LAGER-oc PAKHUSARBEJDERNES

FAGFORENING I ÅRHUS 1956-1979

EN SOCIALDEMOKRATISK

FAGFORENINGS LØNPOLITIK

Af Lars Stige]

IndledningDenne undersøgelse over Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforenings(L.P.) historie siden 1956 er blevet til i løbet af efteråret 1979 og foråret 1980

som et led i et større projekt om SiD's lønpolitik i perioden 1956 til 1979.

LP. blev her udvalgt som et eksempel på, hvordan en afdeling i et normal-

løns/lavtlønsområde arbejder og har udviklet sig. En lignende undersøgelseskulle have været foretaget af Jern- og Metalarbejdernes Fagforening (ogsåunder SiD) i Århus for derigennem at have sammenlignet en afdeling i nor-

mallønsområdet med en afdeling i minimallønsområdet. I denne afdelingnærede ledelsen imidlertid betænkelighed ved at stille det relevante mate-

riale til rådighed.Det var derfor så meget desto mere heldigt, at bestyrelsen i L.P. viste sig

at være meget åben over for projektet og ikke alene stillede materialet til

rådighed, men også bidrog med væsentlige oplysninger, mens gennemlæs-ningen af materialet foregik på afdelingskontoret og senere lod sig udsætte

for'regulære interviews.

Jeg stiller mig noget tvivlende over for om et manuskript af denne karak-

ter - som en slags gengæld \- vil kunne finde konkrete anvendelsesmulig-heder i afdelingens arbejde. Efter den første gennemskrivning af materialet

- der var ca. dobbelt så stort som denne artikel- gav afdelingsledelsen ud-

tryk for, at hvis det skulle bruges, skulle det skrives sammen over forskel-

lige temaer og udsendes som pjecer i forbindelse med studiekredsarbejdetiafdelingen. Noget lignende gav venstrefløjen i afdelingen udtryk for. Des-

uden var det for begge parter et problem at forholde sig til et så omfangsrigtskriftligt materiale. En nedskrivning og tematisering er derfor den næste

fase efter denne årbogsekskursion ud i den traditionelle offentlighed for

historiske analyser. Dette arbejde kræver et snævrere samarbejde med de

aktive og interesserede medlemmer i afdelingen for at give temaerne noglemere fremadrettede perspektiver, der kan diskuteres i studiekredsene påbaggrund af de historiske erfaringer. Det er imidlertid min hidtidige erfa-

ring med arbejdet i afdelingen og mere generelt i SiD, at den slags erfarings-formidling, som vi som historikere traditionelt laver, ikke har den store ogbrede erkendelsesmæssige effekt. Det kniber kort sagt med at se nytten afhistorien i det daglige politiske og faglige arbejde. En af årsagerne er bl. a.,

128

at vi som historikere har utroligt svært ved som udenforstående at se og

knytte an til de perspektiver, som de, vi skriver til og om, finder relevante.

Og en anden årsag er, at vi fortrinsvis skriver og først i de seneste år er

begyndt at tænke i alternative formidlingsformer.'

Undersøgelsens hovedproblemstilling er at belyse udviklingen i fagfore-ningens lønpolitiske aktiviteter gennem perioden.

Vi ser her dels på L.P.”s stilling i forhold til hovedforbundets (SiDs) lavt-

lønspolitik dels på L.P.'s lokale lønpolitiske muligheder. Der fokuseres så-

ledes både på L.P.,s forhold til SiD og på afdelingens forhold til de lokale ar-

bejdspladser. Derimod er L.P.,s relationer til de øvrige lokale SiD afdelin-

ger og til den øvrige århusianske fagbevægelse ikke med i undersøgelsen,idet disse relationer har været af begrænset omfang og uden betydning for

lønpolitikken. Ligeledes betyder det organisatoriske lønpolitiske udgangs-punkt, at afdelingens beskæftigelse med mere overordnede lokalpolitiskeproblemstillinger og medlemmernes lokalpolitiske situation ikke inddra-

ges i fremstillingen.Undersøgelsen er opdelt i tre kapitler. I det første kapitel præsenteres

nogle væsentlige sider af fagforeningens udvikling som organisation.Kapitlet danner baggrunden for det andet kapitel, der beskæftiger sig med

afdelingens lønforhold igennem perioden. Dette kapitel har hovedvægten i

fremstillingen, idet det er hensigten at belyse den lønpolitiske udviklinginden for en normalløns/lavtløns-afdeling. Vi ser her på de skift, der sker fra

50,erne til højkonjunkturen og siden ind i krisen. Her belyses L.P.”s rolle og

holdning i overenskomstsituationerne, samt hvordan det daglige arbejdemed medlemmernes lønforhold har udviklet sig. I kapitel 3 vender vi til-

bage til organisationen og ser her på de aktiviteter, fagforeningen har

iværksat siden begyndelsen af 70lerne dels for at dæmme op mod den sti-

gende medlemspassivitet dels som følge af, at afdelingen ser\signødsaget til

at varetage et stadig større spektrum af medlemmernes levevilkårsin-

teresser.

Materialet

Hovedkilden til L.P.'s historie er forhandlingsbogen. Heri er referater fra

bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og fra enkelte andre afdelings-møder. Forhandlingsbogens værdi som kilde er afhængig af sekretærens

principper for referatskrivning. I dette tilfælde er der indtil 1968 tale om et

ret udførligt referat af diskussionerne om de enkelte sager. Desuden er

bl. a. de resolutioner, som blev vedtaget på generalforsamlingerne for en

stor dels vedkommende skrevet ned i forhandlingsbogen. Efter 1968 er der

mere tale om beslutningsreferater, hvor baggrunden for beslutningerne og

til tider også selve beslutningerne ikke altid er lige gennemskuelige.I noterne er henvisningerne til forhandlingsbogen gengivet på denne

måde: B = bestyrelsesmøde og GF = generalforsamling.

129

Forhandlingsbogens manglende kildeværdi siden 1968 kompenseres af,at formanden fra dette tidspunkt dels har gemt sit manuskript til general-forsamlingsberetningen dels har udsendt beretningen til tillidsmændene

forud for generalforsamlingen. Også denne kilde har ændret karakter gen-nem tiden, idet formanden i beretningen i stadig større udstrækning er gåetover til at trække de brede linier i arbejdet op, mens de konkrete sager,resultater og modsætninger til dels er udeladt.

Afdelingen har ikke bevaret den korrespondance, der er gået til og fra af-

delingen.I forbundets arkiv'findes en del supplerende materiale til afdelingshi-

storien. Indtil omstruktureringen af arkivet i 1974 er alle sager fra afdelin-

gen arkiveret under afdelingens navn. Her ligger alt: forespørgsler og reso-

lutioner til forbundet, referater fra mæglingsmøder og lokale overens-

komster. Desuden ligger en mindre del af materialet arkiveret under Sam-

menslutningen af -Havne- og Købmandsorganisationer, der er L.P.,s største

arbejdsgivermodpart på landsplan. Efter 1974 er arkivet struktureret kro-

nologisk med tilgang via afdelingsnavn og sagsnr. Her er der foretaget en

selektering af materialet, således at forespørgsler, resolutioner etc. er sietfra på samme måde som afdelingens lokaloverenskomster. Tilbage i arkiveter de sager, der har givet anledning til faglige problemer af organisatoriskeller overenskomstmæssig art.

l forbundets kongresprotokoller findes materiale vedr. L.P.'s optrædenpå kongresserne både fra talerstolen og i forslagene, der blev stillet af af-

delingen til kongressen. Desuden findes heri oversigter over afdelingensmedlemstal samt (for de senere år) resultaterne af urafstemningerne. Des-

uden vil der i undersøgelsen blive henvist til forbundsledelsesreferater i det

omfang forbundets generelle politik bliver berørt.Det skriftlige materiale er suppleret med interviews med de nuværende

og et enkelt tidligere bestyrelsesmedlemmernog tillidsrepræsentanter.Til afsnittet om afdelingens lønforhold (kapitel 2) er desuden anvendt en

del yderligere materiale, der vil blive kommenteret i sammenhæng med

dette kapitel.' '

Lager- og Pakhusarbejdemes Fagforeningi Århus - en

præsentationaf fagforeningen som organisationSiD-kontoret på hjørnet af Mørchsgade og Christiansgade i Århus er

Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforenings afdelingskontor. Går man ind

på kontoret, møder man 4 modne tillidsmænd, der leder fagforeningensdaglige arbejde. I byens avis og ved offentlige møder er det ofte én afdisse 4

og i særdeleshed formanden, der identificeres med fagforeningen. MenL.P. består ligesom alle' andre fagforeninger af andet og mere end et fag-foreningskontor, det traditionelle billede af Lyngsie og de fastansatte til-Iidsmænd.

130

Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening består af de godt 2000 arbej-dere, som i dag er medlemmer af afdelingen. Desuden består L.P. af de til-

lidsmænd og klubber, der er rundt omkring på de forskellige virksomheder.

Hvert enkelt medlem, tillidsmændene, klubberne, afdelingsbestyrelsen,generalforsamlingen og fagforeningskontoret med de fastansatte tillids-

mænd er dele af fagforeningens organisation.'

Vi skal i dette kapitel se på, hvordan fagforeningen på forskellige organi-satoriske niveauer har udviklet sig fra midten af 50'erne til i dag.

Brancher i L.P.

Fagforeningen blev stiftet den 23. april 1889 efter i nogle år at have eksi-'

steret som syge- og hjælpeforening. Den hed fra starten »Arbejdsmænde-nes Fagforening i Aarhus« og blev forkortet til Afd. A. Den omfattede de

fleste af byens arbejdsmandskategorier. Dog havde havnearbejderne alle-

rede i 1885 grundlagt deres egen arbejdsmandsafdeling.1Der opstod hurtigt behov for særlige brancheafdelinger og nye arbejds-

mandsafdelinger blev én efter én grundlagt. Afdeling A afgav derved lidt

efter lidt dele af sin medlemsskare. Den største udspaltning fandt sted i

1919, da oliearbejderne, jord- og betonarbejderne og fabriksarbejderne gikegne vejez. Først i 1945 fandt den sidste udskilning sted, da ekstraarbejder-ne ved DSB startede deres egen afdeling3.

Afdeling A. skiftede i 1950 navn til Lager- 0g Pakhusarbejdernes Fag-forening. Navneskiftet afspejlede ganske vist, at lager- og pakhusarbej-derne udgjorde grundstammen i afdelingen, der da også blev tilknyttet for-

bundets transportgruppe. Men lager- og pakhusarbejderne udgjorde langt \

fra hele medlemskredsen. Der var dengang som nu mange forskelligartedearbejdergrupper inden for L.P. Der er store virksomheder som Korn- og

Foderstofkompagniet (KFK), Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)(tidligere Jydsk Andels Foder, JAF), FDB, Gartnernes Salgsforening(GASA), Cold Stores og oliefirmaerne på havnen. På disse arbejdspladserfinder man lagerarbejdere i traditionel forstand, men også her er der enkel-

te medlemmer, der er beskæftiget med egentlig produktion. Man kan sige,at enkelte af disse firmaer - især korn- og foderstoffirmaerne -

gennemtiden har udviklet sig til, ved siden_afat varetage lagerfunktioner, også at

udføre en egentlig industriel produktion. Vi skal ikke her tilnærmelsesvist

forsøge at skitsere denne udvikling på virksomhedsniveau blot slå fast, at

L.P. fortsat organiserer medlemmerne ved disse virksomheder. I dag er kun

ca. halvdelen af afdelingens medlemmer egentlige lager- og pakhusarbej-dere. Tidligere var andelen større, men siden midten af 60”erne er faggrup-pen gået stærkt tilbage som følge af rationaliseringer.

Desuden organiserer L.P. isoleringsarbejdere, hvis fagområde er stærkt

beslægtet med forbundets bygge- og anlægsgruppe. På Hudcentralen udfø-

rer L.P.”erne arbejde, der grænser tæt op til slagteriarbejde, og ved offent-

lige arbejdspladser som postvæsenet og byens teater er der ligeledes et stort

13]

antal medlemmer. En del af medlemmerne gør oven i købet i det kuli-

nariske, idet en stor del af pølsemændene rundt omkring på gader og stræ-

der også er medlemmer af L.P. A

Organisationen på arbejdspladserneI jubilæumsskriftet fra 1949 anslog daværende afdelingsformand, HenryKortsen, at medlemmerne fordelte sig over 200 arbejdspladser. Da med-lemstallet svingede omkring 1200 mand, er det tydeligt, at den lille arbejds-pladstype var fremherskendei Der var dog undtagelser: F .D.B. og de to

store kornfirmaer KF K og JAF havde hver især op til et par hundrede lager-og pakhusarbejdere på lønningslisten. Det var primært på disse arbejds-pladser, at afdelingens medlemmer havde organiseret sig i stærke klubber,som afdelingen kunne støtte sig til. Desuden var der på enkelte andre ar-

bejdspladser mere eller mindre faste klubber.

Kildematerialet til klubbernes historie ligger primært i de enkelte klubbers forhandlings-bøger. To af klubbernes protokoller har været gennemarbejdet i forbindelse med dette pro-

jekt for at kunne belyse aktivitetsfelterne. Til udarbejdelsen af en egentlig klubhistorie må

forhandlingsbøgerne betegnes som værende for summariske. Meget ofte er referaterne me-

get tynde -'ofte i en grad, der kun muliggør en konstatering af, at der har været møde.'0g ofte

er sager fra arbejdspladsen, som er registreret enten i forbundsarkivet eller på afdelings-niveau slet ikke omtalt i klubprotokollen. Selv om dette ingenlunde nødvendigvis er et gene-relt fænomen vil det være nødvendigt i udarbejdelsen af en klubhistorie at supplere mate-

rialet med interviews og arbejdsgivermateriale. Desuden kan man støde ind i det problem, at

de skiftende klubformænd eller sekretærer ikke altid har været lige kvikke til at overdrageforhandlingsbogen til efterfølgeren. Vi skal imidlertid her primært se på, hvordan klubben

har markeret sig i fagforeningens arbejde,

Indtil 1960'erne var det de to store kornklubber, der prægede og domine-

rede afdelingens arbejde. Af bestyrelsens 9 medlemmer tegnede K.F.K.-

og J .A.F .-klubberne sig for 6 eller 7 personer5, og det var primært disse

klubber, der fremlagde et utal af sager på bestyrelsesmøderne. De to

kornklubbers dominans afspejlede dels et velfungerende klubarbejde og'

dels, at kornfirmaerne var de største arbejdspladser. I 1950,erne var der

f. eks. 2-300 L.P.”ere på K.F.K. Medlemmerne her kunne derfor relativt

let dominere afdelingens generalforsamlinger og sørge for, at kornfolk

blev repræsenteret i afdelingsbestyrelsen.De to kornklubber er stiftet i 1907 og havde derfor på det tidspunkt, hvor

denne undersøgelse starter en lang faglig tradition på bagen. Ingen arbej-der kom ind på disse arbejdspladser uden at den røde fagforeningsbog var i

orden. Som de eneste af L.P.,s klubber rådede de over økonomiske midler

og opkrævede et medlemskontingent. Dette kontingent blev på K.F.K. i

1964 forhøjet fra 50 øre til 1 kr. om ugen og atter forhøjet til 2 kr. i 19766.

Klubberne havde også selvstændige sygekasser i modsætning til resten

af fagforeningen. Midlerne hertil kom bl.a. fra småbeløb i uafhentede

lønningsposer, og når arbejderne fik udbetalt en ekstraordinært beløb af

firmaet, f. eks. en efterbetaling.

132

;i

Vi skal her med nogle få stikord nøjes med at give et billede af, hvad

klubbernes protokoller har registreret som 'aktivitetsfelter fra midten af

50,erne til midten af 60,erne: Betalingssatser, gifttillæg, støvplage, sani-

tære forhold i opholdsrum 0g baderum, emsige arbejdsledere, problemer i

arbejdsgangen, der hindrer en' god akkord, afskedigelsessager, sommer-

udflugt og årligt keglespil.På en hel del arbejdspladser, hvor der ikke eksisterede klubber, havde

L.P. tillidsmændene at trække på. I 1964 var man nået op på at have 44 til-

lidsmænd7.'

'

'

Indtil slutningen af 60,erne var der 9-10 klubber i afdelingen.Herefter fik klubarbejdet et kraftigt skub, så man i dag er oppe på 16

klubber. Denne vækst hænger sammen med, at det ikke har skortet på op-

fordringer fra afdelingens side til at danne klubber. Selv om der ikke er

tvungent medlemsskab af disse klubber, anslår formanden, at ca. 80% af

L.P.-medlemmerne også er medlem af klubben på deres arbejdsplads.Den nuværende formand, Eigil Kracht, fortæller om klubbernes forhold

til afdelingen:

»I det daglige arbejde har klubberne den nødvendige og normale kontakt. Når man har en

klub på en arbejdsplads, har man en klubbestyrelse, hvor tillidsmanden altid er formand og*

dermed får man den nære kontakt med klubberne. Så snart der er problemer af den ene eller

den anden art, så er det mange gange sådan, atdet har været behandlet på et frokostmøde i

klubben, hvor mange har været med og drøftet tingene. Dette giver klubbestyrelse eller til-

lidsmand en bedre baggrund for at komme og tilbagemelde til mig om problemerne. Det er

gerne mig, der forhandler om de faglige problemer.«8

Så vidt vi kan se er det fortrinsvis klubberne selv, der tager initiativ til at

sætte tingene i gang inden for klubben og på arbejdspladsen - kun når der

opstår problemer, trækker man på afdelingens hjælp.I forhold til klubbernes aktivitetsfelter kan vi atter for 60”erne og 70'erne

med få stikord sige lidt om kornklubbernes arbejde: Problemer omkringudarbejdelsen og virkningen af produktionstillægsaftaler (se flg. kapitel),krav om arbejdstøj, støvplage og i det hele taget arbejdsmiljøproblemer,rationalisering, firmasport, keglespil, sommerudflugt. Klubberne afholder

generalforsamling hvert halve år, hvor afdelingsbestyrelsen som regel del-

tager. .

Kornklubberne dominerer i dag ikke længere afdelingen. I takt med be-

_ skæftigelsesnedgangen som følge af rationaliseringerne på korn- og foder-

\stoffirmaerne mindskedes også kornmedlemmernes indflydelse i afdelin-

gen. I dag er det faktisk kun den populære kasserer, Viggo Jensen, der har

siddet i bestyrelsen siden slutningen af 50”erne, der repræsenterer kornet.

Resten af bestyrelsen repræsenterer et bredt udsnit af afdelingens arbejds-

pladser. ,

L.P. har_i dag 50 tillidsmænd, hvorved 2/3 af medlemmerne er dækket

ind.9

Siden slutningen af 60,erne har afdelingen søgt at kvalificere tillidsmæn-

denes arbejde gennem forskellige former for kursusaktiviteter. Dels har

133

afdelingen selv etableret studiekredse, dels har man agiteret kraftigt for atsåvel tillidsmænd som medlemmer skulle melde sig til forbundets kurser.

Organisationenpå afdelingsplanMedlemstal

Antallet af medlemmer i afdelingen lå efter udskillelsen af ekstraarbejder-ne i 1945 ret stabilt omkring 1000-1200 medlemmer frem til midten af70*erne. Fra 1975 begyndte medlemstallet at stige bl.a. som følge af den

stigende arbejdsløshed, der fik mange fagforeningstvivlere til at lade sigorganisere. I 1976 var der i begyndelsen af året 1500 medlemmer og i løbet

'

af året kom ca. 100 nye til. I 1978 rundede man medlem nr. 2000”. I løbet af

perioden 1973 til 1979 er afdelingens medlemstal blevet fordoblet.I 1970 fik afdelingen sine første kvindelige medlemmer. Det var kvinde-

lige arbejdere, der arbejdede i sorteringen på Århus Posthus". I 1977 kom '

U

den første kvinde ind i afdelingsbestyrelsen og samme år var den ene af

_

“

afdelingens kongresdelegerede en kvinde. I dag har afdelingen ca. 160

kvindelige medlemmer.

GeneralforsamlingemeAfdelingens generalforsamlinger fra 1956 til midten af 60”erne var ret vel-

besøgte. Gennem hele perioden har der været to årlige generalforsamlin-ger, hvortil kom de ekstraordinære, hvor man fortrinsvis diskuterede

mæglingsforslag. Det var især disse ekstraordinære generalforsamlinger,hvor mæglingsforslagene blev forelagt, der samlede et stort antal med-lemmer. Fremmødet til de ordinære generalforsamlinger i 50”erne var

noget mindre, men dog en del højere end i 60”erne, hvor der var flere

eksempler på generalforsamlinger med under 50 deltagere. Denne tendensfortsatte i 70'erne. Indtil 1974 svingede tallet omkring 50 deltagere og siden

- efter den kraftige medlemsforøgelse - har tallet ligget mellem 70 og 100.12Indholdet og formen for generalforsamlingerne har ændret sig en del i

den nuværende formands tid, d.v.s. siden 1968. Før den tid bestod beret-

ningen ofte i en gennemgang af afdelingens aktiviteter, hvor afdelingspro-tokollen mere eller mindre blev læst op. I de senere år er man for det første

gået over til at sende beretningen ud på forhånd til tillidsmændene (fra1979 via debatbladet til alle medlemmerne). For det andet har indholdet af

formandens beretning ændret sig i retning af i større grad at ridse de megetstore, brede linier i den forløbne periodes arbejde op samt at give noglebud på det fremtidige arbejde, uden at der dog er tale om, at beretningenlægger op til en debat om det fremtidige arbejde. Man kan roligt sige, at

beretningerne i stigende grad har forsøgt at bevæge sig behændigt udenom de modsætninger og meningsforskelle, der eksisterer i det daglige ar-

bejde. Muligvis hænger det lave fremmøde til generalforsamlingernesammen med dette forhold.

'134

L.P.'s bestyrelse i jubilæumsåret 1979. Øverst fra v. Marie Olsen, Hans J. Møldrup, Ole

Aagaard, Finn Mortensen. Nederst fra v. Arne Thomsen, Viggo Jensen, Eigil Kracht, Viggo

Engholm og Henry Mikkelsen

Tidligere var beretningerne mere konkrete og indeholdt en omtale af

arbejdet inden for de forskellige brancher og arbejdet med mere specielleproblemer. Disse ting har Eigil Kracht efterhånden udeladt og overladt til

behandling på de enkelte branchers klubgeneralforsamlinger.

