6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted

6 på stedet- 6 trin til et sundere arbejdssted

Koncept og rapport af SUNDHEDOGLIVSSTIL - For Lolland Kommune

www.sundhedoglivsstil.dk

6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted– Inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i Lolland Kommune.

Koncept, manuskript, fotos, grafik og redaktion: Michael Milo Jørgensen, SUNDHEDOGLIVSSTIL.Forsidefoto: Thomas Monefeldt.Rapport udgivet af: SUNDHEDOGLIVSSTIL, juni 2010, www.sundhedoglivsstil.dk

www.sundhedoglivsstil.dk 2

Indholdsfortegnelse

Forord, s. 4

Formål og baggrund, s. 5

De 6 trin: En oversigt, s. 6

Trin 1: KRAM-indeks, s. 8

Trin 2: Samarbejdsaftale, s. 12

Trin 3: SundhedsGuide-uddannelse, s. 14

Trin 4: Netværk af SundhedsGuider, s. 16

Trin 5: Specialist på arbejdsstedet, s. 17

Trin 6: Udveksle specialister med andre arbejdssteder, s. 17

Litteratur, s. 17

Bilag, s. 18


ForordHvordan opnår vi, at arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdsstedet bliver kortlagt og justeret, bliver ledelsesmæssigt forankret, involverer og inspirerer medarbejderne,danner grundlag for netværk - samt aktiverer specialister?

En kompleks opgave kræver et enkelt svarOvenstående spørgsmål udspringer af bestræbelserne på at implementere Lolland Kommunes Sundhedspolitik – hvori det bl.a. hedder: 'at de kommunale ansatte skal indgå i den sundhedsmæssige indsats, 'at det er et væsentligt element at de kommunale medarbejdere tænker og agerer sundhedsfremmende' og 'at den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal tilrettelægges så det bliver naturligt at træffe de sunde valg.'Hvis vi ydermere stopper 'sundhedsindsatsen skal følge de nationale mål med fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM)' ned i posen – ryster den godt – ja, så kan det blive til et enkelt svar: 6 PÅ STEDET – 6 trin til et sundere arbejdssted.

Lolland Kommune ønsker lighed i sundhedI forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, har det har vist sig, at individorienteret strategier (videnformidling og aktiviteter) imødekommes af de mest ressourcestærke ansatte -og således inspirerer og motiverer disse til ændring af adfærd - mens andre ansatte ikke i samme grad påvirkes. Eksempler på individorienteret strategier er videnformidling (kampagner, reflektionsskabende aktiviteter, plakater, magasiner og foldere) og aktiviteter (tilbud, kurser og behandling). Tilbud om deltagelse på rygestopkursus er et eksempel på en aktivitet der kan være genereret af arbejdsstedet. Det virker typisk således, at det er det enkelte individ der har ansvaret for succes – for at ændre adfærd.

6 PÅ STEDET - en strukturelorienteret strategiI modsætning til de mere individorienteret strategier, kan en strukturelorienteret strategi påvirke ALLE ansatte, og dermed har 6 PÅ STEDET potentiale til også at inspirerer og motivereansatte der ikke profiterer af de individorienterede strategier.Strukturel forebyggelse virker f.eks. gennem ændringer på:a) politikker, regler, retningslinier, rutiner og praksis,b) priser, udbud og tilbud,c) fysisk layout: indretning, faciliteter og tilgængelighed,d) gensidige, frivillige forpligtelser.Det virker typisk sådan, at det er ledelse, kollektive aftaler og administrative systemer der påvirker chancen for succes – chancen for at ansatte ændrer adfærd.6 PÅ STEDET udpeger ikke ansatte med livsstilsproblemer (det enkelte individs ansvar), men peger på muligheder for ændringer af strukturel karakter på arbejdsstedet (ledelse, kollektive aftaler og administrative systemer har ansvaret) så ALLE ansatte f.eks. tilbydes arbejdsgiverbetalt motion, alle ansatte tilbydes arbejdsgiverbetalt røgfrihed, alle ansatte har mulighed for sund mødeservering i arbejdstiden - og at alle ansatte har adgang til frisk vand og frugt i stedet for adgang til sodavands- og slikautomat. 6 PÅ STEDET skal gøre det nemt at vælge sundt og svært at vælge usundt - for ALLE på arbejdsstedet.

KRAM - i en strukturel kontekst6 PÅ STEDET er et koncept, der hjælper arbejdssteder til at arbejde langsigtet, koordineret og systematisk.Sund arbejdstid – sund fornuft.

SUNDHEDOGLIVSSTIL, juni 2010 Michael Milo Jørgensen


Formål og baggrund

Formål med '6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted'Det er formålet med '6 på stedet', at hjælpe Lolland Kommunes medarbejdere til at tænke og agere sundhedsfremmende - gennem en kombination af formel styring/regulering og frivillighed - med hovedvægten på de motiverende elementer.'6 på stedet' kan medvirke til at tiltrække, rekruttere, fastholde og udvikle medarbejdere. Eventuelle effekter vil kunne medføre gevinster for arbejdsstedet i form af f.eks. reduceret sygefravær og øget produktivitet – og på længere sigt: i væsentligt omfang, at hindre for tidligdød, leveår med sygdom og tab af livskvalitet.'

