Af Cora Petersen f. Nyegaards Ungdomserindringer.

Vod L. P. la Cour.

Som en Art Supplement til og li'ortsættelse af den af Overlærer P. l\fatthiessen forfattede Afhandling: Soro for Hundrede Aar siden, optaget i Aarbog for Historisk Samfund for Soro Amt 1913, S. fi7-104, meddeles her Uddrag af Fru Cora Petersen, f, Nyegaards Ungdomserindringer, der velvilligst er stillet til vor llaa­dighed af .D'orfattcrindens Datter, I<'rk. Cora Petersen, Sorø.

'ril Indledning blot følgende Oplysninger: Cora Petronella Nyegaard blev født 12. ,Januar

1812 paa Frederikskilde ved Sorø som Datter af den daværende Ejer, senere Justitsraacl, Pøder Ni­colai Nyegaard (1779-1862) og Hustru Catharina Elisabeth Ross (1787--184 7). 16. Maj 1845 blev hun i Liunge Kirke viet til Sognepræst for Jydstrup og Valsølillø Alexander Christian Petersen (1811-1901). Hun har komponernt Melodier til mange Salmer og Sange (saal. Hejs op dit Hovød, al Kristenlrnd, Sov sødt Barnlilfo, Min Sol, mit Lys, min Glæde; Ved

Sorø Amt 1916

Cora Nyepr(((rrls U11[Jdoinserindri11!Jer. 4\J

J\ristianssnnd o. fl.) og docle i Jydstrup Prmstegaard 28. April 1881.

Som gammel Pra~stefruo nedskrev hun i Aarene omkring 1888 efter sine Børns Ønslrn sine T~rindringor.

Yod <len dojligo Tinstrup Søo liggnr Frederilcs­lcilde, hYor jr:g don 12. ,Januar 1812 forste (hng s11ae Ihgons L~'S. Min Factor havde, Aarot iforvojon, kiøbt <lrnrne srnukko Eiondom af forlrnnvmrondo Stynnn1Hl ,Jørgen Pongnr, som, paa Grund af dernn­gorede Pongoforhold, maaLto skillo sig vod "sin jordisk<' Lyksalighed", son1 han kaldte del, da han solgte <lm1 til min Fador. Dnr var nn stor Ilnve og Lund, som gik ligo ned til 8øon, og rnnnge sman Skovo omkrandsedo det smukke Hjem.

Der voxedo jog op blandt mango Soclsken do; dn jog var 10 Aar gl" havdr: jog 5 yngre 8ødslrnndn: Betty, Harald, Conrad, Amalia og Augusta; min a~lclsto Søster, :M:ota, Yar fod pn11 flyinningegaard vod Holbn~k cl. 21. Xovembf~r 1810. -- Begge rnrnn

+

Sorø Amt 1916

L. F. la <Jour:

Poneldro vnr moget musikalske; min Moder var meget udviklet i Khweerspil og Sang, min Fader holdt af sin Guitar og sang meget, saa vi Børn kom tidlig ind i M usikcms Verclnn; vi kom til Klaveret, da vi var G-7 Aar gamle; min Moder lærte os selv i f'JHled Anr.

Da jeg Y<ll' 10 Aar, tog mine Forældre on Hus­lærer, 8tuclcmt ,J. Th. Gad, som skulde forhorede l larald og Conrad til Latinskole og undervise hele Flokkon. Dot var Bestemmelsen, at mine Brødre skulde pan Sorø Acadomio - just 1822 blev Grund­stenon lagt til denne stolto Bygning - vi vare alle, I Ir. G,1d mP<l, ude i Soro at see paa dPn Boi tidelig­hed; nll(~rede i 1825 var det saavidt, at der kunde begyndes med Skolen, og mi1w Brodre korn dot ,\nr derind; forst i 1827 blev dot indviet, hvorom :-;e1wrc. lir. Gttd, som vi holdt meget af, 1rntatte tilbage til Hovedstaden og fortstdtr: sine Studier, :-;aa mino Formldre antoge en ~mden Huslærer, tlinol. ~tndc'nt LindPrup, A<lret forend mine Brødrn ,;kulde i Skole; 011 kort 'l'id blov han derefter hos os og unclervi:,;te Meta, Betty og mig, mon sa<l reiste han bort, og min Pader herlo os videre frem i Sprog og andre gode 'l'ing. Min Moder beholdt Musik­C:nd0rvisningcm og Ilnandarbejder m. m.; videro kunde hun ikke bringe det ved Siden af sin Btore Husholdning. Og imidlertid havde jeg faaet 2 smua

Sodsken<le: Georg og Elise, saa der var for hende nok at t.ago V<ll'e. Efterhactnden maatte vi mldro Søstre jo hjelpo hende med at faae de ~TJ1gro frem; \'i maatto tidlig tage De<'l i alslags huslig Gjerning, dog oi anderledes, <•nd at "Ln'rdomnwn" ikko blev forsømt.; min Fader holdt os mNl megPn Fasthed til nt skrive Stile, ln•se frnnsko og tydske Bogor,

Sorø Amt 1916

:-;elv læstr han stndig hoit for Familien om Aftenen og hnnle et eget <3reb paa at ud vikle os i gode Kundskaber, indtil vi blovo confirrnerede. Min Fader havde mist meget i sine unge Aar, været i Vest­indien i 8 Aar; han kunde Bngelsk ligesaagodt som :,.:it eget Modersmaal, I~ransk særdeles godt, og Tysk, sa1l vi sh1p nemt til at hPre de levende Sprog han havde selv snam0ge11 Tnternsse for dem.

P. :'\. \yegan!'d. C. E. Nyogaard, f. Ross.

Vi havde en gammel Bedstemoder Nyegaard, min P1Hl0rs Moder, i Huset i 12-14 Aar; hun var lam af Gigt, laaP altid i S011gPn; vi Børn holdt meget af hendn - hun hjalp ogs1m oft.e med lfaad og Daad. Til Metas og mit Confirmations-Udstyr hjalp hun betydelig, ogsaa da mine Broun' kom i Skoln - lnm døde 1827; os tre mJdste Søstre efterlod hun hYer en Obligation paa 100 Hdlr.

Mine P01w I dn~ lmvde mange L' ngdomsvennei\

-V

Sorø Amt 1916

52 L. F. la Cour:

som besøgte os; i Liunge var dengang Pastor Lnng­hofi', der var gift mod min :Modors Cousine ('Tante Langhoff), f. Hdene Henningsen-Tresohouw, saa der fra den Kant var mange Sammenkomster. l Soro var jo Geheimeraad Stenrnnn Amtmand, givt med Petronelle \VasserfaUs Sm:>tor*), alsaa rnjn Moders Moster. I deres Hus kom vi Allo nwgeL indtil 1827, da Gehoirneraad Stemann blev Minister nndor :Frederik Gto. Som l<'olgC' deraf voxecle Yi Bom op i megen Solskahelighecl; Stomnnns Familie med doros talrige Slægt og Vonnor kom meget til deL smukke Vroderikskilde. Da II arald og Conrnd J82ii kom til Sorø, begyndte en livlig SamfiPrdscl dertil, PonPJ<lre og Snstro vare jo altid indlrndnP til FPslN og srnaa Coneerter, som Musiklmror Podorsen sat t.P i nang. Meta og jog kom, paa Sostrone Stemanns venlige Foranstaltning, til at synge mod i Chor; de togo sig altid saa smukt af os i alle Ilonseendor, hvor det stod til dorns R1rndighod. --

]<'oraarot 1827, 22. April, bleve Metn og jeg · confirmerede i Li unge af Pastor Olsen. Kort efter, 21. .Mai, blev Sorø Acadomie indviet mod stor Tløi­tidelighod -- Kongen var sdv derndo, mo<l allo sinn Mmnd, Prinds Ferdinand fortn Dandsen op med Hektor Taubers DaUor til dd ;;tore Bal, .i<'g ofL<' har omtalt; det yar dot forstP storn Bal, jeg var paa. En ny Cantate af lngornann og Musikl1Pror Pedersen bloY opfort, -- mango al' E1c~vprne sang mod.

Ef'ternaret 182H kom jog Lil Simnunns i So ro; Kammerherre Christian Ludvig Stnmann var hl<•Yen Amtmand der oftor sin Fa<lor; han var giYt nwd JA1m11] .Joachirnine I-fonriette Noergaard (her fra

*) Cathrine Elisaholh \\'asserfall (llGI rn;iO\

Sorø Amt 1916

Skioldenn•sholm); hun var meget svagelig af Bryst- · syge og sygnede hen de første Aar, jeg var der. ,Jeg n1r dengang kun 17 Aar og havde kun liden Lyst til at være La~rerinde; men jeg maatte føie mig efter mine Pormldres Ønske. Gl. rl\mto Stomann med P11milien hanfo selv anmodet mine PonPldre herom, og, saa nødig som jeg <len Gang vilde, JllaatLo jeg forlade mit kiwre deiligo Hjem, hvor jf•g Anr for Aar fik more og mere Interesse for Alt, hvad der omgav mig, og saa don store Sødskendo­kreds. Jog skulde undervise Elise, den Gang 8 Aar gl., Poul og s0nere Johan i Sprog, Musik, Broderie og mange andre gode '!'ing. Det var mig da on Letielsc, at Soro laae kun en lillo Miil fra Frederiles­kilde, og at mine Brødre don Gang vare paa Acade­miet. Den fromme Anna Stornann døde September (15.} 1832, Eleonora Stemann styrede derefter Huset i over ot Aar. Nær havde jeg glemt at med<iele, at Betty Stoman (senere Pru Hel[t]zon) blev fød Januar (13.} 1830; var allsaa meget lille, da Moderen døde. Der var en rnoget flink Bonno Christiane Jappe, som <lo havde med fra Handers, og som blev der i 12-13 Aar.

Paa dennn Tid, omtrent, var dot Rosenørns kom Lil Sorø. Ritmester Hosenorn, som var givt med den IPldsle af Sostreno Stomann, min Moders kiæro Cousincr, blev af sin Svigerfader, dengang Præsident i Cancelliet, lrnldol til at v1ere Land og Sø Krigs­cornmissair, skulde boe i Sorø; -- han havde været Enkemand, havde 3 Børn: Helene (senere Fru Olrik) - Matthias, senere Amtmand i Handers, - Peter Bloon, som blev Inspecteur ved Herlufsholm. Der kom 2 nye Børn til i Soro: Cathrine (senere Fru d'Acqueria) og Poul Christian, som blev Militair.

1 denne Familie fandt vi Alle snart et rart

Sorø Amt 1916

L. F. la Cour:

Hjem, efterhaanden og det i mangP Aar derefter. I11 or min Moder var det en god En.;t?tning for ln-ad hun savnede, da de gamle Stemanns reiste til Kioben­havn, navnlig den gamle kiære Tante, dPr altid havdo vmret hende som i Moders Ste<l. Vi kom jo ofte fra Frederikskilde til Sorø og bleve alt.id hos Bosenorns modtagne med smrdeles VelYillie og ai <ijmstfrihed.

I de 4 Aar~ jeg var hos Stemnnns, Yar der me­gen Selskabelighed og megen Musik. Den clygtigo .Musiklærer Pedersen bragte hvor Vinter 4- 6 srnaa Concortor frem paa Academiet. udførto nf Dilettanter Dg Skolens Ele vor og LtProre; han forstod saa godt at bruge og udvikle cle musikalske Kndter, han fandt, og Uamle og L:nge kappedes om nL hjelpe Ynd disse smaa UoncertN, hvor der dog blnv udfor(. rnangn store Ting, som f'. Ex. alle Pinalerno af Mozarts Operaer, de 4 Aarstider af Haydn, Rchillers Klokkesang, S1mgons .Magt, .Jesu "~·y Ord paa Kor­set, Haydn-CJn.ntatpr o. s. v.

Mine clagligo Pligter i St.emanns Hus from jeg s1ic1rt ('ftcr; de nye Porhold, under llYilko jog lovndn, lmrto jog ogsaa snart at rette mig eftN. ,Jog spacl­sorede af og t.il hjem, det var kun en lille .i\fol, naar man gik over Liungn Marker. Pu1d, don næst.­wldste af Børnene, kom i Herlu/sholins Skole det sidste Aar, jng var der.

I Poraaret 1833 givlede ](ammerherre Stemann sig med Frøkrn Augusta Tillisch -- hun blnv en g'Od Rted­rnod<'r for do 4 Born, som just vnrP i en Alder, hvor do trwngc til en fornuftig Moders Opdragolse.

Bfteraaret 1838 vondt.e ;jog Lillrng<' ofter mit egnt. Ønske, til Frederileskilde, mit kjmro Hjem, llYor jeg var glnd ved at komme tilbage t.il min Familin, oµ; til den Virksornlwd, jog hanle forlndt. - i 4 .\ar.

Sorø Amt 1916

Men jeg havde lært meget af mit Ophold i Stemanns Hus, nydt meget Godt i saanrnnge Hen­seender, og ikke mindst af Selskabeliglwd og Mu­sik, som dengang var i sin Opblomstringstid i Soni.

