bikuben i silkeborg
Post on 18-Jul-2022
3 Views
Preview:
TRANSCRIPT
NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 3/2004
UTGIVEN AV FÖRENINGEN NORDISKA PAPPERSHISTORIKER
BIKUBEN I SILKEBORG Danmarks första pappersmuseum Silkeborg Papirfabrik på Jylland i Danmark lades ner 2000 men det handlar ändå mycket om Silkeborg i detta nummer av NPHT. Här finns nu Danmarks första specialmuseum - Bikuben kallat -för papper om presenteras liksom dess ledare, Bent Schmidt Nielsen. Det är Keld Dalsgaard Larsen som svarar för presentationerna. Vidare återges Ingelise Nielsens presentation vid årsmötet i Köpenhamn om en samling pappersprover som återfanns vid uppröjningen i det nedlagda papersbruket
-Sidorna 3-7 Pappersmuseet Bikuben i SiJkeborg som i ;uJi öppnades för allmänheten.
Kongressen i Polen gav nytt liv åt IPH N orden värd för kongressen 2008 Kongressen i polska Duszniki gav nytt liv åt IPH efter lång tid med vikande intresse hos medlemmilIna för att ställa upp med arbetsinsatser. En stor framgi\ng är att ordförandefrågan är löst genom tillträde av dr. Jösef Dubrowski. Ny vice ordförande är belgaren Jos de Golas. Tidskriften "Paper History" kan komma att ersättas av nyhets brev på IPHs hemsida. Planerna för IPH kongressen 2008 i Sverige och Finland presenterades med temat "Skog och papper"
-Sidan 2
Nya rön bevarar kulturarv? Användandet av jerngallusbläck i historiska handskrifter och andra verk är ett problem i det att bläcket kan bryta ner pappret. Enligt nya rön är det kanske möjligt att med konseveringsmedel sänka hastigheten i nedbrytningen. Skrifter som berörs är bl.a. H.e.Andersens manuskript.
-Sidan 8
Föreningens hemsida: www.nph.nu
o o
ARETS KONGRESS I POLEN GER NYTT LIV AT IPH Ny polsk ordförande på plats
Årets !PH-kongress, den 27:e sedan Föreningen Internationella Pappershistoriker bildades, hölls under tiden 3 - 10 september dels i den lilla kurorten Duszniki Zdroj i Schlesien, i de starkt kuperade sydvästra delarna av Polen, dels i Krakow. Kongresscn hade lockat ett 60-tal medlemmar, med fruar och medhjälpare räknades tillhopa ca 90 personer. Temat - Paper as support of historical memory - fick mångsidig belysning i föredrag och under studiebesök, fr a i Wroclaw. l detta nummer av tidskriften inflyter vice ordförandens reseberättelse med betoning på föredrag och besök av intresse för NPH:s medlemmar. I senare nummer beredes plats för anfömnden av särski ld vikt .
NPH -s ordförande Göran Wohlfa hrt
(t . v.) j samtal med I PHs n ye ordförande, dr. lösef Dabrowski
Ny ordförande Årsmötet ingöt nytt mod i IPH:s led
ning som Iiinge kämpat med vikande intresse hos medlemmarna att ställa upp med erforderliga arbetsinsatser. En stor framgång är att ordförandefrågan är löst. Bara några dag'" före mötet blev det klart att dr. Josef Dabrowski, vid polska massa - och pappersforskningsinstitutet i Lodz, var villig att ta över ledningen av !PH efter dr. Albert Elen som avgår efter sex år. Josef Dabrowski är en driftig, öppen och språkkunnig forskare. Som ny vice ordförande eftcr Carlos Federici valdes belgaren Jos de Gelas. Som förenin gens sekreterare fortsätter Ursula Reinhard {DI och som ny skattmästare fungerar A1phonse Rademeeher {BI. Han framlade redovisningshandlingar för verksamhetsåret 2003 vilka godkändes.
Forts sid. 12 FOlO:AnIlQ-Grethe Hischel
2
Nordiska Pappershistoriker (NPH)
Föreningen Nordiska Papper<historiker (NPH) är en ideell förening med uppgift att främja intresset for papper5historia i Norden. Föreningen uppmuntrar och stimulerar forskning om och dokumentation av
lump och dess beredning, tiLLverkningsprocesser, redskap som valskistor, kypar, formar och guskredskap.
Andra intresseområden är historia om bruksmiljöer och mäniskorna vid pappersbruken, papperets
användning och distribution. Vattenmärkning och datering med hjälp av pappersegenskaper är liksom
papperskonservering och konstnärligt bruk av papper andra exempel på föreningens intresseomrMen.
OrdfOrande: Göran Wohlfahrt. Mälarblick 34, S-168 41 Bromma, Sverige Tel: OS-37 90 43
Medlemsärenden: Kassören Paul Solvin, Chapmansg. 5, 112 36 Stockholm, Sverige Te" 08-87 92 80
Medlemskap kan tecknas genom inbetalning av medlemsavgiften till NPHs postgirokonto 85 60 71-6 i lokal valutI.
Avgifter: Enskild medlem: 200 kr. Institutioner: 400 kr. Företag: 900 kr
. __ . __ ... _----~-_. __ .... -_ .... _-- www.nph.nu
NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT Årgång 32, 2004 nr. 3
Utgivare: Föreningen Nordiska Pappershistoriker
Org_nr: 887501-3628
Postgiro: 85 60 71-6
Redaktör och ansvarig utgivare: Börje Dahlin, BgD-information Tegnergatan 24 856 43 Sundsvall Sverige T.I och fax: .46 60 61 07 78 Mobil: 070-347 38 21 E-post: bgd-info@work_utfors.se Material: mreklam@algonet.se
----_ ... - ... ..... _--_ ...... . .. _- ...... _ --.... -. __ ._ .... _ ... ... :="..::::' •. ;=:.::,."'= .~=.::-_ .. _-------_._--.---,,_ .. --"-------- ... _. __ .... --_ ... ---
Detta iir adressen tiU föreningen hemsida som ligger ute på Internet sedan 2002. Menyn innehåller fem rubriker, förutom en inledande presentation
av föreningen och styrelsens sammansättning är rubrikerna: =--=~...=-... , __ ,_-.--~::::::-~~-~_-. .. .. ~ ... _ .. =::c,=-~-:-....:-..:::-:::..;,=:.-'"
~~=-~~:?~ ~ .... -:;:::-~.=~;= .. ..
