65825 1 20 · nr. 3 · 2008 · magasinet martha udgivet af marinehjemmeværnet royal navngivning i...

MARTHANr. 3 · 2008 · Magasinet Martha udgivet af Marinehjemmeværnet

Royal navngivning i åRhusse fotoreportagen fra flotille 124’s store dag

Reddet fra druknedøden‘Baunen’ rykkede ud, da to

venner kom i havsnød

gummibåde til BonDen første er afleveret

til Frederikshavn

stor aktion med sKaT79 skibe blev kontrolleretved vellykket samarbejde

2 Martha · Marinehjemmeværnet

Leder og Indhold

grå og solide

Nej, jeg taler ikke om fartøjerne,

men om det værdifulde ”grå

guld”. Mange af os er jo efter-

hånden blevet lidt grå i toppen.

Nogle har endda så mange års

livserfaring, at de ikke længere

kan bære en militær rang. Men

”det grå guld” i MHV er med til at

sikre, at vi stadig fastholder rød-

derne og bygger videre på mange

års værdifulde erfaringer.

I en tid hvor forhippelsen på at

vinde de unges gunst er helt

enorm, kan man godt tænke på,

hvor vi ville være henne uden alle

jer kompetente, loyale og erfarne

medlemmer.

Hvad ville der for eksempel ske

med planlægningen og gennem-

førelsen af alle vores kurser, de

store øvelser, Uddannelsesugen,

navngivningerne, vedligeholdel-

sen af fartøjerne, og ikke mindst

sikkerheden for MHV’s én times

beredskab?

Samtidig værner I om de gamle

dyder som blandt andet den kor-

rekte påklædning og de orlogs-

mæssigt korrekt udhalede skibe,

og det er vigtigt.

De unge skal vi selvfølgelig ha’,

de er fremtiden, men uden jer

”gamle” kørte det ikke rundt. I gør

det knageme godt. Tak.

Chef for Marinehjemme-

værnsdistrikt Vest,

orlogskaptajn Arne Petersen

03

08

18

05

Allan reddede Christian fra at drukne.

Royal navngivning lige efter drejebogen.Alle scenarier trænet på BALTIC SAREX.

Hvorfor skal du huske at melde afbud?

Martha i øvrigt

02 Leder og indhold04 Kort og godt11 Nyt fra Landsrådet12 Uddannelsesugen14 SKAT15 BON16 Nyt fra Søværnet17 Materiel19 Nyt om navne20 Havhingsten

ansvarshavende redaktør

Informationschef Ninna Falck

Telefon: 33 47 93 67

[email protected]

Journalist

Helle Kolding (DJ)

Telefon: 21 84 22 48

[email protected]

Redaktion vest

[email protected]

Redaktion Øst

[email protected]

adresse

Hjemmeværnskommandoen

Generalstok, Kastellet 82

2100 København Ø

www.hjv.dk/mhv

layout og tryk

Magasinværkstedet og

KLS Grafisk Hus A/S

oplag

6.000

Forside

HMD inspicerer paraden

Navngivning, Århus

Foto: Claus Sjödin

B

3Martha · Marinehjemmeværnet

en helikopter. Kort efter klokken 4 ommorgenen blev fartøjsfører på MHV813 BAUNEN fra flotille 367 Dragør,løjtnant Allan Strøbæk, varskoet. Godten halv time senere stod han og etvågent mandskab ud fra havnen moddet område, de skulle søge i.

Reddet efter to timer i vandetImens lå de to venner og klamrede sigtil tømmeret. De så helikopteren flyvesøgende hen over dem for så at for-svinde igen over mod Øresundsbroen.”Det var frygteligt at se den svindevæk igen. Men før, vi nåede at blivehelt fortvivlede, dukkede så Baunenop,” husker Christian, som på det tids-punkt lå godt tre sømil syd for Dragørog havde været i vandet hen imod etpar timer. ”Kulden var det værste. Dajeg endelig kom ombord på Baunen,

De to venner var sejlet ud med husbå-den, som skulle på værft i Rødvig. Davandet pludselig væltede vand ind, ognoget, der mindede om et voldsomtspringvand, pludselig stod op gennemdørken, blev de noget forskrækkede.”Vi nåede ikke at gøre noget. Vi prø-vede at komme i våddragterne og fåfat i redningsvestene, men det gik såstærkt, at vi ikke nåede det,” indrøm-mer Christian. Mens han stod i vandtil livet, og båden sank, lykkedes detham at ringe til politiet via sin mobilte-lefon. ”Jeg nåede at sige til politiet, atvi var ’ud for Drogden fyr’, men det erjo et vidt begreb.”

Baunen hurtigt ude af havnenSøværnets Operative Kommando(SOK) blev alarmeret og satte straksen redningsaktion i gang med bl.a.

Redningsaktion

To venner og en hund kæmpede forlivet i bølgerne – og så kom Baunen

”Det gik bare så stærkt!” Det er Christian Brobergs første og impulsive svar,når han tænker tilbage på den nat i august, hvor hans kammerats husbåd sanki bugten ud for Dragør og Drogden Fyr, og både han, kammeraten og en hund,pludselig befandt sig i de kolde bølger klamrende sig til et stykke drivtømmer.

Tekst og foto Helle Kolding

Christian Broberg ( nr. to fra højre, forreste række) sammen med sine redningsmænd.

rystede jeg helt vildt”, forklarer han.Mænd og hund blev hjulpet ombord tilvarme tæpper og en sodavand.

Frygtede det værste”Det var rigtigt dejligt at se dem, ogikke mindst at de var i live. Efter et partimer i vandet frygtede vi det værste,”fortæller Allan Strøbæk, som i dennesituation har glædet meget sig overmarinehjemmeværnets grundige ud-dannelser og professionelle materiel.Christian Broberg er ikke i tvivl om, atmarinehjemmeværnet reddede hansliv, og han er stadig rystet. ”Jeg vil nokstadig sejle i fremtiden, men jeg hardet lidt svært med natsejladser ligenu.” siger han. Her er Allan Strøbækogså parat med lidt hjælp, ”Du er altidvelkommen til en tur med os. Det skalvi nok klare,” smiler han. n

“Det var rigtigt dejligt atse dem, og ikke mindst atde var i live. Efter et partimer i vandet frygtede videt værste


modtagelse og stemning hele vejen.Selv da vi kom til Hals klokken 23.00om aftenen i silende regnvejr, stod deromkring 500 mennesker og ventede.”

Skipper på Havhingsten, CarstenHvid var også glad for samarbejdet.”Vi har skullet bruge følgefartøj til sik-kerhed, hvis der skulle ske noget, ogvi har brugt skibet til vores sekretariatmed deres udstyr og til kommuni-kation – ikke mindst internetadgang.Så har vi også skulle sejle journalisterfrem og tilbage, og i Roskilde var detgodt at have en gummibåd med polititil at give beskeder til de mange både,der sejlede tæt omkring os”, fortællerCarsten Hvid.

