Abstrakt

Problembaggrund Hvert år rammes cirka 12.000 personer af apopleksi, dette svarer til at hver sjette dansker

rammes af sygdommen. Apopleksi er den største årsag til invaliditet i voksenalderen og er

dermed den mest omkostningstunge sygdom i sundhedsvæsenet.

For at opnå forbedringer i rehabiliteringsindsatsen har voksne med hjerneskade som følge af

en apopleksi behov for minimum 45 minutters træning om dagen. Dette er betydelig mere

end, hvad der almindeligvis er muligt at tilbyde i det offentlige regi. Ved at benytte telerehabi-

literingsredskaber som Mitii, kan man supplere den traditionelle genoptræning med virtuel

genoptræning i borgerens eget hjem. En væsentlig udfordring ved telerehabilitering er at sikre

borgernes motivation for træningsforløbet, hvilket er en nødvendig faktor for, at kunne opnå

en positiv træningseffekt.

Problemformulering Hvordan oplever borgere med kognitive udfald, som følge af apopleksi, motivation for at ved-

holde selvtræning i genoptræningen i eget hjem, med telerehabiliteringsredskabet Mitii Ki-

nect.

Metode og materialer I projektet tages der udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, hvor vi anvender den kva-

litative metode, i form af fem semistrukturerede livsverdensinterviews. For at analysere vores

indhentede data, har vi benyttet Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering.

Resultater Resultaterne består af seks temaer, der opstod ud fra analysen. Disse temaer omhandler fakto-

rer, som for informanterne har haft indflydelse på motivationen for at vedholde selvtræning

med Mitii i eget hjem.

Konklusion Vi kan konkludere, at borgerne oplever motivation for at vedholde selvtræning i eget hjem

med Mitii meget forskelligt. Nogle af de faktorer som borgerne nævnte som værende motive-

rende var f.eks. at kende formålet med træningen og at øvelserne var tilpasset til deres indivi-

duelle niveau. Derudover kan vi konkludere, at ergoterapeuten har haft en betydningsfuld

rolle for borgernes motivation for selvtræning.

Perspektivering Den demografiske udvikling vil lægge pres på velfærdssamfundet, da der i fremtiden vil være

flere ældre og færre erhvervsaktive. Telerehabilitering er et velfærdsteknologisk redskab der

kan benyttes til at imødekomme denne udvikling. Det er derfor vigtigt, at vi som ergoterapeu-

ter er opmærksomme på udfordringerne der kan opstå under implementeringen af velfærds-

teknologiske løsninger.

Nøgleord Kognitive udfald, telerehabilitering, Mitii Kinect, motivation, selvtræning

Antal ord: 335

Abstract

Background Every year approximately 12.000 people are diagnosed with stroke in Denmark, which means

that the disease affects one of six Danes. Stroke is the primary reason behind disability during

adult age, and is thereby the most costly disease in our healthcare system.

To achieve improvements in the rehabilitation efforts, adults with brain injury as an effect of

stroke, need a minimum of 45 minutes of training a day. This is considerably more than what

is usually possible to offer in the public healthcare system. By using rehabilitation tools like

Mitii, it is possible to supplement the traditional rehabilitation, through virtual rehabilitation

in the citizen´s own home. A substantial challenge regarding telerehabilitation, is to maintain

the citizen´s motivation for the training period, which is a necessary factor in order to ensure a

positive effect of the training.

Purpose How do citizens with cognitive impairments as a result of stroke, experience motivation for

maintain self-training in their own home, using Mittii Kinect as a virtual rehabilitation tool.

Method and material In the project the phenomenological approach was used, with applying the qualitative method

in the form of five semi structured interviews. To analyze our collected data we have utilized

the Kirsti Malterud´s systematic text condensation.

Results The results emerged from the analysis which resulted in six themes, describing the factors

which according to informants have had an impact, on their motivation for maintaining self-

training with Mitii in their own home.

Conclusion We can conclude that the citizens experienced motivation for maintaining self-training, in

their own home very differently. Some of the factors that the citizens mentioned as a motivat-

ing factor, were for instance to know the purpose with the exercises, and that the exercises

were adapted to their individual level. Furthermore, we can conclude that the occupational

therapist have played a significant role, in maintaining the citizen’s motivation for self-train-

ing.

Perspectives The demographic development taking place in our society will put a significant pressure on

our welfare state, as there will be more elderly and less people in the workforce. Telerehabili-

tation is a welfare technological tool, that can be used to meet this development, and therefore

it is important that we as occupational therapists are aware of the challenges that can arise,

during the implementation of welfare technological solutions.

Keywords Cognitive impairment, telerehabilitation, Mitii Kinect, motivation, self-training

number of words: 385

Indholdsfortegnelse

1.0 INTRODUKTION ......................................................................................................................... 1

1.1 Indledning .................................................................................................................................................. 1

1.2 Problembaggrund ...................................................................................................................................... 1

1.2.1 Borgere med apopleksi .............................................................................................................................. 1

1.2.1 Neuroplasticitet .......................................................................................................................................... 2

1.2.2 Telerehabilitering ....................................................................................................................................... 2

1.2.3 Ergoterapeutens udfordringer ................................................................................................................... 3

1.2.4 Motivation .................................................................................................................................................. 4

1.2.5 Mitii ............................................................................................................................................................ 4

1.2.6 Mitii og hjemmets betydning ..................................................................................................................... 5

1.3 Forforståelser ............................................................................................................................................. 5

1.4 Formål ........................................................................................................................................................ 6

1.5 Problemformulering ................................................................................................................................... 6

1.5.1 Begrebsafklaring ......................................................................................................................................... 6

2.0 LITTERATURGENNEMGANG .................................................................................................. 8

2.1 Litteratursøgning ....................................................................................................................................... 8

3.0 METODE ..................................................................................................................................... 10

3.1 Videnskabsteoretisk tilgang ......................................................................................................................10

3.1.1 Fænomenologi som videnskabsteori ....................................................................................................... 10

3.1.2 Fænomenologi som forskningstilgang ..................................................................................................... 10

3.1.3 Design ....................................................................................................................................................... 11

3.2 Informanter ..............................................................................................................................................11

3.3 Etiske overvejelser ....................................................................................................................................13

3.4 Præsentation af informanter ....................................................................................................................14

3.5 Pilotinterview ...........................................................................................................................................16

3.6 Interview-procedure .................................................................................................................................16

3.7 Databearbejdning .....................................................................................................................................17

3.7.1 Transskribering ......................................................................................................................................... 17

3.7.2 Dataanalyse .............................................................................................................................................. 17

4.0 RESULTATER ............................................................................................................................ 19

4.1 At overholde træningen ............................................................................................................................19

4.2 Formål .......................................................................................................................................................20

4.3 Mål og konkurrence ..................................................................................................................................21

4.4 Øvelserne var kedeligt og irriterende ........................................................................................................22

4.5 Ergoterapeuten kigger med .......................................................................................................................23

4.6 Ergoterapeutens oplevelser ......................................................................................................................25

5.0 TEORETISKE RUM .................................................................................................................. 27

5.1 Compliance ...............................................................................................................................................27

5.2 Flow-teorien .............................................................................................................................................27

5.3 Social Cognitive Theory .............................................................................................................................28

5.3.1 Self-efficacy .............................................................................................................................................. 29

5.3.2 Outcome expectations ............................................................................................................................. 30

6.0 DISKUSSION .............................................................................................................................. 31

6.1 Resultatdiskussion ....................................................................................................................................31

6.1.1 Compliance ............................................................................................................................................... 31

6.1.2 Flow .......................................................................................................................................................... 31

6.1.3 Self-efficacy .............................................................................................................................................. 32

6.1.4 Outcome expectations ............................................................................................................................. 34

6.2 Metodediskussion .....................................................................................................................................34

6.2.1 Kvalitativt design ...................................................................................................................................... 34

6.2.2 Dataindsamling ......................................................................................................................................... 35

6.2.3 Kvalitetskriterier ....................................................................................................................................... 39

6.3 Etik diskussion ..........................................................................................................................................40

7.0 KONKLUSION ............................................................................................................................ 42

8.0 PERSPEKTIVERING ................................................................................................................ 43

LITTERATURLISTE ........................................................................................................................... 2

BILAG 1 - SØGEMATRIX .................................................................................................................. 5

BILAG 2 - INTERVIEWGUIDE ......................................................................................................... 6

BILAG 3 - SAMTYKKEERKLÆRING ........................................................................................... 12

BILAG 4 - PROJEKTBESKRIVELSE ............................................................................................. 13

BILAG 5 – TRANSSKRIPTIONSPROCEDURE .......................................................................... 15

1

1.0 Introduktion

1.1 Indledning

Interessen for projektet opstod på modul 13 da vi deltog på valgmodulet Innovation og entre-

prenørskab. I forbindelse med dette modul besøgte vi Health & Rehab Scandinavia-messe i

Bella Centeret 2014, hvilket er Skandinaviens største fagmesse inden for social-, sundheds-

og hjælpemiddelområdet. På messen blev hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedstekno-

logi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr præsenteret (1). Under besøget blev vi in-

troduceret til Move It To Improve It (Mitii) et onlinebaseret telerehabiliteringsredskab, der

som udgangspunkt kan bruges til alle borgere med hjerneskade og/eller fysiske problematik-

ker (2).

I det følgende afsnit præsenteres baggrunden for projektet, der leder op til en afgrænsning

samt en beskrivelse af formålet. Projektets formål leder videre til problemformuleringen og

nøgleord vil afslutningsvis blive defineret.

1.2 Problembaggrund

1.2.1 Borgere med apopleksi Projektet retter fokus på borgere med kognitive udfald som følge af en apopleksi. Apopleksi

er en folkesygdom der rammer ca. 12.000 personer i Danmark om året, svarende til at hver

sjette danskere rammes af sygdommen. Apopleksi er den største årsag til invaliditet i voksen-

alderen, hvilket gør det til den mest omkostningstunge sygdom i sundhedsvæsenet (3). Apo-

pleksi er den samlede betegnelse for en lokal skade i hjernen som følge af en tillukning af

blodkar (blodprop) eller en hjerneblødning i hjernevævet (4).

Borgere der overlever en apopleksi kan opleve forskellige udfald. Dette afhænger af hvilke

områder i hjernen der er beskadiget. Udfaldene kan være af fysisk karakter, men hos 70% af

borgerne med apopleksi ses også kognitive udfald (ibid). Ofte kan disse udfald, føre til at bor-

geren får problematikker i forhold til at klare personlige og sociale aktiviteter (5). Det er vel-

dokumenteret, at ergoterapeutisk genoptræning kan resultere i, at borgerne bliver mere selv-

hjulpne i forhold til personlig ADL og dermed har større sandsynlighed for at vedligeholde de

2

opnåede færdigheder (4). Mangel på kognitiv træning kan medføre passivitet og isolation hos

denne type borgere (ibid).

1.2.1 Neuroplasticitet Ved rehabiliteringen af borgere med kognitive udfald som følge af en apopleksi arbejder ergo-

terapeuter ud fra teorien om, at hjernen er plastisk (6). At hjernen er plastisk betyder, at hjer-

nen har en evne til at ændre sig og løbende tilpasse sig de informationer den får fra kroppen

og omgivelserne. Hjernens plasticitet har ligeledes en afgørende betydning for vores indlæ-

ring, hukommelse og tilpasningsevne gennem hele livet (7). Man har længe vidst, at hjernen

har en plasticitet i de første leveår, men nyere forskning har vist, at nydannelsen af neuroner

også finder sted i voksenlivet (6). Efter en apopleksi vil der i det beskadigede hjerneområdet

ikke kunne gendannes nerveceller til fuldkommenhed. Forskning viser dog, at den resterende

del af hjernen omstrukturerer det neurale netværk, og dermed kan hjernen finde frem til nye

og ikke mindst lige så effektive nerveforbindelser. Dette kan kun forekomme ved målrettet og

stimulerende træning, hvilket betyder at jo mere hjernen bruges, jo større kapacitet får den (7).

Træningens sværhedsgrad har betydning for de neuroplastiske ændringer og skal øges og til-

passes i takt med borgerens funktionsfremgang, for at træningen skal være stimulerende

(ibid). Funktioner i det neurale netværk der ikke bliver stimuleret, vil bortfalde (6).

For at stimulere de plastiske forandringer i hjernen har motoriske opgaver der indeholder kog-

nitive elementer vist sig at være effektive. Dog er koncentration nødvendigt for at borgeren vil

have gavn af denne træning, hvilket kan være et problem for mange personer med hjerne-

skade. Hjælpemidler hvor borgeren visuelt oplever at udføre bevægelsen, kan gavne borge-

rens koncentration og indlevelse i træningen (8).

1.2.2 Telerehabilitering Telerehabilitering er udviklet på baggrund af behandling af borgere via telemedicin. Teleme-

dicin bygger på en teori om, at man skal kunne benytte sundhedsvæsenet når som helst og

hvor som helst (8). Telemedicin gør det muligt at udveksle informationer omkring diagnose,

behandling samt opfølgning for at forbedre borgerens behandlingsforløb, uden at borgeren be-

høver at transportere sig til og fra behandleren (9). Dette kan være en fordel for de borgere der

f.eks. har mistet evnen til at køre bil, har manglende netværk som kan assistere, begrænset

økonomiske midler eller oplever problematikker i forhold til at benytte offentlig transport

(ibid).

Telerehabilitering er inspireret af telemedicinens alternative metode og teknologiske mulighe-

der. Telerehabilitering kan foregå via forskellige teknologier som f.eks. via telefon, internet-

3

baseret videokonference og virtuelle spilbaseret programmer. I de spilbaseret telerehabilite-

ringsredskaber gennemfører borgeren terapeutiske øvelser i et virtuelt miljø. Disse øvelser

gradueres specifikt efter borgerens behov (10).

Der er potentiale for at benytte telerehabilitering som en erstatning eller et supplement til nu-

værende terapi. I et systematisk review fra 2013, hvor 10 RCT studier blev inddraget, belyses

der at traditionel genoptræning sammenlignet med telerehabilitering ikke har en fordelagtig

effekt. I to ud af de 10 RCT studier blev udførelsen af ADL efter telerehabilitering vurderet,

og der kunne ikke påvise nogen signifikante forskelle i grupperne efter interventionerne (10)

Derudover beskrives der i det systematiske review, at der er behov for yderligere forskning på

området, da der er mangel på RCT studier af høj kvalitet for at kunne afdække området.

En udfordring i forhold til telerehabilitering er at borgerne med langvarig lidelser er svære at

motivere til denne type rehabilitering (9).