Baggrund for '6 på stedet'Langt over halvdelen af den voksne befolkning har tilknytning til en arbejdsplads. Arbejdspladsen er derfor en naturlig tilgang til at forbedre befolkningens sundhed. Dels har det fysiske og psykiske arbejdsmiljø en betydelig indflydelse på medarbejdernes sundhed, delser arbejdspladsen som socialt netværk en vigtig bærer af holdninger til sundhed og en vigtig ramme for støtte til konkrete adfærdsændringer.

Arbejdspladsen fremhæves ofte som værende en velegnet arena for sundhedsfremmende aktiviteter. Begrundelsen herfor er dels at vi benytter en forholdsvis stor del af vores vågne tidher, dels er arbejdspladsen et socialt kollektiv hvor medarbejderne kan fungere som støtte for hinanden. Sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen har potentiale for at få fat i befolkningsgrupper, som ellers svært lader sig inkludere i sundhedsfremmende indsatser ved andre arenaer. Herudover har arbejdspladsen ofte også en egen interesse i at foretage sundhedsfremmende aktiviteter, da det i nogle tilfælde kan opfattes som et medarbejdergode og dermed medvirke til fastholdelse af nuværende medarbejdere eller rekruttering af nye medarbejdere. Endvidere vil eventuelle effekter af indsatserne i forhold til ændring af medarbejdernes sundhedsadfærd i nogle tilfælde kunne medføre gevinster for arbejdspladsen iform af fx reduceret sygefravær og øget produktivitet.

Sundhedsfremme og forebyggelse på kommunens arbejdssteder (herefter: '6 på stedet') tagerafsæt i Lolland Kommunes Sundhedspolitik, hvori det fremgår at:

'Vi ved i dag, at en stor del af det, der belaster os selv og vores sundhedssystem, er relateret til livsstil. Samtidig er antallet af danskere, der lever med en kronisk sygdom stigende. Mere end hver tredje voksne dansker lever nu med en langvarig lidelse.Langvarig lidelse rummer hele spektret fra let sygdom uden væsentlig indvirkning på dagligdagen til alvorlig sygdom med svær hæmning i dagligdagen.Regeringen har sat fokus på 8 store folkesygdomme:• Aldersdiabetes.• Kræftsygdomme, der kan forebygges.• Hjerte-karsygdom.• Knogleskørhed (osteoporose).• Muskel- og skeletlidelser.• Overfølsomhedssygdomme.• Rygerlunger (Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL).• Psykiske lidelser, herunder stress'.

'Lolland Kommune anlægger et forebyggende perspektiv på sygefravær.Sygdom opfattes oftest på arbejdspladsen som en privat sag. Men sygdom har konsekvenser, der rækker langt ud over den syge selv, idet både den sygemeldtes familie og venner, arbejdskolleger, kommunen og samfundet berøres på den ene eller anden måde. Lolland Kommune anlægger derfor et forebyggende perspektiv på sygefravær. Det betyder, at kommunen aktivt medvirker til at nedbringe sygefraværet på arbejdspladserne. Det er ikke acceptabelt, at forhold på arbejdspladsen, som er årsag til sygefravær, forbliver uændret. Enhver arbejdsplads er forpligtet til at forebygge arbejdsbetinget sygefravær.


Alle ansatte kan blive ramt af sygdom. Sygdom er lovligt fravær.Forebyggelse af sygefravær handler om hele tiden at gøre betingelserne for nærvær på arbejdspladsen bedre. Forebyggelse af sygefravær er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere. Den fælles opgave understøttes af MED-organisationen og sikkerhedsgrupper og udmøntes i praksis på de enkelte arbejdspladser.'Kilde: Nærvær om fravær - en vejledning om nærvær og sygefravær. Lolland Kommune. 2008.

'Lolland Kommune skal skabe gode og sunde rammer for medarbejderne.Lolland Kommune vil være kendt som arbejdspladsen, hvor det psykiske arbejdsmiljø er noget, vi taler om og handler på med det mål at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.Det betyder, at Lolland Kommune som virksomhed skal skabe gode og sunde rammer for vores medarbejdere, så de trives og er i stand til at mestre (hverdags)livets mange forskelligesituationer.Det er en vedvarende proces og alles ansvar, såvel et fælles som et personligt, at arbejde med at forebygge arbejdsrelateret stress og med at sikre et psykisk arbejdsmiljø, hvor der er balance mellem krav, mål og ressourcer i hverdagen.'Kilde: Stress-politik i Lolland Kommune. 2008.

De 6 trin: En oversigt

'6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted' er udarbejdet af Michael Milo Jørgensen, til brug for Lolland Kommunes arbejdssteder.Ved at deltage i '6 på stedet', kan det enkelte arbejdssted arbejde langsigtet og systematisk med sundhedsfremme og forebyggelse i en eller to dimensioner:- trin for trin (fra trin 1 – trin 6) og- forøgelse af KRAM-indeks score (fra 0 - 400).

'6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted' har til formål at:- hjælpe de kommunale medarbejdere til at tænke og agere sundhedsfremmende,- skabe en langsigtet, koordineret og systematisk indsats,- øge arbejdsstedets viden, færdigheder og holdninger,- skabe, vedligeholde og udvikle et netværk af SundhedsGuider i Lolland Kommune.


'6 på stedet' trækker på inspiration fra www.6omdagen.dk - og er også inspireret af '6 i foreningen' – om arbejdet med at skabe en attraktiv idrætsforening.