Jeg spillede engang, paa Academiets ConcPrtPr, en Klaveer-Concert af :Mosehelles (da jog var l S Aar gl.) til et helt Orchester-Accompagnement; dette morede mine FormldrP meget -. Musiklærer Pe­dersen havde, strax da han kom til Sorø, (L\nneL ol heølt lille Orchester; han Vttr Capelrnusicus ved Theatret, fik mod Lethed ond0ol Ins!runrnntor ud fra Kbhvn., og hvad han ikke havde, skaffede Acadomiet strax; han fik do unge Studenter til at behandle Valdhorn, Fagot, Violoncoll, Violin o. s. v., og Lærerne gjorde sig en Fornøielso af at være .mod. Professor Poder Hjort spillede llobon, Prof. August Hothe (franske) blæste Fløito; Professor Mundt spillede on mogot god Bratsch, Gymnastik­lærer Jung Contrabas ·- naar Ingemann vilde være med spillede han paa Triangel. JYli(,silclærer Pedersen selv spillede Primo Violinen. Nogle musikalske Herrer fra Slagelse og Hingstod hjalp undertiden med. Det var meget livligt at have Orchostoret til Accompagnoment til alle do smukke Sang Numere, clor blove udførte. At Orchostoret bestod af flere Personer, end jeg hor har nmvnot, følger af sig selv - jeg har jo kun ant.ydot Hovodpunktorno.

At de ofte om talte store, prægtigo Ball0r paa Acaclemiet vare mig til stor Fornøiolse, bohovnr jog noppe at omtale, jeg holdt meget ·af at (iandsn, morede mig altid udmærket.

Ogsaa i Pamiliorne i Byen var der ofte "rm lilhl Dands", hvor jog næsten altid var med. Der var fkre rare ]i'amilier, jog :joYnlig besøgte, Dor:tor

Sorø Amt 1916

L. F. la (Jour:

~Vendelboes, hvor der var -± voxne Børn, Yel lidt a·ldro end jog, meget musikalske. Oberst Pent.z-'s, hvor der var 3 voxno Dot.re, Povelsens (Godsforvalte­ren), som forte et meget stort Hus, lvfosiklærm Peder­sens, hvor der var mango Børn, dengang Alle voxne. Etatsraad Estrup (Kongsdal) var dengang Ac.-1domiots Diroctor, der blev fort 0t smukt Hus, hvor man havclo mango Fornoielsor. Hos Ingemanns holdt jeg meget af al komme, l<'rn Ingemann holdt moest af at v~rrn hjemme, men ham, don fromme, venlige Dig­ter, saao man allevegne. Blandt de mange vakre Professor Familier, var der flere, der forte et. smukt Hus, Hjorts, Wilsters, Hauchs, Franske B.othes, hvor jeg af og til kom, og mod hvem jog smwro vedlige­holdt Forbindelse, efterat jeg havde forl,idt Soro.

Landskabsmaler Harder boede meget smukt over Klosterportc'n. Pastor Sommer var dengang Præst i Sorø, en meget gammel .Mand .

.Mine Brodrn Harald og Conrad blevc, omtrent paa don Tid, Studenter og flyttede saa fra Aoademiet til dot saakaldte "Rcgcntsen" paa Torvet; der boede Professor \Vilster.

Det samme Aar, jeg korn hjem igen, korn Pastor .J. P.' Fenger til Liungo efter Pastor Olsens Død; han blev ofterhaanden en Hnsvm1 for. hole vor Fa­milie; han var meget musikalsk, havde mange gode U'orbindelser, og der kom snart mango af hans Venner til Liunge, som han næsten ·Alle førte til Frederikskilde, saa vi kom snart ind 'i mange nye Bekj011dtskaber. 8. Juni 1834 holdt han Bryllup med .Marie :Nfagdalenc Boesen, Datter af ,Justitsraad Boesen i Hontokamrd og Froken Harnmerioh. Fengers ældste Broder, Pastor Peter Fenger, var dengang Pnest i Slotsbjergby tiPt vn<l Slagelse.

Sorø Amt 1916

Cora ~Yyegaard8 Un11domserindringer. o7

Mine Søstre Amalia og Augusta vare nu i Con­firmations Alderen, de bleve confirrnerode i Liunge et Aars 'rid efter.

I mit Hjem var alt lutter Virksomhed; vi ældre Søstre cleelte Arbeiderne imellem os, skiftedes Lil at tage os af det store Elits og de mindre Sødskendos lTnder1Jisning - Syening og mangfoldige rl'ing. Min Moder besørgede selv Meieriet (der var vel 30-40 Køer), alt blev vel indrettet, saa Arbeiderne kunde gaae for sig -- Tiden blive godt benyttet.

Musikon blev aldng forsømt, do yngre Sød-~kende Georg og Blise kom til Klaveret, da do var G-7 Aar, ligesom, tidligere, vi ældre; nu kunde vi jo hjmlpe dem godt fremad. -

Georg havde betydelig musikalsk Talent. Bn­hvor skulde jo have Lov til at øve sig paa Kla­Yoret, saa dot gjaldt jo at passe paa rl'idon, saa at Alting kunde komme til at gaa ordentlig og regel­mæssig.

I Aarot 1835 indtraf mine Porældres Sølub1yllup - det var d. 1:2. Januar, altsaa i Hjertet af Vinte­ren. Mino Porældre vilde helst, det skulde gaae af i Stilhed der kom kun Præstens, Kastrups, et Par af Pastor Stabells Døtre fra rl'iustrup, mine Brodre fra Sorø og et Par af deres Kamerater. Det hele blev som et net lille Aftenselskab, saa tog Enhver til sit. Harald og Conrad havde bedet Prof. Christian JVilster om at skrive en Sølub1yllups Sang; de sidste Linier af Sangen løde saaledes:

,,Gid Sølverkrandsen gnlnos maa, gid Sølverkrandson gulnes maa til Livets Aflon silde, at der en gylden Fest kan staao paa gamle Frederikskilde!

Sorø Amt 1916

Men dette i Opfyldelse. Sang Bøger.

T,. F'. lo Co ur:

smukke Ønske skuldo nu aldrig gaae Denne Sang findes i mine skrevne

.Min Moder havde en meget smuk Sangstemme, on høi, velklingende Sopran - 2 Oktaver i Omfang fra C til C - hun sang mod Lethed hvad der L1ao indenfor do 2 Oktaver. Hun conservorode sin Stommo til hun var, omtrent, 40 Aar, - accompagnorodo sig solv til alt hvad hun kund,e syng(), -- indtil jog tog fat for at lotto paa Sangen; hun havde i sin Ungdomsticl havt de bedste Lwroro til Musik Undor­viisning, som dengang fandtes i Hovedstaden. -- Min Vader havde aldrig havt Musikundorviisning - han hjalp sig mod sit medfødte Talent og gode Øre; han kunde en utrolig Mængde Smaasauge udenad, som han havde samlet paa sine mango Hejser, og naar han fik fat paa sin gamle, Yolkondto Guitar (fra Fredrik den andens TicV kunde han fornøie sig solv og Andre mangogange mod at synge sine franske, engelske, tydske, ja spanske og danslrn Sange, som han kunde udenad.

Alle vi Sødskende sang fra tidligste 'J'idor, der blev sunget meget, allevegne hvor vi frnrdodes, og efterhaandon i Omgang med gode Venner, blev vi kaldet Sangfugle Familien fra J?rederilcslcilde. Min Søster Augusta var don, der nærmest havde arvet min Moders cleilige Sangstemme. Paa Tiustrup Sø blev der sunget meget, paa Sk:ovtoure, Hotoure, og mangen skiøn Sommeraften, vi bragte dot saa­Yidt at vi sang dobbelte Qvartettor paa Søen, llYer Qvartet i sin Baad - vi havde to smukke Baado, den ene rummede 10, den anden 8 Personer.

Sorø Amt 1916

Cora .Nyeg11ards Unydo111serindringer. i:J!)

Fra Soni kom dor mange Ujæster, de fleste af Familiorno vare musikalske, san dot hjalp godt til Opmuntring og Udvikling.

Omtrent i Aarot 1835 var den store Ildebrand i Hillerød, clor blov i don Anledning foranstaltet mange Kirke Concerter m. m. for at indsamle Penge til de Brandlidte. Provst Salicath i Sla.r;else vilde foranstalte en Kirke Concert, han korn i den Anledning en Dag kjørende i sin Cabriolet til Frede­rikskilde og bad mine Forældre om Assistance af os 3 ældste Si;rntre, Meta, Cora, Betty. Mine Forældre skulde jo selvfølgelig med, fra Sorø fik han betyde­lig Hjælp af Musiklærer Pedersen og hans Orolrnster og mange musikalske Kræfter, mine to Brødre Iforafcl og Conrad var med blandt Sangerne, saa mine For­ældre vare glade over at have 5 af deres Børn med i Concerten. I en Cantate sang jeg et lille Solo Partie, ollers sang jeg i Chor, med Alt Stemmerne, jeg var som oftest Forsanger for Alterne. Det blev en meget smuk, indbringende Kirke Concert, _ og Dagen var i det hele taget saa vel indrettet, at den for os alle efterlod en kjær Erindring, der stod som eL Lyspunkt i mange kommende Tider.

'l'il den store Have, over 2 Tdr. Land, havde vi dengang Gartner Christensen, som med sin Familie boede i det velbekiendte lille Gartnerhus.

Vi unge Piger toge os meget af Blomsterhaven, min Fader tog sig meget af hele Havevæsenet, og vi hav<le altid særdeles gode Havesager. ---- Min Fader havde en betydelig Part af 'riustrup Sø som Fiske Hettighed, han havde en Fisker boende ved Suseaaen, paa Tagemosen, som hver Uge skulde levere ind i Kiøkkenet 12--14 Pund Fisk. Jagt Rettigheden havde min Fader forlængst forpagtet til

Sorø Amt 1916

.()() L. F. la Co ur.

en Skytte, Iversen, i Lorup (Gnnderslevholms Gods), og vi fik aarlig 8 Dyr og 12 Harer paa den 'rid. Konpskilde lliolle laae tæt ved Frederikskilde, den hørte til Eiendommen, dengang fæstet paa Livstid af den unge j1føller P. Jappe. Smedien med Hus og .Jord hort.e, foruden en Deel andre Huse, til Frede­rikskilde, saa alt omkring os laae meget boqvemt for don store Husholdning, hvilket lettede Arbejdet betydeligt. Der hørte endeel Smaa Skove til Bien­dommen, f. Bx. :Mølleskoven, Rytterbjerg og Hjorte­vængs Skoven, Hierringhus Skoven o. s. v., hvilke ni alene afgav rigeligt Brænde til Husholdningen, men· der kunde ogsaa sælges ende el, en god Indtægt tilhjelp til de stigende Udgivter til mine Brødres Studeringer; Gaarden eiede ogsaa et Æsel, som, foruden det at kjøre Melkevogn m, ogsaa bar mange Kurvn Frugt til Sorø, i Haven var der Overflødig­hed af Prugt, dette var ogsaa en god Indtægt. -

I de Aar modtage vi jevnlig Besøg paa flere Dage af Løbets fi«i Helsingør; Consul Løbel, en af min Paders bedste Venner, var Chef for det Fen­wickske Handelshus i Helsingør, han var givt med Fanny 1llullens, en engelsk Dame, hvis Moder som Enke dengang boede i Helsingør; hun var Venlig­heden selv, - en nydelig ung Kone.

Consul Moritz Løbe! var meget musikalsk, spil­lede en nydelig Fløite, havde altid to Pløite-muier med sig. Vi kom ogsaa af og til til Helsingør til <lem, det var en sand Fest for os at komme til det smukke, dengang saa rige Helsingør.

Min Fader havde en Fætter i Holland, Professor Nieuwenlmis ved Universitetet i Leyden, - de havde i flere Aar correspondoret og gjensidig ønsket dog engang nt ses. Min Fader foreslog, han vilde gjøre

Sorø Amt 1916

Coro .lYyegoards L'11gdo111seri11dri11;1er. lil

Begyndelsen til nærmere Bekjendtskab, han holdt rnegot af at reise. I Foraaret l83G skulde der gjøres Alvor af Reisen, en af os Søstre skulde folge med, og Valget faldt paa mig.

D. {}, Jlfoi 18.'Jfi reiste saa min Ft1der og jeg, vi kjørto med egen Vogn Lil Vordingborg, hvorfra vi skulde gaae med Dampskibet Prodrik den Gie til Kiel. DPrfra mod Diligence til Hamborg og efter et ]\ir Dages Ophold der med I lolfandsk Sldb til Amsterdani,, De unge Pmttere Coon og J lonri vare der for at modtage os og førte os saa til vort He­sternmclsos Sted Leydeii. Pamilien bestod af Onkel og Tante, 4 voxne Sønner, Coen, Henri, Dionys og Adrian, og en Datter Anna Jacobe, lrnldd Anna Co. 1'1in Onlrnl V<tr rig, havde givtot. sig mange Pongo til nwd sin m1vmrendo Kone, do boede smukt, havde 2 Kjoretøier med samt Kudsk og Heste i Byen, blot til bohagnlig Afhenyttolse --- alt var megot vel­havcn de.

Min Onkel talte helst Tydsk, Tanto kun i<'ransk. foruden det Hollandske Sprog, saa det gjaldt hver Dag at tale 'l'ydsk og Prnnsk. Da vi var der i (i Ugor lmrLe jeg omsider at snakke lidt Ilollandsk og forslaae lidt af, hvad de andre talto om.

