�

MedleMsbladet for

1

danske sortkrudtsskytter

29. Årgang

Marts 2007

��

redaktørens side

Så er det nye nummer af Krudtslam på gaden.

Dette nummer byder bla. på Invitation til Regions Mesterskab, Invitation til Repræsentantskabsmøde, Kursus tilbud, Køb og Salg og ikke mindst et stort interessandt indlæg om Genladning af patroner - stor tak til Poul Due

Mit første blad blev overordentligt posivtivt modtaget - mange tak for det.

I ønskes alle held og lykke i de kommende stævner og husk sikkerheden frem for alt!

mvh.Bo Herbst

Danske sortkrudtsskytter er Forbundet af Danske Sortkrudtsskytteforeninger. Fore-ningernes formål er: Gennem trænings-skydninger og ved deltagelse i inden- og udenlandske arrangemenger, hvor der sky-des med gamle våbentyper - at fremme in-teressen for disse våben, samt færdigheden i at betjene sådanne våben. Forbundet vil ved selv at arrangere konkurrencer og ved direkte informationsformidling, medvirke til at interessen for konkurrencer - den mi-litære- og kulturhistor-iske side af dette om-råde vinder udbredelse i ind- og udland.

BeStyRelSenFoRManD: Henrik elmer Havnegade 40 - 494� Bandholm tlf.54788787 - h.elmer@mail.tele.dk

nÆStFoRManD: Kurt Kjær egeskoven �78 - �600 Glostrup tlf. 434�6534 - egeskoven@mail.tele.dk

KaSSeReR: Palle Mallinger Sortland 4, Sø . Svenstrup - 4�30 Viby, Sjælland tlf. 46�9540� - pallem@ruc.dk

SeKRetÆR: Kenneth astrup Birkemose 4 - �640 Hedehusene tlf. 4659��80 - kenneth.astrup@mail.dk

BeSt.MeDleM: Jens Westermann Stavnsbjerg allé 8� - �730 Herlev tlf. 44846353 - jwgts@tiscali.dk

BeSt.MeDleM: Jørgen e. andersen Hundige Strandvej ��4 - �670 Greve tlf.43904465 - jeandersen@webspeed.dk

ReDaKtIonRedaktør: Bo Herbstalle indlæg kan mailes eller sendes til mail: fam.herbst@tdcadsl.dktlf.: 47�077�� eft. kl.�8:00.Medlemsindlæg og annoncer skal være redaktøren i hænde senest: �/� - �/4 - �/8 - �/��.artikler, læserbreve, fotos og andet, der ønskes trykt i bladet sendes til redaktionen. annoncepris oplyses af formanden.abonnement på KRuDtSlaM koster 80,- kr. pr. årgang = 4 numre.Blade i løssalg kan købes hos redaktøren for �5,- kr. pr. stk.

BlaDet uDKoMMeR�. marts - �. maj

�. september - �. december

GIRoKonto: �6�-6388

Besøg også Foreningens hjemmesidewww.sortkrudt.dk

KRuDtSlaM MeDleMSBlaD FoR DanSKe

SoRtKRuDtSSKytteR

FoRSIDeFoto:Våben display på “tower castle” i london.

3

tRyKtoptryk Grafisk apS

Buskmosevej 4, 6300 Gråsten

4

Indhold

Redaktørens side 2

Redaktionelle oplysninger 3

Krudtkassen 5

Bestyrelsesmøde 7

Indb. til Repræsentantskabsmøde 9

Til skræk og advarsel 10

Invitation til Regions mesterskab 12

Genladning af sortkrudtpatroner 15

Kursus (Genladning ) 23

ny skydeklasse 24

Køb & Salg 26

5

Her har jeg gennem en årrække skre-vet lidt om hvad der rør sig i den dan-ske sortkrudtverden. Denne gang er jeg meget ked af at måtte meddele følgende:

Mogens Wamberg døde pludseligt i starten af december måned, efter kort tids sygdom. netop som han efter at være gået på efterløn skulle til at nyde sit velfortjente otium. Mogens var formand for Helsingoranske siden foreningens start. en post han i alle årene bestred med stor inter-esse for sortkrudtssagens, skytternes og foreningens ve og vel. Mogens var ligeledes involveret i skyttes-sagen i Helsingør Skyttekreds. I forbundet var han medlem af lo-vudvalget. Havde man brug for en meningstilkendegivelse gik man ikke forgæves til Mogens, som altid havde et forslag eller en mening om tingene. Mogens var en mand med et stort venligt hjerte. en person som vil blive savnet fremover.