Kort om de 6 trin

Trin 1: KRAM-indeks (baseline). Arbejdsstedet besvarer 40 spørgsmål om arbejdsstedets struktur, kultur, rammer og faciliteter i forhold til KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Der spørges således IKKE til de ansattes individuelle livsstil.Resultatet af besvarelsen af disse 40 spørgsmål giver en 'KRAM-indeks score'. 'KRAM-indeks scoren' (som tæller fra 0 – 400) danner udgangspunkt for det fremtidige arbejde.Hvis arbejdsstedet ønsker at gå videre til Trin 2 - definerer arbejdsstedet, i samarbejde med Sektor Sundhed, fremtidige indsatser for arbejdsstedet – og disse indsættes i Samarbejdsaftale (Trin 2).

Trin 2: Samarbejdsaftale. Der udarbejdes en Samarbejdsaftale mellem arbejdsstedet og Sektor Sundhed – i hvilken der beskrives mål og indsatser i forhold til 'KRAM-indeks scoren'.Det defineres også at arbejdsstedet vil afse ressourcer til at nå disse mål. Hvis arbejdsstedet ønsker at gå videre til Trin 3 - kan arbejdsstedet deltage med en eller flere ansatte på SundhedsGuide-uddannelse (Trin 3).

Trin 3: SundhedsGuide-uddannelse. Formålet med SundhedsGuide-uddannelse (SGU) er, at styrke det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på Lolland Kommunes arbejdssteder. SGU skal sikre, at deltageren erhverver sig den fornødne viden om sundhedsfremme og forebyggelse - og om metoder til at varetage opgaver på arbejdsstedet. SGU skal medvirke til, at arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse sker på en systematisk måde. SGU skal endvidere styrke samarbejdet mellem Lolland Kommunes arbejdssteder og Lolland Kommune, Sektor Sundhed.SundhedsGuide-uddannelse er på i alt ca. 30 timer, fordelt på 2 x 2 kursusdage.SGU suppleres med netværksmøder – 2 dage om året i 'Netværk af SundhedsGuider' (Trin4).

Trin 4: Netværk af SundhedsGuider. En gennemgået SundhedsGuide-uddannelse kvalificerer til deltagelse i Netværk af SundhedsGuider. Dette netværk vil styrke samarbejdet mellem Lolland Kommunes arbejdssteder og Lolland Kommune, Sektor Sundhed. Sektor Sundhed arrangerer 2 årlige netværksmøder.

Trin 5: Specialist på arbejdsstedet. Sektor Sundhed vil motivere deltagerne i Netværk af SundhedsGuider til at videreuddanne sig i specielle emner indenfor KRAM: Vægtstoprådgiver, Rygestoprådgiver, Motionsrådgiver m.m. Hvis et arbejdssted har en medarbejder med specialistuddannelse indenfor KRAM – vil arbejdsstedet blive defineret som værende på Trin 5.

Trin 6: Udveksler specialister med andre arbejdssteder. Arbejdsstedet vil blive defineret som værende på Trin 6 når arbejdsstedet har en person som tilbyder specialistydelser til andre arbejdssteder. Det kan være en person der tilbyder individuel rygestoprådgivning, vægtstoprådgivning, udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler m.m. Disse specialistydelser formidles gennem 'Netværk af SundhedsGuider'.

Læs evt. tidsskriftsartikel:Jørgensen Milo Michael. En sund arbejdsplads for alle. Danske Kommuner Nyhedsmagasinet; 2010;40(2):34-35. Emne: Sundhed på arbejdspladsen skal ikke kun være et tilbud til de ressourcestærke. ‘6 på stedet - 6 trin til et sundere arbejdssted’ er svaret i Lolland Kommune.Artikel: http://issuu.com/michaelmilojorgensen/docs


Michael Milo Jørgensen præsenterer ’6 på stedet’ for ’Sektor Beskæftigelse og forsørgelse’, Lolland Kommune, november 2009.

Trin 1: KRAM-indeksArbejdsstedet besvarer 40 spørgsmål om arbejdsstedets struktur, kultur, rammer og faciliteteri forhold til KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Der spørges således IKKE til de ansattes individuelle livsstil.Resultatet af besvarelsen af disse 40 spørgsmål giver en 'KRAM-indeks score'. 'KRAM-indeks scoren' (som tæller fra 0 – 400) danner udgangspunkt for det fremtidige arbejde.Hvis arbejdsstedet ønsker at gå videre til Trin 2 - definerer arbejdsstedet, i samarbejde med Sektor Sundhed, fremtidige indsatser for arbejdsstedet – og disse indsættes i Samarbejdsaftale (Trin 2).

Kan I jeres KRAM? Spørgsmål til selvevaluering.Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdsstedet er ofte ikke i tilstrækkelig grad integreret istruktur og kultur. Et andet problem, der ofte fører til manglende succes for sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter på arbejdsstedet, er manglen på forudgående vurdering af arbejdsstedets behov. Dette KRAM-indeks fokuserer derfor på, i hvilken grad aktiviteterne bliver drevet systematisk, og i hvilken grad de er integrerede i arbejdsstedets daglige liv.

KRAM-indeks er udviklet for at hjælpe arbejdssteder til at måle kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter og til kontinuerligt at forbedre dem. KRAM-indeks giver arbejdsstedets mulighed for at vælge at arbejde:- langsigtet- systematisk


- trin for trin- I eget tempo

Arbejdet kan:- måles- evalueres- justeres

KRAM-indeks kan anvendes til at sammenligne:- det enkelte arbejdssted- arbejdssteder indbyrdes- den enkelte sektor- sektorer indbyrdes… efter behov – og over tid

KRAM-indeks henvender sig til ansatte, der er ansvarlige for, eller involveret i, arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter.Formålet med KRAM-indeks er således til systematisk registrering, vurdering og udvikling af arbejdsstedets sundhedsfremme og forebyggelsesaktiviteter.

