ACTIVE testcenterstopper gættelegen

Med åbningen af ACTIVE testcenter i Århus

har alle sportsfolk fra eliteudøvere til motioni-

ster nu mulighed for at lade fysiske tests blive

en del af deres træning

10

Udendørs motionskaber nyt potentiale

Fremsynede foreninger og innovative

virksomheder er begyndt at tilbyde både

motion i det fri og dertil hørende produkter

04

Events er drivkraftfor innovation

Det kan give potentiel stor indtjening og

mediemæssig bevågenhed at være først med

innovative nye produkter, ved sportsevents

som stævner, slutspil og Olympiske Lege.

34

02

Et magasin om matchmaking og innovation indenfor idræt og folkesundhed

»»

»

ACTIVE match

ISSN: 1903-7538

Ansvarshavende redaktør

Peter Dreyer, ACTIVE institute

Skribenter:

Sarah Friis Elkjær, Peter Dreyer, Jens Bundgaard, Lars

Wiskum, Helle Ibsen, Mette Kanstrup, Jesper Franch,

Andy Miah, Rasmus Johnsen, John Nauright, Henrik

Sørensen, Kurt Jensen, Ulrik Dalgas

Illustrationer:

SundVej, Institut for idræt - Aarhus Universitet, flickr,

istockphotos.com, Mads Jensen, Mette Johnsen

Grafisk design:

Mads Jensen, Seismonaut

Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes

stilet skriftligt til ACTIVE institute. Der må gerne

citeres fra artiklerne, såfremt tydelig kilde benævnes

og redaktionen får en forespørgsel først. Materialet

må ikke kopieres, videregives eller på anden måde

distribueres uden forudgående aftale med ACTIVE

institute.

ACTIVE match udgives af:

ACTIVE institute

Dalgas Avenue 4

8000 Århus C.

Tlf. (+45) 8942 9165

Email: info@activeinstitute.dk

www.activeinstitute.dk

Indhold:Udendørs motion skaber nyt potentiale 04Lastbilchauffører til kamp for egen sundhed 06ACTIVE testcenter stopper gættelegen 10Sporten skal satse på onlinemiljøer 12Sport Management giver bedre sportsresultater 14Talenttræner bruger målrettet tests 16Nyt projekt kaster lys over korsbåndsoperationer 18Tests kan hjælpe holdsport talenterne til succes 20Nichesport i bredbåndsformat 22Strategisk indsats for aktivering af danskerne 24Motion er også medicin 26Sportcasting 2.0 28X-events 30ACTIVE institute giver projekter pondus 32Events er drivkraft for innovation 34Medlemssiden 36Aktuel ACTIVE aktivitet 38

04:

:18

:06

16:

ACTIVE fokus

Velkommen til ACTIVE match, som nu er på gaden for anden gang. Du kan i

bladet læse om en lang række af de spændende projekter, foreningen ACTIVE

institute er involveret i.

Der er nu gået et år siden ACTIVE match udkom for første gang. I den mel-

lemliggende periode er der sket meget. Både internt og eksternt.

Forebyggelseskommissionens rapport udkom i foråret 2009. Med udgangs-

punkt i at ”usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion er årsag

til cirka 40 procent af alle sygdomme og tidlige dødsfald” har kommissionen

udgivet 52 anbefalinger til en forbedret folkesundhed. Dét giver stof til efter-

tanke, og der er mange udfordringer at tage fat i.

Inden for den organiserede eliteidræt har vi i årets løb oplevet, hvordan

idrætsorganisationerne med DIF og TEAM DANMARK i spidsen er økono-

misk hårdt trængte og bebuder store nedskæringer.

Set i lyset af de store udfordringer og de få ressourcer er det glædeligt at ople-

ve tilgangen af nye medlemmer til ACTIVE institute og se, at det trods alt er

muligt at finde midler i form af kompetencer og finansiering til at igangsætte

nye, innovative tiltag. På projekt- og medlemssiden afspejler vores forenings

udvikling, at der er interesse for innovation både indenfor eliteidrætten og

indenfor den strategiske motion og sundhedsfremme.

Hvor det første nummer af ACTIVE match primært behandlede emnet Sport

og IT, afspejler artiklerne i dette nummer den store spændvidde, der nu er

kommet i ACTIVEs fokus og projektarbejde. Ud over sport og IT omfatter for-

eningens fokusområder i dag præstationsoptimering og test, Sport Manage-

ment, motion og medicin, samt strategisk motion og sundhedsfremme.

Inde i magasinet vil du derfor blandt andet kunne læse om, hvordan ACTIVE

institutes testcenter benyttes af landets bedste håndboldklubber, og om hvil-

ken betydning test kan have i forhold til optimering af præstationerne. Du

kan også læse om den spændende udvikling indenfor udendørs motionskul-

tur og få et indblik i et nyt kost- og motionskoncept, der skal give langturs-

chauffører et sundere liv til gavn for trafiksikkerheden.

Naturligvis følger vi også op på sidste års tema om Sport og IT. Dels med

et interview med forskeren Andy Miah, som er en af de førende eksperter i

krydsfeltet mellem sport og nye medier, og dels med artikler om vores erfa-

ringer med blandt andet live streaming på internettet.

Endelig kan du læse om spændende forskning i, hvordan motion kan under-

støtte medicinsk behandling af for eksempel sclerose-patienter.

Magasinet er i år forfattet af ACTIVE’s medarbejdere og samarbejdspartnere.

Bag teksterne gemmer sig ildsjæle med en passion for stoffet. Entusiasmen

skinner igennem artiklerne, og jeg er sikker på, at du vil opleve historierne

som både vedkommende og inspirerende.

God fornøjelse!

Peter Dreyer

Peter Dreyer, direktør for

ACTIVE institute, cand.

scient. Ph.d. og forhenvæ-

rende landsholdsspiller i

basketball.

Sportsbyen Marselis- et kraftcenter forinnovation og idrætVores store vision er, at ACTIVE institute gennem sine

aktiviteter på tværs af erhvervsliv og forskning kan

medvirke til etableringen af Sportsbyen Marselis, som

bliver et innovationscentrum for sport og fysisk aktivi-

tet. Sportsbyen er beliggende i det sydlige Århus, hvor

de fysiske rammer omfatter træningsanlæg, stadions,

haller, hav og skov. Området huser allerede i dag elite-

idrætsklubber, idrætsuddannelser, skoler, rehabilitering,

og har med erhvervslivets tilstedeværelse potentiale til

at blive et internationalt centrum for innovation.

04

Af

Lar

s W

isku

m,

Sp

ortV

entu

re o

g J

ens

Bu

nd

gaa

rd,

AC

TIV

E i

nst

itu

te Udendørs motionskaber nyt potentiale

Danskerne bruger mere af de-res fritid på aktiviteter i det udendørs rum. Samtidig med at naturens eget fitnesscenter og inspirerende byrum bruges til at motivere danskerne til en aktiv livsstil, så er fremsynede forenin-ger og innovative virksomheder også begyndt at tilbyde både motion i det fri og dertil hørende produkter

”Hvad løber du efter?” var et typisk spørgsmål fra forbipas-

serende, når en sjælden løber løb sin rute for 25 år siden. I

dag er løbeindustrien vokset eksplosivt og samtidig blevet

fast del af dagligdagen i Danmark og danskernes ønske om

at bruge fritiden udendørs.

Friluftsrådet har gennem en årrække konstateret, at flere

og flere danskere søger mod naturen med det formål at

kombinere naturoplevelser med motion. Ikke kun løb, men

også stavgang, kajak, rulleski, mountainbike og udendørs

fitness er blevet populært i kølvandet på den nye tendens.

Derfor fremhæves udendørs motionskultur fra flere sider

som et nyt stort vækstområde.

Naturen lokkerdanskerne til motionSiden 2004 har Innovationsrådet holdt øje med potentialet

i udendørsaktiviteter, og rådet har været med til at pege

på, at idræts- og legelandskaber kan udgøre en af fremti-

dens milliardindustrier. Det er behovet for viden om mo-

tion og muligheden for at koble motion i det fri med den

allerede voksende oplevelsesindustri, som kan få udendørs

motionskultur bragt øverst på dagsordenen, når offentlige

institutioner, erhvervslivet, forskningsenheder, foreninger

og brugerorganisationer byder ind på den nye tendens.

Den stadig større efterspørgsel på motion i naturen og by-

rummet kan nemlig skabe en ny udendørs motionskultur,

der giver mulighed for at nå ud til de danskere, som endnu

ikke er hoppet med på motionsbølgen. Og der er god grund

til at interessere sig for denne gruppe. Selv om andelen af

voksne danskere, der er fysisk aktive i fritiden, er steget

UDviklingenIdrætsanlæg og idrætsforeninger har traditionelt været der, hvor

danskerne søgte hen, når de ville have sved på panden, men i dag har

flere og flere aktiviteter, som ikke tidligere blev opfattet som decide-

ret idræt, vundet danskernes hjerte.

Først kom jogging i halvfjerdserne, siden motionscentre, vintersports-

kulturen, skaterkultur i bymiljøet, og nu er selvorganiseret motion

uden for idrætsforeningerne blevet en ny motionsbølge. De travle

danskere er nemlig afhængige af at kunne dyrke motion tæt på arbej-

det eller hjemmet, når det lige passer ind i dagens program.

I byerne er løbebevægelsen, stavgængerne og cyklisterne de mest

markante og synlige former for motion i det fri, men også ungdomsre-

laterede aktiviteter som skateboarding, parkour og streetsoccer kan i

stigende grad opleves i byens rum.

Udendørs motionskultur er et væsentligt interessefelt for AC-

TIVE institute. Under et generelt fokus på strategisk idræts- og

motionsfremme og med øje for sammenhængen mellem fysisk

aktivitet, sundhed og det gode liv, vurderer ACTIVE institute, at

udendørs motionskultur vil brede sig yderligere i de kommende

år. Derfor vil ACTIVE institute medvirke til at løfte dansk viden

om og erfaringer med udendørs motionskultur - som et forsk-

nings- såvel som et forretningspotentiale.

Læs blogpost om udendørs motion:http://activeinstitute.dk/2009/09/vi-vil-ud/

05

fra 6 procent i 1987 til 26 procent i 2005 ifølge Statens

Institut for Folkesundhed, så er manglen på motion og fy-

sisk aktivitet hos resten af danskerne en af de væsentligste

årsager til tidlig død og dårlig livskvalitet.

Professor på Rigshospitalet, Bente Klarlund Pedersen, si-

ger om polariseringen, at ”aldrig har så mange været i god

form som nu – og aldrig har så mange været så inaktive

som nu.”

De mere end to millioner danskere, som ikke dyrker mo-

tion regelmæssigt, kan finde inspiration, muligheder og

plads i naturens eget stadion og inspirerende byrum og er

ikke længere begrænsede af at være i nærheden af et fit-

nesscenter eller en gymnastiksal.

Allerede i dag foretrækker 35 procent af danskerne en tur

ud i naturen, når de vil koble af fra en stresset hverdag, og

23 procent peger på en eller anden form for motion som

bedste afstresningsmulighed.

Gratis motion døgnet rundtKommunernes overtog i 2007 ansvaret for borgernes

sundhed, og det har for alvor sat gang i udviklingen og

etableringen af udendørs motionsfaciliteter. Med fokus

på nærhed og tilgængelighed til de lokale motionstilbud,

arbejder de fleste kommuner i dag med at etablere og

formidle udendørs motionstilbud til alle borgere.

Rudersdal Kommune har for eksempel designet et net-

værk af forskellige motionsstier og aktivitetsmuligheder,

så alle i kommunen har mulighed for at motionere gratis

i naturen døgnet rundt på RudersdalRuten. Den tilby-

der en række målgruppebestemte temaruter samt flere

udendørs træningspladser med motionsredskaber.

Det er forventningen om, at motion med indhold og op-

levelser vil vokse kraftigt de kommende år, der har gjort,

at motionsstier ikke bare er markeret med kedelige

skilte og distancer, men ofte bliver krydret med temaer,

oplevelser og inspirationsindhold af forskellig karakter

for at motivere motionisterne undervejs.

Om Lars Wiskum:Projektleder, udviklingskonsulent, skribent, innovatør

og direktør i SportVenture.

Iværksætter med 25 års baggrund indenfor ledelse, •

udvikling, salg og markedsføring i den internationale

sportsindustri.

Initiativtager og ekstern udviklingskonsulent for •

Rudersdal Kommune omkring udendørs motionsfaci-

liteter og motionskultur.

Skribent og forfatter til faglige artikler for branche-•

blade i Europa.

Udviklingsrådgiver og konsulent for TræningsPavil-•

lonen, Hjerteforeningen og sportsfirmaer. Initiativta-

ger til CopenhagenActive 2007.

Kineserne har længe dyrket thai chi til morgensolen i

folkeparkerne eller samlet sig i store grupper til en om-

gang fællesmotion efter arbejde. I Danmark blev landets

første træningspavillon rejst i Århus i 2003, og i dag re-

præsenterer den en af de mest udbredte typer af uden-

dørs træningsredskaber, der er med til at flytte fitnes-

scentret ud i naturen og i bymiljøet.

Også udendørs træningskoncepter med motionshold un-

der åben himmel og naturen som træningsredskab kan

være med til at give den traditionelle tilgang til motion

en ny dimension.

Danmark som vejviserSådanne nye iværksættervirksomheder er med til at

sætte Danmark på verdenskortet, når de tilbyder inno-

vative produkter med fokus på at motivere til motion

med indhold, teknologi og oplevelser i naturen. Andre

eksempler er virtuel skatteleg og motionstræning med

GPS-ure, Geolink, chip til løb, der alle er teknologisk

baserede produkter, som skaber nye muligheder for at

motivere til en aktiv livsstil og samtidig åbner nye for-

retningsområder med stort vækstpotentiale. Ikke blot i

Danmark, men også i alle de andre lande, som kæmper

samme kamp for at motivere borgerne til at være mere

fysisk aktive.

06

Læs mere om SundVejpå projektets hjemmeside :http://www.sundvej.com

Undersøgelsen ”Sikkerhed & Sundhed bag Rattet” sæt-

ter netop fokus på denne problematik, hvor kostændrin-

ger ved en gruppe af tilfældigt udvalgte chauffører viser

bemærkelsesværdige resultater. Af de 23 deltagende

chauffører havde 52 procent et behandlingskrævende

højt blodtryk og 34 procent et alarmerende højt koleste-

roltal. Alene det udgangspunkt giver stof til eftertanke.

Efter 12 dages kostomlægning var begge tal halveret.

Chaufførerne havde generelt fået mere energi, var i bed-

re humør og ikke så hidsige i trafikken. En chauffør med

et stabilt blodsukker er også en mere sikker chauffør.

En bedre reaktionsevne gjorde nemlig, at deres bremse-

længde blev forbedret med 16 procent.

Undersøgelsen er et synligt bevis på, at sundhed og sik-

kerhed går hånd i hånd og var en væsentlig grund til at

skabe nogle bedre betingelser for chaufførerne og deres

sundhed. Projekt SundVej var, så at sige, godt på vej.

Bekæmp fedme på jobbetSundhedsskadelig livsstil er ikke et nyt fænomen, men

i de seneste år er der sket en markant stigning i antal-

let af overvægtige i den danske befolkning. Region Midt-

jyllands Sundhedsprofil fra 2006 viser en meget kraftig

sammenhæng mellem uddannelsesniveau og svær over-

vægt. Dobbelt så mange lavt uddannede er svært over-

vægtige, sammenlignet med de højtuddannede.