Æret være hans minde.

�4980 kr. fik vi denne gang, efter an-søgning til Biblioteksstyrelsen, som hjælp til forsendelse af Krudtslam. Det luner lidt med så mange rare kro-ner. Dansk Skytte union og De Danske Skytteforeninger er i gang med at udarbejde nyt, up to date, undervisn-ingsmateriale til genladningskurs-erne. Paul Due har skrevet om gen-ladning af sortkrudtpatroner, første del kan du læse her i bladet. lige pt har jeg ikke kendskab til hvornår og hvor der afvikles genladningskurser, udover det her i bladet annoncerede. Vi vil meget gerne have kendskab til hvor stort et ønske der er rundt om-kring i foreningerne for genladning-skurser. Snak om det, og kom med en udmelding på repræsentantskabsmø-det.tiden nærmer sig for det årlige repræsentantskabsmøde. Der skal vælges nye folk til bestyrelsen, lige som der skal findes folk til de forskel-lige udvalg. Se indbydelse andetsteds her i bladet. Så her er chancen til at medvirke og påvirke udviklingen i Danske Sortkrudtsskytter. Hardsys-sels er værter ved DM i år. Så er lis-ten for DM arrangører ikke længere. altså, kunne din forening tænke sig at arrangere et DM i de kommende år, så

krudtkassen

6

er det med at slå til på repræsentant-skabsmødet. udover at det er en sjov udfordring at arrangere et DM, så er der som regel også lidt til klubkassen bagefter. Jeg håber at rigtig mange foreningsrepræsentanter møder op i nyborg, og vil deltage aktivt og kon-struktivt i forbundets udvikling.Sverige er vært ved De nordiske Mesterskaber i år. Det foregår i Forsa den �0.-�� juli. eM afholdes i Parma,

Italien fra den 5.- til ��.- august.. Svenskerne vil hyre en bus til at køre til eM, og vi er inviteret med på bus-turen. Kontakt forbundet hvis du er interesseret i at deltage. eller se mere på vores hjemmeside.Husk afleveringsfristen for uberti Cuppen. Senest den �3. marts!

Henrik elmer

7

bestyrelsesMøde

Referat af bestyrelsesmøde i Danske Sortkrudtskytter, lørdag, den �0. Januar �007

Deltagere: Henrik elmer, Kurt Kjær, Jørgen andersen, Jens Westermann, Palle Mallinger, Kenneth astrup, samt Bo Herbst, redaktør af Krudtslam.

Referent:Kenneth astrup

Punkt �: emner til ny formandHenrik elmer foreslog Jørgen andersen som kandidat. Jørgen fremlagde herefter sine tanker for et evt. formandskab, bl.a. skulle bestyrelsen inddrages mere i opgaverne, så vi kunne videreføre det af Henrik elmers store arbejde. Fundamentet var rigtig godt, takket være Henrik, men der lå også mange store opgaver i fremtiden, og det var derfor nødvendigt, at hele bestyrelsen påtog sig flere opgaver, som hidtil havde været varetaget af formanden.

Bestyrelsen var enige om, at støtte Jørgens kandidatur.

Kurt Kjær var villig til valg som formand for Sportsudvalget.

Henrik elmer ville gerne stå for forbundets hjemmeside.

Jens Westermann ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Hermed mangler der to kandidater til bestyrelsen. MeGet gerne nogen fra Jylland/Fyn.

Punkt �: næste KrudtslamStoR RoS til Bo Herbst for sidste nummer. Meget flot blad. Kurt og Bo foreslog, at evt. datoer for genladningskursus´er blev anført i bladet. Derudover blev bladet kun så

8

godt, som de artikler, der blev bragt i bladet. Så inputs er velkomne.

efterfølgende debat omkring genladningskurser. Poul Due og leo er godkendte som instruktører.

Punkt 3: nyhedsbrevHenrik orienterede.