Arbejdet på kontoret

På generalforsamlingerne vælges den bestyrelse, der forestår det dagligearbejde. I L.P., som er en relativ stor afdeling, har nogle af bestyrelsesmed-lemmerne gennem hele perioden været fastansatte tillidsmænd på konto-

ret, og disse har derfor i realiteten varetaget det daglige arbejde. Fagfore-ningskontoret bestod indtil begyndelsen af 70”erne af to fastansatte tillids-

mænd, formanden og kassereren. Disse to varetog til hovedsagen fagfore-ningens organisatoriske og lønpolitiske interesser, d.v.s. såvel arbejdetmed til at få folk til at lade sig organisere på de virksomheder, hvor der ikke

eksisterede en tilstrækkelig stærk klub eller tillidsmand, som arbejdet med

at forhandle 'og etablere overenskomster og sikre disses overholdelse.

Først i 1971 blev der ansat en tillidsmand til at varetage specielt det organi-satoriske arbejde - arbejdet med kontakten til arbejdspladserne og med-

lemmerne. Dette arbejde fik herefter tydeligvis et bedre grundlag, idet der

135

nu kunne anvendes mere tid på at overtale eller lægge pres på fagfore-ningstvivlerne. Kontaktmanden har stort set aldrig haft problemer med at

komme ind på en arbejdsplads og snakke med folk. Ud fra devisen »man

kan altid få et utilfreds medlem« køres en blød linie, når folk skal overtalestil at lade sig organisere. Argumenterne er solidaritet, den røde fagfore-ningsbog som sikkerhed, arbejdsløshedskassen etc. Imidlertid mener kon-taktmanden idag, at der har været og er for lidt tid til besøg på arbejdsplad-serne, idet han også er pålagt *en lang række andre opgaver: ferieafløsningfor de øvrige på kontoret, kursustilmeldingertil forbundskurserne og re-

daktion af afdelingens blad. Desuden var det kontaktmanden, der repræ-senterede afdelingen i Folkebevægelsen mod EF, hvis arbejde afdelingenbåde støttede økonomisk, politisk og altså også med kontaktmandens ar-

bejdskraft. Af den grund er der stadig problemer med at få folkene på de

mange små arbejdspladser organiseret". Men krisen og den stigende ar-

bejdsløshed har tilsyneladende erstattet kontaktmandens mange og godeargumenter.

-

I 1977 besluttede generalforsamlingen efter forslag fra postarbejde'rne at

ansætte yderligere en fast tillidsmand primært'til varetagelse af de arbejds-miljømæssige og socialpolitiske problemer i medlemskredsen” - dette

arbejde kommer vi ind påi kapitel 3.Det lønpolitiske arbejde har gennem hele perioden været varetaget pri-

mært af formanden, der også - i 70'erne sammen med næstformanden -

har tegnet afdelingen udadtil og til forbundet, hvor de skiftende formændfor alles vedkommende har siddet i grupperepræsentantskabet, mens

enkelte - bl.a. den nuværende formand - har haft plads i hovedbesty-relsen.

*

På trods af at der er blevet flere til at varetage afdelingens daglige ar-

bejde er en meget stor del af arbejdet og beslutningerne stadigvæk centre-

ret om formanden.'

De fastansatte tillidsmand vælges i L.P. på generalforsamlingen på liniemed de øvrige bestyrelsesmedlemmer. I modsætning til andre afdelingerer de fastansattes position i bestyrelsen ikke sikret ved specielle valgregler.Lønnen fastsættes på generalforsamlingen og udgjorde i 1979 2000 kr. om

ugen. Et forslag om at lønnen skulle ligge på medlemmernes gennemsnits-niveau (en slags produktivitetsfremmende lønsystem for fastansatte fag-foreningsfunktionærer) har ikke vundet opbakning bl. a. fordi afdelingenikke fører nogen lønstatistik. Til sammenligning kan det dog nævnes, at de

351 lager- og pakhusarbejdere, der i 1979 var omfattet af DA,s statistik for

Århus i gennemsnit tjente 1740 kr. om ugen (incl. overtid og skiftehold).“5Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode har for flere medlemmer

været meget længe, d.v.s. op til 10 år eller mere. Den nuværende kassererhar været med i over 20 år, formanden i 13, sekretæren i 12 og næst-formanden i 6 år. De resterende bestyrelsesmedlemmer har en ancien-nitet på fra 0 til 11 år. .

Hvor bestyrelsesmøderne frem til slutningen af 60'erne stort set var den

l36

eneste form for mødeaktivitet påkontoret, skete der i slutningen af 60'erne

et opsving i arbejdet. Der blev efterhånden nedsat en række udvalg under

bestyrelsen, der skulle arbejde med forskellige problemstillinger: oplys-ningsudvalg, arbejdsmiljø- og bistandslovsudvalg, arbejdsløshedsudvalg, ›

ungdomsudvalg mm. I disse udvalg kunne alle medlemmerne principieltdeltage i arbejdet. Vi skal i kapitel 3 vende tilbage til enkelte af disse ud-

valgs arbejdsområder. ⁄

Politiske modsætninger i L.P.

Hvis man spørger de fire fastansatte bestyrelsesmedlemmer, hvilken rolle

partipolitiske modsætninger og diskussioner spiller og har spillet i afdelin-

gens daglige arbejde, får man at vide, at den slags modsætninger ikke op-

tager sindene i L.P. Forhandlingsbogen siger da heller ikke meget om de

politiske modsætninger, med mindre man er i stand til at gennemskue de

enkelte medlemmers politiske tilhørsforhold.Selv om der tydeligvis forekom magtkampe i bestyrelsen i 50,erne og

60*erne var modsætningerne ikke præget af partipolitiske skel. Tillidsman-

den på J.A.F. var, efter at Ungarnsbegivcnhederne i 1956 havde fået et be-

styrelsesmedlem til at opgive sit forhold til partiet, den eneste organiseredekommunist. Fronterne kom kun for alvor til syne, når der skulle vælgesformand. Den enlige DKP'er måtte trods anerkendte faglige kvalifika-

tioner gang på gang se sig slået af socialdemokratiske modstandere, men

opnåede dog - efter kampvalg - at blive kasserer.

Derimod kan der ikke spores fagpolitiske uenigheder, om hvordan afde-

lingens faglige linie skulle være.

Der var helt frem til krisen i 70*erne bred enighed i afdelingen om, at der

skulle føres en lønpolitik, der primært tilgodeså de lavtlønnedes interes-

ser. Således gav hverken storkonflikten i 1956 eller de senere overens-

komstsituationer anledning til partipolitiske modsætninger i L.P. Nok var

ledelsen socialdemokratisk, men resultaterne blev vurderet ud fra deres

lønpolitiske indhold og ikke ud fra hensyn til den socialdemokratiske for-

bundsledelse eller til den socialdemokratiske regering._Dettevar i modsætning til bl. a. Jord- og Betonarbejdernes Fagforening

i Arhus, hvor overenskomstresultaterne gang på gang gav anledning til

partipolitiske stridigheder, idet lavtlønspolitikken her kom i anden række

for den socialdemokratiske ledelse. ›

De politiske modsætninger synes at være blevet større i 70”eme.

Enkelte gange inden for de seneste år har, bestyrelsens forslag oglinie på enkelte punkter mødt kraftig modstand på generalforsam-lingerne. Dette hænger for det første sammen med, at afdelingen har

fået flere aktive venstreorienterede medlemmer - hvoraf en del ligger til

venstre for DKP -, der arbejder aktivt og så vidt vi kan gennemskue det,

loyalt inden for fagforeningensrammer. For det andet hænger det sammen

med, at størstedelen af afdelingens store skare af socialdemokratisk orien-

terede medlemmer er passive i fagforeningssammenhænge. Det ser dog ud

l37

til, at venstrefløjen har erkendt, at der er et massivt omend passivt flertal afsocialdemokratisk orienterede medlemmer i afdelingen. I hvert fald har

venstrefløjen ikke forsøgt at løbe stormløb på afdelingsledelsen. Det væ-

sentligste for alle parter har m.a.o. været en handlekraftig ledelse medmedlemmernes opbakning fremfor partipolitiske styrkeprøver. Afdelin-

gen kan i dag karakteriseres som i overvejende grad socialdemokratiskmed et meget åbent politisk miljø, hvor der nok foretages dybe politisketacklinger, men hvor direkte benspænd hører til sjældenhederne.

Forholdet til forbundetL.P.is holdning til forbundet var frem til midten af 60,erne præget af to ret

modsatrettede erfaringer: på den ene side var man til stadighed på kantmed forbundets (transportgruppens) tillidsmænd om de faglige sager, hvil-ket vi vender tilbage til i kapitel 2. På den anden side' støttede man som

socialdemokratisk afdeling i det store og hele forbundets generelle kurs.Kontakten til forbundet har perioden igennem bestået i henvendelser ogforespørgslertil forbundets transportgruppe om hjælp i faglige spørgsmål.Antallet af sager gennem årene har varieret mellem 10 og 30 registreredesager med flest i de år, hvor der blev forhandlet overenskomster.

/

Ud fra mødereferaterne i forhandlingsbogen forekommer det at haveværet meget begrænset, hvad man i L.P. brugte af tid på at drøfte for-

bundsanliggender, for så vidt som de ikke direkte berørte L.P.”s egne fag-lige problemer. F. eks. nævner forhandlingsbogen intet om den storm-

fulde kongres i 1962, hvor forbundsformanden, Alfred Petersen, og forret-

ningsfører Anker Jørgensen, tog livtag om forbundets fremtidige politik ogpå selve kongressen tog de delegerede fra L.P. ikke åbent stilling til uenig-hederne”. På de senere kongresser, hvor de interne modsætninger var

mere afdæmpede, var det heller ikke de L.P.-delegerede, der sled fernis-sen af trappen op til talerstolen.

'

De kongresdelegerede vælges på generalforsamlingen, men har stort set

altid omfattet formanden og kassereren samt med få undtagelser et par af

bestyrelsesmedlemmerne. Generalforsamlingerne diskuterer ikke, hvil-ken politik de delegerede skal fremføre eller hvilke kandidater til hoved-

ledelsen, der skal stemmes på. Dette overlades til de delegerede, som

forud for kongresserne deltager i møder med de øvrige Århus-afdelinger,med afdelingerne i SiD*s 7. distrikt og med de øvrige L.P.-afdelinger. Med-

lemmernes kontakt med kongressen begrænser sig m.a.o. stort set til val-

get af delegerede og omtalen af kongressen i Fagbladet:»Det der ligger i det, er at medlemmerne kan få fordelen af det, der skal finde sted i kongres-perioden. Men den mere direkte forbindelse ned til medlemskredsen, arbejdspladsen, den er

der ikke.«'3

138

Lager- og pakhusarbejdemes løn- og overenskomstforholdLP-medlemmernes lønforhold har gennem tiden været reguleret af over-

enskomsterne på tre niveauer:

1) De generelle overenskomster, der blev forhandlet mellem LO og DA

vedr. primært lønsatser, arbejdstid, ferie og andre generelle bestem-

melser.*

2) De specielle overenskomster, der blev forhandlet mellem DAF/

DASF/SiD og de branchearbejdsgiverforeninger, der organiserede de

enkelte arbejdsgivere inden for en afgrænset branche. Her forhandledes

specielle løntillæg og forhold, der var gældende for specielt lager- og pak-husarbejdere. L.P.”s vigtigste arbejdsgivermodpart har på det specielleområde været Sammenslutningen af Havne- og KøbmandsorganisationeriDanmark, der gennem perioden har haft mellem 1100 og 1500 med-

lemmer. Sammenslutningen er en af DA's underorganisationer.3) De lokale overenskomster, der blev forhandlet direkte mellem L.P.

og de lokale arbejdsgiverorganisationer eller direkte med de virksom-

heder, der ikke var medlem af nogen arbejdsgiverforening. Den største

arbejdsgivermodpart på det lokale område har gennem tiden været Fore-

ningen af Arbejdsgivere i Århus (fra 1970 = Handelsstandens Arbejds-giverforening for Århus og Omegn). I de lokale overenskomster forhand-

les de bestemmelser, der tilpasser de generelle og specielle overenskomst-

resultater til de lokale (virksomheders) forhold.

I det følgende vil vise på alle disse tre felter og søge at belyse, hvorledes

de tre niveauer har udviklet sig set fra den lokale afdeling.Overenskomstforhandlingerne finder sted i en økonomisk og politisk

ramme, der er forskellig fra gang til gang og som har afgørende indflydelsepå resultaterne. Dette aspekt kan af pladsmæssige grunde imidlertid kun

antydes i denne fremstilling. Også spillet omkring de generelle overens-

komstforhandlinger mellem LO og DA er stærkt nedprioriteret til fordelfor belysningen af L.P.'s status i denne sammenhæng.1

Lager- og pakhusarbejderne tilhører gruppen af normallønnede arbej-dere. Det betyder, at L.P.-medlemmernes lønforhold principielt kun af-

gøres ved overenskomstforhandlingerne. Der er dog ikke noget i vejen for,at L.P.'erne til enhver tid kan stille krav om mere i løn - de kan blot ikke

gøre det med overenskomsten i hånden.

Medlemmerne kan således ikke strejke for kravet, uden at der bliver tale

om en overenskomststridig strejke'. Vi skal derfor se på, hvordan L.P. gen-nem de forskellige perioder har haft mulighed for at påvirke medlemmer-

nes lønforhold mellem overenskomstforhandlingerne på trods af normal-

lønsystemet.'

Materialet til belysningen af afdelingens lønpolitiske aktiviteter er 1) forhandlingsbogen, der

indtil 1967 er ret udførlig både hvad angår krav og resultater, 2) materiale i forbundets arkiv,der dels rummer afdelingernes krav til og resultater fra de lokale overenskomster. dels inde-

holder de sager, der har givet anledning til faglige problemer samt 3) lokale aftaler om for-

139

skellige lønsystemer fra afdelingen, forbundet og den lokale arbejdsgiverforening. Arbejds-givernes holdning kan mere sporadiskbelyses udfra årsberetninger fra Sammenslutningen af

Havne- og Købmandsorganisationer (udsendt side 1967) samt for ganske enkelte år udfra den

lokale arbejdsgiverforenings årsberetning.

En samlet Iønstatistik findes ikke inden for afdelingen og har aldrig væretforsøgt etableret. Dette hænger angiveligt sammen med, at afdelingen som

normallønsyområdeikke i samme grad som minimallønsområdet har haften lang tradition for og overenskomstmæssig ret til løbende at stille løn-krav og her henvise til områdets gennemsnitsløn som led i argumenta-tionen for lønforhøjelser.

Vi er derfor på dette område overladt til forhandlingsbogens spredteoplysninger om lønningerne på de enkelte arbejdspladser, samt til hvadder kan læses ud af overenskomsterne. Dog retter DA,s_lønstatistik lidt op

på denne mangel. I DA”s kvartalvist offentliggjorte statistik kan man følgelønbevægelsen for bl.a. provinsens lager- og pakhusarbejdere gennemhele perioden. Da der imidlertid er tale om gennemsnitsfortjenester, der

dækker over en vis lønspredning, må tallene bruges med forsigtighed til

vurdering af lønniveauet i Århus. Ved siden af den offentliggjorte lønsta-tistik har DA siden 1965 til internt brug udarbejdet kvartalsstatistikker for

mindre geografiske områder og lokale arbejdsgiverforeninger. Gennem-

snitstallene for hele gruppen af ikke-faglærte mænd samt lager- og pakhus-arbejderne i Århus er blevet stillet til rådighed af DA.

Disse tal svarer stort, set til kvartalsstatistikkerne for den lokale arbejds-giverforening. Imidlertid'vedrører tallene kun de »rene« lager- og pakhus-arbejdere og kun de, hvis arbejdsgivere er organiseret i DA. Desuden er

lager- og pakhusarbejdernes antal inden for LP som nævnt faldende gen-nem perioden. Statistikken omfatter såledesi 1978 kun ca. 20% afmedlem-

merne, mens tallet var dobbelt så stort i 1965. På trods afdisse begrænsnin-ger vil statistikken kombineret med forhandlingsbogens spredte oplysnin-ger blive brugt til løbende at vurdere lønniveauet i LP.

Lager- og pakhusarbejdernes lønforhold under 50,emes

stagnationsøkonomiLager- og pakhusarbejdernes løn- og arbejdsforhold blev i perioden frem

til 1960 så godt som Udelukkende fastlagt ved overenskomstforhandlin-

gerne. Fagforeningens mulighed for lokalt at hæve lønningerne lå først ogfremmest i de overenskomstfastsatte akkorder.

lsær på havnen, hvor lager- pg pakhusarbejderne arbejdede side om side

med havnearbejderne, der traditionelt har haft en stor akkordandel, var

akkordarbejdet en kærkommen lejlighed til at opnå en 'ekstrafortjenestei

Akkorderne blev forhandlet som lokalt stofi overenskomstsituationen oglå derfor i princippet fast overenskomstperioden uszed overenskomst-

forhandlingerne i løbet af 50*erne var akkordforhøjelserne som regelmeget små, hvorfor ekstrafortjenesten ved akkordarbejde blev stærkt for-

mindsket.2 L.P. så løsningen på dette problem i en forstærket indsats fra

l40

forbundets side for at få udbredt akkordarbejdet - man holdt sig m.a.o. til

de kendte lønformer3.L.P.”s stærke prioritering af akkorderne kom til udtryk i overenskom-

sternes udformning. Selv om akkordarbejdet blandt provinsens lager- og

pakhusarbejdere allerede dengang havde et meget begrænset omfang - ca.

5-7% - bestod hovedparten af LP,s overenskomst med Foreningen af

Arbejdsgivere i Århus af akkordtakster. Akkorderne var i 50”erne opstilletover hver enkelt arbejdsoperation, hvorfor aftalerne'skulle ændres ved

tekniske fornyelser i virksomhederne, således at arbejderne var i stand til

at tjene den samme - men ikke højere - akkordlønt Der fandt også inden

for lager- og pakhusområdet rationaliseringer sted i 50'erne, men genereltset var de af mindre omfang end i 60”erne. Man nøjedes med at rationali-

sere den interne transport først og fremmest ved hjælp af transportbånd og

transportører.I de øvrige overenskomster uden for Foreningen af Arbejdsgivere var'

der ikke bestemmelser om adgang til akkord. I disse lokaloverenskomster

var der ud over lønbestemmelser retningslinier for arbejdstidens tilrette-

læggelse, Opsigelsesvarsler m.m.

Den eneste mulighed L.P.-medlemmerne havde for at etablere en løn-

glidning i overenskomstperioden var at stille krav og så enten håbe på ar-

bejdsgiverens gode vilje eller iværksætte en overenskomststridig strejke.Begge veje var øjensynligtlige ufarbare i 50,erne, hvor hovedproblemetfor de fleste arbejdsmænd var overhovedet at få arbejde. En meget stor del

af L.P,”sarbejdsmænd var løsarbejdere, der stillede til mønstring på ar-

bejdspladserne hver dag og blev antaget for en dag eller mindst 4 timer ad

gangen. F. eks. var der på kularbejdspladserne arbejdere, der havde været

der i 30-40 år og som skulle antages hver morgens. Mønstringsparagraffenudgik først af overenskomsten i 1973.

*

Storkonflikten i 19566

På efterårsgeneralforsamlingen i 1955 lagde L.P.°s formand, Henry Kort-

sen op til, at man kun skulle diskutere de lokale krav og overlade udform-

ningen af de generelle til forbundsledelsen. Denne linie modsatte KFK-

klubben sig og pressede igennem, at generalforsamlingen skulle tage stil-

ling til spørgsmålet, uden at vi dog af materialet kan se indholdet af disse

kravl. Henry Kortsen deltog som hovedbestyrelsesmedlem i udarbejdelsenaf de endelige krav fra Dansk Arbejdsmandsforbund. De generelle krav

herfra var: 44 timers arbejdsuge (fra 48), generel lønforhøjelse på 12 øre i

timen og en garanteret mindsteløn på 16 kr. om dagen (ekskl. dyrtid),hvilket for L.P.”s område ville betyde op til 16 øre ekstra i timen. Endeligstillede man krav om en sygelønsordnings.

I forhandlingerne lagde DA sig fast på en benhård nej-politik, der havde

til hensigt at bringe såvel den socialdemokratiske regering som fagbevæ-

gelsen på glatis. Med sin konfrontationskurs ønskede DA og borgerskabet

141

i.,V

1E

E.'r

1

at få revideret grundlaget for et fortsat klassesamarbejde med arbejderbe-vægelsen.

Som svar på DA's konfrontationskurs iværksatte fagbevægelsen (metal-arbejderne og DAF) en begrænset, men meget virkningsfuld strejke indenfor metal- og transportsektoren. Det var specielt strejken over for de store

olieselskaber, der kom i offentlighedens søgelys, fordi denne strejke ramte

langt de fleste arbejdsgivere. L.P. i Århus var inddraget i denne konflikt,idetman havde medlemmer, der arbejdede på olieselskabernes tank-

anlæg. Desuden skulle afdelingen administrere dispensationsansøgningerom olie- og benzinudlevering. Dette gav anledning til dramatiske situa-tioner rundt omkring i landet, fordi mange afdelinger mente, at strejkenskulle være 100% effektiv, hvorfor de var karrige med dispensationer.Øjensynligtforløb det hele mere fredeligt i Århus. De lokale dagblade be-

tegnede de tre strejkeuger som »stilfærdige« og »uden episoder af nogen

betydning«9.Heller ikke det øvrige materiale nævner noget om problemermed denne dispensationsordning, som DAF havde vedtaget skulle admini-streres efter konduite. Det eneste problem vi kan registrere i for-bindelsemed strejken, er at KFK tilsyneladende under indtryk af strejken og de ud-

videde strejkevarsler forsøgte at presse arbejderne til at tage ekstraover-arbejde. Dette nægtede klubben, fordi man mente, at det hang sammen

med konfliktudbruddet 0g udsigten til, at KFK ville blive inddraget i

strejken.ll Selve strejkens gang lokalt er imidlertid ikke belyst i forhand-

lingsbogen, bortset fra at formanden karakteriserede den som effektiv.Heller ikke afdelingens aktioner på forbudet mod olie- og benzinkon-flikten efter mæglingsforslagets fremkomst kan spores i materialet. Der-

imod belyses afdelingens holdning til mæglingsforslaget, der indeholdt et

generelt løntillæg på 8 øre i timen, et lavtlønstillæg fra 1-10 øre i timen

samt en sygelønsordning”. Henry Kortsen havde i DA Ps hovedbestyrelseog grupperepræsentantskab tilsluttet sig det mindretal, der gik imod mæg-

_ lingsforslaget og som mente, at man ikke skulle søge fred med arbejds-giverne for enhver pris”. Derfor opfordrede han sammen med den øvrigedel af bestyrelsen afdelingens medlemmer til at stemme nej. Lavtlønstil-1æggene blev ikke kommenteret i afdelingen. For de fleste af L.P.°erne

ville tillægget betyde 5-6 øre mere i timen, hvilket ville bringe timelønnenop på ca. 3,58". Dette var øjensynligt ikke tilstrækkeligt til at tilfredsstille

de århusianske lager- og pakhusarbejdere. .

