aalborg universitet - anlaegsteknikforeningen 4...paper 4 - udenlandske udviklingstiltag i...

Aalborg Universitet

PAPER 4UDENLANDSKE UDVIKLINGSTILTAG I

BYGGEBRANCHEN

Jeppe Drachmann Christensen & Claus NielsenCivilingeniørstuderende ved Instituttet for Produktion – Virksomhedssystemlinien

9-10 semester (Afgangsprojekt)

Udgivet d. 18-03-2000

Paper 4 - Udenlandske udviklingstiltag i byggebranchen

Udgivet d. 18-03-2000

Indholdsfortegnelse

1. UDENLANDSKE UDVIKLINGSTILTAG I BYGGE-BRANCHEN ................................................ 1

1.1 INTERNATIONAL GROUP FOR LEAN CONSTRUCTION (IGLC) ........................................................ 1

1.1.1 PRODUKTIONSTEORIER .................................................................................................................. 4

1.1.2 VÆRKTØJER ................................................................................................................................... 7

1.1.3 GENERELT...................................................................................................................................... 9

1.2 SBI-INDTRYK FRA STUDIEREJSER 1998 OG OPDATERING 2000..................................................... 13

1.2.1 ENGLAND..................................................................................................................................... 13

1.2.2 FINLAND ...................................................................................................................................... 16

1.2.3 HOLLAND..................................................................................................................................... 17

1.3 BENCHMARKING (UK) ..................................................................................................................... 18

1.3.1 FORRETNINGSPROCES.................................................................................................................. 19

1.3.2 BYGGEPLADSPRODUKTIVITETEN................................................................................................. 20

1.3.3 KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) ...................................................................................... 20

1.3.4 NETVÆRK..................................................................................................................................... 22

1.3.5 INFORMATIONSFORMIDLINGEN AF BENCHMARKINGTILTAG I UK............................................... 22

1.4 OPSAMLING....................................................................................................................................... 23

1.5 REFERENCER..................................................................................................................................... 26

BILAG - IGLC-REFERATER .......................................................................................................................

BILAG - DEFINITION AF HOVEDINDIKATORER ................................................................................

BILAG - KEY PERFORMANCE INDIKATORS .......................................................................................


Udgivet d. 18-03-2000 Side 1

1. UDENLANDSKE UDVIKLINGSTILTAG I BYGGE-BRANCHEN

Formålet med dette paper er at redegøre for udviklingstiltag i udlandet. Dette gøres med ud-

gangspunkt i IGLC (Internatinal Group for Lean Construction), der er et omfattende internatio-

nalt udviklingstiltag indenfor byggebranchen. Endvidere redegøres for de erfaringer, der af SBI er

blevet "høstet" gennem studierejser. Dette giver endelig anledning til en nærmere redegørelse for

tiltag indenfor Benchmarking af byggebranchen i UK, da dette er af stor interesse for projekt-

gruppen og samtidig er blevet fremført som et fokusområde hos By- og Boligministeriet i forbin-

delse med Projekt Hus.

1.1 International Group for Lean Construction (IGLC)International Group for Lean Construction (IGLC) består af forskere og virksomheder og opstod i

begyndelsen af 90'erne. Arbejdet omkring Lean Construction, drejer sig om at effektivisere pro-

duktionen i byggesektoren. Initiativtagerne er finnen Lauri Koskela og amerikanerne Glenn Bal-

lard og Greg Howell. Siden 1992 har der årligt været afholdt konference, hvor problemstillinger

omkring Lean Construction er blevet diskuteret. Udgangspunktet for diskussionerne er en mængde

papers, der behandler emnet. Ca. et halvt år før konferencen opfordres interesserede til at indsende

papers, og hvis emnet er relevant kommer det med på konferencen. En måned før konferencen

publiceres mængden af papers til de deltagere, der ønsker at deltage.

Dette afsnit tager udgangspunkt i den 6. konference i Guarujá (São Paulo, Brasilien), 1998 og den

7. konference i Berkeley (Californien, USA), 1999. Her deltog udviklingschef Sven Bertelsen, Ni-

ras, som har hjulpet med at udvælge de 20 mest interessante papers fra disse to konferencer af i alt

66 papers. Alle IGLC-Papers er til rådighed på IGLC's WEB-side: http://cic.vtt.fi/lean/. [1]

I Tabel 1.1 er der anført et kort resumé af de udvalgte papers. Efter at have læst og diskuteret ind-

holdet i de valgte papers er der udvalgt 14 nøgleord, der karakteriserer de forskellige papers. Det

giver læseren overblik over indholdet og mulighed for at målrette læsningen på et specifikt emne,

iht. Tabel 1.2. Endelig er der vedlagt et bilag med referater af de 20 papers, Bilag - IGLC-

Referater.

http://cic.vtt.fi/lean/

Side 2 Udgivet d. 18-03-2000

Titel Resumé

A

What kind of production is Con-struction?

Glenn Ballard and Greg Howell

Artiklen giver forslag til hvordan byggeriet kan gøres Lean. Ud-gangspunktet er, at byggeriet kan blive en helt ny type produktion,der kan give inspiration til fremtidens industrier. Det konstateres, atdet vil være en fejl at Lean-transformere byggeri iht. andre industri-er.

B

Parade game: Impact of work flowvariability on succeeding trade per-formance.

Iris D. Tommelein, David Riley andGreg Howell

Beskriver et terningspil, der illustrerer den indflydelse, som uregel-mæssigheder i processen har på byggeriets produktivitet. Spillet vi-ser hvordan "spild" kan reduceres og hvordan varigheden af projek-tet kan forkortes ved at øge pålideligheden til procesflowet.

C

On the agenda of design manage-ment research.

Glenn Ballard and Lauri Koskela.

Der er fokus på designfasen, da den bygger for meget på konverte-ringsmodellen. Der bør også være fokus på to andre modeller. De tremodeller indeholder følgende. (1) konverterer input til output. (2) serprocesser som flow af information og materialer og (3) som en pro-ces der skaber værdi for kunden.

D

Workplan: Database for Work-Package production scheduling.Hyun Jeong Choo, Iris D. Tommelein,

Glenn Ballard, and Todd R. Zabelle

Handler om databaseprogrammet, Work Plan, der systematisk ud-vikler ugentlige arbejdsplaner. Brugeren guides gennem program-mets faciliteter og i slutningen af ugen samles der op og der læres afde fejl, der er begået. Det skulle være det første edb-baserede værk-tøj, der er designet til at implementere Lean-filosofien i byggeriet.

E

Implementing Lean Construction:Understanding and action.

Greg Howell and Glenn Ballard

Lean-tankegangen er en ny måde at lede byggeriet på. Denne artikelbeskriver bl.a. hvilke besværligheder, der er ved at implementereLean-mål. Den beskriver med udgangspunkt i Lean-tankegangen,hvordan byggeriet bliver en udviklingsproces, der styres af ny viden.Der er desuden forslag til implementering.

F

From craft production to masscustomisation? Customer-focusedapproaches to housebuilding.

James Barlow

Husbyggere kan lære meget af Agile Production. Det er essentielt, atder skal fokuseres på "mass customisation" for at opnå kundetilpas-sede produkter til priser, der er sammenlignelige med masseproduk-tionens prisniveau. Der redegøres for Agile versus Lean med henblikpå øget kundefokus og forbedring af forsyningskæden.

G

Contribution of the principles of Le-an Construction to meet the challen-ges of sustainable development.

Pekka Huovila and Lauri Koskela

Højt energiforbrug og spild i byggebranchen er grundlaget for dettepapers fokus på bæredygtig udvikling i branchen hvad angår byg-ningers livscyklus. Dette indebærer ressourceminimering, hensyn tilmiljø og skabelse at et sundt/godt arbejdsmiljø.

H

Alliance Lean design/construct on asmall high tech project.

Robert S. Miles

Casestudie af Lean-tankegangen anvendt i et forsøgsprojekt, hvorder er fokuseret på samarbejde og anvendelse af planlægningsværk-tøjer. Endvidere arbejdes der med løbende evaluering af projektetsamt erfaringsopsamling og formidling.

I

Strategic application of Lean thin-king.

Naomi Garnett, Daniel T. Jones, andSimon Murray

Med opfordring fra den britiske regering har forskere og praktikerestuderet udviklingen af Lean-tankegangen i byggeriet fra et strate-gisk synspunkt. Det konstateres, at der er brug for et helt nyt konceptmed udgangspunkt i byggebranchen. Der er fokus på partnering iforsyningskæden, produktudvikling, produktion af komponenter ogprojektimplementering.

JWhat is Lean Construction – 1999.

Gregory A. HowellDer er her fokuseret på Lean Production og det konstateres, at det eren ny projektledelsesform. Der er overvejelser omkring Lean Pro-duction i byggeriet og det sammenlignes med nuværende praksis.

K

Bringing light to the dark side of Le-an Construction: A response to Stu-art Green.Gregory A. Howell and Glenn Ballard

Artiklen er et svar til en kritiker af Lean-tankegangen - Stuart Green.Han mener, at hvis byggeriet skal være Lean, så har det alt for man-ge menneskelige omkostninger. Forfatterne mener, han misforstårLean-tankegangen og de positive resultater, der har vist sig indenforandre industrier.

L

Just-In-Time Concrete delivery:Mapping altervatives for verticalsupply chain integration.

Iris D. Tommelein and Annie Li

Med udgangspunkt i betonleverancer beskrives et JIT-produktionssystem. Endvidere skildres ressourceflowet ved brug afindustriens diagrammeringsform for at anskueliggøre forskellenmellem traditionel og Lean Produktion.



Titel Resumé

M

More Just-In-Time: Location andbuffers in structural steel supply andconstruction processes.Iris Tommelein and Markus Weissen-

berger

I forlængelse af foregående IGLC-Paper 12 redegøres der videre forJIT-leverancer til byggepladsen. I den forbindelse tales om buffer-lagre og uforudsigelighed generelt. Casetudiet i forbindelse meddette IGLC-Paper er levering af materialer til in-situ stålkonstruktio-ner.