1.2.3 Ergoterapeutens udfordringer Der eksisterer en udfordring i at muliggøre det optimale rehabiliteringsforløb for borgeren, så

der sikres den rette træningsmængde. Det er en udfordring, da der stilles krav til varigheden

og intensiteten i træningen, for at der kan ske en neuroplastisk ændring og dermed funktions-

forbedringer (7). Ifølge Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med

erhvervet hjerneskade er 45 minutters træning om dagen et minimum, for at kunne opnå for-

bedringer i rehabiliteringsindsatsen (11). Dette er dog betydeligt mere end hvad det alminde-

ligvis er muligt at tilbyde borgeren, efter en hjerneskade, i det offentlige regi (7). En faglig

koordinator for neurologi og ergoterapi, i en mellemstor dansk kommune oplyser, at ramme-

betingelserne for træning med hjerneskadede borgere er følgende: 1-2 gange ugentlig, indivi-

duel træning med varighed af 30-55 minutter, samt tilbud om 1-3 gange ugentlig træning på et

neurorehabiliteringshold. Hun udtaler dog, at der ikke er ressourcer til at udnytte rammebetin-

gelserne til fulde.

I en amerikansk forskningsbaseret artikel diskuteres der fordele og ulemper ved telerehabilite-

ring. Her beskrives det at denne træningsform, kan have en ressourcebesparende gevinst for

sundhedsvæsenet (9). Vi er opmærksomme på, at der ikke kan trækkes en direkte sammenlig-

ning mellem det amerikanske og danske sundhedsvæsen, da landenes økonomi og velfærds-

samfund er ulig hinanden. Artiklen belyser en problematik omhandlende borgernes behov for

træning, hvilket på nuværende tidspunkt ikke kan opfyldes med de ressourcer der er til rådig-

hed. Dette kan sammenlignes med de udfordringer, vi oplever i den danske rehabilitering.

4

I flere studier beskrives det, at en udfordring ved telerehabilitering er at sikre at borgerne be-

varer motivationen og fortsætter træningen. F.eks. beskrives der i et svensk case-studie fra

2011, at det kan være udfordrende at motivere borgere med apopleksi, til at fortsætte rehabili-

teringen i hjemmet for at skabe funktionsforbedring (12). Dog redegøres der ikke i dette eller i

de øvrige studier, hvilke faktorer der kan være demotiverende for borgeren.

1.2.4 Motivation En afgørende faktor for hvor langt der kan nås i rehabiliteringen, afhænger af borgerens moti-

vation. Forskellige motivationsteorier beskriver de faktorer, der påvirker skabelsen af motiva-

tion. Det udspringer bl.a. af forskellige forhold hos det enkelte menneske eller forhold i sam-

fundet (13). Særligt i neurologisk rehabilitering er det vigtigt at være opmærksom på motiva-

tion, da det kan have en aktiverende funktion i forhold til at skærpe opmærksomhed mod akti-

viteten (4).

Virtuelle rehabiliteringsprogrammer kan være motiverende og fjerne borgerens fokus fra

funktionsnedsættelsen. Når en borger fokuserer på programmet frem for på funktionsnedsæt-

telsen, bliver øvelserne sjovere, mere motiverende og borgeren vil være mere tilbøjelig til at

gentage øvelserne, hvilket kan fremme de plastiske forandringer i hjernen (9). For at opnå en

positiv træningseffekt er det dermed nødvendigt at borgeren er aktivt engageret i træningen

(7).

1.2.5 Mitii Mitii er et internetbaseret telerehabiliteringsredskab, der gør det muligt for borgeren at træne i

eget hjem. Det er et velfærdsteknologisk redskab der kan benyttes til daglig, intensiv og indi-

viduelt tilpasset træning, uden at ergoterapeuten behøver at være fysisk til stede. Det ses der-

for som værende en mulig ressourcebesparende løsning, da træningsintensiteten øges uden de

ekstra omkostninger til terapeuttimer. Redskabet er udviklet til borgere med hjerneskade eller

fysiske problematikker og bygger på teorien om hjernens plasticitet (14).

Mitii blev i oktober 2009 stiftet af Helene Elsass Centeret, der har specialiseret sig i personer

med cerebral parese (CP). Redskabet blev først og fremmest udviklet til denne målgruppe

(15). På trods af dette kan det være relevant at benytte redskabet til andre borgere med fysiske

og kognitive problematikker, da teorien bag Mitii bygger på hjernens plasticitet. Dermed har

redskabet overførselsværdi til andre patientgrupper.

For at benytte Mitii kræver det en Windows computer, internetforbindelse samt Microsoft Ki-

nect Sensor der kan aflæse hele kroppens bevægelser. Data til og fra programmet foregår via

5

Cloud1 hvor data opbevares fortroligt på internettet. Ergoterapeuten har med Mitii mulighed

for at kunne følge en borgers træningsforløb og løbende graduere i øvelserne fra arbejdsplad-

sen (16).

I et pilotstudie der er udarbejdet med henblik på at undersøge, hvorvidt Mitii kan være en ef-

fektiv måde at opretholde intensiv træning i en længere periode hos børn med CP, beskrives

det, at en ulempe i forhold til telerehabiliteringsredskabet er at det normalt foregår uden op-

syn. Studiet viste at deltagerne let mistede motivationen og ikke trænede i tilstrækkeligt om-

fang. Terapeuterne oplevede, at det var vanskeligt at imødekomme den hyppige optime-

ring/gradueringen i træningen, der var nødvendig for at kunne tilpasse træningen til den indi-

viduelles behov (17).

1.2.6 Mitii og hjemmets betydning Mitii kan bruges i eget hjem og kan tilpasses borgerens egen døgnrytme. Hjemmet kan have

stor betydning for borgerens rehabilitering, da det kan være stimulerende for helbredet og

være et sted hvor borgeren føler sig tilpas (3).

Når træningen flyttes til de trygge omgivelser, opstår der mulighed for at være nysgerrig, ek-

sperimenterende og afprøve egne grænser. I et casestudie fra Sverige sammenlignes apoplek-

siborgeres træning i hjemmet med træning på et genoptræningscenter. Her beskrives det, at

det primært er i begyndelsen af borgernes rehabiliteringsfase, at de familiære steder spiller en

vigtig rolle. Det opleves, at hjemmet giver inspiration til borgernes deltagelse i eget rehabilite-

ringsforløb samt forbedrer deres intervention og resultater (18).

1.3 Forforståelser Ud fra vores kliniske praktikker samt baggrundens anvendte litteratur har vi dannet os nogle

forforståelser. I vores kliniske undervisningsperioder med rehabiliteringen af borgere med

kognitive udfald som følge af en apopleksi har vi oplevet, at disse borgere kan være svære at

motivere i forhold til træningen. Ud fra projektets problembaggrund har vi dannet en forfor-

ståelse, af at borgerne ikke er tilstrækkeligt motiveret for telerehabiliteringen i eget hjem. For-

målet med Mitii er, at borgeren netop kan træne i eget hjem uafhængigt af ergoterapeuters til-

stedeværelse, og vi mener derfor at dette ligeledes kan være en udfordring at motivere bor-

gerne i forhold til Mitii. Derimod beskrives der i andre studier, at telerehabilitering kan være

1 Programmerne er ikke installeret på computerne, men hentes via internettet.

6

et motiverende redskab, da det fjerner fokus fra funktionsnedsættelsen. Dette leder op til to

modstridende forforståelser:

1. Det er i sig selv motiverende for borgeren, at han/hun på egen hånd kan strukturere sin

træning.

2. Borgeren er ikke motiveret for telerehabilitering med Mitii og gennemfører ikke den

aftalte træning i hjemmet, fordi træningen foregår på egen hånd.

Ud fra ovenstående beskrives opgavens formål og problemformulering, hvilket danner grund-

lag for udarbejdelsen af resten af projektet.

1.4 Formål Formålet med projektet er at få dybere indsigt i motivationen for selvtræning hos borgere med

kognitive udfald som følge af en apopleksi. Projektet tager udgangspunkt i træningsforløb i

eget hjem med telerehabiliteringsredskabet Mitii. Vi ønsker at få indsigt i borgerne og ergote-

rapeuternes oplevelse af træningen med henblik på, at afdække områder der kan fastholde mo-

tivationen hos borgerne i forhold til selvtræningen.

Projektet kan bidrage med viden om, hvordan borgerne kan motiveres i telerehabilitering, og

hvordan ergoterapeuterne kan støtte og fremme motivationen hos denne målgruppe.

1.5 Problemformulering Hvordan oplever borgere med kognitive udfald, som følge af apopleksi, motivation for at ved-

holde selvtræning i genoptræningen i eget hjem, med telerehabiliteringsredskabet Mitii Ki-

nect.

1.5.1 Begrebsafklaring

Begreb Forståelse

Oplevelser En persons erfaringer, perspektiver, opfat-telse og følelser

Kognitive udfald Symptomer efter en apopleksi, hvor der op-leves problematikker i forhold til de kogni-tive funktion som f.eks. arousal, sansning, koncentration, opmærksomhed, perception, indlæring, hukommelse og sprog.

7

Apopleksi Apopleksi karakteriseres ved blodprop eller

hjerneblødning der har beskadiget hjernevæ-vet, som følge af begrænset blodforsyning. Apopleksi har en varighed på minimum 24-timer.

Telerehabilitering jf. problembaggrund

Mitii Kinect jf. problembaggrund

Motivation Motivation er de faktorer som vækker, foku-sere og vedligeholder opmærksomhed og adfærd i retning mod et mål.

Selvtræning Den træning borgerne selv skal udføre i eget hjem, uden ergoterapeutisk tilstedeværelse

8

2.0 Litteraturgennemgang

I de følgende afsnit præsenteres vores anvendte metoder til søgning og vurdering af litteratur,

herunder en begrundelse for søgeproces og udvælgelse af den anvendte litteratur.

2.1 Litteratursøgning Der er søgt i følgende databaser: PubMed, Cochrane, Cinahl og OT Seeker i perioden fra den

04.10.14 til den 28.12.14.

Databaserne er benyttet da:

• Cinahl indeholder studier der inkluderer relevant terapeutisk materiale, som både dæk-

ker tidsskrifter, bøger, afhandlinger og rapporter.

• Cochrane indeholder systematiske reviews der har været igennem en kvalitetsvurde-

ring, hvor de er blevet kritisk bedømt.

• OTseeker er en ergoterapifaglig database, der omhandler systematiske reviews, RCT

studier samt relevante links for evidensbaseret ergoterapi.

• PubMed indeholder review artikler, hvor der hvert år bliver tilføjet minimum 900.000

artikler. MesH databasen i PubMed blev i begyndelsen benyttet til at udvælge synony-

mer der kunne være relevante i søgningen i forhold til de øvrige databaser.

Udover forskningsbaseret artikler har vi søgt på www.ucviden.dk for at afdække hvorvidt der

eksisterer bachelorprojekter, med lignende emne.

Søgeordene fremgår af nedenstående matrix:

Søgning

Søgemaskine PubMed, Cinahl, OT-seeker, Cochrane, Uc-viden

Søgeord Mitii, Apoplexia, Telerehabilitation, Telemedicine, Motivation, Cogni-

tive Dysfunctions, Rehabilitation, Patient Participation, Occupational

Therapy, Kinect

Begrænsninger Humans, Adults

Sprog: Dansk, Engelsk, Norsk, Svensk

Figur 1, søgematrix

9

Artiklerne der er inddraget i projektet er udvalgt på baggrund af titel, evidenshierarkiet (19),

nærlæsning af abstrakt og relevansen for projektets emne. Artikler der omhandler alle nøgle-

ord i vores problemformulering kunne ikke findes, hvilket kan være et resultat af, at der endnu

ikke er forsket meget på området. Vores søgning på søgeordet “Mitii” eller “Move It To Im-

prove It”, gav et enkelt resultat på de anvendte databaser. På baggrund af sparsomme forsk-

ningsbaseret artikler omkring Mitii var vi nødsaget til at udvide søgningen til at inkludere ”te-

lerehabilitering” (se bilag 1), samt udvide søgningen til Mitiis egen hjemmeside, hvor der her

blev refereret til forskningsbaseret artikler. Størstedelen af de anvendte forskningsbaseret ar-

tikler vi benyttede, handlede om andre telerehabiliteringsredskaber end Mitii. På trods af dette

har vi alligevel valgt at benytte dem, da der ses flere ligheder i rehabiliteringen, f.eks. at træ-

ningen foregår virtuelt og i borgerens eget hjem. Et af studierne der er benyttet i projektet har

haft til formål, at undersøge hvilke udfordringer der har været i forhold til Mitii, er lokaliseret

på Mitiis egen hjemmeside. Vi har derfor forholdt os kritiske til dette studie, da det er udar-

bejdet af Helena Elsass centeret. Der kan hermed opstå bias, da centret har været med til at

udvikle Mitii og desuden har været en del af studiet.

De udvalgte artikler er vurderet ud fra McMasters artikelanalyse for at belyse artiklernes styr-

ker og svagheder (20).

Den anvendte litteratur er fundet ved systematisk litteratursøgning (se bilag 1). Nedenstående

skema illustrerer et eksempel på udvælgelsesprocessen i forbindelse med litteratursøgning.

Data-

base

Apoplexia Tele-me-

dicine

Motivation Rehabili-

tation

Occupational

Therapy

Søge-re-

sultat

Artikler

til gen-

nemsyn

Pub-

Med

86178 15808 127864 276240 10370 I alt: 7 5

Figur 2, eksempel på søgning i database.

10

3.0 Metode

I det følgende afsnit vil vi gennemgå de anvendte forskningsmetoder. Indledningsvis vil vi

præsentere vores valg af projektdesign herunder dataindsamlings- og bearbejdningsmetoder. I

forbindelse med dataindsamlingsmetoder vil der blive præsenteret inklusions- og eksklusions-

kriterier samt etiske overvejelser i forhold til valg af informanter.

3.1 Videnskabsteoretisk tilgang

3.1.1 Fænomenologi som videnskabsteori Vores problemformulering lægger op til den humanvidenskabelige tilgang, der bygger på en

forståelse af menneskelige livssammenhænge. Humanvidenskaben beskæftiger sig med den

verden og den virkelighed der er skabt af menneskelige handlinger som består af menneske-

lige og social karakter (21). Det er den humanvidenskabelig tilgang der giver mulighed for, at

undersøge de fænomener der spiller en vigtig rolle i vores livsverden (22). Fænomenologien

er en videnskabsteoretisk tilgang der er forankret i den humanvidenskabelige tilgang. Her

lægges der afgørende vægt på de oplevelsesmæssige aspekter (21).

Fænomenologi blev i begyndelsen af 1900 tallet, grundlagt af Edmund Husserl (1859-1938).