-

Urafstemningen foregik endnu i 1956 på selve generalforsamlingen og

gav et massivt nej: 671 medlemmer stemte nej, 74 sagde ja og 8 stemte

blankt”. Ca. 60% af medlemmerne havde afgivet deres stemme og aldrigsiden har så mange medlemmer deltaget i en generalforsamling eller i en

urafstemning i afdelingen. I modsætning til mange andre fagforeningerforløb fremlæggelsen 0g diskussionen af mæglingsforslaget i ro og fred i

LP., fordi bestyrelsen på trods af deres tilknytning til Socialdemokratietafviste mæglingsforslaget.

Denne afvisende holdning blev delt af et solidt flertal af fagbevægelsens

142

medlemmer. Mæglingsforslaget blev m.a.o. forkastet på trods af, at for-

bundsledelserne af hensyn til den socialdemokratiske regering og af frygtfor et politisk indgreb havde anbefalet en vedtagelse.

Den socialdemokratiske mindretalsregering forelagde straks efter af-

stemningen et forslag i folketinget om ophøjelse af mæglingsforslaget til

lov og fik det vedtaget med de borgerliges stemmer.

DsF's ledelse tog afstand fra lovindgrebet, men undlod efter alt at

dømme at sætte hårdt mod hårdt over for statsministeren”.

Reaktionerne på arbejdspladserne mod tilsidesættelsen af urafstemnin-

gens resultat blev meget kraftige. I provinsen havde protesten dog ikke

samme omfattende karakter som i København, men både i Kolding, Silke-

borg og Viborg vedtog arbejdermøder skarpe protester mod indgrebet”.I Århus blev arbejdet nedlagt på størsteparten af virksomhederne og

også LP-medlemmerne var inddraget i arbejdsnedlæggelserne”. Fælles-

organisationen beklagede i en udtalelse indgrebet, men opfordrede med-

lemmerne til at »bevare den loyalitet over for lovgivningsmagtens afgørel-se, som må være selvfølgelig i et demokratisk samfund.«19 Enkelte fag-foreninger ønskede på en lidt mere håndfast måde at give udtryk for deres

utilfredshed og arrangerede en demonstration på Bispetorvet, der samlede

ca. 8000 mennesker.\

L.P. stod ikke som medarrangør af dette møde”. Fagforeningen opfor-drede tværtimod sine medlemmer til straks efter regeringsindgrebet at

genoptage arbejdet.Af forhandlingsbogen fremgår, at L.P.'s og Chaufførernes afdelingsfor-mænd holdt et møde med de strejkende, hvor man nåede til enighed om at

genoptage arbejdet". Strejkeaktiviteten var således også i Århus ebbet ud

et par dage efter regeringsindgrebet.Afdelingen fastholdt imidlertid sin kritik af mæglingsforslaget. På

DAF's kongres i september fik de delegerede fra L.P. at høre for den stil-

ling, de havde taget til mæglingsforslaget. Kritikken kom uden tvivl fra

andre socialdemokrater, der i urafstemningens nej til mæglingsforslaget,så at kommunisterne havde haft succes med at manipulere med de danske

arbejdere. L.P. svarede derfor igen på kritikken: man ville ikke finde sig i

at blive kaldt kommunist eller medløber, man havde stemt forslaget ned,fordi det var for dårligt”. Denne holdning til resultatet blev ikke formildet

af, at Overenskomstnævnets kendelser om beregningen af lavtlønstillæg-

get i en række tilfælde gik afdelingen imod.23

Sideløbende med de generelle forhandlinger foregik der forhandlingerpå lokalt plan om løn- og arbejdsforholdene på de enkelte virksomheder. I

løbet af november udformede klubberne og tillidsmændene ændringsfor-

slag til de lokale overenskomsters bestemmelser om akkorder og forskel-

lige løntillæg". Disse akkordpriser og tillæg var siden den første overens-

komst i 1911 blevet lagt i stadig mere faste rammer. Der var i overens-

komsten fastsat forskellige priser og tillæg afhængigt af hvilken vare, det

drejede sig om, og hvor varen skulle placeres på lageret. Alene akkord-

143

taksterne vedrørende korn- og foderstoffer fyldte 20 sider i overenskom-

sten fra 1954 med Foreningen af Arbejdsgivere i Århus.I forhandlingerne med den lokale arbejdsgiverforening deltog klub-

formændene sammen med afdelingens formand og næstformand”.

Forhandlingerne brød sammen mellem jul og nytår. Efter hovedorgani-sationerne havde holdt møder om sagen i de første måneder af 1956,enedes man om at sende stoffet tilbage til lokal forhandling,26 der endtemed minimale forbedringer". Resultatet blev i afdelingen betegnet som»ikke tilfredsstillende, men mere kunne ikke 0pnås«23.Vurderingen skulleses på baggrund af, at arbejdsgiverne også lokalt havde forsøgt at køreklassefrontationen helt igennem med krav om kraftige reduktioner af ak-

kordsatserne”.

At de lokale forhandlinger kun gav beskedne resultater var et genereltproblem inden for DAF”s transportgruppe i 50”erne, idet man pga. detstore antal lokaloverenskomster fik for lidt tid til behandling af hver

overenskomst. Dette blev specielt et problem, når arbejdsgiverne søgte at

udnytte arbejderklassens svaghed - bl.a. som følge af arbejdsløsheden -

og kørte en konsekvent afvisningspolitik”. Derfor spillede de specielleoverenskomstforhandlinger i 50”erne kun en mindre rolle.

Efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne inden for DA°s om-

råde kom forhandlingerne med de uorganiserede arbejdsgivere igang.Resultaterne herfra lå de fleste steder over det, man havde opnået på de

øvrige områder - de fleste steder havde man opnået tillæg på fra 10 til 14

øre.

Overenskomstsituationen 1957/58På baggrund af det svage overenskomstresultat i 1956 var forventningernetil den næste overenskomst store i fagbevægelsen. Nu skulle især 48 timers

arbejdsugen falde og DAF skulle have noget hjem til de mange lavtlønnedemedlemmer.

'

Der blev da heller ikke lagt fingre imellem, da L.P. opstillede sine krav.

Afdelingen havde i efteråret skiftet formand efter en strid mellem HenryKortsen og formanden for KF K-klubben, Hans Pedersen.

Afdelingen vedtog i begyndelsen af september 1957 denne ønskeseddeltil de forestående overenskomstforhandlinger:l) nedsættelse af arbejdstiden til 40 timer ugentligt2. feriegodtgørelse på 10% af lønnen

3) sygeløn og ulykkesdagpenge fra første dag med 80% af den dagligefortjeneste

4) generelt løntillæg på 40 øre pr. time

5) hævelse af alle akkordpriser med 30%.

Sammenlignet med de krav, som forbundets ledelse vedtog, lå L.P.-krave-ne meget højt. DAF startede overenskomstforhandlingerne ud fra krav om

1) 44 timers arbejdsuge, 2) en mindsteugeløn på 200 kr. eller 41 øre mere

i timen til de lavestlønnede, 3) et generelt løntillæg på 10 øre i timen og

/

144

4) en forhøjelse af akkordpriserne med 8%".

Reduktionen af kravene i DAF”s forbundsledelse gav ikke anledning til

kritik i L.P. sikkert fordi der i forbundets krav også var mål nok at kæmpefor set ud fra afdelingens synspunkt.

Selv om det var vedtaget, at forhandlingerne denne gang skulle foregå

centralt, mens afstemningen skulle foregå i 8 undergrupper,32 blev der alle-

rede i midten af december i en af grupperne- jern- og metalindustrien -

indgået forlig. Forliget indeholdt en arbejdstidsforkortelse til 45 timer og

et lavtlønstillæg, der hævede mindstebetalingen for mænd med 12 øre. Til

gengæld fik arbejdsgiverne den indrømmelse, at overenskomsten skulle

være tre-årig. Dette forlig blev noget nølende anbefalet i DAF°S hoved-

ledelse33 og forslaget blev vedtaget ved urafstemning inden for gruppen.

Derimod stillede DAF sig modvillig i forhold til at overføre resultatet til

normallønsområdet (bl. a. transportgruppen), idet lønfremgangen var for

_

lille. Imidlertid blev DAF til sidst presset til at godtage et mæglingsforslag,der ud over arbejdstidsforkortelsen indeholdt nogle småforbedringer til de

lavtlønnede". I forbundets hovedledelse støttede L.P.”s tidligere formand,

Henry Kortsen det massive flertal, der anbefalede mæglingsforslaget”.Flertallet i L.P. var af en anden mening. Bestyrelsen gik imod mæglings-

forslaget36 og på den generalforsamling, hvor forslaget blev fremlagt gik261 imod og 73 ind for resultatet- denne gang en stemmeprocent på ca. 27.

Afvisningen af forslaget skal ses i sammenhæng med dets ringe betyd-ning inden for L.P. Lavtlønstillægget, der maksimalt kunne give 24 øre

ville kun give 8 øre til de lavtlønnede L.P.-medlemmer - heraf var 56 øreindeholdt i lavtlønstillægget fra 1956. Desuden havde mange L.P.-med-

lemmer i kraft af den lokale overenskomst en timeløn, der lå lige over den

grænse på 3,95, der var fastsat for tildelingen af lavtlønstillægget”. Hertil

kom, at arbejderne på KFK med adgang til akkord lå på en gennemsnitsakkordtimeløn på 5,38 kr. i timen samt en samlet gennemsnitlig løn på49,14 kr. i timen i de første tre kvartaler af 1957”. Også på de mindre ar-

bejdspladser lå man over grænsen for tildelingen af lavtlønstillæg: F. eks.

havde medlemmerne på chokoladefabrikken Elvirasminde en timeløn på4,16 kr. og vinduespudserne en timeløn på 3,97 efter overenskomstfor-

handlingernes afslutning”.Som helhed blev mæglingsforslaget imidlertid'vedtaget med stort flertal'

i bådetransportgruppen og de øvrige grupper. L.P.'erne måtte derfor leve

med den for dem dårligeoverenskomst i de næste tre år.

Gangen i udarbejdelsen af de lokale krav var den samme som i 1955, men

på forhånd advarede afdelingsformanden - belært af erfaringerne fra 1956

- imod for stor optimisme på grund af arbejdsgivernes og trekantregerin-gens modstand mod lønstigninger”. Forhandlingerne lokalt gik da også

uhyre trægt, hvorfor forbundet blev inddraget, uden at dette i første om-

gang hjalp'" og i anden omgang resulterede i, at arbejdsgiverne tilbød 10%

til enkelte dårlige akkorder mod til gengæld at kræve 10 timers ugentligtoverarbejde mod hidtil 3.42 Denne handel, som arbejdsgiverne selv beteg-

l45 ,

nede som en betydelig indrømmelse til arbejderne, blev imidlertid afvist påen ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling". LP. måtte derfor finde sigi, at også de lokale forhandlinger blev afsluttet uden nævneværdige resul-tater.

Det daglige overenskomstarbejde i slutningen af 50'erneL.P.,s arbejde gennem overenskomstperioderne bestod i slutningen af50'erne i at overvåge og sikre, at overenskomsterne blev overholdt til

punkt og prikke af arbejdsgiverne. Dette arbejde var p.g.a. det store antallokaloverenskomster meget tidskrævende og i det omfang klubberne ellertillidsmændene ikke selv kunne klare problemerne, var det som regel de to

fastansatte tillidsrepræsentanter, formanden og kassereren, der måttetrække læsset. Der var p.g.a. arbejdsløsheden i 50,erne ikke tale om, at af-

delingen havde styrke til ved lokale forhandlinger at kunne gennemføre løn-forbedringer midt i en overenskomstperiode. Man var med de eksiste-rende styrkeforhold og konjunkturer bastet og bundet til normallønssy-stemet og selv om akkordarbejdet for enkelte medlemmer kunne hæve

lønniveauet i beskedent omfang, må det antages, at afdelingens løngen-nemsnit i stil med provinsens lager- og pakhusarbejdere lå et godt stykke

›

under forbundsgennemsnittet. .

Forhandlingsbogen viser tydeligt afdelingens og medlemmernes defen-sive position. Der nævnes et utal af ferie- og underbetalingssager, hvor ar-

bejdsgiverne havde forsøgt at snyde medlemmerne for deres overens-

komstmæssige rettigheder. Disse optog her i 50,erne meget tid, fordi derofte var tale om sendrægtige tovtrækkerier for at få udbetalt oftest ganskesmå beløb.

Generelt forsøgte L.P. at presse overenskomsterne til det yderste. Flere *

gange gik afdelingen så vidt, at man stødte på modstand fra forbundetsside. Dette gjaldt f. eks. problemerne omkring beregningen af lavtlønstil-

læggene fra overenskomsten i 1958, hvor forbundet nægtede at køre sager-ne videre for L.P.“. Og flere gange ønskede L.P. ført voldgifts- eller mæg-lingssager, som forbundet og LO anså umulige at vinde. Utilfredshedenmed forbundets indsats førte til, at der bl. a. på efterårsgeneralforsamlin-gen i 1959 blev fremsendt regulære protestresolutioner over forbundets ar-

bejde”. Denne utilfredshed med forbundets indsats og linie kom i øvrigt til

orde flere gange i de første år af 60,erne.

Arbejdstidsforkortelsen fra 48 til 45 timer efter overenskomstforhand-

lingerne i 1958 gav også problemer. Her havde en række af DA's under-

organisationer, deriblandt Sammenslutningen af Havne og Købmandsor-

ganisationer, bidt mærke i en passus i mæglingsforslaget,der sagde, at

arbejdstiden skulle udnyttes effektivt og produktionen forøges. Dette fikbl. a. arbejdsgiverne ved Århus havn til at opsige de faste drikkepauser pr.1. marts 1959. LP. protesterede til forbundet46 og efter forhandlinger ogmæglingsmøder blev det fastslået, at arbejderne stadig havde ret til små-

pauserne”.

'146

Også den teknologiske udvikling og rationaliseringen inden for lager-området skabte problemer for L.P. De store kornfirmaer begyndte i slut-

ningen af 50,erne at erstatte den manuelle interne transport (f. eks. sække-

vogne) med maskinel transport (f. eks. transportører). Dette betød for det

første en mandskabsreduktion, der dog ikke skabte de store problemer”.Derimod hævdede arbejdsgiverne, at eftersom kapaciteten ville blive for-

øget med 25% med den nye teknik skulle akkordpriserne reduceres tilsva-

rende. Dette gav overenskomstens § 9 udtrykkeligt hjemmel til. Ikke

desto mindre krævede L.P. uændret akkordsats, fordi arbejdsgiverne for

det første nu sparede to mands lønninger og for det andet sparede løn ved

det hurtigere udførte arbejde. L.P. erkendte dog, at overenskomsten

havde en lidt anden tilgangsvinkel til spørgsmålet om fordelingen af gevin-sten ved indførelsen af ny teknologi”. Resultatet blev et kompromis med

en reduktion af akkordprisen på l7'⁄2% samt indførelsen af et timeløns-

tillæg på 7 øre pr. mand”.

Sammenfatning på 50'erne

Den massive klassekonfrontation, som storkonflikten i 1956 var udtrykfor, forløb uden større dramatik på L.P.°s område. Eftersom der var enig-hed om, at mæglingsforslaget ikke kunne antages, kom det ikke til et poli-tisk opgør i afdelingen mellem socialdemokraterne og DKP°erne. Heller

i

ikke ophøjelsen af mæglingsforslaget til lov gav anledning til, at den social-

demokratiske ledelse blev presset af kommunisterne i afdelingen. Forsla-

get blev afvist, fordi det gav for lidt til afdelingens lavtlønnede medlem-

mer, og politiske hensyn var aldrig på tale. Heller ikke i 1958 var der tvivl i

afdelingen om, at mæglingsforslaget var noget hø. Dertil kom, at også de

lokale overenskomstforhandlinger i både 1956 og 1958 endte uden nævne-

værdige resultater. Hovedparten af afdelingens medlemmer var såledesi

ved indgangen til 60'erne fastlåst som lavtlønnede.At en stor del af medlemmer var utilfredse med denne situation og der-

for ønskede den ændret var dels holdningen til mæglingsforslaget, delsden aktive deltagelse i generalforsamlingerne et udtryk for. Hvis medlem-

merne ville have blot den mindste indflydelse på deres egenlønmæssigesituation, var generalforsamlingerne den eneste mulighed, selv om indfly-delsen her var begrænset til etja eller et nej. Muligheden for at kompense-re for dårlige overenskomstresultater enten ved at skifte arbejde eller

presse lønforhøjelser igennem var ikke nogen realistisk mulighed i

50'erne.

Højkonjunkturenkommer til Århus

Overenskomsten i 1958 var indgået under helt andre forudsætninger, end

de, der blev gældende itreårsperioden. Højkonjunkturen slog i 1959 igen-nem inden for de fleste sektorer. Dette betød, at arbejdsløsheden også

.inden for L.P. reduceredes kraftigt. I løbet af 1959, og i 1960 var der nær-

147

mest tale om fuld beskæftigelse for afdelingens medlemmer”. Dette gav et

bedre grundlag for at stille lønkrav på arbejdspladserne.I maj og juni 1960 havde bryggeriarbejderne landet over vist, at løn-

kravene kunne gennemtrumfes ved'relativt korte strejker”, og i Ålborglykkedes det i løbet afjuli for den lokale L.P.-afdeling at komme igennemmed timelønsforhøjelser. Også havnearbejderne i Århus, Ålborg,Odense

og København iværksatte i løbet afjuli en omfattende lønstrejke”. L.P. iÅrhus blev også berørt af strejkebevægelsen, men i modsætning til denDKF-ledede afdeling i Ålborg afholdt man sig fra at koordinere og initiere

lønkravene. Her var det klubben på J.A.F., der gav startskuddet til løn-fremstødet. Klubben fik i forhandlinger, presset arbejdsgiverne til at for-

høje visse gruppeakkorder, men på områder, hvor der hidtil ikke havdeværet akkordarbejde, nægtede arbejdsgiverne at gå med til at udbetale et

timelønstillæg, indtil der evt. var etableret akkord eller en produktionstil-lægsordning (en slags gruppeakkord)54. Herefter nedlagde de 112 L.P.'ere

på J.A.F. arbejdet, idet netop de timelønnede arbejdere havde hårdt brugfor at få tilpasset det magre resultat fra 1958 til de ændrede konjunkturer0g styrkeforhold. På et fællesmøde erkendte fagforeningen strejken for

overenskomststridig, mens arbejdsgiverne tilbød forhandling, hvis arbej-det blev genoptaget”. Efter en henstilling fra afdelingen besluttede klub-ben at genoptage arbejdet, mens forhandlingerne genoptoges. Ved de for-

nyede forhandlinger gik arbejdsgiverne med til at betale en forskudsbeta-

ling på 26 øre til timelønnen, indtil der var blevet indført akkord eller en

produktionstillægsordning til erstatning for timelønsarbejdet”. Aftalen,der i realiteten var et rent timelønstillæg, gjaldt også for K.F.K. På trods af

at forhandlingerne således hurtigt førte til enighed, fastholdt Arbejdsgiver-foreningen, der ihærdigt forsøgte at stoppe lønaktionerne og straffe de med-

lemmer, der gav efter, at arbejderne skulle dømmes en alvorlig bod for

strejken”. Voldgiftsretten idømte herefter hver af de strejkende en bod på35 kr. for de 21⁄2dages strejke eller næsten en dagløn pr; mand”. J.A.F.-

klubben havde imidlertid virket som murbrækkere for resten af afdelin-

gens medlemmer, og i løbet af sommeren og efteråret 1960 opnåede med-

lemmerne på de øvrige arbejdspladser lignende tillæg uden at iværksætte

strejker. Det var derfor ikke underligt, at bestyrelsen på L.P.'s efterårs-

generalforsamling opnåede bemyndigelse til at »hjælpe« de dømte J.A.F.

medlemmer med at afvikle boden”.

De lavtlønnede og normallønnede L.P.'ere havde som så mange andre

arbejdere landet over vist, at normallønsystemet under gunstige konjunk-turer kunne gennembrydes. Grundlaget for overenskomstforhandlingernei l961 syntes således at være det bedst tænkelige.

Overenskomsten 1961 - arbejdsgiverne vil have styr på lønningerneDASF”s overenskomstkrav afspejlede den optimisme, der rådede i fagbe-vægelsen forud for overenskomstforhandlingerne. Hovedkravene var 40›

148

timers arbejdsuge, en mindste ugeløn på 250 kr. samt en forhøjelse af ak-

kordsatserne med gennemsnitligt 25%. Optimismen i lønkravet kan bedst

illustreres af, at det for første gang i den undersøgte periode lå over de

ikke-faglærtes gennemsnitsløn (1%), mens kravet normalt lå på ca. 90% af

gennemsnitslønnen”. For de lavtlønnede lager- og pakhusarbejdere i pro-

vinsen, der stort set alle lå væsentligt under forbundets gennemsnit, var der

m.a.o. tale om et krav, der vaskede sig. Kravene gav ikke anledning til

kommentarer i L.P.,

Det var imidlertid ikke så ligetil at gennemtrumfe kravene. DA var øjen-

synligt fast besluttet på, at den lønbevægelse, der var sat igang i sommeren

1960 ikke skulle have et blåt stempel ved overenskomstfornyelsen. Efter

en del tovtrækkeri i forligsinstitutionen, enedes LO og DA om en beløbs-

ramme og et mæglingsforslag,der bl. a. betød et løntillæg til DASF's med-

lemmer på 65 øre og 5% til akkordsatserne”. Dette forslag afviste DASF's

formand, Alfred Petersen, fordi det ikke sikrede forbundets lavt-

lønskrav”. I denne vurdering blev DASF-formanden bl. a. støttet af L.P.”s

formand i forbundets grupperepræsentantskab,hvor et flertal stemte imod

en anbefaling af forslaget”.'