->-;-~=-:=..., ....
• Verksamhet
• Utställningar
• Litteratur och bibliografi
• Forskoing
• Länkar till utländska föreningar och institutioner
PAPIRMUSEET BIKUBEN Danmarks nye specialmuseum for papir Danmark har fået sit speciahnuseum for papir. Lige siden lukningen af Silkeborg Papirfabrik i 2000 har der v:eret arbejdet med at få etableret et papirmuseum på det gamle fabrik s området. Det er nu en realitet. Papirmuseet Bikuben i Silkeborg åbnede for publikum den 3. juli 2004. Det var en stor dag for Silkeborg og aUe papirin teresserede.
AF Reld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum
Papirmuseet har til huse i de gam le produkrionslokaler for håndgjort papir. Netop her har der i perioden ca. 1956-1963 vreret produceret håndgjort papir til danske pengesedler (specielt tJI 500 kr.-sedlerne). Det var en papirpro
duktion med hoje sikkerhedskrav, og derfor sk ull e a Ile produktionsgangene ske inden for samme hoveddor. Man kunne altså i store trrek folge produkuonsgangen fra rästof til det frerdige papir. Dctte faktum har vrerct en stor fordcI i projekteringen af det nye papirmuseum: Rammerne var ideelle. Og rammcrne er såmrend også museets
hovedattraktion! Publikum kommer direkte ind i de autentiske omgivelser og foler historien nrervaerende.
Gennemgripande renovering Produktionslokalerne var dog i en lidt ringe forfaming, så loka lerne og maskinerne har fået en gennerngribende renovering. Heldigvis findes der i Silkeborg lokale firmaer, som har et indgående kendskab til papirfabrikken. Finnaet Alderslyst Elektro har stået for renovering af maskinerne, og det varen helt speciel opgave forfirrnaets
Omkillg osebouell, daeklet loftes-Lilldy Lourillg underviser.
ejer, Frederik Rasmussen og maskinarbejder Kim Jensen, da de begge tidligcre havde arbejdet mange år på Silke
borg Papirfabrik. Alderslyst Elektro sorgede for, at det nye papirmuseums gamle maskinpark stod koreklar til åbningen.
Produktionssted og museum over dansk papirfremstilling Papirmuseet bygger på to gru ndideer: Dels at vrere et produktionssted for håndgjort papir og dels at vrere et papirmuseum over dansk papirfremstilling. Det var derfor nodvendigt at forandre de gamle produktionslokaler med nye e lementer. Idette arbejde har museet Uet hjrelp fra arkitekt Mikkel WestfalJ fra arkitektfirmaet ~rsuderne. MikkeJ Westfall har sorget for, at de nye elementer til museet falder ind
med det gamle produktionsanl:cg. De nye elementer erkendes klart som nye, men de er tegnet i et strcngt "industri ·
elt" design . Mikkel WestfaJl har til dette projekt blandt andet tegnet det store, flotte "servicehord" ved e ntreen og museumsmont rene. Ved at inddrage en indretningsarktiekt har papirmuseets 0nsket at kombinere gammelt og nyt til en enhed - sa det er funktionelt
som moderne museum uden at pille ved de autenuske historiske omgivelser.
Muglighed for publikum at ose et ark papir Papirmuseets hovedsal er det ga mle produktionslokale for håndgjort papir. Her kan publikum se og opleve den sto
re hol lrender, de gamle "sebotter og de hydraul iske pressere. Dette lokale er beregnet ul produktion. Og publikum bar også mulighed for at pr"ve at 0se et ark papir! Der er dog også et par min
dre "museumsudstillinger" i lokalet. Blandt andet om kludemadammer og råstoffer og formbinderi og vandmrerker.
De egentlige museumsudstillinger er placeret i to andre lokaler. Det ene lokale lregger hovedvregten på vandmrerkepapir fremstillet på maskine og giver en kon prre entauon af firmaet De forcnede Papirfabrikker. Publikum kan i de nye spccialmontre se naermere på sikkerhedspapir. l det andet lokale modes publikum af den busteaf J.c. Drewsen, den centrale skikkelse i dansk papirindustri. I lokalet kan publikum iovrigt studere håndgjon vand
m:crkepapir og mon tre om den tidlige danske papirindustri, De forenede Papirfabrikker og Silkeborg Papirfabrik.
3
Inblik i papirets mysterier Den gamle sortersal er indrettet til eksperimentarium, hvor publikum og grupper kan få et indblik i papirets mysterier. Her er ogsä en stor samling af laboratorieudstyr fra papirindustrien . I andre lokaler r indrettet terrerum, biograf og limstue m.m ..
Papirmuseet Bikuben mangler fortsat nogle enkelte småting og en stor nyanskalfelse i form af en t",remaski
neo Men det sk ulle efter planen gerne vrere på plads til sresonen 2005.
En lille historisk lonlIne Papirmuseet Bikuben er en lille "historisk lomme" i den nye bydel Papirfabrikken. De gamle fabriksbygninger står i dag flotte og nyrenoverede til nyt formål. På en måde er hele det ga mle fabriksområde en del af papirmuseets udstillinger! Det er håbet, at publikum kan nyde at gå rundt på det ga mle historiske fabriksområde og så få den dybere indsigt ved et bes0g på papir
museet.
Flok af frivillige papirmagere oplaert Papirmuseet Bikuben er et levende museum, hvor der produceres händgjort papir. Danmarks Papirmagerlaug i Silkeborg blev oprettet af de gamle papirmagere fra Si lkeborg Papirfabrik, og disse papirmagere har nu oplrert en fl ak af frivillige papinnagere til at fere håndvrerket og traditionerne videre.