N

Roles of Supply Chain Managementin construction.

Ruben Vrijhoef and Lauri Koskela

Forsyningskæderne indenfor byggebranchen er forbundet med me-gen spild og samtidig problemer hidrørende "nærsynet kontrol" ogplanlægning hos aktørerne. Således beskrives potentielle aspektervedrørende anvendelse af SCM i byggebranchen.

O

Developing Lean and Agile supplychains in the UK housebuilding indu-stri.

M. Naim, J. Naylor, and J. Barlow

Byggende på Lean og Agile litteratur skildres ligheder og forskellefilosofierne imellem med udgangspunkt i den totale forsyningskæde.

PManagement of production in con-struction: A theoretical view.

Lauri Koskela

Produktion kan generelt anskues med et transformationssyn eller etflowsyn. Byggebranchen er præget af transformationstankegangen.Fordele og ulemper ved denne situation er beskrevet.

Q

Reflections on money and Lean Con-struction.

Federico Orrechia and Gregory A.Howell

Omhandler økonomi og værdier i byggeprojekter. Der vises eksem-pler på økonomiens indflydelse på løsninger, der vælges mht. til va-righed af projektet og bygherrens ønsker.

R

Improving work flow reliability.Glenn Ballard

For at forbedre produktiviteten er det vigtigt, at procesflowet bliverpålideligt. Der nævnes 4 metoder på at gøre dette. Den ene af disseuddybes, og omhandler hvorfor det er en fordel at underbemande ift.den planlagte kapacitet.

SSpace sceduling using flow analysis.Hyun Jeong Choo and Iris D. Tomme-

lein

Redegørelse for implementering af Last Planner metodikken i ar-bejdsplanlægningen sammen med pladsplanlægningen. Funktionali-teten af denne samlede model, "WorkMovePlan", er beskrevet.

T

Developing Lean thinking in con-struction: A naturalistic enquiry.

Naomi A. Garnett

Denne artikel omhandler, hvordan der kan udvikles en model, deridentificerer og implementerer "værdistrømmen" i et projekt. Der erpå baggrund af dette udarbejdet et pilotprojekt og en real case. Pro-jekterne har især fokus på de kulturelle barrierer.

Tabel 1.1 Resuméer af udvalgte papers fra 6. og 7. konference ved IGLC.

Artikelbetegnelse: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T

Produktionsteori:Lean principper ✖ ✖ ✖ ✖ ✖ ✖ ✖ ✖ ✖

Agile principper ✖ ✖

Concurrent Engineering ✖

JIT(Kanban) ✖ ✖

SCM ✖

Værktøjer:WorkPackage ✖

Workplan ✖ ✖

The Last planner ✖ ✖ ✖ ✖

PPC ✖ ✖ ✖

WorkMovePlan ✖

Generelt:Arbejdsplanlægning og styring ✖ ✖ ✖ ✖ ✖ ✖ ✖

Bæredygtighed ✖

Implementering ✖

Økonomi ✖

Tabel 1.2 Nøgleord der karakteriserer de 20 papers.

I det følgende beskrives de 14 nøgleord, der er opdelt i områderne Produktionsteorier, Værktøjer

og Generelt.


1.1.1 ProduktionsteorierI dette afsnit gennemgås produktionsteorierne: Lean-princippet, Agile-princippet, Concurrent En-

gineering, Just-In-Time (Kanban) og Supply Chain Management. Teorierne forklares ud fra deres

oprindelige teori, dvs. som de er anvendt i produktionsindustrien. Sidst i hver teoriafsnit beskrives

kort hvilke dele af teorierne, der er behandlet i de udvalgte papers.

Lean princippetLean stammer fra Japan, kendt under navnet ”The Toyota Production System”. Traditionelt opfat-

tes enhver produktion som en kæde af bearbejdninger, der igen kan nedbrydes i delprocesser og i

enkeltoperationer. Ifølge Sigeo Shinko fra Toyota bør produktionen i stedet ses som en kæde af

processer, der hver omfatter en række operationer. Her gennemløber produktet processerne, mens

mennesker og maskiner udfører operationerne. Med udgangspunkt i processen er kunsten at fjerne

de ikke-værdiskabende aktiviteter. På det ideale plan sætter Lean sig 3 mål:

•••• Et unikt, kundetilpasset produkt.

•••• Leveret straks.

•••• Uden lagre.

I praksis omsættes disse mål til fem principper ved indførsel af Lean i en produktion:

•••• Koncentrere sig om det, der skaber værdi for kunden.

•••• Kortlægge den værdikæde, der skaber denne værdi.

•••• Få produktet til at bevæge sig – oplagring er spild!

•••• Fjerne ikke værdiskabende aktiviteter.

•••• Benytte ”pull”-logistik, dvs. at det er den aktuelle efterspørgsel, der udløser de bagved-

liggende aktiviteter.

•••• Tilstræbe perfektion i alle led.

I alt 9 IGLC-Papers behandler direkte Lean-tankegangen i byggeriet. Her beskrives i grundlæg-

gende træk IGLC's arbejdsområder.

Byggeriet ses i dag som bestående af aktiviteter, der udføres inden for den enkelte arbejdsgruppe.

Denne procesbetragtning betegnes konvertering (conversion), hvor aktiviteten former input til out-

put. Forfatterne i IGLC er enige om denne procesdefinition af byggeriet i dag. I henhold til Lean-

tankegangen skal der anvendes to nye procesbetragtninger kaldet hhv. flow og værdi. Flowbe-

tragtningen ser byggeriet som en samlet proces, hvor bl.a. ikke værdiskabende aktiviteter fjernes

[2.�C] og [P]. Værdibetragtningen ser på byggeprocessen, hvor alle aktiviteter skal skabe værdi

for kunden [C].

Blandt andet de 3 grundlæggere af IGLC (Koskela, Howard, Ballard) er enige om, at Leanprincip-

pet anvendt i byggebranchen ikke kan blive en direkte efterligning af Lean i andre produktionsin-

dustrier. Det drejer sig bl.a. om kompleksitet, ansvar, planlægning og kontrol [J]. Ved udvikling af

en ”ny” filosofi tilpasset byggeriet, er Lean-grundlaget skabt for virksomheder, der f.eks. er pro-

jektorienterede og omstillingsparate. En filosofi, der kan være fremtidens filosofi for andre indu-

strier [A].



Samarbejdet mellem parterne i byggebranchen er i dag begrænset. Lean kræver større integration

mellem parterne i forbindelse med f.eks. produktion, produktudvikling og implementering [I] og

[O].

Implementering af Lean i byggebranchen kræver pålidelige systemer og værktøjer og derefter nye

organisationsændringer og kontrakter. Dette er udgangspunktet for IGLC, at f.eks. Partnering er

godt, men ikke uden et fornuftigt grundlag bundet i nye forretningsprocesser og værktøjer. Argu-

mentet er, at det er for ustabilt at bygge Lean på nye organisationsformer alene, for hvis noget går

kontraktmæssigt galt er der ikke systemer og værktøjer at bygge videre på. IGLC fokuserer derfor

i første omgang på de fysiske processer og værktøjer og iht. implementering fokuseres på nye

samarbejdsformer. En af de helt store problematikker med Lean i byggeriet er implementeringen

pga. den påkrævede kulturændring, da kulturen er så stærkt forankret i byggebranchen [K] og [T].

Agile princippetAgility er en egenskab som direkte oversat betyder adræthed. Udfordringen for en virksomhed, der

vil være Agile ligger i, hele tiden at udbyde hvad markedet efterspørger. Virksomheden skal være i

stand til at:

•••• Innovere for at overleve, dvs. en af virksomhedens kernekompetencer er evnen til at

nyskabe.

•••• Konkurrere på viden, have en bred viden og være i stand til at bruge den bredt.

•••• Se markedet som globalt, se nye markeder og reagere på nye tiltag i hele verden.

Dette kan defineres udfra fire områder:

•••• Agile purpose – læring er en stor del af hverdagen, lever på kanten af kaos, dvs. der fin-

des ikke stabilitet, men hele tiden forandring.

•••• Agile people – medarbejderne er ”læringsmaskiner”, de er meget udviklingsorienterede,

de er teambaserede og mobile.

•••• Agile processes – processerne kan altid forbedres, de er omstillingsparate, procesorien-

terede og dermed fokuserede på at skabe værdi for kunden.

•••• Agile partnering – værdifulde samarbejdspartnere, integreret samarbejde med samar-

bejdspartnere, mere end samarbejde dvs. afhængige af hinandens skæbne, men alligevel

klar til at skifte dem ud.

Nogle af elementerne fra Agileprincippet indeholder byggebranchen i forvejen, da der er tale om et

nyt forandret produkt i hvert projekt. Der er dog stadig væsentlige forskelle, da det bl.a. er en for-

udsætning, at processerne er effektiviserede, dvs. en slags ”Leannes”. Det der fokuseres på i IGLC

i forbindelse med Agility, er bl.a. det der ligger uden for den enkelte virksomhed, dvs. leverance-

kæden og kunderne. Leverandørsamarbejdet i en proces, hvor der løbende foregår ændringer og

udskiftning indeholder mange problemstillinger [O]. Problemstillingen omkring effektiv produkti-

on, der skal være kundetilpasset leder hen i mod bl.a. omskiftelige systemer, der skal være pålide-

lige, så effektive ændringer er mulige.

Concurrent EngineeringConcurrent Engineering (CE) – konceptualisering af produktudviklingen, hvor ”Concurrent” står

for at samle kriterier og beslutninger fra interessenter i designfasen. Det drejer sig om, at have styr

på flere forudsætninger tidligere, så der er mulighed for bedre planlægning og dermed færre mis-


forståelser og fejl. CE fjerner de ikke-værdiskabende aktiviteter, der opstår, når involverede parter

er afhængige af hinandens løsninger, men arbejder med dem hver for sig.

