akkorden 2012 #3

AKKORDEN MARTS 2013 1 OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - MARTS 2013

2 AKKORDEN MARTS 2013

REDAKTION Julie Friislund Astrid Nielsen Elisabeth Sandra Platz Emma Pilgaard Christiansen Stephanie Jo Offenberg Miriam Nøstvik Sofie Honoré. REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk [email protected] FORSIDEFOTO Årets gallafest Foto: Ulrich Klostergaard BAGSIDEFOTO Rollespilsweekend Foto: Ulrich Klostergaard

INDHOLD

Tiden er forandret 2

Løb! Zombierne kommer! 4

Venskab 6

Voxpop 7

Oe’s fælleskor er unikt 9

Gallafest 10

Lockout på Ollerup Efterskole? 12

OEs look-alikes 13

OE på catwalken 14

Ombygning for 2,5 millioner 15

- I dag skal vi lave latterøvelser…. 16

Ord i mørket 17

Stor canadisk stemme i Symfonien 18

Love facts 19

Rollepilsweekend 20

OLLERUP EFTERSKOLES SKOLEKREDS

Indbetaling af kontingent

til skolekredsen for 2012 kan ske på konto nr. 2029 0124765048.

Kontingent: 75,- kr. for én

person og 100,- kr. for hele husstanden.

Husk tydelig angivelse af navn og adresse.

AKKORDEN MARTS 2013 3

Af Jesper Vognsgaard Forstander Der er meget snak om en mulig konflikt på skole-området i disse dage. Hvis man prøver at følge med og skabe sig

et overblik, opdager man en masse overraskende ord og formuleringer i debatten. De aktuelle overenskomst-forhandlinger fører mange spænden-de, nye, overraskende vendinger med sig. Som sproget dog må holde for! Stakkels sprog. Der bliver talt meget om normalise-ring. Blot er det lidt uklart, hvad der menes med det normale? Hvad er det modsatte? Det unormale? Det er ofte Moderniseringsstyrelsen, der er en del af Finansministeriets koncern (ja, sådan skriver de på deres egen hjemmeside), der italesætter denne debat om normalisering. Der bliver talt meget om at tage gids-ler. Den ene dag beskylder Dan-marks Lærerforening politikerne for at tage landets skolebørn som gids-ler, den næste dag er det Uddannel-sesministeren, der beskylder forman-den for Danmarks Lærerforeningen for at tage skolen som gidsel. De stakkels gidsler. Der bliver talt meget om lockout. Re-geringen taler om lockout og får Fi-nansministeren til at sende et brev til alle folkeskoler om, at alle lærere skal nægtes adgang til skolerne efter 2. april, hvis der ikke er fundet en løsning på forhandlingerne inden da. Men kunne de ikke have fundet en anden dato? Det er jo H.C. Ander-sens fødselsdag – den 2. april. Og det er da sjovere at mindes H. C. Andersen den 2. april. Nå, tilbage til lockout. Finansministeren rasler også med sablerne (lockoutvarsel) overfor de frie skoler. Ollerup Efterskole hø-rer jo til familien af frie og selvejende

institutioner. Godt nok. Men så skal man måske også overveje, hvor grænsen går for statens interesser i overenskomstforhandlinger? Hvor meget kan (og skal) staten blande sig i selvejende institutioners drift? Hvad mon det næste bliver, som staten vil forsøge at blande sig i – på frie selv-ejende institutioner? Der bliver også talt meget om hel-dagsskoler, hvor skolegang, sport, musik og al form for fritid skal styres fra oven. Selv små børn skal gå i skole i 32 timer eller 35 timer. Hvor-når er det at musikskolen skal holde åbent? Og hvad nu hvis børnene bliver lidt skoletrætte? Så er 35 timer ret lang tid – i skole. Der bliver talt meget om reformer af den pædagogiske tænkning. Ind i mellem ser det dog ud som om, der skulle stå besparelser i stedet for reformer. Prøv selv at læse en tilfæl-dig artikel om emnet – og skift så reform ud med besparelse! Nu er der jo ikke noget i vejen med at skulle spare – hvis det er påkrævet. Men hvorfor kalde besparelser for refor-mer? Og så er det jo lidt speget eller i det mindste noget anderledes, den der med årets overenskomstforhandlin-ger. De er jo tilfældigvis faldet sam-men med, at regeringen har haft travlt med at udvikle en masse nye tanker for skolerne i Danmark – som også skal finansieres. Ind i mellem kan man dog få den tanke, at rege-ringen har været så smart at lægge en samlet plan – sammen med Fi-nansministeriet og Kommunernes Landsorganisation (KL) – nu der alli-gevel var overenskomstforhandlin-ger. Og så skal der spinnes. Spinning er som bekendt en sport, der skal give høj puls og forbedre konditionen. At vi får høj puls af den usikkerhed, som overenskomstforhandlinger giver, er et faktum. Pulsen bliver ikke mindre af usikkerheden om, hvorvidt staten vil detailstyre skolerne? Her gik jeg

og troede, at Ollerup Efterskole er en fri skole, med god mulighed for at bestemme selv. Jo, det hele spinner derudaf. Det hele spinner så hurtigt, at jeg faktisk ikke kan finde ud af, hvad der er op og ned. Ude på skolerne er det ikke nogen statshemmelighed, at det er en gan-ske god ting, at sikre et godt arbejds-miljø og en god stemning blandt an-satte. Og dette kræver fornuftige af-taler med åbenhed og gennemsigtig-hed. En undersøgelse har påvist, at langt størstedelen af lederne i de frie skoler fortsat ønsker fornuftige og klare aftaler som et godt udgangs-punkt for at planlægge en god skole-hverdag. Men om denne undersøgel-se er læst af regeringen, ved jeg ik-ke. Hvad skal der så til? Måske bør forhandlerne lade sig in-spirere af det aktuelle pavevalg og pakke den store madpakke – for at gå i reelle forhandlinger og sørge for en ansvarlig løsning på vegne af Danmarks skoler. Først når den hvi-de røg stiger til vejrs, må forhandler-ne komme ud. Hvad vil mon følge? Der melder sig nu en række ubesva-rede, men interessante spørgsmål:

• Kan Danmark lockoute regerin-gen, hvis den ikke kommer på bedre tanker?

