SÆBY KIRKE GERSHØJ KIRKE KIRKE HYLLINGE KIRKE LYNDBY KIRKE RYE KIRKE KIRKE SONNERUP KIRKE

#1 - 7. ÅRGANG MARTS - MAJ 2016

Interview med tidligere sognepræst

JOHANNES VÆRGE Jesu forkyndelse

viser, at vi ikke skal regne med at kunne sortere vore

ukære fra i det himmelske

TEMA DET HIMMELSKE

PYNT OP TIL PÅSKE MED RIKKE LARSEN

Koncert med BENNY ANDERSEN & POVL DISSING

2

af Mette G. Merrald

Som født igen!

I efteråret 2015 udtalte en dansk præst, at det efter hendes mening var muligt at sammentænke rein-karnation og opstandelsestro. Hun sagde i TV øst programmet Præstens lektie, at hun tror, at der er en fort-sættelse af livet efter døden. At vi måske inkarnerer os i en krop igen – for at lære mere.

Det har affødt mange forskellige reaktioner både for og imod.

På baggrund af alle disse reaktioner har vi i TRO valgt at sætte fokus på opstandelsen. Der er flere, der har kritiseret Folkekirken for ikke at være klar i mælet, når det gælder troen på, hvad der sker, efter vi er døde. Det vil vi prøve at være i dette blad, men vi er enige om en ting; opstan-delsestro og reinkarnation har ikke noget med hinanden at gøre.

Både reinkarnation og den kristne opstandelsestro handler om livet efter døden. Men det syn, som vi som mennesker har på livet efter døden, har altid store konsekvenser for indstillingen til livet før døden.

Den klassiske reinkarnationstanke, som kommer til udtryk i hinduismen og buddhismen, er en forestilling

*LEDER

om, at sjælen vandrer fra krop til krop. Det gør den i en uendelig række af genfødsler. Kroppen ses her som noget forgængeligt og foreløbigt, mens sjælen derimod lever for evigt. Det er ens handlinger i det konkrete liv, der bestemmer i hvilken form, man bliver reinkarneret i det næste liv. Du har derfor selv indflydelse på, hvordan du reinkar-neres. Du er selv ansvarlig for den karma, du bringer med dig. Karma betyder handling, og med en god karma – eller endnu bedre - hvis du renser dig selv gennem erkendelse, askese, meditation, som jo kan ses som afkald af handlinger, så har du mulighed for en bedre inkarnation i det næste liv.

På den måde kan man sige, at reinkarnationstanken er det stik modsatte af den kristne opstandel-sestanke. For hvor der i reinkarnatio-nen tales om en række genfødsler, er opstandelsen en engangsforete-else i kristendommen. Der er forestil-lingen om, at på den yderste dag, hvor den verden, som vi kender, skal ophøre med at eksistere og Guds rige bryder frem – der skal alle stå op af deres grave. Derudover er opstandelsen legemlig og ikke kun sjælelig. Men vigtigt er det at fastholde, at vi ikke som mennesker

har nogen som helst indflydelse eller magt over opstandelsen. Det har kun Gud.

Vi taler også i kristendommen om, at gudsriget allerede er i gang her og nu. Når vi handler efter den kær-lighed, som Jesus har vist os i sit liv, og som vi hører om i Bibelen – ja så opstår der små gnister af gudsriget. Men det store fyrværkeri kommer først til sidst. Og hvordan vi opstår – i hvilken form – det ved vi ikke. Men at der tales om kødets opstandelse, kan vi tolke sådan, at vi ikke kun er sjælelige, men også har vores sanser med. Det, der hører vores kød eller krop til.

Der er den store forskel, at reinkarna-tionstanken kan handle om at gøre sig fri af verden, så der ikke bringes så meget dårlig karma over i det næste liv. Kristendommen derimod handler om at involvere sig i livet. Tage livtag med det, for i dette liv ligger allerede en del af gudsriget – og gudsriget kræver handling. Hvor det i en klassisk reinkarnationstanke handler om at blive så ren som muligt, undgår man ikke i kristen-dommen at få snavs op under neg-lene. For vi har fået livet for at bruge det i overensstemmelse med det, som Gud har skabt os til.

• Reinkarnation kommer fra latin og betyder at blive kød igen

• Reinkarnation handler om genfødslernes kredsløb – kaldet samsara

• I de indiske religioner taler man om, at reinkarnationen er et produkt af de handlinger – kaldet karma – som man har gjort i ens tidligere liv

• Dårlig karma kan samles sammen og kan betyde, at man genfødes til et dårligere liv, end det man har nu

• Målet er at få en god karma

• God karma har en person, der har potentiale til at nå erkendelse, der kan frigøre én fra samsara – genfødslernes kredsløb

• Frigørelse fra samsara hedder i hinduismen moksha og i buddhismen nirvana, og det betyder, at ens personlige selv, kaldet atman, opgår i verdensaltet, kaldet brahman. Dette er en tilstand væsensforskellig fra alt, der kan kaldes eksistens

• I de indiske religioner ses reinkarnation som et onde, man skal handle sig fri af

• I den danske folketro er reinkarnation en positiv forklaringsmodel, der går imod tanken om, at døden er endelig

Kilde: Gyldendals Den Store Danske

3

STUDIEKREDSMARTIN LUTHER

PÅSKEPÅSKELAM OG ÆG

TEMADET HIMMELSKE

www.troweb.org

62 11

14 17

Nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Tema: Opstandelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Tema: Himmelske Dage er kirke i al sin mangfoldighed . . . 11

Mange bække små gør en stor å . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Rikke Larsens påskepynt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Påske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Jeg elsker bøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Fra Føtex til Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Ad Hoc kor – nu med konfirmander og hveder . . . . . . . 21

Kvalitetstid sammen med dine børn . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Reformationen kommer til Kirke Hyllinge . . . . . . . . . . . . . 22

Birthe Rønn Hornbech, H.C. Andersen & de sorte præster . . .24

Festlig forårssang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

PRODUCERET AF:

Brandbrother Kirkevej 51, 4070 Kirke Hyllinge Tlf: 2058 2817 E-mail: jmr@brandbrother.dkwww.brandbrother.dk

Lay-out og illustration: Sara Itkin/itkin.dkTryk: KLS grafisk tryk - cradle to cradle certificeret

Forsidefoto og til artikel: Thomas Andersen

REDAKTION: Sognepræsterne Birgit Svendsen, Dorte Pedersen, Helene Rasmussen, Mette Griffenfeldt Merrald og provst Lars Munch.

Kontakt til TRO og indsendelse af ideer eller artikler til magasinet rettes til: Mette Griffenfeldt Merrald Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge e-mail: mgm@km.dk

Deadline for levering af materiale til næste nummer af TRO er den 06.04. 2016.

I 2017 markeres 500-året for Martin Luthers opslag af 95 teser på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. I Kirke Hyllinge og Lyndby varmer kirken op til Luther-året med 3 aftener og to gudstjenester om Martin Luther.

Få det fulde overblik over kirkernes mange påskearrangementer og bliv inspireret af den lokale livstils-ekspert Rikke Larsen til at pynte hyggeligt op til påske.

I dette nummer af TRO sætter vi fokus på det himmelske. Vi taler opstandelse med tidligere sognepræst Johannes Værge, vi kaster et blik på debatten om Folkekirke og reinkarnation og vi tager forskud på festivalen Himmelske dage.

22

Ungdomsnatkirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Jutlandia Saxophone Quartet live . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

500 års jubilæumsaften i Rye Præstegård . . . . . . . . . . . . 25

Gudstjeneste på toppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Bramsnæskoret fejrer sit 40 års jubilæum i Sæby Kirke . . . 26

Et liv med politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Markedsdag og gudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Koncert med Benny Andersen & Povl Dissing . . . . . . . . . 27

Konfirmander 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Kirkebogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Hvem er hvem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Gudstjenesteliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Foto

: © S

MK

ph

oto

/Sko

u-H

an

sen

/Buc

ca

rella

4

NYHEDER**NYHEDER

”Hvor vi dog savner vores kirke”, denne replik hører jeg ofte, når jeg møder folk her fra sognet. Jeg, menighedsrådet og de ansatte ved vore kirker tænker og siger det samme.

Men desværre har det lange udsig-ter til, at vi kan genåbne kirken. Årsagen er ikke kun olieskaden fra slutningen af november sidste år, men også at der er gennemgriben-de rådskader på loftet, som skal udbedres, samt at kirken i det hele taget skal renoveres, hvilket bl.a. indebærer installeringen af et nyt varmeanlæg. Menighedsrådet har et stærkt ønske om, at de fleste af de faste kirkebænke skal fjernes til fordel for løse stole. De nuværende stolestader er ganske enkelt umage-lige at sidde på med helt rette rygge og meget smalle sæder.

PRÆSTEVIKAR I SÆBY OG GERSHØJ KIRKERSognepræst Helene W. Rasmussen i Sæby og Gershøj er blevet frikøbt i 50 % af arbejdstiden frem til den 1. juni for at arbejde med at arran-gere Himmelske Dage, en kirkefesti-val, der foregår i København i Kristi Himmelfartsdagene fra den 5. til den 8. maj. Henriette Brix Worm Andersen er ansat i de 50 % af stillingen ved Sæby-Gershøj kirkerne i den periode. Henriette bor i nærheden af Lindenborg, og hun er en erfaren præst, der har været ansat ved forskellige kirker.

I KIRKE HYLLINGEVi holder sutter og salmer for dagplejere og også for fædre og mødre, der har lyst til at være med. Vi synger, danser, laver fagter, blæser bobler, hører historier og meget mere. I Kirke Hyllinge kirke mødes vi i to gange 5 uger. Vi er virkelig glade for den store opbakning og interesse, og derfor udbyder vi nu to hold.

DATO Hold 1: Den 2. marts, den 9. marts, den 30. marts, den 6. april og den 13. april kl. 10.00 –11.00. Hold 2: Den 20. april, den 27. april, den 11. maj, den 25. maj og den 1. juni kl. 10.00 – 11.00STED Kirke Hyllinge kirke

I SÆBYSutter & Salmer fortsætter i Sæby kirke for dagplejere og for dig der går hjemme med dit lille barn. Vi skal synge, danse, blæse bobler og høre historie.