IGLC behandler emnet designstyring, hvorved der sættes fokus på at planlægge endnu mere i

starten, så ikke-værdiskabende aktiviteter undgås [C].

Just-In-Time (Kanban)Er en procesorienteret tankegang, der fokuserer på pull-tankegangen, dvs. det er næste led i pro-

cessen, dvs. ”kunden” der sender en ordre når produktet/ydelsen skal anvendes (Kanban). Formå-

let med denne omstrukturering er, at varelagre minimeres. Der produceres til kunden med små buf-

ferlagre, men det er kunden der bestemmer, hvad der skal produceres. For at princippet skal kunne

fungere, kræver det, at kunden planlægger hvornår denne ydelse skal bruges og sender ordren i

god tid. Hermed kan producenten planlægge sin produktion i god tid og producere produk-

tet/ydelsen så den leveres Just-In-Time. En væsentlig del af tankegangen er, at der ikke må gå no-

get galt i processen, dvs. processen er effektiviseret, så der kun accepteres – nul fejl. Konsekven-

sen er, at kunden oplever service i form af kort leveringstid. For at effektivisere processen integre-

res forsyningskæden, og der laves partnerskaber med udvalgte selskaber, hvorimellem der er gen-

nemsigtighed.

I forbindelse med et byggeprojekt kan der effektiviseres med Just-In-Time ved, at undgå lagre og

uhensigtsmæssigheder, der går ud over flowet i byggeprocessen. Kunsten er at planlægge og be-

stille ydelser/informationer/materialer i rette tid og få dem leveret til den rette tid. Problemstillin-

gen er tilstede i alle faser. På pladsen er logikken tydeligst, hvor ydelser/informationer/materialer

selvfølgelig ikke må komme for sent, men heller ikke for tidligt, da sådanne bufferlagre ikke er

økonomisk rentable før de anvendes. Desuden kan det gå ud over logistikken, hvis der f.eks. ikke

er en defineret plads til f.eks. byggevarer. De placeres måske så de er i vejen og skal måske flyttes

senere i processen. For at iværksætte et Just-In-Time koncept kræver det større integration mellem

parterne, så der er pålidelighed til at f.eks. varerne kommer Just-In-Time [M] og [N].

Supply Chain ManagementSCM fokuserer bl.a. på vigtigheden af logistik. Just-In-Time fra forrige afsnit danner grundlaget

for denne teori sammen med erfaringer fra golfkrigen, hvor store mængder materialer og mand-

skab skulle transporteres.

Da markedet skifter til at være købers marked, vælges det at prioritere trofaste kunder højest, da

disse relationer er mere indtægtsgivende pga. en mere kontinuerlig logistik. Der er stor fokus på at

få en værdibaseret produktion frem for en volumenbaseret produktion. Kunsten er at forbedre for-

holdet til kunden ved, at udbyde et produkt med en kvalitet og kundeservice, der mindst svarer til

kundens ønsker. Dette foregår ved at effektivisere produktionen vha. JIT og etablere et informati-

onssystem, der skal styre flowet af materialer, dele, halvfabrikata og det færdige produkt. Konse-

kvensen er lavere enhedsomkostninger medførende større fortjeneste.

På leverandørsiden ønskes færre, men tættere leverandørsamarbejder hvormed ressourcerne langs

forsyningskæden integreres. Konsekvensen er fælles produktudvikling, integrerede informations-

systemer og centralisering af varelagre for hurtigere, at kunne imødekomme kundens ønsker. SCM

resulterer således i et netværk af virksomheder, som nu skal konkurrere som en integreret forsy-

ningskæde mod andre integrerede forsyningskæder. Dette stiller krav til styringen af forsynings-

kæden som et netværk. Dette kræver kollektiv strategiudvikling, risiko-/overskudsdeling og gen-

nemsigtighed.



Metoder og værktøjer i SCM består af følgende hovedelementer: Identificere værdikædens proces-

ser, analysere kundernes værdi for virksomheden, Benchmarking af leverandører og distributører,

logistikstyring, out-sourcing og partnerskaber.

Problemstillingerne med integration i leverancekæden ved at anvende SCM belyses ud fra de pro-

blemstillinger, der er ved ofte skiftende samarbejdsparter. Ønsket om at effektivisere processer der

ofte ændres er belyst [N].

1.1.2 VærktøjerI UK er der i forbindelse med planlægning og styring udviklet diverse værktøjer med det formål at

bidrage til trimning af byggeprocessen.

WorkPackageArbejdet på byggepladsen opdeles i såkaldte "WorkPackages", som individuelt kan planlægges og

udføres i samspil med øvrige "WorkPackages". På denne måde er det muligt, at definere hvorledes

pakkerne afhænger af hinanden indbyrdes og således også få mulighed for at planlægge pladsfor-

hold, ressourcer, materiel, arbejdskraft, udførelsestidspunkt mv. [S]

WorkplanWorkplan er et databaseprogram udarbejdet til systematisk at udarbejde ugentlige arbejdsplaner.

Workplan bygger på Last Planner metodologien, som implementerer flere Lean Construction tek-

nikker. Workplan guider brugeren gennem processen af udarbejdelsen af "WorkPackages", identi-

ficering af afhængigheder mellem "WorkPackages", fordeling af ressourcer og frigivelse af

"WorkPackages". Ved ugens afslutning har systemet endvidere den funktion, at der samles op på

arbejdets fremskridning og ligeledes følges op på eventuelle afvigelser i planlægningen. Dette gi-

ver mulighed for at udarbejde arbejdsplaner af god kvalitet, og endvidere giver det gode mulighe-

der for at opsamle og lære af erfaringer fra afvigelser/fejl i planlægningen.

Systemet sikrer et konsistent datagrundlag og bidrager med data til udarbejdelse af regnskaber og

samtidig giver systemet data til brug ved måling af "performance". Systemet skal endvidere sikre,

at arbejdet/konstruktionen kan udføres med et minimum af risiko for at blive forstyret.

Systemet er udviklet i Access, som rent teknisk giver gode muligheder for implementering, da

dette værktøj er tilgængeligt i størstedelen af virksomheder i dag.

Indtastningen af hver "WorkPackage" består af følgende faktorer:

•••• Kontraktforhold

•••• Ingeniørarbejde

•••• Materialer

•••• Arbejdskraft og materiel

•••• Forudgående arbejder

Med disse indtastninger kan systemet bl.a. bidrage med opgørelser over PPC, Percent of Planned

Complete. PPC beskrives senere i afsnittet.


Systemet alarmerer den ansvarlige, hvis en ressource eksempelvis er påført mere end 8 timer pr.

dag. Tilbageværende arbejder i systemet anvendes endvidere til at estimere de totale omkostninger

af den pågældende "WorkPackage" baseret på forventede enhedsomkostninger. Dette kan bruges

til at revidere planlægningen. [S]

The Last PlannerMetoden ved navn The Last Planner er udviklet af Ballard & Howell (1998) til at imødekomme

produktivitetsproblemer mv. i byggebranchen. Metoden er tiltænkt som et planlægningsværktøj til

anvendelse af eksempelvis byggelederen. Denne person har så til opgave at planlægge udførelsen

på tværs af de enkelte faggrupper i samarbejde med disse. Modellen bygger på 5 grundlæggende

principper. [P]

1. Sikring af at alle forudsætninger for en given opgave er tilstede (the Complete Kit).

2. Opfølgning og måling på arbejdsopgaverne vha. værktøjer Percent af Planned Complete

(PPC).

3. Opfølgning på ikke udførte planlagte opgaver. Hvad var problemet - undgå at problemet

opstår igen.

4. Etablering af en "buffer" af arbejdsopgaver hvis det viser sig, at en planlagt opgave ikke

kan udføres.

5. Lookahead plan (3-4 uger). Et pull værktøj som skal sikre, at forudsætningerne er tilste-

de for kommende opgaver. Ligeledes sikrer dette, at der ikke opstår et uhensigtsmæssigt

materialelager.

Hvad angår effektivisering/forbedringer ønskes det at lokalisere grunden til en evt. afvigelse i

handlingerne. Samtidig ønskes det bestemt i hvilken grad en pågældende handling er udført kor-

rekt. The Last Planner er medvirkende til dette i kraft af de nævnte 5 grundlæggende principper.

Modellen sigter mod at kombinere kontrol og forbedringer, således "spild" i arbejdet undgås. End-

videre bevirker metoden, at der kan forlanges en større grad af pålidelighed overfor leverandører

og chancen for at overholde underentreprisekontrakter er væsentligt forøget. Eliminering af afvi-

gelser af forskellig art i arbejdets udførelse betyder ligeledes, at udførelsestiden kan begrænses.

The Last Planner søger endvidere at komprimere designprocesserne, således disse udføres proak-

tivt iht. tidspunktet hvor aktiviteten er skemalagt til at blive udført. Denne "Activity Definition

Model" er indarbejdet i lookahead processen i The Last Planner. Dette er en funktion, som skal

bevirke at work flowet er så effektivt som muligt. [R]

PPCI hvilken grad det planlagte arbejde er blevet udført i en given periode, kan måles ud fra metoden

PPC (Percent of Planned Complete). PPC er beregnet ved at dividere antallet at fuldendte aktivi-

teter med antallet af planlagte aktiviteter f.eks. ugentligt (Ballard & Howell 1997) [D] og [P]. Tal-

let giver et indtryk af "Work flow"-pålideligheden. I industrien er der gentagne gange blevet målt

PPC-niveauer på 30%-60%, med sjældne tilfælde af højere målinger. En forbedring af PPC for-

ventes direkte at medvirke til en betydelig forbedring af projektperformance, da det giver mulig-

heder for en mere nøjagtig produktionsplanlægning, og samtidigt følges der op på afvigelser fra

det planlagte. [R]

En 100% fordeling af kapaciteten er grundlæggende acceptabel, hvis kapaciteten er fuldstændig

forudsigelig og deterministisk. I realiteten varierer produktionskapaciteten almindeligvis over tid.