”Det var et supergodt samarbejde,og det kunne da være interessant atudvikle det”, understreger han.Læs om Havhingsten på bagsiden.

Kort & godt

Havhingsten fulgthjem til RoskildeAf Ninna Falck

Fredag den 8. august kom vikingeski-bet, Havhingsten, og dets 60 mandstore besætning hjem til Roskilde og tilVikingeskibsmuseet. Siden 1. juli 2007har det tilbagelagt godt 1500 sømil påtogtet til Dublin og tilbage igen.

Marinehjemmeværnet støttedeHavhingsten med sikkerheds- ogfølgefartøjer på den sidste etapegennem Danmark. Først MHV 807JUPITER og derefter MHV 816 PA-TRIOTEN. Flotillechef, kaptajnløjtnantHenrik Rask, fra flotille 121 Hanstholmhar været koordinator for marinehjem-meværnet på projektet og fartøjsførerpå Jupiter. ”Det var først og fremmestvigtigt, at vi var med til, at Havhing-sten kom sikkert til Roskilde, men dethar været en kæmpestor oplevelse,og sikke en eksponering – også afmarinehjemmeværnet. En fantastisk

huen i sikkerhed

Jagten på marinehjemmevær-

nets hue har bragt os med

Verner Badstue fra flotille 131 til

sandsækkene ved Check Point

Charlie i Berlin. Og med Kurerens

besætning er vi kommet til havnen

i Kaliningrad, hvor solid pigtråd

holdt de 12 ”marinere” og deres

huer isoleret fra resten af Rusland.

Verner Badstue i Berlin.

Kurerens besætning i Rusland.

MHV 904 LYØ i Esbjerg havn.

Havhingsten og Jupiter en smuk aften i Limfjorden. Foto Lars Dahl.

lyØ på miljøvagt

Onsdag d. 13. august sejlede

MHV 904 LYØ ud for at ligge vagt

ude ved Blåvands Huk. Et helt nyt

skib fra Esvagt var gået voldsomt

på grund, og man frygtede for

udslip af olie. Efter to døgn nåede

Gunnar Thorson frem og afløste

LYØ. Grundstøderen holdt tæt,

men lå i 11 døgn, før den kom ind.


Efter en voldsom kollision er der mange sårede at behandle. Foto John Strøbæk.

Flotillen 471 fartøj, MHV 903 HJORTØ.

En lærerig uge på SAR-øvelse

Bornholmerne i rivende udvikling

Af B. T. Madsen

Marinehjemmeværnet deltog i maj med3 fartøjer i årets største nationale SAR-øvelse (search and rescue), BALTICSAREX, som har til formål er at højneSAR-samarbejdet mellem østersølan-dene. Øvelsen forgik på Bornholm, ogi år deltog 26 sejlende SAR-fartøjer,6 helikoptere og et fastvinget fly.Programmet bød bl.a. på SAR-teori,hvor SAR-grundbegreberne, eftersøg-ningsmetoder og eftersøgningsareal-beregning blev gennemgået sammenmed Marinehjemmeværnets PC SAR-program. ”Hjemmeopgaver” blev løsti grupper sammensat på tværs af lan-degrænserne og fremlagt i plenum forde ”hårde instruktører” fra Søværnets

“hjemmeopgaver blevløst i gruppersammensat på tværsaf landegrænserne ogfremlagt i plenum forde ”hårde instruktører”fra søværnetstaktikkursus og Mhv

taktikkursus og marinehjemmeværnet.Funktionen, On Scene Coordinator,blev øvet i mange små SAR-scenarier ifarvandet omkring Bornholm fulgt op afstore, men ikke urealistiske hændelseri østersøområdet: Kollisioner mellemstore skibe, hvor mange skal evaku-eres, en del sårede og adskillige i chok.Brand i større skibe, hvor der skalanvendes røgdykkere. Kollisioner, hvoret fartøj går ned, og der skal indsættes

dykkere. Søværnets miljøskib, GunnarSeidenfaden, deltog som målfartøj i destore hændelser. Et udmærket skib tildette formål, som nemt kan have demange figuranter ombord og des-uden giver mulighed for anvendelse af”røgkanoner”, der giver det rette miljøfor røgdykkernes arbejde. Den megetstore, men gode og lærerige øvelseblev sluttet af med evaluering, bowlingog en gang fodbold.

Flotille 471 Bornholm har efter enperiode med mangel på fartøjsførereog nye medlemmer oplevet, at dethele er vendt til en positiv udvikling.En fartøjsfører er netop blevet fær-diguddannet og en anden har fåetsin autorisation som fartøjsfører. Detbetyder, at flotillen nu råder over tre far-tøjsførere, oven i købet med en merepå vej i løbet af året. Alt nøglepersoneler også på plads med officers- ogbefalingsmandsuddannelserne i orden.

Desuden kunne flotillen alene stille 11kursister til et lokalt speedbådskursusog 6 kursister til et lokalt dæksgast-kursus. ”På et år er vi gået fra 44 til 52aktive i flotillen. Og her må jeg sige,at det er mund til mund metoden, dervirker ved hvervning, og så gør vi altsånoget ud af flotilleaftnerne.” fortæller entilfreds flotillechef, kaptajnløjtnant PerWistisen om succesen, der også om-fatter et fortrinligt samarbejde med detlokale hjemmeværn og politiet på øen.


Kort & godt

Martha skød skaden

Ved årets DANEX havde MHV

811 APOLLO rollen som selv-

mordsterrorister. Under dække

af at være den uskyldige coaster,

Martha, lykkedes det at komme

tæt på og angribe Søværnets

patruljefartøj, SKADEN, med

maskingevær, signalammunition

og kanonslag.

Stor miljøøvelse vedKaliningrad

Uddannelsen skalgøres færdig, ellers...

Tekst Henrik Elborough · Foto Per Steen Lynge

Af NK Marinehjemmeværnsdistrikt Vest, orlogskaptajn Pia Johnsen

I august deltog MHV 815 KUREREN,MHV 816 PATRIOTEN og MHV 901ENØ sammen med miljøskibet GunnarThorson i den internationale miljøø-velse, BALEX DELTA, som foregik idet russiske farvand ud for Kalining-rad. Næsten alle østersølande deltogmed i alt 14 skibe og 34 observatører.Skibene mødtes ud for Baltiysk, denydre havneby ved Kaliningrad, ogsejlede herfra gennem kanalen ind til

kajområdet, som var helt omkransetaf pigtråd. Her kom vi tæt forbi denstore flådebase og så de skibstyper,vi ellers kun har set på billeder blandtandet Sovremennyy-klassen, ubåd ogluftpude-landsætningsfartøjer.

Øvelsen startede med, at skibeneblev eskorteret ud i øvelsesfarvandetog fik tildelt en miljøopgave. De dan-ske skibe trak flydespærringer sam-men. Observatørerne blev så sejletrundt i et passagerskib, så de kunnese de forskellige løsninger. Program-met bød også på travalje-roning. Detdanske hold imponerende med en flot6. plads, ud af 7 mulige.

