aalborg universitet - smh.aau.dk · kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler,...

Akkrediteringsrådet

12. maj 2010

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 3392 6900

Telefax 3392 6901

E-post

[email protected]

Netsted www.acedenmark.dk

CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler

Malene Hyldekrog

Telefon 3392 6908

Telefax 3395 1300

E-post [email protected]

Sagsnr. 09-052815

Dok nr. 1353912

Side 1/2

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected] [email protected] Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i medicin

Kandidatuddannelsen i medicin (herefter uddannelsen) godkendes hermed i hen-hold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddan-nelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder §§ 20 og 55. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 5. marts 2010 behandlet Aalborg Uni-versitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Kandidatuddannelsen i medicin er en forskningsbaseret professionsuddannelse, som har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsmæssige fag samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter endt kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, fær-digheder og holdninger, herunder til lægeetiske forhold. Kandidatuddannelsen i medicin hviler på bacheloruddannelsen i medicin, og skal videreføre den derfra opnåede indsigt i lægeprofessionens rationelle videnskabelige grundlag. I forlæn-gelse af bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen især øge den studerendes teoretiske viden omkring sygdomme, deres diagnostik, forebyggelse og behand-ling på niveau med højeste internationale forskning. Ydermere skal uddannelsens fokus på opnåelse af praktiske kliniske færdigheder sikre, at den studerende op-når et klinisk kompetenceniveau, som sætter den færdige kandidat i stand til at virke på et forsvarligt startniveau. Specifikt skal kandidatuddannelsen sikre, at den nyuddannede kandidat kan imødekomme de krav, der stilles for at kunne be-stride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold. Desuden skal kandidat-uddannelsen sikre grundlaget for at kunne påbegynde den lægelige videreuddan-nelse inkl. Den fælles kliniske basisuddannelse, eller for at kunne påbegynde en forskerkarriere. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkredite-ringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er et nedsat akkrediteringspanel, der har foretaget den faglige vurdering af de enkelte kriterier, jf. akkrediteringslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.

ACE Denmark -


Side 2/2

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte krite-rier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ”Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitets-uddannelser”, marts 2009 samt ”Vejledning om yderligere kriterier til akkredite-ring af bachelor- og kandidatuddannelser i medicin”, september 2009. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 8. marts 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. maj 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark – med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. oven-nævnte brev: Titel Dansk: Cand.med. Engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 7170. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7170 AUDD 7170 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Medicinuddannelsen er dimensioneret på de årlige finanslove. Maksimumram-men for tilgangen til uddannelsen er fastsat til 50 studerende årligt. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for lægeuddannelsen. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i medicin, jf. Akkrediteringslovens § 10, med opstart i september 2013.

ACE Denmark -


Side 3/3

Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2018, idet kandidatuddan-nelsen er akkrediteret samtidig med bacheloruddannelsen i medicin, jf. akkredite-ringslovens § 9, stk. 3. Adgangskrav - Bacheloruddannelse i medicin Det bemærkes, at studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i medicin ved Aalborg Universitet har retskrav på at fortsætte på kandidatuddannelsen i medi-cin på Aalborg Universitet, jf. §14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Bacheloruddannelsen må ikke være afsluttet mere end fem år tidligere end kandi-datuddannelsen påbegyndes. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herun-der særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatud-dannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Aar-hus Universitet og Syddansk Universitet. Tekst til uddannelsesguiden.dk Medicin kommer af mederi, som betyder at helbrede på latin. Og uddannelsens formål er blandt andet også at uddanne læger. Du får viden inden for mange for-skellige fag, og studiet er både teoretisk og praktisk. Du får blandt andet en stor teoretisk viden om menneskekroppen og om sygdomme, og du får træning i kritisk at vurdere og opsøge ny viden om både undersøgelse og behandling. Du lærer også, hvordan man kommunikerer med patienterne, og får undervisning i fag som psykologi og etik. Studiet er opbygget forskelligt på de tre universiteter, men omfatter alle steder følgende fagområder:

− Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og hu-manbiologi, som er den del af biologien, som beskæftiger sig med men-neskekroppens funktioner i forbindelse med sundhed og sygdom.

− Adfærds- og samfundsmedicinske fag, blandt andet psykologi, socialme-

dicin og epidemiologi, som er læren om forekomsten og fordelingen af sygdomme i befolkningen.

− Parakliniske fag, som er fag, der forbereder dig til at kunne udføre det

kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler, og mikrobi-ologi, hvor du lærer om sygdomsfremkaldende organismer og kroppens forsvarssystemer.

ACE Denmark -


Side 4/4

− Kliniske fag, som er bygget op omkring undersøgelse og behandling af patienten. En del af undervisningen er praktisk og foregår på sygehusaf-delinger og hos praktiserende læger. Undervisningen i kliniske fag hand-ler fx om børnesygdomme, psykiatri og kirurgi.

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: [email protected] eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller be-hov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand Direktør Akkrediteringsrådet ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

Akkrediteringsrapport

Ny kandidatuddannelse i medicin Aalborg Universitet

Ny uddannelse 2010

Ny kandidatuddannelse i medicin

Ny uddannelse 2010 ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen

Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk

2

Indholdsfortegnelse Indledning ...................................................................................................................................................................................................4 Sagsbehandling.........................................................................................................................................................................................5 Indstilling for kandidatuddannelsen i medicin ...................................................................................................................................7 Resumé af vurderingen............................................................................................................................................................................8 Juridiske opmærksomhedspunkter ......................................................................................................................................................8 Grundoplysninger ......................................................................................................................................................................................9

Kandidatuddannelsen .........................................................................................................................................................................9 Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen.......................................................................................................................10 Uddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................................................................ 11

Kandidatuddannelsen i medicin...................................................................................................................................................... 11 Uddannelsens struktur..........................................................................................................................................................................12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet..........................................................................................................13

Kriterium 1: Behov for uddannelsen...............................................................................................................................................13 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation .............................................................................................................18

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering).................................................................................................................19 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret..........................................................................................................................19 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø......................................................................................... 28 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...........................................................................31

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) ........................................................ 35 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur ................................................................................................................................................. 35 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer ................................................................ 42 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen.............................................................................................................. 49

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) ............................................................................51 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil.......................................................................................................................................51 Yderligere kriterium A.1: Uddannelsens klinisk/praktiske del ................................................................................................. 53

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen ........................................................................................................................... 55 Tilskudsmæssig indplacering.......................................................................................................................................................... 55 Titel ...................................................................................................................................................................................................... 55 Den normerede studietid................................................................................................................................................................. 55

Legalitetskontrol ................................................................................................................................................................................... 56 Bekendtgørelsesforhold .................................................................................................................................................................. 56 Censorkorps........................................................................................................................................................................................ 56 Sprog.................................................................................................................................................................................................... 56 Dimensionering .................................................................................................................................................................................. 56 De faglige mindstekrav .................................................................................................................................................................... 57 Parallelforløb og fællesuddannelser.............................................................................................................................................. 57 Andre forhold ..................................................................................................................................................................................... 57

3

Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en ny universitetsuddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på bag-grund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Da det samlede uddannelsesforløb bachelor- og kandidat fører til udøvelse af lovregulerede erhverv og hvortil autorisation er påkrævet har Akkrediteringsrådet jf. Akkrediteringsloven § 9, stk. 1 anmodet ACE Denmark om at nedsætte et akkrediteringspanel i forbindelse med akkrediteringen af uddan-nelserne. Den akkrediteringsfaglige vurdering er således foretaget af det af ACE Denmark nedsatte akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkredite-ringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. De nævnte rammer for akkreditering giver ikke grundlag for, at akkrediteringspanelet kan foretage en nøjagtig og udtømmende vurdering af forhold, der kan påvirke realiseringen af planerne for kandidatuddannelsen i medicin. Det drejer sig om følgende forhold:

− Det økonomiske grundlag for realiseringen af uddannelsen. − Antallet af uddannelsespladser på uddannelsen og tilvejebringelsen af det nødvendige antal klinikpladser. − Universitetets mulighed for reelt at kunne rekruttere de nødvendige lægefaglige profiler som omtalt i ansøg-

ningsmaterialet. − Hvordan en realisering af Aalborg Universitets kandidatuddannelse i medicin vil kunne påvirke det eksiste-

rende kliniske forskningsmiljø på Aalborg Sygehus. Akkrediteringsrapporten består af fem dele:

− ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet − Grundoplysninger herunder universitets beskrivelse af uddannelsen, oplysninger om uddannelsens kompe-

tenceprofil og struktur − Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen − Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen − Legalitetskontrol

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkredite-ringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige ind-placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning.

4

Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig ekspert: Professor, Olof Nilsson, Institu-

tionen för Kirurgiska Vetenskaber, Uppsala Universitet Kernefaglig ekspert: Professor, Stefan Lindgren, Institutionen för kliniska vetenskaper, Lunds Universitet Aftagerrepræsentant: lægelig direktør, Torben Mogen-sen, Hvidovre Hospital

Dokumentationsrapport modtaget 1. april 2009.

Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. november 2009.

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 1. december 2009.

Høringssvar modtaget 17. december 2009

Sagsbehandling afsluttet 19. februar 2010

Bemærkninger Universitetet har ansøgt samlet om akkreditering og godkendelse af en bachelor- og kandidatuddannelse i medicin. Det er senere besluttet at behandle de to ud-dannelser i særskilte akkrediteringsrapporter. Universitetet har den 20. maj 2009 fremsendt supple-rende dokumentation i form af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen. Universitetet har den 19. oktober 2009 fremsendt føl-gende supplerende dokumentation:

− Dokumentation for opfyldelse af tillægskriterier fastsat i vedlagte ”Vejledning om yderligere kri-terier til akkreditering af bachelor- og kandidat-uddannelser i medicin”.

− Sundhedsstyrelsens bemærkninger til Aalborg Universitets udkast til studieordningerne og universitets bemærkninger til Sundhedsstyrel-sens udtalelse.

− Supplerende oplysninger i forbindelse med an-søgningen fremsendt pr. 1, april 2009 for så vidt angår behovet for uddannelserne, beslægtede uddannelser, universitetets strategi for kom-mende ansættelser samt uddannelsernes tilret-telæggere.

− Aalborg Universitets bemærkninger til Hans Gregersens brev af 7. maj 2009.

Universitetets høringssvar af 17. december 2009 har ført til følgende ændringer i den samlede vurdering af kriteri-um 3, 4, 5, 6, 7 og 9:

− Kriterium 3: Vurderingen er ændret fra ’Delvist

5

tilfredsstillende opfyldt’ til ’Tilfredsstillende op-fyldt’

− Kriterium 4: Vurderingen er ændret fra ’Delvist tilfredsstillende opfyldt’ til ’Tilfredsstillende op-fyldt’





Indstillingen for uddannelsen er som følge heraf ændret fra indstilling til afslag på akkreditering til indstilling til positiv akkreditering. Der er fremsendt følgende præciseringer af indholdet i forskningsberetningen for Aalborg Sygehus 2008:

− Brev og to bilag fra Aarhus Universitet indsendt 5. februar 2010 vedrørende Forskningsberetning for Aalborg Sygehus 2008

− Brev og et bilag fra Aalborg Universitet indsendt 12. februar 2010 vedrørende Forskningsberet-ning for Aalborg Sygehus 2008, brev og bilag fra Aarhus Universitet af 5. februar. (I samme for-bindelse har universitetet indsendt nye oplys-ninger i relation til kriterium 6.)

Region Nordjylland har den 5. februar 2010 fremsendt brev til ACE Denmark Vedr. sikring af klinikpladser ved ny kandidatuddannelse i medicin ved Aalborg Universitet Læsevejledning til kriterierne: Teksten er bygget op således, at den første del af tek-sten udgør akkrediteringspanelets vurdering af doku-mentationsmaterialet før høringen på universitetet. Her-efter er universitetets høringssvar indsat og kursiveret. Som det sidste er akkrediteringspanelets endelige, sam-lede vurdering af kriteriet anført.

6

Indstilling for kandidatuddannelsen i medicin

ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i medicin til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering

Begrundelse

Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i medicin at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om

− arbejdsmarkedets behov for uddannelsen (kriterium 1) − arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) − uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) − uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) − kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) − undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) − løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), − uddannelsens faglige profil (kriterium 9) − kvalitetssikring af uddannelsens klinisk/praktiske del (yderligere kriterium A.1)

Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om

− uddannelsens struktur (kriterium 6). Det vurderes ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvorledes det sikres, at den studerende opnår den nødvendige faglige progression. Det vurderes, at uddannelsens struktur og prak-tiske afvikling er beskrevet. Det vurderes desuden, at uddannelsen vil være afpasset de fastsatte adgangs-krav, at der vil være samarbejde med praksisfeltet, og at de studerende vil have muligheder for at indgå i et internationalt studiemiljø.

7

Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i medicin 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1A Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

Juridiske opmærksomhedspunkter

Akkrediteringskonsulenten bemærker: Det er uklart, hvorvidt fagelementet klinisk projekt afsluttes med en eksamen (10 ECTS). Af universitetets høringssvar fremgår det, at fagelementet afsluttes med en eksamen og at uddannelsens studie-ordning ændres i overensstemmelse hermed (høringssvar af 17. december 2009). Det juridiske opmærksomheds-punkt er dermed bortfaldet.

8

Grundoplysninger

Kandidatuddannelsen Antal forventede studerende

Ikke angivet

Uddannelsen ønskes udbudt første gang

September 2013

Uddannelsen udbydes på sproget

Dansk

9

Universitetets beskrivelse af kandidatuddannelsen ”Medicin kommer af mederi, som betyder at helbrede på latin. Og uddannelsens formål er blandt andet også at ud-danne læger. Du får viden inden for mange forskellige fag, og studiet er både teoretisk og praktisk. Du får blandt an-det en stor teoretisk viden om menneskekroppen og om sygdomme, og du får træning i kritisk at vurdere og opsøge ny viden om både undersøgelse og behandling. Du lærer også, hvordan man kommunikerer med patienterne og får undervisning i fag som psykologi og etik. Studiet er opbygget forskelligt på de tre universiteter men omfatter alle steder følgende fagområder: Naturvidenskabelige basisfag som anatomi, biokemi, fysiologi og humanbiologi, som er den del af biologien, som be-skæftiger sig med menneskekroppens funktioner i forbindelse med sundhed og sygdom. Adfærds- og samfundsmedicinske fag, blandt andet psykologi, socialmedicin og epidemiologi, som er læren om fore-komsten og fordelingen af sygdomme i befolkningen. Parakliniske fag, som er fag, der forbereder dig til at kunne udføre det kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler, og mikrobiologi, hvor du lærer om sygdomsfremkaldende organismer og kroppens forsvarssystemer. Kliniske fag, som er bygget op omkring undersøgelse og behandling af patienten. En del af undervisningen er praktisk og foregår på sygehusafdelinger og hos praktiserende læger. Undervisningen i kliniske fag handler fx om børnesyg-domme, psykiatri og kirurgi” (ansøgningen, s. 25f).

10

Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i medicin

Naturvidenskabelige fag − Demonstrere solidt indblik i faget patologi, specielt med henblik på fagets metoder, arbejds- og forsknings-

områder, og fagets kliniske relevans. − Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt forskningsprojekt, der er inden

for det sundhedsvidenskabelige emneområde. Adfærdsvidenskabelige fag

− Redegøre for samspillet mellem biomedicinske, psykiske og sociale processer i udviklingen af sygdomme og funktionsnedsættelser blandt børn, voksne og ældre.

− Genkende og beskrive psykopatologi, kunne fremsætte relevante diagnostiske hypoteser og være bekendt med farmakologisk og psykoterapeutisk behandling ved psykiske sygdomme hos børn, unge og voksne.

Samfundsvidenskabelige fag

− At kunne vurdere lægens roller og kliniske opgaver i det opdelte offentlige og private sundhedsvæsen. Der lægges vægt på områderne klinisk forebyggelse og rehabilitering, herunder samspillet mellem læger og an-dre faggrupper i det samlede sundheds- og socialvæsen, lægens opgaver i forbindelse med overdragelsen af sundhedsopgaver fra hospital til almenpraksis og til kommunalforvaltning samt lægens rolle som informant i den kommunale sagsbehandling.

− Redegøre for tilstande og bestemmelser i psykiatriloven vedrørende tvangsforanstaltninger, herunder ind-læggelse på lukket afdeling, tvangsindlæggelse og – tilbageholdelse, bæltefiksering og tvangsbehandling.

− Kende til lovmæssige og administrative forhold omkring lægemidler og receptskrivning. − Kende til lovmæssige og administrative forhold omkring patientsikkerhed og håndtering af rapporterede

utilsigtede hændelser. Parakliniske fag

− Fortolke parakliniske undersøgelsesresultater samt vurdere mulige differentialdiagnoser på et indledende niveau.

− Forstå behandling med blodkomponenter: Blodtype, BAS test/forlig, antistofscreen. − Opstille forslag til et relevant undersøgelsesprogram, samt på basis af dette vurdere diverse differential-

diagnoser, dvs. kunne tolke parakliniske undersøgelser, mikrobiologiske dyrkningssvar, resultater af rønt-genundersøgelser, nuklearmedicinske, klinisk biokemiske og fysiologiske samt patologiske undersøgelser.

Kliniske fag

− Anvende de basale, kliniske færdigheder, som er nødvendige for den nyuddannede læge, herunder at opnå en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige medicinske og kirurgiske sygdomme præsenterer sig, diag-nosticeres og behandles.

− Gennemføre en ligeværdig samtale med patienter, der skal indlægges på medicinske og kirurgiske senge-afdelinger, således at relevante og vigtige biomedicinske, psykologiske og sociale fakta bliver identificeret, og således at der oprettes og vedligeholdes en god og respektfuld relation mellem læge og patient.

Lægeetiske forhold

− Forstå patientens situation med baggrund i kompetencer, der formår at inddrage biomedicinske, psykolo-giske såvel som sociale processer.

− Forstå og demonstrere evne til at håndtere de særlige etiske problemstillinger, der er en del af den kliniske hverdag.

− Bedømme – med respekt – patientens samlede situation under hospitalisering (

(supplerende dokumentation 20. maj 2009)

11

Uddannelsens struktur

Kandidatuddannelsen i medicin

(ansøgningen, s. 6)

12

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse Aalborg Universitet har i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny bachelor- og kandidatuddannelse i medicin udarbejdet én samlet ansøgning med en samlet argumentation for behovet for en medicinuddannelse, idet bachelor- og kandidatuddannelsen som autorisationsgivende uddannelser er meget nært forbundne. ACE Denmark har imidlertid i samråd med Akkrediteringsrådet af tidsmæssige årsager - særligt i relation til afleve-ringsfristen for Den Koordinerede Tilmelding (KOT) - valgt at behandle bachelor- og kandidatuddannelsen på særskil-te tidspunkter. Dette giver en fremstillingsmæssig udfordring, idet universitetet har bestræbt sig på at sandsynliggø-re behovet for den lægefaglige kompetenceprofil, som bachelor- og kandidatuddannelsen samlet set tilvejebringer. Det generelle, kvantitative behov for flere læger i Danmark Ifølge universitetet viser prognoser ”… at der i regionen kan komme til at mangle 100 praktiserende læger inden for de kommende tre år” (ansøgningen, s. 1). Ligeledes redegør universitetet med henvisning til tal fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) at ”… antallet af læger i Nordjylland er faldet med 25 procent siden 1997, mens antallet i den resterende del af landet er steget” (ansøgningen, s. 1). Akkrediteringspanelet bemærker, at tallene fra AAK angiver medlemsindekset for lægeuddannede i AAK for perioden 1997 til 2009, og dermed viser udviklingen i antallet af medlemmer i forhold til 1997-medlemstallet fordelt på Nordjyl-land og resten af landet. Universitetet anfører endvidere, at ”Samfundet har en stigende efterspørgsel efter læger. Dette skyldes den ændrede demografi, større udbud af behandlinger og større krav om sundhedsydelser. Det har ikke været muligt for universite-tet at fremskaffe statistikker over den øgede efterspørgsel efter læger og speciallæger i hospitalssektoren” (supple-rende dokumentation af 19. oktober 2009, s. 3). Endvidere peger universitetet på, at Sundhedsstyrelsen i sin prognose for udbud af læger 2004-2025 antager, at 50 % af de medicinstuderende fra andre nordiske lande vil vende hjem efter endt uddannelse, og at den norske lægefor-ening i sammenhæng hermed vurderer, at mindst 80 % af de norske og svenske medicinstuderende vil vende hjem til Norge eller Sverige efter endt eksamen i Danmark. Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at 60 % af de nor-ske og svenske medicinstuderende vil vende hjem efter deres kandidateksamen, jf. notat udarbejdet i forbindelse med den nylige udvidelse af lægeuddannelsespladserne (bilag S2). Universitetet peger endvidere på, at ”Behovet for læger og speciallæger i hospitalssektoren illustreres også af det stigende antal lægeautorisationer til udenlandske statsborgere, der bliver uddelt. Således viser tal fra Sundhedssty-relsen, at der i 2005 blev uddelt 393 lægeautorisationer til udenlandske statsborgere, hvilket udgjorde en tredjedel af de samlede autorisationer. Heraf kom 111 fra de nordiske lande, 118 fra resten af EU og de resterende 164 læger fra resten af verden, herunder specielt Irak, Afghanistan og Rusland” (supplerende dokumentation af 19. oktober 2009, s. 4). Med henvisning til en artikel i ugeskrift for læger anfører universitetet desuden, at ”De udenlandske læger formo-des primært at få ansættelse i de danske udkantsområder, hvor lægemanglen er størst” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 4).