“Fænomenologi kommer af det græske ord phainomenon der betyder “det som viser sig” og

logos som betyder “lære” (23) Det vil sige, at der i fænomenologien undersøges hvordan for-

skellige fænomener præsenterer sig for bevidstheden og med udgangspunkt i livsverdenen

kan vi beskrive forskellige fænomener (21). I fænomenologien har man til hensigt at beskrive

personers livsverden hvilket betyder, at der ikke vil blive skabt eller udviklet ny viden, men i

stedet tilvejebringes meninger og betydninger der ligger implicit i dagligdagen. Fænomenolo-

giske reduktioner er en grundtanke i fænomenologien, der betyder at ”lede tilbage”. Hensigten

med dette er, at man holder sig åben og sætter sine forforståelser i parentes, hvilket vil mulig-

gøre en præcis beskrivelse af de fænomener der præsenterer sig (ibid).

3.1.2 Fænomenologi som forskningstilgang Vi er i projektet inspireret af den fænomenologiske tilgang, da vores problemformulering le-

der op til denne videnskabsteori. Med den fænomenologiske tilgang ønsker vi at indhente ud-

dybende beskrivelser af informanternes oplevelse af motivation for selvtræning i eget hjem

med Mitii (24). Fænomener forstås ud fra informanternes egne perspektiver (25). Det er med

11

et afsæt i informanternes livsverdener, at de forskellige fænomener kan beskrives og ud fra

antagelsen om, at virkeligheden er det som mennesker opfatter den som (22). Dermed regnes

menneskers erfaringer og oplevelser for gyldig viden (23).

3.1.3 Design Den kvalitative metode læner sig op af den fænomenologiske videnskabsteori da der i denne

metode indhentes viden om menneskers oplevelser, holdninger m.m. og man vil være optaget

af at beskrive og forstå de menneskelige erfaringers kvaliteter. I den kvalitative forskning be-

står viden af mere end det der kan måles og vejes. Der ønskes i det hele taget at styrke forstå-

elsen af, hvorfor mennesker agerer, som de gør (23).

Kvalitativ metode bygger på teorier om menneskelige erfaringer (fænomenologi) og fortolk-

ning (hermeneutik) (ibid).

Ved indsamling af data benyttes der i projektet det semistrukturerede livsverdensinterview,

der er et planlagt og fleksibelt interview. Det semistrukturerede interview er inspireret af fæ-

nomenologien, hvor fokus under interviewet vil være på informantens forståelse og oplevelser

inden for et bestemt emne. Dette gøres ud fra informantens egne perspektiver og i loyalitet til

informanternes egne versioner (ibid). Det semistrukturede livsverdensinterview er præget af

åbenhed i forhold til rækkefølgen og formuleringen af spørgsmål. Hermed kan informantens

svar forfølges/uddybes. Det semistrukturerede livsverdensinterview skal udføres ved hjælp af

en interviewguide (se bilag 2) , hvor temaer og forslag til spørgsmål er beskrevet (26).

3.2 Informanter Ved udvælgelse af informanter er sneboldmetoden anvendt, da vi i begyndelsen ikke havde

interviewpersoner at rette henvendelse til (24). Identificeringen af interviewpersoner foregik

derfor via en gatekeeper hos Mitii Development A/S. Denne person havde en viden om hvor

Mitii blev benyttet og til hvilke diagnosegrupper, da de både forhandler og underviser i bru-

gen af redskabet. Ud fra vores projektbeskrivelse og samtaler sendte de informationerne til et

genoptræningscenter der arbejder med Mitii i forhold til projektets målgruppe. Dette genop-

træningscenter havde ud fra vores inklusions- og eksklusionskriterier fundet seks informanter,

hvor vi ud fra projektets omfang, tilfældigt udvalgte fire informanter. Informanterne var bor-

gere med kognitive udfald som følge af en apopleksi og som havde trænet med Mitii i deres

eget hjem inden for de seneste seks måneder.

12

Vi har benyttet kildetriangulering, hvor vi både ønskede at interviewe borgere der har afprø-

vet Mitii i hjemmet som en del af deres genoptræningsforløb, samt en ergoterapeut der har ar-

bejdet med projektets målgruppe. Herved anskues problematikker fra flere perspektiver, og

det giver dermed en større forståelse af det fænomen vi ønsker at undersøge (23). Vi har valgt

at interviewe fire informanter i alt, hvor den fjerde informant vil være en ergoterapeut der har

benyttet Mitii i interventionen.

For at kunne besvare problemformuleringen er informanterne udvalgt på baggrund af føl-

gende inklusions- og eksklusionskriterier:

Inklusionskriterier

Eksklusionskriterier

Borger • Borgere skal have haft diag-

nosen apopleksi.

• Borgeren skal have haft kog-

nitive udfald som følge af en

apopleksi.

• Borgeren skal have benyttet

Mitii i hjemmet som en del af

dennes rehabilitering.

• Borgeren skal have trænet el-

ler afsluttet forløbet med Mitii

inden for de seneste seks må-

neder.

• Borgeren må ikke have

sproglige udfald som,

afasi og svær dysartri.

Ergoterapeut • Skal have benyttet Mitii i sin

intervention med borgere.

• Skal have arbejdet med bor-

gere der har kognitive udfald

som følge af en apopleksi.

Figur 3 Inklusions- og eksklusionskriterier for informanter til projektet.

I kriterierne er der bl.a. gjort overvejelser om borgerens kommunikationsevner, og at de skal

13

kunne være i stand til at føre en samtale, da interviewene vil være projektets dataindsamlings-

metode.

Et af inklusionskriterierne er, at borgerne skal have trænet eller afsluttet forløbet med Mitii

indenfor de seneste seks måneder, dette er valgt da vi ønsker at borgernes oplevelser af træ-

ningen skal være frisk i erindringen, så de dermed har de bedste forudsætninger for at kunne

beskrive deres umiddelbare oplevelser. Vi vil tale med en ergoterapeut der har benyttet Mitii i

interventionen med borgerne, da det vil give os en viden om, hvilke udfordringer der kan eksi-

stere i forhold til målgruppen. Det er vigtigt, at det er Mitii og ikke et andet telerehabilite-

ringsredskab hun har erfaringer med, da hun vil have en viden om Mitiis muligheder og be-

grænsninger i forhold til projektets problemformuleringen.

3.3 Etiske overvejelser I projektet er det vigtigt at overveje de etiske aspekter grundigt. Dette synes vi, at vi har for-

mået i forhold til at give information til informanterne via projektbeskrivelsen og samtykkeer-

klæringen. Derudover har vi sikret samtykke mundtligt såvel som skriftligt. I afsnittet præsen-

teres vores etiske overvejelser i forbindelse med projektet.

På baggrund af bekendtgørelse 534 fra Datatilsynet er vi fritaget anmeldelsespligten (27), da

følgende to krav er opfyldt: 1. man skal være studerende på en professionsbacheloruddannelse

og 2. indhentede samtykkeerklæring (se bilag 3) og udleverede projektbeskrivelse (se bilag 4)

(28). Vi har i udarbejdelsen af samtykkeerklæring og projektbeskrivelsen benyttet dele af Da-

tatilsynets krav til studerendes specialopgaver (29). I samtykkeerklæring bliver informanterne

oplyst om; at data anonymiseres, at de har mulighed for at gennemlæse det transskriberede

materiale og at den indhentede data slettes efter endt eksamination eller hvis informanterne

trækker sig fra projektet.

I forhold til interview af borgerne samt ergoterapeuten, har vi udarbejdet en etisk protokol,

hvor etiske spørgsmål der kunne forventes at blive stillet blev behandlet.

I forhold til transskriberingen vil vi være, så loyale overfor informanternes egne ord som mu-

ligt, og informanternes data og personoplysninger vil blive behandlet med fortrolighed

(23)(26).

For at undgå at vores interview kan have en påvirkning på borgernes genoptræningsforløb, vil

vi så vidt muligt interviewe en ergoterapeut der ikke har tilknytning til de øvrige informanter.

Dette vil derudover sikre de fire informanters anonymitet.

14

3.4 Præsentation af informanter For at beskytte informanternes identitet vil navne, steder og genkendelige elementer fra inter-

viewet anonymiseres i projektet. I nedenstående afsnit vil der fremgå en nuanceret beskrivelse

af informanterne hvor de væsentlige og meningsbærende aspekter er bevaret.

Ud af de seks informanter der blev udvalgt på baggrund af vores inklusions- og eksklusions-

kriterier, har vi tilfældigt udvalgt fire borgere. Derudover vil vi interviewe en ergoterapeut, og

der vil i det følgende fremgå en kort præsentation af informanterne og deres baggrund.

Søren er 60 år og bor sammen med hans kone. Han har tidligere arbejdet i IT-branchen, men

har i de seneste seks til syv år arbejdet som virksomhedskonsulent på et jobcenter. Han fik en

blodprop i hjernen for ca. et år siden, hvilket forårsagede en lammelse i venstre side, proble-

mer i forhold til hukommelsen og hurtigere udtrætning. Søren opstartede i den kommunale

genoptræning to måneder efter indlæggelsen, og gik til ugentlig genoptræning i 11 måneder

hvor han bl.a. var tilknyttet et hjernehold. Som en del af genoptræningen har han benyttet

Mitii i eget hjem i 14-15 uger.

Sofie er 58 år og bor med hendes mand. Hun er på nuværende tidspunkt ikke på arbejdsmar-

kedet men har tidligere arbejdet som serviceleder. For cirka et år siden fik hun en blodprop i

hjernen, og har herefter haft svært ved at koncentrere sig, i situationer med mange indtryk og

mennesker. Derudover har hun nedsat styrke i højre side, svært ved at tale samt lider af hurtig

udtrætning. Sofie startede den kommunale genoptræning en uge efter indlæggelse og har træ-

net to gange om ugen i ni måneder. På genoptræningscenteret er hun bl.a. tilknyttet et hjerne-

hold og gennemgår på nuværende tidspunkt et udslusningsforløb. I de sidste seks måneder har

hun benyttet Mitii i eget hjem og gør det fortsat som en del af hendes rehabilitering.

Kasper er 60 år gammel og bor sammen med hans kone. Sammen har de to voksne børn. Ka-

sper har tidligere arbejdet som selvstændig designer og er på nuværende tidspunkt ikke på ar-

bejdsmarkedet. Han fik en blodprop i hjernen for cirka et år siden, hvor han lå i hjemmet i to

døgn før han blev opdaget. Hans symptomer efter blodproppen har været lammelse i højre

side og hukommelsesproblemer i form af blackouts. Efter hospitalsindlæggelsen gennemgik

han et fem måneders genoptræningsforløb. Som en del af hans genoptræning benyttede han i

to måneder Mitii i hans eget hjem.

15

Peter er 73 år og bor med hans kone i en andelsbolig. Han er uddannet økonom og har tidli-

gere arbejdet som forretningsfører, bestyrer, leder, administrator osv. men er ikke længere ak-

tiv på arbejdsmarkedet. Peter fik efter en hjerteoperation for ni måneder siden, komplikationer

der resulterede i en blodprop. Han fortalte at symptomerne efter blodproppen har været lam-

melse af hele venstre side, han har haft svært ved at tale, hurtig udtrætning samt hukommel-

sesproblemer. Efter blodproppen har han fået kommunal genoptræning i ca. otte måneder og

har i november 2014 afsluttet sit forløb. Under genoptræningsforløbet har Peter i en periode af

fire måneder benyttet Mitii som en del af hans genoptræning.

Hanne har været uddannet ergoterapeut i 14 år, og i denne tid har hun specialiseret sig inden-

for hjerneskadet- samt senhjerneskadet borgere. Hun har arbejdet med Mitii i rehabiliteringen

af hjerneskadet borgere i to år.

I nedenstående figur gives en hurtig oversigt over informanterne og deres symptomer og for-

løb.

Navn Al-

der

Diag-

nose

Udfald Sygdomshi-

storik

Job eller ud-

dannelse

Søren 60

år

Apo-

pleksi

Hukommelsesproblemer

Hurtig udtrætning

Lammelse i venstre side

Ca. 1 år si-

den

It-konsulent

Sofie 58

år

Apo-

pleksi

Koncentrationsbesvær

Hurtig udtrætning

Svært ved at tale

Nedsat styrke i højre side.

Ca. 1 år si-

den

Serviceleder

Ka-

sper

60

år

Apo-

pleksi

Hukommelsesproblemer i

form af blackouts

Lammelse i højre side

Ca. 1 år si-

den

Selvstændig

designer

Peter 73

år

Apo-

pleksi

Lammelse af venstre side

Hukommelse

Taleproblemer

Hurtig udtrætning

9 måneder

siden

Økonom

16

Hanne

- - - - Ergoterapeut

Figur 4 Præsentation af informanterne

3.5 Pilotinterview Før gennemførelsen af interviewene med informanterne vil vi foretage et pilotinterview for at

afprøve vores interviewguide og rollen som interviewer. Pilotinterviewene skal udføres på to

ergoterapeutstuderende, da vi forventer, at kunne få feedback på om spørgsmålene er forståe-

lige og velformuleret (24). Vi vil bede de studerende om, at udføre et rollespil baseret på en

fiktiv historie som ligner det behandlingsforløb og de symptomer som vores målgruppe kunne

opleve. Da de studerende har en faglig forståelse, vil vi derefter udføre et yderligere pilotin-

terview med en borger der matcher vores målgruppe. Pilotinterviewene skal optages med dik-

tafon og observeres af et gruppemedlem, hvorefter optagelsen gennemlyttes, og der kan gives

konstruktiv kritik på interviewene for at forbedre dataindsamlingen (26).

3.6 Interview-procedure Under interviewet vil der være en primær- og en sekundær interviewer til stede. Den primære

interviewers rolle vil være at introducere projektet og interviewernes roller, gennemgå sam-

tykkeerklæringen og styre interviewet. Den sekundære interviewers rolle vil være at sikre tek-

nikken, stille uddybende spørgsmål og sikre at temaerne i interviewguiden er blevet besvaret.

Vi vil benytte feltnotater som en del af dataindsamlingen, hvilket vil være i form af smånota-

ter og stikord der nedskrives på en blok. Feltnotaterne vil være essentielle for, at opnå en for-

ståelse af det der opstår i interviewsituationen. F.eks. kan der i feltnotaterrne blive beskrevet

en udpeget genstand i hjemmet, som er centralt for en samtale, men som transskribenten ikke

kan se eller høre.

For at opnå mest mulig ensartethed i interviewene vil det være den samme person, der vil fun-

gerer som primær interviewer igennem alle interviews.

17

En fordel ved dette kan være at kvaliteten af interviewene og mængden af brugbart data vil

øges, i takt med primære interviewer bliver mere øvet og medbringer erfaringerne fra de for-

rige interviews med i det næste.

Det ene interview vil foregå på et genoptræningscenter

hvor de fire øvrige interviews vil foregå i egne hjem.

De forskellige lokationer skyldes informantenes indi-

viduelle ønsker hvilket vi ville imødekomme. Place-

ringen i rummet vil være ens under alle interviewene,

hvor den primære interviewer placere sig overfor bor-

geren og sekundære interviewer placere sig med siden

til primær interviewer.