Ved debriefingen var man enigeom, at det var en god øvelse, blotburde radiokommunikationen kunforegå på engelsk, og de enkelteskibe burde samarbejde med andrenationers skibe i stedet for kun medegne, nu vi var sejlet så langt.

Et russisk luftpude-landsætningsfartøj.

Når man først har fundet sig godttilrette i en besætning, kan det væresvært at finde motivationen til at fær-diggøre sin militære uddannelse. Mensamfundet forventer, at en person iuniform har en grundlæggende videnom en række ting og kan klare en langrække opgaver. Alle, der har skrevetkontrakt efter 1. januar 2005, harforpligtet sig til at gennemgå hele denlovpligtige uddannelse, medmindre deallerede har en tilsvarende uddannelsefra et af værnene. Der er nu gået 3år, og tiden er kommet til at kontrol-

lere, at vi lever op til de nye krav. Denindledende kontrol har desværre vist,at det har været svært at fastholdefokus på de lovpligtige uddannelser.Med en målrettet indsats fra flotillernesuddannelsesofficerer og støtte fradistrikter og uddannelsescentre skullevi gerne undgå at opsige kontrakterpå grund af manglende uddannelser.I Marinehjemmeværnsdistrikt Vest harhver enkelt nu fået sin egen personligeuddannelsesplan, og fremadrettet viluddannelsesplanen blive en del afkontraktunderskrivningen.

Prinsessen ved Dragør Fort.

Royalt besøg i Dragør

Flotillechef, kaptajnløjtnant

Jørgen Falkenberg, fra flotille

367 Dragør gav i juli prinsesse

Elisabeth en rundvisning på

Dragør Fort, hvor flotillen har til

huse. Prinsessen havde nemlig

på Valdemars dag ytret ønske

om at gense fortet, hvor hendes

far, arveprins Knud, var chef lige

inden besættelsen i 1940 og igen

efter besættelsen.

MHV 811 APOLLO på lur.


Marinehjemmeværnets orkester fraRanders deltog som noget helt nytmed alle mand ved marinehjemme-værnets besøg i Wilhelmshaven, somligger ved floden Jade ud til Tyskebugt. De fik noget at se til med etstort koncertprogram ved den årligttilbagevendende ”Wochenende ander Jade”. Orkestrets Jazz-del spilledeallerede om fredagen til overborg-mester Eberhard Menzel’s receptionpå Oceanis, og det faldt i meget godjord. Lørdag formiddag gav orkestretog Jazz-delen et par timers koncertved Marinearsenal, der er en støt-tefunktion for den tyske marine. Omeftermiddagen marcherede orkestretstamburkorps ud til fregatten Sachsen,den nyeste og største fregat i dentyske flåde. Herefter overtog orkeste-ret og spillede i en time ved gang-vejen op til fregatten. Efter en hurtigtransport til området ud for ”Wilhelms-havener Zeitung”, spillede orkestretigen en times tid. Samme aften afholdt

MHV 904 LYØ reception for ca. 100indbudte gæster, og her spillede orke-steret og Jazz-delen på skift.Den sidste dag, søndag, stilledeorkesteret op på hovedtribunen vedBontekai til to timers direkte koncert i

Til Wilhelmshaven – nu med musikAf B. T. Madsen

Marinehjemmeværnets flittige orkester fra Randers på hovedtribunen ved Bontekai.

Tekst og foto Helle Kolding

Med lys over top og juletræet knej-sende i stævnen ligger hun der.ANDROMEDA. Hvert år ventende påat bringe julemanden til Horsens, hvorglade børn og barnlige sjæle venter påham og dermed julens komme til byen.Inspireret af denne årligt tilbageven-dende begivenhed, har operationsoffi-cer fra flotille 132 Horsens, løjtnant JanSkat Riishøj, begået en lille bog, derkort og godt hedder ”ANDROMEDAsjulerejse”.

Delt op som en lille logbog i 24 letlæselige og kalenderkorte kapitler ogillustreret af lige så enkle men fortæl-lende stregtegninger af Line Margareta

Iversen, fortælles et lille juleeventyr.Historien går kort og godt ud på, at etår står byen med borgmester og dethele og venter på julemanden, menhan dukker ikke op. Så må MHV 804ANDROMEDA selvfølgelig ud og ledeefter ham og bringe ham vel tilbage.Det bringer det gode skib vidt omkringi Nordatlanten, hvor både Færøerneog Grønland besøges, inden juleman-den kan bringes trygt tilbage til julefesti Horsens. Eventyret kan bruges somen populær julefortælling for de yngstei familien og kan købes for 150 kr.direkte hos Jan Riishøj, som kan kon-taktes på mail: [email protected].

Boganmeldelse:

Andromedas julerejse

Radio Jade i forbindelse med et ”Talkshow”. Denne koncert kunne høresfra den russiske 4-mastede bark”SEDOV”, hvor byen Wilhelmshavenhavde inviteret til brunch for særligindbudte gæster.

MHV 804 ANDROMEDA og Julemanden

pryder selvfølgelig forsiden af julebogen.

Martha · Marinehjemmeværnet8

Kl. 11.15 ”Giv agt!” Paraden tællerca. 100 frivillige medlemmer fra bl.a.Flotille 124 og fra de seks marinehjem-meværnsfartøjer, som er kommet tilÅrhus for at fejre dagen. Chef for Pa-raden er næstkommanderende i flotille124, premierløjtnant Alex Møgelvang.Hans stemme fylder hele Honnørka-jen, mens han trimmer paraden førgeneralprøven. Skosnuderne skal ståpå linje, mobiltelefonerne skal være

Kl. 09.00 Honnørkajen i Århus Havner fuld af aktivitet. Marinehjemme-værnet er i sving med at arrangereflagparade, rigge lydanlæg til og op-stille talerstol. Alt skal være på pladstil årets store begivenhed: HendesMajestæt Dronningens navngivning afmarinehjemmeværnets nyeste fartøj,MHV 908. Kalenderen siger godtnok, at det er den 15. juni, men detligner ikke rigtig sommer. De grå skyer

hænger tungt over Århus, og bygernegår og kommer.

Kl. 11.00 Publikum begynder at kom-me. Informationsofficer, kaptajnløjt-nant Jess Abrahamsen, og rekrutte-ringsofficer, løjtnant Helmuth Riisberg,sørger for udstilling og foldere til alle.De briefer de første fotografer, der erbegyndt at luske rundt. TV2 Østjyllandhar været i gang hele formiddagen.

Navngivning

Dronningen navngavMHV 908 i ÅrhusDe 133 medlemmer i Flotille 124 århus havde glædet sig i månedsvis. sammen medMarinehjemmeværnsdistrikt vest havde de forberedt den royale navngivning, ogikke et eneste sekund var overladt til tilfældighederne.