13

Med henvisning til rapporten Almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen, udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2008, anfører universitetet, at lægemanglen i Nordjylland er mere end dobbelt så stor som lands-gennemsnittet. Det bemærkes, at universitetet her refererer til antallet af manglende læger opgjort som andelen af praksispopulationen i region Nordjylland, opgjort efter de nuværende lægedækningsregler i landsoverenskomsten (an-søgningen, s. 2). Ligeledes henviser universitetet til tal fra Danske Regioner og rapporten Almen praksis’ rolle i fremtidens sundheds-væsen, hvoraf det fremgår, at udbuddet af praktiserende læger i Region Nordjylland falder med 15 % frem til 2020, mens udbuddet i 2020 vil være steget i alle de øvrige regioner. Universitetet konkluderer på den baggrund, at Region Nordjylland således også i fremtiden vil opleve en større lægemangel end den øvrige del af landet. Ifølge universitetet var der i 2008 0,62 praktiserende læger per 1000 indbyggere i region Nordjylland. Dette tal vil i 2020 være faldet til 0,52 praktiserende læger per 1.000 indbyggere, og regionen vil dermed ligge væsentligt under landsgennemsnittet. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har sandsynliggjort, at der er et kvanti-tativt behov for læger i Nordjylland. Vurderingen bygger på, at universitetet i sit ansøgningsmateriale, på baggrund af analyser udarbejdet af tredje part, har redegjort for, at regionen mangler, og også i fremtiden sandsynligvis vil mang-le, såvel praktiserende som hospitalsansatte læger. Behovet for uddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at en ny lægeuddannelse kvantitativt vil kunne imødekomme behovet for flere læger i Nordjylland. Således vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at en ny lægeuddannelse på Aalborg Universitet vil være med til at sikre en bedre geografisk fordeling af danske læger, samt gøre det lettere at besætte de kliniske basisuddannelsesstillinger i regionen. I det følgende gengives universite-tets centrale argumenter. Universitetet redegør for, at optagelsen på de danske medicinuddannelser fordeler sig geografisk skævt. Målt i for-hold til befolkningstallene i regionerne redegør universitetet for, at der i 2007 og 2008 blev optaget henholdsvis 1,7 og 1,5 studerende på medicinuddannelserne på landsplan, hver gang der blev optaget 1 fra Region Nordjylland. Dermed optages der en højere andel af medicinstuderende fra de regioner, der har en medicinuddannelse, og de studerende foretrækker generelt at studere på det nærmeste universitet. Samtidig henviser universitetet til Sundhedsstyrelsens lægeprognose 2000-2025 i forhold til, at nyuddannede læger har en tendens til at blive boende i nærheden af uddan-nelsesbyen, hvilket forstærker den geografiske skævhed i udbuddet af læger. Der redegøres i ansøgningen for, at Region Nordjylland på Aalborg Sygehus har oprettet 64 klinikpladser til studeren-de på medicinuddannelsen i Aarhus på kandidatuddannelsens 5. og 6. semester, men der vil kun blive uddannet 24 læger i løbet af 2009 (ansøgningen, s. 3). Ifølge universitetet kendes valget af en mere decentral medicinuddannelsesstruktur, begrundet med ønsket om at sikre en geografisk balanceret fordeling af læger, fra de øvrige skandinaviske lande. Samtidig viser svenske evaluerin-ger en tendens til, at kvaliteten er bedre på de små medicinuddannelser. Med et optag på 100 studerende per år på Aalborg Universitet svarer størrelsen til de bedst evaluerede svenske medicinuddannelser. Med udgangspunkt i tal fra Danske Regioners web-baserede system til fordeling af forløb i den kliniske basisuddan-nelse er Region Nordjylland ifølge universitetet ”… den region, som er mindst attraktiv ved besættelse af kliniske basisuddannelsesstillinger. Det gælder også runde 1 i 2009, hvor Aalborg Sygehus uddannede de første dimittender fra lægeuddannelsen under Århus Universitet” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 3). Endvidere har region Nordjylland over for universitetet redegjort for, at godt 20 % af de opslåede hoveduddannelses-forløb i 2008 forblev ubesatte, og for Region Nordjylland forblev ca. 33 procent ubesatte. Ifølge regionen ”… må det antages, at en øget produktion af læger og det forhold, at flere kandidater vil have en tættere tilknytning til Nordjyl-land, hvis der etableres en lægeuddannelse i Aalborg, alt andet lige føre til, at sygehusvæsenet i Region Nordjylland vil forbedre sine rekrutteringsmuligheder” (bilag S1, s. 2). Endvidere henviser universitetet til en undersøgelse af professor emeritus Knud Siboni og professor og tidligere de-kan Mogens Hørder fra SDU af sammenhængen mellem uddannede læger fra SDU i perioden 1972-2006 og deres

14

geografiske lokalitet. Undersøgelsen konkluderer, at lægeuddannelsen på SDU hovedsageligt (75 %) tiltrækker stude-rende fra Fyn og Sønderjylland, og at størstedelen af de uddannede bliver i de samme regioner i deres aktive karriere. De uddannede fra SDU bosætter sig ca. 10 gange så hyppigt på Fyn og 3-4 gange så hyppigt i Sønderjylland som i resten af landet. Resultaterne viser dermed, at uddannede fra SDU bliver i den region, de er uddannet. Ved at ekstra-polere resultaterne vil læger uddannet på AAU hovedsageligt afhjælpe lægemanglen i Nordjylland, som er den region, der har det mindste antal læger i forhold til indbyggere (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 4). Ifølge universitetet kan manglen på læger ikke løses med en betydelig opgaveglidning mellem det sundhedsfaglige personale, da der også er mangel på andre personalegrupper i sundhedssektoren. Det anføres desuden, at der er en stigende konkurrence om lægerne, i og med også Bioteknologifirmaer og medicinalvirksomheder efterspørger læger. Det bemærkes, at der ikke føres dokumentation for dette. Det konkrete behov på arbejdsmarkedet og beslægtede uddannelser Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkelig grad har identificeret og redegjort for forskelle og lig-heder mellem den ansøgte uddannelse og nært beslægtede uddannelser på landsplan. Således er ifølge universitetet de ”… eksisterende beslægtede uddannelser til den ansøgte uddannelse henholdsvis bachelor- og kandidatuddannel-serne i medicin ved Århus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og Københavns Universitet (KU).” (suppleren-de dokumentation 19. oktober 2009). Endvidere har universitetet i tabel 2S redegjort for forskelle og ligheder mellem den ansøgte kandidatuddannelse og kandidatuddannelsen i medicin på Aarhus Universitet. Af tabellen fremgår det, at indholdet på de to uddannelser er meget ens, og at den største forskel ifølge universitetet er, ”… at undervisningen på AAU i højere grad er case-orien-teret og problembaseret, samt at undervisningen i farmakologi er mindre på kandidatuddannelsen, idet de studeren-de på AAU modtager undervisning i farmakologi på bacheloruddannelsen” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 2f). Ydermere peger universitetet på, at oprettelsen af en medicinuddannelse ved Aalborg Universitet er ”… en unik mu-lighed for at tilføre den klassiske medicinuddannelse kompetencer inden for kommunikation, organisation, tværfag-ligt samarbejde og ressourceudnyttelse. Desuden forventes det, at de studerende vil opnå unikke kompetencer inden for diagnosticering og behandling samt implementering af nye teknologiske landvindinger” (ansøgningen, s. 4). Studieordningen for kandidatuddannelsen i medicin er baseret på The Tuning Project (Medicine), der ifølge universi-tetet indeholder en række standarder og kriterier for, hvilke læringsmål en færdiguddannet læge skal opnå for at ud-gøre fundamentet for en europæisk medicinuddannelse (ansøgningen, s. 4). Ifølge universitetet er der igennem et tæt samarbejde med Hull York Medical School ønske om at overføre de princip-per, som bygger på tankerne beskrevet i Tomorrow’s Doctor til den nuværende stab af undervisere ved Det Sundheds-videnskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Dette er tanken om et ideal for fremtidens læger, der bygger på, at patienten sættes i centrum med fokus på moralske og etiske handlemåder for lægeligt arbejde. Ifølge universitetet er medicinuddannelsen opbygget med vægt på problembaseret læring. Det anføres, at denne un-dervisningsform fører til en mere vedvarende læring, en forbedret integration af viden fra de basale videnskaber i den kliniske praksis og øget evne til livslang læring. De studerende er bedre til at motivere sig selv, og de er bedre rustet til på egen hånd at finde, udvælge og anvende litteratur. Ifølge universitetet er ”Alle medicinuddannelser i Australien og New Zealand funderet på problembaseret læring, og i Kina er det for nylig besluttet at gennemføre en reform, der baserer alle medicinuddannelser på problembaseret læring. Problembaseret læring er i begrænset omfang etableret på danske medicinuddannelser og med stor variation fra universitet til universitet” (ansøgning, s. 4). Endvidere anføres det i ansøgningen, at uddannelsen vil kunne trække på universitets forskning i grænsefladen mel-lem medicin og teknik, herunder en international førerposition inden for rehabiliteringsteknologi, metoder til måling af smerte, telehomecare og teknologier til diagnosticering samt til brug i forbindelse med en hurtigere og sikrere udvik-ling af nye farmaka. Der er således udviklet mange former for udstyr og hjælpemidler, som er klar til at gennemgå denne afprøvning og validering, og der vil være store forskningsmæssige perspektiver i en medicinuddannelse ved uni-versitetet. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet i tilstrækkeligt omfang har sandsynlig-gjort, at uddannelsens faglige profil vil kunne supplere det eksisterende udbud af medicinuddannelser, og at uddan-

15

nelsen kvantitativt imødekommer et behov for flere læger, som eksisterende uddannelser i medicin ikke dækker ak-tuelt. Akkrediteringspanelet vurderer således, at universitetet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et konkret be-hov for en ny selvstændig uddannelse i medicin. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at argumentationen for, hvordan uddannelsen adskiller sig fra de be-slægtede uddannelser kun delvist kan genfindes i redegørelserne for uddannelsens struktur og indhold (se kriterium 6) og studieordningens kursusbeskrivelser (bilag 3.2). Dialog med aftagere om udviklingen af uddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet i forbindelse med en tidligere fase i udviklingen af uddannelsen har været i dialog med en række personer inden for det medicinske område. Således anfører universitetet, at ”… eksem-pelvis overlæge og professor i medicinsk gastroenterologi Asbjørn Drewes, overlæge og professor i kirurgisk gastroen-terologi Ole Thorlacius-Ussing, overlæge i ortopædkirurgi Ole Simonsen, speciallæge i pædiatri Karen Tilma og special-lægerne i ortopædkirurgi Søren Kaalund og Bue Bak” (supplerende dokumentation af 19. oktober 2009, s. 6) indgik i ”… en baggrundsgruppe i forbindelse med den første medicin-ansøgning [fra 2004]” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 6). Ligeledes blev ansøgningens indhold [fra 2004] ”… desuden kvalificeret via konsulenthjælp fra kontraktforsknings-firmaet Cyncron ved direktør, speciallæge i intern medicin Jan Carlsen, ligesom forskningsmiljøer på AAU, blandt an-dre lektorerne Janne Seemann og Peter Kragh Jespersen var med til at kvalificere de organisatoriske elementer i ansøgningen” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 6). Ifølge universitetet er der endvidere til de ”… netop indsendte studieordninger indhentet kommentarer fra overlæger-ne i anæstesiologi Flemming Knudsen og Per Thorgaard” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 6f). Endvidere har universitetet i forbindelse med udviklingen af uddannelsen været i dialog med dekan Bill Gillesbie, John Cookson og lederne af PBL John Lewis og Janine Henderson fra Hull York Medical School. Dialogen har ifølge universi-tetet inkluderet ”… rejser til og fra England flere gange årligt. AAU har fået stillet studieordningen og studiemateria-let for Fase 1 på Hull York Medical School til rådighed i forløbet” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 7). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet gennem etableringen af et aftagerpanel med følgende medlemmer har sandsynliggjort en løbende dialog omkring uddannelsens relevans:

− Dean for Undergraduate Students, John Cookson, Hull York Medical School − Professor i klinisk biokemi, overlæge Jens Frederik Rehfeld, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Køben-

havns Universitet samt Rigshospitalet − Direktør Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut − Formand for Censorformandskabet for Lægeuddannelsen i Danmark, Fritz Schønau Jørgensen − Formand for De Praktiserende Læger i Nordjylland, Eddie Nielsen − Cheflæge Michael Andreassen, Sygehus Vendsyssel − Psykiatridirektør Per Lund Sørensen, Region Nordjylland − Direktør for Anæstesien Flemming Knudsen, Region Nordjylland − Regionsformand Ulla Astman, Region Nordjylland

Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i forbindelse med udviklingen af uddannelsen har fået kon-krete tilbagemeldinger fra enkelte af panelets medlemmer på studieordningernes indhold, og på baggrund heraf har foretaget følgende konkrete ændringer: ”… fremhævet læringsmål vedrørende binyrer, parathyreoidea og hypofyse. Der er på bacheloruddannelsen ligeledes indført separate eksamener for anatomi og fysiologi baseret på pensum. På denne måde kan der inden for disse felter lægges et højere niveau, hvilket vil sætte standarden for anatomi og fysio-logi i det efterfølgende uddannelsesforløb” (bilag 1.6 s. 2). Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetet har sandsynliggjort et behov for uddannelsen, og at en selvstændig kandidatuddannelse i medicin vil kunne styrke interessen for at virke som læge i Region Nordjylland og dermed kvantitativt vil kunne bidrage til at imødekomme behovet for flere læger i regionen. Akkrediteringspanelet vurderer dog i mindre grad, at det fremlagte studieprogram for kandidatuddannelsen aktivt inddrager innovations-

16

aspekterne herunder ideerne fra The Tuning Project, problembaseret læring samt universitets forskning i grænsefla-den mellem medicin og teknik.

Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s. 1- 5. Bilag 1.1: Antal optagne på medicinuddannelserne fordelt på regioner i forhold til befolkningstallet. Bilag 1.2: Sammenligning af de svenske lægeuddannelsers størrelse og evaluering, 2007. Bilag 1.3: The Tuning Project (Medicine). Bilag 1.4: The General Medical Council: tomorrow’s Doctors: Recommendations on undergraduate medical education (2003). Bilag 1.6: Referat og opfølgning fra møde i aftagerpanel 17. marts 2009. Bilag 3.2: Foreløbigt udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Supplerende dokumentation indsendt 19. oktober 2009.

17

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation


Akkrediteringspanelets begrundelse Ifølge universitetet ”… viser det seneste notat fra Universitets- og Bygningsstyrelsen af 8. september 2009, at le-digheden inden for sundhedsområdet er væsentligt lavere end for alle andre hovedområder med en gennemsnitlig ledighed i 2009 på 0,7 procent, mens gennemsnittet for alle hovedområder er 2,8 procent. Statistikken, der viser ud-viklingen fra 2002 til 2009, viser her den samme tendens i hele perioden, hvilket får UBST til at konkludere, at de sundhedsvidenskabelige kandidater har ”… en forsvindende lille ledighed”” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s.7). Endvidere viser tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, ifølge universitetet, ”… at ledighedsprocenten for nyud-dannede 4-19 måneder efter fuldførelse siden 2004 [tallet er opgjort særskilt for kandidater i lægevidenskab] mak-simalt har været 1 procent” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 7). Ifølge universitetet oplever Region Nordjylland ”… den største lægemangel i Danmark” (supplerende oplysninger, s. 8), og derfor ”… forventes arbejdsmarkedssituationen at være specielt gunstig for kandidater i medicin ved AAU” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser på et generelt niveau og sat den i relation til den ansøgte uddannelses faglige profil. Akkre-diteringspanelet noterer samtidig, at ledigheden for nært beslægtede kandidater siden 2004 maksimalt har været på 1 %. Dog bemærkes det, at institutionen i sin analyse ikke eksplicit har forholdt sig til beskæftigelsessituationen for den gruppe af beslægtede kandidatuddannelser, som også beskæftiges i industrien, som for eksempel farmaceuter og humanbiologer.

Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s. 5. Supplerende dokumentation indsendt 19. oktober 2009.

18

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspeci-fikke og akademiske kvalifikationer og kompetencer, viden om videnskabelig teori og erfaring med at anvende viden-skabelige metoder. Således anfører universitetet, at ”… de studerende gennem uddannelsesforløbet oparbejder vi-den, færdigheder og kompetencer inden for følgende områder: Speciel patologi, intern medicin, kirurgi, otorhino-laryngologi, oftalmologi, dermato-venerologi, socialmedicin og rehabilitering, neurologi og neurokirurgi, psykiatri, pæ-diatri, gynækologi, obstetrik, klinisk farmakologi og forordningslære, akutte kliniske færdigheder, almen medicin og retsmedicin. Uddannelsen vil sikre, at dimittenderne selvstændigt kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfag-ligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar” (ansøgningen, s. 8). Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det ligeledes, at den studerende vil opnå kompetencer inden for de na-turvidenskabelige fag, de adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, parakliniske og kliniske fag samt lægeetiske for-hold. (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, bilag Y2). Endvidere opnår de studerende ifølge universitetet ”… klinisk viden, færdigheder og kompetencer gennem den kli-niske undervisning, der er baseret på interaktionen mellem forskning og praksis. Vekselvirkningen mellem teori og praksis er et væsentligt element i sammenkædningen af den medicinske grundviden, forståelsen for de sammen-hænge som lægen i sit daglige arbejde indgår i samt diagnosticering og behandling” (ansøgningen, s. 9). Ydermere skal kandidaten ”… kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over det valgte emne samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger” (ansøgningen, s. 10). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ”Kvalifikationerne skal have et niveau, der svarer til, at dimittenderne kan autoriseres som læge” (ansøgning, s. 9), og at ”kandidatuddannelsen sikrer grundlaget for at kunne påbegynde den lægelige videreuddannelse” (ansøgningen, s. 10). Endvidere bemærker akkrediteringspanelet, at også Sundheds-styrelsen finder, at ”… studiets færdige kandidatprofil er sammenlignelig med de eksisterende kandidatprofiler for medicin, og at Aalborg Universitets kandidatprofil er egnet til, at kandidater uden hindring kan påbegynde den efter-følgende kliniske basisuddannelse.” (Sundhedsstyrelsens bemærkninger af 28. august 2009). Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsen primært foregår i klinikken, og således indeholder et væsentligt ele-ment af praktisk patienthåndtering. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at universitetet har en særlig udfordring i at sikre en eksplicit sammenhæng mellem det klinisk/praktiske og det videnskabelige. Da den praktiske afvikling af uddannelsen, jf. kriterium 6, ikke er tydelig, vurderes det uklart, i hvilken grad uddannelsen sikrer de studerende viden om videnskabelig teori og metode samt erfaring med at anvende videnskabelige metoder. De studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på forskning inden for uddannelsens fagområder Ifølge universitetet foregår kandidatuddannelsen ”… primært på regionens sygehuse” (ansøgningen, s. 8). På ansøg-ningens s. 9 lister universitetet de specialer, der findes på Aalborg Sygehus. Specialerne er følgende:

− Arbejdsmedicin − Diagnostisk Radiologi − Gynækologi og obstetrik

19

− Intern medicin (geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, kardiologi, endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi, reumatologi)

− Karkirurgi − Kirurgi − Klinisk biokemi − Klinisk fysiologi og nuklear medicin − Klinisk immunologi − Klinisk mikrobiologi − Kæbekirurgi − Neurokirurgi − Neurologi (klinisk neurofysiologi) − Oftalmologi − Onkologi − Oto-rhino-laryngologi − Patologi − Plastikkirurgi − Pædiatri − Thoraxkirurgi − Urologi

Ifølge universitetet tilbyder Aalborg Sygehus ”… således samtlige lægelige specialer med undtagelse af dermato-venerologi, klinisk genetik, klinisk farmakologi og retsmedicin. Sygehuset varetager såvel højt specialiserede funktio-ner, regionsfunktioner som basissygehusfunktioner bortset fra udvalgte elektive indgreb. Sygehuset planlægger at etablere specialet klinisk genetik i 2009. Ortopædkirurgi og anæstesiologi findes på Aalborg Sygehus som selvstændi-ge sektorer med reference til direktøren for sundhedsområdet. I et samarbejde mellem Aalborg Sygehus og de to sektorer drives sygehusets traumecenter. Aalborg Sygehus har aktuelt 16 kliniske professorater. Aalborg Psykiatriske Sygehus, som også indgår i universitets-hospitalet, har to kliniske professorater. Den kliniske farmakologi varetages af udvalgte klinikere og forskere på Aal-borg Universitet, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, med en farmakologisk baggrund. Disciplinerne speciel patologi og klinisk mikrobiologi vil blive delt mellem de kliniske afdelinger, henholdsvis Patologisk Institut og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og forskere på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Undervisning i faget almen medicin forestås af praktiserende læger tilknyttet Aalborg Universitet i samarbejde med de medicinske afdelinger ved Aalborg Sygehus” (ansøgningen, s. 9). Endvidere fremgår det af universitetets bemærkning til Sundhedsstyrelsens udtalelse ”… at undervisningen i retsme-dicin er forskningsbaseret med en universitær tilknytning via ansættelse af en professor i retsmedicin. Undervisnin-gen i retsmedicin skal tidligst gennemføres første gang på AAU i efteråret 2015. I perioden her ind til, vil AAU opbyg-ge forskningsmæssig kompetence inden for dette område, ligesom læringsmålene i retsmedicin vil blive styrket. En-ten oprettes et egentligt retsmedicinsk institut, eller der etableres et samarbejde med et af de bestående retsmedi-cinske institutter.” (Aalborg Universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, s. 3). Endvidere peger universitetet på, at Region Nordjylland i tilknytning til universitetshospitalet har ”… etableret Forsk-ningens Hus, der samler forskere, studerende, patienter og enkelte små innovative virksomheder under samme tag” (ansøgningen, s. 10). Ifølge universitetet er ”sygehusets mest betydende forskergrupper samlet i Forskningens Hus i disse enheder:

− Klinisk Epidemiologisk Afdeling − Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje − Hæmatologisk Afdeling − Mech-Sense − Lipidklinikken − Kardiovaskulært Forskningscenter − Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme − Psykiatrien Region Nordjylland − Ortopædkirurgien Region Nordjylland” (ansøgningen, s. 11).