Punkt 4: eventueltKurt orienterede om Westernskydning på Kalvebod. Debat/snak om emnet.næste møde:��. marts �007 kl. �0:00 hos Jørgen andersen i Hundige.

Henrik elmer, formand ogKenneth astrup, ref.

9

Repræsentantskabsmøde lørdag den ��.majkl �3.00

Sted: Hotel Storebælt i nyborg.

(Samme sted som de sidste år).Dagsorden ifølge vedtægterne:�. Valg af dirigent og referent.�. Beretning fra: Formand. Redaktør. lovudvalg. Patronudvalg og Sportsudvalg.alle beretninger fremlægges til godkendelse.3. Fremlægning af revideret regnskab til godkendelse.4. Budgetfremlægning.5. Indkomne forslag. Følgende forslag er modtaget fra Sjællandske: Personer som er fyldt 60 år må bruge �-håndsfatning i pistolklasserne som afvikles ved DM.6. Fastsættelse af kontingent.7. Valg af forbundets bestyrelse.8. Valg af repræsentant til MlaIC.9. nedsættelse af diverse udvalg.�0. Valg af � revisorer.��. eventuelt.Vedr. pkt.7. På valg er formand Henrik elmer. Henrik modtager ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår Jørgen andersen som formandskandidat. Jens Westermann og Jørgen andersen er ligeledes på valg. Jens modtager ikke genvalg.alle foreningsformænd vil modtage indbydelse med tilmeldingsskema, indkomne forslag, godkendt regnskab m.m. , medio marts.Med venlig hilsenBestyrelsenDet reviderede regnskab kan grundet tidsnød først bringes i næste blad, som kommer �.maj.

repræsentantskabsMøde

�0

til skræk og advarsel

en lidt voldsom og teatralsk overskrift, indrømmet, men alligevel. Her er et par billeder af � originale forladerifler som begge pludselig opgav ævred, så at sige. Den ene riffel er en kaliber .58” som skytten igennem flere år har anvendt jævnligt på skydebanen med stor fornøjelse. Den blev ladet med 50 grains ”fyrværkerkrudt” også kendt som riffelkrudt, ”universalkrudt” har

jeg sågar hørt det omtalt som. altså en temmelig moderat ladning til en fin gammel original riffel. Men en dag var det uden forudgående varsel slut. Den anden riffel en kaliber .33”, som skytten gennem et stykke tid ladede med �0 grains schweizer krudt. en dag ville han prøve med en lidt højere ladning for at se om det ville give et bedre resultat på skiven. Den

egon’s Kal. 33 original.

��

blev ladt med 45 grains schweizer.De første �0 skud gik også fint, men så ----------! Piberne på begge rifler viste inden uheldene ingen tegn på begyndende brud, udbulning, eller andet der kunne vække mistanke om risiko for en løbssprængning. På kaliber .33” riflen har kammeret en godstykkelse på 7 mm, og på kaliber .58” riflen en tykkelse på

5 mm. Godstykkelser som begge sagtens, i teorien, kan klare de nævnte ladninger og også væsentlig større ladninger for den sags skyld. Men en dag gav metallet altså op. Stof til eftertanke? Jeg synes det. I begge tilfælde skete der heldigvis kun materiel skade. Gudskelov var der ingen personskader. Men verden er blevet � originale rifler fattigere.

Henrik elmer

Jan’s Kal. 58 original.

Invitation til Regions Mesterskabfor Sortkrudts Skydning i Region nord

��. & �3. maj �007Præmier og gavekort for over �0.000 kr.

SPonSoRaalborg Våbenhandel

Vi inviter jeres forenings medlem-mer til Regions Mesterskab lørdag d. ��/5 & søndag d. �3/5 �007 kl. �0.00 – �6.00

Der vil blive afholdt skydning i de forskellige klasser man tilmelder sig (dog ikke luntegevær eller luntepis-tol).Prisen for første tilmelding/klasse er 75 kr. herefter pr. klasse 50 kr.

Præmie overrækkelse efter skydnin-gens afslutning ca. kl. �6.30. (afhæn-gig af tilmeldingen)Der vil være mulighed for camp-ing fra fredag d. ��/5 kl. �7.00, man skal selv medbringe telt. Der er toilet forhold i klubhuset og mulighed for at kunne opbevare våben i boks..Cafeteriaet er åben fredag aften, lørd-

ag hele dagen og søndag formiddag. Der vil kunne købes nødvendig for-plejning så som: morgenmad – midd-agsmad – sodavand – øl – vin m.m. til rimelige priser.