Af Ninna Falck · Foto: Claus Sjödin

MHV 908 lægger til kaj ved Honnørkajen i Århus Havn på sin navngivningsdag. Med dette fartøj, som er bygget af Søby Værft på

Ærø, har Århus fået en kapacitet, der hurtigt kan rykke ud til olieforurening på havet med sine 360 meter flydespærringer.


>

for Flotille 124, kaptajnløjtnant AnetteHøyer. Hun tager særligt imod Cheffor Søværnets Operative Kommando,kontreadmiral Nils Wang, og Vicepoliti-inspektør, John Jacobsen. Så meldesankomsten af Chefen for Marinehjem-meværnsdistrikt Vest, orlogskaptajnArne Petersen i højtaleren. Sammenmed Flotille 124 og alle gæsternetager han imod MHV 908. Det nye900-klassefartøj til 17 mio. kr. kommer

slukkede, og alle skal vide præcis,hvor meget de må dreje hovederne,når Dronningen går forbi. Alt ser godtud. Og så kommer regnen. Para-den bider tænderne sammen, mensdråberne løber ned til skjortekraverne,og skuldrene på de mørkeblå jakkerskinner af vand.

Kl. 11.40 Regnen løjer så småt afigen, og inde på pladsen står Chef

Man hjælpes ad. I ventetiden er der meget, der lige skal ordnes. Uniformerne skal

selvfølgelig være korrekte, og alle tegn og mærker skal være på plads.

Chef for Paraden kaster et sidste blik på

uret. Det er ved at være nu.

Musikken leveres af marinehjemmevær-

nets eget orkester fra Randers.

Under Dannebrog og tunge, grå skyer står paradens ca. 100 marinere i snorelige,

mørkeblå rækker. Sådan skal det se ud.

Flotillechef Annette Høyer, i fornemt sel-

skab, venter på at modtage Dronningen.

sejlende ind og lægger til ved Honnør-kajen over for paraden. Herefterankommer Chef for Hjemmeværnet,generalmajor Jan Norgaard, mensMarinehjemmeværnet Orkester spillerHjemmeværnets March.

Kl. 11.58 Paraden, gæsterne oggruppen ved modtagelseslinien er påplads, og nu spejder alle på honnør-kajen efter den sidste gæst.

Martha · Marinehjemmeværnet10

Navngivning

Kl. 12.00 ”Hendes Majestæt Dronnin-gen ankommer. Gæsterne bedes rejsesig”, lyder det endelig fra højtaleren.Paraden står ret, og kronebilen kørerind på Honnørkajen og standser udfor MHV 908. Dronning Margrethestiger ud og går med Arne Petersenhen til Alex Møgelvang, der overdra-ger paraden til hendes inspektion.På næsten samme tid bryder solenpludselig frem efter timer med gråvejrog regn. Smilende inspicerer Dronnin-gen paraden og vinker veloplagt til detstore publikum.

Kl.12.15 ”Dette marinehjemmeværns-fartøj skal bære navnet, Brigaden”.Med disse ord navngiver DronningenMHV 908, som er opkaldt efter mod-standsbevægelsens største korps.”Må held og lykke følge Brigaden ogdennes besætning”, udtaler Dronnin-gen og får en rungende opbakning fraalle, da hun fører an i et trefoldigt leve.

Kl. 12.20 Efter navngivningen fårDronningen en rundvisning på Briga-den, hvor hun til besætningens storeglæde giver hånd til alle. Bagefter er

der reception i havnens lokaler. Hertakker alle, ikke mindst flotillechef,Anette Høyer, Dronningen for, at hunhar glædet flotillen og marinhjemme-værnet med sin deltagelse på dennestore dag. Også formanden for Bri-gadeforeningens jyske afdeling, AxelHald Christensen, takker Dronningenog marinehjemmeværnet for at holdemindet om Brigaden i live.

Kl. 14.00 Receptionen og en megetvellykket navngivning er slut, og uden-for regner det såmænd igen. n

Smilende inspicerer Dronningen paraden

som noget af det første.

Distriktschef Arne Petersen viser Dron-

ningen rundt på hele fartøjet.

”Brigaden længe leve! Hurra Hurra Hurra”.

Dronningen kender godt betydningen af

en god kabys.

Humøret var strålende under rundvisningen på Brigaden, og Dronningen glædede

besætningen med håndtryk og smil til alle.


Nyt fra Landsrådet

Med venlig hilsenAlle 50.000 medlemmerhjemmeværnets frivillige er ikke kun på dagsordenen i de kommendeforhandlinger om Forsvarets og hjemmeværnets fremtid. De har selv tagetbladet fra munden med deres eget budskab til politikerne.

Af Ninna Falck

Den 17. august blev der afholdt ekstra-ordinært Landsrådsmøde i hjemme-værnet. Mødet var kulminationen påen ekstraordinær indsamling af bidragfra alle underafdelingsråd, distriktsråd,værns- og regionsråd. En indsats forat hjemmeværnets frivillige med énenig og samlet stemme kan forklareomverdenen, hvad hjemmeværneter, hvad hjemmeværnet kan, og hvadhjemmeværnet vil. Nu og i fremtiden.Landsrådet samlede på mødet alleinput fra rådsstrukturen til en stribekernebudskaber i en fælles udtalelse,som altså har den styrke, at 50.000frivillige står bag den.

Lige nu sigtes der efter det kom-mende forsvarsforlig, og det vil sigealle, der er involveret i meningsdan-nelsen og beslutningsprocesserneomkring Forsvarskommissionen ogforligsforhandlingerne.

Mhv aktive i processenMenig Kurt Verner fra flotille 135Kolding sidder i Landsrådet for ma-rinehjemmeværnet sammen med treandre medlemmer fra Marinehjemme-værnsrådet. Han har selv været medtil at tage initiativ til udtalelsen og harfulgt udviklingen hele vejen.

”Marinehjemmeværnet har væretmed i processen, og vi har levereten udtalelse til landsrådet, som bådemarinehjemmeværnsrådet og allemarinehjemmeværnets frivillige cheferstår bag.” forklarer Kurt Verner, somser det vigtigste budskab til politikernei udtalelsens første linier:

”Hjemmeværnet skal til stadighedudvikles, således at der er en sam-menhæng mellem ledelse, materiel,struktur og organisation, indehol-dende de fornødne kompetencer, dersvarer til de stillede opgaver.”

Og Kurt Verner supplerer, ”Viønsker en organisation og en strukturmed den rigtige kompetencefordeling,som passer til det skarpe operative

Kurt Verner fra Marinehjemmeværnsrådet var en af initiativtagerne til arbejdet med

udtalelsen. Foto Vibeke Bagge.

“Marinehjemmeværnet vilfortsat forfølge det, somer marinehjemmeværnetshjerteblod: at kunne agereog løse opgaver optimalt,sådan som politikerneønsker det

opgavesæt og det materiel, sommarinehjemmeværnet har i dag. Ma-rinehjemmeværnet vil fortsat forfølgedet, som er marinehjemmeværnetshjerteblod: at kunne agere og løse op-gaver optimalt, sådan som politikerneønsker det”, understreger han.