Derefter kom forslaget til behandling på L.P.,s generalforsamling. Be-

styrelsen var enige om at anbefale medlemmerne at stemme nej64. Bl*.a.

var man utilfredse med tillægget på 65 øre, idet de tillæg, som var blevet

opnået i sommeren og efteråret 1960, skulle modregnes heri. Reelt var der

derfor kun tale om et løntillæg på 40 øre. Desuden var bestyrelsen utilfreds

med den generelle forhøjelse af akkordene med 5%”. Ved urafstemningeni afdelingen blev det til et massivt nej til mæglingsforslaget: 421 stemte nej,mens 85 stemte ja”.

Afstemningen foregik ligesom i 1958 inden for 8 særskilte grupper. Men

i modsætning til i 1958, hvor samtlige grupper havde ja-flertal, vandt mod-

standerne af mæglingsforslaget flertal i to grupper i 1961: jernindustrien og

transporten. L.P.'s mange nej-stemmer bidrog til det klare flertal af nej-stemmer i transportgruppen.

Som følge af afvisningen af mæglingsforslaget trådte de varslede strejkeri de to grupper i kraft. Strejken ijernindustrien blev en kort affære, fordi

Smedeforbundet gjorde alt for at få den afsluttet med et nyt mæglingsfor-

slag.Derimod blev transportstrejken, der i starten omfattede 15.000 arbejds-mænd og efterhånden blev udvidet til 45.000 mand, langvarig. Af L.P.”s

medlemmer blev i første omgang kun 100 mand ved jernfirmaerne inddra-

get i strejken67. Senere blev en del arbejdere hos arbejdsgivere, der var

medlemmer af Havnesammenslutningen inddraget - hvor mange det dre-

jede sig om, fremgår ikke af forhandlingsbogen.'

Transportst-rejken var fra forbundets side i modsætning til 1956 ikke til-

rettelagt effektivt. Man havde ud fra erfaringerne fra denne konflikt holdt

olie- og benzinområdet udenfor, men også inden for de strejkeramte om-

råder manglede den koordinering, der kunne have gjort strejken effektiv.

l49

Fra politiets indgriben mod blokaden af Halmstadfærgen på Århus Havn under transport-strejken 27. april 1961 (Århus Folkebiblioteks lokalhistoriske samling)

F. eks. blev sømændenes strejke, der var total hindret på grund af mangelpå elementær koordinering med DASF”s transportstrejke på landjorden.Især Sømændene og havnearbejderne assisteret af lager- og pakhus-

arbejderne på havnen gjorde kraftige forsøg på at råde bod på dette gen-nem en række lokale aktioner. I Århus førte en afdisse aktioner til et hårdt

sammenstød med politiet. Torsdag den 27. april etablerede arbejderne påhavnen i Århus blokade af Halmstadfærgen, fordi rederiet overførte strej-keramt gods. Politiet trak stavene og uddelte knippelsuppe. Lastbilerneblev under politibeskyttelse ført i land, men hvis ellers Land og Folks

beskrivelse er korrekt, forløb heller ikke denne fase helt fredeligt:

»Nogle strejkeramte lastvogne måtte køre ud afÅrhus med knuste ruder. Andre måtte skifte

punkterede dæk og atter andre slap kun igennem med en del aflæsset i behold. Noget blevlæsset afi gaderne. 1 over en time var der totalt trafikkaos i den indre by«68.

En anden af aktionerne rettede sig mod en af L.P.'s arbejdspladser, ÅrhusMørtelkompagni. Her forsøgte Sømændene assisteret af L.P.-medlemmer

gennem en fysisk blokade at hindre, at virksomheden'fik tilført sand medlastbil i stedet for som sædvanligt med skib. Ca. 100 arbejdere blokerede

150

derfor indkørslen til-firmaet”. På et fællesmøde med arbejdsgiverne næg-tede såvel sømændene som L.P., at deres medlemmer havde deltaget i

aktionen og sagen faldt til jorden”.L.P.*s forhandlingsbog nævner desuden, at medlemmerne forsøgte at

effektivisere strejken, ved at nægte løsning af tyske jernbanevogne med

, silokorn, der normalt blev fragtet med skib. Arbejdsgiverne protesteredetil forbundet, der så beordrede L.P.'erne til at udføre arbejdet".

Det kan på denne baggrund ikke undre, at L.P. var meget utilfreds med

den måde, forbundet havde tilrettelagt strejken på. På generalforsamlin-gen den 27. april- midt under strejken - vedtog man en udtalelse herom til

forbundet:

»Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening forsamlet til generalforsamling den 27. april 196 l

opfordrer hermed hovedledelsen til at udvide den for transportgruppen løbende konflikt, så-

ledes at vi så hurtigt som muligt kan bringe denne til en heldig afslutning, og vi tilsiger vor for-

bundsformand for fulde støtte i bestræbelserne for at nå dette mål.«

Også politibrutaliteten i forbindelsen med arbejdernes aktioner udtalte ge-

neralforsamlingen sin harmdirrendé protest imod".

Den 4. maj fremsatte forligsmanden et nyt mæglingsforslag for trans-

portområdet. Forslaget betød en lille ekstraforhøjelse til akkorderne og

10 øre som særligt lavtlønstillæg til dette område".

DASF”s formand var indstillet på at fortsætte strejken, men kom i min-

dretal i forbundets hovedledelse, der vedtog en anbefaling". L.P.”s besty-relse var delt på spørgsmålet, idet et af medlemmerne gik ind for forslaget,mens de resterende 8 (heriblandt formanden) gik imod.

På generalforsamlingen den 10. maj var stemningen ubetinget imod for-

slaget. En usædvanlig skarp udtalelse fra bestyrelsen blev vedtaget en-

stemmigt:

»Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening i Århus forsamlet til afstemning om det sidst

fremsatte mæglingsforslag protesterer herved kraftigt over den måde et flertal af forretnings-udvalg og hovedbestyrelse har ført den konflikt, som transportgruppen har været ude i i snart

5 uger.'

For os menige medlemmer ser det ud til, at der er et flertal inden for nævnte kategorier, der

bevidst modarbejder konflikten.

Havde hele forbundets styrke i enighed været brugt, og der havde været nogen kraft bagved strejken, er der for os ingen tvivl om, at vi havde været fri for at skulle tage stilling til et så

usselt forlig, som det der nu bydes os.

Vi må kræve, at dersom - hvad vi håber - nævnte mæglingsforslag forkastes, omgående og

så effektivt som mulig hele forbundets styrke bliver sat ind på,at konflikten bringes til en sejr-rig afslutning. _

Fortsættes konflikten på den måde, som det er gået nu snart i 5 uger, arbejder vi os selv ud

på lossepladsen.«75

Lager- og pakhusarbejdernes kampvilje og krav om den mest effektive

strejkeførelse skal ses på baggrund, at strejkeunderstøttelsen kun udgjordemellem 25 og 40% af en ikke-faglærts gennemsnitsindtægt (alt afhængig af

forsørgerstatus), og at strejkekontingentet udgjorde 21 kr. om ugen eller

8% af den gennemsnitlige ugeløn'”.

l51

Ved afstemningen på generalforsamlingen blev der'afgivet 249 nej-stem-mer og 41 ja-stemmer. Men kampgejsten i transportgruppen som helhedvar forsvundet. Mæglingsforslaget blev vedtaget.

Lokale resultater

De 75 øre, som man opnåede ved de generelle forhandlinger var åbenbart

,

ikke tilstrækkeligt til, at L.P.-medlemmerne ville godtage det. I de lokale

forhandlinger opnåede afdelingen da også en del mere end sædvanligt. I

modsætning til i 1956 og 1958 stillede ForeningenafArbejdsgivere i Århusikke denne gang krav om reduktion af akkorderne”. L.P. stillede som for-bundet krav om en forhøjelse af akkorderne med 25% - enkelte akkorderkrævedes dog forhøjet med 100%.78 På et forhandlingsmøde i novembertilbød arbejdsgiverne en forbedring af akkorderne med fra' 10 til 20%.Dette tilbud ønskede LP. ikke at lade sig nøje med, hvorfor forhand-

lingerne overgik til forbundet”. Det fik man imidlertid ikke meget ud af,idet forbundet og LO i december indgik en aftale med DA, der lå lidt underdet oprindelige tilbud”. Dette udfald af forhandlingerne gav naturligvisanledning til stor utilfredshed i bestyrelsen og på generalforsamlingen”'.Imidlertid var det væsentligt, at en række akkorder, der gennem 50”ernestort set ikke var blevet reguleret, nu blev forbedret. Desuden blev det nyelønsystem, produktionstillægsordningerne, på KFK og JAF fastholdt ogudbygget i overenskomsten. Man så altså her en begyndende tendens til at

erstatte det gamle akkordsystem med et produktivitetsfremmende løn-

system, der byggede på en større gruppe arbejderes fælles indsats.1 enkelte timeløns-overenskomster opnåede L.P. resultater, der lå lidt

over de 75 øre, men som helhed kom timelønnen de fleste steder ikke

meget over dette niveau. De tillæg, man rundt omkring havde opnået isommeren 1960, blev som nævnt modregnet, men til gengæld fik man fleresteder et nyt tillæg. Ugelønnen på de tidlønnede virksomheder lå efter

overenskomstafslutningen på fra ca. 230 kr. og op til ca. 260 kr.82

HelhedsløsningenDe generelle forhandlinger endte i 1963 med en indkomstpolitisk helheds-

løsning. Vi skal ikke her gå i dybden med historien bag dette indgreb, der

gav fagbevægelsen de første erfaringer med at indgå som aktivt led i ind-

komstpolitikken.L.P.”s overenskomstforberedelser startede allerede i maj 1962, hvor de 4

LP. afdelinger opstillede fælles retningslinier for overenskomstkravene”.l både de lokale og i forbundets specielle forhandlinger med Købmands-og Havnesammenslutningen opnåede lager- og pakhusarbejderne lønfor-bedringer før regeringsindgrebet”.

Transportgruppens mange lokale overenskomster gav DASF problemermed at forhandle og kontrollere overenskomstsystemet. Siden 50”ernehavde transportgruppen derfor bestræbt sig på at standardisere lokalover-enskomsterne og .inden for f.eks. Købmands- og Havnesammenslutnin-

152

gens område på at samle så meget i landsdækkende fællesbestemmelser”.I 1963 lykkedes dette i langt større udstrækning end i 1961, idet visse løntil-

læg, opsigelses- og tillidsmandsregler m.v. blev nedfældet i en generelaftale”.

Helhedsløsningen blev mødt med tilfredshed i L.P., hvor man hæftede

sig ved, at de lavtlønnede var blevet tilstrækkeligt tilgodeset gennem det

graduerede lavtlønstillæg på indtil 30 øre i timen til de lønninger, der lå

under 5,93 kr. Afdelingen lå i sin vurdering på linie med forbundets

hovedledelse”, og hverken afdelingen eller forbundet tog øjensynligt i be-

tragtning, at resultatet var langt dårligere end det generelle tillæg, man

havde afvist i 1961.

Men allerede på efterårsgeneralforsamlingen i L.P. meldte tømmer-

mændene sig. I praksis var de fleste af L.P.-medlemmerne blevet udsat for

modregning i deres forskellige tillæg og havde således ikke fået andel i

lavtlønstillægget. L.P. protesterede til forbundet, men forgæves". Kritik-

ken af indkomstpolitikken fik yderligere en tand, da helhedsløsningens

pris- og avancestop blev ophævet”. Med den skarpe kritik af. indkomst-

politikken stod L.P. i nogen grad i modsætningen til fagbevægelsens top,som langt ind i 1964 forsvarede helhedsløsningen..L.P.”s holdning skyldtesganske givet, at afdelingen som en lavtlønsafdeling havde følt sig i klemme,da man først ikke fik andel i lavtlønstillægget og dernæst måtte se på, at

prisstigningerne atter fik lov at udhule reallønnen. L.P. ønskede derfor, at

overenskomstforhandlingerne næste gang skulle være frie._

På trods af, at der allerede tidligt på efteråret var udsigt til en politisk løs-ning på overenskomstforhandlingerne og de lokale arbejdsgivere dermed

omkostningsfrit kunne tillade sig at sige nej til forbedringer, indvilgedeForeningen af Arbejdsgivere i Århus i at give indrømmelser. Enkelte ak-

korder og tillæg blev forhøjet og desuden blev det i overenskomsten fast-

sat, at man skulle'arbejde for at erstatte akkordarbejdet på kularbejds-pladserne med produktionstillægsordninger”. Ogsåi forhandlingerne med

en række enkeltvirksomheder opnåede afdelingen forbedringer”. At ar-

bejdsgiverne på trods af udsigterne til et regeringsindgreb gik med til for-

bedringer var et udtryk for de ændrede styrkeforhold lokalt. Arbejds-giverne kunne ikke længere nøjes med at give den nøgne normalløn, hvis

de ville holde på arbejdskraften i længere tid.

1965 - en overenskomstsituation uden problemerBaggrunden for denne overenskomstsituation var et fornyet konjunktur-opsving i 1964, hvor investeringerne satte rekorder. L.P.'s overenskomst-

krav, der formuleredes'pået tillidsmandsmøde i august, var derfor ikke

ligefrem beskedne, men lå en smule over, hvad DASF senere lagde sig fast

på. L.P.,s mindstelønskrav lød f.eks. på 350 kr. om ugen, mens forbundet

nøjedes med at kræve 25 øre i lavtlønstillæg eller ca. 315 kr. om ugen.

Desuden krævede LP. bl.a. et akkordafsavnstillæg på 100% af time-

153

lønnen. Dette skulle understrege et krav om at få indført nye lønsystemersåsom bonusordninger og produktionstillæg”.

De lokale overenskomstforhandlinger faldt som i 1963 på plads udenstørre dramatik. Allerede i december opnåedes der enighed om en for-

bedring af de fleste akkorder og tillæg med 15-20%”. Desuden blev selveoverenskomsten omredigeret, således at de almindelige bestemmelserkom i overensstemmelse med de landsdækkende forhandlingsresultaterpå området. Afdelingens krav om indførelse af produktivitetsfremmendelønsystemer fandt ikke vej til overenskomsten.

'Ved de specielle forhandlinger lykkedes det forbundet at fortsætte over-

enskomststandardiseringen inden for Havnesammenslutningens virksom-heder. En lang række fælles overenskomstkrav fra afdelingerne blev tagetud til en såkaldt halv-generel forhandling mellem DASF og Havnesam-

menslutningen, hvilket resulterede i langt flere landsdækkende bestem-melser om løn- og arbejdsvilkår end hidtil. For lagerarbejderne opnåedeman f. eks. en anciennitetsordning for hele landet, der gav 10-18 kr. mere

om ugen eller ca. 3-5%. Sådanne anciennitetstillæg havde de køben-havnske lager- og pakhusarbejdere haft siden slutningen af 50,erne, men

nu blev de gennemført som en generel ordning, hvormed provinsens lager-og pakhusarbejdere fjernede sig lidt mere fra den nøgne normalløn. Trans-

portgruppen i DASF karakteriserede selv forhandlingsresultatet som

nogenlunde tilfredsstillende”. .

Allerede i midten af februar forelå mæglingsforslaget fra de generelleforhandlinger. Forslagets vigtigste ingredienser var: en forhøjelse på 25øre til normallønsatserne fordelt over to år og et lavtlønstillæg på op til 23

øre i timen til de arbejdere, hvis normalløn lå under 6,73 i timen (eller303 kr. om ugen). Desuden blev arbejdstiden nedsat til 44 timer om ugenfra marts 1966. Generelt var fagbevægelsen tilfreds med resultatet og ogsåi L.P. var medlemmerne for en gangs skyld positivt indstillet over for et

mæglingsforslag. Ved urafstemningen stemte 209 ja, mens kun 34 stemte

nej. Men stemmedeltagelse var meget lille. I 1961 havde 40% af medlem-merne afgivet deres stemme - denne gang var der kun ca. 20% af medlem-

merne, der mødte frem til urafstemningen.

Overenskomsten 1966/67 - generelt akkordkrav kvæler de lokale forhand-

lingerDenne.overenskomstsituation var præget af, at krisetendenser atter var

ved at sætte sig igennem i den danske økonomi. Det Økonomiske Råd ud-

talte, at der ikke var plads til større lønforhøjelser og Arbejdsgiverforenin-gen var naturligvis rørende enige med dem heri.

'

En indkomstpolitisk løsning blev flere gange luftet som en mulighed -

bl.a. af smedenes formand - men denne mulighed blev afvist af DASF -

også selv om valget i efteråret 1966 havde givet Socialdemokratiet flertalsammen med SF.

154

L.P. stillede så vidt vi kan se ikke denne gang selvstændige generelleoverenskomstkrav, men tilsluttede sig i stedet de krav, der blev stillet på en

lager- og pakhusarbejderkonference i maj 1966. Kravene herfra var: 40 ti-

mers arbejdsuge, taktregulering dels ud fra de ufaglærte mænds løn-niveau i hovedstaden dels i takt med den almindelige indkomstudviklingsamt krav om indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer”. For-

bundet stillede ud over arbejdstidsnedsættelse krav en forhøjelse aftidløn-

ningerne med 1,25 kr., en mindsteløn på 400 kr. om ugen samt en generelforbedring af akkorderne med 10%. Det sidste krav var DASF blevet pres-set til at stille af smedeforbundet. Akkordkravet blev kritiseret i L.P., der

mente, det ville vanskeliggøre de lokale forhandlinger”.Dette kom da også til at holde stik: Arbejdsgiverne sagde fra over for 10-

kale realitetsforhandlinger overalt97 og ved hovedorganisationsforhandlin-gerne om de lokale spørgsmål opnåedes der kun lidt mindre end ingen-ting.98 .

I de specielle forhandlinger opnåedes der denne gang enighed med

Havnesammenslutningen om, at man skulle arbejde for oprettelse af pro-duktivitetsfremmende lønsystemer. Desuden blev anciennitetsordningenforbedret.

Ide generelle forhandlinger opnåedes der en arbejdstidsnedsættelse fra

juni 1968 til 421/2 time om ugen, en mindsteugeløn på 354 kr., en satsfor-

bedring på 15 øre i det første år og 22 øre i det andet overenskomstår samt

2% til akkorderne fra det andet overenskomstår.'

For L.P.'s medlemmer var dette et magert resultat. De fleste medlem-

mer må antages at have ligget med en løn over 354 kr. om ugen og de 2% til

akkorderne var kun en symbolsk gestus over for de ødelagte forhand-

linger. Bestyrelsen opfordrede derfor medlemmerne til at stemme forsla-

get ned, hvilket også skete, idet 203 stemte nej og 81 stemte ja. Stemme-

procenten lå på 25. Mæglingsforslaget blev imidlertid vedtaget ved uraf-

stemningen, og afdelingen måtte derfor enten leve med det dårlige resultat

i de følgende to år eller satse på en udnyttelse af overenskomstens nye be-stemmelse om indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer.

De følgende to overenskomster i 1969 og l97| fulgte dette billede, der

foran er tegnet af 60,er-overenskomsterne. Resultaterne lå lokalt på liniemed de generelle resultater: i 1969 kunne man ikke komme igennem med

forbedringer og L.P.”erne stemte med en stemmeprocent på 22 forslagetned”. Ved denne lejlighed kritiserede den nyvalgte formand, at forbundet

ikke i tilstrækkelig grad tog de opstillede krav alvorligt, men i stedet god-tog og anbefalede resultater, der lå langt fra kravene:

»Efter i månedsvis at have fastslået, at 450 kr. om ugen var rimeligt og fået medhold i denne

påstand af den brede befolkning, efter at have kørt en kampagne i vor egen og den borgerligepresse efterfulgtaf opklæbning afplakater i sporvogne og ved stoppesteder samt tilskrevet al'-

delingerne at være aktive i denne indsats, frafalder man dette krav. Det er det samme som at

sige, at mindre kan også gøre det,... Man burde erindre sig, at for hver gang man har frem-

sat krav og slået fast, at denne gang viger vi ikke, og så frafalder kravene i sidste øjeblik. ned-

155

sætter det tilliden til fagbevægelsen og nedbryder det sammenhold, der skulle være den bæ-

rende kraft i vore organisationer.«l°°

1 1971 gik det lidt bedre med de lokale forhandlinger, men også denne gangvar bestyrelsen i L.P. utilfredse med resultaterne af de generelle overens-

komstforhandlinger, der kun bød på minimale forbedringer til L.P.'erne.

Kun 210 (18,3%) mødte op for at stemme - 95 for og 1 15 imod.”l Arbejdsgi-vernes motivering for at gå med til lokale forbedringer havde været, at man

ønskede at skabe indtjeningsmuligheder for arbejderne, så arbejdsgiverneundgik »undergravende påvirkninger« udefra i form af konkurrence på

'

lønnen.102Mens der således ikke skete de store ændringer i forhandlingsgangen

under overenskomstsituationerne i højkonjunkturperioden, ændredes den

lokale overenskomts indhold sig i slutningen af 60'erne og begyndelsen af

70”erne. De mange og detaljerede bestemmelser vedr. akkordbetalingenfor arbejdet med sække erstattedes i 1969 og 1971 af helt ensartede tillægfor sække uanset disses indhold. Dette hang sammen med indførelsen af

stadig flere tekniske hjælpemidler, som gjorde arbejdsprocessen 0g ar-

bejdsbelastningen stadig mere ensartet. Desuden udgik produktions-tillægsaftalerne af overenskomsten. Disse aftaler videreførtes som tillægs-aftaler ved siden af overenskomsten og blev forhandlet uafhængigt af

denne. Den lokale overenskomst fik derfor alt i alt mindre betydning i det

daglige arbejde. Dette kan illustreres af, at bestemmelserne vedr. arbejdetmed korn- og foderstoffer i 1973 var reduceret til 7 sider i overenskomsten

mod 20 sider i 1954. Desuden blev stadig flere af de almindelige bestem-

melser overført til fællesoverenskomsten med Havnesammenslutningen.