Der er altså en tydelig variation i antallet af svært over-

vægtige fra branche til branche. Derfor kan et våben i

kampen mod fedme være at påvirke motionsvanerne i

de job, hvor flest er overvægtige.

07

Af H

elle Ibsen

, Prim

us M

otor og M

ette Kan

strup

, AC

TIV

E in

stitute

Lastbilchaufførertil kamp foregen sundhedProjekt SundVej skal gøre en forskel for en tung og udsat målgruppe, lastbilchaufførerne, der i den grad trænger til et løft i en sundere ret-ning. Chaufførerne selv er de vigtigste spillere i arbejdet med at ud-vikle sunde kost- og motionskoncepter, der kan matche livet på lande-vejen og i sidste ende løse et stigende samfundsøkonomisk problem.

Det er ikke let at leve et sundt liv på Europas asfalt.

Transportbranchen er presset af konkurrence fra de øst-

og sydeuropæiske chauffører. En arbejdsuge løber nemt

op i 56 timer bag rattet, og de mange timer på farten

gør, at arbejde, hjem og fritid flyder sammen. Køre- og

hviletidsreglerne bestemmer, hvornår det er muligt og

hensigtsmæssigt at spise. Parkeringsforholdene bestem-

mer, hvor chaufførerne spiser.

Derfor er det ikke let for en lastbilchauffør at have en

rutine med god, sund og regelmæssigt mad. Samtidig er

det svært at få motion med de lange arbejdsdage, og ar-

bejdsgener som ondt i ryggen og dårlige knæ hører med

til dagligdagen. Med en øm krop efter de mange timer i

førersædet kalder sofaen højere end løbeskoene.

Ikke overraskende er der blandt chauffører en større

andel svært overvægtige end i mange andre job. Med

andre ord befinder chauffører sig i højrisikogruppen for

livsstilssygdomme, og livsvilkårene på landevejen har en

væsentlig finger med i spillet.

Sundhed er sikkerhedFor de mest udsatte lastbilchauffører kan kombinationen

af en presset hverdag, usund kost, lavt blodsukker og

inaktivitet resultere i uopmærksomhed, træthed, stress

eller egentlige livsstilssygdomme. Det kan påvirke færd-

selssikkerheden – dels for chaufføren selv, men også for

medtrafikanterne.

SundVej er et udviklingsprojekt med den langsigtede

målsætning at skabe koncepter for kost og motion, der

vil få chaufførerne til at spise sundere på deres arbejde

og bevæge sig mere. Den korte målsætning er at udvikle

konceptbeskrivelser, der er så attraktive og nyskabende,

at der bliver et forretningsgrundlag, som kan sikre en

realisering af konceptet. Frem til projektafslutningen i

november 2009 arbejder SundVej projektet på at finde

producenter, som ser muligheder i at gribe bolden.

Projektet er et brugerdrevet innovationsprojekt og har

rødder i etnologiske studier, der afdækker chaufførernes

kost- og motionsvaner. Konceptudviklingen er sket i sam-

spil med hele fødekæden fra chauffører og vognmænd til

udsalgssteder, grossister og fødevareproducenter.

Chaufførernes arbejdsbetingelser har gjort, at løsnin-

gerne skal være fleksible, individuelle, enkle og motive-

rende. Samtidig er der specifikke krav til hvert koncept:

Maden må ikke grise i førerhuset, mellemmåltidet skal

kunne spises med én hånd og være rar at spise. Motions-

konceptet skal tilbyde motion uden sved, passe ind i ar-

bejdsdagen og gerne være opbygget på en måde, så der

er indbygget en mulighed for fysisk at måle den enkelte

chaufførs fremskridt.

08

I dag er koncepterne endelig ved at tage form. For kosten

er emballagen central. Den skal passe i chaufførens kø-

leskab og kopholder, og den skal formidle sundhedstips.

Chaufførerne skal selv kunne sammensætte et måltid,

der er traditionelt, men også tilsat sund fornyelse for

eksempel usynlig pastinakpuré i en god gammeldags

”hakkedreng”. Hvis konceptet skal konkurrere med den

franske hotdog, så skal maden være let at komme til,

der hvor chaufførerne holder pauser.

At få motion ind i en lastbilchaufførs liv betyder ofte helt

ny livsstil. Motionskonceptet tager højde for, at chauffø-

ren skal støttes og motiveres til at være vedholdende

gennem en firedelt løsning med mulighed for sundheds-

tjek, sundhedscoaching, motion i arbejdsdagen – og indi-

viduelle ønsker for hvordan pulsen kommer op.

Sunde ambassadørerUdgangspunktet i projektet har været lastbilchauffører-

nes univers. Palletræk med levende gods har været øjen-

åbner for pulsmålinger på chaufførerne. De har afprøvet

motionsredskaber og vendt tommelfingeren op eller ned

i forhold til, hvad der passer ind i deres hverdag. Chauf-

fører har smagt og udvalgt de retter, som projektet ar-

bejder videre med og efterfølgende været med i udvik-

lingen af emballageløsninger.

Men vigtigst af alt er, at de deltagende lastbilchauffører

er blevet rollemodeller og ambassadører for en sundere

livsstil. Med SundVej-logoet i deres førerhus som det syn-

lige bevis på, at projektet har gjort, og fremover vil gøre,

en positiv forskel.

Flest lavtuddannedeer overvægtigeDet anslås, at 30-40 pct. af den voksne befolkning er

overvægtige, hvilket svarer til mere end 1,3 millioner

danskere.

Dobbelt så mange lavtuddannede er svært overvæg-

tige, sammenlignet med de højtuddannede. Svær

overvægt er hyppigst hos lavtuddannede mænd i

aldersgruppen 55-64 år, hvor det er hver fjerde, der må

kæmpe med de svært mange ekstra kilo.

Om projekt SundVejSundVej er et brugerdrevet udviklingssprojekt med det

formål at fremme sundhed og sikkerhed gennem in-

novative kost- og motionskoncepter målrettet lastbils-

chauffører.

Udviklingen af SundVej-konceptet sker i samspil med

en brugergruppe bestående af hele værdikæden: Da-

nish Crown, Tulip, BC Catering, DHL, Shell og Vejdirek-

toratet samt en række øvrige interessenter: ACTIVE

institute, WorkZ, TSU, Zoulmade, DesignPeople og

Copenhagen Living Lab.

PrimusMotor er projektleder og tovholder på SundVej.

Projektet er delvist finansieret af Erhvervs- og Byg-

gestyrelsen og medfinansieret af TSU. Det samlede

projektbudget er på 3,8 millioner kr.

Læs mere om SundVej på www.sundvej.com.

09

”Burger King og McDonald’s er hurtig mad til fornuftig pris, og jeg kan ”desværre” godt li’ det. De ligger også tit i forbindelse med tankstationer, hvor der er god plads at holde. Der er mange steder, vi har svært ved at parkere lastbilen, de er jo gerne over 17 meter lange.”

(Carsten Nielsen, lastbilschauffør, Støvring Fragttransport)

”Jeg spillede fodbold i 10-12 år, dengang jeg var knægt. I dag er det svært at passe motion ind, især hvis det er en holdsport. Det er jo svært med det her arbejde, det er selvfølgelig ikke en undskyld-ning for ikke at løbe sig en tur i weekenden eller en aften i løbet af ugen, vel! Men, det er svært at gå til fodbold eller håndbold hjem-me, når man ikke er hjemme alle ugens hverdage.”

(Carsten Nielsen, lastbilschauffør, Støvring Fragttransport)

”Et af de steder jeg læsser fredag og torsdag, der har vi en kageord-ning, hvor vi giver på omgang. Der er jeg kommet gennem mange år. Man kommer jo i snak, og det sted med kageordningen, der har jeg været inviteret hjem flere gange for at spise, og det gør jeg jo brug af – for man er jo et socialt væsen, det er vi mennesker jo.”

(Jens Land, lastbilschauffør, Knud Jensen & Sønner)

”Jeg er begyndt at tygge tyggegummi i stedet for at spise en pose lakridskonfekt. For når posen er åbnet, så sidder man jo og tænker på slikket hele tiden, og så spiser man til den er tom – det er en form for kedsomhed, det tror jeg sgu’.”

(Flemming Madsen, lastbilschauffør, Knud Jensen & Sønner)

”Jeg fylder gerne en skål med grønsager hjemmefra, i stedet for at spise chips og slik. Det kan være gulerødder, agurker, tomater og blomkål. Min kone er meget god til at hjælpe med det, men mange gange gør jeg det også selv.”

(Anker Brink, lastbilschauffør, SPF)

”””””

10

Af

Jesp

er F

ran

ch,

AC

TIV

E i

nst

itu

te

Tests er et effektivt værktøj til at evaluere sine træningsresultater. Med åbningen af ACTIVE testcen-ter i Århus har alle sportsfolk fra eliteudøvere til motionister nu mu-lighed for at lade fysiske tests blive en del af deres træning

Klubber, deres trænere og deres eliteidrætsudøvere er

pisket til at forholde sig til præstationsevnen her og nu.

I planlægningen af træningen bevæger de sig konstant

mellem fortid og fremtid, når de skal basere fremtidige

målsætninger på træningen i en længere forberedelses-

periode. De gør sig erfaringer, de reflekterer, de er blevet

klogere, og med den bagage forsøger de at indfri deres

målsætninger. Men hvor kloge er de egentlig blevet? Er

de reelt blevet klogere, hvis de ikke har vished for, at

evalueringen af den fysiske træning er god nok?

Tests giver optimale betingelserOfte siger trænere eller spillere:

”Hvad hjælper testning, når det alligevel ikke siger no-

get om præstationsevnen?”

Eksempler der ofte bliver brugt er en håndboldspiller,

der på trods af meget lavt kondital alligevel er fast mand

på landsholdet, eller en fodboldspiller der på trods af lav

muskelstyrke og eksplosivitet alligevel starter i superli-

gaen weekend efter weekend.

Hvad nytter testning så? Når idrætsudøvere alligevel

kan klare sig godt i kamp uden at præstere særligt godt

i en test?

Svaret er enkelt. Hvis du ikke er systematisk i din test-

ning, får du ikke optimale betingelser for den bedste ud-

vikling.

Testning og præcise, reproducerbare test viser sportsud-

øverens fundament, og dermed bliver udviklingsmulig-

hederne også synlige i langt større udstrækning. Test-

ning skaber gennemsigtighed for træneren og udøveren

og giver de bedste muligheder for at sikre den enkeltes

potentiale gennem individualiseret træning.

Derfor kan store talenter også risikerer at gå til spilde,

når man som udøver og træner undlader at optimere sin

fysiske træning på baggrund af præcise testmetoder.

ACTIVE testcenter stopper gættelegen

Testning skaber altså grundlaget for at håndbold- eller

fodboldspilleren med det lave kondital og den lave mu-

skelstyrke i højere grad kan arbejde hen mod at forbedre

deres fysik og blive endnu stærkere spillere for deres

respektive hold.

Team Danmarks direktør, Michael Andersen, har sagt

det meget klart i forbindelse med åbningen af Active

Testcenter: ”Tests er i dag et rigtigt godt hjælpemiddel,

når man skal optimere sin træning. Hvordan optimeres

formtopning, og hvordan optimeres restitutionen?”.

Med etableringen af ACTIVE testcenter kan sportsud-

øvere få bestemt sit fysiske og fysiologiske potentiale og

samtidig få professionel vejledning om, hvordan udøve-

ren træningsmæssigt kan udvikle sig helt specifikt.

Første testcenter i JyllandVores målsætning er, at eliteklubber og enkeltudøvere

i hele Jylland skal have mulighed for testning og præ-

stationsoptimering, hvilket hidtil kun har været muligt

for sportsudøvere, der har adgang til Team Danmarks

testcentre i Brøndby og Odense.

Det er dog ikke kun eliteudøvere, der kan nyde godt af

den ekspertise, der findes på ACTIVE testcenter. Test-

centret er åbent for alle, og dermed vil motionister, der

er interesseret i at få råd og vejledning omkring deres

træning eller optimere deres fysiske sundhedstilstand,

kunne blive testet på samme betingelser som elite-

sportsfolk.

En vigtig gruppe, som også vil kunne få glæde af testcen-

tret, er nogle af de patienter, der er under behandling på

regionens hospitaler. Patienter med lidelser, hvor fysisk

træning har en gavnlig effekt på sygdomssymptomerne,

vil kunne få evalueret deres træningsfremskridt. Det

er patienter med eksempelvis fedme, slidgigt, cancer,

insulin resistens, type 2 diabetes, forhøjet kolesterol,

hjerteinsufficiens, iskæmiske hjertesygdomme, forhøjet

blodtryk, knogleskørhed, KOL, rygsmerter og sklerose.

Patienter, der gennemgår ledtransplantationer, vil kun-

ne få gennemført bevægelsesanalyser som opfølgning

på operationen.

Læs blogpost om testcentret:http://activeinstitute.dk/2009/02/testcenter-ved-active-institute/

Hvilket udstyr bruger vi?lltoptagelsesudstyr (Oxycon Pro – Jaeger)•

Laktat og Hb måling (YSI 1500 Sport – Lactate Analy-•

ser & Hemocue Hb)

Cykel-ergometer (SRM-Ergometer)•

Løbebånd (Woodway)•

Ro-ergometer (Concept II)•

Kraftplatform (AMTI – sport forceplate)•

Statisk muskelstyrke i mave- og rygmuskulatur •

(Strain-Gauge dynamometer)

Dynamisk muskelstyrke (Humac-Norm – isokinetisk •

dynamometer)

High Speed 3D kamera system (Qualisys)•

Sprint system og hoppemåtte (SWIFT - Speedlight TT, •

Wireless)

Kropssammensætning (Harpenden skinfold caliper)•

Hvordan bliver DU testet?Kontakt

Jesper Franch

m: 6177 4899

e: jf@activeinstitute.dk

Alle tests er individuelleForskellige sportsgrene stiller forskellige krav til

sportsudøveren. Derfor vil sportsgrenen sammen med

de laboratoriemæssige muligheder bestemme, hvilke

fysiologiske parametre det er relevant at måle på.

Er du udholdenhedsatlet – løber, cyklist, triatlet, roer

med videre - vil vi foreslå en testpakke indeholdende:

Progressiv submaksimal test med måling af bevægel-•

sesøkonomi, substratforbrænding,

laktatprofil, effekt (arbejdsbelastning) og pulsfre-•

kvens ved 3-5 stigende belastninger (hver belastning

varer 5 min).

Måling af kondition (iltoptagelse under maksimal •

belastning) og maksimal pulsfrekvens.

Cykling - endvidere fastlæggelse af maksimal anaerob •

effekt ved 4 x 5 sek. all out test

Ca. varighed: 1t. 15min.

Er du boldspiller – håndbold, fodbold, basket, volley,

floorball, tennis, rugby, badminton og så videre - vil test-

pakken være sammensat på en noget anden måde:

Springtest: Hoppehøjde målt vha. hoppemåtte/kraft-•

platform. Udføres uden belastning samt med ekstra

vægt. Spring uden ekstra vægt udføres også mere

funktionelt med ’jump and reach’ yardstick.