20

Akkrediteringspanelet vurderer, at de beskrevne kliniske forskningsmiljøer i Forskningens Hus ikke i udgangspunktet udgør en tilstrækkelig bredde eller dybde i den kliniske forskning i forhold til at sikre de studerende viden, færdighe-der og kompetencer baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder. Akkrediteringspanelet bemærker sam-tidig, at det er uklart i hvilken udstrækning kandidatuddannelsen vil kunne basere sig på det i bilag 5.6 beskrevne forskningsmiljø. Se også kriterium 5. Strategi for at sikre forskningsbaseringen Af universitetets fremsendte supplerende dokumentation fremgår det, at universitetet igennem de sidste 15 år har ”… opbygget en lang række nye uddannelser, og opbygget en robust model for ansættelser i denne forbindelse… På baggrund af erfaringen herfra har Aalborg Universitet ingen bekymringer omkring opbygningen af lærerstaben til uddannelsen. Baggrunden for dette skal søges i den omstændighed, at Aalborg Universitet har en anden undervis-ningsform, der bygger på problembaseret teamarbejde og casestudier. Denne undervisningsform bygger på andre lærerroller, hvor det er supervision og dialog frem for envejskommunikation i form af forelæsninger, som er det bæ-rende element. Vores erfaring viser, at der altid er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere til de videnskabelige stillinger, der tiltrækkes af en anderledes arbejdsform” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 8). Universitetet referer endvidere til de forskellige trin i dets rekrutteringsproces og konkluderer på baggrund heraf, at ” Aalborg Universitet er overbevist om, at ovennævnte strategi vil sikre, at de nødvendige videnskabelige medarbejdere vil være til stede på de rigtige tidspunkter. Hertil kommer, at antallet af potentielle ansøgere er særligt stort i øjeblik-ket på grund af krisen ved de amerikanske og australske universiteter, hvor den økonomiske krise har stillet sig i vejen for karrierevejen for mange velkvalificerede yngre medarbejdere. (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 8). På mødet med universitetet blev der givet udtryk for, at man oplever et stort forskningspotentiale blandt personalet på Aalborg Sygehus, ved at dette får adgang til de laboratoriefaciliteter som findes ved AAU. Således forventes re-krutteringen blandt andet at kunne drives af mulighederne for ny forskning, som forventes at opstå i forbindelse med opførelsen af den kommende ’Laboratoriepark’. På mødet tilkendegav universitetet ydermere en oplevelse af, at der er en uudnyttet kapacitet på Aalborg Universitet, som universitetet forventer vil kunne bidrage positivt til rekrutte-ringsprocessen (møde med universitetet 10. november 2009). Som konkret initiativ nævner universitetet, at der i forbindelse med forskningen inden for smerteområdet, stamceller og immunologi vil ”… blive opslået stillinger inden for hvert område med henblik på at udbygge områderne både kvali-tativt og kvantitativt. Der vil blive ansat to til tre forskere inden for hvert felt. De pågældende vil blive ansat i den stillingskategori, der passer til deres kvalifikationer” (supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 9). Endvidere vil universitetet i forbindelse med etableringen af kandidatuddannelsen udvikle ”… det farmakologiske område ved Aalborg Universitet. På nuværende tidspunkt er der ansat fire videnskabelige medarbejdere med farma-ceutisk baggrund. De forskningsmæssige kompetencer er stærkest inden for det neurologiske, gastrointestinale og kardiovaskulære område. Universitetet vil styrke området med rekruttering af en internationalt anerkendt professor. Rekrutteringen skal foregå sammen med Region Nordjylland, som planlægger at etablere klinisk farmakologi som speciale” (ansøgningen, s. 11). Aalborg Universitet ønsker endvidere at ”… udvikle det medicinsk-mikrobiologiske område inden for biofilm. Feltet skal styrkes med ansættelse af en internationalt anerkendt professor. Dette område udforskes p.t. i et samarbejde med Rigshospitalet i forhold til diagnosticering af infektioner i for eksempel kunstige hofter eller pacemakere. Ud-bygningen vil også her blive planlagt i tæt dialog med Region Nordjylland og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Aal-borg Sygehus” (ansøgningen, s. 11). På mødet med universitetet blev der endvidere givet udtryk for, at opbygningen af forskningsgrupper i klinikken sær-ligt ville tage udgangspunkt i en model, hvor et eller flere ph.d.-forløb knyttes til den enkelte kliniske professor (møde med universitetet 10. november 2009). For ansættelser i forhold til undervisningen på kandidatuddannelsen anfører universitetet, at ”Yderligere undervisere med hovedansættelse i klinikken til kandidatuddannelsen vil blive ansat fortløbende. De planlagte ansættelser, som primært skal bruges til at varetage undervisningen på kandidatuddannelsen, fremgår af tabel Y3 [tabellen viser på generisk niveau sammenhængen mellem undervisningsfag og underviserens speciale]. Ved ansættelsen af kliniske

21

undervisere vil der blive lagt vægt på relevant klinisk og forskningsmæssig erfaring. Derudover vil der blive ansat flere undervisere til de parakliniske fag. Frem til uddannelsernes samlede udbygning vil der blive ansat undervisere svaren-de til cirka 42 årsværk” (dokumentation for yderligere kriterium 3.4). Ifølge tabel Y3 vil der således blive ansat 4 professorer indenfor henholdsvis patologi, mikrobiologi og immunologi, immunterapi samt farmakologi i 2010. Dernæst ansættes 17 kliniske professorer i 2012 indenfor områderne almen medicin, anæstesiologi, lungesygdomme, kardiologi, endokrinologi, hæmatologi, nefrologi, gastroentero- og hepatolo-gi, reumatologi, urologi, karkirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi, ortopædkirurgi, geriatri, infektionsmedicin, onkologi samt dermato-venerologi (dokumentation for yderligere kriterium 3.4). I 2013 og 2014 ansættes 16 kliniske professorer indenfor specialerne oto-rhino-laryngologi, klinisk biokemi, oftalmo-logi, neurologi, neurokirurgi, psykiatri, samfundsmedicin, arbejdsmedicin, radiologi, klinisk farmakologi, fysiologi og nuklearmedicin, klinisk genetik, retsmedicin, gynækologi og obstetrik samt pædiatri. Der redegøres ikke for de sidste 5 ud af de nævnte 42 årsværk (dokumentation for yderligere kriterium 3.4). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at den angivne plan og strategi for rekruttering af kliniske professorer om-fatter alle relevante forskningsområder for en kandidatuddannelse i medicin, og at planen om at ansætte et stort antal kliniske professorer i perioden fra 2010 og frem til 2014 er både meget ambitiøs og udfordrende for universite-tet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at universitetet kun i nogen grad har sandsynliggjort, at ansættelserne af de kliniske professorer i sig selv vil udgøre et forskningsmiljø som i såvel dybden som bredden vil kunne sikre, at de stu-derendes viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på forskning inden for uddannelsens fagområder. Det er uklart i hvilket omfang, der vil blive opbygget et forskningsmiljø i tilknytning til professoraterne, for eksempel gennem ansættelser af ph.d.-studerende og andet forskningspersonale, udvikling af blandt andet statistisk kompetence eller andre relevante tiltag. I lighed hermed vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet kun i nogen grad har sandsyn-liggjort opfyldelsen af det yderligere kriterium 3.4, om at uddannelsen skal sikre de studerende viden, færdigheder, kompetencer og holdninger baseret på aktiv forskning og evidensbaseret viden. Desuden vurderes universitetets plan og strategi ikke at være tilstrækkeligt velbeskrevet til at sandsynliggøre, at uni-versitetet vil kunne opbygge et tilstrækkeligt forskningsmiljø inden for tidshorisonten. Akkrediteringspanelet bemær-ker i den forbindelse, at det er uklart i hvilken udstrækning, kandidatuddannelsen vil kunne basere sig på det i bilag 5.6 beskrevne forskningsmiljø ved Aalborg Sygehus, jf. også kriterium 5. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at etableringen af Forskningens Hus er et godt initiativ, som danner et funda-ment for videreudviklingen af klinisk forskning i regi af et universitetshospital. Akkrediteringspanelet noterer i den sammenhæng, at det nuværende forskningsmiljø er særligt stærkt inden for biomekanisk forskning, epidemiologisk forskning, endokrinologi og stamceller, men at dette ikke i tilstrækkelig grad sikrer en stabil klinisk forskningsbase-ring af kandidatuddannelsen. Universitetets høringssvar oplyser: ”Her redegøres der nærmere for dybden og bredden af den kliniske forskning, der foregår på Aalborg Sygehus. Ifølge Region Nordjylland er det kun Rigshospitalet og Århus Sygehus, der publicerer flere forskningspublikationer end Aal-borg Sygehus, med sine 405 videnskabelige publikationer i 2008. Samtidig forestår Aalborg Sygehus allerede i dag en fuld klinisk uddannelse for de kandidatstuderende fra Aarhus Universitet, hvor der stilles 64 uddannelsespladser til rådighed årligt. Det er denne forskningsbaserede uddannelseskapacitet, og en yderligere udbygning af denne sammen med Aalborg Universitet, Region Nordjylland stiller til rådighed for den kliniske del af uddannelsen. Se bilag HK3.1. [Af bilag HK3.1 anføres det at ”Det er klart at de nævnte forskningsmiljøer, som i høj grad er finansieret af grundbevillin-ger fra Region Nordjyllands normale budget vil være til rådighed for en medicinsk kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet, såfremt en sådan godkendes og etableres.]. I Akkrediteringsrapporten ser det ud som om, det kun er i Forskningens Hus, at der foregår forskning på Aalborg Syge-hus. Dette er imidlertid ikke tilfældet. En stor del af forskningen er placeret fysisk i relation til sygehusets kliniske afdelinger. Forskningen, i Forskningen Hus, udgør således kun en delmængde af den forskning, der foregår på sygehu-set. Derudover har forskningsmiljøerne ved Forskningens Hus en større aktivitet, end det fremgår af det tidligere frem-sendte materiale, jf. tabel HK.3.1.

22

Af tabel KH3.1 fremgår bredden og dybden af den kliniske forskning. Tabellen viser en opsummering af antallet af peer-review artikler fordelt på de enkelte kliniske afdelinger. Tallene stammer fra bilag HK3.2. Vi har desværre ikke kunnet fremskaffe tal for 2009. Akkrediteringsrapporten nævner under kriterium 5, at antallet af artikler produceret af miljøerne inden for psykiatri, ortopædkirurgi samt stofskifte er henholdsvis 2, 5 og 0. I tabellens tre øverste rækker er publikationerne for disse tre miljøer opgjort og angivet i parentes1. Aalborg Sygehus’ publikationslister er ikke dæk-kende for alle afdelingernes forskningsproduktion, men giver en indikation af, at forskningsproduktionen i 2008 svarer til produktionen i 2007. Kun 3 af hospitalets afdelinger (geriatri, neurokirugi og karkirugi) publicerer ikke videnskabe-ligt i øjeblikket.

Tabel HK3.1. Oversigt over forskningsproduktionen ved Aalborg sygehus som opgjort i forsknings- beretningerne for 2007 og 2008. Tallene i parentes angiver den egentlige produktion, opgjort som nævnt i note 1 oven-for. [Af note 1 fremgår følgende: Publikationsantallet for Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme er fundet ved søgning på nettet. Publikationsantallet for Ortopædkirurgisk Forskningscenter fremgår af en redegørelse fra Forskningsansvarlig overlæge Poul Torben Nielsen Publikationsantallet for Psykiatrisk Forskningsenhed er et ud-drag af forskningsberetningen for Psykiatrisk Forskningsenhed., red] Samtidig vil det nuværende forskningsmiljø på universitetet, efter udbygning med videnskabeligt personale til bache-loruddannelsen frem til starten på kandidatuddannelsen i 2013, udgøre et solidt fundament for at opbygge en grundvi-denskabelig forskning, som for de fleste specialer kan understøtte det praktisk kliniske element af kandidatuddannel-sen i medicin sammen med det til kandidatuddannelsen ansatte videnskabelige kliniske personale. I kriterium 4 og 5 er der redegjort for kvaliteten og styrken af det nuværende kliniske forskningsmiljø, samt hvordan de kliniske forskningsmiljøer på regionens sygehuse, herunder i Forskningens Hus, nyetableres, udbygges og sammen-knyttes med forskningsmiljøerne på universitetet. Med denne plan sikres bredde og dybde af forskningsmiljøerne, så de studerende på alle de afdelinger, hvor den klinisk/praktiske del af uddannelsen foregår, undervises af forskere fra et aktivt forskningsmiljø, og undervisningen baserer sig således på forskning inden for uddannelsens fagområder. Under kriterium 6 vil der blive redegjort for, hvorledes universitetet påtager sig ansvaret for at sikre en eksplicit sam-menhæng mellem de klinisk/praktiske og de videnskabelige elementer af uddannelsen. Af svaret til kriterium 6 vises koblingen mellem de klinisk/praktiske færdigheder og den videnskabelige forankring. Alle casevejledere og kli-nisk/praktiske undervisere skal tilknyttes relevant forskning inden for fagområdet. Den ugentlige sparring med en forskningsaktiv vejleder sikrer, at de studerende igennem studiet får viden om og erfaring med videnskabelig teori og metode. Derudover opnår de studerende erfaring med at anvende videnskabelig metode under specialet på 5. semester.

23

AAU vil benytte sig af sine positive erfaringer med tidligere anvendte rekrutteringsstrategier for at opbygge et højt kvalificeret forskningsmiljø. Så snart uddannelsen er godkendt, vil de nye kliniske professorater blive opslået samlet for at signalere de nye karrieremuligheder, der ligger i forbindelse med oprettelsen af uddannelsen, udbygningen af det nye supersygehus og etableringen af den nye kliniske forskerpark med bl.a. Forskningens Hus i en langt større udgave. Der vil endvidere blive annonceret med muligheden for et væsentligt annuum til ph.d., postdoc, laboranter, rejser m.m., som finansieres af universitetet og regionen (bilag HK3.1.). Stillingsopslaget vil være markant og blive opslået både nationalt og internationalt. Samtidig nedsættes der et rekrutteringsudvalg på 5 forskere med sundhedsfaglig forsk-nings- og uddannelsesbaggrund. Udvalget skal sikre, at rekrutteringsprocessen gennemføres, så internationalt kvalifi-cerede forskere kan ansættes efter gældende regler i samarbejde med rekrutteringsbureau efter behov. Der gives sær-lig prioritet tiI de kliniske forskningsområder, som skal opbygges (markeret med note 3 i tabel HK3.2) ved at allokere relativt flere ph.d.-stipendier til disse områder fra universitetet. Regionen foretager løbende større investeringer i af-grænsede forskningsområder ved etablering af nye forskningsmiljøer. Regionen har yderligere som princip at afsætte 0,8 millioner kroner til TAP, laborant, ph.d.-stipendier eller udstyr årligt til kliniske professorer. Dette vil blive understøttet individuelt af universitetet med op til lignende beløb afhængig af behovet. Der henvises i øvrigt til AAU’s rekrutteringsstrategi, som er beskrevet i ansøgningen og i øvrigt yderligere uddybet for panelet ved mødet den 10. november 2009. Universitetet ansætter de kliniske professorer inden for tidsrammen angivet i ansøg-ningens tabel Y1, idet denne dog vil blive fremskyndet, hvis der tidligere viser sig velkvalificerede ansøgere inden for nogle af fagområderne. For at kunne tiltrække højt kvalificerede internationale kapaciteter til uddannelsen har Det Obelske Familiefond endvidere stillet et antal såkaldte Stjerne Professorater til rådighed for uddannelsen, hvor det er hensigten at identificere potentielle ansøgere, som tilbydes en lukrativ aflønning og muligheden for at medbringe sin egen forskerstab eller selv at etablere en sådan i Aalborg. Universitetet har tidligere haft held med et sådant initiativ (bilag HK3.3. brev fra Det Obelske Familiefond). For at sikre, at der vil være kvalificerede ansøgere til alle stillinger, har universitetet truffet aftale med konsulentfir-maet MUUSMANN, som har stor erfaring i rekruttering af klinisk personale til hospitalssektoren fra rekruttering til en række danske hospitaler og universiteter. Direktøren for konsulentfirmaet, der tidligere har været amtssundhedsdirek-tør, vil selv stå i spidsen for arbejdet og har tiltro til, at det vil være muligt at tiltrække kvalificerede ansøgere til stillin-gerne (bilag HK3.4., brev fra MUUSMANN). Med den strategiske ansættelse af kliniske professorer, kliniske lektorer og ph.d.-studerende og via samarbejdet med det basalvidenskabelige forskningsmiljø ved AAU sikres det, at regionens kliniske forskningsmiljø opnår tilstrækkelig bredde til at sikre, at studerende fra 2013 i udstrakt grad vil blive undervist af aktive forskere, der forsker inden for de for uddannelsen relevante fagområder. De kliniske professorer ansættes på et sygehus, hvor forskning har høj priori-tet. Der er adgang til laboratorier, simulationscenter og et patientspektrum, som udgør fundamentet for den nuværen-de status som universitetshospital. De kliniske professorer, der ansættes, vil blive knyttet til nuværende aktive forsk-ningsmiljøer på universitetet og regionens sygehuse jf. tabel HK3.1. De kliniske professorer bliver ansat under et nyop-rettet institut for klinisk forskning. Dette institut vil have ansvaret for, at alle uddannelsens fagområder har aktive forskningsmiljøer. I de tilfælde, hvor der ikke allerede er et tilstrækkeligt aktivt forskningsmiljø, vil professoraterne blive støttet med ph.d.-stipendier og oprettelse af supplerende forskningsoverlægestillinger. Udbygningen af det sund-hedsvidenskabelige hovedområde vil placere de nyansatte kliniske professorer i en organisation, som understøtter forskningsmiljøerne. Der vil være en tæt kontakt til det universitære miljø. Dette vil blive uddybet under høringssvarets kriterium 4. Herved vil der blive opbygget forskningsmiljøer, som kan sikre en forskningsbaseret undervisning inden for uddannelsens fagområder. Med hensyn til statistisk kompetence findes denne ved Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universi-tet, i Kardiovaskulært Forskningscenter og inden for universitetets epidemiologiske forskning. I disse tre områder vare-tages statistiske opgaver for forskere fra andre forskningsområder, herunder kliniske forskningsprojekter. Sammen-hængen mellem specialerne, hvortil der skal ansættes professorer, de kliniske forskningsmiljøer og de grundvidenska-belige forskningsmiljøer, fremgår af tabel HK3.2, som er en uddybning af tidligere fremsendte tabel Y3 til yderlige kriterium 3.4.