Forskning i naert samarbejde Silkeborg Museum Papirmuseet Bikuben ensker også at vrere et videnscenter om papir og papirhistorie. Den papirhistoriske forskning vi i ske i nrert samarbejde med Silkeborg Museum.
Papirmuscet har åbnet i hejsresonen maj-august alle dage kI.12-17, og grupper kan besege museet efter aftale med museumsleder Bem Schm idt Nielsen.
Museets hjemme side Kontakt til Papirmuseet Bikuben kan
ske gen nem museets hjemmeside: www.papirmuseet .dk.
UtstiJJing af forme og insuumente
På papinnuseets hjernmeside kan man lrese me re om museet og om papi rhistorie.
Med åbningen af Papirmuseet Bikuben i 2004 har Silkeborg taget hul på en ny epoke som Danmarks historis
ke papirby.
MUSEUMSLEDER MED STOR PAPIRERFARING Prresentation af Bent Schmidt Nielsen
AF Keld Dalsgaard larsen, Silkeborg Museum
---Papirmuseet Bikuben er en selvejen-de institution med egen bestyrelse. Til den daglige drift på museet har best y.reisen ansat Bent Schmidt Nielsen. Og herm ed har papirmuseet få et en leder med et stort og indgåe nde kendskab til papirindustrien.
Bent Schmidt Niel sen 1f.J952J fik ved en tilfreldighed ansrettelse på Sil keborg Papirfabrik i 1974. Planen var, at han skulle tjene penge til en motorcykel. Men papiret blev hans skrebne! Bent Schmidt Nielsen blev så fa scineret af papiret, at han droppede en planlagt uddannelse som lrerer og blev pa
pirarbejcler.
"Papir ikke kun papir-men et utal af ting"
"Jeg havde i min uvidenhed troet, at papirfremstilling var noget småtteri , og noget med saks og papirklip. Og
4
så opdager jeg, at det er enormt på all e faconer, og at papir ikke kun er papir - men et utal af ting. leg var fortabt og blev derlor hrengende på Silkeborg Papirfabrik " .
Bent Schmidt Nielsen stanede som yngstemand ved Papirmaskine nr.3 i 1974, og han s luttede i 1979 som maskinferer for samme maskine. Men skifteholdsa rbejde t kunne til sidst ikke forenes med familielive t, så Bent Schmidt Nielsen var nrer ved at skifte til andet arbejde. Men så fik han et tilbud på Si lkeborg Papirfabrik, som han ikke kunne sige nej til.
Forsoge at nyutvikle sikkerhedsp'lpirkoncept
"Det var omkring 1980, jeg fik tilbud om at komme med i en lill e projektgruppe, der skulle forsege at nyudvikle et nye sikkerhedspapirkoncept. SiJkeborg Papirfabrik havde tidlige re vreret ferende på området, men fabrik-
ken havde nok hvil et lidt for lrenge på laurbrerene. Noget måtte i hvert fald geres. Og her fik jeg som relativ ny mulighed for at vrere sammen med fabrikkens kapaciteterpä området. Vi fik v<.Crksted i den ga mle seddelfabrik, og vi blev kaldt for "den lukkede afdelin g", da alt, hvad vi foretog os, var
hemmeligt. Projektet Iykkedes! Vi udviklede en forrygende ny kvalitet på sikkerhedspapir, og det overbeviste Nationalbanken om produkternes fortrreffeligheder" .
Udviklingsarbejdet fortsatte kontinuerligt, ogBent Schmidt Nielsen blev til sidst den naturlige leder af afdelingen. Silkeborg Papirfabrik udviklede i denne periode mange fonn er for vrerdipapi rer. For eksempel grafiske vandmre rker til nreste n 4000 virksomhedskunder og pas til 28 lande.
Forts sid. 5
En niche inden for papir bracheh Bent Schmidt Nielsen og de ansatte
på Silkeborg Papirfabrik v,,, overbevis
te om, at de havde fundet en niche in
den for papirbranchen, så fabrikken
havde en god og lang fremtid fo ran sig.
Lukningen af papirfabrikken i 2000
kom derfor helt bag på Bent Schmidt
Nielsen. Men de tys ke ejeres beslut
ning stod ikke til at rendre.
Be nt Schmidt Niel sen fortsatte med
ege t firma inden for papirindustrien.
Kontakten til den internationale papir
industri blev bibeholdt .
"Sendt till alverdens lande" "Med mit indgående kendskab til pa
pir og vandmrerker blev jeg sendt rundt
til alvcrdens lande for at instruere i
va ndm rerkefremsti ll ing, og det var
både sprendende og vemodigt. For på de rejser fandt jeg f,,,st for a lvor ud af,
hvor dygtige vi egentli g havde vreret
på Silkeborg Papirfabrik . Vores vand
m rerkekval itet var i hvert fald v>csent
li g bedre, end den man kender mange
andre steder. Så set her i bagklogska
bens bagspejl, så solgte vi os ikke dyrt
nok. Vi var s impelthen ikke tilstrrek
kelig klar over, hviJke unikke kvali te
ter vi lå inde med".
Dypt berllrt over Silkeborgs lukning Bent Schmidt Nielsen var dybt bef0rt
over Silkeborg Papirfabriks lukning.
Ma nge års s lid og udviklin gsa rbejde
havde a lli geve l ikke vrere t no k . Og
midt i den ne tri ste virkelighed va r det
sa lt i såret, a t fl e re t rak på skedderen
og hrevdede, at Sil keborg Papirfabrik
da vist var noget ga mmeldags og um o
derne. Inte t kunne vrere mere forkert
understreger Bent Schmidt Ni else n .
Måske var nogle af bygningerne ga m
le, men selve produktionen var tip-top
modern e og af absolut international
kva litet.