• Hvad er mon det næste, der skal normaliseres eller moderniseres og spinnes?

• I tilfælde af at de nuværende politikere ikke magter opgaven, kan der så skaffes 179 akutjob? Kan vi bede om en normalisering af det politiske liv, genindførelse af en anstændig samtaleform og agtelse til skolen så både elever og ansatte kan gå med oprejst ansigt? Kære H. C. Andersen: tillykke med fødselsdagen, den 2. april, men det er just en anden historie.

I morgen ser ikke helt ud som i går. Men skolerne består?


_________________________ Af Astrid Nielsen _________________________ Vi hujer og klapper allerede, og vi er knap nok begyndt. OE 12/13 sidder samlet i Symfoni-en, der for en weekend er trans-formeret til rumstationens midt-punkt. Spændte elever sidder klar i vilde kostumer, der passer til den gruppe, de er havnet i. Den feministiske gruppe Vence i sort læder og med røde læber, La Casa Nera i mafialignende smokinger og Lysets Børn, som jeg selv sidder blandt, i hvidt fra top til tå og sådan bliver det ved ned langs rækkerne. Indledende runder Det er flere måneder siden, vi valgte os ind i den gruppe, som vi gerne ville være en del af til den forestående rollespilsweek-end. Længe har vi set frem til begivenheden, der hvert år ven-der tilbage med stor succes, og spændingen blev først for alvor udløst, da vi fik udleveret vores helt personlige roller. I et par dage gik vi rundt og hviskede ting som: “Hvor meget er dit stofmisbrug på?” eller “har du mange kamppoint?”. Og så lør-dag den 9. februar gik det løs. I 12 timer fik vi muligheden for at være en helt anden, en der må-ske er mere spændende, end vi selv er, stærkere, klogere, ondere eller en, der tør mere.

Det store valg Vi er på en rumstation et par hundrede år fremme i tiden. Startskuddet bliver givet i form af, at valget bliver udskrevet. Det store valg, som i bund og grund er det, hele rollespillet er bygget op om. Jeg løber, sam-men med resten af gruppen, på bare tæer ud i det lille rum, som Lysets Børn har fået tildelt og pyntet. Som det ser ud lige nu, står magten mellem det udspe-kulerede imperium og den onde fyrste, men det er der naturligvis lagt op til, at alle vi andre skal lave om på. Indtil videre skal vi bare finde ud af, hvem vi skal

lade som om vi støtter. Det sto-re valg bliver altafgørende for vores spil, og ingen ved, hvem der vinder. Det hele handler om magt, stoffer, vold, sladder og hvem-skød-hvem, og det er helt fantastisk. Rumstationens hemmelighed En af mine medspillere fra Ly-sets Børn foreslår, at vi går et optog for at gøre opmærksom-me på os selv, så vi synger nog-le af de sange, vi kender fra klassisk kor, mens vi vandrer rundt på den forvandlede skole. På vejen bliver piller diskret ud-vekslet, lig bliver båret gennem

Rollespilsweekenden indefra...


gangene og hælergruppen, Uni-Tech, trækker folk med ind i de-res skumle forhandlingslokaler. Vi slutter optoget hos de døde, der skal tage et lille hvil i form-ningslokalets massegrav, indtil de liver op igen. Da vi har sunget færdig, tømmer vi deres lommer, som de godhjertede Guds børn vi er. Det gælder om at have flest våben, mest magt og størst vi-den. Hvem har fyrstesønnen en affære med? Hvem er forræde-ren i Lysets Børn? Hvem er med-lemmerne af Sort Sol? Kan man stole på ejerne af rejseselskabet? Besøg udefra Spillet bliver afbrudt af en spise-pause, og jeg lægger mærke til at det er blevet mørkt udenfor. Det er begyndt at blive en lille smule uhyggeligt, og der er allerede nogle grupper, der er ved at gå i opløsning. Udover at den efter-hånden så hjemlige skole er ble-vet forvandlet til en krigszone i et fjernt univers og mine dejlige venner har ændret sig til luskede stofmisbrugere, der prøver at skyde mig, så er der en helt sær-lig grund til, at det er en smule skræmmende. Vi har besøg ude-fra, og fremmede ansigter er be-stemt ikke en del af hverdagen på en efterskole. Elever fra tidligere OE-årgange er genopstået og vendt tilbage som de zombier, de er klædt ud som. De nyder at skræmme os, og de er gode til det. Lyset går, skrig runger gennem gangene i kælderen, og vi kan høre vores fjender løbe rundt et sted på eta-gen oven over. “Zombierne kom-mer”, er der en som råber. Rø-gen siver ud i kælderen, og vi er tvunget ovenpå. Vi skal kapre et fly, have fat i den sidste ring, dræbe zombierne, skaffe flere penge og kidnappe en prinsesse, for at kunne slippe væk. Det er lidt af en opgave, som vi heller aldrig får løst. Det bliver ikke nødvendigt. Et klogt hoved stop-per for et øjeblik panikken og for-klarer os, at vi er nødt til at stå sammen for at besejre zombier-

ne. Stå sammen, som kun en efter-skole kan gøre det. Tilbage til virkeligheden Søndag formiddag er alt tilbage ved det gamle. De, der var fjender, er pludselig venner igen, men den fællesskabsfø-lelse vi opnåede da-gen før, hæn-ger heldigvis stadig ved. Bortset fra blo-det på vægge-ne, de trætte ansigter og alt rodet, ligner skolen igen sig selv. Vi kan ikke komme udenom det; der skal gøres rent. Efter vi har svinget lidt med klude og støvsugere, er eftermiddagen vores fritid den week-end, og det er til-trængt. Aldrig før har skolen været så stille som den eftermid-dag! Stor tak! Og hvem er så de dejlige mennesker, vi kan takke denne skønne week-end for? Credits går til rollespils-holdet, der har skrevet roller til hver og en af os, til de gamle elever som kom og skræmte livet af os, og til Thor, det skøn-ne menneske, som har organi-s e r e t h e l e weekenden.