24

Tabel HK3.2: Specialer, hvortil der skal knyttes professorer, og sammenhæng til forskningsmiljøer på universitet og kliniske enheder i regionen. [Følgende noter præciserer de angivne tal til højre i tabellen: 1) Specialer, hvor der er be-stående miljøer på sygehuset eller universitetet med stor forskningsaktivitet inden for fagområdet. 2) Specialer, hvor der er miljøer enten på regionens sygehus eller på universitetet, som med ansættelse af en professor alene forventes at opnå en høj forskingsaktivitet. 3) Specialer, som kræver en prioriteret indsats. Høj forskningsaktivi-tet er defineret som mindst 10 årlige peer-reviewed artikler inden for fagområdet. Specialerne i nuklearmedicin, oftal-mologi, plastikirurgi og oto-rhino-laryngologi har en stor brug af teknologi og materialer. Det forventes, at ansættelse i

25

relation til Aalborg Universitet inden for disse forskningsområder vil være attraktive på grund af det teknologiske fun-dament på universitetet., red] Frem til kandidatuddannelsens samlede udbygning vil der blive ansat undervisere svarende til 42 årsværk. Udover an-sættelsen af de 37 professorer vil der blive ansat læger som kliniske lektorer, som hovedsageligt skal forestå den praktisk/kliniske del af undervisningen på hospitalet og i almen praksis og fungere som vejledere ved den casebasere-de undervisning, hvor omfanget af undervisningen vil svare til 5 årsværk. De kliniske professorer vil særligt varetage forelæsninger, der fungerer som bindeled mellem forskning og undervisning, og definere undervisningens bredde og dybde. Med den planlagte udbygning vil alle de kliniske forskningsmiljøer opnå tilstrækkelig bredde og dybde til at sikre en stabil klinisk forskningsbasering af uddannelsen og sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompeten-cer vil basere sig på klinisk forskning inden for uddannelsens fagområder fra uddannelsens start i 2013.” (Universite-tets høringssvar, s. 4-7). Akkrediteringspanelet vurderer, at det med de væsentlige, supplerende oplysninger i universitetets høringssvar er sandsynliggjort, at den kliniske forskning i regi af sygehusene i Region Nordjylland har en tilstrækkelig bredde og dybde til at kunne bidrage til opbygningen af den kliniske forskning, som skal sikre, at de studerendes viden, færdig-heder og kompetencer vil basere sig på forskning inden for uddannelsens fagområder. Således fremgår det af univer-sitetets høringssvar, at det oprindeligt beskrevne kliniske forskningsmiljø ved Forskningens Hus alene udgør en lille delmængde af det samlede kliniske forskningsmiljø, som ifølge universitetet vil kunne understøtte den kliniske forsk-ningsbasering af kandidatuddannelsen. Det samlede kliniske forskningsmiljø bag uddannelsen inkluderer dermed også den kliniske forskning på Aalborg Sygehus, herunder blandt andet den psykiatriske forskning i Nordjylland. Dette er yderligere underbygget i høringssvarets bilag HK3.1 og HK3.2. Akkrediteringspanelets vurdering har som forudsætning, at kandidatuddannelsen vil kunne basere sig på det be-skrevne forskningsmiljø, jf. bilag HK3.2 (som blandt andet indeholder bilag 5.6). I lighed hermed vurderer akkredite-ringspanelet, at universitetet har sandsynliggjort opfyldelsen af det yderligere kriterium 3.4, om at uddannelsen skal sikre de studerende viden, færdigheder, kompetencer og holdninger baseret på aktiv forskning og evidensbaseret viden. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det fortsat ikke er helt klart, hvordan uddannelsen understøtter, at de stu-derende tilegner sig forskningsmetodiske kompetencer. Således er det blandt andet uklart, hvordan den planlagte caseundervisning konkret giver de studerende en forskningsmetodisk tilgang til lægefaget. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det på baggrund af universitetets høringssvar er sandsynliggjort, hvor-dan universitetets plan for rekruttering vil sikre, at det kliniske forskningsmiljø vil opnå et tilstrækkeligt omfang af kliniske forskere med de relevante forskningskompetencer til at sikre de studerende viden, færdigheder og kompe-tencer baseret på klinisk forskning. Høringssvaret supplerer universitetets rekrutteringsplan fremsendt den 19. okto-ber 2009 med blandt andet planer for, hvordan rekrutteringen af de kliniske professorater vil blive ledsaget af phd-stipendier og supplerende forskningsoverlægestillinger. Ligeledes beskrives den organisatoriske udbygning af det sundhedsfaglige område på Aalborg Universitet, herunder samspillet mellem grundforskningen og den kliniske forsk-ning. Universitetets høringssvar, jf. bilag HK3.1, indeholder ydermere et tilsagn fra Region Nordjylland om finansiering af såvel kliniske forskere som støttefunktioner for disse. Den samlede plan for opbygningen af forskningsmiljøet bag uddannelsen indeholder dermed en tydeligere beskrivelse af rekruttering af relevant klinisk forskningspersonel, tilhø-rende infrastruktur samt finansiering. Universitetet forventer således frem mod 2014 at skulle ansætte 37 professo-rer (ca. 42 årsværk) indenfor 37 forskellige specialer, opbygge / opprioritere klinisk forskning inden for en række spe-cialer som eksempelvis retsmedicin, almen medicin og dermatovenerologi, udbygge eksisterende forskningsmiljøer med blandt andet phd-stipendier og supplerende forskningsoverlægestillinger, samt opbygge en grundvidenskabelig forskning, som for de fleste specialers vedkommende kan understøtte det klinisk/praktiske element af kandidatud-dannelsen, herunder oprettelsen af et nyt Institut for Medicin på universitetet. Panelet vurderer, at antallet af personer, der skal rekrutteres til såvel universitetet som det kliniske miljø er højt. Dertil kommer, at rekrutteringen skal foregå inden for en begrænset tidsperiode, samtidig med at de personer, der rekrutteres, skal have kompetencer og kvalifikationer på et højt, fagligt niveau. Universitetets muligheder for eventu-elt at rekruttere blandt de nuværende kliniske forskere på sygehusene i Region Nordjylland indgår ikke i panelets vurderinger.

26

Akkrediteringspanelet bemærker, at de fremlagte planer er meget ambitiøse, og at kvaliteten af uddannelsen forud-sætter realiseringen af rekrutteringsplanen og planerne for opbygningen af det samlede forskningsmiljø bag medicin-uddannelsen. Akkrediteringspanelets vurdering har som forudsætning, at de fremlagte planer realiseres.

Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt Dokumentation: Ansøgning, s. 6 – 10. Bilag 3.2: Foreløbigt udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Bilag 4.4: Beskrivelser af institutter og forskningsmiljøer tilknyttet uddannelsen i medicin. Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til studieordninger af 28. august 2009. Aalborg Universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, notat af 19. september 2009. Redegørelse og dokumentation for yderligere kriterier til akkreditering og bachelor- og kandidatuddannelsen i medi-cin indsendt den 19. oktober 2009. Supplerende dokumentation indsendt 19. oktober 2009. Møde på universitetet den 10. november 2009. Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009. Bilag HK3.1 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Brev fra regionsrådsformand Ulla Astman, Region Nordjylland, vedrørende klinisk forskning på Aalborg Sygehus og finansiering heraf. Bilag HK3.2 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Forskningsberetning 2007, 2008, publika-tioner fra psykiatri inkl. 2009. Bilag HK3.3 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Tilkendegivelse vedrørende stjerneprofes-sorater fra det Obelske Familiefond. Bilag HK3.4 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009:Brev fra rekrutteringsbureauet Muusmann.

27

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø


Akkrediteringspanelets begrundelse Ifølge universitetet er bacheloruddannelsen i medicin, med input fra de faglige miljøer, tilrettelagt af følgende ar-bejdsgruppe:

− Professor og Prodekan Egon Toft − Professor Jens Ellrich − Professor Torben Moos − Professor Annette Lorentsen − Lektor Trine Fink − Lektor og studienævnsformand Jeppe Emmersen

(supplerende dokumentation 19. oktober 2009, s. 9). På baggrund af arbejdsgruppens CV’er i bilag S5 er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens tilrettelæg-gere er fastansat videnskabeligt personale, og at disse er en del af de for uddannelsen relevante forskningsmiljøer. Således er hovedparten af gruppens medlemmer aktive forskere indenfor det sundheds- og lægefaglige område, mens en forsker er aktiv inden for undervisningsformer og problembaseret læring (supplerende dokumentation 19. oktober 2009). Ifølge universitetet foregår kandidatuddannelsen ”… primært på regionens sygehuse, hvor Region Nordjylland stiller de nødvendige uddannelsespladser til rådighed” (ansøgning, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort, at uddannelsens undervisere i ud-strakt grad vil være aktive kliniske forskere, og at deres forskningsområder vil være relateret til uddannelsens fagom-råder. Vurderingen bygger på, at den kliniske forskning, som fremgår af ansøgningens s. 11, ikke i udgangspunktet vurderes at have en tilstrækkelig bredde i forhold til at sikre, at de studerende i udstrakt grad vil kunne undervises af aktive kliniske forskere. Endvidere vurderes universitetets plan og strategi for rekrutteringen af kliniske professorer ikke at være tilstrækkeligt beskrevet. Det vurderes således ikke at være sandsynliggjort, at kandidaterne fra 2013 i udstrakt grad vil blive undervist af aktive forskere, som forsker indenfor relevante forskningsområder. Ydermere vur-deres det at være uklart, i hvilken udstrækning kandidatuddannelsen vil kunne basere sig på det i bilag 5.6 beskrevne forskningsmiljø ved Aalborg Sygehus, jf. også kriterium 5. Region Nordjylland har, ifølge universitetet, ”… i tilknytning til universitetshospitalet etableret Forskningens Hus, der samler forskere, studerende, patienter og enkelte små innovative virksomheder under samme tag”. Af ansøgningens s. 11 fremgår det, at følgende forskningsområder med relevans for uddannelsen er repræsenteret i Forskningens Hus:

− Klinisk Epidemiologisk Afdeling − Forskningsenhed for klinisk sygepleje − Hæmatologisk Afdeling − Mech-Sense − Lipidklinikken − Kardiovaskulært forskningscenter − Center for forebyggelse af struma og stofskiftesygdomme − Psykiatrien Region Nordjylland − Ortopædkirurgien Region Nordjylland

(ansøgningen, s. 11).

28

Akkrediteringspanelet vurderer, at disse forskningsområder ikke i tilstrækkelig grad er dækkende i forhold til at sikre, at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive kliniske forskere, som forsker inden for uddannelsens fagområ-der. Ifølge universitetet er det planen at ansætte 37 kliniske professorer til primært at dække undervisningen på kandi-datuddannelsen. Ansættelserne vil ifølge universitetet blive gennemført i perioden fra 2010 til 2014. Universitetet peger på, at de 37 ansættelser dækker over kliniske professorer indenfor følgende specialer:

− almen medicin − anæstesiologi − lungesygdomme − kardiologi − endokrinologi − hæmatologi − nefrologi − gastroentero- og hepatologi − reumatologi − urologi − karkirurgi − plastikkirurgi − thoraxkirurgi − ortopædkirurgi − geriatri − infektionsmedicin − onkologi − dermato-venerologi − oto-rhino-laryngologi − klinisk biokemi − oftalmologi − neurologi − neurokirurgi − psykiatri − samfundsmedicin − arbejdsmedicin − radiologi − klinisk farmakologi − fysiologi og nuklearmedicin − klinisk genetik − gynækologi og obstetrik − pædiatri

(dokumentation for yderligere kriterium 3.4). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at etableringen af Forskningens Hus på sigt vil kunne bidrage i opbygningen af den kliniske forskning, som skal sikre, at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Akkredite-ringspanelet vurderer imidlertid, at universitetets plan og strategi for rekruttering ikke er tilstrækkeligt velbeskrevet til at sandsynliggøre, at kandidaterne fra 2013 er sikret en forskningsbaseret uddannelse, jf. kriterium 3. Universitetets høringssvar oplyser: ”Under kriterium 3 er det beskrevet, hvorledes det nuværende og kommende kliniske forskningsmiljø har tilstrækkelig bredde og dybde til at sandsynliggøre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på forskning inden for uddannelsens fagområder, samt hvorledes rekrutteringsstrategien kan sikre rekrutteringen af kliniske pro-fessorer. Med hensyn til det nuværende kliniske forskningsmiljøs bredde og rekrutteringsstrategien henvises derfor hertil. I det følgende redegøres for forskningsorganiseringen og udbygningen af den bagvedliggende infrastruktur for forskningsmiljøerne, forskerskolen og de fysiske rammer, da disse udgør fundamentet for opbygningen af stærke forskningsmiljøer og sikringen af, at de studerende også bliver undervist af aktive forskere inden for relevante fagom-råder. På denne baggrund sandsynliggøres det i det følgende, at uddannelsens undervisere i udstrakt grad vil være aktive kliniske forskere fra forskningsmiljøer med tilstrækkelig bredde, og at de studerende i udstrakt grad vil blive

29

undervist af aktive forskere, der underviser inden for uddannelsens fagområder, mens der henvises til kriterium 3 med hensyn til redegørelsen for rekrutteringen af de kliniske professorer. Forskningsorganisering: Etableringen af en medicinuddannelse ved Aalborg Universitet giver anledning til reorganise-ring af universitetets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er på nuværende tids-punkt samlet i et hovedområde sammen med fakulteterne for ingeniør- og naturvidenskab. Ved oprettelsen af bache-loruddannelsen i medicin skilles sundhedsvidenskab ud som et selvstændigt ét-fakultært hovedområde. Der oprettes samtidig et nyt Institut for Medicin. Parallelt med udbygningen af den sundhedsvidenskabelige basalforskning styrkes den kliniske forskning via et formaliseret samarbejde mellem universitetet og regionens sygehuse, som det fremgår af figur HK4.1.

Figur HK4.1. Forskningsorganisering af samarbejdet mellem universitetet og regionens sygehuse. Kontaktudvalg: Le-delsesmæsigt forum bestående af repræsentanter fra regionens sygehuse, regionsformand og regionsdirektør, rek-tor/prorektor, dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Hovedområde samt institutlederne. Koordineringsudvalg for medicinsk forskning: Forskningsfagligt forum bestående af 4 kliniske professorer/lektorer fra regionens sygehuse samt 4 professorer/lektorer fra AAU. Koordineringsudvalg for den klinisk/praktiske uddannelse: Studiefagligt forum bestående af studienævnsformanden, studiekoordinatoren, semesterkoordinatoren, kliniske koordinatorer samt klini-ske undervisere. *Institut for Klinisk Forskning udgøres på nuværende tidspunkt af Center for Klinisk Forskning. De skitserede udvalg vil varetage opgaver for den konkrete implementering af videnskabelige metoder og skal sikre, at der opnås en tilstrækkelig bredde i de kliniske forskningsmiljøer via støtte fra de universitære miljøer. Samarbejdet mellem de grundvidenskabelige forskningsenheder på universitetet og de kliniske afdelinger på regionens sygehuse vil bl.a. ske gennem fælles ph.d. -stipendier. I høringssvaret til kriterium 3 (tabel HK3.2) er redegjort for, hvorledes de kliniske specialer styrkes med ansættelse af kliniske professorer, samt hvilke forskningsenheder, der er tilknyttet de pågældende specialer. Universitetet forventer, at der vil blive ansat yderligere forskere, idet der i forlængelse af styrke-de og nyopbyggede kliniske forskningsmiljøer vil blive tiltrukket yderligere eksterne forskningsmidler til det sundheds-videnskabelige hovedområde. Forskerskole: Forskerskolen for Biomedicin og Teknik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har på nuværende tidspunkt 65 ph.d.-studerende. Forskerskolen har ansvar for drift og fortsat udvikling af forskeruddannelsen ved fa-kultetet og har eget budget. Den er organiseret med en forskerskoleleder, et ph.d.-udvalg samt sekretariatsbistand. Ved reorganisering af institutstrukturen i forbindelse med oprettelsen af et sundhedsvidenskabeligt hovedområde op-rettes yderligere Forskerskolen for Medicin. Denne forskerskole vil fungere parallelt med den nuværende forskerskole og have et fælles ph.d.-udvalg bestående af forskerskolelederne og institutlederne. Udvalget har medansvar for gen-nemførelse og koordinering af udbudte ph.d.-kurser, herunder kvalitetssikring af det enkelte ph.d.-forløb. Forskersko-len vil i stor udstrækning have tilknyttet ph.d.-studerende, som forsker i kliniske problemstillinger i relation til de etab-lerede og nyopbyggede kliniske forskningsmiljøer. For at fremme samarbejdet mellem de grundvidenskabelige forsk-ningsgrupper på campus og de kliniske forskningsenheder vil der blive opslået et antal ph.d.-stipendier, der skal foregå i grænsefladen mellem basal og klinisk forskning, og som derfor skal foregå dels på campus, dels i klinikken. Fysiske rammer: På mødet mellem akkrediteringspanelet og AAU den 10. november 2009 blev planerne for den fysiske udbygning af det kommende Sundhedsvidenskabelige Hovedområde fremlagt. Med disse planer skabes et stærkt sam-menhængende miljø, hvor majoriteten af de nyrekrutterede forskere indplaceres. Hermed sammenbringes forsknings-

30

kompetencer inden for molekylærbiologi, biokemi, cellebiologi, anatomi og embryologi, fysiologi, patofysiologi, farma-kologi og mikrobiologi med korresponderende kliniske forskningsområder. Universitetets campus for ”Medicine and Life Sciences” udvides i nær tilknytning til sundhedsuddannelserne ved professionshøjskolen ”University College Nord-jylland” og det kommende storhospital i Aalborg. Et nyt og langt større Forskningens Hus vil blive placeret som en bro mellem sygehuset og de basale forskningsmiljøer. Den fysiske nærhed mellem de kliniske og de grundvidenskabelige forskningsenheder vil styrke det daglige samarbejde.” (Universitetets høringssvar, s. 8 og 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at det med de væsentlige, supplerende oplysninger i universitetets høringssvar er sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad vil kunne blive undervist af aktive forskere. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er væsentligt, at de studerende undervises af klinisk forskningsaktive læger. Panelet vurderer, at høringssvarets redegørelse for universitetets økonomiske, infrastrukturelle og rekrutteringsmæssige overvejelser beskriver opbygningen af et klinisk forskningsmiljø og udvidelsen af det eksisterende forskningsmiljø (se kriterium 3), der samlet set vil kunne understøtte, at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Panelet vurderer endvidere, at universitetet har sandsynliggjort, at det nuværende kliniske forskningsmiljø vil kunne bidrage til opbyg-ningen af et samlet klinisk forskningsmiljø og at universitetets plan understøtter opbygningen af et sådant klinisk forskningsmiljø, som sikrer at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Således fremgår det af universitetets høringssvar, at det oprindeligt beskrevne kliniske forskningsmiljø ved Forskningens Hus, alene udgør en lille delmængde af det samlede kliniske forskningsmiljø, som ifølge universitetet vil kunne understøtte forskningsba-seringen af kandidatuddannelsen. Det samlede kliniske forskningsmiljø bag uddannelsen inkluderer dermed også den kliniske forskning på Aalborg Sygehus, herunder blandt andet den psykiatriske forskning i Nordjylland. Dette er yderli-gere underbygget i høringssvarets bilag HK3.1 og HK3.2. Jævnfør vurderingen i kriterium 3 bemærker akkrediteringspanelet, at de fremlagte planer er meget ambitiøse, og at kvaliteten af uddannelsen forudsætter realiseringen af rekrutteringsplanen og planerne for opbygningen af det sam-lede forskningsmiljø bag medicinuddannelsen. Akkrediteringspanelets vurdering har således som forudsætning, at de fremlagte planer realiseres og at kandidatuddannelsen vil kunne basere sig på det beskrevne forskningsmiljø, jf. bilag HK3.2 (som blandt andet indeholder bilag 5.6).

Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen, s. 10 – 11. Redegørelse og dokumentation for yderligere kriterier til akkreditering og bachelor- og kandidatuddannelsen i medi-cin indsendt den 19. oktober 2009. Supplerende dokumentation indsendt 19. oktober 2009. Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009. Bilag HK3.1 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Brev fra regionsrådsformand Ulla Astman, Region Nordjylland, vedrørende klinisk forskning på Aalborg Sygehus og finansiering heraf. Bilag HK3.2 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Forskningsberetning 2007, 2008, publika-tioner fra psykiatri inkl. 2009. Bilag HK3.3 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Tilkendegivelse vedrørende stjerneprofes-sorater fra det Obelske Familiefond. Bilag HK3.4 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009:Brev fra rekrutteringsbureauet Muusmann.

