G E U S 2

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionalevariationer

Hans Jørgen Henriksen, GEUSPer Nyegaard, GEUSClaus Kern-Hansen, DMINiels Bering Ovesen, DMI

6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer 2

6.1 Regionale variationer i nedbør, fordampning og afstrømning..................................... 36.1.1 Regionale variationer i årsnedbør 1991-2000 ..................................................... 56.1.2 Regionale forskelle i vinternedbør ....................................................................... 76.1.3 Regionale forskelle i reference fordampning....................................................... 8....................................................................................................................................... 86.1.4 Regionale forskelle i årsafstrømning ................................................................... 96.1.5 Regionale forskelle i minimumsafstrømningen.................................................... 96.1.6 Korrektionsfakorer på nettonedbør bestemt udfra DK-model ............................. 9

6.2 Konceptuel model for de 11 oplande......................................................................... 126.2.1 Øerne (undtagen Bornholm) .............................................................................. 126.2.2 Jylland ................................................................................................................ 136.2.3 Bornholm............................................................................................................ 14

G E U S 3

6.1 Regionale variationer i nedbør, fordampning og afstrømningDen regionale variation i nedbør, fordampning og afstrømning kan vurderes ved opstillingaf vandbalancer for f.eks. vandløbsoplande. I tabel 6.1 er vist et sådant eksempel for 8vandløbsoplande. Der er i tabellen foretaget beregning af reference fordampning (potentielfordampning) og aktuel fordampning med forskellige antagelser om reference fordampning(Makkink*faktor: korrigeret med en overfladekoefficient for de enkelte vegetationstyper,Makkink og mod. Penman). Nedbøren er korrigeret svarende til nye ”håndtal” fra DMI op-stillet udfra data for perioden 1961-90.

Tabel 6.1Opstillede vandbalancer for vandløbsoplande (kilde: Blicher-Mathiesen og Ander-sen, 2002 og Plauborg et al., 2002) for perioden 1991-97.

Tabel 6.1 giver et bud på nettonedbøren hvorimod opgørelsen ikke har den store værdimed henblik på en vurdering af den samlede vandbalance, idet udveksling med grund-vandssystemet ikke er detaljeret beskrevet, herunder evt. underjordisk grundvandsaf-strømning på tværs af det topografiske opland.

Modificeret Penman fordampning, medfører jf. tabel 6.1 en reference fordampning, somsystematisk underestimerer den aktuelle fordampning. Metoden baseret på ”Mak-king*faktor”, vurderes som det bedste bud på fordampningen (Plauborg et al., 2002).

I tabel 6.2 er vist årlige tal for nedbør og fordampning for perioden 1990-2000 for hele lan-det.

G E U S 4

Tabel 6.2 Årlige nedbørs- og fordampningstal

Tabel 6.2 viser at korrektionen ved hjælp af håndtal (1961-90) næsten giver samme nedbørsom dynamisk korrektion (se kapitel 5) for landet som helhed. Der er imidlertid en væsent-lig regional forskel som vist i figur 6.1 på korrektion af nedbøren ved de to metoder.

Figur 6.1 Nedbør korrigeret med håndtal (1961-90) minus nedbør korrigeret med dynami-ske korrektionsværdier

Det fremgår således af figur 6.1 at håndtal for Sjælland giver en nedbør som er ca. 40mm/år mindre ved håndtal end ved dynamisk korrektion. For Thy er tallene ca. 60 mm/årmindre.

I modsætning hertil har Vestjylland en større nedbør ved håndtal end ved dynamisk korrek-tion (ca. 40 mm). I DK-modellen korrigeres hvert af de 11 deloplande derfor, udfra estimataf vandbalancefejlen ved de større vandføringsmålestationer.

G E U S 5

6.1.1 Regionale variationer i årsnedbør 1991-2000

Den korrigerede nedbør for perioden 1991-2000 er vist i figur 6.2 (korrigeret med ”nye”håndtal udfra perioden 1961-90).