Stævnet finder sted i Horsens Ham-mers Skytteforening (Skytten) Vod-skovvej �03, Vodskov ved aalborg.Foreninger der er inviteret til at del-tage i stævnet er: thy, Fladstrand, nordjyske, Frederikshavn, Himmer-landske og De Broderlige Danske Forladerskytters Selskab.

tilmeldingen senest d. �. maj �007

��

�3

sendes til:

Himmerlandske Sortkrudsskytter v/Preben Neckelmann 61 68 05 50 bedst efter kl. 19.00 E -mail:preben@neckelmanndk.dk

De Broderlige Danske Forladerskyt-ters Selskabv/Per Jacobsen40 3� 34 94 bedst efter kl. �7.00e-mail:per.jacobsen�7@skolekom.dk

tilmeldings blanketMed venlig hilsen

Preben neckelmann - Per Jacobsen - Palle Heine Jensen Himmerlandske Sortkrudsskytter og

De Broderlige Danske Forladerskytters Selskab

�4

Jeg ønsker at tilmelde mig i følgende klasser (sæt X):Pistolklasse �5 m:

Festmiddag lørdag aften kl. �8.30 hvor der vil være mulighed for en 3 retters menu til �50 kr. pr. person. Børn spiser til ½ pris, så tag hele familien med.

Vi/jeg vil gerne være med til festmiddagen lørdag aften. antal i alt: Voksen: ___ Børn under �� år ½ pris: ___

Betaling på netbank: 9190 – 4567537221 På vedlagt check:

Sidste bindende tilmelding frist og betaling er d. �. maj �007

navn:

adresse:

Postnr: By:

tlf.: e-mail:

Forening:

Cominazzo Mariette

Kuchenreuter Kronborg

Colt Smidth & Wesson

Riffelklasse 50 m:

Miquelet Kyhl

Vetterli Pennsylvania

Winchester

GenlaDnInG aF SoRtKRuDtPatRoneR

aFPaul Wahls Due,

�5

�. Del

�6

Genladning af sortkrudtpatroner ad-skiller sig på flere punkter i forhold til at lade patroner med røgsvagt krudt og kappeklædte kugler, der er faktisk ikke så få andre ting at tage vare på, for at få en velfungerende og præcist skydende patron.

lad os starte med patronhylstret. Hurtigst muligt efter at en sortkrudt-patron er blevet affyret skal hylstret rengøres. Der er sikkert lige så man-ge måder at gøre det på som der er sortkrudtskytter, men jeg gør det altså på denne måde: Først bliver den afskudte fænghætte fjernet, ikke med genladnings-værktøjet, da sortkrudt-slammet kan sætte rust i værktøjet, men med en universal decapper, der bla. fås fra lee, og som kun koster nogle få kroner. Dernæst tager man en plastikdunk, af passende størrelse, med tætsluttende skruelåg. I den fylder man de tomme hylstre, et kraftigt skvæt toiletrens og ed-dike-syre, og fylder op med varmt vand, skruer låget på, og så ryster man. Plastikdunken altså. På samme måde som man i gamle dage mixede en milk-shake. når man har gjort det et godt stykke tid, skifter man sæbe-syre vandet ud med flere hold varmt

skyllevand, hvorefter hylstrene læg-ges til tørring. I den videre proces i genladningen er det nødvendigt at tage hensyn til i hvilken type våben patronerne skal bruges. Disse typer kan groft indeles i henholdsvis enkeltskudsriffel, repe-terriffel og revolver.