Til politikerne og pressenUdtalelsen er sendt ud til pressen ogen stor skare af beslutningstagere,og Landsrådsformand, kaptajn GeertHansen står på som afsender.

Landsrådsudtalelsen bringes i fuldlængde i HJV-magasinet nr. 3, somnetop er kommet på gaden. Øvrigeinput: Spørg din rådsrepræsentant. n


Uddannelsesugen

Poul-Arne Callesen har mange års erfa-

ring med Uddannelsesugen.

ugen i tal

197 kursusbeviser16 kurser223 deltagere på én gang24 Campingvogne12 telte

Uddannelsesugen vigtigereend nogensinde førMarinehjemmeværnets uddannelsesuge blev i år gennemført for 16. gang og igen iår med succes. Frivillig kursusleder Poul-arne Callesens forklarer, hvorfor uddan-nelsesugen har så stor betydning.

Tekst og foto Bjarne Kodal

Uddannelsesugen er blevet en institu-tion i Marinehjemmeværnet, og rigtigmange ser frem til denne uge med op-rigtig glæde og forventning. Men hvader det så, der gør Uddannelsesugentil noget særligt? Hvorfor kommertidligere deltagere tilbage år efter år,og hvorfor kommer nye til? Deltagernehar meget forskellige indfaldsvinkler,men ud fra deres skriftlige evaluerin-ger og opfølgende mundtlige tilsagnved vi, at der er en høj grad af enighedom ord som: godt kammeratskab,faglige udfordringer, spændende ople-velser, nye kammeratskaber, korpsåndog fællesskab, glæde og godt humør,samvær med familie og venner mm.

hjerteblodDen frivillige kursusleder for uddan-nelsesugen 2008, kaptajnløjtnantPoul-Arne Callesen fra Esbjerg, er enerfaren mand og samtidig en af Mari-nehjemmeværnets visionære frivillige.Om evalueringen siger han: ”Disse ud-sagn er, efter min mening, alt rigeligesom argumentation for vigtigheden afUddannelsesugen, idet de tager afsæti et frivilligt systems hjerteblod ogknytter nogle af de allervigtigste ele-menter i en frivillig militær organisation

sammen i en smuk buket: Forsvarsvil-je, engagement, uddannelse og – ikkeat forglemme – en støttende familie.

orienteret imod fremtidenPoul-Arne Callesen ser dog også an-dre argumenter for, hvorfor Uddannel-sesugen er vigtig - argumenter af enkarakter, som giver grund til optimis-me, og som tegner godt for fremtiden.”Uddannelsesugen er et vigtigt værk-tøj i den helt nødvendige transforma-tion, som Marinehjemmeværnet erinde i, på mere end én måde. ”Ugen”er blandt andet det sikre bevis på, atfrivillige, hvis de får den nødvendigeopbakning fra det faste system, kanløfte store og komplicerede opgaver.

“De stigende krav omprofessionalisme ogkvalitet i opgaveløsningenkræver, at vi alle kommerop i et højere gear

Under Chef for Hjemmeværnet,generalmajor Jan Norgaards besøgved Uddannelsesugen i år gav hanudtryk for, at det i fremtiden bliver heltnødvendigt, at frivillige påtager sigløsningen af helt nye opgavetyper ogdermed bevæger sig ind i grænselan-det mellem de opgaver, der løses affast personel og de, der løses af frivil-lige – og jeg er helt enig! De stigendekrav om professionalisme og kvaliteti opgaveløsningen kræver, at vi allekommer op i et højere gear. Det øgedesamarbejde med myndigheder som

Søværnet, Politi, Skat og beredskabaftvinger et mere ligeværdigt og pro-fessionelt mod- og medspil fra voresside. Den teknologiske udvikling,særligt i forbindelse med vore fartøjer,stiller også forhøjede krav til os alle.Konstant mangel på faste officererpeger samme vej.” understreger PoulArne Callesen.

En frivillig succesUnder Uddannelsesugen viser såvelkursister, instruktører og stab, at de errede til mere – og de beviser det. ”Vihar i mange år holdt fast i, at under”Ugen” er det frivillige, der laver ud-dannelse for frivillige, og i fællesskabhar vi skabt en velsmurt maskine,som forædles år efter år, og som kanpræstere de mest fantastiske resulta-ter – flere kurser, flere kursister, mereavanceret udstyr, udvikling af nyekursustyper, bedre koordinering ogstyring og ikke mindst mere tilfredseog bedre uddannede kursister”, slutterPoul-Arne Callesen. n


Find løsningerne med coachingnår man er flotillechef eller næstkommanderende skal man ikke altid selv siddemed alle svar. Et nyt vedligeholdelseskursus, som blev kørt for første gang påuddannelsesugen, viser vejen.

Tekst og foto Bjarne Kodal

Der sidder to flotillechefer overforhinanden og snakker. De er heltopslugt af det, de laver. Langt mereend normalt, når man er på kursus iMarinehjemmeværnet. For de trænercoaching, og de problemer, de coa-cher hinanden på, er reelle problemerfra deres virke hjemme i flotillerne.

Ved siden af sidder kursets in-struktør, konsulent Ann Lorett Finch oglytter koncentreret.

Kun enkelte gange kommer hunmed gode råd og kommentarer. ”Fordet er kursisternes hverdag og erfarin-ger, der er udgangspunktet for kurset”,udtaler Ann Lorett Finch, ”De emner,vi beskæftiger os med, er reelle nok– jeg giver dem blot et godt redskab,hvormed de kan komme videre”.

Konsulent Ann Lorett Finch lytter intenst, mens to flotillechefer skiftes til at coache hinanden om hverdagens relevante emner.

Kursist, flotillechef Alex Poulsen: Vi har

relevante emner med hjemmefra og op-

lever her, at andre sidder med de samme

problemer. Det er fantastisk lærerigt.

Coaching er meget oppe i tiden, ogdet er et redskab, der også er nyttigtfor Marinehjemmeværnet. Det er enstruktureret og styret teknik, som vedbrug af spørgsmål og feed back skalhjælpe fokuspersonene til at nå sinenutidige og fremtidige mål. Flotilleche-fen og næstkommanderende får altsåredskaber til en helt anden måde atagere på, men det giver dem samtidigen helt ny rolle: ”Fra at være studie-værter i Jeopardy – ham der kenderalle svarene – opdager kursisterne nu,at de har fået en hel anden rolle”, sigerkoordinerende instruktør, kaptajnløjt-nant John Hansen.

”Nu kender de ikke svarene, menstiller spørgsmålene, så folkene medproblemerne selv finder svarene” n


SKAT

fint samarbejde”, fortæller flotillechef,kaptajnløjtnant Kjeld Stjerndrup, fraflotille 368 Køge og fortsætter, ”SKATsmedarbejdere kom stort set lige frakursus på Slipshavn, så det var jo fintat komme ud og prøve de indlærtefærdigheder af i virkeligheden.”