Mrerkeligt nu "at komme på nluseunt" Det var derfor med blandede fol e lser,
at Bent Schmidt Nielsen engagerede sig
i museu msplanem e på si n gamle ar
bejdsplads. Bent Schmidt Nielsen hav
de vreret så opsat på at få papirfabri k
ken til at overleve, at de t va r m rerke-
Bent Schmidt Nielsen museum leder og {ormbindel vid papirmuseet Bikt/ben
Hgt nu "at komme på museum". Bent
Schmidt Niel sen tog imidle rtid spri ng
et fra afdelingsleder til museums leder.
Og hermed e r de r også ska bt kontinu
itet mellem fortid, nutid og fremtid på
Papirmuseet Bikuben i Silkeborg.
" Jeg droppede jo en planlagt boglig
uddannelse for papirindust rien i 1974.
Med mit nye arbejde som museums le
der kan man vel hrevde, at jeg nu kan
kombinere min oprindelige lyst til at
s tudere og undervise m ed min viden
om og fascina ti on af papir. De t hand
ler under alle omstrendigheder om pa
pir, og her fa ler jeg mig på h jemmebane.
Ut roligt priviligeret at have et levende papirmagermiljo og papirhistorisk viden på Silkeborg Museum Men jeg kan jo ikke gare det a lene, og
jeg f0ler, at vi i Silkeborg er utroligt
priviligere t af at have et levende papir
m agennil j" og en stor papirhistorisk
viden på Si lkeborg Museum . Det er et
godt udgangspunkt for papirmuseet og
lnit virke".
KiJder: Samtalel med Bent Schmidt Nielsen og avisinterview i Midt;yllands Avis 29. ;uli 2004.
5
EN PAPIRPR0VESAMLING fra Silkeborg Papirfabrik
En del af pakkerne j Den gamle Hette.
Sammendrag af foredrag holdt på NPH's årsmöde 27 maj 2004 i Köbenhavn.
AF Ingelise Nielsen, afdelningsleder, konservatorskolens Grafiske Linie
Efter ca. 150 års drift måtte Silkeborg Papirfabrik dreje noglen om ved udgangen af maj måned 2000. Drewsen Spezialpapiere, den sidste ejer af papirfabrikken, stoppede produktionen i Danmark og solgte fabriksområdet til en investorgruppe. I dag, 4 år senere, fremst:1r omddet fuldstrendig forandret med sin blanding af boliger, erhvervs- og kulturaktiviteter.
Efter lukningen blev Konservatorskolens grafiske linje kontaktet af museumsinspektor Keld Dalsgaard Larsen fra Silkeborg Museum. Under oprydning på fabrikken havde man fundet en st0rre samling papirprover på et loft. Museet fandt pr0verne beva ringsvrerdige, men så sig ikke selv i stand til at opbevare og regisrrere dem.
Konservatorskolen havde allercde overtaget en mindre provesamling fra Ny Magiemolle Papirfabrik ved Nrest-
6
ved, da denne blev nedlagt i 1992. Sporgsmålet var derior, om skolen også ville vrere interesseret i dcn vresentlig st0rre Silkeborg-samling.
Under et besog i Silkeborg i august 2001 var der lejlighed til at se nrermcre på pmvesamlingen. Den var på dct tidspunkt blevet flyttet til Den gamle Botte, som i dag rummer Papirmusee t Bikuben (I I.
Det var et ga ns ke overvreldende syn at komme ind i lokalet og se de mange små pakker med papir, der lå stabjet op på borde langs alle vreggene.
Samlingen PapirprovesamHngen består af pr0ver fra hver eneste k0rse! på Silkeborgs papirmaskiner i årene 1930 til 1967 samt enkelte pr0ver fra for 1930. Pmverne er nummere ret fortl0bende inden for en årgang med en separat nummerrrekke for hver papirmaskine. Pmverne er efterfolgende fordelt i pakker il 100 ark og indpakket i karduspapir. Der ertypisk fremstillet 800-1000 pmver per år per PM, men for nogle år-
gange er tallet helt oppe på 1300-1400 pr0ver.
Pr0verne fra de 3 maskiner drekker folgende produktionsår:
PM l: PM 2: PM3:
1930-1967 1930-1965 1945-1962
Holge Kcld Dalsgaard Larsen (21 er de 3 papirmaskiner på Silkeborg papirfabrik installeret i henhoJdsvis 1894 (PM JI. 1925 (PM 21 og 1935 (PM 31 .
Papirproverne Man kan opdele proverne i 2 kategorier:
Prover med recepter, som indehol der en beskrivelse af s tofsammensretningen (råstoffer og tiJsrerningsstofferl med angivelse af mrengdeforholdet.
PT0ver udell recept er, hvor stofsammensrerningen er identisk med receptpmvenes, men hvor der f. eks. er ",ndret på papirets gramvregt. På prover uden recepter lindes der henvisning til nummeret på den tilsvarende receptpr0ve .
Forts sid. 7
Eksempel på prliJVe med recept.
Alle proverne indeholder desuden oplysninger om produktionsdato og arksterreIse, samt om hvilket firma papiret er 1everet til . Sortering af proverne Under den forelobige gennemgang blev en mindre del af pmvcrne uden recept fra dc tidlige årgangc forsegsvis kasseret. Det viste sig imidlertid hurtigt, at dct ville tage betydelig lrengere tid at gcnncmgå alle pakkerne end den uge, som var afsat til beseget i Silkeborg. Det blev derfor besluttet at flytte alle de resterende prever til Konservatorskolen i Kebenhavn uden yderligere sorte ring og kassation.
l oktober 200 1 blev alle pakkerne Ii alt ca. 8 m' material eJ derfor stabiet på paller og kert til Konservatorskolen, hvo r pakkerne i farste omgang blev lagt i flyttekasser, som blev mrerket med årstal og derefter anbragt i et af skolens lagerrum.
Det efterfelgende års tid blev brugt til overvejelser om, hvordan man på en forholdsvis enkel måde kunne skabe
lndholdet af en af pakkerne.
et overblik over samlingens indhold og forenkle tilgangen til de enkelte prever. Forskellige sorteringsmodeller blev afprevet på en enkelt årga ng, inden det endelige valg kunne trreffes.
