilket kan bevirke en usikkerhed i alle
beregningerne. Det vil resultere i, at tilbagebetalingstiden kan være længere end det
estimerede. Det vurderes ikke at have den store indflydelse på projektet og om hvor vidt det vil
anbefales LPO at investere eller ej. Baseret på samtaler med Charlotte Wittenberg og Michael R.
Gudmundsson vurderes det, at PR-værdien i LKC prioriteres højere end det økonomiske aspekt i
dette tilfælde. Investeringen vil svare til godt halvanden års indtægt for LKC, men i takt med LPO
ledelsens udtalelser68, er virksomheden i vækst, og er i øjeblikket i gang med flere udvidelse af
LIP. Det kan betyde flere lejere og derved også flere arrangementer i LKC og i sidste ende bidrag
til finansieringen af Caverions tilbud.
6.7 Delkonklusion
Det må konkluderes at evt. ændringer i tilbagebetalingstiden ikke vil påvirke LPO’s prioritering i
forhold til optimeringen af LKC, da PR-værdien vægtes højst.
68 Jf. bilag 1 - Uddrag fra LPO’s hjemmeside
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 42/51
Metodekritik
I forhold til energiforbruget for belysningen anvendes kun mærkeeffekterne. Her vil det være
oplagt at anvende en energilogning for en periode, og ud fra den vurdere et reelt elforbrug. På den
måde vil der tages højde for, at det ikke altid er hele LKC der anvendes på samme tid.
Der blev udført en energilogning, men grundet tekniske problemer med måleudstyret var det ikke
muligt at udtrække anvendeligt data fra enheden, og logningen69 blev derfor ikke anvendt.
Lux målingerne blev udført med LPO’s luxmeter. Luxmetrets kalibreringsdato er overskredet med
ca. et år, hvilket kan have påvirket målingerne. Det vurderes, ikke at have haft den store
indflydelse på resultatet. Bedste resultat vil være opnået ved en total lysberegning af LKC. Det vil
dog have resulteret i, at et eksternt firma havde udført målingerne, og egne erfaringer ikke vil
være draget som følge heraf.
69 Jf. bilag 28 - Ikke anvendt udskrift af logning
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 43/51
Kildekritik
Den viden og data der er tilgået via LPO’s medarbejdere vurderes alle som valide. De indhentede
data er en del af den daglige drift.
Caverion Danmark A/S vurderes som en valid og objektiv kilde. Det gøres ud fra de samtaler, der
har været i projektets forløb. De udvalgte produkter til løsningsforslaget er udvalgt efter egen
tilvirkning, og Caverion har i den forbindelse vejledt vedr. spørgsmål og efterfølgende udarbejdet
tilbuddet vedr. indkøb og installering af løsningsforslaget.
Contronic ApS og Vanpee A/S lever begge af at sælge lysstyringer og har i projektet bidraget med
viden om de eksisterende lysstyringer (Conson & Helvar). De vurderes begge til, ud fra
telefonsamtaler og mailkorrespondance, at være valide og ikke at have til hensigt, at fremme et
evt. salg gennem deres rådgivning.
Den information og data tilgået via Syd Energi Big Blue vurderes som valid. SE BB bidrog med
tilskudssatser og beregning af muligt energitilskud ved gennemførsel af løsningsforslaget.
I forhold til internet kilder, vurderes; arbejdstilsynet.dk, retsinformation.dk,
bygningsreglementet.dk og ens.dk alle at være valide i takt med, at de alle er offentlige/statslige
instansers hjemmesider.
De resterende internetkilder er løbende vurderet i forhold til den data og viden, der bliver
anvendt. De er alle vurderet valide i det omfang, de er anvendt.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 44/51
Konklusion
Projektets formål var at undersøge, om LED-teknologien kunne reducere elforbruget for LKC og
samtidig imødekomme LPO’s ønsker omkring de tre problemstillinger.
Undersøgelserne viste, at det vil være muligt at opnå en energireducering for belysningen på
knapt 75 % ved at implementere LED-belysning. Dermed kan hypotese et valideres:
Det forventes, at belysningens elforbrug kan reduceres med op til 80 % ved at udskifte alle
lyskilder og -armaturer til LED-belysning og derved reducere det samlede elforbrug.
Reduceringen er ca. 5 % lavere og når derved ikke de forventede 80 % hypotesen forudsagde, men
det vil bevirke en reducering af det samlede elforbrug
De andre undersøgelser kan ikke fuldt ud validere hypotese to:
Yderligere forventes det, at LED-belysning vil optimere belysningen og derved fjerne den
konfuse belysning og støjgenerne i auditoriet og samtidig reducere den tilførte varmeeffekt
på billede-gangen med op til 40 %.
Undersøgelserne viste, at det er muligt at opnå en reducering af tilførte varmeeffekt på billede-
gangen med mindst 30 %, hvor forventningen var 40 %. Om LED-belysning kan fjerne den konfuse
belysning kan ikke valideres, idet det er et tolkningsspørgsmål. Den nye LED-belysning er dog
udvalgt efter, at de har et højt lysudbytte, hvilket gør hypotesen plausibel.