Med et udfyldt KRAM-indeks får det enkelte arbejdssted et billede på, hvor arbejdsstedet befinder sig indenfor de 4 KRAM-faktorer. Ofte vil arbejdsstedernes fokus være forskellige - ogderfor skal der ikke sætte standarder for en bestemt praksis, men en generel ramme for indsatsen. Det betyder, at arbejdssteder, der arbejder inden for denne ramme, godt kan have vidt forskellige fokusområder indenfor KRAM.

Udfyld KRAM-indeks igen efter en tid – og se om der sker forbedringer. Således bliver KRAM-indeks en kontinuerlig proces, hvor arbejdet evalueres og justeres efter behov.

Om ideen til KRAM-indeks'Det Europæiske Netværk for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen' (www.enwhp.org) har tidligereudviklet en model - inspireret af EFQM-modellen, som er en anerkendt og udbredt kvalitetsmodel.Modellen er senere videreudviklet af 'Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen'(www.ncsa.dk) til 'Sundhedsfremmeindeks'.KRAM-indeks er udarbejdet på baggrund af 'Sundhedsfremmeindeks'.KRAM-indeks er endvidere inspireret af 'Det Sociale Indeks' (www.detsocialeindeks.dk)

Brug af KRAM-indeksSpørgeskemaet består af i alt 40 spørgsmål fordelt på de 4 KRAM-faktorer:10 spørgsmål til KOST.10 spørgsmål til RYGNING.10 Spørgsmål til ALKOHOL.10 Spørgsmål til MOTION.Alle spørgsmål tæller lige meget i den samlede vurdering - det er derfor vigtigt ikke at udeladespørgsmål i besvarelsen.

Hvis spørgsmålene besvares af flere ansatte på et arbejdssted, kan det anbefales, at hver enkelt ansat, forud for en fælles vurdering, udarbejder en KRAM-indeks. Den endelige, fælles vurdering for hvert område føres så ind i en samlet KRAM-indeks.

I KRAM-indeks anvendes kun de samme fire svarmuligheder:Altid (100 %): Fremragende resultat opnået overalt. Der er sket en forankring på alle punkter. Eksemplarisk.


I høj grad (67 %): Der er en betydelig fremgang på området. Klar indikation på implementering af gode aktiviteter. Nogle svagheder i form af, at dele ikke er fuldt implementeret på arbejdsstedet, ikke er fuldt forankret eller ikke er i fuld drift.

I ringe grad (33 %): Der er nogen fremgang og tegn på god udvikling. Lejlighedsvis undersøgelse af opnåede forbedringer. Succesfuld implementering eller positive resultater på enkelte punkter.

Aldrig (0 %): Ingen aktiviteter i drift. Måske nogle gode ideer, men generelt er tiltag på arbejdsstedet ord uden reelle handlinger.

ScoreAltid = 100 %I høj grad = 67 %I ringe grad = 33 %Aldrig = 0 %

Arbejdsstedets KRAM-indeks-score (profil) opnås ved at sammenlægge procenterne af scores for hver kategori (Altid, I høj grad, I ringe grad, Aldrig) - og derefter dividere med antallet af besvarede spørgsmål.

De 40 spørgsmål

10 spørgsmål til arbejdsstedets struktur og kultur - KOST1. Arbejdsstedet har en skriftlig kostpolitik som er synlig for alle personer på arbejdsstedet (alle ansatte, besøgende, leverandører, håndværkere, klienter, studerende m.fl.)?2. Kostpolitikken lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger (www.altomkost.dk)?3. Arbejdsstedet efterlever kostpolitikken?4. Arbejdsstedets rammer (f.eks. køkkenfaciliteter, kantine m.m.) og vilkår (f.eks. forplejning til møder, receptioner, arrangementer), understøtter muligheden for at leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger?5. Arbejdsstedet støtter aktivt – og opsøger selv - kostrelateret viden og information – f.eks. ved ophængning af plakater, videresendelse af mails, uddeling af foldere, omtale på personalemøder, m.m.?6. Arbejdsstedet har fælles retningslinier, der støtter ansatte i at leve op til Fødevarestyrelsensanbefalinger – f.eks. når ansatte medbringer forplejning ved særlige lejligheder (f.eks. til fødselsdage, ved ferie, til julearrangementer m.m.)?7. Arbejdsstedet har tilbud og ordninger (f.eks. gruppebaserede og individuelle tilbud, diætist m.m.) der støtter ansatte som ønsker at ændre kostvaner?8. Arbejdsstedet anvender bevidst temaet 'kost' som middel til at tiltrække, rekruttere, fastholde og udvikle personale? Her tænkes bl.a. på forskellige medier og materialer der omtaler arbejdsstedet, i stillingsannoncer, ved ansættelsessamtaler, ved PU-samtaler og lign.?9. Arbejdsstedets ansatte opfatter, forstår og accepterer at 'kost' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?10. Arbejdsstedets ledelse opfatter, forstår og accepterer at 'kost' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?