For at registrere vores indsamlede data vil vi benytte os af en diktafon, da ordrette formulerin-

ger, tonefald og pauser optages, så man kan høre dem igen under transskriberingen (26).

3.7 Databearbejdning

3.7.1 Transskribering Ifølge Kirsti Malterud er den virkelige rådata den faktiske hændelse der finder sted i tid og

rum mellem informanten og intervieweren og deres oplevelser af den. I sammenspil mellem

intervieweren og informanten konstrueres en afgrænset version af virkeligheden for et bestemt

formål. Man kan derfor ikke forveksle den udskrevne tekst med virkeligheden (23).

For at strukturere rådata (interviewsamtalerne) til en form der er tilgængeligt og håndterbar og

dermed egner sig til nærmere analyse, vil vi transskribere interviewene (26). I transskriptio-

nen vil vi forsøge at være loyale mod det oprindelige materiale og fange interviewet i en form,

som bedst mulig repræsenterer det som informanten havde til hensigt at meddele. Dette vil vi

gøre ved at medtage udtryk som “øh” og “hm” for at opnå en ordret og nøjagtig transskrip-

tion. Da der vil være mere end én transskribent, vil vi for at opnå ensartethed i transskriptio-

nerne udarbejde en transskriptionsprocedure (se bilag 5). Ved udarbejdelsen af transskripti-

onsproceduren har vi ladet os inspirere af Kvale og Brinkmann (ibid).

3.7.2 Dataanalyse For at analysere vores data inden for den fænomenologiske forståelsesramme har vi valgt at

benytte Kirsti Malteruds fortolkning af Amedeo Giorgis tekstkondensering (24). Formålet

Figur 5, Placering ved bordet under

interviewene.

18

med dette har været at åbne vores bevidsthed så fænomenerne fra interviewene kan træde

frem så klart som muligt uden at blive påvirket af vores forforståelser og fordomme (22). For

at få en detaljeret og fordomsfri beskrivelse vil vi benytte Ernesto Spinellis tre regler for at

følge og overholde de fænomenologiske principper (ibid).

1. Parentesreglen: Her sættes vores forventninger, forforståelser og al teoretisk viden i

parentes. Herved sættes der parentes om alt det, man mener at vide om det som under-

søges. Det vil derfor blive så klart som muligt at se fænomenet. Feltet betragtes med

åben nysgerrighed og man åbner sig for oplevelser af den verden der præsenteres.

2. Beskrivelsesreglen: Her er det vigtigt at alle forklaringer og alt årsagstænkning sorte-

res væk, og at der i stedet beskrives så konkret og detaljeret som muligt.

3. Horisontaliseringreglen: Her skal vi lade data tale for sig selv og undlade at udnævne

nogle af elementerne til særlige vigtige. Vi skal undgå at lægge et for tidligt mønster

ned over materialet og det vigtige vil fremtræde når tiden er inde.

Vi vil i det nedenstående gennemgå Kirsti Malteruds 4 faser for tekstkondensering.

Trin 1: Helhedsindtryk - fra villnis til temaer

Ved dette trin vil det transskriberede materiale læses igennem for, at vi bedre kan vurdere fo-

reløbige temaer. Vores forforståelser og referencerammer sættes i parentes, og dermed arbej-

des der ud fra den fænomenologiske tankegang, hvor vi vil være åbne overfor de indtryk, som

materialet kan formidle og dermed være loyale overfor informantens ord.

Trin 2: Meningsbærende enheder- fra temaer til koder

Kodeprocessen vil foregå ved at de meningsbærende enheder fra temaerne identificeres og

dermed kodes. Koderne vil være en overskrift på de tekstbidder, der kan belyse problemfor-

mulering. Disse farves og klippes ud af teksten for at skabe et overblik.

Trin 3: Kondensering- fra kode til mening

I dette trin vil vi se bort fra den resterende materiale der ikke indgår i koderne. Vi vil sortere

koderne i tre til seks kodegrupper. Herefter udarbejdes der subgrupper/undergrupper i kode-

grupperne, hvilke beskriver elementer i kodegrupperne.

Trin 4: Sammenfatning- fra kondensering til beskrivelser og begreber

I dette trin sættes tekstbidderne (koderne) sammen igen for at sammenfatte essensen af inter-

viewene og citaterne der er fundet mest centrale, i forhold til at kunne belyse projektets pro-

blemformulering, indsættes i resultatafsnittet.

19

4.0 Resultater

I nedenstående afsnit præsenteres resultater i forhold til projektets problemformulering.

Vi har revideret sproget i de følgende citater fra talesprog til skriftsprog, da talesprog der

ordret er transskriberet kan fremstå som en usammenhængende og forvirret tale (26). I cita-

terne vil vi være tro mod informanternes ord og den mening, de har ønsket at tilvejebringe, og

det vil derfor kun være de naturlige forskelle mellem talesprog og skriftsprog som f.eks. gen-

tagelser, øhm, hmm, ikk og pauser der slettes.

I resultatafsnittet vil nogle af informanterne citeres mere end andre, men der tages udgangs-

punkt i de fire borgeres udsagn fra interviewet medmindre andet er beskrevet.

Vi vil nedenfor beskrive de seks hovedtemaer som opstod på baggrund af analysen. Afslut-

ningsvis beskrives udsagn fra interviewet med ergoterapeuten.

4.1 At overholde træningen Fælles for de fire borgere var, at de ikke tidligere havde været vandt til at træne i hjemmet,

men at de ikke oplevede det som en udfordring at overholde den aftalte træningsmængde i op-

startsperioden. Borgerne forklarede, at det i starten var sjovt og underholdende, og det var

derfor de var motiveret for at træne med Mitii.

“I begyndelsen hvor det var nyt, der var det ikke rutine - der var det spændende.”

(Peter)

Selvtræning i hjemmet med Mitii giver mulighed for, at borgerne kan træne, når de har lyst.

Søren og Peter beskriver dette som værende en positiv og befriende faktor.

“Vi lånte den, og så kunne vi træne, når vi ville. Det kunne være om natten, morgenen eller

midt på dagen. Det gjorde mig fri, fordi det ikke var nødvendigt at køre på (genoptrænings-

centerets navn) for at træne.”

(Peter)

20

De fire borgere oplevede, at motivationen gradvist forsvandt efter implementering af Mitii i

eget hjem, dog var det forskelligt hvor hurtigt de enkelte mistede motivationen. Kasper mi-

stede motivationen hurtigt efter implementeringen og fik ikke brugt Mitii meget efterføl-

gende. Dette kan sammenlignes med Sofies forløb, hvor hun i starten udførte den aftalte

mængde træning med Mitii, hvorefter der begyndte at gå længere og længere tid imellem træ-

ningen. De øvrige borgere har været vedholdende i forhold til selvtræning med Mitii. Søren

forklarede, at han i op til 90 % af tilfældene overholdt den aftalte mængde træning. Peter for-

talte at han benyttede sig af træningen frem til den sidste måned, hvor motivationen forsvandt.

Undervejs i interviewene spørger vi ind til, hvad der har været årsag til, at de til sidst i forlø-

bet er stoppet med at træne. Peter forklarer dette med:

”… Det var meget inspirerende når man kunne, men til allersidst så gik motivationen væk, så

kunne man jo.”

(Peter)

For Peter forsvandt motivationen til sidst i forløbet. Han fortalte senere i interviewet, at en af

grundene til dette var, at de enkelte øvelser ikke var udfordrende nok, og det dermed blev ke-

deligt for ham. Han beskrev dette som en vigtig faktor for, hvorfor han ikke udførte den af-

talte mængde træning i slutningen af forløbet.

4.2 Formål Søren gav udtryk for at træningen med Mitii til tider har været svært, men at han udførte træ-

ningen med Mitii for hans egen skyld. Han fortalte af en af de motiverende faktorer var at

kende formålet. Ved benyttelse af Mitii i genoptræningen havde han arbejdet ud fra hypotesen

om, at der ikke er nogen mennesker der får det bedre af at lave ingenting, og derfor gav det

mening for ham.

“Jeg tager ikke sådan noget for åndsvagt, for formålet var jo at træne og blive bedre, og det

her var så midlet.”

(Søren)

21

Kasper beskrev ligeså, at han kendte til formålet med træningen. Vi spurgte derfor om det

havde været en motiverende faktor for ham, men i modsætning til Søren, havde det for Kasper

ikke været motiverende. Han beskrev det med, at nogle mennesker er oplagt til at spille, mens

andre ikke er det.

Blandt borgerne har der derfor været delte meninger om hvorvidt deres kendskab til formålet

for træningen har været motiverende eller ej.

4.3 Mål og konkurrence Borgerne oplever det generelt som motiverende at opgaverne i Mitii er spilbaseret, og at man

konkurrerer mod sig selv. F.eks. fortalte Peter, at det havde motiveret ham, da han ønskede at

overvinde programmet.

“Det har været motiverende for jeg ville overvinde det. Jeg ville slå det. Jeg ville kunne det.”

(Peter)

Flertallet af borgerne gav udtryk for, at det kunne have øget deres motivation, hvis konkurren-

ceelementet og muligheden for sammenligning var større. Både det at kunne sammenligne og

spille mod sine egne resultater, men også det, at kunne sammenligne sine resultater med an-

dres i samme situation som sig selv.

Borgerne beskrev, at der manglede mål, som de i træningen med Mitii kunne arbejde ud fra.

Under interviewet spurgte vi Søren, hvorvidt det kunne have motiverende ham, at der var mu-

lighed for at sætte mål i Mitii.

“Det kunne jeg godt have tænkt mig og jeg foreslog det også til systemkonsulenten, der var

her. Så sagde han: det er ikke målet med det.”

(Søren)

Sofie nævnte ligeledes, at træningen ville have kunnet motivere hende mere, hvis der i Mitii

var mål for træningen, og hvis træningen i højere grad hang sammen med hendes fritidsinte-

resser.

22

4.4 Øvelserne var kedeligt og irriterende På et tidspunkt blev træningsøvelserne for kedelige og nemme, hvilket for borgerne havde

været en stor faktor for hvorfor de ikke havde vedholdt træningen til sidst i forløbet. En af

borgerne beskrev, at forventeligheden og forudsigeligheden blev for stor og dermed faldt inte-

ressen for træningen. Søren sagde om dette:

“...fordi så ved jeg, at så kommer den og så kommer den. Forventeligheden var egentlig, ikke

demotiverende men ... næsten.“

(Søren)

En af Mitiis egenskaber er, at der i øvelserne kan gradueres i sværhedsgraden, hvor man f.eks.

kan ændre i hastigheden og indsætte forstyrrende elementer i baggrunden. Nogle af borgerne

beskrev, at når der blev ændret i opgaverne, var det en udfordring og et irritationsmoment,

fordi man derved skulle øge koncentrationen. Under forløbet blev borgerne opfordret til, at

henvende sig til ergoterapeuten, hvis programmet var blevet for svært eller kedeligt. Peter

konkluderede under interviewet, at han skulle have taget kontakt til ergoterapeuten, da han

mærkede motivationen dale. Det kunne dermed være undgået at øvelserne til sidst var blevet

for kedelige, og at han derfor ikke overholdt den aftalte mængde træning.

Kasper og Sofie beskrev, at Mitii ikke fangede deres interesse, og den glæde de fik i arbejdet

med deres fritidsinteresser, manglede i træningen med Mitii.

“Jeg manglede en eller anden motivation, en glæde ved at gøre det, for at sige det som det er.

Sådan noget som (anonymiseret genstand) den kunne jeg slet ikke holde fingrene fra, sådan at

finde ud af den, det var motivation og det havde jeg ikke over for Mitii.”

(Kasper)

Sofie beskrev ligeledes, at hun ikke kunne lade være med at hækle og brugte meget tid på

dette, hvorimod at det var svære at tage sig sammen til at bruge Mitii.

23

Flere af borgerne har oplevet forskellige tekniske udfordringer som dårlig internetforbindelse,

dårlig registrering af bevægelserne, systemopdateringer og problemer med at logge på. Dette

har de beskrevet som værende meget irriterende. Dette er ligeledes en af grundene til at de

ikke har overholdt den aftalte mængde træning.

4.5 Ergoterapeuten kigger med For borgerne har ergoterapeuten haft en væsentlig betydning for, hvorvidt de har overholdt

den aftalte mængde træning i hjemmet. Via Mitiis cockpit har ergoterapeuten mulighed for at

kunne følge med i borgernes selvtræning uden, at hun behøver at være til stede. Cockpittet gi-

ver mulighed for, at ergoterapeuten kan se hvorvidt borgeren får trænet og om sværhedsgra-

den er tilpas. Hvis ikke, kan hun graduere i øvelserne således, at de passer til den enkeltes

funktionsniveau. Det har for borgerne været en motiverende faktor at ergoterapeuten har fulgt

med i deres træning. For Peter har det været grunden til at han fik trænet.

“...det var også en grund til at jeg gik til den, det var at jeg vidste at hun skulle sidde og kigge

på. Jeg spurgte vistnok, og hun svarede: jamen jeg kan skam sidde og se, hvad du har lavet.

Ups, og det vidste jeg så. Jeg var nødt til at gøre noget ved det.”

(Peter)

Søren synes, at det var en god ide, at ergoterapeuten har kunnet følge hans træning, og hvor-

dan han udførte opgaverne, for dernæst at kunne graduere i dem. Dette har motiveret ham, da

det ellers havde været gentagelser, hvilket i følge ham havde været for kedeligt.

“ ... det er lavet til en selv, eller til en i min situation, det synes jeg var vigtigt. Det trickede

mig og det ved jeg også det gør, for andre på hjerneholdet, der også har Mitii."

(Søren)

Det er forskelligt hvorvidt borgerne oplevede, at det var motiverende, at ergoterapeuten kunne

følge med i deres træning. Peter forklarede, at han havde brug for at have en aftale med nogen

for at kunne vedholde den aftalte mængde træning.

24

”Jeg skal have aftaler for ellers bliver det ikke til noget”

(Peter)

Derudover beskrev han under interviewet at han følte, at han havde en aftale med ergotera-

peuten, fordi hun kunne følge hans træning via cockpittet, hvilket havde været motiverende.

“...jeg var nødt til det, for ellers sagde hun: du har ikke trænet i dag, kan du ikke se det? Så

det var en aftale, altså kontrol.”

(Peter)

I modsætning til Peter havde det for Søren ikke været motiverende, at ergoterapeuten har kun-

net følge med i træningen.

“Det er ikke en motivationsfaktor for mig om der er nogen der kan se, om jeg har gjort det el-

ler ikke gjort det.”