Sprinttest i hal. Acceleration og tophastighed måles v. •

30 m sprinttest (2-3 mellemtider samt sluttid)

Maksimal statisk muskelstyrke i bug og ryg•

Måling af kondtion (iltoptagelse under maksimal •

belastning på løbebånd) og maksimal pulsfrekvens.

Testen kan suppleres med dynamiske muskelstyrke-•

målinger i isokinetiskdynamometer

Ca. varighed: 1 time.

Kommer du fra en sportsgren hvor hurtighed, accelerati-

on og muskelstyrke er afgørende – for eksempel atletik,

BMX, gymnastik, fægtning, kampsport sejlsport - vil

testpakken bestå af:

Springtest: Hoppehøjde og kraftudvikling målt på •

kraftplatform. Udføres uden belastning samt med

ekstra vægt. Spring uden ekstra vægt udføres også

med ’jump and reach’ yardstick.

Maksimal statisk muskelstyrke i bug og ryg•

Afhængig af idrætsgren udføres sprinttest med må-•

ling af max. effekt på:

Roergometer: 10 el. 30 sek. all out•

Cykelergometer: 10 el. 30 sek. all out•

Sprintløb i hal: Acceleration og tophastighed måles v. •

30 m sprinttest (2-3 mellemtider samt sluttid)

Ca. varighed: 1 time

Fysiologisk leksikon

Iltoptagelse

Måles ved at give sportsudøveren en maske på, hvorved

man kan måle iltoptagelseshastigheden. I hvile er værdi-

erne 0,25 - 0,30 L ilt pr. min. uanset om man er utrænet

el. veltrænet – hos meget veltrænede der arbejder

maksimalt (cykler el. løber) er værdierne 5 – 6,5 L ilt pr.

min. Den maksimale iltoptagelseshastighed benævnes

også den maksimale aerobe effekt. Divideres den maksi-

male iltoptagelse med kropsvægten får man konditallet.

Iltoptagelseshastigheden er en meget præcis måling af

den aerobe energiomsætning.

Laktat/Laktatprofil (mælkesyre)

Måles i en lille blodprøve (3-4 dråber) der udtages fra

en fingerspids. Koncentrationen i hvile er ca. 1 (mM) og

efter maksimalt arbejde er koncentrationen 10-20 gange

højere. Laktat er et stof der produceres i musklerne

under anaerob energiomsætning og laktatkoncentra-

tionen i blodet er en indirekte måling af den anaerobe

energiomsætning.

Submaksimale løbehastigheder

Løbere der konkurrerer på længere distancer (3- 42 km)

testes på 3-5 løbehastigheder, der ligger lige over og lige

under den hastighed de normalt løber med i konkurren-

cen. Hver hastighed gennemføres i løbet af 5 min og der

måles puls og laktat i slutningen af hver periode. Når

iltoptagelsen måles under en submaksimal hastighed

benævnes den løbeøkonomi – en lav løbeøkonomi er

en fordel for løberen da det viser at der bruges mindre

energi på at løbe. En nedgang i puls og laktat koncentra-

tion tolkes endvidere som en forbedret aerob energiom-

sætning.

ACTIVE testcenter åbnede d. 26. maj 2009. Etableringen

af testcentret er sket i samarbejde med TEAM DAN-

MARK og Institut for Idræt på Århus Universitet.

12

"Sportsverdenen burde betragte nye medier som en kon-

kurrence. De organisationer, som er først til at udnytte

dem, vinder", det siger Andy Miah, som er professor og

ekspert i området.

Andy Miahs budskab til sportsverdenen er klokkeklart:

”Nye medier skal sikre, at sportens verden også i fremti-

den har indflydelse på, hvordan kulturen organiserer sig

og formidles.”

”Der er ændringer på vej. Spørgsmålet er ikke, om det

vil ske, men hvordan det kommer til at ske: Finder den

etablerede verden inden for sport en metode til at bevare

kontakten til virkeligheden, hvor flere og flere bruger nye

medier, eller vil man altid være et skridt bagefter og i sid-

ste instans risikere helt at miste kontakten?”

De store eksperimenterAndy Miahs forskning fokuserer bl.a. på forholdet mellem

web 2.0 og dækningen af de olympiske lege. Web 2.0 gør

det muligt for brugerne at skabe og dele information på

Internettet og forbindes i vid udstrækning med sociale

medier.

Gennem sit arbejde med emnet har Andy Miah fundet

ud af, at web 2.0 så småt begynder at være en del af den

måde, man tænker på. Det kom til udtryk, da den Interna-

tionale Olympiske Komité i 2008 for første gang skelnede

mellem TV- og internetrettigheder.

"Det kan være et tegn på, at man har indset, at forret-

ningsmodellen i stadig større omfang vil blive baseret på

internettet og nye medier og i særdeleshed det, vi kalder

sociale medier" siger Andy Miah.

”Der blev således også indledt forhandlinger med YouTube

om at sende nogle af de olympiske konkurrencer i områder,

hvor der ikke er aftaler med tv-selskaber. Det kan ligeledes

være et fingerpeg om den retning, dækning af sport i det

hele taget er ved at tage.”.

Forbindelsen til virkeligheden"Web 2.0 er også en demokratisering af nyhedsdistributio-

nen, og lige præcis det, er en udfordring for sportsverde-

nen" påpeger Andy Miah.

"Via sociale medier er det allerede nu muligt for tilskuere

at dele billeder, film, lyd og tekst med omverdenen, mens

man er til et sportsarrangement. Det er i mange tilfælde

ulovligt, men det ændrer ikke ved, at flere og flere rent fak-

Sportenskal satsepå online-

miljøer

Sporten kan enten være først, når det gælder brugen af nye medier eller et skridt bagud og miste sin indflydelse. Det mener Andy Miah, som er ekspert i nye medier og professor ved Univer-sity of the West of Scotland

Foto: M

ette John

sen

Læs mere om Andy Miah:http://www.andymiah.net/home.html

13

Interview

med

An

dy M

iah, p

rofessor i nye m

edier, U

niversity

of West S

cotland

af S

arah F

riis Elk

jær og

Rasm

us Joh

nsen

, AC

TIV

E in

stitute

tisk gør det. Tidligere sad rettighedshaverne på indholdet,

mens pressen og tv-selskaberne stod for distributionen. Så-

dan er det fortsat, men det bliver sværere og sværere at

arbejde med sort-hvide modeller på det område."

Andy Miah understreger, at sociale medier vil ændre den

overordnede opfattelse af, hvad et sportsarrangement

handler om.

"Der vil helt sikker ske det, at der kommer langt større

fokus på livet udenfor banen, hvor det helt lovligt er muligt

at optage, forædle og dele oplevelserne via nettet" fortæl-

ler Andy Miah og peger på, at sportsverdenen risikerer at

miste forbindelsen til virkeligheden og sine fans, hvis man

vedholdende obstruerer brugen af sociale medier.

Afskærer rettighedshavere fans fra at kommunikere gen-

nem de medier, de normalt bruger, undergraver man i vir-

keligheden sportens sociale dimension eller mere sandsyn-

ligt, den flytter til andre lokaliteter uden for det etablerede

system.

”Nogle sportshistorikere taler om sporten forstået som et

bredere projekt, som forstærker og opbygger samfundet.

Set i det lys, kan man frygte, at selve arenaen med tiden

vil blive opfattet som et unormalt forbudsland, hvor få

magthavere har besluttet, at man kun må tale sammen på

en bestemt måde. Livet uden for arenaen bliver et fristed

og forstærkes, fordi man her har mulighed for at gøre de

ting, man normalt forbinder med at være fælles om at in-

teressere sig for sport."

Nyt syn på rettighederFor Andy Miah er udfordringen for rettighedshavere såvel

som traditionelle medier de meget komplekse sponsorafta-

ler, som knytter sig til sporten. Det forhindrer dem i at ud-

nytte sociale medier. Sidstnævnte kan nemlig være meget

svære - nogle vil sige - umulige at styre.

”Udviklingen kræver en helt ny tankegang, hvor man går

fra at opfatte nye medier som en trussel til at se dem som

kernen i det, der foregår,” mener Andy Miah.

Han påpeger, at man allerede kan se tegn på, at det er ved

at ske. Traditionelle mediehuse investerer massivt i digital

teknologi delvist for at bevare sin dominerende position.

Et godt eksempel på dette er de olympiske og paraolympi-

ske lege i London i 2012, hvor BBC opbygger sin dækning

som en "digital olympiade" og således allerede nu gør sig

overvejelser om det, turister i 2012 skal kunne bruge deres

mobiltelefoner til.

"Men man skal ikke blot fokusere på at udvikle sin egen

teknologi, men sørge for at være fremme i skoene, så sport

også formidles via f.eks. de sociale medier, folk bruger. Ret-

tighedshavere inden for sport kan gøre det ved at eksperi-

mentere med alternativt indhold, som ikke er omfattet af

sendekontrakter."

Involvering af brugerneAndy Miah har én nøgle til succes. "Involvering af bruger-

ne! Et oplagt sted at starte er uden for selve arenaen. Her

skal man huske på, at tilskuere i forbindelse med et OL, og

i virkeligheden en vilkårlig sportsbegivenhed, kun bruger

en meget lille procentdel af sin tid på selve konkurrencen.

Der foregår meget mere før og efter kampen. Som nævnt

ligger der et stort oplevelsesøkonomisk potentiale i lige

nøjagtig det område.”

Faktisk indtager OL i stadig stigende omfang en form, som

kan understøtte den udvikling, understreger Andy Miah.

“Stadig flere aktiviteter blomstrer uden for arenaen. Der

er tale om store investeringer i fremvisning af værtsbyens

lokale attraktioner og kulturelle aktiviteter så koncerter,

teater og andre folkelige begivenheder.“

"Som det er nu, er traditionelle medier kun interesseret

i selve sportskonkurrencerne og afsætter ikke rigtig res-

sourcer til dækning af andre aktiviteter. Det kan sociale

medier og sådan noget som borgerjournalistik lave om på.

Vancouver 2010 kan vise sig som et godt eksempel på den

udvikling. Almindelige borger har meldt, at de vil stifte de-

res eget online mediecenter, som netop skal dække legene

uden for arenaen. Det har fået navnet True North Media

House. Det kommer helt sikker til at fylde en del på Goog-

le, så hold øje med det!”

True North Media HouseTrue North Media House ("TNMH") er et uformelt sam-arbejde, hvor sociale medier bruges til at fremme dæk-ning af vintersport og kulturelle begivenheder før, under og efter de Olympiske vinterlege i Vancouver, 2010.

Projektet blev lanceret af en gruppe producenter og beslutningstagere, der har dækket en række tidligere Olympiske lege som ”ikke-akkrediterede” medier. Denne gruppe er vokset og udgør nu en stor gruppe frivillige fra forskellige brancher, som bringer forskellige kompeten-cer og motivation til projektet.

Konkret etablerer frivillige et sted i centrum af Vancou-ver, som i hele perioden fungerer som ressourcecenter. Her findes højhastigheds-internet, lyd og video produk-tionsfaciliteter, plads til interviews, pressekonference og andet arbejde med relation til "borgernes" dækning af legene.

13

14

SportManagement

giver bedresportsresultater

John Nauright, mener, at ledelsen i dan-ske idrætsklubber begrænser klubbernes

muligheder for succes. Det skal et Sport Managementprogram rette op på.

Det er tydeligt, at der er meget at tage fat på inden for

Sport Management i Danmark både rent uddannelses-

mæssigt og på et professionelt plan. Sport Management-

programmer har for længst vundet indpas i den engelsk-

talende del af verden og i mange dele af Europa, men

de danske universiteter er først nu begyndt at få øjnene

op for behovet for Sport Management på idrætsinstitut-

terne. Århus har indtaget en visionær position ved at fo-

kusere på både god praksis i Danmark og "best practice"

internationalt, idet man har lanceret kurser, som har til

formål at uddanne en ny generation af sportsmanagers,

der kan opnå succes i Danmark, i EU og i resten af ver-

den.

Fra 2009 til 2011 har jeg fået til opgave at udvikle kur-

ser inden for international Sport Management og global

sport samt hjælpe med programmer for turisme på In-

stitut for Idræt på Aarhus Universitet i samarbejde med

ACTIVE institute

Oldboys får ikkenødvendigvis succes

Danmark har et stærkt sportssystem i kraft af de mange

sportsklubber, men alt for mange af disse klubber, selv

de professionelle afdelinger inden for sportsgrene som

for eksempel fodbold og håndbold, bliver drevet af tid-

ligere spillere. Det antages ofte, at hvis man selv har

dyrket en sport på højt niveau, er man også i stand til at

være leder inden for den pågældende sport. Desværre

for mange klubber har dette "netværk af oldboys" inden

for sportsadministration betydet, at dansk sport ikke

har kunnet udnytte sit fulde potentiale i Danmark og

i udlandet.

Hovedparten af de danske sportsklubber har fulgt denne

praksis, men visse store klubber med professionelle mar-

keting- og managementorganisationer har haft berøring

med paneuropæiske ligaer. Det har fået mange danske

klubber til at frygte, hvilken indvirkning europæiske li-

gaer ville have på dansk sport. Der ville øjensynligt kun

være én dansk klub baseret i København, hvis overho-

vedet nogen, som ville kunne opfylde kriterierne for en

sådan fodboldliga. FC København har indset det og er

begyndt at tage de nødvendige skridt for at bringe sig i

en position, hvor de kan udnytte denne mulighed. Andre

klubber har på en mindre skala været opfindsomme og

har bevist, at det er muligt at avancere inden for det be-

grænsede danske marked. Jeg tænker især på FC Midt-

jylland. Mange andre klubber som for eksempel AGF har

endnu ikke indset deres fulde potentiale og har heller

ikke udnyttet det fulde potentiale i deres varemærke

væsentligt.

Danmark mere holistisk end USA

Sport Managementprogrammet i Århus forsøger i sam-

arbejde med det nye globale netværk inden for Sport

15

Af Joh

n N

aurig

ht, P

rofessor i Sp

ort Man

agem

ent,

Georg

e Mason

Un

iversity, USA

Management på universiteter rundt om i verden at give

kommende sportmanagers de nødvendige værktøjer til

at opnå succes på det globale sportsmarked. I efterårs-

semesteret 2009 vil otte kandidatstuderende fra Århus

studere på George Mason University i USA for at få er-

faring med den amerikanske sportsmodel i et førende

amerikansk Sport Management program.

Hos Mason fokuserer vi på nogle kerneområder, når det

gælder viden for fremtidige sportmanagers. Der tilby-

des kurser inden for blandt andet ledelse og administra-

tion af sportsklubber, sportsmarketing, sportsøkonomi,

idrætsjura, styring af anlæg og arrangementer samt in-

ternational Sport Management.

I amerikanske programmer fokuserer de studerende på

en blanding af sports- og erhvervsstudier, men bliver

ikke undervist nær så meget omkring biologiske aspek-

ter, som det er tilfældet i Danmark og andre europæiske

lande. Det skyldes den hurtige specialisering af kurser-

ne, der er sket i USA siden 1990. Den danske model re-

præsenterer en mere holistisk indgangsvinkel med både

sport, fitness og livsstil, hvor de forskellige sportsgrene

samarbejder mere, end de gør i USA.