Ilebet af en 3-måneders periode i sommeren 2003 blev samtIige prever pakket ud af deres kardusomslag og sorteret efter felgende principper:
Rcceptpreverne blevadski lt fra preverne uden recepter. De to kategorier er sortcret efter samme principper, men er anbragt i separate kasse r.
Den gamle opdeling i årgange og papirmask iner er bibeholdt, men preverne er nu arrangeret alfabetisk cfter paputype i stedet for kronologisk efter dc fortlebende numre.
KuleTt protokolpapir kan nu lindes under Protokolpapir, kulliJrl, osv. Inden for hver papirtype er pmverne anbragt kronologisk.
Samtidig med sorteringen blev det for hver eneste årgang registreret, hvil ke papirtyper der var produceret på hver af de 3 papirmaskiner. Resultatet
af denne registrering er indtastet i et regneark, der nu fungerer som en forelebig registrant.
Samlingens fremtid Arbejdet med at gere informationerne fra prevesa mlingen tilgrenge lige vii fortsrette i dc kommende år. Forskellige modeller har v.cret dr0ftet, herunder en regi strering af receptcrne i en database. På grund af sa mlingens omfang er det imidlertid meget vigtigt at foretage en grundig afvejning af detal· jeringsgraden i forbindel se med en eventuel databaseregistrering af recepteme. Med til overvejelserne horer også, 0111 samtlige prever uden recept fortsat skal bevares.
7
Eksempel på nedbrudt ;em gallusblrek-tegning. Ukendt ophavsmand, Dec Kongelige Bibliotek
Kan omslag medvirke til bevaring af historiske håndskrifter med jerngallusblrek?
Sammendrag af foredrag holdt på NPH's årsmede 27_ maj 2004 i Kobenhavn. AF konservator Birgit Vinther Hansen , Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling bvh@kb_dk
Håndskrifter, noder og tegninger med jerngallusblrek udgor et stort problem i forbindelse med bevaring af den papirbaserede kulturarv, idet blrekket kan nedbryde papiret_ Store kunstneres vrerker er under forholdsvis kraftig nedbrydning. Det grelder Leks_ Rembrandt, Bach, Buxtehude og i Danmark H. C. Andersen.
Gennem mange års arbejde med konservering af håndskrifter med jernga llusbI rek på Det Konge lige Bibliotek i K0benhavn opstod sp0rgsmålet om hvorvidt det ville vrere muligt at srenke
8
nedbrydningshastigheden a lene gennem at placere disse letnedbrydelige händskrifter i omslag imprregneret med konse rveringsmidler. Hermed vilIe nedbrydningshas ti gheden kunne srenkes for hele samlinger frem for t idskrrevende konservering af enkeltark.
Som samtidig speeialestuderende på Konservatorskolens kandidatuddannelse blev det muligt at unders0ge hvilke effekter forskelUge typer omslag måtte have.
Jerngallllsblrek Jern gallusbl re k har vreret vidt udbredt i Europa, hvor det gennem det sidste årtu sinde sa mle t set har vreret den mest anvendte bl rek i historiske håndskrifter. Blrekket forsvandt fra markedet i 1900-ta llet i forbindelse med udvikUng af andre farvestoffer.
Til fremstilling af jerngallusblrek anvend tes jernvitriol, ga rvestof udtrukket fra galrebler samt gummi ara-
bieum. Der findes mange overl everede opskrifter som viser store variatio~
ner i mrengdeforhold og ti lsretning af hjrel pestoffer. Blrekkets farve er ved fremsti ll i.ngen blåsort, men efterhånden som blrekket og papiret under blrekket nedbrydes, bhver det brunligt.
Nedbrydning af papir med jerngallllsblrek Når jerngallllsblrek nedbryder papi ret skyldes det a t blre kket of te har et ubundet indhold af overgallgsmetaller i form af jern og kobber, som katalyserer oxidationen af papiret . Desuden er bl re kket surt på grund af indhold af svovJsyre. Når der så ledes er jerngallusblrek på papiret kan oxidation blive den pli mrere nedbrydningsårsag, hvor papir liden jerngaJJusblrek som regel prim re rt ned brydes på grund af syre. Selv kludepapir, som ellers har en fantasti s k reJ dnin gsstabilitet, bUver let nedbrudt af jerngalJusblre k.
Undersegelse af omslag med natriumbromid (NaBr), calciumphytat (CaPhyt) og kalciumkarbonat (CaC03 )
$yreindholdet i historiske dokumenter kan over tid påvirkes gennem opbevaring i omslag som indeholder en basisk buffer i form af CaCO, og det er i dag almindelig praksis at emballere papirbaserede kulturv<erdigenstande i sådanne omslag_ Det har ikke tidligere v<eret undersogt om det er muligt at påvirke oxidationen gennem også at tils<ette en antioxidant til omslaget .
Til konservering af hilndskrifter med jerngaJJusbl<ek kan .nvendes antioxidanter i form af CaPhyt eJJer NaBr i kombination med CaCO, og disse tre stoffer indgik derfor i omslagsforsoget.
Forsog Idette forsog var målet bl.a. at undersoge hvilken effekt omslag med NaBr og CaCO, har på papir med og uden jerngaJJusbl<ek.
Til forsaget blev pmvemateriale fremstiIJet af Whatmann Filterpapir Nr. I limet med gelatine, hvorefter hal vdelen blev badet i en fortyndet labora toriefremstillet jerngaJlusbl<ek. Pmverne blev lagt meIJem fil trerpapir impr<egneret med CaPbyt eJler NaBr
alene eJJer i kombination med CaCO, samt melJem uimpr<egneret papir som reference. Disse sandwicher blev opbevaret ved to forskeJlige luftfugtigheder IRF), hoj 160-95%) og lav 153-62%) ved stuetemperatur i 40 dage, hvorefter de blev udsat for accelereret <eld ning i 8 dage ved 851c og RF svingende mellem 40 og 80% .
Resultater Forsoget viste at farve<endringen Ipapirets gu lning) som folge af oxidation blev nedsat til halvdel en, når der var NaBr i omslaget og RF havde v<eret hoj.