(Søren)

For de øvrige borgere har det ikke haft stor betydning, at ergoterapeuten har kunnet følge de-

res træning. De beskrev, at det har været en udfordring at træne alene, da de har manglet ergo-

terapeutens fysiske tilstedeværelse for, at kunne sætte dem i gang med øvelserne. For Kasper

har dette været den største forhindring.

“Der var ikke nogen der prikkede, så det var kun noget der skete, når jeg havde lyst, og det

var måske nok den største forhindring.”

(Kasper)

Sofie beskrev det ligeledes som en udfordring at træningen foregik alene. Hvis terapeuten

havde været til stede for at sætte hende i gang med øvelserne, ville det have motiveret hende

til at overholde den aftalte træningsmængde.

25

4.6 Ergoterapeutens oplevelser Hanne beskrev, at hun under implementeringen af Mitii sikrede sig, at borgerne forstod for-

målet med øvelserne, og hvad der skulle trænes. Hun lagde vægt på at forklare dem, at for at

opleve en effekt ved træningen er det nødvendigt at træne dagligt. Derudover forklarede hun

at borgerne i starten maximalt tilbydes tre til fire gange genoptræning om ugen, hvilket ikke

er nok for at fremme de plastiske forandringer i hjernen. Hun gav udtryk for, at Mitii derfor er

det bedste alternativ, der kan tilbydes lige nu for at opnå den optimale træningsmængde.

Hanne beskrev, at borgerne manglede et mål eller en feedback som fortalte hvor godt de har

klaret det fra dag til dag, hvilket ikke er muligt i forhold til hvordan systemet er opbygget på

nuværende tidspunkt.

“Så får de ikke nogen feedback på om det gik bedre eller dårligere i dag end sidste gang. De

kunne godt bruge et rigtigt mål på: hvor god har jeg været i dag?”

(Hanne)

Hanne forklarede, at der ikke bliver sat mål for træningen med Mitii, da de på genoptrænings-

centeret arbejder ud fra en fælles tværfaglig målsætning. Hun mener dog, at det kunne være

en god idé at skabe nogle mål i selve Mitii programmet, således at borgerne selv kan følge

med i, hvor langt de er kommet og dermed kan holdes ansvarlige for at opnå deres del. På

denne måde kunne Mitii ligeledes bruges som et måleredskab.

“Der kunne godt være et mål i selve Mitii programmet om at nå det og det - altså et niveau.

Men så er det ikke som et aktivitetsmål, for det synes jeg ikke hænger så godt sammen med

Mitii.”

(Hanne)

Hanne oplevede, at borgerne primært var motiveret i opstartsperioden med Mitii, hvilket

stemmer overens med borgernes oplevelser. Hanne fortalte, at hvis nogle af borgerne havde

svært ved, at komme i gang eller var gået i stå med træningen, så viste hun dem deres historik

i cockpittet, dette gav hende noget konkret og håndgribeligt at tale ud fra. Derudover forkla-

rede hun, at det visuelle i at vise dem deres historik kan give en erkendelse af, at de måske

ikke får brugt Mitii så meget som de troede.

26

Når borgeren ikke overholder den aftalte mængde træning, vil det vise sig hos ergoterapeuten

via Mitiis cockpit. For at følge op på en sådanne situation forklarede ergoterapeuten, at hun

kontakter borgerne, hvor de taler om, hvad der kan ligge til grund for dette. I nogle af disse

tilfælde havde hun oplevet, at deres manglende træning skyldes tekniske problemer. Hun for-

klarede, at det var et problem, når de ikke tog kontakt til hende, men i stedet, som Søren be-

skrev det, hoppede over hvor gærdet var lavest.

27

5.0 Teoretiske rum

5.1 Compliance Compliance benyttes i forhold til, at beskrive i hvilken grad borgeren følger anvisninger fra

terapeuten. Der findes mange nuancer af compliance. Dette kan være fra situationer hvor bor-

geren slet ikke følger ergoterapeutens anvisninger, til at borgeren følger anvisningerne fuldt

ud (30).

Begrebet non-compliance benyttes til, at beskrive når borgeren undlader at følge anvisnin-

gerne der er givet af terapeuten. Non-compliance kan f.eks. opstå når borgerens forventninger

ikke opfyldes, træningen er ubehagelig, kedelig, besværlig eller hvis borgeren er ude af stand

til at forestille sig, hvordan træningen skal gennemføres (30) (31). Det er ikke usædvanligt at

mellem 20-40% af en gruppe borgere ikke følger et behandlings- eller genoptræningsprogram

(30). Graden af compliance er situationsbestemt, og borgeren kan fremstå med vidt forskellige

compliance-grader - afhængigt af omgivelserne (31).

Faktorer der kan fremme compliance, er terapeutens evne til at forklare og tydeliggøre inter-

ventionen som f.eks. øvelserne, intensiteten, tekniske redskaber, mål m.m., derudover er det

vigtigt, at borgeren føler sig forstået, og at terapeuten virker til at være interesseret, da det vil

bidrage til at borgeren lytter til terapeutens råd og følger dem (31).

5.2 Flow-teorien Flow-teorien blev introduceret af den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmi-

halyi i 1990. Csikszentmihalyi karakteriserer flow som værende den gode proces og en til-

stand af dyb indre motivation. Den gode proces kendetegnes ved, at man analyserer problemer

og prøver at problemløse. Flow beskrives, som en tilstand hvor tid og sted glemmes og ople-

ves kun i arbejdsopgaven hvor der ses engagement og dyb koncentration (32).

Flow er ikke noget man kan give en person, men man kan skabe betingelser for flow. Aktivi-

teter der skaber flow for individet, kan f.eks. være spil, kunst, ritualer m.m., disse “flow-akti-

viteter” har til formål at fremkalde nydelsesfulde oplevelser og skabe glæde (ibid).

For at opnå en tilstand af flow kræves det, at man træder ud af sin tryghedszone (13).

28

Figur 6 illustrerer sammenhængen mellem færdigheder og udfordringer. For at der opnås en

tilstand af flow, skal der være en balance mellem disse. Dette betyder f.eks. at hvis en persons

færdigheder er lave, og udfordringen er lav, opnår man en tilstand af flow (A1). Hvis udfor-

dringen derimod er høje og færdighederne lave, vil det medføre utilfredshed (A3), og perso-

nen må øge sine færdigheder for igen at opnå flow tilstanden (32).

Mennesker vil ikke kunne nyde at gøre det samme, på samme niveau i længere tid ad gangen.

Enten vil de begynde at kede sig, eller også vil de blive utilfredse. Dette vil resultere i en stræ-

ben efter at udvikle færdigheder eller finde nye muligheder for udnyttelse af deres opnået fær-

digheder (32).

5.3 Social Cognitive Theory Social Cognitive Theory (SCT) er udviklet af psykologen Albert Bandura i 1980’erne og byg-

ger på en teori der omhandler faktorer, der har indflydelse på borgerens valg af sundhedsfrem-

mende og forebyggende handlinger (31). Menneskets adfærd dannes i et fælles samspil mel-

lem personer, omverdenen og handlinger. SCT er en videreudvikling af behaviorismen, hvil-

ket har en central rolle i dele af teorien (13).

I nedenstående afsnit er to begreber indenfor SCT udvalgt og beskrevet på baggrund af deres

relevans for borgernes motivation for rehabilitering.

Figur 6 flow-diagram, sammenhængen mellem færdigheder og udfordringer.

Kilde: Mihaly Csikszentmihalyi, flow optimaloplevelses psykologi

29

5.3.1 Self-efficacy Self efficacy-modellen er central for SCT og handler om tiltro til egne evner, hvilket ifølge

psykolog Albert Bandura er den faktor der har størst betydning for individets motivation. In-

divider i træning præsterer ofte lavere end deres aktuelle potentiale, hvis de har lave forvent-

ninger til deres egne præstationer (lav self-efficacy). Det forholder sig ofte omvendt hos indi-

vider med høje forventninger til deres egne præstationer (høj self-efficacy) (33). Self-efficacy

har indflydelse på motivationen for at ændre eller fastholde en bestemt livsstil, f.eks. vil indi-

vider med lav self-efficacy ofte være tilbageholdende i at påbegynde en bestemt handling,

hvis de opfatter den som værende for svær at gennemføre (ibid).

Self-efficacy opstår ud af den forbindelse individet har mellem viden og handling. Derudover

har omgivelserne betydning for den mængde energi og udholdenhed, individet investerer i en

handling/livsændring (34).

Self-efficacy påvirkes af den måde, interventionen tilrettelægges på. Bandura beskriver fire

elementer, der har betydning for dette:

• Egne erfaringer (Inactive mastery experience): Egne erfaringer har størst betydning for

self-efficacy, fordi erfaringerne i forhold til det enkelte individ er den mest troværdige

viden om, hvorvidt han/hun kan udføre opgaven med succes. Hvis individet fejler, vil

det ligeledes medføre lav self-efficacy. Efter individet bliver overbevist om, at

han/hun har hvad der skal til for, at opgaven kan lykkes, vil de være mere tilbøjelige

til at fortsætte, når de møder modgang (33). Terapeuter skal være opmærksomme på

de individer der har lav self-efficacy, og planlægge øvelser og træningen som er tilpas-

set og gradueret den enkelte person, så de oplever at kunne gennemføre træningen

(34).

• Observerede erfaringer (Vicarious experience): Individet sammenligner egne resultater

med andres. Hvis individet klarer sig bedre end konkurrenterne, øger det self-efficacy

og modsat kan det mindske self-efficacy, hvis individet klarer sig ringere (33). Tera-

peuten får en stor betydning for individet og kan opleves som værende en rollemodel

på baggrund af troværdighed (34).

30

• Sproglig overtalelse (Verbal persuation): Den sproglige overtalelse søger at forstærke

individets overbevisning om, at de besidder de egenskaber der er nødvendige for, at

opnå den ønskede forandring. Individer der opmuntres verbalt, vil have større sand-

synlighed for at kunne udføre givne opgaver, da de vil gøre en større indsats, frem for

at dvæle ved tvivl om hvorvidt de kan gennemføre opgaven tilfredsstillende (33). Gen-

nem ros og anerkendelse kan terapeuten facilitere til at øge self-efficacy (34).

• Oplevede følelser (Physiological and affective states): Når en person vurderer egne ev-

ner, er det på baggrund af de oplevede psykologiske og følelsesmæssige erfaringer.

Disse beskriver de reaktioner, som individerne har i forhold til hvordan de reagerer på

nye udfordringer (33).

5.3.2 Outcome expectations Outcome expectations er individets forventninger til resultatet. Dette vil have betydning for de

handlinger individet gør for at opnå terapeutens og egne forventninger. Resultaterne indivi-

derne forventer at opnå afhænger af deres egen vurdering af, hvor godt de vil udføre en hand-

ling i en given situation (33). For at individets motivation stimuleres er det vigtigt, at der gi-

ves information om træningens virkning, da dette for individet kan øge troen på at træningen

betaler sig og har en gavnlig effekt. Derudover er det vigtigt at afstemme forventninger og

målsætninger mellem terapeut og individ, så der ikke opstilles urealistiske mål der ikke kan

indfries. Til sidst kan outcome expectations stimuleres ved at opstille målbare og kortsigtede

mål (34).

I ovenstående afsnit beskrives nogle faktorer, der kan have indflydelse på patientens motiva-

tion. Vi vil diskutere disse teorier og modeller i forhold til den indsamlede data - omhand-

lende motivation i forhold til træningen med Mitii.

31

6.0 Diskussion

Vi vil i det følgende afsnit forholde os kritisk til og diskutere væsentligste resultater i forhold

til problemformuleringen og de valgte teorier. Metoden vil blive diskuteret i relation til under-

søgelsens kvalitet, styrker og svagheder.

6.1 Resultatdiskussion

6.1.1 Compliance Ingen af borgerne formåede at overholde den aftalte træningsmængde til fulde og for nogen af

borgerne var det svært at vedholde motivationen kort tid efter implementeringen af Mitii i

eget hjem, hvor det for andre var svært i slutningen af forløbet. Derved opstod der non-com-

pliance (30)(31). Der kan være flere grunde til, at der opstod non-compliance under forløbet.

En af grundene til dette, kunne være at øvelserne til tider blev for kedelige, som nogle af bor-

gerne forklarede under interviewet.

Compliance og non-compliance handler om, hvorvidt borgerne følger ergoterapeutens anvis-

ninger eller ej (ibid). Det kan diskuteres på, hvilken måde man som ergoterapeut ønsker com-

pliance. Ifølge den canadiske referenceramme ses en borger som en ligeværdig partner, der

skal inddrages i forhandlinger og beslutninger i interventionen (35). Derfor kan det diskuteres

hvorvidt compliance strider imod den klientcentreret praksis da borgeren i denne teori ikke

nævnes som en aktiv part. For at øge compliance er det vigtigt, at borgeren kender til formålet

med træningen (31). Ergoterapeuten fortalte, at hun gør meget ud af at forklare dem meningen

med træningen. For nogle af borgerne har dette betydet, at de i højere grad har fulgt ergotera-

peutens anvisninger.

6.1.2 Flow Borgerne var i opstarten meget motiveret for træningen med Mitii, da de syntes, at det var

sjovt og underholdende. Ergoterapeuten Hanne oplevede ligeledes, at motivationen var størst i

opstartsforløbet. Flertallet af borgerne mistede motivationen efter de havde benyttet Mitii i

nogen tid, og forklarede at de enkelte øvelser ikke var udfordrende nok og at det blev for ke-

deligt. I forhold til flow teorien kan man hermed diskutere, hvorvidt deres kompetencer var

for høje i forhold til spillets udfordringer, og dermed var grunden til, at de har oplevet ked-

somhed (32). For at opnå en tilstand af flow vil det være nødvendigt at øge udfordringerne,

hvilket ergoterapeuten har mulighed for at gøre via Mitiis cockpit (ibid). Hvis der ikke bliver

32

gradueret i øvelserne, beskrives der i flow teorien, at man vil begynde og kede sig, da menne-

sker ikke vil kunne gøre det samme i længere tid af gangen. De vil derfor søge nye udfordrin-

ger, hvor de kan udfordre deres opnåede færdigheder (ibid). Ergoterapeuten har en vigtig rolle

i forhold til at skabe betingelserne for flow. Dette kan gøres ved at graduere i Mitii for at sikre

at sværhedsgraden er passende, således at borgerne ikke oplever kedsomhed eller stress (se

figur 6 s. 29). I traditionel genoptræning hvor ergoterapeuten fysisk er til stede under trænin-

gen, vil hun have mulighed for at graduere undervejs i en aktivitet, således at borgeren bliver

tilpas udfordret. Ergoterapeuten har ikke denne mulighed i Mitii, da hun først kan graduere i

øvelserne efter borgeren har udført den og dermed ikke har mulighed for at bremse følelsen af

stress eller kedsomhed under øvelserne.