DATO Torsdagene den 17. marts, 7. april, 21. april, 12. maj, 26. maj kl. 9.30STED Sæby kirke

I KIRKE SONNERUPOnsdag d. 10. februar starter et nyt hold med babysalmesang. Det er kirkens organist Morten Skjoldan Petersen, der står for holdet i sam-arbejde med Marianne Elisabeth Søeborg. Marianne Elisabeth har i kraft af sin skuespilleruddannelse en masse teateraktiviteter bag sig. Ud over dette har hun en solid erfaring med babysalmesang og børnesang/rytmik. Tilmelding til holdet, der løber over 8 gange, sker hos Morten på tlf. 2651 5262 eller email: msp@km.dk. Læs mere om babysalmesang i Kirke Sonnerup på troweb.dk.

DATO Første gang onsdag den 10. februar kl. 10.00STED Kirke Sonnerup kirke

SUTTER OG SALMER

VI SAVNER RYE KIRKE

I snart mange år har vi også brugt kirken til foredrags- og mødevirksomhed, og flytbare stole vil derfor i den grad være en fordel. Derudover mangler vi facili-teter. I årevis har vi til arrangementerne lavet kaffe i præstegården og så båret eller kørt den over til kirken. Vi vil derfor gerne have opført en lille bygning i til-slutning til kirken, på bagsiden mod nord. Bygningen skal rumme et mødelokale til undervisning og foredrag, samt handicaptoilet og et lille køkken. I øjeblikket foregår der forhandlinger med provstiet, stiftet, den kgl. bygnings inspektør og Nationalmuseet, om planerne kan virkeliggøres. Birgit Svendsen

Som I kan se på billedet er kirken en stor byggeplads, vi håber snart den atter bliver en levende kirke, hvor vi kan mødes både i sorg og glæde.

5

NYHEDER*

DRONNINGEN SKABER KUNSTVÆRK TIL SLOTS KIRKEN I WITTENBERGDronning Margrethe II har påtaget sig en ganske særlig opgave med at designe og sy et nyt tæppe, som skal hænge på forsiden af alteret i slotskirken i Wittenberg i Tyskland.

Tæppet vil blive afsløret den 31. oktober 2017. Dette er nemlig 500-års dagen for, at Luther slog sine

95 teser op på kirkedøren til slotskirken i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, som blev gennemført i Danmark i 1536. Det centrale motiv på Dronningens altertæppe er Luther-rosen, som Luther selv udformede. Det er Dronningen selv, der fører nålen, når tæppet bliver broderet i broderiteknikken petit point, som er helt små broderisting. Siden reformationstiden har der været tætte forbindelser mellem Wittenberg og Danmark, da en sognepræst fra Wittenberg, Johannes Bugenhagen, var på ophold i Danmark, og han var med til at gennemføre reformationen her i landet.

DER ER ALTID KAFFE PÅ KANDEN!Caféeftermiddage er hyggeligt og godt samvær i afslappede rammer for alle. Der bliver snakket, grinet, udvekslet historier og meninger, og hvis du har lyst kan du tage dit strikketøj eller andet håndarbejde med. Der er altid kaffe på kanden og lidt sødt til.

Du er velkommen til at være med, uanset hvor du bor. Det er muligt at benytte kirkebilen, den skal blot bestilles i god tid på 46 75 75 75.

DATO Hver torsdag kl. 14.00-17.00 STED Rødtjørnevej 21, Strandlund ved Sæby, hos Inger Delfs

NY GRAVER-MEDHJÆLPER I SÆBY OG GERSHØJBjarne Bak er ansat som graver-medhjælper ved Sæby-Gershøj kirkerne fra den 1. december 2015. Bjarne er allerede godt kendt med kirkegårdene både i Sæby og Gershøj, da han har været i praktik her i en længere periode. Bjarne har tidligere arbejdet som sælger og haft det meste af Skandinavien som sit arbejdsområde.

NY GRAVER-MEDHJÆLPER VED KIRKE SONNERUP KIRKEDen 1. februar ansatte Rye-Kirke Sonnerup menighedsråd Anne Mette Svendsen som ny gravermedhjælper ved kirken. Hun kommer derfor til at indgå i vores graverteam bestående af Henning Sørensen, Knud Pedersen og Ivan Klarskov Nielsen. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker velkommen til. Samtidig siger vi tak til Johnny Kristiansen for hans engagerede indsats som gravermedhjælper. Vi kommer til at savne ham.

GUDSTJENESTER OG HYGGEEFTERMIDDAGE I AMMERSHØJPARKENDer er gudstjeneste onsdag den 23. marts, onsdag den 13. april og onsdag den 11. maj. Alle gudstjenester er i Servicehuset, og de begynder kl. 10.30.

Der er hyggeeftermiddage torsdag den 10. marts, torsdag den 28. april og torsdag den 26. maj.

Hygge eftermiddagene foregår på skift i husene, og det er hver gang fra klokken 14 til klokken 15. Alle, der bor i området, er velkomne til at være med både til gudstjenester og hyggeeftermiddage.

6

*TEMA TEMA*

7

TEMA*

Johannes Værge var i mange år præst ved Københavns Domkirke og har efter sin pension-ering fordybet sig i flere teologiske emner bl.a. om livet efter døden. Han udgav således for

få år tilbage bogen ”Efter døden”. Det er en bog om det evige liv, hvori han gennemgår en lang række poeters, bibelforfatteres og teologers forestillinger om opstandelsen og livet efter døden, ligesom han gennemgår sin egen personlige forståelse baseret på sine studier af emnet og mange års erfaringer som sognepræst. I sin seneste bog, ”Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse” bygger han videre på tankerne fra den førstnævnte bog.

Vi har sat ham stævne i anledning af, at der i det sidste års tid har været stor offentlig fokus på netop forestillingerne om livet efter døden. Debatten om opstandelse og livet efter døden har stået på, siden sognepræst Per Ramsdal i juledagene 2014 afviste Jesu fysiske opstandelse og senest, da sognepræst Annette Berg i efteråret 2015 sagde, at hun tror på reinkarnation.

Q: Hvori består – i korte træk- forestillingerne om reinkarnation?Læren om reinkarnation bygger på, at et menneskeliv ikke er færdigt, når døden indtræder. Der er muligheder, som ikke blev virkeliggjort, der er lidelse og fortræd, som ikke blev udlignet.

En ny inkarnation - en jordisk genfødsel - har meget at rette op på, råde bod på, søge indhentet. Østens sprogbrug kalder den ”bundlinje”, som regnskabet over godt og ondt i vores liv udviser, for vores karma.

De østlige religioner er realistiske nok til at erkende, at det samlede resultat af regnskabet i almindelighed vil være negativt; genfødslen har derfor karakter af straf eller i det mindste korrektion, og det høje mål må være at få arbejdet sig ud af genfødslernes tvang, genfødslernes ”hjul”.

Q: Er det de samme tanker, der ligger til grund for de tanker om reinkarnation, som er fremherskende i vores vestlige samfund?Nej, i den vestlige, moderne reinkarnationstankegang er det snarere de forspildte muligheder, og det, man ikke fik lært, der skal rådes bod på i et nyt liv. Men også her bygger forestillingen altså på erfaringen af, at vores jordiske liv mangler at nå sit fulde mål, og den erfaring er jo ikke forkert. Baggrunden for reinkarnationslæren er i den forstand realistisk og respektabel. Men jeg vil gerne pege på, at der også er et andet muligt svar på denne erfaring.

I 1800-tallets Danmark var teologiprofessor og siden biskop Hans L. Martensen en stærkt dominerende skikkelse. I sin ”Christelige Dogmatik” peger han på

Den kristne tanke om opstandelse og evigt liv kan kort sammenfattes på den måde, at opstandelsen er den nyskabelse, hvor Gud gør det færdigt, som ikke nåede sit mål i det jordiske liv.

Sådan indleder tidligere sognepræst Johannes Værge vores samtale om livet efter døden, og han fortsætter:

Den kristne opstandelsestro er imidlertid kommet til at stå svagt hos danskerne, og mange finder en eller anden form for reinkarnationslære mere nærliggende. Man kan da også sagtens respektere baggrunden for den lære, uden at man af den grund vælger denne læres svar. I stedet bør man efter min mening satse på at genoplive sproget for den kristne opstandelsestro, som kirken og teologerne har forsømt at vedligeholde.

*TEMA TEMA*

8

9

det tomrum, der opstod, da Martin Luther afviste de middelalderlige skrækforestillinger om skærsilden.Luthers kritik var der gode grunde til, medgiver Martensen, men han beklager, at de uholdbare forestillinger ikke blev afløst af den erkendelse, at der må være tale om en mellemtilstand efter døden, en rensende og udviklende fase frem mod indgangen til opstandelseslivet hos Gud.

Baggrunden er, at intet menneske går ud af den jordiske tilværelse ”i en fuldkommen afsluttet og færdig tilstand”. Det er Martensens måde at udtrykke det, jeg kaldte den respektable erfaring bag reinkarnationslæren. Men her træder en mellemtilstand ind som et andet svar. Et kristent svar.

Q: Var der andre i samtiden, som havde de samme tanker?Ja, både B.S. Ingemann og H.C. Andersen var på linje med Martensen i denne sag. De var levende optaget af, hvad der måtte bevirkes af et forløb efter døden. Det fremgår eksempelvis af Ingemanns salme ”Den store mester kommer” og af en række af Andersens fortællinger. Som jeg har beskæftiget mig med i ”Efter døden” og senest i ”Guds skrøbelige arvinger”, har den sag, Martensen, Ingemann og Andersen tog op, klare tråde tilbage til den kristne oldkirke – og Det nye Testamente. Denne arv er imidlertid blevet dårligt vedligeholdt i teologien. Derved har reinkarnationslæren ikke fået det modspil, den kunne have fået.