Mikael Scharling 15.05.2002

NEDBØR - ÅRSMIDDEL 1991-2000korrigeret med standardværdier 1961-90 ("nye håndtal 1998) (mm)

Figur 6.2 Regional fordeling af observeret nedbør (1991-2000), kilde: DMI

Nedbøren er for perioden 1991-2000 størst i Sydvestjylland (ca. 1100 mm/år) og mindst påøerne, med ca. 650-700 mm/år omkring Sejerøbugten, Storebælt, Møn og det vestlige Lol-land. Den centrale del af Sjælland har nedbør over 750 mm/år, mens Nordsjælland vissesteder har en nedbør på over 850 mm/år. Århus og Odense og den østlige del af Bornholmhar en nedbør omkring 800 mm/år. For de højtliggende dele af Sydfyn er nedbøren ca. 900mm/år.

For et tørt år som 1996 ser tallene noget anderledes ud, selvom den regionale tendens istore træk er den samme (dog ikke for Bornholm, som havde en pæn nedbør i 1996). Ned-børen er for 1996 størst i Sydvestjylland (ca. 750 mm/år) og mindst på øerne, med ca. 450-500 mm/år omkring Sejerøbugten, Storebælt, Møn og det vestlige Lolland. Den centrale delaf Sjælland har nedbør over 500 mm/år, mens Nordsjælland visse steder har en nedbør påover 550 mm/år. Århus og Odense har en nedbør omkring 550 mm/år, hvorimod Bornholmhar en nedbør på 750 mm/år. For de højtliggende dele af Sydfyn er nedbøren ca. 600mm/år (se figur 6.3). For det våde år 1994 ses stor nedbør over 1400 mm/år for dele af

G E U S 6

Jylland, og centrale dele af Fyn og Sjælland har her en årsnedbør over 1000 mm/år. Mind-ste nedbør havde dele af Sjælland (Kalundborg) med ca. 800 mm/år.

Mikael Scharling 15.05.2002

NEDBØR - ÅRSMIDDEL 1994korrigeret med standardværdier 1961-90 ("nye håndtal 1998) (mm)

Mikael Scharling 15.05.2002

NEDBØR - ÅRSMIDDEL 1996korrigeret med standardværdier 1961-90 ("nye håndtal 1998) (mm)

Figur 6.3 Korrigeret nedbør (nye håndtal) for det vådeste år (1994) og det tørreste år(1996) i perioden 1991-2000

G E U S 7

6.1.2 Regionale forskelle i vinternedbør

En god indikator for grundvandsdannelsen er vinternedbøren 01.10-31.03, idet nedbøren idenne periode er dominerende i forhold til fordampningen. Herved fås et billede på denregionale variation i grundvandsdannelsen, se figur 6.4. Vinternedbøren ligger mellem 350-650 mm/år (fordampning er 60-90 mm).

Mikael Scharling

NEDBØR - MIDDEL FOR VINTERHALVÅR 1991-2000 korrigeret med standardværdier 1961-90 ("nye håndtal 1998)

(mm)

Mikael Scharling 15.5.2002

POTENTIEL FORDAMPNING - MIDDEL FOR VINTERHALVÅR 1991-2000beregnet ud fra en modificeret Penman formel¹ (mm)

¹ Formel [2.9] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E. (1991): "Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel fordampning." Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Bereining nr. S 2157

Figur 6.4 Øverst: Vinternedbør 01.10-31.10 for perioden 1991-2000 (nye håndtal).Nederst fordampning, mod. Penman for 1991-2000.

G E U S 8

6.1.3 Regionale forskelle i reference fordampning

I figur 6.5 er vist den regionale fordeling i Makkink fordampningen og forskellen mellemMakkink og mod. Penman fordampning for 1991-2000.