I Århus introducerer vi en uddannelse, der tager højde

for begge modeller og udbyder specialiserede kurser

inden for Sport Management, samtidig med at der er

fokus på de bredere studieområder inden for idræt og

elitesport. En af de største udfordringer er at ændre tan-

kegangen i dansk sport, som alt for ofte fokuserer på

begrænsninger i stedet for muligheder. Det er vigtigt at

tilpasse international "best practice" til en dansk kon-

tekst i stedet for at trække strukturer og ideer ned over

hovedet på folk. Det er ikke sikkert, at det som virker i

for eksempel USA også virker i Danmark.

Samtidig bør alle sportsorganisationer og andre orga-

nisationer, som har interesse i sport, opmuntres til at

analysere den nuværende administrative praksis og mu-

lighederne for vækst og udvidelse. De skal også forsøge

at finde løsning på, hvordan øvrige sportsinteressenter

i Danmark kan forbedre deres formidlingssystemer. Det

gælder for eksempel turistbureauer, erhvervssammen-

slutninger, lokale og regionale myndigheder. Via etab-

leringen af et Sport Managementprogram i samarbejde

med ACTIVE institute planlægger Aarhus Universitet at

lette denne proces for sportsorganisationer og organisa-

tioner med tilknytning til sport.

John NaurightJohn Nauright er leder af Academy of International

Sport ved George Mason University. Han er uddannet i

Canada, USA og Storbritannien og fik sin Ph.D.-grad fra

Queen's University i 1992. Han har undervist på univer-

siteter i Australien, Canada, Danmark, New Zealand,

Skotland og USA, før han kom til George Mason. Han er

koordinator for kandidatprogrammet inden for træning,

fitness og sundhed. For øjeblikket er han desuden gæste-

professor i History and American Studies på University

of Lincoln i England.

John Nauright er tidligere leder af Dundee Ice Arena

og var konsulent for byrådet i Dundee i Skotland i

forbindelse med implementering af deres sportsstrategi.

For øjeblikket bruger han meget af sin tid på at udvikle

Academy of International Sport på George Mason.

Professor Naurights bogudgivelser omfatter blandt

andet de roste The New Sport Management Reader og

Global Sport Management.

Find mere information om SportManagement på George Mason:http://rht.gmu.edu/spmt/

16

Talentudviklingstræneren i orienterings-løb, Lars Lindstrøm, bruger i sit arbejde både laboratorietest og felttest. I forbin-delse med ACTIVE testcenters åbning har vi bedt ham give sit syn på testning og tolkningen af testresultaterne fra la-boratoriet.

Hvilke typer tests anvender du med løberne, og hvor

ofte bliver de testet?

Som udgangspunkt anvender jeg Team Danmarks test-

system, der består af måling af løbernes kropssam-

mensætning (højde, vægt, fedtprocent, fedtfri vægt og

hæmoglobinkoncentration) samt en måling af løbernes

kondital, løbeøkonomi, pulsfrekvens, koncentrationen af

mælkesyre i blodet ved tre til fem forskellige løbehastig-

heder (submaksimale løbehastigheder), der matcher lø-

bernes intensitet under træning og konkurrence.

Testene gennemfører vi som regel tre gange om året.

Én gang i begyndelsen af grundtræningsperioden i no-

vember/december, en gang i marts og en gang i maj/juni

måned, hvilket er relativt kort tid inden juniorverdens-

mesterskaberne.

Hvordan tolker du de resultater, som løberne opnår på

konditionstesten?

Den maksimale iltoptagelse eller konditallet er en relativ

enkel parameter at tolke på, men det tager også lang tid

at forbedre. Konditallet er et udtryk for, hvor godt en ud-

øvers hjerte og kredsløb er trænet og dermed et udtryk

for, hvor god grundformen er. Tallet er altså grundlaget

for, at løberen kan gennemføre en god udholdenheds-

præstation.

Det er dog vanskeligt at sige, hvor god den maksimale

iltoptagelse kan blive hos den enkelte udøver, fordi vi

genetisk set er forskellige, og det vil derfor være forskel-

ligt, hvor langt man kan nå som idrætsudøver selv med

den mest optimale individuelle træning.

Da det jo er unge idrætsudøvere, jeg har ansvaret for, så

forsøger jeg altid at forbedre iltoptagelsen hos løberen,

hvis niveauet er under 60 for en kvindelig atlet og 70 i

kondital for en mandlig atlet. Konditallet kan forbedres

ved enten at øge den absolutte iltoptagelse eller ved at

gå ned i vægt. Jeg synes, at det er vigtigst at fokusere

på at øge iltoptagelsen, da en høj iltoptagelse sikrer, at

udøveren kan arbejde med en høj effekt, når det er nød-

vendigt.

Udover at se på iltoptagelsen, ser jeg som træner også

på, hvordan udøveren har trænet de seneste par år. Hvis

målet har været, at træningen skulle give en markant

effekt på den maksimal iltoptagelse, og løberen ikke har

opnået væsentlige ændringer, vurderer jeg i samarbejde

med løberen, hvor meget der fortsat skal satses på at

forbedre den maksimale iltoptagelse. Det sker dog oftest

ved ældre løbere end juniorløbere.

Hvordan tolker du de resultater, som løberne opnår ved

de submaksimale løbehastigheder, der matcher deres

konkurrenceintensitet?

Talenttrænerbruger

målrettettests

17

Interview

med

Lars L

ind

strøm, talen

tud

viklin

gstræ

ner i orien

tering

sløbaf Jesp

er Fran

ch, A

CT

IVE

institu

te

De submaksimale løbehastigheder giver en profil af lø-

bernes pulsværdier og lakatkoncentration i blodet ved

stigende løbehastigheder. Typisk vil en mandlig junior-

løber blive testet ved 15, 16, 17 og 18 km/t på løbebån-

det.

Ændringer i profilen af de submaksimale pulsværdier og

mælkesyrekoncentrationer, kan ændres markant inden

for 2-3 uger og har vist sig at have en god sammenhæng

med udholdenheden ved moderate og konkurrencelig-

nende intensiteter. En nedgang i pulsfrekvens og mæl-

kesyrekoncentrationen tolkes sådan, at den anaerobe

andel af energi omsætningen er blevet nedsat og der-

med erstattet af aerobe energiprocesser, og at har den

aerobe udholdenhed dermed har forbedret sig. I testene

der ligger i maj/juni måned, inden junior VM, har jeg

især fokus på at nedgangen i mælkesyrekoncentration

optræder ved pulsværdier som løberen arbejder med un-

der konkurrencen.

Sammen med puls- og mælkesyreværdierne ser jeg også

på løbeøkonomien, som er et mål for hvor meget ilt løbe-

ren bruger på at sit løb ved disse submaksimale belast-

ninger. En løber med en god løbeøkonomi vil ikke være

belastet ligeså hårdt som en løber med en dårlig løbe-

økonomi såfremt begge løbere har nogenlunde samme

konditionsniveau. Er løbeøkonomien god (< 200 ml/kg/

km) vil den maksimale iltoptagelse altså ikke være så

betydende som hvis løbeøkonomien er dårlig (> 220 ml/

kg/km). (se figur)

Er der test du eksperimenter med, eller som du kunne

tænke dig at få udviklet for at give et bedre billede af

løberne?

Ja. Råstyrke spiller en væsentlig rolle for orienterings-

løberne. Især ved løb i de tunge nordiske og kuperede

terræntyper, hvor mange internationale konkurrencer

foregår. Siden midten af firserne har orienteringsløber-

ne udført systematisk styrketræning ved siden af deres

almindelige udholdenhedstræning. Muskelstyrken kan

selvfølgelig måles gennem traditionelle muskelstyrkemå-

linger, men indtil videre har udfordringen været at finde

en test, som giver en god kobling til funktionelle egen-

skaber under løb. Jeg kunne godt tænke mig at udvikle

på vores submaksimale test således, at den kommer til

at foregå med hældning på løbebåndet, så løberen altså

skal løbe op ad bakke ved gradvist stigende hastigheder.

Der ligger dog en del afprøvning af forholdet mellem lø-

behastighed og hældningsgrad, inden en sådan test vil

kunne anvendes af vores løbere.

Hvilke faktorer sætter begrænsningen for dit og oriente-

ringsforbundets arbejde med testning?

Jeg vil faktisk gerne anvende laboratorietest i større om-

fang, end vi allerede gør, men både løbernes tid og øko-

nomiske ressourcer er begrænsede.

Jeg synes derfor, at det er meget spændende, at der er

etableret et testcenter i Århus, fordi vores løbere i Jyl-

land får meget kortere rejsetid i forbindelse med test-

ning. Desværre kan jeg frygte, at de besparelser som

Team Danmark er udsat for kommer til at påvirke vores

arbejde i form af mindre tilskud og dermed færre mulig-

heder for testning.

Nomineret til talentprisfire gangeLars Lindstrøm er en af de mest succesrige talentud-

viklingstrænere i dansk idræt, og sammen med Dansk

Orienteringsforbund har han været nomineret til Team

Danmarks talentpris fire gange. Ved junior VM i juli

måned vandt løberne ikke færre end en guld-, to sølv- og

tre bronzemedaljer i de otte medaljesæt, der var til for-

deling. Dermed er Danmark i øjeblikket den tredjebed-

ste nation i international junior-orientering kun slået af

Sverige og Schweiz.

Hvad er en god kondition?De bedste danske udholdenhedsatleter har typisk et

kondital på:

60 – 70 ml/min/kg for kvinderne (hvor 70-75 typisk er

niveauet for internationale udholdenhedsatleter)

70 – 80 ml/min/kg for mændene (hvor 80-85 typisk er

niveauet for internationale udholdenhedsatleter)

Ved en god løbeøkonomi (under 200 ml/kg/km) vil den

maksimale iltoptagelse ikke være så betydende, som

hvis løbeøkonomien er dårlig (over 220 ml/kg/km).

Fysiologisk leksikon

Aerob* energiomsætning/Aerobe processer:

Processer der kræver tilstedeværelsen af ilt for at skabe

energi. Den aerobe energiomsætning kan ske med ud-

gangspunkt i to forskellige stoffer, kulhydrater og fedt.

Træning der som hovedformål skal forbedre den aerobe

energiomsætning benævnes aerob træning.

Anaerob* energiomsætning/Anaerobe processer:

Processer der ikke kræver tilstedeværelsen af ilt for at

skabe energi. Den anaerobe energiomsætning kan ske

med udgangspunkt i to forskellige stoffer, kreatinphos-

phat og kulhydrater. I starten af en træning og når man

træner meget intenst (sprinter) vil der altid være en høj

grad af anaerob energiomsætning.

Træning der som hovedformål skal forbedre den anae-

robe energiomsætning benævnes anaerob træning.

*Ordene stammer fra det græsk, hvor ”aër” betyder

"luft" og ”an” betyder "ikke".

Find flere oplysninger om junior O-løberne:http://tinyurl.com/juniorelite

Omkring 3000 idrætsudøvere i Danmark må hvert år

under kirurgens kniv, efter de har fået korsbåndet revet

over. En ny operationsteknik, double bundle, skal sikre

en bedre stabilitet i knæet end den gamle metode, da

den efterligner korsbåndets naturlige todelte forløb. Til

gengæld er operationen dyrere, mere tidskrævende og

mere kompliceret, og det er derfor vigtigt at vide, hvor

meget bedre stabiliteten i knæet bliver.

Et nyt forskningsprojekt med kirurger fra Idrætsmedi-

cinsk Klinik på Århus Universitetshospital og forskere fra

Institut for Idræt på Aarhus Universitet skal finde en bed-

re og mere funktionel måde at måle stabiliteten i knæet

efter en operation, som et led i at undersøge om double

bundle teknikken giver patienten et mere stabilt knæ.

18

Et samarbejde mellem Århus Universitetshospital og Aarhus Universitet skal teste om en mere tidskrævende og komplice-ret korsbåndsoperation giver en bedre knæstabilitet end hidtil anvendte metoder.

Nyt projekt kaster lys over

korsbånds-operationer

ForsøgetefterlignervirkelighedenVed sædvanlige kliniske undersøgelser af knæstabilitet

sidder patienten med benene spændt fast og bøjede

knæ, mens kirurgen måler stabiliteten i knæet med et

specielt apparat. Men en sådan undersøgelse kan ikke

efterligne alle de bevægelser og belastninger et knæ bli-

ver udsat for i hverdagen.

På Institut for Idræt har vi speciale i at lave biomekani-

ske bevægelsesanalyser. Det foregår ved, at højhastig-

hedskameraer optager patientens eller forsøgsperso-

nens bevægelser samtidig med, at specielle kraftmålere

i gulvet registrerer de kræfter, der påvirker hans eller

hendes fødder. Udover at der er påsat små reflekterende

markører forskellige steder på patientens krop, er der

ingen forskel på de bevægelser, der bliver analyseret i

laboratoriet og knæets bevægelser i dagligdagen.

Efter dataopsamling kan matematiske modeller beregne

en lang række bevægelsesrelaterede størrelser. I det ak-

tuelle forskningsprojekt beregner de bevægelsesudsla-

gene i knæet, og finder ud af, hvor store belastninger

knæets ledflader og ligamenter udsættes for, samt hvor

megen kraft musklerne omkring knæet udvikler under

19

Af H

enrik

Søren

sen, In

stitut for Id

ræt, A

arhu

s Un

iversitet

Læs mere om forskningsprojektet:http://tinyurl.com/patientforskning

bevægelsen. Vi analyserer både almindelig gang og løb

samt to mere ualmindelige bevægelser, der stiller større

krav til knæets rotationsstabilitet. Det er gang ned ad

trapper umiddelbart efterfulgt af et skarpt drej til siden,

samt et spring ned fra 40 centimeters højde til landing

med samlede fødder, som igen bliver efterfulgt af et

skarpt drej til siden.

Alle patienter analyseres før og efter operation. Nogle af

patienterne bliver opereret med den sædvanlige teknik,

mens andre bliver opereret med double bundle-teknik-

ken. I skrivende stund er fem patienter blevet analyseret

før en operation. Det er målet at analysere 45 patienter

i alt. Patienterne analyseres igen ét år efter operationen

og de endelige resultater forventes således at være klar

foråret 2011.

20

Af

Ku

rt J

ense

n,

Team

Dan

mar

k

Topspillere indenfor boldspil og ishockey har ekstraordi-

nære tekniske og taktiske egenskaber. Men det er imid-

lertid ikke nok for en spiller, som vil være med på top-

niveau. Tempo og intensitet og dermed arbejdskravene

bliver højere og højere, og kroppens fysik er altafgørende

for, at en spiller kan yde sit maksimale på banen.

En fysiologisk test af en spillers muligheder og begræns-

ninger kan gøre det lettere for coach, fysisk træner

og sportsfysiolog at planlægge træningsøvelser, der er

målrettet de arbejdskrav, som spilleren skal opfylde på

banen. Det er Team Danmarks Testcenters erfaring, at

en samtale på baggrund af en samlet vurdering af en

komplet testpakke kan optimere den tid og de kræfter

en spiller lægger i træningen.

Krav til fysikken varierer I kamp arbejder spillerne intenst i kortvarige perioder,

hvor de løber, sprinter, hopper, laver sidestep eller laver

frem- og tilbagebevægelser, men de skal samtidig være

stærke nok til infights mellem spillere – at blive holdt

fast, skubbet og puffet rundt. Umiddelbart er de mange

krav et dilemma i holdsport: Mindre spillere har måske

nemmere ved at bevæge sig hurtigt, men til gengæld

er de også lettere at skubbe væk. Derfor er det optimalt

at udvikle en spillertype, der er tung og gennembruds-

stærk, så spilleren er svær at skubbe væk, men samti-

dig hurtig nok til at finde og dække huller i forsvaret og

komme først på bolden i angrebet.