Q: Hvordan er det gået til?Årsagen er, som det udfoldes nærmere i mine bøger, at der tidligt skete en juridisk præget fordrejning i den vestlige kristendoms hovedstrøm.

I den tidlige, græsksprogede oldkirke - i forlængelse af Det Nye Testamente - så man hele menneskelivet som en rejse frem mod den fuldendelse, som det, der strømmer fra Kristus, vil bevirke.

Denne rejse er ikke afsluttet med den fysiske død, men dommen forstås som et forløb efter døden, hvor en på samme tid afslørende og lægende magt er samlet i lyset fra Kristus.

Det sker med sigte på at kalde det gudsbillede, men-nesket er skabt i og til, frem, så mennesket i genoprettet skikkelse kan indgå i den evighed, hvor ”Gud er alt i alle”, som Paulus skriver. Et forløb, der indebærer forvandling - ”vi skal alle forvandles”, som der også står hos Paulus.

Hvor det lægende aspekt altså oprindelig var i forgrund-en, blev den latinske, vestlige kristendom domineret af en juridisk tænkemåde, der i udstrakt grad gjorde gudsforholdet til et retsforhold.

Skyld blev fortegnet for mennesket, synd og nåde blev dominerende begreber, og dommen fik en ændret betydning. Den glose i Det Nye Testamente, vi oversætter med dom, betyder afgørelse i bred forstand, og i den græske oldkirke blev dommen forstået på en måde, der ligger tæt på vores ord diagnose, altså en afklaring med henblik på helbredelse.

I Vesten, derimod, blev dommen forstået som en retssag. En punktuel afgørelse af menneskets situation over for Gud. I en retssag drejer det sig om, hvordan dommeren ser på den anklagede.

Det, man i den juridiske forståelse af dommen kan håbe på, er, at dommeren vil se med milde øjne. Det, der sker i dommen, sker altså i Gud. Hvad sker der med mennesket? Det hører vi ikke meget om i vores teologiske tradition. Et frikendt menneske kan jo gå fra retssalen med fortsat vrede og kredsen om sig selv. Og hvis der ikke sker en tilbundsgående fornyelse af mennesket i dommen, hvor saligt bliver opstandelseslivet så?

Q: Hvad er denne tænkemåde kommet til at betyde for forkyndelsen?Den mangelfulde beskæftigelse med disse spørgsmål i vores teologiske tradition har gjort den kristne forkyndelse af opstandelsen abstrakt, uden ordentligt sprog, og opstandelseslivet er derved til en vis grad blevet uattraktivt.

Q: Hvad kan der gøres?Vi må tilbage til apostlen Paulus, til hans ”vi skal alle forvandles” og den tidlige oldkirkes visionære forståelse af menneskelivet som en rejse mod fuldendelse i Guds rige, hvor dommen indgår som et helbredende forløb.

TEMA*

10

En forvandlende proces, hvor det, der er i strid med gudsbilledet i os, skaller af, og vi når den bestemmelse, Gud har lagt i os som skabt i hans billede.

I dansk tradition kan ikke mindst Grundtvig være til hjælp, når vi vil genfinde den oldkirkelige vision af mennesket i forhold til Gud. Grundtvig fik sit personlige gennembrud ved at finde tilbage til den græske oldkirke, bag om latiniseringen med dens juridiske fordrejning.

Q: I den aktuelle debat har spørgsmålet om gensynet efter døden spillet en rolle. Hvordan ser du på denne tanke?Det er afgørende at forstå, at evighedslivet er en virkelighed i andre dimensioner end den jordiske, på andre præmisser, derved en virkelighed, vi ikke kan beskrive på dækkende måde.Men i Jesu forkyndelse har vi billeder, der peger på grund læggende træk ved Guds rige. Det er billeder på fællesskab: bryllup, stort festmåltid. Karakteren af det fælles er karakteristisk - i kontrast til reinkarnationslærens fokus på individet. Og fællesskab indebærer nødvendig-vis en eller anden form for kommunikation - at vi kan nå hinanden.

Det er her, gensynet kommer ind i billedet, forstået som en kommunikation, som dog givetvis sker på andre frekvenser, om man så må sige, end i det jordiske.

Det er sædvanligt at tale om gensynet med vore kære. Men Jesu forkyndelse viser, at vi ikke skal regne med at kunne sortere vore ukære fra i det himmelske. Jesus gør klart op med vores trang til sortering af mennesker.

Q: Du mener altså, at der sker en tilbundsgående forvandling med os efter døden?Ja, en helbredelse, der får os til at se os selv og hinanden i Guds lys, ikke i vores eget, snævre. Så vi ikke ser det, der adskiller, men det fælles. Så det, der var Skaberens mening med hver af os og med vores fællesskab, bliver forløst.

En ”reaktivering” af det kristne opstandelseshåb forudsætter med andre ord en genopdagelse af den oprindelige vision af dommen som dén indgang til livet hos Gud, hvor trådene i vores liv samles, og det, vi nu ser stykkevist og delt, bliver et samlet billede - til anger og til glæde - og vi helbredes til at tage imod forløsning af gudsbilledet i os, så vores fællesskab når sit høje mål.I den vision er der allerede nu et forløsende lys over vores liv, en impuls til at lade det, vi ser i håbets billeder, begynde at virke i vores liv med hinanden.

*TEMA TEMA*

11

Q: Hvorfor bliver der holdt Himmelske Dage?Der bliver holdt Himmelske Dage for at lave en kirkelig festival med højt til loftet midt i byens rum. Det er en måde at fejre mangfoldigheden på og byde alle nysgerrige sjæle indenfor – eller rettere udenfor. Det bliver første gang, vi holder denne festival i København, og hvor vi gør brug af gader og pladser, af kirker og cafeer. Her vil der være samtaler, koncerter, guds-tjenester, debatter og meget andet. Der er noget for enhver smag og interesse.  Q: Hvad går Himmelske Dage ud på?Himmelske Dage er kirke i al sin mangfoldighed. Det er en festival for alle. Man behøver ikke være fast kirkegænger for at synes, at emner som tro og eksistens, kultur og samfundsliv er spændende. Her vil der være plads til åbne og indgående samtaler, spændende debatter, musik og gudstjenester. Det er kirke med stort K: Folkekirken, Den katolske Kirke, frikirkerne og et væld af kirkelige organisationer står for programmet.  Q: Hvordan og hvornår opstod ideen til at holde Himmelske Dage?Vi har holdt Danske Kirkedage hvert tredje år i snart 50 år. Det er en kirkelig festival, der hver gang afholdes et nyt sted. Det er første gang, vi holder den i København – og nu under navnet Himmelske Dage. Vi er kommet ud i det åbne rum. Hvor vi tidligere har været samlet i

Mads Christoffersen er uddannet teolog og er Generalsekretær i Danske Kirkers Råd – Danmarks nationale kirkeråd med 15 kirkesamfund – heriblandt Folkekirken – og 45 kirkelige organisationer. Læs mere på www.danskekirkersraad.dk

Himmelske Dage Kirkelig festival i København 5.-8. maj 2016. Alle er velkomne. Gratis adgang. Læs mere på www.himmelskedage.dk

Det bliver helt sikkert storslået for alle, hvad enten man kommer fra København, Kirke Hyllinge eller Kruså. I Kristi Himmelfartsdagene, fra torsdag den 5. maj til søndag den 8. maj, bliver der holdt Himmelske Dage, en kirkefestival i København. Det er Danske Kirkers Råd, der står bag festivalen, og magasinet TRO har sat generalsekretær for rådet, Mads Christoffersen, stævne for et interview om, hvad Himmelske Dage går ud på.

Af Helene W. Rasmussen.

kongrescentre, holdes den denne gang rundt omkring i byen. Med navnet Himmelske Dage viser man, at der er højt til loftet og plads til alle. Himmelske Dage er en del af Danske Kirkedage. Det er kirkelig mangfoldighed og fælleskab på trods og på tværs af forskelle. Så det er på én gang nyt og helt i tråd med, hvad Danske Kirkedage har været tidligere. Her vil man møde både gamle bekendte og et hav af nye ansigter.

Q: Hvem står bag som arrangører af Himmelske Dage?Formelt står Danske Kirkers Råd bag Himmelske Dage. Vi er en paraplyorganisation for 15 kirkesamfund og 45 kirkelige organisationer. Vi har et godt samarbejde med Københavns Stift om Himmelske Dage, og med støtte fra det københavnske kirkeliv bliver Himmelske Dage den største udgave af Danske Kirkedage nogensinde. Konkret er det et lille sekretariat og en masse engagerede mennesker, der lægger alle kræfter i at udvikle Himmelske Dage til at blive – ja – en ’himmelsk’ oplevelse for Gud og hver mand, der kommer til København i Kristi Himmelfartsdagene.  Q: Hvad glæder du dig selv allermest til at opleve ved Himmelske Dage i København?Jeg glæder mig til at opleve mangfoldigheden, at møde nye og velkendte mennesker, at deltage i mange meget forskellige gudstjenesteformer, at høre debatter og dybdegående samtaler, at høre stemmer ude fra verden og høre en masse god musik. Det blev vist til lidt mere end en enkelt ting. Men sådan bliver det med Himmelske Dage. Deltagerne får rigeligt at se til og være med i. Det bliver helt sikkert storslået for alle, hvad enten man kommer fra København, Kirke Hyllinge eller Kruså.

HIMMELSKE DAGE er kirke i al sin mangfoldighed

TEMA*

12

Søndag den 13. marts afholder Folkekirkens Nødhjælp sin store Sogneindsamling. I den anledning har TRO magasinet talt med Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen om hvad pengene går til.