1973 - fagbevægelsen strejker, medlemmerne nyder foråret

Overenskomstforhandlingerne i 1972/73 faldt uden for mønstret af frede-

lige og rolige overenskomstforhandlinger under højkonjunkturen. Ikke så

meget i kraft af forhandlingerne, der både lokalt og centralt fulgte det

sædvanlige mønster, men i kraft af storkonflikten, der øjensynligt kom ligeså meget bag på fagbevægelsen som på medlemmerne,

Ca. 90.000 DASF-medlemmer kom ud i en tre uger lang konflikt, bl. a.

fordi DA ikke ville acceptere en forhøjelse afdyrtidsportionerne fra 30 til 40

øre. Også L.P. var inddraget i konflikten, idet 162"” medlemmer beskæfti-

get ved af- og pålæsning blev sendt i strejke.Strejken medførte ikke nogen aktiviteter i fagforeningsregi - ud over ud-

betalingen af ca. 250.000 kr. i konfliktunderstøttelse og indbetalingen af

ca. 80.000 kr. i strejkekontingentm. Der blev hverken fra afdelingenssideeller selvstændigt fra medlemmerne taget initiativer til at gøre strejkenmest muligt effektiv, og der var ikke noget samlet møde for afdelingensmedlemmer under konflikten. Mest af alt bar strejken præg af, at de strej-kende egentlig ikke rigtig vidste, hvad man strejkede for eller imod.

For den samlede fagbevægelse var det væsentligere at føre en konflikt,

156

hvor den socialdemokratiske mindretalsregering ikke blev tvunget til at

gribe ind, fremfor at føre en konflikt, der effektivt og hurtigt kunne tvingearbejdsgiverne til at acceptere kravene.

Det mæglingsforslag, som DA og LO opnåede enighed om efter et par

ugers konflikt, blev afvist af en enig bestyrelse i L.P. Mæglingsforslag'et in-

deholdt bl. a. bestemmelser om ligeløn, 40 timers arbejdsuge, forhøjelseaf dyrtidsportionerne med 10 øre, uddannelsesfond samt en forhøjelse af

de overenskomstmæssige normallønssatser med i alt 1,70 kr. fordelt Over

4 terminer. Det sidste var den væsentligste baggrund for L.VP.”smodstand

mod forslaget”. Resultatet betød en forhøjelse af mindsténormallønnentil 15,50 kr. fra 1. sept. 1974. Kravet fra L.P.'erne og DASF havde været

18 kr. itimenm. Til sammenligning kan det nævnes, at den gennemsnitligetidløn for lager- og pakhusarbejdere i Århus-området i4. kvartal 1972 var

16,08 kr.,1°7 og at f. eks. arbejderne på Cold Stores i sommeren 1973

havde en ren timeløn på 19 kr. i timen.En væsentlig del af årsagen til den ringe lønforhøjelse i mæglingsforsla-

get lå i, at fagbevægelsen denne gang -langt om længe - satsede på at få

kvinderne op på samme lønsatser som mændene. Dette blev ikke ind-

draget som en formildende omstændighed i L.P.*s vurdering, hvor lige-lønnen slet ikke blev diskuteret.

Formanden beklagede, at LO var gået på kompromis og erkendte, at

konflikten kunne opfattes som meningsløs, selv om arbejdsgiverne nok

ville have konflikten i tankerne til næste gang. Andet og mere end tanke-

spind var konfliktmuligheden imidlertid ikke efter 1973, idet DASFS

konfliktkasse var lidt mere end tom og selv om en kontingentforhøjelsemed nød og næppe blev vedtaget på en ekstraordinær kongres, ville kon-

fliktkassen ikke kunne bære en konflikt ved de følgende overenskomstfor-

handlinger. Men L.P.'s formand, Eigil Kracht, pointerede også, at arbej-derklassen havde bragt sig selv i en situation, hvor den ikke kunne, tåle en

arbejdskamp. De fleste medlemmer havde strammet deres budget så

meget for at få del i flest mulige velfærdsgoder, at der ganske enkelt ikke

var råd til at føre en konflikt. Det var derfor hans vurdering, at de berørtemedlemmer ikke ville have kunnet klare en videreførelse af strejken med

en evt. reduktion af strejkeunderstøttelsen. Strejkeunderstøttelsen på90 kr. om dagen dækkede gennemsnitligt 60% af de århusianske lager- og

pakhusarbejderes løntab under konflikten i 1973, mens dækningen i 1961'

havde været på mellem 25 og 40%.

Urafstemningen tiltrak ikke den store interesse i L.P. På trods af konflik-

ten, var der kun 1⁄3 af medlemmerne, der mødte op. Heraf stemte 126 ja,mens 243 fulgte bestyrelsens opfordring om at stemme nejm. At stemme-

procenten var lidt højere end de foregående gange må ses i sammenhæng

med, at der denne gang var.l62 af medlemmerne, der alligevel skulle hen

på fagforeningskontoret for at hæve strejkeunderstøttelse.De lokale forhandlingsresultater blev ikke vurderet på generalforsam-

lingen, men blev afsluttet uden indblanding fra hovedorganisationerne

157

med forbedringer, der i gennemsnit lå midt mellem grundlaget og afdelin-

gens krav1°7.

Det daglige 0verenskomstarbejde - lønglidninginden for normallønsområdet

Lønglidningsgennembruddet i sommeren 1960 markerede L.P.°s overgangfra at være en normallønsafdeling,hvor lønningerne lå fastlåst i overens-

komstperioden til at være en afdeling med en vis lønglidning i overens-

komstperioden. Det daglige lønpolitiske arbejde fik derfor en større ogmere direkte betydning.

I første omgang var der tale om, at man opnåede løntillæg ved forhand-

ling på en række arbejdspladser. Der var ikke tale om, at lønformerne ogden lokale overenskomst ændrede karakter. Principielt nyt var kun pro-duktionstillægsaftalerne ved en del af fabrikationen på KFK og JAF.Dette tillæg var i modsætning til andre akkorder udformet som et tillæg tilden faste timeløn gradueret efter produktionens størrelse. Denne aftale

gav i 1964 1 kr. oveni i timelønnenuo, der for lagerarbejdere lå på 6,17 kr.Uden for dette område etableredes der imidlertid ikke tilsvarende ordnin-

ger før i midten af 60'erne. Derimod opnåede medlemmerne på en række

virksomheder rene timelønstillæg uden sammenhæng med produktivite-ten.

Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer ansatte

allerede i 1962 en konsulent, der skulle undersøge mulighederne for en

bredere indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemerl". I første

omgang startede man med produktionstillægsordninger inden for jern-firmaerne. I Århus var det første firma Lemvigh Müller og Munck A/S.

Tillægget blev her beregnet ud fra en månedsvis effektivitetsopgørelse, der'

viste i hvilket omfang, der var udført mere arbejde end det normerede.Dette arbejde blev så betalt med et tillæg til timelønnenm. Ved etablerin-

gen af aftalerne arbejdede LO“s og Havnesammenslutningens konsulentersammen om den tekniske side. Inden for Havnesammenslutningens om-

råde var deri 1967 oprettet 39 aftalerm.

Aftalerne, der kunne opsiges med 3 måneders varsel efter en prøve-

periode på et halvt år, gav ikke automatisk større tillæg. Specielt de førsteaftaler på jernfirmaerne gav anledning til mange problemer:

Allerede fra starten var der utilfredshed med aftalen på Brdr. Kier, fordiden i de første måneder kun havde givet et tillæg til timelønnen på 15 øre.L.P. anmodede derfor forbundet om at få aftalen revideret”. Problemetvar først og fremmest, at konsulenterne ved udarbejdelsen af lønsyste-merne ikke havde tilstrækkeligt statistisk materiale til at opbygge reali-stiske normer for ordningerne, men var nødSagettil at foretage frekvens.-studier over arbejdsprocessen for at pejle sig frem til et niveau. Her komman så desværre for arbejderne til at sætte niveauet for lavt. På Brdr. Kier

søgte man at løse problemerne ved at lade konsulenterne gennemanalyse-

158

re effektiviteten i firmaet. Dette resulterede i følgende forslag til en for-bedret effektivitet:

l) Arbejdstiden skulle kontrolleres effektivt gennem anvendelse af stem-

pelure.2) Ekspeditionsarbejdet skulle planlægges bedre.

3) Der skulle ryddes bedre op. ›

4) Der skulle foretages en mere effektiv kontrol med arbejdernes tilstede-

værelse og pauser, idet »pauser kan være hensigtsmæssige, såfremt de

er motiverede og kontrollerede med hensyn til udstrækning, idet kon-

sulenterne betoner, at pauser ud over de stipulerede belaster aftalen ognedsætter arbejdets effektivitet.«115 Konsulenterne anslog, at en gen-

nemgribende ændring i virksomhedsgangen ville øge effektiviteten

med 60-70%. Efter en revision af aftalen - efter ca. 4 års tovtrækkeri -

gav ordningen i gennemsnit 84 øre i tillæg til timelønnen, hvilket dogstadigvæk ikke var mere end 6% til normallønnen'”.

›

Andre steder gik det mere glat. F. eks. på Jernkontoret, hvor aftalen siden

oprettelsen i 1965 blot blev justeret på arbejdspladsen uden fagforeningenseller konsulenternes indblanding. Det normale leje for aftalernes provenuvar i 1971 omkring 1-2 kr. oveni timelønnen” eller op til 15% af normal-

lønssatsen.I aftalerne lå ud fra arbejdsgivernes synspunkt to oplagte fordele: For

det første fik man mulighed for at give et tillæg til normallønnen, der

gjorde det muligt at holde på arbejdskraften. Foreningen af Arbejdsgiverei Århus udtrykte i 1970 direkte, at normallønssystemet var ved at blive en

hæmsko for medlemmerne, idet der ikke på overenskomstens grund var

mulighed for at tilgodese individuelle hensyn. Efterspørgslen på special-arbejdere var stor og arbejdsgiverne måtte ofte »Se sig udsat for ”overbuds-

politikkens' indhug i staben af deres dygtigste arbejdere« ofte endog fra

medlemmer af DAm. For det andet muliggjorde produktionstillægsafta-lerne og konsulenternes opbygning heraf en øget effektivitet og en mere

rationel arbejdsgang”. Desuden lå der en oplagt administrativ besparelsei at få indført et mere standardiseret lønsystem i stedet for det komplice-rede akkordsystem på f. eks. korn- og foderstoffirmaerne.

For arbejderne lå fordelen i, at man fik andel i gevinsten ved produktivi-tetsforøgelsen og i, at der blev skabt mulighed for at gennembryde normal-

lønssystemet via adgang til forhandling om og revision af lønsystemernegennem overenskomstperioden. På trods af disse fordele var det åbenbart,at lønsystemerne primært blev etableret på' arbejdsgivernes præmisser.F. eks. gav en øget eller bedre koordineret arbejdsindsats, der betød en

besparelse på 25% af de nødvendige timer ikke et tillæg på 25% til arbej-dernes løn. Man delte overskuddet'i porten med arbejdsgiverne.

Endnu i slutningen af 60'erne var der dog tale om et forholdsvist lille

antal produktionstillægsaftaler. I 70'erne kom der mere fart på, bl.a. som

følge af en skærpet konkurrencesituation i engroshandelen og servicesek-

toren, der medførte en øget interesse i rationalisering og indførelse af ar-

159

bejdskraftbesparende teknologi blandt arbejdsgiverne'zo. Havnesammen-

slutningen havde derfor i 1971 ansat sin konsulent nummer to og appelle-rede i 1973 til DASF om' at forbundet supplerede den konsulent, der var

blevet ansat i slutningen af 60”erne med yderligere bistandm. Samme år

kunne Havnesammenslutningens direktør meddele, at der var indført pro-

duktionstillægsaftaler i over halvdelen af medlemsvirksomhederne, sam-

tidig med at han slog fast at:

»Virksomhederne har sparet millioner på at rationalisere, men samtidig har de ansatte fået en

højere løn og et mere meningsfuldt arbejde... Konkurrencen er så hård, at mange virksom-

heder måtte dreje nøglen om, hvis de ikke i forståelse med de ansatte foretager en gennem-

gribende rationalisering.«m

Materialet i L.P. viser, at der løbende sker en regulering af lønniveauet

gennem aftalerne, men at der langtfra er tale om en lønglidning i så faste

rammer, som man kender det fra minimallønsområdet. Desuden er der

den væsentlige forskel til minimallønsområdets lønglidning, at der ikke er

overenskomstmæssig strejkeret forbundet til de-produktivitetsfremmendelønsystemer. Imidlertid er det vigtigt at fastslå, at disse aftaler, der startede

som »sminkede« timelønstillæg for at holde på arbejdskraften og siden har

fået et større skær af produktivitetsfremmende lønsystem, har gennemhul-let normallønssystemets stive karakter for en forholdsvis stor del af L.P.”s

medlemmer - ca. 1⁄3 omkring 1970.

Af andre former for lønsystemer inden for afdelingen kan nævnes indivi-

duelle bonussystemer, der bl.a. etableredes på FDB's fælleslager i Vibyefter en gennemgribende rationalisering af de østjyske lagre i 1960.

Desuden eksisterede der på f.eks. GASA en mundtligt aftalt bonusord-

ning, der mellem 1960 og 1966 gav mellem 3,50 kr. og 10 kr. ugentligtuafhængigt af produktiviteten. Denne aftale ophørte i 1967, da der i

stedet blev givet et lokalt overenskomstmæssigt tillæg på 10 kr. i ugen.123Men ikke alting gik lige glat for afdelingen selv om det gennem højkon-

junkturen blev lettere at få gennemført lønforhøjelser. Afdelingen havde

fortsat en strøm af sager, hvor enkelte - fortrinsvis mindre - arbejdsgivereikke ville rykke ud med den overenskomstmæssige betaling. En enkelt

gang blev det til en faglig blokade mod et isoleringsfirma, der havde udbe-›

talt to medlemmer løn på dækningsløse checksm.

Dertil kom, at beregningen af de overenskomstmæssige lavtlønstillægunderminerede produktionstillægsaftalerne, idet mæglingsforslagene be-

stemte, at der skulle modregnes i produktionstillæg ved beregningern af

lavtlønstillæggene. D.v.s., at medlemmerne ikke fik del i lavtlønstillægget,hvis de som følge af et produktionstillæg lå over en bestemt grænse. Dette

gav dog ikke anledning til de store stridigheder mellem arbejdsgiverne og

LP., dels fordi LP. var tvunget til at acceptere modregningen, dels fordi

arbejdsgiverne - for at holde på arbejdskraften - i vidt omfang så sig nød-saget til at vise en vis fleksibilitet i dette spørgsmäll”.Kun ganske enkelte gange i løbet af højkonjunkturen kan der registreres

160

overenskomststridige strejker inden for afdelingen. Vi var inde på strejkenpå J .A.F ..i sommeren 1960. Den næste overenskomststridige strejke, der

fandt vej til arbejdsretten varlager- og pakhusarbejdernes strejke på hav-

nen i maj 1968 som protest mod regeringsindgrebet i sømandskonfliktenm.

Derimod var afdelingen ikke berørt af strejkebevægelsen i 1969/70, skøntden nyvalgte formand på efterårsgeneralforsamlingen i 1969 udtrykte sin

sympati for aktionerne mod den borgerlige regerings økonomiske politikog angreb på reallønnenm. I det daglige arbejde faldt tingene øjensynligtpå plads med markedsmekanismen som en væsentlig drivkraft bag

arbejdsgivernes imødekommenhed: blev der ikke givet en ordentlig løn,

søgte specialarbejderne hen til en anden arbejdsplads, hvor lønnen var

bedre.

i

Opsummering på højkonjunkturenHøjkonjunkturen vendte på mange måder op og ned på L.P.'s og medlem-

mernes lønpolitiske aktiviteter. Hvor lønfastsættelsen i 50”erne næsten

udelukkende var begrænset til et spørgsmål, der blev behandlet ved over-

enskomstforhandlingerne, blev der med 60›ernes fulde beskæftigelseskabt mulighed for en vis lønglidning gennem overenskomstperioderne.Markedsforholdene for køb og salg af arbejdskraft betød, at det ikke var

tilstrækkeligt for arbejdsgiverne at aflønne L.P.”erne med den nøgne stats-

løn, hvis de ønskede at holde på arbejdskraften. I første omgang førte dette

til, at mange L.P.'ere opnåede rene løntillæg, der imidlertid senere blev

kædet sammen med produktivitetsfremmende lønsystemer. Den lokale

indflydelse på lønfastsættelsen blev derfor større gennem højkonjunktu-ren;

Ofte, men langt fra altid, var afdelingen inddraget ved etableringen af de i

nye lønsystemer, men afdelingen kan ikke siges at have været koordinator

af medlemmernes lønfremstød. F. eks. prioriterede afdelingen ikke på

noget tidspunkt udarbejdelsen af en lønstatistik, der kunne benyttes til at

hjælpe de arbejdsgivere, der havde svært ved at fastholde arbejdskraften,med at komme op på den pæne'side afløngennemsnittet. Desuden blev de

enkelte klubbers og arbejdspladsers erfaringer og problemer i stadigringere grad gennem perioden gjort til genstand for diskussionen i afdelin-

gen, ligesom der ikke var principielle diskussionerom alternativer til at be-

nytte de produktivitetsfremmende lønsystemer som vejen ud af lavtløns-

klemmen. F. eks. var det så vidt det kan ses, aldrig på tale i afdelingen at

stille krav om taktregulering i de lokale overenskomster. Denne form for'

automatisk lønregulering i forhold til de faglærtes lønbevægelse havde

L.P.,s søsterafdeling i København haft stor succes med, men denne afde-

ling stod til langt op i 60”erne alene med sit krav til forbundet om at få gen-

nemførttaktreguleringen på hele forbundets område og i det hele tagetmed kravet om en revideret lavtlønspolitik.

Selv de produktivitetsfremmende lønsystemer betød ikke, at lager- og

pakhusarbejdernes relative lønplacering blev forbedret. I første halvdel af

161'

60'erne rykkede provinsens lager- og pakhusarbejdere som helhed kun lidtind på forbundets løngennemsnit. P.g.a. den gode beskæftigelse i Århus-området kan man dog nok slutte, at specielt de århusianske L.P.”ere rykke-de ind på landsgennemsnittetm.

Som helhed var der imidlertid ikke tale om nogen radikal forbedring afden lønmæssige position, fordi lager- og pakhusarbejderne ikke i større

grad end andre grupper kunne gennemtvinge en lønglidning.Denne tendens fortsatte frem til 1973. I perioden fra 1965 til 1973 svinge-

de de århusianske L.P.,eres gennemsnitsløn mellem 94% og 91% af gen-nemsnitslønnen for hele gruppen af ikke-faglærte i området'”. Lavtløns-problemet forstået som en relativ størrelse kom dermed på trods af en

mere effektiv arbejdsindsats' gennem de produktivitetsfremmende lønsy-stemer ikke nærmere sin løsning for lager- og pakhusarbejderne.

Derimod betød den ændrede struktur i lønfastsættelsen, at betingelser-ne for det faglige arbejde ændredes. B1. a. som en følge af at lønfastsættel-sen i stigende grad blev gjort uafhængig af overenskomstforhandlingerne,faldt medlemmernes interesse for disse. De lønresultater, som forbundet

og LO forhandlede sig frem til, var ikke tilstrækkelige til, at medlemmernei LP. ville godtage dem (med undtagelse af 1965) eller - for flertallets ved-

kommende - tage stilling til dem. Desuden blev den lokale lønfastsættelse

gjort stadig mere uafhængig af overenskomstforhandlingerne, idet lokal-

overenskomstens bestemmelser blev erstattet eller suppleret med tillægs-aftaler for den enkelte virksomhed. Denne udvikling betød, at medlem-

merne mere relaterede lønfastsættelsen til mulighederne for det decentra-le klassesamarbejde på den enkelte virksomhed - hvor muligheden for at

skifte til bedre-lønnet arbejde oftest var til stede - end til afdelingen og de

generelle overenskomstforhandlinger, som man alligevel kun havde en

meget begrænset indflydelse på.Udviklingen, der selvfølgelig også hang sammen med, at såvel fagbevæ-

gelsens som Socialdemokratiets klassesamarbejde kørte i olie og øjensyn-ligt fungerede perfekt uden bevægelse i arbejderklassen, kom til udtryk i

faldende fremmøde til generalforsamlingerne og de uhyggeligt lave ur-

afstemningsprocenter. Overenskomstkonflikten i 1973 viste på én gangdels hvor meget klassesamarbejdet på alle niveauer og »velfærdsstatens«

udvikling havde dræbt alt initiativ i basis og dels hvor lidt fagbevægelsentog medlemmerne som en magtfaktor over for arbejdsgiverne alvorligt ved

indgangen til krisen og det ændrede grundlag for klassesamarbejdet,

L.P. 0g regeringsindgrebene i.overenskomsteme i 70'erne›

Overenskomstforhandlingerne i 1975, 1977 og 1979 endte alle med rege-ringsindgreb. Fagbevægelsen blev m.a.o. i vid udstrækning sat ud afspilleti den overenskomstmæssige lønfastsættelse. Vi skal i dette afsnit se på,hvilken indflydelse dette fik på L.P.”s forhold til denne del af lønfast-sættelsen.

162

Afdelingen var begyndt at mærke krisetendenserne i form af øget ar-

bejdsløshed blandt medlemmerne i efteråret 1974. Her sneg arbejdsløs-heden sig op på 7%'3°. I 1975 og 1976 lå L.P.”s arbejdsløshedstal på gen-

nemsnitligt ca. 10%, i 1977 ca. 13%, i 1978 16% med en stigende tendens ind

i 1979”.

I første række oplevede afdelingen krisegennemslaget i form af de pro-

blemer, som det øgede antal arbejdsløse medførte, men også i form af, at

arbejdsgiverne påførte afdelingen et stigende antal sager omkring afskedi-

gelse og forsøg på at unddrage sig udbetaling af dagpenge, feriepenge ogandre overenskomstmæssige ydelser.