Erfaring med systemet har ligeledes vist, at selvom de enkelte arbejdsopgaver/WorkPackages ud-

arbejdes med megen omtanke, så viser det sig ofte at PPC alligevel er under 70%. En 100% forde-



ling begrænser således sandsynligheden for, at de planlagte opgaver i en given tidsperiode (1-2

uger) bliver afsluttet som planlagt. [R]

PPC-målingen kan foretages i såvel programfasen som projekterings- og udførelsesfasen. I hen-

hold til PPC-målingerne er det ligeledes vigtigt, at grunden til afvigelse fra det planlagte bliver

identificeret for herved at skabe grundlag for erfaringsopsamling og "Continuous Learning"

WorkMovePlanWorkMovePlan kombinerer The Last Planner metodikken, implementeret i WorkPlan program-

met, med administration af pladsforhold. Dette giver således The Last Planner mulighed for at

specificere pladsforhold samtidig med arbejdskraft og materiel. WorkMovePlan giver brugeren

mulighed for at specificere dag-til-dag pladsforhold med henblik på arbejdskraft og materiel.

Pladsforhold specificeres i form af arbejds-, aflægger- og opførelsesområder, der er nødvendige

for at udføre den pågældende WorkPackage. Ligeledes skal der i WorkMovePlan specificeres,

hvorledes pladsforholdene er i forbindelse med flytninger mv. Ud fra disse data er det muligt at la-

ve en simulering af trafikken på pladsen. En sådan systematisk fremgangsmåde giver mulighed for

at udarbejde arbejdsplaner af god kvalitet og samtidig skabe gode muligheder for læring ved afvi-

gelser mv.

Fremgangsmåden i systemet er, at en "WorkPackage" udvælges og pladsforholdene specificeres

ved at fastlægge formen af de fysiske objekter, der skal optage plads. Der angives X,Y,Z dimensi-

oner, og om formen er en cirkel, et rektangel eller en trekant. Selvom objekterne er registreret i 3D

bliver pladsforholdene udarbejdet i 2D layout. WorkMovePlan’s layout interface er opbygget i Vi-

sio Technical (www.visio.com) for at lette brugen og sikre hurtighed i programmet. 2D layout dia-

grammer er hurtige at udarbejde og er samtidig tilstrækkelig til de fleste planlægningsopgaver

(undtagelser er eksempelvis tunge kranløft og andre kritiske operationer). Højdedimensionerne

indtastet i systemet kan evt. senere blive brugt til at udarbejde Virtual Reality modeller af plan-

lægningen. WorkMovePlan genererer et enkelt layout for hver dag i form af et 2D miljø, hvor bru-

geren skal placere (drag and drop) de enkelte geometriske objekter svarende til de fysiske pladsop-

fyldende elementer. [S]

1.1.3 GenereltMange af konferencens papers vedrører almene aspekter, der ofte er grundlæggende og vigtige i

den daglige debat omkring effektivisering i byggebranchen og øvrige brancher.

Arbejdsplanlægning og styringSpecielt er styring af designfasen meget i fokus. Designprocessen kan, som minimum, anskues

med følgende tre synsvinkler: [C]

1. som en konverteringsproces hvor input konverteres til output.

2. som et flow af materialer og informationer.

3. som en værdiskabende proces for kunden.

Alle tre synsvinkler er relevante og nødvendige, hvor konverteringsmodellen dog har været den

dominerende synsvinkel.

I frustration over den megen tid der anvendes i designfasen, er der udviklet en proces ved navn

SDIAD "Schematic Design In A Day". Processen har til formål at samle alle parter en dag tidligt i

designfasen, for at sikre at alle nødvendige informationer bliver indsamlet. Deltagerne er således


alle interessenter lige fra kunden til de udførende og leverandørerne. Ligeledes skal der tages hen-

syn til myndigheder. Parterne iht. SDIAD i UK er anført på Figur 1.1. [H]

Figur 1.1 Aktører i forbindelse med SDIAD i UK.

Til at måle og karakterisere udførelsen af de planlagte aktiviteter er der defineret nøgletal, såsom:

•••• Produktionskapacitet

•••• Produktionsraten (reelt)

•••• Buffer

•••• Spildtid

•••• Varighed af projekt

Styringen og planlægningen iht. disse nøgletal og SDIAD, skal ses i et samspil med de beskrevne

værktøjer i forrige afsnit: WorkPackages, WorkPlan, The Last Planner, PPC og WorkMovePlan.

BæredygtighedBæredygtig udvikling er et af nøgleordene i nutidens samfund, hvor der fokuseres meget på miljø i

form af livscyklustankegangen mv. Bæredygtig udvikling i byggeriet skal således også ses i lyset

af bygningers livscyklus. Bæredygtige udviklingskoncepter vedrører endvidere: Sociale, økologi-

ske, kulturelle og miljømæssige facetter. Fremgangsmåden/filosofien bag bæredygtig konstruktion

er anført på Figur 1.2. [G]

PROBLEMETNedbrydelse af miljøet, lavere livskvalitet

RESULTATETBedre miljø, højere livskvalitet

UDFALDETBæredygtige byer og byggerier

PROCESSENBæredygtig byggeproces

INDUSTRIENS REAKTIONBæredygtig konstruktion

LØSNINGENBæredygtig udvikling

Figur 1.2 Diagram over princippet i bæredygtig udvikling indenfor byggebranchen.



De egentlige problemstillinger der ønskes imødekommet er:

•••• Forurening

•••• Udtømmelse (materialer og ressourcer)

•••• Fattigdom

Disse problemstillinger skal samtidig ses i lyset af byggeprocessens konkurrencefaktorer i almin-

delighed:

•••• Omkostninger

•••• Kvalitet

•••• Tid

Elementerne i bæredygtig udvikling kan således illustreres i følgende globale kontekst, iht. Figur

1.3. [G]

Omkostninger

Kvalitet Tid

OmkostningerKvalitet

Tid

Minimereudtømmelseaf ressourcer

Reducere skadeligudledning og

opretholde et sundtmiljø

Bevarenaturområder og

biologisk variation

Omkostninger

Kvalitet

Tid

Ressourcer

Bio

logi

sk v

aria

tion

Udledning

Sund Økonomi

Miljømæssigkvalitet

Social retfærdighedog kulturarv

Nyt paradigme

Den globale kontekst

Konkurrencefaktorer i dentraditionelle byggeproces

Figur 1.3 Bæredygtig udvikling i en global kontekst.

Figuren skildrer, hvorledes de traditionelle konkurrencefaktorer i byggeprocessen anskues i for-

bindelse med det nye bæredygtighedsparadigme. Det nye paradigme er endvidere overført i en me-

re global kontekst, hvor den bæredygtige udvikling i byggebranchen anskues i et samfundsmæssigt

perspektiv. Således indebærer en bæredygtig udvikling i byggebranchen, at der tages hensyn til

alle faktorerne i den globale kontekst frem for de grundlæggende konkurrencefaktorer, omkostnin-

ger-tid-kvalitet, som traditionelt er i fokus.

ImplementeringPrincipperne i Lean-tankegangen er bl.a.: [E]

•••• Stoppe samlebåndet

•••• "Pull"-princippet

•••• Samlet Flow

•••• Synkronisering og indretning

•••• Gennemsigtighed


Disse er principper/teknikker som understøtter opnåelse af målet. Således kræver implementering

en gennemgående kendskab til disse principper og de egentlige mål. Implementering af Lean er

derfor ikke spørgsmålet om standardisering af produkterne. Men nærmere et spørgsmål om accept

og forståelse for "Lean-idealet" ved at skabe forståelse for hvert element i Lean-tankegangen over-

ført på byggebranchen.

Implementering af Lean indebærer endvidere en opfattelse af "project-as-production-system", som

indgangsvinkel til konstruktionsområdet. Med udgangspunkt heri formuleres formålet med imple-

menteringen ud fra kundens synspunkt, styringen decentraliseres for at maksimere gennemløbet og

samtidig reduceres lagrene.

Implementeringen af Lean foreslås således indledt på projekt-niveau. På denne måde søges det

vha. Lean at imødekomme uforudsigeligheden og kompleksiteten i konstruktionsbranchen med det

sigte, at disse lokale forbedringer fører til resultater på projektniveau. Skiftet fra forbedring af ak-

tiviteter i enkelte projekter til hele systemet kræver en mental holdningsændring, hvilket er en for-

udsætning for en egentlig implementeringen (The Fifth Discipline).

ØkonomiPenge og hermed økonomien i forbindelse med byggeprojekter har en helt grundlæggende betyd-

ning for projektets gennemførelse [Q]. I nogle tilfælde er hastigheden i projektet begrænset af

pengeflowet, idet tillægstid ofte tilskrives i planlægningen for at imødekomme eventuelle forsin-

kelser og de heraf kommende forsinkelser i pengeflow. I almindelighed betales der ikke for et pro-

dukt, før det er leveret! Ved forsinkelser i henhold til det planlagte, er det således nødvendig af

have en "buffer" af kapital til at dække mellemliggende udgifter.

I byggebranchen har der været, og er der, megen fokus på at forbedre forholdene omkring beslut-

ningstagen og indsamling af informationer tidligt i designprocessen, således hastighed og pålide-

ligheden i projekter kan forøges. Fokus har i den forbindelse været at opnå større integration af

projektets samarbejdsparter tidligt i processen og samtidig opnå større fokus på forsyningskæden.