_________________________ Af Miriam Nøstvik _________________________ Venner er overvurderede. Vi vokser alle op med den opfat-telse, at vi ikke kan klare os uden venner. Samtlige børne-programmer og børnebøger om-handler jo på en eller anden måde temaet og det helt igen-nem fantastiske ord ”venner”. Hvordan venner er uvurderlige. Hvordan alle problemer og di-lemmaer kan løses, blot man har en ven, og man kan stole på hinanden. Og så længe man har det sjovt og har gode venner, så er alt godt og skønt og lyserødt og dejligt. Og hvorfor ikke en sang, nu når vi er så godt i gang? I børnehavnen og i de mindre klasser var det at få venner så let som at klø sig selv på næ-sen. Man legede med dem, man havde lyst til at lege med, og alle var søde og fantastiske. Glæden var så stor, at man praktisk talt lyste op som en ild-flue i mørket, så snart man var sammen med sine venner. Det bedste ved dagen var frikvarte-rene og fritidshjemmet, hvor det var legen, der var centralpunk-tet. Man stolede på alle, og alle var lige gode og dejlige. Ingen kunne gøre noget som helst for-kert. Det var i hvert fald opfattel-sen. Men så kom dagen, man blev svigtet, skuffet, trampet på og

holdt for nar af sin aller, aller-bedste veninde. Den veninde, man havde stolet på hele sit korte, lange liv. Den veninde, som ikke kunne gøre noget ondt i verden, som altid var fantastisk og sød, og som man fortalte alle sine dybeste og aller dyrebare-ste hemmeligheder til. Og lige pludselig, var alt det, man hav-de elsket, alt det, man sammen havde opbygget, brast sammen, som et sandslot, der bliver over-trampet af en børnehave på ud-flugt.

Pludselig står man helt alene med snot, tårer og savl i hele hovedet og løber tudende hen til sin mor, der krammer én og si-ger, at det nok skal gå. ”Du får jo hurtigt en ny veninde”. Men man vil ikke have en ny venin-de, man vil have den gamle, gode, dejlige og fantastiske ven-inde tilbage. Men det løb er for længst kørt, hun har allerede fundet sig en ny bedste venin-de, sådan en med lyst, glat hår, ligesom Barbie, og hestebilleder

på skoletasken. Og selvom man får overtalt sin mor til at købe præcis den samme taske med hestene på, vil den bedste ven-inde ikke have én tilbage. Man er stadig alene, nu med grim hestetaske inkluderet. Men selvfølgelig havde éns mor ret, det har hun jo altid. Man fik en ny bedste veninde, og når hun selvfølgelig også svigtede og sårede, fik man en ny venin-de den næste dag, og veninder-ne blev skiftet ud som under-bukser. Man lærte at glæde sig over, at der var nogen, der hold-te af en, nogen der betød noget for en. Det gav mening til livet, og glæden vældede ud af en, som voldsom diarre i Thailand. Men som det så tit er, havde den uendelige glæde sit briste-punkt og da det var nået, brast glæden sammen og forsvandt. Det skete, da man for første gang virkelig gav sig hen til en person, virkelig gav alt man havde, for at netop denne per-son skulle kunne lide én, elske én, være sammen med én. At vise sine allermest sårbare sider til en person, som man stoler så inderligt på, og så blive knust som en lille, uønsket lus er det mest forfærdelige, man kan fo-restille sig. Ja, det bliver éns første og sidste forelskelse. Fra da af besluttede man sig for, at man aldrig ville knytte sig så meget til en person igen. Man var alene, og sådan skulle

ESSAY

Venskab er som et

skab med løgne, der er pa-

rat til at bryde sammen og

åbne sig når som helst og

hvor som helst, selvfølge-

lig, når man allermindst

venter det.

”


man forblive. For selvom perso-nerne i børnebøgerne fortæller, at venner er det bedste, påstår de altså også, at dyrene kan tale, og at solen har solbriller på og hedder Mogens. Og sidst jeg så efter, var det altså ikke lige tilfældet. Det med at have ven-ner, har mange ulemper. Over-vurderet, det er det, og ligeså lykkelig man bliver for en per-son, ligeså ulykkelig, vil perso-nen gøre en senere hen i livet. Venskab er som et skab med løgne, der er parat til at bryde sammen og åbne sig når som helst og hvor som helst, selvføl-

gelig, når man aller mindst ven-ter det. Og venskaber forpligter. Så snart, man har indgået i et ven-skab med en person, har man fra starten også et ansvar for, hvordan de har det, og man er forpligtet til at høre på deres vrøvl og beklagelser. Man er tvunget til at være sammen med dem i sin fritid, og man er nødt til at trøste dem, når de igen har lavet noget skidt. Det er, i mine øjne, et komplet tidsspild at ha-ve venner, at have mennesker, der betyder noget for en. Det

gør bare en sårbar, og hvis man vil nogen steder i denne verden, skal man for Guds skyld glem-me alt om sårbarhed og kærlig-hed. Hvis man giver sig selv hen til en anden person, har man jo på en måde lagt sin egen skæbne i deres hænder. Og hvis man ikke en gang kan kontrollere sin egen skæbne, hvad kan man så kontrollere? Hvis man ikke har magt over sit eget liv, kan der umuligt ske fremgang i éns liv, og så kan man umuligt blive lykkelig. Og er det ikke det, der er meningen med livet? At være lykkelig?

” Og lige pludselig, var alt det, man havde elsket, alt det, man sammen

havde opbygget, brast sammen, som et sandslot, der bliver overtrampet

af en børnehave på udflugt.

Men som det så tit er, havde den uende-

lige glæde sit bristepunkt og da det var nået,

brast glæden sammen og forsvandt.

”

”


Astrid Vangstrup 1. Koldt, vådt, fint nok 2. Mine kontaktlinser 3. Artiskok

Marie Wædele Schmidt 1. Rart, Spøjst, Mærkeligt 2. Min bamse 3. Kartoffel

Roman Gullaksen 1. Vådt, smagte af jordbær, dejligt 2. Min trompet 3. Løg

Poul Stenum 1. Kusine, cowboykys, 5 år 2. Klokken indefra spisesalen 3. Ristet løg

Kim Linnet 1. Modigt, hurtigt, på tide 2. Kameraet til 30.000 3. Aubergine

PRAKTIKANTEN: Emil Guldmann Christensen 1. Beskriv dit første kys med tre ord 2. Hvad var dit første indtryk af skolen? 3. Hvordan er det, at være i praktik på Ollerup Efterskole? 1. Ildelugtende, fedtet, spegepølse 2. Fed skole. Så mange ressourcer, så lidt tid. 3. Det er sgu egentlig meget godt. Jeg kan slappe af eller deltage aktivt med idéer, der bliver værdsat.