Q: Kan du fortælle om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder, så man kan være sikker på, at ens bidrag kommer de rette steder hen?Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem partnere. Vi har kontorer i de lande, hvor midlerne fra Sogneindsamlingen bliver brugt. Vi arbejder i landsbyer sammen med lokale partnere, der ved noget om landbrug, og som kender de lokale behov. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at opbygge lokale organisationer, som har viden om finans og økonomi, om hvordan man bruger donormidler, og hvordan man undgår korruption, så de får en robust og ikke-korrupt organisation. Der er nogen steder, hvor vi er permanent i en længere periode og nogen steder, hvor vi bare kommer på besøg. Det gode ved, at vi arbejder med at skabe robuste organisationer, er, at vi på den måde får opbygget en kapacitet i et lokalområde, som også fungerer, når vi ikke længere er der. Det er vigtigt, at vores partnere hænger sammen med deres lokale bagland, på samme måde som det er vigtigt, at Folkekirkens Nødhjælp har et folkeligt og

kirkeligt bagland i Danmark. Det er det, der giver vores arbejde legitimitet. Uden opbakning fra det folkelige og kirkelige bagland har vi ikke noget mandat, ligesom der ikke er en opgave at løse for Folkekirkens Nødhjælp, hvis ikke der efterspørges hjælp ude i verden. Folkekirkens Nødhjælp er bindeleddet mellem frivillige i Danmark, der yder deres hjælp, og mennesker ude i verden, der er i nød. Og det er nødvendigt, at de lokale partnere, Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med, forstår de lokalsamfund, de arbejder i. Lokalsamfundet skal ønske at samarbejde med dem, og de skal opleve, at samarbejdspartneren taler deres sag. Gør de ikke det, er det de forkerte partnere.

Q: Sogneindsamlingen i år går til verdens fattigste kvinder – hvorfor er det formålet med indsamlingen?Når vi arbejder med kvinder, arbejder vi også med mænd, men vi har valgt at sætte særligt fokus på verdens fattigste kvinder, fordi de er de fattigste i hierarkiet, de har mindst indflydelse, og de har ansvar for børnene og deres skolegang. Skal vi flytte noget, skal kvinderne involveres i hverdagen, i familien og i landsbyrådet, og de skal have indtjeningen fra det arbejde, de udfører i marken. Vi ser, at når kvinder har en indtægt, kommer børnene hyppigere i skole, end når det er mændene, der har indtægten. Hvordan kvinderne har det, har en direkte afsmittende effekt på, hvordan børnene har det.

Sidste år hjalp Folkekirkens Nødhjælp 5 millioner mennesker, bl.a. takket være midler fra Sogneindsamlingen. Det er lige så mange som hele Danmarks befolkning.

MANGE BÆKKE SMÅ, GØR EN STOR Å

Af Helene W. Rasmussen

*INDSAMLING INDSAMLING*

Foto

: © F

ike

rte

Ab

eb

e

13

Overordnet ser vi på, hvad der er vigtigt for familien, ikke hvad der specifikt er bedst for enten manden eller kvinden. Vi ønsker at udnytte det potentiale, der er i kvinders bidrag til familien og til økonomien. Det skal ses i sammenhæng med kirkens budskab om, at alle er skabt i Guds billede, og at alle kan bidrage. Når man gør ting sammen, får man meget mere ud af sin indsats.

Q: Gør det nogen forskel, at vi i Danmark holder Sogneindsamling – kan det mærkes derude i verden?Det kan det selvfølgelig. Når jeg besøger projekter, kan jeg se, at det flytter noget for den enkelte person, for en familie, en landsby, et distrikt og nogen gange et helt land. Ser vi på hele verden, er der mange, der lider, og man kan godt miste pusten, men ser man på den enkelte, der får hjælp, gør det en kæmpe forskel. Folkekirkens Nødhjælp har fisken som symbol. Det er taget fra Bibelen fra fortællingen om, hvordan mange mennesker blev mætte af 5 fisk og 2 brød. Den tolker vi på den måde, at også med ganske lidt kan vi give føde til mange mennesker, og selvom vi ikke tror, vi har noget særligt, så viser det sig, at hvis vi deler det lidt vi har, får det stor betydning. Når hver enkelt lægger sin del ind i fællesskabet, giver det alt andet lige mere til alle. Når man giver et bidrag til Sogneindsamlingen, løfter man ikke et lands bruttonationalprodukt, men man er med til at løfte mange menneskers liv. Sidste år hjalp Folkekirkens Nødhjælp 5 millioner mennesker, bl.a. takket være midler fra Sogneindsamlingen. Det er lige så mange som hele Danmarks befolkning. Når hver en krone, der kommer ind, ryger i den samme pulje, får det stor betydning. Det er princippet om ”mange bække små, gør en stor å”.

Q: Hvilke konkrete projekter er man med til at støtte med sit bidrag til Sogneindsamlingen?Vi arbejder i landdistrikter med landbrugsudvikling. Det gælder om at gøre det bedre. Klimaforandringerne betyder, at nogen steder kæmper man med tørke, og andre steder plages man af oversvømmelser. Vi medvirker til at udvikle korn og planter, der er

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPFolkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Arbejdet foregår ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers ligeværd. Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning. Læs mere på www.noedhjaelp.dk Birgitte Qvist-Sørensen er uddannet teolog og har taget en master i ledelse fra CBS. Hun har været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp siden 1. december 2014.

MELD DIG SOM INDSAMLER NU!

Meld dig som indsamler til Sogne-indsamlingen søndag den 13. marts og

brug et par timer, hvor du både får frisk luft og hjælper mennesker i nød. Tilmeld dig til indsamlingsleder Helene W. Rasmussen på

hra@km.dk eller tlf. 46 40 41 61 / 27 13 98 93.

Dagen sluttes af med kaffe, the, soda vand og dejlige kager i Sæby kirke, og hver indsamler tæller sit

indsamlede beløb op.

INDSAMLING*

modstandsdygtige overfor tørke, og vi arbejder for at imødegå oversvømmelser og følgerne af dem. Midlerne fra årets Sogneindsamling vil blive brugt på udvikling af landbrug med fokus på kvinder. Vi arbejder dels for, at de skal få indtægterne fra deres eget arbejde og dels for, at de skal have retten til den jord, de dyrker. Hvis en mand dør, er det hans bror, der arver jorden, og det betyder, at kvinden mister en indtægtskilde og –mulighed. Vi registrerer jorden, så kvinder kan overtage den, hvis manden dør, og hvor manden allerede er død, arbejder vi for, at i hvert fald en del af indtjeningen fra jorden skal gå til kvinden. Det handler ikke kun om ”fra jord til mund”, men også om at have adgang til jord. Derudover går midlerne fra Sogneindsamlingen til indsatsen for kvinders adgang til landsbyråd og kommuneråd og til at mobilisere dem til både at stille op og at afgive deres stemme, når der er valg. Konkret arbejder vi i Malawi, Uganda, Etiopien, Nepal og Myanmar.

Foto

: © R

une

Lun

dø

ph

oto

gra

ph

y

RIKKE LARSENS

PÅSKEPYNT

*PÅSKE

Rikke Larsen er i lokalsamfundet

kendt som kvinden bag Honning & Flora indretningsbutikken

Honning & Flora i Kirke Hyllinge og tidligere igen bag

den hyggelige blomster- og boligbutik i

gartnerboligen ved Egholm Slot.

I dag kender mange Rikke Larsen og hendes mor

fra de populære Loppe De Luxe

udsendelser på TV2 eller fra hendes

mange bogudgivelser om

stil og indretning.

I dette nummer af TRO magasinet har vi

bedt Rikke om at inspiration til

kreativ påskepynt.

Nyd hendes gode ideer.

14

PÅSKELAM

Det hører til påskens traditioner, at man spiser lam. Lammet er symbol på liv, det spirende, spæde, kåde liv, der vælder frem i naturen netop ved påsketid og fortæller os, at vinteren er omme, at det, der lignede noget, der var livløst og dødt, alligevel har liv i sig. Lammet har hørt til påskens traditioner, lige siden Moses førte jøderne ud af Egypten, væk fra slaveriet under de egyptiske konger.

Lige siden har jøderne spist lam til påske for at mindes befrielsen fra slaveriet i Egypten. Også på Jesu tid fejrede man påske, men fra det år Jesus blev korsfæstet, har både påsken og lammet fået en ny betydning. Siden Jesu korsfæstelse har man set påskelammet som symbol på ham og på, at han ofrede sig for menneskers skyld. Det er en anden form for befrielse end den, jøderne oplevede i Egypten. Man kan sige, at med Jesu offer for menneskers skyld, slipper mennesker ud af den skyld, de kommer til at stå i, når de gør noget, der er synd, dvs. gør det onde, det egoistiske, kortsigtede og ødelæggende.

15

16

PÅSKE*

PÅSKEÆGTil påske dekorerer vi æg, og det har man gjort i Dan-mark i hvert fald helt tilbage til 1600-tallet. Det ved vi, fordi Leonora Christine, Christian d. 4’s datter, som sad fanget i Blåtårn, selv har fortalt om, at hun i påsken 1677 gav et farvet æg bort, som hun havde ridset blomster på.

I det ydre forekommer et æg måske livløst, og det ser temmelig beskedent ud. Men inde i ægget kan et nyt liv være ved at blive til, og en dag kan skallen krakele-re, og en lille, forpjusket kylling trimler ud. I bondesam-fundet var ægget en luksusvare, og det var ikke noget jævne folk spiste til hverdag. Det var en forholdsvis kostbar vare, som man fik ved særlige lejligheder, og æg blev brugt som gaver ved påsketid til karlene og pigerne. Også præsten fik æg som gaver af menighe-den til påske, og der opstod talemåder, som at ”det er godt at være præst i påsken”, og at man ”kunne kende præstebørn på, at de er gule om munden” – efter alle de æg, de havde spist.

PÅSKEHAREPåskeharer er blevet lige så almindelig påskepynt som påskeæg, påskekylling og påskelam, men den hører oprindeligt ikke hjemme i Danmark. Den er kommet hertil fra Tyskland og England. I Sønderjylland er det skik, at børnene påskemorgen går ud i haven og leder efter æggene, som påskeharen har lagt. Ligesom høns holder haren af at lægge æggene et lunt, blødt og lidt skjult sted. Så hvis man gerne vil have påskeharen til at komme, kan man lave påskereder af tørt græs, mos eller lignende.