Tilfredshed hos sKaTAfdelingsleder Jeanne Blum fra Skat-tecenter Køge siger, ”Jeg har fået me-get positive tilbagemeldinger fra voresmedarbejdere rundt om i landet, ogjeg er meget glad for de holdninger, vihar mødt hos folkene fra marinehjem-meværnet. De optræder professionelt,er meget hjælpsomme, og de skaberen rigtig god samarbejdsånd, derlover godt for de fremtidige sejladser.”

Et eksempel til advarselSom eksempel på, hvad man kankomme ud for på en kontrolsejlads,fortæller Jeanne Blum, at SKATs med-arbejdere et sted i landet kom ombordpå en dansk lystbåd og bemærkedeen ”underlig lugt”. De fik mistanke om,at én af de ombordværende havderøget en joint. Efter at have konstateretdette, sagde de pænt tak for i dag oggik fra borde. Næste dag aflagde deigen lystbåden et besøg, denne gangsammen med en hund med næse fornarkotika. Det lykkedes den at finde tosmå poser med euforiserende stoffer.Ganske vist i små mængder, men al-ligevel. De blev naturligvis konfiskeret.Moralen af denne episode må være,at man ikke skal føle sig sikker på ikkepludselig at få besøg igen, selv omman lige har haft kontrollanterne om-bord. SKAT ligger måske lige bag dennærmeste bøje – på et af Marinehjem-meværnets fartøjer. n

SKAT i storstilet aktionmed støtte fra MHVEn landsdækkende kontrolindsats rettet mod lystfartøjer og mindrehandelsskibe gav et vellykket indtryk af det nye samarbejde mellemsKaT og marinehjemmeværnet.

Af Jens Andersen · Foto Per Steen Lynge

SKAT har altid kontrolleret til søs. Med MHV kan de nu lave større aktioner.

Samarbejdet mellem SKAT og ma-rinehjemmeværnet er i denne som-mer for alvor skudt i gang, og midt iaugust blev der gennemført en størrelandsdækkende kontrol. Her tjekkedei alt 16 medarbejdere og tre hundefra SKAT hele 79 både og skibe –fortrinsvis lystsejlere. Kontrollen varisær rettet mod cigaretter og spiritus,men også narkotika var på listen overde ting, tolderne havde fokus på.Aktionen skulle vise, at SKAT fortsater klar til at kontrollere på vandet, og

at man altså ikke skal føle sig ”udenfor rækkevidde”, selv om man er tagetud på bølgen den blå. Kan SKAT pådenne måde få held med at skabeen præventiv effekt, har indsatsen al-lerede lønnet sig.

god træningMHV 815 KUREREN var et af defartøjer, der deltog i kontrolsejladsen,og her havde man tre SKAT-tefolk ogen hund ombord fra kl. 0700 til 2000.”Jeg synes bestemt, at vi havde et


BON

BON hjalp politiet iefterforskning af ligfundBevogtnings- og nærforsvarsflotille (Bon) 200 var deeneste, der kunne hjælpe politiet, da de havde brug forat efterforske i en ufremkommelig vandtunnel.

De havde prøvet hos beredskabet,Søværnet og Politiets Aktionsstyrke,men ingen kunne hjælpe politifolkenefra Nordsjællands Politi med mand-skab og materiel. En dødfundenmands færden skulle efterforskes,og interessen samlede sig om envandtunnel ved Krudtværksmuseet iFrederiksværk, tæt på hvor liget varfundet. Til sidst gav en henvendelsetil Marinehjemmeværnsdistrikt Østbonus, og tirsdag d. 24. juni rykkede8 bevogtnings- og nærforsvarsfolk fraflotille 200 ud med en gummibåd.

gammel gummibåd var perfektTunnelen, som løber under en vej, er25 meter lang, 7-8 meter bred, og derer ca. 90 cm fra vandspejlet til tun-nelens loft, og det er stort set umu-ligt at komme ind i tunnelen til fods

Med den flade gummibåd uden styrepult kunne BON og politiet komme ind i tunnelen.

Af Claus E. Olsen og Ninna Falck · Foto Morten Schebye

grundet højden og vandstrømmen. Idagens anledning måtte der pustesliv i en af de gamle gummibåde, derellers var klar til destruktion. Den fladegummibåd var som skabt til formålet,da den ikke er udstyret med fastestyrepulte, som de nyere gummibåde imarinehjemmeværnet. Der kunne ikkesejles med motor, så man fastgjordetove i siderne, foran og bagved til athive rundt med båden. Udstyret medkamera og lygte lagde en betjent sigi båden sammen med en BON-gast,og så kunne efterforskningen endeliggennemføres. Efter en time havdepolitiet alle de billeder, de skulle bruge,og BON bidrag til efterforskningen varafsluttet. Politiet var meget tilfredsemed hjælpen, og spurgte meget inte-resserede til, hvad BON er for nogle,og hvilke kompetencer de har. n

Bon-flotillerne får nuegne gummibåde

Af Ole Grosen

Marinehjemmeværnets fem

BON-flotiller får nu fødderne på

eget dæk. Hidtil har man måt-

tet låne sig frem, når der skulle

løses opgaver fra søsiden. Men

nu kommer de længe ventede

gummibåde, og flotille 116 BON

Frederikshavn fik den første i

starten af september. I de næste

måneder får de øvrige fire flotiller

hver en gummibåd med trailer.

De nye gummibåde er dog ikke

fabriksnye men aflagte og reno-

verede både, der før har været

brugt på marinehjemmeværnets

fartøjer af 800-klassen. Splinter-

nye gummibåde kommer til gen-

gæld i slutningen af 2009, og der

bliver mindst en til hver flotille,

oplyser orlogskaptajn Casper

Max Larsen fra Marinehjemme-

værnsinspektoratet.

”De første gummibåde er kun

til at starte op på, og selvfølgelig

er de forsvarlige at sejle i,” siger

han. Og det er godt nok, mener

kaptajnløjtnant Michael Risager

Buus, netop afgået chef i BON-

flotille 116 fra Frederikshavn, som

har savnet egen bådkraft længe.

”Det betyder ingenting. Lad os

nu få gummibådene - bare de vir-

ker,” siger han. ”Bådene er meget

kærkomne. Det er simpelthen en

forudsætning for, at vi kan løse

vores opgaver.”

BON-opgaver kræver gummibåd.


Nyt fra Søværnet

I havsnød... i en svømmehalFrådende bølger, lyn og torden, bulder og brag gør redningsøvelserne i detnye træningsbassin i Frederikshavn meget realistiske. En besætning fra Flotille367 Dragør har prøvet bassinet.