1. Beskriv dit første kys med tre ord

2. Hvis skolen pludselig brød i brand, og du kun måtte redde én ting, hvad ville det så være?

3 . Hvis du skulle være en grøntsag, hvilken grøntsag ville du så være?

Pra

ktika

nte

n

Em

il G

uld

ma

nn

Ch

riste

nse

n


_________________________ Af Stephanie Jo Offenberg _________________________ Efter en lang juleferie var vi til-bage på OE. Den eftertragtede nytårskoncert lå forude. Britta og Ulrich var klar til at piske os elever igennem 22 kor timer på blot en lille uge. Ugens forløb var præget af sygdom og do-venhed, men ikke mindst også en masse smil og naturlig sang-lyst. Som fugleunger var vi klar til at tage det første skridt ud i nytårs-koncerten, søndag den 13/1. Kirken var fyldt op med cirka 500 mennesker pr. gang. De alle sammen var lige forvent-ningsfulde. Gåsehud og fugtige øjne var hovedingrediensen i kirkens sy-rende masse, da koret sang af hele deres lungers kraft. Intenst, skrøbeligt og rørende Koret startede koncerten med et brag af en sang. Carmina Bura-na - O Fortuna af Carl Orff, en

fantastisk medrivende sang. Publikummet blev ikke bare re-vet med, de blev samtidigt også blæst omkuld. Den og blandt andet numre som Bohemian Rhapsody, Roxanne og Atter en dag af Anne Linnet var på pro-grammet. Der var forskellige stemninger, afhængigt af om det var Britta, eller Ulriks sange. De klassiske sange havde en tendens til at virke intense og skrøbelige, og for nogles ved-kommende rørende.Ulriks der-imod kan ende op i kog, men i sidste ende også have hang til skrøbelighed. Suset efter koncerten Koncerten var vellykket og som forventet. Efter klapsalven fra publikommet gik eleverne ud i takt til “Marbelle”, med brede smil og blussende kinder. Uden-for kirken var vi alle høje efter koncerten. En rus af lykke spredte sig i vores alles kroppe. Glæde for koret En hård uge var ovre, og den næste uge ventede der en kon-

cert i Ollerup kirke, hvor de lo-kale kom for at høre den nærlig-gendes efterskoles talent. Jeg husker fra min egen side af, at mit hjerte hoppede et par ekstra gange inden vi skulle ind i kirken og synge. Da jeg stod iblandt koret og sang, følte jeg en hvis tryghed, og i et splitse-kund begyndte mundvig at vi-brerer og udløse sig til et ustop-peligt smil. Fælleskorets næste koncerter:Fælleskorets næste koncerter:Fælleskorets næste koncerter:Fælleskorets næste koncerter: Fælleskoret skal i april på Fælleskoret skal i april på Fælleskoret skal i april på Fælleskoret skal i april på turne i Tyskland, hvor der vil turne i Tyskland, hvor der vil turne i Tyskland, hvor der vil turne i Tyskland, hvor der vil være en række koncerter.være en række koncerter.være en række koncerter.være en række koncerter. Efterfølgende skal koret give Efterfølgende skal koret give Efterfølgende skal koret give Efterfølgende skal koret give koncert følgende steder: koncert følgende steder: koncert følgende steder: koncert følgende steder: Århus, Skt. Lukas Kirke Århus, Skt. Lukas Kirke Århus, Skt. Lukas Kirke Århus, Skt. Lukas Kirke Onsdag 22. maj kl.19:00Onsdag 22. maj kl.19:00Onsdag 22. maj kl.19:00Onsdag 22. maj kl.19:00 København, Skt. Pauls Kirke København, Skt. Pauls Kirke København, Skt. Pauls Kirke København, Skt. Pauls Kirke Onsdag 29. maj kl.19:30Onsdag 29. maj kl.19:30Onsdag 29. maj kl.19:30Onsdag 29. maj kl.19:30 Odense, Thomas Kingo KirkeOdense, Thomas Kingo KirkeOdense, Thomas Kingo KirkeOdense, Thomas Kingo Kirke Torsdag 13. juni kl. 19:30Torsdag 13. juni kl. 19:30Torsdag 13. juni kl. 19:30Torsdag 13. juni kl. 19:30

AKKORDEN MARTS 2013

Frøken Steenskjold-Sjögren, som til dag-lig optræder i et me-re råt outfit, var den-ne aften i hvid blon-dekjole fra Vilas vinterkollektion. På fødderne havde hun sølvsandaler fra Bianco. Udslået hår med krøller under-streger det femine look.

Rasmus Winter fra Ring-sted var denne aften en af de få herrer i hvidt. Jakke- sættet stammer fra hans far, som har brugt det i sin gymnasietid i slutfirserne. Taralillah Hessellund bar gulvlang storblomstret og farvestrålende kjole. Hendes gallatip er: ”Smil så meget du kan”. Læg mærke til coladåsen med erantis, en gave fra Rasmus.

Herr Thomas Buch var klassisk klædt i nålestribet habit og sort but-terfly. Mest betydningsfulde acces-sory er de gyldne manchetknapper, et arvestykke fra hans afdøde far-far, Knud Andersen.

Den unge herr Otto havde taget sin far-verige nytårskjorte på til gallafest. Han bærer også flot høj hat, ”ildsko” og en elegant stok, som han har lånt af sin far, Thor. Frøken Asta ved hans side er i lilla pailletkjole, helt nye guldsko og har sat håret i en meget fin kineser-frisure.

Et af de mere utraditionelle indslag sås hos Embla Johanne Hansen. Hun havde kreeret en smuk krans af tørrede blomster fra sin egen have. Hun bar desuden violet perlebesat corsage og lang nederdel, arvet fra hendes frisørs datter i Høng.

10


Igen ses et lidt utraditionelt look hos frøken Josefine Karby Richer. Snehvid corsage over tylskørt, købt hos Gundtoft, og dertil har hun sat en casual sko i rød. Tobias Hansen er i grå habitjakke, jeans og sort skindsko. Håret er sat med en anelse voks.