31

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det nuværende kliniske forskningsmiljø i tilknytning til Forskningens Hus er særligt stærkt og publicerende indenfor biomekanisk forskning, epidemiologisk forskning, endokrinologi og stamceller. Ak-krediteringspanelet vurderer dog, at flere af de centrale forskningsområder ikke i tilstrækkelig grad er forskningsakti-ve. Således er antallet af artikler produceret af miljøerne indenfor psykiatri, ortopædkirurgi samt stofskifte henholds-vis 2, 5 og 0 i 2008. Ligesom der for 2009 ikke er angivet en egentlig forskningsproduktion. Dermed er det også uklart, i hvilken udstrækning disse miljøer deltager i internationale forskningssamarbejder. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at forsknings-miljøet bag uddannelsen vil have et højt niveau og deltage aktivt i internationalt samarbejde. Således vurderer akkre-diteringspanelet, at universitetets strategi for rekrutteringen af 37 kliniske professorer ikke i sig selv sandsynliggør, at der opbygges et forskningsmiljø af høj kvalitet i tilknytning til disse kliniske fagområder. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, i hvilken udstrækning kandidatuddannelsen vil kunne basere sig på det i bilag 5.6 beskrevne forskningsmiljø på Aalborg Sygehus. Dette har en dokumenteret klinisk forskningsproduktion på 332 artikler i 2008. Ifølge universitetet er denne forskningsberetning ”… betydningsfuldt, da frekvens og kvalitet af publicerede arbejder indgår som en væsentlig parameter ved videnskabelige bedømmelser i forbindelse med an-sættelse af videnskabeligt personale, hvilket foregår efter samme kvalitetsparametre og principper, som gælder for landets øvrige universitetshospitaler” (ansøgningen, s. 12). Ifølge universitetet varierer forskningsgrupperne ved Aalborg Sygehus ”… fra næsten udelukkende at have danske samarbejdspartnere til at have et intensivt og forgrenet internationalt forskningssamarbejde. Forskningsresultaterne præsenteres naturligt internationalt ved foredrag og posters, ligesom artiklerne gør det. Der er en relevant kongres-deltagelse blandt det ansatte videnskabeligt arbejdende personale på sygehuset” (ansøgningen, s. 12). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvordan forskningsmiljøet bag kandidatuddannel-sen vil være aktivt deltagende i internationale forskningssamarbejder. Ligeledes bemærker akkrediteringspanelet, at den nuværende forskning indenfor det sundhedsvidenskabelige områ-de ved Aalborg Universitet ifølge universitetet præges af et ”… omfattende internationalt forskningssamarbejde.” (ansøgningen, s. 12). Det bemærkes dog, at det eksisterende forskningsmiljø kun i begrænset omfang er lægeviden-skabeligt/humanbiologisk baseret, om end det er akkrediteringspanelets vurdering, at dette forskningsmiljø ved Aal-borg Universitet udgør et solidt fundament for opbygningen af et lægevidenskabeligt forskningsmiljø. Universitetets høringssvar oplyser: ”Akkrediteringspanelet vurderer, at det nuværende forskningsmiljø på universitetet til bacheloruddannelsen kan udgø-re et solidt fundament for opbygningen af et lægevidenskabeligt forskningsmiljø. De kliniske forskningsmiljøer, der opbygges til uddannelsen, skal have en styrke sammenlignelig med de miljøer, som i dag findes på AAU. De kliniske forskningsmiljøer vil i øvrigt blive tilknyttet universitetet gennem Institut for Klinisk Forskning. Instituttet vil få det overordnede ansvar for at opbygge bredden og dybden i de kliniske forskningsmiljøer og virke som bindeled mellem universitetet og regionens kliniske forskningsmiljøer i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets ledelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at det nuværende kliniske forskningsmiljø i tilknytningen til Forskningens Hus er sær-ligt stærkt publicerende inden for biomekanisk forskning, epidemiologisk forskning, endokrinologi og stamceller. Ak-krediteringspanelet vurderer imidlertid også, at flere centrale kliniske specialer ikke er tilstrækkeligt dækket med hensyn til forskningsaktivitet, da antallet af artikler produceret af forskningsmiljøerne inden for psykiatri, ortopædki-

32

rurgi samt stofskifte af akkrediteringspanelet er opgjort til henholdsvis 2, 5 og 0 i 2008. Den seneste opgørelse viser, at den reelle produktion for 2008 er henholdsvis 17, 8 og 11 (tabel HK3.1). For 2009 er tallene indtil videre 18, 15 og 10 (se bilag HK3.2, der omfatter Forskningsberetninger for psykiatrien for 2007 og 2008, publikationsliste for psykiatrien for 2009, opgørelse fra forskningsansvarlig for ortopædkirurgien, publikationslister for Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme for 2007-2009). Af bilag HK3.2 fremgår, at forskningsmiljøet for psykiatri har et stærk internationalt samarbejde og en væsentlig forskningsaktivitet. Som det fremgår af bilaget, publicerer Ortopæd-kirurgisk afdeling også mere end det umiddelbart fremgår af hjemmesiden for Forskningens Hus og deltager i flere internationale netværk. Med hensyn til forskningen i stofskifte beklager vi, at det ikke er klart fremgået, at Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme står for en stor del af forskningsaktiviteten inden for endokrinologien (se bilag HK3.2, publikationsliste for Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme). I denne forbindelse beklages det, at ansøgningen på dette punkt var uklar med hensyn til registreringen af den kliniske forskning. Akkredi-teringspanelet bemærker, at det er uklart, i hvilken udstrækning de kliniske forskningsmiljøer deltager i internationale samarbejder. For så vidt gælder forskningen inden for det sundhedsvidenskabelige område ved AAU, bemærker akkre-diteringspanelet, at den nuværende forskning præges af et omfattende internationalt samarbejde. Som beskrevet un-der kriterium 4 vil det grundvidenskabelige miljø ved AAU gennem et tæt samarbejde med regionens kliniske afdelinger sikre en international forankring af de kliniske miljøer. Endvidere vil AAU som beskrevet i kriterium 3 gennem rekrutte-ringsstrategien sikre, at de nyansatte kliniske professorer har dokumenteret forskningserfaring af høj international kvalitet. Hertil kommer, at de nye Stjerne Professorater, hvor der rekrutteres højt anerkendte internationale professo-rer, yderligere vil styrke det internationale samarbejde. Med udgangspunkt i; a) at de i ansøgningen beskrevne forskningsmiljøer har en større forskningsproduktion og et større internationalt samarbejde end oprindeligt angivet; b) at der vil blive rekrutteret internationalt anerkendte klini-ske professorer, herunder specielt Stjerne Professorer; og c) at den kliniske forskning kobles til de eksisterende sund-hedsvidenskabelige miljøer ved AAU, sikres det, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil være baseret på et aktivt publicerende forskningsmiljø, der deltager aktivt i internationale samarbejder, når kandidatuddannelsen startes i 2013.” (Universitetets høringssvar, s. 10 – 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at det med de væsentlige, supplerende oplysninger i universitetets høringssvar og særligt med bilag HK3.2 er sandsynliggjort, at det nuværende kliniske forskningsmiljø er forskningsaktivt samt indgår i internationale samarbejder. Således fremgår det af universitetets høringssvar, at det kliniske forskningsmiljø bag kandidatuddannelsen i medicin udover den kliniske forskning ved Forskningens Hus også inkluderer den øvrige klini-ske forskning ved Aalborg Sygehus, herunder Aalborg Psykiatriske Sygehus, Anæstesien og Ortopædkirurgien som beskrevet i bilag HK3.2 og dermed disses enheders publikationer og internationale samarbejder. Endvidere angiver universitetet, jf. tabel HK3.1, en væsentlig større forskningsproduktion for enhederne ved Forskningens Hus end den, der oprindeligt fremgik af ansøgningsmaterialet. Panelet vurderer, at høringssvarets oversigt over den samlede publi-ceringsaktivitet i de kliniske miljøer, der skal danne grundlag for den kliniske forskning bag uddannelsen, i tilfredsstil-lende grad sandsynliggør, at det kliniske forskningsmiljøs bredde og dybde vil kunne blive tilstrækkelig. I vurderingen indgår præciseringerne af 5. og 12. februar 2010 vedrørende antallet af publikationer i Forskningsberetningen for Aalborg Sygehus 2008. For så vidt angår internationale samarbejder, beskriver universitetet i særlig grad det universi-tetsbaserede grundforskningsmiljøs aktiviteter. Disse aktiviteter vurderes mindre relevant i forhold til den kliniske forskningsbasering af uddannelsen. Akkrediteringspanelet anerkender universitetets internationale styrke på det sanse- og smertefysiologiske forskningsfelt. Ligeledes vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har sandsynliggjort, at såvel den samlede kliniske forsk-ningsproduktion som forskningsmiljøets deltagelse i internationale samarbejder, forventes styrket af universitetets plan for rekruttering. Jævnfør vurderingen i kriterium 3 bemærker akkrediteringspanelet, at de fremlagte planer er meget ambitiøse, og at kvaliteten af uddannelsen forudsætter realiseringen af rekrutteringsplanen og planerne for opbygningen af det sam-lede forskningsmiljø bag medicinuddannelsen. Akkrediteringspanelets vurdering har således som forudsætning, at de fremlagte planer realiseres og at kandidatuddannelsen vil kunne basere sig på det beskrevne forskningsmiljø, jf. bilag HK3.2 (som blandt andet indeholder bilag 5.6).

Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt.

33

Dokumentation: Ansøgningen, s. 11 og 12. Bilag 5.6: Forskningsberetning for Aalborg Sygehus. Supplerende dokumentation indsendt 19. oktober 2009. Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009. Bilag HK3.1 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Brev fra regionsrådsformand Ulla Astman, Region Nordjylland, vedrørende klinisk forskning på Aalborg Sygehus og finansiering heraf. Bilag HK3.2 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Forskningsberetning 2007, 2008, publika-tioner fra psykiatri inkl. 2009. Bilag HK3.3 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009: Tilkendegivelse vedrørende stjerneprofes-sorater fra det Obelske Familiefond. Bilag HK3.4 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009:Brev fra rekrutteringsbureauet Muusmann Brev og to bilag fra Aarhus Universitet indsendt 5. februar 2010 vedrørende Forskningsberetning for Aalborg Sygehus 2008. Brev og et bilag fra Aalborg Universitet indsendt 12. februar 2010 vedrørende Forskningsberetning for Aalborg Syge-hus 2008, brev og bilag fra Aarhus Universitet af 5. februar samt kriterium 6.

34

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at læringsmålene for de enkelte fagelementer (bilag 3.2) og op-bygningen og strukturen (se oversigten nedenfor) som de er beskrevet i ansøgningen, vil kunne understøtte den samlede kompetenceprofil. Det vurderes dog, at dokumentationen for den praktiske afvikling af uddannelsen kun i nogen grad sandsynliggør, at uddannelsens struktur, opbygning og læringsmål vil understøtte kompetenceprofilen i praksis.

(Ansøgningen s. 6). Der redegøres i ansøgningen for, at uddannelsen er opbygget af moduler af 4 til 12 ugers varighed, som hver om-handler et kirurgisk eller medicinsk speciale (ansøgningen s. 14 samt oversigten ovenfor fra ansøgningens s. 6). På uddannelsens første del er der vægt på de parakliniske fag, og på anden del er der vægt på de kliniske fag. Det anfø-res, at denne fordeling sikrer den studerendes faglige progression (ansøgningen s. 14, se desuden nedenfor vedrø-rende progression). Det fremgik af mødet med uddannelsens tilrettelæggere, at rækkefølgen af modulerne (se skemaet ovenfor) på et semester kan komme til at variere, for eksempel således at en del af de studerende på 3. semester har en rækkeføl-ge, der hedder oto-rhino-laryngoli, oftalmologi, dermato-venerologi mens rækkefølgen for en anden del kunne være dermato-venerologi, oto-rhino-laryngoli, oftalmologi og en tredje del kunne have en tredje rækkefølge (møde med universitetet 10. november 2009). En sådan struktur kunne blive implementeret, fordi det vil give mere plads i klinik-ken på de pågældende specialer, når de studerende skal på klinikophold. Akkrediteringspanelet anerkender, at rækkefølgen af modulerne inden for det enkelte semester ikke behøver at være som i skemaet ovenfor. Panelet bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan det enkelte semester vil blive tilret-telagt og afviklet i praksis. Panelet bemærker også, at der kan være praktiske og logistiske udfordringer forbundet med at afvikle flere forskellige forløb for den samme årgang studerende, både hvad angår den del af uddannelsen, der foregår på universitetet og klinikopholdene. Udfordringerne kunne være i forhold til planlægningen og placerin-gen af de modulspecifikke forelæsninger og cases og udprøvning af moduler og portfolio.

35

Uddannelsen indeholder udover klinikophold og casearbejde også projektarbejde. Det er dog uklart, hvor mange

en s.

nsøgningen redegør for, at uddannelsen primært vil foregå ved klinikophold på region Nordjyllands sygehuse (an-r-

så

at

et fremgår ikke af dokumentationen, hvor længe den enkelte studerende skal være på klinikophold på en given af-

kkrediteringspanelet betoner vigtigheden af, at hvert klinikophold på en given afdeling bliver af en længde, der sik-,

at

edegørelsen for uddannelsens pædagogisk/didaktiske metode viser, at der hver uge arbejdes med en case (se kri-

en studerende skal i forbindelse med klinikopholdene og casearbejdet udarbejde en portfolio (bilag 3.2). Portfolioen

ed

et blev oplyst på mødet med uddannelsens tilrettelæggere, at casevejlederen og studiekoordinatorerne vil have

kkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at uddannelsen vil indeholde en vidensmæssig faglig progression.

-

Sundhedsstyrelsens brev med bemærkninger til udkast til studieordningerne anføres det, at styrelsen finder faget

ECTS, der er afsat til projektarbejde. Ansøgningen siger 8 ECTS, mens studieordningen siger 10 ECTS (ansøgning18 og bilag 3.2). Under projektarbejdet tilknyttes den studerende et forskningsmiljø på universitetet eller et sygehus. Asøgningen s. 14). Klinikopholdene vil have en varighed på op til 10 uger, og skal optræne de studerendes kliniske fædigheder (ansøgningen s. 18). Det fremgår ikke, hvor mange ugers klinikophold, der i alt vil være på uddannelsen, ellerhvor mange ECTS klinikopholdene i alt vil udgøre. Det er desuden uklart, hvor langt det enkelte klinikophold er. An-søgningen siger op til 10 uger, mens studieordningen siger op til 12 uger (ansøgningen s. 18 og bilag 3.2). Det er oguklart, hvilket antal medicinske specialer den enkelte studerende vil møde i løbet af klinikopholdene, både på det enkelte semester og samlet i løbet af hele uddannelsen. Det fremgik af mødet med uddannelsens tilrettelæggere,der ikke på nuværende tidspunkt er formuleret konkrete læringsmål for klinikopholdene (møde med universitetet 10. november 2009). Ddeling i klinikken eller i almen praksis. Mødet med uddannelsens tilrettelæggere viste, at det endnu ikke er fastlagt, hvor længe en studerende vil være på klinikophold det samme sted (møde med universitetet 10. november 2009). Detfremgik, at et klinikophold i for eksempel medicin kan komme til at foregå på flere afdelinger. Dette vil gøre opholdet på det enkelte sted kortere. Mødet oplyste også, at der muligvis vil være op til 10 studerende på klinikophold på en given afdeling på samme tid, og at de studerende muligvis vil arbejde i mindre grupper omkring den enkelte patient. Arer, at den studerende reelt kommer til at indgå i det daglige lægefaglige arbejde og involveres i det lægelige arbejdesåledes at de nødvendige færdigheder og den professionelle kompetence trænes. Panelet bemærker i forlængelse heraf kritisk den potentielle størrelse på gruppen af studerende, der kan komme til at være på klinikophold på en afdeling på samme tid, og at de studerende muligvis skal arbejde i grupper omkring enkeltpatienter. Det vurderes, denne struktur i mindre grad vil understøtte den enkelte studerendes læring. Rterium 7). Det fremgik af mødet med uddannelsens udviklere, at man ønsker en ugestruktur, hvor der i forhold til ar-bejdet med casen er gruppebaseret arbejde (i grupper på ca. 10 studerende) om læringsmål og fremlæggelse, samt forelæsninger og træning i kliniske færdigheder og kompetencer (mødet med universitetet 10. november 2009 og ansøgningen s. 18). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det er uklart, hvordan denne struktur sammen med klinikophold på op til 10-12 ugers varighed vil blive afviklet i praksis. Dbestår af den studerendes cases og patientmøder på klinikopholdene, inklusive den studerendes refleksion over egen læring (dokumentation for yderligere kriterium 7.5). Studieordningen angiver, at uddannelsens opbygning mcaseforløb og anvendelse af portfolio i forbindelse med klinikopholdene sikrer, at den enkelte studerende efterhån-den vil kunne vurdere, anvende og vælge mellem videnskabelige teorier og metoder samt have opøvet kliniske fær-digheder (bilag 3.2). Den studerende skal i løbet af klinikopholdene optage journal på en patient med relevans for modulets faglige emne (ansøgningen s. 18 og bilag 3.2). Det er uklart, hvor mange gange i løbet af en klinikperiodeden enkelte studerende skal optage journal. Doverblikket over, hvad den enkelte studerende har gennemgået på universitetet og i klinikken, og dermed medvirketil at sikre den lægefaglige og professionsrettede progression i løbet af uddannelsen (mødet med universitetet 10. november 2009). Akkrediteringspanelet vurderer det uklart, hvordan dette vil være muligt i praksis. ADet vurderes ikke sandsynliggjort, hvordan den faktiske læring i klinikken vil finde sted. På den baggrund (og i sam-menhæng med de øvrige vurderinger ovenfor) vurderer panelet det uklart, om og hvordan den lægefaglige og professionsrettede progression vil blive sikret. I almen medicin placeret sent i uddannelsen, og at det har en relativ kort varighed (brev fra Sundhedsstyrelsen af 28. august 2009). Universitetet angiver i sine bemærkninger til Sundhedsstyrelsens bemærkninger, at der vil blive inklu-

36

deret en introduktion til almen medicin på uddannelsens første semester (Aalborg Universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, notat af 19. september 2009). Det fremgår ikke, hvor mange ECTS introduktionen vudgøre, eller hvilke områder, der vil blive taget ud eller skåret ned på for at skabe plads til introduktionen på første semester.

il

vad angår fagområdet retsmedicin finder Sundhedsstyrelsen ikke, at de færdigheder, de studerende vil opnå på ud-

kkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at uddannelsen er tilpasset adgangskravene. Ansøgningen rede-

Akkr diteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil samarbejde med og inddrage praksis. Ansøgningen redegør for, at

e-

kkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de studerende gives mulighed for at placere udlandsophold i

niversitetets høringssvar oplyser: vordan uddannelsen vil være struktureret og blive afviklet i praksis, og hvor-

ddannelsens tilrettelæggelse og praktiske afvikling er beskrevet i bilag HK6.1. De studerende placeres på regionens

e-

lanlægning af klinikophold, forelæsninger, cases og portfolio relaterede aktiviteter (træning i kliniske færdigheder

a-

Hdannelsen, gør dem i stand til at arbejde på en retsmedicinsk afdeling, og styrelsen er desuden usikker på, i hvilket regi undervisningen vil foregå, da universitetet ikke har et retsmedicinsk institut (brev fra Sundhedsstyrelsen af 28. august 2009). Universitetet oplyser i sine bemærkninger, at undervisningen i retsmedicin tidligst skal gennemføres første gang i 2015, og at man inden da vil have ansat en professor i retsmedicin. Det angives også, at universitetet i de kommende år vil opbygge forskningsmæssig kompetence på området, og enten oprette et retsmedicinsk institut eller etablere et samarbejde med et af de eksisterende (Aalborg Universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, notat af 19. september 2009). Agør for, at adgangskravet til uddannelsen er en bacheloruddannelse i medicin fra et dansk universitet (ansøgningen s. 13). Bacheloruddannelsen må ikke være afsluttet mere end 5 år tidligere end kandidatuddannelsen påbegyndes (bilag 3.2). Udenlandske ansøgere kan også optages ud fra en individuel vurdering. Det fremgår desuden af ansøg-ningen for den bacheloruddannelse i medicin, universitetet også har ansøgt om akkreditering og godkendelse af, atden afsluttes med en OSKE (Objektiv, Klinisk, Struktureret Eksamination, en mundtlig, skriftlig og praktisk stations-baseret eksamen, hvor den studerende har en afgrænset tid til at løse en opgave ved hver station, for eksempel op-tagelse af anamnese), der udprøver de studerendes kliniske færdigheder (bilag 3.1).

e

uddannelsen for en stor dels vedkommende foregår i klinikken i form af ophold på op til 10-12 ugers varighed (an-søgningen s. 14 og 18). Jf. redegørelsen under yderligere kriterium A.1 vil dialogen mellem praksisfeltet og universittet foregå efter fastlagte procedurer. Det vurderes dog uklart, hvordan den praktiske afvikling af klinikholdene som sådan og den enkelte studerendes klinikforløb vil foregå, jf. de ovenstående vurderinger og kriterium 7. Aløbet af studietiden. Der redegøres i ansøgningen for, at det valgfrie kliniske ophold og projektforløb på uddannelsen (i alt 18 ECTS) kan placeres på et udenlandsk sygehus eller ved en af universitetets internationale samarbejdspart-nere (ansøgningen s. 14). Panelet vurderer dog, at den praktiske afvikling af uddannelsen vil have indflydelse på, hvorvidt den formelle mulighed for udlandsophold er realiserbar for den enkelte studerende. U”I det følgende uddybes beskrivelsen af, hdan den lægefaglige og professionsrettede progression generelt, og under klinikopholdene specielt, vil blive sikret. Desuden vil beskrivelsen af klinikopholdenes antal, længde og fordeling på specialer og den praktiske afvikling af strukturen med klinikophold og caseforløb blive tydeliggjort. Usygehuse, i speciallægepraksis og i almen praksis. Antallet af studerende per afdeling er tilpasset indlæringssituatio-nen, og semestrene er planlagt således, at der typisk er 4 studerende på en afdeling. De studerende vil blive fordelt på sengeafsnit, ambulatorier, operationsgange, modtagelser eller skadestue, invasive og ikke-invasive laboratorier af-hængig af afdelingens opbygning. Som det fremgår af tabel B1.1 i bilag HK6.1, er der mulighed for at fordele de studrende, således at de kan være alene eller to sammen under klinikopholdet. Det enkelte moduls fagområde understøt-tes af forelæsninger, givet af de kliniske professorer for hele semestret, samt cases. Pog journaloptagelse) er udført med henblik på at understøtte kompetenceprofilen. Udprøvning af modulerne er be-skrevet i bilag HK6.1. De kliniske ophold udgør det centrale element i planlægningen, og den studerendes indsats evlueres via godkendelse af portfolio, jf. bilag HK6.2. Casene indeholder progressivt mere komplicerede sygehistorier svarende til kursernes og semestrenes forløb. Casene udgør en halv dag per uge og understøtter sammen med fore-læsninger, som ligeledes udgør en halv dag per uge, modulernes læringsmål. Caseundervisningen finder primært stedpå universitetet med en læge som vejleder.