Nogle af borgerne beskrev, at det kunne være et irritationsmoment når der blev gradueret i

øvelserne. Borgerne har i en periode opleve utilfredshed ved deres egen præstation. Dette for-

klarer flowteorien med at når sværhedsgraden i øvelserne øges, vil borgeren dermed være

tvunget til at erkende, at den forestående udfordring vil være større end tidligere. Det er derfor

nødvendigt for dem at øge egne færdigheder, for igen at kunne opnå flow tilstanden (ibid).

Hverken kedsomhed eller stress er positive oplevelser, og borgeren vil derfor være motiveret

for at opnå flow igen, hvilket kan gøres ved, at borgeren øger de udfordringer han/hun står

overfor. Ved Mitii har borgeren ikke mulighed for selv, at graduere i øvelserne så snart der er

brug for det, hvilket sætter krav til, at ergoterapeuten hyppigt skal tjekke cockpittet og vurdere

hvor og hvornår der er behov for graduering, således at borgeren ikke får følelsen af kedsom-

hed eller stress i længere perioder ad gangen. En ulempe ved at det er ergoterapeuten der skal

graduere i øvelserne, kan være at borgeren ikke tager kontakt til ergoterapeuten ved stress el-

ler kedsomhed, og at de dermed oplever en længerevarende utilfredshed før der gradueres i

øvelserne. Ergoterapeuten fortalte, at hun opfordrede borgerne til at kontakte hende, hvis

øvelserne blev for kedelige, således at hun havde mulighed for at handle på det.

6.1.3 Self-efficacy Ifølge Bandura er, self-efficacy (tiltro til egne evner) den faktor der har størst betydning for

motivationen (33). Da borgerne ikke selv giver udtryk for, om de har høj eller lav self-effi-

cacy, antager vi, at de borgere der ikke har været motiveret for selvtræningen med Mitii har

haft lav self-efficacy og omvendt, de der har været motiveret for træningen har haft høj self-

efficacy. I nedenstående afsnit vil vi diskutere, hvad der i interventionen kunne have haft ind-

flydelse på borgernes self-efficacy.

33

Ergoterapeuten har en stor betydning for borgernes self-efficacy, og ved at sikre at øvelserne

er gradueret til den enkelte, således at de kan gennemføre træningen, vil hun kunne øge self-

efficacy. Søren og Peter har til tider oplevet at nogle øvelser har været svære, men på trods af

dette har de alligevel formået at vedholde størstedelen af den aftalte mængde træning. Det

kunne derfor have tydet på, at de har haft høj self-efficacy, da de ikke har opgivet at træne når

de har mødt modstand. Hvorimod Kasper og Sofie har haft svært ved at vedholde den aftalte

træningsmængde. Det kan dermed diskuteres, hvorvidt de har haft lav self-efficacy, som følge

af at øvelserne i starten har været for svære og de dermed har fejlet. Hvis dette har været til-

fældet, kunne det resultere i, at deres erfaringer med Mitii har været, at de ikke har kunnet

gennemføre træningen. Dermed har de oplevet, at de ikke har haft det der skulle til, for at op-

gaven kunne lykkedes.

Ergoterapeuten kan øge deres self-efficacy, ved at nedgraduere i øvelserne så borgerne ople-

ver succes. Dermed bliver borgerne ikke usikre på, om de har hvad der skal til for at kunne

klare øvelserne.

En udfordring i forhold til at øge self-efficacy med Mitii kan være, at terapeuten ikke tidsnok

kan nedgraduere øvelserne, før borgerne får erfaringer med, at de ikke kan gennemføre dem.

Men på trods af dette kan der argumenteres for, at Mitii er et bedre alternativ, til den hjemme-

træning der tidligere blev anvendt. Før Mitii bestod hjemmeøvelserne af et øvelsesprogram på

papir. Her havde ergoterapeuten ikke mulighed for, at se hvor meget der blev trænet og hvor-

vidt øvelserne var tilpas gradueret. Hun havde derfor kun mulighed for at graduere i øvelserne

ved den 1-2 gange ugentlige ergoterapi. Ulemperne ved dette kunne være, at der derfor gik

længere tid mellem gradueringerne - hvilket resulterede i, at borgeren fik erfaringer om, at de

ikke kunne klare opgaven. Derudover kunne ergoterapeuten have svært ved at udpege præcist,

hvilke øvelser der var en udfordring.

Et andet redskab ergoterapeuten kan benytte for at øge self-efficacy, er sproglig overtalelse

(34). Dette gøres ved at rose, anerkende og argumentere for, at borgeren kan klare øvelserne.

En udfordring i forhold til dette, kunne være at ergoterapeuten ikke er fysisk til stede, når bor-

geren træner med Mitii, og hun har dermed ikke mulighed for at give ros og anerkendelse un-

der øvelserne. Dog har ergoterapeuten i forhold til tidligere hjemmeøvelser mulighed for med

Mitii, at give feedback på øvelserne umiddelbart efter, at borgeren har udført dem. Da hun

kan følge deres træning i cockpittet, kan denne feedback være mere specifik. Dette er en for-

del da ergoterapeuten får borgerne til at arbejde frem mod at styrke deres self-efficacy og der-

med troen på, at de besidder, de egenskaber der kræves for at gennemføre øvelserne.

34

En faktor der kunne påvirke motivationen hos borgerne og øge self-efficacy, er ifølge teorien,

observerede erfaringer (ibid). Borgerne beskrev i deres interview, at der i Mitii manglede en

mulighed for at sammenligne og konkurrere mod andre. F.eks. foreslog Peter, at han gerne

ville konkurrere mod programmet. Sofie foreslog, at man kunne konkurrere mod andre i

samme situation. Det kan diskuteres, hvilken effekt det ville have på self-efficacy, hvis man

indførte en mulighed for, at kunne konkurrere mod andre i Mitii. For borgere med i forvejen

højt self-efficacy vil dette muligvis ikke have væsentlig betydning for deres selvtræning, da

de ikke vil lade sig slå ud af modgang. Derimod vil det for borgere med i forvejen lav self-ef-

ficacy have en større betydning, og de vil muligvis lade sig slå ud og ikke fortsætte med selv-

træningen.

6.1.4 Outcome expectations Ifølge teorien om outcome expectations er det vigtigt, at der gives information om træningens

virkning, da dette for borgerne kan stimulere motivationen. Ergoterapeuten beskrev, at ved

implementeringen af Mitii sikrede hun sig at borgerne forstod formålet med træningen. Der-

udover beskriver outcome expectations, at man ved at opstille kortsigtede og målbare mål,

kan stimulere motivationen. Det er ligeledes vigtigt at afstemme forventninger og målsætnin-

ger mellem terapeut og individ, så der ikke opstilles urealistiske mål der ikke kan indfries

(33). Ergoterapeuten og borgerne beskrev, at der manglede specifikke mål for træningen med

Mitii, da der ikke er mulighed for at kunne følge med i deres udvikling. De manglende mål i

træningen har haft forskellige betydninger for borgernes motivation for træningen. For Kasper

kan det have været en demotiverende faktor, fordi det ikke har været motiverende nok, kun at

kende formålet med træningen. Det kunne muligvis have motiveret ham til træningen, hvis

der var opstillet specifikke mål, han skulle arbejde mod. I modsætning til Kasper har det for

Søren ikke været nødvendigt at have mål, for at kunne vedholde den aftalte mængde træning.

Det har været motiverende nok, at han kendte formålet. Han beskrev dog, at det ville have væ-

ret godt at have mål indført i Mitii træningen.

6.2 Metodediskussion

6.2.1 Kvalitativt design I projektet ønskede vi indblik i borgernes oplevelser omkring motivation for selvtræning med

Mitii. Derfor benyttede vi den kvalitative metode, da man i denne metode søger en dybere vi-

35

den om menneskers livsverden og hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller ud-

vikles (22), hvilket vi mener stemmer overens med projektets formål og den fænomenologi-

ske tilgang.

Det har været vanskeligt for os at være loyale mod fænomenologien, da vores valg altid vil

være påvirket af faktorer som, hvem vi er som mennesker og den viden vi har med os (23). I

projektet har vi været nødsaget til at lægge en ramme ned over de specifikke områder vi øn-

skede at undersøge. Dette har vi f.eks gjort ved at benytte eksklusions- og inklusionskriterier.

Disse har været baseret på vores forforståelse om, at borgere der har afprøvet Mitii, vil være

informanter der kunne besvare vores problemformulering, hvilket har været et brud på den

fænomenologiske tilgang om at sætte forforståelser i parentes.

6.2.2 Dataindsamling

6.2.2.1 Udvælgelse af informanter

Ved udvælgelse af informanter blev sneboldsmetoden anvendt, da vi ikke havde interviewper-

soner at rette henvendelse til. Den valgte metode kan have været en ulempe, da gatekeeperen

fra Mitii Development A/S eventuelt ikke har haft en neutral tilgang til projektet, fordi han re-

præsenterer Mitii. Det kunne derfor tænkes, at det har været i hans interesse at videregive en

kontakt på et genoptræningscenter der har haft et tæt og positivt samarbejde med Mitii frem-

for et sted hvor der har været mange udfordringer i forhold til at benytte Mitii. Hvis vi i mod-

sætning til at have fået en enkelt kontakt fra Mitii Developement A/S, havde fået en liste med

behandlingssteder der har indkøbt Mitii, kunne vi selv have taget kontakt til et tilfældigt gen-

optræningscenter. Derved kunne vores resultater eventuelt have set anderledes ud og det kan

derfor diskuteres, hvorvidt vi havde fået et mere reelt billede af, hvilke udfordringerne der kan

være ved benyttelse af Mitii.

Vi benyttede kildetriangulering, hvor vi både interviewede borgere, men også en ergoterapeut.

Dette var en fordel, fordi vi fik flere perspektiver på emnet. Derudover kunne ergoterapeuten

bidrage til et bredere perspektiv i forhold til at belyse vores problemformulering. Hun var me-

get reflekterende og kunne begrunde og uddybe spørgsmål der var opstået efter interviewene

med borgerne. Vi ønskede i begyndelsen, at interviewe en ergoterapeut der havde arbejdet

med Mitii i forhold til samme målgruppe som projektets, men som ikke var tilknyttet det

samme genoptræningscenter som de øvrige informanter. Det var ikke muligt, at skabe en kon-

takt til en sådanne ergoterapeut. I stedet interviewede vi den ergoterapeut der var tilknyttet de

36

øvrige informanters genoptræningscenter. Dette diskuteres senere i projektet under etik dis-

kussion.

Af genoptræningscenteret fik vi kontaktinformationerne på seks informanter. Ud af disse ud-

valgte vi tilfældigt fire informanter, vi ønskede at interviewe. De blev tilfældigt udvalgt da vi

ønskede at studere fænomenet, uden at vælge dem på baggrund af vores forforståelser, f.eks.

om de havde været motiveret for træning eller ej. Hvis vi derimod havde benyttet en homogen

udvælgelse og kun interviewede f.eks. mænd, kunne dette have betydet en mere fokuseret un-

dersøgelse og eventuelt større generealiserbarhed.

I projektet har vi ikke opnået datamætning da vi under interviewene hele tiden fik nye infor-

mationer. Vi kunne med fordel have interviewet flere informanter og indsamlet flere oplevel-

ser om emnet, hvilket kunne have resulteret i datamætning. Dette var dog ikke muligt på

grund af projektets omfang.

Der er både fordele og ulemper ved at have inklusions- og eksklusionskriterier i udvælgelses-

processen. En ulempe kunne være, at man fravælger relevante informanter på baggrund af

f.eks., hvornår de har afsluttet deres forløb med Mitii. Vi har valgt, at benytte inklusions- og

eksklusionskriterier da fordelene ved dette er, at man sikrer at informanterne er relevante i

forhold til at kunne besvare projektets problemformulering. På trods af at vores eksklusions-

kriterier bestod i, at borgerne ikke måtte have sproglige udfald som afasi og svær dysartri, så

havde en af vores informanter svært ved at formulere sig. Dette var en udfordring, da nogle af

de meningsbærende enheder fra dette interview måtte udelades i analysen og resultatafsnittet

da budskabet og meningen informanten prøvede at tilvejebringe ikke fremgik tydeligt i trans-

skriptionerne.

6.2.2.2 Pilotinterview

Det var brugbart, at udføre pilotinterviews med de ergoterapeutstuderende forinden de øvrige

interviews. I pilotinterviewene fik vi viden om, hvorvidt vores interviewspørgsmål var let

forståelige, og hvor der var behov for ændringer i vores interviewguide og i vores roller som

interviewere. Ændringerne vi foretog, var en tilføjelse af et tema samt tilføjelse af flere

spørgsmål i tilfælde af, at informanterne svarede kortfattet. De resterende gruppemedlemmer

gav efter pilotinterviewene konstruktiv feedback til den primære interviewer for at øge kvali-

teten i interviewene. F.eks. skulle den primære interviewer være mere grundig til at introdu-

cere projektet og samtykkeerklæringen. I de første pilotinterviews var vi opmærksomme på at

37

informanterne havde en faglig forståelse i og med, at de var ergoterapeutstuderende. Vi ud-

førte derfor efterfølgende endnu et pilotinterview, der i dette tilfælde matchede vores mål-

gruppe, dette gjorde vi for at sikre, at spørgsmålene kunne forstås af vores målgruppe og

sikre, at vi undersøgte det, vi havde til hensigt at undersøge. Denne borger var velformuleret

og i stand til at svare dybdegående og reflekterende på vores spørgsmål. Derfor har vi valgt at

inddrage pilotinterviewet i vores projekt på lige fod med de øvrige interviews. Efterfølgende

reflekterede vi over pilotinterviewet og besluttede, at vi ville benytte interviewguiden på

samme måde til de resterende interviews, da den fungerede efter hensigten.

6.2.2.3 Interviewprocedure

Temaerne i interviewguiden blev under interviewene benyttet for at sikre, at vi berørte de fæ-

nomener vi ønskede at udforske, og at vi dermed kunne få besvaret vores problemformule-

ring. Undervejs i interviewene lod vi os ikke begrænse eller styre af vores interviewguide,

men stillede uddybende spørgsmål til informanternes svar, dette resulterede i at interviewene

foregik som en flydende samtale. Informanterne virkede til at føle sig tilpasse og virkede ikke

til at være nervøse, hvilket kunne være et resultat af, at vi formåede at skabe trygge rammer.

Da samtalen forløb flydende og mindre som et forhør, kunne dette give informanten lyst til at

fortælle om de ønskede emner.

I forhold til de informanter der havde svært ved, at svare uddybende og reflekterende på vores

spørgsmål, blev interviewguiden benyttet i højere grad for at støtte informanten i interviewet.