Familien gjorde mogot for aL gjoro os Opholdet behageligt, vi kjorlo meget omkring, altid i deres egne Vogne, vnro i Haarlorn, i 11-oUordam, i llaag flere Gange, i Hornhuter Colonion Z:eist, ved Bade­stedet Sohaoveni11ge, i Nordholland, i Zaandarn, hvor vi saae Peter don Stores Hus, -- og i dot ærvær­dige Delft, hvor vi saae Kongegravene, -- og pna mange andre mærkelige Steder. Vi vare flere (~ango i Cat.holsk Kirke, aldrig har jog bivaanet Catholsk Gudstjenesto, saa dot interesseredo mig meget. --

Sorø Amt 1916

L. F. la Conr:

Ogsaa det berømte Orgel i Haarlem hørte jeg flere Gange. Bfter 6 Ugers behagelige Ophold reiste vi tilbage til Dcmmark. Hele Familien fulgte os til Amsterdam, hvor vi toge Afsked og vexlede Lovter om Gjensyn. Onkel og Tante samt Coen og Henri lovede at komme til os om :2 Acw, det skete da virkelig, hvorom senere. Glad var jog, da jeg kom hjem igjen til mit kjære Fødeland, Slægt og Ven­ner, - og Reisen selv efterlod jo mange smukke interessante Erindringer, som man gjennem hele Livet har godt af.

Omtrent paa denne Tid blev min yngste Broder Ueorg Theodor confirmoret i Liuugo af Pastor Fen­ger; han var en flillk, lærenem Dreng, min Pader underviste ham selv i Sprog og mange gode Ting --- vi ældre Søstn'l maatte ogsaa tage en Part af at udvikle ham. Georg og Elise voksede op som de Smaa i Pamilien og tilbragte en lykkelig Barndom. Georg havde et betydeligt musikalsk 'l'alent, kom hurtig efter Klavørspil - Elise holdt meget af at synge, sang ret net. Hun blev underviist af os ældre Søstre; vi skiftødes til at dele Arbejderne imellem os, tog hver sin Maaned ude og inde, og det gik meget godt.

Imidlertid udviklede der sig megen Selskabelig­hed i Liitnge Præstegaard; der kom Mange af deres talrige Slægtninge, Mange af Fengers Venner, f. ]1;x. Brødrene Hwnmerich, Gntndtvig, Ingemann o. s. v. Pctstor Fenger var Formand for det Danske Missions Selskab og havde derfra mango Porbindelser. Selv vel ud­rustet af Naturen, var han Sjælen i alle Porsamlin­ger, som han skabte og loclcdo -; i Kirken V<'d Bibellæsninger, Missionsmøder, Convontor o. desl. Sangøn gik igennem Alt, der blev sullgot med Liv og Sjæl af Enhver, som kunde s~'llge; Fenger selv

Sorø Amt 1916

Cora Nyegrwrds Ungdomserfo.dringer. ();3

havde 0n høi, deilig Tenor Stemme, omfangsrig, han var utrættelig. Pra Frederileskilde havde dor altid vmret flittig, stadig Kirkegang, den blev endnu liv­ligere paa denne 'l'id. Pra Sorø kor!). der mango ud til Kirken og til Familien, Pongor havde mange gode Musikalier med fra Hovedstaden, som for dot meesto befandt sig paa Predorilrnkilde, hvor de fleste musikalske Kræfter vare samlede. \Veyses Oratorier --- Kirkernusiken - Pindso Hymnen, Jesu Opofrelse, den arnbrosiansko Lovsang - Sovodrik­ken, Lucllams llnle, Roverborgen m. m. Vod Hjolp af Soranske Kræfter -- vi orngikkes jo stadig de tidligere omtalte Sornnslrn F'amilier -- fik vi meget af dette ndfr"rt efter bedste Evne, os selv og andre til megnn Fon10ielse. Fonger kunde sine Partier fra Kiøbenhavns Livet, hnn boh0vedo sjelden at øve sig. Desuden sang v1enger en Mængde Hornancer, 13eethoYms Liednr, \Veyso, Mendelsohn, Mozart o. s. v. \fusikl'n var i de -Aar i sin bedste Flor i mit gamle Hjem. At der bl(~V spillet mei}et 4 hæncliiJt, og det af bedste Sort, fulgte af sig selv.

Vi omgikkes meget me<l Kastrups i Lundehuset, hvor dPr yar mango voxne Børn, paa sarnmo Alder som vi, - ogsaa med Pastor Staf;ells i 'l'iustrup, hvor der var ;3 voxne Døtre; men vor bedste Om­gangskreds var dog i Liunge og i Sorø. Kun vil jeg endnu her tilfoie dette: at vi Søstrn hver Vinter deeltogo i de tidligere omtalte Coneerter paa Sorø Academio, i Gennemsnit 4-5 hvor Vinter, - min l<1 ader lod os, rnod stor Beredvillighed, kjøro ud til de nodYernlige Prøv1•r. :Mino Forwldre bivaanede altid ConcertN1w, som stadig samlede (\11 stor 'l'il­horerkreds, ogsaa u<lenbyPs fra.

Rrindri11gen om de mange musikalske Mnnnosker,

Sorø Amt 1916

G4 L. F. la Oour:

man i denne Pøriodo lovødo sig sammen mod, blev, forudmi den musikalske Cdvikling, der gik mod i Kobet, on Skat, mnn tog med sig for hele Livet, da Tiden var omme.

I Eftoraarot 1836 hosøgto mi1w Forældre, med ot Par af os Sodskoncle, Løl!els i Helsingør; vi kiorto dertil mo<l egnn Vogn over Roeskilde, Værebro Møller, Slangorup, Frederiksborg. - Opholdet varocle i flero Dage. Efter Bestemmelsen skulde jeg, paa Grund af indtrufne Familieforhold, tilbringe endeel af Vinteren hos vore gode Venner Lobels, der altid saagjorne vilde "laane" on af de mango E:østre paa Frederikskildo - selv havde do ingen Bom. Lobels boede dengang i den store, smukke Penw1cks Gaard paa Strandslrrnde -- - don var herskabelig moublerM, fra Fenwicks Tid, og Plads var der nok af. Hel­singør havde dengang endnu _Øresunds Tolden, der boecl0 mango anseete, velhavende Familier, der vrimlede af Consnler og tilreisende Premmedo. :Megen Selslrnbelighod var der altid, og hvor H Dag Bal i Øresunds Klnbsal. Der blev talt mogot Bngelsk i Lobols Hus, der spisLo hvor Dag 2 Bngolske Her­rer ved deres Bord1 foruden de mange Kapiainer, dor korn lilreisonde, dog kun 1, hoist 2 ad Gangen. Dette var on udmærket Loilighed for mig til at komme efLor at snakke Bngolsk - jeg havde lmst endeol og kjendte godt Rproget, men jeg havde ikke før ialet det. Der kom ollors mange Danske Familier, og de fleste, man omgikkes, vare Danske. I Løbet af' Bfteraaret var der en stor Kirke Concert i Anledning af Re/ormrdions(esten, jeg havde den Fornoielse at synge med i Chorono, jog stod vod Siden af Jette Boye, Datter af don bokjendte Pastoi Boye, der dengang var Præst i Helsingør.

Sorø Amt 1916

Cora Nyeguards U11.1Jdo111se1·iudri:11ger. 65

Da Julen korn, var der Mange, der kappedes om at gjoro den saa munter som mulig, -- Enke­frue Kno::c, Fru Løbels Søster, forte et stort, meget selskabeligt Hus - Postmester Mrtzct1 de lci Garde, min Moders Fætter - givt. med .B'rk. Monrad -var ogsaa godt med foruden saa mange Andre. Ved Slutningen var der i Klubsalen en meget stor Maske­rade, hvor jeg var, med Løbels - klædt som italiensk Piskerpige -. Jeg morede mig udmærket, det var forste og sidste Gang, jeg var paa Maskerade.

Jeg spillede meget den Vinter, ikke for at øve mig, men til Pornoiolse - ogsaa 4 hændig med Hr. de JYieza, hvis Forældre boede i Helsingør, den senere General de Jl!fe.fft. Dot bedste, varigste Ud­bytte, jeg havde, var at jeg lmrte endoel l1Jngolsk; daglig var der god Leilighed til at tale det, og til­sidst talt0 jeg det med tomlig Lethed. I Selskaberne var der jo altid "den Babylonske Forvirring" af Engelsk, Fransk, 'l'ydsk og Dansk, imellem hinanden, men dAt var jo en god Øvelse.

I Slutningen af llfa.rts 1837 forlod jeg, ofLer Be­stemmelsen fra Hjemmet Helsingør, efter et interes­sant, rigt Ophold hos de rare Løbels, som altid viste mig megen Godhed og Venlighed, som jog oi alene dengang, mon mange Aar senere, har takket dem for. Der var dengang i Helsingor Engelsk Kirke og Menighed, der kom jeg meget ofte med Pru Løbel, som ogsaa i St. Olai Kirke, hvor man hørte Pastor Boye. Den engelske Præst var Pastor lVade, han blev senere .Methodist Præst i London - (givt med Louise Penwiok).

I Engelsk Kirke hørte jeg meget smuk Kirke­musik; den engelske Morgenhymne: "Awake my soul, and with the sun" blev altid sunget, den var

5

Sorø Amt 1916

(i(i L. F. la Co ur:

lndgangspsalmen, og jeg har siden den 'l'id bevaret Porkiærlighed for den :___ Børnene kjende den saa­godt. -

Omtrent ved Paasketid vendte jeg tilbage til mit kjære Hjem, beriget med mange gode, smukke Erindringer om Vinteren i Helsingør.

I Somren 1838 skulde mine Brødre tage Embeds Bxamen - de havde, siden de kom fra Sorø, været i Huset hos gamle Urtekræmmer Schiødte i Prederiks­borggade, hvor der var en stor Pamilie. - Conrad blev theologisk Candidat, Harald juridisk Candidat, begge mod Laud. Conrad forlovede sig kort efter med Caroline Schiødte, den yngste af. Døtrene, dette var jo, <tit tilsammen, en stor Begivenhed i Familien.

Min yngste Broder Georg var imidlertid kommen til Kiøbenhavn, i Instrumentmager Lære, efter hans eget Ønske, han var bleven anbragt i den store Marschalske Fabrik. Det var derfra vi lærte at kjende Instrumentmager JYloller, som dengang var Svend i Anstalten, og tog sig saa venligt af den unge, uerfarne Land::;bydreng.

Og saa nærmede sig Tiden, da Hollænderne skulde indfrie deres Lov te: at lcomrne til Danmark. Efter forudgaaet Correspondance kom de i Slutnin­gen af Juli, Onkel og Tante, Coen og Henri, de bleve omtrent 3 Uger, og i den Tid var der Liv og Munterhed allevegne; Cousine Hanne Nyegaard var hos os hele Ferien, foruden andre Veninder -Fredrik Stub, Fru Heilmans Søn, juridisk Candidat, ogsaa. - Mango af vore Omgangsvenner kom for at see de Hollandske Slægtninge. Mange smukke Toure bleve foretagne - Tante Stenwnn, som om Somren boede paa Valb,ygaard, ta.1t ved Slagelse, inviterede os Alle derhen til Middag - dette morede dem meget.

Sorø Amt 1916

Cora Jfyegaards Ungdomserindri'.nger. <i7

Ogsaa i Sorø bleve vi indbudne, til Rosenørns og Professor Hjorts; gamle Onkel Nieuwenhuis havde stor Lyst til at færdes. - Onkel og Tante vilde saagjerne have en af de mange Søstre paa Frede­i'ikskilde med hjem til Holland, for et Aars Tid i Besøg - Valget faldt snart paa Aiigusta, der strax havde megen Lyst til denne Reise, og det stod ikke længe paa, hun gjorde sig reisefærdig. Saa val' 'riden omme, omtrent midt i August reiste vore Hollandske Gjæster, glade over nu at have seet Danmark og de Danske Slægtninge.

Augusta fulgte saa med, som for omtalt, ··- i Løbet af Efteraaret blev hun forlovet med Coenraad Nieuwenhuis. Det Aar, hun saa blev der, efter Løvte,. fik hun god Tid til at sætte sig ind i det Hollandske Sprog, dyrke sin Musik, tage Undervisning i Teg­ning m. m. ---

I Slutningen af November [1838] fik vi Efter­retning om, at vor kjære Broder Gem:g var bleven meget syg - han korn paa Irredriks Hospital, hvor Sygdommen blev erklæret for Mavebetændelse; clerr 8. December døde han, - det var med ubeskrivelig Sorg vi alle modtage Budskabet om hans tidlige Bortgang - han var alles Yndling i Hjemmet, -- nu den første, som forlod den store Sødskendekreds. "Hans Stav var brudt, hans Øie lukt, for os et ven­ligt Lys var slukt".

I Begyndelsen af Aaret 1839 blev det bestemt, at jeg skulde tage ud som Lærerinde, til Præstø,. til en Familie, hvis yngste Datter - i Confirmations Alderen - jeg skulde undervise i Musik, Sprog og andre gode Ting; jeg havde kun liden Lyst til denne Plads, meget hellere vilde jeg blive i mit kjære Hjem i min vante Virkekreds, som jeg holdt

o*

Sorø Amt 1916

68 L. F. la. Co ur.

møget af, men, vi vtwe godt vante til at føiø os ·efter Forældrenes Ønsker, saa det blev ei ander­ledes.

:Min mldste Søster JJ1eta havde i flere Aar værnt ude som Lærerinde, men hun var svagelig, kunde ikke godt taale det.