Det enkleste er at lade patroner til enkeltskudsriffel. Skal hylstrene gen-bruges i den samme riffel som de er afskudt i, er det ikke nødvendigt at kalibrere hylstrene.efter isættelse af ny fænghætte, kan man påfylde krudtladning. Dette gø-res gennem et mindst 50 cm. langt la-derør. laderøret får krudtkornene til at ”pakke” bedre, hvilket gør, at der både er plads til mere krudt samt at det får krudtladningen til at brænde mere rent og regelmæsigt. Krudtlad-ningens størrelse skal afpasses såle-des at den bliver en smule komprime-ret, ikke for meget, kun ca. �-� mm.Her må det være på sin plads at gøre opmærksom på at sortkrudt, af sikker-hedsgrunde, ikke må bruges i almin-delige krudtautomater. Mig bekendt er lyman den eneste der fremstiller en krudtautomat der er garanteret sik-ker til sortkrudt. Desuden er den mon-teret med et 60 cm. langt laderør. Den

�7

kan bestemt anbefales hvis man lader sortkrudtpatroner i større mængder.

Ved større riffelpatroner er det al-mindeligt at anbringe en tætsluttende papskive oven på krudtladningen. Dette er med til at forbedre presi-cionen. Herefter sætter man kuglen i med kuglesætter-værktøjet, og krym-per hylstermundingen ganske let i kuglens krymperille. Ikke mere end at man stadig kan dreje kuglen med fingrene, men ikke trække den ud. �Fra forladerne er vi vandt til at bruge rent bly. Det går ikke til bagladere. Her er vi nødt til at bruge en hårdere blylegering, men til enkeltskudsrifler går det at bruge en forholdsvis blød blanding, bestående af rent bly tilsat 3-5 % tin. Det er den samme blan-ding som man brugte i de gode gamle dage. til gengæld er det vigtigt at kuglen har den rigtige diameter, og selv med moderne nyfremstillede våben kan løbsdiameteren variere meget fra vå-ben til våben. Det er derfor en god ide at måle det nøjagtige gangkaliber på sit våben. Gangkalibret er løbets diameter fra bunden af riffelgangen i den ene side til bunden af riffelgan-

gen i den anden side. Det er faktisk ret nemt. Man tager en kugle af rent bly, der er noget i overstørrelse i for-hold til løbet. Med en plastikhammer banker man kuglen ned i mundingen, hvorefter man med en messingstang af passende diameter og �5-�0 cm. lang banker kuglen det næste stykke ned i løbet, hvorefter man med en ren-sestok trykker kuglen resten af vejen, til den falder ud af kammerenden. Herefter kan man med en mikrome-terskrue måle kuglen over dens stør-ste diameter. Dermed har man løbets nøjagtige gangkaliber. Herefter dre-jer det sig om at kalibrere sine kug-ler så de bliver en anelse større end gangkalibret. Hvis løbet for eksem-pel måler 0.457” (engelsk tomme a` �5,4 mm.) kalibrerer man kuglerne til .458-.459”. Det er vigtigt at kuglerne er mindst lige så store som gangkali-bret. er de blot en anelse i underkan-ten skyder riflen ikke precist. Kalibrering af kuglerne gøres bedst med en såkaldt luBRI-SIZeR. Det er et aparat der både kalibrer og fed-ter kuglerne i `en arbejdsgang. Som fedt skal der bruges en type der eg-ner sig til sortkrudt. Det der bruges af de røgsvage skytter dur ikke. I de gode gamle dage brugte man fåretalg. Det er stadig godt, men er ikke sær-

�8

lig holdbart, og besværligt at arbejde med. De fleste topskytter rundt om i verden bruger SPG-luBe.Det er et smøremiddel der er specielt udviklet til sortkrudt, og er vældig praktisk at bruge, da det fås i stænger der passer lige ned i en lubri-sizer

nu er det desværre ikke sådan at rif-len skyder godt bare fordi kuglerne har den rigtige diameter. De fleste sortkrudtbagladere er meget kræs-ne med hensyn til hvilken kugle de skyder bedst med, så man må være indstillet på at eksperimentere en hel del. Som en tommelfinger regel kan man dog regne med at de fleste vå-ben skyder bedst med kugler i den tunge ende af skalaen. Foreksempel skyder Pedersoli Sharps rifler i kali-ber .45-70/90/��0 bedst med lyman # 457��5. Det er en kugle der vejer 508-5�0 grain afhængig af hvilken blylegering man anvender. Med så tunge kugler i forbindelse med den mængde krudt som de store hylstre kræver bliver rekylen morderrisk. nogle skytter prøver at dæmpe reky-len ved at erstatte en del af krudtlad-ningen med et fyldstof, for eksem-pel mannagryn. Det er dog en frem-gangs- måde jeg aldrig har brudt mig om. Det skyder sjældent særlig godt,

og kan man ikke klare rekylen burde man have valgt et mindre kaliber. Selv har jeg valgt kaliber .38-55 win. et andet kaliber der har vundet stor udbredelse over hele verden er .40-65 win. Hylstret er det samme som 45-70 blot knebet ind til .40. Kuglen vejer kun det halve af den man bruger i .45-70, og krudtladnin-gen er noget mindre.