Under interviewene opstod der en naturlig rollefordeling, hvor den sekundære interviewer var

mere eller mindre en deltagende part i interviewene alt efter hvor flydende samtalen foregik

mellem primære interviewer og informanten. Dette fungerede tilfredsstillende da den sekun-

dære interviewer kunne observere omgivelserne og stille spørgsmål til dette, samt sikre tek-

nikken og at alle temaerne i interviewguiden blev berørt, hvilket gav den primære interviewer

en pause, hvor der kunne tænkes over de kommende spørgsmål.

38

Vi forsøgte under interviewene, at placere os

som vi på forhånd havde planlagt, men for at

imødekomme informanternes ønsker, blev fire

ud af fem interviews foretaget i eget hjem. For-

delene ved dette var at informanterne befandt sig

i vante og trygge omgivelser, derudover skulle

informanterne ikke bruge tid og ressourcer på at

transportere sig til anden lokalitet. Ulemperne

ved at flertallet af interviewene foregik i infor-

manternes eget hjem, betød at vi var begrænset i,

hvor meget vi kunne påvirke vores placering under interviewet pga. hjemmets indretning og

vores roller som gæster. På trods af dette forsøgte vi så vidt muligt at placere den primære in-

terviewer overfor informanten og den sekundære interviewer ved siden af, hvilket lykkedes

ved de fleste interviews (se figur 7).

Ved de interviews hvor vi ikke havde mulighed

for at påvirke placeringen, forsøgte den primære

interviewer at vende kroppen mod informanten

(se figur 8) Dette var et godt alternativ, da pri-

mær interviewer og informanten kunne have

øjenkontakt under interviewet. En anden ulempe

ved at interviewene foregik i hjemmet, var at det

besværliggjorde vores muligheder for at kunne

fjerne distraherende elementer, hvilket har kun-

net påvirke kvaliteten af lydoptagelserne samt

borgerens opmærksomhed.

For at kunne sikre vores data, optog vi interviewene på en diktafon. Dette var i begyndelsen af

interviewene distraherende for informanterne, hvor det under interviewet med Peter viste sig

ved, at han rettede sig selv, da han kom til at bande. Efter ca. fem minutter inde i interviewet

var han ikke længere opmærksom på diktafonen, da han ikke længere kiggede på den og vir-

kede til at kunne tale mere frit. Hvis vi i stedet havde valgt at registrere vores data ved, at vi-

deofilme interviewene kunne det have resulteret i en mere detaljeret dataindsamling, da infor-

manternes mimik og gestikulation kunne registreres (26). Vi fravalgte at benytte videokamera

Figur 7, optimale placering under inter-

viewet

Figur 8, faktiske placering ved enkelte

interview

39

til at registrere vores data, da vi var bekymrede for om informanterne ville have svære ved at

abstrahere fra det (24).

For at kunne sikre en mere detaljeret dataindsamling ønskede vi at benytte feltnotater til regi-

strering af dette. Under interviewene blev vi så fokuseret på det informanten fortalte, at vi

glemte at skrive feltnotater, dette har været en svaghed i forhold til vores dataindsamling.

6.2.3 Kvalitetskriterier

6.2.3.1 Validitet

Validitet handler om hvorvidt den valgte metode er velegnet til at undersøger det, man har til

hensigt at undersøge (26).

Da vi ønskede at undersøge informanternes oplevelse af noget, fandt vi den kvalitative me-

tode og det semistruktureret interview relevant, Kvale og Brinkman: “Hvis du gerne vil vide

hvordan folk forstår deres verden og deres liv, hvorfor så ikke tale med dem” (26). Vores pi-

lotinterviews og interviewguide har sikret os at forskningsspørgsmålet blev besvaret, hvilket

dermed øger validiteten. Et andet kriterium for validitet i det kvalitative studie er teoretisk

åbenhed, hvilket består i at synliggøre og teoretisk begrunde de valg der foretages undervejs

(24). Vi har undervejs i projektet beskrevet vores procedure for indsamling af empiri og ana-

lyse.

Vi mener, at validiteten er svækket da en af informanterne havde problemer med at formulere

sig. På optagelsen var det svært at forstå meningen med, hvad der blev sagt og hvad der kunne

have været betydningsfulde udsagn - gik tabt.

For at øge validiteten af vores data samt analyse, har vi benyttet forskellige former for trian-

gulering. Kildetriangulering blev benyttet, så vi kunne få en mere præcis beskrivelse af det

fænomen, vi ønskede at undersøge. Ergoterapeuten kunne bidrage til et fagligt perspektiv på

problemstillingen samt datamaterialet og dermed styrke validiteten. Forskertriangulering blev

benyttet ved at alle gruppemedlemmerne krydstjekkede det transskriberede materiale, hvilket

var en fordel, da vi derfor i højere grad kunne undgå fejl.

6.2.3.2 Reliabilitet

Vi er opmærksomme på at reliabiliteten normalt anvendes inden for de kvantitative studier, og

er et synonym for reproducerbarhed. I den kvalitative metode vil det ikke være muligt at re-

producere et identisk interview, da et interview er en udveksling mellem to mennesker som

ikke kan gentages (26).

40

Under transskriberingen har vi haft en fast procedure og det har styrket reliabiliteten. Vi synes

at vi har formået at beskrive vores procedure grundigt undervejs i projektet og dermed har vi

sikret transparens.

Vi har under interviewene forsøgt at sikre en høj kvalitet af lydoptagelserne og dermed for-

søgt at sikre reliabiliteten. På trods af dette oplevede vi det som en udfordring da optagelserne

“hakkede” og det kan derfor have resulteret i, at vi mistede meningsbærende enheder fra inter-

viewene.

For at opnå overførbarhed i projektet har vi udarbejdet grundige beskrivelser af informanterne

og deres demografiske oplysninger, deltagerniveau og begrundelse for udvælgelse.

6.3 Etik diskussion Generelt synes vi, at vi igennem projektet har håndteret de etiske aspekter forsvarligt, dog har

vi undervejs stødt på udfordringer. Vi har behandlet informanternes personlige oplysninger

forsvarligt ved, at der ikke er andre end gruppemedlemmerne der har hørt eller gennemlæst

interviewene. Materialet er låst inde og informanterne er anonymiseret i projektet og i trans-

skriptionerne.

Vi var opmærksomme på, at der kunne opstå en etisk problematik i forhold til, at den inter-

viewede ergoterapeut også har været en del af borgernes genoptræningsforløb. Dette var en

udfordring, da vi derfor var nødt til, at stille spørgsmålene objektivt, således at det ikke havde

en påvirkning på borgernes videre genoptræningsforløb. Hvis vi havde haft mulighed for at

interviewe en ergoterapeut der ikke havde været indblandet i borgernes forløb, kunne vi have

spurgt mere specifikt ind til svarene fra borgernes interviews og dermed have fået et mere fo-

kuseret interview.

Alle interviews startede med en briefing, hvor vi sikrede os, at informanterne havde fået infor-

mation om projektets formål, og hvor samtykkeerklæringen i fællesskab blev gennemgået og

underskrevet. På trods af dette blev vi efter dataindsamlingen i tvivl om hvorvidt borgerne på

forhånd kendte til formålet med interviewene. Borgerne blev først kontaktet via ergoterapeu-

ten, og vi er ikke klar over, hvilke informationer der i denne forbindelse er blevet videregivet.

Da vi tog kontakt til borgerne, sendte vi en beskrivelse af projektet. Ved briefing under inter-

viewene spurgte vi ligeledes, om de havde forstået projektets formål. Til dette har svarene væ-

ret blandede, og vi oplevede, at nogle af informanterne til sidst i interviewene spurgte ind til,

41

hvor vi kom fra - om det var fra genoptræningscenteret eller fra Mitii Developement A/S. Vi

formoder, dette kan være et tegn på, at borgerne har haft et manglende kendskab til projektets

formål. Vi er i tvivl, om hvorvidt dette skyldes en fejl fra vores side, da vi muligvis ikke har

været grundige nok til at informere om formålet eller, om det kunne skyldes borgernes kogni-

tive udfald som f.eks. nedsat hukommelse.

42

7.0 Konklusion

For at kunne besvare vores problemformulering, har vi benyttet den kvalitative metode med et

afsæt i den fænomenologiske tilgang. Igennem semistruktureret livsverdensinterviews har vi

fået et kendskab til, hvordan fire borgere med kognitive udfald som følge af en apopleksi, op-

lever motivation eller mangel på samme for at vedholde selvtræning i deres eget hjem med

Mitii. For at analysere den indsamlede data, har vi benyttet Kirsti Malteruds systematiske

tekstkondensering.

På baggrund af analysen kan vi konkludere, at borgerne oplever motivation for at vedholde

selvtræning i eget hjem med Mitii meget forskelligt. Flertallet af borgerne mistede på et tids-

punkt i træningsperioden motivationen for selvtræningen. For to af borgerne skete dette alle-

rede kort tid efter implementeringen i eget hjem. Den manglende motivation skyldes forskel-

lige faktorer som at øvelserne blev for kedelige, øvelserne fangede ikke deres interesse, samt

at øvelserne voldte dem tekniske problemer. De øvrige borgere var motiveret for træningen,

da de i højere grad formåede at fuldføre den aftalte mængde træning. Borgerne oplevede det

som værende motiverende at kende formålet med træningen, og at øvelserne var tilpasset til

deres individuelle niveau.

Når vi tager udgangspunkt i borgernes oplevelser med Mitii, kan det konkluderes at ergotera-

peuten har haft en betydningsfuld rolle i forhold til deres motivation. Nogle af borgerne har

manglet hendes fysiske tilstedeværelse til at igangsætte dem med øvelserne og beskriver dette

som værende en stor faktor, for hvorfor de ikke har overholdt den aftalte træningsmængde. I

modsætning til dette har det for flere af borgerne været motiverende, at ergoterapeuten på af-

stand har kunnet følge med i træningen og løbende har kunnet graduere i øvelserne.

Vi mener, at projektet kan bidrage med viden til, hvilke faktorer der opleves som værende

motiverende for borgere, med kognitive udfald som følge af en apopleksi, i forhold til selv-

træning med Mitii. For at kunne opnå en dybere viden om emnet, kræves der yderligere forsk-

ning på området.

Ud fra vores vurdering er projektets resultater ikke generaliserbare, da vi igennem den ind-

hentede data ikke har opnået datamætning. Hvis projektets tidsramme havde været større

havde der været mulighed for at interviewe flere informanter, og dermed større mulighed for

at opnå datamætning.

43

8.0 Perspektivering

I fremtiden vil samfundet bestå af flere ældre og færre erhvervsaktive borgere. Den voksende

andel af ældre medborgere vil lægger pres på velfærdssamfundet (36). For i fremtiden at

kunne opretholde vores velfærdssamfund og imødekomme den demografiske udvikling er der

behov for nye tiltag, der kan støtte den enkelte borgere og lette arbejdsbyrden for de erhvervs-

aktive i sundhedssektoren (ibid). Ergoterapeutforeningen ser implementering og udviklingen

af velfærdsteknologi som en del af løsningen på de fremtidige velfærdsudfordringer, da de

muligheder teknologien åbner op for, kan anvendes til at understøtte vores velfærd på længere

sigt (37) (38). Telerehabilitering kan være et velfærdsteknologisk redskab, der benyttes til at

imødekomme disse udfordringer, da det kan være en effektiv måde at reducere de kommende

sundhedsomkostninger (39). Et telerehabiliteringsredskab der har fundet vej ind i den danske

sundhedssektor er Mitii som har fået driftsaftaler i flere kommuner, derudover har udlandet

også vist interesse for redskabet. Det er derfor af stor betydning, at man som ergoterapeut kan

imødekomme den digitale samfundsudvikling Danmark står overfor, og de problematikker der

kan opstå ved telerehabiliteringsredskaber som Mitii og andre velfærdsteknologiske løsninger

(40).

På trods af at projektets resultater ikke kan generaliseres, mener vi, at de faktorer der har haft

en betydning for at motivere borgere til selvtræning i eget hjem, har en overførelsesværdi til

den måde ergoterapeuter kan motivere borgere til selvtræning. Dette kan både overføres til te-

lerehabilitering i eget hjem med andre telerehabiliteringsredskaber, men også til den mere tra-

ditionelle selvtræning hvor man f.eks. instruerer borgere med ortopædkirurgiske problematik-

ker i ødemreducerende øvelser der skal udføres i hjemmet.

Under projektet har vi fået ideer til yderligere studier, der kunne være interessant at undersøge

i forhold til projektets emne. Den videre forskning kan bestå i at undersøge, hvilke faktorer

der i opstartsfasen med Mitii er motiverende, samt hvorledes denne motivation kan bibehol-

des i en længere periode. Derudover kunne det være interessant at udføre et studie der har til

hensigt at undersøge, hvilken betydning hjemmet har for motivation i forhold til selvtræning

med Mitii.

Litteraturliste

1. Health & Rehab Scandinavia [Internet]. 2014 [cited 2014 Oct 21]. Available from: http://health-rehab.dk/

2. Boyd RN, Mitchell LE, James ST, Ziviani J, Sakzewski L, Smith A, et al. Move it to improve it (Mitii): study protocol of a randomised controlled trial of a novel web-based multimodal training program for children and adolescents with cerebral palsy. BMJ Open [Internet]. 2013 Jan 10 [cited 2014 Oct 9];3(4):e002853 – . Available from: http://bmjopen.bmj.com/content/3/4/e002853.full

3. Apopleksi, kognitive symptomer - sundhed.dk [Internet]. [cited 2014 Oct 20]. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/apopleksi-og-tia/apopleksi-kognitive-symptomer/

4. Wæhrens EE, Winkel f. 1947-08-04 A, Jørgensen f. 1958-04-07 HS, editors. Neurologi og neurorehabilitering. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2013.