37

Uddannelsens projektarbejde udgør 10 ECTS (Klinisk projekt) på 3. semester og 8 ECTS (Klinisk speciale) på 5. seme-

det tidligere fremsendte materiale er klinikopholdenes omfang ikke detaljeret beskrevet. Klinikopholdenes længde,

u-

forbindelse med cases er der 12-13 studerende fordelt i to grupper med en casevejleder. Under klinikopholdene varie-

linikopholdene varierer fra 3 til 10 uger. Det valgfri kliniske ophold varer 10 uger som det længste og indbefatter ikke

f hensyn til progressionen vil de studerende i løbet af uddannelsen og i de enkelte moduler gå fra at møde patienter

e studerende vil som en vigtig del af deres portfolio skulle udfærdige et antal journaler per semester, som skal god-

g

ved

ndervisningsforløbet inden for det enkelte modul tilrettelægges af semesterkoordinator og den kliniske koordinator.

æringsmålene for de kliniske færdigheder fremgår af bilag HK6.2. Den faktiske læring vil finde sted i klinikken. På 1.

f det tidligere fremsendte materiale var der en introduktion til medicin og kirurgi på 1. semester på 15 ECTS. Intro-

er er i høringssvaret for kriterium 6 blevet gjort rede for uddannelsens struktur og praktiske afvikling for samtlige 6

øringssvaret er vedlagt to bilag i forbindelse med kriterium 6; bilag HK 6.1 og HK 6.2:

ilag HK 6.1 giver en oversigt over uddannelsens enkelte semestre i forhold til deres tilrettelæggelse og afvikling. For

ster. I antal og fordeling på de enkelte afdelinger ses i bilag HK6.1. De enkelte klinikophold varierer fra 3 til 10 uger, det længste i forbindelse med valgfrit klinisk ophold. De studerende er i alt tilknyttet 60 uger til afdelingerne. Heraf brges en dag per uge til forelæsninger og cases. Den patientrelaterede del af klinikopholdene svarer således til 48 ugers fuldtids ophold. Af bilag HK6.1 fremgår fordelingen af de planlagte specialer, herunder almen praksis, den enkelte studerende vil møde i uddannelsens forløb. Varigheden fremgår såvel uge- som semestervis. Læringsmålene for de kliniske færdigheder fremgår af bilag HK6.2. I rer antallet af studerende som ovenfor beskrevet. De studerende er på bacheloruddannelsen 4 studerende sammen omden samme patient, mens der på kandidatuddannelsen er 1 eller 2 studerende om en patient. Kcases. De øvrige klinikophold varierer normalt fra 2 til 6 uger. Casene og forelæsninger afvikles samme dag således, at der er 4 hele dage til klinikophold hver uge. Amed afgrænsede kliniske problemstillinger, uden væsentlige kommunikative udfordringer, mod patienter med mere komplekse og flersidige kliniske problemstillinger med større udfordring til kommunikationsevne og kliniske færdig-heder. På samme måde vil cases gennemgå en progression. Dkendes af den kliniske koordinator af modulet. Det nøjagtige antal journaler fremgår af bilag HK6.1. Den kliniske koordinator vurderer portfolio og den professionsrelaterede progression for hvert modul. Ved semestrets afslutninvurderer studiekoordinatoren, hvad den enkelte studerende har gennemgået i klinikken. Studiekoordinatoren, se-mesterkoordinatoren og de kliniske koordinatorer vurderer samlet udbyttet af hvert semester for hver studerendeat sammenholde portfolier, eksamensresultater og semesterevalueringer, hvilket sikrer den lægefaglige og profes-sionsrettede progression. UProgression for den enkelte studerende evalueres løbende af den kliniske koordinator og casevejlederen, idet den kli-niske koordinator er ansvarlig for den kliniske progression og casevejlederen for den teoretiske progression. Ved manglende progression skal disse to udarbejde en plan for videre progression i samarbejde med den studerende. Lsemester vil de kliniske færdigheder blive trænet på fantomer og i simulationslaboratorium, hvorved de studerende opnår kendskab til de relevante kliniske færdigheder, som beskrevet i bilag HK6.2. Yderligere progression til niveauer-ne ”udført under supervision” og ”kan udføre selvstændigt” sker i klinikken. På de efterfølgende semestre vil der lige-ledes blive brugt fantomer og simulationscenter til at introducere nye kliniske færdigheder, men med stigende vægt påundervisning i klinikken. Aduktion af Almen Medicin er indplaceret som en delmængde af dette kursus og har en varighed på tre uger, se bilag HK6.1. Dsemestre på kandidatuddannelsen. Dette er dokumenteret med bilag HK6.1. Den lægefaglige og professionsrettede progression er dokumenteret i bilag HK6.1 og HK6.2. Klinikopholdenes antal, længde og fordeling på specialer er do-kumenteret i bilag HK6.1 og klinikopholdenes progression ligeledes ved bilag HK6.2.” H Bhvert semester er det angivet, hvor de tilknyttede klinikophold finder sted, hvor lange klinikopholdene er og hvor man-ge studerende, der placeres på samme afdeling. Hertil kommer angivelse af det antal journaler, den enkelte stu-

38

derende skal optage og fremlægge under hvert klinikophold. Det er ligeledes angivet, hvordan den teoretiske undening (forelæsninger og cases) afvikles, og hvilket omfang den har.

rvis-

linikophold: varer et klinikophold 3 uger. Heraf anvendes en dag per uge til forelæsninger og cases på universitetet.

å 2. semester har klinikopholdene en samlet varighed af 16 uger og dækker fagområderne medicin og kirurgi. En dag

å 3. semester er der på semesterets første halvdel placeret tre klinikophold inden for henholdsvis oto-rhino-laryngo-

å 4. semester er der på semesterets første halvdel placeret tre klinikophold fordelt med 2 uger ved neuromedicinsk

å 5. semester varer et klinikophold 5 uger. Heraf anvendes en dag per uge til forelæsninger og cases på universitetet.

å 6. semester møder de studerende i forbindelse med kurserne intern medicin II og kirurgi II (i alt 6 uger) kun patien-

ilag HK 6.2 indeholder universitetets udkast til læringsmål for uddannelsens kliniske færdigheder. Der er angivet -

Har stiftet bekendtskab med

ilaget indeholder også et eksempel på den kliniske portfolio. Eksemplet er for uddannelsens første modul, og inde-

desu-

niversitetet oplyser følgende i brev af 12. februar 2010: ke den faglige progression. Studieplanen vil derfor

-

KPå 1. semesterHver studerende er på tre forskellige klinikophold, et medicinsk, et kirurgisk og et ophold i almen praksis. Der vil være 2 eller 4 studerende på en afdeling af gangen. Pom ugen anvendes til forelæsninger og cases på universitetet. Det enkelte klinikophold er på 4 uger og er fordelt med et ophold på to medicinske afdelinger og to på kirurgiske afdelinger. Der vil være 2, 4 eller 6 studerende på en afdelingaf gangen. Plogi, oftalmologi og dermatovenerologi. Opholdene afvikles over to uger med to dage i klinikken per uge, det vil sige 6 klinikdage i alt per fagområde. Der vil være 14 eller 18 studerende på en afdeling (som har 2 eller 3 underafsnit) af gangen. På anden halvdel af semesteret ligger et valgfrit ophold, hvor den enkelte studerende skal ud på en institution af lægefaglig interesse efter eget (og godkendt) valg. Pog 1 uge ved neurokirurgisk afdeling samt 4 uger ved psykiatrisk afdeling. Heraf anvendes en dag per uge til forelæs-ninger og cases. Der vil være 14 eller 18 studerende på en afdeling (som har 3, 9 eller 10 underafsnit) af gangen. PHver studerende er på to forskellige klinikophold, et inden for pædiatri og et inden for gynækologi-obstetrik. Der vil være 12 eller 14 studerende på en afdeling (som har 6 eller 6 underafsnit) af gangen. Pter i forbindelse med optagelse af journal til klinikpræsentation. De studerende fordeles på i alt 26 medicinske og kirurgiske afdelinger. Fagområdet almen medicin foregår i almen praksis over en periode på 4 uger med maksimalt to studerende per praksis. I forhold til fagområdet akutte kliniske færdigheder (4 uger) afvikles det i et simulationscen-ter, et færdighedslaboratorium og i undervisningslokaler. Retsmedicin (4 uger) afvikles på universitetet. Blæringsmål for hvert semester og fagområde. Læringsmålene er overordnet angivet i 4 niveauer, der afspejler en progression i de kliniske færdigheder hos den enkelte studerende. De tre første niveauer relaterer sig til kandidatuddan-nelsen, mens det fjerde er det forventede niveau efter den kliniske basisuddannelse, der ligger efter kandidatuddan-nelsen:

1. 2. Kan udføre under supervision 3. Kunne udføre selvstændigt 4. Har rutine i udførelsen

Bholder skema til caseforløbene, lister over de færdigheder, den studerende skal opøve samt instruktion om optagelse af anamnese og journaler. Det fremgår, at den studerende skal have underskrifter fra den kliniske koordinator og/eller vagthavende læge i forhold til samtlige anamneser, journaler og opnåede færdigheder. Portfolioen skal den afleveres på eksamenskontoret efter endt klinikophold. U"Universitetet anerkender, at længerevarende klinikophold vil styrblive ændret, så klinikopholdene på 2. semester i såvel medicin som kirurgi ikke vil foregå på to forskellige afdelingermen kun på en enkelt afdeling. Der skabes derved to sammenhængende 8 ugers klinikophold på samme afdeling i henholdsvis medicin og kirurgi. I forbindelse med disse ophold fjernes en ugentlig lektion med caseundervisning forbåde medicin og kirurgi, således, at de studerende får mulighed for at følge en normal 5 dages uge på såvel den medicinske som den kirurgiske afdeling. De studerende vil endvidere få mulighed for at deltage i aften- og weekendvagter under supervision af en læge.

39

Ved denne ændring opnås følgende fordeling af tiden i afdelingerne/speciallægepraksis/almen praksis i de uger, hvor

alborg Universitet vurderer, at placeringen af cases på universitetet sikrer et fortsat tilhørsforhold til universitetet og

or at sikre progressionen og opfyldelsen af de lægefaglige kompetencer ved de kliniske ophold, herunder i ambulato-

e mundtlige prøver vil blive struktureret således, at den studerende ved den individuelle eksamen trækker et teoretisk

er-

kkrediteringspanelet vurderer, at det med de væsentlige, supplerende oplysninger i universitetets høringssvar og

.

kkrediteringspanelet bemærker dog kritisk den korte varighed af det enkelte klinikophold på 1-8 uger (med undta-

-

anelet bemærker også kritisk, at det ikke er fuldstændig tydeliggjort, hvordan patientgrundlaget i ambulatorier og

anelets vurdering tager i betragtning, at uddannelsen endnu er på planlægningsstadiet. Det forudsættes, at univer-

amlet vurdering s kriterium 6 delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvor-

okumentation: , 13-15 og 18.

tudieordning for bacheloruddannelsen i medicin.

de studerende er i klinisk praktik: 12 hele uger, 31 uger á 4 dage og 18 uger á 2 dage. Aen større mulighed for at sikre kvaliteten af uddannelsen, da de studerende vil have bedre mulighed for at give feed-back til universitetets forskere og undervisere. Herved styrkes også de kliniske underviseres tilknytning til universite-tet. Frier og almen praksis, vil der blive udarbejdet detaljerede skemaer med tydelige og udspecificerede læringsmål, samt ideelle patientbeskrivelser for alle kliniske dele af studiet. Disse skemaer skal udfyldes og godkendes på samme mådesom skemaer for kliniske færdigheder. Udfærdigelsen og tilrettelæggelsen af disse skemaer foretages af de universi-tetsansatte semesterkoordinatorer og de kliniske koordinatorer ansat på sygehuset eller i almen praksis. I de tilfælde,hvor speciallægepraksis anvendes som praktiksted, er det den kliniske ansvarlige på sygehuset, som sammen med den universitetsansatte semesterkoordinator sætter kravene og specificerer målene til portofolio og klinikophold. Dspørgsmål, der relaterer sig til en del af portofolio. Således skal der redegøres for teori og perspektiveres til klinik under eksamen, så den enkelte studerendes progression og professionsrettede kompetencer afprøves (brev fra univsitetet af 12. februar 2010). Abrevet af 12. februar 2010 i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort, hvordan uddannelsen vil blive struktureret og afviklet i praksis. De enkelte klinikopholds længde og fordeling på specialer er dokumenteret, og ligeledes er der redegjort for den praktiske afvikling af strukturen med klinikophold, caseforløb og forelæsninger på universitetet Agelse af det valgfrie ophold på 10 uger) med 2 til 5 klinikdage om ugen. Uddannelsens klinikdel indeholder 1 ophold på 10 uger (det valgfrie klinikophold), 2 ophold på 8 uger, 2 ophold på 5 uger, 1 ophold på 4 uger, 3 ophold på 3 uger,4 ophold på 2 uger og 1 ophold på 1 uge. I forbindelse med opholdene på 10 og 8 uger er de studerende i klinikken 5 dage om ugen, de øvrige ophold indeholder et lavere antal klinikdage. Panelet vurderer, at den korte varighed medfø-rer, at universitetet i forbindelse med den detaljerede tilrettelæggelse bør afvikle uddannelsen med opmærksomhed på sikringen af den lægefaglige og professionsrettede progression for den enkelte studerende i forhold til realisering af kompetenceprofilen. Panelet bemærker i den forbindelse, at strukturen med nogle af ugens dage i klinikken og andre af ugens dage på universitetet kan give et afbrudt og opsplittet forløb med mulige konsekvenser for den studerendes læring. Palmen praksis vil blive udnyttet i uddannelsen i forhold til sikringen af progression og professionelle kompetencer. Psitetet ved opstart har en fuldstændig gennemarbejdet tilrettelæggelse og plan for uddannelsens afvikling. SSamlet set vurdereledes det sikres, at den studerende opnår den nødvendige faglige progression. Det vurderes, at uddannelsens struk-tur og praktiske afvikling er beskrevet. Det vurderes desuden, at uddannelsen vil være afpasset de fastsatte ad-gangskrav, at der vil være samarbejde med praksisfeltet, og at de studerende vil have muligheder for at indgå i etinternationalt studiemiljø. DAnsøgningen s. 6Bilag 3.1: Foreløbigt udkast til sBilag 3.2: Foreløbigt udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i medicin.

40

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til studieordninger af 28. august 2009. tember 2009.

nnelsen i medi-

er 2009. ecember 2009.

mber 2009:Uddannelsens tilrettelæggelse og prakti-

Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009:Kliniske færdigheder og portfolio. ge-

Aalborg Universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, notat af 19. sepRedegørelse og dokumentation for yderligere kriterier til akkreditering og bachelor- og kandidatuddacin indsendt den 19. oktober 2009. Møde med universitetet 10. novembUniversitetets høringssvar indsendt den 17. dBilag HK6.1 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. deceske afvikling. Bilag HK6.2 tilBrev og et bilag fra Aalborg Universitet indsendt 12. februar 2010 vedrørende Forskningsberetning for Aalborg Syhus 2008, brev og bilag fra Aarhus Universitet af 5. februar samt kriterium 6.

41

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifika-tioner


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder, som de er beskrevet i ansøgningen, vil kunne understøtte den samlede kompetenceprofil og uddannelsens læringsmål. Det vurderes dog, at dokumentatio-nen for den praktiske afvikling af uddannelsen kun i nogen grad sandsynliggør, at de pædagogisk/didaktiske meto-der vil understøtte kompetenceprofilen i praksis. Der redegøres i ansøgningen for, at hovedvægten i uddannelsen er på klinikophold med træning af de studerendes kliniske færdigheder (ansøgningen s. 18). Jf. kriterium 6 og nedenstående er det uklart, hvordan den praktiske tilret-telæggelse og afvikling af uddannelsen samt de fysiske rammer og faciliteter vil sikre de studerendes kliniske fær-digheder i tilstrækkeligt omfang og på et tilstrækkeligt højt niveau. Uddannelsen er samtidig med vægten på klinikophold bygget op omkring caseforløb, hvor de studerende arbejder i grupper på 10-12 personer (se også under kriterium 6). Hvert caseforløb er af en uges varighed, og omhandler et af-grænset emne. Caseforløbene foregår samtidig med klinikopholdene og indeholder:

− Casestart, hvor casen (en sygdomshistorie) gennemgås − Caseholdet udleder en række læringsmål, som en tilknyttet vejleder skal godkende − De studerende arbejder med casen med støtte fra forelæsninger og klinikophold − Caseafslutning, hvor de studerende præsenterer deres læring, reflekterer over den og sammenligner og dis-

kuterer den med vejlederen og hinanden. Den teoretiske viden perspektiveres i forhold til de kliniske øvelser og klinikopholdet.