�at lade patroner til repeterrifler er en ganske anden sag, og langt mere kom-pliceret end at lade til enkeltskuds-rifler. Det er det ikke mindst fordi de fleste af de repeterrifler vi bruger er lever ation rifler a`la Winchester. Her er både kuglens form og patronens længde af afgørende betydning for at repeteringen kan fungere glat og pro-blemløst.

til repeterrifler er det nødvendigt al-tid at helkalibrere patronhylsterne, for at sikre en glidende repetering. Men også den færdige patrons længde har afgørende betydning. Det siger sig selv at en patron ikke må være længere end at den kan fungere i repetermekanismen, men omvendt må den heller ikke være ret meget kortere. når man køber en kugletang

�9

til det kaliber man skyder med, kan man ikke være sikker på at den eg-ner sig til en lever action riffel. Her er placeringen af kuglens krymperille afgørende for den færdige patrons længde. Som eksempel kan nævnes at det gamle hædderkronede firma lyman`s kugletang # 4�7098 til 44-40 win. har krymperillen placeret så at patronen bliver �mm. for lang . til gengæld kan denne kugle fint bruges i revolver . I øvrigt er den bedste kug-le til 44-40 win. RCBS # 44-�00Fn. Den har krymperillen placeret på det rigtige sted, og er også den mest præ-cise.

Selve krympningen gøres bedst i en separat arbejdsgang med et særligt værktøj, og ikke, som det er normalt, med kuglesætteren. Grunden til det, er at vores gammledags patronhylstre er er meget tynde i godstykkelsen, specielt i hylsterhalsen.Hvis man på vanlig vis sætter kuglen og krymper i `en arbejdsgang, opstår der lige bag krympningen en større eller mindre udbulning af hylstret, der gør at patronen går enten stramt eller slet ikke i kammeret. Der findes to forskellige måder at krympe på,nemlig taper-crimp, der er til kappe-klædte kugler, og roll-crimp, der er til

blykugler.Vi interreserer os derfor kun for roll-crimp. Den bedste måde at lave en korekt krympning på, er med et spe-cielt krympe-værktøj. Det fås i flere fabrikater, men det bedste jeg har set, er fra lee, og kaldes et ”Factory crimp die”. De almindelige krym-peværktøjer virker på den måde, at man presser hylstermundingen op i en indsnævring i værktøjet, hvorved hylstermundingen bliver klemt sam-men. Herved kan der kan opstå en udbulning af hylstret lige bag krymp-ningen. Værktøjet fra lee klemmer sammen om hylstret på en måde, så man får en korekt krympning af hyl-stret, uden at der derved opstår en ud-bulning. Grunden til at krymperillens place-ring er så vigtig, er at det er uomgæn-gelig nødvendigt at krympe hylster-mundingen i krymperillen. Derfor er krymperillens placering afgørende for den færdige patrons længde. Det dur ikke bare at sætte kuglen dybere i hylstret. et problem jeg har erfaret, med min 3�-�0 winchester 73 er, at med ly-mans kugle # 3��008 bliver patronen ca. � mm. for lang, og da der ikke findes

�0

noget brugbart alternativ til denne kugle, har jeg taget konsekvensen og afkortet alle mine hylstre �,5 mm.