Tests kan hjælpe holdsport talenterne

til succesEn test af topspillere kan sikre målrettet træning, så fremtidens talenter ikke bliver begrænsede på banen af en fysik, der ikke er udviklet optimalt. Det er vigtigt i holdsport, hvor tempo og inten-sitet stadig bliver presset opad.

Fysiologisk leksikon

Formel træning/supplerende fysisk træning:

Begreber der ofte anvendes om træning der ikke har stor lighed med kon-

kurrencesituationen. Når en håndboldspiller gennemfører styrketræning i

maskiner eller med frie vægte er det formel fysisk træning. Når håndbold-

spilleren gennemfører interval løbetræning på løbebånd eller på atletikba-

nen (konditionstræning) er det ligeledes formel træning.

Funktionel træning:

Begreb der ofte anvendes om træning der har meget stor lighed med

konkurrencesituationen. Når håndboldspilleren spiller en træningskamp er

det meget funktionel træning. Korte spiløvelser med bold og modstandere

på banen, hvor fokus eksempelvis er på høj løbehastighed vil også være en

funktionel træningsøvelse for en håndboldspiller.

Der vil i starten af et træningsforløb ofte være en del formel fysisk træning

og når man nærmer sig sæsonstart vil der blive mere og mere fokus på

funktionel træning

21

20 års forskning i idrætTeam Danmarks Testcenters database opbevarer alt,

hvad centret har lavet de sidste 20 år. Det giver mulig-

hed for at se, hvordan for eksempel spillernes højde og

vægt, kondition, hurtighed, hop og styrke har udviklet

sig gennem årerne.

I dag er resultaterne kun til internt brug, men tanken er,

at databasen skal åbnes for Team Danmarks samarbejds-

partnere engang i fremtiden.

Udvalgte fysiologiske karakteristika af elite fodbold-, håndbold- og ishockeyhold.

De fysiske krav til boldspillere og ishockeyspillere på

internationalt niveau kan forskere på Team Danmarks

Testcenter vurdere ved at måle arbejdsbelastningen

i kamp. Målinger viser, at spillerne generelt arbejder

hårdt, og at der er forskellige arbejdskrav til forskel-

lige spillepositioner på banen. Eksempelvis viser måling

af koncentrationen af mælkesyre i blodet, at spilleren

arbejder anaerobt (se fysiologisk leksikon side 17). Må-

linger af hjertefrekvensen er med til at vise, om der er

generelt høj eller lav aktivitet i den enkelte kamp, selv

om målingerne ikke giver detaljerede mål for den reelle

intensitet i de enkelte spilsituationer.

Arbejdskravene kan man også få en ide om ved at måle/

teste de bedste og mest velfungerende spillere på hol-

dets forskellige spilpositioner. Derved få man en profil

af spillerens muskelstyrke og eksplosivitet samt aerobe

og anaerobe effekt og kapacitet, som et udtryk for spil-

lerens præstationsevne. Ved at bruge disse spillere, som

en slags reference for andre spillere, vil man også få en

fornemmelse af, hvilke fysiske faktorer det er væsentligt

at fokusere på under træning.

Eliteudøvere skal testesPå Team Danmarks Testcenter har man arbejdet med at

vurdere fysikken hos eliteidrætsudøvere gennem mere

end 20 år. Resultaterne indgår i en database, som kan

sætte spillernes individuelle resultater i perspektiv til

andres resultater. Resultater fra databasen omfatter

blandt andet højde og vægt, kondition, hurtighed, hop

og styrke.

Håndboldspillere, som udfører supplerende konditions-

og styrketræning fra ynglinge- til ungdomsårene, øger

deres kropsvægt og fedtfri masse og forbedrer deres mu-

skelstyrke egenskaber. Et væsentligt resultat er, at den

maksimale aerobe effekt per kg (konditionen) opret-

holdes selvom kropsvægten øges. Alligevel er spillernes

mere funktionelle egenskaber, såsom 30 meter returløb

og skudstyrke, ikke nødvendigvis forbedret som følge af

den formelle fysiske træning. Der er derfor noget, der

indikerer, at det ikke er nok at træne fysisk, men at funk-

tionel træning er vigtig, så spillernes øgede styrke og

kondition bliver øvet sammen med de bevægelser, som

er vigtige på banen. Dermed kan spillerne bruge deres

fysiske egenskaber optimalt i kampe, og det sikrer sam-

tidig, at talentet med de ekstraordinære tekniske og tak-

tiske egenskaber ikke bliver begrænset i sin udfoldelse

på banen. Derfor skal eliteudøvere testes, og derfor skal

træningen individualiseres i samarbejde med træner, fy-

sisk træner og sportsfysiologer.

Fodbold

1.82

23.7

4.00

0.40

57

Højde, m

BMI

30m sprint, s

Lodret hop, m

Kondition, mlO2/min/kg

Håndbold

1.91

26.1

4.06

0.45

56

Ishockey

1.84

25.4

4.16

0.42

54

Se eksempel fra Team Danmarks database:http://tinyurl.com/sportsfysiologi

22

Af

Ras

mu

s Jo

hn

sen

, A

CT

IVE

in

stit

ute

Traditionelle medier er nødt til at sende sport, som flest seere gider at sluge, men med Internettet kan nichesport tilbydes helt nye muligheder.

Hej, hvem er du?

”Jeg er Steven Burvil.”

Hvad er din funktion i dag?

”Jeg skal være speaker til finalerne.”

Har du prøvet det før?

”Nej, det første gang det her.”

Hvordan har du det med det?

”Jeg er lidt nervøs, men det er vel alle.”

Har ud forberedt noget specielt?

”Ja, jeg har været inde på internettet for at se nogle klip

med kommentatorer.”

Jeg er i Frederikshavn i forbindelse med projektet "Sport-

casting 2.0 - streaming". Jeg leder projektet, som er et sam-

arbejde mellem ACTIVE institute og M-commerce projektet

med base på Aalborg Universitet samt partnerne Bakken

Bears, Dana Cup No.1 og Sailing Aarhus.

Formålet med projektet er at teste to forretningsmodeller

baseret på interaktiv live streaming af nichesport og i den

forbindelse finde frem til en opstilling, som billigt og nemt

gør det muligt at gennemføre selve streamingen. I dag gæl-

der det fodbold i Frederikshavn.

Jeg står med mit billig-kamera fra Xacti i venstre hånd. Jeg

er i færd med at filme et interview, som jeg selv gennemfø-

rer med den ene af dagens to speakere. Interviewet er et led

i projektets dokumentation, som løbende foregår via video-

tjenesten Vimeo og ACTIVE institutes egen blog.

Produktionsholdet består af en tekniker og en kameramand

samt kommentatorerne Steven, Helle og Jakob, der alle er

frivillige fra fodboldklubben FFI. Steven er til daglig havne-

arbejder, Helle er salgsmedarbejder, mens Jakob laver lidt af

hvert i forbindelse med et sabbatår efter gymnasiet.

Kameramand og tekniker kom for lidt over en time siden.

Med sig havde de hver deres rygsæk. De har brugt tiden

på at stillet an og er nu færdige. Vi går i luften om en halv

time.

Vi er klar, men Steven har ret: Vi er alle lidt nervøse. Dana

Cup No. 1 er et stort stævne. Over 240 hold deltager fra over

20 forskellige nationer. De har spillet hele ugen, nu er det vo-

res opgave at formidle finalerne til hundredevis af spændte

bedsteforældre, forældre, søskende, venner og bekendte.

Over de næste otte til ti timer følger de med og deltager

aktivt i begivenhedernes gang. De sidder i Indien, Canada,

USA, Brasilien, Norge, Sverige ... De har valgt at bruge deres

tid på vores udsendelse og ikke alt mulig andet. Det forplig-

ter, det står krystalklart for alle.

Du er årets personI Frederikshavn er vi et lyslevende eksempel på den udvik-

ling, moderne internet repræsenterer.

Vi leverer indhold på baggrund af en opstilling, som enhver

med en bredbåndsforbindelse har adgang til, og det koster

(næsten) ingenting. Der er tilmed intet af det, vi gør, som

ikke kan håndteres af amatører og frivillige.

Det er ekstremt nicheorienteret men ikke destomindre vær-

difuldt for et ekstremt veldefineret segment. Vi tyvstjæler

brugere fra blandt andet de store tv-stationer. Det er ikke

så mange, vi stjæler, men det er der til gengæld mange, der

gør, og så bliver det til rigtig mange.

Vi gør præcis det, som er grunden til, at TIME magazine i

2006 valgt "You" eller "dig" som årets person. Det henviser

til dig og mig, brugerne, som deltager og skaber indhold på

sociale netværk, blogs, wikis og medie-deling sider.

Det er nye tider for os, som dyrker og interesserer os for

sport og idræt. Det gælder også f.eks. de 15.000 lokale

idrætsforeninger og godt to millioner mennesker, som er

organiseret i DIF og DGI.

Derfor er fodbold i TVChris Anderson, chefredaktør for Wired Magazine, udkom i

2005 med den banebrydende artikel The Long Tail.

Skåret til benet gør artiklen opmærksom på, at al formid-

ling er bestemt af fysiske omstændigheder eller det medie,

der fungerer som bærer af det budskab, som formides. Det

gælder også de budskaber, som formidles via det, vi til dag-

ligt kalder for "medierne".

Traditionelt tv og radio bestemt af, at relativt få udbydere

har ”monopol” på båndbredden. Man har enten fået tildelt

eller betalt for retten til at sende i et bestemt eller bestemte

frekvensområder. Hertil kommer, at sendenettet kun giver

i en relativ lokal udbredelse. Endelig har traditionelt tv og

radio ikke har noget arkiv. Der er udsendelser og genudsen-

delser. Skal man noget andet i de tidsrum, er løbet kørt.

Produktion og udsendelse af traditionel tv og radio er dyr.

Indtægterne afhænger typisk af antallet af seere og lyttere.

Nichesport ibredbåndsformat

23

En test af topspillere kan sikre målrettet træning, så fremtidens talenter ikke bliver begrænsede på banen af en fysik, der ikke er udviklet optimalt. Det er vigtigt i holdsport, hvor tempo og inten-sitet stadig bliver presset opad.

En relativ lokal udbredelse giver et relativt lokalt publikum.

Derfor skal medierne bruge rigtig mange lokale seere for

at få forretningen til at løbe rundt, og derfor giver det den

bedste forretning at sende de udsendelser, som flertallet er

villige til at absorbere.

Det er også grunden til, at traditionel tv og radio i lighed

med andre traditionelle medier benytter en ret aggressiv

markedsføring. Det sker, fordi et stort publikum med ud-

gangspunkt i et relativt lokalt miljø konstant skal lokkes ind

på den eller de få kanaler, som er afhængig af, at mange

rent faktisk ser, lytter eller læser noget bestemt i bestemte

tidsrum.

Det er altså ikke uden grund, at sendefladen inden for f.eks.

sport udelukkende består af de ting, som hitter. I Danmark

drejer det sig om topfodbold, håndbold og cykling. Når det

kører er kapaciteten brugt. Når det er slut, er tiden gået. Vi

skal i seng, på arbejde, handle og så videre.

Man taler også om "the fat head", som er de ting, der genere-

rer det antal seere, som gør det rentabelt, at producere det

pågældende program. Det specielle ved traditionelle medier

er, at de kun kan være omfattet af "the fat head".

Internettet er løsningenInternettet er underlagt nogle andre forhold end de traditio-

nelle medier. Her er der er ingen, som har monopol på bånd-

bredden. Sendenettet har en global udbredelse, ligesom det

er muligt at finde og genfinde alverdens materiale. I det til-

fælde hvor brugerne skal eller vil noget andet, kan de altid

se, lytte eller læse på et senere tidspunkt.

Det hænger sammen med, at udgiften til produktionen og

distribution er skalerbar. Det kan være stort og dyrt såvel

som småt og meget billigt. Engagementet kan derfor ud-

springe af ønsket om at tjene penge, men ikke nødvendigvis.

Det kan også være baseret på for eksempel ønsket om peer-

recognition eller slet og ret lysten til at dele.

Billige produktionsmetoder og global udbredelse giver pro-

ducenten adgang til et globalt publikum og dermed en langt

bedre mulighed for at nå en kritisk masse af brugere selv

inden for meget specialiserede områder.

Det gør samtidig, at forholdet mellem afsender og modtager

udviskes. Afsender er ikke længere de få med uddannelsen,

det dyre produktionsapparat og retten til frekvensområdet,

men i princippet alle med forbindelse til internettet.

Det betyder, at the internettet kan indeholde og rent faktisk

indeholder ting, som mange af os ikke kan forholde os til og

forstår. Indhold herunder levende billeder og lyd på internet-

tet består både de ting, som hitter, og de som (absolut) ikke

hitter. Her er altså både "the fat head" og "the long tail".

Hvad skal der ske nu?I Frederikshavn er det slut nu. Vi har uden nævneværdige

problemer været live i mere end 12 timer. Steven, der har

speaket det meste af dagen, rækker mig en vand og siger:

Det var sgu sjovt, hvad skal der ske nu?'

Jeg smiler skævt og svarer:

Det bestemmer du, du er årets person ...

Livestreamingmed billig teknikTil livestreamingen i Frederikshavn bruger vi en

gratis-konto hos Ustream.tv. Det giver adgang til en

flash streaming server, som ud over billedet integrerer

chat-funktionen, statistik og forskellige distributionsmu-

ligheder.

Resultatet er en kanal og et website, som er vært for

kanalen. Vi har valgt at indlejre eller "embedde" et live

billede og chat på vores egen hjemmeside. Kanalen på

Ustream.tv har et arkiv, som gør det muligt at gense

optagelserne efter selve live transmission.

Optagelse og forædling af data foregår via en standard

bærbar pc med Flash Media Encoder, som er hentet

gratis hos Adobe. Derudover har vi kamera, stativ og en

smule lyd. Endelig har Frederikshavn Kommune stillet

en internet-forbindelse med minimum 1 Mb upload til

rådighed.

Se resultatet af sportcasting fra DanaCup:http://www.ustream.tv/recorded/17889

24

Af

Jen

s B

un

dg

aard

, A

CT

IVE

in

stit

ute

Problemet med manglende fysisk aktivitet hos danskerne kan afhjæl-pes gennem en strategisk proces rettet mod idrættens beslutnings-tagere. Det kræver dog en under-søgelse af og forståelse for, hvad der gør det så svært for kommuner og foreninger at få det til at lykkes med idræt og bevægelse for socialt udsatte og idrætssvage grupper.

Den store udfordring i forhold til at skabe mere fysisk

aktivitet hos de 20 procent af danskerne, der bevæger

sig mindst (eller slet ikke bevæger sig), er at skabe en

ny fælles national erkendelse. Hidtil har igangsatte ini-

tiativer rettet mod at skabe fysisk aktivitet hos inaktive

nemlig vist sig at have største effekt blandt personer, der

i forvejen er aktive.

ACTIVE Strategy er ikke en færdig strategi, men deri-

mod en proces eller et strategisk arbejde rettet mod

politikere og ledere i det offentlige system nationalt og

kommunalt, i nationale idrætsorganisationer og i lokale

idrætsforeninger. Disse ”idrættens beslutningstagere”

skal klædes bedre på for at kunne fremme sport, motion

og bevægelse, hvor den fysiske aktivitet hidtil er mest

fraværende.