Mikael Scharling 15.5.2002

POTENTIEL FORDAMPNING - ÅRSMIDDEL 1991-2000beregnet ud fra en modificeret Penman formel¹ (mm)

¹ Formel [2.9] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E. (1991): "Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel fordampning." Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsøg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Bereining nr. S 2157

Mikael Scharling 15.5.2002

DIFFERENS (ÅRSMIDDEL) - POTENTIEL FORDAMPNING 1991-2000Makkink - Penman (mm)

Figur 6.5 Øverst: Regional fordeling i referencefordampning (modificeret Penman)Nederst: Forskel mellem Makkink fordampning og mod. Penman fordampning

G E U S 9

6.1.4 Regionale forskelle i årsafstrømning

(input NBO/DMU)

6.1.5 Regionale forskelle i minimumsafstrømningen

(input NBO/DMU)

6.1.6 Korrektionsfakorer på nettonedbør bestemt udfra DK-model

DK-modellen kalibreres og valideres i forhold til trykniveau i grundvand og afstrømning vedudvalgte vandføringsstationer.

I forbindelse med kalibrering og validering anvendes en række performanceindikatorer(Henriksen, 2001) bl.a. R2, RMS og en vandbalanceindikator (Fbal), se kapitel 7.

Udfra denne vandbalanceindikator for udvalgte vandføringsstationsoplande kan der bereg-nes en korrektionsfaktor på nettonedbøren (FBAL, se tabel 6.3 nedenfor), som indebærerat simuleret og målt afstrømning ”balancerer” (Plauborg et al., 2002).

I praksis gennemføres herefter en valideringstest, hvor daglig nettonedbør multipliceresmed FBAL og det vurderes om nøjagtighedskriterier kan opfyldes. Dette er vist for Sjælland(Henriksen, 2001), og test for Jylland er igang.

For Sjælland er benyttet perioden 1991-1996 for test af vandbalancefejlen ved Q-stationer.Modellen er valideret i form af en testkørsel med korrektion af nettonedbøren på dagligbasis med faktoren FBAL (herefter gik vandbalancen op). For Fyn er benyttet perioden1991-96, men her er der ikke gennemført en ”validering” som for Sjælland. For Sønderjyl-land, Sydvestjylland og Sydøstjylland er modelkalibreringen afsluttet men validering ikkehelt afsluttet.

Udtræksperioden er derfor baseret på ”foreliggende” testkørsler med lidt forskellige (korte)testperioder: Sønderjylland 1990-94, Sydvestjylland: 1992-98 og Sydøstjylland: 1996-99.Resultaterne for Jylland (estimerede faktor FBAL) er på grund af den foreløbige status ogden manglende validering derfor mere usikre, end resultater for Sjælland.

De viste tal fra Plauborg et al. (2002) over korrektion af nettonedbør på basis af DK-modeler nedenfor angivet i tabel 6.3, på basis af resultatet udfra beregninger for Sjælland ogforeløbige resultater for Jylland. I tabel 6.4 er grundlaget for opgørelsen vist.

G E U S 10

Tabel 6.3 Foreløbige resultater fra DK-model. Korrektionsfaktorer for Fyn og Jylland erendnu ikke validerede.

OMRÅDE N-EA

mm/år

QSIM

l/s

QOBS

l/s

FBAL dNetto Vand-balance-fejl mm/år

Usikker-heds-Interval mm/år

Vandføringsstationerder er anvendt(DDH-nr, DMU 2001)

Fyn (1) 365 5075 4118 0.81 0.19 70 50-90 45.21Sjæl vest (2) 335 16190 12560 0.77 0.23 75 65-85 57.12+51.07+55.01+

56.11+57.49Sjæl syd (3) 320 3870 2900 0.75 0.25 80 60-100 57.37+59.01+60.03+

61.03+62.04Sjæl nord (4) 345 2870 2040 0.71 0.29 100 85-115 50.05+52.08+52.14+

52.17Sønderjylland(5)

685 18700 16900 0.89 0.11 75 40-100 47.04+38.01+38.11+39.09+39.11+40.13

SV Jylland (6) 655 53300 45100 0.85 0.15 100 80-120 25.11+25.14+31.13+35.03

SØ Jylland (7) 485 34170 26300 0.73 0.27 130 100-150 21.09+26.14+28.02+34.03+34.07

Tabel 6.4: Grundlag for estimering af vandbalancefejl baseret på resultater fra DK-model

De seneste beregninger for område 6 Sydvestjylland og område 7 Sydøstjylland med enbedre estimering af gradientrandbetingelsen, har givet mindre ændringer i resultaterne, dogikke væsentlig forskellige tal i forhold til tabel 6.3/6.4.