August Høyen Rasmussen, som er kendt fra youtube-hittet ”Rose”, mødte op til gallafest iført specialdesignet flyvende mørkblå skjorte, en bordeaurød butterfly, sorte seler og jeans fra H&M.

Et flot herre-accessory sås hos Cim Elman: en klo fra en sæl,

hjembragt fra Grønland.

Efter den traditionelle Lancier-dans udtalte frøken Koefoed fra Koefoeds Danseskole: ”Det har været en storslået aften! De unge mennesker dansede en perfekt lancier, og jeg er så glad og begejstret.”

Redaktør på ”Akkorden” frøken Birthe Andersen i fejende flot herre-

mølle med den kendte musiker

Jan Schönemann.

Den franske kunster Chrisjan Soe var tilstede i brunt jakke-sæk lavet af en hvid tigers inderskind. Skjorten er fra Dolsje Gavana med skjult lukning, og på fødderne bærer han brune buffalo-sko. Han medbragte selv madpak-ke: en pose med 2-3 kager. Ved hans side ses Monique i pastelhimmelblå kjole. Om halsen bærer hun en smuk perlekæde, som var hendes farmor bryllupsgave og båret under hendes bryllupsrejse til Tyrol. Det er tydeligt, hvorfor Monique vandt prisen for ”Aftenens sødeste smil.”

Michala Nørgaard i smuk post-kasserød chiffonkjole fra Carlings. Hendes plateausko er et succes-fuldt onlinekøb fra Nellie. Herr Hafldan bærer Strellton jakkesæt fra Number One i Vejle. Læg mærke til, hvordan hans butterfly matcher Michalas kjole!

Frøken Tesch i pailletbesat top og hvidt skørt. Dertil har hun valgt sorte langskaftede gummistøvler! ”For at bryde det fine med et mere sjovt og coolt look”, som hun siger.

Prisen for ”Aftenens par” vandt Molly Dorph Boydell og Jakob Ferdinand Hansen. Et flot mix af elegance og afslap-pethed.

AKKORDEN MARTS 2013

_________________________ Af Sofie Honoré _________________________ Kernen i striden mellem Kom-munernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er, hvordan lærernes arbejdstimer skal fordeles. Lige nu er det kommunerne, der står for at af-tale arbejdstid med lærerne, men KL vil gerne lægge det ud til de enkelte skoleledere. Sam-tidig vil KL have, at der ikke længere skal være et loft for an-tallet af undervisningstimer, hvil-ket vil sige, at skolelederen skal beslutte, hvor mange timer den enkelte lærer har til undervis-ning, forberedelse, skole-hjem-samtaler og lignende. Lærerne bryder sig ikke om dis-se forslag, da de er bange for at undervisningens kvalitet vil fal-de, hvis KL tager forberedelses-tiden fra dem. Forhandlingerne er brudt sammen, og KL har nu truet med at lave et lockout af lærerne fra og med 1. april. Un-der et lockout må lærerne ikke undervise eller møde op på sko-lerne. Det betyder, at rigtig man-ge folkeskole- og efterskoleele-ver står uden lærere og under-visning. Ollerups lærere opsiges Her på Ollerup Efterskole er næsten alle lærerne medlem af fagforeninger, der gør, at de ik-ke må arbejde. Kun to af sko-lens lærere (som er medlem af andre fagforeninger) samt ledel-sen og det praktiske personale må opholde sig på skolens grund. Vores forstander, Jesper

Vognsgaard, er altså tvunget til at opsige alle andre læreres kontrakter og først genansætte dem, når lockouten er ovre. Jeg har snakket med Jesper om det, og spurgt, hvad han mener om konflikten. - Jeg synes, det er brandærger-ligt, at alle, der går i skole i Dan-mark, risikerer at miste noget af deres skolegang. Jeg kan godt forstå konflikten, og jeg er me-get enig med Lærerforeningen. Jeg synes, det er fair nok, at man problematiserer det, men jeg håber virkelig, at man tager sig sammen”, siger Jesper Vognsgaard. Turné og undervisning kan rammes Hvis lockouten bliver en realitet, vil det selvfølgelig have kæmpe konsekvenser for både skolen, lærerne og eleverne. Der vil slet ikke være noget undervisning i den periode, lockouten strækker sig over, og hvis det bliver rigtig slemt, går det ud over årets tur-né. Hvis lærerne er lockoutede den 13. april, hvor vi skal afsted, kan de altså ikke tage med, og vi må blive hjemme. Også selvom forligsmanden skubber lockouten 14 dage (som hun har mulighed for at gøre to gange), og den først starter den 14. april, går det ud over turnéen. Den bliver afbrudt, og alle skal rejse hjem - i prin-cippet må de lockoutede lærere ikke engang køre hjem med samme bus som eleverne. Udover at turnéen kan gå i vas-ken, kræver det også en masse ekstra arbejde fra ledelsens

side, da de vil arrangere ture og andre ting, vi kan lave, når nu undervisningen er væk. Jesper Vognsgaard siger: - Vi er nu ved at kigge på, hvad vi skal lave. Det bliver noget tværfaglig undervisning, der kan f.eks. komme nogen og holde nogle oplæg og lave workshops, eller vi kan tage ud og besøge nogen. Så vi kan lave nogle da-ge, hvor det giver rigtig god me-ning, men vi kan selvfølgelig ikke lave skole, der giver me-ning en hel måned, da det så også vil begynde at gå ud over nogle prøver. Så langt, tror jeg dog slet ikke, de trækker den! Jesper tror (og håber) altså ik-ke, at lockouten bliver gennem-ført. - Hvis der overhovedet kommer en lockout, er jeg sikker på, at det kun bliver få dage. Så hvis det starter tirsdag d. 1. april, tror jeg højst, det varer til fredag. Det lyder jo godt, og her på Ol-lerup Efterskole krydser vi i hvert fald alle fingre for, at KL og Lærerforeningen finder en løsning, så vi helt kan undgå lockouten! Da Akkorden gik i trykken tors-dag den 14. marts, så det sådan her ud: Forhandlingerne er sta-dig i gang mellem KL og Lærer-nes fagforening. FSL (Frie Sko-lers Lærerforening) har indkaldt til demonstration i landets fem største byer onsdag den 20. marts under sloganet: “Forberedelse fremmer forstå-elsen”.