Formålet med dette strategiske arbejde er at inddrage

idrættens beslutningstagere i en afdækning af proble-

Strategisk indsats for aktivering af danskerne

mets kerne og på den måde påvirke vilkårene for fysisk

aktivitet hos de mindst aktive.

Det arbejde kræver viden og erfaring om, hvilke forhindrin-

ger eller faldgruber der i realiteten bremser den fysiske ak-

tivitet hos inaktive grupper. Med denne viden kan fremtidi-

ge indsatser hos kommuner og foreninger målrettes bedre

og effekten optimeres.

Led efter faldgruberneDet er eksempelvis en økonomisk faldgrube at betale inak-

tive og økonomisk svagt stillede børns medlemskontingent

i en idrætsforening, hvis det reelt er påkrævet udstyr og

transport, der udgør de største økonomiske forhindringer

for deltagelsen. På samme måde er det en social faldgrube

at etablere nye idrætsfaciliteter med henblik på aktivering

af et lokalområdes inaktive grupper, hvis årsagen til den

manglende bevægelse nærmere skyldes fraværet af moti-

verende menneskelige ressourcer i området. Det er i høj

grad en sundhedsmæssig faldgrube at etablere nye mulig-

heder for aktivering af et lokalområdes borgere i folkesund-

hedens tegn, hvis det er i et naboområde, at sundhedsud-

fordringerne er størst.

Et gennemgribende strategisk arbejde kan identificere stri-

bevis af lokale og samfundsmæssige faldgruber, og de er

værd at lede efter. Skåret ind til benet, så er potentialet ved

målrettede indsatser med et større og mere realistisk vi-

dengrundlag, at vi i et sundhedsperspektiv kan bruge vores

skattekroner langt mere effektivt. Vi kan tilsvarende med

egnsudvikling for øje skabe en stærkere social forståelse

og tilknytning hos lokalbefolkningen, for bæredygtighed i

Læs blogpost om ACTIVE strategy:http://activeinstitute.dk/2009/09/active-strategy/

25

Mere idræt og motionkræver en strategi

ACTIVE Strategy er et resultat af

ACTIVE institutes fokusområde, stra-

tegisk idræts- og motionsfremme. Det

overordnede arbejdsfelt indeholder

alsidige delelementer som fx byplan-

lægning, udendørs motionskultur,

medarbejderpolitik, etablering af inter-

nationale netværk og videnskabeligt

baserede pilotprojekter.

udviklingen af land og by handler også om fysisk aktivitet.

Og vi kan ikke mindst give flere danskere et længere liv

med større livskvalitet, for den personlige gevinst ved øget

fysisk aktivitet kan i populære vendinger beskrives ved, at

fysisk aktivitet ikke blot lægger år til livet, men også liv til

årene. At få flere år at leve i ved at leve et mere aktivt liv

bliver jo alt andet lige sjovere, hvis også tilfredsheden med

livet stiger som følge af aktiviteten.

Denne sammenhæng mellem motion, levetid og livskvali-

tet er efterhånden påvist af adskillige danske studier - fx

Østerbroundersøgelsen, der har undersøgt befolkningens

sundhed siden 1976. Men der er i tillæg hertil behov for

undersøgelser, som tager fat på problemstillinger, der mere

specifikt forholder sig til barriererne for fysisk aktivitet hos

udvalgte grupper.

For eksempel kræver den strategiske tilgang en under-

søgelse eller udredning af, hvad der gør det så svært for

idrætsforeninger at få det til at succes med idræt for socialt

udsatte og idrætssvage grupper. I et foreningsperspektiv er

hidtidige brede undersøgelser ikke tilstrækkeligt nuance-

rede eller tilbundsgående i forhold til at kunne nærme sig

en forståelse af foreningernes reelle udfordringer. Antallet

af kørekort hos forældre og antallet af timers frivillighed i

et lokalområde kan potentielt udgøre selvstændige forkla-

ringer forstået som praktiske forhindringer for at idrætsfor-

eninger kan rumme socialt udsatte og idrætssvage grupper.

ACTIVE institute vil tage førertrøjen i dette arbejde, som

også vil afdække forhold omkring idrætsforeninger, der fak-

tisk er lykkedes med at integrere socialt udsatte og idræts-

svage grupper i deres idrætstilbud.

ACTIVE institute tilbyder med ACTIVE Strategy idrættens

beslutningstagere et strategisk arbejde med henblik på

både at mindske den fælles økonomiske byrde af mang-

lende fysisk aktivitet hos udvalgte, inaktive grupper og at

styrke kvaliteten af personlige liv. De konkrete udløbere af

dette arbejde kan følges på activeinstitute.dk.

26

Af

Ulr

ik D

alg

as,

Inst

itu

t fo

r Id

ræt,

Aar

hu

s U

niv

ersi

tet

og M

ette

Kan

stru

p,

AC

TIV

E i

nst

itu

te

Hvis lægen giver patienten en per-sonligt tilpasset træningsplan sam-men med recepten til apotekets me-dicin, kan det være første skridt på vejen til at den syge bliver hurtige-re rask og har en lettere tid under sygdommen. Det er både en gevinst for mennesket og samfundet.

Masser af hvile har måske tidligere været lægens ordi-

nation til kronisk eller alvorligt syge, men bunken med

beviser for at motion ikke kun er for raske mennesker

vokser sig stadigt større. I dag peger alt på, at patien-

ter, der bevarer et minimum af muskelstyrke selv midt

i en alvorlig eller kronisk sygdom, er kortere tid om at

komme sig oven på sygdommen og klarer sig selv bedre

i dagligdagen.

Der er gode tegn på, at mange patientgrupper kan have

glæde af at dyrke regelmæssig motion. I et samarbejde

mellem Institut for Idræt på Aarhus Universitet og År-

hus Universitetshospital har forskere blandt andet vist,

at forskellige neurologiske patientgrupper med stor for-

del kan deltage i regelmæssig fysisk træning.

Idrætsforskerne bruger målrettet fysisk træning som et

led i behandlings- og rehabiliteringsprogrammer rettet

mod forskellige sygdomme, indtil videre med fokus på

patienter med halskræft, sclerose og apopleksi.

Motion er også medicinFærre piller med større effektDe indledende resultater er overbevisende og positive,

og der kan tilsyneladende være væsentlige gevinster

både for syge mennesker og samfundsøkonomien, hvis

man indfører behandlingspakker, der kombinerer motion

og medicin og således får en mere holistisk betragtning

på et sygdomsforløb- og behandling. Det drejer sig ikke

længere kun om medicinering og behandling, men om en

pakkeløsning, der både tager højde for at bekæmpe syg-

dom og opbygge den krop, som sammen med medicinen

skal vinde over sygdommen.

I langt størstedelen af eksisterende undersøgelser af fy-

sisk træning af forskellige patientgrupper, har man dog

ikke standardiseret den medicinske behandling, som

patienterne sideløbende får. Der er tegn på, at motion i

nogle tilfælde vil kunne forbedre resultaterne af en be-

stemt medicinsk behandling. Hvis det er tilfældet, kan

forskning inden for dette felt potentielt føre til forbed-

ringer af den konventionelle medicinske behandling og

måske reducere forbruget af medicin til åbenlys gavn for

samfundsøkonomien og patienten – men også for medici-

nalindustrien, hvis produkter får en bedre effekt.

Patienter blev gladerePå institut for idræt har Ulrik Dalgas forsvaret sin PhD-

afhandling om effekten af hård fysisk træning af sclero-

sepatienter. Motionen er tilpasset den enkelte patients

formåen, altså sygdommens fremskred og patientens al-

mene fysiske tilstand.

Find mere om PhD projektet:http://tinyurl.com/motion-medicin

27

Den fysiske træning viste sig at forbedre sclerosepatien-

ternes evne til at gå, ligesom der også var forbedringer af

livskvaliteten. Humøret blev bedre, og samtidig oplevede

patienterne mindre træthed, når udsagn og fysiologiske

målinger fra de to undersøgelsesgrupper blev sammen-

lignet.

Undersøgelser med standardiseret medicinering og mo-

tion af denne karakter er meget vanskelige at gennem-

føre og kræver et tæt tværgående samarbejde mellem

universitet, hospital og industri. Netop i dette spændfelt

har Institut for Idræt og ACTIVE institute sin styrke, lige-

som samarbejdet med Århus Universitetshospital og De

Sønderjyske Sygehuse allerede er etableret og velfunge-

rende.

I det kommende år vil Institut for Idræt og ACTIVE insti-

tute indlede et målrettet samarbejde, som har til formål

at øge bevågenheden omkring de muligheder, der ligger i

at inddrage motion som led i en større behandlingspakke.

Værdien vil være at finde for medicinalindustrien, som

kan blive klogere på om og hvordan effekten af deres

”Medicinalindustrien har allerede vist stor interesse for det nye forskningsfelt mellem motion og medicin. De første under-søgelser er i støbeskeen og forventes at begynde i starten af 2010. Der er tale om meget tidskrævende undersøgelser, så de første resultater vil først ligge klar et par år ude i fremtiden.” ”

Sclerose og fysisk træningSclerosepatienter har stor gavn af fysisk træning •

Ny forskning viser at styrketræning har god effekt •

12 ugers styrketræning gav forbedringer af gangfunk-•

tionen, muskelstyrken og muskelmassen

Træningen resulterede desuden i mindre træthed, •

bedre humør og forbedret livskvalitet.

Scleroseforeningen (www.scleroseforeningen.dk) har

de seneste fire år støttet arbejdet med multipel sclerose

og fysisk træning på Institut for Idræt ved Aarhus

Universitet.

produkter påvirkes, når patienterne opretholder et fysisk

aktivt liv på det niveau, det er muligt for den enkelte - og

for patientforeninger, behandlingssystemet, bevillings-

myndighederne og de politiske beslutningstagere

28

Sportcasting 2.0–nye medier,

nye forretningsmuligheder?En verden af sport befinder sig i en situation, hvor internettet og nye medier

giver nye muligheder for at eksponere et langt mere differentieret billede. Man behøver hverken at være rig eller specielt uddannet for at deltage og i

nogle tilfælde tage sagen helt i egen hånd. Hvad er konsekvenserne og hvori består det forretningsmæssige potentiale?

Man skal normalt passe på med at sammenligne - og en

sammenligning mellem DIF og NFL er ingen undtagelse.

Men ser man på den måde, de to organisationer bruger

nettet, er der forskel.

DIF gør stort set, som man har gjort siden 90'erne. Det

kaldes web 1.0. Deres side er relativt statisk. Man holder

sig udelukkende til at informere og indholdet produce-

res, redigeres og sorteres af medarbejdere i forbundet.

Medlemmer kan indsende forslag til redaktionen, men

der er ikke mulighed for kommentarer eller andre for-

mer for brugerinteraktion direkte på siden.

NFL gør langt hen ad vejen det samme som DIF, men

de har derudover udstyret deres side med nogle af de

'nye' funktioner, som for alvor begyndte at se dagens lys

i 2001. Det kaldes web 2.0.

Konkret betyder det, at brugerne har mulighed for åbent

at kommentere, dele og vurdere indhold på siden. Med

undersiden “RedZone Recutter“ tager NFL det hele et

skridt videre. Her stiller de et online redigeringsværktøj

til rådighed, som gør det muligt for fans at sammensæt-

te, distribuere og diskutere highlights fra kampen med

udgangspunkt i samme materiale som de professionelle

mediemedarbejdere bruger.

Fra centralisme til decentralisme

Web 2.0 internetsider er tomme, indtil brugerne benytter

en række funktioner til at eksponere, sprede og kommuni-

kere viden og meninger - f.eks. om sport.

Siderne fungerer dermed som platforme for brugerne, hvor

alle i pricippet har lige mulighed for at bidrage. Ideelt set

sker det gennem en åben dialog, som er drevet af lysten

til at dele og genbruge indholdet på nye måder. Formidling

bliver dermed et decentralt og socialt fænomen. De medier,

som bruges, kaldes sociale medier.

Inden for web 1.0 bruges envejskommunikation. Det har

den fordel, at man selv kan kontrollere, hvilken information

og hvilket budskab, der videregives. Argumentet for web

2.0 er, at den form for kontrol i realiteten ikke længere kan

lade sig gøre. I dag kan folk få viden og underholdning man-

ge steder fra, og de kan oven i købet organisere sig uden om

selv de største og mest magtfulde institutioner, så hvorfor

ikke invitere dem indenfor?

Tilhængere af web 2.0 hævder, at brugerinvolvering på godt

og ondt er vejen frem, hvis man vil bevare kontakten til fans

og dermed det forretningsmæssige potentiale. Kernekom-

petencen i en moderne organisation er ikke længere klas-

sisk marketing og “vi alene vide“, men evnen til at skabe og

vedligholde bæredygtige relationer til de interessenter, man

har. For tilhængere af web 2.0 er markedet en samtale.

Når vi taler om Sportcasting 2.0 læner vi os bl.a. op ad

folk som Tim O'Reilly, som er grundlægger af O'Reilly

Media. O'Reilly tilskrives af mange æren for udbredelsen

af begrebet, som han første gang taler om i 2004 i forbin-

delse med 1. udgave af konferencen af samme navn.

“Marked er en samtale“ stammer fra The Cluetrain

Manifesto. Manifestet er en en opfordring til handling

og er rettet mod forbrugere, virksomheder og organisa-

tioner, som opererer inden for rammerne af web 2.0.“

29

Af R

asmu

s John

sen, A

CT

IVE

institu

te

Lance Armstrong er den nyeweb 2.0 rebelÉn ting er virksomheder og organisationer, som med

større eller mindre held integrerer sociale medier i deres

kommunikationsstrategi. En anden ting er, at flere og

flere bruger alle mulige sociale medier til at informere

og kommunikere med hinanden om sport.

Det gælder også sportsstjerner, der benytter samme tje-

nester, som alle vi andre har tilgang til og kan benytte

- gratis. Det drejer sig f.eks. om Facebook, YouTube og

Twitter.

For stjernerne kan det være en måde at positionere sig

selv. Det sker af og til som led i en strategisk indsats og

i samarbejde med diverse sponsorer. Men det kan også

være et reelt ønske om at give fans et indblik i “livet bag

facaden“. Det kan ligefrem blive en måde at omgå pres-

sen og dermed det filter, som tidligere var eneformidler

af forholdet mellem den enkelte stjerne og fans.

Et eksempel er Lance Armstrong, der er flittig bruger

af bl.a. Twitter, hvor han i skrivende stund har knap 2

millioner followers. Twitter er en såkaldt mikroblogging-

tjenste, der giver brugerne mulighed for at sende egne

og læse andres opdateringer, også kendt som tweets.

Det er tekst-baseret og hver besked kan ikke fylde mere

end 140 tegn. Twitter foregår ofte på farten og typisk fra

en mobiltelefon.

I forbindelse med 2009 udgaven af Giro d'Italia var Arm-

strongs brug af Twitter i fokus. Forud for ”dramaet” gik

9. etape, hvor rygtet vil vide, at Armstrong havde væ-

ret en af primusmotorerne i en beslutning om at køre

langsomt, farce-agtigt langsomt, af hensyn til det, han

mente, var problemer med sikkerheden på ruten. Han

brugte Twitter og ikke pressen til at informere omver-

den om sin situation. Det gjorde i øvrigt dele af den ita-

lienske og engelske presse sure og endte med et boycut

af Armstrongs tweets.