17

PÅSKE*

PÅSKEBRUNCHI KIRKE HYLLINGEKirke og god mad – det hører sig til i påsken, og derfor inviterer vi alle til påskeandagt og påskebrunch. På den måde kan vi alle tage ordentligt hul på påskeugen med en god tradition og god mad og masser af påskesang! Denne gang i selve påskeugen.

DATO Onsdag den 23. marts kl. 9.00STED Kirke Hyllinge kirke og Kirke Hyllinge præstegård

SKÆRTORSDAG I KIRKE HYLLINGEKom og vær med til meditation over teksterne til skærtorsdag. Vi skal holde nadver sammen, og vi skal lytte til meditativ musik.

DATO Torsdag den 24. marts kl. 10.00 STED Kirke Hyllinge kirke

LANGFREDAG I LYNDBYVi holder en liturgisk gudstjeneste med masser af musik og læsninger. En anderledes gudstjeneste – kun denne ene gang om året.

DATO Fredag den 25. marts kl. 10.00STED Lyndby kirke

2. PÅSKEDAG I KIRKE HYLLINGEVi inviterer alle til at komme til familie – og konfir mand-gudstjeneste. Mød årets konfirmander fra Kirke Hyllinge, Lyndby, Sæby og Gershøj og se, hvordan de er med til gudstjenesten.

DATO Mandag den 28. marts kl. 10.00STED Kirke Hyllinge kirke

18

*PÅSKE

PALMESØNDAG I KIRKE SONNERUPPalmesøndag vil som traditionen byder igen i år være en rigtig familiegudstjeneste, og denne gang kan man glæde sig til, at Børne- og Ungdomskoret på smukkeste vis vil genskabe Jesus’ berømte indtog i Jerusalem på Palmesøndag. Musikken står Rye og Sonnerups Børne- og Ungdomskor, Motetkoret samt Klavertrioen for.

DATO Søndag d. 20. marts kl. 11.00STED Kirke Sonnerup kirke

SKÆRTORSDAG I KIRKE SONNERUPEfter en stemningsfuld gudstjeneste er menighedsrådet vært ved et let traktement

DATO Skærtorsdag den 24. marts kl. 16.00STED Kirke Sonnerup kirke

LANGFREDAG I RYE, KIRKE SONNERUP, KIRKE SAABY OG KISSERUP Langfredag er der ikke gudstjeneste i Kirke Sonnerup, Kirke Saaby og Kisserup kirker.

I stedet kommer kirkerne rundt i sognene på ladet af en lastbil lastet med 2 præster og Simons band med musikerne Daniel Som Hansen, Thomas Cortes, Simon Hinz og sangerinden Maj Kjeldsgaard.

Minigudstjenester langfredag på 15 minutter ved Poul Joachim Stender og Birgit Svendsen.

DATO Langfredag den 25. martsSTEDERKl. 10.30: Parkeringspladsen ved Rye kirkeKl. 11.00: Ejby ved parkeringspladsen ved NettoKl. 11.30: Plænen overfor købmanden i Kirke SonnerupKl. 12.00: Gadekæret i Vester SåbyKl.12.30 : Gadekæret i Kirke SåbyKl.13.00: Busholdepladsen i Kisserup

PÅSKEDAG I KIRKE SONNERUPTrompetisten Anne Lind vil igen i år være med til at gøre Påskedag særlig festlig med sit smukke spil. Anne er uddannet ved Det jyske Musikkonservatorium, og man har ofte kunnet opleve hende som freelance musiker i bl.a. DR’s symfoniorkester. Rye & Sonnerups Motetkor vil også i år synge en påskemotet samt sørge for, at salmesangen får et ekstra løft denne dag.

DATO Søndag d. 27. marts kl. 11.00STED Kirke Sonnerup kirke

2. PÅSKEDAG I KIRKE SONNERUP2. påskedag holder vi musikgudstjeneste i Kirke Sonnerup kirke. Det er det nye ensemble Klavertrioen der står for musikken. Klavertrioen består af Lars Lyngberg-Larsen, violin, Sebastian Baunsgaard, cello og Morten Skjoldan Petersen, klaver og orgel. Trioen vil spille et afvekslende program, der spreder sig over såvel fine klassiske stykker for klavertrio, musicaltoner og såmænd også en vaskeægte tango!

DATO Mandag d. 28. marts kl. 11.00STED Kirke Sonnerup kirke

PÅSKE*

PALMESØNDAG I SÆBYFamiliekoret synger nye salmer, skrevet af salmedigter og sognepræst Carina Wøhlk og med melodier af organist Hans Ole Thers, til gudstjenesten Palmesøndag i Sæby.

DATO Palmesøndag den 20. marts kl. 14.00STED Sæby kirke

SKÆRTORSDAG I GERSHØJDet rytmiske kor, Trollekoret, medvirker med stemningsfuld og livsbekræftende sang til gudstjenesten Skærtorsdag i Gershøj.

DATO Skærtorsdag den 24. marts kl. 10.30STED Gershøj kirke

LANGFREDAG I SÆBYLangfredag er præget af mørke og smerte, -dagen, hvor Jesus blev korsfæstet. Salmer og Bibelstykker vil sammen give gudstjenesten en meditativ karakter.

DATO Langfredag den 25. marts kl. 10.30STED Sæby kirke

PÅSKEDAG I SÆBYPåskedag er livets og lysets dag, -dagen, hvor Jesus stod op fra døde. Ved gudstjenesten medvirker Sarah Elgeti på fløjte.

DATO Påskedag den 27. marts kl. 10.30STED Sæby kirke

19

20

VI MØDES ONSDAG DEN 16. MARTS KL.19.30, HVOR VI LÆSER DEN AMERIKANSKE FORFATTER JOHN WILLIAMS ROMAN ” STONER”.

Sensationer kan forekomme med næsten et halvt århundredes forsinkelse! Det er ”Stoner” et fornemt eksempel på. Den udkom

første gang i 1965 uden at mange opdagede det, men efter genudgivelsen i 2014 er den blevet solgt i hundredetusindvis af eksemplarer fortrinsvis i Europa.

John William's roman er historien om en mand og hans liv. Rammen for hans tilværelse foldes ud i romanens første ord, hvor det åbenbares, at William Stoner i 1910 som 19-årig begyndte på universitetet i Missouri, hvorfra han otte år senere tog sin magisterkonferens. Derefter blev han ansat samme sted, hvor han underviste til sin død i 1956. Han gifter sig med den forkerte kvinde, som også ødelægger hans forhold til deres datter. Hans ærkerival på universitetet saboterer hans karriereplaner og forholdet til hans elskerinde. Men Stoner arbejder ufortrødent videre lige til det sidste.

Det er den danske forfatter Jens Christian Grøndahl, der har oversat romanen, som han kalder for ”en øde ø af god litteratur midt i al larmen”.

John Edward Williams (1922 -1994) blev født i Texas og blev kendt som både forfatter og professor i engelsk litteratur ved universitetet i Missouri. I 1948 udgav han sin debutroman ”Nothing but the Night” og den blev fulgt op af digtsamlingen ”The Broken Landscape” året efter. Mest populær blev han dog for sine senere romaner ”Stoner” og ”Butcher’s Crossing” (fra 1960/2015).

NÆSTE GANG VI MØDES ER DEN 13. APRIL KL.19.30, HVOR VI LÆSER: ULLA-LENA LUNDBERGS ROMAN ”IS” FRA 2013 OVERSAT TIL DANSK AF AGNETE DORPH STJERNFELT

Romanen foregår lige efter anden verdenskrig på Ålandsøerne mellem Sverige og Finland. Vi bliver indviet i,

hvordan det lille skærgårdssamfund, Örarna, modtager sin nye, unge præst med kone og barn. Ikke alene præsten, Petter Kummel, hans kone, Mona og datteren Sanna følger vi i deres arbejdsomme hverdag med at slå rod og virke i det lille samfund. Men vi følger også mange af ø-samfundets centrale personer og deres modtagelse af den lille familie. En kollektiv-roman, så at sige! Ulla-Lena Lundberg beskriver naturen, sneen og kulden, som var man der selv, ligesom hun skildrer de spændinger, der opstår ægtefolk og familiemedlemmer imellem. Vi læsere følger dem hele vejen, også når det bliver allersværest, og skærgårdssamfundet må tage afsked med deres præstefamilie.

Ulla-Lena Lundberg blev født i 1947 på Åland (Ålands -øerne). Hendes hovedværker er ”Ålands-trilogien” fra 1989-1995 og essaysamlingen ”Sibirien. Et selv-portræt med vinger” fra 1995, der beretter om rejser, fugle, kærlighed og tab. I 2012 udgav hun ”IS”, der konkurrerede med Kim Leine om Nordisk Råds Litteraturpris i 2013, som endte med at vinde prisen for ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Lundberg modtog til gengæld Finlands fineste romanpris Finlandia-prisen for romanen ”IS”.

Sæsonens sidste læsekredsaften er den 11. maj kl. 19.00 hvor vi ser en god film og spiser smørrebrød.

Birgit Svendsen og Aase Rabjerg.

JEG BØGERLÆSEKREDSEN I RYE PRÆSTEGÅRD BYDER VELKOMMEN TIL ALLE OGSÅ NYE DELTAGERE.

Hvad bestilling og anskaffelse af bøgerne angår, stiller Kirke Hyllinge bibliotek en fin service til rådighed. Den enkelte deltager kan afhente og aflevere sit eget eksemplar på biblioteket ca. en måned før læsekredsaftenen.

DATO 16. marts kl.19.30 STED Rye Præstegård

DATO 13. april.19.30 STED Rye Præstegård

DATO 11. maj kl.19.00 STED Rye Præstegård

*ARRANGEMENTER GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER*

21

KVALITETSTID SAMMEN MED DINE BØRNVær med til Børnekirke, et godt og meningsfuldt fællesskab for børn og deres familier.Børnekirke er samvær om Bibelens gode og spænd-ende historier, sange, aktiviteter og mad en gang om måneden hen over vinteren. Børnekirke er tilrettelagt for børn i alderen fra 3 til 10 år, men både yngre og ældre søskende er velkomne til at være med. Vi spiser et måltid mad sammen hver gang, der er Børnekirke. Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Af hensyn til bestilling af maden er tilmelding nødvendig til Helene på hra@km.dk eller 46 40 41 61. Til Børnekirke holder vi hvert år en havefest, hvor vi steger pølser og bager snobrød over bål, og der er tid til leg og hygge. Det foregår i haven ved præstegården i Sæby.