KL har varslet lockout, men hvad er det overhovedet,

og hvad kommer det til at betyde for Ollerup Efterskole?

12


Gustav Michael Løfstrøm Jandrup LOOK-ALIKE dovendyret Sid fra filmen Ice Age

Simon Tungelund LOOK-ALIKE Rico fra TV-serien Hannah Montana

Maya Livingstone LOOK-ALIKE Vanessa Hudgens fra film High School Musical

Jesper Hølge Hazelton LOOK-ALIKE Køkkendrengen Linguini fra filmen Ratatui / Ratatouille

Miriam Nøstvik LOOK-ALIKE Liana Morris kendt som “overly attached girlfriend”

AKKORDEN MARTS 2013

Hans Sjørvad Hvad har du på idag? Mine dejligste bukser, der vist er fra en genbrugs. Så har jeg min Malk de Koijn trøje på og mine dejlige, nedslidte hjem-mesko. Modetip: Striktrøjer er rigtig godt.

Jakob Ferdinand Hvad har du på? Jeg har Ralph Lauren sko, NN07 bukser og en grøn skjorte fra Suite på. Modetip: Altså, man skal ikke have bukser nede i Hummel sokkerne - og så er H&M godt!

Emma Pilgaard Hvad har du på? Jeg har bukser på, som jeg faktisk ikke ved, hvor er fra, sko fra Messing, trøje og hals-kæde fra en genbrugs og et armbånd, min søster har lavet til mig. Modetip: Man skal altid lede grundigt i genbrugsbutikker og ikke dømme butikker, før man har været derinde.

Maya Livingstone Hvad har du på? Jeg har Dr. Martins støvler på, sammen med jumpsuit fra Moss Copenhagen og et tør-klæde, jeg fandt i min kælder. Modetip: Gå med det, du føler dig tilpas i.

Sebastian Weber Hvad har du på idag? Jeg har en skjorte fra H&M på, der vist er min brors gamle. Så har jeg bukser fra asos, All Stars, Ray Ban solbriller og et uægte Rolex ur. Modetip: Man skal aldrig tage både brunt bælte og brune sko på.

Katrine Bonde-Hansen Hvad har du på? Jeg har bukser fra Vero Moda, t-shirt fra Monki, min roomies cardigan fra Nørregaard og mine dejlige sutsko på. Har du et specielt forhold til dine sutsko? Ja, de er hjemmestrikkede af min søde mormor.

14


_________________________ Af Emma Pilgaard Christiansen _________________________ I løbet af foråret 2013 gennem-fører Ollerup Efterskole en ræk-ke byggeprojekter til i alt 2,6 millioner kroner. Flere lokaler bliver renoveret og der vil blive bygget en terrasse på ca. 25 m² i gården. Fra symfonien vil der være udgang til terrassen gen-nem tre høje glasdøre. Terrassen vil være lavet af 40 *40 cm lyse betonfliser. Trap-pen vil også være lavet af lyse betontr in, og vi l være 18*30*100 cm. Det nye køkken Et af de byggeprojekter der er i fokus i år, er udbygningen af køkkenet. Byggeriet vil forhå-bentlig starte i april en gang, hvor der først vil blive bygget til uden for køkkenet. Det nuvæ-rende køkken vil derfor ikke blive rørt før efter-årsferien, hvor bageraf-delingen vil blive brudt ned, til en dør til den nye del af køkkenet. I efterårsferien får de ellers travlt med hele ombygningen inde i det gamle køkken. 74 m2 tilbygning i kælderen Akkorden var på besøg hos Grethe for at høre mere om den store renovering . - Vi har været mest utilfredse med vores fryserum, som er ved at være for gammelt, det rimer til, så der er snevejr derin-de, og så er der simpelthen ik-ke plads nok, siger Grethe.

Så selvfølgelig vil der blive byg-get et nyt stort fryserum på 9 m2. Desuden vil der blive tilbyg-get et nyt kølerum på 9 m2, et større sval, et depot på 14 m2 og grovkøkkenet vil også blive flyttet til tilbygningen. -Vi skal bygge 74 m2 til. Der er så dårlig plads, så der er ikke rigtig noget system. Bageafdelingen vil blive flyttet til der hvor der nu bliver lavet aftensmad, altså den kolde af-deling. Den kolde afdeling vil blive flyttet over hvor det nuvæ-rende frys og køl står, og den varme afdeling ender på den lange side af køkkenet. Betydning for eleverne Renovering vil ikke have den sen store betydning for elever-ne, men det vil blive mere over-

skueligt at finde rundt, og sætte tingene på plads efter opvask, da servicen bliver samlet, der bliver også mere plads i køle-rummet. “I grovkøkkenet bliver det sådan at der kan tages et bord ned fra væggen, og så kommer der stole, så vi kan efterkomme det store ønske om at sidde ned og skrælle kartof-ler” siger Grethe. Det bliver og-så meget nemmere for elever-ne når de bære varerne ind i køkkenet, der bliver nemlig la-vet en smart lift og en ny trap-pe, oppe fra gården så man kan få varerne ned i køkkenet, uden at ødelægge ryggen. Det bliver leverandørerne også gla-de for. Terasse fra glasgangen Ud fra døren i glasgangen mod forstærkeren bliver der også en

stor terrasse. Det er også der, trappen og liften kom-mer til at gå ned i den nye del af køkkenet. Terrassen bliver 74 m2, og kommer til at ligge lige over det nybyg-gede køkken. På terrassen vil der være plads til borde og bænke som vi, om som-meren, kan nyde solnedgan-gen på.


_________________________ Af Elisabeth Sandra Platz _________________________ Anne Korsgaard blev ansat på Ollerup Efterskole i august 2012. Akkorden har været for-bi hende til et lille interview om det at være lærer på OE. Er du glad for at være på OE? - Ja jeg er superglad for at være på OE, det er jo meget varieret, og der er jo nærmest ikke to uger, som har samme struktur. Det der med hele tiden at blive udfordret og hele tiden blive ka-stet ud i nye ting, er meget spændende.