Af Leif Bruun

Søværnets nyetablerede Sergent og Grundskole i Frede-rikshavn har fået et helt nyt bassin til at træne overlevelse tilsøs. Med hjælp fra en vandkanon, en kæmpe vindmaskineog diverse lys- og lydeffekter er det muligt at omdannedet 25 x 15 meter store og 4 meter dybe svømmebassin tilet frådende hav med op til en meter høje bølger under enmørk himmel fyldt med lyn og torden.

Træning i overlevelseBassinet bruges til at træne skolens elever i bl.a. evaku-ering, håndtering af diverse redningsmaterialer og første-hjælp under så realistiske forhold som muligt. Som altidafsluttes kurset med en øvelse på havnen ved FlådestationFrederikshavn. Her må eleverne midt på aftenen springei de kolde bølger fra isbryderen Danbjørn og svømme udtil en redningsflåde, og først næste dags formiddag får deigen fast grund under fødderne.

”Et sådant øvelses-program giver, med et moderne udtryk,eleverne ”en ordentlig en på opleveren”, og vil efter mitbedste skøn give dem gode muligheder for at overleve etforlis eller et alvorligt havari på åbent hav”, forklarer skolensuddannelseschef, orlogskaptajn Frank Jeppesen.

Dragør fik meget ud af bassinet12 besætningsmedlemmer fra Flotille 367 Dragør besøgtei forbindelse med en sommersejlads Frederikshavn og fikmulighed for at teste det nye træningsbassin.

”Under disse meget realistiske forhold trænede vi en heldag med gummibådsvendinger, udspring fra en skibssideog meget andet. Vi var vældigt tilfredse med træningen, ogvi blev meget trætte”, fortæller Dragør-flotillens operations-officer, kaptajnløjtnant John Strøbæk. ”Vi er alle enige om,fortsætter han, at vi fik et meget stort udbytte ud af dagenog har siden talt om, at det ville være helt ideelt, hvis alleMarinehjemmeværnets flotiller kunne få deres overlevelses-kundskaber genopfrisket på denne gode facon. Eventueltén gang hvert femte år.”

ikke en hyldevare for MhvOm dette fromme ønske nogen sinde kan opfyldes er des-værre nok lidt tvivlsomt. Selvom Frank Jeppesen synes, atdet er en god idé, har han svært ved at få øje på mulighe-derne.

’Det kan kun blive i det omfang, de fem faste instruk-tører vil give afkald på nogle af deres velfortjente friaftenerog weekender, at der kan blive tale om også at invitereMarinehjemmeværnet indenfor, fastslår han. n

Det kræver god teknik og øvelse at vende en gummibåd, når

man selv ligger i vandet. Foto John Strøbæk.

Fra en høj væg øves udspring fra skibsside, og i vandet ligger

redningsflåden parat til træning af næste moment. Foto SVN.

“Et sådant øvelses-program giver,med et moderne udtryk, eleverne”en ordentlig en på opleveren”, og vilefter mit bedste skøn give dem godemuligheder for at overleve et forlis elleret alvorligt havari på åbent hav


mærker i pinden, hvori kurven forkontravægten er fastgjort til blokhu-set. Dette indiker, at wiren har væretbukket omkring pinden og derved erblevet udsat for en for lille bøjediame-ter og derved er beskadiget.

Hvis kranwiren strammes vedhjælp af kranspillet, når den er pakketsammen, vil kurven blive halet over påoversiden af kranen med stor hastig-hed, og i forbindelse hermed vil wirenblive tvunget omkring den nævntepind.Der er som følge af ovenståendegjort tiltag for at forhindre kurven iat svinge om på den forkerte side afkranen under ind og udpakning. n

Materiel

Tingene skal være i ordenMateriel og procedurer omkring gummibåden har været under lup efter et stigendeantal havarier og problemer med kranen.

Af orlogskaptajn Casper Max Larsen, Marinehjemmeværnsinspektoratet · Foto: Ninna Falck

Der er udsendt en ny midlertidig bestemmelse for sætning og bjergning af gummibåd.

Der er i første halvår af 2008 konsta-teret en voldsom stigning i antalletaf havarier på gummibåde, 14 i alt.Mange havarier sker i forbindelse medsætning og bjergning af gummibåden.

ny midlertidig bestemmelseHjemmeværnskommandoen har somfølge heraf, udsendt en midlertidigbestemmelse, der skal tilsikre, atsætning og bjergning af gummibådgennemføres efter en ensartet ogsikker procedure. Der er nedsat enarbejdsgruppe, som skal se på heleområdet og komme med en anbefalingtil en ny bestemmelse, der kan indgå i

”Reglement for Marinehjemmeværns-fartøj” i fremtiden.

Problemer med kranwirerForanlediget af tab af gummibåd vedbrud på lastewire i Slipshavn weeken-den den 17.-18. maj, blev der iværksaten undersøgelse af kranwirernestilstand i samtlige enheder i MHV 800og 900 klassen. Ved besigtigelsenblev det konstateret, at stort set samt-lige kranwirer var mere eller mindrebeskadiget, og de er som følge herafefterfølgende blevet udskiftet. Vedgennemgang af kranhoved og wirerblev det bemærket, at der er tydelige


Uddannelse

vi har heldigvis rigtig mange kursister på sliphavn. 2007 var et rekordår med ikkefærre end 900 kursister, og 2008 ser også ud til at blive et godt ”kursistår”, og detkan blive endnu bedre, hvis vi får mere styr på, hvem der reelt møder op.

Et stort antal kursister kræver megetplanlægning og et stort kursusudbud,som spænder ressourcerne til detyderste. Medarbejderne i Marinehjem-meværnssektionen på Slipshavn følersig meget privilegerede over den storeinteresse, som medlemmerne i mari-nehjemmeværnet udviser.

Vi gør rigtig meget for at imø-dekomme interessen. Det gør vibl.a. ved, at vi dublerer fartøjerne påsejlende kurser, vi iværksætter lokalekurser samt forøger antallet af kursergenerelt. Marinehjemmeværnssektio-nen har dog, ligesom resten af Hjem-meværnet, ikke uanede ressourcer tilsin rådighed, og derfor ligger det ospå sinde, at bruge vores tildelte res-sourcer optimalt

Det er helt i orden at melde fraDerfor ærgrer det os meget, når vigentagne gange kan konstatere, atder er rigtig mange tilmeldte kursister,som glemmer at melde afbud. Ma-rinehjemmeværnssektionen er ofte iden situation, at vi har en del kursisterpå venteliste, som kan tilkaldes ved etrettidigt afbud.

Vi sætter aldrig spørgsmålstegnved et afbud, da vi jo altid tagerudgangspunkt i, at det er ansvarligemennesker, vi arbejder med. Men derlyder et stort ØV fra jeres kollegaer,når I glemmer at melde afbud. Detærgrer dem og os, når der eksempel-vis kun møder 8 ud af 15 tilmeldte kur-sister på et planlagt speedbådscerti-fikatkursus. Så opfordringen er: Huskat melde afbud! Så gør I jeres frivilligekollegaer og os på Marinehjemme-værnssektion Slipshavn glade. n

Af Chef for Marinehjemmeværnssektion Slipshavn, orlogskaptajn Erik Grubak

Erik Grubak har ordet:

Husk nu at melde afbud– for dine kollegers skyld

Dæksgastkurserne har ofte ventelister med kolleger, som gerne vil have din plads, hvis

det viser sig, at du ikke kan komme alligevel.