Der var hollor ingen anden Grund til ,lenno Bestenunelso uden den, at min Fader syntes, vi van~ for mange Søstre hjemme -- jeg maaU.e alt.saa, borede mig pa11 at tago afstod til Foraarot. Da Mai Maaned kom, tog jeg s,rn Afskod fra mit kjære Hj.em og roiste alono til Præstø, hvor alt var mig aldeles fremmocl. Det. havde hel,~ Dagon .værot_Graa­veir, - da jeg kom cler, hvor man forstP Gang seer Præsto og Pnesto Bugt, klarede det op og jeg saao mange St.jorner - dette gjordo et velgjøronclo 1nd­tryk paa mit noget nedtrykte Sind, og nu, saamange Aar efter, mindes jeg, hvor glad og loLtet. jeg hlov ved at see Stjernerne lyso mig ind i don fremmedo By; - da Slut.ningon af Aaret kom, vidste jog hvorfor jog nu skulde til PnPstø og Nysø. Don Familie, jeg skulde være hos, var Byfoged JJiøllers, hvor <lor var en voxen Dat.ter Thora og min Blev Elise -- den­gang 14--15 Aar - og en ganunel Husjomfru. Der var et meget godt Klaveer, Huset, var rummeligt og

. net, der var ended Selska.bnlighed mod Familierne i Byen. Ligo over for os boede Pastor 1Vissei,is -der var stor Pamilio, en voxcm Datter, Bine, og G-7 yngre Sødskenclo, Drenge og Pigor, dnn yngstn vt1.r 5 Aar gl.; -- Fru Nissen var musikalsk, sang endnu kiønt, spillod(' selv 4-hmnclig med sin Datter Bino. Det var en rnr Familie, hvor jøg jevnlig kom, og snart følte mig som hjemme. Til Nysø blev jeg in~ viterot, mod ,Justitsrnad Møllers, en af do første

Sorø Amt 1916

Cora .Yyegaarcls llngllomserindringer. G!J

Søndage, jeg var der; der aabnede sig en heel ny Verden for mig. Thorvalclsen var der i. de Aar, Huset var stort og interessant, Familien bestod af Baronen, Baronm;son, de to ældste Sønner Henrik og llolger, den ældste DattPr Elise, dengang vel 14 Aar gl.~ Christictn og Jeanina. Der var i Huset 011

meget musikalsk Dame Frøken Schwarzen, Solskahs­damo, som havde en meget smuk Sangstemme, Mezzo Sopran; Gouvernante Mamsoll Betty Salo­'liwn - og cloq unge J.lfriler Gertner, som var der for ,i.t aftegne 'l'horvaldsens Basrelieffer. Og Cand. theol. A. C. Petersen, som var Huslærer; - Godsforvalter Beclc spiste der hver Dag til Middag; han var meget musikalsk, spillede en smuk Violin og havde on smuk Tenor Stemme. Baronen var ogsaa meget musikalsk. Mig fik de snart til Klaveret, og jog blev snart bragt til at ttccompagnere dem og deres mange musikalske Gjmster.

Mango liggende Gjæstor var der don Sommer, -Ma11ge kom fra de na~rliggende Horregaarde, Præstø osv" -- fra Kiøbenhavn kom Konstnore og Viden­skabsmrnnd, Enhver vilde gjorno vmre, hvor Thor­valclsen var; - Bnronesse Stampe, som var den, dm· stod ved Rorot, forstod godt at styro dot hele, og EnhvPr kan tmnko sig, dot var et interessant Hus at komme i. Det skjønne Nysø, bokiendt for sin cleiligo Beliggenhed, smukke Have og Omgivelser, laae, som velbekjendt, nær ved Præstø, saa det var nemt at komme frem og tilbage. Jeg blev ofte inviteret derud, ved mange Slags Leilighecler, men jeg blev nødt til at indskrænke mine Besøg af Hensyn til den Familie, jeg var hos. - Med min Elev Blise gik dot meget godt, hun var en godmodig, lærvillig ung Pige og havde god Lyst til Musik og Sprog.

Sorø Amt 1916

70 L. F. la Cour:

Henad Efteraaret spurgte Baronesse Stampe mig engang om jeg havde Lyst til at være Selskabs-. dame paa Nyso detto havde jeg egentlig ikke, Pastor Nissens, som snart blev mine -gode Venner, ogsaa mine Formldre, raadede mig herfra, ---- de daglige Forhold vare vanskelige, og, skulde jeg byt.to Plads, vilde jeg helst tilbage til mit kjmro Hjom. Mon, mine Formldre syntes dog, jog ikke heelt skulde afslaae dottc~ Tilbud, doi bkv da saalodes bestemt, at jog skuldo tilbringe do sidste Eftoraars Maanoder paa Nys0, indtil Nytaar. Elise JJ1øller ·skulde den Vinter gaao til Confirmation, saa det blev snart jovnot, at jog forlod Byfogdons Hus, og tog til dot stolte Nysø do første Dage i Novem~ bor. Dot var en heol ny Vorden for mig at komr~rn ind i. Bftorhaanclen levodo man sig sammen mod [dem] og dor var mango, som før omtalt; jeg deolto Værelse nwd Ji'rølrnn Schwarzon, Selskabsdamen, en rar, gorl­modig Pige.

At soe Thorvcddscn hvor Dag var jo noget Stort., - det varede ikke længe førend jeg blev forlangt til at spille ham isøvn efter Middagsbordet, d;t han gjorne tog sig en lille Slummer - han holdt mngot af Musik. Og oft.o maatto jog spille Marcher og Polonaiser for ham; nanr han, kort før Middagen kom ned fra sit Atelier - som han hcwdo ovenpai~, - og klagedo over koldo Fødder, saa tog Betronossen ham under Armen og marcherede rask op og nod ad Snlone nwd ham ot. Qvartorstid. - Det vnrorlo ikko længo førnnd Musilrnn var i fuld Gang, -Frøken Schwarzen havdo sin smukke Sangstemme, mon kunde ikke spille, hun var derfor mogot. glad over at faao mig t.il at accompagnore sig - det. var hende pnalagt. at fremmo Musikon der i Huset.

Sorø Amt 1916

Cora N!JC[!Wtrds U11[1do111seri11dringer. 71

saameget som muligt, men Mamsell Salomon, UouYor­nanten, spillede kun lidt, kunde ikke accompagnero. Operaor som ".Jodindon", "Hans Heiling" stoclo stadig paa Klaveret og der blev sungøt af dom alt hvad der paa nogen Maade kundn udføres. Vi opch1gede

Gerlnel' d"J. s.vso. 'l'horval dsen. (IS:l!J.)

snart, at Frøken Schwarzen og jeg, Forvalter Beck og· Baronen kunde danne en god Qv,1rtott og det morede os meg0t at indstudern Qvartettoi:; da vi blevø sammonsungnø, havde vi megen Fornøielse af dem. Hver Fredag var der musikalsk Aftenunder­holdning; Kammmherro N eergaards fra Lindersvold

Sorø Amt 1916

72 L. F. la Cou.r:

var der altid, Kammerherren havde en god Tenor og sang altid med; - foruden flere Andre. Ogsaa fra Præstø. Cand. Petersen hørte ikke med til det musikalske Hold, han havde desuden nok at tage vare med sine mange Elever, var dog ofte om Aftenen i Familiekredsen, og deeltog i Selskabeligheden saa­vidt 'riden tillod dot. Don ældste Søn Henrik skulde næste Efteraar vmre Stu(lent.

Vi talte ikke meget sammen, mon stiltiende ud­viklede sig efterhaandon de Følelser, der skulde hlive Grundlaget til et livsvarigt Forhold.

Den 19. November var det Thorwldsens Fødsels-• dag. Den blev en Festdag for hele Huset, og Baro­nessen gjorde alt hvad der stod i hendes Magt for at vise 1'hon;alclsen, at han var Festens Konge. Vod Bordene sang man Sange til JEre for 'l'norvaldson, forfatted~ af Cand. Petersen, der var Familiens yndede Leiligheds Digter. Om Aftenen skulde der gives Scener af forskellige af Holborgs Comodier; jeg var med blandt de Spillende, Hovmesteren var Soufleur, - Mange fra Bgnen vare indbudne for at overvære Forestillingen; - 'l'horvaldsen morede sig godt, og loo hjertelig med de Andre. -

JJ . .'J. December kom Efterretning fra Kiøbenhavn om Preclerilc 6'tes Død; det var høitid('lige smukke Dage paa Nysø. Den gcmile Grnvincle Danneskiold fra Gisselfeldt var der flere Da.go med nogle af Familien, for at blive modelleret af Thorvaldsen. De holdt Alle meget af Musik, saa der blev ninsiceret meget i de Dage, særlig fandt de Behag i at høre Frøken Schwarzen og mig synge Smaa Duetter, som . vi kunde levere mange af, jog tog altid AH Stemmen, vi vare godt sammensungn0; hver Aften bleve vi anmodede om at lade os høn~. Dn Grevinde Danne-

Sorø Amt 1916

Corn Xyer;rwrds Ungdo111seri1ulrin,r;er. 73

skiolds Buste var færdig, bleve vi Alle kaldte op i den store, prægtige Havesal for at betragte det fuld­endte Værk. - Efter den gamle Konges Død skulde jo alle gaae i Sort, der anlagdes jo almindelig Lande­sorg. - Vod Afskeden takkede Grevinde Danne­skiold Frøken Sohwarzen og mig fordi vi havde sunget saa smukt for hende og bad os komme til Gisselfeldt.

Den unge Maler Gertner, som jeg før har omtalt, havde altid travlt med at aftegne l'hornaldsens be­rømte Basrelieffer, man saae ham kun ved Bordene og lidt soont paa Aftenen, hvor han dog tidt kom tids­nok til at deltage i Lotterie Spillet, s0m Baronessen hver Aften - en Times Tid - satte igang for at underholde '1'horvaldsen, der, som bekiendt, holdt meget deraf. Den nydelige, volbokiendte Tegning: Menneskets Skytsaand af '1'horvaldsen gav Gertner mig ved Afskeden, til Erindrinp; til visse blev det mig en kiær Erindring om den '!'id.

Mamsell Salomon, Gouvornanten, var en klog lille Dame, jeg stod paa en meget venskabelig Fod med hende, og det blev en Aftale, vi skulde oorre­spondere, naar jeg forlod Nysø.

Saa nærmede sig Juletiden, jeg vilcie helst reist hjem til ,Juleaften, men Baronessen ønskede, jeg skulde blive Julen over, hun ventede endeel musi­kalske Gæster, saa skulde Musiken rigtig gaa for sig. ..-

,Julen paa Nysø blev en meget livlig Tid; blandt marwe Andre kom ogsaa den dengang bekiendte Violin Spiller og Gnitarspiller Lemminp -- og H. 0. Andersen; han forelæste flere Aftener JJ1idcitten, som dengang endnu var i Manuskript, og flere af sine senere saa berømte Eventyr, - han fandt og-

Sorø Amt 1916

74 L. F. la Uour:

saa paa mango Juleløier, som morede dem Alle­sammen, 'l'horvaldsen ikke mindst.

Pastor Nissens fra Præstø, mine gode Y enner, kom ofte i deres Selskaber, det var mig altid saa kiært at so dem.

(Jertner del.

A. C. Poto;'son.

I Juletiden var Cnnd. Petersen ofte tilstede og deoHog i Selslrnbolighoclon og i hvad man foretog sig; der saaes vi jo oftere end til dagligt Brug - som tidligere omtalt.

'l'ctuse, maaske der­for desto sikkrere, voxed0 Kiærlighodons skiønne Pø" lelser sig stærkere, stmrke nok til at danne det indre Baand, der skulde forene os; - dor var aldrig, mol.,. lem os, vexlet eet Ord, der berørte nogetnærmere Por­hold. Aarets Aftenrøde blev

mit Livs Morgenrode mod Hensyn til min Premtid. 11ro, Haab og Kiærlighed bar mig over i det nye Aar.

Dagen til Nytaarsaften var bestemt til min Af­reise, jeg skulde følges med nogle Andre, der skulde til Nmstved.

Saa kom Afskedens 'l'ime - det var· om Por..: middagen. l'hon;aldsen sagde mig et venligt Farvel, og takkede mig fordi jeg havde spillet saa smukt for ham; Baronen, som nu altid var Goclmodighedei1 selv, takkede mig for alle de gode Musiktimer vi havde haft sammen, og gav mig en Kurv deilige jEbler med paa Reisen. Baronessen, som var en ud-

Sorø Amt 1916

Cora Nyef}rwrds Un!Jrlomserinrlriuper. 7:;)

mærket Værtinde, kunde jeg med god Grunc1 takke for behageligt Ophold. En­hver især i den store Kreds, jeg havde sluttet mig til i denne interessante Tid, fik jeg sagt godt Fmvel. Cand. Petersen fulgte mig ud til Vognen, rakte mig nogle Smaa Pakker og Sager, jeg skulde have med paa Hej­sen - gav mig Haandon {første Gang) og sagde: "Parvel! jeg glemmer Dem aldrig."

Saa rejste jeg og forlod det store, rigo Nysø, som det nu Skulde Yare en Bm1·e1dzen del.

Stund inden jeg saae igjon. Cora N,yegnard.

Henad Aften korn jeg til mit. kja:re Hjem li'roderikskilde - hvor jog endnu fandt ,Julogjæsterne samlede; foruden Harald og Conrad var <lor Caroline Schiødte, Oousine Ffanne Nyegaarcl og Oousin Fn:ts Ross. Det var jo Nytaarsaften saa alt havde et festligt Præg, det var rart at see Pamilien samlet, og nu havde jeg jo meget. at fortælle om hvad ;jog nylig havde oplevet. --

Min Søster Augusta var imidlertid kommen bjørn fra Holland, saa vi vare mange om at dele hvad Godt der nu kunde komme i don Deel af Ferien, der endnu var tilbage. Dor var paa den Tid megen Solskabelighocl paa Egnen.