- Så er der en temauge med idræt, det er første gang jeg prøver det, hvad præcis er man ansvarlig for, hvordan skal det endelig foregå? Og det der med at stå som idrætslærer, er jo også nyt. Er det kun dig, som inspirerer, eller bliver du også selv inspire-ret af eleverne? Hvordan? - Jeg synes, det er me-get inspirerende at være sam-men med nogen, som er så go-

de til at leve i et usikkert rum, og som kaster sig ud i nye ting, som eleverne her gør. Jeg kan komme ind i min danskklasse og sige: ”Nu skal I skrive et digt, det skal handle om noget, som provokerer jer. Og så snakker vi lidt om det, der provokerer dem, og så sætter de sig og skriver. - Jeg kan også sige: ”I dag skal vi lave nogle latterøvelser”, og jeg kan se i deres øjne, at nogle synes, det er totalt grænseover-skridende, og alligevel så tør de være i det, og det tror jeg er ret specielt for denne skole, fordi man tør kaste sig ud i nogle ting, hvor man måske kan kom-me til at gøre sig selv lidt til grin,. Det er meget inspireren-de. Lærer med forældreerfaring Din søn gik jo her for to år si-den. Hvordan er det at blive an-sat på samme efterskole, som din søn har gået på? - Jeg hørte jo alt det bedste fra min søn og har måske selv glemt, at der var nogle knaster og nogle ting, der ikke har været lige sjove. Men jeg vil sige, at fra dag to glemmer man, at man har været forældre, og så er det et job, der skal løses så godt som muligt. Men jeg tror, at jeg kan tage rigtig meget med mig fra den tid. Altså nu har vi jo lige haft forældresamtaler. Og der er det bare enormt fedt at have været forældre og have siddet der på den anden side af bor-det. For eksempel prøver jeg at give konkrete eksempler på de ting, jeg fortæller om eleverne. Fordi jeg ved, at det er rigtig rart

som forældre at få et konkret svar på, “hvad det er mit barn gør i timerne “ Og hvorfor kan det eventuelt være et problem. Der føler jeg, at jeg har rigtig meget at trække på, fordi jeg kan forholde mig til, hvad der har virket. Men selvfølgelig bru-ger jeg også mine kollegers er-faringer rigtig meget. Skøn musik og afslappet atmosfære Nævn de tre bedste ting ved at være lærer på OE? - Noget af det bedste er, at man kan lege så meget i for eksem-pel undervisningen. Der er så stor frihed til at være arbejdsom på en sjov måde. En anden god ting er alt musikken. Altså, når vi holder juleafslutning, at der så er så mange dygtige unge men-nesker, der stiller sig op og syn-ger. Det er så skønt. Det, at de gider at øve sig og bruger så meget tid på det, er meget

Anne Korsgaard Anne Korsgaard Anne Korsgaard Anne Korsgaard har været ansat siden tre dage før skolestart 2012. Underviser i fransk, engelsk dansk, yoga og dans. Uddannelse : oprindelig uddannet som magister og har en cand.mag. i fransk og spansk. Derudover har hun en diplomuddannelse i journalistik Alder : 41 år. Tre børn: en dreng på 17, en pige på 14 og en pige på 3. - Jeg kan se i deres øjne, at de synes, det er totalt græn-seoverskridende, og alligevel så tør de være i det.

AKKORDEN MARTS 2013 17 17

skønt. - Den sidste gode ting må være de søde inspirerende kollegaer. Det er jo bare det skønneste i verden.

Hvordan vil du beskrive stem-ningen og hverdagen på en ef-terskole? - Loose, tror jeg, altså der er en rigtig god afslappet stemning. Men når jeg siger loose, er det jo på godt og på ondt. Det er jo også loose at komme 10 minut-ter for sent til time, og det er måske ikke så fedt.

Er du selv musisk - hvis ja, hvad spiller du? eller hvad gør musik ved dig? - Jeg har spillet gui-tar, men jeg synger mest. Jeg har godt nok ikke sunget så meget, mens mine børn var små, men nu synger jeg i et rigtig godt gospel-kor, det er meget ekspressivt og me-get voldsomt, vil mange nok sige. Der er en enorm volume, selvom vi kun er 30. Men vi kan også være me-get stille. Det er nogle meget dygti-ge folk at synge sammen med.

- Der er så stor frihed til at være arbejdsom på en sjov måde.

Det begyndte med en vild fredag aften. Jeg havde formået at drikke mig godt og grundigt beruset, og da jeg vågnede

næste morgen, var alkoholens påvirkning ikke helt aftaget. Jeg var det, man nok ville kalde temmelig bagstiv. Og når jeg

er bagstiv, får jeg en uendelig trang til at tage på shoppingtur. Så det gjorde jeg så. Det var altså lørdag formiddag, klok-

ken kan umuligt have været mere end 11, og på trods af en hård vind og en livsfarlig cykeltur, nåede jeg helskindet frem

til H&M. Jeg smed cyklen og skyndte mig ind i butikken. Og så gik jagten ellers i gang. Jeg løb som en tosset gennem hele

butikken, og det er meget muligt, at jeg i en meget velfornøjet tilstand skreg en gang eller to. I forvejen er har jeg ikke

det bedste overblik over butikker, så i bagstiv tilstand forsvandt overblikket fuldstændigt. Så da jeg havde fundet et par

beklædningsgenstande, jeg ville prøve, var jeg faret helt vild, og min stedsans var ligeså rundt på gulvet som jeg var. Det

næste stykke tid forekommer mig ganske uklart, men efter en masse søgen, fandt jeg endelig det, jeg troede var et prø-

verum. Jeg skyndte mig ind i det meget store prøverum, og undrede mig godt nok lidt over, hvor alle spejlene var blevet

af. Det tænkte jeg dog ikke mere over men begyndte at prøve det tøj, jeg havde taget med ind i prøverummet. Da jeg så

stod og kæmpede med at få en lidt for lille kjole på, vendte jeg mig om og mødte et par meget forundrede øjne. De til-

hørte en lige så forundret medarbejder i H&M.

“Hvad laver du??!!! Jeg prøver faktisk tøj her,gider du godt gå!!!?” skældte jeg ud. Hun så forskrækket på mig og med en

lidt rystende stemme fik hun fremstammet, at dette altså var et baglokale til butikken, og at der ikke måtte være kunder

her. Jeg forstod absolut ingenting, indtil det pludselig gik op for mig, at jeg ikke befandt mig i et prøverum. Jeg brød

straks ud i høj latter, og skrald-grinende gik jeg ud i butikken igen – kun iført den alt for lille sommerkjole, der sad helt

forkert, så alt undertøjet var synligt for hele butikken.