Undersøgelserne af støjgenerne kan ikke fuldt ud valideres, idet det kræver en reel udskiftning.
Undersøgelserne viser dog, at det er en plausibel løsning på problemstillingen.
Vurderes projektet i forhold til det økonomiske aspekt, med en tilbagebetalingstid på ca. 7,5 år,
anbefales det ikke at LPO implementerer løsningsforslaget. Den endelige konklusion og anbefaling
bliver dog, på baggrund af LPO’s ønsker og prioritering samt gældende lovkrav, at det anbefales at
gennemføre investeringen.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 45/51
Perspektivering
I takt med at LPO er i en rivende udvikling og har fået flere forespørgsler fra store arrangementer,
der grundet pladsmangel, har fået afslag, er det et ønske fra virksomheden at udvide LKC
yderligere. I den forbindelse vil det være oplagt, at indtænke LED-løsninger fra starten. Det vil
både bidrage til at mindske energiforbruget, sikre god og optimal belysning og ikke mindst bidrage
til, at belysningen lever op til gældende lovgivning og retningslinjer.
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 46/51
Litteraturliste
Internet
1: Tilgået d. 14-02-2017
http://www.lpo.dk/
2: Tilgået d. 14-02-2017
http://www.lpo.dk/wp-content/uploads/2016/05/Miljoeredegoerelse_Odense_Havn_2013-
2014.pdf
3: Tilgået d. 10-03-2017
https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/k/a-1-5-kunstig-belysning
4: Tilgået d. 16-03-2017
http://www.elma.dk/_dk/Produkter/Lists;175/Lysm%C3%A5lere/p/5706445340217?shop.product
.id=5706445340217
5: Tilgået d. 17-03-2017
http://glamox.com/dk/led-basics
6: Tilgået d. 22-03-2017
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=3555
7: Tilgået d. 29-03-2017
http://www.premierltg.com/led-lighting/
8: Tilgået d. 29-03-2017
http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/
Belysning/gl%C3%B8delampe
9: Tilgået d. 29-03-2017
http://www.osram.dk/osram_dk/nyheder--viden/startsiden-til-led/index.jsp
10: Tilgået d. 03-03-2017
https://www.helvar.com/en/
11: Tilgået d. 03-03-2017
http://www.vanpee.dk/
12: Tilgået d. 03-03-2017
http://www.conson.com/dk/
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 47/51
13: Tilgået d. 04-03-2017
https://materialeplatform.emu.dk/materialer/bogkort/99151036
14: Tilgået d. 21-04-2017
http://www.usa.philips.com/c-m-li/warm-glow-dimmable-led-lighting
15: Tilgået d. 24-04-2017
http://bygningsreglementet.dk/br15_02/0/42
16: Tilgået d. 24-04-2017
http://bygningsreglementet.dk/br15_02_id101/0/42
17: Tilgået d. 01-05-2017
https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/energiselskabers-energispareindsats
18: Tilgået d. 01-05-2017
https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/energiselskabersenergispareindsats/
aftalegrundlag-kontrol-og
19: Tilgået d. 01-05-2017
https://www.se.dk/
20: Tilgået d. 05-05-2017
http://contronic.dk/media/1002/lysdaempning_taet-paa-teknikken.pdf
21: Tilgået d. 14-05-2017
http://www.rollitup.org/t/astir-grow-led-panel-project.563118/page-16
22: Tilgået d. 14-05-2017
http://www.energiamba.dk/default.asp?Action=Details&Item=594
23: Tilgået d. 14-05-2017
http://glamox.com/dk/lystekniske-begreber
24: Tilgået d. 14-05-2017
http://www.energiamba.dk/default.asp?Action=Details&Item=593
25: Tilgået d. 23-05-2017
http://www.stjernebasen.dk/lysogfarver.htm
26: Tilgået d. 23-05-2017 (med LPO’s brugernavn og kode)
http://webshop.solar.dk/
27: Tilgået d. 23-05-2017
http://mrperfect.dk/e40-led-paerer/2067-ledlife-mega36-daempbar-36w-mat-glas-varm-hvid-
ip64-vandtaet-e40.html
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 48/51
28: Tilgået d. 24-05-2017
http://ipaper.ipapercms.dk/LouisPoulsenLighting/DK/AJEkliptaForhandler/
29: Tilgået d. 24-05-2017
http://www.louispoulsen.com/dk/produkter/indend%C3%B8rs/v%C3%A6g/oslo-uplight/c-24/c-
1432/p-55499
30: Tilgået d. 24-05-2017
http://aled.dk/produkter/kontor-og-butik/led-paneler
31: Tilgået d. 24-05-2017
http://aled.dk/produkter/trafo-og-drivere/meanwell-drivere
Bøger
1:
Dahl, Anders. Dich, Trine. Hansen, Tina. Olsen Vagn (2013): Styrk projektarbejdet - en redskabsbog
til problemorienteret projektarbejde. 2. udgave, 3. oplag. Biofolia.