Udover dette nævnte tiltag har der været adskillige andre fokusområder. Alle med det fokus, at

forbedre flowet af informationer og ressourcer for herved at reducere spild i hele processen. Dette

har bl.a. på positiv vis medført, at der er blevet bedre styr på en af de sværeste ressourcer i bygge-

riet - papiret. Trods dette udviklingsarbejde har det dog kun været meget lidt fokus på den - måske

- sværeste og mest omskiftelige ressource, penge. [Q]

Værdiskabelse er grundlæggende, at vurdere hvad kunden ønsker og således søge at leve op til

dette. Mange tiltag i den forbindelse har medvirket til at forbedre kvaliteten og planlægningen i

specielt designfasen. Men egentlig værdiskabelse og pengenes betydning i dette spil er stadig et

"mysterium". [Q]

Grundlæggende er pengeflowet vigtig for alle parter i projektet. Specielt pga. det faktum, at et

projekt er værdiløst ind til det "virker" og pengene er modtaget for de pågældende parter. Kunden

kan således tilbageholde betalingen ind til det kontraherede/ønskede er opnået. Hele dette spil kan

dog have negative konsekvenser og i sig selv være ikke-værdiskabende. [Q]



1.2 SBI-indtryk fra studierejser 1998 og opdatering2000.SBI varetog sekretariatsarbejdet under forprojektet til Projekt hus (for nærmere omkring Projekt

hus, se Paper 3). Som en del af forprojektet besøgte medarbejdere fra SBI i 1998 forskellige in-

stanser i England, Finland og Holland for at indsamle oplysninger om tilsvarende initiativer i disse

lande. Resultatet blev en 20 siders SBI-meddelelse, der beskriver landenes byggesituation og de

besøgte instansers forsøgstiltag. Der er desuden henvisninger til deres WEB-sider. Dette afsnit re-

sumerer indtrykkene fra SBI's studierejse og opdaterer forsøgstiltagene ud fra instansernes WEB-

sider. [3]

Det offentlige har i alle landene fundet det nødvendigt, at støtte udviklingsprojekter med henblik

på at styrke byggeriets produktivitet. Der fokuseres på effektivisering af byggeprocessen og om

bedre at kunne opfylde brugersidens krav og ønsker. I det følgende præsenteres initiativerne fra

henholdsvis England, Finland og Holland.

1.2.1 EnglandEnglands befolkning er ca. 10 gange større end Danmarks. Der bygges i disse år omkring 200.000

boliger om året. Selve byggearbejdet er lige så fragmenteret som i Danmark. Samlet findes der

omkring 200.000 entreprenør/håndværksvirksomheder i England. Sektoren kæmper som den dan-

ske byggesektor med lav produktivitet og lav innovation. Det er bemærkelsesværdigt eftersom de

største developere kontrollerer opførelsen af et meget stort antal boliger hvert år og derfor kunne

forventes at have fornødent volumen og interesse for en systematisk udvikling. Her beskrives de

initiativer, der er foretaget i 4 instanser.

DETR - www.construction.detr.gov.ukDet britiske ”boligministerium” (DETR, Department of the Environment, Transport and the Regi-

ons) investerer hvert år ca. 26 mill. £ (ca. 315 mill. dkr.) til forskning og udvikling i relation til

byggeriet. [4]

Hovedformålet med DETR`s udviklingsprogram i henhold til byggeriet er følgende:

”The prime purpose of this programme is to foster a climate of innovation in which the

UK construction industry improves its profitability, sharpens its competitiveness and,

most importantly, enhances project value for its clients, while promoting sustainable con-

struction and improving the quality of life for building occupants.”

Desuden er målet at opnå en 30% omkostningsreduktion i år 2000 ved forbedrede processer og

mere uddannelse med hjælp fra The Construction Task Force, der er iværksat af regeringen til at

overføre industriens metoder til byggebranchen (se bl.a. forrige afsnit IGLC: Strategic application

of Lean thinking).

Udviklingsprogrammet er fokuseret på enkelte områder af strategisk betydning, i stedet for at an-

lægge et bredt fokus på mange forskellige områder med begrænset dybde. Disse strategiske prio-

riteringer er blevet valgt sammen med The Construction Research and Innovation Strategy Panel

(CRISP) og andre repræsentanter fra industrien og forskerverdenen. De valgte områder består af 5

hovedområder med hver 4 temaer/prioriteringer, iht. Tabel 1.3 og Tabel 1.4.

http://www.construction.detr.gov.uk/cirm/bplans98/index.htm:


Hovedområde Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4Sustainable constructi-

on business plan.Benchmarking af

værdifuldt byggeri.Reducering af

CO2 –emmision.Forbedret

arbejdsmiljø.Genbrug i

byggebranchen.Safety and health in

buildings business planMaterialer og

teknologi.Menneskelige

faktorer.Udvikling Regulering

Technology andperformance business

plan.

Samlingsmaterialer,komponenter og

systemer.

Omkostninger iprodukters levetid.

Nye og forbedredeteknologier og

teknikker.

Lovgivninger,standarder og

lignede vejledning.Tabel 1.3 De tre første hovedområder med hver 4 temaer.

Hovedområde Prioritet 1 Prioritet 2 Prioritet 3 Prioritet 4Construction Process

Business plan.Designprocessen

SCM ogforudsætninger.

Processer påpladsen.

Omkostningergennem levetiden.

Best Practice businessplan.

Forbedreforståelsen for

udviklingsbarrierer.

Sælge Best Practiceog gode råd og

vejledning.

Igangsætte BestPractice initiativer.

Supporte BestPractice

IT-initiativer.Tabel 1.4 De sidste 2 hovedområder med prioriteringer.

Det britiske boligministerium har indset vigtigheden af at forbedre byggeriet. Der er på DETR's

WEB-side en stor mængde information omkring det arbejde, de har udført indtil nu.

CIB - www.ciboard.org.ukCIB's medlemmer er leverandører til industrien og består af mere end 150 handelsorganisationer.

The Construction Industri Board (CIB) arbejder med strategisk ledelse og vejledning i at forbedre

performance og effektivitet i den engelske byggesektor. På WEB-siden findes følgende temaer,

iht. Tabel 1.5. [5]

Temaer Beskrivelse

The Construction BestPratice Programme(www.cbpp.org.uk)

• Benchmarking• Briefing the Team• Choice of Procurement Route• Culture and People• Health and Safety• Information Technology• Integrating Design and Construction• Lean Construction• Partnering and Team Development• Risk Management• Standardisation and Pre-assembly• Supply Chain Management• Sustainable Construction• Value Management• Whole Life Costing

Considerate constructorsscheme

Et område der beskæftiger sig med byggekulturen.

Cowboy buildersHandler om problematikken omkring de håndværkere, der gang pågang udfører dårligt håndværk og ødelægger det for de andre.

Diary and events Viser kommende arrangementer, p.t. 15 stk.

Key performanceindikators

Key Performance Indikators (KPI) er et tiltag i forbindelse medBenchmarking af performance i projekter og virksomheder (detteområde behandles i næste afsnit).

Legislation Nye lovgivningsområder.Links Ca. 200 relaterede byggelinks.

Movement for innovation(www.m4i.org.uk)

Indeholder grundlaget for den store omvæltning i britisk byggeribl.a. rapporten ”Rethinking Construction”. På WEB-siden desudenbeskrivelser af tiltag og mange relaterede projekter. Der er tilknyttet

http://www.ciboard.org.uk/



Temaer Beskrivelseen søgefunktion.

National constructionweek (www.ncw.org.uk)

Er et fænomen, der har eksisteret i et par år. Over hele Storbritanni-en sørger virksomheder i byggebranchen for at lave nogle ekstra re-klamearrangementer i en bestemt uge. I år 3. april til 9. april.

PeopleBehandler den humane side, dvs. tiltag som uddannelse, ligestilling,sundhed og sikkerhed.

Press noticesKronologisk rækkefølge af pressemeddelelser omkring byggebran-chen fra udvalgte fagmagasiner.

ProcurementHandler om at have forudsætningerne i orden i forbindelse med etbyggeprojekt. ”Hvad bør der være styr på ?”.

PublicationUdgivelser der beskæftiger sig med hvordan en byggesag bør gribesan.

Research & innovation

Et link til Construction Research and Innovation Strategy Panel(CRISP), der er førende indenfor udvikling af byggeriet i England.De rapporter til CIB. Desuden en rapport om byggeriet i år 2020 –en vision.

Statistics Forskellige statistikrapporter omkring byggeriet i England.Tabel 1.5 Oversigt over emnerne fra CIB's WEB-side.

WEB-siden er i første omgang forvirrende, men der er utroligt mange spændende tiltag og de er

meget godt dokumenteret.

University of Reading - www.construct.rdg.ac.uk/research/index.htmUniversity of Reading beskæftiger sig også med problematikkerne omkring byggeriets udvikling. I

forhold til danske universiteter er der umiddelbart igangsat flere initiativer end det ses i det danske

universitetsmiljø. Følgende temaer findes på WEB-siden, iht. Tabel 1.6. [6]

Temaer Beskrivelse

Advanced ConstructionTechnology (ACT)

ACT-Reading deltager aktivt i at hjælpe bygherrer og industrienmed at få mere værdi for pengene, ved at reducere mandtimerne pr.enhed i byggeriet, som det er gjort i fremstillingsindustrien ved pro-cesforbedringer og avanceret informationsteknologi. På den bag-grund er det intentionen, at forbedre bygherre-designet, dvs. kom-munikationen og kvaliteten af designet ved, at anvende elektroniskeprototyper eller digitale "mock-ups" igennem designfasen.

Research Group forInclusive Environments

Udviklingsgruppen for "oplevelsen af byggeriet" blev igangsat i1994 for at undersøge det indre og ydre miljø i bygninger for at sik-re, at de kan anvendes af alle inklusiv fysiske og mentalt handicap-pede. Hvis det ikke er muligt for alle at færdes i bygninger liggerskylden hos de der bygger og ikke hos brugerne. Udviklingsgruppenser det som særligt vigtigt, at udbrede resultaterne til så mange sommuligt.