Trrekstyrken, som i hoj grad kan påvirkes af sur hydrolyse forårsaget af syre i papiret, påvirkes ikke nilr CaCO. eJJer NaBr er t ilstede i omslaget alene. Men når CaCO, Qg NaBr er tilstede samtidig ses en markant positiv effekt, idet tr<ekstyrken ikke aftager i samme grad som folge af den accelererede <eldning. Faldet i trrekstyrkc er ca. halveret, når papiret med bl<ek <el des Iiggende i omslag med NaBr og CaCO, og RF svingede meJlem 40 og 80%. Der opstår tilsyneladende en synergistisk effekt, når begge stoffer er tilstede samtidigt. Dctlc kan skyldes en oget oploselighed af det tungtoploselige CaCO, forårsaget af NaBr.
Pmvemateriale ophamgt frit i klimakammCI.
Forsogene med CaPhyt viste ingen positive effekter. Derimod sås en meget kraftig misfarvning af papirets bagside forilrsaget af CaPhyt.
Det udforte forsog viser a t det i hoj grad er muligt at påvirke nedbrydningshastigheden af papir med jerngallusbl<ek gennem emballering i omslag impr<egneret med NaBr og CaCO,.
Kommende [orseg Den de l af papirpmvematerialet, som ikke var badet i blrek, fik en reduktion i trrekstyrken på op til 20%, når det havde ligget i omslag med NaBr ved hoj RF. Da dette er en uhensigtsmressig bivirkning folges forsogene op i efteråret 2004 af endnu en forsogsr<ekke. Denne skal bl.a. vise om der kan opnäs en positiv effekt ved stabil RF omkring 50%, som i dag anbefales til opbevaring af arkivmateriale, og om det er muligt at reducere NaBrs uheldige evne til at neds<ette trrekstyrken i papir uden jerngaIJusblrek.
Hvis det Iykkes at udvikle en effektiv omslagsmetode uden bivirkningervil metoden kunne fungere som et reelt alternativ til enkeltarkskonservering af papir med jerngallusbl<ek.
9
ET OMFATTANDE OCH RIGHOLDIGT program vid IPH" s kongress i Polen
AF Anna-Grethe Rischel
Et omfattende og righoldigt program medtc deltagerne til IPH 's XXVlI internationale kon gres for papir-histori
kerc i Polen . Den forste del af kongressen foregi k i den lille kurby Duszniki Zdr6j, hvor den 400 år gaml e papirmHlle nu er indrettet som papirmu sc ul11 med en fornem papirhi stori sk udstil ling ~I f v;rrktej , modeller, maskiner og
en umfattenue sa ml ing af tekni ske måIcinstruITIcntcr. Dct var nresten ikkc
til at tro, at der for få år s iden var så store ovcrsv0Jlll1lclscr i bycn, at brocr
forsv'"1dt og hel e område t meJ de t s lllukk e gamle papirll1l1 SC 1I111 blev nll1H, så de loka ler, hvor der i dag e r arbeidcnde va:rkstcd, var da: kkct af mudrct fl odva nd .
Takkct va're en sto r arbcjdsindsnts fra Duszniki Papirmuscc (s s tab og dets leder, Dr. Bozenn Schweizer-Makowska fik dc mangc kongrcsdcltagere fra SPilniell , Portugal, Hnll"1I1 d, Belgien, Frankri g, USA, England, Tyskland, Pole n, Sverige og Danmark håde e t stort fagli gt udbytte ilf kongressen og sa mtidig mulighed for at stifte bekcndtsbb med polsk kultur og hi sto rie ved besog på biblioteke r og arkivcr i Wroclaw og Krakow. De mangc furcdrag var fordelt på to dage, kun anHudt af tiltr<cngte kaffepauser og måltider og den forste aften slutt ede forst ved midnatst id efter et hcs(')g i hasili kclC:n Wambicrzyce "Lower
Silesian Je rusalem" ug middag mcd dcjlige polske retter.
Papir som en hi stori sk kilde Om lordagen ViI r Ad riaan Kardinaa l og Ell en van der Gri jns foredrag med titlen " Paper as Evidcnce" srerlig interes
sant fo r mi g. De to holl re ndere arbeider med at undersoge problemer og reg
Ic r for kunstvre rkers autenticitet, base ret på unders0ge lsc r af papiret so m ba:rende medium, og dette arbejde in <igå r so m er en del af et storre forsknin gsprojekt vcdmrende teknikker og m etoder, hvor papi ret som mareria lc
anvendes som en hi stori sk kilde. Agn icszb Hel man · Waz ny prresen
tercde si ne igangwcrcnJc undersegel
ser af en ra:kke J 700· og J 800-ta ls ti betanske manuskripter i Polen, hvu r
hun ved ,ma lyse r af fibermatcr ia le t og limstoffer sammenIignede si ne obser
va tioner med sine studier hos p<lpir
magerc i Himalaya. Det va r en fonsa' t
tel sc af det arhejdc, S0111 hUll prteSC Il
tercde i Torun på Copernicus univer
si tetet i juni , hvor jcg ha vde le jlighed til a t ,Ieltage i ko ngressen om Oriental ske kun stv<crkcr i Polske sa mlinger.
Jodiske dokumenter med blandning av bom vid og hor Izhar Neumanns foredrag om i"di ske dokumenter fra I I - 12. å rhundrede og hans analyser af fibnmaterialet som en blanding af bomllld og ho r hl ev mudtagct med Iidt skepsis, idet h il n så
en klar forbindcl se mell em den tekstile revolution i Israel i middclaldercn, h vor bomuldsdyrkning dominercde over dyrknin gen af hor og papirets oprindelse . Efter hans m ening var Pil
piret af is raelsk uprindelse. Eftermiddage n var h e lli ge t ind
holdsrige papi rh istariske foredrag, h vor Alan C rocker gav e n levcnde f remstill ing med ta I rige ill ustrati oner om Matthias Koops patenter fur halmpapir og Hans -Pet e r Jaraczewskis berettedc om papi1'l11l'Jllerne ved Oder og deres sk.rbne .