Det er sidste gang, jeg tager cyklen ind til H&M i bagstiv tilstand.

ORD I MØRKET skrives på skift af redaktionens journalister. Skribentens identitet er skjult for at lokke de historier frem, der normalt forbliver i mørket. Denne historie er skrevet af Julie Friislund, Astrid Nielsen, Elisabeth Sandra Platz, Emma Pilgaard Christiansen, Stephanie Jo Offenberg, Miriam Nøstvik eller Sofie Honoré.


Ollerup Efterskole Sang & Musik indkalder hermed skolekredsens medlemmer til

GENERALFORSAMLING på skolen tirsdag 30. april kl. 19.30

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen (skolen) i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Den canadiske sanger Dana La Croix besøger Ollerup Eftersko-le med sit band onsdag den 5. april. De spiller rock, soul og lidt jazz. Dana leverer et lyduni-vers , som er både melodisk og rytmisk medrivende, og hvor tekst og komposition fortæller en historie, som går lige ind. Bandet består af Chris Biester-feldt (g og vox), Jakob Rostbøll (tr og vox) samt Adam Arm-strong (b og vox). Melodisk og medrivende Dana LaCroix er en oplevelse både som sangskriver og per-former. Danas musik viderefoe-rer en klassiske singer/songwriter tradition, som man kender fra navne som James Taylor, The Eagles og Gordon Lightfoot. Dana leverer et lydu-nivers som er både melodisk og rytmisk medrivende. Tekst og komposition fortæller en histo-rie, som går lige ind. Poetisk og melankolsk Dana LaCroix har et specielt forhold til Danmark, hvor hun tidligere har turneret med både danske og amerikanske musike-re. Første gang Dana optrådte for et dansk publikum var sam-

men med guitarist og sanger Paul Banks (kendt fra bl.a. solo-udgivelser, Musikorkestret og Hanne Boel). Med energi, char-me og udstråling vil Dana LaCroix give en musikalsk ople-velse udover det sædvanlige. Hendes seneste album “Jump In” befinder sig genremæssigt i det poetiske og ofte lidt melan-kolske grænseland mellem country, soul, folk og bløde bal-lader. Teksterne afspejler Dana LaCroix fantastiske sangskriver evner, forstærket af hendes sto-re sjælefulde stemme.

Noget ved musikken Dana La Croix må siges at have sine musikalske rødder i orden. Med en far, der tilbage i 60'erne i Canada spillede sammen med afdøde Denny Doherty fra Ma-mas & Papas og sene-re færdedes hjemmevant i Greenwich Village-miljøet - ja - så var det jo næsten givet, at Dana LaCroix skulle blive noget ved musikken.


5 sjove facts om kærlighed

Vidste du at fingre kan gøre dig forelsket?

Her er fem sjove facts om kærlighed.

Let the love shine.

1. Du kan blive forelsket på et øjeblik Ja, det lyder lidt som noget fra en chessy

romantisk film, men det er faktisk sandt!

Kroppen reagerer lynhurtigt, faktisk

hurtigere end hjernen gør. På en femtedel af et sekund sendes der kemiske reaktioner fra

din hjerne, som får dig til at få følelsen af at

være forelsket. 2. Fingrene gør dig forelsket Når du føler berøring med fingerspidserne, kan du mærke ”kærlighedshormonet” oxyto-

cin i kroppen og føle dig forelsket. 3. Varme gør dig forelsket Oxytocin frigøres også, når du er afslappet

og varm. Så kom i gang med nusseriet og kysseriet under den varme dyne. 4. Forelskelse virker bedre end Panodil Forskere fra Stanford University har bevist,

at når nyforelskede personer kan holde til

meget mere smerte, når de kigger på et bille-de af deres kærester. Så hvis du har slået dig,

kan du faktisk få mindre ondt, hvis du bare

kigger på dit crush. 5. Drenges kropssprog afslører deres forelskelse - Hvis en fyr er forelsket i dig, kan du se det på hans kropssprog. Hvis I for eksempel sid-

der overfor hinanden, og han sætter sin fod

op på din stol og hviler sin arm på knæet, så han nærmest danner en cirkel om dig, bety-

der det, at han føler sig fortrolig og tryg ved

dig. - Hvis han klør sig på næsen, er han helt vild

med at være i nærheden af dig – næsen har

nemlig et ”erogent punkt”, som er et ekstra følsomt punkt. - Når I er til en fest eller blandt mange men-

nesker og snakker sammen, så betyder det noget, hvis hans krop vender direkte mod

dig, selv når han taler med andre – det er et

tegn på, at du altid er i hans tanker!

Praktikanten Emil Guldmann Christensen

Det perfekte kærestebrev

Alle og enhver ved jo, at det perfekte kærestebrev skal af-sluttes med de tre bokse, hvor der står ja, nej og måske. Men hvad skal resten af brevet egentlig indeholde for at vinde din udkårnes hjerte? For det første skal du overveje meget kraftigt, om du skal skri-ve et vaskeægte, håndskrevet brev eller sende en sms. Det kan være meget grænseoverskridende at sende et brev, med-mindre du ved, at din udkårne også er helt vild med dig. Hvis du er i tvivl, skal du derfor hellere sende en sms, da det er mindre hårdt og sårende at få en sms, hvor der står “Nej, jeg kan ikke lide dig” end et brev med kryds i feltet “Nej”... Du skal samtidig sørge for at gøre det meget seriøst og ikke aflevere dit brev eller sende din sms, mens I begge er omrin-get af venner, da din udkårne kan blive i tvivl, om du mener det seriøst. Hvis du overvejer at lave små kyssemunde med læbestift på brevet, så er svaret nej. Det sender alt for desperate signaler, og det skulle vi helst heller ikke have. Noget, du dog skal gøre, er at lægge brevet i en kuvert, da det viser, at du virkelig me-ner det. Husk at afslutte dit brev med et lille youtubelink, der enten er sjovt eller indeholder en rigtig god kærlighedssang. Så skal han nok sende dig et tilbage og vupti, inden lang tid er I gift!

Ja Nej Måske

AKKORDEN MARTS 2013

akkorden 2012 #3

Documents