Overenskomstsituationen 1974/75Ved folketingsvalget i december 1973, hvor SD gik kraftigt tilbage, kom

Venstre til regeringsmagten. Venstreregeringen spillede ud med et forslagtil en stram indkomstpolitik, som blev afvist af fagbevægelsen fra Thomas

Nielsen til L.P.-f0rmanden Eigil Krachtm. .

Efter et nyt folketingsvalg midt under overenskomstforhandlingerne i

januar 1975 dannede SD påny mindretalsregering. En af denne regeringsførste handlingerne var at gribe ind i overenskomstsituationen.

'

Allerede hen på sensommeren startede overenskomstarbejdet for L.P.

Her blev der afholdt landsklubmøder, hvor de forskellige landsklubber

formulerede de enkelte branchers krav til såvel de specielle som de gene-relle forhandlinger. I august afholdtes en lager- og pakhusarbejderkonfe-rence, hvor bestyrelserne for de forskellige afdelinger deltog. Her diskute-

redes ligeledes både specielle og generelle krav. De generelle krav fra kon-

ferencen var en arbejdstidsforkortelse til 38 timer,«25 kr. i timen som

mindsteløn samt taktregulering. Efter denne L.P.-konference beskæfti-

gede den lokale afdeling sig ikke mere med de generelle krav.133

I løbet af efteråret udformmede afdelingen og klubberne ændringsfor-slag til afdelingens forskellige 10kal-, landsdels- og landsoverenskomster.

På Jysk Telefon var der møde på arbejdspladsen, hvor man diskuterede

kravene til landsoverenskomsten. Formanden og tillidsmanden havde ret

stor indflydelse på, hvilke krav, der skulle stilles, idet de menige medlem-'

mer ikke havde forberedt sig på at diskutere kravene. Efter at kravene var

blevet formuleret fra mødet var arbejdspladsen stort set afskåret fra videre

indflydelse, idet der ikke eksisterede en landsklub for telefonarbejdere,der kunne holde forbindelsen vedlige til forhandlingsudvalget.

Postarbejderne udarbejdede i modsætning til 'telefonarbejderne selv

deres krav til den nye overenskomst. I august blev der nedsat en arbejds-gruppe under klubbestyrelsen, der skulle formulere de krav tiloverens-komsten, der via afdelingen skulle fremsendes til forbundet.

Disse krav til forbundsoverenskomsterne blev sammen med kravene til

ændringer i forbundets overenskomst med havnesammenslutningen frem-

sendt i oktober.134

163

»Sideløbende hermed begyndte de enkelte klubber at varme op til for-

handlingerne om de lokale overenskomstspørgsmål. Dette skete på de

forskellige klubbers efterårsgeneralforsamlingereller på bestyrelsesmøder-ne i klubberne i løbet af oktober. Interessen for de lokale forhandlingervarierede fra klub til klub. F. eks. var der ikke den store interesse fra klub-

ben på KF K. Her havde man en produktionstillægsordning, og fordi de ar-

bejdsbestemte tillæg blev indregnet i denne ordning, havde man 'kun her-

fra interesse i overenskomstens generelle bestemmelser.

Kravene var generelt en forbedring på 1⁄3på tillæg og akkorder. På træ-

firmaerne havde man ikke haft klubmøde om kravene - ifølge tillidsman-

den pga. manglende interesse.

I midten af november samledes man i afdelingen til møde for at koordi-

nere og opstille-kravene til den lokale overenskomst med handelsstanden-

arbejdsgiverforening for Århus og omegn. Kravene blev udarbejdet i enig-hed og uden større diskussioner, dog var der forskellige vurderinger af, om

kravene var realistiske.

Ud fra dette må det konkluderes, at overenskomstfornyelsen og kravfor-

muleringen kun involverede en snæver kreds afi forvejen fagligt aktive

medlemmer.

Den 17. december forhandlede man den lokale overenskomst. Arbejds-giverforeningen henviste her til, at man var blevet påbudt intet at give. Pådet grundlag brød forhandlingerne sammen og overgik til forhandling påhovedorganisationsniveau. Denne situation var et tegn på, at ændrede

styrkeforhold som følge af krisen også var slået igennem idet lokale klasse-

samarbejde. Hvor parterne siden midten af 60'erne - på trods af DA”s gen-

tagne forsøg på at holde medlemmerne i en stram snor - oftest var blevet

enige i de lokale forhandlinger, søgte de lokale arbejdsgivere nu at slippeså billigt som muligt.

Den 3 1 .januar forhandledes den lokale overenskomst i København med

deltagelse af L.P.'s sekretær, en tillidsmand samt en forretningsfører fra

SiD. Resultaterne af disse forhandlinger var ikke ret store i flg. udtalelser

fra de ansatte i afdelingen. Dette fremgår desuden klart ved en sammenlig-ning med den sidste overenskomst. Dog vurderede formanden resultater-

v ne på forårsgeneralforsamlingensom pæne.135 ,

Når man satsede på at opnå et resultat på det lokale område uden at

overdrage materialet til forligsinstitutionen var det for det første på bag-grund af, at man erfaringsmæssigt ikke opnår forbedringer på det lokale

stof i forligsinstitutionens bunkebryllupper og for det andet fordi man pådet tidspunkt forhandlingerne fandt sted kunne se tydelige tegn i sol og

måne på, at overenskomstsituationen ville ende med et regeringsindgreb,der ville betyde en nul-løsning også på det lokale område, hvis man ikke

havde forhandlet sig frem til et resultat. Selv 50 øre ville i givet fald være

bedre end et regeringsindgrebs ingenting.Til de generelle forhandlinger stillede SiD krav om 25 kr. i timen som

mindsteløn, er: kvartalsvis pristalsregulering på 65 øre pr. portion samt

164

taktregulering. Den daværende mindsteløn var på 19,75 kr. Kravet lå pålinie med det lønkrav L.P.-medlemmerne på Cold Stores i Århus havde

stillet. I forhold til de århusianske lager- og pakhusarbejderes gennem-

snitsløn på 24,12 kr.136 var der med kravet om 25 kr. i timen tale om et for-

holdsvist stort krav.

Arbejdsgiverne indledte en kriseoffensiv med krav om en nul-løsning

samt afskaffelsen af dyrtidsreguleringen.Det mæglingsforslag, som blev ophøjet til lov efter at forhandlinger var

brudt sammen, gav kun en forbedring af de overenskomstmæssige satser

med 2 gange 40 øre i det andet overenskomstår, hvilket 'var et pauvert re-

sultat sammenlignet med SiD”s lavtlønskrav.i

_

På trods af indgrebet og på trods af dettes magre resultat blev det kun

mødt med begrænsede protester fra arbejdspladserne. Ingen af L.P.'s

medlemmer strejkede og på landsplan var der kun ca. 30.000, der strejkedei protest. En demonstration i Århus arrangeret af Fællesorganisationensamlede under 1000 demonstranterl”.

Såvel SiD og LO som DA accepterede indgrebet uden at kny. ,

Også i L.P. blev regeringsindblandingen taget med sindsro. Her vurdere-

de formanden resultatet som en nul-løsning, hvor den solidariske lønpoli-tik var blevet skubbet i baggrunden. Dog noterede han med tilfredshed, at

dyrtidsreguleringen var bibeholdtm.

Overenskomstsituationen 1976/77'

I begyndelsen af 1976 påbegyndtes forhandlinger om indholdet af en ind-

komstpolitisk løsning for den forestående overenskomstperiode. SiD”s be-

tingelser for at deltage i en sådan løsning var, at de lavestlønnede skulle til-

godeses, at alle indkomstgrupper skulle inddrages i indkomstpolitikkensamt at de socialdemokratiske reformer skulle gennemføres. Da det ind-

komstpolitiske forlig - Augustforliget - kun indeholdt indgreb vendt mod

lønindkomsterne i form af en 2%-ramme for lønstigningerne samt inde-

frysning af dyrtidsportioner, blev det mødt med skarpe protester fra fagbe-vægelsen.Også i L.P. formulerede formanden en meget markant kritik af forliget:

»Uanset hvordan man vælger at bedømme forligets indhold, hvad angår fordelingen af løn-

rammen, kan man fastslå, at forhandlingsretten er sat ud af spillet. Ser vi på forligets indhold

om indgreb i andre indkomstgrupper er de formuleret så. svagt og uklart, at det ikke giver

garanti for, at disse grupper kommer til at bære deres del af byrden. Augustforliget er krise-

politik, hvorom man stensikkert kan sige, at det kommer til at ramme skævt.«'”

Selv om afdelingen således tog afstand for augustforligets indkomstpolitik,satte forliget og kritikken ikke gang i diskussioner i fagforeningsregi om,

hvilke konsekvenser man som fagforening skulle drage af, at der på for-

hånd af Socialdemokratiet var lagt op til et indkomstpolitisk indgreb i

overenskomstforhandlingerne.På trods af at forbundsledelsen udtalte, at SiD ville udarbejde overens-

165

'

komstkravene, som om intet var hændt, blev der med ret moderate krav

taget hensyn til faren for regeringsindgreb. Det samme skete i LP. og alle-rede i løbet af efteråret var kritikken af forliget ved at forstumme. På efter-

årsgeneralforsamlingengodtog L.P.-formanden direkte forliget, hvis detblev overholdt og den ene af de to procent i lønrammen kom til at gå til delavtlønnedeW. Her lå L.P.-formanden fuldstændig på linie med såvel sitforbund som den øvrige socialdemokratiske fagbevægelse, der efter en

periodes utilfredshed, forsvarede forligets indkomstpolitiske ramme.

Fagbevægelsen ønskede hverken åben konfrontation med arbejdsgiver-ne eller den socialdemokratiske regering. .

SiD°s generelle lønkrav på 30 kr. itimen var set ud fra et L.P.-synspunktmeget moderat, idet der for første gang i mange år var tale om et lavtløns-krav, der lå under de århusianske lager- og pakhusarbejderes gennemsnits-løn.

I de specielle forhandlinger på L.P.-området opnåedes der kun mini-male forbedringer - 2 kr. om ugen til provinsens lager- og pakhusarbejde-re og 9 kr. til de københavnske. I København nedlagde 500 lager- og pak-husarbejdere arbejdet i protest'", og det samme gjorde 35 kølehusarbejde-re i Odense*“. Disse grupper opnåede derved adgang til lokal genforhand-ling af resultatet. Eigil Kracht var også utilfreds med de opnåede resulta-ter, men der var ingen strejker inden for afdelingens område i den anled-

ning'”.På lokalt plan vurderede afdelingsledelsen resultaterne som tilfredsstil-

lende, »når udgangspunktet for disse forhandlinger tages med i vurderin-

gen, en henstilling om at holde sig inden for meget beskedne rammer,hvilket arbejdsgiverne ved disse forhandlinger har nydt godt af.«“4Sammenlignes det lokale resultat i 1977 med resultatet i 1975 var resulta-terne denne gang lidt større end sidst. Imidlertid var den lokale Overens-komst med Handelsstandens Arbejdsgiverforening for Århus og Omegnblevet af mindre betydning, idet flere tillæg ved overenskomsterne i70”erne var overgået til produktionstillægsordninger. Overenskomstensbestemmelser vedr. arbejdet med korn- og foderstoffer var på denne måde

sammentrængt på 3⁄4 side i overenskomsten, der i alt nu kun fyldte 7 sider.I de generelle forhandlinger gik det endnu mere trægt. LO og DA lå i en

konstant erklæringskrig om hvor meget et evt. forligsudkast ville over-

skride eller underbyde 2%-rammen. Forhandlingerne brød kort sagt sam-

men og konfliktvarslerne blev fremsendt.SiD”s konfliktvarsler omfattede 110.000 medlemmer og herunder olie-

og benzintransporten, hvilket var et helt bevidst forsøg på at tvinge rege-ringen til at gribe ind.

Imidlertid opnåede LO og DA efter pres fra regeringen enighed om et

mæglingsforslag, hvis væsentligste hovedbestemmelse var (1) satsfor-

højelser på 4 gange 70 øre og

(2) en sikret garantibetaling på 29 kr. i timen, hvor der kunne modreg-nes i alle lønandele bortset fra genetillæg.

166

SiD*s hovedledelse gik med stor majoritet ind for forslaget p.g.a. garan-

tilønnen, og fordi man ikke mente, at man kunne opnå mere ved et lovind-

greb.I L.P. gik 8 i bestyrelsen ind for og 1 imod mæglingsforslaget. Flertallet

fandt, at der for første gang virkelig var taget hensyn til de lavtlønnedem.

På den ekstraordinære generalforsamling146 fremlagde postarbejdernc en

resolution mod mæglingsforslaget, der lige akkurat blev vedtaget med 31

stemmer for og 30 stemmer imod.

Afstemningen om mæglingsforslaget på kontoret resulterede i 89 stem-

mer for og 79 stemmer imod mæglingsforslaget. Det var en stemmepro-cent på 9,8% - den laveste stemmeprocent i afdelingens historie. Den

ekstremt lave stemmeprocent må tages som et udtryk for, at kun et yderstbegrænset antal af medlemmerne ville få noget ud af mæglingsforslagets

forbedringer. De fleste medlemmer lå et stykke over garantilønnen på29 kr. i timen og ville derfor kun få glæde af satsforhøjelserne. På den

anden side må man også have med ind i vurderingen, at urafstemningen påforhånd var gjort til teater p.g.a. LO-formandens udtalelser, om at han ville

kræve mæglingsforslaget ophævet til lov, hvis det blev nedstemt.

Mæglingsforslaget blev med lignende lave stemmeprocenter godtagetsåvel inden for SiD som for hele LO-området, mens arbejdsgiverne stemte

nej. En Storkonflikt ville derfor have været en realitet, hvis ikke regeringen- kraftigt opfordret af fagbevægelsen - sammen med augustforligspartier-ne og de Konservative havde ophøjet mæglingsforslaget til lov.

Også Eigil Kracht opfordrede til lovindgreb, fordi lønmodtagerne ved

urafstemningen havde vist, at de ikke ønskede en konflikt.”7

Inden for afdelingen havde man efter mæglingsforslagets ikrafttrædenvisse problemer med at få medlemmerne til at acceptere den solidariske

linie i forslaget, nemlig at man ikke kunne få garantilønnen på 29 kr. ogoven heri f. eks. en produktionstillægsordning på 7 kr. « altså i alt 36 kr. i

timen. I stedet skulle de 7 kr. lægges til grundlønnen på 26,10 kr. (+ sats-

forhøjelserne). Dette blev af mange medlemmer opfattet som om de var

blevet modregnet med 2,90 kr. - altså differencen fra 26,10 kr. til 29 kr.'“

1979 - endnu et indgrebIngen var i tvivl om, at krisen for alvor havde bidt sig fast i den danske

økonomi, da overenskomstforhandlingerne i 1978 atter skulle igang. Stats-

minister Anker Jørgensen forsøgte at løse problemerne ved at indgå i et re-

geringssamarbejde med Venstre i sensommeren 1978. Dette skridt frem-

bragte fagbevægelsens mest harmdirrende vrede. Man talte om den største

krise i den danske arbejderbevægelses historie. Regeringen havde givet af-

kald på samtlige de socialdemokratiske reformkrav og havde sagt ja til en

stram indkomstpolitik.Kort før SV-regeringen så dagens lys opstillede L.P. sine krav til de gene-

relle forhandlinger. Tidligere var dette altid sket på bestyrelsesniveau,men denne gang havde afdelingen efter forslag fra venstrefløjen indkaldt

167

til en ekstraordinær generalforsamling. Eigil Kracht nævnte i sin indled-

ning til mødet, at man gennem perioden havde været udsat for en realløns-

udhuling, og at man desuden desværre ikke kunne regne med en ændret

bolig- og skattepolitik.Et flertal i bestyrelsen var gået ind for at bevare 40-timers-ugen. Fra

nogle af medlemmerne blev der imidlertid stillet forslag om 35 timers ar-

bejdsuge, hvilket blev forkastet. Derimod blev det vedtaget at stille kravom 37 kr. i timen. Dette var et kompromis, idet flertallet i bestyrelsen gikind for 35 kr., mens flere medlemmer havde stillet krav om 40 kr. itimen.LP”s øvrige krav var: 95 øre pr. dyrtidsportion, 5 ugers ferie med 13%

feriedækning samt en uges betalt uddannelse for alle.149

Afdelingens krav blev derefter koordineret med de øvrige LP-afdelin-

gers krav på en LPkonferenee.Det er her vigtigt at bide mærke i, at bestyrelsesflertallet på forhånd

havde lagt sig fast på meget beskedne krav. Dette må fortolkes dels som en

nøgtern vurdering af styrkeforholdene, dels som en frivillig accept af en

hård indkomstpolitik, hvor det socialdemokratiske flertal end ikke villestille spørgsmålstegn ved styrkeforholdene.

'

Selv SiD”s hovedledelse var denne gang en tand mere offensiv i kravfor-

muleringen end LP., idet forbundet fastholdt kravet om en nedsættelse af

arbejdstiden til 35 timer og stillede krav om en forhøjelse af satserne til36 kr. i timen.

I Århus kørte Fællesorganisationens overenskomstudvalg, hvori Eigil,Kracht deltog, en kampagne for 5 ugers ferie, fuld dækning for prisstignin-ger og 35 timers arbejdsuge. Også disse krav viser, hvor vagt L.P. havde

lagt ud sammenlignet med den øvrige århusianske fagbevægelse.Arbejdsgiverforeningens overenskomstkrav var de mest radikale siden

begyndelsen af 30'erne. Oveni de sædvanlige krav om bortfald af dyrtids-regulering, løfteparagraf og lokale taktreguleringsaftaler krævede DA en

direkte lønnedsættelse med et beløb svarende til 2 dyrtidsportioner.Dette førte til, at forhandlingerne på alle niveauer gik i hårknude. Ar-

bejdsgiverorganisationerne stillede sig på bagbenene for de mindste for-

bedringer og i såvel de specielle som de lokale var resultaterne ifølge afde-

lingen meget beskedne. De fleste af satserne i den lokale overenskomstblev dog forbedret så de - så vidt det kan ses - blevjusteret i forhold til den

almindelige lønudvikling i overenskomstperioden.Forhandlingerne om de generelle spørgsmål overgik på et tidligt tids-

punkt til.tre-partsforhandlinger mellem SV-regeringen og LO/DA.LO og SiD tog det endelige indgreb til efterretning uden nogen anbefa-

. ling.'5° lndgrebet betød, at overenskomsterne forlængedes i to år, og at deto suspenderede dyrtidsportioner ikke skulle udbetales. Til gengæld her-for fik man en forhøjelse af feriegodtgørelsen fra 1. sept. 1979 med 2'⁄z%, 2

dages ekstra ferie i 1980/81 og i alt en uge ekstra i 1981/82. Desuden blev

garantilønnen forhøjet fra 1. marts 1979 med 1,20 kr. og med 75 øre detandet år.

'

168

I tiden op til regeringsindgrebet gjorde FællesorganisatiOnensoverens-

komstudvalg et stort stykke arbejde'for at agitere mod endnu et regerings-indgreb.”l Desuden afholdt man et protestmøde på Rådhuspladsen mod

planerne om et indgreb. Her opfordrede Eigil Kracht regeringen til at und-

lade at gribe ind i overenskomstforhandlingerne.152Ca. 2000 havde nedlagt arbejdet for at deltage i mødet.Da indgrebet var en realitet, indkaldte Fællesorganisationen påny til

demonstration. Denne gang mødte ca. 10.000 op. Her blev indgrebet for-

svaret af Fællesorganisationens formand, der mente, at Anker Jørgensenikke havde haft andre muligheder.

I L.P. blev overenskomstresultatet kritiseret af formanden:

»Man burde, når man skulle lovgive, have udarbejdet en fordelingsnøgle, hvor de lavtløn-

nede områder var blevet tilgodeset i langt højere grad.«"å3

Selve indkomstpolitikken blev imidlertid ikke kritiseret og mødte også kun

en begrænset reaktion på afdelingsgeneralforsamlingen.\

Afdelingen og medlemmerne kunne i første omgang hverken gøre fra

eller til. Fagbevægelsen var for tredje gang i træk sat ud af spillet gennemet regeringsindgreb - og accepterede.

Resultaterne af overenskomstforhandlingerne blev af stadig mindre be-

tydning. Det store arbejde, der var blevet lagt i klubberne, i L.P., i de andre

lokale afdelinger og i Fællesorganisationen var med regeringsindgrebetuden nogen afgørende betydning. Af mange af de implicerede måtte det

blive opfattet som spildt arbejde i foråret 1979.

Det daglige overenskomstarbejde i krisen

I afsnittet om afdelingens lønpolitiske aktiviteter under højkonjunkturenvar vi inde på, at L.P.-medlemmerne gennem de produktivitetsfremmendelønsystemer - først og fremmest produktionstillægsordninger og bonus-

ordninger - fik skabt mulighed for en vis lønglidning oveni normallønssy-stemet. Denne lønglidning afhang formelt af en øget effektivitet, men hangreelt nok så meget sammen med, at de overenskomstmæssige lønningervar for lave til at fastholde arbejdskraften i en situation med fuld beskæfti-

gelse.Indtil videre har såvel SiD”s transportgruppe og L.P. i Århus også i kri-

sen forstærket arbejdet med at udbrede de produktivitetsfremmende løn-

systemer. Ovenikøbet med et relativt større udbytte og med større sikker-

hed i aflønningen. De ændrede betingelser for køb og salg af arbejdskrafthar m.a.o. ikke sat sig direkte spor i L.P.-medlemmernes aflønningsfor-mer.