IPHs gmeralforsam ling blev afholdt sImdag formiddag og den slllttede med gode resultater, so m Göran Wohlfahrt vi i informere om. Om eftermiddagen
V<lr der arrangc ret heseg i Tchekiet på den store smukke I ~OO - ta l s papirmolle i Vdke Los in y. Efte r den binge hu stur var der omvisning i det tilhercn dc
museum og va-rksted, hvor .. Hkivhold
bart pilpir af homuld s- og herfibrc prnduce res e ft e r de bedste kla ssis ke pr incipper.
Papirarkialier fra Silcsicn M andag l110rgen startedc med en end
nu Ix ngcrc busrur end dagen for, og
de nn e ga ng g jaldt bes"gct Wroclaw, hvor stadsarkivet i anl edning af IPHkongressen h;lvdc arra ngeret en SIl1uk
udstilling med perga ment - og papirar
kivalicr fra Silesicn . Stadsarkivet ha r den sterstc samling af arki valier i Polen
og udsti lJingen rummede cksempl er på
Några pmfiler vid IPH-lw ngressen i Polen
"
POLEN: I3ELGIEN: H OLLAND.
Dr /Jozellll Schweizer-Makowska DiiszniJd los de GeJa ch Vice president IPH Adrillan kardinaal
ro
restaureringer af både kort, perga menter, bager og manuskriptcr. Der var en endnu mere interess"nt udstilling på National Biblioteket Osso lineum af forn emt restaureringsa rbejde af de righoldige s;lI11linge r, hvor bibliotekets direkt0r berettede om sa mlinge rnes historie, inden Ma lgorzata Grocholskas foredrag om konserveringsmetoder på biblioteket. Til s idst var der mu Iighed for et kort bes0g på kon se rveringsva' rkstedet, hvar et illumineret pergament var under restaurering ved indfa'ldning af fint skre rfet perga m ent. Hidtil har bogbindere varetaget vedli gc holdc lsc n af sa mlingc rnc, men i 1997 blev de r ansat en professionel papir- og lax lerkonservator og nu arbe jdes der efter de nyeste kon se rveringsp rin cipper b;i de med hensyn til valg af materialer, restaurering og ma gas in erin g.
Panoramautstilling Eftermiddagen omfattede et besog i Nationalmuseets beremtc Panorama udstilling af slaget ved Raclawi ce 1794, hvor det 15 x 114 m store c irkelrunde ma leri ga v e t na::ste n l ivagtigt, tre-dime ns ionalt indtryk af kampen. D er blev også tid til en byvandring i det ga ml e Wroclaw med den smukke markesplaJ s, inden bussen trofast bragte os t ilbage ti l Duszniki Zdröj igen.
Det var nu den anden og sidste dag med foredrag. Mit foredrag om 250 års e uropre isk og dan sk papir blev godt modtaget og res ultercde i gode sa mtaler med isre r de hollandske papirhistorikere Adriaan Kardinaalog El len van der Grijn.
IPH 's nye prres ident Jözef Dabrowski belyste i s it foredrag i et his tori sk perspektiv teknologiske aspekter og
,
H OLLAND:
D r H cncl< Porch
markedskrrefter vedmrende stabi lt og holdbart papir, so m også var et centralt foredrag for mig og m ine unders0gelse r af europaeisk papir og den tilpasning, der e r sket i tide ns 10b af produk tionen.
Kellers trreslibsm askine de jligt praktisk indslag Karl Pichols rekon struktionsfors0g af Kellers trreslibsmaskin e var et de jligt prakti sk inds lag m ell em de mange teoretiske fored rag inden fored ragene om va ndmrerker, hvor Stefan Feyera bend havde sa m let e t omfattende materia le om vandmrerker i mas kinfre m stillet papir og hvor Albert Elen, IPH 's tidli gere prresident, praesenterede NIKl projektets vandm aerkedatabase .
Eftermiddagen var hellige t ys ten med Simon Koretskys video om IPH 's Kina ekspedition 1999 og Dieter Pnthm ans prc:ese ntation om papirmagerhå ndvre rkets oprinde lse, illustreret m ed ta lrige dias fra vcerkstede r i Ki na, Thai la nd og Tibet.
Bcsok vid Jagicllonian universitetet F<>Ts te del af kongresse n i Duszniki Zrlr6j s luttede mcgct fe stligt med udnxvnelse af Dr. Bozena Schweizer-Makowska som ", resborge r i byen inden Chopin koncerten med den japanske pian ist inde Ayako Uehara og afskedsmiddag. Tid lig nres te morgen gik turen med bus til Krakow, hvor eftermiddagen omfattede besog på Jagi e llonian hiblioteket i en forn e m ny bygning, hvor der også var arrangcrct en ud stilling af klenodie r i anledning af IPH-kongressen . Nreste punkt i programmet var to foredrag på Jagiell oni an univers itetet, de ls o m fortidige og fre m t i d ige pa pi rsta bi I i tetsprobl em er
PORTUGAL:
Maria ,ose. Ferreira dos Sanlos
og dels om en model ti l at vurdere polske bibliotekssa mlinge rs surhed . lnden hyvandringen i det ga m le Krakow blev en afsyrings maskine ti l enkeltark prresenteret. Den lange dag s luttede med e n uforglemm elig aft en i Collegiun Maius, som nu er mu se um for JagieIlanian unive rsitetet med pra g tfuide rum, hvor uni versitets historie kunne f01ges og hvor isrer Kopernicus sa m linge n af m åleinstrumenter var betagende.