DK. ISBN: 978-87-91319-50-1
2:
Rienecker, Lotte. Jørgensen, Peter Stray. med bidrag af Skov, Signe. (2014): Den gode opgave -
Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. 2. opslag. Samfundslitteratur,
DK.
ISBN: 978-87-593-1521-7
3:
Petersen, Poul Erik. (2010): Elektroteknik 4 - Lys og varme. 5. udgave. 3. oplag. Bogfondens forlag
A/S, DK.
ISBN: 87-7463-007-5
4:
Nielsen, Jørgen (2009): Miljøteknik - Vand- og luftforurening, Lyd og støj, Vedvarende energianlæg.
5. udgave. 6. oplag. G.E.C Gads Forlag. DK.
ISBN: 978-87-12-03024-9
5:
Dansk standard: DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs
arbejdspladser, 3. udgave, 2012-12-20
Dansk standard: DS/EN 12464-1 DK NA:2015
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 49/51
Personer
Michael R. Gudmundsson, maskinmester og facility manager hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S
Carsten Hansen, ejendomsservicetekniker hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S
Charlotte Wittenberg, administrativ koordinator hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S
Anne Clausen, økonomimedarbejder hos LINDØ PORT OF ODENSE A/S
Kent K. Sørensen, el installatør og projektleder hos Caverion Danmark A/S, Lindø
Casper Gregorius, elektriker hos Caverion Danmark A/S, Lindø
John Terpollari Madsen, energirådgiver hos Syd Energi Big Blue
Arne Lund Mogensen, Conson specialist hos Contronic A/S
Ken Røgen, Helvar specialist hos Vanpee A/S
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 50/51
Nomenklaturliste
Begreb Forklaring Evt.
LED LED - Light emitting diode, er det engelske udtryk for en lysdiode.
Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
Verona pendel Verona pendlen er en frithængende lampependel designet af Svend Middelboe i 70’erne. Pendlerne hænger på tre lokationer i LKC
AJ Eklipta AJ Eklipta er en loft- eller vægmonteret lampe designet af Arne Jacobsen sidst i 50’erne. Den er placeret som trappebelysning i LKC
lumen Lumen er et udtryk for den mængde lys, en given lyskilde udsender også kaldet lysstrøm
Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
Lux Lux er et udtryk for hvor meget lys, der rammer en given overflade også kaldet lysstyrke
Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
Ra-værdi Ra-værdi indikerer en given lyskildes egenskaber til at gengive farver rigtigt. Ra-skalaen går fra 0-100 hvor solen er angivet til 100. Det engelske udtryk er CRI - Color Rendering index
Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
CCT CCT - Correlated color temperature, er det engelske udtryk for lyskilden farvetemperatur og er angivet i Kelvin
Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
UGR-værdi UGR - Unified Glare Rating, er det engelske udtryk for en lyskildes blænd værdi
Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
Lysudbytte Lysudbytte er et udtryk for en lyskildens virkningsgrad. Det er angivet i lumen pr. watt
Se bilag 22 - Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
Bachelorprojekt Energi- og lysoptimering af Lindø Konferencecenter
SIMON MONK LARSEN 51/51
Bilagsliste
Bilag 1: Uddrag fra LPO’ hjemmeside
Bilag 2: Uddrag af miljøredegørelse for Odense Havn 2013-2014
Bilag 3: Oversigt over LIP
Bilag 4: Oversigt over LKC
Bilag 5: Konferencefolder om LKC
Bilag 6: Uddrag af aflæsningsregnskab for LKC
Bilag 7: Uddrag af faktureringsregnskab for LKC
Bilag 8: Eksempel på systemloft - monteringsvejledning
Bilag 9: Oversigt over belysning i LKC
Bilag 10: Uddrag af Conson HMS-2000 lysstyring katalog
Bilag 11: Billeder af aktuelle Conson styring
Bilag 12: Uddrag af Tekniskdatablad for Helvar HES 16000 & 16400
Bilag 13: Uddrag af DS 12464-1 med anneks DK NA2015
Bilag 14: Mailkorrespondance med AT
Bilag 15: Procedure for lux målinger
Bilag 16: Plan over målepunkter og placering
Bilag 17: Lux måling
Bilag 18: Aktuelle billeder af LKC
Bilag 19: Billeder af dB-målinger
Bilag 20: Mailkorrespondance med Ken Røgen, Vanpee
Bilag 21: Mailkorrespondance med Arne Lund Mogensen, Contronic
Bilag 22: Lyskildens opbygning og vigtige faktorer
Bilag 23: Fordele og ulemper
Bilag 24: Mailkorrespondance med John Terpollari Madsen, SE BB
Bilag 25: Mailkorrespondance med Carsten Hansen, LPO
Bilag 26: Forespørgsel på tilbud fra Caverion
Bilag 27: Tilbud fra Caverion
Bilag 28: Ikke anvendt udskrift af logning
top related