The Reading ProductionEngineering Group

(RPEG)

Readings institut for produktion er en af de ledende centre for pro-duktion i byggebranchen. Design, projektering og samleprocessen ibyggeriet kan ikke længere stå i stampe. De må derimod blive enintegreret proces, der leverer kvalitet, værdi for pengene, hurtighed,høj produktivitet og tilfredsstillelse for alle parter. Processen skaludvikles så den imødekommer disse mål. I de projekter, hvor detteer anvendt i England, er de blevet leveret hurtigere og billigere endde bedste i hele verden. Denne metode må overføres til resten afbranchen.

Value ManagementResearch Group

(VMRG)

Dr. Stuart Green står i spidsen for denne forskergruppe for værdiba-seret ledelse (VMRG), der hjælper byggebranchen med at udvikledet teoretiske grundlag for værdibaseret ledelse og samtidig rådgi-

http://www.construct.rdg.ac.uk/research/index.htm



Temaer Beskrivelsever om praktisk anvendelse. Aktiviteterne inkluderer forskning, ud-givelser, kurser og rådgivning. Rådgivning inkluderer ikke kunhjælp til workshops, men også til design og implementeringen afværdibaseret ledelse. Virksomheder, der allerede har deltaget i kur-ser og rådgivning inkluderer mange byggevirksomheder, der erbørsnoterede. Der er også rådgivning til virksomheder i udlandet.

Indoor Environment andEnergy Research Group

Det indre miljø og effektiviseringen af energiforbruget i bygningerer forskningsområder der udvides i både England og på verdens-plan. Derfor er der nedsat en forskergruppe, der bl.a. forsker i in-dendørs luftkvalitet, luftstrømninger i rummet m.m.

Arousal BusinessSimulation System

AROUSAL er et højt sofistikeret forretningssimuleringssystem, derer udviklet for at hjælpe entreprenører og andre virksomheder ibyggebranchen. Projektledere kan dermed udvikle forståelsen foromkostninger og fordele ved forskellige forretnings- og organisati-onsstrategier. AROUSEL opstod ud fra tre nøglebegreber. Det før-ste var at afdække de komplekse problemstillinger, der opstår i for-bindelse med strategi- og organisationsændringer. Den anden op-stod ud fra den løbende efterspørgsel for udvikling af ledelsessy-stemer. Den tredje opstod, da direktører fra større virksomhedergerne ville have muligheden for at følge med i problemstillingerneomkring nye forretningsmetoder i deres branche.

Buildscape

Buildscape er en samling af QuickTime-filer (billeder-video). Deundersøger forståelsen af miljøet i forbindelse med bygninger. Detbestår af et aktivt billede/video, hvor det er muligt at zoome ind pådetaljer. Det giver mulighed for at få en opfattelse af hvordan miljø-et er, uden fysisk tilstedeværelse. Indtil nu er der forsket i hvad derer fysisk muligt indenfor billedbehandling. Buildscape forsøger atsælge den praktiske anvendelse af et sådant produkt.

Tabel 1.6 Oversigt over emnerne på Reading Universitets (konstruktion) WEB-side.

1.2.2 FinlandFinland har en befolkning på størrelse med Danmarks. Der bygges i disse år omkring 30.000 boli-

ger om året. Op gennem 80'erne og frem til den finske økonomiske krise omkring 1990-92 lå pro-

duktionen betydelig højere. Endnu råder indbyggere i Finland gennemsnitligt kun over 35 m2 be-

boelse (mod eksempelvis 50 m2 for Danmarks vedkommende), så udbygningen på boligområdet

må i Finland ventes at fortsætte i samme takt en del år frem. Byggesektoren i Finland kæmper mod

de samme strukturproblemer som den danske byggesektor, herunder suboptimering og svag inno-

vation.

Sektoren i Finland består af omkring 25.000 virksomheder. I Finland investeres årligt omkring 1

mia. FIM (ca.1.25 mia. dkr.) i forskning og udvikling indenfor byggeriet. Af midlerne til forskning

og udvikling kommer ca. 60% fra virksomhederne og resten fra det offentlige. Ca. 80% af udvik-

lingsarbejdet sker i virksomhederne, resten på universiteterne og på institutter, primært VTT

(Technical Research Centre of Finland).

Technical Research Centre of Finland - www.vtt.fi/rteVTT- Building Technology udvikler ny teknologi i samarbejde med indenlandske og udenlandske

partnere. Der er 400 ansatte og der omsættes årligt for 160 mill. FIM (ca. 200 mill. dkr.). [7]

De beskæftiger sig især med Concurrent Engineering, der betyder stor fokus i de indledende faser

og i projekteringen. Forskningen er fokuseret på udvikling af livcyklus-designstyringsværktøjer,

beslutningsstøttemetoder og informationsnetworking i byggebranchen. Deres erfaring er baseret på

http://www.vtt.fi/rte



procesviden og internationalt samarbejde i netværk for at finde den rigtige løsning til kundens pro-

blemer. Der arbejdes med følgende emner, iht. Tabel 1.7.

Concurrent Engineering –VTT

Beskrivelse

Sustainable Construction

Sustainable Construction – et internationalt samarbejde om-kring fremtidens byggeri. Der arbejdes med indikatorer, derdefinerer byggeriets brugbarhed i fremtiden (sustainability).

Empowered Decision Support

Empowered Decision Support – et område, hvor metoder ogværktøjer er udviklet for at forstå byggeriet og forskelligeprojektsituationer. Resultatet er anvendeligt til praktikere ibyggebranchen.

Lean ConstructionLean Construction - refererer til IGLC fra forrige afsnit. LauriKoskela, der er en af nøglepersonerne bag IGLC, er ansat hosVTT.

Computer IntegratedConstruction

Computer Integrated Construction - område der er dækketbredt med mange links, papers og projekter, der er dokumente-ret på nettet.

ProMoTe

ProMoTe – er et databaseværktøj, der styrer byggeriets byg-ningsdele. Alle dele af bygningen er gemt og brugeren harmulighed for at vise de bygningsdele vedkommende er interes-seret i. Resultatet ses vha. browseren Internet Explorer. Muligtat downloade demoversion.

PublicationsPublications – oversigt over udgivelser fra VTT indenfor om-rådet. Det er ikke muligt at downloade disse papers, men der etstørre omfang af materiale, der er mulighed for at rekvirere.

Tabel 1.7 Oversigt over forskningsområdet Concurrent Engineering hos VTT.

VTT Building Technology beskæftiger sig også med byggeledelse, produktionsteknologi og Faci-

lity management. Områderne er dog ikke dokumenteret på WEB-siden.

1.2.3 HollandHolland har knap 4 gange så mange indbyggere som Danmark. Boligproduktionen har ligget om-

kring 100.000 boliger om året, dvs. relativt højere end i Danmark, hvilket bl.a. skyldes presset fra

indvandrere fra de tidligere kolonier. Efter en kort nedgangsperiode er der nu en meget stor efter-

spørgsel på boliger. Etagebyggeriet har i mange år været domineret af offentligt støttede boligsel-

skaber, men for ca. 10 år siden besluttede staten helt at trække sig ud. Boligerne blev overdraget til

boligselskaberne, som med udgangspunkt i den formue, de nu besad, fik til opgave at varetage bo-

ligforsyningen til de mindst-bemidlede grupper. I denne del af nybyggeriet, der udgør knap 25%,

foregår der en vis eksperimenteren og udvikling. Det øvrige byggeri varetages af private virksom-

heder, og den afgørende faktor er rådighed over byggegrunde. Pengene tjenes på jordspekulation.

Husene er således sekundære.

Der er to typer af private bygherrer: Developers – nogle ”bygger” op til 5000 boliger om året –

som søger at få laveste pris ved stadig at presse underleverandørerne og selvstændige entreprenø-

rer, der bygger i eget regi og med nogenlunde faste samarbejdsrelationer med underentreprenører

og -leverandører.

CIB - www.cibworld.nlInternational Council for research and innovation in Building and Construction (CIB) er egentligt

ikke kun Hollandsk, men fungerer i mange lande. På nuværende tidspunkt er der over 500 organi-

sationer der er medlemmer hos CIB, hvor fra der deltager ca. 5000 eksperter fordelt på 57 CIB-

kommissioner, der dækker over områderne: Byggeri, byggeforskning og innovation. Hver kom-

mission dækker ét område, der findes bl.a. Building economics, Benchmarking Construction Per-

http://www.cibworld.nl/


formance, Culture in Construction. WEB-siden er interessant, da det indenfor hvert forskningsom-

råde er muligt at se hvilke folk der er involveret, hvor ofte de holder møde og hvilke publikationer

og andre resultater de har opnået. Niels Haldor fra SBI er bl.a. repræsenteret i gruppen omkring

Benchmarking Performance Culture. [8]

TNO – www.tno.nlTNO er en stor forskningsbaseret organisation, der er medvirkende i den basale forskning, som en

kilde til viden. TNO har også kapaciteten til at integrere denne viden i praksis. TNO udnytter deres

kreativitet og innovation, så deres resultater er tilgængelige til en bred skare af forretningsområder,

organisationer og offentlige instanser. Der er i alt 4800 professionelle, der sammen former en le-

dende uafhængig forskerorganisation. TNO's kerneydelse er at finde det rigtige produkt med den

rigtige service, at leve op til efterspørgslen på markedet og samfundets krav generelt. TNO har 14

hovedområder, hvor Bygningskonstruktion er ét. TNO - Bygningskonstruktion anvender hele

TNO's ekspertise til at give gode råd omkring byggeri. Et af deres primære forskningsområder in-

denfor byggeri er byggeprocessen. På deres WEB-side er der en overordnet beskrivelse af hvad de

arbejder med, der er dog ingen specificering af hvilke konkrete områder de koncentrerer sig om.