5. Forducey PG, Glueckauf RL, Bergquist TF, Maheu MM, Yutsis M. Telehealth for persons with severe functional disabilities and their caregivers: facilitating self-care management in the home setting. Psychol Serv [Internet]. 2012 May [cited 2014 Oct 2];9(2):144–62. Available from: http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=3375593&tool=pmcentrez&rendertype=abstract

6. Nielsen f. 1962 JB, Gade A, Dammeyer J, Hjerneforum, editors. Den plastiske hjerne. Kbh.: HjerneForum; 2011.

7. Neurorehabilitering i praksis. Kbh.: Gad; 2012.

8. Regionernes sundheds It. Telemedicinstrategi. 2011 p. 1–33.

9. Rizzo, A A, Lange, B., Flynn S. Game-based therlerehabilitation. Eur J Phys Rehabil Med. 2009;45(1):143–51.

10. Laver KE, Schoene D, Crotty M, George S, Lannin NA, Sherrington C. Telerehabilitation services for stroke. Cochrane database Syst Rev [Internet]. 2013 Jan [cited 2014 Oct 1];12:CD010255. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24338496

11. Sundhedsstyrrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: - [Internet]. 2011 p. 1–98. Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/behandling-og-rettigheder/genoptraening-og-rehabilitering/rehabilitering/forloebsprogrammer-for-erhvervet-hjerneskade

12. Pareto L, Johansson B, Zeller S, Sunnerhagen KS, Rydmark M, Broeren J. Virtual TeleRehab: a case study. Stud Health Technol Inform [Internet]. 2011 Jan [cited 2014 Nov 11];169:676–80. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21893833

13. Hein HH. Motivation : motivationsteori og praktisk anvendelse. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

14. Hvad er Mitii? | Mitii [Internet]. [cited 2014 Oct 21]. Available from: http://mitii.com/behandler/hvad-er-mitii/

15. Bag om Mitii | Mitii [Internet]. [cited 2014 Oct 21]. Available from: http://mitii.com/om-hec/

16. Mitii og teknik | Mitii [Internet]. [cited 2014 Nov 10]. Available from: http://mitii.com/behandler/mitii-og-teknik/

17. Bilde PE, Kliim-Due M, Rasmussen B, Petersen LZ, Petersen TH, Nielsen JB. Individualized, home-based interactive training of cerebral palsy children delivered through the Internet. BMC Neurol [Internet]. 2011 Jan [cited 2014 Oct 25];11(1):32. Available from: http://www.biomedcentral.com/1471-2377/11/32

18. Place Integration Through Daily Activities 1 Year After Stroke | Melissa Park - Academia.edu [Internet]. [cited 2014 Oct 21]. Available from: http://www.academia.edu/3656749/Place_Integration_Through_Daily_Activities_1_Year_After_Stroke

19. Lindahl M, Juhl f. 1958-06-04 C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.

20. ETF- Faglig inspiration for studerende [Internet]. [cited 2015 Jan 3]. Available from: http://www.etf.dk/faglig-inspiration-studerende

21. Thisted f. 1952 J. Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.

22. Kvalitative metoder : en grundbog. Kbh.: Hans Reitzel; 2010.

23. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring. 3. utgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2011.

24. Koch L, Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3rd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007.

25. Birkler J. Videnskabsteori : en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005.

26. Kvale S, Brinkmann S, editors. Interview : introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

27. Retsinfo [Internet]. [cited 2014 Dec 27]. Available from: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141758

28. Datatilsynet: Studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. [cited 2014 Oct 30]. Available from: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/

29. Datatilsynet: Krav til studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. [cited 2014 Oct 30]. Available from: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/krav-til-studerendes-specialeopgaver-mv/

30. Stokkebæk A, Sygeplejeråd D. Psykologi. Bind 2. Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2002.

31. Beyer N, Lund H, Klinge K. Træning : i forebyggelse, behandling og rehabilitering. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2010.

32. Csikszentmihalyi M. Flow : optimaloplevelsens psykologi. Virum: Dansk psykologisk Forlag; 2005.

33. Bandura A. Self-efficacy : the exercise of control. New York: Freeman; 1997.

34. Varning Poulsen D. Holdtræning : didaktiske perspektiver på grundtræning. Kbh.: Gad; 2009.

35. Townsend E, Therapists CA of O. Fremme af menneskelig aktivitet : ergoterapi i et canadisk perspektiv. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2002.

36. Danmarks Statistik [Internet]. [cited 2014 Dec 26]. Available from: http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2012/2012-01-23-aktiv-aldring.aspx

37. Velfærdsteknologi, IDA [Internet]. [cited 2014 Dec 26]. Available from: http://ida.dk/content/velfaerdsteknologi

38. Ergoterapeutforeningen. Hvad mener Ergoterapeutforeningen om velfærdsteknologi ? 2011 p. 2.

39. Burdea GC. Virtual rehabilitation--benefits and challenges. Methods Inf Med [Internet]. 2003 Jan [cited 2014 Dec 27];42(5):519–23. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14654886

40. Det digitale samfund - DI [Internet]. [cited 2014 Dec 26]. Available from: http://di.dk/Opinion/detdigitalesamfund/Pages/default.aspx

Bilag 1 - Søgematrix

Eksempel på søgematrix fra Cochrane Library

Bilag 2 - Interviewguide

Interviewguide til borgerne

Tema: Introduktion af os.

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Fortæl om formål og samtykkeer-

klæring.

Hvem er vi?

Hvad handler projektet om?

Jeg har en dårlig hukommelse så jeg skri-ver ned undervejs- er det okay?

Nogen spørgsmål inden vi går i gang?

Tema: Præsentation af borgeren

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Kan du fortælle mig lidt om dig selv?

f.eks. alder, gift osv.

Hvor gammel er du?

Er du gift? Hvis ja, er manden/konen me-get hjemme og i hvilket tidsrum?

Har du nogen børn?

Er du på arbejdsmarkedet? Hvad har du ar-bejdet med?

Har du nogle hobbyer eller fritidsaktivite-ter?

Tema Borgerens sygdomsforløb

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Kan du fortælle lidt om dit forløb? Hvor og hvor lang tid?

Hvornår fik du din blodprop/ hjerneblød-ning?

Hvilke symptomer havde du?

(Kognitive)

Tema Aktivitet

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Hvordan påvirker symptomerne din

hverdag?

2. Har du haft nogle mål for trænin-gen?

Hverdagsaktiviteter

Langsigtede

Delmål

Tema Mitii - introduktion

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Kan du forklare om opstarten med

Mitii?

2. Følte du dig godt klædt på til den før-

ste træningen, efter introduktionen?

3. Hvordan oplevede du det, at skulle

træne med Mitii?

4. Hvor meget var der aftalt, at du skulle

træne med Mitii?

Opsætning - hvem var med?

Vil du forklare hvordan den forløb?

Vidste du hvorfor du skulle træne med Mitii, og hvad det skulle gøre godt for?

Du må gerne uddybe det?

Kunne du overholde det?

Årsag til evt. manglende træning?

Gode og dårlige dage?

Tema Mitii - Terapeuten

Hovedespørgsmål Underspørgsmål

1. Hvordan foregik kommunikationen mellem

dig og terapeuten?

2. Hvor ofte oplevede du, at der blev justeret på

opgaverne?

3. Var opgaverne tilpas udfordrende

Hvor ofte og hvordan?

For meget/ lidt?

Hvis nej- hvorfor det?

Hvis ja- hvordan det?

Tema Mitii - Borgeren

Hovedespørgsmål Underspørgsmål

1. Hvordan oplevede du det, at træningen var

baseret på et spil?

2. Hvad har motiveret dig til, at bruge Mitii

3. Hvilke følelser oplevede du at Mitii kunne

frembringe?

Synes du at det var tydeligt når du havde udført en opgave rig-tigt eller forkert?

Tema Mitii og omgivelser

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Hvordan oplevede du det at træne i dit eget

hjem?

2. Er det nyt for dig, at træne hjemme?

3. Hvad har det betydet for dig, at du kan træne

hjemme?

Debriefing

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Har du ideer til hvordan spillet kunne forbed-

res og gøres mere motiverende for dig selv og

andre borgere?

2. Er der noget du har lyst til at fortælle, som vi

ikke har spurgt om?

3. Har observatøren nogle spørgsmål?

Interviewguide til ergoterapeuten

Tema: Introduktion af os

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Fortæl om formål og samtykkeerklæring. Hvem er vi?

Hvad handler projektet om?

Jeg har en dårlig hukommelse så jeg skriver ned undervejs- er det okay?

Nogen spørgsmål inden vi går i gang?

Tema: Præsentation af informanten

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Vil du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde

med Mitii?

Hvor længe har du arbejdet som ergoterapeut?

Hvornår begyndte du at arbejde med Mitii?

Tema: Mitii og ergoterapeuten

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Hvilke overvejelser gør du om hvilke borgere

der skal bruge Mitii.

2. Oplever du at patienterne er motiveret for

træningen?

3. Hvordan introducere du en borger til Mitii.

Hjerneskadens påvirkning (ini-tiativ, temperament)

Ja/ nej hvordan?

Hvordan forklarer i borgerne, formålet med at bruge Mitii?

Hvordan klæder i patienterne på til træning med Mitii?

Tema: Ergoterapeuten og borgeren

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Oplever du at borgeren overholder aftalerne

omkring træningsmængden?

2. Hvordan foregår kommunikation mellem dig

og borgerne?

Hvad gør du hvis de ikke over-holder aftalerne?

Hvor ofte?

Tema: Mitii og graduering

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Hvad gør du for at motivere borgeren?

2. Hvilke elementer tænker du er demotiverende

for en borger?

Har i brugt målsætning, delmål?

Er der et sammenspil?

Inddrager du de pårørende?

Var der tekniske problematik-ker?

Opstår der manglende samspil?

Tema: Mitii og omgivelser

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Hvordan oplever du det, at træningen foregår

i borgerens eget hjem?

Hvordan oplever du distance mellem dig og borgeren?

Tema: Debriefing

Hovedspørgsmål Underspørgsmål

1. Har du ideer til hvordan spillet kunne forbed-

res og gøres mere motiverende for borgerne?

2. Hvordan oplever du at benytte den her form

for rehabilitering?

3. Er der noget du har lyst til at fortælle, som vi

ikke har spurgt om?

4. Har observatøren nogle spørgsmål?

Andre måder at benytte mitii på.

Bilag 3 - Samtykkeerklæring

Vedrørende deltagelse som informant i Bachelor projekt. Undertegnede giver hermed tilladelse til, at ergoterapeutstuderende Lis Kofod-Nielsen, Ca-milla Jensen og Michela Nygaard Jensen må indhente, og benytte relevante oplysninger om de udvalgte personer.

• Jeg har modtaget mundtlig og skriftlig information, så jeg ved nok om projektets for-mål og metode til at sige ja til at deltage.

• Jeg giver tilladelse til, at mine oplysninger fra interviewet anvendes anonymt i projek-tet, samt i evt. efterfølgende publicering.

• Der er mulighed for at gennemlæse interviewene.

• Jeg er informeret om, at jeg til enhver tid kan trække mig fra projektet og at mine data

vil blive destrueret.

• Interviewet vil blive optaget på diktafon, og slettes efter eksamination.

• Interviewet bliver transskriberes, og destrueret efter eksaminationen. Anonymiserede uddrag kan forekomme i opgaven.

Ved spørgsmål kontakt venligst: Ergotereapeutstuderende Michela Jensen, på tlf. 27 58 00 05 eller på mail: en11s215@ucsj.dk

Borgerens navn:_____________________________________________

Dato:__________________ Underskrift:__________________________

Med venlig hilsen Lis Kofod-Nielsen, Camilla Jensen og Michela Nygaard Jensen Vejleder for projektet: Agnete Sillesen ags@ucsj.dk Ergoterapeutstuderende ved University College Sjælland. Parkvej 190. 4700 Næstved

Bilag 4 - Projektbeskrivelse

Deltagerinformation

til de fire borgere

Vi er tre ergoterapeutstuderende, fra University College Sjælland i Næstved, der er i gang med, at skrive et bachelorprojekt. I forbindelse med projektet vil vi derfor gerne i kontakt med personer der har haft en blodprop eller en hjerneblødning, og som har benyttet Mitii Kinect i deres træningsforløb. Vores fokus vil være på dine oplevelser med Mitii Kinect, og hvilke faktorer der har bidraget til at moti-vere dig for træningen i hjemmet. Din deltagelse i projektet kan bidrage med viden til hvordan borgere oplever denne trænings-form, og hvilke behov de har. Herved skabes der viden, som kan bruges af ergoterapeuter i samarbejde med patienten der har haft en blodprop eller hjerneblødning. Hvis du vælger at deltage i projektet, som vi selvfølgelig håber, vil dette være via et interview på max. 1 times varighed. Din deltagelse er frivillig og du kan til enhver tid trække dig fra projektet. Dine data vil blive destrueret og ikke længere blive benyttet efter projektets afslutning, eller ved afbrudt delta-gelse. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymiseret. Din deltagelse i pro-jektet vil ikke have indflydelse på dit videre behandlingsforløb. Hvis du har lyst og har mulighed for at deltage i vores projekt, vil vi meget gerne høre fra dig. Det vil være en stor hjælp, og du vil modtage en samtykkeerklæring, som vi beder dig under-skrive. En samtykkeerklæring sikre b.la. din anonymitet og din deltagelse i projektet. Ved spørgsmål kontakt venligst: Ergotereapeutstuderende Michela Jensen, på tlf. 27 58 00 05 eller på mail: en11s215@ucsj.dk Med Venlig Hilsen Lis Kofod-Nielsen, Camilla Jensen og Michela Nygaard Jensen Vejleder for projektet: Agnete Sillesen ags@ucsj.dk Ergoterapeutstuderende ved University College Sjælland. Parkvej 190. 4700 Næstved.

Deltagerinformation

til ergoterapeuten

Vi er tre ergoterapeutstuderende, fra University College Sjælland i Næstved, der er i gang med, at skrive et bachelorprojekt. I forbindelse med projektet vil vi derfor gerne i kontakt med ergoterapeuter der har erfaring med at benytte Mitii Kinect, i forhold til patienter med kognitive problematikker som følge af en apopleksi. Vores fokus vil være på dine oplevelser med at bruge Mitii Kinect i rehabilite-ringen, og hvilke faktorer der har bidraget til at motivere patienterne til, at vedholde trænin-gen i hjemmet. Din deltagelse i projektet kan bidrage med viden, i forhold til hvordan ergoterapeuter motive-rer, fremmer og vedholder egentræning med Mitii Kinect. Hvis du vælger at deltage i projektet, som vi selvfølgelig håber, vil dette være via et interview på max. 1 times varighed. Din deltagelse er frivillig og du kan til enhver tid trække dig fra projektet. Dine data vil blive destrueret og ikke længere blive benyttet efter projektets afslut-ning, eller ved afbrudt deltagelse. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymi-seret. Hvis du har lyst og har mulighed for at deltage i vores projekt, vil dette være en stor hjælp, og du vil modtage en samtykkeerklæring. Ved spørgsmål kontakt venligst: Ergotereapeutstuderende Michela Jensen, på tlf. 27 58 00 05 eller på mail: en11s215@ucsj.dk Med Venlig Hilsen Lis Kofod-Nielsen, Camilla Jensen og Michela Nygaard Jensen Vejleder for projektet: Agnete Sillesen ags@ucsj.dk Ergoterapeutstuderende ved University College Sjælland. Parkvej 190. 4700 Næstved

Bilag 5 – Transskriptionsprocedure

Symbol Betydning

… Pauser mellem det der bliver sagt

Ord Ordet har en betoning (følelser)

ORD Kraftige ord i forhold til den omgivende tale

() Transkribenten kan ikke høre hvad der bli-

ver sagt

# Fagter som underbygger det sagte

¤ Interviewer udtrykker sig anerkendende