(ansøgningen s. 14 og 18). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der som en af de pædagogiske metoder vil blive anvendt cases i form af patienthistorier og sygdomsforløb. Det fremgik af mødet med uddannelsens udviklere, at det vil blive tilstræbt, at vejlederrollen i forbindelse med cases vil blive varetaget af en VIP (møde med universitetet 10. november 2009). I for-længelse af kriterium 3 og 4 angående planerne for rekruttering af VIP til uddannelsen og forskningsmiljøet på uni-versitetet vurderer akkrediteringspanelet det uklart, om det vil være praktisk muligt at placere en VIP på hvert case-hold. Jf. kriterium 6 er det desuden uklart, hvordan caseforløb og klinikophold vil blive afviklet sideløbende, og hvor lange klinikopholdene vil være. En anden pædagogisk metode er den portfolio, de studerende skal udarbejde med cases og patientmøder. Jf. ne-denstående er det uklart, hvilke krav til bredde der stilles til portfolioen, og hvordan det sikres, at den studerende opfylder kravene undervejs i uddannelsen. I løbet af klinikopholdene skal den studerende optage journal på patienter med relevans for fagmodulet (ansøgningen s. 18). Det er uklart, hvor mange gange i løbet af et klinikophold den stu-derende skal optage journal. Akkrediteringspanelet vurderer, at de planlagte prøveformer, som de er beskrevet i studieordningen (bilag 3.2), vil være hensigtsmæssige i forhold til at understøtte de studerendes realisering af læringsmålene i de enkelte fagele-menter og uddannelsens samlede kompetenceprofil. Det bemærkes dog i forlængelse af vurderingerne i kriterium 6, at uddannelsens konkrete tilrettelæggelse og afvikling er uklar. Uddannelsens fagelementer udprøves for størstedelens vedkommende med en individuel, mundtlig eksamen på bag-grund af en godkendt portfolio (bilag 3.2). Nogle fagelementer udprøves på anden vis: Speciel patologi (15 ECTS) ud-prøves mundtligt uden portfolio, socialmedicin og rehabilitering (5 ECTS) udprøves med skriftlig eksamen, det kli-

42

niske projekt med valgfrit ophold (10 ECTS) udprøves ved en godkendt rapport, det kliniske speciale (8 ECTS) udprø-ves med mundtlig eksamen med udgangspunkt i en skriftlig rapport, intern medicin II og kirurgi II udprøves skriftligt og akutte, kliniske færdigheder udprøves med mundtlig eksamen og OSKE (bilag 3.2). Det bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem bilag 3.2 (studieordningen) og bilag 7.3 (oversigt over ud-dannelsens prøveformer). I bilag 7.3 er portfolio ikke anført for de enkelte eksaminer, der er ikke anført en rapport som en del af udprøvningen af det kliniske speciale og OSKE er ikke anført for udprøvningen af akutte kliniske fær-digheder. Der redegøres i ansøgningen for, at uddannelsens forskellige udprøvninger sammenholdt med anvendelsen af port-folio, caseforløb og særligt klinikophold samlet set understøtter uddannelsens læringsmål (ansøgningen s. 19). For eksempel anvendes portfolio til løbende at evaluere den studerendes tilegnelse af kliniske færdigheder og kompe-tencer. Af mødet med uddannelsens tilrettelæggere fremgik det, at man fandt det nødvendigt at indarbejde en eksamination i den enkelte studerendes portfolio. Det fremgik ikke, hvordan denne eksamination vil forgå, eller om den vil foregå efter hvert modul, hvert semester, hvert klinikophold eller samlet for hele uddannelsen ved dens af-slutning. Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at universitetet har fokus på udviklingen af uddannelsens under-viseres pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Det vurderes, at universitetet har en vis strategi i forhold til den fremtidige sikring af en fortsat kompetenceudvikling hos såvel allerede ansatte som kommende ansatte. Akkre-diteringspanelet bemærker, at der ikke er beskrevet en metode til udvikling af de kliniske underviseres kompetencer i forhold til problembaseret læring, portfolio og cases. Ansøgningen gør rede for, at universitetets pædagogiske udviklingscenter (PUC) varetager den formaliserede udvik-ling af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer (ansøgningen s. 17). Alle nyansatte undervisere gen-nemgår et 2-dages kursus i grundlæggende læringsteori og didaktik i PUC-regi. Det er uklart, hvorvidt kurset er obli-gatorisk og også omfatter DVIP og kliniske undervisere. Adjunkter gennemgår et obligatorisk pædagogikumforløb over tre semestre (ansøgningen s. 17). Det oplyses, at Hull York Medical School de seneste tre år har afholdt kurser på universitetet i forhold til undervis-ning i cases, kliniske færdigheder og klinikophold på uddannelsen i medicin med industriel specialisering (ansøgnin-gen s. 17). Formålet med kurserne har været, at universitetet opøvede pædagogiske kompetencer på disse områder. Universitetet har desuden besøgt Hull York Medical School mere end 10 gange i samme periode. Ansøgningen oply-ser, at de opbyggede kompetencer vil blive anvendt i forbindelse med uddannelsen (ansøgningen s. 17). Det er uklart, hvordan det planlægges at kompetenceudvikle nye undervisere og kliniske undervisere i forhold til casebaseret læ-ring. I forhold til de kliniske undervisere, redegør ansøgningen for, at universitetet har ansvaret for, at de udvikler pæda-gogiske kompetencer (ansøgningen s. 19). Universitetet har valgt at anvende retningslinierne i policydokumentet ’The Doctor as a Teacher’ (ansøgningen s. 19). Policydokumentet fastlægger blandt andet en række professionelle og personlige træk, som en klinisk underviser skal være i besiddelse af og udvise, deriblandt vedligeholdelse af en høj klinisk standard og undervisningskompetencer (selvstændigt indhentet dokumentation ’The Doctor as a Teacher’, udarbejdet af General Medical Council i England i 1999). Universitetet oplyser desuden, at der vil blive nedsat en føl-gegruppe, der får ansvaret for de kliniske underviseres udvikling (ansøgningen s. 19). Det fremgår ikke, hvilke kompe-tencer medlemmerne af følgegruppen skal repræsentere. Den kliniske del udgør en væsentlig del af uddannelsen (se kriterium 6). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet påtager sig ansvaret for sikringen af de kliniske underviseres pædagogisk/didaktiske kompetenceud-vikling. Panelet bemærker dog kritisk, at strategien for sikringen ikke redegør for metoden til udvikling af kompeten-cer i forhold til portfolio, cases og problembaseret læring. Jf. kriterium 3 og 4 skal der nyansættes et betragteligt antal kliniske undervisere til at afvikle uddannelsens klinisk/praktiske del. Jf. kriterium 6 vil de kliniske undervisere skulle have et stort ansvar i forhold til sikringen af den enkelte studerendes lægefaglige og professionsrettede pro-gression og opnåelse af kliniske færdigheder og kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer det i nogen grad sandsynliggjort, at der vil være de rette og tilstrækkelige fysiske rammer og faciliteter til uddannelsens gennemførelse og de studerendes indfrielse af læringsmålene i kompetence-profilen. Det vurderes, at faciliteterne på universitetet vil være tilstrækkelige til den del af uddannelsen, der foregår på universitetet. I forhold til uddannelsens klinisk/praktiske del vurderes det uklart, om faciliteterne vil være til-

43

strækkelige, grundet uklarhed om kapaciteten i klinikken. Der redegøres i ansøgningen for, at uddannelsen er fysisk forankret på universitetet og på Region Nordjyllands syge-huse samt for enkelte elementers vedkommende i eksterne miljøer (ansøgningen s. 19). Universitetets Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi råder over en række faciliteter: Forskningslaboratorier, studielaboratorier, studie-sale, seminarrum, møderum, kontorer, grupperum, bibliotek og auditorier (bilag 7.2). Det oplyses, at universitetet råder over et simulationscenter (placeret i Forskningens Hus i Aalborg), anatomiske modeller, fantomer, mikroskoper og histologiske præparater (ansøgningen s. 18). Auditorier og seminarrum deles med de øvrige uddannelser på universitetet. Det anføres, at der kan tilvejebringes grupperum til 100 årsværk medicinstuderende, at der er indrettet 4 mødelokaler til casearbejde samt to observe-ringslokaler (indrettet som lægekonsultationer), et færdighedslaboratorium og et vådt laboratorium til biokemiske øvelser og dissektionsøvelser (bilag 7.2). IT-mæssigt råder universitetet over installationer til beregning, modellering og 3D-analyse af for eksempel medicinske billeddata (bilag 7.2). I efteråret 2010 forventes en ny bygning at være færdigopført, som skal huse alle universitetets uddannelser inden for medicin og life science (ansøgningen s. 18). Den konkrete placering af undervisningen er angivet for følgende fagelementer på uddannelsen (ansøgningen s. 19):

− Undervisningen i dermato-venerologi vil foregå på speciallægeklinikken Vesterbro 99 i Aalborg. − Undervisningen i klinisk farmakologi vil foregå på universitetets Institut for Sundhedsvidenskab og Teknolo-

gi. − Undervisningen i patologisk anatomi og klinisk mikrobiologi vil foregå på Klinisk Mikrobiologisk afdeling på

Aalborg Sygehus, universitetets Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi og på de kliniske afdelinger på Patologisk Institut ved henholdsvis Aalborg Sygehus og Sygehus Vendsyssel.

− Undervisningen i almen medicin vil foregå på universitetet og de medicinske afdelinger ved Aalborg Syge-hus.

− Kliniske øvelser i akut medicin vil foregå i Forskningens Hus simulationscenter. Det oplyses desuden, at undervisningen i retsmedicin vil blive varetaget af Embedslægeinstitutionen for Nordjylland (ansøgningen s. 19). Jf. kriterium 6 angiver universitetet dog i sine bemærkninger til Sundhedsstyrelsens bemærk-ninger til uddannelsernes studieordninger, at der i løbet af de kommende år enten vil blive oprettet et retsmedicinsk institut på universitetet eller etableret et samarbejde med et eksisterende retsmedicinsk institut (Aalborg Universi-tets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, notat af 19. september 2009). Jf. ovenstående om den pædagogiske metode og kriterium 6 er det uklart, hvor mange studerende en given afdeling eller almen praksis vil skulle have på klinikophold af gangen og i hvor lang tid af gangen, og om sygehusene og de almene praksisser har kapacitet til dette antal studerende. Det fremgik af mødet med uddannelsens tilrettelæggere, at der vil være op til 10 studerende på en afdeling af gangen, og at de studerende muligvis vil skulle arbejde sammen i mindre grupper om den enkelte patient (møde med universitetet 10. november 2009). Dette bidrager til akkredite-ringspanelets usikkerhed om kapaciteten i klinikken. Det er i forlængelse heraf uklart, om og i hvilket omfang almen praksis og speciallægeklinikker vil blive anvendt til klinikophold. Akkrediteringspanelet vurderer, at kapaciteten i kli-nikken vil have stor betydning for de studerendes mulighed for at indfri læringsmålene i kompetenceprofilen. I forhold til yderligere kriterium 7.5 (vedrørende de studerendes opnåelse af erfaring med et tilstrækkeligt varieret sygdomsspektrum), vurderer Akkrediteringspanelet det i nogen grad sandsynliggjort, at de studerende i løbet af deres klinikophold på uddannelsen vil møde et tilstrækkeligt varieret sygdomsspektrum. De ovenstående vurderinger af de fysiske rammer og faciliteter indgår i vurderingen. Der redegøres i dokumentationen for de yderligere kriterier for, at de studerende møder et bredt spektrum af pa-tienter i løbet af deres klinikophold på primært Aalborg og Vendsyssel Sygehus samt i almen praksis (dokumentation for yderligere kriterium 7.5). Under klinikopholdene indeholder undervisningen patientdemonstration, superviseret journaloptagelse og journalgennemgang, suppleret med casebaserede forløb (se ovenfor) og forelæsninger. Casear-bejdet sikrer, at alle sygdomme gennemgås teoretisk (dokumentation for yderligere kriterium 7.5). Relevante patientforløb og sygdomme vil blive angivet i en samlet oversigt over kravene til de studerendes kliniske og praktiske færdigheder. De studerendes opnåede erfaringer vil fremgå af deres portfolio. Der skal ved endt uddannel-se være overensstemmelse mellem oversigtens krav og den studerendes portfolio (dokumentation for yderligere kri-terium 7.5). som tidligere nævnt, er det uklart, hvordan den studerende vil blive eksamineret i sin portfolio. Den ved-lagte oversigt over krav til kliniske erfaringer og færdigheder er fra uddannelsen i medicin med industriel specialise-

44

ring, og dækker 6 semestre. Det er uklart, hvad indholdet af kravsoversigten for kandidatuddannelsen i medicin vil være. Jf. vurderingerne i kriterium 6 angående den konkrete og praktiske tilrettelæggelse og afvikling af uddannelsen er det uklart, hvordan det i praksis sikres, at den enkelte studerende opnår erfaring (teoretisk og praktisk) med et til-strækkeligt varieret sygdomsspektrum. Det er uklart, hvor og hos hvem ansvaret er placeret i forhold til at planlægge sygdomsspektret og have overblikket over, hvad den enkelte studerende har opnået erfaring med. Universitetets høringssvar oplyser: ”I dette afsnit uddybes beskrivelsen af udviklingen af de kliniske underviseres pædagogiske kompetencer indenfor cases, portfolio og problembaseret læring og af redegørelsen for kapaciteten i klinikken og de studerendes mulighed for at møde et bredt spektrum af patienter. I Bilag HK6.1 er den praktiske afvikling og tilrettelæggelse af uddannelsen skitseret. De studerende placeres på regionens sygehuse, i speciallægepraksis og i almen praksis. Antallet af studerende per afdeling er tilpasset indlæringssituationen. Semestrene er planlagt, således der typisk er 4 studerende på en afdeling. De studerende vil blive fordelt på sengeafsnit, ambulatorier, operationsgange, modtagelser eller skadestue, invasive og ikke-invasive laboratorier, afhængig af afdelingens opbygning. Som det fremgår af tabel B1.1 i bilag HK6.1, er der mulighed for at fordele de studerende, således at de kan være alene eller to under klinikopholdet. I bilag HK6.2 beskri-ves læringsmål for de kliniske færdigheder og portfolio. Læringsmål for uddannelsens træning i kliniske færdigheder er baseret på læringsmål fra Hull-York Medical School og Københavns Universitet. Dermed sikres tilstrækkeligt højt niveau i læringsmålene. Til understøttelse af hver blok anvendes følgende pædagogiske/didaktiske metoder: kliniske ophold, forelæsninger, problembaseret læring (PBL) i form af cases samt portfolio relaterede aktiviteter (træning i kliniske færdigheder, journaloptagelse og refleksion over cases). AAU vurderer, at det rent praktisk kan lade sig gøre at rekruttere videnskabeligt personale (VIP) som casevejledere og udvikle deres didaktiske kundskaber i forhold til at varetage vejledning og principper for godkendelse af portfolio. Totalt set skal der anvendes casevejledning i over 1000 uger hvert år. Denne vurdering baserer sig på tabel HK7.1 og forklares således: Universitetet planlægger at have et årligt optag på 100 studerende, fordelt med 50 studerende, som starter om efter-året og 50 studerende, som starter om foråret. De studerende vil blive delt i fire case-grupper á 12-13 studerende. Kliniske professorer, kliniske lektorer samt universitetsansatte læger vil fungere som casevejledere. For at undgå overlap, skal casevejlederne i kirurgi, intern medicin og almen medicin vejlede på enten 1. og 6. semester eller kun 2. semester. Casevejledere i almen medicin skal vejlede enten på 1. semester eller 6. semester. Det samlede behov for casevejledere bliver herved 72 hen over året, der hver især skal fungere som casevejledere en halv dag om ugen i løbet af modulet/modulerne. Casestart og caseslut foregår samme dag for to forskellige cases for at udnytte vejlederens tid mest effektivt.

Antal Cases i alt per år Samlet antal casevejledninger Almen medicin 8 18 144 Intern medicin 8 15-16 120-128 Kirurgi 8 15-16 120-128 Speciel patologi 4 16 64 Oto-rhino-laryngologi 4 12 48 Oftalmologi 4 12 48 Dermatovenerologi 4 12 48 Socialmedicin 4 6 24 Neurologi og neurokirurgi 4 8 32 Psykiatri 4 8 32 Gynækologi og obstetrik 4 24 96 Pædiatri 4 24 96 Klinisk farmakologi 4 2 8

45

Akutte kliniske færdigheder 4 18 72 Retsmedicin 4 18 72 I alt 72 1024-1040

Tabel HK7.1. Oversigt over årligt behov for casevejledere, og det samlede antal uger der anvendes af casevejledere inden for specia-let, ved optag to gange årligt. Caseforløb og klinikophold vil så vidt muligt blive afviklet sideløbende, men på grund af variation i rækkefølgen af modulerne kan enkelte studerende opleve at cases og klinikophold ikke følges ad. Dette tages der højde for i portfolio ved den skriftlige reflektion, der skal udfyldes for hver case efter endt klinikophold. Til at illustrere kravene til bredden af portfolioen dokumenteres dette i portfolio for 1. semester og uddannelsens samlede læringsmål for de kliniske færdigheder, bilag HK6.2. Under kriterium 6 er der uddybende redegjort for den konkrete tilrettelæggelse og afvikling af uddannelsen og relatio-nen til prøveformerne beskrevet. Oversigten over uddannelsens prøveformer, ansøgningens bilag 7.3, opdateres til at inkludere godkendelse af portfolio for de enkelte moduleksaminer, skriftlig rapport over det kliniske speciale på 5. semester samt OSKE og eksamen for akutte kliniske færdigheder. Aalborg Universitet anerkender, at der påhviler universitetet et stort ansvar og en stor opgave med at uddanne nye casevejledere og vedligeholde og udbygge undervisernes pædagogiske kompetencer for på optimal måde at støtte og sikre den enkelte studerendes lægefaglige og professionsrettede progression og opnåelse af kliniske færdigheder. Institut for Klinisk Forskning har ansvaret for, at de kliniske underviseres pædagogiske kompetencer etableres og videreudvikles løbende. Til det formål samarbejdes med Aalborg Universitets ekspertise i staff development (AAU LearningLab og Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi) samt Aalborg Universitets videns- og forskningscenter inden for e-læring (E-learning Lab). Alle nye kliniske undervisere ved AAU’s medicinske uddannelser skal deltage i et to-dages kursus i problembaseret læring med fokus på casearbejde, projektarbejde og portfolio, ligesom de vil skulle følge et specialtilrettelagt e-læringsforløb samt et pædagogisk supervisionsforløb (se Bilag HK7.1). Der vil desuden blive afholdt 2 seminardage om året for alle undervisere – gamle som nye – hvor undervisernes pæda-gogiske kompetencer løbende opdateres og videreudvikles med fokus på udvalgte temaer, som er centrale i forhold til uddannelsens tilrettelæggelse (f.eks. arbejdet med læringmål i uddannelsen, assessment i uddannelsen, ud-dannelsens evalueringsmodel osv.). Det er obligatorisk at deltage i mindst ét af disse årlige seminarer for fortsat at kunne fungere som underviser på uddannelsen. Endelig vil alle undervisere på uddannelsen som supplement kunne følge de fælles tilbud til alle undervisere på Aal-borg Universitet arrangeret af AAU LearningLab. Der er her tale om dels Grundkurser i mere basal pædagogik, work-shops om forskellige pædagogiske temaer samt fyraftensmøder med input omkring læring, pædagogik samt teori/ praksis relationen i læringssammenhæng. De obligatoriske begynderforløb tilbydes før hver semesterstart, så ingen underviser starter uden at have fulgt kur-sets todagesforløb, hvorefter e-læringsforløbet og supervisionsforløbet tages i løbet af det første semester, vedkom-mende underviser. Deltagelse i kurset vil blive registreret og være en forudsætning for at fungere som underviser. Tilrettelæggerne og underviserne vil være professorer og lektorer fra Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi med høj pædagogisk kompetence og erfaringer med casevejledning og portfoliobrug. Supervisionsforløbet vil inddrage både pædagogisk ekspert og faglig ekspert – en model, som universitetet allerede praktiserer i sit generelle grundforløb for nye adjunkter. Som metode til udvikling af de kliniske underviseres kompetencer i forhold til problembaseret læring, portfolio og cases bruges blended learning i form af seminarer og e-læring kombineret med supervision. Praktisk erfaringsudveks-ling og teoretiske forelæsninger vil blive koblet og afviklet som workshops, casearbejde, portfolioarbejde m.m. I super-visionsforløbet kombineres pædagogisk og faglig ekspertise med henblik på optimalt at kunne sparre, støtte og vejle-de omkring fagdidaktiske problemstillinger. Klinisk Institut nedsætter en følgegruppe til at bidrage til planlægningen og gennemførelsen af den pædagogiske

46

udvikling. Følgegruppen skal have kompetencer inden for pædagogisk-didaktiske metoder, kommunikation, basale naturvidenskabelige fag, klinik og paraklinik. Aalborg universitet anerkender, at kapaciteten i klinikken vil have stor betydning for de studerendes mulighed for at indfri læringsmålene i kompetenceprofilen. På mødet med akkrediteringspanelet redegjorde universitetet for den praktiske afvikling af bacheloruddannelsen. Her afvikles klinikophold i hold af 3-4 studerende med op til 10 studeren-de på samme afdeling. Dette vil ikke være tilfældet på kandidatuddannelsen, der er planlagt til at kunne afvikles med 4 studerende per afdeling, fordelt som enkelt eller to mandsgrupper afhængigt af læringssituationen. I almen praksis og speciallægeklinikker er der planlagt undervisning i hold af to studerende. Den studerendes kliniske færdigheder eksamineres ved godkendelse af portfolio for de relevante moduler. Kriteriet for beståelse er, at den studerende har opnået den angivne faglige progression som beskrevet i pensum for kliniske fær-digheder, bilag HK6.2. Ansvaret for at planlægge sygdomsspektret og have overblikket over, hvad den enkelte studerende har opnået erfaring med, er placeret hos den kliniske koordinator. Sygdomsmønstret eller sygeligheden adskiller sig ikke betydende mel-lem regionerne, og det vil medvirke til muligheden for at selektere et tilstrækkeligt varieret sygdomsspektrum. Klinik-opholdenes variation er uddybet under kriterium 6, bilag HK6.1. Den studerende vil få ophold på to forskellige medicin-ske afdelinger og to forskellige kirurgiske afdelinger på 1. og 2. semester. Den studerende vil endvidere modtage un-dervisning og skrive journaler på medicinske og kirurgiske patienter ved traditionelle journal-fremlæggelsesklinikker på 6. semester. Endelig vil den studerende på 4. semester i forbindelse med faget Integreret Klinik møde patienter med flerorgan-lidelser. Universitetet vurderer, at regionens sygehuse til fulde har en kapacitet til at understøtte klinikopholdene. Dette un-derbygges af nedenstående oversigt over befolkningstal og antal patienter per studerende ved et optag på 100 stude-rende på medicinuddannelsen på AAU og uændret optag på de andre universiteter med en medicinuddannelse.