Sorø Amt 1916

7(i L. F. la Conr:

I Begyndelsen af Aaret 1840 skulde der arbeides paa A11;r;ustcts Brude lJdstyr; det var et kjært Ar­beiclc,, vi vare jo mange om det, og det gik rask fra Haanclen. Brylluppet var bestemt til Somren. -fmicllerticl hørte jeg af og til fra Nysø, Mamsell Salomon og jeg holdt vor Aftale, vi skrev jevnlig til hinanden. Ogsaa fra Pastor Nissens hav<lo jog Breve, saa det var mig kiært ikke at blive fremmed for, hvad der forefaldt paa Egnen.

T April 1840 blev min yngste Søster Elise con­firmorot i Liungo Kirke af Pastor Fenger; hun var den sidste Confirmand af do 9 Sødskende. Ofte maatte hun savne den bortgangne Broder og Lege­kammerat Georg; hun blev den eneste tilbage af de "to Smaa".

D. :JO. Jimi havde Augitsta Bryllup med Ooenrnad Nieuwenhuis; hans Broder Henri N eiuwenhitis fulgte med som Forlover. '!'il Brylluppet var kun den nær­meste Fmnilio samlet; Augusta stod Brud i Liunge Kirke i en hvid figureret Silkekjole - hun var kun 20 Aar gl., saao ud over Livet med lyse :B-,orhaab­ninger. Kort efter Brylluppet roisto de unge Folk igjennem Skandinavien, som Hollænderen havde Lyst til at see, de kom tilbage til Predrikslcilde d. l'.-8. August, dot var en heel Fest at soe dem igjon just i do Høitidsdage, da saamange gode Venner vare samlede. Don '7.-8. Aitgust var, som bokjondt mine Fonddros Fødselsdage, som altid samlede en stor Kreds af Slægt og Venner, fra Sorø og Om­egnen; alt gik ud paa at give dot hele et festligt Prmg og forskønne do Dage efter bedste Evne. En­hver som var med dengang, har, mange Aar efter, mod Glæde mindedes disse to smukke Festdage.

mtor et lille Ophold af en Uges Tid paa Fred-

Sorø Amt 1916

Cora 1'.~11c.1Jaa/'d8 Ungdo111sel'indrin,r1e1« 77

rikskilde miste Augustn med sin JJfand til Holland til dores Hjem i Amsterclmn hvor de boede i de første Aar. ·-

Grundtvig havde sagt til Fenger i Liunge 1840, han ønskede Melodie til Heis op Dit Hoved, al Christenhed - Fenger spurgte mig om jeg vilde gjøre det, sagde dertil, det vilde vmre ham og hele Conventot en stor Glæde at kunne synge dette cleilige Digt. Jeg sagde, :ja, jeg skal prøve paa det. Det var paa en Tid, da vi hjemme havde meget travlt i Huset. mod Slagtorio og rnogei andet, og det var netop i November min Mn.uned at bære Husets Byrder. Saa kom Pastor l<'onger en Dag og mindede mig om mit givne Ord, sagde, de maatLo dog endolig haY(l den til V11Ttou Kirko naar AdYents Søndagen kom. En Eftmd. jeg havde be­sluttet at gjøre Alvor af det, havde vi endnu megot. travlt med Slagt.erie, bleve ikke færdige førend ved Solnodgirng. Vi vare :jo en stor Familie, havde kun .l Dagligstue, hvor Klaveret. stod - sjeldon haYde jeg 'rid, endnu sjeldnere Ho til sligt. ,Jeg tog Grundt­vigs Sangværk i llairnden, tog en gammnl Kaabe og en liavehat pan og vandredo ned i Lunden hvor der var Ho, - dd \'ar on smuk Aftonrød(', jog læste Sangen igurnwm, men Tusmørket faldt paa, jog gik nd ved Krnmpr~ Grn.Yen, hvor dnr vnr lidt mere Dagslys, og lyttede, valgte mig nogle Vers, dor tiltalte mig meest ·- stille stod jeg mens Solen sank, og hørte saa hole Melodien med Harmoniorne, som de ere opskrevne, ---: det hele strax, paa engang, i As Dur. Jeg kunde accurat see at synge den heelt igjennern, og prøve den om 'l'onerne svarede til deu cleilige 'l'ext - saa gik jeg op - tilfreds med denne høitidelige Stund. Da jog spillede den paa Klaveret,

Sorø Amt 1916

78 L. P. la Cow·:.

som jog havde hørt den, fandt jeg intet at rette. Jeg skyndte mig at skrive Noderne og sende den til li'enger, som strax sendte den ind til Grundtvig og til Vartou Kirke, hvor den blev sunget, da 'I'iden korn 2. Søndag i Advent. Der er o: jeg har aldrig rettet en 'l'øddel siden jeg dengang skrev den op. -

Stiltiende havde jeg nu i Løbet af Aaret ventet paa hvad der snart maatte komme -

d. 22, November korn Brev fm Cand. Petersen, hvori han friede til mig, mindede mig om "den tavse Porstaaelse, der havde været mellem os paa Nysø og paa hvilken han havde bygget sit Haab

og bad mig følge sig igjennem Livet. Pørend til Julen kunde han ikke personlig give Møde."

Aarsagen hvorfor han ikko. tidligere havde kunnet nærme sig, var den, at Baronessen havde bedet ham om at besørge den ældste Søn Henrik Stampe færdig til Stuclent, førend han forlovede sig - dette havde han lovet.

Nu blev der Glæde derhjemme og i Omegnen over min Porlovelso, Egnens Folk g;lædede sig til at see Skatten, jeg havde fundet, nu til Jul, mine Foneldre glædede sig til at soe deres nyo Sviger­søn, mine Sødskende ikke mindre til at gjøre Be­kiendtska.b med den nye Svoger.

D. 28. December, Lille Juleaftens Dag, oprandt i smukt klart Frostveir, om Aftenen Kl. 8-9, kom den længselfuldt ventede nye Jule-Gjæst, i deiligt Stjerne­skin, med en Vogn fra Næstved. Jeg førte ham ind til mine Forældre, som vare de første, der modtage ham - saa kom mine Sødskende og kappedes om at ønske ham velkommen iblandt os; - Harald og Con­rad, Caroline Schiødte, Frits lfoss og Cousine Hanne Nyegaard vare der ogsaa, saa del' var strax Mange.

Sorø Amt 1916

Cora Nyeyrwrds Unydomserindrinyer. 79-

Julea/[en blev nu dobbelt Høitid med det nye Medlem Ale:i:ander Christian Petersen, der kom ind i li'amilien som min Ji'orlo1Jede og iaar maatte blive Hoved personen.

Første Juledags Morgen var der altid Fro Prædiken i Liunge Kirke, derhen maatte vi jo Alle; i Kirken var der Manges Øine, der, under Julesangene, vog­tede paa "Jomfru C0ras Kiereste" - og efter Ki1"­ken blev han præsenteret for Mange, som gjerne vilde frembære deres Lykønskninger.

Blandt Juleselskaberne ude og hjemme var det første og største 1'rolo1Jelses Gildet i mit lvjære I~jem,

- · Naboer og Venner bleve kaldte sammen, alt i Huset sat paa bedste Been, og det var en smuk Aften, da vor Skaal første Gang blev udbragt af min Fader, Pastpr Fenger, gamle Kastrup og flere. -

Nytaarsdag pleiede min Fader at tage til Sorø om Formel. og gratulere Nytaar hos de Familier, vi kiendte, iaar tog han sin nye Svigersøn med for at præsentere ham for Ingemanns, Rothes, Professor Hjorts, Godsinspekteur Povelsens, Musiklærer Petersens, Oberst Pentz's osv. -

1'iustritp Sø var hele Julen tillagt, saa der blev mange Fornøielser for Skøiteløberne, til Klinten, Bavelse Sø, gamle Pastor Stdbells i Tiustrup Præste­gaard rn. m. -

Don første ,Julegave jeg modtog af min Ven var Krntzenstein Stubs berømte Haancltegninger, de \'are lagte i en Billed Mappe, som Baronesse Stampe selv havde forfmrdiget og foræret ham paa Nysø med flere andre smukke Billeder. Dem{e Skat har jeg den Dag i Dag. -

Henad Foraaret 1841 fik jeg en Indbydelse fra Pastor Nissens i Præstø om at komme der en Maanecls

Sorø Amt 1916

80 L. F. la Cour:

Tid naar Skoven blev grøn. Dette glædede jeg mig meget til, saa kunde jeg jeYnlig sees med "Nysø's A. C. Petersen", som nu ogsaa var bleven min; han var altid kommet der meget og stod i venskabeligt li'orhold til Præstofamilien; da Mai Maaned kom, reiste jeg til Præstø, glad over at gjensee de gode Venner og den deilige Natur i sin Poraarspragt. Imidlertid var den ældste Datter, Bine, bleven for­lovet med Godsforvalter Beclc paa Nysø, en Begiven­hed som vakte stor Glæde i hele li'amilien; - han var dertil musikalsk og det passede godt i Nissens li'arnilie, hvor Musiken altid blev holdt høit i Ære. 'l'il de ældste Drenge var der kommen Huslmrer, en theol. Cancliclat Roll, - han havde en ret god Bas Stemme; det varede ikke længe, forend vi fik ind­rettet en Qvartett - Fru Nissen, jeg, Beck og Hr. Holl. Den var rigtignok ikke saa god, som den, vi havde paa Nysø, men det er altid fornøieligt at synge sammen, undertiden gik vi over i Kirken og morede os med at synge der. Petersen kom, saa ofte hans Tid tillod det, ind til os, og vi spadsered0 lange '11oure sammen i den deilige Egn.

Paa den Tid boede Catechet 1Wøllers i Præstø; han var givt med en Dame fra Haderslev, det var unge Polk; at de kom meget til Nissens, fulgte af sig selv; ogsaa kom Petersen og jeg af og til hos dem, de to 'l'lrnologer havde jo meget at tale sammen om.

Paa Nysø saa.e det anderledes ud end da jeg forlod det, Baron Stampes var paa den 'rid i Italien med Thon/alclsen, der, som bekjendt, inderlig havde ønsket at see Rom engang endnu. Der var saaledes intet Pamilieliv under deres li'raværelse. -

Dennegang fik jeg de mange Natur Skønheder

Sorø Amt 1916

Corn Nyegaards Ungdoinserincfringer. 81

ved Præstø rigtig at see, jeg spadserede lange smuldrn 'l'oure med min Ven; den unge Vaar og det nye Porhold som Porlovede bidrog jo til at forhøie de Glæder, vi havde.

En Maaneds Tid gik hurtig under saa behage­lige Omgivelser, da 'l1iden var omme, var jeg glad over mit Besøg og over at have gjort nærmere Be­kjendtskab med Pastor Nissen og hele den rare Pamilie, som jeg mange Aar senere vedligeholdt Porbindelso med. Det var sidste Gang, jeg saae min Ven i de OmgivelRer - ved Slutningen af Aaret forlod han Nysø - hans Gerning var tilende - og reiste til Kiøbenhavn.

En Sommermorgen i Lunden nede ved Søen stod jeg mod Ingemanns Digte i Haanden og læste den deilige Sang hoelt igjennem: "Bevar mig, min Gud, til Dig staar min Lid" - da jeg havde læst den ud, havde jeg de Toner, som ere nedskrevne i den gamle blaa Nodebog - jeg fastholdt dem i mit Indre, spillede saa engang i Løbet af Dagen hele Sangen, som den er skrevet, forandrede intet af hvad jeg havde hørt, mens jeg læste den.

Det var den deiligste Sommermorgen Stund, man kan tænke sig, - da jeg havde havt don deilige, korte Stund med Poesi og Toner, ilede jeg op til Huset og til alle de Pligter, jeg dengang havde at. opfylde.

I Løbet af Somren 1841 roiste min Søster Amalia til Holland, Augusta havde inderlig ønsket, hun skulde komme derover, de to Søstre havde i mange Aar fulgte13 ad i alle Ting og længtes efter hinanden. Amalie var saa glad ved at reise til Amsterdam til den kjære Søster og Svoger; hun blev i Holland i 4 Aar, indtil forandrede Porhold i

6

Sorø Amt 1916

82 L. F. la Conr:

Hjemmet kaldte hende tilbage til Danmark. - Amalie var meget musikalsk, hun spillede smukt, havde en god, smuk Alt Stemme, som hun forstod at bruge godt, - vi Søstre sang meget sammen, Terzetter, Weyse havde udgivet en Samling Sange, udsatte for tre Dwnestenmie1, dem sang vi næsten alle <•g kunde mange af dem heelt uden ad, saa vi ofte sang dem i det Frie, hvor vi kom hen, det var os cm stor Fornøielse. Efter Amalies Bortrejse indskram­kede Sammensangen sig til at Betty og jeg sang en­deel Duetter, ogsaa dette maatte jo være godt. Betty havde en smuk Sangstemme, men hun spillede slot ikke, saa hun maatto hjelpes godt, naar man skulde indstudere noget Nyt.

Da Julen kom, kaldte den de smdvanlige Ferie­gjmsier sammen, - iaar korn Petersen (som min Pen herefter vil kalde ham) ikke fra Nysø, men fra Kiobenlwvn, hvor han nu boede, efterat han om Efteraaret havde forladt Nysø. Han havde lejet sig nogle Værelser i Fiolstræde og begyndt sine Under­viisningstimer; da han nu vilde offre sig til Lærer Cljerningen inden han kunde faae Præstekald, var det jo om at gjøre at faae det mest mulige ud af det. Det var nu ikke vanskeligt for ham at faae gode 'l'imer; hans Stilling paa Nysø i 4 Aar havde skaffet ham endeel Anseelse og gode Bekjendtskabor, og hans Dygtighed som Lærer blev snart bekjendt. Han fik Timer i store Pige Institutor, f. Ex. Fru Surlaus, hvor don fornemme Verden søgte hen i og fik efterhaanden Adgang i meget gode Huse, f. Ex. Sti/tsprovst 1'rydes, og det store Lethslce Hu,s i Ny­havn, - det Hele skaffede ham en aarlig Indtægt, saa han godt kunde leve deraf .