DATO: Torsdagene den 10. marts og 7. april, havefest torsdag den 26. majSTED: Sæby kirke og Sæby præstegårdshave

FRA FØTEX TIL FOLKETINGETEN AFTEN MED ÖSLEM CEKIC

Öslem Cekic blev født i 1976 i en lille tyrkisk landsby uden for Ankara af forældre med kurdisk baggrund.

Hun vil denne aften berette om sin tidlige barndom i Tyrkiet, og om de vanskeligheder hun har mødt gennem sin opvækst i Danmark; en opvækst som også har vakt hendes fighterånd. Hun fortæller endvidere om, hvordan det er som helt ung at blive gift i et arrangeret ægteskab og om hvor meget mod, det kræver at bryde ud af ægteskabet og begynde en tilværelse som enlig mor.

Özlem Cekic var fra 2007 til 2014 medlem af Folketinget som social- og psykiatriordfører for SF. Inden hun ind ledte sin politiske karriere, arbejdede hun som psykiatrisk sygeplejerske med nogle af Danmarks mest udsatte grupper og var aktiv i fagbevægelsen i Dansk Sygeplejeråd. Udover sit politiske arbejde har Özlem Cekic været en aktiv debattør og foredragsholder, samt initiativtager til en lang række frivillige sociale projekter.Alle er hjertelig velkomne til foredraget og der er gratis adgang.

DATO: Onsdag den 9. marts kl. 19.30STED: Kirke Sonnerup kirke

AD HOC KOR – NU MED KONFIRMANDER

Vi fortsætter vores hyggelige tradition med Ad Hoc kor. Det har stille og roligt vist sig at være en rigtig god ide at mødes en time før udvalgte gudstjenester og varme stemmerne op sammen. Det er hyggeligt og sjovt og en god måde at være sammen på. Koret ledes af vores kirkesanger Miriam Jul Rasmussen og vores organist Dan Hemmer.I denne sæson har vi valgt at lægge Ad Hoc koret i forbindelse med den søndag, hvor der samles ind til Folkekirkens Nødhjælp. Alle er velkomne til at være med, og årets konfirmander er særligt indbudte.Derudover mødes vi også i maj.

DATO: Søndag den 13. marts kl. 10.00-11.00 og søndag den 1. maj kl. 10.00-11.00STED: Kirke Hyllinge kirke og Lyndby kirke

GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER*Fo

to: ©

Le

s Ka

ne

r

Foto

: © H

oria

Va

rlain

22

I 2017 markeres 500-året for Martin Luthers opslag af 95 teser på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teserne var en åben protest mod misbrug i kirken. Her-efter tog begivenheder og forandringer fart. Og hvad derefter skete, kalder vi i dag for ”reformationen”.

Reformationen handlede om en anderledes måde at tro på og om et nyt syn på kirke og samfund. Men fordi religion gennemsyrede hele 1500-tallets forestillings-verden, spillede ændringerne i tro og kirke sammen med andre forhold og fik vidtrækkende konsekvenser: For stats dannelse og politik, for sociale forhold og samfunds-tænkning, for opfattelsen af individet, for opdragelse og uddannelse, for forholdet mellem mænd og kvinder og for brugen af billeder og musik. Refor ma tionen har derfor sat sig mange spor helt frem til i dag, selvfølgelig mest i den protestantiske, men også i den katolske kirke.

Reformationsjubilæet i 2017 vil skabe forståelse for Reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed.

Vi vil derfor gerne invitere til en introducerende studiekreds om Matin Luther – manden bag reformationen. Vi vil de første to aftener gennemgå, hvem Martin Luther var, og hvad det var, han ville.

Derefter holder vi en gudstjeneste med en liturgi, der ligner den, man brugte på Luthers tid, og vi skal synge nogle af Luthers salmer.

Hele forløbet rundes af med en aften med Martin Schwarz Lausten, der er ekspert i Martin Luther og reformationen.

STUDIEKREDS: DATO Torsdag den 10. marts og torsdag den 17. marts kl. 19.30 – 21.00STED Kirke Hyllinge præstegård

LUTHERGUDSTJENESTE:DATO Onsdag den 6. april kl. 21.00STED Kirke Hyllinge kirke

TRE AFTENER OG TO

GUDSTJENESTER OM

MARTIN LUTHER

*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER*

REFORMATIONEN kommer til Kirke Hyllinge

Foto

: © S

MK

ph

oto

/Sko

u-H

an

sen

/Buc

ca

rella

23

GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER*

LUTHERGUDSTJENESTEI anledning af Luther-jubilæumsåret vil kirkesanger Miriam Jul Rasmussen synge udvalgte salmer sammen med Martin Legéne Group. Martin Legéne er organist i Kildevældskirken og derudover medvirker Carsten Landors på trommer og Dan Rasmussen på bas. Vi skal denne aften opleve de kendte salmer på en ny måde.

Vi slutter aftenen af med at spise varme hveder med smør i våbenhuset.

DATO: Torsdag den 21. april kl. 20.00STED: Kirke Hyllinge kirke

FOREDRAG VED MARTIN SCHWARZ LAUSTENNæste år er det 500 år siden, at Luther slog de berømte sætninger op på slotskirkens dør i Wittenberg. Det endte med, at den katolske kirke blev sprængt, protestanterne skabte egne kirke, de verdslige samfund ændredes, også i Danmark. Hvad gik Luthers reformation egentlig ud på? Hvorfor blev modsætningen mellem ham og pavekirken så voldsom, at den udstødte ham? Det belyses i fore draget, hvor der også berettes om følgerne for kirken, for undervisningsvæsen, for socialforsorg og politik.

DATO: Onsdag den 13. april 19.30 – 21.00 STED: Kirke Hyllinge præstegård

www.troweb.org

24

*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER

UNGDOMSNATKIRKEVi holder ungdomsgudstjeneste for årets konfirmander og andre, der har lyst til at være med – man behøver ikke at være ung for at deltage.Gudstjenesten præges af rytmisk musik, engelske sangtekster og lovsang.Sangene bliver denne aften akkompagneret af Christian Kronborg på guitar, Dan Rasmussen på bas og Jimmi Koldenborg på trommer.

DATO: Fredag den 15. april kl. 20.00 STED: Kirke Hyllinge kirke

BIRTHE RØNN HORNBECH, H.C. ANDERSEN &DE SORTE PRÆSTER

Dagens prædikant er den tidligere minister for flygt-ninge, indvandrere og integration og kirkeminister, tidligere vicepolitimester hos Rigspolitichefen, samt samfundsdebattør og forfatter Birthe Rønn Hornbech.

Efter gudstjenesten holder vi en kort pause, hvor vi spiser en sandwich og efterfølgende taler Birthe Rønn Hornbech om H.C. Andersen og de sorte præster.

I 2014 udkom hendes bog om H.C. Andersens eventyr, der ikke ligner nogen af de mange andre bøger om emnet. Hendes fremgangsmåde kan bedst beskrives som det, der i musikken hedder kontrapunkt. Melodistemmen er et referat af et halvt hundrede af de eventyr, hun holder mest af. Denne stemme afbrydes så regelmæssigt af tre andre melodier, Andersens levned, Birthes barndom og Rønn Hornbechs voksenliv, hvor hun har gjort mange af de samme skuffende erfaringer om medmenneskene som dem, eventyrene rummer.

DATO: 10. april kl. 11.00STED: Kirke Sonnerup kirke

GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER*

FESTLIG FORÅRSSANGDet bliver en sangaften for hele familien, der finder sted i Kirke Sonnerup kirke denne tidlige forårsaften, og vi tør godt love, at det bliver med sang for alle pengene. Aftenen indledes med, at børne- og ungdomskoret fra Rye og Kirke Sonnerup synger nogle af de sange, de har sunget i løbet af året. Herefter er det Motetkorets tur til at give en smagsprøve på deres repertoire.

Efter denne lille korafdeling kommer der kaffe og hjemmebagt kage på bordene. Og så vil der ellers være fællessang fra højskolesangbogen. Der vil frit kunne vælges sange, men mon ikke, at nogle af vore herlige forårs- og sommersange vil være i blandt. Velkommen til festlig forårssang i Kirke Sonnerup.

DATO: Torsdag d. 14. april kl. 19.00STED: Kirke Sonnerup kirke

Foto

: © S

tee

n B

rog

aa

rd

Foto

: © D

en

ise M

att

ox

25

JUTLANDIA SAXOPHONE QUARTET LIVEMusikgudstjenesten på Kristi Himmelfarts aften er gået hen og blevet en tradition i Kirke Sonnerup kirke. I år er det lykkedes at få en af landets mest efterspurgte kvartetter til at komme til Kirke Sonnerup. Der er tale om noget så usædvanligt som en saxofonkvartet.

Jutlandia Saxophone Quartet er en jysk kvartet, der blev etableret i 1996. I årene der fulgte, udviklede Jutlandia Saxophone Quartet sig hurtigt til et af de mest aktive ensembler i det danske musikliv – men også med en stor turnévirksomhed, navnlig i Skandinavien men også i Tyskland, England, Holland og Japan. De fire musikere, der alle er konservatorieuddannede og har en lang musikerkarriere bag sig, spiller på fire forskellige saxofoner: Henriette Jensen, sopransaxofonKasper Hemmer Pihl, altsaxofonMichael H. Lund, tenorsaxofonFlorián Navarro, barytonsaxofon Ved musikgudstjenesten i Kirke Sonnerup kan man glæde sig til at høre et meget bredt og varieret repertoire, der strækker sig fra saxofonkvartettens originalrepertoire over helt nye værker, ofte skrevet til kvartetten, og bearbejdelser af kendte klassiske værker. Og man vil kunne glæde sig over den helt særlige klang, der opstår når de fire saxofoner spiller sammen.