Fra én masse til en masse nicher

Der var en gang, hvor information kostede dyrt. I dag er

prisen reduceret til stor set ingenting. Alle med en sim-

pel PC og en internetforbindelse kan producere, lagre,

distribuere, dele og finde information når som helst om

hvad som helst – f.eks. sport.

På ACTIVE institute har vi siden 2008 kaldt formidling

af sport i en web 2.0 kontekst for Sportcasting 2.0. Her

er indholdet brugergenereret og formen dialogoriente-

ret. Den enkelte bruger kontrollerer helt og holdent sine

data, som ikke kun er tekst, billeder og lyd, men alle

data, som interesserer og fortæller noget om sport.

Store stjerner, virksomheder, organisationer og brands

kan udnytte de muligheder, som findes med Sportca-

sting 2.0, men det kan alle vi andre også. Er der folk,

som har lyst, kan alle store såvel som meget små lave

deres eget “medie-outlet“. Aftagerne kan være mange

såvel som meget få. Det giver nye muligheder for sport i

det hele taget. Tilhængere af web 2.0 taler ligefrem om,

at massemarkedet er dødende, og at det er ved at blive

afløst af en masse nichermarkeder.

Ikke desto mindre er det almindelig kendt, at både dan-

ske og udenlandske (sports)medier har endog meget

svært ved at ”knække koden” mht. afdækning og ibrug-

tagning af de forretningsmodeller, som for alvor kan rea-

lisere det potentialet i brugernes til tider massive brug

af sociale medier.

Det er sådan set ikke så underligt. For det gælder hele

raden rundt. Ser man på de store - Facebook, YouTube

og Twitter - er der ingen af dem, der endnu tjerner gode

penge på al den opmærksomhed, de får.

“Nettet“ og vores brug af sociale medier er imidlertid

kommet for at blive. En verden af sport befinder sig i en

situation. Der er behov for indsigt og dansk deltagelse i

udfoldelsen af potentialet, når nettet møder den verden,

vi alle sammen befinder os i - den virkelige verden.

Se eksempel på sportcasting:http://www.ustream.tv/recorded/17889

30

X-events– nye medier, ny konference, ny forretning? X-events er et forsøg på at bruge internettet til at skabe en åben, tilgæn-gelig og kollaborativ proces før, under og efter en konference. For ACTIVE institute er det et led i at udforske, hvordan vi kan bruge nye medier til at skabe en bæredygtig forretning.

På ACTIVE institute har vi i 2009 eksperimenteret med

X-events. Vores eksperiment foregik i forbindelse med

konferencen ”Sport, teknologi og mobile medier”, som vi

arrangerede i samarbejde med M-commerce projektet.

Med X-eventet har vi droppet den gængse model, hvor

arrangøren kontrollerer al indhold. I stedet har vi brugt

online værktøjer til at skabe en åben platform, hvor alle

kunne bidrage og dermed været med til at skabe ind-

hold før, under og efter selve konferencen.

Det betyder, at det, der ellers ville have været en begi-

venhed d. 2/4, 2009, blev noget, som indgik i en proces

uden et fast sluttidspunkt. Processen er et ”x”, som lever

– i princippet på ubestemt tid.

For os handler X-events om at udforske nye veje til et

give deltagere et bedre udbytte af konferencer, men

også om at lave en bæredygtig forretning baseret på vi-

dendeling og information.

Drop kontrollenVi ser vores arbejde med X-events i lyset af to ting. For det

første er flere og flere aktive frem for passive brugere af

internettet. For det andet - og delvist i konsekvens af det

første - er mængden af tilgængelig (online) information

eksploderet.

Med det udgangspunkt kan man sige, at moderne kommu-

nikation ikke længere er, som det var dengang, hvor TV, ra-

dio, aviser, dagblade, magasiner, tidsskrifter og for den sags

skyld internetsider kontrollerede adgangen til information.

Den situation bliver stadig sværere at holde i hævd, når

alle i princippet kan fungere som sit eget (nyheds)medium.

Det gælder også for de folk, som arrangerer konferencer.

Johan Cruyff giver carte blanche(Online) kommunikation handler i mindre og mindre

omfang om, hvem der kontrollerer produktion og distri-

bution af information, og i stigende grad om, hvem der

anerkender hvem.

Det kommer til udtryk, når vi navigerer i det hav af in-

formationer, som mange og stadig flere bidrager til. Det

gør vi hele tiden, og de fleste af os bruger Google uden

at tænke over de mekanismer, som afgør at nogle ting er

mere synlige end andre.

Google opfatter links som anerkendelse. Hvis 1000 sider

linker til siden A, får A en bedre placering end siden B,

som 500 af de samme sider linker til. Hvis A linker til C, til-

lægges C en stor del af A's værdi, hvilket giver C en bedre

placering end B og så fremdeles. Det kaldes PageRanking

og er opkaldt efter den ene af Googles to grundlæggere,

Larry Page. Med Google som udgangspunktet kan man

sige, at informationen findes, hvis der kan linkes til den.

I forbindelse med X-events er vi inspireret af medieeks-

perten Luigi Canali De Rossi bedre kendt som Robin

Good, der i 2008 på sin blog, masternewmedia.org,

introducerende ideen om X-events.

Foto: M

ette John

sen

Bannerfører inden for link-økonomi er professor, internet

impresario og blogging pioner, Jeff Jarvis. Han udkom I

2008 med bogen "What Would Google Do?"

Jarvis bruger "the mother of all Web 2.0 companies"

reklamevirksomheden Google i sin analyse af link-økono-

mi, som han mener karakteriserer klog og tidsvarende

forretningstænkning ikke bare i en internet sammen-

hæng, men i enhver sammenhæng. Jarvis spørger

dermed: Hvad ville Google gøre, hvis det var: en bilfabri-

kant, et teleselskab, en uddannelsesinstitution osv.

31

Af R

asmu

s John

sen, A

CT

IVE

institu

te

Det kan lyde lidt teknisk, men afspejler i virkeligheden

de mekanismer, som styrer kommunikation i det hele

taget. F.eks. betyder det noget, hvis 1000 ganske almin-

delige mennesker anerkender Z, som siger, at Y er en

god fodboldspiller. Det betyder imidlertid rigtig meget

for det udsagn, hvis Johan Cruyff, der i forvejen aner-

kendes af mange som en af de mest fodboldkyndige i

verden, også anerkender Z.

Det er tvivlsomt, om ”links” fra de 1000 kan overbevise

næste nummer i rækken, ”linket” fra Johan Cruyff vil for

9 ud af 10 være et carte blanche.

Skab det bedstelink-økonomiske miljøSynlighed på Google giver trafik, fordi de fleste af os

vælge det, som ligger lige for, når vi søger. Trafik er in-

teressant, for det er den, som på den ene eller den an-

den måde kan omsættes til en bæredygtig forretning.

Det kaldes også for link-økonomi. Flere og flere opfatter

link-økonomi som grundstenen i fremtidens forretnings-

modeller.

Hvis link-økonomi er nøglen til en bæredygtig forret-

ning, handler (online) kommunikation i en kommerciel

sammenhæng om højeste grad af åbenhed, tilgængelig-

hed og interaktion. X-events kan således opfattes som et

forsøg på at skabe det optimale linkøkonomiske miljø.

For ACTIVE institute handler det om, at vi interesserer

os for emnet “sport, teknologi og mobile medier“ og der-

for gerne vil findes af andre, som interesserer sig for em-

net. X-eventet har faktisk gjort, at vi i skrivende stund

ligger øverst, hvis man søger på ”sport og teknologi”,

”sport og mobile medier” – ja sågar ”teknologi og mobile

medier”.

Med lidt held giver det nye medlemmer, nye projekter

eller slet og ret en bæredygtig forretning baseret på vi-

dendeling og information.

Se film om X-event:www.activeinstitute.dk/sport-teknologi-mobilemedier

Online værktøjskasseNedenstående blev brugt i forbindelse med ACTIVE X-

event. Alt på nær WordPress, som er fuldstændig gratis,

er baseret på en såkaldt freemium forretningsmodel.

Det betyder, at samtlige services består af en gratis

version og en udvidet version, som koster noget.

Hver beskriver sit produkt på følgende måde:

WordPress: ”En state-of-the-art publishing platform med

fokus på æstetik, web-standarder, og usability. Word-

Press er både gratis og uvurderlige på samme tid.”

Twitter: ” En service for venner, familie og kollegaer til

at kommunikere og holde kontakten gennem udveksling

af hurtig, hyppig svar på et enkelt spørgsmål: Hvad

laver du?”

Flickr: ”Næsten helt sikkert den bedste online platform

til deling og styring af billeder i verden.”

Ustream: “En levende interaktiv video broadcast

platform, der gør det muligt for alle hurtigt og nemt at

sende live til et globalt publikum.”

Slideshare: ” Verdens største community inden for

deling af præsentationer. Upload og del dine præsenta-

tioner på SlideShare.”

Vimeo: ” Et respektfuldt fællesskab bestående af krea-

tive mennesker, der brænder for at dele de videoer, de

laver.”

32

Lars Lauridsen er direktør for Sport-Guide, Rebild. Tidligere

professionel cykelrytter, ironman triatlet og elitetræner.

”Vi arbejder med flere koncepter for at forbedre sundheds-

profiler og fysisk præstationsevne hos vore kunder. Et af vore

nye og succesfulde tiltag er ’Løb for virksomhedsledere’, der

udover at optimere virksomhedslederens sundhed også ska-

ber et fagligt og socialt netværk blandt de virksomhedsle-

dere der deltager fra lokalområdet i Rebild Kommune.

I vores virksomhed vil vi gerne optimere vores rådgivning

ved at supplere med fysiske test for nogle af vore kunder, og

muligheden for at købe test hos Active Institute er helt opti-

malt for et lille firma som vores, hvor vi de første par år ikke

har mulighed for at investere i økonomisk dyrt testudstyr”

Lars Wiskum har konsulentvirksomheden SportVenture og

er blandt andet initiativtager og udviklingskonsulent for

RudersdalRuterne. Han samarbejder med ACTIVE institute

om at sætte fokus på udendørs motionskultur og intelligen-

te motionsruter.

”Jeg er en del af ACTIVE institutes netværk og bruger det

samtidig til at udvide mit eget netværk. I arbejdet med in-

novation er det meget vigtigt, da der ikke er nogen grund

til, at flere interessenter sidder og pusler med det samme.

Det er jo dobbelt arbejde. Mit arbejdsområde indenfor selv-

organiseret motion er et nyt fænomen, så der er netværket

utrolig vigtigt for at holde styr på, hvor langt vi er kommet

– også set i forhold til udlandet.”

ACTIVE institute

giverprojekter

pondusEt bagland af viden og et

bredt netværk i sports-verdenen gør, at både

virksomheder, offentlige institutioner og sportsorganisationer bruger

ACTIVE institute til at gennemføre innovations-

projekter. Det gør det samtidig mere interes-sant for fonde at skyde penge i et projekt, som har rødder i den nyeste

forskning.

Lars Lauridsen

Lars Wiskum

33

Af S

arah F

riis Elk

jær

Michael Andersen er direktør for Team Danmark, der i op-

bygningsfasen har bidraget med faglige kompetencer til

etableringen af ACTIVE institute og Institut for Idræts test-

center i Århus.

”Århus har igennem mange år været vores elitelandsby,

hvor blandt andet elitesportsfolk fra atletik, bueskydning

og sportsdans har deres daglige gang på Atletion. Det er en

stor fordel at have et testcenter tæt på vores idrætsudøvere,

da tid er en vigtig faktor for dem. På testcentret kan de både

få testet deres form, men også få rådgivning baseret på te-

stens resultat. I Århus laver de desuden biomekaniske ana-

lyser, som kan hjælpe til at atleterne undgår skader, hvilket

er helt centralt for deres træning og konkurrencer.”

Martin Ludvigsen er interaktionsdesigner, arkitekt og pro-

jektleder af forskningsprojektet iSport ved Interactive

Spaces - et samarbejde mellem datalogisk institut ved Aar-

hus Universitet og institut for design ved Arkitektskolen

Aarhus. Forskningscenteret bringer arkitektur, design, tek-

nologi og computervidenskab sammen. Han har samarbej-

det med ACTIVE institute blandt andet for at udvikle nye

træningsredskaber fyldt med IT til elitesportsudøvere.

”ACTIVE institute har givet os rigtig gode kontakter til

sportsverdenen fra elitesportsfolk til forskere i idræt. Eks-

perter er vigtige til at kvalificere vores bud på prototyper

af fremtidens interaktive træningsredskaber. ACTIVE insti-

tutes ekspertise indenfor sportsverdenen og vores fælles in-

teresse for nye teknologier har givet en god synergieffekt i

forskningsprojektet. Vi glæder os til at få prototyperne ud til

test, og til fremtidige samarbejder med ACTIVE institute."

Thomas Capitani er direktør for Sailing Århus. ACTIVE in-

stitute var med til at opfinde nye måder at formidle sejl-

sport til tilskuerne og seere under et stort internationalt

sejlsportsstævne i Århus i 2008.

”Vi ville gerne tilføje stævnet noget ekstraordinært og fik

kontakt til ACTIVE institute. Det blev til et produkt, hvor

tilskuerne og brugere på Internettet kan følge bådene via

GPS og diskutere dem aktivt, mens konkurrencen er i gang.

Instituttet sørgede for at målrette produktet, så det passede

til brugerne. Vi fik stor international succes på den konto, og

i dag taler det internationale sejlsportsforbund om, at kom-

mende stævner skal leve op til ”Århusniveauet”.

Stefan Møller er skoleinspektør på Grønlykkeskolen i Århus.

Sammen med ACTIVE institute og den danske sportscommu-

nity, Endomondo, har skolen lavet et projekt, der skal moti-

vere unge til at dyrke mere idræt.

”I folkeskolen har vi en praktisk og pædagogisk viden, mens

ACTIVE institute har adgang til viden og nyeste forskning

om idræt. Samtidig giver instituttets testcenter os mulighed

for at teste vores elever i forbindelse med projektet. Det gør,

at projektet får en akademisk kvalificering, som også gør

det lettere at søge midler og evaluere resultatet”.

Læs mere om at samarbejde medACTIVE institutehttp://activeinstitute.dk/medlemmer/

Michael Andersen Thomas Capitani

Martin Ludvigsen Stefan Møller

34

Events er drivkraft for innovationInnovation bliver ofte nedprio-riteret i virksomheders og for-skeres daglige gøremål, men ved sportevents som mester-skabsfinaler, stævner, slutspil og Olympiske Lege kan det give en potentiel stor indtjening og mediemæssig bevågenhed at være først med innovative nye produkterEventbaseret innovation er ved at bide sig fast som nyt

mantra på ACTIVE institute. I staben har vi en del års

erfaring med innovationsprojekter. Af samme grund har

vi alle en sund respekt for den udfordring, der ligger i

at gennemføre succesfulde innovationsprojekter. Det er,

måske ikke overraskende, langt fra banalt at nå fra den

gode idé til den meget omtalte faktura.

Personligt har jeg flere gange oplevet, at der i innovati-

onsprojekter med mange deltagere, forskere, virksom-

heder og brugere, mangler fælles fodslaw. For tit har

der ganske enkelt været for lidt på spil for den enkelte

deltager. For forskerne er det ikke voldsomt afgørende,

om resultaterne kan publiceres på et givet tidspunkt, og

virksomhederne opererer ofte med en dagsorden, hvor

innovationsprojektet er meget sekundært i forhold til

den daglige forretning og bundlinien her og nu. Det har

fremdriften af mange projekter lidt under, og det påvir-

ker i sidste ende også resultatet.