.Min Broder Harald og Fætter Frits Ross boede

Sorø Amt 1916

Cora Xye,r;aards Ungdomserindringer. Sil

i de Aar i Kiøbenhavn hvilket gav Anledning til adskillige behagelige Sammenkomster.

Kort efter*) forestod mig en stor Sorg - jog reisto hjem Dagen efter [Indvielsen] og traf min yngste Søster Elise syg; hun døde efter faa Dages Sygdom d. 13. Decom bor. Dette var jo en pludselig og en stor Sorg for hele li'amilion, - hun var don . yngste, kun 18 Aar gl., og havde hidtil altid været rask og munter; - min J\foder tog sig dot meget nær; over hole den paafølgonde Vinter lagde der sig ;jo ot Sørgeflor.

ElisP Nyeganrd. ).feta Nyegaard.

Det var de to Yngste, der først forlod den: ::;tore · Familiekreds; rle fors te, der gik forud og pegede honimod de lyse Egne heroventil, -: de forste af os, der havde naaot Maalet, hvorfra ir•gm1 Vandrer vender tilbage.

Min ældste Søster JJ1eta havde paa de senere Aar skrantet ondeol, hun led nf en bogyndende Brystsygdom, som langsomt udviklede sig, -:vor Ifuslmge, den flinke Doetor Boiesen i Sorø, belavede

*) en lfojse til Helsingør i Efteraare(. 184'3, hvor Cora Nyegaard bl. a. overværede Indvielsen nf Kronborg. Slotskapel. (Udg. Anm.)

6'

Sorø Amt 1916

84 L. P. la Cour:

os paa, vi maatte gjøn' os fortroelige med den '!'anke at miste hendo, dog gik der ot Aars Tid eller Iren­gere hen, førend Sygdommen tog alvorlig faL

r vor li'orlovelses Aar havde Petersen søgt mange Præstekald hele Landet rundt, men ingen af dom faaot. I Bftoraaret 1814 blov Pastor Holst, dengang Præst i Jydstrup, forflyttot til Borup. Dot hændte sig paa de1mo Tid, at min Moder en Dag korn til Sorø foi· at besøge Rosenørns - der traf hun den gamle Kammerherre NAergaard fra Skioldenæsholm, ved Middagsbordet spurgte han min Moder, om hun havde Lyst til at jog slrnldo blive PræstPlrnne i Jyclstrup '? - dette Spørgsmaal bejaede hun natill'­ligvis strax, og han >oagcle da, om hun vilde bringe {len Hilsen fra ham til Candidat Petersen, at han kunde om faa Dage gane hon i Froderiksholms C1mal (hvor Kammerherre Neergaard eiede en stor Gaard) og melde sig h.os Kammerljcnoron, saa vilde han nrormere tale med ham. Petersen gik stia derhen og fik snart ud af dot, at han blot kundo skrive Ansøgningen pari den af Kammerherren opgivne Maado, saa var han sikker paa at faao Prmstokaldet. Dette var jo mens Godsejerne endnu havde Kalds Het. - Allerede den 12. December 1844 blev Petersen lrnlcløt til Prmst i Jvclstruv og Valsølille, en stor og vigtig Begivenhed i vor Familiekreds - cla Julen kom blev dot jo dobbelt Hoitid med den n;yn Præst, som modtog Gratulation af Slægt og Venner; det blev nu sidste Gang, han tilbragte ,Julen som Foriøgjæst paa Proderib,kildo.

1845 opranclt, dot sidste Aar, jog endnu, som Cora Nyegaarcl, begyndte i mino Formldres Hjem.

Sorø Amt 1916

Gom Xyegriards T!ngdomserindringer. 85

Da jeg*) kom tilbage til mit Hjem, fandt jeg alt ved det gamle paa det mer, at JJieta var syg; hun var sengeliggende alt i nogen Tid, mens jeg var borte, hun led af tiltagende Brystsyge - havde ofte Lægetilsyn, vor flinke Doctor Boiesen gjorde for hende hvad han kunde, mon til os sagde han alt dengang, der kunde ikko vmro langt tilbage .... **) Dot var on bedrøvelig, alvorlig Tid, der skulde gennemganes - c1. 13. April dodo den kjære Søster .Meta, from og gudhengiven, som hun altid havde været. ,Jog tabto i hende min kimresto Søster, vi To havclo altid fulgtes ad fra Barndoms og Ung­domstidon og forstode hinanden saa godt. Paa Be­grnvelsosdagen kom Petersen fra J ydstrnp og holdt en meget smuk Tale over hondo i den gamlo Sal, inden hun blev blev haaron ud fra Fædrenehjemmet.

Bryllupsdagen 16. Maj j 1845] oprnndt mod det d0ili.gsto Poniarsveir; - mit kjære gamle Hjem var hleven festlig smykket, alt tidlig om Morgenen var deraf velvillign Hænder strød Blomster rundt om paa

'1') efter en Hejso til Kolrnnhavn i Jan. Fobr. 184i'J bl. a. for at o\·en·mre Pa;.;!or Petersens Ordinat.ion, som fandt. Sled i 1<'r11c Kirke 7. Febr. l8,1fi. (Udg . .Anm.)

••) Det var paa cld!o lwncleR sidstr~ Sygeleje, at .Meta Nyo­gaarcl en Dag kom Lil at lmso clcn BGle Davids Salme, og da hun folio Hig Baa grcLct af dc•n, dristede hnn Hig til at Rkrive til Ingemann for at spørge ham, om han ikke vilde RmLle don paa V crs for hcn•J o, saa den lod sig 8.)'ngc. Det gjorde han, og clc'L blev "'l'il Jfon­lmw rækker Din Miskumlhc(l, Gucl".

Originalcksomplarot med Ingemrrnns egen Haand og l'rlskrift !il Jomfrn Meta Nyc•gaar(l ejes af Prk. Cora Petersen, Soro, og gl'ngive8 lH·r nwrl hPndes velvil­lige Ti11acle1sP · i FaC'simjJe.

Sorø Amt 1916

8G L. F. la Cour:

<le Veie vi skulde gaae, - den gamle troe Mario Husar bragte mig tidlig om Morgenen Æske og Brev fra Fru Ingemann med min Brudekrands*) og 'l'horvald­sons Hymen og Amor i BiscuiL - hun havde all ofte sagt, hun vilde hindo min Brudnkrnns. Min hvido Brudekiolo havde jeg Dagen iforvoion mod­taget fra Fru Lø/Jel hun havdo længo iforvojon on-

*) Det beror tilsyneladende paa en l<'ejlhuslrning, h\'a•l dnr frmngaar af efLt'rfolgencle Brev af 15/5 18,15 fra Fru Luuie Ingemann, f. J\fondix.

Sorø Amt 1916

Cora. Nyegaards Ungclonu;erindringer. 87

sket at forære mig min Brudekiole, med Tilbehnr.i min Moder gav mig Brude Sløret. I Middags Stunden kjørte vi hjemme fra, til Kirke, Brudevielsen skulde være Kl. 2; paa Henveien, ved Topshøi Skov var opreist en smuk LJi}report - - paa Hjemveien fra Kirken var der ved Suserup en endnu smukkere ZEreport, der tog sig deiligt ud i don smukke l:d­sigt, man derfra har.

Kirken var nydelig pyntet af mange venlige Hænder, - :B'enger havde valgt til Brudetalen: ,/rakker Herren, thi han er god, og hans Miskund­hed varer evindelig." Ved Udgangen af Kirken havde samlet sig mange kjmre Venner fra Barn­doms og Ungdomstiden for at lykønske Brud og Brudgom. . . . Pamiliekredsen var- ei ret stor, der var kun faa Fremmede tilstede. Om Søndagen varo vi Alle i Liunge Kirke -; først JJirmclap Formiddag cl. 19. forlod jeg mod min Mand mit elskede Barn­domshjem og ankom her til mit nye Hjem i Middags Stunden.

Nogle personalhistoriske Oplysninger. S. 49. Peder Nicolai Nyegaard (1779-1862), JustiLsraad, Ejer

af Frederikskilde. Jørgen Fenger, fhv. Styrmand. Betty o : Catharine .Elisabeth Nyegaard (l8Ul-18G[1 ). Harald Nyegaard (1814-1891), Byfoged i Nekso og

Aakirkehy. Conrad Nyegaard (1815-1882), Sognepræst til Blidstrnp. Amalie Nyegaard (1817--18'11). Augusta Nyegaard (1818-1879), g. m. Dr. jur. Coenraad

Nieuwenhuis. Meta Nyegaard (1810-lSM:i ).

Sorø Amt 1916

88 L. F. la Cour:

S. oO. John Thomsen Gad (1800-1880), Stiftsprovst, Sogne­præst til Kjettinge og Brogninge; skrev - ogsaa i sin l'ngclom -- Digte. Til et af dem: Kilden ved Ifonnebæk komponerede Cora Nyegaard, efter Op­fordring af ham, en Melodi i 1822, da hun var 1.0 -ll Aar gammel; dot var hendes første Værk.

Hans Peter Linderup (1802-1850 ), cand. theol. Georg Nyegaard (1823-1838). Elisa Nyogaard (1820--1843). Om hende skrov Inge­

mann Sangen: Dot var en Sommerkvæld liflig og sval. Den er trykt i D. S. Ingemamrn Samlede Skrifter ,1. Afd. 8. Bd. (Kbh. 1840), S. 21D.

S. ol. Bedstemoder(): Mette (Medea) Sophie Nyegaard, f. LPm­vigh (1751-1827), g. m. Bibliothekar Peder Nicolni Nyegaard (1740 1789).

S. fi2. Jørgen Lnnghoff (.1767-1822), g. m. Helene Cathrine Henningsen-Tresehouw (e. 1776--18[i2).

Poul Christian St,emann (1764---18fli'i), Amtmand i Sorø 1788-1827, derefter Geheimostntsministcr, g. m. Ca­thrine Elisabeth (Botzy) \Yasserfall (1767-lSGO).

Petronelle \Vasserfall (176B-1789), :Modor !.il Justits­raadinde Nyogaard paa Prederikskilde, gift med Oberst, Generaladjudant Poul Alexander lfoss (17-16 . -1810).

Predcrik Volf Carl Pedersen (177D-·18G,!), Organist og' }fosiklmrm i Sorø.

Søstrene Sicmann o: I<iloonora (17!lB-186i'i), Petronelle (1804--183!1) og Louise (1807-18B7).

Christen Olsen (1785-183:3), Sognepræst til Liunge. I<'rederik }<'ordinand (17D2-18G3), A1 veprins. Erich Gjørnp Tauber 1782-1864), Direktør for Sorø

Akademi og Skole 1822-1.8:30. I(aniafou "Sorø Aeademies Indvielse" findes trykt i

Smaacligte og lleisominder af B. S. Ingemann (Kbh. 18B2) S. M-·oD, so ogsaa D. S. Ingemanns Samlede Skrifler Pjorde Afdelings Sjette Bind (Kbh. 1846) S. l22-J2G. Om den skriYer han til sin SYigorfador, Etatsraacl Mamlix 24 .Mai 1827 (se Breve til og fra Jngemann, S. lD4): Cantaien gik godt og Yandi meget Bifald saavel Texten som Musiken.

Sorø Amt 1916

Gom Nye9frnrds Ungrlomser1:nclringer. 89

Christian Ludvig Stemmrn (1791-1857), Stiftamtmand, Kammerherre.

Anna J oaehimine Henrielte Bruun Neergi.arcl (1800-18B2).

S. (Ji3. Elise Henriette v. Stt•mmm (1822-UJOl). Poul Christian v. Stemann (182:1--1855), Hofjægermester,

Ejer af Restrnp, g. m. Catharina Elisabeth Olrik (18il5-l8U7).

Johan Anclrens v. Stemann (18%-1004-), Etat,sr" Kmhr., Ejer af lfoHlrnp.

Eleonora Stcmann (1793--18Gli ), senere Stiflsdamo i Vallø.

Catharina Elisabeth (BeUy) Stemann (18BO--­Stiflamimancl I-foltzon (1818-1898).

), g. lll.

Rosenørns ;:i: 1-1,iimeskr, Ge1wralkrigskommissær Pclor Oi!o Hosonorn (1778--1847) og 2clen Hustrn Catharina Elisabeth Stemnnn (l78!J-1870).

Helono Chl'isiino Rosenorn (1813-1892), g. rn. Etats­rnad, Borgmoster i Ho.lsingør Jaoob Baclen Olrik (1802-1875).

Matthias Hans lfosenorn (l8U---l!J02l, Indenrigsminister, Stiftamtmand.

Peter Elcon Jfosmwrn (1.811--1872), Inspektør pna Iforlufsholm.

CMharina Elisabeth 'Nasserfall [fosenorn (18ill-1U1G), g. m. Oscar Ji'crtlinand do Scrinrn cl'Acqucria til ~frrringgaarcl (J814--l880).

Poul ChriHtian Stcnrnnn N,oscnørn (182·1-UJ02,i, R,it­moster.