10 spørgsmål til arbejdsstedets struktur og kultur - RYGNING1. Arbejdsstedet har en skriftlig rygepolitik som er synlig for alle personer på arbejdsstedet (alle ansatte, besøgende, leverandører, håndværkere, klienter, studerende m.fl.)?2. Rygepolitikken omhandler alle personer på arbejdsstedet (alle ansatte, besøgende, leverandører, håndværkere, klienter, studerende m.fl.)?3. Rygepolitikken omhandler hele arbejdsstedet – dvs. alle bygninger med arbejdspladser, arbejdsrum – også udendørs arealer, som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres arbejde. Dvs. på hele matriklen?4. Arbejdsstedet efterlever rygepolitikken?


5. Arbejdsstedet støtter aktivt – og opsøger selv - rygerelaterede kampagner – f.eks. ved ophængning af plakater, videresendelse af mails, uddeling af foldere, omtale på personalemøder, m.m.?6. Arbejdsstedet kender til tilbud og ordninger, der kan hjælpe ansatte, der ønsker at holde opmed at ryge – f.eks. gruppebaserede og individuelle rygeafvænningstilbud, selvhjælpsmaterialer og STOPlinien (www.stoplinien.dk)?7. Arbejdsstedet har tilbud og ordninger, der kan hjælpe ansatte, der ønsker at holde op med at ryge?8. Arbejdsstedet anvender bevidst temaet 'rygning' som middel til at tiltrække, rekruttere, fastholde og udvikle personale? Her tænkes bl.a. på forskellige medier og materialer der omtaler arbejdsstedet, i stillingsannoncer, ved ansættelsessamtaler, ved PU-samtaler og lign.?9. Arbejdsstedets ansatte opfatter, forstår og accepterer at 'rygning' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?10. Arbejdsstedets ledelse opfatter, forstår og accepterer at 'rygning' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?

10 spørgsmål til arbejdsstedets struktur og kultur - ALKOHOL1. Arbejdsstedet har en skriftlig alkoholpolitik som er synlig for alle personer på arbejdsstedet (alle ansatte, besøgende, leverandører, håndværkere, klienter, studerende m.fl.)?2. Alkoholpolitikken omhandler alle personer på arbejdsstedet (alle ansatte, besøgende, leverandører, håndværkere, klienter, studerende m.fl.)?3. Alkoholpolitikken omhandler hele arbejdsstedet – dvs. alle bygninger med arbejdspladser, arbejdsrum – også udendørs arealer, som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres arbejde. Dvs. på hele matriklen?4. Arbejdsstedet efterlever alkoholpolitikken?5. Arbejdsstedet støtter aktivt – og opsøger selv - alkoholrelaterede kampagner – f.eks. ved ophængning af plakater, videresendelse af mails, uddeling af foldere, omtale på personalemøder, m.m.?6. Arbejdsstedet har fælles retningslinier, som beskriver alkohol i forhold til specielle lejligheder - f.eks. gaver ved jubilæum, afsked, receptioner, julefrokost m.m.)?7. Arbejdsstedet kender til og har tilbud og ordninger, der kan hjælpe ansatte som ønsker kvalificeret hjælp til at nedsætte forbruget eller helt at ophøre med at drikke?8. Arbejdsstedet anvender bevidst temaet 'alkohol' som middel til at tiltrække, rekruttere, fastholde og udvikle personale? Her tænkes bl.a. på forskellige medier og materialer der omtaler arbejdsstedet, i stillingsannoncer, ved ansættelsessamtaler, ved PU-samtaler og lign.?9. Arbejdsstedets ansatte opfatter, forstår og accepterer at 'alkohol' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?10. Arbejdsstedets ledelse opfatter, forstår og accepterer at 'alkohol' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?

10 spørgsmål til arbejdsstedets struktur og kultur - MOTION1. Arbejdsstedet har en skriftlig motionspolitik som er synlig for alle personer på arbejdsstedet(alle ansatte, besøgende, leverandører, håndværkere, klienter, studerende m.fl.)?2. Motionspolitikken lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (www.sst.dk)?3. Arbejdsstedet efterlever motionspolitikken?4. Arbejdsstedets rammer og vilkår (f.eks. omklædningsrum, bad, cykelskur, udendørsarealer m.m.) understøtter muligheden for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger?5. Arbejdsstedets indretning samt tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet (f.eks. 'at gå et møde') er motionsvenlig og understøtter muligheden for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger?6. Arbejdsstedet støtter aktivt – og opsøger selv - motionsrelateret viden og information – f.eks. ved ophængning af plakater, videresendelse af mails, uddeling af foldere, omtale på personalemøder, m.m.?7. Arbejdsstedet deltager i motionsrelaterede aktiviteter (f.eks. pausemotion, deltagelse i motionskampagner, Dansk Firmaidræts Forbunds aktiviteter m.m.)?8. Arbejdsstedet anvender bevidst temaet 'motion' som middel til at tiltrække, rekruttere,


fastholde og udvikle personale? Her tænkes bl.a. på forskellige medier og materialer der omtaler arbejdsstedet, i stillingsannoncer, ved ansættelsessamtaler, ved PU-samtaler og lign.?9. Arbejdsstedets ansatte opfatter, forstår og accepterer at 'motion' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?10. Arbejdsstedets ledelse opfatter, forstår og accepterer at 'motion' er et vigtigt tema set i forhold til omverdenens syn på arbejdsstedet og handler derefter?