De første resultater for område 8 Nordvestjylland (incl. Thy, Karup og Storå oplandet) tyderpå at korrektionsfaktoren FBAL er > 1.0 i dette område. Det betyder at nettonedbøren herskal korrigeres op med måske 10-20 % i Thy og Storå oplandet (jf. figur 6.1 hvor dynamisknedbørskorrektion giver ca. 60 mm/år større nedbør end håndtal).

En tilsvarende positiv FBAL værdi er kun opnået tidligere for et mindre delområde nemligden sydligste del af Sønderjyllands amt for Vidå systemet (stationer fra Vidåen blev sorteret

G E U S 11

fra og indgik ikke i tallene for Sønderjylland, da det blev vurderet at det måske var den ge-ologiske model som gav de lidt uventede resultater her).

Disse helt nye resultater indikerer, at brugen af håndtal til nedbørskorrektion f.eks. udfra1961-90, som anbefalet i Plauborg et al. (2002), måske ikke er en helt optimal løsning i alleområder af Danmark, og at der faktisk er en regional variation i nedbørskorrektionen sombør honoreres jf. figur 6.1.

Resultaterne viser dog også at opskaleringen af den regionale variation i nedbørskorrektio-nen jf. figur 6.1 baseret på godt 10 klimastationer, måske ikke er helt korrekt, idet resulta-terne afviger for både kystnære del af Vestjylland og Vidåens opland i Sønderjylland udfraDK-modellen i forhold til billedet i figur 6.1, hvorimod der ses en god overensstemmelse forThy.

G E U S 12

6.2 Konceptuel model for de 11 oplandeFormålet med den konceptuelle model er at opstille en tolkningsmodel, d.v.s. en arbejds-hypotese for hvordan strømningen i grundvandssystemet foregår. Den hydrogeologisketolkningsmodel er derfor ikke en sædvanlig geologisk/stratigrafisk model, men derimod enopdeling af geologien på grundlag af vandførende egenskaber.

Opsætningen af de hydrogeologiske tolkningsmodeller til DK-modellen har gennem forløbetgennemgået en udvikling fra at være ’håndkraft’-styret til at blive digitalt interaktivt.

Opsætningen af de hydrogeologiske modeller er i høj grad styret af, at modellen skal dæk-ke et stort område – f.eks. Fyn eller Sjælland, samt af hvilken grid/maskestørrelse som skalbenyttes i strømningsmodellen. Da områderne er store, findes der mange tusinde boringer,som evt. kan benyttes under tolkningen. Det har derfor ikke været muligt at benytte sammemetoder til tolkningen, som anvendes til mindre modelområder.

Dette har resulteret i to typer af hydrogeologiske modeller – en ’lagkage’-model hvor allelag er gennemgående, men med varierende tykkelse og en ’kasse’-model hvor kassernehar en fast størrelse. Lagkagemodellen er benyttet for Øerne, medens kassemodellen erbenyttet for Jylland og Bornholm. Modelopsætningen er nærmere beskrevet i det følgende(se også www.vandmodel.dk ).

6.2.1 Øerne (undtagen Bornholm)

Opsætning af de hydrogeologiske modeller for Øerne er baseret på de geologiske basis-datakort (1:50.000) og på udtræk af data fra GEUS’s boringsdatabase ZEUS/JUPITER. Udfra lagdata er der udtegnet V-Ø profiler med henblik på at opnå den første opfattelse afudbredelsen af de vandførende lag og af deres antal, samt af forløbet af den prækvartæreoverflade og dens sammensætning. Ud fra basisdatakort er derpå fordelingen af boringer-nes filterintervallerne undersøgt for at give indblik i de betydende vandførende sandlagsfordeling inden for model området (Fyn). Desuden er der lavet histogrammer over fordelin-gen af filtre i forhold til kote 0 for alle atlasblade (Sjælland), hvorved de vigtigste indvin-dingsniveauer i sandmagasinerne illustreres. Kalkboringerne er generelt ikke filtersatte. Udfra disse oplysninger samt tidligere hydrogeologiske undersøgelser er der opstillet en hy-drogeologisk tolkningsmodel eller en såkaldt konceptuel model.