S. f»L Augusta v. 'l'illiseh (179fJ-J887), Datter af Major Prc­tlcrik v. T. og Ida Christiane, f. Ericius.

S: [J(J, Mosehelles ;:i· Ignaz Moseholos (1794-1870), hølunisk Musiker.

Peder Hjort (J 7U3-J87l), Lektor i Sorø 1822--1849, Professor.

Ludvig Angus( Hothc (1795-187U) Lokior i Sorø 1822 -184-D, Professor.

Carl Emil Mundt (1802-187il), Lektor i Sorø 184-B--1849, Professor.

Sorø Amt 1916

90 L. F. let Cour:

Carl Frederik Jung, (1799-1874), Assistent. ved den physiske Opdragelse paa Soro Akademi, Lieutenant.

Bcmhard Severin Ingemann (1789--1862), Lektor i Sorø 1822-1849.

S. 5G. Søren \Vendelboc (1775-1852), Distriktskirurg i Sorø, Læge ved Akademiet og Hustru Maren, f. Faber (1777-1800).

August Joachim Frederik Pcntr, ( -184G), Oberst. Søren Kicrulf Povclscn (1788-lSGl), matsraad, Gods­

forvalter. Hector Prcdcrik Janson J!istrup (179,1-184G), Lektor ''cd

Sorø Akademi 1822, Direktør for Sorø Akademi 1830-18:37.

Chri,;tian Predcrik Emil \Vilstor (1797--1840), Lektor ved Sorø Akademi 1828-1840.

Johannes Carsten Hauch (1790---1872) Lektor vod Sorø Akademi l827-184G.

Hans Harder (1792---l87B), Landskabsmaler, 'l'cgnclærer ved Sorø Akademi.

Dr. theol. Magnus eller Mogens Sommer (17G2-1848), Præst i Sorø 1798--1848, g. m. Ellen (J~leono»a)

1vlaric Borup (17G2-183G). Lic. theol. Johannes Ferdinand lfcngcr (180f)-l8Gl)

Præst i Lynge-Broby 18Di3--l8tA, g. m. Mario :Magda­lene Booson (1809-1872).

Peter Andreas lfengor (1799-1878', Prmst i Slots­bjærgby 1827-18fJ5, senere ved Ii1relsers Kirke i København l8fJ5---l878.

S. 57. Casper Christopher Schøllor Stabell (l7G8-185i3), Præst i Tjustrup-Haldagorlillo 1802-1844.

Christian \Vilsters Sølvbryllupssang eksisterer, saa Yidt Yidos, ikke moro.

S. 59. Gerhard Gioso Salicath (1788-1848), Præst ved Slagelse St. Mikkels Kirke 18'33-1848.

S. GO. Moritz Løbol ( --18fJ7), Konsul i Helsingør. Jacob Nieuwenhuis (1777-1857), Professor i Filosofi

ved Universitetet i Loiden, g. m. 2° Anna Margrethe Elizabeth Clazina van Posoh (178!1-1857).

S. Gl. Coenraad Nieuwenhuis (181'3--1881), Dr. jur., Advokat•

Sorø Amt 1916

Cora Nye,IJaards Cngclomserindringer.

Hendrik KicmYenhuis (1816-1890), Dr. jur" Godsejer. Dionys Nieuwenhuis (1819-1894), Dr. jur" Godsejer. Aclriaan Niouwenhuis (1820-1880), Dr. jur., fi'orfoUcr,

Godsejer. Anna Jacobe Nieuwonhuis (182G--1877), g. m. Sogne­

lll'æst Lil Hoogland Richard (1823---1897).

S. 62. Brødrene Hammcrich o: Poter l<'rcderik Adolph Ham­rnerich (1809--1877), senere Professor i Kirkehistorie Ycd KøhonhaYns Universitet og Martin J ohnnnes Hammorich (JSll-1881) Bestyrer af Borgerdydskolen i Kobenhavn.

Nicolai Frederik Severin Grundt\·ig (178B--1872;, Præst og li'orfatter.

S. 64. Henriette Dorothea Sofie Boye 11821-189(1\ g. m. Land­fysikus paa St. Thomas og St. ,Jan Andreas Vilhelm Pedersen (1809--JKiG).

Caspar Johannes Boye (1791--lSiiB), Præst i Helsingør rna0-rn,17.

S. Go. Elisabeth Francis Knox, f. Mullons, g. m. Kobmd. George Knox.

Benjamin Anthon Alexander Mazar do la Garde (17!)rJ -1881 ), Postmoster i Helsingør, g. m. Charlotte Dorothea Cathrine nfonrad(lS00---1871).

Christian Jauob Thoophil de nfoza (l7oG-lS·l4), Dr. mod" Læge i Helsingør.

Christian Julius de Moza (1792--lSGii ), G t•neral. \Vade, engelsk Præst i Helsingør, g. m. Luise Pcnwick.

S. GG. Lamitz (Lars) Sohiøclte (l77G---18'1-8), l.~rtokrærnmor,

Obcrst.lioutonant i det borgerlige Artilleri, g. m. Louise Didricho Bech (1778-lSGO).

Caroline Margrethe Schiodto (1818---1891) g. m. Conrad Sophus Nyegaard (1815--1882), Sognepræst til Blid­strup.

I<1rodcrik Gottlieb Kratzcnslcin-Stub (1812-lSHD), Cand. jur.

S. G8. Jacob Christopher Møller (1779--18GG), Justitsraad, By­foged og Byskriver i Præsto, g. m. Else Cathrine, f. Poulsen ( -18G9J.

Thora Møller ( -1878). Elise Moller ( -l88i1).

Sorø Amt 1916

92 L. 1". la Oonr:

Ludvig August fNissen (17ml-1848), Pi·æst i Præstø 183l'i-1844, g. m. Amrn Dorothea Palme, f. 'vVester-gaard (1801- ).

S. 69. Henrik Stampe (17D4-l87G) Lelrnsharon til Baroniet Stampenborg, g. m. Christine Marie Margaretha, f. Dalgns (1797-l8G8).

Henrik Baron Stampe (182l-·-l8D2J til Baroniet Siampen­borg,

Holger Christian Frederik Baron Stmnpe-Charisius (!822-1D04) til Baroniet Stampcnhorg.

Kirsten Mnrie Elisabeth Baronesse Stampe (1824--1883). Christian Hermann Baron Stampe (18131--18D7), fhv.

osterrigsk Lieutenant. J canina J~milie Baronesse Stampe (l8ilB-18Gl). I~rk, Schwartzen blev Selskabsdame paa Nysø efler

Cora Nyegaards Bortrejse. BeUy Salomon (af Pamilien Slomann). Ogsaa for hende

stod Opholdet paa Nyso i et straalende Lys. I hen­des efterladte Stambog findes Vers af flere af Egnens Folk. D'rk. Salomon beskæftigede sig med literær Virksomhetl og komponerede (se Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, S. il41).

,Johan Vilhelm Gertner (1818-1871), ·Maler.

S. 7.L Jolrnn D'erdinand de Neergaard (17UG---l8MJJ, Amtmand Kammerherre, til Lindersvold.

S. 12. Johanne I-fonridte Valentine Grevinde Danneskjold­Samsøe, f. Knas (l77G-184:3), g. m. Christian Conrad Sophus Greve Danneskiold-Samsoe. (1774-l82B), Amtmand, Geheimekonfcrensraad.

S, 7:3. Frederik Carl Lemming (l782-184G), Violinist og Guitarspiller.

II. C. Andersen (l80i'J-187i'i), Digter. Mulatten. Originalt romantisk Drmna i fem Akter af

H. C. Andersen blev første Gang opført paa den danske Skueplads il. F1obr. 1840 og udkom sammo Aar i København.

S. 7i'l. Eleonora ElisabethJohanne Sofie Nyegaard (1818- lDOO), Datter nf Justitfiraad P. N. Nyogaards Brotler, Skole­lmrer Chrislian Goit!iC'b Brorson Haakjær Nycgaard

Sorø Amt 1916

~

(c. 1789-1831) og Hustru Ingeborg C\Iarie, f. Engels­Ioft (l777---l8B2).

Sophus Frederik \Valmoden lfoss (1821---1892), Oberst S. 79. Christian GoWieb Kratzonstein-Siub (1783 -181G,l, Hi­

storiemaler.

S. 82.

s. 813.

Gustav Herman ]'l'farkus Holl, Student fra Haderslev l8il4, theol. Canfl. 18H.

Carl Edvard Miiller (1812--- ) Catheket i Pnesto, senere Præst i Haderslev.

Chrisfoph Ernst Frederik \\'nyse (l77-l----18-l2J, Kom­ponist

Eggert Christoffer 'J1rydo (l 781-18GO), Sognepræst ved V 01· Fruo Kirke i Kobenhavn og Stiftsprornt 18il8.

Ifasmus Brnun Bojesen (1807J-1877), Dislrik!.slægP i Sorø.

Ernst I-loJJrik Holst (180B-J8G7), Præsi i Jyclf;lrup, senorCl i Borup og Kimmerslev.

S. 8G. Mario Husar, 011 Konl', der havde sin stadige Gang paa Frederikskildr og var gift mod Lars Husar, som boede paa Rytterbjærget lige ved Suserup Skov.

Tillæg. Da Cora Nyognarcl var bleven forlo,·ot mod theol. Kandidat

Petersen, sendte han hende 10. Dooember 1840 et. 238 Sider stort Bincl JJigto, som han i Tidens Lob havde forfattet og tilegnede hende dot med folgonde Linjer:

Du lytted ofte til de Toner sære, Som fra det stille Hjærtedyb udgik, Du ene kunde kjærligt F'lammen nmro, Du ene læste Sjælen i mit Blik.

Derfor til Dig, min Coralil! jeg sender Min Qvædling fra den fagre 'Pid, som svandt, Modtag don kærligt med smaae hulde Hænder Og sce til Lysets Sol, som nys oprandt 1

Sorø Amt 1916

L. F. la Cour.

Det er sikkert dette Bind Digte, som Cora Nyegaard har laant Ingemann (il Gennemlæsning, og som han udtaler sig om i følgende Brev, der hidsættes hor sammen med en­kelte andre:

Soroe, <1. 12. ::viai 1841.

Paa min Lueies og egne Vegne lakker jeg Dem, kjærc ,J 01nfr: Nygaard for den venlige Fortrolighed, hvormed De har villet meddele os hvad der kun tilhører Privatlivets og Deres eget Hjor!cli,·s afsluUodc Kreds. Jeg vilde gjernc til­føio nogle tilfredsstillende Yttringcr om Virkningen af det McddeoHc paa dom, der staac i ot fjernere Ji'orhold til l1'or­fatterens Personlighed. Hvad Lucie angaaer, da har hun dog kun været istand !il at skaffe sig en meget ufuldstændig ];

1orestilling derom, da hun slet ikke kar. komme ud af med Lethed at læse .HanuseripteL. Jeg har derimod heolt gjcnncm­læst det, og jeg kan Ycl sec, at de alvorlige Stykker i Sam­lingen crc udsprungne af Kjærlighedens og en ehristelig J<1 olelses Idce-Kildcr; men hvad der hos mig var til Hinder for en tilfredsstillende Opfattelse, var udentvivl den Fordring paa Eenhed og Heelhed i deu poetiske Anskuelse, der hos mig er Betingelse for enhYer sand poetisk Nydelse. Hiin Haa,·el Tankens som 1<1ormens Eenhed savnede jeg, og det Hele faldt mig derfor fra hverandre i Brurlfitykker. De spøgende Si.ykkcr i Riimbrovform vilde allermindst tiltale mig, og da dosudon et Par af dom stod i umiddelbar D'or­bindelse mod Gudstjenesten, kunde jeg ikke faae den deri angivne 'l'one til at harmonere mod Prædikantens og Psalmc­Forfattercns Grundstemning. - Dog en Kritik hører aller­mindst hjemme her. Kommer jog engang til al tale med Hr. Petersen derom, skal jeg gjcrnc nærmere motivere mine Indvendinger. Slige Udbrud af hvad der flagrende bevæger sig i den ungdommelige Sjæl, uden at have fundet sin be­Htomte og eiendommclige Form, henhøre efter min Anskuelse til de Ungclomslivets Pi'ivatstudicr, der ingen fremmed De­rørelse taale, og som man altid selv fra et andet Stade i Livet med tilstrækkelig Strænghed Yil bedømme.

l'den alt Hensyn paa den productive Fuldonclthed, er Sands og Kærlighed for Konst og Poesio allerede et saa vigtigt Middel til Livets Forskjønnelse, at den i sin stille

Sorø Amt 1916

Cora .Nyeyaarils Ungdomserind·ringer. D5

fordringsløse Skikkelse, som Privatlivets Huusgud, mangen­gang endog kan yde e11 virkoligoro Lykke, ond den holdigst fremtrædende offentlige Konstnp.rvfrksomhod. Dot er mig der­for glædeligt at tænke paa, at cle 'l'onor, der saa yndigt røre sig i deres Indre og hvormed de saa ofte har fornøiot Andre, med Doros hele V æson har fundet Gjenklang i et Hjorte, der med Kjærlighed til Konst og Poesie vil harmonere med Dom og forskjønne Deres 'J'ilværelse.

Deres hengivne

B. S. Ingemann. Til J om fr. Cora Nygaard.

Paa delle Brev svarei· ·Cora Nyegaard i følgende Linjer:

li'redrikskilde, d. 20. Mai 1841.