Trin 2: SamarbejdsaftaleDer udarbejdes en Samarbejdsaftale mellem arbejdsstedet og Sektor Sundhed – i hvilken der beskrives mål og indsatser i forhold til 'KRAM-indeks scoren'.Det defineres også at arbejdsstedet vil afse ressourcer til at nå disse mål. Hvis arbejdsstedet ønsker at gå videre til Trin 3 - kan arbejdsstedet deltage med en eller flere ansatte på SundhedsGuide-uddannelse (Trin 3).

Eksempel på en Samarbejdsaftale:………………………………………………………………………………………………………………………………………………………….6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted

Samarbejdsaftale

mellem

Arbejdssted: Børnehaven Humlepigen.Adresse: Bistadevej 12, 1100 Honningløse.Leder: Bibi Stik.

og

Sektor Sundhed - Sundhedsfremme og forebyggelseAdresse: Sundhedscenter Maribo, Sdr. Boulevard 84, 1. sal – Øst, 4930 Maribo.Sundhedskonsulent: Michael Milo Jørgensen.___________________________________________________________________________

Arbejdsstedet har opnået følgende KRAM-indeks score:KOST: 17 RYGNING: 30 ALKOHOL: 3 MOTION: 13 I ALT: 63

Arbejdsstedet ønsker, indenfor 2 år, at opnå følgende KRAM-indeks score:KOST: 40 RYGNING: 30 ALKOHOL: 3 MOTION: 27 I ALT: 100

Arbejdsstedet ønsker endvidere at:- deltage i 'Netværk af SundhedsGuider' – 2 årlige møder,- arbejdsstedets SundhedsGuide arbejder med '6 på stedet' - min. 1 time pr. uge,- arbejdsstedets SundhedsGuide samarbejder med Sektor Sundhed om kampagner m.m.___________________________________________________________________________

__________________________________ __________________________________Dato: Underskrift Leder Dato: Underskrift Sundhedskonsulent

'Det er et væsentligt element, at de kommunale medarbejdere tænker og agerer sundhedsfremmende. Mulighederne for en nær indsats skal udnyttes optimalt.' Kilde: Sundhedspolitik. Lolland Kommune. 2007.


Det ses bl.a. i Samarbejdsaftalen, at Børnehaven Humlepigen ønsker at forbedre den samlede KRAM-indeks score fra 63 til 100.Endvidere ses det, at arbejdsstedet ønsker at gå fra trin 1 til trin 4.Det ses også, at det er kosten som arbejdsstedet ønsker at forbedre idet KRAM-indeks score for Kost er 17 – og at den ønskede score er 40.

Michael Milo Jørgensen og medarbejdere fra ’Lolland Kommune Energiservice’ underskriver en Samarbejdsaftale, februar 2008.


Trin 3: SundhedsGuide-uddannelse

FormålFormålet med SundhedsGuide-uddannelse (SGU) er, at styrke det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på Lolland Kommunes arbejdssteder. SGU skal sikre, at deltageren erhverver sig den fornødne viden om sundhedsfremme og forebyggelse - og om metoder til at varetage opgaver på arbejdsstedet. SGU skal medvirke til, at arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse sker på en systematisk måde. SGU skal endvidere styrke samarbejdet mellem Lolland Kommunes arbejdssteder og Lolland Kommune, Sektor Sundhed.SGU er trin 3. i '6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted'.

OmfangSundhedsGuide-uddannelse er på i alt ca. 30 timer, fordelt på 2 x 2 kursusdage.SGU suppleres med netværksmøder – 2 dage om åreti 'Netværk af SundhedsGuider'.

DeltagereSGU tilbydes en eller flere personer fra de kommunale arbejdssteder i Lolland Kommune, som deltager i '6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted'. SundhedsGuide-uddannelse gennemføres for hold på ca. 30 deltagere.

AfviklingSGU planlægges, udbydes, afvikles og finansieres af Lolland Kommune, Sektor Sundhed.Der benyttes primært undervisere fra Lolland Kommune, Sektor Sundhed.SGU afvikles på 4 hverdage i tidsrummet kl. 9:00 – 15:30.

Velkommen på SundhedsGuide-uddannelse

Tider 6. maj 2010, kl. 9:00 – 15:30 samt 7. maj, kl. 9:00 – 14:0016. og 18. juni, kl. 9:00 – 15:30.

StedSundhedscenter Maribo, Sdr. Boulevard 84, 4930 Maribo, Konferencecenteret (stuen).

KursusledelseMichael Milo Jørgensen.

Undervisere5 medarbejdere, Sundhedsfremme og forebyggelse.

Forudsætning for deltagelseDet er en forudsætning at arbejdsstedet har gennemgået TRIN 1 og TRIN 2 i '6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted'. SundhedsGuide-uddannelse er TRIN 3.

Medbring- redskaber til notater – idet der ikke udleveres mapper, skriveværktøj m.m.,


- dit arbejdssteds KRAM-indeks score – og Samarbejdsaftale,- godt humør – og passende beklædning til gåtur ved den smukke Maribo Sø,- gode ideer - og eksempler fra dit arbejdssted.

Kommunikation ang. uddannelseAl kommunikation (indbydelse, tilmelding m.m.) i forbindelse med SundhedsGuide-uddannelse vil foregå elektronisk: pr. mail og gennem medarbejderportalen.

KursusmaterialeDeltagerne vil IKKE modtage fysiske mapper og papirbaserede materialer – idet materialet i forbindelse med SGU vil blive præsenteret på storskærm. Kursusmateriale vil være tilgængeligt på medarbejderportalen.