DATO: Torsdag den 5. maj kl. 19.30STED: Kirke Sonnerup kirke

500 ÅRS JUBILÆUMSAFTEN I RYE PRÆSTEGÅRDI 1516 kom den ældste af vore to klokker i Rye kirkes tårn på plads.

Det synes vi er værd at fejre, og derfor har vi inviteret organist og klokkenist Erik Kure til at komme og fortælle om både denne klokke og den yngre fra 1688.

Ved hjælp af billeder, tekst og lyd vil Erik Kure berette om såvel klokkestøberen som lokale, nationale og internationale forhold i kirken og det omgivende samfund i årene omkring 1516.

Der fortælles om Reformationens rolle i forhold til klok-kerne, om klokker, der omstøbtes til kanoner, og så vises der inskriptioner og billeder, hvor vi også på en frekvensanalyse skal se, hvordan klokken lyder, mens vi lytter. 

Erik Kure er organist og klokkenist ved Sct. Nicolai Kirke i Vejle og har desuden været lærer på Løgumkloster Kirkemusikskoles klokkenistafdeling samt Kirkeministeriets Klokkekonsulent fra 1999-2010.

DATO: Den 27. april kl.19.30STED: Rye Præstegård  

GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER*

Foto

: © N

iko

laj L

und

201

4

26

BRAMSNÆSKORET FEJRER SIT 40 ÅRS JUBILÆUM I SÆBY KIRKEBramsnæskoret er et blandet a capella kor med ca. 40 medlemmer. Koret kan i år fejre sit 40 års jubilæum, og det er et kor med meget trofaste sangere – der er kormedlemmer, der har været med lige fra de første år, og mange har været med i 10 år eller mere. I 2014 fik koret Jimmi Peter Andersen som dirigent, efter at Bjarne Donovan havde svunget dirigentstokken siden 1984.Koret har optrådt ved mange forskellige lejligheder både i Danmark og i forbindelse med turneer i udlandet, ligesom det også har arbejdet sammen med andre danske såvel som europæiske kor. Koret har et blandet og alsidigt repertoire med værker, der repræsenterer tiden fra renæssancen og til vore dage.

DATO: Onsdag 18. maj kl. 19.30STED: Sæby kirke

ET LIV MED POLITIKVi vil gerne invitere alle til gudstjeneste og frokostmøde. Vi begynder i kirken til en kort gudstjeneste, derefter går vi ned i præstegården, hvor vi spiser en god frokost. Efter frokosten vil Flemming Damgaard Larsen fortælle om sit politiske liv i Folketinget. Han har siddet i Folke-tinget for Venstre siden 2001 og er opvokset i Kirke Hyllinge og har været en meget engageret lokalpolitiker i mange år.Pris for frokost er 50 kr. Tilmelding til frokost til mgm@km.dk eller 46 40 41 34 senest tirsdag den 24. maj.

DATO: Fredag den 27. maj kl. 11.00STED: Kirke Hyllinge kirke og præstegård

GUDSTJENESTE PÅ TOPPENVil du se pinsesolen danse og måske selv danse med, så kom til vores fælles gudstjeneste 2. pinsedag ved udsigtsbøgen i Ryegaard Dyrehave. Gudstjenesten begynder kl.8.30, men vi mødes og går fra Rye kirke kl.8.00 og vandrer sammen gennem Rye skov. Efter gudstjenesten drikker vi en kop kaffe og spiser et godt stykke brød, mens vi nyder den smukke udsigt udover Isefjorden.NB: I tilfælde af regnvejr henlægges gudstjenesten til Kørestalden, der ligger i parken ved Ryegaard gods. Adresse: Munkholmvej 375, 4060 Kirke Såby

DATO: Mandag den 16. maj kl. 8.30STED: Udsigtsbøgen i Ryegaard Dyrehave

*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER ARRANGEMENTER*

MARKEDSDAG OG GUDSTJENESTEBylauget i Lyndby holder markedsdag, og de har inviteret kirken til at være med.Derfor begynder markedsdagen med en frilufts-gudstjeneste med udsigt ud over fjorden. Vores organist Dan Hemmer vil spille på hammondorgel, og vores kirkesanger Miriam Jul Rasmussen vil lede salmesangen. Begynd dagen i det fri – og med den smukkeste udsigt. Vi mødes ved kapellet på kirkegården.

DATO: Søndag den 29. maj kl. 10.00STED: Lyndby kirkegård ved kapellet

27

POVL DISSING & BENNY ANDERSEN - LIVE I LYNDBY

DATO: Søndag den 10. april kl. 16.00STED: Lyndby kirke

Det er poetisk partnerskab i højeste potens, når digteren møder troubadouren i skikkelse af Benny Andersen og Povl Dissing.

Uden at de formentlig selv var klar over det dengang, blev det begyndelsen på et registreret og livslangt partnerskab, da de i 1973 uropførte ”Svantes Viser” i Tarm og senere samme år udsendte sangene på plade. ”Svantes Viser” gjorde den ellers på det tidspunkt så kontroversielle visesanger Povl Dissing til nationalskjald og den lune modernist Benny Andersen til folkedybets fremmeste fortolker.

Og dermed var en af de mest folkekære konstellationer på den danske musikscene skabt,og Svantes og senere også Rosalinas viser er i dag en umistelig del af den danske folkesjæl. For hvem kan ikke synge med på strofer som ”Om lidt er kaffen klar” og ”Go nu nat og gå nu lige hjem”? Det får alle mulighed for at gøre i selskab med ophavsmændene, når de sætter hinanden og publikum stævne.

Der er noget at glæde sig til. For det er helt unikt at opleve, hvordan intensiteten i Povl Dissings fortolkninger indrammer den underspillede humor og kærlige varme, der er så Benny Andersensk. Når hans finurligt legende og poetiske sprog krydser Dissings ligefremme ærlighed og krydres med medrivende blå toner – her endda tilsat bas - bliver hverdagens virkelighed eventyrlig underfundig.

Ja, livet tager sig faktisk en lille smule anderledes ud, når man har sunget, grædt og grinet et par timer i selskab med Benny, Povl, Svante og Rosalina.

De har det som god vin: De bliver bedre med årene! Benny Andersen er fyldt 85, men livslysten er intakt, og også kærligheden har han genfundet efter sin elskede Rosalinas død. Povl Dissing har passeret de 75, men som hos andre store sangere tilfører modenhed og erfaring blot hans fremragende fortolkninger endnu en dimension.

Til koncerten bliver Povl Dissing og Benny Andersen ledsaget af deres faste ledsager gennem mange år, bassisten Jens Jefsen.

Så med en let omskrivning af digterens ord er der kun ét at sige til publikum ved koncerten: ”Mor jer nu godt… vi ønsker jer sange og kærlighed!”

Benny Andersen: Piano Povl Dissing: Vokal Jens Jefsen: Bas

Billetter koster 200 kr., og de kan bestilles på mgm@km.dk eller 46404134 inden den 1. april. Der er begrænsede pladser, så bestil i god tid.

ARRANGEMENTER*

28

*KONFIRMANDER KONFIRMANDER*

29

KONFIRMANDER*

KIRKE SONNERUP KIRKE ST. BEDEDAG DEN 22. APRIL KL. 9.30Frederik AmbjørnLucas Hougaard GlundøAnna Wehlast Skovhaug HansenThea Wehlast Skovhaug HansenOliver Dipo HansenStine Hjort JensenMathias Haahr LarsenTobias LindhardAmanda Ngoc Nguyen MadsenCarla OdgaardAnna Rasmine Stanley RoosSabrina Røsland SkovRebecca Schaumburg SkovEmily Aabo

KIRKE SONNERUP KIRKE ST. BEDEDAG DEN 22. APRIL KL. 11.30Magnus Fribert AndersenCecilie BorgesSara Amalie DueKaroline Faber GartoftMaja Bjerregaard JensenMarcus Elkjær JensenIsabel Riis JohansenSophie Kjerrumgaard KroghOliver Steen LarsenMie Rasch MikkelsenKatrine Lindhardt NielsenFreja PrimbyRasmus Brandt ThomsenAndreas Thomsen

KIRKE SONNERUP KIRKE SØNDAG DEN 24. APRILKL. 11.00Charlotte Arildskov Gebhard HansenViktor Karl Ahrenkiel HedingAugust Charles Ulsted Lunn HeimannMatias Oliver Elliot HøybyeAlfred Vinther

KIRKE HYLLINGE LØRDAG DEN 7. MAJ KL. 9.30Tobias Dyrby NielsenSandra Qvistgaard LarsenLukas Griffin-JørgensenMathias Aunskov JensenAndreas DeisAndreas Christian SøegaardRasmus Sneftrup DalsgaardNoah Kirkegaard AndersenEmilie Cecilia Selchau Andersen

KIRKE HYLLINGE LØRDAG DEN 7. MAJ KL. 11.30Alberte Rosgaard NielsenMathias SchrammMille SchrammJacob EgholmJacob Kragh Aarslew-JensenCecilie JensenLouise GrønbjergChristoffer Seest DamRasmus Arved TobiassenNikolai Rene HinnumFiona Burhardt Hansen KIRKE HYLLINGE SØNDAG DEN 8. MAJAnton Fabian Nørrekær Lund

LYNDBY TORSDAG DEN 5. MAJKL. 10.00Nicklas Hansen YoudenSara Catia PetersenSigne StigaardMagnus Møller NilsonMagnus Lillelund RavnMarcus Thornborg SørensenRasmus Riege NissenSofus Jul Rasmussen

SÆBY LØRDAG DEN 30. APRIL KL.11.00Anja Perch NielsenMaia Klein LarsenAstrid Enggaard NielsenJonathan Theodor BaadeRikke Cecilie Licht LarsenTobias Pedersen GørlykNanna Boholdt-PetersenMarc Øback Frandsen