Fyn var det første område for hvilket der blev opstillet en tolkningsmodel. Den blev opstilletsom en konceptuel model med tre sandlag – primært smeltevandssand og –grus, 4 lerlag –primært moræneler og 2 prækvartære lag af ler fra Paleocæn/Eocænt og Danien kalk. Detøverste sandlag har kun en sekundær betydning for vandindvindingen, og vandindvindingfra kalken foregår primært på den østlige del af Fyn.

Den hydrogeologiske tolkningsmodel for Sjælland, Lolland-Falser og Møn er opbygget eftersamme mønster, dog er der tilføjet et ekstra sandlag og et lerlag, som hovedsagligt fore-

G E U S 13

kommer i de dybere dele af de prækvartære dalstrukturerne – Alnap og Søndersø dalene.De prækvartære vandførende aflejringer bestå her af kalksten fra Kridt (Lolland-Falster,Møn og Sydsjælland) og Danien (Nordsjælland og Stevns) og glaukonitholdigt sand ogkalksten fra Paleocæn (Midtsjælland). De prækvartære lerede aflejringer består hovedsa-geligt af ler og mergel fra Paleocæn og fedt ler fra Eocæn og findes primært i Vestsjællandog på Sydlolland.

Efter disse indledende forberedelser er hydrogeologien tolket. Der er her taget hensyn tilformålet med strømningsmodellen og den gridstørrelse den foretager beregner på – 1x1km2. Desuden er der taget hensyn til tidsfaktoren, samt til antallet af boringer. Det mesthensigtsmæssige ville have været, hvis hver boring blev tolket i forhold til den hydrogeolo-giske tolkningsmodel, men dette var ikke muligt på grund af de mange boringer og det for-hold at tolkningen blev foretaget ’i hånden’. Det er derfor valgt at gennemføre tolkningen pågrundlag af de eksisterende geologiske basisdatakort (cirkeldiagramkort). Ud fra UTM-nettet er området opdelt i et 2x2 km net og i midten af hver kvadrat er der indsat en fiktivboring, som er tolket ud fra den konceptuelle model og primært fra de boringer der liggerinden for kvadratet. Hvis der ingen boringer findes i kvadratet er de omkringliggende bo-ringer benyttet. Da det ikke er alle boringer, som er vist på basisdatakortene, vil der nød-vendigvis ske et datatab under tolkningen. Tolkningen er derpå skrevet ind i en datafil medoplysninger om sandlagenes topkote og tykkelse, samt med oplysninger op topkoten af deprækvartære lag og topkoten for de vandførende prækvartære lag. Hvor der foreligger bo-ringsoplysninger inden for kvadratet er kote og tykkelse angivet som heltal, og hvor der er’gættet’ er der brugt decimaltal. Da alle lag skal være gennemgående er der anvendt entykkelse på 0.3/0.1 m hvor lagene ikke ses i boringerne. Endelig er oplysninger fra PC-ZEUS anvendt til kvalitetssikring og til analyse af sandlinser i lerlagene, der efterfølgendeer implementeret sammen med den glacialtektoniske variabilitet.

Efter tolkningen er data importeret som punkter til en database (SAS�), samt importeret iMIKE SHE hvorfra der slutlig er dannet T2-datafiler med de geologiske lag til grundvands-modellen (figur 6.6).

For øerne er anvendt fastholdt trykniveaurandbetingelse mod kysten. Sjællandsmodellen erimplementeret med ”no flow” randbetingelse svarende til at Vest, Syd og Nord afgrænsesaf hovedvandskel.