Det er mit Hjertes '.!'rang at takke dem, kjære Professor Ingemann, for do Linier, de i Søndags sendte mig, og som stedse ville blive mig dyrebare, saavel med Hensyn til hvad de sagde mig om Petersens Digte, som de ret har gjort mig en Glmcle med at gjennemlæso, som til de Yttringer i Slut­ningen af Brevet, der nærmest tiHa1o m:iy, og som mægtigt berørte Strenge· i mit Indre, der ere mig kjære og hellige, og c:om kun faa, af hvem jeg træffer paa min Livs-Vandring, ret kraftigt formaao at berøre, saaledes at do endnu længe ofier kunne tone for mit Øre, saaloMs at den yndige Klang, der frembragtes vod don øicblikkoligc Berørelso, endnu efter ma11ge 'J'idcrn Porlob, kan glmde min Sjæl. Havde jeg mod­taget disse Yttringcr fra en fremmed, mig ukjendt Digter, de havde vel interesseret mig, men ikke glmdct mig, ikke tiltalt mit hole Væsen, saaledes som det nu var 'l'ilfældct, da jeg gennemlæste deres Brev; netop fordi jeg kjondcr meget af deres rige, indvortes Liv, som jeg alt, fra min Barndom af, har elsket, som dengang kun laac dunkelt for mit Blik, men som stedse er afklaredes mere og mere for mig, og som jeg nu, i en modnerc Alder troer at kunne fatte l'n Del af, - jeg siger, en Dccl, da jeg ei vilde vove ttt sige, at jeg fa!.tedc det ganske, thi jeg føler dybt, at jog deri endnu or langt tilbage, - netop fordi jeg skylder dem meget med Hensyn til Udviklingen af min Kjærlighcd, min Sands for PooGie, da, fremfor mange andre, deres poetiske Prem-

Sorø Amt 1916

96 L. P. la Conr:

bringelser, længe have næret og pleiet denne 8pire i min Sjæl, netop derfor vare mig deres Linier usigelig kjæro, og jeg sætter Priis paa ethvert Ord, do indeholde. 'l'idlig til­talte de mit unge Hjerte; tidlig følte jeg mig, som uvilkaar­lig, hondragen til alt, hvad jog læste af dem, og meget deraf smeltede, mig selv ubevidst, sammen med de Toner, der røre sig dybt i mit Indre, og i hvilke Gud har skænket mig mangfoldig Glæde, og givet mig Forsmag paa de rene, de hinunelske Harmonier, der engang hisst>t ville fryde min Sjæl; jeg maatte udtttle i Toner, lffad der dybt havde gre­bet mig, min unge Sjml maatte sværme, maatte føle mod dem, og 1rnar den da gttv dot 'l'onor, hvttd don endnu den­gang kun dunkelt for1rnm, da syntes den bedre at. kunne nyde, at kunne forstaae, hvad der mægtigt drog den til sig. Hos dem har jeg fondet, hvad jog forgjævos har søgt hos mange Andre, hos dem har min hele Sjæl fundet Hvile, oftel fundet, hvad den knude tilegne sig, ofte fundet udtalt, hvad der dunkelt laa i dens Tanker, hvad der uklart viste sig for dens Blik, som de ofte har hævet til Himlen, og hvis Syns­kreds de, for en stor Doel, har udvidet.

Dog, jeg føler aHforvol, at jeg kun ufuldstændigt for­maaor at udtale, hvad jog egentlig gjcrno vilde sigel dem: imidlertid Pr jeg overbevis(. om at de, oHorat havo gjonnom­læst disse Linier, med o(. eneste Blik paa mig, vil kunne læse, hvad der er foregaaet i min Sjæl, modens jog skrev dette.

Vil do hilse deros Kono venligst fra hendes og doros inderlig hengivne

Cora Nyogaard.

Dot Side 88 nævnte Dig! lyder saaledos:

Elise Sofie Nyegaard 24. April 182i) - 13. December 1843.

Dnt var on Sommerqvæld liflig og sval -Der dandsed en Jomfru i Kildernes Dal -- Hun var glad som Fuglen i Lunden. Hun dandsed saa let som Fjærbolden sprang; Som Kornlærirnns Jublen klang hendes Sang. Nu den Dands og den Sang er forsnmden.

Sorø Amt 1916

Cora Nyegaards Ungdomserindringer.

Der stod en Jomfru ved Kildernes Strøm Det rislod i Kilden som Sang om en Drøm, men hun sang om Glæden, som kommer. Den Ungersvend, helst hun danclsedo med, 'l're Sommere savned blivende Sted -Men han tamkte paa hende hver Sommer.

Der floi en I<\1gl over Kildernes Dal -'Saa gaadofuld sang den en Vinterdag sval Den vist sang om Vaaren, som kommer. Hvad Puglen har sjunget Jomfruen veod Hun smiled og bøiod Hovedet ned -Hendes Sjæl fløi (,il Rnglones Sommer.

n. s. Ingemann.

97

Kort efter sender Ingemann følgondo Brev til l<'redo­u·ikskilde, men det la.der sig ikke afgøre, om dot er stilettil Cora Nyegaard eller til hendes I<'aclor; det sidste turde maaske være det rimeligste.

Don s.tore og pludselige Familiesorg i Deres Huns*) har vakt almindelig Deeltagelse. At vi ogsaa her i denne 'rid rot ·ofte og med Inderlighed har tænkt paa Dem og DereR har De vel kunnet formode, men De har intet Tegn seot derpaa; .Jog har ofte tænkt paa at besøge Dem, men derved er det blevet, tildoels fordi jog ikke er ganske rask, har 'l'andpine og slige Pillerier, som man maae tie mod, naar Talen er om Hjertesorg og væsentlige 'l'ab for hele Livet. Dot Uventede og Uforberedte i et saaclant Vink af den alvorlige Døcls­engol, som vi Yel ved er Alkjærligheclens Sonclobud, mon dog altid er os en smortebringendo Gjest, et saadant Lyn­.slag i et Huns og et glad Famlieliv, kan kun Gud give Styrke til at udholde og Kjærlighed til at bringe i Samklang mod -dot øvrige Liv, hvor Grundtonen har~ det sande og evige Livs Dybde, og Gud slcoe Lov! det er 'I'ilfældet hos Dom og Deres. Alt hvad jeg kunde sige Dem til 'I'røst vilde der-

") Elise Ny(lgaarcls Død 13. Deebr. 1843. (Udg. Anm.)

7

Sorø Amt 1916

!JS L. F. la Gour:

for kun være en mat Reflex af hvad der i denne 'l'id vist har gestaltet sig for Dem baade i Tanke og i Toner fra Livets levende Kilde i det bevægede Hjerte. Gud styrke og vr lsigne Dem! De hjerteligste Hilsener til Dem og hele Fa­milien fra min Lucie og Deres med sand DeeHagelse hen-

. givne B. S. Ingemann.

Sorø, d. 31. Decb. 1843.

Af et Brev fra P. N. Nyegaard til B. S. Ingemann .

. . . Deres skjønne og rørende Digt over vores tabte Elisa er allerede sendt derover*) mod Anmodning om at med­dele Broderen**) en hollandsk Oversættelse deraf Han kan nemlig ikke dansk.

Vi leve her vod det Gamle. Metas Tilstand er ufor­andret.

Med mange venlige Hilsener.

Deres ærb. hengjvne

Fkilde, rn/:i 44. N,j'egftard.

d. Hi. Maj 1845.

Hiertelig Tak, gode Cora for Deres kiærligo Brev. ,Jeg sendte Dem saft gierne med Myrterno et Par Hicrtestraac som jog synes hører til en dansk Brudekrands; men jeg har <ksværre ingen; jeg vilde med største Glæde have bundet Krandsen, men Jomfrukrandson taber i mine Øjne sin Be­tydning naar en I\ onc har bundet den; dort.il kan kun en Jomfru have Lov; det er ogsfta ganske vor Almues Mening . . Modtag nu Myr(orne fra vore Træer mecl de hierteligsto Ønsker og .tillitcl at jeg lader den overbringe af vor kiære gamle Billedtalors Udscndinger*"). Nu Guds Velsignelse i

*) Til Holland. (Udg. Anm.)

**) Henry Nieuwenhuis, der var forlovet mod Elise Nye­gaard. (Udg. Anm.)

***J Thorvaldsens Hymen og Amor (Udg. Anm.)

Sorø Amt 1916

Corn Nyegaanls Ungcloinserindringer. 99

Deres nye Stilling. Venlig Hilsen fra Ingemann; han tænker selv at bringe Dem sin Lykønskning paa Løverdag. Tak for al den Godhed De har viist mig og bevar altid en venlig Plads i Deres Erindring

til Deres Lucie.

[Udskrift] S. T.

Frøken Cora Nyogaard

til Frederikskilde.

:Skønt do stammor fra en langt senere 'l'id, kunde der maaske være Grund til ogsaa at hidsætte følgende Breve:

Til Fru Cora Petersen, født Nyogaard.

Sorø d. 2don April 1861.

Lad mig hjertelig lykønske Dom, kjæro Fru Cora, og Deres Mand til don forestaaendo Glæde i Præstegaarden, naar Deres Johannes") næstkommende Søndag nedlægger det Vidnesbyrd i sin Faders Ifoand, at han kjender den Skat, der blev givet ham i don hellige Daab og n10er og meor i $it Liv vil tilegne sig don usigelige Rigdom, den indeholder! Til fuldstændig Kundskab og Tilegnelse af Christendommens hele Indhold troer jog rigtignok der behøves en Livserfaring, som intet Menneske i det første Par 'l'iaar af sit Liv kan besidde; men at det er en stor og uudtømmelig Velsignelse,. der er bleven ham tildeel før han mindes sin Til værelse,. vil og kan Confirmanden, med Guds Hjælp, orkjende og glæde sig ved - og den Tid vil sikkerlig komme, da han selv uden ydre Opfordring og 'l'ilskyndelse vil gribe og fastholde, hvad der endnu maasko synes ham gaadefuldt. Hils ham venligt fra den gamle Gudfader i Sorø saavelsom fra min Lucie, som med mig tilønsker ham og Forældrene

*) Fhv. Adjunkt (Udg. Anm.)

Sorø Johannes Petersen (1846- ).

7*

Sorø Amt 1916

100 L. 11'. la Co ur:

Lykke og V rlsignclse! Bed ham mocHage dot Par Bøger~), jeg her sender ham, til Erindring om Dagen og om Gud­faderen!

Mod Guds Hjælp vil han gjøre Hine Forældre Glæde. Vi har i disse Dage hørt, at Deres kjærc lidende Søster

paa l<'rederikskilde**> nu dog føler sig endeol stærkere, og at Vaarluften synes at ville bringe hende nogen Sundhed igjon. Gud give, det maa skee !

Tak for det trofaste, venlige Sind, Deres Brev ogsaa vidner om! Jog paaskønner den Hjertelighed, hvormed De altid har glædet mig.

Deres venligst hengivne

D. S. Ingemann.

18G2 cl. G. April.

Tak for Dit Brev gode Cora. Der ligger vist nok en stor Trøst i den Tanke, at hmrn heele Væsen, baade som 1fonnoske og Digter har giort et saa velHignci Indtryk paa saa mange Siele og at han endnu vil kunne virke til Vel­signelse, som Digto1~, hos næsten alle Siele, som forstaae det danske Sprog; jeg takker Gud derfor og for al den Naade han har skienket mig i vort Liv og Sielesamfund. Det er mig og en kiær Tanke endnu at være lrnyUet til ham, i Siole, som havde os begge kiær. Dot er jo dot eonoste Samfiind vi endnu har i denne Ver1len. Om de, der gaar forud, kan see ned til os, veed jeg ikke, sommetider synes mig det var Synd,

. at han skulle soo llYacl jog lider; men kan han see herned, saa seer han vist ogsaa dot, med forklarede Blikke. "Kort

*) "Valdemar Sejr" og "Conflrmations-Gave", i hvilken siclf.:te Ingemann har skrcwet:

Til min kjæro Gudsøn ,Johannes Petersen

mod Ønsket om en stedse rigere Fylde af det Liv og den Velsignelse, hvis store Betydning han paa denne Dag har fornummet.

cl. 7de April 1861. B. S. Ingemann.

"*~) Betty Nyegnarcl (181B--l8GiJ).

Sorø Amt 1916

Cora Nyegaards Ungdomserindringer. 101

er Smerlen, evig Glæden" siger Schiller i J eanno d'Arch og det maac jo staao saa langt klarere for dem, som skue und fra Klarhedens Hige. At jeg lever i hans Sicl, det er jog forvisset om, og at vi stunde til et saligt Samfund hos Gud. J cg vecd og, at al Smerte, vi lide, dog kommer fra Gud, som er Kiærligheden selv; og jeg haaber, at han i Naade vil hielpe mig til, som Christns byder os, hver Dag villig at tag(' vort Kors op. Dertil behove vel Alle hans naaclige Bistand: Enhver faaer, eller har vel. sit stille Kors at bære i denne 'lerclen. Gud velsigne og bevare Dig og Dine!

Din Lucie.

Brevene af 12;0 1841, 31/12 1843 og 2/4 l8Gl fra Ingemann og af 151o 1845 og % 18G2 fra Prn Lucie Ingemann ejes af Frk. Cora Petersen, Digtet om _Elise Nyegaard af Overlærer· Mathiessen, der begge velvilligst har stillet dem til min llaadighed; Brevene fra Cora Nyogaard af '!JJ/5 1841 og fra P. N. Nyegaard af rn;3 1844 findes paa Sorø Akademis Biblio­Owk i Ingemanns Bronamling, lwortil jeg ved Velvilje af BibliotekarPn, Overlærer Gad, har haft Adgang.

Sorø Amt 1916