Selv om effektivitetshensynet stadig understreges af såvel arbejder- som

arbejdsgiverrepræsentanter”5 er der en klar tendens til, at dette hensynnedprioriteres. Antagelig hænger dette sammen med, at aktiviteten og ef-

fektiviteten med den teknologiske udvikling i mindre grad styres af arbej-A

derne end af det tekniske apparatur. Denne'proces har til gengæld med-

l69

r

i.,ii,

l

ført, at ikke en hvilken som helst specialarbejder kan bestride et hvilket

som helst arbejde som lagerarbejder. Dette er da også den lokale arbejds-giverforenings begrundelse for, hvorfor arbejdsløsheden endnu ikke harformået at trykke lønniveauet ned til den overenskomstfastsatte timeløn.Mangelen på enkelte centrale specialarbejderkategorier gør, at lønni-veauet endnu ikke kan presses hårdt. Omvendt betyder det, at arbejdsgi-verne stadig lokalt kan presses til lønforbedringer, hvilket bl. a. var tilfæl-

det under strejkebølgen i første halvdel af 1980156.Men alene det at der skal strejker til for at få forbedringer igennem, sig-

nalerer at lønglidningen ikke glider så glat som i_60'erne.Mens der i hele perioden frem til 1978 kun var ganske enkelte strejker

vendte udviklingen totalt i l979,hvor hele 6 af de i alt 16 arkiverede sageriforbundet drejede sig om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. I

disse konfrontationer kan L.P. ikke uden at bryde med overenskomstsy-stemet støtte medlemmerne -

og har så vidt det kan ses heller ikke gjortdet. Afdelingen kan kort sagt ikke stille noget op, hvis arbejdsgiverne på et

tidspunkt føler sig tilstrækkeligt stærke til at standse den lønglidning, som

afdelingens medlemmer har nydt godt af.

Transportgruppen har gennem krisen flere gange stillet krav om, at ar-

bejdernes gevinst ved lønsystemerne skulle sættes i vejret. Generelt er

princippet, at værdien af de gennem den øgede produktivitet indsparedetimer deles ligeligt mellem arbejdere og virksomhed; Værdien af en ind-

sparet time er fastsat til den overenskomstmæssige timeløn på aftaletids-

punktet. Forbundet har her hævdet, at værdien af en indsparet time er af

større værdi end den overenskomstmæssige timeløn og har derfor krævet,at betalingsfaktoren blev reguleret i takt med de almindelige lønstigninger.Disse ændringsforslag er pure blevet afvist af Havnesammenslutningen ogSiD har ikke haft midler til at presse kravene igennem.”7

Selv om man i L.P. arbejder for at udvide og forbedre produktionstil-lægsaftalerne, er man i afdelingen på det rene med, at der med krisen ogden stigende arbejdsløshed rejser sig nogle problemer med denne måde at

sikre sig lønstigninger på. For det første er man i L.P. klar over, at den ra-

tionalisering, som lønsystemerne er en del af udelukker nogle folk. Stiller

man det hårdt op kan man sige, at den tid arbejdet udføres på hurtigere end

den planlagte tid udelukker et tilsvarende antal personer fra at have ar-

bejde. I en situation, hvor der var nok af arbejde og arbejde til alle havde

arbejderne og arbejdsgiverne en vis fælles interesse i rationaliseringen og

lønsystemerne, idet arbejdsgiveren fik udnyttet arbejdskraften og produk-tionsudstyret mere effektivt og arbejderen fik flere skillinger med hjem i

løn ningsposen. I en situation med 200.000 arbejdsløsebliver rationaliserin-gerne set med fagbevægelsens øjne imidlertid mere og mere problema-tiske. For det andet er det et spørgsmål om der med den relativt faldende

realløn ikke vil ske det, at de medlemmer, der arbejder under en produk-tionstillægsaftale vil skrue tempoet en tand i vejret for at dække sig selv ind.Derved ville der ikke blot blive tale om yderligere beskæftigelsesmæssige

l70

konsekvenser af ordningerne, men tillige også arbejdsmiljømæssige kon-sekvenser. -

Hvor fagforeningen og arbejdsgiverne under højkonjunkturen havde en

fælles interesse i at opbygge de produktivitetsfremmende lønsystemer, er

det idag først og fremmest arbejdsgiversiden, der har fordelen af både den

effektive arbejdsgang og den stigende arbejdsløsheds tryk på reallønnen,mens fagforeningen både skal tage hensyn til de arbejdsløse og de, der påarbejdspladserne nyder godt af lønsystemerne.

Imidlertid har afdelingen ikke inden for de givne overenskomstmæssigerammer alternative muligheder for at sikre en lønbevægelighed inden for

rækkevidde.

Opsummering på krisen

I kriseperioden er den tendens vi så i 60”erne, til at det lokale lønpolitiskearbejde fik en stadig større betydning blevet stadig mere udtalt. Dette

hænger sammen med, at der med de indkomstpolitiske overenskomstløs-ninger, som fagbevægelsen og i en vis udstrækning også L.P. har accepte-ret, ikke har været skabt mulighed for' at sikre L.P.-medlemmerne en løn-

'

fremgang. P.g.a. de lokale styrkeforhold -

og her tænkes specielt på udbu-

det og efterspørgslen på arbejdskraft - har L.P.-medlemmerne for en stor

gruppes vedkommende kunnet fastholde og udbygge deres lønniveau gen-nem de produktivitetsfremmende lønsystemer. Indkomstpolitikkens ef-

fekt er m.a.o. blevet reduceret betydeligt i kraft af den lokale lønglidning.*

Dermed være ikke sagt, at indkomstpolitikken sammen med de øvrigeøkonomiske og politiske forlig ikke har medført et reallønsfald for L.P.-

medlemmerne på linie med øvrige arbejdergrupper. Blot er L.P.-medlem-merne et eksempel på, at reallønsfaldet lokalt er mindre end visse politi-kere og arbejdsgivere sikkert kunne ønske sig. Den centrale overens-

komstmæssige lønfastsættelse har m.a.o. mindsket yderligere i betydningfor den del af L.P.°s medlemmer, der har haft mulighed for lønfremganggennem lokale forhandlinger om produktivitetsfremmende lønsystemer.Indtil nu. Resten - lidt over halvdelen af medlemmerne (postarbejderne og

medhjælperne på servicestationerne f.eks.) er dog stadig ene og alene af-

hængige afde tilbagevendende overenskomstforhandlinger. Disse forskel-

lige betingelser for at få indflydelse på lønudviklingen kan, hvis udviklin-

gen fortsætter henimod en øget decentralisering, komme til at betyde en

større lønspredninginden for afdelingen. Den solidariske lønpolitik byg-ger netop på et overenskomstsystem, der ved centrale forhandlinger sikrer

de lavestlønnede den relativt største lønfremgang. Ganske vist har over-

enskomstlønningerne i både 1977 og 1979 indeholdt specielle forbedringertil de lavtlønnede, men de har kun haft en begrænset effekt og samtidig er

dyrtidsreguleringen, der specielt tilgodeser de lavtlønnede, ved flere lejlig-heder blevet forringet.. Denne overenskomstmæssige styringiaf lønstruktu-rerne sættes ud af kraft med den øgede grad af lokal lønfastsættelse. hvor

de stærke arbejdergrupper ikke uden at bryde radikaltgmed hele overens-

I7l

t',,

løll.

komstsystemet kan bidrage til at hjælpe de svage med op. En sådan solida-

risk lønpolitik byggende på en solidarisk kæmpende arbejderklasse, tror

man ikke meget på i L.P. i dag:

»Vi ved, hvad det koster at leve i dag, vi ved, at mange afvore medlemmer måske har en løn pået eksistensminimum, som lige kan klares. Tænk dig Olsen og Pedersen, der arbejder henne

hos tæppehandler Sørensen, der skal nedlægge arbejdet for tre andre henne hos en snedker-

mester for at støtte deres krav. Ved du, hvad de vil sige: I kan rende os i peersen, vi skal stadig-væk betale vores husleje, vi skal stadigvæk betale vores farvefjernsyn, 1 kan lade være med at

nedlægge arbejdet, I kan gå i gang igen. Lad os nu ikke forblinde os af solidaritetsprincipper,for de eksistererjo altså ikke. Og modsat, hvis afdelingen skulle støtte de strejkende, så måttevi komme hen til vores medlemmer og sige, at nu er det altså ikke længere 44 kr. om ugen i

kontingent, nu er det 60, for vi skal have ”en uartig fond', der kan slås forjer. Hvor mange tror

du på en generalforsamling, der vil anerkende 60 kr. -

og de midler ville ikke engang slå

til.«'”

Men samtidig må afdelingen erkende, at der ikke inden for de bestående

rammer eksisterer muligheder for at gennembryde arbejdsgivernes nej-politik og statens indkomstpolitik. 4

Set ud fra et venstrefløjssynspunktmå der siges at ligge væsentlige klas-

sekampsmæssige perspektiver i, at den lokale lønfastsættelse og den

lokale lønkamp får større betydning, idet lønfastsættelsen dermed i langthøjere grad og i mere gennemskuelig form bliver afhængig af de enkelte

arbejdergruppers styrke ogaktivitet og -ideelt set - indbyrdes solidaritet.

Herigennem kan der åbnes op for en løsning af det faglige passivitetspro-blem, som gennemsyrer det meste af fagbevægelsen, og som ikke mindst

det centraliserede overenskomstsystem og klassesamarbejdets højkon-

junkturresultater har bidraget til. Det vil dog være for naivt at tro, at vejenfrem er en fix og færdig afskaffelse af såvel overenskomstsystemet som det

fagretslige system og en overgang til en fuldstændig lokal lønfastsættelse.

For det første har arbejdsgiverne i kraft af den massive arbejdsløshed et

godt våben i hånden ved en decentralisering af lønfastsættelsen og for det

andet kræver en sådan struktur for lønfastsættelsen et radikalt forandret

grundlag og en radikalt forandret struktur i fagbevægelsen.Det er desuden et spørgsmål - af mere vidtrækkende karakter - om fag-bevægelsen har en strategi, der kan gøre noget ved det forhold, at over-

enskomstforhandlingerne i realiteten er sat ud af kraft og som vil kunne

genopbygge medlemmernes faglige interesse og opbakning på trods af

både manglende resultater og manglende indflydelse på lønfastsættelsen.I L.P. som i fagbevægelsen generelt er aktiviteten og interessen omkringoverenskomstforhandlingerne tydeligvis fortsat faldende i 70'erne. I L.P.

hænger det sammen med, at lønnen i højere grad fastsættes endeligt lokalti overenskomstperioden enten uden om fagforeningen eller med fagfore-ningen som hjælper. Også de lokale overenskomsters betydning har været

faldende gennem krisen. Dertil kommer, at medlemsindflydelsen på de ge-nerelle overenskomstforhandlinger er meget minimal. For det første fast-

sættes overenskomstkravene i stigende grad centralt i forbundet og LO ud

172

w -. w. 1 \ 'Jr-3,.

fra økonomiske og politiske »realitetsvurderinger«. F. eks. var der i 1979

kun 30 ud af 320 afdelinger, der havde sendt overenskomstkrav ind til for-

bundet. For det andet er medlemmernes stillingtagen til et mæglingsfor-

slag og dermed muligheden for konflikt degenereret til en taktisk trussel af

uhyre begrænset vædi, idet en omfattende eller effektiv konflikt vil blive

mødt med regeringsindgreb, som fagbevægelsen af hensyn til Socialdemo-

kratiet ikke vil sidde overhørig. Dertil kommer, at det centraliserede for-

handlingssystem og den hierarkiske struktur i fagbevægelsen hæmmer

kampviljen eller blot udviklingen af en faglig interesse for overenskomst-

resultatet blandt den brede skare af medlemmer. Specielt i en krisesitua-

tion bliver et forhandlingssystem, der i det store og hele er befriet for kon-

fliktmuligheden og ikke understøttes af en bred medlemsaktivitet og

kampberedthed til en »ryggen mod muren kamp«, hvor accepten af ind-

komstpolitikken bliver det eneste alternativ. Denne accept så vi forplantettil ledelsen i L.P. ved holdningen til augustforliget i 1976 samt ved den

moderate krav-formulering i 1978/79. Kun venstrefløjen har reageret di-

rekte mod accepten af indkomstpolitikken, men har ikke kunnet opstillealternativer, der kunne virke troværdige og aktiviserende på det store fler-

tal af socialdemokratisk orienterede medlemmer.

Selv om disse ikke har taget afstand fra SD*s politik på generalforsamlin-gerne, har det relativt store antal overenskomststridige arbejdsnedlæggel-ser i løbet af 1979 og 1980 vist, at en bred skare af medlemmerne på de

enkelte virksomheder i praksis er rede til at gå på tværs af såvel indkomst-

politikken som traditionel socialdemokratisk faglig politik for at få deres

krav gennemført. Medlemmerne kan altså vise en faglig aktivitet, når de

føler sig presset, og når det i større grad sker på deres egne betingelser.

Øvrigeaktiviteter i fagforeningenSelv om medlemmernes ringe faglige aktivitet først for alvor er blevet et

problem for fagbevægelsen med krisen, var der også i 60”ernes fagligt akti-

ve medlemmer af L.P., der så bl. a. den faldende deltagelse i fagforenings-generalforsamlingerne som et problem. _ Å

Dette førte til, at formen for aflæggelsen af generalforsamlingsberetnin-gen ændredes, men derudover gjordes ikke forsøg på at vinde medlemmer-

nes interesse for fagligt arbejde.Først med formandsskiftet i 1968 begyndte en ny linie at gøre sig gæl-

dende. Bestyrelsen begyndte fra dette tidspunkt at nedsætte udvalg, der

skulle tage sig afde forskellige spørgsmål, som afdelingen og dens medlem-

mer mente, der skulle arbejdes med. Vi skal her se på enkelte af disse ar-

bejdsområder:

Oplysning'sarbejdetSammenlignet med andre storby-afdelinger kom L.P. relativt sent i gang

med det lokale uddannelsesarbejde. Først i 1969 blev der nedsat et oplys-

173

ningsudvalg. Udvalget arrangerede i vinterhalvåret studiekredse, der be-

skæftigede sig med tillidsmandens arbejde, demokrati på arbejdspladsen,forhandlingsteknik, fagbevægelsens ideologi, målsætning og strukturl. lvinteren 1971/72 deltog 14 af tillidsmændene i studiekredsen.

Fra 1973 og frem har studiekredsaktiviteten i større grad drejet sig om

mere tekniske ting, som en tillidsmand har brug for: tillidsmandsregler,forhandlingsteknik, taleteknik, notatteknik, forbundets opbygning og ar-

'

bejdsret.De tillidsmænd, der deltog i kurserne var for størstepartens vedkom-

mende de medlemmer, der ikke kunne ofre tid til at tage på forbundetskurserz.

Ved siden af det regulære studiekredsarbejde har LP. et par gange for-

søgt sig med kulturelle arrangementer. I 1973 arrangerede afdelingen en

aften med sangkoret »Oktaven« med efterfølgende debat om sangen som

kulturfaktor3. I vinteren 1978 havde man atter sangkoret på programmetog samme aften var Carl Scharnberg gæst'.

Disse arrangementer var et forsøg på at lave noget, hvor medlemmernekunne tage deres koner (mænd) med. Siden vinteren 1978 har afdelingenimidlertid ikke haft kræfter til at arbejde videre med disse ideer. Tilbage afsociale og kulturelle arrangementer har derefter været den årligt tilbage-vendende juletræsfest.

UngdomsarbejdetIndtil 1975/76 var deri L.P. ikke noget selvstændigt ungdomsarbejde. Ung-domsarbejdet inden for fagbevægelsen havde indtil dette tidspunkt kørtvia LLO og Faglig Ungdom-afdelingerne i de forskellige byer. LLO var

blevet dannet i 1971 på initiativ af DSU (Danmarks Socialdemokratiske

Ungdom) og kraftigt bakket op af LO.

L.P. sendte f. eks. i begyndelsen af 70”erne repræsentanter til LLO”skonferencers. Men fra starten var det DKP's ungdomsafdeling, DKU, dersad på magten. Dette var LO og forbundene noget betænkelige ved ogbedre blev det ikke, da LLO fremturede med kritik af den etablerede fag-bevægelse. I slutningen af 1975 nedsatte LO derfor et udvalg til at vurderedet faglige ungdomsarbejde. Dette resulterede i, at LO fjernede den øko-nomiske støtte til LLO og besluttede, at der skulle satses på forbundenes

ungdomsarbejde og et tværfagligt ungdomsarbejde i fællesorganisations-regi. Forbundene - herunder SiD - fulgte dette op med at opsige samarbej-det med LLO fra l.januar 1977.

Inden man var kommet så langt, var deri SiD nedsat et ungdomsudvalgi1973 og på kongressen i 1974 blev det bestemt, at der i afdelinger med over

10 ungdomsmedlemmer skulle oprettes en ungdomsklub. Dette gik man så

igang med i L.P. i efteråret 19756. Den 1. marts 1976 var der stiftende gene-ralforsamling i ungdomsklubben. Fra starten fik klubben 14 medlemmerud af ca. 300 mulige. Til generalforsamlingen havde Eigil Kracht udformeten emneliste til ungdomsklubbens arbejde. Dette grundlag blev både god-

174

kendt af L.P.,s bestyrelse og af den stiftende generalforsamling.Grund-

laget for arbejdet var følgende:

»1) Ungdomsarbejdet må bygges op om at give indsigt i det kapitalistiske samfundssystem, vi

lever i, at skabe en holdning til de påvirkninger systemet øver på den enkelte og på forskelligegrupper af mennesker.

2) At give indsigt i fagorganisationernes holdning til samfundsudviklingen (Socialismen)(Klassekampen) (Økonomisk Demokrati), at skabe en saglig, kritisk ungdom til den situation,man som ung befinder sig i, f. eks. skolen, den fortsatte uddannelse (EFG), boligproblemer0.s.v., kort sagt at skabe den rette holdning til den fortsatte faglige kamp, herunder naturligvisogså at oplære dem til at fremsætte forslag til løsning og ændring af bestående forhold.

3) At afløse *kan det nytte holdningen”med DET KAN NYTTE.«

Den første opgave ungdomsklubben fik var en aktion for de unge på ser-

vicestationerne. I dette arbejde arbejdede man snævert sammen med Fag-lig Ungdom, som klubben kollektivt havde meldt sig ind i på den stiftende

generalforsamling.L.P.*s bestyrelse talte imod denne beslutning og nægtede at betale klub-

bens kontingent til EU. Klubbens forbindelse til EU. skabte yderligereproblemer, da forbundet brød med LLO og L.P.”s bestyrelse fulgte trop.

Denne bestyrelsesbeslutning fik det til at flyVe med gnister på den efter-

følgende generalforsamling i L.P. Her kom der fra ungdomsklubben en op-

fordring til bestyrelsen om at trække beslutningen tilbage. En resolution

herom, der var vedtaget på ungdomsklubbens generalforsamling, blev for-kastet med alle stemmer mod 167.

Men det gik ikke helt stille af- flere forlod ungdomsklubbens arbejdeefter den beslutning.

Det var i sig selv en drastisk beslutning, at L.P.”s bestyrelse sagde nej til

at lade ungdomsklubben køre på egne præmisser. Dette skal ifølge EigilKracht stilles i forhold til, at kun et fåtal var aktive i klubben.

Men bruddet med LLO og F.U. hjalp ikke på den dårlige tilslutning til

ungdomsklubben. I efteråret 1977 måtte man konstatere, at selv om man

flere gange havde sendt breve ud til de lidt over 400 unge i afdelingen, var

der ikke flere, der mødte op. Man besluttede derfor at ophæve ungdoms-klubben. I stedet nedsatte man et ungdomsudvalg8 uden diskussioner om,hvad årsagen til den manglende aktivitet var. Venstrefløjen mente, at årsa-

gen lå i, at samarbejdet med LLO og Faglig Ungdom var blevet afbrudt9,mens formanden så årsagen dels i, at de unge havde vidt forskellige interes-

ser og måske i forvejen var organiseret i en klub, dels i at den lokale Fælles-organisation, der efter L0”s mening skulle køre ungdomsarbejdet havde

haft svært ved at få arbejdet i gang.

ArbejdsmiljøProblemerne med arbejdsmiljøet blev indtil begyndelsen af 70'erne pri-mært overladt til medlemmerne og klubben på den enkelte arbejdsplads.Forhandlingsbogen beretter flere gange om, hvorledes klubberne på de

store kornfirmaer havde problemer med bl. a. støv, eksem og eksplosions-

175

fare. Fagforeningen var dog kun sjældent engageret direkte i disse pro-blemer.

'

'

Først i vinteren 1973/74 startede afdelingen en studiekreds, der kule-

gravede og diskuterede love og bestemmelser om arbejdernes sikkerhed,helbred og liv. Arbejdet resulterede i en rapport, hvor tillidsmændene op-stillede en række krav til arbejdsmiljøet, der gik ud over de traditionelle

lappeløsninger i form af støvmasker og høreværn. Rapporten konklu-

derede:

»Vi må konstatere, at de trivselsforhold, der arbejdes under i dag, ikke tager hensyn til arbej-dernes sikkerhed, helbred og liv. Man ser gang på gang, at det menneskelige hensyn bliver ig-noreret til fordel for profitbærende interesser.«10

Studiekredsarbejdet og rapporten blev først fulgt op i sommeren 1975,hvor afdelingen nedsatte et arbejdsmiljøudvalg. I 1977 blev der desuden

ansat en tillidsmand på kontoret til at arbejde specielt med disse pro-blemer. Dette arbejde har kun i mindre grad været opsøgendei forhold til

at opspore mulige arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne. Derimod

har arbejdet først og fremmest været rettet mod de sager, som udvalget ogden fastansatte tillidsmand via tillidsmændene bliver opmærksom på.Årsagen til at arbejdsmiljøarbejdet har fået en central plads i afdelingens

daglige arbejde skal søges på flere niveauer. For det første havde medlem-

merne på kølehuset Cold Stores siden 1973 kørt en lang og hård kamp for

at få de tilladte vægtgrænser sat ned og selv bestemme, hvornår det var

skadeligt for ryggen at løfte på kødkroppene. Det var tillidsmanden fra

Cold Stores, der pressede på for at få afdelingen til at tage arbejdsmiljø-

arbejdet op. For det andet blev det afdeltagerne i den første arbejdsmiljø-studiekreds nævnt, at medlemmernes egen holdning til arbejdsmiljøet var

ændret:

»1 dag kan man tillade sig at sige, at man ikke vil pukle med sække, der vejer over 100 kg. For

bare få år siden kunne den slags godt være mødt med hånlige bemærkninger fra kam-

meraterne om, at man nok ikke kunne klare sig.«"

For det tredje har fagbevægelsen og specielt DASF/SiD fra slutningen af

60'erne opprioriteret arbejdsmiljøarbejdet, ligesom dette felt har vundet

indpas i tillidsmandsuddannelserne.