Innovation styrker OL-kandidaturI den kontekst er events interessante. Begivenheder

samler stor opmærksomhed til et ganske specifikt

tidspunkt og kan indgå i et næsten symbiotisk forhold

med innovation. Arrangører af et event kan ofte have

behov for at sandsynliggøre, at de kan tilføre begiven-

heden noget nyt, anderledes og innovativt, som andre

potentielle værter ikke kan. Tænk bare på kapløbet om

OL-værtskab. Ser man lige bort fra elementer af korrup-

tion og politik, så fylder det nyskabende ganske meget i

kandidatbyernes tilbud. Konkret har repræsentanter fra

Japans olympiske komité henvendt sig og spurgt til AC-

TIVE institutes mulighed for at hjælpe med innovative

tiltag, som kunne medvirke til at styrke Tokyos kandida-

tur som kommende OL-vært. På den måde udgør begi-

venheden en drivkraft for innovationen – et behov her

og nu. Der er nu i mindre grad tale om “nice to have”,

men mere “need to have”. Der er krav om levering af

kvalitet til tiden. For alle deltagerne i innovationsforlø-

bet betyder eventen, at der nu er noget meget konkret

på spil i form af en deadline og krav til leverancen.

Ufravigelig deadline Eventbaseret innovation er særlig interessant i sportens

verden, fordi sport i høj grad er drevet af events. Me-

sterskabsfinaler, stævner, slutspil, Olympiske Lege og så

videre. Mange af disse events samler i et kort tidsrum

meget store mængder af brugere både aktive, officials

og tilskuere med store krav til begivenhedens afvikling.

Det hele skal bare klappe. Går det godt, er begejstringen

stor, og i modsat fald er dommen hård. Man kan vel godt

forestille sig reaktionen på, at leverandøren af bolde til

Læs blogpost omeventbaseret innovation:http://activeinstitute.dk/2009/05/eventbaseret-innovation/

35

Af P

eter Drey

er, AC

TIV

E in

stitute

et VM i fodbold i minutterne før åbningskampen annon-

cerer, at man liiige har opdaget, at de nye boldes synin-

ger næppe kan holde til 90 minutters spil, og at mere

en 1 milliard tilskuere sandsynligvis vil blive vidne til at

bolden “taber pusten” undervejs i kampen…?

Omvendt er en stor event ikke bare en risiko og en ufra-

vigelig deadline, som alle i innovationsprojektet må

forholde sig til, det er også en fantastisk platform til at

reklamere for den proces, det produkt eller den service,

som har været omdrejningspunktet for innovationen.

Begivenheden er kanal for massekommunikation til det

marked innovationen henvender sig til. Således er even-

ten en uovertruffen kickstart for en kommercialisering

og dermed et kæmpe spring mod innovationens ende-

mål, nemlig afsætning blandt brugere, som får dækket

væsentlige behov.

Allerede i dag har danske virksomheder vist sig nyska-

bende nok til at få en fod indenfor hos de store, medi-

edækkede sportsevents og dermed fået mulighed for at

reklamere for sit produkt i alverdens lande. Efter at have

leveret lysanlæg til både OL i Athen 2004 og verdensme-

sterskaberne i fodbold, fik Århusvirksomheden, Martin

Professional, sin hidtil største ordre. Folkene bag OL hy-

rede virksomheden til at levere mere end 1.100 lamper

til åbningsceremonien til OL i Kina. 80.000 tilskuer ople-

vede lysshowet på tæt hold og millioner af mennesker i

over 220 lande fulgte med bag tv-skærmene.

Danmark har gode muligheder for at dyrke den eventba-

serede innovation og udnytte den innovative drivkraft,

der ligger deri, da vi har mange tværfaglige videnscen-

tre og innovationsmiljøer samt gerne vil tiltrække for-

skellige kulturelle og sportslige events. Især inden for

brugerdreven innovation, som vi allerede i dag har stor

fokus på.

Jeg glæder mig til, at vi til næste år kan præsentere

flere succesfulde innovationsforløb, der har sportsbegi-

venheder som omdrejningspunkt.

Trackingsystem fik lynsuccesVores første erfaringer på ACTIVE institute viser, at når

afstanden fra idé til realisering kan afkortes, skaber

det opmærksomhed langt ud over det sædvanlige.

Sidste års projekt med søsætningen af GPS tracking

ved VOLVO Youth Sailing ISAF World Championship er

et godt eksempel på, at eventbaseret innovation virker.

Verdensmesterskabet introducerede efter et kun et par

måneders udvikling et trackingsystem, der kan rumme

et hidtil uset stort antal sejlbåde som både for aktive

og tilskuere satte nye standarder for formidling af

kapsejlads.

Efter succesen i Århus, blev virksomheden inviteret ind

som leverandør af GPS tracking under det verdensom-

spændende VOLVO Ocean Race.

Innovationens aktørermødes på banenSportsbegivenheden er et naturligt mødested for in-

novationens aktører., der samles i spændingsfeltet mel-

lem kamp på marginaler og global opmærksomhed:

Sportsudøvere har interesse i at påvirke og presse •

specifikationerne på innovative produkter, så pro-

duktet kan optimere udøverens præstationer.

Arrangørerne bruger innovation som markedsføring •

i kraft af forbedrede præstationer eller flere mulig-

heder for de fans, der ønsker at følge atleterne.

Forskerne bruger de mange udøvere og fans til ind-•

samling af ny viden ved events, som bliver et slags

laboratorium.

Virksomheder kan markedsføre sig intensivt i forbin-•

delse med eventen og benytte det til en succesfuld

start.

Når vi byder ind som værter for større internationale

idrætsarrangementer, har det stor betydning, at vi kan

tilbyde spændende udvikling af rammerne for arrange-

mentet, der enten tilgodeser de aktive, publikum eller

andre involverede. At vi som værtsby får et renommé

som innovative er vigtigt. Der er for eksempel ingen

tvivl om, at Sailing Aarhus' samarbejde med ACTIVE

institute og virksomheden Trac Trac sidste sommer

omkring formidling af U-VM sejladserne baseret på

GPS har skabt genklang i sejlsportsverdenen. Jeg håber

også, at vi som værter kan skabe innovative løsninger

ved EM i fodbold for U21-hold som afvikles i 2011. Jeg

synes, at ACTIVE institutes model for eventbaseret

innovation virker interessant i den forbindelse.

- Finn Lyck, eventchef Sport Aarhus Events

”

"ACTIVE institutes store styrke er evnen til at bygge bro

mellem praksis og forskning. Det kræver det engagement

og det kæmpe netværk, som ACTIVE institute har. Ved

at bruge den viden og de erfaringer der findes i forsk-

ningsverdenen og i idrætten kan man skabe nye og bedre

løsninger i stedet for at gentage allerede afprøvet viden.

Befolkningens sundhed har gavn af nye løsninger og der er

udfordringer nok at tage fat på."

-Jens Krogh, Region Midt

”Det er en stor fordel at have ACTIVE institute som et

netværk, da de giver en kompetent sparring og har en

masse god viden i deres bagland. I SundVej hjalp de med at

finde kompetente idrætscoaches til at hjælpe lastbilschauf-

førerne med at teste en motionskuffert. Det havde taget

lang tid at finde de rigtige coaches uden instituttets hjælp.

I fremtiden håber jeg, at det nye testcenter i Århus også

kan bidrage med at måle resultaterne af projektet.”

-Malene Stub Selmer, PrimusMotor

36

Læs mere om at være medlem afACTIVE institutehttp://activeinstitute.dk/medlemmer/

ACTIVEmedlemmer:

Offentlige virksomheder:

Private virksomheder:

Forskning:

Sportsorganisationer:

”ACTIVE institute har bidraget med inspiration fra projekter

i både ind- og udland. For eksempel har vi kigget på, om vi

kunne teste og måle, hvor meget spillerne løber på banen

under en kamp, og der kan ACTIVE institute trække på sin

erfaring fra andre projekter. Instituttets netværk kan også

hjælpe os, når vi skal finde fonde, som vil bakke op om vores

fodboldeksperimentarium.”

-Dan Madsen, Herning Fremad

Logo large

Logo small

Logo large

Logo small

37

Fraformålsparagrafferne:

§ 2 Formål:§ 2.1 ACTIVE Institute har til formål – gennem innovation, viden-deling og forskning inden for området fysisk aktivitet – at bidrage til befolkningens forbedrede livskvalitet. ACTIVE Institute fungerer som matchmaker mellem erhvervsliv, organisationer og institutio-ner med interesse og forretningsmæssig fokus på området med hen-blik på udvikling af nye produkter, services og løsninger.

§ 3 Medlemskab:§ 3.1 Foreningen er åben for virksomheder, organisationer, forenin-ger, institutioner (herunder offentlige forsknings- og uddannelsesin-stitutioner) og myndigheder med interesse for idræt, motion, vel-færd eller lignende, og som ønsker at fremme foreningens formål og følge dens vedtægter.

39

Eventbase-ret innovationVi sætter fokus på U21 EM i fodbold som grundlag for arbejdet med eventbaseret innovation, som er en helt ny måde drive en innova-tionsproces. Det drejer sig om udvikling af nye produkter og/eller services, hvor launch, afprøvning og/eller endelig implementering finder sted i forbindelse med væsentlige begivenheder. Det gælder, at processen og samarbejdet mellem interessenter drives af ønsket om at nå deadline for start på begivenheden.

Kontaktpersoner:Rasmus Johnsen og Peter Dreyer

Hold dig opdateret omACTIVE institutesprojekter påwww.activeinstitute.dk

Sportsbyen MarselisSom led i implementeringen af den nye Viden til vækst, Erhvervsplan

for Århus introduceres Sportsbyen Marselis. ACTIVE institute har ind-

gået en aftale med Århus Kommune om et indledende arbejde med

henblik på udarbejdelsen af en egentlig masterplan for Sportsbyen

Marselis.

Kontaktpersoner:

Rasmus Johnsen og Peter Dreyer

Motion er også medicinVi sætter fokus på de gavnlige virkninger af at bevare et aktivt liv, selv når alderdom og sygdom rammer. Vi henvender os til pensionssel-skaber, fagforeninger og medicinalvirksomheder og kigger på de store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster samt på potentialet i at se på sygdomsbekæmpelse som et tilbud om fornyet livskvalitet snarere end som behandling i en mere traditionel, snæver forstand.

Kontaktperson:Mette Kanstrup

’Mobil Motion’på ACTIVE testcenterFysiske test af 40 elever fra Grønløkkeskolen, der indbefatter måling

af kondition, muskelstyrke, springstyrke og kropssammensætning i 4

testrunder, skal gennemføres i løbet af de kommende to år. Disse tests

er en del af skolens deltagelse i projektet ’Mobil Motion’, der vil

undersøge, om aktiv inddragelse af mobiltelefoner og GPS-baseret

informationsteknologi i skolens idrætstimer, tværfagligt og i fritiden

kan bidrage til en forbedring af såvel motionsniveau som faglighed

hos skoleelever på vej ind i teenageårene.

Kontaktpersoner:Jens Bundgaard og Jesper Franch

Fysiske test af Aarhus GF

Fysiske test af Aarhus GF liga håndboldspillere. Samarbejdet er star-

tet efter tiltrædelsen af Rene Hamann-Boeriths som cheftræner.

Testene indbefatter måling af kondition, muskelstyrke, sprinthastig-

hed, skudstyrke, hoppehøjde og kropssammensætning.

Kontaktperson:

Jesper Franch

AktuelActiveAktivitet

IT og præstationsoptimeringVi går efter et eller flere projekter, hvor vi sammen med Team Dan-

mark sætter forkus på it som grundlag for optimeret performanceana-

lyse og/eller kvalitetskontrol i relation til elitesportsfolk. Kontaktperson:Rasmus Johnsen

39

Eventbase-ret innovationVi sætter fokus på U21 EM i fodbold som grundlag for arbejdet med eventbaseret innovation, som er en helt ny måde drive en innova-tionsproces. Det drejer sig om udvikling af nye produkter og/eller services, hvor launch, afprøvning og/eller endelig implementering finder sted i forbindelse med væsentlige begivenheder. Det gælder, at processen og samarbejdet mellem interessenter drives af ønsket om at nå deadline for start på begivenheden.

Kontaktpersoner:Rasmus Johnsen og Peter Dreyer

Hold dig opdateret omACTIVE institutesprojekter påwww.activeinstitute.dk

Muhammed Ali – den innovative bokser, der vandt en hel Verden.

I bokseringen var han innovativ – han fløj som en sommerfugl

og stak som en bi, i det psykologiske oplæg var han innovativ,

”jeg har lagt arm med en alligator, jeg har taget brydetag med

en hval, jeg har myrdet en klippe, kvæstet en sten, sendt en

mursten på hospitalet … jeg er så slem, at jeg gør medicin syg.”

I valget af arenaer var han innovativ – ingen modstander havde

en chance mod Ali, når kampene foregik i Jakarta (mod Lub-

bers,) i Kuala Lumpur (mod Bugner,) i Manila (mod Frazier)

eller i Kinshasa, Zaire mod frygtindgydende George Foreman.

Hans autograf blev givet til Henry Kissinger, Indira Gandhi,

præsident Nasser, ministerpræsident Leonid Brezhnev, Jimmy

Carter og til paven, der til gengæld skulle fortælle Ali, hvorfor

Jesus ikke var sort.

”Get up and fight” og Innovation er ikke ”modspillere.”

Om ACTIVE institute

ACTIVE institute er en medlemsbaseret forening, der har til

formål at skabe innovation inden for sundhed, breddeidræt og

elitesport i et match mellem forskning, sportens organisationer,

offentlige og private virksomheder.

I magasinet præsenteres en række af de projekter og initiativer,

vi er optaget af. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis

du kan se ACTIVE institute som fremtidig samarbejdspartner i

projekter og igangværende initiativer, hvis du har en god idé eller

blot ønsker at blive en del af foreningens netværk.

Læs mere om os på www.activeinstitute.dk

Billedet fra den sort-hvide fjernsynsskærm er stadig på nethin-

den godt 44 år efter revanchekampen mellem Muhammed Ali

og Sonny Liston i Lewiston, Maine. I en ond atmosfære, i en

tætpakket, tilrøget arena mødtes den sorte og den hvide neger.

1 omgang - 1 min og 48 sekunder senere hvæser Muhammed

Ali til Sonny Liston ”Get up and fight.”

Det var første step i et indre delopgør i et livs udviklingsproces,

hvor den unge sorte bokser Cassius Marcellus Clay efter Olym-

pisk guld i let-sværvægt ved legene i Rom ”ramte muren” i for-

søget på som sort, at blive optaget i det amerikanske samfund.

Fra Cassius M. Clay til Muhammed Ali, fra de hvides slavenavn

til ”de sorte muslimers” heltenavn, fra gemen oprører til bevidst

samfundsrevser i en innovativ udviklingsproces, der både omfat-

tede et socialt, et politisk, et samfundsmæssigt engagement,

hvor udtryksmåderne og udtryksformerne afslørede en idérig-

dom – som løftede gold protest til kreativ udtryksform.

Af

Jen

s B

ehre

nd

Ch

rist

ense

n