Wawel - slottet i Krakow Den si ds te dag i Krakow var vej ret bl re ndende smukt og klart llled hoj bl å himmel og Wawel s lottet kunne ikke have prresellteret sig smukkere. Her ti lhragte vi formiddage n med at besege Krakows arkiv på slott et, og der kunne vi godt vrere bleve t meget lrenge re, for arkivaren havde fundet så mange inte rtssa nte og forskel lige typer af arkivalier frem, at det var svre rt at 10srive sig til den efterf01ge nde rundtur i s lott et. Om efte rmi ddagen fort sa tt e programm et med e t heseg i sa ltminerne i Wieli cz ka, hvar man via uClldeli ge tmpper nåede 300 m ned under jorden til kelig og dejlig luft, hvor man var omgivet af salt på a llc sider - både loft, vregge og gulv, som lignede blankpolerct morkeg rå marmor. Efte r to tim ers vandring var det godt at kunne afslutte det ri gholcli gc IPH-program med en sidste middag med polske retter i venners lag. Nu kan de mange in dtryk bundfrelde sig og kont"kter udbygges i det ne tva'rk, som opstår under s,i d"nn e mode r. Al le foredrag skal indcn 1. november indlcve res tiI en kommende publikation, så der er håb om at også anure end kongresdcltagerne kan f;i udbytte af modet.
FRANKRIG.
Claire Bus/lIlTel
II
Balansräkningen uppv is"de tillgå ng"r p ca :lO 400 Euro oc h hu dgeten fö r 2005 ett överskott om 2000 Eu ro.
J e tt vackert ban d prese nterades IPH :s senast e årsbok inn ehå llande '111 -för~lndcn och disk ussionsupptagni ngar från ko ngressen i Rom 2002. Boken distribueras till delraga rna i oktober och finns att bestiilla. Pris 45 Euro. Tryckkostnauen ii r i n ba kad i budgeten för kongressen i Rom .
N yhetsbrev ersätte r " Pape r History"
Utgivningen av IPH :s flerspråkiga tidskrift Papcr H istory, som legat nere sedan 2003 j fr .. inv3Toav r('d ~lklör, kOI1l-1l1{.'T inte att åter upptagas. Förslag hade viickts att L'rsii tt ~1 den med ett tick t roniskt nyhctsbrev med t re utg .. ivor per !lr, ;I(t hJi mtas hem från en förhättrad hemsida förutsatt frivi lli ga redaktörskrafter och ett nöjaktigt l11edelsa nsl ag. En rundiri.iga i vintra s hade visat på uppslu lning kring denIla tan ke och heslutet
blev att fram till nä sta kongress finna en grupp personer be redda att Starta oc h rcui gera ett n ybet sbrev. Kassa beh Il ningen medger e tt til lräck ligt anslag sil att ko ngressen 2006 kan fa tta def in itivt beslut o m ett elektroniskt nyh etshrev (till de m SO I11 saknar c-post dis tri bueras la sertryck ta lösa blad pl'r post).
Papper oc h pappersmuseer i vii riden blir hu vudtemat fö r 2006 års kongrcss fiirl;lgd till handpappers bruket i C" pellades 16 l11i l från !lucelo na) och Mauriu . En videofi lm vis"dc <!tt bruket ii r väl utrustat med hi s toriska dokument och modclle r, ex perimelltvcrstad, bib· lio tek, le k pl"ts för b" rn m .01 . In vigt 196 1 riiknade mu see t förra åre t in J I 000 besökare. Datum för kongresse n var ii nnu öppen, troligen scptembc.::r.
Kongress i Sve rige oc h Finland 2008 Göran Woblfahrt presen te ra de hu
vuddragen i planerna för en IPH-kongress i Uppsala nch bo i se ptember
2008 på tcmat 'Skog och papper. Gästerna intriiff", en fredag i Uppsala och loge ras gem ensamt. Lördagen ägnas föredrag sa mt officiell m iddag i Lin neträdgården. Söndagen ä r vikt för årsmö· te oc h s tud ie res" till Stockh olm, måndag oc h tisdag fö reliisn ingar sa mt s tudiebesök i Caro l in", L"ndsarkivet och Gustavianum . O nsdag agn"s skogshruk och avverkning sa mt Triiforskningsinstitutet, på kviillen bå tresa till Åho för besök i Åbo Akat.kmi oeh i modcr nt jo urn alpappcJ'sIH uk . Förslagct mottogs m yc ket väl och det uppurogs åt PH ~ltr vid kongresscn i Spa n ien fram liigg:1 ett dctalje r~1t progr~1 11l med uppgift om tider, logi , hesöksobjekt och kos tn ader för deltagande . En arhetsgrupp mcd represe ntanter fö r de fyra I ~i ndcr n a utses inum kun för att dra upp riktlinjerna .
Giiran Wo!,l{a!m
Göra eget papper för hand?
12
IoJarn nI HAND PAPPERS BRUK
Av hös tens kursprogram vid Kva rnb y n s handpappersbruk i Mölndal s Kva rnb y åters tå r e n h elgkurs 30 - 3 1 o kto ber och till de nna finna iinnu utrymllle fö r a n m iiJningar.
Temat fö r k urse n är gru nd läggande arbetsmetoder för pappers tillverkning med humullsmassa. Kursen viil1lfcr sig både til l n y bii rjare och erfa rna . En utförligare kurs bes krivni ng finns på fö re ninge ns h e m s ida : www.kvarnbynshandparper.org Anmälan sker t i ll t e lefo n och fax 031-277637. Kursledare ä r Owe Björklund, Zcn ART Paper.
Kvarnb yns Handpappersbruk finn s r ,i traditi ons rik m a rk fö r pappers till verkn inge n m ed ano r frå n 1670-ta le t. M'lI1 ha r räk nat till åtta handp'·lppers hruk i Ull)
r,i det. Och h ii r finns genom finpappersbruket Klippa n M ö l nda I fo rtfa rande e n be t ydande pappers!"i IIv erkni ng. Kvarnhy Hand pa ppersbruk iiI' e n ideell förening med ca lOD- ta le t m edlemmar. NPHT iiter kom mcr till för
en ingen s verksamhet.
FORENINGEN PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT SPONSRAS AV Stora Enso • M-Real, Wifsta • SCA Forest Products • Mellerstedt Reklam
NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT GRAFISK DESIGN: Mellerstedts Reklam Tryck: Ågrens Tryckeri AB, 2004
top related