Region Indbyggertal Optagne på universitetet pr år

Antal indbyggere pr optagne studerende

Region Hovedstaden + Regi-on Sjælland

2,4 millioner 575* 4174

Region Syddanmark 1,2 millioner 340# 3529 Region Midtjylland 1,25 millioner 456¤ 2741 Region Nordjylland 0,60 millioner 100 6000

Tabel HK7.2. * optaget på KU, # optaget på SDU, ¤ optaget på AU Kravoversigten over kliniske færdigheder for kandidatuddannelsen fremgår af læringsmålene for kliniske færdigheder for kandidatuddannelsen, bilag HK6.2. I kriterium 7 er redegjort for udviklingen af de kliniske underviseres pædagogiske kompetencer inden for caseoriente-ret problembaseret læring og portfolio, der er kerneelementer i den pædagogisk-didaktiske metode for uddannelsen. Desuden er der gjort rede for, hvorledes kapaciteten i klinikken gør det muligt at undervise ned til en studerende ad gangen. Dokumentation for de studerendes muligheder for at møde et bredt spektrum af patienter er beskrevet i bilag HK6.1, dokumentation for kliniske færdigheder, samt dokumentationen for specialernes bredde og dybde, bilag HK3.2.” Høringssvaret er vedlagt et bilag; bilag HK 7.1. Desuden henvises der til de to bilag vedlagt i forbindelse med kriterium 6; bilag HK 6.1 og HK 6.2. Bilag HK 7.1 argumenterer for universitetets generelle kompetencer indenfor kompetenceudvikling af undervisere i forhold til e-læring og problembaseret læring. Akkrediteringspanelet vurderer, at det med de væsentlige, supplerende oplysninger i universitetets høringssvar er dokumenteret, at udviklingen af de kliniske underviseres pædagogiske kompetencer indenfor cases, portfolio og pro-blembaseret læring vil blive sikret. Panelet vurderer, at høringssvarets redegørelse for planerne for den konkrete kompetenceudvikling af de kliniske undervisere i tilfredsstillende grad sandsynliggør, at underviserne vil kunne opnå

47

de nødvendige kompetencer til sikring af kvalificeret undervisning. Panelet vurderer i forhold til yderligere kriterium 7.5, at de studerendes muligheder for at møde et bredt spektrum af patienter vil være sikret, forudsat at universite-tet kontinuerligt er opmærksomt på, at antallet af studerende på klinisk ophold altid ligger inden for grænserne af klinikkens kapacitet, og at kapaciteten i både ambulatorier, almen praksis, sengeafsnit, operationsgange etc. udnyt-tes og anvendes velovervejet og systematisk i forhold til sikringen af den enkelte studerendes læring og progression. Oplysningerne fra regionsrådsformanden i Region Nordjylland af 5. februar 2010 om sikringen af det nødvendige antal klinikpladser indgår i vurderingen. Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 7 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen s. 14-19. Bilag 3.2: Foreløbigt udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Bilag 7.2: Oversigt over fysiske rammer. Bilag 7.3: Oversigt over kandidatuddannelsens fagelementer og prøveformer. Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til studieordninger af 28. august 2009. Aalborg Universitets bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udtalelse, notat af 19. september 2009. Redegørelse og dokumentation for yderligere kriterier til akkreditering og bachelor- og kandidatuddannelsen i medi-cin indsendt den 19. oktober 2009. Selvstændigt indhentet dokumentation (via et link i ansøgningen) ’The Doctor as a Teacher’, downloadet fra www.gmc-uk.org den 5. november 2009. Møde med universitetet 10. november 2009. Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009. Bilag HK6.1 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009:Uddannelsens tilrettelæggelse og prakti-ske afvikling. Bilag HK6.2 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009:Kliniske færdigheder og portfolio. Bilag HK7.1 til Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009:Udvikling af de kliniske underviseres pæ-dagogiske kompetencer. Brev fra regionsrådsformand Ulla Astman, Region Nordjylland, indsendt 5. februar 2010 vedrørende sikring af klinik-pladser.

48

http://www.gmc-uk.org/

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsen vil blive omfattet af et tilstræk-keligt kvalitetssikringssystem, og at systemet vil kunne omsætte viden om uddannelsens kvalitet til konkrete tiltag og justeringer. Vurderingen gælder særligt den del af uddannelsen, der foregår på universitetet. Vurderingen af kvali-tetssikringen af den klinisk/praktiske del findes under yderligere kriterium A.1. Det fremgår af ansøgningen, at universitetet vil oprette et studienævn for uddannelserne under Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet (ansøgningen s. 20). Ved uddannelsens start vil der desuden blive udpeget en ansvarlig for kvali-tetssikringen (ansøgningen s. 20). Denne person skal blandt andet koordinere opfølgningen på de studerendes eva-lueringer af undervisningen (ansøgningen s. 21). Uddannelsen får derudover en semesterkoordinator med ansvar for koordinering af undervisningsaktiviteter og skematilrettelæggelse (ansøgningen s. 21). Det forventes, at vedkom-mende vil være i dialog med uddannelsernes studerende. For eksempel vælges der en studerende til at bistå koordi-natoren (ansøgningen s. 21). Ansøgningen redegør for, at den interne kvalitetssikring af uddannelsen vil foregå via en årlig intern evaluering (an-søgningen s. 20). Evalueringen munder ud i en strategi og handlingsplan, der efter drøftelse på et møde mellem (pro)dekan, institutleder og studieleder danner udgangspunkt for studienævnets arbejde med uddannelsen. Data til evalueringen hentes fra censorkorpset og censorformandskabet, undervisnings- og undervisningsmiljøvurderinger samt nøgletal for frafald, studieprogression og færdiggørelse og udviklingen på arbejdsmarkedet. Undervisningsmil-jøvurderinger gennemføres med jævne mellemrum på universitetet. Den seneste er fra 2008 (ansøgningen s. 20). Der redegøres for, at undervisningen evalueres både kvantitativt (spørgeskema) og kvalitativt (semestergruppemø-der, hvor et medlem fra hver projektgruppe deltager) ved semesterets afslutning (ansøgningen s. 21). Studienævnet og studielederen følger i samarbejde op på evalueringerne. Evalueringerne fokuserer på læringsudbytte samt under-visnings- og arbejdsformer (ansøgningen s. 21). Referater fra semestergruppemøderne offentliggøres på universite-tets hjemmeside (ansøgningen s. 21). Kvalitetssikringssystemet for uddannelsen vil blive kontrolleret af eksterne, ved at kvalitetsansvarlige fra Hull York Medical School i England besøger universitetet og evaluerer kvalitetssikringssystemet ud fra de samme standarder, som de selv bliver evalueret efter af det engelske General Medical Council. Akkrediteringspanelet bemærker positivt ideen om at anvende en ekstern part til evaluering af kvalitetssikringssystemet. Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen udover den interne kvalitetssikring beskrevet ovenfor, også vil gennem-gå en ekstern kvalitetssikring. Til den eksterne evaluering vil The Tuning Project (Medicine) blive anvendt. The Tuning Project udgøres af en række standarder for, hvilke kvalifikationer en uddannet læge i Europa skal besidde (ansøgnin-gen s. 21 og bilag 1.3). Det oplyses i ansøgningen, at uddannelsens intentioner harmonerer med The Tuning Project, og at universitetet vil følge projektets videre udvikling (ansøgningen s. 22). Det er uklart, hvordan The Tuning Project kan siges at udgøre en ekstern evaluering af uddannelsen. Universitetet oplyser, at der foretages en aftager- og dimittendundersøgelse hvert 5. år for hele universitetet. Disse undersøgelser vil fremover også omfatte uddannelsen i medicin (ansøgningen s. 22). Samlet vurdering: Samlet set vurderes det, at kriterium 8 er tilfredsstillende opfyldt.

49

Dokumentation: Ansøgningen s. 20-22. Bilag 1.3: The Tuning Project (Medicine).

50

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læ-ringsudbytte)

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil


Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at, som det er beskrevet i ansøgningen, der er overensstemmel-se mellem uddannelsens titel, emneområde og faglige indhold. Det vurderes ligeledes sandsynliggjort, at uddannel-sens niveau, som det er beskrevet i kompetenceprofilen, vil kunne leve op til typebeskrivelsen for en kandidatuddan-nelse i Den Danske Kvalifikationsramme. Det vurderes dog, at planen for etableringen af uddannelsens forsknings-basering (jf. kriterium 3 og 4), og den praktiske afvikling af uddannelsen (jf. kriterium 6 og 7), kun i nogen grad sand-synliggør, at uddannelsens faglige indhold og niveau i praksis vil understøtte kompetenceprofilen og Den Danske Kvalifikationsrammes niveaubeskrivelse. Uddannelsens kompetenceprofil er inddelt i faglige hovedområder: Naturvidenskab, adfærdsvidenskab, samfunds-videnskab, parakliniske fag, kliniske fag samt lægeetiske forhold (bilag 3.2). Samlet set indeholder kompetencepro-filen både viden, færdigheder og kompetencer. Der redegøres i ansøgningen for, at uddannelsen ønskes godkendt i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen (be-kendtgørelse 338 af 6. maj 2004), og at uddannelsen placerer sig inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområ-de (ansøgningen s. 22). Ansøgningen er vedlagt Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til studieordningen for uddannelsen (brev fra Sundhedsstyrelsen af 28. august 2009). Styrelsen anfører, at deres bemærkninger er en vurdering af, om uddannel-sen, som den er beskrevet i studieordningen, kan danne grundlag for efterfølgende autorisation som læge i Dan-mark. Styrelsen konkluderer, at: ”… de fremsendte udkast til studieordning … samlet udgør en beskrivelse af en universitær uddannelse med en hensigtsmæssig fordeling af viden, færdigheder, holdninger og adfærd, der karakteriserer en moderne, internationalt orienteret og videnskabeligt funderet medicinsk kandidat. Hvis Aalborg Universitet uddanner medicinske kandidater i overensstemmelse med det forelagte udkast …, ser Sundhedsstyrelsen ikke, at der foreligger forhold, der kan for-hindre at færdige kandidater umiddelbart efter kandidateksamen … kan modtage autorisation som læge …” Akkrediteringspanelet vurderer i forlængelse af ovenstående, at som det er beskrevet i ansøgningen, er det sand-synliggjort, at der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og kravene i uddannelsesbekendtgørelsens § 55 (bekendtgørelse 338 af 6. maj 2004). Det vurderes dog, at planen for etableringen af uddannelsens forskningsbase-ring (jf. kriterium 3 og 4) og den praktiske afvikling af uddannelsen (jf. kriterium 6 og 7) kun i nogen grad sandsynlig-gør, at uddannelsens faglige indhold og niveau i praksis vil leve op til § 55 i uddannelsesbekendtgørelsen. Angående yderligere kriterium 9.3 redegøres der i dokumentationen for, at kompetenceprofilens kompetencer dan-ner sammenhæng til den kliniske basisuddannelse ved, at kompetenceprofilens kompetencer er de krævede for at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde (dokumentation for yderligere kriterium 9.3). Der redegøres i forlængelse heraf for, at studieordningen indeholder krav om kendskab til højtspecialiserede læge-faglige områder, og at uddannelsen omfatter naturvidenskabelige basisfag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, parakliniske fag og kliniske fag samt holdninger (jf. yderligere kriterium 3.4).

51

Universitetets høringssvar oplyser: ”Universitetet har ovenfor uddybet, hvordan uddannelsens forskningsbasering etableres og hvorledes den praktiske afvikling af uddannelsen finder sted. Med uddybningen af planen for etablering af uddannelsens forskningsbasering både i bredden og i dybden i kriterium 3 og 4 dokumenteres etablering af et aktivt forskningsmiljø, der vil danne basis for en forskningsbaseret uddannelse. Herunder er AAU’s rekrutteringsplan til opbygning af et forskningsaktivt fagmiljø uddybet, og der er redegjort for mangler i de tidligere fremsendte forskningsopgørelser for den kliniske forskning ved Aalborg Sygehus, så sygehuset kom til at fremstå med en for lav forskningsaktivitet. Region Nordjyllands indstilling til samarbejde med AAU om etablering af en forskningsbaseret uddannelse dokumenterer, at universitetets plan for opbygning af miljøet er reali-serbar. Med beskrivelsen af den praktiske afvikling af uddannelsen i bemærkningerne til kriterium 6 og 7, herunder den be-skrevne fordeling af studerende i klinikken og muligheden for at møde et bredt spektrum af patienter, dokumenteres, hvordan uddannelsen vil kunne leve op til uddannelsesbekendtgørelsens krav til det faglige indhold og niveau. Klinik-opholdenes antal, længde og fordeling på specialer er dokumenteret, og herunder er det klargjort, at de studerende er alene eller sammen to ad gangen, når de befinder sig på sygehusene. På denne baggrund er det tydeliggjort, hvordan uddannelsen lever op til kompetenceprofilen og Den Danske Kvalifika-tionsramme.” Akkrediteringspanelet vurderer, at det med de væsentlige, supplerende oplysningerne i universitetets høringssvar for kriterium 3, 4, 5, 6, 7 og 9 i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at uddannelsen vil leve op til kompetenceprofilen og niveauet for kandidatuddannelser som beskrevet i Den Danske Kvalifikationsramme. Panelet vurderer dog, at uddan-nelsen bør have opmærksomhed på den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsens kliniske del, jf. kriterium 6. Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at kriterium 9 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Ansøgningen s. 22. Bilag 3.2: Foreløbigt udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til studieordninger af 28. august 2009. Redegørelse og dokumentation for yderligere kriterier til akkreditering og bachelor- og kandidatuddannelsen i medi-cin indsendt den 19. oktober 2009. Universitetets høringssvar indsendt den 17. december 2009.

52

Yderligere kriterium A.1: Uddannelsens klinisk/praktiske del

Kriterium A.1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at uddannelsens klinisk/praktiske del vil blive kvalitetssikret i til-strækkeligt omfang, og at den klinisk/praktiske del vil blive omfattet af det samlede system for kvalitetssikring af uddannelsen. Der redegøres i ansøgningen for, at en af uddannelsens kliniske professorer vil blive udpeget som studiekoordinator for den kliniske undervisning, og at de kliniske undervisere får en observatørplads i uddannelsernes studienævn (do-kumentation for yderligere kriterium A.1). Det planlægges også at ændre vedtægterne for studienævn på universite-tet, for at gøre det muligt at vælge en klinisk underviser ind som ordinært medlem. Udover studiekoordinatoren vil hvert semester have en semesterkoordinator og hver klinisk blok en klinisk koordina-tor. Semesterkoordinatoren og den kliniske koordinator er tilsammen ansvarlige for at følge op på undervisningseva-lueringer (dokumentation for yderligere kriterium A.1). Koordinatorerne udgør en styregruppe og holder to møder per semester, hvor uddannelsens klinisk/praktiske del behandles løbende. Mødereferaterne sendes til studienævnet. Det fremgik af mødet med uddannelsens tilrettelæggere, at der i alt vil være 6 semesterkoordinatorer for uddannelsen; en for hvert semester (møde med universitetet 10. november 2009). De studerende vælger en repræsentant til sty-regruppen for hver 7 studerende (dokumentation for yderligere kriterium A.1). Efter hvert semester bedes de studerende udfylde et evalueringsspørgeskema med spørgsmål, der relaterer sig til klinikdelen, blandt andet læringsudbytte, sammenhæng, modtagelse på hospitalsafdelingen og introduktion til dens speciale, vejledningskompetencer, undervisningsformer og fysiske rammer (dokumentation for yderligere kriterium A.1). Evalueringerne behandles ved semesterets afslutning på et møde mellem koordinatorerne, studienævnsformanden og de kliniske undervisere. På mødet behandles også styregruppens mødereferater og de studerendes portfolioer (kliniske og caseportfolioer) på et overordnet plan (dokumentation for yderligere kriterium A.1). Mødets referat sen-des til institutlederen, studielederen og studienævnet, der har ansvar for at igangsætte eventuelle ændringer eller forbedringer. Jf. kriterium 6 og 7 angiver universitetet at være ansvarlig for den læring, der foregår på uddannelsen, også under klinikopholdene. Det er dog uklart, hvordan eventuelle problemer med læringen og progressionen i uddannelsens klinisk/praktiske del konkret vil blive håndteret, idet de kliniske undervisere har en delt ansættelse mellem universi-tetet og regionen. Det oplyses i ansøgningen, at de kliniske undervisere vil blive ansat på baggrund af en vurdering af deres videnskabe-lige kvalifikationer, og at de skal gennemføre et pædagogisk forløb som en del af ansættelsen (dokumentation for yderligere kriterium A.1). Der vil blive afholdt et årligt seminar om problembaseret læring inden for medicin for både nye og erfarne kliniske undervisere. På seminaret vil der være træning i praktisk afholdelse af problembaseret læring og diskussion af integrationen af uddannelsernes forskellige fagelementer (dokumentation for yderligere kriterium A.1). Ansøgningen oplyser, at universitetets løbende undervisningsmiljøvurderinger vil omfatte uddannelsens klinisk/prak-tiske del (dokumentation for yderligere kriterium A.1). Samlet vurdering: Samlet set vurderes det, at kriterium A.1 er tilfredsstillende opfyldt.

53

Dokumentation: Redegørelse og dokumentation for yderligere kriterier til akkreditering af bachelor- og kandidatuddannelsen i medi-cin, indsendt den 19. oktober 2009. Møde med universitetet den 10. november 2009.

54

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen

Tilskudsmæssig indplacering

Universitetet indstiller følgende takstindplacering af kandidatuddannelsen Takst 3 Universitetets begrundelse: Ikke relevant jf. ACE Denmarks skrivelse til universiteterne den 14. juli 2008. ACE Denmarks vurdering: Det vurderes, at både kandidatuddannelsens konstituerende fagelementer henhører under det sundhedsvidenskabe-lige hovedområde generelt og lægevidenskab specifikt. Dermed bør uddannelsen i lighed med de øvrige kandidatud-dannelser i lægevidenskab (jf. Universitets- og Bygningsstyrelsens takstkatalog for 2008) indplaceres til takst 3. Uddannelserne indstilles til takst 3.

Titel Universitetet indstiller følgende danske titel/betegnelse for kandidatuddannelsen: Cand.med. Universitetet indstiller følgende engelske titel/betegnelse for kandidatuddannelsen: Master of Science (MSc) in Medicine Universitetets begrundelse: ”Den ansøgte uddannelse ønskes indplaceret inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde. Den medicinske faglighed i denne uddannelse danner grundlaget for at forstå og beskæftige sig med det lægefaglige felt, og som følge heraf er kernefagligheden i uddannelsen af sundhedsvidenskabelig karakter” (ansøgningen, s. 25). ACE Denmarks vurdering: Det vurderes, at kandidatuddannelsens konstituerende fagelementer henhører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde generelt og lægevidenskab specifikt samt at titelvalget for uddannelsen som følge heraf er i overens-stemmelse med Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne § 55, stk. 5.

Den normerede studietid Universitetet indstiller følgende normerede studietid for kandidatuddannelsen: 180 ECTS. ACE Denmarks vurdering: Uddannelsens normerede studietid vurderes at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne § 55, stk. 4.

55

Legalitetskontrol

Bekendtgørelsesforhold

Hvilken bekendtgørelse ønsker universitetet kandidatuddannelsen godkendt i forhold til? ”Kandidatuddannelsen i medicin er tilrettelagt i overensstemmelse med Bekendtgørelse om bachelor- og kandidat-uddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), BEK nr. 338 af 6. maj 2004, § 55 samt Bekendtgø-relse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 1350 af 17. december 2008” (ansøgningen, s. 23) ACE Denmarks vurdering: Ingen bemærkninger.

Censorkorps

Hvilket censorkorps ønsker universitetet bacheloruddannelsen tilknyttet til? ”Uddannelsen ønskes tilknyttet Censorformandskabet for Lægeuddannelsen i Danmark” (ansøgningen, s. 25) ACE Denmarks vurdering: Det vurderes, at uddannelsen skal tilknyttes censorkorpset for lægeuddannelsen, og ikke censorformandskabet for lægeuddannelsen.

Sprog

Kandidatuddannelsen udbydes på: Dansk. ACE Denmarks vurdering: Ingen bemærkninger.

Dimensionering

Er der fastsat et krav til minimumsoptag for uddannelsen? Der er ikke krav om minimumsoptag. Er der fastsat en adgangsbegrænsning for uddannelsen – hvis ja, hvad er maksimumrammen for tilgangen til uddan-nelsen? Antallet af studerede og maksimumramme vil afhænge af en udmelding fra Prognose- og dimensioneringsudvalget eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ansøgningen s. 25). Der forventes adgangsbegrænsning (an-søgningen s. 25). ACE Denmarks vurdering: Afgørelse om maksimumrammen for tilgangen til uddannelsen fastsættes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation.

56

De faglige mindstekrav

Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej.

Parallelforløb og fællesuddannelser

Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? Nej.

Andre forhold

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Ved den medicinske kandidatuddannelses afslutning opnår den studerende den akademiske betegnelse cand.med., og kan derefter aflægge lægeløftet overfor fakultetet, hvilket fører til autorisation som læge (Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 1350 af 17. december 2008). Under uddannelsen vil de medicinstuderende blive forelagt de krav, der stilles til virke som læge efter autorisation. Studie-profilen er indrettet med henblik på at udvikle de kompetencer, der skal til for at virke som læge med deraf følgende pligter og krav. ACE Denmarks vurdering: Ingen bemærkninger.

57

aalborg universitet - smh.aau.dk · kliniske arbejde, fx farmakologi, der handler om lægemidler,...

Documents