Vandløbsdelen er for øerne baseret på MIKE SHE’s flodmodul.

6.2.2 Jylland

For Jylland er valgt et andet koncept for den hydrologiske tolkningsmodel. Dette skyldesprimært, at udbredelsen af de Miocæne aflejringer er for irregulær til opdeling i gennemgå-ende lag gældende for den store del af Jylland, hvor der findes aflejringer fra Miocæn. Dethar derfor været nødvendigt at opbygge en anden brugbar metode til tolkningen.

Det er derfor valgt at benytte en metode, hvor geologien bliver tolket i kasser på1000x1000x10 meter. Som for Øerne opstilles først en hydrogeologisk tolkningsmodel.

G E U S 14

Derpå trækkes de geologiske laggrænser ud af boringsdatabasen ZEUS/JUPITER. Derpåforetages der en databehandling, hvor hver boring opdeles i 10 meter sektioner ud fra ko-ten, hvor den dominerende geologi (>50%) kodes. Denne datafil indeholder således punk-toplysninger om geologien i 10 meter sektioner, hvor sammensætningen af sedimenterneer opdelt i 10 klasser: Kvartær ler (primært moræneler, men også smeltevandsler og –silt,interglacialt marint ler og postglacialt ler og silt), kvartær sand (primært smeltevandssandog –grus, samt interglacialt sand og postglacialt sand og grus), Miocæn kvartssand, Mi-ocæn glimmersand, prækvartær ler (primært glimmerler og – silt fra Miocæn og Oligocæn,samt Eocæn ler og moler og Paleocæn ler) og kalk fra Danien og Kridt, salt fra Perm samtudefineret sand, ler eller andet (fyld, brønd, ubeskrevet eller ingen dominerende sedimenttype.

Efter databehandlingen er data importeret som punkter i ARCView, hvor geologien er tolketinteraktivt i 1000x1000 meter polygoner. De enkelte polygoner er tolket ud fra de geologi-ske koder der er tilskrevet boringerne. Til støtte for tolkninger er anvendt geologiske GIStemaer, så som det kvartære overfladekort, kort med de prækvartære højdeforhold samtdet prækvartære kort . Desuden er benyttet forskellige topografiske temaer. Hele Jylland erikke blevet tolket på en gang, men der er foretaget en opdeling i mindre områder af tekni-ske årsager.

Arbejdet med opstilling af DK-modellen for Jylland er i stor udstrækning baseret på erfarin-gerne fra opstillingen af DK-modellen for Fyn og Sjælland. Der er foretaget en del ændrin-ger i modelopsætningen, idet der er blevet udviklet nye faciliteter i den anvendte numeriskemodel, men også med henblik på bedre at kunne tilpasse modellen til jyske forhold. Devæsentligste ændringer, udover den nævnte metode til repræsentation af den geologiskemodel, er følgende:•••• Markvanding er medtaget i form af et ekstra tilskud til nedbøren samt oppumpning fra

markvandingsboringer (incl. årstidsvariation)•••• Vandløbsstrømninger beskrives ved brug af MIKE 11 som kobles til MIKE SHE•••• Randbetingelser implementeres som for øerne, men visse steder langs den jyske høj-

deryg som gradientrandbetingelser

For Jylland er det ikke muligt at afgrænse modeller på en måde så topografiske vandskelog grundvandskel falder sammen. Der er derfor implementeret gradientrandbetingelserlangs hovedvandskellet op gennem Jylland.