3Det omvendte kan også være tilfæl-det. nemlig at pstronerne bliver for korte. Her er det især rifler hvori man bru-ger kal. .38 special, det er galt med. Problemet er, at de fleste rifler til det-te kaliber i virkeligheden er beregnet til .357 mag.Hylsterlængden på en .38 sp er �9,34 mm. På en .357 mag er den 3�,77 mm. altså en forskel på 3,43 mm. Det pudsige er, at den foreskrevne patronlængde på .38 sp. er 39,37 mm. På .357 mag. 40,39 mm. altså en forskel på kun �.0� mm. når man kigger i katalogerne står kugle-tængerne til disse to kalibre under et, men det er tydeligt at nogle af dem er beregnet til .38 sp, andre til .357 mag. ud over krymperillens placering, er kuglens form vigtig. I rifler med rør-magasin må der kun anvendes flad-næsede kugler. Spidse eller rundnæ-sede kugler kan, hvis uheldet er ude, antænde fænghætten på den foranlig-gende patron i magasinet. Virkningen heraf er ganske enkelt fatal. ud over

at være fladnæset skal den resterende del af kuglen udenfor hylstret have en afrundet form. Skarpe kanter som på en semi-wadcutter kugle dur ikke, da den uværgeligt vil hage sig fast i kammerets bagkant. Kugler jeg kan anbefale til .38 sp. i le-ver action rifler er lyman # 358665. Denne kugle er angivet til at veje �58 grain, men med de blylegeringer vi bruger, vejer den �66 grain. en anden god kugle er RCBS # 9mm-�47Fn Denne kugle vejer �47 grain, og har den fordel at den levner plads til mere krudt i hylstret end lyman kuglen, hvilket man kan have god brug for i det lille .38 sp. hylster. Især hvis man vil bruge den til �00 m. skydning.

at lade sortkrudtpatroner til revolver er meget enklere end at lade til le-ver-action rifler. Her er der sjældent problemer med patronens længde, hverken i den korte eller lange ende. Kugleformen er heller ikke kritisk for våbnets funktion, men til gengæld er revolveren lige så kræsen med hensyn til precision som de øvrige våbenty-per, så man må påregne eksperimen-tering for at finde den mest præcise kugle til ens revolver en ting har revolverpatronen til fæl-les med lever-action riflens, omend

��

af en ganske anden grund, nemlig vigtigheden af en korekt krympning af hylstermundingen.en korekt krympning gør, at der skal et langt større tryk til for at kuglen begynder at sætte sig i bevægelse, end hvis det kun er friktionen i hyl-stret der holder fast i kuglen.Det vil sige, at uden krympning sæt-ter kuglen sig i bevægelse inden krudtladningen har nået at udvikle et rimeligt højt gastryk. Dette gør at en uforholds-mæsig stor del af gastrykket fiser ud ved tromlespalten, hvilket indebærer at kuglen får for lav hastighed, at der er stor variation i kuglens hastighed fra skud til skud, samt at krudtetfår en dårlig og uren forbrænding, hvilket igen fører til dårlig precision. Husk derfor altid at give revolverpa-troner en kraftig roll-crimp, ikke med kuglesætteren, men med et særligt krympeværktøj.Med hensyn til kuglediameteren er det ikke så meget løbet vi skal kigge på, men derimod tromlens kammer-boring, idet kuglens diameter helst skal være det samme som kammer-boringen. Det ideelle er en smule større end løbets gangkaliber. I en kaliber .38 eksempelvis, en tromle-boring på .357” og løbets gangkali-

ber .355”. Kuglens diameter skal da være .357”.

4en del skytter ønsker at redusere krudtladningen i patronerne, enten af hensyn til rekyle eller precision. Men som de fleste sikkert ved skal en sortkrudtladning altid kompri-meres en smule. Krudtladningen må ikke ligge ”løst”. Vi er altså nødt til atbruge et midel til at fylde hylstret med. til det brug anvender de fleste mannagryn. I en revolverpatron kali-ber .45 colt skal der normalt bruges 35 grain sortkrudt. Her kan man ek-sempelvis redusere ladningen til �0 grain krudt, og derefter fylde op med mannagryn således at hele ladningen komprimeres et par millimeter. Man-nagrynet fylder man ned direkte oven på krudtladningen. Der behøver ikke være nogen papskive imellem. Det er dog kun cylindriske patron-hylstre hvor krudtladningen kan re-duseres på denne måde. I hylstre der er koniske eller flaskeformede, kan man ikke redusere ladningen, da man risikerer at få forhøjet gastryk. Her kan man i stedet bruge en mere ”tam” krudttype. I stedet for det hid-sige Schweizer no. � kan man bruge elefant Ffg.