PROGRAM

6. MAJ kl. 9:00 – 15:30

09:00 – 09:30 Velkomst og præsentationVelkomst, præsentation – om SundhedsGuide-uddannelse.09:30 – 10.15 Konceptet: '6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted'Om '6 på stedet' - hvordan kan det bruges på arbejdsstedet'?10:15 – 10:30 Kaffe og frugt10:30 – 12:00 Fra nationale mål og strategier til 6 på stedetHvorfor er det 'et væsentligt element, at de kommunale medarbejdere tænker og agerer sundhedsfremmende.'? 'Sundhedsprofil for Lolland Kommune' - set i lyset af nationale og kommunale mål og strategier.12:00 – 13:00 Frokost, motion og refleksion13:00 – 13:45 KostLove, politikker, retningslinier og anbefalinger. Hvad betyder de 10 spørgsmål i KRAM-indeks – og hvordan kan en SundhedsGuide forholde sig til disse – ud fra en forståelse for forskelligearbejdssteders struktur, kultur, rammer og faciliteter?13:45 – 14:15 Motion, kaffe og frugt14:15 - 15:15 AlkoholLove, politikker, retningslinier og anbefalinger. Hvad betyder de 10 spørgsmål i KRAM-indeks – og hvordan kan en SundhedsGuide forholde sig til disse – ud fra en forståelse for forskelligearbejdssteders struktur, kultur, rammer og faciliteter?15:15 - 15.30 Opsamling – tak for i dag

7. MAJ kl. 9:00 – 14:00

09:00 – 09:15 God morgen og velkommen 09:15 – 10:30 RygningLove, politikker, retningslinier og anbefalinger. Hvad betyder de 10 spørgsmål i KRAM-indeks – og hvordan kan en SundhedsGuide forholde sig til disse – ud fra en forståelse for forskelligearbejdssteders struktur, kultur, rammer og faciliteter?10:30 – 10:45 Kaffe og frugt10:45 – 12:00 MotionLove, politikker, retningslinier og anbefalinger. Hvad betyder de 10 spørgsmål i KRAM-indeks – og hvordan kan en SundhedsGuide forholde sig til disse – ud fra en forståelse for forskelligearbejdssteders struktur, kultur, rammer og faciliteter?12:00 – 13:00 Frokost, motion og refleksion13:00 – 13:45 Strukturel forebyggelse – individuel forebyggelse13:45 - 14:00 Temaer Evaluering – temaer til de næste undervisningsdage.


16. JUNI kl. 9:00 – 15:30

09:00 – 09:15 God morgen og velkommenVelkomst – opsamling fra sidst.09:15 – 12:00 Kommunikation, rolle og samarbejdsfladerHvilken rolle kan SundhedsGuiden spille - set i forhold til andre interessenter på arbejdsstedet(ledelse, kolleger, sikkerhedsrepræsentant MED m.fl.)?12:00 – 13:15 Frokost, motion og refleksion.13:15 – 14:45 Sprog og kommunikation14:45 – 15:00 Pause15:00 - 15.30 Opsamling på temaer – tak for i dag

18. JUNI kl. 9:00 – 15:30

09:00 – 09:15 God morgen og velkommenVelkomst – opsamling fra sidst.09:15 – 12:00 Netværksdannelse og samarbejdeHvordan kan SundhedsGuider samarbejde: i 'Netværk af SundhedsGuider', med Sektor Sundhed, med andre SundhedsGuider m.fl. Det fremtidige samarbejde generelt.12:00 – 13:15 Frokost, motion og refleksion13:15 – 15:00 TemaerSundhedsGuider arbejder med temaer.15:00 - 15.30 Opsamling på temaer – evaluering - tak for nu

UndervisningsprincipperDeltagerne vil bl.a. arbejde med '6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted' med udgangspunkt i det enkelte arbejdssteds 'KRAM-indeks score' – og med udgangspunkt i Samarbejdsaftale (Trin 2).

Undervisningen tilrettelægges, så:a) deltagerne inddrages aktivt,b) deltagerne kan udveksle erfaringer,c) deltagerne kan arbejde opgave- og problemorienteret, ogd) der veksles mellem teori og praktiske øvelser.

Trin 4: Netværk af SundhedsGuiderEn gennemgået SundhedsGuide-uddannelse kvalificerer til deltagelse i Netværk af SundhedsGuider. Dette netværk vil styrke samarbejdet mellem Lolland Kommunes arbejdssteder og Lolland Kommune, Sektor Sundhed. Sektor Sundhed arrangerer 2 årlige netværksmøder.

Indhold: Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdsstedet, 6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted, levevilkår og livsstil, kommunikation - formidling og undervisningspraksis, samarbejde og netværksdannelse, m.m.Deltagerne vil bl.a. arbejde med '6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted' med udgangspunkt i det enkelte arbejdssteds 'KRAM-indeks score' – og med udgangspunkt i Samarbejdsaftale (Trin 2).

Møderne tilrettelægges, så:a) deltagerne inddrages aktivt,b) deltagerne kan udveksle erfaringer,c) deltagerne kan arbejde opgave- og problemorienteret, ogd) der veksles mellem teori og praktiske øvelser.


Al kommunikation (indbydelse, tilmelding m.m.) i forbindelse med deltagelse i Netværk af SundhedsGuider vil foregå elektronisk: pr. mail og gennem medarbejderportalen.Deltagerne vil IKKE modtage fysiske mapper og papirbaserede materialer – idet materialet på møderne vil blive præsenteret på storskærm. Al materiale vil være tilgængeligt på medarbejderportalen.