Som allerede bemærket af Lyshede (1955) kan man komme ud for at hvor skråningen fraet vandskel er meget forskelligt i de to retninger, så vil væsentlige vandmængder søge fraden mindst stejle side under vandskellet til vandløbene på den stejle side. Disse sidstevandløb bliver derved forholdsvis meget vandrigere, et forhold, der kan iagttages adskilligesteder ved den jydske højderyg, hvor middelafstrømningen f.eks. i Funder å med det stejlefald er adskilligt større end normalt i denne egn, medens den i nabovandløbet Storå meddet svage fald er betydeligt mindre end normalt. Vandløbet med det stærke fald vil havemulighed for at ”stjæle” vand fra nabovandløbet med svagt fald, og vandløbet med stærktfald vil ofte have stor minimumsvandføring (rigelig tilstrømning fra grundvandet). Lyshedemente i øvrigt, i den samme publikation, at grundvand ikke er andet end de vandmægder,

G E U S 15

der er opmagasineret i det underjordiske reservoir, og som virker udjævnende på afstrøm-ningsforløbet.Kalibrering af område 9 Østjylland er i gang og kalibrering af område 10 Nordjylland for-ventes igangsat snarest, så modeller kan være endeligt validerede for Jylland i september.Brugen af grandientrandbetingelser bevirker at kalibreringsprocessen bliver en iterativ pro-ces mellem de forskellige delmodeller, hvor lidt flere kørsler kan være nødvendige.

6.2.3 Bornholm

Det er valgt at benytte samme tolknings metode for Bornholm, som er benyttet for Jylland.Der er dog foretaget den ændring, at maskestørrelsen kun er på 250x250 meter og skive-tykkelsen på 5 meter. Sedimenterne er opdelt i 13 kodegrupper: Kvartær ler (primært mo-ræneler, men også smeltevandsler og –silt, postglacialt ler og silt), kvartær sand (primærtsmeltevandssand og –grus, samt postglacialt sand og grus), kalk (primært Komstad kalk ogArnager kalk), prækvartær sand (sand fra Mesozikum, undtagen Robbedale sand),prækvartær ler (ler fra Mesozoikum samt kaolin), Robbedale sand, Grønne skifre, skifre(primært alun skifer og ’sorte’ skifre fra Ordovicium og Silur), sandsten (primært Balkasandsten og Neksø sandsten), grundfjeld (gnejs og granitter), sand, ler og andet (fyld,brønd og ingen oplysninger).

Efter tolkningen af de mange kort (op til 50 sektioner), er data fra ArcView eksporteret sompunkter til en database (SAS�), hvorfra der slutlig er dannet T2-datafiler til MIKE SHEgrundvandsmodellen (figur 6.6).Det forventes at vandløb beskrives som for Jylland baseret på MIKE 11 (modelleringenforventes igangsat inden sommerferien og afsluttet i september).

6.2.4 Diskussion af hvordan forskellige metoder forventes at påvirkeslutresultatet i modellering

(mangler)

G E U S 16

6.3 Referencer

Blicher-Mathiesen, G. og Andersen, H.E. (2002) Overskud i vandbalancer. Vand & Jord, 9. år-gang, nr. 2, maj 2002.

Lyshede, J.M. (1955) Hydrologic studies of danish watercourses. København. Bianco LunosBogtrykkeri A/S. Meddelelser fra det Danske Hedeselskabs Kulturtekniske Afdelings Hydro-metriske Undersøgelser.

Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D.-I., Svendsen, L.M., Blicher, A.S.og Jensen, P.M. (2001) Afstrømningsforhold i danske vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr.340. Fagdatacenter for hydrometri.

Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiesen og C.K.-Hansen (2002)Vandbalance på mark- og oplandsskala. DJF rapport. Nr. 70. Markbrug. April 2002.

G E U S 17

Figur 6.6 Metodik for opstilling af konceptuel model for Øerne og Jyl-land/Bornholm

(detaljerede kort i farver lægges på www.vandmodel.dk)

DK model Sj lland (nord - syd profil)

Vandfłrende lag (sand)

Kalk lag

Hav

Lavpermeabelt (mor neler)

Um ttet zone

Model lag

Kote (m)

-80.00

-51.80

-23.60

4.60

32.80

61.00

0

0 175 km

180 km

-200

-100

0

100

’Kvart rt’ sand ’Kvart rt’ ler Glimmer sand Pr kvart rt lerKvarts sand

DK model Jylland (vest-łst profil)