Der er mange gode faciliteter og lærerkræfter til rådighed på marinehjemmeværnets

kurser, og de skal bruges bedst muligt.


Nyt om navne

hjemmeværnskommandoen

Marinehjemmeværnsinspektør, KDKarsten Riis Andersen er efterudsendelse tilbage i Marinehjemme-værnsinspektoratet pr. 15. september.

Marinehjemmeværnsdistriktvest

Havnekaptajn Knud E. Møller,Århus HavnMG Per Seiling, HVF 121KL Anette Høyer, HVF 124Overassistent MarianneNilsson, MHDE,KL Claus V. Pedersen, HVF 243LT Claus Hofman-Bang, HVF 362MG Steen Billenstein, HVF 363MG Frederik Teisen, HVF 363LT Birgitte Bøgvald, HVF 367

MarinehjemmeværnsdistriktØst

hjemmeværnets Fortjensttegner 4. maj tildelt

KD Karsten Riis Andersen.

KL Ricky Elgaard.

KL Anette Høyer.

KL Joe P. Mistry er beordret tiltjeneste ved FBE pr. 1. juni.

Kontorfuldmægtig Anette A. Hansener fratrådt pr. 31. juli

Marinehjemme-værnet har misteten ildsjæl

Flemming Dynt i sit rette element.

Assistent Karina Primdahl erfratrådt pr. 31. juli.

Assistent Tina Damgaard Madsener fratrådt pr. 31. august.

Anette B. Andersen er tiltrådt somassistent d. 1. august.

Flotille 128. MG Lars DahlChristiansen er udnævnt til LT oginformationsofficer ved MHDV pr. 1.april.

Flotille 116. PL Ricky Elgaard erudnævnt til KL og tiltrådt som flotille-chef pr. 1. september. Han afløser KLMichael Buus, der fortsætter somKL til rådighed ved MHDV.

Af Henrik Engel Elborough

Flotille 125. MG Jan LundPedersen er udnævnt til PL og tiltrådtsom flotillechef pr. 1. september. Hanafløser KL Tino Wittenhoff Jensen.

Flotille 115. KL John Abild Hansener indtrådt som fungerende flotillechef.Han afløser KL Fritz N. Christensen.

Æresmedlemskab afMarinehjemmeværnet i Jylland

MG Hans Sommer Nielsen, HVF 124.

KL Birgitte Nielsen er tiltrådt på Ud-dannelsescenter Christiansminde pr.15. august.

PL Peter Jensen har opsagt kontraktpr. 1. juli

Flotille 242. PL Bent Larsen ertiltrådt som flotillechef pr. 31. juli. Hanafløser KL Søren Hansen.

Premierløjtnant Flemming Dynt

afgik ved døden den 3. juli efter

længere tids sygdom.

Flemming har årevis været en

af drivkræfterne i Marinehjem-

meværnet med en meget stor

alsidighed og ekspertise.

Han har ofte virket som kursus-

leder og instruktør på Slipshavn.

Flemming havde som ”gammel”

telegraf et særligt forhold til kom-

munikation, signal- og radioud-

dannelser, hvor han næsten var

”fast inventar” i mange år.

Flemming virkede også som

fartøjsfører, og så var han jo

primus motor for ”Marinehjem-

meværnsportalen”, som bragte

Marinehjemmeværnet langt ind

i fremtiden med en stribe af helt

skræddersyede funktioner på

internettet. Længe før der var

noget, der hed www.hjv.dk.

Til det sidste var Flemming

tilknyttet Marinehjemmeværnsdi-

strikt Øst som Leder af stabsdivi-

sionen og PL til rådighed.

Marinehjemmeværnet bliver ikke

det samme uden Flemming. Han

vil blive savnet.

Æret være Flemmings minde!

Havhingsten, bygget tilvikinger og det irske hav

Vikingeskibet, Havhingsten, vendte i augusttilbage efter sit eventyrlige togt fra Roskildetil Dublin og tilbage igen. Skipper, CarstenHvid, fortæller om skibet og vikingerne, derhar sejlet det.

Fænomenal i hårdt vejr- Havhingsten er en rekonstruktion af etkrigsskib bygget i Dublin i 1042. Det erikke bygget til komfort og last, men til fartog troppetransport. Det er havgående ogbygget til det irske hav, hvor det har skulletkunne tåle mere sø. Det har vist sig at værefænomenalt i hårde situationer, overrasken-de. Det skal være meget let og smidigt forikke at knække. Og det giver sig virkelig.Skibet er bygget af eg med plads til en

besætning på op til 70 mand. For sejl ertopfarten ca 16 knob og for årer er denop til 2 knob. Havhingsten er 29, 4 m langog 3.8 m bred med en dybgang på 1 m.Skibet har et lavt fribord og næsten ingenkøl. Vægten er 20 ton fuldt udrustet og be-mandet. Lasten har været sten og bagage.Det er som en lillebitte æggeskal på havet.Traditionelle åbne træbåde kan normaltbjærge sig og vende sig, og moderne skibearbejder jo nærmest imod søen og kanholde til det. Men Havhingsten skal mansejle meget mere med vejret. På havet skalvi f.eks. rebe ned forholdsvis hurtigt. Hav-hingsten skærer nemlig meget op i vindenog lægger sig hurtigt på tværs af bølgerne,og det er farligt at ligge på tværs i en åbenbåd. Men den klarer sig fantastisk, bedreend man skulle tro. Det er det menneske-lige, der er begrænsningen.

havet fyldte meget i vikingernes liv- Som udgangspunkt har tanken om havetværet anderledes integreret i vikingerneshverdag. Det at skulle forholde sig til havet,at transportere sig på havet har været enselvfølgelig del af livet. Vikingerne har joogså sejlet overraskende langt og medmange skibe ad gangen. De har væretafsindigt dygtige søfolk. Men det har joværet på en helt anden måde. I dag har vijo elektronik, og vi kan f.eks. sejle på enanden måde i mørke. Men dengang harman set på tingene på en anden måde.Man har været tættere på naturen og påskibet og sejladsen, end vi er i dag.

Læs mere om Havhingsten påwww.havhingsten.dk

Udgiver: Marinehjemmeværnet Generalstok Kastellet 82 2100 København Ø

Post DanmarkMagasinpost UMMID-nr. 42605

PP

Af Ninna Falck · Foto: Werner Karrasch © Vikingeskibsmuseet i Roskilde

En rekonstruktion af et krigsskib fra Dublin.

65825 1 20 · nr. 3 · 2008 · magasinet martha udgivet af marinehjemmeværnet royal navngivning i...

Documents