GERSHØJ SØNDAG DEN 1. MAJ KL. 11.00Anton Dalsgaard

30

Viede

LYNDBY KIRKE

21.11 Christina Ingebrekt Pedersen & Martin Helstrup Johansen

KIRKE SONNERUP KIRKE

16.01 Tine Holmgreen & Søren Christian Pamer

Døbte

KIRKE HYLLINGE KIRKE

31.01 Malthe Hoff Hauschildt

LYNDBY KIRKE

15.11 Silvia Damgaard Hansen

21.11 Valdemar Kornum Vilstrup

21.11 Norr Jon Nielsen

21.11 Nicklas Ingebrekt Johansen

KIRKE SONNERUP KIRKE

08.11 Isabelle Christina Strudal Andersen

08.11 Aya Noer Engholm

GERSHØJ

25.10 Oliver Grützmeier Bendorff

*TIL KIRKEBOGEN HVEM ER HVEM*

Begravede / Bisatte

KIRKE HYLLINGE KIRKE

09.10 Anna Marie Jensen

11.11 Svend Sørensen

11.12 Sommy Stenberg Nielsen

12.12 Ingeborg Marie Lise Sørensen

19.12 Henning Mølby Henriksen

29.12 Svend Tage Hansen

08.01 Anny Mikkelsen (fra Margrethekapellet)

09.01 Knud Christian Jacobsen

15.01 Erik Kleis Jensen (fra Margrethekapellet)

22.01 Lars Olsen

23.01 Anni Irene Nielsen

30.01 Edle Klarskov Nielsen

LYNDBY KIRKE

09.10 Henning Damgaard Pedersen

25.11 Lars Hurup

01.12 Niels Knud Andersen

06.01 Børge Alfred Nielsen

RYE - KIRKE SONNERUP SOGNE

23.10 Ketty Johanne Jensigne Pedersen

12.11 Sigurd Glenn Rasmussen

02.12 Jørgen Lodal Hansen

04.12 Finn Andersen

11.12 Lene Ellis Joakim Henriksen

29.12 Else Margrethe Sørensen

29.01 Tage Christensen

29.01 Margot Johanne Frederiksen

SÆBY KIRKE

30.12 Karen Bentine Jespersen

31

HVEM ER HVEM*

Formand JENS OLE PEDERSENEnglerup Gade 41, 4060 Kirke SåbyTlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80

Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTEDRye præstegårdTlf: 46 40 50 04 Mail: bgr@km.dkTræffes bedst onsdag

Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANNGrantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke HyllingeTlf: 46 43 13 40

Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSENHyllingeparken 71, 4070 Kirke HyllingeTlf: 46 40 48 61

Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSENBygmarken 23, 4060 Kirke SåbyTlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38

Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERGHvidemosevej 28, 4070 Kirke HyllingeTlf: 46 78 79 20

Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASENHornsherredvej 245, 4070 Kirke HyllingeTlf: 46 40 01 22

Præstesekretær SUSSI AUNSKOVTlf: 30 30 49 34 Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12 Mail: suaj@km.dk

Kirkeværge og Kasserer i Kirke Hyllinge ELSE THOMSENStationsvej 11, 4070 Kirke HyllingeTlf: 46 40 30 38

Kasserer i Lyndby INGE FORSMANNGrantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke HyllingeTlf: 46 43 13 40

Formand INGA STEFFENSEN Tømmergården 6, Kirke HyllingeTlf: 46 40 46 30

Kirkeværge i Sæby og kassererKIRSTEN KRISTENSEN Stakhaven 6, 4070 Kr. HyllingeTlf: 46 40 41 89

Kirkeværge i Gershøj POUL SODE KOFOED Gershøjgårdsvej 13, 4050 SkibbyTlf: 20 84 71 58

Graver i Sæby og Gershøj FLEMMING VINCENTS Acacievej 8a, 4060 Kirke SåbyTlf: 22 14 06 79

Gravermedhjælpeer i Sæby og GershøjBJARNE BAK

Graver i Rye HENNING SØRENSENElverdamsvej 290, 4070 Kr. HyllingeTlf: 46 40 05 44 Mail: graverrye@gmail.comTræffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.

Gravermedhjælper i Kirke SonnerupANNE METTE SVENDSENJenslevvej 54, 4070 Kirke HyllingeTlf: 30 55 18 03

Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup ELISABETH HOLT PEDERSENEnglerupgade 41, 4060 Kirke SåbyTlf 61 60 95 98

Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup GRETHE HOLMSvinget 16, 4050 SkibbyTlf 47 52 70 65

Organist i Rye og Kirke Sonnerup MORTEN SKJOLDAN PETERSENMansasvej 24, 2500 ValbyTlf: 26 51 52 62 Mail: msp@km.dk

Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSENKjøbmagergade 15, Kyndeløse4070 Kirke HyllingeTlf: 46 40 05 36 Mail: graverkrhyllinge@kirkmail.dk

Graver i Lyndby JOHNNY KRISTIANSENLyndbygade 10, 4070 Kirke HyllingeTlf: 22 73 46 00Mail: lyndby10@gmail.comMandag fri.

Kirkesanger MIRIAM JUL RASMUSSENTlf: 26 20 32 55Mail: mail@mjr.dk

Organist DAN HEMMERTlf: 40 74 10 14Mail: dan.hemmer@gmail.com

Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTSTlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03

Organist SOLVEJG ARENDTTlf: 46 35 08 74 Mail: solvejg.arendt@gmail.com

Sognepræst BIRGIT SVENDSENEjbyvej 144060 Kirke SåbyTlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04 Mail: bsv@km.dk

Træffes bedst Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30Mandag fri

SognepræstDORTE PEDERSEN

Provst for Lejre Provsti og sognepræst LARS MUNCHBygaden 334070 Kr. HyllingeTlf: 46 40 41 34 Mail: lamu@km.dk

Mandag fri

Sognepræst METTE GRIFFEN-FELDT MERRALDBygaden 334070 Kr. HyllingeTlf: 46 40 41 34 Mail: mgm@km.dk

Træffes bedst Tirsdag - fredag kl. 9:00-9:30 Mandag fri

SognepræstHELENE WONSBEK RASMUSSENHornsherredvej 430, Sæby præstegård, 4070 Kr. HyllingeTlf: 46 40 41 61 Mail: hra@km.dk

Midlertidig adresse:Kirkevej 514070 Kirke Hyllinge

RYE & KIRKE SONNERUP

KIRKE HYLLINGE & LYNDBY

SÆBY & GERSHØJ

Træffes Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10Torsdag kl. 17-18Mandag fri

OBS!Helene W. Rasmussen er frikøbt 50 % af sin arbejdstid frem til 31.05 2016 til at arbejde for kirkefestivalen "Himmelske Dage".

Vikar er: Henriette Brix Worm Andersen Tlf.: 27 96 49 91

OBS! Dorte Pedersen har orlov til 1/9 2016. I hendes sted vikarierer Mikela Risum.

SognepræstMIKELA RISUMBorups Allé 251 A, 2. t.v.København NVTlf: 60 73 24 94Mail: mirr@km.dk

HUSK!Bestil kirkebil

i god tid. Telefon

46 75 75 75

*GUDSTJENESTELISTE

SÆBY GERSHØJ KIRKE HYLLINGE LYNDBY RYE KIRKE SONNERUP

MARTS

Søn 6. Midfaste 10.30 HBA 9.00 HBA 10.00 LM 11.00 BS

Tors 10. 17.00 HWR Børnekirke

Søn 13. Mariæ bebudelses dag

9.00 HWR Sogneindsamling

11.00 LM/MGM Sogneindsamling 10.00 Ad Hoc kor

11.00 MR Sogneindsamling

Søn 20. Palmesøndag 14.00 HBA Fami-liekor

10.00 MGM 11.00 BS Kor

Ons 23. 9.00 MGM/LM Påskebrunch

Tors 24. Skærtorsdag 10.30 HWR 10.00 LM meditation 16.00 MR let traktement

Fre 25. Langfredag 10.30 HWR meditativ

10.00 MGM Liturgisk kirke on the road se side 18

Søn 27. Påskedag 10.30 HBA fløjte 10.00 LM 9.00 LM 11.00 BS trompet og motetkor

Man 28. 2. Påskedag 10.00 HBA/MGM/LM 11.00 MR violin og cello

APRIL

Søn 3. 1.s.e. påske 9.00 HBA 10.30 HBA 10.00 LM 11.00 MR

Ons 6. 21.00 LM/MGM Luthergudstjeneste

Tors 7. 17.00 HWR Børnekirke

Søn 10. 2.s.e. påske 10.30 HWR 10.00 MGM 11.00 BS og Birthe Rønn Hornbech

Fre 15. 20.00 LM/MGM Ungdomsnatkirke

Søn 17. 3.s.e. påske 9.00 MPP 10.00 LM 11.00 BS

Tors 21. 20.00 MGM Luther, Meditation og varme hveder

Fre 22. Bededag 9.30+11.30 BS/MR konfirmation

Søn 24. 4.s.e. påske 10.30 HBA 10.00 LM 11.00 BS/MR konfirmation

Lør 30. 11.00 HBA/HWR konfirmation

MAJ

Søn 1. 5.s.e. påske 11.00 HBA/HWR konfirmation

11.00 MGM 10.00 Ad Hoc kor

11.00 MR

Tors 5. Kr. Himmelfartsdag 10.30 HBA 10.00 LM konfirmation 19.30 BS Saxofoner

Lør 7. 9.30 LM konfirmation 11.30 MGM konfirmation

Søn 8. 6.s.e. påske 10.30 HBA 10.00 MGM konfirmation 11.00 MR

Søn 15. Pinsedag 10.30 HWR 10.00 MGM 11.00 BS

Man 16. 2. Pinsedag 8.30 Alle præster Dyrehaven

Søn 22. Trinitatis søndag 10.30 HWR menighedsmøde

09.30 MR 11.00 MR

Søn 29. 1.s.e. trinitatis 9.00 HBA 10.30 HBA 10.00 MGM/LM Lynby kirkegård

11.00 BS

JUNI

Søn 5. 2.s.e. trinitatis 9.00 MPP 10.00 MGM 11.00 MR

HWR = Helene W. Rasmussen LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen MR = Mikela Risum MPP = Maren Pitter Poulsen HBA = Henriette Brix Worm Andersen = kaffe