Der er heller ingen dokumentation af resultater på WEB-siden. [9]

1.3 Benchmarking (UK)I forbindelse med SBI's erfaringer gennemgået i foregående afsnit fremgik det, at der i UK arbej-

des med Benchmarking, herunder Key Performance Indikators. Projektgruppen har valgt at bear-

bejde dette område særskilt da området er af stor interesse for projektgruppen iht. erfaringsopsam-

ling i forbindelse med de danske udviklingstiltag. Ligeledes er Benchmarking blevet fremført af

By- og Boligministeriet, som et nyt fokusområde i forbindelse med dansk byggeri. Offentligt til-

gængeligt materiale vedrørende Benchmarking findes på Web-siden: www.cbpp.org.uk/. [9]

Benchmarking omhandler sammenligning af arbejde og performance i nøgleaktiviteter, virksom-

heder og organisationer imellem. Dette indebærer to spørgsmål - hvem er bedre og hvorfor er de

bedre - med det formål at bruge denne information til at foretage ændringer, der kan lede til for-

bedringer i praksis.

En af de væsentlige fordele ved Benchmarking er, at virksomheden kan forblive konkurrencedyg-

tig, ved jævnligt at sammenligne egne produkter, services og forretningsgange med de bedste in-

denfor eller udenfor egen industri, for herved at udlede og implementere "Best Practice".

Benchmarking kan være:

•••• Internt (en sammenligning af interne operationer såsom en byggeplads i forhold til en

anden indenfor den samme virksomhed).

•••• Konkurrencemæssigt (en sammenligning med en specifik konkurrent til et pågældende

produkt, service eller proces).

•••• Generisk (en sammenligning af forretningsprocesser og processer der er de samme uan-

set industrigrenen).

Den overordnede fremgangsmåde i Benchmarking er:

•••• Klarlægge hvad der behøves forbedret og samtidig sikre opmærksomhed omkring vig-

tigheden af tiltaget blandt berørte parter, kunder mv.

http://www.tno.nl/

http://www.cbpp.org.uk/



•••• Indhente information til bestemmelse af "performance gap" og grundlaget for differen-

cen.

•••• Planlægge og implementere forbedringerne.

•••• Resultaterne verificeres og processen gentages - Benchmarking skal blive en vanesag,

hvis der skal opnås forbedringer.

Benchmarking ifølge UK-initiativet indeholder følgende elementer, iht. Figur 1.4.

Benchmarking

Forretningsproces Byggepladsproduktivitet

Netværk "Key Performance Indicators"

Figur 1.4 Elementerne i forbindelse med Benchmarking i UK.

Elementerne på figuren skal opfattes, som værende på forskellige niveauer. Forretningsprocesser

og byggepladsaktiviteten er de områder, som ønskes fastlagt performance inden for. "Key Perfor-

mance Indikators" er værktøjet til at foretage målingen af denne performance. Netværkene giver

mulighed for at få adgang til et datagrundlag, eksempelvis i form af performance fra andre virk-

somheder, der kan anvendes i forbindelse med benchmarkingen af et givent projekt eller en virk-

somhed.

1.3.1 ForretningsprocesBenchmarking af forretningsprocesserne er et uvurderligt styringsværktøj til at sætte enhver orga-

nisation i stand til, at vurdere deres performance kritisk, således denne kan adoptere "Best Prac-

tice" fra de styrende på markedet. Ved at taksere virksomhedens/projektets performance og der ud

fra fastlægge styrker og svagheder, i form af selvdiagnosticering, er det muligt at danne at godt

grundlag for udvikling af en passende virksomhedsstrategi til opnåelse af konkurrencemæssige

fordele. Selvdiagnosticeringen er normalt baseret på et antal målepunkter lige fra finansielle og

operationelle faktorer til følgende almene faktorer til måling af virksomhedens performance:

•••• Ledelse

•••• Politik og strategi

•••• Personalestyring

•••• Personaletilfredshed

•••• Ressourcestyring

•••• Forretningsprocessen

•••• Kundetilfredshed

•••• Forretningsresultatet

Indsamlingen af data muliggør både en kvantitativ og en kvalitativ måling af virksomhedens per-

formance og giver et indledende indtryk/analyse af situationen i virksomheden/projektet. Gevin-

sterne ved "Business Process Benchmarking" er:


•••• Identificering af virksomhedens nuværende position og bestemmende for fremtidige æn-

dringer.

•••• Mulighed for Benchmarking mod andre organisationer.

•••• Grundlaget for en regulær "monitoring" af virksomheden/projektet.

1.3.2 ByggepladsproduktivitetenVed at studere og overvåge hele konstruktionsprocessen på byggepladsen, er det muligt at få bedre

overblik og forståelse for processerne og produktiviteten på pladsen. Et udvalg af værktøjer er til

rådighed til at måle/vurdere pladsens aktiviteter i "real-time" eller omkostninger. Disse værktøjer

sætter projektgruppen/virksomheden i stand til, at se nøjagtig hvad der sker på pladsen, og er der-

med i stand til at foretage de mest fordelagtige målinger dagligt. Herved er det muligt, at modvirke

ineffektivitet og eliminere spild og derved forbedre produktiviteten. De væsentligste gevinster ved

produktivitets- og forbedringsværktøjer er at kunne:

•••• Styre og forbedre byggepladsens grænseflader (interfaces).

•••• Overvåge og kontrollere pladsens aktiviteter i "real-time".

•••• Identificere og eliminere spild fra pladsens processer.

•••• Forbedre teamwork på pladsen.

•••• Benchmarke iht. andre byggepladser eller projektgrupper.

1.3.3 Key Performance Indicators (KPI)I UK er en væsentlig del af benchmarkingen at foretage målinger iht. de udviklede indikatorer.

Den første KPI-model blev fremført i 1998 i form af "Construction Industry Key Performance In-

dicators 1998" og anvendes stadigvæk. Men modellen er blevet udbygget i starten af dette år

(2000). En revideret model af 1998-udgaven udgives i april 2000. 1998-modellen og grundele-

menterne i de nye tiltag beskrives efterfølgende.

KPI - 1998En Key Performance Indicator (KPI) er et objektivt måleværktøj til at sammenligne virksomheder

eller projekter/projektgrupper på basis af nøgleaktiviteter. KPI'er kan udvikles for en række af

virksomhedens aktiviteter, eksempelvis med fokus på: Omkostnings- og tidsreduktion, omkost-

nings- og tidsforudsigelser, antal defekte, ulykkesstatistik, kundetilfredshed, produktivitet og for-

tjeneste.

Formålet med KPI er, at virksomheder og projektgrupper objektivt kan sammenligne og

benchmarke deres arbejdsgange og produktivitet, for herved at identificere de områder som skal

forbedres og derefter implementere forbedringer, der kan føre til produktivitetsforbedringer.

KPI'erne skal bidrage med målinger på virksomhedens/projektgruppens nøgleaktiviteter, som mu-

liggør sammenligning af aktiviteten med performance i andre projekter, virksomheder eller andre

industrier. Key Performance Indicators (KPI's) giver således information om den øjeblikkelige op-

nående produktivitet for de pågældende aktiviteter. Denne Benchmarking er således et nøgle-

værktøj i arbejdet med at opnå "Best Practice".

Klienten/kunden har med Benchmarking mulighed for at vurdere "service providerne" op mod an-

dre parametre end udelukkende pris.

Arkitekter, rådgivere, entreprenører og underentreprenører kan ligeledes bruge disse KPI til at pro-

filere sig i forhold til resten af industrien.



Key performance Indicators for 1998:

•••• Projektperformance:

1. Udførelsesomkostninger

2. Udførelsestid

3. Forudsigelighed - omkostninger

4. Forudsigelighed - tid

5. Defekter

6. Kundetilfredshed - produkt

7. Kundetilfredshed - service

•••• Virksomhedsperformance:

8. Sikkerhed

9. Fortjeneste

10. Produktivitet

De 10 indikatorer er publiceret på en såkaldt "Wallchart 1998" hvor indikatorerne, beskrivelser

heraf, tilhørende benchmarkgrafer og brugervejledning er påført, iht. Figur 1.5.

Figur 1.5 Den såkaldte "Wallchart" der formidler KPI'erne overskueligt, så de for virksomhederne er anvendelige.

Samtidig er der påført beskrivelser af indikatorerne og information vedrørende den korrigerende handling efter

benchmarkingen. Figuren er ikke læsbar, men giver et indtryk af modellen.

Nærmere definition af indikatorerne er anført i Bilag - Definition af hovedindikatorer. De nævnte

indikatorer kan betegnes som overordnede indikatorer. KPI-værktøjet er endvidere specificeret

med håndbøger og sektor-specifikke KPI'er til:

•••• Nyt boligbyggeri (offentligt).


•••• Nyt boligbyggeri (private).

•••• Nyt erhversbyggeri mv. (offentligt).

•••• Nyt erhvervsbyggeri mv. (private).

•••• Infrastruktur.

•••• Reparation, vedligeholde og fornyelse.

KPI - 2000Som opfølgning på "Construction Industry Key Performance Indicators 1998" er "KPI Report for

The Minister for Construction" udgivet januar 2000 endnu et skridt i retning af at opnå et konsi-

stent og standardiseret værktøj til måling af "performance". Rapporten bygger på 1998 indikato-

rerne, som så er udbygget med et mere nuanceret sæt af indikatorer opdelt indenfor hovedgrupper-

ne:

•••• Tid

•••• Omkostninger

•••• Kvalitet

•••• Kundetilfredshed

•••• Ordreændringer

•••• Arbejdsperformance

•••• Helbred og sikkerhed

Indikatorerne indeholder stadigvæk de overordnede indikatorer, som er indeholdt i 1998 pro-

grammet. Derudover er der udbygget med operationelle og diagnosticerende indikatorer. Indikato-

rerne og redegørelse for de nævnte niveauer er anført i Bilag - Key Performance Indikators.