��

For eksempel tager en .44-40 patron 33 grain Sch. no.�, hvilket giver en mundingshastighed på 3�0 meter pr sekund. Den samme ladning med elefant FFg giver en hastighed på �40 m/s. og rekylen bliver tilsvaren-de mindre. Men pas på med at redusere krudt-ladningen for meget i revolveren, da man risikerer at få en kugle til at sidde fast i løbet. en såkaldt ”stock-bullet”. Der sker det, at efterhånden som man har skudt et vist antal skud begynder løbet at kokse til. På et eller andet tidspunkt har der samlet sig så me-get koks, at en kugle bliver siddende i løbet, og ved næste skud sprænger løbet. I tidens løb er der sprængt flere revolverløb med reduserede, end med fulde ladninger.

Men også med fuld ladning kan man få løbssprængning. Jeg har kendskab til 3 revolvere, alle i kaliber .45, en Ruger og to uberti, der på ”uforklarlig” vis har fået sprængt løbet. Ved nærmere undersøgelse vi-ste det sig, at alle tre revolvere havde skudt halvtreds til hundrede skud uden rensning. På grund af det sto-re antal skud havde der efterhånden samlet sig så meget koks i løbet at

det til sidst sprængtes. Det er Ikke så mærkeligt at revolverne alle var i kaliber .45, da løbets godstykkelse i dette store kaliber er meget lille. et råd må derfor være at rense løbet for hver �5 skud. Det vil afgjort også væ-re med til at forbedre precisionen.

Hilsen Duemanden !

Fortsættelse følger i næste nummer

artikelfotos: Henrik elmer

�3

Genladnings kursus i esbjerg!

Såfremt der er tilstrækkelig tilslutning afholdes der genladnings kursus

på

esbjerg Skyttecenter, Mådevej ��3, esbjergSøndag den �5/3 kl.�0.00

Pris for deltagelse kr. 500,-, hvilket indeholder forplejning hele dagen, samt kursusbevis. tilmelding senest den �5/3 til:

Paul Wahls Due, tlf 74756655

kursus

Foto: H. elmer

�4

tillæg til Danske Sortkrudtsskytters skydereglement.

Klasse: lamarmora.

Skydeafstand: 50m.

Skydestilling: Stående.

Skive: International pistolskive ISSF 50m.

Våbentype: Militær perkussionsriffel over �3.5 mm kaliber (.53�5”)

Sigtemidler: af original type med mindre tilladte ændringer

Projektil: original type Minie’ eller kompressionskugler

Skydetid: 30 minutter.

andet: Snelle, kind- eller kolbepuder, rensning af pibe imellem skuddene og brug af laderør er ikke tilladt.

Denne klasse blev, som Rolf anholm omtalte i sidste nummer, vedtaget på MlaIC mødet i Bordeaux. Bortset fra at skydestillingen er stående og afstanden 50 meter, er klassekravene de samme som for Minie’.Vores gode gamle danske klasse Pennsylvania, 50 meter flintriffel, er nu blevet international, så nu kan du blive verdensmester i en klasse vi har haft som national klasse i mange år. Henrik elmer

nye skydeklasser

�5

�6

uberti “new army” cal. .44 med lothar Walther løb. � år gammel og meget vel-holdt - skyder godt. Kugletang i .454 samt pistonnøgle medfølger. nypris for re-volver: 3300 kr. Samlet pris: �800.- Kontakt Kenneth astrup, kenneth.astrup@mail.dk eller 6�68 4639. Med venlig hilsen Kenneth

køb og salg

�7

efterlysning

ReDaKtIonen eFteRlySeR ReleVante aRtIKleR

oG BIlleDeR tIl BRuG I KRuDtSlaM.

Bo Herbst

�8

Mærkerne kan bestilles hos:Palle Mallinger - pallem@ruc.dkGirokort til betaling medsendes

Broderet stofmærkeca. Ø 85 mm

Klistermærkeca. Ø 90 mm

emaljemærkeBrochenål Ø �8 mm

40Kr.

�0

��Kr.

50Kr.

Knaphuls Ø �9 mm

afsender:Henrik elmerHavnegade 40494� Bandholm

“Returneres ved varig adresseændring“

B - Post

Kr.

75

Klistermærke til krudt-skabet

�5x�� cm ell. ��x30 cm.50Kr. Kr.