Under arbejdsmiljøudvalgets arbejde ligger også arbejdet med de social-

politiske problemer. Dette arbejde startede som så mange andre steder i

forbindelse med gennemførelsen af bistandsloven i 1976, fordi denne lov

skabte en del problemer for mange af afdelingens medlemmer. Udvalgethar i samarbejde med socialrådgivere udarbejdet pjecer med vejledning i

brug af bistandsloven og dagpengeloven og har desuden arbejdet en del

med fremmedarbejdernes specielle problemer på en lang række områder.Ved siden afdisse udvalg eksisterer der desuden et arbejdsløshedsudvalg

(siden 1978) og et redaktionsudvalg (siden 1976), der varetager udgivelsenaf »L.P. debatbladet« fire gange årligt.

176

Forsøgene på gennem de forskellige udvalg at inddrage en bredere skare

af afdelingens medlemmer i de faglige aktiviteter kan ikke siges at have

været en ubetinget succes. For det første eksisterer enkelte af udvalgenemere af navn end af gavn og for det andet er det kunen snæver kreds, der

deltager i arbejdet. Udvalgsmedlemmerne består primært afen cirkel om-

kring bestyrelsen og derudover for en stor del af de venstreorienterede

medlemmer. Den brede skare af medlemmerne har udvalgsarbejdet ikke

haft tiltrækningskraft på. ,

Selv om udvalgene må siges at have haft vide rammer for deres aktivi-tetsudfoldelse, har afdelingsbestyrelsen i kraft af at være bevilgende myn-

dighed og i kraft af at være repræsenteret i alle udvalgene haft mulighedfor at afstikke grænserne for aktiviteterne. Sagen omkring ungdomsarbej-det viste, at der også var politiske rammer for, hvad ledelsen ville accep-

tere i forsøget på at skabe en større grad af medlemsaktivitet. Det samme

var tilfældet, da Arbejdsløshedsudvalget søgte støtte til arbejdsløsheds-marchen i 1979 og i ledelsens forsøg på at standse debatbladet, fordi det

kun var de venstreorienterede medlemmer, der samlede sig sammen til at

indsende indlæg.,Har udvalgsarbejdet således ikke fostret en bred faglig aktivisering, har

det til gengæld betydet et mere effektivt og professionelt fagforenings-'

arbejde, hvor medlemmer får deres interesser varetaget. Afdelingen har i

dag kontakt til stort set alle de arbejdsinarkedsinstitutioner og organisatio-ner, der er af betydning i det daglige arbejde og er nok den afde lokale SiD-

afdelinger, der oftest i offentligheden manifesterer sig med en holdning i

forhold til disse institutioner og organisationer. I forhold til lokalpolitik-ken i bredere forstand er afdelingens arbejde fortsat af mindre betydning.

Konklusion: en socialdemokratisk fagforeningslønpolitikLager- og Pakhusarbejdernes Fagforenings lønpolitik har i den undersøgteperiode været tilpasset de konjunkturelle og styrkemæssige muligheder.Som socialdemokratisk domineret fagforening 'initierede eller koordinere-

de fagforeningen på intet tidspunkt en lønbevægelse blandt medlemmer-

ne, der gik ud over de rammer, som var sat for det lokale klassesamar-

bejde. Afdelingen formidlede de bevægelser, der skete i medlemsbasis ind

ide institutionelle rammer for lønfastsættelse'n, men så det aldrig som sin

opgave at udnytte og forstærke bevægelserne i retning af en klassemæssig

styrkelse af medlemmerne. Højkonjunkturens lønpolitik var et eksempelherpå. Skønt den fulde beskæftigelse betød en styrkelse af arbejderklas-sen, blev den muliggjorte lønglidning lagt ind i de afden klassesamarbejds-søgende fagbevægelse generelt promoverede produktivitetsfremmendetrammer, der i høj grad tilgodeså arbejdsgivernes behov.

Dette skete uden lønpolitiske diskussioner i afdelingen med medlem-

mernes passive accept.

l77

v

17,,wwwA

Forbundets lavtlønspolitik blev støttet af LP, men blev heller aldrig gjorttil genstand for en medlemsdiskussion. Resultaterne blev dog oftest afvist

af LP., idet de var små i forhold til medlemmernes lønniveau. Men med-

lemsinteressen for overenskomstforhandlingerne og resultaterne var støtfaldende gennem 60'erne og 70°erne. Dette hang sammen med, at lønfast-sættelsen og lønstigningernei højere grad foregik direkte ved tillidsman-dens forhandlinger på den enkelte virksomhed (med afdelingen og forbun-det undertiden som tekniske rådgivere), at overenskomstforhandlingerneforegik uden større dramatik og -for 70'ernes vedkommende - at et rege-ringsindgreb på forhånd gjorde de frie forhandlinger til en illusion.

Disse forhold, som ikke blev debatteret i afdelingen, var medvirkende

til, at medlemmernes faglige engagement generelt skrantede gennem hele

perioden og målt ud fra generalforsamlingsdeltagelsen gik voldsomt

tilbage. Arbejdet med de faglige problemer ,blev stort set overladt til de

professionelle tillidsmænd og fagforeningsfunktionærerne. Den faldendemedlemsaktivitet må i dag dog også ses som et resultat af udviklingen i de

dele af medlemmernes levevilkår, som fagforeningen og fagbevægelsenikke har direkte inddflydelse på eller nogen politik overfor, f. eks. de

ændrede fritidsvaner, boligstrukturen og familiestrukturen. Afdelingensihærdige forsøg på at inddrage en bredere kreds i det faglige arbejde har

endnu ikke formået at stille meget op over for medlemspassiviteten.

Noter

Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening_

l. Harald Jensen (red.): Arbejdsmændenes Fagforening, Afd. A. Aarhus 1889- l 949 (Arhus1949) s. Sff.

samme s. 17.

samme s. 33.

samme s. 49.

Interview med Viggo Jensen (kasserer i LP.) 4.10.79.

K.F.K.-klubbens protokol 21.4.76.

GF 1.10.64.

Interview m. Eigil Kracht 4.10.79 (formand i L.P.).lnterview m. Henry Mikkelsen (kontaktmand og sekretær) 15.10.79.

Oplysningerne om medlemstallet findes i kongresberetningernes regnskabsafsnit, hvör

afdelingernes gennemsnitlige medlemstal for året op til kongressen er angivet. Desuden

findes medlemstallene for de seneste år opgivet i generalforsamIingsberetningerne.11. B 30.6.70.

12. Forhandlingsbogen, opgørelser ud fra stemmetallene på generalforsamlingerne.l3. -

I4. Int. Henry Mikkelsen.

15. GF 21.10.77.

-16. DA's lønstatistik for Handelsstandens Arbejdsgiverforening for Århus og omegn.

l7. DASF-kongresberetning 1962.

18. Int. m. Eigil Kracht 4.I0.79.

PPFHPPPPN

178

Lager- og pakhusarbejdernes løn- ogoverenskomstforholdl.

Ab)

--a

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

“PPEWF'QS”

For en beskrivelse og analyse af overenskomstsituationernes indhold på det generelle

plan se F. Ibsen og Henning Jørgensen: Fagbevægelse og Stat, samt Helge Haahr m.fl.:

SiD's lønpolitik 1956-79.

. Johannes Due: Lønudviklingen i Danmark,vl977,s. 138.

. DASF's kongresberetning 1959, forslag nr. 128.

. Overenskomst mellem Foreningen af Arbejdsgivere i Århus og Lager- og Pakhusarbej-dernes Fagforening 1954.

Interview med Viggo Jensen og Carl Blom 4.10.79.

Se hertil Bjørn Meidel: DK? og storkonflikten i 1956.

GF 21.10.55.

DAFs grunnerepræsentantskabsmøde 15.1 1.55.

Århus Stiftstidende og Demokraten 16.4.56.

DA Fs forretningsudvalgsmøde 21.3.56.

. Brev af 19.3.56 og 24.3.56 fra Havnesammenslutningen til DAF samt brev af 23.3.56 fra

L.P. til DAF (forbundets arkiv).. B 5.4.56 samt DAF-kongresberetning 1956 s. XLVIIff.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

DAFs hovedbestyrelsesmøde og grupperepræsentantskabsmøde 1.+2.4.56.

Circulære fra Havnesammenslutningen af 1.4.56.

GF 10.4.56.

Meidel s. 59.

Carl H. Petersen: Fra klassekampens slagmark s. 194.

Dette bygger på Århus Stiftstidende 16.4.56. Demokraten - den socialdemokratiske

avis - mente samme dag, at det kun havde drejet sig om nogle enkelte større virksom-

heder. Sandheden ligger nok nærmest Århus Stiftstidendes version, der detaljeret næv-

ner, hvilke arbejdspladser, det drejede sig om.

Demokraten 13.4.56.

Århus Stiftstidende 16.4.56.

B 16.4.56.

DAF-kongresberetning 1956 s. 110.

GF 26.10.56.

Forhandlingsbogen 17.11.55 og 29.11.55.

B 5.12.55.

Mødereferater 25.1.56, 28.2.56 og 8.3.56 (forbundets arkiv).Mødereferat af lokalforhandling 29.3.56 (forbundets arkiv).B 5.4.56.

Ændringsforslag til overenskomsten fra arbejdsgiverne (dec. 1955) (forbundets arkiv).

Kongresberetning 1956.

DA F's grupperepræsentantskabsmøde 9.1 1.57.

De 8 grupper var jern- og metalindustrien, tekstil og beklædningsindustrien, nærings-

og nydelsesmiddelindustrien, øvrige industri, byggefagene, de grafiske fag, transport-området og H.K.

DAF's forretningsudvalgsmøde19.12.57.

DAF's hovedbestyrelses- og grupperepræsentantskabsmøde 14.3.68.

GF 24.3.58.

B 18.3.58.

Beregninger ud fra den overenskomstmæssige timeløn afjuli 1954 mellem L.P. og fore-

ningen af arbejdsgivere i Århus, ændret september 1959 med tillæg for dyrtidstillæg.Statistik for KFK januar, april og juli kvartal 1957 (forbundets arkiv).Lokaloverenskomster med Århus Vinduespolermesterforening og Elvirasminde,marts

1958.

GF 24.10.57._

B 6.1.58 og 3.3.58, samt referat af hovedorganisationsforhandlinger af 27.1.58.

179

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

SI.

52.

53.

54.

. 55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

778.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

180

Brev af 23.5.58 fra Foreningen af Arbejdsgivere i Århus til medlemmerne.

GF 22.4.58 samt referat af møde mellem Havnesammenslutningen og DAF 18.4.58 (for-bundets arkiv).B 2.2.59 samt brev af4. 12.58 fra L.P. til DAF og brev af27. l .59 fra DAF til L.P. (forbun-dets arkiv).GF 22.10.59.

B 1.12.58.

DASF-kongresberetning 1959, s. 28-32.

Referat af forhandlingsmøde 4.12.58 mellem L.P. og Foreningen af Arbejdsgivere (for-bundets arkiv).Brev af 8.5.59 fra L.P. til DAF'(forbundets arkiv).Referat af mæglingsmøde 18.6.59 (forbundets arkiv).Løbende opgørelser ud fra forhandlingsbogen.Marianne Rostgaard: Det danske Socialdemokrati efter 1945 (upubliceret specialeHistorisk Institut, 1979, s. 77-78.

samme.v

Mødereferat af forhandlinger mellem L.P. og J.A.F. 21.7.60 samt brev af 29.8.60 fra L.P.

til DASF (forbundets arkiv).Fællesmødereferat af 22.7.60 (forbundets arkiv).Forhandlingsreferat af 25.7.60 (forbundets arkiv).Brev af 19.8.60 fra DA til voldgiftsretten (forbundets arkiv).Sag nr. 5327 1960 i den faste voldgift.GF 28.10.60.

Egne opgørelser ud fra DA's lønstatistik.

DASF-kongresberetning 1962 s. l9ff.

Hovedbestyrelsesmøde DASF 16.3.61.

Grupperepræsentantskabsmøde 22.3.61.

B 22.3.61.

GF 24.3.61.

samme.

B 10.4.61.

Land og Folk 28.4.61.

Brev af 26.4.61 fra DA til LO (forbundets arkiv).Fællesmødereferat 9.5.61 (forbundets arkiv).B 8.5.61.

GF 27.4.61.

DASF-kongresberetning 1962 s. 25.

DASF forretningsudvalgsmøde,hovedbestyrelsesmøde og grupperepræsentantskabs-møde 4.5.61.

GF 10.5.61.,

Egne beregninger ud fra understøttelsessatserne som opgivet i Lager- og Pakhusarbej-dernes Fagforenings (Kbh) blad Kontakt 1961 (april) samt DA's lønstatistik april kvar- -

tal 1961.

Forslag til ændringer af overenskomsten af juli 1954, oktober 1960 (forbundets arkiv).L.P.: Forslag til ændringer i overenskomsten okt. 1960 (forbundets arkiv).Brev af I 7.] 1.60 fra LP. til DASF samt bilag over arbejdsgivernes tilbud (forbundets ar-

kiv). .

Hovedorganisationsmødereferat (transportgruppen) 21.12.60 (forbundets arkiv).B 9.1.61 og GF 24.3.61.

Udregnet på baggrund af diverse overenskomster samt vurderinger på bestyrelsesmøde6.6.61. ⁄

DASF-kongresberetning 1965 s. 66.

B 7.1.63 og GF 3.5.63.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

106.

107.

108.

109.

110.

111.

112.

113.

114.

115.

116.

117.

118.

119.

120.

121.

122.

123.

124.125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

133.

*- P726' ' ;z

DASF kongresberetning 1956 s. LXXVII.

DASF kongresberetning 1962 s. 125 og 1965 s. 79.

GF 3.5.63. '

.

GF 25.10.63 - samt en lang række forespørgsler fra L.P. til DASF i maj 1963 (forbundetsarkiv).GF 15.4.64.

Forhandlingsreferat af 12.12.63 (forbundet arkiv).B 7.1.63 og 18.3.63.

Tillidsmandsmøde 14.8.64 (forhandlingsbogen).Referat af lokal forhandling 14.12.65 samt B 4.1.65.

DASF kongresberetning 1965 s. 131-34.

Referat af lager- og pakhusarbejdernes konference i Ålborg 15.5.66 (forbundets arkiv).B 3.10.66. .

⁄

B. 12.12.66, 3.1.67 og 12.3.67.

Mødereferataf 18.1.67 samt beretning fra Foreningen afArbejdsgivere i Århus 14.3.67.

GF 17.3.69.

samme - skriftlig beretning.GF 22.4.71, formandens beretning.Beretning for Handelsstandens Arbejdsgiverforening for Århus og Omegn 22.4.71.

B 2.4.73.

Kongresberetning DASF 1974, Årsregnskab 1973/74.

B 2.4.73.

LP-information 3.10.72.

DA's statistik (foreningen af Arbejdsgivere i Århus).DASF kongresberetning 1974 (afstemningsresultatet).Mødereferat 5.12.72 (forbundets arkiv).GF 15.4.64.

Beretning fra Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer 1966/67 s. 13.

Produktionsaftale af 1.5.64 (afdelingens arkiv).Beretning fra Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer 1966/67.

Brev af 30.11.67 fra L.P. til DASF (forbundets arkiv).Konsulentrapport af 24.7.70 (afdelingens arkiv).Statistiske oplysninger i L.P.'s materiale vedr. Brdr. Kier.

Egen opgørelse ud fra afdelingens materiale. ›

Beretning fra Foreningen af Arbejdsgivere i Århus 11.3.70.

Beretning fra Havne- og Købmandssammenslutningen 1966/67 s. 14 samt Foreningenaf Arbejdsgivere i Århus 18.3.68.

Beretning fra Sammenslutningen af' Havne- og Købmandsorg. 70/71 s. 22 samt 71/72s. 27.

Brev af 19.9.73 fra Sammenslutningen til DASF (forbundets arkiv).Arbejdsgiveren nr. 13, 1973.

Opmandskendelse faglig voldgift DASF mod GASA 1.9.68.

B 28.8.68. '

Beretning fra Handelsstandens Arbejdsgiverforening 22.9.71.

Brev af 26.6.68 fra DASF til LP. (forbundets arkiv).GF 23.10.69 - formandens beretning.Egne beregninger ud fra DA's lønspredningsstatistik 1960 og 1964.

Egne beregninger ud fra DA”s lønstatistik for Århusområdet 1965-78.

Løbende opgørelser ud fra forhandlingsbogen nov. 1974 - jan. 1975.

Løbende opgørelser og egne beregning ud fra forhandlingsbogens månedsopgørelser.GF-beretning 17.10.74.

Chr. Aagård Hansen: Om magtrelationerne i overenskomstfornyelsen, Semesterop-

gave, Økonomiske Institut 1975.

181

134. Beretning GF 17.10.74.

135. GF 24.4.75.,

136. DA's lønstatistik, 4. kvartal 1974 for Foreningen af Arbejdsgivere i Århus.137. Århus Stiftstidende 11.3.75.

138. GF 24.4.75.

139. GF 21.10.76, formandens beretning.140. samme.

141. Information 11.2.77.

142. Information 22.2.77.

143. Socialistisk Dagblad 11.2.77.

144. GF 24.4.75.

145. GF 21.4.77.

146. GF 1.4.77.

147'. GF 21.4.77, beretning.148. Interview m. Eigil Kracht 15.10.79.

149. GF 23.8.78.

150. SiD's formandsmøde 13.3.79 og LO-bladet 12.3.79.151. Århus Stiftstidende 27. og 28.2.79.

'

152. samme 17.3.79.

153. GF beretning 26.4.79..

155. Eigil Kracht 15.10.79 og Frans Harboe, sekretariatsleder i Handelsstandens Arbejds-giverforening 14.4.80.

156. Frans Harboe 14.4.80.

157. Beretning fra Sammenslutningen af havne 1974/75 s. 60 og 78/79, s. 40.

158. Eigil Kracht, 15.10.79.

Øvrige aktiviteterl. GF 23.4.70 formandens beretning og GF 22.4.72, formandens beretning.2. Eigil Kracht 4.10.79.

3. GF 23.4.73.

4. B 9.1.78 og GF 6.3.78.

5. B 7.2.72.

6. B 25.8.75 og 7.10.75.

7. GF 21.10.76.

8. GF 27.4.78.

9. LP-debatblad juli 1978.

10. Demokraten og Århus Stiftstidende 4.4.74.

1 1. Århus Stiftstidende 4.4.74.

Kilder og litteratur

JAF/DLG-klubbens forhandlingsbog 1960-1978.KFK-klubbens forhandlingsbog 1955-1978.

Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforenings forhandlingsbog 1955-1980.SiDs arkivmateriale vedr. LP. 1955-79. '

Formandens beretninger til generalforsamlingerne i LP 1968-79.

Lønaftaler for L.P.s medlemmer i afdelingens arkiv.

Beretning fra Foreningen af Arbejdsgivere i Århus 14.3.67, 19.3.68, 11.3.70, 22.4.71 og22.9.71.

182

Fagblade, trykte beretninger m.v.

Arbejdsgiveren nr. 13 1973.I

Beretning fra Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer l966⁄67-l978⁄79.

DAF/DASF/SiD: Kongresprotokoller 1956-1977.

LO-bladet 17.3.79.

AviserDemokraten 13.4.56 og 16.4.56.

Information 11.2.77 og 22.2.77.

Land & Folk 28.4.61.'

Socialistisk Dagblad 11.2.77. _

1 Århus Stiftstidende 4.4.56, 16.4.56, 11.3.75, 27.2.79, 28.2.79 og 17.3.79.

Fremstillinger ›

Due, Johs.: Lønudviklingen for arbejdere efter 1950, Lavindkomstkomissionens sekretariat

1979. ›

Haahr, Helge m.fl.: SiD”s lønpolitik 1956-1979 (eget forlag 1980).Hansen Chr. Agaard: Om magtrelationerne i overenskomstfornyelsen (Økonomisk Institut,

1975).Jensen, Harald: Arbejdsmændenes Fagforening, Afd. A, Aarhus 1889-1949 (Århus 1949).Petersen, C.H.: Fra Klassekampens slagmark i Norden.

Summary»Lager- og pakhusarbejdernes fagforening« (the warehouse workers' union) in Århus is a

local branch of »Specialarbejderforbundet i Danmark« (the Danish union for unskilled

labour) which is the largest union in the country. Today the branch has about 2000 unskilled

members. The majority of these must be characterized as being lowpaid labour.

This article tries to trace the attitude of the local branch to bothlocal wage movement as

well as to the wages policy taken by »Specialarbejderforbundet« in the period 1955 to 1979.

The 1950'ies were marked by a situation of near wage freeze for the warehouse workers in

Århus. The members had to do work for a pay fixed by wage agreements entered into by the

central management.As a result of the increased demand for labour during the boom in the 60'ies possibilities

were opened up for making local attempts to secure wage increases that would reach further

than the improvements obtained by the centrally made wage agreements. Local wage con-

tracts were based on wage systems designed to promote productivity, systems which meant

great advantages for employers through rationalizations and increased efficiency. With the

exception in 1960 of one strike contrary to the wage agreements the local wage movement

took place without any class confrontations. During the whole period the branch was gover-

ned by socialdemocrats who never tried to initiate a more radical wage movement that would

disregard the wishes of the employers. These tendencies in the local wages policy continued

into the economic crisis of the l970'ies in which period the warehouse workers, too, have

been suffering from an increasing degree of unemployment. Not until 1979 did the employersseriously refuse to give local wage increases in between the centrally fixed wage agreements

(which are fixed every 2 years). The consequence has been several strikes contrary to these

agreements.As regards the results obtained by the centrally fixed wage agreements the local branch was

generally hostile because what was contained in these agreements with regard to improve-ments for the lowpaid workers was too insignil'icant in the opinion of the branch. Government

183

interference into negotiating wage agreements in 1975, 1977 and 1979 was met with scepti-» cism, but like all the other unions the warehouse workers union had no alternative to accep-

ting the results as the socialdemocratic part of the labour movement at no moment wanted to

push a class confrontation with the bourgeoisie.The participation of the members in trade union work has been gradually declining during

the period examined, which is a general tendency in the trade union movement. The reasons

for this must be looked for in the development of the joint conditions of life for the members

during the boom and the crisis. But it must be pointed out, too, that through the period themembers have been given less and less real influence on the centrally ñxed wage agreementsand that locally the union has played a very humble part in making wage contracts with the

separate ñrms.

184