Møde i Netværk af SundhedsGuider, hold 1En dag i efteråret Ej fastsat, kl. 9:00 – 15:30.Pris: Gratis.Forudsætning: At deltageren har gennemgået SundhedsGuide-uddannelse.

Møde i Netværk af SundhedsGuider, hold 2En dag i efteråret Ej fastsat, kl. 9:00 – 15:30.Pris: Gratis.Forudsætning: At deltageren har gennemgået SundhedsGuide-uddannelse.

Trin 5: Specialist på arbejdsstedetSektor Sundhed vil motivere deltagerne i Netværk af SundhedsGuider til at videreuddanne sig i specielle emner indenfor KRAM: Vægtstoprådgiver, Rygestoprådgiver, Motionsrådgiver m.m. Hvis et arbejdssted har en medarbejder med specialistuddannelse indenfor KRAM – vil arbejdsstedet blive defineret som værende på Trin 5.

At stræbe efter at nå Trin 5 og trin 6 vil nok være meget visionært og ambitiøst for mange arbejdssteder.

Trin 6: Udveksle specialister med andre arbejdsstederArbejdsstedet vil blive defineret som værende på Trin 6 når arbejdsstedet har en person som tilbyder specialistydelser til andre arbejdssteder. Det kan være en person der tilbyder individuel rygestoprådgivning, vægtstoprådgivning, udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler m.m. Disse specialistydelser formidles gennem 'Netværk af SundhedsGuider'.

At stræbe efter at nå Trin 5 og trin 6 vil nok være meget visionært og ambitiøst for mange arbejdssteder.

Litteratur• Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye

myndighedsansvar. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen; 2005.• Sund By Netværktøjskassen. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Erfaringer - redskaber - metoder. Sund

By Netværket; 2004.• Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag. Nationalt Center for Sundhedsfremme

på Arbejdspladsen og de Regionale Netværk.; 2005.• Ti gode historier om sundhedsfremmerådgivning på arbejdspladsen - inspiration og erfaringer fra rådgiver til

rådgiver. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen; 2005.• Sunde medarbejdere i sunde virksomheder. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De

Regionale Netværk; 2005.• Idékatalog om borgerrettet forebyggelse. Kommunernes Landsforening; 2007.• Luxembourg Deklarationen om Sundhedsfremme på arbejdspladsen. Federal Institute for Occupational Safety

and Health & Arbejdsmiljøinstituttet; 1997.• Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed. København:

Sundhedsstyrelsen; 2005.• Olsen L, Rieper O. Evalueringsbegrebet, modeller og paradigmer. I: Rieper O (red.). Håndbog i evaluering.

Metoder til at dokumenter og vurdere proces og effekt af offentlige indsatser. København: AKF Forlaget; 2004:

• Skovgaard T, Nielsen MBD, Aro AR. Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen; 2007.


• Blangsted AK, Ekner D, Hansen ÅM, Hansen EA, Jørgensen MB, Pedersen MT, Olsen HB, Hansen K, Andersen L, Hansen L, Søgaard K, Sjøgaard G. (SPA). Statusrapport med resultater fra intervention med fysisk aktivitet for reducering af bevægapparatbesvær blandt kontoransatte. Arbejdsmiljøinstituttet; 2006.

• Kjøller M, Rasmussen NK. Sundhed & Sygelighed i Danmark 2000... & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed; 2002.

• Olsen A-D. 'Hjertelig Sundhed' i Lego gruppen: en evaluering af en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Bind 1: Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. København: Sundhedsstyrelsen; 1995.

• Borg V. 'Hjertelig Sundhed' i Lego gruppen: evaluering af en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen.Bind 2: Resultater fra en interviewundersøgelse. København: Sundhedsstyrelsen; 1995.

• Drewes K, Poulsen KB. Gør noget ved dit arbejdsmiljø. 64 eksempler som kan inspirere til at forbedre buschaufførers sundhed og arbejdsmiljø. København: Arbejdsmiljøinstituttet; 2003.

• Poulsen KB, Drewes K, Grøn S, Petersen PT, Bach E. Reflektioner over interventioner. Erfaringer fra over 200 interventioner iværksat for at forbedre sundhed og arbejdsmiljø for 3500 buschauffører. Arbejdsmiljøinstituttet; 2003.

• Wiegman I-M, Petersen JV. Evaluering af Sund Amagerforbrænding: Opsamling på gruppeinterview og evalueringskonference. Center for Sunde Arbejdspladser (CASA); 2002.

Bilag

TidsskriftsartikelJørgensen Milo Michael. En sund arbejdsplads for alle. Danske Kommuner Nyhedsmagasinet; 2010;40(2):34-35. Emne: Sundhed på arbejdspladsen skal ikke kun være et tilbud til de ressourcestærke. ‘6 på stedet - 6 trin til et sundere arbejdssted’ er svaret i Lolland Kommune.Artikel: http://issuu.com/michaelmilojorgensen/docs

Jørgensen Milo Michael. Vidste du, at verdens første SundhedsGuider er ansat i Lolland Kommune? Personaleblad, Lolland Kommune; 2009;2()6.Artikel: http://issuu.com/michaelmilojorgensen/docs


6 på stedet – 6 trin til et sundere arbejdssted

Documents