1.3.4 NetværkEt udvalg af benchmarknetværk og -klubber er også tilstede, som giver virksomheder af alle typer

mulighed for at benchmarke, dele erfaringer og lære fra andre organisationer i industrien

worldwide. I forbindelse med netværkene etableres der i nogle tilfælde workshops, seminarer og

netværksdage mv. Endvidere er der ofte benchmarkingdatabaser til rådighed for netværket.

1.3.5 Informationsformidlingen af benchmarkingtiltag i UKArbejdet og forskningen indenfor Benchmarking i UK foregår løbende og formidles gennem føl-

gende 5 forskellige formidlingsformer, iht. Figur 1.6.

Figur 1.6 Formidlingen i forbindelse med Benchmarking i UK.

Formidlingsmaterialet fremkommer som resultater af diskussionsforums og casestudier mv. Efter-

følgende redegøres for de enkelte typer af dokumenter i formidlingen.



•••• Faktablade: Kortfattede introducerende informationer om Benchmarking.

•••• Publicity: Redegørelser for de tiltag der foregår på området generelt.

•••• Forretningsfordele: Resultater og gevinster (ingen dokumenter p.t.).

•••• Guider: Dokumenter vedrørende cases mv. omhandlende brugen af Benchmarking i

praksis. Erfaringsmateriale mv.

•••• Værktøjskasse: Samling af værktøjer til brug i forbindelse med implemente-

ring/anvendelse af Benchmarking og den efterfølgende korrigerende handling.

Nye tiltag og nyt formidlende materiale offentliggøres i mange tilfælde elektronisk på WEB-siden.

Hvis materialet skal rekvireres ligger der ligeledes information herom på WEB-siden.

1.4 OpsamlingPaperet er udarbejdet med det formål at redegøre for udviklingstiltag i udlandet. Redegørelsen ta-

ger udgangspunkt i det internationale forsøgstiltag IGLC (International Group for Lean Construc-

tion). Endvidere er der redegjort for de erfaringer, som SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) har

erhvervet gennem studierejser mv.

IGLC er en gruppe af forskere og virksomheder der årligt afholder konference vedrørende Lean

Construction, som grundlæggende drejer sig om at effektivisere produktionen i byggesektoren.

Initiativet til dette tiltag ligger hos finnen Lauri Koskela og amerikanerne Glenn Ballard og Greg

Howell, som gennem adskillige år har forsket/arbejdet med effektivisering af byggebranchen. Si-

den 1992 har der årligt været afholdt konference, hvor et antal papers hvert år har dannet grundlag

for konferencens oplæg og diskussioner. Arbejdet i IGLC og de behandlede papers på hver konfe-

rence fremgår af WEB-siden: http://cic.vtt.fi/lean/. Projektgruppen har i samarbejde med udvik-

lingschefen hos Niras, Sven Bertelsen, udvalgt 20 papers fra konferencerne i hhv. 1998 og 1999,

der ligger til grund for redegørelse for IGLC-fokusområder. På baggrund af de udvalgte papers har

projektgruppen udledt følgende emneområder, som nøgleord for arbejdet i IGLC:

1. Produktionsteori

•••• Lean principper

•••• Agile principper

•••• Concurrent Engineering

•••• JIT

•••• SCM

2. Værktøjer

•••• WorkPackage

•••• Workplan

•••• The Last Planner

•••• PPC (Percent of Planned Complete)

•••• WorkMovePlan

3. Generelt

•••• Arbejdsplanlægning og styring

•••• Bæredygtighed

•••• Implementering

•••• Økonomi

I forbindelse med SBI's sekretariatsarbejdet under forprojektet til Projekt hus, blev der, via en stu-

dierejse i 1998, indsamlet oplysninger om forsøgstiltag i landene: England, Finland og Holland.



Det viser sig, at der i England, Finland og Holland arbejdes med de samme problemstillinger som i

Danmark:

•••• At byggesager er alles kamp mod alle i en fragmenteret organisation.

•••• At der er adskillige udviklingsbarrierer i byggebranchen.

Med stor fokus på:

•••• At bygherren mere og mere betragtes som kunden, for hvem der hele tiden skal skabes

værdi.

•••• At der i forskningsverdenen er stor interesse for at udvikle nye arbejdsgange, sys-temer,

værktøjer og organisationsformer til byggebranchen.

WEB-siderne fra England er særligt interessante, da de er meget informative. De forsøger ikke kun

at oplyse om de overordnede træk i deres forskning, men frigiver også resultater som andre kan

lære og blive inspireret af. De forskellige instanser og forsøgstiltag fremgår af følgende henvisnin-

ger:

1. England

•••• DETR (Department of the Environment, Transport and the Regions) -

www.construction.detr.gov.uk

•••• CIB (Construction Industri Board) - www.ciboard.org.uk

•••• University of Reading - www.construct.rdg.ac.uk/research/index.htm

2. Finland

•••• Technical Research Centre of Finland - www.vtt.fi/rte

3. Holland

•••• CIB - www.cibworld.nl

•••• TNO – www.tno.nl

SBI's erfaringsmateriale beskriver bl.a. Bencmarking, som et af de områder, der er megen fokus på

i UK. Projektgruppen har valgt at bearbejde dette område særskilt, da området er af stor interesse

for projektgruppen. Ligeledes er Benchmarking blevet fremført af By- og Boligministeriet, som et

nyt fokusområde i forbindelse med dansk byggeri.

Benchmarking omhandler sammenligning af arbejde og performance i nøgleaktiviteter, virksom-

heder og organisationer imellem. Dette indebærer to spørgsmål - hvem er bedre og hvorfor er de

bedre - med det formål at bruge denne information til at foretage ændringer, der kan lede til for-

bedringer i praksis.

Benchmarking indebærer således fokus på forretningsprocesser og byggepladsaktiviteten, da det er

disse områder, der ønskes målt performance indenfor. "Key Performance Indikators" (KPI) er

værktøjet til at foretage målingen af denne performance, via indikatorer til måling af projektper-

formance og virksomhedsperformance indenfor specifikke områder med henblik på: Tid, omkost-

ninger mv. Der fokuseres endvidere på, at det er vigtigt at etablere nogle netværk af virksomheder

og organisationer, som hver især kan bidrage med KPI-resultater og herved skabe datagrundlaget

for Benchmarking. Nøgleordene i UK-Benchmarking er således:

•••• Forretningsproces

•••• Byggepladsproduktivitet

•••• KPI

http://www.construction.detr.gov.uk/cirm/bplans98/index.htm:



http://www.vtt.fi/rte/indexe.html


http://www.tno.nl/



•••• Netværk


1.5 Referencer1. International Group for Lean Construction (IGLC) - http://cic.vtt.fi/lean/.

2. IGLC-Papers:

• IGLC-konference 6:

A. What Kind of Production is Construction?. Glenn Ballard and Greg

Howell

B. Parade Game: Impact of Work Flow Variability on Succeeding TradePerformance. Iris D. Tommelein, David Riley and Greg Howell.

C. On the Agenda of Design Management Research. Glenn Ballard and Lau-

ri Koskela.

D. WorkPlan: Database for WorkPackage Production Scheduling. Hyun Je-

ong Choo, Iris D. Tommelein, Glenn Ballard, and Todd R. Zabelle.

E. Implementing Lean Construction: Understanding and Action. Greg

Howell and Glenn Ballard.

F. From Craft Production to Mass Customisation? Customer-Focused Ap-proaches to Housebuilding. James Barlow.

G. The Contribution of the Principles of Lean Construction to Meet theChallenges of Sustainable Development. Pekka Huovila and Lauri Koskela.

H. Alliance Lean Design/Construct on a Small High Tech Project. Robert S.

Miles.

I. Strategic Application of Lean Thinking. Naomi Garnett, Daniel T. Jones,

and Simon Murray.

• IGLC-konference 7:

J. What Is Lean Construction - 1999. Gregory A. Howell.

K. Bringing Light to the Dark Side of Lean Construction: A Response toStuart Green. Gregory A. Howell and and Glenn Ballard.

L. Just-In-Time Concrete Delivery: Mapping Alternatives for Vertical Sup-ply Chain Integration.Iris Tommelein and Annie Li.

M. More Just-In-Time: Location of Buffers in Structural Steel Supply andConstruction Processes. Iris Tommelein and Markus Weissenberger.

N. Roles of Supply Chain Management in Construction. Ruben Vrijhoef and

Lauri Koskela.

O. Developing Lean and Agile Supply Chains in the UK Housebuilding In-dustry. M. Naim, J. Naylor, and J. Barlow.

P. Management of Production in Construction: A Theoretical View. Lauri

Koskela.

Q. Reflections on Money and Lean Construction. Federico Orrechia and

Gregory A. Howell.

R. Improving Work Flow Reliability. Glenn Ballard.

S. Space Scheduling Using Flow Analysis. Hyun Jeong Choo and Iris D.

Tommelein.

T. Developing Lean Thinking in Construction: A Naturalistic Enquiry. Na-

omi A. Garnett.

3. Jesper Frøbert Jensen, Jørgen Nielsen og Hans Jørgen Larsen: Byggeriets udvikling i

England, Finland og Holland. ISBN 87-563-1011-0. Statens Byggeforskningsinstitut.

4. Department of the Environment, Transport and the Regions (DETR) -

http://www.construction.detr.gov.uk/.


http://www.construction.detr.gov.uk/



5. Construction Industri Board (CIB) - http://www.ciboard.org.uk/.

6. University of Reading - http://www.construct.rdg.ac.uk/research/index.htm.

7. Technical Research Centre of Finland - http://www.vtt.fi/rte.

8. International Council for research and innovation in Building and Construction (CIB) -

http://www.cibworld.nl/.

9. TNO - http://www.tno.nl/.

10. Construction Best Practice Programme - http://www.cbpp.org.uk/.



http://www.vtt.fi/rte


http://www.tno.nl/

http://www.cbpp.org.uk/

aalborg universitet - anlaegsteknikforeningen 4...paper 4 - udenlandske udviklingstiltag i...

Documents